3 minute read

SPÆNDENDE GÆSTER

I Danske Farvande

Delfiner foran stævnen, springende tun og måske et møde med en større hval lyder som noget, kun langtursejlere oplever, når de store oceaner skal krydses. Men disse ’eksotiske’ dyr gæster faktisk regelmæssigt danske farvande.

Advertisement

Limfjorden har de seneste par år været tilhørssted for en mindre gruppe af delfiner af arten øresvin, der har slået sig ned i området ved Thyborøn Kanal. De kan ses fra både land og vand på næsten daglig basis. Her hvor Limfjorden møder Vesterhavet samles mange fiskearter i stor stil, og det betyder et godt og solidt spisekammer til delfinerne.

Delfinerne kommer fra en større gruppe af øresvin, der holder til i den skotske fjord, Moray Firth. Her er de tidligere blevet identificeret ved hjælp af forskeres fotos. Disse er blevet sammenlignet med danske naturfotografers fotos, og man kender derfor de enkelte individer. Og det har vist sig, at én af Limfjords-delfinerne er mor til et andet øresvin, lokalt kaldet Delle, der længe har holdt til i Svendborgsund.

I en kortere periode kunne man ligeledes opleve delfiner fra den skotske gruppe ved Gilleleje og Hundested området. Det betød at vi på samme tid kunne opleve delfiner mindst tre steder i Danmark. Det er ganske normalt, at delfiner forlader deres oprindelige gruppe i kortere eller længere tid for at danne nye grupper eller blot for at udforske verden. Og nogle gange fører rejsen dem altså til Danmark.

IKKE

S Eksotisk Endda

Selvom vi har en tendens til at synes, delfiner er noget, der hører til sydlige himmelstrøg, er faktum, at der findes delfiner i alle typer farvande på hele kloden. Øresvinet kan f.eks. sagtens klare de danske havtemperaturer. Samtidig har vi en anden delfinart, hvidnæsen, der yngler i den danske del af Nordsøen, og er på jævnlige besøg i Kattegat. Men også almindelig delfin kommer på jævnlige besøg.

Igennem årene har vi desuden haft besøg af en lang række større hvalarter, som f.eks. en pukkelhval i Lillebælt, en sejhval i Mariager Fjord, en finhval i Vejle Fjord og en kaskelot ved Hornbæk. Spækhuggere passerer regelmæssigt Skagen, og i 2022 opholdt en udmattet spækhugger sig i længere tid ved Hals og Aalborg, indtil den blev klar til at fortsætte sin færd.

Hold Afstand Til Dyrene

Hvis du møder nogle spændende havdyr på din sejltur, er det vigtigt at du respekterer dem ved at holde behørig afstand. Det gælder både større dyr som delfiner, men også vores hjemmehørende marsvin og sæler. Er de nysgerrige, skal de nok komme til dig. Og det er trods alt sjovere at se dyrenes naturlige adfærd frem for at skræmme dem væk eller stresse dem på anden vis. Du kan læse Miljøstyrelsens Code of Conduct om hvordan du bedst passer på dyrene her: https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2022/sep/hvalturisme/

Hvis du ikke har egen båd, kan du komme på delfinsafari med Jyllandsakvariet i Thyborøn, og på tunsafari med Øresundsakvariet i Helsingør. Læs mere på deres respektive hjemmesider.

2

EN SPRINGENDE GIGANT

Sejler du rundt i Øresund i sensommeren og efteråret, har du en helt unik chance for at spotte et andet fantastisk dyr, der henleder tankerne til de store verdenshave. Her er den blåfinnede tun i de senere år vendt tilbage efter ca. 60 års fravær. Der er derfor ikke tale om en ny art, blot en hjemvendt art. Og hvor det normalt ikke er fisk, man ser flest af på en sejltur (da de jo som bekendt opholder sig under overfla den), er denne gigant kendt for at springe ly stigt ud ad vandet, når den jager. Den danske tun kan blive op til 3 meter lang, så sand synligheden for at du misser den majestætiske fisk i luften er ganske lille. Den blåfinnede tun er en vandrefisk og opholder sig i Danmark fra august til oktober, hvor den nyder godt at Øresunds varierede menukort.

1 3 4

I det hele taget er det en god idé at være opmærksom, når du er på vandet for udover ovennævnte dyr, er der gennem tiden spottet mange andre gæster i vores farvande, bl.a. hvalros, klumpfisk og sågar havskildpadder. Så konklusionen må være, at du som lystsejler altid skal have kikkerten og nysgerrigheden med ombord! ■

I 2023 påbegynder Syddansk Universitet et projekt omkring delfiner og spækhuggere i danske og svenske farvande – og til det skal de bruge bl.a. lystsejlernes hjælp. Kontakt derfor meget gerne hvalbiolog Magnus Wahlberg på magnus@biology.sdu.dk, hvis du observerer delfiner eller spækhuggere på din tur.

B Dsalg Vi G R Det Enkelt For Dig

Du kontakter os for en GRATIS salgsvurdering - ærlig professionel rådgivning i forbindelse med en besigtigelse:

- Hvad forventes af salgstid

- Hvilken salgspris er den rigtige

- Kan noget evt. “optimeres”

- Hvilket slutresultat kan du forvente

This article is from: