HHD magasinet nr 25 by Thomas Troelsen

Veteranernes Flagdag | Tid til justering - ikke omvæltning Mandfolk og seje chicks | nyt materiel | indsættelser siden sidst Classic race i århus | Skanderborg Festival

HHD magasinet No. 25 – August 2010 Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland

50 hjemmeværnsfolk var med, da U2 leverede varen i Horsens [side 12]

Vi tager da bare af sted igen ... morten og hans kammerater rejste til afghanistan for anden gang [side 18]

leder

fremad på ny Lars Aage Knudsen major, fungerende distriktschef Op til sommerferien kom godkendelsen af hjemmeværnets forligsimplementeringsplan, og dermed fik hjemmeværnet grønt lys til at gå videre med alle de tiltag, der skal gennemføres i indeværende forlig for at sikre et leve- og leveringsdygtigt hjemmeværn. Dermed kom der også svar på det væsentligste spørgsmål, alle har haft på læberne: Hvornår sker der noget? - Det gør der nu, og nu skal det gå stærkt. Ved udgangen af året skal distriktet gå over i den nye struktur, hvor vi skal afgive kompagnier til de nye distrikter Sydøstjylland samt Midt- og Vestjylland. Der er så otte kompagnier tilbage, som sammen med det nuværende Djursland, skal udgøre det nye Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland – dækkende politikredsen af samme navn. Derfor er dette nummer af HHD Magasinet også sendt til de frivillige på Djursland, der således kan danne sig et første indtryk af, hvilket distrikt det er, de møder i fremtiden. Når vi sidder med bladet, har der været gennemført et fælles møde med kompagnierne, der skal udgøre det nye distrikt. Det er mit håb, at vi på dette møde har opnået fælles forståelse for underafdelingernes liv, og hvorfor de laver hjemmeværn på den måde, de gør. Endvidere skulle mødet gerne give underafdelingerne lyst til og mod på at tage det bedste fra de to forskellige hjemmeværnskulturer, der er

ved det nuværende Djursland henholdsvis Østjylland, med ind i den nye struktur. De soldater, der – i forlængelse af bevogtningsdelingen til ISAF 9 kom hjem i juni – ekstraordinært stillede sig til rådighed for endnu en udsendelse, er lige kommet hjem igen. De har ligesom deres forgængere ydet en bemærkelsesværdig og god indsats. De gør sig i høj grad fortjent til et stort og velment tak fra os alle. Det er en altid nærværende udfordring for kompagnierne at opretholde styrketallet. Selvfølgelig skal vi hverve nye medlemmer, men jeg vil gerne igen pointere vigtigheden i at fastholde de dygtige medlemmer, vi allerede har i den aktive struktur. Udfordringerne bliver ikke mindre de næste par måneder, da det er en forudsætning for at forblive i den aktive struktur, at man deltager i løsningen af Task Force Stamkort. Opfordringen til den enkelte skal være, at han/hun aktivt tager ansvar for, at opgaven løses i den ånd, den er tænkt – sammen med staben i kompagniet og distriktet, der også tager ansvar for, at det sker korrekt og rettidigt. Med konstateringen af at der ligger mange administrative udfordringer, men også mange spændende og uddannende aktiviteter forude, er jeg sikker på, at alle prøver at bevare det gode humør og fokusere på de muligheder, der ligger og venter på os for enden af tunnelen – hvor lyset nu (igen) kan ses.

HHD

INDHOLD

magasin et

08 04 06 08 11 12 15 16 18

Årets Classic Race Aarhus kørte som smurt …

Bål og brand i tovby – øvelse i bykamp

Asmussen og bondrop

i spidsen for nyt kompagni Hvordan får man to ens og alligevel forskellige kompagnier til at smelte sammen til ét?

task force stamkort Hvad er nu det?

trafikregulering i takt til musikken U2 i Horsens

skanderborg festival

Kompagniet i direkte indsættelse af politiet

mandfolk og seje chicks i store biler Omskoling til forsvarets køretøjer

Kan du ikke lige tage til afghanistan igen 20 mand rekrutteret på tre dage

udgivet af Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland www.hhdejl.dk Telefon 72 44 00 00 ansvarshavende Redaktør MJ Lars Aage Knudsen, fg. distriktchef

redaktør Bjarne Riis Thomsen Forsidefoto 50 hjemmeværnsfolk var med, da U2 leverede varen i Horsens. Foto af Alan Sørensen

16 21 22 23 24 26 28 30 32

Veteranernes flagdag Kom med ud og rejs flaget!

Vedligeholdelsesweekend

Store udfordringer til alle kørere, der deltager i vedligeholdelsesweekenden den 9. og 10. oktober)

indsættelser siden sidst Når nye medlemmer skal blive gamle Tid til justering – ikke omvæltning Konsekvensen af den nye struktur

nyt og mere materiel

Anskaf dig et nyt og godkendt våbenskab

distriktet i tal aktivitetskalender

koncept | Design GB Grafisk Reklamebureau www.gbgrafisk.dk Tryk CS Grafisk oplag 4.600 stk.

HHD Østjylland vil være en attraktiv og troværdig militær partner for alle, der deltager i forsvaret og beskyttelsen af Danmark. Vi vil udvikle og anvende vores kapaciteter aktivt i totalforsvaret efter samfundets behov. Vi vil skabe relevante og udfordrende aktiviteter for frivillige, så viljen til at træde frem motiveres

classic race

Årets Classic Race Aarhus kørte som smurt… 10.000 tilskuere og racerløb på Strandvejen i Århus kunne have været problematisk … Men det kan vist kun beskrives som en storslået succes, da de ca. 120 racerkørere, både nationalt og internationalt kendte og ukendte, kørte om kap på Strandvejen midt i sommervarmen – ikke noget, man oplever hver dag. Foto: Mogens Olofsen Det var da også første, men efter al sandsynlighed ikke sidste gang, Classic Race fandt sted i Århus. Stabschef og kaptajn ved Hjemmeværnsdistrikt Østjylland, Kurt Skydt, er i dag en svært tilfreds mand: ”Hjemmeværnet har markeret sig med en meget stærk profil, og alt er forløbet efter planen.” Stabschefen, der er medlem af styregruppen og udpeget koordinator på Classic Race Aarhus (CRAA), fortæller, at der har været et kæmpe planlægningsmæssigt arbejde i gang, siden han for lidt over et år siden blev bedt om at

udarbejde en beredskabsplan i forbindelse med et Classic Race i Århus, og hjemmeværnet har således med mere end 100 mand bidraget til et uproblematisk, men spændende racerløb i Århus. Hjemmeværnsfolk tilknyttet politiet, distriktsstaben og områdekompagnierne fra Hærhjemmeværnsdistrikt Østjylland har arbejdet mere eller mindre på døgnbasis i løbet af denne sidste weekend i juni. Hjemmeværnet regulerede trafik, stod for sikringen af det 16 km lange hegn om banen og for sanitet. Al kommunikation var samlet ét sted: En kommandocentral var stablet på benene,

”Hjemmeværnet har gjort en stor, uvurderlig indsats”.

En glad Prins Joachim vandt sin klasse.

hvorfra al radiokontakt mellem hjemmeværnspolitiet, områdekompagnierne, de 40 frivillige, der tog mod billetter, og Aros’ vagtselskab blev styret. Kommandocentralen havde i tilfælde af ulykker desuden direkte radiokontakt til brandvæsenet – sidstnævnte blev der heldigvis ikke brug for. Der indtraf ingen overraskelser eller uhåndterbare hændelser på trods af en del sidste-øjebliks-ændringer fra Classic Race, oplyser Kurt Skydt. ”Alle de 300-400 frivillige og hjemmeværnsfolkene fortjener stor ros for deres professionelle arbejde, for de har levet op til meget store krav.” Også Knud Arne Nielsen, beredskabsformand ved Classic Race og tidligere indsatsleder ved politiet, var ganske tryg ved netop hjemmeværnets tilstedeværelse og mener, at deres indsats er helt nødvendig ved et sådant arrangement; at et arrangement af denne kaliber slet ikke ville kunne gennemføres uden hjemmeværnet, idet det kræver langt flere ressourcer end politiet selv kan mønstre: ”Hjemmeværnet har gjort en stor, uvurderlig indsats”. CRAA har, ikke uventet, skabt stor mediebevågenhed, herunder indslag på DR1 og TV2 Østjylland samt artikler i diverse medier, og der er store forhåbninger til et næste års CRAA, hvor man regner med at kunne generere et overskud. Noget tyder faktisk på bedre finansiering i det kommende år: Sponsorerne for Classic Race Aarhus 2011 er

Alle de 300-400 frivillige og hjemmeværnsfolkene fortjener stor ros for deres professionelle arbejde, for de har levet op til meget store krav.

begyndt at melde sig, og således er hovedsponsoratet tilsyneladende allerede på plads: Aros Forsikring bliver endnu en gang hovedsponsor. Og selvom CRAA 2010 ikke kunne frembringe et velgørende overskud til fordel for Børns Trafiksikkerhed og for udvikling af grøn teknologi, skorter det ikke på lovprisninger af arrangementet: ”Det var en helt fantastisk bane! Et fantastisk arrangement! De 400 frivillige hjælpere gjorde det fantastisk!”, således udtaler den begejstrede fondsformand (Fonden for CRAA) og racerkører, Niels Brøchner, sig til HHD Magasinet og fremhæver hjemmeværnets professionelle håndtering af Classic Race Aarhus 2010.

Beredskabsformand ved Classic Race og tidligere indsatsleder ved politiet, Knud Arne Nielsen, mener, at CRAA ikke kan gennemføres uden hjælp fra hjemmeværnet.

øvelse

Bål og brand i Tovby Der var bål og brand i gader og stræder; fortykket, ildelugtende røg steg ud fra bygningerne; rædselsskrig skar gennem den overskyede sommernat. Den nat, hvor katastrofen ramte Tovby.

I weekenden den 12. og 13. juni 2010 var Hærhjemmeværnskompagni Kjellerup på Brand-, rednings- og sanitetsøvelse i Tovby i Finderup Øvelsesterræn. 20-25 hærhjemmeværnsfolk fra kompagniet, engagerede instruktører (fra Hærhjemmeværnskompagni Vestegnen) og 10 figuranter deltog i øvelsen. Kompagnichef Allan Færgemann var med som observatør og rådgiver for delings- og gruppeførerne. Baggrunden for hjemmeværnets tilstedværelse Nærmere undersøgelser havde bekræftet forlydender om, at der i Finderup Øvelsesterræn var nedgravet et forsyningsdepot. Det viste sig, at det drejede sig om en større mængde brændstof. Et ukendt antal civilklædte personer – fjendtligt

indstillet overfor beredskabets virke – forventedes at iværksætte demonstrationer i området omkring Granhøjgård. For at modvirke dette blev dele af hjemmeværnet lørdag middag indsat i fredsmæssig bevogtning af Granhøjgård. Delingen blev på normal vis inddelt i tre grupper: En tredjedel på vagt; en tredjedel i beredskab og en tredjedel hvilende. Bevogtningen af gården forløb uden dramatik, og den til enhver tid hvilende gruppe spildte ikke tiden med en lur: Soldaterne modtog sanitetsundervisning (førstehjælp). Katastrofen, der ramte Natten til søndag – stadig med Granhøjgård under bevogtning – indtraf katastrofen så. Det store drøn, der flængede luften og oplyste himlen i den overskyede nat, gav genlyd

Fotos: Arkivfoto

”Øvelsen i Tovby har været en helt nødvendig øvelse,” fortæller kompagnichef Allan Færgemann. ”Indtil for nylig har denne type øvelse ikke været rutine, men vi arbejder på at gøre den til et fast element i vores fremtidige øvelsesaktivitet”. i lyngbakkerne overalt i Finderup. Endnu et forsyningsdepot befandt sig altså på området: Det sprang i luften i den lille by, Tovby. Og med eksplosionen fulgte små og store brande overalt i byen, færdselsuheld, skrig og desperation. Det rene kaos. Hjemmeværnsfolkene var hurtigt på benene, alle mand. Delingsførerne opdelte byen i forskellige ansvarsområder, og udstedte ordrer til soldaterne, som straks afspærrede byen, så ingen kunne trænge ind, og ingen komme ud. Byen skulle afsøges for sårede; hus for hus, rum for rum. Gennem tyk, sort røg fra brændstof, mellem smadrede biler og knuste tagsten bar soldaterne de sårede ud til samlepladsen. Samaritterne vurderede, hvem der var så slemt tilredt, at de skulle på hospitalet; hvem der kunne vente, og hvem der kunne behandles på

stedet. Ca. fire gruopvækkende og seje timer senere var alle kroge af Tovby afsøgt; alle de sårede var fundet, og øvelsen var slut. Hvad så nu? Weekendens øvelse forløb fint, og deltagerne leverede en koncentreret og virkelighedstro indsats. De klarede sig godt. Øvelserne i fx Finderup er øvelser for både menige og befalingsmænd, og de er helt nødvendige, hvis hjemmeværnet skal kunne levere overbevisende resultater til lignende, virkelige opgaver. Virkeligheden er jo naturligvis en anden – den kan man nok aldrig helt efterligne. Derfor er det også vigtigt, at hjemmeværnet får lov til at vise deres værd – gennem virkelige opgaver i den virkelige verden.

nyt kompagni

Asmussen og Bondrop i spidsen for nyt kompagni

Hvordan får man to ens og alligevel forskellige kompagnier med forskelligartede traditioner for samarbejde til at smelte sammen til ét kompagni? Det kan makkerparret, kompagnichef Per Asmussen og næstkommanderende Ole Bondrop, give indtil flere kvalificerede bud på. I Århus har man allerede taget hul på opgaven med fusionen mellem Politihjemmeværnskompagni Aros og det gamle Politihjemmeværnskompagni Århus.

Kompagnichefen og hans næstkommanderende havde allerede erfaring med opbygning og ledelse af en underafdeling med sig i bagagen. Derfor takkede Per Asmussen da også ja, da han i forbindelse med fusionen blev bedt om sammen med Ole Bondrop at træde til og overtage ledelsen af det nye Politihjemmeværnskompagni Århus. De tiltrådte den 1. juli 2010. Makkerparret har de seneste tre-fire år i Hærhjemmeværnskompagni Skanderborg bevist, at de endog med stor succes kan lede i fællesskab, og de er, ifølge Ole Bondrop, arbejdet rigtig godt sammen. ”Vi har et ensartet syn på og holdning til, hvad vi vil, og hvordan vi griber tingene an – det har vi faktisk haft lige fra begyndelsen,” fortæller Ole. Og hermed er en af forudsætningerne for en god start på et frugtbart samarbejde opfyldt.

Kompagnichef Per Asmussen Per Asmussen er lige tiltrådt sin nye stilling som chef for Politihjemmeværnskompagni Århus. Han har været aktiv i hjemmeværnet siden 1988 og har senest fungeret som chef for Hærhjemmeværnskompagni Skanderborg.

Det officielle startskud for det nye, fusionerede Politihjemmeværnskompagni Århus lød den 1. juli, hvor den nye kompagnichef fik overrakt kompagniets nye fane. Det var under en større ceremoni, hvor man tog behørig afsked med de gamle chefer og bød velkommen til den nye. Umiddelbart efter sommerferien, mandag, den 9. august blev det første befalingsmandsmøde afholdt. Og på trods af, at det ofte kan være vanskeligt at acceptere nye tider og omstruktureringer meddelt af udefrakommende, var befalingsmændene meget positive. Per og Ole blev således mødt med interesse og imødekommenhed, så fremtiden tegner lys for det nye Politihjemmeværnskompagni Århus. Hvad er vigtigt, når man bygger en underafdeling op? Ole Bondrop peger på tre kardinalpunkter: motivation, socialt sammenhold og uddannelse. Han forklarer, at man som leder skal være meget opmærksom på, hvordan man motiverer sine folk; hvordan man skaber et socialt sammenhold mellem dem – især nu, hvor to afdelinger lægges sammen – og endelig er uddannelse til både ledere, mellemledere og soldater en vægtig faktor. Om en fusion bliver en succes eller ej, handler i høj grad om, hvorvidt medlemmerne kommer til at føle ejerskab og medansvar for det nye, fælles kompagni. ”Det drejer sig også om som leder at sørge for at lytte til medlemmerne og inddrage dem i overvejelserne for kompagniets fremtid. Det er med til at sikre en større fornemmelse for team-ånd, medejerskab og dermed også en større indsats,” siger Per og tilføjer: ”Mange kompagnier

har tendens til at være en mere eller mindre lukket kreds, og som udefrakommende ledere har vi den fordel, at vi har lettere ved at overskue hele situationen og bevare det overordnede overblik. Når vi har det overblik, har vi også lettere ved at se de allerede eksisterende potentialer, der helt sikkert ligger i begge de gamle kompagnier, og få dem frem og bygge videre på dem.” Fremtidens hjemmeværn Der ligger store opgaver gemt i fremtidens hjemmeværn. Blandt andet er øget fokus på hvervning en væsentlig opgave. Her er det særlig vigtigt at tænke kvalitet frem for >>

nyt kompagni

”Vi værdsætter den tid, I allerede har investeret i hjemmeværnet, og vi vil også gerne i fremtiden gøre brug af jeres store viden og ekspertise til uddannelse af nye politihjemmeværnssoldater.” Per Asmussen

kvantitet, mener Per. ”Det er afgørende, at vi går efter kommende hjemmeværnsfolk, som egner sig til politiarbejde; som er modne og eventuelt politiuddannede.” For at kunne løse kompagniets fremtidige politimæssige opgaver optimalt ønsker de nytiltrådte ledere et øget samspil mellem politiet og kompagniet. De lægger ligeledes vægt på at gøre brug af den erfaring, kompagniet i forvejen råder over. ”Vi har allerede en del politifolk, men flere af dem hører desværre til i den mindre aktive del af kompagniet. Der ligger derfor også en stor og vigtig opgave i at prøve at få genaktiveret dette ’grå politiguld’, så vi på bedst mulig vis kan udnytte de ressourcer, vi har i forvejen. Vi vil gerne bruge dem til at uddanne vores kommende politihjemmeværnssoldater forsvarligt. Det er meget vigtigt,” forklarer Per. Samtidig med at Per gerne vil styrke forholdet til politiet, understreger han, at kompagniet ikke må glemme, at det er et kompagni med base i det grønne, militærfaglige arbejde. Det betyder, at ledelsen internt vil arbejde på, at soldaterne i kompagniet også kommer ud til militærrelaterede opgaver. En anden faktor, der er uundgåelig, er uddannelse. ”Alle befalingsmænd bør have en lederuddannelse, så de bliver i stand til at fremstå som motiverende ledere og ikke blot som førere. Vi skal have en effektiv ledelse – også fremadrettet.” I forbindelse med spørgsmålet om uddannelse i øvrigt understreger Per igen vigtigheden af, at hjemmeværnet i stigende grad udnytter egne ressourcer optimalt. ”Vi skal have fat i de rigtige folk til de rigtige opgaver; har vi politifolk, så lad os bruge dem; har vi gode skytter, så lad os bruge dem,” slutter Per.

Næstkommanderende Ole Bondrop Næstkommanderende Ole Bondrop har været aktiv i hjemmeværnet siden 1992 og har senest fungeret som næstkommanderende i Hærhjemmeværnskompagni Skanderborg. ”Hjemmeværnet skal også i fremtiden have relevante opgaver. Vi skal have lov til at bevise, at vi godt kan løfte de opgaver, som vi får tildelt,” tilføjer Ole Bondrop. ”Det er hjælp til fx Grøn Koncert, Madonna, Classic Race og U2 i Horsens, hvor man tydeligt kan se, at den økonomiske støtte, der gives til hjemmeværnet, betales 100 gange tilbage til samfundet.”

Hvad er nu det?

Task Force Stamkort Hvis du ikke allerede har hørt det, har Hjemmeværnskommandoen iværksat opgaven Task Force Stamkort. Distriktet er, sammen med kompagnierne, i fuld gang med at løse opgaven, og du vil meget snart blive inddraget. Gennemførelsen af opgaven tjener to formål: - At få afsluttet alle tidligere tiltag om at få lagt militære kompetencer (Q’er) i DeMars således, at grundlaget er korrekt og der ikke hersker tvivl om, hvorvidt en person har en given kompetence eller ej. - At skabe yderligere information i DeMars om personellets civile kompetencer, så Hjemmeværnskommandoen har flere muligheder for at levere kapaciteter til støtte i både nationalt og internationalt regi, ved at kombinere militære kompetencer med civile kompetencer. Målet er, at alle oplysninger på stamkort er opdateret inden udgangen af 2010, så de udviser både militære og civile kompetencer. Herved tilgodeses, at ledere på alle niveauer har et retvisende billede af den kapacitetsmæssige status i deres enhed ved overgangen til ny lokal kommandostruktur. Da opgaven omfatter alle frivillige i den aktive struktur og ansat personel i hjemmeværnet, har den altså også betydning for dig.

I begyndelsen af september sender distriktet et brev, der fortæller, hvad du er forpligtet til, og hvad der er frivilligt at gøre som medlem i den aktive struktur i forbindelse med opgaven. Brevet sendes direkte til medlemmerne i den aktive struktur, men hvis du er medlem af hjemmeværnskompagnierne Eshøj, Kjellerup, Silkeborg og Århus Syd eller politihjemmeværnskompagnierne Silkeborg og Skanderborg sendes materialerne til næstkommanderende i kompagniet, der så fordeler videre. Med i brevet er der en kopi af de oplysninger, der er registret på dig omkring militære uddannelser, du har gennemført. Medlemmer i den aktive struktur forpligtet til: • At validere oplysningerne på deres stamkort og tillægget hertil. • At udfylde et kvalifikationskatalog på www.hjv.dk med angivelse af, hvor vidt de ønsker civile kompetencer registreret, og om de er interesseret i at stille kompetencerne til rådighed i forbindelse med internationale operationer. Det, der frivilligt er: • At udfylde kvalifikationskataloget med civile kompetencer og særlige civile kompetencer. Kompagniet sørger for, at det hele afleveres til distriktet senest den 1. november klokken 12.00. Spørg i dit kompagni, såfremt du er i tvivl om, hvad det er, der forventes af dig, eller om det du gør, er det rigtige. På forhånd tak. Distriktschefen

U2 i horsens

Trafikregulering i takt til musikken

Omkring 50 hjemmeværnsfolk var med til at få koncerten til at spille, da U2 optrådte i Horsens i august.

Erik Kristiansen er sådan set ligeglad med, hvem der spiller. Dog er han ikke i tvivl om, at Rolling Stones og Madonna var noget særligt. Ikke på grund af musikken, men fordi de tiltrak så mange mennesker. ”For mig handler det om, hvor mange tilskuere der dukker op,” fortæller Erik. Han er kaptajn og kompagnichef for Politihjemmeværnskompagni Horsens. De sidste seks år har han stort set været med til ’alle de store’, som han siger. Da U2 spillede, tiltrak det omkring 70.000 mennesker fordelt over de to dage. Det er mange mennesker og mange biler. Derfor var der også sammenlagt omkring 100 hjemmeværnsfolk indsat.

Politiet var mødt talstærkt op, men koncentrerede hele deres indsats inden for hegnet, da Hjemmeværnet løste opgaven med trafikken udenfor.

Hjemmeværnets indsats gik efter planen – netop fordi der var godt styr på det. ”Vi kunne stort set genbruge den plan, vi havde, da AC/DC spillede i juni,” siger Erik. De store navne falder naturligt, når han taler. Det kunne lige så vel være ethvert andet arrangement. Principielt, i hvert fald. For han indrømmer gerne, at det er lettere at få folk til at stille op til denne type frem for et almindeligt cykelløb. ”Folk synes, at det er sjovt at være med,” fortæller Erik Kristiansen. Det er noget særligt at deltage i så store arrangementer og med de store navne. Måske også fordi der er nogle fordele ved det. Hjemmeværnsfolkene fik nemlig mulighed for at komme ind og lytte med til koncerten. Det gjaldt dog ikke Erik selv, der på det tidspunkt var til planlægningsmøde. Det ærgrer ham ikke. Det spændende ved opgaven er det omfattende antal tilskuere, der på bedste vis skal hjælpes til og fra koncerten. Så kan han altid høre musik på et andet tidspunkt. Den primære opgave ved koncerten var trafikregulering, og Erik havde samlet folk fra kompagnier mange forskellige steder fra. ”Det er en udfordring, men en god en af slagsen,” som han siger. ”For lige så >>

Massive menneskemængder får ikke en erfaren PO’er til at miste modet.

Selvom trafikken på hovedfærdselsårerne var temmelig massiv var der ikke på noget tidspunkt ventetid for de mange bilister.

U2 i horsens

mange forskellige underafdelinger, der deltager, lige så mange forskellige måder er der at gøre tingene på.” Han ser opgaven som en god øvelse i forhold til en akut indsættelse, hvor folk realistisk set heller ikke vil blive indsat i en organisatorisk enhed. ”Jeg er meget glad for, at så mange deltog,” siger han. ”Uden dem havde det jo ikke været muligt at gennemføre. Så jeg vil gerne sige tak til folkene.” U2 er rejst igen, men Horsens er klar til at tiltrække nye, store navne. Og Erik er klar til at samle folk til næste koncert. For selv om man ikke går op i musikken, kan man godt sætte en ære i at få tingene til at spille.

Royalt besøg er næsten et fast indslag ved de store koncerter i Horsens.

smukfest i bøgeskoven

Skanderborg Festival

Foto: Arkivfoto

4-8. august 2010

Igen i år assisterede Politihjemmeværnskompagni Skanderborg ved Danmarks smukkeste festival, Skanderborg Festival. Politihjemmeværnskompagniet bidrog med 23 mand og godt 300-400 timer. I år var kompagniet i direkte indsættelse af politiet og mødte sammen med politiet på skov-politistationen. Politihjemmeværnet blev primært indsat i forbindelse med konkrete opgaver stillet direkte af politiets vagthavende. Opgaverne omfattede trafikregulering, kontrol med parkerede biler omkring festivalområdet og i Skanderborg by. Også ved henvendelser fra borgerne valgte politiets vagthavende tit at sende kompagniet, når han vurderede, at opgaven kunne løses af politikompagniet.

Dette sparede politiet for en del udrykninger til ulovligt parkerede biler, til køretøjer, der stod til ulempe, og henvendelser om trafikkaos i byen. Den nye måde at samarbejde med politiet betød, at kompagniet i år kunne nøjes med en indsættelse på ca. 1/3 af det sædvanlige antal mandetimer. Det tætte samarbejde og at politi og hjemmeværn var samlet om opgaven på politiets KST, var en god oplevelse for begge parter – ikke mindst, når den hjemmebagte kage skulle deles over en kop kaffe.

omskoling

Mandfolk og seje chicks i store biler Steen Steensen Blicher har været langturschauffør i 15 år; han er uddannet ved Hærens Logistikskole i Ålborg og har været køreassistent og køreinstruktør de seneste fem år. Han er køreinstruktør i ca. 95% af forsvarets hjulkøretøjer – med og uden spil og løftebagsmæk; han er selv omskolet til både bæltekøretøjer og diverse hjulkøretøjer. Han ved meget om køretøjer. Han ved rigtig meget om STORE forsvarskøretøjer, og han er en af flere erfarne og engagerede køreinstruktører i Omskoling til forsvarets køretøjer. HHD

MAG har søndag, den 22. august 2010 fulgt (og lært af) Steen Steensen Blicher i Finderup Øvelsesterræn. Når en hjemmeværnsmand er udstyret med stort kørekort (over 3.500 kg) og i tjenesten har brug for at kunne fragte personel eller materiel rundt, skal han tage en tillægsuddannelse: Omskoling til forsvarets køretøjer. Uddannelsen afvikles som et intensivt weekendkursus, og det er her, folk som Steen Steensen Blicher kommer ind i billedet.

truktører , s in e r t k is p y Et hold på t ni kursister il t s k e s g o r tre køretøje ger fat på en a t g o p o e n er smøger ærm ) weekend. t id k s e (b g rigtig mø

Omskolingktiølretøjer: forsvaretselser +

temm Fællesbes køretøj). ursus (pr . weekendk mskoling til skurser fx: O Overbygning mskoling til O d, rsonel på la pe s. ed m el rs kø Glatførekursu ftebagsmæk, kørsel med lø

Inden man møder Steen og hans kolleger og får lov til at betjene køretøjerne, skal man dog bestå et onlinekursus i anvendelse af forsvarets køretøjer (fællesbestemmelser). Det er et kursus, der giver et grundlæggende kendskab til benyttelse af køretøjer, herunder tegn og dirigering samt retningslinjer for brugen af køretøjerne. Når man har bestået dette kursus, tilmelder man sig hos sin næstkommanderende til omskolingsuddannelsen i det ønskede køretøj. I Distrikt Østjylland, for eksempel, kan man tilmelde sig Omskoling til MAN 8 (lastvogn let), MAN 13 (lastvogn middel) eller MAN 18 (lastvogn middel), som er de køretøjer, der kan udleveres fra Grimhøjvej. En weekend med sved på panden og snavs under neglene Lørdagen byder sædvanligvis på oliefingre og en hel del snavs under neglene, for som det absolut første lørdag morgen giver køreinstruktørerne en bred instruktion i brugen af det pågældende køretøj. Kursisterne lærer at vedligeholde køretøjet, at skifte hjul og olie samt at foretage enkelte nødreparationer. På et lukket eller afspærret areal øver de sig i at styre og bremse, inden de med instruktør kører rutineringskørsel på landevej og i by. Instruktørerne bedømmer, om de vordende chauffører kører sikkert, har føling med køretøjet og den øvrige trafik, og sender dem videre til søndagens …

... UKUSK (Uddannelse og Kørsel Under Særlige Kørselsforhold), hvor kursisterne bliver rigtig beskidte. Her får de virkelig sved på panden, og adrenalinen pumper voldsomt, når de i Finderup Øvelsesterræn lader de store køretøjer arbejde sig op og ned i det kuperede terræn. Alle kursister skal på skift igennem samme bane; sammen med instruktører kører de fra grusvej henover bakket terræn til kuperet og stærkt kuperet terræn – med og uden personel på lad. De lærer ’flotbringning’ (at trække et køretøj op, som sidder fast i en grøft el. lign.; red.); de lærer ’start og slæb’; de øver sig i ’tegn og dirigering’, hvor en makker dirigerer chaufføren på plads, og instruktøren giver dem værktøjer til at komme helskindet igennem terrænet samt til at bedømme, hvornår de af sikkerhedshensyn bør tage eventuel personel af ladet. Efter en hård og spændende weekend kan kursisterne se frem til en ny registrering i DeMars og dermed en tilladelse til at føre endnu et køretøj. Det fik HHD Magasinets udsendte medarbejder nu ikke, men sikke en oplevelse! Det skulle ikke undre, om samtlige hjemmeværnsfolk pludselig blev godt kørende …

ISAF

”Kan du ikke lige tage til

Morten var af sted med hjemmeværnets bevogtningsdeling på hold 8. Han var også med på den ekstraordinære enhed, der i hast blev samlet i juni. Og kan han komme til det, vil han slet ikke afvise at tage af sted en tredje gang.

Afghanistan igen…” 20 mand i alt sagde hurtigt ja til at stille og tage af sted igen. Alle var det folk, som havde været udsendt før med en af hjemmeværnets bevogtningsdelinger. Enheden var fordelt nogenlunde mellem en halvdel fra Totalforsvarsregion Midt og den anden fra Totalforsvarsregion København. Opgaven kom fra Hærens Operative Kommando med ganske kort varsel. ”Vi har flere hjemme, som enten er på sygeorlov eller er repatrierede, end vi plejer. Derfor er dette behov opstået,” fortalte oberst Henrik Sommer, daværende chef for operationsdivisionen i HOK, nu chef for Hærens Kampskole, i forbindelse med udsendelsen. I lighed med de andre bevogtningsdelinger var formålet med denne at frigøre kampsoldaterne til andre opgaver. Det var ikke noget problem for Morten at tage af sted. Job, familie og kæreste var varslet om, at han gerne ville, hvis

”Det var noget andet end hold 8, men helt sikkert en god oplevelse.” Morten er glad. Glad for at være hjemme, men bestemt også for at have været udsendt til Afghanistan. Det har han nu været to gange i år. Først med den ordinære bevogtningsdeling, som dækkede leaveperioden (orlov, red.) på hold 8, og senest på den ekstraordinære enhed, som blev samlet i hast og udsendt i juni. To glade soldater efter hjemkomsten på Flyvestation Karup. Tore og Dan var udsendt sammen på ISAF 8 og var med en uges varsel klar igen til at støtte ISAF 9, da der opstod et ekstraordinært behov for bevogtningssoldater i de danske lejre i Helmand.

ISAF

muligheden bød sig. Og det blev accepteret. ”Jeg sagde bare, at jeg skulle af sted,” fortæller han. ”Vi var meget på. Der var ikke så meget tid til at holde fri,” siger han og forklarer, at der var sket ændringer siden hans første udsendelser. ”Der er kommet en sanger (en vagtpost) mere, som skal bemandes af to personer døgnet rundt. Det kan mærkes.” Dog er der noget, Morten gerne vil fremhæve fra sin sidste tur: ”Kuffen!” KFUM’s soldaterhjem var der nemlig ikke på hold 8. Det blev først etableret i Price i foråret. Selv om der ikke var meget fritid, var tilbuddet om et pusterum og en kop kaffe værdsat.

Morten er glad for, at han har været udsendt to gange med hjemmeværnet. Vagttjenesten i sig selv er også fin nok, men i længden kan det godt være ’en dræber’, som han siger. Særligt når presset er, som det var denne gang. ”Jo, jeg vil gerne af sted igen – men så må det gerne være nogle andre opgaver,” siger han.

ikke var Selv om der ar tilbuddet v , id it r f t e g me um og en om et puster rdsat. kop k affe væ

Eftersom halvdelen af enheden hele tiden var på vagt, var der ikke meget tid til at socialisere med de andre. ”Helt ærligt? Vi havde ikke så meget med københavnerne at gøre. Når vi var på vagt, sov de – og omvendt.” Han fortæller, at de faktisk først rigtigt kom til at lære hinanden at kende på vejen hjem, fordi de blev forsinket i Kabul. ”Det var lidt ærgerligt. Det havde da været sjovere, hvis det var sket før. Men vi endte da med at få snakket sammen,” griner han.

Totalforsvarsregion Midtjyllands forstærkningsbidrag til ISAF 9. Det er Morten Lynge yderst til højre.

FLAGDAG

veteranernes flagdag 5. september

Søndag 5. september 2010 gennemføres store arrangementer – landsdækkende, regionale og lokale – og flest mulige flag skal synliggøre denne særlige dag. I april 2009 vedtog partierne bag forsvarsforliget oprettelsen af en officiel, national flagdag for alle de danske soldater, der har været udsendt i internationale missioner siden 1948. Den første flagdag fejredes således lørdag 5. september 2009 – og det blev en stor succes. Det officielle Danmark hædrede på denne måde de mange, der er eller har været udsendt. Landsdækkende og regionale/ lokale arrangementer I København er der march gennem byen for de senest hjemkomne veteraner, parade på Christiansborg Slotsplads, mindegudstjeneste i Holmens Kirke og reception i Folketinget. Koordineret hermed gennemfører De Blå baretter en stor støttekoncert på Christiansborg Slotsplads med hjælp fra Kammeratstøtteordningen.

t g i t g i V at du r støtte.. op .

Over hele landet gennemføres tilsvarende arrangementer med mere lokalt tilsnit: Flagning fra private og offentlige bygninger, parader, musik, taler og synliggørelse af vort internationale engagement. Din rolle Du kan medvirke til dagens vellykkede forløb ved at hejse dit eget flag og bede naboer, venner og bekendte om at gøre det samme. Jo flere flag, jo bedre! Vær aktiv, deltag i arrangementerne, hvor du bor, og vis på denne måde din respekt for Danmarks veteraner – det fortjener de! Tak, fordi også du deltager!

Vedligeholdelsesweekend! 10 r 20 e b o t k o . 0 9. og 1

Glæd dig til en rigtig beskidt og uforglemmelig køreoplevelse! Så pak liggeunderlag og sovepose – vi overnatter på Gule Gård – og genopfrisk dine kørekompetencer og få eventuelt en godskrivning eller to i bedømmelseskortet! Lørdag, den 9. oktober kl. 9.00 mødes vi i Finderup Øvelsesterræn og tager hul på en weekend fuld af spændende køreoplevelser, og vi kører helt til søndag, kl. 12.00. Der vil være mulighed for genopfriskning af bl.a. flotbringning, start og slæb, diverse rutineringskørsler i terræn, mørkekørsel (godskrivning), kørsels med nvg-briller (godskrivning) og kørsel med C-maske (godskrivning).

Tid og sted: 9. og 10. oktober i Finderup Øvelsesterræn Tilmelding: Tilmelding sker til de respektive underafdelingers næstkommanderende (distriktet skal have tilmeldingerne senest den 1. oktober). Bemærk: Der er maksimalt 50 pladser, og tilmelding foregår efter først til mølle-princippet!

INDSÆTTELSER

INDSÆTTELSER SIDEN SIDST HHD Magasinet bringer her et udpluk af de hændelser, hvor HHD østjylland har været indsat siden sidst. AC/DC koncert i Horsens Den 5. juni 2010 havde Politihjemmeværnskompagni Horsens ansvaret for de i alt 47 hjemmeværnsfolk, der var indsat til trafikregulering. Hjemmeværnsfolk fra Politihjemmeværnskompagnierne Fredericia, Århus, Herning, Odense og Vejle deltog. Desuden deltog folk fra Hærhjemmeværnskompagnierne Horsens og Hedensted. De sidstenævnte har gennemgået Trafikkontroluddannelsen, der i øjeblikket kører som forsøgsordnng i Distrikt Østjylland. Hensigten er, at Hærhjemmeværnsfolk bliver uddannet til at kunne støtte politihjemmeværnskompagnierne ved større arrangementer. Grøn Koncert i Århus Under Grøn Koncert den 17. juni 2010 var 19 folk fra Politihjemmeværnskompagni Århus indsat til regulering af trafik. Ridestævne i Silkeborg Ved Ridestævnet i Silkeborg var der fra den 17. juli til den 25. juli hver dag fra kl. 8.00 til kl. 23.00 indsat fem mand fra Politihjemmeværnskompagni Silkeborg til trafikregulering.

Bevogtning af Dannebrog på Samsø (8. juni 2010) I forbindelse med Dronningens besøg på Samsø den 8. juni 2010 anmodede Østjyllands Politi Hærhjemmeværnskompagni Samsø om assistance. I tidsrummet 1000-2000 bevogtede fem mand således Kongeskibet Dannebrog. I alt havde kompagniet indsat 18 mand under det kongelige besøg, og kompagnichef Henrik Husum stod for den samlede faneborg, som Samsø stillede i forbindelse med besøget.

Fastholdelse

Når nye medlemmer Det hjælper ikke at få nye medlemmer, hvis ikke de bliver. Eller hurtigt bliver passive. Derfor ligger der en lige så stor opgave i at fastholde som i at rekruttere. Men hvad er det, der virker? Thomas Opstrup Troelsen er menig i Motoriseret infanterikompagni Østjylland. Det er et halvt år siden, han blev optaget i hjemmeværnet, og for ham har gruppeføreren været en afgørende faktor for engagementet. Det var en helt ny gruppe, Thomas kom ind i. Gruppeføreren, sergent Lars Vestergaard, havde fra begyndelsen en klar idé om, hvordan gruppen skulle fungere, men han sørgede for at få alle med og på den måde skabe ’commitment’. ”Vi lavede fra start en form for reglement, med en masse guidelines til, hvordan vi fik vores gruppe op at køre,” siger Thomas. Det var en proces, han var meget glad for. ”Når 10 mennesker skal blive enige om aktivitetsniveau, engagement og samvær, er det svært at tilfredsstille alle. Derfor valgte to soldater også at lade sig forflytte til en gruppe, hvor der var et andet aktivitetsniveau,” fortæller han. En ordentlig forventningsafstemning synes at være et nøgleord i ’den gode fastholdelse’. Mange hjemmeværnsfolk oplever, at deres aktivitetskurve går op og ned. Det kan være som følge af karriere og familie – og andre interesser i øvrigt. Derfor er det også vigtigt ikke at se det som en falliterklæring, hvis et medlem ønsker at få en anden funktion – eller måske flytte til en anden enhed. For hellere se et medlem blive aktivt i et andet kompagni end forblive passivt i det nuværende. For Thomas er det netop det høje aktivitetsniveau i gruppen, der har gjort, at han er blevet så grebet. ”Det har medvirket til et godt sammenhold,” siger han. ”Det er også

skal blive gamle tydeligt, at netop sammenholdet fra begyndelsen har været en topprioritet for min gruppefører.” Flere af gruppens medlemmer kender hinanden andre steder fra, så for at få rystet alle godt sammen blev der allerede fra første færd planlagt sociale arrangementer. Det hjælper at kende hinanden godt, når man træt og kold på en øvelse skal minde sig selv om, hvorfor man gør det. Det bliver nu ikke svært at lokke Thomas med. ”Jeg glæder mig til efteråret,” siger Thomas og fremhæver den fyldte aktivitetsoversigt som grund.

I Socialforskningsinstituttets analyse ”Frivillige i hjemmeværnet” fra 2007 fremkommer det sociale samvær på en tredjeplads over grunde til at være medlem. Ikke uventet er den væsentligste grund forsvaret af Danmark og dernæst de samfundsopgaver, som hjemmeværnet løser. Det vidner om, at den enkelte hjemmeværnssoldat ønsker relevante aktiviteter og uddannelse til at løse de opgaver, der stilles. Det sociale bånd og den personlige kontakt skal derfor ikke underkendes. Det er ikke fisketurene og aftener med ’Band of Brothers’ i kompagniet, der tiltrækker nye medlemmer. Men det kan meget vel være netop det, der får dem til at blive.

”Hvorfor er det nu, jeg gør det?” Det hårde arbejde er sjovere, når man også har det sjovt socialt. Foto: Jeanette Serritzlev

Forligsimplementering – ny struktur

Tid til justering – ikke omvæltning ”Åh nej, nu igen.” Udsigten til en ny organisationsændring har givet mange hjemmeværnssoldater trætte ansigter. Og jo, organisationen bliver justeret. Men der er ikke tale om sammenlægninger på kryds og tværs. Hærhjemmeværnsdistrikterne Østjylland og Djursland bliver til ét – og det ny stordistrikt bliver i Århus. Hvad er den store plan? Fem totalforsvarsregioner bliver til tre, og 18 hærhjemmeværnsdistrikter bliver til 12. Sidstnævnte fordi man ønsker at lade distrikterne følge politikredsene. Dette sker i erkendelsen af, at politiet til daglig er hjemmeværnets største opgavestiller. Derfor er der også logik i at tilpasse de to strukturer. Ønsket fra Hjemmeværnskommandoens side er, at den ny organisation skal styrke den service, som distrikterne leverer til underafdelingerne. Der ændres som udgangspunkt ikke på underafdelingsniveauet, men som følge af de ændrede distriktsgrænser vil nogle underafdelinger opleve at skifte distrikt.

Hvad kommer der til at ske i Østjylland? Totalforsvarsregion Midt bliver slået sammen med Totalforsvarsregion Nord. HHD Østjylland bliver slået sammen med HHD Djursland, således at det ny distrikt geografisk dækker Østjyllands politikreds. I første omgang bliver HHD Østjylland på domicilet i Brabrand, men flytning kan komme på tale. Det ny distrikt er dog planlagt til at blive i Århusområdet.

Får vi tilgang af nye kompagnier? Der er ikke enkelte kompagnier fra andre distrikter, som tilgår det ny distrikt. Det nuværende HHD Djursland dækker seks kompagnier, som alle bliver en del af det ny stordistrikt. Må vi også sige farvel til nogen? Det kommer vi ikke udenom! Da distriktsgrænserne ligger fast, kan vi allerede nu sige, hvilke der er tale om: HVK Silkeborg POHVK Silkeborg HVK Kjellerup Disse tre kompagnier overgår fra 1. januar 2011 til HHD Midt- og Vestjylland. HVK Horsens POHVK Horsens HVK Hedensted HVK Skanderborg POHVK Skanderborg Disse fem kompagnier overgår fra 1. januar 2011 til HHD Sydøstjylland.

Der er ikke enkelte kompagnier fra andre distrikter, som tilgår det ny distrikt. Det nuværende HHD Djursland dækker seks kompagnier, som alle bliver en del af det ny stordistrikt.

… men hvad med sammenlægninger? Som sagt handler den ny struktur dels om tilpasning til politikredsene, dels om at skabe større og mere robuste enheder på distriktsniveau.

Og hvad giver alt dette på bundlinjen? Den faste struktur skal organisatorisk være på plads 1. januar 2011. ”Organisatorisk”, fordi der nogle steder fysisk vil sidde personel ved de gamle myndigheder.

Når to distrikter lægges sammen, er det imidlertid klart, at der pludselig er et stabskompagni i overskud. Og hvad gør man så? I vores tilfælde foreligger der allerede en konstruktiv løsning; stabskompagniet fra HHD Djursland har besluttet at blive omdannet til et områdekompagni.

Gennem hele processen har der været og vil fortsat være et tæt samarbejde og dialog de to distrikter imellem.

Hvad sker der med depotstrukturen? Den endelige løsning foreligger ikke endnu. Det skyldes ikke, at man ikke vil melde ud, men at man stadig arbejder på at finde den mest hensigtsmæssige løsning. En arbejdsgruppe under Hjemmeværnskommandoen sidder i skrivende stund med dette.

På underafdelingsniveau skal den ny organisation være på plads senest 1. januar 2012. Det betyder, at de underafdelinger, som evt. måtte blive påvirket af ændringer og sammenlægninger, har hele næste år til at få den ny organisation på plads. Alt i alt bliver det ny distrikt, i forhold til det ”gamle” Østjylland, opnormeret med en militær medarbejder og får færre underafdelinger i sit område. Med færre enheder er der bedre mulighed for en direkte og personlig kontakt – og en endnu bedre støtte til følge.

nyt materiel

nyt og mere materiel Fra felthue M/84 og olivengrønne T-shirts til gummibåde og Geländewagen (GD). Spændvidden er stor i hjemmeværnets kommende materielanskaffelser. Som frivillig kan du roligt glæde dig. Inden for de næste år anskaffer hjemmeværnet nemlig en lang række forskellige materiel- og uniformsgenstande. Alle værnsgrene får del i nyanskaffelserne. I listen herunder kan du se eksempler på, hvad materiellet omfatter, og hvordan det fordeler sig på værnsgrene og enheder. Du skal dog være opmærksom på, at de nævnte materiel- og uniformsgenstande er bestilt ved Forsvarets Materieltjeneste, men at der ikke er fastsat noget udleveringstidspunkt (leveringsterminer). Desuden kan der ske ændringer i forhold til planen, da visse materielgenstande kan blive ramt af udbud, manglende mulighed for levering fra leverandører, forsinkelse og så videre. Listen over materiel- og uniformsgenstande er desuden ikke udtømmende. Den er altså ikke udtryk for alt bestilt materiel.

Alle værnsgrene

Uniformsgenstande: Kampuniform M/01 (sommeruniform) og to tilhørende olivengrønne T-shirts til alle active i hærhjemmeværnet, flyverhjemmeværnet, virksomhedshjemmeværnet samt marinehjemmeværnets Bevogtnings- og Nærforsvarsenheder (BON).

Flere værnsgrene

Uniformsgenstande: Felthue M/84 (bøllehat) til alle aktive i hærhjemmeværnet (dog ikke folk i politihjemmeværnet), virksomhedshjemmeværnet og medlemmer af bevogtnings- og nærforsvarsenheder i marinehjemmeværnet. Pullover M/98, olivengrøn til officerer. Materiel: Bevogtningscontainere. Hjemmeværnet er i gang med at opbygge og indrette 26 bevogtningscontainere. De skal indeholde det materiel, som delinger primært skal bruge for at løse en bevogtningsopgave. Containerne fordeler sig med 22 til hærhjemmeværnet og flyverhjemmeværnet samt fire til BONenhederne (Bevogtning og Nærforsvar) i marinehjemmeværnet. Containerne er blandt andet udstyret med afspærrings- og beskyttelsesudstyr (fragmentationsveste) til en bevogtningsdeling samt øvrigt materiel til brug for bevogtning, for eksempel spejle til adgangskontrol af køretøjer samt belysningssæt med generator. For BON-enhedernes vedkommende er containerne desuden udstyret med gummibåde.

Hærhjemmeværnet

Uniformsgenstande: Kampvest M/05 til patruljeindsatsdelinger. Materiel: 36 terrængående biler – Geländewagen (GD) 280 – til motoriserede overvågningsdelinger/sikring- og eskorteenheder (supplementsanskaffelse). Bilerne skal opbygges til taktisk brug, hvilket blandt andet betyder indretning af sæder, radio og udstyr.

nye regler for våbenskabe Fra 1. november 2010 træder nye bestemmelser for opbevaring af våben i kraft. Bestemmelserne kommer til at berøre de frivillige, der ønsker at opbevare deres personlige våben i hjemmet. Fremover må man nemlig ikke opbevare våben i hjemmet, hvis man ikke allerede har eller anskaffer sig et godkendt våbenskab, og opfylder man ikke bestemmelserne, vil eventuelle våben blive inddraget.

Alle, der ønsker at opbevare våben i hjemmet, skal være i besiddelse af et godkendt våbenskab. Har man ikke et godkendt våbenskab, kan man få udleveret et nyt fra depotet på distriktet. Desuden må underafdelingerne ikke have personlige våben liggende til opbevaring i længere perioder på deres respektive våbenkamre. Der kan kun opbevares puljevåben på underafdelingernes våbenkamre. Proceduren bliver fremover, at man først kan få et våben udleveret til opbevaring, når man har et godkendt våbenskab i hjemmet.

rygtet vil vide... Der har været en række forespørgsler omkring det nye våben, som forsvaret indfører. I elvte time kunne det bekræftes fra hjemmeværnskommandoen, at våbnet ikke for nuværende er på indkøbssedlen. Dog vil de hjemmeværnsstyrker, der deltager i ISAF formodentligt stifte bekendtskab med våbnet. Om våbnet kan nævnes, at det er en opgraderet udgave af gevær M/95 og karabin M/96. Der er allerede tilgået forsvaret ca. 5000 stk.

Tekniske specifikationer M/10, C8IUR - Vægt: 3,7 kilo - Længde tilbagetrukket: 81 cm - Længde udtrukket: 89,2 cm - Mundingshastighed: 890 meter per sekund - Semiautomatisk: 45-65 skud per minut Kilde: Forsvarets Materieltjeneste

20 Personel

100

RLU

Alm. hjælp til Politiet

Miljø

Personel

Miljø

hvk samsø (sam) 6

Alm. hjælp til Politiet

Miljø

Redning

Brand

179

Personel

Alm. hjælp til Politiet

Brand

Redning

120

100

120

100

Brand

120 Ansøgning

Redning

140

185

140

Ansøgning

RLU

hvk hedensted (hed)

Ansøgning

Aktive

Reserve

100

134

120

100

Aktive

120

100

Reserve

Miljø Alm. hjælp til Politiet

120

140

106

RLU

Reserve

Miljø Alm. hjælp til Politiet

Redning

Brand

Ansøgning

175

hvk eshøj (esh)

Aktive

Personel

36 25

Personel

Miljø

Brand Redning

Reserve

25 45

37 26

Personel

Alm. hjælp til Politiet

Ansøgning

Brand

20 60

Redning

RLU

Ansøgning

hvk kjellerup (kje) 130

Reserve

RLU

60 Aktive

Reserve

hvk silkeborg (sil)

Miljø Alm. hjælp til Politiet

Aktive

Alm. hjælp til Politiet

Brand Redning

140

RLU

Personel

Miljø

Personel

Ansøgning

140

74 STHVK Østjylland (EJL)

Aktive

120

100

Brand

Aktive Reserve

Alm. hjælp til Politiet

120

100

40 Redning

75 Personel

Miljø

120

Ansøgning

169

Brand

Aktive

Redning

140

60 Reserve

Ansøgning

140

Aktive

Reserve

distriktet Tekst i tal

distriktet i tal hvk skanderborg (skb) RLU

hvk horsens (hrs) RLU

100

motinfhvk østjylland (ejl)

RLU

Tekst

Status juli 2010. HHD Magasinet bringer her en status over kompagniernes aktive og reserve samt antallet af modtagne ansøgninger ved de enkelte underafdelinger. Samtidig vises hvor mange, der har gennemgået hjemmeværnets lovpligtige uddannelser.

hvk århus syd (ars)

mu-hvk århus (mu-hvk) Personel

140

120

100

Po-hvk skanderborg (po-skb) Personel

140

120

100

40 20

Miljø

po-hvk århus (po-arh)

Personel

RLU

120

102

140

100

Miljø

Alm. hjælp til Politiet

Brand

Redning

Ansøgning

Reserve

Aktive

140

www.hhdejl.dk

Alm. hjælp til Politiet

Brand

Redning

Aktive

Reserve

Miljø

Alm. hjælp til Politiet

Brand

Redning

1 Ansøgning

Reserve

Aktive

Miljø

Alm. hjælp til Politiet

Brand

Redning

Ansøgning

Reserve

Aktive

RLU

80 60

40 20

140

RLU

Personel

Ansøgning

Aktive

po-hvk silkeborg (po-sil)

RLU

Reserve

Miljø

Alm. hjælp til Politiet

Brand

Redning

Ansøgning

Personel

Ansøgning

178 Aktive

Miljø

Alm. hjælp til Politiet

Po-hvk horsens (po-hrs)

Reserve

36 7 Ansøgning

Brand

225 Aktive

Reserve

Redning

100

140

RLU

Personel

RLU

hvk århus (arh)

Personel

Hærhjemmeværnsdistrikt østjylland gennemfører bl.a. nedenstående planlagte aktiviteter! september: 05: Festligholdelse af National flagdag 10-12: Distriktsledet GFUDD 11-12: Køreuddannelse 17-19: Øvelse FINDERUP 21: SIKBM teori (del 1/2) 22: Sygehjælper-, sygepasser- og vedligeholdelsesuddannelse 25: Fælles skydning 25-26 Køreuddannelse 26: SIKBM praktik (del 2/2) 26: Fælles skydning 27- 01okt. Afdelingsledet uddannelse 1 (ALU-1)

oktober: 02: 09-10: 09-10: 09-10: 13-14 16-17: 16-17: 23: 23-24:

Ildmarkeringskursus FØHJ modul 1/2 Køreuddannelse Vedligeholdelsesweekend Køreuddannelse glatføre FØHJ. modul 2/2 Køreuddannelse Køreuddannelse glatføre Øvelse BRIKBY

Hærhjemmeværnsdistrikt østjyllanD – en attraktiv og troværdig militær partner for alle, der deltager i forsvaret og beskyttelsen af danmark.