Uddannelsesbladet2 2016 by Uddannelsesforbundet

Uddannelsesbladet #02 2016

Tema

Hvad motiverer dig i arbejdet Spil om landbrug giver Peter energi Læs også hvordan løn, ros og det at gøre en forskel kan påvirke dig

Erhvervsskole tilknytter præst Undervisningsministeren efterlyser opgaveoversigter

KØB BØGERNE PÅ PRAXIS.DK

Nyt til EUD NY UDGAVE UDKOMMER MARTS 2016

Bager- og konditorbogen, 2. udgave Varenr. 31001-1, 304 sider Indbundet, skolepris:

288 00 DKK

Det gode øl, 4. udgave Vinbogen 3. udgave

Varenr. 41126-1 249 sider, indbundet

Varenr. 61025-1, 414 sider Indbundet, skolepris 400,-

Diætetik, 6. udgave

NYHED

Mekanikerens følgesvend, 9. udgave Varenr. 31273-1 491 sider, hæftet Lommeformat Skolepris kr. 120,-

Dieselmotor, 3. udgave

Pneumatik, 9. udgave

Elektronikbogen, 1. udgave

Varenr. 51090-1, 284 sider, hæftet Skolepris kr. 292,-

Varenr. 61072-1, 127 sider, hæftet Skolepris kr. 192,-

Varenr. 121004-1, 187 sider, hæftet Skolepris kr. 240,-

Skolepriser ekskl. moms og forsendelse. Vi tager forbehold for evt. fejl og prisændringer.

Varenr. 31265-1, 164 sider, hæftet Skolepris kr. 256,-

kort nyt

29%

af eleverne i de nuværende 8. klasser er endnu ikke uddannelsesparate. Det viser en gennemgang af omkring vurderinger af 50.000 elever. UU-centrene i Danmark har netop afsluttet processen omkring parathedsvurderingen i 8. klasse. Tallene bygger på indberetninger fra 44 af de 56 centre. Eleverne er i første omgang vurderet af skolens lærere, og derefter har UU-vejlederen kigget vurderingerne igennem efter den 15. januar, hvor nogle ”ikke parate” bliver sendt over i gruppen af ”parate”. Parathedsvurderingen er ikke en endelig vurdering, men en vurdering midt i 8. klasse, der giver elever og forældre mulighed for at vende en ”ikke parat” til ”parat” i løbet af udskolingen.

Interesse for EUD men valgte gymnasiet Hver fjerde elev, der sidste år valgte gymnasievejen efter folkeskolen, overvejede en erhvervsuddannelse. Det viser den første rapport fra KORA om reformen af erhvervsuddannelserne, der analyserer grundforløbet forud for reformen. Ifølge rapporten er bedre uddannelsesmiljø på gymnasierne en af årsagerne til, at de unge vælger erhvervsuddannelserne fra. Både lærere, ledere og elever vurderer, at ungdomsuddannelsesmiljøet på erhvervsuddannelserne er bedst på det merkantile område og dårligst på området for sundhed, omsorg og pædagogik. Rapporten viser også, at mens flertallet af eleverne var tilfredse med det faglige niveau, så var en stor del af lærerne kritiske over for elevernes faglige niveau inden reformen

af Lucas V. Engell

Ny redaktør på Uddannelsesbladet Hvem er hun? Inge Gleerup er den 1. februar begyndt som ansvarshavende redaktør af Uddannelsesbladet. Hun er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fra 1995 og har blandt andet arbejdet i FTF, på Frederiksborgs Amts Avis og for en række forskellige fagblade og magasiner som selvstændig freelancejournalist. De seneste seks år har hun været presserådgiver i Danske Regioner. Hvad vil hun? – Solid og troværdig journalistisk skal være udgangspunktet for de redaktionelle kriterier i Uddannelsesbladets artikler – uanset om det handler om lønog ansættelsesvilkår, konsekvenserne af uddannelses- og beskæftigelsespolitik eller inspiration til arbejdsopgaverne. Jeg glæder mig til sammen med bladets medarbejdere at skabe et blad, som er nærværende og brugbart for læserne. Redaktionen har også en ambition om sætte gang i debatter om fagpolitiske dagsordner og tendenser i samfundet, som påvirker arbejdet for Uddannelsesforbundets medlemmers, siger Inge Gleerup. Hvorfor? Inge Gleerup overtager jobbet fra Uddannelsesbladets tidligere redaktør, Lucas Vagn Engell, der er gået på pension.

God ledelse = bedre læring Eleverne lærer mest på skoler, som ledes af en proaktiv og innovativ skoleleder, der fokuserer på faglighed, har klare visioner og høje forventninger til elever og lærere – og som viser lærerne tillid og involverer dem i skolens beslutningsprocesser. Det viser

et nyt SFI Tema, som præsenterer de væsentligste forskningsresultater på området. Forskningen viser også, at forskellene mellem skoleledere kan forklare omkring 5 procent. af forskellene i elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøve.

Staten skal dække udgifter til flygtninge Otte ud af ti lønmodtagere mener, at staten skal dække kommunernes ekstra udgifter til flygtninge, viser ny undersøgelse. Danskerne er med rette bekymrede over, om flygtningepresset på kommunerne vil gå ud over kernevelfærden, mener FTF. Kommu-

nerne skal ikke alene bære det økonomiske pres fra de næsten 25.000 flygtninge, der ventes at komme til Danmark i år oven i de 20.000, der kom sidste år. Det mener et stort flertal af danske lønmodtagere ifølge en ny Epinionsmåling foretaget for FTF.

uddannelsesbladet 02 / 2016

februar 2016

mener:

Meningsfulde opgaveroversigter nu, tak lærerne på baggrund af dialog fremmer kvaliteten og arbejdsmiljøet. Det slog undervisningsministeren og medlemmerne af Børne- og Undervisningsudvalget i Folketinget fast på et samråd 9. februar. Men det halter desværre fortsat betydeligt med at få de dele af Lov 409 realiseret ude på skolerne. Derfor er det glædeligt, at ministeren nu vil tydeliggøre for institutionerne, hvad de er forpligtet til. En undersøgelse fra Uddannelsesforbundet viser, at 39 procent af lærerne ikke har fået den lovpligtige opgaveoversigt. Desuden svarer 58 procent nej til, at de har været i dialog om udformningen af oversigten. Det er stærkt foruroligende. Derfor er det godt, at ministeren på baggrund af undersøgelsen slår fast med syvtommersøm, at lærerne selvfølgelig skal have en opgaveoversigt. Og at det er lederens ansvar at få udformet opgaveoversigten i dialog med læreren. Opgaveoversigter til

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet

Når ministeren siger ”at opgaveoversigten er et værktøj for både leder og lærer til at danne sig et godt overblik, fordi det forudsætter en dialog. Et godt overblik afstemt efter lærernes kvalifikationer og erfaringer er med til at sikre kvalitet i undervisningen. Opgaveoversigterne kan derfor have positiv indflydelse på undervisningens kvalitet og lærernes arbejde og trivsel” så kan vi ikke være mere enige. Uddannelsesforbundet ser frem til, at ministerens ord gør indtryk og fører til handling på alle skoler. Efter snart tre år med Lov 409 må man forvente, at alle lærere får en meningsfuld opgaveoversigt, som bygger på dialog. Det kan sikre lærerne mod overlæs af opgaver, og det kan styrke kvaliteten i undervisningen. Ligesom undervisningsministeren vil vi holde øje med, om det sker. Kom nu i gang – det giver rigtig god mening!

EUD 24/7 vil være en god investering Uddannelsesforbundet foreslår, at man etab-

lerer et efterskolelignende grundforløb. Vi kalder det EUD 24/7. Forslaget vil gøre EUD mere attraktivt for flere af de helt unge. Både de stærke elever, der også leder efter udfordringer efter skoletid, men også for ikke så robuste unge, der mangler solide netværk omkring sig. Der er flere gevinster at hente. Dels kan vi tiltrække og fastholde flere unge i grundforløbene ved hjælp af stærke fællesskaber og mulighed for faglig og social støtte ved siden af undervisningen. Dels kan vi sikre høj specialisering allerede på grundforløb 2, fordi det geografiske hensyn nedtones en smule, da eleverne kan vælge uddannel-

sesretninger, som havde ligget for langt væk, hvis de boede hjemme. Forslaget understøtter den politiske dagsorden om, at flere unge – også de bogligt dygtige – skal vælge EUD direkte efter folkeskolen. Desuden vil forslaget medvirke til at nedbringe antallet af omgængere og dobbeltuddannede unge. Selvfølgelig koster forslaget. Men på sigt er det en god forretning for samfundet i form af mindre frafald, færre dobbeltuddannelse og flere, der får en uddannelse. Nu må på politikerne vise, at de reelt vil og tør afsætte ressourcer til initiativer, som kan medvirke til at indfri det høje ambitionsniveau, som de selv har sat for erhvervsuddannelserne.

UDDANNELSESFORBUNDET

Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pontoppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen. UDDANNELSESBLADET

Redaktion: ansv. redaktør Inge Gleerup, journalist Dorthe Plechinger (DJ), journalist Marie Begtrup (DJ), journalist Marie Dissing Sandahl (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 K øbenhavn K, tlf. 7070 2722, blad@uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC-AMS Media ApS, tlf. 2172 5939. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.

indhold

6 Opgaveoversigter har positiv indflydelse

uddannelsesbladet #02 2016

06 E llen Trane: Ledere skal lave opgaveoversigter 08 Præsten siger det ikke til nogen

10 Skolen har brug for en sjælesørger 13 TEMA: HVAD MOTIVERER DIG PÅ ARBEJDET? 14 Lederen skal vise retning 16 Udhulet løn – påvirker det dig? 20 Da brikkerne faldt på plads – En underviser har opfundet

et spil, der både motivere eleverne og lærerne 24 Motivation er arbejdsglæde og kreativitet 26 Han bygger Tanzanias unge op

28 Pausen 30 Uddannelsessteder risikerer at ekskludere unge,

mener Lisbeth Zornig 35 KRONIK Der er brug for ledelsesprocesser til at løfte

reformkrav. Lederne på erhvervsskolerne har kort tid til at få store forandringer implementeret 37 BØGER OG ANMELDElSER 42 INTERVIEW med Inger Støjberg om behov for dansk

undervisning og arbejde til flygtninge Tema: Hvad motiverer dig i arbejdet

FORSIDEFOTO: Mikkel Østergaard

Ellen Trane slår fast:

Lederne skal lave opgave oversigter Lærerne skal selvfølgelig have en opgaveoversigt, og det er skoleledelsens opgave at udforme den i tæt dialog med lærerne. Sådan lyder det fra Børneog Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) som reaktion på Uddannelsesforbundets afdækning af manglende opgaveoversigter til et stort antal lærere efter lovindgreb i 2013 A f M a r i e D i s s i n g Sa n da h l f oto : F o l k e t i n g e t

godt nok, at mange lærere ikke har fået en opgaveoversigt før skoleåret startede, som ellers var en del af det værn mod grænseløst arbejde, som politikerne opstillede med lovindgrebet om nye arbejdstidsregler for lærerne i 2013. Sådan lyder det fra Børne- og Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) på et samråd om, at mange lærere mangler opgavesigter, som en undersøgelse fra Uddannelsesforbundet har dokumenteret. – Det er ikke tilfredsstillende, når Uddannelsesforbundets undersøgelse peger på, at der er nogle lærere på blandt andet eud, VUC, AMU eller ungdomsskoler ikke får de lovpligtige opgaveoversigter. Og jeg vil derfor bede ministeriet tage problemstillingen op med de relevante foreninger med henblik på at være endnu mere tydelig Det er ikke

uddannelsesbladet 02 / 2016

over for institutionerne om, hvad de er forpligtet til, sagde ministeren til samrådet. Ellen Trane Nørby slog fast, at opgaveoversigterne skal udvikles på baggrund af dialog og et godt samarbejde mellem lærerne og lederne, og hun vil gerne være med til at understøtte, at man i skolekredse bevæger sig væk fra det til tider højtspændte konfliktniveau efter lockouten i 2013. – Opgaveoversigten er et værktøj for både leder og lærer til at danne sig godt overblik, fordi det forudsætter en dialog. Et godt overblik afstemt efter lærernes kvalifikationer og erfaringer er med til at sikre kvalitet i undervisningen. Opgaveoversigterne kan derfor have positiv indflydelse på undervisningens kvalitet og lærernes arbejde og trivsel, lød det fra ministeren.

FAKTA Uddannelsesforbundet har gennemført en stor undersøgelse blandt alle tillidsrepræsentanter på de skoler, der per august 2014 fik nye regler for lærernes arbejdstid som følge af lockout og lovindgrebet i 2013, hvor lov 409 blev vedtaget. Svarene fra tillidsrepræsentanterne viser:

39%

af tillidsrepræsentanterne svarer, at lærerne på deres skole/afdeling ikke har fået den lovpligtige opgaveoversigt, mens 61 % svarer, de har fået oversigten

58%

svarer, at der ikke har været dialog med ledelsen om udformningen af opgaveoversigten Undersøgelsen dækker arbejdsvilkårene for lærere ansat på erhvervsskoler, VUC'er, ungdomsskoler samt kommunale sprogcentre og er foretaget blandt 214 tillidsrepræsentanter i september 2015.

Tydelige forpligtelser

I Uddannelsesforbundets undersøgelse svarer 39% af tillidsrepræsentanterne, at lærerne ikke har fået opgaveoversigten i tide, og efter omtalt i pressen blev den ansvarlige minister indkaldt i samråd i Folketinget. – Det skal gøres klart og tydeligt, hvad der ligger af forpligtelser, sagde Ellen Trane Nørby med henvisning til ledernes rolle. – Det er en helt ny måde at arbejde på for mange, og man skal have lov til at finde en god lokal måde at samarbejde på lærer og ledelse imellem, og der er ikke én rigtig måde at gøre det på. Men det betyder jo ikke, at man ikke skal leve op til loven og lave de lovpligtige opgaveoversigter, slog ministeren fast. Positiv melding

studieture

Den klare melding fra ministeren bliver modtaget godt i Uddannelsesforbundet af formand Hanne Pontoppidan:

– Det er positivt, at ministeren tager problemet alvorligt og vil gå videre med det og sikre, at loven overholdes. Jeg noterer mig, at både ministeren og de ansvarlige politikere anerkender, at det er vigtigt, at lærerne får en opgaveoversigt, siger hun. Ministeren lagde også vægt på, at opgaveoversigten er et dialogredskab, og det bifalder Hanne Pontoppidan. – Det glæder mig, at der bliver lagt vægt på dialogen omkring opgaveoversigten, sådan at den konkrete oversigt afspejler både forventninger, men også adresserer lærernes reelle virkelighed. Jeg er helt enig med ministeren, når hun understreger, at opgaveoversigterne kan have positiv indflydelse på undervisningens kvalitet og lærernes arbejde og trivsel. Min opfordring er, at man nu på alle skoler får lavet gode og meningsfulde opgaveoversigter, som opfylder loven og dens hensigt, siger formanden. •

Børne- og Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V)

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk

”

år. Det er ge næste a lb ti r e d herlig tur Jeg ven havde en i V ! rt e k k helt si ede. . Alt klapp til London le rv Privatsko en, Solhve Birgit Pauls

Berlin/Dresden/P rag fra kr. 1.355 B arcelona Bruxelles/Amster dam fra kr. 1.655 Lo ndon/Oxford Tel Aviv fra kr. 4.350 New York

fra kr. 1.650 fra kr. 2.195 fra kr. 5.200

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

uddannelsesbladet 02 / 2016

Herningholm Erhvervsskole har tilknyttet en præst, som eleverne taler med, når svære spørgsmål presser sig på. Præsten vurderer selv, at eleverne er meget åbne over for hende, fordi hun ikke er en del af systemet og ikke fortæller andre om samtalerne. Stort set ingen elever kommer for at tale om religion. A f M i k k e l K a m p – f oto : He l e n e B a g g e r

Præsten siger det ikke til nogen Forældres skilsmisse. Død. Gæld. Er jeg

”Jeg kan godt

lide samtalerne. Jeg har stor ydmyghed over for, at mennesker har noget på hjerte, som de vil dele med mig ... Gitte Thorsøe

uddannelsesbladet 02 / 2016

god nok? Sådan lyder et udpluk af de emner, som optager nogle af eleverne på Herningsholm Erhvervsskole. Emnerne kan være svære at tale med venner og familie om, og lærere og vejledere har primært fokus på uddannelsen. Men siden september sidste år har eleverne haft mulighed for at få luft for deres problemer hos Gitte Thorsøe, der er præst, og hver tirsdag har kontortid på skolen. Hendes kalender er stort set fyldt op hver uge. Det skyldes blandt andet, at præsten ikke er en del af systemet på skolen, vurderer hun. – Jeg er ikke ansat her. Jeg skal ikke levere tal eller dokumentation eller skrive i elevplan, og jeg skal ikke skubbe eleverne i en bestemt retning. Det første jeg siger, når en ny kommer ind, er, at jeg ikke er ansat, og at jeg ikke siger noget til nogen. Det er en slags skriftestol, siger Gitte Thorsøe. Det hjælper for eksempel en af eleverne, der nærer en dyb mistro til systemet. – Han siger direkte, at han kommer her, fordi han kan fortælle ting, uden at jeg siger det videre. Jeg har indtryk af, at en del af det, han fortæller mig, er noget han ikke tidligere har sagt til andre, siger hun.

De unge skal fortælle

Gitte Thorsøe skulle ikke tænke sig om i lang tid, før hun sagde ja til at supplere præstegerningen i Gullestrup med en dag om ugen på skolen. – Jeg kan godt lide samtalerne. Jeg har stor ydmyghed over for, at mennesker har noget på hjerte, som de vil dele med mig, og jeg mener, at jeg kan bidrage med noget i deres liv, siger Gitte Thorsøe, der, før hun blev præst, var lærer på en efterskole og siden også har taget en uddannelse som psykoterapeut. Samtalerne på skolen er dog ikke terapi, og hvis Gitte Thorsøe vurderer, at eleverne har psykiske problemer, kan hun sende dem videre til et psykologfirma, som skolen har en aftale med. Der er afsat en time pr. gang, og selv om eleverne selv kan henvende sig til Gitte Thorsøe, er alle blevet henvist af lærere eller studievejledere. Det er frivilligt for eleverne at komme – vejlederne og lærerne gør bare opmærksom på, at muligheden eksisterer. Gitte Thorsøe modtager et par linjer på mail fra vejlederen eller læreren om, at der for eksempel har været et dødsfald, eller at vedkommende virker trist. Når den

unge kommer ind, siger Gitte Thorsøe typisk, at hun ved, der er en grund til, at de er der, og at de får mest ud af samtalerne, hvis de fortæller meget. De får også at vide, at hun som udgangspunkt tror på alt, hvad de siger. – Min opgave er i høj grad at lytte. Min tilgang i samtalerne er, at jeg skal være dum, doven og mig selv. Det dumme dækker over, at jeg hele tiden skal stille spørgsmål, mens det dovne handler om, at jeg skal have den anden til at arbejde. Det er dem, der skal fortælle, og jeg skal stille uddybende spørgsmål. Men jeg skal også være mig selv og give noget af mig selv. Jeg spørger dem typisk, om de har lyst til at høre, hvad jeg tænker om det, de fortæller mig. Lån udvikler sig til kriser

Selv om Gitte Thorsøe er præst, fylder religion meget lidt i samtalerne med de unge. – Jeg bliver ikke brugt som præst, men som samtalepartner. Men jeg oplever ikke, at de unge er skeptiske, fordi jeg er præst. De har en enorm tillid til præsterollen, men de færreste på den alder har et religiøst funderet liv, og jeg stiller ikke religiøse spørgsmål. Det er jo ikke en prædi-

ken, men hvis de får brug for en præst til religiøse spørgsmål, ved de, hvor de kan gå hen, siger hun. Emnerne eleverne vil tale om varierer meget. – Nogle kommer, fordi der er en krise i deres liv. Det kan være en forælder, som er død eller syg, eller kæresten der er gået. En anden kategori er piger, som overordnet tvivler på, om de er gode nok, fortæller Gitte Thorsøe. Nogle af de unge, hun taler med, har problemer med stoffer. – De kommer faktisk ikke og siger, at de gerne vil stoppe. I stedet spørger de, hvordan de kan fortsætte og samtidig få deres liv til at fungere. Jeg møder dem, der hvor de er og stiller ikke krav om, at de skal stoppe med at ryge hash, eller hvad de nu gør. Det er ikke forudsætningen for vores samtaler, selvom jeg selvfølgelig ønsker, at de stopper. Det giver dem en mulighed for at fortælle og åbne sig, siger hun. Et andet emne, der har været oppe at vende flere gange, er gæld. – Det er let for unge at låne penge. Man kan få et kvik-lån ved at sende en sms, men der er høje renter på, og pludselig har de

svært ved at betale gælden tilbage. Det fylder rigtig meget og kan få dem til at droppe skolen for at tage et ufaglært job, så de kan betale gælden, fortæller præsten. Hun oplever også, at nogle elever har en krise, fordi de har det svært med at stå på tærsklen til at blive voksen. – Nogle har sagt, at de ikke orker at tage ansvar og blive voksne. De er ikke vant til krav, og så kan man godt støde sig på mester, der pludselig vil bestemme en del i deres liv, siger Gitte Thorsøe. Eleverne har typisk tre samtaler hos præsten. Da hendes kalender er fyldt op, hører det til jobbet at afslutte forløbene, når de unge ikke længere har det samme behov for samtalerne. – Når der er mere hygge end tårer, er det ofte tid til at afslutte forløbet. Så siger jeg: 'Det virker som om, du har det bedre. Jeg vil foreslå, at vi afslutter efter denne gang, og så understreger jeg, at de er velkomne, hvis de igen får brug for at snakke, siger Gitte Thorsøe. •

uddannelsesbladet 02 / 2016

Skolen havde brug for en sjælesørger Herningholm Erhvervsskole har ansat en præst, fordi eleverne skal have en at tale med om problemer, der ikke direkte har med uddannelsen at gøre. Det er en generel problematik, siger ungdomsforsker. Af Mikkel Kamp

”Det er en

studenterpræst. Hun skal ikke forkynde evangeliet, og man går ikke derfra med en velsignelse eller noget i den stil Nils Hedegaard

uddannelsesbladet 02 / 2016

et sted at gå hen, når de ikke kan overskue uddannelsen og især livet uden for skolen. Derfor har Herningsholm Erhvervsskole tilknyttet præst Gitte Thorsøe en gang om ugen. – Præster er sjælesørgere. De har en uddannelse og erfaringer, som gør, at de er gode til at tale med mennesker, der er udfordret, siger uddannelses- og vejledningschef Nils Hedegaard. Det er der brug for på en stor erhvervsskole som Herningsholm. – Langt de fleste elever gennemfører deres uddannelse i fin stil. Men de er også unge, med alt hvad det indebærer af dybereliggende eksistentielle problemer. Vi har gennemførselsvejledning, som handler om det studierelaterede, men det har ikke et socialt aspekt. Derfor ville vi finde en person, eleverne kan gå til med andre problemer end det, der har direkte med uddannelsen at gøre, siger Nils Hedegaard. Når det netop er en præst, skolen har ansat, handler det om hendes evne til at tale med mennesker – ikke om religion. Alle er velkomne, uanset om de er hinduer, ateister eller muslimer. – Det er en studenterpræst. Hun skal ikke forkynde evangeliet, og man går ikke derfra med en velsignelse eller noget i den stil. Samtalen handler om det problem, som det enkelte menneske står med på det tidspunkt, hvor samtalen finder sted, siger Nils Hedegaard. Der er ikke nogen registrering af Gitte Eleverne skal have

Thorsøes samtaler. Derfor er det svært at sige, om hendes arbejde bærer frugt. – Men vi kan se, at der er fuldt belagt hver tirsdag, så der er i hvert fald et behov, siger Nils Hedegaard. Svært at vejlede uden for systemet

Generelt har unge med problemer ofte brug for at tale med en voksen, som ikke er en direkte del af deres skole eller praktiksted. Problemet er bare, at der ikke findes mange af den type voksne. Sådan lyder det fra Birgitte Simonsen, der er konsulent og har en lang karriere som uddannelses- og ungdomsforsker på flere universiteter bag sig. – Det er svært for uddannelsesinstitutionerne at lave vejledning uden for systemet, for de er systemet, siger hun. I forbindelse med et forskningsprojekt har Birgitte Simonsen interviewet en række unge med hashmisbrug. – De peger netop på, at de ikke har nogen at tale med om problemerne, for hvis de fortæller det på deres uddannelse, risikerer de at blive smidt ud. Nogle siger, at de i virkeligheden helst ville tale med en rar bedstemor, der ikke hele tiden stiller krav. Den funktion kan en præst også have, siger hun. Stabilitet er endnu en væsentlig faktor, de unge efterspørger. – En præst udstråler stabilitet. Selv om præsten måske skifter fra skolen, kan man stadig henvende sig. De unge efterspørger nogen, som bliver ved med at være der, og som de kan vende tilbage til, siger Birgitte Simonsen. •

Helhedsorienteret og praksisnær undervisning med iBøger® til EUD/EUX Fri adgang til alle iBøger® med ajourPlus (undervisere)

PÅ

isamf.systime.dk

barndomogsundhed.systime.dk

Med ajourPlus har alle undervisere nem og gratis adgang til alle iBøger ® – ALTID! Læs mere på ajour.systime.dk.

På vej • Studievaner på EUD/EUX • Uddannelsesspecifikke fag til det merkantile område

erhvervsfag.systime.dk

idansk.systime.dk

engelskeud.systime.dk

afsc.systime.dk

eo.systime.dk

it-eud.systime.dk

plusfrabasistild.systime.dk

teknologieud.systime.dk

organisation.systime.dk

itbeux.systime.dk

afseux.systime.dk

virksomhedeux.systime.dk

Følg udviklingen på lab.systime.dk

SYSTIMES iBIBLIOTEK (elever + undervisere) Flatrate - elevadgang til alle iBøger ® Med Systimes iBibliotek får alle på skolen adgang til alle iBøger ®. Læs mere på flatrate.systime.dk

Se priser og licenser på shop.systime.dk

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

BEGYNDERSYSTEMER Til DU2 og Arbejdsmarkedsrettet Dansk: Niveau 1: Vi taler dansk 1 Niveau 2: Vi taler dansk 2 ”Allerede efter ét kapitel er kursisterne i stand til at kommunikere. Meget motiverende for dem”. Dorthe de Neergaard, Kbh.’s Sprogcenter, 2013

Til DU3 og Arbejdsmarkedsrettet Dansk: Niveau 1: På vej til dansk Niveau 2: Videre mod dansk “På allerhøjeste kvalitetsniveau...” “Vil sætte nye kvalitetsstandarder for grundbøger i dansk som andetsprog”. Af anmeldelse fra Uddannelsesbladet 4/2012

To komplette begyndersystemer til sprogskolernes DU2 og DU3 og til Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Alle bøger dækker ministeriets obligatoriske emner for modulet: arbejde, uddannelse og hverdagsliv/medborgerskab.

SOLGT TI L SE R SPROGKUR I MANGE LAND E

Til systemerne hører: • Lydfiler til praktisk udtaletræning • Rettenøgle til selvstændigt arbejde med stoffet • Stort udvalg af supplerende øvelser • Projektorsider

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

Tema:

Hvad motiverer dig i arbejdet Vidste du, at du som lærer og offentligt ansat er i en helt særlig kategori, når det gælder din motivation til arbejde? Hvorfor og hvordan kan du læse i dette tema.

Vi er gået på jagt efter nogle svar på, hvad motivation er for en størrelse, og hvad der giver os lyst til at gå på arbejde. For er arbejdet som underviser løn i sig selv, eller er det en særlig leder, gode kolleger, kursister eller lokale lønmidler, der motiverer os? Uddannelsesbladet har talt med en forsker, der er i gang med verdens største ledelseseksperiment af sin art, om hvilken ledelsesstrategi der i særlig grad virker på for eksempel lærere.

Vi har besøgt en landbrugsskole, hvor en lærer opfandt et spil, der skulle motivere eleverne – men som viste sig også at motivere lærerne. Og vi har besøgt de årlige Skills-mesterskaber for blandt andet at høre, hvordan lærerne motiverer eleverne til at yde en helt særlig indsats. Læs, hvad de siger, bliv overrasket og klogere på dig selv – og giv meget gerne dit bud til os på, hvad der motiverer dig i arbejdet. •

Lederen skal vise retningen 14â&#x20AC;&#x192;

uddannelsesbladet 02 / 2016

Tema: Hvad motiverer dig i arbejdet

Lærere er topmotiverede i deres arbejde. Skal de holde gejsten oppe, er det især vigtigt, at ledelsen viser retningen, implementerer nye regler meningsfuldt og giver jævnlig og konstruktiv feedback, viser de foreløbige resultater af et stort ledelseseksperiment. Det viser også, at for nogen er ros vigtigere end lønforhøjelser. A f D o r t h e P l e c h i n g e r – F o t o : He l e n e B a g g e r

Offentligt ansatte, men især lærere, er topmotiverede, når de begynder at arbejde – både i forhold til at arbejde for det fælles hele, men også til selve det at undervise. Derfor er det på mange måder næsten ”gratis” for en ledelse at holde gejsten og glæden ved lige, men uhyre vigtigt, at ledelsen formår at arbejde aktivt på at give arbejdet retning og mening og anerkende medarbejderens indsats. Det siger medarbejderne i det danske LEAP-eksperiment – det største af sin art i verden – hvor forskerne over en fireårig periode skal finde ud af, hvilken ledelsesstrategi, der virker bedst, hvor. Cirka 600 ledere i det offentlige og private er blevet trænet i forskellige typer af ledelse, og deres omkring 20.000 medarbejdere – blandt andet lærere – er blevet spurgt før og efter, om det giver nogen forandring for dem. Svaret er et klart ja. – Medarbejderne i undersøgelsen siger simpelthen systematisk, at deres ledere udøver mere aktiv ledelse efter træningen. Og vi kan se, at det med at give en klar retning er noget, som alle undervisergrupperne i undersøgelsen kvitterer for. Medarbejderne siger, at lederen nu tydeligere signalerer, hvor organisationen skal hen, og at det er rigtig vigtigt, siger Lotte Bøgh Andersen, leder af projektet i forskningsinstitutionen KORA og professor på Aarhus Universitet. I LEAP-eksperimentet er lederne blevet inddelt i fire grupper. Én gruppe er blevet trænet i transaktionsledelse, hvor

man bruger materiel eller ikke-materiel belønning til at motivere medarbejderne. En anden i transformationsledelse, hvor lederne ved at opstille, kommunikere og fastholde en vision påvirker medarbejdernes værdier og motivation. En tredje gruppe ledere er trænet i en kombination af de to ledelsesstrategier, og den fjerde er kontrolgruppe, hvor lederne ingen træning har fået. Hvad motiverer den enkelte?

Eksperimentet har nu kørt i cirka to år, og resultatet af spørgeskemaundersøgelsen før og efter ledelsestræningen viser, at offentligt ansatte især har brug for en leder, der både kan vise retningen og ”transformere” den til medarbejdernes hverdag, men også bruger belønningsdelen fra transaktionsledelse – dog, når det gælder offentligt ansatte, handler det mere om ros og feedback end cool cash. – Alle vores hidtidige resultater peger i retning af, at transformationsledelse virker bedst i den offentlige sektor, og at transaktionsledelse virker bedre i den private sektor. Men det er ikke et enteneller, der er tale om nogle toninger, for i virkeligheden er det nok en kombination af de to ledelsesstrategier, der virker bedst: Det interessante for lederen er så at finde ud af, om man nu skal lægge mere vægt på det ene end det andet, siger Lotte Bøgh Andersen. Hun finder det ikke overraskende, at det er transformationsledelse, der vir-

”Medarbejderne

siger, at lederen nu tydeligere signalerer, hvor organisationen skal hen, og at det er rigtig vigtigt Lotte Bøgh Andersen

uddannelsesbladet 02 / 2016

LEAP LEAP betyder LedelsesAdfærd og Performance. Eksperimentet er det største af sin art i verden og skal undersøge, hvad ledelse betyder for medarbejdernes motivation, hvilken ledelsesform der virker bedst hvor, og hvordan det igen påvirker kvaliteten og omfanget af de offentlige og private ydelser. Forskere fra KORA, Copenhagen Business School, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet skal med midler fra Det Frie Forskningsråd undersøge dette spørgsmål over fire år og er nu midtvejs i eksperimentet, der forventes færdigt i slutningen af 2017. Cirka 600 ledere er over et år blevet trænet i forskellige ledelsesformer. Deres omkring 20.000 medarbejdere er i en spørgeskemaundersøgelse blevet spurgt før og efter ledelsestræningen, om de kan mærke en forskel i deres arbejde, og hvad den betyder. Forskerne har også adgang til offentlige registre om for eksempel sygefravær samt resultater på bruger- og borgerniveau af de bevidste ledelsestræninger. Det er ledere og medarbejdere på skoler, skattekontorer, gymnasiale uddannelser, dagtilbud for børn og blandt andet banker, der er brugt i eksperimentet.

Transformationsledelse:

Lederen opstiller, kommunikerer og fastholder en vision for medarbejderne. Lederen skal vise retningen og tydeliggøre, hvorfor visionen er meningsfuld og vigtig. Det handler om at transformere medarbejderne, så de selv ønsker at nå organisationens mål.

Transaktionsledelse:

Lederen belønner medarbejderne for gode resultater. Det er en byttehandel, hvor det kan betale sig for medarbejderne at bidrage til at nå organisationens mål. Belønninger kan være alt fra ros til lønforhøjelse, kurser eller andre frynsegoder.

uddannelsesbladet 02 / 2016

ker bedst hos offentligt ansatte. Offentlige organisationer har typisk mange mål og interessenter, og denne ledelsesform er netop kendetegnet ved at give en klar og tydelig retning og vise, hvorfor man går den vej. Den anden ledelsesstrategi, transaktionsledelsen, er i højere grad en byttehandel, hvor man giver noget til organisationen som medarbejder og får noget igen i form af belønning. Det kan være ekstra løntillæg, men også ikke-materielle belønninger så som ros og feedback: – Og for de grupper i vores undersøgelse, der bedst kan sammenlignes med Uddannelsesforbundets medlemmer, er der en klar tendens til, at det er de ikkematerielle belønninger, der hænger mest positivt sammen med ansattes motivation, siger hun. Spiller lønnen så slet ikke en rolle i forhold til motivation hos lærerne? – Det er svært at svare ja eller nej på ud fra undersøgelser af dem, der ligner jeres medlemmer mest, da der er peanuts til forskel rent lønmæssigt – også hos jer, siger Lotte Bøgh Andersen. Hun henviser til studier på andre områder, hvor der er langt større variation i lønnen. Der finder man fuldstændig entydigt, at hvis ansatte ser lønningssystemet og dermed løntillægssystemet, som en understøttelse af deres arbejde eller et klap på skulderen, har det en positiv effekt. – Og jeg ville klart forvente det samme hos Uddannelsesforbundets medlemmer, hvis I faktisk havde mere variation i lønnen, siger hun og tilføjer, at det måske mest skyldes symbolfunktionen – at man føler sig værdsat, hvis man får andel i ny løn. Hvis man derimod opfatter det som et fedterøvstillæg og et udtryk for mistillid og forskelsbehandling, altså hvis man oplever dét at have differentieret løn som en form for kontrolforanstaltning, vil forskerne forvente at se negative resultater, siger Lotte Bøgh Andersen. Regler skal gøres brugbare

LEAP-eksperimentet er også dykket ned i, hvilken ledelsesstrategi der især har

Tema: Hvad motiverer dig i arbejdet

virket i forhold til medarbejdernes opfattelse af de nye arbejdstidsregler. Blandt andet for at undersøge, hvad der sker, når en leder får udstukket nogle regler ovenfra og skal have dem til at give mening i den praktiske hverdag i sin egen decentrale organisation. – Det spændende er, at de ledere, der har haft en transformationel tilgang, i større grad er lykkedes med at få oversat reglerne til noget, der giver mening på skolerne og medarbejderne. Vi kan simpelthen se en sammenhæng mellem, at lederne har brugt transformationsledelse, og det at medarbejderne ser arbejdstidsreglerne som relativt mere understøttende og mindre kontrollerende. Og vi kan også se, at medarbejderne dermed får mere lyst til arbejdet. Det ser vi faktisk også ved brugen af ikke materiel

belønning, hvor den mest anvendte belønning er ros, siger hun og tilføjer, at det må afføde håb hos lederne: Selv om man som decentral leder er ansat til at implementere noget, som de ansatte ser som kontrollerende, kan man faktisk godt lykkedes med det. – Det kræver, at man som en visionær ledelse får gjort klart, hvorfor man er her, og hvad man vil med arbejdet på stedet – eller at man som leder får fulgt op i forhold til hver enkelt ansats indsatser og resultater på den positive måde, siger hun. Du siger, at der er en toning i forhold til ledelsesstrategi mellem den offentlige og private sektor, men er der også forskel blandt medarbejdergrupperne internt i den offentlige sektor? – I høj grad. Undervisergrupperne er

BLIV KLOG PÅ INSPIRERENDE ISLAND

dem, der som udgangspunkt er mest motiverede. Vi kan især se, at underviserne ligger i top, når det gælder Public Service Motivation, PSM, hvor man bidrager til samfundet og andre menneskers service. På den ene side betyder det, at for eksempel lederne i SKAT har nemmere ved at motivere deres medarbejdere, fordi de ikke er så topmotiverede fra starten af, så frugterne på en eller anden måde hænger lidt lavere der. På den anden side betyder det, at der hos for eksempel lærerne er endnu mere at fortrænge, hvis det går galt. Nogle gange bliver det fremstillet, som om underviserne bare er en stor flok nej-sigere, men underviserne starter generelt højt på alle motivationsbarometrene – de er simpelthen en flok rigtig, rigtig indre motiverede mennesker. •

KONTAKT OS IDAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i grupperejser for undervisningssektoren. Vi tilbyder rejser til alle de klassiske rejsemål, men også dem, som er lidt anderledes. Lige nu tilbyder vi, i samarbejde med Icelandair, helt specielle og lave kampagnepriser på vores skolerejser til Island. Er I fleksible med rejseperioden, så koster en rejse af en varighed på 5 dage helt ned til kr. 2.598,- pr. person.

KAMPAGNEPRISER MED ICELANDAIR 5 DAGE BILLIGST FRA KR. 2.598,Prisen inkluderer: Flyrejse Reykjavik t/r 4 overnatninger på hostel

HUSK, vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene. Ring idag eller skriv til os og få et tilbud.

BILLIGST FRA KUN 2.598, TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Annonce_Island_feb.indd 1

2/4/2016 3:46:23 PM uddannelsesbladet 02 / 2016

Din løn bliver udhulet

– påvirker det din motivation? Offentligt ansatte har hidtil haft en vis form for automatisk lønudvikling med regu leringsordningen i forhold til det private arbejdsmarked. Fra 1. april vil det vise sig, om det har betydet noget for deres indstilling til løn som motivationsfaktor. I år er reguleringsordningen suspenderet, så nogle lærere vil gå glip af cirka 2.500 kr.

Af Dorthe Plechinger

Er du lærer på en erhvervsskole, AMU, VUC

eller produktionsskole går du glip af en lønstigning på op imod 2.500 kr. den 1. april. Det er konsekvensen af, at reguleringsordningen blev suspenderet ved OK15. Denne ordning har hidtil været en slags automatisk garanti for en nogenlunde ensartet lønudvikling mellem offentlige og private ansatte. Spørgsmålet er, om blandt andet lærere fremover vil få en anden indstilling til løntillæg som motivationsfaktor, hvis lønnen bliver udhulet. Med andre ord, om LEAP-eksperimentets konklusion om, at blandt andet lærere i mindre grad end privatansatte bliver motiveret af løntillæg (se artikel om LEAP-eksperimentet side 14)? Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan siger: – Jeg tror, man skal passe på ikke at konkludere, at lærere er ligeglade med lønnen. Lærere forventer at få en ordentlig løn, der matcher deres faglighed og de ret store forventninger, der er til det job, de løfter. Når nu lærerne kan konstatere, at suspenderingen af reguleringsordningen denne gang kommer til at betyde, at de via de centrale lønninger går glip af op imod 2.500 kr., vil de overhovedet ikke se det som rimeligt eller acceptabelt. Det vil lige præcis ramme ned i oplevelsen af ikke at få en retfærdig lønudvikling, og det kan ikke undgå at påvirke motivationen negativt.

uddannelsesbladet 02 / 2016

Kort fortalt blev reguleringsordningen på det statslige område ændret ved sidste overenskomstforhandling, så den nu dels har fået tilføjet et Privatlønsværn, der skal ”værne” det private arbejdsmarked mod, at offentligt ansatte fører på lønnen. Dels blev reguleringsordningen suspenderet i år. Det betyder, at lærere på erhvervsskoler, AMU, VUC og produktionsskoler går glip af en 0,65 procent stigning i lønnen, som de ellers ville have fået. For en lærer med en månedsløn på for eksempel 31.950 kroner betyder det, at han eller hun går glip af lidt under 2.500 kr. om året. Det er en reel udhuling af lønnen, for pengene vil ikke blive indhentet eller udlignet ved senere reguleringsordninger. Hanne Pontoppidan ærgrer sig over den udhuling af lønnen, der sker med suspenderingen af reguleringsordningen, men opfordrer til, at man i stedet begynder at skele mere aktivt til andre måder at opnå en retfærdig lønudvikling på: – Uddannelsesforbundets anbefaling er – i tråd med Lotte Bøghs konklusion – at man ikke gambler med den meget høje motivation, lærerne har. Derfor anbefaler vi, at man simpelthen finder de manglende penge lokalt og øger de decentrale lønmidler med 0,65 procent mere end det, der ellers var planen, siger formanden. •

Tema: Hvad motiverer dig i arbejdet

Sådan har vi regnet den ud:

En lærer ansat på statslig overenskomst med en månedsløn på 31.950 kr. ville have fået

mere om måneden, hvis de 0,65% blev udmøntet. Det svarer til KR O NER

2.492,16

KR O NER

207,68

De statsligt ansatte får stadig en generel lønstigning på

0,8% den 1. april.

årligt FAKTA Reguleringsordningen blev i sin tid indført for at sikre en nogenlunde parallel lønudvikling mellem den private og offentlige sektor. Den skal sikre, at de offentligt ansatte lønmæssigt følger med udviklingen i den private sektor, samtidig med at det offentlige arbejdsmarked ikke bliver lønførende.

Den gamle ordning betød, at:

• hvis den private lønudvikling var 3 procent, og den statslige lønudvikling 2 procent – det vil sige en forskel på én procent – blev de statslige lønninger reguleret med 80 procent af forskellen. Det vil sige en lønstigning på 0,8 procent. • hvis det modsatte var tilfældet, så den statslige lønudvikling var én procent mindre, blev de statslige lønninger reguleret med minus 0,8 procent.

Den nye ordning – Reguleringsordningen og Privatlønsværnet – betyder, at:

• hvis den private lønudvikling er 3 procent, og den statslige på kun 2 procent – altså en forskel på én procent – bliver de statslige lønninger reguleret med 80 procent af forskellen – altså en stigning i lønnen på 0,8 procent. • hvis det modsatte er tilfældet, så den statslige lønudvikling er én procent mindre, bliver de statslige lønninger derimod reguleret med 1,0 procent. Det vil sige 0,20 procent mindre end under den gamle ordning. Det er Danmarks Statistiks oplysninger om lønudviklingen i den statslige og private sektor i tredje kvartal hvert år, der kommer til at betyde, om der sker et ekstra plus eller et eventuelt træk, og det sker den efterfølgende 1. april i det følgende år. Næste udmøntning sker altså til april næste år på baggrund af udviklingen i løn i 2015-2016.

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 uddannelsesbladet 02 / 2016

Både faglære Peter Hartvig Hansen og eleverne føler sig motiverede af at spille

Marc Blinaa (t.v.) og Mads Jonassen (i midten) spiller Landbrugsspillet for at vinde

Da brikkerne faldt på plads Faglærer opfandt spil, der kan motivere eleverne, der indlærer på forskellige måder. En sidegevinst var, at spillet også skabte motivation til at gå nye veje som lærer for kollegaerne og ham selv. A f D o rt h e P l e c h i n g e r F oto : M i k k e l Ø s t e r g a a r d

Kort om Landbrugspillet Landbrugsspillet er udviklet af faglærer Peter Hartvig Hansen, Landbrugs- og gartnerskolen på Selandia i Slagelse. Spillet spilles i grupper, som hver får ansvaret for en gård med alle de udfordringer, der kan være og opstå på en bedrift i lø-

uddannelsesbladet 02 / 2016

bet af et år. De forudsigelige indtægter og udgifter får eleverne opgivet fra begyndelsen. De uforudsigelige får de i form af en række trækkort undervejs i spillet. Kortene giver dem en udfordring og nogle valgmuligheder, der alle har en økono-

misk konsekvens. Grupperne konkurrerer mod hinanden om at få det største økonomiske overskud. Spillet kaldes også motivationsspillet, fordi det motiverer eleverne, men det har samtidig også vist sig at give større motivation til lærerne.

Tema: Hvad motiverer dig i arbejdet

De medvirkende

”Fighter-genet kommer op i én” Mads Jonassen, 19 år har boet hele sit liv på landet og fik sit første arbejde på en gård, da han var 12: ”Det er rart at komme ud forskellige steder og ikke være inde hele tiden. Jeg vil gerne ud at køre maskiner, være ude på de store steder, få styr på tingene og en dag måske få mit eget”. Marc Blinaa, 20 år ville egentlig have været dyrepasser

Idéen til Landbrugsspillet – eller motivationsspillet – slog ned i faglærer Peter Hartvig Hansen under et kursus i den såkaldte Fastholdelses-taskforce i Undervisningsministeriet, som netop skal være med til at sikre, at eleverne er motiverede til at gennemføre en uddannelse. – Det var et eller andet sted en åbenbaring, jeg fik den dag, hvor der var oplæg om spil til at motivere eleverne, siger han. Peter Hartvig Hansen forklarer, at han derfor gik i gang med at udvikle et spil ud fra nogle bestemte principper: Eleverne skulle selv have det fulde ansvar for driften af en bestemt gård, som de ”adopterede”. Det skulle give dem en vigtig følelse af at have indflydelse, give dem overblik og vise dem sammenhængen mellem de forskellige fag på grundforløbet. Det skulle også give dem et realistisk billede af, hvilke udfordringer et landbrug har i dag med både forudsigelige og uforudsigelige udgifter, indtægter og begivenheder. Spillet skulle appellere til de fire læringsstile, så eleverne hver især følte, de kunne bidrage med noget, uanset hvilke

”Men så tog maskinerne over. Jeg blev interesseret i, hvordan de virker, men synes også, det er hyggeligt at køre ude. Hos os kører vi med GPS, så vi sidder mest bare og holder øje med, om der sker noget, og ellers hygger vi os”.

Mads og Marc har skrevet ”Kongerne” på tavlen med en pil ned til deres planche, der hænger mellem fire andre. De to ”gårdejere” med efternavnene Jonassen og Blinaa fører nemlig blandt eleverne i første kvartal med det største overskud på deres gård. Selv om de griner ad den lidt pralende kongelige betegnelse, understreger de, at det faktisk betyder noget for dem, at de fører lige nu i Landbrugsspillet: – Konkurrencen betyder helt klart, at fightergenet kommer op i én, ikke? Vi vil jo alle gerne vinde – være nummer ét, siger Mads Jonassen. Og Marc Blinaa er enig i, at det betyder noget for ens motivation, at man konkurrerer med de andre grupper om at få det største overskud i spillet: – Jeg synes også, jeg er mere engageret i spillet, fordi jeg lever mig

ind i det: Lærerne siger, det er vores egen bedrift. Vi får alle tallene og kan vinde eller miste penge. Men jeg tror også, at det er motiverende i sig selv, at det handler om noget, der interesserer os. – Samtidig får man en helt vild indsigt i, hvad tingene koster, hvordan regnskaberne på gården er, og hvordan ens beslutninger som gårdejer kan være gode og dårlige. Bundlinjen har overrasket mig: Den gård, vi har fået i spillet, koster 120 millioner kroner, og det er jo alligevel en sjat penge og gæld i mange år. Man skal have en god bank og de gode argumenter! Mads Jonassen tilføjer, at man som elev er vant til, at man ”bare får sjasket noget i hånden og skal gøre det og det”: – Man tænker ikke over, hvad det faktisk koster, dét, man har med at gøre. Efter spillet forstår jeg bedre, hvis chefen bliver lidt irriteret over for eksempel at skulle tømme mælketanken, hvis man har begået en fejl, siger Mads Jonassen og henviser til et af de kort, han og Marck trak, der betød en udgift: Af trækkortet fremgik det, at en elev havde smidt noget penicillin i mælketanken ved en fejl, så hvordan ville de to gårdejere reagere på det? De fik valget mellem at tie med det eller for eksempel at smide det hele ud. De valgte det sidste, og slap billigt. – Jeg synes, det er godt, man får trækkortene. Man får lige et ”Hov, der sker noget, der kom en uforudsigelig udgift”. Den viden kan man også bruge ude på arbejdet – at det sgu koster penge, når man laver noget forkert. Vi bliver mere forsigtige, mener han.

uddannelsesbladet 02 / 2016

kompetencer de hver havde i den gruppe, de blev sat i. Peter Hartvig Hansen forklarer: – Mange af vores elever er bogligt svage, og dem forsøger vi at sætte i en gruppe med én, der kan noget på det område. Af samme grund indeholder spillet elementer, der taler til de fire læringsstile: De visuelle i form af billeder af gården samt brugen af farver til at male summer og tal. De auditive på grund af det læsestof, som eleverne bruger. De kinæstetiske ved at diverse hjælpemidler er placeret i et andet rum, så eleverne skal gå derhen for at finde priser, de skal bruge i regnskabet. Og endelig giver man de taktile nogle muligheder for at flytte og røre miniudgaver af maskinerne for at besvare opgaverne. Det er også uhyre vigtigt, at eleverne kan se sig selv i en rolle i spillet. De har dels allerede fået en basisviden i uddannelsen eller har andre erfaringer, dels skal de føle, at de selv bestemmer og kan træffe kompetente valg. Det motiverer dem, mener Peter Hartvig Hansen: – Spillet udnytter, at de er gode til deres faglige område: De er gode til landbrug, gode til at være og arbejde på landet, så et eller andet sted er de gode til det, de spiller. De er i forvejen gode til at spille på computer, men her går det med at spille op i en højere enhed, fordi de kan inddrage deres faglige viden. De skal dog også tænke sig om, og på uddannelsen bruger vi i det hele taget meget tid på refleksion, siger Peter Hartvig Hansen og uddyber med, at resultatet ikke behøver at være perfekt, ”men eleverne skal have reflekteret over, hvordan de er kommet hen til målet og kunne argumentere for deres metodevalg og handlinger undervejs”: – I elevernes bevidsthed handler spillet måske mest om at vinde og få det største overskud, men for mig handler det om, hvordan de er kommet til målet. Det bliver de også bevidste om undervejs i spillet, for de ved, at det har økonomiske konsekvenser, hvad de vælger at gøre, siger han. •

uddannelsesbladet 02 / 2016

et motiverer at D motivere et koster 100.000 kr. D at tage mobilen frem Landbrugsspillet er et papirspil. Og det er helt bevidst, at der hverken er adgang til computer eller mobil, mens spillet foregår over de to undervisningsdage. Faktisk koster det 100.000 kr. for gården, hvis man plumper i og griber mobilen. Faglærer Peter Hartvig Hansen mener, at denne arbejdsform i højere grad får eleverne til at arbejde sammen, hvor computerspil som regel spilles meget individuelt. Så i Landbrugsspillet må man pænt holde sig til pen og papir, farveblyanter, lærebøger – og den viden og de erfaringer, man allerede har. Men det er ikke et problem, at der ingen digitale værktøjer må bruges, mener Mads Jonassen: – Vi har de tal, der er nødvendige, og ellers kan man spørge lærerne, der fungerer som konsulenter, mens vi spiller. Alt står også i papirerne, så det er bare med at læse sig frem, så det hele giver mening. Marc Blinaa siger: – Jeg synes, det er fint, at vi ikke bruger computer, for man får lov til at skrive tallene og kommer til at arbejde bedre med det, når man kan se dem på papirerne foran sig. Priserne på de enkelte ting, vi skal bruge, er i et andet lokale, så der kommer vi op og får strakt benene. På den måde skal man ikke bare hele tiden sidde og blive tung i hovedet af at kigge på tal på tavlen.

Landbrugsspillet har vist sig ikke bare at motivere eleverne, men også lærerne. Dels i forhold til selv at føle en sammenhæng imellem fagene, dels fordi de selv bliver udfordret til at lære de andre fag at kende ved at skulle fungere som allround-eksperter under spillet. Alle lærerne i teamet har bidraget med de faglige spørgsmål inden for deres område, men fungerer på skift som konsulenter. – Spillet skulle gerne fungere sådan, at når lærerne får en dialog i en enkeltmandssnak med eleverne om trækkortene, bliver de også udfordret fagligt på andre områder end deres eget. Det motiverer. Det kan godt være, at man er tekniklærer eller plantemand til dagligt, men gennem spillet er læreren og eleven også nødt til at forholde sig til også det at have husdyr. Så alle er nødt til at vide lidt om det hele og forholde sig mere bredt til undervisningen, siger faglærer Peter Hartvig Hansen. Derudover er det motiverende i sig selv, at se eleverne blive motiveret. Især hvis de løfter sig til at få en helhedsforståelse for faget, mener han: – I bund og grund er det dét at flytte eleverne, der er motiverende for mig. Jeg får et kick i mit arbejde, når forældrene kommer og trykker mig i hånden og siger, ”Dét der havde jeg aldrig troet, min lille dreng kunne klare”. Så føler man et eller andet sted, at man har reddet et menneske og løftet en elev.

Tema: Hvad motiverer dig i arbejdet

Grib idéen Andre lærere kan sagtens lade sig inspirere af Landbrugsspillet, mener Peter Hartvig Hansen, også på andre områder, hvor det handler om at give elever og lærere en helhedsopfattelse og binde de enkelte fag sammen. For eksempel i tømreruddannelsen, hvor det handler om bygningen af et helt hus, gartneruddannelsen, hvor der skal anlægges en have og lignende: Det drejer sig grundlæggende om at få de enkelte lærere til at bidrage til ”den røde tråd” i et spil, at give eleverne et ansvar for og en forståelse for et helt projekt eller opgave samt at give eleverne en realistisk fornemmelse af, at der altid sker både forudsigelige OG uforudsigelige ting, som gør, at deres beslutninger kan have nogle konsekvenser.

Gode råd i øvrigt fra Peter Hartvig Hansen:

Tiden To dage: Peter Hartvig Hansen troede, at spillet kun tog en dags tid. Men det kan eleverne ikke nå, der skal afsættes to dage til de fire kvartalsopgørelser. 100 timer har det taget at udvikle spillet. Og det har kun været muligt, fordi lærerne fik penge via arbejdet med Undervisningsministeriets fastholdelsestaskforce. Her lå nogle timer til udvikling af nye materialer, Og ”der greb vi så chancen”: ”Ellers tror jeg ikke, der er ret mange, der bare lige får 100 timer til udvikling”, siger Peter Hartvig Hansen. Halvandet år har spillet nu kørt og er i store træk, som det skal være – men med justering af priserne, som skal være helt realistiske og opdaterede.

10.000 kroners spørgsmålet: Kan I se nogen forandring i forhold til, hvordan eleverne klarer sig til eksamen? – Eleverne får et større overblik, for de kan hele tiden referere til ”dengang i spillet”. Det kan de godt kæde sammen med eksamen. Eleverne ville gerne have haft spillet så tidligt som muligt, men vi mener, at de skal have nogle forudsætninger for at spille det. De er nødt til at have en vis viden, før de kan tage beslutningerne. Det giver motivation at vide, at: ”Jeg kan og ved noget om det her”, siger Peter Hartvig Hansen.

Lav spørgsmål inden for de enkelte grundfag, som eleverne ikke bare skal kunne svare ja eller nej på. De skal kunne reflektere over spørgsmålene. • Tænk i læringsstile og udform spillet, så det indeholder elementer, der taler til alle fire læringsstile. Sæt grupperne sammen, så de repræsenterer forskellige læringsstile og erfaringer. • Gør det gerne til en form for konkurrence. Det motiverer helt klart. Men giv også eleverne fornemmelsen af, at de rent faktisk har indflydelse. ”De føler sig store, når de spiller spillet, for de beslutninger, de tager, får nogle økonomiske konsekvenser. Det er også det, der motiverer dem”, siger han.

Se mere om detaljerne i spillet på www.uddannelsesforbundet.dk

Motivation er arbejdsglæde og kreativitet ”Det er fedt at se dem udvikle sig” Kathrine Pilgaard Ottosen, faglærer på Teknisk Skole Silkeborg. Har trænet en kokkeelev op til DM i Skills. 1. Hvad betyder motivation for dig? Det er arbejdsglæde og begejstring. Det er engagement og kreativitet. Men også at yde en indsats og være villig til at bruge masser af tid. 2. Hvordan motiverer du eleverne til at yde en så stor indsats over så lang tid? Jeg prøver altid at finde det positive og hjælpe dem til at se det. Det skal være en god oplevelse at deltage i Skills, og eleverne skal også have det sjovt. Så ofte er min opgave faktisk at huske dem på at pakke sammen og sige, at nu har du trænet nok. For eleverne er meget motiverede, og de ved godt, at det koster noget at være med i konkurrencen ved Skills. 3. Hvordan motiverer det dig som lærer at være træner til Skills? At se elevernes udvikling og deres engagement betyder meget. Man får en god relation til eleverne gennem processen med træningen, og det er fedt at se dem udvikle sig og flytte deres egen grænser og samtidig blive bedre til at sætte ord på, hvad de kan og gerne vil. •

uddannelsesbladet 02 / 2016

Sådan forbereder jeg eleverne til Skills Det handler om at få skabt en relation, så man forstår hinanden og kan forventningsafstemme. Så sætter eleven og jeg sammen nogle klare fælles mål for træningen. Eleverne bruger meget tid på at træne, så vi som lærere skal også lægge tid i det. Træningen begynder i efteråret, når vi får opgaven, og derefter træner vi cirka en gang om ugen. Opgaven indeholder en liste over ingredienser, der skal bruges. Så i starten handler det om udvikling og kreativitet. Senere begynder vi at køre de samme grundprocesser igennem igen og igen og justerer detaljerne. Træningen på skolen er altid åben, så eleverne er vant til at blive forstyrret af publikum. Som kok bliver man bedømt på grundtilberedning og smag såvel som kreativitet, så det er vigtigt, at de kan tænke hurtigt. Når vi ankommer til konkurrencestedet, gennemgår vi køkkenet, så eleven ved, om der er alle de ting og ingredienser, de havde regnet med, og vi stiller alting i den rigtige rækkefølge. Og mister de overblikket, så prøver jeg at lære dem at træde et skridt tilbage og trække vejret og så finde tilbage til det, vi har øvet.

Tema: Hvad motiverer dig i arbejdet

”Jeg hader at tabe” Henrik Jørgensen, faglærer Svendborg Erhvervsskole. Har trænet en bygningssnedkerelev op til Skills og er også landstræner for snedkerne, der deltager i VM i Skills. 1. Hvordan motiverer du unge mennesker til at træne adskillige timer op til Skills? Det er deres eget ønske. Vi har skabt et godt ry om erhvervsskolen i Svendborg, og når eleverne går ind ad døren, ved de, hvem jeg er, og at vi gør noget særligt for eliten, og dem som vil konkurrere. Jeg vil gerne være med til at skabe de optimale vilkår for, at de bedste kan nå længst muligt, samtidig med at vi også leverer en ordentlig indsats for alle andre. De unge kvitterer med at være villige til at bruge al deres fritid. Jeg aftaler med min familie hvor meget tid, jeg kan bruge, for jeg kan selvfølgelig ikke investere al min tid. Men min kone og jeg havde faktisk en jysk elev boende i seks uger på et tidspunkt, fordi det var for langt for ham at rejse Og helt konkret stiller jeg håndfaste krav. Det kan lyde forkert, men de skal være villige til at ville det. Til at jeg bestemmer over deres fritid og kan sige, de skal træne igen og gøre noget færdigt, selvom de måske skulle til fodbold. Konkurrencen til DM i Skills er hård og er blevet meget hårdere gennem de sidste år. Sådan forbereder jeg eleverne til Skills

2. Hvad motiverer dig? At se de unge mennesker gå ind ad døren og sige, jeg vil gerne lære noget og blive en af de bedste. Det skaber motivation at se dem udvikle sig. Og så hader jeg at tabe. 3. Hvad betyder Skills for dit arbejde som lærer? For det første er det jo en oplagt måde at vise mange mennesker, at bygningssnedkere er dygtige håndværkere, og at de kan skabe noget nyt med sine hænder helt fra bunden. •

Hvis deltagerne ikke vil være med, så vil jeg ikke træne dem. Det er dem, der skal ville det. Vi taler om inden deltagelsen, hvad der ligger i at være med i Skills, og om de vil bruge de kræfter, som skal til. De skal regne med at bruge fire-fem uger på træningen. Det bliver nok til 60-80 timer om ugen. Når opgaven kommer, indretter jeg en zone til dem, der vil ligne deres arbejdsplads under konkurrencen, og så prøver jeg i virkeligheden ikke at hænge over dem. Jeg vil hellere, at de lærer at træffe deres egne beslutninger og tage ejerskab over projektet. Det nytter ikke noget, de bare kopierer, hvordan jeg ville gribe det an, for så kan de ikke selv justere småting under selve konkurrencen eller selv udvikle måder at løse problemerne på.

uddannelsesbladet 02 / 2016

Tema: Hvad motiverer dig i arbejdet

Blå bog: Ayubo Matama Bagambileyo • Uddannet murer og underviser på håndværkerskolen Nkwenda i Tanzania, der er støttet af Danmission og entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen • Deltog sammen med en murerelev i DM i Skills efter en måneds ophold på EUC Nord

H an bygger

Tanzanias

unge op Murerfaglæreren Ayubo Matama Bagambileyo skiftede i en måned håndværkerskolen i Tanzania ud med en nordjysk erhvervsskole og DM i Skills. Læs hans overvejelser om forskelle og ligheder her. A f M a r i e D i s s i n g Sa n da h l

uddannelsesbladet 02 / 2016

– Jeg har taget en mureruddannelse og læst videre for at blive murerlærer. Jeg kan godt lide at arbejde som lærer, fordi jeg gerne vil dele min viden med andre og gøre folk klogere. Jeg blev murer og lærer, fordi der var brug for det i mit lokalsamfund. Mine elevers fremtid er på mange måder sikret, når de får en uddannelse som murer, for der er mange store byggeprojekter i gang, og det er let at få et arbejde. – Det er meget anderledes at være murer i Tanzania end i Danmark, og der er mange ting, vi gør anderledes. De fleste i Tanzania bruger håndlavede mursten,

og det betyder, at størrelse og form er forskellig. Det er derfor, vi teknisk murer på en anden måde end i Danmark. – Måden man arbejder sammen på i Tanzania er også anderledes. Vi arbejder lidt mere i hold, men jeg synes også samarbejdet er anderledes. Alle bliver og hjælper, til vi er færdige, hvis det er nødvendigt. Men her på Skills ser jeg jo, at man mødes over sit håndværk, selvom vi gør det lidt forskelligt. – Jeg synes dog ikke, vi har lige så mange misforståelser og skænderier i Tanzania, og det kunne I måske lære lidt af i Danmark. •

KONFERENCE Ungdomskultur & didaktik

MODERATOR

Martin Breum, journalist, forfatter og bl.a. tidligere vært på DR2’s Deadline.

5. april 2016 | Musikhuset | Aarhus 6. april 2016 | Den Sorte Diamant | København

Hvad kendetegner nutidens ungdomskultur, som er den første generation af de digitale indfødte? Hvorfor er flid, stræbsomhed og gode karakterer ikke nok i mødet med videregående uddannelser og arbejdsmarkedet? Og hvordan kan undervisning i sprog og naturvidenskab medvirke til at skabe fokus på en meningsfuld læring, der også rækker udover skolen? Vi har inviteret en række kendte forskere, undervisere og elever til at give svar på spørgsmålene med det formål at vise nye perspektiver på uddannelse og læring.

OPLÆGSHOLDERE UNGDOMSKULTUR I EN FORANDRINGSTID Noemi Katznelson, cand. mag., ph.d., center- og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning.

DE DIGITALE INDFØDTE Søren Schultz Hansen, cand. comm. i dansk litteratur og kommunikation, erhvervsforsker og ekstern lektor på Copenhagen Business School.

FRA PERFORMANCEKULTUR TIL LÆRINGSKULTUR Heidi Andersen, cand.mag. i engelsk og dansk samt projektleder på Odder Gymnasium.

FREMMEDSPROG OG LÆRINGSPOTENTIALER Hanne Leth Andersen, mag. art., ph.d. og rektor for Roskilde Universitet.

Yderligere oplysninger, priser og tilmelding på systimekurser.dk

NATURVIDENSKAB OG LÆRINGSPOTENTIALER Jens Dolin, professor ved Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

KONKURRENCESTAT PÅ SKOLESKEMAET Melissa Maria Elsborg, 2.g-elev på Rysensteen Gymnasium.

GYMNASIET SET I BAKSPEJLET Karoline Stage, student 2015 fra Midt sjællands Gymnasium.

UNGE OG TALENTKULTUR Niels Nygaard Rossing, cand. psych., studielektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

På Herningsholm Erhvervsskole har eleverne haft mulighed for at snakke om problemerne med en præst.

SUDOKU SVÆR

SUDOKU LET

6 2

5 4

8 3

2 6

2 4 2

7 7

uddannelsesbladet 02 / 2016

3 4 9

8 3 8

5 7

5 5

4 2 4

Nyh ppe ed

Gru

ove rb

systimescreening Nu med endnu flere resultatvisninger Test dine elever og kursister online • Slip for rettearbejdet • Få testresultater og visuelt overblik online • Arbejd målrettet med evaluering og indsatsområder. Med Screening kan du teste elevernes faglige niveau på avu, hf, hhx, htx og stx. Materialet er udviklet og testet af erfarne undervisere, læse- og matematikvejledere. Licenspriser fra 10 til 32 kr.

screening.systime.dk

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

lik

Lisbeth Zornig:

”Uddannelses steder risikerer at ekskludere unge”

Lærerne er blevet klogere til at spotte unge med særlige sårbarheder, men har fået mindre tid at være kloge i, mener Lisbeth Zornig, forfatter og tidligere formand for Børnerådet. Hun advarer mod at overse signalerne blandt de unge – hvor en helt ny gruppe sårbare er dukket op.

Af Dorthe Plechinger F ot o : M o r t e n B i b o w

uddannelsesbladet 02 / 2016

Ungdomsuddannelserne k an både

være med til at inkludere og ekskludere sårbare unge: De kan være årsagen til, at de unge bryder en negativ social arv, men også være ekskluderende, så den sårbare unge aldrig får den nødvendige hjælp til en uddannelse. Derfor er det så afgørende, at skolerne og lærerne gør sig bevidste om deres vigtige rolle og så tidligt som muligt skaber nogle rammer, der får de sårbare unge til at gennemføre. – Der er jo ingen vej uden om uddannelse i dag. Jeg plejer at sige til de unge, at hvis de overhovedet skal gøre sig begreb om at få deres frihed, skal de få en uddannelse og derefter et job, så de kan blive selvforsørgende, siger Lisbeth Zornig. Hun er en af de mest markante mønsterbrydere herhjemme og har beskæftiget sig med unge på kanten af samfundet. Den tidligere børnerådsformand har en række bud på, hvad man som lærer kan holde øje, og hvad man kan gøre, når en af eleverne eller kursisterne har psy-

kiske eller sociale problemer? Svaret er særligt udfordrende i dag, hvor gruppen ikke mere er så entydig. – Hvis man skal inkludere sårbare unge, skal de have en individuel tilrettelagt plan. Mange af dem har megastore huller fra folkeskolen og er helt blanke på nogle ting, når de kommer i en ungdomsuddannelse. De huller skal der selvfølgelig fyldes på, men endnu mere væsentligt er det, at de møder rigtig gode lærere på stedet, som ved, at det kræver tid og relationsarbejde at få dem til at møde. Også på dage, hvor de har svært ved at komme op, og hvor de har det svært i det hele taget, siger Lisbeth Zornig. Nogle af de unge er som udgangspunkt gode til at ”ekskludere sig selv”. De har et meget dårligt selvværd og frygter at falde igennem. De ved godt selv, hvor skoen trykker – om de kan matematik, kan læse eller ej – og frygten for at falde igennem betyder, at de selv vælger at kvitte, når de føler sig pressede. Der er derfor meget vigtigt, at læreren sørger for at etab-

Hvor mange unge taler vi om? Det er svært at definere helt præcist, hvad man mener med ”unge på kanten” og psykisk sårbare unge. Kommunerne opgør meget forskelligt, det samme gør de faglige eksperter. De nedenstående tal fra Sundhedsstyrelsen giver blot et lille fingerpeg: • Ca. 12 procent børn vokser op i en familie med et alkoholproblem • Ca. otte procent af børn under 15 år vokser op i familier med psykisk sygdom • 10-14 procent af alle mødre får en fødselsdepression • Ca. 7 procent af fædre får en fødselsdepression • Børn og unge med sociale og mentale problemer har oftere indlæringsproblemer og sværere ved at gennemføre skolegang og uddannelsesforløb • Mentale helbredsproblemer er årsagen til op mod 60 procent af tilfældene af frafald på ungdomsuddannelser • Ca. 15 procent af alle børn har været i behandling for en psykisk lidelse, inden de fylder 18 år • Samlet set udgør de mentale helbredsproblemer den største sygdomsbyrde blandt børn og unge (fra 1-24 år) Kilde: ”Forebyggelsespakke Mental Sundhed”, 2012, Sundhedsstyrelsen

lere gode klasser og et godt klassemiljø – også selv om de unge har nået en vis alder, hvor man forventer selvstændighed og ansvar for egen læring, for kammeraterne kan stadig være gode støtter og årsagen til, at de sårbare unge møder op, selv når de ikke magter det. – Det er klart, at man som lærer skal have forståelse for, hvad der ligger bag de unges signaler om, at ”det her gider jeg ikke”, eller ”I er latterlige at høre på”. Det er som regel ikke dét, der foregår indeni. Det kan bare være så svært for den unge at sige, at han eller hun er så bange for at falde igennem, at man vælger at trække sig, siger Lisbeth Zornig. Hun tilføjer, at det kræver, at man som lærer har en god menneskelig forståelse og kan beskytte de unge mennesker lidt, så de ikke bliver udstillet, men samtidig sørger for at give dem succesoplevelser, så de får blod på tanden til uddannelsen. Når det gælder ungdomsuddannel-

serne, er der vel mange, der har attituden over for læreren: ”Du er latterlig”? Hvordan spotter man så de unge, der har brug for ekstra støtte? – Den mest direkte, men også mest besværlige vej er at få så tæt en personlig relation til den enkelte elev, at de har tillid til at komme og sige, hvis der er noget. Man skal selvfølgelig også holde øje med de meget tydelige tegn på mistrivsel – altså om de er påvirkede, rigtig kede af det, indelukkede – eller omvendt enormt dominerende. Om de har en ekstrem enten indadvendt eller udadvendt adfærd. En særlig udfordring er det, at der i dag er kommet en ny gruppe af sårbare unge

til, som ”kører under radaren”. De viser ikke tydelige tegn på problemer, kommer typisk fra middel- og overklassen og har styr på tøjet, iPhonen, computeren og det hele og ”formår at navigere og overleve”. – Så her skal man altså kigge efter noget andet, end om de er beskidte i tøjet eller mangler dannelse, siger Lisbeth Zornig og henviser til Center for Ungdomsforsknings beskrivelse af denne gruppe, der på trods af en baggrund fra pæne miljøer og en vis kulturel og social kapital også ender i misbrug og hjemløshed. Hun rejser selv lige nu rundt med Dan Turélls datter Lotus, der ”i den grad har haft kulturel og social kapital med sig hjemmefra”, som Zornig siger, men altså også har haft et meget lavt selvværd, en angst for ikke at slå til og med et indre, der konstant har været ”på overarbejde”. Lotus Turell formåede at snyde omgivelserne og har haft en attitude i gymnasiet, der signalerede, at hun egentlig ikke gad det der ”småborgerlige” noget. Og ingen opdagede det: – Den type af unge er svære at få fat på. Der er kun én måde at fange dem på: De skal møde en voksen, som virkelig ser dem og spørger ind – også selv om de forsøger at undvige. Hvordan er lærernes betingelser i dag for at få øje på denne gruppe af unge efter din mening? – Jeg synes, lærerne er blevet klogere, men de har fået mindre tid til at være kloge i. Vi har efterhånden så meget viden, men det nytter jo ikke noget, hvis man ikke har tiden til at bruge den. Og det her område kan man ikke effektivisere, man kan ikke optimere og leane relationsarbejde, siger Lisbeth Zornig og tilføjer: – Men hvis ikke pædagogerne eller lærerne fanger de unge tidligt, dukker de typisk op senere i psykiatrien eller på Jobcentret, hvor de bliver erklærede ikkearbejdsmarkedsparate. Og så bliver de langt dyrere for samfundet. •

Mød Zornig hos Unge på Kanten På konferencen Unge på kanten den 28.-29. april kan du blandt andet høre Lisbeth Zornig. Hun, andre fagspecialister og ildsjæle fortæller og giver viden og inspiration videre om sårbare unge. Det er Uddannelsesforbundet, der i samarbejde med Psykiatrifonden og UU-København afholder konferencen. Se mere og meld dig til på www.uddannelsesforbundet.dk under ”Kurser og konferencer”.

uddannelsesbladet 02 / 2016

ENDELIG EN BOG TIL

Samtaledansk 2 udkommer 9943

APRIL 2016

SAMTALEDANSK GRUNDBOG TIL ARBEJDSMARKEDSRETTET DANSK SAMTALEDANSK – På arbejde og i hverdagen er det første grundbogssystem til arbejdsmarkedsrettet begynderundervisning i dansk som andetsprog. ■

Bygget op omkring autentiske videointerviews med ansatte i en stor dansk virksomhed

■

Kickstarter kursistens evne og lyst til med det samme at anvende sproget i praksis, uden for klasserummet

■

Samtaledansk 1 og 2 dækker tilsammen AD-forløb 1-5 (og DU 2/3 til og med CEFR A2)

Se mere på samtaledansk.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

9943_ann_uddbladet_nr2_Samtaledansk_178x226-5.indd 1

12/02/2016 16.29

kronik

Der er brug for ledelsesprocesser til at løfte reformkravene Det stiller store krav til lederne på erhvervsskolerne, når de har kort tid til at implementere store forandringer som følge af EUDreform og arbejdstidsreglerne fra 2013. Der skal fokuseres på processer, der fører til samarbejde og læring for at nå i mål.

A n e Dav i d s e n , ko n s t. o m r å d e d i r e k t ø r o g Jens Andersen, ledelses- og o r g a n i s at i o n s ko n s u l e n t på University College N o r dj y l l a n d

ledere styrtdykker på erhvervsskolerne". Det er overskriften på en artikel af Thomas Davidsen i Uddannelsesbladet nr. 5, 2015. Baggrunden for artiklen er en undersøgelse, som Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø foretager hvert andet år. I undersøgelsen stilles der otte spørgsmål om ledelseskvalitet. Et af spørgsmålene handler om tillid til udmeldinger fra ledelsen. Undersøgelsen viser, at tilliden til ledelsen er blevet noget mindre siden sidste undersøgelse i 2012. De væsentligste forklaringer på tillidskrisen mellem ledere og medarbejdere kan næppe udelukkende findes i ledergruppen eller hos medarbejderne. En stor del af forklaringerne på manglende tillid til ledelsen skal snarere søges i, at der på ganske kort tid skal implementeres meget store forandringer på erhvervsskoleområdet. Både arbejdets omfang, indhold og samarbejdsformer forventes forandret på relativ kort tid som følge af reformen og nye arbejdstidsregler (OK 13). Disse nye krav og vilkår udfordrer både ledere og medarbejdere. Det stiller store krav til lederne og de lærings- og forandringsstrategier, der skal anvendes for at få det ønskede til at ske – tillige med store krav til medarbejderne. Både ledere og medarbejdere skal udfordre egne og hidtidige "Lærernes tillid til

forestillinger om praksis, arbejdsformer og indhold – eksempelvis har det at arbejde helhedsorienteret og i team udgjort en særlig udfordring på erhvervsskolerne, som mange steder har været præget af en stærk faglig individualiseret kultur. Både medarbejdere og ledelse har skullet ændre på nogle mentale billeder af, hvordan man bedst løser undervisningsopgaven i overensstemmelse med reformens intentioner. Vores blik ind i erhvervsskolekulturen stammer fra, at vi har løst et bredt spektrum af opgaver fra organisationsudvikling, ledelsesudvikling og medarbejderudvikling på erhvervsskoleområdet. Vores primære erfaringer, som danner grundlag for denne artikel, stammer fra uddannelsesforløb for uddannelseslederne på Københavns Tekniske skole (KTS) og gennemførelse af lederforløb i forbindelse med Undervisningsministeriets modelskole spor 1 og 2 (FAHOT). I forbindelse med modelskoleforløbet har vi gennem de sidste to år mødt mere end 70 ledere, der alle har været dybt involveret i at realisere reformkravene inden for egne ledelsesområder. Vores interesse og fokus i forløbene har handlet om, hvordan der skabes sammenhæng i de organisatoriske processer, således at visionerne i erhvervsskolereformen får liv.

uddannelsesbladet 02 / 2016

kronik Hvem er ledere?

Vores erfaringer rejser det helt banale spørgsmål: Hvem er lederne? Formelt er det dem med stjernerne på skuldrene. Men de afdelinger, hvor vi oplever, at organisationen i største grad lykkes, er der, hvor lederne lykkes med at få alle til at indgå i og deltage i ledelsesprocesserne – også medarbejderne. Vores erfaringer kalder derfor på nye forståelser af ledelse. Vi må væk fra at forstå ledelse som ensbetydende med frontfigurer og kontrol. Vi må vende blikket væk fra lederen som person og snarere se ledelsen som kreatør af sociale processer i egen organisation. Det, der bedst beskriver den ledelse, vi har set fungere godt, er den involverende og læringsorienteret ledelse – en ledelsesform, der indebærer, at ledelsen konsekvent kvalificerer sine beslutninger gennem inddragelse af medarbejderne. Fra forskningen ved vi (Vivian Robin-

son m.fl.), at det vigtigste ledere kan gøre for at udvikle den pædagogiske praksis, er at interessere sig for selve undervisningen og facilitere lærernes læring. Det kræver tæt-på-ledelse og indsigt i, hvordan man faciliterer individuelle og kollegiale læreprocesser. Vi har set, at der er en ganske forskellig kultur og praksis på de enkelte skoler for, hvordan ledere og lærere er sammen – det kræver noget af begge parter: At lederen kommer tæt på medarbejderne, det vil sige væk fra skrivebordet, og at medarbejderen modtager og vil lederens nærvær og interesse for undervisningen og samarbejdet. Ledelse handler om samspil

Vi kan med vores erfaringer ikke få øje på én rigtig måde at tænke ledelse og organisation på. Det nærmeste, vi kan komme en ledelsesfilosofi, vil omhandle udvikling af evnen til at sætte samarbejdsprocesser og læringsprocesser i gang og ev-

nen til at respondere undervejs i de løbende processer. Når både ledere og medarbejdere indgår i processer om skolens retning, så rejser det jo spørgsmål som: • Hvordan skabes processer, der understøtter løsningen af skolens kerneopgave? • Hvordan bidrager lederen til, at både ledere og lærere oplever sig som kompetente og ser sig selv som aktørere og medskabere af det, der foregår? • Hvordan udmøntes ledelse på tværs i hele organisationen som alternativ til en enkelt persons handlinger eller adfærd? • Hvordan bevæger ledelse sig fra at være en bestemt rolle, som få personer i organisationen besidder, til i stedet at kunne beskrives som processer, positioner og funktioner, som alle medarbejdere i princippet er bærere af?

Konference den 29. april 2016

Sådan styrker vi ordforrådet hos tosprogede voksne Hvordan styrker vi tosprogede voksnes aktive ordforråd? Hvilke strategier er nødvendige, og hvilke undervisningsmetoder virker? Vær med, når Københavns VUC er vært for en konference om ordforrådstilegnelse hos voksne med dansk som andetsprog. På konferencen får du konkrete værktøjer og praktiske eksempler på, hvordan du kan arbejde med ordforrådstilegnelse i din sprogundervisning. Der vil være oplæg fra voksenundervisere fra Norge, Sverige og Danmark, og du får selv mulighed for at udveksle praksiserfaringer.

Mød professor MSO Birgit Henriksen På konferencen vil du blandt andet høre oplæg af Birgit Henriksen, Professor ved Københavns Universitet og ekspert i ordforrådstilegnelse og fremmedsprogspædagogik. Hun præsenterer de nyeste teorier på området og anbefaler praksis. Tilmelding og program Du kan se hele programmet og tilmelde dig på kvuc.dk/konference

uddannelsesbladet 02 / 2016

Fredag 29. april 2016 Kl. 9.30 – 15.15

STED

KVUC Sankt Petri Passage 1 1165 København K

Gratis at deltage Konferencen er arrangeret af KVUC og finansieret af Nordplus Voksen under Nordisk Ministerråd.

TID

Det er gratis at deltage. Der er begrænsede pladser, så tilmeld dig hurtigst muligt.

• Hvordan flyttes perspektivet fra, hvad formelle ledere gør og tænker til at se på, hvordan alle på skolen udøver ledelse i samhandling med hinanden?

undersøgelse af perspektiver

Ledelse er koordination og kommunikation

Vores erfaringer peger på nogle betydningsfulde begreber i forhold til at skabe en pædagogisk kultur, der understøtter intentionerne i reformen. Disse erfaringer understøtter ideen om, at det er processerne, der er interessante og ikke den formelle leder. Det drejer sig om begreber som koordination og kommunikation. Koordination handler om at være koordinerede i forhold til de handlinger og den adfærd, som skal virkeliggøre skolens vision og strategi. Udfordringen fra individualitet til kollektivt koordinerede processer kommer ikke af sig selv. Den indebærer, at lederne kan skabe processer, hvor parterne sammen skaber udgangspunktet for opgaveløsningen. Lederne må væk fra skåltaler til at igangsætte processer, der reelt ændrer adfærd på skolen. Det stiller krav om koordination og kommunikation. Uden kommunikation og samskabelse af mening, så kører den enkelte bare videre med egen måde at gøre tingene på. Mange af disse processer foregår i teams, hvilket forudsætter forpligtelse i forhold til det fælles. Vi har set ledere med markant nye muligheder, når de bevæger sig fra at tænke, at kommunikation er lig med at levere budskaber til medarbejderne, mod en opmærksomhed på at se på effekterne af den kommunikation, de samarbejdsprocesser og samskabelsesprocesser, der foregår. En leder, der på gentagne møder forklarer og informerer om konsekvenserne af reformen og kravet om nye kompetencer og nye forventninger til medarbejdernes adfærd, kan opleve, at der intet sker. Hvordan kan man så få det ønskede til at ske? Vores erfaringer viser, at det er en god idé at forlade ideen om "overførsel" af budskaber. Der skal i stedet iscenesættes samspilsprocesser. Vi har fundet fire væsentlige begreber, der har betydning for, om ledere og medarbejdere lykkes i samspils- processerne. Det drejer sig om:

kommunikation

tillid/ mod

dialog

koordination

postioneringsbrvidsthed

1. Undersøgelse af perspektiver

Vær nysgerrig og lyt til hinandens perspektiver og forståelse. Stil spørgsmål til og undersøg de forskellige forståelser. Anerkend mangfoldigheden og se den som en kraft, der kan bidrage til at få mange perspektiver, holdninger og meninger på banen , således at beslutningsprocesser bliver så kvalificerede som muligt. Stop med at regne den ud – det kan alligevel ikke lade sig gøre! 2. Involvering

Arbejd konstruktivt sammen i forandringsprocesserne? Som en leder sagde på modelskoleforløbet: "Der er mange måder, hvorpå vi kan opfylde intentionerne i erhvervsskoleområdet, men den bedste måde er den, vi bliver enige om." Det kræver, at der bliver iværksat meningsskabende processer mellem medarbejderne indbyrdes og mellem ledelse og medarbejdere. Helt konkret har vi oplevet ledere være for langt foran – de glemmer mellem- regningerne, fordi de selv bliver tændte. Resultatet bliver modstand og forbehold blandt medarbejderne. 3. Positioneringsbevidsthed

Tildel gunstige positioner i kommunikationen og det relationelle samspil. Når vi tildeler hinanden gunstige positioner, opstår der flere muligheder og alt i alt et bedre samarbejdsklima. Det betyder, at både ledere og medarbejdere, løbende må tænke over, hvordan de i kommunikationen kan invitere til, at alle får lov til at vise sig som kompetente aktører i det relationelle liv, der leves i organisationen. 4. Mod og Tillid

Endelig oplever vi, at afdelinger fungerer godt, hvor der er mod og vilje til at lade sig forstyrre og være lærer og leder på nye måder. Det betyder, at parterne gensidigt skal opgive ideen om kontrol og demonstrere modet til at vove sig frem i den gensidige relation og have tillid til at blive mødt med tillid dér. "Tillid er en risikabel forudydelse, det starter med dig selv." •

uddannelsesbladet 02 / 2016

anmeldelser Redaktionen har modtaget følgende bøger. Nogle af dem vil blive anmeldt i kommende numre af Uddannelsesbladet.

Systime 2015. Bog 336 s. 248 kr. iBog m/videoklip mv. licenser fra 35 kr. Fag og læsning (stx). 206 s.

FAGBØGER Studievaner på hhx

Af Lene N. Bak & Merete Nødgaard. Systime 2015. Bog 187 s. 138 kr. iBog m/videoklip mv. fra 20 kr. pr. licens Metodebogen. Pædagogstuderende mellem profession og akademisering

Af Noona Elisabeth Jensen. Hans Reitzels 2016. 272 s. 325 kr. Almen didaktik. Mellem normativitet og evidens

Af Alexander von Oettingen. Hans Reitzels 2016. 171 s. 225 kr. Personlige kompetencer i eud

Af Henrik Wiben & Anja Semke. Munksgaard 2016. 180 s. 230 kr. Mediedidaktik - i teori og praksis

Af Stig Toke Gissel. Hans Reitzels 2016. 204 s. 325 kr. Erhvervspædagogisk didaktik

Af Ole Dibbern Andersen & Albert Astrup Christensen. Hans Reitzels 2016. 160 s. 200 kr. Danskleksikon

Af Cecilie Bogh. Munksgaard 2016. 120 s. 120 kr. Hvad er videnskabsteori?

Af Søren Harnow Klausen. Akademisk 2016. 288 s. 299 kr.

Fag og læsning (hhx). 238 s. Fag og læsning (hf). 168 s.

Af Margrethe Mørch, red. Systime 2015. Systime 2015. Bog 138 kr. pr. titel. iBog m/øvelser mv. licenser fra 20 kr. Kina. Politik, økonomi og samfund

Af Peter Nedergaard. Systime 2015. Bog 208 s. 220 kr. iBog m/ill. mv. licenser fra 20 kr. Romerrigets historie – fremstillinger og kilder

Af Jesper Carlsen. Systime 2015. Bog 160 s. 140 kr. iBog m/ill. mv. licenser fra 20 kr. Det britiske imperium – fra Englands ekspansion til Commonwealth

Af Helle Folkersen. Systime 2015. Bog 160 s. 168 kr. iBog m/ill. mv. licenser fra 15 kr. Didaktiske ambitioner. Alle elever med

Af Per Fibæk Laursen. Hans Reitzels 2016. 173 s. 250 kr. Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis

Af Andy Højholdt. Hans Reitzels 2016. 159 s. 225 kr. Klasseledelse i ungdomsuddannelser ne

Af Dorte Ågård. Frydenlund 2016. 129 s. 199 kr. Sundhedsfaglig ordbog

Af Lissi Hansen. Munksgaard 2016. 168 s. 130 kr.

Af Henrik Hansen. Frydenlund 2016. 359 s. 349 kr.

SKØNLITTERATUR

International PolitikNU. Magtbalance, værdier og samarbejde

Tag ikke til Canada – og andre misfor ståelser om kærligheden. Unge

Af Evelien De Vlieger. Turbine 2015. 224 s. 289,95 Bruden. Unge

KulturNU. Kulturmøder, ungdomskul tur og integration

Af Dirk Bracke. Turbine 2015. 232 s. 249,95 kr.

Af Gunvor Vestergaard. Systime 2015. Bog 128 s. 125 kr. iBog m/videoklip mv. licenser fra 25 kr.

Julie og De sorte får – det kan kun blive værre. Børn og unge

SociologiNU

Af Rasmus Antoft m.fl. Systime 2015. Bog 211 s. 148 kr. iBog m/videoklip mv. licenser fra 27 kr. MetodeNU - introduktion til samfunds faglige metoder

Af Jens Langkjær m.fl. Systime 2015. Bog 142 s. 138 kr. iBog m/videoklip mv. licenser fra 30 kr. PolitikNU. Holdninger, magt og politi ske systemer

Af Jørgen Goul Andersen m.fl. Systime 2015.

uddannelsesbladet 02 / 2016

Af Anette Hauge Nielsen m.fl., red. Dansklærerforeningen/Systime 2014. 196 s. 160 kr. Fås også som iBog m/videoklip, ebog mv.

Fag og læsning (htx). 224 s.

Litterære mønstre. Fra middelalder til modernitet

Af Morten Winter Bülow & Tonny Brams Knudsen, red. Systime 2016. Bog 328 s. 248 kr. iBog m/videoklip mv. licenser fra 35 kr.

Dansk på ny

Af Franca Düwel. Turbine 2016. 315 s. 299,95 kr.

Denne virkelig gennemarbejdet bog henvender sig til elever med overgangen fra Folkeskolen til det første gymnasieår. I gymnasiet møder eleven nye danskfaglige udfordringer og denne bog skaber et solidt fundament, som der kan bygges videre på i løbet af gymnasietiden. Bogen består af fem dele. Kapitel 1 handler om mundtlighed og her gennemgår forfatterne kommunikationssituationens grundprincipper og det at argumentere. Eleven lærer i denne del af bogen om argumentets styrke i forhold til mundtlighed. Kapitel 2 handler om skriftlighed og skriveprocessens forskellige faser. Eleven introduceres her for tre forskellige skriftlige danskgenrer, som er den literære artikel, essayet og kronikken. Al dette er genrer, som gymnasieeleven kan møde gennem sine gymnasieår, når han/hun skal skrive opgaver. I kapitlet gennemgås ligeså betydningen af bl.a. analysen og diskussionen i en skriftlig besvarelse. Kapitel 3 introducerer nogle forskellige danskgenrer, genrernes karakteristika og forskellige analysemodeller. Endelig er kapitel 4 en tematisk overblikslæsning. Her gennemgås nogle egentlige tekster, som er bundet sammen i tre overordnede temaer. Teksterne er at finde bagerst i bogen. Der er samtidig forslag til flere temaer, som dansklæreren kan rive ind i sin undervisning (s.125). Sidste kapitel i bogen, kapitel 5, er en gennemgang af egentlige opgaveformer. Bogens forfattere har hentet inspiration fra strategierne bag Cooperative Learning (CL) og dette gør bogen til et stykke praktisk anvendelsesredskab. Med CL bliver eleverne samtidigt udfordret i deres opgaveløsning både socialt, personligt og fagligt. I hvert kapitel er der en masse teori og modeller, i øvrigt sat flot grafik op. Teorien kobles sammen med nogle praktiske elevopgaver. Samtidig afsluttes hvert kapitel med nogle evalueringsopgaver i forhold til kapitlets tema. Det er alle disse opgaver, der understøttes af CL. Dansk på ny læner sig op ad læreplanens danskkrav i gymnasiet. Bogen er helt sikkert vedkommende for gymnasieeleven og også en måde, hvorpå dansklæreren kan gøre danskfaget ekstra interessant og skabe motivation i danskundervisningen. Dansk på ny kan også sagtens bruges i 10.klassesundervisningen eller i ungdomsskoleregi Det er igen dejligt med noget undervisningsmateriale, der kan rives direkte ind og

bruges som det er, men ellers også tilpasses af den enkelte lærer. Som lærer kan man dermed bruge Dansk på ny i sin helhed eller blot plukke i de forskellige kapitler. Bogen har mine varmeste anbefalinger. Lotte Max Bank

Diagnoser. Perspektiver, kritik og diskussion

Af Svend Brinkmann & Anders Petersen, red. Klim 2015. 392 s. 299,95 kr. "Er sorg, angst og tristhed udtryk for livskriser, som vi alle kan havne i, eller er det psykiske sygdomme, som skal diagnosticeres, og behandles, fortrinsvist medicinsk? Hvorfor stiger antallet af mennesker, som diagnosticeres med depression drastisk, og er der sammenhæng med forekomsten af stress og evnen til at følge med (eller ikke følge med) på et arbejdsmarked, hvor tempoet konstant skrues op? Hvordan skal det forhold, at flere og flere børn får en psykiatrisk diagnose forenes med den nye folkeskolereforms målsætning om, at 96% af alle børn skal inkluderes i den almindelige undervisning?" Disse spørgsmål har de to redaktører sat sig for at undersøge. Derfor har de inviteret en række personer, med forskellig faglighed, til at komme med bidrag til denne bogs 15 kapitler. Efter forfatternes egen introduktion følger fire hovedafsnit med følgende indhold: 1. Psykiatriske diagnoser i perspektiv. 2. Lægevidenskabelige synsvinkler på diagnoser. 3. Empiriske nedslag i diagnosekulturen. 4. D iagnoser i omløb og udvikling. I dagens Danmark må det siges at være en almen erfaring, at flere og flere mennesker får en diagnose. Velkendte livserfaringer som sorg, ked-afdet-hed, menneskeligt uheld, sygdom og familieopbrud bliver i dag ofte betragtet som et resultat af manglende evner til at tage ansvar og mestre tilværelsen. Denne forskydning fra mere eller mindre tilfældige vilkår i tilværelsen til begivenheder, der kan tildeles en medicinsk/psykiatrisk diagnose, er et af de store grundtemaer i denne bog. Med de fire ovennævnte faglige forståelser fremlægger forfatterne fordomsfrit denne forandring I opfattelsen af sygdom/sundhed. Hvad betyder det for det enkelte menneske, samfundet og vores indbyrdes forståelse og handlemuligheder, at antallet af diagnoser har været i konstant vækst de seneste hundrede år? I denne bog henleder opmærksomheden på, at det, som kan være en stor videnskabelig gevinst,

kan for enkeltpersoner opleves som en spændetrøje. Jo mere forskning og indsamling af erfaringer, der kan præcisere og afgrænse diverse symptomer, des mere snævre bliver diagnoserne. Dette forhold bliver fremlagt både sobert og forståeligt. For hvilke gode grunde – og for hvem - kan der være til at ønske at få en diagnose, uanset om den er totalt dækkende? Bogen peger på, at en diagnose altid i sig selv er en fortælling og derfor er "performativ" - altså medfører bestemte handlinger og beslutninger. Det kan være en lettelse for et privatmenneske, en arbejdsplads eller institution at få en accepteret forklaring på en såkaldt lidelseshistorie. Således kan der også gribes ind med både medicinsk behandling, praktiske foranstaltninger eller økonomiske tiltag. Der foreligger i følge denne bog så også altid en fare for over-behandling og over-diagnosticering fra samfundets side. Dermed selvfølgelig også fejlbehandling eller ligefrem voldføring af individets ret til og kamp for at blive fri for diagnoser. Uden at det bliver suspekt. Med henvisning til især Goffmanns teorier om stigmatisering bidrager bogen også til belysning af den historiske foranderlige opfattelse af, hvilke evner og ansvar vi tillægger mennesker og begivenheder. Til belysning af dette tema omtales hovedpersonen i to kendte tv-serier.... "Broen" og “Homeland". I begge tilfælde præsenteres hovedpersonen med særligt ønskeværdige og brugbare, dramatiske egenskaber. Netop på grund af deres personlige psykologi. I disse tilfælde aspergers syndrom og bipolare psykologier, som tidligere i højere grad ville være opfattet som negativ, mangelfuld og asocial adfærd. Sideløbende med denne udvikling er menneskelige forhold og begivenheder, som tidligere først og fremmest var private og uundgåelige variationer på livets landevej blevet til sygdomme med diagnoser. Der nævnes PMS, diffus utilpashed/ Roskildesyge og humørsvingninger, som nu gøres til genstand for behandling og medicinering. Bogens forfattere er psykiatere, læger uden for psykiatrien, psykologer, sociologer, pædagoger med flere. Alle kapitler kan læses uafhængigt og i tilfældig rækkefølge. Trods det svære og alvorlige emne virker teksten åben og tilgængelig for ikke-fagligt uddannede læsere. Emnerne, der behandles i bogen, er alle brandaktuelle og vedkommende for mange faggrupper. ”Diagnoser ..” giver både god viden og indsigt og stof til meget eftertanke. Vil med stort udbytte kunne indgå i alle pædagogiske – og sundhedsuddannelser. Udvalgt og anvendt med omtanke på både grunduddannelse, efteruddannelse og højere læreranstalter. Emnerne isoleret kan sagtens fungere I lærerens forberedelse og indgå i et folkeskoleforløb. Marianne Bindslev

Drop ambitionerne - og lav bedre undervisning

Af Per Fibæk Laursen. Hans Reitzels 2015. 125 s. 200 kr. ”Undervisning bliver bedre, hvis man som lærer dropper de idealistiske ambitioner”. Således lyder Per Fibæk Laursens monstrøse indledning til et 125 sider langt bidrag til den evigt aktuelle diskussion om, hvordan og med hvilke midler, der opnås en stadig forbedring af kvaliteten i den danske folkeskole. Fra første side omtaler Per Fibæk Laursen lærerens arbejde som ”undervisningshåndværk”. ( ikke mere ”praktisk lærergerning”, der tydeligvis havde rod i en professionel etik om at ville det Gode). Det fundamentale i dette undervisningshåndværk er i følge forfatteren ” … at have et interessant og relevant budskab til eleverne, at gøre undervisningen forståelig, meningsfuld og velstruktureret og at skabe tillidsfulde relationer med masser af dialog i undervisningen. Forskningsresultaterne peger tydeligt på, at det er disse klassiske kvaliteter, der for alvor får eleverne til at lære noget.” (side 10). Det er der nok ikke mange, der vil anfægte. Slår forfatteren åbne døre ind og hvordan fører det til opfordringen ”Drop ambitionerne”? Hele bogen er formuleret som argumentation for dette imperativ. I stedet foreslår Per Fibæk Laursen: ”Lad alle os, der er uden for skolens dagligdag, holde igen med at opstille ambitioner på lærernes vegne. Lad os se skolens virkelighed i øjnene og lad os lytte til lærerne”? En sikkert velment opfordring. Men Per Fibæk Laursen svinger med løs hånd krabasken over alt og alle: bange lærere, der ikke tør indrømme, at de OGSÅ laver rutineundervisning eller laver tavle-undervisning. Forældre, der blander sig i skolens liv, ubrugelige lovgivere og embedsmænd osv. På side 95 fastslår forfatteren at ”… Hvis målet i idræt er, at eleverne skal tilegne sig et højt færdighedsniveau i boldspil, er det ikke nogen god ide at bruge forelæsning som den dominerende undervisningsform.”, og videre ”Undervisningsformen skal passe ikke blot til indhold og mål, men også til eleverne ….”. Det er vel ethvert skolebarns erfaring? Er det en provokation, en generel pædagogisk erfaring eller et skolepolitisk hjertesuk, når det på side 116 kan læses, at ” læreren kan ikke fuldstændigt styre og kontrollere eleverne” . Det fremgår ikke. Det er i øvrigt mange år siden, at det har været idealet for at holde skole i Danmark? Det er tydeligt i de historisk ændrede formålsparagraffer for folkeskolen. Bogen fremviser en overflod af små-indignerede gylp som dette. Per Fibæk giver henvis-

uddannelsesbladet 02 / 2016

anmeldelser ninger og referencer til utallige skoleforskere og undersøgelser, virker det som et slag under moderne pædagogik at bruge et helt kapitel på påstanden om at ”… Skolen kan ikke ændre elevernes personlighed og den kan ikke nævneværdigt påvirke deres generelle trivsel og lykkefølelse” (side 110) ”Hvis man nøjes med at forvente det af skolen, som den faktisk har en chance for at udrette, vil det sikkert øge dens popularitet og give lærerne et mindre stresset arbejdsliv. Så drop de urealistiske ambitioner!” I ”Drop ambitionerne, og lav bedre undervisning” præsenteres en lang række pædagogiske temaer, som både kan skabe debat og selv være emne for faglige og private diskussioner. Nævnes kan: skoleudvikling, forskellige undervisningsformer, mål og styring i skolen, samarbejde i og uden for klassen. Desværre forplumres teksten af forfatterens mange afbrud med personlige kommentarer, almindeligheder og snikke-snakke tilføjet moralsk oprustning. Den ironiske distance, der præger hele bogen, gør det alt i alt umuligt for undertegnede anmelder at gennemskue, hvem målgruppen for denne bog er. Lad det komme an på en prøve. Marianne Bindslev.

Pigen og soldaten

Af Aline Sax. Turbine 2015. 92 s. 249,95 kr. "Pigen og soldaten" er på flere måder en usædvanlig ungdomsbog. Man fristes til at sige "smuk og lækker". De mange stemningsfulde illustrationer udgør i sig selv en historie, og kunne sagtens stå alene. Formatet, den stive indbinding og den klare tekst på de enkelte sider gør bogen til en æstetisk nydelse. Fortællingen om pigen og soldaten er fortalt som en dialog. Det understreges af, at personernes bidrag fortælles på henholdsvis sort og hvidt papir. Det er nok ikke tilfældigt, at soldaten fra Afrika får taletid på de sorte sider, og den lille (hvide) pige fra landsbyen på de hvide. Det gør alt sammen bogen til en fornøjelig læseoplevelse. Historien om pigen og soldaten bliver fortalt i et poetisk og stærkt sanselig sprog, som forstærkes og udvides af de sort/ hvide illustrationer. Til trods for at ordvalget til tider er lidt vel højstemt og bliver patetisk, falder det dog inden for rammerne af, hvad en romantisk ungdomsbog kan bære. Scenen er sat i tiden under første verdenskrig i området omkring en landevejskro i umiddelbar nærhed af fronten. Vi hører om “blod og smerte” (side 41), “deres skæbne” (side 44) og “en

uddannelsesbladet 02 / 2016

klang af fortrydelse” (side 25). Der er "koldbrand", "bajonetter", "skyttegrave" og "bårebærere", så man føler med personerne og ser det hele tydeligt for sig. Pigens beskrivelser af lyd, lugt og bevægeler forstærker poesien i mødet mellem de to hovedpersoner midt i krigens rædsler. Det vil altid kunne diskuteres, hvor meget vægt, der skal lægges på retskrivningen i en roman. Hvis man som undertegnede tilhører “strammerne”, bremses læsningen af de gentagne fejl som for eksempel “Han hører hans eget blod” eller “Han lytter til sit hjertes banken, og venter på at den bliver langsommere” (side 32), “En hest fnyser. Kan du ikke sove, spørger rytterens stemme” (side 61). Med al respekt forfatter-profilen og oversætteren, kunne en hurtig korrektur have gjort fyldest. Mennesker mødes, og der opstår både musik og krig. Det handler “Pigen og soldaten” om. Marianne Bindslev

Oplevelsesøkonomi

Af Jan Halberg Madsen. Systime 2015. 158 s. 160 kr. Også som iBog m/videoer, cases mv.

Gennem flere år har en yderst velbesøgt foredragsrække ved Folkeuniversitet, Aarhus haft den meget sigende titel: "Hvad skal Danmark leve af ?". Mellem emner som industrieksport, landbrugseksport, know-how-eksport, højteknologi o.l. er området med oplevelsesøkonomi poppet op hver gang. Men uden at selve emnet er blevet nærmere defineret eller sågar diskuteret - blot omtalt som noget med vore grønne omgivelser, uberørt natur og oprindelighed. Denne bog giver et vældigt godt begrundet forslag til, at Danmark ikke mindst skal leve af gode og spændende oplevelser for vore udefra kommende turister. Bogen giver i et letforståeligt sprog en meget pædagogisk indføring i oplevelsesøkonomien og inddrager både en erhvervsøkonomisk og en humanistisk tilgang. Hvor 1. udgave af bogen koncentrerede sig om skandinaviske forhold, breder denne 2. udgave sig langt mere ud, så også emner fra fjernere steder inddrages, så vi bl.a. kan læse om Fårup Sommerland, Disney World Paris, Autostadt, Læsø Salt, Astrid Lindgrens Verden, Rainforest Cafe, Britain's Got Talent plus en række herregårde, om sport, musik, gastronomi og lystfiskeri. Forfatteren behandler dominerende teorier og værktøjer i alle led af værdikæden og belyser oplevelsesøkonomiens potentialer og

mangfoldighed med eksempler og cases fra meget forskellige brancher – både nationalt og internationalt. Med følgende afsnit kommer bogen grundigt omkring emnerne: • introduktion: fra råvarer til oplevelsesøkonomi • o plevelsesøkonomiens grundtrin • f orbrugeren i oplevelsesøkonomien •d esign af oplevelser • a utenticitet • o plevelsesrummet • e vents •k onceptudvikling og innovation • l itteraturliste og stikordsregister. Gennem hele bogen støttes den letlæselige tekst af mange gode og yderst relevante, velvalgte billeder – med meget stor spredning. Her svigter forlaget dog på visse punkter : Desværre gengives en del billeder i alt for små størrelser. En anden og måske langt mere alvorlig fejl fra forlaget er, at mange i øvrigt gode henvisninger næsten er ulæselige, da de er trykt inde i farvelagte bokse, som gør det stort set umuligt at skelne mellem bogstaver og side. Til gengæld skaber forfatteren klarhed over en række komplicerede begreber, som ofte sammenblandes : • e dutainment = læring og underholdning • e ducapist = læring og eskapisme • e dustetic = læring og æstetik • e scasthetic = eskapisme og æstetik • e ntersthetic = underholdning og æstetik • escatainment = eskapisme og underholdning. Dette afsnit er noget af det bedste, denne anmelder længe har set ! "Oplevelsesøkonomi" henvender sig primært til KVU- og gymnasieniveau - og vil nok med enkelte undtagelser være for svær at kapere for mange andre elever og kursister på vore uddannelser. Omvendt tjener det den erfarne forfatter (og ditto konsulent og underviser ) Jan Halberg Madsen til stor ære at synliggøre og forklare dette ellers meget diffuse område, som ofte opfattes meget enkelt, men alligevel temmelig uforklarligt. Til gengæld burde det ellers rosværdige forlag Systime have været mere opmærksom på de nævnte svipsere. Summa summarum : en god og relevant bog til et forsømt emne. Ole Fournais

Meld dig ind i dag på ftf-a.dk, ring 70 13 13 12 eller SMS* medlem til 1980 – så klarer vi alt det praktiske for dig

A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET

*Alm. sms-takst

Skift til a-kassen FTF-A og få personlig sparring, hvis du er på jagt efter et nyt job eller overvejer et karriereskifte. 24 timers sparring på cv og ansøgning. Jobtilbud direkte til dig. Samarbejde med 60 faglige organisationer. Indgående kendskab til dit fag. Og meget mere.

kurser, møder mv. Tilmelding: Senest 15. april til din lokale tillidsrepræsentant. Betaling: Via din lokale forening, som oplyser hvordan.

Generalforsamling Regionsklubben for sektion 3 i Region Midt Der afholdes generalforsamling for medlemmer af Uddannelsesforbundets sektion 3 (lærere i dansk som andetsprog) i Region Midt. Tid: Sted: Dagsorden: Tilmelding:

Program: Fredag: • Foredrag og debat med Mattias Tesfaye, der giver sit bud på, hvordan fagbevægelsen bedst kan få indflydelse. • Baobab Sisters underholder. • Rikke Forchhammer fortæller om solidaritet og social kapital i den 3. verden. • Festmiddag, musik og dans.

irsdag den 29. marts 2016 kl. 14.30 T Best Western, Hotel Eyde, Torvet, 7400 Herning Ifølge vedtægterne. Forslag til punkter på dagsordenen sendes til hellewiedenbein@hotmail.com senest den 22. marts 2016 Senest den 22. marts 2016 til hellewiedenbein@hotmail. com Helle Wiedenbein

Lørdag: • Jens Arentzen giver et humoristisk helikopterblik på lærernes hverdag. • Formand Hanne Pontoppidan har ordet; Hvor står vi lige nu? Hvor vil forbundet gøre sine indsatser i de kommende år? Hvor har fagbevægelsen indflydelse og hvordan bliver vi stærkere? • Spørgsmål fra salen til formanden, på baggrund af ovenstående indlæg. • Frokost og på gensyn i 2018.

Åbent medlemsmøde den 20./21. maj 2016 i Sjællandsregionen Kom og få et par spændende dage til medlemsmøde i TR Sjællands regionens foreningsnetværk. Mødet afvikles på LO skolen, i dejlige omgivelser i Helsingør, og du kan møde gode kolleger fra erhvervsuddannelserne og AMU på hele Sjælland, Bornholm, Lolland-Falster og København. Tid: 20. maj kl. 16 til 21. maj kl. 13:30 Sted: LO-skolen (Konventum) Gammel Hellebækvej 70, 3000 Helsingør

TEKST & NODE

FORFATTER KOMPONIST OVERSÆTTER ORD KUNST SÆTNING LYRIK PROSA MUSIK UDGIVELSER BØGER AVISER TIDSSKRIFTER TEGNESERIER NODER SANGBØGER HJEMMESIDER BLOGS I-BØGER KLUMMER DIGITALE LÆRINGSPORTALER BROCHURER SKØNLITTERATUR BØRNELITTERATUR FAGLITTERATUR MANUSKRIPTER DEN GODE HISTORIE FORTÆLLERSTEMME SYNSVINKEL RIM REMSER RAP KLASSISK JAZZ POP FUNK SOUL ROCK IMPROVISATIONSMUSIK RYTMIK MELODI HARMONI DYNAMIK VIDENSKAB FORSKNING FAKTA FIKTION KORTE TEKSTER LANGE TEKSTER BRUDSTYKKER ERINDRINGER BIOGRAFI TANKER IDÉER KOMMA PUNKTUM CITATIONSTEGN ANFØRSELSTEGN G-NØGLE MUSIKER SANGER MUSIKPÆDAGOG KIRKEMUSIKER TONEMESTER KORREKTURLÆSNING DRAMATURGI SPØRGSMÅL SVAR PARTITUR YTRINGSFRIHED CENSUR VIDEN PLOT TITEL RESEARCH DIALOG MONOLOG POESI ESSAYS SYNOPSIS ANMELDELSER INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TEGNESERIER NODER KLUMMER SANGBØGER E-BØGER TIDSSKRIFTER HJEMMESIDER BLOGS I-BØGER BIOGRAFI FORTÆLLERSTEMME SYNSVINKEL RYTMIK RIM REMSER RAP KLASSISK JAZZ POP FUNK SOUL ROCK FORM E-BØGER TIDSSKRIFTER TANKER IDÉER KOMMA PUNKTUM

OPL ÆG MED FORFAT TER KÅRE BLUITGEN

MESSENS FØRSTE DAG | LOKALE 5, KL. 11.30

Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

200,e t g ave ko

ti l ga ve ko

Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter

Få inspiration til undervisningen! Kåre Bluitgen fortæller om sine bøger 'Koranen og profeten Muhammeds liv', en biografi om islams profet, og den aktuelle ungdomsroman 'I kamp for Kalifatet'. K om fo rb i, og VIND MØD OS PÅ DANMARKS L ÆRINGSFESTIVAL STAND 35

BERLINSPECIALISTEN

fra kr. 790

rt p å

pr. person

rt et .d k

www.berlinspecialisten.dk WWW.KOPITILUNDERVISNING.DK

Copydan.Uddannelsesbladet.Læringsfestival.117x111.030216.indd 1

uddannelsesbladet 02 / 2016

Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

03/02/16 21.16

Skriveøvelser – til dansk

iBog®

Denne håndbog træner de grundlæggende færdigheder i skriftlig fremstilling.

skriveoevelsertildansk.systime.dk

Udgivelsens ti skriveøvelser lærer elever og kursister at mestre de grundlæggende elementer, før de kaster sig ud i større opgaver.

Anette Nielsen og Lene Trolle Schütter. Peter Heller Lützen (red.) Udgivet af Dansklærerforeningens Forlag/Systime Bog 102 sider | Kr. 130,-

så

iBog®

Denne opgavebaserede grundbog forstærker læse- og skriveevnen hos unge og voksne. Forskellige genrer og temaer tilgodeser kursisternes interesser og motiverer dem til at arbejde med stoffet. • • • •

Klar progression i opgaver og sværhedsgrad Læsevenlig font/NemLæs Oplæsning vha. talesyntese i iBog® Tilpasning af indholdet til den anvendte skærmstørrelse i iBog®.

Licenspriser fra kr. 30,-

Henvender sig til obu, fvu, sprogskoler m.m. Bog 253 sider | Kr. 168,Karen Lisbeth Jørgensen. Beth Dencker (red.)

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

Hvis man kan sige at en bog er "lækker", så vil jeg tillade mig at sige det. Dejlig at bladre i så man straks får lyst til at læse i den. – Brugerkommentar

Arbejde, arbejde, arbejde… Undervisningen af flygtningene skal i endnu højere grad tilrettelægges, så danskundervisningen kan føre videre til, at flygtningene kommer hurtigt i arbejde. Det er et mål, som står meget højt på integrationsminister Inger Støjbergs liste. Læs hendes ideer om undervisning af flygtninge. A f D o r t h e P l e c h i n g e r F o t o : S t ee n B r o g a a r d

vilke uddannelser H har flygtningene? Cirka 10 procent af de flygtninge, der kom til Danmark i 2014-2015 har en mellemlang eller lang uddannelsesbaggrund. De bliver indplaceret på danskuddannelse 3. Cirka 60 procent har en kort skole- eller uddannelsesbaggrund. Der findes inden præcise tal for, hvor mange, der har en erhvervsuddannelse, der kan bruges i Danmark, da uddannelserne ofte ikke er så formaliserede som i Danmark. De bliver typisk indplaceret på danskuddannelse 2. Cirka 30 procent har ingen eller ringe skolebaggrund. Det vil sige, at de enten er analfabeter og ikke har lært at læse eller skrive eller er latinske analfabeter – ikke har lært at læse eller skrive latinske alfabet. Tallene er de senest tilgængelige og stammer fra danskundervisningsdatabasen. De er baseret på indberetninger, som sagsbehandlerne i kommunerne foretager af, hvilket niveau, flygtningene er på.

uddannelsesbladet 02 / 2016

Danskuddannelsen for voksne udlændige er igen flyttet fra Undervisningsministeriet til Integrationsministeriet. Hvorfor hører den bedst hjemme her, når det jo netop handler om uddannelse? – For mig at se er der en tæt sammenhæng mellem danskundervisningen og mit ansvar som minister for integration- og udlændingeområdet. Det gælder for eksempel de krav, vi stiller i integrationsprogrammet, hvor danskundervisning indgår som et vigtigt element. Det gælder også i forhold til at opnå indfødsret, hvor der blandt andet stilles krav om dansksproglige kompetencer på niveau med bestået prøve i Dansk 3. Og det gælder den indsats, vi gør for at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft og udenlandske studerende. Her udgør muligheden for gratis at følge arbejdsmarkedsrettet danskundervisning et godt og vigtigt element. Hvad er det efter din mening især vigtigt, at sprogkursisterne lærer og kan? – Sprogskolerne henvender sig jo til en bred målgruppe af udlændinge, men

i forhold til flygtningegruppen ser jeg danskundervisningen som et redskab til hurtigst muligt at komme i arbejde. Det har stor betydning for integrationen, at den enkelte flygtning hurtigt får fodfæste på arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende. Og da det ofte er på arbejdsmarkedet, man danner sociale netværk og får kendskab til samfundets normer og værdier, er en positiv integration på arbejdsmarkedet en vigtig indgang til integration i samfundet som sådan. Det betyder derfor også, at danskundervisningen skal hænge tæt sammen med den virksomhedsrettede indsats. Det gælder både i forhold til indholdet i undervisningen og til, hvornår undervisningen ligger. Vil du ændre grundlæggende i det nuværende sprogtilbud? – I forhold til gruppen af flygtninge mener regeringen, at der er behov for, at vi får set grundigt på, om ikke vi kan få danskundervisningen til at hænge endnu bedre sammen med den virksomhedsrettede indsats. Det gælder både i forhold til ind-

Bonusspørgsmålet: Hvad vil du især gerne huskes for at have medvirket til på området, når din ministertid på et tidspunkt hører op? At jeg har bidraget fornuftigt til at håndtere den værste flygtninge- og migrantkrise, vi har set i nyere tid. Og på danskområdet vil det være, at vi har fået organiseret danskundervisningen på en sådan måde, at hovedparten af de nyankomne udlændinge kommer hurtigt i beskæftigelse – også mens de lærer dansk. Og at de dermed hurtigt bliver i stand til at bidrage til og deltage aktivt i det danske samfund. Til gavn for dem selv. Til gavn for virksomhederne. Og til gavn for samfundet.

Interviewet er foregået via mailkorrespondance, da integrationsminister Inger Støjberg ikke havde mulighed for at deltage i et personligt interview.

holdet i undervisningen og den måde, den tilrettelægges på. Dagsordenen er ”hurtigt i arbejde”. Hvordan vil du placere danskuddannelsens vigtighed i forhold til det? – Helt kort: Arbejde er målet, og det skal danskuddannelse bidrage til. Det er helt centralt. Det gælder både med hensyn til det dansk, de lærer, og den måde undervisningen tilrettelægges på. Integrationen går ganske enkelt hurtigere, når den enkelte får sproglige færdigheder på skolebænken, som jo så kan prøves af på arbejdspladsen, og på den måde er der større brobygning i integrationsindsatsen. Der er ingen tvivl om, at jeg gerne vil have, at flygtningene i højere grad kommer ud på virksomhederne og også gerne sådan, at en god del af undervisningen ligger der. For mange kan det være en meget vigtig del af indlæringen, at den er praksisorienteret, og at de får mulighed for hurtigt at bruge det dansk, de har lært, i virkeligheden. Derfor er det også vigtigt, at tilrettelæggelsen af og tidspunkterne

for undervisningen tager højde for det tætte samspil med undervisning og arbejde, og at undervisningen så vidt muligt kan være virksomhedsforlagt. Det er ikke et enten-eller. Hvordan sikrer vi bedst, at vi udnytter alle de ressourcer, som flygtningene har med? – Vi er nødt til at starte med det faktum, at flygtningegruppen i dag i meget stort omfang består af unge mænd med kort eller ingen uddannelse. Det betyder jo også, at jobmulighederne her først og fremmest ligger i forhold til de mange ufaglærte jobs. Så er der selvfølgelig en mindre gruppe, der kommer med en vis erhvervserfaring og en formel uddan-

nelse, og her er målet helt klart fra regeringens side, at vi skal starte meget tidligere med at få screenet disse kompetencer. Men selv for mange af dem, der har en erhvervserfaring, er vi nødt til at sige, at de her i Danmark kommer til at arbejde med noget helt andet. Mener du, at det for eksempel fortsat skal være sådan, at unge flygtninge kun vil have mulighed for at tage en erhvervsuddannelse, hvis de består danskuddannelse 3? – Jeg er nødt til at sige igen: For den store gruppe af flygtninge, vi modtager i dag, handler det om, at de hurtigst muligt kommer i arbejde – uddannelse er ikke det første mål. •

magasinpost-SMP · ID NR. 42162 DU 1

Duet – dansk for DU1 Nytænkende materiale til begynderundervisningen Duet er et komplet grundmateriale til DU1’s første moduler. Duet sætter kursisterne i centrum og gør dem mere selvhjulpne og aktive i indlæringsprocessen. Brugen af flere forskellige medier giver læreren mulighed for at lave differentieret undervisning samtidig med, at kursisten kan arbejde selvstændigt og i eget tempo med opgaverne. Filmen, der rummer de mest relevante spørgestrukturer for begyndere, er sat ind i en lettilgængelig, voksenhenvendt fortælling.

Af Joanna Haskiel og Kirsa Freimann Olesen

Grundbog 249 kr. ex moms Alfabethæfte 199 kr. ex moms Sampak – grundbog + alfabethæfte 320 kr. ex moms Bogstavkort (i æske) 300 kr. ex moms

Få vores bøger i nyt digitalt format: Læs mere på alfabetaforlag.dk/flexbog-alfa. Vognmagergade 11 · 1148 København K · Telefon 3691 7070 · info@alfabetaforlag.dk · alfabetaforlag.dk

197558, Udd.bladet 2, 2016 - Alle priser er ekskl. Moms. Forbehold for prisstigninger og trykfejl.

Hele Duet systemet består af 7 elementer: • En grundbog • En film i 8 sekvenser med 2-3 spørgestrukturer til hver • Et alfabethæfte inkl. film med alfabetlyde • Bogstavkort • Interaktive tavler til klassebrug og individuelt brug • Film med tallene 0-100.000 og ordenstal 1. til 31. • Lærervejledning inkl. kopiark