Sygeplejestuderende i Afdeling for Ryg-, Led- og Bindevævssygdomme

SYGEPLEJESTUDERENDE I AFDELING FOR RYG-, LED- OG BINDEVÆVSSYGDOMME, GENTOFTE HOSPITAL

v. klinisk vejleder (KV) Trine Hommel, Afdeling for Ryg-, Led- og Bindevævssygdomme (RLB) Gentofte Hospital Mail: trihom01@regionh.dk

Gennem artiklen forsøger jeg at give et indblik i, hvad der er i fokus for at få arbejdsdagen til at fungere med sygeplejestuderende i vores ambulatorie på Gentofte Hospital. Ambulatoriet har ikke har haft studerende i mange år, så det var en ny udfordring at skabe trygge rammer for alle parter og et godt læringsmiljø for de studerende. Jeg har skrevet artiklen ud fra mine erfaringer med at være klinisk vejleder og dette er alene et udtryk for mine holdninger til at være primus motor i opstartsfasen og det at have sygeplejestuderende i et ambulatorie.

Studerende øver opsætning af medicin i dråbetæller under vejledning af DV (Foto taget af Trine Hommel)

Lidt om RLB

Tilhører HOC Rigshospitalet/Glostrup Hospital Matrikler på Rigshospitalet, Glostrup, Frederiksberg, Hillerød og Gentofte

Lidt om RLB på Gentofte Hospital

Patientdiagnoser: RA, PsA, SpA, KCA, PMR, SLE, AU, adolocens, discusprolaps, spinalstenose Sygeplejepersonale: 10 sygeplejersker og 1 social- og sundhedsassistent (SSA), 1 afdelingssygeplejerske, 1 klinisk vejleder (KV) Sygeplejefunktioner: konsultation, behandling, gangfunktion, rygambulatorie, telefonkonsultation Sygeplejestuderende: 1., 2. og 4. semester i følgende rækkefølge 2. semester i 8 uger 1. semester i 3 uger 4. semester i 10 uger inklusiv prøveforløb

Fortsættes

De sygeplejestuderende skulle starte i ambulatoriet i slutningen af august 2021. Jeg blev ansat i afdelingen 1. februar 2021 og havde foråret og sommeren til at lære afdelingen at kende. I oplæringsperioden gik jeg sideløbende og dannede mig et indtryk af, hvor de studerende kunne opnå læring, i hvilken funktioner/situationer der var mulighed for læring og hvor det ikke gav mening, at de studerende deltog. I samarbejdet med afdelingssygeplejersken aftalte vi datoer for undervisning af kollegerne og vejledertid til planlægning af klinikperioder. Jeg mødtes med RLB’s kliniske underviser (KU) og afdelingens andre kliniske vejledere til introduktion og for at lære strukturen i uddannelsesteamet at kende. KU, afdelingssygeplejersken og jeg afholdt et møde med henblik på fordeling af arbejdsopgaver og gensidige forventninger.

Jeg ønskede at modtage to studerende ad gangen, for at de studerende kunne støtte sig til hinanden og skabe bedre dynamik i refleksionerne. Planen blev, at ambulatoriet skulle modtage to sygeplejestuderende ad gangen i hvert semester. 2. semester indleder efterårsperioden med 8 uger, 1. semester i 3. uger og 4. semester i 10 uger i afdelingen. Dette gentager sig i foråret 2022, hvor de. 1. semesterstuderende kommer igen i 2. semester.

At uddanne sygeplejestuderende er en opgave, som ligger implicit i vores funktion som sygeplejersker. For at kunne varetage den kliniske del af uddannelsesopgaven tilfredsstillende, skal vi alle kunne definere og sætte ord på, hvad sygeplejen er i vores ambulatorie. Vi skal kunne samarbejde omkring uddannelsesopgaven, skabe rammer for læring i afdelingen og kunne koble teori og praksis inden for vores speciale. Det er en opgave, der stiller krav til os som sygeplejersker, men vi kan sagtens, bare vi er fælles om opgaven.

Introduktion og undervisning af kollegaer

Definition Klinisk beslutningstagen:

“En fortolkning eller konklusion af patientens behov, bekymringer eller helbredsproblemer og/eller beslutninger om at træffe interventioner (eller ej), der anvender eller ændrer standardmetoder eller improviserer nye, som anses for passende i forhold til patientens reaktioner” (Kilde 1, side 94)

Definition Klinisk lederskab:

“... en multidimensionel og kompleks proces, der involverer målsætning samt at motivere andre til at handle i en bestemt, men forhandlet retning” (Kilde 1, side 130)

Jeg forberedte to undervisningsseancer til mine kolleger indeholdende introduktion omkring de sygeplejestuderende, hvad de

skal lære i 1., 2. og 4. semester, begreberne “klinisk beslutningstagen” og “klinisk lederskab”, supplerende studiesamtaler og rollefordeling for KU, daglige vejledere (DV) og KV. Introduktionen blev afholdt over to gange ½ time, men jeg kunne sagtens have brugt mere tid. Der er så meget at fortælle, men jeg måtte begrænse mig. Målet var, at mine kolleger skulle få indsigt i forløbene med de forskellige semestre og det skulle gerne være klart, hvad deres funktion er som daglige vejledere (DV). Det skulle også gerne vække en interesse for området og give appetit på den fælles fremtidige arbejdsopgave.

”Det var rart, at der kom ord på, hvad de studerende skulle”, Sussi, daglig vejleder

Det kræver noget af kollegerne at modtage sygeplejestuderende fra forskellige semestre og skabe plads til dem i en hverdag, som allerede er fyldt ud med opgaver. De sygeplejestuderende skal lære alting fra bunden og kan ikke varetage selvstændige opgaver, uanset hvilket semester de er på. For at de studerende kan lære noget, skal de selv have sygeplejen “i hænderne”, og det er noget som tager tid. Vi skal være målrettet, da de studerende er i klinik i relativt kort tid. Det kræver tid, engagement og lyst at tage sig af de sygeplejestuderende.

”Det er overvældende, at der kommer to studerende ad gangen”, Eva, daglig vejleder “Det kunne være rart, at der var en pause mellem de nye hold studerende”, Julie, daglig vejleder

Personalet blev tilbudt kursus som DV via Kursusportalen. Kurset har en varighed af 4 dage og er en generel introduktion til daglig vejlederfunktionen. Ingen kolleger blev “indfanget” af det gode tilbud og jeg venter i spænding på, hvornår den første kollega melder sig til kurset. Men uanset kursus eller ej, så havde jeg et indtryk af, at mine kolleger havde fået noget ud af undervisningen og var klar til, at de sygeplejestuderende skulle starte i afdelingen.

”Jeg har tidligere været på et lignende vejlederkursus”, Julie, daglig vejleder

“Jeg har oplært mange kolleger”, Sussi, daglig vejleder

Min forberedelse til de studerende

Jeg fik afsat god tid til planlægning af de nye forløb for først 2. semester, dernæst 1. semester og til slut 4. semesterstuderende, som ville give os alle et godt overblik over indholdet/strukturen for perioderne. Jeg havde forinden modtaget information fra KU, omkring fordelingen af studerende mellem matriklerne og datoerne for fælles aktiviteter blandt alle de studerende i RLB.

Det specifikke ugeskema planlagde jeg ud fra fællesaktiviteterne i RLB, obligatoriske aktiviteter fra Københavns Professionshøj-

skole (KP) og afdelingens daglige drift. Jeg udformer ugeskemaet med fastlagte studieaktivitetskrav/forudsætningskrav som studiesamtaler, medicinlogbog, opgaver, logbog for læring i klinisk uddannelse, mødepligt/studiedage og hvem de skal følges med i hverdagen. Dette giver et godt overblik for både den studerende, kollegerne, afdelingssygeplejersken og undertegnede. Vi har dermed et fælles udgangspunkt til at skabe rammen for et struktureret klinisk ophold. Det gav også mig stor ro at have styr på, at alle elementerne var med. Jeg kunne nu koncentrere mig om den enkelte studerende og holde mig til planen. Det var dog nødvendigt med justeringer undervejs, men sådan er det jo i vores branche. Undervejs havde jeg selvfølgelig også et samarbejde med afdelingssygeplejersken og den ledende lægesekretær omkring praktiske opgaver, der skulle løses.

De sygeplejestuderende, som skulle være i vores ambulatorie, kommunikerede jeg med via Praktikportalen. Herigennem fik de tilsendt velkomstbrev og ugeskema, så de følte sig ventet og velkommen. Jeg sendte også mail til alle sekretærerne, fysioterapeuterne og lægerne om den snarlige ankomst af sygeplejestuderende, så alle blev informeret om opgaven.

“Det er fint, at vi også bliver orienteret om de nye studerende”, lægesekretær Michala “Det er rigtig fint at vide, når der kommer nye studerende, også hvis man støder på dem”, læge Katrine

De vigtigste elementer for en optimal læring er, at de studerende føler sig velkomne i personalegruppen og strukturen i klinikken er klar, så de studerende ikke famler blindt rundt i en ny uddannelse og ny afdeling. Efter introduktion af personalet til opgaven og udformning af ugeskema, synes jeg nu, at vi er klar til opgaven.

Klinikperioden

Overordnet læringsudbytte

1. semesterstuderende har overordnet fokus på at observere patienten, indsamle kliniske data og indføres i begrebet klinisk beslutningstagen. Den studerende arbejder med indføring i sygepleje som profession, den professionelle relation og introduceres til dokumentationssystemet. 2. semesterstuderende har overordnet fokus på at arbejde med alle elementerne i klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Den studerende tager udgangspunkt i klinikopholdet fra 1. semester, som foregår i samme afdeling. 4. semesterstuderende har overordnet fokus på at opnå viden og færdigheder i begrebet klinisk lederskab. Semestret afsluttes med et klinisk prøveforløb.

I klinikperioden følges jeg dagligt og skiftevis med en af de studerende. Mine kolleger skiftes til at følges med den anden studerende. De studerende er med i alle sygeplejefunktionerne bortset fra telefonkonsultationerne, hvor det er svært at tage del i kommunikationen. De følges både med sygeplejerskerne og vores erfarne SSA i funktionerne. Jeg er den primære person, de studerende følges med i klinikken og jeg har særligt fokus på at få dem i “aktion”, få dem til at observere/reflektere, koble teori og praksis og holde fokus på læringsudbytterne. Alt efter niveau og semester får de studerende flere og flere opgaver, hvilket dog altid er under vejledning og observation af DV eller KV. De studerende henter patienter i venteværelset, kontrollere cpr.nr., stiller spørgsmål til patienten om deres kroniske sygdom, laver systematisk dataindsamling iht. klinisk beslutningstagen, henter medicin, giver injektioner, måler vitale værdier, måler u-stix, dokumenterer i SP og meget mere. En stor del af vores arbejde og sygepleje indeholder kommunikation og relations dannelse med vores kronisk syge og oftest erfarne patienter i alle aldre. Derfor er kommunikation et dagligt samtaleemne i vores refleksioner. Mellem konsultationerne bruges der tid på at spørge ind til de studerendes observationer og tanker.

“Jeg spørger altid den studerende, hvad de skal i dag, når jeg følges med dem”, Sussi, daglig vejleder

”Det er ærgerligt, at der er så få selvstændige opgaver de nye studerende kan tage sig af i ambulatoriet”, Sussi daglig vejleder

De studerende er med i samme sygeplejefunktioner uanset, hvilket semester de er på, men med fokus på forskellige niveauer/ læringsudbytter fra de tilhørende semesterbeskrivelser. Kunsten for mine kolleger og jeg er, at jonglere mellem de forskellige uddannelsesniveauer de er på og det individuelle niveau de studerende har. Det er virkelig spændende, udfordrende, lærerigt og sjovt. Nogle dage kan selvfølgelig være mindre sjove, når den studerende har særlige udfordringer, men vi når jo altid i mål på et tidspunkt. Hvis der er problematiske forløb, er der et tæt samarbejde med KU og den tilknyttede underviser fra KP.

Jeg har 2 timer ugentligt pr. studerende til at afholde fastlagte studiesamtaler og refleksioner med de studerende, herunder forberedelse til dette, hvilket fungerer fint. Skulle jeg være i bekneb med tid, er afdelingssygeplejersken altid behjælpelig med at skaffe plads til ekstra vejledertid. Udfordringen i refleksionerne er som oftest, at de studerende har svært ved at forstå formålet og formen, så det er noget jeg skal arbejde med.

Prøveforløb

4. semester afslutter klinikperioden med et prøveforløb. Den studerende skal eksamineres ud fra et patientforløb, som maksimalt må vare 2 timer. Til den mundtlige

prøve eksamineres den studerende ud fra semestrets læringsudbytter og skal inddrage teoretisk viden. Patientforløbet har fokus på klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. Det er den kliniske vejleder, som udvælger et relevant patientforløb.

Jeg har valgt, at den studerende tager udgangspunkt i en patient, som kommer i konsultationen og skal gøres klar til infusion. Herefter følger den studerende patienten til behandlerrummet og tilslutter den biologiske medicin til patienten og observerer patienten undervejs. Den studerende skal udføre/vise klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab undervejs i forløbet og afslutter forløbet med dokumentation i SP. Den studerende uddelegerer opgaver til den KV, såsom at anlægge PVK og uddelegerer klargøring af medicin til sygeplejersken, som er i behandlerrummet. Dette forløb fungerer godt og giver mulighed for at komme rundt omkring alle læringsudbytterne i 4. semester i den efterfølgende opgaveskrivning og mundtlig eksamination.

Forud for prøveforløbet, aftaler vi planen mellem kollegerne, så alle ved, hvad de skal og patienten er blevet spurgt, om denne vil deltage jævnfør gældende retningslinjer for opgaveskrivning og anonymisering.

Fremtiden

Jeg har altid syntes, at uddannelsesområdet inden for sygeplejen har været et spændende og udfordrende område at fordybe sig i. De studerende kommer med deres forskellighed, nysgerrighed, energi (nogle få uden energi) og undrende/reflekterende spørgsmål omkring Sundhedsvæsenet og sygeplejerskens arbejdsområde. De studerende holder mig i gang og stiller krav til min viden og det er den bedste måde at lære på for mig.

Ønsker for fremtiden......, det har vel man altid. Jeg har en drøm om, at jeg selv bliver bedre teoretisk velfunderet. At jeg bedre kan følge med i nye teoretiske tilgange og inddrage det i klinikken ift. min funktion som KV. At mine kolleger en dag får lyst til at deltage i DV-kurset. At vi fortsat arbejder på et bedre samarbejde med KV-kollegerne, som allerede er godt i gang takket været vores KU. At de studerende oplever at være velkomne og afdelingen har et godt læringsmiljø. At jeg årligt kan deltage i FSUS’s temadag for kliniske vejledere, som giver kæmpe inspiration. Alt i alt ønsker, som giver energi og fastholder mit engagementet i funktionen som klinisk vejleder.

Kilder:

Kilde 1: Sundhedsvæsenet under forandring, redigeret af Steen Hundborg, Munksgaard, 1. udgave, 1. oplag, 2018 www.kurh.dk/wp-content/uploads/sites/31/2021/12/semesterbeskrivelse-1semester-foraar-2022.pdf?x31767 www.kurh.dk/wp-content/uploads/sites/31/2021/12/semesterbeskrivelse-2semester-foraar-2022.pdf?x31767 www.kurh.dk/wp-content/uploads/sites/31/2021/12/semesterbeskrivelse-4-semester-foraar-2022.pdf?x31767