Idrætsliv nr. 3, 210 by Danmarks Idræts-Forbund

Nr. 3 - oktober 2010 - www.dif.dk

80 år og europamester De ældre idrætsaktive buldrer frem

Rikke Skov Viborgs grønne hjerte

Årets vigtigste sejr Frivillige vinder retssag

Fut i ungdomsafdelingen – Judo-håbet Phuc – ’Enarmede tyveknægte’ – Ungdoms-OL

leder To aktuelle sager har skabt unødig tvivl om vilkårene for idrættens frivillige, der er den største frivillige sektor i Danmark. Begge sager er principielle, fordi de frivillige stod over for at blive ramt på pengepungen blot for at gøre en indsats i lokale idrætsforeninger til glæde for medlemmerne og samfundet. En sådan økonomisk bet for de frivillige ville kunne skræmme nuværende og potentielle frivillige langt væk fra foreningsarbejdet.

Værn om idrættens frivillige Først den temmelig alvorlige Virum-sag, hvor ni bestyrelsesmedlemmer fra Virum Sorgenfri Håndboldklub blev stævnet af Lønmodtagernes Garantifond og SKAT og i første omgang delvist dømt for at have handlet uansvarligt i forbindelse med klubbens konkurs i 2002. I august i år frifandt landsretten imidlertid de frivillige til stor glæde og lettelse for de implicerede, som kollektivt stod over at skulle have betalt mange hundrede tusinde kroner. DIF har hele vejen støttet de frivillige moralsk og dækket sagens betydelige omkostninger. Med sagens udfald er der sat en tyk streg under, at det ikke fører til økonomiske konsekvenser for den enkelte frivillige at være med i bestyrelsesarbejde - så længe man naturligvis handler ansvarligt. En anden principiel sag finder vi i midtjyske Hammerum IF. Her har klubben valgt at indføre et differentieret kontingent for at få flere frivillige hænder, og det med stor succes. Ordningen betyder, at forældre til børn og unge i fodboldklubben, der ikke hjælper til som frivillige, betaler dobbeltkontingent, mens foreningsaktive forældre blot betaler det normale kontingent. Den lokale skatteforvaltning meddelte imidlertid, at forældrenes frivillige indsats ville blive beskattet, fordi værdien af kontingentbesparelsen opnås ved at hjælpe til og derfor er at sammenligne med løn og således skattepligtig. DIF er helt uenig og har da også meddelt dette til Hammerum IF. DIF er klar til at støtte, hvis SKAT skulle vælge at rejse en sag. Kontingentmodellen har som forudsætning, at alle forældre til børn og unge i foreningen hjælper til. Dermed er det ikke de aktive forældre, der opnår en skattepligtig rabat, men de forældre, der ikke giver en hånd med, som får en ekstra udgift. Begge sager er på alle måder uheldige. Det nytter ikke, at det offentlige laver benspænd for idrættens frivillige. Værn i stedet om de omkring 500.000 frivillige i dansk idræt, som driver de lokale idrætsforeninger i deres fritid til stor glæde for børn, unge, voksne og seniorer.

Af Niels Nygaard Formand for Danmarks Idræts-Forbund

Idrætsliv Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 26 26 idraetsliv@dif.dk Magasinet udgives af Danmarks IdrætsForbund og udkommer fire gange om året til cirka 11.000 idrætsforeninger, 60 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion: Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 29 Jannik Lund Andersen (Journalistpraktikant) jla@dif.dk 43 26 20 76 Skribenter: Jakob Draminsky, Torben Lollike, Annebeth Mortensen, Øjvind Hesselager, Casper Hollerup, Kurt Bülow, Jesper Højenvang. Grafik Peter Larsen info@creativedesign.dk 31 71 11 12 Abonnementer Malene V. Henriksen mvh@dif.dk, 43 26 20 10 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund. Tryk: KLS Grafisk Hus Oplag: 17.000 Annoncer: DIF, tlf 43 26 20 29, idraetsliv@dif.dk Forsidefoto: Torben Lollike

foreninger

frivillige skal ikke beskattes

FUT i ungdomsafdelingen

Foreningsfif

Frivillige vinder retssag

’Enarmede tyveknægte’ giver kroner

Interview

Rikke Skov

”For mig betyder klubben alt.”

Signe Søes

”Han har været en utrolig støtte”

Phuc Hong Cai ”Jeg kan blive den bedste judokæmper i verden.”

baggrund

Medlemstal med udfordringer

Tema

Breddeevents brander Danmark

Ældre strømmer til idræt i udlandet

faste spalter

Update

Spørg Idrætsliv

Kitesurfere passer på fuglene

Natur og miljø

Verden rundt

Den rigtige træner betyder alt

DIF Uddannelse

Hånden på klubhjertet

Idrætsdanmark

IDRÆTSLIVoktober2010

14 3

Mere idræt i skolen giver bonus på alle parametre. Foto: Johnny Wickmann

update

DIF inviterer dansk idræt For omkring et år siden var DIF stærkt involveret i afviklingen af IOC-kongressen i Bella Center. Nu er DIF snart kongresklar igen, dog med et noget mere lokalt sigte end den verdensomspændende olympiske kongres. I dagene 3.-5. februar 2011 samles omkring 400 deltagere til vigtige debatter om udfordringer og nye muligheder for idrætsforeningerne. Der vil blandt andet være fokus på de frivillige, de uorganiserede og samarbejdet med kommunerne. DIF-kongressen finder sted i Brøndby Hallen og Idrættens Hus.

Flere idrætstimer giver bonus Gladere og klogere børn. Det er indtil videre de positive resultater, der er kommet ud af det store ’Svendborg Projekt’, som blev iværksat for et par år siden. Syv skoler i Svendborg er med i projektet, hvor eleverne i 0.-6.klasse blandt andet har fået sat seks ekstra idrætstimer på skoleskemaet. Forskningsprojektet, der er det første af sin art i verden, har til formål at dokumentere, om ekstra meget idræt i skolen har en målbar effekt. Ifølge projektets midtvejsundersøgelse lader det til at være tilfældet. I midtvejsevalueringen lyder det blandt andet, at mange af de deltagende børn har fået større selvværd og i det hele taget fungerer bedre i klasseværelset. Kommunikationschef i DIF, Morten Mølholm Hansen, siger om de foreløbige resultater: ”Egentlig overrasker det os ikke, at et øget antal idrætstimer i skolen har en positiv indflydelse på børnene. Et er, at eleverne med stor sandsynlighed bliver sundere børn af at dyrke mere idræt, men at antallet af idrætstimer også ser ud til at have en direkte indflydelse på indlæringsevnen, er en sidegevinst, som vi virkelig finder spændende,” lyder det fra Morten Mølholm Hansen, som understreger, at DIF vil følge Svendborg Projektet tæt i den kommende tid.

Er du til bryst eller bryster? Sådan spørger Anti Doping Danmark i den utraditionelle Facebook-kampagne af samme navn, som skal gøre unge mænd i alderen 18-25 år opmærksomme på de lidet flatterende konsekvenser af dopingmisbrug. Svaret på spørgsmålet kan man få ved at tage en test på kampagnens Facebook-side, som er Anti Doping Danmarks nye våben i kampen mod doping. ”Det er en meget vanskelig målgruppe, men vi tror, at Facebook kan være et rigtig godt redskab til at fange deres opmærksomhed,” siger Jakob Berget, der er oplysningsleder i Anti Doping Danmark. Han fortæller, at den nye satsning er blevet godt modtaget af Facebook-brugerne: ”Vi har fået mange kommentarer på, at det er en sjov og interessant ny måde at markere antidopingarbejdet på. Men det vigtigste er selvfølgelig, at budskabet når ud til de unge mænd i fitnesscentrene, og at det kan være med til at åbne deres øjne for, at misbrug af eksempelvis steroider har mange alvorlige konsekvenser, de ikke lige tænker over.”

IDRÆTSLIVoktober2010

Frivillig arbejdskraft på vej til foreningerne Mangler din idrætsforening trænere, ledere, tøjvaskere, ’en til at vende pølser på grillen’ eller noget helt femte? Hvis svaret er ja, så er Projekt Frivillig skræddersyet til jer. Projekt Frivillig, der er iværksat af Socialministeriet, er et tilbud om gratis at få tilknyttet ekstra hænder til foreningsarbejdet. Der findes 250.000 elever på landets ungdomsuddannelser, som venter på at give en hånd med i idrætsforeningerne. Det eneste, din forening skal gøre, er at tilbyde dem

et ’frivillighedsforløb’ på minimum 20 timer. Og som gulerod får eleverne til gengæld et frivillighedsbevis, som kan vedlægges eksamensbeviset. Med forløbene får foreningen adgang til den ressource og det potentiale, der ligger i den unge målgruppe. For hvem siger, at de unge ikke bliver hængende i foreningen, når deres ’frivillighedsforløb’ er afsluttet? På Projektfrivillig.dk kan du læse meget mere om, hvordan man kommer i gang med projektet.

Idrætsforeningerne har nu mulighed for at skaffe frivillig arbejdskraft fra landets ungdomsuddannelser. Foto: Jeanne Kornum

50.000... ...børn i sommeridrætsskole Sport er godt og sjovt - også i sommerferien. Specialforbundenes godt 900 idrætsskoler har i løbet af sommeren tiltrukket flere end 50.000 børn og unge. Det anslår Danmarks Idræts-Forbund. Regner man samtidig de sportslejre med, hvor specialforbundene ikke har været involveret, kan det samlede antal deltagere dog meget vel være nærmere 100.000. ”Udviklingen er utrolig positiv, og hvert år slås der nye rekorder for, hvor mange, der deltager i idrætsskolerne om sommeren. Men de unge får også meget ud af idrætsskolerne. De knytter venskaber, bliver fysisk udfordret og oplever glæden ved idræt,” siger Niels Nygaard, formand for Danmarks Idræts-Forbund. Han sender samtidig en stor tak til de flere end 6.000 frivillige hjælpere og instruktører, som har medvirket til, at idrætsskolerne er blevet så stort et trækplaster igen i år.

Sportssnak Sagt og hørt siden sidst:

”Så skal man ikke lave andet end at skrive autografer på sit eget foto og gi’ billederne til pigerne, der kommer for at heppe på én. Den dag ser jeg frem til.” 8-årige Kasper Dehnhardt om drømmen om at blive motocross-verdensmester i Motorbladet ”Det er vigtigt for mig at have det godt ude på banen og selvfølgelig også at se godt ud. Så kan jeg fokusere hundrede procent på min tennis, og jeg får garanteret også en masse mandlige fans.” Caroline Wozniacki på pressemødet ved US Open ”Det ville næsten være som at gå fra konen, hvis jeg gik fra Team HTCColumbia. Mark Cavendish er jo min lille søn, og jeg har været med til at udvikle ham de seneste år.” Brian Holm, der i sidste ende valgte at afslå et lukrativt kontrakttilbud, på cykelsiden feltet.dk ”Da jeg annoncerede, at jeg ville være racerkører, var der ikke klapsalver. Jeg kunne ligeså godt have sagt, at jeg ville være stiknarkoman.” Thorkil Thyrring om sin karrierestart i Ud og Se august 2010 ”Jeg var et kæmpe stort egoistisk steroide-monster.” Dopingmisbruger Ditlev Traasdahl Madsen på www.antidoping.dk ”Bjørn Borg gav min bror og jeg to af hans berømte Donnay-træketsjere. Jeg spillede med min i mange år. Jeg har den endnu, og mærket er der stadig: ’Bedste hälsingar, Björn Borg’. Det er store sager.” Kronprins Frederik i Tennisavisen ”Vi elsker at kaste kugler.” De nykårne EM-sølv-vindere i pentanque på On-Sport IDRÆTSLIVoktober2010

update

det klikker for On-Sport Danmarks nye internetbaserede sportskanal har fået en stærk debut. Den unge web-tv-kanal, som Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark i fællesskab står bag, kan allerede byde på flere end 170 videoindslag fra den danske idrætsverden. Indslagene er indtil videre blevet set mere end 50.000 gange i løbet af kanalens første måneds eksistens. On-Sport har allerede været ude hos 25 af de 60 specialforbund, der hører under DIF, og har lavet indslag med en lang række profiler i dansk idræt såsom bordtennisstjernen Michael Maze, hækkeløberen Stina Troest og bueskytten Niels Dall. Det er målet, at mindst 15 andre idrætsgrene skal have besøg af webtv-kanalens videojournalister inden for det første år. Flere specialforbund har også allerede udnyttet muligheden for at lave og dele indslag på den nye fælles platform. Blandt andet har bowling, roning og badminton leveret stof til sportskanalen.

Foto: Scanpix

OL i London søger ‘games makers’

Skrab og vind-annonce:Skrabelod 17/05/10 13.03 Side 1

TJEN 6.500 KR

Sælg skrabelodder med dine holdkammerater og tjen penge til jeres aktiviteter Skrabelodderne med de flotte gevinster er nemme at sælge Tjek betingelser på www.klubskrabelod.dk Bestilling skal ske via hjemmeside eller på tlf. 22 40 88 06 Masser af gevinster: • Minicruise med DFDS • Kontanter • Frokostbuffet for 2 personer på Restaurant Lille Peter på Bakken 6 IDRÆTSLIVoktober2010 • Fodboldbilletter til Parken • Telefon fra Panasonic • Vin

Organisationskomiteen bag London 2012 søger 70.000 frivillige ’games makers’, der skal hjælpe til under de olympiske og paralympiske lege. Alle, der er fyldt 18 år per 1. januar 2012 og har mulighed for at bruge minimum 13 dage som frivillig i den engelske hovedstad, kan ansøge online på www.london2012.com. Opholdet i London skal man selv stå for, men arrangørerne sørger for mad og drikke i forbindelse med arbejdet samt tøj, tasker og diverse udstyr. Det kræver ingen specialkompetencer at komme i betragtning som frivillig, men har man særlige forudsætninger for at løfte bestemte opgaver, kan det godt lade sig gøre at ansøge om at udfylde en specifik rolle som eksempelvis sygeplejerske, læge eller pressemedarbejder.

Foreningsledere kan sove trygt Et forslag om at begrænse overnatninger på landets skoler og idrætsfaciliteter er blevet taget af bordet af forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), efter at blandt andre Danmarks Idræts-Forbund har protesteret over udsigten til ændrede regler på området. Beredskabsstyrelsen havde ellers ønsket, at overnatninger fremover kun måtte finde sted én gang om året og i maksimalt fem døgn i lokaler, der ikke lever op til de samme brandsikringskrav, som gælder for hoteller. Var forslaget blevet gennemført, havde det imidlertid haft uoverskuelige konsekvenser for de danske idrætsforeninger, der i mange tilfælde ville have stået uden overnatningsmuligheder i forbindelse med stævner og turneringer.

Foto: Sportsagency

Cheerleaders flirter med DIF DIF-familen er på vej til at blive endnu festligere. De danske cheerleaders, som er organiseret under Dansk Cheerleading Forbund, har nemlig rettet henvendelse til DIF med henblik på en delvis optagelse, og DIF er ikke afvisende. ”Dansk Cheerleading Forbund er et godt organiseret forbund, og det er oplagt, at de inden for en overskuelig fremtid indlemmes i DIF. Mest oplagt er det, at de bliver en del af et af vores allerede eksisterende specialforbund som gymnastik eller dans,” siger Karl

Chr. Koch, direktør i DIF. I Dansk Cheerleading Forbund er man glad for den foreløbige tilbagemelding. ”Vi sætter stor pris på dialogen med DIF og håber på et godt samarbejde mellem os fremover. Det er klart, at vi vil lytte seriøst til alle råd og forslag, vi modtager fra den kant, og vi vil nu tage en snak med gymnastikforbundet om mulighederne for et samarbejde,” siger formand Liv Uggerhøj. ”Vi håber på i fremtiden at kunne skabe endnu bedre rammer for vores

mange medlemmer, og det er derfor, vi har rettet henvendelse til DIF. Vi er vokset betydeligt, og vi har behov for at styrke vores organisering og sikre udviklingen af idrætten,” fortæller hun videre. Dansk Cheerleading Forbund har eksisteret siden 2002 og har cirka 1100 aktive udøvere. Der afholdes DM hvert år, og der deltages som i andre idrætsgrene i internationale konkurrencer året rundt.

1.000.000 kroner til skolesport Ti skoler i Odense kommune vil fremover kunne tilbyde elever i 0.-6. klasse at forlænge skoledagen med idræt i den lokale idrætsforening eller på skolen. Det er resultatet af, at Odense har valgt at afsætte en million kroner til Projekt Skolesport, der har som hovedmål at få flere børn til at dyrke idræt. Satsningen i Odense, der er særligt henvendt til de foreningsløse og idrætsusikre børn, er den hidtil største i projektets historie. ”Det er et rigtig godt initiativ, Odense kommune har taget. Evalueringen af Skolesport har vist, at det virkelig lykkes at få hidtil idrætsuvante børn til at melde sig i foreningerne. Tovholderen for Skolesport i Odense har allerede haft kontakt til de specialforbund, der er indgået partnerskab med, og der er taget hul på samarbejdet,” siger Nina Bundgaard, udviklingskonsulent i Danmarks Idræts-Forbund. Skolesport er et samarbejde mellem Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Skoleidræt og TrygFonden. Hidtil har 16 kommuner i Danmark etableret Skolesport på minimum 30 procent af kommunens skoler.

IDRÆTSLIVoktober2010

update

idrætsforeninger får det røde kort I København får 13 idrætsforeninger nu frataget deres kommunale faciliteter og økonomiske støtte. Årsagen er, at de 13 foreninger ikke har overholdt folkeoplysningsloven og underskrevet en erklæring om indhentelse af børneattester. Af Jakob Draminsky

Flere idrætsforeninger risikerer at må dreje nøglen om, da de står uden kommunale tilskud og faciliteter. Men det er ikke kommunerne, der er skurkene. Kommunerne overholder blot loven. Skurkene er derimod idrætsforeningerne selv, da de har ikke underskrevet en nyligt indført erklæring om indhentelse af børneattester. ”Alle idrætsforeninger har pligt til at underskrive erklæringen om indhentelse af børneattester. Det gælder også pensionistforeningen, som ikke tilbyder børneaktiviteter. Det kan for nogle foreninger synes fjollet, men sådan er loven, og den skal overholdes,” siger DIF konsulent Søren Gøtzsche og fortsætter: ”Erklæringen er konsekvensen af en lovændring, som Folketinget vedtog ved årsskiftet. Hvis erklæringen ikke underskrives, har kommunen pligt til ikke at anvise foreningen idrætsfaciliteter samt at fratage foreningen sine kommunale tilskud. Lovændringen er vedtaget for at minimere risikoen for seksuelle overgreb mod børn, og det

IDRÆTSLIVoktober2010

bør alle foreninger støtte op om.” Københavns Kommune har i skrivende stund uddelt 13 røde kort til lokale idrætsforeninger. Og de 13 foreninger vil derfor ikke længere modtage økonomiske tilskud fra kommunen eller få anvist kommunale haller, baner og omklædningsrum. LOVMÆSSIGT FORPLIGTET Anders Christensen, der er kontorchef i Københavns Kommune siger: ”Vi har på ingen måde været urimelige over for foreningerne. Vi har sendt dem breve, rykkere og anbefalede breve med information om erklæringen, men der har ikke rigtig været hul igennem til dem, og så er vi lovmæssigt set forpligtet til at fjerne vores kommunale tilskud og faciliteter fra dem. Til næste år kan de naturligvis igen få støtte og stillet faciliteter til rådighed, såfremt de underskriver erklæringen og dermed overholder loven.” Billedet er det samme i flere af landets andre kommuner, blandt andre Århus Kommune.

”Vi mangler erklæringer fra cirka 30 foreninger, som dermed er spærret fra at modtage kommunens tilskud og bruge dens idrætsfaciliteter. Nogle foreninger er muligvis lukkede, men der er helt sikkert også nogle foreninger, som har sovet i timen. Disse foreninger skal underskrive erklæringen, før de igen vil modtage penge og kan bruge vores faciliteter,” siger Ib Stenvang fra Sport og Fritid i Århus Kommune. Alle foreninger modtager erklæringen fra deres lokale kommune. Erklæringen skal underskrives og returneres til kommunen. Ved at underskrive erklæringen giver foreningen sit samtykke på, at den enten har indhentet børneattester på foreningens trænere og ledere eller vil gøre det, hvis foreningen begynder at tilbyde idrætsaktiviteter til børn under 15 år. Underskrives erklæringen, kan foreningen slå koldt vand i blodet, for så er loven overholdt.

www.on-sport.dk

On-Sport er din sportskanal - med fokus på store og små sportsgrene

On-Sport bringer dig tæt på den danske elite - på og uden for banen

On-Sport giver dig nyheder, tricks og reportager - med respekt for sporten og et glimt i øjet IDRÆTSLIVoktober2010

update

Aktive forældre bør ikke beskattes Det frivillige arbejde, forældre udfører i den lokale klub, er ikke skattepligtigt, fastslår Danmarks Idræts-Forbund på baggrund af en verserende sag om differensieret kontingent. Af Jannik Lund Andersen Fodboldklubben Hammerum IF fik sig en ubehagelig overraskelse, da den lokale skatteforvaltning pludselig meddelte, at forældrenes frivillige indsats i klubben fremover ville blive beskattet. Sidste år indførte klubben en model, som betyder, at det koster det dobbelte i kontingent, hvis børnenes forældre ikke hjælper klubben med frivilligt arbejde i løbet af sæsonen. Ifølge SKAT er værdien af den besparelse, som de aktive forældre opnår ved at hjælpe til, dog sammenlignelig med løn – og derfor skattepligtig. Den vurdering er imidlertid ikke korrekt, fastslår DIF’s juridiske afdeling, som i samarbejde med JBU har forfulgt sagen. Kontingentmodellen bygger nemlig på den forudsætning, at alle forældre til børne- og ung-

SCOR

domsmedlemmerne hjælper til med løsningen af diverse arbejdsopgaver i klubben. Dermed er der reelt ikke tale om, at aktive forældre opnår en skattepligtig rabat, men derimod at inaktive forældre pålægges en ekstra udgift. FULD OPBAKNING DIF har nu meddelt Hammerum IF, at klubben kan forvente fuld opbakning – både i forhold til det formelle klagesystem og i forhold til en eventuel politisk drøftelse, såfremt SKAT alligevel rejser sagen på det foreliggende grundlag. Den udmelding glæder klubbens formand, Eigil Pedersen. ”Vi er tilfredse med den konklusion, som DIF er kommet frem til, og den ligger helt i tråd med vores egen

udlægning. Derfor har vi også meddelt alle vores forældre og frivillige, at de trygt kan fortsætte under den differentierede kontingentordning,” siger Eigil Pedersen, der betegner modellen som en stor succes i klubben. ”Den differentierede kontingent ordning er et vigtigt redskab for en idrætsforening og arbejdet med at rekruttere frivillige hænder, eksempelvis omkring vedligeholdelse af vores hjemmeside og arbejdet med at skaffe sponsorer. Det er kompetencer, som vi ikke havde i bestyrelsen i forvejen, og som er betydningsfulde i forhold til at få dagligdagen til at fungere i vores forening,” understreger han.

penge til fælleskassen

Pris kr. 20,-

Står holdet og mangler nye spillerdragter? Eller drømmer I om at komme afsted til et sjovt stævne eller tage på et spændende træningsophold? Nu kan I tjene gode penge ved at sælge Børnehjælpsdagens Julelotteri 2010. Det er GRATIS at være med – og I kan frit returnere usolgte lodder.

I får 8,50 kr. direkte ned i fælleskassen for hvert lod I sælger til 20 kr. Når I sælger lodderne, støtter I samtidig de 15.000 anbragte børn og unge i Danmark, der vokser op uden en far og mor. Salgsperioden er fra 31. oktober 2010 til 24. december 2010.

r og Skrab 3 pakkeave g vind en jule

Bestil lodderne allerede i dag på telefon 3530 9300 eller på www.bhd.dk/foreninger/julelotteriet 10 IDRÆTSLIVoktober2010

foreningsfif Har din klub eller forening fundet en fed fidus eller indført et tiltag, der potentielt kan hjælpe eller inspirere andre rundt om i idrætsdanmark, så send jeres foreningsfif til redaktionen på Idrætsliv via mailadressen idraetsliv@dif.dk eller skriv på magasinets Facebook-side.

B1908’s FUT-trænere er letgenkendelige i deres skrigende orange trøjer.

FUT i ungdomsafdelingen Ventelisten er fortid i Boldklubben 1908. Ved at rekruttere et korps af ’flyvende ungdomstrænere’ har Amager-klubben gennem det seneste halve år givet 150 nye børn og unge mulighed for at spille fodbold på et ungdomshold. Tekst og foto af Jannik Lund Andersen Trænermangel og lange ventelister er selvforstærkende og gennemgående problemer rundt om i den danske idrætsverden, og det har også været tilfældet i B 1908 på Amager. Men nu har fodboldklubben fået løst op for den besværlige knude, og ventelisten, der tidligere på året talte omkring 150 børn og unge, er helt afskaffet. Med rekrutteringen af i første omgang 15 såkaldte FUT-trænere fra klubbens egne U15- og U17-hold, har B 1908 nemlig formået at sluse hele køen af fodboldivrige Amager-børn ind i ungdomsafdelingen. ”Vi ville rigtig gerne lave plads til de ventende børn, men vi måtte erkende, at vi enten ville stå med en række trænerløse eller meget store hold, som en enkelt træner ganske enkelt ikke ville kunne styre. Løsningen blev derfor at styrke den ledende træner ved at stille et par af klubbens bedste og mest ansvarlige, unge spillere til rådighed for ham,” forklarer idémanden Jan Amtrup, der siden marts i år har været ungdomsformand i B 1908. ASSISTENTER OG ROLLEMODELLER Som navnet antyder, er ideen med FUT-trænerne, at de skal være til rådighed for alle klubbens ungdoms-

hold, og at de skal ’flyve rundt’ mellem de forskellige ungdomshold i Sundby Idrætspark, efterhånden som de ledende trænere kalder på assistance.

”De er også en form for rollemodeller eller ikoner” Jan Amtrup, B 1908

”Det har dog vist sig at være mest praktisk, at de så vidt muligt tilknyttes et eller to faste hold, der træner samme dag som dem selv. Dels er det smartest for FUT-trænerne, fordi de alligevel skal møde op i klubben, og dels bliver det lettere for den ledende træner at kommunikere med sine hjælpere og forberede dem på, hvilke opgaver de får ved kommende træninger,” siger Jan Amtrup. Typisk har de unge assistenttrænere både en række praktiske opgaver med at forberede træningsøvelser og

-udstyr samt at demonstrere, forklare og tilse forskellige stationsøvelser. FUT-trænerne har dog også en anden funktion, der især glæder Jan Amtrup: ”De er jo mere end bare hjælpetrænere. De er også en form for rollemodeller eller ikoner, som de yngre spillere kan se op til. Og det er med til at skabe en rigtig god stemning i hele klubben og et sammenhold på tværs af de forskellige aldersgrupper, som jeg ikke har oplevet andre steder,” siger ungdomsformanden. Han fremhæver, at flere FUT-trænere efterhånden er blevet så knyttet til de hold, de træner, at de tager med ud til kampe for at bakke dem op. Patrick Arp, der har været FUT-træner for et årgang 98-hold siden sommerferien, fremhæver også, at han er rigtig glad for den ånd, der er opstået i klubben som følge af det nye tiltag. ”Det er rart, at man kommer til at kende så mange spillere, trænere og forældre i klubben. Det gør, at vi udvikler et særligt fællesskab, og jeg synes også, det er sjovere selv at spille, når jeg bliver genkendt og støttet,” siger han.

IDRÆTSLIVoktober2010

foreninger

Årets vigtigste sejr Østre Landsret har frifundet ni frivillige bestyrelsesmedlemmer fra Virum Sorgenfri Håndboldklub. Dermed kan de frivillige og dansk idræt som helhed ånde lettet op. Af Jacob Bech Andersen - Tegning: Horst Dubiel

”Jeg tudede faktisk, da jeg hørte om frikendelsen. Siden klubben gik konkurs for otte år siden, er jeg blevet beklikket på min ansvarlighed, og det er forhåbentlig slut nu.” Steen Jørgensen fra Virum var en glad mand den 18. august 2010. Sammen med otte af sine tidligere bestyrelseskolleger fra Virum Sorgenfri Håndboldklub blev han totalt frifundet efter i første omgang at have været stævnet af Lønmodtagernes Garantifond og SKAT og senere delvist dømt i byretten for at have handlet uansvarligt i forbindelse med klubbens konkurs i 2002. En dom, som DIF vurderer, har overordentlig stor betydning for dansk idræt. ”Det er en enorm glæde at konstatere, at vi nu har retten på vores side. Sagen har været opslidende ikke alene for de involverede parter, men også for hele idrætsdanmark, fordi mange frivillige har været nervøse for at træde ind i foreningernes vigtige bestyrelsesarbejde på grund af sagen. Med dommen skulle det gerne være slået fast, at man som frivillig roligt kan gøre det,” siger DIF’s direktør Karl Chr. Koch, som mener, at dommen sender et væsentligt signal til landets mange frivillige. ”Idrætsforeningerne i Danmark lever og har det godt takket været omkring 500.000 frivillige. Hvis de frivillige forsvinder, fordi forholdene for dem forringes, ja så forsvinder foreningsidrætten lige så stille,” siger DIF-direktøren.

”Vi troede alle, det var løgn, da vi fik at vide, at vi måske ville blive straffet for at have udøvet et stykke frivilligt arbejde.” KURSER I ANSVAR Gennem hele sagsforløbet har DIF bakket økonomisk og moralsk op om de frivillige. ”Vi har på intet tidspunkt tvivlet på, at de ni bestyrelsesmedlemmer ikke kunne stilles til økonomisk ansvar for at udføre deres frivillige bestyrelsesarbejde,” siger Karl Chr. Koch. Trods støtten fra DIF erkender Steen Jørgensen fra den tidligere bestyrelse i Virum Sorgenfri Håndboldklub, at sagen har været meget opslidende. ”Vi troede alle, det var løgn, da vi fik at vide, at vi måske ville blive straffet for at have udøvet et stykke frivilligt arbejde. Vi havde jo gjort alt, hvad vi kunne, for at redde klubben,”

IDRÆTSLIVoktober2010

siger Steen Jørgensen, som i kølvandet på dommen opfordrer Danmarks Idræts-Forbund til at tilbyde kurser i bestyrelsesansvar. Den idé har man taget delvist op i DIF: ”Emnet er yderst relevant. Vi vil derfor på vores kommende lederkurser sætte mere fokus på det punkt, der hedder bestyrelsesansvar og ridse alle regelsæt op,” siger Karl Chr. Koch. Læs også Niels Nygaards leder på side 2

Det betyder dommen Dommen fra Østre Landsret er særdeles klar, og den understreger, at man som frivilligt bestyrelsesmedlem ikke behøver at ryste i træningsbukserne af skræk, fordi man sætter sig ved bestyrelsesbordet i den lokale forening. Groft sagt siger dommen, at ingen er forpligtiget ud over sine evner, når det gælder frivilligt bestyrelsesarbejde. Man kan således ikke beklikke bestyrelsesmedlemmer, at en forening kommer i økonomiske vanskeligheder, hvis den pågældende bestyrelse har handlet i god tro og i det hele taget gjort det, man troede var rigtigt – eller hvis bestyrelsen med andre ord har handlet på samme måde, som man kan forvente, at andre bestyrelser i lignende situationer ville have handlet. Direktør i DIF Karl Chr. Koch slår dog fast, at der altid er et ansvar. ”Det her er jo ikke et card blanche til at handle med hovedet under armen. Man skal altid handle så forsvarligt som overhovedet muligt, og man skal naturligvis også holde sig på den rigtige side af loven. Men det gjorde man bestemt også i Virum, og derfor har retfærdigheden sejret.”

IDRÆTSLIVoktober2010

interview

”Hvis jeg skulle kæ andet hold, ville je forbryder”

Slagelse, FCK og GOG. Alle tidligere topklubber, der ikke længere er at finde i toppen af dansk håndbold. Viborg derimod er stadig et vinderhold, og i front for holdet står Rikke Skov, som trods tilbud fra ind- og udland ikke kunne drømme om at svigte sit grønne hjerte. Af Annebeth Mortensen - Foto: Jens Bach

IDRÆTSLIVoktober2010

æmpe for et eg føle mig som en

IDRÆTSLIVoktober2010

interview

és que un club. Mere end en klub. Det er mottoet i mægtige FC Barcelona, som i øjeblikket henrykker fodboldentusiaster verden over med navne som Messi, Xavi og Iniesta på holdkortet. Det er også den første tanke, der dukker op i hovedet på håndboldspilleren Rikke Skov, når hun skal beskrive sit forhold til den klub, hun har optrådt for siden 1996, Viborg HK. ”For mig betyder klubben alt. Den har været en kæmpe del af mit liv de sidste 16 år, og en stor del af mit liv foregår heroppe. Det er mere end et arbejde og mere end en kontrakt for mig. Det betyder meget for mig at have det tilhørsforhold og følelsen af at kæmpe for noget, der også er mit. Da jeg var lille, var jeg tit heroppe for at se førsteholdets kampe, og det er lidt sjovt at være en del af det, man dengang gik og drømte om, for jeg har jo været med til at præge klubben de seneste mange år.” MERE END DEN GRØNNE TRØJE Rikke Skov har placeret træningstasken på en af de farvestrålende stole ved siden af sig i cafeteriet i Viborg Stadionhal. Hun sidder afslappet og tilbagelænet, og ordene vælter nærmest ud af munden på hende, når hun skal beskrive, hvad det egentlig er, Viborg HK kan, og hvorfor hun er blevet hængende i klubben. ”Jeg har set klubben blomstre op, og siden midten af halvfemserne har den været længst fremme med deltagelse i europæisk håndbold og professionalisering af spillere. Klubben har skabt sig en historik som en vinderklub, og forholdene for os spillere er virkelig gode, så vi skal egentlig bare komme og spille håndbold. Men det handler ikke bare om at

IDRÆTSLIVoktober2010

”Kvindehåndbolden er et produkt, man igen skal begynde at værne om”

tage den grønne trøje på. Når nye spillere kommer til, sørger klubben og de andre spillere for at vise dem den vindermentalitet og professionelle levevis, der afspejler sig i alt, hvad klubben gør,” siger hun. Specielt på kvindesiden har Viborg gjort sig gældende, siden klubben for første gang rykkede op i den fornemmeste liga i sæsonen 1988/89. Kort forinden var en vis hr. Wilbek blevet ansat som træner, og det første danmarksmesterskab kom i hus i 1993/94 med velkendte navne som Susanne Munk Lauritsen og Anja Andersen på banen. Samme år vandt klubben også EHF-Cuppen (den næstmest betydningsfulde europæiske håndboldturnering, red.), og siden da har Viborgs kvinder praktisk talt spillet med i toppen af europæisk håndbold hvert år, mens konkurrerende danske klubber som Slagelse, FCK og GOG har snuset til succesen i perioder, uden dog at kunne stå distancen. IKKE EN FORBRYDER Viborg HK handler blandt andet om vilje, begejstring og udstråling. Og det er værdier, som går ganske godt i tråd med Rikke Skovs egen filosofi.

”Jeg er enig i klubbens værdier, og jeg kan identificere mig med dem. Det er ting, man lærer, når man kommer til klubben, og jeg synes, det er rigtig vigtigt hele tiden at huske at videregive dem til nye spillere. De skal også have følelsen af at kæmpe for klubben. Vi har en positiv attitude, vi står sammen, og vi giver os altid 100 procent,” lyder det fra Rikke Skov. De samstemmende værdier har gjort sit til, at den blonde venstre back aldrig er søgt væk fra det midtjyske. For tilbuddene har været der, både fra ind- og udland. ”Jeg har haft mange i røret, men jeg har aldrig siddet til en kontraktforhandling med en anden klub. Jeg har sagt til dem, at jeg lige så godt kunne takke nej med det samme, for jeg kunne mærke i maven, at bare det at sige ja til en første snak, det var ikke mig. Det ville jeg ikke kunne stå ved,” fortæller Rikke Skov og fortsætter: ”På det spillemæssige plan kan det da godt være, at jeg skulle være rykket til en anden klub i en periode for at prøve nogle andre ting og se det hele fra et andet perspektiv. Men Viborg er så meget en del af mig, at jeg ikke ville kunne være et andet sted. Hvis jeg skulle kæmpe for et andet hold, ville jeg føle mig som en forbryder.”

Rikke er ’Kaptajnen’ Holdleder gennem 11 år, Liss Kristensen, om Rikke Skov og hendes betydning for Viborg. ”Rent håndboldmæssigt er hun nok den person, der har størst betydning for vores hold. Hun er en fighter, og hendes holdkammerater er aldrig i tvivl om, hvor de har hende. Uden for banen går hun også forrest. Hun er foregangskvinde, når det drejer sig om at træne de unge mennesker på vores college, og skal der cykles nede i byen for at samle ind til eksempelvis hospitalsklovne, så er Rikke også klar. Hun er et kæmpe plus for klubben, og jeg er rigtig glad for, at det er os, der har Rikke på holdet. Som person kender jeg både den bløde Rikke, men også den Rikke, som vi for sjov kalder ’Kaptajnen’. Hun beder for eksempel ikke om sukkeret, hun peger bare og siger: ’Sukker’. Og hvis bussen ikke lige parkerer det rigtige sted, skal hun nok fortælle chaufføren, hvor vi skal hen. Det er sådan lidt kommandoagtigt, men hun mener ikke noget ondt med det overhovedet.”

”Vi går jo ikke ind til en sæson med målet om at få en sølvmedalje bare for at prøve det”

Både på herre- og kvindesiden har dansk håndbold efterhånden etableret sig i det europæiske billede. Og specielt på herresiden er spillere søgt til udlandet for at prøve kræfter med diverse storklubber. Men heller ikke et udlandseventyr har fristet Rikke Skov. ”Jeg er stolt af at være her og af at være en del af Viborg Håndboldklub. Og jeg har altid sagt, at hvis jeg skulle til udlandet, skulle det være i slutningen af min karriere for at få en oplevelse ud over håndbolden. Og så skulle det ikke foregå i en topklub. Men jeg er efterhånden kommet frem til, at det ikke kommer til at ske. Når jeg stopper, så stopper jeg.” FLERE TITLER ØNSKES Champions League-trofæerne fra 2006, 2009 og 2010 pryder i Viborgs pokalskab. EHF-Cuppen blev sikret i 1994, 1999 og 2004, mens det er blevet til intet mindre end 14 nationale mesterskaber og syv pokaltitler siden 1994. Alligevel bliver det aldrig kedeligt at vinde, hvis man skal tro Rikke Skov, som selv har været med til at hjemføre sin del af succesen. ”Man kan sagtens motivere sig til at fortsætte med at vinde. Vi går jo ikke ind til en sæson med målet om at få en sølvmedalje bare for at prøve det. Jeg synes, det er fedt at spille håndbold, uanset om det er en træningskamp eller en turneringskamp, og jeg er et kæmpe konkurrencemenneske. Jeg vil vinde hver gang. Sådan tror jeg, at mange af os har det. Vi spiller for at stå øverst på skamlen igen. I denne sæson er det måske i virkeligheden urealistisk at gå efter Champions

Vil arbejde som sygeplejerske En af de ting, danske håndboldspillere generelt er rigtig gode til, er at få sig en uddannelse ved siden af det professionelle idrætsliv. Således har Rikke Skov også fundet tid til at gøre sit studie som sygeplejerske færdig. I 2005 stod hun med eksamensbeviset i hånden, og selvom det ikke er blevet til så meget sygepleje siden da, glæder hun sig til at komme i gang, den dag karrieren som håndboldspiller går på hæld. ”Som person tænker jeg meget på andre mennesker og er meget omsorgsfuld. Jeg kan godt sætte mig ind i andre folks lidelser og sygdomme, og for fire år siden havde jeg ti timer om ugen på Viborg Sygehus. Det var kanon, men det hang ikke sammen. Da året var slut, havde jeg 60 timer i minus på grund af håndbolden, men det bliver så fedt en gang at komme ordentligt i gang med faget. Det er lige mig.” IDRÆTSLIVoktober2010

interview portræt League, fordi vi er ved at spille et nyt hold sammen, men det er alligevel vores mål,” siger Rikke Skov. Det er dog ikke kun på den internationale klubscene, at viborgenseren har slået sine håndboldfolder. Også på det danske landshold har hun spillet en væsentlig rolle i sine godt 100 kampe. Det blev til et foreløbigt landsholdsfarvel efter EM i Makedonien i 2009, men her, knap to år efter, kan landstræner Jan Pytlick byde sin tidligere anfører velkommen tilbage, når de danske spillere til december løber på banen ved EM. Et mesterskab, som bliver spillet på dansk grund. ”Det var en rigtig hård slutrunde for to år siden. Jeg kom hjem med mange skavanker i både skulder og håndled, og jeg skulle have blokader for overhovedet at kunne spille i klubben. Men denne gang er der blevet lavet et program, så jeg kan holde til det rent fysisk, og klubben støtter mig, så jeg sagde ja. Indtil videre er aftalen, at jeg spiller med ved EM, og så tager vi en snak bagefter om fremtiden,” fortæller Rikke Skov. KVINDERNE PÅ BANEN Det er efterhånden ved at være nogle år siden, at kvindelandsholdet spillede sig ind i de danske håndboldhjerter med deres fornemme præstationer ved diverse europa- og verdensmesterskaber samt olympiske lege. ’Håndbold-darlings’ blev pigerne kaldt, men interessen dalede efterfølgende i takt med de mindre gode resultater, og i stedet overtog herrerne rollen som favoritter hos danskerne med EM-guldet i 2008 som kulminationen. Som spiller på kvindelandsholdet siden 2000 har Rikke Skov oplevet, hvordan fokus er skiftet til herrerne. ”Det er gået lidt ned ad bakke, fordi vi ikke har vundet noget siden OL-guldet i 2004 og EM-sølv samme år. Men det skal også siges, at medierne har spillet en rolle. For herrerne har ikke vundet noget siden 2008, men deres sejr smittede af på klubhåndbolden, fordi tv for eksempel ændrede deres visning af håndbold og lagde mere vægt på herrerne,” kommer det fra Rikke Skov, som fortsætter: ”På et eller andet tidspunkt vender det nok igen. Jeg tror ikke, det er helt slut. Der er mange unge spillere, som gør det rigtig godt. Det, der går galt, er, at de gør det rigtig godt på landsholdet, men så stopper udviklingen lidt. De kommer ikke til at spille så meget europæisk håndbold på deres klubhold, og det er der, de får erfaringer mod de spillere, som de kommer til at spille mod på landsholdet.” For nogle sæsoner siden var der også mere spænding i den hjemlige kvindeliga, end tilfældet er nu. Viborg har regeret suverænt på tronen de seneste tre år, og reelt set har der ikke været megen spænding om, hvor guldet ville havne i sidste ende.

”Der er i hvert fald ikke nogen, der skal stå og juble mig op i ansigtet”

”Kvindehåndbolden er et produkt, man igen skal begynde at værne om, for jeg synes, der burde være plads til begge dele. Men der er nok nødt til at komme flere kvindehold på banen, som bejler til det danske mesterskab. Selvfølgelig er

IDRÆTSLIVoktober2010

klubberne ramt økonomisk i øjeblikket på grund af krisen, men der er behov for mere stabilitet. Så skal der også være nogle spillere, som ikke kun spiller på grund af pengene, men som også vil blive i klubben for 200.000 kroner mindre, end de ville have fået et andet sted. Og så skal klubben og træneren turde have en målsætning, som er højere, end at man vil i slutspillet. Det kan alle jo komme og sige,” lyder vurderingen fra Rikke Skov, som har kontrakt med Viborg HK indtil 2013. TRÆNER PODERNE Også på medlemssiden er det lidt op ad bakke for håndboldspillet. De netop offentliggjorte medlemstal for det forgangne år viser, at interessen for at melde sig ind i en håndboldklub er faldende. ”Jeg tror helt klart, det har noget at gøre med, at det ikke helt har kørt for landsholdene. På kvindesiden er der ikke så mange idoler at identificere sig med som i halvfemserne. Men jeg tror også, at det kræver nogle ildsjæle og forældre ude i småklubberne, som arbejder for at få klublivet op at stå og gøre det sjovt for de små børn, som kommer. Så tror jeg godt, man kan få det til at blomstre igen,” siger Rikke Skov. Selv går hun og partneren Lotte Kiærskou forrest i den klub, hvor hun selv trådte sine første håndboldskridt, Overlund GF. Her spiller parrets ældste datter, Karoline på fire år, håndbold, og de to håndboldglade forældre står for træningen af de 17-18 børn, der hver uge dukker op. ”Der var ikke noget hold for hendes årgang, så vi er begyndt at træne et hold i den aldersgruppe. Jeg synes, det er vigtigt, at Karoline får et netværk med dem, som hun engang skal gå i skole med og bare selv kan tage cyklen og køre hen i klubben, hvis det er noget, der fanger hende. Vi fokuserer meget på leg med bolden, for bolden skal være med så meget som muligt,” fortæller Rikke Skov. TACKLINGER OG MAVEPINE På håndboldbanen er Rikke Skov ikke bleg for at lange hårde tacklinger ud til modstanderne. Men uden for banen er hun væsentlig mere mild. ”Derhjemme bliver der ikke delt øretæver ud,” siger Rikke og skraldgriner, inden hun fortsætter: ”Jeg vil også gerne vinde, når vi spiller spil derhjemme, men jeg er også en meget følelsesladet person. Hvis der er et eller andet galt, går det i maven på mig, og hvis jeg ikke får det ud, kan jeg ikke fungere. Men når jeg går ind på håndboldbanen, vil jeg vinde, koste hvad det vil. Der er i hvert fald ikke nogen, der skal stå og juble mig op i ansigtet,” forklarer hun og griner igen. Og selvom hun har været med til at vinde alt, hvad et klubhjerte kan begære, er der alligevel en lille ting, som hun godt kan savne i ny og næ. ”Klubben har ændret sig meget, siden jeg kom hertil, i forhold til professionalisme. Nu er der foreningen Viborg HK og selskabet Viborg HK A/S, og jeg kan godt nogle gange savne dengang, hvor man var i hallen fra klokken ti om formiddagen til klokken tre om eftermiddagen for at se de andre hold spille. Nu er det mere opdelt, men jeg holder i hvert fald fast i, at vi også skal hjælpe til, når det gælder for eksempel pigeholdet, så vi får en samhørighed mellem alle holdene og fastholder klubfølelsen,” siger Rikke Skov om den klub, hun har fulgt gennem tykt og tyndt gennem hele sin aktive karriere.

Blå bog – Rikke Erhardsen Skov Født: 7. september 1980 Bopæl: Viborg Civilstatus: Lever sammen med den tidligere landsholdsspiller Lotte Kiærskou (35 år). Sammen har de døtrene Karoline på fire år og Anna på to år Uddannelse: Sygeplejerske (2005) Titler: OL-guld 2004, EM-sølv 2004, Champions League-vinder 2006, 2009 og 2010, EHF Cup-vinder 1999 og 2004, ni gange DM-guld i perioden 1999-2010, fire pokaltitler

Rikkes favoritter: Musik: Hører rigtig meget musik og holder specielt af Nephew og George Michael Læsestof: Læser for at koble fra på lange udebane-ture. Krimier og bøger, som er politiske og samfundsrelevante, ligger i tasken, men favoritten er ’Papillon’ af Henri Charrière, som blev filmatiseret i 1973 med Dustin Hoffman i en af hovedrollerne Mad: Elsker at lave mad og er specielt begejstret for det italienske køkken Andre sportsgrene: Fodbold. Spillede selv som barn og troede i flere år, at det var fodboldspiller, hun skulle være resten af sit liv Fodboldhold: Silkeborg IF og Manchester United Fodboldspiller: Michael Laudrup Herrehåndboldspiller: Ivano Balic fra Kroatien

IDRÆTSLIVoktober2010

medlemstal

Medlemstal med udfordringer Samlet set holder DIF’s 60 specialforbund skansen på medlemsfronten med over halvanden million aktive medlemmer. Men DIF tør ikke hvile på laurbærrene og vil med en række forbundsprojekter forsøge at skaffe endnu flere medlemmer. Af Jacob Bech Andersen og Casper Hollerup

1.600.000

kan næppe tage fejl. Så mange danskere dyrker nemlig lige nu idræt i et eller flere af DIF’s 60 specialforbund. Det viser de seneste samlede medlemstal for 2010 fra DIF, som netop er blevet offentliggjort. Hovedoverskrifterne for de nye medlemstal er, at dansk foreningsidræt stadig har det godt, at fodbold og DBU med godt 7.000 nye medlemmer har det fortrinligt, og at nogle af de store traditionsrige idrætsgrene som blandt andre badminton og håndbold står over for nogle interessante udfordringer i de kommende år. Samlet set bør man ikke falde ned af stolen af bekymring over dansk idræts sundhedstilstand, når man kaster blikket på årets medlemstal. Tallene ser nogenlunde ud, som de har gjort i de sidste ti år. I år går DIF endda en anelse frem. Alligevel vil DIF i de kommende år sætte ekstra fokus på at skaffe flere medlemmer til specialforbundene. ”Vi kan se, at der er et potentiale i at skaffe vores forbund og foreninger flere medlemmer – specielt på voksenfronten – og det marked vil vi gå efter, inden der er andre, der sætter sig på det. Der kommer nemlig aldrig noget godt ud af bare at sove på det, man har,” siger DIF’s kommunikationschef Morten Mølholm Hansen. Han lægger ikke skjul på, at den organiserede idræt står over for en række udfordringer i de kommende år. ”Vi ser tendenser i udlandet til, at der kommer flere og flere kommercielle sportscentre, der tilbyder fleksible muligheder for at dyrke forskellig idræt. Den konkurrence skal vi i DIF være parate til herhjemme,” siger Morten Mølholm Hansen. Hvorfor er det så vigtigt at få flere medlemmer ind i DIF? ”Vi er nu engang sat i verden for, at danskerne skal dyrke idræt i foreningsidrætten, og vi mener jo, at foreningsidrætten har utrolig mange gode

IDRÆTSLIVoktober2010

tilbud, som det er værd at få spredt ud til alle danskere, der ønsker at dyrke idræt. Det ville være tåbeligt at lade andre tage hånd om det, når vi er sikre på, at det er os, der har de bedste tilbud.” MILLIONER TIL FORBUND Nøglen til at få flere danskere til at melde sig ind under de organiserede faner i DIF’s specialforbund er blandt andet en række forbundsprojekter, hvor DIF og forskellige specialforbund i fællesskab tager fat på problematikken. Som Idrætsliv fortalte i sidste nummer, har DIF’ bestyrelse allerede bevilget 2,5 millioner kroner til et udviklingsprojekt i Dansk Golf Union, som med en ny forbedret kontingentstruktur og en massiv markedsføringskampagne vil gå efter de travle familiefædre. Nu er turen også kommet til Dansk Svømmeunion, der netop er bevilget 3,2 millioner kroner af DIF i perioden 20102013 til at skabe bedre medlemstilbud og et billigere grundkontingent til de mange mindre, især jyske, breddeklubber, som i dag ikke er medlemmer af svømmeunionen og derfor heller ikke nyder godt af svømmeunionens mange breddetilbud: ”Vi ønsker at være med til at udvikle svømmesporten også i de steder af landet, hvor det hidtil har været svært for svømmeunionen at nå ud med vores tilbud. Derfor indfører vi en differentieret kontingentstruktur, som kommer de mindre breddeklubber til gode. Samtidig kommer vi med en række lettilgængelige servicetilbud til klubberne, lige som vi nøje vil lytte til de behov for hjælp, som de mindre breddeklubber har,” siger Dansk Svømmeunions direktør Pia Holmen.

Dansk Svømmeunion er blandt de forbund, som vil satste ekstra på bredden. Foto: Polfoto

Dansk Svømmeunion og DIF’s mål er at få 50 nye medlemsklubber og 15.000 nye medlemmer i løbet af de næste tre år. Dansk Svømmeunion bidrager selv med 1,6 mio. kr. til projektet. Endelig har DIF’s bestyrelse også bevilget 675.000 kr. til en analyse af skolesvømmeundervisningen samt til konkrete udviklingsprojekter i kommuner, der på forsøgsbasis ønsker at overlade svømmeundervisningen i skolerne til svømmeklubberne: ”Vi ønsker at undersøge mulighederne for, at DIF og Dansk Svømmeunion kan bidrage til at løfte en vigtig samfundsmæssig opgave. Det er vores opfattelse, at det i dag flere steder står skidt til med skolesvømningen, og at svømmeklubberne måske kunne løfte skolesvømmeundervisningen både billigere og bedre. Det vil vi i første omgang have undersøgt, hvorefter vi i løbet af foråret forventer at sætte nogle konkrete pilotprojekter i gang,” siger DIF’s formand Niels Nygaard.

Også i Danmarks Badminton Forbund kommer der i den kommende tid til at ske ting og sager. Endnu foreligger der ikke et egentligt rekrutteringsprojekt, men direktør Charlotte Malmros slår fast, at den negative medlemskurve skal knækkes. På 10 år har den traditionsrige sport mistet godt 30.000 medlemmer i DIF-regi. ”Vores overbevisning er, at danskerne spiller lige så meget badminton, som de hidtil har gjort, men de gør det ikke i så udpræget grad i vores foreninger. Det skal vi have ændret på, og derfor lægger vi os nu i selen for at få vendt udviklingen,” siger Charlotte Malmros og afslører, at forbundet i den kommende tid vil komme med en række nye tilbud og bud på fremtidens foreningsbadminton. Se alle medlemstallene på dif.dk

IDRÆTSLIVoktober2010

medlemstal

Stjerner giver medl Flere af de specialforbund, der i år har oplevet en positiv vækst i antallet af medlemmer, peger på deres højtprofilerede stjerner som en afgørende tiltrækningskræft. Af Jannik Lund Andersen Hele Danmarks tennis-darling Caroline Wozniacki og Mikkel ’Viking Warrior’ Kessler. To danske megastjerner, der ifølge Dansk Tennis Forbund og Danmarks Bokse-Union kan tilskrives en stor del af æren for den fremgang, forbundene senest har oplevet på medlemsfronten. Tennisforbundet har for første gang i mange år haft en positiv udvikling i medlemstallene fra 2009 til 2010, og formand Henrik Klitvad er ikke sen til at pege på verdensstjernen Wozniacki som den direkte årsag. ”Hun har lavet en række store resultater, og hun tiltrækker sig utrolig meget opmærksomhed i medierne. Vi kan se, at to ud af tre af vores nye medlemmer er under 12 år, og jeg fornemmer helt klart, at Caroline er det store idol, og hendes succes er inspirationen for mange til at gå ind i sporten,” siger han og påpeger, at det til gengæld nok er mere usikkert, om det ligeledes er Wozniacki, der er årsagen til, at mange ældre danskere også er begyndt at spille tennis.

”Det er nogle meget attraktive grupper at få fat på. De unge talenter er selvfølgelig vigtige, fordi det er her, vi skal finde fremtidens danske profiler, men seniorerne er også rigtig gode, fordi de kan skabe liv på vores baner og anlæg på tidspunkter, hvor de ellers ville ligge øde,” siger Henrik Klitvad. I Danmarks Bokse-Union er det andet år i træk, at man oplever en markant vækst i antallet af medlemmer. Her er det Mikkel Kessler, formand Benny Jørgensen fremhæver som katalysator for boksesportens fremdrift. ”Kessler har fået fantastisk meget eksponering på grund af sin internationale succes, og det er noget, vi heldigvis har formået at udnytte rundt i bokseunionen til at trække flere medlemmer til. Samtidig vil jeg dog også rose klubberne rundt om i landet for, at de har formået at holde fast i den bølge af danskere, der allerede sidste år kom til,” siger Benny Jørgensen.

LIV PÅ BANERNE Tennisformanden glæder sig samtidig over, at det netop er blandt de unge og ældre, at fremgangen kan spores.

Ældreboom i dansk idræt 2010-medlemstallene fra Danmarks Idræts-Forbund viser, at de ældre fortsat strømmer ind i de danske specialforbund. Af Jannik Lund Andersen og Casper Hollerup Seniorerne buldrer frem i dansk idræt. Medlemstallene for DIF viser, at der fra 2009 til 2010 er kommet hele 13.000 flere medlemmer til i aldersgruppen over 60 år. Den gruppe tegner sig nu for omkring 211.000 medlemmer ud af DIF’s samlede medlemsskare på over 1.6 millioner. Udviklingen glæder DIF’s formand Niels Nygaard. ”DIF-idrætten gør endnu en gang op med dommedagsprofetierne om at foreningsidrætten er i krise. Det er de hastigt voksende medlemstal for motionister over 60 år et rigtig godt eksempel på. Jeg er overbevist om, at det vil fortsætte i de kommende år,” siger han. Den vurdering deles af Henning Eichberg, der er lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. ”Jeg er overbevist om, at udviklingen slet ikke har toppet endnu,” fastslår Henning Eichberg og fremhæver flere mulige årsager til, at de ældre fortsat vil strømme ind i dansk idræt: ”Der er kommet en ny generation af ældre, der er meget bevidste om fordelene ved at holde sig i bevægelse. Idræt22

IDRÆTSLIVoktober2010

ten appellerer til dem, fordi de kan kombinere motion med samvær, luft og natur. Den mulighed har tilbyder danske idrætsforeninger,” siger han og understreger samtidig, at den generelle demografiske udvikling i Danmark, hvor der bliver flere ældre, der lever længere, også er en del af forklaringen. ”Grundlæggende kan man tale om, at der er skyllet en kulturel bølge ind over landet, hvor de ældre har fundet nye aktivitetsområder. Jeg oplever, at der er mange, der aldrig tidligere har været aktive, som nu pludselig begynder at dyrke senioridræt,” siger Henning Eichberg, der håber på, at forskning kan være med til at kaste mere lys over udviklingen. Mange specialforbund i DIF har fået flere seniormedlemmer, men det er golfsporten efterfulgt af sejlunionen, der topper listen over flest nye seniormedlemmer i 2010. Ældreboomet i dansk idræt afspejler sig også i, at flere og flere seniorer rejser ud til internationale stævner for at konkurrere med jævnaldrene fra andre lande. Det kan man læse mere om på side 42.

lemmer ”Jeg fornemmer helt klart, at Caroline er det store idol, og hendes succes er inspirationen for mange til at gå ind i sporten.”

Foto: Polfoto

Henrik Klitvad, formand, Dansk Tennis Forbund

DBU satser på sundhed Spørgsmål plus svar Lars Berendt, kommunikationschef i DBU DBU’s medlemstal stiger endnu engang markant - denne gang med godt 7.000 nye medlemmer. Hvad er det, I gør rigtigt? ”Det, der står klart og positivt, er, at vi har fat i de yngste årgange. Og vi har endda også fat i den vanskelige årgang, der hedder 13-18 år. Skal man pege på noget, der får de mindste årgange ind i vores foreninger, så kan vi nok godt tillade os at sige, at vi har haft succes med konceptet ’holdninger og handlinger’, hvor man for nogle år siden gik ind og ændrede hele den traditionelle måde at spille fodbold på i de små årgange. Og det er nu for alvor ved at vinde indpas rundt om i landet. Pigerne har i nogle år væltet ind i jeres foreninger. Gør de stadig det? ”Pigerne står stadig for en del af fremgangen. Det er efterhånden nogle år siden, vi så et stort potentiale på pigesiden, og det hænger egentlig også meget godt sammen med konceptet ’holdninger og handlinger’.”

Ligesom de fleste andre idrætsgrene herhjemme har I også problemer med at få de voksne motionister ind i foreningerne. Hvad gør I jer af tanker der? ”Vi kommer til i de kommende år at have et strategisk fokus på sundhed, og det baserer vi på de forskningsresultater, der siger, at fodbold er den sundeste sportsgren, der findes. Derfor vil det være oplagt at satse på de voksne motionister med det budskab.” Hvordan vil i hamle op med kommercielle udbydere, der måske kommer til at tilbyde meget fleksible muligheder for en hurtig gang fodbold i idrætscentre osv? ”Jeg tror, at en af løsningerne kunne ligge i, at man også over for de ældre årgange tilpasser fodbolden på samme måde, som man har gjort med børnene, hvor man har ændret banerne og målenes størrelser. Det kunne måske godt få flere ældre til at spille fodbold, hvis man nødvendigvis ikke skulle spille 11 mod 11. IDRÆTSLIVoktober2010

medlemstal

Charmeoffensiv i ishockey Danmarks Ishockey Union forsøger at kapre nye unge medlemmer i kølvandet på landsholdets store VM-succes. Af Jacob Bech Andersen - Foto: Lars Møller Man skal smede, mens pukken er varm. Ud fra den devise har Danmarks Ishockey Union (DIU) i de seneste måneder gennemført en stor rekrutteringstur støttet økonomisk af DIF og målrettet landets alleryngste potentielle ishockeyspillere. Lige nu har ishockeyunionen små 4.000 medlemmer, men det tal skulle gerne stige som følge af indsatsen. Det såkaldte roadshow, hvor landsholdstjernen Kim Staal har turneret landet rundt sammen med en repræsentant fra DIU, kommer i kølvandet på landsholdets gedigne succes på isen. ”Det har været helt oplagt for os at følge op ude i klubberne på den sportslige succes på landsholdet, og derfor bruger vi Kim Staal som trækplaster til at komme rundt og besøge samtlige 16 klubber. Forhåbentlig kommer det til at give en masse nye unge medlemmer,” siger sportschef i DIU Ulrik Larsen om projektet, hvor selv absolutte nybegyndere kan prøve kræfter med ishockeysporten. Det handler bare om, at poderne møder op sammen med deres forældre og får noget af det udstyr på, som klubberne stiller til rådighed.

IDRÆTSLIVjuni2010

GOD IDE Det har Laura Heyde og hendes bare tre-årige søn Malte benyttet sig af. Ved roadshowet på Amager var de at finde på isen sammen med Kim Staal. ”Vi syntes, Malte skulle prøve noget andet end fodbold, da han er en lille bullerbasse, og så var det her arrangement oplagt,” siger Laura Heyde, som roser DIU-arrangementet. ”Det er en virkelig god ide, og det er alle tiders mulighed for at prøve sporten. Og indtil videre er det jo gået godt. Malte synes i hvert fald, det er sjovt,” siger Laura Heyde, mens den tre-årige purk ved siden af nikker. Ulrik Larsen fra DIU vil ikke sætte et præcis tal på, hvor mange nye medlemmer, han håber, at der kommer ud af charmeoffensiven, men som han siger, så er alle velkomne.

Se interview med Kim Staal på On-Sport

”Forhåbentlig kommer det til at give en masse nye unge medlemmer” Ulrik Larsen, sportschef, DIU

IDRÆTSLIVjuni2010

ungdoms-ol

Dyre erfaringer i Singapore Det første verdensomspændende ungdoms-OL blev et spektakulært show og en organisatorisk succes. Men svigtende billetsalg, begrænset international medieopmærksomhed og løbske omkostninger giver IOC stof til eftertanke. Af Jannik Lund Andersen

Foto: XINHUA/SYOGOC-Pool/Cai Yang Foto: IOC

å verdens største flydende platform i Singapores Marina Bay, med fyrværkerioplyste skyskrabere i baggrunden og 7.000 optrædende på scenen, blev ungdoms-OL åbnet med en energisk kombination af musik, dans, og skuespil. 27.000 imponerede tilskuere så med fra den store, åbne tribune ved havnefronten, og en livetransmission på legenes egen web-tv-kanal gav hele verden mulighed for at følge med i, hvad OL-værterne kunne præstere. Men kun få så med. I Danmark blev åbningsceremonien ikke nævnt med så meget som en note i de landsdækkende medier, og kun Politiken valgte at afsætte spalteplads til at dække legene i Singapore. På trods af at ungdoms-OL både sportsligt og organisatorisk set blev afviklet på et meget højt plan, må IOC og fremtidige arrangører derfor grundigt overveje, om legene i fremtiden skal følge samme skabelon.

Storslået – og hamrende dyrt Åbningsceremonien tydeliggjorde for enhver, der fulgte det to timer lange show, at dette ungdoms-OL ville blive betydeligt større, end det på forhånd var forventet. IOC havde kalkuleret med, at legene i alt skulle koste omkring 30 millioner USD at afholde, men værterne endte med at bruge næsten det tidobbelte. ”Singapore har bestræbt sig på at gøre ungdoms-OL til noget, der ligner det rigtige OL. For nogle lande er der utrolig meget prestige i at afholde store internationale idrætsbegi-

IDRÆTSLIVoktober2010

venheder, og Singapore har her set en chance for at vise hele verden, hvad de kan. Det handler om deres egen nationalfølelse, og det handler om international anerkendelse,” vurderer Niels Nygaard, der er formand for Danmarks Idræts-Forbund. Spørger man Morten Rodtwitt, der var DIF’s chef de mission for den danske delegation under opholdet i Singapore, lykkedes værterne i høj grad med den mission. ”Hele setup’et var utroligt imponerende, og de unge danske atleter fik sig en oplevelse for livet. Arrangørerne tog sig rigtig godt af dem, og rammerne både i OL-byen og til konkurrencerne var upåklagelige. Vi var lidt overraskede over, hvor stort det hele var lagt an, men for atleterne var det absolut kun en fordel,” siger Morten Rodtwitt. Minimal international mediedækning Opmærksomheden omkring Singapore og ungdoms-OL har dog været meget begrænset uden for Asien, og i Europa og USA har legene nærmest været usynlige i mediebilledet. Spørgsmålet er derfor, om arrangørerne har fået nok ud af deres massive investering. ”Fra værternes side havde man nok håbet og forventet, at flere lande havde sendt lidt flere journalister ud til, og lidt mere stof hjem fra, legene,” vurderer Niels Nygaard. De danske medier var i Singapore udelukkende repræsenteret ved en journalist fra Politiken. Ifølge avisens sportsre-

daktør, Søren-Mikael Hansen, var det en prioritering, der gav pondus. ”Vi tog lidt en chance, men målet var, at vi skulle kunne tilbyde vores læsere et anderledes og friskere stof end det, vores konkurrenter fylder sportssiderne med. Og man kan roligt sige, at vi blev belønnet for vores sats, for der viste sig at være overraskende meget godt stof i det her ungdoms-OL,” siger Søren-Mikael Hansen. Han mener, at et par af de konkurrerende aviser må fortryde, at de ikke gav ungdoms-OL samme chance. En person, der i hvert fald ærgrer sig over mediernes prioritering, er IOC-præsident Jacques Rogge. Han har garanteret, at IOC vil arbejde hårdt for, at der bliver væsentlig større international bevågenhed omkring det næste ungdoms-OL i Nanjing om fire år. Ungdoms-OL ved en skillevej At legene voksede sig så store, som de gjorde i Singapore, var imidlertid slet ikke en del af IOC’s oprindelige plan. UngdomsOL skulle egentlig afholdes i et omfang og til en pris, så ikke kun de rigeste lande og byer kunne byde sig til som arrangører. Det kunne have bragt København i spil som værtsby. ”Hensigten var sådan set, at ungdoms-OL skulle afholdes af dem, der ikke har ressourcerne til at afholde de rigtige Olympiske Lege. Men den idé går man bort fra, hvis niveauet fra Singapore skal holdes fremover, og det vil desværre også betyde, at det bliver for dyrt for København,” siger Niels Nygaard. Han mener, at det på kort sigt er mest realistisk at tro, at ungdoms-OL fortsætter på det nuværende plan. Flere byer står nemlig på spring for at byde sig til, og især i Asien og Sydamerika er interessen stor for at tiltrække ungdoms-OL. ”På lang sigt er det dog svært at spå om, hvad der vil ske. Hvis ikke mediebevågenheden bliver større, er det langt fra sikkert, at arrangørerne vil føle, at de får nok ud af den store investering, et ungdoms-OL på det niveau er,” vurderer Niels Nygaard.

En fantastisk oplevelse De unge danske atleter fik sig en oplevelse af de helt store med deltagelsen i det første verdensomspændende ungdoms-OL. ”Det har været en rigtig stor oplevelse at være med til, og der var gjort utroligt meget ud af det hele. Alt sammen var bare kæmpestort,” fortalte den danske sølvmedaljevinder i 400 m. hæk, Stina Troest, til On-Sport ved hjemkomsten til Danmark. Hør mere om Stina Troests tur til ungdoms-OL i Singapore, og se også guldpigerne fortælle om deres fantastiske comebacksejr i håndboldfinalen mod Rusland på www.on-sport.dk.

Sportsligt flot dansk ungdoms-OL

Foto: IOC

De danske atleter vendte hjem fra Singapore med en række toppræstationer og tre medaljer i bagagen. Håndboldpigerne vandt guld. Traditionen med at det danske damehåndboldlandshold vinder guld, når det deltager ved et OL, ser også ud til at gælde i ungdomsregi. I hvert fald besejrede de danske piger Rusland i en spændende finale, hvor danskerne på et tidspunkt var bagud med seks, men vandt 28-26. Det blev også til medaljer i 400 m. hæk og judo. 16-årige Stina Troest og 17-årige Phuc Hong Cai vandt henholdsvis sølv og bronze. 15-årige Céline Carlsen lå længe til at tage en bronzemedalje i Byte CII-sejladserne, men måtte med mindst mulige margin tage til takke med fjerdepladsen. ”Præstationerne vidner om et rigtig godt talentarbejde rundt om i mange af de danske specialforbund og foreninger, og jeg synes, det lover rigtig godt for fremtiden,” siger DIF’s formand Niels Nygaard, der fulgte legene i Singapore. I alt havde Danmarks Idræts-Forbund udtaget 30 atleter til ungdoms-OL, hvor i alt 3.600 unge i alderen 14-18 år dystede i 26 sportsdiscipliner. Foruden medaljeplaceringerne var de danske atleter med fremme i discipliner som længdespring, fægtning, badminton og cykling. -jla

IDRÆTSLIVoktober2010

spørg DIF Knust sidespejl

Send dit spørgsmål til idraetsliv@dif.dk

Moderne trænere Idrætsliv har flere gange omtalt et nyt udannelsesforløb for trænere (masterclass), der skal målrettes den ’moderne træner’. Ved I, om den uddannelse også udbydes næste år? Det nye modul om trænerens kompetencer vil blive udbudt først i 2011 og kan tages som supplement til udannelsen ’DIF træner 1 og 2’. Modulet går på tværs af idrætterne og henvender sig primært til trænere, som har ungdomshold. DIF vil med denne uddannelse ruste ungdomstræneren til at skabe et rummeligt miljø for unge, så alle typer unge føler sig motiveret til at fortsætte i deres idræt - også selvom de spiller på 3. holdet. Helle Carlsen

Modelfoto: Scanpix

Under en fodboldtræning blev en bold sparket ud på vejen og ramte en kørende bil på sidespejlet, som gik i stykker. Er der en forsikring, der dækker, og i bekræftende fald, hvordan forholder vi os? Udgangspunktet er, at hvis bilen er kaskoforsikret, skal denne forsikring betale for skaden. Hvis bilen ikke er kaskoforsikret, kan det måske være spillerens private ansvarsforsikring, der skal betale skaden. Når jeg skriver måske, skyldes det, at det vil kræve, at bilejeren kan bevise, at fodboldspilleren har handlet uagtsomt. Selvom jeg ikke kender de nærmere omstændigheder omkring, hvad der skete, så er det mit gæt, at det nok ikke bliver så let at bevise, at spilleren har handlet uagtsomt. Og hvis der er tale om et såkaldt hændeligt uheld, kan spilleren ikke pålægges noget erstatningsansvar. Det betyder så igen, at bilejeren selv må betale for det ødelagte sidespejl. Willy Rasmussen

IDRÆTSLIVoktober2010

Modelfoto: Jakob Wärme

Nina Bundgaard Sundhed, træning og uddannelse

Willy Rasmussen, Jura, skat, moms og forsikringer

Helle Carlsen Børn og unge

Jan Darfelt Foreningsarbejde generelt

Ja eller nej til bookmakere Vi har fået en henvendelse fra en udenlandsk spiludbyder, der vil annoncere med et banner på vores hjemmeside. Normalt ville vi sige nej med det samme, men nu er vi lidt i tvivl, efter at den nye spillelov er vedtaget. Hvad gør vi? Den nye spillelov træder først i kraft 1. januar 2011, og det vil til den tid kun være licensgodkendte udenlandske spiludbydere, det vil være lovligt at reklamere for. Så I skal sige nej tak. Det er ulovligt i øjeblikket, og det er ikke givet, at den pågældende bookmaker vil være blandt de licensgodkendte efter nytår. Modelfoto: Istockphoto

Willy Rasmussen

Foto: Sportsagency

OL-billetter Hvornår er det muligt at købe billetter til OL i London, og hvordan foregår det? Der er ingen tvivl om, at der bliver rift om billetterne til OLkonkurrencerne i 2012. Det officielle billetsalg til OL i London begynder i marts 2011, men den præcise dato foreligger endnu ikke.

Når salget begynder, vil Danmarks Idræts-Forbund i samarbejde med en rejseselskabspartner informere via blandt andet www.dif.dk og www.ol.dk om mulighederne for køb af billetter. Danske tilskuere vil på grund af det fælles marked i EU også have mulighed for at købe billetter hos billetagenter i andre EU-lande. Vil man være up to date med billetsituationen, er det dog en god ide at skrive sig op til informationer direkte hos OL-arrangørerne på www.london2012.com. Jan Darfelt

IDRÆTSLIVoktober2010

foreninger

’Enarmede tyveknægte’ giver glade idræts foreninger En paragraf i spilleloven giver kiosker med spillemaskiner mulighed for at kanalisere dele af spillemaskinernes overskud ud i det lokale idrætsliv frem for til statskassen. Det nyder blandt andre Brabrand Idrætsforening godt af. Af Kurt Bülow - Foto: Mogens Laier

IDRÆTSLIVoktober2010

n indisk indvandrer og kioskejer er ved hjælp af danskernes spillelidenskab og en mindre kendt paragraf i spilleloven blevet storsponsor i Brabrand Idrætsforening, hvis børn og unge nyder godt af det alternative sponsorat. Baggrunden for det er, at kioskejeren Navtej Sharma har 16 indbringende ’enarmede tyveknægte’ stående i sin kiosk, og fordi spilleloven tillader en såkaldt udlodning til eksempelvis idrætsforeninger af fortjenesten ved spillemaskiner, hvis kioskejeren selv betaler fem procent oven i beløbet. Hvis pengene ikke udloddes til velgørende formål, skal de i stedet indbetales som spilleafgift til staten. Samtidig giver ordningen kioskejeren en række skattefordele. Ordningen er også god for Brabrand Idrætsforening, der har modtaget godt og vel en halv million kroner, der ellers ville være endt i statskassen.

ØREMÆRKET BØRNENE Navtej Sharma er veteran som kioskejer, og Brabrand Kiosk på hovedgaden er en vigtig brik i det nære samfund i resterne af det gamle landsbymiljø i Brabrand. Her er omdrejningspunktet Brabrand Idrætsforening med haller, stadion og en håndfuld træningsbaner nær rostadion og idyllen ved Brabrand sø. Navtej Sharma er kendt som en børneven med godt humør og en smittende latter, og hans sponsorpenge er øremærket de 1500 børn i otte afdelinger under idrætsforeningen, der også har knap 1000 voksne medlemmer. ”Vi er mildest talt tæskeglade for en sponsor som Sharma, og hans penge falder på et tørt sted,” fortæller klubbens hovedformand, Niels Jakob Sennels, der også er kasserer i den store fodboldafdeling med divisionsbold på programmet. ”Et underskud på 40.000 kroner i fodboldafdelingen blev på grund af sponsoratet, der fordeles efter afdelingernes medlemstal, vendt til et overskud på 10.000 kroner ud af en omsætning på 650.000 kroner,” fortsætter hovedformanden og nævner et andet eksempel, hvor badmintonafdelingen brugte sponsorpengene fra Sharma til en årlig sommertræningslejr.

Millioner til foreningerne De skattefrie udlodninger af gevinsten fra spillemaskiner var sidste år 110 millioner kroner til idrætsforeningerne. Af Kurt Bülow Staten tjener på et år næsten en milliard kroner i spilleafgifter på landets 27.500 spilleautomater, men tilbagebetalte til gengæld sidste år cirka 140 millioner kroner gennem den såkaldte udlodning, hvor kioskejere med spillemaskiner kan trække pengene fra i skat. Den glade giver er medlemmerne af DAB, Dansk Automat Brancheforening, hvor næsten alle 80 medlemmer støtter denne form for sponsorering, der kun uddeles til amatører og almennyttige og samfundsgavnlige foretagender som for eksempel idrætsforeninger og spejdere. Også motionsforeninger for kræftramte og svært overvægtige har fået økonomisk hjælp fra spillemaskinerne. DAB repræsenterer 86 procent af de opstillede automater, og ved udlodning er der en egenbetaling på fem procent, der selvfølgelig også kan trækkes fra i skat. PROCENTER TIL IDRÆTTEN Det anslås af brancheforeningen, at cirka 80 procent af de udloddede midler ender i idrætsforeningers pengekasser, altså cirka 110 millioner kroner. Store foreninger som for eksempel boldklubben Frem og idrætsforeningen i Holbæk har modtaget afgørende millionbeløb over en årrække, siden loven blev taget i brug for ti år siden. ”Mange i sportsverdenen kender tilsyneladende ikke til udlodning, da vi har været for dårlige til at markedsføre os selv,” kommenterer brancheforeningen. Antallet af spilleautomater er blevet tredoblet de sidste 10 år, så udlodningen kan øges betydeligt.

DIF: Fin ordning Danmarks Idræts-Forbund er bekendt med den del af spilleloven, der gør det muligt for idrætsforeninger at modtage pengebeløb fra kioskernes automatoverskud. Direktør Karl Chr. Koch opfordrer imidlertid til, at man som forening ser sig for, inden man indgår samarbejde med en kiosk. ”Som udgangspunkt er det en fin ordning, men det er naturligvis altid fornuftigt lige at undersøge, om alle hensigter er, som de skal være. Hvis intentionerne imidlertid virker reelle, og begge parter er villige til at opfylde det givende regelsæt, så kan ordningen give foreningen nogle fine økonomiske muligheder.” - jac

IDRÆTSLIVoktober2010

foreninger 16 ’enarmede’ Den ene halvdel af Sharmas kiosk er forbeholdt 16 spilleautomater af den type, der i gamle dage blev kaldt enarmede tyveknægte, og de står og snurrer hver især omkring 10.000 kroner hjem om året til børnene i Brabrand Idrætsforening. Det er almindeligt at spille på op mod fire maskiner på en gang, og hvis der slet ikke er gevinst, bliver en ’hund’ spist op på syv-otte minutter. ”Men man kan også spille hele dagen og aftenen for en tyver, hvis man er lidt heldig,” fortæller kioskejeren og oplyser, at rekordgevinsten er på 18.000 kroner.

”Vi er mildest talt tæskeglade for en sponsor som Sharma”

Kiosken og den lokale idrætsforening er på mange måder uløseligt forbundet. Idrætsliv besøgte stadionanlægget i det gamle Brabrand en fredag eftermiddag med overfyldt p-plads og flere mennesker på træningsanlægget, end når divisionsholdet spiller. En god del af de cirka 500 fodboldbørn i klubben var i aktion. Blandt tilskuerne var små grupper af unge mødre og så klubbens hovedsponsor, Navtej Sharma. ”Jeg kan lide at komme en tur herud engang imellem og se, hvordan børnene trives og har det godt,” slutter den gavmilde kioskejer, der har taget en stor pose karameller og slikkepinde med. ”Idrætsforeningen gør mest for børnene her i lokalområdet, og derfor har jeg valgt at støtte den. Jeg kan simpelthen ikke tåle at se børn rende rundt på gaderne - så får jeg nærmest hjertestop.”

Niels Jakob Sennels, Brabrand Idrætsforening

uløseligt forbundet Stamkunderne kommer og går i baglokalet bag spilleafdelingen, og der snakkes, vaskes hænder og brygges kaffe. Flere kunder ved disken spørger til familien Sharmas nylige månedlange sommerferie i Nordindien, hvorunder butikken blev passet på skift af fem unge fra lokalområdet, blandt andet et par fodboldspillere fra Brabrand Idrætsforening.

Sådan fordeles spillemillionerne 1. Hvis din klub ønsker at få del i den årlige udlodning af spilleafgifter fra spillemaskiner, der forvandles til velgørende virksomhed, skal du starte researchen med at gå ind på www.spillemyndigheden.dk

6. Hos Dansk Automat Brancheforening (www.d-a-b.dk) kan man læse mere om spilleautomatbranchen. Man kan via mail til gs@d-a-b.dk rekvirere en kort vejledning, der fortæller om de sidste trin af ansøgningen.

2. Normalt må der kun foregå udlodning inden for samme kommune. Ved at klikke på ’fortegnelse over tilladelsesindehaver’ kan man se de lokale spillesteder i dit område.

7. Foreninger, der ønsker at modtage udlodningsmidler, skal som minimum afgive følgende oplysninger som dokumentation: Foreningens ansvarlige bestyrelse skal garantere, at de udloddede midler anvendes til godkendte lokale formål, jævnfør loven om gevinstgivende spilleautomater. Erklæring fra registreret eller statsautoriseret revisor om, at foreningen opfylder kravene til udlodning. Eksempel på en revisorerklæring skal vedlægges. Kopi af foreningens revisorgodkendte vedtægter skal vedlægges.

3. Man kan søge på postnummer, kommunenavn eller politikreds. Det er vigtigt at koncentrere sig om navnene i kolonnen og om de opstillingssteder, der har tilladelse til mere end tre automater. Alle med tilladelse til mere end tre kan udlodde. 4. Kontakt herefter opstillingsstedet eller eventuelt den tilladelsesindehaver, som står i kolonnen til højre for ’opstillingssted’. 5. Ved møde mellem idrætsforeningen og den lokale tilladelsesindehaver/opstillingssted drøftes de fælles fordele ved at have samme kundeunderlag i lokalområdet.

IDRÆTSLIVoktober2010

8. Dokumentationen skyldes, at DAB som spilletilladelsens indehaver skal tilbagebetale pengene, såfremt lovens betingelser ikke opfyldes. Hvis Skat kræver udloddede midler tilbagebetalt, fordi lovens betingelser ikke overholdes, forbeholder DAB sig ret til at sende krav videre til den ansvarlige bestyrelse.

Kitesurfere passer på fuglene På Fyn er kitesurfere og ornitologer gået sammen i et historisk samarbejde om at udarbejde frivillige aftaler, der har til formål at begrænse sejladsen i visse områder for at beskytte fuglene. Af Jesper Højenvang, miljøkonsulent i Dansk Sejlunion

Skov- og Naturstyrelsen, der er myndighed for naturreservaterne omkring Fyn, indbød i efteråret 2009 Kiteboarding Danmark, Dansk Sejlunion og Dansk Ornitologisk Forening med flere til et møde for at drøfte kitesurfing og fuglebeskyttelse omkring Fyn. Her findes nemlig mange naturreservater og fuglebeskyttelsesområder, og Dansk Ornitologisk Forening havde til mødet udarbejdet et notat over lokaliteter, hvor man havde iagttaget kitesurfing. Efter en gennemgang og drøftelse af de enkelte lokaliteter stod det klart, at kitesurfing efter ornitologernes vurdering særligt kom i karambolage med fuglebeskyttelsen i fire områder. En vurdering, som møder stor forståelse fra Rasmus Salomon fra Kiteboarding Danmark.

”Vi ønsker naturligvis at have så gode muligheder for at kitesurfe som muligt. Men vi er selvfølgelig også meget interesserede i at holde os væk fra de områder, hvor vores tilstedeværelse kan være til særlig gene for fuglelivet. Det er derfor meget glædeligt, at vi nu i en meget positiv dialog med ornitologerne har fundet frem til de områder, der er særlig sårbare og samtidig har fundet ud af, hvad vi kan gøre for at tage hensyn til fuglene,” siger han. Formidling af aftalerne Konkret har kitesurferne i samarbejde med ornitologerne blandt andet udarbejdet kort over nogle af de problematiske spots, som viser, hvor der ikke bør sejles. Kortene ligger på kitesurfernes hjemmeside, hvorigennem de enkelte udøvere også opfordres til at respektere aftalerne. For andre og mindre kendte spots, som ikke omtales på hjemmesiden, har Kiteboarding Danmark taget kontakt til de lokale netværk og orienteret dem om mødet og de indgåede aftaler, og fortalt om det uhensigtsmæssige i at sejle på spots, der er i karambolage med fuglebeskyttelsen. Det nye samarbejde roses fra ornitologernes side.

Foto. Jeanne Kornum

”Dialog er det eneste rigtige i denne sag. Så behøver man ikke slå hinanden oven i hovedet. Det er derfor positivt, at kitesurferne vil prøve at tage hensyn,” siger Kurt Due Johansen fra Dansk Ornitologisk Forening på Fyn. Dialog og frivillige aftaler frem for regler Også i Dansk Sejlunion glæder man sig over det etablerede samarbejde og håber, det kan danne model for, hvordan man andre steder i landet kan løse og begrænse de interessekonflikter, der kan opstå mellem fugleinteresser og kiteinteresser. Fra sejlunionen ser man dialog som vejen frem, og udfordringerne i forhold til fuglene bør løses gennem frivillige aftaler, som er nemme at ændre og justere hen ad vejen. Men frivillige aftaler forpligter, og Kurt Due Johansen er spændt på at se, hvordan det går: ”Forhåbentlig går det godt,” som han siger. Rasmus Salomon er i den forbindelse ret fortrøstningsfuld: ”Jeg oplever, at der hersker en høj grad af selvjustits blandt kitesurferne. Et spot har for eksempel ry for, at her skal man passe særligt på. Folk er virkelig meget efter hinanden, hvis nogen sejler ind i det ’forbudte’ område.” Kiterne ønsker at gøre det rigtige, og Rasmus Salomons oplevelse er da også, at ’overtrædelser’ oftest skyldes uvidenhed eller uheld. ”Vi kitesurfere vil gerne dyrke vores sport i harmoni med omgivelserne, og vi er bestemt ikke ude på at genere nogen,” slutter han.

r er sætte ejde, d b r d a u m e t sa d en et et ny jøet. Forbun e il etabler r ive stor m a r g h k o s d e n n b u e v r b r li u t . s o t a n ialf ræ nion ke spec e i forhold til andet her i Id s Sejlu ing, nmark en ræk ll t a o d on r D n r a s , la n n fr b DIF og mer rætte nione og vil u m id r r o e å k to r m, g p o e in s s m fra foku faldskæ r t er far rste ca , n ø te g r F n in . te a t r t in e d en nte veksler ger på områ repræs r t, golf, orie valget sa o og små IF sidder i ud kajak, sejl sp D og Udover , kano il spor t b idning. o r m g o to au dbold fo , g in svømn IDRÆTSLIVoktober2010

verden rundt Sportscenter for kvinder i Malmø Et sportskompleks til 200 millioner euro skal gøre Sverige til en magnet for kvindelige atleter fra hele verden. Målet med World Village of Women Sports er at give kvindelige atleter verden over samme muligheder for at udvikle og forbedre sig som deres mandlige kollegaer. Og det skal foregå i rammer, der er designet med særlig henblik på kvinders behov og velbehag. I centrum af et helt nyt bykvarter med beboelse, butikker, kontorer, park og hotel er over 20.000 kvadratmeter øremærket selve sportskomplekset, som vil være centreret omkring en underjordisk fodboldbane.

Idrættens ti største udfordringer De ti største udfordringer mod idrættens integritet er identificeret i en rapport, som det danske analysefirma Oxford Research har udarbejdet på bestilling af EU. Rapporten definerer sportens ti største udfordringer som: • Doping • Illegal brug af præstationsfremmende teknologi • Spionage • Manglende demokratiske spilleregler i sportens organisationer • Spilmotiveret match fixing • Præstationsmotiveret match fixing • Snyd – hvor spiller eller hold med vilje bryder spillets regler • Korruption • Hvidvaskning af penge • Handel med unge spillere under 18 år

Foto: Polfoto

IDRÆTSLIVoktober2010

London har styr på OL Mens OL-værternes forberedelser ofte præges af forsinkelser og tidspres, forløber opførelsen af faciliteterne og udviklingen af infrastrukturen i London frem mod de Olympiske Lege i 2012 lige efter planen. ’The Olympic Delivery Authority’, der har ansvaret for, at London bliver OL-klar, har annonceret, at samtlige delmål, der var sat frem mod sommeren 2010, er nået. Det betyder blandt andet, at 75 procent af OL-byen nu står opført, at der er plantet over 2.000 træer i den Olympiske Park, og at der er kommet tag på det nye Olympiske Stadion. ”Jeg har indtryk af, at der er virkelig godt styr på forberedelserne, og jeg har det meget trygt med det engelske værtskab. Det er noget helt andet end det, vi eksempelvis oplevede i Athen i 2004, hvor asfalten kun akkurat nåede at tørre, inden legene startede,” siger Danmarks Idræts-Forbunds OL-konsulent Morten Schram Rodtwitt.

Træningsforbund samler de norske fitnesscentre På bare 14 måneder har ’Treningsforbundet’ samlet 190 norske fitnesscentre med over 400.000 medlemmer, og nu ønsker det nyetablerede forbund større andel i de offentlige midler og et tættere samarbejde med Norges Idrætsforbund. Anne Thidemann, generalsekretær i ’Treningsforbundet’, er overbevist om, at et styrket samarbejde vil være til fordel for alle parter. ”Norges Idræts-Forbund er gode til børneog ungdomsidræt, men det har længe været et faktum, at NIF og specialforbundene har haft en beskeden tilslutning blandt voksne. Her spiller de private fitnesscentre hovedrollen, fordi branchen er lykkedes med at have attraktive og let tilgængelige tilbud,” siger Anne Thidemann.

Vil I have de sunde stævnesnacks på banen? Stævnesnacks er små bægre med udskåret frugt og grønt, der giver energi på banen. Hvis I vil sælge sunde snacks til jeres næste stævne, kan I købe en kasse med frugt, grønt og bægre til rabatpris. Første gang I bestiller Stævnesnacks får I en gratis værktøjskasse til en værdi af 1000 kr. Med den er frugt og grønt lige til at skære ud og I beholder selv hele overskuddet fra salget. Bestil Stævnesnacks i dag og deltag i konkurrencen om et gavekort på 1000 kr. til Coops butikker. Stævnesnacks er et samarbejde mellem Danmarks Idræts-Forbund og FDB. Læs mere på www.staevnesnacks.dk. Spørgsmål kan sendes til staevnesnacks@dif.dk

Bestil Stævnesnacks på www.staevnesnacks.dk IDRÆTSLIVoktober2010

DIF Udannelse

Den rigtige træner betyder alt Klubberne bør tænke nøje over at placere den rette ungdomstræner på det hold, der matcher trænerens evner og ambitioner. Af Jacob Bech Andersen

Teenagere siver ud af idrætten i stort set alle idrætsgrene. Forklaringerne er mange: Fester, skoleskift, kærester og fritidsjob tager tiden, og idrætten bliver sorteper. Men også forholdene internt i foreningen bestemmer, om de unge melder sig ud. Her er trænerrollen vigtig. Derfor oprettede DIF i foråret et nyt uddannelsesforløb, Masterclass, med det formål at få input fra ti af Danmarks bedste trænere på ungdomsfronten med henblik på at

”Den rigtige træner til det rigtige hold er alfa og omega”

Den rigtige ungdomstræner har enorm indflydelse på unges lyst til foreningsidræt. Foto: Martin Rahbek 36 IDRÆTSLIVoktober2010

optimere træneruddannelserne. Forløbet på Masterclass er nu færdigt, og en række konkrete ideer til DIF, specialforbundene og foreningerne ligger klar. DIF-konsulent og tovholder på det nye uddannelsesprojekt Helle Carlsen siger: ”Udannelsesforløbet på Masterclass understreger, at træneren nok er den vigtigste person i de unges idrætsliv. Kan han eller hun ikke matche de ønsker og behov, de unge har, dropper de unge ud. Den rigtige træner til det rigtige hold er alfa og omega. En ambitiøs elitetræner til et tredjehold, som primært kommer for det sociale, er ikke en god blanding. Omvendt dur det heller ikke, at tredjeholdet spises af med en træner, som ikke kan give spillerne de udfordringer, der skal til, for at de synes, det er sjovt.”

VÆRDIGRUNDLAG Derfor er det ifølge Helle Carlsen og Masterclass-eleverne særdeles vigtigt, at den enkelte klub har et velbeskrevet værdigrundlag, der gør det klart, hvilke visioner klubben har for de enkelte ungdomshold. Handler det om det sociale, handler det om resultater eller noget midt i mellem? ”Ofte sker der en ’fejlmatching’ mellem den enkelte træner og det pågældende ungdomshold, og så går det galt. Træneren med den rigtige profil til det rigtige hold er afgørende for, om de unge trives i deres idræt,” siger Helle Carlsen. Læs mere om Masterclass-forløbet på www.ungdif.dk

DIF Udannelse

Bekæmp skader med social aktivitet DIF’s Masterclass-deltagere råder deres trænerkolleger til at være særligt opmærksomme på, at unge idrætsudøvere forbliver en del af fællesskabet i klubben under længevarende skadespauser. Af Annebeth Mortensen det, for eksempel ved at agere hjælpetræner. I Københavns Klatreklub tænker man også i de baner, og klubben arbejder med et fastholdelseskoncept, der indebærer skræddersyede genoptræningsprogrammer og mødepligt i forbindelse med længevarende skadespauser. Ifølge Mads Winsløv Wied, der træner klubbens talenthold, skyldes det, at det sociale aspekt er af afgørende betydning, hvis ikke de skadede teenagere skal tabe interessen og falde helt fra. ”Vi kunne godt se, at der ikke var noget perspektiv i at sende 14-15-årige hjem med en elastik og så bede dem komme tilbage et år senere, når de var færdige med genoptræningen,” siger han om bevæggrunden for, at klubben eksempelvis inviterer skadede udøvere med til stævner, hvor de kan hjælpe til og underholde holdkammeraterne.

Foto: Jan Christensen

Alvorlige skader kan være svære at tackle for ivrige unge atleter, der hurtigt kan miste modet og føle sig glemte og ubrugelige under længevarende skadesforløb. Derfor er det vigtigt, at de unges trænere formår at fastholde dem på og omkring deres hold under hele skadespausen, mener trænerne i Danmarks Idræts-Forbunds Masterclass. Først og fremmest er det væsentligt, at klubberne i fællesskab med den skadede idrætsudøver får lagt en klar strategi for, hvordan vejen tilbage ser ud. Masterclass-deltagerne anbefaler, at genoptræningsforløbet tilrettelægges sådan, at atleten stadig møder til træning for at se klubkammeraterne og for at selvtræne eller deltage i øvelser, der ikke belaster skaden. Ligeledes foreslår de, at atleten under skadesforløbet påtager sig nogle alternative, midlertidige funktioner på hol-

TO UDDANNELSESTILBUD FRA DIF DIPLOMTRÆNERUDDANNELSEN Diplomtræneruddannelsen afholdes hvert år, uddannelsen består af 3 fagblokke af hver 9 moduler. Uddannelsen udbydes både som komprimeret forløb på 3 uger og som ordinært forløb på 1½ år. Det komprimerede forløb starter til november 2010. Det ordinære forløb starter til januar 2011 - tilmeldingsfristen er d. 1. november 2010.

VIL DU

TRÆNE

ELITEN?

IDRÆTTENS TRÆNER AKADEMI ITA afholdes hvert andet år. Uddannelsen består af 15 moduler af 2 dages varighed. Hele uddannelsen tager ca. 2 år. Det næste ITA forløb starter til januar 2011 - tilmeldingsfristen er d. 1. november 2010. Nærmere oplysninger som f.eks. priser, fag, datoer og ansøgningen finder du på vores hjemmeside.

www.dif.dk - klik på ”uddanne dig”

IDRÆTSLIVoktober2010

baggrund

Sats på store breddeevents Gymnastikfestivalen Eurogym 2010, hvor 4.200 gymnaster hoppede, sprang og dansede i en uge i Odense, har givet arrangørerne blod på tanden. Flere store breddeevents kan være på vej. Af Jacob Bech Andersen - Foto: DGF/Lise Ravnkilde

”Det er helt sikker noget, vi vil overveje at gøre igen.” Direktør i Danmarks Gymnastik Forbund Jan Donde er ikke tvivl. Efter han og resten af forbundets medarbejdere har pustet lidt ud oven på sommerens store gymnastikarrangement Eurogym 2010, så er man i forbundet nu atter klar til på et tidspunkt at byde ind på et breddegymnastikstævne i den helt store størrelsesorden. Mens talrige store eliteidrætsbegivenheder som VM i brydning, VM i taekwondo og VM i banecykling har ramt Danmark i de seneste år og på forskellig vis har været med til at markedsføre Danmark som idrætsnation, var det i sommer bredden, der var i fokus, da Danmarks Gymnastik Forbund inviterede hele Europa til Eurogym 2010 i Odense. 4.200 unge gymnaster deltog i det store arrangement, hvor Odense og fem fynske kystbyer mere eller mindre

blev omdannet til en stor gymnastikopvisning udført af de talrige europæiske gymnastgrupper, der boede i Odense i en uge. At dømme efter deltagernes tilbagemeldinger på blandt andet Facebook, Odense Kommunes reaktioner og gymnastikforbundets egne oplevelser, så var Eurogym 2010 en succes. I forhold til at brande Danmark som et godt sted at leve og ikke mindst dyrke idræt, levede gymnastikfestivalen og så op til forhåbningerne, selvom et begreb som branding er en vanskelig størrelse at måle på. SHOP-AMOK På forhånd havde Økonomi- og Erhvervsministeriets markedsføringsfond set potentialet i festivalen og doneret 1,5 million kroner til afholdelse af Eurogym med det mål at gøre de mange deltagere til ambassadører for Danmark og styrke den internationale

markedsføring. Men også lokalt har stævnet haft sin effekt. ”Alle i Odense har mildest talt været glade for det her arrangement. Butikslivet har meldt om unge, der nærmest gik shop-amok i byen, og sjældent har byen oplevet et leben og en summen i en grad, som tilfældet var under Eurogym,” siger projektleder i Sport Event Fyn Jens Ottesen. Han kalder samtidig gymnastikfestivalen for en decideret øjenåbner for en organisation som Sport Event Fyn, der oprindeligt er sat i verden for at få eliteidrætsbegivenheder til landsdelen. ”Vi har faktisk tænkt os at følge op på den her succes ved at prøve at kopiere Eurogym en smule som breddeevent og så lave et nyt stort stævne for forskellige sportsgrene i byen. Ambitionen er, at vi vil tiltrække unge deltagere fra hele verden i stil med Eurogym,” siger Jens Ottesen og fortsætter:

”Vi kigger jo ofte på andre provinsbyer og deres arrangementer, og der må vi se i øjnene, at vi på Fyn eksempelvis ikke kan arrangere en kæmpe sportsbegivenhed i en multiarena med plads til 10.000 tilskuere som i Herning. Vi kan heller ikke sammenligne os med Horsens, der får U2 til byen. Så vi må kigge på, hvad vi ellers har til rådighed i en by som Odense, og der er vi rigtig godt med idrætsmæssigt i kraft af, at vi har samlet mange sportsfaciliteter ude i idrætsparkområdet. Det skal vi udnytte, og her er det oplagt at satse yderligere på sportsevents for bredden, selvom vi selvfølgelig også stadig skal gå efter eliteidrætsbegivenhederne,” siger Jens Ottesen. Den udmelding giver rigtig god mening, mener Reinholdt Schultz fra kommunikationsbureauet Mannov, som var med til at ’sælge’ gymnastikfestivalen over for nationale og internationale aktører.

”I de undersøgelser, vi har lavet indtil videre, har mange deltagere sagt, at de er imponerede over den måde, vi organiserer sådanne arrangementer på i Danmark. Især er de imponerede over de mange frivillige, der virkelig formår at løse en lang række opgaver – også når lokummet brænder. Der går ikke ’mania’ i den, som man ofte ser i Sydeuropa, og det tiltaler deltagerne,” siger Reinholdt Schultz og understreger, at dansk idræt blandt andet bør brande sig på netop de kvaliteter. I Danmarks Gymnastik Forbund er rådet fra direktør Jan Donde til sine kolleger i specialforbundene da heller ikke til at tage fejl af: ”Set ud fra vores positive oplevelser, giver det virkelig god mening at gå efter store breddeevents, og det vil jeg opfordre specialforbundene til at gøre – også selvom man er interesseret i elitebegivenheder. Det ene bør ikke udelukke det andet.”

Facebooksatsning gav pote Kan man få over 4.000 unge mennesker fra hele Europa til at danse den samme dans på en gang? Svaret er ja, hvis man har øvet sig via Facebook. Netop brugen af det sociale medie Facebook blev en stor kommunikativ succes ved Eurogym 2010. Her havde man blandt andet lagt instrukserne til en officiel stævne-dans ud, og deltagerne slugte happeningen råt. ”Det var nyt for os at bruge sociale medier så massivt i markedsføringen af en begivenhed som denne, men det stod hurtigt klart, at det var det, deltagerne ville have,” siger Reinholdt Schultz fra kommunikationsbureauet Mannov. Med over 2.000 brugere på Facebook-siden og livlig aktivitet i form af diskussioner, deling af billeder og videoer og generelle tilbagemeldinger på arrangementet blev Facebookdelen en vigtig del af arrangementet. ”Men det kræver, at man hele tiden sørger for, at der sker noget på siden op til og under stævnet. Der skal hele tiden præsenteres små nyheder og videoklip, for gør man det, så sikrer man også aktive brugere,” siger Renholdt Schultz.

Fakta Eurogym - Eurogym arrangeres et sted i Europa hvert andet år - Deltagere: 4.200 - Deltagende lande: 24 - Flest deltagere: Portugal med 731 gymnaster - Kønsfordeling: 82 procent piger og 18 procent drenge

IDRÆTSLIVoktober2010

ildsjæl

”Jeg kan altid komme til Mads” Talent og hårdt arbejde gør det ikke alene. Orienteringsløberen Signe Søes har taget skridtet fra stortalent og ind i den absolutte verdenselite på grund af den støtte og vejledning, hun igennem nu otte år har fået fra sin personlige træner Mads Ingvardsen. Af Jannik Lund Andersen - Foto: DO-F

Mig og min ildsjæl Hver dag bruger frivillige ledere og trænere flere timer ude i idrætsklubberne. Her er de med til at forme Damarks stjerner. I dette nummer taler vi med Signe Søes og hendes frivillige træner gennem otte år Mads Ingvardsen.

Der var ikke meget, der på forhånd pegede i retning af, at Signe Søes skulle løbe med i medaljekampen ved maj måneds EM i orientering. Otte måneder forinden havde hun skadet sin akillessene, og forberedelserne havde derfor været alt andet end optimale. Flere gange var den 27-årige løber tæt på at droppe genoptræningen, som både var kedelig og gik for langsomt. Men Signe Søes var alligevel at finde på startlinjen i Bulgarien, og imod alle forventninger løb hun et fantastisk løb og vandt sølv. En stor del af æren for det tilskriver hun Mads Ingvardsen, der har trænet hende siden 2002. ”Jeg var meget tæt på at opgive EM, for jeg følte ikke, at jeg rykkede mig ret langt, og jeg brænder jo ikke for at sidde indenfor på en træningscykel. På et tidspunkt ringede jeg til Mads og var grædefærdig, fordi jeg ikke vidste, om jeg kunne blive ved. Men han fik mig op på hesten igen, og i stedet for at droppe træningen motiverede han mig til at intensivere den. Han er helt klart grunden til, at mine EM-forberedelser kom tilbage på sporet,” fortæller Signe

IDRÆTSLIVoktober2010

”Han har en evne til at sige lige præcis det, jeg har behov for at høre for at komme videre.” Søes og understreger, at det bare er det seneste i en lang række af eksempler på den uvurderlige støtte, hun har fået af sin personlige træner igennem otte år.

blev enige om at fortsætte samarbejdet, så han på frivillig basis blev Signes personlige træner det følgende år. Sådan er makkerskabet fortsat lige siden.

Fra talent til stjerne Samarbejdet begyndte, da Mads Ingvardsen, som selv har løbet orientering i mange år, i 2002 blev træner for det danske juniorlandshold. Signe Søes var på det tidspunkt 19 år, og hun blev betegnet som tidens største danske talent. ”Signe havde et helt særligt teknisk talent og en enestående jernvilje,” siger Mads Ingvardsen, som til gengæld mente, at hun manglede en del fysisk og taktisk. I 2001 var hun blevet nummer fem ved verdensmesterskaberne for juniorer, og det, mente Mads, at hun kunne gøre bedre med den rette forberedelse. ”Så vi arbejdede meget intensivt igennem det første år på at forbedre de ting, jeg ikke synes, hun gjorde godt nok både fysisk og mentalt,” fortæller han. Resultatet var i første omgang, at Signe Søes forbedrede sig mærkbart og kom meget tæt på den helt store triumf allerede ved junior-VM i Estland i 2002, hvor hun dog i sidste ende måtte stille sig tilfreds med en sølvmedalje. Tilfreds var Signe imidlertid ikke ved udsigten til, at samarbejdet med Mads Ingvardsen efterfølgende stod til at skulle ende, da hun fra årsskiftet ikke længere skulle løbe på juniorholdet. Heldigvis var Mads heller ikke indstillet på at slippe talentet, og de to

En klippefast støtte Signe Søes er ikke det mindste i tvivl om, hvor vigtigt samarbejdet har været for hendes karriere. ”Da jeg mødte Mads, havde jeg for eksempel aldrig arbejdet med mentaltræning før. Men det var noget, der interesserede ham meget, og jeg var selvfølgelig åben for alt, der kunne hjælpe. Og jeg fandt hurtigt ud af, hvor vigtigt et aspekt, det egentlig er,” siger Signe Søes, der har fået en masse konkrete teknikker ud af samarbejdet. ”Mads har for eksempel hjulpet mig til at tænke hurtigt og systematisk, når jeg løber. Jeg er blevet langt bedre til at visualisere et stræk, finde nogle gode holdepunkter og så følge den taktik, jeg har lagt, uden at lave fejl. Og så har han hjulpet mig med at nå et fysisk niveau, jeg ikke troede, jeg havde,” forklarer hun. Det er dog ikke kun omkring sporten, at Signe har støttet sig til Mads Ingvardsen. ”Jeg kan altid komme til Mads, hvis jeg har behov for nogen at snakke med. Han har været en utrolig støtte, hvad enten jeg har haft problemer i mit privatliv eller har tvivlet på min karriere. Han har altid lyttet, og han har en evne til at sige lige præcis det, jeg har behov for at høre for at komme videre,” siger Signe Søes. Ifølge Mads Ingvardsen har netop den del af samarbejdet også været vig-

tig for Signes sportslige succes. ”Livet handler om meget andet end idræt. Det handler om bolig, uddannelser, venner, familie og meget andet. Og hvis der er problemer på en af de fronter, så smitter det af på idrætten. Derfor har jeg altid forsøgt at hjælpe, hvis Signe har haft noget, der har tynget hende,” fortæller han. Samarbejdet er gensidigt Selvom det er Signe Søes, der har høstet medaljer på samarbejdet, føler Mads Ingvardsen også, at han har fået en masse ud af det. ”Dels er der selvfølgelig en personlig tilfredsstillelse forbundet med at hjælpe Signe til at få det maksimale ud af sit talent, og dels er det spændende at se, hvor langt hun kan nå. Samtidig har jeg også lært en masse om rollen som træner og vejleder,” siger Mads Ingvardsen, der som 32-årig i 2008 blev direktør i Dansk OrienteringsForbund. Erfaringerne fra makkerskabet har han desuden brugt til at skrive en bog om talentudvikling og til at vejlede det 19-årige orienteringstalent Rasmus Thrane Hansen, som han hjælper på tilsvarende vis. Mads har dog stadig mål, han gerne vil nå med Signe, og han satser på, at de sidst på året endnu engang vil aftale at forlænge samarbejdet med et år, som det nu har været kutyme siden 2002. ”Næste års VM i Frankrig ligger rigtig godt til Signe, og hvis hun beslutter sig for, at hun vil satse hele butikken, så ser jeg ingen grund til, at hun ikke kan vinde,” vurderer han og tilføjer, at han glæder sig til at hjælpe hende.

Mads Ingvardsen har haft en kæmpe betydning for Signe Søes’ karrierre. IDRÆTSLIVoktober2010

portræt

Rosa med et skær af guld Ældre danskere dyrker konkurrenceidræt som aldrig før. Ved EM i atletik for veteraner i Ungarn stillede Danmark med hele 40 atleter. Blandt dem var 80-årige Rosa Petersen. Idrætsliv fulgte hendes jagt på medaljer i spydkast, længdespring og højdespring. Tekst og foto: Torben Lollike

IDRÆTSLIVoktober2010

reportage

osa Petersen står som en saltstøtte, ubevægelig, med blikket rettet mod kastebanen. Derud hvor hendes spyd skal flyve højt og langt lige om lidt. Hun samler sine tanker om kastet. Pludselig retter hun sig op. Nu skal det være. Hun løfter højre arm med spyddet og løber med kraftfulde skridt frem mod kastelinjen, hvor hun af al styrke sender spyddet skråt op i den blå himmel. Spyddet lander 19 meter og 45 centimeter fra kastelinjen. Det lyder umiddelbart ikke af så meget, men det er alligevel ny dansk rekord. Rosa Petersen fra Odense er nemlig 80 år. Scenen er det lille kastestadion i Nyíregyháza, der ligger i Ungarns nordøstlige hjørne. Her deltager Rosa Petersen sammen med 40 andre danske atleter i EM i atletik for veteraner. Klokken er lidt over otte om morgenen denne fredag i juli, men termometerets kviksølvsølje er allerede på vej mod den anden side af 30 grader.

”Jeg spillede håndbold til, jeg var 72, men så kom der så mange unge – du ved 30-40-årige – op” Da det går op for Rosa, at hun har slået den danske rekord, breder der sig et smil i hendes solbrændte ansigt. Det kunne ikke være bedre. Det ligner en EM-guldmedalje til den 80-årige danske superveteran. Rosa Petersens smil stivner dog en kende, da hun erfarer, at den stærke belgiske deltager Rachel Hanssens har fået lov til at kaste på et helt andet tidspunkt end det officielle konkurrencetidspunkt, da belgieren ganske enkelt glemte at møde op på det rigtige tidspunkt. Tilmed har belgieren kastet længere end Rosa Petersen, og den sikre danske guldmedalje ser nu lige pludselig knap så gylden ud. Den danske delegation nedlægger imidlertid protest, og kompromiset bliver, at både danske Rosa Petersen og belgiske Rachel Hanssens tildeles guld i spydkast. ”Jeg er glad for, at jeg vandt derude på stadion,” siger en trods alt stolt Rosa med sin medalje om halsen efter ceremonien. ”Hvis Rachel Hanssens ikke vidste, at konkurrencen var flyttet, er det her måske nok den bedste løsning. Jeg havde jo regnet med bronze, så jeg er godt tilfreds. Men først var det da lige lidt mærkeligt. Jeg havde jo sms’et til min familie og til Fyens Stiftstidende, at jeg vandt guld, så jeg frygtede lige, at de ville lave resultatet om.” For at tilgodese begge guldvindere, bliver begge landes nationalmelodier afspillet. ”Da jeg hørte den belgiske nationalmelodi, hævede jeg Dannebrog op over hovedet,” fortæller Rosa. ”Heldigvis spillede de ’Der er et yndigt land’ lige bagefter!”

IDRÆTSLIVoktober2010

Rosa Pedersen kaster til guld i Ungarn.

AKTIV I 60 ÅR Bag Rosas spektakulære guldmedalje ligger et langt liv med idræt. ”Da jeg kom til Odense i 1951, meldte jeg mig ind i Stjernen. Så spillede jeg håndbold om vinteren og dyrkede atletik om sommeren,” husker Rosa. Hendes første resultat kom som 20-årig, hvor hun blev nummer to til fynsmesterskaberne i spydkast. Det vidner udklip i hendes scrapbog om. ”Jeg spillede håndbold, til jeg var 72, men så kom der så mange unge – du ved 30-40-årige – op, og de ville lave øvelser og alt sådan noget. Vi gamle ville hellere hygge os med snak og spille lidt. Så holdt jeg op med håndbold.” Også atletik stoppede Rosa Petersen på et tidspunkt med. Da atletikafdelingen i Stjernen lukkede i 1962, og Rosa blev gravid, tog hun en pause med børn og arbejde. Det var først,

Ældre sportsfolk vil konkurrere internationalt ”Heldigvis spillede de ’Der er et yndigt land’,” siger Rosa Pedersen.

Atletik i Ungarn, kajak i Spanien og badminton i Irland. Ældre danske sportsfolk valfarter til udlandet. Tekst og foto: Torben Lollike

da Rosa ville introducere sine piger for atletik, at hun selv kom i gang igen i Odense Atletik & Gymnastikforening. Rosas ene datter blev også skrap til atletik, og på et tidspunkt var mor og datter begge på byens divisionshold. Nu slår Rosa Petersen sine folder på veteranholdet, og det er netop i holdkampene, at Rosa finder det sociale liv, der gør, at hun fortsætter med at dyrke idræt. ”Fordi det er sjovt! Det er samværet,” forklarer Rosa med et stort smil og en attitude, der siger, at det kan du da nok forstå. ”I veteranatletik har vi holdkampe, hvor vi med et sindrigt handicapsystem kan konkurrere på lige fod med alle uanset køn og alder. På den måde kan jeg slå en 43-årig i spydkast,” uddyber Rosa, der sammen med Odense Atletik og Gymnastikforening er blevet dansk holdmester hos veteranerne fra 2006 til 2009. Her i 2010 glippede det dog. De evige rivaler fra Hvidovre tog mesterskabet, men Rosa og hendes holdkammerater vandt dog det danske mesterskab for rene kvindehold. LIDT NERVØS Rosa Petersen deltager ved EM i tre discipliner. Foruden spydkast også i længde- og højdespring. ”Nerver? Nej, ikke rigtigt” svarer hun hurtigt. Måske for hurtigt? For efter lidt betænkningstid kommer det: ”Jo, jeg kan da godt være lidt nervøs. Så sker der ofte det, at man overtræder. Det gjorde jeg til VM i 2007, hvor jeg overtrådte tre gange i længdespring og blev nummer fem.” Rosa – nervøs eller ej - ender dog med at vinde lændespringskonkurrencen og snuppe sølv i højdespring. Inden konkurrencen har atletikveteranen desuden en lille ekstratjans. Formanden for veteranudvalget Carl Friederichsen har nemlig udpeget hende til at være dansk fanebærer ved åbningsceremonien inde i centrum af Nyíregyháza. ”Jeg var i tvivl om, jeg kunne finde ud af det, men Carl forsikrede mig om, at det kunne jeg. Det var en stor ære.” Vel hjemme i Danmark evaluerer Rosa på turen og sine tre medaljer – to af guld og en af sølv. Det bedste er ikke hendes medaljer. ”Sammenholdet og stemningen på det danske hold, synes jeg var det bedste. Og så det at stå på skamlen og høre den danske nationalmelodi. Det rørte noget i mig.”

Sporten udgør et vigtigt omdrejningspunkt, men det er mødet med udenlandske modstandere og det sociale sammenhold med de øvrige danskere, der får flere og flere modne idrætsudøvere til at rejse ud for at konkurrere i diverse idrætsgrene. Specielt de individuelle idrætsgrene oplever i øjeblikket, at idrætsudøvere lidt oppe i alderen i stigende grad søger ud til internationale konkurrencer. I Dansk Kano og Kajak Forbund er specielt VM på maratondistancen blevet lidt af et tilløbsstykke for ældre danske roere. ”Vi oplever stor interesse for at tage ud i verden og konkurrere. Og dem, der gør det, rejser gerne langt,” beretter Christian Jacobsen – direktør i Dansk Kano og Kajak Forbund. ”Men det skal være på de lange distancer. Folk gider ikke rejse langt for bare at konkurrere i nogle minutter.” ELSKER AT REJSE I svømning, der på mange måder egner sig godt som både konkurrence- og motionsidræt, er der ikke overraskende en stor entusiastisk gruppe, der konkurrerer internationalt. ”Over hundrede danske svømmere deltog i Masters VM, der blev afviklet i Sverige,” fortæller informationsmedarbejder Nora Thomsen fra Dansk Svømmeunion. ”Der er rigtig mange, der lever og ånder for at rejse ud til Masters-konkurrencerne. De nyder at tage af sted. Faktisk var de lidt kede af, at VM skulle afvikles så tæt på som Sverige. De ville helst være rejst lidt længere væk,” forklarer Nora Thomsen.

IDRÆTSLIVoktober2010

reportage ”De mest interesserede finder vi i aldersgruppen 60 år og op. De er ressourcestærke og elsker at komme ud at rejse. De konkurrerer gerne, men det sociale liv omkring bassinkanten er for mange det vigtigste,” slutter hun. Inden for badminton kan den tidligere verdensmester i herredouble, Jesper Helledie, berette om stigende dansk interesse for at spille med om veteran EM- og VM-medaljer. Som formand for Danmarks Badminton Forbunds Veteranudvalg og deltager ved utallige internationale veteranturneringer har han fingeren på pulsen: ”Der er virkelig sket meget de sidste par år. Folk nyder at konkurrere internationalt,” fortæller han. ”Sammenholdet er helt unikt, og der foregår en hel masse på det sociale område. Alle krammer til højre og venstre, når vi mødes, og vi støtter hinanden på en helt anden måde, end vi gjorde, da vi var unge.”

guldvinder begyndte som 50årig Det tidligere postbud, Bent Lauridsen fra Korsør, vandt i aldersgruppen 75+ både 5.000 og 10.000 meter ved veteran EM i Nyíregyháza. Han begyndte først at dyrke atletik, da han var 50. Tidligere havde han kastet sin energi i fodbold og håndbold. ”Jeg træner hver dag. Det er en helt naturlig del af mig,” siger Bent Lauridsen ”Tidligere kunne jeg træne to gange om dagen og lave en hel masse intervaltræning. Det kan jeg ikke holde til mere,” erkender den 75-årige atlet, der har en markeret overkrop, mange unge må misunde.

Nybegynder vandt bronze i kongedisciplin NED MED NAKKEN Jesper Helledie understreger dog, at den sportslige konkurrence fortsat spiller en afgørende rolle. ”Forskellen er dog den, at hvor du i dine unge dage syntes, at dine modstandere var nogle røvhuller både på og uden for banen, så er det i dag kun inde på banen, at du synes, modstanderen skal ned med nakken. Uden for banen snupper du en øl med modstanderne.” 90 danske badmintonspillere over 40 år deltog ved VM i Spanien sidste år, og 60 tager til EM i Irland sidst i september. Selvom der er tidligere topspillere blandt deltagerne, er det langt fra alle, der har været rigtig gode og i den internationale elite. Peter Kjærgaard, indehaver af Holstebro RejseCenter, arrangerer sportsrejser for flere specialforbund. Han bekræfter, at det ikke kun er topidrætsfolk, der vil ud og konkurrere i udlandet. ”Vi har hele tiden haft en kreds af ældre sportsfolk, der rejste ud til internationale turneringer og mesterskaber, men der kommer flere og flere,” fortæller han. Foruden de officielle mesterskaber, hvor de respektive forbund typisk er med i rejseplanlægningen, sender Holstebro RejseCenter også sportsudøvere til udlandet på mere individuel basis. For eksempel deltog 50 danskere i 2009 ved World Masters Games i Australien, og 225 løbere, hvoraf langt de fleste er ude over deres første ungdom, deltager sidst i september i Berlin Marathon.

IDRÆTSLIVoktober2010

Også 50-årige Knud Erik Pedersen fra Hillerød er et bevis på, at det aldrig er for sent at gå i gang med at dyrke atletik. Indtil for syv år siden havde han aldrig dyrket atletik, men ’blot’ i sine unge år spillet fodbold på divisionsplan i Helsingør og Brønshøj. En atletikinteresseret datter fik ham imidlertid til at gå i gang med atletikken. I Nyíregyháza vandt han bronze i den sværeste af alle discipliner, kongedisciplinen: tikamp, som var hans første Ti-kamp overhovedet! På lederplan er han blevet formand i FIF Hillerød Atletik.

idrætskommune Bliv årets

2010

Hvem er Årets idrætskommune 2010? Danmarks Idræts-Forbund (DIF) uddeler for femte gang prisen ’Årets idrætskommune’, som går til den kommune, der har gjort en særlig indsats for den lokale idræt i det forgangne år. Det er DIF’s håb, at prisen kan sætte fokus på de lokale idrætsforeningers vilkår og inspirere andre kommuner i deres arbejde med idræt. Prisen går til den kommune, som vurderes til at have understøttet en markant udvikling i løbet af 2010 inden for et eller flere af følgende idrætsområder: idrætspolitik, foreningsliv, idræt for særlige målgrupper og idrætsfaciliteter.

Nu kan prisen som ’Årets idrætskommune 2010’ søges. Prisen på 200.000 kr. uddeles ved DR’s årlige sportsgalla, der sendes direkte på DR1 den 8. januar 2011. Kommuner, idrætsråd og DIF’s specialforbund kan indstille kommuner til prisen senest den 8. november 2010. Du kan finde mere information omkring kriterierne på www.dif.dk eller ved at henvende dig til konsulent i DIF, Martin Borch, tlf. 29 16 09 18, mail mbo@dif.dk

IDRÆTSLIVoktober2010

profilen

JUdu-håbet phuc Phuc Hong Cai, der vandt bronze ved ungdoms-OL i Singapore, drømmer om at blive verdens bedste judokæmper. Men økonomien er en udfordring for det 17-årige stortalent, der vil give alt for at nå til tops i en sport, han aldrig kommer til at kunne leve af. Af Jannik Lund Andersen - Foto: Jeanne Kornum

Hvornår blev du klar over, at du har et særligt talent for judo? ”Da jeg var ni år, meldte min far mig ind i den lokale judoklub, fordi han syntes, at jeg skulle lære selvforsvar. Træneren, Roland Vogt, fortalte mig tidligt, at jeg kunne nå rigtig langt. Han troede faktisk mere på mig, end jeg selv gjorde, og han fik mig til at kæmpe mod modstandere, der var større, stærkere og smartere, end jeg var. Han tog mig engang med til en turnering i Berlin, hvor jeg blev slået ud efter to sekunder, da min modstander smed mig rent på ryggen i første bevægelse. Inden jeg havde fået set mig om, var jeg færdig dernede og skulle gå hele dagen og vente på, at de andre fik kæmpet færdig. Men selvom det var hårdt, var det med til at udvikle mig meget, og så fik jeg også selv øjnene op for, at jeg havde talent. Nu er det mig, der vinder på to sekunder, ha ha.” Du var kun 15 år gammel, da du flyttede fra din familie på Fyn for at blive en del af Nordsjælland Judos elitesatsning. Hvad fik dig til at træffe den beslutning? ”Jeg tænkte selvfølgelig grundigt over det, men det var ikke en svær beslutning at sige ja, for det handlede om at give mig selv en chance for at udleve mine drømme. Mine forældre havde lidt svært ved at give slip på mig, men de kunne godt se, at det her var min store chance.”

Har du nogensinde fortrudt dit valg? ”Jeg har været i tvivl mange gange. Det er utrolig hårdt arbejde, og jeg kan jo ikke leve det samme liv, som andre på min alder gør. Jeg har også i baghovedet, at jeg ikke kan leve af judo, og så er det tilmed rigtig dyrt at gå til. Men på det seneste er jeg blevet mere sikker på, at jeg har truffet den rigtige beslutning. Jeg er i hvert fald glad for, at jeg har lyttet til mit hjerte.” Hvor meget tid bruger du på judo? ”Det fylder rigtig meget. Jeg har normalt træning fire-fem gange om ugen, og i weekenderne er der træningslejre eller turneringer. Her op til ungdoms-OL har det været helt vildt, og min fraværsprocent har været hårdt ramt, ha ha. Jeg skal også altid tænke over, hvad jeg spiser og drikker. Jeg har haft diætist på for at holde min kampvægt, og jeg har ikke været i byen siden nytår.” Sørger du for at afsætte tid til pigerne? ”Ha ha, ja der er ikke nogen problemer der. Jeg har en kæreste, der selv har gået til judo, og hun bruger også meget tid på sport og fitness. Men hun synes da,

På On-Sport.dk kan du se Phuc Hong Cai vise de evner frem, der sikrede ham bronzemedaljen ved ungdoms-OL i Singapore.

IDRÆTSLIVoktober2010

det er surt, når jeg hele tiden tager til turneringer eller på træningslejr, og hun var ikke helt tilfreds med, at ungdoms-OL varede i over to uger.” Er judo virkelig værd at satse så hårdt på? ”Ja, for jeg tror på, at jeg kan blive den bedste judokæmper i verden. Det er mit mål, og det er min træners mål. Da jeg fik overrakt min medalje til ungdoms-OL, stod det helt klart, at det havde været alt arbejdet værd. Jeg har fået smag på mere.” Hvordan vil du nå det mål? ”Jeg vil rigtig gerne være med allerede om to år i London. For at kvalificere mig til OL skal jeg i top fem til et EM eller VM inden. Men det bliver svært at nå. Og frem for alt bliver det dyrt. En OL-satsning koster nok 200.000 kroner, og det kan jeg jo ikke betale. Og det kan mine forældre heller ikke. Min mor har en frisørsalon, og min far er kok, og de kan ikke bare finde penge frem til mig hele tiden, for mine søskende skal også have mulighed for at prøve noget. Mit håb er, at Dansk Judo og Ju-jitsu Union vil finansiere min træning, ligesom de har gjort op til ungdoms-OL, men jeg ved også, at hvis jeg ikke bliver ved med at vinde, så kan jeg godt glemme det.”

blå bog: Fødselsdag: 5. august 1993 Uddannelse: Går i 2.g på Gribskov Gymnasium Familie: Vietnamesiske forældre og to yngre søskende Bopæl: Bor hos en værtsfamilie i Helsinge Andre interesser: Fodbold Udvalgte titler: Flerdobbelt dansk og nordisk mester, bronzevinder ved ungdoms-OL 2010

”Da jeg fik overrakt min medalje til ungdoms-OL, stod det helt klart, at det havde været alt arbejdet værd” IDRÆTSLIVoktober2010

hånden på klubhjertet

Modelfoto: Polfoto

Hvorfor leger børn ikke mere? Mobiler, spilkonsoller og sport. Sådan ser mange børns fritidsunivers ud. Derfor skal trænerne huske legen. Børn leger nemlig ikke mere af sig selv.

IDRÆTSLIVoktober2010

Foto: Scanpix

Af Øjvind Hesselager

”Ved trænerne, at de i virkeligheden disponerer over noget af den sidste rigtige frie tid i børnenes liv?”

SELVMÅL i XBOX De to store spiller Xbox – i øvrigt spil, der er beregnet for voksne. Engang imellem er de på computeren, hvor de tjatter på det Facebook, man skal være 13 år for at have en profil på. Og så sender de sms’er til deres venner. Det er alt sammen lege, hvor andre laver reglerne. Xbox. Det er en computer. Det sker, at de bryder reglerne og er ved at dø af grin, fordi de laver selvmål med vilje i fodboldspillet. Sms: Det er kommunikation. Ikke leg. Facebook: Det er et netværk. Det er relationer. Men det er ikke leg, hvor børnene i et fælles samvær sætter reglerne og holder øje med, om de andre overholder dem. Forleden inviterede jeg alle tre knægte med i biografen for at se Toy Story III. Den 11-årige nægtede at gå med – ”den er pattet”, lød det! Toy Story er filmene om det levende legetøj ført an af cowboydukken Woody. Og i 3´eren er plottet, at drengen, der ejer legetøjet, er blevet for stor til at lege med det. Han skal nemlig på college! Med andre ord: Filmens præmis er, at børn selvfølgelig bliver for store til at lege en dag. Men først når de er teenagere. Dertil kan jeg kun sige, at filmfolkene ikke har fingeren på pulsen. Skæringsdatoen, hvor leg bliver ”pattet”, falder langt tidligere. Jeg har forsøgt at lure, hvordan de så leger. Da den ældste blev 11 år, havde han drengene fra sin klasse hjemme til overnatning. Ud over Xbox stod den på mørkefodbold. Og der gik et lys op for mig: For mange børn er sport den sidste rest af rigtig leg. Og så var det, jeg tænkte: Hvor meget leg er der i sport i dag?

De trænere, jeg kender, er dygtige og ambitiøse. De vil selvfølgelig helst vinde kampene. Det er jo også derfor, at det er lettere at få trænere til 1. holdet end til 3. holdet. Der bliver holdt taktikmøde med tavle. Børnene kender deres position på banen. Der er indgået aftaler med små signaler ved hjørnespark. Og der bliver talt om mulig oprykning. Det er alt sammen godt. Mine unger trives på deres hold. Jeg er dybt taknemmelig over, at søde og dygtige voksne vil bruge deres tid på at træne mine børn. Men ved trænerne, at de i virkeligheden disponerer over noget af den sidste rigtige frie tid i børnenes liv? Ved de, at børn i dag har brug for at lære at improvisere, fordi resten af deres liv stort set handler om at overholde regler i computerspil, chatfora – og en skole, der måler og vejer dem med test? Måske skal vi voksne til at indarbejde improvisation i sporten. Vi skal trække os og lade være med at bestemme fra sidelinjen. Jeg savner at høre historier fra børn, der selv har fundet på en tosset leg. Jeg er lidt træt af, at vi voksne taler om, hvad vores børn har leget. Hvor godt de har spillet. Jeg savner overraskende reportager fra det hemmelige børneliv. Kunne sportsklubber være uden voksne? Kunne vi bare sætte rammerne for spillet; sørge for baner og modstandere? Men lade børnene dømme selv? Jeg tror, vi er nødt til at organisere de rammer, hvor børn kan få lov at være spontane. Det er måske idrættens største udfordring. At gøre de voksne usynlige. Så børnene lærer at kunne selv.

DYBT TAKNEMMELIG Da jeg var barn, var fodbold noget med at cykle hjem fra skolens fodboldbane i sommerens aftenskumring. Der var ingen voksne indblandet. Det var byens børn, der selv improviserede spillet; satte holdene, dømte og lavede reglerne. Den slags bold spiller børn stadig. Men mange af de børn, jeg kender, er primært aktive i klubberne. Og den organiserede sport har højere status end den improviserede. Du er på hold, spiller turnering – og passer din træning.

Foto: Jacob Nielsen

Børn er holdt op med at lege. Eller rettere: Børn kommer meget tidligere ud af legealderen, end da jeg var barn. Jo, små børn leger. Mine 4-årige knægt drøner rundt i sit ridderkostume og slår os andre til plukfisk. Og han leger far, mor og børn med pigerne i børnehaven. Men mine drenge på 9 og 11 år leger ikke på den måde. De deltager stort set ikke i lege, hvor de selv sætter reglerne. I hvert fald ikke lege, som jeg kan genkende. I deres vindueskarme står ganske vist oprangeret adskillige legomodeller, som tidligere nærede deres fantasi. Men det er flere år siden, de har leget med dem. Det er paradoksalt, for flere af modellerne har mærket 12+ på sig. Man skal altså være mindst 12 år for at få det fulde udbytte og selv kunne samle dem. Tror de voksne, der har lavet dem.

Klummen skrives af Øjvind Hesselager, der er far til tre fodboldspillende drenge.

IDRÆTSLIVoktober2010

Idrætsdanmark Stort og småt fra specialforbundene

håndbold

doping

Dom i dopingsager Danmarks Idræts-Forbunds dopingudvalg har afsagt kendelse i fire sager. Alle afgørelserne kan læses på Danmarks Idræts-Forbunds hjemmeside www.dif.dk

Foto: Jan Christensen

Trafiksikre håndboldspillere Der skal fokus på børns trafikvaner på vej til og fra idræt. Det er formålet med den landsomspændende nye trafikkampagne ’Trafiksikker Håndboldspiller’, som Dansk Håndbold Forbund og kvindelandsholdets hovedsponsor, GF Forsikring, i fællesskab står bag. Kampagnen blev skudt i gang den 7. september i Otterup Hallen, hvor kvindelandsholdets træner, Jan Pytlick, gennemgik ’De ti trafikbud’. Sammen med ungdomsspillerne fra den lokale håndboldklub måtte han finde cykel, hjelm og reflekser frem for at deltage i de planlagte begivenheder. ”Det var en dejlig oplevelse at være med til at skyde kampagnen i gang. Sammen med GF håber vi på kvindelandsholdet at kunne stille skarpt på en problematik, der indtil nu har været nærmest totalt overset,” siger Jan Pytlick.

Modelfoto: Istockphoto

Team Bade er en del af Københavns Kommune og står for drift og administration af alle Københavns badeanlæg. Du kan læse mere om Frankrigsgade Svømmehal og Team Bade på hjemmesiden www.teambade.dk

Har du lyst til at være leder? Så er du måske den nye serviceleder til Frankrigsgade Svømmehal Tiltrædelse 8. november 2010

gymnastik

DGF vil sikre kvalitet i børnegymnastikken For at give gymnastiktrænere landet over optimale forudsætninger for at levere god og motorisk udviklende undervisning, vil Danmarks Gymnastik Forbund (DGF) sidst i oktober og først i november afholde fem foreningsaftener forskellige steder i landet. Her vil DGF præsentere en anerkendt ny træningsmetode for børn i alderen fem-otte år, der handler om at møde børnene på deres egne præmisser, så de opfatter gymnastikken som en sjov og spændende leg, samtidig med at de bliver adrætte, kropsbevidste og gode til at koncentrere sig. Arrangementerne er gratis, og der vil blive udleveret materialer til inspiration og konkret brug i træningen. Se mere information på www.dgf.dk

IDRÆTSLIVoktober2010

Har du lyst til at gå forrest og tage ansvar? Et ja, til at blive den daglige leders højre hånd og stedfortræder, på en interessant arbejdsplads i et uformelt miljø. Team Bade arbejder ud fra værdierne; ærlighed, tillid og engagement, så hvis du står inden for disse værdier er du måske den serviceleder vi søger. Vi forventer, at du Er servicemindet og har lyst til at arbejde med ledelse. Erfaring inden for området er en fordel, men ikke et krav. Derudover skal du have en god arbejdsmoral og udvise initiativ. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Daglige leder i Frankrigsgade Svømmehal, Hanne Flensted Johansen på tlf. 32 59 39 95 (lok. 11). Frankrigsgade Svømmehal har adresse; Frankrigsgade 35, 2300 København S. Læs hele stillingsopslaget på www.teambade.dk/job

bordtennis

Ny dansk vicepræsident Dansk bordtennis havde ved EM i bordtennis i Ostrava større succes på de politiske borde end på bordtennisbordene, idet unionens generalsekretær Dorte Kronsell blev valgt til ny vicepræsident i det europæiske forbund. Der skulle vælges to nye vicepræsidenter, og Dorte Kronsell blev valgt med de fleste stemmer.

bordtennis

Maze på hjemmebane i 2012 Hele den europæiske bordtenniselite kommer endnu en gang til Danmark, når Herning om to år er vært for EM i bordtennis. Senest var Danmark EM-værter i 2005, hvor det danske landshold vandt guld i holdturneringen i Århus. I oktober 2012 spilles der kun om de individuelle mesterskaber, så her må hjemmepublikum sætte sin lid til, at profiler som Michael Maze og Mie Skov kan være med helt fremme. ”Vi glæder os meget til på ny at bringe bordtennis på højeste niveau til Danmark. Vi ser frem til at arrangere den helt store bordtennisfestival,” siger Aksel Beckmann, der er formand for Dansk BordTennis Union.

Idrætskalenderen Idrætsbegivenheder og idrætsmøder i Danmark Oktober

2. oktober Møde DIF’s budgetmøde i Brøndby 15. - 24. oktober Ridning World Cup i dressur i Odense 26. – 31. oktober Badminton Denmark Open i Odense

December

7. – 12. december Håndbold EM i Århus, Herning og Aalborg Copenhagen Open i København

Modelfoto: Istockphoto

Foto: Polfoto

Senioridrætsbegivenheder på dansk grund 53 IDRÆTSLIVoktober2010 meldes til idraetsliv@dif.dk

vægtløftning

bowling

Bowling mod børnekræft Søndag den 22. august samlede Danmarks Bowling Forbund og de danske bowlingcentre ind til organisationen ’Familier med kræftramte børn’. Anledningen var ’Den Nationale Familiebowlingdag’, hvor samtlige indtægter fra baneleje gik ubeskåret til det gode formål. Talrige danskere støttede op om arrangementet ved at tage et spil bowling i en af landets 100 bowlinghaller. Det er planen, at dagen skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, og Danmarks Bowling Forbund håber på, at man næste år kan få endnu flere familier til at tage et spil bowling for det gode formål.

badminton

Foto: Preben B. Søborg

Kronprins Frederik til vægtløftning Det store vægtløfterstævne for børn og unge, Ålholm Cup, har efterhånden vokset sig op i en betydelig størrelse. Da den 25. udgave af stævnet, som klubbens store ildsjæl Finn ’Bager’ Nielsen er bagmand til, blev afholdt i efteråret, kiggede Kronprins Frederik forbi. Og det gjorde han til trods for flere mediers formodninger om, at kronprinsen var på vej til USA for at se Caroline Wozniacki spille US Open. ”Jeg er nærmest blevet kritiseret for ikke at tage til tennis i USA, men i stedet til stævne her i Hillerød. Men det her er noget, jeg har ønsket at gøre, fordi der er stor sjæl omkring det fra alle deltagerne og fra de frivillige. Det mener jeg bestemt er værd at komme og gøre mig bekendt med, for jeg ved ikke så meget om vægtløftning,” sagde kronprinsen til Frederiksborg Amtsavis.

Poul Erik Høyer havde stor succes som spiller. Nu har han det også som idrætspolitiker. Foto: Polfoto

Poul-Erik Høyer til tops DIF’s bestyrelsesmedlem og medlem af Hall of Fame, PoulErik Høyer, blev i forbindelse med VM i badminton i Paris valgt som ny præsident for Badminton Europe. Poul Erik-Høyer, der afløser en anden dansker, Tom Bacher, på posten som præsident, siger til Danmarks Badminton Forbunds hjemmeside: ”Det er et spændende job, jeg har fået, og jeg glæder mig til at kunne bidrage med den erfaring, jeg har inden for badminton. Forhåbentligt kan vi komme fremad med sporten, så vi får endnu flere til at spille badminton.”

gymnastik

Bedre motorik med gymnastik Danmarks Gymnastik Forbund sætter i efteråret gang i en ny kampagne, der skal få børn i alderen 7-13 år til at forbedre deres motorik. Her vil skoleklasser og foreningshold landet over skulle en tur igennem ’Motorikmaskinen’, som består af et fem-seks ugers træningsforløb, hvor der skal prøves kræfter med forskellige gymnastikdiscipliner. Målet er, at 6.000 danske børn vil få en tur i maskinen, inden der slukkes for strømmen før påskeferien i 2011. Alle deltagende klasser og hold deltager i lodtrækningen om flotte præmier. 54

IDRÆTSLIVoktober2010

KLS GRAFISK HUS fortsætter strategien:

Strøm fra nye vIndmøLLeR og rådgivning om RedUKTIon AF Co2 Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning.

Ikke alene er KLS Grafisk Hus danmarks første Co2-neutrale trykkeri – KLS rådgiver også kunder, samarbejdspartnere og andre om Co2-reduktion. vi har i flere år arbejdet målrettet med LCA og ‘cradle to cradle’ tankegangen. Så kontakt KLS hvis du vil gøre brug af vores erfaringer i din organisation.

• KLS Grafisk Hus blev danmarks første Co2-neutrale trykkeri 1. januar 2009. • KLS Grafisk Hus vandt strategiprisen ved Climate Cup 2008. Prisen blev uddelt af PriceWaterHouseCoopers, Berlingske Tidende og mandag morgen.

• KLS Grafisk Hus løser alle opgaver inden for grafisk produktion; lay-out og billedbehandling, tryk, bogbind og adressering, udstillingsmaterialer, bannere, samt pakning, kuvertering og distribution.

• Som de første i branchen tilbyder vi certificeret klimamærke på din tryksag.

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00 www.kls.dk IDRÆTSLIVoktober2010

KLS

GRAFISK HUS

Foto: Kai Frandsen

bueskydnig

Sejlsport

World Cup i Nyhavn 2009 inspirerede bueskytteforbundet til at søge VM i 2015.

Pilen peger på Danmark Dansk Bueskytte Forbund har nu officielt i samarbejde med SportEvent Denmark og Wonderful Copenhagen lagt billet ind på VM i bueskydning 2015. Efter den store succes med World Cup-finalen i Nyhavn blev forbundet opfordret til at lægge ansøgning ind på at få VM i 2015 til København, og hvis det lykkes, vil det blive den største bueskydningsbegivenhed i Danmark nogensinde. Det internationale bueskydningsforbund vil i november træffe en afgørelse mellem de kandiderende byer. Se den nye hjemmeside for VM-buddet på www.likeneverbefore2015.dk

cykling

Officials søges til VM i København Danmarks Cykle Union har brug for frivillige hjælpere til en lang række funktioner, når København næste år er vært for VM i landevejscykling. Der er blandt andet mulighed for at arbejde som chauffør, værtinde, kontrollør eller i forbindelse med opbygningen af start- og målområder, ruteafspærring osv. VM 2011 afvikles mellem den 19. og 25. september, og som official skal man være til rådighed i hele perioden. Man skal desuden være fyldt 18 år. Yderligere oplysninger og en tilmeldingsformular kan findes på www.cyclingworld.dk.

VM 2011-logoet males af en graffitikunstner.

IDRÆTSLIVoktober2010

Foto: RS:X

Vær din egen tvsports-producer Læg dig i sofaen med en computer, hop på internettet og se live-sejlsport fra den kameravinkel, som du selv ønsker. Det lyder ikke som virkelighedens verden, men det er det. I august bød Dansk Sejlunion nemlig på verdenspremiere på ’Sailstream – You are the producer’, da unionen afholdt VM i den olympiske windsurfingklasse RS:X. ’Sailstream – You are the producer’ er skabt for at gøre sejlsport og en række andre sportsgrene mere publikumsvenlige. Konceptet består - set med brugernes briller - af en hjemmeside, som er delt i to halvdele. Den ene halvdel udgøres af tracking, så seeren via grafik kan følge med i, hvordan surferne bevæger sig rundt på banen, mens den anden halvdel af skærmbilledet er live-tv-billeder ude fra vandet. I bunden af skærmen er der tre forskellige kameraer, som seeren kan klikke på afhængig af, hvilket live-tv-billede der ønskes. På den måde er seeren sin egen producer, da man selv løbende under sejladsen kan skifte kameravinkel.

Idrættens Hus Kursus og konferencecenter - Konference- og mødelokaler op til 275 personer - Moderne lokaler og teknik - Hyggelige omgivelser og god stemning i den rigtige sportsånd Prisniveauet er meget konkurrencedygtigt, og vi lægger en stor ære i god og fuldendt service, og i samarbejde med arrangørerne at udarbejde planen for det fuldendte møde ved både store og mindre arrangementer. Hotel med 67 moderne værelser med stort baderum, fladskærm og tæt på motionsmuligheder både indendørs og udendørs. Mulighed for leje af haller i forbindelse med jeres mødeaktiviteter. Idrættens Hall of Fame kan ses, og man kan læse nærmere om de store resultater medlemmerne af denne unikke ’klub’ har udført. Kontakt os for nærmere aftale om arrangementer, mulighederne i Idrættens Hus eller en fremvisning af lokaler, hotel med mere. På hjemmesiden kan du se muligheder og billeder samt booke værelser. Vi kan kontaktes på telefon 4326 2631 eller via hjemmesiden: www.idraettenshus.dk

IDRÆTSLIVoktober2010

medaljer

Danske Medaljer Vundne medaljer i perioden 6. juni – 7. september 2010. Alle officielle EM-, VM og OL-medaljer fra 1975 findes på www.dif.dk

EM GULD

EM SØLV

Karting – KF2:

Bordtennis:

Nicolaj Møller Madsen

Bowling – hold:

Herredouble Kasper Sternberg og Jonathan Groth

Mai G. Jensen, Rikke Holm Rasmussen, Kamilla Kjeldsen, Sasha Wedel, Anja G. Jensen og Britt Brøndsted

Bowling – all event:

Bowling – master:

Rikke Holm Rasmussen

Mai Ginge Jensen Kamilla Kjeldsen

Orientering – mellemdistance: Signe Søes

Petanque – hold:

Tina Bach Poulsen, Mia Carlsson, Maria Sonasson, Camilla Svensson

Sejlsport – Contender: Bjarke Johnsen

Svømning – 50. m. butterfly (langbane): Jeanette Ottesen

Svømning – 100 m. bryst (langbane): Rikke Møller Pedersen

Roning: Softball – fast pitch:

Anders Svane Hansen, Daniel Julenon, Daniel Nicolaisen, Dennis Kihlgast, Henrik Brask, Jacob Berger, Jan Weichardt, Jeppe Olsen, Jesper Panduro, Jesper Sillemann, Mads Hermansen, Niels Lyder, Valdemar Terkelsen

Svømning – 800 m. fri (langbane): Lotte Friis

Svømning – 1500 m. fri (langbane): Lotte Friis

LM4x, let herredobbeltfirer, sølv Steffen Bonde, Martin Batenburg, Christian Noll Nielsen og Hans Christian Sørensen

EM BRONZE Bowling – double:

Rikke H Rasmussen og Sasha Wedel

Bowling – trio:

Mai G Jensen, Rikke Holm Rasmussen og Kamilla Kjeldsen

Kajak – 1000 m enerkajak: René Holten Poulsen

Orientering – sprint: Maja Alm

Sejlsport - OK-jolle: Jørgen Lindhartsen

Sejlsport – X-35:

Morten Ulrikkeholm, Trine Palludan, Thomas Haubjerg Mortensen, Thomas Bøtker Mortensen, Rene Lokesgaard, Jonas Funk Pedersen, Jacob Kirkebæk

IDRÆTSLIVoktober2010

Sejlsport – 29’er:

Handicapidræt – svømning 400 m. fri:

Styrkeløft – bænkpres 125 kg:

Handicapidræt – svømning 100 m. fri:

Svømning – 200 m. bryst (langbane):

Handicapidræt – cykling, enkeltstart:

Svømning – 400 m. fri (langbane):

Handicapidræt – cykling, linjeløb:

VM GULD

Orientering – mountainbikeorientering langdistance:

Ida Marie Baad og Marie Thusgaard Tonni Jensen

Rikke Møller Pedersen Lotte Friis

Handicapidræt – svømning 150m medley: Karina Lauridsen

Handicapidræt – svømning 50m bryst: Karina Lauridsen

Orientering – mountainbikeorientering stafet:

Ann-Dorthe Lisbygd, Line Brun Stallknecht og Rikke Kornvig

Sejlsport – SL16: Simon Michaelsen

Amalie Vinther Amalie Vinther Alan Schmidt Alan Schmidt

Erik Skovgaard Knudsen

Sejlsport – Europa-jolle: Anna Livbjerg

Sejlsport – X-99:

Jens Halager, Johnny Jensen, Jacob Groth, Kim Haugaard, Svend Jørgensen og Christian Toft

Badminton – damesingle Tine Baun

Badminton – herresingle Peter Gade

Sejlsport – H-båd:

Steffen Stegger, Carsten Pedersen og Lars Christensen

VM SØLV Orientering – mountainbikeorientering stafet:

Bjarke Refslund, Erik Skovgaard Knudsen og Lasse Brun Pedersen

Orientering – mountainbikeorientering mellemdistance: Rikke Kornvig

Sejlsport – 505:

Jørgen Bojsen-Møller og Jacob Bojsen-Møller

Sejlsport – Europa-jolle: Tobias Hemdorff

Skydning – riffel (3x20 skud, 300 m): Charlotte Jakobsen

Skydning – riffel (60 skud, 300 m liggende): Charlotte Jakobsen

Speedway – hold:

Kenneth Bjerre, Nicolai Klindt, Niels Kristian Iversen, Bjarne Pedersen, Hans Andersen

VM BRONZE Handicapidræt – svømning 50m ryg: Karina Lauridsen

Handicapidræt – svømning 50m bryst: Cecilie Kristiansen

Handicapidræt – svømning 150 m. medley: Cecilie Kristiansen

IDRÆTSLIVoktober2010

Ændringer vedr. abonnement Al henvendelse: ring venligst 43 26 20 10

Post Danmark

PP Magasinpost PMP ID nr.: 42267

EksklusivE

SportSpræmier

Præmier til jeres STÆVNE

Profilér jeres KLUB

• Pokaler

• Broderede stofmærker

• Medaljer

• Medaljebånd m. Klublogo

• Statuetter

• Bannere

• Vandrepokaler

• Klistermærker

• Fade

• Vimpler

• Bægre & Krus

• Badges

• Bandereklamer

- Vi graverer selvfølgelig i alt...

- Bestil allerede i dag...

GRATIS GAVE:

NYHED:

MyKit - First Aid

VÆRDI 250,- KR. Bestil for min. 5.000,- kr. inden 1. nov. 2010 og få en flot

(fiks lille 1.hjælpskasse)

ALFI KANDE

Sportsartikler:

• Drikkedunke • Keyhangers • Håndklæder • Halstørklæder • Stofmærker • Tasker

gratis med i pakken.

Angiv denne kode ved bestilling: IL2010

JYDSK EMBLEM FABRIK A/S Sofienlystvej 9 • 8340 Malling • Tlf. 7027 4111 • info@mail.dk • www.jef.dk

BESTIL ONLINE:

www.jef.dk 60

IDRÆTSLIVoktober2010

KONTAKT OS:

7027 4111