Foreningsliv
Aldrig, aldrig, aldrig giver vi op Efter konkurs, tvangsnedrykning og masser af tårer hos frivillige, fans og spillere, er GOG og det lille landsbysamfund omkring sydfynske Gudme atter på vej mod toppen af dansk håndbold. Det burde egentlig ikke kunne lade sig gøre, men... Af Jacob Bech Andersen. Foto: Johnny Wichmann
38
IDRÆTSLIVmarts2012
”N
år GOG scorer, så er der så meget larm, at ørerne næsten blæser
ud.” Der er ti minutter til kampstart. Syv et halvt-årige Mikkel (det hedder han selvfølgelig) tror på sejr i eftermiddagens kamp mod Ajax i landets næstbedste håndboldrække. For når GOG spiller, plejer der at være gang i hallen og måske endnu vigtigere - GOG plejer at vinde, understreger den unge fan gentagne gange. Sådan har det været så længe, Mikkel kan huske. Siden han var spæd, er han blevet slæbt ud til Gudmehallerne af sin bedstefar, der er frivillig gulvfejer ved GOG’s kampe. ”Men jeg er for lille til at huske, at min favoritspiller Mikkel Hansen fra landsholdet var med på GOG’s hold. Det kunne ellers have været fedt at se ham på banen,” siger Mikkel med adresse til navnebroderen og superstjernen Mikkel Hansen, der spillede i GOG fra han var 15 år og blandt andet var med til at vinde DM med GOG i 2007. Superstjerner er der ikke mange af i disse år i GOG, men til gengæld får lille Mikkel alligevel ret i, at fynboerne vinder dagens kamp mod Ajax. Han får også ret i, at der er masser af larm og stemning fra de 886 tilskuere. GOG er nemlig - om ikke tilbage for fulde gardiner - så et godt stykke på vej derhen, hvor den sydfynske landsbyklub føler, man hører hjemme. Det er godt to år siden, at traditionsklubben krakkede i en smertelig proces, der først betød, at klubben skar holdet i Dame Håndbold Ligaen fra for at redde herreholdet - blot for kort tid efter at konstatere, at lommerne stadig var tomme. Lønningerne var blevet for vilde, sponsorerne for få og ambitionerne for urealistiske. Og så gik eliteoverbygningen og dermed herreholdet i GOG/Svendborg, som det dengang hed, konkurs. Klubben, der havde haft en betydelig andel i dansk håndbolds opsving og opfostret, købt, og udviklet et arsenal af landsholdsgiganter som Mikkel Hansen, Niklas Landin, Joachim Boldsen, Anders Eggert, Thomas Mogensen osv. blev tvangsnedrykket til landets tredjebedste række. Festen på Fyn var slut – i hvert fald elitefesten.
”Når éns livsgrundlag svinder ind, så bliver man nok mere bevidst om de sande værdier i foreningen, og derfor har vi også intensiveret breddedelen efter eliteholdets konkurs,” siger Poul Syberg. Han henviser blandt andet til, at GOG har søsat hele tre hold per ungdomsårgang, så man med sikkerhed ved, at alle unge spillere får mulighed for at spille kamp. ”Det er jo det, ungerne glæder sig til hver uge, og så duer det ikke at have nogle, der sidder på bænken og keder sig. Vores filosofi hernede er, at alle medlemmer betyder lige meget for os, og alle medlemmer skal udfordres. Eliten skal nok dukke op, men eliten trives nu engang bedst, når bredden fungerer, og alle medlemmer har det godt,” lyder det fra GOG-formanden. Og alle ser ud til at have det godt igen i GOG. Mens bredden trives, blomstrer ’det nye’ rekonstruerede eliteherrehold, der ligger i toppen af 1. division med store chancer for oprykning. Men om den positive stemning skyldes breddens fortsatte begejstring for håndbold i GOG, de mange frivilliges lyst til stadig at holde hjulene i gang, sponsorernes forsatte opbakning trods konkursen eller kombinationen af det hele, er umiddelbart svært at analysere sig frem til sådan en søndag i februar. Måske siger en af klubbens sponsorer Arne
MEDLEMSBOOM På breddesiden gik det imidlertid fortsat fremragende. Ungerne i Gudme, Gudbjerg og omegn ville stadig spille håndbold, og de mange frivillige trænere havde fortsat mod på at træne de unge. Formanden for moderklubben siden 1994 Poul Syberg fortsatte med at være en nærmest indgroet del af Gudmehallerne, og i dag nærmer GOG sig medlem nummer 500. Det er ny medlemsrekord. Sidst tallet var så højt var for 20 år siden ”Vi har fået næsten 100 medlemmer på et år, så det går rigtig godt,” siger GOG-formand Poul Syberg. Han er ikke i tvivl om, at eliteherrernes konkurs i 2010 har været med til få de menige medlemmer til at rykke tættere sammen om klubben.
IDRÆTSLIVmarts2012
39
Birch fra transportfirmaet Blue Water Shippings afdeling i Odense det hele, da han ved kampens store sponsorarrangement med et smil konstaterer: ”Jeg tror i virkeligheden ikke, at man kan finde på andet at lave hernede end at spille håndbold.” Hans Birch gjorde sig naturligvis sine tanker, da hans firma efter GOG’s konkurs i 2010 blev inviteret til at være med til at begynde forfra og støtte den helt nye eliteoverbygning med det originale navn GOG 2010. ”Men vi regnede egentlig med, at de nok skulle komme igen, så vi valgte at fortsætte som sponsor,” siger Hans Birch. Lige som alle de andre sponsorer i VIP-lokalet er han iført et gult armbånd med teksten ’Hvor der er vilje…’
spillende direktør fik han til opgave at genrejse GOG’s elieafdeling. Ikke nogen helt let opgave for en mand, hvis primære erhvervserfaring bestod af at være skolelærer. ”Vi havde ingenting i begyndelsen, vi havde ingen sponsorer og ingen spillere. Vi havde et godt opland og en fin historik, men vi var meget i tvivl om, hvorvidt det var nok. Hvor mange følte sig trådt på i forhold til konkursen, og hvor mange ville bakke op om noget, der havde været toppen af dansk og europæisk håndbold, nu hvor man pludselig skulle ned og spille i 2. division?” Kasper Jørgensen fik imidlertid hurtigt troen på et nyt håndboldliv tilbage. De mange lokale hjertesponsorer trådte
BIKSEMAD MED SPEJLÆG Til dagens sponsorarrangement inden kampen mod Ajax er der mødt små 200 gæster op. De får serveret god solid biksemad med spejlæg sponsoreret af det lokale forsamlingshus. Nok er GOG på vej op igen, men der skal også spises brød til. ”Brændt barn skyr ilden, siger man jo, og sådan har vi det også i øjeblikket. Vi er stolte over, at vi er på vej op igen, men fremover sætter vi helt sikkert tæring efter næring, så vi ikke igen ramler ind i en konkurs,” understreger formand Syberg. Den udmelding er klubbens spillende direktør Kasper Jørgensen helt enig i. Han er lige kommet ud af badet efter at have scoret syv mål i dagens sejr over Ajax. Kasper Jørgensen er af gode grunde glad og tilfreds med, at GOG langsomt, men sikkert nærmer sig ligaen igen. Han er også indstillet på, at GOG’s elitecomeback skal foregå med respekt for fortidens økonomiske synder. ”Vi går klart efter at rykke op i den bedste række igen, og det kommer også til at ske enten i år eller næste år, men vi skal ikke ud og bruge penge, vi ikke har. I første omgang satser vi på egne spillere og talenter, og det passer også godt ind i GOG’s filosofi,” siger Kasper Jørgensen. Han var spillernes talsmand under konkursprocessen, og da krakket var en realitet, blev han hængende som en af de få. Med en ny titel som
”Fremover sætter vi helt
40
IDRÆTSLIVmarts2012
sikkert tæring efter næring”
Poul Syberg, formand i GOG Håndbold
til og slugte en økonomisk kamel eller to, hvorefter en aktieemission på to millioner kroner var mulig kort tid efter konkursen i januar 2010. Også de mange frivillige kræfter i GOG var klar til kamp igen. ”Vi var da mange, der ærgrede os rigtig meget, da GOG blev tvangsnedrykket, men alle havde det vist lidt sådan, at det bare var om at komme derudaf igen,” lyder det på klingende sydfynsk fra den 75-årige Arne Andersen, der er frivillig bartender ved GOG’s kampe. Tanken om at lade GOG sejle i sin egen gæld og ulykke strejfede aldrig Arne Andersen. ”Er du klar over, hvor mange dejlige mennesker jeg har mødt hernede. Det opgiver man jo ikke bare.” At Arne Andersen har befundet sig godt i det lokale håndboldmiljø i en menneskealder, understreges da han peger på tre kvinder i begyndelsen af 60’erne. ”Se på de pragtfulde damer derovre,” siger Arne Ander-
sen og peger tværs gennem VIP-lokalet. Dem har jeg været træner for, da de var unge piger. Og vi er her altså alle endnu,” griner han. ELITE KONTRA BREDDE Netop samspillet mellem de professionelle og de glade amatører og det nærmest familiære bånd medlemmerne i mellem nævnes igen og igen som en af hemmelighederne bag succesen i GOG. ”Det kan jo i virkeligheden slet ikke lade sig gøre, det vi har gang i hernede. Men det lykkes, fordi bredden og eliten kan tale sammen og har dyb respekt for hinanden. Den ene har svært ved at leve uden den anden, og det giver et overordnet sundt samarbejde,” siger klubdirektør Kasper Jørgsensen. Formand Poul Syberg uddyber: ”Selvom vi har en virkelig velfungerende bredde og mange talenter i amatørafdelingen, så er det klart, at det professionelle førstehold er motoren, som folk ser op til. Det har vi altid været gode til at udnytte.” Helt problemfrit har samspillet mellem GOG’s amatør og professionelle afdeling dog ikke altid været. ”Førhen, da førsteholdet vandt medaljer, måtte vi nogle gange aflyse træninger for amatørholdene, fordi vores sponsorarrangementer var så store, at vi var nødt til at bruge den ene hal til at bespise sponsorerne. Eliten kom i en periode ofte før bredden, og det var der nogle medlemmer, der blev lidt sure over. Det kan jeg egentlig godt forstå. Sådan situationer skulle vi gerne undgå i fremtiden,” erkender Poul Syberg, inden han for 117. gang i sin formandskarriere går ud i hallerne for at sige farvel til de frivillige, spillerne og alle de andre efter sejren over Ajax. Søndagens håndboldkamp er slut. Et par enkelte trofaste tilskuere sidder stadig i cafeteriet og diskuterer sejren over en Albani-pilsner, mens frivillige er i gang med at rydde op i hallen. Parkeringspladsen udenfor er igen stort set tom, men pladsen lyses op af et stort skilt med teksten Gudmehallerne. Lyset slukker tilsyneladende aldrig på de kanter.
GOG’s værdisæt GOG fik for nogle år siden formuleret sit værdisæt på skrift. Det lyder således:
• Skadesbehandling • Kostvejledning
Ambitionsniveau Vi vil være Danmarks førende håndboldklub målt på: • Sportslige resultater • Talentudvikling • Bredde • Klubmiljø • Træning • Økonomi
Klubkultur Vores kultur er meget uformel. Vi vil give plads til, at meget forskellige individer kan trives i GOG, dog er • Klubben større end holdet • Holdet større end individet
Træning Træningen skal være: • Sjov for børn • Udfordrende for ungdommen • Tilpasset ambitionsniveauet for øvrige seniorhold • Sjov, udfordrende og udviklende på alle niveauer Sundhed Spillernes sundhed går forud for sportslige resultater. Derfor arbejder vi med et højt fagligt niveau i sundhedssektoren med fokus på: • Forebyggende træning
Fester Vi er berømte for den særlige festkultur i GOG, og det skal vi fortsat være i fremtiden. Fester er vigtige for vores kultur og sociale sammenhold, og de skal derfor prioriteres højt på det enkelte hold og på tværs af hele klubben. Kommunikation Viden og indsigt i klubbens forhold er ofte en forudsætning for motivation og engagement i klubbens udvikling. Vi vil sikre et højt informationsniveau til alle interessegrupper. Kilde: www.gog.dk
IDRÆTSLIVmarts2012
41