Portfolio Tor-Olof Johansson
Geotermisk anlæg og videncenter I fremtiden vil miljøtekniske anlæg få en væsentlig plads i det danske landskab. Projektet har været en undersøgelse af hvordan man kan placere et sådant anlæg både nænsomt og karakterfuldt i landskabet med henblik på at skabe en større bevidsthed omkring en bæredygtig energiproduktion. Udgangspunktet for opgaven har været det Bornholmske landskab, og den ambitiøse enegipolitiske plan som Bornholms kommune har lavet. I Kommunens plan frem mod år 2025 er der forslag om at etablere et geotermisk anlæg som kan forsyne den nordvestlige side af øen, gennem det etablerede fjernvarmenetværk.
Fase 1. Boring
Seismologiske undersøgelser har påvist et potentiale for geotermi omkring Rønne og projektet er der for blevet placeret i Rønnes sydlige industrikvarter. Valget af placering i et nedlagt stenbrud hænger imidlertid sammen med anlæggets forhold til undergrunden, der i sin egen rumlighed har været styrende for formgivningen af anlægget. Det nedlagte stenbrud refererer til en historisk råstofindustri og bevares som et kulturminde ved at tilføre den nye funktion. Med denne placering udfordrer vi forståelsen af det konventionelle tekniske anlæg. I modsætningen til kraftværker er et geotermisk anlæg ufarligt for besøgende.
Fase 2. Tilkobling af anlæg
Den endelige udformning forholder sig til og kontrasterer klippens råhed og vertikalitet. Tektonisk refererer det til industriens bygningers aflæselighed og giver mulighed for afmontering og tilpasning i fremtiden. Det har været intentionen at forbinde det rationelle byggeri med landskabets særegne poesi uden at overskygge det. Udarbejdet i samarbejde med Anne-Sofie Kristensen
Fase 3. Etablering af videnscenter
Faserne i etableringen af et geotermisk anlæg
Fase 4. Etablering af besøgscenter
Snit gennem struktur
Situationsplan
Aksonometri af samlet struktur
Stubbeløkken stenbrud
Landskablige trĂŚk
Opstalt mod syd
Uddrag af visualiseringer
Visualisering af forelĂŚsningssal
Opstalt af trappe
Uddrag af detaljetegninger
Detalje i videnscenter
Detalje i geotermisk anlĂŚg
Røgeri og tørrelade i Lejre kommune Med udgangspunkt i Lejre kommunens ønske om at blive Københavns bæredygtige spisekammer, udforsker projektet hvordan man kan lave masseproduktion i de idylliske omgivelser i Lejre. Projektet er et svar på hvordan masseproduktion, som ellers placeres i anonyme haller kan indgå i en meningsfuld dialog med landskabet. Med stærke referencer til historisk produktion af tegl og tømmer er bygningen rationelt opbygget med en tung sokkel hvori røgeriet har lokaler, og den lettere tørrelade som spænder ud, som en bjælke, mellem de to dele.
TUNG KONSTRUKTION TUNG KONSTRUKTION
De tunge væggeDe i stueetagen tunge vægge skaber i stueetagen fundamentet skaber og den fundamentet bærendeog den bærende konstruktion for byggeriet. konstruktion Denne for byggeriet. lukkede masse Denneafspejler lukkede også masseselve afspejler ry- også selve rygeprocessen og den geprocessen temperatur ogregulerede den temperatur arbejde regulerede bearbejdning arbejde af bearbejdning kød af kød der foregår i produktionen. der foregårSkalmuren i produktionen. opføres Skalmuren i murstenopføres med udkradi mursten med udkradsede fuger der fremhæver sede fugerdet derlange fremhæver vertikale dettræk lange bygningen vertikale skaber træk bygningen i skaber i landskabet, men landskabet, er også en reference men er også til murværk en reference i ovne, til murværk hvor mørtlen i ovne, hvor mørtlen over tiden smuldre over ogtiden forsvinder. smuldre Indvendig og forsvinder. brugesIndvendig fliser på grund brugesaffliser på grund af hygiejne. Disse fliser hygiejne. har også Disseetfliser langthar profil også foretatlangt drage profil paralleller for at drage paralleller mellem inde og ude. mellem inde og ude.
Bygningens tektoniske udveksling komplimenteres af den funktionelle udveksling mellem ovnene i røgeriet og tørreladen. Overskudsvarme fra rygeovnene genbruges til at opvarme tørreladen ved gulvvarme. Bygningen er tænkt reguleret med sensorer der ved høj fugtighed kan åbne facadeklapper op for at skabe gennemtræk Udarbejdet i samarbejde med Anne-Sofie Kristensen
LET KONSTRUKTION LET KONSTRUKTION
ÅNDBAR KONSTRUKTION ÅNDBAR KONSTRUKTION
Opbygning og udveksling af funktioner
Den lette konstruktion Den lette som konstruktion også fungerer som som også spær fungerer i byggeriet som spær er i byggeriet er i vores Udluftningen Udluftningen byggeri foregår i voreshovedsageligt byggeri foregår vedhovedsageligt naturlig ventilaved naturlig ventilatørreladen. Denne tørreladen. konstruktion Denne er inspireret konstruktion af gamle er inspireret lader i af området gamle lader i området tion. Dette sparertion. på energi Dette sparer og mimer på de energi naturlige og mimer forhold de som naturlige tørring forhold som tørring og metoden at bygge og metoden synligeat konstruktioner bygge synlige påkonstruktioner i træ. Produktionen på i træ. er af Produktionen er af kød kød har foregået på. Åbning har foregået og lukning på. Åbning af skodderne og lukning er fuld af skodderne automer fuld automoptimeret med enoptimeret automatisering med enafautomatisering lagerfunktionen af med lagerfunktionen robot. Denne med robot. Denne atiseret og vil kunne atiseret styresoggennem vil kunne computerregulering styres gennem computerregulering med sensorer med sensorer robot bevæger sig robot i midterrummet, bevæger sig mens i midterrummet, skinkerne bliver mens lagret skinkerne mellem bliver lagret af mellem til måling luftfugtighed til målingogaftemperatur luftfugtighed i forskellige og temperatur dele af i forskellige tørladen. dele af tørladen. spærene på hverspærene side. Dette på betyder hver side. at Dette spær konstruktionen betyder at spærskal konstruktionen dimenskal dimenDette skaber en aflæselig Dette skaber åbenhed en aflæselig i den øverste åbenhed del iafden bygningen øverste del og af bygningen og sioneres til ikke kun sioneres at bære til ikke sin egen kun atogbære skinkernes sin egen vægt, og skinkernes men også vægt, men også vil også skabe et vil foranderligt også skabe udtryk et foranderligt i facaden da udtryk forskellige i facaden dele daafforskellige dele af den af automatiseringen den af automatiseringen der skal bevægeder sig skal i de bevæge tørreladen. sig i de tørreladen. bygningen vil udluftes bygningen på forskellige vil udluftes tidspunkter. på forskellige tidspunkter.
UDVEKSLINGUDVEKSLING I PRODUKTION I PRODUKTION
Rygning af produkter Rygning skaber af produkter en del varme skaber somen vildel kunne varme genanvendes som vil kunne i genanvendes i tørringen. Derfor tørringen. bliver overskudsbarme Derfor bliver kanaliseret overskudsbarme op gulvet kanaliseret i tør- op gulvet i tørreladen. Gennemreladen. vandrør Gennem i betongulvet vandrør bliver i betongulvet varmen fordelt bliver ligeligt varmen fordelt ligeligt ned gennem den ned lange gennem gang som den udgør lange gang tørreladen. som udgør Varmen tørreladen. stiger op Varmen stiger op gennem skinkernegennem og medskinkerne naturlig ventilation og med naturlig gennem ventilation de oplukkelige gennem de oplukkelige skodder skabes luftcirkulationskodder skabes Denne luftcirkulationudvekslingDenne af energi udveksling vil minimere af energi vil minimere omkostningerne ved omkostningerne tørring og skabe ved et tørring symbiotisk og skabe forhold et symbiotisk mellem deforhold mellem de to typer af konservering to typerder af konservering produceres i bygningen. der produceres i bygningen.
VISUALISERING - LANDSKAB
PLAN 1:200
Planer
Snit gennem røgeri og tørrelade
SNIT 1:50
KlapperVISUALISERING i tørrelade- SKODDER åbnes parvis
VISUALISERING - KOMPOSITION Tung konstruktion åbner op ved ankomst
Visualisering af tørrelade TØRRELADE
Marked & mødested på Wilners Plads Wildners Plands på Christianshavn har tidligere været brugt som skibsværft og flydedok, men i takt med at værftet er flyttet ud er befolkningen flyttet ind og stedet er i dag et eftertragtet sted at bo. Mit projekt var et forsøg på at skabe et spændende sted for beboere i området at mødes. Et fælleshus og markedsplads i tæt kontakt med området. Meget af inspirationen kommer fra sejlbådene der ligger forankret langs Christianshavns kanal og af fiskemarkeder i Sydeuropa hvor bådene kan lægge til og sælge frisk fisk direkte på kajen. Det er
netop denne tætte kontakt med Christianshavns kanal jeg forsøgte at skabe og gøre interessant til både ophold og gennemgang. Modeller, både fysiske og digitale, var vigtige værktøjer for mig i dette projekt. Christianshavn har en rig kontekst, og det var vigtigt for mig at få skabt den rigtige skala til både området, bådene og menneskerne.
Studier i nedbrydning af kajkanten
Modelfoto fra marked
Arbejdsmodel i kontekst
Visualisering fra kaj
Stueplan
N
1. sal plan