Du har brug for naturen - og den har brug for dig !
Sønderborg
1
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for naturen på flere områder Danmarks Naturfredningsforening (DN) arbejder for at bevare naturen i Danmark og for at sikre befolkningen adgang til naturområder. Resultatet er en enestående række af fredede landskaber, udsigter og levesteder for dyr og planter, der er sikret for fremtiden, og som vi alle kan opleve og få glæde af. - Men det stopper ikke her. Fredninger - et enestående værktøj Fredning er et enestående redskab i arbejdet for at beskytte Danmarks natur. DN er den eneste private forening, nationalt og internationalt, der har ret til at rejse fredningssager. Det betyder, at DN kan foreslå en fredning, men det er Fredningsnævnet, der i sidste ende afgør, om et område skal fredes. Aktuelt arbejder vi med det nyligt fredede område Kær Vestermark. Fredningen her blev en realitet efter initiativ fra DN og Sønderborg Kommune. Fredningen betyder bl.a., at områdets naturværdier bevares og udvikles med sigt på højere biodiversitet, samt at offentligheden sikres naturoplevelser og adgang til området.
Der botaniseres på Kær Vestermark.
Her findes orkideer, løvfrø og firben (med hale). 2
Vil du deltage i arbejdet for en sammenhængende og rigere natur til gavn for os alle, så bliv medlem af DN Udsigt over Stevning Nor på Als. Danmarks Naturfredningsforening i Sønderborg DN Sønderborg har omkring 1300 medlemmer og en aktiv afdelingsbestyrelse. I DN Sønderborg arbejder vi for at bevare, beskytte, udvikle, naturgenoprette og pleje en varieret og mangfoldig natur i Sønderborg Kommune. I arbejdet med den danske natur søger vi i DN at sikre, at tabet af den biologiske mangfoldighed standser og vender til det bedre. Derfor beskæftiger foreningen sig også med land- og skovbrugets produktionsmetoder og ageren, da det har afgørende indflydelse på naturens tilstand og overlevelse. Vi har også fokus på klimadebatten og støtter tiltag for en bæredygtig udvikling. Vi arbejder tæt sammen med lokale miljø- og naturmyndigheder og modtager løbende sager fra myndighederne, når der f.eks. laves forvaltningsplaner i skovene, gives byggetilladelser i det åbne land eller dispensationer og miljøredegørelser. Vi vurderer sagerne nøje og kommenterer eller kommer med idéer, hvis det er relevant. Har du ønsker eller gode idéer vedrørende natur og miljø, er du meget velkommen til at kontakte os med en mail til: soenderborg@dn.dk
3
Du har brug for naturen - og den har brug for dig !
De Vilde Blomsters Dag - et sandt tilløbsstykke Arrangementer i naturen I DN Sønderborg laver vi mange ture og arrangementer, som henvender sig til alle, der interesserer sig for naturen. De fleste ture og arrangementer er børne- og familievenlige. Enkelte arrangementer henvender sig særligt til børnefamilier, men alle er velkomne. Blomsternes dag er f.eks. et årligt tilbagevendende arrangement, som plejer at være et sandt tilløbsstykke. Her undersøges og udveksles viden om den blomstrende natur. Strand, skov og krat kommer også på kalenderen, så du finder mange muligheder for at komme ud og opleve vores natur sammen med andre. Derudover deltager vi ved flere større arrangementer i Sønderborg Kommune i løbet af året. DN kalenderen Se indsatte arrangementskalender og besøg i øvrigt hjemmesiden for altid opdaterede oplysninger om ture og arrangementer: soenderborg.dn.dk
4
5
6
7
8
Orkideerne ved Margrethe Sø i Gråsten skovene er en af landets største forekomster, som hvert år optælles af ivrige DN medlemmer.
Både børn og voksne kan facineres og drages af livet i og omkring vore søer og vandløb. Kom selv med Kom med ud i naturen og bliv sammen med andre klogere på, hvad der rører sig. Mød dygtige turguider og andre naturinteresserede deltagere og få gode oplevelser under åben himmel med DN.
9
Giv et aktivt nap med i naturplejen
Bliv aktiv i indsatsen for naturen Kom med og tag aktiv del i at pleje den trængte natur i kommunen. Overdrev, enge, søer og moser trues flere steder af tilgroning. Siden 2010 har vi i DN Sønderborg foretaget naturpleje på mange forskellige arealer i Sønderborg Kommune, og det er en oplevelse mange både medlemmer og frivillige har stor fornøjelse af at deltage i, da det giver direkte mening og synlige resultater i forhold til den biologiske mangfoldighed samt forbedrer livsbetingelserne for truede arter. Det er altid fornøjeligt, og man kan deltage med de kræfter og den energi, man ønsker. Henvend dig endelig, og hør om, hvor du kan gøre en forskel. 10
Glæde og begejstring - også for de små i naturen. Lille tudse ved sø på Solbækvej ved Mjels. Et DN plejeprojekt.
DN arbejder for naturen - frivillige tager her fat i Staals Mose.
Ærskov får hjælpende hænder og stødskud på rødel fjernes.
Ny Pøl - gydegrus udlægges til ørred. Et ANA projekt, som DN har deltaget i.
Ung veganer hjælper til med den daglige naturpleje på Tontoft Nakke. 11
Grafisk design: www.form-grafik.dk
Kom og vær med i DN og få et grønnere liv!
Vær med til at gøre en forskel for kommende generationer med DN. Har du plads til naturen Ægte og sammenhængende natur er en mangelvare i kommunen, og vi arbejder løbende med muligheder for, at skabe grobund for nye områder, der kan udvikle sig til mangfoldig natur. Er du lodsejer eller grundbesidder, er der måske et potentiale for at skabe oaser for flora og fauna, rejse skov eller etablere søer. Vi er altid lydhøre for nye ideér, som kan føre til mere og bedre natur i kommunen. Vi er Danmarks største grønne medlemsorganisation Vi arbejder for en rigere natur, et rent miljø og en bæredygtig fremtid. Støt naturen nu Meld dig ind i Danmarks Naturfredningsforening på denne adresse: https://www.dn.dk/stot-os/bliv-medlem/
Kontakt DN Sønderborg E-mail: soenderborg@dn.dk Formand: Birgitte Marcussen tlf. 23 20 93 57
Sønderborg