Idrætsliv nr. 1 2012 by Danmarks Idræts-Forbund

idrætsliv Nr. 1 - marts 2012 - www.dif.dk

favoritterne svømmepiger med ol-drømme

gog lever

humlebien flyver igen

holdånd

fokus på det gode sammenhold

Rollemodeller - Jan Ø. Jørgensen – Hjertestartere – Foreningsfitness - 49eren - endomondo

leder Der er i disse år et stærkt fokus på, hvilken værdi idrætten tilfører samfundet. Fokus på de samfundsmæssige opgaver, vi i idrætten er med til at løse som for eksempel bedre folkesundhed og bedre integration. Det er fuldt forståeligt, at folketingspolitikere og andre er opmærksomme på det. Både fordi der er mange offentlige midler i dansk idræt. Og fordi idrætten gør en positiv forskel i løsningen af en række samfundsmæssige opgaver.

Idrættens egenværdi I DIF er vi meget opmærksomme på idrættens samfundsmæssige rolle. Vi vil gerne bidrage til at få tænkt idræt og fysisk bevægelse stærkere ind i folkeskolen, fordi det både vil have positive konsekvenser for børnenes sundhed og deres indlæring. Og vi bidrager til DIF Soldaterprojekt, som er målrettet sårede soldater, der via idrætten hjælpes videre med deres liv. Blot for at nævne et par af mange eksempler. Men det er vigtigt at se idrættens værdi i et bredere perspektiv end blot som samfundsnyttig aktivitet. Vi skal også fastholde et stærkt fokus på idrættens egenværdi. At idrætsudøvere og frivillige ledere og trænere først og fremmest er aktive, fordi idrætten og fællesskabet på holdet og i klubben giver dem en personlig tilfredsstillelse. Det er idrætten, der er afsættet og sjælen i vores arbejde i DIF-idrætten. At det så samtidig resulterer i gode resultater til gavn for samfundet er naturligvis både vigtigt og meget positivt. En af idrættens kerneværdier er fællesskabet. På holdet og i klubben. Til træning og til kamp. Vi har i DIF med økonomisk bistand fra TrygFonden netop søsat en ny landsdækkende kampagne med fokus på vi-kulturen blandt de 13-17-årige idrætsudøvere. Det er på nudansk blevet til ”We not me”. Målsætningen med kampagnen er at understøtte det sociale sammenhold og respekten for hinanden, at fremhæve træneren som rollemodel og at fremhæve vigtigheden af forældrenes opbakning.

Idrætsliv Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 26 26 idraetsliv@dif.dk Magasinet udgives af Danmarks IdrætsForbund og udkommer fire gange om året til cirka 10.500 idrætsforeninger, 61 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion: Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 29 Thomas Hansen (Journalistpraktikant) tha@dif.dk 43 26 20 76 Skribenter: Annebeth Mortensen, Sanne Hansen, Lars Hestbech, Torben Lollike, Jakob Draminsky, Jannik Lund Andersen, Søren F. Lillesøe. Grafik Casper Horsnæs Larsen. cl@formegon.dk Abonnementer Malene V. Henriksen mvh@dif.dk, 43 26 20 10 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund.

Baggrunden for kampagnen er alvorlig. 20 procent af alle børn forsvinder fra foreninger under DIF, når de bliver teenagere. Når man graver ned i tallene, er årsagerne blandt andet konkurrenceræs, mistrivsel og mobning.

Tryk: KLS Grafisk Hus

En lang række specialforbund har hjulpet med at informere foreningerne om kampagnen. Vi håber, at rigtig mange foreningsledere vil gøre det samme over for trænerne i netop deres forening. For det er på holdene i de enkelte foreninger, at det er vigtigt at have et skarpt blik på værdien af fællesskabet – og på de særlige udfordringer, der kan være i forhold til teenagerne.

Annoncer: FL-Reklame Telefon: 70 22 18 70 E-mail: fl@flreklame.dk

Det skal være sjovt at dyrke idræt – også når man ikke spiller på førsteholdet og om medaljer. Hvis ikke idrætten opleves som værdifuld af den enkelte idrætsudøver, så mister han hurtigt motivationen. Og så giver det ingen mening at tale om idrættens samfundsmæssige nytte. At dyrke idræt har – og skal have – værdi i sig selv.

Oplag: 16.500

Forsidefoto: Lars Møller/Sportsagency

DIF samarbejdspartnere: Niels Nygaard Formand, Danmarks Idræts-Forbund

foreninger

frivillighedsstrategi til alle

Finanskrisen fordrer kreativiteten

Foreningsfitness på fremmarch

12 Livsvigtige hjertestartere 24

Skiturister skal ind i foreningerne

Socialt sammenhold blandt unge

Tema

GOG’s vej tilbage mod toppen.

Navne

16 Jeanette Ottesen Gray, Lotte Friis og Rikke Møller Pedersen ”Jeg får bare en anden glæde, når jeg svømmer,

end jeg gør med andre ting i livet.”

Jan Ø. Jørgensen

“Jan-Ole var med til at skubbe mig i gang og sørge for, at det aldrig blev kedeligt.”

Henrik Stephansen

”Jeg har længe gerne villet vise, at jeg kunne i singlesculler.” baggrund

Retspsykiatriske patienter på banen

Endomondo spurter afsted

De talentfulde 49ere Flagskibet i dansk sejlsport

faste spalter

Update

OL-update

46 52 58

Verden rundt Idrætsdanmark Danske Medaljer

IDRÆTSLIVmarts2012

16 3

update Camilla Andersen blandt koryfæerne Foreviget i bronze figurerer håndboldspilleren Camilla Andersen nu side om side med Danmarks største sportsstjerner gennem tiderne i sportens Hall of Fame. Camilla Andersen, der nu er det 27. medlem af Hall of Fame, nåede at blive europa-, verdens- og olympisk mester i en flot karriere, der blandt andet også har indbragt hende rekorden for flest scorede mål på landsholdet. Desuden har hun vundet det norske og danske mesterskab. I 2004 sluttede Camilla Andersen af med at vinde Champions League med Slagelse. I øvrigt med et andet Hall of Fame-medlem på trænerbænken, nemlig Anja Andersen. Foruden resultaterne på banen har Camilla Andersen også engageret sig i idrætten væk fra hallernes trægulve. Hun er medlem af Aktivkomitéen og sidder i bestyrelserne i Team Danmark og Anti Doping Danmark.

Foto: iStockphoto

Fester giver klogere medlemmer En stor undersøgelse, foretaget af DIF og Idrættens Analyseinstitut blandt mere end 1200 medlemmer i Aalborgs idrætsforeninger, viser nu, at en foreningsfest i ny og næ samt andre sociale aktiviteter, kan være en god investering. Medlemmer, der har det godt socialt, vil nemlig gerne uddannes som trænere, ledere mm. Fælles for de mange adspurgte og deres forhold til at uddanne sig inden for idrætsforeningerne er, at jo sjovere hverdagen i foreningerne er, og jo mere det sociale prioriteres i form af fester, fælles ture, familiedage, jo mere kursusvillige er foreningsmedlemmerne. ”Fællesskabet i foreningen betyder utroligt meget. Vi ved allerede fra tidligere undersøgelser, at hvis der er mange sociale arrangementer i en klub, og fællesskabet fungerer, så møder folk også i højere grad op til generalforsamlinger og andre ting. Det er helt det samme, der gør sig gældende i forhold til folks lyst til at uddanne sig som eksempelvis trænere og ledere,” lyder det fra Idan’s Henriette Bjerrum. Hun opfordrer derfor i kølvandet på analysens resultater idrætsforeningerne til at tænke så socialt som om overhovedet muligt.

Genoplev de største øjeblikke DR Sporten har lanceret et historisk univers på nettet, hvor sportens største øjeblikke kan genopleves. Selvom Danmarks Radios arkiver er omfattende, er det DR’s ønske, at universet hele tiden skal vokse. Derfor vil DR Sporten gerne høre fra foreninger og specialforbund om historiske ting, der vil passe ind. Det kan være i forbindelse med jubilæer, bogudgivelser, udstillinger, kåringer, nye oplysninger om ældre begivenheder med mere. Henvendelser kan sendes til sitets redaktør, Marco de los Reyes, på mailen mdlr@dr.dk. Husk altid at vedlægge et billede eller anden form for illustration. Mærk historiens vingesus og se siden på www.dr.dk/ Sporten eller scan QR-koden ind på din telefon.

IDRÆTSLIVmarts2012

Sportssnak Sagt og hørt siden sidst: ”Der er ikke noget, der hedder ’tab og vind med samme sind’ for mig. Det må være en, der har tabt mange gange, der har fundet på det. Det er jo latterligt.” Mikkel Hansen i Euroman december 2011. ”Jeg er i bund og grund en almindelig mand, men med et ualmindeligt job” Niklas Bendtner i et åbent brev efter det kom frem, at politiet havde arresteret ham for hærværk. ”Optagelsen i Hall of Fame er et tydeligt bevis på, at jeg er ved at blive gammel.” Camilla Andersen til dif.dk 7.1. 2011 ”Jeg har ikke talt med hende. Hun er 21 år, så jeg har kun talt med hendes far.” Caroline Wozniackis nu tidligere træner Ricardo Sanchez til Ekstra Bladet 1.2.2012 efter at samarbejdet blev indstillet. ”Der var en serie, som ikke gik så godt, fordi der var en lille baby, der lige holdt en lille fest, og så er det umuligt at kontrollere noget som helst.”

Foto: Polfoto

Skytten Susanne Meyerhoff om at være højgravid til EM i skydning.

Årets idrætskommune tror på flere indbyggere Der var klap og jubel på direkte tv hos delegationen fra Viborg Kommune, da DIF i januar sendte prisen ’Årets Idrætskommune’ 2011 til Viborg. Det var blandt andet en storstilet takkekampagne til de frivillige samt en klar og sammenhængende idrætspolitik, der sikrede Viborg prisen. Nu kan hæderen være medvirkende til, at flere mennesker måske flytter Viborg Kommune. ”Hvis en kommune har et levende kulturliv, hvor idrætten indgår, så er det medvirkende til at trække både borgere og arbejdspladser til kommunen. Det siger alle undersøgelser, og derfor er det en bevidst satsning fra vores side at brande os på kultur- og idrætslivet. Vi vil derfor også i høj grad markedsføre på, at vi nu er Årets Idrætskommune,” siger kulturchef Karl Engelbrecht.

”Jeg var en af de første i dag, der blev ’Lanced’.” Triatleten Rasmus Henning til metroXpress, efter han blev slået af Lance Armstrong. ”Jeg har aldrig brudt mig om sport.” Tennisspilleren Serena Williams på et pressemøde til en turnering i Brisbane.

IDRÆTSLIVmarts2012 Foto: DIF

1x2

update

Supertipperen

DIF’s nytårsquiz 2011 er afgjort. Tre læsere, Troels Mansa, Frederik Søvang og Anders Jacobsen kiggede alle dybt i spåkuglen og ramte ni rigtige svar på spørgsmål om sportsåret 2011. Troels Mansa tager førstepladsen efter lodtrækning og vinder den store Puma-pakke, mens Frederik Søvang og Anders Jacobsen deles om 2. pladsen og vinder en lidt mindre Puma-pakke. Tillykke til vinderne.

svarene i DIf’s nytårsquiz

1. Gennemfører Brian Nielsen sit annoncerede comeback i bokseringen i 2011? (1) Ja, mod Evander Holyfield. (X) Ja, mod en anden modstander. (2) Nej. 2. Hvor langt når det danske U-21 landshold i fodbold ved EM i Danmark i juni? (1) Gruppespillet. (X) Semifinalen. (2) Finalen.

3. Hvilken af disse danske herresingler ligger højest på verdensranglisten i badminton ved udgangen af 2011? (1) Peter Gade. (X) Jan Ø. Jørgensen. (2) De har samme placering. 4. Hvor mange danske cykelryttere stiller til start i Tour de France i sommeren 2011? (1) 0-2 (X) 3-6 2) Syv eller flere

5. Hvordan klarer de danske landevejsryttere sig, når der til september køres VM i linjeløb i Rudersdal? (1) En dansker vinder guld. (X) Ingen guldmedalje, men mindst én dansker slutter i top ti. (2) Alle danskerne slutter uden for top ti. 6. Hvem vinder efterårets danske finale i amerikansk fodbold, Mermaid Bowl? (1) Søllerød Gold Diggers eller Hvidovre Stars. (X) Triangle Razorbacks eller Copenhagen Towers. (2) Et femte hold.

7. Lykkes det Caroline Wozniacki at komme til tops i en af tennissportens fire Grand Slam-turneringer i 2011? (1) Ja. (X) Nej, men hun spiller sig i mindst én Grand Slam-finale. (2) Nej, og hun spiller sig end ikke i en Grand Slam-finale. 8. Til marts afholdes VM i curling for damer i Esbjerg. Hvilken placering opnår Danmark? (1) 1-3. (X) 4-7. (2) 8-12. 9. Hvilket af følgende tre forbund oplever størst procentvis fremgang i medlemstallene (eller mindst tilbagegang) i DIF’s opgørelse for 2011? (1) Dansk Boldspil-Union. (X) Dansk Golf Union. (2) Danmarks Gymnastik Forbund. 10. Hvor mange kampe vinder det danske ishockeylandshold ved forårets VM i Slovakiet? (1) 0-1. (X) 2-3. (2) Fire eller flere.

11. Hvem bliver dansk topscorer ved VM i håndbold for herrer i Sverige i januar? (1) Mikkel Hansen eller Lasse Boesen. (X)Lars Christiansen eller Hans Lindberg. (2) En femte spiller.

12. On-Sports mange videoindslag fra dansk idræt har efter tre måneder rundet 100.000 afspilninger. Hvor mange afspilninger har On-Sport haft ved udgangen af 2011? (1) Under 500.000. (X) Mellem 500.000 og 1.000.000. (2) Over 1.000.000. 13. Fra hvilket politisk parti kommer Danmarks kulturminister ved udgangen af 2011? (1) Venstre eller Konservative. (X) Socialdemokraterne eller SF. (2) Et femte parti.

IDRÆTSLIVmarts2012 IDRÆTSLIVmarts2012

Ny talentudviklingsordning i DIF

På baggrund af DIF’s politiske program, hvor DIF i samarbejde med specialforbundene blandt andet vil sætte skub i talentudviklingsarbejdet, har DIF’s bestyrelse etableret en talentudviklingsordning, som skal styrke vilkårene for danske talenter. Ordningen løber fra 2012 til 2014. Talentudviklingsordningen består af to dele. Den ene er en generel ordning, som alle specialforbund kan få gavn af, mens den anden er en projektordning, hvor udvalgte udviklingsprojekter vil modtage DIF-støtte. Initiativet skal sikre, at dansk eliteidræt også fremover består af en mangfoldighed af idrætsgrene, og det er målet, at mindst ti forbund – og heraf mindst fem forbund, der står uden for Team Danmarks støtteordning – skal være i gang med et fælles talentudviklingsprojekt med DIF ved udgangen af 2014.

Bliv bedre til at søge om penge Det vrimler med ideer blandt de 340.000 frivillige i DIF’s foreninger. Dog lider de gode intentioner ofte skibbrud på en strand af manglende finanser. Men med hjælp fra en ny bog kan projekterne måske komme ud over rampen. ’Tak for donationen, Hr Fond – ram plet når du søger om penge til dine projekter’ hedder bogen, og som titlen lover, er der råd om, hvordan man laver netop den ansøgning, som kan sikre adgang til velgørende fondes pengekister. Bogens forfatter, Torben Stenstrup, har arbejdet med fundraising og strategisk projektudvikling i det frivillige foreningsliv siden 1993. To af de mest centrale pointer i bogen er, at man skal være i god tid, når man søger midler, og man skal være meget målrettet i sine ansøgninger. Alle pointer følges op med jordnære eksempler, så det er let at komme i gang.

IDRÆTSLIVmarts2012

update

Idrætsforeningerne bør lave frivillighedsstrategier for at fastholde og rekruttere frivillige, lyder det i ny rapport.

Foreninger mangler strategi for frivillige DIF er Danmarks største frivillige organisation med 340.000 frivillige. Alligevel føler idrætsforeningerne, at deres største udfordring er at fastholde og rekruttere frivillige. DIF barsler med værktøjer, som kan hjælpe foreningerne Af Jakob Draminsky. Foto: Lars Møller/Sportsagency

40.000 er et stort antal frivillige. Men antallet er langt fra stort nok, hvis man spørger DIF’s medlemsforeninger. Det har Idrættens Analyseinstitut (Idan) og Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet gjort, og konklusionen fra 5.203 idrætsforeninger er, at hverken skrantende økonomi eller mangel på faciliteter er idrætsforeningernes største udfordring. Det er derimod rekruttering og fastholdelse af frivillige. Og det er et paradoks, for der har aldrig været flere frivillige i DIF-idrætten, end der er i dag. Arbejdsopgaverne er imidlertid blevet større, hvilket udgør en af hovedårsagerne til, at foreninger angiver frivilligheden som deres største problem. En af anbefalingerne i rapporten er, at idrætsforeningerne skal lave frivillighedsstrategier for at fastholde og rekruttere frivillige. Det behøver ikke at være store strategier, men for eksempel helt banale beskrivelser af ansvarsområder. Kun ni procent af DIF-foreningerne har en frivillighedsstrategi. Men de oplever til gengæld, at strategien har en positiv effekt med flere frivillige til følge. ”Det ligger i frivillighedens natur, at der ikke udarbejdes store forkromede strategier. Men mindre kan også gøre det, og det er bemærkelsesværdigt, at de foreninger, som laver en plan for de frivillige, har succes. Derfor vil vi i DIF komme

IDRÆTSLIVmarts2012

med nogle værktøjer og rådgivningsmaterialer, som gør det nemmere for foreningerne at lave strategier,” siger Niels Nygaard og fortsætter: ”Den organiserede idræt kan ikke løfte opgaven med de manglende frivillige alene. Vi vil derfor gerne se udstrakte hænder fra kommunerne, for det er i samarbejdet mellem den enkelte kommune og de lokale foreninger, at de gode idéer og løsningsmodeller opstår. Skanderborg er et godt eksempel. Her har kommunen og det lokale idrætssamvirke hjulpet de lokale idrætsforeninger med at udvikle og implementere frivillighedsstrategier. Det er et godt eksempel til efterfølgelse for andre kommuner,” lyder Niels Nygaards opfordring. Rapporten fra Idan og Institut for Idræt og Biomekanik peger også på, at der ligger store potentialer i seniorerne. Mange frygter, at frivilligt arbejde vil forsvinde med de ældre generationer, men Idan peger på, at man skal se potentiale i stedet for uheldig udvikling i at tilknytte folk over 60 år. Seniorerne løfter ofte de tungere bestyrelses- og kassererposter, og så skaber de liv i foreningen og igangsætter sociale aktiviteter til glæde for både foreningens yngre frivillige og medlemmer.

Krise fremmer kreativiteten i idrætsforeningerne En ny undersøgelse blandt 1400 idrætsforeninger viser, at finanskrisen har ramt mange foreninger økonomisk. Men krisen har også været katalysator for nytænkning og en mere professionel tilgang til sponsormarkedet. Af Jacob Bech Andersen

ogle sparer ekstra på strømmen i klubhuset, andre har kastet sig ud i at sælge fyrværkeri ved nytårstid, mens mange idrætsforeninger er begyndt at arbejde på en ny måde i forhold til at kapre nye sponsorer til klubben. Der tænkes alternativt i disse år, når der skal kroner i klubkassen. En frisk undersøgelse foretaget af DIF’s nyhedsbrev DIF Opinion blandt 1400 foreningsledere dokumenterer, at krisen har tvunget mange af DIF’s idrætsforeninger til nytænkning. Vigtige indtægter til klublivet kommer ikke længere af sig selv, og især på sponsorfronten mærker foreningerne nye tider. Finanskrisens anden bølge, som har ramt hele Europa i ekstra hård grad, har ikke gjort tingene nemmere for idrætsforeningerne. 28 procent af de deltagende foreninger i undersøgelsen svarer, at det er blevet markant sværere at skaffe sponsorer. En af de klubber, der hele tiden prøver at forny sig er Århus Kano & Kajak Klub. Formanden for klubben, Claus Pape, påpeger, at det er vigtigt for en idrætsforening i dag at havne i en positiv spiral, hvor der hele tiden er ny udvikling.

GANG I MANGE TING ”Vi har gang i utrolig mange ting. Det er simpelhent nødvendigt for at være en attraktiv forening både i forhold til kommunale midler, forskellige fondsansøgninger og almindelige sponsorater,” siger Claus Pape. Set i det lys har Århus Kano & Kajak Klub blandt andet besluttet sig for at holde åbent hus hver eneste onsdag året rundt, selv når der er is på vandet. ”Kommende nye medlemmer skal have mulighed for altid at møde os, og vi kan se, det virker. Derudover reklamerer vi for os selv i Århus Havn, vi arbejder med særskilte arrangementer for børnefamilier, vi satser på differentierede kontingenter, og så benytter vi enhver given lejlighed til at få omtale i de lokale medier. Og vi kan heldigvis se det virker, for medlemsskaren vokser, og økonomien er i fremgang,” slutter Claus Pape.

IDRÆTSLIVmarts2012

foreningsliv

Foreningsfitness buldrer frem Af Torben Lollike. Foto: Foreningsfitness

anskerne vil styrketræne og have pulsen op. Og de vil gøre det, når det passer dem. Det vidner de mange privatdrevne motionscentre over hele landet om. Men det er ingen naturlov, at danskerne absolut skal betale mange hundrede kroner om måneden for at få lov til at træde ind i motionscentrenes glasbeklædte lokaler. Det noget mere prisbillige alternativ hedder Foreningsfitness og er så småt ved at få en pæn udbredelse. På bare fire år er der skudt over hundrede Foreningsfitness-centre op over hele landet. Bag Foreningsfitness står DGI og DIF, der samarbejder om at give danskerne mulighed for at dyrke styrketræning i foreningsregi. ”Det kører helt forrygende,” siger direktør i Foreningsfitness Ruben Lundtoft. ”Jylland har vi indtaget, og nu er der ved at komme hul på Sjælland.”

VILDE SENIORER Foreningsfitness henvender sig til alle aldersgrupper, men specielt seniorerne er aktive – både i træningsmaskinerne og rundt om bestyrelsesbordet. ”Vi oplever en meget stor tilgang af folk over 60 år. Og i Jylland er vor senioruddannelse blevet revet væk,” uddyber Ruben Lundtoft. Indtil videre har initiativtagerne til Foreningsfitness i de enkelte klubber været en gruppe interesserede enkeltpersoner eller foreningsfolk fra en eller flere foreninger. I Ishøj bliver det mønster dog nu brudt. Her er det nemlig det lokale idrætsråd, der står bag etableringen af det Foreningsfitness-center, der er planlagt til at blive indviet i august-september.

Mest tilfredse brugere

Start selv Foreningsfitness

Foreningsfitness -centre i Danmark

Idrætsanalytiker Kasper Lund Kirkegaard fra Idrættens Analyseinstitut sammenligner i GO’ Morgen Danmark de forskellige fitnesstilbud på det danske marked. Undersøgelser viser, at Foreningsfitness har de mest tilfredse brugere. Scan og se indslaget fra TV2.

Der er masser af hjælp at hente for de klubber, der vil starte deres eget Foreningsfitness op. På Foreningsfitness’ hjemmeside er der mange gode råd, en Foreningsfitness-håndbog og et låneansøgningsskema. Men rådgivere i Foreningsfitness står også klar til at hjælpe – både pr. telefon og på møder.

Bornholm

Kontakt: Foreningsfitness, tlf. 23 69 78 81, www.foreningsfitness.dk

IDRÆTSLIVmarts2012

Fyn 13 Sjælland

Jylland

I alt

110

r Godt udopsltey velser! - bedre

TALON 22

Superlet dagtursrygsæk! Lille og smart; man mærker næsten ikke, at man har den på. Selvom Talon 22 er til alle fysiske aktiviteter i højt tempo, har en stor del af Friluftslands kunder og ansatte taget Talon 22 til sig som deres foretrukne hverdagsrygsæk. Med fleksible skulderstropper og fleksibelt hoftebælte har du her en rygsæk, som sidder helt tæt til kroppen og følger alle dine bevægelser. Super til en aktiv dag i byen, på fjeldet eller i skoven!

Pris:

799,Talon fås i 4, 11, 22, 33 og 44 liter. Se mere på friluftsland.dk

FRILUFTSLANDS BUTIKKER KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49B ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 AARHUS: Østergade 30 AALBORG: Algade 54 ODENSE: St. Grøbrødrestræde 6

Kundeservice:

KØBENHAVN K: ÅRHUS:

FRILUFTSLAND BRANDS KOLDING: Kolding Storcenter, butik 127 THE NORTH FACE STORES KØBENHAVN: Field’s, butik 172 ODENSE: Rosengårdscentret, butik 254 AARHUS: Bruun’s Galleri, butik 512

11 IDRÆTSLIVdecember2011 33 14 51 50 - info@friluftsland.dk - www.friluftsland.dk

Frederiksborggade 44 & 52 Østergade 30

ROSKILDE:

Karen Olsdatterstr

foreningsliv

Hjertestartere redder liv i idrætsforeningerne

Hvert år falder omkring 3.500 danskere om med hjertestop, men det er der heldigvis råd for. Gennem brugen af de såkaldte hjertestartere kan for eksempel en sportsudøvers overlevelseschance forøges markant, og det er noget, de danske idrætsklubber er begyndt at tage til sig. Tekst og foto af: Søren F. Lillesøe/Supra Media.

IDRÆTSLIVmarts2012

Hjertestarter – sådan gør man - Via Trygfonden bortgives der 100 hjertestartere årligt, som doneres til de områder af landet, hvor behovet er størst. Alle idrætsklubber kan ansøge om at modtage en. Alternativt kan man også prøve at søge igennem andre almennyttige fonde, der gør sig inden for idræt, eller købe en selv. Priserne lyder på omkring 14.000 kr. - En hjertestarter skal placeres et synligt, ikkeaflåst sted, hvor der kommer mange mennesker. Spørg kommunen om tilladelse, hvis I vil have den placeret på et offentligt ejet idrætsanlæg. Sundhedsstyrelsens anbefalinger på området kan ses på sst.dk. - Hjertestarteren kan i princippet godt forsikres, men det kan være dyrt. Lad dog alligevel hjertestarteren stå et sted, hvor der ikke er låst af, da hvert et sekund tæller, hvis et hjertestop skulle indtræffe. - Indberet placeringen af den nye maskine til netværket Hjertestarter.dk. Alarmcentralen har direkte adgang til netværkets oplysninger og kan hjælpe med at finde en hjertestarter, næste gang uheldet er ude. Kilder: TrygFonden og Willy Rasmussen, DIF

”V

i spiller hele året i alt slags vejr, nu hvor der findes kunstgræsbaner. Det er meget livsbekræftende.” Peter Jensen på 68 år er i den grad en aktiv herre. Han spiller fodbold for B93s super grand old masters, og der suppleres hver uge op med træning i fitnesscentret samt cykling. Man skulle ikke tro det, men syv måneder før interviewet med Idrætsliv lå Peter livløs på en bane på Østerbro. Kranpulsåren var kalket til med kolesterol, og under en kamp stoppede hjertet med at slå uden tidligere forvarsler. ”Jeg havde svært ved at få vejret og følte mig svimmel, så jeg gik ud for at blive skiftet ud. Jeg sagde til en af de andre, at jeg ikke kunne forstå, hvad der skete. Og faldt så pludselig om,” husker Peter. HJÆLP FRA MODSTANDER Hvis det ikke var for en kvik spiller hos modstanderne fra Skovshoved og en såkaldt hjertestartermaskine, kunne det være gået grueligt galt i formiddagskampen. Kun ti procent af alle danskere overlever nemlig et hjertestop ifølge nye tal fra Dansk Hjertestopregister. ”Hjertemassage er godt, men en hjertestarter vil jo altid være mere effektiv. Desuden tager det jo lang tid, før man når på hospitalet. Jeg er bare så ekstremt glad for, at uheldet ikke skete i haven derhjemme i stedet,” konstaterer Peter ”OB”, der oprindeligt stammer fra Fyn. Chancen for at overleve et hjertestop stiger markant, hvis der ydes livreddende førstehjælp inden for få minutter, når et uheld indtræffer. Tilfældigvis havde en modstander været på førstehjælpskursus og kunne påbegynde hjertemassagen på B93-spilleren, mens en ansat fra klubbens kontor kom ilende til med en nyanskaffet hjertestarter. Resultatet blev, at Peter allerede kom til bevidsthed i ambulancen på vej mod hospitalet og senere hen fik en gavnlig pacemaker indopereret. ”Vi ved, at chancen for at overleve et hjertestop uden for hospitalerne er cirka tre gange større, hvis der ydes hjerte-

lunge-redning, inden ambulancen kommer,” udtaler hospitalslæge Mads Wissenberg, der er en af hovedkræfterne bag Dansk Hjertestopregister. Registret indsamler fakta omkring de cirka 3.500 hjertestop, der foregår årligt i Danmark, og registret viser, at der ydes førstehjælp i 44 procent af de tilfælde, der indtræffer, hvilket er mere end en fordobling på ti år. Blandt andet aktive i de danske idrætsforeninger og TrygFonden kan takkes for, at det ser bedre ud end tidligere. Den almennyttige fond uddeler hvert år 100 hjertestartere til idrætsforeninger og andre instanser, der har ansøgt om en, og der følger et gratis kursusforløb med i førstehjælp, hvor op til 12 personer kan deltage. TAG INITIATIV SELV Det vurderes, at 1/5 af hjertestarterne herhjemme findes på netop idrætsanlæggene. Der er ikke lovkrav om, at kommunale idrætsanlæg skal have hjertestartere hængende. Men DIF vil gerne opfordre kommunerne til, at de alligevel påtager sig denne opgave. ”Lysmasterne i en kommune skal virke og være lovlige, men der står desværre ikke noget om hjertestartere. Hvis den pågældende kommune ikke sørger for at ophænge det nødvendige antal hjertestartere, kan vi ikke gøre meget andet end at anbefale vores foreninger at søge om en hjertestarter hos Trygfonden - eller købe en selv - og få den placeret et synligt og fornuftigt sted, hvor det nu er tilladt,” lyder det fra konsulent Willy Rasmussen, DIF. Han understreger, at det i hovedreglen må anses som en offentlig opgave at bidrage med hjertestartere, hvor idrætten dyrkes. Peter Jensen sidder tilbage med en god mavefornemmelse oven på den barske oplevelse tilbage i april 2011, hvor en hjertestarter doneret af TrygFonden var med til at redde hans liv. Det tog kun tre måneder at komme tilbage i vant fodboldform med en pacemaker indopereret, og holdkammeraterne i B93 har taget godt imod ham. ”Det var psykisk svært for mig at vende tilbage til åstedet, da jeg ikke vidste, om de overhovedet turde spille med mig igen. Men selvom oplevelsen var ubehagelig for alle, har de været ’large’ og ladet mig deltage i fire-fem kampe nu,” smiler Peter. Den omtalte hjertestarter, som optræder i historien, fik B93 doneret af TrygFonden, en måned før uheldet indtraf. Ingen af klubbens medlemmer havde derfor nået at være på et førstehjælpskursus endnu.

Hvorfor en hjertestarter? En hjertestarter kan være forskellen mellem liv og død, da den udsender elektriske stød under en genoplivning. Maskinen kan betjenes af alle, da der automatisk gives instrukser på dansk over en højttaler. Den gammeldags metode at give førstehjælp på med hjertemassage og kunstigt åndedræt er ikke gået af mode. Snarere tværtimod. Hvis lederne i din forening kan starte genoplivningen, før hjertestarteren findes frem og tændes, vil den ramtes chance for overlevelse højnes markant.

IDRÆTSLIVmarts2012

OL-update

Wozniacki slår Maze i ’Styrke’ Om kort tid rammer de helt nye OL-spillekort butikkerne. Af Jakob Draminsky

T E N NI

KOR T: 1 AF

C A R OL

HÅN

N E WO A D B O 97. Så mange atletkort kan du BA DMIN T L ZNIANCD GE N S E N O M N E KEIRS D T samle frem mod sommerens C A RS EGG OL i London. DIF, Team Danmark ER T og DR har udviklet et spil i bedste ’bilkort-stil’. Fænomenet med samlekort er kendt fra EM, VM og Champions League i fodbold. Børnene elsker kortene, og de køber og bytter, til samlemapperne er fyldte. Nu er dillen med samlekortene rykket over i den olympiske verden. Og børnene kan ikke blot samle 197 kort med atleter fra den danske OL-bruttotrup og DAMES sætte kortene ind i samlemappen. De INGLE FLØ J kan også dyste mod vennerne og vinde E BL deres kort. De fungerer som de klassiHERREDOU ske bilkort, men nu er bilerne skiftet ud med sportsudøvere, og kategorierne er TA K T IK TA K ST YR KE T E KHE blandt andet ’Taktik’ og ’Udholdenhed’ N D TIK UD HO LD EN IK UDHOL KN IK TE DE og ikke ’Hestekræfter’ og ’Acceleration’. T ENKH E D TA KT IK N ON

AF 1

KO R

N ANGL

BØRN I FOKUS Samlekortene er lavet for at profilere OL-atleterne frem mod OL i London 2012. Og det er børn og unge, der er i fokus. Undersøgelser viser, at denne målgruppe ikke gider OL i samme omfang som tidligere. ”Nu er jeg ikke i målgruppen for samlekortene, men det betyder ikke, at jeg ikke skal samle. Jeg har to børn, og vi skal selvfølgelig have mappen fuld før den 27. juli, hvor ilden tændes i London,” griner Morten Rodtwitt, der er OL-konsulent i DIF. ”Det er en super sjov idé med samlekortene. Jeg håber og tror, at de unge vil tage kortene til sig og spille og bytte løs. Men jeg er også sikker på, at kortene vil blive spillet af de danske atleter i OL-byen. Det er sjov tidsfordriv mellem konkurrencerne. Og kunne det ikke være sjovt at se Wozniacki sidde med sit eget kort og melde ’Styrke’ i et spil mod Maze. Her slår hun ham nemlig 3-1”. Samlekortene, som kommer i pakker med fem styk plus en tatovering, kan købes over hele landet i blandt andet Bilka, Føtex, Netto og en række legetøjsforretninger fra 10. marts. Læs meget mere om OL-bruttotruppen på OL.dk.

IDRÆTSLIVmarts2012

ST YRK E UDH OLD EN

HED

ST Y

NSE IS TE C HR : DHF/ JA N

FOTO: RO

7 9 73 7 7

FOTO

FOTO: DAS BÜR

KORT: 1

RK E

Syv OLmedaljer, tak Præcis et halvt år før den olympiske ild tændes i London, har DIF og Team Danmark meldt en fælles OL-medaljemålsætning ud. Målsætningen lyder på syv medaljer. Der er ikke sat navne på, hvem der skal hente metallet i London, men de største medaljekandidater findes i svømning, badminton, roning, håndbold, sejlsport, cykling og tennis. Medaljepotentialet findes i 20-22 olympiske discipliner, men da erfaringerne viser, at der skal 2,5-3 potentielle medaljemuligheder til at realisere én OL-medalje, ender regnestykket på syv medaljer. 14

T: 1 A

F 20

OL-magi i skolen

Spæn dende skole til lan ak tiviteter dets s foråre koler i t 2012 !

Af Jakob Draminsky

ugby i vandradiobiler, Teenvolly på badmintonbaner og 20-minutters marathonsvømning. De tre kreative discipliner klinger umiddelbart hult i OL-sammenhænge. Men OL er andet end elite, kendisser og verdensrekorder, hvis man spørger DIF, Dansk Skoleidræt og en række specialforbund. Sammen vil de udnytte den ’hype’, der er omkring OL til at give børn i skolerne en masse sjove idrætsoplevelser i OL-året 2012. ”OL er et mega arrangement, som tiltrækker sig masser af opmærksomhed. Det forsøger vi i DIF at udnytte, så OL bliver en generel løftestang for dansk idræt. Med OL i London vil 2012 emme af sport, og det store OL-fokus skal forplante sig fra eliten til bredden. Derfor laver vi i samarbejde med forskellige samarbejdspartnere en række OLaktiviteter for primært børn, så de kan få gode og anderledes oplevelser gennem sport,” siger Jesper Frigast Larsen, OL/elitechef i DIF. Rugby i vandradiobiler OL-magien skal ud på landets skoler og ramme børnene i øjenhøjde. Og der er masser af tilbud til skolerne. Et af de mere specielle tilbydes af Dansk Kano og Kajak Forbund. Alle 8.-10. klasser inviteres til at prøve kræfter med rugby i vandradiobiler, som kajakpolo også kaldes.

Oplev OL-ma i skole gien n

Kano- og kajakforbundets gratis tilbud indeholder deltagelse i et kajakpolostævne, og er klassen dygtig nok, så kan det ende med DM-medaljer ved et finalestævne i slutningen af året. Tilbuddene til skolerne rummer mere end fysiske udfoldelser, da OL ikke kun behøver at være en del af idrætsundervisningen. Når OL kommer på skoleskemaet kan det lige så godt være i historie- eller samfundsfagstimen. Læs meget mere om OL-tilbuddene i skolerne på www.ol.dk, www.dif.dk og www.ol-studiet.dk.

OL-atleter som tøjdesignere Når de danske atleter trækker i tøjet til OL i London, har udøvere siddet med ved designerbordet. Kajakroerne Henriette Engel Hansen og Kasper Bleibach samt svømmeren Rikke Møller Pedersensen har sammen med designere fra JACK & JONES og VERO MODA udviklet kollektionen. ”Det har været virkeligt spændende at være med i hele designprocessen fra brainstorming, over skitser og tøjprøver, til nu det endelige resultat. Jeg ser selvfølgelig mest frem til at levere et topresultat i London, men glæder mig også meget til at komme over og vise tøjet frem,” siger Rikke Møller Pedersen. Før første gang nogensinde bliver det muligt for danskerne at få del i et særligt udvalg af OL-tøjkollektionen. Tøjet bliver nemlig sat til salg i butikker og online i sommeren 2012. Rune Oland (th.) hjælper Chris Breum inden starten på Copenhagen Marathon

IDRÆTSLIVmarts2012

interview

Tre svømmepiger. Tre forskellige personligheder. Tre drømme om OL-medaljer. Mød Lotte Friis, Rikke Møller Pedersen og Jeanette Ottesen Gray i deres første triple-interview nogensinde. Af Jacob Bech Andersen. Foto: Lars Møller/Sportsagency

Favorit 16

IDRÆTSLIVmarts2012

tterne IDRĂ&#x2020;TSLIVmarts2012

interview

”Jeg gik mere op i at kigge på stjerner og få grats Mcdonald’s-menuer.” Jeanette Gray Ottesen

vis man er en halvdoven sjuft som undertegnede, så virker livet som elitesvømmer totalt uoverskueligt. Stort set hver eneste dag skal man stå grotesk tidligt op om morgenen, hoppe ned i klorvandet og piske frem op tilbage. 50 meter den ene vej. 50 meter den anden vej. Fly, ryg, fri eller bryst i et par timer. Derefter styrketræning. Efter frokost måske arbejde eller uddannelse. Og så i vandet igen sidst på eftermiddagen. Alt sammen for at blive god til en sportsgren, hvor pengene er få og prestigen begrænset. Sådanne barske facts ser dog ikke ud til at bekymre landets bedste svømmere denne ualmindeligt kolde vintermorgen i februar. Klokken er 6.45, og bassinet i Bellahøj Svømmestadion i det københavnske nordvestkvarter er allerede fyldt med Danmarks bedste svømmere. Landstræner Paulus Wildeboer går frem og tilbage langs basinkanten med et stopur og råber tider efter den danske svømmeelite. En elite, der vokser og vokser i disse år, og en elite, der især på pigefronten har leveret så mange imponerende resultater, at svømning pludselig er blevet ’talk of the town’ her få måneder før OL. VM-titlerne til Jeanette Ottesen Gray og Lotte Friis har gjort sit til ’hypen’ omkring dansk svømning, mens europamesteren Rikke Møller Pedersen og et kuld af spirende talenter har leveret ekstra brændstof til optimismen. Med andre ord – de danske svømmere – og især de tre vel nok største OL-medaljekandidater Rikke Møller Pedersen, Jeanette Ottesen Gray og Lotte Friis kan godt gøre sig klar til London, hvor svømning kommer til at fylde meget i danskernes bevidsthed. Jeanette Ottesen Gray skal med til OL for tredje gang i karrieren, Lotte Friis skal med for anden gang, og Rikke Møller Pedersen debuterer. Tre ret forskellige piger med hver deres udgangspunkt og hver deres drøm.

IDRÆTSLIVmarts2012

Det vil en være en overdrivelse at sige, at det har været en logistisk let opgave at få kalenderen til at gå op og samle Danmarks tre bedste svømmepiger til et fælles interview. Men nu er de her. Alle tre gumlende på rugbrød og bananer efter en hård morgen i klorvandet. Det er hverdag lige nu for de ambitiøse svømmere, men lige om lidt venter OL, og så er intet, som det plejer at være. I kommer til at få dette spørgsmål mange gange de næste måneder, så lad os få det overstået. Hvordan klarer I jer ved OL? Jeanette: ”Jeg forventer personligt, at det kommer til at gå rigtig, rigtig godt. Jeg tror, at mit tredje OL, bliver det OL, hvor alt lykkes for mig. Jeg tror også, det kommer til at gå rigtig godt for Lotte, og Rikke skal bare gribe sin chance.” Lotte: ”Jeg synes, det er svært at gøre sig klog på, hvad de andre ligger og laver, når vi træner. Jeg har ikke styr på Rikke og Jeanettes tider, og hvordan de klarer sig lige nu i crawl osv., men jeg ved, at vi alle sammen knokler så sindssygt hårdt hver dag for at kunne levere de gode præstationer til OL, og det, tror jeg, er det vigtigste. Vi har i hvert fald alle energien til at kunne svømme hurtigt ved OL.” Rikke: ”Jeg synes, det er meget svært at svare på. Jeg vil gøre mit absolut bedste, og så må vi se, hvor langt det rækker, når vi kommer af sted.” I tre bliver sammen med Caroline Wozniacki og håndboldspillerne nogle af de mest eksponerede danske atleter under OL. Hvordan har I det med det?

Jeanette: ”Medieeksponeringen af danske svømmere er eksploderet helt vildt, siden Lotte blev verdensmester i 2009. Svømning er virkelig blevet stort i Danmark, og det mærker vi selvfølgelig også. Personligt synes jeg, det er fedt, men jeg synes også, at anerkendelsen er kommet alt for sent. Jeg har præsteret mange gode resultater i min karriere, men jeg vandt altså først VM-guld i sommer. Og det er åbenbart det eller ’Vild med dans’, der skal til for at få anerkendelse som svømmer i Danmark. Der har altid har været mange gode svømmere herhjemme i Danmark, og nu får de endelig den velfortjente opmærksomhed. Det er godt. Jeg håber bare, at medierne også lægger mærke til, at det ikke bare er os tre piger, der gør det godt. Vi er en flok på en seks-syv stykker, der leverer rigtig gode resultater, og det bør hele Danmark faktisk vide.”

mært for konkurrencen. Det er trods alt det, jeg træner mod, og det skal ikke gå til spilde.”

Lotte: ”Danmark har ikke helt værdsat, at svømning er en af de absolut største idrætsgrene i verden. Men de sidste år er det jo bare gået fremad på alle fronter. Det kan man også se på det antal journalister, der rejser med til de store stævner nu. Da jeg svømmede mit første VM, var der ingen danske journalister overhovedet. Selvfølgelig kommer opmærksomheden også nu, fordi vi præsterer og laver nogle gode resultater. Men jeg håber selvfølgelig, at den danske mediedækning af det, vi alle tre synes, er verdens bedste sport, fortsætter - også efter OL.

Rikke: ”Vejen mod OL er bare helt speciel. Det er jo ikke sådan, at man træner en hel masse, og så pludselig er man med ved OL. Man oplever og lærer meget om disciplin osv. på vejen, og man udvikler sin personlighed. Ja, man udvikler sig som menneske. Når jeg kigger tilbage på det her forløb, så skal det ikke bare være selve OL, jeg husker. Det skal også være, hvordan jeg kom dertil. Det er fire års udvikling, der kulminerer. Jeg er fascineret af, at man hele tiden bygger oven på i den her træningsproces. Det bliver også spændende at se tilbage på hele processen efter OL. Hvad har jeg gjort rigtigt, og hvad kunne have været gjort anderledes?”

Lotte og Jeanette, hvad er jeres råd til en OL-debutant som Rikke?

Jeannette: ”Pointen er, at det handler om at finde den rette balance. Jeg glæder mig så meget, fordi jeg ved, hvor fantastisk OL er. Det der med at bo inde i OL-byen, måske stå i madkøen med Serena Williams og snakke med alle de andre atleter er utrolig sjovt, men selvfølgelig skal man være opmærksom på faresignalerne. Det var jeg ikke selv ved mit første OL (Athen 2004, red.) Jeg var bare en lille pige i en kæmpe slikforretning, hvor alt var gratis. Jeg følte nærmest ikke, jeg var der for at svømme. Jeg gik mere op i at kigge på stjerner, og få gratis Mcdonald’s-menuer”. Rikke, du har i et tidligere interview nævnt, at du finder hele processen mod OL lærerig. Hvad mener du med det?

Hvordan tackler man eventuelle nedlerlag? Lotte: ”Jeg tror, det er vigtigt, at man forsøger at lukke OL ude, indtil man er færdig med at konkurrere. Et svømmestævne er et svømmestævne, og en pool er en pool. Det talte jeg meget med min gamle træner om inden forrige OL, og det, tror jeg, var med til at give mig et godt resultat.” Jeanette: ”Jeg mener nu godt, man kan bruge ’OL-hypen’ positivt. Jeg bliver mere ’excited’ op til OL, end jeg gør til andre stævner. Så mit råd er, at man skal bruge den ekstremt sunde nervøsitet og glæde, man får af et OL, som motivation.”

Jeanette: ”Jeg frygter ikke nedlerlag. Jeg har så mange gode minder og resultater med svømning at kigge tilbage på, så hvis et enkelt OL glipper, så er svømning ’bare’ min sport og ikke hele mit liv. Jeg glæder mig også til alt det, der venter mig i livet efter svømningen, så jeg lader mig ikke påvirke af dårlige resultater.”

Lotte: (griner) ”Jeg mener jo bestemt heller ikke, at du skal gå rundt i London med skyklapper på Rikke”

Lotte ”Vi går jo ikke ind til et stævne og tænker, hvad nu hvis det går dårligt. Det ville være at give op på forhånd. Jeg kører bare på, og jeg ved inde i mig selv, at bare jeg har forberedt mig optimalt, så kan jeg ikke gøre mere. Derefter kan man kun håbe på, at alt klapper på dagen. Hvis man tænker negativt, afføder det kun negativ energi.”

Rikke: ”Nej, for hvem ved, om jeg kommer til OL igen, så derfor skal jeg da have det hele med. Men selvfølgelig er jeg der pri-

Rikke: (afbryder Lotte Friis) ”Det er jeg faktisk ikke helt enig i Lotte. Jeg synes, det er sundt at gøre sig nogle tanker om risikoen for, at det måske

Jeanette Ottesen Gray Født: 30. december 1987 Bopæl: Østerbro, København Civilstand: Gift med Bobby William Gray. Uddannelse: Studentereksamen fra 2007. Har arbejdet i en børnehave ved siden af svømningen. Lever nu af svømningen. Resultater: Verdensmester 2011 i 100 m fri, Europamester 2008 i 100 m butterfly, 5.plads ved OL 2008 i 100 m fri, EM sølv 2010 i 50 m butterfly, VMBronze 2010 i 50 m butterfly, World Cup-guld i 100 m fri 2009 og 2010. Kåret til Årets Sportsnavn. Interesser ved siden af sporten: Indretning og mode. IDRÆTSLIVmarts2012

interview

Rikke Møller Pedersen Født: 9. januar 1989 Bopæl: Vanløse Civilstand: I et forhold. Uddannelse: Studentereksamen. Har vikararbejde i en børnehave i Vanløse. Resultater: Nummer to til EM i 100 m bryst, nummer 3 til EM i 200 m bryst, europarekord Salnikov Cup 2009 i 100 m bryst, nummer 6 til VM 2009 i 100 m bryst. Interesser ved siden af sporten: Syr og maler, når hun har tid eller trænger til ro.

ikke går så godt, som man håber på. Det får én til at tænke over, hvad man egentlig ligger og laver i sin hverdag. Gør man det egentlig godt nok? Jeg vil da helst ikke stå til OL og tænke, hvorfor gjorde jeg ikke det og det anderleders under træningen.” Jeres landstræner Paulus Wildeboer nævnes ofte som hovedmanden bag succesen i dansk svømning. Hvordan vil I beskrive ham? Jeanette: (smiler) ”Han er et supersødt røvhul. Han vækker så mange følelser i mig. Han er både min bedste ven og min værste fjende.” Lotte: ”Det beskriver ham egentlig meget godt. Han vil én det bedste, og han er så utroligt passioneret omkring sit job.” Rikke: ”Og så er han stædig og tror utroligt meget på sig selv. Og det er jo også vigtigt, fordi vi jo står alle sammen og er nødt til at stole hundrede procent på ham.” Jeanette: ”Jeg havde engang en træner, der var meget usikker på sig selv, og faktisk spurgte han mig nogle gange til råds inden en konkurrence. Det var super fedt i starten, og jeg tænkte ’wow, jeg kan selv bestemme’. Men når man så står til et stævne og kan mærke, at træneren faktisk er mere nervøs end én selv, så holder det ikke helt. Det problem har man ikke med Paulus Wildeboer. Han har bollerne til at bestemme.”

Rikke: Generelt ønsker vi alle det bedste for hinanden, fordi vi ved, hvor meget arbejde, der ligger bag det, den enkelte præsterer. Der, hvor vi mest betragter os som et hold, er i holdkapperne. Der har vi virkelig en god holdånd. Normalt har man nok en tendens til at tænke meget på sig selv, fordi svømning er så individuelt, men i holdkapperne skal vi sætte os ind i hinandens løb, og det er meget sundt.” Lotte: ”Jeg bruger mere tid sammen med Jeanette og Rikke, end jeg gør med min familie og venner uden for sporten. Jeanette og Rikke vil det samme som mig, og vi støtter selvfølgelig hinanden så meget som muligt, for ellers kommer ingen af os nogen steder.” Jeanette: ”Svømning er netop en meget individuel sport, så det er godt, man ikke træner alene. Det ville blive alt for kedeligt. For mig er opbakningen fra hjemmefronten også ekstrem vigtig. Det betyder alt, at man får et klap på skulderen derhjemme.”

”Pludselig lavede jeg

faktisk ikke andet end at svømme”

Mener I, at Paulus Wildeboer er den direkte årsag til det store boom i dansk svømning?:

Rikke Møller Pedersen

Jeanette: ”Han har meget med det at gøre, selvom udviklingen af dansk svømning har været inde i en positiv proces siden 2003. Men Paulus Wildeboer er virkelig en god træner, og han kan helt sikkert være med til at videreudvikle dansk svømning endnu mere. Måske kan vi med hans hjælp blive sådan en svømmenation, hvor vi vinder de store medaljer hver gang.”

Efter I er begyndt at blive eksponeret meget, hvordan har I det så med begrebet rollemodel?

Rikke: ”Han brænder efter at gå efter det højest mulige resultat, og det betyder alt. Uden at ville fornærme nogen, mangler vi måske lidt flere af den slags herhjemme.” Hvor vigtig er den generelle stemning på svømmelandsholdet i jeres jagt på resultater?

IDRÆTSLIVmarts2012

Jeanette: ”Når vi har stævner herhjemme, tænker jeg meget over, at jeg skal være smilende og glad og forsøge at hjælpe, hvor man kan hjælpe. Og når man går på gaden, hjælper det jo ikke noget, at man lige frem spænder ben for folk (alle skraldgriner). Jeg tænker altid lidt over det, men forsøger selvfølgelig først og fremmest at være mig selv.” Lotte: ”Jeg tænker ikke så meget på at være en rollemodel. Jeg forsøger bare at være mig selv. Som udgangspunkt synes jeg jo ikke, jeg har en personlighed, jeg behøver at skamme

IDRÆTSLIVmarts2012

interview

”en pool er en pool” Lotte Friis

Lotte Friis Født: 9. februar 1988 Bopæl: Vanløse Civilstand: Single Uddannelse: Studentereksamen fra 2008. Har siden arbejdet i en bank og på et advokatkontor. Men frem mod London koncentrer hun sig udelukkende om at svømme. Resultater: Bronze på 800 m fri ved OL 2008, verdensmester i 2011 i 1500 m fri, verdensmester i 2009 i 800 m fri og sølv på 1500 m fri, europamester i 2010 på 800 m fri og 1500 m fri. Interesser ved siden af sporten: Hygge med venner og familie og når der er tid shopping og biografture.

mig over, men selvfølgelig forsøger jeg da at være sød og venlig, når jeg møder folk”.

Hvorfor begynder man på en sportsgren, der er så hård og tilmed ikke har været særlig prestigefyldt i Danmark?

Jeanette: (henvender sig direkte til Lotte) ”Men så tænker du jo også over det”

Rikke: ”Fordi man ikke ved, hvor hård sporten er, første gang man hopper i vandet. Jeg begyndte selv med at svømme i det lave bassin lige inden skolen. En dag kom der en træner over til mig og spurgte, om jeg ville svømme på et andet hold. Det sagde jeg ja til, hvis jeg måtte få min søster med. Pludselig lavede jeg faktisk ikke andet end at svømme. Det var blevet mit liv, og jeg kunne godt li’ det. Jeg får bare en anden glæde, når jeg svømmer, end jeg gør med andre ting i livet.”

Lotte: ”Ja, det kan man selvfølgelig godt sige.” Hvordan har I det med, at børn og unge måske begynder at gå til svømning, fordi de har set jer i tv? Lotte: ”Stort set alle danskere har jo prøvet at gå til svømning i skolen, men det kunne da være fantastisk, hvis børnene fortsatte med svømning i stedet for at skifte til fodbold og håndbold, fordi de ser, hvad vi præsterer. Hvis unge svømmere får lyst til at rykke op på konkurrenceholdet i stedet for bare at stoppe efter på skoleholdet, så vil jeg da blive meget glad.

IDRÆTSLIVmarts2012

Jeanette : ”Hørt.” Lotte : ”Ja, helt enig.”

IDRÆTSLIVmarts2012

Foreningsliv

Skiglade danskere skal forenes

Et nyt udviklingsprojekt skal få de danske skiturister til at søge mod foreningerne. Det skal føre til sjovere skiferier med færre skader. Af Lars Hestbech. Foto: DIF

Det er populært at tage på skiferie, og det vil skiforbundet nu udnytte.

vis man tager turen ned af pisterne i lande som Norge, Frankrig og Østrig, så er det overvejende sandsynligt, at man i løbet af få sving støder på en dansker. Det er derimod ikke særlig sandsynligt, at denne dansker er medlem af en skiklub. Cirka 600.000 danskere har inden for de seneste 12 måneder været på skiferie, men Danmarks Skiforbunds medlemstal svinger sig kun lige over 12.000. Et nyt udviklingsprojekt mellem DIF og Danmarks Skiforbund skal skabe flere klubber, og målet er, at skiforbundet inden udgangen af 2014 får 6.700 nye medlemmer. ”Den almene danske skiturist kunne godt bruge det brush-up, som et medlemskab af en skiklub giver. Via skiklubben kan de træne teknik uden for sæsonen. Når man har god teknik, så bliver man ikke så træt, og så er det både sjovere, og man får færre skader,” siger Tom Jensen, der er projektleder ved Danmarks Skiforbund. Ud over den tekniske og fysiske træning forud for skituren, så lærer man i klubberne også de ti gode råd for færdsel på pisterne, man får adgang til billige rejsetilbud og rabat på skiundervisning på rejsemålene. KLUBBER I VIRKSOMHEDER De mange nye medlemmer skal blandt andet tiltrækkes ved at danne nye klubber i miljøer, hvor der er tradition for

IDRÆTSLIVmarts2012

at tage på skiferie. I forbindelse med udviklingsprojektet er der allerede dannet skiklubber i virksomheder som Nordea og Codan, og netop medlemmer fra disse to nye foreninger troppede en fredag aften i februar op, da Danmarks Skiforbund arrangerede indendørs skitræning i et skicenter i Rødovre - også Jacob Kristensen, der er chef for Front Office Support i Codan og formand for den nydannede ’Codan Sneklub’ med 35 medlemmer. ”Tilbuddet fra skiforbundet matchede mange af de ting, som vi havde tænkt på. Skitræningen skal være med til at få os i form, så der forhåbentlig ikke kommer skader, og så kan vi udnytte rabatmulighed på skiudstyr,” siger Jacob Kristensen, der håber, at den nydannede klub kan nå op på 100 medlemmer i denne sæson. Tom Jensen skal i den kommende tid ud at besøge flere virksomheder og fortælle om fordelene ved at danne en skiklub. ”Virksomhedsledelserne vil rigtig gerne undgå af at miste gode medarbejdere i længere tid på grund af skiskader. Hvis virksomheden giver et tilskud til en skiklub og på den måde er med til at forhindre skader hos virksomhedens nøglepersoner, så er det penge godt givet ud,” siger Tom Jensen, der det seneste halve år har taget imod 22 nye skiklubber – heraf otte virksomhedsklubber.

IDRÆTSLIVmarts2012

Tema: Holdånd

-kultur skal standse teenagefrafald

”WE not me”-kampagnen sætter fokus på det sociale fællesskab på ungdomsholdene i foreninger under DIF og belønner Danmarks bedste sammenhold med en uges træningslejr på Lanzarote. Af Jannik Lund Andersen

roblemet er velkendt. I teenageårgangene er der en tendens til, at der udvikles nogle resultat- og præstationsorienterede idrætsmiljøer på bekostning af det sociale fællesskab. Kun de sportsligt stærkeste kan og vil være med, og konsekvensen er, at konkurrenceræs og social mistrivsel får mange unge til at forsvinde ud af idrætsforeningerne. Langt de fleste vender aldrig tilbage. På den baggrund lancerede DIF 1. februar ”WE not me”kampagnen, der er blevet til på baggrund af en donation fra TrygFonden. En kampagne, der i tråd med ”DIF idrætsmiljø for unge” sigter på at fastholde de unge i idrætten. ”Målet er at bidrage til skabelsen af gode, socialt inkluderende miljøer, der gør det attraktivt for de unge at fortsætte i foreningsidrætten i teenageårene. Kampagnen skal minde om, at sjov og kammeratskab er en ligeså vigtig del af idrætten som resultater og sportslig udvikling,” siger DIF’s udviklingschef Morten Mølholm Hansen. BEHOV FOR SAMMENHOLD Statistikken viser, at omkring 20 procent af alle børn dropper idrætten, når de bliver teenagere. Tendensen er gennemgående på tværs af alle større idrætsgrene, og der er

”sjov og kammeratskab er en ligeså vigtig del af idrætten som resultater og sportslig udvikling” Morten Mølholm Hansen, udviklingschef i DIF de senere år lavet mange undersøgelser for at afdække problem og årsag. Ifølge DIF-konsulent Helle Carlsen peger de i en klar retning. ”Frafaldet er især markant blandt unge, der ikke har ambitioner om at spille på førsteholdet. For dem er sporten ikke nok i sig selv. Hvis de ikke føler sig som en del af gruppen, oplever at der er brug for dem og ikke har nogle gode kammerater at dele idrætten med, så er det ikke interessant for dem at deltage,” siger hun. ”Det er naturligt, at der er nogen, der falder fra. Kæresteforhold, ungdomsarbejde og lektier er også forklaringer. Men vi ved, at en del af dem, der stopper, rent faktisk stadig har lyst til at dyrke idræt. De falder simpelthen fra, fordi de ikke trives socialt på deres hold,” siger Helle Carlsen, der har fingeren på teenagepulsen gennem sit arbejde i DIF’s ungdomsnetværk og Ungegruppen.

Mette Gravlund Hansen, 17 år, stangspringer, Helsingør Atletik

IDRÆTSLIVmarts2012

”For mig er god holdånd, når der er en atmosfære på holdet, som gør, at man kan have det sjovt og hygge sig med hinanden. Det er vigtigt, at man sammen med ens holdkammerater kan lave sjov og spas med hinanden, og man skal simpelthen bare kunne snakke sammen og have det godt. At holdånden er god, motiverer mig til at træne. Uden ville jeg ikke gå til den sport, jeg går til i dag.”

”vi ved, at en del af dem, der stopper, rent faktisk stadig har lyst til at dyrke idræt” Helle carlsen, DIF-konsilent

På Facebook.com/WeNotMe.dk kan du … bestille den gratis WE-pakke med svedbånd og stickers Ungdoms-appeal til hele holdet samt ’DIF’s uautoriserede trænerguide til Det er netop denne gruppe af unge, DIF arbejder god karma på ungdomsholdet’ og forældrefoldere med bud for at holde fast i, understreger Morten Mølholm på, hvordan man som forældre bakker op om sin teenagers Hansen. idrætsdeltagelse. ’WE not me’-kampagnen sætter fokus på holdånd, sammenhold, og vi-kultur og skal inspirere og tilskynde til, at der kommer et øget … deltage i konkurrencen om en uges træningslejr for hele fokus på social trivsel på ungdomsholdene,” siholdet på Club La Santa på Lanzarote eller en Tivolitur med ger han. Selvom kampagnen er målrettet både de 13-17 overnatning på Tivoli Hotel ved at uploade en film eller et årige og deres trænere, har det været afgørende billede, som på en kreativ facon viser, hvorfor dit hold har for DIF at appellere direkte til de unge. Derfor har Danmarks bedste sammenhold. det været vigtigt at finde på en populær og slagkraftig måde at formidle budskabet på, og overskrifterne i DIF’s strategi er Facebook og konkurrence. … få svar på om du er en god eller dårlig ”Vi tror på, at det gør en positiv forskel, hvis de unge holdkammerat ved at tage selv bliver optaget af emnet og tager initiativ til at bringe ’Champ eller røvhul’-testen. det på banen, så vi forsøger at ramme dem på de platforme, de benytter sig af i en tone og et sprog, de kan forholde sig til, og med en fed konkurrence om at blive kåret til holdet med Danmarks bedste holdånd,” siger Morten Mølholm Hansen. ’WE not me’-kampagnen løber frem til 30. april 2012.

Simon Friis Søndergaard, 15 år, tennisspiller, KB ”God holdånd er, når man kan snakke sammen om andet end tennis og kan slappe af i hinandens selskab. Tennis er jo en ret egocentreret sport, og derfor er det kun, når holdånden er god, at der er plads til at hjælpe og rådgive hinanden. Jeg er rimelig ny på mit hold, og det var rart at opleve, at de andre spillere i klubben tog godt i mod mig.” IDRÆTSLIVmarts2012

Tema: Holdånd

Frafald førte til tvangsnedrykning To år i træk har Amager Demons været tvunget til at trække holdet fra Junior U19 National Ligaen som følge af et massivt frafald blandt klubbens ældste teenagere. På trods af tvangsnedrykning ser klubben dog optimistisk på U19-holdets fremtid, som skal sikres ved at fremme det sociale fællesskab. Af Jannik Lund Andersen. Foto: Amager Demons

010. Junior U19-holdet i Amager Demons er rykket op i landets bedste football-række. Humøret er højt, og selvtilliden er i top. Men da sæsonen kommer i gang, og det ene svigende nederlag efterfølger det andet, knækker holdet midtover. Over halvdelen af de unge spillere mister helt lysten til at møde op, og som en naturlig konsekvens må holdet trække sig fra turneringen halvvejs gennem sæsonen. Den historie gentager sig i 2011. ”Jeg tror, der er flere årsager til, at det er gået, som det er gået. Først og fremmest må vi nok erkende, at der har manglet tilbud og et fællesskab, der rækker ud over football, og som har kunnet holde de unge i klubben på trods af modgangen på banen,” siger Rasmus Pultz, formand i Amager Demons. Svær konkurrence Koblingen mellem ungdomsårgangene er ifølge Rasmus Pultz en kæmpe udfordring og en væsentlig årsag til frafaldet i klubben. Det skyldes til dels, at den fysiske forskel på en U16-spiller og en U19-spiller kan være skræmmende stor. Men den primære årsag er, at ældre teenagere vader i tilbud, der trækker dem væk fra idrætten. ”Vi oplever især, at det er vanskeligt at holde fast i de unge, når de kommer i den alder, hvor de starter på en videregående uddannelse og får travlt med venner, kærester, lektier og byture. Hvis ikke de har sportslig succes med holdet eller selv går rundt med ambitioner om at fortsætte på eliteplan, oplever vi desværre, at de er meget hurtige til at vælge football fra,” siger han.

Stærkere fællesskab Efter tvangsnedrykningen til landsrækken er lukning det næste skridt, hvis U19-dæmonerne ikke får samling på tropperne. Det kan i værste fald føre til, at klubbens eliteseniorhold blive udelukket fra landets bedste række. Så galt er klubbens ungdomsformand, Jacob Weber, dog overbevist om, at det ikke kommer til at gå. Han mener nemlig, at klubben har lagt en god strategi, der skal gøre den vanskelige overgang fra U16 til U19 en hel del nemmere. ”Vi har valgt at lade de to hold træne sammen for at skabe et socialt fællesskab på tværs af årgangene. Det kommer til at betyde, at overgangen bliver meget mere glidende, og at man ikke har den der frygt for at rykke op,” siger Jacob Weber, der dog understreger, at man ikke forventer, at fællesskabsfølelsen kommer af sig selv. ”Dels tager det selvfølgelig tid, og dels skal vi aktivt sørge for at fremme den sociale trivsel ved at udrydde nogle af de dårlige vaner, der har været i form af klikedannelser og dårlig holdånd. Det gør vi blandt andet ved at øge udbuddet af sociale aktiviteter som fællesaftener i klubhuset med mad, hygge og PlayStation, og så arbejder vi på at arrangere en fælles teambuilding-dag for U16 og U19 inden sæsonstart,” siger han.

Holdånden er i top hos Amager Demons’s juniorer

Emma Brix, 17 år, volleyspiller, Team Køge Volley

IDRÆTSLIVmarts2012

”God holdånd er, når man er mere end bare holdkammerater. Der er, når alle kender hinanden rigtig godt, interesserer sig for hinanden og støtter hinanden, både når det går godt og dårligt. Det betyder, at der altid er masser af glæde og begejstring til træning og kamp, men også at man spiller bedre, fordi man har det sjovt og ikke er bange for at dumme sig på banen.”

ny uddannelse for Ungdomstrænere Unge forventer mere end taktik og startopstillinger af træneren, som er en altafgørende figur i deres foreningsliv og katalysator for det sociale fællesskab på holdet.

Kurset består af ni timers undervisning og afvikles fra fredag til lørdag. Temaerne er ’Den gode ungdomstræner’ (tre timer), ’Innovationstræning’ (tre timer) og ’Glæden ved idrætten’ (tre timer). Målgruppen er alle trænere, som arbejder med 13-18 årige i foreningsidrætten, og det er ikke et krav, at man har taget en træneruddannelse før. Læs mere om træneruddannelse på www.dif.dk under ’Uddannelse og vidensbank’.

Tekst af Jannik Lund

Ungdomstrænere skal kunne mere end at træne N

ysgerrig, opmærksom og interesseret. Sådan beskriver Søren Østergaard, daglig leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, den træner, de unge idrætsudøvere forventer at møde i foreningsidrætten. Desværre afspejles det langt fra altid i de forventninger, trænerne tror, de unge har til dem. ”En af de helt væsentlige årsager til, at teenagere falder fra, er, at trænerne ikke lever op til de unges forventninger. De unge efterspørger fagligt dygtige og nysgerrige trænere, der ser dem som hele mennesker og interesserer sig for, hvad der sker i deres liv væk fra hallen og banen,” siger han. Masser af ’street credit’ Ifølge Søren Østergaard skal ungdomstrænerne generelt blive mere proaktive for at holde de unge i foreningsidrætten. ”De skal gå forrest og statuere et godt eksempel for de unge blandt andet ved at sørge for, at alle på holdet bliver set og hørt. Som træner har man faktisk masser af ’street credit’, og det skal man udnytte til at sætte fokus på fællesskabet og sørge for, at der ikke er nogen, der står udenfor,” siger Søren Østergaard, der opfordrer trænerne til at tænke langsigtet. ”Når fællesskabet begynder at smuldre, er de unge meget hurtige til at forsvinde, og forsvinder de første to, følger de næste endnu hurtigere efter. Det er ikke noget, de går til træneren med forinden, eller selv gør noget ved. Derfor skal træneren være proaktiv,” siger han. Ny uddannelse på vej I Danmarks Idræts-Forbund barsles netop nu med nyt ungdomstrænerkursus som supplement til den nuværende træneruddannelse. Ifølge Lars Kirkegaard, uddannelses-

konsulent i DIF, skal det nye kursus gøre trænerne mere kompetente til at forstå de unges forventninger og møde dem med endnu bedre og mere inspirerende træning, der fremmer det sociale fællesskab på holdet. ”Trænerne skal lære, at idrætten i sig selv, det konkurrerende element og det sociale på holdet er tre forhold, som til sammen skaber glæde i idrætten. Ofte er det sportslige i højsædet, men ungdomstrænere skal, udover at kunne udvikle udøverne sportsligt, blive endnu bedre til at fremme sammenhold og social trivsel, end de i forvejen er. De skal gøres bevidste om, at foreningsidræt for de unge handler ligeså meget om at forene sig, som om at dyrke idrætten,” siger han. Inspirerende aktiviteter Det nye kursus, der efter planen vil blive udbudt på landsplan efter sommerferien, skal udstyre trænerne med et bredere repertoire af motiverende aktiviteter i træningen. ”De skal turde tænke anderledes og udfordre de faste rammer for eksempel ved at integrere andre former for idræt i træningen. På den måde får man vendt lidt op og ned på de faste roller på holdet. Derfor udrustes trænerne på det nye kursus med redskaber, der giver dem mulighed for at udvikle nye inspirerende tiltag, som kan øge glæden i den daglige træning,” siger Lars Kirkegaard, der kalder kurset et vigtigt supplement til den grundlæggende træneruddannelse for alle, der træner 13-18 årige. ”Ungdomstrænerens fornemste opgave er at sørge for, at flest muligt unge på holdet får opfyldt de forventninger, ønsker og krav, de har til foreningsidrætten. Kurset vil forbedre trænernes muligheder for at gøre det,” siger han.

Laura Gottinger, 16 år, gymnast, Gymnastikforeningen ØBRO

IDRÆTSLIVmarts2012

”God holdånd er, når man kan give hinanden kritik uden at såre nogens følelser, og når man hjælper hinanden i svære situationer, eller hvis der er noget, man ikke kan. På mit hold pjatter og griner vi meget sammen, og det skaber en god og let stemning mellem os. Alle er med, og ingen føler sig udenfor. Det er utrolig vigtigt for mig, og den gode holdånd betyder, at jeg altid glæder mig til at komme til træning og aldrig frygter at lave fejl.”

10 gode råd til ungdomstræneren KIG INDAD

Er dine ambitioner som træner afstemt med spillernes? Er målet glæde og fællesskab, eller er det kun sejre, der tæller?

LYT

Lyt til dine aktive og anerkend deres mening. Giv ros – det skaber selvtillid.

SKAB GLÆDE

Skaber du glæde og latter til træningen? Er du klar til at droppe dit program, hvis det gør træningsoplevelsen bedre?

VIS VEJEN

Du er et forbillede for de aktive, så vis dem den rigtige måde at gøre tingene på. Læg en trænerstil, du kan stå inde for.

SE HELE MENNESKER

Ser du dine spillere som redskaber til ære og berømmelse, eller er de unge, der skal udvikle sig via gode idrætsoplevelser?

FØLG HJERTET

Har du hjertet med dig, eller glæder du dig bare til at få overstået træningen? Husk at glæde og engagement smitter.

GIV LYD

MÆRK EFTER

Læs dine aktive og giv dem opmærksomhed, når de har brug for det.

SEND KLARE SIGNALER

Det signalerer engagement og respekt, hvis du er omklædt og kommer til tiden.til tiden?

Kommunikerer du med de unge på deres måde? Får de beskederne på Facebook, sms eller fotokopi?

FLYT DIG

Kommer du rundt til alle under træningen, eller må spillerne komme til dig? Sørg for at alle føler sig set og hørt af dig.

Mark Grevsen Martinet, 16 år, rugbyspiller, Frederiksberg Rugby ”God holdånd er, når du ved, at der er en holdkammerat lige bag dig, som du kan stole 100 procent på. Vi har tidligere haft lidt konflikter på mit hold, og det gav dårlige resultater, fordi vi ikke følte os sikre på hinanden. Men vi har fået det meget bedre sammen, efter vi snakkede problemerne igennem og er begyndt at lave nogle ting sammen uden for banen. Det er vigtigt at have et godt sammenhold, for rugby er en sport, hvor vi er ret hårde ved hinanden fysisk 31 IDRÆTSLIVmarts2012 og godt kan sige nogle ting til hinanden, mens vi spiller. Så det kræver god holdånd at forblive gode venner, når vi går fra banen.”

Recepten er sammenhold Sammenhold er populært i eliteidrætten. Også sportsligt giver det nemlig rigtig god mening at satse på et stærkt fællesskab, forklarer håndboldlandstræner Ulrik Wilbek og Brøndbytræner Auri Skarbalius. Af Jannik Lund Andersen. Foto: Sportsagency

et var tæt på, at EM udviklede sig til en decideret fiasko for det danske herrelandshold i håndbold. Skuffende nederlag til Polen og Serbien betød, at danskerne stod med det ene ben i flyet med kurs mod Kastrup allerede efter indledende runde. Medierne talte om et dansk sammenbrud, og eksperterne afskrev holdet. Selv jubeloptimisterne på ’hele Danmarks hjemmebane’ TV2 havde mistet troen. Men hvor de fleste hold formentlig havde pakket kufferten og opgivet ævred (sådan som de franske verdensmestre gjorde), rykkede det danske hold tættere sammen og vandt de næste fem kampe. Da man endelig satte sig til rette i flyet var det derfor med udsigt til F-16 eskorte, royale håndtryk og rådhuspandekager. Landstræner Ulrik Wilbek er ikke i tvivl om, at sammenholdet og det stærke fællesskab på landsholdet er væsentlige årsager til det danske guldcomeback. ”Det har virkelig stor betydning. Selvom vi var i en meget vanskelig situation, hvor det så nær-

mest umuligt ud for os, holdt vi sammen og kæmpede videre alle mand. Hvis ikke sammenholdet havde været der, var det aldrig lykkedes,” siger han. Efterlyser holdånd Det er efterhånden en del år siden, at publikum på Brøndby Stadion har fejret store triumfer. Superligamandskabets resultater har været svingende, og klubben med de stolte traditioner har ikke vundet det danske mesterskab siden 2005. På den baggrund blev litauiske Auri Skarbalius, der selv spillede for Brøndby i ti år, i oktober Brøndbys sjette træner siden mesterskabssæsonen. Straks identificerede han dårlig holdånd som en væsentlig årsag til en historisk ringe midtvejsplacering på Superligaens 10. plads og pegede på et stærkere kollektiv som en faktor, der skal bringe Brøndby-skuden tilbage på ret køl. ”For at skabe resultater og få succes på den lange bane skal man kunne håndtere og stå sammen i modgang. Det kan man kun, hvis man har en god holdånd og et stærkt sammenhold både på og uden for banen,” siger Auri Skarbalius. ”Da jeg var spiller i Brøndby, var her en kultur, hvor alle stod tæt sammen. Vi havde det rigtig godt med hinanden både på banen, i omklædningsrummet og når vi havde fri. Fællesskabet var en base, vi altid kunne falde tilbage på, og betydningen var enorm. Det er min ambition, at det igen skal være sådan i klubben,” siger han. Det gyldne fællesskab Resultater mangler Ulrik Wilbek ikke på cv’et. Danmarks mest succesrige håndboldtræner har vundet alt, hvad der er værd at vinde, og hans mandskabspleje og evne til at skabe et stærkt fællesskab på de hold, han træner, fremhæves ofte som spidskompetencer. ”Jeg er af den overbevisning, at det man gør uden for banen, tager man også med på banen. For mig handler det om at udvikle en holdkultur, hvor alle tør bidrage med lige præcis deres individuelle færdigheder. Det er en kultur, hvor spil-

IDRÆTSLIVmarts2012

”Succes i fodbold handler om mere end bare spillet til to mål” Auri Skarbalius, træner i Brøndby IF

lerne tør udvise mod og tro på egne evner. Ellers får man et meget hierarkisk hold, hvor kun en lille skare tager ansvar, mens resten bliver en flok zombier, der bare følger med,” siger Ulrik Wilbek. Siden han i 2006 overtog styringen af herrelandsholdet i håndbold, har han derfor haft fokus på at udvikle et stærkt socialt fællesskab med plads til alle. ”Det er enormt vigtigt, at vi har nogle fælles aktiviteter og oplevelser, som rækker ud over håndbolden. I januar var vi for eksempel sammen i Musikhuset i Århus og se Rytteriet, og vi var ude og spise hele holdet med koner og kærester. Og når vi er til turneringer eller på træningslejre i udlandet sørger vi for at spise sammen, se film, quizze og få nogle anderledes, kulturelle oplevelser,” siger Ulrik Wilbek, der i forbindelse med en træningslejr i Norge i OLoptakten har planlagt, at det danske landshold skal en tur ud på isbræen og fiske efter laks. Fodboldspillere i malertøjet Også Brøndby-spillerne har gennem vintermånederne oplevet, at deres nye træner mener det alvorligt, når han siger, at der skal satses på holdånden. ”I mit arbejde med holdet fokuserer jeg meget på, at vi er nødt til at hjælpe hinanden og stå sammen. Jeg har sat nogle projekter i søen, hvor vi både på og uden for banen skal arbejde som hold, og hvor jeg belønner de spillere, der viser vejen,” siger Auri Skarbalius. Blandt andet måtte hele holdet trække i malertøjet, da træneren ønskede farven skiftet til gul i spillergangen på Brøndby Stadion. Tillidsøvelser, spilleaftener og minigolf samt fælles madlavning og spisning hører også til de aktiviteter, han har introduceret med fokus på det sociale fællesskab.

”Jeg håber selvfølgelig, det kan være med til at styrke sammenholdet i truppen. Succes i fodbold handler om mere end bare spillet til to mål. Fælles oplevelser gør, at holdet rykker tættere sammen, og det er afgørende for, at holdet kan fungere optimalt. Hvis man har det godt med hinanden, stoler på hinanden, støtter hinanden og kan være ærlige over for hinanden, så kan det ses på banen, og det giver resultater,” siger Brøndby-træneren, der er tilfreds med den udvikling, han har kunnet spore på holdet efter nytår. ”Vi har tegnet en tyk streg i sandet og er startet forfra. Jeg kan mærke, at spillerne har været meget, meget engagerede, og det lader til, at de har taget godt i mod mine ideer. Men det ved vi først for alvor, når vi løber ind i noget modgang. Så skal fællesskabet for alvor stå sin prøve,” siger Auri Skarbalius, der i første omgang satser på, at et stærkere sammenhold kan

løfte Brøndby-holdet ind i Superligaens øverste halvdel i løbet af forårssæsonen.

IDRÆTSLIVmarts2012

ildsjælen

Jan holder øje med Jan

Jan Ø. Jørgensen er udset til at overtage pladsen på Danmarks badmintontrone efter Peter Gade. Barndomstræneren, Jan-Ole Steffensen, er klar med opbakning, både når det går godt, men også når den unge nordjyde skal grave lidt dybere.

Af Annebeth Mortensen. Foto: Das Büro og privat

an var blot fire år gammel, da han begyndte at spille badminton. Siden dengang har han knap nok forladt hallen. Jan Ø. Jørgensen er i dag en af verdens bedste badmintonspillere, og det kommer ikke bag på den 24-årige nordjydes træner fra barndomsårene, Jan-Ole Steffensen. ”Allerede da Jan var omkring seks år, var det tydeligt, han var unik. Der var andre gode børn, der spillede, men Jan var perlen,” lyder det fra Jan-Ole Steffensen, som trænede Jan Ø. Jørgensen i syv år. Lille Jan var altid at finde i den lokale badmintonhal i Svenstrup i Nordjylland, som kun lå halvanden kilometer fra hjemmet. Og den ivrige knægt fik masser af opmærksomhed på grund af sit åbenlyse talent. ”Jeg blev hele tiden udfordret. Ret tidligt blev jeg hevet med til træning sammen med ældre og dygtigere spillere, og det var vigtigt. På den måde var Jan-Ole med til at skubbe mig i gang og sørge for, at det aldrig blev kedeligt,” fortæller Jan Ø. Jørgensen.

MED PÅ SIDELINJEN Netop udfordringerne er en fast del af programmet hos Jan-Ole Steffensen, som stadig bruger det meste af sin tid på at træne unge badmintonspillere. ”I Jans tilfælde sagde jeg altid til ham: ’Hvis du kan gøre det der, kan du også gøre det her’. Og det gør jeg stadig,” siger Jan-Ole Steffensen. ”Det var sindssygt motiverende. Jan-Ole er god til at få børn til at synes, det er sjovt at træne og spille. Og det er jo det, som det handler om i den alder,” siger Jan Ø. Jørgensen.

IDRÆTSLIVmarts2012

Den nordjyske træner sørger for at engagere sig i hver enkelt spiller. Derfor tager han også med til turneringer, når hans spillere skal af sted. Det gælder også tidligere spillere, for i 2010 var han et smut i Paris for at se Jan Ø. Jørgensen spille VM. Og hvis det lykkes den fremadstormende dansker at kvalificere sig til OL, regner Jan-Ole Steffensen også med at være på plads i London til sommer. ”Det er fedt, at han stadig interesserer sig for mig. Han sender også en sms næsten hver gang, jeg har spillet. Han har stadig en mening om, hvordan jeg skal spille, og det kommer der nogle gange en større diskussion ud af,” fortæller Jan Ø. Jørgensen med et grin. FISKERI OG GOLF De to navnebrødre har dog ikke kun kontakt via telefonen. Når Jan Ø. Jørgensen er hjemme i Nordjylland, slår han gerne et smut forbi sin gamle træner. ”Vi er ofte ude at spille golf. Jan er faktisk en ret god golfspiller. På den måde kan han få lidt luft fra det pres, han lever under til daglig. Og det hænder også, at vi tager ud at fiske efter havørreder sammen med hans far,” siger Jan-Ole Steffensen. Flere gange om året dukker Jan Ø. Jørgensen desuden op til nogle af de træningsaftener og lejre, som JanOle Steffensen står for. ”Det er noget, vi løbende taler om. Og jeg forsøger at være skarp på at tage med ud, når tiden er til det. Jeg synes, det er fedt at træne børnene, når de virkelig er interesserede,” lyder det fra Jan Ø. Jørgensen.

Og engagementet fra det danske badminton-es er noget, der bliver sat pris på. ”Jeg vil gerne have ham til at tage den rolle. Elitesport er en egoistisk verden, og på den her måde kan jeg være med til, at Jan gør noget for andre. Det er også Jans måde at ’betale tilbage’ på, og at han er villig til at påtage sig den rolle,” forklarer Jan-Ole Steffensen.

Ungdomstræner Jan-Ole Steffensen spottede hurtigt Jan Ø. Jørgensens talent.

Se flere tv-indslag med Jan Ø. Jørgensen på On-Sport.

”Han har stadig en mening om, hvordan jeg skal spille, og det kommer der nogle gange en større diskussion ud af” Jan Ø. Jørgensen

MIG OG MIN ILDSJÆL Hver dag bruger ledere og trænere flere timer ude i idrætsklubberne. Her er de med til at forme morgendagens stjerner. Idrætsliv sætter i artikelserien ’Mig og min ildsjæl’ fokus på en ildsjæl, der har haft betydning for stjernens karriere.

IDRÆTSLIVmarts2012

Reportage

Det nytter ikke at flippe fuldkomment skråt ”S

tefan, prøv og kom her.” Socialpædagog Toivo Asak får styr på sine spillere. ”Nu skal vi få ro på. Det hold, vi skal møde i næste kamp, ligger under os. Så den skal bare ha´ fuld skrue. Men ingen stress.” Der bliver nikket og kommenteret samtykkende, inden FCR går på banen. Holdet har godt et halvt år på bagen og består af patienter fra Retspsykiatrisk Afsnit på Psykiatrisk Hospital i Risskov suppleret af personale. De fleste af spillerne har behandlingsdomme efter alvorlig kriminalitet. Toivo Asak er initiativtager og træner for holdet, der formodentlig er verdens første af sin art. Fra dag et har fodboldinitiativet været en succes. BOLD, DER VIRKER ”Vi bruger fodbold som en ramme, hvor alle kan deltage i et fællesskab. På banen oplever patienterne, at de har evner og talenter, og at de faktisk kan påvirke deres eget liv,” forklarer Toivo Asak. Og netop det sidste har givet synlige resultater på Retspsykiatrisk Afsnit. I FCR tolereres misbrug ikke, og flere spillere har fået has på misbrugsproblemer for at kunne være med. En anden effekt er stor entusiasme og gejst blandt spillerne. ”FCR er et pusterum i dagligdagen. Det giver noget at se frem til, når vi

IDRÆTSLIVmarts2012

skal ud og spille,” forklarer Stefan Sørensen. Han har været indlagt siden 2006, men skal snart udskrives. FCR har tidligere deltaget i turneringer med andre udsatte grupper. For socialpædagogen Toivo Asak er der dog en klar resocialiserende pointe med at tilmelde holdet til en almindelig turnering. ”Her indgår vi i aktiviteter med normale firma- og foreningshold en lørdag eftermiddag. Vi kører ikke bare ud og får en kop kaffe og kigger på ’normale’ mennesker. Vi tager del, vi har en rolle, og patienterne får et ansvar. Der er forventninger i forhold til en samfundsanerkendt aktivitet – og det er rigtig sundt,” siger han. VED NÆRMERE EFTERTANKE Spillet er i gang. FCR møder personalet fra Hasselagerhallen, hvor kampene spilles. I et opløb bliver der lidt tumult foran målet, og dommeren trækker det gule kort til Amir Sarif, der hurtigt hopper over banden og sætter sig på tilskuerbænken. Overtallet sætter gang i

Indefodbold kan en masse – også for verdens formentligt eneste fodboldhold bestående af retspsykiatriske patienter. For nylig deltog holdet i en DAI-turnering på ’normale betingelser’. Idrætsliv var med på sidelinjen. Af Sanne Hansen. Foto: Henrik Bjerregrav

modspillerne, der scorer igen og igen. Kampen slutter med et svidende nederlag til FCR på 11-2. Efter kampen er der stille ærgrelse blandt spillerne. Toivo Asak undersøger, hvad der gik forud for det gule kort og foreslår Amir Sarif at give en undskyldning til en modspiller. ”Det er ham, der skal sige undskyld til mig,” lyder det forurettede svar, men så bøjer den unge spiller hovedet eftertænksomt et par minutter og retter sig op igen. ”Okay, jeg går ud og ryger en smøg, og så siger jeg undskyld til ham,” konstaterer han og rejser sig. PLANLÆGNING I DETALJER For Toivo Asak som tovholder er der meget på spil ved turneringen. De deltagende patienter har alle forskellige frihedsgrader på hospitalet for eksempel i form af uledsaget udgang, men sikkerhedsperspektivet fylder alligevel meget. ”Alle ved, at når man sidder på Retspsykiatrisk, så har man lavet no-

”Alle ved, at når man sidder på Rets-

psykiatrisk, så har man lavet noget værre end checkfalskneri” Toivo Asak, socialpædagog og træner FCR

get værre end checkfalskneri. Så vi har ikke råd til at træde forkert,” siger Toivo Asak. Derfor er alle aftaler på plads, inden bussen ruller ud fra Psykiatrisk Hospital. Spillerne er nøje vurderet og personalebemandingen i top. ”Vi skal vide, hvor de er, og jeg snakker med dem om, at hvis de oplever negative følelser, så skal de trække sig.” Og det gode forarbejde betaler sig. Spillerne har på alle måder opført sig forbilledligt under turneringen, og da en dommer får en bold i hovedet under en kamp og besvimer, er en FCRspiller første mand over banden for at hjælpe, samle briller op og tilbyde vand. VIDERE PÅ TRODS Amir Sarif er tilbage fra cafeteriet og venter på næste kamp. ”Jeg blev lidt irritabel over det gule kort, men jeg gik over og sagde undskyld til den anden spiller. Han blev glad og sagde, at det skulle jeg ikke tænke på. Det blev jeg også selv glad for,” fortæller han. For Amir Sarif, der tidligere i sit liv har spillet meget fodbold, er FCR et lyspunkt. ”Det er godt at komme ud og opleve noget nyt og noget socialt med andre mennesker. Og så er det rart at vise, at vi kan spille og fungere. Folk tror måske, vi er nogle tosser, men det er vi ikke”, betoner han.

DAI: Ingen skrupler Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) står bag indefodboldturneringen i Hasselager. DAI gik i 1980´erne aktivt ind i at udbrede idræt til udsatte samfundsgrupper. Derfor er det helt i tråd med foreningens arbejde at lade et hold som FCR deltage. ”Her kan alle få lov at være med, og jeg havde ingen skrupler, da Toivo spurgte. Jeg ved, han har styr på det, og FCR har indgået i turneringen som alle andre,” fortæller idrætskonsulent Poul Sørensen fra DAI.

For Toivo Asak er den sociale omgang med andre et vigtigt element ved turneringen. ”Patienterne er ikke vant til at blive anerkendt for noget som helst, men det åbner det her op for. Vi er ikke ude for at lave nye venskaber. Vi skal ikke overstyre. Men bare at sige tak for kampen er også en relation, der betyder noget,” konstaterer han. Dagens sidste kamp byder på endnu et nederlag til FCR. Selvom Toivo Asak

ønsker sig succes for holdet, er de dårlige resultater ikke ubrugelige i en pædagogisk sammenhæng. ”Der er ting, man ikke kan øve sig i teoretisk. For eksempel når man møder noget træls i livet. Og når vi taber en kamp, nytter det ikke at flippe fuldkomment skråt. Så skal vi videre!” Amir Sarif og Stefan Sørensen hedder noget andet i virkeligheden. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt.

FCR – Fakta R´et i holdets navn står for Retspsykiatrisk eller Risskov. Det er op til den enkelte spiller, hvordan han vil præsentere holdet. Patienterne på Retspsykiatrisk Afsnit er dømt til behandling under særligt sikrede forhold. Størsteparten har en skizofreni-diagnose.

IDRÆTSLIVmarts2012

Foreningsliv

Aldrig, aldrig, aldrig giver vi op Efter konkurs, tvangsnedrykning og masser af tårer hos frivillige, fans og spillere, er GOG og det lille landsbysamfund omkring sydfynske Gudme atter på vej mod toppen af dansk håndbold. Det burde egentlig ikke kunne lade sig gøre, men... Af Jacob Bech Andersen. Foto: Johnny Wichmann

IDRÆTSLIVmarts2012

”N

år GOG scorer, så er der så meget larm, at ørerne næsten blæser

ud.” Der er ti minutter til kampstart. Syv et halvt-årige Mikkel (det hedder han selvfølgelig) tror på sejr i eftermiddagens kamp mod Ajax i landets næstbedste håndboldrække. For når GOG spiller, plejer der at være gang i hallen og måske endnu vigtigere - GOG plejer at vinde, understreger den unge fan gentagne gange. Sådan har det været så længe, Mikkel kan huske. Siden han var spæd, er han blevet slæbt ud til Gudmehallerne af sin bedstefar, der er frivillig gulvfejer ved GOG’s kampe. ”Men jeg er for lille til at huske, at min favoritspiller Mikkel Hansen fra landsholdet var med på GOG’s hold. Det kunne ellers have været fedt at se ham på banen,” siger Mikkel med adresse til navnebroderen og superstjernen Mikkel Hansen, der spillede i GOG fra han var 15 år og blandt andet var med til at vinde DM med GOG i 2007. Superstjerner er der ikke mange af i disse år i GOG, men til gengæld får lille Mikkel alligevel ret i, at fynboerne vinder dagens kamp mod Ajax. Han får også ret i, at der er masser af larm og stemning fra de 886 tilskuere. GOG er nemlig - om ikke tilbage for fulde gardiner - så et godt stykke på vej derhen, hvor den sydfynske landsbyklub føler, man hører hjemme. Det er godt to år siden, at traditionsklubben krakkede i en smertelig proces, der først betød, at klubben skar holdet i Dame Håndbold Ligaen fra for at redde herreholdet - blot for kort tid efter at konstatere, at lommerne stadig var tomme. Lønningerne var blevet for vilde, sponsorerne for få og ambitionerne for urealistiske. Og så gik eliteoverbygningen og dermed herreholdet i GOG/Svendborg, som det dengang hed, konkurs. Klubben, der havde haft en betydelig andel i dansk håndbolds opsving og opfostret, købt, og udviklet et arsenal af landsholdsgiganter som Mikkel Hansen, Niklas Landin, Joachim Boldsen, Anders Eggert, Thomas Mogensen osv. blev tvangsnedrykket til landets tredjebedste række. Festen på Fyn var slut – i hvert fald elitefesten.

”Når éns livsgrundlag svinder ind, så bliver man nok mere bevidst om de sande værdier i foreningen, og derfor har vi også intensiveret breddedelen efter eliteholdets konkurs,” siger Poul Syberg. Han henviser blandt andet til, at GOG har søsat hele tre hold per ungdomsårgang, så man med sikkerhed ved, at alle unge spillere får mulighed for at spille kamp. ”Det er jo det, ungerne glæder sig til hver uge, og så duer det ikke at have nogle, der sidder på bænken og keder sig. Vores filosofi hernede er, at alle medlemmer betyder lige meget for os, og alle medlemmer skal udfordres. Eliten skal nok dukke op, men eliten trives nu engang bedst, når bredden fungerer, og alle medlemmer har det godt,” lyder det fra GOG-formanden. Og alle ser ud til at have det godt igen i GOG. Mens bredden trives, blomstrer ’det nye’ rekonstruerede eliteherrehold, der ligger i toppen af 1. division med store chancer for oprykning. Men om den positive stemning skyldes breddens fortsatte begejstring for håndbold i GOG, de mange frivilliges lyst til stadig at holde hjulene i gang, sponsorernes forsatte opbakning trods konkursen eller kombinationen af det hele, er umiddelbart svært at analysere sig frem til sådan en søndag i februar. Måske siger en af klubbens sponsorer Arne

MEDLEMSBOOM På breddesiden gik det imidlertid fortsat fremragende. Ungerne i Gudme, Gudbjerg og omegn ville stadig spille håndbold, og de mange frivillige trænere havde fortsat mod på at træne de unge. Formanden for moderklubben siden 1994 Poul Syberg fortsatte med at være en nærmest indgroet del af Gudmehallerne, og i dag nærmer GOG sig medlem nummer 500. Det er ny medlemsrekord. Sidst tallet var så højt var for 20 år siden ”Vi har fået næsten 100 medlemmer på et år, så det går rigtig godt,” siger GOG-formand Poul Syberg. Han er ikke i tvivl om, at eliteherrernes konkurs i 2010 har været med til få de menige medlemmer til at rykke tættere sammen om klubben.

IDRÆTSLIVmarts2012

Birch fra transportfirmaet Blue Water Shippings afdeling i Odense det hele, da han ved kampens store sponsorarrangement med et smil konstaterer: ”Jeg tror i virkeligheden ikke, at man kan finde på andet at lave hernede end at spille håndbold.” Hans Birch gjorde sig naturligvis sine tanker, da hans firma efter GOG’s konkurs i 2010 blev inviteret til at være med til at begynde forfra og støtte den helt nye eliteoverbygning med det originale navn GOG 2010. ”Men vi regnede egentlig med, at de nok skulle komme igen, så vi valgte at fortsætte som sponsor,” siger Hans Birch. Lige som alle de andre sponsorer i VIP-lokalet er han iført et gult armbånd med teksten ’Hvor der er vilje…’

spillende direktør fik han til opgave at genrejse GOG’s elieafdeling. Ikke nogen helt let opgave for en mand, hvis primære erhvervserfaring bestod af at være skolelærer. ”Vi havde ingenting i begyndelsen, vi havde ingen sponsorer og ingen spillere. Vi havde et godt opland og en fin historik, men vi var meget i tvivl om, hvorvidt det var nok. Hvor mange følte sig trådt på i forhold til konkursen, og hvor mange ville bakke op om noget, der havde været toppen af dansk og europæisk håndbold, nu hvor man pludselig skulle ned og spille i 2. division?” Kasper Jørgensen fik imidlertid hurtigt troen på et nyt håndboldliv tilbage. De mange lokale hjertesponsorer trådte

BIKSEMAD MED SPEJLÆG Til dagens sponsorarrangement inden kampen mod Ajax er der mødt små 200 gæster op. De får serveret god solid biksemad med spejlæg sponsoreret af det lokale forsamlingshus. Nok er GOG på vej op igen, men der skal også spises brød til. ”Brændt barn skyr ilden, siger man jo, og sådan har vi det også i øjeblikket. Vi er stolte over, at vi er på vej op igen, men fremover sætter vi helt sikkert tæring efter næring, så vi ikke igen ramler ind i en konkurs,” understreger formand Syberg. Den udmelding er klubbens spillende direktør Kasper Jørgensen helt enig i. Han er lige kommet ud af badet efter at have scoret syv mål i dagens sejr over Ajax. Kasper Jørgensen er af gode grunde glad og tilfreds med, at GOG langsomt, men sikkert nærmer sig ligaen igen. Han er også indstillet på, at GOG’s elitecomeback skal foregå med respekt for fortidens økonomiske synder. ”Vi går klart efter at rykke op i den bedste række igen, og det kommer også til at ske enten i år eller næste år, men vi skal ikke ud og bruge penge, vi ikke har. I første omgang satser vi på egne spillere og talenter, og det passer også godt ind i GOG’s filosofi,” siger Kasper Jørgensen. Han var spillernes talsmand under konkursprocessen, og da krakket var en realitet, blev han hængende som en af de få. Med en ny titel som

”Fremover sætter vi helt

IDRÆTSLIVmarts2012

sikkert tæring efter næring” Poul Syberg, formand i GOG Håndbold

til og slugte en økonomisk kamel eller to, hvorefter en aktieemission på to millioner kroner var mulig kort tid efter konkursen i januar 2010. Også de mange frivillige kræfter i GOG var klar til kamp igen. ”Vi var da mange, der ærgrede os rigtig meget, da GOG blev tvangsnedrykket, men alle havde det vist lidt sådan, at det bare var om at komme derudaf igen,” lyder det på klingende sydfynsk fra den 75-årige Arne Andersen, der er frivillig bartender ved GOG’s kampe. Tanken om at lade GOG sejle i sin egen gæld og ulykke strejfede aldrig Arne Andersen. ”Er du klar over, hvor mange dejlige mennesker jeg har mødt hernede. Det opgiver man jo ikke bare.” At Arne Andersen har befundet sig godt i det lokale håndboldmiljø i en menneskealder, understreges da han peger på tre kvinder i begyndelsen af 60’erne. ”Se på de pragtfulde damer derovre,” siger Arne Ander-

sen og peger tværs gennem VIP-lokalet. Dem har jeg været træner for, da de var unge piger. Og vi er her altså alle endnu,” griner han. ELITE KONTRA BREDDE Netop samspillet mellem de professionelle og de glade amatører og det nærmest familiære bånd medlemmerne i mellem nævnes igen og igen som en af hemmelighederne bag succesen i GOG. ”Det kan jo i virkeligheden slet ikke lade sig gøre, det vi har gang i hernede. Men det lykkes, fordi bredden og eliten kan tale sammen og har dyb respekt for hinanden. Den ene har svært ved at leve uden den anden, og det giver et overordnet sundt samarbejde,” siger klubdirektør Kasper Jørgsensen. Formand Poul Syberg uddyber: ”Selvom vi har en virkelig velfungerende bredde og mange talenter i amatørafdelingen, så er det klart, at det professionelle førstehold er motoren, som folk ser op til. Det har vi altid været gode til at udnytte.” Helt problemfrit har samspillet mellem GOG’s amatør og professionelle afdeling dog ikke altid været. ”Førhen, da førsteholdet vandt medaljer, måtte vi nogle gange aflyse træninger for amatørholdene, fordi vores sponsorarrangementer var så store, at vi var nødt til at bruge den ene hal til at bespise sponsorerne. Eliten kom i en periode ofte før bredden, og det var der nogle medlemmer, der blev lidt sure over. Det kan jeg egentlig godt forstå. Sådan situationer skulle vi gerne undgå i fremtiden,” erkender Poul Syberg, inden han for 117. gang i sin formandskarriere går ud i hallerne for at sige farvel til de frivillige, spillerne og alle de andre efter sejren over Ajax. Søndagens håndboldkamp er slut. Et par enkelte trofaste tilskuere sidder stadig i cafeteriet og diskuterer sejren over en Albani-pilsner, mens frivillige er i gang med at rydde op i hallen. Parkeringspladsen udenfor er igen stort set tom, men pladsen lyses op af et stort skilt med teksten Gudmehallerne. Lyset slukker tilsyneladende aldrig på de kanter.

GOG’s værdisæt GOG fik for nogle år siden formuleret sit værdisæt på skrift. Det lyder således:

• Skadesbehandling • Kostvejledning

Ambitionsniveau Vi vil være Danmarks førende håndboldklub målt på: • Sportslige resultater • Talentudvikling • Bredde • Klubmiljø • Træning • Økonomi

Klubkultur Vores kultur er meget uformel. Vi vil give plads til, at meget forskellige individer kan trives i GOG, dog er • Klubben større end holdet • Holdet større end individet

Træning Træningen skal være: • Sjov for børn • Udfordrende for ungdommen • Tilpasset ambitionsniveauet for øvrige seniorhold • Sjov, udfordrende og udviklende på alle niveauer Sundhed Spillernes sundhed går forud for sportslige resultater. Derfor arbejder vi med et højt fagligt niveau i sundhedssektoren med fokus på: • Forebyggende træning

Fester Vi er berømte for den særlige festkultur i GOG, og det skal vi fortsat være i fremtiden. Fester er vigtige for vores kultur og sociale sammenhold, og de skal derfor prioriteres højt på det enkelte hold og på tværs af hele klubben. Kommunikation Viden og indsigt i klubbens forhold er ofte en forudsætning for motivation og engagement i klubbens udvikling. Vi vil sikre et højt informationsniveau til alle interessegrupper. Kilde: www.gog.dk

IDRÆTSLIVmarts2012

profilen

Man skal nok være lidt speciel

Henrik Stephansen blev i 2011 en suveræn verdensmester i letvægtssinglesculler. Men det er ikke en olympisk bådtype, så nu tager han kampen op i rosportens fuldblodsklasse, den tunge singlesculler. Af Thomas Hansen. Foto: Lars Møller

Du startede i letvægtsdobbeltsculler, gik over i letvægtssinglesculler, hvor du vandt VM, og nu skal du frem mod OL satse på den tunge singlesculler. Hvordan får du fart i alle de både? ”Det er heller ikke altid gået lige godt i alle bådene. Men mens jeg har roet singlesculler, har jeg udviklet mig rigtig meget teknisk. Jeg har fået en god fornemmelse for båden, og hvordan jeg skal arbejde for at få mest ud af mine kræfter”. Før var dit mål at komme til OL i letvægtsdobbeltsculleren. Hvordan kan det være, at det har ændret sig? ”Det har det, fordi de to andre (Rasmus Quist og Mads Rasmussen red.) har et team, der er godt sammentømret. Og så mener landstræneren, at det er bedst, at de to ror sammen, på trods af at jeg formentlig kan ro fra begge to i sculler. Nu ser jeg det som en chance, at jeg får lov til at stille op i tung singlesculler. Jeg får lov til at prøve mig af mod verdens bedste tunge roere. Det er internationalt den bådtype, der er mest prestigefyldt, selvom det i Danmark er fireren. Hvis jeg kommer med i finalen som letvægtsroer, er det lidt af en sensation. Jeg kan ikke huske, at det nogensinde er sket før, så det er også et fedt mål i sig selv.” Hvad er den største forskel på at ro dobbelt i forhold til at ro single? ”Det er den holdmentalitet, der er. Roning er jo en holdsport for langt de fleste bådtypers vedkommende. Jeg har været vant til at ro holdbåde, hvor man har en makker og kan hive hinanden lidt op, hvis man er træt. I singlesculleren skal man selv bære det igennem.

IDRÆTSLIVmarts2012

Nogle gange kan det være lidt hårdt, og andre gange er det super fedt. Det var især fedt i begyndelsen, fordi jeg kunne mærke, at jeg virkelig kunne arbejde med min teknik. På den måde gav det mig også noget motivation. Det gjorde måske den hurdle, at man ikke har et hold, lidt mindre. Der er mange, som knækker nakken på at skulle ro singlesculler. Man skal nok være lidt speciel, hvis man skal ro singlesculler. Det er der i hvert fald mange, der siger.” Er du så lidt speciel? ”Jeg synes jo, at jeg er meget normal. Men det kan være, at du skulle prøve at høre min træner. Der er nogle rimelig specielle single cullerroere rundt omkring. Det er nok nødvendigt med en speciel mentalitet.” Hvis OL er det ultimative mål, har du så siddet for længe i letvægtssinglesculle-

ren, som ikke er en olympisk båd? ”Nej, det synes jeg ikke, fordi jeg har haft en rigtig god udvikling. Og så har jeg fået en VM-medalje med, som jeg er super glad for. Jeg har længe gerne villet vise, at jeg kunne i singlesculler, og det synes jeg, at jeg har gjort rigtig grundigt det seneste år.” Hvad er det bedste ved at være roer? ”Jeg synes, at der er mange ting, men hvis jeg skal pege på én ting, må det være sammenholdet. Sammenholdet i rocenteret og sammenholdet med kammeraterne fra Roklubben Furesø. Selvom jeg ikke kommer der så ofte længere, så er det enormt hyggeligt, hver gang jeg er i Furesø og møder alle de gamle gubber, der nærmest er som 20 ekstra bedsteforældre. Af og til tager jeg også derop for at træne med de nye kaproere. Det er fedt at kunne se, hvordan det kan give dem noget motivation”.

”Der er mange, som knækker nakken på at skulle ro singlesculler”

blå bog – HENRIK VICTOR STEPHANSEN: Født: 6. august 1988 Højde: 182cm Kampvægt: 72,5 kg til letvægtskonkurrencer. 79-80 kg til ’tunge’ konkurrencer. Bedste resultater: Verdensmester i 2011 i letvægtssinglesculler. Junior- og seniorverdensrekordholder i ergometer (romaskine). Hæder: Kåret til BESTSELLERs Olympiske Håb ved gallashowet Sport 2011. IDRÆTSLIVmarts2012

medier

Endomondo spurter afsted Det gratis program til mobilen Endomondo motiverer millioner af mennesker til at dyrke idræt, og de danske opfindere satser på at erobre verdensmarkedet. Men er mobilsuccesen guld eller gift for foreningerne? Af Lars Hestbech. Foto: iStockphoto

hristian Birk har vundet 30 danske mesterskaber i atletik. Han fik senest en guldmedalje hængt om halsen i 2004, men selv om karrieren som 400-meter-løber er indstillet, så løber han fortsat stærkt og høster hæder – bare i Ole Opfinder-branchen. Sammen med to andre tidligere kolleger i konsulentvirksomheden McKinsey kvittede han sit job i 2007 for at udvikle et stykke software, der via GPS-senderen i en smartphone kunne hjælpe motionsløberen med at ”tracke” løberuten. Resultatet blev mobilapplikationen Endomondo, der i skrivende stund er downloadet syv millioner gange. ”Vores målsætning er at organisere de uorganiserede. Dem, der ikke er medlem af en forening, fordi de ikke har plads i kalenderen til faste træningstider, eller fordi de bor et sted, hvor der ikke ligger en forening i nærheden. De skal have en mulighed for social kontakt med andre,” siger Christian Birk, der nu bor i San Francisco, hvor han arbejder på at give Endomondo fodfæste på det amerikanske marked. Ved hjælp af Endomondo kan man ikke bare se, hvor langt og hvor hurtigt man har løbet, cyklet osv. Som det er tilfældet med Facebook, kan man også på Endomondo være venner med andre og følge med i, hvordan de træner. Dermed fungerer Endomondo som socialt medie og som et redskab til at motivere og udveksle erfaringer. SOCIAL PÅ MOBILEN En af dem, der er sprunget på Endomondo-bølgen, er Mads Petersen. Den 37-årige journalist havde ingen erfaring med at løbe, og var derfor udfordret, da han og syv af hans venner aftalte, at de sammen skulle gennemføre et løb på ti kilometer. Som den eneste af de syv bor han på Sjælland, så han kunne ikke træne sam-

IDRÆTSLIVmarts2012

men med de andre. En løbeklub var heller ikke et alternativ på grund af hans skæve og skiftende arbejdstider. Løsningen blev Endomondo. ”Det var enormt motiverende. Jeg kunne hele tiden se, hvordan jeg lå i forhold til de andre, og hvad der skulle til for at komme forbi dem. Hver morgen skulle jeg se, hvad de andre havde præsteret og rose dem, der havde sat en personlig rekord. På den måde kompenserede Endomondo for, at jeg ikke havde fysisk kontakt med de andre,” siger Mads Petersen. Han gennemførte ikke bare de ti kilometer og tabte et tilsvarende antal kilo. Han tog en halvmaraton med i samme ombæring, og nu hedder målet Copenhagen Marathon til maj, og igen bliver Endomondo følgesvend. ”Jeg kunne ikke forestille mig at træne uden Endomondo. Det ville aldrig blive med den samme intensitet og motivation, hvis jeg skulle løbe uden målinger og uden kontakten med de andre,” fastslår han.

”Jeg mener, at foreningerne og Endomondo kan komplementere hinanden” Christian Birk, Stifter af Endomondo

ENDOMONDO OG FORENINGERNE Mens Mads Petersen giver sig i kast med træningen til Copenhagen Marathon, kaster Christian Birk sig over udviklingen af sin opfindelse. I efteråret fik han og medstifterne knap 15 millioner kroner fra en investor til at videreudvikle Endomondo. Spørgsmålet er, om der overhovedet er behov for foreninger, når man kan dyrke det sociale fællesskab via medierne. ”Jeg mener, at foreningerne og Endomondo kan komplementere hinanden, siger Christian Birk,” der selv har været meget aktiv i atletikforeningen Sparta og indtil for nylig var medlem af DIF’s Aktivkomité. ”Jeg havde en dialog med Sparta om, hvorvidt klubben ville kannibalisere sig selv ved at samarbejde med Endomondo. Men jeg mener, at der er plads til os begge. Vi vil gerne være dem, der sørger for, at atleterne har det sjovt mellem konkurrencerne og klubtræningerne. Det fysiske sammenhold vil aldrig gå af mode, men klubberne kan bruge vores redskab til at rekruttere og lave events,” forudser han. At man godt kan kombinere Endomondo og klubliv, er Morten Nagel et eksempel på. Han er en af de venner, som Mads Petersen konkurrerede med på Endomondo, og han skal også løbe maraton i København i foråret. Han anvender fortsat Endomondo, men supplerer nu med ugentlig træning i en atletikklub i Silkeborg. ”Jeg løber hver tirsdag sammen med 150 mennesker, og så finder man sammen med en gruppe af cirka 20 løbere, som løber cirka lige hurtigt. Løbeklubben giver ekstra motivation og endnu bedre mulighed for at komme i den rette form, fordi man er sammen med nogle mennesker, der har meget stor ekspertise på området,” siger Morten Nagel.

PENGENE LADER VENTE PÅ SIG Dansk Atletik Forbund og DIF har netop offentliggjort et stort udviklingsprojekt, der skal få nogle af de mange uorganiserede motionsløbere ud i klubberne. Og potentialet for medlemsfremgang er til stede. En undersøgelse fra Idan, der ligger til grund for udviklingsprojektet, viser, at hver fjerde danske over 16 år dyrker motionsløb. Rigtig mange af dem med Endomondo på mobilen. Syv millioner downloads vidner om en kæmpe succes. Og så må man da som medstifter af Endomondo tjene styrtende med penge, eller hvad? ”Nej, ikke endnu i hvert fald. Vi øger vores indtægter, men vores udgifter stiger endnu mere. Og det er bevidst, for vi vil være dominerende på et marked, hvor der ikke er plads til alle. Og vi skal trods alt slå nogle konkurrenter som Adidas og Nike. Men vi er tæt på at være en sund forretning,” siger Christian Birk.

IDRÆTSLIVmarts2012

verden rundt EU-flaget på brystet ’Der er et yndigt land’ brager ud af højtalerne på stadion i Kharkiv. Dennis Rommedahl og resten af det danske landshold er klar til den første kamp ved sommerens EM i fodbold. Ved siden af DBU’s logo på brystet sidder EU-flaget med dets 12 stjerner på en blå baggrund. Hvis det stod til et flertal i Europaparlamentet, ville virkeligheden se sådan ud. Parlamentet har netop vedtaget et forslag, der opfordrer til, at der flages med EU-flaget ved større internationale idrætsbegivenheder. Ligeledes foreslås idrætsforbundene, at de lader flaget sidde på landsholdenes spilledragter ved siden af det nationale flag. Det understreges dog, at det er frivilligt, om de enkelte lande og idrætsorganisationer vil benytte sig af muligheden. ”DIF havde gerne set, at EU respekterede idrættens autonomi og havde undladt i det hele taget at stille forslaget. Det er meningen, at forslaget skal fremme den europæiske identitet, men det vil nok nærmere få den stik modsatte effekt,” siger DIF’s idrætspolitiske chef, Poul Broberg.

Romersk OL-bud trækkes tilbage ”De er skøre, de romere.” Den galliske kræftkarl Obelix har tit svært ved at følge logikken hos det romerske rige i Asterix-tegneserierne. Og det kan også virke en anelse besynderligt at være de første, der melder ud, at de går efter de olympiske lege i 2020, for så at trække sig 24 timer inden det endelige bud skal afleveres. Det er ikke desto mindre det, der er sket med Roms ambitioner om at blive vært for sommerlegene i 2020. Baggrunden er imidlertid mere pragmatisk end ulogisk. Italiens nye premierminister, Mario Monti, har vent tommelfingeren nedad og er ikke klar til at støtte buddet. Han anser et OLbud for at være en for stor risiko at løbe med Italiens kriseramte økonomi in mente. Nu bliver kapløbet om værtskabet et anliggende mellem Madrid, Doha, Tokyo, Istanbul og Aserbajdsjans hovedstad, Baku.

Foto: Scanpix Foto: iStockphoto

Ungdoms-OL til Lillehammer Det stort anlagte ungdoms-OL kommer til Norge. Den tidligere vinter-OL-by Lillehammer er af IOC blevet udnævnt til ararangere vinter-ungdoms-OL i 2016. Over 1000 atleter i alderen 15-18 år ventes at konkurrere ved legene i Norge. ”Vi er begejstrede over at skulle til Lillehammer, som arrangerede de uforglemmelige vinter-lege i 1994. Byen, den norske regering og den norske olympiske komité har vist et stort engagement i forhold til at få ungdoms-OL til Lillehammer. Vi er sikre på, at Lillehammer vil levere et verdensklasse-arrangement,” siger IOC-præsident Jacques Rogge til olympic.org.

Svensk telefon til urolige forældre Da den tidligere verdensrekordholder i højdespring Patrik Sjöberg sidste år udgav en bog, hvori han afslørede, at hans træner og stedfar havde udsat ham for seksuelle overgreb, gav det anledning til stor debat hos svenskerne. I kølvandet på den debat har det svenske Riksidrottsförbundet indledt et samarbejde med Red Barnet om en forældretelefon. Med samarbejdet håber det svenske idrætsforbund at kunne støtte urolige idrætsforældre, samtidig med at forbundet kan få et overblik over omfanget af problemer og hvilke spørgsmål, der optager forældrene mest. Forældre eller andre voksne kan ringe helt anonymt, og det er andre forældre, som er blevet uddannet af Red Barnet, der tager imod i den anden ende. Samarbejdet skal i første omgang løbe frem til 2014.

IDRÆTSLIVmarts2012

Foto: DIF

Foto: Scanpix

baggrund

Der var Dannebrog på sejlene over det hele ved VM for 49erjoller i Australien. Bådklassen er på få år blevet dansk paradedisciplin takket være et unikt træningsmiljø. Idrætsliv går om bord på 49eren, få måneder inden OL-guldet fra Beijing skal forsvares. Af Thomas Hansen. Foto: Fried Elliott

49er 48

IDRÆTSLIVmarts2012

eren IDRÆTSLIVmarts2012

baggrund

n søndag i august 2008 stormede de direkte ind i danskernes bevidsthed. I et af OL-historiens største dramaer knækkede masten på Jonas Warrer og Martin Kirketerps 49er-jolle lige inden den afgørende sejlads. Men et par venlige kroater, der ikke længere var med i konkurrencen, lånte danskerne deres båd. Resten er, som man siger, historie. Dramaet på havnen, i vandet og protestlokalet i den kinesiske havneby Qingdao var ikke blot kulminationen på to sejleres mangeårige hårde arbejde. Men også det foreløbige højdepunkt i en bådklasse, hvor det vrimler med gode danske sejlere. Siden 49eren blev introduceret som olympisk bådtype i 1997 forud for OL i Sydney, har der konstant været mindst én dansk båd i top 10 på verdensranglisten. Danskernes succes skyldes et unikt samarbejde mellem en gruppe elitesejlere, der hele tiden er i stand til at udklække nye talenter. Den fortsatte danske dominans blev understreget, da der i december blev afholdt verdensmesterskaber i australske Perth. Tre danske både endte i top ti inklusiv en bronzemedalje til brødrene Simon og Emil Toft. Undervejs slog det dog gnister mellem danskerne, da brødrene Toft nedlagde en protest mod Jonas Warrer og Søren Hansen i en afgørende situation. Efter VM valgte Simon og Emil Toft at indstille karrieren. En beslutning, som, de hævder, ikke har noget at gøre med kontroverserne i Perth. MILJØ I VERDENSKLASSE Kristoffer Henriksen er sportspsykolog i Team Danmark og har udgivet bogen ’Talentudviklingsmiljøer i verdensklasse’, hvor han blandt andet har nærstuderet de danske 49eres succes. Han er ikke i tvivl om, hvorfor de danske 49-sejlere så gode: ”I mine øjne handler det om miljøet. Man har skabt et attraktivt miljø, hvor man hurtigt bliver god, fordi de rigtig dygtige er villige til at dele deres viden, erfaring og kompetencer med de unge.” I sejlsport er de olympiske lege alfa og omega. Da en nation kun kan få én båd med i hver klasse, overgår den in-

At være en gruppe af gode sejlere har også klare fordele, når sejlerne er hjemme i Danmark mellem deres 150-200 årlige rejsedage. ”Vi kan få træning af virkelig høj kvalitet hjemme i Aarhus. I mange andre lande er der kun én topbesætning, så de er nødt til at rejse ud af landet for at få den kvalitetstræning, som vi kører ti minutter på cykel for at finde. Det er en stor fordel,” siger Jonas Warrer. VILD OG SPEKTAKULÆR BÅD At det er netop er 49eren, der er blevet dansk sejlsports flagskib, er ikke tilfældigt. Det mener træneren Finn ’Beton’ Jensen, der har været knyttet til 49er-gruppen lige fra starten i sluthalvfemserne. I dag er han træner i Dansk Sejlunions kraftcenter i Aarhus, men han følger stadig med sejlerne rundt i verden. 49eren er en hurtig og vild jolle. Vildskaben blev vel nok bedst understreget under det berømte OL-drama fra Beijing, hvor bådene kæntrede på stribe. Det passer godt til mentaliteten hos de danske sejlere. ”I dansk sejlsport har vi aldrig været til det meget uniforme, hvor vi skulle gøre som alle andre. Det skal helst være lidt sjovt og spektakulært,” siger Finn ’Beton’ Jensen, som selv var med til at udvælge 49eren som olympisk bådklasse i sin tid. Det foregik ved Gardasøen, hvor en masse sejleksperter testede forskellige bådproducenters bud på en ny olympisk båd. ”Allerede på vej ned til Gardasøen sagde jeg til de andre i bilen, at båden skulle være så svær at sejle, så jeg ikke kunne finde ud af det. 49eren var den eneste, hvor jeg to minutter efter at være steget om bord lå og badede ude i vandet,” fortæller Finn ’Beton’ Jensen. Selvom båden var særdeles vanskelig at styre for Finn ’Beton’ Jensen, så kom de danske elitesejlere hurtigt efter det. Det skete ikke mindst, fordi verdens allerbedste sejlere blev inviteret til Danmark for at øse ud af deres viden. Blandt andet kom australieren Chris Nicholson forbi, efter han i 1997 havde vundet det allerførste verdensmesterskab for 49ere. ”Vi tog nogle 49er-eksperter ind i gruppen og betalte dem for at komme til Danmark. Der fik vi en læringsproces, der gik lige til himmelen med det samme,” siger Finn ’Beton’ Jensen.

”Man har skabt et attraktivt miljø, hvor man hurtigt bliver god” Kristoffer Henriksen, sportspsykolog, Team Danmark

terne konkurrence ofte den, man har med de andre landes udøvere. På det punkt skiller den danske gruppe sig ud. Kristoffer Henriksen mener, at kulturen er vokset frem i kraft af en stor åbenhed fra start af kombineret med et godt kammeratskab blandt sejlerne, der ofte har kendt hinanden i mange år. Den olympiske mester Jonas Warrer kan sagtens nikke genkendende til, at det danske 49er-samarbejde skiller sig ud. ”De udenlandske konkurrenter forstår ikke, at vi er så åbne over for hinanden og deler vores viden og oplysninger. De mener, at man så giver konkurrenterne alle fiffene,” siger Jonas Warrer om den reaktion, han møder, når han taler med sejlere fra andre nationer. Logikken hos danskerne er, at nok giver man et godt trick væk den ene dag, men den næste får man et igen. På den måde får hele gruppen et samlet løft.

IDRÆTSLIVmarts2012

I MESTERLÆRE HOS DE BEDSTE På samme måde kan man beskrive den læringsproces, som nye danske 49ere gennemgår. Talenterne får lov til at træne med de bedste, i hvad man kunne beskrive som en form for ’mesterlære’. Det er med til at tiltrække unge sejlere. En af de unge, som nyder godt af ordningen, er Niels Joachim Gormsen. Han blev sidste år U23-verdensmester sammen med Anders Thomsen. ”Lige meget hvor godt man sejler, er der altid mere at lære af de andre, fordi de er så gode. På den måde kan man hele tiden se, at man er nødt til at blive bedre, hvilket motiverer én til at holde skruen i vandet i forhold til træning,” siger Niels Joachim Gormsen. Udover træningen på vandet peger Niels Joachim Gormsen også på, at det er en stor hjælp, at man altid kan spørge de etablerede landsholdssejlere til råds. Han kan se, at det er en stor fordel i forhold til de jævnaldrende konkurrenter fra andre nationer. ”Mange af de unge fra andre lande, som vi begyndte at sejle samtidig med, er vi bedre end nu. Jeg er sikker på, at

det er, fordi vi træner med de andre danskere, som er bedre end udlændingenes træningsmakkere. Vi kan se, at vi lærer hurtigere,” siger Niels Joachim Gormsen. OLYMPISK UDSKILNINGSLØB Mens Niels Joachim Gormsen og hans makker Anders Thomsen stadig har meget at lære og først forventer at være helt med i verdenstoppen til VM i 2014 og forhåbentlig OL i 2016, så befinder de etablerede landsholdssejlere sig netop nu i et benhårdt udskilningsløb for at sikre sig Danmarks ene OL-billet. Et udskilningsløb, som kan sætte det højtbesungne samarbejde på en alvorlig prøve. ”Det vil være naturligt, at der bliver lukket lidt mere i, jo tættere vi kommer på. Vi kan altid sige, at det med at dele alle detaljer venter vi lidt med. Hvis vi når der til, så er det helt fint og fair,” siger den olympiske mester Jonas Warrer, der sammen med Søren Hansen er en af tre besætninger, som kæmper om at tilbringe sommeren i britisk farvand. Kristoffer Henriksen fulgte med fra sidelinjen op til den seneste OL-udtagelse, hvor konkurrencen ligeledes var uhyre tæt. Den gang var det svært for sejlerne at holde på det gode samarbejde. ”Det gik galt sidste gang, og det kommer også til at gå galt den her gang. Det er jeg slet ikke et sekund i tvivl om. Samarbejdet kommer til at blive opløst for en periode. Men det er okay. Der er forskel på det lange seje træk i de fire år mellem legene og de sidste par måneder, hvor de individuelt virkelig prøver at sejle deres egen chance,” siger Kristoffer Henriksen. Til sidste udtagelse gik bølgerne højt mellem Jonas Warrer og Søren Hansen, der sad i hver sin båd og var hinandens værste konkurrenter. Alligevel fandt de sammen efter OL og besluttede sig for at arbejde sammen frem mod legene i 2012. ”Vi så rationelt på det. Hvis vi skulle med til OL i London, så var vores bedste mulighed at arbejde sammen. Så det var rimelig nemt at komme ud over de skærmydsler, vi

havde op til sidste OL,” siger Jonas Warrer og tilføjer, at det også hjalp, at de havde kendt hinanden i mange år. Det imponerer Kristoffer Henriksen: ”Det viser, at de helt grundlæggende vil fællesskabet – også selvom de bliver individualister de sidste måneder op mod et OL. Det er et fælles projekt at vedligeholde værdierne i gruppen om åbenhed og vidensdeling. Det er det, der er styrken ved hele miljøet.” Dermed er der grobund for at tro på, at dannebrog også i fremtiden ved været på sejlet af de forreste både til de store 49er-stævner.

Sejlruten til OL Selvom Danmark har flere 49ere i top 10 på verdensranglisten, kan kun én båd komme med til de olympiske lege i London. Hvem der skal besætte den danske nationsplads, bestemmes ud fra tre udtagelseskonkurrencer. Den første var VM i Perth i december 2011, mens de to sidste sejles henholdsvis på Mallorca og i franske Hyeres i april. Udtagelsen benytter et omvendt pointsystem, hvor en førsteplads giver 25 point og en 25. plads giver 1 point. Den besætning, som har flest point efter de tre regattaer, kvalificerer sig til OL. I tilfælde af pointlighed vil den besætning, der klarede sig bedst til VM i Perth få pladsen. Efter VM-bronzevinderne Simon og Emil Toft valgte at indstille karrieren ser den foreløbige stilling således ud: 1. Allan Nørregaard og Peter Lang 2. Jonas Warrer og Søren Hansen 3. Peter Krüger og Nicolai Thorsell IDRÆTSLIVmarts2012

21 point 18 point 4 point 51

Idrætsdanmark Stort og småt fra specialforbundene

GOLF

ISHOCKEY

Nyt akademi for ungdomstrænere Med folk som Frans Nielsen og Jannik Hansen i spidsen har danskerne for alvor slået deres navn fast i den bedste nordamerikanske liga, NHL. Det kan være en medvirkende årsag til, at Danmarks Ishockey Union har fået flere ungdomsspillere i de seneste sæsoner. Derfor er der også brug for flere ungdomstrænere, der kan sikre fødekæden af kommende stjerner. Det skal ske med et nyt trænerakademi for ungdomstrænere. Akademiet byder på en treårig uddannelse og er målrettet gruppen af 20-25 årige spillere, som ikke kan tage plads på eliteniveau. På ungdomstrænerakademiet vil de indgå i et team med jævnaldrende, så de kan få et godt sammenhold, der kan være med til at motivere dem.

Foto: Jan Korsgaard

Foto: : TV3+

Kølleglade kendte Det bliver golf fra en hel ny side, man kan få at se, hvis man tænder for TV3+ fra april måned. I otte programmer vil ni kendte danskere som Mascha Vang og Adam Duvå Hall for første gang i deres liv prøve kræfter med golfsporten. ’Tosset med golf’, som programmet kommer til at hedde, er kommet i stand med støtte fra Dansk Golf Union. Løjerne styres af værtsparret Thomas Villum Jensen og Uffe Holm, der begge er erfarne golfspillere. Foruden konkurrencen mellem nybegynderne vil værterne i hver udsendelse dyste i en runde golf mod golfinteresserede som dynedirektør Lars Larsen, multikunstner Leif Sylvester og skuespiller Dick Kaysø. ”Mange tror, at golf er en snobbet, dyr og elitær direktørsport. Men faktum er, at golf er en sjov sport for alle, og det håber jeg programserien kan være med til at vise,” siger Morten Backhausen, direktør i DGU.

GOLF

Unionen skruer bissen på over for pesticider Miljøstyrelsens kemikalieinspektion har både i 2010 og 2011 besøgt et stort antal golfklubber, hvor der flere steder har været problemer med ulovlig brug af pesticider på green, fairway og rough. Derudover står golfsporten over for en kommende lovregulering af pesticidforbruget i løbet af 2012. Det øgede fokus og de enkelte brodne kar har fået DGU’s bestyrelse til at tage en beslutning, der skal imødekomme fremtidige problemer for at værne om golfsportens troværdighed i forhold til miljøarbejdet. Første gang en klub får et påbud fra kemikalieinspektionen, stiller DGU en banekonsulent med rådgivning omkring pesticidforbrug til rådighed. Hjælper det ikke, vil golfunionens bestyrelse drøfte yderligere tiltag, der i værste fald kan føre til den syndende klubs eksklusion af DGU.

IDRÆTSLIVmarts2012

Foto: Scanpix

TENNIS

ORIENTERING

Foto: : www.spiltennis.nu

Foto: Dansk Orienterings-Forbund

Spil tennis på nettet

Den store ’Find vej-dag’

Der skal gang i flere singler og doubler i landets tennisklubber. Det skal hjemmesiden www.spiltennis.nu hjælpe til med. Med den nyligt lanceret hjemmeside vil Dansk Tennis Forbund være mere offensive i kommunikationen med alle tennisinteresserede og ikke mindst potentielt tennisinteresserede danskere. På siden kan man lynhurtigt få et overblik over landets tennisklubber, og hvad de har af introduktions- og træningstilbud. Ligeledes er der videoer, hvor man kan stifte bekendtskab med koncepter som Tennis for alle, Firmatennis og Play & Stay. ”Vi ser store muligheder i dette tennissite og vil – i tæt dialog med tennisklubberne – bygge på og bygge på, så vi konstant optimerer spiltennis.nu,” siger konstitueret direktør i DTF, Sune Irgens Alenkær.

Der findes nu over 100 lokale ’Find vej i Danmark’-tilbud, og det skal fejres. Dansk Orienterings-Forbund, Danmarks Idræts-Forbund og de danske orienteringsklubber inviterer derfor alle til ’Find vej i Danmark-dagen 2012’ den 28. april 2012. Med over 40 events fordelt over hele landet, er der stort set en event i alle dele af landet. På ’Find vej i Danmark-dagen’ kan man prøve kræfter med orienteringssporten og forsøge at finde vej til poster alene og sammen med andre i skoven, parken eller byen. Der er plads til både hurtigløbere og barnevogne, og der er skattejagter i flere forskellige sværhedsgrader. ’Find vej i Danmark’ er en del af et større udviklingssamarbejde mellem orienteringsforbundet og DIF. Samarbejdet har som mål at skaffe flere medlemmer til orienteringsklubberne.

LÆS

IDRÆT OG SUNDHED PÅ SYDDANSK UNIVERSITET Ansøgningsfrist til kvote 2 er 15. marts

www.sdu.dk/idraet SYDDANSKUNIVERSITET.DK SYDDANSKUNIVERSITET.DK SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Tag del i energien i

Fodbold

VOLLEYBALL

Foto: Scanpix Foto: DBU Grafisk

DVBF anker i sag mod Team Danmark Østre Landsret var ikke i tvivl, da der 22. december 2011 skulle afsiges dom i retssagen mellem Dansk Volleyball Forbund og Team Danmark. Team Danmark havde retten på sin side, da organisationen i 2009 så sig nødsaget til at spare 20 millioner kroner, og derfor ikke ville støtte nogen volleyballaktiviteter i DVBF i 2010. Det på trods af, at der lå en aftale om 800.000 kroners støtte til volleyballforbundet. DVBF har anket dommen til Højesteret, efter forbundet har fået uvildig juridisk rådgivning fra tre eksperter. Alle tre eksperter har peget på, at DVBF i Østre Landsret har dokumenteret, at Team Danmark ikke kunne påberåbe sig, at der ikke var penge i 2010 til at opfylde den kontraktlige aftale, man havde. Hos Team Danmark er der ærgrelse og mangel på forståelse for anken til Højesteret, fordi dommen i Østre Landsret ifølge eliteorganisationen var klokkeklar.

Fodbold app til sæsonstart Når landets mange boldbaner endnu en gang indtages af DBU’s mere end 300.000 medlemmer ved sæsonstart, er boldspilsunionen i samspil med lokalunionerne klar med en applikation til smartphones. På den måde kan trænere, spillere og holdledere hele tiden holde sig opdateret på alt, hvad der sker i alle afkroge af fodbolddanmark. Med den gratis fodboldapplikation på mobilen bliver det muligt at se kampprogrammer, stillinger og resultater for alle landets fodboldrækker. Desuden kan man indberette resultater og modtage relevante nyheder.

RONING

FLORBALL

Ny formand for floorball På bestyrelsesmødet i Dansk Floorball Union den 4. februar trådte Simon Brodersen tilbage som formand, og Thorbjørn Ovedal overtog officielt posten. Bestyrelsen har valgt at foretage formandsskiftet allerede nu frem for på årsmødet i maj af praktiske årsager. Simon Brodersen har valgt at fortsætte som menigt medlem i bestyrelsen frem til årsmødet. Valget af Thorbjørn Ovedal som formand vil i tråd med unionens love blive prøvet på årsmødet, hvor der kan opstilles modkandidater.

Foto: Sportsagency

Roerne vil ha’ skolebesøg Danske roklubber får nu mulighed for at hverve nye ungdomsmedlemmer via det skolesamarbejde, som Dansk Skoleidræt og DFfR netop har indgået. Målet er at præsentere flere OL idrætsgrene over for danske skolebørn gennem en række ’prøv-selv’-arrangementer i 2012. Målgruppen er eleverne i 5-6 klasse. Hvis en klub har lyst til at indgå i et skolepartnerskab, skal man være parat til at afholde to konkrete arrangementer. Det første kan foregå på skolen i skoletiden, og det andet kan være hjemme i klubben.

Foto: DIF

IDRÆTSLIVmarts2012

HANDICAPIDRÆT

HÅNDBOLD

Foto: Polfoto

Støt de paralympiske atleter

30.000 til beach handball

Til sommer vil stort set alle verdens medier være rettet mod London. Først gælder det De Olympiske Lege, og nogle uger efter vil De Paralympiske Lege være i fokus. Hvis man vil give de danske deltagere optimale vilkår og støtte dem i forberedelserne til De Paralympiske Lege, kan man nu købe et signeret litografisk tryk af den danske billedkunstner Leif Sylvester. Udover det litografiske tryk er det muligt at købe en støtteaktie, som ligeledes støtter de danske paralympiske deltagere. Aktien koster 2012 kroner, og støtten går til at skabe bedre betingelser for vores danske atleter ved De Paralympiske Lege samt at sætte mere fokus på handicapidrætten i Danmark. Læs mere på www.dhif.dk

Så skal der igen være håndboldslutrunde i Danmark. Denne gang foregår det udenfor, når Randers i sommeren 2013 lægger sand til EM i beach handball. Slutrunden skal være med til at promovere sporten herhjemme. I den forbindelse er det en stor hjælp, at DHF har indgået en aftale med TV2 SPORT, som vil transmittere fra turneringen. I år 2015 er det DHF’s mål, at der skal være 30.000 strandhåndboldspillere i Danmark. EM-slutrunden er et middel på vej mod det mål. ”Før i tiden kunne man om sommeren spille håndold på græs. Vi vil gerne kunne tilbyde vores foreninger en mulighed for at afvikle kampe på det varme tidspunkt af året. Her er Beach Handball genialt,” siger udviklingschef i DHF, Søren Simonsen.

IDRÆTSLIVmarts2012

SEJLSPORT

Idrætskalenderen Idrætsbegivenheder og idrætsmøder i Danmark Marts:

9. – 11. marts Handicapidræt Danish Open i svømning i Esbjerg 10. – 11. marts Bowling DM, trio i Nørresundby Foto: Henrik Bjerregrav

Nye kiteskoler Der er flere og flere, som får smag for den fart og action, man kan opleve som kitesurfer. Det er en udfordrende sport, når man ene mand eller kvinde skal betvinge naturens kræfter på et bræt med en flyvende drage i hænderne. Sejlunionen tilbyder nu certificerede kiteskoler som en sikker introduktion til sporten. På kiteskolerne lærer man alle de ting, en begynder skal vide om, hvordan udstyret virker, vejr og vind, hvor det er godt at kitesurfe i sit lokalområde, regler på vandet og ikke mindst, hvordan man kommer videre med kitesurfing på den bedste måde.

16. – 17. marts Skydning DM i luftpistol 10m i Herning 17. – 23. marts Tennis DM (indendørs) i Lyngby 22. – 25. marts Svømning Danish Open i Bellahøj Svømmestadion 24. – 25. marts Billard DM-finale i kvindernes 3-bande i Odense

Maj:

4. – 6. maj Fægtning DM i Hillerød 4. – 6. maj Bowling DM i single og double i Odense 5. maj Årsmøde i DIF Idrættens Hus 5. – 6. maj Billard DM-finale i straight pool i Odense 5. – 7. maj Cykling Start på Giro d’italia i Danmark

31. marts – 1. april Svømning Hold-DM i Esbjerg

10. – 11. maj Bueskydning Inde-DM i Taastrup

1. april Orientering DM på ultralang distance i Jægerspris 10. – 11. april Badminton Finale i Badmintonligaen på Frederiksberg 20. – 22. april Billard DM-finale i keglebillard i Asaa 21. april Sportsdans EM i 10-dans i Aarhus

IDRÆTSLIVmarts2012

22. – 24. april Gymnastik NM i idrætsgymnastik i Greve

31. marts Orientering DM i sprint i Helsingør

April:

21. april Floorball DM i Aarhus

11. – 13. maj Billard DM-finale i mændenes 3-bande i Odense 12. maj Gymnastik DM i trampolin i Odense 17. – 27. maj Svæveflyvning DM i Arnborg 31. maj – 3. juni Ridning DM i dressur på Broholm Gods i Gudme

Senioridrætsbegivenheder på dansk grund meldes til idraetsliv@dif.dk

IDRÆTSLIVmarts2012

medaljer

Danske Medaljer Vundne medaljer i perioden 11. november 2011 – 22. februar 2012. Alle officielle EM, VM og OL-medaljer findes på www.dif.dk

VM Guld

Sportsdans, standard Emanuel Valeri og Tania Kehlet

VM BRONZE

Sejlsport, 49ér Emil Toft & Simon Toft, Skive/Århus Sejlklub

Foto: Christian M. Borch

EM Guld

Svømning, 100m butterfly Jeanette Ottesen Gray, KVIK Kastrup Svømning, 800m fri Lotte Friis, Herlev Svømning Svømning, 200m bryst Rikke Møller Pedersen, Svømmeklubben Frem Odense Svømning, Holdkap 4x50m medley, Mie Østergaard Nielsen, Aalborg Svømmeklub Rikke Møller Pedersen, Svømmeklubben Frem Odense Jeanette Ottesen Gray, KVIK Kastrup Pernille Blume, Birkerød Svømmeklub/Sigma Nordsjælland Badminton Herrelandsholdet Håndbold Herrelandsholdet

EM Sølv

Svømning, 50m fri Jeanette Ottesen Gray, KVIK Kastrup Svømning, 100m fri Jeanette Ottesen Gray, KVIK Kastrup Svømning, 100m bryst Rikke Møller Pedersen, Svømmeklubben Frem Odense

Foto: Sportsagency, Lars Møller

Svømning, Holdkap 4x50m fri Mie Østergaard Nielsen, Aalborg Svømmeklub Pernille Blume, Birkerød Svømmeklub/Sigma Nordsjælland Katrine Holm Sørensen, Swim Team Esbjerg/EliteSvøm Esbjerg Jeanette Ottesen Gray, KVIK Kastrup Styrkeløft, damer 72 kg klassen Annette Pedersen, Sportshøjskolen

EM Bronze

Svømning, 100m ryg Mie Østergaard Nielsen, Aalborg Svømmeklub Svømning, 100m ind. medley Mie Østergaard Nielsen, Aalborg Svømmeklub Curling, herrer Rasmus Stjerne Hansen, Hvidovre Curling Club Johnny Frederiksen, Hvidovre Curling Club Mikkel Poulsen, Hvidovre Curling Club Troels Harry, Hvidovre Curling Club Lars Vilandt, Hvidovre Curling Club

Badminton Damelandsholdet Svømning, 1500m fri Mads Glæsner, VI39/VAT-Cph Svømning, 400m fri Mads Glæsner, VI39/VAT-Cph Svømning, 400m fri Lotte Friis, Herlev Svømning

IDRÆTSLIVmarts2012

Se interview med flere af medaljevinderne på On-Sport.

not mets

DIF sender lande l i t r e t a r e m m a k d l bedste ho … e d e v s t a r o f a t n a Club La S

otMe.dk Tjek Facebook.com/WeN mshold og se, hvordan dit ungdo d på Club La vinder et træningsophol r får fingrene i Santa på Lanzarote elle cool præmier. e dr an de re nd hu e er fl de it og frit Oven i hatten kan du kv svedbånd bestille en WE-boks med ne og få til alle holdkammerater dan I bliver informationer om, hvor s hold. mere WE end me på jere DIF står bag WE not me-kampagnen, som sætter fokus på vi-kulturen og det det sociale sammenhold for 13-17-årige idrætsudøvere. 20 % af alle idrætsaktive børn dropper idrætten, når de bliver teenagere. Negative oplevelser som mobning, dårlig kontakt til holdkammerater og træner, manglende opmærksomhed fra trænere og forældre er nogle af årsagerne.

IDRÆTSLIVmarts2012

IDRÆTSLIVdecember2011