ALDRIG FØR SET MUSEUM I ODSHERRED

Page 1

VISION Nyt Museum i Odsherred, der både indeholder kunst & kulturhistorie.. Samspillet mellem kunst og kultur vil være berigende.

ALDRIG FØR SET MUSEUM ODSHERRED

”Al nyskabelse er spændende”

17.02.2019


VISIONSFORUM: Sammenlægningen af kunstmuseet og det kulturhistoriske museum i Odsherred er baggrunden for at der ud af de to museumsforeninger opstod en ressourcegruppe som havde visioner for denne sammenlægning af de to museer: Odsherreds Kunstmuseum og Odsherreds kulturhistoriske Museum. Visionsforum består af: Kjeld Jensen (tidligere statsskovfoged Odsherred) Vagn Dalsgaard (tidl. personalechef) Johan Gotfredsen (tidligere kommunaldirektør i Nykøbing Sj.) Alice Faber (tidl. socialdirektør) Hans Erik Andersen (tidl. sekretariatschef i Odsherred Kommune) Hans Ole Svendsen (tidl. praktiserende læge i Odsherred) Efter at have undersøgt interessen i Odsherred Kommune og Museum Vestsjælland har Visionsforum fået den opgave at udvikle et første udkast til en vision for ”Et nyt og aldrig før set museum i Odsherred” til Museum Vestsjælland. Museum Vestsjælland er selvfølgelig den førende kraft sammen med Odsherred Kommune og med bistand fra Visionsforum.

INDHOLD: 1. Nyt museum i Odsherred 2. Inspirationskilder til visionen om Et nyt og aldrig før set museum i Odsherred: Tirpitz & Bornholms Museumscenter 3. Odsherreds Kommune & Geopark 4. Museum Vestsjælland & 5. Museerne i Odsherred 6. Odsherredsbilleder og Dragsholm Slot (s. 12-15)

1


ET NYT OG ALDRIG FØR SET MUSEUM I ODSHERRED 1. Nyt museum i Odsherred Vi ser gerne et nyt museum, der både indeholder kunst og kulturhistorie. Samspillet mellem kunst og kultur vil være berigende. Inspirationskilder til visionen om et Nyt og aldrig før set museum i Odsherred har vi fået gennem samtaler og besøg i Tirpitz og ved at studere det nye sammenlagte kunst- og kulturmuseum, der er undervejs på Bornholm. Se under punkt 2. Visionen/Ideen Geopark er indbegrebet af naturen, historien og kunsten og er Odsherreds identitet. Se mere om Geopark under punkt 3. Kunstnere er en del af Odsherreds DNA med baggrund i naturen og historien som er givet som gave til Odsherred fra fortiden. Odsherred Kommune har rigtig mange fritidshuse og et nyt museum vil give beboere, turister flere oplevelsesmuligheder og øge kulturturismen i Odsherred og dermed skabe flere arbejdspladser i området. Odsherred er Danmarks største fritidshusdestination med omkring 25.000 fritidshuse. Vi kan også konstatere at større museer i Region Sjælland er en mangel - nærmeste er Sorø Kunstmuseum, som så udelukkende er et kunstmuseum. Odsherred er baghaven til Københavns området. Derfor er det oplagt med et unikt museum i Odsherred. Hvad skal museet kunne? Overraske både arkitektonisk og indholdsmæssigt. Et museum hvor man kommer mere end en gang. Levende udstillinger der sætter fokus på spændende sammenstillinger. Muligheder for at publikum kan være med i den skabende proces på museet. Et museum med alle moderne tekniske installationer så alle medier kan tages i brug. Spændende aktiv museumsbutik med Geoparkcenter (beskrevet som kulturtorv på Bornholms museumsplaner), som også kan besøges uden at besøge museet. Her kan man fx arbejde og der er forskellige aktivitetsmuligheder og hjælp til spændende ture i landskabet. Gerne et samlings- og mødested for innovative tiltag i Odsherred. Det skal kunne overraske. Krølle vores hjerner. Være aktivistisk. Man skal kunne røre ved noget og lade sig røre på museet. Der skal være plads til de levende kunstnere og børn og unge. Museet skal rumme Odsherreds Kunstmuseum og Odsherreds Museum. Et museum som samstiller og samspiller med teater, film, musik, bibliotekerne, gallerierne m.m. og som giver lyst til at skabe og er med i det innovative miljø i Odsherred. 2


Målgruppe: Et museum for mennesker, der er vant til at komme på museum og de, der ikke plejer at komme – måske skal der iværksættes en undersøgelse af ønsker og behov som i Tirpitz. Turister fra DK, Norden og Tyskland m.fl. satses der på. Endvidere på børn og unge i skoler, gymnasium og højskoler m.fl. Også børnefamilier er en målgruppe for museet. Derfor denne egn: Odsherreds Kommune skriver om sig selv: Odsherred er for folk, der har taget et aktivt valg om at leve det gode liv midt i Danmark. Det gør vi i en unik natur, der sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på. Istidslandskabet, kysterne, kunstnerne, råvarerne og kulturhistorien er vores styrker og stolthed. Og her er naturen ikke noget, man tager på udflugt til. Det er noget, man åbner døren til. Vi er en del af naturen. Det er der mange, der har fundet ud af. I sæsonen får de 33.000 borgere i vores 12 by- og landsbysamfund besøg af over 100.000 fritidshusejere og turister. Det gør egnen til Danmarks største fritidskommune med et liv og et fællesskab, som appellerer til aktivitet hele året. I Vejen til Odsherred kan man læse om oplevelser, det gode liv og erhverv:

https://vejentilodsherred.dk/

3


Hvor i Odsherred kan et nyt museum bygges? På kanten af Lammefjorden fx tæt på Dragsholm Slot kunne være et godt bud, da det ligger smukt med udsigt til Nekseløbugten, Vejrhøj og bjergene. Evt. sammen med Olafur Eliassons projektet: Den Heliotropiske By, som har været planlagt tæt på Dragsholm Slot. Et fornemt Michelin madsted findes på Dragsholm Slot tæt på, og de serverer både i den dyre, såvel som i den overkommelige ende med en variation af sunde og økologiske menuer. Andre placeringer kan komme på tale.

2. Inspirationskilder til visionen om Et nyt og aldrig før set museum i Odsherred: TIRPITZ MUSEET Tirpitz Museet blev åbnet i 2017, opkaldt efter det tyske slagskib ”Alfred von Tirpitz”, som blev sænket i 1944 i Norge. Navnet blev anvendt til bunkerne på stedet. Imidlertid blev disse aldrig færdigbygget, idet krigen sluttede. Tirpitz Museet er beliggende ud til Vesterhavet ved Blåvand i Varde Kommune og bunkerne indgår som en del af museet. Herudover 3 udstillinger: DEN SKJULTE VESTKYST - HAVETS GULD (rav) - EN HÆR AF BETON Planlægningen af projektet har været langvarigt med stort fokus på at skabe dels et internationalt arkitektonisk værk dels et museum (aldrig tidligere set) og med et klart internationale tilsnit. Arkitekten Bjarke Ingels fik opgaven med stor succes, hvor sentensen: ”Hvis umuligt - så gør vi det! gik igen i hele planlægningen/byggefasen. Indholdet på det nye museum blev skabt af en af verdens førende udstillingsarkitekter fra Holland. Prisen for museet totalt blev ca. 150 mio. kr., men som direktøren anførte kræver det blot, at han som ”fundraiser” var såvel naiv som optimist! Mhp at få afklaret, hvilke krav de 40% af borgere, der aldrig besøger et museum vil stille til et besøg på et museum blev der via anden aktør iværksat en 2årig undersøgelse i Varde med tilstødende kommuner således at man kunne indrette et museum, hvor man nu kendte brugerne og deres ønsker. Helt moderne teknik til formidling er i meget stort omfang blevet taget i anvendelse. Der har fra starten været tæt kontakt med Varde Kommunes byråd, hvor man fra begyndelsen har estimeret, at der ville skabes over 200 arbejdspladser og med en kommunal investering

4


fra starten på 22,5 mio. kr. Begrebet kulturturister italesatte man overfor kommunen, da man forventede flere turister til egnen med det nye museum. Men det har vist sig ifølge direktør Claus K. Jensen, at der er skabt væsentlig flere arbejdspladser indenfor især turisterhvervene. På museet er der ansat ca. 40 personer og et stort antal frivillige. Siden åbningen af museet i 2017 frem til november 2018 har der været mere end 400.000 besøgende og 80% af alle besøgene er danskere. Museets café og forretning har nu måtte udvides, cafeen har især været en meget stor succes pga de spændende frokostretter. De skiftende udstillinger på museet skal ”køre” i 2 år og de mere permanente skal holde i ca. 10 år. Til samtlige udstillinger anvendes internationale aktører. Museet er en selvejende institution med 3 repræsentanter fra byrådet og med kort og tæt løbende kontakt med byrådet. I Visionsforum fik vi stor inspiration til at medvirke og inspirere til at skabe et ”TIRPITZ KONCEPT” også i Odsherred Kommune, idet der er meget store fælles træk mellem Varde Kommune og Odsherred Kommune. ”TIRPITZ KONCEPTET” gav efter vores vurdering en total oplevelse hele vejen igennem på internationalt niveau såvel arkitektonisk som indholdsmæssigt med anvendelse af de mest moderne tekniske hjælpemidler med deraf følgende suveræn formidling. Et generelt højt serviceniveau hos personalet er også en væsentlig del af hele konceptet. Visionsforum besøgte direktør Claus K. Jensen og Tirpitz, Varde Museerne den 2.11. 2018.

BORNHOLMS MUSEUMSCENTER Ifølge historikken og seneste prospekt for det nu planlagte nye Bornholmske Museumscenter: I 1993 blev der anlagt et kunstmuseum ved Helligdomsklipperne på Bornholm, hvilket blev en meget stor succes og således yderligere udvidet i 2003. Der er nu udarbejdet planer for en stor udbygning af Kunstmuseet (3000 kvm.) med en sammenlægning og udflytning af det kulturhistoriske museum i Rønne samtidig med et Lysmuseum (Olafur Eliasson). Det anføres, at der skabes en unik enhed: ”Visionen er ikke bare en fælles bygning, men en nytænkning af museernes rolle samt fælles tværgående formidling og fælles drift”.

5


Der er valgt den amerikanske arkitekt James Carpenter med stort internationalt ry til at skabe det ny museum. Det forventes, at denne arkitekt ”vil kunne bidrage til at udvikle og formidle den bornholmske identitetsfølelse og sætte den i spil i samfundet”. Det forventes, at der skabes en attraktion på internationalt niveau, hvor såvel arkitektur som formidling vil virke som en turismemagnet- ”Et must See både i Danmark og i Østersøregionen”. Som en klar nyskabelse vil der være en fælles indgang til de 3 museer (MUSEUM +), hvor man både formidler sammen på tværs af kunst og kulturhistorie og rækker ud mod samfundet. Museum + beskrives som et fysisk rum (kulturtorv) der er åbent hele året med gratis adgang. Her vil være en fælles introduktion til alle 3 udstillinger. Et rum der forener café/restaurant, butik, auditorium m.v. En aktiv familie-børnevenlig del af formidlingen med en egen Børneø og fælles Skoletjeneste En ramme for events, foredrag og koncerter. Attraktivt møde og samlingssted for bornholmere og gæster på tværs af generationer. Der er anført, at der planlægges 3 formidlingsafsnit: 1. AV baseret introduktion til Bornholms historie. 2. Museets hovedudstillinger. 3. Museets særudstillinger med et højt sikkerhedsniveau, som således kan omfatte fælles og internationale udstillinger. Ifølge prospektet henvises til en ny undersøgelse af turistpotentialet på Danmarks kyster som viser, at turisterne ønsker ferie med afveksling og aktiviteter, dvs både en fysisk dimension og en mental dimension, hvor man kan udvide sin horisont ved at opleve spændende kultur og lokalidentitet. Der regnes med et besøgstal på ca. 80.000 om året og ultimo dec. var der opnået fondsdonationer på i alt 134 mio. kr. med en kommunal andel på 16,6 mio. kr. Det anføres nu, at man er tæt på målet med de anførte donationer og at man forventer at påbegynde byggeriet ultimo 2019/ primo 2020. Således et spændende og fremadrettet Museumscenter med mange nye elementer og Bornholm har mange fælles træk med Odsherred og ligeledes meget at byde på såvel kulturhistorisk, kunsthistorisk og geografisk. Link: http://www.bornholmsmuseum.dk/media/615910/BORNHOLM_PROSPEKT_low.pdf

6


Eksempler på museer til inspiration:

Kort over Odsherred:

Tirpitz:

https://issuu.com/tommyflugt/docs/et_nyt_og_aldrig_f_r_set_museum_eks Bornholms Kunstmuseum:

Kort fra 1771

https://issuu.com/tommyflugt/docs/bornholms_kunstmuseum_2017

3. Odsherreds Kommune • Vi er nysgerrige og modige Vi vil udvikling og er naturligvis nysgerrige på, hvad der sker omkring os - både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Vi tør nye løsninger og går gerne først og hele vejen. Det kræver, at vi er dygtige til at bryde vanerne og omsætte ord til handling. • Vi har virkelyst

7


Vi bidrager aktivt til resultater. Vi har fokus på vækst i forhold til de mange stedbundne ressourcer og på vores udviklingsmuligheder generelt. Vi ved, at vi i fællesskab kan skabe endnu bedre løsninger. Vi vil gøre, hvad vi må og kan for at hjælpe ”fra idé til handling”. Det kræver, at vi er dygtige til nytænkning og handling, og at vi viser respekt, lytter og inddrager. Vi ser dialog som afgørende for tilfredshed, engagement og forståelse. Gennem nytænkning, dialog og vores lokaldemokrati skaber vi sammen vejen til vækst. (Kopieret fra Odsherreds Kommunes hjemmeside 2019) FAKTA Nøgletal • Areal 355 km2 • 33.083 indbyggere pr. 1. januar 2018 • 16.036 husstande pr. 1. januar 2015. • 23.871 sommerhuse (1. januar 2018). • 5.638 0- til 17-årige pr. 1. januar 2015 • 2,1 mia. i årlig kommunal omsætning • 12 levende by- og landsbysamfund • 2630 (2160 årsværk) kommunalt ansatte medarbejdere • 25 Byrådsmedlemmer • 650 km kommunevej (850 km private fællesveje) • 157 km kyststrækning • 28 kvadratkilometer statsskov • 22 km kommunegrænse, 6 mod Kalundborg og 16 mod Holbæk • 35 vandværker • 4 fjernvarmeværker

Skoler, centre og foreninger • 2 kommunale folkeskoler, 7 privat- og friskoler, 3 efterskoler, 2 højskoler, 1 gymnasium • 8 kommunale skolefritidsordninger • 13 dagtilbud, herunder 1 specialbørnehave og 11 aldersintegreret (0-6 år) • 6 plejecentre 150 foreninger med kommunalt tilskud Fritid

• • • • •

6 biblioteker i Nykøbing, Asnæs, Odden, Vig, Rørvig, Hørve, 3 svømmehaller i Vig, Nykøbing og Asnæs 1 friluftsbad (Odden Skole), 12 sports- og idrætshaller, 9 offentlige badestrande 3 lystbådehavne: Odden, Rørvig, Nykøbing 1 jernbane, der binder området sammen fra nord til syd 2 færgehavne: Mols-Linien Sjællands Odde og Hundested-Rørvig Overfarten i Rørvig

1 teater, 1 biograf, 1 kulturhistorisk museum, 1 kunstmuseum, 1 trafikmuseum, 1 psykiatrisk museum, 1 brandmuseum Gå på opdagelse på hjemmesiden og læs og lær meget mere om Odsherred: http://www.odsherred.dk/dinkommune/fakta-om-odsherred

8


GEOPARK ODSHERRED

I Visit Odsherred kan man læse om Geopark Odsherred: https://www.visitodsherred.dk/ferie-i-danmark/smukkeste-steder-i-danmark/smuknatur-i-danmark/natur-i-geopark-odsherred Et væld af spændende ferieoplevelser venter på det nordvestlige Sjælland, hvor hele Odsherred med stolthed kan kalde sig for UNESCO Global Geopark Odsherred - som den første danske geopark nogensinde. Flere års ihærdigt arbejde førte i 2014 til, at Geopark Odsherred fik plads i det fornemme, globale selskab blandt verdens øvrige geoparker under UNESCOs vinger. Optagelsen af Geopark Odsherred skyldes først og fremmest et helt unikt istidslandskab, hvis geologiske forhold har en afgørende kulturhistorisk betydning for eksempel kunstlivet i Odsherred og ikke mindst for egnens fødevareproduktion, hvor en menneskeskabt ændring af landskabet tillige har skabt et solidt fundament for dyrkning af grøntsager. Smagsoplevelser i Geopark Odsherred Kunst i Geopark Odsherred BOOK OVERNATNING I GEOPARK ODSHERRED Hvad er en UNESCO Global Geopark? UNESCO er en organisation under FN, og det højeste formål med geoparkerne på kloden er at bidrage til fred. Geoparkerne er derfor steder, hvor den særlige geologi danner grundlag for kulturel, social og økonomisk udvikling. På den måde er geoparkerne ikke tænkt som fredninger - som UNESCOs verdensarvskonvention - men som motorer for bæredygtig udvikling af verdens landdistrikter. Geopark Odsherred sætter fokus på det storslåede landskab og på den kunst, kultur og de råvarer, der til alle tider er vokset ud af landskabet.

9


Et sandt landskabs-vidunder Odsherred som vi kender det i dag, blev skabt for cirka 15.000 år siden under den seneste istid, hvor isens bevægelser gradvist formede det varierede og dramatiske landskab. Alt sammen i så markant grad, at områderne omkring Rørvighalvøen, Klintebjerg og Odsherredbuerne i dag benyttes som geologiske skoleeksempler rundt omkring i alverdens klasselokaler. Naturområder i Geopark Odsherred Aktiv ferie i Geopark Odsherred BOOK FERIE I GEOPARK ODSHERRED Havbund som dyrkningsareal Inddæmningen af bl.a. Lammefjorden mod slutningen af 1800-tallet muliggjorde nutidens dyrkning af grøntsager under gunstige forhold på den tidligere havbund. Arbejdet med udtørringen af de store fjordområder, hvor isen lå tyk under den sidste istid, var i sig selv en kæmpe bedrift, som ændrede landkortet markant og kom til at betyde, at Odsherred i dag kan fremvise et af de tydeligste eksempler i Norden på lokalt ”terroir”: Mere end 10.000 tønder land udtørret havbund, hvor klima, jordbund og lys går op i en højere enhed og giver råvarerne en helt særlig karakter. Det tykke dyndlag på den gamle havbund indeholder næringsstoffer og mineraler, som gør jorden særdeles velegnet til grøntsagsdyrkning. Smagsoplevelser i Geopark Odsherred Gourmet på Dragsholm Slot Gårdbutikker og producenter i Geopark Odsherred BOOK KULINARISK FERIE I GEOPARK ODSHERRED Kunstnere drages af landskabet Istidslandskabet bragte kunsten til Odsherred, hvor kunstmalere igennem 200 år har gengivet og fortolket de meget varierede og dramatiske landskabsformer. Fra 1930'erne bliver landskabet i Odsherred til motiver, der for alvor regnes for en vigtig del af den nationale kunsthistorie. Med navne som Sigurd Swane, Karl Bovin, Lauritz Hartz og Kaj Ejstrup opstår som noget helt epokegørende kunstnerkolonien Odsherredsmalerne, der er den yngste af Danmarks fire store kunstnerkolonier, næst efter Skagensmalerne, Fynbomalerne og Bornholmermalerne. I dag er aktive malere, ateliers, gallerier og kunsthåndværkere en vigtig del af Odsherred, som byder på en bred pallette af det danske kunstliv. FILM: Kunstnernes inspirationskilder i Odsherred Kunst i Geopark Odsherred

10


4. Museum Vestsjælland

Museum Vestsjælland: https://www.vestmuseum.dk/

5. Museerne i Odsherred

Odsherreds Kunstmuseum: https://www.vestmuseum.dk/Default.aspx?AreaID=9

Odsherreds Museum: https://www.vestmuseum.dk/Default.aspx?AreaID=8

De to museumsforeninger: Odsherreds Kunstmuseums og Malergårdens Venner (link) og Odsherred Museumsforening (link)

11


Øverst foto af Vejrhøj, nedenunder Dragsholm Slot og udkørslen derfra og nederst marken til nyt museum.

12


Røde prik er Vejrhøj og nederste gule prik er Dragsholm Slot

Vejrhøj og Nekseløbugten Dragsholm Slot To ikoniske steder i Odsherred og et ideelt sted at forestille sig Et nyt og aldrig før set Museum på Dragsholms jorder.

Karl Bovin

13


Landskaber fra Odsherred

14


Fantasien Til Magten

SOLVOGNEN https://www.visitodsherred.dk/bronzealdergenstand/nationalklenodie/den-originale-solvogn/nationalmuseet/kopiaf-solvognen/trundholm-mose/odsherred/solvognen

15


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.