Mejeristens mange muligheder

Mange forbinder måske mejeristuddannelsen med det at lave ost og smør. Men faktisk åbner den døre til alt fra medicinproduktion til ølbrygning.

I løbet af uddannelsen, som i Danmark udelukkende udbydes af Kold College i Odense, lærer man blandt andet, hvordan man sikrer, at kvaliteten og hygiejnen er i orden, når man er del af en større produktion.

Man stifter bekendtskab med produktionen af diverse mejeriprodukter i Kold Colleges store træningsmejeri, men man kan for eksempel også tage et mindre kursus i ølbrygning, hvor man får lov til at lave sin egen øl og etikette. Ved siden af den praktiske del bliver man undervist i fag som fysik, kemi og mikrobiologi.

Dermed tilegner man sig nogle kompetencer, som ikke bare er attraktive for mejerierne, men også for eksempelvis fødevarebranchen og medicinalindustrien – i Danmark såvel som i udlandet.

Det er altså en uddannelse, der giver mange muligheder for de efterspurgte mejerister – og det er naturligvis et stort plus, mener 18-årige Kristian Kjærø, der startede på grundforløbet i sommeren 2018. ”Det fylder meget, at man næsten er sikker på at komme i job, når man er færdig. Og så er det en uddannelse, man kan bruge til meget forskelligt og over hele verden,” siger Kristian Kjærø, der øjner et job uden for Danmarks grænser i fremtiden.

”Mine forældre har tidligere arbejdet i udlandet, og det syntes de var vildt fedt. Så det vil jeg også gerne prøve, hvis det kan lade sig gøre,” forklarer han og fremhæver USA og Canada som to drømmedestinationer.

Åbent hus-arrangement vækkede interessen Det var faktisk på sine forældres opfordring, at Kristian Kjærø i sin tid tog til et åbent hus-arrangement på Kold College – og fra den dag af var han solgt.

”Der var rigtig mange af mine folkeskolevenner, der skulle på gymnasiet, men jeg havde ikke lyst til at sidde på skolebænken i tre år mere. Min mor så en annonce for et åbent hus-arrangement, som jeg så tog med til, og da jeg kom herud og fik lov til at se træningsmejeriet blev jeg totalt grebet af det,” siger Kristian Kjærø, der i maj begyndte i lære hos Høgelund Mejeri i Sønderjylland.

”Når jeg siden har fortalt mine forældre om, hvor fed en uddannelse det er, kan de nærmest godt blive lidt misundelige over, at de ikke selv valgte at gå den vej. Det er lige før, min mor overvejer, om hun selv skal starte her,” tilføjer han med et smil.

Kristian Kjærø er bevidst om, at der kan være nogle fordomme forbundet med mejeristfaget, og han mener, det er en skam, hvis man lader dem stå i vejen for et åbent hus-besøg.

”Der er måske nogen, der dømmer mejeristuddannelsen ude fra starten, fordi de har nogle fordomme – for eksempel at der lugter. Men det synes jeg er ærgerligt, for når man først prøver at tage del i den proces, der foregår på et mejeri, kan man hurtigt blive grebet af det. Og når man har været her i lidt tid, tænker man slet ikke over, at der kan være en speciel lugt,” fastslår han.

Varieret e-undervisning skal gavne eleverne Ifølge Kristian Kjærø skal man ikke lade sig skræmme af fag som kemi og mikrobiologi – heller ikke selv om man ikke scorede de højeste karakterer i folkeskolen.

”I folkeskolen kunne jeg godt have svært ved at tage mig sammen, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg konkret kunne bruge det, jeg lærte i undervisningen. Nu er jeg kommet ind på en uddannelse, jeg brænder for, og jeg kan se en mening med det, jeg lærer. Derfor engagerer jeg mig helt naturligt, når vi har fag som kemi og mikrobiologi,” siger han.

Derudover ser han det som noget positivt, at en stor del af undervisningen ikke foregår på traditionel facon, men i stedet digitalt – på computeren.

De digitale undervisningselementer er del af et e-læringssystem, som underviser Bente Nissen er i fuld gang med at implementere. Det overordnede formål er at gøre undervisningen mere varieret for eleverne.

”Det ene øjeblik ser de en video, det næste laver de nogle opgaver online, hvor de kan få svar med det samme, uden at jeg behøver at rette hver enkelt besvarelse igennem. Det er faktisk kun kreativiteten, der sætter grænser for, hvad man kan, når man tilrettelægger undervisningen på den måde,” siger Bente Nissen.

Hun forklarer, at eleverne eksempelvis har adgang til et program, der giver dem mulighed for at bevæge sig rundt i træningsmejeriet på virtuel vis.

”Vi er ved at udvikle systemet yderligere, så vi for eksempel kan sætte eleverne til at undersøge ting ved de forskellige maskiner, mens de sidder ved computeren. På den måde vil de kunne øve sig, selv om de ikke rent fysisk befinder sig i træningsmejeriet,” siger hun.

Når Bente Nissen taler om e-læringssystemet, er man ikke i tvivl om, at hun er engageret i det – og det håber hun også, at eleverne kan mærke.

”Jeg har en baggrund som billedkunstlærer og kan godt lide at være lidt kreativ. Det her system gør det hele så meget mere lækkert, og derfor brænder jeg virkelig for det. Når jeg brænder for at undervise på den her måde, smitter det forhåbentlig positivt af på elevernes læring og udbytte af undervisningen,” siger hun.

Det tager mellem tre år og tre et halvt år at tage mejeristuddannelsen, der veksler mellem skole og i alt fire praktikperioder.

”Vi er ved at udvikle systemet yderligere, så vi for eksempel kan sætte eleverne til at undersøge ting ved de forskellige maskiner, mens de sidder ved computeren. På den måde vil de kunne øve sig, selv om de ikke rent fysisk befinder sig i træningsmejeriet ”