100 års dansk keramik

Fuglene i din have – hele familiens kalender 2024 Elvira Fragola

Dansk keramik er populært som aldrig før. Udstillinger trækker massevis af besøgende, små værksteder trives overalt.

Nu kommer endelig bogen, der giver en samlet fremstilling af den moderne, danske keramiske tradition. 100 års dansk keramik tegner de store linjer: lige fra modernismens frembrud med Bindesbøll og den tidlige kunstkeramik, over 1930’ernes stentøjsrevolution på Den kongelige Porcelænsfabrik, enkeltværkstederne og studiekeramikken fra 50’erne og endelig frem til den nyere og mere eksperimenterende, skulpturelle keramik.

Den kronologiske fremstilling gør det muligt at se både kontinuitet og brud i udviklingen af den danske keramik. Men samtidigt bryder 100 års dansk keramik vanlige afgrænsninger mellem kunsthåndværk og keramisk kunst i sin fortælling.

Carsten Bagge Laustsen indkredser den særlige danske keramiske traditions udvikling og dokumenterer den ved mere end 100 udvalgte keramikere, værksteder og fabrikker. Fotografen Erik Balles billeder lader de enkelte værker træde skarpt frem.

100 års dansk keramik henvender sig både til dem, der har en interesse for dansk design, og til dem, der samler på keramik, hvad enten det er den keramiske kunst eller den, man finder på markeder og i antikvitetsbutikker. Bogens spændvidde er stor, og det, som holder den sammen, er keramikhistoriens mange forgreninger og fremstillingens overordnede insisteren på at vise godt dansk håndværk og design.

ISBN: 9788740658590

100 ÅRS DANSK KERAMIK

Af Carsten Bagge Laustsen

Vejl. pris: 299,95

Udkommer: 30. oktober 2023

304 sider

Format: 300x220 mm, hardcover sidste mand lukker og slukker. Det var Ivan Weiss. Faktisk lukkede Den kongelige Porcelænsfabrik ned for stentøjsproduktion (stentøjskælderen) allerede i 1985. Weiss havde herefter sit eget værksted på fabrikken frem til 2004, hvor han blev afskediget og hele fabrikken endelig lukket i Danmark. Weiss fortsatte herefter med at producere keramik i eget værksted, og han er stadig aktiv.

Weiss arbejdede alsidigt i både porcelæn, klassisk stentøj og i en mere grov chamotteholdig stentøj, og formatmæssigt fra mindre skåle til gigantiske relieffer. Men én ting binder det hele sammen, og det er en udpræget japansk inspiration og en stor håndværksmæssig kunnen.

Weiss’ første serie i stentøjskataloget er en række forholdsvis tungt udseende skåle, lågkrukker og vaser. En række objekter have en lys blålig tonet underglasur, hvor der var hvide og blå bemalinger på. Vaserne adskilte sig herfra med en mindre symmetrisk komponeret dekoration i form af forholdsvis løst bemalede bånd af guld.

Det japanske tema fortsættes i næste serie fra 1976 og frem, og det består af en række lettere skåle og lågkrukker, hvor sidstnævnte i form giver associationer til japanske lakæsker. Disse har en monokrom underglasur, som der dekoreres på, ofte med græsser som motiv. Man fornemmer nærmest, at de svajer i vinden. Særligt elegante er lågkrukkerne, hvor deko

2 | 100 års keramik ivan weiss rationen med stor præcision fortsætter fra den nederste del af krukken og op på låget. I modsætning til fx Gerd Bøgelunds symmetriske dekorationer, så fanger Weiss naturen i en planlagt vildskab, der ikke er ulig den, man dyrker i japanske haver. Der søges en perfektion og balance, som netop er japansk og ikke europæisk.

Weiss gik i lære som overglasurmaler i 1962 og var færdig uddannet i 1966. Netop den frit malede dekoration blev et særkende. I læretiden var Weiss knyttet tæt til Nils Thorsson, og han har sikkert fået meget af interessen for den asiatiske keramiktradition ad den vej.

Men væsentligere har sikkert været hans studieophold i Japan i årene fra 1969 til 1972, hvor han blev udlært som keramiker og altså lærte at dreje. Her fandt han i øvrigt også sin kone, hvilket sikkert også er en del af forklaringen på, at interessen for det japanske formsprog fastholdes.

Gennem Weiss’ karriere bliver stilen stadig mere abstrakt. I serien med ting i groft stentøj (med meget chamotte i – det vil sige brændt ler, som er knust og tilsat det våde ler, og som giver en grov og let nubret overflade) arbejdes der med brede og korte penselstrøg på en som oftest mørk blå eller sort underglasur. Værkerne er mere taktile end tidligere og udsmykningen mere abstrakt. Snarere end at skildre planter bliver det de keramiske objekters rumlige flade, som sætter rammerne for dekorationen. Dekorationen ligner ikke længere noget – den er simpelthen ”blot” dekoration.

Dette ser man også i det senere arbejde, som også er kendetegnede for tiden med eget værksted. Her sker dels en forskydning i typen af objekter og typen af bemaling/ dekoration. Weiss arbejder her med en række skåle, som er brændt i en kulfyret ovn. Skærven er nu tykkere og den dækkes af en fed glasur – til tider blot én glasur til andre tider flere, som flyder sammen. En række af lidt større skåle er ekspressivt dekoreret med okseblodsglasur, der giver mindelser til amerikansk splash painting. Der findes i øvrigt også en interessant parallel til Christian Lemmertzs litografier med blodrød bemaling.

Og endelig har han lavet en række gigantiske skåle i porcelænsler, som er dekoreret med kalligrafiinspireret dekoration. Bemalingen er igen rent abstrakt og strøgene hurtige og intense. Det virker meget frit, men er som den bedste kalligrafi naturligvis kun mulig ved intens træning.

Hvad angår formen giver de mindste skåle mindelser til japanske teskåle, dog er de mere strengt sysmetrisk drejede. Det gælder egentlig også for de øvrige værker. Man kan måske sige, at hos Weiss mødes en europæisk tradition for stramt formet keramik (som Weiss sikkert har med sig tilbage fra sin læretid som overglasurmaler med en mere fri japansk tradition for dekoration.