Idrætsliv nr. 4 2009 by Danmarks Idræts-Forbund

Nr. 4 maj 2009 - www.dif.dk

Specialforbund i krise – Sara Slott Petersen på vej mod OL – Kampen om kridtet – Amatørboksningen satser stort– golfspillere bruger stok – Kønnenes kamp

leder

Jeg skal blankt erkende, at jeg er blevet bekymret for, om vi fortsat har den almindelige danskers opbakning til dopingbekæmpelsen. For to år siden oplevede vi for eksempel, at Bjarne Riis’ dopingbekendelse delte befolkningen i to omtrent lige store dele, og der var også rigtig mange, der ikke forstod, hvorfor Michael Rasmussen blev smidt ud af Tour de France.

Nødvendig dopingdebat Hvorfor dette holdningsskred? Det kan skyldes, at dopingsagerne involverer fremtrædende danske sportsnavne. Som dansker er det nok nemmere at tage afstand fra en Basso end fra en Rasmussen eller en Riis. Holdningsskredet kan også skyldes, at vi har været alt for dårlige til at give en række fremtrædende kritikere af dopingbekæmpelsen et ordentligt modspil. Fik vi for eksempel forklaret offentligheden, hvor kort tid EPO kan spores, og hvorfor det derfor var så vigtigt at vide, hvor Michael Rasmussen var før Tour de France, så han kunne blive testet? Endelig kan det ikke afvises, at dopingbekæmpelsen på nogle områder skyder gråspurve med kanoner. At folks grænser for, hvad der er ret og rimeligt, er blevet overskredet i bekæmpelsens navn. Vi skal derfor være bedre til at gå ind i de løbende debatter med endnu større styrke. Og vi skal være villige til at se på områder i dopingbekæmpelsen, som kan forbedres. Et område, som burde ses efter i sømmene, er astmamidlerne. Der bliver i dag brugt utrolig mange ressourcer på at udstede astma-dispensationer. Vi har samtidig oplevet sager, hvor aktive er blevet retsforfulgt på grund af for høje grænseværdier, selv om de har holdt sig til at tage astmamedicinen på den lovligt foreskrevne måde. Vi bliver efter vores opfattelse nødt til at rejse en debat internationalt, om dopingbekæmpelsen fremover alene bør målrettes de rigtig alvorlige stoffer - såsom EPO, anabole steroider, væksthormoner mv. Hvor meget taber vi, og hvor meget vinder vi ved for eksempel at lovliggøre blødere stoffer såsom astmamedicin?

Idrætsliv Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 26 26. Fax 43 26 26 30 idraetsliv@dif.dk Magasinet udgives af Danmarks IdrætsForbund og udkommer otte gange om året til cirka 11.000 idrætsforeninger, 60 specialforbund, pressen og til beslutningstagere i stat, regioner, kommuner mm.

Redaktion: Jacob Bech Andersen (ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 28

Anders Lysholm (journalistpraktikant) alc@dif.dk 43 26 20 30

Peter Larsen (grafiker) info@creativedesign.dk 31 71 11 12

Skribenter i dette nummer: Øjvind Hesselager, Anders Bay og Brian Martin Rasmussen.

Fotografer i dette nummer: Jeanne Kornum, Polfoto, Danmarks Basketball Forbund, Jan Christensen, Lars Møller, Scanpix, Peter Larsen, Preben Søborg, Photoevent, Bent Nielsen, Agnete Schlichtkrull/DR og Istockphoto. Tryk: KLS Grafisk Hus Oplag: 17.500 Annonceindlevering sker til Jacob Bech Andersen på 43 26 20 28, jaa@dif.dk Næste nummer af Idrætsliv udkommer 1. juli 2009 Deadline for annonceindrykning er 20. juni 2009 Abonnement: Kr. 200 for otte numre årligt

Af Niels Nygaard Formand for DIF

Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund. Andre abonnementsændringer meldes til Malene Vestergren Henriksen på mvh@dif.dk Forsidefoto: Sensationalfootball.com

Nyheder

04 Intro 06 Specialforbund i krise 08 Danskerne vil på vandet 09 Sund snack indtager haller 10 DIF’s årsmøde 2009 22 Nye tider i idrætten

Tema

foreninger

07 Mange seksuelle krænkelser 12 Kæmper om kroner og kridt 28 Foreningsdanmark

Notestof

Interview

Carina Christensen

»Det er folks fritid, det handler om, og folk brænder meget for netop deres område.«

Sara Slott Petersen

»Sådan har det altid været. Det er et valg, jeg har truffet.«

baggrund

20 32 36

Forbundstjek: Boksning

En vildt fed sport - Petanque

Kønnenes kamp

Golfspillere bruger stok Temaserie

faste spalter

30 42

Efterspil

Månedens kritiske tilbageblik

44 46

Spørg Idrætsliv

Nye idrætsbøger Opslagstavlen

IDRÆTSLIVmaj2009

For 150.000 kroner luft intro

Yoga, dans og andre aktiviteter i små intime omgivelser midt inde i en stor idrætshal kan blive virkeligheden fremover. Det danske arkitektfirma Keinicke & Overgaard Arkitekter har nemlig en oppustelig skillevæg på tegnebrættet. De håber, at væggen kan skabe nye spændende rum af varierende størrelser og med forskellige stemninger alt efter aktiviteten. Lokale- og Anlægsfonden ser spændende muligheder i projektet, og de har derfor bevilget 150.000 kroner til videreudvikling af de oppustelige skillevægge. Direktør i Lokale- og Anlægsfonden Torben Frølich siger om projektet: »Dette projekt er en god idé med spændende løsninger på kendte problemer.«

10 atleter udtaget til vinter-OL DIF’s bestyrelse har som Danmarks Olympiske Komite udtaget det kvindehold og herrehold i curling, som skal konkurrere ved OL i Vancouver. De 10 OL-deltagere er identiske med de spillere, der for nylig deltog ved VM 2009. Her vandt de danske curlingkvinder bronze. »Til det kommende OL i Vancouver stiller Danmark op med det største hold nogensinde ved et vinter-OL. Vi forventer, at OL-holdet bliver på mindst 15 atleter, og specielt curlingkvinderne har gode muligheder for at vinde medalje. Der er god grund til at se forventningsfuldt frem mod legene i Vancouver,« siger OL/Elitechef i DIF Jesper Frigast Larsen, der for syvende gang skal stå i spidsen for et dansk OL-hold som chef de mission.

En glad skipper Angelina Jensen omfavnes af holdkammeraterne efter VM-bronzen. Nu venter OL i 2010. Foto: Polfoto

IDRÆTSLIVmaj2009

Bo Spellerberg, Håndboldspiller

Jeg skal natur dommerne idio mit ordvalg i d Desværre er d meget i daglig

Fløjten er populær Det har i de seneste år været meget svært at skaffe dommere til de i alt cirka 100.000 fodboldkampe, der bliver spillet årligt på de danske fodboldbaner. Men med DBUs ’Projekt Aspirantjæger’ er der siden 2006 kommet cirka 300 flere personer med en fløjte i mundvigen ud på de danske baner. Formand for DBU’s rekrutterings- og fastholdelsesgruppe Poul Johan Christensen er godt tilfreds med rekrutteringen indtil videre, men han understreger over for dbu.dk, at unionens håb er, at der bliver uddannet cirka 400 nye dommere hvert år.

Claus Bo Larsen, Danmarks mest succesrige dommer pt., har fået flere kollegaer i den forgangne sæson. Foto: Polfoto

rligvis ikke kalde oter, og jeg beklager den situation. det et ord, jeg bruger g tale.« Mike Petersen (th) har kastet sig ud af et fly 10.000 gange. Her ses han med hustruen Pernille Lykke Petersen. Foto: Travis Miles

1.000.000 kr. 10.000 sus i maven … blev delt ud til dansk idræt, da Tuborgfondet fredag den 15. maj trodsede finanskrisen og gjorde det muligt for 11 specialforbund at afholde internationale idrætsbegivenheder på dansk grund. Tuborgfondet har i flere år givet dansk idræt en økonomisk håndsrækning i form af 200.000 kr., men på grund af Sportsåret 2009 og finanskrisen, som også rammer idrætten hårdt, valgte Tuborgfondet i år at sprænge de hidtidige rammer og donere en million kroner. Pengene går blandt andet til aktiviteter i forbindelse med afholdelsen af EM i BMX, Danish Open i bordtennis, VM i taekwondo og en world cup i svømning.

Populær motionskampagne Motionskampagnen 'Aktiv rundt i Danmark', som DIF er samarbejdspartner på, har i den grad fat i sit unge publikum. I de første ugers tilmeldingsperiode tilmeldte over 34.000 børn og unge sig nemlig årets udgave af 'Aktiv rundt i Danmark'. »Flere end 100.000 skolebørn og deres lærere deltog sidste år i 'Aktiv rundt i Danmark', som hvert år afvikles i de tre uger op til skolernes efterårsferie. Men nu tegner det til, at sundhedskampagnen i 2009 vil slå alle rekorder,« siger kampagneleder Anders Flaskager. Målet med kampagnen er, at hver elev skal være fysisk aktiv i mindst en time hver dag, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, samt spise morgenmad, frokost og ét stykke frugt.

Sidste år bragte Idrætsliv en artikel om den særdeles rutinerede faldskærmsspringer Mike Petersen, der nærmede sig spring nummer 10.000. Her proklamerede han blandt andet, at han ville give en masse øl til vennerne i Nordjysk Faldskærmsklub, når han ramte spring nummer 10.000. I påsken blev der så knappet en ordentlig omgang pilsnere op, da veteranen rundende spring nummer 10.000. Dansk Faldskærms Union har 22 klubber og 2500 springere, men aldrig før er der en, som har udført så mange spring.

k r! i.d 9 00 eleve dt itet 0 n 0 0.0 u tiv e. ivrisk ak. klass er 2ltoG 10 t b de Ak fys .-10 W. ne om for 0 todste år W i d W mpaG d ma . okGe – s

v i t ti k a nd k r u a r m n a d

Aktiv rundt i danmark

9 lta ra-tis at de e mb Gr e t ep s . 21 ka sun oG

IDRÆTSLIVmaj2009

nyheder

Krisen kradser i specialforbundene Økonomien halter i dansk idræt for tiden. Flere specialforbund kommer ud af 2008 med et så bekymrende regnskabsresultat, at man er tvunget til at bremse markant op for aktivitetsniveauet. Af Jacob Bech Andersen Krisen kradser i flere af DIF’s specialforbund. Underskud og budgetoverskridelser er blevet en del af den barske hverdag. Tendensen er, at flere idrætsgrene er i problemer. »Vi ser i øjeblikket tegn på, at økonomien ikke kun er presset i DIF (DIF iværksatte for nylig en spareplan på 20 millioner kroner, red) men også i en del af vores specialforbund. Vi må derfor appellere forbundene til, at man bruger den her lidt barske anledning til, at se på, hvordan man griber tingene an i dagligdagen, således man kan mindske omkostningerne. Måske behøver man ikke at gøre tingene i morgen, som man gjorde i dag,« siger DIF’s direktør Karl Christian Koch. Dansk Amerikansk Fodbold Forbund var det første specialforbund, der meldte ud, at man stod over for betydelige økonomiske problemer, idet den forrige ledelse havde overskredet budgettet i så voldsom grad, at man lige nu mangler over to millioner kroner. Denne historie står dog lidt for sig selv, og i hele taget er der ikke nogen konkret fællesnævner for de røde tal hos specialforbundene.

IDRÆTSLIVmaj2009

UDGIFTSTOP Et af de forbund, der er i økonomisk uføre er Dansk Floorball Union, som lander et underskud på omkring en halv million kroner, og dermed er egenkapitalen i minus. Dette har resulteret i, at man har indført øjeblikkeligt udgiftsstop, hvilket betyder, at en lang række aktiviteter både inden for forbundets bredde- og eliteaktiviteter skæres væk. »Det har været et rigtig rigtig dårligt 2008. Det skyldes manglende indtægter på vores turneringer, udgifter på landsholdene og så nogle meget store udgifter på dommerkørsel. Desuden har to opsigelser betydet, at vi har haft ekstraordinære høje udgifter til lønninger,« siger forbundets tidligere formand William Ehmsen, der netop er gået af. Er det her finanskrisens skyld? »På en måde ja – ikke fordi, vi er afhængig af de store sponsorindtægter, men fordi vores klubber rundt omkring, som jo finansierer vores union, er ramt. De har ikke mulighed for at betale højere turneringsgebyrer, som vi ellers havde lagt op til,« siger William Ehmsen. Også i Dansk Vandski Forbund er

den gal. Med et budgetunderskud i 2008, samt et budgetteret underskud i indeværende budget år på kr. 125.000 og en negativ egenkapital, så er forbundet tvunget til store besparelser – og det tilmed i et år, hvor forbundet skal arrangere EM i vandski. På forbundets hjemmeside udtrykker formand Frank Tengberg-Hansen glæde over, at man trods alt står sammen i krisen. »I en krise som denne er jeg meget rørt over, at alle budgetansvarlige selv har foreslået nedskæringer i deres budgetter - og dette er på trods af de i forvejen små budgetter. Det er for mig et bevis på, at vi alle brænder for sporten og at vi løfter i flok,« skriver Frank Tengberg-Hansen. Spørgsmålet er nu, om de specialforbund, der er i krise har handlet uansvarligt. »Det synes jeg ikke, at man kan sige, men det er klart, at man bør kigge på, hvordan man kan opnå resultater med lavere omkostninger fremover,« siger Karl Christian Koch.

Bekymrende mange seksuelle krænkelser Øget information omkring seksuelle krænkelser i foreningerne kan være årsagen, at antallet af pædofilisager er stærkt stigende.

Af Jacob Bech Andersen Normalt behandler Danmarks- IdrætsForbund årligt mellem to og fire alvorlige sager om seksuelle krænkelser af børn i idrætsforeninger under DIF. I det seneste halve år er der dog begyndt at tegne sig et billede, der vækker bekymring i DIF. Således er der på godt seks måneder anmeldt otte sager om seksuelle krænkelser til politiet. Flere af dem indbefatter fuldbyrdet samleje mellem en idrætsleder og mindreårige drenge og piger. I to af sagerne er der allerede faldet dom, to andre behandles inden for kort tid, mens resten tages op senere på året. Når sagerne opstår i idrætsforeningerne, bliver DIF involveret i processen. Specialkonsulent i DIF Jan Darfelt finder udviklingen stærkt bekymrende. »Jeg har arbejdet med rådgivning til klubber, der havner i det her meget alvorlige problem omkring pædofili, i ti år, og det antal sager, vi ser i øjeblikket, er bekymrende højt. Ikke alene foreligger der uhørt mange konkrete sager og anmeldelser lige nu – jeg oplever også, at vi generelt får mange flere henvendelser fra bekymrede idrætsledere og forældre, som vil høre, hvad de skal gøre i forhold til en mistanke,« siger Jan Darfelt.

mærksomhed om problemet begynder at slå igennem, og derfor kommer der automatisk flere anmeldelser.« Jan Darfelts råd til klubberne er, at man ikke går i panik over situationen, men nøje overvejer foreningens politik på området. For eksempel kan det være en god ide at overveje, hvilket sprogbrug, man bruger over for hinanden i klubben.

DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund har i foråret kørt en stor kampagne og undersøgelse i omkring 10.000 idrætsforeninger, som har haft til formål at få foreningerne til at overholde loven om at indsende børneattesterne. Resultatet af undersøgelsen bringes i Idrætsliv i næste nummer.

Hvorfor er der så mange af de her alvorlige sager for tiden? »Det spørger vi jo også os selv om. Der er generelt øget fokus på området fra politikerne, Folketinget, medierne og idrætsorganisationerne. Og det er jo tit sådan, at jo mere oplysning, der er om et problem, jo mere opdager folk, at der er noget galt,« siger Jan Darfelt og fortsætter: »De her alvorlige problemer har jo været der i forvejen – det er ikke fordi, der pludselig er kommet flere pædofile i Danmark. Men den stigende op-

Foto: Jan Christensen

IDRÆTSLIVmaj2009

nyheder

Foto: Polfoto

Et hav af muligheder på havnen Danskerne vil i stor stil ud på vandet, når de skal dyrke idræt. Det vil de i så høj grad, at idrætsfaciliteterne omkring de danske havne ikke kan følge med. Der er behov for, at kommunerne tænker mere på idrætten.

Af Anders Lysholm Bådebroer til kano- og kajakroere, bådpladser til sejlere, beskyttede og rene bassiner til svømmerne og klubhuse til opbevaring af både til roerne. Behovene er mange, og alle er de afhængige af gode faciliteter i havneområderne. Danskerne har for alvor fået smag for sportsgrene, der foregår i det våde element. En undersøgelse fra Gallup viser, at en million danskere ønsker at dyrke aktiviteter på vandet. Men idrætsfaciliteterne på de danske havne halter efter. Derfor har Danmarks Idræts-Forbund lavet inspirationskataloget ’Havnen – en attraktiv idrætsfacilitet’, der i højere grad skal få kommunerne til at tænke idrætten med ind i havneplanlægningen og gøre klubberne opmærksomme på vigtigheden af at stå sammen i kampen for at komme med på havneskitserne. Akut behov Dansk Kano og Kajak Forbund har oplevet en stigende interesse fra danskere, der ønsker at glide gennem vandet i kajakker, men mange af de

IDRÆTSLIVmaj2009

interesserede må væbne sig med tålmodighed, fordi klubbernes faciliteter og mulighed for at have flere kajakker liggende er dårlige. På samme måde har Dansk Sejlunion svært ved at følge med den stigende interesse fra sejlglade danskere, der gerne vil have en bådplads. Faktisk er der i 69 af landets cirka 400 havne behov for cirka 7.000 ekstra pladser. Direktionssekretær i Danmarks Idræts-Forbund Poul Broberg har været tovholder på projekt ’Havnen – en attraktiv idrætsfacilitet’. Han siger om initiativet: »Når man alligevel ombygger gamle industrihavne i stor stil i dag, mener vi, at det er oplagt, at man tænker den stigende interesse fra danskerne med i havneplanlægningen. Hvis man forbedrer forholdene for idrætten på havnen, vil man opleve endnu mere liv omkring de danske havne.« skal sidde med ved bordet Miljøkonsulent i Dansk Sejlunion Jesper Højenvang har store forventninger til projektet. »Vi oplever, at kommunerne - også på lystbådehavnene – har fokuseret

lidt for meget på at udbygge havnearealerne med boliger. Det giver en ekstra udfordring for vandsportsgrenene, fordi deres eksistens er afhængig af at kunne benytte de få ressourcer, som havnearealerne har. Ved at udnytte havnearealerne meget intensivt risikerer man, at der skabes interessekonflikter, og at livet får svært ved at blomstre,« fortæller han. Jesper Højenvang håber, at inspirationskataloget kan være med til at sikre vellykkede havneomdannelser. Midlet til at opnå vellykkede havneomdannelser er inddragelse af klubberne på et meget tidligt stadie i processen »Kommunerne skal turde give idrætsforeningerne plads i styre- og arbejdsgrupper og udnytte deres ekspertviden, når der skal laves byudvikling i havnemiljøerne. Gør man det viser erfaringen, at processen bliver langt bedre og at slutresultatet tilfredsstiller flere af havnens interessenter,« siger Jesper Højenvang.

Stævnesnacken indtager hallerne Pølser, is, slik og cola får nu konkurrence af det sunde alternativ. En lille plasticbøtte fyldt med nyskåren frisk frugt – også kaldet stævnesnacken – skal give god energi til børn og unge, der dyrker idræt og give mulighed for ekstra indtægter til idrætsforeningerne. DIF samarbejder i det kommende år med FDB om at gøre det nemt for danske idrætsforeninger under DIF at komme i gang med at sælge stævnesnacks. Stævnesnack-sættet, der bliver fordelt rundt til en række

»Det er sådan set heller ikke vores mål, men vi synes, at idrætsverdenen fortjener muligheden for at spise noget sundt, hvis man har lyst,« siger Helle Carlsen. DIF og FDB regner med for alvor at gå i luften med stævnesnacken til sommer. - jac

Den bliver et vitaminrigt alternativ til chokoladebaren og den franske hotdog.« foreninger, består af knive, skærebrætter, udskæringsanvisning, forklæder osv. »Vi glæder os til at komme i gang med konceptet. Stævnesnacken passer perfekt til idrætslivet, og den bliver et vitaminrigt alternativ til chokoladebaren og den franske hotdog,« siger DIF-konsulent Helle Carlsen. Hun forventer dog ikke, at den klassiske fastfood ligefrem forsvinder fra hallerne.

Stævnesnacken er på vej ud i foreningerne. Foto: Jeanne Kornum

SMS – KONKURRENCE Danmarks Bowling Forbund lancerer nu et helt nyt og frækt koncept, hvor du kan bruge din mobil til at vinde masser af flotte præmier. Du melder dig til konkurrencen ved at sende en SMS med teksten Bowling til 1220. Alt er simpelt bygget op omkring en række spørgsmål som du besvarer for at deltage. Hver gang du svarer rigtigt får du et ekstra lod i konkurrencen om de mange flotte præmier. Du kan vinde masser af lækkert udstyr – blandt andet bowlingkugler, bowling tasker og poloer.

Præmier for over

30.000 kr www.bowlingsport.dk

SEND BOWLING TIL 1220 VIND FLOTTE PRÆMIER

Sådan deltager du Klik ind på www.bowlingsport.dk for at se hvordan du deltager i konkurrencen. Præmier er leveret af Danmarks Bowling Forbunds hovedsponsor VBS Bowling AB/Brunswick. Du deltager ved at sende en SMS med teksten BOWLING til 1220, hvor efter du i op til 12 dage vil modtage en SMS med dagens konkurrencespørgsmål. Hvert rigtigt svar gælder som ét lod i konkurrencen, så jo flere rigtige svar - jo større vinderchancer. Pris pr. spm. 6,- plus alm. SMS-takst. (I alt 72 Kr.) Beløbet opkræves automatisk via din mobilregning. Du har 14 dages fortrydelsesret. Tjenesteudbyder: Danmarks Bowling Forbund, Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby. Tlf.: 43262911. Husk også Danmarks Bowling Forbund medlemsklub, BowlEvent klubben, hvor du hver måned kan modtage masser af gode tilbud via SMS, læs mere på vores hjemmeside. Konkurrencen gennemføres i samarbejde med Mobile 9 IDRÆTSLIVmaj2009 Marketing Scandinavia ApS

nyheder

årsmøde I DIF

Engagement er nøglen DIF har fået to nye medlemmer i bestyrelsen. Tine Rindum Teilmann og Susan Roulund er trukket i det idrætspolitiske arbejdstøj. Af Jacob Bech Andersen »Det handler om engagement og viden og i mindre grad om at være kvinde, når fremtidens idrætspolitiske udfordringer skal tackles.« Det siger Susan Roulund, det ene af de to nye kvindelige medlemmer, som ved DIF’s årsmøde i maj blev valgt ind i DIF’s bestyrelse. I en tid, hvor der er ekstra meget fokus på, at flere kvinder skal spille med på den idrætspolitiske bane i diverse bestyrelser og udvalg, lagde formand Niels Nygaard på talerstolen ellers ikke skjul på, at han var svært tilfreds med, at hele fire kvinder valgte at stille op til DIF’s bestyrelse. To blev valgt ind: 53-årige Susan Roulund og 44-årige Tine Rindum Teilmann. »Jeg håber dog meget, at jeg blev valgt ind på mine kvalifikationer, og ikke fordi jeg er kvinde. Jeg føler selv, at jeg efter et langt liv som idrætsleder i forskellige sammenhænge har en masse at byde på,« siger Susan Roulund, som dog peger på en væsentlig forskel på mænd og kvinder, når der er valg til diverse idrætspolitiske top poster. »Mænd har det med at tro lidt mere på sig selv, mens kvinder ofte lige skal have det nødvendige anerkendende prik på skulderen. Sådan var det i hvert fald i mit tilfælde. Hvis ikke der var andre end mig selv, der havde set

To kampklare kvinder Tine Rindum Teilmann og Susan Roulund, er nye medlemmer af DIF’s bestyrelse. Foto: Jeanne Kornum

kort nyt fra årsmødet

Udfordringer nok for genvalgt formand

Debatløst årsmøde

Danmarks Idræts-Forbunds formand Niels Nygaard blev ikke overraskende genvalgt til formandsstolen ved årsmødet, og han kan se frem til to år mere i spidsen for Danmarks største idrætsorganisation. Men han kan også se frem til en tid med masser af udfordringer. Ifølge Niels Nygaards egen tale bliver finanskrise, aktivering af idrætsuvante danskere, børneattester og dopingbekæmpelse nogle af de største udfordringer i de kommende år.

Hvis ingen kommentarer er et udtryk for, at DIF’s repræsentantskab er tilfreds med tingenes tilstand, så er tilfredsheden ualmindelig stor for tiden. Det var nemlig sparsomt, hvad repræsentantskabet bød ind med af kommentarer og debatforslag til årsmødet. »Man kunne selvfølgelig godt have håbet på lidt mere feedback, men vi tager det i bestyrelsen som udtryk for opbakning til den linie, der er lagt for DIF i fremtiden,« siger formand Niels Nyggard.

IDRÆTSLIVmaj2009

nogle kvaliteter i mig, havde jeg aldrig stillet op til bestyrelsen,« siger Susan Roulund. Hun glæder sig til at være med til at motivere danskerne - specielt gruppen af socialt svært stillede personer - til at dyrke endnu mere idræt. En opgave Susan Roulund ikke finder umulig. »DIF og specialforbundene har så mange fantastiske tilbud, og her handler det om, at vi skal have de tilbud koblet godt sammen med samfundets øgede fokus på motion og sundhed,« siger Susan Roulund, der som medlem af Danmarks Olympiske Akademi også er stor tilhænger af de olympiske værdier. Det er det andet nyvalgte bestyrelsesmedlem Tine Rindum Teilmann også. Som formand for den internationale paralympiske kvindekomité, medlem af IOC s kommission for kvinder i sport og medlem af bestyrelsen i Dansk Handicap Idræts-Forbund er Tine Rindum Teilmann godt vant med såvel national som international idrætspolitik. »Der ligger mange spændende udfordringer og venter, men jeg vil nok lige stikke en finger i jorden i begyndelsen og lære, hvordan man griber tingene an i DIF’s bestyrelse. Det er dog klart, at en af de første store opgaver bliver IOC-kongressen i efteråret. Det er fantastisk, at Danmark er vært, og jeg glæder mig utroligt meget til kongressen,« siger Tine Rindum Teilmann, som finder det positivt, at fire kvinder denne gang stillede op til bestyrelsen. »Jeg syntes selvfølgelig, at det er vigtigt med kvindelige repræsentanter i dansk idrætspolitik, og noget kunne tyde på, at den fokus som projekt ’Kvinder på toppen’ i øjeblikket er med til at give, er ved at bære frugt.« Tine Rindum Teilmann og Susan Roulund erstatter Regitze Siggaard og Else Trangbæk. Begge ønskede ikke genopstilling. Bestyrelsesmedlem Lars Dahl Nielsen blev valgt genvalgt for en to-årig periode.

»Du kan blive en helt, Kristian« Det er sjældent, at en skatteminister bliver kaldt helt. Ikke desto mindre vil skatteminister Kristian Jensen få supermandsstatus i DIF, hvis han gennemfører en liberalisering af det danske spillemarked. Af Anders Lysholm En kommende revurdering af den danske spillelovgivning var et centralt punkt på dagsordenen, da formanden for Danmark Idræts-Forbund Niels Nygaard trådte op på talestolen ved DIF’s årsmøde. Spejdende ud over forsamlingen og især ned mod skatteministeren gjorde Niels Nygaard det klart, at DIF ikke har brug for krisehjælp, men derimod for en øjeblikkelig ny dansk spillelovgivning, der kan sikre dansk idræt fremover. »Det er vigtigt, at vi meget hurtigt får rettet op på de nedgange i tilskuddet, som vi har været udsat for i de seneste år. Det er også vigtigt, at der nu handles med konsekvens over for de udenlandske bookmakere: Ønsker de ikke at være med i en fremtidig dansk licensordning, hvor der betales afgifter til det danske samfund og ønsker de ikke at udbyde forsvarlige spil under ansvarlige former, ja, så må

der skrides hårdt ind over for dem. Det kan ske ved at blokere betalingsoverførsler over nettet. Det kan ske ved at slå hårdt ned på ulovlig markedsføring,« lød det fra Niels Nygaard. Supermandskostumet lagt frem Skatteminister Kristian Jensen var smigret over, at Niels Nygaard gav ham muligheden for at opnå heltestatus. Og meget tyder på, at skatteministeren rent faktisk gerne vil være regeringshelt hos DIF. »Igennem flere år er flere og flere efterhånden kommet til samme konklusion: Situationen på det danske spillemarked kan ikke fortsætte som hidtil. Danske Spils eneret på at udbyde spil i Danmark kan ikke opretholdes. Vi forventer at have et konkret lovforslag klar inden sommerferien og en vedtagelse i den kommende folketingssamling,« sagde Kristian Jensen. Han ønsker, at det danske foreningsliv fortsat skal have gode vilkår. Alligevel påpegede skatteministeren, at der stadig er et stykke vej fra beslutning til virkelighed med en spilleliberalisering.

Skatteminister Kristian Jensen vikarierede på DIF’s årsmøde for kulturminister Carina Christensen, der ikke havde mulighed for at komme. Foto: Jeanne Kornum

Nyt udviklingsudvalg vedtaget

Else Trangbæk hædret

DIF’s repræsentantskab stemte for et forslag fra DIF’s bestyrelse om at etablere et udviklingsudvalg i DIF. Udvalget skal styrke DIF’s udviklingsarbejde, og det nye udvalg erstatter DIF’s breddeidrætsudvalg og uddannelsesudvalg. »En af de gode ting, der kom ud af samarbejdsprocessen med DGI, var, at vi nøje fik analyseret fremtidens udfordringer, som idrætten står overfor. Det er i den forbindelse vigtigt, at DIF også i de kommende år, formår at sætte dagsordenen organisatorisk, økonomisk og aktivitetsmæssigt. Det skal det nye udviklingsudvalg hjælpe til med,« lød det fra bestyrelsesmedlem i DIF Thomas Bach.

Else Trangbæk har i høj grad præget den danske idrætsverden. Udover hendes aktive karriere som gymnast fra DM til OL har hun også præget den idrætspolitiske dagsorden med hendes plads som bestyrelsesmedlem i DIF. Men i en alder af 63 år forlader hun nu bestyrelsen og blev i den forbindelse hædret for sin indsats med Danmarks Idræts-Forbunds fineste hæder, ærestegnet. »Det kommer lidt som en overraskelse. Det er den fineste af dem alle sammen. Jeg er rigtig stolt,« sagde en glad Else Trangbæk. 11 IDRÆTSLIVmaj2009

nyheder

Kommuner og klubber kæmper om kridt og kroner Kommuner og klubber kæmper i stigende grad om, hvem der skal betale og sørge for kridtstreger, rengøring og opvarmning af haller. I Nordvestjylland er en sag om kridtstreger endt i retten.

IDRÆTSLIVmaj2009

Af Anders Lysholm Skuring af beskidte toiletter, oprydning og rengøring af omklædningsrum og vandprøvetagninger. Det var virkeligheden for trænere og frivillige i Allerød Svømmeklub i en periode. Allerød Kommune ville ikke tage sig af opgaverne, fordi det var for dyrt for kommunen. Men ifølge folkeoplysningsloven er det faktisk kommunens opgave. Sagen med Allerød Svømmeklub står ikke alene. Der kommer flere og flere sager, hvor foreninger og kommuner er uenige om, hvem der skal stå for hvad i forbindelse med vedligeholdelse af idrætsfaciliteterne. Flere sager Konsulent ved Danmarks Idræts-Forbund Søren Gøtzsche mærker, at mange klubber har problemer med vedligeholdelse af idrætshaller og fodboldbaner. Han åbner flittigt sin bog om folkeoplysningsloven for tiden for at kigge på paragraf 22. Den beskriver nemlig, hvilke forpligtigelser kommunerne har med at vedligeholde idrætsfaciliteterne. »Klubberne har altid ringet til mig med spørgsmål om, hvilke forpligtigelser kommuner har med hensyn til vedligeholdelse af idrætsfaciliteter. Men de seneste par år, er der kommet 20 til 25 procent flere henvendelser,« fortæller Søren Gøtzsche og fortsætter: »Det er nemmere at være borgmester, når man skal klippe en rød snor over til en ny hal i stedet for at bruge penge på at renovere den gamle hal. I kommunerne er der meget mere fokus på at bygge nye faciliteter i stedet for at vedligeholde de eksisterende faciliteter.« Kommuneforsker Roger Buch, lektor på Danmarks Journalisthøjskole, mener årsagen til de tilspidsede konflikter skal ses i kommunernes pressede økonomi. »Kommunerne kigger rundt i hjørnerne og ser, hvor der kan spares penge. Og det her område med idrætsforeningerne og idrætsfaciliteterne er et meget oplagt område,« siger Roger Buch. En streg i sandet I Nordvestjylland har problematikken taget en markant udvikling. Her har fodboldklubben Jetsmark IF lagt sag an mod Jammerbugt Kommune, fordi klubben mener, at Jammerbugt Kommune ifølge folkeoplysningsloven både skal stå for til at levere kridt og stå for opkridtning af klubbens fodboldbaner. Jammerbugt Kommune mener derimod, at Jetsmark IF selv skal stå for at skubbe kalkvognen rundt på grønsværen, mens kommunen kun skal levere det hvide kridt. Jammerbugt Kommune fik medhold, da sagen var for tilsynsrådet, så nu lægger Jetsmark IF sag an. »Det står højt og tydeligt i folkeoplysningsloven, at kommunen skal stå for at kridte banerne op. Det mener Undervisningsministeriet også. Så jeg blev tosset i skallen, da Jammerbugt Kommune fik medhold i sagen. Så nu har vi allieret os med en advokat og anlagt sag,« siger formand for Jetsmark IF Finn Larsen, der er optimistisk med hensyn til at vinde retssagen. En sag der også har vakt interesse på landsplan. Fronterne trukket op Sagen har stor principiel betydning, og derfor har såvel Jetsmark IF og Jammerbugt Kommune fået opbakning fra højeste sted. Både Danmarks Idræts-Forbund og Kommunernes Landsforening er gået ind i sagen. Kommunikationschef i Danmarks Idræts-Forbund Morten Mølholm Hansen siger: »Det er en sag, der både har principiel og vidtrækkende

betydning. Undervisningsministeriet har meldt ud, at det er en kommunal forpligtigelse. Derfor er vi meget overrasket over, at kommunen har besluttet noget andet. Vi synes, at det er utrolig vigtigt at få fastslået ved domstolene, hvad der er op og ned i den her sag. Det har meget stor betydning for andre idrætsforeninger i Danmark.« siger Morten Mølholm Hansen. Også Jammerbugt Kommunes, Kommunernes Landsforening, er gået ind i sagen og bakker kommunen op. Kontorchef Vibeke Vinten ved det juridiske kontor ved Kommunernes Landsforening mener ligesom Morten Mølholm Hansen, at sagen har stor principiel betydning for fremtidige sager. »Det er en interessant sag. Tilsynsrådet har sagt, at kommunen er fritstillet, mens Undervisningsministeriet mener, at kommunen skal sørge for at kridte banerne. Jeg mener, at når kommunen har opført sig, som de skulle i forhold til Tilsynsrådets afgørelse, så har de i hvert fald ikke gjort noget forkert. Hvis de taber sagen, vil det indskrænke kommunernes muligheder for at styre midlerne,« fortæller Vibeke Vinten. Retssagen med Jetsmark IF og Jammerbugt Kommune skal for Vestre Landsret, og den forventes at være færdigbehandlet inden udgangen af 2009.

Det siger folkeoplysningsloven: § 22 De i § 21 nævnte lokaler og udendørsanlæg stilles vedlagsfrit til rådighed med el, varme, rengøring og fornødent udstyr. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afholder eventuelle udgifter til el, varme og rengøring i forbindelse med benyttelse af lokaler m.v., der tilhører amtskommunen eller staten. Stk. 3. Lokaler og udendørsanlæg stilles til rådighed med den indretning og det inventar, der er til rådighed, når lokalerne anvendes til deres primære brug. Kilde: Folkeoplysningsloven af 2004

Hvem skal gøre hvad? - En forening bør i tvivlsspørgsmål ringe til den kommunale fritidskonsulent. Tilskudsordninger er forskellige i de 98 danske kommuner. - Læs udgivelsen ’Offentlig støtte til fritidsaktiviteter’ fra Danmarks Idræts-Forbund, http://www.dif.dk - Læs Folkeoplysningsloven § 22 og § 25 - Henvend jer til udviklingskonsulenten i jeres specialforbund - Henvend jer til Danmarks Idræts-Forbund, konsulent Søren Gøtzsche Kilde: Konsulent ved Danmarks Idræts-Forbund Søren Gøtzsche

IDRÆTSLIVmaj2009

portræt

IDRÆTSLIVmaj2009

Vi kan sagtens være vores indsats bekendt Hverken bredden eller eliten i idrætsdanmark skal i de kommende år regne med, at regeringen finder flere kroner frem trods sløje økonomiske tider for idrætten. Til gengæld mener kulturminister Carina Christensen, at man kan nå langt med at ryste posen med kroner og se nærmere på om midlerne til idrætten i Danmark også bliver brugt rigtigt.

Af Jacob Bech Andersen Foto: Jeanne Kornum

IDRÆTSLIVmaj2009

portræt

Måske er det pral. Måske er det bare rigtig god amerikansk politisk spin. Ikke desto mindre har manden, der på papiret har et af verdens hårdeste og mest travle job, Barack Obama, aldrig lagt skjul på, at det stort set dagligt lykkes ham at finde mindst en time om dagen til at dyrke motion. Et udsagn, der kan imponere selv en dansk kulturminister. »Det må jeg sige. Det er altså godt gået.« Kulturminister Carina Christensen smiler og ser helt svedt ud ved tanken. Til trods for, at hun for nylig i en kronik sagde, ’at der ingen undskyldning er for ikke at komme ud og dyrke motion’, og at hun for et par måneder siden var med til at offentliggøre Breddeidrætsudvalgets længe ventede rapport ’Idræt for alle’, så erkender hun, at virkeligheden ikke altid står mål med de gode intentioner. Carina Christensens fysiske aktivitet på de travle arbejdsdage begrænser sig således ofte til en del hurtige skridt op og ned af trapperne i Kulturministeriet på Nybrogade og gåture frem og tilbage mellem ministeriet og Christiansborg på den anden side af kanalen. »Jeg forsøger så vidt muligt at tænke motion ind i hverdagen. Jeg går så meget som muligt og lader ministerbilen stå, når det kan lade sig gøre, og så sørger jeg ellers for at give den fuldt skrue i weekenderne – primært med løbeture,« siger Carina Christensen. Dagen, hvor Idrætsliv besøger Carina Christensen, hører vanen tro til blandt de travle på det store hjørnekontor i Kulturministeriet. Tempoet er højt, det ene møde afløser det andet møde, og dagens tidsplan er for længst røget. Godt et halvt år har Carina Christensen styret kulturbutikken i Danmark. Et halvt år hun selv beskriver som ’hektisk’ og som ’markant anderledes’ end hendes tidligere poster som transportminister og familie- og forbrugsminister. »Når man kommer lige fra transportministeriet, så handler det jo meget om, at folk ikke vil holde i kø på motorvejen, og at togene skal køre til tiden. Kulturministeriet er et meget mere levende ministerium og man er tæt på folk på en anden måde. Det er folks fritid, det handler om, og folk brænder meget for netop deres område. Det er ildsjæle, og jeg mærker det konstant, uanset om det er fodbold eller en magasinåbning, jeg er ude til.« KRITIK Udover at være hektisk har Carina Christensens første tid som sportens minister ikke været uproblematisk. I hvert fald at dømme efter den kritik, der ved flere lejligheder har ramt hende. På såvel bredde- som eliteidrætsidrætsområdet er de idrætspolitiske udspil, og her tænkes specielt på den nyligt offentliggjorte rapport ’Idræt for alle’ fra Breddeidrætsudvalget og den økonomiske rammeaftale med Team Danmark, blevet mødt med ét væsentligt spørgsmål fra idrætsorganisationernes side, nemlig: Hvor er pengene, Carina? Rapporten fra Breddeidrætsudvalget er blevet kritiseret for at indeholde mange idéer, men ingen penge til at føre dem ud i livet. Hvordan forholder du dig til den kritik? »Det er helt fair. Jeg ved godt, at man altid godt kunne ønske sig flere penge til ens eget område. Og det, man måske også kan sige, præger sporten og kulturens verden generelt, er, at man har med folk at gøre, der altid gerne vil have flere midler til netop deres områder. Jeg synes, at vi bruger fornuftigt med ressourcer på idrætten, når vi ser på statens og kommunernes indsats. Vi kan sagtens være vores indsats

IDRÆTSLIVmaj2009

bekendt. Det, jeg så er optaget af i den forbindelse, er, hvordan vi bruger pengene bedst. Sidder vi og opfinder den dybe tallerken hver gang? Er der noget vi kan gøre for at koordinere vores indsats bedre og måske slå os sammen på nogle punkter, så vi får mere ud af hver enkelt krone?« Hvilke områder tænker du på der? »Vi kan starte med os selv her i Kulturministeriet. En af anbefalingerne i Breddeidrætsudvalgets rapport er jo, at ministerierne bør koordinere opgaverne bedre. Der ligger mange puljer rundt omkring, og mange ministerier er interesserede i områder som sundhed og idræt. Så vi bør nok kigge på at samle midlerne mere og sørge for, at vi alle trækker i den samme retning.« Man fristes til at tro, at Carina Christensen har forberedt sig optimalt til dette interview ved at læse sidste nummer af Idrætsliv. Her kritiseres regeringen og kommunerne netop for sin ustrukturerede tilgang til for eksempel at få socialt vanskeligt stillede børn til at dyrke mere idræt. Blandt andet sagde DIF’s integrationskonsulent Preben Astrup til Idrætsliv: »Statens, regionernes og kommunernes initiativer skyder i blinde og rammer fuldstændig vilkårligt. Der er brug for en langt mere strategisk tilgang til det her.«

Når man kommer lige fra transportministeriet, så handler det jo meget om, at folk ikke vil holde i kø på motorvejen, og at togene skal køre til tiden. Kulturministeriet er et meget mere levende ministerium« Hvad er din kommentar til den udtalelse? »Jeg er helt enig i den kritik, han adresserer. Jeg tror, vi kan nå langt med en bedre koordinering. Og så er jeg helt enig i, at gruppen, der hedder socialt udsatte børn, skal meget mere i fokus.« Da Breddeidrætsudvalget blev nedsat, lå det fast fra begyndelsen, at rapportens forslag skulle være udgiftsneutrale. Er det så ikke svært at komme frem til noget rigtig brugbart? »Jeg lytter selvfølgelig til, at folk gerne vil have flere penge til deres områder, men omvendt når jeg kigger på, hvor mange penge vi bruger, så synes jeg faktisk, det er ok,« siger Carina Christensen. SKATTEFRI FITNESS Et af DIF’s forslag til et sted, hvor man kunne finde kommende midler til at finansiere dele af idrættens mange udfordringer i fremtiden, er at droppe den plan, som regeringen har fremlagt, om at gøre det skattefrit for medarbejdere på landets arbejdspladser at gå i fitnesscentre og idrætsforeninger, hvis arbejdsgiverne betaler. ’En virkningsløs hovsaløsning’, kaldte DIF’s formand Niels Nyggard forslaget ved DIF’s årsmøde i maj.

IDRÆTSLIVmaj2009

» portræt

Jeg lytter selvfølgelig til, at folk gerne vil have flere penge til deres områder, men omvendt når jeg kigger på, hvor mange penge vi bruger, så synes jeg faktisk, det er ok«

»Nu er det ikke et forslag, der ligger direkte her i huset, men det er rigtigt, at det står i regeringsgrundlaget, at man skal gå den vej. Det er kursen indtil videre. Men selvfølgelig lytter jeg til, at idrætsorganisationerne har peget på det her område som et muligt område at finde midler på,« siger Carina Christensen og understreger endnu en gang, at hun tager kritikken fattet, og at det hører med til jobbet. Lidt mere krads i tonen bliver kulturministeren, når kritikken falder på eliteidrættens vilkår i Danmark. Den seneste rammeaftale mellem Team Danmark og Kulturministeriet, endte med at fastholde det nuværende økonomiske niveau, hvilket betyder, at Team Danmark i de kommende år fortsætter med at have 116 millioner kroner årligt til rådighed til at vinde medaljer til Danmark for. Det overordnede mål er, at Danmark skal fastholde sit nuværende sportslige niveau. Den målsætning er flere steder blevet kaldt for uambitiøs. Hvordan forholder du dig til den kritik »Jeg synes, det er noget vrøvl. Det er en rigtig god rammeaftale, vi har indgået med Team Danmark. Vi nåede historiske resultater ved OL i Beijing, og alene at have det som mål

at opnå det samme resultat ved næste OL er ambitiøst i sig selv.« Hvordan har du det med, at en højt profileret eliteidrætsudøver som Joachim B. Olsen har kaldt dig for kultursnob i den forbindelse? »Det siger vist mere om Joachim B. Olsen end noget andet.« Hvis vi skal prioritere i disse finanskrisetider. Hvad er så vigtigst – medaljer til Danmark eller flere fysisk aktive danskere? »Det ene udelukker ikke det andet. Vi har sørget for, at eliteidrætten forbliver i fokus, og at vi fortsætter den ambitiøse linje, som Brian Mikkelsen (tidligere kulturminister, red.) i sin tid begyndte. Men man må også sige, at bredden trænger sig på i disse tider. Nu har vi fået Breddeidrætsudvalgets rapport, og der ligger nogle helt naturlige arbejdsopgaver i forlængelse af den, som vi skal have taget fat på.«

Carina Christensen om: Den kommende IOC-kongres: »Det har kæmpe betydning for Danmark. Det er fantastisk, at IOC-kongressen kommer til København, og det kommer i høj grad til at sætte Danmark på verdenskortet. Og at kongressen så ovenikøbet kommer i et 'sportsår', hvor vi afholder et væld af andre store idrætsbegivenheder, er bare ekstra godt.«

Idrættens frivillige: »Først og fremmest vil jeg gerne rose dem for den kæmpe indsats, de yder. Jeg tager virkelig hatten af for folk, der går ind som frivillige ledere og bruger deres dyrebare fritid på at gøre noget så vigtigt for andre mennesker. Og så håber jeg, at vi sikrer, at det er et attraktivt område at arbejde med. De frivillige idrætsledere skal inddrages, lyttes til, og de skal have indflydelse på deres hverdag både i forhold til små og store ting.«

Største sportsoplevelse: »Det var stort at være til de paralympiske lege i Beijing. Det var faktisk det første, jeg gjorde som kulturminister, og det var helt fantastisk at se, hvor meget de paralympiske atleter kæmper, selv om, de har mange odds mod sig.«

IDRÆTSLIVmaj2009

Opfordrer til DIF og DGI-samarbejde Selvom de storstilede fusionsplaner mellem DIF og DGI for en stund kuldsejlede i efteråret, så håber kulturminister Carina Christensen stadig på, at landets to største idrætsorganisationer vil nærme sig hinanden mere og mere i fremtiden. »Som udgangspunkt er det de to idrætsorganisationers interne anliggende, men det er da klart, at når de anbefaler os, at vi skal slå kræfterne noget mere sammen i ministerierne og koordinere indsatserne noget bedre, så spejler det sig tilbage til DIF og DGI. Så jeg tror på, at der vil være en brugbar synergieffekt at hente ved et tættere samarbejde mellem DIF og DGI,« siger Carina Christensen til Idrætsliv. Efter dette interview fandt sted har Carina Christensen desuden været ude i offentligheden med en direkte inviation til, at DIF og DGI tropper op på ministerens kontor for at tale samarbejdsmuligheder. »Nu er proppen taget af flasken. Tanken om et intensiveret og tættere samarbejde er ikke et tabu, men derimod en option, som flere specialforbund ser positivt på. Det er et fremskridt, der er grund til at glæde sig over. For den åbenhed, der er over for en fortsat dialog, og nye gode ideer til, hvor man kan samarbejde, den kan måske bane vejen for nye tanker og nye måder at gøre tingene på. Som kulturminister ser jeg frem til at følge udviklingen, og hvis man ude i organisationerne gerne vil tage en snak om fremtiden, så er min dør altid åben,« skiver kulturministeren på sin hjemmeside. IDRÆTSLIVmaj2009

reportage

GOG vinder pokalfinalen over Horsens i 1996. Kampens spiller var Conny Hamann-Boeriths. Snart er det slut med billeder som disse. Foto: Polfoto

Kønnenes kamp Håndboldklubben GOG står ved en skillevej. Fra næste sæson droppes satsningen på kvinderne. På den måde får en af kulturbærerne i dansk håndbold ambuteret et ben. Idrætsliv undersøger en tendens.

Af Anders Bay Håndboldlivets tilskikkelser har sendt Conny Hamann-Boertihs og René Hamann-Boeriths til Åbenrå. I det sønderjyske hjørne af Danmark har duoen slået rødder efter to parallelle karrierer, der har sendt dem i transit flere steder. Men historien startede i GOG, og dialekten lyder indimellem stadig også fynsk i hjemmet i Åbenrå. Det hænder, at Conny og René Hamann-Boeriths tager en tur ned ad mindernes allé og genkalder tiden i GOG. Det var dengang, klubben regerede på både herre- og damefronten. Men sådan er det snart ikke længere. Hårdt ramt på økonomien har GOG besluttet at indlede realitetsforhandlinger med Odense Håndbold om et holdfællesskab, og det betyder formentlig, at klubben med de tre næsten legendariske bogstaver forsvinder fra den bedste liga hos kvinderne. Tendensen er den samme hos flere af konkurrenterne i dansk håndbold. Der er ikke længere råd til at satse på to heste, og derfor søger nogle klubber mod en nedprioritering af det ene køn – deriblandt GOG. »Det overrasker mig ikke,« siger Conny Hamann-Boeriths i en samtale med Idrætsliv og fortsætter: »Det er gået i den retning de seneste år. Man har ligesom

IDRÆTSLIVmaj2009

set det komme. Jeg synes altid, at man har vidst, at mændene har været første prioritet i GOG. Nu er man nødt til at vælge. Fundamentet er der ikke til to klubber, og så trækker kvinderne det korte strå. Om det gør ondt? Nej. Sådan er det bare.« Nødvendig beslutning Det er den samme realisme, der for længst har indfundet sig hos ægtefællen René Hamann-Boeriths: »GOG har simpelthen ikke råd til at satse på begge fronter. Det er ikke nogen specielt spændende beslutning, klubben har taget. Men den er nok nødvendig,« siger han. Conny Hamann-Boeriths supplerer: »Jeg var så heldig at være en del af velmagtsdagene i begyndelsen af 90´erne. Det var et fællesskab, og dengang var der nok noget mere ’GOG-ånd’ over det hele. Det var en anden tid. Vi var veninder, der tilfældigvis spillede håndbold. Vi var dybt engagerede i klubben i en grad, der rakte ud over de faste kampe om søndagen. De seneste år er det forsvundet lidt. Det er tidsånden.« René Hamann-Boeriths: »Det kan godt ærgre mig lidt på GOG’s vegne, at man nu mister alle de gode relationer og det fine miljø, der var i hver-

Foto: Jerry Landrum og Istockphoto Fotomontage: Peter Larsen

dagen, dengang vi spillede. Med tophold både hos kvinder og mænd interesserede man sig for hinandens resultater og træning. Der var simpelthen et krydsfelt, hvor man mødtes og ud af det voksede noget fint og stærkt til gavn for alle. Der var en sund konkurrence mellem kønnene.« Håndboldeksperten Bent Nyegaard har selv en fortid i GOG. Han var i mange sæsoner frontfigur hos mændene og af flere omgange manden, der lagde taktikken hos kvinderne. Han ser GOG’s flirt med Odense og den forestående fusion som et naturligt skridt. »Jeg synes, at det har været undervejs i nogle år. Men det kan da godt ærgre mig lidt. Vi er alle mennesker, der godt kan lide at bladre i scrapbogen, og det er da mærkeligt, at GOG lige om lidt ikke har sit eget selvstændige hold blandt kvinderne. Disse piger satte jo i mange år sammen med Viborg alene dagsordenen i dansk håndbold,« siger Nyegaard. »Udviklingen går i disse år i retning af, at det er de store byer, der skal huse de bedste klubber. Derfor er det logisk, at GOG nu også søger mod Odense. Jeg mener bare, at det sker for sent. Nu er klubben tvunget til at søge en fusion, og det betyder, at man har en dårlig forhandlingsposition. Personligt har jeg det sådan, at GOG er eventyret om den grimme ælling, der blev til en smuk svane. Nu skal den helst ikke slutte med igen at blive en grim ælling.« René Hamann-Boeriths har et vigtigt råd til lederne i GOG og Odense Håndbold: »De skal sørge for, at det nye holdfællesskab fastholder en stærk lokal forankring i området omkring Gudme. Det er dér, kulturen er. Det er klubben, der kan levere talenterne og miljøet. Man må ikke begå den fejl at flytte eksempelvis al træning til Odense. Det er den største udfordring – også

Opsplitning i håndbolddanmark: GOG: Farvel til kvinderne GOG’s piger bliver fra næste sæson formentlig slettet fra håndboldlandkortet. I stedet slår man aktiviteterne sammen med 1. divisionsklubben Odense Håndbold A/S. Beslutningen er en direkte konsekvens af problemer med at rejse kapital til at drive både herre- og damehold på Sydfyn. Det nye fælles mandskab får formentlig hjemmebane i Odense, og målet er at blive blandt landets førende klubber. Viborg: Farvel til mændene Nyheden var pakket ind i pæne formuleringer om, at Viborgs bedste mandlige håndboldhold fortsat skal være en del af eliten i Danmark. Men klubben siger farvel til den to-strengede satsning efter denne sæson. Kassen bliver populært sagt smækket i for herrerne. Slut med topgager. Flere løntunge spillere er allerede blevet bedt om at finde en ny klub. Ressourcerne går herefter til kvinderne. Kolding: Kvinderne flyttede De bedste kvinder i Kolding kunne ikke konkurrere med mændene. På parametre som publikums- og sponsorinteresse havde dameholdet ikke samme tiltrækningskraft. I jagten på øget opmærksomhed besluttede man derfor i 2005 at flytte hjemmebanen væk fra Kolding. Nu er Vejen Idrætscenter ny base for aktiviteterne på kvindesiden.

fremover at få alle disse dygtige trænere i ungdomsafdelingen i GOG til at bakke op og føle, at det nye hold også bliver ’deres hold’. Det er helt afgørende, at man lykkes med den øvelse.«

GOG’s bedrifter Her er overblikket over de seneste 20 sæsoner for begge hold: ÅR

KVINDER

MÆND

2008

DM sølv

2007

DM guld

2006

DM sølv

2005

Pokalmesterskab

DM bronze Pokalmesterskab

2004

DM guld

2003

DM bronze

DM bronze Pokalmesterskab

2002

DM bronze Pokalmesterskab

2001

DM sølv

2000

Pokalmesterskab

DM guld

1998

DM guld

1997

DM bronze

DM bronze Pokalmesterskab

1996

DM sølv

DM guld Pokalmesterskab

1995

DM guld Pokalmesterskab

1994

DM sølv

1993

DM guld

DM sølv

1992

DM guld Pokalmesterskab

1991

DM guld Pokalmesterskab

DM sølv Pokalmesterskab

1990

DM guld

DM bronze Pokalmesterskab

1989

Pokalmesterskab

DM sølv

1988

Pokalmesterskab

DM sølv

Kilde: http://www.gog.dk/

I de glade 90’ere var både mændene og kvinderne stjerner. Her ses Rikke Solberg og René Hamann-Boeriths. Foto: Scanpix

IDRÆTSLIVmaj2009

tema

o v s d i k , g n i l r u c l a t To

: Nye tider

inr. Målsætn t e e id e y n gler og erne i e rhold til re Men batter initiativ fo i n e s o mer. likket p ge medlem ster i øjeb n y r u e e n d e e r g ld æts fastho Mange idr amme og r t a t r æ gen er prim fyldt marked? ce konkurren

Af Jacob Bech Andersen De færreste sportselskere glemmer vist EM-triumfen i fodbold i 1992. Men der skal der nok være en del, der godt og grundigt har fortrængt, at Danmark til tider nødvendigvis ikke spillede det mest underholdende spil. Eksempelvis var de rød-hvide mere end glade for at spille bolden tilbage til Peter Schmeichel, som derefter tog bolden op i sine hænder, gik lidt rundt i feltet, kastede den ud til Lars Olsen, hvorefter Schmeichel fik den retur igen. Ikke så lang tid efter Danmarks EM-triumf blev de internationale fodboldregler ændret, og målmanden måtte ikke længere tage bolden op ved tilbagelægninger. Målsætningen var at få mere tempo i spillet og gøre spillet endnu mere attraktivt for publikum. Samme tanke har man haft i de senere år i andre sportsgrene, hvor man også forsøgte at please publikum i arenaerne og ikke mindst foran tv-skærmene. Bordtennis, og badminton ændrede pointsystemet, så spillet gik hurtigere og volleyballkvinderne fik udskiftet spilledragten og blev bedt om at vise et stykke med bart ved internationale kampe.

IDRÆTSLIVmaj2009

»Sport er jo ikke en stationær størrelse. Sport ændrer sig i takt med samfundet, og idrætten ville jo blive et mærkeligt museum, hvis der ikke skete en løbende udvikling.« Det siger idrætsforsker ved Århus Universitet Verner Møller. Som sådan er det altså ikke noget nyt fænomen, at idrætsgrene såvel nationalt som internationalt forsøger at ryste posen i forsøget på at udvikle en pågældende sport. Men lige nu ser man, at ekstraordinært mange idrætsgrene i Danmark tænker utraditionelt. Dansk Curling Forbund er således på vej med et nyt koncept under navnet Totalcurling. Her er der blandt andet tale om et nyt regelsæt, der skal gøre spillet sjovere for de unge. Samme idé har man allerede haft stor succes med i Dansk Volleyball Forbund, hvor konceptet Kidsvolley har skabt mange nye medlemmer. Også i tennis og basketball er der gang i tilsvarende udviklingstendenser. »Noget kunne godt tyde på, at der er i gang i en tendens i øjeblikket. Og det er både sundt og nødvendigt, for idrætsgrenene møder i dag så stor konkurrence fra alle mulige andre aktiviteter, at de konstant er nødt til at udvikle sig,« siger Verner Møller. Danmarks Basketball Forbund satser stort i øjeblikket med Easybasket. I Easybasket spiller man med ændrede regler, kurven er sat ned, og der er generelt flere boldberø-

t e k s a b y s a e g o y e l ol

ringer. Derudover har forbundet udviklet en dvd, der på en konstruktiv måde viser, hvordan det ’nye’ spil skal gribes an. I princippet kan alle med denne dvd efterfølgende undervise i Easybasket, selv uden den mindste forudsætning. »Vores målsætning er helt konkret at skaffe nye medlemmer blandt de unge. Vi syntes, at der trængte til at ske noget nyt, og derfor udviklede vi det her,« siger breddekonsulent Ole Vincents. Idrætsforsker Verner Møller mener ikke, at de traditionelle idrætsgrene mister noget ved at ryste posen. »Den er ikke længere end, at de nye koncepter hurtigt går i sig selv igen, hvis der ikke er opbakning til det. Se bare på ’golden goal-reglen’ i fodbold. Den forsvandt hurtigt, da publikum fik fornemmelsen af, at der var tale om en slags afbrudt samleje. Men hvis en ny idé derimod møder opbakning, så er der talrige tilfælde på, at det kan ende med at blive en væsentlig forbedring af sportsgrenen.«

Foreninger skal være med på ideen Selvom et forbund får en god ide, der kan lokke nye medlemsgrupper til sporten, nytter det ikke noget, hvis foreningerne ikke er med på ideen og klar til at føre ideen ud i livet. DIF-konsulent Helle Carlsen siger: »Overordnet set er det utroligt positivt, at mange specialforbund i øjeblikket tænker på at gøre netop deres idrætsgren mere attraktiv i forhold til eksempelvis at fastholde børn og unge i idrætten, men det er klart, at det er bedst, hvis samspillet med foreningerne er optimalt,« siger Helle Carlsen og opfordrer specialforbundene til at forklare, uddanne og inspirere foreningerne så godt som overhovedet muligt, når de nye gode ideer skal føres ud i livet. Den udfordring var man også bevidst om i basketballforbundet, hvor man fra starten vidste, det kunne være svært at vinde indpas i foreningerne med den nye idé Easybasket. »Vores idrætsledere er ekstremt pressede i det daglige. Derfor startede vi med at have skolerne og idrætslærerne som vores hovedmålgruppe. Vores filosofi er, at hvis først børnene får øjnene op for Easybasket i skolen, så skal de nok dukke op i den lokale klub senere,« siger breddekonsulent Ole Vincents fra basketballforbundet.

IDRÆTSLIVmaj2009

tema

y a l P ay t s & os s o h

: Nye tider

t i det holde fas a d e m d liv n ecialforbu t Play & Stay. Idræts p s e r d n a m alle ncepte æmper so på problemet er ko k d n u b r o ing . nis F Deres løsn skudt i gang i Skive Dansk Ten r. e m m le d v e le res unge m onceptet for alvor b k a d var med,

IDRÆTSLIVmaj2009

Tekst og foto af Anders Lysholm Solen hviler sig på trækronerne denne torsdag aften i Skive. 17 børn står generte og læner sig med ryggen op mod metalhegnet, der omkranser tennisbanerne. De lytter opmærksomt til Play & Stay-instruktør Line Lauridsen, som forklarer dem, hvorfor det ikke er en fordel at spille traditionel tennis, når man er barn. »Nu vil jeg vise jer, at det er svært at spille tennis på stor bane med en hård og hurtig bold, når man ikke er en trænet tennisspiller,« siger Line Lauridsen til de nysgerrige fremmødte. Hun sender to drenge på henholdsvis 11 og 12 år ud på den store røde rektangulære grusbane. Drengene forsøger ihærdigt at slå den gule bold over, men det bliver til maksimalt ét skud, så ryger bolden i nettet eller ud af tennisbanen.

Det er rigtig sjovt, når bolden er blød«

Frederik, otte år, tennisspiller »Derfor skal man ikke starte på stor bane med hårde bolde, når man ikke er klar til det. Det er kun sjovt i cirka ti minutter, og så gider man ikke mere,« siger Line Lauridsen til børnene, ungdomstrænerne og forældrene. Der er danmarkspremiere på konceptet Play & Stay, som er Dansk Tennis Forbunds nye satsning i forhold til at fastholde børn og unge i tennissporten. Idrætsliv er med på sidelinjen på Skive Tennis Klubs røde grusbaner. Intensiv satsning Dansk Tennis Forbund har planlagt 22 introduktioner af det nye koncept i hele landet. Sune Irgens Alenkær er chef for klubudvikling og turneringer i Dansk Tennis Forbund. Han fortæller om baggrunden for Play & Stay: »Vi har manglet nogle bolde og et koncept, som kan lette overgangen mellem begynderniveauet og det øvede niveau. Det er svært for en otteårig at spille med en skumbold, og det eneste alternativ, de har, er den hurtige og hårde tennisbold. Så det nye koncept vil give en stor gruppe en lettere tilgang til tennissporten,« fortæller Sune Irgens Alenkær. Tennissporten har altid haft nemt ved at rekruttere med-

lemmer, men det har været et problem at fastholde dem, og især de 16- 25-årige fordufter fra ketsjersporten. Sune Irgens Alenkær mener, at det store spring mellem skumbolden og den traditionelle tennisbold er en vigtig medvirkende årsag til, at fastholdelsen har været så svær. Dansk Tennis Forbund håber, at Play & Stay konceptet kan få medlemmerne til at blive ved, og at de får en god og positiv oplevelse af tennis. Rød – orange - grøn – go Frederik Kjær på otte år putter den ene hånd i sine sorte pumabukser, mens den anden hånd holder om hans tennisketsjer, der går ham op til hoften. Han står tæt på Line Lauridsen og kigger op på hende, mens hun fortæller om den næste øvelse. »Det er vigtigt, at man bruger den rigtige tennisbold, når man spiller. Der er stor forskel på dem. Den røde er den blødeste og langsomste. Den er ideel til nybegyndere. Når man bliver lidt bedre, kan man så gå over til den orange, og når man har helt styr på dét, kan man give sig i kast med den grønne. Nu laver vi en øvelse med den røde bold. I skal stå i hver jeres lille felt og så spille bolden over stregen i stedet for over nettet. Så får I meget mere spil ud af det,« forklarer Line Lauridsen. Deltagerne stiller sig overfor hinanden og begynder at spille. Frederik Kjær på otte år fægter koncentreret med sin ketsjer. Han siger om de nye røde bolde: »Det er rigtig sjovt, når bolden er blød. Det er nemt, og så slår man sig ikke, hvis man bliver ramt” Clijsters og en måske ny Wozniacki Play & Stay konceptet er ikke et nyt koncept. Lande som Holland, Sverige, Frankrig og ikke mindst Belgien har kørt med Play & Stay de sidste mange år. Belgien er et af de lande, som først tog Play & Stay til sig, og de har haft det de seneste syv år. »Alle kender Kim Klejsters og Kirstin Anna. De startede også med skumbolde og senere lidt hårde bolde og så videre, og effekten har jo ikke været til at tage fejl af. Belgien er et eksempel på et land, der er gået all in med Play & Stay og har fået resultatet af det. Og så har de formået at fastholde medlemmerne,« siger Sune Irgens Alenkær fra Dansk Tennis Forbund.

IDRÆTSLIVmaj2009

tema

: Nye tider

FIFA esseret interigebold i ny p

er. old for pig b y n n e f lsen a ens tte tilblive en prøveperiode, m tø s t a l ti d ret me f DBU i DIF har væ blevet accepteret a rm på ideen. va en Nu er bold ropæisk topklub er u e FIFA og en

Af Jacob Bech Andersen »Vi er overbeviste om, at nogle af barriererne i kvindefodbold i dag blandt andet skyldes kravet om, at man fra og med ungdomsholdene skal spille med en stor og tung bold. Vi har erfaret, at en lettere og hurtigere bold kan gøre en enorm forskel både for dem, der spiller, og dem, der kigger på.« Sådan lød det for nylig fra tidligere fodboldlandsholdspiller Bettina Falk Hansen ved lanceringen af en helt fodbold – specielt målrettet piger. Målsætningen med den nye pigebold, som bærer det ambitiøse navn Sensational 1, var at sætte nye standarder for hvilken type bold, der spilles med af kvinder både i parker, klubber og på landsholdene. ET HIT Allerede nu ligner bolden et hit. DBU har netop godkendt, at der spilles med Sensational 1 i KBU U-18 Mesterrækken i en prøveperiode, og samtidig møder den nye bold opbakning blandt mange københavnske klubber og fodboldpiger. Også den internationale fodboldorganisation FIFA har vist interesse for Sensational 1, der ganske enkelt gør det sjovere for piger at sparke til læderkuglen, da der kommer mere fart på, og muligheden for lækre mål stiger.

IDRÆTSLIVmaj2009

»Vi er meget glade for, at det er gået så godt her i begyndelsen. Og selvfølgelig er vi også smigret over, at FIFA synes, det her er en spændende ide,« siger Bettina Falk Hansen til Idrætsliv. Det er en repræsentant for FIFA, der over for en af de andre udviklere af den nye pigefodbold Majken Maria Gilmartin ved et møde har udtrykt, at man vil følge konceptet med interesse. »Det ville da være fantastisk, hvis den bold, vi har været med til at lave, pludselig ville blive brugt internationalt. For vores mål er jo netop at udvikle pigefodbolden både i forhold til spillerne og tilskuerne,« siger Betina Falk Hansen. Måske skulle FIFA lægge vejen forbi den skotske storklub Celtic, for her blev bolden for nylig afprøvet ved en træning for de bedste kvinder. »Celtic er Skotlands bedste kvindehold, og spillerne var utroligt begejstret for bolden. Man kunne virkelig se, at hastigheden i spillet blev øget markant, når så tekniske dygtige spillere prøvede bolden. Celtics kvinder lavede også nogle helt utrolige mål til den træning,« siger Bettina Falk Hansen, der er spændt på den fortsatte udvikling. » Vi er kommet godt i gang, og måske ender det en dag med det helt store. Det ville da være dejligt.« DIF har støttet udviklingen af bolden økonomisk.

Idrættens Hus Kursus og konferencecenter - Konference- og mødelokaler op til 275 personer - Moderne lokaler og teknik - Hyggelige omgivelser og god stemning i den rigtige sportsånd Prisniveauet er meget konkurrencedygtigt, og vi lægger en stor ære i god og fuldendt service, og i samarbejde med arrangørerne at udarbejde planen for det fuldendte møde ved både store og mindre arrangementer. Hotel med 67 moderne værelser med stort baderum, fladskærm og tæt på motionsmuligheder både indendørs og udendørs. Mulighed for leje af haller i forbindelse med jeres mødeaktiviteter.

Idrættens Hall of Fame kan ses, og man kan læse nærmere om de store resultater medlemmerne af denne unikke ’klub’ har udført. Kontakt os for nærmere aftale om arrangementer, mulighederne i Idrættens Hus eller en fremvisning af lokaler, hotel med mere. På hjemmesiden kan du se muligheder og billeder samt booke værelser. Vi kan kontaktes på telefon 4326 2631 eller via hjemmesiden: www.idraettenshus.dk

Har du styr på klubbens medlemmer Og har du styr på alle hold

Simpel online tilmelding i høj klasse MEDLEMSTAL Forøg antal medlemmer og lad Tilmeldingsguiden lave flot reklame og servicere med fortsættelse til ny sæson SPAR TID Lad medlemmerne selv betale og tilmelde sig og overlad alt andet til systemet. F.eks. udsendelse af holdlister og venteliste styring… BRUGERKLUB Bestem over Tilmeldingsguidens udvikling i brugerklub HJEMMESIDE Behold jeres flotte velkendte hjemmeside ved siden af Tilmeldingsguiden. Vi tilbyder også en ny hjemmeside med jeres eget flotte præg og design SIKKERHED Sikker forbindelse (SSL) - DIBS betalingsgateway daglig backup - overvågede spejlede servere… MEDLEMSKONTO Ekstra modul. Let din holdleder og træners arbejde. Inviter medlemmer til aktiviteter hvorefter de selv betaler og tilmelder sig med Medlemskonto

TILMELDINGSGUIDEN Kontakt os for en snak om jeres ønsker samt en præsentation af Tilmeldingsguiden og Medlemskonto Tilmeldingsguiden ApS Internet www.tilmeldingsguiden.dk E-mail tg@tilmeldingsguiden.dk Telefon +45 42581816 Udtalelse Thomas Sørensen, Klubchef, West Swim Esbjerg Jeg kan varmt anbefale Tilmeldingsguiden og Medlemskonto, hvor vi i administrationen har det fulde overblik over medlemmerne. I en klub med over 1550 medlemmer har vi nydt stor gavn af systemet, hvor vi har fået en masse tid frigivet til gavn for andre aktiviteter for medlemmerne E-mail thomas@westswim.dk Telefon +45 30641205

Vi samarbejder med Med mere end 9.500 kunder i 17 lande er DIBS Nordens førende leverandør af betalingsløsninger IDRÆTSLIVmaj2009

foreningsdanmark foreninger

Sportens hjemmeværn »Uden jer frivillige går det ikke.« Under det motto har Københavns Kommune oprettet et frivillighedskorps, som skal organisere de mange danske frivillige, der med glæde stiller sig til rådighed ved diverse møder, stævner og kongresser. De to vigtigste opgaver for det nye frivillighedskorps bliver den internationale olympiske komites kongres og klimatopmødet senere på året, hvor de skal hjælpe til, så arrangementerne bliver gennemført på en god måde. Efter de to store begivenheder håber Københavns Kommune, at korpset kan fortsætte, så det bliver nemmere at rekruttere frivillige til store og små arrangementer i fremtiden.

Nej til nyt ID-kort Det blev til et rungende nej tak, da repræsentantskabet i Sjællands Boldspil-Union på SBU’s delegeretmøde skulle stemme om et forslag vedrørende et nyt ID-kort til klubberne. Det skriver magasinet Sjællandsk Fodbold. Ideen om et ID-kort med foto blev bragt på banen af SBU’s ledelse for at komme brugen af ulovlige spillere til livs. I forslaget fremgik det, at ID-kortet skulle kunne gøre det nemmere for en dommer at tjekke, om en pågældende spiller nu også var medlem af den klub, han repræsenterede. Stillede en spiller op uden ID-kort, skulle der foregå en indberetning til SBU. Forslaget mødte dog ikke opbakning, da flere klubledere mente, at arbejdsbyrden i forbindelse med ID-kortet ville blive alt for stor.

IDRÆTSLIVmaj2009

Frivillige rammes ikke af multimedieskat Idrættens ulønnede frivillige trænere og ledere skal alligevel ikke betale multimedieskat. Den gode nyhed blev offentliggjort 17. april 2009 af regeringen og Dansk Folkeparti, som står bag forslaget om en multimedieskat. »Politikerne vil fornuftigt nok friholde de frivillige fra at betale multimedieskat af lånt udstyr. Hvis idrætsbevægelsen fortsat skal være levedygtig, er det afgørende, at vilkårene for de frivillige er gode, for de udgør rygraden i de omkring 15.000 idrætsforeninger i Danmark. Det må aldrig blive en økonomisk belastning at udføre et stykke frivilligt arbejde,« siger DIF's formand Niels Nygaard. I forhold til at få dækket de løbende udgifter kan idrættens ulønnede ledere, trænere og instruktører få en skattefri godtgørelse - uden at vise bilag - på op til 2.000 kr. fra foreningen for driftsudgifter til telefon og internet. Den mulighed gælder fortsat efter en indførelse af multimedieskat. Hvis man, af foreningen som ulønnet frivillig i stedet, får betalt sine løbende telefon- og internetudgifter i forbindelse med foreningsarbejde, bliver man heller ikke ramt af multimediebeskatning.

Raad bryder normerne Få indvandrere er frivillige i de danske idrætsforeninger. Men den tidligere irakiske OL-bryder Raad Hussain Al-Djanaby deler velvilligt ud af sine erfaringer i Aars Brydeklub. Et engagement der både er uvurderligt for Raad Hussein Al-Djanaby og Aars Brydeklub.

Tekst og foto: Anders Lysholm Den tidligere irakiske VM- og OL-bryder og brydelandholdstræner for diverse landshold, Raad Hussain Al-Djanaby byder velkommen med et stort smil. Fotos af hans sønner i brydetrikot og med medaljer om halsen pryder væggen bag sofaen, og oven på skabet blandt dannebrogsflag står den pokal, som Raad Hussain Al-Djanaby modtog som årets træner i Aars i 2004. For hans eget vedkommende er det bedste resultat i hans aktive karriere en femteplads ved VM i Paris i 1987. Raad Hussain Al-Djanaby kom til Danmark i 2000 fra Irak og tog til den himmerlandske provinsby Aars i 2001. Allerede fire dage efter han var ankommet til Aars, meldte han sig under fanerne i Aars Brydeklub. »Hele mit liv har jeg beskæftiget mig med brydning og idræt. Så jeg kunne ikke bare sidde og vente. Man skal tage initiativ. Så jeg sagde værsgo - her er jeg,« fortæller han. Erfaringer i bytte med gode venner Raad Hussain Al-Djanaby har både kunnet bruge sine mangeårige brydeerfaringer som udøver og træner og sin universitetsuddannelse i idræt til at træne de unge brydere i Aars Brydeklub, hvor han hjælper dem med

God historie

s n e l d e jæ n å s M ild

Man skal tage initiativ. Så jeg sagde værsgo - her er jeg.«

den rigtige konditions-, teknik- og styrketræning. Ud over hans stilling som cheftræner i klubben er han også bestyrelsesmedlem. Og så er han for øvrigt den eneste brydedommer i Aars. Men hans engagement i klubben har også haft afgørende betydning for Raad selv. »Det har haft stort betydning for min integration. Jeg fandt mange gode venner i klubben, og de betyder rigtig meget for mig. De støtter og tror på mig. De føles næsten som min familie. Og jeg behøvede dem, fordi jeg var alene i starten. Min familie var ikke med. Og det at komme i klubben hjalp mig desuden til at huske alle mine erfaringer og min viden om brydning, og så hjalp de mig rigtig meget med det danske sprog i starten,« siger Raad. Selvom han er tidligere professionel træner, er det ikke ukompliceret for ham at træne børnene i Aars Brydeklub. Faktisk er det en stor udfordring for ham at træne dem, fordi han skal være pædagogisk på en helt anden måde og bruge nogle andre mere basale teknikker. Raad savner dog til tider jobbet som professionel træner. »Min helt store drøm er at blive dansk landsholdstræner. Men jeg giver aldrig op. Jeg bliver ved med at prøve,« siger Raad med vanlig engageret og optimistisk stemmeføring.

IDRÆTSLIVmaj2009 Har du en god historie fra din forening, så skriv til idraetsliv@dif.dk

BREVKASSEN

Spørg idrætsliv VOKSEVÆRK Vores lille klub har vokseværk og vi overvejer derfor mulighederne for at finde nogle bedre og større lokaler. Kommunen har meddelt os, at de ikke umiddelbart kan anvise os andre lokaler. Vi er imidlertid så heldigt stillede, at vi har en del erhvervsdrivende som medlemmer og forældre i klubben. Vi har også et par medlemmer, der driver ejendomsselskaber. Ideen om at en eller flere af disse købte en ejendom og lejede lokalerne ud til klubben har været på banen. Hvordan er rammerne for, hvad der kan lade sig gøre i forhold til folkeoplysningsloven: - Kan et medlem leje lokaler ud til klubben? - Kan et bestyrelsesmedlem i klubben have aktier i et ejendomsselskab, som lejer ud til klubben? - Kan et bestyrelsesmedlem være bestyrelsesmedlem i et aktieselskab som lejer ud til klubben? Kort fortalt kan man ikke både være ejer af lokalerne eller rådgiver for ejeren, - og samtidig være medlem af bestyrelsen i den forening, der lejer lokalerne. Det er altså ikke muligt at sidde på begge sider af bordet, når man forhandler lejebetingelserne. Situationen er beskrevet i folkeoplysningslovens § 5, stk. 4 – 6. Dog kan man godt være i bestyrelsen i en almennyttig virksomhed - for eksempel en idrætshal - hvis hovedformål er at stille lokaler til rådighed og samtidigt være medlem af bestyrelsen i foreningen. Det er således fortsat muligt at være medlem af bestyrelsen i en idrætsforening og samtidig være medlem af den selvejende hals bestyrelse.

Er der problemstillinger i foreningslivet, som trænger til en vurdering fra eksperternes side, så står DIF’s brevkassepanel klar til at hjælpe. Skriv dit spørgsmål til: Idrætsliv, Danmarks IdrætsForbund, Idrættens Hus, 2605 Brøndby. Mail: Idraetsliv@dif.dk

IDRÆTSLIVMaj2009

Under alle omstændigheder er det altid en god ide at kontakte kommunen, når I er ved at have nogle mere konkrete planer. Søren Gøtzsche

UNG SKYTTE VIL TRÆNE ALENE Vores bueskyttelaug skyder om sommeren på et indhegnet areal, der udelukkende benyttes af klubben. Hidtil har man i klubben haft den regel, at unge under 18 år kun må benytte skydebanen, når der er en voksen til stede. En af klubbens unge skytter på 15 år, der skyder på eliteniveau, har nu anmodet bestyrelsen om tilladelse til at måtte træne alene, idet han ikke har mulighed for at opnå den nødvendige træningsmængde i klubbens normale træningstider. Vi er i bestyrelsen meget usikre på, hvilke forsikringsmæssige konsekvenser det kan have – og hvilket ansvar vi eventuelt kan pådrage os ved at give en sådan tilladelse. På visse områder i erhvervslivet er der jo særlige regler for ’alenearbejde’. Kan ekspertpanelet hjælpe? Du skriver, at der er tale om en ung eliteskytte på 15 år. Jeg går derfor ud fra, at den pågældende unge skytte har trænet med bue i nogle år for at komme på eliteniveau. Hvis jeg har ret i min antagelse, kan man vel med rette hævde, at der her er tale om en erfaren skytte - hans unge alder til trods. Med henvisning til ovenstående er det min opfattelse, at der hverken vil være ansvars- eller forsikringsmæssige problemer forbundet med, at klubbens bestyrelse giver den unge skytte tilladelse til at træne på egen hånd. Med hensyn til de regler, der findes om børn og unges arbejde, er der hel-

ler ikke noget problem. Disse regler gælder kun, når et ungt menneske udfører arbejde for andre (en arbejdsgiver). Og det er ikke tilfældet her, da den unge skytte ’kun’ dyrker sin sport, som i øvrigt må betegnes som en fritidsinteresse for ham. Willy Rasmussen

Passive bestyrelsesmedlemmer I vor idrætsforening fik vi i november valgt ny bestyrelse, som nu er på fem medlemmer. Men siden da har tre af de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer ikke givet lyd fra sig, de er ikke mødt op til de møder, der er indkaldt til, og de svarer ikke på mails. Vi har ikke valgt suppleanter, så hvad gør jeg som formand i den situation? Som jeg forstår din henvendelse har du gjort hvad du kunne for at komme i kontakt med dine nye bestyrelsesmedlemmer. Da det ikke har ført til nogen kontakt med dem, bør du hurtigst muligt indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med et punkt på dagsordenen: Valg til bestyrelsen. Du bør herefter lede efter nye kandidater til de tre bestyrelsesposter, således at du til den ekstraordinære generalforsamling har sørget for kandidater, som er villig til valg. Din opgave er jo at sørge for en arbejdsduelig bestyrelse, og da du tilsyneladende ikke kan komme i kontakt med de valgte, er din opgave hurtigst muligt at få valgt nogle nye, frem for at bruge tiden på at finde de passive bestyrelsesmedlemmer og overtale dem til at trække i arbejdstøjet. Jan Darfelt

Søren Gøtzsche

Willy Rasmussen

Idrætspolitik, folke oplysningsloven

Jura, skat, moms og forsikringer

Konsulent i DIF

BANK ELLER VÆRDIPAPIRER Vi har diskuteret i bestyrelsen, om der er regler eller lovgivning om, hvordan en forening kan placere sine penge. Skal de stå i banken, eller må man investere pengene i værdipapirer? Det er i hovedsagen et anliggende mellem bestyrelsen og medlemmerne, hvordan foreningens midler skal placeres. Der er ikke lovgivning om spørgsmålet. Der kan være fastsat bestemmelser om spørgsmålet i foreningens love, men det er sjældent tilfældet. Så der er ret frie hænder for en bestyrelse til at placere midlerne, som bestyrelsen finder bedst. Helt klassisk står foreningens midler i banken, men de kan godt placeres på anden vis. Som i alle andre spørgsmål skal bestyrelsen handle ansvarsfuldt og fornuftigt, og nogle enkelte rettesnore kan være følgende: 1. Midlerne må ikke anvendes spekulativt og risikobetonet, men skal placeres sikkert og konservativt. Normalt siger man i obligationer. Det er jo ikke en klubbestyrelses opgave i sig selv at oparbejde store gevinster, men at sikre, at pengene bruges på idrætten. 2. Der skal sikres tilstrækkeligt med likvide midler, så klubben ikke bliver nødlidende, men til enhver tid kan svare alle sit, også i krisetider. 3. Hvis der med en anden placering af midlerne bliver tale om at bryde med en mangeårig anderledes praksis, kan det være en god idé for bestyrelsen at sikre sig generalforsamlingens støtte. Jan Larsen

Vores kontingenter fastsættes af den ordinære generalforsamling. Vi har ordinær generalforsamling i september. Det betyder, at kontingentet først forhøjes fra næste sæson, med mindre vi kan hæve kontingentet på en ekstraordinær generalforsamling. Kan vi indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med det formål at hæve kontingentet for udenbys medlemmer? Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Enhver rettidigt indkaldt generalforsamling kan ændre vedtægterne. Det vil således være muligt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling med det formål at ændre i kontingentsatserne. Søren Gøtzsche

FORSIKRING PÅ KØRETUREN Vi har i vores tennisklub arrangeret en træningstur til Esbjerg for juniorerne. Hvis jeg som træner kører med fire spillere under 18 år til Esbjerg, har vi så en forsikring, hvis nu det skulle ske, at noget går galt på køreturen derover? De fire spillere vil som passagerer i bilen være dækket af bilens lovpligtige ansvarsforsikring, hvis de kommer til skade i forbindelse med et færdselsuheld på turen. Med hensyn til dig selv vil du som fører ikke være dækket af bilens ansvarsforsikring. Du vil til gengæld være dækket af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring, som DIF har tegnet i Tryg. Du kan læse mere på: www.idraettensforsikringer.dk Willy Rasmussen

VIL HÆVE KONTINGENTET I forbindelse med kommunale besparelser får vi ikke længere aktivitetstilskud til medlemmer under 25 år, som ikke bor i kommunen. Vi har dog samtidig fået at vide, at vi bare kan differentiere i kontingenterne.

Fra hjemmesidens skattekammer

DIF.DK Få styr på din skat

Hvad kan en idrætsudøver trække fra i skat, og hvad kan ikke trækkes fra? Svarene står at læse i vejledningen ’Sport og Skat’, der stiller skarpt på udøvernes indtægts- og skatteforhold. Vejledningen kan findes på DIF’s hjemmeside. Vejledningen, der er udgivet i samarbejde med Team Danmark, er skrevet af advokater med indsigt i sportsudøvernes hverdag og problemstillinger, og giver læseren al den viden, man har brug for på området. På samme side med linket til vejledningen, kan du også klikke dig frem til en oversigt over sportsindtægter. Her er der konkret anvisninger på, hvilke indtægter – for eksempel sign-on fee og sponsorater - der skal regnes med i sportsregnskabet. Find det her: For idrætsudøveren > Elite > Skat og sport

Internationalt arbejde

Det er i dansk idræts interesse, at specialforbundene engagerer sig internationalt. Derfor giver DIF støtte til internationalt arbejde i form af tilskud til deltagelse i internationale kongresser. På DIF’s hjemmeside kan man se, at DIF yder tilskud til kongresdeltagelse med 75 % af de faktiske afholdte udgifter, dog maksimalt et samlet årligt tilskud til specialforbundet på 20.000 kroner. På www.dif.dk kan man også læse, at danske medlemmer af europæiske og internationale forbund kan få støtte til møder uden for Danmark, og at DIF er parat til at støtte danske specialforbund, der vil afvikle kongresser eller andre internationale møder i Danmark. Find det her: For specialforbundet > Udvalgte områder > international arbejde

Pas på miljøet Jan Darfelt

Specialkonsulent i DIF Foreningsarbejde, vedtægter og bestyrelsesposter

Jan Larsen

Juridisk konsulent i DIF Jura, ansættelse, kontrakter

Idrætten har et ansvar, når det handler om at skabe en bæredygtig fremtid for miljøet. På den baggrund har DIF udarbejdet en kodeks, der beskriver, hvordan idrætten kan og bør bidrage. DIF’s miljøkodeks omhandler krav og muligheder på natur -, miljø – og planlægningsområdet, og burde være obligatorisk godnatlæsning for alle idrætsledere. Hvis de vel og mærke kan gå på nettet fra deres seng - for DIF’s miljøkodeks ligger på www.dif.dk. Find det her: Om DIF > Politik > DIF’s miljøkodeks 31 IDRÆTSLIVoktober2008 IDRÆTSLIVmaj2009

forbundstjek FORENINGER

Tilbage til OL-ringen Propfyldte arenaer til boksebrag med Kessler. Halvtomme haller til nordiske mesterskaber i amatørboksning. Det er virkeligheden for Dansk Amatør Bokse-Union. Men nu vil unionen ud af skyggen af professionel boksning og bruge de professionelles succes konstruktivt.

IDRÆTSLIVmaj2009

på en pulsen redaktion r e vi g r ta e g r e m r kig I hvert num und. I dette numme rb -Union. o e lf s k ia o c e B p r s et k Amatø s n a D å p nærmere

Af Anders Lysholm Ikke siden Brian Nielsen vrikkede sig til en bronzemedalje ved de olympiske lege i 1992, og Hassan Al boksede ved OL i Atlanta i 1996, har dansk amatørboksning været med, når der er blevet bokset ved OL. Men nu er tiden kommet til, at dansk amatørboksning igen skal markere sig på den internationale scene, i hvert fald hvis det står til unionen selv. Formanden for Dansk Amatør Bokse-Union Benny Jørgensen håber på, at amatørboksningen får et skub i den rigtige retning ved, at danske amatørboksere leverer kvalitetsboksning til publikum og derved gøre boksesporten mere populær. UD MED BØNDERNE Benny Jørgensen tiltrådte formandsposten i Dansk Amatør Bokse-Union i 2007. Om årsagen til, at det har været vigtigt for forbundet at satse på topbokserne, siger Benny Jørgensen: »For at sige det groft, så kan du ikke sælge en idræt på, at nogle bønder ligger og slår kolbøtter oppe i en boksering. Du bliver nødt til at have nogle dygtige boksere, der kan lave gode resultater. Du kan ikke profilere dig i medierne på bredden. Du skal have nogle navne, som folk kender, og som folk gerne vil ind og se.« Anders Damgaard er journalist på sporten.dk og var med til at vinde prisen som årets sportsjournalist i 2008 med en historie om boksning. Han mener, at forbundet gør klogt i at prioritere eliten. »Det er et forbund med relativt få midler. Derfor bliver de nødt til at satse ét sted. Man må kreditere Dansk Amatør Bokse-Union for deres ambitiøse målsætning, men jeg ser ikke nogen guldalder for dansk amatørboksning de næste år,« siger Anders Damgaard. Det har været vigtigt for bokseunionen at arrangere boksestævner i Danmark, hvor publikum kan se veludførte uppercuts og knockouts. Forbundet har blandt andet indgået et samarbejde med den tyske Bundesliga i boksning. I den turnering bliver der bokset fire kampe i Tyskland og fire kampe i Danmark. Et samarbejde, der gerne skal resultere i, at de danske boksetalenter får lærerige erfaringer, og at der kommer flere tilskuere på bænkene ved stævner. INGEN BITTERHED Dansk Amatør Bokse-Union har tidligere kæmpet imod, at de gode amatørboksere blev professionelle. Der-

ved måtte forbundet vinkel farvel til de dygtige boksere, som eksempelvis kunne konkurrere til OL. Den nye formand Benny Jørgensen kan imidlertid godt forstå, at amatørbokserne har lyst til at blive professionelle, når de er dygtige nok. I stedet for at hyle over succesen hos professionelle boksere som Mikkel Kessler og Mads Larsen, mener han, at man kan bruge deres omtale til at markedsføre amatørboksningen. »Når lille Jens for eksempel er inde i Parken og se Kessler bokse, så tænker han forhåbentlig, at han også godt kan tænke sig at blive bokser. Men altså lille Jens kan jo ikke starte som professionel, så han går jo ned i en klub og starter der. Så kan det være, at han bliver professionel en dag, og så har vi den positive cirkel. Når det regner på præsten, så drypper det på

degnen. Skulle en af vores talenter nu for eksempel gå hen og blive Europamester eller komme med til OL, så har vi i unionen fået meget godt ud af ham. Og der er ingen tvivl om, at det der giver tilgang til vores idræt, det er, at der er nogen, som vi kan profilere os på,« siger Benny Jørgensen. Sportsjournalist Anders Damgaard mener ligeledes, at Kessler kan bidrage til øget opmærksomhed omkring amatørboksningen. »Medierne arbejder i A-navne. Det vil sige navne, som man kan sælge aviser på. Og Mikkel Kessler er helt sikkert et A-navn. Jeg mener, at amatørboksningen kan lukrere en masse medieopmærksomhed på Kessler,« vurderer Anders Damgaard. Dansk Amatør Bokse-Union har på nuværende tidspunkt 9655 medlemmer.

Du kan ikke profilere dig i medierne på bredden. Du skal have nogle navne, som folk kender, og som folk gerne vil ind og se «

Skuffet over Team Danmark Dansk Amatør Bokse-Unions satsning på elitebokserne kræver penge, hvis det virkelig skal resultere i flotte resultater. Derfor efterspørger formanden for forbundet Benny Jørgensen Team Danmark midler. »Jeg synes, det er et problem, at Team Danmark kun putter penge i så få idrætsgrene. Jeg mener, at når et lille forbund satser så mange midler på nogle få boksere, så skal Team Danmark gå ind og støtte og se, hvad de kan. For jeg er slet ikke i tvivl om, at vi har fire til fem talenter, som kan måle sig med toppen,« siger Dansk Amatør Bokse-Unions formand, Benny Jørgensen. Team Danmark-direktør Michael Andersen mener, at Dansk Amatør Bokse-Union er støttebe-

rettiget, men at der er en række faktorer, hvor forbundet skal vise mere markante resultater for at opnå økonomisk støtte. »Der er en lang række krav, der er opfyldt. Men vi mener, at det er vigtigt, at det ikke bare er en enkelt eller to atleter, der udgør eliten. Desuden skal der være et internationalt resultatperspektiv. Og sidst men ikke mindst er det vigtigt, at der er over lang tid er konsensus i forbundet om, hvad deres elitepolitik er. Og der er ingen hemmelighed, at der i Dansk Amatør Bokse-Union har været uenighed om, hvad elitepolitikken skulle være,« udtaler Michael Andersen, som er åben over for at lave en disciplinanalyse af potentialet i Dansk Amatør Bokse-Union med henblik på støtte.

IDRÆTSLIVmaj2009

PROFILEN

Sara Slott – skole, sjov, succes og sprint Ambitionen fra Danmarks bedste kortdistanceløber Sara Slott Petersen er klar. Hun vil med til OL i London i 2012. Men samtidig insisterer den 22-årige århusianer på at føre et normalt ungdomsliv med fester og uddannelse. Mød en atlet, der kæmper for den sunde balance.

Af Anders Lysholm Foto: Bent Nielsen Kan man føre et nogenlunde normalt liv som 22-årig med studier og fester, når man samtidig har en ambition om at stå i startblokken, når OL i London skydes i gang om tre år? Ja, er svaret, hvis man spørger den 22-årige løber Sara Slott Petersen. Hun var allerede tæt på en OL-kvalifikation til legene i Beijing 2008, men missede drømmen. Ambitionen om OL er dog stadig mere end intakt hos den 22-årige århusianer, selvom hun insisterer på, at livet skal indeholde andet end sprint og spurt. Dit mål med at kvalificere dig til OL i Beijing i 2008 glippede. Nu hedder det OL i London i 2012. Hvad er dine ambitioner til OL i London? »Der er lang tid til. Men der er ikke nogen problemer med at kvalificere sig. Det skulle jeg gerne gøre allerede næste år. Man kan selvfølgelig ikke kvalificere sig tre år inden, men den tid jeg løber, ændrer sig ikke meget fra gang til gang. Så det skulle ikke være noget problem. Det bliver mere at se, om jeg skal prøve at gå efter en semifinale, eller jeg skal prøve at gå efter en finale.« Hvordan var det at misse OL i Beijing? »Jeg var til stævne og var begyndt at kunne mærke en gammel skade, og jeg turde derfor ikke løbe. Og så sad jeg bare der og så løbet og tænkte, at der røg min chance helt endeligt. Det var ret hårdt.« Du er begyndt på ernærings- og sundhedsuddannelsen. Hvordan hænger det sammen med din løbekarriere? »Jamen det hænger sammen så godt, som det nu kan. Jeg tager studiet på

IDRÆTSLIVmaj2009

fuldtid. Jeg kan nok godt få det udskudt, men indtil nu har jeg ikke syntes, at det var nødvendigt.« Tror du, at et fuldtidsstudie ved siden af løbekarrieren kan have indflydelse på din løbeudvikling? »Selvfølgelig påvirker det udviklingen. Jeg er ikke nær så frisk, når jeg kommer til træning, og jeg har ikke så meget overskud. Er jeg på træningslejr, kan jeg virkelig mærke forskellen. Der laver jeg ikke andet end at sove, spise og træne. Der kan jeg virkelig mærke, at jeg rykker mig på de enkelte uger. Så selvfølgelig betyder det noget, når jeg ikke får alverdens penge for at dyrke min sport, så bliver jeg altså bare nødt til det. Så kan det godt være, at jeg kan se tilbage og tænke, at hvis jeg ikke havde taget den uddannelse, så var jeg blevet bedre.« Hvor meget betyder det for dig at prioritere livet uden for løbebanen? »Det betyder rigtig, rigtig meget. Det betyder, at jeg kan føle mig lidt mere som et normalt menneske. Jeg har holdt ét sabbatår, siden jeg stoppede i gymnasiet, hvor jeg kun trænede og faktisk kun omgik folk i min sportsomgangskreds. Og det var for meget til sidst. Det var det samme, vi snakkede om. Så det betyder utrolig meget, at jeg har noget andet, hvis det ikke kører så godt til træning.« Mange unge i din alder lever et liv med fester, alkohol og byture. Hvordan har du det med, at du ikke på samme måde kan være en del af det? »Jamen, sådan har det altid været. Det er et valg, som jeg selv har truffet. Og jeg har da haft det op til revision og tænkt, om det virkelig er det værd, og det har det hele tiden været. Men det er jo heller ikke sådan, at jeg slet ikke

er med til fester. Det er bare uden alkohol for mit vedkommende. Jeg kan sagtens gå i byen og komme hjem klokken fem om morgenen. Og nogen gange tænker jeg, at jeg har lyst til at drikke mig fuld, og så gør jeg det. Det er jo kun mig selv, det går ud over. Der er ikke nogen, der siger til mig, at jeg ikke må. Hvis jeg synes, at det er surt at skulle træne rigtig meget, og det koster for meget rent personlighedsmæssigt, så kan jeg bare tage i byen, og så får jeg det ligesom ud af systemet. Så kan jeg komme ind på det rette spor igen.« Spiller du ikke lidt på to heste? »Nej, det synes jeg ikke. Man kan selvfølgelig godt sige, at hvis jeg spillede på én hest, så spillede jeg kun på min sport. Og hvis jeg vidste, at jeg kunne tjene nok, så tror jeg også, at jeg havde gjort det, men det kan jeg bare ikke. Så kommer jeg til at leve af bistand, når jeg stopper, og det er jeg alligevel for ærekær til. Hvis man går efter noget, så skal man også gå efter det, men man bliver også nødt til at have lidt realitetssans, så jeg bliver nødt til at have en uddannelse at falde tilbage på.« Du har både fået prisen som årets olympiske håb, Den Gyldne Puma og årets ungdomsudøver. Føler du et større pres, når du har fået de priser? »Dengang, jeg fik prisen som olympisk håb, følte jeg lidt et pres og tænkte, at nu er jeg nødt til at komme med til OL. Nu var der nogen, der spyttede penge i mig, og mange der fulgte med i min karriere. Og da det så ikke lykkes, så var det da ekstra øv. Selvfølgelig er det lidt et pres, men det bliver jeg nødt til at leve med, hvis jeg vil op og være rigtig god.«

Blå bog: Navn: Sara Slott Petersen Født: 9. april 1987 Bopæl: Århus, Frederiksbjerg Uddannelse: Andet semester på ernærings- og sundhedsuddannelsen Civilstand: Bor sammen med sin kæreste Fritidsjob: Frivillig ungdomstræner Bedste placering: Guld på 400 meter hæk ved ungdomsOL i Paris i 2003 Største drøm: Medalje til OL Forbillede: Joachim B. Olsen Ritual ved konkurrencer: Hører ynglingssangen ’Don’t stop me now’ med Queen før start

Så sad jeg bare der og så løbet og tænkte, at der røg min chance helt endeligt. Det var ret hårdt « IDRÆTSLIVmaj2009

reportage

Unge golfspillere bruger stok Et af Danmarks mindste idrætsforbund, Dansk Hockey Union vil mere i rampelyset. Et af de største idrætsforbund, Dansk Golf Union, ønsker at forbedre konditionen og det sociale aspekt hos de unge. Tag med, når golfspillere prøver kræfter med hockeysporten i et unikt samarbejde.

Af Brian Martin Rasmussen Foto: Lars Møller Lidt over 20 unge golfspillere i alderen otte til 15 år skæver lidt til en mand i joggingdragt med ’Gentofte Hockey Klub’ skrevet hen over ryggen. Scenen er en anden, end den plejer at være denne søndag formiddag. Helsingør Golf Clubs unge spillere er mødt op i troen om, at de skal træne deres golffærdigheder i den spæde forårssol, men i dag bliver opvarmningen noget helt andet. De skal nemlig slippe golfkøllen og fatte hockeystokken for at stifte bekendtskab med en sport, de færreste danskere kender til: Landhockey. Hockeytræner Christian Sandby-Møller fortæller om hockeysporten og begynder på opvarmningen. »Vi skal lidt ned i knæbasserne,« lyder det, med adresse til, at tyngdepunktet i hockey er betydelig nærmere jorden end i golf. De unge er straks med på den alternative opvarmning, hvor især øvelsen med at vende hockeystokken på hovedet, stå et stykke fra hinanden, slippe stokken på samme tid for derefter at gribe modpartens, inden den rammer jorden, breder store smil ud over de forårskåde mundvige. Det skæve og særdeles anderledes scenarium skyldes et nyt og unikt samarbejde mellem golf og hockey. Golfsporten i Danmark ønsker at udvikle sine ungdomstilbud, så der kan skabes et mere socialt miljø i klubberne, hvor en holdidræt som hockey kan skabe merværdi i forhold til miljøet omkring ungdomsholdene. Fordelen ved at vælge hockeysporten foran så mange andre idrætstilbud er, at den teknisk minder om golfsporten. Omvendt ønsker hockeysporten i Danmark at profilere sig stærkere gennem sin udendørs moderdisciplin. Hockeyunionen ser samarbejdet med golfunionen som en god mulighed for at udbrede kendskabet til sporten. Samtidig er de eksisterende udenomsarealer i golfklubberne en god mulighed for at vise hockeysportens mange anvendelsesmuligheder. MINDRE SPAGHETTI Opvarmningen afløses af lidt kamp tre mod tre. De små mod de små og de store mod de store. Fire kampe er i fuld gang, og de store drenge driller og provokerer hinanden - det er alvor, det her, og de gider ikke tabe. Det overordnede indtryk er mest af alt bare masser af stokke og ben viklet sammen. På en anden bane rykker en lille dreng mod mål. Han er hurtig og holder stædigt bolden under kontrol, mens to

IDRÆTSLIVmaj2009

modstandere forsøger at hægte sig fast i hans ankler for at forsvare deres mål. Forgæves. Drengen mosler bolden over målstregen med stor iver og tungen i mundvigen. Et højlydt ’yeah’ efterfølges af barnestemmen bag scoringen. »Det var helt vildt sjovt og meget anderledes end golf. Det var samtidig også lidt det samme, for teknikken når man skal skyde minder meget om golf. Det var sjovere og mere socialt end vores normale opvarmning,« siger den 14-årige juniorelitespiller i golf Elisa Axelsen. »Det var sjovere opvarmning end, vi er plejer. Jeg kendte ikke hockey, men det var sjovt at prøve og jeg fik sved på ryggen.« siger 10-årige Carl Emil, der har spillet golf i tre år. PÅ VEJ TIL ANDRE KLUBBER I Dansk Golf Union ser chefkonsulent Jonas Meyer gode perspektiver i at udvide projektet til andre golfklubber med unge spillere, hvis det bliver en succes i Helsingør Golf Club. »Hvis de unge spillere tager godt imod det, når de har prøvet det nogle gange, og det styrker det sociale i klubben, er konceptet en succes, og så vil jeg tage det med ud i en masse andre golfklubber med mange unge spillere,« siger han. Jonas Meyer tror også, at en succes vil kunne bruges på diverse seminarer inden for Dansk Golf Union som en god historie, der kan anspore til samarbejde med andre forbund under DIF. »For os er det sociale element for de unge helt afgørende i forhold at bruge hockey, og efter dagen i Helsingør ved vi, at de unge fremhævede netop det sociale som et stort plus,« fortæller Jonas Meyer. I Dansk Hockey Union er breddekonsulent Annemarie Haahr Kristensen begejstret for samarbejdet med golfsporten. »Jeg tror på, at der er gode perspektiver for et fortsat samarbejde, og at idrættens udvikling generelt har stor gavn af at tænke i partnerskaber. Vi har med succes tidligere arbejdet med partnerskaber med andre forbund blandt andet i leder- og træneruddannelses regi, og det giver for eksempel mere dynamik og større mulighed for bredere tilbud,« siger Annemarie Haahr Kristensen og fortsætter: »Vi har mulighed for at nå en bredere skare gennem dette partnerskab og tilsvarende har golfsporten glæde af at benytte en holdidrætsgren til at udvikle nogle andre sider af klublivet, end de er vant til. Dette fælles initiativ har med andre ord stor værdi både for den lille og den store idræt.«

Fællesnævnere:

Fakta:

Fællesnævnere mellem golf og hockey - Stokkens/køllens udformning - Der må kun spilles med den ene side af stokken/køllen - Greb/håndstilling - Udendørs idræt - Græsunderlag

- Dansk Hockey Union har 924 medlemmer - Dansk Golf Union har 146.000 medlemmer Hvad er hockey? Mange tror, at hockey er den indendørs idræt, man prøver i skolen med en plasticstav, små mål og en hvid plasticbold. Men det er faktisk floorball, selvom mange kalder det hockey. Hockey kan derimod spilles både indendørs og udendørs - moderdisciplinen er udendørs hockey på græs, hvor man spiller 11 mod 11 på mål af håndboldstørrelse, mens banen er på størrelse med en fodboldbane.

IDRÆTSLIVmaj2009

kicket

»Det er en vildt fed sport« Glem alt om lunkne dåseøl og gamle mænd med stok. 21-årige Louise Miland spiller ikke petanque for hånerettens skyld, men for at komme til VM. Af Anders Lysholm Foto: Jeanne Kornum

(

KICKET Det perfekte golfsving, den smukke naturoplevelse, det ultimative længdespring, den personlige rekord. Kicket, der motiverer idrætsudøvere til at dyrke netop deres idræt, er vidt forskelligt. I Idrætslivs nye artikelserie, Kicket, sætter vi fokus på den lille ting, der gør den store forskel.

IDRÆTSLIVmaj2009

)

»Kan du ikke lige sætte din telefon på lydløs,« kommer det prompte fra en petanquespiller, lige før fotografen liggende på maven ligger an til et af de første billeder. Louise Miland jævner små grusbunker ud med hendes højre sko. Koncentreret sætter hun sig til rette i hugstilling på bane 31, og med et fokuseret blik vurderer hun, hvordan hun bedst placerer hendes første kugle i forhold til den lille røde kugle, også kaldet grisen. Hun drejer hånden, bukker håndleddet ind og sender kuglen med et indgraveret Louise af sted med en øvet bevægelse. »Det er super nice, Louise,« kommer det fra hendes medspiller Daniel, mens han slår to kugler imod hinanden. Her klapper man ikke, når en petanquespiller laver et godt skud. Her slår man kuglerne mod hinanden for at give udtryk for sin anerkendelse. Det er lørdag formiddag klokken halv ti. Den lille vestsjællandske by Høng er knap vågnet, men på byens grusfodboldbane er aktivitetsniveauet højt. 100 til 150 petanquespillere er samlet for at spille om vigtige point. U23-landsholdsspiller Louise Miland spiller i petanquens pendant til 1. divisions fodbold. En turnering, der skal gøre det muligt for hende at komme til at spille i petanquens svar på SAS-ligaen, elitedivisionen, og med tiden bringe hende tættere på den store drøm om EM og VM. VENINDERNE GRINER Hvad siger folk til dig, når du siger, at du spiller seriøs petanque? »Når jeg siger, at jeg spiller petanque, så kan de godt grine lidt. Men når de hører, hvor seriøst det kan være, så

siger de, at det vidste de egentlig ikke. Og jeg har da også nogle veninder, der griner højlydt af, at jeg spiller petanque, men det er ikke så tit.« Hvad oplever du af fordomme? »Folk tror, at petanquespillere er gamle mennesker, der går med stok og at det er en druksport, fordi man tit har et billede af folk, der spiller petanque med en øl i hånden. Og så at man er en nørd. Men jeg kan sagtens grine af det selv. Jeg kan jo også godt se det komiske i det. Men det er en vildt fed sport for mig.« For Louise Miland er den personlige succes det vigtigste, og det der gør sporten fed for hende. Og der er ét helt specielt kast, der overgår de andre kast.

Når man laver en Carreau, er det rigtig fedt. Det er et super lækkert skud. Det er det bedste« Louise Miland, petanquespiller

En petanquekugle skal være mellem 71 og 80 mm i diameter og veje mellem 680 og 800 gram.

IDRÆTSLIVmaj2009

kicket

»Når man laver en Carreau, er det rigtig fedt. Det er et super lækkert skud. Det er det bedste,« fortæller Louise Miland. En Carreau er, når du kaster en kugle, der går ind og lægger præcis på det sted, hvor modstanderens kugle lå før. Det bliver også kaldt en helt ren bytter på dansk. Den oplevelse, der står stærkest i Louise Milands hukommelse, var, da hun spillede EM kvalifikation i Sverige. Til trods for at Louise ikke er den stærkeste singlespiller, vandt hun to ud af fire kampe. Den personlige succes gav hende et kick, og specielt ’en kamp mod en svensk petanquestjerne får hendes ansigt til at lyse op. »Godt nok tabte jeg kampen mod hende svenskeren, men jeg fik bare kæmpet mig rigtig godt op. Det var super fedt. Og så blev kampen vist direkte på nettet med kommentator på. Det var et ekstra pres,« siger Louise. FERIEPETANQUE Selvom Louises interesse for petanque startede på en campingferie i Spanien for en del år siden, er petanquen i dag ikke blot en fritidsbeskæftigelse med billige røde, blå og gule plastikkugler med vand i. Det er idræt for folk med kugler af stål, og Louises tre kugler koster 500 kroner - stykket. Ved siden af jobbet som pædagogmedhjælper i en vuggestue og hendes barn og mand fylder petanque en stor del af hendes liv.. For hende går mindst fire dage om ugen med petanquetræning og kampe. Louise spiller for klubben Boule Hedebo og er både med i B-landsholdstruppen og på U23 landsholdet, og hun spiller kamp næsten hver weekend. Men det er ikke nok kun at træne ’Stays’ og ’Carreaus’. Det er vigtigt også at have det mentale på plads før kampene. »Det er super vigtigt at indstille sig mentalt, fordi du kan være nok så dygtig med hænderne, men hvis det med hove-

det ikke følger med, så kan du ikke få det til at fungere. Jeg har en men-taltrænings-CD med en idrætspsykolog, som jeg hører før konkurrencer,« siger hun. Selvom Louise allerede har spillet både nordiske mester, et europamesterskab og en masse andre turneringer i indog udland, har hun større ambitioner. Hendes store mål er at komme med til EM og VM for senior kvinder. Indtil videre har det kun været U23 EM, hvor hun var med til at vinde EM – bronze. Efter en halv times interview kigger jeg på uret og kommer i tanke om, at Louise og de andre spillere gjorde mig opmærksom på, at det er vigtigt ikke at snakke for lang tid, fordi hun derved kan komme ud af fokus og miste koncentrationen under de næste kampe. Louise griber ud efter sin kugler og går med en smøg i hånden tilbage mod grusbanen med de mange petanquebaner. Hun har en lang dag foran sig. Der er fem kampe endnu, og hun regner ikke med at kunne tage hjem fra petanquebanerne før klokken 20.00.

Fakta: Petanquesporten er knap 100 år gammel. Første gang, sporten blev spillet i sin nuværende form, var i Sydfrankrig, hvor en gammel mand i kørestol opfandt sporten, fordi han ikke magtede at kaste kuglerne så langt. Dansk Petanque Forbund blev optaget i Danmarks Idræts-Forbund i 1996, og der er foruden Louise Miland 3215 registrerede kuglekastende danskere i Danmark.

»En, to, tre, Bivard,« råbte alle spillerne, lige før kampstart. Råbet tilfaldt denne kønne maskot.

IDRÆTSLIVmaj2009

efterspil

Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

De har jo ikke noget tøj på! Lårkorte høvdingepiger, ’danske’ cykelryttere i stramme shorts, en flok tv-kommentatorer, der klæder dommerne og sig selv af og en ishockeyliga, der er på r…. Kludene ryger i denne runde af Efterspil.

IDRÆTSLIVmaj2009

JUNI

Af Øjvind Hesselager Lisa Lents er talentfuld taekwondokæmper. Hun er også blevet kåret af sportsredaktionerne i Danmarks største avishus – Det Berlingske Officin – som ’Danmarks sportsbabe’. Og denne sportsbabe var med i Høvdingebold. Danmarks nye nationalsport, som DR kalder det. Et program med boldkastende kendisser og udfordrende kameravinkler, som i foråret har kørt på den licensfinansierede public service-kanal DR. Og DR er glade for de udfordrende kendisser. Faktisk jubler DR over, at den smålumre sportsidé rammer målgruppen – familien Danmark: ’Tillykke til Coverbabes der sneg sig op på 37 procent af stemmerne,’ skriver DR selv på sin hjemmeside. Og SMS-stemmerne er der jo penge i. Nej, så foretrækker jeg hellere mænd i stramme cykelbukser. Vi tæller ned til Tour de France. Og så skal vi følge de to danske helte Andy og Fränk Schleck, der ganske vist er født i Luxembourg, men kører på det ærkedanske hold Team Saxo Bank. Og med udsigten til, at Dannebrog igen skal blafre, er det altså irriterende, at sådan én som DIF’s formand Niels Nygaard skal slå os oven i hovedet med, at Michael Rasmussen blev smidt ud af Tour de France, fordi han havde snydt. »Det, der bekymrer mig er, om vi fortsat har den almindelige danskers opbakning til dopingbekæmpelsen,« lyder det stædigt fra formanden. Den slags mavesure udfald kommer ikke i hverken DR eller Berlingske – men Niels har jo også tøj på, mens han snakker. Øbberbøv For nogle uger siden gjorde TV3 sig morsomme over den norske topdommer Tom Henning Øvrebø. »Øbberbøv,« lød det fra kommentatorerne. Det var nemlig to meget kloge og meget sjove fyre, der kommenterede Chelseas semifinale i Champions League mod Barcelona, hvor der var en hel masse straffespark, som dommeren ikke dømte. Så må vi da kalde ham Øbberbøv og mobbe ham for inkompetence. Og undertrykke, at manden af blandt andet fodboldspillere er kåret til årets dommer i Norge. Fem gange. Selv den danske dommer Claus Bo Larsen udtalte, at han ville have dømt straffespark et par gange. Paradoksalt nok mente han dog ikke, at der var straffespark i netop den situation, hvor hele TV3-koret ellers var enige. »Det skal jo være arm til bold,« noterede han. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg fik den tanke, at Foto: Schmeichel & co. måske hellere skulle speake ogScanpix kommentere noget høvdingebold. Tøjet har kommentatorerne for længst smidt – hvis de overhovedet har haft noget på. Og lad os så lige fejre to stolte danske ishockeytraditioner. Danmark rykkede igen ikke ud af den bedste række ved VM, hvor vi ellers igen var oppe mod meget bedre hold. Og man forstod, at den måde de ikke rykkede ud på, var meget bedre end alle de andre gange, de ikke rykkede ud. Fremgangen er også stor på de hjemlige arenaer. Alle ishockeyklubber ser ud til at være gået konkurs endnu hurtigere i år, end de plejer. Og det er ellers svært.

Idrætskalenderen Idrætsbegivenheder og idrætsmøder i Danmark

Maj 21. – 24. maj Billard - 3-bande karambole EM i Odense 26. maj 2009 Ligestillingsmøde ’Kvinder på toppen’ i Brøndby 27. maj Konference Get2sport-konference i Brøndby

Juni 4. - 14. juni Bowling EM i Aalborg 7. juni Triatlon DM sprint 11. - 14. juni Sejlsport – laserklassen Europa Cup i Aabenraa 12. - 14. juni Ridesport DM i spring 12. - 14. juni Dykning Århus Triple Challenge 2009 13. juni Speedway Grand Prix 2009 i Parken, Kbh 13. - 14. juni Kano og kajak World Cup Maraton i Gladsaxe

Foto: Jacob Nielsen

14. - 21. juni Boksning EU-mesterskaber i Odense

’Efterspil’ er Idrætslivs aktuelle eftertackling af sportsresultater, sportspolitik og sportsjournalistik. Klummens skribent, Øjvind Hesselager, er journalist med speciale i sport og medier. Klummens indhold er udtryk for skribentens egne holdninger.

22. - 28 juni Mountainbikeorientering EM i Rudersdal Senioridrætsbegivenheder på dansk grund meldes til idraetsliv@dif.dk

IDRÆTSLIVmaj2009

UDGIVELSER

Nye idrætsUDGIVELSER Sportsnørdernes drømmebog

Sportsbogen er en ny bibel til den nysgerrige sportsentusiast. Således præsenterer forlaget Clockwise selv – ganske ubeskedent – det nye opsamlingsværk Sportsbogen. Og sandt er det da også, at bogen giver et ganske godt overblik over et væld af idrætsgrene i alt fra teknik, regler og statistik til sjove og skæve anekdoter om diverse idrætsgrene. Vidste du eksempelvis, at volleyball er den eneste sportsgren, der har specifikke regler for temperatur og lysstyrke på banen? Eller vidste du, at de hurtigste idrætsudøvere på ski er speedskiløbere, der i bedste fald kan nå op på en tophastighed på 250 kilometer i timen. Det ved du, hvis du har læst Sportsbogen. Forordet er skrevet af Le Mans-legenden Tom Kristensen. Sportsbogen Forlaget Clockwise 299 kroner (vejledende pris)

Filosofisk løbetur

Hvad tænker du egentlig på, når du løber? Hvis man spørger den japanske løber og forfatter Haruki Murakami, vil det strømme ud med tanker om livet og ideer til fremtidige bøger. Bogen ’Hvad jeg taler om, når taler om at løbe’ er det tætteste, man kommer på en selvbiografi fra den sky forfatter. Bogen er krydret med både humoristiske og reflekterende historier fra hans arbejde med at skrive sine romaner og fra hans mange løbeoplevelser. Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe Haruki Murakami Forlaget Klim 249 kroner

OL-guld eller kuldsejling?

Hvilken dansker kunne have forestillet sig et OL i Beijing uden de danske 49’er-drenge Jonas Warrer og Martin Kirketerps guldmedaljedrama? Det var et af Beijings helt store øjeblikke, men den nye bog ’Kurs mod guld’ beskriver, hvordan det danske 49’er-mirakel kunne være endt, før det begyndte. Optakten til OL var en hård kamp for de to sejlere. En tid fuld af løgne, fortielser, skjulte dagsordener og hårde interne opgør mellem Jonas Warrer og Martin Kirketerp på den ene side og Dansk Sejlunions træner og elitechef på den anden side. Kurs mod guld Jesper Gaarskjær Ekstra Bladets Forlag 270 kroner

Året der gik i Team Danmark

Team Danmark har udgivet sin årsrapport for 2008. En rapport, der ser tilbage på organisationens resultater såvel sportsligt som økonomisk. Årsrapporten indeholder også en oversigt over de enkelte idrætsgrenes sportslige målsætninger sammenholdt med deres faktiske resultater i 2008, ligesom du kan få sat ansigt på de Team Danmark støttede-atleter, der sidste år hentede de 65 OL-, PL-, VM- og EM-medaljer hjem til Danmark. Team Danmarks årsrapport Kan rekvireres gennem Team Danmark

IDRÆTSLIVmaj2009

Svømning for alle – i åbent vand - 2009

Foto: Dansk Svømmeunion, Nicholai Just og Åge Jakobsen

Deltag i et eller flere af sommerens syv open water arrangementer: Randers Open Water Vikinge Svøm - Roskilde (Nyhed) Limfjordskrydseren, Aalborg Fjordsvøm, Vejle Amager Open Water Christiansborg Rundt Holstebro Open Water (Nyhed)

27. juni 28. juni 15. august 16. august 22. august 29. august 04-05. september

Eller prøv noget helt nyt i Danmark: Aquarunning, Jels Søerne, Vejen

30. august

IDRÆTSLIVmaj2009

opslagstavlen

Nyt fra DIF Kvinder på toppen Det næste DIF-arrangement med fokus på at få flere kvinder på ledende poster inden for idrætten er 26. maj. Her handler det om DR’s erfaringer med at få flere kvinder i ledelsen i Danmarks Radio. HR-direktør Jette Husum formidler erfaringer og resultater fra DR’s arbejde, og bagefter er der debat og spørgsmål. Alle er velkomne i Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby klokken 17.00-19.00. Arrangementerne er et led i DIF’s pilotprojekt ’Kvinder på toppen’, hvor DIF i samarbejde med syv specialforbund er med til at sætte handlingsplaner og initiativer i gang, der skal få flere kvinder på banen som trænere, ledere og dommere.

Ny træneruddannelse for motionstrænere Danmarks Idræts-Forbund har i længere tid arbejdet med udviklingen af en motionstræneruddannelse. Uddannelsen retter sig mod alle frivillige trænere og ledere, samt andre som kunne tænke sig at gå i gang med at arrangere træning for voksne. Formålet med uddannelsen er at ruste fungerende og kommende trænere til at lave idrætsaktiviteter for folk, som ikke er vant til at dyrke motion og idræt. I første omgang har DIF indledt et samarbejde med Københavns Kommune om at udbyde uddannelsen til foreninger på Nørrebro, herunder de klubber som holder til i Nørrebrohallen, Grøndals centret og Korsgadehallen. De lokale klubber vil få mulighed for at tilmelde to kommende motionstrænere pr. klub. Uddannelsen strækker sig over otte hverdagsaftener, som vil blive afviklet i løbet af efteråret 2009. Yderligere information fås hos DIF-konsulent Johannes Madsen på telefon 43 26 20 47.

Mygind og Hornbech til integrationskonference

Foto: Isak Hoffmeyer

Slut med ’Foreningspakken’ DIF og DGI har i fællesskab besluttet at afvikle foreningspakken.dk DIF og DGI har på nylig afholdt møde drøftet de fremtidige udviklingsplaner på it-området, som følge af blandt andet de faldende økonomiske midler fra Danske Spil A/S, og man må konstatere, at det ikke længere er muligt at finansiere en fortsat drift og udvikling af www.foreningspakken.dk i den form, vi kender i dag. DIF og DGI har i alt omkring 14.000 foreninger, men da kun cirka 1.200 foreninger anvender foreningspakken.dk, er grundlaget for en forsat drift ikke stort nok. Som konsekvens heraf varsles de nuværende 1.200 brugerforeninger om, at www.foreningspakken.dk i sin nuværende form lukkes ned pr. 30. juni 2010.

IDRÆTSLIVmaj2009

Integrationsprojektet Get2sport har nu været i gang i fire år, og det er tid til at stoppe op og kigge tilbage på de 13 idrætsprojekter, der har haft til formål at få børn i socialt belastede boligområder til at dyrke idræt. Derfor afholder Get2sport den 27. maj 2009 en konference i Idrættens Hus under overskriften ’Idræt og social integration – her lykkes det!’. Diverse oplæg på konferencen skal vise, at projekterne rent faktisk har fået flere socialt belastede børn til at dyrke idræt. Desuden vil der i løbet af dagen være forskellige workshops. Blandt gæsterne, der har meldt deres ankomst, er integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og skuespilleren Peter Mygind, der skal holde et oplæg om integration i idrætten.

Foto: Polfoto

Udefra Thomas LUNd på toppost

Udefra

Den tidligere topbadmintonspiller og direktør i Danmarks Badminton Forbund sætter sig den 15. juni i direktørstolen på kontoret i Kuala Lumpur i den internationale badmintonorganisation BWF. Slut at brænde inde billet »Jegmed er selvfølgelig meget gladmed for det nye job, En landsdækkende somnygiver mig mulighedonline for atmarkedsplads afslutte noglefor af køb og salg af billetter andet sport, har de ting, jeg satte i gang,tildablandt jeg var direktør i DBF. set dagens erom BuyMyTicket.dk. Hele mit livlys. harNavnet handlet badminton, og nu har Ejer og medstifter Bente BuyMyjeg mulighed for at komme heltThomsen, tæt på igen,« siger Ticket.dk, siger: Thomas Lund til badminton.dk.

som formand, indtil unionens repræsentantskabsmøde den 20. juni 2009. Samtidig indtræder suppleanten Henrik Madsen i bestyrelsen.

Bordtennis satser ungt Dansk BordTennis Union har sat de unge i fokus. Et nyt klubudviklingsprojekt med særlig fokus på foreningernes ungdomsafdelinger skal køre i det næste år. Projektet er tilgængeligt for alle klubber, der har en ungdomsafdeling og er interesseret i at forbedre vilkårene for spillere, trænere og ledere.

Foto: Polfoto

Specialforbundene Formandsskifte hos Dansk Skytte Union Efter 18 år på formandsposten stopper Bjarne Sanddahl i Dansk Skytte Union. Han afløses af Poul Erik Hansen. Poul Erik Hansen er 52 år og har i de sidste 11 år beklædt posten som formand for Jylland Skytte Forbund, og de seneste to et halvt år har han været næstformand i unionen.

Ungdommen i fokUs klUbUdviklingsprojekt for alle bordtennisklUbber, der er interesserede i at Udvikle Ungdomsafdelingen

Enkelhed i Danmarks Skiforbund Byder på EM Dansk Skytte Union har på sit repræsentantskabsmøde besluttet sig for at byde på EM i luftvåben 2013. Et eventuelt værtskab kommer således til at markere unionens 100 års jubilæum i 2013. Der arbejdes lige nu på at finde den rigtige værtsby til arrangementet.

Den 25. april 2009 kunne Danmarks Skiforbund præsentere et nyt logo. Bestyrelsesmedlem i forbundet Henrik Neelmeyer er tilfreds med logoet, og han fremhæver specielt enkelheden og farverne i det nye logo. »Der er sammenfald mellem farverne i Dannebrog og i Danmarks Skiforbunds nye logo. Logoet kan både fremstå i en dansk og en international version,« siger Henrik Neelmeyer.

Formand træder tilbage Formanden for Dansk Skøjte Union Thomas Allan Nielsen, der har haft orlov de seneste tre måneder, vender ikke tilbage efter udgangen af hans orlov. Af privat grunde er han pr. 1. maj 2009 trådt tilbage som formand for Dansk Skøjte Union. Næstformand Jonna Andersen konstitueres

IDRÆTSLIVmaj2009

opslagstavlen

Et liv efter ulykken

Fodbold på CV’et

Er der et liv efter ulykken? Ja, det er der, og Dansk Handicap Idræts-Forbund og forsikringsselskabet TrygVesta vil med et nyt samarbejde sikre, at tilskadekomne personer får rådgivning og vejledning, så de kan komme godt videre i livet. Koncernchef i Trygvesta, Stine Bosse, er meget tilfreds og siger om aftalen: »Dansk Handicap Idræts-Forbund ligger inde med en viden, som vi kan lære meget af og bruge i vores arbejde med mennesker, der er så uheldige at få vendt op og ned på deres liv på grund af en ulykke. Vi vil gerne blive bedre til at sætte os i den handicappedes sted, når vi behandler en personskadesag, og det kan Dansk Handicap Idræts-Forbund hjælpe os med.« Fra Dansk Handicap Idræts-Forbunds side er man glad for, at der nu tages hånd om en vigtig problemstilling.

Fodbold handler primært om at give gode oplevelser til børn, unge og voksne. Med den tese har Dansk Boldspil-Union udviklet en ny lederuddannelse til klubledere, der gerne skal medvirke til, at klublederne i de danske fodboldforeninger får endnu flere kompetencer, så de kan gøre hverdagen i fodboldklubben lidt nemmere og meget sjovere. Uddannelseschef hos Dansk Boldspil-Union, Poul Gilling, fremhæver desuden, at den nye lederuddannelse kan give personlige kompetencer, så klubledernes CV og samarbejdsevner bliver styrket.

Ærestegn til svømningens udenrigsminister I forbindelse med Dansk Svømmeunions generalforsamling lørdag den 25. april, blev Søren Korbo overrakt DIFs ærestegn af formand Niels Nygaard. Listen over Søren Korbos bedrifter i svømningens tjeneste er lang: Landsholdssvømmer, svømmeleder i Frederiksberg Idræts Union fra 1970 til 1986, amtskredsleder i DUKA Svøm, medlem af bestyrelsen i Dansk Svømmeunion og formand for det europæiske svømmeforbund (LEN) samt sekretær i det internationale svømmeforbund FINA. Ved overrækkelsen af ærestegnet blev Søren Korbo blandt andet kaldt for dansk svømnings ’udenrigsminister’.

Søren Korbo modtog DIF’s ærestegn af formand Niels Nygaard. Foto: Dansk Svømmeunion

IDRÆTSLIVmaj2009

Foto: Jeanne Kornum

NY BESTYRELSE I FLOORBAlL Dansk Florball Union nedsatte ved repræsentantskabsmødet i begyndelsen af maj en ny bestyrelse. Willam Ehmsen stopper på posten som formand. Han erstattes af Per Stærk. Den nye bestyrelse vil ifølge floorball.dk træde sammen hurtig for blandt andet at drøfte DaFU’s økonomiske situation.

Foto: Polfoto

Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.sportslivet.dk, og deltag i lodtrækningen om en HTC mobiltelefon, og sportsbilletter.

Nyhedsbrevet Sportens Verden bliver udsendt af DIF og Team Danmarks kommercielle selskab – Sport One Danmark A/S. Du sammensætter selv nyhedsbrevet, så du får nyheder fra de idrætsgrene, du er interesseret i.

Annoncér i Idrætsliv! Se annoncepriser på www.dif.dk eller kontakt redaktør Jacob Bech Andersen på telefon 4326 2028 Udgivelsesdatoer 2009 Nr. 5: Udgivelsesdato: 1. juli - Annoncedeadline: 13. juni Nr. 6: Udgivelsesdato: 9. september - Annoncedeadline: 21. august Nr. 7: Udgivelsesdato: 21. oktober - Annoncedeadline: 5. oktober Nr. 8: Udgivelsesdato: 9. december - Annoncedeadline: 16. november IDRÆTSLIVmaj2009

Olympisk DIF udpeger fem OL-kandidater Fem danske atleter er af DIF udpeget til ’OL-kandidater’, da de af DIF vurderes til at være sandsynlige deltagere ved vinter-OL 2010 i Vancouver. De fem atleters resultater i sæsonen 2008/2009 er enten bedre end eller tæt på kravene til OL-kvalifikation. Men den endelige OL-udtagelse kan først ske omkring 20. januar 2010 - få uger inden OL begynder 12. februar. Det er nemlig først så tæt på OL, at de internationale specialforbund bekræfter antallet af ’nationspladser’ til Danmark i henhold til de internationale kvalifikationskriterier. Danmarks Idræts-Forbund udpeger derfor disse ’OL-kandidater’ allerede nu af hensyn til OLplanlægningen for de involverede parter: Atleter, trænere/ledere, specialforbundene, Team Danmark og DIF. OL-kandidaterne er: Julie Lundholt, snowboard cross Sophie Fjellvang-Sølling, skiercross Cathrine Grage, hurtigløb på skøjter Jonas Thor Olsen, langrend Øystein Slettemark, skiskydning (biathlon).

IOC-kongressen får hjælp fra 450 frivillige De frivillige til IOC-kongressen i København 1.-9. oktober er nu på plads. De 450 frivillige vil på tæt hold opleve den internationale stemning, når København får besøg af verdensidrætten med IOC i spidsen samt repræsentanter fra de fire byer, der kandiderer til OL 2016. De frivillige skal arbejde som chauffører og i Bella Centret som sikkerhedsassistenter, guider og pressemedarbejdere. Også åbningsceremonien i Operaen og afskedsreceptionen i Tivoli gennemføres med hjælp fra frivillige. »Vi er i Danmarks Idræts-Forbund meget glade for de frivilliges engagement. Vi ville ikke være i stand til at afholde den store olympiske event uden hjælp fra frivillige,« siger Karl Chr. Koch, direktør i DIF. DIF inviterer alle frivillige til en uddannelsesdag omkring 1. september.

Læs mere om IOC-kongressen på www.2009olympiccongress.com

IOC-programmet klar Den 1. – 9. oktober 2009 løber årets store olympiske begivenhed af stablen. Og de ni dage i den danske hovedstad bliver spækket med begivenheder. Kongressens helt store højdepunkt bliver, når IOC’s præsident Jacques Rogge går på talerstolen fredag den 2. oktober 2009 klokken 18.30 for øjnene af cirka en milliard tv-seere. Her bliver sløret løftet for, hvem der skal stå i spidsen for OL i 2016. Bliver det 1. Chicago, 2. Tokyo, 3. Rio de Janeiro eller 4. Madrid? Resten af kongressen skal blandt andet bruges på at diskutere fremtidens OL, den digitale revolution og ungdommens faldende interesse for OL. Se hele programmet for kongresser på: www.2009olympiccongress.com

ELITECOACHING og M.A.C. Badmintonspillerne Tine Rasmussen og Nanna Brosolat er blandt dem der anvender Elitecoaching™ og M.A.C. Du kan se deres anbefalinger på www.green-andersen.dk Green & Andersen har mere end 10 års erfaring i coaching af danske elitesports udøvere. Kontakt os for at høre nærmere om Elitecoaching™ og mentaltræningsprogrammet M.A.C., og få helt styr på din mentale udvikling.

EM - for herrer 2009 i Bowling, Løvvang Bowling Center, Aalborg

IDRÆTSLIVmaj2009

Deltagelse af 187 spillere fra 33 lande.

_______________________________________ M.A.C. er et struktureret mentaltrænings forløb. M.A.C. forsøger ikke at få dig til, at ændre dine tanker og følelser, men lærer dig at præstere bl.a. ved at anvende øvelser i Mindfulness.

Kvinders vej til toppen i danske idrætsorganisationer Cafémøde i Hillerød – hør de gode historier og deltag i debatten Onsdag den 3. juni kl. 17.00 – 19.30 i Firmasportens Hus i Hillerød, Milnersvej 35D (Sportskilen) Hvad skal der til, for at få flere kvinder på banen - og til tops - i idrættens organisationer? Et panel af idrætspolitikere kommer og fortæller om deres erfaringer og ”best practice”, og du bliver efterfølgende budt op til at deltage i debatten. Panelet består af: Tine Teilmann bestyrelsesmedlem i Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Handicap Idræts-Forbund Helle Bro direktør i Bro Kommunikation og formand for Fonden Nordsjælland Elite Jeanette Thornberg styrelsesmedlem i Dansk Firmaidrætsforbund

Hva´ med børnene? Ta´ dem med – der er mulighed for børnepasning for børn fra 5 år og opefter. Oplys venligst ved tilmelding, hvis du har dit barn med og barnets alder. Tilmeld dig senest den 2. juni til Hillerød Firmasport på tlf. 48 26 73 20 eller e-mail hf@firmasporten.dk Vi serverer sandwich og drikkevarer under mødet.

Der

er gr at men is adgan g tilm eldin til arra n g er nødv gemente endi t– g

Carsten Grønmann Larsen bestyrelsesmedlem i Dansk Håndbold Forbund

IDRÆTSLIVmaj2009

Post Danmark

Ændringer vedr. abonnement Al henvendelse: ring venligst 43 26 20 02 Vedr. klubber 43 26 20 33

Magasinpost PMP ID nr.: 42267

GRATIS OPSTART *)... Klubvimpler og bannere

Broderede stofmærker

KØb præmier til jeres stævne Her!

f.eks.:

Varenr. 2010-P.

Sportsmedaljer fra kr..... Flot Pokal 310 mm høj

fra kr.

1295

... vi betaler opstarten!

Leveres som standard med op til 7 farver broderi incl. bundfarven.

*) I hele maj & juni måned 2009. Varenr. 1800 E 1800 D 1800 Ø

... Fællesskab og sammenhold!

Vi fremstiller naturligvis også: • specialprægede medaljer • Forbundsemblemer • Klubemblemer og pins

Fodboldstatuette Varenr. 6012080.

Varenr. 9-70002.

fra kr.

r.... fra k

• slipsenåle m/ emblem

bestil FØr 1. jUli ‘09*) ... så betaler vi opstarten (minimum bestilling: 100 stk.)

Golden Memory Line Varenr. FG169.

*) Ved bestilling: Oplys kampagnekode “il 0509”. Tilbudet gælder alene fremstilling af nye produkter.

Danske idrætsforeninger og danske idrætsudøvere fortjener de allerbedste

• præmier • medaljer • emblemer • pins .

r.... fra k

Alle priser er excl. moms.

til den Helt riGtiGe pris !

2800

Derfor fastholder vi hos jYdsK emblem FabriK a/s vores prisGaranti...! Ring og hør mere om prisgaranti og alt det andet vi kan på

Tlf. 7027 4111

Rekvirér vores 60 siders sportskatalog gratis eller hent det online på vores hjemmeside!