1 minute read

Danske landbrugspionerer i Japan

Asger Røjle Christensen Hokkaido – danske landbrugspionerer i Japan

For præcis 100 år siden rejste tre unge danske landmænd til Japan for at opbygge mønsterlandbrug på øen Hokkaido. De var udvalgte og inviterede af Japans regering, der søgte viden om dansk landbrugsdrift, andelstanke og højskolebevægelse.

Emil Fenger, Morten Larsen og Peder Søndergaard var de udvalgte, der drog afsted med deres familier for at drive disse mønsterfarme og være forbilleder for udviklingen af en mejeriorienteret lokal kvægdrift. Men pionerindsatsen påvirkede de unge landmænd og deres familier, og de ofte svære og omkostningsfulde erfaringer var på både menneskeligt og økonomisk plan store.

De danske pionerer skabte et stykke japansk Skandinavien, og de var medvirkende til, at den nordligt liggende japanske ø er i dag et mejericentrum i Japan.

Bogen er en nybygger- og udviklingshistorie om japansk interesse for dansk og skandinavisk landbrugskultur, og om unge danske landbrugspionerer i et meget fremmed land og deres personlige livshistorier.

ISBN: 9788740686661

HOKKAIDO – danske landbrugspionerer i Japan

Af Asger Røjle Christensen

Vejl. pris: 249,95

Udkommer: 29. august 2023

250 sider

Format: 150x230 mm,

This article is from: