NATUR OG KULTUR I AARHUS BUGT

Aarhus bugt bugner af Blå Oplevelser. Over og under vandet er der noget at se på og få forstand af. Naturen på land, som den tager sig ud i de skønne Mols Bjerge, er unik og kan opleves på en fodtur gennem terrænet.

Men også fra søsiden er Aarhus Bugt betagende. Kystskoven strækker sig langs store områder af kysten syd for Århus, og mod øst hæver Mols Bjerges store morænebakker sig højt i landskabet.

Fuglelivet trives i lagunerne og de mange områder med flad strandeng, og både marsvin og sæler boltrer sig i det afvekslende farvand. Marsvin kan regelmæssigt ses i Århus Havn, og bugten har ofte været genstand for delfinbesøg.

Men der er mere i vente. Læs med og tag med Blå Oplevelser rundt i det betagende område ved Aarhus Bugt.

En Vild Kystnatur

Området ved Århus bugt er et af vores mest naturskønne. Vige og halvøer bugter og kringler sig med masser af laguner og læsteder, der indbyder til nærmere udforskning. I disse vige ligger flere turbøjer, du kan tage ophold ved, og så er der ellers masser af store og små lystbådehavne. Du kan derfor nemt bruge flere dage i området, hvis du vil have det hele med. Mulighederne for en tur i kajak, kano eller på SUP board er uendelige.

Under Vandet

Er du mere til en undervandsoplevelse, udfolder der sig massevis af liv her. Ved Aarhus Ø er der anlagt et kunstigt stenrev, der måler 30 gange 80 meter og op til 8 meter i højden, og som skal tiltrække fisk, sæler og marsvin. Her kan man betragte det forunderlige undervandsliv, hvor dyr og planter trives.

Langs kysten af Mols er mulighederne mange. De store sten langs kysten er begroet af forskellig, farvestrålende tang, bl.a. savtang, blæretang og strengetang. Mellem sten og tang vrimler det med især havkarusser, men du kan også møde stimer af tobis, torskeyngel, makrel og sild. Og så er der både almindelig og stor tangnål, der camouflerer sig godt.

Hvor bunden skråner ned og bliver dybere, skal du også holde øje med forskellige fladfisk. Torskefisken fjæsing findes også på sandbunden - det er en rigtig flot fisk, der på trods af sin giftighed, er ret så spændende at møde – så længe du holder fingrene fra

Syd

Starter du sejlturen i Aarhus Bugt i den sydlige del, er Norsminde lystbådehavn og indgangen til fjorden et besøg værd. Indsejlingen til Norsminde gennem den smalle afmærkede strømrende er en helt speciel oplevelse, som bare skal opleves – og sker bedst ved højvande med ringe strøm.

Fra Hou syd for Norsminde og til Århus ligger sandstrandene som perler på en snor, og kysten er præget af tæt, grøn kystskov med store bøgetræer. Har du gummibåd med og kan tage i land, er her masser af utroligt smukke gåture i skoven med udsigt over havet, f.eks. ved Moesgård Strand med afmærket sti gennem skoven til et besøg på det fantastiske Moesgård Museum, Marselisborg Dyrehave og Slot og ved den smukke ”Uendelige Bro” lige syd for Marselisborg Marina.

I Århus Havn er der, udover de mange lokkende tilbud i Århus by, mange tilbud til den besøgende. Havnebadet, havbanen og de mange gode spisesteder tiltrækker et mangfoldigt publikum. Mod syd kan du ligge i Marselisborg Lystbådehavn og mod nord i Århus Lystbådehavn.

En helt ny bydel ”Århus Ø” med ny (og stadig omdiskuteret) arkitektur er i løbet af de seneste 10 år opstået mellem de to lystbådehavne. Kysten nord for Århus byder på flere lækre strande, inden du først når Egå Marina og efterfølgende Kaløvig Bådelaug. Dette er Århus-bugtens to store marinaer med alle faciliteter.

MARSVINENE BOLTRER SIG

Marsvinene ses ofte i Århusbugten. De kommer gerne ind i Djurslands mange vige. Den lille hval kommer ganske tæt på havnene, og det er ikke ualmindeligt at se dem inde i Århus Havn – forår og sommer sammen med stimer af sild og makrel.

Man siger egentlig at marsvin er sky og holder sig fra både, men de seneste årtier er der kommet flere og flere beretninger om marsvin, der følger både og rider på bovbølgen ligesom delfiner i udlandet. Det er derfor meget sandsynligt, at du møder marsvin på en sejltur rundt i bugten. Husk altid at holde ca. 100 meters afstand til marsvinene og lad dem komme til dig.

TAG KAJAKKEN RUNDT

Er du til kajaksejlads, så er Aarhus Bugten også et lille smørhul. Laguner, vige og halvøer er spændende at udforske, og de mange sandstrande indbyder til et frokoststop med badetur. Og på vejen kommer du forbi en masse charmerende havne og endda en slotsruin.

I bunden af Kalø Vig ligger nogle lavvandede laguner og Mågeøen, som er et godt sted at spejde efter fugle. Følle strand er en dejlig strand, der også er oplagt til at gøre ophold ved. Her i området møder du også tæt kystskov, og så passerer du Kalø Slotsruin, der blev opført sammen med resten af slottet i 1313 og fungerede som forsvarsborg. Tag eventuelt turen ind til Nappedam Lystbådehavn, der ligger naturskønt omgivet af Kalø-skovene i bunden af Århus-bugten.

Du anbefales at følge den afmærkede indsejling øst om Rønsten-revet udenfor Nappedam. Stedkendte og mindre fartøjer kan også fint benytte den dybe, men uafmærkede rende, som passerer lige forbi Kalø Slotsruin. Rønsten-revet med den gigantiske Rønsten beskytter lagunen indenfor, som også opsøges af rigtigt mange wind- og kitesurfere.

Nappedam er også ideel for udforsk- ning af Kalø Slotsruin og de omliggende skove (du kan gratis låne cykler på havnen – og en visit til den lokale fiskehandler med eget røgeri i Egens lige øst for havnen er nærmest et ”must”).

Tag Et Kig P Kulturarven

Kalø Slotsruin er et velbesøgt sted af både sejlere, kajakker, vandrere og mange flere. Ruinens placering lige ved vandkanten for enden af en halvanden kilometer lang dæmning – og med vand på tre sider – gør ruinen til et smukt og oplagt udflugtsmål fra vandsiden. Ved turbøjerne omkring ruinen ligger du beskyttet i al slags vejr med direkte udsigt til ruinen.

Hvert år besøger omkring 150.000 den over 700 år gamle ruin, hvis historie rummer både dramatik, forfald og nye muligheder. I 1313 havde kongen, Erik Menved, nedkæmpet et oprør fra jyske bønder, der var utilfredse med kongens mange krige og de store skatter, der blev inddrevet for at finansiere disse. For at holde eventuelle oprørere i ave og kontrollere og beskatte lokalområderne, opførtes fire såkaldte tvangsborge i Jylland, og Kalø var en af dem.

Fra ruinen er der en enestående udsigt over hele Kalø Vig og naturen her ved Mols Bjerge. Du har blandt andet mulighed for at nyde landskabet og naturen fra tårnets top. Der er bygget en trappe, der leder besøgende op til panoramaudsigten i toppen af tårnet. Herfra overskuer du, ligesom i middelalderen, hele bugten ind mod Århus og hele det omliggende og meget smukke landskab. Der er planlagt at opføre et formidlingscenter for både Kalø Slotsruin og Nationalpark Mols Bjerge ved Kalø.

VIDERE LANGS ØSTSIDEN AF MOLS

På Mols-siden syd for Nappedam kan du vælge at tage ind i Knebel Vig og besøge havnen her eller ligge ved de fine turbøjer. Giv dig god tid – alt for mange snyder sig selv for den fine oplevelse af indsejlingen gennem den afmærkede og indtil 14 m dybe rende til Knebel Vig, hvor du kan ligge beskyttet for alle vinde ved turbøjerne med 1. klasses udsigt til Mols Bjerge. Men husk at navigere nøjagtigt – sejl ”udefra og ind” med skorstenene fra Studstrupværket agterude, da der ligger store sten nord for indsejlingen og sandbanker mod syd.

Store strandenge findes i området ved Øhoved og Skødshoved. Den lille marina ved Skødshoved på østsiden af Mols er også et besøg værd, hvis båden ikke stikker for dybt. På strandengene trives en lang række vade- og andefugle, der raster og søger føde.

Videre mod syd ind i Begtrup Vig mellem Skødshoved og Helgenæs passerer du de flotte klinter langs Skødshoveds sydvest-side. Det er især inderst i vigen ved Rønnen, at du skal holde øje med et spændende fugleliv. Sælen er også en hyppig gæst i området. Ankerbøjerne i Begtrup Vig og den lille havn Kongsgårde ved vigens sydside indbyder til oplevelse af området.

BETAGENDE UDSIGTER

Vest for Kongsgårde ligger også store fuglerige strandenge – mange gang med store flokke af rastende gæs. Det smukke og historiske område ved ”Draget” – den smalle forbindelse mellem Mols og Helgenæs – og de nærliggende ”Olaf Ryes Skanser” er tætliggende udflugtsmål fra enten turbøjerne i bunden af vigen eller Kongsgårde havn. Strandengene omkring Vængesø, hvor du måske kan være heldig at høre den gråstrubede lappedykkers grisehyl i ynglesæsonen, ligger også lige øst for Kongsgårde.

Turen i Aarhus Bugt afsluttes med Helgenæs – ”Næsen af Mols”- som fra søsiden ses viden om. Det kuperede morænelandskab har fra Sletterhage Fyr på sydspidsen gode stier, som bare venter på at blive udforsket. Herfra er der beta- gende udsigt mod nordspidsen af Samsø, hvor det bakkede landskab fortsætter i Nordby Bakker og mod øst til Hjelm. I klart vejr kan Sjællands Odde også skimtes i horisonten i kølvandslinjen fra Mols Linjens store katamaranfærger, som ved Helgenæs passerer helt tæt på kysten.

Ved sydspidsen af Helgenæs når havet i en dyb rende en dybde på op til 61 m, og lidt længere mod syd og Samsø/Tunø ligger den flade Mejlflak med kun ½ m dybde. Sletterhage Fyr er 16 m højt og bygget i 1894, og langs kysten samler der sig også rigtigt mange lystfiskere i jagten på både havørred og fladfisk.

Her slutter vores rundtur i Aarhus-bugten, og fra Helgenæs ligger havet åbent for enten en tur videre til Samsø og Tunø mod syd eller på en tur til Ebeltoft Vig. Der er Blå Oplevelser i farvandet på disse kanter. Vi fik set noget. Ikke alt. Måske ikke engang det vigtigste – men så vender vi meget gerne tilbage. ■

B Delaug F R Flere Med Ombord

Bådelauget Kerteminde – et bådefællesskab i højt humør

ERFARINGER FRA BÅDELAUGET KERTEMINDE VISER, AT FLERE KOMMER PÅ VANDET I ET SEJLERFÆLLESSKAB. OG AT IDEEN OM AT GØRE DET LETTERE AT FÅ ADGANG TIL OPLEVELSER PÅ VANDET ER BÆREDYGTIG, HVIS AMBITIONER OG INTENSIONER TILSÆTTES DEN RETTE REALISME.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Martin Wiedemann, Bådelauget Kerteminde

Da Bådelauget Kerteminde blev startet i 2020, var det med ambitioner om at bringe mennesker sammen om naturoplevelser til søs og bruge sejladsen til at udvikle godt sømandskab og kammeratskab på tværs af alder og køn. Og lauget lagde også flot fra land.

- Vi startede med at købe Rasmine - en Duet 25, og siden overtog vi et par Hurley 18’ere, hvoraf den ene nåede at blive brugt to sæsoner. Vores medlemsforening voksede hurtigt til 8-10 personer, men midt i coronaperioden så skrumpede den ind igen, fortæller en af stifterne af Bådelauget Kerteminde, Martin Wiedemann.

Flere P Vandet

Når man gerne ville have flere til at deltage i aktiviteterne på vandet, så skyldtes det ifølge Martin Wiedemann, at alt for mange aktiviteter er alders- og kønsopdelt. I Bådelaug Kerteminde var piger og drenge velkomne fra 13 års alderen. Det samme gjaldt for alle, der gerne ville dyrke sejlerfællesskabet.

- Der er nogle, der ikke magter at have sin egen båd mere, men sagtens magter at sejle med andre og gerne vil dele deres erfaringer. Andre igen kan være nysgerrig på – men har ingen viden om – sejlerlivet. Og så er der dem, der ikke har lyst til at sejle så meget alene, og derfor søger andre sejlere. Intensionen var, at vores bådelaug var for alle disse mennesker, lyder der fra Martin Wiedemann.

De Klassiske B De

Bag erhvervelsen af bådene i laugets spæde start, lå også intensionen om at bevare de klassiske både og give dem en renæssance og et nyt liv i regi af Bådelauget Kerteminde. Men det skulle vise sig, at den proces trak alvorligt på ressourcerne.

- Vi begik den fejl lidt for hurtigt at udvide med mere end den første båd. Vi købte endda en Drabant 22 for at restaurere den og knoklede på i lang tid, inden vi erkendte, at vi ikke havde tiden til en egentlig restaurering og endte med at forære den væk, erindrer Martin Wiedemann.

Oplevelser I Det Bl

På trods af Coronasituationen så sejlede lauget i sin egen lille boble i en tid. Kerteminde Bugt og turene om Romsø bød ofte på de naturoplevelser, som lauget var stiftet for. Og der blev jublet ombord, hver gang der var marsvin eller sæler i farvandet.

Mange unge fik også også en tur på vandet for at afprøve denne form for fritidsaktivitet. Bådelaugets medlemmer inviterede unge med ud i bådene, og de kvitterer ved at være lærevillige og stolte, når færdighederne skulle læres.

- Vi havde et fællesskab, hvor flere fik mulighed for at sejle og for at få stærke sejlerkompetencer. Man uddannede flere skippere undervejs, som derefter var godkendt til at tage en båd selv eller arrangere ture med de andre, konstaterer Martin Wiedemann.

BÅDELAUGET GENFØDES I FAABORG

Men man havde slået for stort et brød op. Intension og ambitioner kunne ikke nå sammen, og man besluttede at afhænde alt på nær Duetten Rasmine. Men lysten og viljen til at ville sejlerfællesskabet har ikke forladt ildsjælene. I sin knap 3 årige levetid høstede kræfterne bag Kerteminde Bådelaug gode og vigtige erfaringer, som nu kommer et nyt bådelaug til gode. Man starter op i det små og giver det tid til at vokse, for at medlemsskaren skal konsolideres.

- Vi starter nu op forfra med base fra Faaborg, så der vil man kunne finde os fremover. Fra Faaborg er der unikke turmuligheder både meget korte og lidt længere og spændende udfordrende farvand at navigere og besejle. Hurley’erne er solgt, og Duetten Rasmine er netop nu under klargøring inden udflagningen til Faaborg. Vi er i dag et delebådsfællsskab af fire og vil gerne have flere med ombord i Bådelauget Sydfyn. En andel koster ca. 4-5.000 kr. plus andelen i driften af båden, og alle kan være med. Også bare som gæst for at finde ud af, om det er noget for en, siger Martin Wiedemann. ■

Det behøver ikke være besværligt at være sejler!

I Danske Tursejlere arbejder vi for at få flere på vandet og hylder derfor initiativer, der netop giver flere mulighed for at opleve et maritimt fritidsliv med perspektiv.

I en række artikler sætter vi derfor nu fokus på inspirerende initiativer, der gør det lettere at blive og være sejler.

Som sejler står man ikke så sjældent i en situation, hvor man har brug for et godt råd, en hjælpende hånd eller et værksted, der kan træde til, når båden eller udstyret ikke vil makke ret. Og står man i en fremmed havn, så kan det være vanskeligt at få fat i lige netop den ekspertise, der er brug for. Her kommer Navipair til undsætning. På appen kan man søge en reparatør i området, der har registreret sig på appen, og man kan forespørge om pris og tidshorisont for assistancen. Kort sagt forbinder Navipair problem og løsning med hinanden uanset hvor i landet, du befinder dig.

R Kker Ud Til Ekspertisen

Ideen til appen fik Thomas Keller Carstensen, da han skulle sejle en båd fra Sydeuropa til Danmark. Problemer med radaren gjorde, at han var nødsaget til at få foretaget en reparation. Og det var noget af en opgave, der faktisk afdækkede behovet for en platform, hvor man som sejler kan få overblik over ”hjælpere” i det område, hvor man aktuelt befinder sig.

- En reparation, man ikke selv kan udføre, rejser en række spørgsmål: Hvor får jeg det lavet? Har de ekspertisen til det?

MED DEN NYE APP NAVIPAIR FÅR DU LET KONTAKT MED EN HJÆLPENDE HÅND TIL REPARATIONEN AF BÅDEN ELLER UDSTYRET.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Navipair allerede har 2.000 brugere, heraf ca. 1.000 i Danmark.

FRA SEJLER TIL SEJLER TIL HANDYMAN

En af de funktioner, som mange sejlere er glade for, er ”Opgavelisten”, som holder styr på alt, hvad der skal repareres eller vedligeholdes på båden. Og så selvfølgelig muligheden for at søge efter hjælpere, der vil give en hånd med ved mere almindelige opgaver som f.eks. bundmalingen.

Hvornår kan reparationen udføres? Hvad skal det koste? Ja, fortsæt selv, siger Thomas Keller Carstensen. Klaus Østergaard supplerer: - Her rækker Navipair ud til personer og værksteder, der kan og vil foretage reparationen. I appen er det muligt at finde reparatører og kommunikere med dem, allerede inden man ankommer til den næste havn eller marina.

De to er stiftere af firmaet bag Navipair, der lancerede appen i maj 2022 og som

Navipair er gratis, og bliver hele tiden opdateret og udbygget med funktioner, der gør det nemmere at være sejler. I maj måned lanceres en funktion, hvor man som bådejer også kan finde andre bådejere, og altså ikke kun reparatører, og kommunikere med dem.

- Om sejlerne bruger det til at finde hjælp til en lille opgave, eller om de bare har lyst til at spørge en anden sejler, om der er plads i f.eks. Ballen Havn, er sådan set underordnet. Men det kan være med til at skabe en værdi for de danske tursejlere og bidrage til et endnu stærkere sejlerfællesskab, siger Thomas Keller Carstensen og Klaus Østergaard. ■

Thomas Keller Carstensen og