Marts vølse 2013 by Thomas Andersen

ISSN 1397-8705

Forn Siðrs kvartalsmedlemsblad • nr. 64 • Marts 2013

Lykkesholms Allé 17 Reg.: 9570 konto 10168309 1902 Frederiksberg C E-post: http://fornsidr.dk/kontakt/ Hjemmeside: www.fornsidr.dk Tlf: 7022-1997 Redaktion: Layout

Ansvarshavende redaktør Kristina Louise Mejer volseredaktor@fornsidr.dk

Thomas Andersen lay-out@fornsidr.dk

Redaktionsmedlem

Pakning og Distribution

Gudrun Victoria Gotved gvgotved@fornsidr.dk

Glumsø Bogtrykkeri A/S

Æ ndringer af:

Sendes til:

• aktivitetskalender • blótgruppebeskrivelser • kontaktpersonðliste (både til Vølse og hjemmesiden)

http://fornsidr.dk/kontakt NB! Informationerne skal være Forn Siðr i hænde senest 1 uge før deadline på Vølse.

Vølse er kvartalsblad for Forn Siðr, Asa- og vanetrosamfundet i Danmark. Artiklerne i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for trossamfundets synspunkter. Navnet Forn Siðr er oldnordisk og betyder: Forn sæd, den gamle skik.

Bestyrelsen Formand og IT: Martin Franck Tlf.: 70221997

Næ stformand: Henrik Pedersen Tlf.: 25467454

Kasserer:

Trine Lindhardt-Roux Tlf.: 6024 0545 og Tlf: 2116 8830

Christine Fentz Tlf.: 86183386

Udenrigsansvarlig:

Artikelarkivar:

Monika Ylfa Steensdatter Tlf.: 28979203

Hans Østergaard Pedersen Orla Lehmanns Allé 7, 2/1 8000 Århus C

Tillidsposter

Eyvind Moltke Tlf.: 33224563

Handelspladsansvarlig:

Kristine Sørensen Tlf.: 3131 6703

Webmaster:

Loke Troldravn Tlf.: 2165 3321

ECER-kontakt:

Ritualansvarlig:

Kartotek:

Projektansvarlig og Blótgruppekontakt:

Poul Schlüter Tlf.: 41433205

Torben Sørensen Tlf.: 39670515

Lars Irenessøn Tlf.: 61285277 WCER@fornsidr.dk

Intern Arkivar:

Deadline for indlæ g til næste nummer bedes sendt til ansvarshavende redaktørs mailadresse senest 1. Maj 2013! Ikke-elektronisk post modtages kun efter forudgående aftale pr. telefon eller e-mail. Illustrationer: Hvis ikke andet er angivet, er illustrationer fra Wikimedia Commons, eller Sxc.hu. Sidepynt tegnet af Thomas Andersen - For/bagside Billede af AzizA Layout: Thomas Andersen - Thomasandersen1980@gmail.com

Tryk og pakning: Glumsø Bogtrykkeri A/S Østergade 17b 4171 Glumsø Telefon: 5764 6085 Telefax: 5764 7080 Mail: gbtryk@gbtryk.dk

Redaktør: Kristina Louise Mejer volseredaktor@fornsidr.dk

Layout: Thomas Andersen lay-out@fornsidr.dk

Draupnir: Jesper Flemming Petersen Tlf.: 25676179

Begravelsesansvarlig: Søren Fisker begravelseskontakt@fornsidr.dk

Vielsesansvarlig: Frans Kirk Vittrup Tlf.: 24688677

Skolekontakt: Michael Kamp Tlf.:31129069

Gavebidrag Ønsker du at donere et gavebeløb til Forn Siðr, modtages dette med tak Beløbet sættes ind på:

Danske Bank Reg.: 9570 konto 10069637 og sendes til: Forn Siðr Lykkesholms Allé 17 1902 Frederiksberg C Venligst marker om det er en gave. Gavebeløb op til kr. 14.500 er fradragsberettiget på selvangivelsen pr. indkomstår.

Vølse Marts 2013

Indhold Leder......................................................................................................... 03 Nyt fra bestyrelsen..................................................................................... 04 Kampvalg og kompetencer........................................................................ 04 Anmeldelse af Collin Cleary’s Summoning the Gods................................... 06 Aarhus Blótlaugs Ting 2013....................................................................... 06 Invitation til Aarhus Blótlaugs Åbent Hus 2013 .......................................... 07 Mjød & Knappenålsprincipper.................................................................... 12 Hedensk aftenskole.................................................................................... 04 Hovedværk i Nordens Religion – Mytologi, tro og tradition........................................................................ 08 Hedensk julemarked 2012......................................................................... 10 Lindas klumme: Ofre og vilje...................................................................... 12 Nye plader på gravpladsen i Odense........................................................... 13 Folke-Skik - også en måde at være hedning på.......................................... 14 Nydambådens Laug bygger en fuldskalakopi af Nydambåden.................... 15 Et blótlaugs fødsel..................................................................................... 16 Iinkaldelse til Alting 2013........................................................................... 17 Den svære samtale..................................................................................... 18 Maden fra indvielsen af Blótlaug Nordsjælland........................................... 19 Det sker listen 2013................................................................................... 20 Blótgrupper Tilknyttet Forn Siðr................................................................. 22 Blótgrupper Ikke Tilknyttet Forn Siðr.......................................................... 23

Leder

Af Kristina Louise Mejer, Vølseredaktør

å er det igen blevet Vølsetid og mens jeg skriver disse ord, er det stadig mørkt, koldt og snedækket udenfor. Dog begynder det lige så stille at blive tydeligt, at vi går mod lysere tider. Det er ikke helt så mørkt om morgenen mere og det bliver heller ikke helt så tidligt mørkt om eftermiddagen. Jeg håber, at når I sidder med dette Vølse i hånden, så har foråret meldt sin ankomst, fuglene er begyndt at pippe og de små forårsbebudere har stukket snuderne op af den sorte muld. Denne Vølse er igen et sammensurium af artikler om alt lige fra mjød, indvielse af blótlaug, Nydambåden og boganmeldelse til en artikel om vores arrangement ”den svære samtale”. Der er igen et par madopskrifter og jeg håber stadig, at andre har lyst til at bidrage, så vi kan dele vores opskrifter på mad, brød, pølser og andet, så det kan komme os alle til gode. Jeg vil fortsat opfordre til, at I bidrager med artikler og billeder til Vølse. Det er jeres medlemsblad og det er vigtigt, at så mange som muligt bidrager, så vi kan få et indholdsrigt og vedkommende Vølse. Der er et stort tavst flertal derude og jeg er

O r g a n e t fo r

sikker på, at I går og sysler med mange spændende ting. Det kan godt være, I ikke selv synes, det er interessant nok eller der måske ikke er materiale nok til en artikel, men en artikel behøver ikke være lang. Selv den korteste artikel kan være interessant, hvis den har noget på hjertet og det kan jo være, der sidder andre derude, der sysler med det samme som jer og så er der måske grobund for noget mere. Så fat pennen og skriv til mig. Jeg vil dog fortsat selv henvende mig, hvis jeg opdager, at der sker noget spændende. Så hvem ved, måske ligger der en dag en mail eller en besked på facebook fra mig :) Jeg vil slutte med at ønske jer alle glædeligt forår og jeg håber, vi ses til Altinget.

hedensk sæd

Vølse Marts 2013

Nyt fra bestyrelsen Af Martin Franck, bestyrelsesformand

sidste Vølse skrev vi, at vi ville forsøge at sende flere op dateringer på Facebook, hjemmeside og via nyhedsbrev. Det er et løfte, vi har holdt – siden sidste Vølse er der kommet gang i vores nye Nyhedsbrev, det er allerede udkommet et par gange deriblandt et særskilt nyhedsbrev, der inviterede til vores længe ventede kursus ’Den svære samtale’. Facebook har også fået en overhaling og hjemmesiden opdateres løbende. Skulle du høre om nogen, der ikke modtager vores nyhedsbrev, så spred gerne rygtet, at de finder tilmeldingslinket på hjemmesiden. Her kan du også afmelde dig, hvis du ikke ønsker nyhedsbrevet længere. I februar afholdte vi kurset 'den svære samtale'. Et kursus i behandling af sorg hos efterladte. Kurset blev vel modtaget af kursisterne og gik rigtig godt. Vi håber at kunne tilbyde et opfølgende kursus på et senere tidspunkt, men det er tvivlsomt, at det bliver før altinget.

Der arbejdes stadig intenst på at få det grundlæggende på plads i forhold til vores visionsarbejde, så vi kan få det søsat på en god og konstruktiv måde. Det indledende arbejde med Altinget 2013 er også så småt gået i gang og hvem ved, måske vi kan sætte deltagerrekord i år. Medlemstallet stiger i hvert fald fortsat, hvorfor der også arbejdes på at optimere indmeldelsesprocedurer og velkomstmateriale. Vi har stadig stort fokus på, at de basale opgaver først og fremmest bliver løftet, da det er en nødvendighed og vil så sideløbende vurdere, hvor meget der kan løftes ud over dette. Senere i bladet vil I finde en detaljeret altingsinvitation og vi ser meget frem til forhåbentlig at se rigtig mange af jer til årets alting.

Kampvalg og kompetencer Af Martin Franck, bestyrelsesformand

Erfaring med bestyrelsesarbejde

ennem de sidste par år, jeg har siddet i bestyrelsen, har jeg fået mulighed for at betragte udvik lingen i vores trossamfund med stor fornøjelse. Det har ført til en idé om, hvad det egentlig kræver at bestyre Danmarks største Asatro trossamfund. Da det er sidste Vølse inden vores alting, vil jeg i denne artikel dele mine tanker om det at sidde i bestyrelse og forhåbentlig på forhånd inspirere deltagere på årets alting til at stille op. Det er ikke ment som hverken salgstale eller afskrækkelse, men nærmere en realistisk idé om, hvad man går ind til ved at stille op til bestyrelsen.

Jeg hører ofte argumentet, "jeg har aldrig siddet i bestyrelse før", fra medlemmer, der ikke tør stille op til bestyrelsen. Min erfaring siger mig, at det hverken et nødvendigt at have bestyrelseserfaring eller langt medlemskab af Forn Sidr for at kunne bidrage med en masse til bestyrelsesarbejdet. Det vigtigste redskab, man kan gå ind i bestyrelsesarbejdet med, er gåpå-mod. Det er selvfølgelig rigtigt, at man vinder valget til bestyrelsen ved at kunne sige fancy ord og vifte med sit lave medlemsnummer, men i det reelle arbejde er det vigtigere, hvad du bidrager med og hvor meget arbejde, der bliver lagt.

Øretævernes holdeplads

IT og kommunikation

Jeg forestiller mig, at de fleste betragter bestyrelsesarbejdet i Forn Sidr som ekstraordinært krævende og psykisk hårdt, da vores trossamfund efterhånden har nået en hel del medlemmer og dermed rigtig mande mennesker at gøre tilfredse. Objektivt set et det også rigtigt og en stor del af bestyrelsesarbejdet er at have respekt for den organisation man arbejder for, netop fordi den er så stor. Men i praksis et det ikke min opfattelse, at det er psykisk hårdt og ekstraordinært svært at sidde i bestyrelse. Langt hen af vejen handler det om at arbejde i trygge rammer og få vist tillid fra sine kollegaer, fuldstændig som på en alm arbejdsplads. Gennem de sidste 2 års bestyrelsesarbejde har den tillid og tryghed eksisteret i bestyrelsen og det har været ren fornøjelse at lægge timer i vores trossamfund.

Selvom vi står for lidt af det samme, som man gjorde det for over 1000 år siden, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at vi skal benytte os af samme teknikker som dengang ved kommunikation. Meget af bestyrelsesarbejdet forgår over internettet og via moderne teknologi. Det sparer Forn Sidr for en masse tid, energi og penge, vi hellere vil bruge på noget andet. Det betyder ikke, at man skal have gennemført en mindre universitetsuddannelse eller have 7 kurser i IT for at kunne sidde i bestyrelsen. Men det betyder, at man ikke må være bange for en computer og har mod på at prøve noget nyt. I dagens Danmark kan man sagtens være mellen af Forn Sidr uden at have internet eller computer, men det er en udfordring at være en del af bestyrelsen, hvis ikke man har.

Det er tidskrævende

Generelt

Ingen kan dog komme udenom, at det er en tidskrævende affære at sidde i bestyrelsen. Personligt lægger jeg over 10 timer om ugen alene på min post og jeg er ikke altid den der lægger mest. Det kan komme som et chok at opdage, hvor mange opgaver der egentlig er og hvor få udenfor bestyrelsen, der er villige til at lægge et dagligt stykke arbejde. Heldigvis er de 10 timer klart i øverste fællesnævner og et gennemsnit på 3-5 timer om ugen er måske mere realistisk. Det vigtigste er at gøre opmærksom på, at det ikke er en post man vælges til for at mødes 5-6 gange på et år og snakke i 3 timer, det er mere en hobby oven i ens eksisterende karriere og familieliv og der går ikke mange dage på et bestyrelsesår, hvor man ikke tænker på Forn Sidr. Betragtningen her er selvfølgelig ud fra formandens synspunkt og jeg går muligvis mere op i det end hvad godt (Læs: nødvendigt) er.

O r g a n e t fo r

Som bestyrelsesmedlem i Forn Sidr mærker man en del anerkendelse for det arbejde, man lægger. Der er fokus på, at opgaven er krævende, især fra de medlemmer, der enten selv har siddet i bestyrelsen tidligere eller kender til Forn Sidrs historie. Asatroen fylder meget og betyder meget for mange. Derfor værdsættes det også, at nogen vil ofre tid og energi på at tilbyde et stort fællesskab og holde en organisation kørende. Det er et stort arbejde, men ikke et overset arbejde, som bestyrelsesarbejde ellers godt kan blive normalt. Det et også et selvbekræftende arbejde, hvor man hurtigt kan se resultater af de valg og beslutninger, man er med til at tage. Og husk, at det er muligt at få et par linjer med i altingshæftet, hvis du allerede nu har fået lyst til at prøve kræfter med bestyrelsesarbejdet i Forn Sidr. Jeg ser frem til snart at begynde endnu et frugtbart år i Forn Sidr og håber at se flere bidrage til festen.

hedensk sæd

Vølse Marts 2013

Hedensk aftenskole Af Kari Bach Nielsen

øndag den 13. januar afholdt HeOF (Hedensk Oplysningsfor bund) introduktionsdag midt i Odense om aftenskolen ved navn 3H, der er kodenavn for ”Hedensk Håndværk og Hygge”

Baggrund Mange hedninge mangler plads, rum og redskaber til at lave nogle af alle de ting, en hedning lige står og mangler. Og hedninges behov passer ikke altid lige ind på de traditionelle aftenskoler, da der kan være behov for træsløjd den ene måned, en symaskine eller læderarbejde den næste. Så kan det også bare være rigtig hyggeligt at stå og arbejde sammen med andre, der også kan se det fede i runebrikker eller en sejdstav, selvom de selv har gang i en trommestik eller at lave brikbånd. Derfor kom vi på ideen med en hedensk aftenskole. Det, vi hver især ikke selv kan af håndværk, kan en af de andre måske, ellers må vi læse os til det og prøve os frem. Introduktionsdagen Ideen med selve introduktionsdagen var, at folk skulle se de sløjdog håndgernings lokaler, der er til rådighed og en snak om, hvad vi gerne vil med 3H, inden endelig tilmelding til 1. sæson. Nå ja, og så er det vel altid en ide, at hedninge mødes. Trods lidt startvanskeligheder, feks. den lille detalje, at vi ganske simpelt ikke kunne komme ind på skolen pga. noget fejlkode-halløj, blev alle problemer løst og det endte ganske godt. Vi var knap 20 personer, der fik en hyggelig eftermiddag, hvor vi udover at få set de gode sløjd- og håndgerningslokaler også fik nedsvælget flere liter kaffe og et par kager samt snakket godt og længe med andre gode hedninge om håndværk, hedenskab og meget mere. Brian Kim Nielsen, der udover at være et HeOF bestyrelses medlem også er høvding i Folkvang blotlaug, gav en demonstration på, hvordan man hurtigt kan lave bål til madlavning og hygge ud af en træstub eller en kævle. Det kaldes også et finsk komfur eller en finsk fakkel. Et par deltagere gik da også glade derfra med et par ”komfurplader”, så der kunne laves mad over bål til det kommende Midvinter-blot.

Brian finpudser en komfurplade. ..eller er det en kommende fakkel.

HeOF kan hermed oplyser, at 3H = Hedensk Håndværk og Hygge er virkelighed. Nuet og fremtiden I skrivende stund er 3H i fuld gang og som minimum vil der hver 3. torsdag i måneden frem til sommer, være tid, rum og værktøj til at lave runesæt i træ, nye håndtag til kniven, tilvirke en gudefigur, sejdstav eller en trommestik. Der kan syes, filte, lave drømmefangere, arbejde i læder, udveksle idéer og lade sig inspirere. Eller bare mødes over en kop kaffe sammen med andre hedninge.

Her ses formanden og Pia i gang med runebrikker. Eller sidder de egentlige bare og hygger? Hvilket vel også er et slags håndværk.

Herudover vil der komme nogle temasøndage, der løbende vil blive annonceret på hjemmesiden og på Facebook. Regler for deltagelse er ganske simple: Pris pr. sæson: kr. 50. Betaling 1. mødegang. Opfør dig ordentligt og ryd op efter dig selv. Ønsker du at høre mere, så send en mail med spørgsmål til arrangementer@heof.dk Hvis du er interesseret i at modtage nyhedsbreve fra Hedensk Oplysningsforbund, så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev via hjemmesiden www.HeOF.dk

O r g a n e t fo r

hedensk sæd

Vølse Marts 2013

Anmeldelse af Collin Cleary’s Summoning the Gods Af Philip Ørum, af Hefjendur.

or et par måneder siden læste jeg Collin Cleary’s bog Summoning the Gods og nu da jeg har haft tid til at fordøje den, mener jeg, det er på sin plads med en boganmeldelse til Vølse for at udbrede kendskabet til en bog, jeg personlig fandt både interessant og berigende at læse. For nu at starte meget konkret, så består Summoning the Gods af ni essays og artikler som Collin Cleary har fået trykt i tidskrifterne TYR: Myth – Culture – Tradition og Rûna plus en enkelt udgivet på counter-currents.com. Disse inddeles i kategorierne ’Neo-Paganism’ (3), ’Nordic Paganism’ (4) og ‘Among the Ruins’ (2) alt efter deres emne. De første tre tekster er de mest generelle og er i princippet relevante for alle nulevende polyteister, der er vokset op i et moderne samfund. Der er ikke noget overordnet emne for de næste fire tekster, idet de alle tager udgangspunkt i en meget bredt defineret germansk tradition, men de drejer sig alle om forholdsvis specifikke emner. De sidste to tekster kan vel bedst beskrives som henholdsvis et forsøg på at finde førmoderne, eller traditionalistiske om man vil, elementer i henholdsvis den engelske TV-serie The Prisoner og en anmeldelse af Alejandro Jodorowskys åndelige selvbiografi. Denne struktur er faktisk, i mine øjne, bogens største svaghed. Jeg oplevede, at min interesse faldt jævnt, som min gennemlæsning skred frem. ”In Summoning the Gods, Collin argues that the gods have not died or forsaken us so much as we have died or forsaken them. Modern civilization – including much of modern neo-paganism – springs from a mindsted that closes man off to the divine and traps us in a world of our own creations. Drawing upon sources from Taoism to Heidegger, Collin Cleary describes how we can attain an attitude of openness that may allow the gods to return.”

står der på bogens bagside og med netop disse ord blev min interesse fanget. Der er dog bare det lille aber dabei, at de kun beskriver bogens første del og næppe beskriver indholdet i de to sidste dele. Når det så er sagt, så vil jeg faktisk anbefale bogen. Så god, berigende og måske endda nødvendig finder jeg dens første del. Her deler jeg hans grundpointer ind efter, om de har med det guddommelige eller det menneskelige at gøre. Hans gudelige pointer er, at guderne findes og ikke blot var forfædrenes måder at forklare fænomener, de ikke umiddelbart havde nogen viden om. Han hævder, at vi primært oplever guderne, når vi konfronteres med kræfter, der er større end os eller når vi lader os forundre over en given tings blotte eksistens(Myter og personificeringer opstår for at kunne fastholde denne oplevelse). Denne forundring er ifølge Cleary kimen til erkendelsen af det guddommelige. Det moderne menneskes (her bevæger vi os ind på Clearys pointer omkring det menneskelige) mangel på føling med det guddommelige skyldes, at vi ganske enkelt har valgt at lukke af for det. Menneskets væsen svinger mellem en åbenhed overfor det guddommelige og dets luner og en vilje til at tvinge verden til at forme sig efter menneskets ønsker. I takt med det moderne samfunds opståen har vi systematisk valgt at fjerne os fra naturen (Mange mennesker bor i naturen, men meget få lever (direkte) af den), isolere os i byer og omgive os med menneskeskabte objekter. Sådanne livsvalg gør det unægtelig sværere at opleve den forundring, Cleary anser som grundlaget for enhver religiøs erkendelse. Kort fortalt er Clearys råd, at vi (igen)udvikler evnen til at lade vore omgivelser være sig selv. Selvfølgelig er Collin Clearys pointer her gengivet i en vældigt komprimeret form, men dog forhåbentligt detaljeret nok til, at læseren kan afgøre om bogen har hans eller hendes interesse. Collin Clearys Summoning the Gods kan i skrivende stund erhverves via internetboghandlen arktos.com til 114 kroner plus levering.

Aarhus Blótlaugs Ting 2013 Af Hans Østergaard

et lavloftede kælderlokale i det central Aarhus var d. 26. januar 2013 for guderne må vide hvilken gang Tingsted for Aarhus Blótlaugs årlige Ting. Der blev brygget kaffe og the, der var øl og vand og der blev båret hjemmebagt kage ind – og så kunne man ellers begynde. Hans blev valgt til ordstyrer og det kræver erfaringsmæssigt den højere ledvogtereksamen med en så livlig og ivrigt snakkende forsamling, som medlemmerne af Arhus Blótlaug generelt må siges at være. Han slap dog fra opgaven med glans og stor autoritet, hvis han selv skal sige det – og det gør han, for det er ham, der har skrevet dette indlæg. Stemmeret havde man først, når kontingentet var betalt, så næsten alle fik travlt med at betale i kontanter. Hm! Netbank er åbenbart ikke medlemmernes spidskompetence! Signe aflagde rapport som sekretær, bød hjerteligt velkommen til et par nye medlemmer og udtalte mindeord om Kurt Bülow, der desværre ikke var hos os mere. Ole fortalte om vores finanser og alle havde en mening om, hvordan de skulle forvaltes. Især var der interesse omkring vores jordkonto for egen muld under fødderne, det ville vi altså have – engang. Som Allan formulerede det: ”Det er nok først vores oldebørn, der bliver i stand til at erhverve jord til vores Gudehov”. Javel ja, men et eller andet sted skal vi jo begynde og den voksede da også støt og roligt, den konto. Selvom Jens ikke var til stede, undgik vi ikke de obligatoriske diskussioner

O r g a n e t fo r

om forskellige beslutningsforslag. Denne gang var det ikke om, at kvinder med kraftig underansigtsknoglestruktur ikke burde bære spids hat ved jævndøgnsblòt, såfremt de ikke også bar forklæde. Næh, denne gang havde Signe – må guderne forbarme sig - gennemlæst alle mulige referater og Tingsbeslutninger fra de sidste 12 år og havde fundet ud af, at mange af os mere eller mindre helt havde glemt, hvad vi sådan op gennem tiden havde gået og besluttet. Det var pudsigt at blive konfronteret med de gamle beslutninger og mindet om vores kollektive hukommelsessvigt. Men hvad, vi fik takket være Signe ryddet op og rettet til under almindelig moro og grin – samt også seriøse indlæg skal da lige understreges. En udløber af disse diskussioner blev en enstemmig beslutning om, at Aarhus Blótlag som det første blótlaug i kongeriget skulle udstyres med en Æresgode efter et emotionelt forslag fra vores højt respekterede mjødproducent Odd. Jeg er stolt over her at kunne annoncere, at Bent Dahlin pr. 26. januar 2013 er blevet udnævnt til Aarhus Blótlaugs Æresgode på livstid. Bent, gamle ven: det er fuldt fortjent!! Ellers er der bare tilbage at sige, at Signe blev genvalgt som sekretær, Ole til kasserer, Jens til revisor, Jesper til Webmaster og Allan, Poul Erik og Jonas skulle udtænke nye metoder til at få vores jordkonto til at svulme. Andre tillidsposter har Aarhus Blótlaug ikke. To timer og 20 minutter efter Tinget blev sat, var det slut og vi sivede langsomt hver til sit.

hedensk sæd

Vølse Marts 2013

Invitation til Aarhus Blótlaugs Åbent Hus 2013 Fredag d. 22. marts til søndag d. 24. marts

isbjerghytten, Elevvej 112, 8200 Århus N – www.lisbjerghytten.dk Ved Åbent Hus arrangementet slår vi igen dørene op for asatro ende fra hele verden og deres gæster. Fredag mellem 16 og 22 og lørdag mellem 13 og 19 er udefrakommende gæster velkomne til at slå et smut forbi og deltage i arrangementerne. Vi vil gerne have mange forskellige aktiviteter i løbet af lørdagen og vi opfordrer ALLE vores medlemmer og gæster til at byde ind med alt lige fra foredrag/workshops, lege, sange osv. Hvis du har noget, du kunne tænke dig at dele med dine trosfæller, så kontakt os endelig, så vi kan få det i programmet. Temaet er i anledningen af foråret; Frej og Freja, frugtbarhed og frodigt forår Vi vil denne gang forsøge os med to indslag til fordel for Jordfonden, den ene er en lille bod sammen med baren med ting folk gerne vil donere til jordfonden (så har du noget, du gerne vil donere til jordfonden, så tag det med). Det andet er et amerikansk lotteri med forskellige sponsorgaver (her er det også muligt at donere noget til jordfonden). Det er på forsøgsbasis at have 2 forskellige indslag til jordfonden, så vi håber, I vil støtte op.

Foreløbigt program:

Børn 9 år t. o. m. 16 år: halv pris. Betaling kan ske ved direkte indbetaling på Aarhus Blótlaugs hovedkonto i Jyske Bank. Husk at anføre navn og telefonnummer på indbetaler samt hvor mange personer, der betales for og hvilket tidsrum, der ønskes at deltage. Reg. nr: 5073 Konto nr: 1468844 Betaling kan også ske direkte til kassereren ved ankomst til Åbent Hus. (Indbetalinger uden tilhørende data vil blive betragtet som kærkomne donationer til Blótlauget ) Sidste frist for tilmelding til dette arrangement er: fredag d. 15. marts 2013!!!!!! For eventuelle spørgsmål samt tilmelding kontakt, mail til: info@aarhus-blotlaug.dk Vi håber, at rigtig mange asatroende på kryds og tværs af foreninger, grupper og landegrænser vil møde op og hjælpe os med at gøre vores Åbent Hus til en festlig og fornøjelig begivenhed! Og igen i år er alle mere end velkomne! Vel mødt!

Fredag: Aarhus Blótlaug Kl 12.00: Jannie og Mette tænder op under gryderne og starter på aftenens Vikingegryde Fra 12.00: Ankomst Ca. 16.00 – 22.00 er der åbne døre for interesserede ikke asatroende gæster udefra Når Vikingegryderne er klar, er der aftensmad (ca. kl. 18) Ca. 21.00: Aftenblót v/Bent Dahlin Efter Blótet er der aftenkaffe og snacks

Åbent Hus 2013 - Aarhus Blótlaug - info@aarhus-blotlaug.dk www.aarhus-blotlaug.dk

Lørdag: 8.00 - 9.30: Morgenmad. 11.00 - Ankomst af nye gæster 12.00 Frokost Hygge og aktiviteter 16.00 Vindere af amerikansk lotteri udtrækkes 18.15 (solnedgang) Jævndøgnsblót Aftensmad (når maden er klar), Der serveres ”Pony med foder” 20.00 – ??? Hygge, dans og musik Ca. 21.00: Aftenkaffe og snacks. Søndag: 8.00 – 9.30: Morgenmad Oprydning og rengøring indtil hytten forlades ved middagstid Åbent Hus 2013 - Aarhus Blótlaug - info@aarhus-blotlaug.dk www.aarhus-blotlaug.dk Priser : Hele arrangementet fredag til søndag: 300 kr. pr. person (Ved betaling inden 1. marts nedsat pris: 275 kr. pr. person.) Fredag til lørdag inden aftensmad: 200 kr. pr. person Lørdag til søndag (med frokost og aftensmad lørdag): 200 kr. pr. person (for gæster, der kun kommer fredag i den periode, hvor der er åbent for alle, tilbyder vi mulighed for at købe en portion vikingegryde for 50 kr) Børn t. o. m. 8 år: gratis.

O r g a n e t fo r

hedensk sæd

Vølse Marts 2013

Hovedværk i Nordens Religion – Mytologi, tro og tradition Morten Tirssøn Mathisen af Hefjendur

I værk i Nordisk mytologi.

denne stund arbejdes der på det hidtil mest omfattende opslags-

Titlen er; Hovedværk i Nordens Religion – mytologi, tro og tradition. Det er et omfattende opslagsværk omhandlende nordisk mytologi og relaterede emner. Værket adskiller sig fra lignende værker, dels i kraft af omfanget og dels da den åndelige/religiøse og ideologiske vinkel inddrages og sammenholdes med det forskningsarbejde, der allerede er gjort af historikere, arkæologer, filologer og lignende. Det smukke ved vores mytologi er, at den giver flere muligheder. Den på en gang tvinger til tolkning og giver frihed til samme. Mytologien indeholder flere myter omhandlende det samme tema. Myten om Frej og Gerd i Skírnismál er den mest afholdte, når det angår jordens optøen, men der er andre myter, der ser ud til at omhandle samme tema. Vi vender blikket mod en gudinde, der (desværre) har en forsvindende lille plads i de moderne hedninges hjerter. Rind/Rindr/Rindar/Rindur/Rinda/Vrindr/Vrind Rind kan betyde “vedbend”, altså “en slyng- og klatreplante”, og er navnet på en kvindelig mytisk karakter, der opfattes som jord- og frugtbarhedsgudinde, herunder særligt gudinde for grokraft. Rind regnes som medlem af Asynjernes kreds, i hvert fald hos Snorre, men er i myterne mest kendt for sit moderskab til Vale, som hun får sammen med Odin. I denne forbindelse optræder Odin noget uetisk i sine tilnærmelser til Rind, der ikke ønsker, at Odin skal gøre hende gravid(1). Hos Saxo hedder det, at Odins elskede hedder Rinda og har et hårdt sind. Dette er hovedårsagen til, at man har tolket Rind som den frosne jord; Frosten kan være et symbol på, at hun flere gange nægter at lade Odin gøre hende gravid. Tanken er, at Rind er jorden underlagt vinterens magt, vinterens frost, der gør jorden hård. Måske er det derfor vi hører, at Rani galdrer for eller med Rind eller måske vedrør denne galdren i stedet bistand i fødslen af Vale(2) - ? Formodentligt er Rind også den, der bliver kaldt “Billings mø”, hvorved hun er datter af jætten Billing. Rind anvendes, som flere andre gudinder i skjaldenes kenninger, som synonym for “kvinde”, hvilket kunne tyde på, at vi skal tillægge denne gudinde en større rolle end en misbrugt rugemor. Formodentligt er mange myter gået tabt og her også vel også nogle, der bærer oplysninger om Rind. Baldrs draumar 11, Gylfaginning 29/30, 35/36, Gesta Danorum III, 72-82, Grógaldr 6, Sigurðardrápa 3, (Hávamaĺ 96-102), Þulur Det frugtbare navn Rind Anser man Rind som den frosne jord på samme måde som Gerd, kan man finde forskellige ord, der kan have etymologisk sammenhæng med hendes navn. Ordet ”rindi” anvendes i Island om en smal jordstrimmel på en fjeldside, altså jord der som Rind er svært at befrugte. Andre sproglige assosiationer, dog uden sikker etymologi, er det tyske ord ”rinde”, der betyder ”bark” ligesom nogle(3) hævder, at ”skorpen” på brødet kan kaldes ”rind”, hvor begge

O r g a n e t fo r

eksempler henleder tankerne på jordens hårde overflade om vinteren. Hertil kommer verbet ”rinde”, som når isen langsomt smelter og vandet rinder. Men Rind menes i modsætning til mange andre gudinder at være opkaldt direkte efter en plante en slyng- og klatreplante, der benævnes på latin “Hedera helix”, på dansk “vedbend”, på svensk “murgröna” og på norsk “bergflette” eller “eføy” af det tyske “efeu”. Er det tilfældet, er hendes oprindelige navn egentligt Vrind, som det findes anført i Baldrs draumar 11 “Vrindr berr Vála i vestrsælum” “Vrind føder Vale i vestersale”(3). Det er også foreslået, at et ældre stednavn Vrinnevi syd for Norrköping i Sverige er opkaldt efter Rind. Denne omtalte vedbend har den særlige egenskab, at den kan klatre op af træer, klipper og vægge ved hjælp af særlige klatrerødder på grenene og den klarer sig endda uagtet, om det er i sol eller skygge. Vedbenden kan med tiden blive lige så stor som det træ, den klatrer i, og kan faktisk i nogle tilfælde omslutte træet, så det afskærmes fra solens lys og dør. Vokser den op af en bygning, kan det have sin pris, da planten finder vej gennem selv de mindste huller og siden hen kan vokse, så bygningens sten flækker. Desuden kan en vedbend blive flere hundrede år gammel, nogle taler om helt op til 500 år. Om denne grokraft er sammenlignelig med Rinds væsen, meddeler myterne for lidt om til, vi kan vide det, men selve grokraften og tolkningen af Rind som jordgudinde hænger godt sammen. Hos de gamle grækere og romere er flere myter også knyttet til denne plante. Hos grækerne knyttes den særligt til Dionysos, vinens og ekstasens gud, hvilket nemt henleder tankerne på Odin som både mjødens, vinens og ekstasens gud. I nordisk folketro siges det, at man ved at flette et kar af planten kan afgøre, om en vin er fortyndet eller ej, for er der blandet vand i, forbliver væsken i karet, men er den ren, vil den fosse direkte igennem, noget der faktisk har vist sig ud fra videnskabeligt syn at have lidt sandhed i sig. En gammel skik, der lever efter kristendommens indførelse, er at overdække den døde med den eviggrønne plante, måske som symbol på at tage den afdøde tilbage til naturen - ? I hvert fald kan denne tanke godt gå i spænd med kombinationen af Vales fødsel og Høders død. Stadig kan man på kirkegårde se vedbenden klatre op over træer og gravsten. Odins voldtægt! Da Balder dør, bliver Odin spået, at han skal få en søn med Rind og at denne søn, Vale, skal hævne Balders død, sådan forlyder det i Baldrs draumar 11. Men det bliver ikke nogen let sag for Odin at få lov at ligge med Rind. Selvom han benytter sig af sine hamram-evne til at forvandle sig, er hun hård og ubøjelig. I Saxos udlægning af myten i Gesta Danorum III, 72-82 er Odins handling særdeles uetisk. Det berettes, at Odin først forsøger sig overfor russerkongens datter Rind som hærfører, siden som smed under navnet Rosterus, senere som ung kriger og til sidst, hvor det endeligt lykkes, som lægekyndig kvinde ved navn Vecha. Odin gør

hedensk sæd

Vølse Marts 2013 Rind syg ved runetrolddom og lover her at helbrede hende, men medicinen er så bitter, at Rind må bindes til sengen og her udnytter Odin den syge kvinde. Odin tvinger således ifølge Saxo en modvillig kvinde til sex. Han binder og voldtager den stakkels syge Rind. Umiddelbart virker denne handling utilgivelig og usympatisk, men der er mindst én afgørende faktor, der bør spille ind i vurderingen af denne sag. Først og fremmes er Saxo kristen og hans værk Gesta Danorum gennemsyret af euhemerisme. Saxo har således ikke forstået eller anerkendt, at her er tale om en myte, altså samspillet mellem kosmiske kræfter og ikke legemligt kød og blod. De, der ikke læser myten som en myte, men som en historisk beretning, har slet og ret intet fattet af mytologien og får intet andet udbytte heraf end meningsløs tidsfordriv. I et langt ældre skjalde-kvad hører vi “Seið Yggr til Rindar”, “Ygg sejdede mod Rind”, hvilket bekræfter, at Odin har anvendt trolddom overfor Rind, men ikke hvilken trolddom og passagen i Sigurðardrápa 3 siger slet ikke noget om utroskab eller voldtægt. Voldtægt betragtes i oldtiden, som i dag, som den værste krænkelse af kvinden og strider voldsomt mod samfundets love og moralkodeks. Er det hensigten, der må hellige midlet her ? - Næppe ! Odin er ikke et jordisk helteagtig forbillede her. Myten forlanger altså tankevirksomhed og tolkning og der findes oftest flere løsninger, hvilket er noget af det mest smukke og sigende ved myterne. Vælger man alligevel i sin tolkning at fastholde en meget konkret læsning, kan man se Odin som kongen og hans handling som et billede på tilsikringen af kongedømmet. Er det herskeren, der tvangsbefrugter den fornemste kvinde i en anden slægt for, således at vinde denne slægts jord under sig og tilvejebringe en ny stærk hersker? Mere i tråd med myternes klassiske ånd forklarer N. M. Petersen, at Rind afspejler jorden, men jorden efter lysets (læs Balders) død. Rind er jorden overgivet til vinterens magt. Odin tilbyder Rind smykker. Han tilbyder hende altså sommerens pragt, han lover lykke og lyse nætter, men frosten vil ikke slippe sit tag, hvorfor Odin med trolddom må tvinge hende til at tø op. I Grógaldr 6 hører vi, at Rani, oftest identificeret med Ran, galdrer for eller med Rind for at blive fri for noget, der tynger deres skuldre. Egentligt er Finn Magnusen den første, der gennemskuer, at det, der både tynger havgudinden og jordgudinden, må være isen. Odin er altså ikke den eneste, der bruger trolddom for at få frosten til at give slip. Det er rimeligvis samme myte, vi hører omtalt i Hávamaĺ 96-102, hvor Odin forsøger sig med “Billings mø”, men bliver narret af hende ender med en død tæve i sengen i stedet for. Saxo beretter desuden, at Odin efter sit gøremål jages bort af de andre guder, der i stedet tager Ull, her kaldet Ollerus, som konge. Således bliver det dog ikke en jætte, der hersker, men en vintergud, indtil Odin igen kommer tilbage. Årets hjul drejer ved at forskellige magter skiftes til at herske. Nornerne har spået, at Rind skal føde Balders hævner, det er en nødvendighed for verdens beståen. Jorden må fryse, så frøet kan spire, solen må dræbe isen, så blomsten kan finde vej gennem jorden, men det gør ikke verden ond, det gør verden i live. Hertil kommer den vigtige pointe, at guderne ikke er rollemodeller for menneskene, de er kosmiske kræfter, der har andre opgaver end at lære os, hvordan vi skal eller ikke skal leve vores liv. Forfædrene fra hedenold fremstiller ikke myter med det formål at beskrive det ægteskabelige moralkodeks, men for at beskrive verdens ophav

O r g a n e t fo r

og sammenhæng og meningen med livet selv. Fra flere sider har man set Odins omgang med Rind som en anden version af det hellige bryllup, der ellers normalvis tilskrives Frej og Gerd(5). Odins forskellige opfindsomme forsøg på at tilnærme sig Rind kan sidestilles med Skirners forsøg på at overtale Gerd til at mødes med Frej. Odin optræder blandt andet som hærfører og smed og til sidst griber han til trolddom, hvor Skirner først tilbyder Iduns gyldne æbler, Odins ring Draupner og siden truer han med sværd. Der er således tale om guld, våben og trolddom, tre funktioner som skal indhøre under den indoeuropæiske tradition(6). Dog gør Odin flere forsøg end tre og de tre nævnte funktioner kommer i en anden rækkefølge. I tillæg er de tre attributter, der indgår i Skirners frieri, elleve af Iduns gyldne æbler, Odins ring Draupner og Skirners tamsvendi, hvorfor vi må anse teorien som noget af en søgt forenkling. Odins tvang gennem svig og trolddom genfindes i hans affære med Gunlød(7), hvilket desværre ligeledes gentagende gange er fejlfortolket i lige så håbløs facon, som det er tilfældet med Odins affære med Rind.

1: Krydsreference; Odins voldtægt! 2: Krydsreference; Hvem er Rani? 3: N. M Petersen; Nordisk Mythologi, side 198 4: Blot - Tro og offer i det førkristne Norden, 2001 af BrittMari Näsström, side 160 5: Krydsreference; Det hellige bryllup 6: Blot - Tro og offer i det førkristne Norden, 2001 af BrittMari Näsström, side 160 7: Krydsreference; Stakkels Gunlød Har du spørgsmål eller ideér skal du være velkommen til at besøge Facebooksiden Nordens Religion – mytologi, tro og tradition. En hjemmeside omhandlende projektet er tillige under opsejling: www.nordiskmytologi.dk

hedensk sæd

Vølse Marts 2013

Hedensk julemarked 2012. Af Kari Bach Nielsen

ed støtte fra Forn Siðr og med Hedensk Oplysningsforbund (HeOF) som tovholder, Suzanne Wowern og hendes husbond Bjarne som lokale kræfter og ikke mindst iderige medspillere, afholdt vi et brag af et hedensk juleog vintermarked i Boeslunde, Sydvestsjælland i weekenden 24. -25. november 2012. Kort og godt: Det blev en kæmpe succes!

Baggrund: Som skrevet i efterårets udgave af Vølsen, ønskede HeOF at fortsætte det, vores forfædre har gjort før os nemlig at mødes ved vintertide, når mørket hviler over det ganske land. Sliddet på markerne var ovre og der var tid til mere socialt samvær, måske møde ens udkårne, demonstrere forskelligt håndværk, købe og sælge hinandens produkter eller bare få det sidst nye sladder. Det var tiden før Facebook og andre sociale medier. Derudover ville vi gerne vise et bud på hedensk jul e t i d a n n o 2 0 1 2 . O g s e l v f ø l g e l i g v i s e o m v e rden at vi findes og at de er velkomne – hvis de vil! Der blev reklameret i samtlige lokalaviser og jeg skal love for at de skrev. Både før, under og efter markedet. Vi kom sågar i TV2 Øst, hvor vores presseansvarlige Suzanne var en flot repræsentant for en moderne og sej hedning anno 2012

Markedet Der var alt indenfor hedensk ”must have”; mjød, økologisk mad, kaffe/te, skind og pels, rune- og glaskunst, smukke smykker, spa-produkter, spil, lys, plantefarvet garn, ting og sager i strik, filt, uld, læder, træ, en Forn Siðr informationsbod, brugskunst, røgelse, gudefigurer, tøj, bolchemagere, julehjerter, julepynt, bøger, blad og pamfletter, varmepuder, formidling af falkejagt og rovfugle, foredrag, kultiske og hedenske malerier, tarotoplæg, krydderier, pileflet, forsalg af AziziA’s bog ”Hil Thor Hil Odin – Version 2.0”. .. og meget meget mere. I alt var der 22 boder og arbejdende værksteder, foredrag, cafe, tombola og ikke mindste det nordiske køkken Andrimner, hvor Roar lavede en meget velsmagende frokost. Faktisk kom nogle de lokale gæster fra lørdagen igen om søndagen for lige at få lidt mere af den gode frokost. Andrimner stod også for maden til fællesspisningen lørdag aften, der var en hyggelig lukket fest for bodholdere og hjælpere. I gården var der begge dage bål og fakler, norske sveler og rovfuglefremvisning Lørdag eftermiddag spillede musikere fra gruppen ”Gny” dejlig musik med tråde tilbage til Nordens fjerne fortid. Deres musik trak også en

O r g a n e t fo r

Lørdag morgen i gården inden det går løs. Trym så lidt træt ud, men det gik snart over. Fotograf: AzizA

del hedninge til markedet, som ikke blev skuffede, da Gny bød op til både kædedans og spredte deres magi og glæde til alle. Søndag eftermiddag afholdt Tirssøn foredrag om hedensk jul og ophav til traditioner, hvilket selvfølgelig tiltrak hedninge, men også lokale Boeslunde-boer kom til, de ville også gerne høre lidt mere om ”det der hedninge-halløj”. Om præsten også kom, vides dog ikke. Der kom omkring 350-400 gæster lørdag, såvel hedninge som ikke hedninge, lokal som tilrejsende, og lidt færre søndag. En helt igennem fantastisk weekend. Tak til Der kan ske mange uforudsete ting og sager på op til og i løbet af sådan en weekend, afløb kan stoppe, bodholdere kan mangle dette og hint, cafeen kan mangle kogeplader, hvem skaffer halmballer i første omgang osv osv.. Vi havde Bjarne, der tilsyneladende kunne fikse eller løse alt. Derfor vil HeOF gerne takke Bjarne for at få det hele til at virke. Også en tak til vores trofaste hjælpere Gitte Ilsted og Maja ”Calendula”, der bare trådte til, hvor der manglede et par hænder, noget kaffe, der skulle sættes over, en bod, der manglede betjening osv. Og selvfølgelige en stor stor tak til alle bodholdere, eventmagere og deres medhjælpere for opbakningen, ideer og påfund og til Forn Siðr for musikken. Der skal også lyde en tak til formand Martin og bestyrelsesmedlem Kristine, der begge bakkede op med en Forn Siðr -bod og underholdt med alle deres festlige postkort og deres måde at være på.

Arbejdende bivokslysværksted: Bjørk producerer inspirationsmodeller med hedenske symboler Fotograf: Søren Fisker

010

hedensk sæd

Vølse Marts 2013 Tak til alle andre for jeres opbakning til at gøre Juleog vintermarkedet 2012 til den store succes det blev

Før, nu og fremtiden HeOF har i efterhånden i en del år ønsket at se hedenske julestuer og julemarkeder rundt om i landet. Vi har dog rigtigt gerne, og faktisk allerhelst, ønsket os et på Fyn. Bliver det i 2013? I 2011 lykkedes det HeOF og Troldmosehus at lave en hyggelig lille hedensk julestue i det nordlige Jylland. Målgruppen og ideen var at inspirere hinanden i det hedenske miljø. Det lykkedes  I 2012 afholdt HeOF med støtte fra Forn Siðr med Sjællandske Mediers ord, ”For første gang i Danmarkshistorien holdt Hedensk Oplysningsforbund julemarked og det var et velbesøgt et af slagsen.” Målet i 2012 var selvfølgelig det hedenske miljø, men bestemt også at nå ud over egne rækker. Ideen var at skabe rammerne til både en julestue og et vintermarked samt at få stemningen fra vores forfædres markeder med udendørs bål og hygge med, for på bedste måde at vise omverdenen, at hedenskabet lever i bedste velgående og at de er velkommen til at kigge forbi – hvis de vil. Heraf kom julemarkedet 2012 i stand. Det må siges, at det lykkedes os ganske godt!

Fil: festhorn.jpg Fotograf: AzizA

Arbejdende pilefletværksted v/ ”Bror-huldren” Fotograf: Søren Fisker

Fil: Freya.jpg Fotograf: Søren Fisker

2013 – hvad så? HeOF vil rigtig gerne afholde et julemarked i stil med 2012, men mangler en egnet lokalitet på Fyn. Derfor vil vi komme med en opfordring, så har du en længe på en gård, vi kan bruge eller kender du et sted, der kan være brugbart og som ikke koster en formue, så kontakt HeOF på: arrangementer@heof.dk Behovet er gårdhave med plads til et par telte og bål, indendørs køkken- og toiletfaciliteter, gode tilkørselsforhold og nok p-pladser (brandregler) .. og til små penge. Tilmeld dig HeOF’s nyhedsbrev, så får du de nyeste oplysninger om tid og sted, næsten så snart vi selv ved det. Men det er vores håb uanset hvad og hvor, at lokale kræfter rundt om i det ganske land har fået lyst til selv at fortsætte ”traditionen” med hedenske julestuer og vintermarkeder. Det er hyggeligt, inspirerende, styrker sammenholdet og giver solitære hedninge en mulighed for at finde os – hvis de vil.

De norske sveller bagers i teltlejeren Fotograf: Søren Fisker

Suzanne Wowern, fremviser her en af rovfuglene I baggrunden på husgavlen, anes det flotte banner, som Louis Harrison fremstillede til markedet. Fotograf: ?

Gny, blev repræsenteret på julemarkedet af: Rune Brandt Larsen, (fløjte), Nanna Solveig Barslev-Larsen (tromme, sang, dans og hop), Lasse Olufson (Lut) Fotograf: AzizA

HeOFs tombola og Aziza’s bogstand. Gny, byder op til kædedans Her bestyret af Søren Fisker og IreFotograf: Søren Fisker nessøn. Fotograf: AzizA

O r g a n e t fo r

011

hedensk sæd

Vølse Marts 2013

Lindas klumme: Ofre og vilje Af Linda Nørgaard Framke

t give et offer er for de fleste af os en naturlig del af det at blóte og som asatro kan vi også ofre i andre situationer. Nogle ofrer ofte, andre sjældent. Nogle ofrer i fællesskab, andre helt privat.

På dansk har vi ordet ”offervilje”, som jeg synes siger meget om i hvert fald min egen tilgang til at ofre. Når jeg planlægger et offer, er det vigtigt for mig, at jeg finder noget, som jeg egentlig gerne selv ville beholde eller som koster mig noget. Ikke nødvendigvis i kroner og ører, men det kan være en del af det. Jeg ofrer ikke noget, jeg alligevel har til overs, for så gælder det i mine øjne ikke som offer. Guder og magter skal naturligvis ikke have tilfældige slatter og rester, de skal have det bedste og de skal have før mig selv. Meget ofte præsenterer et offer sig selv. Jeg skal ikke gruble længe for at finde det rigtige, men kan umiddelbart mærke, hvad det vil give mening at ofre. Det er altså ikke den økonomiske pris, men den tanke, der ligger bag, der er vigtig. Et offer er kun et offer, når viljen til offer er til stede. Det kan være rigtig fint at ofre mjød eller veltilberedt mad, men mange vil nok kunne nikke genkendende til, at offereret føles mere kraftfuldt, når man giver noget af sig selv. Det kan være alt fra et betydningsfuldt smykke til en hårlok eller noget blod. Det kan også være et offer at forpligte sig til en arbejdsopgave eller udsætte sig selv for noget udfordrende eller ligefrem smertefuldt. Jeg har det personligt lidt sært med at ofre dyreblod eksempelvis købt hos en slagter. I en anden tid slagtede man selv dyret og det gav derfor bedre mening at ofre kødet og blodet. Nu om dage er det de færreste af os, der har det forhold til et dyr, som er forud-

sætningen for et meningsfuldt offer i mine øjne. På den anden side er blod kraftfuldt, så hvis det føles rigtigt, kan man naturligvis godt inddrage indkøbt blod i et ritual. Ofring kan nemlig også give mening som stemningssætter. Det ydre fremkalder det indre og det indre bør understreges af det ydre. Nogle ofre er inderlige og drevet rent af tanken om do, ut des, der er latin og betyder ”jeg giver, for at du skal give”, altså en noget for nogettankegang. Vi giver til magterne i håb om, at magterne giver os noget igen. Andre ofre er måske mere symbolske og tjener eksempelvis til at holde os ydmyge og fokuserede. Meget firkantet sagt. Jeg bekender mig til den holdning, at gavmildhed avler gavmildhed. Når vi giver (med offervilje), får vi også selv noget igen. Ikke nødvendigvis her og nu, men vi skaber grobund for en goodwill, der mere eller mindre konkret vil gavne os. At give, at ofre, giver positiv energi og samhørighed. Dette var nogle overfladiske og personlige betragtninger fra min side. Det kunne være interessant med flere tanker om ofre i Vølse, så jeg vil gerne opfordre til indlæg fra andre, der måtte have noget på hjerte om emnet, ligesom jeg formentlig selv vil tage emnet op i senere klummer.

Mjød & Knappenålsprincipper Af Roar og Ørum

or ca. et år siden satte vi os i hovedet, at der måtte arbejdes på at forbedre og koncentrere konceptarbejdet med mjød i Danmark. Vi mente, at al for megen mjød blev produceret med det ene formål at viske den gode honning væk ved at tilsætte diverse smage i stedet for at fokusere på grundsubstansen og dennes beskaffenhed. Dette arbejde førte os ud i flere møder samt besøg og konstruktive diskussioner med en biavler og brygger. Ved hjælp af hans kendskab til bier (hans egne), kunne vi smage os frem til forskelligheder i de forskellige bryg, han havde fremstillet. Vi kunne faktisk plotte ned på kort, præcis hvor honningen til den ene eller anden bryg kom fra og om det handlede om forårshonning eller efterårshonning. Herfor snakker vi om knappenålsprincippet og de tanker det har sat i gang. Vi har derfor skrevet et lille manifest, der kunne være interessant at arbejde ud fra. Det er vor mening, at mjødbryggeri i Danmark trænger til en fornyelse. Mjød er ikke så enkelt som vand, honning og gær og så nogle udvalgte urter at krydre drikken med. Honningen alene tager smag af sine omgivelser og mjødet tager smag af honningen. Vi er fortalere for knappenålsprincippet. Dette betyder, vi foretrækker at kunne sætte en nål på Danmarkskortet og sige ” Her kommer honningen fra, så dette område, og kun dette, smager mjøden af.

O r g a n e t fo r

Vi vil gerne sætte os udover behovet for at tilføre smagsindtryk til en ellers karakterfuld honning. Vi hævder, at Mjød ikke skal begrænses af valget af gær eller dogmer om alkoholprocentersatser. Det styrende princip mener vi bør være, hvordan man får en velsmagende mjød på ren honning. Når det er sagt, så må vi hellere slå fast, at vi ikke er kategoriske modstandere af at honningen krydres, men mener, det er et sidespor at fjerne smagen fra den virkelig gode karakterfaste honning. Vores arbejde vil fremadrettet udmunde i fremtidige artikler og/eller interviews om og med forskellige bryggere, både kendte og ukendte, for at forstå deres tilgang til Gudernes drik. Ligeledes er det på tegnebrættet, at en stor mjødsmagningskonkurence vil finde sted og naturligvis med en præmie på højkant. Så kom ud af hullerne og indstil sigtekornet på at brygge den mest karakterfulde og velsmagende mjød, selfølgelig med dokumentation efter knappenålsprincippet, og så vender vi tilbage senere på året med en dato og et sted for denne vigtigte konkurrence.

012

hedensk sæd

Vølse Marts 2013

Nye plader på gravpladsen i Odense Af Søren Fisker

altid ønsket mig, at Forn Sidrs gravplads i Odense ville blive brugt – Jeg menharsåjo måske alligevel ikke… I hvert fald syntes jeg, at det gik lidt vel stærkt med begravelserne i løbet af 2012.. Det er der imidlertid kommet nogle fine stentavler ud af. Tilbage i 2011 henvendte Steen Jørant fra Langeland sig til mig. Han er bedstefar til drengen Sophus - der ligger på vores gravplads - og han havde været på besøg derude. Han syntes, at rækken af endnu ubrugte huller til mindetavler så trist og tomt ud – og sandt er det da, at grå beton ikke er specielt charmerende – ligesom den plantede efeu endnu ikke snor sig specielt på forsiden af betonelementerne. Kort sagt – manden havde en pointe. Jeg kontaktede min favorit-stenhugger Filip Møller fra Horsens – og skitserede en ide om en halv snes granittavler med guder ala Lorenz Frølichs stregtegninger fra en ældre illustreret Edda. Filip tænkte længe over sagerne – og kom så med den helt simple kendsgerning: Det har du simpelthen ikke råd til. Nedslående - men nok meget realistisk i en tid, hvor en gravsten hurtigt koster mellem 6-10.000 kroner. Så gik jeg i tænkeboks og kom så til at tænke på den pæne mindeplade, den tidligere formand for Forn Sidr, Ivan Larsen, lavede til sin ven, Steen, der også ligger på gravpladsen. Vi skrev lidt frem og tilbage om det – og endte med et projekt, der omfattede en halv snes trætavler, der skulle rumme diskret markerede gudesymboler som f.eks. en thorshammer. Ikke noget prangende og ikke noget, der ligesom kunne tage opmærksomheden fra de ”virkelige” mindeplader. Ligesom betalingen stort set kun skulle bestå af materialeomkostningerne. Dette projekt godkendte Forn Sidrs bestyrelse. Den 30. december klokken 13 var en lille håndfuld mennesker samlet på gravpladsen i Odense for at se resultatet. Jeg fortalte om forhistorien og Ivan berettede om tilblivelsesprocessen. Han fortalte bl.a., at han undervejs i processen havde tænkt, at de fleste af os aktive asatroende er oppe i årene og at det er vigtigt, at vi får fat i de unge, hvis der også skal være et Forn Sidr i fremtiden. Da han er efterskolelærer og derfor underviser halvstore teenagere, lå det lige for at forsøge at inddrage nogle af dem. Unge er jo som unge er. Men noget bed på og udarbejdede forslag til motiver, der relaterede sig til Nordisk mytologi på en måde, de opfattede den. For at processen ikke skulle løbe helt af sporet, blev farvevalget indskrænket til 4 grundfarver. Resultatet blev den nye række af tavler, som i dag kan besigtiges på gravpladsen. Meningen er, at de hænger der, indtil de ”fortrænges” af behovet for plads til rigtige mindetavler. Ivan understregede, at tavler, der ikke fald i god jord, kunne tages ned og at projektet ikke er ment som en evigt varende opsætning. Kirkegårdsbestyrelsen har accepteret vores ophængning og eventuelle ændringer er nu op til Forn Sidrs bestyrelse. Personligt finder jeg, at de tre tavler, Ivan selv har dekoreret, er gedigne på den voksne måde. Og de unge menneskers bud søde og forfriskende i al deres kunstneriske naivitet.

O r g a n e t fo r

013

hedensk sæd

Vølse Marts 2013

Folke-Skik - også en måde at være hedning på. Af Martin Mørch

Danmark er de fleste hedninge en del af asetro traditionen. Forn Sidr har over 800 medlemmer og der er sammenslutninger som Hareskoven og Nordisk Tingfællig foruden de mange lokale blotgrupper eller folk, der slet ikke er med i nogen gruppe. Ved siden af asetroen er Wicca eller Heksekulten også vokset, enten som en selvstændig strømning eller som en del af asetroen, dog med sine egne organiseringer. Dette er også tilfældet i de andre nordiske lande, men der er også fællesskaber for folketro/folkeskik, der ikke først og fremmest knytter sig til hverken Wicca eller egentlig asetro. Foreningen Forn Sed i Norge henviser både til asertro og traditionel folketro i sit grundlag og Samfällighedet for Nordisk Sed i Sverige er erklæret ikke-asetro, men holder sig til den skriftløse folkelige overlevering. Herhjemme var der, som jeg har fået det fortalt, ansatser til at inddrage folkeskikken i Forn Sidr, da man stiftede det. Men Forn Sidr endte med at blive et asa-og vanetrossamfund. Så folkeskikken fik ikke sit eget fællesskab. Det blev nærmest til et lille skur i asetroens baghave, man kunne tage med ved siden af den ”egentlige” asetro, der jo især bygger på den nordiske mytolgi, som den blev overleveret fra vikingtiden. Der var elementer af folkeskik i Nordisk Syn, som jeg selv var med i, men for de fleste deltagere, var det alligevel asetroen, man havde som grundlag og derfor stilnede det af igen. Så mig bekendt findes der ikke noget fællesskab for folketro eller folkeskik. Men måske er der alligevel beboere til det skur i baghaven, hvor man kan hylde folkeskikken uden at skulle tage vejen omkring asetro, vikingeri, rekonstruktivisme, etnopluralisme eller moderne Wicca først? Derfor dette initiativ til Folke-Skik, foreløbig som en ”blotgruppe ikke tilknyttet Forn Sidr”, så må vi se, hvad det kan udvikle sig til. Det bygger på grundlaget fra Nordisk Syn, men er gjort tydligere som et grundlag for Folke-skik. Kernen er det direkte møde med kræfterne i og bag naturen. Hvis der er andre, der deler ideen om et fællesskab for Folke-skik, som det er ridset op herunder, så hører jeg gerne fra jer. Martin Mørch sieg.moerch@mail.dk 29407887 Det foreløbige grundlag er: Folke-skik Vi søger kontakt til de kræfter, der er forbundet med naturen og tilværelsen i Norden. Folkeskikken bygger på et frit og ligeværdigt syn på forholdet mellem mennesker, så raceideologi eller kønsdiskrimination er ikke en del af skikken. Den er det direkte møde med kræfterne, så den er ikke begrænset til eller bundet af ideer fra tidligere tider, men gerne inspireret af det eller fra andre steder i verden. En afgørende kilde er forholdet til naturen og årstidernes skiften, forholdet mennesker imellem og den nordiske tradition for fællesskab og frihed. Skikken praktiseres som man selv ønsker. Det kan være den folkelige overlevering med hyldest af kræfter i naturen ved træer, kilder mv. Det kan være naturen og dermed naturkræfterne som en helhed, der er afgørende for vor tilstedeværelse, så bare det at færdes i naturen vil forbinde en til kræfterne. Man kan have en opsøgende form med udesidning og sejd mv. eller bare have bevidstheden som en grundtone i sit hverdagsliv. Man kan opleve, at naturen åbner sig for en eller oplever kræfterne udelukkende som et følelsesindtryk. Det er skik at hylde naturens gang og årstidernes skiften. Det kan ske i fællesskab eller individuelt, som det føles rigtig for den enkelte. Der er ikke fælles faste ritualer eller hellige steder, men det er almindeligt med et fælles måltid og en hyldest til naturens kræfter ved de forskellige årtider.

På kort form kan Folkeskikken udtrykkes som: At hylde og forbinder sig med kræfterne i og bag naturen. At respektere andres syn, ens eget er ikke rettet imod andres. Alle kan tale på egne vegne - ingen på alles.

O r g a n e t fo r

014

hedensk sæd

Vølse Marts 2013

Nydambådens Laug bygger en fuldskalakopi af Nydambåden Af Hans Peter Rasmussen

å Sundeved ved Øster Sottrup mellem Sønderborg og Aabenraa var der i jernalderen en sø på ca. 70 x 700 meter og 6 m dyb, der blev dannet under istiden. I jernalderen var det en hellig sø og befolkningen havde den skik at kaste krigsbytte ud i søen for at ofre det til guderne. Man ved ikke med sikkerhed, hvilken guddom, der blev ofret til, men måske Odin, Thor eller Tyr? Den skik fulgte man i perioden år 200 til år 550, hvorefter søen fortsatte med at gro til og i dag er den en engmose, der ligner en mark. Der er omkring 20 sådanne offermoser i Danmark og de kendteste er Nydam Mose, Illerup Ådal, Vimose, Thorsbjerg ved Slesvig og Hjortspring på Als. I den sidste mose blev der henlagt en båd år 350 før vor tidsregning. I årene omkring 1850 begyndte arkæologer udgravningen af mosen, hvor de gravede et utal af oldsager op. Man fandt store mængder af soldaterudrustning i form af sværd, økser, spyd, lanser, pile, buer, skjolde og så det særlige ved Nydam Mose, hvor man under udgravningerne fandt fire både, heriblandt den kendte Nydambåd. Arkæologerne måtte dog afbryde udgravningerne i 1863, da området blev besat af prøjsiske tropper. Da vi tabte krigen i 1864 endte langt de fleste fund i Tyskland og således står Nydambåden i dag på Gottorp Slot i Slesvig. I 1983 dannede lokale folk foreningen: Selskabet for Nydamforskning, også kaldet Nydamselskabet. Foreningen har til formål at oplyse om Nydam Mose og at arbejde på, at oldsagerne i mosen bevares for eftertiden eller udgraves. I 2001 opretter Selskabet for Nydamforskning et laug: Nydambådens Laug. Dette laug har til formål ved hjælp af frivillig arbejdskraft at bygge en fuldskala kopi af Nydambåden. Byggeriet af en kopi af Nydambåden er et vigtigt led i Nydamselskabets formål, nemlig at formidle den spændende historie, der knytter sig til Nydam Mose, dens arkæologi og nationalhistorie, specielt den sønderjyske. Den originale Nydambåd er en 23 m lang båd og bygget i egetræ. 30 mand ror båden, der vejer 4 tons. Båden er den ældste fundne klinkbyggede båd i Nordeuropa og den er bygget år 320 efter Kristus. I år 340 i jernalderen blev båden givet som krigsbytteoffer i den hellige sø, der i dag er en engmose. Nydambådens Laug har startet arbejdet med at bygge båden som en videnskabelig rekonstruktion af båden, der står i Slesvig, som den var, da den blev bygget i år 320 efter Kristus. Der er indgået aftale med Vikingeskibsmuseet i Roskilde om indkøb af ekspertise. I projektet indgår opmåling, stabilitetsberegninger, styrkeundersøgelser, testsejladser mv i samarbejde med Vikingeskibsmuseet for at vurdere skibets sødygtighed og evne til sejlads på det åbne hav og vore bastfremstillere er nu ved at sy dragter til mandskabet. Der er 25 frivillige i arbejde med båden og hvad dertil hører. Projektet vil på sig resultere i to videnskabelige bogudgivelser og vi regner med, at der går 19.000 timer til byggeriet og hertil kommer 4.500 timer til bygning af studiemodeller. Den store begivenhed indtræder, når båden søsættes lørdag den 17. august 2013. Dagen er valgt, fordi det præcis er 150 årsdagen for dens fund i Nydam Mose. Vi er også i gang med at bygge en naust (bådehus) på stranden ved Sottrupskov. Bygningen er en rekonstruktion af en naust fra jernalderen og den opføres i tømmerkonstruktion. I forbindelse med bygningen anlægges en bedding og en anlægs- og liggebro til egebåden. Det er herfra, vi søsætter båden. Tildannelsen af bygningstømmeret er begyndt her i vinter på værftet og vi fortsætter med rejsningen af tømmerkonstruktionen i foråret, sommeren og efteråret. Vi fortsætter vinter og forår 2014 med færdigbygning og indretning.

O r g a n e t fo r

015

hedensk sæd

Vølse Marts 2013

Et blótlaugs fødsel

Af Søren Fisker, formand for Uias Blótlaug (Fyn)

ørdag den anden februar var jeg så heldig at blive tilbudt en plads i en bil på vej mod djævleøen (læs: Sjælland). Nu ved jeg jo godt, at de fleste jyder og fynboer, der læser disse linjer, allerede sidder og tænker: ”Hvad ville han dog der?!?” . Derfor iler jeg også med svaret. Det forholder sig nemlig således, at Morten Lindkvist Bentsen havde inviteret til fødslen af et nyt blótlaug, nemlig Blótlaug Nordsjælland. Morten syntes, at der foregik for lidt på Nordsjælland, der er hans hjemmebane – og hvad er så mere naturligt end at forsøge at sparke noget i gang selv. En aktivistisk tanke - helt efter mit hoved og hjerte. Og hvor kender jeg så Morten fra. Jo – jeg har mødt ham til blót i Harreskoven. Han er typen, der møder op i god tid for at se, om der er noget, han kan hjælpe med: Sanke brænde, oprydning, opstilling af udstyr – you name it. Dertil kommer et aldrig svigtende godt humør. Ligesom han er glad for sit arbejde som kok i en større børnehave. Der er kort sagt tale om en mand, ethvert blótlaug ville være glad for at have i sin medlemsskare.

sjæl i det, folk var 100% til stede og for mig står det som et af de stærkere blót, jeg har deltaget i - i de seneste par år. Cirklen blev åbnet af Morten og tre ”frivillige” og efter en god krammerunde blev der serveret kålgryde med hjemmebagt brød ved langbordet neden for dyssen. Snakken gik og mjødhornet cirklede. Timerne fløj og selv om der til sidst kun var en halv snes mennesker tilbage, gik snakken lystigt omkring en kuglegril, der fungerede som et forhøjet bålfad. I den fugtige luft bed frosten ganske alvorligt, men over os var den smukkeste stjerneklare himmel og det blev sent, før de sidste bød værten farvel. Et nyt blótlaug er født og det vil vokse og blive til noget stort! Med venlig hilsen og tak for udvist gæstfrihed.

Mødestedet var nord for Hillerøds industrikvarter, hvor der skulle ligge en langdysse i kanten af noget skov på en mark. Måske var det vejret, men moderne industrikvarterer er godt nok trøstesløse. Anyway – vi nåede kanten af omtalte mark og kunne i et fjerne se nogle skikkelse, der gik rundt i sneen foran en lille bakke. Det var hundekoldt – så mit humør nåede ligesom et naturligt lavpunkt, men så krydsede vi marken i de sidste rester af dagslys og derfra må jeg sige, at det kun gik fremad. Den lille bakke viste sig at være resterne af en ret flot langdysse med masser af randsten, to kamre og en enorm dæksten over kammeret i den ende, hvor blótet skulle foregå. På toppen af dækstenen stod et brændende ildfad og flotte fakler stod opstillet rundt om dyssen. Markerne og dyssen var sparsomt dækket af sne. Det var sgu ret smukt. Dertil kom – efterhånden - en snes glade og venlige mennesker. Nogle kendte jeg fra Forn Sidr, andre fra forskellige vikinge-og blotgrupper og igen andre fra HeOFs julemarked i Boeslunde . Endelig var der folk, der var helt nye for mig. Altid dejligt med nyt blod. Vi ventede en rum tid på de sidste – og måske især på aftenens gode, men sygdom er hver mands herre på denne årstid, så han kom aldrig. Jeg er normalt ikke selv kultforretter, så en sådan melding ville nok have hensat mig i en tilstand af mild panik. Men ikke Morten. Han konstaterede, at goden ikke kom og bekendtgjorde så, at så måtte han jo selv gøre det, så han ville lige bruge et kvarter på at læse op på drejebogen til blótet. Morten havde vel at mærke heller aldrig selv forrettet et blót. Kort efter blev vi kaldt sammen og efter Morten havde givet os et overblik over blótet, gik vi i gåsegang op på højen og stillede os i en cirkel rundt om dyssekammeret. Jeg nåede lige at tænke, om Loke monstro ville være der sådan en aften, før mine sko gled i den fasttrampede sne og jeg lå lige så lang jeg var på jorden. Loke eller ej. Jeg skulle nok have taget vinterstøvler på. Morten indledte roligt og myndigt blótet ved at påkalde de fire dværge i hver sit verdenshjørne, hvorefter han ledte os igennem de faste skålerunder til Heimdal, Odin etc. Herefter var der en fri skålerunde og den blev intens. Folk var virkelig på og jeg træder næppe nogen for nær, når jeg erindrer, at der var en forbløffende mængde sygdom og kærlighed på spil. Det var

O r g a n e t fo r

016

hedensk sæd

Vølse Marts 2013

INDKALDELSE TIL ALTING 2013 FORN SIDR’S BESTYRELSE INDKALDER HERMED ALLE TROSFÆLLER I FORN SIDR TIL ALTING 2013. ALTINGSFORHANDLINGERNE FINDER STED LØRDAG D. 11 MAJ 2013 I SØNDERJYLLAND. VI HÅBER AT SE SÅ MANGE AF JER SOM MULIGT OG ALLE MEDLEMMER ER VELKOMNE TIL ÅRETS FAMILEBEGIVENHED. ALTINGSSAMVÆRET BEGYNDER TORSDAG DEN 9. MAJ OG STRÆKKER SIG TIL SØNDAG DEN 12. MAJ. Det Helt formelle: Forslag til dagsordenen (vedtægtsændringsforslag og andre forslag) skal være bestyrelsen i hænde senest den 30 MARTS. Alle modtagne forslag vil modtage en kvitteringskrivelse. Send gerne dit forslag inden deadline.

Alle ikke-medlemmer, der ønsker at overvære altingsforhandlingerne, skal godkendes af altingsforsamlingen. Afgørelsen træffes ved simpelt stemmeflertal og er endegyldig. De personer, der stemmes om, må ikke være til stede, når stemmerne afgives.

ET MEGET FORELØBIGT PROGRAM:

Forslag til dagsorden skal ske skriftligt og sendes helst pr. email til kontakt@fornsidr.dk For medlemmer uden email adgang kan forslag sendes til: Forn Sidrs bestyrelse v/bestyrelsesmedlem Trine Lindhardt-Roux, Kirke Alle 10, Gevninge, 4000 Roskilde. Mrk: altingsforslag

Torsdag den 9. maj: Ankomst og indskrivning. Medbring selv mad. Fredag den 10. maj: Aktivitetsdag med Visionsworkshops og meget andet. Det endelige program vil fremgå af altingshæftet. Lørdag den 11. maj: Tingforhandlinger, derefter altingsblot og altingsfest. Virelai kommer og spiller – og de har sagt, at de vil prøve at slå deres rekord og spille i mere end 7 timer ;-) Søndag den 20. maj: Oprydning og hjemrejse.

Der er følgende retningslinjer i forbindelse med indsendelse af forslag. Husk ønsker du at indsende flere ændringsforslag til Forn Sidrs vedtægter, skal det indsendes som flere adskilte forslag. Du kan i din skriftlige argumentation anføre, at der er tale om indbyrdes afhængige forslag.

Bemærk, at altinget er en familiebegivenhed, hvor vi lægger vægt på, at der skal være plads til børnene. Der vil blive planlagt aktiviteter særligt for børn.

Forslag til dagsordenen bedes derfor opfylde følgende krav i opsætning: EMNE: Overskrift samt evt. § numre såfremt det vedrører vedtægter. FORSLAGSSTILLER(E) Navn(e) på forslagsstiller(e) FORSLAG: Forslagets fuldt færdige ordlyd. BEGRUNDELSE: Skriv kort og præcis begrundelse på max. ½ A5-side. Husk, at du med din begrundelse skal skrive netop den årsag, der gør, at det er vigtigt for dig at få en ændring af vore vedtægter. Skriv så alle andre medlemmer forstår, hvorfor du vil ændre det og eventuelt hvilken positiv forskel det kan gøre for Forn Sidr at få valgt din ændring.

Har du gode ideer til, hvad der skal ske på altinget, så skriv til kontakt@fornsidr.dk. Vi søger også barpersonale, legetanter/ onkler til ungerne, og personer, der har lyst til at holde foredrag, lave lege med de voksne etc. Skriv frisk. Skriv frisk. Skriv frisk. HVAD KOSTER DET AT KOMME TIL ALTING: Altinget er også en social begivenhed. Og igen i år har vi lagt vægt på, at der er mulighed for at sove og spise godt. Man kan overnatte i køjer og senge indendørs. Vi råder over en del senge og forskellige rumstørrelser, så igen i år vil der kunne tages særlige hensyn. Hvis du kun deltager i selve altinget om lørdagen og ikke skal have forplejning, er det naturligvis gratis.

Altinget finder sted:

For alle andre gælder det:

I år er turen kommet til, vi skal være i Jylland og fra torsdag den 9. maj vil dørene blive slået op:

ALLE ALTINGSDAGE FORPLEJNING OG INDENDØRS OVERNATNING: 370 KR. Overnatning i køje (Pr nat): 30 kr. Mad og ophold torsdag og fredag 140 kr. Mad og ophold lørdag og søndag 140 kr. Frokost lørdag 35 kr.

STEVNINGHUS HOLMVEJ 9 KLIPLEV 6200 AABENRAA ALTINGSDAGENE ER EN BEGIVENHED FOR HELE FAMILIEN OG DU HAR SOM MEDLEM DERFOR MULIGHED FOR AT MEDBRINGE DIN FAMILE. FORN SIDR HAR DISSE RETNINGSLINJER, DU LIGE SKAL LÆSE IGENNEM, HVIS DU VIL MEDBRINGE FAMILIE ELLER VENNER Medlemmer kan som udgangspunkt medbringe kæreste/ægtefælle, børn og andre nærtstående som gæster. Alle gæster skal tilmeldes altinget på lige fod med medlemmer og der skal ligeledes betales den samme takst for forplejning osv. Hvis et ikke-medlem ønsker at overvære altingsforhandlingerne, skal bestyrelsen informeres om dette før altingsforhandlingerne påbegyndes.

O r g a n e t fo r

017

Unge under 18 år: 70 kr for torsdag-fredag og 70 kr for lørdag-søndag (normal betaling for køjeplads) Børn under 12 år: Gratis, dog betaling for evt. køjeplads. Vil du kun have Altingsfrokost lørdag: 35 kr. (hvis der ikke betales andet) Ønsker du ikke forplejning, er prisen således; over natning i køje/ seng 30 kr. pr. nat. Overnatning i telt, autocamper, i det fri osv. gratis. Frist for indbetaling til alting: Tilmelding og indbetaling skal foregå senest den 25. april 2013. Husk

hedensk sæd

Vølse Marts 2013 både at indbetale penge til banken + tilmelde dig via www.fornsidr. dk/alting2013. Du vil modtage en kvitteringsmail, når du er tilmeldt. Alle bankindbetalinger modtaget efter deadline den 25. april 2013 vil blive tilbagebetalt og man kan derfor ikke deltage i andet end selve Altinget den 11. maj. Så husk at indbetale pengene, hvis du/I vil deltage. Beløbet skal indbetales direkte på vores Forn Sidr konto: reg. nr. 9570 kontonummer 10168309. Det vil være en stor hjælp, hvis du betaler og tilmelder dig så snart som muligt. NÅR DU BETALER TIL BANKEN, SÅ SKRIV: NAVNENE PÅ DE PERSONER DU BETALER FOR. Når du tilmelder dig via www.fornsidr.dk/alting2013 så husk at oplyse: OM DU/I HAR SÆRLIGE ØNSKER I FORHOLD TIL INDENDØRS OVER-

NATNING OM DU/I HAR SÆRLIGE HENSYN, DER SKAL TAGES I FORBINDELSE MED MAD. HVILKE NÆTTER DU ØNSKER KØJE I (ved færre end 3 overnatninger)

T-shirt Der vil igen i år blive lavet en særlig Altings-T-shirt. Mulighed for bestilling via handelspladsen kommer sammen med altingshæftet. NB. T-shirten skal bestilles særskilt.

Søges: Engagerede medlemmer, der er klar til at gøre en indsats for Forn Sidr og stille op til bestyrelsen. Hvis du allerede nu ved, at du vil stille op, har du som noget nyt mulighed for at få dit billede og 10-15 linier med CV, valgprogram osv med i altingshæftet, jfr. § 5 stk 5e. Dette skal være bestyrelsen i hænde senest 30. marts.

Maden fra indvielsen af Blótlaug Nordsjælland.

eg har i den forgangne weekend den 2. februar 2013 haft fornøj elsen af at starte et nyt blótlaug op, se venligst anden artikel her i bladet. I den forbindelse valgte jeg at lave maden selv, da der kom folk fra mange forskellige dele af landet og køkken faciliteterne ved en gammel skibssætning ikke altid er top moderne. Derfor maden blev lavet hjemmefra og varmet op på stedet. I det følgende en opskrift på den suppe og det gode brød, der blev spist ved blótmiddagen og så det brød, der blev ofret til guderne og vætterne. Beklager, der kun er billede af offerbrødet, men det hele blev lidt stresset og jeg fik ikke taget så mange billeder, så jeg håber, I kan forestille jer, hvordan det har set ud. Velbekomme.

Blótsuppe. Knoldselleri Gulerødder Løg Kyllingebryst Bacon Timian Hvidløg Fløde Smør

Der hældes vand i, så det dækker kød og løg. Rodfrugterne tilsættes, når de er klar og koger med i ca. en time. Timian tilsættes i starten af kogetiden, hvis det er tørret og hvis det er frisk efter en halv time. Retten tyknes med fløden og velbekomme. Opskriften på vikingebrød var med i sidste nummer, jeg har dog valgt denne gang at tilsætte en smule frisk timian, fjerne speltmelet helt og kun bruge grahamsmel for at få et mere ”tungt” brød.

Offerbrød. Det skal forestille et solhjul  Der er brugt: 50g gær ½ l vand 2 æg salt hvedemel Gæren udrøres i vandet og ægget piskes i. Salt og hvedemel tilsættes og æltes godt sammen. Hæves i 1 time. Dejen deles i fire stykker som rulles ud i samme længde. Ca. 25 cm. To af stykkerne formes til selve ringen og de to sidste bruges til at vikle rundt om hinanden på midten og til at samle lukningerne i selve brødet. Bages på varmluft på 225 grader i ca. 35 min.

Vikingebrød Det skal du bruge: (1 stk.) Surdej: 3 dl. Vand 15 g. gær 2 tsk. honning 200 g. grahamsmel Desuden: ½ l. vand 2 tsk. Salt 10 g. gær 350 g. spelt (erstat evt. med halvt grahamsmel og halvt hvedemel) ca. 550 g. hvedemel Sådan gør du:

Alle ingredisenserne ordnes og skæres i mundrette stykker, altså ske størrelse. Først brunes kylling og løgene sammen. Hvidløgene tilsættes og svitses med. I en optimal verden ville jeg have brugt røget bacon i større stykker til denne ret, men det kunne jeg ikke skaffe, så det blev bacon i tern i stedet for. Bacon svitses til sidst sammen med kødet og løgene.

1. Udrør ingredienserne til surdejen. Lad den stå tildækket på køkkenbordet i 1 døgn. Udrør surdejen i vandet med resten af gæren. Tilsæt de øvrige ingredienser. Ælt dejen smidig. Stil dejen til hævning et lunt sted ca. 3 timer. 2. Form et rundt brød. Lad det efterhæve ca. ½ time. Pensl med vand og snit brødet. Bag det ved 225 gr. i ca. 35 min.

O r g a n e t fo r

018

hedensk sæd

Vølse Marts 2013

Den svære samtale

Af Kristine Louise Sørensen, bestyrelsesmedlem

n ung mand ønsker i ’Min sidste vilje’ en hedensk gravfærd med urnenedsættelse på gravpladsen i Odense, men forældrene er troende kristne og insisterer på, at der også bliver en kristen ceremoni og han begraves på en kristen kirkegård i nærheden af dem. Dette var blot et af de emner, der blev diskuteret livligt den 9. februar på kurset ’Den svære samtale’. Et kursus, der må beskrives som en stor succes – alle pladser var revet væk i løbet af en uge. Kultforrettere og andre interesserede fra hele landet var mødt op til en dag spækket med spændende oplæg og case arbejde.

fødslen og det tabu, han oplevede, der lå omkring døden. Benny Schacksen fremhævede, at de følte sig ladt alene, virkelig alene, fordi folk undgik dem efter hændelsen. Årsagen har ifølge Benny Schacksen formentlig bundet i en berøringsangst eller misforstået hensyntagen. Døden er ofte ikke noget, vi taler om og hvad siger man i det hele taget til en familie, der har mistet? ”Stilheden er det værste!” fremhæver Benny Schacksen, der mener, det er vigtigt at turde spørge ind – at turde gøre en forskel. Bogen ’Sophus, den stille død’ udkom før jul og er Benny Schacksens ønske om en øget debat om døden som tabu.

Der skabes historier

Ikke kun døden afføder sorg og krise Dagen blev skudt i gang med et oplæg af Nina Joensen, stud. Cand. Psyk., der gennemgik forskellige krise- og sorgteorier for at give deltagerne en grundlæggende forståelse af et menneske i sorg eller krise. Nina Joensen fremhævede, at sorg og krise ikke kun forekommer hos mennesker, der mister til døden, men også forekommer hos mennesker, der gennemgår fx skilsmisse eller på anden måde oplever tab. Det blev også tydeliggjort, at børns sorg- og krisereaktioner afhænger af deres udviklingstrin og man derfor ikke kan overføre voksnes sorg- og krisemønster. Børn vil forholde sig til det mistede igen og igen,for hvert nyt udviklingstrin, de opnår. Under oplægget var der også tid til debat blandt deltagerne, der stillede spørgsmål og bidrog med egne oplevelser – både af personlig og professionel karakter. Nina Joensens oplæg mundede ud i case arbejde i grupper, hvor deltagerne fik mulighed for at diskutere forskellige scenearier, der omhandlede sorg- og kriseramte. Den røde tråd fortsatte videre med et oplæg af Benny Schacksen, pårørende og forfatter til bogen ’Sophus, den stille død’.

Dagen blev afrundet med et oplæg af Filip Møller, sten- og billedhugger, der med svingende tommestok, kastede sig ud i en passioneret fortælling om sit arbejde med at skabe mindesten. For Filip Møller er der en ære i at få lov at skabe et minde om et andet menneske og på hans stenhuggeri går de meget op i, at mindestenen skal fortælle en historie om den afdøde. Humoren er en væsentlig del af arbejdet og mindestenene, der laves på hans stenhuggeri, er måske heller ikke så ”traditionelle”, som vi er vant til at se dem rundt om på landets gravpladser, men de fortæller en historie. Som Filip Møller understreger ”Hos mig er kunden ked af det, når de kommer, men glad når de går” – han gør samtidig også opmærksom på, at uanset om det er en moder på 80 år, der skal begrave sin søn på 60 år eller det er forældreparret på 20 år, der mister deres spædbarn, så er det de samme følelser, der gør sig gældende. En berigende dag, hvor indtrykket er, at alle deltagere gik hjem med noget brugbart.

Den store tavshed Et gribende oplæg om en fars oplevelse med at miste sin søn kort efter

et udpluk af varer på Forn Sidrs handelsplads. -Se fornsidr.dk/handelsplads

FORN SIDR Thors hammer 200-300-450 kr

edda 250 kr

FORN SIDRS handelsplads

vahhalla dvd 85 kr

Forn Sidrs ravnebanner 150/250 kr.

Bog af Jim Lyngvild 185 kr.

handelspla Hættetrøje med eller uden lynlås 250 kr.

O r g a n e t fo r

019

Termokrus med FS logo 50 kr

hedensk sæd

Hylende morsom bog af Ole Gotved 125 kr.

Vølse Marts 2013

Det sker listen 2013 Marts

Hygge, indtil videre én torsdag hver måned. Herudover vil der komme et par temasøndage. Medlemskab er påkrævet, se Facebook/hjemmesiden www.HeOF.dk for yderligere oplysninger herom. Her oplyses sidste nyt mht. ændringer og tilføjelser af datoer

1. Uias Blótlaug holder Hedensk Hyggeaften. Sted: Carlsens Kvarter i Odense. (BEMÆRK: NYT STED) Café-hygge for medlemmer såvel som ikke-medlemmer. Vores hyggeaftener er stedet, hvor nye interesserede kan møde os over en kop kaffe, sodavand eller hvad man nu foretrækker. Tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op. Man betaler for eget forbrug, men priserne er rimelige. Vel mødt !

Maj

3. Uias Blótlaug holder Hedensk Hyggeaften. Sted: Carlsens Kvarter i Odense. (BEMÆRK: NYT STED) Café-hygge for medlemmer såvel som ikke-medlemmer. Vores hyggeaftener er stedet, hvor nye interesserede kan møde os over en kop kaffe, sodavand eller hvad man nu foretrækker. Tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op. Man betaler for eget forbrug, men priserne er rimelige. Vel mødt !

2. HeOF arrangerer en rundvisning på Hjelholts Uldspinderi, der så vidt vides er det eneste sted, der stadigvæk tilbyder at karte og spinde uld for private fåreavlere (og hundehold). Rundvisningen bliver efterfulgt af en tur i uldbutikken og muligheden for at lade sig friste af deres mange uldne produkter, bøger og udstyr, de har i butikken. Hvis vejret tillader det, kan vi også se, hvordan de arbejder med deres hunde og får. Hvis stemningen og energien er til det, kan vi tage omkring Danmarks største sten, Dammestenen, og få en kop kaffe på hjemvejen. Ved ændringer se www. HeOF.dk eller Facebook gruppen: Hedensk Oplysningsforbund (HeOF) Tilmelding påkrævet.

9.-12. Forn Sidr afholder årets Alting på Stevninghus i sønderjylland. Mere information og tilmelding tilgår. 16. Hedensk Oplysningsforbund holder 3H = Hedensk Håndværk og Hygge, indtil videre én torsdag hver måned. Herudover vil der komme et par temasøndage. Medlemskab er påkrævet, se Facebook/hjemmesiden www.HeOF.dk for yderligere oplysninger herom. Her oplyses sidste nyt mht. ændringer og tilføjelser af datoer

21. Hedensk Oplysningsforbund holder 3H = Hedensk Håndværk og Hygge, indtil videre én torsdag hver måned. Herudover vil der komme et par temasøndage. Medlemskab er påkrævet, se Facebook/hjemmesiden www.HeOF.dk for yderligere oplysninger herom. Her oplyses sidste nyt mht. ændringer og tilføjelser af datoer

25. kl. 04.00. Solbjerg Blótlaug holder Solopgangsblót på Amager Fælled, København. Gæster er velkomne ved forhåndstilmelding på solbjergraadet@inbox.com

23. kl. 13.00. Solbjerg Blótlaug holder Ting i Valby Kulturhus, København. Kun for medlemmer.

26. Uias Blótlaug holder Formøde på Skt. Hans skole i Odense kl. 13.30 16.00. BEMÆRK: Afholdes nu SØNDAG EFTERMIDDAG. På formøderne aftales alt det praktiske omkring næste måneds blót. Hvem gør hvad, hvor, hvornår og hvorfor. Ligesom vi hyggesnakker og behandler andre aktuelle emner. Der serveres som regel kaffe/te og chokoladekage uden beregning. Uias betaler. Ikke-medlemmer er velkommen til at møde os mod forhåndtilmelding på kontakt@uiasblotlaug.dk

23. kl. 17.00. Solbjerg Blótlaug holder Forårsblot på Amager Fælled, København. Gæster er velkomne ved forhåndstilmelding på solbjergraadet@inbox.com. 23. Hefjendur holder forårsjævndøgnsblót. 23. Uias Blotlaug afholder forårsjævndøgnsblót. Nærmere detaljer tilgår efter formødet.

Juni

7. Uias Blótlaug holder Hedensk Hyggeaften. Sted: Carlsens Kvarter i Odense. (BEMÆRK: NYT STED) Café-hygge for medlemmer såvel som ikke-medlemmer. Vores hyggeaftener er stedet, hvor nye interesserede kan møde os over en kop kaffe, sodavand eller hvad man nu foretrækker. Tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op. Man betaler for eget forbrug, men priserne er rimelige. Vel mødt!

23. eller 29. Aarhus Blótlaug afholder forårsjævndøgnsblót i kombination med Åbent Hus. Åbent for alle interesserede. Nøjagtig dato og program for Aarhus Blótlaugs Åbent Hus, samt invitation til blótgrupper udsendes snarest muligt. For nærmere information kontakt venligst Aarhus Blótlaugs sekretær Signe Kähler på: tlf.: 50 54 06 07 eller mail:info@aarhus-blotlaug.dk. Se også informationer på www.aarhus-blotlaug.dk.

20. Hedensk Oplysningsforbund holder 3H = Hedensk Håndværk og Hygge, indtil videre én torsdag hver måned. Herudover vil der komme et par temasøndage. Medlemskab er påkrævet, se Facebook/hjemmesiden www.HeOF.dk for yderligere oplysninger herom. Her oplyses sidste nyt mht. ændringer og tilføjelser af datoer

April

5. Uias Blótlaug holder Hedensk Hyggeaften. Sted: Carlsens Kvarter i Odense. (BEMÆRK: NYT STED) Café-hygge for medlemmer såvel som ikke-medlemmer. Vores hyggeaftener er stedet, hvor nye interesserede kan møde os over en kop kaffe, sodavand eller hvad man nu foretrækker. Tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op. Man betaler for eget forbrug, men priserne er rimelige. Vel mødt !

20. - 23. Hefjendur holder Midsommerblót. 22. Blótlauget for Roskilde og Omegn holder midsommerblót kl. 15. Kontakt bro@smail.dk eller kig på www.bro.smial.dk for yderligere oplysninger og tilmelding. 22. kl. 17.00. Solbjerg Blótlaug holder Midsommerblót på Amager Fælled, København. Gæster er velkomne ved forhåndstilmelding på solbjergraadet@inbox.com

13. Hefjendur holder Gudernes Stræde forårsvandring. 18. Hedensk Oplysningsforbund holder 3H = Hedensk Håndværk og

O r g a n e t fo r

020

hedensk sæd

Vølse Marts 2013

22. Aarhus Blótlaug afholder sommersolhvervsblót. Åbent for alle interesserede. For nærmere oplysninger kontakt venligs Aarhus Blótlaugs sekretær Signe Kähler på: tlf.: 50 54 06 07 eller mail:info@aarhus-blotlaug.dk. Se også informationer på www.aarhus-blotlaug.dk 22. Uias Blotlaug afholder sommersolhvervsblót ved Glavendrup. Nærmere detaljer tilgår efter formødet.

Oktober

4. Uias Blótlaug holder Hedensk Hyggeaften. Sted: Carlsens Kvarter i Odense. (BEMÆRK: NYT STED) Café-hygge for medlemmer såvel som ikke-medlemmer. Vores hyggeaftener er stedet, hvor nye interesserede kan møde os over en kop kaffe, sodavand eller hvad man nu foretrækker. Tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op. Man betaler for eget forbrug, men priserne er rimelige. Vel mødt ! 26. Hefjendur holder Styrk Kernen.

Juli

November

3. Hefjendur holder Gudernes Stræde sommervandring.

24. Uias Blótlaug holder Formøde på Skt. Hans skole i Odense kl. 13.30 16.00. BEMÆRK: Afholdes nu SØNDAG EFTERMIDDAG. På formøderne aftales alt det praktiske omkring næste måneds blót. Hvem gør hvad, hvor, hvornår og hvorfor. Ligesom vi hyggesnakker og behandler andre aktuelle emner. Der serveres som regel kaffe/te og chokoladekage uden beregning. Uias betaler. Ikke-medlemmer er velkommen til at møde os mod forhåndtilmelding på kontakt@uiasblotlaug.dk

August

2. Uias Blótlaug holder Hedensk Hyggeaften. Sted: Carlsens Kvarter i Odense. (BEMÆRK: NYT STED) Café-hygge for medlemmer såvel som ikke-medlemmer. Vores hyggeaftener er stedet, hvor nye interesserede kan møde os over en kop kaffe, sodavand eller hvad man nu foretrækker. Tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op. Man betaler for eget forbrug, men priserne er rimelige. Vel mødt !

December

25. Uias Blótlaug holder Formøde på Skt. Hans skole i Odense kl. 13.30 16.00. BEMÆRK: Afholdes nu SØNDAG EFTERMIDDAG. På formøderne aftales alt det praktiske omkring næste måneds blót. Hvem gør hvad, hvor, hvornår og hvorfor. Ligesom vi hyggesnakker og behandler andre aktuelle emner. Der serveres som regel kaffe/te og chokoladekage uden beregning. Uias betaler. Ikke-medlemmer er velkommen til at møde os mod forhåndtilmelding på kontakt@uiasblotlaug.dk

6. Uias Blótlaug holder Hedensk Hyggeaften. Sted: Carlsens Kvarter i Odense. (BEMÆRK: NYT STED) Café-hygge for medlemmer såvel som ikke-medlemmer. Vores hyggeaftener er stedet, hvor nye interesserede kan møde os over en kop kaffe, sodavand eller hvad man nu foretrækker. Tilmelding er ikke nødvendig, bare mød op. Man betaler for eget forbrug, men priserne er rimelige.Vel mødt ! 21. Hefjendur holder Juleblót.

September

21. Uias Blotlaug afholder juleog vintersolhvervsblót. Nærmere detaljer tilgår efter formødet. 21. Aarhus Blótlaug afholder vintersolhvervsblot. Åbent for alle interesserede. For nærmere oplysninger kontakt venligst Aarhus Blótlaugs sekretær Signe Kähler på: tlf.: 50 54 06 07 eller mail:info@aarhus-blotlaug.dk. Se også informationer på www.aarhus-blotlaug.dk.

7. Hefjendur holder Gudernes Stræde efterårsvandring.

28. Blótlauget for Roskilde og Omegn holder juleblót. Kontakt bro@smail. dk eller kig på www.bro.smial.dk for yderligere oplysninger og tilmelding.

21. Hefjendur holder Efterårsjævndøgnsblót. 21. Uias Blotlaug afholder efterårsjævndøgnsblót. Nærmere detaljer tilgår efter formødet.

Hvis jeres informationer ikke er korrekte, bedes I venligst kontakte den blótgruppeansvarlige , hvori I vedlægger de korrekte oplysninger. Vi vil desuden lige minde om, at hvert blótlaug skal stille med to kontaktpersoner, medmindre andet er aftalt.

21. Blótlauget for Roskilde og Omegn holder efterårsblót. Kontakt bro@ smail.dk eller kig på www.bro.smial.dk for yderligere oplysninger og tilmelding.

O r g a n e t fo r

021

hedensk sæd

Vølse Marts 2013

Blótgrupper Tilknyttet Forn Siðr Region: Syd- og Sønderjylland. Als Blótlaug Sønderjylland

Kontaktperson: Christel Andersen Tlf.: 23 31 91 11 Mail: christelandre@post.tele.dk Odins Ring. Esbjerg–Bramming–Ribe -Fredericia

Århus Blótlaug. Århus og omegn

Kontaktperson: Torfinn I. Tomkiewicz Tlf.: 60 88 29 20 Hjemmeside: http://solbjerg-blotlaug.dk Mail: solbjerg-raadet@inbox.com Hefjendur. Hele Norden

Kontaktperson: Lana Bekker Tlf: 20 20 50 43 Robert K. Storm 26805403 / storm@livtraser.dk Hjemmeside: www.odinsring.dk

Sjælland og øerne. Blótlauget Roskilde og Omegn Mail:bro@smial.dk Kontaktperson: Kim Pierri bro@smial.dk www.bro.smial.dk 28349682 Midgaards Blotlaug Vi mødes på Møn, men dækker Møn, Lolland/ Falster og Sydsjælland

Kontaktperson: Palle Plet Tlf.: +45 4010 4221

Region: Midt-, vest-, øst og Nordjylland.

Kontaktperson: Eyvind Moltke Tlf: 33 22 45 63

Kontaktperson: Maja Hansen Mail: steenogmaja@bbsyd.dk

Vi kan kontaktes på mail: midgaard@jubii.dk

Solbjerg Blótlaug. København og omegn

Kontaktperson: Signe Kähler (sekretær) Tlf: 50 54 06 07 Mail: signekahler@hotmail.com Kontaktperson: Ole Bang Pedersen (kasserer) Tlf: 60 16 84 16 Mail: ole.bang.pedersen@webspeed.dk Hjemmeside: www.aarhus-blotlaug.dk

Kontaktperson: Morten Tirssøn Tlf: 5357 2080 Mail: tyrthorodin@yahoo.dk

Mail: info@aarhus-blotlaug.dk

Fyn.

Kontaktperson: Starkad Storm Mail: heroic@webspeed.dk

Uias Blótlaug. Fyn

Hjemmeside: www.hefjendur.dk Beskrivelse: Åndsfællesskab der består af en Kerne og en Kreds. Kernen er en lille gruppe mænd og kvinder i alderen 23-43 fra Danmark, Norge og Sverige. Kredsen er en tre gange så stor gruppe mænd og kvinder i alle aldre fra Danmark, Norge, Sverige og Island. Nuværende hovedsæde: Odins vi

Kontaktperson: Formand: Søren Fisker

Hjemmeside: http://www.uias-blotlaug.dk Mail: kontakt@uias-blotlaug.dk

Kontaktperson: Allan Daugaard Tlf.: 28 76 93 04 Mail: mjodvitnir@get2net.dk Kontaktperson: Helle Knapkøien Tlf.: 28 80 03 79 Mail: hellek@sten-ager.dk Hjemmeside: www.idun-blotlaug.dk Mail: raadet@idun-blotlaug.dk

022

FYN

Sekretær: Lars Irenessøn

Idun Blótlaug. Vest- og Sydsjælland & Øerne med Næstved som samlingspunkt.

O r g a n e t fo r

UIAS

hedensk sæd

Vølse Marts 2013

Blótgrupper Ikke Tilknyttet Forn Siðr Region: Syd- og Sønderjylland. Lidskjalv Blot Laug. Sønderjylland – Bevtoft – Sommersted – Jels – Sønderborg. Kontaktperson: Claus Ipsen Tlf: 30 13 41 16 Mail: clausipsen@live.dk Hjemmeside: www.lidskjalv-blot.dk

Fyn.

Gripskov Blótlaug Nordsjælland Kontaktperson: Thomas Lorenzen Tlf: 31 14 63 62 Mail: gripskovblotlaug@gmail.com Facebook gruppe: http://www.facebook.com/group. php?gid=109880263336 Hjemmeside:

Sjælland og øerne.

http://gribskovblotlaug.webbyen.dk/

Groa Blótlaug. Holder til i Næstved, men dækker Sjælland med øer Kontaktperson: Gitte Tlf.: 50 94 67 18

Region: Midt-, vest-, øst og Nordjylland.

Kontaktperson: Pia Struck Tlf.: 35 82 19 10 Hjemmeside: www.blotgilde.dk

Fensale Blotlaug. Aalborg og Nordjylland

Blòtgruppen Sol Roskilde Holder til i Roskilde.

www.123hjemmeside.dk/folkvang-blotlaug Odense Blótlaug. Odense Kontaktperson: Pippi Groving Tlf.: 26 29 20 36 Mail: pippilokedyrker@gmail.com

Blotgruppen Lodurætten. Ingen geografisk tilknytning Kontaktperson: Dorte Janussen Tlf.: (0049) 6172-918220 Mail: hlorriddottir@yahoo.de Midjords forsamling. Ingen geografisk tilknytning Kontaktperson: Karina Dam Pedersen Tlf.: 25 33 65 87 Mail: karinabestyrelse@gmail.com

Kontaktperson: Lillian Mörch Tlf.: 61 79 22 66

Kontakt: Gefion Frydenlund blotgruppensol@hotmail.com

Kontaktperson: Peter Lars Pedersen Tlf.: 21 21 05 15

Ingen geografisk tilknytning

Skinfaxe Blótlaug. Midt- og Vestjylland Kontaktperson: Lene Juhl Jørgensen Tlf.: 97 56 19 29 Mail: raadet@skinfaxe.org Hjemmeside: www.skinfaxe.org

Harreskovens Blótgilde. København og omegn

Folkvang Blotlaug. Nord-Vestfyn

Blótlaug for Anarkistiske Asatro Ingen geografisk tilknytning Mail: bfaa.eu http://www.facebook.com/bfaa.eu

Blótlaug Nordsjælland Nordsjælland, men dækker hele landet Kontaktperson: Morten Bendtsen Mail: morten.bendtsen@youmail.dk

Folke-Skik” at hylde og forbinde sig med kræfterne i og bag naturen” Ingen geografisk tilknytning Martin Mørch sieg.moerch@mail.dk 29407887

http://www.facebook.com/ groups/264771103646068/ Tlf.: 20839330

Blótgrupper tilknyttet Forn Siðr:

Hvis jeres informationer ikke er korrekte, bedes I venligst kontakte den blótgruppeansvarlige på http://fornsidr.dk/kontakt/, hvori I vedlægger de korrekte oplysninger. Vi vil desuden lige minde om, at hvert blótlaug skal stille med to kontaktpersoner, medmindre andet er aftalt.

O r g a n e t fo r

023

hedensk sæd

Email: http://fornsidr.dk/kontakt/ • (For bestyrelsen og for øvrige tillidsposter, se kolofonen på side 2)

Lykkesholms Allé 17 - 1902 Frederiksberg C - Danmark - Tlf. 7022 1997

År og Fred