Idrætsliv nr. 2 2011 by Danmarks Idræts-Forbund

idrætsliv Nr. 2 - juni 2011 - www.dif.dk

100.000 nye medlemmer 15 udviklingsprojekter skal gøre foreningsidrætten mere attraktiv

Todd Bjorkstrand skubber til dansk ishockey - Mie Skov jagter revanche - Ambitiøs DIF-strategi Get2sport skaber resultater - Stjernerne kommer til Danmark

leder Regeringen og Folketingets partier skal i gang med at forhandle rammerne for et nyt folkeskoleforlig. Det er et forlig, der også har stor betydning for idrætten. For hvor ellers i det danske samfund er vi sikre på, at alle børn og unge kan få en god adgang til idræt og bevægelse, der motiverer dem til et aktivt liv?

Idrætsliv Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 26 26 idraetsliv@dif.dk

DIF er kommet med idrættens bidrag til de nuværende forhandlinger om fremtidens folkeskole: I vores skolepolitiske udspil kommer vi med 14 konkrete anbefalinger og forslag til, hvordan Danmark får verdens mest aktive folkeskole.

Magasinet udgives af Danmarks IdrætsForbund og udkommer fire gange om året til cirka 11.000 idrætsforeninger, 60 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Danmark skal have verdens mest aktive folkeskole

Redaktion: Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk

Hvis visionen skal blive til virkelighed, må flere forudsætninger være på plads. Skolerne skal eksempelvis arbejde målrettet med at koble læring og fysisk aktivitet i alle fag. Men først og fremmest er det vigtigt, at lærerne efteruddannes i idræt, at der kommer fokus på samarbejde med specialister fra de lokale idrætsforeninger, og at der er attraktive rammer for bevægelse i skolerne. Vi siger ikke med vores skolepolitiske udspil, at vi kan løse alle de udfordringer, den danske folkeskole måtte stå overfor. Men vi giver vores bud på, hvordan DIF vil være med til at tage ansvar ved at bruge nogle af idrættens potentialer til at skabe en bedre folkeskole. Lad mig komme med et konkret eksempel: En af de helt store udfordringer både for økonomien og fagligheden i skolen er den stigende brug af specialundervisning. Den er en økonomisk bombe, og den truer med at fastholde et A- og et B-hold i folkeskolen. I DIF er vi klar til på forsøgsbasis at undersøge idrættens muligheder for at få flere elever i den danske folkeskole til at blive en del af en helt almindelig skoledag. Det skal ske i samarbejde med de af vores specialforbund, der har specielle kompetencer i forhold til denne type af elever. Med det skolepolitiske udspil synes vi, at vi er kommet med et godt tilbud til landets politikere, der viser, at vi i idrætten er klar til at deltage konstruktivt i løsningen af samfundets udfordringer. Og jeg forventer derfor også, at vi kan se idrættens fingeraftryk i det skoleforlig, der efter vores mening skal være grundlaget for verdens mest aktive folkeskole.

Annebeth Mortensen (Journalist) anm@dif.dk 43 26 20 29 Jannik Lund Andersen (Journalistpraktikant) jla@dif.dk 43 26 20 76 Skribenter: Nicolai Lisberg, Lars Hestbech. Grafik Peter Larsen info@creativedesign.dk 31 71 11 12 Abonnementer Malene V. Henriksen mvh@dif.dk, 43 26 20 10 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund. Tryk: KLS Grafisk Hus Oplag: 17.000 Annoncer: FL-Reklame Telefon: 70 22 18 70 E-mail: fl@flreklame.dk

Forsidefoto: Nicholai Just, Dansk Orienterings-Forbund, DBU Street, Dansk Tennis Forbund, Lars Thomsen, Geir Haukursson, Steven Rasmussen.

DIF samarbejdspartnere: Niels Nygaard Formand, Danmarks Idræts-Forbund

foreninger

22 DIF’s forbundssatsning skal give flere medlemmer i foreningerne Tema 36 ’Aqua Fighting’ betyder mere energi i svømmehallen Foreningsfif

Navne

Todd Bjorkstrand

”Vi skal have flere hockeystadions, flere klubber, mere træneruddannelse og frem for alt skal vi have flere unge mennesker til at spille ishockey.”

Torben Keller

”Når jeg tænker tilbage, var jeg nok ikke den mest modne type dengang.”

Mie Skov

”Inde i mig selv troede jeg virkelig på, at jeg ville komme med til OL.”

50 4000 meter-landsholdet i banecykling Rytternes mesterskabsdagbog fra VM baggrund

12 30

Et kig på DIF’s årsmøde

Get2sport samler børn og forældre i foreningsidrætten

Verdens sejeste skiløbere

Olympisk festival for de unge

Reportage

Store idrætsbegivenheder på dansk jord

faste spalter

4 35

Update Cykelsporten vil afholde grønne løb Natur og miljø

Verden Rundt

Nyt liv til trænerkarrieren

52 59

DIF Uddannelse

Spørg DIF Brevkasse

Idrætsdanmark Danske Medaljer

IDRÆTSLIVjuni2011

14 3

update Video-hjælp til trænerne Kunne du som træner tænke dig at lave detaljerede analyser af dine udøvere eller måske bare optage den ugentlige træning til senere afspilning, så er Danmarks Idræts-Forbund på banen med et tilbud, der kan opfylde de ønsker. Videoanalyser kan være et vigtigt redskab i forhold til præstationsoptimering, og der ligger nu en gratis pakke på nettet, som frit kan benyttes. Der er tale om analyseprogrammer, introduktionsvideoer til programmerne og et undervisningshæfte til træneren. Videoerne er struktureret således, at de første er introduktioner til de mest basale funktioner. Jo længere ned i rækken man kommer, jo mere avanceret bliver det. Find mere information om videoanalyserne på www.dif.dk under punktet ’Uddannelse og vidensbank’.

Seks forbund, én leder

Når foreninger ansætter trænere, ledere og så videre, benytter de fleste sig af en standardkontrakt. På dif.dk har det længe været muligt at downloade de rigtige papirer, og de er nu blevet revideret, så der er ajourførte kontrakter på både lønnet og ulønnet arbejde at hente. Samtidig med opdateringen af standardkontrakterne har DIF udgivet en vejledning om ansættelsesforhold. Vejledningen beskriver kort de gældende regler for ansættelser og besvarer mange af de spørgsmål, som foreninger og specialforbund oftest stiller DIF i forbindelse med ansættelser. Både vejledning og kontrakter findes på www.dif.dk under punktet ’Projekter og rådgivning’.

Foto: Stock.xchng

IDRÆTSLIVjuni2011

Hvad har seks små specialforbund tilfælles? Svaret er Helge Mogensen, som siden 1. april har været ansat som faglig leder i Dansk Hockey Union, Dansk Taekwondo Forbund, Dansk Vandski Forbund, Dansk Curling Forbund, Dansk Softball Forbund og Dansk Fægte-Forbund. Formålet med fællesskabet er at styrke udviklingen i de seks forbund, og arbejdet kommer primært til at handle om de udviklingsaftaler, de seks forbund har indgået med Danmarks IdrætsForbund. Forbundene og Danmarks Idræts-Forbund regner med, at samarbejdet kan udvikle sig til at omfatte flere områder end udviklingsarbejdet. Derfor vil en række nye samarbejdsformer blive afprøvet i de kommende tre år, som ordningen som udgangspunkt strækker sig over. Helge Mogensen har tidligere været udviklingskonsulent i Dansk Amerikansk Idrætsforbund og har efterfølgende været leder i Greve Idrætsunion, hvor han har udviklet og implementeret en samarbejdsmodel for den samlede idræt i Greve Kommune.

Foto: Torben Lollike

Ansættelses kontrakter har fået et pift

Foto: Stock.xchng

OL kommer på Facebook Den 27. juli er der nøjagtig et år til, at OL i London begynder. Det markerer Danmarks Idræts-Forbund ved at sende den olympiske hjemmeside www.ol.dk i luften med et væld af oplysninger til de olympiske fans i Danmark. Hjemmesiden kommer til at indeholde præsentation af hele den bruttotrup, der har mulighed for at kvalificere sig til OL, billedgalleri, nyheder og information til både presse og befolkning, som for eksempel gerne vil vide, hvornår badmintonspillerne slår til fjerboldene, eller hvor sejlerne sætter bådene i vandet. Når legene går i gang, vil alle resultater og andre relevante nyheder blive opdateret i en lind strøm. Også Facebook vil blive brugt aktivt i optakten til OL. Under navnet ’Danmark til OL’ vil siden ligeledes blive offentliggjort den 27. juli. Håbet er, at atleterne vil bruge siden aktivt til opdateringer både op til og under OL, som det også var tilfældet, da der sidste år var vinter-OL i Vancouver.

Miljø-sejr til Danmark Det glippede i 2009, da DIF var nomineret til at modtage prisen ’IOC Sport and Environment Award’, som er indført for at sætte ekstra fokus på idrættens rolle i tidens verserende klimadebat. Et land fra hvert kontinent, som har ydet en ekstraordinær miljøindsats på idrætsområdet, vinder prisen, som uddeles hvert andet år. Denne gang gik den europæiske sejr til Danmark, som fik overrakt prisen under verdenskonferencen om sport og miljø i Doha i slutningen af april. DIF blev rost for at have haft en decideret miljøpolitik i mange år, for at søsætte adskillige kampagner på området, for at opfordre specialforbundene til at tage et miljømæssigt ansvar og for at have stiftet sin egen årlige miljøpris. ”Prisen er et stort skulderklap til DIF’s ambitiøse miljøindsats gennem snart 30 år. Fundamentet for vores arbejde er, at alle aktører på idrætsområdet har et ansvar for naturen og miljøet. Derfor skal man tænke grønt, uanset om man er forbund, forening, idrætsråd, udøver eller skal bygge en idrætshal, og DIF har inspiration og retningslinjer til alle,” lyder det fra DIF’s formand Niels Nygaard.

Sportssnak Sagt og hørt siden sidst:

”Der var et fantastisk show, som bestod af ingenting, og der blev bare spillet mega højt jysk technomusik. Jeg fik hovedpine.” Kasi-Jesper var ikke begejstret for DM-finalen i håndbold i Silkeborg (AG Københavns hjemmeside, 25. maj 2011).

”Tænk, hvis man knoklede i en hel uge for at skabe den perfekte indsats i søndagens kamp for derefter at se holdet tabe 1-0 på et selvmål. Det ville da gøre mig sindssyg.” Brian Laudrup vil ikke være cheftræner (Politiken, 15. maj 2011).

”Der er folk, som er så radikale og har så hooligan-hysteriske synspunkter, at det ikke er dem, jeg er sat i verden for at imponere.” Brian Nygaard om kritikere af, at han gik på rov i Bjarne Riis’ stab for at starte cykelholdet Leopard-Trek (Berlingske Tidende, 1. maj 2011).

“I dag sagde min ven til mig: Fyre er som parkeringspladser. Alle de gode er optaget. Det fik mig til at grine.” Caroline Wozniacki på sin Twitterprofil (27. maj 2011).

”Jeg har 13 kilo udstyr til en værdi af 10.000 kroner med i tasken, når jeg skal til kamp.” Cricketlandsholdets anfører Michael Pedersen til On-Sport (19. maj 2011).

”Jeg er rigtig glad for, at jeg tog med, og jeg er stolt af det, vi har præsteret. Jeg er glad for at være dansker.” Mikkel Bødker, landsholdsspiller i ishockey, efter sidste kamp ved VM, hvor Danmark tabte til Slovenien og endte på en 11.-plads (TV2 Sport, 9. maj 2011).

Foto: IOC

IDRÆTSLIVjuni2011

update

Nye olympiske discipliner

Foto: Polfoto

Fremgang på medlemsfronten 1.720.640 er antallet af medlemmer i DIF’s specialforbund. Sådan ser fakta ud i de medlemstal, som er blevet opgjort for kalenderåret 2010. ”Det er et flot tal. Det understreger DIF-idrættens store betydning for det danske samfund, at så mange danskere benytter sig af vores tilbud,” siger DIFformand Niels Nygaard. I forhold til den seneste opgørelse er det en fremgang på fem procent. Noget af forklaringen på fremgangen skal dog findes i en ny opgørelsesmetode, som DIF denne gang har taget i brug. Tidligere var det afgørende, hvor mange der var medlemmer af en forening på et bestemt skæringstidspunkt. Nu beregner DIF sine medlemstal ud fra, hvor mange der har været medlem af en forening minimum to måneder i løbet af kalenderåret. En nærmere inspektion af medlemstallene viser, at fodbold vanen tro spurter frem med et plus på 21.733 medlemmer. Sammenlagt giver det 342.955 medlemmer, mens Dansk Golf Union på andenpladsen kan notere, at en kortere stagnation på medlemssiden er blevet afløst af fremgang.

I 2014 kommer vinter-OL til at foregå i den russiske by Sochi fra 7. – 23. februar. Når vinterflammen tændes, vil det være med seks nye discipliner på programmet, som IOC officielt har optaget. Kvinder skal som noget nyt dyste i skihop og halfpipe. Hos herrerne er halfpipe også på programmet, mens holdkonkurrencer i kælk og kunstskøjteløb ligeledes figurerer på den nye liste over olympiske vinterdiscipliner. Slutteligt har også mixed skiskydningsstafet fået plads på OL-programmet. Ifølge IOC-præsident Jacques Rogge er disciplinerne blandt andet valgt, fordi de er underholdende og spændende, og fordi de er med til at forøge antallet af kvindelige udøvere ved OL.

Foto: Polfoto

Se de præcise medlemstal på www.dif.dk under punktet ’Medlemstal’.

DIF presser på for afklaring om multiarena

IDRÆTSLIVjuni2011

Københavns Kommune forventer inden udgangen af 2011 at have en aftale i stand med en kommende operatør af en multiarena i Ørestaden, som efter planen skal stå klar i løbet af 2015. Og det er en rigtig god idé at få det på plads, hvis en kommende multiarena skal være sikker på økonomisk støtte fra DIF. I bestræbelserne på at få opført en multiarena i hovedstadsområdet har DIF forpligtet sig til at understøtte driften med i alt 50 millioner kroner over ti år. Men den garanti udløber 31. december i år, med mindre en reel beslutning om arenaen er truffet forinden. ”Hvis der ikke er kommet en afklaring inden nytår, må vi overveje, om DIF også fremover skal forpligte sig til at støtte multiarenaprojektet økonomisk. Der er andre formål, vi også gerne vil tilgodese,” siger DIF’s formand Niels Nygaard.

Ud med fritterne Pomfritter og slush-ice er fortid på idrætsanlæggene i Gladsaxe Kommune. ’Det sunde koncept’ er i stedet rykket ind, og det betyder grøntsager i alle retter, fedtfattigt kød og fuldkornsbrød på menuen. Gladsaxe er den første danske kommune, som har indført konceptet på alle sine idrætsanlæg, og samtlige kiosker og cafeer på anlæggene har budt ind med ideer til at sammensætte en menu, der tager hensyn til både brugerne det enkelte sted og til indholdet af salt, sukker og fedt i maden.

Foto: Stock.xchng

Parkour og forhindringer i Høje-Taastrup Høje-Taastrup fik tildelt prisen som ’Årets Idrætskommune 2010’ i januar måned. Legepatruljer, store breddestævner, integrationsidræt og nye rekreative områder til leg og bevægelse var nogle af de initiativer, der gjorde, at DIF’s kommunepris endte på den københavnske vestegn. Udover æren ved titlen fulgte der 200.000 kroner med, som skulle benyttes på et idrætsprojekt i kommunen, og Høje-Taastrup har nu lagt sig fast på, at de penge skal bruges til en parkour- og forhindringsbane i lokalområdet.

Foto: Stock.xchng

DIF-idrætten laver ny medieaftale med TV 2 Den nye tv-aftale, der løber frem til 1. maj 2016, giver TV2 ret til at producere nyhedsindslag fra samtlige specialforbund under DIF med undtagelse af DBU. De penge, som TV 2 betaler for nyhedsrettighederne, bruges på forskellige medie- og kommunikationstiltag i idrættens verden. Blandt andet er On-Sport, der er DIF, Team Danmark og specialforbundenes egen web-tv-kanal, finansieret af tv-aftalen. Idrættens Medieudvalg har stået for forhandlingerne med TV2, og formand Britta Riis glæder sig over aftalen. ”TV 2 er en vigtig spiller, som vi gerne samarbejder med, og som vi håber at optrappe samarbejdet med i det kommende år frem mod OL i London,” siger hun.

IDRÆTSLIVjuni2011

update

Sundhed hos de fynske børn Det såkaldte ’Svendborg-projekt’ er ved at nå sin afslutning, og de foreløbige resultater viser, at mere idræt i folkeskolen gør børnene sundere. Det er en tankegang, som passer lige ned i DIF’s skolepolitiske program. Af Annebeth Mortensen. Foto: Stock.xchng

Rejs med eksperterne Det er vigtigt at få specielt udstyr med på rejsen, når klubben eller forbundet skal på tur til udlandet. Idrættens Rejsebureau har specialiseret sig i netop den disciplin. Af Annebeth Mortensen. Foto: Stock.xchng

vad skal man være opmærksom på, når man som ishockeyklub skal have stave med i bagagen på en udlandsrejse? Eller hvordan får man tre bowlingkugler med i flyet uden at blive ruineret af en ekstraregning for overvægt? Der er overvejelser nok, når forbundet eller klubben skal sende atleter af sted til internationale stævner, men der er rent faktisk hjælp at hente. Idrættens Rejsebureau har siden 2006 haft base i Idrættens Hus, hvorfra de arrangerer sportsrejser primært for de danske specialforbund, foreninger og lokale klubber. ”Vi har lavet en manual, så arrangørerne kan se, hvilke oplysninger der er nødvendige, når vi skal finde den billigste eller bedste pris. Håndboldspillere og skiløbere har jo vidt forskellige behov, når de skal af sted, og den specialviden kan vi byde ind med,” forklarer chef for Idrættens Rejsebureau, Ole Mortensen. Samtidig sparer det klubbens frivillige for en masse tid at lade rejsebureauet stå for håndteringen af rejsen, og det har også andre fordele. ”Via de rejsendes mobiler følger vi dem hele vejen på rejsen. Det vil for eksempel sige, at hvis der er strejker, demonstrationer eller lignende i det land, hvor atleterne befinder sig, sørger vi for at give besked, så de kan forholde sig til den aktuelle situation,” siger Ole Mortensen. Læs mere om Idrættens Rejsebureau på www.idraettensrejsebureau.dk

IDRÆTSLIVjuni2011

Svendborg Kommune får skolernes elever dyrket mere idræt end de fleste af deres jævnaldrende. I 2008 satte den fynske kommune gang i et ambitiøst treårigt projekt for at fastlægge betydningen af mere fysisk aktivitet for at fremtidssikre sundheden blandt børn og unge. Resultaterne er begyndt at tage form, og de viser blandt andet, at ekstra idrætstimer øger elevernes sundhed markant. Det er toner, der får DIF til at klappe i hænderne, da det er i tråd med organisationens skolepolitiske program. ”Hvis eleverne oplever idræt som en del af skoledagen, giver de ikke slip, når de bliver ældre. Det vil sige, at vi får en hel generation af aktive mennesker,” siger uddannelseschef i DIF, Dorthe Heide. Elevernes rollemodeller For at motivere alle eleverne foreslår DIF mangfoldighed i udbuddet af idrætsgrene i folkeskolen, så der også er noget for de elever, som ikke falder til på fodboldbanen. For at fange interessen hos dem kunne det være en mulighed at inddrage nogle af trænerne fra det lokale foreningsliv. ”Så møder eleverne folk, der brænder for den enkelte idræt, og som kan komme med det nyeste input omkring basketball, eller hvad det nu måtte være. De frivillige trænere kan for eksempel undervise i visse forløb, som handler om den idræt, de er eksperter i,” lyder det fra Dorthe Heide.

Pas på de små haller Skolesammenlægninger skaber en usikker fremtid for de mange små idrætshaller rundt om i landet. Men de er vigtige i forhold til både idrætsdeltagelse og ikke mindst det frivillige engagement. Af Lars Hestbech. Foto: Jeanne Kornum

sær i slutningen af 70’erne blev der bygget mange idrætshaller i forbindelse med skoler rundt om i Danmark. Driften af skolen og hallen hænger ofte sammen, og aktiviteterne i hallerne deles typisk mellem skolen og foreningsidrætten. Nu går udviklingen i landet i retning af skolelukninger og -sammenlægninger, især efter kommunalreformen, og det betyder, at mange haller går en usikker skæbne i møde og risikerer lukning. Men man skal tænke sig rigtig godt om, inden man drejer nøglen om i de små haller i lokalsamfundene, selvom der bliver bygget nye, moderne faciliteter inde i de større byer. Det understreger professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, Bjarne Ibsen, der er i gang med at lave en stor undersøgelse om de frivillige kræfter i de danske idrætsforeninger. ”Nærheden til en idrætsfacilitet er meget vigtig for det frivillige engage-

ment. Resultater fra undersøgelsen viser, at en utilfredshed med facilitetens fysiske stand ikke hæmmer lysten til at påtage sig frivilligt arbejde. Måske er det lige omvendt, fordi en topmoderne facilitet på en måde reducerer de frivillige fra ledere til hjælpere,” sagde Bjarne Ibsen i slutningen af maj på en stor konference afholdt af Idrættens Analyse Institut, som handlede om foreningsidrættens udfordring i fremtiden. Hellere lokalt end moderne Den frivillige indsats i idrætsforening erne svarer til 280.000 fuldtidsjob, hvilket udgør over halvdelen af ressourcerne i foreningsidrætten. Dermed er den frivillige indsats en meget vigtig ressource, der skal værnes om. Det skal man ifølge Bjarne Ibsen holde sig for øje, når man planlægger fremtidens idrætsfaciliteter. ”Det er ikke nye, moderne faciliteter, der genererer det store engage-

ment blandt de frivillige. Og man skal forholde sig til, om penge brugt til et nyskabende, centralt anlæg, kunne have gjort mere nytte, hvis de var blevet brugt ude i ti mindre idrætsanlæg. Det er fint, at der kommer nogle flotte nye anlæg, men man må ikke glemme de små,” lød det fra Bjarne Ibsen. DIF-formand Niels Nygaard deler den samme bekymring, som Bjarne Ibsen med hensyn til de små, lokale idrætsfaciliteter. ”Mange gymnastiksale er i fare for at forsvinde på grund af skolesammenlægninger. Hvis det sker, bliver det sværere at fastholde idrætsdeltagelse og frivilligt engagement i lokalsamfundene. Mindre idrætsgrene kan måske drage fordel af at blive samlet i et større center, men det er meget vigtigt, at man lokalt stadig kan rumme især større idrætsgrene som håndbold, fodbold og badminton,” siger Niels Nygaard.

IDRÆTSLIVjuni2011

update

It sætter skub i forbundene Omstruktureringen af it-området gav en del af DIF’s specialforbund sved på panden, men flere af dem har taget udfordringen op og er allerede kommet langt i den vanskelige proces. Af Annebeth Mortensen. Foto: Sportsagency

et vakte stor bekymring hos en del specialforbund, da beslutningen om at lukke Idrætssystemet blev truffet og dermed lade forbundene selv varetage deres it-drift og udvikling. Fra årsskiftet skal forbundene gerne have fundet en løsning, så deres medlemmer og foreninger ikke mærker den store overgang. Hos Dansk Rugby Union var sekretariatsleder Rie Godvin en af dem, som stod over for en udfordring af de større. ”Pludselig skulle man til at sætte sig ind i nogle ting, man virkelig ikke havde forstand på. It-området er jo vitalt for, at vi overhovedet kan eksistere, så det er et kæmpe ansvar. I begyndelsen virkede det totalt uoverskueligt at skulle forholde sig til sikkerhed for vores filopbevaring, hvem der ejer vo-

IDRÆTSLIVjuni2011

res data og hele det juridiske område,” fortæller hun. Sænker overliggeren Der var andre forbund, som stod med samme usikkerhed. Derfor er 22 af dem gået sammen om at hyre en advokat. Det er ham, der nu sørger for kontakten til ServiceGruppen, som forbundene har besluttet skal varetage deres servere. ”Derfor kommer den del af overgangen ikke til at betyde så meget for vores medlemmer. Det er en tryghed for os at vide, at vi får sikret en god kontrakt, for jeg havde aldrig overvejet 90 procent af de ting, vi skulle forholde os til,” lyder det fra Rie Godvin. Der er dog stadig store udfordringer i vente for rugbyunionen, når det handler om at erstatte Idrætssystemet.

”På det område er det svært for forbundene at samarbejde, for der er forskellige behov hos alle. Lige nu har vi ingen løsning, og det er bekymrende. Vi har fået nogle penge fra DIF til at komme i gang for, men der er ikke mange udbydere på markedet, og man får ikke meget for pengene, når der skal udvikles ny software. Vi kommer nok til at tale med klubberne om, at vi i en periode må sætte overliggeren lavere og overleve en periode uden et ’fancy’ idrætssystem,” siger Rie Godvin. En mulig forretningsmodel Hos Dansk Håndbold Forbund ser situationen imidlertid noget anderledes ud. Her er der blevet arbejdet på itområdet et stykke tid efterhånden, og forbundet har allerede kørt en sæson

på et nyt idrætssystem. ”Vi er allerede i gang med at implementere ændringerne. Næste skridt er at skabe en strategi for hele håndbold-danmark, for vi har mange administrative enheder rundt om i landet. Men det er kommet bag på os, hvor mange ressourcer det har kostet alene i mandetimer,” fortæller leder af klub- og elitesektionen, Frank Smith, som også er tovholder på forbundets it-udvikling. Sideløbende med udviklingen af et nyt idrætssystem har håndboldforbundet arbejdet med en serverløsning, som blandt andet skal løse udfordringerne omkring mailsystemet, som også lukker til nytår. Desuden er tankerne begyndt at kredse om, hvordan man eventuelt kan bruge it-systemet som et potentielt forretningsområde.

”I løbet af halvandet år håber vi at kunne præsentere diverse sms-tjenester samt muligheden for at tilmelde sig kurser. Det hele kommer til at foregå via vores hjemmeside, så trafikken kommer til at foregå ad den vej,” forklarer Frank Smith. Leder efter gevinster It-chef i DIF, Peter Christian Andersen, har sammen med sine medarbejdere haft nok at se til i den seneste tid, for det er dem, der forsøger at gøre overgangen hos specialforbundene så smertefri som mulig. Og hos it-afdelingen er der tilfredshed at spore, fordi en del forbund allerede er langt i planlægningen på it-området. ”Mange forbund har opdaget nye muligheder i det her forløb. Det har sat organisationen i perspektiv, for det

Det danske håndboldfolk har i den seneste sæson kunnet følge resultaterne i den danske liga på hjemmesiden hos Dansk Håndbold Forbund, som har brugt tid på at udvikle deres eget idrætssystem.

handler absolut ikke kun om it. Når jeg er ude og tale med forbundslederne, oplever jeg, at de internt ivrigt drøfter, hvordan de bedst arbejder med it-ledelse, og at de aktivt tager stilling til at søge efter gevinster af de mange it-investeringer. Når man laver sådan en omvæltning, skal det give mening for det enkelte forbund, og her kan de mindre forbund for eksempel pille elementer ud fra de større forbund. Man er gået positivt ind i arbejdet, også på tværs af forbundene, og det er en super spændende proces at være del af,” siger Peter Christian Andersen.

IDRÆTSLIVjuni2011

dif årsmøde

Ingen varmluftsballon DIF’s nye politiske program ’Idræt for Alle’, der blev præsenteret på DIF’s årsmøde i maj, indeholder ambitiøse mål og en række konkrete initiativer og løfter til at indfri dem. Kulturministeren glæder sig over DIF’s prioriteringer. Af Jannik Lund Andersen. Foto: Torben Lollike og Jan Christensen

rivilligheden skal styrkes i foreningerne, og mangfoldigheden skal styrkes i idrætten. DIF skal løfte et tungere samfundsmæssigt og socialt ansvar, og der skal trækkes 100.000 flere medlemmer til DIF-idrætten. De fire hovedpunkter i DIF’s politiske program for 20112014 ligner måske – med en enkelt åbenlys undtagelse – svært målbare politiske hensigtserklæringer. Men bag overskrifterne gemmer sig en klar og præcis strategi med konkrete målsætninger, der skal demonstrere for politikere, forbund, foreninger og idrættens øvrige interessenter, at idrætten evner en hel del mere, end den ofte får kredit for. ”DIF’s politiske program er ambitiøst på idrættens vegne, men det er også meget konkret og målbart, så vi kan vise omverdenen, hvor meget idrætten i virkeligheden kan være med til at flytte,” siger Poul Broberg, idrætspolitisk chef i DIF. Tilfreds minister I modsætning til tidligere programmer, der har haft fokus på en lang række idrætspolitiske områder, stiller ’Idræt for Alle’ skarpt på de fire, som DIF vurderer, er de væsentligste frem mod 2014. Det betyder blandt andet, at samtlige politiske målsætninger er ledsaget af handleplaner. Den strategi glæder kulturminister Per Stig Møller. ”DIF har sat en spændende og ambitiøs dagsorden for sit arbejde i de kommende år. Prioriteterne i programmet sva-

IDRÆTSLIVjuni2011

rer efter min vurdering meget godt til den virkelighed, den organiserede idrætsverden befinder sig i,” siger Per Stig Møller. Særligt er han tilfreds med, at DIF vil tage et endnu større samfundsmæssigt ansvar. ”Jeg finder det rigtigt og vigtigt. Historisk har forenings idrætten været en del af Danmarks demokratiske rygrad. Det er den stadig, men det er vigtigt, at idrætten bevidst tager stilling til, hvordan det samfundsmæssige ansvar kan løftes og udvikles fremadrettet. Jeg opfatter det politiske program som et godt udgangspunkt for DIF’s arbejde på den front,” siger han. Et godt værktøj Det er dog ikke kun omverdenen, der får gavn af de konkrete målsætninger og handlingsplaner. ”At vi har lagt en klar og fokuseret strategi betyder, at det bliver lettere at få hele den store DIF-familie til at arbejde i samme retning, samt at vi kan holde hinanden op på vores forpligtigelser,” siger Poul Broberg. For eksempel skal målsætningen om at få mindst 100.000 flere medlemmer med i DIF-idrætten inden 2014 blandt andet realiseres ved, at DIF udvikler et nyt breddetrænermodul med fokus på trænerens sociale og menneskelige kompetencer. Det modul skal mindst 15 specialforbund have integreret i 2014.

Kvinderne i DIF’s bestyrelse, fra venstre: Tine Rindum Teilmann, Lotte Büchert og Susan Roulund.

Historisk høj kvindeandel i bestyrelsen Lotte Büchert blev på DIF’s årsmøde valgt ind i bestyrelsen, mens Susan Roulund og Tine Rindum Teilmann opnåede genvalg. Af Jannik Lund Andersen. Foto: Torben Lollike

ormanden hedder fortsat Niels Nygaard, og der blev kun skiftet ud på en enkelt post, da der på DIF’s årsmøde var kampvalg til bestyrelsen. Alligevel blev valgresultatet historisk, da der aldrig tidligere har været tre kvinder i DIF’s politiske ledelse. Ny i selskabet er 47-årige Lotte Büchert, der blandt andet har været formand i Dansk Petanque Forbund siden 2009. I DIF’s bestyrelse afløser hun Lars Dahl-Nielsen, der efter fire år ikke ønskede genvalg. ”Jeg er meget glad og beæret over, at mine kolleger i specialforbundene har peget på mig. Jeg vil arbejde stenhårdt for at leve op til den tillid, jeg er blevet vist, og jeg håber at være med til at tegne en nytænkende og udviklende DIF-bestyrelse over de næste to år,” siger Lotte Büchert, der var indstillet af Dansk Svømmeunion. ”Først og fremmest glæder jeg mig til at komme i gang med at få implementeret det nye politiske program, så vi kan nå de ambitiøse målsætninger, DIF har opstillet for de kommende år,” siger hun.

Genvalg til kvinderne Der var kamp om i alt tre bestyrelsesposter på DIF’s årsmøde. Susan Roulund og Tine Rindum Teilmann, der sammen blev valgt ind i DIF’s bestyrelse i 2009, opnåede begge genvalg foran Aksel Beckmann, formand for Dansk BordTennis Union, og Ib Dam Schultz, bestyrelsesmedlem i Dansk Golf Union. ”At kunne vælge mellem fem så stærke og kompetente idrætsledere er virkelig en luksus, og det er bestemt velfortjent, at Susan og Tine får lov til at fortsætte deres arbejde i bestyrelsen,” siger Niels Nygaard, der selv blev genvalgt uden modkandidater. Den stigende andel kvinder i bestyrelsen betyder, at DIF nu, som et af de første nationale forbund i IOC, opfylder målsætningen om 30 procent kvinder i bestyrelsen. Det er noget, der begejstrer DIF-formanden. ”Det er glædeligt, at DIF er med til at gå forrest og fortsætter med at vise, at kvinder i lige så høj grad som mænd hører til på toppen af idrætten,” siger han.

IDRÆTSLIVjuni2011

interview

IDRĂ&#x2020;TSLIVjuni2011

Todd Bjorkstrand har både som spiller og træner været med til at skubbe Danmark ind i en ny ishockeytidsalder. Med 12 danske mesterskaber og flere enestående rekorder er amerikaneren den mest vindende profil i dansk ishockey og en af de største udenlandske succeser i dansk idræt nogensinde.

Amerikaner på dansk is Af Jannik Lund Andersen. Foto: Henrik Bjerregrav og Scanpix

IDRÆTSLIVjuni2011

interview

sen er for længst smeltet i Kvik Hockey Arena, da Idrætsliv en eftermiddag i slutningen af maj træder ind i skøjtearenaen i selskab med Todd Bjorkstrand. Idrætsliv er taget med til sommertræningen i Herning Blue Fox for at interviewe holdets amerikanske succestræner, som svinger pisken over 20-25 unge danskere i det lille træningslokale i et hjørne af hallen. ”Altså, det er jo Danmark. Det er alt, alt for dyrt at have is på banen hele året, så om sommeren træner vi kun fysik,” forklarer han. Ganske vist har niveauet i dansk ishockey løftet sig markant, siden Todd Bjorkstrand kom til i 1988, men når det gælder økonomien, er de danske klubber i dag styret strammere end nogensinde før. Og der er altså ikke råd til sommertræning på isen. Lystavlen i skøjtearenaen har man dog ikke slukket. Den minder om, at hjemmeholdet foran et feststemt hjemmepublikum i april kunne fejre sit 15. og Todd Bjorkstrands 12. danske mesterskab med en 4-3 sejr over Frederikshavn White Hawks. Kulturchok Kvik Hockey Arena stod endnu ikke klar til brug, da Todd Bjorstrand debutterede for Herning Ishockey Klub i 1988. Holdet havde base i Messecenter Herning, men når der var messer eller andre arrangementer, måtte ishockeyklubben spille hjemmekampene andre steder i landet. For Todd Bjorkstrand var ishockeyens relativt lave status en enorm omvæltning. Han kom til Danmark efter fire år som professionel i de nordamerikanske minor leagues, hvor han havde forsøgt at spille sig til en NHL-kontrakt. Det tætteste han kom, var en træningskamp for Montreal Canadiens, men tilbuddet kom aldrig. I stedet rettede han som

IDRÆTSLIVjuni2011

26-årig blikket mod Europa og endte noget tilfældigt på den jyske hede. ”Dengang var det meget svært at komme til Europa fra Nordamerika, så da muligheden pludselig opstod for at få en kontrakt i Danmark, slog jeg bare til. Jeg tænkte, at jeg hurtigt kunne spille mig til en bedre kontrakt i Sverige eller Tyskland, hvor niveauet var rimelig højt,” fortæller Todd Bjorkstrand. Til at begynde med var han Hernings eneste udlænding og professionelle spiller, og mens holdkammeraterne var på arbejde og i skole, måtte Todd Bjorkstrand selvtræne. ”Jeg havde en helt anden rytme end de andre. Jeg var vant til at spille 90 kampe på en sæson og træne to gange om dagen. Is på banen hele året. Styrketræning og en masse taktiske kampforberedelser. Intensitet og vilje. I Herning var der ingenting. Det var hygge – I danskere elsker bare det der hygge,” siger Bjorkstrand med et smil. Uden for isen fik amerikaneren sig også et par overraskelser. ”Jeg husker meget tydeligt den første dag, hvor jeg ankom til min nye lejlihed og ville slappe af foran fjernsynet. Men der var ingenting på skærmen! Så tænkte jeg: ’For helvede mand, der er noget helt galt med mit fjernsyn – jeg må få nogen til at kigge på det’. Så da jeg kom til træning om eftermiddagen, brokkede jeg mig over, at mit fjernsyn ikke virkede. Så kiggede de underligt på mig og sagde: ’Jamen Todd, fjernsynet begynder først klokken 17’. Der tænkte jeg: ’Uha, det bliver godt nok et langt år.’” Midlertidigt ophold ”Er det i orden, hvis jeg svarer med lidt engelsk en gang i mellem?” spørger Todd Bjorkstrand nærmest undskyldende. Han taler med nøjagtig samme karakteristiske accent,

som de fleste danskere efterhånden kender hos sundhedsguruen Chris MacDonald. ”Altså, det danske sprog er meget, meget svært. Og det er så nemt at være amerikaner i Danmark, fordi I næsten alle sammen taler så godt engelsk.” Egentlig havde han slet ikke tænkt sig at lære dansk. ”Det var jo ikke meningen, at jeg skulle være her mere end et år, måske to. Men så mødte jeg min kone, og det begyndte at blive pinligt, at jeg ikke kunne forstå noget, når vi var sammen med andre mennesker. Så jeg begyndte at lære lidt dansk,” siger Todd Bjorkstrand, der dog både taler engelsk i klubben og med familien derhjemme. ”På min første dag som træner prøvede jeg at tale til spillerne på dansk, men jeg kunne se, at en af mine gamle holdkammerater syntes, det var meget morsomt at høre på. Han kunne ikke tage det seriøst, og så kunne han heller ikke tage mig seriøst som træner. Så jeg endte med at sige til holdet, at fra nu af ville træningen komme til at foregå på engelsk. Så jeg taler altid engelsk til spillerne,” fortæller han. Efter 23 år er det danske sprog nu kommet godt på plads, og kun et par gange denne eftermiddag slår Todd Bjork strand over i engelsk. Det sker blandt andet, da snakken falder på hans flirteri med dansk statsborgerskab.

”Da muligheden pludselig opstod for at få en kontrakt i Danmark, slog jeg bare til”

”Det var bare forkert. Jeg følte mig utilpas, og selvom jeg var med, var det som om, jeg ikke var rigtigt tilstede. På en eller anden måde var jeg blevet presset ud i det. Det var i hvert fald aldrig min idé. Jeg havde været mange år i dansk ishockey, og landstrænere, hockeyunionen, pressen og the fans ville gerne have mig med. Jeg ville gerne gøre alle tilfredse, og jeg var også fristet af at spille landsholdshockey. Men når jeg tænker tilbage, kan jeg ikke forstå, at jeg var med på den. Det kan jeg virkelig ikke. At jeg stoppede det i tide, er nok en af de bedste beslutninger, jeg nogensinde har truffet. No regrets,” lyder det bestemt fra Todd Bjorkstrand, der aldrig har optrådt for det amerikanske landshold. Slut på rekordkarrieren Allerede i midten af 90’erne begyndte Todd Bjorkstrand at spekulere over, hvad han ville, når kroppen ikke længere kunne holde til slåskampene på isen. ”Jeg kunne godt mærke, at jeg blev ældre, og at der kom flere kampe, bedre spillere og mere intensitet i den danske liga. Det gjorde det meget sjovere at spille, men også hårdere,” siger han. Han besluttede sig for trænergerningen, og han fik opbakning i Herning til at tage på sit første trænerkursus i USA i 1995. I klubben var man faktisk så overbevist om Bjork strands trænerpotentiale, at parterne hemmeligt aftalte, at amerikaneren skulle overtage træneransvaret for førsteholdet, når karrieren som aktiv var slut. Flere gange nåede Todd Bjorkstrand at proklamere, at han formentlig var i gang med sin sidste sæson på isen for

Næsten dansk – aldrig dansker Todd Bjorkstrand var en øjeblikkelig megasucces i dansk ishockey, og han har stor andel i, at Herning satte sig tungt på toppen af den hjemlige isliga. Fra 1989 til 1998 vandt klubben seks mesterskaber og sluttede aldrig lavere end nummer tre. Selvom der var flere muligheder for at skifte både holdet og landet ud, valgte Todd Bjorkstrand hver gang at blive i Herning. ”Man bliver gift og får børn, man køber hus, børnene kommer i skole og får gode venner, du ved... Og så var jeg rigtig godt tilfreds i Herning, ligesom jeg er den dag i dag,” forklarer Todd Bjorkstrand, der dog er sikker på, at han en dag vender hjem til USA. ”Jeg har sagt til min kone mange gange, at jeg gerne vil tilbage en dag. Måske først når jeg bliver gammel, men jeg savner USA. Det er mit land. Amerikanere er meget stolte og patriotiske mennesker, og sådan er jeg også. I’m an American for life,” konstaterer han. Paradoksalt nok var det utrolig tæt på, at Todd Bjorkstrand blev dansker. Til stor glæde for Danmarks Ishockey Union og danske ishockeyfans annoncerede amerikaneren nemlig i oktober 1994, at han havde søgt om dansk statsborgerskab. Håbet var, at han kunne optræde i rødt og hvidt under VM i 1995. ”Jeg var godt på vej. Papirerne var udfyldt og sendt afsted,” husker Todd Bjorkstrand, som faktisk nåede at spille – og imponere – i to venskabskampe for det danske landshold, inden han ombestemte sig.

IDRÆTSLIVjuni2011

interview derefter alligevel at fortsætte karrieren endnu en sæson. Først i foråret 2002 hang han skøjterne på krogen – paradoksalt nok efter undervejs i sæsonen at have udtalt, at han ville spille et år til. ”Det var en virkelig svær beslutning. Jeg kan huske, at jeg igen begyndte at få en mavefornemmelse af, at det måske var slut. Jeg havde stor respekt for Knud Troelsen (daværende Blue Fox-formand, red.), og jeg ringede til ham for at høre, hvad han syntes. Jeg sagde, at jeg var i tvivl og følte, at det måske var på tide at stoppe. Knud mindede mig om, at jeg gerne ville huskes for alt det gode og ikke som én, der ikke kunne finde ud af at stoppe i tide. Der besluttede jeg, at det var forbi.”

”Kan du høre det? Der er ingen, der snakker eller pjatter. Sådan lyder hårdt arbejde” Dermed kunne Todd Bjorkstrand sætte sig til rette i trænerboksen, tælle sine mange titler og mindes de mange højdepunkter fra 14 sæsoner i dansk ishockey, hvor han blandt meget andet blev kåret til årets spiller fire gange, vandt topscorertitlen syv gange og fortsat sidder suverænt på scoringsrekorden. Men sådan er han ikke, og da han bliver bedt om at genkalde sig karrierens største bedrifter, må han ærligt erkende, at han ikke husker meget. ”Det er bestemt ikke fordi, jeg ikke er stolt. Jeg er bare ikke så god til den slags. Jeg ser mig ikke tilbage. Det er ovre nu. Hvad har vi i dag, og hvad har vi i morgen, det er mit fokus. Men jeg vil altid huske det som en god og spændende tid, hvor vi sammen fik bygget noget fantastisk op i Herning. Der kom noget mere seriøsitet, konkurrencementalitet og professionalisme ind i dansk ishockey i de år, og niveauet blev hævet meget, synes jeg.” Kontant coach Som cheftræner blev Todd Bjorkstrand en øjeblikkelig resultatmæssig succes med et mesterskab i sin første sæson i spidsen for Herning Blue Fox. Han husker dog overgangen som vanskelig. ”Det var ikke nemt. At gå fra at være en af drengene til at være cheftræner er svært. Du har ikke den samme kontakt med spillerne længere, og du skal pludselig træffe nogle

Like father, like son Både Patrick og Oliver Bjorkstrand er fulgt i fars fodspor. Patrick har spillet to sæsoner i Herning Blue Fox, mens Oliver spiller for HIK’s U20-hold. Begge er desuden aktuelle i ungdomslandsholdsregi. ”Jeg har kastet lidt stave ud her og der i håb om, at de ville gribe dem, men jeg har altså ikke bundet deres hænder fast til stavene med tape, haha. Jeg ved ikke, hvor langt de kan nå, men jeg ved, at de vil arbejde for at blive så gode, som de overhovedet kan,” siger Todd Bjorkstrand.

IDRÆTSLIVjuni2011

svære beslutninger. Jeg kan godt være kontant, og jeg kræver meget af mine spillere. Der var nok nogle af mine tidligere holdkammerater, der fik sig lidt af en overraskelse. Jeg måtte lære at være mere tålmodig og kommunikere ordentligt med spillerne.” Han karakteriserer dog stadig sig selv som en krævende og energisk træner, der forventer en helhjertet indsats fra sine spillere til både træning og kamp. ”Der var nogle ting, jeg ikke kunne lide som spiller, som jeg gerne ville lave om på som træner. Jeg kan for eksempel ikke acceptere, når vi står stille på isen. Når vi er til træning, så skal vi saftsuseme træne, og det skal være med tempo og intensitet. Vi skal ikke bare gå og sludre og drikke vand og hygge os. Det er slet ikke mit temperament. Vi skal have noget ud af de minutter og timer, vi har, og vi skal blive bedre til hver eneste træning,” siger han. Under dagens styrketræning i Kvik Hockey Arena er det tydeligt, at de unge spillere har forstået trænerens budskab. Mens spillerne knokler på livet løs under assistenttræner Adam Wozninskis formaninger, hvisker Todd Bjorkstrand til Idrætsliv: ”Kan du høre det? Der er ingen, der snakker eller pjatter. Sådan lyder hårdt arbejde.” Økonomisk kaos Det er kun danske spillere, der deltager i dagens styrketræning. Og danskerne fylder væsentligt mere på Blue Foxholdet nu, end de gjorde i Todd Bjorstrands sidste tid som spiller og første år som træner. Det skyldes i høj grad den alvorlige økonomiske krise, der for tre-fire år siden også ramte dansk ishockey og truede med at smelte isen i Kvik Hockey Arena for bestandig. Halvdelen af de danske ligaklubber gik i løbet af 2009 konkurs, mens Herning kun med nød og næppe undgik samme skæbne. ”Winning was everything. Det var kørt helt op, lønningerne var blevet alt for høje, og der var for mange dyrt betalte spillere fra udlandet. Selv de unge danske spillere fik alt for mange penge, fordi alle ville vinde uanset omkostningerne. Det viste sig at være forkert,” forklarer Todd Bjorkstrand. Et stort økonomisk oprydningsarbejde blev sat i gang i dansk ishockey, og resultatet var, at Danmarks Ishockey Union indførte et løn- og udlændingeloft i isligaen. Det er Todd Bjorkstrand glad for. ”Det er en god ordning. Vi skal simpelthen have kontrol. Det andet duer ikke, så risikerer vi at ødelægge alt det, vi har opbygget. Hvis vi gerne vil udvikle dansk ishockey på den lange bane, så går det ikke, hvis der lige pludselig kun er fem hold tilbage i ligaen. Jeg synes, det har været det helt rigtige at gøre,” siger han. Ordningen har betydet store forandringer i Herning Blue Fox. ”Vi var et næsten fuldtidsprofessionelt hold med ni-ti udlændinge, da krisen indtraf. Det siger sig selv, at der slet ikke er penge nok til det i dag. Nu er der mange unge spillere.

”Det var kørt helt op, lønningerne var blevet alt for høje, og der var for mange dyrt betalte spillere fra udlandet”

Det er lidt tilbage til den gamle måde at gøre tingene på, og niveauet er måske nok faldet en lille smule, men det er ikke blevet mindre sjovt af den grund.” Respekt for talentarbejdet At de nye regler og klubbens stramme økonomi ikke er en stor ulempe for Todd Bjorkstrand, er de seneste sæsoners resultater et tydeligt bevis på. Her er det blevet til sølv, bronze og senest altså guld – til mange eksperters overraskelse. Todd Bjorkstrand peger på, at talentarbejdet i Herning Ishockey Klub (HIK), amatørafdelingen bag Herning Blue Fox, har været afgørende: ”Klubben er fantastisk til at udvikle de unge. Efter min mening er det den bedste ungdomsafdeling i dansk ishockey. Alle de frivillige ungdomstrænere i HIK brænder virkelig for opgaven, og det betyder, at vi får nogle dygtige unge spillere med den rigtige indstilling. Jeg sætter nok også lidt mere pris på ungdomsarbejdet nu, end jeg har gjort tidligere.” Han kalder det sin trænerkarrieres største fejl, at han for to år siden lod stortalentet Frederik Andersen, nuværende landsholdsmålmand, forlade klubben og rejse til ligarivalerne fra Frederikshavn. ”Det var jeg ked af. Jeg kan godt lide Frederik. Han er en rigtig god dreng og var meget, meget talentfuld, men jeg var lidt for langsom med ham, fordi jeg ventede på, at vores førstemålmand skulle bestemme sig for, om han ville rejse eller blive. Og så fik Frederik chancen for at blive førstemålmand og valgte at skifte. Hvis jeg kunne gå tilbage, ville jeg have gjort alt for at holde på ham. Det var en klar fejl. Det ville overhovedet ikke overraske mig, om han blev den første danske målmand i NHL.” Stort potentiale i dansk ishockey Interessen for den danske ishockeyungdom fik i 2010 Todd Bjorkstrand til at takke ja, da Danmarks Ishockey Union tilbød ham posten som træner for U20-landsholdet. Kontrakten var på to år under betingelse af, at Danmark rykkede op fra B- til A-gruppen i december måneds oprykningsspil i Slovenien. Missionen lykkedes, da Danmark besejrede Kazakhstan, Kroatien, Litauen og det slovenske hjemmehold. ”Det gik godt, og det var en sjov og lærerig oplevelse for mig. Det var meget anderledes at stå i spidsen for et helt ungt hold uden rutinerede kræfter, men det var en spændende udfordring. Det er en flok talentfulde spillere, der teknisk er rigtig gode, men fysisk og taktisk mangler at lære en del,” siger Todd Bjorkstrand. Han ser frem til at stå i spidsen for holdet igen under U20VM i Canada til vinter. ”Det bliver en kæmpe, kæmpe udfordring for både mig og spillerne. Der er meget stor forskel fra B- til A-gruppen, og det bliver rigtig, rigtig svært. Man skal tænke på, at der er flere hundredetusinde ungdomsspillere i USA og Canada, mens vi i Danmark har et par tusinde. Så det er faktisk helt utroligt, at dansk ishockey overhovedet kan være med i det selskab. Er du klar over, at der kun er syv-otte hold i verden udover Danmark, der har både seniorlandsholdet, U20landsholdet og U18-landsholdet med i A-gruppen? Det er da imponerende!” Alligevel mener han, at der er potentiale til endnu mere i dansk ishockey. ”Jo, der er altid plads til forbedring. Men vi skal bruge større tal. Vi skal have flere hockeystadions, flere klubber, mere træneruddannelse og frem for alt skal vi have flere unge mennesker til at spille ishockey. Det er en stor udfordring i Danmark, fordi der kan være meget langt til nærmeste skøjtearena, og så er ishockey jo også en relativt dyr

Blå bog Født: 14. oktober 1962 i Minneapolis, Minnesota, USA Civilstatus: Gift med Janne. To børn, Patrick (f. 1992) og Oliver (f. 1995) Klubber som spiller: Pinebridge Bucks, Guelph Platers, Saginaw Generals, Indianapolis Checkers, Fort Wayne Komets, Herning Blue Fox (tidligere Herning Ishockey Klub) Trænerjobs: Herning Blue Fox, U20-landstræner for Danmark Karrierehøjdepunkter: 12 danske mesterskaber (syv som spiller, fem som træner), fire kåringer som Årets Spiller, syv ligatopscorertitler, indehaver af rekorden for flest point i den 19 IDRÆTSLIVjuni2011 danske isliga

interview sport sammenlignet med fodbold, håndbold og badminton på grund af alt udstyret. Selvom ishockey er blevet mere populært i takt med landsholdets succes, mangler det helt store gennembrud stadig.” Eftertragtet Udsigten til at skulle lede de unge danskere under U20-VM var en væsentlig årsag til, at Todd Bjorkstrand for et par måneder siden forlængede sin kontrakt med Herning Blue Fox for yderligere tre sæsoner. Amerikaneren var ellers rygtet til svenske Borås, og flere unanvngivne klubber skulle angiveligt også have været inde i billedet. ”Jeg havde muligheden i år for at skifte, hvis det var det, jeg havde ønsket. Men timingen var ikke rigtig, og jeg ville ikke kunne forberede mig optimalt til VM, hvis jeg ikke var tæt på de unge danske spillere. På et tidspunkt vil jeg gerne prøve noget andet, men jeg vil ikke rejse bare for at rejse. Jeg elsker mit job i Herning, og min familie har det rigtig godt i Danmark. Men jeg har en option i min kontrakt, så jeg kan stoppe i klubben, hvis det rigtige tilbud en dag kommer,” afslører han uden at ville uddybe, hvad det rigtige tilbud kunne være.

”Jeg havde muligheden i år for at skifte, hvis det var det, jeg havde ønsket” Han vil dog gerne fortælle, at seniorlandstrænerposten i Danmark er et drømmejob. ”Bestemt. Det kunne jeg godt tænke mig, ja. Det er et meget spændende job. Men Danmark har en meget dygtig landstræner lige nu (Per Bäckman, red.), som jeg har meget stor respekt for. Det er en stilling, hvor man bliver målt på resultaterne, og han har leveret store resultater. Jeg var meget imponeret af Danmark under dette års VM, hvor holdet spillede meget flot, selv uden de fleste af NHL-spillerne.” Todd Bjorkstrand glæder sig i øjeblikket ekstra meget over landsholdets succes. Det har nemlig gjort arbejdet med at sammensætte Blue Fox-holdet til næste sæsons guldforsvar noget lettere. ”Jeg kan tydeligt mærke, at dansk ishockey har fået et internationalt gennembrud. For en del år siden, når jeg talte med spillere og agenter, så var Danmark ikke så attraktivt. Nu er der en helt anden respekt om ligaen, og det skyldes i høj grad landsholdets resultater. Det er faktisk blevet lettere at tiltrække de udenlandske spillere, vi gerne vil have, selvom vi måske ikke kan tilbyde de samme penge, vi kunne tidligere,” siger Todd Bjorkstrand, som leder efter fire-fem profiler til holdet, der med al sandsynlighed mister de to amerikanske stjerner Kevin Gardner og Bryan Marshall, sidste års topscorer i Al-Bank Ligaen. ”Vi skal bruge en håndfuld spillere, der kan gå ind og hæve niveauet og samtidig lære fra sig til de unge. Det er afgørende for deres udvikling, at de bliver presset, og at de har nogen at støtte sig til,” siger han, mens han tilfreds betragter de unge guldvinderes fysiske anstrengelser. Og som en af dansk idræts mest succesrige importvarer nogensinde må Todd Bjorkstrand vide, hvad han taler om.

IDRÆTSLIVjuni2011

Det siger de om Todd Bjorkstrand Henrik Bach Nielsen, formand for Danmarks Ishockey Union (DIU): ”Todd er en af de største profiler i dansk ishockey nogensinde. Det, han har præsteret, er ganske enkelt uovertruffet. I DIU-regi har han opfyldt målsætningen om at få vores U20-landshold i top ti i verden, og jeg glæder mig over, at han igen står i spidsen for holdet under U20-VM i Canada.” Knud Troelsen, tidligere formand for Herning IK (1988-1998) og Herning Blue Fox (1998-2003): ”Todds betydning for klubben kan ikke overvurderes, og resultatlisten taler helt for sig selv. Det mest fantastiske ved ham er den enestående vindermentalitet og smittende sejrsvilje, han besidder. Som spiller var han på alle måder et forbillede, og når det så mest håbløst ud, formåede han altid at fremtrylle et lille mirakel.” Lars Krarup, borgmester i Herning kommune og tidligere direktør i Herning Blue Fox (2000-2001): ”Todds mentalitet passer rigtig godt med Herningånden. Han sætter høje mål, tror på dem, får andre med på ideen, og laver det lange seje træk, der giver sejr. Samtidig har han kombineret de store mål med godt talentarbejde, der har produceret den ene topspiller efter den anden. Dette arbejde passer holdningsmæssigt godt og går overordentligt godt i spænd med kommunens talent- og elitearbejde.” Peter Regin, NHL-spiller i Ottawa Senators med fortid under Todd Bjorkstrand i Herning (20022005): ”Todd har betydet rigtig meget for mig og har hjulpet mig meget. Han startede som træner samtidig med, at jeg rykkede op fra ungdomsholdet, og han satte helt nye standarder for, hvor høje krav man kunne stille til os unge spillere. Han forventede altid en ekstra indsats. Jeg kan huske en episode i mit andet år i Herning, hvor Todd fløjtede træningen af, og jeg skøjtede med det samme ud af banen og gik i omklædningsrummet. Så kom han ind og forlangte, at jeg tog skøjterne på igen og kom tilbage på isen. Han mente ikke, at jeg skulle holde fri, bare fordi fællestræningen var forbi. Todd var ekstremt hård. Men jeg har altid været klar over, at han stod bag mig, og han troede på mig før alle andre.”

IDRÆTSLIVjuni2011

tema

Nytænkning for 40 millioner skal sikre idrætten DIF har det seneste år målrettet uddelt 40 millioner kroner til en række nye projekter, der skal udvikle foreningsidrætten. Det er en helt ny måde at arbejde på for både specialforbundene og DIF, og resultatet skal gerne blive 100.000 nye medlemmer. Af Lars Hestbech. Foto: Dansk Tennis Forbund

IF og DGI satte sig for tre år siden sammen for at tale fusion. Den blev som bekendt ikke til noget, men forhandlingerne førte alligevel noget konkret med sig, som nu kan mærkes af medlemmerne ude i specialforbundenes klubber. ”Dengang analyserede vi foreningsidrættens udfordringer, og analysen viste, at vi blev nødt til at gøre tingene på en anden måde, hvis vi skulle stå stærkt i fremtiden. Vi skulle være bedre til at honorere danskernes ønsker til idrætstilbuddene,” siger DIF-formand Niels Nygaard. Resultatet af overvejelserne blev, at der i 2010 blev dannet en udviklingspulje, og siden da har DIF’s bestyrelse givet grønt lys og knap 40 millioner kroner til 15 konkrete samarbejdsprojekter mellem DIF og specialforbundene. Målet er 100.000 nye DIF-medlemmer inden udgangen af 2013. De fleste skal komme fra gruppen af voksne, der har travlt med karriere og små børn, og som DIF’s foreninger traditionelt har svært ved at få fat i.

IDRÆTSLIVjuni2011

De første udviklingsprojekter er allerede blevet til konkrete tilbud til medlemmerne. Eksempelvis har golfunionen fra denne sæson indført fleksible medlemskaber, så der er skræddersyede tilbud til dem, der på grund af travlhed ikke har mulighed for at komme så ofte på golfbanen. I gymnastik bliver de første kurser i det nyudviklede GYMFIT-koncept allerede udbudt, og en lang række andre projekter er på vej ud af forberedelsesstadiet. Lille revolution Specielt de største specialforbund, der har et stort medlems potientale, er blevet opfordret af DIF til at udvikle projekter. Når specialforbundene har udviklet et godt projekt, der lever op til betingelserne fra DIF, er der blevet kvitteret med en stor pose penge. Den måde at arbejde på er en lille revolution for både DIF og specialforbundene. Normalt sender DIF de offentlige støttekroner direkte videre til specialforbundene, men i kraft af målrettede besparelser i administrationen har DIF fundet 40 millioner kroner, som organisationen selv har besluttet, hvem der skulle have, og hvad de skulle bruges til. Man kunne forvente, at den måde at arbejde på ville få en hård medfart blandt de forbund, der ikke får del af udviklingspuljens midler. Men det har ikke været tilfældet, siger DIF’s udviklingschef, Morten Mølholm Hansen, der har været inde over samtlige projekter. ”Normalt er der meget millimeterdemokrati, og jeg kunne have frygtet langt mere ballade, når vi vælger at bruge nogle penge på visse forbund frem for andre. Men også fra de forbund, der ikke modtager penge, er der opbakning. Det hænger sammen med, at vi har forklaret alle om projektet fra start, og at forbundene kan se, at vores strategi giver me-

I midten af maj var DIF-formand Niels Nygaard med til at kickstarte tennisforbundets udviklingsprojekt ’Voksenintroduktion’.

ning. Desuden hjælper det også, at millionerne ikke bliver taget fra bloktilskuddene, men fra besparelser i DIF’s administration,” siger Morten Mølholm Hansen, der understreger, at udviklingspuljen ikke har været en gavebod: ”I DIF føler vi et meget stort ansvar for disse midler, og vi vil ikke klatte dem væk. Derfor har vi stillet strenge krav til projekterne, og disse krav har ikke været lige nemme at leve op til hele tiden. Men det hjælper, at vi har ramt ned et sted, hvor forbundene kan se nødvendigheden af forandringer på grund af danskernes ændrede idrætsvaner. Vi kan konstatere, at voksne danskere bliver mere og mere idrætsaktive, men de er bare ikke så aktive i DIF.” Ros fra DGI Da Niels Nygaard i begyndelsen af maj på DIF’s årsmøde fortalte om udviklingspuljen, sad DGI’s formand, Søren Møller, på første række og lyttede. Og han kunne godt lide, hvad han hørte. ”Det er en rigtig god idé. Man skal som idrætsorganisation tage udgangspunkt i samfundet i dag og sætte målgrupperne i centrum i stedet for at fokusere på gamle strukturer,” siger Søren Møller og tilføjer: ”Der kan trækkes en parallel til mange af de ting, vi har på programmet hos DGI, og måske er det her med til at ruste DIF til en fusion med os. Hvis vi kan finde en struktur, der sikrer, at vi ikke løber i hver vores retning, kan en fusion lade sig gøre,” sagde Søren Møller. DIF-formand Niels Nygaard går dog ikke med fusionstanker i øjeblikket. ”Jeg har fokus rettet mod de mange udviklingsprojekter, som er en vigtig del i vores medlemsstrategi frem mod 2014. Jeg er sikker på, at projekterne kommer til at udvikle DIF-

idrætten positivt. Til glæde for os og til glæde vores medlemmer,” siger han. Niels Nygaard glæder sig desuden over den proces, udviklingspuljen har sat i gang hos specialforbundene. ”Det her er også en mental proces for forbundene. Når de befinder sig i den daglige suppedas med masser af praktiske gøremål, er det vanskeligt at hæve sig derop, hvor man kan nytænke idrætten. Men når udviklingsprojekterne viser deres succes, er jeg overbevist om, at specialforbundene vil videreføre arbejdet og finde på nye projekter”, siger Niels Nygaard.

Kulturminister Per Stig Møller om DIF’s udviklingsprojekter: ”Udviklingsprojekterne er med til at gøre det nemmere og i nogle tilfælde også billigere for danskerne at dyrke idræt. Det er den rigtige vej at gå. Generelt løfter projekterne en stor samfundsopgave ved at sikre idrætstilbud til danskere i alle aldersgrupper. Elementerne i udviklingsprojekterne er med til at udvikle idrætten, så den passer til befolkningens ønsker.”

IDRÆTSLIVjuni2011

tema

Skuespilleren og løbeentusiasten Lars Bom løb forrest, da ’Find vej’-banen i Åbjergskoven ved Horsens blev indviet i slutningen af april.

Orienteringsprojekt er populært på rådhuset Orienteringsforbundets udviklingsprojekt skal skaffe flere medlemmer og hjælper samtidig kommunerne med at tilbyde idrætsfaciliteter til deres borgere. Af Lars Hestbech. Foto: Dansk Orienterings-Forbund

llerede inden udviklingspuljen blev dannet, var Dansk Orienterings-Forbund gået i gang med deres ’Find vej’projekt. Det går ud på at lave orienteringsruter i skove og byer ved at opsætte permanente poster, så man kan benytte ruterne præcis, når man har lyst. Idrætstilbuddet er dermed både fleksibelt og løfter en social opgave ved at stille idrætsfaciliteter til rådighed for kommunernes borgere. DIF valgte med penge fra udviklingspuljen at støtte projektet, og målet er, at der inden udgangen af 2011 skal være 100 baner, så halvdelen af Danmarks befolkning har mindre end fem kilometer til en orienteringsbane med permanente poster. Smilende kommuner 72-årige Asger Kristensen fra Herning Orienteringsklub har været med til at indvie en lang række ’Find vej’-baner i både Herning, Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande kommuner, og han er en populær herre, når han henvender sig på rådhusene for at indhente tilladelse til at sætte poster op i skoven. ”Jeg får kun positive tilbagemeldinger fra kommunerne. Når jeg fortæller, at det kun koster 5.000-10.000 kroner, og

IDRÆTSLIVjuni2011

at vi laver alt arbejdet, så smiler de. De kan med det samme se, at arbejdet er til gavn for kommunen, når borgerne får et gratis idrætstilbud. Ringkøbing-Skjern Kommune valgte at købe 30.000 af vores terrænkort og husstandsomdele dem, fordi det hjælper på folkesundheden, når borgerne bruger banerne,” fortæller Asger Kristensen. Orienteringsløb hele døgnet Han har i en lille menneskealder været tilknyttet orienteringssporten, der aldrig har væltet sig i medlemmer. Med ’Find vej’-projektet har han fået nogle nye værktøjer i jagten på medlemmer. Arbejdet med at lave nye baner er formaliseret via projektet, og på en hjemmeside kan alle interesserede downloade terrænkort, så de kan give sig i kast med banerne på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet. ”Vi har altid beskæftiget os med at skaffe nye medlemmer, og det har været et stort arbejde. Med dette projekt er det blevet nemmere. Idrætslærerne tager imod banerne med kyshånd, og mange skoleelever lærer orienteringssporten at kende gennem ’Find vej’-projektet, hvilket er med til at give nye medlemmer på sigt,” siger han.

Fodbold på en ny måde Det største udviklingsprojekt udføres af DBU. Fodboldunionen har udviklet to alternativer til den klassiske foreningsfodbold for at få fat i både de unge og de voksne spillere. Af Lars Hestbech. Foto: DBU Street

er er høj musik i højttalerne. En bybus og en biograf udgør baggrunden, og folk med indkøbsposer bliver på et øjeblik forvandlet fra handlende til tilskuere. Sådan er omgivelserne, når DBU afvikler ’Street Soccer Challenge’ rundt om i landet. Turneringen er en del af DBU’s udviklingsprojekt med DIF, og den viser en anderledes måde at spille fodbold på set i forhold til det velkendte 11-mands-spil. Holdene spiller fire mod fire på en lille bane, der typisk består af asfalt og er omkranset af bander. Rundturen har bevæget sig rundt i hele landet fra København til Aalborg, og når den er slut, går næste del af projektet i gang. Det går ud på at etablere permanente street socccer-baner de steder, hvor de unge holder til. Flemming Jensen, der er DBU’s ansvarlige for street soccer-aktiviteterne, håber, at denne form for fodbold kan få tag i de unge spillere, som ikke er interesserede i at spille 11 mod 11. ”Danskerne holder ikke op med at spille fodbold. De spiller stadig, men mange af dem gør det bare ikke i en klub længere. Det er den målgruppe, vi henvender os til. Street soccer er et spil, som i langt højere grad bliver afviklet på de unges præmisser,” siger han og uddyber: ”I street soccer er der ikke stramme taktiske bånd, og spillerne har masser af boldkontakt. Når jeg har været ude

til stævnerne, lægger jeg mærke til, at holdene spiller frit og fokuserer på glæden ved legen med bolden.” De permanente street soccer-baner skal blandt andet ligge i socialt belastede områder. Unge med udenlandsk baggrund går generelt meget op i fodbold, men er relativt tilbageholdne med at troppe op i foreningerne. Når paletten udvides med street soccer, er forhåbningen, at også disse unge bliver en del af foreningslivet. ”Det her er ikke løsningen for alle, men erfaringer viser, at der er interesse for denne måde at spille fodbold på,” siger Flemming Jensen. Fodboldfitness Den anden store del af DBU’s udviklingsprojekt er ’Fodbold Fitness’. Her er hovedtrækkene en mere fleksibel måde at spille fodbold på. Spillet vil foregå på mindre baner og med færre spillere, som kan melde sig til de enkelte træninger med kort varsel via nettet. Dermed kan man hele tiden vælge at spille på det tidspunkt, der passer én bedst. Tilbuddet er især rettet mod voksenmedlemmer, der har travlt med arbejde og børn, og efter planen vil de første 15 klubber tilbyde ’Fodbold Fitness’ til august. Både ’Street Soccer’ og ’Fodbold Fitness’ har som målsætning at bidrage med 7.500 nye medlemmer til DBU inden udgangen af 2013.

IDRÆTSLIVjuni2011

tema

Præsentation af udviklingsprojekterne *DIF-tilskud i millioner kroner **Egenfinansiering ***Forventede nye medlemmer Af Lars Hestbech

t er. I af senior eridr æ Arbejd og rekruttering rbejdsak-

tævnnis ter og alternative s ’ere, e t d Bor e O oler, SF af aktivit

e, så klubbern om inton r m fo d r Ba uktu t, s ngentstr forbunde Ny konti t kontingent til ig af. r e eny tt s ke re b le e ta d e b r, de itete dvir de aktiv skal me afspejler af kontingentet sig ind. Uden er Ændring e klubber meld 60+, der har y n på til, at 80 l spillere punkter, hvor ti d u lb ti f tids vikling a spille på lay-badminton t a r fo d P mulighe . Pay’n r ledige e illere. e p n s r e e v hall vsakti r e v h r e for travle *14.000 ** *2,5 **1,3

n d dbold Fit Fodbol g indføring af ’Fo d færre spil-

else sama Fasthold rojektet indgår række sp er og en udvikling d ældreforening movere me r at pro fo r te n tiviteter e roketarrangem gang og krolf (k tøv opstar ts ta truk r som s t 200 ins e n n a d d aktivitete eu ldre. r vil bliv golf). De l tage imod de æ a k s rer, der 0 5 ***7.50 *2,1 **0,7

cibasketdis ball Basket af den nyudvikleder tre mod tre

e le Indførels ’, hvor man spil A33’ 3 3 ing af ’FIB er A r e IB v o m o r plin ’F r P . vo d kelt kur v råder, h d er på en en lastede boligom grun be ndsk bag or der la n e d i socialt u , men hv nge med blandt u se for basketball et. re s stor inte mmer af forbund le d e er få m ***4.800 *0,9 **0,3

IDRÆTSLIVjuni2011

k g pelvis s skal Udviklin til eksem foreninger, der dr e m r nefo ældre der via u ler og klubber, ke’, som e y n eftersko f a tar tpak annelse føre til d il få en ’s ruddannelse. v t te k je ro ne viklingsp t indeholder træ berne med et e b d lu n k a t r d r fo blan tstruktu dkontingent. n e g n ti n Ny ko e grun t billiger væsentlig 3.200 *** *1,2 **1,1 ess’,

go r me sene Udviklin k foregå is p y t t ningspas tle æ r il T p s r. r e hvo bane an via n mindre åde, at m e sig de m lere på n e d tilmeld ible på eren. er fleks sel kan r a v t r i kalend so k d d in e r e m tet pass land pas, der med en octrænings f streetsoccer e f str ets a a g g in n r li le ik cialt etab Udv andet so tour og t e d d n n la e b k dæk bber i r og -klu cer-bane var terer. ek belasted *15.000 ** ,8 3 * *3,7 * fleksible ing af r fø s d e k ar rne beg og m til har golfspille nset Udviklin æ Hid et ubegr skaber. nt og få e medlem å mug s n g ti o n o r yr t k er de u n n e talt et d ,m re kontil banen et markant lave l baadgang ti le r at beta grænset adgang e lighed fo b få t od a tingent m nen. 00 5 ***15.0 ,9 2 * * ,5 2 *

Golf

’GYMik ends er tr te s e mnast kelen Gy fem fors d d af de s r n e u t r e g g D a t. år le På b der fra h d tet udvik n p e æ c p n s o r k e FIT’ild me mer, d ningsfor r træning til ’V rne lige træ æ milit gsforme in iv n s æ n r T te . ing er ti og in oldtræn trækker sig ov h m o s ’ haft r s dans der har rløb, de , fo m i e d s l e ti ig nintilbyd vender s rætsfore n id e i h d g u o uger e et tilb d at find svær t ve passer til dem. om gerne, s *25.000 ** ,0 2 * *3,9 *

re og de

r y tte Ridning år ud på at skaffe e privatejede

tg til d otproProjekte bedre adgang t par pil kue t te d s e le h d re s ve in at do er vil bli skovejere for skoskove. D te a r priv g ha på gå d in e n id m r r t k ind ffe jekte vilken e al bruges til at jerh , e r te men kove ne sk sultater g med s vene. Re kkende ordnin projektet indr. I sdæ en land eorganisatione ngentstruktuh nc onti nes bra n ændring af k åe y ttere. går ogs ber og r b lu k r ren fo 0 ***15.00 *2,9 **2,2

t o ld es rund Håndbofitness’ skal tilbydviklet motionsgten r et nyud Håndbold ’ te dvæ ndet. De st. Hove kring i la åndboldkontek ernativ til den nh alt tilbud i e n og leg og er et r bliver o bold. De ess’ ti d o n å m h å s p g r e fitn erin elle turn else i ’Håndbold indetradition n t n a te d k d Proje en u oprettet et instruktører. dboldn å h ud til nn a lb d ti d f u a g g o lin gså udvik holder o efterskoler. på spillere ***11.400 *2,5 **1,3

p anske /Handica d til de d rt u lb æ ti t s i rt l æ Mi m fra inte ikles idr udv e hje e en Der skal r er vendt såred skal giv e e n d te t r, æ te r a r. Id sold komm missione rne kan older nationale hånd, så soldate e d tet in h ed e k d je n o e r P lp hjæ s liv. ats m ed dere ingsinds r, der videre m r til en profiler te e le ede atl også mid dviklingshæmm til u er. hensyn re stævn to s i r e g delta ***0 *1,8 **0,7

gent-

tin ng sin kon Svømni nionen ændrer bber fremover ekmmeu , at klu de Svø tyder dre, hvis . Det be struktur l at betale min af forbundets ti sig vil nye kommer ikke beny tter gengæld is il lv T n e . p r m te e e d s vit så e ka enceakti uktionstilbud, r r u k n o k od få et intr rser og tilbud. klubber ku s t e rbund prøve fo *15.000 ** *3,2 **1,6

enintro-

et voks Tennis og udførelse af e det nemmere trokal gør vikling Ud er s is. In ille tenn forløb, d duktions at begynde at sp baner og med ne dre for voks r på min bberne får en å g e r fo n klu det er duktione ere bolde, og olde, så b m g o m o e s r lang ketsje let. ke med røve spil p t a star tpak e n s r de vok nemt fo 0 0 .7 0 1 * ** *1,2**1,1

dsfør ring g marke Orientegår til at udvikle o indelige ’Find

e s op r Midlern etablere r b u n d et fo s g in u d p å at r r å g t e oriente D naturen projekt. ruter i s g in r te vej i DK’ien , pr æcis ente or an kan beny tte p er m an m r n e k an n e, s o m over rute r med t r o K . o g b y er e én ruterne p a s s er ttet, og n å r d et b. e a n k s ia d v lken de s a a k lo lo n s w e o n d er ide borg til at udv *1.500 ** *2,6 **0,5

ud -

ne n em år e ball Volley rbundet har gen er af spillet til

llfo tion ids Volleyba ng r ække varia pelvis ’K m e s la k n E e is viklet rupper. nholdsv ige målg y’ til he ojektet e ll o V forskell pr ste og ’Bed rer. Udviklings Volley’ io se tiltag n is e d s il g t o b e a r k e s teenag be kend reforeninger. å at s k a p æld d u r å g genn em t e d n a t – bland 0 5***5.00 *2,1**0,3

Desuden har DIF uddelt 2,9 millioner kroner fra udviklingspuljen til oprettelsen af Syddansk Idrætsleder Akademi og til diverse analysearbejder.

IDRÆTSLIVjuni2011

tema

Den travle type stiller store krav Danskerne har masser af fritid, men alligevel har de mere travlt i fritiden end nogensinde. Derfor kræver de fleksibilitet og høj kvalitet i idrætstilbuddene, lyder det fra en af landets mest anerkendte livsstilseksperter. Af Lars Hestbech. Foto: Polfoto

an har fingeren på pulsen, og han ved, hvad der rører sig i samfundet. Henrik Byager tilhører gruppen af såkaldte livsstilseksperter, der er flittige gæster på de landsdækkende tv-stationer, og han lytter interesseret, da han får refereret grundtrækkene i DIF’s udviklingsprojekter. ”Det lyder fornuftigt, og det er helt rigtigt set. Grundlæggende er foreningslivet fantastisk, men det er truet. Derfor skal det udvikle sig, og her har I fat i noget af det rigtige,” mener Henrik Byager. Han peger på to ting i tiden, der lægger pres på foreningsidrætten. Det første handler om kravet til fleksibilitet. ”To faste træningstider og en kamp i weekenden er ufleksibelt. Og tilbud i dag skal være fleksible, for vi danskere vil dyrke motion, præcis når det passer os,” siger livstilseksperten og går videre til den anden ting, som udfordrer den traditionelle måde at dyrke idræt på. ”Vi har udviklet en modvilje mod tvungne fællesskaber. Vi vil selv bestemme, hvem vi vil dyrke sport med i stedet for at blive sat sammen med en masse tilfældige. Det er en lidt trist udvikling, fordi en af styrkerne ved foreningsidrætten er, at vi møder mennesker, vi normalt ikke ville møde,” siger Henrik Byager. Travlhed Fleksibiliteten går igen i en række af udviklingsprojekterne og skal imødekomme den fortravlede dansker. Men passer

IDRÆTSLIVjuni2011

det, at danskerne har så travlt? Da DIF blev stiftet i 1896, arbejdede gennemsnitsdanskeren 60 timer om ugen. Siden er arbejdstiden kontinuerligt faldet, så arbejdsugen nu består af 37 timer, mens ferien er fem gange så lang som i 1896. Med andre ord har vi aldrig haft så megen fritid som nu. ”Til gengæld har vi langt mere travlt i fritiden i dag. Der skal ske noget hele tiden, og vi engagerer os i langt flere ting, end vi gjorde tidligere. Vi kræver af os selv, at vi skal have det optimale ud af fritiden, og så kan det virke som en spændetrøje, hvis vi på forhånd beslaglægger to hverdagsaftener og en halv dag i weekenden til en aktivitet i idrætsforeningen,” lyder det fra Henrik Byager. Kvalitet i fællesskabet Henrik Byager fremhæver altså danskernes modstand mod tvungne fællesskaber. Men på den anden side er han ikke overrasket over, at hele 360.000 danskere involverer sig i frivilligt arbejde i idrætsforeningerne og på den måde indgår i fællesskaber. ”Moderne mennesker betragter sig selv som individuelle, men det viser sig, at de først bliver tilfredse individer, når de indgår i fællesskaber. Den organisation, der kan tilbyde effektive, fleksible fællesskaber med høj kvalitet, har en gylden fremtid,” siger Henrik Byager.

IDRÆTSLIVjuni2011

get2sport

De rette rammer VK Vestsjælland har med midler fra Get2sport formået at blive et samlingspunkt for både børn og forældre i Slagelse. Volleyballklubben har især været dygtig til at integrere tosprogede børn og unge, der ikke tidligere har dyrket foreningsidræt. Tekst og foto af Jannik Lund Andersen

n underhåndsserv gribes og sendes retur med et baggerslagskast. Den lette bold flyver højt og langt, men 11-årige Mert Kara får med nød og næppe fanget den med sine strakte arme og hevet den ind til brystkassen. Han har reddet livet og kaster veltilfreds bolden tilbage over nettet. Spillet er ’Kidsvolley - level 2’, og selvom der hverken er lange dueller, hårde smash eller følte fingerslag, er der masser af drama og højt humør på volleyballbanen i Søndermarkshallen i Slagelse. Omkring 20 børn i tiårs alderen er i aften mødt op til forårssæsonens sidste træning. En af dem er Mert Kara, der er i gang med sin første sæson i VK Vestsjælland. Han havde ikke tidligere været medlem af en idrætsforening, da han i februar begyndte i klubben. Men han er stensikkert med

IDRÆTSLIVjuni2011

igen, når træningen atter begynder efter sommerferien. Det garanterer han over for Idrætsliv. Ressourcer giver resultater Mert Kara er langt fra et enkeltstående tilfælde i VK Vestsjælland. Volleyklubbens egen opgørelse viser faktisk, at 40 procent af klubbens 134 kidsvolleyspillere ikke har dyrket organiseret idræt, før de blev meldt ind. Det er tal, de selvsagt er stolte over i VK Vestsjælland, der det seneste år er vokset til Danmarks suverænt største kidsvolleyklub. Ifølge Flemming Christensen, der er daglig leder i klubben, kan en stor del af succesen tilskrives, at man siden 2009 har været en del af DIF’s Get2sport-projekter. ”Det har betydet rigtig meget, at vi har haft nogle frie mid-

ler til at lave en masse godt for de her mange børn samt til at gøre livet lidt lettere for klubbens frivillige trænere og ledere. Det gør simpelthen, at vi kan skabe bedre rammer om idrætten,” siger han og disker op med et konkret eksempel. ”Vi har rigtig mange tosprogede børn i klubben, og det kan være en udfordring at få dem med til weekendstævner med overnatning, fordi deres forældre ikke forstår, at det er helt normal og sund praksis i foreningsidrætten. Men der kan vi så bruge Get2sport-midlerne til at invitere far eller mor med, så de får mulighed for at se, at det er en helt ufarlig og rigtig god social oplevelse for deres barn,” siger Flemming Christensen. VK Vestsjælland modtager cirka 200.000 kroner om året fra Get2sport, og ifølge Flemming Christensen har det været afgørende, at klubben har fået midler, den frit kan disponere

”Tanken er selvfølgelig at få forældrene med som en aktiv del af foreningslivet, så de føler sig trygge og godt tilpas. Samtidig knytter det os tættere sammen, og det gør det nemmere for klubben at bede om en hjælpende hånd, ligesom det gør det nemmere for forældrene at sige ja, fordi de kender folk og føler sig hjemme i foreningen,” siger Flemming Christensen. En af de forældre, der har drukket flere kopper kaffe i klubben de seneste måneder, er Fidan Kara, som er mor til Mert. Da de sammen med Merts far troppede op en onsdag i februar for at se klubben an, blev Mert straks sendt på banen, mens forældrene fik en halv times snak om foreningskulturen med VK Vestsjællands ungdomskonsulent, Kim Buchwald. Han er blevet ansat i klubben via midlerne fra Get2sport og Slagelse Kommune, og hans rolle er blandt meget andet at rekruttere og tage imod nye medlemmer i lokalområdet samt aflaste trænere og ledere. Det var afgørende for, at Mert blev meldt ind i volleyballklubben, forklarer Fidan Kara. ”Mert har altid været rigtig glad for volley og har spillet en del i skolen, men han har det bedst, når han kender nogen, og der er trygge rammer. Kim overbeviste mig om, at de rammer findes her i klubben,” siger hun. En hjælpende hånd Også denne aften er Fidan Kara på plads i Søndermarkshallen. Hun er her for at se Mert træne og for at få en hyggesludder, og selvom hendes arbejde ikke tillader hende at møde op hver gang, er hun blevet rigtig glad for at komme i klubben. ”Der er en rigtig god stemning både blandt forældrene og børnene, og så er det altid hyggeligt at få en snak med Kim (Buchwald, red.),” siger hun. I marts blev Fidan Kara spurgt, om hun havde lyst til at tage med til Sjællandsmesterskaberne i Søborg som hjælpetræner for Merts hold, og den udfordring takkede hun ja til. ”Jeg tænkte, at det var på tide at prøve det af, og vi var en masse forældre fra klubben af sted til turneringen, så der var masser af hjælp og gode råd at hente. Det var en rigtig sjov oplevelse at være med til,” siger Fidan Kara, der kunne glæde sig over, at Merts hold sluttede som nummer tre.

Rapport: Get2sport er value for money over, frem for at skulle bruge ressourcer på at ansøge kommune og stat om mindre beløb, hver gang en ny spændende idé er opstået. ”Det er en hel masse besvær, vi bliver sparet for, og det er enormt motiverende for alle i klubben. Nu kan vi komme i gang i stedet for at skrive en masse alenlange ansøgninger og gå og vente på, at de kommer igennem systemet,” forklarer han. Kaffe og volley Et af de nyeste initiativer i VK Vestsjælland er Get2coffee. Forældre har siden februar været inviteret til kaffe, kage og hyggesnak hver onsdag i Søndermarkshallen, mens deres børn har spillet ’Kidsvolley’.

En analyse af frivillighedsindsatsen på integrationsområdet viser, at Get2sport skaber relativt store resultater for pengene sammenlignet med organisationer som Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors. Desuden roses DIF-projektet i rapporten for et tillidsbaseret og ubureaukratisk samarbejde med foreninger og kommuner. ”Der er desværre en tendens til, at idrættens potentiale på det sociale område bliver undervurderet, og derfor er det meget glædeligt at få bekræftet sort på hvidt, at et projekt som Get2sport virkelig gør en forskel på integrationsområdet,” siger DIF’s udviklingschef Morten Mølholm Hansen. Analysen, der er foretaget af Oxford Research for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, kan findes på www.nyidanmark.dk under publikationer.

IDRÆTSLIVjuni2011

reportage

Sneskæg I verdens formentlig hårdeste skiløb, Arctic Circle Race, forenes amatørers vilde eventyrridt med eliteløberes intense dyst under ekstreme forhold. Den opskrift har gjort skiløbet til Grønlands største internationale event, og Idrætsliv fulgte i langrendssporene på årets udgave af løbet. Tekst og foto af Jacob Bech Andersen

IDRÆTSLIVjuni2011

elvom disciplinen hedder skiløb, og scenen er verdens formodet mest krævende i Arctic Circle Race, får man fornemmelsen af afslappet festivalstemning denne lørdag eftermiddag i april, hvor skiløbere fra hele verden begynder at indfinde sig i teltlejren efter dagens etape på 60 kilometer. I det ene hjørne af det store fællestelt sidder to unge skiløbere i fuld langrendsudrustning ret op og ned og sover. Et andet sted fedter et par spanske deltagere med deres medbragte kogegrej og frosne moskusoksekød, alt imens en af verdens bedste langrendsløbere, den russiske bronzevinder fra VM i Norge 2011 Ilya Chernousov, driver rundt i teltet med sit solbrune ansigt begravet i en franskbrødsmad med syltetøj. Topatleter hygger sig med glade amatører, og anekdoterne om dagens vanvittige stigninger, den ubarmhjertige kulde på minus 20 grader, og det grønlandske postkortlandskab præger stemningen. GAMLE MÆND Det er 15. gang, Grønlands største internationale idrætsbegivenhed, Arctic Circle Race, finder sted. Tre dage og 160 kilometer på ski under ekstreme forhold og med stigninger så stejle, at flere af deltagerne tager skiene af og går op, når de eksempelvis skal op af den såkaldte ’Morderbakke’. En stigning, som mest af alt ligner en alpin løjpe med kulsort status. Selvom feltet i Arctic Circle Race tæller flere tidligere og kommende VM-, EM- og OL-deltagere og bliver taget ganske seriøst af de bedste i racet, er det ikke løbets elitemæssige status, som har gjort Arctic Circle Race til et af Grønlands stærkeste brands. Det er derimod løbets klimatiske uforudsigelighed og barskhed samt kombinationen af elitesportsfolk, der dyster og hygger sig i skøn forening med hr. og fru ’almindelig skientusiast’. En af de glade motionister er løbets ældste deltager, 68-årige Jens Høyer Olsen fra Hillerød. ”Gamle mænd skal passe på deres gamle ben, og jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke er afsindigt hårdt. Men hvis man føler, man kan holde til det, så skal man da gøre det, for det er et fantastisk skiløb,” brummer alderspræsidenten. DET SKAL VÆRE HÅRDT Danmarks OL-deltager i skiskydning fra Vancouver i 2010, Øystein Slettemark, lægger heller ikke skjul på, at forholdene under Arctic Circle Race ikke ligefrem er hverdagskost. ”Egentlig er det vanvittigt og fuldstændigt utænkeligt, at man løber 60 kilometer om dagen og tilmed skal ud og sove i et koldt telt om natten. Kroppen kan slet ikke restituere ordentligt, men det er jo charmen ved løbet,” siger Øystein Slettemark, som stiller op for 11. gang. Han kalder årets rute for historisk hård. Og netop det faktum har i år bevirket, at flere deltagere har udtrykt ønske om at gøre Arctic Circle Race mere spiseligt for den brede befolkning. Men det mener løbets grundlægger, Laarseeraq Skifte, ikke nødvendigvis er den rette udvikling. ”Arctic Circle Race byder på et vist konkurrenceelement for de bedste og på en lang række fysiske og mentale udfordringer for alle deltagere. Løbet har altid haft en nærmest ekspeditionslignende form, og det, tror jeg, er vigtigt, at vi holder fast i,” siger Laarseeraq Skifte. Løbets fader ser dog gerne, at Arctic Circle Race udvikler sig og bliver væsentligt større, end det er i dag, hvor løbet tæller 119 deltagere. ”Ambitionen er bestemt, at løbet skal vokse, og der er også lagt en plan for de kommende år,” siger Laarseeraq Skifte

På nuværende tidspunkt har Arctic Circle Race ikke mulighed for at tage mere end cirka 150 deltagere ind, men man drømmer om at runde 200 deltagere inden for de nærmeste år og endnu flere i fremtiden.

På On-sport kan du møde OL-håbet Niviaq Berthelsen, som vandt Arctic Circle Race.

170 frivillige og 100 raketter ”Vi fejrer både de hurtigste og de langsomste. Alle er vindere i dag.” Sådan siger frivillig ved Arctic Circle Race, Henrik Kristiansen, inden han finder ild frem og sender en raket til vejrs i det øjeblik, en skiløber passerer mållinjen i Sisimiut. Over 100 raketter - en for hver deltager, der gennemfører - skal skydes af på løbets sidste dag. At en kæmpe event som Arctic Circle Race overhovedet kan lade sig gøre på disse breddegrader, skyldes i høj grad arrangørernes evne til at involvere de cirka 170 frivillige hvert år. ”Jeg har været med fra starten, og selvom jeg er nødt til at tage fri fra arbejde i en uge, er det det hele værd. Der er et fantastisk sammenhold, som jeg ikke kan undvære,” siger Henrik Kristiansen.

43-årige Slettemark vil til OL igen Den dansk/grønlandske OL-deltager i skiskydning fra Vancouver 2010, Øystein Slettemark, sluttede i år lige uden for podieplaceringerne ved Arctic Circle Race, men han beviste, at formen stadig er ok. Og den 43-årige ski-veteran har da også tænkt sig at beholde skiene på nogle år endnu. ”Jeg tager et år ad gangen, men så længe jeg kan holde mig nogenlunde skadefri, så fortsætter jeg,” siger Øystein Slettemark, der også gerne repræsenterer Danmark igen ved næste vinter-OL, selvom han på det tidspunkt vil være 46 år. ”Der er heldigvis en del af de unge grønlandske skiskydere, der puster mig godt og grundigt i nakken, men jeg tager gerne kampen op, og er jeg god nok til at blive udtaget til OL i 2014, er jeg klar,” lyder det fra Slettemark.

IDRÆTSLIVjuni2011

olympisk

Rekordstort dansk hold til olympisk festival DIF og specialforbundene sender til sommer op mod 70 danske talenter til Trabzon i Tyrkiet for at deltage i OL for den europæiske ungdom. Af Jannik Lund Andersen. Foto: Jakob Draminsky

et er kun de mest lovende danske talenter inden for atletik, gymnastik, cykling, judo, svømning, tennis og håndbold, der sidst i juli får lejlighed til at lægge arm med nogle af fremtidens store konkurrenter på den internationale sportsscene. Lykkeligvis for dansk idræt er talentmassen i år større end nogensinde før. ”Holdets størrelse vidner om, at niveauet i talentudviklingen er rigtig højt herhjemme. Det er kun eliten, vi sender af sted, og de atleter, der bliver udtaget, har både potentiale og målsætninger om en international karriere på højeste plan,” siger Morten Schram Rodtwitt, der er chef de mission for Danmark i forbindelse med EYOF (European Youth Olympic Festival). Medaljeudsigt over Sortehavet Under EYOF i Finland i 2009 var de danske talenter med helt fremme i flere idrætsgrene, og det blev til hele ni medaljer. Særligt er der i cykling og håndbold efterhånden tradition for danske topplaceringer. Men det er ikke resultaterne, der er det vigtigste for DIF.

”Medaljer er ikke et succeskriterium. Atleterne er med for at suge til sig og for at få motivation og inspiration til fremtiden. Men det er klart, at alle meget gerne vil have medaljer med hjem, og vi tager de sportslige udfordringer meget seriøst,” siger Morten Schram Rodtwitt. Uanset hvordan medaljejagten går, kan den danske delegation se frem til en stor kulturel oplevelse i det nordlige Tyrkiet, hvor kystbyen Trabzon bliver centrum for de omkring 3.500 atleter, trænere og idrætsledere. Foruden det sportslige er der nemlig sammensat et særligt uddannelses- og underholdningsprogram for EYOF-deltagerne. ”Der er gjort meget for, at det skal blive en både sjov og lærerig oplevelse for især atleterne, som får masser af lejlighed til at lære hinanden at kende på kryds og tværs af nationaliteter og idrætsgrene,” siger Morten Schram Rodtwitt. EYOF afholdes i perioden 23. til 30. juli, men allerede den 20. juli rejser den danske delegation til Tyrkiet for at afholde tre dages skandinavisk træningslejr med Island og Finland.

Fakta: European Youth Olympic Festival De danske cykelryttere kører som regel stærkt ved EYOF. I 2009 vandt Alexander Kamp (i midten) guld.

IDRÆTSLIVjuni2011

EYOF er en multisportsevent for de bedste idrætsudøvere i alderen 13-17 år fra de 49 medlemslande af European Olympic Commitee (EOC). Der er både en sommer- og en vinterudgave (EYOWF), og begge afholdes hvert andet år. Sommerudgaven blev afholdt første gang i 1991 i Bruxelles, Belgien og senest i Tampere, Finland i 2009.

dif’s natur & miljø forum

Miljørigtige cykelryttere Rytterne skal lade være med at smide deres affald fra sig, og tilskuerne skal benytte offentlig transport. Sådan lyder nogle af forhåbningerne fra Danmarks Cykle Union, som i løbet af sommeren står bag en række større cykelløb, hvor der skal fokus på miljøet. Af Annebeth Mortensen. Foto: Flemming Galby

n af de nye drenge i den danske miljøklasse er Danmarks Cykle Union (DCU). Beviset for at være certificeret Grønt Forbund blev overrakt på DIF’s årsmøde i begyndelsen af maj, og ifølge bestyrelsesmedlem i DCU, Jørgen Guldborg, er det en titel, der forpligter. ”Det er ikke nok, at vi nu opfylder de kriterier, der er opstillet for grønne forbund. Vi skal også vise os værdige til, at vi er blevet certificerede. Det skal vi gøre ved synliggørelse, og så skal vi stille krav til os selv på miljøområdet,” siger han. Og mulighederne er mange i cykelsportens verden. Specielt i sommerperioden, hvor der bliver kørt en del cykelløb på de danske veje. Copenhagen Cykling er et af de årligt tilbagevendende løb, som finder sted i København, og i begyndelsen af september er rytterne klar til at indtage hovedstadens gader igen. Denne gang bliver løbet arrangeret med miljøet i tankerne. ”Rytterne skal gøres opmærksomme på, at de skal lade være med at smide ting fra sig. Vi forventer et par tusinde deltagere til løbet, og der skal ikke meget til fra rytternes side, før det kan betale sig for miljøet,” forklarer Jørgen Guldborg. Tag det rigtige valg Hos DIF er miljøkonsulent Dorthe O. Andersen glad for, at DCU er kommet med i miljøfolden. Og der bliver bestemt sat pris på, at cykelsporten tager aktive skridt til at forbedre det miljø, den færdes i. ”Der er mange måder at gøre diverse stævner

mere miljørigtige på. Det kan være affaldshåndtering, transport, indkvartering og catering, men det handler også om, at tiltagene skal fungere for det enkelte arrangement,” siger Dorthe O. Andersen. Rytternes affaldshåndtering er da heller ikke det eneste, Copenhagen Cykling forventer at arbejde med. Også valget af de bægre, som bliver brugt til stævnet, vil være miljøvenlige, ligesom løbets biler vil komme fra Skodas ’Green Line’. Ligeledes er der forhåbninger til tilskuernes transport. ”Vi forsøger at få lavet en aftale med s-tog og metro, så det bliver gratis for løbets tilskuere at benytte den offentlige transport på dagen. Det vil spare en masse CO2, hvis folk lader bilerne blive i garagen,” lyder det fra Jørgen Guldborg. VM skal være grønt Copenhagen Cykling er ikke det eneste store cykelløb, som kommer til at køre gennem Københavns gader i september. Også verdens bedste ryttere lægger vejen forbi, når de skal have fordelt pladserne ved VM i landevejscykling mellem sig. Derfor finder Jørgen Guldborg det oplagt at fastholde den grønne linje, når de forventede 250.000 tilskuere kommer for at hylde rytterne. ”Selvfølgelig vil vi forsøge at gøre VM grønt. Jeg vil i hvert fald kæmpe for det, og vi kan sagtens gøre et eller andet. Det kan være affaldshåndteringen, og de materialer, så som bægre, der bliver brugt ved arrangementet. Nogle af følgebilerne vil også under VM komme fra Skodas ’Green Line’, som jo i øvrigt også er sponsor for Tour de France,” siger Jørgen Guldborg. r r sætte jde, de e b r d a u sam en e t et ny t orbund tablere og miljøet. F skrive store e r a h n be und nature ialforb rætsliv ke spec e i forhold til andet her i Id k æ , r n e ndt nionen s roll DIF og motoru faldg vil bla rætten o a id r fr e å g p r fokus er farin t. entante tering, internt repræs r t, golf, orien de veksler ger på områ r i udvalget o p jl s sa jak, se er de og små o og ka ing. IF sidd n D a r k e , t v r n Udo obil spo ki og rid , autom g, fodbold, s roning in n , s v øm skærm IDRÆTSLIVjuni2011

foreningsfif Har din klub eller forening fundet en fidus eller indført et tiltag, der potentielt kan hjælpe eller inspirere andre rundt om i idrætsdanmark, så send jeres foreningsfif til redaktionen på Idrætsliv via mailadressen idraetsliv@dif. dk eller skriv på magasinets Facebook-side.

Kampsport i svømmehallen I Nordjylland har en lokal svømmeklub fundet på et nyt koncept for at få mere aktivitet i svømmehallen. Hver uge står der kampsport for vandhunde på programmet, og tanken er at få resten af de danske svømmeklubber med på ideen. Af Annebeth Mortensen. Foto: Jan Christensen

andet sprøjter lystigt om ørerne på de 19 personer, som står ved siden af hinanden på to rækker i Ishøj Svømmehal denne mandag aften i maj måned. På bassinkanten står instruktør Morten Aarestrup på en måtte og præsenterer de kampsportsøvelser, deltagerne skal forsøge sig med under vandet. ”I skal stå, så I ikke kommer til at ramme hinanden med benene, når I sparker,” siger han. ”Så smidig er jeg slet ikke,” lyder responsen fra en af deltagerne. Musikken bliver sat i gang, og boom boxen blæser sine toner ud i svømmehallen. Uppercuts får vandet til at plaske om ørerne på de 12 kvinder og syv mænd, som har meldt sig til aftenens introduktion i det nye koncept ’Aqua Fighting’. Ideen kommer fra Svømmeklubben NORD i Nørresundby, hvor en af klubbens medlemmer sidste år henvendte sig til den nuværende formand med forslaget om at indføre kampsport i svømmehallen. ”Vi var på udkig efter noget spændende og anderledes, for vores med-

IDRÆTSLIVjuni2011

lemstal var faldende, og de 15-40-årige var næsten ikke-eksisterende i klubben. Vi manglede noget til dem, som ikke gider svømme baner,” forklarer formand for Svømmeklubben NORD, Stine Sørensen. Hurtig udrykning Der var ikke langt fra tanke til aktion hos nordjyderne, så der blev rettet henvendelse til en lokal Thai Bo-instruktør (Morten Aarestrup, red.). Han afprøvede forskellige kampsportsøvelser i vandet, og det stod hurtigt klart, at det sagtens kunne lade sig gøre at kombinere de to discipliner. I september sidste år begyndte så det første ’Aqua Fighting’-hold i Svømmeklubben NORD. På nuværende tidspunkt er tre forskellige hold kommet op at køre i klubben: Et hold udelukkende for unge, et hold som er en del af et socialt projekt, og så et hold som alle klubbens 900 medlemmer har mulighed for at tilmelde sig. ”I første omgang gik vi efter de unge, men vi opdagede, at konceptet ramte meget bredt, så derfor har vi

lavet et hold, hvor alle i princippet kan være med,” lyder det fra Stine Sørensen. Indtil videre har satsningen givet pote. Svømmeklubben NORD har nemlig kunnet byde velkommen til omkring 20 nye medlemmer som direkte konsekvens af ’Aqua Fighting’, og nu håber Stine Sørensen at få resten af svømme-danmark med på bølgen. ”Vi vil gerne inspirere andre svømmeklubber til at gribe ideen for at få mere liv og aktivitet i svømmehallerne og i sidste ende tiltrække nye medlemmer,” siger hun. Og der er bestemt aktivitet blandt de svømmeglade ledere og bestyrelsesmedlemmer fra diverse sjællandske klubber, som er dukket op i Ishøj Svømmehal for at afprøve ’Aqua Fighting’. De morer sig højlydt, når kombinationerne går galt, men for de flestes vedkommende gælder, at rytmen hurtigt bliver fundet igen, og så bliver der atter sparket og bokset på livet løs.

IDRÆTSLIVjuni2011

ildsjæl

Bokseren og hans reservefar

I dag er han et af Danmarks mest lovende boksetalenter og medaljehåb ved OL 2012, men havde det ikke været for en 43-årig nordjyde, kunne meget være endt anderledes for Torben Keller. Af Nicolai Lisberg. Foto: Louise Leth

ilbage i juni 2004 kom den dengang 17-årige Torben Keller frem til en konklusion. Han skulle videre. Videre med drømmen om en boksekarriere, og derfor også videre fra Sønderjylland, hvor han følte, han var gået i stå. Han kendte et par boksere, der trænede i den nordjyske klub Pandrup, og efter at have besøgt klubben og talt med dens træner besluttede han sig for, at det var her, karrierens næste slag skulle slås. Det betød, at der skulle siges farvel til familien og de trygge omgivelser i Sønderjylland, og i stedet skulle der siges goddag til en by med knap 3.000 indbyggere, hvor bussen til Aalborg kun går en gang hver anden time. ”Det var noget af en udfordring, jeg pludselig stod over for. Når jeg tænker tilbage, var jeg nok ikke den mest modne type dengang,” lyder det fra Torben Keller, som dog fik en fin velkomst. Til middag hos Søren En af dem, der havde overbevist Torben Keller om at komme til Pandrup, var nemlig Søren Larsen, der både fungerede som træner, kassér og sportschef for bokseklubben. Han skulle være Torben Kellers personlige træner, men derudover fandt han også en bolig til bokseren, da han fik den unge sønderjyde indlogeret i et af sponsorernes gæstehuse. ”Jeg tog mig selvfølgelig en del af ham uden for træningen, og han kom ofte på besøg hos mig og min familie for at spise med, så han blev faktisk som en søn for os,” fortæller Søren Larsen. De mange middage hos familien Larsen hjalp Torben Keller med at finde sig til rette i de nye omgivelser, og han og Søren Larsen udviklede hurtigt et venskab. ”Det var en kæmpe hjælp, at jeg havde Søren at læne mig op ad. Hvis jeg havde det mindste problem, kunne jeg altid snakke med ham. Vi tilbragte utrolig mange timer sammen, og når jeg var hos ham, var det ligesom at være hjemme,” forklarer Torben Keller.

IDRÆTSLIVjuni2011

Femteplads til VM Det gode forhold smittede også af på præstationerne inde i ringen, hvor Torben Keller for alvor begyndte at banke sit navn fast. Det kastede blandt andet danmarksmesterskaber og en femteplads ved VM i 2009 af sig, og selvom Søren Larsen ikke længere er tilknyttet som træner, tøver Torben Keller ikke et sekund med at tildele ham en stor del af æren for de resultater, han har opnået indtil nu. ”Hvis jeg ikke havde haft Søren, havde jeg nok ventet et par år med at flytte til Pandrup, men at tabe to år fra man er 17-19 ville have været fatalt, og så tør jeg ikke tænke på, hvad der var sket med min udvikling.” Drømmen om OL Modsat mange andre boksere har Torben Keller valgt at satse på en karriere som amatørbokser, og derfor har det været nødvendigt med et job ved siden af. Efter handelsskolen fik Søren Larsen derfor arrangeret, at Torben Keller kunne begynde som elev hos Spar Nord og samtidig få fri til de store internationale konkurrencer. ”Selvfølgelig er boksning vigtigt, men jeg har altid sagt, at det vigtigste er deres skole og uddannelse. Når boksekarrieren er slut, er det vigtigt for mig at vide, at de har noget at falde tilbage på,” lyder det fra Søren Larsen. Med sine 24 år er der dog formentlig en masse år endnu i Torben Keller, hvis store mål er deltagelse ved OL i London i 2012. For at kvalificere sig kræver det, at han skal slutte i top otte ved VM i efteråret, og lykkes det, kan Torben Keller se frem til fuld opbakning fra sin reservefar fra Pandrup. ”Jeg tror, han kan klare det, og så skal jeg helt sikkert se ham til OL. Det vil være kæmpe stort for Torben selv, men også for klubben og mig personligt. Det vil glæde mig meget, og det er sådan noget, der er med til at motivere én til bare at give endnu mere af sig selv,” siger Søren Larsen.

Mig

min

H ve r i idr dag br u ge æts gen r s st klubbe frivill ige r ne jern spo . le r e nen tsstjer r. Idræ Her er dere o ne o s ka g tr t sl i v de æn e rrie g en m re. re ilds er i ga ed til ng m at f flere jæl, o tim der r e er har d ar ti me m or g u de kels haf t erie enda bet y dnin n om g fo r st en jer-

ild

sjæ

On-sport har været på besøg hos Torben Keller, hvor han fortæller om dagligdagen uden for bokseringen, hvordan man sætter et godt leverslag ind, og hvordan vejen til OL ser ud.

IDRÆTSLIVjuni2011

baggrund

Stjernestøv skal drysse på foreningerne Et hidtil uset antal store idrætsbegivenheder fejer i de kommende år hen over Danmark. Befolkningen får mulighed for at se nogle af verdens største stjerner på tætteste hold, men det gælder også om at beholde benene solidt plantet på jorden, hvis det skal gerne give mening for det danske foreningsliv. Af Annebeth Mortensen. Foto: Sportsagency

erdens bedste cykelryttere og Europas bedste fodboldspillere under 21 år. Udover at de dyrker idræt på allerhøjeste niveau har de også en anden ting tilfælles. De gæster alle Danmark i løbet af sommeren. Og i de kommende år gør det samme sig gældende for verdens bedste kvindelige og Europas bedste mandlige håndboldspillere. Det er blot et udpluk af de store idrætsbegivenheder, Danmark har formået at hive hjem. I spidsen for at tiltrække disse arrangementer står Sport Event Denmark. I 2008 blev det økonomiske bidrag til organisationen markant forhøjet med daværende kulturminister Brian Mikkelsen som primus motor, og det har betydet oprustning på en lang række felter. Der er mere rådgivning og økonomi til forbundene, når det drejer sig om at tiltrække og afholde større internationale stævner. Desuden er der blevet lagt en del energi i at markedsføre Danmark som en aktiv sportseventnation, og det har skabt resultater. ”Regeringen havde fulgt med i vores arbejde, og de kunne se de mange positive effekter, som smittede af på det danske samfund. Så de øgede deres bidrag til Sport Event Denmark, og DIF gjorde ligeså, hvormed det årlige budget voksede fra ti til 36 millioner kroner i perioden 2008-2011,” fortæller Lars Lundov, som er direktør i Sport Event Denmark.

IDRÆTSLIVjuni2011

Får folk op af sofaen Den danske befolkning behøver ikke længere sidde hjemme bag tv-skærmen for at følge med i nogle af verdens og Europas største mesterskaber, og at have disse arrangementer lige udenfor hoveddøren skaber ifølge Lars Lundov en interesse hos befolkningen, som også kan have indflydelse på folkesundheden. ”At se de store stjerner gøre det godt på tæt hold giver folk lyst til selv at prøve kræfter med en given idrætsgren. Økonomisk genererer det også en øget turistomsætning, for de deltagende atleter, dommere, officials og udenlandske tilskuere var ikke kommet til Danmark, hvis ikke de skulle være med i konkurrencen eller sidde på lægterne,” siger han. I Danmarks Cykle Union sidder direktør Jesper Worre og glæder sig over, at det i hans tid på posten er lykkes at få mulighed for at afholde VM i landevejscykling, som foregår i København og Nordsjælland fra midten af september. Det er uden sidestykke den største idrætsbegivenhed i Danmark nogensinde. ”Det har altid været en drøm for mig at afvikle VM i Danmark. Men da vi stod med hele planlægningen og de økonomiske udfordringer alene, var det ganske enkelt ikke realistisk, så vi havde ikke søgt om det tidligere,” fortæller han.

Nicki Bille spiller til daglig i spanske Villarreal, men om få dage skal han sammen med sine U21-holdkammerater jagte dansk EM-guld på hjemmebane.

Folkefest i vente Den hjælpende hånd kom fra Sport Event Denmark og Wonderful Copenhagen, som er hovedstadens officielle kongresog turismeorganisation, og de kunne netop komme på banen som følge af den store økonomiske satsning, den danske regering satte i værk for tre år siden. Men der er også nogle signaler, som det er vigtigt at være opmærksom på i al glæden over de succesfulde bud på store idrætsbegivenheder. ”Det har været muligt at gå efter større arrangementer de senere år. Men det handler også om at finde en balance. Den økonomiske satsning giver et øget forventningspres, og vi har budt på og fået nogle begivenheder, som ikke giver den store prestige, og som der ikke er andre, der byder på. Det betyder, at det offentlige betaler mere, fordi der hverken er sponsorer eller tilskuere nok. VM i brydning tilbage i 2009 er et godt eksempel,” lyder det fra Henrik H. Brandt, som er direktør i Idrættens Analyse Institut, Idan. Han peger desuden på, at det også skal have en positiv afsmittende effekt på det lokale foreningsliv, når der bliver kastet så mange kroner efter store idrætsarrangementer på dansk grund. ”I bund og grund bør tanken bag arrangementerne være, at det skal bygge en kompetence op hos foreningerne, el-

lers bliver det meningsløst. I samarbejde med et par andre lande ville vi for eksempel godt kunne være vært for et VM i fodbold, når Qatar kan, men giver det mening? Vi ville ende med en masse stadions, som bare kommer til at rådne op,” siger Henrik H. Brandt, som dog ikke desto mindre ser frem til sommerens begivenheder. ”VM i landevejscykling bliver uden tvivl en folkefest. Og nogle gange skal vi bare give den gas,” fastslår han.

Udpluk af store idrætsbegivenheder i Danmark de kommende år: 2011: EM fodbold (U21), VM landevejscykling, VM BMX 2012: EM bordtennis, EM kunstskøjteløb 2013: EM ridebanespringning og dressur, EM 49er (sejlsport) 2014: EM håndbold (herrer) 2015: VM bueskydning, VM håndbold (kvinder)

IDRÆTSLIVjuni2011

baggrund

Klar besked til de frivillige Frivillige skuldre kan sagtens bære tunge opgaver, så længe arbejdet lever op til deres forventninger, og engagementet forbliver intakt. Af Jannik Lund Andersen. Foto: Polfoto

IDRÆTSLIVjuni2011

orestil dig flere hundrede mennesker, der alle starter samme dag på et helt nyt arbejde med nye arbejdsopgaver, nye kolleger og nyt udstyr i helt nye omgivelser. Det lyder som en sikker opskrift på kaos, men i realiteten er det en meget rammende beskrivelse af den situation, der opstår bag om den sportslige scene, når store idrætsbegivenheder bliver skudt i gang. Det fortæller specialkonsulent i DIF, Jan Darfelt, som blandt andet har haft ansvaret for at rekruttere og koordinere de frivilliges indsats i forbindelse med IOC-topmødet i København i 2009. ”Arrangørerne skal informere så klart og præcist som muligt om de opgaver, der venter de frivillige. Det er meget afgørende, at de frivilliges forventninger er afstemt med virkeligheden, og det er arrangørernes ansvar at sikre det,” siger Jan Darfelt og understreger, at det har stor betydning for, om arrangementet bliver en organisatorisk succes. ”Hvis de frivillige mister deres engagement eller glæde ved at hjælpe til, fordi arbejdet slet ikke lever op til deres forventninger, går det meget ofte ud over deres arbejdsindsats. I værste fald udøver de deres frie ret til at springe fra, og så får arrangørerne for alvor problemer,” advarer han. Infomøder og frivillighedsguide Når U21-EM i fodbold fra den 11. til den 25. juni afholdes i Aalborg, Aarhus, Herning og Viborg, bliver det med uvurderlig hjælp fra mere end 800 frivillige. De kommer til at arbejde med alt fra administration, kommunikation og service til transport, logistik og diverse opgaver på stadions.

”De frivillige er turneringens vigtigste ressource. Den ville simpelthen ikke kunne lade sig gøre uden dem,” siger René Jensen, DBU Jylland, der glæder sig over, at der har været massiv interesse for at blive frivillig i de fire jyske værtsbyer. Under U21-EM er René Jensen frivilligkoordinator, og han understreger, at der er gjort meget for at klæde de frivillige på til det arbejde, der venter dem. ”Vi er klar over vigtigheden af, at de ved, hvad det er, de går ind til. Derfor har vi afholdt informationsmøder i værtsbyerne, og vi har lavet en håndbog, som de kan støtte sig til,” siger han. Det skal være en oplevelse EM-arrangørerne har også gjort en dyd ud af at belønne de frivillige, som foruden mad og drikke under arbejdet blandt andet får entré til finalen på Aarhus Stadion og en invitation til frivilligfest i en af værtsbyerne oven i den unikke oplevelse. ”Vi vil gerne vise, at vi påskønner deres arbejde og gøre oplevelsen af at være med under slutrunden endnu større,” siger René Jensen. Det, mener Jan Darfelt, er en rigtig god idé. ”Det er vigtigt at give de frivillige en rigtig god oplevelse oven i det til tider anstrengende arbejde, der måske ikke altid føles som det vigtigste eller mest spændende i det store billede. Men hvis man har det sjovt og føler sig værdsat, så forbliver man engageret,” siger han.

TV 2 Sporten til eksamen ved VM TV 2 Sporten står for tv-produktionen til hele verden, når VM i cykling afvikles i Danmark til september. Det er tv-stationens største produktionsopgave nogensinde. Af Lars Hestbech. Når landevejsrytterne dyster ved VM i cykling i København til september, er de til eksamen. De skal finde ud af, om deres forberedelser var gode nok, og om de kan præstere under pres på den store scene. Den samme situation vil TV 2 Sporten befinde sig i. Den fynskbaserede tv-station skal være ’host broadcaster’ og er dermed ansvarlig for produktion af levende billeder og distribuering af disse til cirka 300 millioner seere. ”VM i cykling er vores svendestykke, og jeg vil sige, at arrangementet betyder lige så meget for os, som for

rytterne,” siger Mikael Viuff Hansen, der er produktionsleder på TV 2 Sporten. Sammen med fire kolleger har han i over et år haft blikket rettet mod VMarrangementet. Den 19. september, hvor VM begynder, vil cirka 100 medarbejdere være optaget af at løse opgaven med at producere et godt VM på tv-fronten. ”Vi har aldrig lavet noget større end det her. Vi har produceret slutrunder i håndbold og Mikkel Kessler-kampe, men VM i cykling er meget større, blandt andet fordi rytterne bevæger sig over så store afstande,” forklarer

Mikael Viuff Hansen. Han er fortrøstningsfuld med hensyn til, om TV 2 Sporten består sin eksamen, og han tør godt love, at produktionen bliver bedre, end den var sidste år ved VM i Melbourne, hvor tvseerne måtte kigge langt efter opdaterede mellemtider. ”Det fungerede ikke godt i Melbourne, og vi kommer til at gøre det bedre. Vores produktion vil ligne det, man kender fra en klassiker som Tour de France,” lyder løftet fra Mikael Viuff Hansen. IDRÆTSLIVjuni2011

DIF Uddannelse

Nyt liv i trænerkarrieren Selvom man har erfaring fra mange år som selvlært træner, kan et uddannelsesforløb give stof til eftertanke, nye redskaber og netværk, som inspirerer og motiverer. Det skete for en københavnsk klatretræner, som fik nye ideer med hjem til sine unge elever. Af Annebeth Mortensen. Foto: On-sport.dk

For 20 år siden var klatring lige begyndt at vinde indpas i Danmark. En af de første, som hoppede op på væggen, var Esben Seir. Og dengang, i begyndelsen af halvfemserne, var der ikke megen hjælp at hente fra uddannede trænere, så den unge københavner måtte selv lære klatringens kunst. I dag ser det imidlertid anderledes ud for 39-årige Esben Seir. Han er selv blevet træner for juniorernes elitehold i Københavns Klatreklub, og sammenlagt har han fungeret som træner i cirka ti år. ”Jeg havde været træner i lang tid, men jeg havde aldrig fået papir på det. Klubben blev ved med at prikke til mig, men jeg syntes ikke, jeg havde tid, fordi jeg har mit eget firma. Men til sidst gav jeg efter,” fortæller Esben Seir. Og det viste sig at være en udmærket beslutning. I hvert fald kom Esben Seir tilbage efter yderligere et uddannelsesforløb, da det første trænerkursus var overstået. Således har han nu

IDRÆTSLIVjuni2011

gennemført DIF’s Træner 1 og 2-kurser. Sidstnævnte foregik i efteråret, og klatretræneren fik lidt af hvert med hjem fra den uddannelse. ”Jeg fik sat nogle ting i rammer, og for mit vedkommende er træningsplanlægningen blevet nemmere, og jeg tænker mere over, hvordan jeg sætter øvelserne sammen,” siger Esben Seir. Stjal ideer Men det var ikke kun en ændret tankegang, Esben Seir fik med hjem til klubbens unge klatrere. Også mødet med de andre kursister var en bonus. ”Det var interessant at debattere og sparre med trænere fra andre klubber og idrætsgrene. Det gav nogle aha-oplevelser, og det var fedt. Jeg ’stjal’ da også et par ideer fra nogle af de andre, som jeg tog med hjem til træningen i klatreklubben,” lyder det fra Esben Seir.

Han er i øvrigt ikke den eneste, som har fundet vej til en af DIF’s uddannelser de senere år. Faktisk var det nødvendigt at oprette yderligere trænerkurser sidste år i modsætning til året før, hvor nogle få kurser var nødt til helt at blive droppet på grund af manglende tilmeldinger. ”Vi har høje forventninger til denne kursussæson set i lyset af sidste års interesse. Derfor er vi også på forkant, så vi har mulighed for at sætte ekstra kurser ind, hvis det bliver nødvendigt,” siger Johannes Madsen, som er uddannelseskonsulent i DIF.

Næste gang, Træner 1 og 2-kurserne bliver afviklet, er til efteråret. Tilmelding skal gå gennem specialforbundet, og DIF skal have den senest 22. august. Læs mere om de forskellige uddannelser på www.dif.dk

IDRÆTSLIVjuni2011

profilen

Danmarks batwoman no. 1 Hun har spillet bordtennis, siden hun var syv, og i en alder af 13 år debuterede hun ved EM som mesterskabets yngste spiller. Men i Danmark er Mie Skov den eneste professionelle kvindelige spiller, og det giver nogle udfordringer både ved og uden for bordtennisbordet. Af Annebeth Mortensen. Foto: Jeanne Kornum

Da du var yngre, spillede du også tennis, men som 12-årig valgte du at satse på bordtennis. Hvorfor? ”Det har jeg også spurgt mig selv om mange gange, specielt når man i dag kigger på eksponeringen af de to idrætsgrene herhjemme. Men allerede som otteårig kom jeg på rejser og vandt medaljer i bordtennis, og for at opnå det i tennis skulle man trods alt ligge på et lidt højere niveau. Jeg har også altid været fascineret af spillet, fordi det er så detaljeret og svært. Og så var jeg den eneste pige, der spillede bordtennis, og det var fedt at gå forrest og gøre noget, som ingen andre piger gjorde.” Hvordan er det så at være den eneste pige, der spiller professionel bordtennis i Danmark? ”Jeg træner med drengene hver dag, og det har jeg det heldigvis godt med. Jeg trives i den gruppe, og det er, fordi jeg aldrig har været en rigtig pige-pige. Det er rart at have med drenge at gøre. Der er ikke så meget fnidder-fnadder. Der er kun én vej, og det er fremad. Selvfølgelig kunne det nogle gange være rart, at der var nogle tøser, man kunne lave noget med og komme ind på livet af. Det kan jeg også med drengene, men det er alligevel på en anden måde. Men jeg er ikke super socialt anlagt, jeg går mine egne veje og tror på det, jeg gør. Jeg er nødt til at være en smule egoistisk for at dyrke sport på den måde, jeg gør, hvis jeg vil noget med det.” Hvad har været det største, du har oplevet som bordtennisspiller? ”Det var helt klart til OL-kvalifikationsturneringen frem mod Beijing i 2008. Jeg lå nummer 240 på verdensranglisten, og på papiret havde jeg ikke en chance for at komme med til OL. Men det endte med at være mit livs turnering, hvor jeg spillede 64 sæt på fem dage. Og jeg var tre match-bolde fra at komme med, men det glippede. Jeg kan stadig ikke forstå, at jeg ikke fik sat den sidste bold. Men jeg tog fusen på alle ved at komme så langt. Inde i mig selv troede jeg virkelig på, at jeg ville komme med til OL, og det var fedt, at jeg kunne holde så højt niveau over en længere periode.”

Kort inden VM i begyndelsen af maj i år fik du besked fra landstræneren om, at du ikke blev udtaget. Hvordan var det, og hvordan ser du på situationen nu? ”Jeg er enig i, at jeg havde spillet nogle dårlige turneringer i løbet af foråret, men jeg ville gerne have været med for at gøre det godt igen, så jeg var bestemt ikke enig i landstrænerens beslutning. Men efterfølgende kan jeg se, at det måske ikke var så skidt. Jeg var aldrig blevet fravalgt før. Aldrig. Og det var nok meget godt at prøve for at lære, at man ikke skal tage tingene for givet. Jeg har været med til alle mesterskaber, siden jeg var 13 år, så det var lærerigt at stå tilbage i træningslokalet, mens de andre var til VM. Trænerne var der jo ikke, så nu var jeg nødt til selv at tage ansvar. Og nu får den ekstra gas i træningslokalet, for jeg vil vise træneren, at han lavede en fejl ved at lade være med at udtage mig til VM.” Du var med i TV2-programmet ’Stjernetræf’ i 2009, som du vandt. Hvorfor takkede du ja til at være med? ”Det var en udfordring, og så selvfølgelig på grund af konkurrencen. Jeg elsker at konkurrere, og jeg vil vinde alt, hvad jeg deltager i. Også selvom det bare er et spil backgammon. Det var også med i mine overvejelser, at hvis jeg gjorde det godt, ville folk kunne genkende mit navn. Jeg ville gerne vise, at piger også kan spille professionel bordtennis, for det er der ikke mange, der ved. Det er vigtigt at vise de kvindelige bordtennisspillere frem, så det ikke er drengene, der løber med al opmærksomheden, men det er selvfølgelig svært, når der ikke er så mange piger, der spiller på højeste niveau i Danmark.” Hvad er en realistisk fremtidsplan for dig? ”OL i London næste sommer er det primære mål. Der er kvalifikationsturnering til april, og den her gang skal jeg bare med. Det kunne være så fedt. Og hvis jeg først kommer med, så vil jeg også gøre det godt derovre. Jeg tror virkelig på, at det lykkes, men der er selvfølgelig også andre mesterskaber, hvor jeg gerne vil gøre det godt – for eksempel til EM senere på året.”

On-sport har fulgt Mie Skov for at se, hvordan det er at være eneste pige i træningslokalet.

IDRÆTSLIVjuni2011

FAKTABOX – MIE SKOV:

Bonusinfo:

Født: 24. maj 1986 (25 år)

• Når Mie til daglig træner sammen med drengene i det nationale center i Brøndby, er det normalt hende, der står for musikken. Hjemmefra mixer hun cd’er, så der er noget at lytte til under opvarmningen.

Bopæl: Vanløse Vundne mesterskaber og turneringer: DM (senior): 15 gange DM (ungdom): 18 gange DANMARK TOP 12 (Ungdom): 5 gange Rangering pr. april 2011: 49 på Europa-ranglisten 117 på verdensranglisten

• Normalt træner Mie to gange hver dag. Der er træningspas om formiddagen og midt på eftermiddagen, og de tager hver et par timer. Derudover kommer fysisk træning. • Efter en flot HHX-eksamen i 2009 fik Mie mulighed for at komme ind på jura-studiet. Her begyndte hun i efteråret 2010, og hun følger blandt andet studiets aftenkurser for at kunne passe sin træning. Der er ingen plan for, hvornår studiet bliver afsluttet. 47 IDRÆTSLIVjuni2011

spørg DIF

Send dit spørgsmål til idraetsliv@dif.dk

Foto: Stock.xchng

Sammensmeltning af to foreninger Vi er to idrætsforeninger, som ønsker at blive lagt sammen til én forening. I forhold til begge foreningers vedtægter ser vi umiddelbart ingen problemer i det. Men vi vil gerne være helt sikre på proceduren, så vi ikke laver nogen fodfejl i forbindelse med sammenlægningen. Vi går ud fra, at der skal stilles forslag om det på begge generalforsamlinger - og her skal det så selvfølgelig vedtages. Spørgsmålet er, hvordan vi kommer videre derfra. Er det med en ny stiftende generalforsamling? Og skal de to foreninger officielt opløses, inden de slås sammen til én?

Du har ret i, at den første hurdle er, at de to foreningernes generalforsamlinger træffer beslutning om, at man ønsker at slå de to foreninger sammen til én forening. Hvis der i begge foreninger er opbakning til dette, er næste skridt det mere lovtekniske med at få tilpasset vedtægterne. Det er min erfaring, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis man undlader at opløse de eksisterende foreninger, men i stedet bruger bestemmelserne om vedtægtsændringer og via disse lader de eksisterende foreninger fusionere ved at vedtage ét sæt fælles nye vedtægter. Det indebærer blandt andet, at der formelt og juridisk set ikke er tale om stiftelse af en ny forening, hvormed man også undgår at skulle efterleve de to foreningers opløsningsparagraffer. Willy Rassmussen

Modelfoto: Scanpix

Kurser på internettet Jeg har været træner i nogle år og har været på flere forskellige kurser. Jeg kunne godt tænke mig at uddanne mig yderligere, men det kniber lidt med tiden. Er der mulighed for at tage nogle kurser via nettet? Ja, det er der snart. DIF er i gang med at udvikle et e-learning kursus om idrætsskader. Niveauet svarer til Trin 1 i DIF’s træneruddannelse. Temaerne er forebyggelse, førstebehandling og genoptræning. Kurset afsluttes med en test. Består man denne, kan man printe et kursusbevis. I forbindelse med kurset vil der også være en mobilapplikation, der beskriver, hvordan man skal agere i en skadessituation. Både kurset og mobilapplikationen er klar til august 2011, og det er desuden planen, at også andre af kurserne på Trin 1 skal udvikles som e-learningskurser. Nina Bundgaard

48 Foto: Polfoto

IDRÆTSLIVjuni2011

Nina Bundgaard Sundhed, træning og uddannelse

Willy Rasmussen, Jura, skat, moms og forsikringer

Helle Carlsen Børn og unge

Jan Darfelt Foreningsarbejde generelt

Svær medlemsregistrering I årets første nummer af Idrætsliv bliver der fokuseret meget på ’administrativt bøvl’ i foreningerne, og hvad der kan gøres for at minimere dette arbejde. Hvorfor kræver DIF så selv en indviklet medlemsregistrering med fem alderstrin, mænd/kvinder, og styr på udmeldte, som har været medlem i mere end to måneder? Kommunerne kræver kun et tal, og dem får vi endda tilskud fra! Jeg har stor forståelse for dit spørgsmål og din undren, som du jo langt hen ad vejen har meget ret i. Som landets største idrætsorganisation med i alt 61 medlemsforbund er vi nødt til at vide, hvor mange medlemmer vi er, hvilke aldersgrupper medlemmerne fordeler sig på m.m. Uden den viden vil omverdenen/medierne ikke have noget klart billede af os som organisation, men vi vil heller ikke selv kunne tilrettelægge vort og forbundenes arbejde, hvis vi ikke har den fornødne viden om vore medlemsforeninger og deres medlemmer. Den viden kan vi indtil videre kun få fra foreningerne selv, og derfor er vi, meget mod vor vilje, nødt til at bede jer lægge et stykke arbejde i at tilvejebringe disse oplysninger fra jeres medlemssystemer. Når vi tillige har bedt vore medlemsforeninger om at medtælle de medlemmer, som har været aktive medlemmer i mere end to af årets måneder, skyldes det dels, at vi gerne vil bruge 1. januar som registreringsdato fremover, og dels at vi med denne optællingsmetode får et mere retvisende billede af det antal aktive medlemmer, vore medlemsforeninger har/har haft i det pågældende kalenderår. Til gengæld kan jeg oplyse, at vi sammen med DGI og DFIF arbejder på en fælles medlemsregistrering, hvor klubber kun skal registrere til begge organisationer en gang årligt, og hvor det it-system/portal, der tilknyttes medlemsregistreringen, kan modtage klubbernes medlemsoplysninger fra klubbens eget system, uanset hvilket system klubben anvender. Derved håber vi at komme vore klubber og deres kasserere i møde med en klar lettelse af denne arbejdsopgave i fremtiden. Jan Darfelt

Foto: Stock.xchng

Bedre miljø til de unge Vores naboklub var sidste år med i jeres projekt ’Godt Idrætsmiljø for Unge’. Vi er en badmintonklub med forholdsvis mange unge. Kan vi også komme med i projektet, og hvornår starter det i givet fald? ’Godt idrætsmiljø for unge’ begynder på en ny runde til efteråret. For at være med i projektet skal I som trænere og ledere være indstillet på at bruge tid og energi på en intern klubudviklingsproces, som strækker sig over cirka seks måneder. De unge i klubben arbejder med deres eget praktiske projekt i løbet af perioden. I skal henvende jer til jeres specialforbund for at tilmelde jer, da specialforbundet senest den 15. september 2011 skal tilmelde klubberne til DIF. Helle Carlsen

IDRÆTSLIVjuni2011

49 Foto: Polfoto

dagbog

Mesterskabsdagbog - til VM i banecykling Det unge 4000 meter-landshold i banecykling er til verdensmesterskaberne i banecykling i hollandske Apeldoorn. Rytterne skriver dagbog til Idrætsliv under deres første internationale mesterskab sammen. Af Casper Folsach, Christian Ranneries, Lasse Norman Hansen, Niki Byrgesen og Rasmus Quaade Redigeret af Jannik Lund Andersen. Foto: CyclingWorld

Lørdag 19. marts 2011 – Ankomst Holland Rasmus: Frygtelig start på dagen! Hotellet i Danmark har lovet os madpakker, som vi kan tage med i lufthavnen, men da vi står op, har de alligevel ikke lavet dem. Niki: Efter en kort flyvetur lander vi i Amsterdam, hvorfra vi bliver kørt det sidste stykke til byen Apeldoorn. Vi bor ligesom flere af de andre hold på Hotel Golden Tulip i en skov ikke langt fra cykelbanen. Christian: Og så dagens træning – en rolig tur for lige at få flyveturen ud af benene. Resten af dagen er ren afslapning og massage. Søndag 20. marts – Hviledag Casper: Efter en god nats søvn skal vi på ’morgenruller’ i 20 minutter inden morgenmaden. Det foregår i ret let tempo, men med høj kadence for at få kroppen i gang. Man kører på sin egen cykel, der er placeret på tre ruller lagt i en cykels længde. To af rullerne er bundet sammen med elastik, og man får på den måde modstand.

IDRÆTSLIVjuni2011

Niki: Efter morgenmaden er det tid til en kort tur på cyklen, og vi kører ud til banen i Apeldoorn. Det er rart lige at få den set, og det gør det lettere at forberede sig mentalt til konkurrencen. Banen ser tilmed lovende ud, og jeg glæder mig til at afprøve den i morgen. Lasse: Med et godt indtryk af banen i bagagen cykler vi tilbage til hotellet. Jeg tager mig selv i at fyre en ordentlig spurt af til et byskilt. Det er unødige kræfter at bruge så kort tid inden holdløbet, men det føles bare så nemt. Benene er virkelig toptunede og klar til VM. Rasmus: Det har været en regulær hviledag. Jeg har vel nok siddet i caféen i hotellets restaurant i seks timer med min computer. Heldigvis har de nogle skønne lænestole – og fodskamler, så vi ikke sidder med benene nedad. Mandag 21. marts – Træning på cykelbanen Christian: Super træning, super bane! Træningen gik rigtig godt, og jeg tror virkelig på, at vi kan køre stærkt her. Vi kører nogle af vores bedste tider nogensinde i dag – blandt andet en ’flyvende 2000 meter’ i tiden 1:56.

4000 meter-landsholdet, fra venstre: Christian Ranneries, Lasse Norman Hansen, Niki Byrgesen og Rasmus Quaade

Rasmus: Vi får under træningen bevis på, at briterne har et større budget end os. Det er imponerende at se, at de har fire mand til at køre på banen ligesom alle andre, men samtidig har de fem mand, der analyserer deres kørsel fra sidelinjen. Vi har én, nogle gange to. Tirsdag 22. marts – De sidste forberedelser Rasmus: Dagen før konkurrencen er en meget kedelig dag. Ingen har lyst til at lave andet end at ligge i sengen og slappe af. Min værelseskammerat Lasse er specialist i at slappe af før konkurrencer og bruger ingen unødige kræfter. Han går fuldstændig i dvale og åbner kun øjnene kort omkring spisetid. Casper: Det er kun mig og vores soigneur Henrik (ansvarlig for praktiske detaljer så som kost, tøj, massage osv., red.), der deltager i den officielle VM-åbningsceremoni i dag. De andre bliver på hotellet for at lade op til løbet i morgen. Da vi er kommet derud, får vi at vide, at vi skal cykle rundt på banen for at blive præsenteret – men vi har ikke taget cykler med. Så mens de andre nationer cykler, går danskerne en omgang på cykelbanen. Niki: I dag er vi også begyndt på det, der kaldes ’carbo-loading’. Det vil sige, at vi rent kostmæssigt fokuserer på kulhydrater frem for proteiner – så i går aftes var det sidste måltid med kød. Efter aftensmaden holder vi et kort taktisk møde omkring morgendagens løb, hvor tidsskema og små taktiske ting bliver sat på plads. Onsdag 23. marts – Konkurrencedagen Lasse: Ingen morgenruller i dag. Mærkelig fornemmelse. Efter morgenmaden står den på ’pre-start’ i hotellets konferencerum. Med ’Summer of ’69’ i baggrunden hopper vi på rullerne og begynder at cykle. Derefter går turen i stille tempo ind til banen. Jeg finder langsomt helt ind i min egen verden – der, hvor jeg præsterer bedst.

Christian: Lortedag! Vi ender med en meget skuffende niendeplads. Alt har været perfekt i optakten, og vi følte os helt klar til dette VM, men da det endelig gælder, går vi åbenbart ned mentalt. Mentalt kræver det rigtig meget at køre et godt holdløb. Der er et enormt pres på dig, for du kører med 60 km/t og har tre mand bag dig, som du ikke må svigte. Og da distancen kun er fire kilometer, gælder om at gøre det hele rigtigt i første forsøg – for vi har ikke 180 kilometer på landevejen til at rette op på fejlene. Niki: Fuck og lort! Det gik bare slet ikke, og jeg er skuffet over holdet og vred på mig selv over at levere en præstation, der er langt under mit niveau. Jeg havde virkelig set frem til, at vi skulle få et mindre gennembrud i dag, men i stedet flopper vi. Nu skal vi gennem hele landevejssæsonen stå til ansvar for sådan et ringe resultat, som vi først kan lave om på om et halvt år. Jeg ved, vi kunne have kørt så meget bedre, og jeg er ikke i tvivl om, at potentialet er kæmpe stort med det her hold! Lasse: På vej tilbage fra banen kan jeg slet ikke holde mig i ro. Jeg er helt oppe under loftet og alle vegne på én gang. Jeg har bare lyst til at køre cykelløb, så jeg kører en spurt til et byskilt og om kap med Rasmus til hotellet. Rasmus: Måske var vi for nervøse. Vi er uden tvivl stærkere nu, end vi nogensinde har været som hold, men vi formår ikke at få det optimale ud af vores kræfter. Jeg føler, at vi aldrig ramte farten i dag. 4000 meter-holdet kørte i tiden 4:07.820, hvilket rakte til en skuffende niendeplads. Australien blev verdensmestre i tiden 4:00.168. Lasse Norman Hansen repræsenterede senere på ugen Danmark i disciplinen omnium. Her blev det til en 11. plads.

Det danske 4000 meter-landshold i banecykling består af • Casper Folsach (reserve): Født 30. marts 1993, kører for Team RCR Odense Junior • Christian Ranneries: Født 5. maj 1988, kører for Team Condordia Forsikring - Himmerland • Lasse Norman Hansen: Født 11. februar 1992, kører for Team Condordia Forsikring - Himmerland • Niki Byrgesen: Født 21. juli 1990, kører for Team Condordia Forsikring - Himmerland • Rasmus Quaade: Født 7. januar 1990, kører for Team Condordia Forsikring - Himmerland

IDRÆTSLIVjuni2011

Idrætsdanmark Stort og småt fra specialforbundene

bordtennis

atletik

Atletisk fællesskab Kolesteroltallet skal ned, og konditallet skal op hos danskerne. Det er nogle af de mål, Dansk Atletik Forbund har for sit nye fællesskab for motionister, som hedder MotionDANMARK. Siden 1. juni har hjemmesiden www.motiondanmark. dk bragt inspiration til rørige danskere, uanset om der er tale om kapgængere, løbere eller noget helt tredje. I begyndelsen vil fokus dog være på motionsgang, løb og styrketræning. Men det aktive fællesskab er ikke blot en motionsportal på nettet. Der er yderligere indsatsområder, og det er blandt andet en styrkelse af folkesundheden og en årlig motions festival, som skal være med til at give danskerne en øget glæde ved at røre sig.

Foto: Manfred Schillings

Bliv frivillig til EM i bordtennis Hvem husker ikke dansk bordtennis’ største triumf nogensinde, da Michael Maze i 2009 udspillede alle sine verdensklasse-modstandere til EM og endte med trofæet øverst på sejrsskamlen? I oktober 2012 kommer Herning til at danne ramme om europamesterskaberne i bordtennis, og allerede nu er der mulighed for at melde sin interesse, hvis man skulle have lyst til at komme helt tæt på det store arrangement som frivillig. På nuværende tidspunkt er der ikke tale om, at man binder sig endeligt til noget, men på et senere tidspunkt vil man blive kontaktet personligt omkring frivillige arbejdsopgaver under arrangementet. For yderligere info, kontakt jakob.staun@dbtu.dk.

Foto: Stock.xchng

fodbold

Frivillig fodboldfest i DBU Der skal passes på de frivillige i de danske foreninger. Det er vigtigt at huske at sætte pris på den uvurderlige indsats, de yder hver eneste dag. Og det gør DBU blandt andet ved at invitere fodboldklubbernes frivillige til bold på topplan i ny og næ. Således har unionen budt op til landskamp, når U21-drengene møder Hviderusland under sommerens EMslutrunde i Danmark.

IDRÆTSLIVjuni2011

Foto: Scanpix

cykling

ishockey

Foto: Sportsagency

Corsa Rosa til Danmark Den jyske hede bliver til maj næste år skueplads for starten på en af de mest prestigefyldte og betydningsfulde begivenheder i den internationale sportskalender. I samarbejde med Sport Event Denmark er det nemlig lykkes at få de tre første etaper og i omegnen af 400 kilometer af Giro d’Italia 2012 til Herning og Horsens. Det er tiende gang i historien, at Giroen starter uden for Italiens grænser, men det er første gang nogensinde, at et stort etapecykelløb kommer til Skandinavien. Washington D.C., Monaco og adskillige andre byer var med i kapløbet om Giro-starten i 2012, men det danske bud var det mest attraktive, fortalte Giroens løbsdirektør Angelo Zomegnan, da nyheden blev offentliggjort på et pressemøde i Forum Horsens den 1. april.

rugby

Foto: Sportsagency

Danmark tættere på VM-værtskab Tidligere var håbet, at Danmarks Ishockey Union (DIU) skulle afholde VM i 2016. Det værtskab gik til Rusland, men paradoksalt nok er et VM på dansk is blevet en del mere sandsynligt. På det internationale ishockeyforbunds årlige konference i maj aftalte DIU med det russiske forbund, at den danske ansøgning blev trukket tilbage. I stedet bakkede Danmark op om det vindende VM-bud fra ishockeygiganten Rusland, som til gengæld lovede at støtte en kommende dansk ansøgning om VM i 2017. DIU har resten af året til at få sendt et nyt bud af sted til det internationale ishockeyforbund.

trampolin

Foto: Daniel Storch

Fight og solidaritet tilfælles De faglærte elektrikere har en hel del tilfælles med de danske rugbyspillere. Det mener i hvert fald Dansk El-Forbund (el-fagets fagforbund), som af den grund har indgået en sponsoraftale med Dansk Rugby Union. ”Der er rigtig mange af de værdier og begreber, rugby bygger på, som er identiske med dem, vi som fagbevægelse bygger på,” forklarer Jørgen Juul Rasmussen, formand for Dansk El-Forbund, med henvisning til, at fagforeningsarbejdet i høj grad også handler om at stå sammen og kæmpe for et fælles mål. Støtten er øremærket rugbylandsholdet, klubudvikling samt et integrationsprojekt til skolerugby, og sponsoratet løber i første omgang over to år.

Trampolinspringere til VM på Fyn Når de danske trampolinspringere skal forsøge at kvalificere sig til OL i 2016, bliver det på dansk grund. I bededagene formåede Danmarks Gymnastik Forbund, Sport Event Denmark og Sport Event Fyn nemlig at føje endnu et stort internationalt stævne til listen af arrangementer, som skal afholdes i Danmark de kommende år. ”Jeg er meget stolt af, at det er lykkedes os i fællesskab at trække et VM til Danmark. Et VM på dansk grund har stor betydning for udviklingen af både trampolin og tumbling i Danmark,” siger Flemming Knudsen, formand i Danmarks Gymnastik Forbund. VM i trampolin og tumbling 2015 kommer til at foregå i Arena Fyn i Odense den 21.-30. november, men allerede i 2011 og 2013 kan gymnastikpublikummet glæde sig over, at to World Cup-stævner bliver afviklet samme sted.

IDRÆTSLIVjuni2011 Foto: Bo Tureby

golf

Idrætskalenderen Idrætsbegivenheder og idrætsmøder i Danmark Juni:

Foto: Steen Jeberg

Guidelines til det multifunktionelle golfanlæg Arbejdet med at fremme de såkaldte multifunktionelle golfbaner i Danmark er i foråret kommet et lille skridt videre. Den nordiske golfforskningsfond har nemlig i form af kataloget ’Multifunktionelle golfbaner – en uudnyttet ressource’ udgivet en samling guidelines, som skal inspirere og tilskynde multifunktionelle aktiviteter på de mange naturskønne golfanlæg i Danmark og i de nordiske nabolande. ”Det kan blandt andet være løb, ridning og skiløb eller indendørsaktiviteter i klubhuset. Der er listet en række gode eksempler, ideer og tanker om multifunktionalitet, som de danske golfklubber forhåbentligt vil lade sig inspirere af. Både klubberne og samfundet kan få meget godt ud af, at der tænkes i alternative udnyttelser af golfarealerne,” siger Torben Kastrup Petersen, der er banechef i Dansk Golf Union.

12. – 25. juni Fodbold EM (U21) i Aarhus, Aalborg, Herning og Viborg 20. – 25. juni Svømning DM (langbane) i Bellahøj 27. – 9. juli Handicapidræt EM (døvefodbold) i Odense

Juli: 28. – 31. juli Cykling VM (BMX) i København

August: 6.- 7. august Atletik DM i København

sejlsport

6.- 13. august Tennis DM (ude) i Hareskov-Værløse

September: 3. – 4. september Kano-kajak DM (maraton) i Bagsværd Foto: Polfoto

Mere sejlsport til Aarhus Aarhus Bugten bliver i juli/august 2012 endnu en gang skueplads for en international sejlsportsevent i topklasse. Denne gang forventes omkring 600 talentfulde besætninger fra over 40 lande at tage turen til Aarhus for at deltage i EUROSAF Youth European Championship. Ungdoms-EM, som det også kaldes, er en ny begivenhed på sejlsportskalenderen og afvikles for første gang i 2011 på Gardasøen. Aarhus har inden for de sidste ti år for alvor markeret sig med store internationale sejlsportsevents og var blandt andet vært ved ungdoms-VM i 2008. I år afvikles A-Cat VM og X-35 VM ligeledes i det jyske sejlsportsmekka.

IDRÆTSLIVjuni2011

5. – 12. september Handicapidræt VM (landevejscykling) i Roskilde 11. september Cykling DM (mountainbike maraton) i Rold Skov 19. – 25. september Cykling VM (landevej) i København og Rudersdal

Senioridrætsbegivenheder på dansk grund meldes til idraetsliv@dif.dk

Klar parat start

- og du er flyvende

Hvad enten det drejer sig om en skræddersyet sportsrejse eller en effektiv forretningsrejse er Roskilde Lufthavn helt ideel. Her er ingen spildtid, åbent 24 timer i døgnet 365 dage om året, og gratis P-plads til bilen. En lille, men international lufthavn med fokus på den personlige oplevelse og service.

Københavns Lufthavne A/S - Roskilde, Lufthavnsvej 20, DK-4000 Roskilde, Tlf. 32 31 62 20 / Fax 32 31 62 77, www.rke.dk

Sunwing Resort – verdens bedste familieferie! Har du prøvet at rejse med børn, så ved du, at det kan være helt vidunderligt. Eller det stik modsatte! Når børnene er med på ferie, er detaljerne nemlig helt afgørende. Derfor har vi skabt Sunwing Resort med en lang række fordele for både børn og voksne: • Børnesikre og veludstyrede Happy Baby-lejligheder til småbørnsfamilien • Sjove børnepools med poolvagter og poolhåndklæder • Børnevenlige restauranter, hvor børn under 12 år spiser gratis • Professionel underholdning og aktiviteter for store og små • Hold formen ved lige i vores SATS-ﬁ tnesscentre • Check-in direkte på hotellet, når du ﬂ yver hjem med Thomas Cook Airlines

Bestil ferien på spies.dk eller 70 10 42 00

IDRÆTSLIVjuni2011

verden rundt Kina præsenterer dynamisk logo

Kampen mod match fixing intensiveres

I 2014 skal den olympiske fremtid mødes i kinesiske Nanjing til historiens blot andet ungdoms-OL. I midten af maj afslørede byen det logo, som skal symbolisere de olympiske lege for ungdommen, og det foregik ved en kæmpe ceremoni, som blev vist direkte på nationalt tv. Og IOC-præsident, Jacques Rogge, udtrykte ved den begivenhed stor tilfredshed med logoet. ”Det repræsenterer byens og landets energi, og det er denne dynamik, som vil inspirere unge mennesker fra hele verden til at slutte sig til festlighederne i 2014,” lød det blandt andet.

Bekæmpelsen af match fixing skal sættes højt på den internationale idrætspolitiske dagsorden. Når Danmark overtager formandskabet for EU i januar 2012, vil kulturminister Per Stig Møller således kæmpe for, at der på internationalt plan bliver indført fælles regler og minimumstraffe på området, ligesom det i dag er tilfældet med doping. Det fortalte han på DIF’s årsmøde den 7. maj. Match fixing har i flere år været et stort problem især i Asien, men de senere år er der også kommet fokus på problemet i Europa. UEFA oplyste sidste år, at mere end 200 fodboldkampe er under mistanke for match fixing, herunder kampe i Europa League og Champions League. Udviklingen har blandt andet fået FIFA til at donere 150 millioner kroner til Interpol, som vil oprette en efterforskningsenhed i Singapore.

Foto: Polfoto

Nordiske ishockeykonger

Foto: Polfoto

I den nordlige del af Europa sidder Finland og Sverige tungt på ishockeytronen. Således blev nabolandene henholdsvis nummer et og to under maj måneds VM-slutrunde. De to nationer henviste dermed deres nordiske brødre fra Norge og Danmark til sekundære placeringer – også på den verdensrangliste, som blev offentliggjort efter VM. En del af forklaringen kan være den store forskel i antallet af ishockeyhaller i de fire lande. Sverige kan bryste sig af 320 haller, og Finland har 220 haller. Til sammenligning er der 40 haller i Norge, mens Danmark på sidstepladsen har 24 haller. Her skal der huskes på, at befolkningstallet i Danmark, Norge og Finland ligger meget tæt på hinanden omkring de fem millioner, mens der bor cirka ni millioner mennesker i Sverige. Derfor er der væsentlig flere indbyggere om hver hal i Danmark, end der for eksempel er i Finland.

IDRÆTSLIVjuni2011

Foto: Scanpix

� POLTERABEND - 2-4 timer

PAINTBALL

� FIRMASKOVTUR - 1/2-1 dags arr.

Håndboldlinie

Fodboldlinie

badmintonlinie

Løbelinie

Danselinie

Basketlinie

� SPORTS ARRANGEMENT - 4 timer � SJOVT VENNELAG - 4 timer

Ring og hør hvor sjovt I kan få det på 2-4 timer. Vi spiller på en speciel ombygget 4-længet gård på ca. 12.000 m2

Velkommen

RING FOR TILBUD PÅ FIRMASKOVTUR

BOOKING:

✆ 40 31 30 02

Besøg os på vores hjemmeside: www.mspc.dk

MIDT-SJÆLLANDS PAINTBALL CENTER Langagervej 6 - 4140 Borup

Idrætsvej 23 | 6240 Løgumkloster I 74 74 49 90 I www.sine.dk

Idrættens Hus Kursus og konferencecenterKlar parat start

r flyvende

- og du er

- Konference- og mødelokaler op til 275 personer - Moderne lokaler og teknik

- Hyggelige omgivelser og god stemning i den rigtige sportsånd Prisniveauet er meget konkurrencedygtigt, og vi lægger en stor ære i god og fuldendt service, og i samarbejde med arrangørerne at udarbejde planen for det fuldendte møde ved både store og mindre arrangementer.

forretningsi døgnet 365 n med fokus

Hotel med 67 moderne værelser med stort baderum, fladskærm og tæt på motionsmuligheder både indendørs og udendørs. Mulighed for leje af haller i forbindelse med jeres mødeaktiviteter.

62 20 / Fax 32 31 62 77, www.rke.dk

Idrættens Hall of Fame kan ses, og man kan læse nærmere om de store resultater medlemmerne af denne unikke ’klub’ har udført. Kontakt os for nærmere aftale om arrangementer, mulighederne i Idrættens Hus eller en fremvisning af lokaler, hotel med mere.

På hjemmesiden kan du se muligheder og billeder samt booke væHvad enten det drejer sig om en skræddersyet sportsrejse eller en effektiv forre relser.

rejse er Roskilde Lufthavn helt ideel. Her er ingen spildtid, åbent 24 timer i døg dage om året, og gratis P-plads til bilen. En lille, men international lufthavn me kontaktes på telefon på den personlige oplevelse og service.

Vi kan 4326 2631 eller via hjemmesiden: www.idraettenshus.dk

Københavns Lufthavne A/S - Roskilde, Lufthavnsvej 20, DK-4000 Roskilde, Tlf. 32 31 62 2 57 IDRÆTSLIVjuni2011

IDRÆTSLIVjuni2011

medaljer

Danske Medaljer Vundne medaljer i perioden 21. februar – 29. maj 2011. Alle officielle EM-, VM og OL-medaljer fra 1975 findes på www.dif.dk.

VM guld

Foto: Danmarks Rulleskøjte Union

Foto: Jørgen Rasmussen

Roll ball (håndbold på rulleskøjter), herrer: Nicolas Butler, Jesper Hansen, Mike Larsen, David Petersson, Anders Reimer, Oliver Sommer og Simon Vejby

EM guld

Styrkeløft – dødløft 72 kilo: Annette Pedersen

Foto: BadmintonPhoto

VM sølv

Badminton (hold): Peter Gade, Jan Ø. Jørgensen, Thomas Laybourn, Joachim Fischer Nielsen, Mathias Boe, Carsten Mogensen, Jonas Rasmussen, Mads Conrad-Petersen, Tine Baun, Karina Jørgensen, Kamilla Rytter Juhl, Christinna Pedersen, Line Kruse og Marie Røpke

Foto: Polfoto

EM bronze

Atletik længdespring: Morten Jensen

IDRÆTSLIVjuni2011

Ændringer vedr. abonnement Al henvendelse: ring venligst 43 26 20 10

Post Danmark

PP Magasinpost PMP ID nr.: 42267

IDRÆTSLIVjuni2011