Bedre indsigt i drukneulykker

I LIGHED MED SVERIGE BØR DER I DANMARK OGSÅ INDFØRES EN EGENTLIG UDREDNING AF DRUKNEULYKKER, SÅ KOMMENDE OPLYSNINGSKAMPAGNER KAN MÅLRETTES BEDRE.

TEKST: Leif Nielsen

17 personer druknede i forbindelse med fritidsaktiviteter på vandet i 2019. 94 % var mænd og de fleste +50 år. Tre ud af fire omkomne bar ikke redningsvest. Næsten halvdelen druknede fra jolle eller mindre båd. Sådan ser de kolde, uomgængelige og særdeles triste facts ud. Siden 2009 er det gennemsnitlige antal druknede personer 15, så tallene for 2019 ligger på niveauet. Der er dog i dag mange flere fritidsaktiviteter, som foregår i vandet, og derfor også mange flere udøvere. At antallet af druknede ikke er steget, er forhåbentligt en konsekvens af den store informationsindsats som myndigheder, fritidsorganisationer og sejlerorganisationernes har ydet de senere år.

Når jeg skriver forhåbentligt, så skyldes det, at vi ikke præcis kender de omstændigheder, som har ført til druknedøden for de 17 omkomne mænd tilbage i 2019. I bedste fald har vi nogle vidneudsagn eller notater i forbindelse med myndighedernes redningsindsats. Men der skal et mere detaljeret informationsbillede til, for at afdække en drukneulykke. I hvert fald hvis man vil bruge data til en fremadrettet, forebyggende indsats.

DATAKVALITET For eksempel så baserer den drukneulykkesstatistik som Trygfonden udgav i 2017 sig på data fra dødsattester, hvor dødsårsagen er angivet som drukning, presseklip om drukneulykker indsamlet af TrygFonden, rapporter over redningsaktioner i danske farvande og avisartikler indsamlet af Søsportens Sikkerhedsråd samt data fra Rådet for Større Badesikkerhed. Det er uden tvivl det bedst tilgængelige datamateriale, vi i dag har for hånden. Men er det godt nok?

HAVARIKOMMISSION I SPIL I Danske Tursejlere er vi optaget af sejlernes liv og helbred. Vi har fokus på søsikkerhed på vandet, i båden og i havnen. Vi vejleder gerne vores medlemmer, og vi deltager gerne i informationskampagner, der vil sikkerheden i sejlermiljøet. Men vi kunne godt tænke os et meget mere konkret og kontant grundlag at vejlede på.

I de andre nordiske lande undersøger de respektive landes havarikommissioner drukneulykker til søs, hvilket ikke er tilfældet i Danmark. I mange tilfælde kan der ikke uddrages nok viden om hændelserne i de tilgængelige politirapporter, og de er med til at vanskeliggøre en fremadrettet forebyggende indsats. Om det er havarikommissionen, politiet eller en anden myndighed, der skal granske drukneulykker i Danmark, skal vi i Danske Tursejlere ikke afgøre. Men vi efterspørger særligt omkring søsikkerheden en bedre analyse af dødsulykker til søs. ■