Idrætsliv nr. 4 2012 by Danmarks Idræts-Forbund

idrætsliv Nr. 4 - november 2012 - www.dif.dk

fremad

Sportschef Ulrik Wilbek skal samle dansk håndbold

medlemsjagt badminton jagter bredden

snyd

Sportens værdier under pres

nedturen

verdensmesterens barske karrierestop

materialemanden – em i bordtennis – medlemstal – guldroeren og ildsjælen – ishockey

leder

Velkommen udredning Kulturminister Uffe Elbæk annoncerede sidste efterår en udredning af dansk idræts økonomi og struktur. Den skal indgå som et element i den planlagte evaluering og eventuelle revision af den nye spillelov, der skal kigges igennem i 2014/15. Det seneste år er der blevet talt og skrevet en del om udredningen. Med god grund. For den kan få stor indflydelse på de fremtidige rammevilkår for dansk idræt. Både når det gælder økonomi og struktur. Efter et langt tilløb er kommissoriet for udredningen nu på trapperne, og vi ser frem til det videre forløb. I DIF har vi hilst udredningen velkommen fra dag et. Sammen med DGI og Firmaidrætten har vi afleveret vores fælles input til kommissoriet. Og vi er sammen med de to andre idrætsorganisationer med i en af de sparringsgrupper, som Kulturministeriet har nedsat i forbindelse med udredningen. Efter vores opfattelse er udredningsarbejdet en god anledning til at få stillet skarpt på omfanget af de idrætsaktiviteter, der gennemføres i forskellig regi i Danmark. En del idrætsaktiviteter foregår i dag i kommercielle centre og ”uorganiseret” i form af blandt andet løbe- og cykleture. Det er dog stadig den organiserede foreningsidræt i Danmark, som sørger for, at næsten alle børn og unge og rigtigt mange voksne og ældre dyrker idræt – og sådan bør det af mange årsager også være i fremtiden. Det er vores vurdering i DIF, at en analyse af aktivitetsomfanget vil synliggøre, at vi i den organiserede idræt holder et meget højt aktivitetsniveau i forhold til de midler, vi modtager. Kort sagt er midler til den organiserede idræt en enorm god investering for samfundet. Derfor har vi presset på for at få en sådan analyse med i udredningen. Vi har desuden gjort ministeriet opmærksom på, at en udredning af dansk idræt naturligvis også bør afspejle det frivillige arbejde, der holder idrætsklubberne landet over i gang – dag efter dag, uge efter uge, året rundt. Vi står i DIF-idrætten godt rustet til det kommende udredningsarbejde: Aktivitetsniveauet er højt. De samfundsmæssige gevinster af vores aktiviteter er markante. Der er en klar rød tråd fra breddearbejdet til elitearbejdet – senest illustreret ved de fornemme resultater ved OL i London. I DIF´s specialforbund foregår der et målrettet udviklingsarbejde – ofte i et tæt samarbejde med DIF. Udover en fokusering på de enkelte idrætter, omfatter udviklingsprojekterne tiltag, der også på andre felter er til glæde og gavn for det danske samfund. Skulle udredningsarbejdet munde ud i, at nye opgaver og ansvarsområder placeres i DIF-idrætten, er vi naturligvis klar til det.

Idrætsliv Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 26 26 idraetsliv@dif.dk Magasinet udgives af Danmarks IdrætsForbund og udkommer fire gange om året til cirka 10.500 idrætsforeninger, 61 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion: Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 29 Thomas Hansen (Journalistpraktikant) tha@dif.dk 43 26 20 76 Skribenter: Nicolaj Lisberg, Lars Hestbech, Casper Hollerup, Morten Bruun, Lars Andersson, Kristian Boye og Maibritt Lykke Andersen. Layout Casper Horsnæs Larsen cl@formegon.dk Abonnementer Malene V. Henriksen mvh@dif.dk, 43 26 20 10 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund. Tryk: KLS Grafisk Hus Oplag: 15.800 Annoncer: FL-Reklame Telefon: 70 22 18 70 E-mail: fl@flreklame.dk

Forsidefoto: Lars Møller/Sportsagency

DIF samarbejdspartnere: Niels Nygaard Formand, Danmarks Idræts-Forbund

foreninger

Medlemsregistrering bliver meget lettere

Milepæl: 1000 junioridrætsledere uddannet

Badminton skal have fat på voksenmotionisterne

Snyd i idrætten Tema

Materialemanden Greve Fodbold har succes med skånejob

Navne

Ulrik Wilbek

“Du skal have de bedste ledere og trænere, fordi så kommer ungerne også.”

Niels Holst-Sørensen

90 års fødselsdag

Morten Jørgensen

“Jørgen har en central plads i forhold til, hvor langt jeg er nået.”

baggrund

Historisk gode chancer for OL-ishockey

Nyt sportsspil klar til julehandel

Bordtennissporten klar til nyt boom Reportage fra EM

46 DIF kæmper for bedre vilkår for OL-atleterne Færre skal stoppe på toppen faste spalter

4 26 50

Update Verden rundt Idrætsdanmark

IDRÆTSLIVnovember2012

28 3

update Fem talenter napper Guld Barre Prisen 2012 Toms Guld Barre og DIF har i år i fællesskab søsat den nye sportspris: Guld Barre Prisen. Prisens formål er at fejre sportens sejre og talenter, og alle danskere har via Facebook haft mulighed for at stemme på, hvilke fem danske sportstalenter, der skal fejres med hver 10.000 kroner. Vinderne er nu kåret, og de fem stærke talenter, der skal præmieres, er: Region Hovedstaden: Fie Udby Erichsen, roning Region Syddanmark: Outrup Powertumblings Gymnastik Region Sjælland: Niklas Troensegaard og Ida Sand Pedersen, sportsdans Region Midtjylland: Skanderborgs U18 piger, håndbold Region Nordjylland: Jeppe Holmberg, ishockey

Foto: Lars Møller/Sportsagency

Wanted: Danmarks bedste ungdomstræner Han eller hun er derude i idrætsdanmark. Den bedste ungdomstræner. Og det er på tide, at vedkommende bliver hyldet. Derfor har DIF sat sig for at finde Danmarks bedste ungdomstræner. På ’We not me’-kampagnens Facebook-side kan alle ungdomshold med udøvere mellem 13 og 17 år nominere deres træner til prisen. Det kræver blot, at man uploader et billede af sin træner og skriver et par ord om, hvorfor netop han eller hun fortjener at løbe med prisen. Danmarks bedste ungdomstræner offentliggøres den 18. december, og vinderen løber af sted med en tur til Club La Santa til en værdi af 20.000 kroner. Der er også store præmier og ikke mindst en gigantisk pokal til det hold, der har nomineret vindertræneren.

Foto: DIF

Sportstalenter til kamp mod kærestevold Ligestillingsminister Manu Sareen involverer nu unge sportstalenter som rollemodeller i kampen mod kærestevold. Rasmus Lauge fra håndboldlandsholdet og Simon Makienok fra U21-fodboldlandsholdet bliver frontfigurer i en ny kampagne, der skal få unge mænd til at give vold mod kvinder det røde kort. 26.000 kvinder udsættes hvert år for vold fra deres mand eller kæreste, og problemet er særlig stort blandt unge. På www.facebook.dk/rodtkort dyster Rasmus Lauge og Simon Makienok om, hvem der kan samle flest fans mod kærestevold. Kulminationen bliver en stor opvisningskamp i først håndbold og siden fodbold i København den 8. marts 2013. Overskuddet går til landets kvindekrisecentre. Foto: Jesper Schwart/Operate

IDRÆTSLIVnovember2012

Nye satser giver et løft til de frivillige Skatterådet har forhøjet satserne for skattefri godtgørelse til foreningsfrivillige. Udbetaling af skattefri godtgørelse er kun for de frivillige, der ikke modtager løn for deres arbejde i foreningen. Disse trænere og ledere kan på en række områder - uden bilagsdokumentation - få kompensation for deres udgifter til eksempelvis telefon, internet, administration (kontorartikler, porto, møder m.m.) eller indkøb og vask af sportstøj.

Nyt sportsmagasin på nettet Hvem vandt? Det handler sport i allerhøjeste grad ofte om. Men i dag er sport meget mere end det. Derfor har bureauet Tekstwerk besluttet sig for at udgive et nyt gratis sportsmagasin på nettet under navnet Sport Executive. ”Sport Executive er opstået, fordi vi selv har ledt efter et medie, hvor vi kunne få fordybelse og perspektiv på sportens verden. Et sted, hvor sport som industri og magtfaktor blev sat i en samfundsmæssig sammenhæng. Det gør Sport Executive,” siger Lars Andersson, chefredaktør på Sport Executive.

De nye satser er: • Fortæring: 70 kroner • Telefon og internet: 2.300 kroner • Administration: 1.400 kroner • Beklædning: 1.900 kroner • Idrætsdommere: 250 kroner per kamp, max 500 kroner per dag

update

Tjek frivillighedstjek.dk Det skal være endnu nemmere at være frivillig, og derfor lancerer DIF i samarbejde med Tuborgfondet den 19. november hjemmesiden www.frivillighedstjek.dk. Sitet bliver spækket med små og store råd til det frivillige arbejde i idrætsforeningerne, og foreningerne får blandt andet mulighed for at tage en test, der efterfølgende resulterer i gode råd og vejledninger til, hvordan man kan udvikle sin forenings frivillige. Udover www.frivillighedstjek.dk udgiver DIF i midten af december en ekstraordinær særudgave af Idrætsliv, der sætter fokus på de frivillige i idrætsforeningerne.

Foto: Scanpix

Strammere krav for OL-kvalifikation De danske udtagelseskriterier til vinter-OL i Sochi i 2014 er på plads. Kriterierne følger de internationale kvalifikationskrav. I de danske kriterier lægger DIF vægt på, at atleternes OL-kvalifikation skal ske i konkurrence på højeste internationale niveau. Dermed strammes der op på kravene i forhold til OL i 2010, hvor nogle atleter blev udtaget på baggrund af resultater opnået på sekundært niveau eller på afbud fra andre nationer. Den sportslige evaluering efter OL i 2010 udtrykte behov for en opstramning af kvalifikationskravene, hvilket nu er sket. Udtagelseskriterierne for OL i Sochi 2014 kan ses på www.dif.dk

Foto: DIF

Kender du et bestyrelsesmedlem, som endnu ikke har hørt om MedlemsKontoret.dk? 6

IDRÆTSLIVnovember2012

Sportssnak Sagt og hørt siden sidst:

Jeg nævner ingen navne, men en spiller ramte engang døren, da han ville sparke til en flødekaramel på gulvet. Han fik en bullen storetå.” Fodboldlandsholdets massør, Allan Poulsen, om en af de mærkeligste skader, han har oplevet. Jyllands-Posten Foto: Jeanne Kornum

Boom i bueskydning Om det er den markante tv-eksponering, filmhittet Hunger Games eller noget helt tredje, vides endnu ikke. Men faktum er, at bueskydning hitter i de danske klubber for tiden. Efter OL har et stort antal bueskydningsklubber oplevet en markant medlemstilgang, og flere steder har man ligefrem måtte oprette ventelister. ”Efter OL har vi haft cirka 60 interesserede til begyndertræning, og vi forventer, at cirka 25 vil melde sig ind inden jul,” siger formanden for Aalborg Bueskyttelaug, Henrik Toft, til magasinet Bueskydning. DIF’s officielle medlemstal meldes ud i begyndelsen af april.

Store forventninger til verdens første holdspilscenter Udover at det er sjovt, er der masser af andre gode grunde til at kaste siger over en holdsport som eksempelvis fodbold og fodbold. Vidste du eksempelvis, at blot to timers fodbold om ugen sænker blodtrykket radikalt hos midaldrende mænd med forhøjet blodtryk? Det er det nyoprettede Center for Holdspil og Sundhed under Københavns Universitet, som er fremkommet med dette opsigtsvækkende forskningsresultat. Center for Holdspil og Sundhed er det første af sin slags på verdensplan, og centrets medarbejdere skal forske i de sundhedsmæssige effekter af en lang række forskellige holdspil. DIF ser store muligheder i forskningen. ”Jeg er overbevist om, at Center for Holdspil og Sundhed vil bidrage med vigtig forskning, og vi vil uden tvivl kunne benytte resultaterne i vores udviklingsarbejde,” siger DIF’s formand, Niels Nygaard. Foto: Noby Konno

”Det var fortjent, at vi vandt. Men det var også latterligt. Jeg har ikke vundet en kamp over Challengerniveau i hele mit liv, og pludselig står jeg med en grand slam.” Frederik Løchte Nielsen. Euroman ”De er nogle scumbags” UCI-præsident Pat McQuiad om dopingsynderne Tyler Hamilton og Floyd Landis. Diverse medier ”Folk tror, at det har været skyfrit, hver gang jeg har roet. At vandet altid var stille, og at en fodboldspillers løn tikkede ind hver måned. Men sandheden er, at vi kører med underskud, det blæser tit 15 sekundmeter, og de to graders varme føles som minus ti. Men det har været det hele værd.” Kajakroer Kim Wraae om sin nu afsluttede ro-karriere. CPH Sport ”Hvis vi sparede rigtig meget op, så ville vi måske have råd til Nicklas Bendtners venstre benskinne – og han er trods alt kun deres femteangriber.” FCN-træner Kasper Hjulmand om magtfordelingen mellem FCN og Juventus. TV3+

Foto: Colourbox

IDRÆTSLIVnovember2012 Foto: DIF

update

Medlemstal på en ny og enkel måde En ny fælles portal til indberetning af medlemstal skal lette det administrative arbejde i foreningen. Af Majbritt Lykke Andersen

år idrætsforeninger landet over skal indberette deres medlemstal for 2012, skal de for første gang bruge den nye portal www.medlemstal.dk Det er DIF, DGI og Firmaidrætten, der i fællesskab har udviklet den nye portal til medlemsregistreringen, og det der kaldes Centralt ForeningsRegister (CFR). Med den fælles portal skal idrætsforeningerne kun indberette deres medlemstal ét sted, uanset om de er med i en eller flere idrætsorganisationer. ”Det er vigtigt, at vi i idrættens organisationer gør vores til at nedbringe bureaukratiet i foreningerne, og med fælles medlemsregistrering gør vi det nemmere at være frivillig foreningsleder. Det er meget positivt, at vi nu i fællesskab gør medlemsregistreringen mere enkel,” lyder det fra de tre formænd Niels Nygaard (DIF), Søren Møller (DGI) og Peder Bisgaard (DFIF). KOMMUNER STÅR PÅ SPRING Tallene fra de årlige medlemsregistreringer er et vigtigt redskab for idrætsorganisationerne, når udviklingen i danskernes idrætsvaner skal analyseres, og nye tiltag skal planlægges. Men flere foreninger har været utilfredse med den dobbeltregistrering, der har fundet sted, hvis en forening har været medlem af flere idrætsorganisationer, som har forskellige regler for registreringen. Med den nye portal ensretter de tre idrætsorganisationer deres registreringsregler, så det administrative arbejde i foreningen bliver nemmere. Desuden arbejdes der på, at

IDRÆTSLIVnovember2012

kommunerne i fremtiden tager portalen i brug. Det vil lette foreningens arbejde med medlemsregistrering endnu mere. Indberetningen af tallene for 2012 finder sted fra den 1. december 2012 og frem til den 1. februar 2013, og foreningen modtager forinden en mail med brugernavn og adgangskode til medlemstal.dk.

Hovedtræk i registreringsreglerne • Ingen dobbeltregistrering af medlemmer • Kun et medlem pr. kontingent • Alle, der har været aktivt medlem i tre måneder eller mere, tælles med • Kun et skema skal udfyldes pr. idrætsgren

Medlemmer registreres i følgende aldersgrupper: • • • • •

-12 år 0 13-18 år 19-24 år 25-59 år 60 år og derover

IDRÆTSLIVnovember2012

update

Junioridrætsleder nummer 1.000 Projekt Skolesport har netop uddannet junioridrætsleder nummer 1.000. Af Jacob Bech Andersen. Arkivfoto: Lars Møller/ Sportsagency

ørn, der normalt ikke dyrker så meget idræt, får mere lyst til kaste sig ud i idrætsaktiviteter, når der er andre unge blandt underviserne. Det viser de seneste års erfaringer fra Skolesport, hvor specielt junioridrætslederuddannelsen har vist sig at være en succes. Nu har Skolesport uddannet junioridrætsleder nummer 1.000. Den oprindelige målsætning lød på 500. ”Det er en kæmpe succes for Skolesport, og det her underbygger junioridrætsledernes popularitet,” siger DIF-konsulent Ninna Bundgaard. Hun kalder samtidig junioridrætslederne for ”unikke rollemodeller”. Junioridrætslederne, der typisk er 14-16 år, hjælper til med at få de yngre børn på netop deres skole til at dyrke

IDRÆTSLIVnovember2012

mere idræt, og junioridrætslederne opnår herved såvel idrætsmæssige som pædagogiske færdigheder, som de senere kan bruge i eksempelvis den lokale idrætsforening. ”I virkeligheden er junioridrætslederne en rigtig god ressource, og vi håber meget, at de lokale foreninger kan få mere ud af junioridrætslederne i de kommende år. Foreningerne ved ikke altid, at junioridrætslederne findes, og det skal vi hjælpe dem med i de kommende år,” siger Ninna Bundgaard. Junioridrætslederuddannelsen er et tilbud til de ældste folkeskoleelever og sker i regi af Skolesport, som Danmarks Idræts-Forbund og Dansk Skoleidræt står bag.

update

Chancerne for en dansk OL-kvalifikation i ishockey har aldrig været større.

Historisk OL-kvalifikation kan give skøjtehalsboom Til februar står det danske ishockeylandshold med historisk gode muligheder for at kvalificere sig til OL for første gang nogensinde. En eventuel OL-kvalifikation vil for alvor kunne tænde danskernes interesse for vinter-OL, og i ishockeyunionen håber man på et decideret skøjtehalsboom. Af Thomas Hansen. Foto: Jan Korsgaard/Kanut.dk

”D

en vigtigste turnering, vi nogensinde har spillet.” Sådan beskriver direktør i Danmarks Ishockey Union, Enver Hansen, uden tøven den kommende OL-kvalifikationsturnering, som spilles til februar. For der er mere på spil end endnu en fjer i hatten på det elitearbejde, som har gjort Danmark til fast inventar i det fineste ishockeyselskab siden 2003. ”En OL-kvalifikation vil betyde utrolig meget, ikke bare sportsligt, men også markedsføringsmæssigt. OL er en platform, som er meget større, end vi har haft før. Selvfølgelig spiller vi VM hvert år, og det er fint, men OL er noget særligt,” siger Enver Hansen. Når en sportsgren oplever en øget eksponering som eksempelvis ved OL, opstår der ofte et håb om, at eksponeringen kan omsættes til flere medlemmer i klubberne. Men det er i første omgang ikke det, som ishockeydirektøren håber, at der kommer ud af en kvalifikation til OL. ”Vi har sådan set medlemmer nok, forstået på den måde, at der snart ikke kan presses flere medlemmer ind i de få skøjtehaller, vi har. Så vi har et kapacitetsproblem, og det kan vi kun løse ved at få flere skøjtehaller,” siger han.

kvalifikationsturnering til OL. Statistikken viser, at det er en stor fordel. Eksempelvis kvalificerede alle tre nationer med hjemmebanefordel sig til de seneste lege i 2010 i Vancouver. ”I og med at kvalifikationsturneringen er på hjemmebane, er det den bedste chance, vi nogensinde har haft for at kvalificere os. Vi ved, at en hjemmebane betyder, at spillerne lige kan give ti procent ekstra,” siger DIF’s OL-chef, Jesper Frigast Larsen. Han pointerer desuden, at dansk deltagelse i OL-turneringen ikke kun vil have betydning for ishockeysporten, men for hele interessen for vinter-OL generelt. ”Hvis Danmark samtidig kan få to curlinghold med til vinterlegene til OL i Rusland, vil truppens størrelse sprænge alle tidligere rekorder, og det håber vi selvfølgelig meget på sker,” siger Jesper Frigast Larsen. Men på trods af hjemmebanefordel påpeger både Jesper Frigast Larsen og Enver Hansen, at der er hård modstand i kvalifikationsturneringen, som først skal vindes. Danmark er i pulje med Hviderusland, Slovenien og et tredje hold, der endnu ikke er fundet ved redaktionens deadline.

AFGØRENDE HJEMMEBANEFORDEL Når det fra 7.-10. februar går løs i SE Arena i Vojens, er det første gang, at Danmark har hjemmebane i en afgørende

IDRÆTSLIVnovember2012

update

nyt sportsspil er årets julegaveide

Det nye brætspil Move It, som er blåstemplet af DIF, giver spillerne smil på læben og sveddråber på panden. Vejen til sejr går gennem udførelsen af simple, men varierede fysiske øvelser. Tekst og foto af Thomas Hansen

et er med at holde tungen lige i munden. 13-årige Christopher Veuthey balancerer på tåspidserne på sin ene fod, mens han med den anden staver sit eget navn i luften - eller prøver på det. Et par gange må han støtte på den fod, der ellers kun skulle bruges til at skrive med. ”Det er sværere, end jeg troede,” griner han til Arnab Deb. De to venner har ellers godt styr på øvelserne i det nye idrætsbrætspil Move It, som de prøver for første gang. I Move It bevæger deltagerne sig rundt på et spillebræt formet som en atletikbane i jagten på guldmedaljer. Medaljerne optjenes ved at udføre simple og sjove fysiske øvelser inden for kategorierne udholdenhed, motorik og styrke. Det er det eneste spil på markedet med fokus på fysisk aktivitet, og alle øvelserne er udviklet i samarbejde med eksperter fra videnskaben og idrættens verden. Derfor er DIF gået aktivt ind og anbefaler spillet. ”Move It er et rigtig godt initiativ, der på en helt ny måde gør det sjovt at røre sig. Spillet kan med sikkerhed sætte hele familien i bevægelse, og DIF vender tommelfingeren i vejret for det nye spil,“ siger udviklingschef i DIF, Morten Mølholm. UD TIL 240.000 BØRN Move It kræver ikke ret meget plads, selvom der indgår masser af bevægelse. Derfor egner spillet sig rigtig godt til en regnvejrsdag, hvor man sukker efter at komme ud og røre sig. Det kommer allerede mange børn til gode. Folkene bag spillet har nemlig foræret et spil til hver af landets 1790

SFO’er. På den måde har op mod 240.000 børn chancen for at hinke, hoppe og løfte sig til medaljer efter skoletid. ”Statistikkerne viser, at flere og flere børn er overvægtige. Det ville vi gerne se, om vi kunne være med til at gøre noget ved, og så fandt vi på at lave et spil. Der fandtes ikke et spil, hvor det galt om at bevæge sig. Det var mest noget med at sidde stille og svare på spørgsmål,” siger Peter Beim, der er den ene af to idémænd bag Move It. Tilbage ved spillepladen har Christopher Veuthey taget sig af sejren i første spil, mens Arnab Deb har skrabet masser af medaljer til sig i spil to. Da han kaster terningerne, tager Christopher Veuthey sig til hovedet. Klarer Arnab Deb den næste øvelse, har han vundet spillet. Mens han ligger på ryggen, skal han skiftevis røre venstre og højre hæl med den modsatte hånd. Der kræves 40 gentagelser. Opgaven er intet problem for Arnab Deb, som kan lade sig hylde som vinder, mens en sveddråbe løber ned over hans pande. De to drenge er enige, når de skal fælde en dom over Move It: ”Spillet er mega sejt. Det er fedt, at der er så mange forskellige øvelser, og det bliver sjovt at spille det med vores andre venner.”

Fakta: move it • Move It kombinerer et klassisk brætspil med fysisk aktivitet • Samtlige SFO’er har modtaget spillet gratis • Spillet kan købes i de fleste legetøjsbutikker og boghandlere • Move It koster cirka 300 kroner

IDRÆTSLIVnovember2012

foreningsliv

Nytænkning skal vende badmintons medlemsflugt På bare fem år har badmintonsporten mistet næsten en tredjedel af sine voksenmotionister. En helt ny måde at gribe træningen an på skal hjælpe med til at vende udviklingen. Af Lars Hestbech. Foto: Johnny Wichmann

-årige Peter Digens er en eftertragtet herre i dansk badminton. Han spillede lidt badminton tilbage i sin ungdom, og for to måneder siden fandt han ketsjeren frem igen efter 30 års pause og troppede op i den lokale badmintonklub. Nu spiller han hver torsdag aften i de ydmyge rammer i Middelfart Badminton Klub. Sådan nogle som Peter Digens er der færre og færre af i dansk badminton, der er hårdt ramt af medlemsflugt - især i gruppen af voksenmotionister. På bare fem år har Badminton Danmark mistet hele 29 procent af sine medlemmer i aldersgruppen 25-60 år. Peter Digens går altså imod strømmen, og det er ikke helt tilfældigt. Middelfart Badminton Klub er en af fem pilotklubber, som Badminton Danmark har indgået en kontrakt med i forbindelse med badmintonforbundets og Danmarks Idræts- Forbunds fælles udviklingsprojekt, Motion i Centrum. Klubben har fået nogle økonomiske midler stillet til rådighed til blandt andet markedsføring. Til

IDRÆTSLIVnovember2012

gengæld skal Middelfart Badminton Klub tilbyde en attraktiv træningstid til voksenmotionisterne og samtidig levere en træning, som adskiller sig fra voksenmotionisternes normale træningsmønster. Det normale træningsmønster er kendetegnet ved, at spillerne på forhånd har fundet sammen i faste par, der spiller mod hinanden uden træner. Den nye træningsmodel i Middelfart og i de fire andre pilotklubber indebærer, at de enkelte spillere bare tropper op, og så bliver de sat sammen på kryds og tværs af en træner, og konstellationerne bliver lavet om hele tiden. ”Jeg så en annonce i avisen, hvor der stod, at man bare kunne troppe op. Så det gjorde jeg, og nu er det femte gang, jeg er med. Jeg kendte ikke nogen af de andre spillere på forhånd. Nogle af mine venner spiller i Odense, og jeg overvejede at begynde at spille med dem der, men jeg synes, at det var for langt at køre. Hvis det her tilbud ikke havde været der, så havde jeg ikke spillet badminton,” siger Peter Digens i en pause fra doublespillet en torsdag aften i den ydmyge badmintonhal i Middalfart. Håber på flere frivillige Der mødte 13 nye medlemmer op i forbindelse med markedsføringen af det nye badmintontilbud i Middelfart. I Badminton Danmark holder de øje med udviklingen i pilotklubberne og håber, at disse klubber kan være med til at vise en vej ud af medlemskrisen.

”Når fire medlemmer spiller fast sammen, og en af dem stopper, så ser vi ofte, at de andre tre også stopper, fordi de mangler en at spille med. Jeg håber, at det her projekt kan være med til at skabe en bølge, som når ud til de andre klubber,” siger Charlotte Malmroes, der er direktør i Badminton Danmark. Hun håber, at flere voksenmotionister får den afledte effekt, at der kommer flere frivillige i badmintonklubberne. ”Den seneste frivillighedsundersøgelse viser, at badmintonsporten mangler frivillige. Og det er de frivillige, som skal skabe den nødvendige klubudvikling, som gør, at det er sjovt at spille badminton. På det punkt er vi udfordret,” siger Badminton Danmark-direktøren. En af de frivillige, som Charlotte Malmroes ønsker sig flere af, hedder Henning Nordam. Det er ham, der er træner for torsdagsholdet i Middelfart, og som forsøger at vende den udvikling, han selv har været vidne til. ”For ti år siden kunne jeg ikke komme ind i klubben, fordi alt var optaget. Til sammenligning kunne vi i sidste sæson kun besætte 6 ud af 25 baner her i hallen, så vi skal tænke anderle-

des. Ved at træne på denne måde er det nemmere for nye medlemmer at komme til. Tidligere, når der dukkede en ny spiller op, måtte vi bede personen om at hænge en seddel op på opslagstavlen og vente og se, om der var nogen, der ville spille med ham,” siger Henning Nordam. Sociale tiltag skal fastholde medlemmer Denne torsdag aften er der fælles opvarmning, og ud over at finde de rigtige spillerkonstellationer bruger Henning

Skiftende konstellationer til træningerne gør, at spillerne lærer flere at kende. Det gavner det sociale fælleskab på holdet

Henning Nordam afbryder spillet for at give gode råd. Trænerens engagement er en vigtig del af projektet.

> IDRÆTSLIVnovember2012

foreningsliv Nordam tid på at give gode råd til alle spillerne. Der er nye spillere til stede som Peter Digens, men der er også nogle spillere, som har spillet på den traditionelle måde og er blevet tiltrukket af den nye måde at spille på. Blandt andre 37-årige Jeppe Bjerrum. ”Jeg skiftede sammen med mine medspillere, fordi vi her ikke bliver nødt til at aflyse, hvis en enkelt af os ikke kan spille. Det er også sjovt at spille med nogle personer, jeg ikke er vant til at spille med, og Henning er god til at sammensætte nogle interessante konstellationer på banerne,” siger Jeppe Bjerrum. I kontrakten mellem Badminton Danmark og Middelfart Badminton Klub står der også, at klubben skal udvikle sociale tiltag. Forhåbningen er, at de sociale elementer kan medvirke til at fastholde medlemmerne. ”Det er noget, jeg skal til at have fokus på nu. Jeg vil gerne, at vi kan mødes over en øl efter træningen, men jeg skal mærke efter, hvad der er stemning for. Jeg leger med tanken om at arrangere en julefrokost for spillerne og deres ægtefæller,” siger Henning Nordam.

Han vil snart bede klubbens ungdomsspillere om hjælp til at dele flyers ud i nye områder af byen for at tiltrække endnu flere spillere. Og så håber han, at hans klub kan inspirere andre klubber til at gøre noget tilsvarende.

”Hvis vi kan få succes med det i en forholdsvis lille by som Middelfart, så kan mange andre klubber gøre det samme,” forudser Middelfart-træneren.

medlemmer i badminton danmark

medlemmer: 25-60 år

120.000

60.000 56.176

111.733

55.000

110.000

54.008

104.514

51.061 99.935

100.000

100.508

50.000

48.472

94.564 90.967

90.000

45.000 42.083

80.000

40.000

70.000

35.000

60.000

30.000

50.000

25.000

0 2011

2010

2009

2008

2007

2006

2011

2010

2009

IDRÆTSLIVnovember2012

2008

2007

2006

39.799

IDRÆTSLIVnovember2012

interview

Sportschefen 18

IDRĂ&#x2020;TSLIVnovember2012

Kvindelandsholdet skal genopbygges, en hel landsdel halter efter, talenterne bliver for hurtigt tilfredse, og selv seermagneten af et herrelandshold kan ikke forhindre forbundets medlemstal i at falde. Der er nok at tage fat på for Dansk Håndbold Forbunds nye sportschef, Ulrik Wilbek. Af Thomas Hansen. Foto: Jan Christensen/Sportsagency og Scanpix

iden starten af halvfemserne har Ulrik Wilbek mere end nogen anden været synonym med dansk håndbold. Han har været træner for damelandsholdet, da de grådigt tog for sig af retterne på den globale håndboldscene i det tyvende århundredes sidste årti. Efterfølgende tog Viborg HK’s kvinder sig af rub og stub i den hjemlige håndboldliga med Wilbek ved roret. Og efter et par rolige år, hvad ædelt metal angår, som træner for Viborgs mænd, omdannede han et talentfuldt herrelandshold til dobbelte europamestre. I oktober tiltrådte han i en nyoprettet stilling som sportschef i Dansk Håndbold Forbund. ”Vi er et af Danmarks største forbund. Hvis du kigger rundt, så er der sportschefer i næsten alle DIF’s forbund af en vis størrelse, og faktisk også nogle af dem, der ikke er så store. Jeg synes, at det er et job, vi skullet have haft i mange år. Det har jeg talt for længe, og det er der også mange andre i forbundet, der har. Blandt andet i forhold til visioner har vi manglet, at der er nogen, som har

tid til at sætte sig ned og skrive nogle ting ned og lytte til, hvad trænerne tænker,” siger Ulrik Wilbek. Det bliver nu Ulrik Wilbeks opgave, og der er ifølge ham rigeligt at tage fat på. De næste to år skal det ske sideløbende med, at han stadig er landstræner. En speciel situation, hvor han strengt taget er chef for sig selv. ”Jeg er klar over, at jeg løber den risiko, at vi laver et dårligt VM, og så er det noget skidt, som jeg må forholde mig til som landstræner. Jeg kan jo ikke fyre mig selv, men jeg kan som landstræner forholde mig til, om det, jeg laver, er godt nok. Men jeg har selvfølgelig en tyrkertro på, at vi nok skal gøre det godt, så derfor er det ikke noget, der rumsterer ret meget i mit hoved.” Men det er vel alligevel et realistisk scenarie? ”Det er et tema, og det må man så bare forholde sig til efterfølgende. Jeg er selvfølgelig lige så udsat som alle andre landstrænere i den forbindelse. Hvis vi laver en katastrofeind-

> IDRÆTSLIVnovember2012

interview sats, så tror jeg nok, at jeg selv kan finde ud af at sige tak for denne gang, og jeg har stadigvæk Morten Stig Christensen (generalsekretær i DHF red.) som overordnet, og vi ville nok snakke om, hvad forbundet synes,” siger Ulrik Wilbek. SYNLIGHED GØR DET IKKE ALENE Idrætsliv møder Ulrik Wilbek på restaurant Latinerly i hjembyen Viborg. Fra pladsen henne i hjørnet kan det føles som en hyggelig pejsestue. Det er ikke svært at forestille sig, hvorfor dette er hans stamsted. Her holder hans ølsmagningsklub med 250 medlemmer til hver fredag, hvor de smager fem forskellige øl, som alle får en introduktion fra ølentusiasten Ulrik Wilbek med på vejen. De er aldrig færre end 50. I dag er det onsdag, så han nøjes med en kop kaffe. Naivt forsøger Idrætslivs udsendte at få ham til at pege på netop én ting, som den største udfordring for håndbolden i Danmark lige nu. Ulrik Wilbek er for dedikeret og interesseret i sporten til at holde sig til et emne.

“Jeg tror ikke ensidigt, at man kan sige, at fordi folk sidder og ser Mikkel Hansen, så er der en masse nye, der begynder at spille håndbold” En af de ting, han slår ned på, er medlemstilbagegangen i håndboldforbundet. For at løse problemet mener han, at det er vigtigt, at forbundet får defineret et mål for, hvilke medlemmer de går efter. Skal der være mange ungdomsmedlemmer, eller skal der generelt bare være mange medlemmer? Der er færre og færre i alderen 30 til 50 år, som spiller motionshåndbold, og der er man nødt til at være skarp i forhold til, om man vil gøre en indsats for at få flere af den type medlemmer. ”For vi skal i hvert fald blive ved med at have masser af unge spillere. Vi får også en del drenge i øjeblikket. Det er vores piger, der viger lidt. Man kan sige, at vi har tabt kampen til fodbold på pigesiden. Det vil vi da godt prøve at gøre lidt bedre, så der er lidt flere at tage af, fordi håndbold traditionelt har været en sport, der er rigtig god for piger,” siger Ulrik Wilbek.

IDRÆTSLIVnovember2012

Håndbold og især herrerne er lige nu den mest populære tv-sport med helt fantastiske seertal. Hvorfor udmønter det sig ikke i flere medlemmer? ”Det har jeg også tænkt over, og jeg har ikke noget entydigt svar. En ting, som faktisk er lidt åndssvagt, er, at håndboldslutrunderne ligger i januar måned, og når de unge mennesker så begynder at spille håndbold 1. februar, så er der kun to måneder tilbage af sæsonen. På det tidspunkt er klubberne ikke klar til at integrere de nye. De er langt henne i turneringerne, og håndbold er en lidt svær tilgængelig sport. Du går ikke ligesom i fodbold bare ind og spiller. Du skal trods alt lære at kaste og gribe, løbe uden bold, kender reglerne og alle sådan nogle ting,” siger han og fortsætter: ”En anden ting, som jeg også synes, er helt afgørende, er, at håndbold ikke længere er nogen stor skolesport. Det er en rigtig stor skolesport i eliteklasser, elitekommuner og på efterskoler. Men i de ganske almindelige folkeskoler er det ikke nogen sport overhovedet. Det er ikke så nemt, hvis man har mange elever i klasserne, fordi der er en masse, som så sidder udenfor. Der har man i Dansk Håndbold Forbund forsøgt at gå ud på skolerne og arbejde med tingene. Jeg tror, at det er måden at gøre det på. Det er det, vi ser, at vores konkurrenter gør. Ikke mindst i Sydamerika er håndbold en helt vild stor skolesport.” Kan det være overvurderet, hvor vigtigt det er med al den her opmærksomhed? ”Det kan det sagtens. Der har altid været meget snak om, hvorvidt elite skaber bredde, eller bredde skaber elite. Jeg har sagt, at det er begge dele. Jeg tror ikke ensidigt, at man kan sige, at fordi folk sidder og ser Mikkel Hansen, så er der en masse nye, der begynder at spille håndbold. Men der er helt klart nogle, der bliver inspireret til at gøre det. Så skal der også være nogen, der er klar til at gøre dem til Mikkel Hansen. Hvis der ikke er det, så vælger de en anden idræt eller vælger noget andet. Vi skal tilbyde dem nogle rammer, nogle træningsforhold og ikke mindst nogle trænere, der er de bedste. Det er det, frivillighed handler om. Du skal have de bedste ledere og trænere, fordi så kommer ungerne også.” Som chef for eliten må du også være interesseret i, at der står nogle gode trænere ude i selv den mindste klub?

Ulrik Wilbek om: Viborg “Det er mit sted, og det er også min håndboldklub nu om dage. Jeg kommer ikke til at være i nogen anden klub end Viborg. Jeg er ikke i nogen klub nu, men når jeg en gang går på pension, så kunne jeg sagtens se mig selv som frivillig leder i Viborg.“ Mikkel Hansen “Jeg synes stadig, at han er verdens bedste håndboldspiller. Han er helt utrolig god, og jeg glæder mig til at se ham de næste fem år. “ Jan Pytlick “Han er den træner på damesiden, jeg kender, som er allerdygtigst i arbejdsfunktionen – altså den funktion, han har til et mesterskab. Hvis vi lige ser bort fra det her OL, så har han altid fået hold, der måske på papiret ikke så så stærke ud, til at præstere og hænge sammen. Det beundrer jeg meget.”

”Absolut. For mit vedkommende er nøglen til, at vi kan videreudvikle os, at vi får flere og bedre trænere. Der er sindssygt mange dygtige håndboldtrænere i Danmark – også på ungdomsniveau. Men der er bare ikke nok. Jeg kunne godt tænke mig, at vi nogle gange var dygtigere til finde de 20-25-årige trænertalenter, som, vi tror på, kan blive landstrænere en gang. De skal have en speciel uddannelse.” JYDESPORT Håndbold har traditionelt godt fat i danskerne vest for Lillebælt, mens det kniber mere til den anden side. Det forplanter sig helt op på eliteniveau. Eksempelvis er kun 2,5 ud af 14 herreligaklubber fra Sjælland (den halve er sammensuriet KIF Kolding København), mens to sjællandske klubber har selskab af en fynsk klub i kvindernes bedste række, hvor der i alt er 12 hold med. Ulrik Wilbek ser med en vis bekymring på fænomenet. ”Skævvridningen ligger i udviklingsmulighederne. Når vi tester vores unge spillere, så er dem øst på

> IDRÆTSLIVnovember2012

interview simpelthen i for dårlige træningsmiljøer. Der er ikke nok eliteklubber, og det er et kæmpe problem for os. Det bliver en af de ting, som jeg i samarbejde med ungdomslandsholdstrænerne vil prøve at kæmpe for, så vi på østsiden i højere grad knytter os til nogle klubber. Vi skal hjælpe de steder, hvor der er en mulighed for at skabe et elitemiljø, så vi kan udnytte alle de kæmpe talenter, der er i østområdet, men som måske ikke bliver helt til så meget som dem fra vest.”

“Når vi tester vores unge spillere, så er dem øst på simpelthen i for dårlige træningsmiljøer. Hvorfor er det endt med sådan en skævvridning? ”En af grundene er, at håndboldsporten er blevet mindre øst på. Der er færre klubber. Mange har forsøgt at løse affolkningsproblemerne ved at slå klubber sammen. Jeg har på ungdomssiden endnu ikke set, at det var lykken. Det giver bare færre medlemmer og større afstand, når man skal ud og spille.” Men hvorfor går det så godt i Jylland? ”Jylland passer godt til håndbold. Jeg har for eksempel selv en søn på 13 år, der spiller her i Viborg. Han har fire gange to timers håndbold i skolen og tre gange to timer håndbold i klub, og alligevel leder han efter, hvornår han

Anja er den bedste Ulrik Wilbek har gennem sit virke som klub- og landstræner haft med mange gode spillere at gøre. Trods det er han ikke i tvivl om, hvem der den bedste, han har trænet: ”Det er Anja Andersen. Hun kunne nogle ting, som jeg stadigvæk den dag i dag aldrig nogensinde har set nogen anden kunne. Problemet med Anja var, at hun ikke var kulturbærer. Hvis man skal få sporten som helhed til at løfte sig, skal man både være iværksætter og kulturbærer. Anja var kun iværksætter. Det gjorde, at kulturen ikke levede videre i de klubber, hun har været i,” siger han. De seneste syv og et halvt år har han stået i spidsen for landets bedste herrer, hvor det blandt andet er blevet til to europamesterskaber. Men når han ser tilbage, er det ikke det bedste hold, han har været træner for: ”Det bedste hold var damelandsholdet i slutningen af halvfemserne kulminerende i 97, hvor vi vandt med 13 mål i finalen over Norge. Der mistede jeg også motivationen. For helt ærligt, hvad mere var der tilbage. Vi havde vundet alle titler, og vi havde vundet semifinalen med 10 og finalen med 13 mål.”

IDRÆTSLIVnovember2012

kan komme ind og skyde på mål i ti minutter. Sådan skal det være, for så dyrker de deres sport af lyst. Foreningen er der, man kan godt lide at være der – også ud over træningen. Det er vigtigt at have en kultur i foreningen, og at ungerne kan hænge ud der. Jeg tror ikke, at der er nok københavnske og sjællandske klubber, der er i stand til at tilbyde det foreningsliv, der gør, at det er der, man hænger ud. I København er der mange andre muligheder for at hænge ud, og så tror jeg, at det bliver på bekostning af sporten.” GYLDEN ÅRGANG PÅ VEJ Kaffekoppen er ved at være tom, men talelysten fejler stadig intet for Ulrik Wilbek, der som landstræner for herrerne har stået i spidsen for de seneste års flagskib i dansk håndbold. En titel, som de desværre ikke bliver udfordret så meget på af damelandsholdet, der efterhånden har været gennem en del magre år. Flere gange undervejs har der været opsat deadlines for, hvornår dameholdet skulle være tilbage på toppen. Når det så ud til at blive svært at nå, er der tit blevet forsøgt med en lappeløsning, hvor gamle landsholdskæmper, der ellers har sagt stop på landsholdet, er blevet trukket ind til en sidste dans i manegen. Den politik er der blevet gjort op med. Landstræner Jan Pytlick havde ved træningsturneringen Golden League i Aarhus kun spillere med, som har forpligtet sig fire år frem i tiden.

Det blev en god start for det nye hold, som overraskende vandt turneringen. Men træerne vokser ikke ind i himlen med sejren i en træningsturnering. Alligevel er DHF’s nye sportschef meget fortrøstningsfuld. ”Der er kommet en masse nye spillere til, og så har vi en årgang, der hedder U18, som er helt fantastisk. Vi har U19-EM i Danmark til august, hvor vi glæder os helt vildt til at vise dem frem. De skal være vores næste stjerner. Nu går den ikke længere,” siger Ulrik Wilbek, mens han ikke voldsomt men bestemt slår et par gange i bordet. ”Det har vi nemlig sagt nogle gange nu, men den her gang skal det være, og derfor er det meget vigtigt, at vi holder fast i de her piger, hvor det ikke bare er 10 eller 15, som er gode. Der er faktisk 30 gode på den her årgang. Vi skal i hvert fald være i stand til at få mindst 10 af dem på Alandsholdet. Går det efter mit hoved, så skal vi prioritere pigerne i den her årgang, så vi kan holde fast på dem.” KRAV TIL TALENTERNE I det hele taget er arbejdet med talentudvikling en vigtig del af Ulrik Wilbeks nye stilling. Han skal beskrive visionerne, som de talentansvarlige på både dame- og herresiden efterfølgende skal implementere. På et håndboldhold er der mange forskellige typer. Målmanden skal kunne noget andet end bagspilleren, som igen skal kunne noget andet end stregen. Det er alfa og omega, at der udvikles spillere til alle pladserne på banen, hvis Danmarks A-landshold skal kunne blande sig i verdenseliten i fremtiden. I den henseende bliver det sportschefens job at komme igennem med det budskab. Det kan godt være svært at forklare, hvorfor en 13-årig, der er den bedste på sin årgang, ikke bliver udtaget til ungdomssamlingerne, når det skyldes, at forbundet ikke tror på, at vedkommende stadig er den bedste om tre år. ”Samtidig forsøger vi hele tiden løbende at samle op, fordi man finder mere og mere ud af, at det ikke handler om at blive et talent. Det handler om at udvikle sit talent. Mange unge mennesker har måske lidt for meget som mål at blive et talent. Når de så er blevet det og er kommet ind i talentarbejdet i fodbold eller håndbold eller, hvad det måtte være, så er deres mål nået. Men det er jo derfra, at det hårde arbejde begynder, og det er der, at man skal skille sig ud som talent

SKUFFELSEN For anden gang i træk gik Danmark ind til en OL-turnering som europamester, og for anden gang i træk kom de ikke i nærheden af medaljeskamlen. Ulrik Wilbek er efter eget udsagn ”rigtig træt af, at herrelandsholdet ikke har kunnet vinde en OL-medalje endnu”. Han mener, at det er umuligt at svare præcist på, hvorfor det gik galt. ”Man kan sige, at vi stadig mangler at knække koden i forhold til OL-turneringerne. Vi er noget mere trygge, når vi spiller VM og EM, fordi vi der er os selv og har styr på, hvad vi vil. Det er lidt sværere til et OL, for man har i virkeligheden ikke så mange ting, man kan lave,” siger Ulrik Wilbek, inden en ny tanke dukker op: ”Det kan også bare være, at vi træner for lidt. Kroatien havde været samlet i 50 dage. Vi var samlet i 25 dage. Jeg kunne godt forestille mig, at der kommer flere træningsdøgn op til næste OL.” Den benhårde satsning på OL fra topnationer som Kroatien og Frankrig lader til at give pote, når det hele går løs. ”Jeg tror, at kroaterne og nogle af de andre har samme holdning som Team Danmark, som synes, at OL er større end alt andet. Vi har det nok sådan, at det alt sammen er nogenlunde lige stort. Hvis vi skal opprioritere OL, skal vi måske nedprioritere noget andet. Men folk vil gerne have, at vi skal være i toppen hver gang. OL var en kæmpe skuffelse for os, og vi må bare sige, at når der er en ny træner om fire år, så vil jeg forsøge at viderebringe nogle af de erfaringer, som jeg har.”

og vise, at man har evnen og viljen til at udnytte talentet.” Hvorfor gør talenterne sådan? ”Det er nok, fordi vi nogle gange overbeskytter og forkæler dem og bliver ved med at fortælle dem, hvor store talenter de er. Men det vigtige er, at vi kigger på, hvad det enkelte talent i virkeligheden yder, så man kigger på det, i stedet for, hvad det kan blive til. Vi har for mange naturtalenter, der aldrig rigtig bliver til mere. Dem skal vi selvfølgelig supportere, men vi skal også stille krav til dem. Jeg synes, at nogen er blevet for bange for at stille krav, fordi de risikerer, at de skifter til

> IDRÆTSLIVnovember2012

interview

en anden klub eller en anden idræt. Men stiller vi ikke krav, så bliver de heller ikke til noget i den anden klub eller den anden idræt.” Modsætningen må være sådan nogen som de russiske tennispiger, der har alt at vinde. Så mangler talenterne i Danmark måske lige den sidste sult? ”Jeg vil ikke sige, at der mangler sult, for der er mange, der godt kan finde ud af det. Men vi skal også bare være opmærksomme på, hvor tidligt det egentlig er hensigtsmæssigt at udpege talenterne. Hvor tidligt er det hensigtsmæssigt at begynde og lade dem spille mange landskampe? For hvis vi udsulter dem i ungdomsårene, så er det hele ligegyldigt.” Om det skyldes al den snak om sult, skal være usagt. Men faktum er, at manden, der efter alt at dømme de næste mange år skal udstikke den sporstlige kurs for Dansk Håndbold Forbund, er ved at skulle have frokost. Inden han hjemmevant falder i snak med de andre gæster på restaurant Latinerly, forholder han sig til, om resten af hans arbejdsliv skal gå med håndbold. ”Ja, det er der noget, der tyder på. Men jeg vil aldrig sige aldrig, og jeg har

IDRÆTSLIVnovember2012

altid haft noget ved siden af. Jeg skriver bøger, jeg holder lidt foredrag og coacher alt fra kunstnere til erhvervsfolk. Jeg har altid haft det sådan, at det ikke kun må være håndbold, for så kan

jeg ikke give håndbolden noget tilbage. Alt det andet, jeg laver, giver mig så meget inspiration.”

Blå bog Født: 13. april 1958 i Tunesiens hovedstad Tunis Bopæl: Viborg Uddannelse: Skolelærer Civilstand: Gift med Susanne Munk Wilbek og far til tre børn Trænerkarriere: 1991-98 damelandstræner, 2005-nu herrelandstræner. Har desuden trænet både Viborg HK’s dame- og herrehold. Titler: OL-guld (96), VM-guld (97), VM-sølv (93), VM-bronze (95), EM-guld (94 og 96) alle med damelandsholdet. VM-sølv (11), VM-bronze (05 og 07), EM-guld (08 og 12), EM-bronze (06) alle med herrelandsholdet. DM-guld (99, 00, 01 og 02), DM-sølv (91), vinder af EHF Cup (99) alle med Viborg HK’s damehold. Hædersbevisninger: Kåret til verdens bedste herretræner i 2012 og fik i 2010 Ridderkorset af Dannebrogsordenen.

verden rundt Vinter-OL bliver allemandseje

EU-udspil truer børns tryghed

Knap er legene i London overstået, før nedtællingen til vinter-OL i russiske Sochi er begyndt. Og nu er legenes officielle slogan offentliggjort. Curlingspillere, ski- og skøjteløbere kommer til at konkurrere under bannere med påskriften ’Hot.Cool.Yours.’ Det brandvarme ”Hot” skal afspejle intensiteten i en sportskamp og tilskuernes passion, mens ”Cool” er en reference til det kølige vinter- og islandskab, som både vinter-OL og Rusland er kendt for. Det sidste ord, ”Yours.”, er i arrangørernes øjne det mest essentielle. Ambitionen er nemlig, at folk i hele verden skal deltage, føle sig stolte, se med og opleve legene i Sochi som deres lege. Om der bliver mange eller få danskere, der helt konkret kommer til at deltage i Sochi, bliver i øvrigt i vid udstrækning afgjort i starten af februar, når det danske landshold i ishockey på hjemmebane skal forsøge at kvalificere sig til OL for første gang.

Landets idrætsforeninger har pligt til at indhente børneattester på nyansatte ledere og trænere, der skal arbejde med børn under 15 år. Men et nyt udspil fra EU-Kommissionen om persondatabeskyttelse risikerer at svække børneattesternes effekt og dermed kampen mod seksuelle overgreb. Forslaget vil betyde, at DIF bliver begrænset i adgangen til at behandle de persondata, som i dag bruges til at udelukke folk med pletter på børneattesten. Ligeledes vil en udelukket børnetræner kunne trække sit samtykke om børneattest tilbage og dermed i praksis kunne gøre sig fri af udelukkelsen og forsøge at blive træner i en anden idrætsforening. ”Idrætsforeninger skal være et trygt sted at være for børnene, og forældrene skal vide, at der kæmpes for at forhindre seksuelle krænkelser. Derfor ser DIF med stor bekymring på EU-Kommissionens udspil,” siger Poul Broberg, idrætspolitisk chef i DIF.

Foto: DIF

EU vil have kvinder i IOC-toppen I DIF har der i årevis været fokus på at få flere kvinder ind i bestyrelseslokalerne. Det bedste eksempel er projektet ”Kvinder på Toppen”, hvor syv specialforbund gennem en treårig projektperiode arbejdede målrettet for at få flere kvinder ind i idrættens ledelse. I samme tråd opfordrer EU-Kommissionen nu IOC og den paralympiske søsterorganisation IPC til at tage nye initiativer for at få flere kvinder repræsenteret på ledende positioner i idrættens organisationer. Her halter det stadig, mens det på atletsiden går noget bedre. Ved de olympiske og paralympiske lege i London var der nemlig for første gang kvindelige deltagere med fra alle nationer og i alle discipliner. Hvis der skal ske en lignende positiv udvikling i den politiske top, foreslår EU-Kommissionen nu, at IOC og IPC medvirker til at udvikle en handleplan med fokus på større lighed mellem mænd og kvinder i idrættens verden.

Foto: Scanpix

Arkivfoto: Colourbox

Dopingskandale – nu også i Kenya Igennem årtier har Kenya domineret langdistanceløb ved OL og maratonløb i verdens storbyer. Dominansen blev forklaret med en blanding af en unik genetik, en voldsom træningsmængde og motivationen for at sikre sig et bedre liv uden fattigdom. Men efter en tysk dokumentarudsendelse har vist tegn på udbredt brug af doping, har det kenyanske atletikforbund for første gang nogensinde indrømmet, at der er problemer med atleter, som skyder en forbudt genvej til toppen. Tidligere er alle anklager om brug af ulovlige midler blevet pure afvist. Det er den tyske journalist Hajo Seppelt, som har afsløret, at flere kenyanske og udenlandske løbere, der opholder sig i Kenya, arbejder sammen med læger, som mod en andel i kommende præmiepenge hjælper dem med at udføre bloddoping.

Arkivfoto: Colourbox

Foto: Scanpix

Dansk idræts grand old man runder 90 år

Både som topatlet, medlem af DIF’s bestyrelse og den internationale olympiske komite har Niels Holst-Sørensen i en menneskealder præget dansk idræt. Selvom han den 19. december fylder 90 år, er han stadig aktiv. Af Casper Hollerup

iels Holst-Sørensens lange liv med idrætten som fast følgesvend tog for alvor fart, da han i 1940’erne var en af verdens bedste atletikudøvere. Mere end et halvt århundrede senere er han stadig lige passioneret omkring sporten og især atleternes vilkår. I nyere tid er Niels Holst-Sørensen bedst kendt som en fremtrædende dansk og international idrætspolitiker. Han blev medlem af Danmarks Olympiske Komite (DOK) i 1977 og var formand fra 1981-1984. Det var før DOK og DIF blev fusioneret i 1993. Holst-Sørensen var medlem af DIF’s bestyrelse i perioden 1993-2002. Niels Holst-Sørensen var medlem af den internationale olympiske komite (IOC) fra 1977-2002 og har siden været æresmedlem. Danmark er ikke automatisk sikret et medlem i IOC, men Holst-Sørensens mangeårige indsats for bevægelsen banede vejen for, at en anden dansker – Kai Holm – blev optaget som medlem i 2002. Også uden for idrætsarenaerne har Niels Holst-Sørensen gjort karriere. Han var generalmajor, chef for Flyvevåbnet fra 1970-1982 og har været dansk medlem af NATO’s militærkomite. Niels Holst-Sørensen er kommandør af 1. grad af Dannebrogsordenen. TOPATLET Ved EM i 1946 vandt Niels Holst-Sørensen guld på 400-meteren og sølv på 800-meteren. På grund af 2. Verdenskrig blev OL aflyst i 1944, hvor han ellers ville have haft gode muligheder for et topresultat. Holst-Sørensen sluttede sin atletikkarriere ved OL i London i 1948, hvor han blev nummer otte i 800 meter-finalen. I 27 år var han indehaver af den danske rekord på 400-meteren i tiden 47,6 sekunder, og han har vundet 18 danske mesterskaber. Senere i sin idrætspolitiske karriere lagde han meget vægt på, at atleterne skal have gode vilkår. Hans interesse for atleterne er også tydelig, når han til hvert OL besøger de dan-

ske atleter i den olympiske landsby. Senest overværede Niels Holst-Sørensen OL i London, hvor han altså selv var aktiv atlet i 1948. STADIG AKTIV Niels Holst-Sørensen har langt fra sluppet kontakten til DIF og den danske idrætsverden. Han er en flittig gæst til DIF’s repræsentantskabsmøder og er også med på DIF’s bestyrelsesmøder, når der er internationale og olympiske emner på dagsordenen. Her kan Niels Holst-Sørensen blandt andet fortælle nyt fra møderne i IOC, som han deltager i rundt om i verden. Desuden har DIF’s bibliotek også glæde af de mange olympiske effekter, I 1952 var Helsinki vært for som Holst-Sørensen OL og den olympiske ild skulbidrager med. le gennem Danmark. Her løb Niels Holst-SøNiels Holst-Sørensen som rensen er gift med den første i en fakkelstafet, Hjørdis, og samder blev fulgt af mere end en men har de et barn, million mennesker. Han var et barnebarn og to igen fakkelbærer i 1994 på iloldebørn. I fritiden dens vej gennem Danmark til spiller Niels Holstvinter-OL i Lillehammer. Ved Sørensen golf tæt samme lejlighed løb også det på sit hjem. Indtil for senere IOC-medlem kronnogle år siden var prins Frederik med faklen. han også aktiv løber

To gange fakkelbærer

og langrendsløber.

IDRÆTSLIVnovember2012

tema: snyd

Dopingskandaler, matchfixing og generel snyd inden for sportens verden har fyldt mediebilledet i ekstraordinær grad i de seneste måneder. Men snyd i sport er ikke bare et eliteidrætsproblem. Snyd ses også i den almindelige foreningsidræt, og problemet risikerer at sætte idrættens sande værdier under voldsomt pres. Af Jacob Bech Andersen 28

IDRÆTSLIVnovember2012

tema: snyd

”Jeg siger ikke det her for at overdramatisere tingene, men jeg synes virkelig, at det er en reel udfordring” Uffe Elbæk, kulturminister

IDRÆTSLIVnovember2012

ance Armstrong er en snydetamp – måske historiens største. Asiaterne tabte med vilje i badminton under OL for at undgå besværlige modstandere videre i turneringen. Skandaler inden for match-fixing ruller i hobetal ind over Europa med blandt andre håndboldstjernen Nikola Karabatic i søgelyset. Champions League-spillere i fodbold kaster sig uge efter uge i bedste stuntman-stil i græsset for at filme sig til et afgørende straffespark. Og Anti Doping Danmark er begyndt at dopingteste danske veterancykelryttere helt ud i de yderste motionsrækker af begrundet frygt for, at ældre danske mænd med hang til motionscykelløb bruger præstationsfremmende midler. Hvad sker der? Har idrætsverdenen mistet al sin værdighed? Er snyd i forskellige afskygninger blevet noget, vi må leve med inden for idrætten? Og er idrættens løgne også på vej helt ud i foreningslivet? Dårligdomme breder sig De fleste af de store etiske problemstillinger og historier om snyd, som vi har set i idrætten i de seneste år, tager udgangspunkt i den absolutte elite. Men risikoen for, at dårligdommene hos eliten breder sig til bredden, foreningerne og idrætslivet generelt er til stede. Det vurderer man blandt andet i DIF, hvor elitechef Jesper Frigast Larsen mener, at sportens sande værdier er så meget under pres, at det er på tide at råbe vagt i gevær. ”Snyd i alle mulige afskygninger inden for idrætten er helt klart et problem, vi skal tage alvorligt. Snyd sætter sportens fantastiske værdier under pres, og alle, der dyrker idræt, hvad enten det er på elite- eller på breddeniveau, bør sige til sig selv, at snyd aldrig skal accepteres,” siger Jesper Frigast Larsen. Eliechefen understreger, at man ikke skal male den berømte fanden på væggen i forhold til problemstillingen, og at langt det meste sport – i hvert fald i Danmark – stadig dyrkes med respekt for de grundlæggende idrætsværdier. Alligevel opfordrer Jesper Frigast Larsen idrætsudøvere, trænere og ledere til at bidrage til, at idræt afvikles på en ordentlig måde på alle niveauer. ”Vi har alle interesse i, at eksempelvis børnene stadig strømmer til idrætten, og vi har en interesse i, at folks fascination af elitesport bevares. Fascinationen bygger jo på uforudsi-

gelighed og på, at det er de mest dygtige, der vinder. Det skal i hvert fald ikke være dem, der snyder. Worst case er, at ingen mere gider at interessere sig mere for sport, hvis alle snyder.” BEKYMRET KULTURMINISTER På Christiansborg har man også noteret sig, at antallet af sager om snyd på idrætsområdet, er steget. Specielt på matchfixingsområdet er problemet enormt og karakterises flere steder som værende en lige så stor og problematisk bombe under sporten som doping har været i de seneste år. Kulturminister Uffe Elbæk siger til Idrætsliv: ”Problemet er bare vokset og vokset. I begyndelsen så vi primært eksempler på matchfixing i Sydeuropa, men i løbet af meget kort tid er problemet også kommet til Nordeuropa. Det udvikler sig fra dag til dag, og vi skal gøre alt for at bekæmpe det her problem.” Risikerer problemerne omkring snyd og eksempelvis matchfixing at ramme helt ind i idrætsforeningerne? At det bliver betragtet som ok at snyde? ”Selvfølgelig er det en risiko. For den tillidskultur, vi har i Danmark lige nu, kan man ikke bare tage for givet, ” siger Uffe Elbæk og fortsætter:

”Vi har sådan en generel opfattelse herhjemme, der går på, at når jeg siger noget til dig, så regner du med, at det er sandt. Folk er som udgangspunkt ordentlige og ærlige over for hinanden. Men du skal ikke mange kilometer væk fra Danmark, før man slet ikke har den tillidskultur, og så ser vi udfordringer med eksempelvis matchfixing og snyd i idrætten. Det bliver et demokratisk problem, når vi tænker, at det er ok at snyde. Jeg siger ikke det her for at overdramatisere tingene, men jeg synes virkelig, at det er en reel udfordring og helt klart noget, man skal holde øje med.” RONALDO FILMER Snyd i sport er ikke bare et anliggende for Armstrong, Hamilton og Basso. Når en lille fodbolddreng falder med vilje for at filme sig til staffespark, for det gør Ronaldo jo, så kan dette også karakteriseres som snyd. Og når en forældrer, der frivilligt dømmer en lilleputkamp ”kommer til” at dømme i favør for sin søn eller datters hold, så skal alarmklokkerne også ringe. ”Ja, så er vi i princippet i færd med matchfixing,” siger Jesper Frigast Larsen. ”Mange ting, der på overfladen ser ret tilforladelige ud, kan desværre hurtig danne et mønster af snyd er ok.

sommerens Sager om snyd Spillede for at tabe Fire asiatiske damedoublepar blev smidt ud af den olympiske badmintonturnering, fordi de i deres sidste gruppekamp spillede for at tabe. Fidusen var, at man med et nederlag kunne undgå at møde et stærkt kinesisk par, som overraskende kun var blevet toer i deres pulje. Armstrong uden titler Den syvdobbelte Tour de France-vinder er ikke officielt syvdobbelt Tour de France-vinder længere, efter at en hel stribe af hans tidligere holdkammerater har vidnet mod ham. En af dem er Tyler Hamilton, der har fået det hele til at passe sammen med en bogudgivelse. Matchfixing en masse Det italienske landshold i fodbold spillede under sommerens EM i skyggen af en matchfixingskandale, der blandt andet har kostet nuværende Juventus-træner Antonio Conte en karantænedom. Også i håndbolden har der været problemer, da franskmanden Nikola Karabatic har været mistænkt for at spille på, at hans hold skulle tabe. Doping i DCU-top Bestyrelsesmedlem i Danmarks Cykle Union og formanden for Holte Cykel Klub, Søren Svenningsen afleverede en positiv dopingprøve i forbindelse med et veterancykelløb. Sagen kostede naturligvis Søren Svenningsen sine bestyrelsesposter og gav cykelunionen alvorlige ridser i lakken.

> IDRÆTSLIVnovember2012

tema: snyd Dårligdommene begynder altid et eller andet sted, og derfor er det vigtigt, at alle gode kræfter – blandt andet ungdomstrænere, forældre og foreningsledere tager det her alvorligt.”

Han mener ligeledes, at det er forkerte signaler at sende, når nationale og internationale sportsstjerner nærmest retfærdiggør nødvendigheden af at snyde lidt eller meget i eliteidræt.

”Snyd sætter sportens fantastiske værdier under pres” Jesper Frigast Larsen, elitechef, DIF Så skal man gøre en purk på otte år opmærksom på, at det eksempelvis er forkert at filme sig til et straffespark? ”Ja, det synes jeg bestemt, man skal. De unge lærer meget af det, de ser i tv både gode og dårlige ting, og derfor skal trænere, ledere og forældre altid forsøge at være gode repræsentanter for idrættens værdier, når nu medierne bombarderer os med historier om doping, matchfixing og alt mulig andet,” lyder det fra Jesper Frigast Larsen.

IDRÆTSLIVnovember2012

Fornylig udtalte fodboldspilleren Mathias Zanka Jørgensen i et interview med Euroman følgende: ”Hvis du ikke sætter dig i respekt, så gør modstanderen det. Det er små ting. Knæet i ryggen. At gøre noget bevidst, så det ser ubevidst ud. Spillere som Drogba, Terry, Rooney og Messi mestrer alle de små tricks – at holde i trøjen lige præcis så længe og fra den vinkel, at det ikke bliver set. Hvis kameraet bare opfangede halvdelen af

de svinestreger, der bliver begået. Du kan ikke spille pænt på topniveau.” En kontroversiel udtalelse, men ungdomsforsker Søren Østergaard fra Center For Ungdomsstudier og Religionspædagogik mener dog ikke, at man skal frygte at ungdommen lader sig påvirke alt for meget af stjernernes ageren. Det er langt vigtigere, at specielt de personer, der er helt tæt på unge i idrætsmiljøet, viser et ansvar i forhold til at lære de unge om gode idrætsværdier og fair play. ”Børn og unge lader sig især påvirke af de helt nære rollemodeller som forældre, venner og trænere. Derfor er det klart vigtigst, at de voksne i lokalmiljøet viser, at det ikke er ok at snyde, og at det ikke er ok at svigte sine holdkammerater, ” siger Søren Østergaard.

Klubber snyder med holdkortet De store idrætsgrene som fodbold og håndbold oplever jævnligt, at klubber snyder på holdkortet, når der skal spilles kamp. Af Nicolai Lisberg og Jacob Bech Andersen

pillere, der er for gamle til at spille i en given række, og spillere uden generel gyldig spilletilladelse, optræder med jævne mellemrum i de danske fodbold- og håndboldturneringer. Både Dansk Håndbold Forbund og Dansk Boldspil Union oplever løbende klubber, der bevidst snyder med holdkortet ved eksempelvis at skrive forkert navn eller alder på holdkortet. ”Vi ser desværre også i håndbold, at trænere skriver et andet navn eller en anden fødselsdato på holdkortet. Det er typisk i børne- og ungdomskampe, hvor der er nogle ambitiøse trænere, der vil vinde for enhver pris,” siger Frank Bjerregaard, generalsekretær i Jydsk Håndboldforbund. Hvordan håndterer i sådan en sag? ”Når der bliver nedlagt en protest, undersøger vi selvfølgelig sagen og ind-

henter en redegørelse fra foreningen. Oftest erkender klubben eller træneren, at det er foregået, og der har vi så en praksis om, at vi idømmer en leder, der bevidst har snydt, et års karantæne. På det område fører vi en nultolerance politik. Derudover har vi en praksis om, at det også offentliggøres på vores hjemmeside som en slags skræmmehistorie. På den måde håber vi, at det kan være med til, at folk tænker sig lidt bedre om, inden de snyder. Det er vores måde at vise, at vi ser alvorligt på snyd og slår ned på det.” DBU FÅR PROTESTER Også DBU kender til problemstillingen. Ole Frandsen, leder af DBU Jyllands turneringsafdeling, siger: ”Vi får jævnlig protester angående det her. Det er mest i serie 5 og serie 6, og her er der ingen tvivl om, at der

bliver brugt ulovlige spillere. Selvom der kun er tale om serie 5, så skal spilletilladelserne være i orden. Når det er sagt, er det sjældent, at det betaler sig, for det bliver som regel afsløret. Faktisk tror jeg, at de sociale medier, som eksempelvis Facebook, er med til at knytte os sammen på kryds og tværs. Så hvis nogen skriver et forkert årstal eller navn på et holdkort, vil der ofte være nogen, der finder ud af det, og det holder som regel ikke særlig lang tid.” Hvor mange sager modtager I? ”Jeg har ikke helt styr på, hvor mange sager vi får, men vi ser da, at det sker. Men jeg kan kun opfordre klubberne til at overholde reglerne og få styr på de her ting.”

IDRÆTSLIVnovember2012

tema: snyd

Hotline for snyd er populær 34

IDRÆTSLIVnovember2012

For fire år siden oprettede DBU en hotline, hvor klubber og spillere kunne ringe ind, hvis de havde mistanke om snyd. Selvom den mest var ment som et forebyggende værktøj, kommer der hver måned en håndfuld indrapporteringer, så nu vælger det europæiske fodboldforbund, UEFA, at følge trop. Af Nicolai Lisberg

idligere var svindel med fodboldkampe noget, der mest foregik i Østeuropa og enkelte steder i Sydeuropa, men da Tyskland i 2005 blev viklet ind i en større skandale, skabte det dybe panderynker hos DBU. ”Det kom lige pludselig tæt på, så for at være på forkant med udviklingen, besluttede vi i 2008 at oprette en hotline for snyd, hvor man kunne ringe ind og fortælle, hvis man havde mistanke om, at noget ikke gik rigtigt til,” forklarer Henrik Kjær Jensen, der er sikkerhedschef hos DBU. I forbindelse med oprettelsen af hotlinen blev der også gennemført en større undersøgelse, der viste, at der på daværende tidspunkt ikke var så meget at være nervøse for. Hotlinen var derfor tænkt som et præventivt værktøj, men ret hurtigt viste det sig, at den også havde en praktisk funktion. ”Hver måned kommer der mellem 5-15 henvendelser, men det er langt fra alle, der er seriøse. Det er eksempelvis svært at gøre noget yderligere ved sagen, hvis ikke der er konkrete navne på de klubber eller spillere, der mistænkes for snyd. Så årligt kigger jeg nok på omkring fem-ti sager,” siger Henrik Kjær Jensen. Europa følger trop Langt de fleste henvendelser på telefonen drejer sig om matchfixing, sorte penge eller fusk med spillerkontrakter. Oftest er der henvendelser fra klubber og spillere i Danmarks- serien og opefter, men også længere nede i rækken foregår der snyd i de enkelte kampe. Der er eksempelvis klubber, der udebliver eller taber den sidste kamp med vilje for at undgå at rykke op i en stærkere liga, men selv-

Foto: Sportsagency

om DBU kender til problemet, er det svært at sætte en stopper for. ”Der er helt givetvis nogen, der spekulerer i det, og vi har fået at vide, at det skulle være sket nogle gange. Men der kan jo være mange legitime grunde til, at et hold udebliver fra dens sidste kamp, så det er utrolig svært at bevise, at en klub er blevet væk med vilje. Omvendt kan man sige, at det måske ikke på samme måde går ud over nogle andre, fordi det andet hold måske bliver glade for den oprykning, men derfor er det stadigvæk snyd. Så hvis nogen har kendskab til det, kan man selvfølgelig bruge vores hotline til at melde det,” siger Henrik Kjær Jensen. Selvom det ikke er muligt at komme alle sager om snyd til livs, er unionen godt tilfredse med hotlinen, og det er de ikke ene om. I sommer var en flok repræsentanter for det europæiske fodboldforbund UEFA nemlig på besøg for at høre om DBU’s erfaringer. ”De var interesserede i at se og høre, hvordan vi bar os ad. Efterfølgende har de sendt en intern manual ud til de enkelte medlemslande, hvor de opfordrer til, at landene opretter en hotline, og der bilder vi os da ind, at vi fremstår som en slags rollemodel for det tiltag,” siger Henrik Kjær Jensen. Desuden overvejer UEFA i øjeblikket, om de selv skal oprette en central hotline mod matchfixing. Hvis du kender til snyd, kan du ringe til hotlinen på telefon 88190919 eller sende en mail til hotline@dbu.dk – der kan ringes og mailes helt anonymt.

IDRÆTSLIVnovember2012

foreningsliv

Materialem

IDRĂ&#x2020;TSLIVnovember2012

emanden Benjamin Bendtsen er 38 år, udviklingshæmmet og førtidspensionist. Og så arbejder han i Greve Fodbold, der som den første idrætsforening herhjemme har oprettet et skånejob med løntilskud i samarbejde med kommunen og Projekt KLAP. Af Morten Bruun. Foto: Jan Sommer

enjamin Bendtsen vidste ikke præcist, hvad han havde i vente, da han først i juli blev inviteret til møde i Greve Fodbold. Men da det gik op for ham, at klubben tilbød ham job i materialegruppen, havde han svært ved at få armene ned: ”Jeg er sgu kampklar,” lød den første kommentar fra Benjamin. Siden 1. august har han fire dage om ugen hjulpet med at pumpe bolde, vaske veste, føre mangellister og udlevere toppe og kegler til trænerne for de 75 hold i Greve. Hans ansættelse er usædvanlig. Benjamin er nemlig udviklingshæmmet. Han har et skrøbeligt sind og en svigtende, som skyldes, at han voksede op med voldsom epilepsi, og han er derfor ansat i skånejob med løntilskud.

”Socialt betyder det meget for ham – og vi har løst et konkret problem”

GLADE FOR ANSÆTTELSEN Ansættelsen er kommet i stand via Projekt KLAP – som Landsforeningen LEV kalder sin indsats for at skaffe skånejob til de udviklingshæmJens-Kristian Møller Hansen, bestyrelsesmedlem, Greve Fodbold mede, der har evnerne til at være på det ”rigtige” arbejdsmarked. Greve Fodbold er den første idrætsforening herhjemme, der har lavet en aftale med KLAP. En aftale, som Greve Kommunes jobcenter har godkendt og støtter økonomisk. Benjamin får 50 kroner i timen som supplement til sin førtidspension, og da kommunen yder det maksimale tilskud på 45 kroner, koster ansættelsen kun Greve Fodbold fem kroner i timen. Eller 80 kroner om ugen for de 16 timer, som den nye materialemand arbejder. ”Økonomien er sådan set ikke det vigtigste. Det tæller endnu mere, at både Benjamin og vi er rigtig glade for ansættelsen. Socialt betyder det meget for ham, og vi har løst et konkret problem. Der var ikke nok frivillige i vores materialegruppe, og jeg havde blandt andet spurgt Ældre Sagen om hjælp. Men forgæves,” fortæller Jens-Kristian Møller Hansen, der er bestyrelsesmedlem i Greve Fodbold.

IDRÆTSLIVnovember2012

foreningsliv

KAMPKLAR Via sit arbejde som forsikringskonsulent i Landsforeningen LEV havde Jens-Kristian Møller Hansen hørt om KLAP. Han præsenterede ideen for boldklubbens bestyrelse og fik lov til at gå videre med den: ”Men man ansætter ikke bare en udviklingshæmmet. Det er helt afgørende, at der er en i klubben, der påtager sig ansvaret som kontaktperson,” siger Jens-Kristian Møller Hansen. I dette tilfælde blev det 60-årige Kim Kristensen, der styrer materialegruppen i Greve og tidligere arbejdede med børn med indlæringsvanskeligheder. Han var allerede med ved jobsamtalen og var især i begyndelsen meget tæt på Benjamin. ”Mange ting skulle gentages flere gange, og det var meget vigtigt, at Benjamin kun fik en opgave ad gangen. Først lærte han at pumpe bolde, så tog han fat på at vaske de grønne veste, og så gik han i gang med de orange. Men han blev meget hurtigt fortrolig med opgaverne, og nu spørger han mindre og tager selv initiativ og laver meget af det arbejde, jeg skulle have gjort. Og så sidder vi tit her i materialerummet og sludrer over en kop kaffe, en sodavand eller en øl,” siger Kim Kristensen. Ingen af de tre er i tvivl om, at andre foreninger vil få fornøjelse af at kontakte KLAP og få hjælp til at ansætte en udviklingshæmmet medarbejder. Jens-Kristian Møller Hansen og Kim Kristensen er dog enige om, at det kræver en forening af ”en vis størrelse”. Eller også skal flere foreninger – eksempelvis den lokale badminton-, håndbold- og fodboldklub – gå sammen for at sikre, at der er tilstrækkeligt med opgaver. Det forbehold har Benjamin Bendtsen ikke. På spørgsmålet om, hvorvidt ideen er værd at kopiere i andre klubber, er han lige så bramfri, som da han blev ansat i Greve og straks var kampklar: ”Sig for guds skyld ja,” siger han – og tilføjer: ”Ja, for helvede …”

Fakta: Benjamin Bendtsens er med til at holde styr på 5-600 bolde, 400 veste, boldnet, hjørneflag, frisparksmænd og utallige toppe.

IDRÆTSLIVnovember2012

Hvis en idrætsforening har lyst til at kopiere Greve-modellen, har Projekt KLAP regionale konsulenter, der dækker hele landet. De hjælper med kontakten til de kommunale jobcentre, og de rådgiver arbejdsgiveren – i dette tilfælde idrætsklubben – om, hvordan man tackler ansættelsen. Alle forløb indledes med en fire uger lang ulønnet praktik, hvor den udviklingshæmmede og klubben ser hinanden an og finder ud af, hvilke funktioner den pågældende kan udføre. Først herefter bliver den endelige kontrakt om et skånejob med løntilskud underskrevet. I Greve har kommunen valgt at støtte med 45 kroner i timen. Dette beløb kan være mindre. Det afhænger af den enkelte kommune.

handicappet sidder inde i hovedet Benjamin Bendtsen føler for alvor, at han har fundet sin rette hylde med jobbet i Greve Fodbold.

”V

i skal have 10 veste og 20 flade toppe.” Ordren kommer fra Peter, der træner for u11-drengene i Greve, og den bliver hurtigt ekspederet af materialemanden Benjamin Bendtsen. Efter fire måneder i sit nye skånejob er han ikke alene blevet fortrolig med arbejdet. Han har også fundet sin rette hylde. Han elsker fodbold og holder med Brøndby i både medgang og modgang. Han er vild med børn, og så kan han godt lide, at han har fået et arbejde, der passer ham: ”Jeg har tidligere haft skånejob som vicevært og medarbejder i et supermarked, men det var meget stressende. Derfor var jeg også meget nervøs, da jeg startede her i klubben. Jeg kendte ikke ret mange, men det er gået rigtig godt. Forskellen på mit nye arbejde og de to andre job er, at her er der et klassisk socialt samvær. Det passer mig rigtig godt,” siger Benjamin Bendtsen.

Oprindeligt blev han ansat til udgangen af oktober – med løfte om genansættelse, når forårssæsonen 2013 sparkes i gang. Men Greve Fodbold er blevet så glade for ham, at han nu også er blevet knyttet til klubben som ”vaskekone” i vintersæsonen. Her skal han blandt andet vaske tøj for de tre elitehold, der ikke holder lang pause. Det er dog kun de færreste i klubben, der kender hans historie. Bestyrelsen har ikke gjort noget stort nummer ud af, at man har ansat en udviklingshæmmet i skånejob, og selv om Benjamin ikke skammer sig, passer det ham godt. ”Det ville måske være nemmere, hvis folk kunne se, at jeg er handicappet. Men det kan de jo ikke. Mit handicap sidder herinde,” siger han – og peger på hovedet.

IDRÆTSLIVnovember2012

ildsjælen

Ildsjælen hjalp guldroeren i gang med hårde ord og vanvidstaktik Morten Jørgensen fra Guldfireren begyndte at ro ved et tilfælde. I den lokale klub mødte han træneren Jørgen Frederiksen, som i dag har stor andel i, at det er blevet til både en guld- og en bronzemedalje ved de olympiske lege. Af Thomas Hansen. Foto: Lars Møller og privat

”N

ogen vil mene, at han er en hård træner. Jeg mener, at han er, som en træner skal være.” Ordene kommer fra den dobbelte OL-medaljevinder i roning Morten Jørgensen og er rettet mod hans gamle træner i Næstved Roklub Jørgen Frederiksen. Rotræneren, som selv har en fortid som landsholdsroer, har haft en afgørende indflydelse på Morten Jørgensens karriere siden år 2000. Dengang gik den 15-årige Næstveddreng til fodbold, men efter en knæskade, der krævede minimum et halvt års pause, måtte han finde på noget andet at tage sig til. Efter at have prøvet kræfter med rosporten til noget skoleroning blev han bidt af det. Jørgen Frederiksen, der er frivillig kaproningstræner i Næstved, kan tydeligt huske Morten Jørgensen fra den gang. ”Han var, som drenge i den alder nu en gang er. Der er ild i røven, og der skal bare ske en hel masse. Det var ud at træne og ind igen, og så videre til en ny aktivitet,” siger Jørgen Frederiksen og tilføjer, at når det kom til de lidt mere kedelige ting som at vaske og tørre båden af efter brug, så sprang Morten Jørgensen gerne over, hvor gærdet var lavest. HVOR BLIVER DU AF? Hvis man vil være en god roer, kræver det mange timers dedikeret træning. Som det konkurrencemenneske Morten Jørgensen er, ville han gerne være den bedste. Men der var også andre ting, som trak. Derfor er han glad for, at hans træner var god til at holde ham til ilden. En opgave, der ikke altid var helt let. Uafhængigt af hinanden nævner de begge to én bestemt episode. ”Jeg skulle til træning en dag, hvor

IDRÆTSLIVnovember2012

det regnede og blæste, og jeg gad ikke rigtigt. Så tog jeg ud i en ungdomsklub i stedet,” fortæller Morten Jørgensen. ”Man brænder ikke hinanden af, og man brænder slet ikke mig af. Det er jo frivilligt arbejde. Hvis jeg har bevæget mit store luksuslegeme ned til træningen, så kommer man, uanset om det regner eller blæser. Der stod en kammerat nede i roklubben, som ikke kunne forstå, hvor han blev af. Så jeg ringede hjem for at spørge forældrene, hvor han var henne. Han havde sagt til dem, at han kørte til roning,” siger Jørgen Frederiksen. Tyve minutter senere troppede Morten Jørgensen op i roklubben. I mellemtiden havde hans far ringet og sagt, at han godt kunne komme ned og sige undskyld. ”Det kan godt være, at programmet blev lidt længere den dag. Jeg trak dem efter speedbåden længst muligt væk fra klubben, og så kunne de bare se at komme hjem,” griner Jørgen Frederiksen. VANVITTIG TAKTIK Han er stadig træner i Næstved Roklub, men har trappet lidt ned, så han nu ”kun” bruger 10-12 timer om ugen på den tjans. Derudover er han medlem af klubbens bestyrelse og er med til at arrangere regattaer. Efter eget udsagn er han ’indsovset’ i roning og har derfor gode forbindelser. Dem gjorde han godt brug af, da Morten Jørgensen skulle føres frem til der, hvor det er rigtig sjovt. Det endte med, at Morten Jørgensen blev parret op med en ung gut fra Roskilde, som hed Kasper Winther Jørgensen. I dag er de begge en fast del i dansk ronings mest legendariske båd, ’guldfireren’. Men den gang roede de letvægstdob-

beltsculler, mens der var et andet etableret par på landsholdet. ”Morten og Kasper troede måske ikke lige så meget på det, som jeg gjorde, Vi kom til en regatta, hvor vi blev nødt til at vise, at vi også kunne et eller andet,” siger Jørgen Frederiksen. Derfor lagde han en vanvidstaktik, hvor de to skulle ro de 2000 meter, som om det kun var 1000 meter, og så se, om de kunne slæbe sig hjem resten af vejen. De vandt med ti sekunder ned til nummer to. RINGER SAMMEN Senere kom Morten Jørgensen ind i varmen omkring letvægstfireren, hvor det skiftede mellem, om han var blandt de fire, der udgjorde besætningen eller ej. ”Så var det nok mig, han ringede til for at få lidt ro på sindet. Jeg beroligede ham med, at hans tid nok skulle komme. Han skulle ikke bruge krudt på, hvad de andre tænkte. Hvis du gør dit optimale, kan du ikke gøre mere.” I dag ringer de to stadig tit sammen. ”Han følger med i alt, hvad jeg laver, og ringer til mig både inden, efter og under konkurrencerne. Han kommer også med nogle ting, som han har set på video,” siger Morten Jørgensen, som har mange rosende ord til den mand, der har hjulpet ham til foreløbig at have vundet en guld- og en bronzemedalje ved OL. ”Jørgen har en central plads i forhold til, hvor langt jeg er nået. Det er ham, der har lært mig at kæmpe og ro. Han har betydet rigtig meget for min karriere og gør det stadigvæk. Han er roklubbens mand og en ildsjæl, som fortjener anerkendelse.”

Hvis jeg har bevæget mit store luksuslegeme ned til træningen, så kommer man, uanset om det regner eller blæser. Jørgen Frederiksen, træner i Næstved Roklub

Morten Jørgensen (nr. 2 fra højre) har vundet OL-guld og bronze med Guldfireren i henholdsvis 2008 og 2012.

MIG OG MIN ILDSJÆL Hver dag bruger ledere og trænere timevis ude i idrætsklubberne. Her er de med til at forme morgendagens stjerner. Idrætsliv sætter i artikelserien ”Mig og min ildsjæl” fokus på en ildsjæl, der har haft betydning for en eliteidrætsudøvers karriere.

Jørgen Frederiksen fungerer stadig som træner for Morten Jørgensen, når han stiller op for Næstved Roklub ved inden- og udendørs DM som her for et par år siden.

IDRÆTSLIVnovember2012

Bordtennis

Bordtennis skal op af kælderen – igen Efter et vundet EM for hold på hjemmebane i 2005 oplevede Dansk BordTennis Forbund en hidtil uset medlemstilgang. Men klubberne var ikke rustede til at tage imod de mange nye spillere, som derfor hurtigt faldt fra. I år lagde Danmark igen borde til et EM med ønsket om at få endnu en chance for at give sporten et løft i Danmark. Spørgsmålet er så, om målsætningen er realistisk. Af Thomas Hansen. Foto: Lars Møller

erning er klædt på til bordtennisfest, da Idrætsliv ankommer ved middagstid fredag, som er den første dag for hovedturneringen af EM i bordtennis. Gågaden prydes af flag, og Jyske Bank BOXEN emmer af bordtennis både uden på og indeni. To ansigter går igen i det hele. Mie Skov og Michael Maze. De danske stjerner. DR Sporten har flyttet deres sportsstudie med til Herning, og med bordtennis-entusiasten Jan Harkamp som primus motor lader det til kun at være et spørgsmål om tid, før landet rammes af bordtennisfeber. Men allerede da Idrætsliv når ud til den imponerende hal, er malurten i bægeret begyndt at melde sig. Mie Skov, der qua OL-deltagelse, medietække og offensive udmeldinger om at kunne slå alle på en god dag er blevet lidt af en notabilitet i danske sportskredse, har lidt et overraskende nederlag. 0-4 mod italieneren Stefanova, og så er det ellers farvel og tak til den 20. seedede dansker. Nu hænger det hele på erfarne Michael Maze. SYNLIGHED BETALER SIG Et europamesterskab på hjemmebane er i en

IDRÆTSLIVnovember2012

mellemstor idrætsgren som bordtennis er den bedste chance for at få sig en ordentlig dosis synlighed. Og med ti timers livetransmission på statsradiofoniens hovedkanal henover weekenden er Dansk BordTennis Union godt på vej. ”Ved at afholde et EM på hjemmebane får vi synlighed, og det er det primære mål. Synligheden skal bruges til at få nye medlemmer ind i bordtennisklubberne. Det understøtter vores udviklingsprojekt med DIF, hvor vi på tre år skal øge vores antal af klubber og medlemmer. Projektet går rigtig godt, og det her EM er med til at sætte yderligere fokus på det,” siger formand for Dansk BordTennis Union, Aksel Beckmann. Unionen har de seneste tolv år arbejdet målrettet med at øge medieomtalen via store internationale turneringer på dansk grund. Det er blevet til seks pro tours, en Europa Top 12, et EM for veteraner og to ”rigtige” europamesterskaber for seniorer. Hvor meget en sportsgren får ud af ekstra sendetid og spalteplads kan være svært at vurdere. Men bordtennissporten er et af de bedste beviser på, at hvis store turneringer på hjemlig grund går hånd i hånd med sportslig succes, så giver det afkast i form af flere medlemmer. I 2004 vandt Michael Maze og Finn Tugwell overraskende bronze i double ved OL i Athen. Året efter blev det til et europamesterskab for herrehold på hjem-

mebane i Aarhus, inden Michael Maze tog sine talenter hele vejen til en bronzemedalje ved VM et par måneder senere. Resultatet var en medlemsfremgang fra 8.293 i 2004 til 10.017 i 2006. ”Man så efter 2004, at der var mange, der gerne ville spille. Desværre var klubberne ikke gearede til at tage imod alle de unge folk, som gerne ville lære bordtennissporten at kende. Når de kom ud i klubberne, så var der ikke nogen trænere, og så holdt de hurtigt op igen,” siger Finn Tugwell, som ved siden af bordtennisspillet selv er træner. Han er ikke i tvivl om, at det er rigtig godt for sporten med en masse opmærksomhed, så længe der bliver fulgt op på det. ”Det er ikke nok at holde sådan et arrangement og så tro, at det løser alle problemerne, og der strømmer tusindvis af medlemmer til. Klubberne bliver ikke bedre af det her, med mindre man kan få uddannet nogle trænere, og klubberne får talt med de respektive kommuner om mere haltid eller større og bedre lokaler. Det kommer ikke af sig selv ved at holde et arrangement over fem dage,” siger han og understreger, at forbundet har gjort en del for at tilbyde træneruddannelser. ”Men generelt er det jo ikke sådan, at tingene bare har forandret sig. Som jeg ser det, er der stadigvæk for få gode trænere ude i klubberne. Og klubberne har ikke fået meget bedre lokaler. Så der er stadigvæk noget at hente på den bane. Uanset om tingene er blevet bedre, så er der stadigvæk lang vej, før man er i mål.”

Michael Maze var udset til at skulle sørge for dansk succes ved EM i bordtennis. Men han røg allerede ud i første runde og måtte forklare sig over for pressen.

FORFÆRDELIG FREDAG Bordtennisunionens formand er generelt enig med Finn Tugwell i vurderingen af, hvorfor forbundet ikke kunne holde fast på de mange nye medlemmer i tiden efter medaljeregnen. ”Vi var ikke klar ude i klubberne. Det vil jeg påstå, at vi er nu. Vi er væsentligt bedre rustede, fordi vi siden da har haft to udviklingskonsulenter ansat. Der er flere klubber, der er klar nu til det boost, der måtte komme,” siger Aksel Beckmann. Mens der måske er grønt lys i landets Finn Tugwell, bordtennistræner klubber til at få flere medlemmer, så blinker alle advarselslamper rødt på bane 1 i BOXEN. Østrigeren Stefan Fegerl udnytter på det groveste Michael Mazes gæstfrihed. Der er fyldt pænt op på tribunerne med Dannebrog på kinder, trøjer og flag. Men den festlige kulisse er ikke længere i sync med stemningen. Danskeren har tabt de tre første sæt og er kun et sæt fra den totale fiasko. Landstræner Hu Wei Xin giver dessiner, mens en målløs Michael Maze står foroverbøjet med hænderne støttende på reklamebanden. I fjerde sæt er det tydeligt, at den tidligere europamester

”Det er ikke nok at holde sådan et arrangement og så tro, at det løser alle problemerne, og der strømmer tusindvis af medlemmer til”

> IDRÆTSLIVnovember2012

Bordtennis

”Vi var ikke klar ude i klubberne. Det vil jeg påstå, at vi er nu. ” Aksel Beckmann, formand, Dansk BordTennis Forbund

ikke har tænkt sig at overgive sig frivilligt. Ved stillingen 6-5 henter Michael Maze en nærmest umulig bold op ude i siden langt under bordhøjde. Med en formidabel mængde skru spiller han den lille bold tilbage, så den nærmest bare ruller henover østrigerens side af bordet. Og da Maze godt presset tilbage vinder sættet med 12-10 efter en duel, hvor han må hive tre gode defensive redninger frem i træk, begynder publikum at vejre morgenluft. Larmen fra tilskuerne får endnu et hak op, da også næste sæt går den rigtige vej set med danske briller. Da Michael Maze bringer sig foran 8-4 i sjette sæt, sidder man med fornemmelsen af, at han har knækket Stefan Fegerl. Desværre kunne det ikke være længere fra sandheden. Danskernes store håb vinder ikke flere bolde i kampen. Slukøret men fattet forlader han kamppladsen, mens en stor del af tilskuerne siver ud i forhallen for at fordøje det chok, som netop har ramt dem. Senere på dagen ryger de sidste danske spillere også ud af turneringen på en helt igennem forfærdelig fredag. FANZONEN ER ET HIT Hvor præstationerne på banen lader meget tilbage at ønske, så er der til gengæld andre succesoplevelser ved disse europamesterskaber. De mange frivillige har godt styr på det organisatoriske, og der er sørget for aktiviteter, hvis man føler for at få en pause fra at se på kontinentets bedste batsvingere. I en af de tilstødende haller i Messecenter Herning er der en fanzone, hvor der er godt fyldt med børn og barnlige sjæle

IDRÆTSLIVnovember2012

rundt om de 12 bordtennisborde, 5 minibordtennisborde og 3 bordfodboldborde. Den karakteristiske lyd af bold, der rammer bat, der rammer bord, der rammer bat, blander sig med grinene fra de tilstedeværende. Ved et af minibordene har ni-årige Lasse Mørch og ti-årige Jeppe Kau Gransøe gang i en drabelig doublekamp mod et par med væsentlig mere livserfaring. Konkurrencen her er nærmest lige så intens som i den store hal ved siden af. Efterfølgende giver de to drenge, som til daglig spiller i klubben HØST IF, sig tid til en kort snak med Idrætsliv, selvom det trækker noget mere at få lov at spille videre. Analysen af Michael Mazes præstation er brutalt ærlig. ”Jeg synes, at det var dårligt, at han tabte det sidste sæt, når han førte 8-4,” siger Lasse Mørch. Da de to drenge skal vurdere, hvad der er sjovest – at se bordtennis i BOXEN eller selv være i gang i fanzonen – er der heller ikke den store betænkningstid. De tilkendegiver enstemmigt, at det selvfølgelig er sjovest selv at spille. Og sådan er det med idræt. De er spændende at kigge på, men langt federe selv at udføre. Derfor er EM også blot et instrument, der skal lokke folk til bordtennisklubberne. ”Når de så kommer ind i vores klubber, er det selvfølgelig sindssygt vigtigt, at klubberne har en god organisation og udannede trænere. Vi ved, at det ikke er så svært at trække folk ind i klubberne. Men hvis de kommer ind og oplever dårlig kvalitet, kender jeg de fleste unge godt nok til, at de så vil prøve noget andet. Derfor er det vigtigt, at der er god kvalitet, god træning, god organisation og et ordentligt produkt, som ungerne modtager ude i klubberne,” siger Aksel Beckmann.

IDRÆTSLIVnovember2012

karrierestop

”Vi håber, idrætspolitikerne vil anerkende den værdi, som OL-atleterne skaber” Niels Nygaard, formand, DIF

DIF: OL-atleters vilkår bør forbedres 35 procent af de atleter, der kæmpede for Danmark ved OL i Kina for fire år siden, stoppede karrieren mellem Beijing 2008 og London 2012. DIF og Team Danmark vil arbejde for, at færre topatleter stopper karrieren inden OL i Rio 2016. Men indsatsen bør ske med hjælp fra Folketingets politikere og offentlige virksomheder. Af Lars Andersson og Kristian Boye, Tekstwerk. Foto: Lars Møller

IDRÆTSLIVnovember2012

”Vi skal sørge for så stor fleksibilitet som muligt for atleterne i gruppen 2226 år, så de har mulighed for at forlænge deres studier måske helt op til seks-otte år og dermed nemmere kan få hverdagen til at hænge sammen. Der håber vi på at kunne skabe endnu større fleksibilitet på de mange uddannelsesinstitutioner,” mener formanden.

roblemer med at få hverdagen og økonomien til at hænge sammen er en af årsagerne til, at danske OL-atleter siger stop - med mindre karriestoppet kommer naturligt efter en lang og glorværdig karriere. Det viser en ny opgørelse og rundspørge foretaget af DIF. 29 danske OL-atleter valgte at lægge kano, ketsjer, cykel eller spyd på hylden og stoppe sportskarrieren mellem OL i Beijing i 2008 og OL i London 2012. Det svarer til 35 procent af de 84 danskere, der kæmpede for metal til Danmark i Kina for fire år siden. Nyhedsbrevet DIF Opinion har kigget bag tallene, og heldigvis er der rigtig mange af atleterne, som eksempelvis Joachim B. Olsen i atletik, Jens Eriksen, Martin Lundgaard og Lars Paaske i badminton og Thomas Ebert i roning, som er stoppet efter lange og succesrige karrierer. Men der er også fortællinger om atleter på højden af deres karriere i begyndelsen eller midten af 20’erne, som har kastet håndklædet i arenaen. ”Det er interessant, at 35 procent er stoppet efter OL i Beijing, og vi skal selvfølgelig se på, hvad vi kan gøre for at gøre den andel mindre efter London,” siger DIF’s formand, Niels Nygaard og fortsætter:

FLEKSIBLE DELTIDSJOB For ældre medaljevindere, som privatøkonomisk har svært ved at forsvare endnu en olympisk satsning over for familien, er udfordringen en anden. ”Her skal vi blive endnu bedre til skabe fleksible deltidsjob, og her tænker jeg ikke kun på job i private virksomheder. Vi ser også gerne offentlige virksomheder tilbyde sig. Vi håber, idrætspolitikerne vil anerkende den værdi, som OL-atleterne skaber og være med til at italesætte vores udfordringer over for både uddannelsesinstitutioner og offentlige virksomheder,” forklarer Niels Nygaard. Team Danmarks direktør, Michael Andersen, kender historien bag hvert enkelt karrierestop. Han ser som sådan ikke de mange karrierestop efter OL i Beijing som alarmerende, fordi rigtig mange af dem i hans øjne har en naturlig forklaring. Men der er også stop, han ærgrer sig over. ”Ser jeg på listen, så synes jeg, rigtig mange stoppede efter en flot karriere. Men jeg kan da også godt se, at vi for eksempel i banecykling gerne ville have haft ryttere, som Michael Færk og Daniel Kreutzfeldt til at fortsætte. Vi skal ind og se på de udfordringer, der er i de enkelte sportsgrene, for de er jo meget forskellige fra idræt til idræt. Der kan være særlige udfordringer for en cykelrytter, hvis man eksempelvis ikke får en professionel kontrakt,” siger Michael Andersen. Læs historien om VM-guldvinder Michael Færk Christensens karrierestop på næste side.

IDRÆTSLIVnovember2012

karrierestop

Verdensmester kørte i sort depressivt hul VM-guldvinderen Michael Færk Christensen fra banelandsholdet i cykling tog et langt tilløb til sit karrierestop. Men alligevel resulterede stoppet i tomhed og depression. Af Kristian Boye, Tekstwerk

ed en finger i vejret og den anden hånd på Dannebrog fejrede banerytteren Michael Færk Christensen i marts 2009 sejrens historiske sødme med VM-guld i fire-kilometer-holdforfølgelsesløb på en velodrom i Polen. To år senere var situationen anderledes dyster for nordjyden fra Hobro. ”Jeg ligger på sofaen og ser endnu en amerikansk komedie. Griner lidt, selv om det også er lidt dumt. Pludselig vælter tårerne ud af mig.” Tankerne flyver igennem luften for den 24-årige ekscykelrytter, der valgte at parkere cyklen i 2010. Pludselig kunne han ikke holde ud at være alene hjemme uden et klart mål. Første gang chokerede tårerne Michael Færk Christensen. Men han lærte sig hurtigt små afledningsmanøvrer, når gråden kom vandrende i ugerne, som fulgte efter. Vand i hovedet, sove eller sætte gang i støvsugning og rengøring. Det handlede om at lave noget hele tiden for at holde de mørke tanker væk. Tankerne om, at han ikke anede, hvad han nu skulle give sig til. ”Jeg tænkte nok alt for meget. Men det hele føltes så tomt, når jeg var dér alene i min lejlighed uden at have en plan for min fremtid. Jeg havde lige pludselig ingen mål og brød bare sammen på min sofa,” fortæller Michael Færk Christensen. FRA LEG TIL ALVOR Karrieren begyndte bare som en leg, fordi onklen havde en blæret triatlon-cykel, og fordi faderen var begyndt at cykle lidt. Og snart blev der kørt race på de lokale veje på en cykel med gedebukkestyr, hvor skærmene var pillet af. Men det var først som 13-årig, at Michael kørte sit første rigtige cykelløb. Han følte egentlig ikke, at han var særligt god. Men det begyndte hurtigt at gå bedre, og han vandt ungdoms-DM i enkelstart i 2000, og så fik han for alvor grebet fat om cykelstyret. Da der efter OL i 2004 blevet lavet en helt ny satsning i fire-kilometer-holdforfølgelsesløb under den nyansatte tyske træner, Heiko Salzwedel blev der plads til den nordjyske temporytter i bruttotruppen på 10-12 ryttere. I 2005 fik Michael Færk Christensen for første gang chancen i et vigtigt løb. Men det gik helt galt. ”Jeg var meget nervøs, og jeg måtte give op efter 750 meter. Jeg kørte direkte ud af hallen og satte mig ned og tudede. Jeg vidste, at jeg havde fået chancen af Heiko Salzwedel, men jeg tog den ikke. Heiko kom ud, og vi snakkede lidt. Han fortalte mig stille og roligt, at det kan ske for alle. Men hvis det skete igen, så var jeg ikke længere en del af landsholdet.

IDRÆTSLIVnovember2012

Det var en hård besked,” husker Michael Færk Christensen. De næste par år var en hård kamp for at holde sig inde omkring holdet uden rigtigt at få chancen igen. Men i 2007 fik Michael Færk Christensen for alvor fart på cyklen og fik igen chancen på fire-kilometer-holdet, hvor det blev til VM-sølv i Manchester, og hvor et dansk hold for første gang kørte under den magiske grænse på fire minutter. Siden gik det slag i slag. Han var med på holdet, der vandt OL-sølv i Beijing i 2008 uden dog at køre finalen. Men nu var han på vej mod noget stort. Kronen på værket kom med VM-guldet i Polen i 2009. Året efter VM-guldet kunne Michael Færk Christensen mærke, at det var slut efter en fjerdeplads ved VM i Danmark. Det var svært fortsat at finde motivation til at kæmpe for de små marginaler, som hele tiden skal være på plads for at være med i verdenseliten på et fire-kilometer-hold. Michael Færk Christensen sagde stop på banelandsholdet og satsede på at gøre landevejssæsonen færdig med Team Designa Køkken. Han forventede, at en lang tilvænningsperiode til karrierestoppet ville gøre det nemmere, når det det var slut. Men sådan gik det ikke. ”Jeg havde en slags identitetskrise, hvor jeg slet ikke kunne finde ud af, hvem jeg nu skulle være. Jeg havde svært ved, at der ikke var et mål længere. Og det tog lang tid, før jeg fortalte til nogen, hvordan jeg havde det. Det hele blev forstærket af, at jeg følte mig svag og sårbar,” fortæller han. Efter mange måneder med tårer alene i lejligheden i Horsens og skænderier med kæresten indså Michael Færk Christensen, at der var brug for at tale med nogen om det. Først fik han snakket ud med sine forældre, som blev chokerede. Og så gik turen til kæresten, som blev ked af, at Michael ikke havde sagt noget. Men sammen blev de enige om at kontakte Team Danmark, selvom det også var svært. ”Det var jo et nederlag at erkende, at jeg ikke kunne klare det selv,” siger Michael Færk Christensen. SUPERMAND TIL SPORTSPSYKOLOG Der blev hurtigt sat et møde op med sportspsykolog Louise Sonne Schjellerup hos Team Danmark. Her gik det op for den nordjyske banerytter, at han satte for store krav til sig selv og sine omgivelser. ”Den hjælp er jeg virkelig taknemmelig for. Hun havde sat hele dagen af. Vi talte sammen i fire en halv time, og det hjalp sindssygt meget. Også at min kæreste var med og kunne høre, hvordan jeg havde det og forstå, hvorfor jeg blev så let irriteret.”

I dag står det klart for den nu kommende politibetjent, at han stillede alt for store krav til folk omkring sig, fordi han selv havde været vant til at være perfektionistisk i alt for at nå sine mål. Det irriterede ham, når kæresten eller andre tog lettere på tingene. Han er glad for, at han fik taget sig sammen til at tale ud om det. ”Det er jo lidt tabubelagt og måske endnu mere for en eliteidrætsudøver, fordi man er vant til at tro på sig selv og være lidt af en supermand.” Michael Færk Christensen har det godt igen. Han har fundet nye mål i livet, og han er i gang med at uddanne sig til politibetjent. ”Det er som om, brikkerne er faldet på plads. Jeg kan se en fremtid for mig. Det føles som den rigtige hylde for mig med et job, hvor der hele tiden sker nye ting, samtidig med at jeg skal holde mig i fysisk god form,” siger han. Tilbage står spørgsmålet om Danmarks Cykle Union eller Team Danmark kunne have fanget faresignalerne hos Michael Færk Christensen. Lige efter karrierestoppet var der masser af kontakt fra DCU og Team Danmark, som gerne ville have ham til at fortsætte frem mod OL i London. Men da det stod klart, at han ikke var til at overtale, blev telefonen stille. Michael Færk Christensen tror dog ikke på, at det kunne have hjulpet, hvis der var blevet tjekket op på, hvordan han havde det. ”Jeg havde ikke nævnt et ord om det, hvis de havde ringet. Så havde jeg bare sagt, at alting var, som det skulle være.”

Foto: Polfoto

En ung komet på vej fremad. Michael Færk Christensen ved u23 VM i enkeltstart i 2007, hvor han blev nummer fire.

Foto:Scanpix Det stærke banelandshold der blandt andet vandt VM-guld. Michael Færk Christensen ses som nummer to fra venstre.

IDRÆTSLIVnovember2012

Idrætsdanmark Stort og småt fra specialforbundene

RUGBY

VOLLEYBALL

Klubberne skal i EM-form

Foto: Colourbox

Landsholdet lader skægget stå I november måned dukker mere eller mindre prægtige hårvækster op på mænds overlæber landet over. Traditionen med at gro overskæg i årets ellevte måned hedder Movember, og formålet er at sætte fokus på indsatsen mod prostatakræft. Rugbylandsholdet har i år i samlet flok valgt at støtte op omkring Movember. Derfor vil hele holdet inklusiv landstræner kaste sig ud i at se, hvor meget skæg det kan blive til. Alle mand mødte nybarberede op til landsholdssamling 1. november. ”Vi synes, at det er en rigtig god måde at gøre opmærksom på mænds helbred og sygdommen prostatakræft,” siger landsholdsanfører Jesper Jensen til On-Sport.

Det danske landshold i volleyball får munden fuld, når de næste år på hjemmebane tager imod Europas stærkeste nationer ved EM. Men drengene er ikke de eneste, som skal i EM-form. Volleyballforbundet gør store anstrengelser for at lægge en hævning helt perfekt til klubberne, så de kan smashe afgørende fordele hjem i forbindelse med EM-værtsskabet. DVBF’s udviklingskonsulenter har skufferne fulde af gode ideer, som de er klar til at strø om sig i foreningerne. Det gælder for centrale problemstillinger som rekruttering af frivillige og nye spillere. Desuden kan volleyballforeningerne helt gratis i samarbejde med en udviklingskonsulent få strikket en handleplan sammen, så de kan udnytte de muligheder, som følger med EM i volleyball 2013. Der er også fokus på Kidsog Teenvolley samt uddannelse af trænere. Alle tilbuddene er samlet i en lille folder med titlen Er din klub i EM-form?

SVØMNING

Danmark vært for kortbane-EM Ved det seneste EM på kortbane skovlede Danmark hele 13 medaljer op af bassinet. I 2013 får Jeanette Ottesen, Lotte Friis og alle de andre så mulighed for at gøre kunststykket efter på hjemmebane. Jyske Bank BOXEN i Herning bliver i december måned omdannet til et kæmpe svømmestadion med plads til 8000 tilskuere. Det er første gang, at de danske verdensklassesvømmere får hjemmebanefordel ved et europamesterskab, og Dansk Svømmeunion er selvsagt stolte over, at det er lykkedes at få tildelt mesterskabet. ”Vi har gennem mange år haft verdensklassesvømmere. Det er derfor stort, at vi næste år sammen med Sport Event Denmark og Herning Kommune kan give disse svømmere hjemmebane ved et EM,” siger Pia Holmen, direktør i svømmeunionen.

IDRÆTSLIVnovember2012

Foto: Lars Møller/ Sportsagency

håndbold

ISHOCKEY

Foto: Sportsagency

Landsholdene hjælper Julemærkehjemmene 100 år efter, at de to første Julemærkehjem blev åbnet, er behovet større end nogensinde. I øjeblikket venter børn i op til 15 måneder på at få hjælp på et af landets fire Julemærkehjem, som er målrettet overvægtige børn med psyko-sociale problemer. Dame- og herrelandsholdet i håndbold har indgået et samarbejde med Julemærkefonden for at indsamle midler og sætte fokus på de udsatte børn. Håndboldspillerne hjælper ved at donere en del af deres landsholdshonorar til Julemærkehjemmene og stille op til events til fordel for det velgørende formål. Venstre fløj Ann Grete Nørgaard er glad for muligheden for at rette danskernes opmærksomhed på problemet med de mange overvægtige og ofte socialt isolerede børn. ”For os spillere på de danske håndboldlandshold er det vigtigt at komme med et budskab om, at sund kost og motion er vigtige elementer i at skabe et godt liv,” siger hun.

ATLETIK

Foto: Colourbox

International toppost til ishockey-formand Formanden for Danmarks Ishockey Union, Henrik Bach Nielsen, er blevet valgt ind i international ishockeys øverste organ, det såkaldte council. Det er første gang, at en dansker er placeret så højt i hierarkiet i det internationale ishockeyforbund. ”Man får lov til at sætte sit aftryk på beslutningerne på et helt andet og tættere niveau, så jeg er sikker på, at det kommer til at gavne dansk ishockey,” siger Henrik Bach Nielsen til Ekstra Bladet. Danmark er kandidat til værtskabet for A-VM i 2017. Om værtsskabet tilfalder Danmark, bliver afgjort til næste år. DIU-formandens nye toppost får dog ikke nogen direkte indflydelse på den beslutning.

Atletiks næstformand bliver til formand Det forløb helt uden dramatik, da Dansk Atletik Forbund valgte en ny formand på forbundets årsmøde. Den tidligere næstformand Karsten Munkvad trådte et skridt op af skamlen, efter den hidtidige formand Lars Vermund på forhånd havde valgt at gå af. Den 57-årige Karsten Munkvad har længe haft plads i DAF’s bestyrelse, inden han nu har overtaget den mest fornemme post. Foruden virket i specialforbundet har han også været særdeles aktiv i atletikklubben Aarhus 1900 - en stor klub med mere end 1.600 medlemmer. Med kombinationen af den nye satsning MotionDANMARK og et udviklingsprojekt i samarbejde med DIF, der skal skaffe 10.000 nye medlemmer, står forbundet og formanden foran en spændende tid med store udfordringer.

IDRÆTSLIVnovember2012

GYMNASTIK

BMX

TeamGym slår alle rekorder

Foto: Danmarks Motor Union

EM 2014 til Roskilde Det lå allerede fast, at EM 2014 i BMX skal afholdes i Danmark. Men inden for landets grænser var både Sallingsund, Bjerringbro og Roskilde BMX med i opløbet om at blive værtsklub. Sjællænderne løb med det ærefulde hverv til stor glæde for klubbens formand, Niels Østergaard. ”Vi har lagt så meget arbejde i denne proces, og så er det fantastisk at se, det lykkedes. Fra at det var en spæd idé, vi gik og drømte om til at fortælle kommune og erhvervslivet, at det lykkedes, er simpelthen kæmpestort,” siger han. Danmark er ved at være en rutineret nation, når det gælder afholdelsen af store internationale BMX-stævner. Sidste år lagde København bane til verdensmesterskaberne. Den gang hjalp hele BMX-Danmark til både før og under mesterskaberne. Niels Østergaard tror og håber på samme indsats, når Roskilde BMX er EM-værter i sommeren 2014.

Da NRGi Arena i efterårsferien lagde halgulv til EM i TeamGym, blev det en succes på alle målelige parametre. Ikke nok med, at det blev til fire danske guldmedaljer og en af sølv i den alsidige gymnastikdisciplin for hold. Der blev også sat en seerrekord for DR Sportens livestreaming. 32.000 visninger blev det til i alt, hvilket er en tredobling af den hidtidige rekord. Der deltog mere end 700 gymnaster fra 12 forskellige lande for øjnene af 4.200 mennesker i en udsolgt NRGi Arena i Aarhus. DR Sportens Marco de Los Reyes udtaler om seersuccesen: ”Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil lave noget med TeamGym fremover. Sporten har vist sig at være meget velegnet og betingelserne er optimale i forhold til livestreaming. På DR Sporten vil vi også gerne vise en bred form for idræt i Danmark, og her er TeamGym en særdeles god ambassadør.”

Foto: Daniel Rye

fodbold

Tonen skal være fair på banen Brug tid på det du er god til - vi gør det samme!

Bruun & Dalgaard Registrerede revisorer, medlem af FSR - danske revisorer

Fodbold mister sin charme, når grimme ord som ’narrøv’ og ’idiot’ flyver gennem luften. Derfor sætter DBU Sjælland ind med kampagnen Fair Talk og en hårdere linje over for upassende sprogbrug. Initiativerne er et modsvar til en kedelig tendens, hvor disciplinærsager alt for ofte er startet med en dum bemærkning i kampens hede. ”Dette mønster går ud over både med- og modspillere, glæden ved fodbold, klubbernes omdømme og ikke mindst fodboldens anseelse som en attraktiv idrætsgren,” siger Flemming Pedersen, der er formand for DBU Sjællands disciplinærgruppe. DBU Sjælland appellerer til, at man tænker over, hvorledes man tiltaler andre spillere, tilskuere og ikke mindst dommerne. Sker det ikke kan det ende med karantæner og eventuelt bøder.

Vi yder troværdig og fyldestgørende rådgivning og revisorassistance uden skjulte omkostninger. Jernbanegade 7, Hammerum • 7400 Herning Tlf. 97 11 68 00 E-mail: revisor@bruun-dalgaard.dk www.bruun-dalgaard.dk 52

IDRÆTSLIVnovember2012

Foto: Colourbox

Idrætshistorie

Idrætskalenderen Idrætsbegivenheder og idrætsmøder i Danmark November:

21. november Gymnastik Hold-DM i trampolin i Bellinge

Foto: Scanpix

Idrætsudstilling i Idrættens Hus Guldvinder Lasse Norman Hansens OL-dragt, Jonas HøghChristensens finnjolle og en OL-fakkel, der er vurderet til millioner af kroner, er blandt rekvisitterne ved en stor idrætshistorisk udstilling, der finder sted i Idrættens Hus den 13. december. ”Vi har efterhånden fået samlet mange spændende idrætshistoriske effekter sammen gennem årene, og vi glæder os til at vise det hele frem,” siger Preben Kristensen, der er ansvarlig for udstillingen og som i øvrigt holder sin 75 års fødselsdag samme dag. Udstillingen er åben for alle interesserede.

tennis

29. november – 2. december Svømning DM, kortbane, Bellahøj Svømmestadion

December: 6. - 9. december Kunstskøjteløb DM i Aalborg

27. – 28. december Badminton Copenhagen Masters i Falkoner Center

29. december Håndbold Kvindernes pokalfinale, endnu ukendt spillested

Januar:

4. – 6. januar Håndbold Totalkredit Cup i Skjern, Aalborg og Aarhus 5. januar Gallashow SPORT 2012 i Jyske Bank BOXEN i Herning Foto: Colourbox

Rene herre- og damehold fra 2013 Holdturneringerne under Dansk Tennis Forbund gennemgår en væsentlig forandring fra og med udendørssæsonen 2013. På senior- og juniorplan – såvel udendørs som indendørs – vil holdturneringerne fremover bestå af rene herre- og damehold. Nyt er også, at et eventuelt tredje sæt i alle singlematcher (senior + junior) afvikles som en matchtiebreak. Ændringerne i holdkampsformatet kommer på baggrund af input fra hele tennisdanmark, som Dansk Tennis Forbund har modtaget i forbindelse med det rullende strategiarbejde, der iværksattes efter generalforsamlingen i 2011.

8. januar Basketball Pokalfinaler i Forum Horsens 19. – 20. januar Volleyball Pokalfestival i Odense

Senioridrætsbegivenheder på dansk grund 53 IDRÆTSLIVnovember2012 meldes til idraetsliv@dif.dk

medaljer

Danske medaljer Vundne medaljer i perioden 10. Juni – 6. november 2012. Alle officielle EM, VM og OL-medaljer findes på www.dif.dk

VM guld

Cykling – Mountainbike maraton, Frankrig d. 7. oktober Annika Langvad, Dansk Mountainbike Klub

VM sølv

Døveidræt – Golf, Japan d. 8.-12. oktober Hans Elgaard, Ahorn

VM bronze

Døveidræt – hold-golf, Japan d. 8.-12. oktober Hans Elgaard, Ahorn Jannik Kusk, Ahorn Lasse Emil Nielsen, Ahorn Lasse Nicklas Behncke, Ahorn Søren Clausen, Døvania

EM guld

Handicapidræt – Atletik – kuglestød, Holland d. 24.-28. juni Jackie Christiansen, Aarhus 1900 Handicapidræt – Atletik - 1500m T11, Holland d. 24.-28. juni Mikael Andersen, Aarhus 1900 og Lavia Århus Gymnastik, TeamGym, Senior Mix, Aarhus d. 17.-20. oktober Gymnastik, TeamGym, Senior Mænd, Aarhus d. 17.-20. oktober

EM sølv

Triathlon – ½ marathon, Frankrig d. 10. juni Line Jensen, Odense Triathlon Klub Handicapidræt – Atletik- Længdespring F42/F44, Holland d. 24.-28. juni Daniel Wagner Jørgensen, Vejle Idrætsforening Handicapidræt – Atletik- 100m T42, Holland d. 24.-28. juni Daniel Wagner Jørgensen, Vejle Idrætsforening Handicapidræt – Atletik- 5000m T11, Holland d. 24.-28. juni Mikael Andersen, Aarhus 1900 & Lavia Århus Vægtløftning – Bænkpres 63 kg, Polen d. 9.-11. august Maj Rames, Sportshøjskolen

EM bronze

Golf, Irland d. 8.-11. august Thomas Sørensen, Hjørring Golfklub Handicapidræt – Atletik – 5000m T54, Holland d. 24.-28. juni Ebbe Blichfeldt, Esbjerg Handicap Idræts Forening Skaterhockey, herrer, Schweiz d. 19.-21. oktober Petanque – hold, Belgien 2.-4. november Mia Nordbeck Jensen, Starmasters Danmark Camilla Svensson, Starmasters Danmark Tanja Gromada, Nykøbing Falster Petanque Klub Maria Saxild-Hansen, Boule Hedebo Petanque – præcisionsskydning, Belgien 2.-4. november Mia Nordbeck Jensen, Starmasters Danmark

Foto: Das Büro

IDRÆTSLIVnovember2012

IDRĂ&#x2020;TSLIVnovember2012

Side 5

IDRÆTSLIVnovember2012

Idrættens Hus

Kursus og konferencecenter

- Konference- og mødelokaler op til 275 personer - Moderne lokaler og teknik - Hyggelige omgivelser og god stemning i den rigtige sportsånd

Prisniveauet er meget konkurrencedygtigt, og vi lægger en stor ære i god og fuldendt service, og i samarbejde med arrangørerne at udarbejde planen for det fuldendte møde ved både store og mindre arrangementer. Hotel med 67 moderne værelser med stort baderum, fladskærm og tæt på motionsmuligheder både indendørs og udendørs. Mulighed for leje af haller i forbindelse med jeres mødeaktiviteter.

IDRÆTSLIVnovember2012

Idrættens Hall of Fame kan ses, og man kan læse nærmere om de store resultater medlemmerne af denne unikke ’klub’ har udført. Kontakt os for nærmere aftale om arrangementer, mulighederne i Idrættens Hus eller en fremvisning af lokaler, hotel med mere. På hjemmesiden kan du se muligheder og billeder samt booke værelser. Vi kan kontaktes på telefon 4326 2631 eller via hjemmesiden: www.idraettenshus.dk

IDRÆTSLIVnovember2012

Bagsiden

IDRĂ&#x2020;TSLIVnovember2012