1 minute read
Case: Skolen på Duevej
Tilbygning til Skolen på Duevej er tegnet af AART Architects og Nordic.
Case: Grøn helhed midt på Frederiksberg
Advertisement
Den ældste del af Skolen på Duevej blev taget i brug for mere end 100 år siden – og er i dag fredet. Nu har skolen på Frederiksberg fået en ny tilbygning, der er Danmarks første DGNB-certificerede skolebygning. Tilbygningen, som er tegnet af AART Architects og Nordic, har opnået en guldcertificering. Den er suppleret af DGNB Diamant, som er en udmærkelse til certificeret byggeri med høj arkitektonisk kvalitet.
Den nye tilbygning er tegnet med stor vægt på helheden og samspillet med omgivelserne, så den arkitektonisk passer ind i gadebilledet. Tilbygningen ligger i forlængelse af de øvrige skolebygninger langs Duevej, og fra gaden kan man se ind i den sænkede idrætshal med vinduespartier på begge sider og derved også følge med i livet i skolegården på den anden side af bygningen.
Også når det gælder de bæredygtige principper, er der tænkt i helheder med integreret regnvandsløsning, bærende, velisolerede ydervægge og naturlig ventilation. Indeklimaet er afgørende for en velfungerende skole, og på Duevej bidrager Troldtekt akustikplader til god akustik. Samtidig vægter Troldtekt positivt i DGNB-certificeringen.