Uddannelsesbladet 3 2016 by Uddannelsesforbundet

Tema

Flygtninge i klasseværelset

ULEDSAGEDE BØRN UNDERVISES I UNGDOMSSKOLE Solide danskkurser sigter efter mere end job

Flygtninges traumer kan smitte

UDDANNELSESBLADET #03 2016

LÆRINGSKONCEPT TIL

På praxisOnline er der fagpakker til Erhvervsfag og 12 grundfag

EUD OG EUX

Portalen indeholder over:

• 25 webBøger • 130 iPraxisforløb Og der kommer løbende flere til! PRAXIS udvikler materialerne i samarbejde med forfattere ude på skolerne. Ønsker du mere information og en præsentation, så kontakt Thomas Skytte ths@praxis.dk.

praxisonline.dk

KORT NYT

af Inge Gleerup

I-bog fik Undervisningsmiddelprisen Det blev Suzan Desezar med sin videobaserede i-bog ”En la pandilla somos familia”, der kredser om bandeproblematikken i Mellemamerika, der fik førsteprisen, da Undervisningsmiddelprisen blev uddelt på Danmarks Læringsfestival. I-bogen er beregnet til spansk på ungdomsuddannelserne. Undervisningsmiddelprisen gives til et nyt undervisningsmiddel af bemærkelsesværdig høj kvalitet til folkeskolen, ungdoms- eller voksenuddannelserne. Det kan være et bogmateriale, et digitalt læremiddel eller andre undervisningsmidler. Materialet skal engagere eleverne, samtidig med at det er fagligt velfunderet. Andenpladserne gik til ”Grafiske romaner” af Mimi Olsen og Hans-Christian Christiansen, der er udgivet på Dansklærerforeningens Forlag, og ”Lydspor – leg med lyd i bibelske fortællinger”, som Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester har udgivet. Det er Ministeriet for Børn, Uddannelse og Ligestilling, Uddannelsesbladet og en række andre medlemsblade fra undervisningsorganisationer som har sponsoreret prisen.

Flere indvandrere benytter VUC Stadig flere borgere, der ikke er født i Danmark, får styrket deres uddannelse og kompetencer på voksenuddannelsescentrene. Samlet set udgjorde indvandrere i skoleåret 2014/2015 27 procent af eleverne på VUC, mens andelen var 16 procent knap 10 år tidligere. Det viser opgørelser fra Danmarks Statistik. På forberedende voksenundervisning, FVU, havde mere end halvdelen i alt 54 procent - indvandrerbaggrund sidste skoleår. På almen voksenuddannelse, AVU, var det 30 procent. Mens indvandrerene udgjorde 11 procent på hf-/studenterfag og 13 procent på ordblindeundervisning.

10 % af barselsorloven tager danske mænd, mens tallet i Sverige og Island er 25 procent og 35 procent. De seneste tal viser, at danske og finske fædre langtfra er lige så flittige til at holde barsels- og forældreorlov som fædre i de øvrige nordiske lande. Blandt de dagpengeberettigede, der blev fædre i 2013, holdt 45 procent udelukkende fædreorloven på de 14 dage efter fødslen. Minister for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby, vil i en ny kampagne sammen med virksomheder sætte fokus på mænds muligheder for at tage orlov som fædre. Ifølge ministeren er der ikke behov for at ændre på reglerne for barsels- og forældreorlov for at få flere mænd til passe de mindste børn i de første år.

Efteruddannelse skal give gevinst Skønne spildte efteruddannelsesmilliarder går tabt, hvis den viden som en medarbejder eller leder har fået på kursus eller efteruddannelse, ikke bliver brugt tilbage på arbejdspladsen. Derfor skal et nyt projekt forsøge at finde svar på, hvilke værktøjer og metoder der kan sikre, at den nye viden kommer til at løfte kvaliteten i undervisningen. KUSKprojektet har erhvervsskolerne i centrum. Her skal både ledere og lærere fra seks skoler arbejde sammen i faste projektteam med en pædagogisk udfordring, som de bøvler med eller ser komme på skolen. De deltagende skoler skal udarbejde praksisnære løsninger, som lægger i tråd med den strategi for udvikling, som den enkelte skole har. Uddannelsesforbundet deltager i styregruppen bag projektet. Kompetencecentret, som både arbejdsgivere og lønmodtagere betaler til via overenskomstmidler, står for den økonomiske del, og NCE – Nationalt Center for Erhvervspædagogik – står for selve gennemførelsen af projektet og for at trække den forskning ud, som andre skoler kan bruge. Lige nu er lærer- og ledelsesrepræsentanter for de deltagende skoler gået i tænkeboks for at finde de relevante temaer, som de skal arbejde i dybden med i fællesskab. Når temaerne er på plads følger Uddannelsesbladet op.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

MARTS 2016

mener:

TREPART: INTEGRATION ER MERE END JOB afsluttet arbejdet om en styrket integrationsindsats. Der er indgået en aftale, hvor fokus er på at få flygtninge hurtigt i gang på arbejdsmarkedet for her igennem at sikre en bedre integration og en højere grad af selvforsørgelse, end tilfældet er i dag. Aftalen indeholder både surt og sødt. Blandt det positive er blandt andet en tidligere indsats med kompetenceafklaring, egentlig danskuddannelse og boligplacering, der medtænker flygtningenes medbragte kompetencer og erhvervserfaringer. Her er reelle ambitioner om, at langt flere flygtninge skal ind på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Blandt det negative er et meget ensidigt fokus på, at arbejde skubber alt andet i baggrunden. Det betyder, at der implicit lægges op til, at en del af danskuddannelsen skal tages i fritiden, og at større virksomheder for eksempel selv skal kunne forestå danskundervisningen. Der er som en del af aftalen indgået en særlig aftale om en integrationsuddannelse (IGU) baseret på et udkast fra LO og DA. Intentionen med IGU er at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet via elevkontrakter, som man kender dem fra EGU. Reelt betyder det, at flygtningene i to år bliver elever på virksomheden til en lav – men overenskomstaftalt – løn, samtidig med at de frigøres til AMU og danskuddannelse i samlet set 20 uger (på integrationsydelse). Uddannelsen gør, at flygtningene efterfølgende kan håbe på fast arbejde, og alternativt er berettiget til dagpenge. IGU etableres som et treårigt forsøg. Der er ingen tvivl om, at IGU kan være en vej til efterfølgende at få fast arbejde på ordinære vilkår, men der er heller ingen tvivl om, at nogle virksomheder vil tænke i, at her er billig arbejdskraft at hente. Det er derfor afgørende vigtigt at følge udviklingen tæt, så ordningen ikke misbruges til social dumping. TREPARTSFORHANDLERNE HAR NU

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet

Vi vil ikke acceptere, at IGU fører til, at ordinært ansatte fortrænges! Nu er det de lokale arbejdsgiveres tur til at levere. Nu må de komme ud af busken og tage ansvar. Uddannelsesforbundet har naturligvis fulgt arbejdet med trepartforhandlingerne tæt og leveret input til FTF i forløbet. FTF har flittigt brugt vore input. Og der er blevet kæmpet for at sikre, at flygtninge også fremover har ret til et egentligt danskuddannelsesforløb, der ikke blot kvalificerer til arbejde i en bestemt virksomhed eller branche, men derimod giver den enkelte flygtning kompetencer til reelt at blive borger i Danmark og deltage såvel på det danske arbejdsmarked som i det danske samfund. Den indsats vil vi gerne fra Uddannelsesforbundets side kvittere for. Vi vil fra forbundets side fortsætte arbejdet med at synliggøre dels betydningen af, at flygtninge og indvandrere får et tilstrækkeligt veludbygget dansk, og dels hvilke muligheder, der reelt er indbygget i det nuværende danskuddannelsessystem. Der er jo et offentligt finansieret uddannelsessystem, der kvit og frit leverer danskuddannelse på et højt niveau til virksomhederne. De skal blot efterspørge det. Hvorfor ikke bruge dette system i stedet for selv at opfinde den dybe tallerken igen? Virksomhederne bør ikke glemme, at det eksisterende danskuddannelsessystem faktisk er mindre bureaukratiske at bruge, end hvis de selv har ansvaret for de faglige, pædagogiske og praktiske opgaver, der er forbundet ved at gennemføre danskuddannelser, som skal afsluttes med eksamener. Nu tages der hul på næste fase i trepartsforhandlingerne. De kommer til at handle om at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser til de unge i eud samt at skabe et godt afsæt for opkvalificering af kortuddannede voksne. Nu handler det om at få lavet løsninger, der får os til at tro på en fremtid for AMU.

UDDANNELSESFORBUNDET

Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandagtorsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pontoppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen. UDDANNELSESBLADET

Redaktion: ansv. redaktør Inge Gleerup, journalist Dorthe Plechinger (DJ), journalist Marie Begtrup (DJ), journalist Marie Dissing Sandahl (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 K øbenhavn K, tlf. 7070 2722, blad@uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC-AMS Media ApS, tlf. 2172 5939. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.

indhold

38 Se optag og frafald på KUU'en

UDDANNELSESBLADET #03 2016

0 6 Har du fået en brugbar opgaveoversigt? 0 8 TEMA: FLYGTNINGE I KLASSEVÆRELSET 0 8 Helt almindelige elever med en meget speciel bagage 12 Flygtet fra Eritrea 14 Trygheden er det vigtigste 16 Supervision af simpel nødvendighed 1 7 Balance mellem fag og følelse 20 Traumer smitter 22 Alle vil gerne være herre i eget liv 26 PAUSEN 28 KRONIK: Campus kræver mere end gode intentioner

32 NYE BØGER OG ANMELDELSER

38 Lavere frafald på KUU’en end forventet 4 0 KUU’en har behov for at blive en kändis 42 INTERVIEW om hvordan elev-data kan være brugbar

FORSIDEFOTO: PALLE SKOV

HAR DU FÅET EN BRUGBAR OPGAVEOVERSIGT? Mange lærere mangler den lovpligtige opgaveoversigt, som de har krav på som værn mod grænseløst arbejde. Men hvad skal en opgaveoversigt bruges til, og hvordan ser den ud? Uddannelsesbladet guider dig. A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L

ALLE LÆRERE, SOM med lov 409 i 2013

fik nye arbejdstidsregler, har krav på en opgaveoversigt. En opgaveoversigt er kort fortalt en oversigt over, hvilke opgaver læreren forventes at løse og et estimat af tidsforbruget, som svarer til et årsværk. Fundamentet for opgaveoversigtens tilblivelse er dialog med ledelsen. Alligevel viste en undersøgelse fra Uddannelsesforbundet i efteråret 2015, at mange lærere ikke har fået den lovpligtige opgaveoversigt, som politikerne vedtog som værn mod grænseløst arbejde. Flere har fået en opgaveoversigt, som ikke giver mening i forhold til, hvad intentionerne var. Det kan for eksempel være en oversigt, hvor alle tænkelige opgaver er oplistet, uden at der er prioriteret mellem opgaverne og tidsforbruget på dem. Er du en af dem, så tag kontakt til din tillidsrepræsentant og start forarbejdet allerede nu for at få en ordentlig opgaveoversigt til næste skoleår. •

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

TRE TRIN I ARBEJDET MED EN GOD OPGAVEOVERSIGT En god opgaveoversigt kan være en oversigt over hvilke opgaver, man skal løse på arbejdet, omfang og forventet tidsforbrug og desuden en beskrivelse af kvaliteten af opgaveløsningen. Det er ingen akkord, men en gensidig afstemning af forventninger – en slags ’tidsbudget’. Ledelsen skal altid opgøre din faktiske arbejdstid for dit samlede arbejde, når et år er afsluttet. •

BEGYND DIALOGEN TIDLIGT

Opgaveoversigten skal udformes i dialog med din leder, og I kan med fordel begynde dialogen allerede to-tre måneder før normperiodens start. Husk at tale med din tillidsrepræsentant inden. Det er et fælles anliggende for alle Formålet med dialogen er: - at afklare hvilke opgaver du skal udføre - a t drøfte kvalitetsniveauet i din udførelse af opgaverne vor meget tid der skal afsættes til arbejdsopgaverne -h

MER AFTAL KLARE R AMtil mødet for

FØLG LØBENDE OP Husk at lave opfølgningsmøder, hvor I i dialog med din leder kan drøfte, om forventningerne har holdt stik , eller om der er kommet nye arbejdso pgaver til.

lv time Afsæt minimum en ha opgaveoversigten og af gen in mn selve udfor , I sætter jer til aftal klare rammer inden al sende udkast sk en bordet. Af tal at ledels mødet og aftal også, til opgaveoversigt inden . hvordan du forbereder dig Husk at få af talt : der visningstimer, ndervisning: antal un -u typer af fag/hold, - forberedelsestid iner, censorater, - andre opgaver: ek sam udviklingsopgaver e-afviklet ferie, barsel, - særlige hensyn: fx ikk afspadsering, er aldersreduktion kompetenceudvikling ell ne på semestre/ gaver - fordeling af arbejdsop r halvå sforbruget? - hvordan registreres tid

UDFØRLIG OPGAVEOVERSIGT KAN FORBEDRE ARBEJDSMILJØET A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L

På erhvervsskolen Rybners i Esbjerg er tillidsrepræsentant Finn Marcussen udmærket tilfreds med den digitale opgaveoversigt, som ifølge skaber gennemsigtighed og giver et så retvisende billede af opgaverne som muligt.

Hvad gør jeres opgaveoversigt god?

At den er individuelt tilrettelagt, og at den giver et godt billede af, hvilke opgaver du forventes at løse det næste halve år. Og vores opgaveoversigter giver efter min overbevisning et retvisende billede, selvom der selvfølgelig kan opstå uforudsete situationer. Men for eksempel sygdom forsøger vi at tage hånd om ved, at vikartimer også er skrevet ind i opgaveoversigten, og at vi arbejder med en ’buffer’, så det samlede arbejdspres i opgaveoversigten for eksempel planlægges til 90 procent, for så ved medarbejderen, at man skal regne med 100-150 yderligere timer.

Hvad er udfordringerne?

Det er et dialogværktøj, så det kræver en ordentlig dialog, og at lederen skal gøre sig nogle overvejelser om, der er afsat tilstrækkelig tid og derefter gå i dialog med sine medarbejdere om det. Og så skal man kunne stå på mål for sine beslutninger om individuelle læreres tid til forberedelse, som jo kan være forskellige, da belastningen er forskellig. Og det kræver igen, at også mellemlederen har tid til at lave en kvalificeret opgaveoversigt og tage snakken med sine medarbejdere.

Hvilke fordele får lærerne på Rybners af at have en god opgaveoversigt?

Jeg tror, det vil forbedre arbejdsmiljøet. Vi har haft og har stadig problemer med stress, og opgaveoversigten skaber synlighed over arbejdsmængden og opgaverne, så du ved, hvad der forventes af dig. Desuden bliver blandt andet elementer som kompetenceudvikling, aldersreduktion, afspadsering automatisk skrevet ind, så den tid, man går fra, også er synlig. Det gør det nemmere for lederen at se, hvilke ressourcer han reelt har. •

IND I SAMTALEN Til undervisningen i dansk som andetsprog og arbejdsmarkedsrettet dansk

Hovedfokus på træning af almindelig samtale – i hverdagen og på arbejde

NY T U DVID E E V A G D U

• samtaler om dagligdags emner • naturligt, mundret talesprog • prioriterer både fluency og korrekthed • stor kursistaktivitet • træning af lytteforståelse • praktisk udtaletræning • også skriftlige opgaver - bl.a. e-mails • grammatik (spørgsmål/ svar-strukturer)

Supplerende materialer på Synopes website: • • • •

projektorsider lydfiler rettenøgle repetitionskort

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

GANSKE ALMINDELIGE ELEVER MED EN HELT SPECIEL BAGAGE A F M A R I E D I S S I N G S A N D A H L – F O TO : PA L L E S KO V

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

TEMA: Flygtninge i klasseværelset Som lærer i modtageklassen for unge flygtninge på Kolding Ungdomsskole skal man altid have både en plan b og c for undervisningen. For selvom eleverne på mange måder er ganske almindelige teenagere, vil oplevelser fra krig og flugt altid trække spor ind i klasselokalet – og pludselig kan bomben springe.

NOGLE GANGE FREMSTÅR det seneste års

store antal flygtninge som meget fremmede, meget eksotiske og meget anderledes. Men når man kigger ud over modtageklassen på Kolding Ungdomsskole virker den lige så ordinær, så dansk, så alment som i enhver anden skoleklasse med 15-16-årige hvilket som helst sted i landet. Der er et mørkt dunet skæg på en overlæbe, der er et genert blik boret ned i bordet, når læreren stiller spørgsmål. Der er eleven, der underholder og højlydt kommenterer på alt. Der er morgentrætte øjne, der er modebevidst placeret høretelefoner omkring halsen og kasket sat nøje på sned. Der er usikkerhed og latter, der er vittigheder og videbegærlighed, og der er teenagerens særlige slæbende ugidelige gangart. Og som sådan er lærerjobbet i modtageklassen på Kolding Ungdomsskole ikke så anderledes fra et hvert andet lærerjob, forklarer Kaj Gullaksen, der har arbejdet med tosprogede elever i tæt på 30 år. Hverken den pædagogiske tilgang eller det faglige indhold er væsensforskelligt. Og så alligevel. For eleverne er ikke som alle andre teenagere. Hovedparten af de 42 elever i modtageklassen på Kolding Ungdomsskole har oplevet og set ting, som de færreste danske unge nogensinde kommer i nærheden af. De fleste kommer fra krig, angst og terror. Nogle er flygtet over Middelhavet i overfyldte joller, de allerfleste har været på en lang og usikker rejse for at nå frem til Danmark og opnå asyl. Et par elever har ikke deres forældre i landet, og de kommer aldrig til at få det. De

har alle haft oplevelser og gennemgået følelser, som er svære at forstå og sætte sig ind i, men som sætter sine spor og stadig præger eleverne. Og de hårde levevilkår fortsætter: Forældrene er pressede og usikre på fremtiden, familien i oprindelseslandet er måske stadig i fare, og samtidig skal eleverne sætte sig ind i et helt nyt lands kultur, normer og sprog. Derfor skal der tages særlige hensyn, forklarer Kaj Gullaksen, og lærernes sociale og psykologiske seismograf skal være totalt fintunet. Hele tiden. - Det kan være, de har en historie som uledsaget flygtningebarn som Halezgis (læs hans historie på næste side, red.) De fleste har en forholdsvis lang rejse bag sig, og det sætter sine spor, som betyder, at de ikke er undervisningsparate hver dag, siger han. Hvordan har du sovet?

Derfor er der hver morgensamling hver morgen, hvor alle elever får et knus eller et håndtryk og får kigget læreren i øjnene. I dag er ingen undtagelse, og da eleverne kommer dryssende ind af døren, står Kaj Gullaksen og kollegerne fra lærerteamet klar. Har du sovet godt i nat? Hvordan gik det hos tandlægen? Husk at tage jakken af. Har du fået Nem-ID? Spørger lærerne, mens de stille får hilst alle elever velkommen. - Vi bruger meget tid på at scanne lokalet hver morgen og lynhurtigt fornemme, hvor de er i dag. Og i løbet af dagen skal vi også være skarpe, for mange af eleverne er meget pressede, og nogle kan reagere meget voldsomt fysisk. Selvom det abso-

lut ikke er deres hensigt at være voldelige, og de bliver kede af det bagefter, fortæller Kaj Gullaksen. For selvom en elev svarer, at hun har sovet fint, så ved Kaj og hans kolleger, at det ofte dækker over fire-fem timers afbrudt søvn. For der er meget at bekymre sig om, når natten falder på, og verden tier stille. - Men vi skal altid have fokus på det faglige også, men det skal hele tiden være i kombinationen af det relationelle, det personlige, slår han fast. For Kaj Gullaksen tror på, at det i sidste ende er en uddannelse, der skal sikre, at eleverne får det bedst mulige liv, selvom de har haft en hård start med nogle oplevelser og vilkår, som de må bære hos sig resten af livet. Med en uddannelse får de muligheder for selv at handle og tage kontrol over et liv, der har været præget af kaos og de voksnes uigennemskuelige magtkampe og krige. Så det er vigtigt for Kaj Gullaksen, at pædagogikken ikke bliver en sovepude, hvor eleverne bare bliver trøstet og strøget med hårene. - Så mit budskab til dem er Det er noget rigtig lort, du har været ude for. Jeg har hørt det. Men jeg synes, at du er sådan en god dreng, at du skal have en uddannelse, og jeg tror på dig. Så nu vil jeg gerne hjælpe dig videre. Prøv at holde fokus på det, du skal lære lige nu. Sæt dig nogle konkrete mål, så skal jeg hjælpe dig med at nå dem, lyder hans opskrift med lige dele omsorg og handlekraft til eleverne. Professionel til benet

Det er samme tankegang, der gør Kaj Gullaksen i stand til ikke at tage elevernes

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

TEMA: Flygtninge i klasseværelset nogle gange meget voldsomme skæbner med hjem og blive påvirket af det i negativ retning. Omsorgen skal professionaliseres. - Jeg bliver stadig berørt, når jeg hører deres historier, og jeg kan have lyst til at græde over verdens uretfærdighed, når jeg hører elevernes skæbne, men det handler om at være professionel. Man skal ikke tro, man kan redde hele verden, og man bliver nødt til at være professionel, selvom han har lyst til at tage en elev med hjem og lade ham bo der. Og at være professionel handler også om hele tiden at finde balancen mellem at holde et fagligt fokus og have øje for trivslen og se, om en elev har brug for at sidde alene i dag, og er der en, der har behov for at snakke, siger han. Og selvom den strategi ifølge Kaj Gullaksens knap 30 års erfaring giver pote med målgruppen, så er det også sådan, at han tackler den til tider personligt udfordrende elevgruppe. - For det betyder, at når jeg går hjem, kan jeg sige til mig selv, at jeg har gjort det, der skal til at hjælpe dem, siger han. Og så er åben snak, støtte og opfølgning med kollegerne efter barske oplevelser altafgørende, og i lærerteamet og på Kolding Ungdomsskole samarbejder de, som var de én stor organisme - Jeg opfatter hele huset som en enhed, og det hele skal fungere. Der er ikke noget, der hedder mine eller dine elever, det er vores opgave, og den skal vi løse i fællesskab. Og ligger der en bananskræl udenfor, så samler jeg den op, for det er ikke bare pedellens opgave, slår Kaj Gullaksen fast. Et job til evig debat

Kaj Gullaksen 54 år Uddannet lærer Ansat på Færøerne 1985 - 1987 Ansat på Købmagergades Skole, Fredericia 1987 -1999 Ansat som tosprogskonsulent i Fredericia 1999-2013 Ansat på Kolding Ungdomsskole fra januar 2015

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

Den igangværende debat om indvandring og integrationspolitik er blevet et livsvilkår for lærerne på alle uddannelser, der har tosprogede elever. Og det gælder også i Kolding, hvor Kaj Gullaksen oplever, at de fleste har en holdning til hans elever og hans arbejde. Helt fra om de skal være i Danmark eller ej til om vilkårene for asylansøgerne i Danmark er i orden. Men Kaj Gullaksen lader kritikken ryge ind af det ene øre og ud af det andet, og hans holdning er klar: - Nu er de kommet til landet, og så er

det vores pligt at behandle dem ordentligt. Og vi skal respektere dem for det, de kommer med, for sådan får vi den samme respekt tilbage. Men jeg er ikke blåøjet, og jeg ved, at der kommer nogle til landet, som ikke er berettiget til asyl, at der bliver snydt, og at en på papiret 16-årig måske er 23 år i virkeligheden. Men det vigtige er, at jeg som lærer kan udføre min opgave ordentligt, og så må den anden diskussion tages et andet sted, og politiet og Udlændingestyrelsen må tage sig af lovgivningen. - For vores professionalitet som lærere forsvinder, hvis vi blander den debat ind i det faglige, siger han. Én ting er Kaj Gullaksen dog ikke bleg for som lærer at melde ind i den verserende debat: Der har været en tendens til misforståede hensyn fra de repræsentanter for Velfærdsdanmark, som indvandrerne har mødt op gennem 1980 - 1990’erne. - Man har troet, man har gjort noget godt, men så har man faktisk gjort det stik modsatte og accepteret nogle ting, der ikke er acceptable, fordi man har ment, det bundede i en kultur, man skulle respektere mener han. For eksempel at lade elever gå ud af folkeskolen uden afgangsprøven og acceptere, at de ikke kan lære noget, fordi de kommer fra en meget belastet indvandrerbaggrund, og familien er svær at forstå og samarbejde med. - De unge har ingen muligheder uden folkeskolens afgangsprøve. De kan ikke starte på en ungdomsuddannelse, de kan ikke få noget arbejde, og så virker kriminalitet let som den eneste udvej, siger Kaj Gullaksen. Derfor skal det tydeligt kommunikeres, hvad man må i Danmark, og hvad samfundet forventer af den enkelte. Kaj Gullaksen gør noget ud af at udfordre eksempelvis forventningen hos både de unge og forældrene om, at unge piger kan blive hjemmegående husmødre. Og når det kommer til eksempelvis vold er meldingen til forældrene i klassen altid utvetydig: - Kommer dit barn med blå mærker, efter at du har slået ham, så melder jeg dig til politiet. Og jeg gør det, det skal du vide. Du må ikke slå dit barn i Danmark, forklarer han. •

LUDUS

SUITE

Studiesystemet til almene gymnasier, danskuddannelser, erhvervsskoler og VUC. LUDUS Suite er det professionelle studiesystem til brug for undervisere, elever, administration og ledelse samt i relation til samarbejdspartnere.

Kontakt os og hĂ¸r mere om de mange muligheder. Tlf. 36 14 70 70. www.csc.com/ludus

FLYGTET FRA ERITREA Den 16-årige Halezgi flygtede i 2014 alene fra Eritreas diktatur gennem Saharas ørken og over Middelhavets potentielle blå massegrav. Den tre måneder lange tur førte den unge uledsagede flygtning til Danmark og ind i Kaj Gullaksens modtageklasse på Kolding Ungdomsskole. A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L F OTO : PA L L E S KO V

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

- ER DU KLAR OVER, hvor lang tid det tager at komme fra Eritrea til Danmark? Det tager rigtig lang tid. Tre måneder, griner Halezgi højt med sit særlige lidt hæse og alligevel boblende grin. Den 17-årige dreng griner meget. Og hans spinkle krop hopper hver gang, så de store brune krøller danser. - Kaj siger, at når man kommer fra Danmark, er man dansker. Når man kommer fra Eritrea, er man irriterende. Det høje grin lyder igen, mens han med glimtende øjne sikrer sig, at ironien er forstået. Der er ellers ikke nødvendigvis så meget at grine af, når man kigger nøgternt på Halezgis historie. Som 16-årig valgte han at flygte fra borgerkrigen, der de sidste 30 år har arret landet og tvangsindskrevet alle unge 18-årige mænd til livslang værnepligt. Hans forældre og syv søskende er stadig tilbage i Østafrika. Da han traf beslutningen om at flygte, byggede han samtidig en spinkel drøm om et andet liv, en uddannelse, et liv i sikkerhed. Men hvordan vælger man, hvor man flygter hen, når man er 16 år? - Jeg kender Christian Eriksen. Fodboldspilleren. Og jeg kan også godt lide ham Nicklas Bendtner. Jeg vidste ikke engang, hvor Danmark lå, men jeg kendte Daniel Agger, Bendtner og Eriksen. Derfor Googlede jeg Danmark og så, at der ikke boede mange mennesker,

TEMA: Flygtninge i klasseværelset

og det var et flot land. Derfor besluttede jeg mig for, at det var Danmark, jeg skulle rejse til, siger han og griner igen. Alene gennem Sahara

Antallet af uledsagede børn er mere end fordoblet 2011: 282 2012: 355 2013: 354 2014: 818 2015: 2068 Alene i januar 2016 er der ankommet 298 uledsagede flygtninge under 18 år. KILDE: UDLÆNDINGESTYRELSEN

Tre måneder tog det at komme til Danmark. Først gik Halezgi alene fra hjembyen til Etiopien. Det tog ni dage. Så gik han videre til Sudan. To uger tog det. Ti timer hver dag. Så betalte han menneskesmuglere for transport med en lille bil gennem Sahara op til Libyen. Det tog tre uger gennem ørkenen. - Der er mange mennesker, der er døde i Sahara. Jeg var rigtig bange. Hvis man kigger op, er der kun himmelen, og kigger man ned, er der kun sand. Man bliver bange, og jeg var alene. Men jeg måtte videre. Så tænkte jeg på fremtiden, og jeg håbede, at hvis jeg kom til Danmark ville jeg kunne gå i skole og få en uddannelse. Så jeg prøvede at tænke på gode ting, og det hjalp, siger han. - Men man bliver sulten der. Og man bliver tørstig. Det var meget svært. Men… Han kigger ned i bordet, og stemmen bliver lille. - Men jeg er i Danmark nu, fortsætter han, mens grinet lyser øjnene op igen. Man må tænke på sin fremtid, for der kommer ikke noget ud af at dvæle ved en fortid, man alligevel ikke kan ændre på, lader til at være Halezgis livsfilosofi. I Libyen fik Halezgi ikke ordentlig mad, men kun lidt brød og vand hver dag. I to måneder boede han i et lille hus sammen med omkring 200 andre mennesker, som menneskesmuglerne havde stuvet sammen. Og ventede. - Der var mange, der blev syge. Og mens jeg boede der, var der nogle, der døde. Men pludselig efter to måneder sagde menneskesmuglerne til os, at vi kunne rejse til Italien med båd, forklarer han. Halezgi, der havde fået penge af sin far til flugten, betalte nu menneskesmuglerne 2.000 amerikanske dollars for en tur over Middelhavet med kursen mod Italien i en alt for lille båd til de flere hundrede mennesker, der var om bord. - Da vi havde sejlet i ni timer, kom der en stor italiensk båd. Vi var næsten døde ude på havet. Men på den italienske båd havde de mad og drikke med. Jeg var meget glad, for jeg var i sikkerhed, husker han. Mange tanker fløj igennem hans hoved, da de hundrede flygtninge blev reddet op på den store båd. At han ikke var død, selvom det havde været tæt på. At han nu måske kunne få den fremtid, han drømte om. At han skulle takke Gud for at have overlevet. Fokus på fremtiden

I Italien i september 2014 sprang Halezgi på et tog mod Danmark, og over et døgn senere kunne han på Køben-

havns Hovedbanegård spørge om vej til politistationen, hvor han søgte asyl. - Da jeg gik mod politistationen, hørte jeg det nye sprog, dansk. Jeg kunne intet forstå, og jeg tænkte ”er de fulde eller hvad?’” Jeg tænkte, at jeg aldrig ville komme til at lære dansk, siger han på næsten flydende dansk og griner. Efter at have boet på fire forskellige asylcentre fik han opholdstilladelse i august 2014. I efteråret flyttede han til en døgninstitution nord for Kolding og begyndte i ungdomsskolens modtageklasse. Selvom drømmen er at flytte til Roskilde, hvor han har mange venner, har Halezgi besluttet sig for at prioritere sine fremtidsmuligheder og blive i Kolding. Her har han ekstraordinært fået lov af kommunen til at blive på ungdomsskolen, selvom han snart fylder 18 år. Planen er, at Halezgi allerede om et år skal begynde med at læse op og tage folkeskolens afgangsprøve. Flyttede han til Roskilde, ville han som 18-årig skulle begynde på sprogskolen og først med en bestået danskuddannelse – måske to år senere – kunne starte på VUC og tage afgangsprøven. På længere sigt er drømmen at blive læge. Uledsagede flygtningebørn som Halezgi kan ikke blive familiesammenført. Og det må regnes som usandsynligt, at forældrene nogensinde får et besøgsvisum til at komme på besøg i Danmark. Halezgi er alene i Danmark. - Jeg græder hver gang, jeg ringer til dem, og min mor græder også. Jeg savner min familie rigtig meget. Men så hjælper pædagogerne mig med at tænke på noget andet bagefter. Så tager vi for eksempel til Kolding og spiser sammen. Så glemmer jeg det, siger han. - Pædagogerne er meget søde, og de hjælper mig. Jeg må tænke på min fremtid, siger han. •

Af hensyn til familiens sikkerhed i Eritrea ønsker Halezgi ikke at blive genkendt. Derfor er hans efternavn udeladt, og hans identitet sløret på fotoet.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

TRYGHEDEN ER VIGTIGST I UNDERVISNINGEN

Lærerne skal skabe plads til kursister med hårde oplevelser og ar på sjælen. Det handler om at skabe trygge rammer. Og om at være sikre på accept og støtte på arbejdspladsen, når det alligevel bliver for meget. 14

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

TEMA: Flygtninge i klasseværelset AF HELLE JUNG. TEGNING: ANNETTE CARLSEN I LØBET AF det seneste år er flygtninge fra krigen

i Syrien kommet til at udgøre den største gruppe af nationaliteter på sprogcentrenes danskuddannelser. Det stigende antal krigsflygtninge gør det ekstra aktuelt for undervisere og andre professionelle, der har daglig kontakt med flygtningene, at være opmærksom på, hvordan de håndterer oplevelser fra krig, flugt og afsavn. Både i forhold til at sikre, at flygtninge får mest muligt ud af undervisningen, men også for at sikre, at undervisererne formår at håndtere flygtningenes oplevelser på en forsvarlig måde i forhold til deres eget psykiske arbejdsmiljø. Men umiddelbart er det ikke til at se, om der sidder en eller flere traumatiserede flygtninge på holdet foran sproglæreren, der ofte har den første nære kontakt til de enkelte kursister. Der skal ord på risikoen

- Vores opgave er at undervise kursisterne ud fra de forudsætninger, de har. Det gælder også de voldsomme oplevelser, de måtte have med sig. Som sproglærer holder man øje med sproglig og indlæringsmæssig progression, og vi går ikke ind i en undersøgelse af, hvordan kursisterne har det, for vi ved ikke, hvad vi åbner op for. Det er ikke vores opgave at diagnosticere, men selvfølgelig holder vi øje med, om de hænger med hovedet, møder op til tiden, deltager eller er sløve og vurderer, om det er noget, skolen skal gå videre til kommunens sagsbehandler med, forklarer Jes Dorf, der har undervist flygtninge og indvandrere siden 1993. Han er tillidsrepræsentant for 135 sproglærere på Sprogcenter Midt og selv underviser på Danskuddannelse 3 i Silkeborg. Jes Dorfs kursister er veluddannede, virker generelt ressourcestærke og er velvilligt indstillede. - De bosniske flygtninge, der kom for 20 år siden, var i højere grad i chok, fordi de havde fået at vide, at de skulle tilbage efter nogle få måneder. De vidste godt, at borgerkrigen i deres hjemland ikke ville slutte så hurtigt. De nuværende flygtningene har ikke den samme umiddelbare frygt for at blive sendt tilbage. Rammen og perspektivet for deres ophold betyder meget for trivslen og indlæringen. Jes Dorf opfordrer ikke kursisterne til at fortælle om deres oplevelser, men lytter, hvis de selv tager emnet op. - Har man smerte og sorg i sjælen, er ens evne til at forholde sig til andet naturligvis udfordret, men det betyder ikke, at det er håbløst. Læring er

noget, der sker i sammenhæng med andre, så vi arbejder på at skabe en struktur og forudsigelighed, der giver tryghed og lyst til at lære dansk, gerne med plads til humor. Det er vigtigt, at vi som uddannelsesinstitution holder fast i det fremadrettede perspektiv om, at de er her for at lære sproget, men også at vi er opmærksomme på, at det er flygtninge, vi har med at gøre. Det betyder, at der også skal være accept af dem, der fungerer mindre godt. Uden at gå ind i det skal man som lærer anerkende kursisternes smerte og lytte med alvor til deres oplevelser, hvis de vil dele dem. Tillidsrepræsentanten oplever ikke, at han selv tager kursisternes trængsler med sig hjem, men er klar over risikoen blandt kolleger med mindre velfungerende kursister er større. - Det er vigtigt, at der på sprogcentre og andre arbejdspladser er en accept af, at medarbejderne tackler tingene forskelligt og kan have forskellige behov for støtte, for eksempel gennem supervision. Der vil også fremover være behov for, at både medarbejdere og ledelse italesætter risikoen for traumatisering, og at skolen sætter de pædagogiske og psykologiske udfordringer på dagsordenen, så vi er bedst muligt klædt på til den del af opgaven, tilføjer han. Det går under huden

I Skanderborg sidder kollegaen Louise Petersen, der efter knap 10 år som efterskolelærer har undervist i dansk som 2. sprog i et lille års tid. Hun er, trods kursisternes baggrund, imponeret over deres fremmøde og høje indlæringskurve. - Jeg forsøger at skabe et holdepunkt i hverdagen og tror, at mange oplever danskundervisningen som et frirum fra deres sorger og bekymringer. Selv om jeg gerne ville, kan jeg ikke gå ind og hjælpe den enkelte med det, de slås med, for så kunne jeg ikke lave andet. Selvfølgelig bliver jeg påvirket, men alle i klassen har krav på at få den undervisning, de kommer her for. Ja, det går under huden på mig, men på en ok måde, fortæller hun. - Jeg fokuserer på min rolle som lærer og må stole på, at andre i systemet opfanger kursisternes behov for anden hjælp. Jeg kan tale med den enkelte om, hvad der skal til for eksempel at mindske vedkommendes fravær, men samtalerne er primært faglige. Louise Petersen frygter ikke at blive psykisk slidt af jobbet. Hun oplever sit arbejde som vigtigt, og at hun er med til at gøre en lille forskel, som hun udtrykker det.

Flygtninge skal bestå for at få permanent ophold DANSKUDDANNELSE 1 (DU1) er for kursister med

ingen eller kort skolegang. Mange skal lære det latinske alfabet.

DANSKUDDANNELSE 2 (DU2) er for kursister

med en kortere eller længere skolebaggrund. DANSKUDDANNELSE 3 (DU3) er for kursister

med mindst 12 års skolebaggrund og en hurtig progression. Hver af de tre danskuddannelser består af seks moduler. Hvert modul afsluttes med en test, som skal bestås for at gå videre til næste modul. Blandt kravene til permanent opholdstilladelse i Danmark er, at man har bestået prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Blandt de supplerende betingelser, hvoraf man skal opfylde to ud af fire, er, at man har bestået prøve i Dansk 3 eller danskprøve på tilsvarende eller højere niveau. KILDE: UDLÆNDINGESTYRELSENS HJEMMESIDE, NYIDANMARK.DK

Der flest syrere på sprogskolerne Syrien 20,8 pct. Polen 6,3 pct. Rumænien 5,5 pct. Eritrea 3,4 pct. Iran 3,3 pct. KILDE: UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIETS DANSKUNDERVISNINGSDATABASE, INTEGRATIONSBAROMETER.DK, MARTS 2016.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

- Jeg involverer mig følelsesmæssigt, men ikke som privatperson. Selvfølgelig bliver både jeg og kollegerne berørt af kursisternes oplevelser, men man kan ikke tage alles skæbne på sine skuldre. Jeg siger til kursisterne, at jeg tænker på dem og føler med dem. Det kan føles banalt, men jeg tror, det er vigtigt at give udtryk for det. Her gælder det fremtiden

På Sprogcenter AOF i Tønder har cand.mag. i historie og russisk, Louise Willemoes Poulsen, været sproglærer i fire år. - Undervisning af traumatiserede kræver, at jeg gentager tingene lidt oftere, da deres koncentration er dårligere. De har flere dårlige dage, så undervisningen skal være simplere, og deres progression er langsommere. Og så skal jeg være varsom med, hvilke emner jeg tager op. Familie kan være ømtåleligt, fordi mange af dem har mistet pårørende eller har slægtningene i flygtningelejre i andre lande. Man skal forsøge at give dem en udvej til ikke hele tiden at tænke på deres tab, mener hun. - Vores opgave er at hjælpe dem til at koncentrere sig om fremtiden her i Danmark. Lykkes det ikke, tager jeg kontakt til ledelsen, der så kan gå videre med henvisning til sagsbehandler, læge eller psykolog. Louise Willemoes Poulsen kan godt fornemme på nye kolleger, at de arbejder med at sætte grænser, så de ikke tager kursisternes problemer på sig. Nogle klarer det ved at rette opgaver på skolen, så arbejdet ikke fysisk kommer med hjem. Andre vender svære situationer fra undervisningen med de kolleger, de deler hold med. - Der er dage, hvor man ikke har lyst til at høre nyheder, for der altså dårligdomme nok i verden.

Og man kan godt blive lidt firkantet, når man i private sammenhænge diskuterer flygtninge. De skal føle sig set

I Skjern har Tommy Ethelberg de seneste to år været sproglærer ved Lær Dansk under Dansk Flygtningehjælp. Forinden var han skolelærer i fem år og før 11 år i hæren, blandt andet som udstationeret i Bosnien og Kosovo. - Har man kursister med traumer på holdet, handler det om at give dem plads, fx til at forlade lokalet, hvis de har behov for det. Sidder en og stirrer ud af vinduet, lader jeg ham være. Det er vigtigt ikke at eskalere en situation, hvis en kursist bliver udadreagerende – man må ikke trænge dem op i en krog. Jeg har en enkelt gang oplevet en kursist tabe fatningen under en diskussion, og han fik lov at gå og kom tilbage, da han var faldet ned igen. Selv om emner som familie og tab kan være følsomme, er Tommy Ethelberg overrasket over det overskud, kursisterne alligevel giver udtryk for med for eksempel galgenhumor, der er med til at lette stemningen. - Jeg kan ikke gå ind i den enkeltes problemer og bekymringer, men jeg kan være venlig og smilende. Ind imellem hænder det, at man får et smil igen. Det er vigtigt, at kursisterne føler sig set, så man skal holde øjenkontakt og sige deres navne. Og så lader jeg dem sidde med deres mobiltelefoner, når de tydeligvis venter på opkald fra familiemedlemmer tilbage i hjemlandet eller i flygtningelejre. Indtil opkaldet er de helt ukoncentrerede og uimodtagelige. Men lige så snart, de har fået opkaldet, har været ude på gangen og kommer tilbage, er de til stede. •

Flygtninge og traumer Det nøjagtige tal for flygtninge med traumer i Danmark kendes ikke. En undersøgelse fra Amnesty Internationals Danske Lægegruppe fra 2008 viser dog, at 34 af asylansøgerne opfyldte kriterierne for posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD – Post Traumatic Stress Disorder). I 2013 viste en kortlægning, foretaget for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, at 30-45 pct. af flygtninge i Danmark har traumer. Internationale undersøgelser peger på, at andelen med PTSD kan være op mod 50 pct. eller derover. Begivenheder, der kan give traumer hos flygtninge, er fx • krigshandlinger • arresteration og fængsling • ophold i koncentrationslejr • tortur og at overvære tortur • voldtægt og andre fysiske overgreb • usikkerhed og fare under flugten samt uvished som flygtning og asylansøger

SUPERVISION AF SIMPEL NØDVENDIGHED AF HELLE JUNG TEGNING: AF ANNETTE CARLSEN

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

været sproglærer siden 1978, er ansat ved Københavns Kommunes CBSI Sprogcenter, bestyrelsesmedlem i Uddannelsesforbundets Sektion for lærere med dansk som andetsprog og formand for sektionens pædagogiske udvalg. Hun er bekymret for den modultakstfinansiering, kommunerne aftaler med sprogcentrene, fordi mange af de traumatiserede flygtningene, der nu kommer til landet, har vanskeligt ved at bestå på den afsatte tid. Det udfordrer sprogskolernes økonomi, men gør det også vanskeligt for kursisterne at opnå de sproglige kompetencer. DORTHE HECHT HAR

TEMA: Flygtninge i klasseværelset

BALANCEGANG MELLEM FAG OG FØLELSER

Ingen specialhold uden supervision

Den systematiske supervision har de også taget til sig på Sprogcenter Hellerup, hvor Anette Mogensen er afdelingsleder. Her er der også specialhold med kursister med traumer, der er henvist af skolens samarbejdskommuner. - Supervisionen skal styrke lærerne, for mange af kursisterne har svære traumer, så det er tunge problematikker, lærerne står over for. Derfor har de brug for redskaber til ikke selv at blive for påvirkede af arbejdet, forklarer Anette Mogensen. Supervisionen sker to-tre gange pr. semester og ledes af eksterne psykologer ud fra eksempler på oplevelser eller situationer i undervisningen, valgt af lærerne selv. I det daglige kan lærerne også læsse af og sparre med Anette Mogensen, som også påpeger vigtigheden af efteruddannelse i undervisning af traumatiserede. - Supervisionen betyder ganske enkelt, at vi er i stand til at have specialhold. Uden den synes jeg ikke, det kunne lade sig gøre, og så måtte kommunerne finde andre tilbud. •

Pernille Sejdelin underviser i sprogundervisning af traumatiserede. Hun har som sproglærer selv mærket omkostninger ved ikke at passe på sig selv.

AF HELLE JUNG

- De kursister har meget andet at slås med end indlæring og er ofte spændt op af stress. Som lærer er det en særlig udfordring at være i kontakt med så forpinte mennesker i det daglige, så det kræver, at skolernes ledelser drager omsorg for medarbejderne. Adgangen til supervision er nødvendig, så lærerne får hjælp til at sætte grænser, siger hun. For Dorthe Hecht er den væsentligste opgave for sproglæreren at skabe et trygt læringsmiljø. - Det er her, kursisterne kan slippe lidt af deres bekymring ved dørtrinnet og få plads til at lære. Vores kursister består modultest og afsluttende prøver, men har brug for mere tid. Og man bliver som lærer nemt primærperson i forhold til sagsbehandlere, læger og andre, og så er risikoen for overinvolvering stor. Mærker Dorthe Hecht selv presset, taler hun med sine kolleger i pauserne og får det vendt i de tre timers supervision hver anden-tredje måned, hendes team har med en ekstern psykolog. - Med årene skærper man sine antenner så meget, at man bare skal gå igennem et lokale for at kunne mærke, hvem der ikke har det godt. Man skal være gjort af sten for ikke at blive påvirket af de historier, man hører. Det kan nemt komme til at fylde for meget, også i ens privatliv.

DER ER I uddannelserne til sproglærer in-

gen formelle krav til, hvordan man underviser mennesker med traumer. Ikke desto mindre sidder der i hvert klasseværelse med kursister med flygtningebaggrund givetvist en eller flere med traumatiserende oplevelser i bagagen, der kan få stor indflydelse på undervisningen og underviserens rolle. - Det kræver meget af læreren, som skal agere både empatisk og professionelt, siger Pernille Sejdelin, der i en årrække har været sproglærer. I dag arbejder hun halvt som underviser på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitets (DPU) efteruddannelsesprogram – i pædagogiske udfordringer og muligheder i arbejdet med psykiske traumer og andetsprogstilegnelse - halvt som pædagogisk konsulent i Varde Kommune. - Man skal være yderst omstillingsparat, for traumatiserede kan svinge utro-

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

TEMA: Flygtninge i klasseværelset

Faresignaler • Følelsen af permanent alarmberedskab – søvnløshed, koncentrationsbesvær, glemsomhed, irrationel ængstelse og uro • Manglende overskud – orker ikke nye problemstillinger, bliver konfliktsky, trækker sig fra omgivelserne både på job og privat eller bliver opfarende • Ændret selvopfattelse – utilstrækkelighedsfølelse i forhold til jobbet eller følelsen af at være en dårlig partner eller forælder, følelse af meningsløshed • Stigende mistillid – i forhold til om kolleger gør deres arbejde godt nok • Fysiske symptomer – hovedpine, spændinger, overvældende tristhed og grådlabilitet KILDE: PERNILLE SEJDELIN

ligt meget. Den ene dag kan de intet huske, den næste kan de en masse. Det passer sjældent ind i en undervisningsplan, så underviseren skal kunne vurdere, om der er behov for at lave noget helt andet, for eksempel gå en tur. I arbejdet med traumatiserede skal underviseren være god til at finde på aktiviteter, der får kursisterne til at samarbejde, for de kan have en tendens til at isolere sig, og det lærer man ikke meget sprog af, fortsætter Pernille Sejdelin. - Man skal også være varsom med undervisningsformen, for spørgsmål og kontrol kan fremkalde minder om tortursituationer. I det hele taget er det godt at være opmærksom på asymmetrien med underviseren som den vidende og kursisterne som de uvidende, så kursisterne ikke får oplevelsen af at blive afhørt i deres lektier. De skal inddrages med det, de kan. Fornyet opmærksomhed

- Det er dog vigtigt ikke at tænke på alle flygtninge som traumatiserede, selv om de naturligvis alle i et eller andet omfang er belastede af deres oplevelser og situation. Men de er ikke alle ramt af PTSD, understreger hun. Pernille Sejdelin peger også på risikoen blandt sproglærerne for at udvikle sekundære traumer. - Man kan over tid komme til at opleve de samme symptomer på traumer som de

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

kursister, man underviser, for eksempel søvnløshed og angst over for ting, man ikke tidligere har været bange for. Hun forklarer, at man typisk reagerer på to måder: Man begynder at trække sig tilbage og tvivle på de oplevelser, kursister fortæller om, og undgår så vidt muligt kontakt og at involvere sig. Eller man overinvolverer sig og får trang til at løse alle kursistens problemer – også dem, der ikke ligger inden for underviserens rolle og opgaver. Det sidste er mest alvorligt, for det er underviserens sympati og medfølelse, der samtidig gør sårbar. - På den ene side har kursisterne behov for at møde en empatisk underviser, og på den anden side skal underviseren ikke personligt involvere sig for meget. Men der er teknikker til at lære at passe på sig selv. Pernille Sejdelin har som sproglærer selv været “helt nede at ligge” og langvarigt sygemeldt, da hun som sproglærer tilsidesatte de ellers klare retningslinjer for involvering. - Jeg havde på det tidspunkt kun undervist voksne, men skulle pludselig undervise uledsagede børn. Det fik mig til at føle et større ansvar, også for deres personlige aftaler hos for eksempel lægen og deres sager om opholdstilladelse. Jeg kendte godt reglerne, men det blev vigtigere for mig at redde dem end at følge reglerne. Og så blev jeg rigtigt syg af stress, helt efter

bogen. Det tog mig et år at komme helt på benene igen, fortæller hun. Afgørende anerkendelse

En måde at sikre sig mod for stor personlig og følelsesmæssig påvirkning og mod sekundære traumer er ifølge Pernille Sejdelin supervision. - Jo flere timer man arbejder med traumatiserede, jo større er risikoen for at blive negativt påvirket. Man ved, at ung alder i sig selv indebærer en risiko i den sammenhæng, og man er særligt sårbar, hvis man ikke ved noget om traumer eller om, hvordan man bearbejder psykiske udfordringer, forklarer hun. - Det er ikke ny viden, men mange får ikke den anerkendelse af udfordringerne, de har brug for. Det er klart, at man ikke kan undgå at blive påvirket af de skæbner og oplevelser, man møder i arbejdet. Og selv om kursisterne måske ikke direkte fortæller om det, kan man aflæse det i deres adfærd. De fleste lærere er empatiske mennesker, men tager man ikke tilstrækkeligt vare på sig selv, ender man med ikke at kunne hjælpe nogen. Som underviser skal man lade andre om det, de er bedst til, og fokusere på sin egen primære rolle - at lære kursisterne dansk. •

TIL DANSKUNDERVISNINGEN

BEGYNDERSYSTEMER Til modul 1 og 2 og ’Arbejdsmarkedsrettet Dansk’ DU3: På vej til dansk – trin for trin Videre mod dansk – trin for trin DU2: Vi taler dansk 1 Vi taler dansk 2

DANSK UDTALE

BREVE/SKRIFTLIG FREMSTILLING SAMTALE I HVERDAGEN

Alle bøger er velegnede ved klasseundervisning, differentieret undervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- eller pararbejde. Læs mere på www.synope.dk

NY T U DVID E U DGAVE

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

TEMA: Flygtninge i klasseværelset

TRAUMER SMITTER Psykolog Lars Koberg Christiansen forklarer mekanismerne bag overførslen af traumer og giver bud på forebyggende metoder.

at så mange bliver i det arbejdsfelt, for de kan næsten ikke undvære det. Kolleger skal bruge hianden

fra et traumatiseret menneske til omgivelserne, for eksempel en sproglærer med daglig kontakt, kaldes det sekundær traumatisering. Traumer påvirker både på godt og ondt. Sådan siger psykolog Lars Koberg Christiansen. - Et dybt traumatiseret menneske vil uvægerligt komme til at udspille sin traumatisering i kontakten med andre mennesker. Traumer betyder noget for tilgangen til verden – man kan for eksempel holde op med at tro på livet og andre mennesker og møde verden med paranoia, skepsis og mistillid. Det påvirker selvfølgelig sproglæreren og kan efterlade samme følelse af utilstrækkelighed og afmagt, som en traumatiseret flygtning føler. Omvendt kan kontakten med traumatiserede også føre til stor glæde. - Læreren kan også mærke en kæmpe glæde på kursistens vegne, når han for eksempel fortæller, at han har fået familiesammenføring med sin kone og små børn. Så glæde kan også smitte. NÅR TRAUMER OVERFØRES

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

Evnen til at kunne vise empati kan altså være en ressource, men også det modsatte, hvis læreren ikke har bearbejdet sin egen smerte. Den givende ukuelighed

Lars Koberg Christiansen har arbejdet flygtninge siden 1988. I dag er han privatpraktiserende psykolog og holder foredrag om blandt andet sekundær traumatisering, ofte under overskriften “belastninger og gevinster”. - Det kan være heftigt at høre om og iagttage menneske med store tab og voldsomme oplevelser. Det sætter sig i deres øjne, og man kan som professionel næsten ikke lade være med at tage det med sig hjem. Men omvendt er det jo fantastisk at høre mennesker berette, hvad man kan overleve af krig, flugt og nød og alligevel have mod på tilværelsen i et nyt land og håb om fremtiden, siger han. - Det er i det mest tragiske, at man ser menneskets ukuelighed, og den ukuelighed er utroligt givende. Det er nok derfor,

Ifølge Lars Koberg Christiansen kommer alle til at opleve at blive påvirket. - Man har mange dejlige oplevelser, men bliver også konfronteret med verdens grusomheder. Så man skal bruge sine kolleger, for de er de bedste til at forstå det. Hvor gerne din ægtefælle end vil, er det ikke sikkert, at han eller hun har nogen særlig forståelse for din situation, mens dine kolleger kender sammenhængen. Derfor bør der på arbejdspladserne være en struktur for at give hinanden kollegial støtte. - Det kan for eksempel være i form af supervision. Derudover skal der være en generel forståelse for, at oplevelser kan påvirke den enkelte. Lærerne skal ikke være psykoterapeuter for deres kursister, men de skal kunne udtrykke empati og forståelse. At man som lærer viser det og kan have brug for trøst må ikke opfattes som svaghed. Er der ikke den mulighed, risikerer man at udvikle en kynisme. Ifølge Lars Koberg Christiansen behøver der ikke nødvendigvis at følge så mange ord med. - Man skal som sproglærer erkende sine begrænsninger og erkende, at et dybt traumatiseret menneske reparerer på sine traumer resten af sit liv, for eksempel gennem gode, menneskelige kontakter, der kan hjælpe til at genopbygge troen på andre. Og man skal indse formålet med sit job – at man først og fremmest skal undervise i dansk – og ikke opstille urealistiske forventninger. Man når ikke nødvendigvis så langt som planlagt, men lidt er også godt. •

Sproglærerne Sisse Johansen og Cathrine Matarese arbejder med nye sprogtilbud til flygtninge på Hellerup Sprogskole, som styrker danskundervisningen ud over det. Det er sproglærernes erfaringer, at kursisterne både blive klar til begå sig på arbejdspladsen og til at klare sig i Danmark A F D O R T H E P L E C H I N G E R – F O TO : M I K K E L Ø S T E R G A A R D

”ALLE VIL GERNE VÆRE HERRE I EGET LIV” dette interview finder sted, har Sisse Johansen inviteret hele sit hold hjem til sig. Hendes kursister skal lave mad sammen, spise og sige farvel til tre af ”kammeraterne”. De er nemlig rykket hurtigere op i sprogniveau end forventet på det Fly-projekt, hun er ansat i. Her får kursisterne 30 timers allroundundervisning om ugen over tre måneder. Det er dobbelt så meget som mindstekravet på 15 timer. Oprykningen skal fejres med manér. - Vi er både glade og overraskede over, at det er gået så godt og hurtigt med disse tre deltagere, siger hun og henviser til, at Fly-pilotprojektet først og fremmest var tænkt som et fuldtidstilbud, der skulle gøre nyankomne flygtninge klar til både arbejdsmarked og som borger i et nyt land, men at flere end beregnet af de 34 kursister altså har vist sig at være ”noget bedre kørende” uddannelsesmæssigt, siger Sisse Johansen. DAGEN EFTER, AT

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

Vi møder hende og kollegaen Cathrine Matarese på førstesalen på Skt. Lukas-stiftelsen, hvor Hellerup Sprogskole holder til. Og mens Sisse Johansen er en af de ansatte på pilotprojektet Fly, underviser Cathrine Matarese i det medieomtalte IKEA-projekt. Her arbejder sprogskolen sammen med IKEA og Gentofte Kommune om et kombineret og intensivt sprogundervisningsog praktikforløb i virksomheden for 13 flygtninge. Fælles for de to nye projekter er, at der er sat mange og stærke ressourcer af til at give kursister og elever de bedst mulige sproglige og integrationsmæssige betingelser for at gå videre til job eller uddannelse. De to forløb går dermed i en anden retningen end langt de fleste politiske udmeldinger om, hvordan flygtninge bedst bliver integreret i Danmark: Nemlig ved hurtigt at komme i job og lære dansk på arbejdspladsen. - Jamen, det er halsløs gerning. Man taler mod bedre vidende, når man siger sådan. Hvis flygtningen intet forstår, kan vedkommende faktisk ende med blive endnu mere isoleret end før. Det bliver besværligt for arbejdspladsen, og det bliver ydmygende og ubehageligt for kursisten, siger Sisse Johansen, der har 30 års erfaring med flygtninge- og indvandrerområdet. Og Cathrine Matarese supplerer: - Dét, vi har fundet ved IKEA-projektet, er faktisk, at hvis kursisterne ikke har så meget sprog, at de kan kommunikere,

TEMA: Flygtninge i klasseværelset

bliver progressionen i deres sproget meget, meget lille: Jo mere sprog, de har, des mere progression, siger hun.

Cathrine Matarese har undervist på erhvervsskoler og har taget en master i dansk som andetsprog. Hun er nu ansat i IKEA-projektet. Sisse Johansen har samlet arbejdet på flygtninge- og indvandrerområdet i 30 år. Hun kom til Hellerup Sprogskole i januar 2015 og arbejder nu med FLY-projektet.

Tid til at åbne til samfundet

30 timers sprogundervisning om ugen eller en IKEA-model med mentorer, tutorer, lærere og sagsbehandlere tilknyttet. Hvorfor? Lærer de hurtigere sproget? - Med sprog er det ligesom med en Riberhus-ost – det tager tid. Vores kursister får 30 timer om ugen i tre måneder, hvor almindelige kursister får 15 timer i længere tid. Vores kursister får altså ikke nødvendigvis det samme danskfaglige niveau, fordi sproget skal lagre sig, og metasproget skal have sin tid. Men fordi de har mere tid til at få ro på dagligdagen og hjælp til at løse alle de problemer, der opstår, når de skal etablere sig, kan de bedre koncentrere sig om undervisningen, siger Sisse Johansen Hun henviser til, at det hele ofte er

SÆRLIGE SPROGFORLØB FOR FLYGTNINGE FLY-PROJEKTET er et fuldtidstilbud til nyankomne flygtninge. Lige nu

deltager 34 flygtninge mellem 18-35 år fordelt på tre hold i projektet, hvor den ene store gruppe er syrisk og den anden eritreansk. Det er et projekt i et samarbejde mellem Rudersdal og Gentofte kommuner, som betaler for de ekstra timers sprogundervisning. Målet er, at kursisterne skal få så godt et dansk-niveau, at de kan sendes i et praktik- eller aktiveringsforløb. Derfor får de også en introduktion til det danske arbejdsmarked, kulturen og det, der hører med til at være borger i det danske samfund. IKEA-PROJEKTET er et samarbejde mellem IKEA, Gentofte Kommune

og Hellerup Sprogskole. Skolen har plukket en stor gruppe kursister ud, som efter et informationsmøde selv har valgt, om de vil søge. Ved en ansættelsessamtale hos IKEA har virksomheden valgt de 13, som de vil ansætte. Hele forløbet sker på virksomheden, og kursisterne får i løbet af ugen 14 timers sprogundervisning. IKEA har ansat en projektleder, der sørger for både de praktiske ting og praktikken som for eksempel kontakt til mentorer, buddy, kommune med videre.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

TEMA: Flygtninge i klasseværelset ”rod og ragnarok”, den dag, flygtningene ankommer: Hvor skal jeg bo, hvad med mine børn, får jeg permanent eller midlertidigt ophold, hvad med mit togkort, hvad med mine penge og mit nemID? - De kan jo ikke lære sproget på de vilkår, men er nødt til først at få lidt fred og en dagligdag til at fungere. Dermed får de en bedre start i kommunen, når de har fået asyl, og får med tilbuddet en masse anden vigtig viden, som almindelige kursister ikke får – introduktion til fritidsmuligheder, besøg på virksomheder, viden om, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer, pligter og rettigheder i Danmark, siger hun, hvilket også betyder, at de får et godt socialt sammenhold og ses uden for skolen. Det er i modsætning til mange andre, der går på de ordinære hold. Så fuldtidstilbuddet giver ikke nødvendigvis dobbelt så hurtig progression, men rummer så mange andre fordele: - Og når de så lærer og får basissproget, synes jeg også, der giver rigtig god mening med en kombinationsmulighed som IKEA. Arbejdet er målet – at de bliver selvforsørgende og får værdigheden ved at forsørge sig selv. Alle vil jo gerne blive herre i eget liv. Lærerne på Hellerup Sprogskole vælger selv, om de vil være ordinære lærere eller projektlærere, og både Sisse Johansen og Cathrine Matarese føler, at de har valgt helt rigtigt som projektlærere. De mener, at skolen også har været god til at sikre dem gode arbejdsvilkår for projekterne. De får ekstra tid til forberedelse, koordinering og samarbejde og har stor frihed til at finde ud af, hvordan de bedst kan skrue tilbuddet sammen. Cathrine Matarese synes alt i alt, at det giver mening for hende at være dér, hvor kursisterne lærer mest. Og det er lige i dette tilfælde i IKEA. Der er gode forhold til at undervise, og det gør hun og kollegerne fire dage om ugen i henholdsvis tre og fire timer. For selv om nogle måske synes, det er underligt at undervise, hvis der ikke er en tavle, ”tilrettelægger vi undervisningen efter, hvor vi skal være”, siger hun: - Det, der er vigtigt ved sådan et projekt, er også, at vi kan være fleksible, at vi ikke ser begrænsninger, men muligheder i dét, der er. I personlig og politisk modvind

Der er stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed om jeres arbejdsområde. Påvirker det jer i det daglige arbejde? - Jeg tænker mest på, at det er vigtigt, at IKEA-projektet bliver en succes, så det ligesom kan tale for, at de her modeller virker, siger Cathrine Matarese. Sisse Johansen er dog træt af, at alle har en mening om, hvad der skal til, men at de ikke i højere grad spørger sprogskolerne og lærerne, hvad de ved, der virker. De har trods alt erfaringerne: - Selv min søde mand siger, at det jo ikke er alle, der egner sig til at sidde på skolebænken – og er det så ikke bedre, at de kommer ud i arbejde? Og så må jeg svare, at fint nok. De skal altså bare have et basissprog først, siger Sisse Johansen.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

Hvis politikerne nu spurgte jer, hvad den allerbedste model til integration ville være, ville svaret så være de projekter, I har nu? - Jeg synes, at konstellationen mellem kommune, sprogcenter og arbejdsplads som ved IKEA-projektet er rigtig god.Men du bliver også nødt til at have alle tre parter med for at lave noget, der er så stærkt. Hvis man har det, stiller tilstrækkelige ressourcer til rådighed og har et fælles mål, som man sammen arbejder hen imod, så virker det altså også, siger Cathrine Matarese. De er enige om, at det betyder rigtig meget, at kommunen, som i deres tilfælde med Gentofte, bakker så stærkt op om sprogundervisningen og professionalismen i den – at man har denne tredje part indover, fordi det jo i sidste ende er politisk og handler om penge. Og både Fly- og IKEA-projektet koster ekstra penge, som man har valgt at prioritere. - Derfor er det også vigtigt, at projekterne bliver en succes og afspejler det argument, siger Cathrine Matarese. •

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Udfold dit talent VIA Efter og videreuddannelse

VIA University College

Bliver man en god lærer, alene fordi man er en god tømrer? Nej ikke nødvendigvis. Undervisning er også et håndværk, og VIA kan give dig og din skole de pædagogiske redskaber, I mangler. Diplom i erhvervspædagogik – er for dig, der er forholdsvis ny som lærer. Sammen med dine kolle gaer sidder du med nøglen til at løfte kvaliteten og skabe (endnu) mere attraktive erhvervsuddan nelser. Få viden til at planlægge, gennemføre og evaluere under visningen.

Skræddersyede forløb og tema dage – er for jer, der har brug et målrettet forløb, hvor fokus er på lige netop din skoles udfordring – fx inden for pædagogisk ledelse, undervisningsplanlægning eller… det der fylder hos jer. Nå dine egne, skolens og reformens mål – læs mere på via.dk/erhvervsskolereform

6798 - ilh - 09.2015

Erhvervspædagogisk kompe tenceløft (10 ECTS) – er for dig, der har undervist i en del år. Du sidder helt sikkert med en gedigen faglig ballast, men mangler måske at få suppleret med det ”pædagogiske ben”. Det kan fx være inden for Klasse ledelse og fagdidaktik, Digitale teknologier eller Praksisrelateret undervisning.

Ikke alle opgaveoversigter sikrer gode arbejdsforhold

26â&#x20AC;&#x192;

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

KRONIK

Campusdannelser mellem uddannelsesinstitutioner er populært i mange kommuner. Men gode intentioner og visioner gør ikke en campus til en succes af sig selv. Det kræver hårdt arbejde og en dedikeret indsats at få etableret et godt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne.

CAMPUS KRÆVER MERE END GODE INTENTIONER A F L A S S E H Ø N G E F L A R U P, C A N D . S C I E N T. P O L . , P R O J E K T L E D E R I KO R A

Campus Bornholm Lemvig Gymnasium

Campus Køge Campus Grindsted Campus Næstved Campus Tønder

KORA har for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling gennemført en evaluering af campusdannelser. I evalueringen analyseres disse seks campusdannelser. Find rapporten på kora.dk.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

HF bor side om side med handelsskolen og erhvervsskolen. Lidt væk derfra ligger VUC og produktionshøjskolen. Skolerne ønsker at fastholde et bredt uddannelsesmiljø af høj kvalitet i byen og samarbejder derfor om emner, hvor der er fælles mål og interesser. Eleverne på de forskellige uddannelser kan følge en række fag sammen, og der er fælles sociale aktiviteter som eksempelvis elevråd, idrætsdage eller cafeer. Uddannelsesvejlederne kan vejlede på tværs af uddannelsesinstitutionerne – og lærerne oplever positiv synergi ved at samarbejde. Sådan kan visionen se ud for campussamarbejdet i en typisk dansk provinsby. Regeringen og ministeren for børn, undervisning og ligestilling vil i løbet af foråret 2016 komme med et samlet campusudspil, der skal være med til at gøre det lettere for kommunerne og institutionerne at lave campussamarbejder. Målet er at løfte kvaliteten på landets ungdomsuddannelser. Som optakt til det politiske udspil, der kommer, har KORA evalueret en række campusdannelser og været med til at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der er i campussamarbejder. BYENS GYMNASIUM OG

Mange hindringer for succes

Campus er svært at sige nej til, for selve begrebet indeholder positive værdier som samarbejde, tværfaglighed, fælles ansvar og socialt samvær. Men det er svært at sige noget om retningen på effekterne af campussamarbejde på nuværende tids-

punkt, da så relativt få elever er nået igennem campus på nuværende tidspunkt. Og positive effekter af campus er ikke selvskrevne. De kommer ikke uden en dedikeret indsats fra alle involverede. I dag er fagligt samarbejde på tværs af institutioner udfordret af vaner og uddannelsernes egne forståelser af sig selv. Samtidig er der nogle tekniske forhindringer i forhold til de konkrete fagbekendtgørelser. Hvis man for eksempel ønsker at undervise en fælles klasse med elever fra forskellige uddannelser i matematik, er man nødt til at tage højde for de krav, som de enkelte uddannelser har til faget. Det er ikke en let opgave for en underviser, men det kan lade sig gøre, hvis man har viljen og tiden til det. Blandt andet derfor ses fagligt samarbejde på tværs af uddannelser i campus kun i begrænset omfang. De gymnasiale uddannelser har en lille fordel i forhold til erhvervsuddannelserne. Der er kortere vej fra fag på STX til HHX, end der er fra STX til EUD. Men selv mellem gymnasiale uddannelser er der udfordringer, når de skal samarbejde i campus. Der kan også være gnidninger mellem elevgrupperne. Harmonisk integration af elevgrupper er ikke en selvfølge, og det gælder både på erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser. Erhvervsuddannelsesreformen, som for tiden tager en masse opmærksomhed, kan vise sig både at være en forhindring og en døråbner. Hvis EUD-reformen tager alle kræfterne fra de involverede, kan det være svært også at finde tid

Hvad er et CAMPUS? • Campus er aftalebaserede samarbejdsformer mellem uddannelsesinstitutioner og evt. øvrige institutioner som fx jobcenter eller ungdommens uddannelsesvejledning. • Typisk bor institutionerne på et campusområde, hvor de ligger fysisk tæt sammen – men det er ikke altid tilfældet. • Formålene med campus kan være mange, men omfatter ofte synergieffekter ved samarbejdet. • I 2015 var der ca. 55 campusser i Danmark.

og lyst til at søge nye samarbejder. Men reformarbejdet og det øgede fokus på EUX kan omvendt også være med til at danne en stærkere bro mellem erhvervsuddannelserne og de traditionelle gymnasiale uddannelser.

Fem anbefalinger, hvis man ønsker at udvikle campus: 1. Uddannelsesinstitutionerne skal i fælleskab formulere visioner og konkrete mål for samarbejdet. 2. Uddannelsesinstitutionerne skal blive enige om en klar ansvarsdeling og finansieringsmodel. 3. Ledelsen skal være tydelig i kommunikationen omkring campus til både ansatte og elever. 4. Kommunen skal fjerne praktiske barrierer og understøtte campussamarbejdet, fx med offentlig transport. 5. Kommunen bør udpege en campuskoordinator, som giver campus en fælles stemme og styrker samarbejdet med omverdenen.

man kan fastholde unge i uddannelse og derefter i beskæftigelse i nærområdet. Desuden kan campus være med til at gøre uddannelsesinstitutionerne til mere attraktive arbejdspladser for de ansatte. Ledere skal gøre mål virkelige

Ligeværd og oplyste elever

Der kan dog være mange gode grunde til at ønske et campussamarbejde. Campus kan være en måde, hvorpå erhvervsuddannelserne får en mere ligestillet og synlig plads blandt ungdomsuddannelserne. Når uddannelserne indgår i stærke samarbejdsrelationer inden for eksempelvis vejledning og brobygning eller sociale arrangementer, så har eleverne bedre mulighed for at undersøge deres egne muligheder og træffe oplyste valg i forbindelse med et eventuelt uddannelsesskifte. Dette kan også gælde for brobygningsarbejdet mellem grundskole og ungdomsuddannelse. I nogle kommuner flytter 10. klassecentre ud på campusser, og det kan bidrage til, at eleverne i 10. klasse får et bredere og mere fuldt billede af de forskellige ungdomsuddannelser, som de kan vælge imellem. Fælles vejledningscentre kan desuden være med til at gøre vejen fra den ene uddannelse til den anden kortere i forbindelse med uddannelsesskifte og bidrage til øget samarbejde mellem ungdommens uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsernes egne vejledere. Campus kan også være med til at brande byen som uddannelsesby, hvor

Men mange undervisere har svært ved at se meningen med campus. De har måske dårlige erfaringer med at samarbejde med de øvrige institutioner fra tidligere, de har måske for travlt med den daglige undervisning og implementering af erhvervsskolereformen - eller de har ikke fået formidlet formålet godt nok fra ledelsens side. Hvis ikke ledelsen formår at samle og inddrage medarbejderne om de fælles mål med en campusdannelse, så er det ikke så mærkeligt, hvis medarbejderne har svært ved at finde energien og medejerskabsfølelsen. Og netop en manglende fælles vision, som både ledere og medarbejdere bakker helhjertet op om, er en udfordring for flere campussamarbejder. Lederne på uddannelsesinstitutionerne kan synliggøre vejen til succes ved at tydeliggøre, hvilke konkrete aktiviteter og initiativer man i campusregi vil arbejde med for at opnå de ventede mål. Både medarbejdere og ledere har behov for at koble målene til konkrete aktiviteter og initiativer, som man kan tro på og følge med i. Det kan være, at man ønsker et større fagligt samarbejde eller flere sociale aktiviteter på tværs af uddannelserne. El-

ler måske vil man opbygge et sammenhængende vejledningscenter, hvor vejlederne har mere dybdegående viden om de forskellige uddannelsesretninger og deres indhold. Afhængigt af, hvad man gerne vil opnå, skal man selvfølgelig tilpasse aktiviteterne. Hvad kan man som lærer gøre?

Medarbejdernes vilje og velvilje er i sidste ende central i forhold til at skabe en fælles retning og succes. Det kan være svært som almindelig medarbejder at gøre noget ved måden, man udbyder fag på, eller definere, hvilke ansættelsesforhold der skal være. Men der er andre områder, hvor medarbejderen kan sætte ind. Al erfaring viser, at den enkelte medarbejders egen indstilling til campus er vigtig for, om campus udvikler sig til at blive en succes. Som medarbejder kan man gå aktivt ind i de mulige samarbejder og snitflader med en positiv tilgang. Man kan støtte op om fælles aktiviteter som fester, foredrag og kompetenceudvikling. Man kan selv tage initiativ til at skabe forbindelse på tværs af uddannelserne, og man kan italesætte mulighederne frem for udfordringerne. Ledelsen skal naturligvis vise vejen. Hvis ikke ledelsen bakker op og kommunikerer tydeligt om de fælles mål og visioner samt vejene dertil, så er der lang vej til succes. Og måske vil der så være en tendens til at gå tilbage til ’business as usual’, selvom man egentlig er en del af et campusfællesskab. •

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

LÆSERBREV

Vi skal have respekt for flygtninges fortid AF SØREN BROGREEN, M ARIA PEDERSEN OG SIRI KARLSEN FRA SPROGCENTER NORDSJÆLLAND, FREDERIKSSUND AFDELING SOM SPROGLÆRERE PÅ Sprogcenter Nord-

sjælland arbejder vi med at give voksne udlændinge dansksproglige forudsætninger for at klare sig som borgere i Danmark. Det gør vi ud fra værdier som respekt og tolerance og et vigtigt pædagogisk princip er derfor at møde kursisterne dér, hvor de er i livet her og nu. Det gælder menneskeligt så vel som læringsfagligt. Vores kerneopgave er sprogindlæring, men opgaven er også relationel. I forhold til at undervise flygtninge, (nogle traumatiserede) oplever vi, at det ikke kræver særlige terapeutiske kompetencer. Vi kan ikke ignorere traumer, men vi

kan og skal heller ikke behandle dem. Vores valg som lærere for flygtninge falder ofte på at bruge mentalisering. Vi viser, at vi ser, anerkender og rummer livskrisen eller traumet, de har med sig og vi tilbyder et rum, hvor de kan fokusere på noget andet. Vi afstemmer med kursisten, om der skal være mange pauser eller om han/hun bare skal sidde i fred, mens resten af holdet klør på. At bruge sin empati enkelt og konkret med en hånd på menneskets skulder eller et spørgsmål om, hvorvidt han eller hun har brug for en pause, kan være nok til, at kursisten holder ud at komme i skole.

Selvfølgelig kommer vi ud for særlige episoder: Telefonen gløder og ved fælles hjælp og afbrudt undervisning lykkes det at formidle, at den båd, der lige er sunket i Middelhavet, havde en kær ven ombord. Eller fem af klassens tolv kursister kommer fra den by, hele verden har set bombet aftenen før. Eller brevet fra migrationskontoret viste sig at indebære en om’er. Det vil sige nye måneders venten. Vi kan opleve et mønster i, hvornår kursisten ”falder ud”. Så bruger vi den tid, der er. At relationen mellem lærer og kursist er afgørende for tryghed, gælder ligesom alle andre steder; men på sprogskoler med

Billigt billån - specielt til dig Kun

2,95% p.a.

BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/ufb

BILLIGT BILLÅN – RING NU Ring 3378 1965 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver Online: Gå på lsb.dk/ufb og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig. Ring:

Vil du sammenligne med andre udbydere, så tjek ÅOP’en – de årlige omkostninger i procenter. Kig også på de samlede omkostninger, så får du et overblik over, hvad lånet i sidste ende koster dig. * Betingelser og eksempel på billån med medlemsfordele (min. 20% udbetaling): Bilen koster 200.000 kr. Du har selv 40.000 kr. (20%) til udbetalingen. Oprettelse af lån koster 4.500 kr. Tinglysning og finansieringsdeklaration koster i alt 4.710 kr. Din månedlige ydelse i 84 måneder er 2.231 kr. før skat. Variabel rente er 2,95% p.a. Debitorrente er 2,98%. ÅOP er 4,70%. Samlede omkostninger er 187.443 kr. Billån med medlemsfordele kræver almindelig kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

UDD_160229_Bil_187x130.indd 1

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

Lån & Spar Bank A/S, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Er du medlem af Uddannelsesforbundet, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.

29/02/2016 13.45

stort flygtningeoptag er det nok endnu tydeligere, at (social) tryghed er afgørende for læring. En positiv bonuseffekt er dog, at rummelighed smitter. Vi er også i det særlige paradoks, at kursisterne på den ene side skal være 'rigtigt lidende mennesker' med begrænsede ressourcer for at få asyl. På den anden side forpligter de sig til at modtage sprogundervisning, hvilket netop kræver ressourcer og læringsparathed. For mange flygtninge indebærer sprogundervisningen at skrive og lære på et helt nyt sprog, ofte med et halvfremmed alfabet. Vi underviser nogle, hvis forudsætninger for sprogtilegnelse, vi ikke kender. Mange flygter uden skolepapirer, og der er ingen faglig overlevering. Vi kan ikke ringe til skolen i et militærdiktatur som Eritrea eller en udbombet by som Aleppo,

og få at vide på hvilket niveau deres uddannelsesmæssige baggrund er kompatibel med noget, vi kender. Det stiller nogle krav til en sprogskolelærer, at vores kursister har andre, for os ukendte, normer, metoder og begrebsverdener. Vores danske skolesystem og undervisningsmetoder er logiske for os, men skal først anskueliggøres som trygt og muligt for dem. Det betyder noget for vores arbejde mod modulmål og kursisternes mulighed for at nå dem på normeret tid, at der er meget af den læring, de skal have, som ikke er en del af modulmålene, men som er en forudsætning for at opnå dem. Det er en brobygningsopgave, som appellerer til smidighed og daglig kreativitet og improvisation. Det gør arbejdet både spændende og udfordrende. •

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk

studieture

Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk r studietu ikke en Det var ! is r parad ... det va ole

”

tedralsk bing Ka ) de, Nykø dietur i Toscana n re e d Stu (Stu

Berlin/Dresden/Prag Barcelona Bruxelles/Amsterdam Paris/Normandiet Firenze/Rom Tel Aviv

fra kr. 1.355 fra kr. 1.650 fra kr. 1.655 fra kr. 1.945 fra kr. 2.595 fra kr. 4.350

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

ANMELDELSER Redaktionen har modtaget følgende bøger. Nogle af dem vil blive anmeldt i kommende numre af Uddannelsesbladet.

HVIS KLASSELEDELSE ER SVARET

Af Jens Ager Hansen, red. Praxis 2015. 130 s. Pris ikke opgivet

FAGBØGER AT VILLE NOGET MED NOGEN

Af Steen Nepper Larsen, Turbine 2016, Bog 168 s. 195 kr. HJERNEN OG LÆRING

Af Ole Lauridsen, Akademisk forlag 2016, Bog 234 s. SPØRGSMÅLET OM MODERSMÅLET

Af Omar Dhahir, Turbine 2016, Bog 262 s. 275 kr. DET ER MIN KROP!

Af Kirsten Ahlburg, Special-pædagogisk forlag 2016, Bog 56 s 160 kr. VEJE TIL PROFESSIONEL UDVIKLING

Af Lisbeth Lunde Frederiksen & Karen Marie Hedegaard, Dafolo. 2016, Bog 171 s 249,95 kr. DEN ETISKE VIRKELIGHED

Af Christian Lund, Frydenlund 2016, Bog 227 s. 249 kr. KORSTOGENE

Af Michael Pihl & Jesper Rosenløv, Frydenlund. 2016, Bog 237 s. 249 kr.

I antologien Hvis klasseledelse er svaret anlægger de forskellige forfattere et dobbeltblik på begrebet klasseledelse. Antologien forholder sig således både kritisk til klasseledelse som begreb, men også konstruktivt. Det kritiske blik går på den mere automatiske anvendelse af begreber, som klasseledelse også hænger fast i. Klasseledelsesbegrebet kan her komme til at blive en kliche, som lærere bruger i italesættelsen af deres praksis. Den konstruktive tilgang til klasseledelse som begreb skal forstås som forfatternes fastholdelse af klasseledelse som noget brugbart. Samtidigt med dette, så søger de at sætte begrebet ind i en erhvervspædagogisk kontekst. Bogen henvender sig således til undervisere ved Erhvervsskolen, men andre lærere/undervisere kan også sagtens læse med. Antologien leverer bl.a. en historisk gennemgang af klasseledelse som en undervisningsstrategi. Man kan her læse om klasseledelse som undervisningsledelse, som ledelse af relationer/emotioner i klasserummet og som pædagogisk ledelse af lærernes arbejde.

BLIV KLOG PÅ ROMANTISKE ROM

Samtlige bidrag i antologien er meget saglige og faktuelle og hvert bidrag har hver deres litteraturliste. Dette er rigtigt rart. Man kan altså bruge det lille værk som en introduktion til, hvad klasseledelse egentlig er, og hvis noget virker ekstra interessant, så kan man søge mere viden hos andre forfattere/forskere, der står opført på litteraturlisten. Bidragene leveres i øvrigt både af forskere og undervisere samt en enkel uddannelseschef, der alle selv har arbejdet med klasseledelse på en eller anden vis. Antologien er et forsøg på et bud på, hvad den moderne erhvervsskolelærers undervisningspraksis bør bygge på. Som en af forfatterne, Lena Lippke, skriver, så kan klasseledelse bevirke, at eleverne oplever ’et andet og mere positivt tilhørsforhold til det at gå i skole og lære noget’ (s.59). I bogen søger forfatterne at svare på følgende spørgsmål: Hvilke mål og hvilke fagligt indhold skal i spil i en undervisningssituation? Hvordan praktiseres klasseledelse? Og hvilken didaktiske overvejelser samt lærerroller skal i spil, hvis man vil lave klasseledelse? Antologien er helt sikkert meget brugbar i denne tid, hvor der stilles skarpt på erhvervsskolerne, generelt, deres elevoptag og deres fastholdelsesstrategier. Det er i øvrigt måske netop dette,

KONTAKT OS IDAG PÅ 8020 8870 Vi er specialister i grupperejser for undervisningssektoren. Vi tilbyder rejser til alle de klassiske rejsemål, men også dem, som er lidt anderledes. ROM er en af de absolutte klassikere og et rejsemål, som er oplagt på studierejser. Rent historisk er Rom helt unik, men Rom byder også på mange andre spændende typer af oplevelser.

OPLEVELSER I ROMANTISKE ROM -Vingårdsbesøg og landbrugsbesøg -Kernekraft i Frascati -Fordrag med dansk journalist om Italiens politik og økonomi -Katakomberne -Virksomhedsbesøg på TV-station og levnedsmiddel HUSK, vores erfarne medarbejdere er din genvej til at realisere rejsedrømmene. Ring idag eller skriv til os og få et tilbud.

BILLIGST FRA KUN 2.498, TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

Annonce_Rom_marts.indd 1

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

3/10/2016 2:53:29 PM

Gør tanke til handling VIA Efter- og videreuddannelse

VIA University College

Vil du skabe vejledning

i verdensklasse?

Så er diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning noget for dig. Du er garanteret masser af ny viden, effektive redskaber og inspirerende metoder, der gør dig i stand til at udvikle din egen praksis og yde en mere målrettet og kvalificeret vejledning af børn, unge eller voksne.

- Nyeste viden om karrierevejledning, vejledningsmetoder og -teorier. - Effektive redskaber og teknikker til såvel individuelle som kollektive vejlednings samtaler og -aktiviteter. - Kompetencer i at anvende digitale medier i vejledningen. - Mulighed for specialisering i bestemte emner, fx, mentorskab, job og uddannelse i grundskolen, gruppevejledning eller digitale medier. - Inspirerende netværk med andre vejledere fra forskellige brancher.

Din profil Diplomuddannelsen er for dig, der arbejder med vejledning af børn, unge eller voksne på fx en uddannelsesinstitution, i et studievalgscenter, i Ungdommens Uddannelsesvejledning, i et jobcenter, en a-kasse eller en faglig organisation.

Ønsker du fokus på udvikling af kollektive vejledningsformer? Modulet ”Vejledning i fællesskaber og gruppevejledning” giver dig kompetencer til at imødekomme de nye krav i lovgivningen. Modulet kan indgå i diplomuddannelsen, du kan tage det som enkeltfag eller det kan tilrettelægges som et skræddersyet forløb for en gruppe af medarbejdere.

Vil du vide mere Læs mere om uddannelsen, se det aktuelle udbud af moduler og tilmeld dig på via.dk/vejleder Har du spørgsmål, så kontakt studievejleder Rita Buhl på telefon 8755 1832 eller mail ribu@via.dk 6802 - ilh - 09.2015

Dit udbytte

ANMELDELSER som jeg mangler, rent indledende i bogen; at redaktøren lige havde nævnt noget om erhvervsskolen af i dag og dens (politiske) udfordringer i forhold til en praksisvirkelighed. Lotte Max Bank

Generelt er bogen meget tilgængelig både for underviser og elev, men man har ikke opfundet den dybe tallerken. Mette Marie Kokholm TYSKLAND EFTER 1989

POT OG PIS

Af Anders Topp Thomsen. Turbine 2015. 224 s. 269,95 kr. Pot & pis er en ungdomsbog med fokus på drenge i alderen 12-16 år. Historien handler om tre drenges sommerferieliv, der inkluderer vidt forskellige oplevelser såsom hashrygning, tunede knallerter, sex, venskaber og hjælpsomhed. Bogen kan læses som frilæsning eller bruges som led i emneundervisning om hash og stoffer i folkeskolens ældste klasser. Endvidere kan uddrag af Pot & pis bruges i seksualundervisningen, da den kan udfordre eleverne til at tage stilling til, hvad de har lyst til at udfordre deres egen seksualitet med. Jeg ved ikke, om unge i alderen 12-16 ved, hvad analsex er, eller hvor man også kan bruge et stearinlys, men det finder de da ud af, hvis de læser Pot og pis. Sproget er let, til tider morsomt og forfatteren fralægger sig på alle måder ethvert ansvar for den ballade, vi måtte afstedkomme, hvis vi handler med hovedet under den ene arm, som personerne i bogen tydeligvis gør. Måske klogt nok. Ada Helene Kragh KONTAKT. Begynderbog DU 2

Af Cecilie Løsecke Olsen & Marta Likierska. Gyldendal 2015. 168 s. 286 kr. Forlaget Gyldendal. Kontakt er målrettet Danskuddannelsen 2, modul 1. Bogen starter helt fra bunden med at lære det danske sprog og går støt og roligt frem. Der er en del illustrationer i bogen som understøtter forståelsen og får bogen til at virke indbydende for brugeren. Illustrationerne er primært fotos, men der er også benyttet tegninger ganske få gange. Tegningerne i bogen er klart målrettet unge og voksne, men ved at benytte primært fotos fremstår bogen seriøs. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at bogen er klar målrettet nydanskere, som ud over sprog, også skal lære noget om det danske samfund. Bogen går fra helt nybegynder dansk til grammatik svarende til mellemtrin og overbygningsniveau. Opgaverne er generelt korte og meget klassiske fremmedsprogsopgaver, som kan findes lignede i engelsk- eller tyskundervisningen. Opgaverne har fokus både på skriftlighed og mundtlighed.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

Af Torben Kitaj. Frydenlund 2015. 152 s. 149 kr. I vores del af verden vejer Tyskland tungt og har derfor stor betydning for alle dele af det danske erhvervsliv. Med sine godt 80 millioner indbyggere og med langt den kraftigste økonomi er Tyskland Europas største og vigtigste nation. Derfor er det uhyre vigtigt, at vore elever, kursister og studerende på den ene eller anden måde beskæftiger sig mere og mere med vore store sydlige nabo. Denne bog kan på alle niveauer give særdeles god indsigt i og forståelse af en lang række tyske forhold - både helt indenrigspolitiske og mere alment kulturbærende elementer: Hvad er Tyskland i dag? Hvordan udvikler landet sig økonomisk og politisk? Og hvad mener den menige tysker? Bogen fokuserer pålandets politiske udvikling og gennemgår kapitel for kapitel hver valgperiode fra Murens fald til i dag - og derved kan bogen også bruges i mange andre sammenhænge end blot i fagene historie, samfundsfag og tysk. Uundgåeligt berører disse kapitler talrige fælleseuropæiske forhold, og bogen bliver således også en oversigt over EUs udvikling i sammen periode. Følgende emner dækkes særdeles godt: • Murens fald • DDR’s opløsning • Genforeningen • Udenrigspolitikken • Kohls sidste regeringsår • De første rød-grønne år • Reformer og uro • Stor koalition • Finans- og eurokrise • Tyskland i dag • Tysklands nye rolle • Det andet økonomiske mirakel • De tyske partier Vore elever får her beskrevet og forklaret forskellene mellem de altid beklagende ”Jammerossis” (i det tidligere DDR ) og de ofte noget arrogante ”Besserwessis” ( i det tidligere Vesttyskland ). Men også det ganske særlige og historisk og kulturelt betingede forhold mellem både det gamle kejserrige plus den nuværende Forbundsrepublik - og så Rusland : på tysk bertegnet ”Rusland-Verstehen”, som også kan forkla-

re det ellers noget ulogiske nære forhold i dag mellem Putin og Merkel. Men alle sådanne store linjer i landets udvikling krydres på bedste vis af en lang række glimrende små historier og små episoder, hvilket kan gøre det måske lidt tunge stof langt mere spændende og vedkommende for vore elever og studerende. Et sådant konkret eksempel er omtalen af en ganske almindelig fabrik med produktion af plastikvarer side 138-39 - her sættes det lille element enkelt og elegant ind i en international økonomisk og politisk sammenhæng. Sådan skal det gøres! Den erfarne forfatter beskriver ligeledes de store udfordringer med sammensætningen af den tyske befolkning side 112-113, som viser de særdeles store og dybt komplicerede skæve årgange, som med tiden vil skabe et uundgåeligt kæmpeproblem med et uhyre stort antal ældremedborgere. - Her skal understreges, at bogen er blevet til, før de store flygtningestrømme! Et andet måske mere filosofisk og politologisk forhold er den aktuelle meget uheldige politiske mandatfordeling side 125: Det faktum, at de store regeringspartier CDU og SPD har så store grupper i Forbundsdagen, så den nødvendige politiske opposition næsten er helt udraderet, hvilket et europæisk demokrati ikke kan leve med. Forfatteren opfordrer stærkt til, at elever og studerende diskuterer sådanne politiske og demokratiske spørgsmål - og dette gør bogen yderst anvendelig i et langt bredere aspekt. Danske elever og studerende kan også få et ganske godt indblik i både økonomien og boligforholdene for den almindelige tyske familie, som på trods af en buldrende eksport har lavere lønninger, lavere levestandard og færre ejerboliger end i Danmark. Disse – og flere andre – emner belyses på forbilledlig måde via en række meget oplysende faktabokse om for eksempel tysk litteratur, energiforhold, patriotisme, fodbold, nynazisme. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og nødvendige fagudtryk er ordentligt forklaret. De overskuelige kapitler er forsynet med glimrende billeder sat op i en fornuftig størrelse. Forfatteren, Torben Kitaj er journalist, hvilket man tydeligt mærker på sproget, og har tidligere gennem en længere årrække været DRs tysklandkorrespondent. Det sidste medfører, at han i bogen jævnligt krydrer beskrivelsen af de store linjer med små personlige oplevelser, - hvilket gør det hele langt mere spændende. Bogen anbefales på det varmeste både til undervisning i fag som historie, samfundsfag og tysk - og især som baggrundslæsning før studieturen til Tyskland. Ole Fournais

Skift til a-kassen FTF-A og få personlig sparring, hvis du er på jagt efter et nyt job eller overvejer et karriereskifte. 24 timers sparring på cv og ansøgning. Jobtilbud direkte til dig. Samarbejde med 60 faglige organisationer. Indgående kendskab til dit fag. Og meget mere.

*Alm. sms-takst

Meld dig ind i dag på ftf-a.dk, ring 70 13 13 12 eller SMS* medlem til 1980 – så klarer vi alt det praktiske for dig

A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

STILLINGER

Sprogcenter Nordsjælland søger undervisere Kan du undervise nyankomne udlændinge i Sprogcenter Nordsjælland søger undervisere dansk som andetsprog? Kan du undervise nyankomne udlændinge i dansk som andetsprog? Vi søger et til afdelingerne i Frederikssund/Frederiksværk, Du kan forvente Helsingør og Hillerød. Viantal søgerundervisere et antal undervisere til afdelingerne i Frederikssund/Frederiksværk, Helsingør Undervisningen omfatter dansk sprog og danskeogkultur- og samfundsforhold, ogder den finderudvikling sted i vores • En arbejdsplads, sætter og kvaHillerød. omfatter dansk sprog egne lokaler såvelUndervisningen som ude på virksomheder. Sprogcentret tilbyder undervisning i FVU dansk og litet også højt. Vores samarbejde bygger på dialog, og danske kultur- og samfundsforhold, og den matematik. og hvor værdierne ligeværdighed, respekt og

finder sted i vores egne lokaler såvel som ude på tolerance er prioriteret i alle relationer. virksomheder. Sprogcentret tilbyder også Om os • En afvekslende hverdag hvor to dage aldrig er undervisning i FVUer dansk og matematik. ens på en dynamisk arbejdsplads Sprogcenter Nordsjælland sprogcenter for 10 nordsjællandske kommuner og indgår aktivt i i udvikling og integrationen af nye danskere i kommunerne. Sprogcentret har vækst. 1900 daglige kursister, som går til Om ios • Tæt teamsamarbejde undervisningen undervisning tidsummet 8.30 – 20.00. Vi er fordelt på 4 afdelinger, alle med lyse ogom moderne lokaler og Sprogcenter Nordsjælland er sprogcenter for om pædagogisk udvikling. og IT-udstyr. 10 nordsjællandske kommuner og indgår aktivt • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollei integrationen af nye danskere i kommunerne. gaer og plads til både grin og alvor. Om dig Sprogcentret har 1900 daglige kursister, som går til Aftenundervisning går på tur, så du kan for• Du har gennemført eller er påbegyndt uddannelsen til •underviser i dansk som andetsprog undervisning i tidsummet 8.30 - 20.00. Vi er fordelt at skulle arbejde (DAV) eller master i dansk som andetsprog. Du kan læsevente merei perioder om uddannelsen her: to aftener om på 4 afdelinger, alle med lyse og moderne lokaler ugen. http://edu.au.dk/uddannelse/masteruddannelser/oversigtoveruddannelser/dav/ og IT-udstyr. • Gode fordifferentierede kompetenceudvikling. • Du kan planlægge og gennemføre undervisningen i forhold til muligheder kursisternes • Et positivt og konstruktivt samarbejde med læringsbehov på alle tre danskuddannelser. Om dig ledelsen. • Du er socialt orienteret og samarbejder med ledelse, kolleger, sprogcentrets øvrige • Du har gennemført eller er påbegyndt uddan-

• •

medarbejdere eksternei dansk samarbejdspartnere, er aktiv og engageret teamsamarbejdet nelsen til og underviser som andetsprog og du Ansøgning: Senest fredagi d. 22. april kl. 12, sendes om forskellige undervisningsog organiseringsopgaver. (DAV) eller master i dansk som andetsprog. Du elektronisk – find link på www.hillerod.dk Du deltager aktivt ogom engageret i sprogcentrets udvikling, og du ser positivt kan læse mere uddannelsen her: http:// pædagogiske Ansættelsessamtaler gennemføres i ugepå 19 og 20. forandringer og nye udfordringer. edu.au.dk/uddannelse/masteruddannelser/ Ansættelse: 01.08. 2016 Det viloversigtoveruddannelser/dav/ være en fordel hvis du har erfaring med undervisning af voksne kursister inden for dansk som• andetsprogsområdet. Du kan planlægge og gennemføre undervisnin- Løn og ansættelsesforhold: Efter overenskomst gen i forhold til kursisternes differentierede

mellem KL og Uddannelsesforbundet. Der er tale

om fuldtidsstillinger, og ansættelsen sker med Du kan forvente læringsbehov på alle tre danskuddannelser. hovedarbejdssted i henholdsvis • En arbejdsplads, der sætter udvikling og kvalitet højt. Vores samarbejde bygger påHelsingør, dialog, ogHillerød • Du er socialt orienteret og samarbejder med eller Frederikssund/Frederiksværk, men ansættelhvor værdierne ligeværdighed, respekt og medartolerance er prioriteret i alle relationer. ledelse, kolleger, sprogcentrets øvrige sen omfatter hele Sprogcenter Nordsjælland. • En afvekslende to dage aldrig er bejdere oghverdag eksterne hvor samarbejdspartnere, ogens på en dynamisk arbejdsplads i udvikling og vækst.du er aktiv og engageret i teamsamarbejdet Yderligere oplysninger: om forskellige undervisningsog organiserings• Tæt teamsamarbejde om undervisningen og om pædagogisk udvikling. Frederikssund/Frederiksværk: Afdelingsleder opgaver. • Et godt arbejdsmiljø med engagerede kollegaer og plads til både grintlf. og4737 alvor. Steffen Busch, 1600. • Aftenundervisning går på så du kan forvente i perioder at skulle arbejde toAnne aftener om ugen. • Du deltager aktivt ogtur, engageret i sprogcenHelsingør: Afdelingsleder Marie pædagogiske udvikling, og du ser positivt • Gode trets muligheder for kompetenceudvikling. Søndergaard, tlf. 4925 0570. på forandringer og nye udfordringer. • Et positivt og konstruktivt samarbejde med ledelsen. Hillerød: Afdelingsleder Berit Rasmussen, • Det vil være en fordel hvis du har erfaring med

tlf. 4822 7880.

Ansøgning: senest fredagafd.voksne 22. maj kl. 12,inden sendes link på www.hillerod.dk . undervisning kursister for elektronisk, Voresfind hjemmeside: Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 19 og 20. dansk som andetsprogsområdet. www.sprogcenternordsjaelland.dk Ansættelse: 01.08.2016 Løn og ansættelsesforhold: Efter overenskomst mellem KL og Uddannelsesforbundet. Der er tale om fuldtidsstillinger, og ansættelsen sker med hovedarbejdssted i henholdsvis Helsingør, Hillerød eller 36 UDDANNELSESBLADET 03 / 2016 Frederikssund/Frederiksværk, men ansættelsen omfatter hele Sprogcenter Nordsjælland.

VUC&hf Nordjylland søger ny forstander - pr. 1. august eller snarest derefter!

Vi søger en visionær og strategisk tænkende leder som samtidig er empatisk og med stærke kommunikative kompetencer. Du skal stå i spidsen for den fortsatte positive udvikling af skolen. To afgørende forudsætninger: • Du skal have et indgående kendskab til voksenuddannelsesområdet • Du skal have erfaring med at lede en større organisation med flere ledelseslag Du vil overtage en veldrevet og velkonsolideret skole med tidssvarende undervisningsfaciliteter og kompetente medarbejdere. Som forstander vil du blive leder for en decentral organisation med fem afdelinger i Nordjylland. Vi lægger bl.a. vægt på, at du kan agere rollemodel og skabe motivation for såvel medarbejdere som ledelse samt at du kan begå dig i diverse netværk og gøre din indflydelse gældende.

Læs hele stillingsopslaget på www.vucnordjylland.dk under ledige stillinger Ansøgningsfrist er mandag den 2. maj 2016 kl.12.00

MØDER, KURSER MV. DTL Seniorer Thisted d.11-03-2016 Nu får vi igen chancen for at besøge en spændende erhvervsskole med en masse spændende uddannelser Skolebesøg for medlemmer og deres ledsager, på Landbrugsskolen på Mors Mosegaardsvej 10 7900 Nykøbing Mors Mandag d. 23. maj. 2016 Kl. 10.00. PROGRAM:

10.00 10.45 12.30

Velkomst, kaffe og brød. Rundvisning på skolen Frokost og afslutning.

En fra skolen fortæller om skolen og besvarer spørgsmål. Tilmelding når fagbladet er udkommet i uge 15 senest onsdag d. 18 maj til Ole Schmidt · tlf.61992336 · ole.schmidt@youmail.dk Poul Erik Bertelsen · tlf. 97910987 · pebinga@gmail.com Grib nu denne chance for et udsøgt spændende skolebesøg. På bestyrelsens vegne Ole Schmidt / Poul Erik Bertelsen

SPORTSLEGE 2016 Dyst i bl.a. fodbold, beachvolley, bowling, duathlon og meget andet til erhvervsskolernes sportslege 2016 den 19.-21. august på CLEF, Kringelborg Alle 17, 4800 Nykøbing. Vi regner med at se deltagere fra alle landsdele. Tilmelding Sidste frist er 1. maj 2016 Deltagergebyr er 300 kr. pr. person Tilmeldingsskema sendes til len@celf.dk Overnatning Enten i telt eller campingvogn på skolens areal. Desuden kan overnatning finde sted i et af skolens klasselokaler. Nykøbing F. Vandrerhjem ligger kun 5 minutters gang fra CELF Forplejning Fredag: grillarrangement som kan forudbestilles. Prisen er 100 kr. pr. person Lørdag og søndag serveres morgenmad i skolens kantine. (skal også forudbestilles) Sandwich vil kunne købes på skolen lørdag Festmiddag Afvikles lørdag aften kl. 18.30 i skolens kantine. Prisen er 300 kr. pr. person incl. 1/2 flaske vin Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer. Se alle aktiviteterne og læs mere på http://sportslege.celf.dk/

LAVERE FRAFALD END FORVENTET PÅ KUU’EN Kun omkring hver fjerde elev på KUU’en er faldet fra siden uddannelsens begyndelse sidste efterår. Samtidig er næsten halvdelen af frafaldet positivt, da de unge er begyndt på andre uddannelser, har fået læreplads eller er kommet i job. AF DORTHE PLECHINGER

DEN KOMBINEREDE UNGDOMSUDDANNELSE ser i højere grad

end forventet ud til at kunne holde på de unge. Dels er der et langt lavere frafald, end man havde kalkuleret med, da loven blev vedtaget – her regnede man med, at hver anden elev ville forlade uddannelsen. Dels ser en stor del af frafaldet ud til at være et positivt frafald, hvor de unge forlader KUU’en til fordel for noget andet og måske mere relevant for dem. Det tyder en opgørelse fra Uddannelsesbladet af de nye tal om frafald på KUU’en på. Vi har blandt andet spurgt de 20 såkaldte tovholder-institutioner – det vil sige de skoler, der står for koordineringen af den toårige uddannelse – hvor mange af de unge, der er faldet fra de første hold, siden uddannelsen begyndte i august-september sidste år. Samlet set handler det om cirka en fjerdedel af de 936 elever – eller 25 procent. Samtidig er en stor del af frafaldet sket i begyndelsen af uddannelsen, hvor både UU-vejledere, elever og KUU’ere skulle finde det rigtige match mellem målgruppe og KUU-tilbud. Undersøgelsen viser ikke et fuldstændigt billede af optag og frafald, da skolernes indberetninger og optællinger er forskellige, og da tallene fra de enkelte skoler er det, men tallene viser en klar tendens. Det er for eksempel værd at bemærke, at der i frafaldstallene gemmer sig et positivt frafald – de steder, hvor tallene er opgjort i, hvilke typer af frafald der er tale om. Her er de unge hoppet videre til en mere relevant uddannelse, en læreplads eller måske et regulært arbejde. Dette solstråletal er på cirka 39 procent af frafaldet på 233 elever. •

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

KUU står for den Kombinerede Ungdomsuddannelse • Det er et nyt toårigt alternativt uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har taget en ordinær ungdomsuddannelse. KUU’en sigter på at hjælpe den unge ind en anden ungdomsuddannelse, få læreplads og blive bedre kvalificeret til forskellige typer af ufaglærte job. Efter endt KUU kan den unge kalde sig erhvervsassistenter. • Landet er blevet inddelt i 20 KUU-områder, og hvert område er tildelt et bestemt antal pladser. I alt 2.500 på årsbasis fordelt på to optag af 1.250 om året. • KUU’en har både et alment og praktisk indhold. Derfor skal uddannelse konstrueres i et samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, der tilbyder begge dele. KUU’en er tilpasset det lokale arbejdsmarked og udbyder erhvervstemaer, der er relevante for beskæftigelse i området. • I hvert KUU-område er én af de involverede skoler tildelt rollen som tovholder og har det overordnede ansvar for koordineringen af aktiviteter. • Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning og jobcentrene, der afgør om ansøgeren er i målgruppen for uddannelsen og visitere de unge. • Det er dog KUU-skolerne, der bærer et eventuelt økonomisk underskud, hvis der ikke kommer elever nok. • Uddannelsen har nu haft sit andet optag: Heller ikke her er alle de 1.250 pladser besatte. DOP

SE OPTAG OG FRAFALD PÅ KUU’EN (Optag / Frafald i alt / Positivt frafald) I ALT: 936 / 225 / 86

56 / 12 / 3

18 / 2 / -

” Vores lave frafald skyldes en aktiv indsats fra kontaktlærerne: Morgenen begynder med en gennemgang i værkstederne af, om alle er mødt. Hvis ikke, er det opringning og eventuel afhentning. Det ved eleverne nu, så der er ikke mere problemer med det” T HOMAS JESPERSEN, RANDERS PRODUKTIONSSKOLE

49 / 11 / 4

51 / 11 / 6

47 / 5 / 1

49 / 6 / 6 33 / 8 / 4 42 / 4 / 4

25 / 5 /12 / 5 / 3

66 / 17 / 5

69 / 24 / 8 91 / 33 / -

53 / 8 / 5

69 / 17 / 9

37 / 12 / 3

45 / 24 / 12 58 / 9 / 7 29 / 3 / 3 37 / 9 / 3

” Langt hen ad vejen synes vi, at vi lykkes med at fastholde de unge. Mange af dem har igen fået håbet og troen på, at der også er en vej for dem” H ELLE BALLEBY, LEARNMARK HORSENS

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

KUU’EN HAR BEHOV FOR AT BLIVE EN KÄNDIS Selv om det nye halvårlige optag til KUU’en er mindre end sidst, er der optimisme at spore: Uddannelsen er blevet mere kendt, udviklingen er vendt flere steder og frafaldet overraskende lavt. AF DORTHE PLECHINGER HØR, HVAD SKETE der lige i det nordjyske? Ved sidste optag til den kombinerede ungdomsuddannelse, KUU’en, var kun 16 pladser af de 67 besatte. Ved det nye optag i januar var det 60. - Optaget er vokset stort, ja, og kun to elever er faldet fra, fortæller Knud Dal, leder af KUU’en på AMU Nordjylland, der dækker Aalborg, Vesthimmerland, Rebild og Mariager Fjord. - At det er lykkedes at vende udviklingen, skyldes tre ting: Et godt samarbejde med UU-vejlederne, at uddannelsen nu er blevet mere kendt, og at vi har valgt andre erhvervstemaer. De har tilsyneladende haft større appel hos de unge, siger han. Netop det svar går igen og igen ved Uddannelsesbladets rundspørge til de 20 KUU’ere efter det andet optag i januar. For eksempel siger Pia Guldbæk, Erhvervsskolen Nordsjælland, der dækker KUU-tilbuddet i Helsingør, Hørsholm og Fredensborg, at optaget skyldes ”et meget godt og tæt samarbejde med UU, men også en politisk bevågenhed i kommunen, hvor man nu kender dette tilbud”. Den helt afgørende forudsætning for, at KUU’en får besat alle pladser er, at uddannelsen bliver en kändis – både blandt de unge selv, UU-vejlederne og jobcentrene i kommunerne. De to sidstnævnte visiterer de unge til uddannelsen, og de har nøglen til at få det rigtige antal og de rigtige elever gelejdet hen til pladserne. KUU’en er kommet bedst fra start i de mindre byer og kommuner, mens smertensbørnene har været de store kommuner. Også det billede har dog ændret sig siden første optag, som eksemplet fra AMU Nordjylland viser. Og ved KUU’en, der dækker Aarhus og Samsø, er tallet ligeledes gået fra et optag på 49 til 66 elever denne gang. I København undrer lederen af KUU’en, Lotte Holdgaard Bymann fra KVUC, sig derimod over, at eleverne her stadig lader vente på sig ved det andet optag. -Vi tror stadig og arbejder hårdt på at få det antal pladser fyldt op, vi har fået tildelt: Skulle der virkelig ikke være behov for en KUU hos 173 unge i en by af Københavns størrelse, spørger Lotte Holdgaard Bymann. •

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

EN KÆMPE MULIGHED – med mangler KUU’en er en kæmpe mulighed for enhver kommune og ethvert jobcenter, der har ledige kontanthjælpsmodtagere. Men man skal lære at håndtere det på den helt rigtige, mere håndholdte måde. I Randers såvel som i København. AF DORTHE PLECHINGER

DET MENER STEEN DEVANTIER , der er for-

mand for sektionen for ledere og konsulenter i Uddannelsesforbundet. Vi har bedt ham og Per Nielsen, der er formand for produktionsskolelærerne i Uddannelsesforbundet og noget mere skeptisk over for KUU’en tildele plusser og minusser og fortælle om de uddannelsespolitiske og faglige udfordringer den nye ungdomsuddannelse har. De er begge tovholdere på Uddannelsesforbundets arbejde med at indsamle erfaringer og gode eksempler til regeringens ekspertudvalg, der skal komme med bud på ”Bedre veje til ungdomsuddannelserne”.

Forbilledligt samarbejde mellem skoler Samarbejdet har været ret enestående – opgavens beskedne kvantitet taget i betragtning. Vi formåede faktisk at få 19 uddannelsesinstitutioner i området til at gå ind denne uddannelse og samarbejde om 129 pladser årligt. Det er flot, og samarbejdet har været forbilledligt. Helt grundlæggende har der været en stor vilje til at knokle for det her, og når det er lykkedes, skyldes det, at man har fået KUU’en placeret i nogle samarbejder, hvor man har erfaringer med arbejdet, hvor unge ikke bare synes, at skolegang er godt. STEEN DEVANTIER

...

Krav om niveau i dansk og matematik hindrer optag Har man fået konstrueret en uddannelse, som man ikke har en målgruppe til? En uddannelse, der er svær at visitere til, fordi eleverne ikke findes? Jeg hører igen og igen, at kravet om D-niveau er en stor hindring. Mange af eleverne er skoletrætte og slet ikke minded for det her niveau. Og hvis de var, kunne de lige så godt være startet direkte på en erhvervsuddannelse. Det handler om at bløde op på kravene, så det bliver mere realistisk, at de unge kan afslutte med for eksempel E-niveau. PER NIELSEN

Én af vores styrker som produktionsskole er relationsarbejdet. Så kan de noget andet på VUC, ungdomsskolen og EUD. Og det skal være et lærersamarbejde, hvor man giver det bedste fra hver skoleform. Netop derfor er det rigtig vigtigt, at der også bliver sat tid af til kontaktarbejdet, så den unge kan fastholdes i uddannelse, og så helt nyansatte, der ikke kender vores pædagogik og tankegang fra produktionsskolerne, ikke ender med at blive ansat som i en slags skole i skolen.

Det klogeste, man kunne gøre, var ikke at kræve af disse unge, at de når D-niveau. De har vidt forskellige forudsætninger inden for de almene fag. I stedet skulle man have som mål at gøre dem så dygtige, som de kan blive hver især. Hvis det handlede om at få de unge med, skulle man sige: ”Her er et tilbud til dig, der ikke har en ungdomsuddannelse og til dig, som ikke synes de andre uddannelser er noget, du kan klare. Har du lyst, så kom herned, så starter vi”. Hvis vi skal gøre os håb om, at de 20 procent unge, der ikke har en ungdomsuddannelse, bliver til fem procent, skal vi altså gøre noget ekstraordinært. Og her tror jeg, at den her uddannelse kunne tage flere grupper ind og være bredere og få flyttet lidt flere unge.

PER NIELSEN

STEEN DEVANTIER

...

Når myndighederne snakker med

Samme arbejdsplads – forskellige arbejdstider

Flere skoletyper – flere styrker

I Aarhus startede vi ikke så godt som forventet, men i anden ombæring ser det ud til at være lykkedes. Det skyldes, at vi nu er kommet i god dialog med myndighederne. Vi lavede en kæmpe informationsindsats, hvor både UU-vejledere og jobcentermedarbejdere i stort tal blev indkaldt til info-møder om alle de tilbud, der er i Aarhus. Vi lavede ung-til-ung-møder og har holdt kontakten tæt ved lige siden med UU og jobcentermedarbejdere. Vi har netop i Aarhus indgået en aftale, hvor vi på daghøjskoler og produktionsskolerne skal gøre unge aktivitetsparate stærke nok til at starte på KUU’en. De får en slags for-forløb, hvor de lærer at blive mødestabile og i stand til at lære, og så bliver de introduceret for KUU’en på stedet. Det er jo oplagt, at man arbejder med den slags forløb på daghøjskoler og produktionsskoler, da det er den opgave, de er vant til at have.

Lærere på produktionsskolerne har én bestemt måde at arbejde med eleverne på, men der følger nye opgaver med KUU-eleverne. Der skal være tid til kontaktarbejdet og samarbejdet med de andre lærergrupper og muligvis forældrene. Men på nogle skoler har KUU-lærerne ikke fået tid til at løfte disse opgaver, beskeden har været: ”Du er ansat på en produktionsskole. Her arbejder vi 33 timer med eleverne, og så er resten af tiden til alt det andet”, selv om det jo er nogle andre unge med en anden lovgivning og nogle andre krav. For eksempel skal kontaktpersonen være den, der fastholder eleven gennem uddannelsen og koordinerer mellem de øvrige uddannelsesinstitutioner. Men heldigvis er der også skoler, hvor arbejdstiden er planlagt, så KUU-lærerne har fået tid til at løfte deres særlige opgaver.

STEEN DEVANTIER

PER NIELSEN

...

Kombinationen af teori og praksis – når det fungerer

Samme skole – forskellige finansieringer

KUU er en kæmpe gevinst for de 20 procent af unge mellem 18-25 år, der ellers ikke får en ungdomsuddannelse. Det er en uddannelse med en praktisk tilgang, og det kan mærkes på deltagernes engagement og det uventet beskedne frafald mange steder. Der er så meget hands on i uddannelsen og indbyggede erhvervspraktikker. Dermed kan de unge meget hurtigt se, at det, de lærer, giver mening. I Aarhus beskæftiger de sig med virkelige ting. For eksempel står de for det praktiske og tekniske ved musik- og kulturarrangementer. De lærer, at det altså ikke bare er sjov det her – der kommer en hel sal fyldt med rigtige mennesker, så det skal bare fungere. Det gør dem bedre til de mere almene fag, selv om det ikke er dét, vi sælger uddannelsen på.

Efter min mening skulle man generelt sige, at der kun er én spilleplade ved alle ungdomsuddannelserne. I det øjeblik, der kun er statslige tilbud, som alle er finansieret på samme måde, ville det lukke for spekulation. Man bliver simpelthen nødt til at rense ud i den del. Grunden til, at det bør ligge i det statslige system, er, at hvis det lå i kommunen, ville det blive et spørgsmål om, hvorvidt vi har råd til for eksempel en ordentlig hjemmehjælp i stedet. STEEN DEVANTIER

STEEN DEVANTIER

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

Brug af data i skolen kan være med til at styrke differentieringen og understøtte lærernes professionelle samarbejde. Men databrug kan også føre til alt for snævert fokus på de former for læringsudbytte, der umiddelbart kan måles og sammenlignes. Derfor er det afgørende, at både undervisere, ledere og politikere forstår data som mere end tal og test-resultater, forklarer Helle Bjerg, der er docent på professionshøjskolen UCC. A F M I K K E L K A M P - F OTO : M I K K E L Ø S T E R G A A R D

DATA ER ET STARTSTED IKKE ET SLUTPRODUKT

”Problemet er,

at konteksten og dermed også analysen af data forsvinder, hvis tal kommer til at stå alene HELLE BJERG

UDDANNELSESBLADET 03 / 2016

ET AF TIDENS HOTTE EMNER i undervisning er brug af data. Undervisere skal ved hjælp af blandt andet test, trivselsmålinger og karakterer få en større indsigt i den enkelte elevs reelle standpunkt og tilrettelægge undervisningen efter det. Nogle opfatter brugen af data som en gave til underviserne, mens andre ser det som endnu et skridt i retning mod et overdrevent fokus på målinger og test. Svaret ligger et sted midt imellem, forklarer, Helle Bjerg fra professionshøjskolen UCC. Hun har været med til at lave en forskningsoversigt om brug af data i skoleledelse, der samler perspektiver fra 40 systematisk udvalgte artikler om emnet.

Hvad betyder det at bruge data i undervisningen? - Det er ikke særlig præcist at tale om ’brug af data, for det dækker over meget forskel-

lige praksisser. I forskningen taler man om ’dataliteracy’ som et begreb for kapaciteten til at kunne læse, forstå og fortolke data. Det er også et begreb, der peger på, at vi løbende må forholde os til, hvad data skal bruges til for elever, ledelse, lærere og i systemet som helhed. På den ene side forventes det, at lærerne kan bruge data til at udvikle undervisningen. Samtidig indsamler man bestemte former for data på kommunalt og nationalt niveau, der skal sige noget om, hvordan enkelte skoler eller hele skolesystemet klarer sig. Tallene er nemme at genkende som sammenlignelige resultater, så de bliver efterspurgt og brugt i den politiske styring af skolen. Men noget tyder på, at hvis man på et niveau i systemet bruger data til et overdrevent fokus på resultater og performance, så er det ikke frugtbart i forhold at understøtte en udviklingsorienteret brug

der er tid og rum til at analysere og diskutere data, og ikke mindst at der opbygges en konstruktiv datakultur, som for eksempel understøtter, at data ikke alene bruges til at fokusere på resultater. Når det er sagt, så kan databrug ske i forlængelse af noget, man gør i forvejen, for eksempel i forbindelse med et teammøde. Emnet kunne være faglig læsning, og forberedelsen kunne bestå i, at hver underviser har observeret enkelte elevers begrebsforståelse, og så bruger teamets observationerne som udgangspunkt for en faglig diskussion. Det lægger et lag på det, man gør i forvejen.

af data på andre niveauer. Så hvis databrug handler om udvikling af undervisningen, skal vi blandt andet bruge et bredt databegreb. Data er mere end test og tal. Data er også de løbende iagttagelser og observationer, man gør sig. Det har lærere altid gjort, så når man taler om det som data, handler det om at gøre det mere fokuseret og gøre det muligt at dele observationerne med sine kolleger. Hvad kan lærerne først fremmest bruge data til? - Data kan understøtte meningsfulde samtaler om læring og lærernes samarbejde. Forskellige former for data kan bruges til at give læreren feedback på sin praksis og dermed være et arbejdsredskab i den løbende tilpasning af undervisningen, som læreren allerede foretager. Samtidig peger forskningen på, at det fungerer bedst,

hvis lærerne bruger data i samarbejde. Brug af data kan være at systematisere observationer i klasseværelset, som er en væsentlig kilde til feedback. Det gælder for eksempel, når lærere arbejder med 'Rubrics,' som er et redskab til at sætte læringsmål og løbende holde øje med, hvordan eleverne arbejder. Den systematiske tilgang kan være med til, at en lærer for eksempel får øje på, at han ikke har været opmærksom på bestemte elever i undervisningen. Underviserne skal indsamle og dele data med hinanden. Er det ikke endnu en ekstra opgave, som tager tid? - Jo. Både politikere, ledere og lærere skal være bevidste om, at når man øger fokus på data, så tager det tid, og alle er jo pressede på tid. Det er et fælles ansvar at tilvejebringe relevante data; at sørge for, at

Der er en vis modvilje mod at bruge data. Har du et bud på hvorfor? - Data er et dårligt begreb, fordi det ikke siger noget om, hvad man vil med dem – at man vil skabe god feedback, give et godt grundlag for at træffe beslutninger og styrke det professionelle samarbejde. Nogle undervisere har en skepsis mod brug af data, fordi de tegn på læring, man kan bruge til noget i praksis, ikke bliver set som relevante andre steder i systemet. Forskningen udpeger masser af eksempler på databrug, der er gået amok, fordi man har et system, hvor der styres efter snævre forståelser af præstationer, og hvor det kan have konsekvenser for en skole eller en leder, hvis eleverne ikke lever op til bestemte standarder. Her kædes databrug sammen med en overfokusering på test og testforberedelse eller decideret snyd. Derfor er det helt legitimt at være bekymret. Herhjemme balancerer vi på en knivsæg i forhold til, hvordan øget brug af data ikke fører til, at skolers kvalitet alene måles og angives på baggrund af enkelte kvantitative indikatorer. Problemet er, at konteksten og dermed også analysen af data forsvinder, hvis tal kommer til at stå alene. Hvis data skal bruges til udvikling, må data ikke ses som slutprodukt, men som startsted for fælles undersøgelse. Og her peger forskningen igen og igen på, at det springende punkt er, hvorvidt underviserne oplever databrug som meningsfuldt i udviklingen af egen praksis. •

magasinpost-SMP · ID NR. 42162

Nyt interaktivt website fra Alfabeta Til den populære og nyttige grammatikbog Sætningsled og ordstilling har bogens to forfattere Maria Tiemroth og Søren Lindskrog udviklet et supplerende website Kunne du tænke dig at få et mere korrekt skriftsprog? Så er det måske mere viden om sætningsled og ordstilling, du har brug for.

med interaktive grammatikøvelser. Øvelserne består af varierende former for Her er bogen, som i korte, tilrettelagte lektioner forklarer teorierne bag de grammatiske regler. På én til to undervisningslektioner kan du nå igennem hver enkelt lektion i bogen.

interaktivitet og tilbyder herved flere muligheder for at forstå og anvende bogens centrale begreber og regler.

Til alle regler er der udarbejdet pædagogiske eksempler og øvelser, som hjælper dig til at forstå grammatikken og dermed til at bruge sproget mere korrekt i dit skriftlige arbejde. Bogen henvender sig til dig, som læser dansk eller dansk som andetsprog på VUC, FVU, sprogskole, produktionshøjskole, ungdomsskole, efterskole eller handelsskole. Bogen er naturligvis også velegnet til folkeskolens afgangsklasser og til gymnasiet og hf.

Vi forenkler login til Alfabetas sites Nu logger man ind på alle Alfabetas websites via UNI-login. UNI-login er det fælles loginsystem for hele den danske uddannelsessektor og er derfor sikkert og nemt at bruge. Det afløser Alfabetas tidligere loginsystemer og bruges til alle sites. Websites med licens betales pr. hold, pr. år. Når sitet er betalt, har alle skolens kursister adgang til sitet via personlige UNI-login – det spiller ingen rolle, at en kursist skifter hold, at hold nedlægges eller nye oprettes. På skolen tæller man antallet af hold, der ønsker at bruge et givent site ved abonnementets ikrafttræden, og det er det antal, der ligger til grund for afregningen. Skulle antallet af hold ændre sig drastisk i løbet af året, taler vi sammen.

Klik ind på alfabetaforlag.dk og se alle vores interaktive websites.