Idrætsliv nr. 3 2012 by Danmarks Idræts-Forbund

idrætsliv Nr. 3 - september 2012 - www.dif.dk

i lære som frivillig sommerferie med indhold

Tak for festen

tilbageblik på ol og pl

ministeren interview med uffe elbæk

Andreas Bube og ildsjælen – Kajak for kræftramte – Tennisdirektøren – Supermotionisterne

leder

Kommunal stordrift giver mere bureaukrati Kommunalreformen har gjort hverdagen mere besværlig i en del af landets idrætsforeninger. Det viser ny forskning fra Syddansk Universitet (SDU), som på den måde sætter en streg under den fornemmelse, mange af os i idrætten har haft længe. Forskerne, som har offentliggjort deres resultater i juli-udgaven af tidsskriftet ”Scandinavian Political Studies”, peger blandt andet på, at der for ca. 25 procent af foreningerne er sket en øget formalisering af samarbejdet med kommunerne i form af flere fastlagte regler og procedurer, mindre fleksibilitet – og ved at den direkte personlige kontakt til den kommunale forvaltning fylder mindre i dag end før kommunalreformen fra 2007. At lederne i idrætsforeningerne oplever længere afstand til kommunerne, og at de bruger stadig mere tid og energi på papirarbejde, dokumenteres også af undersøgelser i DIF. Kommunen er for flertallet af landets idrætsforeninger den vigtigste samarbejdspartner i hverdagen, når det gælder om at skabe rimelige rammevilkår for den enkelte forenings aktiviteter. Samtidig er øget bureaukrati en af de væsentligste grunde til, at mange foreninger har en udfordring i at tiltrække frivillige til administrativt arbejde. Der er derfor al mulig grund til at tage forskningsresultaterne alvorligt og søge at påvirke udviklingen i mere positiv retning. Jeg vil gerne give et indblik i, hvordan vi i DIF forsøger at gøre det. Vi har indgået aftaler med fire kommuner om idrætsfrikommuneforsøg. Her vil der blandt andet blive lavet forsøg med nye måder at tildele faciliteter på og forsøg med foreningssekretariater. Målsætningen er at mindske de administrative og bureaukratiske byrder for foreningslivet og bane vejen for nye løsninger, der på sigt kan udbredes til alle landets kommuner. Sammen med idrættens øvrige hovedorganisationer er vi på vej med et nyt fælles medlemsregistreringssystem. I det arbejde har vi inviteret KL og kommunerne med ved bordet. Det har vi gjort, fordi det vil være en markant lettelse, både for foreninger, kommunerne og idrættens hovedorganisationer, hvis al central medlemsregistrering kan håndteres via én årlig indberetning. Vi foreslår, at de enkelte kommuner etablerer én indgang for de frivillige idrætsledere til den kommunale administration. Konkret forestiller vi os en slags ”idrættens borgerservice”, hvor frivillige kan henvende sig ét sted i kommunen. SDU-undersøgelsen af reformens konsekvenser for idrætsforeningerne viser i øvrigt også, at markant flere foreninger i dag end før kommunalreformen samarbejder med kommunale skoler, daginstitutioner og ungdomsklubber i lokalområdet. Dette er meget positivt – og harmonerer flot med vores målsætning i DIF-idrætten om, at børn og unge skal have mulighed for at være fysisk aktive.

Idrætsliv Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 26 26 idraetsliv@dif.dk Magasinet udgives af Danmarks IdrætsForbund og udkommer fire gange om året til cirka 10.500 idrætsforeninger, 61 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion: Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 29 Thomas Hansen (Journalistpraktikant) tha@dif.dk 43 26 20 76 Skribenter: Annebeth Mortensen, Connie Mikkelsen, Nicolaj Lisberg, Lars Hestbech, Jakob Draminsky. Layout Casper Horsnæs Larsen cl@formegon.dk Abonnementer Malene V. Henriksen mvh@dif.dk, 43 26 20 10 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund. Tryk: KLS Grafisk Hus Oplag: 15.800 Annoncer: FL-Reklame Telefon: 70 22 18 70 E-mail: fl@flreklame.dk

Forsidefoto: Scanpix

Regeringen har sat gang i en evaluering af kommunalreformen. Resultatet heraf foreligger formentlig først i begyndelsen af 2013. Et af de oprindelige mål med kommunalreformen var at skabe en nemmere hverdag for borgerne. Den nøgterne konstatering er dog foreløbig, at vi ikke er i mål endnu, når det gælder kommunernes samspil med idrætsforeningerne. Her er plads til forbedring og især behov for mere fleksibilitet, der tager hensyn til frivillige foreninger.

DIF samarbejdspartnere: Niels Nygaard Formand, Danmarks Idræts-Forbund

foreninger

8 10

Specialhold for kræftpatienter

Operation Dagsværk i foreningerne

Fans på vej ind i bestyrelsen

I lære som frivillig

Klubformanden var dopet

Navne

Kulturminister Uffe Elbæk:

”Danmark ville være så meget fattigere uden de mange frivillige i idrætsforeningerne”

OL-løber Andreas Bube:

”Han fik mig til at træne mere og mere seriøst, men han var også utrolig god til at lade mig være teenager” (om ildsjælen Johnny Bagge)

Tennisdirektør Sune Alenkær:

”Vi skal være et ledende tennisforbund på verdensplan” baggrund

OL i London 2012

PL i London 2012

Supermotionister uden klubber

Kronik: Prioritér aktivt børneliv

faste spalter

4 16 44

Update Verden rundt Idrætsdanmark

IDRÆTSLIVseptember2012

34 3

update

1.000.000… …gange har idrætsglade web-tv-seere nu set indslag på DIF, specialforbundene og Team Danmarks web-tv-kanal OnSport. Med omkring 400.000 afspilninger det seneste halve år er der kommet tryk på kedlerne hos On-Sport, og det er ikke mindst OL og PL, som har været med til at øge interessen for kanalens indslag. Blandt de meste sete indslag gennem On-Sports to år lange levetid er flere med handicap-rytteren Stinna Tange Kaastrup. Også et indslag, hvor håndboldlandsholdets Rasmus Lauge viser et trickskud, er blandt topscorerne, ligesom indslag med Peter Gade, dressurprinsessen Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein og BMX-rytteren Morten Therkildsen er populære. Se eller gense alle de mange indslag på www.on-sport.dk

Foto: DIF

Foto: Signe Vest, Sparta

DHL-stafetten imponerer I et ualmindeligt flot sensommervejr i august markerede motionsløbet DHL-stafetten sig endnu engang som en folkefest af de helt store. I år deltog 122.500 glade motionister fordelt på 24.500 firmahold. Dermed kan DHL-stafetten fortsat kalde sig for verdens største motionsløb. ”Man kan ikke undgå at blive imponeret over DHL-stafetten, som jo nærmest er blevet en institution i dansk idræt. Løbet er et godt eksempel på, hvordan idrætsforeningerne og erhvervslivet arbejder professionelt sammen om et unikt produkt,” siger DIF’s udviklingschef, Morten Mølholm Hansen. Det er atletikklubben Sparta, der siden 1981 har arrangeret løbet - godt hjulpet af et hav af frivillige fra andre københavnske idrætsforeninger og ikke mindst hovedsponsoren DHL.

Hvem er Danmarks bedste ungdomstræner? Det spørgsmål har Danmarks Idræts-Forbund sat sig for at besvare. Men DIF finder ikke Danmarks bedste ungdomstræner uden hjælp fra idrætsdanmark. I foråret 2012 kårede DIF ’Danmarks bedste sammenhold’ gennem kampagnen ’We not me’ på Facebook. Sitet fik knap 10.000 likes, og de mange medlemmer på den side, samt eventuelt nye, skal nu være med til at finde ’Danmarks bedste ungdomstræner’. Den vindende træner præmieres med en tur til Club La Santa. Men der er også præmier til de unge, der indstiller trænere til konkurrencen. Tjek konkurrencen og præmierne på www.facebook.com/WeNotMe.dk.

Foto: Lars Møller/Sportsagency

IDRÆTSLIVseptember2012

Sportssnak Sagt og hørt siden sidst: ”Vi har Danmarks bedste pigegarde, og vi glæder os til, at garden skal spille for sølvvinder Anders Golding, når han vender hjem til Nordjylland.” Mogens Gade, borgmester i Jammerbugt Kommune på TV 2

Kom i gang med Foreningsfitness Med dette nummer af idrætsliv følger en folder, der vejleder de danske foreninger i, hvordan man kommer godt i gang med Foreningsfitness. Folderen er en del af en kampagne, der skal oplyse foreningerne om mulighederne for at starte et fitnesscenter op i foreningsregi. Der er også udarbejdet en video, som kan ses på www.foreningsfitness.dk. Foreningsfitness er et samarbejde mellem DGI og DIF:

”Vil jeg ha hævn? Ja. Vil jeg vise verden, at det var en fejl, jeg ikke fik medalje i London? Ja. Er jeg motiveret for at forsætte med at svømme? Ja.” Svømmeren Lotte Friis på sin Facebook-side ”Jeg har forsigtigt sagt, at hvis ikke spillere ved, hvad inklusiv betyder, så får træneren svært ved at forklare dem 4-3-3-systemet.” Aab’s direktør Lynge Jacobsen om feriepengesagen, MetroXpress ”Sverige har ikke længere nogen tennisstjerner, eftersom de lader deres unge blive fede.” Den tidligere svenske tennisstjerne Mats Wilander i den belgiske avis Le Soir ”Du spiller som en pølse.” Den russiske kvindelandsholdstræner i håndbold, Jevgeni Trefilov, til en af sine spillere under OL

Foto: Noby Konno

Efterårsferie i selskab med OLstjerner I de kommende måneder får flere af de danske OL-deltagere fra London hjemmebanefordel i nogle af de store, internationale sportsevents, som Danmark er vært for. Allerede i efterårsferien i uge 42 er der ikke færre end fire internationale events: EM i bordtennis i Herning med Michael Maze og Mie Skov, Yonex Denmark Open i badminton med blandt andre Peter Gade, World Cup i dressur i Odense med blandt andre Nathalie Zu Sayn-Wittgenstein samt EM i teamgym i Århus. På den længere bane lægger Danmark også værtsskab til EM i herrehåndbold 2014, VM i kvindehåndbold 2015, VM i badminton 2014 og VM i halvmaraton i 2014.

”Jeg har ikke brugt de sidste fire år på at blive nummer fire. Så kommer der sådan en gammel krage (norske Erik Verås) og vinder. Han har fået rigeligt med medaljer.” Kajakroer René Poulsen under OL til diverse medier

IDRÆTSLIVseptember2012 Foto: DIF

update

Danskerne vilde med OL i tv – især håndbold Hele 91 procent af den danske befolkning fulgte OL i London på tv. I gennemsnit så hver dansker 21 timer og 38 minutters tv fra de 17 medrivende dage. Legene i London er i Danmark blevet kaldt for ’OL i baghaven’, hvilket betød, at danske tv-stationer kunne sende mange OL-konkurrencer live i primetime. 87 procent af danskerne så med hos DR, der sendte næsten 700 timers OL-tv, mens 82 procent så med hos TV2. Top 3 over de mest sete OL-transmissioner: 1. Håndbold: Danmark-Spanien (m), 1.420.000 seere (DR1) 2. Håndbold: Danmark-Sverige (m), 1.365.000 seere (DR1) 3. Håndbold: Danmark-Ungarn (m), 1.274.000 seere (TV 2) Åbningsceremonien (TV2) blev set af 990.000, mens afslutningsceremonien (DR) havde 740.000 seere.

Foto: Bo Tureby

Børn skal bevæge sig mere med Oline og Oliver Oliver, der er den gennemgående figur i DIF og KFUMs Idrætsforbunds børnehaveprojekt ”Rend og hop med Oliver”, har fået nogle populære legekammerater. DR har nemlig lanceret fem nye computerspil til sit online-børneunivers, Oline, og her optræder Oliver sammen med de kendte Oline-figurer. Spillene tager ligesom børnehaveprojektet udgangspunkt i bevægelse og leg og skal motivere de 3-6-årige til at bevæge sig mere. ”Rend og hop med Oliver” er foreløbig blevet indført i over 250 børnehaver med 16.000 deltagende børn. Udover spillene ligger der på DR’s hjemmeside et site, hvor forældre kan finde inspiration til leg og bevægelse med børn i forskellige aldre. De nye spil kan findes på www.dr.dk/oline

Foto: KFUMs Idrætsforbunds

Nye stillezoner i naturen bekymrer idrætten

Foto: iStockphoto

IDRÆTSLIVseptember2012

Motionsløb på stranden. Mountainbike-events i skoven. Orienteringsløb rundt om søen. Må man det? Ja, men ikke alle steder. Naturstyrelsen har lavet udkastet ’Zonering for friluftsliv på Naturstyrelsens arealer’, som handler om, at nogle steder i naturen skal være forbeholdt stilhed og rå natur, mens andre steder i naturen er velegnede til publikumsarrangementer, mange mennesker og idræt. I udkastet foreslås det blandt andet at dele naturen op i stillezoner, facilitetszoner og friluftszoner. Flere idrætsudøvere er bekymrede for, hvad Naturstyrelsens forslag kan betyde for deres aktiviteter i naturen, og DIF har derfor i samarbejde med berørte specialforbund sendt et høringssvar til Naturstyrelsens udkast: ”Vi er ikke begejstrede for Naturstyrelsens forslag om stillezoner, og på nuværende tidspunkt ligner det et tilbageskridt for idrætsglade danskeres adgang til naturen. Derfor må vi forsikres om, at de nye zoner ikke bliver en kæmpe belastning for idrætslivet,” siger DIF-konsulent Dorthe O. Andersen.

– hyr en gymnasieelev! Unge i Irak skal også kunne dyrke idræt. Det har de kun ringe muligheder for i dag, og det kan du være med til at ændre på! Danske gymnasieelever og Operation Dagsværk samler penge ind til et projekt i Irak, der uddanner foreningsunge til at styrke det Irakiske idræts- og foreningsliv – og vi har brug for din hjælp!

– hyr en gymnasieelev!

Du og din forening kan hjælpe ved at hyre en dagsværk-frivillig den 7. november. Så skal klublokalet males, lagret ryddes eller mangler du et par ekstra hænder til noget helt tredje, så se hvordan du hyrer en dagsværker på www.od.dk/jobopslag - det koster 300 kr. for fem timers arbejde. Læs mere om Operations Dagsværk og projekt Mission Possible på www.od.dk/irak

IDRÆTSLIVseptember2012

update

Klubformanden var dopet Danmarks Cykle Union er ramt af en større dopingskandale, efter at bestyrelsesmedlemmet i DCU og formanden for Holte Cykel Klub, Søren Svenningsen, sidst på sommeren afleverede en positiv dopingtest i forbindelse med et veterancykelløb. Chokket sætter nu dybe spor i unionens kommende arbejde over for medlemmer, klubber og sponsorer. Af Jacob Bech Andersen. Foto: Colourbox

”D

et her er og bliver en utilgivelig handling. Vi kan ganske enkelt ikke leve med, at en klubleder og et bestyrelsesmedlem i Danmarks Cykle Union bliver testet positiv for doping.” Ordene kommer fra formanden i Danmarks Cykle Union, Tom Lund. Formanden erkender, at chokket efter sensommerens dopingskandale langt fra har lagt sig endnu. Da det kom frem, at den 47-årige Søren Svenningsen, som sad i DCU’s bestyrelse, og som ligeledes var formand for Holte Cykel Klub, under et veterancykelløb den 30. juni var testet positiv for brug af testosteron, blev unionen på mange måder slået tilbage til start. I årevis har Danmarks Cykle Union kæmpet for en ren sport, og at en af unionens egne bestyrelsesmedlemmer nu viser sig at være dopet langt nede i motionistrækkerne, grænser til det groteske. Nu er oprydningsarbejdet gået i gang i unionen. ”Vi er flove og ydmyge i den her situation, og først og fremmest betyder det her selvfølgelig, at Søren Svenningsen er en færdig mand i dansk cykelsport. Men derudover får den her sag også store konsekvenser får vores kommende arbejde i DCU,” siger Tom Lund. SMILEYORDNING Bestyrelsen i DCU har netop vedtaget en række tiltag i kølvandet på dopingsagen. Eksempelvis ansættes en ny antidopingkonsulent, der blandt andet skal udvikle og implementere en erklæring, som alle cykelsportens ledere skal skrive under på. I den kommende erklæring lover man at overholde DCU’s skrappe retningslinjer på dopingområdet. En slags sat på spidsen - antidopingens smileyordning. Målet er at nå ud til alle centrale ledere i DCU, distriktsledere og klubformænd og dermed signalere over for kom-

IDRÆTSLIVseptember2012

mende nye medlemmer, at man trygt kan begynde til cykling i klubberne uden at blive konfronteret med doping. Derudover søsættes et roadshow i efteråret, hvor DCU tager ud til klubberne og informerer indgående om antidopingpolitikken. ”Vi havde bestemt ikke regnet med, at disse tiltag nogensinde ville blive nødvendige, men det her handler om at forvalte vores troværdighed bedst muligt. Vi bliver ganske enkelt nødt til at sikre os, at samtlige personer, der fremover vælges til tillidsposter i dansk cykelsport, forstår og accepterer vores dopingpolitik,” siger Tom Lund. Kan du forstå, at den menige dansker måske snart er ved at miste tålmodigheden over for cykelsporten? ”Ja, det kan jeg da godt forstå. Vi håber bare, at vi med hårdt arbejde kan få overbevist alle om, at problemet heldigvis stadig begrænser sig til et fåtal af idioter.” Hovedpersonen i den verserende dopingsag, Søren Svenningsen, har efter offentliggørelsen af den positive dopingtest understreget, at brugen af testosteron skyldes en gammel rygskade og ikke lysten til at snyde sig til at køre stærkt på cykel. I en pressemeddelelse skriver Søren Svenningsen blandt andet: ”Jeg var bekendt med, at det pågældende produkt var på dopinglisten, men jeg prioriterede helbredelse af min rygskade højere, da det var i slutningen af sæsonen, og af samme årsag deltog jeg ikke i løb på cykelbanen i sæsonen 2011/12.” Den forklaring er dog ingen formidlende omstændighed ifølge DCU-formand Tom Lund: ”Nej, den forklaring har på ingen måde hjulpet på vores syn på Søren Svenningsen.”

IDRÆTSLIVseptember2012

foreningsliv

Specialhold gav nye ideer Et specialhold for brystkræftopererede kvinder blev en markant succes og samtidig en øjenåbner for Troense Kajakklub, der nu overvejer en bredere vifte af særlige tilbud. Af Connie Mikkelsen. Foto: Roland Petersen

et var til en julefrokost i Kræftens Bekæmpelse, at Annie Juhl fik den indlysende idé: Hvorfor ikke oprette et specialhold for brystopererede kvinder, så de kan mødes på en måde, der på én gang understøtter netværksdannelsen, giver fornyet livsglæde og gavner genoptræningsprocessen. Kajakroning aktiverer jo netop muskulaturen i arme og bryst, tænkte Annie Juhl. Hun har selv været medlem af Troense Kajakklub og frivillig i Kræftens Bekæmpelse i adskillige år. ”Jeg forelagde min idé for klubbens formand, Marianne Berthing, og inden jeg nåede at blinke med øjnene, havde hun sat det i værk,” siger Annie Juhl. Via en ansøgning fra Kræftens Bekæmpelse fik Troense Kajakklub et mindre beløb af Fioniafonden til leje af kajakker og andet udstyr i et to-årigt introforløb. I foråret 2010 var det første hold af tidligere kræftpatienter klar til at blive søsat.

KAJAK I BLINDE Usikkerheden var stor i starten, da de seks deltagere skulle på vandet. De tvivlede på, at deres fysik rakte. ”Men heldigvis var der en fantastisk opbakning blandt klubbens øvrige medlemmer, så deltagerne på specialholdet har nærmest haft en hjælper hver igennem hele forløbet,” konstaterer klubbens formand Marianne Berthing. Meget hurtigt viste det sig også, at kvinderne på specialholdet var af en særlig støbning. ”De havde altså et andet drive end de fleste nybegyndere,” siger Annie Juhl, der selv påtog sig jobbet som holdets instruktør efter at have været på kursus i hensyntagende roning. ”Man kunne også hurtigt se, hvor godt det var for dem at komme på vandet. De opdagede, at kroppen godt kunne præstere noget, selv om den jo havde svigtet dem under sygdommen,” forklarer hun. Succesen gav ikke kun kajakroerne et vigtigt skub frem-

IDRÆTSLIVseptember2012

ad. Den fik også Marianne Berthing og klubbens bestyrelse til at tænke nye tanker. ”Specialholdet har vist os, at vi kan mere, end vi hidtil har troet. Det giver et helt nyt perspektiv for klubbens arbejde,” siger Marianne Berthing og nævner et par af de nye idéer, som er opstået blandt medlemmerne: Sejlads for blinde i toerkajak og kajak for utilpassede unge. ”Foreløbig er det kun løse tanker, men vi har i hvert fald fået øje på mange nye muligheder,” siger formanden, der dog samtidig tumler med det positive problem, at der ikke er plads til flere medlemmer. I denne sæson har klubben haft 235 aktive, hvor der egentlig kun er plads til 220. ”Men det løser sig nok. I hvert fald bliver specialholdet et permanent tilbud også næste år,” lover Marianne Berthing.

Lene klarede Tåsinge rundt For 53-årige Lene Falk Christensen blev kronen sat på værket her i sensommeren, da hun roede Tåsinge rundt – 42 kilometer i ét stræk - sammen med en flok af Troense Kajakklubs øvrige, aktive medlemmer. ”Det var en stor sejr,” siger Lene Falk Christensen, der blev opereret for brystkræft for fire år siden, og som har haft megen glæde af at deltage på klubbens specialhold. ”Efterhånden føler jeg mig fit for fight igen, men jeg tror ikke, jeg var kommet i gang med at ro kajak, hvis ikke det havde været for det særlige tilbud. Det har været en virkelig god måde at komme i gang på,” siger hun.

foreningsliv

Idræt på irakisk

Den danske idræts- og foreningsmodel skal nu udbredes i Irak ved hjælp af gymnasieelevernes Operation Dagsværk. Af Jakob Draminsky

år årets Operation Dagsværk ruller hen over Danmark 7. november, er det med irakisk idræt på skoleskemaet. 25.000 elever forventes at deltage ved at tilbyde deres arbejdskraft til lokale virksomheder i fem timer mod en ’løn’ på 300 kroner. De indsamlede midler fra Operation Dagsværk går til at skabe bedre idrætsforhold for unge i Irak gennem uddannelse af frivilligere trænere og ledere, etablering af foreninger efter den danske foreningsmodel og afholdelse af sportsarrangementer. DIF’s udviklingschef Morten Mølholm Hansen siger: ”Vi er meget tilfredse med, at Operation Dagsværk i år går idrættens vej og ønsker at bruge idrætten til at skabe glæde og demokrati i et land, som er under opbygning.” Det overordnede formål med idrætsprojekterne i Irak er at opmuntre og klæde en generation af unge på til at kunne deltage i samfundet, opnå indflydelse og være medvirkende til at opbygge et fredeligt og demokratisk Irak. ”I DIF ser vi store perspektiver i at kunne eksportere den danske foreningsmodel til andre lande. For den indeholder udover selve den fysiske aktivitet også temaer som frivillighed, uddannelse og demokrati, der er positivt for ethvert

Foto: Cross Cultures Project Association samfund. Ved at ’sælge’ foreningsmodellen til Irak, så håber vi samtidig, at de danske elever i Operation Dagsværk får øjnene op for, at den danske model er unik og noget, vi kan være stolte over,” siger Morten Mølholm Hansen. Det irakiske idrætsprojekt kører fra januar 2013 til december 2015. Læs mere på www.od.dk

IDRÆTSLIVseptember2012

foreningsliv

Fansene på vej ind i bestyrelseslokalet For første gang nogensinde i dansk eliteidræt har en fodboldklub givet fans og foreningsmedlemmer direkte indflydelse i bestyrelsen. Bag det banebrydende tiltag står Brøndby IF, der håber, at modellen igen kan være med til at føre klubben til storhed. Af Nicolai Lisberg. Foto: Lars Møller/Sportsagency

en tid hvor professionelle idrætsklubber udbyder ejerskab og aktiemajoriteter til rige erhvervsmænd, skete der den 10. august noget der brød mønstret. Noget skelsættende. Alt i mens en jysk håndboldklub gik og puslede med ideen om at blive ”Hele Danmarks Håndboldhold” gik fodboldklubben Brøndby nærmest den modsatte vej i et forsøg på igen at blive ”Hele Brøndbys Fodboldhold.” Klubbens egne tilhængere havde i årevis vist stigende utilfredshed med udviklingen i klubben, og derfor inviterede bestyrelsen indenfor til en dialog om fremtiden. Resultatet blev en såkaldt aktieemission, der i korte træk betyder, at klubbens fans fremover får to pladser i bestyrelsen samt cirka 16 procent af de samlede stemmer i Brøndby IF. Et resultat, der har skabt genlyd i den danske sportsverden, og et resultat som fodboldøkonom Jesper Jørgensen fra Deloitte byder velkommen. ”Det er første gang, vi ser den her model i Danmark, og jeg synes, det er et spændende initiativ, at man nu giver fansene mulighed for indflydelse. Selvfølgelig kommer de ikke til at sætte holdet, men de kommer med i bestyrelsen og kan være med til at sætte rammerne for udviklingen og på den måde sætte deres fingeraftryk på klubben.” ET ENSRETTTET KÆRLIGSFORHOLD Før Brøndbys fans endegyldigt får indflydelse, skal Brøndby Supporters Trust (BST), der er en støtteforening for Brøndby Support, indsamle op mod 21,5 millioner kroner. I øjeblikket drøfter foreningen forskellige indsamlingsmuligheder, men

IDRÆTSLIVseptember2012

selvom der er et stykke vej endnu, mener formanden for BST, Sune Blom, at det første store skridt er taget. ”Med aktieemissionen bliver vi nu anerkendt som en ligeværdig del af klubben. Der har i mange år har været en oplevelse af et ensrettet kærlighedsforhold, hvor man har følt, at man har gjort rigtig meget for klubben uden at få særligt meget igen. Jeg tror, den følelse ændrer sig hos rigtig mange nu. Nu er man selv en del af det her, og man stopper med at tænke dem mod os.” Ideen til at give indflydelse til fansene har været undervejs i et par år, og fra bestyrelsens side er man glad for, at det nu er lykkedes at finde en model, der kan føres ud i livet. ”Selvom vi bliver skudt mange andre ting i skoen, så lytter vi da, og det her var en god idé, der udsprang fra fanmiljøet. Tidligere har fansene måske været glemt, men der er ingen tvivl om, at der er mange kapaciteter, som vi formentlig og forhåbentlig kan få glæde af, og som har hjertet samme sted som os andre. De er bare kommet en anden vej ind gennem systemet,” lyder det fra bestyrelsesformanden i Brøndby IF, Sten Lerche. Første skridt på vejen Lige nu og her vil BST arbejde for lavere billetpriser og ændring af spilletidspunkter, der tilgodeser fansene, men på sigt ønsker foreningen også at påvirke de overordnede strategier i klubben. ”Det her er første skridt, men med tiden vil vi gerne udvide vores indflydelse. Det skal ikke forstås sådan, at det er fanse-

ne, der skal ind at drive klubben, men vi skal have indflydelse på, at der sidder nogle kompetente mennesker i bestyrelsen, hvis principper stemmer overens med det, der er i fællesskabets interesse,” siger Sune Blom. Bestyrelsesformand Sten Lerche er ikke afvisende overfor ideen om at give mere indflydelse til klubbens fans og kalder det for en naturlig udvikling i fodboldens verden. ”Det er vigtigt, at fodboldklubber ikke ender op med at blive et legetøj for rigmænd og andet godtfolk. Fodbolden skal kunne fungere i sig selv, og det kan en ejerstruktur med klubbens fans være med til at sørge for,” siger han. Jesper Jørgensen ser umiddelbart ikke nogen faresignaler ved at overdrage mere indflydelse til fansene, så længe man tager sine forbehold. ”Det er godt for en klub med folk i bestyrelsen, der har hjertet med, for passion er en vigtig ingrediens i sportens verden. Men hjernen skal dæleme også med, så i sidste ende er det selvfølgelig op til fansene at sørge for, at de vælger nogle kompetente folk til bestyrelsen.” Den opgave er man ganske bevidste om hos BST, og derfor ønsker foreningen, at der kommer mere åbenhed om de beslutninger, der fremover træffes. ”Hvis vi skal have en holdbar ledelsesstruktur, skal det være muligt at stille folk til ansvar for de beslutninger, der træffes. Kun på den måde sikrer vi, at der i længden bliver truffet nogle bæredygtige beslutninger, der forhåbentlig kan være med til at bringe os tilbage til toppen af dansk fodbold igen,” lyder det forhåbningsfuldt fra Sune Blom.

En ny tendens i dansk sport? Modellen med fanejede klubber slog for alvor igennem i 2001. Her blev den traditionsrige, engelske klub Wimbledon FC solgt og rykket 100 kilometer væk til Milton Keynes. Klubbens mange tilhængere var dog ikke til salg, og i stedet valgte de at genopbygge klubben fra bunden. Siden har flere klubber fulgt trop, men selvom modellen nu er kommet til Danmark, forventer fodboldøkonom Jesper Jørgensen fra Deloitte ikke et dansk boom i fanejede klubber. ”Det bliver meget begrænset. Det er kun klubber med en meget stor fanbase som FCK, AGF og måske OB og AaB, hvor den her model kan lade sig gøre. I andre sportsgrene er fanbasen og kulturen på nuværende tidspunkt ikke stærk nok til at kunne bære det.”

IDRÆTSLIVseptember2012

foreningsliv

I lære som frivillig

Sommerferien kan bruges til andet end at ligge på stranden. På KFUMs Idrætsforbunds sommerlejr valgte mere end 100 unge kursister i år at ruste sig til fremtidige udfordringer som trænere og ledere. Af Annebeth Mortensen. Foto: Børge Svensson

orten Kirkeby på 14 år sidder på hug foran et af de cirka 300 SFO-børn, som har taget turen til Hellebjerg Idrætsefterskole i Juelsminde en torsdag i juli. Sommervejret viser sig fra sin gavmilde side og sender solens varme stråler ned over pladsen, hvor børnene venter på, hvad der nu skal ske. Med rygsække udformet som mariehøner, tegnefilmshelten Lynet McQueen og iført Barcelona- og Milantrøjer står de og tripper for at komme i gang. De normale beboere på efterskolen er taget hjem på sommerferie og har overladt stedet til KFUMs Idrætsforbund, som hver sommer afholder en uges kursus for potentielle trænere og ledere i forbundets håndboldforeninger. Det er en begivenhed, der har været tilbagevendende i mere end 30 år, og denne sommer har 118 unge mennesker fundet vej til kurset. Nogle begynder helt fra bunden på juniorkurset, som Morten Kirkeby, mens andre har været med tidligere år og er avanceret til de efterfølgende trin, som i sidste ende giver adgang til Dansk Håndbold Forbunds diplomtræneruddannelser. ”Det unikke er, at deltagerne er her en hel uge. De får lov til at prøve de ting, de lærer, af i praksis. Så ved de, hvordan de skal tackle forskellige situationer, når de kommer hjem i klubberne,” forklarer Børge Svensson, der er udviklingskonsulent i KFUMs Idrætsforbund.

IDRÆTSLIVseptember2012

SKAL TAGE ANSVAR Deltagerne på juniorkurset har i flere dage forberedt dagens begivenhed. De skal tilbringe fire timer i selskab med de lokale SFO-børn og forsøge at aktivere dem. For når de vender hjem til deres klub, skal de fleste bruge deres erfaringer til at være hjælpetrænere for børn i netop denne aldersgruppe. ”Er I klar til at lære en masse nye ting?” spørger en af pigerne. ”Ja,” lyder de spæde svar, mens de mange børn sætter sig i bevægelse og følger de unge kursister hen på boldbanen. På to store arealer bliver børnene delt op i grupper, og så skal de igennem syv forskellige aktiviteter, som blandt andet består af kluddermutter, tagfat og stikbold. ”De unge kursister har selv planlagt hele denne dag. De har taget stilling til, hvem der skal tage i mod børnene, hvad de skal gøre, hvis nogle af børnene skal på toilet, hvis de ikke gider være med, hvis de bliver kede af det og så videre. Samtidig bliver de unge kursister løbende evalueret af instruktørerne, som ellers kun træder til, hvis det virkelig bliver nødvendigt,” fortæller Børge Svensson og fortsætter: ”Kursisterne bliver blandt andet evalueret på, om de tager ansvar, hvordan de tackler svære situationer, og så har vi stor fokus på formidlingsdelen; om de taler højt og tydeligt, og hvordan deres kropssprog er.” PRESSET KURSIST På den store græsplæne er 14-årige Morten Kirkeby blevet lidt presset. Ungerne spiller stikbold, og hans kursusmakker er gået på toilettet med nogle af børnene, så han er alene med resten. Et par af drengene bliver lidt urolige. En af dem slår sig en smule og begynder at græde, mens to piger kommer hen til ham og siger, at de ikke har det så godt. ”Kom, nu skal vi prøve noget nyt,” siger han og samler flokken i en rundkreds og begynder at synge ’Lille Peter Edderkop’, så der falder ro på gemytterne. For et par år siden fungerede Morten Kirkeby som træner for at mikrohold i sin klub Rækker Mølle KFUM Håndbold. Han er siden rykket videre til Skjern Håndbold for selv at spille, men han har hverken lagt træner- eller lederambitionerne væk. ”Nu skal jeg på efterskole i to år, men jeg kunne godt tænke mig at være træner bagefter. Og hvis det sker, så har jeg lært en masse her, som jeg kan bruge. Jeg har lært noget om udstråling, kropssprog, og hvordan man taler til børnene. Det kan også godt være, at jeg vil være med i ungdomsudvalget, når jeg bliver ældre,” siger Morten Kirkeby om fremtidsplanerne, inden han igen vender opmærksomheden mod de livlige unger.

Ingen tabes på gulvet

Fakta: KFUMs Idrætsforbund • Stiftet i 1918 • Tværfagligt idrætsforbund under DIF siden 1947 • Tilbyder idrætsgrene som: Fodbold, håndbold, volleyball, badminton, bordtennis, gymnastik, golf og qianball • Antal klubber: 122 • Antal medlemmer: 32151 • Yderligere info: www.kfumid.dk

I øjeblikket er det kun unge medlemmer i KFUMs Idrætsforbunds håndboldklubber, som deltager på kurserne. Men tidligere har der også været andre idrætsgrene repræsenteret, og sådan håber forbundet, at det bliver igen. ”Vi er i dialog med flere af DIF’s specialforbund, som er interesserede i at sende deres unge til vores sommerkurser, så det ser spændende ud, og vi vil rigtig gerne kunne byde flere idrætsgrene velkommen,” lyder det fra Børge Svensson, der understreger, at kursisterne ikke kun får håndboldspecifik træning med hjem fra ugen på Hellebjerg Idrætsefterskole. Det er nemlig ikke alle, som nødvendigvis går rundt med en lille træner gemt i maven, og det er KFUM Idrætsforbund opmærksom på. ”Nogle af kursisterne er måske ikke den fødte træner, men så er de måske gode ledere. Vi gør alt for ikke at tabe dem på gulvet, så de potentielle ledere rekrutterer vi i stedet til vores lederakademi,” siger Kirsten Weiss, som er kursusleder hos KFUMs Idrætsforbund.

IDRÆTSLIVseptember2012

verden rundt Storbritannien fortsætter voldsom elitesatsning 65 medaljer, heraf 29 af guld. OL i London blev en bragende sportslig succes for de britiske værter. Derfor har den britiske premierminister, David Cameron, nu annonceret, at det høje økonomiske støtteniveau for britisk eliteidræt fastholdes frem til Rio i 2016. Og den beslutning er formanden for Londons olympiske organisationskomité, Sebastian Coe, ikke uilfreds med: “Du kan aldrig bruge for mange penge på eliteidræt. Det vil altid være den største drivkraft bag idrætsdeltagelse, og det skal vi ikke skamme os over. Disse britiske øjeblikke, disse internationale øjeblikke, som vi har overværet på anlæggene, vil mere end noget andet inspirere folk til at begynde at dyrke idræt,” siger Sebastian Coe.

Foto: Polfoto

Cykelrytteren Bradley Wiggens vandt den ene af Storbritanniens 29 guldmedaljer, da han i suveræn stil vandt enkeltstarten.

Ny mesterskabsuge på vej i Sverige Mindre idrætsgrene i Sverige tørster ligesom i Danmark efter mere medieeksponering. Derfor har det svenske rigsidrætsforbund nu etableret et samarbejde med svensk tv om at arrangere en mesterskabsuge, hvor de svenske mesterskaber i mange idrætsgrene koncentreres til denne uge. Alle bliver afviklet i en og samme kommune, og det hele bliver vist på svensk tv. Udbuddet om at blive vært for den første mesterskabsuge i 2014 er sendt ud til de svenske kommuner, og otte kommuner har indsendt ansøgning om at blive vært.

IDRÆTSLIVseptember2012

Foto: iStockphoto

Fodboldfred vinder endnu en pris Det globale fodboldfredsprojekt Play31, der er udviklet af danske Jakob Silas Lund, har vundet endnu en prestigefyldt international pris – denne gang Ben & Jerry’s konkurrence for sociale iværksættere, Scoop for Change. Play31 bruger fodboldspillet til at bringe folk, som har været adskilt af krig, sammen igen, og ved at arrangere ‘Fodbold for forsoning’-turneringer kæmper organisationen for at skabe fredelige og tolerante samfund. Navnet Play31 har rod i FN’s konvention om barnets rettigheder, hvor artikel 31 slår fast, at alle børn har ret til at lege.

Modelfoto: iStockphoto

EU vil fastholde momsfritagelse EU-Parlamentet har vedtaget en resolution, der skal anerkende og fremme frivilligheden i EU’s medlemslande. Set med danske idrætsbriller er det positivt, at resolutionen anbefaler, at det fortsat skal være muligt for frivillige foreninger at blive undtaget fra at betale moms. Der er dog tale om en ikke bindende resolution, hvorfor indholdet i første omgang kun kan betragtes som anbefalinger til EU’s medlemslande i forhold til at anerkende og fremme frivillighed.

Foto: Lars Møller/Sportsagency

De frivillige skal have endnu bedre arbejdsbetingelser, Foto: Scanpix anbefaler EU.

IDRÆTSLIVseptember2012

interview

Kulturminist vil ryste pos Det danske idrætsliv skal til eksamen, og censoren hedder Uffe Elbæk. Efter et år som kulturens og idrættens minister vil Uffe Elbæk se foreningslivet og hele idrættens struktur efter i sømmene. Hvorfor nu det? Af Jacob Bech Andersen. Foto: Lars Møller/Sportsagency

IDRÆTSLIVseptember2012

teren sen

IDRĂ&#x2020;TSLIVseptember2012

interview

ulturminister Uffe Elbæk har givet forholdsvist mange interviews i det forgangne år. I omkring 99 procent af disse interviews, som har handlet om alt fra opera til fodbold, har han med et lille venligt smil sagt: ”Jeg har ingen penge.” Nu siger han det igen. Denne gang til Idrætsliv. ”Jeg har ikke en krone mere til idrætten end det, der er i forvejen.” Vejret er ellers super godt og alt muligt. Den glade positive hype fra OL i London, hvor Danmark vandt historisk mange medaljer, har heller ikke lagt sig helt denne dag i august, så det ville nærliggende at håbe på, at kulturministeren i ren kådhed kunne trylle lidt ekstra millioner frem til glæde og gavn for dansk bredde- og eliteidræt. Men det kommer ikke til at ske. Omvendt regner ministeren heller ikke med, at der bliver sparet på idrætten i det kommende år, og det

IDRÆTSLIVseptember2012

skal man faktisk være glad for i en krisetid, understreger Uffe Elbæk. EN SPECIEL TID Der er dog stadig råd til en kop kaffe og en enkelt småkage på det store lyse ministerkontor lige over for Christiansborg. Her rykkede den radikale Uffe Elbæk ind for et lille år siden, da han den 2. oktober 2011 lidt overraskende blev udpeget til at være kulturens og dermed idrættens nye minister. Det forgange år har uundgåeligt være præget af krisetiden, og den 58-årige århusianer vidste da også fra begyndelsen, at opgaven som minister ikke ville være verdens letteste opgave set i lyset af rigets ret dunkle økonomiske situation.

”Jeg har ikke en krone

mere til idrætten end det, der er i forvejen”

”Det er en speciel tid at være kulturminister i, for der er jo ingen penge. Så hvis man alligevel gerne vil udvikle noget, så må man gøre det ved at bruge de penge, man nu engang har, mere begavet, og det er faktisk en spændende proces”. Nu er tiden kommet til idrætten, som skal kigges efter i sømmene. I efteråret søsættes en stor udredning af dansk idræt med det formål at finde ud af, om midlerne på området bruges fornuftigt. Endnu ligger detaljerne for analysens omfang dog ikke klar. ”Analysen kommer til at se på idrættens organisatoriske del, men også på, om vi har de rigtige aktiviteter, og om vi i det hele taget har det idrætsliv, vi har fortjent,” siger Uffe Elbæk. En udfordring Som grundlægger og tidligere rektor for iværksætteruddannelsen KaosPiloterne og indehaver af en generelt kreativt tænkende personlighed ligger det nærmest i Uffe Elbæks dna at reorganisere tingenes tilstand, tænke nyt, rive ned og bygge op. ”Nu skal den måde at tænke på så møde en pragmatisk virkelighed, der hedder Christiansborg, og det er selvfølgelig lidt af en udfordring,” konstaterer Uffe Elbæk med et smil. Han er også udmærket er klar over, at man ikke bare uden videre piller ved store kulturelle mastodonter som Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst og ja de store idrætsorganisationer som DGI og DIF uden at risikere brok fra forskellige fronter. ”Jeg ved, at det kan være meget følsomt at prioritere midlerne, men jeg føler også, at der en grundlæggende forståelse i samfundet lige nu for, at Danmark befinder sig i en særlig økonomisk situation. Jeg har jo eksempelvis heller ikke tænkt mig at undersøge idrætten uden at inddrage idrættens aktører så meget muligt.” Men hvorfor mener du, at der er der brug for at ryste posen i dansk idræt lige nu? ”Nu er jeg jo minister for hele kulturområdet og skal man lave en sammenligning, så er man på andre dele af kulturlivet vant til at blive målt hele tiden. Der er hele tiden en livlig diskussion om, hvorvidt pengene bliver brugt rigtigt på de forskellige institutioner – bare se på Det Kongelige Teater. Dybest set er det dét, jeg også gerne vil med idrætslivet. Er den struktur, vi har, den bedst mulige? Rammer foreningernes tilbud den

kommende generation? Det er meget vigtige spørgsmål at stille, ” siger Uffe Elbæk. GLEM TVANSÆGTESKAB Når kulturministeren går i gang med at ryste posten vil de to store danske idrætsorganisationer DIF og DGI ganske givet med interesse følge analysearbejdet blandt andet i forhold til et punkt, der kunne hedde eventuelt fremtidigt samarbejde. DIF og DGI flirtede i stor stil for nogle år siden, og romancen var mere end tæt på at udvikle sig til en decideret forlovelse og fusion. Langt inde i forløbet blev processen dog bremset, men spørgsmålet er, om Uffe Elbæk nu vil puste liv i den gamle kærlighed? ”Nu findes der jo ikke særligt gode erfaringer med tvangsægteskaber, og eftersom jeg først er blevet minister nogle år efter den mislykkede fusionsproces mellem DIF og DGI, så skal jeg da være den sidste, der skal presse på i forhold til at få den dialog i gang igen. Når det så er sagt, tror jeg ikke, den enkelte dansker tænker så meget over, hvor der dyrkes idræt - om det er i DIF eller DGI-regi. Og tager man udgangspunkt i, at så mange danskere som muligt skal have mulighed for at dyrke idræt, så kan man altid diskutere, hvordan det generelle idrætslandskab skal

Matchfixing bekymrer Aftalt spil og snyd på både højt og lavt niveau er en problemstilling, der bliver mere og mere udbredt i idrætten. En udvikling, der i den grad bekymrer kulturminister Uffe Elbæk: ”Bare i de ti måneder, jeg har været kulturminister, er problemet bare vokset og vokset. I begyndelsen så vi primært eksempler på matchfixing i Sydeuropa, men i løbet af meget kort tid er problemet også kommet til Nordeuropa. Det udvikler sig fra dag til dag, og vi skal gøre alt for at bekæmpe det her problem,” siger Uffe Elbæk, som først og fremmest mener , at udfordringen skal løses i EU-regi. ”Der er ikke nogen tvivl om, at det her er en problemstilling, som Kulturministeriet kommer til at arbejde rigtig meget med. Men først skal vi have undersøgt problemets omfang på EU-niveau, før vi bliver enige om, hvordan vi griber det her an.”

”Er den struktur, vi har, den bedst mulige? Rammer foreningernes tilbud den kommende generation? Det er meget vigtige spørgsmål at stille”

Uffe Elbæk har haft en travl sportssommer. Her besøger han de danske atleter ved De Paralympiske Lege i London.

IDRÆTSLIVseptember2012

interview se ud i fremtiden,” lyder det lidt kryptisk fra Uffe Elbæk. Han understreger dog igen og igen, at den idrætsmodel, vi har i Danmark, som udgangspunkt fungerer. Det får diverse udenlandske politiske kollegaer da også jævnligt at vide. Faktisk ynder Uffe Elbæk ligefrem at prale med den danske idrætsmodel. Dagen inden interviewet med Idrætsliv har Uffe Elbæk haft møde med Sydkoreas ambassadør, som især var interesseret i at vide, hvordan Danmark med bare fem millioner indbyggere præsterede at vinde hele ni medaljer ved OL i London. ”Jeg fortalte ham, at vores succes især skyldes arbejdet i vores foreninger og vores mange fantastiske frivillige, som er med til at forme vores atleter. Vi kan noget særligt i Danmark på frivillighedsområdet, og Danmark ville være så meget fattigere uden de mange frivillige i idrætsforeningerne.” Når de frivillige er så vigtige for dansk idræt, som de er, hvordan gør vi så livet lettere for dem? “Vi har jo i regeringen sagt, at det er vigtigt, at vi minimerer de krav, der gør livet surt for de frivillige. Den tankegang skal vi fastholde, og så skal vi passe på, at de frivillige ikke presses for meget ud i mange forskellige ansvarsområder på én gang. Nogle gange har man næsten fornemmelsen af, at det ikke bare er nok at være frivillig fodboldtræner. Man skal også helst lige løse en socialpædagogisk konflikt mellem Brian og Muhammed plus alt muligt andet. Det er selvfølgelig herligt, hvis den enkelte frivillige har overskud til det, men vi bliver nok nødt til at være realistiske i de krav, vi stiller til de frivillige i idrætsforeningerne. De kan jo ikke nå alt.” Har I nogle konkrete planer på frivillighedsområdet? ”Udgangspunktet er, at vi løbende analyserer området, og finder vi, at de frivillige møder problemstillinger, som vi kan løse, så skal vi gøre det.” HALVBUTTET MINISTER Selv er Uffe Elbæk pt. ikke medlem af en idrætsforening. Men det bliver han måske inden for en overskuelig fremtid, idet han for kort tiden begyndte at tage sin gamle passion for motionsløb op igen. Ministeren har tidligere væ-

IDRÆTSLIVseptember2012

”Danmark ville være så meget

fattigere uden de mange frivillige i idrætsforeningerne ”

sports- uffe og kulturuffe Når Uffe Elbæk skal svare på, hvad der har været den største overraskelse i hvervet som kulturminister i det seneste år, kommer svaret prompte: ”Det har undret mig lidt, hvor hurtigt man risikerer at blive sat i bås i det her job. Det er som om, man helst skal være til sport eller til kunst. For mig er idræt fællesskabende og kunst prokerende. Jeg er meget til begge dele, og jeg har det godt med at balancere begge energier. Jeg er ikke kun sports-Uffe og ikke kun kultur-Uffe. Jeg synes, jeg er begge dele.”

ret en ivrig løber og har blandt andet gennemført syv maratonløb. De sidste par år har imidlertid ikke været prangende på motionssiden. ”Ministerlivet kan godt være lidt usundt, og jeg var efterhånden blevet en middelalderende og halvbuttet kulturminister. Men det skal der gøres noget ved nu,” forsikrer han. Det var dog intet mindre end verdens største begivenhed – De Olympiske Lege – der skulle til for at inspirere ministeren. ”Egentlig begyndte det allerede, da jeg mødte de fantastiske atleter fra det paralympiske hold. De har alle været igennem alt muligt, og alligevel har de overskud til at dyrke idræt på højt niveau. Og da jeg så senere be-

fandt mig til OL og fulgte vores andre atleter, så tænkte jeg, at nu må jeg altså se og komme i gang. Så begyndte jeg at løbe i London om morgenen under de olympiske lege.” Er det det, OL kan – altså inspirere folk til at dyrke mere idræt? ”Ja, det kan OL også. Man skal slet ikke undervurdere, at mange af de seere, der følger med i et OL, sidder og tænker: Det der vil jeg også prøve,” siger Uffe Elbæk med en glød i øjne og stemme, der indikerer, at den berømte OL-feber i den grad ramte kulturministeren under legene i London. ”I det hele taget er OL fantastisk på rigtig mange punkter. De danske præstationer er med til at skabe en unik fællesskabsfølelse, og det, at man pludselig kan gå vildt meget op i små sportsgrene, man dårligt kendte, er da utroligt,” siger Uffe Elbæk og peger på en anden vigtig effekt af OL. ”Det er en forfærdelig floskel, men vi bliver jo synlige på landkortet, når vi eksempelvis vinder medaljer. Det er i den grad noget, der kan bruges til noget, når det danske flag hænger ved siden af det kinesiske ved en medaljeceremoni. Der opstår en vigtig psykologisk kobling, og den skal vi bruge konstruktivt. Hvis man bruger dansk idræt offensivt ude i verden, så kan vi godt få lydhørhed. For via sporten kan vi nemlig fortælle alt det vigtige om Danmark: Nemlig at vi er et lille land med dygtige, kreative og søde mennesker.”

FAKTA Navn: Uffe Elbæk Stilling: Kulturminister siden 2. oktober 2011. Folketingsmedlem for Det Radikale Venstre i Københavns Storkreds, siden 15. september 2011 Karriere: Direktør og grundlægger af konsulentfirmaet Change the game, 2010 – 2011 Direktør for World Outgames, 2007 – 2009 Grundlægger af og rektor for KaosPiloterne, 1991 – 2006 Priser: Den regionale Janteknuserpris, 2002 Ridder af Dannebrog, 2001 Map of Creativity, 2001 Carl Bro’s Inspirationspris, 2000 LO’s Kulturpris på vegne af Frontløberne, 1991 Favorithold i fodbold: AGF

IDRÆTSLIVseptember2012

ol 2012

Fokus og forberedelse banede vej for OL-toppræstation Ni medaljer, masser af individuelle toppræstationer og en del marginaler, der tippede over på den rigtige side, betød, at den danske OL-indsats i London blev den bedste siden 1948 – blandt andet takket være skarp fokus og planlægning. Af Jacob Bech Andersen. Foto: Lars Møller/Sportsagency

LONDON: De olympiske lege er og bliver en gigantisk begivenhed, som det ikke er specielt let at forberede sig hundrede procent på. Ikke desto mindre var missionen klar for DIF, Team Danmark og specielforbundene før afrejsen til OL i London. ”Forberedelserne skulle på alle niveauer være så optimale, at ingen efterfølgende kunne føle, at man kunne have gjort tingene en smule bedre,” lyder det fra OL-holdets vice chef de mission, Morten Schram Rodtwitt. Med målsætningen ”personal best til OL” i bagagen drog atleter, trænere, sportschefer og OL-stab således til London med troen på, at alle ville levere deres absolut bedste. En mission, der i store træk lykkedes, idet det dansk OLhold vandt ni medaljer og leverede 33 top 8-placeringer i 13 idrætsgrene. Det er det bedste danske OL-resultat i 64 år. Som en vigtig fjer i hatten blev DIF og Team Danmarks

IDRÆTSLIVseptember2012

fælles målsætning om at vinde otte medaljer under legene også indfriet og endda overgået med en medalje. ”Atleter, trænere, ledere og OL-staben har aldrig været så velforberedte, som vi var denne gang, og der er ingen tvivl om, at det har givet mening at være hamrende fokuseret på en specifik opgave som De Olympiske Lege,” siger Morten Schram Rodtwitt. OPPE PÅ BEATET Blandt de målrettede forberedelser mod OL stod OL-staben for første gang i spidsen for et ”road show” rundt til alle forbund op til OL. Her blev atleterne blandt andet forberedt på, hvordan det er at skulle præstere til et OL, som på alle niveauer er større og anderledes end et EM og VM. Atleter, der tidligere havde deltaget ved et OL, fik også mulighed for at dele ud af deres erfaringer til OL-debutanterne. Li-

Foto: Lars Møller/Sportagency

”Meningen var, at jeg skulle toppe lige præcis i OLkonkurrencen, og det lykkedes heldigvis” Anders Golding, OL-sølvinder i skeetskydning 70.000 Games Makers var med til at skabe en sjov og serviceminded stemning i London.

Festlige frivillige gav bonus geledes har der været afholdt medietræningsforløb for OLbruttotruppen for at ruste atleterne til den ekstraordinære store medieeksponering, der finder sted før og under OL. ”Vi har kun fået positive henvendelser på disse tiltag, så de kommer med høj sandsynlighed også til at indgå i planlægningsprocessen på vej mod Rio i 2016,” siger Morten Schram Rodwitt. Han vurderer, at det at levere gode OLresultater for de enkelte idrætsgrene aldrig har været vigtigere, end det er i dag. ”Betydningen af OL og ikke mindst resultaterne ved OL bliver bare større og større. I dag er det nærmest alfa og omega for atleter og specialforbund at klare sig godt ved OL, og det er selvfølgelig også medvirkende til, at man er helt oppe på beatet, når det går løs.” MÅLRETTET GOLDING Mange forskellige faktorer har spillet ind i OL-successen. Eksempelvis har det givetvis haft en effekt, at Danmark denne gang nærmest havde hjemmebanefordel i ”baghaven” i London. Den interne planlægning, hvor dialogen med sportscheferne via Team Danmarks konsulenter, har været intensiveret, kan også have haft en positiv effekt. Team Danmarks direktør, Michael Andersen, siger: ”OL-succesen viser, at vores prioriteringer de sidste fire år har været de rigtige. Et øget fokus på sportspsykologi har gjort en forskel sammen med det tættere samspil med forskningsverdenen. Og så har det været afgørende, at vi allerede for to år siden udpegede de potentielle medaljekandidater og målrettet har støttet dem frem mod London.” Den udvikling har skytten Anders Golding også oplevet, siden han som debutant var med i Beijing for fire år siden. ”OL er det største overhovedet, og derfor valgte min landstræner og jeg at fokusere hundrede procent på OL denne gang. Hele sæsonen har været planlagt efter London, og stort set alle konkurrencer før OL var nærmest bare træning. Meningen var, at jeg skulle toppe lige præcis i OL-konkurrencen, og det lykkedes heldigvis,” siger Anders Golding, der vandt en sølvmedalje i skeetskydning. Han betegner sine forberedelser op til dette OL som værende radikalt anderledes, end de var ved OL i Beijing 2008. ”Jeg har været meget mere målrettet denne gang, og hele set-uppet omkring min præstation har også været meget bedre med både landstræner og sportschef. Det har haft en kæmpe effekt,” lyder det fra Anders Golding.

De 70.000 frivillige Games Makers fik med humor, viden og ansvar OL til at køre på skinner. Måden at involvere frivillige på kan fremover inspirere danske idrætsarrangører, mener Sport Event Denmark. Af Jacob Bech Andersen

ødet med de stærkt lilla klædte Games Makers, der på festlig vis hjalp alle godt på vej i OL-cirkusset, var en positiv oplevelse for de fleste i London. De frivilliges overskud fortsatte på alle fronter inde i London og rundt om på de forskellige arenaer. Selv når de langt over 100.000 tilskuere skulle sluses ud af Olympic Park hver aften, gik det gnidningsfrit takket være de frivillige, som med megafoner og høj stemning guidede publikum ud af parken. ”Tak for en fantastik dag. I har deltaget i verdens bedste olympiske lege. Nu skal I hjem og sove og drømme om medaljer,” sang en gruppe frivillige Games Makers eksempelvis aften efter aften foran det olympiske stadion, inden de på skift gav high fives til publikum. ”De såkaldte Games Makers satte deres positive aftryk på legene med smittende godt humør og hjælp i alle typer situationer. De var med til at gøre legene til en succes og viste de positive kræfter frivilligheden rummer – også i et topprofessionelt arrangement som et OL,” siger DIF’s formand Niels Nygaard. Humor og entusiasme Entusiasmen hos de britiske Games Makers er heller ikke gået ubemærket hen hos Sport Event Denmarks direktør, Lars Lundov. ”Det var faktisk en ret nyskabende måde at bruge frivillige hjælpere på ved et stort sportsarrangment, idet de frivillige Games Makers jo nærmest blev en del af eventen. Der var humor og entusiasme bag deres arbejde, og derudover havde de frivillige modsat i Beijing 2008 en vis alder, hvilket automatisk gjorde, at de havde mere livserfaring og måske kunne tage lidt mere ansvar,” siger Lars Lundov. Han mener, at danske eventarrangører med fordel kan kigge mod London i forhold til arbejdet med friville hjælpere. ”Alting vil jo altid være i en mindre målestok, når vi taler om andre events end lige et OL, men jeg mener bestemt, at man kan lære af London og se, hvordan man med fordel kan bruge de frivillige som en aktiv del af en sportsevent.”

IDRÆTSLIVseptember2012

ol 2012

Super søndag Søndag den 5. august 2012 var fyldt med nerve, drama og medaljer. Reportage fra en gylden dansk OL-dag. Af Jacob Bech Andersen, Kasper Malling Kjer og Jakob Draminsky

OPTAKTEN Det er søndag den 5. august, og de fleste danskere med bare en smule interesse for sport ved, at dagen i dag bliver en gyserdag af de store. Badmintonparret Mathias Boe og Carsten Mogensen har dagen forinden smashet sig til finalen i herredouble, og på vandet i Weymouth skal finnjolle-sejleren Jonas Høgh-Christensen efter en formidabel uge forsøge at holde legenden Ben Ainslie bag sig i det afgørende medaljeræs. På danskerhotellet i det centrale London, hvor sponsorer, politikere og DIF’s bestyrelse bor, syder det af ”i dag vinder Danmark medaljer”-stemning. Alle taler om den forestående badmintonfinale, men enkelte har også luret, at der måske er gang i noget stort på cykelbanen Velodromen, hvor purunge Lasse Norman Hansen har klaret sig godt i omnium dagen forinden. ”Jeg tror, jeg tager hurtigt ud på cykelbanen efter badmintonfinalen. Det tegner godt derude,” lyder det ganske forudsigende fra DIF’s formand, Niels Nygaard.

IDRÆTSLIVseptember2012

VANDKAMPEN

HERREDOUBLEN ”Are you ready for the finales in badminton?” skriger en af de 70.000 frivillige såkaldte Games Makers i sin megafon. En horde af tilskuere, mange danskere og rigtig mange kinesere, der er på vej mod Wembley Arena, svarer med det samme tilbage med et kæmpe: ”Jaaaaahhh!”. Uden for arenaen er kampen om billetter gået i gang. Der har været udsolgt til badmintonfinalerne i månedsvis, men alligevel bliver der handlet frem og tilbage. Da en ung asiat vover et forsigtigt greb i sin skjortelomme og antyder, at han har et par billetter i overskud, omringes han øjeblikkeligt af en klub af hungrende badmintonentusiaster. Dem, der ikke kommer ind i den hellige hal, går glip af århundredets singlematch, hvor legenden Lin Dan fra Kina tager guldet over malaysiske Lee Chong Wei. Stemningen er derfor kogende, da Carsten Mogensen og Mathias Boe efterfølgende går i gang med finalen mod et kinesisk par. Den rød-hvide opbakning er solid, men de mange danske klapsalver til trods, er overmagten for stor for danskerne. Mogensen og Boe må “nøjes” med verdens bedste sølvmedalje. ”Det er det længste, vi kan nå, når de spiller som i dag, og om en halv time er jeg nok glad igen,” siger Mathias Boe umiddelbart efter kampen.

Jonas Høgh-Christensen ved godt, hvad der venter ham, da han lørdag den 4. august opdaterer sin Facebook-side. ”The battle of a lifetime! Can’t wait.” skriver han. Ugens foregående sejladser i finjolle er endt ud med, at guldkampen kommer til at stå mellem ham og den britiske sejlsportslegende Ben Ainslie. Medierne kører naturligvis duellen op på allerhøjeste klinge. Hundredetusinder af danske tvseere foran skærmen er også klar til ”vandkamp”. Ikke alene har dansk sejlsport endnu engang leveret et olympisk seervenligt drama a la 49’er-dramaet i Beijing 2008, men tv-dækningen af sejlsport har denne gang i London også været så unik, at sejlsport er blevet ”talk of the town” såvel i Danmark som i England. Desværre lykkes det ikke Jonas Høgh-Christensen at sænke den britiske skude, og skuffelsen er i begyndelsen enorm hos den danske atlet. Men Jonas Høgh-Christensen kommer sig relativt hurtigt, for da han for alvor har fået kigget på medaljen, “er den jo egentlig meget fin,” siger han. På et pressemøde efter medaljeceremonien vælter tårnene frem hos Jonas Høgh-Christensen i en lang takketale, hvor ingen bliver glemt. Vejen mod sølvet har været lang i en sportsgren, hvor opmærksomheden til daglig er minimal og pengene få. Faktisk stoppede Jonas HøghChristensen karrieren undervejs mod London, men blev opfordret til comeback. Nu står han og bider i en medalje af sølv.

IDRÆTSLIVseptember2012

ol 2012

Guld-Lasse På det lille danske OL-kontor i OL-byen har søndag den 5. august været travl og hæsblæsende – lidt som alle de andre OL-dage. Denne søndag er Prinsesse Benedikte på besøg i OL-byen og er i gang med at få den store rundvisning. Omkring klokken 18.30 ringer cykellandstræner Lars Bonde OL-kontoret op med besked om, at staben skal finde et kæmpe dannebrogsflag og skynde sig over på cykelbanen i Olympic Park. Lars Bonde råber i telefonen noget med, at det sgu ser ud til, at Lasse vinder guld. Flaget skal selvfølgelig bruges, når Lasse Norman Hansen skal køre hyldestrunder. DIF’s chef de mission, Jesper Frigast Larsen, som alligevel er på vej over til cykelarenaen, løber målbevist mod Velodromen med det store flag under armen. Dannebrogsflaget bliver dog nærmest smuglet ind, da man ikke vil have, at Lasse Norman Hansen ser flaget, inden guldet er hjemme. ”Gammel overtro”, kalder cykelunionens direktør, Jesper Worre, det. Overtro eller ej. Guldet tilhører Lasse Norman Hansen denne aften. Selv ikke et dramatisk styrt kan holde ham tilbage, og pludselig har Lasse Norman Hansen vundet OL i banecyklingens omnium-disciplin.

Da den unge fynbo med spændte armmuskler, i bedste Tarzan-stil, kører ind over målstregen, er han næppe selv klar over, hvor mange positive vinkler, der kan tillægges hans sejr. Gulmedaljen betyder nemlig ikke alene, at DIF og Team Danmark dermed har nået målet om otte medaljer, men også at den samlede danske OL-indsats ser ud til at blive den bedste siden 1948. Noget, der ligner en tåre i øjenkrogen hos DIF’s formand Niels Nygaard, presser sig på, da Lasse Norman Hansen modtager guldet, og på TV2’s lille danskerhavn, St. Katharine Docks, udbryder den glade studievært Morten Ankerdal jublende og lidt stakåndet: ”Dette er historisk. Dette er historisk.”

Oh my God! Selv en guldvinder må tage det offentlige, så efter medaljeceremoni, dopingtest, mobilsnak med en glad mor og interviews med journalister tager Lasse Norman Hansen sammen med sine holdkammerater og trænere undergrunden ind til det centrale London. Her beskriver han over for web-tv-kanalen On-Sport følelsen af at vinde guld. ”Jeg kunne ikke se noget ud af mine øjne de sidste 250 meter, og da jeg endelig fik blodet til hovedet og synet igen, så jeg på storskærmen, at jeg havde vundet samlet. Al trætheden forsvandt på en gang, og jeg fik nærmest vinger,” siger Lasse Norman Hansen, inden han skamroser sin banelandsholdstræner Casper Jørgensen for det intense samarbejde. Netop Casper Jørgensen ser mildest talt træt ud, da Idrætsliv møder ham og det øvrige danske banecykellandshold sent søndag aften på en pub i London. ”Vi har arbejdet meget hårdt på det her, så det er klart, at jeg er meget meget glad. Jeg har hele tiden troet på Lasse. Jeg vidste godt, at det kunne ende med guld, hvis alt flaskede sig, men jeg ville ikke sige det højt for ikke at presse ham alt

IDRÆTSLIVseptember2012

for meget,” lyder det fra Casper Jørgensen, mens han sipper til en øl. Casper Jørgensen kigger over på aftenens cykelkonge, som iført verdens største smil og en guldmedalje er barens absolut mest populære gæst. En engelsk pige skriger: ”Oh my god” da hun ser, at Lasse Norman Hansens medalje er af den mest ædle karat. Den unge banerytter smiler igen. Det er en god dag.

ol i pix

Usain Bolt blev endnu engang kongen af OL, men danskerne ville også lege med. Fotograf Lars Møller fangede det meste.

Dronning Margrethe fulgte de danske atleter tæt.

En toptrimmet dansk Ol-trup klar til kamp.

Fang mig, hvis du kan. Usain Bolt stjal billedet i London.

Russiske Evgeniya Kanaeva udfordrer tyngdekraften i rytmisk gymnastik.

Roeren Fie Udby overraskede alt og alle, da hun vandt en flot sølvmedalje.

Hvem tog min medalje? Lotte Friis levede ikke helt op til forventningerne i svømmebassinet.

IDRÆTSLIVseptember2012

interview

Og festen fortsatte Organisationskomiteen bag London 2012 havde lovet, at De Paralympiske Lege 2012 ville blive en gigantisk folkefest på stort set samme niveau som OL. Arrangørerne holdt ord og afholdt et PL, der betød det endelige gennembrud for international handicapidræt. Af Jacob Bech Andersen. Foto: Lars Møller/Sportagency

”OL var forretten. Nu kommer hovedretten”. Londons karismatiske borgmester, Boris Johnson, var i sit vante lune hjørne, da han et par dage inden åbningen af De Paralympiske Lege 2012 spøgte med, at PL ville blive større end OL. Selvom bemærkningen selvfølgelig var sagt med et godt britisk glimt i øjet, så kan ingen være i tvivl om, at PL i London i begyndelsen af september blev den suverænt største folkefest for handicapidrætten nogensinde. Med udsolgte arenaer i alt fra atletik til goalball, masser af feststemning i Olympic Park, solid mediedækning og en gruppe atleter, der leverede et væld af imponerende sportspræstationer fik handicapidrætten noget, der lignede et gennembrud. ”Man kan ganske enkelt ikke rose Londons organisationskomité nok for det her arrangement. De har på alle måder holdt, hvad de lovede i forhold til, at de ville gøre alt for at gøre OL og PL til et samlet sportsarrangement,” siger Michael Møllgaard, der er sportschef i Danmarks Handicap Idræts-Forbund. BLADE RUNNER En ægte superstjerne med en dertilhørende skandalehistorie fik man såmænd også, da den sydafrikanske benampute-

IDRÆTSLIVseptember2012

rede Oscar ’Blade Runner’ Pistorius først sensationelt tabte 200-meter-finalen for derefter at kritisere sin brasilianske konkurrent for at have for lange ”blades” på sine ben. ”Der er ikke nogen tvivl om, at Oscar Pistorius er PL’s største stjerne, og det er godt for hele arrangementet, at man har fået en stjerne som ham til at trække overskrifter. Det, at han også deltog ved selve OL, viser også, at konkurrencen ved PL rent sportsligt har aldrig været større,” siger Michael Møllgaard. På den danske front blev det til fem medaljer ved PL. ”Vi tog til London med en ambitiøs målsætning på syv medaljer og med fem medaljer som det acceptable antal. Og det når vi. Atleterne præsterer på allerhøjeste internationale niveau, og mange sætter personlige rekorder og leverer imponerende resultater i top 5 under det pres, der er her ved verdens største sportsbegivenhed. Holdets samlede præstation er bestemt godkendt”, siger sportschef Michael Møllgaard Nielsen. Se billedkavalkade fra PL-festen på næste side.

”Det er jo ikke så tit,

man har 80.000 mennesker i sin hule hånd”

Daniel Wagner Jørgensen, PL-atlet

Daniel ’The Bomb” 19-årige Daniel Wagner Jørgensen viste ved PL, at talentet er enormt. Attitude og personlighed har han også masser af, og det skal nu udnyttes på lange bane. Af Jacob Bech Andersen

ammenligningen er uundgåelig. Mens PL’s ubestridt største stjerne, Oscar ”Blade Runner” Pistorius, løb med tusindvis af overskifter under PL, blev en lille ny dansk stjerne måske født. Danmarks helt egen Blade Runner - den kun 19-årige Daniel Wagner Jørgensen - sprang sig til en bronzemedalje i længdespring og understregede, at han kan blive en ganske interessant atlet at følge i de kommende år. Attitude har han også masser af, bedst illustreret da han under længdespringsfinalen på det olympiske stadion fik de 80.000 tilskuere til at heppe og klappe ham frem mod toppræstationen. ”Det er jo ikke så tit, at man har 80.000 mennesker i sin hule hånd, så det var bare om at nyde det,” siger Daniel Wagner Jørgensen. Spørgsmålet er nu, om den unge atlet skal have et kælenavn ligesom ”Blade Runner.” ”Så skal det måske være Daniel ”The Bomb”, fordi tyskerne troede, de skulle vinde guld, sølv og bronze, og så kom jeg som en bombe og ødelagde den plan,” lyder det grinende fra Daniel Wagner Jørgensen. ROLLEMODEL Den unge atlet betegnes af sportschefen i DHIF som en særdels lovende repræsentant for den unge generation af handicapidrætsatleter – tilmed med så megen kant, at kan blive en væsentlig rollemodel. Medierne har under PL også interesseret sig en del for den unge atletikudøver. ”Jeg synes, jeg har tacklet mediesituationen meget godt i London, og jeg vil da også forsøge at fastholde interessen for min person fremover. På lidt længere sigt skal jeg også i gang med at kontakte potentielle sponsorer,” lyder det selvsikkert fra Daniel Wagner Jørgsen, som ikke har noget i mod at blive kaldt for en rollemodel. ”Jeg har tænkt over, at det selvfølgelig er en vigtig rolle at have, og jeg vil gøre, hvad jeg kan for at leve op til forventningerne i fremtiden. Først og fremmest er jeg bare taknemmelig for, at folk overhovedet har forventninger til mig.”

IDRÆTSLIVseptember2012

pl 2012

PL i pix

En dansk kuglestødsveteran, en skuffet ”Bladerunner” og en hurtig kørestolsracer. PL i London bød på masser af drama. Idrætslivs faste fotograf Lars Møller var med på sidelinjen.

En lang arm sætter et nyt angreb i gang for USA´s kørestolsrugbyhold mod Storbritannien.

Det britiske kørestolsikon David ”The Beast” Weir vinder sin anden guldmedalje i 800 meter kørestolsrace.

100 meter finalen med PL-stjernen Oscar Pistorius, som dog ikke vinder dette løb. Det gør britiske Jonnie Peacock (helt til venstre) til gengæld.

Polske Lukasz Mamczarz trodser fysikken i højdespring.

IDRÆTSLIVseptember2012

Den danske kuglestødsveteran Jackie Christiansen vinder for tredje gang i karrieren OL-guld.

Kronprins Frederik lykønsker Annika Lykke Dalskov med hendes anden bronzemedalje

17.-21. oktober - Jyske Bank Boxen, Herning

Køb billetter på https://dbtu.www2.dk Læs mere på www.ec-tabletennis2012.eu www.facebook.com/ec2012tabletennis Partnere

Sponsorer

IDRÆTSLIVseptember2012

motionscykling

Supermotionister uden cykelklubber Masser af især ambitiøse voksne kaster sig over cykelsporten, men meget få af dem cykler i foreningsregi. De organiserer sig på alle mulige andre måder. Danmarks Cykle Union overvejer ny struktur for bedre at kunne rumme motionisterne. Af Lars Hestbech. Foto: Lars Møller

“D

eres cykler er jo lige så gode som Tour de France-feltets”. Den tidligere toprytter Bo Hamburger kigger imponeret på de hundredevis af racercykler, der ligger på fortovet uden for Mercedes Welt i Berlin – et par stenkast væk fra det historiske Brandenburger Tor. Den tidligere professionelle cykelrytter styrker sig på en kop kaffe i minutterne inden, han skal cykle 430 kilometer fra Berlin til København sammen med knap 300 motionistryttere. Løbet begynder klokken 00.01 natten mellem fredag og lørdag en varm augustdag, og rytterne skal først køre 265 kilometer til Rostock, hvorefter de kan samle kræfter på færgen mod Gedser, inden de sidste 160 kilometer ind til København venter. Bo Hamburger har vundet en etape i Tour de France og båret løbets gule førertrøje. Det kan de øvrige deltagere i løbet ikke prale af. Men de er supermotionister. De fleste af dem er ikke helt unge længere og har et krævende job ved siden af, men alligevel har de fundet tid til at kaste sig over ekstreme idrætsudfordringer. Pengene til at købe det bedste udstyr har de også fundet. Kulfiber-cykler til 30.000-40.000 kroner er normen, flere af den med topmoderne elektroniske gearskifte, højprofilfælge, og hvad der ellers hører sig til på en eksklusiv ”high end”cykel. Fælles for rytterne er, at de har

trænet målrettet op til løbet, og mange af dem har fulgt en stram diæt for at kunne præstere optimalt på landevejene mellem de to hovedstæder. KLUBLØSE RYTTERE Det er også fælles for rytterne, at stort set ingen af dem er medlem af en traditionel cykelklub. Længst oppe mod Brandenburger Tor står blandt andet en gruppe på 15 ryttere, som kalder sig Team Grøndal. De har mødt hinanden til spinning i Grøndal Centeret i København og fundet en fælles interesse for at køre på landevejen. Få meter derfra står Steen Kruse og hans venner, der alle er på den anden side af 50 år. De cykler til daglig i området omkring Rødby i et løst rytterfællesskab, som de kalder Ventilen. Det består af 35-40 ryttere, hvoraf flere deltager i Berlin-København-løbet. ”Vi kører for at have det sjovt, selvfølgelig, men vi kører også for at konkurrere. Når vi kører på racercykel, så skal der også være ræs, og vi kigger meget på vores tider,” siger Steen Kruse. ”Ventilen er nok for mig, og tror ikke, at jeg skal ind i en decideret cykelklub. Hvis det skulle blive interessant at opsøge en cykelklub, så skulle det være fordi, den havde nogle personer med speciel viden om træning. Vi vil gerne være bedre og kunne køre hurtigere, og vi er ikke eksperter på området.”

> 34

IDRÆTSLIVseptember2012

“Markedet efter godt grej og god træning er eksplosivt voksende” Bo Hamburger, Cycling Culture

IDRÆTSLIVseptember2012

motionscykling

DET NYE GOLF Steen Kruse og hans venner i Ventilen kører i Scandlines-trøjer, fordi de har benyttet sig af rederiets tilbud om pakkerejse til løbet og fællestræning i ugerne op til løbet. Mercedes stiller også med et større hold af ryttere, og det samme gør forskellige cykelhandlere. Bo Hamburger sælger til daglig cykler og cykeludstyr gennem virksomheden Cycling Culture, der også står bag fællestræning to gange om ugen. ”Markedet efter godt grej og god træning er eksplosivt voksende. Cykling er det nye golf, og jeg har valgt, at det skal være min levevej. Det er en bølge, som specielt dem i 40’erne springer på. Sporten er fabelagtig for folk i den aldersgruppe, fordi man ikke er nær så udsat for overbelastningsskader, når man cykler, som ved løb,” siger Bo Hamburger. KAPTAJNKURSER Danmarks Cykle Union har oplevet medlemsfremgang de seneste år. Siden 2007 er medlemstallet vokset fra cirka 19.000 til godt 24.000 medlemmer. Men det drejer sig fortsat kun om et fåtal af de mange danskere, der dyrker cykling som motionsform (ikke transport). Ifølge Idrættens Analyseinstitut dyrker over 11 procent af alle voksne danskere motionscykling. ”Vi er udfordret af, at det er nemt bare at sætte sig på sin cykel og tage af sted. Man behøver ikke en klub for at dyrke sporten,” siger Bent Skov, der

IDRÆTSLIVseptember2012

er breddekonsulent i DCU og har fokus på blandt andet klubudvikling. Han er dog overbevist om, at klubberne har noget, som de uorganiserede motionscyklister kan bruge. ”Ud over et socialt fælleskab, kan vi tilbyde god og effektiv træning, der gør en forskel for rytterne, og det bliver efterspurgt. Vi har god søgning til vores kaptajnkurser, hvor man lærer at træne og holde styr på motionscyklister. Kurset indeholder blandt andet undervisning i fysiologi, mentaltræning og så videre,” siger Bent Skov. Motionist-indsats i horisonten DIF har de seneste år været med til at søsætte en række aktiviteter i forskel-

lige idrætsgrene for at få bedre fat i gruppen af voksne motionister. Derfor er det også naturligt at kigge i retning af cykelsporten og de mange uorganiserede motionisters behov og ønsker. ”Vi er opmærksomme på det store potentiale, der ligger i cykelsporten, og jeg tror på, at cykelunionen og dens klubber vil kunne tilbyde motionisterne noget interessant. Klubberne er meget hårdt delt op i enten elite- eller motionistklubber, og vi vil nu analysere området og undersøge, om vi i fællesskab med cykelunionen kan finde en model, som er interessant for de mange motionister,” siger Morten Mølholm Hansen, der er udviklingschef i DIF.

IDRÆTSLIVseptember2012

ildsjælen

15 frivillige timer om ugen med Bube 800-meter-løber Andreas Bube har i de seneste sæsoner vist en imponerende formkurve, der blandt andet førte til EM-sølv i sommer. I kulissen står den frivillige atletiktræner Johnny Bagge, som har trænet Andreas Bube i de sidste 13 år. Af Jacob Bech Andersen . Foto: Lars Møller og Jacob Bech Andersen

”Ø

hhh…..vi har godt nok kendt hinanden i omkring 15 år, men vi har sgu aldrig givet hinanden en ”high five”. Det bliver nok lidt akavet.” OL-deltager Andreas Bube griner over hele krydderen, da Idrætsliv forsøger at få Bube og hans træner Johnny Bagge til at posere på en lidt anderledes måde foran kameraet. Det er sæsonens sidste træningsdag for Andreas Bube i Bagsværd Atletik Club, og stemningen er god og afslappet.

en tjans som frivillig ungdomstræner. På stort set første træningsdag mødte han en ranglet glad 10-årig dreng ved navn Andreas Bube, som på ingen måde skilte sig ud talentmæssigt. ”Nej nej, han drønede bare rundt og prøvede forskellige atletikdiscipliner, og det var fint nok. Men han blev hængende i klubben, og da han var en 13-14 år, knyttede jeg ham til ungdomsholdet som en slags ”lille hjælper”. Jeg tror, det var med til at motivere ham yderligere for atletikken,”

”Han var også utrolig god til at lade mig være teenager” Andreas Bube, 800-meter-løber

”Skriv du bare, at Johnny er en elendig træner,” joker Andreas Bube. Den 25-årige løber trækker dog hurtigt i den lidt mere alvorlige mine på spørgsmålet om, hvad klubbens frivillige ungdomstræner Johnny Bagge har betydet for Bubes atletikkarriere. ”Det var Johnny, der trænede mig som lille, da alt bare var fis og sjov. Det var ham, der motiverede mig til at fortsætte op gennem årene, og det var ham, der plantede drømmen i mig om, at jeg engang skulle med til OL.” LILLE HJÆLPER Johnny Bagge flyttede som ung mand i 1997 til København fra Korsør, da han skulle i gang med sine studier. Han meldte sig ind i atletikklubben i Bagsværd, hvor han med det samme fik

IDRÆTSLIVseptember2012

siger Johnny Bagge. Han stod også for hovedmotivationen, da Andreas Bube - modsat mange andre teenagere i 1516 års alderen - fortsatte med idrætten. ”Johnny kunne se, at jeg var rimelig hooked på atletikken, og han fik mig til at træne mere og mere seriøst, men han var også utrolig god til at lade mig være teenager, og jeg skulle hilse og sige, at jeg ikke holdt igen til gymnasiefesterne. Så da jeg for nogle år siden for alvor skrurede op for intensiteten i min træning, følte jeg ikke, jeg var gået glip af noget på festfronten.” FÆLLES DRØM I dag er Andreas Bube efter et par stærke sæsoner en af Europas bedste 800-meter-løbere. Træneren hedder

stadig Johnny Bagge, og han er stadig frivillig. Johnny Bagge vurderer, at han bruger i gennemsnit 15 timer om ugen på Andreas Bube med træning, stævner og udlandsrejser. ”Bube er en del af mit liv, og sådan er det. Han er en slags ekstra lillebror, og jeg synes, det er utroligt motiverende at se, hvor langt hans talent kan række,” siger Johnny Bagge, som ikke lægger skjul på, at drømmen er, at skifte den frivillige kasket ud med en mere professionel af slagsen. Den drøm deler han med Andreas Bube. ”Vi arbejder hårdt på, at jeg bliver så god, at jeg kommer til at tjene nogle penge på det her. Og hvis det sker, vil jeg da vildt gerne kunne aflønne Johnny, så han ikke skal bruge al sin ferie og fritid på mig. Det kunne være fantastisk at få ham meget mere med ud til stævner rundt om i verden osv.” I første omgang har løberen og træneren givet hinanden håndslag på, at samarbejdet fortsætter mod OL i Rio 2016. Ganske vist gik OL i London langt fra efter planen, da Bube røg ud i allerede i indledende runde, men næste gang bliver det andeledes. ”Så står Andreas i den 800-meterfinale. Det er jeg sikker på,” lyder det fra Johnny Bagge. Hvad hvis han ikke lever op til forventningerne i Rio? ”Så vil jeg nok tage mig til hovedet og føle, jeg har spildt mit liv,” slutter en storgrinende Johnny Bagge.

”Bube er en del af mit liv, og sådan er det” Johnny Bagge, atletik træner, Bagsværd Atletic Club

MIG OG MIN ILDSJÆL Hver dag bruger ledere og trænere timevis ude i idrætsklubberne. Her er de med til at forme morgendagens stjerner. Idrætsliv sætter i artikelserien “Mig og min ildsjæl” fokus på en ildsjæl, der har haft betydning for en eliteidrætsudøvers karriere.

IDRÆTSLIVseptember2012 IDRÆTSLIVmarts2012

kronik

Et fysisk aktivt børneliv Et godt børneliv er grundlæggende for det enkelte barn. Og også for samfundet, fordi der er en veldokumenteret sammenhæng mellem et godt børneliv og det liv, barnet får som voksen. Derfor skal vi som samfund overveje, hvordan vi bedst muligt understøtter det gode børneliv. Af Jane Findahl og Preben Staun, formand for KL’s børne- og kulturvalg og næstformand for Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Foto: Lars Møller

Kronik

ysisk aktivitet er et vigtigt element i det gode børneliv. Fysisk aktivitet styrker den motoriske udvikling og bidrager til at opbygge muskler og knogler, mens barnet vokser. Og fysisk aktivitet har ikke kun indflydelse på barnets sundhedstilstand, men også på barnets koncentrationsevne, adfærd og læring. Derfor er vi i KL og DIF enige med regeringen i den overordnede ambition om, at børn skal være fysisk aktive mindst én time hver dag. Udfordringen er, hvordan vi når derhen. Der er behov for en flerstrenget indsats, hvor vi gentænker rammerne for fysisk aktivitet for børn og unge. For det første skal vi have etableret et samarbejde, som bryder med den gængse silotænkning. Et samarbejde, der går på tværs af ministerområder, kommuner og idrættens organisationer, og som sætter børnene og en time om dagen i centrum. EKSTRAORDINæR INDSATS For det andet skal vi have trukket mere fysisk aktivitet ind i børnenes hverdag. Sådan som det fx sker i øjeblikket i de 220 daginstitutioner med 14.000 børn, der har tilmeldt sig ”Rend og hop med Oliver”, som DIF, KFUM-Idræt og DR står bag. Og sådan som det sker i nogle skoler, hvor man i det små er begyndt at integrere fysisk aktivitet i den almindelige undervisning – fx i form af ”løb og læs”. Især drengene har godt af at få brugt kroppen, inden de finder frilæsningsbogen frem. Vi skal videre ad den vej. For det tredje skal vi arbejde på at videreudvikle fysisk

IDRÆTSLIVseptember2012

aktivitet i folkeskolen. Ikke mindst i de ældste klasser, hvor der er behov for en ekstraordinær indsats. Det skyldes, at der generelt er en dalende interesse hos de ældste elever for faget idræt og for at bevæge sig i det hele taget. ROS TIL MINISTER Fysisk aktivitet skal ikke nødvendigvis være bundet til skemalagte idrætstimer. Det fysiske miljø i dagtilbud, skoler, fritidstilbud og i kommunernes offentlige rum skal invitere til fysisk aktivitet. Og voksne i dagtilbud, skoler og fritidstilbud skal tænke fysisk aktivitet ind i de daglige læringsforløb. Meget gerne i et samarbejde med lokale idrætsforeninger. Kan vi inddrage nogle af idrættens 200.000 trænere i arbejdet med at udløse en bevægelsesrevolution i børnenes hverdag, så har vi taget et vigtigt skridt til en times fysisk aktivitet om dagen for alle børn og unge. Børne- og undervisningsministeren afholdt i august et ”rundbordsmøde” om fysisk aktivitet og bevægelse, hvor alle relevante aktører på området deltog. Vi vil gerne rose ministeren for initiativet, der kan medvirke til at holde fokus på dette vigtige emne. Der er behov for en fælles indsats, hvor forældre, politikere, fagprofessionelle og idrætsforeninger alle bidrager til et styrket fokus på fysisk aktivitet som en vigtig del af børnenes hverdag. Det vil være et vigtigt skridt på vejen mod det gode børneliv for flere danske børn. For et fysisk aktivt børneliv giver et bedre voksenliv .

IDRÆTSLIVseptember2012

profilen

Et hav af bolde i luften En halvering af medlemstallet siden begyndelsen af halvfemserne har fået Dansk Tennis Forbund, med den nye direktør Sune Irgens Alenkær i spidsen, til at søsætte en lang række initiativer. Nu skal danskere lokkes tilbage på tennisbanerne. Af Annebeth Mortensen. Foto: Lars Møller/Sportsagency

I har oplevet en ret massiv medlemstilbagegang de seneste 19 år. Hvad forsøger I at gøre for at vende den udvikling? “Vi har præsenteret nogle initiativer som Play&Stay med langsommere bolde på mindre baner, hvilket gør det sjovere for børn og voksne at lære at spille tennis. En del af vores strategi er også at få flere indendørsanlæg, så man kan spille hele året rundt. Dermed mindsker vi risikoen for, at folk falder fra. Desuden har vi sat en voksenintroduktion i gang, som gør det nemmere for den aldersgruppe at få arbejds-, familieog fritidsliv til at hænge sammen. Vi har også haft massiv fokus på at rekruttere klubber til forbundet, hvilket vi fortsætter med i efteråret.” Hvad er din vision for tennisforbundet i fremtiden? ”Min vision er, at vi skal være et ledende tennisforbund på verdensplan. Det er vigtigt for mig at understrege, at dette ikke er en utopi, som er grebet ud af luften. Jeg føler faktisk, at vi kan stå inde for det allerede på nuværende tidspunkt.” Hvordan opnår I det? ”Det gør vi først og fremmest ved at se forbundet som en helhed, hvor alle underområder støtter op om hinanden. Vi har talent og elite, turnering, uddannelse, klubudvikling og kommunikation. For at være et ledende forbund er det essentielt, at disse områder griber ind i hinanden. Man skaber ikke fremtidens Wozniacki, hvis ikke der er en turneringsstruktur, som er i stand til at håndtere børn helt ned til syvårs alderen. Inden for uddannelse er vi i gang med vores aldersrelaterede træningskoncept, lige som mange andre forbund. Vi er ved at afslutte vores beskrivende fase og klar til at rulle det ud og implementere i 2013. For første gang har vi mulighed for at give trænerne redskaber, så de kan træne børn, fra de er seks år, til de kan stå på egne ben som seniorer. Der er ikke mange tennisforbund på verdensplan, som har så specifikt et redskab.”

IDRÆTSLIVseptember2012

Det er mange initiativer, der er blevet sat i gang på samme tid. Kan I holde alle de bolde i luften? “Det har været nødvendigt at sætte initiativerne i gang for at skabe den røde tråd i forhold til dels større medlemstilgang, fastholdelse og klubrekruttering og også for at give eliteafdelingen de bedste vilkår for at skabe kommende verdensstjerner. Vi er meget opmærksomme på kun at sætte initiativer i gang, som vi føler, vi kan have max fokus på i løbet af processen. Det er en utrolig stor opgave, men hele organisationen gør et godt stykke arbejde, og vi oplever en positiv ånd omkring vores arbejde.” I er med i et udviklingsprojekt under Danmarks IdrætsForbund. Her er målsætningen 10.700 nye medlemmer ved udgangen af 2013. Kan det lade sig gøre? ”Jeg føler, det er realistisk. Hvis vi formår at rekruttere klubber, som vi har gjort i år, så kan vi godt leve op til det. Vi vil i hvert fald gøre vores absolut yderste. Med 32 nye medlemsklubber i år ligger der omkring 2500 medlemmer der, og vores voksenintroduktion har givet omkring 1200 nye, så hvis målsætningen ikke lykkes, vil det være skuffende.” Hvilken rolle spiller klubberne i den målsætning? ”Vores indsats gør det ikke alene. Det er vigtigt, at klubberne føler et ansvar for at fastholde medlemmerne, men vi skal give klubberne redskaberne. Vi skal ruste dem til at kunne klare en Wozniacki- og Frederik Løchte Nielsen-effekt. De skal have værktøjerne til at kunne håndtere de udfordringer, de har. Vi synes selv, vi kommer med et godt produkt. Vi barsler med en ny kontingentstruktur, som gør det nemmere og billigere for små og mellemstore klubber at være med. Tidligere har disse klubber ikke følt, at de har haft så meget brug for forbundet som de store klubber, fordi de ikke har samme ressourcer til rådighed. Derfor skal de prioriteres.”

Om Sune Irgens Alenkær: • • • • • • • •

39 år Juridisk uddannet Spillede selv tennis i sine yngre år Kom ved et tilfælde ind i dommergerningen, som endte med en international karriere fra begyndelsen af halvfemserne til 2007 Første store turnering var OL i Barcelona 1992 og US Open senere samme år Har dømt kampe med stjerner som André Agassi, Roger Federer og Rafael Nadal Har været ansat i Dansk Tennis Forbund siden 2008 Blev indsat som konstitueret direktør den 13. december 2011 og fik stillingen på permanent basis den 30. april 2012

IDRÆTSLIVseptember2012

Idrætsdanmark Stort og småt fra specialforbundene

GYMNASTIK

FODBOLD

Gymfit buldrer videre Nye fitness-trends som crossfit og coretræning er blevet populære blandt gymnastikforbundets medlemmer. Det er Danmarks Gymnastik Forbund og DIF’s store udviklingsprojekt, Gymfit, der med succes har forenet gymnastik og fitness. De fem Gymfit-koncepter, som blev udbudt i sidste sæson, har været så populære, at de nu følges nu op af fem nye koncepter deriblandt jernhård kettlebells-træning og total workout-træning. Blandt nyskabelserne i årets Gymfit finder man også den såkaldte Hula Hoops-træning, hvor man kan svinge taljen i form med hulahopringe med vægt.

Foto: Jan Korsgaard

Foto: Scanpix

Hovedklædning på vej til at blive tillad På et møde mellem FIFA og IFAB (International Football Association Board) i juli er det blevet besluttet, at kvindelige spilleres anvendelse hovedbeklædning tillades i en prøveperiode. Hovedbeklædninger i fodbold har ellers været ulovlige i den internationale fodboldlov, da loven ikke tillader, at spillere kommunikerer politiske og religiøse synspunkter. Imidlertid har man i dette tilfælde valgt at gøre en undtagelse. ”Det er en meget positiv udmelding, som er udtryk for accept af mangfoldigheden i samfundet og som viser, at barrieren er væk. Det er en rigtig god nyhed for idrætten, som vil være med til at motivere og udvikle mangfoldigheden og skabe en større interesse for sporten,” siger Lars Kruse, integrationskonsulent hos DIF.

TENNIS

Wimbledon-vinder ambassadør for nyt tenniskoncept Dansk Tennis Forbund og hovedsponsoren, SEB, har kastet bolden op til et nyt tenniskoncept for unge talenter over hele landet. Konceptet hedder SEB Tennis Camps, og det skal bidrage til at finde og forme morgendagens tennisstjerner, som kan løbe i Caroline Wozniacki og Frederik Løchte Nielsens fodspor. Wimbledon-doublevinder Frederik Løchte Nielsen har takket ja til posten som ambassadør for SEB Tennis Camps i Danmark. ”Hvis deltagerne på SEB Tennis Camps inspireres af at høre på mine værdier og tennishistorier, så fortæller jeg dem gerne igen og igen,” siger Wimbledon-mesteren. Første camp fandt sted den 25.8.

IDRÆTSLIVseptember2012

Foto: DTF

CYKLING

SKISPORT

Foto: Post Danmark Rundt

Succesløb tilbage til sommerferien Det 22. Post Danmark Rundt var i år spækket med verdensstjerner som Tom Boonen, Mark Cavendish, André Greipel og Oscar Freire. “Vi har haft det bedste felt nogensinde, og det var dejligt at se, at stjernerne var kommet til Danmark for at køre cykelløb og ikke bare bruge løbet som træning,” siger løbsdirektør Jesper Worre. Trods årets succes har cykelunionen dog valgt at flytte løbet tilbage til den normale termin i uge 31 i sommerferien, selvom det muligvis vil resultere i færre stjerner. “Tilskuermæssigt har det været rigtigt godt specielt fredag, lørdag og søndag, mens vi onsdag og torsdag var lidt under, hvad vi normalt ser,” siger Jesper Worre. Løbet var i år rykket grundet OL i London.

Foto: Polfoto

Øget interesse for skiskydning Danmarks Skiforbund har gennem de seneste år oplevet stor interesse for langrend og rulleski, og nu ses også en stor efterspørgsel på skiskydning. De mange henvendelser fra personer, som har fået interesse for at kombinere langrend/rulleski og skydning, har fået Danmarks Skiforbund til at starte en ny skiklub i København. Klubben kommer til at hedde Københavns Skiskydning, og det forventes, at den er klar med tilbud i september 2012. Har du interesse i at høre nærmere om klubben og dens tilbud, så kontakt Danmarks Skiforbund på tj@skiforbund.dk eller 20 28 99 67.

DIPLOMTRÆNERUDDANNELSEN OPTIMER DINE UDØVERES PRÆSTATIONER

BLIV SKARP PÅ TALENTUDVIKLING LÆR ANDRE ELITEIDRÆTTER AT KENDE FÅ NETVÆRK MED ANDRE ELITETRÆNERE

2Annonce_DIF_DIPLOM.indd 1

Diplomtræneruddannelsen er en rigtig god mulighed for at specialisere dig i eliteidræt.

NÆRMERE OPLYSNINGER om diplomtræneruddannelsen finder du på www.dif.dk - søg på ”Diplomtræneruddannelsen”. EN DAG PÅ DIPLOMTRÆNERUDDANNELSEN - få et indblik i hvad Diplomtræneruddannelsen kan tilbyde dig. Der ligger en video på www.on-sport.dk, søg på ”Diplomtræner”. UDBYDES LOKALT DIF udbyder i samarbejde med Aabenraa, Haderslev og Kolding kommuner et lokalt diplomtrænerforløb. Prisen for diplomtræneruddannelsen er 18.000 kroner. Foreninger i Aabenraa, Haderslev og Kolding kommuner, vil kunne deltage for KUN 12.000 kroner. Foreninger der samarbejder med kommunerne om talentudvikling, kan søge om yderligere tilskud. Se mere på de respektive kommuners hjemmesider for talentudvikling.

06-09-2012 15:00:51

GOLF

Moderne femkamp

Foto: Modernpen.facebook.com

Vil du til OL i femkamp? Arkivfoto: Jeanne Kornum

Forældreopbakning Når golfturneringerne skydes i gang hvert år, er der mange forældre som følger deres børn. Opbakning på golfbanen er godt, men Dansk Golf Union har også erfaret, at der midt i ivrigheden kan opstå uheldige situationer og misforståelser. For at undgå disse misforståelser og for at give turneringslederne noget at henholde sig til, har DGU’s Turneringskomité udfærdiget en vejledning til forældrene. Når klubben afholder en turnering kan der således henvises til denne i beskrivelse af turneringen, eller vejledningen kan udleveres til spillere og forældre. Mere information om forældrevejledning kan findes på www.danskgolfunion.dk

Sidst Danmark havde en deltager med ved OL i moderne femkamp var i 2000, da Pernille Svarre deltog. Nu satser det lille specialforbund igen på at få en atlet med til OL. Målet er RIO 2016. Femkampforbundet søsætter i efteråret en rekrutteringskampagne, der skal spotte talenter og ambitiøse eliteidrætsudøvere med mod på moderne femkamp, som består af skydning, ridning, fægtning, svømning og terrænløb. For de rette kandidater lover femkampsforbundet en interessant tid med mange udfordringer og rejser til konkurrencer i udlandet begyndende måske allerede næste sommer. Der er imidlertid ikke meget tid at løbe på, hvis OL-kvalifikationen skal i hus, idet kvalifikationsperioden mod OL i Rio allerede begynder 1. januar 2015.

RONING

Sejlsport

Fortsat sponsorstøtte til ungdomsarbejde TORM Fonden har gennem mange år støttet sejlsporten i Danmark med fokus på ungdom, bredde, talentudvikling og træneruddannelse. Med afsæt i de mange aktiviteter, der er skabt gennem de seneste otte år, har fonden nu ønsket at fortsætte samarbejdet. “Med Fondens støtte har vi allerede opnået betydelige resultater så som styrket træneruddannelse samt nyt materiel og nye udviklingsaktiviteter til sejlklubberne,” siger Hans Natorp, formand for Dansk Sejlunion. Den nye donation, der dækker perioden 2013-2016, vil blandt andet fokusere på det aldersrelaterede træningskoncept (ATK) i de kommende år .

Foto: Das Büro

IDRÆTSLIVseptember2012

Foto: Das Büro

Succesroer kickstarter ungdomssatsning Kaproning skal være en leg. Det er tanken bag det nye tiltag med EDON-både som Dansk Forening for Rosport har igangsat i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund. Satsningen er rettet mod børn og unge, som gerne vil prøve at ro. Med til at kaste glans over ungdomssatsningen er OLsølvvinder Fie Udby Erichsen, som blandt var med til at kickstarte Danmarks første EDON regatta, der blev afholdt i slutningen af august. ”De nye EDON både er perfekte til nybegyndere. Det giver en sikker start og alle kan være med. Fokus ligger ikke på at holde balancen, men på at have det sjovt, og det er guld værd,” siger Fie Udby Erichsen til www.roning.dk.

DIPLOMTRÆNERUDDANNELSEN DANMARKS BEDSTE TRÆNERUDDANNELSER Diplomtræneruddannelsen er en rigtig god mulighed for dig til at specialisere dig i eliteidræt og en naturlig overbygning på Træner 1 og 2.

BLIV SKARP PÅ TALENTUDVIKLING FÅ NETVÆRK MED ANDRE ELITETRÆNERE

LÆR ANDRE ELITEIDRÆTTER AT KENDE OPTIMER DINE UDØVERES PRÆSTATIONER

NÆRMERE OPLYSNINGER om diplomtræneruddannelsen finder du på www.dif.dk - søg på ”Diplomtræneruddannelsen” EN DAG PÅ DIPLOMTRÆNERUDDANNELSEN - få et indblik i hvad Diplomtræneruddannelsen kan tilbyde dig, ligger der en video på www.on-sport.dk - søg på ”Diplomtræner” NYE HOLD Komprimeret hold med opstart i november 2012 Tilmeldingsfrist den 1. oktober 2012 Ordinære hold med opstart i januar 2013 Tilmeldingsfrist den 1. november 2012

DIF APP - JA TAK! Hent vores APP til idrætsskader. (Til både iPhone og Android)

IDRÆTSLIVseptember2012