Soldat, gøgler og skuespiller Af Knud Jensen Den 2. maj 1956 mødte jeg på Flyvevåbnets rekrutskole i Jonstruplejren ved Værløse. Der ventede 16 måneders soldatertid. Vi var ca. 200 rekrutter og blev inddelt i 6 delinger. Jeg kom i 5. deling og fik nr. 289337. De højeste af os var i 1. deling. Vi fandt hurtigt ned i KFUMs soldaterhjem i ”Tutten”, hvor man hyggede om os og vi kunne købe kaffe og kager. Allerede den første aften lagde jeg mærke til ham. En stor kleppert med krumpibe i munden. Han satte sig ved vort bord og sagde: ”Jeg har nr. 022, men kald mig onkel Law”! Han var kun 17 år. Senere gik vi ind for at se nogle spille bordtennis. Han kiggede lidt på spillerne og så sagde han til én, der lige havde vundet: ”Skal vi spille om en femmer”? (Vi fik 16 kroner om ugen). Det ville den anden godt, og så sagde Onkel Law: ”Vi kan også spille om en tier: Du får 18 point forud”! Den anden tøvede lidt, men gik med til det. Og så gik de i gang. Da de to sæt var spillet havde 022 vundet 21-18 og 21-18 - og han havde hele tiden spillet med krumpiben i munden! Så fik vi den kommentar: ”Jeg har været danmarksmester i junior-bordtennis de sidste 2 år”! VI hørte snart mere om ham. Han var totalt ligeglad
20
med autoriteter og rodede sig hele tiden ind i problemer. Han fik ekstra vagter og røg i spjældet, fordi han havde taget en andens gevær og vist frem ved et eftersyn i stedet for sit eget. Da vi havde været rekrutter i 2 måneder var vi 10 der blev udtaget til special-uddannelse, og der kom jeg sammen med 022 for at blive uddannet i fixer-tjenesten. Der blev vi gode venner, og da han hørte jeg kun havde gået i folkeskole, lærte han mig matematik og en del engelsk. Vi havde også de samme interesser angående litteratur og musik. Efter 2 måneders uddannelse skulle vi udstationeres. Jeg kom til Tirstrup og han blev udstationeret i Keldsnor på Langeland. Han var helt sikker på at det var en straf, fordi han havde været så obsternasig. Det var det nok også. Han var alligevel glad for at være der, for de snød med vagtplanerne, så de kunne holde fri en uge ad gangen. Vi skrev en del sammen. Hans forældre var døde og han var vokset op ved et præstepar i København, som han omtalte meget positivt. Da han blev 18 år fik han en arv udbetalt og han købte omgående en stor Volvo.
OPTIMISTEN - Februar 2022
