Idrætsliv nr. 2 2010 by Danmarks Idræts-Forbund

Nr. 2 - juni 2010 - www.dif.dk

den umulige målgruppe? Fokus på de 25-40-årige motionister

mirakeltræneren interview med per bäckman

thomas sørensen og ildsjælen - Formandens sidste tørn - målbevidst musketér playmaker skaber samarbejde - opråb fra dif - foreningsfif

leder En ny spillelov er netop enstemmigt blevet vedtaget i Folketinget. Og tak for det! Vi har i de seneste år fået udhulet vores tilskud på grund af den ulovlige konkurrence fra de udenlandske bookmakere. Nu får vi ordnede forhold på spillemarkedet. Den nye spillelov liberaliserer sportsspillene, mens DIF – sammen med de øvrige overskudsmodtagere – fremover får tilskud af lottodelen, hvor Danske Spil fortsat vil have monopol. Samtidig bliver vi sikret et startniveau for vores tilskud i 2012, som retter op på noget af den tilbagegang, vi har været udsat for.

Ny spillelov vigtig for idrætten Spilleloven skal revideres igen i 2014, og der skal op til revisionen bl.a. ses nærmere på idrættens økonomi og struktur. En sådan gennemgang hilser vi i DIF naturligvis velkommen. Der er sket mange organisatoriske knopskydninger i de seneste år inden for idrætten. Er det hensigtsmæssigt? Kan vi gøre det anderledes? Det er vores opfattelse i DIF, at det er sundt med et sådant helbredstjek. Vi vil i DIF trimme os selv og forbundene til helbredstjekket ved at sætte en lang række udviklingsinitiativer i værk i den kommende tid. En af de overordnede målsætninger for vores satsninger er at vinde markedsandele og især få flere voksne motionister til at blive medlemmer af idrætsforeningerne. Det er nemlig blandt de travle voksne, at foreningsidrætten står relativt svagt, mens vi står rigtig stærkt på børneområdet, hvor vi jo har op imod 90 procent af alle børn som medlemmer af foreningerne. Vi har i foreningsidrætten rigtig mange attraktive idrætter at tilbyde de voksne. Imidlertid er der behov for at forbedre organiseringen og markedsføringen af vores tilbud, så vi kan matche fitnesscentrenes fleksible tilbud til f.eks. de travle voksne småbørnsforældre. Det arbejder DIF og en række forbund intensivt på i øjeblikket, og vi vil i løbet af efteråret løbende lancere en række spændende initiativer, der tager voksenudfordringen op.

Af Niels Nygaard Formand for Danmarks Idræts-Forbund

Idrætsliv Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 26 26 idraetsliv@dif.dk Magasinet udgives af Danmarks IdrætsForbund og udkommer fire gange om året til cirka 11.000 idrætsforeninger, 60 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion: Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 29 Skribenter: Nicolai Lisberg Larsen, Jakob Draminsky, Torben Lollike, Annebeth Mortensen, Øjvind Hesselager, Søren F. Lillesøe, Jonna Toft. Grafik Peter Larsen info@creativedesign.dk 31 71 11 12 Abonnementer Malene V. Henriksen mvh@dif.dk, 43 26 20 10 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund. Tryk: KLS Grafisk Hus Oplag: 17.000 Annoncer: DIF, tlf 43 26 20 29, idraetsliv@dif.dk Forsidefoto: Istockphoto

foreninger

11 14

Badmintonklub med kakerlakdans

Den umulige målgruppe? Tema

32 Playmaker skaber samarbejde 36

udlændinge har det svært i foreningerne

Interview

Per Bäckman

»Det er jo virkelig super at opleve, at hele Danmark pludselig har fået smag for ishockey.«

Thomas Sørensen

»Vi er alle startet i en lille klub, og det er vigtigt at give noget tilbage til de mennesker, som har betydet noget.«

Frederik von der Osten

»Det optimale vil være at vinde EM, VM og OL, inden jeg fylder 19.«

baggrund

DIF i offensiven

Formandens sidste tørn

faste spalter

Update

Spørg Idrætsliv

Verden rundt

Hånden på klubhjertet

Idrætsdanmark

IDRÆTSLIVjuni2010

22 3

update

Europæisk ligestillingskamp skudt i gang Danmarks Idræts-Forbund har gennem længere tid kæmpet for at få flere kvinder valgt ind i bestyrelserne i dansk idræt. Nu er ligestillingskampen blevet international, idet det nye europæiske kvindenetværk WILD er blevet lanceret. »I DIF kører vi jo i forvejen vores eget ligestillingsprojekt ’Kvinder på toppen’, og derfor falder det nye europæiske samarbejde på området i god tråd med vores nuværende aktivitet. Det er vigtigt, at der arbejdes hårdt på forskellige niveauer for at finde frem til flest mulige løsninger på, hvordan flere kvinder kan komme til tops idrætspolitisk, og det nye europæiske WILD-projekt er endnu et vigtigt skridt på vejen i den proces,« siger DIF’s formand Niels Nygaard.

Ud med pomfritten Pomfritten fik kamp til stregen, da DIF og FDB’s fælles Stævnesnack-koncept for alvor blev skudt i gang ved Skole OL 2010. Her fik samtlige 3000 deltagere en sund smagsprøve på, at frugt og grønt sagtens kan serveres lækkert i forbindelse med sportsarrangementer. Og at dømme efter de lange køer ved frugtboden, så faldt æblerne, gulerødderne og pærerne i god jord. Projekt Stævnesnack er sat i søen for at skabe et godt alternativ til pølser, pomfritter og kager, som normalt er det, der serveres i lokale idrætsklubber ved sportsarrangementer. Stævnesnacks er små transportable bægre med udskåret frisk frugt og grønt. Frugten kan spises på stedet eller tages med og deles med vennerne. Foreninger, der er interesseret i konceptet kan læse mere på www.staevnesnacks.dk.

Ro på Bagsværd Sø Efter længere tids ballade har Fredningsnævnet nu besluttet at frede Bagsværd Sø, så der fortsat kan være idrætsaktiviteter på og rundt om søen. Danmarks Idræts-Forbund er tilfreds med nævnets kendelse. Gennem to år har der verseret en fredningssag om Bagsværd Sø og de nærliggende omgivelser. Frygten fra idrættens side var, at adgangen til at bruge søen ville blive stærkt begrænset for blandt andre roerne. Fredningsnævnet er nu kommet med en kendelse, hvor beskyttelse og benyttelse går hånd i hånd, så rosporten fortsat kan udvikles på søen, og naturelskere kan færdes i området omkring søen. »I Danmarks Idræts-Forbund er vi godt tilfredse med Fredningsnævnets kendelse. Vi har i mange år kæmpet for at bevare naturen omkring Bagsværd Sø, uden det skulle ske på bekostning af det blomstrende idræts- og kulturliv. Kendelsen er en balanceret løsning, som DIF hilser velkommen,« siger Niels-Christian Levin Hansen, der er miljø- og planansvarlig i DIF’s bestyrelse. Robåden kan fremover sættes i Bagsværd Sø uden problemer. Foto: Jan Christensen

IDRÆTSLIVjuni2010

Idræts foreninger er det nye scorested

Foto: Polfoto

Glem dyre drinks og scorereplikker i baren. Glem dating-sites og danserestauranter. Vil du have en kæreste, så meld dig ind i en idrætsforening. Det skriver MetroxPress. Ifølge avisen er danske idrætsforeninger noget nær det perfekte sted at møde en mage. »At lede efter kærligheden i en roklub er for mange mere legitimt, fordi det føles mere autentisk end for eksempel at gøre det på nettet,« siger parterapeut Martin Østergaard. Han bakkes op af den 39-årige Rasmus Smith, der på tiende år er medlem af Danske Studenters Roklub. »Jeg har scoret rigtig mange damer hernede,« siger han.

Sportssnak Sagt og hørt siden sidst: »Vi har også brug for idræt til dem, der i hele deres skolegang sad fast på hesten – de gange, hvor de ikke havde glemt gymnastiktøjet.« Per Stig Møller, DIF’s årsmøde »Jeg vil nødig være svensk ishockeyspiller og tabe til Danmark. Du får jo ikke lov at komme hjem igen.« Ishockeyprofil Jesper Damgaard, »I sidste ende tror jeg, at oplevelsen mod Spanien har hjulpet mig gennem livet.«

moderne trænere på vej DIF ønsker at skabe opmærksomhed om trænerrollen i forhold til at fastholde unge i idrætten. Derfor er ti personer fra det danske foreningsliv og fra varierende idrætsgrene valgt ud til at hjælpe med fremtidens træneruddannelse. Det sker i DIF’s helt nye uddannelsesforløb målrettet ’moderne trænerprofiler. »Vi har fundet de profiler, som vi mener bedst kan formulere, hvad de unge vil have i dag. De har den mest varierede baggrund og flest strenge at spille på,« lyder det fra DIF-konsulent Helle Carlsen, som også fortæller, at de primære temaer på det første træf vil være kommunikation, coaching og teambuilding.

Jesper Olsen om en vis tilbagelægning, »Denne kamp er den vigtigste i verden. Den er større end VMfinalen. De deltagende hold er på et højere spillemæssigt niveau end de nationale hold, der ikke kan købe stjernespillere« José Mourinho efter hans Champions League sejr med Inter.

»Jeg river hovedet af ham« Mikkel Kessler op til kampen Super Six-kampen mod Carl Froch.

’Nye venner’ skal give OL-succes Når det helt nye, kæmpe arrangement i OL-regi, ungdoms-Ol løber af stablen i Singapore til august, bliver det nødvendigt med en række helt nye idrætsmæssige samarbejder. IOC giver nemlig kun mulighed for, at de respektive lande stiller med meget få trænere og ledere, og derfor er man nødt til at tænke alternativt for at opnå de bedst mulige resultater. Chef de mission for det danske hold Morten Schram Rodwitt forklarer: »Vi bliver nødt til at blande bolsjerne bedst muligt, og man kan blandt andet forestille sig, at nogle trænere i givne idrætsgrene kommer til at give en hånd med i discipliner, de normalt slet ikke er vant til. Derudover har vi også indledt et samarbejde med den svenske og den norske delegation, så det her ungdoms-OL bliver på mange måde både meget lig, men også meget anderledes end det normale OL.« Danmark stiller med 28 atleter fordelt på 10 idrætsgrene.

»Mit mål er at hjælpe Danmark med at vinde turneringen og ende som topscorer« Nicklas Bendtner om hans ambitioner til VM i Sydafrika.

IDRÆTSLIVjuni2010

update

jobportal for idræts aktører Noget så utraditionelt som en jobbank for idrætsforeninger og folk med kompetencer inden for idrættens verden har set dagens lys. Sportsjob.dk er navnet på den nye jobbank, som ønsker at være et effektivt idrætsnetværk og samlingspunkt for alle aktører på tværs af sportsgrene, faggrupper, forbund, klubber og arbejdsgivere. Servicen er gratis for alle trænere, fysioterapeuter, sports psykologer og ernæringsvejledere, der søger et job inden for idrættens verden, idet foreninger, klubber, forbund, uddannelsesinstitutioner osv., kan slå deres eventuelle stillinger op på sportsjob.dk Det er gratis at oprette sin jobprofil på hjemmesiden.

Det gamle DSB-areal huser DIF og København Kommunes nye Idrætscontainer. Foto: DIF

Ny idrætscontainer til Nørrebros børn Vejret var elendigt, men udover det faktum, var alle glade, da DIF og Københavns Kommune i fællesskab åbnede en ny idrætscontainer på Nørrebro. Containeren er spækket med alverdens idrætsrekvisitter og gør det enkelt og fleksibelt for områdets børneinstitutioner at komme ud og være fysik aktive på det gamle DSB-område på ydre Nørrebro. For at gøre brugen af idrætscontaineren optimal har pædagoger på foreløbigt ti børneinstitutioner modtaget kurser af DIF, der skal opkvalificere dem i at tilbyde leg- og bevægelsesaktiviteter for den enkelte institutions børn. DIF-konsulent Lars Kruse siger om projektet: »Det her er et godt eksempel på, hvordan DIF’s idrætsbørnehavekoncept kan bredes yderligere ud. Ved hjælp af minikurser får man nu nogle københavnerinstitutioner ud og være aktive i parken. Og børn er heldigvis så pragtfylde, så når de får muligheden for at bevæge sig, så gør de det.«

TRÆNERUDDANNELSE

DIF’s idrætsteoretiske del i Århus og Brøndby 2010 T1 – TRÆNERUDDANNELSE NIVEAU 1 fredag: lørdag: søndag:

Idrætsskader – nej tak! Idræt for børn og unge Idræt og træning

T2 – TRÆNERUDDANNELSE NIVEAU 2 1. weekend fredag: Fysisk træning lørdag Konditionstræning & Trænerrollen søndag: Styrketræning 2. weekend fredag: Ernæring lørdag: Skadeforebyggelse og ATK søndag: Tekniktræning 3. weekend fredag: lørdag:

Idrætspsykologi Træningsplanlægning

Århus Weekend: 17. – 19. september 2010 Brøndby Weekend: 10. – 12. september 2010 Århus 1. weekend: 17. – 19. september 2010 2. weekend: 15. – 17. oktober 2010 3. weekend: 11. – 12. december 2010 Brøndby 1. weekend: 24. – 26. september 2010 2. weekend: 15. – 17. oktober 2010 3. weekend: 13. – 14. november 2010

Hvis du vil vide mere så download folderen ”TRÆNERUDDANNELSE” IDRÆTSLIVjuni2010 fra www.dif.dk/udgivelser

Sanktioner mod foreninger At alle idrætsforeninger skal huske at indhente de såkaldte børneattester i kampen mod seksuelle krænkelser af børn og unge står heldigvis efterhånden klart for de fleste. Men de få foreninger, der stadig ikke overholder loven, risikerer nu konkrete økonomiske sanktioner. Den enkelte kommune har mulighed for at holde et eventuelt lokaletilskud tilbage, hvis en forening ikke har styr på børneattester. Og de sanktionsmuligheder er der allerede nogle kommuner, der er begyndt at benytte sig af. »Vi har fået en del henvendelser, der tyder på, at den nye lov for alvor er ved at slå igennem, og foreninger kan altså få sig en slem økonomisk overraskelse, hvis børneattesterne ikke indhentes retmæssigt,« siger DIF-konsulent Søren Gøtzsche, som understreger, at alle foreninger skal indsende erklæringer til kommunerne. »De foreninger, der kun har voksne medlemmer og dermed ingen trænere, der arbejder med børn og unge, skal også indsende en erklæring til kommunen, der siger, at man nok skal indhente børneattesterne, såfremt man en dag får unge medlemmer. Det er der nogle foreninger, der ikke har helt forstået, og derfor risikerer de at rende ind i problemer.«

kreative idéer belønnet I fremtiden skal de unge ikke kun spille fodbold på en græsplane, elleve mod elleve og med en dommer til at styre slagets gang. Fodbold kan også spilles inde midt i storbyen, tre mod tre og på en street soccer-bane under mere uorganiserede forhold. Og golf for unge skal leges og gøres mere socialt, mens det nuværende fokus på tekniske detaljer og individuel fejlretning skal rykkes i baggrunden. Projekterne fra Dansk BoldspilUnion og Dansk Golf Union er blevet belønnet med DIF’s ’Unge i fokus-pris’ på henholdsvis 150.000 kr. og 80.000 kr. for deres kreative tilgang til at fastholde de flygtige unge i idrætten. Baggrunden for DIF’s ’Unge i fokuskonkurrence’ er at opfordre specialforbundene til at tænke nyt for at holde på de unge, når de rammer teenagealderen. I den alder melder andre interesser sig, og dansk idræt mister derfor mange unge medlemmer.

IDRÆTSLIVjuni2010

Foto: DIF

update

Sports-tv til folket Den nye web-tv-kanal, som Team Danmark og DIF står bag, tager form. De første optagelser er allerede i kassen. Sportshungrende danskere, der savner alsidighed i tv-dækningen af dansk idræt, kan begynde at slikke sig om munden. I slutningen af juli går DIF og Team Danmarks nye web-tvkanal nemlig i luften, og det bliver med et særdeles varieret udbud at tv-indslag fra dansk elitesport. »Vi vil forsøge at komme ud i så mange hjørner af dansk eliteidræt som overhovedet muligt, og vi kan allerede nu mærke, at der virkelig er stor interesse fra specialforbund og atleter for det her projekt. Og så er der bare virkelig mange gode sportshistorier, der skriger efter at blive fortalt i levende billeder,« siger en af de to nyansatte tv-journalister Bolette Kay Spengler, der er uddannet tv-journalist fra Bastard Film.

Sammen med tv-makkeren Kasper Malling Nørtov, der blandt andet har arbejdet på Viasat Sport, skal de to lave portrætter, reportager og nyheder fra kampsport til sportsdans. De enkelte specialforbund får også muligheden for at bidrage til kanalen med egenproducerede tv-klip fra netop deres idrætsgren. »Målet er, at den nye web-kanal bliver overskueligt opbygget, så man hurtigt kan finde det stof, man som sportsseer brænder for. Er man eksempelvis mest til sejlsport, så bliver det sådan, at man lynhurtigt kan få et overblik over, hvilke indslag vi og Dansk Sejlunion eksempelvis har lavet om sejlsport,« siger Kasper Malling Nørtov. I skrivende stund satser den nye tv-redaktion på, at de tekniske platforme er klar, således, at man kan gå i luften den 10. august. -Jac

Foto: Das Büro

Ni specialforbund er nu grønne DIF har certificeret ni specialforbund med det nye miljøbevis ’grønt forbund’. Det skete ved DIF’s årsmøde i maj. De ni forbund, der alle har gjort en ekstra indsats på miljøområdet repræsenterer fodbold, faldskærm, roning, golf, kano og kajak, sejlsport, svømning, motorsport og orienteringsløb. Næstformand i Dansk Kano og Kajak Forbund Vibeke Preisler siger: »Vi er meget glade for den anerkendelse, det er at blive certificeret som grønt forbund. Vi er af gode grunde fuldstændigt afhængige af naturen, og derfor skal vi naturligvis også være med helt fremme, når det gælder viden om, hvordan man bedst muligt passer på miljøet som idrætsudøver.« Udover beviset som værende ’grønt forbund’ fik miljørepræsentanterne fra de certificerede specialforbund på årsmødet også overrakt en jakke, der er fremstillet ved genbrug af plasticflasker.

IDRÆTSLIVjuni2010

Ni specialforbund er blevet belønnet for deres miljøindsats. Foto: Torben Lollike

Skole OL på vej til provinsen Kronprins Frederik, topidrætsfolk, X-faktor-stjerner og ikke mindst et hav af konkurrerende børn, dannede igen i år den festlige ramme om Skole OL. Nu tyder meget på, at succesen spreder sig til resten af landet. »Der er ingen tvivl om, at det her koncept fortjener at blive udbredt yderligere og det arbejder vi på i forhold til næste år, hvor en række større danske byer kan komme i spil,« siger DIF’s formand Niels Nygaard. Skole OL tog sit tilløb sidste efterår under den store olympiske IOC-kongres i København. Her blev den olympiske begivenhed blandt andet fejret med et kæmpe atletikstævne for hovedstadens børn. Skole OL blev så stor en succes, at arrangørerne, Danmarks Idræts-Forbund og atletikklubben Sparta, ønskede at fortsætte begivenheden fremover. Dette er i år blevet økonomisk muligt, idet Samsung er blevet hovedsponsor for stævnet de næste fire år frem. »Vi skylder Samsung en stor tak for, at de har valgt at støtte dette fantastiske stævne, som vi i al beskedenhed mener repræsenterer mange af de bedste sider ved idræt. Hvis børn skal inspireres til at dyrke sport, hjælper det ofte at sætte rammerne så spændende og festlige som mulige. Dette har vi i den grad bestræbt os på at efterleve ved Skole OL 2010,« slutter Niels Nygaard. -Jac

Kronprins Frederik heppede på deltagerne ved Skole OL 2010. Foto: DIF

TJEN PENGE MED RULLEREKLAME TRAILER

Flere klubber tjener mere end 500.000 kr. pr. år

HVORDAN ? Meget enkelt – Foreningen tilbyder sine sponsorer en plads på rullereklametraileren, som flyttes rundt i jeres område hver dag – ny placering hver dag = effektiv markedsføring. I sælger reklamepladser på traileren – max. 24 pladser – til nye sponsorer eller som ekstrasalg til eksisterende sponsorer. De fleste annoncører vil gerne betale lidt ekstra for at være synlig i området, og ikke ”kun” i idrætshallen eller på stadion.

I kan tjene fra 20.000 – 50.000 kr. pr. måned på AD-Zone rullereklame trailer.

Kontakt os og hør nærmere – vi formidler også kontakter med landsdækkende annoncører. Også velegnet som promotion for events, sportsarrangementer, storcentre, messer, mærkevareﬁrmaer m.ﬂ. Mere end 28 års erfaring inden for foundrasing til foreninger.

AD- ZONE

MOBILE RULLERKLAMER = EFFEKTIV MARKEDSFØRING Se mere på www.ad-zone.org eller kontakt os på 4063 5599 eller info@ad-zone.org AD-Zone – Innovatorium Birk Centerpark 40 7400 Herning IDRÆTSLIVjuni2010

DIT VÆRKTØJ TIL NEM KLUBSTYRING!

NEM ADMINISTRATION OG BETALINGEN FRA MEDLEMMER DAGEN EFTER PÅ KONTOEN! Lyder det ikke interessant? Ny sæson står for døren. Det betyder mange timers arbejde med at tage imod tilmeldinger, sende girokort, oprette hold og meget meget mere. Vi kan tilbyde jer et system der klarer alle de her opgaver og mange flere, i et samlet system. Alle opgaver klares meget enkelt og simpelt. Læs mere herunder, det tager 3 minutter at læse brevet. Måske de bedste 3 minutter givet ud for dig! Klubmodul er udviklet til NETOP til klubber og foreninger.. 80 klubber har allerede indset, at Klubmodul er det bedste valg for dem! Se hvem de er på Klubmodul.dk/ref.asp HVAD ER KLUBMODUL? Klubmodul er skræddersyet til netop jeres behov! Vi har i samarbejde med mange klubber udviklet Klubmodul til at dække alle de behov, der opstår for jer. Spar penge og tid med Klubmodul. - Aldrig mere girokort. - Aldrig mere rykkerbreve (restancer). - Aldrig flere ”gratis” medlemmer. - Aldrig mere tvivl om holdtider. - Aldrig mere håndskrevne afkrydsningslister. - Aldrig mere venteliste kaos.

OS T K A T N KO G O D U R E VI KOMM STEMET VISER SY !

GRATIS

FLERE FORDELE MED KLUBMODUL Vi bruger i dag Klubmodul med stor succes og mener det er klart det bedste system - 100% styr på likviditeten der er for gymnastikforeninger! Vi får super - Online dankort betaling support og hjælp hele vejen og i dag mel der - Nem passivmedlem styring vores medlemmer sig flittigt på holdene. - Hurtigt sms aflysning af hold Systemet løser alle vores udfordringer meget nemt og brugervenligt. Vi anbefaler - Lønstyring af instruktører og trænere Klubmodul til alle gymnastikforeninger. - Nyhedsmailsystem - nem kontakt til alle medlemmer Erik, Bestyrelsesmedlem Hanne, Formand - Nemt at udmelde et medlem KUN et klik IF32 Glostrup www.if32gymnastik.dk

Værløse Gymnastikforening www.v-gym.dk

TEST SYSTEMET HER : www.klubmodulif.klub-modul.dk Brugernavn: klubtest Password: testklub

Klubmodul · Krogenlundvej 2-4 · 3540 Lynge – Klubmodul · Centervej 2 · 6000 Kolding Tlf.: 2751 8393 · Mail: info@klubmodul.dk · www.klubmodul.dk 10

IDRÆTSLIVjuni2010

1/3

foreningsfif

spidskompetencer og kakerlakdans Bestyrelsen er ung, medlemmerne strømmer til klubben, og sportsligt har 1. holdet præsteret at rykke op otte år i træk. Et eller andet gør man rigtigt i Valby-klubben SAIF Badminton. Af Jacob Bech Andersen

»Sank Annæ, det er klubben hvor vi går og spiller fjer Hvis du vil vide mer’ Så lyt nu lige her Noget superhit bliver klubsangen ’SAIF’s lovprisesang’ fra badmintonklubben Sankt Annæ IF aldrig, men at den er skrevet og sunget fra hjertet, kan man ikke være i tvivl om. Og sådan er det med det meste, som de fortager sig i SAIF Badminton - hvad enten det gælder klubbens egen opfundne kakerlaklans, fanklubbens støtte til alt fra 1-holdet i danmarksserien til 6.holdet meget længere nede og klubbens utallige fester. På papiret gør SAIF Badminton ikke så mange ting anderledes end mange andre danske idrætsforeninger. De klassiske foreningsdyder dyrkes, der er vægt på det sociale, og man har også ambitioner på det sportslige niveau. Imidlertid har SAIF i de seneste år formået at vokse i et hæsblæsende tempo på medlemsfronten – og det tilmed i en idrætsgren, der på landsplan oplever den modsatte udvikling. »I virkeligheden er den her klub én stor undskyldning for at holde fest, og så har vi tilfældigvis badmintonsporten som fælles interesse,« siger klubbens formand gennem 15 år Kasper Åkerlund med et lille grin. Han var kun

15 år, da han sagde ja til formandsposten, da klubben ellers stod til lukning, og i dag mange år senere sidder han stadig i formandsstolen. UNG BESTYRELSE »Ingen skal nogensinde være i tvivl om, at det er det sociale og det frivillige engagement, der er det vigtigste for klubben. Det handler om at have det sjovt sammen, og det gør vi ved alle mulige måder. Men derfor mener jeg alligevel godt, at man som forening kan arbejde ud fra nogle principper, man måske mest kender fra virksomheder. Vi har en klar målsætning for, hvad vi vil som forening både sportsligt og socialt, og vi har også formuleret en række visioner for klubben,« siger Kasper Åkerlund, der har en ung og innovativ bestyrelse i ryggen og en lang række frivillige, der på hver deres måde bidrager til den gode stemning. At det har kunnet lade sig gøre løbende at rekruttere unge medlemmer til bestyrelsen og det frivillige arbejde, mener Kasper Åkerlund skyldes en ny stil, som man indførte for nogle år siden. »Kald det for topstyring, eller kald det for noget andet, men vi i bestyrelsen forsøger at se, om folk brænder for den her klub og så udnytte de evner, de nu engang har. Vi kunne hel-

ler aldrig drømme om at ansætte en træner, som bare har til hensigt at træne et hold hver torsdag aften. Han skal deltage i klubben sociale aktiviteter, fordi han synes det er sjovt,« siger Kasper Åkerlund, som også har lagt mærke til folks spidskompetencer i forbindelse med klubbens kommunikationsgruppe. »Da vi fik tilgang i klubben af en journaliststuderende og en kommunikationsstuderende, tænkte vi straks, at det måtte vi da udnytte, og så etablerede vi en kommunikationsgruppe, der skal være med til at gøre SAIF til en af de mest kendte badmintonklubber.« Ifølge formanden er der en lang række andre fordele ved at være en relativ ’kendt’ forening. »Vi kan mærke, at det rent faktisk betyder noget for tilgangen af medlemmer, at folk har hørt om os før. Vi vil nødig gå glip af badmintonspillere, der eksempelvis flytter fra Jylland, Bornholm eller Fyn til København, og derfor går vi meget målrettet efter tilflytterne. Derudover har det også en effekt at have et kendt klubnavn i forhold til fordelingen af haltider og muligheden for at lave turneringer med mange deltagere.«

IDRÆTSLIVjuni2010

årsmøde

DIF meldte offensive planer ud på årsmødet 2010 i Idrættens Hus.

Opråb fra DIF Formand Niels Nygaard løftede på DIF’s årsmøde pegefingeren på tre områder, der har spillet en væsentlig rolle for DIF i 2009. Tekst og foto af Torben Lollike og Jacob Bech Andersen

Der skal være en mere ensartet linje i de domme, byretterne afsiger omkring sexovergreb mod børn og unge i idrætsforeningerne. Det var et af de i alt tre opråb, som Danmarks Idræts-Forbunds formand Niels Nygaard kom med i sin formandsberetning på årsmødet lørdag 8. maj. I to sager, som DIF netop har været involveret i, er den skyldige blevet bedømt markant forskelligt af domstolene. For næsten enslydende forbrydelser er gerningsmanden i den ene sag idømt to år og seks måneders ubetinget fængsel. I den anden sag slipper gerningsmanden med en etårig betinget fængselsstraf, men dog med tre måneders behandling og to års opsyn. »Det er dybt frustrerende med den manglende linje i sagerne. Vi bruger rigtig meget tid på at overbevise ofre og ofrenes forældre om, at det er rigtigt at anmelde et overgreb.

IDRÆTSLIVjuni2010

Men de overvejer stærkt, om det er trængslerne værd, når der selv i grove tilfælde ikke kommer mere ud af det end ubetingede fængselsstraffe,«sagde Niels Nygaard fra årsmødets talerstol. TALENTER PÅ BÆNKEN Et opråb var der også til EU. »Der eksisterer både i dansk og europæisk idræt en utilfredshed med, at det ikke er muligt at begrænse antallet af EU-udlændinge på et klubhold,« sagde DIF-formanden. Utilfredsheden skyldes, at udlændinge optager pladsen inde på banen for danske talenter, som dermed ikke får tilstrækkelig spilletid og bliver hæmmet i deres udvikling. »Vi håber derfor i DIF, at der i EU snart findes en politisk løsning, der strammer op på de meget liberale udlændinge-

Hvad er DIF’s største udfordring i de kommende år? and ersen, form Victor Fedd n itee for Aktivkom skal lforbundene ia ec sp og »DIF nke tæ at bedre til blive endnu an m at r, ve æ det kr t. strategisk, og de n ige folk, der ka ehar nogle dygt sp lte ke e i de en Ledelserne ud . Jeg al optimeres sk d cialforbun ange t, at der er m synes bestem unrb fo i tente ledere super kompe ens gt sa n ka en det dene i dag, m blive bedre.«

Allan Hanse n, formand for DBU »Det, der er i mine øjne er vigtigst, er sam hørighed og det forpligtigende sa marbejde m ellem DIF’s specialfo rbund. Ligeso m vi kæmper i fodb olden for at skabe samhørighed mellem de m ange tusinde, der sp iller fodbold fo r sjov og de få, der har spor ten so m erhver v, så er de t også nødven digt, at de store ar bejder samm en med de små i DIF.«

bestemmelser – ikke mindst af hensyn til en række holdidrætters mulighed for at styrke talentudviklingen.«. Det tredje opråb fra Niels Nygaard gjaldt de danske eliteklubber. »Vi bliver nødt til at opfordre ledere, trænere og udøvere i eliteklubberne til mådehold og stram omkostningsstyring. Ikke blot på den korte bane, men også som en del af en mere langsigtet strategi. Kun på den måde får klubberne skabt den nødvendige buffer, så de har noget at stå imod med, når krisen kradser igen,«, lød det fra talerstolen til de 250 delegerede og gæster fra de 60 specialforbund. DIF I OFENSIVEN DIF’s formand kiggede i sin tale også fremad, idet den organiserede idræt står over for en lang række udfordringer. Ud-

kobsen, Allan Bo Ja ydeforbund Br s k Danmar mine gtigst set med »Det, der er vi lentta på an får st yr øjne, er, at m vorH t. ræ id dansk udviklingen i kl vi inå for talentud dan vil man st ritere io n vil man pr gen, og hvorda ?« ressourcerne

Stine Høi Sø rensen, med lem af DIF’s unge gruppe og DIF ’s udviklingsu dvalg »V i skal blive bedre til at sa marbejde. Vi skal arbejde på tv ærs af idrætsgrenen e og kæmpe for, at idræt bliver at tr aktiv t for al le. Det handler også om tænke kr eativ t og finde nogl e lidt skæve vinkler på fremtiden udfordringer.«

i t, formand Lotte Bücher d n u rb Fo e nqu Dansk Peta t og om om solidarite »Det handler at fortil ne rbunde at få specialfo en. Vi er for hinand pligtige sig ov nden. na hi at hjælpe bliver nødt til digt en dv nø lt enke Det er ganske skal vi is hv d, un forb for de mindre de vod for at br an he ig ul m ve ha taget le he t e og i de res idræt bedr de ompå mange af forpligtige os emvil satse på i fr råder, som DIF tiden.«

fordringer, der skal mødes offensivt, selvom det overordnet set går udmærket for dansk idræt lige nu – både sportsligt og medlemsmæssigt. . »Vi hverken kan eller vil leve på laurbærrene,« sagde Niels Nygaard og opfordrede til et øget samarbejde DIF og specialforbundene imellem. Første skridt i dette mere forpligtigende samarbejde mellem DIF og de enkelte idrætsgrene er etableringen af en ny udviklingspulje, der skal bruges til at sættes projekter i søen, som kan skaffe endnu flere medlemmer til DIF’s specialforbund. Blandt andet bliver der sat hårdt ind på at få danske motionister i alderen 25-40 år indlemmet i idrætsforeningerne. Dette er der meget mere om på de efterfølgende sider.

IDRÆTSLIVjuni2010

tema

Den umulige

De kan egentlig godt lide idræt, men karriere, familiestiftelse og en masse andre ’undskyldninger’ holder dem fra idrætsforeningerne. Mød den såkaldte ’umulige målgruppe’, de 25-40-årige, som Danmarks Idræts-Forbund nu for alvor vil gå efter.

IDRÆTSLIVjuni2010

e målgruppe?

IDRÆTSLIVjuni2010

tema

De unge voksne foreningerne Foreningerne vil rigtig gerne have flere medlemmer i alderen 25-40 år, men kampen om de voksne medlemmer er op ad bakke. Af Jacob Bech Andersen. Foto: Istockphoto

asser af 25-40-årige danskere holder formen ved lige med en daglig løbetur i naturen eller på løbebåndet i fitnesscenteret. Flere spiller lidt fodbold med vennerne i parken eller lignende, nogle dasker ofte forbi stranden og dyrker lidt beachvolleyball, mens andre har lejet en badmintonbane sammen med kæresten. Og de få, der overhovedet ikke er fysisk aktive, er dog alligevel så interesserede i sport, at de trods alt skal se masser af VM-bold på skærmen fra Sydafrika. Med andre ord: En meget stor gruppe danskere interesserer sig for sport på den ene eller anden måde. Alligevel er de ikke medlemmer af en idrætsforening. En spørgeundersøgelse, som Dan-

IDRÆTSLIVjuni2010

marks Idræts-Forbund har foretaget blandt 299 idrætsforeninger fordelt på et varieret antal sportsgrene, viser, at foreningerne hellere end gerne vil byde nye medlemmer i aldersklassen 25-40 år velkommen. Men ofte er det op ad bakke. De 25-40-årige føler ganske enkelt ikke, at foreningsmodellen er tilstrækkelig i deres øjeblikkelige livsbane. Et af de kontante svar fra en foreningsleder i undersøgelsen lyder: »Mange er top-egoister og har nok i sig selv. De bestemmer selv, hvor og hvornår de ønsker fysisk aktivitet.« Måske er udmeldingen sat på spidsen, men netop foreningernes manglende fleksibiltet nævnes igen og igen, når de 25-40-årige skal forklare, hvorfor foreningslivet ikke er så attraktivt, som det måske var engang.

HOLDER BARE PAUSE Idrætsanalytiker ved Idrættens Analyseinstitut, Maja Pilgaard, står bag den omfattende rapport ’Danskernes motions- og sportsvaner’. Hun siger: »De 25-40-årige ’svigter’ generelt i idrætsdeltagelsen. Når man spørger dem direkte, angiver mange ’jeg holder pause’ som svar på, hvorfor de ikke dyrker sport eller motion. Det indikerer, at de har intentioner om at starte igen, men at det tilsyneladende ikke kan lade sig gøre at passe ind i hverdagen på nuværende tidspunkt.« Maja Pilgaard siger, at den mest brugte ’undskyldning’ for ikke at melde sig ind i en idrætsforening er, at de ’unge voksne’ er alt for pressede af et karriere- og familieliv. Men der er andre problemstillinger, der ligger til grund for det svigtende

Mette Larsen, freelancekonsulent, 27 år

re ø g t a m o r e »Det handl me til m ko t a e r e t det let ræt« titut at dyrke id seins ttens Analy d, Idræ Maja Pilgaar

I hvor høj grad er du idræts aktiv? »Jeg vil betragte mig selv som ret aktiv, da jeg cykler rundt mellem forskellige fritidsaktiviteter og løber og spiller badminton hver uge.«

Hvorfor dyrker du ikke idræt i en forening? »Nu spiller jeg badminton med folk, jeg kender, så det sociale ville måske gå lidt tabt i en forening. Desuden ville det være mere besværligt, da der på forhånd ville være bestemte træningstider at følge. Det ville gøre ens hverdag sværere at planlægge.«

svigter

Hvad ville kunne få dig med i en forening? »Jeg bryder mig ikke så meget om lange instruktioner fra en træner eller meget konkurrencepræget træning, så det skulle være det sjove i sporten, der var i centrum.«

Rune Adelvard, 36 år, varmemester

I hvor høj grad er du idræts aktiv?

engagement i idrætsforeningerne,« mener Maja Pilgaard »Det handler om at gøre det lettere at komme til at dyrke idræt. Strukturerne bør blive mere fleksible, men der skal stadig være nogle, som tager sig af de overordnede rammer, så man i princippet ’bare kan møde op’,« siger Maja Pilgaard og fortsætter: »Jeg ser store potentialer i at satse på bredde- eller motionsidræt i andre idrætsgrene end gymnastik, fitness og aerobic. Hvilke muligheder har man i dag som voksen, hvis man ønsker at starte på en idrætsgren uden at have spillet før og derfor ikke har forudsætninger for at spille? Det er meget få steder. Men heldigvis ser vi i øjeblikket flere steder, hvor foreninger starter den slags tilbud, for eksempel med forældrehold i fodbold og volleyball.

Og det ligner en stor succes,« siger Maja Pilgaard. Den tendens bekræftes i DIF’s spørgeundersøgelse blandt foreningerne. 16 procent af foreningerne angiver nemlig, at de løbende forsøger at tilpasse foreningens tilbud, så klubben bliver mere attraktiv for de 25-40-årige. Blandt andet lyder det fra en leder i en dansk sejlklub: »Vi forsøger at lave tilbud, som involverer hele familien. For en sejlklub som vores, er det helt grundlæggende at forsøge at få forældre til at deltage sammen med deres børn – enten på lige fod eller som instruktører. Og det lykkes egentlig ganske godt.«

»Jeg er ikke særlig systematisk, hvad den slags angår, men dyrker sejlads i en columbusjolle (3-mandsbådtype, red.), når vejret er til det, og jeg selv og mine medsejlere har lyst.«

Hvorfor dyrker du ikke idræt i en forening? »Da jeg var yngre, deltog jeg i DM og gik i klub, men det er for dyrt, når man er voksen. Som medlem får man ofte en fri havneplads, men det er ikke nødvendigt med den slags, når man er jolleejer.«

Hvad ville kunne få dig med i en forening? »Et lavere kontingent ville spille en rolle, men det bedste ville være, hvis den pågældende klub købte nogle både til fælles afbenyttelse. Man skal ofte købe en dyr andel i én for at være med.« IDRÆTSLIVjuni2010

portræt tema

DIF jagter de voksne Der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale i gruppen af voksen-motionister, mener Danmarks Idræts-Forbund. Et potentiale, man nu vil forsøge at gå efter. Af Jacob Bech Andersen

Kig dig over skulderen i det lokale fitnesscenter. Kig dig over skulderen på løbeturen i skoven. For det er blandt andet i disse områder, at Danmarks Idræts-Forbund i de kommende år vil forsøge at kapre nye medlemmer til organisationens 60 specialforbund. DIF’s kommunikationschef, Morten Mølholm Hansen siger: »DIF, specialforbundene og foreningerne har i mange år været gode til at få fat i børnene og til dels også de unge, men når vi taler om voksengrupperne, som har meget travlt, og som virkelig har brug for ekstraordinære fleksible tilbud, så har vi ikke været så gode til at få dem ind i den organiserede idræt. Konkurrencen er hård fra kommercielle tilbud som fitnesscentre og uorganiserede måder at dyrke motion på som løb, så det er derfor en meget stor udfordring, vi kaster os ud i. Omvendt er det her et område, hvor vi virkelig kan rykke noget, hvis vi får succes,« siger Morten Mølholm Hansen. Han slår fast, at den organiserede idræt overordnet set har det udmærket i Danmark – alene DIF har cirka 1,6 millioner medlemmer i idrætsforeningerne - men skal foreningsidrætten styrkes yderligere, så skal de voksne motionister med.

ATTRAKTIVE IDRÆTSGRENE »Det er DIF’s opfattelse, at vi i samarbejde med specialforbundene kan skabe nogle tilbud, der er meget attraktive for de voksne motionister.« DIF’s satsning på de voksne indbefatter dog ikke, at der skal laves grundlæggende om på de enkelte idrætsgrene. »DIF har et rigtig godt produkt. De enkelte idrætsgrene er attraktive og sjove at dyrke i sig selv. Derfor ligger udfordringen i at komme ud til medlemmerne på en anden måde end tidligere, og her er det som nævnt fleksibilitet, men også markedsføring, der skal arbejdes med,« lyder det fra Morten Mølholm Hansen. DIF vil i den kommende tid indgå en række partnerskaber med flere – primært større - specialforbund med henblik på at skabe projekter, der kan skaffe nye medlemmer. Den første aftale er netop lavet med Danmarks Golf Union.

Pernille Olsen, 31 år, centerleder

I hvor høj grad er du idrætsaktiv? Jeg træner konditions- og styrkeøvelser i et fitnesscenter fem-seks timer om ugen. Det er lige så meget for min almene velværes skyld som for at være i form.

Hvorfor dyrker du ikke idræt i en forening? Engang gik jeg til dans, og der gik altid 20 minutter med snak, før man kom i gang – der var for meget fokus på det sociale frem for øvelserne. Desuden har jeg været ude for, at trænerne ikke har været veluddannede nok eller udstyret for ringe, når vi snakker fitness.

Hvad ville kunne få dig med i en forening? 18

IDRÆTSLIVjuni2010

Hvis træningen er effektiv, og servicen i foreningen er god, kunne man måske overveje det.

Foto: Istockphoto

Golf vil score 15.000 voksne DIF har bevilget 2,5 millioner kroner til et stort breddeprojekt i Danmarks Golf Union. Dermed er jagten på voksen-motionisterne for alvor indledt. Danmark Golf Union bliver det første specialforbund, der kaster sig ud i et større medlemstilgangs-projekt med støtte fra DIF’s nye udviklingspulje. Over en fire-årig periode er golfunionen blevet bevilget 2,5 millioner kroner. Det samlede budget i projektet er på 5,5 millioner kroner. Projektets mål er at skaffe 15.000 nye golfspillere i alderen 25-45 år til klubberne inden for fire år. Nøglen til den formodede medlemstilgang ligger i et nyt fleksibelt medlem-

skab, der gør det muligt at købe ’golf-tid’ i klubberne i det omfang, man nu har tid og lyst til. Travle familiefædre, der der ikke har tid særligt ofte til at spille golf, får mulighed for at have et langt billigere medlemskab end de 5.000 kroner, det normalt koster for et medlemskab i en golfklub. Målsætningen om at kapre 15.000 nye golfspillere skal også nås via en stor og intensiv markedsføringskampagne, der skal kobles sammen med initiativer i de enkelte klubber.

Michael Greyham, 42 år, universitetslektor

I hvor høj grad er du idrætsaktiv? Jeg cykler nærmest hver dag året rundt for at holde mig i form. Hvis det regner eller er koldt, erstatter jeg bare racercyklen med fitnesscentrets spinning.

Hvorfor dyrker du ikke idræt i en forening? Jeg har cyklet i de sidste ti år, men aldrig været medlem nogen steder, fordi jeg egentlig mest af alt dyrker sporten alene eller sammen med folk, jeg i forvejen kender.

Hvad ville kunne få dig med i en forening? Det giver helt sikkert motivation at være en del af en gruppe, men i forvejen cykler jeg en del med mine venner, så det skulle nok mest være konkurrenceelementet, der kunne lokke mig til. IDRÆTSLIVjuni2010

tema

Foto: Istockphoto

Folkeoplysningsloven bør ændres Flere foreninger dropper at gå målrettet efter de voksne motionister. Der er ganske enkelt ikke penge i dem på grund af specielle regler i Folkeoplysningsloven.

»Det er meget dyrt at have medlemmer i idrætsforeningen, som er over 25 år. Sidste år mistede vi et stort beløb i lokaletilskud, fordi vores andel af medlemmer over 25 år udgjorde mere end ti procent. Så nu gør vi slet ikke noget for at rekruttere medlemmer i den aldersklasse.« Sådan udtrykker en foreningsleder det i DIF’s spørgeundersøgelse omhandlende medlemsskaren af de 25-40-årige. Og foreningslederen er ikke alene. Mange foreninger har ganske enkelt ikke råd til at satse på den voksne målgruppe, da en bestemmelse – den såkaldte ’voksendiskriminationsbestemmelse’ – i Folkeoplysningsloven betyder, at et stort

IDRÆTSLIVjuni2010

antal foreninger i dag straffes for at have deltagere over 25 år. Foreningerne oplever nemlig en betydelig reduktion i det kommunale lokaletilskud til foreningernes børne- og ungdomsaktiviteter, hvis de har mange voksenmedlemmer. »Det er en bestemmelse i loven, som vi kun kan sige er helt hen i vejret. Det er en grotesk forskelsbehandling, som vi naturligvis sammen med idrættens øvrige organisationer forsøger at få ændret,« siger DIF-konsulent Søren Gøtzsche. Hvorvidt det lykkes idrætten at få ændret loven vil efter alt at dømme blive afgjort i slutningen af juni. -jac

10idéer til at rekruttere de voksne Flere idrætsforeninger har i DIF’s undersøgelse om de 25-40-årige angivet, hvad de gør for at rekruttere voksne medlemmer: Her er ti bud fra foreningerne: 1. »Vi har lavet en plakatkampagne, der appellerer til dem over 30 år« 2. »Vi laver åbent hus-arrangementer for målgruppen« 3. »Lokalmedierne spiller en stor rolle for os. Vi forsøger hele tiden at få vores aktiviteter nævnt« 4. »Vi har lavet et ’fodbold for alle’-projekt, hvor både børn og forældre er velkomne på samme tid« 5. »Vi holder kontingentet så lavt som overhovedet muligt« 6. »Vores klub har indført brugerbetaling per gang, man kommer til træning eller kamp – i stedet for et dyrt årskontingent « 7. »Vi tilbyder gratis fitnessaktiviteter udover deltagernes ’rigtige’ sport« 8. »På enkelte hold tilbyder vi børnepasning, når forældrene dyrker idræt« 9. »Vi sørger for at have en god, informativ og opdateret hjemmeside« 10. »Fester og sociale arrangementer er vigtige - vi inviterer altid ’påhæng’ med«

BLIV SET PÅ NETTET

- OG FÅ NYE MEDLEMMER Sig farvel til budgetposter for annoncering og hvervning af medlemmer! Et nyt system tilpasser klub- og firmahjemmesider til internettets søgninger, så de unge mennesker kommer til jer, uden I behøver at røre en finger.

Hvorfor søgemaskineoptimering? - Ingen skjulte annonceudgifter - Tidsbesparende for klubbens frivillige - Øget webtrafik og bedre branding

Hvad får vi?

- Flot, fængende design - Søgemaskineoptimeret tekst leveret af uddannet journalist - Domæne + hosting + gratis optagelse i nyt linkkatalog

Fra kun 999 kr. Ring for en uforpligtende snak på 7023 9366 Se mere på www.webvizion.dk IDRÆTSLIVjuni2010

portræt

Verdens bedste svensker Som lille græd Per Bäckman inderligt, når han tabte i enten tennis eller ishockey. For nogle år siden hamrede han en stav voldsomt i isen i protest over en dommer. For nylig kneb han en tåre, da Danmark sensationelt kvalificerede sig til kvartfinalen ved VM i ishockey. Danmarks pt. mest populære svensker kalder sig selv for en følelsernes mand. Han har en pointe. Af Jacob Bech Andersen. Foto: Scanpix, Polfoto og Jacob Bech Andersen

IDRÆTSLIVjuni2010

portræt

»cool« Sig dette ord med tydelig svensk accent 20-25 gange på to timer, og du har en eftermiddag i godt selskab med Danmarks suverænt mest populære svensker lige nu.

Per Bäckman, ishockeylandsholdets boss og manden bag forårets is-mirakler som 4-1-sejren over Finland, 2-1-sejren over USA og 6-0-sejren over Slovakiet ved VM, gentager denne sommerdag i sin nordsvenske hjemby, Västerås, igen og igen, at han synes, livet som dansk ishockey-træner er ret ’cool’ for tiden. »Kender du det, når noget har givet dig et smil på læben, og det smil bare ikke vil forsvinde igen? Jeg har haft det sådan, siden jeg kom hjem fra VM. Jeg kan næsten ikke lade være med at tænke på scoringen til 2-1 over USA. Det er mange, mange år siden, jeg sidst har kunnet mærke hårene rejse sig efter en ishockeykamp, men det skete, da vi slog USA, og det sker sådan set stadig, når jeg tænker på sejren. Det er også dejligt at mærke her i byen, at folk faktisk godt ved, hvad det er, Danmark har bedrevet ved VM. Jeg har fået mange lykønskninger i de seneste uger, når jeg har gået på gaden,« siger Per Bäckman over en kop kulsort kaffe på byens torv. Han har pænt takket nej til kage til kaffen med et smil og ordene: »Jeg ved ikke, hvad det er med jer danskere. I vil have mig til at spise kage hele tiden.« Men at svenskeren godt kan lide Danmark, og at Danmark godt kan lide svenskeren, er der ingen tvivl om. Siden succesen ved VM har spillere, ishockey-eksperter og Team Danmarks ledelse på skift opfordret Per Bäckman og Danmarks Ishockey Union til hurtigst muligt at forlænge den indbyrdes kontrakt, så Bäckman kan føre Danmark til OL om fire år og give os nye fantastiske oplevelser på isen. Man smider jo ikke gråt guld på gaden »Nu må vi se, hvad der sker. Jeg har et år tilbage af min kontrakt, og så tager vi tingene hen ad vejene. Jeg har jo ofte troet, at nu var min karriere slut, og jeg skulle på pension, men så er der alligevel dukket noget spændende op, som da jeg fik muligheden for at blive træner for Danmark,« lyder det fra den snart 60-årige Per Bäckman.

IDRÆTSLIVjuni2010

For første (og eneste) gang under interviewet ifører han sig et seriøst pokerfjæs, der har lidt svensk kriminalkommissær over sig. »Det vigtigste for mig og et job som træner er engagement. Er engagementet der ikke, så er jeg der heller ikke. Lige nu er jeg meget engageret,« lyder den lidt småkryptiske kommentar til, hvor længe Per Bäckman ser sig selv som landstræner for Danmark. KÆMPE POPULARITET Til gengæld vil han gerne slå helt fast, at fremtiden ser mere end spændende ud for dansk ishockey, og den 60-årige svensker har da også bemærket, at ishockey-sportens popularitet mildest talt har oplevet et boom efter indsatsen ved VM i Tyskland.

»Efter sådan en kamp må man aldrig være sur over at have tabt, når man har ofret sig totalt for holdet. Så skal man være stolt«

Danmarks sidste puljekamp mod Hviderusland blev set af 268.000 danskere - i realiteten et helt uhørt tal for denne sport i Danmark. »Det er jo virkelig super at opleve, at hele Danmark pludselig har fået smag for ishockey. Jeg hører, at seerne har fået forklaret reglerne osv. Det synes jeg er ’cool’. Men nu skal jeg jo bestemt ikke have æren alene – det her er spillernes og de mange dygtige mennesker i forbundets sejr. Men man kan da ikke undgå at blive lidt rørt over at være med til det her. Derfor håber jeg naturligvis også, at sportens popularitet lige nu kan være med til at udvikle ishockeyen i Danmark yderligere. Jeg håber, at klubberne (som i de seneste år har været i store økonomiske problemer, red.) strammer op, og at det måske bliver lettere for både klubberne og forbundet at finde sponsorer, der vil tegne længere kontrakter, så man kan sikre noget økonomisk ro. Hvis det ikke kan lade sig gøre nu, kan det vist aldrig lade sig gøre,« lyder det fra Per Bäckman, som også ser medlemsmæssige muligheder i opturen. »Forhåbentlig er man er klar til at modtage nogle nye unge spillere ude i klubberne. Det ville glæde mig, hvis der var en masse drenge, der fik lyst til at spille ishockey – måske i stedet for fodbold, som alle jo spiller.« Svenskeren har talt sig varm og serverer med et glimt i øjet lidt ekstra lokkemad til små kommende ishockeyspillere. »Det er jo meget, meget lettere at komme på ishockeylandsholdet og få en spændende international karriere end i fodbold. I fodbold er chancen jo nærmest mikroskopisk lille, men i ishockey er vejen til toppen slet ikke så lang. Så det er bare om at komme i gang.« SEPP PIONTEK Nu hvor Per Bäckman selv har bragt sammenligningen med Danmarks og selvfølgelig også Sveriges, ubestridte nationalsport, fodbold, ind i billedet, kan vi ikke dy os for at nævne

navnet Sepp Piontek. Skulle nogen være i tvivl, var han en disciplineret udlænding, der kom, så og professionaliserede dansk fodbold i en grad, så den danske fodboldverden ikke har været sig selv siden, og han gjorde det med fokus på nøgleord som disciplin og vindermentalitet. Per Bäckman slår et stort grin op. »Jovist, jeg kender godt Sepp Piontek. Jeg elsker altså også fodbold, og selvfølgelig var jeg også imponeret af det hold, I havde dengang med Elkjær, Laudrup og Morten Olsen. Det var et rigtig ’cool’ hold,« siger han. Først afviser han blankt sammenligningen med Sepp Piontek, men tyskerens navn har alligevel sat en mindre talebølge på svensk blandet med lidt danske gloser i gang. »I virkeligheden har danskere jo som udgangspunkt en bedre boldføling og teknik end de fleste svenskere i mange sportsgrene – og faktisk har mange danske spillere også en bedre teknisk forståelse i ishockey. Svenskere er bare ofte lidt klogere og har meget mere fokus på disciplinen og det, som det hele handler om – nemlig at vinde,« siger Per Bäckmann og fortsætter: »Jeg har min stil at spille ishockey på, og ikke alle er begejstret for den (Bäckman kritiseres til tider for at tænke lidt for defensivt orienteret, red.) men det er altså det, sport handler om i mit univers. Jeg vil da hellere end gerne spille underholdende, men hvis du ikke har holdet til det, skal du selvfølgelig lade være. Alle vil gerne være Barcelona – altså spille underholdende og vinde, men det er bare umuligt. Underholdende spil for underholdningens skyld er bullshit. Det handler om at vinde – eller i hvert fald prøve på det.« Hvor meget kan Danmark så vinde i de kommende år? »Det er desværre umuligt at svare på, fordi international ishockey jo er speciel på den måde, at alt er styret af den nordamerikanske liga NHL, og derfor ved man aldrig som landstræner i ishockey, hvilke spillere man har til rådighed. Det

IDRÆTSLIVjuni2010

portræt kunne da være fantastisk at have eksempelvis de samme privilegier som en fodboldlandstræner har, hvor man ved, at det stort set er den samme flok, man arbejder med hver gang. Men det kommer desværre nok aldrig til at ske i ishockey, og det må man bare acceptere,« siger Per Bäckman. ALLE BLIVER BEDRE Tonen i hans engagerede stemme har nu fået endnu et nøk opad, og på det opfølgende spørgsmål til det nuværende danske ishockeylandsholds potentiale ryger armene op og ned i en grad, så kaffen næsten skulper over på det lille cafébord. »Det, der er ekstra spændende ved dansk hockey lige nu, er, at mange af de danske spillere slet ikke er færdigudviklede endnu. Frans Nielsen bliver bedre, Bødker bliver bedre, Philip Larsen bliver bedre, Peter Regin bliver bedre, vores målmænd bliver bedre, Jannik Hansen bliver bedre, hvis han får mere spilletid, Lars Eller bliver bedre, og sådan kunne jeg blive ved.« Så vi skal forvente os flere succesoplevelser med det her hold i de kommende år? »Jamen, niveauet er højt i de næste mange år – lige meget hvem vi stiller op med. Men med højt niveau mener jeg altså ikke, at danskerne skal regne med en kvartfinaleplads ved VM igen. Måske sker det – måske sker det ikke. Men det, vi med sikkerhed kan sige, er, at vi har muligheden for at ligge

»Jeg ved ikke, hvad det er med jer danskere. I vil have mig til at spise kage hele tiden« 26

IDRÆTSLIVjuni2010

lige efter de allerbedste, og det er altså også utroligt flot i et land med 4000 ishockeyspillere,« lyder det fra ishockeytræneren, som efterfølgende serverer en lille stikpille til danskernes forventninger og til dels også vores viden om ishockey »Efter vi havde vundet de to første kampe over Finland og USA, forventede alle, at vi også skulle slå Tyskland, og da vi så tabte, virkede folk nærmest skuffede. Jeg var ikke skuffet – jeg var så stolt, fordi jeg så kampen på en hel anden måde. Faktisk tror jeg, at det er den kamp, jeg som træner er mest glad for under VM,« siger Per Bäckman og knytter næven på en sejrsrigtig måde: »Vi sloges, så det bragede i den kamp. Jeg har aldrig set noget lignende. Jeg vidste, vi ville få det meget svært mod de her store tyskere, for til sammenligning er de fleste på vores hold jo nærmest pygmæer. Men vi var nødt til at vise dem, at vi havde stædigheden og gejsten, selvom de var meget større end os og vejede 100 kilo alle sammen. Og det er lige præcis det, som jeg har arbejdet ekstra meget med i forhold til det her danske landshold – viljen – og derfor var det fantastisk for mig at se den kamp. Vi gav dem jo tacklinger, som de slog sig på. Og kæmpede bravt - og så på deres hjemmebane med 18.000 tilskuere. Nogle af mine spillere har højst spillet for 600 mennesker hjemme i Danmark – men alligevel gik vi ind og tog kampen op. Efter sådan en kamp må man aldrig være sur over at have tabt, når man har ofret sig totalt for holdet. Så skal man være stolt,« kommer det fra Per Bäck-

man, som til gengæld understreger, at han har det lige modsat, hvis folk ikke kæmper alt, hvad de har lært, også selvom holdet vinder. »Selvom elitesport handler om at vinde, er jeg nødvendigvis ikke tilfreds, bare fordi vi scorer et mål mere end modstanderne. Hvis det er en heldig sejr, og jeg kan se, at vi ikke har kæmpet nok, så siger jeg min mening. Hvis jeg føler, at

»Underholdende spil for underholdningens skyld er bullshit. Det handler om at vinde«

IDRÆTSLIVjuni2010

portræt

Per Bäckman om: VM i fodbold »Jeg tror, Spanien vinder. Jeg ved ikke rigtig med Danmark. Jeg synes ikke, I har så godt et hold denne gang. Faktisk syntes jeg, at Sverige var lidt bedre, da vi mødte jer i Parken, selvom vi tabte. Jeg var inde og se kampen, og det var lidt surt.« Foto: Polfoto

Frivillige i ishockeysporten »De er jo vanvittigt vigtige for en sportsgren som ishockey, der ikke har særlig mange medlemmer i Danmark. Det er imponerende så utrolig mange dygtige ungdomstrænere, man har. De har virkelig haft afgørende betydning for dansk ishockey. Man må aldrig glemme at hjertet i en forening ligger i ungdomsafdelingen. Det vil altid være ungdomsafdelingen med alle dens talenter og frivillige ledere, der redder butikken, hvis det hele vælter for eliteholdet.«

spillerne tager lidt løst på det og virker lidt dovne, så er der mulighed for at se Bäckmans temperament.« Din forgænger på landstrænerposten Jim Brithén har kaldt dig for ’brutalt ærlig’. Hvordan har du det med den betegnelse? »Helt fint. En ærlig person, er en person, der giver meget feedback, og feedback er nødvendig, hvis man vil blive bedre til noget. Og selvom nogle måske godt kan synes, jeg er lidt kontant, så tror jeg, at de fleste ishockeyspillere gerne vil have at vide, hvordan de kan blive endnu bedre.« AT LAVE ’EN BäCKMAN’ Interviewet begynder at kredse om et bestemt omdrejningspunkt i Per Bäckmans rolle som træner og som menneske. Han vil vinde, og sådan har det altid været, slår svenskeren fast. »Viljen til at vinde har jeg haft, siden jeg var lille dreng oppe i Surahammar (en lille by, der ligger få kilometer fra Västerås, red). Man kunne ikke foretage sig ret meget andet end at dyrke idræt, og det gjorde jeg så. Jeg spillede ishockey, fodbold, bordtennis, tennis og en masse andre ting, og jeg blev sur hver gang, jeg tabte. Det er vist ikke så få gange, at tennisketsjeren er blevet kastet hårdt ned i jorden, eller at jeg er kommet grædende hjem til min mor, fordi jeg havde tabt i en eller anden sportskamp. Nej, jeg fandt hurtigt ud af, at det var sjovest at vinde.« Det var imidlertid da Per Bäckman var en voksen mand og erfaren træner, at hans vindermentalitet – nogle vil kalde det for temperament – for alvor blev berømt og berygtet. I svensk presse findes der sågar et begreb, der hedder ’at lave en Bäckman’, hvilket betyder, at man flipper ud i forbindelse med en sportspræstation. I en intens semifinalekamp i den bedste svenske liga i 1999 blev Per Bäckman således så arrig på dommeren, at han tog en spillers ishockeystav og bankede staven særdeles hårdt i isen. Det kostede ham en bøde på 10.000 svenske kroner og et image i Sverige, han nok aldrig helt slipper af med. Per Bäckman smiler: »Det står ikke til at ændre. Men nej, det var måske ikke så heldigt, men jeg er altså en følelsernes mand. Jeg har altid vist mine følelser, og dengang blev det nok lidt voldsomt. Men jeg har lært meget siden, og jeg havde ikke reageret på samme måde i dag. Det er helt sikkert. Jeg er blevet bedre til at styre mine følelser på ishockeybanen,« siger Per Bäckman. En udmelding hans læge sikkert er godt tilfreds med, for helbredet har drillet Bäckman i de seneste år med to blodpropper til følge.

Foto: Jeanne kornum

Ringetonen på mobilen »Det er kendingsmelodien til den svenske sports-radio. Den kan jeg godt lide, og så minder den mig om noget af det, jeg holder mest af, nemlig sport. Jeg indrømmer, at jeg er fuldstændig skør med al sport. Nogle vil nok sige, at det er lidt i overkanten.«

Blå bog – Per Bäckman Født: Født i Surahammar 22. juli 1950 Civilstatus: Gift med Anne. Begge har to børn fra tidligere forhold. Hold som spiller: Surrahammar, Fäjrestad og Oskarshamn. Hold som træner: AIK, Färjestad BK, Zug, Modo, Malmö, Västerås, Frölunda og Danmark

IDRÆTSLIVjuni2010

»Den sidste blodprop, jeg fik, ramte mig i brystet lige uden for min dør her i Västerås. Jeg kunne mærke, at den var helt gal, og så satte jeg mig ned på en bænk, inden min kone fik kørt mig på hospitalet. Det har selvfølgelig sat nogle tanker i gang, men i dag har jeg lægernes garanti for, at jeg er rask, og det har aldrig været på tale, at mit job som ishockeytræner var for stor en belastning for mig. Jeg tror trods alt, at det vigtigste er, at jeg husker at dyrke lidt motion og spise nogenlunde sundt,« siger Per Bäckman og afslører, at han forsøger at stresse godt af ved at spille en del golf. Og du bliver ikke hidsig på golfbanen? »Jo jo, det kan du tro. I starten var jeg rasende. Den ligger jo bare helt stille, den bold og, kigger på én. Jeg har da kastet lidt med køllen i frustration et par gange. Men nu går det lidt bedre.« Hvilke overvejelser har du gjort dig om fremtiden, når din trænerkarriere slutter? »Jamen, så skal jeg jo pensioneres og spille lidt mere golf. Jeg tror nu aldrig, at jeg kan slippe ishockeyen helt. Stemningen i omklædningsrummet og det at være en del af et hold, både når man taber og vinder, det tror jeg faktisk ikke, at jeg kan undvære, så mon ikke jeg bliver træner for et ungdomshold her i Västerås eller noget i den stil. Det synes jeg kunne være ganske ’cool’.«

Succes skal udnyttes Danmark Ishockey Union har ikke tænkt sig at slappe af oven på succesen ved VM i Tyskland. Af Jacob Bech Andersen

Ingen håbefulde drenge og piger, der har fulgt de danske ishockey-helte ved VM på skærmen, skal gå forgæves, hvis de efter landsholdssuccesen drømmer om at spille ishockey. Det er en af ishockeyunionens vigtigste målsætninger i kølvandet på VM-succesen. »Der skal være et beredskab i klubberne i den kommende tid, som kan tage imod alle, der vil prøve kræfter med vores sport. Det skal selvfølgelig også være let at finde hurtig information om, hvor den nærmeste klub ligger, og der skal ligge børneudstyr klar i alle klubber til lige at hoppe i, « siger direktøren for Danmarks Ishockey Union Enver Hansen, der ser store muligheder i den enorme popularitet, sporten har fået. »Det er meget vigtigt, at klubberne er klar til det her, og vi vil gøre, hvad vi kan i Danmarks Ishockey Union for, at det er tilfældet,« siger Enver Hansen, der også afslører, at samtlige danske klubber senere får besøg af en af landsholdets stjerner, der skal give ishockeyoplevelsen i klubben lidt ekstra stjernestøv.

FLERE SPONSORER Udover at man ønsker, at succesen avler flere medlemmer – gerne på ungdomsfronten, så er der også kommercielle drømme på forbundsniveau. »Vi vil forsøge at skabe noget sponsorinteresse specielt i forhold til vores klubber, og allerede nu ser det fornuftigt ud. Vi mærker klart, at vi er blevet mere interessante, og det er altså noget lettere at få en underskrift fra en sponsor i hus, når man har den her succes i ryggen,« siger Enver Hansen. Endelig har man også fortsatte sportslige ambitioner, for det kræver knofedt at gentage den bedrift, man præsterede i Tyskland. »Vi regner ikke med at kunne gå i kvartfinalen hver gang, men hvis det kan lade sig gøre bare engang i mellem, er vi da lykkelige, og måske kan vi med lidt held også nå en semifinale en dag. Derfor handler det selvfølgelig om at sikre de bedste vilkår for vores spillere og ikke mindst optimere talentarbejdet.«

IDRÆTSLIVjuni2010

spørg DIF

Send dit spørgsmål til idraetsliv@dif.dk

DOPINGKONTROL ALLE STEDER Kan Anti Doping Danmark godt komme uanmeldt forbi en almindelig idrætsforening, der udelukkende beskæftiger sig med bredden og motionister? Vi har ikke noget at skjule, men er bare nysgerrige? Anti Doping Danmark kan i princippet møde op i enhver forening under DIF. Som oftest er det eliten og subeliten, der dopingtestes, men der tages også stikprøver blandt bredden og motionister. For eksempel dukker Anti Doping Danmark jævnligt op i foreninger, der er med ’Foreningsfitness’ i DIF og DGI’s regi. Nina Bundgaard

Modelfoto: Istockphoto

MANGLER EN FORMAND Vores forening har netop afholdt generalforsamling. Bestyrelsen havde inden generalforsamlingen spurgt en del personer i foreningen, om de ønskede at blive valgt til formand. Det gjorde de ikke. Under generalforsamlingen blev der heller ikke valgt nogen formand ved direkte valg. Bestyrelsen skal nu indkalde til ekstraordinær generalforsamling for at vælge en ny formand. Hvis der stadig ikke findes en formand, hvad gør vi så? Er foreningen så juridisk lovlig? Hvem overtager midlertidig formandens opgaver?

Udgangspunktet er, at foreningen ikke kan køre permanent med en ikke fuldtallig bestyrelse. Der skal med andre ord vælges en formand - før eller siden. Du har ret i, at hvis foreningen ikke efterlever sine egne vedtægter, er det ulovligt. Så hvis I ikke kan finde en person, som vil være formand, har foreningen et problem. Sat helt på spidsen, må foreningen lukke ned, hvis tilstanden med den manglende formand bliver permanent. I må foreholde jeres medlemmer dette og få dem op af stolene i forsøget på at finde et formandsemne.

IDRÆTSLIVjuni2010

Willy Rasmussen

Modelfoto: Jeanne Kornum

Nina Bundgaard Sundhed, træning og uddannelse

Willy Rasmussen, Jura, skat, moms og forsikringer

Helle Carlsen Børn og unge

Jan Darfelt Foreningsarbejde generelt

FRUGT TIL FORENINGEN Jeg har læst om jeres samarbejde med FDB omkring stævne snacks. Hvordan kommer man i betragtning til disse frugtordninger? Stævnesnacks er et koncept, der er udviklet i samarbejde med FDB til alle DIF´s idrætsforeninger. Konceptets mål er at få gjort salg af frugt og grønt til en del af den danske idræts stævnekultur. På www.staevnesnacks.dk kan foreningerne bestille og købe frugt og grønt til rabatpris, bestille en gratis værktøjskasse (værdi 1000 kr.), og få råd og vejledning om, hvordan man tilrettelægger og gennemfører stævnesnacks-konceptet til klubbens stævner. Frugt- og grøntkasserne skal hentes og betales i den lokale Coop-butik. På stævnedagen skærer og sælger frivillige fra foreningen stævnesnacks til den pris, de selv sætter. Stævnesnacks er en indtjeningsmulighed for foreningen, som samtidig giver stævnedeltagerne mulighed for at vælge den sunde snack. Helle Carlsen

Foto: DIF

IKKE RÅD TIL KONTINGENT

MÅ BØRNENE HJÆLPE TIL

Vi har nogle unge socialt dårligt stillede medlemmer i klubben, som ikke længere har råd til at betale kontingent. Er der nogle midler at søge både til kontingent og sportsudstyr?

Vi vil gerne tjene penge til håndboldafdelingen ved for eksempel at uddele reklamer for en erhvervsdrivende, passe en bod på en festival, sælge julekalendere m.m. Spørgsmålet er, om det er skattefrit, når det er foreningens medlemmer, der udfører arbejdet frivilligt. Må vi desuden lade børn under 13 år hjælpe til med forskellige simple arbejdsopgaver?

Idrætsforeningen kan på vegne af ’børn af socialt dårligt stillede forældre søge i DIF´s pulje ’Idræt for Alle’ om tilskud til kontingenter og idrætsrekvisitter. Ansøgningsskemaet kan downloades på www.dif.dk og skal derefter indsendes til DIF. Er der spørgsmål til skemaet, kan man kontakte DIF-konsulent Lars Kruse på telefon 20 41 41 81.

Helle Carlsen

Det er ikke noget problem rent skattemæssigt, hvis den fulde betaling for eksempelvis uddeling af reklamer går i klubkassen, og det er medlemmer af foreningen, der, uden at få betaling, udfører arbejdet. Derimod er det min vurdering, at I ikke må lade børn under 13 år hjælpe til med udførelsen af de forskellige arbejdsopgaver. Jeg tror, at det i hvert tilfælde vil kræve, at I ansøger politiet om lov hertil. Willy Rasmussen

Facebook - politik Vores klub har som så mange andre fået en Facebook-side, hvor medlemmerne blandt andet skriver om alt muligt lige fra dommerpræstationerne i vores kampe til deres syn på trænernes dispositioner. Der har været tendens til, at nogle medlemmer er gået over stregen. Kan vi tillade os at indføre en decideret Facebook-politik med restriktioner på ytringerne?

Ja det kan i. Og i DIF mener vi at det bør i gøre. At forholde sig til etiske spørgsmål er vigtigt i et fællesskab, så alle kender holdningerne eller ”spillereglerne” og kan forholde sig til dem. Det er på en Facebook-side som med en hjemmeside. Klubbens ledelse er ansvarlig for at håndhæve de retningslinier eller etiske kodeks for siden, som er besluttet, og dermed hvad der skrives, og det sprog det skrives i. Hvis retningslinierne ikke overholdes, bør klubbens webmaster eller Facebook-ansvarlige sørge for, at de indlæg som overtræder disse retningslinier, slettes. Jan Darfelt

IDRÆTSLIVjuni2010

foreninger

Playmaker skaber samarbejde Aalborg Kommune og det lokale idrætssamvirke står bag en fælles koordinator, en playmaker, der skaber forståelse og samarbejde mellem foreninger og kommunens institutioner. Det betyder, at flere foreninger kommer ud på skoler med deres idræt Af Jonna Toft, Periskop Foto: Anne Mette Welling

»Foreningsfolk føler sig ikke nødvendigvis som løsere af de opgaver, som politikerne synes, er vigtige. De er gode til at skabe aktivitet, og det skal vi lade dem koncentrere sig om,« siger Søren Ørgaard, der er playmaker i Aalborg Kommune.

år en forening i Aalborg Kommune vil ud og præsentere sin idræt for skolebørn eller deltage i et af kommunens sundhedsprojekter, griber en af lederne telefonen og ringer til kommunens ’playmaker’. Det er ikke nødvendigt at ringe til flere forskellige forvaltninger eller bruge endeløse minutter på at hænge i telefonsluser: Playmakeren Søren Ørgaard har nemlig til opgave at skabe

IDRÆTSLIVjuni2010

dialog og koordinere samarbejdet mellem foreningslivet og alle kommunens afdelinger. Søren Ørgaard er ansat af kommunen, men idrætssamvirket SIFA bakker hvert år op ved at lægge 200.000 kroner i en pulje, som han kan bevilge penge fra hurtigt og nemt. Pengene går til udstyr, omkostningsgodtgørelser og andre udgifter ved samarbejdsprojekterne.

Målet med playmaker-funktionen er at styrke samarbejdet mellem foreninger og kommune. Det kan resultere i fælles sundshedsprojekter, hvor kommunen eksempelvis bruger idrætsforeningernes kompetencer, eller ved at kommunens skoler og daginstitutioner i benytter sig af foreningernes viden om, hvordan man får børn og unge til at være fysisk aktive. Derudover kommer skolebesøg, hvor

de lokale foreninger får mulig for at ’reklamere’ for lige præcis deres sport på skolerne. »Jeg er både foreningernes advokat over for kommunen og kommunens ansigt over for foreningerne,« siger Søren Ørgaard. »De to parter er så forskellige, at det er nødvendigt at skabe en koordinering. Ellers kan samarbejdsprojekter hurtigt blive så vanskelige for de frivillige, at de ikke vil være med.« DET SVÆRE SAMARBEJDE Playmakerfunktionen opstod i 2006 i kølvandet på et ’Børn og Unge i Bevægelse’-projekt på fire skoler. Det gik ikke videre godt, og både skoler og for-

Men kommunen og institutionerne er også interesseret i at aktivere dem, der bør. Det kræver en anden pædagogik og indsigt hos trænerne, og det skal de være klar over,« siger Søren Ørgaard. Et samarbejde mellem en kommune og en forening er altid præget af ulighed. Den ene part har ressourcer og uddannede, lønnede medarbejdere, og den anden part drives af frivillige uden formel idrætsuddannelse. »Politikerne kan godt lide idealet om, at kommunen laver partnerskaber med foreninger om sundheds- og velfærdsopgaver, så målgrupperne sluses ind i foreningernes fællesskab. Men foreningsfolk føler sig ikke nød-

fortæller han og tilføjer, at han desuden prøver at koordinere kommunens henvendelser til foreningerne. FRA idé TIL HANDLING I SIFA er formand Henrik Jensen ovenud tilfreds med playmaker-ordningen: »Tidligere var der ikke ret mange samarbejdsprojekter mellem foreningerne og kommunens institutioner. Det er der nu, fordi en person er ansvarlig for det, og Søren er god til at skabe netværk. For foreningerne er det meget lettere at komme i kontakt med kommunen, og de oplever, at der ikke er ret langt fra ide til handling,« fortæller han. »Skoler og institutioner er en rigtig

»Jeg er både foreningernes advokat over for kommunen og kommunens ansigt over for foreningerne.« Søren Ørgaard

eninger efterlyste mere koordinering. »Samarbejdet kan hurtigt køre af sporet. Foreningsfolk, pædagoger og lærere har som regel forskellige mål med idrætten og forskellige forventninger til forløbet og til børnene. Det bruger jeg en del tid på at afstemme, når jeg forbereder et samarbejde,« siger Søren Ørgaard. »Generelt er foreningsfolk vant til at lave idræt for dem, der kan og vil.

vendigvis som løsere af kommunale opgaver,« påpeger Søren Ørgaard. »Foreningsfolk er gode til at skabe aktivitet. Men de ønsker som regel ikke at deltage i mange møder, skrive projektbeskrivelser, ansøgninger og evalueringer. Så når jeg skaber et samarbejde mellem en forening og kommunen eller en kommunal institution, ordner jeg det skriftlige, finder haltider, sørger for materialer osv,«

god platform for foreninger, der gerne vil være med til at gøre flere børn aktive. Børnene skal jo lære idrætten at kende og vide, hvor foreningen er, før de overvejer at melde sig ind,« siger han. Vil du vide mere? www.aak-playmaker.dk

foreninger

Skolebesøg giver nye medlemmer Aalborg Selvforsvar & Ju-jitsu Klub tager ud på skolebesøg 10-12 gange årligt, efter at Aalborg Kommunes playmaker har skabt kontakterne. Det giver anerkendelse og nye medlemmer Af Jonna Toft, Periskop. Foto: Anne Mette Welling

»Det er alle tiders både for vores klub og for børnene, at vi kan præsentere vores idræt ude på skolerne. Mange børn, der ellers ikke ville komme i klubben, får en fornemmelse af, hvad selvforsvar og ju-jitsu er, og vi får nogle gode diskussioner med dem om, hvordan man passer på sig selv. De er altid meget positive,« fortæller Erik B. Jensen, som er kasserer i Aalborg Selvforsvar & Ju-jitsu Klub og kontaktperson for skolebesøg. Aalborg Selvforsvar & Ju-jitsu Klub er en af de 30-35 foreninger i kommunen, der jævnligt tager ud på skoler og laver workshops. Ind imellem kommer en klasse også på besøg i klublokalerne på Vesterkæret Skole. »Sidste år var vi ude på 10-12 skolebesøg, og i år har vi været afsted seks-otte gange. Nogle skoler vil desuden gerne have et opfølgningsbesøg. Sidste år gav besøgene cirka 20 nye medlemmer, og i år har vi fået sekssyv nye,« siger Erik B. Jensen og tilføjer, at der også er børn, som kommer til klubben lang tid efter skolebesøget. »Vi får kontakt med nogle af de børn, der synes, der er for meget

IDRÆTSLIVjuni2010

gruppepres i holdsport. Vores idræt er mere individuelt præget, og det kan mange godt lide.« Struktur på samarbejdet Allerede for flere år siden forsøgte Aalborg Selvforsvar & Ju-jitsu Klub at skabe kontakt til skolerne. Men det lykkedes først, da kommunen ansatte Søren Ørgaard som playmaker i 2006. Han satte struktur på samarbejdet mellem foreninger og skoler. »Før besøgte vi en skole, der holdt sundhedsuge, i ny og næ. Nu kommer vi ud til langt flere. Hjemmesiden fungerer vældig godt som mødested, og lærerne ved mere om, hvad de får, fordi Søren har forklaret dem det,« fortæller Erik B. Jensen. »Det giver os ekstra pondus, at vi står på hjemmesiden og dermed er anbefalet af kommunen. En blåstempling. Skolerne er nok lidt mere trygge ved samarbejdet,« påpeger han. Ny afdeling på vej Den 350 medlemmer store forening har hovedafdeling i Aalborg, men de senere år har den udvidet med afdelinger i Aalborg Øst og Nibe, og i sensommeren åbner en afdeling i Brovst. »Uden vores gode kontakt til kommunen kunne det ikke lade sig gøre. De har hjulpet med lokaler, rådgivning, penge til måtter og skolebesøg i områderne. Vi arbejder med at finde de unge, der har potentialet til at blive gode instruktører, og så uddanner vi dem. Efterhånden, når der er mange

involveret fra lokalområdet, overtager de selv afdelingen,« fortæller Erik B. Jensen og fortsætter: »Vi har et virkelig godt samarbejde med kommunen. De er fremme på beatet og hjælper os meget.« Lærerne finder foreningen på hjemmesiden www.aak-playmaker.dk, som kommunens playmaker (koordinator) står bag.

Open Water Denmark

Svømning for alle – i åbent vand 2010

Distance: . og 1.0 0 0 m : 0 d e 0 t 5 s : t , t s e n T e Arrangem og 80 0 m. 0 0 4 e , s 0 lø 0 r 2 , Væ Løb: 0 m. Dato: Furesøbad i ø n S m. og 5.2 0 ju ls 0 . 0 0 Je 1 , .0 g 1 n e in d n Torsdag AquaRun 2.50 0 m. r i e n t a ju . W 3 1 n e n p e Søndag d Randers O 1.3 0 0 m. e d il i k n s o ju R . , 9 1 m Lørdag den V ikinge Svø 5.0 0 0 m. i n og ju 0 e . jl 7 0 2 e .0 V n 2 , e m d ø Fjordsv Søndag 5.0 0 0 m. ter ugust a a W . 5 n 1 e n p e O d Amager Søndag 10.0 0 0 m. st r u e g t u a a W . g 1 o n 2 e 0 n p 0 Aarhus O Lørdag de 2.0 0 0, 4x5 1.90 0 m. t st d u n g u u a R . g 2 r 2 o n Christiansb 0 m. Søndag de t s u g Water 0 0 og 1.50 u 6 a n e . p 8 2 O n ro e b d . Holste Lørdag og 2.0 0 0 m mber n, Aalborg e 0 t re 0 p e e s .0 s 1 d . y r 3 k n s Limfjord Fredag de ber m r e t p e s . 4 Open Wate m u r s E Lørdag den ber 11. septem Lørdag den

www.openwater.dk IDRÆTSLIVjuni2010

foreninger

»Jeg troede, man godt kunne spille på to hold« At folk med anden etnisk herkomst og danske idrætsforeninger kan få stor glæde af hinanden, er de færreste i tvivl om. Men alt for sjældent lykkes det at koble de to parter sammen. Af Jacob Bech Andersen. Foto: Istockphoto

Scenen er et dansk ungdomsstævne i fodbold. En klub stiller op med en dygtig purk på holdet, som har rødder i udlandet. Da holdet skal møde en rivaliserende klub, opstår der imidlertid problemer, da træneren fra modstanderholdet kommer over til purken og siger. »Sig mig, du spiller da for os normalt. Hvad laver du her?« Lettere forvirret svarer drengen: »Jeg troede godt, man kunne spille på to hold.« Denne historie fra det virkelige foreningsliv stammer fra en ny undersøgelse foretaget af ’Kontoret for demokratisk fællesskab og forebyggelse af radikalisering’. Historien om den lille fodbolddreng er blot en af mange foruroligende og

der andre forudsætninger end arbejde. Og her er foreningslivet jo oplagt. Foreningsverdenen er i den grad et sted, hvor man kan lære om fællesskab, sociale værdier og samfundet generelt,« siger Rami Zouzou. Gennem en længere periode har konsulenten talt med trænere, ledere, frivillige, kommunalt ansatte og unge indvandrere for at pejle sig ind på, hvorfor de danske idrætsforeninger er så fattige på indvandrere. Undersøgelsens konklusion er blandt andet, at det ikke er umuligt at få specielt børn og unge med anden etnisk herkomst ind i idrætsforeningerne, men det er fastholdelsen, det kniber voldsomt med.

»De ved ikke, at man skal melde afbud inden kamp og kender ikke til mange af de ting, som vi betegner som helt normale i en forening« halvgroteske eksempler fra undersøgelsen på, at det danske foreningsliv stadig har langt igen i forhold til integration af etniske minoriteter. Og det er ærgerligt og problematisk, mener manden bag undersøgelsen Rami Panduro Zouzou. »Når vi taler integration af folk med anden etnisk herkomst, taler vi som regel om, at det handler om at integrere folk, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet. Men der er også en anden form for integration, der er utrolig vigtig, og det er den sociale integration, hvor man møder danskere un-

IDRÆTSLIVjuni2010

FORLADER KLUBBEN »Der er mange frivillige i foreningerne, der gerne vil tage fat på den her problemstilling, men de ved ganske enkelt ikke, hvor de skal begynde, da folk med anden etnisk herkomst ofte kommer med nogle helt andre forudsætninger, end man er vant til. Det er ofte mennesker, der bare ikke aner, hvad det vil sige at være medlem af en forening, fordi den danske foreningsmodel slet ikke ligner noget, man eksempelvis kender fra Mellemøsten. Og det jo klart, at de hurtigt forla-

Integration gennem foreningslivet kan lettes med få virkemidler, viser ny undersøgelse.

der klubben igen, hvis ingen hjælper dem,« siger Rami Zouzou og peger på to modeller i forhold at få flere ind i idrætsforeningerne. Den ene model er den politiske og dyreste, der går på, at især kommunerne skal opprioritere det her område med henblik på at øge integrationen blandt kommunens etniske indbyggere. Det kan ske i form af direkte ressourcetilgange af kommunalt ansatte personer, der hjælper den enkelte idrætsforenings trænere og ledere med at integrere de etniske minoriteter i foreningerne. »Det er klart den bedste løsning. Der bliver allerede gjort noget på dette område – DIF’s Get2sport-projekt er et godt eksempel, men det kan blive meget bedre,« siger Rami Zouzou. Den anden model er den, hvor foreningen selv tager problemstillingen op. »Det vigtigste for en forening er at vide, at når unge med anden etnisk herkomst dukker op til træning i en eller anden sportsgren, så ved de nødvendigvis ikke, at der foregår sociale aktiviteter i klubhuset efter træning. De ved ikke, at man skal melde afbud inden kamp og kender ikke til mange af de ting, som vi betegner som helt normale i en forening. Derfor kan foreningen måske overveje at indføre et lille introforløb for at præsentere de muligheder, der er i foreningen. Det behøver ikke at kræve så meget og kan være en stor hjælp,« siger Rami Zouzou, der også peger på, at man kan prøve at involvere forældrene. »Hvis ressourcerne er til det i foreningen, så ring til personens forældre og byd dem ned i klubben, så de også kan se, hvordan en dansk idrætsforening fungerer. Det kan skabe en vigtig opbakning fra hjemmefronten og gøre, at den enkelte dreng eller pige vælger at blive i klubben.«

Skrab og vind-annonce:Skrabelod 17/05/10 13.03 Side 1

TJEN 6.500 KR

Sælg skrabelodder med dine holdkammerater og tjen penge til jeres aktiviteter Skrabelodderne med de flotte gevinster er nemme at sælge Tjek betingelser på www.klubskrabelod.dk Bestilling skal ske via hjemmeside eller på tlf. 22 40 88 06 Masser af gevinster: • Minicruise med DFDS • Kontanter • Frokostbuffet for 2 personer på Restaurant Lille Peter på Bakken 37 IDRÆTSLIVjuni2010 • Fodboldbilletter til Parken • Telefon fra Panasonic • Vin

verden rundt Nye haller til nordmændene

Foto: Janne Brunvoll / Mellemfolkeligt Samvirke

Bare fødder på savannen I øjeblikket løber verdens bedste fodboldspillere rundt i Sydafrika for at afgøre, hvem der i midten af juli skal løfte VM-trofæet. Mesterskabet bliver fulgt af begge køn og alle aldersgrupper fra alverdens lande – også Danmark. Det har DR i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke ladet sig inspirere sig af. Med en ny webside, www.dr.dk/afrikabold , har tv-stationen lagt materiale ud, som kan bruges i undervisningen på de danske skoler eller i fodboldklubberne. Her får de unge et indblik i, hvordan fodboldspillet udfolder sig under afrikanske himmelstrøg, hvor legen med bolden ofte foregår uden fodtøj, og hvor bolden sagtens kan være lavet af plasticposer og andet affald. Også emner som apartheid, AIDS, ekstrem fattigdom og historien om Nelson Mandela bliver behandlet på hjemmesiden såvel som i Mellemfolkeligt Samvirkes undervisningsmagasin ZAPP, som kom på gaden i juni.

Milliarder til engelsk idræt Den olympiske elite indtager i 2010 London. Og det har fået den engelske regering op på de sportslige mærker. Således havde de politiske overhoveder inden det netop overståede valg udgivet en oversigt over, hvor mange penge engelsk idræt har modtaget, siden offentliggørelsen af OL-værtskabet. Den viste, at den offentlige støtte til alle dele af den engelske idrætsverden er fordoblet. 6,7 milliarder kroner er investeret i skoleidræt, og det har allerede givet afkast. Antallet af børn med minimum to timers ugentlig idrætsudfoldelse er nemlig steget fra 25 til 90 procent. 4,1 milliarder er gået til specialforbundene, som skal igangsætte projekter for at få flere englændere til at dyrke foreningsidræt, 1,2 milliarder er brugt til at gøre svømning gratis for unge under 16 år og ældre over 60 år. Og så er 2,6 milliarder kroner sat af til infrastruktur og træningsfaciliteter til den engelske elite.

Mens danskerne skriger på nye og forbedrede idrætsfaciliteter både ude og inde, har vore norske naboer sat gang i et større byggeri i Oslo. Hele otte haller med mulighed for yderligere et par stykker er sat i gang. Nogle haller skal blot gennemgå en ansigtsløftning, mens andre byggerier er helt nye. Blandt andet bygges der en ny skøjtehal. Oslo Kommune er med til at finansiere projektet, som samlet løber op i 250 millioner norske kroner. Og tre af hallerne står allerede færdige i år, hvorefter de lokale klubber skal varetage det daglige ansvar. Både håndbold, basketball, volleyball, badminton og floorball får glæde af de nye faciliteter, og flere af hallerne vil kunne rumme flere sportsgrene på én gang, da fleksible skillevægge kan dele de store arealer op.

Danmark gør det godt Det ser faktisk slet ikke så skidt ud, når det handler om fysisk aktivitet hos den danske befolkning. Det har en EU-undersøgelse for kort tid siden slået fast. Den viser, at 40 procent af borgerne i EU dyrker idræt mindst en gang om ugen, og her ligger Danmark over gennemsnittet med 65 procent. Også når det gælder om fysisk aktivitet i større eller mindre grad mindst en gang om ugen, ligger danskerne over resten af Europa med 85 procent mod 65 i gennemsnit.

Ny olympisk oplevelse IOC er ofte blevet beskyldt for at være en flok gamle støvede herrer. Det lever de bestemt ikke op til på deres hjemmeside, www.olympic.org, som har fået lidt af en genfødsel. Siden er nu blevet mere interaktiv, og det er muligt blandt andet at finde et videoklip af finalen i fodbold fra Beijing, hvor Argentina slog Nigeria. Vinter-OL i Vancouver kan også genopleves via levende billeder, og en oversigt giver overblikket over tidligere tiders medaljetagere, mens der ligeledes er information at hente om de nuværende 33 idrætsgrene på det olympiske program.

IDRÆTSLIVjuni2010

Frugt og grønt til aktive børn og unge www.staevnesnacks.dk

IDRÆTSLIVjuni2010

ildsjæl

Fra Erritsø til VM Når fodboldlandsholdets keeper Thomas Sørensen passer kassen ved VM i Sydafrika, bliver han fulgt ekstra tæt af sin tidligere ungdomstræner fra Erritsø GIF, Flemming Nielsen. Selvom det er over 20 år siden, at Thomas Sørensen spillede i den lille jyske klub, holder ungdomstræneren og landsholdsstjernen stadig kontakten. Af Annebeth Mortensen. Foto: Scanpix og privat

Mig og min ildsjæl Hver dag bruger frivillige ledere og trænere flere timer ude i idrætsklubberne. Her er de med til at forme morgendagens stjerner. Idrætsliv er i gang med artikelserien om en sportsstjerne og en ildsjæl, der har haft betydning for stjernens karriere. I dette nummer taler vi med landsholdsmålmand Thomas Sørensen og Flemming Nielsen fra Erritsø GIF.

De yder en uvurderlig indsats. Uden dem tror jeg overhovedet ikke, systemet fungerede, specielt ikke ude i de små klubber, hvor man ikke har råd til at aflønne trænere.« Ordene kommer fra fodboldlandsholdets målmand, 34-årige Thomas Sørensen. Hans tanker om de frivillige trænere i de danske foreninger er høje, og han har selv oplevet, hvad det betyder for en lille fodboldglad gut at have de rigtige mennesker omkring sig i de tidlige år. Tilbage som drengespiller stod Thomas Sørensens navn

»Det seriøse ungdomsarbejde har været en af grundstene for mig, og der har Flemming helt klart været en vigtig brik.« Thomas Sørensen

Thomas Sørensen har siden sin debut for det danske A-landshold i 1999 optrådt i de rød-hvide farver 87 gange, men han mangler stadig at komme på scoringstavlen, selvom han ifølge ungdomstræneren er40 stærk iIDRÆTSLIVjuni2010 modstanderens felt.

på holdkortet hos Erritsø GIF, en klub som ligger lige uden for Fredericia. Trænerhvervet blev varetaget af Flemming Nielsen, som har været i klubben siden 1977. Selvom Flemming Nielsen efterfølgende er blevet formand, står han stadig på sidelinjen som træner i klubben, og han har på ingen måde glemt Thomas Sørensen. »Ingen tvivl om, at Thomas var en af dem, der prioriterede fodbolden allerhøjest. Han ville gå igennem ild og vand. Det var en tidlig beslutning, hvorimod mange andre talenter, når de skulle træne fire-fem gange om ugen, aldrig rigtig førte det ud i livet,« siger Flemming Nielsen. Træner og chauffør Allerede i en alder af fem år begyndte Thomas Sørensen sin færden på grønsværen. Han afprøvede et par forskellige positioner, inden han endte mellem stængerne. Det blev til flere år på det bedste hold i Erritsø, inden han som 12-årig flyttede med familien til Assens på Fyn. »Jeg begyndte at spille i Assens, men de havde ikke hold i de højeste rækker, så vi fandt en løsning, så jeg stadig kunne spille i Erritsø. Jeg tog bussen til Middelfart, og så hentede Flemming mig og kørte mig til træning og tilbage til bussen bagefter,« husker Thomas Sørensen. De ture i bilen husker Flemming Nielsen også. Men der er en anden ting, som den nu 48-årige træner og formand ligeledes erindrer, når snakken falder på det danske nationalmandskabs sidste skanse. »Jeg husker ham bedst for hans målbevidsthed. Der var altid stor koncentration og vilje omkring tingene, og han var god til flere ting. Han var en fantastisk målmand, men hvis det kneb i kampene, kunne han blive sat op som spydspids, hvor han også var stærk,« fortæller han. Flemming Nielsen og et par andre trænere i klubben kunne godt se, at de havde med en talentfuld ung mand at gøre. Men at det ligefrem skulle blive til en flot landsholdskarriere og mange år på højeste plan i udlandet, var de ikke klar over. »Dengang var det ikke i mine tanker, at her havde vi en kommende landsholdsmålmand. Jeg tror, han er kommet så langt, fordi han hele tiden vidste, at det ikke var nok at være et stort talent. Der skulle også et rigtigt stort stykke arbejde

»Jeg har været med til flere EM- og VMslutrunder, og jeg vil ikke udelukke, at jeg kan finde på at tage til Sydafrika. Ellers skal jeg helt sikkert sidde foran fjernsynet og se de fleste kampe med nogle venner eller i klubben, hvor vi også laver noget socialt i forbindelse med VM,« fortæller Flemming Nielsen.

til. Sådan tror jeg stadig, det er for Thomas. Nu ser vi igen en sæson, hvor han har stået rigtig flot, og det er endda efter, han er blevet 30,« lyder vurderingen fra Flemming Nielsen. Målmandstrøjer på væggen Flemming Nielsen stadig har fingeren på pulsen, når det gælder Thomas Sørensens karriere. Og de to holder da også kontakten ved lige. Det er blevet til flere besøg ved diverse landskampe, og Flemming Nielsen er i England et par gange om året for at følge sin tidligere spiller; først i Aston Villa og nu i Stoke. »Thomas har været flink til at skaffe billetter til mig. Og Erritsøs trænere har af og til været på tur, hvor han har taget os med i Players Lounge,« fortæller Flemming Nielsen og tilføjer: »Hjemme på væggen har jeg da også flere af hans målmandstrøjer hængende.« Desuden var Thomas Sørensen forbi sin barndomsklub sidste år i forbindelse med Erritsø GIF’s 100 års jubilæum. Han lavede en træningsseance med de unge spillere, og bagefter stod den på autografer. »Det er svært for mig at sige, om træningen dengang var medvirkende til det ene eller det andet. Men der blev arbejdet med hjertet for at forbedre os alle sammen. Det seriøse ungdomsarbejde har været en af grundstene for mig, og der har Flemming helt klart været en vigtig brik. Vi er jo alle startet i en lille klub, og det er vigtigt at give noget tilbage til de mennesker, som har betydet noget. Det kan også hjælpe dem i deres arbejde fremover,« forklarer Thomas Sørensen om grunden til, at han stillede op for sin gamle træner. Selvom det efterhånden er blevet til 33 år som træner, er det ikke kun succeshistorier som Thomas Sørensen, der får Flemming Nielsen til at holde snuden i sporet og bruge cirka 20 timer om ugen på sit frivillige arbejde på fodboldbanerne i Erritsø. »Man kan sige, at de mange år har givet mig meget. Både en venskabskreds, kontakter rundt omkring og i personlig udvikling; specielt i omgangen med andre mennesker. Og så har det givet mig en masse skønne oplevelser med knægtene.«

Landsholdskeeper Thomas Sørensen sammen med sine holdkammerater fra Erritsø GIF tilbage i 1985. 41 IDRÆTSLIVjuni2010

portræt

FORMANDENS Den altfavnende bordtennismor, Elisabeth Ildal, har skabt Bordtennisklubben Vedbæk fra bunden, og på mindre end ti år ført den frem til et dansk holdmesterskab. Nu, efter 11 år som formand rækker hun i god ro og orden tømmerne videre og forlader bestyrelsen. Idrætsliv er med til at lukke døren efter en sjælden idrætsleder. Af Torben Lollike. Foto: Jeanne Kornum

IDRÆTSLIVjuni2010

SIDSTE TØRN

IDRÆTSLIVjuni2010

portræt

»Bordtennisklubben Vedbæk er først en succes, når den kan køre uden mig!« Ordene kommer fra Elisabeth Ildal. En idrætsleder, der igennem 11 år har bestridt alle poster i klubben: Træner, chauffør, holdleder, annoncechef, erhvervsklubs-formand, koordinator og formand for Bordtennisklubben Vedbæk. Vi er til bronzekamp i kvindernes bedste bordtennisrække. I dag er dog ikke nogen helt almindelig kampdag. Elisabeth Ildal har nemlig snart sidste ’arbejdsdag’ som altfavnende bordtennismor i det, der med rette kan kaldes hendes fjerde barn: Bordtennisklubben Vedbæk. En klub som Elisabeth Ildal selv stiftede i 1999, og en klub, og som i dag har to hold i landets bedste række i henholdsvis kvinde- og herre-

Ideen med at ’opfinde’ en Vedbæk Bordtennisklub opstod i hendes datters barneværelse. »Da min datter Katrine var lille, lå jeg og fortalte hende røverhistorier om min tid som ung bordtennisspiller for at få hende til at sove,« fortæller Elisabeth, der gætter på, at det var fra de historier, at Katrine fik lysten til at spille bordtennis. »I hvert fald fortalte hun mig en aften, at nu ville hun gå til bordtennis. Så ringede jeg til bordtennisunionen for at høre, hvor den nærmeste bordtennisklub lå. Det viste sig, at den lå i en anden kommune, og det kunne jeg jo ikke bruge til noget.« Derfor gik den entreprenante kvinde på jagt efter nogle

»Så bankede jeg på hos inspektøren, og fortalte ham, at jeg gerne ville passe 13-15 SFO-børn med bordtennis. Jeg endte med at tømme en halv skolefritidsordning.« divisionen. Resultatlisten tæller flere danske mesterskaber – både individuelle titler og holdmesterskaber. Nu stopper Elisabeth Ildal så. Formandstitlen er allerede overtaget af Henrik Møller. Hun vil have tid til noget andet i sit liv. Siger hun. For samtidig med at Elisabeth på den nyligt afviklede generalforsamling trådte tilbage som formand, tilbød hun sig som konsulent for bestyrelsen frem til 1. august. »Bestyrelsen arbejder netop nu på en plan for klubben – blandt andet med en ny struktur - som skal ligge klar 1. august. Den plan blander jeg mig ikke i. De skal gøre tingene, som de synes. Vi har aftalt, at de kan skrive ned på en seddel og spørge mig, om jeg vil gøre det og det, og så kan jeg sige nej, hvis det ikke passer mig. Men hvis de spørger mig om råd, vil jeg naturligvis svare.« forklarer Elisabeth.

IDRÆTSLIVjuni2010

bordtennisborde, som hun kunne starte en klub op omkring. Dem fandt hun på børnenes skole – fire styks. Og de blev ikke brugt. »Så bankede jeg på hos inspektøren og fortalte ham, at jeg gerne ville passe 13-15 SFO-børn med bordtennis. Jeg endte med at tømme en halv skolefritidsordning.« Og således fik datteren en klub at spille bordtennis i. »Jeg troede aldrig, Katrine ville få færten af spillet. Hun var noget af en boldmongol som lille,« husker moren, der er kendt for at sige tingene ligeud. Senere viste det sigt at Katrine Ildal i den grad fik færten af spillet med den lille celluidbold. Hun var med til at vinde hold-DM i 2005 i Damejuniordivisionen og i 2007 Dameelitedivisionen.

»Det gik så godt med at passe børn med bordtennis, at jeg endte med at købe en minibus for at kunne hente børn på Trørød Skole. Og mor her kørte bussen! Min mand, Peter, var tosset. Han synes, det var alt for dyrt for os. Det var det sikkert også,« griner hun. NØGLEN TIL SUCCES Allerede i klubbens første år – helt præcist i 2001 – var datteren på unionslejr. Her fik man kontakt til træneren David Arvidsson og knyttede ham til klubben. Som tidligere divisionsspiller kunne Elisabeth selv stå for meget af træningen, men hun indså hurtigt, at gode trænere var forudsætningen for sportslig fremgang. »David Arvidsson har vi holdt fast i i mange år. Han viste sig at være den bedste træner, vi nogensinde har haft. Desværre er han ikke længere træner hos os, da han er flyttet til Østrig.« Gode trænere er en del af baggrunden for den succes, som BTK Vedbæk har oplevet. En anden årsag er penge. Med dem har Vedbæk haft mulighed for at knytte stærke spillere til klubben. Specielt på kvindesiden har tilgangen af en lille håndfuld stærke spillere med udenlandsk pas gjort en afgørende forskel. Pengene har Elisabeth Ildal selv været initiativtager til at få skrabet sammen. Hun er formand for bordtennisklubbens erhvervsklub – det bliver hun i øvrigt ved med - og har sammen med sin mand Peter Ildal Nielsen formået at finde en række gode sponsorer. Og så hører det med til den økonomiske historie, at Rudersdal Kommune og Team Rudersdal også har støttet op om både klubbens elite- og breddeaktiviteter. Den tredje og måske afgørende faktor for klubbens succes er fællesskab. »Gode træner og gode ledere favner fællesskaber,« siger Elisabeth lidt kryptisk og forklarer: »Jeg har altid haft det sådan, og det er blevet et princip i Bordtennisklubben Vedbæk, at de store skal hjælpe de små.

Det betyder i praksis, at klubbens stjerner også af og til må tage en tjans og stå og lægge bolde op til de små nybegyndere. Man skal give tilbage til klubben. Man skal ikke nødvendigvis have penge for alting,« understreger Elisabeth og går som så ofte før foran med et godt eksempel. »Katrine og jeg starter et projekt ’Bordtennis kun for piger’ efter sommerferien. Vi vil gerne fastholde flere piger i sporten, men hvordan det mere præcist skal skrues sammen, har vi ikke lige tænkt over endnu. Jo altså, der skal ikke være nogen drenge, og så skal der være nogle sociale ting.« Camilla Søgaard Madsen er en af de ungdomsspillere, der har nydt godt af Elisabeths store arbejde. Hun var ingen stjerne i sine første fem-seks år i klubben. Alligevel oplevede hun, at der blev taget hensyn til hende. »Det betyder meget. Og Elisabeth er i det hele taget meget vellidt af ungdommen. Hun holder fast i, at ’stjernerne’ fra førsteholdet ikke skal stikke næsen i sky, bare fordi de er gode til at spille bordtennis. De skal stadigvæk spille med de små i klubben. Der er lige vilkår for alle,« siger hun. Camillas mor, Jane Søgaard Madsen, er fuld af beundring for den tidligere formand: »Alt det arbejde hun har lagt i klubben – skabt med hjertet. Ubeskriveligt. Hun er en kæmpe drivkraft og god til at fange andre ind. Hos hende er der altid en skulder at græde ud ved. Som forældre kan man være tryg ved, at ens barn altid er sammen med en voksen. Hun er typen, der ikke bare smider børn af efter et stævne.« Det er ikke for ingenting, at mange sammenligner Elisabeths Ildal med en mor. Hun har beskyttet de svage og stillet krav til de stærke. Alt sammen med en stærk retfærdighedssans. »Der skal være plads i en klub. Altså, hvis en ungdomsspiller for eksempel på hjemmefronten har problemer af forskellige årsager, så blæser vi på det med pengene. Det er, hvad man med et fint ord nu om dage kalder social responsiblity. Man skal kunne favne,« siger Elisabeth Ildal.

»Der skal være plads i en klub. Altså, hvis en ungdomsspiller for eksempel på hjemmefronten har problemer af forskellige årsager, så blæser vi på det med pengene.«

Billedetekst

IDRÆTSLIVjuni2010

portræt Hendes ligefremhed kommer også til udtryk i hendes karakteristik af Dameelitedivisionen. »Den kalder jeg for mormor-divisionen, for det er mest gamle nisser, der spiller. Det er altså slemt. Der er mange på min egen alder,« griner hun. Elisabeth Ildal har passeret de første 50 år, og indrømmer, at hun også selv en gang i mellem har trukket i trøjen og taget en tjans i 1. division og i landets bedste række som reserve. »Jeg ender ofte med at vinde mindst én kamp for jeg kan jo stå i timevis og sende underskruede bolde tilbage.« Når Elisabeth Ildal ser tilbage på klubbens første 11 år og opsummerer resultaterne, er hun tilfreds: »Mission completed! Nu skal jeg videre i mit liv. På den lange bane kan jeg udføre sådan nogle tulle-opgaver. For eksempel var jeg nede og vaske borde af forleden dag. Det har været så sjovt det her, men de virkelige helte er mine tre børn og min mand. De har bakket mig op og aldrig brokket sig. Jo, der var den gang med minibussen,« griner hun.

»Mission completed! Nu skal jeg videre i mit liv.«

Danske holdmesterskaber:

BTK VEDBÆK

• • • • • •

• Stiftet: 22. februar 1999 • Spillested: Vedbæk Skole, Ny Holte Skole og Rundforbihallen • Forbudt: Dårlig opførsel og tuderi • Drøm: At være den første danske klub, der rejser på en ren rundtur i Kina med unge og gamle medlemmer.

2004: Guld, drenge 2005: Guld, dame junior 2007: Guld, kvinder 2009: Guld, kvinder 2010: Bronze, kvinder 2010: Bronze, mænd

’Klubejer’ og ildsjæl på godt og ondt Hvis Elisabeth Ildal mener, at tingene kan og bør gøres bedre, er hun ikke den, der pakker sine budskaber ind i listige skrueballer. Så sender hun sine kritiske mails af sted som smash fra mors egen forhånd. Også til Dansk BordTennis Union (DBTU). Direktør i DBTU, Dorte Kronsell, lader forstå, at Elisabeth Ildal tilhører den gruppe af klubledere, der er med til at holde unionen beskæftiget, men anerkender hendes betydning for dansk bordtennis. »Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at hun havde deltaget mere i vores årsmøder for hun har helt klart stærke meninger, og hun bedriver rigtig mange gode ting.« Billedet af Elisabeth Ildal som en favnende leder bakker generalsekretæren op om: 46

IDRÆTSLIVjuni2010

»De spillere, hun tager ind i klubben, tager hun ind som hele mennesker. Hun hjælper dem med træning, job og lejlighed. Når man er kommet under hendes vinger, er der garanti for, at man bliver taget hånd om. Jeg tager virkelig hatten af for det, hun gør for spillerne.« Fra unionens side har man desuden sat pris på, at BTK Vedbæk har arbejdet på flere fronter. »Man har været elitefokuseret, men breddearbejdet er ikke blevet forsømt. For eksempel har man haft mange tiltag med sommer- og breddelejre,« forklarer Dorte Kronsell, der dog nu er lidt bekymret for klubbens fremtid.« »Vedbæk er en klub, der er meget defineret af Elisabeth, og selvom hun fortsætter i klubben efter formands-

skiftet, kan man godt være bekymret, når en ildsjæl som hende brænder ud. Forhåbentlig har hun fået skabt et grundlag, som der kan arbejdes videre på.« Dorte Kronsell betegner Elisabeth Ildal som en ildsjæl på godt og ondt. »Hun har banket den klub op fra ingenting. Hun er ’klubejer’. Formålet for mange af hendes aktiviteter har været at få andre med, men der er ingen tvivl om, hvem der har tegnet klubben. Det har Elisabeth,« siger direktøren. Elisabeth Ildal kan godt nikke genkendende til, at hun har kanter: »Jeg har nok en træls facon, når jeg vender den side til. Jeg er nordjyde, og jeg siger tingene, som de er, men jeg er ærlig, og jeg lyver ikke, Så må de tage mig, som jeg er.«

KLS GRAFISK HUS fortsætter strategien:

Strøm fra nye vIndmøLLeR og rådgivning om RedUKTIon AF Co2 Hos KLS arbejder vi målrettet med klima- og miljøbevidst produktion og planlægning.

Ikke alene er KLS Grafisk Hus danmarks første Co2-neutrale trykkeri – KLS rådgiver også kunder, samarbejdspartnere og andre om Co2-reduktion. vi har i flere år arbejdet målrettet med LCA og ‘cradle to cradle’ tankegangen. Så kontakt KLS hvis du vil gøre brug af vores erfaringer i din organisation.

• KLS Grafisk Hus blev danmarks første Co2-neutrale trykkeri 1. januar 2009. • KLS Grafisk Hus vandt strategiprisen ved Climate Cup 2008. Prisen blev uddelt af PriceWaterHouseCoopers, Berlingske Tidende og mandag morgen.

• KLS Grafisk Hus løser alle opgaver inden for grafisk produktion; lay-out og billedbehandling, tryk, bogbind og adressering, udstillingsmaterialer, bannere, samt pakning, kuvertering og distribution.

• Som de første i branchen tilbyder vi certificeret klimamærke på din tryksag.

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00 www.kls.dkIDRÆTSLIVjuni2010

KLS

GRAFISK HUS

profilen

Målbevidst musketer Oldefaren stiftede Hellerup Fægteklub, farfaren var militær-verdensmester, og faren blandt de bedste i Danmark. Nyeste skud på den traditionsrige fægtestamme hedder Frederik von der Osten. Han vandt den europæiske kadetrangliste for sin aldersgruppe, har vundet 24 danmarksmesterskaber, og så drømmer han om at kunne trække sig tilbage som 19-årig. Af Nicolai Lisberg. Foto: Nicolai Lisberg og Polfoto

Du har vundet DM som den yngste fægter nogensinde. Hvordan kunne det lade sig gøre? »Det kunne lade sig gøre, fordi jeg havde en god dag og en god vej til finalen. Men det har også noget at gøre med, at der i dansk fægtning har manglet en generation. Det vil sige, at den fægtegeneration, som min far tilhører, kunne bestemme i længere tid, end den egentlig burde. Den generation, der skulle tage over efter dem, har ikke rigtig været eksisterende. I år vandt jeg så som 15-årig, og sidste år vandt en anden fægter fra Hellerup Fægteklub som 19-årig. Tidligere var vinderen oftest over 30 år.« Netop din far havde du fornøjelsen af at stå over for i semifinalen ved DM. Hvordan var det? »Det var jo helt perfekt. Vi havde om morgenen talt lidt om, hvordan det kunne gå hen og flaske sig. Min far blev dog mere og mere pessimistisk i forhold til sin egne forventninger, men jeg sagde til ham, at hvis han fægtede godt, så kunne han godt blive nummer tre – og det gjorde han så. Vi mødte hinanden i semifinalen, som jeg vandt ret overbevisende.« Havde du så håneretten efterfølgende? »Det var da en tilfredsstillelse, at jeg kunne slå ham, men der var ikke nogen drillerier bagefter. Kampen foregik egentlig i en meget hyggelig atmosfære, for min far er meget afklaret med, at generationsskiftet har fundet sted. Nu er fokus i stedet lagt på mig, og det er jeg godt tilfreds med.« Hvor langt rækker dine ambitioner? »De rækker helt til toppen. Det optimale vil jo være at vinde EM, VM og OL, inden jeg fylder 19. Så kunne jeg efter OL i London 2012 trække mig til-

IDRÆTSLIVjuni2010

bage og finde på noget nyt at lave. Det er selvfølgelig ønsketænkning, men du får mig ikke til at sige, det ikke er realistisk - det burde nok kunne lade sig gøre.« Betyder det meget for dig at slutte på toppen? »Nej ikke nødvendigvis, men man går jo altid og funderer over, hvad der skal ske bagefter. Jeg har den her drøm om, at jeg en dag gerne vil afholde VM i Danmark. Jeg vil gøre det lidt anderledes, end det bliver gjort i dag. Når vi er til VM, så er der altid de her VIP-pladser, hvor de gamle mænd, der styrer showet, skal sidde. Der er altid helt tomt, selvom det er polstrede sæder og alting. Det irriterer mig så meget, at pladserne bare er tomme, når der kunne være tilskuere, der rent faktisk vil se fægtning. Det burde være sådan, at alle, der har lyst til at komme ind, have mulighed for det – det burde være gratis. Så ville flere kunne se, at fægtning er en enkel, men fantastisk sport.« Hvad er det, der gør fægtning til en fantastisk sport? »Det er flere ting. For det første kan jeg godt lide, at sporten er individuel. Det betyder, at jeg selv kan styre min træning og mine målsætninger, når jeg er ikke afhængig af andre. Derudover indeholder sporten jo lidt af det hele. Det kræver selvfølgelig fysisk styrke og formåen, men så sandelig også teknisk snilde.« Fægtning er ikke en sport, der fylder så meget i medierne. Vil det ikke være dejligt, hvis der var mere fokus på sporten? »Det er faktisk ikke noget, jeg har tænkt så meget over indtil nu. Mediedækningen i Danmark er usandsynlig

»Det optimale vil jo være at vinde EM, VM og OL, inden jeg fylder 19.« lille, men hvis danske fægtere leverer nogle store resultater i fremtiden, vil det også være naturligt, at der kommer mere fokus på fægtning. Det er jo svært at have fokus på en sportsgren, hvor Danmark traditionelt set ikke har gjort sig gældende på verdensplan. Det må så være op til mig og nogle af de andre unge fægtere at ændre på det faktum.«

blå bog: Navn: Frederik von der Osten Født: 4. august 1993 Bopæl: Hellerup Uddannelse: Går i 1.g på Øregaard Gymnasium Udvalgte titler: 24 danmarksmesterskaber. 3 nordiske mesterskaber. Vandt den europæiske kadetrangliste. Våben: Kårde og fleuret

IDRÆTSLIVjuni2010

hånden på klubhjertet

Modelfoto: Scanpix

Juhu……… vi tabte Ungerne lærer fra en tidlig alder at drible, score og vinde. Men hvis de samtidig lærte at tabe med oprejst pande, ville idrætsdanmark hurtigt blive et endnu bedre sted at slå sine folder, mener Idrætslivs klummeskribent. Af Øjvind Hesselager

IDRÆTSLIVjuni2010

Foto: Scanpix

»De voksnes engagement i selve sejren – og ikke bare i sporten – udelukker, at børnene bliver tilfredse med sig selv.« skulle vi såmænd kun være glade for. Forklaring: Hvis børnene tidligt lærer, at sport også giver mening, selv om man taber engang imellem, er der større sandsynlighed for, at de bevarer glæden ved sportens mange facetter. EN GOD FORTÆLLING Og børnene håndterede de også konstruktivt. Vi vandt en halvleg hver – kunne det lyde. Underordnet, at vi kun have vundet anden halvleg 1-0 men tabt 0-5 i den første. Eller: I fik mange flere hjørnespark end dem! Og: I ramte målet syv gange. Osv. osv. Ungerne gik hjem med en god fortælling. Og vi voksne fik sat sporten i perspektiv. Det interessante er, at ligesom voksne kan lære børn at blive gode tabere, kan de også gøre dem til meget dårlige vindere. Vi husker alle skolegårdens konger, der altid satte uretfærdige hold, og som efter holddelingen også gerne påtog sig rollen som dommere.

Men hånden på klubhjertet: Kongerne er jo dybest set uskyldige. De har lært det fra voksne rollemodeller, som har understreget over for dem, at det vigtigste er at vinde. Jeg er selv ret slem. Kan finde på at råbe, at min søn skal skyde – i stedet for enten at holde helt mund eller opfordre til at aflevere. Den slags er ret tåbeligt og afspejler vel dybest set, at jeg har deponeret dele af mit selvværd i drengenes bedrifter. De voksnes overdrevne engagement i selve sejren – og ikke bare i sporten – udelukker, at børnene bliver tilfredse med sig selv. Med mindre de har scoret. Eller vundet. Jeg har også hørt voksne på sidelinjen brokke sig over nogle af spillerne på banen, selvfølgelig ikke deres eget barn. Det bedste, vi kan gøre, er at se kampene, men ikke kommentere spillet eller resultatet. Men for pokker hvor er det svært. COMPUTER-PROBLEMER Til jul skrev jeg en mail til EA Sports, der står bag spilsuccesen FIFA 10, som mine sønner spiller på både X-box og Play Station. Den ældste havde sparret sammen til en online-udgave af spillet, og knægtene på ni og ti år havde oprettet deres egne profiler, så de kunne spille online mod spillere fra hele verden. En fantastisk mulighed, der endnu engang får én til at indse, at man selv var barn i en forkert tidsalder. Men FIFA 10 online har en stor indbygget svaghed, som især voksne spillere, der samtidig er dårlige tabere, udnytter i en grad, så hele min opdragelse af ungerne bliver udfordret. Når en modstander, der næsten altid vil være ældre end mine unge drenge, er ved at tabe afbryder vedkommende ganske enkelt kampen, før den er slut. Resultatet bliver dermed ikke registreret. Dermed får mine unger ikke de point, der kunne kvalificere deres profil. Og modstanderne undgår omvendt, at deres egen profil bliver dårligere. »Hvad gør EA Sports for at forhindre denne unfair spiludvikling? Jeg ville gerne kunne citere svaret. Jeg tror, mange forældre er meget skeptiske over dette problem,« skrev jeg til EA Sports i december 2009. Nu har jeg rykket – og der er kommet svar: »Hej. Det er et problem, og EA kender til det,« lyder det ærligt i svaret. »Der er taget hensyn til det i FIFA 11.« Det lyder spændende. Gad vide, om løsningen kan overføres til de rigtige baner.

Øjvind Hesselager er journalist og far til tre drenge på 3, 9 og 10 år, der alle spiller fodbold i Nordsjælland.

IDRÆTSLIVjuni2010

Foto: Jacob Nielsen

I min fodboldklub har vi et trænerteam, der har trænet de yngste i så mange år, at deres første årgange nu er begyndt at sende deres egne sønner og døtre til træning hos det meget populære par. De to børnetræneres succes skyldes ikke mindst, at de som officielt motto har, at ’det skal være sjovt at spille fodbold’ – hvorfor der blandt andet aldrig trænes i regnvejr. Men de to trænere har en ting til, der er med til at tiltrække og fastholde spillerne. De øver børnene i at lære at tabe. Jeg kan stadig huske de første turneringer, hvor vores fem-årige poder fik store stryg af lokalrivalerne fra Frederiksværk, men hvor trænerparret forklarede os ambitiøse forældre, der havde investeret i dyre støvler og benskinner i det helt rigtige mærke, at det

Idrætsdanmark Stort og småt fra specialforbundene

fodbold

Modelfoto: SXC

Fairplay hos poderne

GOLF

I begyndelsen af april lancerede DBU konceptet ’Fairplay Børnestævner’. Helt konkret betyder det, at unionen støtter de klubber, der sætter fokus på fairplay, med fem kroner per deltagende barn til og med U/12-rækkerne. Men så skal klubberne til gengæld sørge for, at alle spillerne til stævnet får den samme præmie, at alle hold så vidt muligt spiller samme antal kampe, og at der er kort ventetid mellem kampene. Der er plads til 50.000 deltagere på landsplan i 2010, så DBU arbejder ud fra ’først til mølle’-princippet.

www.dif.dk Modelfoto: Jeanne Kornum

fodbold

Klubber skal være piloter

Overvægtige børn, pensionister eller misbrugere. Det kan være nogle af de målgrupper, som de danske fodboldklubber via et nyt pilotprojekt har mulighed for at præsentere for glæden ved fysisk udfoldelse. DBU har nemlig valgt at sætte fokus på sundhed for udvalgte grupper i det danske samfund. Det betyder, at unionen i samarbejde med de lokale kommuner vil bakke økonomisk op om de initiativer, klubberne kommer med. Og for klubbernes vedkommende betyder det, at de blot skal stille faciliteter og kompetencer til rådighed.

IDRÆTSLIVjuni2010

’Bland selv’ i golfklubberne Fra den 1. januar 2011 får de danske golfklubber mulighed for at indføre lige præcis den medlemstype, som den enkelte klub mener, der er behov for. Det er resultatet af et nyt regelsæt, som landets 181 golfklubber har vedtaget, og Dansk Golf Unions formand, Søren Clemmensen, er særdeles tilfreds med det nye tiltag, som mere end 70 procent af klubberne sluttede op om. »Med næsten tre fjerdedele af stemmerne viser resultatet med al tydelighed, at klubberne er klar til at gå nye veje. Det er en afgørelse, der ikke skaber nogen splittelse, så jeg er en meget glad formand.«

HANDICAPIDRÆT

Triatlon

Skadede soldater skal vinde OL-medaljer

Triatlon satser ungt og sjovt

De er i glimrende form, de danske soldater. Det gælder også dem, som kommer til skade under diverse krigssituationer. Og det skal nu bruges konstruktivt, mener Dansk Handicap Idræts-Forbund. Når soldaterne vender hjem, skal de have muligheden for at blive aktive i idrættens verden – og måske på sigt deltage i OL og komme hjem med medaljer om halsen. Derfor har forbundet blandt andet afholdt et sportsseminar, hvor soldaterne fik stiftet bekendtskab med atletik, kørestolsbasket, bordtennis, kørestolstennis, skydning og kørestolsrugby.

Ord som hårdt, kedeligt og ekstremt bliver til tider koblet sammen med triatlon-sporten, men det skal være slut. Dansk Triathlon-Forbund vil have skiftet de negativt ladede gloser ud med ord som levende, varieret, intens og sjov – især det når gælder ungdommens syn på triatlon. Midlet til at nå dette mål hedder Tri4fun. Konceptet bygger på at få triatlon-sporten udbredt i skolerne og ideen vandt sidste år DIF’s unge i fokus-pris. Hjemmesiden for tri4fun er nu klar og kan tjekkes på www.tri4fun.dk.

Kano og kajak

VM-kajakker til Danmark Det vil være 23 år siden, Dansk Kano og Kajak Forbund sidst lagde vand til et VM i maratondistancen, når forbundet i 2013 skal afholde netop det mesterskab. Værtskabet blev tildelt Danmark foran Sydafrika, og Bagsværd Sø kommer til at danne rammen om konkurrencen, som foregår fra den 20.-22. september 2013, og hvor man forventer 500 deltagere fra 45 forskellige nationer. Forbundet har dog ikke tænkt sig at lade sig nøje med maratondistancen. I 1993 var Dansk Kano og Kajak Forbund vært for VM på kortbane, og det mesterskab ser man gerne en gentagelse af. »VM i maratondistancen for kano og kajak 2013 er endnu et skridt i vores langsigtede strategi, hvor vi har visioner om et VM på kortbane,« fortæller formand for Dansk Kano og Kajak Forbund, Ole Tikjøb.

IDRÆTSLIVjuni2010

Foto: Polfoto

idrætsdanmark

kano og kajak

sejlunion

Livsstilsmagasin til vandhunde

Ny formand i sejlunionen

For fem år siden stoppede Dansk Kano og Kajak Forbund produktionen af dets daværende medlemsmagasin. Men nu er forbundet igen på gaden med lidt læsning til de kano- og kajakglade. ’Magasinet Kano & Kajak’ er titlen på det nye magasin, som udkommer seks gange om året til samtlige af forbundets medlemmer. Indholdet varierer fra elite, grej og rejser til debat og interviews. »Det drejer sig ikke kun om hardcore formidling. Det er et livsstilsmagasin, hvor vi håber at kunne møde folk i lidt mere afslappede situationer; for eksempel i haven eller inden de skal sove. For os er det vigtigt at knytte os til medlemmerne, fordi vores sport sagtens kan udøves alene, og det her magasin giver forhåbentlig medlemmerne et lidt andet tilhørsforhold til forbundet,« forklarer direktør i Dansk Kano og Kajak Forbund, Christian Jacobsen, om forbundets beslutning om at sende et magasin på gaden i en tid, hvor pilen ellers peger mod internettets udvikling.

For første gang i 25 år var der kampvalg i Dansk Sejlunion, da formand Carl Gerstrøm skulle afløses. Hans Vengberg fra Kolding Sejlklub og Hans Natorp fra Dragør Sejlklub stod begge på valglisten, og det blev sidstnævnte Hans, der endte med sejren. Den nye formand har bevæget sig i sejlverdenen som aktiv i 38 år med en OL-deltagelse i 1988 som det sportslige højdepunkt.

volleyball

svømning/triatlon

Svømning og triatlon i samme båd Dansk Svømmeunion og Dansk Triathlon Forbund er blevet enige om et fælles projekt, der skal styrke begge idrætsgrene via bedre rammer for udvikling af talenter og fastholdelse samt rekruttering af nye medlemmer. Med samarbejdet forsøger de to specialforbund at hjælpe hinandens medlemmer, klubber og atleter til at fastholde glæden ved at dyrke enten almindelig svømning eller svømning som en del af triathlon-disciplinen. I Danmarks Idræts-Forbund hilser man det nye samarbejde velkomment. Direktør Karl Christian Koch udtaler: »Vi står over for en lang række udfordringer i dansk idræt i de kommende år, og der er ingen tvivl om, at vi når længst med udviklingen af den organiserede idræt, hvis DIF’s specialforbund samarbejder indbyrdes. Derfor glæder det os selvfølgelig utrolig meget, at Dansk Svømmeunion og Dansk Triathlon Forbund nu har taget hul på et forhåbentligt frugtbart samarbejde.«

IDRÆTSLIVjuni2010

Foto: Scanpix

Polen og Danmark i volleysamarbejde Når der i september 2013 skal afholdes EM for herrer i volleyball, kan det komme til at foregå i et samarbejde mellem Danmark og Polen. I hvert fald er de to lande gået sammen om et lidt utraditionelt bud, som betyder, at de to indledende puljer og mellemrunder skal afvikles i begge lande, mens semifinaler og finaler bliver afholdt i Danmark. I oktober måned bliver det afgjort, om det dansk-polske bud vinder gehør på de internationale linjer.

Idrætskalenderen Badminton

Superturnering i Danmark Danmark får nogle af verdens største badmintonstjerner til Denmark Open fremover. Turneringen er nemlig blevet udvalgt til at blive en af fem kommende Premier Super Series. »Vi er rigtigt glade for, at vi kan føle os sikre på, at de absolut bedste badmintonspillere i verden betræder dansk jord for at spille om ære og store pengepræmier ved en ny prestigefyldt Grandslam-badmintonturnering,« udtaler direktør Charlotte Malmroes.

Peter Gade får fremover modstand fra de allerstørste stjerner i Denmark Open. Foto: Das Büro

Pentanque

Pentanque i stor børnesatsning I Frankrig er pentanque nærmest en nationalsport med over 600.000 aktive medlemmer i det franske pentanque-forbund. I Danmark er forholdene noget mere beskedne, og kendskabet til sporten ret begrænset. Over 700 børn i København har imidlertid nu fået muligheden for at lære spillet bedre kende, idet Dansk Pentanque Forbund i foråret afholdt en stor turnering for 59 fritidshjem. Turneringen, der bærer navnet Fritter Pentanque, er forbundets bidrag til DIF’s ungdomssatsning, som kører i disse år. »Det er første gang, at vi kaster os ud i så stor et børneprojekt, og derfor håber vi naturligvis, at det kaster lidt af sig i form af nye børnemedlemmer. Men først og fremmest er vi bare glade for at vise sporten frem for så mange børn og unge,« siger Fritter Pentanques primus motor, Preben Fuglsang.

Idrætsbegivenheder og idrætsmøder i Danmark Juli 6. – 10. juli Golf EM for piger i Aalborg 25. juli – 6. august Sejlsport VM i 505 i Århus 29. – 30. juli Speedway VM for hold i Vojens 31. juli – 8. august Tennis Danish Open i Farum

August 3. – 10. august Sejlsport Danish Open i Match Race på Bornholm 15. august Triatlon Challenge Copenhagen i København 29. august – 4. september Sejlsport VM i windsurfing (RS:X) i Kerteminde

September 4. – 5. september Motorsport VM i motocross i Slagelse 13. – 19. september Sejlsport World Cup i windsurfing (Cold Hawaii) i Thisted 21. – 26. September Håndbold World Cup for kvinder i Århus 24. – 26. september Håndbold EHF kongres i København

Oktober Fritter Pentanque har ramt Københavns fritidshjem. Her er et af turneringens vinderhold, fritidshjemmet Smørblomsten. Foto: Dansk Pentanque Forbund

2. – 3. oktober Karate Copenhagen Open i København

Senioridrætsbegivenheder på dansk grund meldes til idraetsliv@dif.dk 55 IDRÆTSLIVjuni2010

gymnastik

tennis

4000 gymnaster til Odense Store idrætsevent behøver nødvendigvis ikke at tage afsæt i den absolutte elite. Bare spørg i Danmarks Gymnastik Forbund, som til sommer er vært for den store breddefestival Eurogym 2010. Her indtager 4000 unge europæiske gymnaster fra 12 år og op efter Odense i en uge. Eurogym 2010 kommer til at byde på workshops og socialt samvær for de unge gymnaster og masser af gymnastikopvisninger på Fyn. Desuden vil aftenerne være fyldt med store gymnastik-arrangementer, hvor alle er velkommen. Billetter til åbnings- og afslutningsceremoni i kan købes på Billetnet.

Play and stay 30 gange Caroline Wozniackis efterfølger står umiddelbart ikke klar i kulissen lige med det samme. Men måske dukker der snart et talent eller to op som følge af tennisforbundets ungdomssatsning ’Play and stay’ som har til formål at præsentere tennissporten for børn og unge på en mere attraktiv måde. Play and stay-projektet var sidste år så stor en succes,, at forbundet nu tilbyder konceptet 30 gange rundt om i tennisdanmark i 2010 Chef for klubudvikling og turnering i Dansk Tennis Forbund, Sune I. Alenkær, siger: »Vi kan mærke, at man tager de her nye idéer til sig ude i klubberne. Det er fremragende,« siger Sune I. Alenkær.

Foto: Anders Lysholm

Arbejderidræt

Værter søges til Walking Day

Dansk Arbejder Idrætsforbund og Danmarks Idræts-Forbund inviterer 30 lokalforeninger til at være værter for World Walking Day 2010. World Walking Day er en event, som igennem de sidste 17 år har været afviklet i 72 lande verden over. World Walking Day 2010, der bedst kan karakteriseres som et aktivt familiearrangement, finder sted lørdag den 2. oktober eller søndag den 3. oktober. De enkelte værtsforeninger vælger selv den dag, der passer foreningen bedst. Deltagergebyr på 20 kr. går ubeskåret til UNICEF’s børneprojekter i verdens katastrofeområder. Læs mere på www.dai-sport.dk

EN PROFESSIONSBACHELORUDDANNELSE I AALBORG ER ET GODT AFSÆT TIL EN KARRIERE INDEN FOR SPORT, EVENT OG HOSPITALITY... På UCN Teknologi & Business i Aalborg kan du komme videre med dine planer om at arbejde i spændende brancher. Vi tilbyder to 1½-årige top-up-uddannelser:

• Professionsbachelor i Sportsmanagement

• Professionsbachelor i

International Hospitality Management

Gå dig Sund Gå for fred i verden

Studiestart: 1. september 2010. Adgangskrav: Du skal have en uddannelse som serviceøkonom, markedsføringsøkonom, finansøkonom eller brancherelateret erfaring. Ansøgningsfrist: 5. juli 2010. Information: Studieleder Per Justesen – tlf. 2526 6915 pju@ucn.dk eller Studivejleder Lars Olsen Studievejleder Lars Olsen - tlf. 2526 6908 laol@ucn.dk

Gå for et bedre miljø Støt et godt formål 56

IDRÆTSLIVjuni2010

Læs videre på

www.ucn.dk

Professionshøjskolen

University College Nordjylland TEKNOLOGI & BUSINESS

Idrættens Hus Kursus og konferencecenter - Konference- og mødelokaler op til 275 personer - Moderne lokaler og teknik - Hyggelige omgivelser og god stemning i den rigtige sportsånd Prisniveauet er meget konkurrencedygtigt, og vi lægger en stor ære i god og fuldendt service, og i samarbejde med arrangørerne at udarbejde planen for det fuldendte møde ved både store og mindre arrangementer. Hotel med 67 moderne værelser med stort baderum, fladskærm og tæt på motionsmuligheder både indendørs og udendørs. Mulighed for leje af haller i forbindelse med jeres mødeaktiviteter. Idrættens Hall of Fame kan ses, og man kan læse nærmere om de store resultater medlemmerne af denne unikke ’klub’ har udført. Kontakt os for nærmere aftale om arrangementer, mulighederne i Idrættens Hus eller en fremvisning af lokaler, hotel med mere. På hjemmesiden kan du se muligheder og billeder samt booke værelser. Vi kan kontaktes på telefon 4326 2631 eller via hjemmesiden: www.idraettenshus.dk

IDRÆTSLIVjuni2010

idrætsdanmark

Danske Medaljer

Vundne medaljer i perioden 28. februar til 5. juni 2010. Alle medaljer fra EM, VM og OL fra 1975 til i dag findes også på DIF’s hjemmeside under ’idrætten i tal’.

EM GULD - Badminton Herresingle, herrer, individuelt:

Peter Gade (Team Skælskør-Slagelse) Sted: Manchester, England Dato: 14.-18. april

EM GULD - Badminton Damesingle, damer, individuelt: Tine Rasmussen (Værløse) Sted: Manchester, England Dato: 14.-18. april, 2010

EM SØLV - Badminton Herredouble, herrer, par:

Mathias Boe (Team Skælskør-Slagelse) og Carsten Mogensen (Greve Strands badmintonklub) Sted: Manchester, England Dato: 14.-18. april, 2010

EM SØLV - Badminton Herresingle, herrer, individuelt:

Jan Ø. Jørgensen (Aarhus Elite Badminton) Sted: Manchester, England Dato: 14.-18. april

EM BRONZE - Badminton Herredouble, herrer, par:

Kasper Faust Henriksen (Aarhus Elite Badminton og Anders Kristiansen (Værløse) Sted: Manchester, England Dato: 14.-18. april, 2010

EM BRONZE - Badminton Damedouble, damer, par:

Line Damkjær Kruse (Aarhus Elite Badminton) og Mie Schjøtt-Kristensen (Aarhus Elite Badminton) Sted: Manchester, England Dato: 14.-18. april, 2010

EM GULD - Badminton Herredouble, herrer, par:

Lars Paaske (Greve Strands badmintonklub) og Jonas Rasmussen (Kastrup-Magleby badmintonklub) Sted: Manchester, England Dato: 14.-18. april, 2010

EM GULD - Badminton Mixed double, mix, par:

Thomas Laybourn (Kastrup-Magleby badmintonklub) og Kamilla Rytter Juhl (Greve Strands badmintonklub) Sted: Manchester, England Dato: 14.-18. april, 2010

IDRÆTSLIVjuni2010

VM Guld - Banecykling Scratch (15 km), herrer, individuelt: Alex Rasmussen, Team Saxo Bank Sted: Ballerup, Danmark Dato: 25. marts, 2010

EM Guld - Sejlsport Match Race, herrer, besætning:

Mads Ebler, Chris Keene Pedersen, Søren Tønder og Niels Flindt - Vejle/Middelfart Sted: Bodensee, Østrig Dato: 15. maj, 2010

EM Bronze - Sejlsport Match Race, damer, besætning:

Lotte Meldgaard, Susanne Bodin og Helle Ørum - KDY Sted: Bodensee, Østrig Dato: 15. maj, 2010

VM Sølv - Taekwondo 60-kilo-klassen, damer, individuelt:

Susse Hougaard, AAK Sted: Killeen, USA Dato: 24.-30. maj

VM SØLV - Styrkeløft 60-kilo-klassen, herrer, individuelt: Anton Kraft, Cph. Powerlifting Sted: Killeen, USA Dato: 24.-30. maj

EM Guld - Dans Kombineret (10 danse), mix, par:

Bjørn Bitsch og Ashli Williamson, Let’s Dance - Århus Sted: Chisinau, Moldavien Dato: 24.04.10

EM Sølv - Taekwondo + 87 kg, herrer, individuelt:

Zakaria Asidah, Hwarang Taekwondo Klub Rødovre Sted: Skt. Petersborg, Rusland Dato: 15. maj, 2010

EM Bronze - Styrkeløft Dødløft: 67,5-kilo-klasse, damer, individuelt:

Kathrine Bak, Tårnby Styrkeløft Klub Sted: Köping, Sverige Dato: 4.-8. maj, 2010

EM BRONZE - Styrkeløft Dødløft: 82,5-kilo-klassen, damer, individuelt: Annette Pedersen, Sportshøjskolen Sted: Köping, Sverig Dato: 4-8 maj, 2010

IDRÆTSLIVjuni2010

Post Danmark

Ændringer vedr. abonnement Al henvendelse: ring venligst 43 26 20 10

PP Magasinpost PMP ID nr.: 42267

WauuWW ...! Vi har så

flotte medaljer ... og præmier ! Hvad ville du vælge ? Vi leverer også topkvalitet indenfor: • • • • • •

Supporter artikler Festival artikler Beklædning Vimpler & Bannere Stofmærker Klubpins og -emblemer.

Rigtig god sommer !

JYDSK EMBLEM FABRIK A/S 6SRU

Sofienlystvej 9 • 8340 Malling • Tlf. 7027 4111

WVSU

,QGN

¡EVN

DWDOR

$W EOLY ODG H LQVSLUH GLJ LQ UH VSLUH W NDQ Y UH GHQ UH K

Rekvirér vores 60 siders sportskatalog gratis eller hent det, og de andre 5 kataloger, på vores hjemmeside!

XUWLJ JVVWWH H YYH HMM W WLLO O VVX XFFFFHHV V

ZZZ

M\GVN

HPE

OHP G

IDRÆTSLIVjuni2010