Teater i Sønderborg - 2020/21

Page 1

TEATER 2020/2021


I anledning af 100-års jubilæet for genforeningen opfører teaterforeningen med støtte fra Sønderborg Kommune De forbudte sange, hvor skuespilleren Bodil Jørgensen synger og fortæller anekdoter fra tiden, hvor Sønderjylland var under tysk herredømme. Bemærk at arrangementet er den 20. juni på Sønderborghus. Sæsonstart ligger i år lidt tidligere end normalt. Erna i krig, baseret på Erling Jepsens anmelderroste roman, bliver opført en søndag eftermiddag i august i parken ved Rønhavegård. Også den forestilling tager udgangspunkt i Sønderjylland før genforeningen. Vi fortsætter de utraditionelle spillesteder med at opføre Annas verden om maleren Anna Ancker og livet i Skagen i Riddersalen på Sønderborg Slot. Netop Riddersalen som spillested havde vi stor succes med, da vi i sidste sæson opførte Danner her. Gennem de senere år har vi haft gode forestillinger fra Teatret Møllen i Haderslev. Det samarbejde fortsætter vi i år med forestillingerne Det ensomme hjerte efter Tom Buk-Swientys succes-roman

og Mod til at dræbe, som delvis foregår på sønderjysk. En anderledes forestilling er også Pigen med bomberne, der involverer en halv snes lokale unge piger. Endelig skal nævnes Ilt, der handler om at gå i front for et bæredygtigt klima. Brochurens forsidebillede er taget herfra. Det er alle gode forestillinger med et budskab, som giver noget at tænke over. Det er samtidig forestillinger med et begrænset antal tilskuere, men det er spændende og anderledes. Prøv det! Sideløbende med ovennævnte såkaldt smalle forestillinger er der et stort og varieret udbud af de mere velkendte typer forestillinger inden for drama, komedie, dans og musik. I alt 28 forskellige forestillinger, der venter på sit publikum. Flot bliver det, når Sønderjyllands Symfoniorkester i Koncertsalen Alsion slår tonen an til sæsonens 2 operaer fra Den Jyske Opera. Det er Rigoletto med premiere i Sønderborg og den danske Fête galante. Operetten Farinelli og de øvrige musikforestillinger har vi valgt at opføre på Sønderborg Teater. Der

er i sæsonen også premiere på Folketeatrets udgave af Moliéres klassiker Den gerrige. Det Kongelige Teater opfører Henrik Ibsens Et dukkehjem. Og så tænker mange måske “Kommer Figaros ikke i år?” Jo, de kommer forklædt som De tre musketerer, og der er som sædvanlig lagt op til komik og masser af musik. En række familie- og ungeforestillinger er der naturligvis også blevet plads til, bl.a. Sigurd og de græske guder. Der er meget at vælge imellem, og Sønderborg Teaterforening byder alle velkomne til en spændende sæson 2020/21. Bestyrelsen

2 Forsidebillede: Forestillingen Ilt.


SÆSONOVERSIGT JUNI

Lørdag 20.06.2020 kl. 15.00 Lørdag 20.06.2020 kl. 19.30

De forbudte sange Sønderborghus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 De forbudte sange Sønderborghus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

AUGUST

Søndag 30.08.2020 kl. 16.00

Erna i krig Rønhavegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

SEPTEMBER Torsdag 24.09.2020 kl. 19.30 Den gerrige Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 OKTOBER

Tirsdag 06.10.2020 kl. 17.00 Tirsdag 06.10.2020 kl. 19.30 Fredag 09.10.2020 kl. 19.30 Onsdag 14.10.2020 kl. 15.00 Torsdag 22.10.2020 kl. 19.30 Mandag 26.10.2020 kl. 19.30

Annas verden Sønderborg Slot, Riddersalen . . . . . . . . . . . . 8 Annas verden Sønderborg Slot, Riddersalen . . . . . . . . . . . . 8 Rigoletto Koncertsalen Alsion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Sværdet i stenen Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Farinelli Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Carpenters Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

NOVEMBER

Torsdag 05.11.2020 kl. 19.30 Mandag 09.11.2020 kl. 19.30 Torsdag 12.11.2020 kl. 19.30 Fredag 20.11.2020 kl. 19.30 Onsdag 25.11.2020 kl. 13.00

Det ensomme hjerte Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Pigen med bomberne Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . 15 In the Air Tonight Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Et dukkehjem Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Under huden Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

DECEMBER Tirsdag 01.12.2020 kl. 19.30 Emma ude af takt Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Søndag 06.12.2020 kl. 14.00

Trille og Tralle Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

JANUAR

Torsdag 21.01.2021 kl. 15.00 Torsdag 21.01.2021 kl. 19.30 Fredag 29.01.2021 kl. 19.30

Mod til at dræbe Sønderborghus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Mod til at dræbe Sønderborghus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Hjerter i valsetakt Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

FEBRUAR

Tirsdag 02.02.2021 kl. 19.30 Torsdag 04.02.2021 kl. 13.00 Onsdag 17.02.2021 kl. 16.00 Torsdag 18.02.2021 kl. 16.00 Mandag 22.02.2021 kl. 19.30

Eks-mænd Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Taxa-gult Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Robin Hood Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Robin Hood Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Nothing 'bout me Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

MARTS

Torsdag Torsdag Fredag Torsdag

04.03.2021 kl. 19.30 11.03.2021 kl. 19.30 12.03.2021 kl. 19.30 25.03.2021 kl. 19.30

Punk Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Ilt Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Fête galante Koncertsalen Alsion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Blinkende lygter Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

APRIL

Mandag 05.04.2021 kl. 19.30 Søndag 11.04.2021 kl. 16.00 Fredag 16.04.2021 kl. 19.30

Sommer i Tyrol Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Sigurd fortæller Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 De tre musketerer Sønderborg Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37


Leif Maibom

AF

PRÆSENTERER PROGRAM

2020/21

LY S

Det gjorde han også for to år siden, og teaterforeningens bestyrelse glæder sig over at kunne gentage successen Onsdag den 6. maj 2020 kl. 19.00 på Hotel Sønderborg Strand, Sønderborgsalen Med sædvanlig humor og viden vil Leif gennemgå programmet, tilføje personlige kommentarer og oplevelser med de mange skuespillere, der i næste sæson skal besøge Sønderborg.

Der vil selvfølgelig også blive plads til at Leif kan levere nogle af sine bedste revynumre, og derfor har han naturligvis Sønderborg Sommer Revys faste kapelmester Thomas Pakula med på klaveret.

ES

Alt i alt ca. 2 timers præsentation/ underholdning incl. pause. Tilmelding senest mandag den 4. maj 2020 på www.sonderborgteaterforening.dk eller tlf. 61 72 95 12

GENERAL FORSAMLING Afholdes i september 2020. Datoen annonceres i pressen, på hjemmeside og i nyhedsbrev.

Formand Frede Jensen Tlf. 61 72 95 12 fj@sonderborgteaterforening.dk Næstformand Birgit Bjerregård Jessen Tlf. 26 73 81 98 bitole@stofanet.dk Sekretær Bente Purup Tlf. 51 23 13 18 bpurup@gmail.com Kasserer Poul Erik Kristensen Tlf. 23 24 37 11 p.e.kristensen@stofanet.dk Regnskabsfører Ole Bornhøft Tlf. 29 66 74 07 bornhoft@gmail.com Skolekontakt Tim Hansen Tlf. 51 29 43 51 tim.hansen1951@gmail.com Program og plakater Randi Jepsen Tlf. 61 50 11 57 randi.henning@hotmail.com Nyhedsbreve Lars Sonne Dreyer Tlf. 51 71 82 91 larssonnedreyer@hotmail.com


DE FORBUDTE SANGE

FORESTILLING NR. 1 OG 2 Lørdag 20. juni 2020 kl. 15.00 Lørdag 20. juni 2020 kl. 19.30 Sønderborghus

Genforeningsfejring med kant Oplev skuespilleren Bodil Jørgensen i et stemningsfuldt arrangement i anledning af 100 års jubilæet for Genforeningen. Udgangspunktet er de sange, der blev censureret ud af Den Blå Sangbog af den tyske besættelsesmagt i årene mellem 1864 og 1920. Det bliver en forestilling, hvor ord og musik sammen belyser en tid, som har været afgørende for vores selvfølelse som danskere i dag. Historierne om grænser, sorg og længsel fortælles og synges med hele Bodil Jørgensens register af følelser, indlevelse, kærlighed og humor. Med Martin Schacks Trio som medspillere er man sikret en musikalsk ramme af højeste karat og sangene fra dengang vil fremtræde i nye opdaterede udgaver.

Fortælling, sang og musik Medvirkende: Skuespiller Bodil Jørgensen og Martin Schacks Trio med Martin Schack på piano, Jesper Hindø på kontrabas og Martin Klausen på trommer Produktion: Jangmarks Agentur, www.jangmark.dk PRISGRUPPE 5

5


FORESTILLING NR. 3 Søndag 30. august 2020 kl. 16.00 Rønhavegård, Hestehave 20, Sønderborg

Med mor ved fronten Erna i Krig er en dramatisering af Erling Jepsens anmelderroste roman fra 2018. Den vildtvoksende skælmehistorie fortælles af kun to skuespillere, der spiller det store persongalleri, samtidig med at de forsyner beretningen med både sang og musik. Året er 1916, og 1. Verdenskrig raser syd for Danmarks grænser. Da den sønderjyske Ernas lettere retarderede søn indkaldes til tysk militærtjeneste, drager Erna med ham i krig for at beskytte ham – forklædt som mand! Det bliver begyndelsen på en fantastisk, gruopvækkende, absurd-humoristisk og brandvarm fortælling. En fortælling om krig og kærlighed, om moderskab og nationalfølelse, om syfilis – og det vederkvægende ved en pandekage med syltetøj, når det regner med granater omkring én.

ERNA I KRIG

Forestillingen varer 1 time og 30 minutter og spiller uden pause. Forestillingen spilles udendørs.

Dramatisering af Erling Jepsens roman Erna i Krig Medvirkende: Trine Pallesen, Morten Kjær Iscenesættelse: Peter Dupont Weiss. Scenograf: Nadia Nabil Lysdesign: Morten Dorvin. Kostumer og regi: Vibeke Valeur Produktion: TeaterTID , www.teatertid.dk 6

PRISGRUPPE 5


Den Gerrige

FORESTILLING NR. 4 Torsdag 24. september 2020 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Klassisk forvekslingskomedie af Moliére Harpagon er en gnier af den værste slags, som elsker sine penge højere end sine børn. Med dette klassiske udgangspunkt er scenen sat for en morsom forviklingskomedie, hvor de to søskende allierer sig med deres tjenere og med giftekniven Frosine for at slippe fri af deres fars tyranni og få lov til at gifte sig med dem, de elsker. For i en ægte komedie ender de rette med at ægte hinanden. Harpagon forbliver gift med sine penge; han tager ikke ved lære og må derfor gøres til grin til glæde for alle, der elsker en god komedie. Turnépremiere i Sønderborg.

Komedie af Moliére Medvirkende: Kristian Holm Joensen, Mette Horn, Kristian Boland, m.fl. Instruktør: Geir Sveaass. Scenograf: Marianne Nilsson. Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz Produktion: Folketeatret,www.folketeatret.dk PRISGRUPPE 2

7


FORESTILLING NR. 5 OG 6 Tirsdag 6. oktober 2020 kl. 17.00 Tirsdag 6. oktober 2020 kl. 19.30 Riddersalen, Sønderborg Slot

Anna Anchers svære valg

annas verden

Endelig forår. Lyset vender tilbage. Det lys som alle i Skagen er afhængige af, og som får kunstnere til at valfarte til fiskerlejet. Hjemme hos Anna Ancher betyder lyset, at hun og ægtemanden Michael kan male igen, og at huset snart vil summe af liv. Anna står foran sit gennembrud på den københavnske kunstscene. Det er ikke let at forene den klassiske moder-og hustrurolle med et liv som bohemekunstner. Særligt omverdenen har svært ved at forstå hendes valg og ikke mindst fravalg i bestræbelserne på at lykkes som kvindelig kunstner. På den måde peger kvinde- og kunstnerportrættet af Anna Ancher på ét af vor tids store kønsog identitetsspørgsmål: Kan man både have børn og karriere, eller må man vælge – og hvad er konsekvenserne? Forestillingen varer ca. 1 ½ time.

Drama af Julie Petrine Glargaard Medvirkende: Julie Riis, Luise Skov, Pelle Nordhøj Kann, Nanna-Karina Schleimann Instruktør: Jennifer Vedsted. Scenograf: Sir Grand Lear Komponist: Nanna-Karina Schleimann. Kreativ producent: Christine Worre Kann Produktion: Det Flydende Teater i samarbejde med Teatergrad, www.teatergrad.dk 8

PRISGRUPPE 5


FORESTILLING NR. 7 Fredag 9. oktober 2020 kl. 19.30 Koncertsalen Alsion

En af de mest spændende historier i operahistorien Giuseppe Verdi har forvandlet Victor Hugos skuespil Le roi s’amuse (Kongen forlyster sig) til en af de mest spændende historier i operahistorien. Operaen er en mørk og knivskarp krimi, der udspiller sig i Mantova i Lombardiet i det 16. århundrede i en verden befolket af gangstere, sammensvorne, ludere – og en vanskabt hofnar, som forgæves forsøger at redde sin eneste datter fra en fordærvet verden. Melodierne i Rigoletto er nogle af de mest kendte i musikhistorien. Verdi var da også så overbevist om, at han havde skrevet et mesterværk, at han afkrævede sine sangere fuldstændig tavshedspligt. Han forbød endda tenoren at fløjte arien "La donna è mobile" uden for teatret før premieren. Men siden 11. marts 1851 har melodierne fra Rigoletto lydt igen og igen verden rundt. Synges på italiensk med danske overtekster. Der er introduktion til forestillingen kl. 18.30. Premiere i Sønderborg.

Opera i 3 akter af Giuseppe Verdi med libretto af Francesco Maria Piave efter et skuespil af Victor Hugo Medvirkende: Den Jyske Opera og Sønderjyllands Symfoniorkester Dirigent: Tecwyn Evans. Instruktør: Ulrich Peters. Scenograf: Rifail Ajdarpasic Produktion: Den Jyske Opera, www.jyske-opera.dk PRISGRUPPE 1

9


FORESTILLING NR. 8 Onsdag 14. oktober 2020 kl. 15.00 Sønderborg Teater

Spænding for hele familien i efterårsferien Damen i søen stiger op af vandet og planter det berømte sværd Excalibur i stenen, med ordene ”Den der trækker sværdet af stenen skal blive landets nye konge”. Den ene ridder efter den anden må opgive at erobre sværdet, men en dag dukker den forældreløse dreng Arthur op…

Svæ i ste rdet nen

Vi hører historien om Arthur, fra han som spæd bliver bortført af troldmanden Merlin, til han som 16-årig trækker sværdet op af stenen og bliver landets konge. Vi ler og vi gyser, når prinsesse Guinevere forklæder sig som dreng og sammen med Arthur kæmper mod den nedladende fosterbror, den lede troldkvinde og en lænket drage. Forestillingen er krydret med spænding, magi, flotte kostumer, en god portion humor og sange med helt ny musik af Sigurd Barrett. Egnet for børn fra 5 år. Varighed 1 time og 40 minutter. Familieforestilling dramatiseret af Gunvor Reynberg Medvirkende: Lisbeth Kjærulff, Asbjørn Agger, Marianne Bøgelund og Morten Bo Koch Instruktør: Louise Schouw. Scenograf: Niels Secher. Musik: Sigurd Barrett Produktion: Louise Schouw Teater, www.louiseschouw.dk 10

PRISGRUPPE 6


Farinelli

FORESTILLING NR. 9 Torsdag 22. oktober 2020 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Dansk klassiker med sydlandsk temperament Glæd jer til at høre ”Sangen har Vinger”, ”Følges ad” og ”Herren som skabte alt på jord” i det vidunderlige danske operette/syngespil Farinelli med de allerbedste operasangere. Operetten er i 2 akter, og foregår i Italien og Spanien på baroksangeren Farinellis tid. Handlingen baserer sig i korte træk på en røverhistorie, der tager udgangspunkt i Napoli. Den verdensberømte Farinelli skal synge i klostret og bliver forelsket i Inez. De bortføres af sørøvere, som lader dem gå, da Farinelli synger. Farinelli og Inez rejser rundt sammen og opdager, at der konspireres mod kongen og dronningen. Med list får Farinelli afsløret planerne og kongeparret genforenes. Poul Bundgaard spillede hovedrollen som Farinelli i 1961 og er nok mest kendt i giro 413 med sangen om bordets glæder ”Herren som skabte alt på jord”.

Operette i 2 akter af Mogens Dam Medvirkende: Niels Jørgen Riis, Guido Paevatalu, Camilla Illeborg, Teit Kanstrup, Hans Lawaetz m.fl. Instruktør: Guido Paevatalu. Kapelmester: Leif Greibe samt violin, cello og klarinet. Scenograf: Guido Paevatalu Produktion: GuidOpera, www.guidopera.com PRISGRUPPE 2

11


Oplev Genforeningsspillet 2020 gr ænse

dragning

“Grænsedragning” i Søgårdlejrens Have fra 13. til 20. juni 2020 Køb billetter på www.billetto.dk eller “Køb nu” på Facebook @Graensedragning2020 Tak til alle vores sponsorer

Hovedsponsorer

Sønderjydsk Forsøgsscenes bidrag til

DET ER OS, DER TRYKKER BØGERNE

@Graensedragning2020

FÅ EKSPERTERNES RÅD TIL TRYK AF BØGER Vi hjælper og guider dig med alt fra  layout  filtjek  papirtyper  indbindingstyper  finish  produktion SNAK MED OS Få en uforpligtende snak om tryk af din bog. Vi er klar til at hjælpe dig!

Tlf. 7465 0101 • mail@toptryk.dk • www.toptryk.dk


FORESTILLING NR. 10 Mandag 26. oktober 2020 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Musikforestilling om Carpenters Musikforestillingen Close To You er historien om søskendeparret Richard & Karen Carpenter fra Californien i USA, der blev verdens mest succesrige duo i start 70´erne. Deres karriere endte alt for tidligt og meget ulykkeligt, da Karen Carpenter døde. Forestillingen følger den aldrende Richard Carpenter, der en aften hjemsøges af sin afdøde søsters minde. Mødet mellem det genforenede søskendepar tager os på en rejse gennem deres karriere, og viser de lyse og mørke sider af historien. De genoplever deres store musikalske succes, der hurtigt gjorde dem verdensberømte med sangen ”Close To You” i 1969. Men på bagsiden af deres enorme succes var deres liv præget af omsorgssvigt og meget andet. Alt dette krydret med 20 af deres mest populære sange med bl.a. “Top Of The World”, “There´s A Kind Of Hush”, “Only Yesterday”, “Please Mr. Postman”, “Yesterday Once More”, “Goodbye To Love” og selvfølgelig “Close To You”.

Musikforestilling om Carpenters skrevet af Lars Oluf Larsen efter idé af Erling Mølgaard Medvirkende: Linda Olofsson og Lars Oluf Larsen Instruktør: Anders Bircow Produktion: Landsteatret, www.landsteatret.dk PRISGRUPPE 3

13


FORESTILLING NR. 11 Torsdag 5. november 2020 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Hans Horns gribende livshistorie Oplev Tom Buk-Swientys publikumssucces og anmelderroste roman på scenen. Da Katharina og Thomas i år 2000 rydder op i deres forældres dødsbo, gør de en overraskende opdagelse. Deres far, den dansk-tyske Hans Horn, havde gennem både ord og akvareller efterladt dem en gribende livshistorie. En fortælling om en verden i gradvis men markant forandring, om nazificering, om krig og om den uundgåelige indkaldelse til Wehrmacht. Hans Horn, der voksede op i både Sønderjylland og Tyskland, var en intelligent mand med en kunstnerisk sjæl, og han var en begavet cellist. Horn var hverken den altopofrende helt eller den kyniske soldat, men et helt almindeligt menneske fanget i en ufattelig verden af kaos og nød. Vi møder Hans Horn, hans børn samt de mange skæbner, han mødte på sin utrolige rejse. En klassisk strygerkvartet leverer forestillingens musikalske univers.

Det Ensomme Hjerte

Ny dansk dramatik baseret på Tom Buk-Swientys roman af samme navn, dramatiseret af Brian Wind-Hansen Medvirkende: Ole Sørensen, Thomas Clausen Rønne, Ane Helene Hovby, Kristine Ekman Kidholm, Mette Dahl Kristensen, Johanne Andersen m.fl. Instruktion: Rasmus Ask. Kapelmester: Mette Dahl Kristensen Produktion: Teatret Møllen, www.teatretmoellen.dk 14

PRISGRUPPE 4


FORESTILLING NR. 12 Mandag 9. november 2020 kl. 19.30 Sønderborg Teater

PIGEN MED BOMBERNE

Kan det mon være naboens datter eller…? Pigen med bomberne er fragmenter af mange forskellige historier om en pige. En pige, som sidder og planlægger at bombe sin skole og et storcenter. Historierne er ikke sket i virkeligheden, og det er heller ikke pigen som er hovedpersonen. Men alle os andre, der prøver at forstå hende. For hvad sker der med os, når vi mister orienteringen og bliver ovemandet af frygt? Vi ser et stykke om mulige tegn på et ungt menneskes radikalisering. Han eller hun ændrer måske udseende tøjstil - holdning og fritidsaktiviteter. Viser måske sympati for eller bliver del af en gruppe, der opfører sig voldeligt. På scenen optræder ud over skuespillerne også en gruppe lokale unge fra en skole i Sønderborg Kommune.

Ungdomsdebatstykke om radikalisering dramatiseret af Tue Biering Medvirkende: Betina Grove, Marianne Søndergaard, Nana Morks samt unge fra Sønderborg Instruktion: Tue Biering. Scenografi: Simone Bartholin Produktion: Teatret St. Tv i samarbejde med Mungo Park, www.teatretsttv.dk PRISGRUPPE 4

15


FORESTILLING NR. 13 Torsdag 12. november 2020 kl. 19.30 Sønderborg Teater

IN THE AIR TONIGHT EN HYLDEST TIL PHIL COLLINS

In The Air Tonight er en medrivende og nærværende hyldest til Phil Collins, som musikalsk vil spænde over 50 år - fra de tidlige hits med Genesis til de sene hits fra musicalen Tarzan. I alt over 30 uimodståelige sange, bl.a.” Against All Odds”, “One More Night”, “Sussudio”, “Another Day In Paradise”, “You Can’t Hurry Love” og naturligvis titelnummeret. Som teenager havde Phil Collins succes som skuespiller på teatret og i små roller på film. Så karrierevejen var ligesom stukket ud. Men da gruppen Genesis i slutningen af 1970 søgte en trommeslager, tog han udfordringen op og fik jobbet. Fem år senere blev han også gruppens forsanger, da Peter Gabriel forlod Genesis. I 1980 forsøgte han sig som solist og fik et verdenshit med sangen ”In The Air Tonight”. Og resten er - historie. Phil Collins står i dag som en af de mest succesfulde kunstnere nogensinde med et albumsalg på over 100 mio. stk. Den eneste musiker, der har klaret dette ud over Michael Jackson og Paul McCartney.

Musikforestilling med musik og tekst af Phil Collins dramatiseret af Michael Bentholm Medvirkende: Syv professionelle skuespillere og musikere, bl.a. Jonas Rasmussen og Lene Nørrelykke Instruktør: Peter Friis. Kapelmester: Niels Rahbech Produktion: MusicalDanmark 16

PRISGRUPPE 2


FORESTILLING NR. 14 Fredag 20. november 2020 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Henrik Ibsens eviggyldige klassiker om Noras opgør i ægteskabet Henrik Ibsens kontroversielle mesterværk havde premiere for 140 år siden! I dag er forestillingen om Nora fortsat gyldig for alle menneskers længsel efter friheden til at bestemme over eget liv. Henrik Ibsen satte spørgsmålstegn ved relationen mellem sin tids fastlåste kønsroller. Han konfronterede publikum med de illusioner mennesket sætter op for sig selv – og det gør han fortsat.

ET DUKKEHJEM

Helmer, Noras ægtefælle, tiltræder snart sin nye stilling som bankdirektør. Det er et trin op på karrierens og dermed samfundets øverste trin, og han tager Nora med sig. Men Nora har en hemmelighed, der kan knuse Helmers drømme. Er Helmer villig til at ofre sig, da det virkelig brænder på og hemmelighederne afsløres?

Drama af Henrik Ibsen Medvirkende: Sicilia Gadborg Høegh, Peter Christoffersen, Ida Cæcilie Rasmussen, Mikkel Arndt og Lise Lauenblad Iscenesættelse: Anna Balslev. Scenografi og kostumer: Jonas Fly Produktion: Det Kongelige Teater, www.kglteater.dk PRISGRUPPE 2

17


FORESTILLING NR. 15 Onsdag 25. november 2020 kl. 13.00 Sønderborg Teater

Ungdomsforestilling om døden, sorgen og savnet

undeenr hud

I Danmark har vi næsten ingen rituelle handlinger forbundet med døden ud over folkekirkens bisættelser og begravelser. Vi har ingen sørgeperiode, ingen sorte hatte og knapt et sprog. Intet der fortæller, at her er et menneske i sorg. ”Jeg kondolerer”, er ofte det tætteste, vi kommer på at tale sammen. Døden er et tabu, og sorgen skal vi helst komme hurtigt over, så vi kan komme videre. Men døden er en del af livet og sorgen en proces, der forandrer én for altid. I Under huden søger tre skuespillere sammen med publikum at bryde tabuet og trodse berøringsangsten over for døden. Forestillingen er blevet til i tæt samarbejde med unge og med afsæt i, hvordan unge tænker og har det med døden, sorgen og savnet.

Ungdomsforestilling af Anne Gry Henningsen Medvirkende: Connie Tronbjerg, Anne Gry Henningsen og Casper Sloth Instruktion: Maria Kjærgaard-Sunesen. Dramatiker: Julie Petrine Glargaard Komponist: Klaus Risager. Scenograf: Mona Møller Schmidt Produktion: Mærkværk i samarbejde med Teateret Møllen, www.mærkværk.dk 18

PRISGRUPPE 6


FORESTILLING NR. 16 Tirsdag 1. december 2020 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Emma gad – nu gider vi igen

emma ude af takt

De seks skønne kvinder fra succesforestillingen Lillys Danmarkshistorie tager nu fat på Emma Gads dannelses-historie: Folk omkring os har jo glemt, hvordan man opfører sig, ikke sandt? Så der er god grund til at genopfriske regler for den gode opførsel. Med humoristisk takt og velkendte toner synges og fortælles historien om Emma Gad og vor tids forhold til gyldne leveregler. "Man skal aldrig stikke servietten i knaphullet", "Lær Deres børn i tide at være uafhængige af andres hjælp", "Lad Dem ikke helt beherske af Deres telefon, men sæt den ud af virksomhed under et måltid sammen med gæster og under en samtale". Dette var nogle af rådene dengang. I dag kunne vi søge gode råd om ”Hvad siger man til én, der lige har mistet sin kone?” ”Hvordan forholder man sig til børn og eks'er i forbindelse med skilsmisse?” ”Hvad gør man, hvis man ikke bryder sig om sin søns valg af hustru?”

Musikalsk fortælling af Vivian Nielsen Medvirkende: Birgitte Raaberg, Pia Rosenbaum, Christiane Bjørg Nielsen, Tanya Lund Andersen, Henriette Rosenbeck og Sanne Graulund Instruktion: Madeleine Røn Juul. Scenografi: Søren Glad. Koreografi: Jeanette Binderup-Schultz Dramaturgi: Ninette Mulvad. Kapelmester: Sanne Graulund. Produktion: Folketeatret, www.folketeatret.dk PRISGRUPPE 2

19



KOM– OG GRIN MED HELE SOMMEREN! Hold dig altid opdateret på: www.sommerrevy.dk


FORESTILLING NR. 17 Søndag 6. december 2020 kl. 14.00 Sønderborg Teater

Julehygge for hele familien Årets juleforestilling er en sjov og musikalsk fortælling om Trille og Tralle, to julenisser, der bor i en hule ved roden af et gammelt egetræ. De er 410 år tilsammen og kan lide at synge, danse og brygge nissemagi i nisselaboratoriet. Men de er ikke helt artige. De har nemlig drillet skovens dyr så meget, at rævemor nu har snuppet deres nissetøj. Og uden deres røde nissehuer er de jo ikke rigtige nisser. Trille og Tralle skal nu bruge deres gode fantasi for at bevise, at de er rigtige nisser, og de beslutter sig for at skabe julestemning i skoven, så rævemor kan blive glad igen og de kan få deres nissetøj tilbage. Men det viser sig, at Trille og Tralle er nogle meget distræte drillenisser, der gerne vil overgå hinanden hele tiden. De bliver hurtigt mere optaget af at trylle grønt snevejr frem og danse flødeskumsdans - end den egentlige opgave, nemlig at lave julestemning.

Trille & Tralle

Egnet for børn fra 4 år. Varighed 40 minutter.

Familieforestilling skrevet af Susanne Breuning og Bente Eskesen Medvirkende: Susanne Breuning og Bente Eskesen Instruktion: Christina Breuning. Komponist: Lars Fjeldmose Produktion: Louise Schouw Teater, www.louiseschouw.dk 22

PRISGRUPPE 6


Mod til at dræbe

FORESTILLING NR. 18 OG 19 Torsdag 21. januar 2021 kl. 15.00 Torsdag 21. januar 2021 kl. 19.30 Sønderborghus

Far / sønforhold – te dels o synnejysk Mod til at dræbe er en følelsesladet historie om en søn og hans far. Lige fra begyndelsen står det klart, at der er noget, der ulmer under overfladen. Det hele bliver sat på spidsen, og forholdet mellem de to mænd kommer under pres, da sønnens kæreste dukker op. Hun får skubbet til det i forvejen skrøbelige forhold og åbner derved op for årtiers undertrykte følelser og minder. Mod til at dræbe er en dramatisk historie baseret på den svenske succesforfatter og dramatiker Lars Noréns forestilling fra 1978. Der er dog stadigvæk masser af kød på historien, der centrerer sig omkring nogle af de kræfter, vi alle sammen kæmper med for at blive hele og selvstændige individer. En markant faktor i forestillingen er sproget, der i Teatret Møllens udgave er ændret til, at faderen og sønnen – spillet af Ole Sørensen og Thomas Jacob C. Rønne – taler både rigsdansk og sønderjysk. Forestillingen varer 90 minutter og spiller uden pause.

Thriller af Lars Norén Medvirkende: Ole Sørensen, Thomas Jacob Clausen Rønne og Durita Dahl Andreassen Instruktør: Rasmus Ask. Lyd- og lysdesign: Johannes Smed og Stine Fumz Produktion: Teatret Møllen, www.teatretmoellen.dk PRISGRUPPE 5

23


FORESTILLING NR. 20 Fredag 29. januar 2021 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Et orgie af hits En seng med den trætte operettediva åbenbares. Hendes tidligere operettehelt synger om deres gamle Wien. Stuepigen sørger kærligt for sin frue og de sædvanlige sysler med at få gjort hende klar til forestilling indledes. For som det hedder i operetternes verden: En operette om dagen er den bedste medicin! Snart tryllebinder vores heltinde os atter som i fordums tid, ledsaget af operettehelten den yngre ... Dette er Hjerter i valsetakt, med musik af de store mestre og en rød tråd, der når ud i alle kroge af genren. Når mørket falder på, forsvinder såvel gnisten som ynglingen - og divaen lægges ærbødigt i seng efter endnu en dag i operetteland. I morgen, formoder vi, gør de det hele igen!

Operattekavalkade arrangeret af Thomas Peter Koppel og Carol Conrad Medvirkende: Frøy Hovland Holtbakk, Carina Tybjerg Madsen, Jonathan Koppel, William Jønch Pedersen, Cassandra Lemoine, Sidsel Aja Eriksen, Marie Dreisig, Thomas Peter Koppel og Carol Conrad Instruktør: Thomas Peter Koppel. Musikalsk arrangør: Carol Conrad Produktion: Operettekompagniet, www.operettekompagniet.dk 24

PRISGRUPPE 2


Eks-mænd

FORESTILLING NR. 21 Tirsdag 2. februar 2021 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Sku' vi se at komme videre? En glohed lufthavn i Nordspanien. Kø ved security, du har tømmermænd, flyet er aflyst, og nu render du ind i en irriterende, selvfed og stortalende blærerøv. Kan det overhovedet blive værre? Ja! ... for det var ham, der løb med din kone! Eks-mænd er en humoristisk fortælling om to mænds rejse gennem Europa på slidte dæk og halvtom tank. De to har absolut intet til fælles... på nær: Rygproblemer, manglende stedsans, en eks-kone og en tætpakket midtvejskrise i bagagen. Forestillingen varer ca. 80 minutter og spiller uden pause.

Komedie af René Vase og Jannik Fuglsang Medvirkende: Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard Instruktion: René Vase og Jannik Fuglsang. Scenograf: Kirsten Brink Produktion: Folketeatret, www.folketeatret.dk PRISGRUPPE 4

25


GLÆD DIG TIL ENDNU MERE SÆSON 2020/21 I KONCERTSALEN ALSION

10. AUG: Nattergalen

27. AUG: Midori spiller Sibelius

22. SEP: Drabscheferne

29. SEP: Eske Willerslev

3. OKT: One Night of Queen

26. OKT: Svend Brinkmann

13.+14. NOV: Ørkenens Sønner

13. JAN: Den russiske Nationalballet

20. FEB: Andrew Lloyd Webber Gala

Se alle de mange arrangementer på www.koncertsalen-alsion.dk facebook.com/koncertsalenalsion


FORESTILLING NR. 22 Torsdag 4. februar 2021 kl. 13.00 Sønderborg Teater

Hvornår kan man kalde sig voksen? Med humor og musik bliver de spørgsmål, som de allerfleste unge går rundt med behandlet. Er det bedre at være fri end at have fundet sin vej? Hvornår er man for gammel til at drikke sig så fuld, at man brækker sig? Skal man være forelsket i sin kæreste hver dag? Skal vi lære at sætte pris på babygylp eller stadig ønske champagne? Kan man møde den eneste ene på Louises kl. 5? Er mor en beskyttet titel?

TAXA-GULT - Øjebliksbilleder

Hvornår skal man kalde sig voksen? Musikalsk fortælling om ungdomslivets svære problematikker skitseret med udgangspunkt i Joni Mitchells sang "Both Sides Now", som danner rammen for øjeblikke i vadestedet mellem ungdomsliv og voksenliv.

Ungdomsforestilling med sang og musik Medvirkende: Charlotte Amalie Kirkegaard Kehlet, Kristine Marie Brendstrup, Henriette Katrine Lund og Jesper Balslev Musik: Jesper Balslev. Instruktion: Henriette Katrine Lund Produktion: Øjeblikke PRISGRUPPE 6

27


FORESTILLING NR. 23 OG 24 Onsdag 17. februar 2021 kl. 16.00 Torsdag 18. februar 2021 kl. 16.00 Sønderborg Teater

Eventyr og spænding i Sherwoodskoven Vinterferiens helt store oplevelse bliver en flot, musikalsk og humoristisk version af den kendte fortælling om Robin Hood og hans bande, som huserer i Sherwoodskoven og stjæler fra de rige for at give til de fattige. Der er både eventyr, romantik, slåskampe og en ærlig harme over social ulighed på spil i Robin Hood. Vi møder den ikke helt så fromme Broder Tuck, den stærke Lille John, der er mester i stokkekamp, Sheriffen af Nottingham, som aldrig har held med at fange Robin, den grådige Prins John, som misbruger sit job som vikar for sin bror, Kong Richard og ikke mindst Lady Marian, hvis hjerte Robin Hood vinder i en bueskydningskonkurrence. Men ikke alt er ved det gamle, for kvinderne omkring denne kække bande af mænd slår fra sig mindst lige så godt som mændene, som de er overlegne i både kløgt, mod og bueskydning. Det er også kvinderne, der spiller en afgørende rolle, da Robin Hoods sans for livets uretfærdighed vækkes. Egnet for børn fra 6 år. Varighed ca. 2 timer.

Robin Hood

Familieforestilling dramatiseret af Ken Ludwig oversat af Henrik Lykkegaard Medvirkende: Christopher Læssø, Marie Bach Hansen, Jesper Riefensthal, Morten Christensen, Jon Lange, Louis Bodnia Andersen, Andrea Alma Øst Birkkjær. I alt 11 medvirkende incl. 3 musikere Instruktion: Frede Gulbrandsen. Scenografi: Julie Forchhammer. Kapelmester: Jullie Hjetland Produktion: Folketeatret, www.folketeatret.dk 28

PRISGRUPPE 5


FORESTILLING NR. 25 Mandag 22. februar 2021 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Teaterforeningen har de senere år haft stor succes med forestillinger fra Café Liva med bl.a. Jacob Morild i front. En morsom men også tankevækkende aften er i vente. Med udgangspunkt i komponisten, tekstforfatteren og musikeren Stings sangskat gennem de sidste 40 år, fortælles et utal af historier om kærlighed. Kærlighed ikke bare til den eneste ene, men også til de små ting; til familien; til sig selv; til livet – ja, kort sagt til alt. Og med den indbyggede skyggeside, som hadet pludselig kan manifestere sig som. Historier med kant, alvor, smerte – og humor.

Cabaret af og med Jacob Morild, Nils Krøyer og Morten Wedendahl Instruktør: Jacob Morild Musikalsk arrangør: Morten Wedendahl Produktion: Café Liva, www.cafeliva.dk PRISGRUPPE 4

29


FORESTILLING NR. 26 Torsdag 4. marts 2021 kl. 19.30 Sønderborg Teater

De Gule Veste, Hong Kong Riots, Pussy Riot, Skolestrejke for klimaet – oprøret opstår og lever i bedste velgående

PUNK A REBEL NEVER DIES

6 unge internationale dansere fra Black Box Dance Company går på scenen med alle performative værktøjer til rådighed. Med afsæt i 80´ernes punkbevægelse perspektiverer de fortidens oprør til verden anno 2020. I Punk - A REBEL NEVER DIES bliver punkbevægelsen anvendt som reference og udgangspunkt til behandling af fænomenet `oprør´ som en sociologisk, kulturel og menneskelig bevægelse. Det er ikke et bestemt oprør eller en tidligere eller nuværende konflikt, der undersøges. Men nærmere de menneskelige og samfundsmæssige mekanismer, energier og tilstande, der karakteriserer et oprør. Danserne fra Black Box har i flere sæsoner begejstret et stadig større publikum i Sønderborg med deres udtryksfulde dans og høje kunstneriske niveau. Forestillingen varer 1 time og spiller uden pause. Moderne dans Instruktion og koreografi: Jacob Stage. Dans og koreografi: Black Box Dance Company Lyd design: Christian Tronhjem. Musikalsk Konsulent: Joakim Pedersen, Scenografi: Signe Krogh. Kostumedesign: Åsa Gjerstad Produktion: Black Box Dance Company, www.black-box-dance-company.dk 30

PRISGRUPPE 4


Ilt

FORESTILLING NR. 27 Torsdag 11. marts 2021 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Højspændte miljødilemmaer i prisvindende teateropsætning Et yngre kærestepar er i tvivl, om de skal have et barn eller ej. Hvis de tænker for meget, kommer det aldrig til at ske, og hvis de ikke tænker sig godt om, kan det måske få katastrofale følger. I hæsblæsende tempo veksler gnistrende dialog og afvæbnende humor med rørende indsigt i nogle af livets store spørgsmål. Kan man tage klimaudfordringen seriøst og stadig leve sit liv optimalt? Og hvad går i givet fald først i stykker? Planeten eller parforholdet? Teater Next har erhvervet sig rettighederne til det internationale og højaktuelle succes-stykke Lungs med den danske titel Ilt fra London. Stykket har bl.a. vundet prisen for “Best New Play” i London. Denne danske produktion bliver instrueret af Simon K. Boberg, som bl.a. har stået bag teatersucceserne Græshopper på Det Kongelige Teater, Macbeth på Odense Teater og Lort på Husets Teater.

Drama af Duncan Macmillan oversat af Lars Mikkelsen og Simon K. Boberg Instruktion: Simon K. Boberg Medvirkende: Marie Tourell Søderberg og Christian Bergman Produktion: Teater Next, www.teaternext.dk PRISGRUPPE 5

31


Teatermenu

på Hotel Sønderborg Strand Kombiner dit besøg i Sønderborg Teater, med en lækker teatermenu fra Restaurant Bellevue på Hotel Sønderborg Strand

kr.

235,son pr. per

Teatermenuerne vil, når sæsonen starter op, være at finde på vores hjemmeside.

Bestil på telefon:

7442 1900 Design: www.reklamehuset.dk

Teatermenuen er en 2-retters menu efter køkkenchefens valg inkl. kaffe/the.


FORESTILLING NR. 28 Fredag 12. marts 2021 kl. 19.30 Koncertsalon Alsion

Kærlighedsdrama med svig og svigt Fête galante betyder kærlighedsfest og var en populær fornøjelse hos adelen i begyndelsen af 1700-tallet, især i Frankrig. På trods af den franske titel er operaen dansk – skrevet af den danske komponist Poul Schierbeck og den indgår i Den Jyske Operas serie med danske komponister. I Poul Schierbecks Fête galante kommer en sådan kærlighedsfest ud af kontrol, da Grev René fører den unge pige Suzon bag lyset, og det får store konsekvenser. Det er en opera fuld af kærlighed, bedrageri, forvekslinger og forviklinger - og naturligvis ledsaget af flot og indtagende musik. Poul Schierbeck har skrevet melodierne til nogle af de mest populære danske sange, heriblandt ”I Danmark er jeg født" og ”Det er i dag et vejr”. Dog er Fête galante hans eneste opera. Synges på dansk med danske overtekster. Der er introduktion til forestillingen kl. 18.30.

Opera komponeret af Poul Schierbeck med tekster af Max Lobedanz Medvirkende: Den Jyske Opera og Sønderjyllands Symfoniorkester Dirigent: Christian Øland. Instruktør: Jakob Schjødt. Scenograf: Astrid Lynge Ottosen Produktion: Den Jyske Opera, www.jyske-opera.dk PRISGRUPPE 1

33


FORESTILLING NR. 29 Torsdag 25. marts 2021 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Teaterversion af filmen ’Blinkende Lygter’ Her er den forrygende og skæve historie om den lille bande småkriminelle, Thorkild, Peter, Arne og Stefan, som aldrig har haft det store held med sig. Da Thorkild fylder 40 år, beslutter han sig for, at nu skal det være slut med at leve på den måde; men han er nødt til lige at lave et sidste job for bagmanden ”Færingen”. Ved hjælp af lidt held og en hel del dumdristighed lykkes det de fire venner at komme i besiddelse af en kuffert indeholdende flere millioner af ”Færingens” penge. Dette danner rammen og baggrunden for deres videre færd og mødet med de sære udkants-danskere i forsøget på at passe ind.

Komedie af Vivian Nielsen – baseret på Anders Thomas Jensens film Medvirkende: Paw Henriksen, Thomas Magnussen, Peter Pilegaard, Jakob Højlev Jørgensen, Christina Bech, Kristian Boland og Frank Rubæk Iscenesættelseog scenografi: Frank Rubæk. Kostumer: Charlotte Strahenberg Produktion: Teater 2 og NørregadeTeatret, www.noerregadeteatret.dk 34

PRISGRUPPE 3


SOMMER i TYROL

FORESTILLING NR. 30 Mandag 5. april 2021 kl. 19.30 Sønderborg Teater

- halløj på tyroler-hotellet Tag med på tur til de østrigske alper, hvor kendte og elskede toner fra sange som ”Ja, ja,ja – nu kommer jeg” og ”Man kan jo ikke gøre for at man har charme” lyder, alt imens der på gæstgivergården ”Den hvide hest” hersker en stemning af rent halløj på tyrolerhotellet. Overtjener Leopold har forelsket sig i værtinden Josepha, som er forelsket i undertøjsfabrikant Sülzheimer, som mest er forelsket i sig selv, indtil han møder den charmerende, læspende Clara. Amorinerne flyver forvildede rundt og vikler sig ind i en tvist mellem de konkurrerende fabrikanter Sülzheimer og Møller, om hvorvidt den nyopfundne heldragt skal knappes forfra eller bagfra. Først da selveste Kejser Franz Joseph træder til, finder både knapper og kærlighed deres rette plads. Forestillingen er bearbejdet med en kærlig hilsen til komedie-serien Halløj på badehotellet og med et skævt blik på den danske filmversion af denne elskede musikalske komedie. Musikalsk komedie af Ralf Benatzky og Erik Charell bearbejdet af Rolf Heim Medvirkende: Jesper Groth, Karsten Jansfort, Søren Hauch-Fausbøll, Meike Bahnsen, Marie Mondrup, Troels Malling, Clara Ellegaard Stegger m. fl. I alt 14 medvirkende incl. tre musikere på scenen Instruktion: Rolf Heim. Kapelmester: Søren Hansen Produktion: Folketeatret, www.folketeatret.dk PRISGRUPPE 2

35


FORESTILLING NR. 31 Søndag 11. april 2021 kl. 16.00 Sønderborg Teater

Musik og spændende historier for hele familien

SIGURD FORTÆLLER OM DE GRÆSKE GUDER

Teaterforeningen gentager successen med Sigurd Barrett, som i forrige sæson begejstrede et stort publikum med Sigurds Danmarkshistorie. Denne gang har Sigurd kastet sig over fortællingen om de græske guder. Med musikere, dansere og skuespillere tager Sigurd børn, forældre og bedsteforældre på en eventyrlig rejse gennem de græske guders eventyrlige univers. Vi møder både Zeus, Odysseus, Heksen Kirke, Mor Jord, Far Himmel, Poseidon – og ikke mindst Gud for Bøvl. Med sin smittende energi, begejstring og store musikalitet forstår Sigurd Barrett at formidle de ofte lidt kringlede historier, så de går rent ind hos børn i alle aldre. Egnet for børn fra 5 år. Varighed 1 time og 50 minutter.

Musikdramatik med tekst og musik af Sigurd Barrett Medvirkende: Sigurd Barrett, Anne Suppli, Farshad Kholgi, Eskild Dohn, Mikkel Riber, dansere fra Powerhouse Instruktion: Louise Schouw. Scenograf: Rikke Juellund Produktion: Dansk Teaterproduktion, www.sigurdbarrett.dk 36

PRISGRUPPE 3


De tre Musketerer en for alle, alle for en ... og tre for en tier

FORESTILLING NR. 32 Fredag 16. april 2021 kl. 19.30 Sønderborg Teater

Figaros – igen med en verdensklassiker Figaros gæstede Sønderborg i sidste sæson med Elverhøj – men tonen er lav og begejstrede en fyldt teatersal. Deres store publikum kan se frem til endnu en forestilling med musik og satire af meget høj kvalitet. De tre musketerer, Porthos, Athos og Aramis, franske elitesoldater ”with a license to kill”, opdager et ondskabsfuldt komplot, der skal vælte den franske trone. De tager den unge D'Artagnan under deres vinger, og sammen kaster de fire helte sig ud i kampen for at afsløre komplottet og redde ikke bare den franske trone og Dronning Annas ære og ægteskab, men hele Europas fremtid. Figaros opdaterede udgave af De tre Musketerer tilsættes kendte hits fra opera, operette og musical og krydres med masser af komik. ”Der er altså noget at glæde sig til. Figaros er et unikt fænomen i dansk turnéteater.” Nordjyske Stiftstidende.

Komedie med sang og musik baseret på Alexandre Dumas’ fortælling ”De tre Musketerer” Instruktion og medvirkende: Lisbeth Kjærulf, Hans Dueholm, Kristian Jensen, Allan Dahl Hansen Manuskript: Kjærulff, Dueholm og Jensen usædvanligt frit efter Dumas Kostumer: Nathalie Meldgaard. Scenograf: Hans Dueholm Produktion: Figaros og Den Ny Opera, www.figaros.dk PRISGRUPPE 2

37


BILLETTER

BILLETSALGET ER ÅBNET

GAVEKORT OG BILLETTER V/BILLETTEN A/S Birkemosevej 7 A, 6000 Kolding · Tlf. 70 20 20 96 - hverdage kl. 10-16 · service@billetten.dk · www.sonderborgteaterforening.dk · Billetlugen på spillestederne · Bestillingskupon (midtersiderne)

Først købte billet = medlemskort Grupperabat v/ flere end 10 til samme forestilling – 10% af løssalgsprisen. Vælg selv din plads på: www.sonderborgteaterforening.dk Undgå forsendelsesgebyr – udskriv billetterne selv. Bestillingskupon: Ved indlevering af flere kuponer i samme kuvert kommer man til at sidde sammen.

BILLETPRISER OG RABATMULIGHEDER Alsion

38

Sønderborg Teater m.fl.: Pris pr. gruppe er gældende for hele salen

Prisgruppe 1

Prisgruppe 2

Prisgruppe 3

Prisgruppe 4

Prisgruppe 5

Prisgruppe 6

A-pladser B-pladser C-pladser

430 390 350

370

330

290

200

150

Unge under 25 år

125

125

125

125

125

90

Rabat 10% – Køber du i løbet af sæsonen billetter til 3 eller flere forestillinger i prisgrupperne 1, 2, 3 og 4 opnår du fra og med købet af den 3. forestilling 10% rabat. Køber du billetter til 3 forestillinger samlet, opnår du også rabat på billetter til den 1. og den 2. forestilling.

GEBYRER Gebyr pr. billet 10 kr. Ordregebyr 5 kr. v/selvudskrivning Forsendelsesgebyr incl. ordregebyr 40 kr. Bytning pr. billet 25 kr.

Rabat 20% – Køber du billetter til 6 eller flere forestillinger i prisgrupperne 1, 2, 3 og 4 opnår du fra og med købet af den 6. forestilling 20% rabat. Køber du billetter til 6 forestillinger samlet, opnår du rabatten allerede fra den 1. forestilling.

OBS. Købte billetter refunderes ikke, men kan byttes. Ombytning skal ske senest 3 dage før forestillingen finder sted v/ henvendelse til Billetten A/S. Evt. difference udlignes ved merbetaling eller udstedelse af gavekort.

Ikke omfattet af rabatordningen – Prisgrupperne 5 og 6 og kategorien Unge under 25 år.

Betaling ved billetluge og ved programsalg: Kontant eller MobilePay


VÆRD AT VIDE

SPILLESTEDER

Fotografering er ikke tilladt Telefoner skal være slukkede Forlad ikke din plads før lyset i salen er tændt og dørene åbnes Røde Kors samaritter til stede

SØNDERBORG TEATER

Publikumsforsikring

Scene Scene 12

1

Fri garderobe på eget ansvar 1

2

2

3

Alsion også betalingsgarderobe

1 2 3

6

Handicapvenlig

3

Teleslynge

4

4

5

5

6 6

6

7

7

8 9 10 11 12 13

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17

14 15 16 17

NB: Teatersalen kan opdeles i en teatersal med plads til i lille sal 243 eller stor sal 498 tilskuere. Billetkøbere vil opleve at rækkerne 10-17 er spærret. Nævnte rækker åbnes for salg, når der er solgt omkring 200 billetter til pågældende forestilling. Der er ens billetpriser i hele salen.

A PLADSER B PLADSER C PLADSER

KONCERTSALEN ALSION

29 27 25 23 21 19 17

29 27 25 23 21 19 17

15 13 11 9 7 5 3 1 2 4 6 8 10 12 14 16

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21

15 13 11 9 7 5 3 1 2 4 6 8 10 12 14 16

15 13 11 9 7 5 3 1 2 4 6 8 10 12 14 16

23 24 25 26 27 28

A PLADSER B PLADSER C PLADSER - begrænset udsyn

Sønderborghus

Scene 29 27 25 23 21 19 17

6 7

1 2 3 4 5

Balkon

18 20 22 24 26 28 30

8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

18 20 22 24 26 28 30

18 20 22 24 26 28 30

1 2 3 4 5 6 7

Sønderborg Slot – Riddersalen Hotel Sønderborg Strand – Sønderborgsalen Parken ved Rønhavegaard, Hestehave 20, Sønderborg

39


Billetadministration BILLETTEN A/S · service@billetten.dk · tlf. 70 20 20 96

Layout og tryk: Toptryk Grafisk · 74 65 01 01

www.sonderborgteaterforening.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.