38
IDRÆTSLIV MARTS 2014
IDRÆTSLIV MARTS 2014
PROFILEN
DAS BÜRO
nden VM i november tog jeg den principielle beslutning, at det er slut med at
THOMAS HANSEN
springe med skader og alle mulige småskavanker. Det, kombineret med at jeg er startet med at arbejde fuld tid og har kone og to børn, gjorde, at tingene ikke rigtig hang sammen. Da vi kom hjem fra VM, var der DM for hold et par uger efter,
I de seneste år har Peter Jensen døjet med dårlig ankel, ondt i ryggen, en skadet arm og en drilsk hælspore. Alligevel har Danmarks ubestridt bedste trampolinspringer - efter mere end 300.000 spring - svært ved at sige endeligt farvel til sport på eliteplan. Her er en sportsmands tanker i karrierens efterår.
EN SPORTSMANDS TANKER
som jeg sprang. Siden har jeg faktisk ikke hoppet i trampolin.
Det er ikke sådan, at jeg har trænet mig helt i smadder endnu, men det kunne jeg sag-
tens gøre, hvis jeg blev ved på den måde, som jeg gjorde før. De sidste tre til fire år har der været noget hele tiden. Så var der hælspore. Så fik jeg ondt i anklen. Så fik jeg ondt i ryggen. Så lige pludselig en morgen kunne jeg ikke løfte armen. Det kender de fleste elitesportsfolk, og så længe man er relativt ung, går det over igen. Men på et tidspunkt begynder man at forstå, at når ryggen sætter sig på den samme måde igen og igen, skal man passe på, for ellers bliver den pludselig siddende.
Lige nu har jeg en tænkepause. EM i april er meldt fra, og så må vi se,
hvad fremtiden bringer. Jeg skal have rigtigt styr på kroppen. Jeg har det faktisk bedre, end jeg har haft det i mange år. Men derfra og så til at kunne
”Hvis jeg kan lade være, så kommer jeg ikke til at starte igen”
træne hver dag er noget andet.
Jeg synes stadig, at det er fedt at hoppe, og jeg kan også godt blive inspireret af at se
nogle andre hoppe. Men lysten til at rejse rigtig meget rundt er der ikke mere. Jeg har set det hele. Hvis det endelig skal være, så skal det bare være hjemme i jordhulen og ud til de store, vigtige konkurrencer.
Hvis jeg kan lade være, så kommer jeg ikke til at starte igen. Nu føler jeg efter, hvor meget
jeg har behov for det efter alle de år. Det er et åbent spørgsmål, fordi jeg savner at træne hver dag, men jeg ved ikke, om det nødvendigvis behøver at være trampolin.
Alt efter hvordan man tager det, har det faktisk været lidt positivt, at jeg har haft alle de
småskader, siden vi fik barn, fordi det har gjort, at jeg ikke helt har kunnet træne lige så meget, som jeg ellers ville have gjort. Det har frigivet tid til at være sammen med familien. Så det har måske i virkeligheden været karriereforlængende med de småskader.”
”Sidste sæson var helt vildt god. Jeg vandt en medalje til VM, en medalje til World Games og blev nummer fem til en World Cup. Men jeg tror også, at det var lidt held, at det gik så godt. Jeg havde i hvert fald på fornemmelsen, at hvis jeg fortsatte med at træne på den måde, som jeg gjorde sidste år, ville jeg ikke blive ved med at være lige så god, fordi jeg trænede ikke lige så meget som de andre. Jeg trænede rigtig godt og fokuseret. De fleste, som bliver gamle i sport, bliver gode til at vide, hvornår man skal give den fuld hammer, og hvornår man skal slappe lidt af. Men jeg står nu med en tvivl, om det overhovedet kan lade sig gøre at komme op på det resultatmæssige niveau igen.
Bronzemedaljen til VM i november er mit bedste resultat nogensinde. Det er klart, at det
betyder meget at have vundet en VM-medalje. Ikke mindst i forhold til det familiære med alle de ting, som man går glip af. Det er fedt at komme hjem, når det har været en succes. Det er en meget vigtig grund til, at man kan blive ved år efter år.
Selvfølgelig gælder det som sportsmand om at lave resultater. Men jeg er ikke sådan én,
der lever for at stå på podiet. Det har måske været en svaghed for mig, at jeg ikke har haft den totale kompromisløshed, hvor det bare gjaldt om at vinde. Tanken om, at jeg ikke er nået toppen, er noget af det, der har holdt mig gående i de mange år. Men det gør ikke nogen forskel i forhold til at stoppe, at jeg har vundet en VM-medalje. Det var rigtig fedt at komme ned efter en god øvelse og skulle op på podiet, men det er ikke det, som er den primære drivkraft.”
”Jeg er meget drevet af ikke at ville stå tilbage for nogen. Hvis der er nogle andre, der kan noget, så vil jeg også kunne det. Den måde at tænke på er blevet fremelsket af den kultur, jeg er vokset op i. Jeg startede med at skate, da jeg var ni år, og skatede i bogstaveligste forstand hver eneste dag, indtil jeg blev 19. Selvom jeg også sprang trampolin og havde været til VM to gange, skatede jeg stadig hver dag. I den verden er kvaliteten i at være bedst ikke kun at vinde konkurrencer og stå med medaljen. Det er også dagligdagen. I alle de miljøer, hvor der ikke er en træner involveret, er man hele tiden nødt til selv at ville. Hvis man gerne vil lære et nyt trick, bliver man nødt til at filosofere over, hvordan man gør - eller selv opfinde det. Det har jeg virkelig taget med fra skatersporten.
39
40
BORNHOLM
IDRÆTSLIV MARTS 2014
En af de ting, som har adskilt mig fra mange andre, er, at jeg aldrig er blevet specielt
frustreret over ikke at kunne. Jeg har været god til at anse det for at være et skridt på vejen. Så kigger jeg på video i dagevis og prøver at finde ud af, hvordan folk gør.
Lige meget hvad jeg har trænet, har det altid handlet om hele tiden at udfordre mig
Et oplagt sted til en aktiv ferie i 2014
selv. Det har hele tiden været i fokus. Måske har jeg nogle gange manglet hardcore målrettethed i forhold til resultater. Men jeg har altid brugt meget tid på at udforske, hvor jeg kan se, at nogle af mine kollegaer har vidst, hvilken øvelse de skulle lave resten af karrieren, fra de var 15 år. Der har jeg mere tænkt, at jeg skulle lære og blive god til det hele. Så kunne jeg bare vælge efterfølgende.
Jeg talte med den canadiske træner Dave Ross, som har været lidt af en mentor for
SCAN QR-KODEN OG LÆS MERE PÅ MOBILEN eller find meget mere om Bornholm på vores hjemmeside: bornholm.info
mig. Han så det sådan, at ’we are building a beast’. Det har været min indgangsvinkel, at jeg skulle opbygge et bæst. Filosofien var, at vi først og fremmest skulle opbygge det vil-
Cross Island ½ Marathon
deste, man overhovedet kunne forestille sig. Så skulle man bagefter snævre det ind til at konkurrere.”
20. april
Smukt løb på tværs af øen. ”At være den eneste dansker i verdenstoppen igennem det meste af min karriere har gjort, at jeg har sparret rigtig meget internationalt. Det har været en stor inspiration for mig at
Gudhjem Bjergløb
se verden og se, hvordan andre træner. Men det har også betydet, at jeg har haft færre konkurrencer på allerhøjeste niveau.
Udfordrende cykelløb i Danmarks eneste bjergby.
Jeg var nok blevet bedre af at have flere konkurrencer på allerhøjeste niveau. I Dan-
mark har jeg altid kunnet skrue lidt ned for sværhedsgraden i mine øvelser og vundet alligevel. I forhold til personlig udvikling har de nationale konkurrencer været for nemme.
De fleste trampolinspringere kan nævne nogle øvelser, hvor det hele bare sad der. For
mig var det til Flower Cup i Holland i foråret 2001. På det tidspunkt havde jeg ikke fået mit
MTB Stage
internationale gennembrud endnu. Men så til den Flower Cup slog jeg seks ud af det seneste VM’s ti finalister og vandt konkurrencen. Jeg ramte bare øvelsen helt vildt. Det er nok
29.-31. maj
3 dages mountainbikeløb i klipper og kuperet terræn.
en af de største isolerede triumfer i forhold til at springe på et niveau, som i virkeligheden nærmest lå over det, jeg kunne på daværende tidspunkt. Det skete både i indledende og igen i finalen. Det var helt fantastisk.
25. maj
Man hopper højere, når det går rigtig godt. Så burde det være hårdere, fordi man får en
større belastning af kroppen. Men når man kommer ned, føles det som om, at man nær-
Suunto Hammer Trail 28. juni
mest ikke har fået pulsen op, fordi alting virker rigtigt. I stedet for at man ikke kan fange benene, når man skal lukke sammen, og man ligger og hiver i dem, så kommer de bare,
Danmarks hårdeste triatlon med sejt klippeterræn.
når man prøver at lukke sig sammen. Man har tid til sidst i springene, fordi man har mere overskud, når man hopper højere. Selv de ting, som normalt er svært, bliver nemt, når man rammer de få øvelser, hvor det virkelig sidder der. ”
Etape Bornholm 21.-25. juli Marathon fordelt på fem dage i den bornholmske natur. BLÅ BOG Navn: Peter Jensen. Fødselsdato: 5. marts 1980. Civilstatus: Gift og har to sønner. Uddannelse: Cand.scient. i idræt. Job: Laver Ph.d. på Panum Instituttet i København. Antal trampolinspring: Anslår at have lavet 20.000 årlige spring i 16 år. Det giver 320.000 gange op og ned i trampolinen. Bedste resultat: VM-bronze i synkronspring sammen med Christian Andersen i november 2013. Bedste individuelle resultater: Nummer 8 ved VM i 2005. Nummer 5 ved EM i 2008. Har desuden vundet World Cups og deltaget tre gange ved OL.
Bornholm 14.-17. august rundt i havkajak Ren skærgårdsteming i Danmark.
Outdooruge
23.-31. august
Mulighed for at prøve det hele og opdage nye interesser.
Se mere på bornholm.info