Idrætsliv nr. 3 2011 by Danmarks Idræts-Forbund

idrætsliv Nr. 3 - september 2011 - www.dif.dk

Håndboldens nye chef Interview med Jan Boye

Sæsonstart

Nedtælling Under et år til OL

Få den perfekte opstart

Foreningsbøvl – Basketprofil med holdninger – Farvel til frituren – Afghanistan – Triatlonstjernen og ildsjælen

leder 360.000 frivillige hjælpere og ledere yder en helt afgørende indsats i DIFidrætten. De er fundamentet under foreningsidrætten. Uden de frivillige, ingen idrætstilbud til vores 1,7 millioner medlemmer. Derfor skal de frivilliges arbejdsvilkår være i orden.

Idrætsliv Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 26 26 idraetsliv@dif.dk

DIF gennemførte en frivillighedsundersøgelse i begyndelsen af 2011. Den viste, at man i hver tredje idrætsforening oplever, at der stilles for mange krav til de frivillige fra det offentliges side.

Magasinet udgives af Danmarks IdrætsForbund og udkommer fire gange om året til cirka 10.500 idrætsforeninger, 61 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Slip de frivillige fri

Redaktion: Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk

Inden folketingsvalgkampen undersøgte vi holdninger til idrætspolitik hos både medlemmer af Folketinget og folketingskandidater. På tværs af partiskel var der fuldstændig enighed om, at der skal ryddes op i de bureaukratiske knaster, der lægger hindringer i vejen for de frivilliges arbejde i idrætsforeningerne.

Thomas Hansen (Journalistpraktikant) tha@dif.dk 43 26 20 76

Som opfølgning har vi under valgkampen lanceret et udspil, som stiller skarpt på vilkårene for de frivillige. Og når det nye Folketing trækker i arbejdstøjet, vil vi holde folketingsmedlemmerne fast på, at det skal være mindre bøvlet at være frivillig. Der skal være sammenhæng mellem intentioner og den praktiske politik. Det bliver et langt og sejt træk at sikre det, men det er en kamp, der skal kæmpes.

Skribenter: Lars Hestbech, Casper Hollerup, Morten Schram Rodtwitt, Lise Thorsen, Regner Hansen.

Vi har i DIF fået klare tilbagemeldinger fra mange frivillige om, hvor skoen trykker mest, når det gælder bøvl og bureaukrati. Jeg vil gerne takke for hjælpen. De input er vigtige, fordi de styrker vores muligheder for at være de frivilliges talerør over for de politiske beslutningstagere i folketing og kommuner. At mindske bureaukratiet for de frivillige ledere er efter vores opfattelse en vigtig investering i frivilligheden. At investere i frivillighedsområdet i form af færre regler har flere positive konsekvenser. Vi kan bedre holde på de mange dygtige frivillige, der allerede er aktive i foreningerne i dag. Og vi styrker mulighederne for at rekruttere nye frivillige, som kan være med til at organisere sund og livsbekræftende idræt. Til gavn for idrætsudøverne og til gavn for samfundet.

Grafik Peter Larsen info@creativedesign.dk 31 71 11 12 Abonnementer Malene V. Henriksen mvh@dif.dk, 43 26 20 10 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund. Tryk: KLS Grafisk Hus Oplag: 17.000 Annoncer: FL-Reklame Telefon: 70 22 18 70 E-mail: fl@flreklame.dk

Forsidefoto: Heidi Lundsgaard

DIF samarbejdspartnere: Niels Nygaard Formand, Danmarks Idræts-Forbund

foreninger

Væk med bøvlet i foreningerne

Sæsonstart

Sådan kommer du godt i gang med sæsonen

Danmarks nye motionsmekka

Forbundsfif

Navne

Jan Boye

”Jeg er et menneske, der gerne vil præge mine omgivelser.”

Nicolai Iversen

”Jeg føler lidt, at forbundet bare har holdt gang i landsholdet, fordi det er pinligt, hvis det nedlægges.”

Helle Frederiksen

“Han gjorde mig til en meget moden og selvstændig atlet i en tidlig alder.”

baggrund

Nedtælling til OL

Tema

Europæisk kamp for idrætten

Idræt i Afghanistan

Gladsaxe dropper pomfritterne

Ungdoms-OL

faste spalter

Update

Verden Rundt

50 56

Spørg DIF Brevkasse

Idrætsdanmark Danske Medaljer

IDRÆTSLIVseptember2011

42 3

update Mere dansk sport på dr.dk Danmarks Radio kaster sig som noget nyt over livestreaming på nettet af danske sportsbegivenheder. ”På DR Sporten har vi et stort ønske om at komme bredt rundt om idrætsgrenene, og livestreaming er en af mulighederne for at gøre netop det,” siger Marco de los Reyes, der er direktør på DR Sporten. Idrættens Medieudvalg, der er et udvalg med repræsentanter fra DIF, Team Danmark og specialforbundene, yder økonomisk støtte i forbindelse streamingarrangementerne.

Vandskader i foreningen De senere år har vejrguderne vist sig fra deres mindre sympatiske side, hvor de har sendt skybrud af sted mod danskerne. Senest gik det ud over Københavnsområdet i begyndelsen af juli, hvor mange idrætsforeninger blev berørt af det ekstreme regnvejr. Hvis uheldet rammer foreningen, skal man henvende sig til sit forsikringsselskab. De fleste idrætsfaciliteter er kommunalt ejede, og derfor er det i disse tilfælde kommunen, der skal tage affære ved vandskader på eksempelvis halgulve. Situationen er anderledes med hensyn til foreningernes løsøre. Dem har foreningerne selv ansvaret for at forsikre. DIF har tegnet fem kollektive forsikringer for idrætsforeningerne gennem Tryg. Det drejer sig blandt andet om en idrætsrejseforsikring og en arbejdsskadeforsikring. Ingen af disse kollektive forsikringer dækker dog løsøre. DIF har indgået fordelagtige aftaler med Tryg om forsikringer af skader på eksempelvis løsøre og bygninger. Disse forsikringer er dog ikke kollektive, så hver forening har selv ansvaret for at tegne dem. Læs mere på www.idraettensforsikringer.dk

Foto: Scanpix

Foto: Polfoto

Fodboldkvinder skal bestemme mere DIF’s store frivillighedsundersøgelse fra 2011 viste, at kun hver tredje leder i de danske idrætsforeninger er en kvinde. Set i det lys lancerer DBU København og DBU Sjælland i efteråret en ny uddannelse rettet specifikt mod kvinder. Formålet er at uddanne flere kompetente ledere. Uddannelsen er delt op i seks moduler og fokuserer på temaer som kommunikation, konflikthåndtering, god ledelse og organisationsstruktur. Deltagerne vil undervejs stifte bekendtskab med en række interessante oplægsholdere som Lyngby Boldklubs administrerende direktør Birgit Aaby og Charlotte Pontoppidan, som blandt andet er bestyrelsesformand for den landsdækkende forening ’Erhvervskvinder’.

IDRÆTSLIVseptember2011

Klar parat start

IDRÆTSLIVseptember2011

update

ABC i idrætsledelse Går du med en idrætsleder i maven, så egner den nye bog ’Idrætsledelse’ sig til dig. Bogen fokuserer på de egenskaber og kompetencer, en idrætsleder skal besidde, hvor begreber som motivation og coaching er helt centrale. Forfatterne sætter praktiske erfaringer ind i en teoretisk og videnskabelig sammenhæng, så der er spændende læsning til foreningsledere og idrætskonsulenter. Bogen giver desuden indsigt i gruppeprocesser, kommunikation og konflikthåndtering, samt hvordan man kan udvikle sig som leder i idrættens verden. Ydermere diskuteres blandt andet visioner, indflydelse og forandringsledelse.

Friluftstitel til Faaborg-Midtfyn Faaborg-Midtfyn Kommune er blevet kåret til Danmarks Friluftskommune 2011 af Friluftsrådet. I år var der særlig fokus på at forbedre borgernes herunder idrætsudøveres adgangsmuligheder til naturen. Kommunen har blandt andet omdannet en nedlagt jernbane til en 16 km natursti for ryttere og cyklende. Desuden har kommunen bidraget til etablering af en række motionsruter og udendørs fitness-anlæg, samt været med til at udgive en kajakguide til det sydfynske øhav. Med prisen følger en check på 250.000 kroner, som ifølge Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Jørgensen, vil gå til at øge indsatsen for adgangen til kysten.

Klar parat start

- og du er flyvende

Hvad enten det drejer sig om en skræddersyet sportsrejse eller en effektiv forretningsrejse er Roskilde Lufthavn helt ideel. Her er ingen spildtid, åbent 24 timer i døgnet 365 dage om året, og gratis P-plads til bilen. En lille, men international lufthavn med fokus på den personlige oplevelse og service. 6 IDRÆTSLIVseptember2011 Københavns Lufthavne A/S - Roskilde, Lufthavnsvej 20, DK-4000 Roskilde, Tlf. 32 31 62 20 / Fax 32 31 62 77, www.rke.dk

Flere danskere i kajakkerne DIF fortsætter med at indgå store udviklingsprojekter med specialforbundene med det formål at skaffe flere medlemmer til de danske idrætsforeninger i de kommende år. Med et stort udviklingsprojekt vil Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) og DIF have endnu flere danskere til at dyrke kajak og kano. I øjeblikket er der ventelister i mange kano- og kajakklubber, og derfor skal der blandt andet dannes nye klubber. Projektet løber frem til udgangen af 2013 og koster 2,4 millioner kroner, hvoraf DIF bevilger 1 million. Målsætningen er, at der i projektets løbetid kommer 49 nye klubber i DKF, og at medlemstallet stiger med 4.000. I Danmark er der 90.000 personer, der dyrker kano- og kajak-aktiviteter, men kun 21.000 af dem er medlem af DKF. Der er derfor et stort potentiale for medlemsfremgang. Den fremgang skal ikke bare komme gennem etablering af nye klubber, men også gennem et struktureret arbejde med at orientere de kajakinteresserede om de fordele, der er ved at være medlem af en af DKF’s klubber.

Sportssnak Sagt og hørt siden sidst:

”Pilsen er en by, der er kendt for skodaer og øller. Jeg håber ikke, de kombinerer de to ting, når de skal fejre, de har slået FCK.” Carsten Werge på TV3+ efter FC København tabte til tjekkiske Viktoria Pilsen.

”Jeg kan altså godt være superligadirektør og samtidig være alenemor for tre børn. Det går faktisk okay.” Birgit Aaby, administrerende direktør i Lyngby Boldklub (KBU-magasinet, august 2011).

”Jeg har ikke tjent en krone, og som 23-årig er det bare ikke fedt at skulle hjem hos mor og far for at få tingene til at løbe rundt.”

Foto: Polfoto

Cykelrytteren, Trine Schmidt kørte sur i cykelkarrieren (Frederiksborg Amts Avis, 26. august 2011).

Styrke træning for seniorer får et løft

”Laser Radial-pigerne kan man kende på deres rigtig store lår og oftest også på en stor numse.” Laser Radial-sejleren, Anne-Marie Rindum, på On-Sport (11. august 2011).

At være fysisk aktiv er vigtigt for at holde kroppen ved lige gennem hele livet. Men i takt med at der kommer flere lys i lagkagen, bliver det vigtigere med styrketræning i hverdagen. DIF har samlet den eksisterende viden om styrketræning for seniorer i det nye træningshæfte ’Styrketræning for seniorer. Hæftet giver et hurtigt svar på, hvordan muskelvævet ændrer sig med alderen, hvordan styrketræning kan lette opgaver i dagligdagen og en simpel introduktion til principper og metoder for styrketræning. ”Med hæftet vil vi sikre kvaliteten af seniorers styrketræning. Den viden, som nu er lige ved hånden, var slet ikke tilgængelig tidligere,” siger uddannelseschef i DIF, Dorthe Heide.

”Nu har vi heldigvis et langt stykke tid foran os, hvor vi ikke skal spille nogen kampe.” Brøndbyspilleren, Thomas Rasmussen, efter et 2-1 nederlag til FC Midtjylland (28. august 2011 til TV2 SPORT).

”Jeg tog bare en kamp – jeg mener en bold ad gangen.” Caroline Wozniacki under US Open (DR Sporten).

Du kan bestille eller downloade træningshæftet på www.dif.dk

IDRÆTSLIVseptember2011 Arkivfoto: Jan Christensen

update

Hunden Chili på dopingjagt Dopingsmuglere skal kigge sig en ekstra gang over skulderen i den kommende tid. Danmark har nemlig fået sin første officielle dopinghund. Chili hedder den. ”Jeg er både glad og stolt over, at Chili kom igennem eksamen og nu er godkendt til at lede efter både narko og doping. Hun er en af de første hunde i verden, der er godkendt til begge typer af stoffer, og hun bliver et vigtigt redskab i vores arbejde med at bekæmpe ulovlige dopingmidler i Danmark,” siger Axel Grønkjær, tolder i SKAT. Chili indgår i SKATs landsdækkende projekt om doping, som omfatter en lang række aktiviteter i kampen mod doping. SKAT har som led i kampagnen indledt et samarbejde med Anti Doping Danmark.

Foto: Das Büro

Konkurrence: Superskuddet Brøndby har ikke ligefremt være flyvende på det sidste i Superligaen. Det gør denne fodboldpige imidlertid noget ved. Fodboldpigen er foreviget af fotobureauet Das Büro. Knap så professionelt behøver det at være, når Idrætsliv og magasinets Facebook-side fremover bringer de bedste fotos fra landets idrætsforeninger. I hvert nummer af Idrætsliv kårer vi det bedste billede. Upload dit ’Superskud’ fra din forening på Idrætslivs Facebook-side og deltag i konkurrencen om den helt nye officielle OL-trøje, en sportstaske fra Puma samt diverse merchandise. Foto: SKAT

Fokus på de næstbedste giver bonus Det kan betale sig at satse på nybegyndere og de knap så stærke spillere i klubben. Det viser projekt Bootcamp, som har kørt i Herfølge BK i samarbejde med Danmarks IdrætsForbund. I projektet har man fokuseret på de næstbedste ungdomsspillere i klubben ved at give dem ekstra træningstid og masser af stævner og kampe for at løfte dem op på et fodboldfagligt niveau, så de ikke faldt fra på grund af manglende evner. Det viser sig nu, at det ikke alene rent boldmæssigt har løftet de aktive. Deltagerne er også blevet gladere individer, 8

IDRÆTSLIVsePtember2011

fordi de er blevet taget seriøst som fodboldspillere hele vejen igennem. Også forældrene er blevet involveret i processen og er gået fra at være skeptiske over for de store mængder træning til at være meget begejstrede for tiltaget. ”Det her viser, at det virkelig kan rykke noget, hvis man som idrætsforening ikke bare fokuserer på eliten og 1. holdet. Hvis vi skal fastholde vores unge idrætsaktive, så skal vi tage dem seriøst, lige meget hvilket sportsligt niveau de befinder sig på,” siger DIF-konsulent Helle Carlsen.

IDRÆTSLIVseptember2011

update

Væk med bøvlet og bureaukratiet DIF vil med et nyt idrætspolitisk udspil arbejde for, at de frivillige kræfter i foreningerne ikke skal spilde deres tid på bureaukratisk bøvl. Af Lars Hestbech

et skal være endnu bedre og endnu lettere at være frivillig i det danske idrætsliv. 360.000 danskere er i dag frivillige i DIF’s foreninger. Nogle er trænere for et ungdomshold, andre hjælper til med at arrangere stævner, mens nogle påtager sig formandsposten i foreningen for at sikre, at der er et idrætstilbud til de lokale indbyggere. Men meget få påtager sig frivilligt arbejde, fordi de ønsker at løse kompliceret papirarbejde. Derfor er overdrevent bureaukrati en af de største trusler mod det frivillige engagement i foreningerne. Det er årsagen til, at DIF over sommeren har lavet udspillet ’Mindre bureaukrati – flere frivillige’. I dette udspil beskriver DIF, hvor det værste bureaukrati findes og kommer med en række konkrete bud på, hvordan man kan få det fjernet. Med udspillet i hånden vil DIF opsøge politikere og

andre beslutningstagere og kæmpe for en fremtid med mindre bureaukrati, så de frivillige ledere kan få minimeret papirarbejdet og dermed få mere tid til alt det sjove og vigtige arbejde, der er ude i klubberne. 11 konkrete punkter Udspillet fra DIF består af 11 punkter, som blandt andet kommer rundt omkring EU, overførselsindkomster, børneattester og medlemsregistrering. Forslaget omhandler blandt andet følgende punkter: 1 - EU-kommissionen vil have fjernet de danske foreningers ret til at være momsfritagede. Sker det, vil det betyde langt mere arbejde for kassererne rundt omkring i klubberne, og derfor opfordres de danske politikere til at kæmpe

”Så gik den sommer med sagsbehandling” DIF’s mål om at gøre livet lettere og bøvlet mindre for de frivillige ledere falder på et tørt sted. En rundspørge til mere end 1300 foreningsledere i DIF’s foreninger slår fast, at det ikke altid er lige let at få sin lokale idrætsforening til at køre optimalt set i lyset af regler, love og krav fra stat, kommune og idrættens egne organisationer.

Det siger foreningslederne om bureaukrati kontrol af alt, med krav om et er om, rd ba m mig overbevist ”Vi bliver bo r os. Jeg føler ende race, da man ge ta re fo vi hvad uddø e leder er en af lyst til at at den frivillig jde på grund be ar nt da så et i d in r gå ikke lde skemaer.” sidde og udfy kulturforvalt”Vi har til huse i en bygning hvor det i praksis er ningen officielt har råderet, men , hvad teknisk mer tem bes der , gen socialforvaltnin der i øvrigt lse, olde udvalg må foretage af vedligeh gik den Så t. alge udv omi økon af skal godkendes så er i et det hvis og sommer med sagsbehandling .” galt helt det valgår... Så går

”Vi afholder et årligt loppemarked, hvor vi skal søge og udfylde flere skemaer til kommunen for aflevering af ”loppeaffald”. 10

IDRÆTSLIVseptember2011

”Når vi skal have udenlandske træ nere, så er den største udfordring Udlændingese rvice. De burde have en lettere løsning til idrætsfo reninger i forhold til et 18 siders skema, hvoraf kun en minimal del reelt skal udfyldes.”

”Det er i orden at skulle indhente børneattester, MEN det er IKKE i orden at skulle indsende en erklæring om, at man har indhentet børneattester. Det er dobbeltadministration - og direkte flabet.”

læsning og ”Utrolig meget arbejde ved gennem r om tilskud inge øgn ans ved aer skem af se udfyldel e og mynfond e ntlig offe ing, både fra folkeoplysn arrangeaf se digheder ved eksempelvis afholdel pgejst, kam lig sær en har menter. Hvis man ikke også bare hele det kan så at ke, tæn let kan man være lige meget.”

hårdt for at bevare den danske særregel. 2 - I dag er det begrænset, hvor meget frivilligt arbejdet eksempelvis en efterlønner kan påtage sig uden at blive trukket i sine ydelser. Ifølge udspillet skal alle modtagere af overførselsindkomster kunne udføre lige så meget frivilligt arbejde, de har lyst til, uden at det får økonomiske konsekvenser for dem. 3 - Foreningernes arbejde med at indhente børneattester bør kunne mindskes. Eksempelvis ved, at man finder en elektronisk løsning på, hvordan man får den nødvendige samtykkeerklæring fra de trænere og ledere, som foreningerne skal indhente børneattester på.

”Selvom vores forening ikke har medlemmer under 20 år, skal vi hver t år indsende en ”tro og love erklæring om indhentelse af børneatt ester” til Københavns Kommune.” ”Vi skulle forny spiritusbevillingen. Kravet var nu, at en person skulle have næringsbrev. Jeg var derfor tvunget til at læse til eksamen i ”pølsevognscertifikat. Jeg er nu eksamineret ”øloptrækker.”

”Når man skal søge tilskud til kurs er, forlanger kommunen at få dagsorden fra kurs et, formål for kurset eller lignende. Det burde vel være nok, at der er en faktura fra specialforbun det på, at man har været på trænerkursus.”

gang om året, hvor ”Registrering af medlemmer en me alderstrin. kommunerne og DIF ikke har sam jde.” arbe belt dob og Det er meget træls

”Kommunen lægger mere og mere administration ud under dække af, at det giver større fleksibilitet. Det giver mere arbejde - ikke noget som helst andet.”

Ud over disse tre punkter behandler udspillet blandt andet områder som mindre dokumentation i forbindelse med skattefri omkostningsgodtgørelser, nemmere adgang til at kunne afholde arrangementer som loppemarked og koncerter og større fokus på tillid frem for kontrol i forbindelse med offentlige projekter. Udspillet indeholder også et forslag om, at al fremtidig lovgivning skal vurderes i forhold til dens konsekvenser for det frivillige arbejde. - Se også DIF-formand Niels Nygaards leder på side 2

Medlemsregistrering bliver lettere Mens DIF i sit udspil ’Mindre bureaukrati – flere frivillige’ opfordrer politikerne til at fjerne al papirbøvlet og de mange besværlige regler for foreningsledere, så kigger DIF også indad og forsøger at gøre hele processen omkring medlemsregistrering mere smidig. I samarbejde med Danmarks to andre store idrætsorganisationer DGI og Danmarks Firmaidræt Forbund har man gennem længere tid arbejdet på et fælles system til at registrere sine medlemmer i foreningerne. Det fælles fodslag mellem DGI, DIF og Danmarks Firmaidræt Forbund har nu ført til en aftale, der i de kommende år vil udmønte sig i en fælles medlemsregistrering. Dermed bliver papirarbejdet mindre i foreningerne. ”Det tegner meget lovende, og jeg kan godt love landets foreningsledere, at det længe ventede medlemsregistreringssystem ser dagens lys inden for en overskuelig fremtid,” siger DIF’s formand Niels Nygaard. DIF tager i den kommende tid også hul på en dialog med kommunerne. Målet er, at de også tilslutter sig det nye medlemssystem. - Jac

”Det er et helvede at skaffe tilladelser til overnatning til stævner.” IDRÆTSLIVseptember2011

foreninger

Modelfoto foto: Jeanne Kornum

Sæsonstart Det handler om at komme godt fra start. Sådan forholder det sig i mange af livets henseender og i den grad også idrætsforeningerne, hvor den nye sæson for alvor er gået i gang. Af Jacob Bech Andersen

admintontalentet, der drømmer om at debutere på 1. holdet, er klar. Den ældre håndboldspiller som efter flere års pause igen vil spille lidt hyggehåndbold, ligeså. Tusindvis af små drenge og piger landet over glæder sig til for første gang at dyrke lige præcis den idræt, de synes virker sjov, mens bestyrelsesformænd, kaserere, trænere, holdledere og trøjevaskere også er klar. Det tidlige efterår er tiden, hvor en lang række idrætsforeninger starter deres aktiviteter op. Mange foreningsledere har fuldstændig styr på, hvordan klubben og dens medlemmer kommer godt igang efter sommeren. Andre er på lidt mere gyngende grund i forhold til at få taget godt imod såvel nye som gamle medlemmer, og endelig er der de klubber, som kører så meget på de ressourcemæssige pumper, at den kommende sæson næsten kan virke uoverskuelig.

IDRÆTSLIVseptember2011

Lige meget hvad udgangspunktet er, så er en god opstart umådelig vigtig for klublivet – både set i en social og resultatmæssig sammenhæng. Det fastslår DIF-konsulent Helle Carlsen. Gennem årene har hun set mange eksempler på foreninger, der glemmer eller ikke prioriterer den gode sæsonstart. ”Vi ved, at der ofte er lidt kaos ude i foreningerne, når det hele starter op igen efter sommerferien. Der er mange praktiske ting, der skal på plads, og det har jeg stor forståelse for kan være meget ressourcekrævende. Men det er altså virkelig vigtig, at man prioriterer at byde både sine nye og gamle medlemmer ordentlig velkommen,” siger Helle Carlsen. Især i forhold til unge mennesker, der gerne vil prøve kræfter med en ny idrætsgren, kan det være alfa omega, at en træner eller klubleder viser interesse fra begyndelsen.

Foto: Dansk Tennis Forbund

”Nogle gange dropper folk desværre en idrætsforening stort set inden, de er begyndt. Hvis man er nybegynder i en sportsgren eller kun har prøvet den få gange tidligere, så kan en træner altså ikke forvente, at man fatter alle begreber inden for idrætsgrenen lige med det samme. Det er helt fair, at niveauet til træning kan være højt, men alle skal tages seriøst,” siger Helle Carlsen. Men den gode opstart i klubben handler naturligvis ikke kun om træning og den gode velkomst. Det handler også om, at klubbens ledere er gearet til de mange udfordringer, der kommer i løbet af et idrætsår. Spørger man DIF’s udviklingskonsulenter, lyder det næsten samstemmende, at uddelegering af opgaver er vigtigt. De berømte Tordenskjolds soldater er uundværlige, men selv Tordenskjold kan få sved på panden, hvorfor man skal have sig for øje at sprede opgaverne ud på så mange som muligt.

Tryghed betyder alt Dansk Sejlunion har udgivet en ny bog, der guider unionens sejlklubber i den svære disciplin at tage imod de mange nye og helt unge sejlere. Af Jacob Bech Andersen

TI tips til den gode sæsonstart 1) Prioritér den gode velkomst 2) Hold informationsmøde for trænere og ledere inden sæsonstart 3) Tag ekstra godt imod nybegynderne 4) Søsæt sociale aktiviteter 5) Vurder om klubbens trænere har den rette uddannelse, og hvis ikke send dem på kursus 6) Vurder om klubbens øvrige idrætsledere eksempelvis i bestyrelsen har den rette uddannelse og hvis ikke send dem på kursus 7) Uddelegér opgaver på så mange hoveder som muligt 8)

Planlæg, hvem der skal informere: a. Pressen b. Til hjemmesiden c. På Facebook

9) Fastlæg sæsonens aktiviteter – hvornår ligger de, hvem er tovholder, hvem tager sig af: a. Forplejning b. Kørsel c. Presse 10) Undersøg muligheden for at bruge it-løsninger i klubben, der kan lette hverdagen

et kan være svært nok i sig selv at begynde til en helt ny sportsgren, møde nye venner og lære tonen at kende i den nye forening. Men inden for sejlsport, som er en relativ kompleks sport, er det mere end vigtigt at tage hånd om de unge. Derfor har Dansk Sejlunion netop udgivet bogen ’Tryghed for nye sejlere’. ”Det handler om, at man for alt i verden ikke bare må smide en begynder ud på vandet og sige ’god tur’. Selvfølgelig skal de unge mennesker udfordres, men udfordringerne skal komme gradvist,” siger sejladschef i Dansk Sejlunion Steen Wintlev. ”Hvert år ser vi eksempler på, at børn og unge synes, at sejlsport lyder spændende. Men når de så kommer ned på havnen, ser de bare en masse mennesker i regnfrakker, og ingen af dem giver rigtig udtryk for, hvem der er hvem. Der skal altså være nogle, der byder ordentlig velkommen og introducerer børnene til den nye sport. ” En for kort tilvænningsperiode ender således alt for ofte med, at sejlerne stopper, og instruktøren bag efter siger til sig selv: ”Nå, sejlads var ikke noget for dem”. Steen Wintlev slår fast, at den gode foreningsoplevelse i Dansk Sejlunions klubber ikke kun bør handle om, at det skal være sjovt at være på vandet og sejle. Det sociale skal fungere – også på land. ”Vores budskab er, at hvis det er dårligt vejr, og man ikke kan komme ud og sejle, så laver man noget andet socialt. Det er ekstremt vigtigt i forhold til at holde på de unge.” Bogen ’Tryghed for nye sejlere’ indeholder information om forplejning, påklædning og beskrivelse af 11 gode lege og øvelser, som giver nye sejlere en god oplevelse af deres nye fritidsinteresse.

IDRÆTSLIVseptember2011

foreninger

Foto: KIF Brydning

”Vi har altid kaffe på kanden” KIF Brydning i Kolding har en fast formel for sæsonens indledning. Den involverer grillaften, brydelejr og kaffe på kanden. Af Jacob Bech Andersen

olding-klubben KIF Brydning har haft vokseværk i de seneste år. På relativ kort tid har man fordoblet medlemstallet i klubben – måske fordi man har en nedskreven målsætning i sit værdisæt om, at klubbens medlemmer ”skal være glade idrætsudøvere.” Men glade idrætsudøvere kommer ikke af sig selv. Det kræver arbejde og overskud. Formand Bjarne Stolten Thomsen siger: ”Vi forsøger at tilpasse vores aktiviteter på en måde, så alle uanset niveau kan være med. Nye medlemmer skal føle sig velkommen, og vi har altid kaffe på kanden, hvis forældre til kommende unge medlemmer kigger forbi for at høre mere om brydning og KIF.” Klubben har også en fast formel for, hvordan den gode stemning skabes, inden første brydegreb tages efter sommerferien. ”Det er en fast begivenhed, at bestyrelsen ved sæson-

IDRÆTSLIVseptember2011

start indkalder klubbens frivillige til en grillaften, som vi kalder for ’forstart’. Her informerer vi alle om, hvad vi forventer os af sæsonen, hvilke aktiviteter vi skal have, og en masse andet. Det er en god måde at starte det hele på,” siger Bjarne Stolten Thomsen. En anden vigtig opstartsbegivenhed i KIF Brydning er klubbens brydelejr for de unge medlemmer, som finder sted lige efter sommerferie. ”Det er klart, at brydelejren handler om at få skabt en række gode relationer og få rystet børnene sammen.,” siger Bjarne Stolten Thomsen, som mener, det er vigtigt at bruge mange forskellige redskaber, når især nye medlemmer skal fastholdes inden for brydesporten. ”De nybegyndere, der har lyst, får ret hurtigt mulighed for at komme til stævner osv. Så sørger vi for, at de bliver matchet med nogle på deres eget niveau, og det har indtil videre været en succes.”

Kom skaderne til livs fra sæsonens start Danmarks Idræts-Forbund lancerer en ny e-læringsportal om idrætsskader. Den indeholder blandt andet en app til din smartphone, så du kan finde hurtige svar, når uheldet sker på banen. Af Thomas Hansen

år sæsonen dette efterår fløjtes i gang, har det aldrig været nemmere at imødekomme alle idrætsudøveres værste fjende, skader-

ne. DIF Uddannelse har udviklet et e-læringssystem, der tager kampen op imod idrætsskaderne. ”Det fedeste ved e-læringsprogrammet er, at vi har gjort en masse viden om skader let tilgængelig for trænere og ledere. Jeg synes, det er levende og interessant, samtidig med at det har en høj faglig kvalitet,” siger udannelseskonsulent i DIF, Johannes Madsen.

QUIZ, VIDEO OG DILEMMA Hele tiltaget består af tre dele. En e-læringsportal, hvor man kan blive klog på forebyggelse, akutbehandling og genoptræning af idrætsskader. En applikation til din smartphone, så du kan stå på banen og finde ud af, hvad du skal gøre, i det øjeblik skaden er sket. Og en testdel, som kan erstatte kurset i samme emne på Træner 1-uddannelsen. Stilen er hele vejen igennem meget interaktiv. Der er masser af videoer, quizzer og dilemmaer, som giver stof til eftertanke. Stoffet er målrettet til aktive idrætsudøvere, forældre og trænere. Det kommer blandt andet til udtryk i den del, der handler om genoptræning. ”Meget materiale om genoptræning handler om at blive funktionsdygtig igen i en medicinsk forstand. Men her går det på at træne sig op til at kunne præstere på det niveau, man var på inden skaden,” siger Johannes Madsen. Se det hele på http://dif-idraetsskader.itai.dk

Bag overskriften ’idrætsskader – nej tak!’ gemmer sig tre dele Læringsdelen På http://dif-idraetsskader.itai.dk er der alle muligheder for at få tilfredsstillet sin appetit på viden om idrætsskader. Via dilemmaer, quizzer, videoer og tekster med tilhørende illustrationer bliver du hurtigt klog på alt fra årsager til overbelastningsskader til planlægning af genoptræning. App’en Applikationen sætter dig i stand til at handle, idet skaden sker. Der er en quickguide til at stille en diagnose og indlede en behandling med det samme. Det er helt gratis at hente app’en. Testdelen Denne del kan afløse et tre timers fysisk kursus i idrætsskader. Det giver en hidtil uset fleksibilitet, når kurset kan klares hjemmefra. Tilmelding til testdelen skal ske i forbindelse specialforbundenes øvrige kurser.

IDRÆTSLIVseptember2011

interview

Manden for bordenden Han har været borgmester i en af Danmarks største byer. Han har taget livsvigtige beslutninger som læge, og han har som topdommer givet talrige gule og røde kort til håndboldens største stjerner. Men nu venter den måske største udfordring. Kan den nyvalgte formand Jan Boye styre tøjlerne i Dansk Håndbold Forbund? Af Jacob Bech Andersen, Foto: Heidi Lundsgaard

IDRÆTSLIVseptember2011

interview

et kunne næsten ikke være anderledes. Efter et år med en lidet flatterende spillerkonflikt og en masse ævl og kævl, så kunne dette års repræsentantskabsmøde i Dansk Håndbold Forbund selvfølgelig ikke bare foregå i stilhed uden de store overskrifter. Dramaturgien var på forhånd på plads, og medierne klar til at filme vindere og tabere denne junidag i Idrættens Hus, hvor der var lagt op til kampvalg om formandsposten mellem den allerede siddende næstformand Per Bertelsen og den – i hvert fald i håndboldpolitiske sammenhænge – nye mand Jan Boye. Men at en af de vigtigste dage i dansk håndbold skulle ende med at blive afgjort via lodtrækning, var dog en udvikling, der overraskede de fleste. 25 stemmeberettigede (primært fra Jylland) pegede på Per Bertelsen som ny formand for DHF. 25 stemmeberettigede (primært fra Sjælland og Fyn) foretrak Jan Boye. Og så var det i bowlen med to stykker papir, hvorpå de to formandskandidaters navne stod. Jan Boye, der nogle måneder forinden var blevet opfordret til at stille op som formand, betegner lodtrækningsvalget som værende en ”ret mærkelig oplevelse”. ”Jeg kunne faktisk ikke rigtig se, hvad der foregik i forbindelse med lodtrækningen. Alle fotograferne havde taget stilling oppe foran, og jeg sad længere nede i lokalet. Men pludselig blev mit navn råbt op, og ja, så var jeg ny formand,” lyder det fra den 49-årige fynbo, læge, tidligere håndbolddommer, rådmand i Odense Kommune og nu også politisk chef for Dansk Håndbold Forbund. Et lille skævt smil indikerer denne sjældent smukke og varme eftermiddag i august, at det ikke ligefrem var via lodtrækningsmetoden, at Jan Boye havde regnet med at blive valgt til topposten i DHF på. Men når man, som han siger, ”nu engang ikke kunne afgøre det ved straffekast”, så måtte det blive sådan, og nu venter udfordringerne. Dem er der nok af. udfordringer Trods fantastiske resultater på banen - især for herrelandsholdene - og en solid mediedækning og publikumsinteresse for herrerne- og kvindernes bedste ligaer, så er der i den

grad arbejde, der skal gøres på de politiske linjer i de kommende år. Danskerne svigter i stigende grad håndboldsporten på breddesiden, sponsorerne står ikke ligefrem i kø for at skyde penge i sporten, og den politiske splittelse i bestyrelsen og i repræsentantskabet synes – i hvert fald på papiret – at være mindst lige så stor, som den altid har været. Alligevel er den nyvalgte formand ganske optimistisk på håndboldens vegne her et par måneder efter sin valgsejr. Kaffen på Jan Boyes gigantisk store skrivebord i det ligeså gigantisk store rådmandskontor i hjertet af Odense, er da også knap blevet skænket, før Jan Boye slår fast, at opbakningen til hans kommende virke i DHF er stor. ”Umiddelbart efter valget fik jeg ikke bare mange gratulationer. Jeg fik også tilsagn fra mange i repræsentantskabet om, at jeg havde deres fulde opbakning – også selvom de pågældende personer nødvendigvis ikke havde stemt på mig. Det betyder virkelig meget for mig, og i de første måneder som formand, har jeg også mærket, at virkeligheden heldigvis forholder sig sådan. Jeg har oplevet en meget stor imødekommenhed og en lyst til at komme i gang med arbejdet og med nogle af de tanker, jeg har luftet om, hvordan håndboldforbundet kan udvikle sig.” Men sådan skal det vel være. Der er vel ikke nogle, der direkte ville fortælle dig, at de eventuelt ville modarbejde dig? ”Naah – men jeg ved da fra mit eget politiske liv i Odense Kommune, at bare fordi man bliver valgt som borgmester, så skal man ikke regne med, at oppositionen bakker én op efterfølgende. Snarere tværtimod.” Her må man sige, at Jan Boye ved, hvad han taler om. Han har i gennem de seneste år bestridt flere politiske topposter. I perioden 2002-2005 var han amtsborgmester på Fyn, mens han fra 2006-2009 var Odenses borgmester. En post, han går efter igen ved næste kommunalvalg om to år. P.t. bestrider den tidligere læge jobbet som rådmand i Odense Kommune – nu tilført endnu en rolle som idrætspolitiker og tilmed i et af Danmarks største og mest traditionsrige specialforbund. Mange har i forbindelse med dette interview bedt mig om at spørge dig om, hvor i alverden du får tiden fra. Hermed gjort? ”Jeg kan godt forstå spørgsmålet, og det er et spørgsmål, jeg også har fået mange gange tidligere. Men jeg mener, at det her godt kan lade sig gøre, fordi jeg har en meget fleksibel arbejdsdag som rådmand i Odense Kommune. Det er få af de møder, jeg deltager i, som ligger fast på forhånd, og resten planlægges efter den kalender, jeg nu engang har. Den anden gode grund til, at det kan lade sig gøre, er, at jeg ganske enkelt brænder for håndboldsporten. Håndbold har altid fyldt meget i min kalender. Da jeg var topdommer, brugte jeg rigtig mange dage, weekender og ferieuger på det, og nu har jeg altså mod på, at der igen kommer meget håndbold ind i mit liv.” Hvis du vinder borgmesterposten i Odense tilbage, får du jo nok endnu mere travlt. Hvordan har du det med det? ”Nu har jeg både været borgmester og rådmand, og selvfølgelig har man mange opgaver i begge funktioner. Men igen gælder det, at du har en stor fleksibilitet i din kalender, der gør det muligt også at have andre interesser. Det handler jo om at prioritere. Det er i virkeligheden et spørgsmål om, hvorvidt man vil ud at spille golf nogle gange om ugen, eller om man vil løse nogle opgaver. Jeg foretrækker det sidste.” KONEN MED PÅ RÅD Jan Boye skulle dog lige have sin kone Dorte med på råd, inden han accepterede endnu flere arbejdsopgaver på det

IDRÆTSLIVseptember2011

store skrivebord. Da muligheden for at blive DHF-formand opstod, satte de sig derfor ned sammen for at finde de argumenter, der skulle til for at sige nej tak. ”Men efter et stykke tid sagde Dorte, at nu gad hun ikke lege den her leg mere. Hun kunne mærke, at jeg brændte for det her, og så skulle jeg også hoppe ud i det,” siger Jan Boye og fortsætter: ”Det er klart, når jeg altid har været en person, der har færdedes i det politiske liv og sidder for bordenden i mange sammenhænge, så var det her en udfordring, jeg ikke kunne sige nej til. Jeg er et menneske, der gerne vil præge mine omgivelser. Det er det, der har drevet mig ind i politik, og det er sådan, jeg nu engang er skruet sammen.” Samme argument fik i sin tid Jan Boye til at videreudvikle sit åbenlyse dommertalent i en sådan grad, at han og den faste makker Bjarne Munk indtil for få år siden var blandt verdens absolut bedste og mest respekterede dommerpar. Inden de to gik på dommerpension for fem år siden, blev det til talrige Champions League, VM, og EM-kampe – deriblandt flere finaler. Hvad tænder dig ved dommerrollen? ”Det handler meget om at gøre noget for andre og at være sammen med andre mennesker. Og i mit tilfælde ender det som regel med at have noget at gøre med at skulle træffe nogle beslutninger. Sådan har det også været i mit civile liv

”Man skal være helt bevidst om, at når man er i en position, som jeg er, så kan man komme til at træffe forkerte beslutninger”

Jan Boye umiddelbart efter valgsejren i DHF. Foto: Polfoto

som læge, inden jeg blev politiker. Der handlede det også om at være sammen med mennesker og gøre noget for dem og træffe nogle vigtige beslutninger.” Hvordan har du det med at skulle træffe beslutninger, der ikke gør alle glade? ”Man skal være helt bevidst om, at når man er i en position, som jeg er, så kan man komme til at træffe forkerte beslutninger. Nogle beslutninger er populære. Andre beslutninger er upopulære. Hvis du ikke kan rumme det, så skal du holde dig langt fra job, hvor det er nødvendigt at tage beslutninger. Men så længe man har troen på, at man gør det rigtige, så kan man nå langt.” Dermed er vi tilbage ved optimismen og fremtiden for dansk håndbold, som faktisk synes lys, når Jan Boye serverer den i rolige fynske sætninger. Måske skyldes optimismen under interviewet den bragende sol, som rammer Jan Boyes kontor fra Kongens Have udenfor. Måske skyldes det den sitrende valgstemning, der er i luften, efter at den i skrivende stund siddende statsminister Lars Løkke Rasmussen en time inden interviewet har udskrevet folketingsvalg. Eller måske skyldes det bare, at Jan Boye ganske enkelt erkender, at der er nogle ting i DHF’s måde at arbejde på, der kan blive bedre. Derfor har han som en af sine første politiske meldinger da også sagt i medierne, at der skal mere åbenhed og synlighed ind i det store forbund, som ellers har været notorisk kendt for det modsatte. ”Der har nok været et billede i offentligheden af, at Dansk Håndbold Forbund primært bestod af gamle sure mænd. Jeg synes, det er et forkert billede, og jeg tror, det er opstået, fordi man har været for tillukket. Det er min plan at implementere det ’code of conduct’, som DIF har anbefalet. Det handler blandt andet om generel åbenhed, åbne dagsordener ved bestyrelsesmøder osv. Det skal ikke være sådan, at pressen selv snuser tingene op. Nogle gange kan det altså være bedre selv at åbne døren op for offentligheden. Derudover skal vi være meget mere offensive i DHF i forhold til de gode og rigtige beslutninger, der også træffes i bestyrelsen.”

IDRÆTSLIVseptember2011

interview Hvad vil du gøre for at undgå de lidt mere pinlige sager som eksempelvis forårets spillerkonflikt på kvindelandsholdet? ”Man kan jo ikke undgå negative sager, men man skal da agere på en måde, så tingene hurtigt lægger sig igen og på en måde, så der ikke skabes intern splid og mistillid. I forbindelse med strejken virkede det på mig som om, spillerne ganske enkelt ikke troede på, at økonomien i DHF var så dårlig, som den rent faktisk er. Bedømt udefra var det ærgerligt, at det skulle køres i medierne på den måde. Jeg vil arbejde på, at man i fremtidige situationer når til enighed, inden man begynder at forhandle i pressen.”

”Der har nok været et billede i offentligheden af, at Dansk Håndbold Forbund primært bestod af gamle sure mænd” Modsat mange andre specialforbund har DHF jo masser af mediedækning. Det må da være dejligt? ”Ja, på en måde. Man skal da ikke undervurdere, at en umiddelbar dårlig håndboldhistorie godt kan være en god historie på den lange bane. Når Ulrik Wilbek skælder ud over, at slutspillet ændres og hakker lidt på alle, så er det faktisk en historie, der er med til at eksponere vores idrætsgren. Så den slags historier skal der naturligvis være plads til i en idrætsgren som vores.”

En tidligere topdommer og en tidligere topspiller på foreningsbesøg i fynske Strib. Foto: DHF 20 IDRÆTSLIVseptember2011

UNIKT ELITEÅR Nogle, der også er med til at eksponere håndboldsporten i positiv retning, er de bedste mandlige og kvindelige håndboldsspillere herhjemme og ikke mindst landsholdenes resultater på banen. På den front spiller det for Dansk Håndbold Forbund i disse år. Elite – og talentarbejdet er særdeles godt kørende, og på herresiden har 2011 udviklet sig til et sandt jubelår med VM-sølvet i januar og efterfølgende tre finaler ved store internationale ungdomsmesterskaber. Også kvinderne leverer store resultater i disse tider. Ungdomslandsholdene vender jævnligt hjem med medaljer ved EM- og VM, og i august 2010 vandt de kvindelige talenter fra U18-holdet guld ved de stort anlagt olympiske lege for unge. På seniorsiden viste Danmarks fjerdeplads ved EM i vinter, at man også her er på rette kurs. ”Det er helt unikt. Vores talentarbejde er noget, de fleste lande i verden beundrer os for, og derfor skal vi selvfølgelig værne om vores elite- og talentarbejde. Resultaterne ligger allerede helt i top for herrerne, og den talentmasse, der er i dansk kvindehåndbold, betyder, at jeg er sikker på, at vi kommer med helt til tops igen og kommer til at være i top tre ved hver A-slutrunde.” Det er således ikke elitebenet i dansk håndbold og fremtidens landsholdsresultater, der kalder på handling i DHF. Derimod ser breddearbejdet ud til at blive Jan Boyes hovedudfordring. Inden for de sidste 20 år er medlemstallet i Dansk Håndbold Forbund faldet med næsten 50.000 håndboldspillere, og det seneste medlemstal på 114.000 må betegnes som meget lavt for et forbund som DHF. Hvorfor har I så svært ved at fastholde jeres medlemmer tilmed i en periode, hvor herrelandsholdet gør det ekstraordinært godt? ”Nu er det er jo ikke kun Dansk Håndbold Forbund, der er ramt af medslemsfrafald. Det sker i en lang række idrætsgrene, hvor faste trænings- og kamptider udfordrer de unge

blå bog – jan boye: Født: 19. januar 1962 i Aarhus Bopæl: Odense Uddannelse: Læge og premiereløjtnant. Titler: Tidligere konservativ borgmester i Odense og tidligere amtsborgmester i Fyns Amt. Nuværende rådmand i Odense Kommune. Civilstand: Gift med Dorte og far til tre børn. Håndboldaktiv: Har spillet håndbold, siden han var 13 år i fødebyen Aarhus. Tog dommeruddannelse og endte med at blive en af verdens bedste dommere. Valgt til formand i DHF i juni 2011. Største håndboldoplevelse: ”Min første Champions League-finale som dommer foran 13.000 ellevilde tilskuere i Zagreb. Det var fuldstændigt vanvittigt, og min makker Bjarne Munk blev sågar slået af en tilskuer, der løb ind på banen. Men vi valgte at fortsætte kampen og dømme videre. Den kamp glemmer vi aldrig på godt og ondt.”

IDRÆTSLIVseptember2011

interview ket, og det kan sagtens være, at vi skal lære noget fra fodbolden i forhold til, hvordan DBU får tag i de unge mennesker. Jeg har ikke den endelige opskrift på, hvad løsningen er, men det er også noget, vi arbejder sammen med Danmarks Idræts-Forbund om i forhold til en række store udviklingsprojekter. Men de gyldne og vise sten til at vende medlemskurven har jeg desværre ikke fundet endnu. Men vi skal have fremlagt en klar strategi for, hvordan vi får flere medlemmer og fastholder dem, vi har.

”Det, at hive især unge håndboldspillere ind i en hal om vinteren, træne to gange og spille kamp om søndagen, er et fint produkt, men det er ikke nok”

mennesker, som er vant til langt mere fleksibilitet i hverdagen.” Men fodbold øger eksempelvis medlemstallet år for år? Hvad er din holdning til det? ”Fodbold gør det rigtig godt – især på kvindesiden i øjeblik-

Hvad er nøgleoverskrifterne i den proces? ”Jeg synes faktisk allerede, vi har taget flere gode initiativer, som vi nu skal videreudvikle. Vi har vores håndboldkaravane, der kommer rundt i landet og fungerer som medlemsrekruttering af de unge mennesker. Vi har lavet efterskolehåndbold, og vores nyeste tiltag sammen med DIF er håndboldfitness, som handler om at fastholde mange af de spilere, som er lidt ældre. Derudover satser vi på beachhåndbold og streethåndbold. Det handler om hele tiden at udvikle håndboldspillet, og vi skal hele tiden tænke ud over det, der sker i en håndboldhal på 20 gange 40 meter. Det, at hive især unge håndboldspillere ind i en hal om vinteren, træne to gange og spille kamp om søndagen, er et fint produkt, men det er ikke nok. Der skal være langt flere gode og forskellige håndboldtilbud at vælge imellem, og når vi har det, så er jeg sikker på, at flere med tiden vil begynde at spille klassisk håndbold, for det er jo et fantastisk spil.”

Jan Boye om: OL: ”En fantastisk begivenhed, som jeg har haft fornøjelsen af at deltage i som dommer i Sydney 2000 og Athen 2004. Næste år i London kommer forhåbentligt både kvinde- og herrelandsholdet i håndbold med til OL. Det vil ikke bare være stort for dansk håndbold, men for dansk idræt generelt, hvis det sker.” Ulrik Wilbek: ”En ener i dansk håndbold og den vel nok største træner, vi nogensinde har haft. Han får altid det bedste ud af det materiale, han nu engang har.” OB ”Det er mit hold, og det har det været så længe, jeg har boet i byen. Jeg kommer tit på stadion og bakker holdet op, og jeg ærgrede mig over, at vi ikke gik videre i Champions League. Det 22 meget IDRÆTSLIVseptember2011

kunne virkelig have løftet holdet økonomisk. Men Villarreal var jo bare gode. OB er et klassehold, der efterhånden matcher FCK.” Kasi-Jesper: ”Jeg synes, det er dejligt, at der er kommet en mand til dansk håndbold som Jesper Nielsen, der er villig til at investere i sporten og ikke mindst nytænke den. Han præsterede at fylde Parken til DM-finalen. Det er alt andet end lige utroligt, og derfor skal vi lære af den måde, AG arbejder på. Anja Andersen: ”Jeg holder meget af hende, og vi har det godt sammen, men jeg erkender, at det er et forhold, der har udviklet sig positivt, efter hun er stoppet med at spille håndbold. Da jeg var dommer, og hun var spiller, var hun mildest talt ikke nem at arbejde sammen med.”

Aktuelt for alle slags idrætsgrene!

Trænings- eller afslutningsture forskellige steder i Europa for dit hold! Kontakt os for et uforpligtende oplæg til jeres tur Afslutningsture med mere. . . Danish Sports Travel A/S tilbyder at arrangere din klubs afslutningstur/træningstur til udlandet. Om det er gymnastik, svømning eller måske håndbold man har som sin sportsgren, så er Danish Sports Travel A/S klar til at hjælpe med at arrangere turen for klubben. Afslutningsture/træningsture til såvel Italien, Tyskland, Holland, Tjekkiet og andre steder i Europa. Skriv en mail til niss@post6.tele.dk om din klubs ønsker til en afslutningstur/træningstur og I vil modtage et oplæg til jeres tur.

de Italie Turene går til bå

n, Tyskland

teder i Europa

t eller andre s , Holland, Tjekkie

Danish Sports Travel A/S Birkevej 11, Nørhalne, 9430 Vadum, Tlf. 98 26 83 69 Inge Larsen

www.danish-sports-travel.dk

Medlem af Rejsegarantifonden - UEFA Licens IDRÆTSLIVseptember2011

kommuner

Pomfrit-fri zone Friture og sodavand i forbindelse med idræt er en gang for alle smidt på porten i Gladsaxe Kommune. Men hvad siger brugerne? Idrætsliv har besøgt byen, hvor pomfritter er bandlyst. Af Thomas Hansen. Foto: Jeanne Kornum

i skal ikke mange år tilbage, før ingen stillede spørgsmålstegn ved sammensætningen af sport og underlødig kost i den tilhørende kantine. Idrætslivs udsendte klarede eksempelvis som ungdomsspiller en hel uges tennisturnering på en ’diæt’ bestående udelukkende af parisertoast og Ritter Sport. Virkeligheden er en anden denne eftermiddag i Café Spire i Gladsaxe Sportscenter, hvor sæsonen så småt er ved at starte op. Tanja og datteren Iben på otte år nyder et udpluk fra caféens udelukkende sunde menu. Moderen spiser en lang grovbolle med abrikos og græskarkerner, mens Iben, som senere på eftermiddagen skal til sæsonens første håndboldtræning, drikker en flaske æble/solbærsaft. Før Café Spire rykkede ind i maj måned, kom mor og datter aldrig i sportscenterets café. ”Det er fantastisk, at Café Spire er kommet. Vi kendte dem i forvejen fra Bagsværd Svømmehal, hvor de også ligger, og håbede, at de ville komme til Gladsaxe,” siger Tanja. Det sunde koncept eller ud Café Spire er en del af Gladsaxe Kommunes såkaldte ’Det sunde koncept’. Som Idrætsliv nævnte i sidste nummer har alle kiosker, caféer og restauranter på kommunens idrætsanlæg siden maj kun måttet servere sund mad. I alt drejer det sig om fem steder. De første spadestik til ’Det sunde koncept’, blev taget i 2007. Teamleder i Børne- og Kulturforvaltningen Gry Meis-

IDRÆTSLIVseptember2011

ner fortæller, at der fra begyndelsen var politisk opbakning til at gå ’all in’ på sundheden i idrætshallerne. Ideen om kun at servere sund kost fik til gengæld en mere blandet modtagelse hos forpagterne af de forskellige caféer. To af dem var meget skeptiske. ”Vi endte med at opstille et ultimatum. Enten gik de med på ’Det sunde koncept’, eller også opsagde vi deres aftale,” siger Gry Meisner. Resultatet blev, at de to forpagtere sagde fra, fordi de ikke mente, at de kunne tjene penge på at sælge sund mad. I stedet kom der nye og ifølge Gry Meisner mere professionelle folk ind med en madfaglig baggrund. Det har haft den sidegevinst, at caféerne har fået en generel bedre service. Stor opbakning Tilbagemeldingerne har været positive. Kunderne er glade for det nye udvalg af sund mad, og ejerne har oplevet en stigende omsætning. ”Der er en stor bevidsthed omkring sundhed. Især blandt unge mennesker. Tiden er løbet fra frituren i idrætshallerne,” siger Gry Meisner. Den tankegang bekræftes af Tanja tilbage i Gladsaxe Sportscenter: ”Sund mad passer helt naturligt sammen med at være aktiv og gå til sport. Jeg synes, at det er et fint initiativ fra kommunens side.”

Hvad synes du om maden i caféen?

Tove 70, Helen e 46 Mor og datter nyder en caffé latte efter en svømmetur. ”V i savner en stor gang po mfritter med salt, som man kan sidde og hygge sig med. Det er ik ke rart, at man skal belæres om sundhe d alle steder. Vi er sunde derhjemme, m en når vi har været ude at røre os, har vi fortjent lidt go dt.”

Gustav 7, Søre n 45 Far og søn vent er på Gustavs storebror, der er til judotræni ng. ”Det hører si g ikke til med usund mad i forbindelse m ed idræt, så det er fint, at kommunen ha r forbudt det.” 11, Lina 10 sta 11, Cecilie ømmehallen. Naval 10, Augu i t r lige være sv ha er nd ni andwichen. Vi ve e De fir te er kyllinges ds be et et for D d. mstdrik i sted ”Maden er go t og hyldeblo ug fr ve ha re vil helle er sundere.” cola, fordi det pomfritter og

Sundheden spreder sig Det er ikke kun i Gladsaxe, at pomfritter og røde pølser efterhånden har trange kår. Flere andre kommuner arbejder på at sikre let adgang til sunde valg i landets mange sportshaller og idrætsanlæg. Vejen Kommune arbejder ud fra devisen om, at det sunde valg skal være det lette valg. Der er dog ikke politisk opbakning til at tage skridtet fuldt ud og forbyde de usunde kosttyper. I stedet opfordrer kommunen caféerne til en omstilling af frivillighedens vej. Randers Kommune har også sat den sunde kost på dagsorde-

nen. Man har derfor inviteret Gladsaxe Kommune til at fortælle de ansvarlige for hallerne i Randers om erfaringerne med ’Det sunde koncept’. ”Vi håber, at Gladsaxe kan fungere som en løftestang, så vi kan overbevise vores forpagtere om, at man både kan servere sund mad og tjene penge,” siger sundhedschef i Randers, Lene Jensen. Selvom nye sunde vinde blæser over landet, har ingen af de kommuner, som Idrætsliv har talt med, planer om så omfattende tiltag som i Gladsaxe.

Pølserne på stadion klarer frisag - lidt endnu Caféer, kiosker og restauranter på Gladsaxe Kommunes idrætsanlæg skal efterleve ’Det sunde koncept’. Men et enkelt sted har sodavand, bajere og pølser fundet et helle. Når AB’s fodboldhold fra 1. division løber på banen på Gladsaxe Stadion, kan tilskuerne i ro og mag nyde en stadionplatte med en fadbamse til. Gry Meisner fra Gladsaxe Kommune fortæller, at det er planen, at også stadionsalget på et tidspunkt skal indarbejdes i ’Det sunde koncept’. Det kræver en analyse af, hvad det nuværende udvalg af mad og drikke gør for fællesskabet på lægterne. Derefter kan man se på, om andre og sundere produkter kan udfylde samme rolle. ”Der er en helt særlig kultur omkring det at se fodbold. Men omvendt er der måske nogen, som aldrig køber noget, fordi de ikke bliver fristet af det, man kan få i dag,” siger hun. I øjeblikket ligger det ikke fast, hvornår Gladsaxe Kommune vil gå i gang med at se på stadionmenuen. Men Gry Meisner vil godt berolige de mest nervøse AB-fans: ”Vi har ingen ambition om at sløjfe salget af fadøl.”

IDRÆTSLIVseptember2011 Foto: Polfoto

Nedtælling til london

London Calling

OL i London er lige om hjørnet. Båd e i kalenderen og rent geografisk. Idrætsliv ser frem mod, hvad der tegner til at blive en gigantisk folkefest, hvor de danske atleter har ideelle forhold til at levere deres ypperste. Af Thomas Hansen

ode gamle Big Ben går stabilt, som det har gjort i over 150 år. Et stenkast derfra på Trafalgar Square tæller et digitalur af noget nyere dato ned til starten af de olympiske lege i London. Uret har for længst taget hul på de sidste 365 dage. De første danske atleter har allerede kvalificeret sig, og sammen med de op mod 17.000 andre udøvere fra hele verden kan de se frem til 17 spektakulære dage. ”London bliver noget helt specielt. Alt tyder på, at det bliver nogle fantastiske lege, hvor alle faciliteterne ser ud til at fungere og blive rigtig flotte,” siger DIF-formand Niels Nygaard. BRUTTOTRUP ØGER INTERESSE Den nærliggende destination kan få en positiv indflydelse på interessen for legene i Danmark. Rejsetiden er kort, og de, der bliver hjemme foran tv-skærmene, skal ikke op på ubelejlige tidspunkter af døgnet som ved OL i Beijing. Niels Nygaard forudser, at interessen også på globalt plan vil nyde godt af, at legene foregår i London, da det er en by, som hele verdens befolkning har et forhold til. ”Jeg tænkte for tre år siden i Beijing, at nu kan det næsten ikke blive større. Men London bliver både medie- og interessemæssigt endnu større,” siger Niels Nygaard. Interessen herhjemme får denne gang også et nøk op, fordi Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark et helt år i forvejen har lanceret en OL-bruttotrup med de udøvere, som har mulighed for at komme med til London. På hjemmesiden www.ol.dk kan man løbende følge med i de danske atleters kamp for at kvalificere sig.

London – on time Gennem årene har fle re olympiske lege været præget af et kapløb med tid en i forhold til at få den pågældende værtsby kla r til den planlagte OL-tid . Men i London holder man tid splanen. ”London ser i den gra d ud til at have styr på det. På nogle punkter er bye n faktisk pt. for an tid splanen, så alt kommer for mentligt til at klappe næste sommer,” siger Morte n Schram Rodwitt fra den danske OL-delegation.

IDRÆTSLIVseptember2011

”En meget stor del af OL-deltagerne kommer fra idrætsgrene, der i det daglige ikke får så meget bevågenhed. De har fortjent at blive kendte i befolkningen, så folk interesseret vil følge med, når vi kommer til OL,” siger OL-chef i DIF Jesper Frigast Larsen. TOPPRÆSTATION I VENTE Jesper Frigast Larsen ser klare fordele for den danske OLtrup ved London som værtsby. Det er nemt at komme til i forbindelse med træningsforberedelser, rejsen derover efterlader ikke én med jetlag, og klimaet er det samme som i Danmark. Især det sidste sætter kajakroeren, Henriette Engel Hansen, stor pris på. Hun var med ved legene i 2008. ”I Beijing var luften meget lummer og trykkende. Det voldte mig store problemer, så det er rart, at klimaet denne gang er, som man er vant til,” siger Henriette Engel Hansen, der ved VM i Ungarn kvalificerede sig i enerkajak på 500 meter distancen. Det er dog ikke lutter en fordel for Danmark, at OL er så tæt på. Den øgede interesse kan risikere at fjerne fokus fra de olympiske konkurrencer. ”Der er nok af ting, der kan distrahere ved et OL. Så det er vigtigt, at atleterne er i stand til at håndtere det pres, der kan blive fra familie, venner og medierne, som er tættere på end ellers, så det ikke bliver en belastning,” siger Jesper Frigast Larsen, inden han i et optimistisk toneleje tilføjer: ”Men alt andet lige skulle det være lettere at levere en toppræstation i London end så mange andre steder.”

240.000 vil være frivillige under OL til OL i London Udvælgelsen af de 70.000 frivillige hele 240.000 på er t elte gerf er i fuld gang, og ansø - blev der don Lon i også 1948 i OL personer. Ved til et OL. raft jdsk for første gang brugt frivillig arbe re del stør og re stør en et Siden er de frivillige blev af et OL. og de øvrige inTil legene i 2012 vil der i London , der hjælper llige frivi 00 volverede OL-byer være 70.0 sby, sikkerland e pisk olym den , til ved idrætsanlæg on, meikati mun hedstjek, transpor t, service, kom dieservice og meget mere.

Udsigt til stor OL-trup Ved OL i London i 1948 deltog Danmark med en rekordstor trup på hele 179 atle ter. Helt så mange bliver det ikke til denne gang, men DIF’s OL-chef, Jesper Frigast Larsen, ser positivt på mulighederne for at få en af de seneste 20 års største trupper med. ”Vi har flere individuelt kvalifice rede og nationspladser på nuværende tidspunkt, end vi havde et år inden OL i Beijing,” siger han. Skal Danmark have over 100 udø vere med til London, kræver det dog, at både herr e- og damelandsholdet i håndbold kvalificerer sig. Jesper Frigast Larsen pointerer også, at de man ge tidlige kvalifikationer kan få en positiv effekt på medaljehøsten: ”Det er betydelig bedre at have pladsen sikret året før, så man kan fokusere på forberedelserne af selve præstationen ved OL, frem for at man skal bruge forsommeren 2012 på at kval ificere sig.”

Atleter gøres medieklar Mens nogle af de kom mende danske OL-delta gere nærmest har stjernestatus og dermed er mere en d vant til at være i medierne, er virkeligheden helt ander ledes for en lang række OL-kand idater fra de mindre eks ponerede idr ætsgrene. Derfor tilb yder DIF og Team Danm ark frem mod OL medietræning til OL-bruttotruppen. ”Vi gør det her for at optimere OL-kandidater nes forberedelser og for at rus te dem til det store me die-show, som OL nu engang er. Vi giver der for atleterne et indblik i den store mediebegive nhed, der er både op til og under legene, og vi vil udnyt te, at OL og de mang e måneders optakt er en helt unik mulighed for at profile re atleterne og deres idr ætsgrene ,” siger OL-pressechef i DIF Casper Hollerup.

OL skudt i gang – på nettet OL er der masser af I forbindelse med nedtællingen til ke OL-kandidaters vej muligheder for at følge de dans mod London. overblik over den På www.ol.dk får man det store sninger og facts oply ge talri med ret danske trup kryd nhed. Men også de om verdens største spor tsbegive i DIF og Team Danrolle sociale medier får en central OL. af ning marks optakt og dæk don 2012 er eksemDanmarks bruttotrup til OL i Lon ssen www.faceadre pelvis kommet på Facebook med og Facebook itet OL-s både På book.com/danmarkol. teret om opda e, blive kan man se videoer om atletern oldet og OL-h om nyt udtagne atleter og generelt høre OL. forberedelserne frem mod igheder for at komDer vil også være masser af mul er. mentere på de løbende OL-nyhed IDRÆTSLIVseptember2011

Nedtælling til london

OL(d) boys med medaljechancer

De er modne, familiefædre og på pap iret tæt på at være for gamle til at dyrke eliteidræt. Men det skræmmer ikke en stor del af Danmarks mandlige OL-kandidat er. Flere af dem er sågar seriøse medaljekand idater. Af Jacob Bech Andersen og Bolette

Kay Spengler, Foto: Das Büro og Spor

uldroer Eskild Ebbesen er fyldt 40 år, når OL i London begynder næste sommer. Evigt unge Lars Christiansen fra håndboldlandsholdet ligeså. Beachvolley-spilleren Bo Søderberg, der kæmper for en OL-billet, er 35 år næste sommer, mens cykelrytteren Nicki Sørensen vil være 37. Og så har vi endnu ikke nævnt andre stærke old boys som dressurrytteren Andreas Helgstrand, badmintonveteranerne Thomas Laybourn og Jonas Rasmussen samt kajakroeren Kim Wraa, som alle vil være 34 år, når første raket skydes i luften ved OL’s åbningsceremoni i London den 27. juli 2012. Ved de forrige olympiske lege i henholdsvis Athen 2004 og Beijing 2008 stillede Danmark også op med en række gamle drenge i truppen, men denne gang er listen over mulige danske mandlige OL-deltagere, som er i 30’erne - og for enkeltes vedkommende sågar i 40’erne - markant længere. Interessant er det også, at mange af de ’gamle’ kandidater ikke bare tilhører kategorien mulige OL-deltagere, men rent faktisk også kan betegnes som seriøse medaljekandidater. Udviklingen er på ingen måde tilfældig, mener Team Danmarks direktør, Michael Andersen. ”Vi har i de seneste år arbejdet intenst på at fastholde flere af vores bedste atleter på tidspunkter, hvor de måske ellers normalt ville overveje at stoppe karrieren. Det har betydet, at atleter som Jonas Høgh Rasmussen og Kim Wraa har genoptaget karrieren, og det er meget positivt. De rutinerede atleter, der kommer med til OL, har meget stor værdi for truppen generelt,” siger Michael Andersen.

IDRÆTSLIVseptember2011

tsagency

INTERNATIONAL TENDENS Da OL-sølvvinderen fra Beijing 2008 Kim Wraa efter moden overvejelse valgte at genoptage karrieren, var det netop med det tunge argument med i kajakken, at tingene pludselig hang sammen økonomisk. ”Der er nogle ting, der har ændret sig. Jeg har hele tiden haft lyst til at ro i den tid, jeg har været væk. Jeg har stort set trænet hver dag, og nu har jeg fået mulighed for at komme tilbage uden at skulle tænke forfærdeligt meget over økonomien,” sagde Kim Wraae sidste år til DR Sporten med henvisning til den nye støtte fra Team Danmark. Spørgsmålet er nu, om de aldrende kroppe er klar til kamp og medaljer, når de store slag skal slås i London. Team Danmarks direktør er ikke i tvivl: ”Der er i det hele taget en international tendens til, at mange – især mandlige – topatleter bliver ældre og ældre. Men tendensen peger også i retning af, at de ældre atleter sagtens kan begå sig,” siger Michael Andersen og uddyber: ”De olympiske lege er så speciel en begivenhed, at erfaring og mentalt fokus i den grad kan spille ind, når det virkeligt gælder. Selvfølgelig skal man også være i verdenseliten rent fysisk, og det har vi heldigvis mange danske deltagere, der er i øjeblikket.”

de gamle Kandidater Her følger et udvalg af de mandlige Ol-kandidater, som mås ke kommer med til OL i London 20 12. Den anførte alder er den atleterne vil have, når OL går i gang.

Last shot

Eskild Ebbesen, roning , 40 år Kim Wraa, kajak, 34 år Bo Søderberg, beachvol ley, 35 år Jonas Rasmussen, ba dminton, 34 år Thomas Laybourn, ba dminton, 34 år Joachim Fischer Nielse n, badminton, 33 år Peter Gade, badminton 35 år Nicki Sørensen, cyklin g, 37 år Lars Bak, cykling, 32 år Lars Christiansen, hå ndbold, 40 år Kasper Nielsen, hånd bold, 37 år Michael Knudsen, hånd bold, 33 år Lasse Boesen, håndbol d, 32 år Allan Bentsen, bordte nnis, 44 år Andreas Helgstrand, dre ssur, 34 år Andreas Dahl, dressu r, 36 år Jonas Warrer, sejlsport , 33 år Peter Jensen, trampoli n, 32 år Zakaria Asidah, taekw ondo, 40 år

Peter Gade, at marks absolutte badmintonkonge Dan de yde ant 8 200 jing Bei i OL er Under Men når OL i London begynder, så e. leg e isk mp oly ste sid e sin i et han havde deltag daljefavorit nuværende form, tilmed som en me sin der hol han s hvi og, d me e Gad Peter på 35 år. g for dine OL-chancer? skal forholde sig til rent fyHvad tror du, din alder får af betydnin selv følgelig er der nogle ting, man Men g. dnin bety ativ neg en nog e for, at kroppen er fuldstændig ”Jeg håber ikke, at det får e opmærksom på det fysiske og sørg vær elig virk skal olympiske Man r. alde min sisk, når man har har en masse erfaring fra tidligere alt det positive i forhold til, at man elig et speciel følg selv meg en det er er jo ver som udo OL, Der tip top. passer på sig selv ved et man dan hvor og på, s foku have lege. Man ved, hvad man skal edalje.” turnering. her er last shot for at vinde en OL-m positiv betydning, at man ved, at det have kan det at , også jeg tror Endelig Hvad kan du, som de unge ikke kan? , der har en ”Det er jo ikke alderen i sig selv gennem en betydning, men det faktum, at du situatioige mul alle lang karriere har prøvet t. Du skid og t god gået er e ner, hvor det båd drage at tiver pek pers ige kell fors ge har man nytte af. tivt ældre Hvorfor tror du, der er så mange rela r? date danske atleter, der er OL-kandi ene nok i ”Man befinder sig i nogle idrætsgr skif ter ions erat gen er der hvor en situation, ældre os at n, på vej. Men heldigvis er det såda håber Jeg . fast e hold har været i stand til at gode er vi i ford , med er vi at og satser da på, .” nok e god nok, og ikke fordi de andre ikke er

IDRÆTSLIVseptember2011

Nedtælling til london

Alles øjne på Wozniacki Caroline Wozniacki bliver ved OL i London det største internationale verdensnavn, som nogensinde har repræsenteret Danmark ved de olympiske lege. Det kan give en øget interesse for det samlede danske OL-hold.

Af Thomas Hansen. Foto: DIF og Polfoto

ed det seneste OL var hun en stjerne i svøb. Siden er hun sprunget ud som nummer et på verdensranglisten og en af de mest kendte sportsstjerner på kloden. Caroline Wozniacki er det største verdensnavn, der gennem tiderne har stillet op for Danmark ved et OL. DIF’s OL-pressechef, Casper Hollerup, glæder sig over Caroline Wozniackis OL-deltagelse, da hun både er en oplagt medaljekandidat og i stand til at skabe ekstra fokus på Danmarks trup. Men det er også en udfordring. Tidligere var det muligt for atleterne at færdes relativt uforstyrret inde i den olympiske landsby, hvor udøverne bor under OL. Ifølge Casper Hollerup har det ændret sig for de allerstørste navne som Usain Bolt, Roger Federer og Kobe Bryant. De bliver konstant kontaktet af de øvrige udøvere, som vil hilse på og have taget billeder sammen med stjernerne. ”Jeg er sikker på, at det nok skal lykkes os at give Caroline den ro, der skal til, for at hun kan levere et topresultat. Vi er utrolig glade for at have hende med. Hun skaber god stemning i truppen og øger den samlede opmærksomhed om de danske atleter,” siger Casper Hollerup.

kerne i OL-landsbyen i Beijing.

Caroline Wozniacki og resten af dans

MEDIEDARLING På landets sportsredaktioner bekræfter man, at der vil være ekstra opmærksomhed om Caroline Wozniacki i London. ”På Jyllands-Posten skriver vi om det, der er mest interesse for, og man skal ikke være Einstein for at regne ud, at der er stor interesse for Caroline Wozniacki. Så vi vil have meget fokus på hende,” siger sportsredaktør Christian Thye-Petersen. Hans kollega, Jacob Staehelin, fra B.T. vil også bruge mængder af plads på nettet og i spalterne på Caroline Wozniacki: ”Vi vil gøre, hvad vi kan for at være i nærheden af hende under OL. Hun er en af de få sportsfolk, som transcenderer sporten. Hun er også interessant for folk, der ikke følger med i sport.” I dag tre år efter OL i Beijing, er Wozniacki en superstjerne.

IDRÆTSLIVseptember2011

DIF og handicap idrætten i OL-samarbejde Dansk Handicap Idræts-Forbund og DIF satser denne gang i fællesskab på et godt paralympisk OL. Af Casper Hollerup

anmark har stolte paralympiske traditioner, og frem mod London og de kommende lege skal et styrket samarbejde mellem Dansk Handicap Idræts-Forbund og Danmarks IdrætsForbund sikre de danske atleter endnu bedre vilkår. Dansk Handicap Idræts-Forbund har blandt andet indgået samarbejdsaftaler med flere specialforbund for at styrke atleternes betingelser og adgang til rådgivning både på og uden for banen. Derudover samarbejder Dansk Handicap Idræts-Forbund og Danmarks Idræts-Forbund om en række praktiske områder både op til og under henholdsvis OL og PL. Næstformand i Dansk Handicap Idræts-Forbund John Petersen, der er tidligere paralympisk guldvinder i svømning, er overbevist om, at et styrket samarbejde vil skaffe endnu flere medaljer til Danmark på lang sigt: ”Vi er meget glade for det styrkede samarbejde med DIF. OL og PL ligner jo hinanden på mange punkter, så det er helt naturligt at samarbejde på så mange fronter som muligt. En tendens, vi også gør meget ud af i vores daglige samarbejde med specialforbundene – og som i sidste ende giver vores atleter de bedst mulige vilkår op til og under legene.” Med et år til legene i London har flere af de bedste danske atleter vist et højt sportsligt niveau, senest med Jackie Christiansens verdensrekord i kuglestød i august. Elitechef i Dansk Handicap Idræts-Forbund og Chef de Mission ved de paralympiske lege Michael Møllgaard Nielsen ser derfor frem mod legene i London med optimisme: ”Flere af de danske atleter har leveret gode resultater på det seneste, og det lover godt for muligheden for at leve op til de samme flotte præstationer som ved legene i Beijing i 2008, hvor det blev til ni danske medaljer.”

Helt tæt på stjernerne Web-tv-kanalen On-Sport dækker OLkandidaternes forberedelser massivt. Af Jacob Bech Andersen DIF og Team Danmarks fælles web-tv-kanal, On-Sport, fejrede i begyndelsen af august sit første succesrige leveår. Et år, der har budt på næsten 900 videoindslag fordelt på mere end 46 forskellige sportsgrene. År to på On-Sport kommer af gode grunde til at handle meget om OL og kandidaternes forberedelser til legene i London. Blandt andet vil On-Sport dække en del af de internationale stævner, hvor danske atleter har mulighed for at kvalificere sig til OL. ”Vi er blandt andet til VM i roning i Slovenien og VM i brydning i Tyrkiet. Derudover følger vi selvfølgelig atleterne på dansk jord og går tæt på deres intense forberedelser. Målet er at komme endnu tættere på udøverne, end man er vant til ved klassiske sportsindslag,” fortæller Bolette Kay Spengler, redaktør på On-Sport. I samarbejde med www.ol.dk vil man på On-Sport også kunne se en række videodagbøger fra atleternes

hverdag. På de videoklip der allerede nu er blevet uploadet på ol.dk, kan man eksempelvis møde svømmeren, Jeanette Ottesen, beachvolleyspilleren, Anders Lund Hoyer, og så kan man se de glade danske kvindelige bueskytter umiddelbart efter de sikrede sig OL-billetterne ved VM i bueskydning.

On-Sport kommer vidt omkring. Her er kanalens udsendte til sportsgalla 2011. Foto: Jannik Lund Andersen

Kuglestøderen Jackie Christiansen gik forrest med fanen ved paralympiske lege i Beijing. Han deltager også ved OL i London. Foto: Preben B. Søborg

IDRÆTSLIVseptember2011

Nedtælling til london

2012 bliver et skudår

er der som miniMens kun én enkelt dansk skytte deltog ved OL i Beijing i 2008, komm mum fem med ved OL i London. Af Thomas Hansen s de danske skytter at sikre fem nationspladser Der er blevet skudt med skarpt henover sommeren. Det er lykkede målsætning om tre nationspladser, men nu sigter ved world cups rundt om i verden. Dansk Skytte Union havde en for at øge antallet af nationspladser til Danmark. d mulighe de selvsagt højere. Flere skytter har i den kommende tid indsats, som Dansk Skytte Union nu på tredje år er ”Disse fantastiske resultater er produktet af den målrettede team af sportschef, landstræner, klubtrænere, i gang med. En særdeles ambitiøs målsætning krydret med et godt udøvere i at opnå deres egne personlige mål,” vore for klubber, familie og hjælpere. Alt sammen vigtige elementer . siger skytteunionens formand, Poul Erik Hansen og Anders Golding i skeetsk ydning, Stine Nielsen og De fem, der har skaffet nationspladserne, er: Jesper Hansen meter 60 skud liggende. Annette Jensen i 10 meter riffel, samt Kenneth Nielsen i riffel, 50 lege. seneste Anders Golding var eneste danske skytte ved de

Stine Nielsen. Foto: Das

Büro

Anders Golding. Foto: Das Büro

Jesper Hansen.

Foto: Das Büro

Gør en ildsjæl til fakkelbærer Er der en ung ildsjæl i jeres klub, som fortjener et klap på skulderen? Så kan vedkommende nu blive belønnet med en fantastisk oplevelse, der kulminerer med, at han eller hun får lov at løbe med den olympiske fakkel. B.T. og Samsung udlover to pladser som løbere med den olympiske fakkel op til OL næste sommer i London. Pladserne går til to unge ildsjæle mellem 18 og 24 år, som gør en forskel for andre. Send en mail til olfakkel@bt.dk senest 30. september med din nominering og fortæl, hvorfor lige netop denne person skal løbe med faklen i Storbritannien - med rejse, ophold og forplejning betalt. B.T. og bt.dk præsenterer de nominerede fra 18. september, og herefter stemmer B.T.s læsere på de bedste kandidater.

Foto: Scanpix

IDRÆTSLIVseptember2011

EU KOMMER PÅ BANEN Med Lissabontraktaten har EU nu magt til at presse på med fælles europæiske initiativer inden for idræt. Udviklingen er overvejende positiv, mener DIF, så længe der ikke pilles ved de danske idrætsforeningers unikke momsfritagelse. Af Regner Hansen

IDRÆTSLIVseptember2011

u husker måske Henning Jensen og hans ikoniske hovedstødsmål i 1973. Målet af ’fodboldenglen’ blev scoret i en kamp mellem udvalgte hold fra henholdsvis det gamle EF og de nye medlemslande. EU-idrætsbegivenheder af samme kaliber er der ikke udsigt til. Ej heller EU-mesterskaber eller udvælgelse af samlede EU-hold til internationale sportsmatcher. Men givet er det, at EU nu for alvor kommer ind i kampen om udformning af idrætspolitik. Lissabontraktaten giver nemlig EU formel kompetence inden for idræt til at styrke den europæiske dimension, som det hedder. I 2011-2012 er det første idrætsprogram klar fra Bruxelles. Og selvom idrætsområdet stadig er et nationalt anliggende, og der ikke kommer direktiver og forordninger fra EU, så skal samarbejdet formaliseres. Der bliver fremover truffet beslutninger i Ministerrådet, som tilskynder til handling på idrætsområdet. EU-landene overvejer sammen, hvad de skal tage fat på, og - nok så væsentligt - bliver der afsat en pulje penge til at understøtte initiativerne på idrætsområdet. LAVTHÆNGENDE FRUGTER Jørn Hansen blev tidligere i år udnævnt til professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet. Han har blandt andet til opgave at fokusere på EU’s idrætspolitik. Og ud fra, hvad han hidtil har set, har Jørn Hansen en forventning om, at EU først vil ”plukke de lavthængende frugter”.

”Jeg tror ikke, at EU de første fem år har lyst til at lægge sig ud med UEFA, IOC og andre tunge organisationer” Jørn Hansen, professor i idræt

EU vil forsøge at komme videre på felter, hvor landene har relativt nemt ved at blive enige, og hvor der typisk i forvejen foregår et samarbejde. Det gælder fremme af social integration på tværs af befolkningsmæssige skel, ligestilling af kønnene, fysisk velbefindende og sundhedsfremme samt bekæmpelse af doping, vold og racisme inden for sport. ”EU definerer primært idræt som kultur, som er forankret i civilsamfundet. Der er et betydeligt element af frivilligt arbejde. Det er meget anderledes end den amerikanske model, som er baseret på professionel sport og business,” forklarer Jørn Hansen. Idrætsprofessoren mener, at EU på grund af selvforståelsen af idræt kun tøvende vil sætte en tackling ind på professionel fodbold og andre former for professionel sport, som snarere skal betragtes som erhvervsøkonomi. Her handler det om pengestrømme og bevægelighed for fri arbejdskraft. EU beskæftigede sig allerede med transferreglerne i EF-domstolens såkaldte Bosman-dom midt i 1990’erne, der fastslog princippet om fri transfer. Et andet vigtigt område

er spil om penge på sportsresultater - et marked, der stadig ikke er fuldt reguleret. Et eksempel: Hvis danskere spiller hos Danske Spil, vender noget af overskuddet tilbage til dansk idræt. Hvis danskere spiller hos et af de britiske bettingfirmaer, ender hele overskuddet hos private. ”Når det handler om store penge, bliver det politisk betændt. Jeg tror ikke, at EU de første fem år har lyst til at lægge sig ud med UEFA, IOC og andre tunge organisationer, som udfører et effektivt lobbyarbejde,” vurderer Jørn Hansen. NYE EU-PENGE TIL IDRÆT Idrætsorganisationerne vogter over deres autonomi, men samtidig øjner de muligheder i de ’nye’ penge, som EU stiller til rådighed til idrætsinitiativer. I Kommissionens budgetforslag for 2014 opereres der med 210 millioner euro (op mod 1,6 milliarder kroner) over syv år. DIF’s idrætspolitiske chef, Poul Broberg, er overvejende positiv over for det udvidede EU-samarbejde i kraft af Lissabontraktaten, men han advarer om, at EU ikke skal begynde at pille ved den danske momsfritagelse af idrætten, der er en ’kæmpe landvinding i Danmark’. ”Der er behov for at anerkende idrættens særkende i forhold til den fælles EU-politik. Det skal ikke overlades til juridiske afgørelser og embedsmænd i Kommissionen,” siger Broberg, som generelt efterlyser større idrætspolitisk engagement fra medlemslandenes sportsministre. I Danmark varetages regeringens idrætspolitik af kulturministeren, og Danmark får en mulighed for at påvirke den idrætspolitiske kurs, når den danske regering overtager det halvårlige EUformandskab fra nytår. Både DIF’s Poul Broberg og idrætsprofessor Jørn Hansen mener, at kulturministerens signaler hidtil har været påfaldende forsigtige. SKAL SØRGE FOR FREMDRIFT Kontorchef Bente Skovgaard Christensen fra Kulturministeriets afdeling for medier og idræt oplyser, at en EU-formands vigtigste opgave er at forsøge at bane vejen for fælles beslutninger. ”Kulturministeriet deltager aktivt i EU-samarbejdet om idræt og vil gerne påvirke. Under formandskabet skal vi sørge for fremdrift i de sager, der er på den europæiske idrætspolitiske dagsorden. Vi har lov til at have prioriteringer, og disse har kulturministeren meldt ud,” siger Bente Skovgaard Christensen. Øverst på dagsordenen for det danske EUformandskab står kampen mod doping og mod matchfixing og fremme af deltagelse og frivillige inden for idrætten. Hun oplever ikke, at EU udskyder de svære beslutninger. ”Man begynder ikke nødvendigvis med det nemmeste, men med det vigtigste - dér, hvor EU-samarbejdet hurtigt kan give merværdi,” siger Bente Skovgaard Christensen. Den finansielle krise og det vaklende eurosamarbejde svækker lysten til at forcere integrationen i EU, herunder det tættere idrætspolitiske samarbejde. Det går langsomt lige nu med det europæiske projekt. Det er slet ikke tidspunktet at præsentere nye symboler på EU-integration. Hverken EU-mesterskaber eller EU”landshold” er aktuelt på tale, men spørgsmålet om at sætte EU-flaget på medlemslandenes landsholdstrøjer har været oppe at vende. ”I en tid, hvor EU ikke møder den store legitimitet, vil det være en tabersag, der bare bekræfter skeptikerne i, at der er kræfter, der arbejder for et føderalt Europa,” siger DIF’s Poul Broberg. DIF medvirker dog gerne til indførelse af en årlig EUidrætsdag eller udpegning af en årlig EU-idrætshovedstad. Men dér går grænsen.

IDRÆTSLIVseptember2011

ildsjæl

Svømmetræneren formede triatleten Hverdagen er fyldt med uendelige træningsmængder og mange afsavn for en toptriatlet som Helle Frederiksen. Det kræver stor selvstændighed. En selvstændighed, som hendes gamle svømmetræner hjalp med at udvikle. Af Thomas Hansen. Foto: Jeanne Kornum

dag er Helle Frederiksen med i verdenseliten i triatlon og godt på vej mod OL i London. Men i slutningen af halvfemserne var hun en talentfuld ungdomssvømmer i Holstebro SvømmeClub. Da svømmeklubben ved sæsonstart i 1998 fik Michael Hinge som ny cheftræner, kom Helle Frederiksen ind i en rivende udvikling som person og som svømmer.

hun skulle træne, som hun gjorde. I dag kalder vi med største naturlighed Michael Hinges særlige tilgang til træningen for coaching, men i 1998 var det begreb knap nok opfundet. ”Det var Helle, der var med til at sætte det i gang hos mig. Hun var god til at lytte og se sig selv fra et nyt perspektiv. Vi havde en rigtig god dialog,” siger Michael Hinge.

En træningsrevolution ”Den gang var det i mange klubber sådan, at du kom til træning og følte, at du nærmest svømmede for trænerens skyld, uden at vide, hvad det skulle gøre godt for. Michael var god til at få det til at være ens eget ansvar, så man gjorde det, fordi man selv havde et mål. Han gjorde mig til en meget moden og selvstændig atlet i en tidlig alder,” siger Helle Frederiksen om det friske pust, som Michael Hinge kom til klubben med. Den dengang 17-årige svømmepige fandt hurtigt ud af, at det var helt essentielt for hende at forstå, hvorfor

Op af bassinet Samarbejdet mellem dem fik dog en brat ende. Efter kun et år skiftede den dygtige svømmetræner til Silkeborg. Helle Frederiksen var meget tæt på at tage med, men følte sig ikke moden nok til at flytte hjemmefra. Efterfølgende løb Helle Frederiksen sur i svømningen. Motivationen forsvandt, resultaterne udeblev og den nye træner kunne ikke få det frem i hende, som Michael Hinge havde formået. Efter et halvt år stoppede hun med at svømme. ”Michael kunne give mig følelsen af, at alt var muligt. Det betyder rigtig

IDRÆTSLIVsePtember2011

meget, at træneren på kanten tror på dig. Det følte jeg desværre ikke, at den nye træner gjorde,” siger Helle Frederiksen. Selvstændighed i bagagen Der skulle gå næsten seks år, hvor Helle Frederiksen ikke dyrkede eliteidræt. Men hun kom til at savne konkurrencen. Derfor kastede hun sig over triatlon. En meget selvstændig sport, der er kendetegnet ved intensive træningsmængder. Her fik hun stor glæde af de dyder, som hendes gamle svømmetræner havde indprentet. Et par år senere blev Michael Hinges betydning for Helle Frederiksens triatlonkarriere endnu mere konkret. På trods af at hun havde været landsholdssvømmer i syv år, kunne hun ikke følge med konkurrenterne i åbent vand. Hun kontaktede derfor Michael Hinge for at få inspiration til, hvad hun kunne gøre anderledes. Som i hendes tid som svømmer var Michael Hinge god til at optimere træningen. Hans ideer blev implementeret, så Helle Frederiksen i dag er blandt de triatleter, der kommer først op af vandet ved store stævner. ”Det er fedt, at mit råd stadig betyder noget for en verdensklasseatlet som Helle. Det beviser for mig, at jeg har gjort en forskel for hende, og det gør mig stolt,” siger Michael Hinge.

On-Sport har været på besøg hos Helle Frederiksen, hvor hun viser alt sit gear frem. Det kræver nemlig mere end en badedragt, en cykel og et par løbesko at begå sig i verdenstoppen af triatlon.

Michael kunne give mig følelsen af, at alt var muligt

MIG OG MIN ILDSJÆL Hver dag bruger ledere og trænere flere timer ude i idrætsklubberne. Her er de med til at forme morgendagens stjerner. Idrætsliv sætter i artikelserien ’Mig og min ildsjæl’ fokus på en ildsjæl, der har haft betydning for 37 IDRÆTSLIVseptember2011 stjernens karriere.

internationalt

Dansk idræt til afghanske børn Idræt har aldrig været folkelig i Afghanistan. Og slet ikke noget for børn. Men med dansk hjælp er der gjort op med den tankegang. Tekst Lise Thorsen. Foto: Lise Thorsen og GlobalEduSport

t spille bold, bevæge sig og ha´ det sjovt, mens man dyrker idræt, er ikke hverdagskost for Afghanistans børn. I et land, hvor eliteidræt traditionelt er det eneste, der tæller – og helst på OL-niveau - er breddeidræt et ukendt fænomen. Ganske vist har afghanerne dyrket både fodbold, volley og håndbold, men det var tilbage i 70´erne, hvor tiden var mere liberal. Med russernes indtog i 1979 blev idrætten overtaget af militær disciplin og under Taleban-styret helt forbudt. Afghanerne har i århundrede dyrket nationalsporten Buzkashi, som er en slags polo, der spilles til hest med en død kalv eller ged som ’bold’. Men også det har været for eliten, som har betalt spillerne og holdt dem som deres private ejendom. I Afghanistan giver det prestige at have muskler og være god til kampsport. Derfor ser man drenge og unge mænd, der ikke har noget som helst andet i livet, dyrke deres krop til det ekstreme. ”Men vi prøver at gøre op med det ekstreme og det elitære og i stedet give glæden og legen ved idræt tilbage til børnene,” siger Sameer Azizi og fortsætter: ”Og vi vil lære dem, at sammenhold og teamwork er værdifulde egenskaber, som de kan tage med sig.” Sameer Azizi er leder af organisationen GlobalEduSport, som arbejder intenst på at få afghanske børn til at dyrke idræt. Projektet er en del af det arbejde, det danske Center for Kultur og Udvikling har udført gennem de seneste år i Afghanistan i samarbejde med den danske ambassade i Kabul. 60.000 børn arbejder hver dag ”I samarbejde med vores afghanske partnerorganisation har vi fået fat i nogle af de fattigste børn, der arbejder som gadesælgere, og givet dem mulighed for at lege, gøre gymnastik og spille bold som en pause i en hård hverdag,” fortæller Sameer. Et forsigtigt skøn er, at der findes omkring 60.000 børn i Afghanistan, der hver dag må arbejde for at hjælpe deres familier i kampen for det daglige brød. Idrætsundervisningen sker dels på børnecentre, dels i skoler. Men foreløbig kun i hovedstaden Kabul. Og idrætslærerne er ofte de lokale lærere eller forhenværende sportsfolk. ”Det har været meget svært for nogle af dem at lægge de militære vaner, de er vokset op med, fra sig,” siger Sameer Azizi.

IDRÆTSLIVseptember2011

”Men i dag har vi omkring 25 lærere og andre frivillige med, der hver især sørger for at mellem 200 og 300 børn får dyrket idræt hver uge - måske bare i en times tid, men det er bedre end ingenting. Og vi lægger meget stor vægt på at træne trænerne, så de kan lære fra sig.” ”Ud over skolebørnene har projektet også fået et halvt hundrede unge mellem 16 og 25 år i gang med at spille organiseret idræt som fodbold, volleyball og basket. Et par af lærerne har endda været på højskoleophold i Danmark som led i træningen. For det er netop det folkelige element frem for det elitære, der bærer projektet.

”Det har været meget svært for nogle af dem at lægge de militære vaner, de er vokset op med, fra sig” Sameer Azizi , GlobalEduSport

Fra tørklæde til kasket Pigerne er en speciel udfordring i forsøget på at få flere til at dyrke idræt. ”Vi satser ikke på, at vi kan få lige så mange piger som drenge til at dyrke idræt,” siger Sameer Azizi. ”Det vil være utopi at tro, det kan lade sige gøre. Men vi sørger for, at der er lige adgang for begge køn. Det skal ikke være sværere for pigerne at komme til at spille bold.” Og faktisk har nogle af pigerne succes med at spille fodbold. Men nemt har det ikke været. Den idrætsbane, de spiller på, måtte overdækkes for at stoppe de mange nysgerrige mænds blikke, og pigerne stiller i sportstøj størrelse ekstralarge. ”På trods af besværlighederne er der sket en kæmpe udvikling med de piger,” fortæller Sameer Azizi. ”De startede med at spille med tørklæde på. Men i dag har de skiftet tørklædet ud med kasketter og fået både selvtillid og sammenhold. For som de selv siger, så har de intet at miste. Og sporten er det eneste sted, de fattige piger kan lægge pligterne og det hårde arbejde fra sig, bare et øjeblik.”

IDRÆTSLIVseptember2011

forbundsfif

Danmarks nye motionsmekka Over 30.000 brugere har på tre måneder benyttet det nye motionsfællesskab, MotionDANMARK, på nettet. En forrygende start for det ambitiøse projekt fra Dansk Atletik Forbund, som vil give danskerne mere, bedre og sjovere motion. Af Thomas Hansen. Foto: Kim Gudmand

arren er sat højt hos Dansk Atletik Forbunds nye satsning, MotionDANMARK. Ambitionen er at være den organisation, der bedst repræsenterer arbejdet for at bedre folkesundheden gennem fysisk aktivitet. Det første tiltag er motionsportalen MotionDANMARK.dk, som gik i luften 1. juni. Hjemmesiden har nu over 30.000 brugere, som nyder godt af mængderne af træningsprogrammer, anmeldelser af løberuter og motionsløb, kostråd, artikler om motivation og meget mere. ”Hele hjemmesiden er bygget op omkring seriøs vidensbaseret materiale bakket op af masser af anerkendte eksperter,” siger formand for Dansk Atletik Forbund, Lars Vermund, om baggrunden for den foreløbige succes. Bedre foreninger giver mere sundhed MotionDANMARK er mere end et fællesskab på nettet, hvor motionister kan mødes. Det er en hel organisation, som blandt andet arrangerer en årlig motionsfestival, der kommer hele landet rundt. ”Det overordnede mål er at være der for alle motionister, uanset om de er med i en atletikklub under DIF, en forening under DGI eller er uorganiserede. Vi vil styrke folkesundheden gennem motion,” siger Lars Vermund.

IDRÆTSLIVseptember2011

Hos MotionDANMARK er en konstant udvikling af atletikklubberne et vigtigt skridt på vejen. Klubberne skal have flere forskellige og fleksible tilbud, så de kan imødekomme motionisternes ønske om at få motion til at spille sammen med en travl hverdag. Når foreningerne så har de gode og ofte billige tiltag, kan MotionDANMARKs hjemmeside hjælpe dem med at sprede budskabet. ældre og patientforeninger I det hele taget bliver en af MotionDANMARKs vigtigste funktioner at hjælpe foreningerne med at blive mere synlige. Ikke kun over for motionister, men i høj grad over for politikere i kommunerne. ”Som en stærk og professionel organisation kan vi skabe nogle politiske kontakter, som vores idrætsforeninger ikke kan gøre alene,” siger Lars Vermund. I den forbindelse har MotionDANMARK indledt en dialog med blandt andet en række patientforeninger og Ældre Sagen. Dette skulle gerne ende med et samarbejde til gavn for deres medlemmer, som ofte har brug for kyndig vejledning i enten genoptræning eller generelle råd om motion. Se mere på www.motiondanmark.dk

IDRÆTSLIVseptember2011

profilen

Ren besked fra dansk baskets fyrtårn Det danske landshold i basketball frister en kummerlig tilværelse i den europæiske C-gruppe. Holdets stjerne og rygrad, Nicolai Iversen, savner en strategi for, hvordan dansk landsholdsbasket kan komme op, hvor der er lidt sjovere. Af Thomas Hansen. Foto: Henrik Bjerregrav

I tabte alle fire kampe og endte sidst ved de nordiske mesterskaber i juli. Er det det, vi skal regne med, er niveauet for dansk basketball? ”Nej, det er det bestemt ikke. Jeg tror, at de nordiske mesterskaber var en rigtig god øjenåbner for mange af de spillere, der var med. De fandt ud af, at det kan godt være, at man går i Fitness World, træner og synes, at man er sej til basket. Men når man så kommer op til sådanne mesterskaber, og det første, der sker, er, at man får en albue i munden, mens dommeren står som om, han ikke har set noget, så får man slået det ’seje’ ud af sit spil. Så skal man i stedet til at finde ud af, hvordan man er effektiv. Jeg tror, at hvis vi havde haft den oplevelse i tre-fire træningskampe forinden, så havde vi lavet et bedre resultat. Men det havde vi ikke. Så vi brugte i stedet en del tid på at finde vores identitet som hold, og det er der ikke råd til i sådanne kampe.” Til de nordiske mesterskaber var der mange spillere, der takkede nej tak til landsholdet. Hvorfor? ”Det er svært at have et landshold med en kerne af spillere, som er committed til det, når der ikke er nogen kompensation for tabt arbejdsfortjeneste eller lignende. Der er mange, som har et job eller studerer ved siden af, og det er svært for dem at skulle bruge deres ferie på landsholdet. For en som mig, der er professionel, er det jo sjovt nok at gå og hygge sig med landsholdet. Men jeg kan godt se det fra de spilleres side, som meldte fra. Så indtil setuppet på landsholdet bliver mere professionelt, tror jeg, at det bliver svært at klare sig med tre professionelle og så unge talenter for resten.”

IDRÆTSLIVseptember2011

Bliver der gjort nok fra forbundets side? ”Det synes jeg overhovedet ikke. Der mangler en strategi for, hvor vi er på vej hen som landshold. Jeg føler lidt, at forbundet bare har holdt gang i landsholdet, fordi det er pinligt, hvis det nedlægges. Det er svære vilkår, når vi skal deltage i de nordiske mesterskaber, og det ikke må koste nogen penge. De andre samles på træningslejr og spiller træningskampe, mens vi samles i Løgumkloster og træner med hinanden.” Hvad mener du, at der burde gøres? ”Basketlandsholdet skal gøres til et brand, så der er en værdi for en eventuel sponsor. Hvis du beder nogen om at lægge penge i det danske basketlandshold i dag, så får de ikke noget for pengene. Du kan ikke bare komme med hatten i hånden og spørge, om der er nogen, som vil lægge en million eller to.” På klubholdet er du vant til at være stjerne på et vinderhold. Hvordan er det anderledes at være leder på et landshold, hvor resultaterne er dårlige? ”Jeg var faktisk overrasket over, hvor træt jeg var, da jeg kom hjem fra Sverige. Det var hårdt psykisk, fordi man virkelig skulle trække noget ud af sig selv i hver kamp. De andre hold justerede også hurtigt, fordi de vidste, at de skulle gå lidt hårdere til mig.” Modsat landsholdet får Canal Digital Ligaen en massiv dækning på dk4. Hvad har det betydet for dansk basketball? ”Det har slevfølgelig betydet, at der er kommet mere interesse. Men jeg vil gerne have, at der kommer endnu mere. Dk4 gør et fantastisk stykke arbejde. Men lige som med alle andre

sportsgrene, der bliver vist på dk4, er der et loft. Når man når det loft, så er det næste skridt DR eller TV 2. Jeg håber, at vi bryder igennem i næste sæson, når vi forhåbentlig skal ud og spille Europa Cup med Bakken Bears.” Hvordan er niveauet i ligaen nu i forhold til for år tilbage? ”Jeg synes, at det stødt bliver bedre år for år. Jeg er en lille smule bekymret over, at det er ved at blive lige som i fodbold, hvor der er en top tre-fire og så resten. Kunne man komme op på seks rimeligt lige hold, ville det være rigtig fedt.” Hvordan skal vi nå der til? ”Der er mange, der siger, at det er penge, der skal til. Men det er også organisationen i klubberne. Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed. Det er næsten mere værd at have ti frivillige end 100.000 kroner i sponsorat. Det kræver en kombination af mere professionelt sponsorarbejde og professionelt arbejde med at hverve og tage sig af de frivillige.”

Hvis du beder nogen om at lægge penge i det danske basketlandshold i dag, så får de ikke noget for pengene”

blå bog – Nicolai Iversen: Født: 27. januar 1980 Højde: 205cm Vægt: 105kg Klub: Bakken Bears. Har siden 2002 spillet for ni forskellig klubber blandt andet i Tyskland, Spanien og Italien. Landskampe: 44 Kåringer: Årets spiller og årets forsvarsspiller i den bedste danske række, Canal Digital Ligaen 2010/2011.

Sportschef: Forstår frustrationen Sportschef i Danmarks Basketball-Forbund Jesper Hauge svarer følgende til Nicolai Iversens kritik af landsholdets nuværende status: ”For et par år siden mistede vi støtten fra Team Danmark. Derfor besluttede vi at skrue ned for satsningsniveauet for seniorherrelandsholdet i minimum fire år, mens vi fortsatte med et højt aktivitetsniveau for vores ungdomslandshold. Jeg kan godt forstå, at det er frustrerende for Nicolai, når forudsætningerne ikke er så gode, som de var tidligere. Men jeg er ikke enig, når han siger, at der mangler en strategi. Omvendt har vi ikke været gode nok til at skabe den nødvendige forståelse for prioriteringerne, når Nicolai Iversen føler, at det er så uklart.” IDRÆTSLIVseptember2011

ungdoms-ol

Olympisk talentudvikling i Tyrkiet Sammenhold, medaljer, gigantisk åbningsceremoni og ambitiøse talenter. Alle ingredienser til en storslået OL-oplevelse var i spil ved den europæiske olympiske festival EYOF 2011. Her følger dagbogen fra Danmarks chef de mission, Morten Schram Rodtwitt. Af Morten Schram Rodtwitt, redigeret af Jannik Lund Andersen. Foto: DIF

EYOF 2011 Trabzon, Tyrkiet var fra den 24.-30. juli 2011 vært for den ellevte udgave af European Youth Olympic Festival (EYOF), som er en olympisk festival forbeholdt den europæiske ungdom. I år deltog omkring 4000 atleter i alderen 13-17 år fra 49 europæiske lande. Heriblandt 71 danske atleter fordelt på syv idrætsgrene.

20.-21. juli 2011 – Velkommen til Trabzon Det danske hold ankommer til Trabzon onsdag aften. Fra den lille lufthavn ved Sortehavet går turen med minibus videre til Hotel Saylamlar, hvor atleter, trænere og ledere og et væld af udstyr som medicin, cykler, spyd med mere. skal tilbringe den første nat i Tyrkiet. I morgen fredag rykker vi ind i selve OL-byen. Efter ankomsten har jeg arrangeret en tre-retters velkomstmiddag i hotellets restaurant. Her byder jeg holdet velkommen og ønsker de udmattede atleter en god nats søvn oven på den lange rejse. Det får de fleste, selvom de vågner klokken 4 til højlydt bøn og messen fra Trabzons mange moskeer og minareter. Det er en begivenhed, der gentages fem gange i døgnet. Et held, at de fleste elitesportsudøvere rejser med ørepropper. 22.-23. juli 2011 – Træning med udfordringer For at give atleterne en chance for at akklimatisere sig og finde sammen som hold er Danmark en af de første nationer i Tyrkiet. Det betyder dog, at værterne ikke er helt klar. Det finder håndbolddrengene ud af, da de fredag ankommer til den hal, hvor de har booket deres første træning. Den må de udsætte, da arbejdet med at tegne streger på banen først lige er igangsat. Cykelholdet oplever også udfordringer. En stor del af EYOF-løbsruterne skal nemlig køres på en trafikkeret motorvej langs Sortehavskysten. Det afholder dog ikke de tre ryttere fra at ville afprøve ruten allerede nu, for at få et forspring på deres konkurrenter. Afskærmet af en lånt service-

IDRÆTSLIVseptember2011

bil tager de derfor kampen op med de lokale trafikanter, der dog generelt viser stor tålmodighed og begejstring over at møde de tre dannebrogsklædte cykelryttere. 24. juli 2011 – Gigantisk åbningsceremoni Søndag aften er det tid til den imødesete åbningsceremoni. Men det er også aftenen forud for de første konkurrencer, og den kombination er ikke optimal. Særligt ikke når de tyrkiske værter serverer et gigantshow af flere timers varighed for de omtrent 4.000 atleter og 24.000 tilskuere, der er mødt op for at overvære ceremonien på fodboldholdet Trabzonspors hjemmebane. Allerede efter indmarchen må de første atleter forlade stadion for at få en ordentlig nattesøvn. De går dermed glip af opvisning i lokal sang og dans krydret med de traditionelle taler, fanens hejsning, den olympiske ilds indtog og et kolossalt fyrværkeri- og ildshow. Meget imponerende! Da ceremonien næsten tre timer efter indmarchen slår over i tyrkisk

On-Sport til EYOF 2011 Se indslag fra de danske håndbolddrenges flotte debutkamp, kom med på cykelrytternes træningstur rundt i Trabzon, oplev den storslåede åbningsceremoni og meget mere på www.on-sport.dk.

popmusik for fuld udblæsning, forlader de sidste atleter dog stadion. Det er klart, at det er morgendagens konkurrencer og afsluttende forberedelser, der prioriteres højest. 25. juli 2011 – En god start Flotte individuelle præstationer i tennis og atletik. Storsejre til både pigerne (over rivalerne fra Norge) og det helt nysammensatte drengehold i håndbold (over hjemmeholdet Tyrkiet). Og endelig den første danske EYOF-medalje til svømmeren Morten Bak Hansen. Hvad mere kan man egentlig ønske sig? 26. juli 2011 – Havregryn, nervøsitet og guld Det skulle da lige være en guldmedalje! Og sådan én leverer cykelrytteren Matthias Krigbaum tirsdag, da han smadrer al modstand på den ni kilometer lange enkeltstart på motorvejsstrækningen, som danskerne kender så godt. Under morgenmaden er den ellers meget snakkeglade rytter helt mut af nervøsitet, og den lille portion havregryn ligner en alvorlig prøvelse. Men på cyklen er han helt anderledes bestemt, hvilket DIF-formand Niels Nygaard får lov til at opleve på nærmeste hold, som passager i landstrænerens servicebil. Og så gjorde svømmedrengene det igen. I dag er det Tobias Gjerløff, der ligesom sin klub- og værelseskammerat fra i går, vinder bronze. 27.-28. juli 2011 – Fejring af medaljer og fødselsdage Fem fødselsdage og foreløbig tre medaljer. Det bliver vi i OLstaben enige om at fejre. Derfor inviterer jeg til en lille sammenkomst med nationalmelodi, fødselsdagssang og -gaver samt lidt sodavand og snacks fra det lokale supermarked.

Alle mand deltager i det hyggelige lille arrangement, som også er med til at ryste os endnu tættere sammen som hold. Svømmerne rører dog ikke sodavanden, før de har fået landstrænerens ord på, at det ikke vil skade deres præstationer de følgende dage. 29.-30. juli 2011 – Gylden afslutning Fredag er finaledag ved EYOF 2011, og dejligt mange danskere skal i aktion. Bedst går det i håndbold, hvor drengene finalebesejrer Tyskland og vinder guld foran et stort og larmende dansk publikum, mens pigerne henter bronzemedaljer. Perfekt afslutning. Om aftenen er der afslutningsceremoni, og endnu en gang imponerer arrangørerne med både fyrværkeri og musik på byens store fodboldstadion. Til sidst inviteres alle atleterne ind på banen til koncert og dans, og de danske cykeldrenge og atletikudøvere er først af alle på grønsværen og fører an i festlighederne. Det er ikke mange timer, vi når at sove, inden hjemrejsen begynder lørdag klokken seks. På flyturen hjem er der til gengæld rig lejlighed til at indhente det tabte, inden vi ved bagagebåndet i Københavns Lufthavn tager afsked med hinanden oven på ti spændende, sjove og lærerige dage sammen, som jeg håber, har givet atleterne endnu mere lyst og inspiration til en elitesportsfremtid.

De danske medaljer Få det fulde overblik over de danske medaljer og øvrige resultater på www.dif.dk

IDRÆTSLIVseptember2011

verden rundt Dom i Nordens største dopingsag

Kunstgræs på indlandsisen

Retten i Sundsvall i Sverige har sat et foreløbigt punktum for den hidtil største sag om doping i Norden. Den hovedtiltalte i sagen blev idømt syv års fængsel for smugling og brud på dopingloven. Desuden fik 56 af de i alt 70 tiltalte i sagen også en dom. Dopingsagen tog sin begyndelse, da svenske lufthavnstoldere fandt flydende anabolske steroider gemt væk i olivenflasker fra Spanien. Fundet førte til en storstilet razzia otte steder i Sverige og i spanske Malaga, hvor politiet fandt dopingpræparater, fremstillingsudstyr og kontanter for mange millioner kroner. Kunderne til de store mængder doping var hovedsageligt fra bodybuildermiljøet.

Fodbold er og bliver en af verdens mest populære sportsgrene – også på Grønland. Her drømmer man om et fodboldlandhold, der på sigt kan blive optaget i FIFA og spille VM og EM-kvalifikationskampe, som man eksempelvis gør på Færøerne. Men før man når så langt, kræver det, at verdens største ø skifter flere grusbaner ud med kunstgræsbaner. I øjeblikket er der kun en kunstgræsbane i Sydgrønland. Det vil det grønlandske selvstyre imidlertid nu gøre noget ved, og derfor har man på næste års finanslov sat penge af til fodboldbaner af kunstgræs i landets tre største byer. ”Det er meget glædeligt og det eneste rigtige, hvis vi nogensinde skal få et stærkt fodboldlandshold,” siger landsholdets assistenttræner René Olsen.

Foto: stock.exchng

Vinter-OL til Sydkorea Det bliver den sydkoreanske by Pyeongchang, som skal stå for beværtningen, når de olympiske vinterlege skal afvikles i 2018. Det blev udslaget af en afstemning i IOC, som blev afholdt i begyndelsen af juli. Sydkoreanerne slog konkurrenter som tyske München og franske Annecy i kampen om værtFoto: Polfoto skabet. Kun en enkelt gang tidligere har en asiatisk by vundet vinter-OL, og det var i 1998, hvor Nagano i Japan havde besøg af verdens bedste atleter i de vinterolympiske idrætsgrene. Inden turen går til Asien, skal vinteratleterne dog et smut til Sochi i Rusland, som afholder vinterlegene i 2014.

IDRÆTSLIVseptember2011 Foto: Torben Lollike

Foto: Jacob Bech Andersen

Prof-boksning forbliver forbudt Norge er blandt de få lande i verden, hvor professionel boksning ikke er tilladt. Og sådan bliver det ved med at være. Der var ellers i dette forår lagt op til, at det 30 år gamle forbud snart skulle ophæves, men i sidste øjeblik valgte de norske politikere at holde sig til de gældende regler. ”Der er en så klar sammenhæng mellem professionel boksning og alvorlige skader, at vi finder det naturligt at opretholde forbuddet,” siger den norske politiker Gunn Karin Gjul fra Arbejderpartiet til avisen Nettopp. Derfor må man fortsat søge mod udlandet, hvis man som nordmand drømmer om at blive en ny Mikkel Kessler.

Foto: Sportagency

idrætskommune Bliv årets

2011

Hvem er Årets idrætskommune 2011? Danmarks Idræts-Forbund (DIF) uddeler for sjette gang prisen ’Årets idrætskommune’, som går til den kommune, der har gjort en særlig indsats for den lokale idræt i det forgangne år. Det er DIF’s håb, at prisen kan sætte fokus på de lokale idrætsforeningers vilkår og inspirere andre kommuner i deres arbejde med idræt. Prisen går til den kommune, som vurderes til at have understøttet en markant udvikling i løbet af 2011.

Nu kan prisen som ’Årets idrætskommune 2011’ søges. Prisen på 200.000 kr. uddeles ved DR’s årlige sportsgalla, der sendes direkte på DR1 den 7. januar 2012. Kommuner, idrætsråd og DIF’s specialforbund kan indstille kommuner til prisen senest den 8. november 2011. Du kan finde mere information omkring kriterierne på www.dif.dk eller ved at henvende dig til konsulent i DIF, Martin Borch, tlf. 29 16 09 18, mail mbo@dif.dk

IDRÆTSLIVseptember2011

spørg DIF

Forsikret eller ej I vores klub har vi en person, som både er træner og spiller i klubben. Er han omfattet af den kollektive arbejdsskadeforsikring, DIF har tegnet i Tryg? Der knytter sig en særlig problemstilling til begrebet ’spillende træner’ - lønnet eller ulønnet. Hvis en træner kommer til skade, mens han virker som træner, vil han være omfattet af DIF’s forsikring i Tryg. Kommer han derimod til skade i sin egenskab af at være spiller, er han ikke dækket af DIF’s forsikring. Der vil da være to andre svar på, hvordan forsikringsforholdene er:

Send dit spørgsmål til idraetsliv@dif.dk

Hvis det fremgår af hans kontrakt med klubben, at han også er ansat til at spille, skal klubben selv tegne lovpligtig arbejdsskadeforsikring for den del af ansættelsesforholdet. Hvis han derimod ikke er kontraktligt forpligtiget til at stille op som spiller (men alligevel spiller med på holdet, fordi han er god nok til det), må han, i forsikringsmæssig sammenhæng, betragtes som enhver anden amatørspiller, der dyrker sin sport som en fritidsinteresse. Og det indebærer, at han kun vil være dækket, hvis der er tegnet en fritidsulykkesforsikring for ham. Det kan han enten selv have gjort, eller en anden mulighed kan være, at klubben har tegnet en kollektiv idrætsulykkesforsikring for klubbens medlemmer. Willy Rasmussen

Frygter indvielse i klubben Efter sommerferien skal jeg og to andre fra mit hold rykke op på seniorholdet. Vi har hørt, at nye bliver udsat for nogle pratical jokes, som kan være ret grove. Vi er ikke kyllinger, men frygter lidt hvad vi kan blive udsat for. På den anden side vil vi gerne ind på holdet. Hvad skal vi gøre?

48 Foto: stock.xchng

IDRÆTSLIVseptember2011

Indvielses- og optagelsesritualer har ofte karakter af manddomsprøver, som tester den nyes loyalitet over for gruppen og indlemmer ham eller hende i fællesskabet. Desværre overskrider nogle ritualer grænsen for, hvad man i andre sammenhænge vil acceptere som etisk og moralsk forsvarligt. Ritualerne kan bestå i, at de nye skal gøre sig selv til grin og under gruppepres tvinges til at eksponere sig selv i pinlige situationer, for eksempel dumme sig ufrivilligt, afklæde sig eller på anden måde optræde på slap line. Problemet er, at ansvaret for at sige fra ligger 100 procent hos den nye, mens dem, der arrangerer ritualet, er fritaget for ansvar. Derfor er mit råd til jer at sige fra, hvis I synes, løjerne bliver for grove. DIF råder til, at foreningerne løbende holder øje med, om ritualerne går over gevind. Foreningslivet skal være åbent for alle, og det nytter ikke noget, hvis optagelses- og andre ritualer gør medlemmerne utrygge eller skræmmer dem væk. Helle Carlsen

Nina Bundgaard Sundhed, træning og uddannelse

Willy Rasmussen, Jura, skat, moms og forsikringer

Helle Carlsen Børn og unge

Jan Darfelt Foreningsarbejde generelt

Nemmere børneattester Er det ikke muligt at gøre arbejdet med børneattester lettere eller smidigere, så man undgår de mange blanketter? Selve børneattestblanketten er nu reduceret til én A4 blanket og ligger i pdf-format hos både www.politi.dk og www.dif.dk. Problemet med børneattesten er, at der skal en underskrift til fra den træner/leder, der giver sit samtykke til, at der kan indhentes oplysninger om vedkommende i kriminalregistret. Det kræver som udgangspunkt, at blanketten bliver printet ud, og der skrives under af både træner og klub. En ren digital indsendelse vil kræve digitale signaturer fra alle involverede, og det er næppe realistisk at få dette til at fungere i dagens foreningsdanmark. For klubberne ligger det store arbejde primært i at holde styr på alle dem, som skal have en børneattest og skaffe deres data til brug for blanketten. Alt dette arbejde skyldes jo primært selve loven og ikke blankettens udformning. DIF støtter loven om børneattester fuldt ud, og vi mener derfor, at klubberne nødvendigvis må påtage sige dette stykke papirarbejde. Men hvis der blandt læserne er gode ideer til forenkling af dette ’børneattestsystem’, hører jeg gerne fra jer på mail. Jan Darfelt

Foto: stock.xchng

DIPLOMTRÆNERUDDANNELSEN NYE HOLD! Diplomtræneruddannelsen et godt redskab til at specialisere sig i eliteidræt og en naturlig overbygning på Træner 1 og 2. Vær’ med når de nye hold starter Komprimeret hold med opstart i november 2011 Tilmeldingsfrist d. 1. oktober 2011 Ordinære hold med opstart i Januar 2012 Tilmeldingsfrist d. 1. november 2011

VIL DU

TRÆNE

ELITEN?

Uddannelsesforløb Komrpimeret forløb: 4-5 måneder inkl. eksamener. Det ordinære forløb begynder i januar 2012 og strækker sig over 18 måneder inkl. eksamen. I år er der hold i Brøndby og i Odense. En dag på Diplomtræneruddannelsen. For at få et indblik i hvad Diplomtræneruddannelsen kan tilbyde dig, ligger der en video på www.on.sport.dk - søg på ”Diplomtræner”

Nærmere oplysninger som f.eks. priser, fag, datoer og ansøgningen finder du på vores hjemmeside. IDRÆTSLIVseptember2011 www.dif.dk - søg på ”Diplomtræneruddannelsen”

Idrætsdanmark Stort og småt fra specialforbundene

bmx

motorsport

Sikkerhedstiltag efter tragisk dødsulykke En tragisk ulykke, hvor road racing-køreren Thomas Harding i foråret døde efter et styrt, har nu fået Danmarks Motor Union til at søsætte en række nye sikkerhedstiltag. Overordnet set skal der ske en opgradering af sikkerheden på banerne. Det vil kræve en stor indsats af alle involverede, og nogle af tiltagene kommer til at blive gennemført i etaper, da alt ikke kan gennemføres på kort sigt. DMU-formand Jørgen Bitsch siger i en pressemeddelelse: ”Det er vigtigt for os, at vi med de tiltag, der nu påbegyndes, bliver i stand til at leve op til det sikkerhedsniveau, som forventes af alle involverede i 2011. Der sker en løbende udvikling i farten på maskinerne, og samtidig så afvikles en del af vores løb sammen med bilerne. Begge dele sætter begrænsninger for nogle af de ønsker og behov, som motorcyklerne har. Frem for alt så øger det de krav til sikkerhed, som vi kommer til at stille for fremtiden.” Foto: Martin Paldan/flickr

Videohilsner fra BMX Som optakt til det nu veloverståede VM i BMX i København søsatte Danmarks Motor Union projektet ’Greetings from Denmark’. DMU stillede små videooptagere (camcordere) til rådighed for klubberne, som så optog små præsentationsfilm af dem selv. Initiativet har været meget populært, da det har givet klubberne en nem måde at promovere sig selv på. Der var knyttet ti camcordere til projektet inklusiv to hjelmkameraer, som giver nogle ekstra gode billeder. Succesen fra BMX skal nu spredes til DMU’s andre sportsgrene som motocross, road racing og speedway.

badminton

Hurtig lillebror Badmintonsporten har fået en ny hurtig lillebror, som bærer navnet speed badminton. Det er, som navnet antyder, en noget hurtigere udgave af det klassiske badmintonspil og en sportsgren, der kan spilles stort set når som helst og hvor som helst. Dansk Badminton Forbund hilser det nye badmintonalternativ velkommen og har således optaget Dansk Speed Badminton Union som associeret medlem af Danmarks Badminton Forbund. Dansk Speed Badminton blev dannet i 2009, og unionen regner med at udvikle sig meget i de kommende år.

IDRÆTSLIVsePtember2011

Arkivfoto: Polfoto

brydning

hockey

Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Kvindelig landsholdsmålmand efterlyses Arkivfoto: Jan Christensen

Fremtidsplan klar Danmarks Bryde-Forbund er kommet med et udkast til en fremtidsplan for 2012-2017. Den skal være med til at skabe den forandring, som bestyrelsen for forbundet ser som nødvendig for, at den negative udvikling i sporten ikke fortsætter. En nøglesten i planen er, at forbundet vil ændre fokus fra børnebrydning til seniorbrydning. Derudover skal der lægges mere arbejde i sportens udvikling frem for de elitemæssige resultater.

badminton

Foto: Istockphoto

Badminton på skoleskemaet

Til januar er Danmark vært for B-EM i indendørshockey for kvinder. Men det danske landshold er løbet ind i et usædvanligt problem. Den faste ankerkvinde på målmandsposten, Mie Pedersen fra Slagelse, er blevet udsendt til Afghanistan med Forsvaret. Mie Pedersen er ikke bare en dygtig målmand, som ved det seneste EM blevet kåret til turneringens bedste. Hun er også Danmarks eneste kvindelige målmand. Derfor søger Dansk Hockey Union nu med lys og lygte efter en erstatning, der har mod på at hoppe i målmandsudstyret og få sig en stor oplevelse som sidste skanse foran et dansk hjemmepublikum. Er det dig, så er det bare med at henvende sig til Dansk Hockey Union.

cricket

Alle er med til cricket 70 procent af medlemmerne i Dansk Cricket-Forbund har indvandrerbaggrund, og derfor har forbundet en helt speciel viden på integrationsområdet. Den viden kommer nu folkeskolen til gode via forbundets store projekt ’Cricket – Alle er med’. På www.spilcricket.dk bliver folkeskolelærere introduceret til cricket-spillet, hvor forskellige kulturer dagligt mødes. På hjemmesiden kan lærerne hente undervisningsplaner og videoklip, hvor cricketspillerne Hassan og Andreas visualiserer, hvordan cricketsporten kan bringe unge med forskellig baggrund sammen. Projektet indebærer også, at skolerne får besøg af konsulenter fra Dansk Cricket Forbund, og at skolerne bliver inviteret til aktivitetsdage i de lokale cricketklubber. Forventningen er at nå ud til 75.000 elever, besøge 100 skoler og få 200 skoler ud i en cricketklub. I 2009 vandt cricketforbundet Idrættens Medieudvalgs pris ’Forbund i fokus’ og modtog 200.000 kroner. Disse penge bliver anvendt til at markedsføre ’Cricket – Alle er med’.

Danmarks Idræts-Forbund har en ambition om, at den danske folkeskole skal være verdens mest aktive. Et godt skridt på vejen er DM i skolebadminton. Danmarks Badminton Forbund står i samarbejde med Diabetesforeningen og Dansk Skoleidræt bag den storstilede satsning på at få børn og unge til at være mere fysisk aktive. Arrangementet henvender sig til 7.-10. klassetrin og kommer ud over badminton også til at bestå af forskellige udfordringer på viden om sundhed og idræt, så DM i skolebadminton bliver en kombination af idræt, biologi, matematik og historie.

IDRÆTSLIVseptember2011

volleyball

bowling

Foto: Danmarks Bowling Forbund

SFO-bowling har vokseværk

Foto: Christian Mailand

Volley får sin egen dag Volleyballens Dag er et nyt initiativ fra Dansk Volleyball Forbund. Planen er, at Volleyballens Dag skal være en fast tilbagevendende begivenhed i midten af september, hvor tanken er, at hele volleyballdanmark skal slå dørene op og gøre idrætten synlig i lokalområderne. Dansk Volleyball Forbund opfordrer sine foreninger til at bruge dagen på at rekruttere nye medlemmer – eksempelvis via åbent hus-arrangementer, opvisningskampe, turneringer etc. Læs mere på www.volleyballensdag.dk

I foråret var omkring 100 børn fra SFO’er i Rødovre Kommune med i en stor bowlingturnering. Stævnet blev arrangeret i et samarbejde mellem Danmarks Bowling Forbund og den lokale World Cup Hallen. Succesen bliver i dette efterår fulgt op af lignende turneringer i Odense, Kolding, Aarhus, Tønder og Gram. Desuden lægger Rødovre baner til endnu et stævne, hvor også børn fra Hvidovre er inviteret. Efter den første SFO-turnering i Rødovre fik hver af de to lokale ungdomsklubber fem nye medlemmer. ”Fem nye medlemmer lyder ikke af meget for en fodboldklub. Men for vores ungdomsklubber er det en medlemsforøgelse på 30 procent, så vi er meget tilfredse,” siger udviklingskonsulent i DBwF Jesper Mikkelsen.

Idrættens Hus Kursus og konferencecenter - Konference- og mødelokaler op til 275 personer - Moderne lokaler og teknik - Hyggelige omgivelser og god stemning i den rigtige sportsånd Prisniveauet er meget konkurrencedygtigt, og vi lægger en stor ære i god og fuldendt service, og i samarbejde med arrangørerne at udarbejde planen for det fuldendte møde ved både store og mindre arrangementer. Hotel med 67 moderne værelser med stort baderum, fladskærm og tæt på motionsmuligheder både indendørs og udendørs. Mulighed for leje af haller i forbindelse med jeres mødeaktiviteter. 52

IDRÆTSLIVseptember2011

Idrættens Hall of Fame kan ses, og man kan læse nærmere om de store resultater medlemmerne af denne unikke ’klub’ har udført. Kontakt os for nærmere aftale om arrangementer, mulighederne i Idrættens Hus eller en fremvisning af lokaler, hotel med mere. På hjemmesiden kan du se muligheder og billeder samt booke værelser. Vi kan kontaktes på telefon 4326 2631 eller via hjemmesiden: www.idraettenshus.dk

basketball

Idrætskalenderen Idrætsbegivenheder og idrætsmøder i Danmark September:

19. – 25. september Cykling VM (landevej) i København og Rudersdal

Arkivfoto: Scanpix

Tv-seere forkæles med god basket Danskerne er sikret basketball i verdensklasse på tv de næste tre år. TV2 SPORT har indgået en treårig aftale med det internationale basketballforbund, FIBA, om rettighederne til europamesterskaberne i 2013 og 2015 samt verdensmesterskaberne i 2014. Størstedelen af dækningen kommer til at foregå på kanalerne TV 2 SPORT og TV 2 SPORT HD, men udvalgte EMog VM-kampe vil også blive streamet live på blandt andet tv2sport.dk. I forvejen har TV2 SPORT ret til at vise den bedste europæiske klubturnering, Euroleague. Sammenholdt med dk4, der viser både NBA og den danske Canal Digital Ligaen, kan danske seere se frem til masser af topbasket i fremtiden.

goalball

20. – 25. september Håndbold GF World Cup for kvinder i Aarhus

Oktober:

1. oktober Danmarks Idræts-Forbund Budgetmøde 6. – 8. oktober Trampolin World Cup i Odense 8. oktober Sportsdans WDSF Grand Slam Standard & Latin 2011 i Aarhus 10. – 15. oktober Curling EM i Tårnby 14. – 23. oktober Dressur World Cup i Odense

Foto: Das Büro

Foto: Preben B. Søborg/Sportsfoto

EM i goalball søger frivillige I uge 42 er Assens vært for europamesterskaberne i goalball for herrer og damer. Omkring 150 blinde og svagtseende udøvere fra 15 nationer vil dyste om titlen og samtidig også om kvalifikation til de paralympiske lege i London 2012. For at kunne skabe de nødvendige rammer omkring det store arrangement behøver Dansk Handicap Idræts-Forbund en hjælpende hånd. Lokale frivillige er i dag den bærende del af store sportsbegivenheder, og det gælder selvfølgelig også for EM i goalball. Er du frisk på at hjælpe, kan du læse mere på www.ecgoalball2011.dk.

16. – 23. oktober Goalball EM (goalball) i Assens 18. – 23. oktober Badminton Denmark Open i Odense

November:

5. november Taekwondo Scandinavian Open i Horsens 24. – 27. november Svømning DM (kortbane) i Thisted

Senioridrætsbegivenheder på dansk grund 53 IDRÆTSLIVseptember2011 meldes til idraetsliv@dif.dk

Ski

beach håndbold

Foto: Scanpix

Efterskoleår med en ski på Sjælsølund Efterskole har i år startet en skilinje for elever, der skal påbegynde 9. eller 10. klassetrin. På Copenhagen Ski Academy, som linjen hedder, får eleverne mulighed for at supplere de obligatoriske fag med intensiv skitræning. Derudover får eleverne fire fulde uger på ski, hvor de store træningsmængder for alvor kan prøves af. Copenhagen Ski Academy støttes af Danmarks Skiforbund, der ser et stort potentiale i det nordsjællandske samarbejde. Det første kuld skientusiaster er allerede i fuld gang.

Succes giver problemer med kalenderen Det kører derudaf for beach handball. I løbet af syv år er der kommer mere end dobbelt så mange hold, så det seneste antal er på 1397. Brian Nielsen er beach handball konsulent i Dansk Håndbold Forbund. Han har et bud på, hvad succesen skyldes: ”Det skyldes, at beach handball er et spil, som mange håndboldspillere og tilskuere elsker, fordi spillet har fokus på show, tricks og spektakulære scoringer. Når vores spillere har prøvet at spille beach handball, så bliver de ved.” De mange nye spillere giver strandhåndbolden en lidt aparte udfordring. Kalenderen er fyldt op. Stævnerne afholdes primært i juni måneds weekender, og dem er der som bekendt kun et begrænset antal af. ”Vi skal finde på nye måder at afvikle flere kampe på. Så får vi uden tvivl endnu flere hold,” siger Brian Nielsen om beach handballs fremtid.

Klar parat start

- ogDIG duIND erIflyvende MELD IDRÆTTENS REJSEKLUB OG KØB DIN NÆSTE REJSE! Så støtter du din klub og sport økonomisk. Du kan leje sommerhus i Danmark og udlandet Købe din næste rejse Lade dig inspirere af vores indhold Derfor: MELD DIG IND I IDRÆTTENS REJSEKLUB (DET ER GRATIS)

Hvad enten det drejer sig om endet? skræddersyet sportsrejse eller en effektiv forretningsHvordan foregår rejseHver er Roskilde helt en ideel. Her er ingen et spildtid, åbent 24 timer lejer i døgnet gang,Lufthavn du køber privatrejse, weekendophold, et 365 sommerhus eller andre dageprodukter om året, oggennem gratis P-plads til bilen. En lille, men international lufthavn fokusklub, du ønsker at Idrættens Rejseklub, doneres et beløbmed til den på den personlige oplevelse service. støtte. Det kan væreogalt fra 15 til flere hundrede kroner.

www.idraettensrejseklub.dk

Københavns Lufthavne - Roskilde,Stadion Lufthavnsvej DK-4000 Roskilde, Tlf. 32 3143 6226 20 29 / Fax 62 77, 43 www.rke.dk Idrættens Hus A/S - Brøndby 20 -20, 2605 Brøndby - Telefon 6932- 31 Telefax 26 29 61

IDRÆTSLIVseptember2011

IDRÆTTENS REJSEBUREAU

DANSK HÅNDBOLD FORBUND OG KLUBBERNE PRÆSENTERER

HÅNDBOLDFITNESS Lidt sundere, meget sjovere! PULS

PLAY

POWER

Vær med i ”LøbeTOUREN”, gi v din krop et ”BOOST” fy sisk træning, eller prøv at spille ”MATCH” – håndbo ld på små baner!

www.facebook.com/haandboldfitness IDRÆTSLIVseptember2011

medaljer

Danske Medaljer Vundne medaljer i perioden 1. juni – 1. september 2011. Alle officielle EM, VM og OL-medaljer fra 1975 findes på www.dif.dk

VM GULD Cykling, mountainbike, marathon Annika Langvad

Roning, 2000 meter letvægtssinglesculler Henrik Stephansen

Foto: Das Büro

Sejlads, Contender Bjarke Johnsen Svømning, 1500 meter fri Lotte Friis Svømning, 100 meter fri Jeanette Ottesen

Foto: Polfoto

VM SØLV

Svømning, 800 meter fri Lotte Friis Sejlads, flying dutchman Jørgen Bojsen-Møller og Jacob Bojsen-Møller Bueskydning, compound, hold Martin Damsbo, Torben Johannesen og Patrick Laursen Orientering, mellemdistance Ida Bobach

VM BRONZE Sejlads, contender Søren Andreasen

Kajak, 4 x 200 meter stafet Jimmy Bøjesen, Kasper Bleibach, Lasse Nielsen og Casper Nielsen Foto: Polfoto

IDRÆTSLIVseptember2011

Styrkeløft, bænkpres, 57 kg Susse Hougaard Styrkeløft, bænkpres, 120 kg Tonni Jensen Badminton Peter Gade

EM BRONZE

Sejlads, 49’er Emil Toft Nielsen og Simon Toft Nielsen Skydning, 50 meter 60 skud liggende Torben Grimmel, Carsten Brandt, Kenneth Nielsen Vandski Maj Lund Jepsen Golf Charlotte Kring Lorentzen

Foto: Polfoto

EM GULD

Cricket, Twenty20 Michael Pedersen, Frederik Klokker, Aftab Ahmed, Shehzad Ahmed, Sair Anjum, Bobby Chawla, Kasper Rubin, Raja Basit Javed, Jacob Larsen, Rizwan Mahmood, Kamran Mahmood, Hamid Shah, Bashir Shah, Martin Pedersen Sejlads, dragebåd Jens Christensen, Kim Anders og Anders Bagger Styrkeløft, dødløft, 72 kg Annette Pedersen

EM SØLV

Styrkeløft, bænkpres, 63 kg Maj Rames

Foto: Jeanne Kornum

Sejlads, 470-jolle Henriette Koch og Lene Sommer

Kajak, K1, 5000 meter René Poulsen Kajak, K1, 500 meter Kasper Bleibach Skydning, 300 meter 60 skud Charlotte Jakobsen Taekwondo – teknik, master 1 Ky Tu Dinh Taekwondo – teknik, senior 2 Nicole Halfdan-Nielsen

Foto: Christian Borch

Se interview med flere af medaljevinderne på On-Sport.

IDRÆTSLIVseptember2011

TØR DU

VISE DIREKTØRENS BIL I JERES ANNONCER?

Få din tryksag klimamærket og leveret i en el-lastbil • Vores produktion er CO2-neutral og certificeret af CO2focus. Derfor kan du få et CO2-regnskab på din tryksag og få den klimamærket. • Vores ambitiøse klimastrategi er under konstant udvikling. Senest er vi som Danmarks første private virksomhed begyndt at levere tryksager i en el-lastbil, og direktørens bil er udskiftet til en el-bil. Strømmen får de fra en lokal vindmølle. • Vi rådgiver vores kunder til de mest klimavenlige tryksager uden at gå på kompromis med pris og kvalitet. Du må gerne udfordre os! Læs mere om dine muligheder for grafiske løsninger med hensyntagen til klima og miljø på www.kls.dk 58 IDRÆTSLIVseptember2011

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00 www.kls.dk

KLS

GRAFISK HUS

IDRÆTSLIVseptember2011

Ændringer vedr. abonnement Al henvendelse: ring venligst 43 26 20 10

Post Danmark

PP Magasinpost PMP ID nr.: 42267

IDRÆTSLIVsePtember2011