Idrætsliv nr. 4 2010 by Danmarks Idræts-Forbund

idrætsliv Nr. 4 - december 2010 - www.dif.dk

Kaptajnen Matti Breschel. Chef for den nye cykelgeneration

Tordenskjolds frivillige soldater Tema: er de frivillige under pres?

Dansen om multiarenaen Herning overhalede København

OL – Året der gik - Skolesport – De danske bjergryttere - Bordfodbold

leder En undersøgelse fra Syddansk Universitet, som blev offentliggjort i november, viser, at otte procent af de 13-17 årige børn og unge i idrætsforeningerne har haft et seksuelt forhold til deres træner. Undersøgelsen fortæller dog ikke noget om, hvorvidt der er tale om kæresteri mellem jævnaldrende trænere og atleter, eller om der er tale om træner/atletforhold, hvor træneren er betydeligt ældre end udøverne.

Husk skolelærerparagraffen! Vi har i DIF derfor advaret mod en unødig dramatisering af forholdene i idrætsforeningerne på det foreliggende grundlag. For selv om det for eksempel også er ulovligt for en 15-årig træner at have et seksuelt forhold til en 15-årig elev, anser vi i DIF det ikke for værende lige så forkasteligt, at jævnaldrende har forhold til hinanden, som hvis det for eksempel er 25-50-årige trænere, der har forhold til 15-årige atleter. Vi skal i DIF dog på baggrund af undersøgelsen endnu en gang understrege over for foreningerne, at det er forbudt for trænere at have et seksuelt forhold til de udøvere, som de underviser. Bliver for eksempel en 18-årig træner kæreste med sin 15-årige elev, bør træner/elev-forholdet derfor med det samme ophøre. Vi vil i DIF i de kommende sæsoner med jævne mellemrum lave oplysningskampagner over for foreningerne om den såkaldte skolelærerparagraf, der forbyder disse forhold. Vi vil i DIF også som hidtil enten selv anmelde sager eller opfordre klubberne til at anmelde sager, som vi finder er særlig grove brud på skolelærerparagraffen. Det er vigtigt, at vi i det danske foreningsliv tager skolelærerparagraffens intentioner om at beskytte unge elever mod seksuel udnyttelse fra deres meget ældre lærere, undervisere og trænere meget alvorligt. Så derfor: Husk skolelærerparagraffen!

Idrætsliv Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 26 26 idraetsliv@dif.dk Magasinet udgives af Danmarks IdrætsForbund og udkommer fire gange om året til cirka 11.000 idrætsforeninger, 60 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion: Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 29 Jannik Lund Andersen (Journalistpraktikant) jla@dif.dk 43 26 20 76 Skribenter: Annebeth Mortensen, Jakob Draminsky, Torben Lollike, Øjvind Hesselager, Casper Hollerup, Lars Hestbech. Grafik Peter Larsen info@creativedesign.dk 31 71 11 12 Abonnementer Malene V. Henriksen mvh@dif.dk, 43 26 20 10 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund. Tryk: KLS Grafisk Hus Oplag: 17.000 Annoncer: FL-Reklame Telefon: 70 22 18 70 E-mail: fl@flreklame.dk

Forsidefoto: Lars Møller

DIF samarbejdspartnere: Morten Mølholm Hansen Kommunikationschef i DIF

foreninger

Hvordan bliver foreningen synlig? Foreningsfif

De frivillige under pres

Tema

En verden uden for DIF

Interview

Matti Breschel

”Jeg er spændt på, om jeg kan leve op til forventningerne.”

Frans Hammer

”Vi er nødt til at være langt mere synlige og offensive i fremtiden.”

baggrund

Dansen om multiarenaen

Rugby og Skolesport har succes i Odense

38 26

Året der gik – med nytårsquiz Samfundsnyttig profil nytter

Forbundsfif

Mountainbiking i Sydafrika Reportage

faste spalter

Update

36 Golfbaner skal være naturoplevelser Natur og miljø 58

Verden rundt

Trænerne svigter skolebænken

DIF Uddannelse

Hånden på klubhjertet

Idrætsdanmark

Danske Medaljer

IDRÆTSLIVdecember2010

16 3

update Live-sport på On-Sport Bordtennislandskamp samt håndbold, basketball, vandpolo og floorball fra landets bedste rækker. Det var den indbydende menu, da DIF, Team Danmark og specialforbundenes web-tv-kanal On-Sport over seks dage i november for første gang sendte direkte fra danske top idrætsbegivenheder. Live-transmissionerne, som i første omgang var en test af et seks-kamera-produktionsapparat, har overordnet set været en succes: ”Ser vi på helhedsbilledet er det meget tilfredsstillende. Der var flere transmissioner, hvor alt forløb helt perfekt, men, som man må forvente, var der også enkelte udfald,” siger kommunikationskonsulent i DIF Jakob Draminsky. Der arbejdes nu på at få flere lignende tests i stand over de kommende måneder.

DIF og balletten danser sammen Det er to ret forskellige perspektiver, der mødes, når Danmarks Idræts-Forbund og Det Kongelige Teaters Balletskole fremover kommer til at stikke hovederne sammen for at udveksle værktøjer og erfaringer i forbindelse med talentudvikling på eliteområdet. Siden 1770’erne har balletskolen i København uddannet elitedansere til et af verdens mest anerkendte balletkompagnier, Den Kongelige Ballet, og det er den ekspertise, DIF håber at kunne bruge i forbindelse med talentudviklingen i dansk idræt generelt. Det fortæller Lars Kirkegaard, der er uddannelseskonsulent i DIF. ”Vi har fået øjnene op for, at vi har rigtig meget at tilbyde hinanden. Vi har uden tvivl også nogle redskaber og træningsøvelser, balletskolen kan nyde gavn af,” siger han.

DIF kommenterer, kritiserer og analyserer

IDRÆTSLIVdecember2010

Danmarks Idræts-Forbund har gennem nogle måneder barslet med et nyt elektronisk nyhedsbrev. Navnet på den lille ny, der så dagens lys for første gang i begyndelsen af december, er DIF Opinion. Nyhedsbrevet skal bringe DIF’s holdninger videre til beslutningstagerne i stat, regioner og kommuner, som skal gøres bekendt med DIF’s holdninger til aktuelle emner og problemstillinger i foreningslivet. I artiklerne vurderer, kommenterer, kritiserer og analyserer DIF aktuelle idrætspolitiske emner. DIF Opinion udkommer seks gange årligt med tre til fem historier ad gangen, og man kan tilmelde sig DIF Opinion på DIF’s hjemmeside.

Unge nomineringer lover godt for fremtiden Endnu et sportsår nærmer sig sin afslutning, og det er tid til at kåre Årets Sportsnavn 2010. De nominerede til prisen, som uddeles i samarbejde mellem JyllandsPosten, Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark, er: Svømmeren Lotte Friis, cykelrytteren Matti Breschel og tennisspilleren Caroline Wozniacki. DIF’s formand, Niels Nygaard, siger om nomineringerne: ”Alle tre atleter har leveret helt fantastiske resultater i det forgange år, og for alles vedkommende er det sket i sportsgrene med meget høj international konkurrence.” Niels Nygaard bemærker ligeledes dåbsattesten på de tre nominerede med tilfredshed: ”Det er glædeligt at konstatere, at Lotte Friis, Matti Breschel og Caroline Wozniacki er unge og forhåbentlig har masser af gode år i sig endnu. Vi taler således om tre atleter, som med al sandsynlighed vil præge dansk topidræt et godt stykke ud i fremtiden.” Vinderen offentliggøres i Messecenter Herning lørdag 8. januar 2011 til den store sportsgalla, der vises direkte på DR 1.

Foto: Polfoto

40.000.000... til specialforbundene

I sidste nummer af Idrætsliv blev det beskrevet, hvordan golf og svømning har fået store millionbevillinger fra DIF’s udviklingspulje til projekter, der blandt andet skal skaffe flere medlemmer. Siden da har orientering, arbejderidræt og gymnastik også fået godkendt udviklingsprojekter. Orienteringsprojektet går ud på at udvide forbundets projekt med permanente poster – ’Find vej i Danmark’ – fra 40 baner til 100. Arbejderidrættens projekt skal tilbyde motion til ældre, mens gymnastikforbundets projekt går ud på at udvikle et nyt træningskoncept på baggrund af de seneste trends. Målsætningen med de tre seneste projekter er blandt andet en samlet medlemsfremgang på 32.500. DIF’s udviklingspulje rummer i alt 40 millioner kroner, der uddeles over fire år. Flere andre forbund er langt fremme med udviklingen af projekter.

Sportssnak Sagt og hørt siden sidst:

”Jeg vil være sports minister.” Joachim B. Olsen i diverse medier, da han blev præsenteret som spidskandidat for Liberal Alliance ”Til trods for nogens overdrivelse af, at jeg skulle være en begavet træner, så er jeg utrolig langsom til at blive klogere.” Fodboldtræner Troels Bech til Berlingske Tidende ”Vi spiller aldrig mod hinanden, for så plejer det at ende med, at en af os sover på sofaen.” Verdensmestrene i 10-dans, kæresteparret Ashli Williamson og Bjørn Bitsch til On-Sport ”Begge disse elitepræstationer giver flere unge lyst til at svømme eller spille tennis.” Per Stig Møller om Lotte Friis og Caroline Wozniackis bedrifter i 2010, i sin tale på DGI’s årsmøde ”Jeg kan som træner ikke komme med mange overraskende ting over for journalister. Jo, jeg kan møde i en rød papnæse en dag.” Landstræner Morten Olsen i Tipsbladet IDRÆTSLIVdecember2010

update

Foreningsledere inviteres til sportsfest

Foto: Sportsagency

idræt på værkstedet Gennem fire idrætsdage forsøger DIF at åbne idrættens verden for eleverne på Mercantecuddannelserne i Viborg Kommune, der er en af landets syv breddeidrætskommuner. Ifølge DIF-konsulent Martin Borch skal initiativet være med til at mindske frafaldet på uddannelserne: ”Idrætten kan bidrage til at styrke det sociale sammenhold mellem eleverne, så de i højere grad udvikler et tilhørsforhold til skolen. Samtidig er målet, at de generelt bliver mere aktive og sundhedsbevidste,” siger han. To idrætsdage er allerede gennemført i løbet af efteråret, mens eleverne igen til foråret for mulighed for at svinge hofterne på værkstedet.

6 IDRÆTSLIVdecember2010 Foto: Martin Borch

Topidrætsfolk, musikalske superstjerner og en ordentlig gang gallastemning. Endnu engang byder DIF, Team Danmark og DR i fællesskab indenfor til showet Sport 2010 – denne gang i Hernings nye multiarena. Dog er der en markant forskel i år sammenlignet med de forrige års show, idet DIF har valgt at invitere foreningslederne for en stor del af de 10.454 foreninger med til festen i Herning den 8. januar 2011. Invitationen gælder også for en ledsager. ”Vi gør det her for at anerkende vores frivillige lederes store engagement, selvom det selvfølgelig er et beskedent bidrag. Men det er trods alt et oprigtigt forsøg fra DIF’s side på at sige tak for indsatsen,” siger kommunikationschef Morten Mølholm Hansen. DIF sendte i november en mail med invitationen ud til de cirka 8.000 foreningsledere, som DIF har mailadresserne på. Der var tale om en ’først til mølle’ invitation, idet DIF kun råder over 3.000 gratis billetter til klublederne. Få dage inden Idrætsliv gik i trykken, var de fleste gratis billetter afsat.

DIF: Useriøst boksecomeback Lige siden Brian Nielsen i februar 2010 annoncerede, at han efter otte års fravær nu ønskede at træde tilbage i bokseringen, er kritikken haglet ned over den tidligere OL-bronzemedaljevinder. Nu melder DIF sig ind i koret af skeptikere, der ser med stærk bekymring på den 45-årige boksebamses forestående comeback. ”Det sender et dårligt signal og kan være til stor skade for boksesporten. Der bør principielt være et sportsligt, seriøst formål med professionel sport, og det savner man i høj grad. Her handler det udelukkende om at presse citronen så meget som overhovedet muligt, og jeg mener, at man går over stregen. Man kan decideret frygte for Brian Nielsens helbred,” siger kommunikationschef i DIF, Morten Mølholm Hansen. På trods af alle gode råd og advarsler gennemfører Brian Nielsen dog efter alt at dømme sit boksecomeback den 5. marts næste år mod den tre år ældre amerikanske legende Evander Holyfield.

Brian Nielsen fik tæsk af Tyson. Nu venter Holyfield. Foto: Polfoto

Foreningsfitness får gang i inaktive En nyligt offentliggjort rapport fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) understreger, hvorfor det er en god idé for de lokale foreninger at komme i gang med foreningsbaseret fitness. Rapporten, der sammenligner de foreningsbaserede fitnesscentre under DIF og DGI med de kommercielle centre, viser blandt andet, at de foreningsbaserede centre har en bredere opbakning end de kommercielle, og at mere end halvdelen af medlemmerne føler sig som en del af et fællesskab. Foreningsfitness scorer desuden højt, når det kommer til medlemmernes tilfredshed med instruktørerne, ledelse og faciliteter.

INFORMATIONSMØDE ■ 15. marts kl. 17-18.30 på

Syddansk Universitet i Odense.

Master i

fitness og træning Masteruddannelsen i fitness og træning er et forskningsbaseret efteruddannelsestilbud for sundhedsprofessionelle, der arbejder med fitness og træning. Uddannelsen er målrettet dig, hvis du ønsker at opkvalificere dig, så du bliver specialist i sund livsstil. Uddannelsen giver et teoretisk grundlag for fitness og træning, og i din hverdag kan du afprøve teorierne i praksis. Din arbejdsplads får gavn af din masteruddannelse allerede mens du læser.

Uddannelsen foregår i Odense og varer 2 år på deltid. ■ ■

Ansøgningsfrist 15. maj 2011. Uddannelsen starter 1. september 2011.

Kontakt os på tlf. 65 50 29 98, e-mail: mft@health.sdu.dk eller gå ind på www.sdu.dk/mft

Uddannelsen er relevant for dig, hvis du allerede har en vis erfaring inden for fitness, træning eller andre typer af fysisk aktivitet fx idræt. IDRÆTSLIVdecember2010

update

Atleter skal gøres klar til Cirkus OL De danske atleter skal være forberedt på OLvirvaret for at kunne levere deres livs bedste præstation. Af Casper Hollerup

Den centrale OL-stab og ti sportschefer har været på seminar i London for at drøfte rammerne for de danske forberedelser, så man kan sikre, at det bliver et velforberedt og toptrimmet dansk OL-hold, som 27. juli 2012 går ind på det olympiske stadion i London til åbningen af OL. OL er større og anderledes end nogen anden idrætsbegivenhed, og forberedelserne rækker derfor ud over det sportslige. Hvis atleten skal kunne levere sit livs bedste præstation til OL, kræver det, at man er klædt på til at holde fokus midt i kæmpebegivenheden, virvaret, indtrykkene i OLlandsbyen samt den massive medieopmærksomhed. ”Sportscheferne og OL-staben er enige om, at der skal gøres endnu mere end tidligere for at anskueliggøre for atleterne, hvad der venter til OL. Vi er også opmærksomme på, at OL afvikles tæt på Danmark, og at atleterne skal kunne holde 100 procent fokus på det sportslige, selvom familie og venner måske er i London i OL-perioden,” siger OL/Elitechef i DIF, Jesper Frigast Larsen, der er chef de mission for OLholdet. Det bliver især tidligere danske OL-deltagere, som med deres erfaringer skal give de kommende OL-atleter et godt indtryk af, hvad det kræver at skulle forberede sig og præstere i de helt særlige OL-omgivelser. Der vil også være teambuilding og sociale aktiviteter, så atleterne lærer hinanden at kende på tværs af idrætsgrene, inden de skal bo og leve sammen som et hold i den danske lejr i OL-landsbyen. Foto: Polfoto

Olympic Park lover godt Studieturen til London bød også på olympisk sight seeing i ’Olympic Park’, som udgør hjertet i Londons OL-projekt. Her i den østlige del af byen bygges OLlandsbyen, hvor atleter, trænere og ledere skal bo, samt det olympiske stadion, svømmestadion, cykelvelodromen, håndboldarenaen, hockey- og basketballarena samt de to mediecentre. Byggeriet af anlæggene på områdets 2,5 kvadratkilometer, der tidligere var et forurenet industriområde, skrider planmæssigt frem og bliver til OL i 2012 et grønt område med korte afstande mellem idræts 8 og OL-landsbyen. IDRÆTSLIVdecember2010 arenaerne

Foto: Casper Hollerup

Powerhoop™ Husker du hulahop bølgen i 1950- og 60-erne? Nu er hulahop bølgen tilbage med et nyt ”twist”, i form af Powerhoop. Et super flot træningsredskab som styrker musklerne i taljen, hofterne, maven, ryggen og benene. Hvad er det der gør Powerhoops anderledes end de gammeldags hulahopringe? De nye hulahopringe er store, tunge og polstrede med en lækker farverig gummibelægning.Vægten og bølgerne på indersiden af ringen, hjælper med at trimme musklerne omkring maven, ryggen, hoften, benene og ikke mindst i taljen. En gammeldags plastic hulahopring, som vi kender den fra da vi var børn, er vanskelig at holde i bevægelse. Den store diameter på Powerhoop Hulahopringe gør dem nemmere at bruge, selv for dem der har haft svært ved det før. Ringene kan nemt samles og adskilles for opbevaring.

Hvilke typer ringe findes til voksne? Ringe til voksne findes i tre størrelser og vægte: 3B (1,5 kg, 104 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 4B (1,7 kg, 102 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00 5B (2,2 kg, 105 cm diameter) Vejl. pris kr. 450,00

Alle ringene kan bruges af alle, men her er nogle retningslinjer: 4B-ringen er vores mest populære hulahopring og passer til de fleste. 3B-ringen er et bedre valg hvis musklerne i maven og lænden ikke er så stærke, hvis du nemt får blå mærker, er relativt følsom eller vejer mindre end 60 kg. 5B-ringen anbefales kun for viderekommende og personer som er i rigtig god form. *OBS: Hvis du har ”æble form" (hofterne er smallere end taljen), kan det være lidt svært i starten. Her kan de større 3B-ringe eller 5B-ringe være en fordel for nybegyndere. Til børn: 2B Børnering (730 g, 90 cm diameter) anbefales til børn som vejer mellem 18-36 kg. Vejl. pris kr. 250,00

Sjov træning for børn, som ofte får for lidt motion

Industrivej 6 • 7430 Ikast • Tlf. 87 242 111 • Email: salgskontoret@a-serve.dk IDRÆTSLIVdecember2010

update

Nye tider i foreningsland?

DIF inviterer dansk idræt til at tage pulsen på foreningsidrættens værdier og udfordringer. Af Casper Hollerup

Den 3. februar 2011 åbner statsminister Lars Løkke Rasmussen og DIF’s formand, Niels Nygaard, DIF’s store kongres sammen med Peter Gade og andre atleter. Dermed tager omkring 500 deltagere hul på en afvekslende kongres i Brøndby med taler, debat, workshops, foreningsbesøg, facebookcafé og fest med blandt andre Anders Lund Madsen. Kongressen stiller skarpt på tilstanden og udviklingsmulighederne i DIF-idrættens 10.500 foreninger. Blandt andet offentliggøres de første resultater fra den hidtil mest omfattende undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger. Tuborgfondet har støttet undersøgelsen, som

DIF vil bruge i sit løbende arbejde for at sikre gode vilkår for foreningsidrætten. Folketingspolitikere og borgmestre vil i løbet af kongressen kommentere dansk foreningsidræt sammen med aktører fra idrættens verden. På første dag vil deltagerne møde kulturminister Per Stig Møller, overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen og Hernings borgmester, Lars Krarup. Tidens aktuelle temaer Foreningslivet foregår i kommunerne, og netop det samspil er et tema på kongressen parallelt med temaer om eliteidræt og idrættens samfundsmæssige betydning. DIF bruger også kongressen til at sætte foreningerne

versus de uorganiserede idrætsudøvere på dagsordenen, og det tema bliver diskuteret af foreninger, forbund og kommercielle aktører. På kongressens tredje og sidste dag leder Kurt Strand slagets gang, når en række af partiernes idrætspolitiske ordførere giver deres vurdering af foreningsidrættens muligheder og perspektiver. Inden kongressen er slut vil også HKH Kronprins Frederik, der er medlem af IOC, tage pulsen på dansk foreningsidræt. På www.dif.dk kan du se mere om kongresprogrammet, de mange oplægsholdere, og hvordan du tilmelder dig.

Foto: DIF Foto: Das Büro

IDRÆTSLIVdecember2010

Foto: Jeanne

Kornum

foreningsfif Har din klub eller forening fundet en fidus eller indført et tiltag, der potentielt kan hjælpe eller inspirere andre rundt om i idrætsdanmark, så send jeres foreningsfif til redaktionen på Idrætsliv via mailadressen idraetsliv@dif.dk eller skriv på magasinets Facebook-side.

Foto: Kaj Frandsen

Sådan bliver foreningen synlig Idrætsforeninger er alt for dårlige til at synliggøre klubbens aktiviteter, lyder det i en ny bog, der tager fat om problemets kerne. Af Jacob Bech Andersen

De færreste kan vist være uenige i, at det til tider kan være en god ting for en idrætsforening at være synlig på forskellige niveauer – over for eksisterende og nye medlemmer, over for mulige sponsorer og over for medierne. Problemet er bare, at ambitionerne om synlighed ofte gribes så forkert an, at det totalt modsatte sker, nemlig at ingen gider at interesse sig for den pågældende idrætsforenings historier. Det mener journalisten og forfatter Mogens Greve, som netop har udgivet bogen ’Nøglen til succes’. Bogen giver konkrete og jordnære tips til, hvordan blandt andet lokale foreninger bliver synlige i nærområdet. ”Normalt vil rådgivere i PR og synlighed starte med at sige til en foreningsleder, at han først skal lave en strategi for det, han arbejder med, og at han skal have en målsætning for, hvad foreningen vil være kendt for. Derefter skal der laves en arbejdsplan, man skal tænke over, hvilke medier der skal kontaktes, og endelig skal der måles på resultaterne. Allerede her står de fleste af. Det er bare ikke realistisk. Det er ikke et sprog, der matcher virkeligheden, og desuden er der grænser for, hvor meget tid man vil

og kan bruge. Derfor nøjes jeg med at give nogle nemme og enkle værktøjer,” siger Mogens Greve.

”Man skal tænke i konkrete budskaber” Hvad er dit bedste råd til en foreningsleder, der ønsker at synliggøre sin forening? ”Hvis man brænder for en sag, skal man først og fremmest huske, at man, udover at kæmpe for selve sagen, også skal bruge nogle kræfter på at få den synliggjort. Man skal tænke i konkrete budskaber og tænke sig om, inden man afleverer en tekst til en artikel eller en annonce,” siger Mogens Greve og påpeger, at det problem, han oftest som praktiserende lokaljournalist møder, er, at foreningsledere har svært ved at skelne mellem reklame

og den gode historie. Ifølge forfatteren tænker repræsentanter fra foreningslivet – herunder idrætten – kun i, at det er vigtigt at få en form for reklame ud om foreningen til fordel for klubben, hvorimod der yderst sjældent tænkes i at få den gode historie ud til fordel for læserne af eksempelvis en lokalavis. Kunne man fristes til at sige, at dine råd i bogen handler meget om, at man skal søge rådgivning hos professionelle….. som dig selv? ”Ja, på en måde. Professionel rådgivning kan være rigtig godt en gang i mellem, men først og fremmest synes jeg, det er vigtigt, at den enkelte forening tager det her område omkring synlighed lige så seriøst, som man gør med andre poster. Skal man bruge en kasserer i foreningen, søger man stort set altid efter nogle frivillige, der har lidt forstand på tal, men skal hjemmesiden opdateres, så er det min opfattelse, at man er langt mere ukritisk og siger ja til hvem som helst, bare der er nogle, der gider. I sådan en situation ville jeg overveje at finde nogle i foreningen, der rent faktisk har lidt forstand på området, for så er man nået langt.”

IDRÆTSLIVdecember2010

baggrund

Boxen

Der var 10.000 til håndboldfest i Herning ved Boxens første idrætsevent. Foto: Sportsagency

I efteråret 2010 lykkedes det endelig: En multiarena blev taget i brug på dansk jord. Eller rettere sagt på den jyske hede. Tilsyneladende er der fortsat lange udsigter til, at også København får en sports- og koncertmagnet i international topklasse. Af Jannik Lund Andersen

”I’m gonna take this arena’s virginity!” konstaterede Lady Gaga foran 15.000 begejstrede koncertgæster, som havde fået billetter til det spektakulære åbningsshow i Hernings spritnye multiarena, Jyske Bank Boxen, den 20. oktober. To uger senere var der 10.000 til håndbold i Boxen, hvor det rekordstore publikum kunne opleve to topkampe fra herrernes håndboldliga. I december kommer Elton John forbi, inden der spilles EM-finaler i kvindehåndbold i Danmarks nye eventmagnet nummer ét. På en vindblæst mark i Ørestad Syd, mellem den nye boligblok ’8-tallet’ og Hotel Crowne Plaza, er aktivitetsniveauet et helt andet. Det er her, Københavns Kommune, By & Havn og Realdania ønsker at opføre hovedstadens længe efterlyste multiarena, men foreløbig er der hverken udsigt til tophåndbold, koncerter, ishockey endsige byggekraner. IKKE KLAR I 2014 Udmeldingerne har ellers generelt været optimistiske fra Københavns Kommune. Senest da Dansk Håndbold Forbund triumferede i kampen om værtskabet for EM i håndbold for herrer i 2014: ”Det ville simpelthen være brandærgerligt, hvis en stor sportsbegivenhed som håndbold-EM går uden om København. Derfor skal der sættes turbo på alt, der handler om multiarenaen, så den står klar i 2014,” sagde Kultur- og fritidsborgmester i København, Pia Allerslev, ved den lejlighed.

IDRÆTSLIVdecember2010

Knap to måneder senere må hun dog erkende, at det endnu engang trækker ud i København: ”Det kan desværre gå hen og blive meget vanskeligt. Byggeprocessen tager for lang tid til, at det er realistisk at nå det til 2014, med mindre der skulle komme en investor i morgen og finansiere hele projektet,” lyder det nu fra Pia Allerslev. 11 ÅR UDEN SPADESTIK At der fortsat må spejdes langt i horisonten efter en københavnsk multiarena er en direkte konsekvens af, at det ikke er lykkedes at få finansieringen på plads, siden planerne om en nationalarena i stil med Stockholms Globen første gang blev luftet lige før årtusindeskiftet. I februar 2009 så det ellers langt om længe ud til, at et afgørende skridt var taget i den retning, da et enigt Kultur- og Fritidsudvalg i København udpegede eventgiganten AEG som drifts- og bygherre af en multiarena med plads til 15.000 tilskuere i Ørestad Syd. Samtidig bevilgede kommunen 200 millioner kroner i rente- og afdragsfrit lån over 30 år, såfremt AEG kunne få resten af finansieringen på lidt over en milliard kroner på plads. På trods af flere fristforlængelser lykkedes det dog ikke, og AEG måtte i foråret 2010 kaste håndklædet i ringen. Siden har Københavns Kommune allieret sig med investeringsvirksomheden Realdania, som skyder yderligere 200 millioner kroner i projektet. Dermed er maddingen, der

og marken På denne mark har Pia Allerslev og Københavns Kommune gjort klar til en stor multiarena. Foto: Lars Møller

bruges til at tiltrække nye investorer, lige nu godt 400 millioner kroner, plus i omegnen af 60.000 etagekvadratmeter i Ørestad Syd, som byudviklingsselskabet By & Havn stiller til rådighed. Det er dog langt fra tilstrækkeligt til at bygge en multiarena i hovedstaden: ”Vi har som minimum brug for en halv milliard kroner oven i det beløb,” siger Pia Allerslev og henviser til, at forventningerne til en multiarena i København vil være store, både hvad angår størrelse, form, det indholdsmæssige og det arkitektoniske.

”Alt andet lige giver det slet ikke nogen mening, at vi er en stor europæisk hovedstad uden en multiarena” Den halve milliard forsøger kommunen, Realdania og By & Havn at finde ved at lede vidt og bredt, herhjemme og i udlandet, men endnu har ingen for alvor bidt sig fast på krogen. Derfor har de tre samarbejdspartnere nu bedt det engelske konsulentbureau Davis Langdon undersøge forskellige potentielle forretningsmodeller. kommunen har en AFGØRENDE ROLLE Umiddelbart kan det virke ubegribeligt, at det på relativt kort tid er lykkedes at realisere ønsket om at føje en multiarena

til de mange øvrige faciliteter i Messecenter Herning (MCH), når det har vist sig som en nærmest umulig opgave i hovedstaden. Både infrastrukturen samt mængden af potentielle events og besøgende peger entydigt på København som den mest attraktive location, men ifølge Henrik H. Brandt, direktør i Idrættens Analyseinstitut (Idan), er der flere gode grunde til, at Boxen kom først. ”Den passer ind i de aktiviteter, de har i forvejen i Messecenter Herning, og de har nogle events, hvor de på forhånd ved, de kan bruge den. Når der så er en stor sportsbegivenhed, er det flødeskum. Samtidig kan de springe nogle omkostninger over, fordi arenaen ligger i et eksisterende område, hvor der er nogle fælles funktioner,” siger Henrik H. Brandt, som vurderer, at Herning Kommune desuden har spillet en afgørende rolle: ”Der er ingen tvivl om, at Boxen er både direkte og indirekte ret kraftigt støttet af Herning Kommune, og det er klart, at det meget tætte samvirke mellem MCH og kommunen er en væsentlig del af forklaringen på, at Herning i løbet af kort tid har fået arenaen. Det er meget usandsynligt, at man på samme måde vil se Københavns Kommune engagere sig i den københavnske multiarena,” siger Idan-direktøren. Det bekræfter Pia Allerslev: ”Det bliver aldrig en kommunal opgave at drive en kommende multiarena. Vi skyder 200 millioner kroner i den og har til gengæld mulighed for at bruge den et vist antal dage om året, men den skal drives på kommercielle vilkår af en privat aktør uden støtte fra kommunen,” siger hun. Ifølge Henrik H. Brandt er det dog lige præcis den forudsætning, der er blevet den store udfordring i København: ”Det er jo der, problemet ligger. Hvis der virkelig var det marked for at drive en multiarena i København, så var den jo blevet bygget for længst. Der er ingen investorer, der har haft troen på, at den kan være en god forretning på rent

IDRÆTSLIVdecember2010

kommercielle vilkår, og det ville næppe heller have været tilfældet i Herning. Derfor er øvelsen i København lige nu at regne baglæns og finde ud af, hvor mange offentlige midler man skal skyde i anlægget for at få driften til at løbe rundt,” siger han. Pia Allerslev anerkender, at det er en udfordring at overbevise potentielle investorer om multiarenaens bæredygtighed. ”Hvis man tror, den kan tjene sig selv hjem i løbet af 5-10 år, så er det ikke en god investering. Men det er heller ikke konceptet her, og vi leder efter investorer, der er interesserede i at kigge langsigtet,” siger hun. BOXEN GAVNER KØBENHAVN Med nu tre store multiarenaer inden for 300 kilometer af Ørestad Syd, kunne man fristes til at tro, at Jyske Bank Boxen er det sidste søm i københavnerarenaens ligkiste. Kulturog fritidsborgmester Pia Allerslev mener dog tværtimod, at udviklingen kan gavne de københavnske planer. ”Jeg oplever, at flere har fået øjnene op for, at en multiarena er et spændende projekt, efter Boxen er åbnet,” siger hun. I Danmarks Idræts-Forbund, som på linje med Team Danmark, Sport Event Denmark og en række af de største danske idrætsforbund længe har efterlyst en multiarena i hovedstaden, mener man heller ikke, at behovet er blevet mindre. ”Det er imponerende, at Herning har fået deres multi arena op at stå, men de har fortsat en stor udfordring i forhold til infrastrukturen. Der er nogle helt andre muligheder i København, og en københavnsk multiarena er fortsat tvin-

gende nødvendig, hvis Danmark skal kunne tiltrække flere af de helt store sportsarrangementer,” siger Karl Chr. Koch, direktør i DIF. Ifølge Pia Allerslev er det dog langt fra kun idrætten, der vil få gavn af en multiarena i København. ”Jeg ser det som en væsentlig del af udviklingen af København og som et sindssygt vigtigt projekt. Det er både en mulighed for at få nogle store oplevelser til København og for at tiltrække en masse turister, der kan lægge penge i forretninger, restauranter og hoteller i byen. Jeg ville synes, det var et stort nederlag for København, hvis det ikke skulle lykkedes. Alt andet lige giver det slet ikke nogen mening, at vi er en stor europæisk hovedstad uden en multiarena.”

INFORMATIONSMØDE ■ 15. marts kl. 17-18.30 på

Syddansk Universitet i Odense.

Master i

Som færdiguddannet kan du: ■ Formulere og analysere faglige problemstillinger ■ Kommunikere målrettet og effektivt ■ Perspektivere og udvikle praksis ■ Iværksætte individuelle eller gruppebaserede trænings- og kostprogrammer Uddannelsen er relevant for dig, hvis du allerede har en vis erfaring inden for fitness, træning eller andre typer af fysisk aktivitet fx idræt.

Uddannelsen foregår i Odense og varer 2 år på deltid. ■ ■

Ansøgningsfrist 15. maj 2011. Uddannelsen starter 1. september 2011.

Kontakt os på tlf. 65 50 29 98, e-mail: mft@health.sdu.dk eller gå ind på www.sdu.dk/mft

skolesport

Rugby hitter i Odense Skolesport er en stor succes i Odense Kommune, som i samarbejde med specialforbund og lokale idrætsforeninger har givet de lokale skolebørn en anderledes introduktion til idrætten og den danske foreningskultur. Af Jannik Lund Andersen - Foto: Dansk Rugby Union

Der var om ikke smæk for skillingen så i hvert fald masser af entusiastiske kampråb og fysisk udfoldelse, da flere end 320 skolebørn fra 5. og 6. klasse på fem fynske skoler i september måned deltog i et stort rugbyarrangement, som Dansk Skoleidræt Fyn, Dansk Rugby Union og rugbyklubben RC Odense stod bag. I over tre timer kæmpede både idrætsvante og idrætsusikre piger og drenge syv mod syv på halve fodboldbaner, mens eliterugbyspillere agerede dommere og instruktører. ”Børnene var helt vilde, og det var en rigtig god oplevelse for både dem og for os arrangører,” siger John Aage Petersen fra Dansk Rugby Union, som havde sørget for tandbeskyttere, medaljer og præmier til de unge udøvere.

”Rugby er på mange måder en hemmelig sport i Danmark. Men det er det ikke længere i Odense.”

”De snakker jo lige pludselig om rugby, og de kommer ind og ser vores landskampe. Til vores seneste kamp mod Ungarn var der 1.200 tilskuere på Odense Atletikstadion, og der var et hav af unger fra de skoler, vi har besøgt. Det er helt fantastisk,” siger han. Nina Bundgaard, konsulent i DIF, glæder sig over, at Skolesport på den måde kan være gavnlig for både børn og specialforbund: ”Det er en rigtig solstrålehistorie og et mønstereksempel på, hvad specialforbundene kan få ud af at være partnerskabsforbund i Skolesport. Det er en mulighed for især de mindre synlige specialforbund til at vise skolebørnene, hvad netop de har at byde på,” siger hun. Det er lige præcis, hvad Dansk Rugby Union har formået: ”Rugby er på mange måder en hemmelig sport i Danmark. Men det er det ikke længere i Odense,” lyder det fra John Aage Petersen. 13 specialforbund har foreløbig underskrevet en partnerskabsaftale med Skolesport, som lige nu kører i 15 af landets kommuner.

Velegnet til skolesport Skolestævnet var kulminationen på et forløb, hvor rugbysporten, som led i Odense Kommunes satsning på skoleidræt, er blevet introduceret for børn fra 0. til 6. klasse på en række skoler i Odense og omegn. Målet med Skolesport, som er et samarbejde mellem DIF, Dansk Skoleidræt og TrygFonden, er at motivere og aktivere især de idrætsusikre børn samt give dem mulighed for at møde nye venner og styrke deres sociale kompetencer. Og rugby har vist sig at være et hit: ”Rigtig mange skoler er meget interesserede i rugby. Det er en sport, hvor der er plads til alle typer, og hvor alle kan gøre en forskel. Du behøver ikke være hurtig eller teknisk stærk for at hive en modstander til jorden, og du kan blive matchvinder uden at røre bolden,” siger John Aage Petersen. ”Samtidig gør intensiteten det meget svært for børnene at gemme sig, som de måske ellers er tilbøjelige til at gøre, når de eksempelvis spiller fodbold. Og så er det et ekstra plus for mange skoler, at det næsten ikke kræver nogen forberedelse eller udstyr at spille rugby,” fortsætter han. En rigtig solstrålehistorie Ifølge John Aage Petersen har rugby taget børnene med storm:

IDRÆTSLIVdecember2010

interview

kapta Jokerrollen hos danske Saxo Bank og Bjarne Riis er skiftet ud med en krævende kaptajnrolle i udlandet. 2011 skulle gerne blive året, hvor dansk cyklings største aktive profil, Matti Breschel, tvinger lidt ekstra watt ud i pedalerne og tager de sidste svære tråd mod toppen af cykelsporten. Det er nu, cykelopdragelsen for alvor skal stå sin prøve. Af Jannik Lund Andersen. Foto: Lars Møller, Sportsagency 16

IDRÆTSLIVdecember2010

ajnen IDRĂ&#x2020;TSLIVdecember2010

interview

lle unge cykeltalenter må drømme om at nyde samme cykelopvækst som Matti Breschel. Siden han i midten af 1990’erne blev grebet af den landsdækkende Tourepidemi og besluttede sig for, at han ville være professionel cykelrytter, har alle forudsætningerne været der for en stor karriere: En dedikeret og passioneret far, Tom Breschel, som kendte sporten inde fra. En mentor, manager og sparringspartner i dansk cyklings mest vindende rytter nogensinde, Rolf Sørensen. Ungdomsårene hos talentholdet Team PH, der samlede de største danske cykeltalenter og gav dem international løbserfaring under trygge, professionelle forhold. Og så karriere hos danske Team CSC/Saxo Bank, verdens bedste cykelhold under ledelse af barndomsidolet Bjarne Riis, hvor Breschel kom i lære blandt garvede klassikerspecialister og i løbene ofte har kunnet lukrere på klassikerkongen Fabian Cancellaras evige favoritværdighed. ”Jeg har sgu været heldig,” erkender Matti Breschel med et bredt smil, da han sammen med Idrætsliv, over et par kopper kaffe på en kold og mørk novembereftermiddag i København, gør status over de første kapitler i sit cykelliv. Nu er tiden imidlertid inde til at skrive et nyt kapitel i 26-årige Breschels karriere, og siden han kort før starten på 17. etape af årets Tour de France skrev under på kontrakten, har det ligget fast, at handlingen skal udspille sig hos hollandske Rabobank. Matti Breschel ’forlader andedammen’, som han selv udtrykker det. Hos Rabobank træder han i Rolf Sørensens fodspor og bliver holdets klare frontfigur i forårsklassikerne. Og det forpligter. Rabobank forventer, at de har hentet en rytter, der kan vinde de helt store Benelux-løb, som Flandern Rundt og Amstel Gold Race, allerede næste år. Og i Danmark håber alle cykelsportsentusiaster, at han kan veksle sølvmedaljen fra Australien ud med guld, når der i september 2011 køres VM i Nordsjælland. ”Jeg kan godt mærke, at der er ekstra pres på omkring næste sæson. Jeg er da også lidt spændt på, om jeg kan leve op til alle forventningerne,” siger Matti Breschel og kigger dybt i sin espresso, som leder han efter svaret i det gyldne skum på toppen. ”Men jeg føler mig helt klar til at prøve,” siger han bestemt, inden han tømmer den lille kop i én tår og gør sig klar til at fortælle hvorfor. DE FØRSTE PEDALTRÅD Ligesom så mange andre ryttere fra sin generation, blev Matti Breschel for alvor bidt af cykelsporten, da Bjarne Riis først kørte om bjergprikker og siden om den gule førertrøje i verdens største cykelløb, Tour de France. ”Jeg sad foran fjernsynet derhjemme og blev bare mere og mere opslugt. Så jeg måtte selv ud og køre om kap med kammeraterne. Jeg fandt min fars gamle cykeltrøjer frem og delte dem ud blandt os, og så lå vi egentlig bare og rullede rundt på vejene dernede (i fødebyen Faxe, red.),” siger Matti Breschel, som fortalte sin far, der selv havde været aktiv eliterytter, at han ville være professionel cykelrytter. ”Det var egentlig ikke fordi, jeg mærkede, at jeg var noget stort talent. Jeg synes bare, det var skide sjovt, og jeg ville gerne bruge så meget tid som muligt på min cykel. I starten var min far dog lidt forbeholden, for han vidste, hvor meget tid og økonomi det ville komme til at kræve både af mig og familien, hvis jeg skulle satse på cykling,” lyder det fra Matti Breschel. At passionen var der, var dog ikke til at tage fejl af. Matti Breschel læste og genlæste sin fars gamle cykelmagasiner på kryds og tværs, sad klistret til fjernsynsskærmen ved enhver cykeltransmission og lærte sin cykel at kende ned til

IDRÆTSLIVdecember2010

den mest intime detalje. Det, og masser af timer på landevejen omkring hjembyen Faxe, var nok til at overbevise Tom Breschel, og i 1997 fik Matti Breschel licens i Køge Cykel Ring. Derefter begyndte det at gå stærkt. ”Jeg begyndte hurtigt at vinde cykelløb, og jeg fik mere og mere blod på tanden for hver sejr. Min far begyndte også at bruge en del tid på min udvikling, og han lovede mig, at hvis jeg virkelig ville det 100 procent, og hvis jeg beviste det hver eneste dag, så ville han gøre alt for mig. Og det er klart, at det fik mig bare til at ville det endnu mere, for jeg ville gerne bevise for ham, at han ikke spildte sin tid på mig,” fortæller Matti Breschel.

”Jeg kan godt mærke, at der er ekstra pres på omkring næste sæson”

TÆT PÅ KORYFÆERNE Faderen Tom Breschel var dog langt fra den eneste i cykelmiljøet, der viste en særlig interesse for det unge talent fra Faxe. Da Jesper Skibby flyttede hjem til Danmark for at blive holdkaptajn på det nystartede Team Home Jack & Joneshold, fandt Matti Breschel hurtigt en ny træningsmakker i den tidligere TVM-rytter. ”Når jeg var ude og køre løb mod de andre juniorer, kunne jeg sgu godt mærke, at jeg lå og trænede seniordistancer med Jesper Skibby. Det var en stor fordel,” konstaterer Matti Breschel. Allerede på det tidspunkt var han af flere udråbt som fremtidens arvtager for Rolf Sørensen, og måske derfor måtte OL-sølvvinderen fra 1996 se juniortalentet ved selvsyn. ”Jeg havde haft et voldsomt styrt og havde brækket hånden og to fingre, da Rolf ringede til mig for at opmuntre mig. Og så inviterede han mig til at komme til Lucca (i Italien, red.) og bo hos ham og få hjælp til genoptræningen. Det var godt nok stort, synes jeg. På det tidspunkt kendte jeg ham kun fra tv, og jeg så meget op til ham,” siger Matti Breschel, der takkede ja til tilbuddet uden at tøve. ”Jeg boede nede hos ham i fire-fem uger og lærte enormt meget om, hvordan en topprofessionel rytter levede og trænede,” lyder det fra Matti Breschel, som samtidig forelskede sig i de toscanske landeveje omkring Lucca, hvor han i dag tilbagelægger størstedelen af de årlige træningskilometer. Rolf Sørensen, som efterhånden var ved at pedallere ind i sin karrieres efterår, var dog langt fra færdig med Breschel, der blev taget under mesterens vinger. ”Han blev en slags mentor for mig,” forklarer Matti Breschel. PROFESSIONEL AMATØR I december 2001 blev det hidtil mest epokegørende udviklingsprojekt i dansk cykelsports historie præsenteret, da Jesper Skibby, der i 2000 var stoppet som aktiv, annoncerede, at han havde samlet elitekernen i den danske juniorklasse på ét hold. Navnet blev Team PH, efter Skibbys daværende arbejdsgiver Poul Hansen, som sponsorerede projektet. I alt otte af de mest lovende danske ryttere på 17 eller 18 år var i første omgang taget ind på talentholdet, hvor den daværende juniormester Matti Breschel var selvskreven til en plads.

Foto: Cyclingworld.dk

Hvis du skulle vælge mellem... Te eller kaffe? ”Det bliver kaffe. Jeg kender sgu nærmest ingen ryttere, der drikker te – og dem, der gør, gider vi ikke snakke med, haha. Cykelryttere har rigtig meget fritid og ventetid på hotelværelser, i lufthavne, i start- og målområderne, før, under og efter træningsturene... Kaffe er noget, vi kan udfylde tiden med og hygge os med sammen. Sådan en som Michael Mørkøv, han drikker hverken kaffe eller rødvin, og han er lige flyttet til Italien. Det går simpelthen bare ikke. Selv har jeg lige købt en espressomaskine på størrelse med et mindre køleskab.” Lucca eller København? ”Den er svær, men jeg vil nok foretrække København, fordi jeg forbinder byen med ferie. Jeg rejser 250 dage om året, og det er virkelig rart at komme tilbage og se vennerne og familien og bare tanke energi. Der er også mange gode kaffesteder, haha…” Flæskesteg eller spaghetti? ”I løbet af sæsonen står den til tider på pasta morgen, middag og aften. Altså vitterligt morgen, middag og aften! Det går man altså kold i. Når det bliver efterår, så hænger spaghettien mig langt ud af halsen. Flæskesteg får jeg til gengæld kun én gang om året, juleaften, og det er fantastisk. Jeg kan love dig for, at der bliver kørt rigtig, rigtig meget ind der.” Lars Løkke Rasmussen eller Helle Thorning-Schmidt? ” Jeg bruger ikke så meget tid på dansk politik, og jeg har ikke sat mig grundigt ind i, hvad de står for. Som udlandsdansker er det svært at holde sig opdateret og interesseret, synes jeg, og jeg plejer faktisk heller ikke at brevstemme, når der er folketingsvalg.” 19 IDRÆTSLIVdecember2010

interview portræt ”Det havde man sgu aldrig set før,” udbryder Matti Breschel, da talen midt i den anden espresso falder på talentfabrikken, der frem til lukningen i 2009 producerede evnerige unge ryttere på samlebånd. ”Det var stort. Vi fik stillet nye cykler til rådighed, og der var rejser, og vi havde servicevogne. Vi kørte i ens tøj, og vi havde de samme cykelsko. Vi lærte at leve som professionelle, og vi rejste rigtig meget rundt i Europa og kørte løb for at få international løbserfaring,” husker Matti Breschel. Hvad betød det for dig, at du kunne komme ind på et hold som Team PH? ”Jamen konkret betød det, at jeg ikke var tvunget til at flytte tidligt til udlandet for at udvikle mig som cykelrytter. Det måtte man jo førhen, hvor man flyttede til Belgien eller Italien og boede dernede i ensomhed under ydmyge vilkår for at få lov at køre med andre europæiske talenter. Vi PH-drenge fik lov til at udvikle os under trygge rammer, og det gjorde det meget nemt for os at fokusere på at være cykelryttere.” Hvad tror du, det kan få af konsekvenser for dansk cykelsport, at flere af de store talenthold er lukket ned inden for de sidste par år? ”Det er noget skidt, det er jeg slet ikke i tvivl om. Det betyder, at flere bliver nødt til at tage den hårde vej til udlandet, og det tror jeg, at der er mange, der kan komme til at knække halsen på.” Kontrakt med idolet 2004 blev Matti Breschels sidste år som Team PH-rytter, og sæsonen blev sluttet af med en flot sjetteplads ved VM for U23-ryttere i Verona. Resultatet satte samtidig afgørende skub på de kontraktforhandlinger, som var lagt i hænderne på Breschels manager, Rolf Sørensen. Storhold som Rabobank og T-Mobile samt en række mindre italienske hold havde vist interesse, men det var belgiske QuickStep og Bjarne Riis’ Team CSC, der til sidst kæmpede om at få Breschel på kontrakt fra 2005.

”Jeg ville ikke komme til at sige noget dumt eller forkert, og jeg ville for alt i verden ikke gøre ham sur” ”Det var Rolf, der havde skaffet kontakten til QuickStep, som han talte meget varmt om. Han havde på det tidspunkt også et væsentligt bedre forhold til dem, end han havde til CSC, og jeg kunne godt mærke, at han helst så mig skrive under med dem. Men han rådede mig til at træffe min egen beslutning,” siger Breschel, som ikke var i tvivl. ”Jeg havde været med CSC på træningslejr i foråret, og fra dag ét var jeg solgt. Der skulle jeg bare køre. For et dansk hold og for Bjarne Riis – det var lige, hvad jeg havde drømt om,” lyder det fra Matti Breschel, der fortalte Rolf Sørensen om sin beslutning dagen efter VM-sjettepladsen. ”Jeg var taget ud for at se de professionelles VM og mødte Rolf derude, og han spurgte mig, hvad jeg ville. Jeg fortalte ham, at jeg valgte CSC. Jeg kunne godt mærke, at han blev lidt skuffet over det, men han kørte så ud til Bjarne og fik lavet kontrakten færdig.

IDRÆTSLIVdecember2010

Hvor afgørende var Bjarne Riis for, at du valgte CSC? ”Meget afgørende. Ikke fordi jeg snakkede særlig meget med ham om det. Han skulle egentlig ikke sige noget for at overbevise mig. Men han var mit helt store idol, og det var en drøm at få lov at køre for ham. Og så syntes jeg bare, at det hold, han havde sat sammen, byggede på nogle værdier, jeg kunne lide. Det med teamwork og venskab havde jo også været vigtigt på PH.” Hvor tæt kom du på Bjarne Riis? ”Jeg flyttede til Lucca fra starten af 2005 og lejede et værelse hos Bjarne det første år. Det var fedt at bo hos ham, og han lagde min træning og mit løbsprogram. Men det var begrænset, hvad vi så til hinanden, og det var ikke sådan, at vi spiste sammen. Efter det første år fandt jeg mit eget sted at bo, og Bjarne uddelegerede mit program for at bruge mere tid på de helt store stjerner. Han var svær at komme ind på livet af, og jeg talte ikke særlig meget med ham. Jeg havde enorm respekt for ham og så helt vildt meget op til ham. Det var nærmest frygt. Jeg turde ikke sige noget. Især ikke i starten. Jeg ville ikke komme til at sige noget dumt eller forkert, og jeg ville for alt i verden ikke gøre ham sur. Han skulle bare ikke tænke dårligt om mig.” Udadtil har Riis altid virket meget tilknappet og seriøs. Er det også dit indtryk? ”Det er fordi, han er ekstremt fokuseret. Han tænker altid over tingene, inden han siger noget. Men han er faktisk skide sjov at feste med. Han er god til at give slip og feste med sine ryttere, når vi har været været samlet til teambuilding og sæsonafslutning.” BRÆKKET RYG Matti Breschel startede sin CSC-karriere som lyn og torden ved at blive en samlet nummer to efter holdkammeraten Lars Michaelsen i sit første professionelle løb, Tour of Qatar, hvor Team CSC smadrede alle konkurrenterne med stærk sidevindskørsel i ørkenen. Men resten af debutsæsonen lærte den nyprofessionelle en vigtig lærestreg: ”Jeg havde hørt fra alle, at det første år var utrolig svært, og at jeg ville have nok at gøre med bare at holde mig i feltet. Alle siger, at det første år handler om at arbejde stenhårdt, lære og holde modet oppe. Så da jeg allerede i mit første løb følte, at jeg var en af de stærkeste, steg det mig nok lidt til hovedet. Jeg følte, jeg kunne gå på vandet, og jeg begyndte at tage lidt for let på træningen og spise lidt for meget af den gode mad. Jeg mistede fokus, og resultatet blev, at jeg mere eller mindre fik baghjul resten af året. Så da sæsonen var ovre, forstod jeg for alvor, hvor vigtigt det er at holde fokus på træning og livsstil,” lyder det fra Matti Breschel. Hvordan ændrede du så din tilgang i den følgende sæson? ”Jeg prøvede at samle mig selv op og være mere struktureret omkring min træning og alt, hvad jeg foretog mig. Jeg gik virkelig til den henover vinteren for at være i super form fra starten af sæsonen. Og så fandt jeg ud af, hvilke ryttere der var gode at støtte sig til.” På trods af Breschels vinterarbejde blev 2006-sæsonen dog en resultatmæssig fuser på grund af et voldsomt styrt i det belgiske løb 3-daagse van West-Vlaanderen. Her lå Breschel på sidste etape til at spurte om den samlede sejr i det korte etapeløb, da den australske topsprinter Robbie McEwen kørte ham i barrieren. Da den uheldsramte dansker omsider kom tilbage på cyklen efter måneders skadespause, styrtede han imidlertid igen og mistede resten af 2006-sæsonen.

Matti om kollegaerne... Tom Boonen – den belgiske klassikerkonge, der to gange er testet positiv for kokain: ”Jeg har altid set meget op til ham for det sportslige, og han har altid været en meget snaksagelig og åben person. Vi gav ham jo røvfuld i Qatar i mit første løb som professionel, og jeg begyndte at snakke lidt med ham der. Men de første par år var jeg sgu meget usikker og ydmyg omkring alle de der store stjerner, jeg havde set på fjernsynet. Men han er blevet en god kammerat. Han er lidt for glad for at gå i byen, og så har han desværre ikke kunnet styre sig ved et par lejligheder. Det er dødhamrende ærgerligt, men det ændrer ikke noget for mig.” Lance Armstrong – den syvdobbelte Tour de France-vinder, som kørte sit sidste Tour de France i sommers: ”Det var stort at opleve at køre Tour’en med ham. Han er super cool og meget inspirerende at cykle med. En legende. Jeg snakkede lidt med ham undervejs, fordi han havde fundet ud af, at jeg spiller lidt guitar. Jeg spiller en kendt guitarist fra Texas, Stevie Ray Vaughan, som Lance er vild med. Jeg gav dog ikke et nummer, haha.” Michael Rasmussen – den kontroversielle danske bjergged, som var seneste dansker hos Rabobank: ”Han er jo blevet en god danser, haha... Jeg har ikke haft så meget med ham at gøre, og jeg har ikke spurgt ham til råds omkring Rabobank. Han er en meget målrettet og seriøs rytter, men han har også altid været god for en røverhistorie, så jeg har da haft et par hyggelige stunder med ham. Jeg håber det bedste for ham, og jeg synes, han har udstået sin straf.” Carlos Sastre – den spanske Tour de France-vinder fra 2008, som efter triumfen forlod Bjarne Riis’ cykelhold og svinede holdchefen til i pressen: ”Han blev lidt kællingesur, haha... Hvorfor ved jeg faktisk ikke, men sådan er det nogle gange med de der store stjerner. Det stiger dem lidt til hovedet, og han havde svært ved at acceptere, at Frank og Andy (Schleck, red.) var ved at overhale ham. Ellers en meget koncentreret og målrettet person, og jeg synes egentlig, han var meget cool. Men han passedeIDRÆTSLIVdecember2010 sig selv meget.” 21

interview VRAGET I sommeren 2007 tog Matti Breschel sin første sejr som professionel, da han vandt den første af sine hidtil fem etapesejre i det hjemlige etapeløb Post Danmark Rundt. ”Jeg tænkte, ’yes, nu er den der! Nu har jeg sgu fået hul på bylden’,” husker Matti Breschel, som hurtigt var øverst på sejrspodiet igen i Tour of Ireland. Siden er det kun gået fremad for danskeren, der i 2008 og 2009 fik manifesteret sig og efterhånden kunne udskifte talentmærkatet med status som en af dansk cykelsports største profiler. På Bjarne Riis’ cykelhold var der imidlertid stadig længere til toppen, hvilket Matti Breschel erfarede, da han noget kontroversielt blev vraget til Tour de France-holdet efter at have kørt et fremragende 2009-forår, hvor han havde overbevist alle andre end Riis og sportsdirektør Kim Andersen om, at han skulle med til Frankrig.

”Jeg var simpelthen mega bitter og havde mest lyst til at smadre hotelværelset.”

”Det var en kæmpe skuffelse. Jeg fik det at vide af Bjarne og Kim på mit hotelværelse under Schweiz Rundt, som var den allersidste forberedelse inden Tour’en. De fortalte, at de ville udtage Kurt Asle (Arvesen, red.) i stedet. Jeg var simpelthen mega bitter og havde mest lyst til at smadre hotelværelset. Ingen af de andre havde vist mere end mig. Jeg havde bidraget til holdets samlede sejre i både Luxembourg og Schweiz, og jeg havde oven i købet selv vundet et par løb, men det virkede faktisk som om, det næsten var blevet et problem. Lige pludselig havde jeg vundet for meget. De troede, at jeg ville køre min egen chance, og de mente ikke rigtig, at jeg vidste, hvad Tour de France gik ud på. Det blev jeg bare endnu mere sur over. Der havde jeg sgu mest af alt lyst til at rive min kontrakt i stykker,” fortæller Matti Breschel, der brugte frustrationerne som benzin til at vinde DM ugen efter. SKUFFELSE På spørgsmålet om, hvad karrierens største skuffelse har været, er Matti Breschel dog ikke det mindste i tvivl om, at vi skal frem til foråret 2010. Med en mine, der udstråler både frustration og enorm ærgrelse, fortæller han om klassikersæsonen, hvor topformen havde indfundet sig op til det helt store sæsonmål, Ronde van Vlaanderen. Matti Breschel havde netop vundet karrierens største sejr i form af semiklassikeren Dwars door Vlaanderen og var helt klar til at tackle Flanderns stejle, brostensbeklædte ’muure’. ”Jeg er sgu lykkelig, da jeg med 70 kilometer til mål bare føler mig totalt ovenpå. Jeg kan ikke mærke kæden, kan ikke mærke mine ben. Jeg flyver op over stigningerne og føler ikke, at jeg presser mig selv, men alligevel har de andre svært ved bare at holde mit hjul. Så begynder jeg pludselig at mærke, at min forbremse er ved at rive sig løs, og det bliver bare værre og værre,” lyder det nærmest opgivende fra Breschel. ”Jeg forsøger at få radiokontakt med bilen, men de kan pludselig ikke høre mig. Så får Fabian Cancellara også problemer, og ham kan de sagtens høre, så bilen kommer op,

IDRÆTSLIVdecember2010

og Fabian får skiftet cykel. Jeg kører så ned til bilen for at få ordnet mit problem, men mekanikeren er der gud hjælpe mig ikke længere. Han har simpelthen taget Fabians cykel, lavet den og skudt genvej til et punkt fremme på ruten, hvor han kan give den tilbage til ham. Det må mekanikeren simpelthen bare ikke gøre, for hvem fanden skal så lave min cykel,” brøler Matti Breschel med en volumen, så de omkringsiddende cafegæster et kort øjeblik bliver helt stille. Han tager en slurk danskvand og fortsætter sin beretning: ”Der sidder de så to sportsdirektører i bilen og aner ikke, hvilken af de otte reservecykler på taget, der er min. Da de så alligevel finder ud af det, kan de sgu ikke finde ud af at få den ned derfra. Så giver de mig bare en tilfældig cykel, for nu har vi spildt så meget tid, at det bare haster, hvis jeg skal nå tilbage til fronten. Jeg får lige kæmpet mig op til de forreste igen, da de så spørger de mig over radioen, om jeg vil have min egen cykel tilbage. Det vil jeg selvfølgelig gerne, for jeg har fået O’Gradys reservecykel, og den passer mig overhovedet ikke. Så jeg stopper op og venter på servicevognen og får min cykel tilbage... Og så er den krafteddeme ikke lavet! Jamen altså…,” lyder det med hovedrysten fra Matti Breschel, der måtte opgive at køre med om sejren. For at gøre ondt værre blev Matti Breschel efterfølgende frarøvet muligheden for at tage revanche ugen efter i ParisRoubaix, da en knæskade pludselig opstod ud af det blå. I stedet kunne han se sin schweiziske holdkammerat Fabian Cancellara krone et flot Saxo Bank-forår ved at vinde begge de store klassikermonumenter. KAOS Modsat året før var Matti Breschel i 2010 selvskreven til Tour de France, hvor den nu 25-årige rytter var blevet lovet en plads af Bjarne Riis. For tv-seeren var Breschel dog stort set usynlig under det tre uger lange løb. ”Jeg var hjælperytter. Men jeg lærte en masse og fandt ud af, at man ikke kan sidde og føre hele den første uge og så regne med at gå ud og vinde ottende etape. Da jeg endelig fik chancen for at køre for en etapesejr, var jeg helt færdig. Det var sådan set ren overlevelse. Den ene af de to dage, hvor jeg fik lov til at angribe, lagde vi ud med en 11 kilometer lang stigning. Om morgenen sagde de på taktikmødet, at de meget gerne ville have mig i udbrud. Jeg tænkte bare ’flot mand’ – jeg sad i den bagerste gruppe hele dagen,” siger Matti Breschel, som alligevel var glad for sin Tour-debut: ”Det var en kæmpe oplevelse. Jeg har aldrig oplevet så stort et kaos, og det var et forvirrende virvar uden lignende. Men det var også helt igennem fantastisk.” For rytterne på Team Saxo Bank var Tour de France dog nok mere end almindelig kaotisk. Usikkerheden omkring holdets fremtid, fyresedlen til sportsdirektør Kim Andersen og en storm af transferrygter gjorde det til en kæmpe opgave for rytterne at holde fokus. Den helt store historie var det nye ’Team Luxembourg’, som Kim Andersen og Bjarne Riis’ tidligere kommunikationschef Brian Nygaard var ved at bygge op bag om ryggen på Riis med henblik på 2011-sæsonen. Det var så godt som bekræftet, at brødrene Frank og Andy Schleck samt flere andre af Riis’ kerneryttere ville skifte til holdet, og Matti Breschel blev også kontaktet. ”Vi snakkede kort sammen. Jeg har et godt forhold til Kim Andersen og er gode venner med Andy, så det var naturligt nok, at de gerne ville have mig med til holdet. Jeg er også overbevist om, at det nok skal blive stort, men jeg havde ikke lyst til at være en del af det,” siger Matti Breschel.

Breschel: Doping ikke et tema for mig Selvom Matti Breschel tilhører en sportsgren, hvor snyd igennem de sidste 12 år har fyldt næsten ligeså meget i medierne som sejre, har han aldrig følt sig plaget af dopingspøgelset. Et kraftigt intensiveret og forbedret kontrolsystem, en ny generation af ryttere og flere markante antidopingforkæmpere i sporten har i stedet overbevist Matti Breschel om, at han er del af et grundlæggende rent cykelfelt. ”Doping er ikke noget, jeg tænker over. Det er aldrig gået ud over mig, og jeg har aldrig været i tvivl om, at man kunne vinde cykelløb uden at snyde. Jeg har altid fået banket ind i hovedet, at det ikke er vejen frem,” siger Matti Breschel og peger på både sin far og Bjarne Riis som to personer, der både over for ham og internt på henholdsvis Team PH og Team CSC/Saxo Bank har markeret sig kraftigt som modstandere af doping. ”Jeg synes, han er den i hele cykelsporten, der har gjort mest for komme doping til livs,” siger Matti Breschel om sin snart forhenværende holdchef, Riis. ”Vi fik jo vores interne antidopingprogram før alle de andre, og vi blev sgu testet hele tiden. Enkelte af de ældre ryttere syntes i starten, det var lidt voldsomt, men det er noget, vi blev glade for. Jeg vil med glæde aflevere lidt urin og lidt blod en gang imellem, hvis det er det, der skal til,” lyder det fra Matti Breschel.

IDRÆTSLIVdecember2010

interview Hvorfor ikke? ”Jeg havde været i tæt kontakt med Rabobank længe og havde samtidig ikke lyst til at være med til at starte et nyt hold op. Det tager tid at etablere sig ordentligt i cykelsporten, og jeg vil ikke risikere at blive ramt af startproblemer.” Der er mange, der mener, at Bjarne Riis er blevet dårligt behandlet af Kim Andersen og brødrene Schleck i særdeleshed. Forræderi, kalder nogen det. Hvad synes du? ”Jeg har altid lært, at man skal gøre det, der er bedst for en selv. Jeg har ondt af Bjarne, men man skal også vende den om og spørge, hvorfor de forlader holdet. Er det tilfældigt, at så mange smutter, eller har der været dårlig stemning? Der har været tider, hvor man har følt, at det har sejlet en lille smule bag kulisserne med planlægning og kommunikation, og jeg tror ikke, Bjarne har taget sig nok af det. Og så er det selvfølgelig også et spørgsmål om økonomi. Der er mange ryttere, der har fået chancen for at tjene en tand ekstra ved et skifte til det nye hold, og den mulighed har de grebet. Det forstår jeg egentlig godt.” Rabobank-rytter Mens både sportsdirektører og ryttere er migreret fra Saxo Bank til Luxembourg i hobetal, valgte Matti Breschel som bekendt anderledes. Allerede i april 2010 var Matti Breschel rygtet til Rabobank, og i konkurrence med blandt andreTeam Sky, BMC og HTC blev det i sidste ende også hollænderne, der løb af med danskeren. Du blev flere gange citeret for at sige, at du helst ville blive på Saxo Bank. Hvorfor gjorde du så ikke det? ”Bjarne kom aldrig med et konkret tilbud til mig. Der var så meget usikkerhed omkring holdets økonomiske situation, og jeg kunne ikke blive ved med at vente. Samtidig synes jeg ikke, at Bjarne var særlig opsøgende. Vi havde sat nogle møder op i sommer, men flere gange blev jeg brændt af. Det var min far, der førte dialogen omkring det økonomiske, og han kom både til Rotterdam (i forbindelse med Tour de Francestarten, red.) og til DM for at snakke kontrakt med Bjarne, men han havde ikke tid. Han gjorde sgu ikke nok for at beholde mig.” Hvorfor valgte du at skifte til netop Rabobank? ”De var mest overbevisende, og de ville bygge hele deres klassikerhold op om mig. Jeg får lov til at prøve mig selv af som leder, hvilket jeg ikke har fået plads til på Saxo Bank, og jeg bliver ham, der skal arbejdes for. Samtidig har Rolf Sørensen talt meget varmt om holdet, og det har jeg selvfølgelig lyttet til.” Hvordan reagerede Bjarne Riis på nyheden om dit skifte? ”Han tog det egentlig meget pænt. Han var selvfølgelig skuffet, men han siger også selv, at han ikke har været opsøgende nok. Han har givet udtryk for, at han er ked af, at han ikke gjorde mere.”

Hvis han havde gjort mere, var du så blevet? ”Jeg ville gerne være blevet. Det er da også lidt ærgerligt at se, at Fabian nu forlader holdet, for det var ligesom min chance for at blive kaptajnen i de store løb. Jeg var nok blevet, hvis jeg havde vidst, at det ville se sådan ud, og hvis Bjarne havde været lidt tidligere ude. Men sket er sket, og det er bare om at kigge fremad nu og få det bedste ud af det. Jeg glæder mig da til at komme lidt væk fra andedammen. Nu har jeg altid kørt på et dansk hold og har altid klaret mig med dansk og engelsk. Jeg kan altid komme tilbage i fremtiden.” VM-SØLV PÅ RASERI Nyheden om Breschels holdskifte fik hurtigt den konsekvens, at Breschel blev droppet til årets tredje store etapeløb, Vuelta a Espana, som for mange ryttere er den sidste, afgørende forberedelse frem mod VM. ”Jeg føler godt, at jeg kunne have fået en lidt mere værdig afslutning på Saxo Bank. De vidste, at mit sidste store sæsonmål var VM i Australien, og det var planen lige fra december 2009, at jeg skulle køre Vuelta’en og satse på det. Det gik mig meget på, at jeg pludselig blev vraget. Det gør det stadig. Jeg kan sgu ikke finde ud af, hvorfor det skulle slutte sådan,” lyder det med undren fra Breschel. ”Men så gik jeg i stedet ud og trænede som en besat, for de skulle sgu ikke have lov til at bestemme, at jeg ikke skulle blive til noget til VM,” siger Matti Breschel, der fik sin far til at lægge et træningsprogram uden indblanding fra Saxo Bankholdet. ”Min far er den, der kender mig bedst overhovedet. Så han kom til Lucca, boede hos mig og lejede en scooter. Så var det bare om at træne igennem og få afløb for min vrede ude på vejene. Det var super intens træning. Jeg har aldrig i mit liv trænet så hårdt før, og jeg fik rigtig god fart i benene,” fortæller Matti Breschel, der som bekendt fik en flot sølvmedalje ud af anstrengelserne. ”Der er ingen andre end mig selv og min far, der skal have kredit for, at jeg var helt klar til det VM. Men det var fedt, at Lars Bonde (landstræneren, red.) bakkede mig op og gjorde det klart for alle, at det var mig, der skulle køres for. Der var kun én dansker, der kunne bliver verdensmester, og det var mig. Det er første gang, jeg har oplevet det som professionel,” siger Breschel. Sæsonplanen for næste år har Matti Breschel i det store hele på plads, og der kommer ikke til at være de store ændringer i forhold til de seneste sæsoner på Saxo Bank. En væsentlig forskel er dog, at han skal køre efter et godt resultat i den kuperede hollandske forårsklassiker Amstel God Race, hvor der naturligt nok er store forventninger til Rabobank-holdet. ”De vil meget gerne have, at jeg prøver at køre efter sejren i Amstel, hvilket jeg ikke har prøvet før. Men vi er enige om, at det umiddelbart ligger rigtig godt til en type som mig, især efter jeg er gået lidt ned i vægt. Og det er et meget vigtigt løb for dem,” fortæller Breschel, som efterfølgende skal forberede sig på Tour de France og VM i Rudersdal. ”Jeg er blevet lovet, at jeg kan få lov at køre lidt mere efter personlige mål i Tour’en. Det er også en væsentlig årsag til

Klassikerne ikke i fare for Breschel Dagen efter interviewet med Idrætsliv fik Matti Breschel den nedslående nyhed, at en operation var nødvendig for at løse de knæproblemer, der løbende har plaget ham siden foråret. Det fik ham i første omgang til at frygte for næste sæsons klassikere, men efter en vellykket operation var det en mere optimistisk Matti Breschel, Idrætsliv talte med: ”Jeg har fået at vide, at der kommer til at gå fire til seks uger, før jeg er tilbage ved fuld styrke, så det er tid nok. Der er umiddelbart ingen stress i forhold til klassikerne,” fortæller han tydeligt lettet. Se Matti på On-Sport, hvor han fortæller om nomineringen til Årets Idrætsnavn 2010. 24 Breschel IDRÆTSLIVdecember2010

mit skifte. Jeg vil have mulighed for at vinde en etape i Tour de France næste år,” siger Breschel. Det er nogle store mål, du har sat dig for næste år? ”Ja, det er det. Jeg skal vinde én af de store sejre nu. Jeg håber, at skiftet giver mig mulighed for at tage det sidste skridt. Det bliver i hvert fald spændende at se, om jeg kan. Men jeg glæder mig til at prøve.” Føler du et pres for at levere nogle store resultater for ikke at blive glemt i udlandet? ”Jeg ved godt, at medierne har mere fokus på Saxo Bank, fordi det er et dansk hold, og fordi det er Bjarne Riis’ hold. Men jeg har ikke tænkt mig at blive glemt i udlandet. Det er op til mig selv, om det sker, og jeg frygter ikke, at jeg mister opbakning. Jeg er jo stadig dansker, og jeg føler stadig, at jeg repræsenterer Danmark. Men det er klart, at jo mere jeg vinder, jo lettere bliver det.” Er VM i Danmark dit helt store mål næste år? ”Ingen tvivl. Jeg har nok kørt ruten de første 40-50 gange i hvert fald. Den ligger udmærket til mig, men den mangler lige en stigning eller to. Det bliver nok lidt for let for et par af de tunge sprintere at komme med hjem, men jeg går efter sejren. Det vigtigste er, at jeg er 100 procent klar fysisk og i hovedet, og det skal jeg nok være. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor stort det vil være at vinde. Jeg har ikke ord for det… Det ville bare være for sindssygt.”

Matti Breschel Født: 31. august 1984 i Faxe Bopæl: Lucca, København, Luxembourg Civilstatus: Lever sammen med kæresten gennem ni år, Maria Uddannelse: 2-årig HG fra Køge Handelsskole Familie: Far Tom Breschel, mor Dorthe Andersen, lillebror Casper Breschel Hobby: Har spillet guitar (og sunget) i bandet ’Pistacie’ med barndomsvennerne. Nu jammer han med den tidligere PHog Saxo Bank-holdkammerat Anders Lund i Lucca. Han læser desuden en bog i ny og næ og er netop i gang med ’Riis’.

Største resultater: Sølv, VM i landevejsløb (2010) Bronze, VM i landevejsløb (2008) Vinder Dwars door Vlaanderen (2010) Etapevinder, Vuelta a Espana, 21. etape (2008) Fem-dobbelt etapevinder, Post Danmark Rundt, (2007-2010) 2. plads, Vattenfall Cyclassics (2009) 6. plads, Flandern Rundt, (2009) 10. plads, Paris-Roubaix (2009)

Matti Breschel (yderst til højre) vinder spurten på næste års VM-målstreg på femte etage af Post Danmark Rundt 2010. Foto: Cyclingworld.dk IDRÆTSLIVdecember2010

forbundsfif

Samfundsnyttig profil giver pondus Det handler om at vise, at man gør nytte i samfundet. Det mener man i Danmarks Gymnastik Forbund, som har droppet den klassiske higen og søgen efter sponsorer til eliten. I stedet satser forbundet på at søge midler hos private og offentlige fonde til sit breddearbejde.

Motorikken hos landets børn skal forbedres. markant, og det forsøger DGF at medvirke til. Modelfoto: Martin Guld

Af Jannik Lund Andersen

2,5

mio. kroner. Så meget er det i løbet af de seneste to år lykkedes Danmarks Gymnastik Forbund at hente hos eksterne samarbejdspartnere og fonde, der dermed har givet liv til kampagner som ’Motorikmaskinen’ og ’Kvalitet i børnegymnastikken’ samt sommerens store breddeidrætsbegivenhed ’Eurogym 2010’. ”Vi har haft rigtig god erfaring med at relatere vores projekter til samfundsmæssige problemstillinger og af den vej få flere midler til vores projekter,” siger Anne Pøhl, kommerciel chef i DGF.

NY STRATEGI I erkendelse af at eliten inden for dansk gymnastik ikke kan sælge sponsorater på samme måde som eksempelvis fodbold- og håndboldeliten, besluttede DGF for et par år siden i stedet at forsøge at spille på bredden. ”Vores elitesektion har ikke den store medieeksponering og interesse, og det er ikke noget, man rigtig kan brande sig på i dag. Til gengæld synes vi, at gymnastikken har nogle virkelig gode kvaliteter, som vi kunne sætte ind

IDRÆTSLIVdecember2010

i et bredere samfundsperspektiv,” fortæller Anne Pøhl. Det har DGF forsøgt at udnytte til at ansøge hos både private og offentlige fonde om midler til i alt fire af forbundets store breddeprojekter inden for de sidste to år. Og det er den strategi, der har båret frugt. MOTORIK I FOKUS To af de DGF-projekter, som har fået økonomisk støtte fra eksterne partnere, er ’Motorikmaskinen’ og ’Kvalitet i børnegymnastikken’, som begge sætter fokus på at forbedre børn og unges dårlige motoriske evner. Problemstillingen har opnået stor synlighed i medierne, og det har DGF spillet på i ansøgningerne. ”Vi har taget udgangspunkt i, at det er et velkendt problem, at alt for mange børn i dag er svage og har dårlig motorik. At de for eksempel ikke kan helt basale ting som at slå en koldbøtte eller balancere på ét ben. Den problemstilling mener vi, at gymnastikken kan være med til at gøre noget ved,” fortæller Anne Pøhl. Projekterne fandt på den baggrund opbakning hos henholdsvis TrygFon-

den, som støtter ’Motorikmaskinen’ med 412.500 kroner, og Nordea Fonden, som støtter ’Kvalitet i børnegymnastikken’ med 516.000 kroner. ”Det er fedt. Det er gået rigtig, rigtig godt, og støtten fra fondene har givet os nogle helt andre muligheder for at løfte projekterne op i den størrelsesorden, vi synes, de fortjener,” lyder det fra Anne Pøhl. DIF BEGEJSTRET I Danmarks Idræts-Forbund vækker DGF’s succes begejstring. Formand Niels Nygaard siger: ”Det er flot gået af gymnastikforbundet, og jeg synes, de har fat i den helt rigtige idé. Det er samtidig helt i overensstemmelse med DIF’s mål om mere synlighed omkring den store nytte, idrætten gør i samfundet,” siger Niels Nygaard, som opfordrer andre til at følge det gode eksempel for at få flere midler ind i idrætten.

Vi ønsker en rigtig glædelig jul samt et godt nytår til alle Vores samarbejdspartnere Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med DIF og alle øvrige specialforbund. Vi introducerer ny identitet og logo pr. den 1/1/11, men det er stadig os, der tager telefonen og sidder klar i Brøndby og Greve... Mange hilsener Tina, Peter, Minna, Sandra, Leif, Lars & Günther

Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby

Formegon ApS Håndværkerbyen 37 2670 Greve

T: 4326 2484

T. 4399 9099 F. 4399 9089 info@formegon.dk

IDRÆTSLIVdecember2010

Bannere · Blokke · Brevpapir · Brochurer · Checks · Direct mails · Etiketter · Faktura · Flyers · Grafisk Design · Kataloger · Klistermærker · Kuverter · Layout · Omslag · Outdoor · Plakater · POS materiale · Ringbind · Streamers · Visitkort · Alt med tryk ...

frivillige

”Deterjodet,du Er forventningerne til idrætsforeningernes formåen ved at tage overhånd? Er kravene til de mange frivillige i dansk idræt ved at nå smertegrænsen? Eller går det i virkeligheden meget godt? Svarene kommer i begyndelsen af 2011, efter over 5.000 frivillige har deltaget i den største frivillighedsundersøgelse til dato. Af Jacob Bech Andersen – Tegning: Horst Dubiel

IDRÆTSLIVdecember2010

ufårdin’løn’for” IDRÆTSLIVdecember2010

frivillige

”Jeg bliver tit mødt af en forventning om, at jeg tjener gode penge på at træne en flok drenge to gange om ugen”

år nytårsklokkerne ringer den 31. december, er det samtidig startskuddet på det officielle Europæiske Frivillighedsår 2011. EU-Kommissionen har nemlig besluttet, at der i det kommende år skal sættes fokus på frivillig arbejdskraft i Europa. Målet er at fremme frivilligheden i EU, synliggøre værdien af frivilligheden samt belønne og anerkende de over 100 millioner europæere, der arbejder med frivilligt arbejde. I Danmark har vi stolte – ja nærmest verdensberømte - traditioner for frivilligt arbejde inden for især idrætten. Et øget EU-relateret fokus på frivillighed i 2011 vil dog næppe betyde den store omvæltning i dagligdagen for Danmarks tusindvis af frivillige i idrætsforeningerne. Alligevel kan der i det kommende år blive iværksat store og små initiativer, som vil komme den enkelte frivillige idrætsleder til gode. Danmarks Idræts-Forbund har nemlig – med millionstøtte fra Tuborgfondet – iværksat den største undersøgelse af frivilligt arbejde i de danske idrætsforeninger nogensinde. ”Vi risikerer at miste en værdifuld ressource, hvis vi ikke værner om de omkring 500.000 idrætsfrivillige - ikke blot i idrætten, men i høj grad også som sammenhængskraft i samfundet. Når vi kender undersøgelsens resultater, kan DIF-idrætten med fondsdonationen i ryggen sætte målrettet ind over for foreningsidrættens udfordringer, herunder rekruttering,” siger DIF’s formand Niels Nygaard. GIGANT TAL Og at det bliver en særdeles omfattende undersøgelse, der kommer til at ligge til grund for DIF’s fremtidige fokus på frivilligt arbejde, står allerede nu klart. 10.500 idrætsledere fra samtlige DIF-foreninger er blevet spurgt, og over 5.000 har svaret. ”Det er et helt overvældende og gigant stort tal, som bekræfter os i, at de frivillige idrætsledere synes, at det her er et meget vigtigt emne. Med så mange besvarelser får vi helt unikke muligheder for at analysere frivillighedsområdet på alle niveauer,” siger professor Bjarne Ibsen, som har en

IDRÆTSLIVdecember2010

bærende rolle i undersøgelsen, der udføres af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut. Resultaterne af frivillighedsundersøgelsen offentliggøres på DIF-kongressen i februar. Men hvis man skal lytte en anelse til vandrørene ude i landets talrige omklædningsrum, så er én af de udfordringer, der fylder mest hos de frivillige lige nu, tendensen til, at mange medlemmer i klubberne ganske enkelt har glemt, hvordan mekanismerne i en idrætsforening fungerer. Med andre ord bliver der i dag stillet meget store krav til idrætsforeningernes trænere og ledere, og medlemmerne forventer ofte et serviceniveau på lige fod med private virksomheder. ”Man kan sige, at der måske har indsneget sig en manglende forståelse for, hvad vilkårene for en forening og dens

frivillige egentlig er,” siger specialkonsulent i DIF Jan Darfelt. Han har gennem årene besøgt talrige af landets idrætsforeninger blandt andet som dirigent ved generalforsamlinger og årsmøder. ”Jeg oplever i dag en lidt anden tone ved eksempelvis generalforsamlinger, end jeg gjorde for bare nogle år siden. Det er især de nye forældregenerationer, der opfatter foreningen som et sted, der bare skal levere varen, når der betales kontingent, og så glemmer man fuldstændig at anerkende, at der er nogle mennesker, der helt frivilligt sørger for, at det hele løber rundt,” lyder det fra Jan Darfelt.

En sjællandsk børnetræner i fodbold, der ønsker at være anonym, fordi han ’ikke gider noget bøvl’ med forældrene, siger til Idrætsliv: ”Jeg bliver tit mødt af en forventning om, at jeg tjener gode penge på at træne en flok drenge to gange om ugen. Hvis jeg siger, at jeg ikke har mulighed for at stå på sidelinjen under en kamp af tidsmæssige årsager, kan jeg godt blive mødt af et ’det er jo det, du får din løn for’. Nogle gange bliver forældrene nærmest målløse, når de hører, at jeg gør det her helt frivilligt. Rigtig mange forældre til børnene på holdene aner overhovedet ikke, at en idrætsforening er bygget op omkring frivillig arbejdskraft, og det kan virkelig godt irritere mig,” siger fodboldtræneren, som hilser den kommende frivillighedsundersøgelse velkommen. ”Jeg synes, det er en god idé at få undersøgt, hvilke pro-

IDRÆTSLIVdecember2010

frivillige

”Vi skal passe på med at stille urimelige krav” blemer vi tumler med i hverdagen. Jeg kan rigtig godt lide at træne ungerne, ellers gjorde jeg det jo ikke, men jeg synes, det bliver mere og mere udfordrende fra sæson til sæson. Kravene til os frivillige trænere bliver større, men de forældre, der har tid og lyst til at hjælpe til, bliver færre,” siger fodboldtræneren. KRÆVERMENTALITETEN I en af Danmarks største idrætsforeninger KB oplever man samme tendens ifølge redaktør på foreningens medlemsmagasin KB’eren, Jørgen Willum Larsen. For nogle måneder siden skrev han følgende i en leder: ”Krævermentaliteten har holdt sit indtog på KB, og den giver sig til kende, når vi som medlemmer glemmer eller bevidst negligerer, at klubben er et kollektiv,” lyder det i lederen. Senere skriver Jørgen Willum Larsen: ”Der er en grænse for den individuelle selvhævdelse, og

IDRÆTSLIVdecember2010

den går lige præcis der, hvor det enkelte medlem konsekvent kræver mere, end det yder til fællesskabet. Hvor han eller hun kort sagt ikke ser sig selv som medlem af en forening, men som kunde i en butik, hvor man kommer og handler en eller flere gange om ugen og betaler sine varer med det årlige kontingent. ” Den skarpe holdning fra Jørgen Willum Larsen springer ud af en spirende frustration, der gradvist er blevet værre. ”Jeg skrev lederen, fordi jeg syntes, der var noget i tiden, der havde ændret sig til det negative. Selvfølgelig skal vi stille krav til det sted, hvor vi dyrker idræt, og vi må også gerne stille krav til idrætslederne, men vi skal passe på med at stille urimelige krav,” advarer Jørgen Willum Larsen, der har været medlem af KB i over 50 år. Professor Bjarne Ibsen nikker genkendende til de omtalte frustrationer. Netop de stigende krav til foreningslederne og tendensen til, at klubberne i dag mere opfattes som små

forretninger end som foreninger, ser han som en stor udfordring for de frivillige i de kommende år. ”Der er en professionaliseringstendens i hele samfundet, hvor vi vænnes til, at de folk, vi møder i forskellige henseender, har en uddannelse, der svarer til professionen. Derfor føler folk, at de kan stille større og større krav, men sådan hænger der bare ikke sammen i en idrætsforening. Her bliver kravene et problem for den enkelte foreningsleder – især hvis dem, der stiller kravene, ikke har forstået, at det forventes, at man bidrager til fællesskabet i en forening på den ene eller den anden måde,” siger Bjarne Ibsen. DIF STILLER OGSÅ KRAV De tiltagne krav til dagens foreningsledere leveres imidlertid ikke udelukkende af klubmedlemmer og ambitiøse forældre. Også DIF og specialforbundene stiller flere og flere krav til de frivillige. ”Selvom de drenge, jeg træner, ikke ligefrem tilhører eliten, så stilles der jo fra central side en række forventninger til, hvordan man især griber børnetræningen an. Det synes jeg sådan set er fint nok, men jeg må helt ærligt indrømme, at jeg nogle gange har svært ved at få træningen til at passe de rammer, som forbundet har stillet. Ofte vil drengene jo bare tonse rundt og lege,” siger den frivillige fodboldtræner med et grin.

I Danmarks Idræts-Forbund mener specialkonsulent Jan Darfelt også, at såvel DIF som specialforbundene skal passe på med at stille alt for mange forventninger til de frivillige klubledere. DIF opfordrer foreningerne til at have en alkoholpolitik, et godt børne- og ungdomsmiljø, en pressestrategi, en spillepolitik for at undgå ludomani og en lang række andre ting, som i sidste ende godt kan virke overvældende. ”Jeg tror, vi skal passe meget på med, hvor meget vi presser ned over foreningerne. Selvfølgelig er der nogle ting, som der bare skal være styr på – som eksempelvis at indlevere børneattesten, men overordnet skal vi nok tænke os ekstra om i fremtiden, inden vi stiller det ene krav efter det andet,” siger Jan Darfelt. Han understeger dog, at de frivillige i dagens idrætsdanmark generelt er et tålmodigt folkefærd, der i bund og grund godt kan lide det, de laver i foreningerne. Professor Bjarne Ibsen, der står for den store frivillighedsundersøgelse, forventer heller ikke, at de frivillige vil pibe voldsomt, når de i undersøgelsen skal reflektere over deres hverdag som frivillige idrætsledere. ”Jeg tror i bund og grund, at det frivillige Danmark har det bedre end sit ry, men selvfølgelig findes der en række udfordringer, og dem håber vi på, at vi bliver meget klogere på, når vi har fået analyseret resultaterne.”

Kvalitet i børnegymnastikken Gør træningen til en leg Få kvalitet i foreningens børnegymnastik: GRATIS GRATIS GRATIS GRATIS

– – – –

kursus for foreningstrænere træningshæfte og dvd træningsworkshop ”store legedag” konsulenthjælp og bl.a. værktøjer til oplæring af nye trænere

Kvalitet i børnegymnastikken • • • • •

Kvalitet i b

Bygger på Ringstedmodellen Møder børnene der, hvor de er Gør træningen til en leg Giver børnene gode oplevelser med bevægelse Udvikler børnenes motorik

ør n e g y m n

astikken

– leg m ed vi si on

Fra forøvels

e til færdig

t spring

www.danskgymnastik.dk

”Erfaringer fra Ringsted viser, at motorisk velfungerende børn fungere bedre i institution, skole, og er mere aktive i deres fritid end motorisk svage børn” IDRÆTSLIVdecember2010

rejser

De danske bjergryttere Mens et stort antal danskere falder på halen på den kommende vinters skiferier, så er danskernes kompetencer langt stærkere i mountainbike. Idrætsliv har været turist på cykel i Sydafrikas bjerge. Tekst og foto: Lars Hestbech

IDRÆTSLIVdecember2010

anmark har sammen med Holland verdensrekord i antallet af cykler per indbygger, og i eksempelvis København benytter en tredjedel af indbyggerne cyklen som transportmiddel til og fra arbejde og uddannelsesinstitutioner. De mange kilometer på cykelstierne giver danskerne en unik forudsætning for at få en oplevelse, som andre turister ikke overvejer eller ikke tør give sig i kast med. Det var i hvert fald tanken, da denne artikels forfatter sammen med tre kammerater hyrede en lokal guide og fire cykler og kæmpede sig op mod Cape Towns vartegn, Temple Mountain. Den sydafrikanske kystby er ikke umiddelbart en cykelvenlig by, og det er livsfarligt at køre rundt i centrum af byen. Ikke kun fordi der er venstrekørsel, men også fordi bilisterne overhovedet ikke er vant til cykler i bybilledet. Men når først man begynder at kravle op ad det 1.000 meter høje bjerg, tynder trafikken ud, og til sidst er man kun sig selv og sin cykel midt i en storslået natur med udsigt ud over en af verdens smukkest beliggende byer.

TEMPO Det er hårdt at cykle mountainbike. Ingen i rejsefølget havde prøvet idrætsgrenen før, og kræfterne blev fejldisponeret allerede på den første bakke. Det aldrig svigtende konkurrenceelement betød, at der blev trådt til fra start, og straffen var nådesløs på toppen af stigningen, hvor hjertet galoperede desperat for at pumpe ilt rundt i systemet. Men vi stod ikke af cyklerne, og på nedkørslerne blev der også givet gas. Guiden, James, er tidligere sølvvinder ved de sydafrikanske mesterskaber i downhill, og han havde selvfølgelig ikke problemer med at følge med. Men alligevel noterede han sig, at der blev kørt hurtigere end normalt på denne tur. ”Nu har vi kørt en time og er nået lige så langt, som jeg kommer med amerikanske turister på tre timer. Når jeg har hollandske og danske kunder, så kan jeg tydeligt mærke, at de kører på cykel i det daglige,” lød det fra guiden. Der er 4,5 millioner cykler i Danmark og gennemsnitsdanskeren kører tre kilometer om dagen. Til sammenligning kører spaniere, grækere og portugisere i gennemsnit 100 meter om dagen. De mange ture på cykelstierne giver danskerne en speciel ballast, siger Kristian Skjødt, der er formand for mountainbike-udvalget under Danmarks Cykle Union og træner for de bedste danske ryttere. ”Det er en fordel at kunne kravle, før man skal gå, og sådan er det også med mountainbike. Det er stadig fysisk hårdt, og man skal være i god form, før det bliver rigtig sjovt. Men det er en fordel, at man er vant til at cykle. Det betyder, at meget ligger på rygraden, og at man reagerer instinktivt, når der kommer en forhindring på vejen,” siger Kristian Skjødt. Han har altid selv cyklen med, når han er på ferie. ”At cykle mountainbike er en unik kombination af frisk luft og motion. Man kan også gå en tur, men på cyklen tilbagelægger man langt større afstande, og det er noget federe at cykle ned ad en bakke, end det er at løbe ned ad den,” siger han. GRÆS I HJULET Turen på Table Mountain tog 3,5 timer, og noget af det bedste var de indlagte pauser. De sørgede for, at pulsen kom under kontrol igen, men lige så vigtigt gav de mulighed for at nyde udsigten. Når man sidder på den røde afrikanske jord med ryggen mod en klippevæg og blikket vendt ud mod Atlanterhavet, Cape Towns højhuse, det mondæne havnekvarter og de fattige townships, så bliver man overvældet, og den fysiske samvittighed er i orden, når man har kæmpet sig derop på en cykel.

End ikke en punktering kunne ødelægge oplevelsen på bjerget. Guiden ofrede sig og gav sit forhjul til den uheldige i rejsefølget og monterede hjulet med det punkterede dæk på sin cykel. I mangel af lappeudstyr fyldte han dækket op med græs, kviste og blade for ikke at ødelægge hjulet, og han var stadigvæk den hurtigste ned ad bjerget. Efter de skræmmende sidste 500 meter, hvor vi blandede os med den tunge biltrafik i Cape Towns gader, var turen slut. Kombinationen af sport og natur resulterede i en uforglemmelig eftermiddag. BRUG EN GUIDE Hvis man gerne vil prøve at køre i udlandet, kan man eksempelvis tage af sted sammen med MTB Tours i Værløse som er Danmarks største mountainbikecenter. Firmaet arrangerer ture til blandt andet Nice, Harzen og Sverige, og indehaver Birger Kjærbye er helt tryg ved at sende danskerne af sted på cykeleventyr. ”Danskerne skiller sig ud ved at have god koordination, balance og rytme, fordi de har lært at cykle fra barnsben og aldrig glemmer det igen. Cykelferie for danskere er som en omvendt vinterferie. Her slår danskerne sig og kommer til skade, fordi de ikke er opvokset med ski under fødderne,” siger han. Hvis man vil forsøge sig som cykelturist på egen hånd, har Birger Kjærbye et godt råd. ”Alliér dig med en lokal guide, for det er halvdelen af oplevelsen. De ved, hvor de bedste ruter er, og de kan fortælle om den lokale natur. Hvis man tager af sted på egen hånd, skal man ofte stoppe op for at orientere sig, og man risikerer at strande på et bjerg, når mørket falder på. Det gjorde jeg selv for nylig i Nice, og det var ikke morsomt,” siger han.

Lappegrejet ligger nede i byen, så dækket må fyldes op med græs i stedet.

Gode mountainbikeområder 1. Tyskland – Harzen, hvor det højeste bjerg er Bloksbjerg på 1.142 meter 2. USA – Kingdom Trail i Vermont, 150 kilometer stier uden motorkøretøjer 3. Italien – Dolomitterne, hvor man passerer gletsjere, vandfald og skovsøer 4. New Zealand – I det aktive vulkanske område nær Rotorua på Nordøen 5. Schweiz – De alpine skiområder giver optimale betingelser for mountainbike Kilde: Kristian Skjødt, formand for DCU’s mountainbike udvalg.

IDRÆTSLIVdecember2010

dif’s natur & miljø forum

En golfbane er ikke bare en golfbane Danmarks Golfunion arbejder for, at landets golfbaner giver endnu mere plads til naturoplevelser og andre idrætsgrene. Af Jacob Bech Andersen

Løbeture på stier langs med golfbanen, petanque, ridestier og måske endda skiløb om vinteren. En golfbane skal kunne bruges til meget andet end golf, mener man i Danmarks Golf Union, som i nogle år har arbejdet på at fremme de såkaldte multifunktionelle golfbaner i Danmark. Nu sætter man ekstra fokus på emnet i et fælles nordisk samarbejde, der til foråret ender ud i en række guidelines til skandinaviske golfanlæg. Ligeledes arbejder golfunionen løbende med at få implementeret de moderne tanker i landets golfklubber, og meget tyder på, at den multifunktionelle tankegang har endnu mere grobund i virkeligheden, end tilfældet var for nogle år siden. For det første er hele tankegangen om at bruge grønne områder så fleksibelt som muligt mere hot end nogensinde. For det andet mister golfsporten i Danmark medlemmer for første gang siden 1947, og det kan betyde, at flere golfanlæg og klubber bliver nødt til at tænke alternativt i jagten på medlemmer og ikke mindst kroner. Her kan den multifunktionelle bane spille en rolle. Det mener Torben Kastrup Petersen, der er banechef i Danmarks Golf Union.

at leje sit klubhus ud til andre foreninger om vinteren osv.,” siger Torben Kastrup Petersen. Han påpeger ligeledes, at naturelementet er vigtigt. ”På den multifunktionelle bane tager man også hensyn til naturlivet omkring banen, sådan at frøer, padder og andet dyreliv ikke bliver en hindring for golfspillet, men nærmere en oplevelse.”

”Selvfølgelig skal man kunne slå et langt slag uden at være bange for at ramme en rytter i hovedet” Dyreliv, golfspillere og andre idrætsfolk som løbere og ridefolk i umiddelbar nærhed kan umiddelbart lyde som en lidt utraditionel og farlig cocktail, og Torben Kastrup Petersen erkender da også, at sikkerheden på den multifunktionelle golfbane altid skal være i højsædet. ”Selvfølgelig skal man kunne slå et langt slag uden at være bange for at ramme en rytter i hovedet. Alle skal føle sig trygge, og det skal man naturligvis tænke ind i det her.”

FARLIG COCKTAIL ”Udgangspunktet for den multifunktionelle golfbane er, at man prøver at tænke over, om golfbanen kan åbne op over for andet end de traditionelle golfspillere. Selvfølgelig skal det stadig være golfen, som er i fokus på en golfbane, men der ligger også gode muligheder i at gøre anlægget tilgænr geligt for andre målgrupper og sportsgrene som eksempeler sætte ejde, d b r d a u m e vis løbere og skientusiaster om vinteren,” siger bat sa den et et ny jøet. Forbun e nechefen, som mener, det kan være il etabler r ive stor m a r g h k o s d e n n b u e v r b r li u t s o t a n ialf ræ en god måde at få nye potentielle ke spec e i forhold til andet her i Id g, en ræk ll t o d medlemmer til at kaste et blik på r n s la n, ronin n b DIF og rætte og vil unione , id r r m e å to r g p o æ in s m golfsporten. foku r fra faldsk t er far te , n n g r a t in . te t r n in e e te d ”Der ligger også nogle økonoveksler ger på områ valget repræs t, golf, orien sa p or i ud s r jl miske fordele i mulighederne for e e d s , og små id k s og kaja ver DIF Udo t, kano ning. r o p s il b id automo , fodbold og r ing svømn 36

IDRÆTSLIVdecember2010

DIF-kongres

3.-5. FeBrUAr 2011

oplægsholdere Fra det officielle Danmark: H.K.H. Kronprins Frederik Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) Kulturminister Per Stig Møller (K) Socialminister Benedikte Kiær (K) Integrationsordfører Henrik Dam Kristensen (S) Kulturordfører Mogens Jensen (S) Integrationsordfører Karsten Lauritzen (V) Idrætspolitisk ordfører Karin Nødgaard (DF) Idrætspolitisk ordfører Carina Christensen (K) Idrætspolitisk ordfører Flemming Møller Mortensen (S) Idrætspolitisk ordfører Pernille Frahm (SF) Idrætspolitisk ordfører Troels Christensen (V) Overborgmester Frank Jensen Borgmester Anker Boye Borgmester Lars Krarup Borgmester Michael Ziegler Borgmester Curt Sørensen Rådmand Anne-Dorte Krag Susanne Larsen, Frivilligrådet

Foreningsliv – nye tider i foreningsland? • Vil din forening gå nye veje? • Hvordan rekrutterer og fastholder man frivillige i år 2011 og frem? • Hvad er fordelene for foreningen på Facebook og andre sociale medier? • Vil din forening være med i udviklingen af dansk idræt nationalt og kommunalt? Kom til DIF-kongres 3.-5. februar 2011 og få gode ideer, nyt netværk, store oplevelser og vær en del af dansk idræt!

Fra idrættens verden: Morten Stig Christensen, Dansk Håndbold Forbund Tom Lund, Danmarks Cykle Union Camilla Andersen, Aktivkomiteen Morten Backhausen, Dansk Golf Union Karin Mattsson, formand Sveriges Rigsidrætsforbund Keith Mitchell, direktør for engelsk fodboldcenter Bent Clausen, DBU Jylland og DIF´s bestyrelse Niels Nygaard, DIF’s bestyrelse Poul-Erik Høyer, DIF´s bestyrelse Thomas Bach, DIF´s bestyrelse Preben Staun, DIF´s bestyrelse Susan Roulund, DIF´s bestyrelse og udviklingsudvalg Karl Chr. Koch, Danmarks Idræts-Forbund Per Larsen, fhv. chefkriminalinspektør Joachim B. Olsen, fhv. formand, Danske Elitesportsudøveres Forening Dansk Bordfodbold Forbund Ishøj Idrætscenters foreninger Gentofte Volleyball Klub m.fl. Fra forsknings- og analysesorganisationer: Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut Henrik Brandt, Idrættens Analyseinstitut Rasmus Storm, Idrættens Analyseinstitut Martin Hedal, Idrættens Analyseinstitut Torben Frølich, Lokale- og Anlægsfonden Nina Middelboe, Oxford Research Annette La Cour, Københavns Universitet

Deltagelse koster 500 kr. – hertil kommer evt. hotel og kongresfest. Tilmelding senest 17. december 2010. Læs mere på www.dif.dk ved at klikke på banneret ”FORENINGSLIV”

IDRÆTSLIVdecember2010

året der gik

Tak for i år

Opture, nedture og en retslig afgørelse, der kan få enorm betydning for dansk idræt. Sportsåret 2010 bød i den grad på lidt af hvert. Idrætsliv leverer overblikket. Af Jacob Bech Andersen

Årets olympiske snestorm

Årets dommerpræstation

Da et rekordstort dansk hold på 18 atleter vinkede på det olympiske stadion ved vinter-OL i Vancouver, sneg der sig samtidig en vis optimisme ind i sindene hos sportsglade danskere. Men i takt med at skiskytten Øystein Slettemark missede en del af sine skud, langrendsløberen Jonas Thor Olsen blev overhalet af ret mange konkurrenter, og curling-pigerne forgæves råbte ’weeee’, så udviklede de positive OL-vibrationer sig til en heftig debat af samme styrke som den snestorm, der rasede i Danmark i februar. Kritikken haglede ned over DIF og Danmarks Olympiske Komité, som havde udtaget de mange atleter, og OL-holdets chef, Jesper Frigast Larsen, måtte forsvare sig igen og igen. ”Jeg vil gerne understrege, at alle, der har været med, har kvalificeret sig, og derfor er deres deltagelse også berettiget,” lød det fra OL-bossen. Danmarks bedste placering blev curlingpigernes femteplads.

Årets vigtigste sejr fandt hverken sted på et stadion eller en sportsarena. Derimod var det Østre Landsret, der lagde lokaler til en afgørelse, der kan få radikal betydning for dansk idræt og ikke mindst dens mange frivillige aktører. Ni tidligere bestyrelsesmedlemmer var stævnet og senere delvist dømt for at have handlet uansvarligt i forbindelse med Virum Håndklubs konkurs i 2002. Imidlertid frifandt landsretten de frivillige og slog dermed fast, at man ikke behøver at ryste i træningsbukserne af skræk, inden man kaster sig ud i frivilligt bestyrelsesarbejde.

Tegning: Horst Dubiel

Årets tv-station

Foto: Torben Lollike

IDRÆTSLIVdecember2010

Vil man se dansk sport i fjernsynet, kan man med få undtagelser vælge mellem fodbold, håndbold og en smule ishockey. Den skævridning gjorde Team Danmark, DIF og specialforbundenes nye sportskanal på nettet, On-Sport, noget ved i det forgangne år. Kanalen blev søsat 10. august 2010, og siden premieren er der produceret over 400 forskellige tv-indslag om alt fra sportsdans til rugby. ”On-Sport er stedet, hvor man dagligt kan få en smagsprøve på alt det bedste fra dansk idræt, og med foreløbigt 100.000 visninger kan vi konstatere, at der er rigtig mange, der er interesseret i netop det,” siger Kasper Malling Nørtov, der er redaktør på kanalen.

Tip 13 rigtige om sportsåret 2011

Årets show Forventningerne var relativt blandede til det nye ungdoms-OL, som IOC og værterne fra Singapore stod i spidsen for i sommeren 2010. Hvor seriøst burde de nationale olympiske komiteer tage legene, ville stævnet minde om det rigtige OL, og ville medierne overhovedet interessere sig for purunge og overvejende ukendte atleter, der dystede mod hinanden i OL-lignende discipliner? Svaret blev lidt en mellemting, men én ting er sikkert. Singapore gav den gas som værter og fyrede på 14 dage et milliardbeløb af, der var både imponerende og bekymrende. Verdens atleter – inklusiv de danske – var dog henrykte for legene, og meget tyder derfor på, at ungdoms-OL går en stor fremtid i møde som global megaevent. Sportsligt gjorde Danmark det glimrende og vandt tre medaljer.

1. Gennemfører Brian Nielsen sit annoncerede comeback i bokseringen i 2011? (1) Ja, mod Evander Holyfield. (X) Ja, mod en anden modstander. (2) Nej. 2. Hvor langt når det danske U-21 landshold i fodbold ved EM i Danmark i juni? (1) Gruppespillet. (X) Semifinalen. (2) Finalen. 3. Hvilken af disse danske herresingler ligger højest på verdensranglisten i badminton ved udgangen af 2011? (1) Peter Gade. (X) Jan Ø. Jørgensen. (2) De har samme placering. 4. Hvor mange danske cykelryttere stiller til start i Tour de France i sommeren 2011? (1) 0-2 (X) 3-6 2) Syv eller flere 5. Hvordan klarer de danske landevejsryttere sig, når der til september køres VM i linjeløb i Rudersdal? (1) En dansker vinder guld. (X) Ingen guldmedalje, men mindst én dansker slutter i top ti. (2) Alle danskerne slutter uden for top ti. 6. Hvem vinder efterårets danske finale i amerikansk fodbold, Mermaid Bowl? (1) Søllerød Gold Diggers eller Hvidovre Stars. (X) Triangle Razorbacks eller Copenhagen Towers. (2) Et femte hold.

Foto: XINHUA/SYOGOC-Pool/Cai Yang

Årets største box De snakkede og snakkede om en ny og meget nødvendig multiarena i København, men intet skete. Pludselig stod der en færdig og flot en af slagsen klar i Herning. Tag den, København. Navnet på Danmarks nye multiarena med plads til 12.000 siddende tilskuere ved sportsarrangementer blev Jyske Bank Boxen, hvilket måske ikke var verdens mest charmerende navn. Til gengæld var Boxen særdeles indbydende, og publikum væltede da også ind til håndboldfest i november.

7. Lykkes det Caroline Wozniacki at komme til tops i en af tennissportens fire Grand Slam-turneringer i 2011? (1) Ja. (X) Nej, men hun spiller sig i mindst én Grand Slamfinale. (2) Nej, og hun spiller sig end ikke i en Grand Slamfinale. 8. Til marts afholdes VM i curling for damer i Esbjerg. Hvilken placering opnår Danmark? (1) 1-3. (X) 4-7. (2) 8-12. 9. Hvilket af følgende tre forbund oplever størst procentvis fremgang i medlemstallene (eller mindst tilbagegang) i DIF’s opgørelse for 2011? (1) Dansk Boldspil-Union. (X) Dansk Golf Union. (2) Danmarks Gymnastik Forbund. 10. Hvor mange kampe vinder det danske ishockeylandshold ved forårets VM i Slovakiet? (1) 0-1. (X) 2-3. (2) Fire eller flere.

Foto: Sportsagency

Årets fuser Danmark- Japan: 1-3

11. Hvem bliver dansk topscorer ved VM i håndbold for herrer i Sverige i januar? (1) Mikkel Hansen eller Lasse Boesen. (X)Lars Christiansen eller Hans Lindberg. (2) En femte spiller. 12. On-Sports mange videoindslag fra dansk idræt har efter tre måneder rundet 100.000 afspilninger. Hvor mange afspilninger har On-Sport haft ved udgangen af 2011? (1) Under 500.000. (X) Mellem 500.000 og 1.000.000. (2) Over 1.000.000. 13. Fra hvilket politisk parti kommer Danmarks kulturminister ved udgangen af 2011? (1) Venstre eller Konservative. (X) Socialdemokraterne eller SF. (2) Et femte parti.

Foto: Polfoto

Kuponen udfyldes på dif.dk og skal være DIF i hænde senest den 10.januar 2011. De tre bedste besvarelser præmieres med en taske 39 IDRÆTSLIVdecember2010 fra Puma, som indeholder udvalgte sportssager.

foreninger

IDRĂ&#x2020;TSLIVdecember2010

En verden uden for DIF Danskernes syn på sport har ændret sig markant de senere år. Flere nye aktiviteter står derfor på spring for at blive lukket ind i Danmarks Idræts-Forbund, og det er et spørgsmål, forbundet er tvunget til at tage stilling til. Af Annebeth Mortensen. Foto: Jeanne Kornum

De farvede overtrækstrøjer ligger på gulvet i Bellahøj Hallerne. Rundt om de gule trøjer står en gruppe netballspillere, mens deres modstandere kigger på de blå trøjer, der er placeret foran dem. Bogstaver på trøjerne indikerer, hvilken position spilleren skal indtage på banen. ”Anders, er du god til at skyde i dag?,” lyder det fra en af spillerne på det gule hold. Det gælder nemlig om at have et godt boldøje, når man kommer tæt på de kurve, bolden gerne skal ende i. HÅNDBOLD ER NETBALL Netball er en forholdsvis ny idrætsgren i Danmark. Der findes kun en enkelt officiel klub, Copenhagen Netball Club, som har omkring 40 medlemmer. Klubben så dagens lys i 2008, men på verdensplan er netball en af de mest populære holdidrætsgrene i eksempelvis Australien og New Zealand. ”Man kan sammenligne det lidt med håndbold, for det kender australiere ikke rigtig, mens danskere til gengæld ikke ved ret meget om netball. Ikke desto mindre er der mere end 20 millioner mennesker, der spiller netball i 70 forskellige lande,” fortæller formand for Copenhagen Netball Club, Michael Bryrup. I de spæde opstartsdage tog den københavnske netballklub kontakt til Danmarks Idræts-Forbund for at høre om muligheden for at komme under organisationens vinger, men den gik ikke. ”Vi vil gerne ind under DIF, men der er et stykke vej endnu

medlemsmæssigt. Vi undersøgte det i begyndelsen, for vi vil gerne vise vores idræt frem. Det drejer sig ikke så meget om det økonomiske tilskud, man får ved optagelse, men mere om anerkendelsen og promoveringen af en idræt, som danskerne kan få glæde af i deres travle hverdag,” siger Michael Bryrup. Copenhagen Netball Club er ikke de eneste, som har været i kontakt med DIF i håbet om et fremtidigt samarbejde. Blandt andet cheerleading, e-sport, bordfodbold og krolf har været oppe at vende, og når DIF til februar er vært ved den store idrætskongres i Idrættens Hus, drejer et af punkterne sig om, at DIF som den eneste organisation i Danmark er ansvarlig for både elite- og breddeidræt på foreningsniveau, og spørgsmålet er, hvorvidt DIF, foreningerne og forbundene skal være bedre til at se ud over det monopol og invitere nye aktiviteter ind i varmen. ”Vi kan ikke diskutere foreningsliv uden at kigge på det her spørgsmål. I tråd med DIF’s 2014-strategi om at få endnu flere til at dyrke organiseret idræt skal vi se på, om der er nye idrætsformer, som passer ind i DIF, og vi er derfor opmærksomme på, hvad der sker rundt omkring,” siger DIFdirektør, Karl Chr. Koch. NYE TENDENSER UDFORDRER De senere år har vist en massiv forandring i danskernes sportsvaner. Arbejds- og fritidslivet bliver mere fleksibelt tilrettelagt, og derfor er nytænkning angående idrættens

IDRÆTSLIVdecember2010

foreninger

Godt nok endte det gule hold med samlet at tabe kampen mod de blå modstandere, men for spillerne i Copenhagen Netball Club handler det ugentlige møde på banen også om at hygge sig med vennerne på tværs af nationaliteter.

organisering afgørende ifølge idrætsanalytiker Kasper Lund Kirkegaard fra Idrættens Analyseinstitut. ”DIF’s monopol giver overordnet set stadig god mening, og DIF og specialforbundene bør holde fast i den unikke vare, de tilbyder. Men monopolet indeholder også en risiko for at stirre sig blind på en værdi, der er stærkt udfordret af nogle helt nye tendenser i vores idrætsliv. Den måde, danskerne dyrker idræt på, har DIF og specialforbundene svært ved at håndtere, fordi folk i mindre grad end tidligere organiserer sig i foreninger. Kravet om, at udøveren i højere grad selv vil bestemme tid og sted, har især udfordret mange holdidrætter. På sigt vil det være nødvendigt at være mere åbne

E-sport:

Vi skal lige være klar I slutningen af halvfemserne gjorde organiseret computerspil for alvor sit indtog i Danmark. Og i løbet af de seneste fem år er der blevet dannet syv klubber samt et nationalt forbund, eSport Danmark. Antallet af medlemmer er stigende, men det er svært at sige præcis hvor mange aktive computerspillere, der findes i Danmark, fortæller formanden for eSport Danmark, Jens Christian Ringdal. ”Vi er stadig i en vordende fase, og antallet af indmeldte medlemmer ligger på

Foto: eSport Danmark 42 IDRÆTSLIVdecember2010

over for myriaden af organisationsformer, hvor udøvere i begrænset omfang dyrker idræt for at vinde konkurrencer. Hvis ikke DIF og specialeforbundene i højere grad formår at interessere sig for de nye tendenser, risikerer de at stivne over for en omverden, der er foranderlig, og hvor andre kommercielle markedsaktører står parate til at sælge fleksible løsninger og idrætstilbud,” siger han. En af de nye tendenser på den danske sportsscene er netball. I Bellahøj Hallerne i København samles spillerne hver onsdag aften, og når trøjerne er fordelt, går spillet i gang. Musikken flyder ud fra hallens anlæg og supplerer gummisålerne, der hviner på gulvet, så snart spillerne skifter

et par hundrede. Men kigger man på den uorganiserede del, som vi endnu ikke har fået ind i foreningerne, er der nok tale om 20.000-30.000 spillere på nuværende tidspunkt.” Langt de fleste sidder hjemme foran computeren, men eSport Danmark forsøger at skabe et miljø omkring sporten, som kan samle flere i foreningerne. ”Vi overvejer kraftigt at begynde en dialog med eksisterende idrætsforeninger for at høre, om ikke de skal have en underafdeling med e-sport. Det kunne være nogle af de foreninger, der i forvejen har forskellige tilbud, men det er en stor udfordring, når der ikke er afsat nogen midler. Det koster måske en kvart million at starte en esport klub op på grund af udstyret, og det er jo de færreste, der lige kan klare det,” siger Jens Christian Ringdal. Basen skal være i orden Men der er måske lys forude. Politikere fra både Venstre og Socialdemokraterne har luftet en mening om, at e-sport burde anerkendes som en egentlig sport i Danmark. Faktisk var esport med ved OL i Beijing 2008 som demonstrationssport, og Danmarks Idræts-Forbund har

indledt en dialog med det nationale forbund eSport Danmark om fremtiden. Men formanden for eSport Danmark maner til besindighed. ”Det er bestemt en interessant debat at have. Men vi har et stykke organisatorisk grundarbejde, der skal gøres, inden vi overhovedet kan komme i betragtning til at blive optaget, så der er et stykke vej endnu. Vi vil gerne ind i DIF, det skal ikke være nogen hemmelighed, men det skal ske over tid. Men jeg vil mene, at vi er berettiget til optagelse. Vi opfatter jo ikke os selv som en idræt, men som en sport, og der er forskel på de to begreber,” lyder det fra Jens Christian Ringdal. En af de fordele, formanden ser ved en optagelse i DIF, er muligheden for at få en struktureret ligaturnering op at stå, så der også kan blive afholdt DM i e-sport. I øjeblikket bliver der via internettet arrangeret en mængde forskellige danmarksmesterskaber, som alle er uofficielle. ”Vi vil gerne samarbejde med de parter, der er derude. For hvis vi pludselig skrider ind og ændrer alting, så mister vi opbakning. Der skal ske en glidende overgang, for hvis vi ikke tager hånd om e-sporten, ender det som i bokseverdenen, hvor der foregår en masse forskellige fragmenteringer,” forklarer Jens Christian Ringdal.

retning. Der er en enkelt ny spiller med denne aften, og de rutinerede bruger små pauser i spillet på at give ham gode råd. Det foregår både på dansk og engelsk, for de 18 spillere, som har trodset vintervejret og fundet vej til træning, er en blanding af nationaliteter. Fordi der ikke er andre hold at spille mod endnu i Danmark, tager Copenhagen Netball Club i stedet til udlandet for at konkurrere mod andre lande, der er i udviklingszonen ligesom danskerne. På sigt er det meningen, at der skal laves et decideret landshold, men det betyder ikke, at der ikke er plads til nybegyndere. ”Når vi tager af sted for at spille i andre lande, sætter vi ikke nødvendigvis det bedste hold. Det handler også om det sociale, og for at få flere medlemmer er vi nødt til at tilbyde oplevelser. Vi håber på at få flere klubber op at stå ved at informere om netball og ved at lave sociale arrangementer udenfor banen,” forklarer en af initiativtagerne bag Copenhagen Netball Club, Mandy Chilcott. DIF SÆTTER DAGSORDENEN Det er da heller ikke umuligt at få foden ind i DIF-familien. Senest er Danmarks Rulleskøjte Union blevet optaget i 2004, mens der i 2006 blev plads til Dansk Kick- og Thaiboxing Forbund. At netball på nuværende tidspunkt har for få med-

Bordfodbold:

Giv os chancen

Foto: Tommy Jensen

Der bliver driblet, fintet og scoret mål, når bordfodbolden ruller. Og det gælder ikke kun på barer og cafeer landet over. Det sker også i de fem klubber, som er blevet stablet på benene, siden Dansk Bordfodboldforbund så dagens lys i 1997. De cirka 500 medlemmer, som forbundet har på nuværende tidspunkt, skulle gerne blive til mange flere, og det arbejdes der aktivt på. ”De senere år har vi fokuseret meget på dem, der ikke spiller i klub, og ikke så meget på dem, der ’nørder’ ligesom os, som spiller i klub og rejser til udlandet for at spille. Det har helt klart givet bonus. Samtidig er der et utroligt godt sammenhold, og det gælder over hele landet, så når vi afholder turneringer rundt omkring, har vi mulighed for at overnatte hos hinanden,” fortæller formand for Dansk Bordfodboldforbund, Johannes Grossbøl-Poulsen.

For det utrænede øje minder netball måske en smule om basketball, men der er mange forskelle. En af dem er den specielle kurv, spillerne scorer i, og som kun findes ganske få steder i Danmark på nuværende tidspunkt.

vm som bonus Og faktisk sker det ganske ofte, at de danske bordfodboldspillere besøger hinanden. Siden 2006 har forbundet nemlig arrangeret ’Danish Tour’, hvor de eksisterende klubber afholder turneringer i perioden fra januar til december. Det gælder om at samle så mange point som muligt, for til slut er der en bonus til de bedste singler og doubler i form af en tur til VM. ”Vi har desværre ikke økonomien til at betale for deres tur, men vi arbejder på at finde sponsorer til det. Så folk vinder muligheden for at komme af sted, og så betaler de selv for turen og deres udgifter,” siger Johannes Grossbøl-Poulsen og fortsætter: ”Faktisk går det ret godt internationalt. Vi har et par juniorverdensmestre. Så har vi en damespiller i top otte og yderligere to spillere blandt de 50 bedste på verdensranglisten, så vi klarer os virkelig godt i forhold til, hvor små vi er.” For at nå et skridt videre har Dansk Bordfodboldforbund også været i dialog med Danmarks Idræts-Forbund for at høre om mulighederne for at blive optaget som selvstændigt forbund. ”Indtil videre har vi fået besked på, at vi ikke er store nok. Men vi vil rigtig gerne med i DIF, for det vil betyde en anerkendelse af bordfodbold som en sport. Det er vigtigt for os, at vi udadtil kan sige, at vi er en sport. Der er fysik, taktik og strategi med. Derudover giver en optagelse selvfølgelig ressourcer, der vil give os mulighed for at sende landshold af sted til flere verdensmesterskaber,” lyder det fra Johannes Grossbøl-Poulsen. IDRÆTSLIVdecember2010

foreninger lemmer til at oprette sit eget specialforbund, kan der også være en løsning på vej for. ”Nogle forbund tager nye idrætsgrene op som for eksempel Power Tumbling i gymnastik. Vi giver en del ressourcer til forbund, som optager nye aktiviteter. Derudover bør vi overveje en model, som hedder ’Recognized Organisations’, hvor der er mulighed for, at DIF kan samarbejde med mindre organisationer, selvom de ikke er optaget i forbundet. Men man skal også huske på proportionerne. Der skal altid være en dør åben, men der skal være potentiale og fremtid i et eventuelt samarbejde,” lyder det fra Karl Chr. Koch, direktør i DIF. Heller ikke idrætsanalytiker Kasper Lund Kirkegaard mener, at døren skal åbnes på vid gab, så alle uden videre kan træde ind.

Cheerleading:

Vi er åbne for mulighederne

”Der skal altid være en dør åben” ”Det er ikke alt, der er lige godt, så DIF skal have en konkret dialog med dem, der repræsenterer de nye idrætstendenser for at kvalitetssikre og vurdere, om de nye initiativer kan holde til en optagelse i idrættens selskab,” siger han og fortsætter: ”For DIF kan fordelen ved en mere åben og imødekommende holdning være, at DIF selv kan være med til at præge udviklingen i en ønsket retning, så de kan stå inde for aktiviteterne i stedet for bare at afvise alt det nye og anderledes. Det er jo et potentiale, man afskriver, hvis man ikke tager dialogen og begynder at arbejde mere strategisk og målrettet med de nye idrætskulturer. Man mangler i en vis grad anerkendelse og interesse for den mangfoldighed og udvikling, der er i idrætslivet i dag, hvor idrætsforeningen og det faste medlemskab blot er én ud af mange organiseringsmuligheder.”

Optagelse i DIF kræver: • Aktiviteten skal være af fysisk karakter og have til hensigt at fremme individets fysiske, psykiske og sociale udvikling, og aktiviteten skal efter almindelig opfattelse være af idrætslig karakter. • Organisationen skal i såvel national som international henseende være opbygget på grundlag af sædvanlige foreningsretlige regler, der ikke på urimelig måde begrænser muligheden for medlemskab. • Organisationen skal være optaget i et internationalt forbund. • Organisationens love skal indeholde amatør- og ordensbestemmelser, der opfylder kravene i de af Danmarks Idræts-Forbund udarbejdede minimumsregler herom. Lovene skal godkendes af Danmarks Idræts-Forbund. • En organisation, der repræsenterer en enkeltstående aktivitet, skal for at blive medlem som specialforbund have mindst 3.000 medlemmer fordelt på mindst 15 foreninger i Danmark. • Der er dog mulighed for at blive optaget som ’kvalifikationsforbund’, hvor der skal være mindst 1.000 medlemmer fordelt på mindst ti foreninger i Danmark. ’Kvalifikationsforbund’ har tale-, men ikke stemmeret i Danmarks Idræts-Forbunds kompetente organer. 44 IDRÆTSLIVdecember2010 Kilde: www.dif.dk – økonomi og love – DIF’s love – lovregulativ I

Foto: Scanpix

Nogle af de første, som stiftede bekendtskab med danske cheerleadere, var de fodboldfans, der stod på tribunerne i midten af halvfemserne til Superliga-kampene. De dansende piger kom oftest fra lokale danseskoler, men siden dengang er der sket en del. Fra 2002 har cheerleaderne været organiseret i deres eget forbund, Dansk Cheerleading Forbund, og med cirka 1100 medlemmer i de 20 landsdækkende klubber har interessen for den akrobatiske aktivitet vist sig at være vedholdende. ”Vores medlemstal er stigende. Men vores udøvere er konkurrence-cheerleadere, som træner frem mod forskellige stævner. Vi har regionale konkurrencer, og så afholder vi også DM hvert forår,” fortæller Liv Uggerhøj, som er formand i Dansk Cheerleading Forbund. vm i florida Udover de nationale konkurrencer bliver cheerleaderne også sendt til EM, og som noget helt nyt skal en stor flok af sted til VM som landshold til sommer. ”Det er vores store projekt lige nu. Der skal 48 cheerleadere til VM i Florida, og de er delt op på to landshold. De er udvalgt fra de forskellige danske hold, og det er første gang, vi prøver den model,” forklarer Liv Uggerhøj. Det støt stigende antal medlemmer og mange forskellige aktiviteter sætter dog krav til det organisatoriske i Dansk Cheerleading Forbund. ”Lige nu er alt baseret på frivillig arbejdsindsats, og det hele afhænger af, at jeg og de fem andre i forbundet tager fat. Udviklingsmæssigt er det ved at blive så stort, at det er svært at skulle varetage det hele. Desuden er hele vores budget selvfinansieret, og det ville være rart at få lidt støtte til nogle af de ting, vi laver,” lyder det fra Liv Uggerhøj. Derfor har forbundet været i kontakt med Danmarks IdrætsForbund og andre nationale forbund for at se, om et samarbejde kunne blive muligt. ”Vi har et stort ønske om at blive optaget under et forbund, fordi vi kan se, at andre lande har anerkendt cheerleading som en idræt. I Finland har de været selvstændige siden midten af firserne, og Norge har haft det på programmet i 12 år. Når vi sammenligner os med dem, kan vi jo se, hvilke fordele, det giver for deres udøvere,” siger Liv Uggerhøj, som også er repræsentant i det internationale cheerleading forbund.

DIF Uddannelse

Foto: Jeanne Kornum

Trænerne svigter skolebænken Trods mange uddannelsestilbud fra DIF og specialforbundene, så dropper foreningerne ofte at sende deres trænere og ledere på kurser. Af Jacob Bech Andersen

Uddannelse er godt, uddannelse gør folk klogere, og uddannelse er vejen frem i livet – også i idræts- og klublivet. Den gængse opfattelse af, at trænere og idrætsledere har godt af løbende uddannelse, står imidlertid ikke helt mål med virkeligheden. Tørre tal viser nemlig, at såvel specialforbundene som DIF centralt har svært ved at rekruttere deltagere til de mange uddannelsestilbud i idrætsverdenen. DIF’s uddannelseskonsulent Lars Kirkegaard siger: ”Når der ikke kommer folk nok på vores kurser, kan det skyldes mange faktorer. Overordnet må vi selvfølgelig spørge os selv om, hvad der er galt, for vi hører jo altid fra klublederne, at de finder uddannelse af deres trænere vigtigt, men alligevel glemmer de ofte at gøre noget ved det.” Umiddelbart kunne man fristes til at tro, at klubberne ganske enkelt – trods de mange tilbud fra specialforbundene – ikke prioriterer uddannelse, men så firkantet mener Lars

Kirkegaard ikke, at man kan opstille problemet. ”Vi tror, at en af problemstillingerne er, at DIF og specialforbundene ikke får kommunikeret tilbuddene godt nok ud, selvom vi forsøger at gøre rigtig meget. Men i bund og grund er vi sikre på, at behovet er der.” BEDRE RESULTATER På spørgsmålet om, hvorfor uddannelse af trænere og ledere i idrætsverdenen er så vigtig, svarer Lars Kirkegaard:

”Kvaliteten på bundlinjen bliver større, hvis vi har nogle veluddannede mennesker, der står bag”

”Hvis man ser det fra en idrætsudøvers perspektiv, så giver det bare en bedre idrætsoplevelse – lige meget om vi taler bredde eller elite - at træneren er veluddannet og har styr på tingene. Kvaliteten på bundlinjen bliver større, hvis vi har nogle veluddannede mennesker, der står bag, og i sidste ende kan det jo også give resultater på banen.” DIF opfordrer klubberne til at se uddannelsestilbuddene som fremtidsinvesteringer. ”Hele klubben får glæde af, at de mennesker, der har nøglepositionerne i foreningen, hele tiden dygtiggør sig, og derudover er der også den fordel, at man fremtidssikrer klubben ved hele tiden at have nye dygtige trænere til at tage over, hvis nogle af de gamle kræfter stopper,” siger Lars Kirkegaard. DIF tager i den nærmeste fremtid hul på en stor uddannelsesanalyse, der skal kortlægge uddannelsesmulighederne hos DIF og specialforbundene.

IDRÆTSLIVdecember2010

profilen

Frans og det store For bare to år siden var KFUMs Idrætsforbund tæt på at blive ofret som et af DIF’s specialforbund. I dag er det det traditionsrige forbund dog stadig en aktiv del af DIF – nu tanket op med masser af tro på fremtiden. Ved roret sidder Danmarks yngste specialforbundsformand, 26-årige Frans Hjorth Hammer Af Jacob Bech Andersen. Foto: Jens Bach

Det er ingen hemmelighed, at KFUMs Idrætsforbund kan virke lidt støvet på mange idrætsinteresserede danskere. Tænkte du over det, inden du blev valgt som formand? ”Det er rigtigt, at KFUMs Idrætsforbund i lang tid ikke har været gode nok til at fortælle omverdenen om alt det, vi er så gode til. Vores rødder er godt plantet i Vestjylland, hvor man generelt ikke råber så højt. Men vi må erkende, at vi har råbt for lidt op i de seneste år. Det kommer vi helt sikkert til at lave om på fremover. Vi er nødt til at gøre folk opmærksomme på, at vi her, og at vi har masser at tilbyde.” Hvad har I at tilbyde? ”For det første er vi jo et tværidrætsligt forbund med mange forskellige idrætsgrene på programmet. Så først og fremmest har vi en masse sport at tilbyde - både de tradionsrige sportsgrene som håndbold og fodbold - men også de lidt mere utradionielle som eksempelvis qianball. Vi har en fordel ved at være tværsidrætslige på den måde, at vi kan udvikle os og få nye idrætsgrene på programmet, hvis tiden er til det. Hvor skiller I jer ellers ud? ”Vi er et specialforbund, der er bygget op omkring en række kerneværdier, og det betyder, at vi ikke er berøringsangste for at tage os af det hele menneske. På den måde er vi jo ret moderne, idet alle taler om, at man skal have sine værdier på plads i en tidssvarende organisation, og er der noget, vi har, så er det.” ”Vi er socialt og etisk funderet, og her er højt til loftet. Danmarks Idræts-Forbund lægger jo i øjeblikket også op til, at nogle specialforbund skal være med til at tage et endnu større socialt ansvar, og der må man jo bare sige, at den udmelding passer som fod i hose til KFUMs Idrætsforbund. Der er plads til alle – også dem der normalt ikke er så idrætsssikre - i vores foreninger. Vi formår at få mange forskellige grupper til at opleve glæden ved idræt, og det skal vi blive ved med.” Går I efter at vokse jer endnu større som forbund? ”Selvfølgelig vil vi gerne have endnu flere til at dyrke idræt i vores foreninger, men vi har som sådan ikke ambitioner om at blive blandt de otte største forbund i DIF eller at konkurrere med DIF’s andre specialforbund. Der er eksempelvis ikke nogen grund til at etablere en masse fodboldskoler, når nu DBU er suveræne til det. Vi har en helt anden mission i det danske idrætsbillede.”

IDRÆTSLIVdecember2010

I var meget tæt på at ryge ud af DIF for et par år siden som følge af fusionsplanerne med DGI. Hvad betød de planer for dig personligt? ”Som idrætsmand gjorde det ret ondt, men omvendt var det altså også lidt af et wake-up-call for både mig og for KFUMs Idrætsforbund. Vi blev klar over, at vi bliver nødt til at være langt mere synlige og offensive i fremtiden.” Du er bare 26 år og Danmarks suverænt yngste specialforbundsformand. Hvad betyder det for udviklingen af KFUMs Idrætsforbund? ”Som sådan betyder min alder ingenting. Det tænker jeg faktisk overhovedet ikke over. Jeg er her, fordi jeg er interesseret i – sammen med dygtige mennesker – at udvikle vores forbund i den bedst mulige retning. Ubevidst kan det dog godt være, at det er en fordel, at jeg ikke har 15 års erfaring, for det betyder jo, at jeg nødvendigvis gør tingene lidt anderledes.” Udover at være Danmarks yngste specialforbundsformand, er du også Danmarks yngste håndboldligatræner (HC Midtjylland). Hvad kan du bruge dine eliteerfaringer til i et forbund som KFUM Idrætsforbund? ”Som udgangspunkt er elite jo noget af det eneste, som KFUM Idrætsforbund ikke er, men jeg føler alligevel, at min trænerrolle til daglig betyder, at jeg kan se idrætten i et større billede og bruge det bedste fra et eliteperspektiv i udviklingen af breddesporten i KFUMs Idrætsforbund og omvendt.”

KFUMs idrætsforbund

- Stiftet i 1918 - Tværfaglig idrætsforbund under DIF siden 1947 - Tilbyder pt. følgende idrætsgrene: Fodbold, håndbold, volleyball, badminton, bordtennis, gymnastik, golf og qianball. - Afholder forbundsmesterskaber i alle udbudte idrætsgrene. - Klubber: 116 - Medlemmer: 31.289

wake-up-call frans hjort hammer

- 26 år - Formand for KFUMs Idrætsforbund - Cheftræner for HC Midtjyllands herreligahold i håndbold - Uddannet folkeskolelærer,

IDRÆTSLIVdecember2010

hånden på klubhjertet

Hvor er indvandrerne? Dansk overskudskultur holder ressourcesvagere indvandrerfamilier ude af sporten. Af Øjvind Hesselager

”Jeg lukker øjnene og forestiller mig, at jeg var havnet i Pakistan og skulle få mine børn på det lokale crickethold”

IDRÆTSLIVdecember2010

Det kommer nok ikke bag på læserne, men faktisk er jeg en af de små irriterende og krævende forældre, der står på sidelinjen og ved alting. Råber lidt for højt og mener, at MINE sønner skal have bolden. MINE sønner skal skyde frisparkene. Og inderst inde føler jeg, at trænerbørnene får lidt for lange tøjler – selv om jeg godt ved, det ikke passer. Jeg kan faktisk godt få konspirationstanker, hvis mine børn ikke bliver udtaget til et attraktivt stævne. Og jeg sætter store ressourcer ind på at sikre, at MINE børn får en stor del af trænerens opmærksomhed. Jeg lærer mine børn at begå sig. I skolen og på banen. De bekræfter træningen og omsætter den til eksekvering og aktion. Og de udvikler sig. Jeg er som mange andre danske overskudsforældre, der fint lever op i de krav, sportsverdenen stiller, når børnene skal integreres til dansk foreningsliv. Jeg konverterer min kærlighed til mine børn til (overdrevet?) engagement i deres sport og er med til at sikre holdets drift og udvikling. Mine børn får venner. De sover på høloftet med kammeraterne hos træneren. Men hvad med alle de børn, der ikke har en far og mor til at løbe døre ind? Indvandrerbørn ikke mindst. Er klubberne klar til at bryde disse børns sociale arv? Eller bliver børnene fravalgt, fordi forældrene ikke er engagerede?

RIGTIGE BISSER Vi møder engang imellem nogle rigtige bisser med mange indvandrere på holdet. Det møde kan vi tale længe om på holdet. De spiller hårdt. Forældrene er ofte engagerede på en forkert måde. De råber negativt. Går for meget op i det. Eller rettere: De kan ikke – i modsætning til mig – styre, at de går meget op i både barnets og holdets performance samt ikke mindst resultatet. Der bliver opbygget en kløft mellem dem og os. Og vores pæredanske afkom lærer, at de fremmede er farlige. Både på grund af de blå mærker og fordi de jo hører deres forældre protestere over modstandernes attitude. Her ligger en enorm udfordring for dansk sportskultur. Det er selvfølgelig trist for nationen, at vi risikerer at udstøde en potentiel mørkhudet landsholdsspiller, før han bliver 13. Synd for landsholdet. Men det er endnu værre, at vi ikke udnytter sporten som brobygger mellem nationer, kulturer og mennesker. Der findes så mange velmenende fonde og sociale midler, man kan søge til sociale koncepter. Hvornår ser vi den sportsklub, der åbner sig for indvandrernes vilkår; som tager imod børn, der ikke har forældrene med på slæb? Som skriver emails rettet mod ikke-vestlige indvandrere? Lad det være en udfordring. Det smukkeste og mest fremadrettede sportsresultat jeg kan se for mit indre blik: En glad indvandrermor, der tager tjansen som linjevogter, mens slør og flag blafrer i vinden. Foto: Jacob Nielsen

FAIR CHANCE? Vores sportskultur er ikke særlig imødekommende over for børn fra mindre ressourcestærke familier. Faktisk skal man

være i personlig og økonomisk topform som forældre for at leve op til forventningerne: Kaffeordninger. Trøjevask. Utrolige mængder e-mails. Kørselsordning. Afslutningsfest. Dommertjans og diverse rejser. Jeg elsker det hele, men synes tit, der mangler nogle kategorier i forældreskaren. Hvor er de børn, hvis forældre har skæve arbejdstider? Eller dem, der ikke har fået afleveret emailadressen til træneren. Eller ikke forstår dansk? Jeg lukker øjnene og forestiller mig, at jeg var havnet i Pakistan og skulle få mine børn på det lokale crickethold. Tanken er om ikke skræmmende – så i hvert fald meget udfordrende. Det er bemærkelsesværdigt, at man godt kan begynde i børnehave som to-årig, men ikke til fodbold som fem-årig – med mindre din mor eller far er med. Det er et dansk kulturtræk, vi her trækker ned over alle landets borgere. Ikke alle indvandrere er klar til mødet med klubben. Men derfor skal deres børn vel have en fair chance?

Klummen skrives af Øjvind Hesselager, der er far til tre fodboldspillende drenge.

Modelfoto: Polfoto

IDRÆTSLIVdecember2010

Idrætsdanmark Stort og småt fra specialforbundene

arbejderidræt

basketball

Stor basketballmand er død

Foto: DAI

Walking Day gav kroner til UNICEF Den 2. og 3. oktober 2010 stod der World Walking Day på programmet i 30 byer i Danmark arrangeret af Dansk Arbejder Idrætsforbund og Danmarks Idræts-Forbund og båret af det lokale foreningsliv. Alle steder blev der gået for et godt formål (UNICEF), deltagernes sundhed, et godt miljø og ikke mindst for fred i verden. I alt lykkedes det at samle 41.524 kroner sammen til UNICEF, som organisationen netop har modtaget.

Det var med stor beklagelse, at Danmarks Basketball-Forbund modtog beskeden om Viggo Bertrams død torsdag den 21. oktober. Viggo Bertram blev 78 år. Viggo Bertrams betydning for dansk basketball har været kolossal, og som søn af stifteren af forbundet, N. C. D. Petersen, var han med helt fra den spæde start i 1946. Specielt dommergerningen havde Viggo Bertrams kærlighed, hvor han dømte sin sidste kamp i slutningen af 90‘erne. På banen fungerede Viggo Bertram som dommer i divisionerne fra 1956 til 1982, hvor han dømte 235 divisionskampe. I mange år var Viggo Bertram medlem af dommerudvalget i DBBF og i de fleste af årene som formand. Det var ikke kun basketball, der fik fornøjelsen af Viggos store arbejds iver og engagement. Han var også medlem af Danmarks Idræts-Forbunds børneidrætspladsudvalg i næsten 20 år og igen med flere år som formand. I sit virke som dommer og basketballleder modtog han mange æresbevisninger blandt andre FIBA’s sølvfløjte, FIBA Honorary Referee, Danmarks Idræts-Forbunds ærestegn, æresmedlem af DBBF i 1987, årets leder i dansk basketball 1969 og 2001. I alle sine år i DBBF var Viggo Bertram en meget afholdt person. Ord som ildsjæl, humoristisk, hjælpsom, dygtig leder, god for en humoristisk bemærkning og et ualmindeligt behageligt menneske at være sammen med bliver nævnt i flæng af dem, der kendte Viggo bedst. Tak for din store arbejdsindsats for dansk basketball. Vore tanker går til de efterladte. Af Michael Rønne, Danmarks Basketball-Forbund

petanque

Petanqueledere på topposter Dansk petanque har øget sin indflydelse internationalt. Formanden for Dansk Petanque Forbund, Lotte Büchert, blev i oktober valgt ind i det internationale petanque forbunds bestyrelse, og ligeledes er Flemming Jensin blevet valgt for en fire-årig periode som formand for det europæiske petanque forbund Confédération Européenne de Pétanque.

IDRÆTSLIVdecember2010

curling

Frivillig ved VM i Curling

Foto: Torben Lollike

Når VM i curling for kvinder løber af stablen fra den 18. – 27. marts 2011 i Esbjerg, vil omkring 100 frivillige hjælpere spille en nøglerolle i at sikre, at mesterskaberne bliver en succes. De frivillige vil yde værdifuld hjælp med alt fra modtagelse af de udenlandske gæster i lufthavnen, statistik, catering, pressearbejde, servicering i skøjtehallen og meget mere. For at blive frivillig er det nødvendigt at være serviceminded, og solide engelskkundskaber er også en forudsætning. Til gengæld er det ikke et must, at man kender noget til curling, og man behøver ikke kunne være til rådighed i alle ti dage. Interesserede kan læse nærmere på www.curling.dk.

atletik

5.000000 kilometer tilbagelagt Det store Broløb i sommer over Øresundsbroen trak 26.676 deltagere, DHL-stafetten bød på over 20.000 deltagere – om dagen, og det traditionsrige Eremitageløb havde 17.455 løbere ude på stierne i Klampenborg. Danskerne er vilde med at løbe motionsløb, hvilket tydeligt ses på atletikforbundets kilometertæller, der hvert år samler deltagerantallet fra landets motionsløb og tilmed måler det samlede kilometertal. Tælleren viser, at danskerne i skrivende stund (november) har tilbagelagt over fem millioner kilometer i 2010, og at hele 600.000 danskere har deltaget i et motionsløb i år. Dermed ser danskernes løbeiver ud til at fortsætte med uformindsket styrke.

Idrætskalenderen Idrætsbegivenheder og idrætsmøder i Danmark December:

7. – 19. december

Håndbold EM for kvinder i Århus, Aalborg og Herning 27. – 29. december Badminton Copenhagen Masters i København

Januar:

8. januar Event Sport 2010 – Årets Sportsgalla i MCH Multiarena i Herning

Februar:

3. – 5. februar Event DIF Kongressen 2011 i Brøndby Foto: Polfoto

3. – 8. februar Cykling 6-dages løb i Ballerup Super Arena

bueskydning

VM i bueskydning på Kvæsthusbroen Det Internationale Bueskydningsforbund har tildelt København værtskabet for mesterskabet, og finalerne skal efter planen afvikles foran op mod 4.000 tilskuere på Kvæsthusbroen med Operahuset som kulisse. ”Vi skal sikre, at dette VM bliver et VM, som skytter vil tale om længe efter,” siger Rolf Lind, formand i Dansk Bueskytteforbund. Det er ikke første gang, den danske hovedstad danner rammen om et stort mesterskab i den olympiske sportsgren. I 2009 blev World Cup-finalen i bueskydning således afholdt med stor succes i Nyhavn. Sidste år vandt Michael Mørkøv og Alex Rasmussen 6-dages løbet i Ballerup. Foto: Polfoto

18. – 20. februar Sportsdans Copenhagen Open Grand Slam i København

Foto: Reset Film

Foto: Polfoto

19. – 20. februar Atletik DM-inde senior i Skive

Senioridrætsbegivenheder på dansk grund 51 IDRÆTSLIVdecember2010 meldes til idraetsliv@dif.dk

ridning

volleyball

Lærerigt dansk/polsk volleyball-partnerskab

Det bemærkelsesværdige samarbejde mellem Danmark og Polen om værtskabet for herrernes EM i volleyball i 2013 og Junior-EM i 2012 kan være med til at løfte sporten i Danmark. Det mener Jens Albagaard, der er direktør i Dansk Volleyball Forbund. ”Vi kan lære utrolig meget af Polen, som er en utrolig stærk volleyballnation både på og uden for banen. Vi har løbende en uformel dialog med dem, som vi udnytter til at suge så meget viden til os som overhovedet muligt,” siger Jens Albagaard, som i december mødes med de danske værtsbyer og Sport Event Denmark for at arbejde videre med den danske eventstrategi.

Foto: Polfoto

Ridesport i verdensklasse på Heden MCH Arena bliver i 2013 rammen om den største ridesportsoplevelse nogensinde på dansk jord, når EM i dressur og springning afvikles i Herning. Det danske bud, som var i konkurrence med både Tyskland og Holland, vandt kampen om EM-værtskabet på det internationale rideforbund FEI’s generalforsamling i oktober. ”Dette vinderbud viser også, at Danmark kan give de store konkurrenter ’bag-ben’ og dermed fortsætte den gode udvikling, hvor vi p.t. vinder alt, hvad vi byder på,” siger Lars Lundov, direktør i Sport Event Denmark.

Foto: Scanpix:

svømning

Dansk Svømmeunion frygter flere drukneulykker Det kan få alvorlige konsekvenser, at flere kommuner planlægger svømmehalslukninger og nedprioriteringer af skolesvømningen. I første omgang vil danskernes svømmeduelighed og det lokale foreningsliv blive ramt, men på sigt kan kommunernes bortprioritering af svømningen også få fatale konsekvenser i form af flere drukneulykker. Det mener Dansk Svømmeunion, der får opbakning fra Danmarks Idræts-Forbund. Sammen har parterne derfor besluttet at få kortlagt, om de danske skolebørn reelt får den svømmeundervisning, som er målet ifølge folkeskoleloven.

IDRÆTSLIVdecember2010

Foto: Scanpix:

IDRÆTSLIVdecember2010

medaljer

Danske Medaljer Vundne medaljer i perioden 7. september - 30. november 2010. Alle officielle EM-, VM og OL-medaljer fra 1975 findes på www.dif.dk

EM GULD Automobilsport - Drag Racing: Dan Larsen

Gymnastik - TeamGym:

Anders Winther Larsen, Andreas Lange Jakobsen, Emil Peter Wittsten Jensen, Flemming Skaalum Johansen, Kristoffer Lund Hansen, Mads Ludvigsen, Morten Vinter Olesen, Rune Kristensen, Steven Nash, Thomas Kent Jespersen Reserver: Casper Lundstrøm Nielsen og Søren Hanggaard Pedersen

Rulleskøjtning - Skaterhockey:

Michael Lauritzen, Oliver Sommer, Mads Nielsen, Remi Donald, Robin Stilling, Mathias Duelund, Rasmus Nielsen, Pede Elmue, Bo Larsen, David Petersson, Christian Hansen, Jim Gudmand, Mikkel Weber, Nicklas Petersen, Jan Arnholtz, Michael Bennedsen, Mike Larsen, Jesper Møllegaard

Bordtennis - Double:

Kasper Sternberg og Jonathan Groth

Roning - LM4x, let herredobbeltfirer:

Steffen Bonde, Martin Batenburg, Christian Noll Nielsen og Hans Christian Sørensen

Døveidræt - Futsal:

Anni Villadsen, Britt Nøhr, Caroline Plannov, Charlotte A. Brøndum, Fie Seier, Maria Buch Klausen, Marianne Albøge, Mie Pluzek, Nana Søltoft Sarah Niemeier

EM BRONZE Gymnastik - TeamGym:

Anders Lilje Møller, Anja Thomassen, Charlotte Bjartalid Andersen, Karina Povlsen, Lukas Spanggaard Rasmussen, Marc Hougaard, Tina Nørgaard, Morten Jensen, Jan Schmidt, Nikolaj Refshauge Kristiansen, Maria Lynn Sembler-Møller, Line Sylvest Foldbjerg Laustsen Reserver: Simone Jensen og Lasse Rønnow Apel

Motocross for hold:

Nikolaj Larsen, Stefan Kjer Olsen og Nicolai M. Hansen

EM SØLV Kick- og Thaibowing, -60 kg fuldkontakt Søren Jørgensen

IDRÆTSLIVdecember2010

VM GULD

VM bronze

Handicapidræt - Bordtennis (klasse 6):

Gokart - Karting:

Kombineret 10-dans:

Mountainbike - Marathon:

VM sølv

Handicapidræt - Paradressur (Grad IV):

Cykling - Linjeløb:

Handicapidræt - Paradressur (Grad IV):

Peter Rosenmeier

Bjørn Bitsch og Ashli Williamson

Matti Breschel

Golf - hold:

Nicolaj Møller Madsen Annika Langvad

Henrik Sibbesen

Henrik Sibbesen, Annika Lykke Dalskov, Caroline Cecilie Nielsen og Stinna Tange Kaastrup

Joachim B Hansen, Lucas Justra Bjerregaard og Morten Ørum Madsen

Handicapidræt - Paradressur (Grad Ib):

Handicapidræt - Paradressur (Grad III):

Handicapidræt - Paradressur (Grad II):

Annika Lykke Dalskov

Handicapidræt - Kür i paradressur (Grad Ib): Stinna Tange Kaastrup

Handicapidræt - Kür i paradressur (Grad III): Annika Lykke Dalskov

Kano K2 - Marathon:

Stinna Tange Kaastrup

Caroline Cecilie Nielsen

Roning - LM4x, letvægtsdobbeltfirer:

Steffen Bonde, Martin Batenburg, Christian Noll Nielsen og Hans Christian Sørensen

Livredning - Tube Rescue:

Michael Røder og Martin Jørgensen

Jeanette Løvborg og Birgit Pontoppidan

Livredning - Mass Rescue:

Anders Hammer og Jacob Marcussen

Se interview med flere af medaljevinderne på On-Sport.

IDRÆTSLIVdecember2010

Vil I have de sunde stævnesnacks på banen? Stævnesnacks er små bægre med udskåret frugt og grønt, der giver energi på banen. Hvis I vil sælge sunde snacks til jeres næste stævne, kan I købe en kasse med frugt, grønt og bægre til rabatpris. Første gang I bestiller Stævnesnacks får I en gratis værktøjskasse til en værdi af 1000 kr. Med den er frugt og grønt lige til at skære ud og I beholder selv hele overskuddet fra salget. Bestil Stævnesnacks i dag og deltag i konkurrencen om et gavekort på 1000 kr. til Coops butikker. Stævnesnacks er et samarbejde mellem Danmarks Idræts-Forbund og FDB. Læs mere på www.staevnesnacks.dk. Spørgsmål kan sendes til staevnesnacks@dif.dk

IDRÆTSLIVdecember2010

Bestil Stævnesnacks på www.staevnesnacks.dk

KLS GRAFISK HUS fortsætter strategien:

Strøm fra nye vIndmøLLeR og rådgivning om RedUKTIon AF Co2 Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning.

Ikke alene er KLS Grafisk Hus danmarks første Co2-neutrale trykkeri – KLS rådgiver også kunder, samarbejdspartnere og andre om Co2-reduktion. vi har i flere år arbejdet målrettet med LCA og ‘cradle to cradle’ tankegangen. Så kontakt KLS hvis du vil gøre brug af vores erfaringer i din organisation.

• KLS Grafisk Hus blev danmarks første Co2-neutrale trykkeri 1. januar 2009. • KLS Grafisk Hus vandt strategiprisen ved Climate Cup 2008. Prisen blev uddelt af PriceWaterHouseCoopers, Berlingske Tidende og mandag morgen.

• KLS Grafisk Hus løser alle opgaver inden for grafisk produktion; lay-out og billedbehandling, tryk, bogbind og adressering, udstillingsmaterialer, bannere, samt pakning, kuvertering og distribution.

• Som de første i branchen tilbyder vi certificeret klimamærke på din tryksag.

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00 www.kls.dk IDRÆTSLIVdecember2010

KLS

GRAFISK HUS

verden rundt Idræt redder verden En ny FN-resolution fremhæver idræt som et afgørende middel til at fremme værdier som tolerance, sundhed, uddannelse og udvikling. Resolutionen, der blev vedtaget af 192 lande ved FN’s generalforsamling i oktober, gør det klart, at idrætten har en nøglefunktion i forhold til at nå FN’s Millenium Development Goals i 2015. Målsætningerne, som blandt andet handler om at halvere ekstrem fattigdom og sikre alle en basal uddannelse, har i år været i fokus ved VM-slutrunden i fodbold i Sydafrika og ved Ungdoms-OL i Singapore.

VM i fodbold At dømme efter en ny rapport skal et værtsland ikke forvente en kæmpe økonomisk effekt af at afholde en mega idrætsbegivenhed. Med udgangspunkt i sommerens VM-slutrunde i fodbold i Sydafrika konkluderer rapporten, som er udarbejdet af forskere fra det økonomiske fakultet i Hamborg, at slutrunden på kort sigt har haft en langt mindre positiv effekt for sydafrikansk økonomi end først antaget. Blandt andet var det forventet, at turismen i Sydafrika ville mærke et boom i kølvandet på VM, men dette har vist sig ikke at være tilfældet.

Foto. Polfoto

Paven advarer mod dopingmisbrug

Foto. Polfoto

Det vigtige budskab om, at doping er noget skidt, som man som sportsudøver skal holde sig langt væk fra, er efterhånden nået bredt ud. Senest har Pave Benedikt 16. ved en audiens for sportsfolk i Vatikanet advaret atleter mod dopingmisbrug. ”Atleter bør ikke presse deres kroppe for enhver pris og slet ikke ved hjælp af ulovlige midler,” lød det blandt andet fra Paven ifølge internationale nyhedsbureauer.

Massive besparelser i England Mens der bruges milliarder af pund på at gøre London klar til OL i 2012, har den engelske regering valgt at skære markant ned på støtten til den brede idræt. Besparelserne, som er et led i regeringens strategi for at komme et stort økonomisk statsunderskud til livs, medfører, at statsstøtten til en række idrætsprojekter og offentligt drevne idrætsfaciliteter forsvinder. Hårdt ramt bliver også de to offentligt finansierede idrætsinstitutioner, Sport England og UK Sport, der har hovedfokus på udviklingen af idrætten i England. Inden for de næste fire år vil de blive slået sammen og miste op til 30 procent af den direkte statsstøtte.

IDRÆTSLIVdecember2010

Alle DIF foreninger/forbund kan nu handle i METRO

- her handler vi professionelt

DIF foreninger/forbund får nu mulighed for at blive kunde i METRO, og få glæde af de mange fordele på indkøb til aktiviteter i foreningen/forbundet. Eksklusive fordele Opnå de eksklusive fordele, som professionelle kunder og erhvervs-drivende har i METRO. - Fordele som almindelige detailkunder ikke har mulighed for at opnå! METRO er en professionel verden med et sortiment på ikke mindre end 30.000 varenumre. Det betyder, at I kan ﬁnde stort set alt hvad I har brug for til foreningen/forbundet – særligt indenfor kød, ﬁsk, frugt & grønt og specialiteter samt indenfor alt til køkken og bord samt kontor. Yderligere har vi Skandinaviens billigste spirituspriser og et stort udvalg i vin, sødevarer, kolonial & konserves, samt nonfood produkter – heri specielt alt til hjemmekontoret, radio/tv, elektronik, sæsonvarer og tøj & sport. En professionel verden med masser af varer, og til attraktive engrospriser.

” N E S M O

M “ R SPA

Spar ”momsen”

T R O K EMO

- på jeres første køb, hvis I handler i METRO inden for 1 måned efter I har modtaget jeres rigtige METRO-kort.

Så enkelt er det – rabatten på de 20% fratrækkes automatisk fakturaen, når der betales i kasselinien. Rabatten gælder alle varer undtagen: Annoncerede varer samt aviser, bøger, tobak, klippe- og taletidskort, telefoner + tilbehør, mobiltelefoni og forsikringer For at udnytte fordelene i METRO skal I have et kundekort. Det gør I ved at udfylde ansøgnings-formularen på www.metro.dk.

Sådan gør du

Bemærk venligst, at I i feltet ”Reklamekode” skal indtaste koden ”75”. Når I har udfyldt ansøgningen, herunder angivet navnene på de indkøbsberettigede vil I modtage jeres nye kundekort med posten i løbet af ca. 10-12 dage.

I kan altid ﬁnde METRO-posten og vores mange tilbud på www.metro.dk

Vi glæder os til at byde jer velkommen som kunde i METRO.

EKSTRA KUP SMAG D.2.-8. DECEMBER

GIV JULEN EN GOD

Nr. 47/48 Tilbuddene

gælder fra torsdag d. 25. november t.o.m. onsdag d. 8. december

NYE ÅBNINGSTIDER

Kl. 6 i Glostr up og København Kl. 7 i Koldin g, Århus og Aalborg. Se mere

PR. KG

på bagsiden

16 AR 9 05 (211

95 18 995

,31)

(237,44)

(31,19)

SvinekamMarienly

Ca. 4 kg. Med

st batteri

spæk, 80 ridset luftbom ogber uden derben i vifteform alle

regnbuens fylder himlen farver. Det CRAZY DAYS i en meget fl hele afsluttes ot finale med SIDE 2-9 • IN & OUT SIDE 10-13 NONF OOD SIDE 14-65 • FOOD SIDE 66-101

TRENDVAR

BEGRÆNSET

PARTI

Hunter gummistøvler

FRIT VALG

399,-

Lækre Hunter gummistøvler. Flere størrelser. følgende flotte Vælg mellem farver. Til damer - Aubergine , sort, chocolate, dove, fuchsia, iris eller rød. Til - Sort eller navy herrer

(498,75)

15,6”

NYHED

JULEKUP

2399,(2998,75)

FYRVÆRK

SE MERE PÅ SIDE 4-5

Julegavepapir

ERI

58 g. 10 meter x 70 Vælg mellem cm. 4 designs. Pr. stk

995 (12,44 4)

METRO Glostrup • København • Kolding • Århus • Aalborg • www.metro.dk Åbningstider: Mandag-fredag 6-20 (Jylland 7-20), lørdag 8-17. Åbent første og sidste søndag i hver måned

PR. KG

Toshiba C650 D 15,6” TruBrite®

2 GB DDR3-RAMHD TFT (1366 x 768) AMD V Series V120 (maks. 8 GB) DVD±RW (±R / DL) / DVD-RAM 250 GB harddisk (5400 RPM)2,2 GHz Inbygget kortlæser ATI Radeon HD 4250 delt grafi Trådløst netværk Windows 7 Home k 802.11B/G/N Premium 64-bit

GRAFIKER Rentegnin g NO Rent KONTAK egning xxx T Korrektur 1 korrektur

GRAFIKER Rentegning arn Rentegning KONTAKT JM Korrek tur

Korrektur

KÆMPE JULEM

SØNDAGSÅBE

xxx

Ca. 4 kg

12995 (162,44)

SE SIDE 2-9

ARKED

NT HVER SØNDA G INDTIL JULEAF TEN

Argentins k oksefilet

Med fedt.

IDRÆTSLIVdecember2010

1 korrektur xxx 2 korre ktur xxx 821048_1 1 korrektur 2 korre 6_01.indd ktur2 xxx 3 xxx 2 korre korrektur ktur xxx xxx 3 korre 2 korrektur Rentegning ktur xxx jma 1 korrek xxx 3 korre 4 korrektur tur xxx 2 korrek ktur xxx xxx 4 korre 1 korrektur 3 korrektur tur xxx 2 korrek hb ktur xxx xxx 4 korre 1 korrektur tur xxx 3 korrek xxx 2 korrek ktur xxx 4 tur xxx 3 korrek tur xxx 2 korrek korrektur tur xxx 4 korrek xxx tur xxx 3 korrek tur xxx 4 korrek tur xxx 3 korrek tur xxx tur xxx 4 korrek tur xxx 4 korrek tur xxx xxx 1 korre ktur

xxx

29/10/10 10:22:25

Ændringer vedr. abonnement Al henvendelse: ring venligst 43 26 20 10

Post Danmark

PP Magasinpost PMP ID nr.: 42267

SportSpræmier NETOP NU:

STÆVNETILBUD Besøg vores hjemmeside og se de gode tilbud til ALLE STÆVNEARRANGØRER

VÆLG SELV

om du vil ha’ RABAT eller en lækker julegave!

SpOrTSArTiKler: • Drikkedunke • Keyhangers • Håndklæder • Halstørklæder • Stofmærker • Tasker

...TIL JERES STÆVNE • Pokaler

• Medaljer

• Statuetter

• Vandrepokaler

• Fade

• Bægre & Krus

- Vi graverer selvfølgelig i alt...

Profilér jeres KLUB

• Broderede stofmærker • Medaljebånd m. Klublogo • Bannere • Klistermærker • Vimpler • Badges • Bandereklamer

God nyhed til alle vore samarbejdspartnere:

print i store formater! Ring og få et rigtig godt tilbud på: • Storformat Bannere • Roll-Up Bannere • Bandereklamer • Streamers, selvklæbende • Bilreklamer • Stickers i alle størrelser & faconer

JYDSK EMBLEM FABRIK A/S Sofienlystvej 9 • 8340 Malling • Tlf. 7027 4111 • info@mail.dk • www.jef.dk

BESTIL ONLINE:

www.jef.dk 60

IDRÆTSLIVdecember2010

KONTAKT OS:

7027 4111