Idrætsliv nr. 4 2011 by Danmarks Idræts-Forbund

IDRÆTSLIV NR. 4 -DECEMBER 2011 - WWW.DIF.DK

Vild med Sophie

Længe leve store pokaler

Interview med en dansende skiløber

Kvindefodbold jagten på gennembrudet

danskerne elsker medaljer og pokaler

Cykel VM – Roadracing – OL-roeren og ildsjælen – Soldaternes ven – Håndboldfitness –ulykken

LEDER Når rådhusklokkerne ringer det nye år ind, overtager Danmark formandskabet i EU. Nogle vil måske spørge: Har det overhovedet betydning for de danske idrætsforeninger? Svaret er et rungende ja!

Ny idrætsdagsorden for Europa Danmarks EU-formandskab i første halvår af 2012 rummer et sjældent åbent vindue. Det gælder muligheden for at sætte en europæisk idrætspolitisk dagsorden. Og for at styrke forståelsen i EU-systemet for den foreningsmodel, vi i Danmark og i en række andre især nordeuropæiske lande bekender os til. At sidstnævnte er påkrævet, viser den igangværende sag om, hvorvidt frivillige foreninger fortsat skal have mulighed for momsfritagelse. Som DIF tidligere har dokumenteret offentligt – og over for den ansvarlige EU-kommissær – så vil en tilbagerulning af muligheden for momsfritagelse være en torpedo ind i foreningernes daglige virke. I det hele taget er det vigtigt at øge forståelsen i Bruxelles for, at det ikke er øget bureaukrati, der trækker flere frivillige ind i foreningslivet. På den store klinge får den nye regering nu en unik mulighed for at gå i udbrud og sætte en europæisk idrætspolitisk dagsorden. Hidtil har det været EU-kommissionen, der har haft førertrøjen på, når målene for den europæiske idrætspolitik er blevet trukket op. Regeringen kan udnytte formandskabet til at udfordre kommissionen og de øvrige EU-lande med en politisk vision om, at vi skal have mange flere europæere til at dyrke idræt. Det kan regeringen gøre ud fra en styrkeposition. Vi er i Danmark helt i front med en af de mest idrætsaktive befolkninger i Europa. Derfor er der god grund til at bringe de danske erfaringer i spil i formuleringen af en ny idrætspolitisk vision. Målet med den bør være at få flere europæere til at tage idrætstøjet på og meget gerne gøre det i en idrætsforening. I det lys er det glædeligt, at regeringen – blandt andet med DIF som partner – forsøger at sætte en europæisk idrætspolitisk dagsorden med værtskabet for en EU-konference om breddeidrættens udfordring og potentialer i København i marts 2012. En fysisk mere aktiv befolkning vil på bedste vis kunne supplere og understøtte andre vigtige europæiske dagsordener om for eksempel folkesundhed og øget produktivitet som følge af færre sygedage. Fra dansk idræts side vil der også være klar opbakning til et dansk formandskab, der ser på EU som en formidler, der bruger idrætten til at skabe sammenhold i et Europa, der er ramt af økonomisk krise. Modsat ønsker vi bestemt ikke et EU, der på idrætsområdet agerer som en politimyndighed med flere direktiver, flere reguleringer og flere sager ved EU domstolen. For det kommer ikke til at skabe aktivitet og bevægelse hos de europæiske borgere.

IDRÆTSLIV Idrættens Hus, 2605 Brøndby Telefon 43 26 26 26 idraetsliv@dif.dk Magasinet udgives af Danmarks IdrætsForbund og udkommer fire gange om året til cirka 10.500 idrætsforeninger, 61 specialforbund, haller, klubhuse, pressen og til idrættens beslutningstagere.

Redaktion: Jacob Bech Andersen (Ansvarshavende redaktør) jaa@dif.dk 43 26 20 29 Thomas Hansen (Journalistpraktikant) tha@dif.dk 43 26 20 76 Skribenter: Lars Hestbech, Torben Lollike, Jannik Lund Andersen. Grafik Peter Larsen, Casper Larsen. info@creativedesign.dk 31 71 11 12 Abonnementer Malene V. Henriksen mvh@dif.dk, 43 26 20 10 Adresseændringer for klubber meldes til de respektive forbund. Tryk: KLS Grafisk Hus Oplag: 17.000 Annoncer: FL-Reklame Telefon: 70 22 18 70 E-mail: fl@flreklame.dk

Forsidefoto: Lars Møller

I DIF vil vi arbejde på at hjælpe regeringen til at sætte en ny idrætspolitisk dagsorden for Europa. Stolen er trukket ud for enden af mødebordet, når Danmark overtager EU formandskabet ved indgangen til det nye år. Nu er det så op til den nye kulturminister at sætte sig i den og udvise et stærkt idrætspolitisk lederskab under Danmarks EU-formandskab.

DIF samarbejdspartnere: Niels Nygaard Formand, Danmarks Idræts-Forbund

FORENINGER

KLUBKASSEN TØMMES

VIBORG SIGER TAK I STOR STIL

ULYKKEN I RINGSTED SVØMMEKLUB

Bag om en tragedie

20 22

HÅNDBOLDFITNESS SKAL SIKRE MEDLEMMER MEDALJER OG POKALER ER IN Tema

NAVNE

SOPHIE FJELLVANG-SØLLING

”Hvis jeg kan få nogle sponsorpenge på at være kendt som danser, så er det fint.”

ROBBIN HARMS

”Jeg rejser verden tynd og oplever de mest sindssyge ting.”

HENRIETTE ENGEL HANSEN

“De fleste mente nok, at det var håbløst, men Kim troede på mig og bakkede mig op.”

BAGGRUND

30 34

BOOM I LIVESTREAMING VM I FRIVILLIG 700 fik hjulene til at snurre

DE SÅREDES BEDSTE VEN

SKOLE-OL HAR VOKSEVÆRK

CHAMPIONS LEAGUE I BRØNDBY Reportage

ÅRET DER GIK – MED NYTÅRSQUIZ

FASTE SPALTER

UPDATE

SENIORER VIL LÆRE HELE LIVET DIF Uddannelse

BILSPORTEN GEARET TIL MILJØET Natur og miljø

44 52 58

VERDEN RUNDT IDRÆTSDANMARK DANSKE MEDALJER IDRÆTSLIVDECEMBER2011

14 3

UPDATE VENT MED BOOKMAKERSPONSORATER Til nytår er det slut med Danske Spils monopol på spillemarkedet. Nye aktører vil komme på banen og helt lovligt tilbyde spil på alt fra fodbold til sæbekassebiler. Med det nye liberaliserede spillemarked åbnes der også op for, at danske idrætsforeninger gerne må lade sig sponsorere af andre spilleselskaber end Danske Spil. Men selv om det kan være fristende allerede nu at sige ja tak til eventuelle bookmaker-sponsorater, så opfordrer DIF idrætsforeningerne til at vente lidt med at indgå samarbejdsaftaler. ”Det er kun de spilleselskaber, der får licens i Danmark, som man må indgå aftaler med, og lige nu er det endnu ikke afgjort, hvem der får licens, så man skal slå koldt vand i blodet i første omgang,” siger jurist i DIF Jan Larsen. Den nye spillelov ventes at træde i kraft 1. januar 2012.

RESULTATSIDE LUKKER Hjemmesiden www.infosport.dk har i en årrække leveret elite- og bredderesultater samlet fra en lang række idrætsgrene, men fra 31.12 2011 slukkes strømmen, og siden lukker. Fremover formidler forbundene deres resultatstof på egne hjemmesider. ”Det ligger lidt i tiden, at forbundene ønsker at tilrettelægge deres formidling af deres idrætter meget direkte til deres egne brugere. De enkelte forbund får nu mulighed for helt selv at designe deres resultatsider, så det er sammenhængende med deres samlede web-kommunikation i øvrigt. Der er allerede flere idrætsgrene, der har lanceret nye spændende hjemmesider med resultatstof – det er en spændende udvikling med mange nye muligheder,” siger DIF’s it-chef, Peter Christian Andersen, med henvisning til blandt an-dre Danmarks Badmin-ton Forbunds og Dansk Håndbold Forbunds nye resultatsider.

KICK-OFF PÅ DET GODE IDRÆTSMILJØ

Foto: iStockphoto

FØRSTE HALVLEG I MOMSSAG VUNDET Som DIF’s idrætspolitiske nyhedsbrev, DIF Opinion, skrev i efteråret, så er det danske foreningsliv under stærkt pres, efter at EU-Kommissionen har stævnet den danske stat. EU-kommissionen ser nemlig de danske momsregler på foreningsområdet som værende konkurrenceforvridende. Skulle det lykkes EU-Kommissionen at vinde retssagen, vil det være en bombe under det danske foreningsliv med alvorlige økonomiske følger i kølvandet. Danmark kæmper imidlertid for at bevare de danske foreningers ret til at være momsfri, og torsdag den 13. oktober rykkede en sejr lidt nærmere efter en afstemning i EU-Parlamentet. Politikerne i Parlamentet godkendte en erklæring, der betyder, at Danmarks chance for at bevare de danske almennyttige foreningers status som momsfritagede er øget betydeligt. ”Da det er EU-Kommissionen, der tager den endelige beslutning, så skal vi stadig presse på for, at vi kan beholde vores vigtige momsundtagelser. Men det, der er sket i Bruxelles, er et stort skridt i den rigtige retning,” siger DIF’s idrætspolitiske chef, Poul Broberg.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

Hvordan bliver hverdagen i idrætsforeningen endnu bedre for de unge? Det spørgsmål er 15 foreninger under DIF nu gået i gang med at besvare, da projektet ’Godt idrætsmiljø for unge’ er skudt i gang for niende sæson i træk. Projektet har fokus på de 13-19-årige og sigter på at fastholde unge i idrætten. ”De unge frivillige i de klubber, der deltager i ’Godt idrætsmiljø for unge’, skal bruge de næste seks måneder til at arbejde med at involvere andre unge i foreningsarbejdet og komme tættere på, hvad man vil med ungdoms– idrætten i foreningen. Derudover skal de unge gennemføre deres eget projekt, som gerne skulle blive en succeshistorie, som giver dem mod på at tage endnu mere ansvar i klubben fremover,” lyder det fra DIF-konsulent Helle Carlsen. I alt lever 150 klubber på landsplan nu op til DIF’s standarder, så de kan prale med at have et godt idrætsmiljø for unge.

DIF’s projekt ’Godt idrætsmiljø for unge’ tog i efteråret hul på endnu en sæson. Foto: DIF

DIF

SPORTSSNAK SAGT OG HØRT SIDEN SIDST: ”Jeg tror sgu, jeg bliver sportsminister.” Peter Schmeichel inden regeringsdannelsen, 27. september, Ritzau.

Popprinsessen Kylie Minogue var blandt stjernerne ved sidste års sportsgallashow i Herning. Foto: Lars Møller/Sportsagency

FRIVILLIGE TIL SPORTSGALLA Frivillige foreningsledere fra DIF’s 10.500 idrætsforeninger inviteres endnu engang til sportens gallashow, Sport 2011, som finder sted i Hernings multiarena ’Boxen’. Dermed får de frivillige mulighed for at opleve et show med et væld af musikalske og sportslige stjerner, og ikke mindst får de chancen for at se, hvem der vinder prisen som Årets Idrætsnavn 2011. ”Det gav god mening sidste år at forære nogle af vores mange frivillige en billet til sportsshowet som tak for deres enorme indsats i foreningerne. Derfor gentager vi succesen i år,” siger DIF’s udviklingschef, Morten Mølholm Hansen. DIF har i løbet af november sendt invitationer via mail ud til klubberne. Der var 2.200 gratis billetter til showet, og de blev revet væk på fem timer.

UD I NATUREN PÅ EN NY MÅDE En gåtur i naturen behøver ikke bare være en gåtur i naturen. Med det nye Kløversti-projekt, som så dagens lys i 10 kommuner i oktober, skal løbe-, gåeller cykelturen gøres endnu sjovere og måske danne inspiration for nye aktiviteter senere. DIF er med i projektet som samarbejdspartner, og DIF-konsulent Dorthe O. Andersen siger: ”Set med idrætsbriller er Kløverstierne perfekte, fordi motionisterne automatisk kommer forbi en række steder med idrætsmæssig karakter. I Brøndby vil man eksempelvis komme forbi Idrættens Hus og Brøndby Stadion, mens man andre steder i landet vil komme forbi svømmehaller, golfbaner, rideklubber og meget andet.” Friluftsrådet, DIF, DGI samt Danmarks Firmaidrætsforbund samarbejder om etableringen af de nye afmærkede stiruter i de danske byer. Nordea-fonden og Tips- og Lottomidlerne finansierer projektet med 6,5 mio. kroner.

”Jeg har altid en Juventus-trøje inden under min AG trøje, og på landsholdet spillede jeg også med Juve inden under den røde trøje.” Lars Jørgensen, håndboldspiller i AG, Håndboldmagasinet nr 4 2011.

”Så pyt med at byen er lukket: Guldmedalje til Mads Würtz Schmidt - juniorverdensmester, enkeltstart. Tillykke!” Margrethe Vestager på sin Facebookprofil 20. september.

”Jeg giver gerne en arm og en fod for at komme med til OL igen.” Håndboldmålmand Karin Mortensen i Cph Sport, oktober.

”De må lære sig svensk. Der findes i virkeligheden intet at sige om det ud over, at de må lære sig noget svensk.” Zlatan Ibrahimovic om italienske journalister, der altid misforstår ham, Aftonbladet, oktober.

”For mig figurerer det på samme niveau som da Danmark vandt EM i fodbold.” Dartlandsholdsspiller Stig Jørgensen om guldet i hold-EM i dart 2008.

”En af grundene til, at jeg ikke nåede til 3. runde, var givetvis, at jeg havde tankerne mere på hed sex med Heidi end på at vinde tenniskampe.” Frederik Fetterlein i bogen ’Forført af livet’.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011 Foto: DIF

UPDATE

IDRÆTSVENLIGT FINANSLOVFORSLAG

Foto: David Storch

KONKURRENCE: NCE: E: SUPERSKUDDET UPERSKUDDET I sidste nummer af Idrætsliv søsatte vi den nye konkurrence ’Superskuddet’, hvor læserne kan sende et billede ind til Idrætsliv fra sin klub. Idrætsliv kårer i hvert nummer periodens bedste foto, og vinderen denne gang er Daniel Storch, som har indsendt dette energiske foto fra et ungdomsstævne i rugby i Frederiksberg Rugby. David Storch vinder en taske fra Puma, den officielle OL-t-shirt samt diverse merchandise. Konkurrencen fortsætter, og næste rundes præmie er et gavekort til Puma på 1.000 kroner. Indsend dit bedste billede til idraetsliv@dif.dk, eller upload det på Idrætslivs Facebook-side, så deltager du i konkurrencen.

AKTIVKOMITEEN JAGTER FLERE REPRÆSENTANTER Flere eliteatleter skal være en del af Aktivkomitén, som er eliteatleternes talerør i DIF. I øjeblikket er der kun 21 specialforbund, der har en aktivrepræsentant. Det tal ser formanden for Aktivkomiteen, Victor Feddersen, gerne stiger: ”Det er afgørende for det daglige samarbejde mellem aktive, trænere og sportschefer, at de aktive inddrages og høres. På den måde kan uenigheder og misforståelser løses, inden de udvikler sig til komplicerede konflikter,” siger Victor Feddersen. Dansk Kano og Kajak Forbund er et af de specialforbund, der gennem de seneste år med succes har haft en aktivrepræsentant. ”Det kan være svært som idrætspolitiker at have føling med alt, hvad der rører sig i forbundet, men aktivrepræsentanten er en måde at sikre en kontaktflade mellem aktive og politikere,” lyder det fra forbundets formand, Ole Tikjøb.

Arkivfoto: DIF

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

I regeringens forslag til finansloven er der godt nyt for idrætten. Regeringen vil afsætte midler til, at Sport Event Denmark kan fortsætte sit arbejde med at tiltrække store idrætsbegivenheder til landet, og der er også fortsat støtte til Team Danmarks talentarbejde. ”Senest med det succesrige VM i cykling så vi, hvordan Danmark fik positiv omtale i hele verden i kraft af en idrætsbegivenhed. Jeg glæder mig derfor meget over, at kulturministeren og resten af regeringen prioriterer, at Sport Event Denmark skal fortsætte sit glimrende arbejde. Det er også meget vigtigt, at Team Danmarks talentarbejde kan fortsætte, for det er det kontinuerlige talentarbejde, der skal sikre, at vi også i fremtiden kan glæde os over gode danske idrætspræstationer”, siger DIF’s formand, Niels Nygaard. Han roser også regeringen for at ville yde et ekstraordinært tilskud på 172 millioner kroner til overskudsmodtagerne af tipsmidlerne. Det tilskud vil sikre, at overskudsmodtagerne, blandt andre DIF, ikke bliver påvirket af, at den kommende spillelov blev forsinket på grund af en EU-retssag.

GRATIS IDRÆT GIVER ET SKUB Et halvt år med gratis idræt i byens foreninger til børn og unge. Tilbuddet kommer fra Roskilde Kommune, som vil lokke byens unge væk fra computerskærmene og ud i idrætsforeningerne. Målet med kommunens nye fritidspasordning er at tiltrække mindst 200 nye unge medlemmer til foreningerne – deriblandt en del børn og unge, som normalt ikke har råd til at dyrke foreningsidræt. I DIF er der ros til initiativet i Roskilde: ”Det er ikke første gang, vi ser et sådant tiltag, så vi ved af erfaring, at det er en rigtig god idé,” siger specialkonsulent Jan Darfelt og fortsætter: ”Gratis idræt i en periode kan være med til at give de unge det nødvendige skub, der skal til for at melde sig ind i en forening. Det er et super godt ’her og nu-initiativ’, som det selvfølgelig også er vigtigt, at man følger op på løbende, så de unge ikke bare forsvinder ud af klubberne igen, når tilbuddet ophører. ”

Modelfoto: Anders Lysholm

65x95mm

07/02/05 12:16

Side 1

OG DE NOMINEREDE ER… Efter et år med masser af ædelt metal og fornemme præstationer af danske udøvere verden over har tre skilt sig ud og er blevet nomineret til prisen som ’Årets Sportsnavn 2011’. Svømmeren Jeanette Ottesen er nomineret for at blive den kun anden danske verdensmester i svømning. Og det endda på dronningedistancen, 100m fri. Det danske herrelandshold i håndbold kan vinde prisen for deres VM-sølv, hvor de pressede Frankrig ud i overtid i en nervepirrende finale i Malmø Arena. Endelig er sidste års prisvinder, Caroline Wozniacki, igen nomineret. For andet år i træk ender hun året som nummer et på verdensranglisten i tennis. Det er 21. gang, at DIF sammen med Jyllands-Posten uddeler prisen som ’Årets Sportsnavn’. Vinderen vil blive afsløret ved DR’s store Sportsgalla i Herning 7. januar.

Foto: Das Büro

ark

for Team Danm

KENDERE KØBER

Foto: Scanpix

Foto: Sportagency

UNDGÅ SPISEFORSTYRRELSER

EMBLEMER

DIF og Team Danmark har i fællesskab udgivet en pjece om spiseforstyrrelser blandt idrætsudøvere. Pjecen skal være en hjælp for de personer, som er tæt på sportsudøveren. Pjecen beskriver, hvad spiseforstyrrelser er, og hvilke tegn på spiseforstyrrelser, som eksempelvis trænere og forældre skal være opmærksomme på. Pjecen ruster personerne i idrætsudøverens omgangskreds til at tage fat om problemerne, lige så snart de opstår. Indsatsen, inden en eventuelt spiseforstyrrelse opstår, er mindst lige så vigtigt. Derfor er der i pjecen også et afsnit med gode råd Stevnsvej 55 · Strøby Egede · 4600 Køge · Tlf. 7025 0474 om, hvordan man kan forebygge.

www.emblemer.dk · info@emblemer.dk

Håndboldlinie

Fodboldlinie

badmintonlinie

Løbelinie

Danselinie

Basketlinie

Idrætsvej 23 | 6240 Løgumkloster I 74 74 49 90 I www.sine.dk

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

UPDATE

KLUBKASSER LÆNSES DIF har i de seneste år oplevet et stigende antal tilfælde, hvor klubkasserer har taget af kassen. Giv flere bestyrelsesmedlemmer adgang til klubbens konti, lyder et af rådene fra DIF. Af Jacob Bech Andersen. Foto: iStockphoto

åske skyldes det finanskrisen. Måske er moralen i det danske foreningsliv ikke længere, hvad den har været. Eller måske er det bare en dum tilfældighed. Men faktum er, at flere danske idrætsforeninger i de seneste år har oplevet, at klubbens folkevalgte kasserer har fuppet bestyrelsen og lænset klubbens konto. I de seneste år har DIF fået kendskab til omkring tyve tilfælde. ”Vi ser i øjeblikket et stigende antal tilfælde, hvor små og store klubber er udsat for uregelmæssigheder i økonomien. Det er selvfølgelig et alvorligt problem, og i sidste ende risikerer en klub at gå konkurs, hvis kassereren har taget af kassen,” siger DIF-jurist Jan Larsen. Han ønsker ikke at filosofere over, hvad det stigende antal tilfælde skyldes, men han understreger, at DIF så vidt som muligt forsøger at hjælpe de klubber, det går ud over. ”DIF og specialforbundene bistår med råd og vejledning om, hvordan man får ryddet op, hvordan man får sanktioneret den pågældende person, der har taget af kassen, og hvordan man måske får sine penge tilbage,” siger Jan Larsen. HVORDAN KAN MAN SOM ANSVARLIG BESTYRELSE FOREBYGGE SÅDANNE SITUATIONER? ”For det første skal man sørge for, at klubbens kasserer leverer en god og gennemskuelig rapportering løbende til bestyrelsen. En anden ting, man kan gøre, er, at man kan give flere bestyrelsesmedlemmer adgang til at følge bevægelserne på klubbens konto, så kassereren ikke er den eneste, der har adgang,” siger Jan Larsen.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

Den flerstrengede idrætsforening Osted IF er en af de klubber, der har lært sin lektie. Klubbens tidligere kasserer er netop blevet dømt for underslæb. Over en periode på seks år havde han taget i alt 229.000 kroner af klubkassen. Pengene er dog blevet betalt løbende tilbage, men hammeren faldt alligevel over den tidligere kasserer, som blev idømt 80 timers samfundstjeneste og fire måneders betinget fængsel.

”DET ER EN SAG, VI ER KEDE AF.” Jens Andersen, Ostef IF ”Det er en sag, vi er kede af. Man kan jo ikke bare tage penge fra klubkassen til at betale sine egne regninger – heller ikke selvom man betaler pengene tilbage,” siger formanden for Osted IF, Jens Andersen, der ved en tilfældighed opdagede, at noget var helt galt. ”Problemet er, at vi er en flerstrenget forening med forskellige konti, som kassereren stille og roligt har kunnet hæve fra og sætte ind på, uden vi har fattet mistanke,” siger Jens Andersen. Klubben har nu fået en ny (og bedre) kasserer, og revisoren har fået flere beføjelser til at følge med i økonomien. ”Nu er det jo ikke sådan, at man skal gå og mistænke sin kasserer i det daglige, og når han gør et godt stykke arbejde og afleverer nogle gennemskuelige regnskaber, så skal man selvfølgelig også huske at rose ham,” siger Jens Andersen.

VIBORG SIGER TAK I STOR STIL I Viborg Kommune er de glade for deres frivillige. Derfor har kommunen søsat kampagnen ’Tusind Tak Træner’, hvor hele 17.500 personer foreløbigt er blevet takket. Af Thomas Hansen

n efterårsdag i november står 71-årige Jørgen Bech som vanligt bag disken i Sdr. Rind/Vinkel Idrætsforenings lille cafeteria. Der befinder han sig hver dag, hvis ikke lige han er ude og passe græsset på klubbens baner. Men denne dag dukker en uventet gæst op. Anne Olesen fra Viborg Idrætsråd fulgt af en kameramand kommer med en buket blomster og en kagemand, fordi idrætrådet og foreningen gerne vil takke Jørgen Bech for hans store indsats. Uddelingen af november måneds buket er blevet til en lille video, som man nu kan finde på hjemmesiden for Viborg Idrætsråds kampagne ’Tusind Tak Træner’, www.tusindtak.nu. Kampagnen er sat i værk i anledning af, at 2011 er Frivillighedens År i EU. Konceptet er enkelt: Viborg Idrætsråd vil gerne takke de frivillige kræfter i kommunen. ”Mange af dem, som gør et kæmpe stykke arbejde for andre, er slet ikke vant til, at nogen gør noget for dem,” siger projektleder i Viborg Idrætsråd Anne Olesen.

”Tusind Tak Michael – Du er til stor inspiration for alle frivillige med dit arbejde omkring udviklingen af unge spillere.”

d n i s “ Tu Tak ner“ Træ

r sere ening s a k d, or rman re i min f o f … e and l l a du kan se hele kevins takkeog video til michael og selv sige tak til en frivillig på:

www.tusindtak.nu

Dissing Grafisk

TUSIND TAK TIL 17.500 Udover videoer med Jørgen Bech og de andre modtagere af månedens buket er der også over 50 videoer, hvor kendte såvel som ukendte viborgensere siger tak til deres lokale trænere og ledere. Tusind Tak Træner-kampagnen har desuden været i direkte kontakt med 17.500 personer eksempelvis i form af, at et af idrætsrådets bestyrelsesmedlemmer har holdt en Tusind Tak-tale

til diverse sportsfester. Det svarer til halvdelen af de aktive idrætsudøvere i Viborg Kommune. ”Kampagnen viser, at man for få midler kan gøre en forskel for de frivillige. Det bedste er den stolthed og taknemmelighed, vi har mødt i foreningerne, når vi er kommet for at sige tak,” siger Anne Olesen om ’Tusind Tak Træner’, der fortsætter ind i 2012.

Foto: Lars Troels

Uden frivillige Ingen forening

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

FORENINGER

ULYKKEN Hvordan agerer en frivillig og tilmed nyvalgt bestyrelse i en idrætsforening, når det værst tænkelige sker, og et ungt medlem dør under en aktivitet i klubben? Ringsted Svømmeklub stod midt i mareridtet for et halvt år siden og ser nu tilbage på tragedien, der aldrig vil blive glemt i den sjællandske svømmeklub. Tekst og foto: Torben Lollike

kyldfølelse, ambulancehelikopter, politiefterforskning, forsidehistorier i formiddagspressen, krisepsykologer på overarbejde og dyb sorg. Det var blot nogen af følgevirkningerne af det, der må være et hvert bestyrelsesmedlems værste mareridt: Et ungt medlem dør under en klubaktivitet. For Ringsted Svømmeklub blev mareridtet til virkelighed i foråret, da en træningsmaskine i klubbens træningslokale væltede og ramte den 12-årige Pernille Asmussen, som lå og lavede øvelser på gulvet. Pigens liv var trods hurtig assistance fra livreddere og ambulancelæger ikke til at redde. Et halvt år efter ulykken tænker de to medlemmer fra klubbens bestyrelse Gitte Nielsen og Helle Grandjean nu tilbage på det tragiske forløb i håbet om, at den fatale ulykke kan bruges konstruktivt til at forhindre, at noget lignende kan ske igen i andre idrætsforeninger. Ringsted Svømmeklub har blandt andet lavet en beredskabsplan i lyset af ulykken og opfordrer nu andre idrætsforeninger til at gøre det samme. Helle Grandjean, som er klubbens sekretær, forklarer: ”Det er vigtigt at få skrevet ned, hvem man skal ringe til, hvis ulykken sker. Og i hvilken rækkefølge. Det budskab vil vi i bagklogskabens klare lys gerne bringe videre til andre. Og så er det vigtigt at få tjekket sit træningsudstyr. Foreninger, skoler, efterskoler og højskoler bør dobbelttjekke deres træningsmaskiner, der skal være boltet

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

fast til gulvet. Vi ved, at der er mange steder, hvor man ikke har monteret udstyret korrekt.” UVIRKELIGT Tilbage i det mareridtsagtige forår husker klubbens kasserer, Gitte Nielsen, først og fremmest det syn, der mødte hende, da hun efter et mobilopkald, fik besked om, at der var sket noget forfærdeligt i svømmeklubben. Især billedet af ambulancehelikopteren, der urovækkende lod rotorbladene køre rundt, har fæstnet sig i Gitte Nielsens sind. På det tidspunkt gik det for alvor op for hende, at det her var meget alvorligt, og at ulykken ikke bare ville ændre klubbens sociale liv, men også medlemmernes og ikke mindst hvert enkelt bestyrelsesmedlems liv. Også klubbens sekretær Helle Grandjean har en række billeder på nethinden, der formentligt altid vil minde hende om dødsfaldet. Reaktionerne fra de mange børn, der var tilstede i klubben, står stærkest. ”Det var sindssygt uvirkeligt for børnene,” husker Helle Grandjean. ”Kan de ikke gøre noget for at redde hende?”, spurgte børnene, som ganske enkelt ikke kunne forstå ulykkens omfang. ”Vores trænere optrådte rigtig fint i situationen. De fik alle børnene ud af lokalet og hentede pizza og colaer til dem. Det lagde en dæmper på dem,” forklarer Helle Grandjean. Svømmehallens livreddere kom

SAGEN KORT 29. april: Det 12-årige medlem af Ringsted Svømmeklub Pernille Asmussen bliver dræbt, da et træningsredskab vælter ned over hende. 30. april: Svømmeklubben orienterer på et møde medlemmer og forældre om ulykken og den psykologhjælp, de kan få. 4. maj: Ringsted Svømmeklub har mindeord om den døde pige i de lokale aviser. 6. maj: Mindesvømning i svømmeklubben. 6. maj: Pernille Asmussen begraves. 9. juli: Arbejdstilsynet placerer i en rapport ansvaret for den 12-årige piges død hos Ringsted Svømmeklub og melder klubben til politiet. 24. august: Ringsted Svømmeklub får en bøde på 25.000 kroner. Politiets jurister har besluttet ikke at sigte enkeltpersoner i sagen.

IDRÆTSLIVdecember2011

FORENINGER hurtigt til ulykkesstedet i træningslokalet og gav al den hjælp til ofret, som de kunne. Kort efter kom ambulancehelikopteren med en læge, men efter 30 minutters forsøg på genoplivning blev den 12-årige pige erklæret død.

Politiet ankom hurtigt ud i svømmehallen og tog sig af alle forældrene og sørgede for at tilkalde psykologerne fra psykiatrisk skadestue i Roskilde. Alle børnene og deres forældre blev forholdsvis hurtigt kørt ud til Falck-stationen i Ringsted. Den første krisesnak, hvor børnene var delt op i grupper, varede til over midnat. Psykologerne opfordrede børn, forældre, trænere og bestyrelsesmedlemmer til at se realiteterne i øjnene for at komme videre. De gjorde det også klart for dem, at har man ikke styr på sig selv, kan man ikke hjælpe andre.

”VIA SMS’ER OG FACEBOOK RØG STORT SET ALT UFILTRERET VIDERE TIL MEDIERNE. DET GIK HURTIGERE, END VAND KUNNE RENDE” Mens der således var nogenlunde styr og kontrol omkring de forældre og børn, der havde været tæt på ulykken, oplevede bestyrelsen, hvordan nyheden om ulykken spredte sig fuldstændigt ukontrollabelt. ”Via sms’er og Facebook røg stort set alt ufiltreret videre til medierne. Det gik hurtigere, end vand kunne rende,” siger Gitte Nielsen.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

Også under begravelsen var det umuligt, at holde styr på mediernes reaktioner. ”Ekstra Bladet havde sneget sig med ind i kirken og rapporterede via sms’er. TV2 holdt med en bil foran svømmehallen ved flere lejligheder, men respekterede dog vores opfordring om ikke at kontakte vores unge medlemmer,” husker Helle Grandjean. HJÆLP FRA SPECIALFORBUND Sideløbende med de mange opgaver for bestyrelsen i dagene omkring ulykken, gik det op for bestyrelsen, at det ikke var den rigtige ulykkesforsikring, der var aktiveret. Fordi det var de kommunalt ansatte livreddere, der havde slået alarm, var det kommunens forsikring, der tog sig af sagen og ikke ulykkesforsikringen hos TRYG, som svømmeklubben er omfattet af via medlemskabet af DIF. Fejlen blev rettet, og herefter var det TRYG’s krisekorps, der håndterede den psykologiske efterbehandling af de involverede børn og forældre. Hjælp var der også at hente fra Dansk Svømmeunion og DIF. Dels ydede udviklingschef Morten Kjær fra svømmeunionen værdifuld personsupport, dels rådgav sportschef Lars Sørensen på presseområdet. Helt konkret tog Lars Sørensen sig af formulering og udsendelse af pressemeddelelser og var manden, der fik svømmeklubben til med det samme at udnævne en talsmand. De forsikringsmæssige udfordringer tog DIF-konsulent Willy Rasmussen sig af. ”De var super gode, og vi kunne rådspørge dem døgnet rundt,” siger Helle Grandjean. Svømmeklubbens bestyrelse blev derudover af psykologerne anbefalet at sætte gang i klubbens ’hverdag’ hurtigst muligt, og som en måde at bearbejde sorgen på blev konkurrencesvømmerne desuden opfordret til at træne ekstra hårdt. Allerede weekenden efter ulykken besluttede trænere

og ledere derfor også, at de svømmere, der havde lyst, skulle stille op i en udenbys konkurrence. Fokus skulle dog ligge på det sociale mere end resultaterne ved konkurrencen. FAMILEN I bestyrelsen besluttede man sig for, at man efter sommerferien ville køre videre som normalt. Ulykken skulle ikke være glemt, men klubben skulle huske at komme videre med det daglige liv. ”Det er min vurdering, at vores medlemmer er kommet videre. Det er trænerne også. Ja, og bestyrelsen,” siger Helle Grandjean og fortsætter: ”Livet skal gå videre. Men det er klart, at ulykken dukker op hos os alle af og til. Det kan ikke undgås. Nogen gange tænker jeg: Hun kommer tilbage lige om lidt. Det er fortsat svært at fatte. Tro mig. Der har været mange med skyldfølelser rundt omkring. Også i bestyrelsen.” Faren til den dræbte pige, der fortsat har en datter i svømmeklubben, giver en hånd med i klubarbejdet, som han altid har gjort. Til Dagbladet i Ringsted sagde han efter ulykken: ”Det var et frygteligt uheld, en tragisk hændelse, og ikke noget, man skal straffe svømmeklubben for.” Familien til den dræbte pige afviste selv få dage efter ulykken at politianmelde svømmeklubben. ”Hvis min kone og jeg kunne gøre min datter levende igen ved at sagsøge klubben, gjorde jeg det selvfølgelig, men der kommer ikke noget godt ud af straffe nogen for min datters død,” udtalte faren til Dagbladet. UNG BESTYRELSE Bestyrelsen i Ringsted Svømmeklub har under forløbet fået tilbudt psykologhjælp og har tacklet forløbet på forskellig vis. ”Nogen har meget at give i en sådan krisesituation. Andre har ikke,” fortæller Helle Grandjean, der selv var så

”NOGEN GANGE TÆNKER JEG: HUN KOMMER TILBAGE LIGE OM LIDT”

”Vi reagerede meget forskelligt. Nogen gik i handlingsmode, mens andre blev handlingslammede. Man bød ind med det, man var god til. Nogen kunne skrive, andre kunne noget andet.” Ifølge de to bestyrelsesmedlemmer har der været megen vrede, frustration og sorg i bestyrelsen.

”Vi fik i hvert fald set hinanden helt uden filter. Det har vi lært meget af, og det er nu en styrke for vores videre arbejde,” slutter Gitte Nielsen. Foruden det ’daglige arbejde’ vil svømmeklubben i fremtiden også arbejde for at forhindre, at det, der ikke må ske, sker igen.

ophængt på grund af ulykken, at hun ikke kom på arbejde i 14 dage. Udefra kunne bestyrelsens handlinger - med en hurtig udmelding om det skete, mindesvømning og pressemeddelelser - godt se meget velovervejede ud. Men sådan var det ikke. ”Det var bare sådan tingene faldt ud undervejs,” forklarer Gitte Nielsen og understreger, at klubber bør have en beredskabsplan liggende klar til eventuelle krisesituationer. Blot få måneder inden ulykken var næsten hele bestyrelsen i Ringsted Svømmeklub blevet skiftet ud. Kun to bestyrelsesmedlemmer havde mere end et par måneds anciennitet, da ulykken indtraf. ”Vi kendte ikke hinanden, og det er værd at huske, at ingen af trænerne eller os i bestyrelsen havde været i en tilsvarende situation før,” siger Helle Grandjean.

11 GODE RÅD VED BRUG AF MOTIONSREDSKABER: 1.

Lokalet. Husk at undersøge, hvordan ejeren (kommune eller måske privat udlejer) af lokalet stiller sig til spørgsmålet om tilladelse til at bore huller i gulv, væg eller loft i forbindelse med sikring af motionsredskaber, hvor dette kræves. Krav til sikring af redskaber. Start med at undersøge, hvilke krav der stilles til nagelfast fastgørelse i gulv, væg eller loft af de motionsredskaber, der allerede forefindes eller påtænkes anskaffet.

Brug kun redskaberne til det, de er beregnet til. Hvis redskaberne bruges til andre formål/og eller øvelser end dem, producenterne har anbefalet, udgør de en sikkerhedsrisiko.

Råd og vejledning. Søg råd og vejledning hos seriøse leverandører, før indkøb af redskaber og udstyr samt indretning af motionslokalet.

Ved køb over nettet. Køb ikke motionsredskaber ubeset, eller redskaber I ikke i forvejen har kendskab til, over nettet.

Valg af fabrikat. Køb kun godkendt motionsudstyr og maskiner af ordentlig kvalitet. Hobbyudstyr

kan normalt ikke holde til intensiv brug i ret lang tid, før det risikerer at gå i stykker. 7.

Opstilling af redskaber. Sørg altid for korrekt opstilling og eventuel sikring i gulv, væg eller loft af alle redskaber efter producentens forskrifter og opstillingsvejledning for det enkelte redskab.

Vedligeholdelse. Sørg for regelmæssig kontrol, vedligeholdelse og eventuel reparation om nødvendigt til sikring af, at maskiner og udstyr fungerer og er i brugsmæssig forsvarlig stand.

Dokumentation. Sørg for dokumentation for kontrol, vedligeholdelse og eventuel reparation af udstyr i form af ”logbog” eller lignende.

10. Udpeg en person. Udpeg en bestemt person, som har ansvaret for opgaven med vedligeholdelsen af motionsredskaberne. Dette for at undgå, at alle tror, at ”det er der nok en anden, der tager sig af” med det til at følge, at ingen tager sig af det. 11. Instruktører. Sørg for, at der i foreningen er en eller flere instruktører, der er uddannet til at instruere medlemmerne i korrekt brug af foreningens motionsredskaber. Udarbejdet af DIF Udvikling

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

INTERVIEW

Vild med Sophie på rekordtid ie Fjellvang-Sølling er ld med Ski cross-løberen Soph t med sin deltagelse i ’Vi nd ke ds lan til dt en uk gået fra t syltet en del til fordel ve ble er n ge nin æ itr sk dans’. Selvom merne i t om, at danseprogram vis be er ov n hu er , en ns for da ortslig investering. sidste ende er en god sp

en/ TV2 ng-Sølling og Henrik Ohst s Møller, Nikolaj Fjellva Lar to: Fo en. ans s H ma Af Tho

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

Foto: Lars Møller

lokken er nogle minutter over otte den første fredag i november. Bag ved scenen i et studie på Amager står fem spændte dansepar og venter i kulissen. Foran det skinnende dansegulv midt i studiet byder de to veloplagte værter, Christiane Schaumburg-Müller og Claus Elming, for niende fredag i træk velkommen til ’Vild med dans’. Rundt om i de danske stuer har op mod 1,5 millioner sat sig til rette i sofaen, da den velkendte introduktion lyder: ”Mine damer og herrer. Byd velkommen til Danmarks modigste dansere!” Som den sidste introduceres skiløberen Sophie FjellvangSølling med hendes dansepartner Silas Holst. De næste to timer står på glitter, glamour og fikse dansetrin. Den efterfølgende onsdag morgen er balkjolen skiftet ud med en mere afslappet påklædning, da Sophie FjellvangSølling byder Idrætsliv velkommen i sin og mandens lejlighed i et nybyggeri på Islands Brygge. Lejligheden er fyldt med duften af lunt brød. Den lille familie, der også består af sønnen Maximillian, er netop blevet færdige med morgenmaden, og nu er der et hul på en time, inden Sophie Fjellvang-Sølling skal ud af døren til dagens dansetræning. EN INVESTERING I SPORTEN Nogle måneder tidligere blev Sophie Fjellvang-Sølling ringet op af en af TV 2’s castere, der ville høre, om hun ville være med i ’Vild med dans’. Betænkningstiden var kort. ”Jeg tænkte, at jeg umiddelbart gerne ville være med, fordi det er sådan et positivt program. Selvfølgelig skulle jeg lige diskutere det med min familie, da det indebærer, at man laver en ny form for satsning. Men det var en rimelig hurtig beslutning,” siger Sophie Fjellvang-Sølling. Hun var klar over, at deltagelsen ville gå ud over forberedelserne til den kommende sæson i hendes sport, ski cross. Eksempelvis kan hun ikke rejse væk og stå på ski, da hun skal være hjemme hver fredag, så længe hun er med i programmet. Omvendt kan den øgede medieeksponering komme hende til gode i den evige jagt på sponsorer. ”Det føles ikke som om, der er halvanden million mennesker, der kigger på én, når man er i studiet. Men det ved man, at der er. Så man får øget kendskabsgraden med 5000 procent. Jeg ser det helt klart som en investering i min sport – en investering i sponsordelen og en nedprioritering af træningsdelen.” TRÆNINGSNARKOMAN Det er en kostbar fornøjelse at være med i verdenseliten i skisport. Der er mange rejser og masser af udstyr, der skal være i absolut topklasse for at være konkurrencedygtigt. Ligeledes kræver det en enorm træningsmængde. På det punkt er det ikke så forskelligt at være med i ’Vild med dans’, hvor den står på træning otte timer om dagen, så hun og makkeren, Silas Holst, kan danse den bedst mulige slowfox, paso doble eller vals fredag aften. Det passer Sophie Fjellvang-Sølling godt: ”Jeg kan godt lide at træne. Målet er ikke kun konkurrencen. Det er også hele processen op til, hvor jeg synes, det er fascinerende at mærke, hvordan man bliver bedre og bedre. Jeg har svært ved at gøre tingene halvt. Hvad enten det er ski cross eller ’Vild med dans’, bliver jeg nødt til at gå hundrede procent op i det og bruge al min tid på det.” Den store mediebevågenhed, der følger med tv-programmet, gør til gengæld, at Sophie Fjellvang-Sølling får langt større anerkendelse for sin indsats. Det mærker hun især på de sociale medier, hvor mange folk skriver komplimenter til hende.

”Det er ret vildt lige pludselig at få rigtig meget anerkendelse for den træning, man yder. Jeg synes, det er fantastisk, at folk tager tid ud af deres hverdag for at skrive noget sødt. Jeg tror, at noget af fascinationen hos folk ligger i, at vi ikke bare fjoller rundt og synes, at det hele er ’åh, så sjovt’. Folk kan godt lide at se, at der ligger noget hårdt arbejde bag ved,” siger Sophie Fjellvang-Sølling. Hun har ingen problemer med det paradoks, at hun er blevet kendt og anerkendt for noget helt andet, end det hun er bedst til. Det hun har dedikeret sit liv til. ”Jeg er ikke så stolt, at det absolut skal være skiløb, jeg er kendt for. Hvis jeg kan få nogle sponsorpenge på at være kendt som danser, så er det fint. Bare jeg kan stå på ski.” SPAGAT OG DØDELIGE KNUS Tilbage i ’Vild med dans’-studiet fredag aften er Sophie Fjellvang-Sølling og dansepartneren det sidste par, der får lov at vise, hvad ugens hårde slid har resulteret i. ’The Storm’ med sangerinden Pernille Rosendahl i spidsen spiller op til en cha cha cha med hitsinglen ’Lost in the fire’. Dansen foregår med, hvad dommer Britt Bendixen efterfølgende beskriver som, toning i trinene, mens Sophie Fjellvang-Sølling har et intenst blik i øjnene lige under det blonde hår, der er sat op i en elegant knold. Publikum i studiet stemmer i med et højt bifald, da skiløberen går i spagat først med benene den ene vej og sekundet efter med benene den anden vej, alt imens frynserne på hendes sølvpaillet-kjole flyver omkring. Dommerpanelet giver parret point nok til en foreløbig tredjeplads kun et point bag den delte førsteplads. Træningen har givet pote. Om den megen dansetræning også vil betale sig tilbage, når skisæsonen får lov at tage over, er noget mere tvivlsomt. ”Man bliver udholdende og lærer at blive ved i rigtig mange timer og træne, når man er virkelig træt. Problemet ved det er, at i ski cross skal man være meget eksplosiv. Jeg har tabt næsten otte kilo siden OL, så jeg skal have bygget min fysiske base op, inden jeg skal ud på ski. Men jeg regner ikke med at have tabt noget på det taktiske og skitekniske,” fortæller Sophie Fjellvang-Sølling. Og det på trods af, at ’Vild med dans’-danseren Mads Vad har udtalt, at han føler, han er lige ved at dø, når hun giver ham et knus. ”Alt er relativt,” griner Sophie Fjellvang-Sølling. ”Jeg tror, at dansefolk har en lidt anden ide om, hvad der skal til for at være stærk¸ end jeg har.”

Ski cross I ski cross kører løberne om kap i heat af fire, hvor det gælder om at komme hurtigst ned gennem en bane, der byder på hop, doseringssving og storslalomsving. Løberne ligger ofte meget tæt, og styrt forekommer hyppigt. Det er vigtigt at have en eksplosiv start, da det er en stor fordel at komme foran konkurrenterne med det samme, så man undgår den værste ’trafik’. Ski cross har sin egen world cup på linje med den alpine world cup og var for første gang med på det olympiske program i Vancouver 2010.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

INTERVIEW

Foto: Nikolaj Fjellvang-Sølling

FRA STORSLALOM TIL CROSS Vejen til at blive en bomstærk skiløber i verdenseliten startede, da Sophie Fjellvang-Sølling var 12 år gammel. Hun var en ung krudttønde af energi, som faldt pladask for farten i alpint skiløb på en ferie med familien. Talentet var åbenlyst, hvorfor hun tre år senere kom på det danske juniorlandshold. Som 16-årig fik hun mulighed for at flytte til Lillehammer og gå på Norges Topidræts Gymnasium. Hvad der ville være en stor beslutning for mange på den alder, faldt helt naturligt for den ligefremme pige fra Hellerup: ”Det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg havde behov for at se, hvor god jeg kunne blive. Lysten til at blive bedre og bedre var der hele tiden.” Sophie Fjellvang-Sølling kom med i den alpine world cup i storslalom, ligesom hun både i 2003 og 2005 deltog ved verdensmesterskaberne. Det helt store mål var vinter-OL i Torino 2006. Hun opnåede også at blive internationalt kvalificeret, men blev ikke udtaget på den nationale kvote. Et hårdt slag for den ambitiøse skiløber, der følte, at hun havde fået nok. Glæden ved at stå på ski var væk – troede hun. I mellemtiden var ski cross blevet annonceret som en ny disciplin ved legene i 2010. Konkurrenceformen, hvor fire løbere kører om kap på en teknisk bane, havde Sophie Fjellvang-Sølling i forvejen stiftet en smule bekendtskab med. Nu så hun ski cross som hendes store mulighed for at komme til OL: ”Jeg fandt ud af, at det var lige mig. I ski cross kan jeg kombinere mine forcer, hvor det er mere endimensionelt i alpint. Der er en masse taktik, og man skal være mere fandenivoldsk.” Sophie Fjellvang-Sølling lykkedes med at etablere sig i world cuppen i ski cross, og OL-deltagelsen i Vancouver 2010 lignede efterhånden en formalitet. Så nemt skulle det dog ikke vise sig at blive. UKUELIG OPTIMIST I maj 2009 var skiene sat til side til fordel for opbygning af fysikken i Team Danmarks træningscenter i Brøndby, da det gik helt galt. Et løst vægtstangsstativ faldt sammen omkring

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

Foto: Lars Møller

Sophie Fjellvang-Sølling, der blev fanget under en 130 kilos vægt. Diagnosen var en brækket ryg. Selvom hun kun med nød og næppe slap med førligheden i behold, mistede hun ikke modet. Mens hun stadig lå på hospitalet, kom der en mail ud fra den danske OL-stab omkring tøj-design til legene i Vancouver. Sophie Fjellvang-Sølling skrev straks tilbage, at hun syntes, at det skulle være sådan og sådan. Og i øvrigt ville hun gerne komme forbi og prøve det. En optimistisk udmelding, som der blev studset en ekstra gang over på DIF’s OLkontor. ”Det var ikke noget, jeg tænkte nærmere over. Jeg tror aldrig, at jeg mistede håbet. Det skulle nok gå. Jeg havde jo min førlighed, så jeg skulle nok få skiene på og komme op på bakkerne,” siger Sophie Fjellvang-Sølling om episoden. Med et intensivt tremåneders genoptræningsforløb kom Sophie Fjellvang-Sølling tilbage. Men meget symptomatisk fik hun en ny, dog noget mindre alvorlig, skade en måned før OL. ”Jeg har haft rigtig mange skader i ski cross. For det første fordi det er rimelig farligt, og for det andet fordi jeg har været meget risikovillig. Jeg har altid prøvet at køre helt ude på grænsen og har taget nogle chancer, hvor det måtte briste eller bære. Det har gjort, at jeg er blevet bedre, men det har også gjort, at der er røget et knæ eller en arm i ny og næ.” FANEN OG MEDALJEN Sophie Fjellvang-Søllings viljestyrke, der havde sat hende i stand til at lave et så hurtigt comeback, blev belønnet, idet hun blev valgt som den danske fanebærer ved åbningsceremonien i Vancouver. Udover viljestyrken talte det også med,

Foto: Henrik Ohsten/TV 2 ”Vild med dans”

Blå bog Sophie Fjellvang-Sølling FØDT: 25. april 1981 BOPÆL: København CIVILSTAND: Gift med Nikolaj Fjellvang-Sølling. Sammen har de sønnen Maximillian. UDDANNELSE: Tandlægestuderende på Panum i København. Hun er på nedsat tid og færdig med 5. semester. RESULTATER: 21. plads i ski cross ved OL i Vancouver 2010. Har deltaget ved Alpin VM i St. Moritz (03), Bormio (05) og Åre (07). Har vundet 16 guldmedaljer ved de officielle danmarksmesterskaber i slalom, storslalom og Super G.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

INTERVIEW

Foto: Lars Møller

Foto: Nikolaj Fjellvang-Sølling

at hun var en af de danske atleter, der var spået den bedste chance for en topplacering. ”Jeg ser åbningsceremonien som en af de største ting i min sportskarriere. Der var så mange mennesker og så meget historie samlet på et sted. Det var helt ubeskrivelig fantastisk. Luften var fyldt med energi. Der er mange, der har været til OL, men kun få, der har fået lov til at gå med fanen. Det var så ærefuldt, som det overhovedet kunne blive. Jeg får kuldegysninger bare af at tale om det,” siger Sophie Fjellvang-Sølling. De sportslige oplevelser kom desværre ikke til at stå mål med åbningsceremonien. Ambitionerne var ellers i top. Den optimistiske målsætning var en plads i finaleheatet. Men ski cross-løberen kom elendigt ud af startblokken og tabte derfor afgørende terræn allerede på de første meter. Det hele endte med en skuffende 21. plads. En placering, som Sophie Fjellvang-Sølling satser benhårdt på at revanchere ved vinter-OL i 2014, der afholdes i den russiske by Sochi. ”Det er en meget stor drivkraft, at jeg ikke føler, at jeg tog chancen til sidste OL. Jeg har noget til gode. Målsætningen kan ikke være mindre end sidste gang, og jeg ved, at jeg havde niveauet op mod sidste OL. Derfor føler jeg ikke, at det er

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

Øverst til venstre sidder Sophie Fjellvang-Sølling med ”hendes egen lille medalje, sønnen Maximillian. På de øvrige billeder jagter hun andre trofæer ved world cuppen i ski cross.

udenfor rækkevidde. Det kunne være fedt at tage revanche,” siger Sophie Fjellvang-Sølling, der på trods af 21. pladsen ikke kom tomhændet hjem fra Canada. Hun blev gravid. ”Jeg fik min egen lille medalje med hjem,” siger hun og stråler. DANSEN FORTSÆTTER Inden der kan blive tale om OL-revanche og i det hele taget mere skiløb, er det på den niende fredag i sæson 8 af ’Vild med dans’ vigtigt, at Sophie Fjellvang-Sølling og Silas Holst klarer sig videre. De fem par har været på gulvet samtidig til en wienervals, som dommerne vurderede, at skiløberen og hendes partner klarede sig næstbedst i. Derfor lå de også samlet nummer to, inden seernes sms-stemmer blev talt op. Nu står Sophie Fjellvang-Sølling igen spændt i kulissen og venter på, at de sidste reklamer skal rulle over skærmen på TV 2. Hun danser en smule for at holde sig klar i tilfælde af, at hun bliver sendt i omdans. Men der er ingen problemer denne aften. Som det andet par bliver det annonceret, at Sophie Fjellvang-Sølling kan se frem til flere travle træningsdage i dansestudiet og ikke mindst mere af den vigtige medieeksponering.

Foto: Henrik Ohsten/TV 2 ”Vild med dans”

Det fik sportsfolkene ud af at være med i ’Vild med dans’ Joachim B. Olsen Kuglestøderen fik kridtet skoene helt rigtigt i sæson 5, som han gik hen og vandt. Programserien lå i efteråret 2008 umiddelbart efter et skuffende OL i Beijing. Efterfølgende kom der aldrig rigtig gang i atletikkarrieren igen, og i sommeren 2009 sagde Joachim B. Olsen stop en gang for alle. Ved det seneste folketingsvalg blev han valgt ind for Liberal Alliance. Her har det nok bestemt ikke skadet, at han var kendt i den brede befolkning fra ’Vild med dans’. Tina Lund Ridepigen blev nummer to efter Joachim B. Olsen. I løbet af ’Vild med dans’ blev Tina Lund så populær, at TV 2 efterfølgende valgte at lave flere programserier som ’Tina Lund tæt på’, hvor man fulgte hendes liv på gården i Nordsjælland. Hun har udtalt til Ekstra Bladet, at synligheden, der fulgte med programmerne, har givet flere sponsorer. Tina Lund var tidligere med i bruttotruppen til det kommende OL i London, men er dog sidenhen siet fra. Lotte Friis Efter hun var blevet den første danske verdensmester i svømning i 2009, var Lotte Friis allerede inde på de fleste sportsinteresseredes radar. Men som for så mange andre kom det store folkelige gennembrud først, da hun stillede op i ’Vild med dans’ i efteråret 2009. Lotte Friis er stadig med helt fremme i verdenseliten senest understreget ved, at hun vandt guld og sølv i henholdsvis 1500 og 800 meter fri ved de seneste verdensmesterskaber.

Disse sportsfolk har også deltaget i ’Vild med dans’ Jesper Skibby, cykling Eskild Ebbesen, roning Christina Roslyng, håndbold Ole Olsen, speedway Gert Bo Jacobsen, boksning Joachim Boldsen, håndbold Rikke Hørlykke, håndbold Kenneth Carlsen, tennis Casper Elgaard, motorløb Lisa Lents, taekwondo Michael Rasmussen, cykling Patrick Wozniacki, fodbold Allan Nielsen, fodbold Patrick Nielsen, boksning

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

FORENINGER

Håndboldfitness - Et udviklingsprojekt mellem DHF og DIF. - Løber frem til udgangen af 2013. - Koster 3,8 million kroner, hvoraf DIF bidrager med 2,5 millioner. - Håndboldfitness dækker over tre træningsmoduler. Modulerne består af henholdsvis løb, styrketræning og håndboldrelateret træning. - Modulerne varer 40 minutter, og man følger udelukkende de moduler, man har lyst til. - Henvender sig til aldersgruppen 30+.

Håndbold – med mere Faldende medlemstal i de danske håndboldklubber har motiveret Dansk Håndbold Forbund til at tænke ud af boksen og udvikle Håndboldfitness. Af Lars Hestbech. Foto: DHF

åndbold er harpiks, hopskud og hårde kropstacklinger. Men nu er det også meget mere. Konceptet Håndboldfitness er en blanding af løb, styrketræning og håndboldrelateret træning, og siden 1. oktober har 35 klubber været til opstartsmøde, skrevet samarbejdsaftaler under og startet Håndboldfitness op. KHKS Håndbold i Kirke Hyllinge er en af de klubber, der har valgt at sætte det nye koncept på programmet. Fire gange om uge kan interesserede troppe op, og selvom det er noget andet end ’rigtig’ håndbold, så er der blevet taget godt imod tilbuddet, siger Heinrich Papke, der er en af tre håndboldfitness-trænere i klubben. ”Vi får mange positive tilbagemeldinger. Der er både høj puls og højt humør, og vi har et meget gennemarbejdet projektmateriale at støtte os til,” siger Heinrich Papke. NOGET HELT ANDET Dem, der har prøvet Håndboldfitness i klubben, er hovedsagligt eksisterende medlemmer af håndboldafdelingen. Men en håndfuld forældre til U/10-holdet, der spiller samtidigt, er også dukket op. Heinrich Papke lægger dog ikke skjul på, at Håndboldfitness er noget helt andet end traditionel håndbold. ”Der er mange nye begreber og ord, og det er en udfordring for en lille forening som vores. Folk skal også lige vænne sig til, at tilbuddet er så fleksibelt, og at de eksempelvis kan træne midt på eftermiddagen,” siger han. Håndboldfitness er meget nyt og noget helt andet end

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

traditionel håndbold. Derfor er det også en kulturel barriere, der skal overvindes ude i klubberne. Det understreger Lars Brønserud, der er projektansvarlig for Håndboldfitness. ”Det er en slags kulturkamp, og hvis man er håndboldspiller med hang til harpiks og kropskontakt, så er man måske skeptisk. Men det er vigtigt at sige, at Håndboldfitness ikke er en modsætning til klassisk håndbold, men et supplement. Tilbuddet er eksempelvis meget tilgængeligt for medlemmer, der ikke har håndbolderfaring,” siger Lars Brønserud. FRIVILLIG BONUS Ambitionen er, at Håndboldfitness skal give håndboldforbundet 11.400 nye medlemmer inden udgangen af 2013. Det nye tiltag retter sig især mod voksenmedlemmer, og de er en stor ressource for klubberne. Udsigten til flere voksne medlemmer var en tungtvejende årsag til, at KSKH Håndbolds formand, Lars Dalsgaard, valgte at springe på Håndboldfitness-vognen. ”Vi er nødt til at forny os for at have en eksistensberettigelse i fremtiden, og Håndboldfitness lå lige til højrebenet, fordi konceptet var helt klart og til at gå til. Det her er en mulighed for at få flere af de voksenmedlemmer, som vi har haft svært ved at få fat i. Voksenmedlemmerne er meget vigtige for os – ikke kun som kontingentbetalere, men også fordi de rummer et stort potentiale for frivilligt arbejde.

Teknisk Erhvervsskole Center

Tlf. 38 17 70 00 - www.tec.dk

MELD DIG IND I IDRÆTTENS REJSEKLUB OG KØB DIN NÆSTE REJSE! Så støtter du din klub og sport økonomisk. Du kan leje sommerhus i Danmark og udlandet Købe din næste rejse Lade dig inspirere af vores indhold DERFOR: MELD DIG IND I IDRÆTTENS REJSEKLUB (DET ER GRATIS) HVORDAN FOREGÅR DET? Hver gang, du køber en privatrejse, et weekendophold, lejer et sommerhus eller andre produkter gennem Idrættens Rejseklub, doneres et beløb til den klub, du ønsker at støtte. Det kan være alt fra 15 til flere hundrede kroner. www.idraettensrejseklub.dk Idrættens Hus - Brøndby Stadion 20 - 2605 Brøndby - Telefon 43 26 29 69 - Telefax 43 26 29 61

IDRÆTTENS REJSEBUREAU

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

TEMA

Pokaler og medaljer er guld værd

Mens hele verden vrider sig i finanskrise og økonomiske udfordringer, jubler medalje- og pokalindustrien. Danske idrætsforeninger køber nemlig medaljer og pokaler som aldrig før. Af Jacob Bech Andersen. Foto: Jysk Emblem Fabrik

er står en kasse på et loft i Næstved. Ikke verdens største kasse, men dog af en størrelse, hvor der er plads til nogle Holmegaard-glas vundet ved diverse badmintonstævner, et par medaljer og en stak svømmemærker. Undertegnedes far har gentagne gange været ved at smide kassen ud. Det har han ikke fået lov til. Beviserne fra fordums sportslige ’storhedstid’ skal bevares – bare sådan lidt for nostalgiens skyld. Sådan er der mange andre danskere, der har det, og måske derfor er de klassiske medaljer og pokaler - i mere eller mindre kønne versioner - stadig populære i det danske foreningsliv. Faktisk viser en rundspørge til en række præmievirksomheder, at salget går forrygende. Finanskrisen har ikke påvirket salget af medaljer og pokaler – snare tværtimod. ”Da finanskrisen for alvor brød ud, sagde min gamle far på 79 år: ’Så nu skal vi have solgt nogle medaljer’. Jeg må sige, at han fik ret,” lyder det fra den administrerende direk-

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

tør Stig Hellstern fra familiefirmaet Jysk Emblem Fabrik, som oplever nogle forrygende salgstal i disse år. Og mens mange danske firmaer fyrer folk i øjeblikket, ansætter Jyske Emblem Fabrik medarbejdere. ”Vi kan selvfølgelig ikke være sikre på, hvad det er, der gør, at især idrætsverdenen køber flere præmier i krisetider, men det har måske noget at gøre med, at folk rykker mere sammen og i stigende grad prioriterer fællesskabet, som jo netop findes i idrætsforeningerne,” lyder det fra direktøren. SPONSORERNE SVIGTER Stig Hellstern ser desuden en tendens til, at netop den tidligere nævnte finanskrise bevirker, at flere idrætsforeninger får sværere og sværere ved at skaffe de klassiske sponsorgaver som t-shirts, sportsudstyr og gavekort til turneringer, fordi de lokale virksomheder fattes kroner. Derfor bliver løsningen ofte, at man vender tilbage til de klassiske medaljer og pokaler, når diverse vindere skal hyldes – blandt andet

Askebægeret røg ud Det berømte præmieaskebæger overlevede ikke udviklingen. Af Jacob Bech Andersen

fordi, man i dag kan købe medaljer helt ned til fem-seks kroner og pokaler til omkring en 20’er. ”I gamle dage var pokalerne af rent sølv, og selvom vi stadig har de helt dyre trofæer til en 10.000-15.000 kroner til salg, så vil jeg blankt indrømme, at det ikke er dem, vi sælger allerflest af,” griner Stig Hellstern.

’SÅ NU SKAL VI HAVE SOLGT NOGLE MEDALJER” Tradition, hygge, minder og nostalgi er også nøgleordene i beskrivelsen af danskernes medaljeglæde. Derudover appellerer medaljer og pokaler langt mere til at blive gemt end for eksempelvis sportssokker, svedbånd og andre klassiske sportspræmier. Direktør i DEKI Sportspræmier Jan Hilmer siger: ”En medalje er et godt minde at have. Og det er min klare overbevisning, at idrætsforeninger hygger sig med præmieindkøb og efterfølgende uddeling til stævner. Det er selvfølgelig især børn, man køber medaljer til, men vi oplever faktisk, at medaljen stadig fungerer som sportspræmie for voksne.” DEKI-direktøren erkender, at der ikke er sket den store udvikling på sportspræmieområdet i de seneste mange år, men lidt er der dog sket. ”Det er de samme statuetter og figurer, der præger salget år efter år, men nogle af pokalerne er dog lidt mere idrætsspecifikke. Flere mindre idrætsgrene som eksempelvis karate vil gerne have en figur, der dyrker karate på pokalerne, og så sørger vi selvfølgelig for det. Pigefodbold har også udviklet sig eksplosivt, så derfor får vi også mange bestillinger på, det skal være pigefodboldspillere, der er på pokalfigurerne.”

Hvis man tager et godt kig på de sportspræmier, der oftest uddeles til små og store idrætsudøvere, så vil man hurtig konstatere, at præmierne ser nogenlunde ud som, de gjorde for adskillige år tilbage. Men det nærmest legendariske askebæger, som ofte var blandt sportspræmierne i 80’erne, er dog ikke længere at finde på medaljehylderne. ”Nej, det har vi droppet. Det lå ligesom i tiden, at der ikke længere var så meget salg i askebægere,” lyder det grinende fra Helle Weidinger fra Weidinger Glas. Til gengæld slår hun fast, at de fleste andre produkter, som var på hylden for år tilbage, stadig sælger pænt. ”Det er ikke område, hvor vi oplever de store forandringer. Det er åbenbart ikke nødvendigt,” siger Helle Weidinger. Noget tyder da også på, at de klassiske medaljer og pokaler vil overleve mange år endnu. Trendforsker Kisten Poulsen fra firmaet Firstmove spår medaljerne en lang og lykkelig fremtid. ”Danskerne kan lide synlige beviser på, at man har deltaget og måske vundet i forskellige idrætssammenhænge, og det vil formentlig fortsætte. Måske vil man med tiden overveje nye måder at belønne idrætsudøvere på, men det ligger ikke lige for,” siger Kirsten Poulsen og fortsætter: ”Hvis der pludselig skulle opstå nytænkning på området, og pokaler og medaljer bliver umoderne, så sker det fordi, nogle af landets helt store klubber begynder at gå foran og nytænke området. Der skal være nogen, der råber op om, at de ikke længere gider medaljebras for at få andre med på vognen. ”

Foto: Stock.XCHNG

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

TEMA

Det evige børnehit Børn er som ravne. De går efter alt, der glimter. I al fald er de vilde med medaljer, pokaler og den anerkendelse fra forældre og kammerater, som følger i kølvandet på dem. Tekst og foto af Thomas Hansen

d på søndag eftermiddag er der røde kinder og brede smil hos deltagerne ved et Kidsvolley level 2 stævne i Bavnehøjhallen på Vesterbro. Børnene har været i aktion det meste af dagen, og nu mangler kun præmieoverrækkelsen i A og B-rækken, hvor alle 17 hold er samlet på gulvet foran turneringsleder Anette Mørch fra Enghave Volleyball Klub. Der er diplomer til alle, men kun finalisterne i de to rækker får henholdsvis guld- og sølvmedaljer med hjem. I dag er det drengene fra VK4000 Roskilde, der løber afsted med sejren i A-rækken. Stoltheden lyser ud af Anton Langberg Hansen, Mark Sandberg Jensen og Jason Jensen, da de får hængt det rød-hvide medaljebånd om halsen som tydeligt bevis på, at de var bedst på dagen. Bagefter er drengene ikke til at skyde igennem. ”Det er virkelig fedt at vinde guldmedaljer,” siger niårige Anton Langberg Hansen. Det er svært at fortænke ham i. MEDALJER OG T-SHIRTS Det er især børn under ti år, som elsker sportspræmier. I den alder kan en medalje alene give følelsen af sejr – selv efter et stævne med tre nederlag og en uafgjort. Det er den klare vurdering fra udviklingskonsulent i DIF Søren Gøtzsche. ”En medalje eller en lille statuette med en fodboldspiller

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

er et stort hit blandt børnene. Det er et synligt bevis for anerkendelse. Når de bliver et par år ældre, er det til gengæld vigtigt for dem, at præmierne er forbeholdt de bedste,” siger han og nævner t-shirts som en anden populær ting blandt børnene:

”DET ER VIRKELIG FEDT AT VINDE GULDMEDALJER” Anton Langberg Hansen, 9 år

”Men det skal være t-shirts fra noget, de har været med til. En t-shirt, hvor der står OL London 2012, dur ikke. En med teksten ’Sommerstævne i Fløng’ er meget bedre.” Tilbage i Bavnehøjhallen synes de tre gutter fra VK4000 Roskilde at bekræfte Søren Gøtzsches teori. De ved allerede, hvor medaljerne skal hænge på deres respektive værelser. Der er reserveret plads ved siden af deres favoritmedalje, som de vandt ved sjællandsmesterskaberne i kidsvolley. Der er dog et enkelt ønske til forbedring fra en af drengene: ”Jeg gad godt vinde en pokal. Pokaler er seje.”

Vidste du, at • trofæer lever livet farligt under mesterskabsfester. mesterskabsfester. Eksempelvis Eksempelvis måtte VM-pokalen i ishockey til reparation hos en guldsmed efter en våd fejring, da Finland tidligere på året blev verdensmestre. Galt alt gik det også for fodboldspilleren Sergio Ramos der tabte Copa del Rey-trofæet ned foran en bus under en sejrsparade i Madrids gader. • verdens vel nok grimmeste pokal står i Taarbæk IF. Den bulede IF. Den bulede og skrammede pokal er ikke just eftertragtet. Den uddeles nemlig til personer, der har dummet sig ud over det tilforladelige. Pokalen kan ses på Taarbæk IF’s hjemmeside. • vinderne ved de første moderne olympiske lege i 1896 fik en sølvme1896 fik en sølvmedalje. Først ved legene i år 1900 indførte man guld, sølv og bronze, som vi kender det i dag. • medaljeuddeling for alvor så dagens lys efter den franske revolution, den franske revolution, hvor der var behov for at hædre ikke-adelige mennesker. • der blev uddelt 70.000 medaljer ved DIF’s store broløb i forbindelse med broløb i forbindelse med åbningen af Storebælstbroen i 1998. De vejede til sammen 2,5 ton. • ingen får VM-pokalen i fodbold med hjem. Efter overrækkelsen bliver den overrækkelsen bliver den af frygt for tyveri låst inde i Zürich, ürich, og vinderne får en kopi med hjem. • verdens mindste trofæ kun var tre nanometer højt og bestod af kun to mohøjt og bestod af kun to molekyler. Det var en efterligning af fodboldens VM-pokal – blot ti millioner gange mindre. VM-pokalen i fodbold. Foto: Scanpix

Vandhunde vil stadig have mærker Siden 1955 har svømmere i alle aldre kunne gøre sig fortjent til et svømmemærke. Til at begynde med var der kun et 200 meter stofmærke, som folk syede på deres badetøj, så alle kunne se, at de var i stand til at klare sig i bølgen blå. I dag lever mærkesystemet stadig i bedste velgående. Systemet er endda blevet kraftigt udbygget og relanceret under navnet ’AquaChamp’. Distancemærkerne går lige fra et ’kant til kant’-mærke med en klovnefisk til en guldfarvet flodbølge for 10.000 meters svømning. Du kan også blive ’vandmester’ i de fire svømmestilarter, ligesom der kan opnås mærker i livredning, synkronsvømning, vandpolo, udspring og svømmefærdigheder på tre niveauer. Rundt om i landets svømmehaller bliver der gået til den med krum hals for at få fat på mærkerne. Der afholdes blandt andet særlige ’AquaChamp’-stævner, hvor børn dy-

ster om mærker i stedet for medaljer. Systemet er også velegnet til skolernes svømmeundervisning, hvor især mærkerne i livredning og svømning passer ind. Dansk Svømmeunion arbejder i øvrigt på at udbrede svømmemærkerne til SFO’er og fritidsklubber. ”Mærkerne virker som en rigtig stor motivation for børnene. De er helt vildt stolte, når de har bestået en prøve og gjort sig fortjent til et nyt mærke,” siger udviklingskonsulent i Dansk Svømmeunion Anna Jørgensen.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

TEMA

9.400 medaljevindende løbere Copenhagen Marathon uddeler medaljer til alle deltagere. En stor udgift, men også en tradition man ikke kunne drømme om at ændre på. Af Jacob Bech Andersen

”

Et maratonløb er en ekstraordinær stor ting at gennemføre, og mange løbere vil gerne have et synligt bevis på, at de har gennemført.” Sådan siger løbsdirektør Dorte Vibjerg om begrundelsen for, at løbeklubben Sparta hvert år deler omkring 9.000 guldmedaljer ud til voksne mennesker, som har tilbagelagt 42 kilometer. ”Vi fornemmer, at det helt klart betyder noget for folk at blive anerkendt med en medalje, når de kommer i mål, så det vil vi helt klart fortsætte med. Men det er kun til maratonløb, vi gør det, fordi det er det mest anstrengende af vores løb,” siger Dorte Vibjerg. Hun erkender dog, at medaljeindkøbet ikke er en helt ubetydelig udgiftspost. ”Men det er en tradition, og derfor holder vi fast. Det er også vores indtryk, at folk faktisk beholder medaljerne,” forklarer Dorte Vibjerg. Og at medaljerne rent faktisk har en vis betydning for de mange deltagende motionister, vidner en sag fra i foråret om. På grund af en dum fejl, var årstallet fra sidste års medalje ikke ændret ved dette års Copenhagen Marathon. Det var løberne ikke helt tilfredse med. ”Vi havde ganske enkelt overset, at årstallet var forkert, og derfor har vi tilbudt alle løbere at få en ny medalje. Det er der mere end 1.000 deltagere, der har ønsket,” fortæller Dorte Vibjerg. Løbsdirektøren lover i øvrigt, at fejlen ikke gentager sig. Næste års Copenhagen Marathon finder sted 20. maj 2012, og der er allerede tilmeldt over 1.400 potentielle medaljevindere.

Medaljer er populære ved Copenhagen Marathon. Ruth Hedegård Kristensen på 70 år har løbet Copenhagen Marathon 31 gange. I år nøjedes hun med at dele medaljer ud i målområdet. Foto: Polfoto

Tips til medaljeindkøbet Mange firmaer tilbyder efterhånden salg af sportspræmier. Udbuddet og priserne varierer en del. Her er et par tips inden, der investeres i guld, sølv og bronze. 1. Tjek mere end et firma for priser. Det kan ofte betale sig at shoppe lidt rundt, hvis budgettet er lavt. 2. Læs grundig korrektur på alt, der skal indgraveres i medaljer og pokaler. Med andre ord: Tag ved lære af ovenstående Sparta-histore. 3. Vær sikker på, at leverandøren har det, man bestiller. 4. Vær sikker på, at firmaet kan levere de bestilte præmier til den aftalte tid. De fleste sportspræmier produceres i Østen, og leverancetiden kan være ganske lang. 5. Gør ikke medaljeindkøb til ren rutine. Der kan være sket pris- og designudvikling med mere på markedet siden sidste indkøb.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

Foto: Jysk Emblem Fabrik

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

PROFILEN

EVENTYRER MED 260 I TIMEN Op mod 100.000 fartglade tilskuere følger med på lægterne, når Robbin Harms som den eneste dansker kører mod resten af verdenseliten i road racing. En drengedrøm, der er på vej ind i sin ottende sæson. Men også en sport, hvor voldsomme styrt er en del af hverdagen. Af Thomas Hansen. Foto: Lars Møller og Harms Benjan Racing Team Hvordan føles det at drøne af sted på din motorcykel med langt over 200 km i timen? ”Det er heftigt, og det går hurtigt. Samtidig skal du have et rigtig fint flow. Hvis du ikke får kørslen til at være flydende, så går det dårligt. Når jeg så nogle gange vælter, så er der altid en årsag til det. Enten har jeg presset den for hårdt, eller også har opsætningen været forkert.” I maj måned døde din fysiske træner, Thomas Harding, i et motorcykelstyrt under et løb på Padborg Park. Hvor meget tænker du over farerne ved road racing? ”Grunden til, at Thomas desværre omkom, da han væltede, er en fuldstændig grotesk elendig sikkerhed på en motorsportsbane. Jeg kører slet ikke under sådanne sikkerhedsforhold. Banen i Padborg er bygget til bilsport og er i og for sig også for farlig til det. Man kan ikke afholde et motorcykelløb på en bane, hvor der kun er fem meter ud til en barriere med et kæmpestort hegn bagved. Der er ikke plads til at ryge af en motorcykel. De forhold kører jeg ikke under. Der skal være 30 meter med grus, man kan rulle rundt i. På nogle baner i udlandet har jeg plads her fra og til Rådhuspladsen at vælte på, hvis jeg kører af banen. Hvis der er den mindste sikkerhedsbrist, så kører vi ikke. Det har jeg med i min rygsæk som sikkerhed.” Hvad er det værste styrt, du selv har været ude for? ”I betragtning af at jeg har kørt i tyve år, er jeg sluppet utrolig billigt. Jeg

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

har i sin tid brækket nogle ryghvirvler, og i 2007 slog jeg skulderen rigtig grimt og rev nogle led og muskler i stykker. Men der er ikke ét styrt, der er vildere end det andet. Det er vildt, at man kan vælte med 260 km i timen og gå der fra. Bagefter kan man godt sidde og tænke: ”Hold kæft, hvor er det vildt”. En krop er så stærk og kan holde til vildt meget.” Kræver det en særlig mentalitet at køre road racing? ”Det gør det helt klart. Du skal være modig. Det skal ikke forstås som om, at man skal være dumdristig. Men du skal have mod og tro på dig selv. Det skal kombineres med den erfaring, som du hele tiden suger til dig. Den dag, man ikke har motivationen til at trykke den så hårdt af, som der kræves, må du finde på noget andet at lave.” Du har et motto, der hedder ”follow your heart not your head”. Skal det også forstås i den sammenhæng? ”Det gælder for både min sport og mit privatliv. Jeg mener, at man skal følge hjertet og ikke fornuften. For det er ikke fornuftigt at køre rundt med 300 km i timen med risikoen for at vælte. Det er heller ikke fornuftigt at starte et team op i en finanskrise. Men det er det, mit hjerte vil. Det er det, jeg begærer. Man skal ikke spekulere alting i stykker. Bare gøre det, man brænder for. Det lyder som en kliché, men du lever kun en gang.” I modsætning til dine nærmeste konkurrenter ejer du dit eget team. Hvorfor

har du gjort det sådan? ”Da vi gik ind i kriseåret 2010, hvor rigtig mange teams var på røven i bogstaveligste forstand, havde vi havde lige pludselig en hollandsk investor, som gerne ville lave et team sammen med os. Jeg kan sgu godt lide selv at have fingeren på pulsen, og jeg syntes ikke, at de muligheder, jeg havde for at køre for et andet team, kunne måle sig med det, vi kunne lave selv. Det var nødvendigt på det tidspunkt for at blive i sporten på højt niveau. Og så var det et nyt eventyr.” Så lige så meget som det er en sport, er det så også et eventyr at køre road racing? ”Ja, det synes jeg helt bestemt. Jeg håber, at alle eliteudøvere tænker, at det er en tid, man ikke skal tage for givet. Jeg rejser verden tynd og oplever de mest sindssyge ting. Man får nogle grænseoverskridende oplevelser, som man ikke kan sammenligne med privatlivet. Hvis det begynder ikke at fungere, så er min holdning, at så skal man finde et nyt eventyr. Jeg synes, man skal betragte hele livet som et eventyr, som du skal tage kapitel for kapitel. Nu er jeg i gang med ét kapitel, som jeg startede i 2010. Jeg tror, at jeg vil finde på noget andet næste år bare for at lave et nyt kapitel til ”bogen”. Hvad finder du på næste år? ”Jeg tror ikke, at jeg kører mit team videre. Mit team kører for to millioner kroner om året. Det er en fjerdedel af fabriksholdenes budget, og det er med seks ansatte, oversøiske rejser

og opbygning af flere cykler. Det er et absolut minimum. Der er ingen, der tager en krone med hjem. Det er fantastisk og sjovt, men det er også utrolig hårdt arbejde, og det har gået lidt ud over glæden ved at køre. Så jeg tror, at jeg vil køre for et udenlandsk team på et andet mærke. Jeg vil gerne arbejde med nogle helt nye mennesker på et sprog, jeg ikke er vant til. Så kan jeg også lære et nyt sprog samtidig.” Hvad er dine ambitioner for fremtiden? ”Jeg hører helt klart til i top tre i min klasse. Men de sidste par år har jeg kørt på et materiale, som er langt under de andres standarder. Vi har slet ikke samme tekniske udvikling, som de andre. Der snakker vi elektronisk udvikling, som har gjort afstanden mellem fabriks- og privatteams større. Jeg vil også gerne prøve at køre Superbike, som er den højeste klasse, der findes. Det er svært at komme ind i Superbike, men det er et af de kapitler, som jeg gerne vil have med.”

BLÅ BOG – ROBBIN HARMS: Født: 9. juni 1981 Højde: 170cm Vægt: 60kg Resultater i år: Samlet 12. plads i Supersports VM-serien. Bedste resultater: Fire podieplaceringer og en samlet 5. plads i Supersports VM-serien i 2006.

”DET ER IKKE FORNUFTIGT AT KØRE RUNDT MED 300 KM I TIMEN MED RISIKOEN FOR AT VÆLTE”

On-Sport har været et smut hjemme i Robbin Harms garage. Her viser han masser af udstyr frem. Se blandt andet skaderne på en kørerdragt, som han styrtede i på Imolabanen i Italien.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

BOOM I LIVESTREAMING

Alle idrætsgrene kappes om at opnå mest mulig eksponering. Internettet er den nye kampplads, hvor også små sportsgrene kan blive transmitteret via livestreaming. Af Thomas Hansen. Foto: Torben Lollike Kanal Sport styrer livetransmissionen fra en floorball kamp i Ringsted.

MERE SPORT STRØMMER TIL COMPUTERSKÆRMENE S

portsprogrammerne på den danske sendeflade er domiSport lancerer en ny tv-kanal 1. marts i samarbejde med tvneret af fodbold og håndbold suppleret med cykelløb, når udbyderen YouSee. sæsonen er til det. De kommercielle kanaler går alene efter høje seertal, mens DR Sporten har skåret ind til benet på bekostning af en bredere dækning. Så vejen til den forjættede DANSKE PIONERER tv-eksponering synes meget lang for de fleste sportsgrene Det er ikke kun floorball, der har livestreaming på programherhjemme. met. Eksempelvis streamer Holte IF sit herre- og dameligaMen rundt omkring i idrætsdanmark spirer det med inihold i volleyball. DR har også kastet sig over genren blandt tiativrighed, der skal sikre en vej til skærmene i de små hjem andet ved hold-DM i tennis, World Cup i tumbling og trampo– computerskærmene vel at mærke. Livestreaming, som lin samt snooker fra Cirkusbygningen. det hedder, bliver mere og mere populært. Blandt andet har Ole Stampe er formand for bowlingklubben Trekanten KIF i man siden 16. september hver fredag kunnet klikke sig ind Kolding, og han også fået øjnene op for mulighederne i liveog se Friday Night Floorball fra den bedste danske række. streaming. ”Det er en fantastisk løftestang til at give mere synlighed ”Livestreaming er fantastisk for små sportsgrene. Jeg tror, til Danmarks mest usynlige sport, som vi plejer at kalde os at det virkelig kan sætte gang i græsrødderne i foreningerselv,” siger specialkonsulent ne rundt om i Danmark. De i Dansk Floorball Union Per store sportsgrene som hånd”DET ER EN FANTASTISK LØFTESTANG bold og fodbold udsulter sig Stærk Larsen om den toårige aftale, unionen har indgået selv til sidst på grund af overTIL AT GIVE MERE SYNLIGHED TIL DAN- eksponering,” siger han. med firmaet Kanal Sport. KIF har allieret MARKS MEST USYNLIGE SPORT, SOM VI sigTrekanten KRAVLE FØR MAN KAN GÅ med firmaet Sports-web, Per Stærk Larsen tror ikke, så klubben får tre livetransPLEJER AT KALDE OS SELV,” at livestreaming alene kan missioner for 10.000 kroner. give adgang til den brede beIfølge Ole Stampe er det bilPer Stærk Larsen, folkning, da de fleste af de ligt. Hvor mange, der så med specialkonsulent i Dansk Floorball Union omkring 1000 mennesker, fra bowlingklubbens førder hver fredag følger med ste transmission, er svært foran deres computer, i forvejen er floorball-interesseret. at sige med sikkerhed. Men i løbet af den weekend, hvor Men han understreger, at i og med at floorball samtidig er det foregik, blev der klikket mindst 1500 gange på linket til kommet på Oddset hos Danske Spil, bliver sporten også eksstreamingen. poneret til de uindviede. ”Det kan godt være, at jeg er blåøjet, men jeg tror på, at vi ”Vi vil gerne på tv. Men man skal lære at kravle, før man med tiden kan opnå 10.000 seere. Så vil det kunne give flere kan gå,” siger Per Stærk Larsen. Og floorball er blevet stor reklamekroner i kassen. Det er en investering, som kan give nok til at gå. I hvert fald kommer floorball nu på tv, da Kanal afkast på sigt.” 30

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

Mange klubber er nysgerrige L

ivestreaming er nyt i Danmark og dermed også for Idrættens Medieudvalg, som har modtaget en del henvendelser fra klubber og kommuner, som er interesserede i at komme i gang med at streame. Medieudvalget opsamler i øjeblikket erfaringer fra de forbund, der har udnyttet den aftale, udvalget har indgået med DR om at streame idrætsbegivenheder. Selvom udvalget endnu ikke har formuleret faste anbefalinger, har Steen Dahl Pedersen fra udvalget et par råd til dem, der gerne vil prøve at streame: ”Man skal ikke forvente et kommercielt udbytte. Dertil er

Danmark et for lille land. Det koster det samme at producere en transmission i Danmark som i England, men publikummet er langt mindre.” Steen Dahl Pedersen understreger dog, at der kan være undtagelser i forbindelse med internationale idrætsbegivenheder på dansk grund. ”Livestreaming er en spændende ny mulighed, vi skal udnytte og få erfaringer med. Der hvor vi er lige nu, kan man se streaming som en ekstra service, man giver sine interessenter – lidt på linje med et medlemsblad”.

Syv indgange fører til over 30 forskellige erhvervsuddannelser Tre tekniske gymnasier/Htx Teknisk Erhvervsskole Center

Tlf. 38 17 70 IDRÆTSLIVDECEMBER2011 00 - www.tec.dk31

UDDANNELSE

Seniorer vil ikke på idrætspension

Mange frivillige seniorer i idrætsforeningerne vil gerne uddannes og blive endnu bedre idrætsledere, viser ny undersøgelse. De ældre er en fantastisk ressource, mener DIF. Af Jacob Bech Andersen. Arkivfoto: Jan Christensen

e ældre stormer i disse år frem i idrætslivet. Danskere i plus-60-alderen dyrker idræt som aldrig før, og de gør det ofte i landets 10.400 idrætsforeninger under DIF. En ny undersøgelse, foretaget af DIF og Idrættens Analyseinstitut (Idan), viser nu, at mange seniorer ikke blot er idrætsaktive - de er også interesserede i at videreuddanne sig i foreningsregi eksempelvis som trænere og ledere. Dermed kan plus-60-gruppen blive et særdeles vigtigt aktiv for foreningerne og ikke mindst for den fremtidige rekruttering af frivillige.

”UNDERSØGELSEN VISER OS, AT VI I DE ÆLDRE SER UD TIL AT HAVE EN MEGET STOR RESSOURCE” Dorthe Heide, uddannelseschef i DIF

Udannelseschef i DIF Dorthe Heide er begejstret over undersøgelsens resultater. ”Undersøgelsen viser os, at vi i de ældre ser ud til at have en meget stor ressource, som vi i fremtiden kommer til at kunne drage stor nytte af i idrætsforeningerne. Det er muligvis en ressource, som vi ikke har så meget fokus på i det daglige, men vi kan kun opfordre til at, at klubberne i fremtiden tænker strategisk i forhold til at bruge og videreuddanne klubbens seniorer,” siger Dorthe Heide. Især de ældre, som allerede har kastet sig ud i at tage på et kursus som eksempelvis træner, idrætsleder eller noget helt tredje, ønsker ifølge undersøgelsen at lære endnu mere. Hele 49 procent af adspurgte seniorer i alderen 60-69 år, som tidligere har været på kursus, svarer, at de gerne vil fortsætte med at tage på diverse kurser..

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

”Hvis seniorerne har været i en forening i mange år og har været på kursus før og har været engageret enten som træner eller leder, så er det typisk sådan, at man ikke går på pension fra foreningen. Tværtimod, ” lyder det fra Dorthe Heide. DE UNGE ER PÅ Også de helt unge viser i uddannelsesanalysen villighed til at sige ja tak til diverse kurser, som blandt andre DIF og specialforbundene udbyder i foreningerne. ”De unge er utroligt kursusvillige. De vil gerne blive bedre til deres sport, og de vil i virkeligheden gerne hoppe ud i rigtig mange af de tilbud, de eventuelt får,” siger Dorthe Heide. Hun understreger samtidig, at det er vigtigt af foreningerne derfor sørger for netop at motivere de unge til at tage det første kursus, for når først de unge er i gang, så bliver de også ofte motiveret til at fortsætte i klubben. Undersøgelsen ’Idrættens uddannelses- og kursusbehov set fra et medlemsperspektiv’ viser generelt, at foreningerne er godt tilfredse med idrættens kursustilbud. Undersøgelsen er foretaget i 23 idrætsforeninger i Aalborg. Over 1200 medlemmer af idrætsforeningerne har deltaget.

Ingen er for stor til en flot præmie! Flotte præmier, er effektiv reklame for din klub i mange år!

F. C. København sætter ”overlæggern” højt på og uden for banen. Weidingerglas er glad for at kunne levere FCK gaver til Champions League og Europa Leauge

Flot klublogo Tydelig tekst Præmier i gaveæsker, klar til brug Direkte fra vor fabrik – til din klub God service

WEIDINGERGLAS A/S – dem med de bedste præmier til dit budget! Telefon 44 91 45 55, email: præmier@weidingerglas.dk, www.weidingerglas.dk Weidingerglas – leverandør af opmærksom og glæde i mere end 68 år

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

VM I CYKLING

DA RØDJAKKERNE HOLDT HJULENE I GANG Verdensmestre, folkefest og over 700 frivillige i vælten til VM i cykling. Idrætslivs fotograf Lars Rønbøg havde de frivillige ’rødjakker’ i objektivet under den største idrætsbegivenhed i Danmark nogensinde. Af Jacob Bech Andersen. Foto: Lars Rønbøg

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

”

Jeg elsker også dig skat”. Man kan vise overskud på mange måder. En frivillig under VM i cykling, der dirigerer trafikken i det indre København, råber sin lettere sarkastiske kærlighedserklæring efter en bilist og bryder efterfølgende ud i et stort smil. Den frivillige kvinde er netop blevet præsenteret for en skråtopfinger og et surt fjæs fra en bilist, der ikke er tilfreds med at skulle køre en omvej på grund af den enorme idrætsbegivenhed i hovedstadens hjerte. Men den frivillige kvinde, klædt i den karakteristiske røde VM-jakke, er totalt uberørt af skråtop-situationen, og hun fortsætter hurtigt sit arbejde i trafikken. I resten af København er omkring 700 andre frivillige også i gang med bogstaveligt talt at holde hjulene i gang på den største idrætsbegivenhed på dansk grund til dato. Der er frivillige på cykelruten, i pressecentret, i boderne

på Rådhuspladsen og tusinde andre steder rundt om i byen. Formanden for Danmarks Cykle Union, Jesper Worre, er da heller ikke i tvivl. Uden de frivillige ildsjæle – intet VM. ”Det ville ganske enkelt aldrig kunne lade sig gøre at arrangere en idrætsbegivenhed i Danmark af den her størrelse uden at bygge arbejdskraften op omkring frivillige,” siger Jesper Worre, som understeger igen og igen, at de frivilliges arbejde under VM har været til topkarakter. ”Det, de frivillige har leveret under VM, har været helt fantastisk at opleve. Folk har taget fat i ekstraordinær høj grad og budt ind med at hjælpe i forhold til dit og dat. Jeg er meget stolt.” Der var over 250.000 tilskuere at holde styr på under løbets sidste finaledag. Alt gik smertefrit, og Mark Cavendish blev verdensmester.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

SOLDATERPROJEKT

Soldaternes idrætsven

Rune Oland er hovedpersonen i DIF Soldaterprojekt. Med en værktøjskasse fuld af idrætstilbud hjælper han sårede soldater videre i livet. Af Lars Hestbech. Foto: Carsten Lundager og Brian Mouridsen

dræt kan bruges til mange ting. Blandt andet som et instrument til at komme videre i livet efter at have været mål for Talebans sprængladninger i Afghanistan. Rune Oland har siden 1. april været ansat i DIF Soldaterprojekt - et udviklingsprojekt, der skal udvikle idrætstilbud til de danske soldater, der er vendt hjem fra krigsdeltagelse med fysiske skader. Han oplever på nærmeste hold, hvordan soldaterne bruger idrætten til at få nogle sejre og på den måde tanke selvtillid og mod til at komme videre. ”Jeg arbejder med en soldat, der har fået amputeret begge ben og nu har proteser. Til at begynde med kastede han bogstavelig talt op efter 30 meters løb. Så hårdt var det for ham. Nu kan han løbe flere hundrede meter, og det er en enorm sejr for ham, og så giver mit arbejde for alvor mening,” siger 34-årige Rune Oland, der er cand.scient i idræt og psykologi og hovedpersonen i DIF Soldaterprojekt. ”Projektet er en succes, når idrætten gør soldaterne glade. Det sker, når de bliver introduceret for den idrætsgren, der passer til dem. Det er fantastisk, når en person, der normalt kommer for sent, pludselig finder den rigtige idrætsgren og står og venter på en i 20 minutter, før træningen begynder,” siger han. PERSONLIG KONTAKT Udviklingsprojektet adskiller sig både kvantitativt og kvalitativt fra de mange andre udviklingsprojekter, som DIF i samarbejde med specialforbundene har sat i søen i 2011. De fle-

36 IDRÆTSLIVDECEMBER2011 Rune Oland (th.) hjælper Chris Breum inden starten på Copenhagen Marathon

ste projekter har et stort fokus på medlemsfremgang, men da der kun er registreret 52 soldater med fysiske skader, så er potentialet for medlemsfremgang i projektet til at overskue. Til gengæld har Rune Oland tid til at tage sig af hver enkelt soldat. Og den personlige og individuelle kontakt er noget, som ifølge ham er helt afgørende. Derfor har han haft indledende en-til-en-samtaler med alle soldater. ”Jeg præsenterer altid samtalen som en idrætssamtale, men vi kan tale om alt muligt – også om familie, kærester og så videre. Soldaterne skal kunne stole på mig, og jeg åbner i samtalerne op for mit eget privatliv. Jeg giver noget, og jeg får noget, for jeg er ikke kun idrætscoach, men også livscoach,” understreger Rune Oland. SOLDATERNES SPROG Modsat soldaterne har han ikke været i krig. Han har dog været soldat ved Garderhusarregimentet og ved derfor godt, hvordan man renser et gevær, og hvordan man giver honnør. Og den baggrund hjælper ham i dialogen med soldaten. Det bekræfter Kristian Nielsen, som i juni 2010 i Afghanistan trådte på en sprængladning og fik sprængt sit venstre underben af. Han tog tøvende imod tilbuddet om en idrætssamtale med Rune Oland. ”Jeg var meget skeptisk, og jeg regnede ikke med, at jeg ville benytte ham. Men Rune viste sig at være en ung person, der forstod militærjargonen. Han kender systemet og røverhistorierne, og derfor var det nemt for os at finde hinanden

på det personlige plan,” siger Kristian Nielsen, som understreger vigtigheden af den individuelle behandling. ”Vi sårede soldater er ikke ens, og vi har både gode og dårlige dage. Vi bliver betegnet som en gruppe, men vores handicap er forskellige, og vi har forskellige baggrunde, indstillinger og behov. Derfor er vi svære at arbejde med, men Rune ved lige præcis, hvor meget han må skubbe til os. Det gør han, fordi han har udarbejdet en individuel profil for hver af os, og derfor går samarbejdet så godt,” siger 23-årige Kristian Nielsen, der hver uge sammen med andre sårede soldater træner med Rune Oland på Svanemølle Kaserne i København. TIL STEDE DØGNET RUNDT Arbejdet i soldaterprojektet er ikke et almindeligt 8 til 16-job. Rune Oland kan ikke bare stemple ud som almindelige lønmodtagere og glemme alt om arbejdet i sin fritid. Hvis soldaterne har brug for hjælp eller råd, så skal han være der. ”Jeg er på døgnet rundt. Det hænder, at jeg sender dagens sidste SMS til en soldat, mens jeg ligger under dynen. For når jeg skal coache dem om livet, så skal jeg også være der for dem klokken otte om aftenen. For nylig var jeg på fisketur i Lofoten i det nordligste Norge med min far, og der besvarede jeg også telefonen, for vi skaber nogle bånd, der rækker ud over det arbejdsfaglige,” understreger Rune Oland. Han har netop været i USA, hvor han løb New York Maraton med nogle af soldaterne, og han er i fuld gang med at arrangere en uges sportscamp for soldaterne på Fuerteventura, hvor 23 sårede soldater deltager. Formålet er som altid at bruge idrætten til at give soldaterne en hjælpende hånd.

”PROJEKTET ER EN SUCCES, NÅR IDRÆTTEN GØR SOLDATERNE GLADE.” Og ifølge Kristian Nielsen er den hjælpende hånd værdsat. ”Som soldat har man en hverdag med masser af fysisk aktivitet. Når man bliver såret, er der en fare for, at man falder hen og ikke får rørt sig. Mentalt er det alt for hårdt at genoptræne en hel dag, så derfor har vi brug for idrætten. Idrætten gør det muligt at nyde den fysiske aktivitet, som er så vigtig for os,” siger Kristian Nielsen.

DIF Soldaterprojekt Udviklingsprojekt mellem DIF, Dansk Militært Idræt og Dansk Handicap Idræts-Forbund. Projektet går ud på at udvikle idrætstilbud til skadede soldater. Igangsat 1. april og løber frem til udgangen af 2013. Projektet har et budget på 2,5 millioner kroner, hvoraf DIF bidrager med de 1,8 millioner kroner. 53 skadede soldater har fået tilbuddet om at deltage, og 32 har vendt positivt tilbage. De fleste soldater er blevet såret i Afghanistan, men der er også soldater, der kom til skade i Irakkrigen og i Jugoslavien-konflikten. Projektet løber frem til udgangen af 2013. Benamputerede Benjamin Kragsskjold træner med Rune Oland IDRÆTSLIVDECEMBER2011 til New York Marathon

OL-UPDATE

SKOLE-OL BLiVER LANDSDÆKKENDE Landets skolebørn i fjerde til sjette klasse skal opleve OL-magien forud for OL i London. Det er grundtanken bag et nyt landsdækkende skole-OL, som kulminerer med et storslået finalestævne på Østerbro Stadion. Af Thomas Hansen

nden det for alvor går løs med de olympiske lege i London, har skoleklasser fra hele Danmark mulighed for at deltage i deres helt eget OL. Siden 2009 har københavnske 4.-6. klasser hvert år dystet i et skole-OL på Østerbro Stadion. Det er den begivenhed, der nu har fået vokseværk. ”Det københavnske skole-OL har været en fantastisk og velfungerende event, hvor børnene har dyrket en masse idræt. Der opstår et rigtigt godt sammenhold i klasserne, når de hepper på hinanden,” siger Jan Darfelt, der er specialkonsulent i DIF, og som har været involveret i skole-OL siden starten i 2009. Projektet er stablet på benene i et samarbejde mellem atletikklubben Sparta, Samsung, TV 2, Københavns Kommune og Danmarks Idræts-Forbund. Ideen er at bringe OL i øjenhøjde med de 9-12-årige, for hvem OL i London bliver det første rigtige OL, de stifter bekendtskab med. ”Vi ønsker at øge børn og unges interesse for OL og det olympiske. Op til og under OL kommer der til at være en bølge af glæde. Den bølge skal de have mulighed for at ride med på,” siger Jan Darfelt. Det er ligeledes planen at koble OL-undervisningsmateriale på, så klasserne kan lære om OL-historien, de store olympiske øjeblikke og se frem mod Danmarks deltagelse til OL i London. KÆMPE FINALESTÆVNE Henover foråret vil landets skoleklasser blive inviteret til at afvikle deres eget skole-OL, som fungerer som kvalifika-

To første atleter er OL-klar

DIF’s bestyrelse har udtaget de første to danske atleter til næste sommers OL i London. Det drejer som om skeetskytten Anders Golding, der også var med ved legene i Beijing, og Stine Nielsen, som skal skyde 10 og 50 meter riffel. ”Det er dejligt. Jo tidligere man får det at vide, jo mere kan man forberede sig specifikt på selve OL, og det man skal præstere til OL,” sagde Stine Nielsen til web-tv-kanalen On-Sport umiddelbart efter, at hun havde fået overleveret den gode nyhed af OL/Elitechef i DIF, Jesper Frigast Larsen. De danske skytter har i øjeblikket sikret yderligere tre nationspladser, som der sættes navn på senere frem mod OL.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

Foto: Jeanne Kornum

tion til et stort finalestævne, der løber over tre dage i juni på Østerbro Stadion i København. Finalestævnet får deltagelse af 6-7.000 børn, som vil dyste klassevis og individuelt i en række atletikdiscipliner. 4.000-5.000 af dem bliver elever fra Københavns Kommune, som inviteres direkte. TV 2 kommer til at følge det nye skole-OL tæt både på nettet og tv. Kronprins Frederik er protektor for eventen, og adskillige danske OL-atleter vil også være til stede til finalestævnet.

Børnevenlig OL-historie

Legene i London nærmer sig med hastige skridt. For de fleste bliver det et kærkomment gensyn, som fører én ned gennem mindernes allé. Dramaet med den lånte 49’er-båd i 2008, omkampen mod Sydkorea i 1996 og Ben Johnsons dopingskandale i 1988. Men for børnene i landets 3.-5. klasser kniber det nok mere med at finde hoved og hale i den olympiske historie. Det roder en ny bog bod på. ’Hurtigere, højere, stærkere – om OL før og nu’ fra forlaget Alinea er blevet til i samarbejde med DIF og Team Danmark. På 48 læsevenlige sider når bogen gennem alt fra de antikke lege i Grækenland over åbningsceremonien til de største danske og internationale præstationer. Bogen, der peger frem mod de kommende sommerlege, indeholder også et kapitel om Vinter-OL og De Paralympiske Lege. Det hele er krydret med talrige billeder og sjove faktabokse.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

ILDSJÆLEN

Et godt match

Vejen fra begynderstadiet til verdenstoppen behøver ikke være særlig lang, hvis man som Henriette Engel Hansen kan kombinere talent og vilje med støtte og opbakning til at gå distancen. Det sidste har Kim Brøns Kristensen været sikker garant for, siden han hjalp det danske OL-håb med de første pagajtag på et begynderkursus for voksne i 2002. Af Jannik Lund Andersen. Foto: Das Büro og Jannik Lund Andersen

et var ikke OL-drømme og medaljeambitioner, der i sommeren 2002 fik den da 20-årige Henriette Engel Hansen til for første gang at sætte sig til rette i en kajak. ”Jeg gik og legede med tanken om at prøve kræfter med et adventure race, og en veninde anbefalede mig at begynde at ro kajak, fordi det er rigtig god basal træning. Så jeg sendte en mail ud til alle de lokale klubber for at høre, om jeg hurtigst muligt kunne få plads på et begynderkursus,” fortæller Henriette Engel Hansen. Kim Brøns Kristensen, instruktør i Kano- og kajakklubben 361 ved Bagsværd Sø, var leveringsdygtig. ”Jeg havde lige netop arrangeret et turbobegynderkursus for voksne i klubben i den kommende weekend, fordi et par af mine venner gerne ville i gang med at ro kajak, så vi tilbød Henriette at deltage der,” siger han. Normalt strækker et begynderkursus sig over flere uger, men Kim havde planlagt et meget intensivt forløb, hvor nybegynderne fra fredag til søndag blandt andet skulle ro 50 km, lære makkerhjælp og bestå en svømmeprøve. ”Fysisk var det enormt anstrengende, men heldigvis var vi alle sammen i god form, og så hjalp det også, at vi havde det super sjovt,” siger Henriette, der gik godt i spænd med Kim og vennerne. ”Henriette var en spinkel pige, og hun var også lidt yngre end os andre, men hun havde et fantastisk humør og et gåpå-mod som gjorde, at hun fandt rigtig godt ind i gruppen. Og så viste hun sig med det samme som en meget stædig og viljestærk pige med flair for at ro i kajak,” fortæller Kim. MOD NYE MÅL Turboweekenden blev startskudet til en sommer, hvor Henriette kun sjældent forlod kajakken, og hvor Kim sjældent forlod Henriettes side.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

”Allerede den første weekend bestemte jeg mig for, at det her var noget, jeg ville. Jeg var tilbage i klubben allerede om mandagen, og heldigvis havde Kim lyst til at bruge sin tid på at hjælpe mig,” siger Henriette. ”Jeg syntes, projektet var sjovt, for Henriette var villig til at give alt. Samtidig var det en kæmpe udfordring. Hun stillede spørgsmålstegn ved alt, forlangte at få forklaret alting og ville have en præcis forståelse for, hvorfor hun skulle gøre sådan og ikke sådan,” siger Kim, der satte ambitiøse mål for Henriette. I foråret 2003 mente han, at tiden var inde til, at hun skulle i konkurrence. ”Henriette havde trænet super seriøst henover vinteren på klubbens nye ergometer, og da jeg lokkede hende til at købe hendes første kapbåd, lå hun hver dag og tæskede rundt ude på en halvfrosen sø for at lære at ro den, inden det blev sommer. Hun røg simpelthen i bassinet, jeg ved ikke hvor mange gange, men hun blev bare ved og ved og ved, og når kræfterne slap op, var det bare op i et varmt bad og så tilbage næste dag. Der tænkte jeg, at hun var klar til at tage næste skridt,” siger Kim, der ikke havde svært ved at overtale Henriette. ”De fleste mente nok, at det var håbløst, men Kim troede på mig og bakkede mig op, så selvfølgelig var jeg klar på det, selvom jeg på det tidspunkt hverken kunne bakke eller ligge stille i min kapbåd,” siger Henriette, som blandt andet stillede op til DM i marathon. HJEMMEHJÆLP Ved siden af samarbejdet på Bagsværd Sø fandt Henriette og Kim også sammen privat, og i takt med at Henriette er blevet en del af verdenseliten, er det i højere grad blevet på hjemmefronten, at hun har brug for Kims hjælp. ”Jeg spørger stadig Kim til råds, og en gang i mellem tager

han med ud og træner og fortæller mig et par sandheder, hvis det, jeg laver, ikke er i orden. Kim er min skrappeste og mest ærlige kritiker. Men i dag er det især mentalt, at jeg bruger Kim,” siger Henriette og uddyber: ”Når jeg har været rigtig presset, har følt, det hele var håbløst og har været i tvivl, om jeg nu også ville det her, har Kim været afgørende. Han har en evne til at få mig til at stole på mig selv og på det her projekt, og han giver mig en følelse af, at det, jeg gør, er det rigtige.”

Som kæreste med en topatlet og træningsnarkoman har Kim også lært vigtigheden af en anden egenskab. ”Tålmodighed. Henriette er jo utrolig meget væk, og når hun kommer hjem, er der sjældent meget energi tilbage. Det kan være lidt hårdt for os begge to, men man skal hele tiden huske på, at det her liv kun er muligt i en begrænset årrække, og når det en gang er slut, kan vi få et helt almindeligt familieliv,” siger Kim. Når Henriette til sommer skal forsøge at realisere drømmen om karrierens første OL- medalje i London, har Kim en afgørende rolle at spille. ”Jeg skal sørge for ro på hjemmefronten, og så skal jeg være klar ved telefonen, når Henriette ringer hjem. Jeg skal være klar til at trykke på de helt rigtige knapper og fortælle, hvad hun har brug for at høre for at komme videre,” siger han. ”Heldigvis er han god til umulige piger,” supplerer Henriette.

MIG OG MIN ILDSJÆL Hver dag bruger ledere og trænere flere timer ude i idrætsklubberne. Her er de med til at forme morgendagens stjerner. Idrætsliv sætter i artikelserien ’Mig og min ildsjæl’ fokus på en ildsjæl, der har haft betydning for stjernens karriere. Se flere tv-indslag med Henriette Engel Hansen på On-Sport.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

DIF’S NATUR & MILJØ FORUM

HØJ FART - GRØNNE SEJRE Love, regler og skrappe miljøkrav gør det ikke altid lige let at være et specialforbund med biler som hovedområde. Men en konstruktiv holdning til de grønne udfordringer har givet ro på bagsmækken i Dansk Automobil Sports Union. Af Jacob Bech Andersen

ID Foto: Peter Larsen

”DET ER BLEVET SVÆRERE AT VÆRE DASU”

om Kristensen med løftet Le Mans-pokal, et succesrigt Copenhagen Historic Grand Prix i hjertet af København med deltagelse af prinser og racerstjerner, og ikke mindst en spirende talentmasse, der lover godt for den elitemæssige fremtid. OTTO DyRNUM, CiViLiNgENiøR i DASU Sådan lyder en række af de mest positive overskrifter omhandlende dansk bilsport i de seneste år. net. I praksis kan det betyde, at det i fremtiden bliver lettere Lissabontraktaten harmotorsportsbaner EU nu magt tili hovedstadsområdet. at presse på med Et område, hvor motorsporten medMed specialforbundet at etablere Dansk Automobil Sports Union (DASU) ifælles spidseneuropæiske også har “Det er tegn på, atfor DASU er blevet hørt, og deter viser, at initiativer inden idræt. Udviklingen haft succes, er i forhold til miljøarbejdet.overvejende Ikke et punkt, der kan nåDIF, langt så i politiske miljøspørgsmål, hvis man positiv,man mener længe der ikke pilles ved tager normalt trækker den store bevågenhed, men dog et vigtigt de eksisterende regler og ikke mindst miljøet seriøst,” siger de danske idrætsforeningers unikke momsfritagelse. område for DASU. For i en tid med ekstraordinært meget DIF’s miljøkonsulent, Dorthe O. Andersen. fokus på miljø og klima, kræver det sit specialforbund at Gennem en årrække har hun kæmpet sammen med Af Regner Hansen holde styr på de mange og til tider svært gennemskuelige DASU for at gøre bilsport herhjemme spiseligt for myndigmiljøregler fra myndighederne. Specielt, når man dyrker en hederne, som stiller stadigt skrappere miljøkrav. sportsgren, som nu engang består af biler, der larmer og “Vi arbejder ud fra devisen om, at der skal være plads til bruger benzin. Men en koncentreret indsats på miljøområdet alle, og at man skal tage ansvar som specialforbund. For der har nu ført til, at det på sigt kan blive en anelse lettere at er jo selvfølgelig slet ikke nogen tvivl om, at autosport har dyrke bilsport herhjemme. sine gener for miljøet specielt på lydsiden, men er man sit ansvar bevidst, så bliver det også lettere at samarbejde med BLIVER HØRT kommuner og myndigheder,” lyder det fra Dorthe O. AnderDen såkaldte fingerplan for Københavns Kommune, der i sen. store træk er en byudviklingsplan for hovedstadsområdet, er nemlig blevet revideret. I den nye version er en række af de FORNUFTIGT FORBUND restriktioner for motorsporten, der ellers stod i planen, fjerI DASU arbejder blandt andre civilingeniør Otto Dyrnum

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

på at gøre samspillet mellem landets motorbaner og myndighederne optimalt. “Det er blevet sværere at være DASU i de seneste år med de mange regler på miljøområdet, og derfor er der jo også ansat sådan en som mig. Hvis man overgiver det her til kommuner og klubber alene, så kan der opstå problemer. For at gøre plads til motorsporten i det hele taget, så bliver vi nødt til at prioritere området, og en målsætning er at blive betragtet som et fornuftigt og troværdigt forbund med hensyn til at håndtere sportens miljøproblemer,” siger Otto Dyrnum. Han påpeger, at en af de største udfordringer for DASU i forhold til den øgede miljøfokus er reglerne i forhold til støj på banerne. Det betyder i praksis, at klubberne kun må sende deres kørere på banerne i et omfang, der er begrænset i forhold til klubbens træningsbehov for ikke at genere de omkringliggende boligområder mere end reglerne tillader. Har klubberne forståelse for den problemstilling? ”Ja, det har de, og det er de også nødt til at have. Desværre ser vi dog flere eksempler på, at klubberne vælger at følge reglerne fuldstændigt ukritisk uden at udnytte den fleksibilitet, der også er i reglerne for ikke at få problemer, men her er det så vores opgave at hjælpe dem til at udnytte denne fleksibilitet og få det optimale ud af deres køretid på banerne inden for de gældende regler.”

På landsplan findes der i øjeblikket cirka 10 baner at dyrke bilsport på og cirka 15 til gokart. Og derfor har man også i DASU et stort ønske om, at man med tiden kan være med til at etablere flere baner. For flere baner vil med stor sandsynlighed også betyde flere medlemmer til specialforbundet, som pt. har 7.957. “Jeg tror bestemt godt, man kunne få mere medlemmer, hvis der var flere muligheder for at køre. Folk kommer ofte langt væk fra for at få lov til at dyrke deres idræt på landets baner. Man er fysisk trængt på træningsanlæg over hele landet, så der er et klart potentiale på det her område,” siger Otto Dyrnum.

tter der sæ bejde, r a ud m e a n et ny t s et. Forbunde t e r le store iljø r etab eskrive n og m b und ha e v r b r li u t s o t a lf n ia ræ ke spec e i forhold til andet her i Id en, en ræk oll dt r n s la runion n b DIF og te il og v a moto idræt r fr e ldå g a p r f in s , te r u g n fok terin t er fa senta n n r æ ie r r . te t p o in e e , r d , golf veksler ger på områ r i udvalget jl spor t sa jak, se er de a d k id g og små s o DIF ano Udover mobil spor t, k g ridning. o to u ld a o b , fod roning mning, ø v s , m skær

IDRÆTTENS HUS HOTEL – OG KONFERENCECENTER - Konference- og mødelokaler op til 350 personer - 14 forskellige fleksible, moderne lokaler og teknik - Spændende omgivelser og god stemning med rigtig sportsånd Idrættens Hus Hotel – og konferencecenter har med sin unikke beliggenhed kun få minutter fra motorvejen og 20 min fra Københavns pulserende liv. Med 33.000 kvadratmeter mange muligheder og med veludstyrede lokaler til møder og konferencer, hvoraf det største har plads til 350 deltagere, er vi rustet til selv de helt store arrangementer. I Idrættens Hus Hotel- og konferencecenter, står 65 dejlige, lyse og komfortable hotelværelser med gode senge, behagelige lænestole, skriveborde og gratis internet samt kabel-tv, klar til at tage imod forventningsfulde kursister og mødedeltagere. Med fri adgang til Team Danmarks store styrketræningscenter og mulighed for leje af haller, giver det anledning til afholdelse af udfordrende aktiviteter i forbindelse med jeres mødeaktiviteter. Vort prisniveau er yderst konkurrencedygtigt og med et hus, som er godt på vej til at blive et moderne kraftcenter for anderledes, idrætsbaserede oplevelser og events,

er vi med vores gode og fuldendte service, det naturlige valg for både store og mindre arrangementer. Det er blot et spørgsmål om dine ønsker. Besøg os på hjemmesiden: www.idraettenshus.dk Hør mere – så ring 43 26 26 31 eller mail: receptionen@dif.dk

verden rundt SNUS I SØGELYSET S

Foto: Scanpix

PENGEREGN ENGEREGN OVER NFL 600 millioner kroner per kamp. Så meget betaler tv-udbyderen ESPN for rettighederne til mandagskampene i NFL – den professionelle liga for amerikansk fodbold. Aftalen løber over otte år fra 2014 og har i alt en værdi på 15,2 milliarder dollar. Til gengæld får ESPN de mest populære programmer i amerikansk betalings-tv. Seerrekorden er fra en kamp mellem Minnesota Vikings og Green Bay Packers i 2009, hvor svimlende 22 millioner seere fulgte med foran flimmerkassen. Der er kun 17 mandagskampe på en sæson i NFL. Men med den nye aftale tjener NFL flere penge på de 17 opgør, end den engelske Premier League i fodbold tjener på rettighederne til alle sine 380 årlige kampe.

PROFFER I FINSKE IDRÆTSFORENINGER ER Professionelle ansatte i helt almindelige idrætsforeninger har i en længere periode været en stor succes i Finland. Det finske idrætsforbund har som en forsøgsordning givet 200 finske idrætsforeninger mulighed for at få tilknyttet professionel bistand til deres arbejde. Resultatet af projektet har været opløftende, idet 190 af de 200 deltagende klubber har rapporteret, at de har fået flere frivillige efter den nye adgang til professionel bistand til klubbernes daglige arbejde. DIF vil i den nærmeste fremtid følge op på det finske initiativ med henblik på at afgøre, om de finske erfaringer kan være interessante for danske idrætsforeninger.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

Gabende tomme skøjtehaller, øde langrendsløjper og for forladte atletikstadions. Svensk eliteidræt bombet tilbage til stenalderen. Det kan være den ultimative udgang på det inin ternationale antidopingagentur, WADA’s, seneste tiltag. Snus er nemlig kommet på en liste over stoffer, som underlægges et særligt overvågningsprogram. Helt så galt går det næppe for vores naboer hinsidan. Men faktum er, at snustobakkens præstationsfremmende effekt vil blive grundigt undersøgt af WADA’s laboratorium i Lausanne. Det er allerede bevist, at nikotin påvirker pulsen, blodtrykket og mængden af adrenalin i kroppen, samtidig med at det reducerer stress og øger koncentrationsevnen. Tidligere var koffein på WADA’s liste over forbudte stoffer. T Men det viste sig, at man skulle drikke vanvittige mængder kaffe for at opnå en afgørende fordel. Det samme kan meget vel tænkes også at blive konklusionen for nikotin, så sven svenskerne kan ånde lettet op, snuse ind og skovle flere medaljer til sig.

Foto: Scanpix

LONDON AKTIVERER 12 MILLIONER BØRN Med under et år til, at OL i London begynder, har organisationskomiteen for London 2012 meddelt, at man har nået sin målsætning om at inspirere 12 millioner børn og unge på kloden til at dyrke idræt. Initiativet ’International Inspiration’ er Londons officielle internationale program, hvor man har forpligtet sig til at række hånden ud til børn rundt omkring i verden med henblik på at motivere dem til et liv med idræt. Med programmet har man fra London 2012 ønsket at bruge de positive aspekter af fysisk aktivitet, idræt og leg til at gøre livet bedre for millioner af børn og unge i en række udviklingslande. Initiativet er sket i samarbejde med UK Sport, UNICEF og British Council.

Foto: Polfoto

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

REPORTAGE

Fodboldfest for piger

Fodbold er i dag den mest populære pigesport i Danmark. Herhjemme har kvindefodbolden dog langt fra opnået det samme folkelige gennembrud, som er kommet på verdensplan. Der mangler resultater fra eliten, siger eksperterne, og mens landsholdet skal forsøge at revanchere en kikset VM-kvalifikation frem mod EM 2013, er det nu op til de danske klubhold at skubbe på udviklingen. Idrætsliv er gået på jagt efter det endelige gennembrud for dansk kvindefodbold til Champions League-opgør i Brøndby. Af Jannik Lund Andersen, Foto: Lars Møller/Sportsagnecy

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

lagsangene har formentlig aldrig klinget renere på Brøndby Stadion, end da de danske mestre i kvindefodbold en torsdag aften i oktober tager i mod belgiske Standard Femina de Liège i 1/16-finalen i kvindernes UEFA Champions League. Et rekordstort publikum er på lægterne og fylder næsten hele den nedre LOXAM tribune. Pigerne er i markant overtal, og det kan høres. I alt 2.270 tilskuere har fundet vej til Brøndby Stadion, og selvom det tal måske ikke i sig selv lyder overvældende, er det klar rekord til en klubkamp i dansk kvindefodbold, hvor det ikke er unormalt med tocifrede tilskuertal til kampene i den bedste række, 3F Ligaen. Spørgsmålet er, om der ikke også bliver sat rekord i antallet af piger på Brøndby Stadion denne aften, hvor de 22 fodboldspillere og den kvindelige, rumænske dommertrio indtager græstæppet til de på stadion obligatoriske toner af Van Halens ’Jump’. Selv bolddrengene er i dagens anledning udskiftet med boldpiger, som er særligt udvalgt fra lokale pigefodboldhold. ”Jeg kan i hvert fald ikke huske, at jeg før har set så mange unge piger til fodbold på Brøndby Stadion. Jeg må sige, at jeg faktisk er lidt overrasket og ret imponeret over, at der er kommet så mange,” siger Jan, der har været kontrollør på Brøndby Stadion i omkring 10 år. Denne aften hører til en af de mere udramatiske vagter. ”Det er jo ’sommerferie’, det her. Der er en hyggelig, rolig atmosfære på tribunen, og så har jeg oven i købet mulighed for at snakke lidt med folk og følge med i, hvad der sker på banen. Det er noget helt, helt andet end i weekenderne,” siger Jan, mens han skæver indforstået mod Sydsiden, der ligesom Nordea- og Apollo-tribunerne er totalt øde. JUBELHVIN På grønsværen er det hjemmeholdet, der sætter sig tungt på begivenhederne. Og der går ikke mere end otte minutter, før en 1-0 scoring af Brøndbys Lise Munk får LOXAM tribunen

til at skrige og hvine af jubel. Nok er her ingen megafoner, stortrommer, båthorn eller – Gud forbyde det – vuvuzelaer på stadion, men larm kan de her piger godt producere! Blandt de begejstrede tilskuere er Signe Olsen, Sofie From og Ana Kock, der står klinet til banderne for foden af tribunen og svinger et Brøndby-flag. Ingen af de tre er nye på Brøndby Stadion, men det er til gengæld første gang, de er inde og se kvindefodbold. ”Det er sjovt, men også meget anderledes. Det går ikke så hurtigt, som når mændene spiller, men til gengæld piver pigerne ikke ligeså meget, når de bliver tacklet,” konstaterer Signe. Pigerne er til Champions League på Brøndby Stadion med deres holdkammerater fra U11-pigefodboldholdet i Vallensbæk. Ligesom Brøndbys samarbejdsklubber og øvrige pige-

”DER MANGLER SIMPELTHEN DET GENNEMBRUDSRESULTAT, DER FOR ALVOR KAN SÆTTE GANG I DET.” PETER BONDE, TIDLIGERE KVINDELANDSHOLDSTRÆNER

og kvindeklubber på Sjælland, har holdet haft mulighed for at rekvirere fribilletter til kampen, og det er pigerne glade for. Samtidig er de meget tilfredse med det selskab, de har fået på tribunen. ”Det er ret godt, at der er så mange piger. Så er der ikke så mange, der råber alt muligt åndssvagt, og der er ingen, der er fulde og voldelige,” siger Ana, der straks suppleres af Sofie: ”Jeg synes også, der er en fin stemning. Men der mangler alligevel ham med trommen og alle drengene og de sange, de synger nede på Sydsiden.”

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

REPORTAGE

GRATIS PIZZA I Brøndby er man godt klar over, at det ikke nødvendigvis er det publikum, der kommer til mændenes kampe, som man skal forsøge at trække med til kvindernes. I stedet går man benhårdt efter de unge fodboldpiger, og op til Champions League-opgøret mod Standard Liege har strategien budt på fribilletter og gratis pizza til de første 400 tilskuere på stadion. Bedømt ud fra aftenens rekordhøje tilskuertal – og den kolossale kø ved madboderne – er det mission accomplished. ”Vi må erkende, at pigerne ikke bare kommer af sig selv. De skal først blive klar over, at der rent faktisk også bliver spillet store, seværdige kampe på kvindefodboldsiden, og det prøver vi at åbne deres øjne for ved at invitere dem gratis til fodbold og skabe en fodboldfest for piger,” siger Gert Andersen, der er sportschef i Brøndbys kvindeseniorafdeling. Han håber, at det kan være med til at øge interessen for kampene i 3F Ligaen og på længere sigt også styrke klubbens rekruttering af kvindelige fodboldspillere. ”Selvfølgelig er det en stor udfordring, men jeg tror, at hvis holdet kan levere varen i Champions League foran et stort publikum, så vil det have en afsmittende effekt,” siger Gert Andersen og fortæller, at Brøndbys målsætning er at være blandt de fire bedste hold i Europa inden for to år. PARADOKSET På banen fortsætter Brøndby med at demonstrere, at holdet i al fald er stærkere end dagens belgiske modstander. Mens mørket sænker sig, og efterårsrusk akkompagneres af regnvejr, er det stadig hjemmeholdet, der efter en halv times spil sidder tungt på kampen. Vejret lægger dog en dæmper på stemningen og får hurtigt de første par hundrede tilskuere til at sive ud af stadion. De går glip af seks målrige minutter: 2-0 i det 39. minut. 2-1 efter 44. Og 3-1 lige før pausefløjtet. Med en 2-0 føring i bagagen fra det første indbyrdes opgør i Liège, er der ikke meget, der tyder på, at det kan gå galt for Brøndby. Dermed ligner det, at Danmark i år vil få to hold med blandt de sidste, bedste 16 i Champions League. Fortuna Hjørring er således allerede videre i den prestigefyldte turnering, hvor de bedste danske hold faktisk traditionelt klarer sig godt. Det er hverken Signe Olsen, Sofie From eller Ana Kock dog klar over. Som for alle andre danske piger, der de seneste år er strømmet til nationalsporten, er deres interesse for kvindefodbold, præcis som støvlerne og benskinnerne, kun noget, der bliver pakket op af sportstasken i forbindelse med den ugentlige træning og derefter stoppet godt ned i dybet igen. I alt er der efterhånden kommet 52.384 aktive pigefodboldspillere i Danmark. Det er langt over dobbelt så mange som for bare 15 år siden, og tallet gør fodbolden til den mest populære pigesport herhjemme foran håndbold, gymnastik og svømning. Succesen kan blandt andet spores til initiativer på breddeplan som ”Pigeraketten”, der siden starten i 1997 har rundet 75.000 deltagere – piger, som har fået en sjov og målrettet introduktion til fodbolden, der i mange tilfælde har ført til indmeldelse i den lokale klub. Men interessen for elitekvindefodbold er ikke blomstret tilsvarende, og de fleste eksperter er helt enige om forklaringen. Det gælder blandt andet den tidligere landstræner for kvindelandsholdet i fodbold og nuværende assistentlandstræner for mændene, Peter Bonde. ”Der mangler simpelthen det gennembrudsresultat, der for alvor kan sætte gang i det. Man kan sammenligne det med kvindehåndbolden. Før Wilbek og Anja Andersen og alle

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

”DET ER SJOVT, MEN OGSÅ MEGET ANDERLEDES. DET GÅR IKKE SÅ HURTIGT, SOM NÅR MÆNDENE SPILLER, MEN TIL GENGÆLD PIVER PIGERNE IKKE LIGESÅ MEGET, NÅR DE BLIVER TACKLET.” SigNE OLSEN, TiLSKUER

titlerne i 90’erne, var der heller ikke mange, der interesserede sig for kvindehåndbold. Men da resultaterne kom, blev håndboldpigerne folkeeje, og det satte gang i en rivende udvikling, der også har gjort den hjemlige håndboldturnering for kvinder til den bedste i verden,” lyder det fra Peter Bonde. OBAMA OG GENNEMBRUDET Anden halvleg af aftenens Champions League opgør på Brøndby Stadion starter på den værst tænkelige måde for hjemmeholdet. Belgierne får reduceret til 2-3 i første minut, og herefter er det, som om al selvtillid siver ud af danskerne. På LOXAM tribunen er der også blevet væsentligt flere af de regnvåde, blå sæder mellem folk, da Jan og de øvrige kontrollører har åbnet et øvre afsnit for at publikum kan søge ly for regnen. Konsekvensen er, at der er blevet bemærkelsesværdigt mere stille på stadion. Kontrasten er ikke bare stor, den er enorm, med tanke på de tusindvis af fans, der under sommerens VM i kvindefodbold i Tyskland strømmede til kampene og skabte en fantastisk atmosfære. Her kan der argumenteres for, at kvindefodbolden opnåede et internationalt gennembrud af rang med både spændende og velspillede kampe, 800.000 solgte billetter og rekordhøje TV-seertal i blandt andet Tyskland, Japan og USA. Selv USA’s præsident, Barack Obama, fulgte intenst med og tweetede løs under den nervepirrende finale mellem USA og Japan. ”Undskyld, jeg ikke kan være tilstede og se jer spille, men jeg hepper på jer herfra. Kom så USA,” skrev Obama blandt andet. Danmark var ikke med. Kvalifikationen kiksede, og det er yderst tvivlsomt, om særlig mange danske fodboldpiger overhovedet er klar over, at der blev spillet et VM i sommer. Samtidig er det efterhånden 10 år siden, Danmark sidst har

”LANDSHOLDET HAR IKKE LEVERET VAREN DE SENESTE ÅR, OG DET ER MEGET UHELDIGT, AT DANMARK IKKE VAR MED VED VM I TYSKLAND.” gERT ANDERSEN, SPORTSCHEF i BRøNDByS KViNDESENiORAFDELiNg

formået at spille sig videre fra den indledende pulje ved et stort mesterskab. Det ærgrer sportschefen i Brøndbys kvindeseniorafdeling. ”Landsholdet har ikke leveret varen de seneste år, og det er meget uheldigt, at Danmark ikke var med ved VM i Tyskland. Jeg tror, det også herhjemme kunne have givet kvindefodbolden et gennembrud. Dels i forhold til den brede befolkning, dels ved at give flere af de unge fodboldpiger lyst til og ambitioner om at spille fodbold på eliteniveau, så de en gang selv kan få lov til at opleve sådan et mesterskab,” siger Gert Andersen, der er med i et udvalg under DBU, der arbejder med at udvikle dansk kvindefodbold. Peter Bonde ærgrer sig også over den glippede slutrunde, og han mener, at niveauet i 3F Ligaen generelt er for lavt til, at interessen kan komme af sig selv. ”Vi kan glæde os over, at der i form af Skovbakken er kommet en udfordrer til Fortuna og Brøndbys dominans, men vi må erkende, at vi i Danmark halter noget efter. I rigtig mange lande buldrer kvindefodbolden frem i øjeblikket, og VM i Tyskland har kun sat yderligere turbo på den udvikling. Vi kan selvfølgelig håbe på, at nogle af de mange ungdomsspillere herhjemme vælger at satse på fodbolden og slår igennem på eliteniveau, men vi skal være med ved de store slutrunder, hvis interessen for elitekvindefodbolden for alvor skal animeres,” siger Peter Bonde. Med to år og en kvalifikationsturnering forud for næste slutrunde i landsholdsregi er spørgsmålet så, om gennembrudet herhjemme i stedet kan komme via et dansk topresultat i Champions League. ”Det vil være et vigtigt skridt. Isoleret set er det nok ikke tilstrækkeligt, men det vil vende hoveder og skabe noget af den medieopmærksomhed, der er så vigtig,” lyder vurderingen fra Peter Bonde.

er fyldt med fotografer, sidder kun de regnvåde boldpiger og klaprer tænder. Både pigerne og den presse, der er dukket op, bliver dog vidne til en dramatisk, højspændt afslutning. Om det er presset af at løbe rundt med kvindefodboldens fremtid på ryggen, der tynger Brøndbyspillerne i anden halvleg, er ikke til at sige. I hvert fald leverer de et kollaps, der minder påfaldende meget om det, der sendte Brøndbys herrer ud af Europa League tidligere på sæsonen. På trods af en 4-0 føring på hjemmebanen smed Brøndbys herrer til slut en samlet tomålsmargin og sikkert avancement væk mod østrigske SV Ried. Kvinderne er i fare for at gøre dem kunsten efter. Foran et nærmest chokeret publikum udligner Standard Liège først til 3-3, og med 11 minutter igen bringer de sig fortjent foran 4-3 på en straffesparksscoring mod et Brøndby-hold, der er faldet helt fra hinanden. Hvis Standard Liège scorer igen, så er Brøndby pludselig ude. Det gør belgierne dog ikke, og selvom de føler sig snydt for et straffespark i de sidste minutter, kan de danske spillere, ledere og den nedre LOXAM-tribune ånde lettet op. Jagten på det store gennembrud kan fortsætte.

FODBOLDDRAMA Medier og journalister er der ikke mange af på Brøndby Stadion i aften. I alt er der afhentet seks pressekort til journalister og fotografer, og Idrætsliv har taget de to. Langs banderne, hvor der til mændenes Champions League kampe

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

ÅRET DER GIK

Tak for i år

Et landshold, der pludselig kunne spille fodbold, et fantastisk VM i cykling og en lang række andre sportsbegivenheder. Idrætsliv ser tilbage på 2011 og ønsker samtidig alle læsere et godt nytår. Af Jacob Bech Andersen

ÅRETS JAGT: Sig tallet 100.000, og sig det så igen. Det bliver nemlig et tal, der bliver holdt rigtig meget øje med i de kommende år. 100.000 er det antal medlemmer, som DIF i samarbejde med en række specialforbund går efter i en stor medlemsjagt, der for alvor blev sat ind i begyndelsen af 2011. De 100.000 nye medlemmer skal i hus ved udgangen af 2013. Med initiativer som ’håndboldfitness’, ’streetfodbold’, ’bedstevolley’, ’tre mod tre basketball’ og ’pay’n and play-baminton’, jagter DIF-idrætten primært nye potentielle voksne medlemmer, der ofte har for travlt til organiseret idræt. DIF har øremærket 40 millioner og har pt. 15 projekter kørende med specialforbundene.

ÅRETS FORVANDLINGSKUGLER

Foto: Sportsagency/ Lars Møller

Kald det en grim ælling, der pludselig blev til en smuk og velspillende svane. Kald det et ekstraordinært godt efterår. Kald navne som Bjelland, Silberbauer og Zimling for superstjerner. Lige meget hvad, så havde de færreste regnet med, at Danmark pludselig igen ville få et fodboldhold, man kunne regne med. Pessimismen var på et absolut maksimum inden gruppespillet til EM i Polen og Ukraine. Begyndelsen på kvalifikationsturneringen var da også famlende, men stille og roligt åd landsholdet sig op i tabellen. Og da Bendtner og co. så sejrede i de tre sidste kampe mod Norge, Cypern og Portugal, var de rød-hvide drenge folkeeje igen. Jo, sommeren 2012 skal nok blive interessant med OL i baghaven i London og EM i fodbold i Østeuropa.

ÅRETS ILDSJÆLE

De omkring 360.000 frivillige idrætsledere i DIF’s idrætsforeninger var endnu en gang hovedårsagen til, at hjulene i Danmark kunne køre for fuld skrue i 2011. Uden dem ville det være umuligt at have det idrætsdanmark, vi har i dag. TAK for det. I ved, hvem I er. Med en stor frivillighedsundersøgelse i ryggen forsøgte DIF at sætte nogle initiativer i gang, der på sigt kan gøre forholdene for de frivillige i idrætten bedre. Blandt andet pressede man på for, at Danmarks lands- og kommunalpolitikere blev opmærksomme på, at der er alt for meget administrativt bøvl og bureaukrati forbundet med at være frivillig. Derudover etablerede DIF i samarbejde med DGI og Dansk Firmaidrætsforbund et fælles system, der skal gøre det lettere at registrere sine medlemmer.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

Tegning: Horst Dubiel

ÅRETS CITAT

TIP 13 RIGTIGE OM SPORTSÅRET 2012

Jeg er verdensmester på den fedeste distance. distance.”

1. Hvor mange medaljer får Danmark med hjem fra OL i London? (1) 0-4. (X) 5-7. (2) 8 eller flere.

Jeanette Ottesen, VM-guldvinder i 100 meter fri

2. Vinder Caroline Wozniacki en af tennissportens fire Grand Slam-turneringer i 2012? (1) Ja. (X) Nej, men hun spiller sig i mindst én Grand Slamfinale. (2) Nej, og hun spiller sig end ikke i en Grand Slamfinale. 3. Hvor mange medaljer får Danmark med hjem fra de paralympiske lege i London? (1) 0-4. (X) 5-8. (2) 9 eller flere.

ÅRETS RODEHOVED:

”Når man er professionel cykelrytter, så er det at udfylde skemaer lige så vigtigt som at pumpe cyklen.” Sådan sagde DIF’s elitechef, Jesper Frigast Larsen, umiddelbart efter, at Alex Rasmussen havde misset tre dopingtests og dermed overtrådt de gældende whereabouts-regler. Timingen kunne ikke være dårligere. Blot én dag før, at Alex Rasmussen skulle repræsentere Danmark ved VM i cykling, blev han midlertidigt suspenderet fra sit hold og for cykelsport generelt. Selv understregede rytteren, at han ’blot’ var et forfærdeligt rodehoved, der havde glemt at informere dopingmyndighederne om sine opholdssteder. Rodehoved eller ej. De tre misere sendte Alex Rasmussen til karrieremæssig tælling, men hvor lang tid karantænestraffen endte med at blive, var endnu ikke afgjort, da Idrætsliv gik i trykken

ÅRETS FEST

Sted: Københavns centrum og Rudersdal Kommune Anledning: VM i landevejscykling Antal inviterede gæster: 250.000

4. Hvilken placering opnår det danske ishockeylandshold i deres indledende pulje ved forårets VM i Sverige og Finland? (1) 1-4. (X) 5-6. (2) 7-8. 5. Hvilket af følgende tre forbund har flest medlemmer i aldersgruppen 19-24 år ved DIF’s opgørelse for 2011? (1) Dansk Styrkeløft Forbund. (X) Dansk Tennis Forbund. (2) Dansk Svømmeunion. 6. Hvor langt når det danske landshold i fodbold ved EM i Polen og Ukraine? (1) Gruppespillet. (X) Kvartfinalen. (2) Semifinalen eller bedre. 7. Hvordan går det Michael Maze i singleturneringen ved bordtennis EM i Herning? (1) Han når mindst semifinalen. (X) Han ryger ud i ottendedels- eller kvartfinalen. (2) Han når ikke til ottendedelsfinalen. 8. Hvilken placering opnår den bedste dansker ved Tour de France i sommeren 2012? (1) 1-15. (X) 16-30. (2) Dårligere end 30 eller ingen danskere gennemfører. 9. Hvor mange kampe bokser Mikkel Kessler i løbet af 2012? (1) Ingen. (X) 1. (2) 2 eller flere. 10. Hvilken dansker ligger højest placeret på golfens verdensrangliste ved udgangen af 2012? (1) Thomas Bjørn. (X) Anders Hansen. (2) En helt tredje eller pointlighed mellem flere. 11. Hvilken placering opnår det danske herrelandshold i håndbold ved EM i Serbien? (1) 1-2. (X) 3-4. (2) 5 eller værre.

ÅRETS JOKE:

Brian Nielsen vs Evander Holyfield

12. Ved denne seneste opgørelse i 2010 var der 10.802 klubber under DIF. Hvor mange er der ved opgørelsen for 2011? (1) Færre end 10.802. (X) 10.802-11.000. (2) Over 11.000. 13. Hvor mange OL-medaljer får de danske badmintonspillere med hjem fra London? (1) Ingen. (X) 1. (2) 2 eller flere.

KUPONEN UDFYLDES PÅ DIF.DK OG SKAL VÆRE DIF I HÆNDE SENEST DEN 13. JANUAR 2012. BLANDT DE BESVARELSER MED FLEST RIGTIGE TRÆKKES DER LOD OM ET GAVEKORTIDRÆTSLIVDECEMBER2011 FRA PUMA TIL EN VÆRDI51 AF 2000 KRONER.

IDRÆTSDANMARK STORT OG SMÅT FRA SPECIALFORBUNDENE

HÅNDBOLD

FODBOLD

BANK TIL DANSK FODBOLD Dansk Boldspil Unions generalsekretær, Jim Stjerne Hansen, kan smile hele vejen ned til banken, efter at det danske landshold kvalificerede sig til EM i Polen og Ukraine. Og fra 1. januar kan han være sikker på, at banken også smiler tilbage til ham. Til den tid træder Danske Bank og DBU’s nye sponsoraftale for herrelandsholdet nemlig i kraft. Aftalen løber i fire et halvt år og indbringer DBU 16 millioner kroner om året. Danmarks største bank afløser Arla og DONG Energy, der de sidste syv år har delt titlen som hovedsponsor. Inden da havde Arla allerede haft æren for sig selv i over 17 år.

Foto: Sportsagency

HÅNDBOLDHERRERNE FÅR FANKLUB Det danske herrelandshold i håndbold har gennem en årrække lagt landets gader øde hen, når holdet har hentet ædelt metal hjem til Danmark ved EM og VM-slutrunder. Men først nu har herrelandsholdet fået sin egen officielle fanklub. Fans to Fighters hedder den. Fire piger står bag fanklubben, som de har startet, fordi de følte, at der manglede en fast base for danske tilhængere, når de fulgte landsholdet ved slutrunderne. Fans to Fighters arrangerer ture, når Danmark deltager ved store mesterskaber og har som målsætning, at det skal være sjovere at være supporter for håndboldherrerne. Du kan fange dem på deres hjemmeside www.fanstofighters.dk eller på Facebook.

Foto: Sportsagency

HÅNDBOLD

JAN BOYE ER DØD I sidste nummer af Idrætsliv bragte vi et stort interview med håndboldforbundets nyvalgte formand, Jan Boye. Desværre blev det Jan Boyes sidste store interview. Lørdag den 22. oktober døde Jan Boye i en alder af blot 49 år efter kort tids alvorlig sygdom. ”Jan Boye var en engageret og vellidt person, og hans alt for tidlige død har rystet os alle. Vi føler med hans efterladte,” siger DIF’s formand Niels Nygaard og kalder samtidig Jan Boye for en visionær idrætsleder. Jan Boye elskede håndbold, og sporten var hans tro følgesvend livet igennem. Det blev til en stor dommerkarriere, som blandt andet bragte ham til OL i 2000 og 2004. I sommer blev Jan Boye valgt til DHF’s nye formand, og han nåede på sin korte tid i spidsen af dansk håndbold at præge sporten betydeligt. Jan Boye vil blive savnet i idrætten.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

Foto: Heidi Lundsgaard

TRIATLON

Foto: Dansk Triathlon Forbund

IN AT VÆRE JERNMAND Hvad gør man, når man allerede har gennemført et maraton et par gange, og man har mod på større udfordringer? Svaret er for flere og flere danskere at kaste sig over ironmandistancen i triatlon. Dansk Triathlon Forbund har siden oktober 2010 oplevet en vækst på over 70 procent i antallet af nye medlemmer. Det er især mænd i aldersgruppen 35-50 år, som sætter alt ind på at træne sig op til at gennemføre 3,8 kilometers svømning, 180 kilometers cykling og et afsluttende maratonløb. Ifølge Morten Fenger, generalsekretær og sportschef i triatlonforbundet, har ironman-konkurrencen Challenge Copenhagen givet sporten en hidtil uset synlighed, som har medført, at sporten er blevet mere folkelig.

KØRESTOLSRUGBY

Foto: Martin Meienberger

VM I KØRESTOLSRUGBY TIL ODENSE Der bliver fuld fart over feltet og høje brag fra kørestole, der banker ind i hinanden, når Danmark i 2014 lægger gulv til VM i kørestolsrugby. I konkurrence med et australsk og et belgisk bud løb Odense af sted med værtskabet. Kampene kommer til at foregå i Odense Congress Center og Arena Fyn. Som værter er Danmark automatisk kvalificeret til verdensmesterskaberne og kan derfor udelukkende fokusere på at få landsholdet til at toppe i 2014. ”Vores mål er at få spillet et slagkraftigt og mere rutineret 65x95mm 07/02/05 12:16 Side 1 hold sammen, der kan gøre sig gældende ved VM i 2014,” siger landstræner Thor Johansson.

KENDERE KØBER

EMBLEMER

Stevnsvej 55 · Strøby Egede · 4600 Køge · Tlf. 7025 0474 53 IDRÆTSLIVDECEMBER2011 www.emblemer.dk · info@emblemer.dk

SKØJTELØB

VOLLEYBALL

Foto: Lars Rønbøg

RULLENDE SAMARBEJDE Danmarks Rulleskøjte Union og Dansk Skøjte Union har indledt et samarbejde om fælles talentudvikling. De etablerede rulleskøjteløbere har i løbet af kort tid markeret sig med gode resultater på isen, og derfor sker der nu en fælles satsning fra begge forbunds side, hvor skøjteløberne på is gør brug af talentudviklingen fra rul ved at ansætte en landstræner med rulleskøjtebaggrund. Derudover får speedskaterne på rulleskøjter mulighed for at konkurrere på is. Cathrine Grages deltagelse i OL i 2010 viste mulighederne for et samarbejde på tværs af sportsgrene. Cathrine Grages er oprindeligt fra det danske rulleskøjtemiljø, hvor hun debuterede i 2002. Overgangen fra speedskating på rulleskøjter til is var og er en del af en international tendens i speedskating.

BORDTENNIS

AMBASSADØRER TIL KIDSOG TEENVOLLEY 32.000 børn og unge deltager hvert år i skoleturneringer over hele landet. Nu går Dansk Volley Forbund målrettet efter, at endnu flere af de mange volleyspillende skolebørn rekrutteres til landets volleyballklubber som kids- eller teenspillere. Derfor tilbyder volleyforbundet alle skoler at blive en ’kids og teenvolley-skole’ med en lærer fra skolen som ambassadør. Udover ambassadørfunktionen vil skolerne, der melder sig til, modtage bolde, undervisningsmateriale og meget andet. Tilmelding for den enkelte skole foregår online på www. skolevolley.dk.

GOLF

CAMPINGFEST TIL EM Når Dansk Bordtennis Union til oktober 2012 byder velkommen til EM i bordtennis, bliver det ikke kun et stort sportsligt arrangement med Maze og co. i aktion på bordene. Der bliver også tale om en folke- og campingfest, hvor der etableres en fanzone med et væld af aktiviteter og et stort campingområde på pladsen foran bordtennisarenaen. Målet er blandt andet at ramme et stort antal tyske bordtennisturister. ”Mange tyskere elsker både bordtennis og camping, så det er perfekt at kombinere de to ting,” siger eventdirektør Jakob Staun, som også har en lang række andre ideer på tegnebrættet, som skal være med til at gøre EM-turneringen Dansk Handicap Idræts-Forbund Leon Jørgensen tackler ekstraordinær attraktiv. Blandt andet kommer tilskuerne – foto Martin Meienberger meget tættere på de enkelte bordtennisborde end normalt ved store stævner.

Foto: PhotoEvent

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

Arkivfoto: Jeanne Kornum

GOLF RAMMER SUPERMARKEDERNE Når indkøbsvognen fremover skal fyldes i supermarkeder som Bilka og Føtex, bliver der i den nærmeste fremtid mulighed for at supplere dagens dagligvareindkøb med et begynderkursus i golf. Ved at købe en såkaldt ’breakbox’ får nye golfspillere mulighed for på en let og uforpligtende måde at stifte bekendtskab med golfspillet. Når man har købt golfpakken til sig selv eller som gave i supermarkedet, kontakter man efterfølgende en af de klubber, der deltager i konceptet og aftaler et tidspunkt for golfintroduktionen. ”Vi håber på, at det her kan lokke endnu flere danskere til at prøve golfsporten, og vi ser frem til at komme i gang i begyndelsen af 2012,” lyder det fra udviklingschefen i Dansk Golf Union Jonas Meyer.

GYMNASTIK

Foto: Martin Guld

KVALITETEN FORTSÆTTER I BØRNEGYMNASTIKKEN Det er hverken sjovt eller motorisk udviklende at stå i kø til al det sjove. At skabe kvalitet i børnegymnastik handler derfor om at sikre et højt aktivitetsniveau i træningen. Indtil nu har mere end 250 børnegymnastikinstruktører fået styr på, hvordan de sikrer et højere aktivitetsniveau og meget andet gennem projekt Kvalitet i Børnegymnastikken. Derfor var der stor glæde hos Danmarks Gymnastik Forbund, da Nordea-fonden i efteråret valgte at støtte projektet med yderligere 269.500 kroner over de næste to år. Træningsmetoderne i projekt Kvalitet i Børnegymnastikken bygger på principper om at hjælpe børn videre i deres motoriske udvikling ved at møde dem på deres egne præmisser og tage udgangspunkt i børnenes egne lege.

FODBOLD

Foto: iStockphoto

DOMMERPENSION UDSÆTTES Det handler ikke længere om et bestemt tal, når det drejer sig om, hvornår de danske breddedommere skal på ’fodboldpension’. Dommere på breddeniveau kan nemlig nu fortsætte som aktive efter de er fyldt 70 år. Ifølge dbu.dk har Dansk Boldspil Union og Dansk Fodbolddommer Union indgået en treårig samarbejdsaftale, som åbner muligheden for at lade dommere, der har rundet de 70 år, fortsætte som aktive dommere. DBU’s næstformand Jesper Møller har stået i spidsen for det forhandlingsudvalg, som fra DBU’s side har arbejdet med dommeraftalerne: ” Jeg er glad for, at vi har fået en ny treårig aftale på plads, og vi ser frem til at forsætte samarbejdet med DFU i de kommende år,” siger Jesper Møller.

RONING ATLETIK

Foto: Privat

VETERANPRIS TIL TIDLIGERE GULDROER Den tidligere OL-guldvinder i roning Bjørn Borgen Hasløv har modtaget Emanuel prisen 2011, som uddeles af Danske Idræts Veteraner. På Danske Idræts Veteraners årsmøde i Århus den 5.11. i forbindelse med veteranidrætsledernes årsmøde, blev årets prismodtager fejret. Bjørn Borgen Hasløv var indstillet af Dansk Forening for Rosport til prisen, der gives til en idrætsleder, der har udført en væsentlig og afgørende indsats inden for sit specialforbund. Bedømmelseskomiteen, bestående af DIF’s formand, Niels Nygaard, DIF’s direktør, Karl Chr. Koch og Danske Idræts Veteraners formand, Mogens Jung, pegede entydigt på Bjørn Borgen Hasløv som en kvalificeret modtager af Emanuel Prisen 2011.

Arkivfoto: Anders Lysholm

VM I HALVMARATON TIL KØBENHAVN Danmark bliver vært for VM i halvmaraton i 2014. For første gang nogensinde bliver verdensmesterskabet i halvmaraton en samlet løbefest for både verdenseliten og motionister. Ruten bliver flad, hurtig og scenisk gennem det indre København. Det danske bud løb med mesterskabet foran den russiske by Cheboksary. ”Det bliver fantastisk. Vi kombinerer en spektakulær eliteevent med en unik og ny breddeevent, der også komplementerer Dansk Atletik Forbunds strategiske mål,” siger Lars Lundov, direktør Sport Event Denmark.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

SVØMNING

IDRÆTSKALENDEREN Idrætsbegivenheder og idrætsmøder i Danmark December:

3. december Styrkeløft DM i bænkpres i Bjerringbro Foto: Jon Norddahl

SVØMNING KÆMPER FOR VIDUNDERLIVET Statistikken er brutal læsning. Hver tredje dag dør en kvinde af livmoderhalskræft i Danmark. Men statistikken kan vendes. Med HPV-vaccine og regelmæssig deltagelse i screeningsprogrammer, er det muligt næsten at udrydde sygdommen. Det er budskabet i Kræftens Bekæmpelses kampagne ’Vidunderlivet’. Dansk Svømmeunion er gået aktivt ind i kampen for at støtte op om ’Vidunderlivet’. På svømmeunionens hjemmeside kan man købe en tank-top med Vidunderlivets hjerte-logo på. Overskuddet fra tøjsalget går ubeskåret til Vidunderlivet. Også verdensmester i 100 meter fri Jeanette Ottesen deltager aktivt i udbredelsen af budskabet om vaccination og screening. Hun er nemlig officiel ambassadør for kampagnen.

VÆGTLØFTNING

27. – 29. december Badminton Copenhagen Masters på Frederiksberg

Januar:

6. – 8. januar Håndbold Totalkredit Cup firenationersturnering for herrer i Kolding, Herning og Aarhus. 7. januar Håndbold Pokalfinale for kvinder i Aarhus 7. januar Event Sport 2012 – Årets sportsgalla i Herning 8. januar Basketball Pokalfinaler for kvinder og mænd i Horsens 20. – 22. januar Hockey Indendørs EM for kvinder i Slagelse

Foto: Henrik Schou Madsen Foto: Peter Savage

VERDENS STÆRKESTE FORMAND ”Min far er bare meget stærkere end din far.” De fleste børn har på et eller andet tidspunkt ytret den sætning i en heftig diskussion med en jævnaldrende. Hvis en lignende samtale nogensinde skulle opstå til et repræsentantskabsmøde i DIF, så ville det nok nærmere hedde ”vores formand er stærkere end jeres.” I den meningsudveksling vil Dansk Vægtløftnings-Forbund stå med de bedste kort på hånden. Forbundet har nemlig verdens stærkeste formand. Erling Johansen vandt i november verdensmesterskabet i vægtløftning for mænd over 65 år i 77 kilos klassen, som blev afholdt på Cypern. Bagsværdløfteren vandt med seks kilo ned til den nærmeste konkurrent.

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

22. – 23. januar Volleyball Pokalfestival i Odense

Februar:

4. – 5. februar Håndbold Final 4 i pokalturneringen for mænd i Aarhus 18. – 19. februar Sportsdans Copenhagen Open Grand Slam i København

Senioridrætsbegivenheder på dansk grund meldes til idraetsliv@dif.dk

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

MEDALJER

DANSKE MEDALJER VUNDNE MEDALJER I PERIODEN 1. SEPTEMBER – 10. NOVEMBER 2011. ALLE OFFICIELLE EM, VM OG OL-MEDALJER FRA 1975 FINDES PÅ WWW.DIF.DK

VM GULD Sportsdans, kombineret 10-dans Ashli Williamson og Bjørn Bitsch.

VM SØLV Golf, herrer, hold Stefan Mørkholt, Mads Lykke Nielsen, Keld Schmager og Axel Krag. Handicapidræt, præcisionsorientering, herrer Søren Saxtorp, Ballerup OK

EM GULD

Handicapidræt, goalball, damer Lykke Vilstrup Vedsted, Kamilla Brandt Ryding, Karina Jørgensen, Maria Larsen, og Mette Nissen Triatlon, langdistance, damer Camilla Pedersen

Ulrik Linnemann Handicapidræt, ridning, Kür individuel Line Thorning Jørgensen Handicapidræt, ridning paradressur mix hold Stinna Tange Kaastrup, Caroline Cecilie Nielsen og Henrik W. Sibbesen Handicapidræt, ridning, dressur, individuel Stinna Tange Kaastrup Handicapidræt, dressur, individuel Henrik W. Sibbesen Handicapidræt, bordtennis, herredouble Peter Rosenmeier og Brian Nielsen Cykling, Bane 4000m, holdforfølgelsesløb, herrer Michael Mørkøv, Lasse Norman Hansen, Rasmus Quaade og Casper Folsach

Foto: Dansk Triathlon Forbund Europamester i triatlon Camilla Pedersen. Foto: CyclingWorld

EM SØLV

Triatlon, langdistance, damer Michelle Vesterby Autosport, rallycross super 1600

Foto: CyclingWorld Banelandsholdet i cykling vandt sølv ved EM.

EM BRONZE

Autosport, karting KF2 Individuel Andreas Sebastian Hansen Handicapidræt, dressur, individuel Line Thorning Jørgensen

Foto: DASU EM sølvvinder i rallycross

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

SE INTERVIEW MED FLERE AF MEDALJEVINDERNE PÅ ON-SPORT.

TØR DU

VISE DIREKTØRENS BIL I JERES ANNONCER?

Få din tryksag klimamærket og leveret i en el-lastbil • Vores produktion er CO2-neutral og certificeret af CO2focus. Derfor kan du få et CO2-regnskab på din tryksag og få den klimamærket. • Vores ambitiøse klimastrategi er under konstant udvikling. Senest er vi som Danmarks første private virksomhed begyndt at levere tryksager i en el-lastbil, og direktørens bil er udskiftet til en el-bil. Strømmen får de fra en lokal vindmølle. • Vi rådgiver vores kunder til de mest klimavenlige tryksager uden at gå på kompromis med pris og kvalitet. Du må gerne udfordre os! Læs mere om dine muligheder for grafiske løsninger med hensyntagen til klima og miljø på www.kls.dk

KLS Grafisk Hus A/S Jernholmen 42 A 2650 Hvidovre Telefon (+45) 36 34 29 00 www.kls.dk

KLS

IDRÆTSLIVDECEMBER2011

GRAFISK HUS

IDRÆTSLIVDECEMBER2011