
1 minute read
Søndag 25.09.2022 kl. 19.30 Asta Sønderborg Slot, Riddersalen
FORESTILLING NR. 2
Søndag 25. september 2022 kl. 19.30 Riddersalen, Sønderborg Slot
ASTA
Den stumme verdensstjerne
Teaterforeningen byder igen velkommen til en af fortidens stærke kvinder i Riddersalen på Sønderborg Slot. Denne gang er det skuespilleren Asta Nielsen. Asta kom fra fattige kår; men med sit talent steg hun til skuespillerinde på Det Kongelige Teater og videre til en af verdens største filmskuespillerinder. I sine film præsenterer Asta verden for en ny kvindeskikkelse, der er sit køn og seksualitet bevidst. Hos Asta er kvinderne de stærke, imens mændene tumler forfjamskede rundt. Asta når at indspille omkring 70 film i Tyskland. Hun inviteres til the hos Hitler og Goebbels, der vil bruge hendes talent propagandamæssigt. Hun afslår deres tilbud, for Asta vil ikke dikteres fra nogen – og slet ikke fra mænd. Da hun vender tilbage til Danmark i 1937, er rygterne om den tyskervenlige skuespillerinde kommet hende i forkøbet, og modtagelsen bliver på ingen måde, som Asta havde iscenesat det.
Forestillingen varer ca. 75 minutter og spiller uden pause
Drama af Julie Petrine Glargaard Medvirkende: Nanna Cecilie Bang, Rolf Hansen, Janus Elsig, Karen Duelund Guastavino Instruktør: Pelle Nordhøj Kann · Scenograf: Lisbeth Burian Komponist: Karen Duelund Guastavino Produktion: Det Flydende Teater i samarbejde med Teatergrad, www.teatergrad.dk PRISGRUPPE 5