1 minute read
Mandag 31.10.2022 kl. 19.30 Opera for alle – alle for opera Sønderborg Teater
FORESTILLING NR. 7
Mandag 31. oktober 2022 kl. 19.30 Sønderborg Teater
Kendte opera-hits i ny forklædning
Hvad kunne der være hændt, efter operaen er slut? Hvordan ville operaen være endt, hvis noget andet var sket? Hvad nu hvis Violetta i La Traviata havde fået en vaccine mod sin tuberkulose? Hvad nu hvis hertugen i Rigoletto var en fin og blød mand, som gik ind for #metoo? Disse og mange andre scenarier behandles i denne noget anderledes opera, fyldt med musik fra øverste hylde af operarepertoiret.
Så – tør du se, hvad der mon sker, når hundyret Carmen møder superforføreren Don Juan? Det kommer ikke til at gå stille for sig, tør producenten, GuidOpera, godt love. GuidOpera garanterer også, at den originale musik er intakt, så ingen vil føle sig snydt! Det bliver en humoristisk, spændende og dramatisk forestilling, der vil spille på alle følelser.
Synges på dansk
Opera-potpourri i 2 akter af diverse komponister og med tekst af Henrik Engelbrecht Medvirkende: Guido Paevatalu, Niels Jørgen Riis, Signe Asmussen og Josefine Andersson Kapelmester: Leif Greibe med trio Instruktør og scenograf: Guido Paevatula Produktion: GuidOpera, www.guidopera.com PRISGRUPPE 3