
1 minute read
Torsdag 17.11.2022 kl. 19.30 Sommer i Tyrol Sønderborg Teater
FORESTILLING NR. 11
Torsdag 17.november 2022 kl. 19.30 Sønderborg Teater
Tag med på tur til de østrigske alper, hvor kendte og elskede toner fra sange som ”Ja, ja, ja – nu kommer jeg” og ”Man kan jo ikke gøre for at man har charme” lyder, alt imens der på gæstgivergården ”Den hvide hest” hersker en stemning af rent halløj på tyrolerhotellet. Overtjener Leopold har forelsket sig i værtinden Josepha, som er forelsket i undertøjsfabrikant Sülzheimer, som mest er forelsket i sig selv, indtil han møder den charmerende, læspende Clara. Amorinerne flyver forvildede rundt og vikler sig ind i en tvist mellem de konkurrerende fabrikanter Sülzheimer og Møller, om hvorvidt den nyopfundne heldragt skal knappes forfra eller bagfra. Først da selveste Kejser Franz Joseph træder til, finder både knapper og kærlighed deres rette plads.
Forestillingen er bearbejdet med en kærlig hilsen til komedie-serien Halløj på badehotellet og med et skævt blik på den danske filmversion af denne elskede musikalske komedie.
SOMMER i TYROL
Halløj på tyroler-hotellet
Musikalsk komedie af Ralf Benatzky og Erik Charell bearbejdet af Rolf Heim Medvirkende: Karsten Jansfort, Søren Hauch-Fausbøll, Meike Bahnsen, Clara Ellegaard, Troels Malling m.fl. I alt 14 medvirkende inkl. tre musikere på scenen Instruktion: Rolf Heim · Kapelmester: Nikolaj Heyman Produktion: Folketeatret, www.folketeatret.dk PRISGRUPPE 2