1 minute read

Troldtekt og den cirkulære økonomi

Hos Troldtekt arbejder vi strategisk med at gøre fremskridt inden for cirkulær økonomi. Hele serien af Troldtekt træbetonprodukter er Cradle to Cradle­certificeret på guldniveau.

Troldtekts forretningsstrategi har siden 2012 været baseret på det bæredygtige og internationalt anerkendte Cradle to Cradle­koncept. Visionen bag Cradle to Cradle er en verden, hvor producenter designer deres produkter til en cirkulær økonomi – altså hvor materialer kan indgå i nye kredsløb.

Advertisement

I praksis betyder det systematiske arbejde med Cradle to Cradle, at vi hos Troldtekt kender alle indholdsstoffer i akustikpladerne helt ned til 100 ppm (parts per million). Analysen har vist, at pladerne ikke indeholder stoffer, som er skadelige for mennesker og miljø. Troldtekt akustikplader kan derfor uden problemer vende tilbage til naturens kredsløb. Derudover indgår affald fra Troldtekts produktion i det tekniske kredsløb som råmateriale ved produktionen af ny cement.

Store milepæle undervejs

Undervejs i vores arbejde med Cradle to Cradle har vi nået en række milepæle inden for designkonceptets fem kategorier af kriterier.

Blandt andet har vi baseret vores produktion på vedvarende energi (vindkraft og biobrændsel). Vi har også opnået både FSC­ og PEFC­certificering, så alt træ i Troldtekt akustikplader er certificeret efter de førende standarder for ansvarlig skovdrift. Og vi har indgået partnerskab med cementleverandøren Aalborg Portland, som bruger træbetonaffald fra Troldtekts produktion som råvare i ny cement.

Guld efter skift til ny maling

Troldtekt akustikløsninger med træbeton avancerede i foråret 2022 til Cradle to Cradles guldniveau (iht. version 3.1). Avancementet til guld var primært resultatet af, at vi tog nye malingrecepter i brug i vores produktion. De holdbarhedsbevarende indholdsstoffer i malingen til akustikpladerne var tidligere en barriere i forhold til at opnå guldcertificering. Men efter omfattende produktudvikling og tests bruger vi nu recepter, hvor der er anvendt nye og mere bæredygtige konserveringsteknologier.

This article is from: