Uddannelsesbladet5 2016

Uddannelsesbladet #05 2016

Fagbevægelsen:

Differentieret undervisning rykkede alle elevers niveau Færre søger ind på uddannelsen til ordblindeunderviser

falmet eller fit for nye fights?

Konference 27.-28. september Praxis og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne holder konference d. 27.-28. september 2016. Konferencen er den fjerde i rækken om den digitale erhvervsskole.

I år er temaet ’quantified school’. Vi retter blikket bredt mod feedback, og hvordan vi via forskellige it-baserede redskaber og pædagogiske tilgange kan kvalificere vores indsats.

Første dag på konferencen har som tidligere et strategisk perspektiv, mens anden dag er praksisrettet.

Du kan læse mere om konferencen på praxis.dk/konference eller skan koden neden for.

/('(51(

quantified school DEN DIGITALE ERHVERVSSKOLE 4.0

kort nyt

HVER SJETTE UNG... ...har ikke fuldført en ungdomsuddannelse 10 år efter, de gik ud af 9. klasse. Det viser de seneste tal fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

De såkaldte profilmodeller, som er en slags prognose for, hvordan uddannelsesniveauet kommer til at se ud for en given ungdomsårgang, afslører, at man nu har nået målsætningen om, at 25 procent af en årgang skal have en akademisk uddannelse. Det ser sløjere ud med 95%-målsætningen. De seneste tal for uddannelsesniveauet blandt 25-26-årige viser, at der stadig er ni procentpoint til hensigten om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal tage en uddannelse.

Kilde: Hver sjette unge falder gennem uddannelsessystemet.

Rapport. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 29. juli 2016.

af Heidi Kvistgaard Güttler

Atleter skal også på erhvervsskole Eliteatleter svømmer, løber og dribler uden om erhvervsuddannelserne. De vælger i langt højere grad de almene gymnasiale uddannelser i stedet for. Årsagen er sandsynligvis, at de dér kan gå på særlige forløb, som giver atlet-eleverne mere fleksibilitet og tid til deres sport.

Det skal også kunne lade sig gøre på erhvervsskolerne, mener Team Danmark og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Derfor designer ministeriet nu en forsøgsordning til erhvervsskolerne, som kan træde i kraft fra næste år. Den skal give godkendte Team-Danmark-elever mulighed for mere smidige løsninger i forhold til både undervisning og praktik, så medaljer og svendebreve ikke skal udelukke hinanden. www.uvm.dk

Mænd er mere private Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet trives for godt. Selv når mænd og kvinder har samme uddannelse, vælger de forskellige job. Faktisk er der ikke sket nævneværdig udvikling på området de sidste tyve år. Det viser en rapport, som Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) har lavet. Mænd ender i den private sektor, kvinder i den offentlige.

– Skal vi udnytte de knappe ressourcer optimalt, kræver det en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder, vurderer forskeren bag rapporten Et kønsopdelt arbejdsmarked.

Mesterlære kan erstatte skolebænk Fra efteråret sparkes en ny mesterlæreordning i gang. Den er målrettet elever, som hellere vil lære på en arbejdsplads end på skolebænken. Mesterlæren kan erstatte grundforløbet på erhvervsuddannelsen. Læs mere på www.uvm.dk

21.000

fuldtidspersoner. Så meget faldt beskæftigelsen for ufaglærte fra starten af 2013 til efteråret 2015 ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Helt modsat er tendensen for personer med videregående uddannelser, for her er 33.000 flere kommet i job.

Flere elever i skolepraktik Fire procent. Så mange flere blev optaget på et praktikcenter de seneste 12 måneder sammenlignet med samme periode sidste år. I alt var ni procent af de erhvervsskolelever, der i maj 2016 var i gang med deres hovedforløb, i et praktikpladscenter. Over 90 procent havde en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

uddannelsesbladet 05 / 2016

3

September 2016

mener:

Nyt skoleår med ordentlige arbejdsvilkår Nu er man rundt på skolerne godt i gang med det nye

Børge Pedersen, næstformand i Uddannelses­ forbundett

skoleår. I Uddannelsesforbundet håber vi, at man rigtig mange steder har fået skabt ordentlige betingelser for lærernes arbejde.

Siden konflikten i 2013 og den deraf følgende Lov 409, har medlemmer og ledere på de fleste arbejdspladser drøftet, hvordan de nye arbejdsbetingelser skal være. På mange arbejdspladser har der været en rigtig god dialog. Medarbejderne er blevet inddraget i processen, og man er nået frem til en fælles forståelse af, hvordan dagligdagen skulle indrettes.

Det være sig ordentlig tid til forberedelse, rum til individuel og fælles forberedelse og for eksempel klargøring af lokaler. Det kan også være, at der er skabt klare retningslinjer for flextid eller muligheden for at foretage forberedelsen på optimale tider og steder for den enkelte undervisers undervisning.

Uddannelsesforbundet har fulgt udviklingen, der er sket siden 2013, og tendensen er, heldigvis, at man på flere arbejdspladser finder hinanden gennem dialog og drøftelse i mellem parterne. Netop det der kendetegner ”den danske model”.

At denne model også betyder aftaler mellem parterne, hvor begge parter forpligter sig på skrift og derved bekræfter de aftaler, man mundtligt er nået til en fælles forståelse om, er åbenbart stadig svært for en del ledelser. Men det kommer forhåbentlig, når modet bliver større. For lokale aftaler om arbejdstid er det bedste fundament for et professionelt lærerarbejde.

Når vi i Uddannelsesforbundet peger på, at mange arbejdspladser har fundet hinanden i en ny fælles forståelse, siger vi samtidig også, at der desværre også en del arbejdspladser, hvor der stadig er stor usikkerhed om, hvordan arbejdsforholdene skal være for, at lærerne har de bedste betingelser for at udføre et godt stykke arbejde.

For Uddannelsesforbundet er der afgørende, at

alle vore medlemmer har ordentlige arbejdsvilkår.

Og for en viden-medarbejder, som læreren jo er, er det helt afgørende at have indflydelse på eget arbejde.

Herunder indflydelse på de forhold læreren har for at udføre sit arbejde, hvad enten det nu er egen forberedelse, klargøring af lokaler, fælles forberedelse, selve undervisningen, efterbearbejdelsen, retning af opgaver og øvrige opgaver, som hører til lærerjob.

Derfor har vi Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse i den seneste tid diskuteret, hvilke supplerende tiltag vi kunne tage for at fremme en udvikling, der medfører, at vores medlemmer fremover får ordentlige arbejdsvilkår. Det bør være en ret for alle på arbejdsmarkedet at have et ordentligt arbejdsmiljø.

På de to statslige områder, VUC’erne og erhvervsskolerne, er vi efter aftale med GL, nu partner i det projekt der hedder ”Professionel Kapital”. Professionel Kapital-projektet går ud på, at ledelse og medarbejdere i et forpligtigende samarbejde, finder de områder, hvor man med en fælles indsats kan forbedre skolens professionelle kapital og styrke arbejdsglæden og det psykiske arbejdsmiljø. Det sker under kyndig vejledning af professor Tage Søndergaard Kristensen. Projektet bliver skudt i gang 1. september, og i Uddannelsesforbundet har vi store forventninger til, at mange skoler vil deltage i dette projekt, som en god måde at finde fælles løsninger på for de arbejdsmiljømæssige udfordringer, der er på enhver arbejdsplads. Til de interesserede er der mere om projektet på Uddannelsesforbundets hjemmeside.

På de andre skoleområder arbejder vi med tilsvarende løsninger, målrettet de specifikke skoleformer og med respekt for den kultur og de traditioner, der findes på området. Netop fordi det en del af Uddannelsesforbundets værdigrundlag, at alle vore medlemmer skal arbejde på arbejdspladser med ordentlige arbejdsvilkår og et ordentligt arbejdsmiljø.

UDDANNELSESFORBUNDET

Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandagtorsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pon­toppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen.

UDDANNELSESBLADET

Redaktion: ansv. redaktør Inge Gleerup, journalist Dorthe Plechinger, journalist Marie Begtrup, journalist Marie Dissing Sandahl, jounalist Heidi Kvistgaard Güttler. Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 ­K øbenhavn K, tlf. 7070 2722, blad@uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC-AMS Media ApS, tlf. 2172 5939. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013.

Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol.

Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.

indhold

16

Ryk elevernes niveau

uddannelsesbladet #05 2016

10

0 6 Tomme stole på uddannelsen til ordblindeunderviser

Måske fordi lovændring betyder flere elever pr. hold og mindre betaling pr. kursist 10 Får over 500.000 kr. udbetalt for manglende overarbejdsbetaling

10 lærere får ekstra på bankbogen og fridage, efter fejlagtig opgørelse blev rettet 12 God litteratur kan også skrives til svage dansklæsere

Sproglærer Efie Beydin kunne ikke finde ordentlig litteratur til kursisterne. Nu skriver og udgiver hun selv bøger til læsere med få danskkundskaber 16 Differentieret undervisning fik alle elevers niveau til at rykke sig

Det viser erfaringer fra blandt andet danskundervisningen af erhvervsskoleelever 21 Tema om fagbevægelsen: Falmet eller fit for nye fights?

22 Fremover skal du byde ind med mærkesagerne

Der er masser af vigtige kampe fremover, og brændstoffet til dem er især medlemmernes viden og velbefindende 24 Kasper, Maria og Tina: Fortæl os de gode historier

Tre unge medlemmer af Uddannelsesforbundet giver et kærligt skub til forbundet

21

30 Egne oplevelser gav lyst til at blive tillidsrepræsentant

46

Grethe Vestergaard Thuesen har været TR i 25 år. Der er fortsat nok at tage fat på ved den post.

38 Kronik: Heste og nyt sprog løftede produktionsskolen

Et udviklingsforløb med kobling af læring, trivsel og faglige kompetencer gav retning på arbejdet 46 Pas på med at kalde unge ”særligt sensitive”

Lærere og vejledere bør ikke acceptere den udokumenterede lommediagnose, mener professor

Forsidefotoet af taget af fotograf Mikkel Østergaard. Han og Tine Østergaard Larsen, der arbejder på Voksen Uddannelsescenter Frederiksberg, VUF, brugte et par timer på fotos til forside og bladets tema.

Tomme stole på uddannelsen til ordblinde­underviser For første gang i årevis er der ikke fulde huse på uddannelsen som ordblindeunderviser. Skoleledernes tilbageholdenhed med at sende ansatte på efteruddannelse skyldes formentlig usikkerhed omkring de varslede lavere taxametre på VUC’ernes ordblindeundervisning. I sidste ende risikerer det at gå ud over de svageste ordblinde, lyder bekymringen.

A f M a r i e D i s s i n g Sa n da h l Fra januar 2017 ændres statens betaling til ordblindeundervisning af voksne på VUC. Fra et undervisningstaxameter beregnet ud fra 2,5 elever i gennemsnit pr. hold, skal holdstørrelsen fremover være i 4,5 elever i gennemsnit. Og den varslede ændring i holdstørrelse og taxameter har formentlig allerede fået konsekvenser.

For der er tomme pladser og aflyste hold på tre ud af de fire professionshøjskoler, der udbyder de to moduler, som uddannelsen som ordblindeunderviser kræver. Det viser en rundringning, som Uddannelsesbladet har lavet.

I Kolding på professionshøjskolen UC Syd har der ikke været tilstrækkeligt tilmeldte til at oprette nogle hold, og undervisningen udbydes kun som fjernstudium. Og det er højst usædvanligt, lyder vurderingen. Også på UCC i København oplever de færre tilmeldte studerende, mens det er status quo på VIA i Aarhus. På professionshøjskolen UCN i Aalborg har måtte aflyse et hold og erstatte et andet af blended learning, selvom der plejer at være fulde huse på uddannelsen til ordblindeunderviser i det nordjyske, forklarer Monica Irene Krarup Olesen, der er adjunkt på UCN og underviser på uddannelsen som ordblindeunderviser.

– Jeg tror, det kan skyldes, at lederne på de institutioner, der udbyder ordblindeundervisning for voksne, har svært ved at overskue konsekvenserne af taxameterændringen, siger hun.

Det pludselige fald i antallet af kommende ordblindeundervisere sker samtidig på et uheldigt tidspunkt, der kun understreger konsekvenserne, mener Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan. For der bliver bestemt ikke behov for færre ordblindeundervisere i fremtiden, lyder hendes prognose.

– Det er en ærgerlig tendens. For når vi kigger på vores medlemsstatistik, kan vi se, at vi snart kommer til at mangle undervisere, fordi der skal til at ske et stort generationsskifte.

Og behovet for ordblindeundervisning er der stadig, for der er stadig mange danskere, der har for ringe læse-, regne- og it-færdigheder, og der skal vi sætte ind med ordblindeundervisning og fvu. Det er vigtigt, at tilbuddet om ordblindeundervisning er der, og at det er reelt tilgængeligt for dem, som har behov, siger hun.

Generelt er antallet af årselever på ordblindeundervisning for voksne steget med godt 800 procent i perioden fra 2007 til 2014, viser tal fra Undervisningsministeriet. Antal-

Professionshøjskole

Modul 3 - Teorier om læsning og skrivning samt afdækning af skriftsprogsvanskeligheder

Modul 5 - Ordblindeundervisning for voksne

UCC i København

Færre tilmeldte end normalt

Samme antal tilmeldinger

VIA i Aarhus

Samme antal tilmeldinger

Ikke udbudt i efterårssemesteret som sædvanligt

UC Syd i Kolding

Ikke udbudt som normalt – kun fjernundervisning

Ikke udbudt – kun fjernundervisning

UCN i Aalborg

Få tilmeldte, oprettes kun som blended learning

Aflyst

6

uddannelsesbladet 05 / 2016

Kortet viser det gennemsnitlige antal elever i ordblindeunder­ visning for voksne i skoleåret 2014/2015. Fra årsskiftet bliver taxametret sat op til 4,5 elever i gennemsnit, og kortet viser, hvilke institutioner, der allerede nu har holdstørrelser med 4,5 eller mere elever i gennemsnit, og hvilke, der har færre.

Gns. Holdstørrelse OBU drifts­over­ enskomstparter - fordelt på VUC Vestegnen HF & VUC (DOP) VUC Hvidovre-Amager (DOP) TH LANGS HF & VUC (DOP) Randers HF og VUC (DOP) Københavns VUC (DOP) HF & VUC Nordsjælland (DOP) VUC Djursland (DOP) VUC Vest (DOP) VUC Lyngby (DOP) VUC Storstrøm (DOP) VUC Vestsjælland Syd (DOP) Herning HF og VUC (DOP) VUC&hf Nordjylland (DOP) Nordvestsjællands HF og VUC (DOP) VUC Roskilde (DOP) VUC Syd (DOP) VUC Skive-Viborg (DOP) VUC Aarhus (DOP) Horsens HF & VUC (DOP) HF & VUC FYN (DOP) Campus Vejle HF og VUC (DOP)

Blå = 4,4 elever eller mindre i gennemsnit Rød = 4,5 elever eller mere i gennemsnit DOP står får driftsoverenskomstparter – og dækker over de institutioner som fx oplysningsforbund, som også udbyder obu gennem driftsoverenskomst med VUC’et.

2014/2015

4,6 3,8 4,9 5,3 4,6 3,2 3,8 5,5 3,6 2,0 3,6 4,5 3,9 3,8 3,4 5,2 3,8 4,0 5,3 3,7 2,6

Gns. Holdstørrelse OBU - fordelt på VUC Vestegnen HF & VUC Thy-Mors HF & VUC TH LANGS HF & VUC Randers HF og VUC Københavns VUC HF & VUC Nordsjælland VUC Djursland VUC Vest VUC Lyngby VUC Storstrøm VUC Vestsjælland Syd Herning HF og VUC Uddannelsescenter Ringkøbing - Skjern, VUC Ringkøbing - Skjern VUC&hf Nordjylland VUC Holstebro-Lemvig-Struer Nordvestsjællands HF og VUC VUC Roskilde VUC Syd VUC Aarhus VoksenUddannelsescenter Frederiksberg Horsens HF & VUC HF & VUC FYN

Kilde: Moos-Bjerre & Lange i en undersøgelse for Undervisningsministeriet

Campus Vejle HF og VUC

2014/2015

5,1 4,9 4,0 4,1 4,8 4,0 3,9 5,0 4,4 4,0 3,6 4,0 4,2 4,2 5,0 4,4 4,0 5,0 3,3 4,8 5,5 4,8 5,6 uddannelsesbladet 05 / 2016

7

let af elever forventes at være stabilt eller svagt faldende i de kommende år. Alene i 2014 modtog over 28.000 voksne ordblindeundervisning.

Store forskelle i elevantal

Med de kommende taxameterændringer går holdstørrelserne fra 2,5 elever i gennemsnit til 4,5. Baggrunden er sidste års finanslov, hvor erhvervsskolerne i et år blev friholdt for det såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent, og pengene blev fundet blandt andet ved at sætte antallet af elever i vejret på ordblindeundervisningen. Argumentet fra regeringens side var, at det reelle gennemsnitlige elevantal i flere år alligevel havde været 4,5 elever, så ændringen blot er en tilpasning til virkeligheden.

Men landsgennemsnittet på 4,5 elever dækker over store lokale forskelle, viser en opgørelse fra Undervisningsministeriet. Den viser gennemsnitlige elevantal på de enkelte VUC’er og de institutioner som for eksempel oplysningsforbund, der har driftsoverenskomst med et VUC om at udbyde undervisningen.

Således er der i skoleåret 2014/2015 i gennemsnit 2,0 elever på ordblindeholdene hos driftsoverenskomstparterne på VUC Storstrøm. Mens der samme år eksempelvis var 5,6 elever i gennemsnit på Campus Vejle HF & VUC og et gennemsnit på 5,5 elever på VUC Vest, der har til huse omkring Esbjerg.

Der kan være mange årsager til de store forskelle, understreger Hanne Pontoppidan, som påpeger, at der ikke er en entydig tendens til, at det er i de mere tyndt befolkede egne af landet, at der er små holdstørrelser.

De svageste ordblinde taber

Men alligevel vil de nye strømlinede taxametre have en slagside, understreger Hanne Pontoppidan. Der vil være en bestemt gruppe, der risikerer at blive de store tabere: Nemlig de svageste ordblinde.

– For ét er i hvert fald sikkert: Når økonomien bliver strammere, så bliver det endnu sværere for mindre udbydere at tilgodese de personer, der har behov for enkeltmandsundervisning. For på de store VUC’er er der måske råd til at have tre forløb med eneundervisning, fordi der også er tre store hold. Men på et mindre VUC eller anden mindre udbyder kan muligheden for at imødekomme den enkelte ordblindes behov reelt forsvinde, siger hun og tilføjer: – Man kan jo ikke give læreren en kvart løn, så det er jo lidt ligesom med gynger og karrusellerne – for et sted skal pengene jo komme fra, selvom det ganske rigtigt står i loven, at alle ordblinde har krav på individuelt tilrettelagt ordblindeundervisning.

Monica Irene Krarup Olesen fra UCN, der også selv har arbejdet som ordblindeunderviser i en årrække, deler bekymringen for de mest udsatte ordblinde.

– Der er en del ordblinde, der vil blive sorteret fra. De allersvageste, der ikke kan sidde på et hold med flere elever. De risikerer at blive taberne. Samtidig kan man sagtens forestille sig, at kvaliteten daler. Jeg kan frygte, at der ikke i samme udstrækning som i dag bliver mulighed for at lave nøje individuelt tilrettelagte undervisning, lyder det fra adjunkten, der nu også uddanner ordblindeundervisere. •

Kan it-støtte erstatte læsetræning?

Nej, lyder det fra adjunkt, der både har undervist ordblinde og på uddan­nelsen for ord­ blindeundervisere. Hverken it-kompensation eller færdighedstræning kan stå alene.

A f M a r i e Sa n da h l D i s s i n g Det overordnede fokus i ordblindeun-

dervisningen har flyttet sig. Det er de kommende taxameterændringerne på området et udtryk for, mener Monica Irene Krarup Olesen, der er adjunkt på UCN og underviser på uddannelsen til ordblindeunderviser.

Tidligere har hun selv undervist ordblinde.

Det politiske og økonomiske ræsonnement for undervisning af ordblinde voksne handler i dag om at kompensere for et handicap med teknologiske hjælpemidler – altså eksempelvis at lære at bruge et højtlæsningsprogram på computeren – i stedet for at træne og udvikle den ordblindes egne færdigheder.

For det tager tid, fortæller hun. Lang tid.

8

uddannelsesbladet 05 / 2016

– Jeg har endnu ikke mødt en ordblind, som jeg ikke har kunnet lære at læse i en eller anden grad, men det er ikke altid muligt inden for de 80 timers undervisning, der bliver visiteret til i første omgang, og heller ikke nødvendigvis inden for de næste 80 timer, hvis man da slipper igennem de skrappe krav for genvisitation. Så er det billigere at kompensere den ordblinde med funktionelle it-redskaber.

Det kan man klare på 10 timer, siger hun.

Hverken færdighedstræning eller it-kompensation bør stå alene, slår hun fast, men det er den tendens, hun ser i samfundet lige nu. Der er politisk fokus på kompensation og på den måde træffer politikerne

beslutningen på vegne af tusindvis af voksne ordblinde: Det bliver politisk bestemt, hvad der er meningsfuldt for den enkelte ordblinde, og det er ærgerligt, hvis ordblinde mister muligheden for langvarig, intens færdighedstræning, hvis det er dét, der giver mening.

– Der sker noget grundlæggende ved voksne ordblinde, når de efter benhård træning oplever, at de kan læse et ord.

Jeg har set voksne mennesker begynde at græde, når de første gang afkoder et ord efter et langt liv med mange nederlag i skolen. Det giver en ændring i selvforståelsen, og det har enorm værdi for mange ordblinde, siger hun. •

Manglede betaling for overarbejde:

10 lærere får en halv million kroner To års overarbejde blev opgjort forkert på AOF Nord Sprogcenter Frederikshavn, men med hjælp fra Uddannelsesforbundet fik de 10 berørte lærere forhandlet en aftale på plads, som sikrede dem 515.000 kroner.

A f M a r i e D i s s i n g Sa n da h l Efter to år med overarbejde for under-

viserne i dansk som andetsprog på AOF Nord Sprogcenter Frederikshavn opstod der uenighed mellem de ansatte og ledelsen om, hvorvidt der var tale om overarbejde, eller om det i virkeligheden var ferie, der ikke var blevet afholdt.

Men sammen med Uddannelsesforbundets forhandler fik den lokale tillidsrepræsentant en aftale på plads med ledelsen, der sikrer de ansatte, at overarbejdet kan blive udbetalt.

Den aftale betyder, at de 10 berørte sproglærere får udbetalt 515.000 kroner for overarbejdet i perioden 20112013. Desuden er ledelse og medarbejdere enige om at oprette en pulje på 70.000 kroner, der i 2016 skal bruges på såkaldte velfærdsfremmende initiativer på arbejdspladsen.

Fik 42 ekstra feriedage

Sproglærerne får udbetalt beløb mellem 16.000 og 104.000 kroner, mens et enkelt medlem har valgt at afholde overarbejdet som ferie. Dermed kan sproglærer Joan Skriver Larsen se frem til 42 feriedage – som hun regner med at bruge en stor del af på en rejse til Tanzania.

– Det er godt, vi fik en aftale. Og jeg glæder mig til min tur til Tanzania, som minimum skal vare tre uger, siger hun.

– Jeg er den eneste, der har valgt at afholde det som ferie, men når man har haft en masse overarbejde, så er det ikke ok bare

at lave det om til at ferie uden at spørge de ansatte, mener Joan Skriver Larsen.

Hun tilføjer, at hun håber, den ”velfærdsfremmende pulje” skal bruges på at skabe sammenhold på en arbejdsplads med mange nye ansatte, der underviser spredt over et stort geografisk område.

Men forløbet understreger også for Joan Skriver Larsen, hvorfor det giver mening at være medlem af en overenskomstbærende fagforening. •

Sproglærerne får udbetalt beløb mellem 16.000 og 104.000 kroner, mens et enkelt medlem har valgt at afholde overarbejdet som ferie.

uddannelsesbladet 05 / 2016

9

Efie Beydin er sproglærer og skønlitterær forfatter. Hun manglede skønlitteratur til sine kursister med få danskkundskaber og tog derfor sagen i egen hånd. Nu skriver og udgiver hun læse let-bøger for voksne for at give dem meningsfuld og relevant litteratur. God litteratur kan styrke refleksion og sprogforståelse i en tid, hvor der fokuseres meget på arbejdsmarkedsdansk, mener Efie Beydin.

Svage dansklæsere skal også have god litteratur A f D o rt h e P l e c h i n g e r – F oto : M i k k e l Ø s t e r g a a r d

37-årige Safije Ilazi fra Makedonien,

der har boet i Danmark i 19 år, taler dansk.

Men hun har aldrig fået styr på den skriftlige del af sproget. Og derfor er hun glad for at få chancen nu: – Dengang jeg kom her, var det ikke så vigtigt for kvinder at komme i sprogskole.

Så jeg gik hjemme og passede børn, forklarer Safije Ilazi selv. Da hun fik tilbuddet, gik hun derfor i gang med både at lære at læse og skrive på dansk. Og det skrider fremad. Hun er nu på modul 5 på Danskuddannelse 1 – det vil sige dét niveau, der betyder, at kursister med en meget kortvarig eller ingen skolebaggrund kan læse lettere litteratur. Og selv om det er hårdt at lære at læse, har Safije Ilazi fået flere redskaber at bruge. Blandt andet den bog, hun lige nu er i gang med at læse – ’Gennem Ild og Vand’.

Den er skrevet af hendes sproglærer, Efie Beydin, der sidder ved siden af hende

10

uddannelsesbladet 05 / 2016

i det lille læseværksted på tredjesal med de skrå loftsvinduer i Vestegnens Sprogog Kompetencecenter i Glostrup. Og ikke alene har Efie Beydin skrevet bogen, hun har også illustreret og udgivet den på eget forlag. Som skønlitterær forfatter og underviser har hun nemlig ekstra fokus på, at også kursister på de lave sproglige niveauer får bøger og tekster, der giver dem lyst til at læse samt viden om sproget, kulturen og landet.

– Hvis man studser over, at kursister, der har levet her i mange år, stadig ikke taler sproget, kan én af forklaringerne være, at man ikke har vægtet deres læsning højt nok. Det kan være, at de taler dårligt dansk, fordi de ikke kan læse, siger hun.

Men læsningen skal være attraktiv, og samtalen om læsningen et læringsrum, mener Efie Beydin.

– Det vil jeg gerne bidrage til med en litteratur, der inddrager de menneskelige

erfaringer, som indvandrere og flygtninge gør sig i mødet med det danske samfund.

Det er mit håb, at mine kursister føler sig genkendt, udfordret og underholdt, siger Efie Beydin om sine bøger.

Skønlitteraturen blev taget af skemaet

Da man indførte den nye lov om målrettede kurser i arbejdsmarkedsdansk ved siden af den modulopbyggede danskuddannelse i 2014, gled kravet om læsning af skønlitteratur ud, så kursister ikke mere skal kunne læse og referere en litterær tekst, når de går til modultest. Og det betyder efter Efie Beydins mening et manglende fokus på, hvad litteraturen kan give: – Læsning af skønlitteratur giver et rum for refleksion og indlevelse. Her tages vigtige emner op som ligestilling, opdragelse, seksualitet – alt det, der er essentielt for en begyndende forståelse for vores kultur og samfund. Hvordan skal

kursisterne lære det ordforråd og de ting at kende, hvis de kun lærer sprog gennem brugsanvisningen til en palleløfter, spørger hun og tilføjer: – For mig og mange andre lærere er det ikke et enten-eller, men et både-og.

Arbejdsmarkedsdansk er kommet for at blive, men du kan ikke klare dig med et brugssprog på arbejdet – der er jo også kolleger, du skal tale med. Forståelsen af kulturen og den mulighed, der er gennem en dialog over en god bog, er en forudsætning for integration, siger hun.

Bådflygtningens historie som læs let-bog

Safije Ilazi fra Makedonien er meget glad for at lære at læse og blive mere fortrolig med sproget. Det har altid pint hende, at hun ikke kunne læse med og for sine børn på i dag henholdsvis 19, 17 og 16 år. Til gengæld glæder hun sig nu til at kunne komme til at læse ”alt” selv, som hun siger.

Efie Beydin vil gerne bidrage med samfundsrelevant litteratur, der også har et integrationssigte, samtidig med, at der fortælles en god historie. Men det er en udfordring at skrive til denne målgruppe, siger hun: – Det er meget svært at skrue en ordentlig tekst sammen, når det nærmest kun er én- og tostavelsesord, kursisterne har lært. Det skal være tekster, som er relevante, men lette at læse og forstå. De skal overvejende bestå af lydrette, korte sætninger, der samtidig er fantasifulde, engagerende og medinddragende, forklarer hun.

Det koncept har hun forsøgt at efterleve i foreløbig fire læse let-bøger om de to fætre Mahmoud og Omar, der flygter med Omars mor Sora fra Eritrea via den farlige rute over Middelhavet til Sicilien og hutler sig op igennem Europa.

– Jeg har selv været på Sicilien i en måned for at lave research til bøgerne, så de mennesker, jeg har illustreret, ligner de mennesker, jeg har mødt, og jeg har forsøgt at skrive i et meget realistisk sprog.

Man skal kunne identificere sig med personerne og få lyst til at følge og lære dem at kende. Men det er meget vigtigt, at der er et underholdningsaspekt, så det også bliver lystlæsning, samtidig med, at det selvfølgelig skal danne grundlag for en samtale, siger hun.

Hvorfor udgiver du dem på dit eget forlag?

– Fordi det ofte tager for lang tid at udgive på de store forlag. Det har jeg gjort med alle mine andre bøger og været meget

uddannelsesbladet 05 / 2016

11

Man lærer af al læsning

Efie Beydin har udviklet en metode, hvor hun fungerer som en form for suffløse, når kursisten læser. Det vil sige, at hun læser med – en smule forskudt. ”Det giver en koncentration og intensitet i læsningen og viser, at jeg har nogle forventninger til kursisten”, siger hun.

godt tilfreds med, men det tager altså tid, før bøgerne kommer ud. Jeg vil gerne have fingrene i det hele og synes, det er sjovt at lave omslaget og illustrationerne også. På den måde er det også en kreativ proces for mig.

Efie Beydin er ikke bange for, at bøgerne kommer ’for tæt på’ virkeligheden.

Hun har lagt mest vægt på udviklingen og forholdet mellem de to drenge i bogen, så der er nogle positive ting i dem. Men det er selvfølgelig en balance: – Det er ikke min intention at dykke ned i generelle smertefulde erindringer, men at skrive om noget, der er relevant for dem. Min ambition er også at bruge bøgerne pædagogisk og på den måde opøve kursisternes ordforråd og tale med dem om værdier: Hvorfor handler den og den person på den og den måde? Hermed kan jeg tage fat på nogle af de ting i samfundet, der er anderledes og nye for kursisterne, siger hun. •

12

uddannelsesbladet 05 / 2016

Blå bog Efie Beydin, 57 år, cand.mag. i tysk og dansk som andetsprog samt skønlitterær forfatter af flere ro­ maner og noveller, blandt andet på Lindhardt og Ringhoff. Fik i 2007 et treårigt arbejdsstipendium fra Sta­ tens Kunstfond. Har gennem ca. 20 år arbejdet som sproglærer. Opret­ tede i 2015 forlaget Milo, der udgi­ ver læs let-bøger til undervisning i dansk som andetsprog. Efie Be­ ydins bøger har et lixtal på 10-16.

De er beregnet på Danskuddan­ nelse 1 (modul 5-6), DU2 (modul 3-4) samt DU3 (fra modul 2), men de kan også bruges til FVU-under­ visning på VUC og i folkeskolen fra cirka 5. klasse. Foreløbig er der ud­ givet fire bøger.

I minoritetsforskningen er der mange undersøgelser af især skolebørn, der viser, hvilken baggrundsfaktor, der har størst betydning, når de skal lære et tredje sprog. For eksempel arabiske børn, der har dansk som andetsprog og skal lære tysk eller engelsk: De lærer bedst et tredje sprog, hvis de kan læse på deres eget sprog. Læsekompetence er altså i sig selv meget vigtig, når man skal tilegne sig et nyt sprog, forklarer professor Anne Holmen, leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet og ekspert i sproglæring.

– Den del er meget velbelyst. Men det er dét at kunne læse, der er vigtigt.

Jeg kender ikke til forskning, der viser, at der er forskel på, hvilken type tekster man læser, siger hun.

Anne Holmen henviser til, at der især i det almene gymnasiums fremmedsprogsundervisning er tradition for, at man læser rigtig mange fiktive tekster, fordi man går ud fra, at eleverne så både får kulturel indsigt og sprogfærdighed ud af det.

– Men tilegnelsesforskningen skelner mig bekendt ikke mellem, hvilken genre man læser. Der kan derimod være grund til at skelne ud fra sværhedsgraden og ud fra, om det er en tekst, der forekommer kursisterne meningsfuld og relevant, siger hun: – Så man kan spørge: Hjælper læsning på sprogtilegnelse? Ja, det er der noget, der tyder på – blandt andet er læsefærdigheder gode i sig selv, men også mere alment, fordi de giver et ordforråd. Så er der spørgsmålet om, hvad man læser. Nogle tekster kan på grund af sit indhold åbne op et kulturelt element, som de mere faktuelle tekster ikke kan, men den type forskning kender jeg ikke til, tilføjer hun. •

At skrive Tekstsammenhæng og argumentation

At skr iv Fanny

Fanny Slotorub

At skrive

Skrive

Slotoru

e

b

guide

n

Tekstsammenhæng og argumentation 9788

7636

0418

5_Omsla

g.indd

1

asset e er tilp Alfabe ta At skriv 3, 5 på DU g o 4 l modu dt til også go ig s r e n U, men eg C og FV U V å p r kursiste koler og på højs kolen. i folkes 24/06/20

16 15.1 0

Alfabeta

dk

Fanny Slotorub

0418-5

En moderne skrivebog til kursister med dansk som andetsprog!

Alfabeta

Af forfatteren til Alfabetas klassiker Grammatik i brug.

Hvad gør en tekst til en god tekst? I At skrive lærer kursisterne at mestre i hvert fald to af de greb, der ligger til grund for en god tekst, nemlig at skabe sammenhæng og argumentere klart.

I Fanny Slotorubs nye bog stifter kursisterne bekendtskab med det danske sprogs strukturer ved selv at arbejde med dem i praksis. At Skrive er en skrivebog fuld af gennemtænkte opgaver og øvelser, som øver kursisterne i at forbedre og variere deres skriftsprog og opbygge en god, argumenterende tekst. Bogen rummer desuden mange læsetekster, som danner rammen om kursisternes arbejde.

PRIS 1 79 KR. ekskl. mo

ms

At Skrive falder i to dele: Første del har fokus på forbinderord, der er nødvendige for at skabe sammenhæng i en tekst. Kursisterne arbejder med, hvordan forbinderord kan bruges til argumentation, uddybning, eksemplificering, logisk følge og konklusion m.v.

Anden del beskæftiger sig med selve skriveprocessen og indeholder en trin-for-trin gennemgang af, hvordan man kan opbygge en sammenhængende tekst og skabe en rød tråd i argumentationen. Her lærer kursisterne at strukturere deres tekster i praksis og at uddybe, konkludere og argumentere for deres synspunkter.

Bag i At skrive ligger det praktiske hæfte, Skriveguiden.

Her findes oversigter med eksempler på nyttige udtryk og vendinger, forklaringer af forbinderords betydninger, samt eksemplariske modeltekster. Skriveguiden rummer desuden en stribe gode råd til skriveprocessen.

www.alfabetaforlag.dk Følg Alfabeta på Facebook.com/alfabetaforlagegmont

Differentieret undervisning rykkede alle elevers niveau Det kræver tid, opbakning fra ledelse og kolleger og gensidig respekt mellem faglærere og grundfagslærere, men så kan det også lykkedes at lave både undervisningsdifferentiering og helhedsorienteret undervisning, så det rykker voldsomt.

A f D o r t h e P l e c h i n g e r – i l l u s t r at i o n : N i e l s P o u l s e n

Måske er det selve ordet undervisnings-

år reformen møder N virkeligheden Danmarks Evalueringsinstitut har fulgt 12 projekter på erhvervsskolerne, der på forskellig måde har arbejdet med under­ visningsdifferentiering og helhedsorien­ teret undervisning, for Undervisningsmi­ nisteriet. De har alle fokuseret på, hvor­ dan undervisningen på erhvervsuddan­ nelserne kan tilrettelægges, så den er ni­ veaudelt og tager højde for elevernes for­ skellige forudsætninger, da det er blevet et krav efter reformen af erhvervsuddan­ nelserne. På en temadag om ”Niveaude­ ling og helhedsorientering i erhvervsud­ dannelserne”, som EVA og Uddannelses­ forbundet holdt sammen i Odense, frem­ lagde nogle af skolerne deres erfaringer.

Rapporten, hvor du kan læse mere, vil snart blive offentliggjort på Undervis­ ningsministeriets hjemmeside uvm.dk.

14

uddannelsesbladet 05 / 2016

differentiering, der har sit væsen imod sig. For i praksis kan eleverne få et højere fagligt niveau og samtidig selvtillid til at kaste sig over nye og sværere opgaver – altså en ren win-win-situation. Hvis ellers nogle bestemte forudsætninger er på plads. Det viser et projekt, som fagog grundfagslærere på Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser på UC Holstebro har deltaget i. De har samarbejdet om undervisningen for de 31 GF1-elever og arbejdede efter principperne i ”Rød, gul, grøn.

En metode til Undervisningsdifferentiering”. Metoden er udviklet af lektor Karin Løvenskjold Svejgaard fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik, og den er også blevet brugt på blandt andet AVU, HF og andre ungdomsuddannelser.

Dansklærer Elisa Højen Dohn og intern projektleder Rita Grøn har arbejdet sammen om at udforme opgaver efter metoden i forløbene ”Mad gør glad” og ”Madteatret” til det samme hold i tre forskellige niveauer. Eleverne vurderede

fra starten sig selv og valgte herefter opgaver på det niveau, de mente, de var på.

– Eleverne var meget afklarede med, hvor de var placeret. Det stemte også godt overens med mit eget indtryk af dem, siger Elisa Højer Dohn.

Det kræver tid

Til eksamen valgte eleverne igen niveauet for opgaver, og alle valgte denne gang opgaver på et højere niveau end før. Fem elever gik endda direkte fra niveau G til C til eksamen.

– De havde rykket sig gevaldigt, siger Rita Grøn, der mener, at dét, man kan udlede af tallet, er, at hvis eleverne bliver hjulpet tilstrækkeligt i begyndelsen, får de så meget selvtillid, at de efterhånden godt kan og tør selv gå videre til de mere selvhjulpne opgaver.

– De finder ud af, at de ikke har så meget brug for hjælp, og det kan du støtte dem i med opgaverne.

Hun understreger, at der dog er nogle forudsætninger, der skal være på plads,

hvis det skal lykkes at lave et godt forløb.

Først og fremmest tid til at planlægge ordentligt.

– Det tog altså Elisa noget tid. Og når du skal lave opgaverne første gang, er det jo nærmest uoverstigeligt, hvis du samtidig har fuld undervisning. Men man kan sige, at har du lavet opgaverne én gang, bliver det nemmere næste gang, siger Rita Grøn.

Forstå kollegers job

Et succesfuldt forløb kræver også, at man er en dygtig grundfagslærer, der kan sit stof så godt, at man har overskud til at tage sig af eleverne, understreger hun.

Man skal derfor regne med, at man skal bruge tid på at blive integreret blandt faglærerne og den hverdag, de har, og forstå, hvad fagene indebærer.

– Vores elever kommer jo egentlig ikke for at lære dansk. De kommer for at blive kok eller slagter, så hvis du bare separat underviser dem i grundfagene, er det ikke særligt prioriteret hos dem eller faglærerne. Her har Elisa haft en kæmpe

fordel, fordi hun har kendskab til området fra før. Hun har kunnet sige til faglærerne, at ”Her er det vigtigt, at I bakker op og får fortalt eleven, at ”Det er nogle rigtig gode kager, du har bagt, og det bliver super fint, hvis du også lærer, hvordan man kan lave rigtig gode reklamer til kagerne”.

Anerkendelsen af og respekten for hinandens arbejde som grundfags- og faglærere er meget vigtig.

Det er ledelsens opbakning også. Men da det efter reformen af erhvervsuddannelserne står i bekendtgørelsen til EUD, at der skal undervisningsdifferentieres, er man simpelthen nødt til at prøve sig frem: – Det er jo ikke en kanin, der har været trukket op af hatten: Det er nærmere en udfordring, alle har siddet med: Hvordan skal vi dog gøre det? Undervisningsdifferentiering har altid været sådan et stedbarn, og mange har holdningen, at kan vi ikke bare lave to hold? Men den går ikke længere. Så derfor har der været opbakning til, at vi skulle gøre os nogle erfaringer med det her. •

Eleverne før og efter projektet De 31 elever på UC Holstebro vurderede fra starten sig selv og hvilke opgaver in­ den for deres fagniveau, som de ville løse.

Her valgte:

27%

de svære opgaver

68%

de mellemste opgaver

5%

de lette opgaver Efter projektet valgte eleverne igen.

Her tog:

68%

de svære opgaver

32%

de mellemste opgaver

uddannelsesbladet 05 / 2016

15

Nyttig viden om dit fag:

Når elever skal nå det samme på forskellig måde Af Dorthe Plechinger

Lektor Karin Løven­skjold Svejgaard fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik har udviklet ”Rød, gul og grøn. En metode til undervisningsdifferen­tiering”, som kan bruges på erhvervsskoler, AVU, HF og andre ungdomsuddannelser og i grundskolen af lærere, der i stadig højere grad skal kunne takle en mere blandet elev- og kursistgruppe.

Hvad går metoden ud på? Målet for hele elevgruppen er det samme, men vejen kan være forskellig. Derfor får eleverne tilbud om tre typer af opgaver, som de kan vælge sig ind på, der hver især stiller forskellige krav til elevernes selvstændighed, deres afhængighed af lærerens instruktion, styring og feedback.

Hvad er formålet? At hver enkelt elev på et hold får den støtte og den udfordring, som vedkommende har brug for til at løfte sig mest muligt fagligt.

Hvor kan metoden i særlig grad bruges? Rød-, gul- og grøn-metoden er meget velegnet til hold eller klasser med meget stor spredning i elevernes faglige forudsætninger, og hvor eleverne skal lære centrale faglige metoder eller anvende central faglig viden i en større opgave.

Hvordan adskiller metoden sig fra andre metoder? De traditionelle metoder til undervisningsdifferentiering differentierer på læringsmål og -indhold.

Rød-, gul- og grøn-metoden differentierer

16

uddannelsesbladet 05 / 2016

på graden af støtte og hjælp til eleverne, men ikke på selve målet.

Hvad er lærerens rolle? Læreren indgår i forskellige roller i forhold til de tre grupper: For den røde gruppe er læreren en form for konsulent eller facilitator. Læreren vejleder mest og spørger måske ind til arbejdsprocessen undervejs. Her behøver eleverne ikke være tæt på læreren.

For den gule gruppe kan lærerens rolle sammenlignes med en værkførers: Han eller hun overvåger elevernes arbejde på lidt afstand og griber ind, hvis noget går galt. Eleverne sidder ofte tæt på klasseværelset.

Ved de grønne opgaver er læreren i højere grad mesteren. Han eller hun giver tydelige instruktioner, hyppig feedback og tjek af elevernes opgaver. Eleverne placeres i klasseværelset.

Hvad er de vigtigste begreber i metoden? Grundstammen i rød-, gul- og grønmetoden er ’den gode opgave’, som lære-

H vad er hvad?

At differentiere betyder at gøre forskel. Man kan gøre forskel på tre forskellige måder, for­ klarer Karin Løvenskjold Svejgaard fra NCE: * Man kan differentiere organisatorisk: Her inddeles eleverne i forskellige uddannelser, klasser og hold (grundforløb, talentspor med videre). * Man kan niveaudele: Her kan eleverne inden for rammen af den samme klasse præstere for­ skelligt – det vil sige opnå forskellige niveauer, for eksempel afslutte på et E- eller D- niveau. * Eller man kan undervisningsdifferentiere: Her tilrettelægges undervisningen forskelligt inden for klassens rammer, det vil sige med de samme mål, men sådan at eleverne kan nå må­ lene på forskellig måde.

Hvor kan du få mere at vide om metoden? I bogen ”Rød, gul og grøn. En metode til under­ visningsdifferentiering” (www.phmetropol.dk/ NCE). Her kan du også se screeningsmateriale og læse, hvordan du kan bygge opgaver op. Se også EMU.dk om trafiklysmetoden

ren eller teamet udvikler. Det vil sige en opgave, der giver eleverne mulighed for at tilegne sig og anvende faglig viden og færdigheder i en opgave eller øvelser. Men mens den røde opgave for elever med gode forudsætninger ofte blot består af en opgaveformulering, indeholder den gule opgave også en disposition. Den grønne har ved siden af en beskrivelse af, hvad eleverne skridt for skridt skal gøre for at løse opgaven.

Hvordan foregår det i praksis? Eleverne inddeles i en rød, gul eller grøn gruppe efter deres faglige forudsætninger – eventuelt efter en form for screening. Det vil sige, at læreren danner relativt homogene grupper, der er tilpasset efter blandt andet elevernes erfaringer med at tilegne sig et fagligt emne, deres evne til at arbejde selvstændigt eller i grupper. Elevgrupperne placeres fysisk efter deres behov for hjælp fra læreren. Det vil sige, at den grønne gruppe sidder tættest på læreren.

Der er udviklet et screeningsmateriale, som kan hjælpe eleverne og læreren med at afgøre, hvilken type af opgave den enkelte skal arbejde med – og altså i hvilken gruppe vedkommende skal placeres. Screeningsmaterialet viser kun, hvad eleven aktuelt kan – det grundlæggende princip i Rød-, gul- og grøn-metoden er, at de udvikler de sig hen ad vejen og får mod på og motivation til at tage mere krævende opgaver og for eksempel går fra grønne til gule opgaver. •

E n anbefaling fra Karin Løvenskjold Svejgaard ”Når man arbejder med homogene grupper, er det vigtigt, at eleverne ved, hvad de andre ele­ ver laver, og hvad der skal til for at få en anden type opgave. Jeg anbefa­ ler altid, at eleverne ser de andre opgaver og kan se, at opgaveformulerin­ gen er den samme for de tre typer opgaver.

Det er også vigtigt, at eleverne får lov at prøve en anden type end den, læreren måske umid­ delbart tror de kan løse.

At de bliver udfordret på deres valg”.

IND I SAMTALEN Til undervisningen i dansk som andetsprog og arbejdsmarkedsrettet dansk

Hovedfokus på træning af almindelig samtale – i hverdagen og på arbejde

NY T U DVID E U DGAVE

• samtaler om dagligdags emner • naturligt, mundret talesprog • prioriterer både fluency og korrekthed • stor kursistaktivitet • træning af lytteforståelse • praktisk udtaletræning • også skriftlige opgaver - bl.a. e-mails • grammatik (spørgsmål/ svar-strukturer)

Supplerende materialer på Synopes website: • • • •

projektorsider lydfiler rettenøgle repetitionskort

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

uddannelsesbladet 05 / 2016

17

Nye medlemmer ønsker både fællesskab og mere individuel service af de faglige organisationer.

SUDOKU SVÆR

SUDOKU LET

8

4

8

4

6

7

3

5 5

2

1

7

5

9 4

9 4

6

1

6 4

5

1 7

uddannelsesbladet 05 / 2016

7

2 7

8

9

2

4

4

8

5

5 1

7 6

3

9

2

6 1

4

6

8 5

3

5

9

2

6

3

18

3

2

1

8

3

3 2

2

7 9 4

TIL DANSKUNDERVISNINGEN

BEGYNDERSYSTEMER Til modul 1 og 2 og ’Arbejdsmarkedsrettet Dansk’ DU3: På vej til dansk – trin for trin Videre mod dansk – trin for trin DU2: Vi taler dansk 1 Vi taler dansk 2

DANSK UDTALE

BREVE/SKRIFTLIG FREMSTILLING SAMTALE I HVERDAGEN

Alle bøger er velegnede ved klasseundervisning, differentieret undervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- eller pararbejde.

Læs mere på www.synope.dk

NY T U DVID E U DGAVE

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

LUDUS

SUITE WORK IN AMAZING WAYS

STUDIESYSTEMET TIL ALMENE GYMNASIER, DANSKUDDANNELSER, ERHVERVSSKOLER OG VUC

Kontakt os og hør mere om de mange muligheder Ring på 36 14 70 70 eller besøg www.csc.com/ludus

Fagbevægelsen:

Falmet eller fit for – nye – fights?

Det er gået tilbage for… … de traditionelle LO- og FTF-fagforeninger de seneste fem år. I 2011 repræsenterede LO omkring 1,2 millioner medlemmer og i 2015 866.950. Tallene for FTF er i samme periode et tab fra 356.408 til 345.301 medlemmer.

Det er gået fremad for… … de alternative eller gule fagforeninger.

Her er medlemstallet steget over de sene-

ste fem år fra 277.463 medlemmer i 2011 til 287.343 medlemmer i 2015.

Uddannelsesforbundets medlemstal har de seneste fem år været knap 10.500 medlemmer.

Vi har relativt faste lønforhold på det offentlige arbejdsmarked, på papiret en 37-timers arbejdsuge, ret til ferie, barselsrettigheder og en vis sikkerhed mod fyring – uanset om vi er i den tra-

ditionelle fagforening eller ej. Samtidig viste lockouten i 2013, at arbejdsgiverne på det offentlige område trumfede deres vilje igennem.

På de følgende sider forsøger vi at finde svar på, om det giver mening at være medlem af en fagforening som Uddannelsesforbundet og hele det traditionelle faglige system for både unge og ældre på arbejdsmarkedet. •

uddannelsesbladet 05 / 2016

21

Tema FAGBEVÆGELSEN

Fremover skal du byde ind med mærkesagerne Medlemmerne kommer ikke mere så selvfølgeligt som før – fagforeningerne skal i højere grad gøre sig relevante for at tiltrække dem. Men det bliver heller ikke svært, hvis man spørger forskere med tæt kendskab til fagbevægelsen og Uddannelsesforbundet: Der er masser af vigtige kampe fremover, og brændstoffet til dem er især medlemmernes viden og velbefindende.

A f D o rt h e P l e c h i n g e r F oto : M i k k e l Ø s t e r g a a r d Hvem går du til, hvis arbejdet føles me-

ningsløst, fordi du ikke får lov at udføre det på den måde, du ved virker? Eller når du ved, at endnu en ny arbejdsgiver vil medføre et år med uro, utryghed, usikkerhed? Og hvem kan bruge din viden og dine mange års erfaringer om, at den uddannelsespolitiske vej er helt forkert, og helt sikkert vil betyde, at Janus eller Yasmin falder fra? Kort sagt: Hvem skal samle og bringe dine erfaringer, din viden og din ekspertise videre og få det sat på den store samfundsdagsorden?

Det skal din fagforening. Blandt rigtig meget andet. For selv om den traditionelle fagbevægelse samlet set har været en smule i knæ rent medlemsmæssigt

de senere år, og især på det offentlige arbejdsområde har haft nogle store nederlag, er det stadig her, du og dine kolleger kan tale med samlet stemme om jeres fag og erfaringer. Sådan lyder svaret fra dem, Uddannelsesbladet har talt med. Og de peger på, at der er rigeligt med måder, et forbund som Uddannelsesforbund kan gøre sig relevant på også fremover: Nye reformer, flere projektansættelser, love, bekendtgørelser, arbejdsområder, målgrupper, krav, omrokeringer, besparelser, fyringer, udliciteringer, arbejdstidsskemaer, et psykisk arbejdsmiljø, som gør medlemmerne syge – oveni den fortsatte kamp for at holde fast i gode løn- og ansættelsesvilkår. Så det kan godt være, at

1901 Udpluk af faglige kampe

22

uddannelsesbladet 05 / 2016

Barsel Kvinderne i industrien fik i 1901 ret og pligt til fire ugers barselshvile ef­ ter fødslen. 83 år efter fik mænde­ ne ret til at tage del i barslen. Siden 2001 har forældrepar haft mulighed for 52 ugers barsel.

den gamle LO-formand Thomas Nielsen ved sin afsked i 1982 udtalte, at fagbevægelsen har sejret ad helvede til godt. Men den gang var mange af disse nye opgaver for fagbevægelsen slet ikke opfundet.

– Med den globale udvikling er der mere end nogensinde brug for fagforeningerne, og jeg kan kun tænke med rædsel på den situation, hvor vi mister denne samfundsmæssige aktør i debatten, siger Janne Gleerup, arbejdslivsforsker på RUC, og henviser til de mange forandringer på især det offentlige arbejdsmarked i de seneste 10 år, der har sat spørgsmålstegn ved relevansen af fagforeningerne for mange: – I fagforeningerne er man pisket til at finde ud af, hvordan man bedst rammer

1907 Tekniske lærere organiserer sig De tekniske skolers Lærerfor­ ening, der siden blev til Dansk Tek­ nisk Lærerforbund, blev dannet af 38 lærere fra provinsen, der var stærkt utilfredse med deres løn.

samtiden – nutiden. Jeg tror, det er vigtigt, at man blandt andet i Uddannelsesforbundet nu siger: Vi er nødt til at revitalisere os – også selv om vi kommer til at slå os, lave skæverter og fejl. Ændringen er allerede godt i vej, vi kan ikke fastholde og insistere på, hvordan det var. Nu må vi tage os tiden til samlet at finde og skabe nogle andre arenaer.

Fagforeningen skal være en nødvendig vare

Netop den samlede røst er vigtig. At der er nogen, man taler på vegne af. Og mens det førhen var en selvfølge, at lønmodtagere meldte sig ind og stod samlet i den fagforening, der tilhørte ens fag, er der i dag i hø-

jere grad tale om en markedsplads, hvor man som fagforening skal gøre sig lækker og relevant for at tiltrække medlemmer: – Der er sket en markedsgørelse af den faglige organisering. Der er kommet flere produkter på hylderne med Det Faglige Hus og Krifa, og mange vil kun være medlemmer af en a-kasse, siger ph.d.

Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, CARMA: – Medlemmerne kommer altså ikke mere af sig selv, så man er nødt til at være dér, hvor de er, og komme med gode argumenter i forhold til dem. Det er den nye virkelighed, der præger det her område.

Laust Høgedahl er specialist i overens-

komstforhandlinger, arbejdskonflikter og -løsninger på især det offentlige område og har blandt andet medvirket til den store lønmodtagerundersøgelse for LO og FTF, hvor mere end 7.000 lønmodtagere blandt flere ting er blevet spurgt om deres holdning til medlemskab af en fagforening. Og ved at sammenligne svarene med en tilsvarende undersøgelse fra 2002 kan man se, at de har fået troen på fællesskabets betydning igen de seneste 12 år, men at det især er de gule fagforeninger, de melder sig ind i.

Myten om, at især unge ikke vil være medlemmer, bliver dog i særlig grad gennemhullet i undersøgelsen: De tror i høj grad på fællesskabet og solidariteten i dag, men melder sig ikke ind. Hvorfor?

Det er der flere grunde til: De har blandt andet et langt mere fragmenteret arbejdsog uddannelsesmønster end for 10 år siden, men meget afgørende for deres handlemønster er det, om de har mødt en vaskeægte tillidsrepræsentant, der byder dem velkommen eller ej: – Vi kan direkte se af undersøgelsen, at det betyder noget: Hvis man er blevet personligt kontaktet, er der markant større sandsynlighed for, at man melder sig ind, siger Laust Høgedahl og henviser til amerikanske undersøgelser, der viser, at hvis man ikke tidligt møder fagbevægelsen, er der en langt mindre sandsyn-

1919

1919

Første aftale om arbejdstid

Tjenestemandslov

Her blev aftalt en 48 timers arbejdsuge. Ved overenskomstfor­ handlingerne i 1959 blev arbejdstiden sat til 45 timer om ugen over tre år. De følgende 13 år bliver den ugentlige arbejdstid gradvist nedsat til 40 timer, og i 1974 kom fem dages ugen med otte timers daglig arbejdstid. I 1987 blev det til en37 timers ar­ bejdsuge.

Den første tjenestemandslov blev ved­ taget, hvorefter de offentlige ansat­ tes løn- og arbejdsvilkår blev regule­ ret ved lov.

uddannelsesbladet 05 / 2016

23

lighed for, at man senere melder sig ind i en fagforening.

For Uddannelsesforbundet betyder det måske ikke så meget her og nu, da medlemmerne sjældent kommer direkte efter deres uddannelse – som for eksempel i Danmarks Lærerforening – men det kan blive et problem senere, mener Laust Høgedahl: – Er man smed, men ikke medlem af Dansk Metal, er der stor sandsynlighed for, at man heller ikke senere bliver medlem af Uddannelsesforbundet, hvis man ansættes som lærer på en erhvervsuddannelse. Så selv om udfordringen måske ikke er så direkte her, er den der jo alligevel på sigt, siger han

Hvad hjælper det at få en god løn, hvis arbejdet er meningsløst

Velkomsten betyder altså meget for lysten til overhovedet at melde sig ind, men det gør det også, hvilken fagforening man har at byde velkommen til fremover. Den skal nemlig være relevant. Janne Gleerup fra RUC forklarer, at man kan skelne mellem de forskellige roller, en fagforening kan påtage sig, men organisationer er som regel et miks af dem alle, understreger hun.

Det vigtigste er, hvordan man vægter rollerne som henholdsvis social bevægelse, samarbejdspartner, serviceorganisation eller professionsbeskytter. Og her mener Janne Gleerup, at Uddannelsesforbundet især bør vægte professionsdelen, hvis den

1921 Dansk Aften- og Ungdoms­ skoleforening dannes Det blev senere til Landsforbundet af Vok­ sen- og undervisere, LVU. De fik først i 1978 overenskomsten på VUC-området.

I 1992 også på sprogcenter- og ungdoms­ skoleområdet.

24

uddannelsesbladet 05 / 2016

skal ’revitalisere’ sin betydning for medlemmerne: – Det hedder jo faktisk en fag-forening og fører sprogligt tilbage til faget. Så jeg tror, at man bør fokusere mere på, hvordan den del, der har med faget at gøre, kan fornyes, så medlemmerne føler, at der drages omsorg for deres arbejdsliv.

Hvis man skal være vigtige for medlemmerne fremover, skal man altså ikke kun arbejde med at sikre de klassiske løn- og arbejdsvilkår, men også have et større blik for, hvordan medlemmerne får beskyttet fagligheden i opgaveløsningen og meningen med arbejdet.

– Det hjælper ikke noget, at man får en god løn for noget arbejde, man finder

1938 Ret til ferie Den internationale Arbejderorganisation ILO vedtog i 1936 en konventi­ on om retten til ferie med løn, og Rigsdagen vedtog derefter den første fe­ rielov. Den gav alle lønmodtagere ret til to ugers ferie med løn hvert år. Før havde arbejdere i industrien ikke haft ret til betalt ferie. 15 år senere blev det til tre uger. Ved OK-forhandlinger i 1971 kom den fjerde ferieuge. I 1979 blev endnu en uge forhandlet på plads. Fra 1998-2003 kom den sjette ferieuge eller de fem feriefridage.

U ddannelsesforbundets to do-liste Få skabt arbejdsforhold, der un­ derstøtter det fagprofessionel­ le arbejde hos medlemmerne og giver dem mulighed for at levere kvalitet – og gøre det med en stor arbejdsglæde.

Få overenskomstdækket alle de konkurrerende udbydere på Ud­ dannelsesforbundets område. I dag er der meget stor fokus på, om man kan løse de offentlige opgaver billige­ re, og derfor er det vigtigt, at der bli­ ver konkurrereret på kvalitet og ikke på medlemmernes løn og ansættel­ sesvilkår.

Få genrejst respekten for lærer­ nes og vejledernes arbejde.

Hanne Pontoppidan

meningsløst – eller hvis man føler, at betingelser reelt undergraver kvaliteten. Så taber man arbejdsglæden, men måske også tilliden til de organisationer, som man føler, man burde have i ryggen i sit fag, siger hun.

Hvordan kan Uddannelsesforbundet arbejde med det?

– Politikerne og pressen plejer ikke at interessere sig for arbejdsmiljøet alene, men hvis det går ud over nogle borgere eller en service, så øges interessen, siger Janne Gleerup.

Hun mener, at Uddannelsesforbundet bør slå rigtig meget på den særlige ekspertise, man har som medlemsorganisation i forhold til, hvordan det bør ind-

1957

rettes, så kvaliteten bliver bedre og frafaldet mindre.

– Hvis man ikke får fortalt, hvorfor det for eksempel er vigtigt for samfundet, at flygtninge og indvandrere får nogle sproglige og samfundsmæssige kompetencer, som gør dem livsduelige, så får logikken fra konkurrencestaten lov at sætte sig rent igennem. Så bliver alle de velfærdsfunktioner, som der ikke er penge i, og som ikke kan omsættes til en større konkurrenceevne i et globalt perspektiv, ved at blive nedprioriteret. Så der skal være nogle aktører, der står på mål for, at de områder, der ikke umiddelbart bon’er ud, alligevel er vigtige for vores samfunds stabilitet og udvikling, siger forskeren fra RUC.

Både Janne Gleerup og Laust Høgedahl peger på, hvor vigtigt det er at prioritere området med det psykiske arbejdsmiljø, der i bund og grund også handler om at føle sig hørt, anerkendt og respekteret.

Laust Høgedahl forklarer, at især dette område er rykket op i prioritet for mange: – Lønmodtagerne efterlyser løsninger her. Så uddannelsespolitik er vigtigt, men det er det psykiske arbejdsmiljø også, hvis en fagforening som Uddannelsesforbundet skal have relevans fremover, siger han.

Vi skal have arbejdsglæden og stoltheden tilbage

Formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan er helt klar over, at det

1969

Øget tryghed i ansættelsen

Tjenestemandsreform

Efter en lønkamp med deponerede opsigelser fra de tekniske lærere, kom Handelsministeriets be­ kendtgørelse om ansættelses- og lønningsvilkår.

Vilkårene lignede tjenestemandsloven og gav øget tryghed. Timelønnen fastsattes ud fra årslønnen for en gift adjunkt – en forbedring for de fleste lærere.

Tjenestemændenes organisationer fik en formel aftaleret, men stadig ingen konflikt-ret. I løbet af 70’erne blev der foretaget nye tilpasninger af systemet, der også tog højde for, at det især var i amter og kommuner, at væksten foregik.

Det betød forbedringer for tjenestemændene.

uddannelsesbladet 05 / 2016

25

Tema FAGBEVÆGELSEN

”

Hvis man skal være vigtige for medlemmerne fremover, skal man altså ikke kun arbejde med at sikre de klassiske løn- og arbejdsvilkår, men også have et større blik for, hvordan medlemmerne får beskyttet fagligheden i opgaveløsningen og meningen med arbejdet.

Janne Gleerup

ikke mere er en selvfølgelighed, at lønmodtagere bliver medlem af den fagforening, der har overenskomsten på området.

– Derfor skal vi også være utrolig bevidste om at møde nyansatte fysisk og som tillidsrepræsentant komme til dem på arbejdspladsen og byde dem velkommen i det kollegiale, faglige fællesskab, siger hun.

Hun er også meget enig i de to forskeres bud på, hvilke veje Uddannelsesforbundet kan gå for stadig at være relevant for medlemmerne – det er nemlig den vej, som man går på lige nu, mener hun.

Forbundet arbejder på at invitere medlemmerne ind til møder, hvor de kan give deres erfaringer videre og inspirere forbundet til nye initiativer og forslag. Det er blandt andet derfor, Uddannelsesforbundet har kunnet fremlægge et forslag om EUD 24/7 – erhvervsuddannelse på efterskole – med en vis tyngde af viden om, hvad der virker. Og det er på baggrund af kvalificerede input fra medlemmerne på de forskellige skoler, at man har kunnet

give relevante svar til det ekspertudvalg i Undervisningsministeriet, der skal se på bedre veje til ungdomsuddannelserne: – Forudsætningen for de forslag, vi stiller – om det så er lovmæssige ændringer, nye tiltag eller overenskomster – er alle udsprunget af en viden om, hvad der virker for lærerne, og hvad der skal til for at lave god vejledning og undervisning. Det kræver, at vi har de faglige argumenter i orden, og at vi bygger hele vores argumentation op om lærerens ekspertise, faglighed og viden fra mødet med eleven, siger hun.

Hanne Pontoppidan er ikke i tvivl om hvilke kampe, der bliver de vigtigste for Uddannelsesforbundets medlemmer fremover. Det er især den nære kamp for at få nogle arbejdsvilkår lokalt, der gør det muligt at levere kvalitet i arbejdet og giver en glæde ved at møde på arbejdet.

Og de to ting hænger uvægerligt sammen, mener hun: – Det er jo ikke kun et spørgsmål om, hvor meget tid, der kan afsættes til en opgave, det handler om at få genskabt respek-

1975

ten for den faglige ekspertise, som lærerne sidder inde med, om hvordan man bedst tilrettelægger undervisning for eleverne eller kursisterne, så de bliver dygtige. Vi skal have arbejdsglæden tilbage på vores arbejdspladser. Vi skal have stoltheden tilbage i lærergruppen og hos den enkelte lærer, siger hun og tilføjer: – Men omverdenen skal så sandelig også respektere det arbejde, som læreren udfører, og anerkende læreren for at være eksperten inden for sin metier og dermed altså anerkende de forudsætninger, som er nødvendige for at udfolde sin faglighed og skabe god kvalitet. Når det ikke sker, går det netop ud over det psykiske arbejdsmiljø, siger hun og henviser til tallene på det voldsomme fravær hos EUD- og VUC-lærerne i det seneste nummer af Uddannelsesbladet.

– Det er helt, helt forrykt. Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde. Så er den ikke længere, siger hun. •

1975

Lærernes Centralorganisation stiftes

Nyt forhandlingsfællesskab

Formålet med LC er at varetage medlemmernes fæl­ les økonomiske, sociale og faglige interesser og udøve og sikre forhandlings- og aftaleret for tjenestemænd og personale ansat i tjenestemandslignende stillinger.

De kommunale tjenestemandsorganisationer danner KTU – Kommunale tje­ nestemandsorganisationers Udvalg. Det bliver i 1988 til KTO, der igen i 2014 omdøbes til Forhandlingsfællesskabet, efter at KTO og Sundhedskartellet går sammen i Danmarks største forhandlingsfællesskab for cirka 573.000 ansat­ te i kommuner og regioner. Det sker bl.a., fordi erfaringerne fra de seneste overenskomstfornyelser viser, at lønmodtagersiden er nødt til at stå sammen.

26

uddannelsesbladet 05 / 2016

Grammatisk førstehjælp Styr på sproget er en ny og anderledes grammatikbog, der tager udgangspunkt i de mest typiske grammatiske fejl. Hvert af de ti kapitler fokuserer på én fejltype og består af en kort og letanvendelig grammatisk indføring efterfulgt af en lang række forskelligartede øvelser.

Af Claus Petersen og Line V. Frederiksen

iBog® styrpaasproget.systime.dk Intro om ordklasser og sætningsanalyse | 10 letanvendelige grammatikker | 125 interaktive øvelser | Ca. 140 sider | eBog | Oplæsning | NemLæs

Bog

145 sider

Dansk som andetsprog Alverdens dansk – dansk som andetsprog byder på aktiverende skrive- og læseøvelser, der træner kursisternes grundlæggende kommunikation i dagligdagen. Alverdens dansk er til basis-niveau på avu.

Af Hanne Milling og Anne Weile

iBog® alverdensdansk.systime.dk 10 videoklip | 15 lydfiler | 25 interaktive opgaver | Ca. 125 opgaver | eBog | Oplæsning | NemLæs

Bog

144 sider

avu SAMF til D-niveau avu SAMF D bygger på en lettilgængelig teoretisk gennemgang med eksempler og aktiverende opgaver. Udgivelsen dækker kravene på niveau D i avu-bekendtgørelsen. Kernestoffet består af fire dele: Politik, økonomi, internationale forhold, sociologi.

Af Helle Hauge Bülow og Thomas Maaetoft

iBog® avusamfd.systime.dk 114 opgaver | 9 interaktive opgaver | 9 begrebsoversigter | Ca. 250 sider | eBog | Oplæsning | NemLæs

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

Tema FAGBEVÆGELSEN

Yngre medlemmer: Fortæl de gode historier De yngre generationer vil meget gerne være medlemmer af en faglig or-

ganisation. Og det vil de af de klassiske årsager som fællesskab og solidaritet. Men de oplever ikke altid, at de bliver opsøgt eller får et tilbud om medlemskab, der passer til deres behov på et langt mere fragmenteret arbejdsmarked end tidligere. Det viser den store lønmodtagerundersøgelse ”Fællesskab før forskelle” fra CARMA, som er foretaget blandt flere end 7.000 medlemmer i FTF- og LO-organisationer. Her fortæller tre yngre medlemmer af Uddannelsesforbundet, hvorfor de er medlemmer, og hvad de mener, en god fagforening kan bruges til – også fremover.

Husk også at lytte til os Kasper Mundt, 28 år, er underviser på Syddansk Erhvervsskole og blev medlem af Uddannelsesforbundet, fordi det dels er dem, der har overenskomsten, dels er vigtigt at organisere sig med ligesindede.

– Det er vigtigt, at man kan søge sparring og information, hvis man bliver i tvivl om, hvordan man afvikler ferie, omsorgsdage – you name it. Det er vigtigt, at man er fælles om det, siger han.

Kasper Mundt mener, at der i højere grad bør etableres flere møder for unge medlemmer i Uddannelsesforbundet på tværs af fag og regioner, der sikrer dem nogle trygge uformelle rammer for en snak. Der er klubmøder på hans arbejdsplads, og han har en stående invitation, men han har ikke lyst til at deltage, når han skal gå der alene.

– Jeg synes, det er vigtigt, at der bliver lyttet til os. De gamle skyder det ofte ned med, nej, det har vi prøvet, det fungerer ikke. Slut. De unge mangler et frirum til at spille ideer ind i, siger han.

1979

Kasper Mundt har haft brug for forbundet, da han var i en konflikt med en leder. Det var en klagesag, som blev afvist, da procedurerne ikke var opfyldt, og det var faktisk forbundet, der gjorde ham opmærksom på det, siger han: – Det er jeg rigtig glad for i dag. De sørgede for, at begge parter blev hørt, og at tingene gik ordentligt for sig.

Han så gerne, at Uddannelsesforbundet og fagbevægelsen i det hele taget var lidt bedre til at fortælle de gode historier – hvad man har opnået, hvordan man for eksempel har præget bestemte forhandlingsresultater og lignende, siger han: – Jeg tror for eksempel ikke, at folk ved, at kun er 11 år siden, vi fik seks ugers ferie, siger han. dop

1981

Oprør fra offentlige ansatte

Første fælles offentlige forhandlinger

Den offentlige sektor blev omfattet af et generelt politisk indgreb for hele arbejdsmarkedet. For første gang så man som en reaktion en om­ fattede protestdemonstration i form af et tretimersmøde. Her deltog også tjenestemænd, og det gav anledning til etablering af den særlige Tjenestemandsret.

Her blev parallelle og samtidige forhandlinger mellem fi­ nansministeren og statstjenestemandsorganisationerne på den ene side og de kommunale arbejdsgiverparter samt KTU (nu Forhandlingsfællesskabet) på den anden side in­ troduceret.

28

uddannelsesbladet 05 / 2016

Her er der samlet specialviden

Fokusér også på karrieudvikling

Maria Kobborg, 34 år, er tidligere ansat ved AOF Nord i Aalborg og har blandt andet før været medlem af 3F samt Forbundet Kommunikation og Sprog. Hun meldte sig ind i Uddannelsesforbundet, fordi forbundet havde overenskomsten på området, men også på grund af en meget aktiv tillidsrepræsentant, der kunne hjælpe med og svare på stort set alt.

Tina Kjær, 30 år, er ansat på Aalborg Produktionsskole og har altid været medlem af en fagforening, da det ligger dybt i hende, at ”det er man bare”. Hun har førhen været medlem af Krifa, da hun i en periode var usikker på, hvor hun skulle arbejde, og da de dækker mere bredt på ansættelsesområder. Men hun løb ind i problemer om blandt andet optælling af timer, hvor Krifa manglede den specialviden inden for skoleområdet, der var behov for.

– I Uddannelsesforbundet er der specialviden inden for det felt, jeg arbejder. Både i forhold til faglig udvikling og faglige spørgsmål. Forbundet har også fagrelevante kurser og uddannelser – det havde min tidligere fagforening ikke, siger Maria Kobborg.

Maria Kobborg blev sagt op kort før interviewet, og det var dejligt, at der kom information fra Uddannelsesforbundet om, hvad hun skulle gøre – ”helt uden at jeg skulle bede om det”: – Men det kunne måske være dejligt at vide på forhånd, at forbundet er til rådighed. Der er heller ingen, der har forklaret mig, hvad et fagforbund kan, eller at man for eksempel kan trække kontingent fra i skat.

Hun mener, at Uddannelsesforbundet i højere grad kunne tænke på de unge ved at skabe ekstra gode rettigheder omkring barsel, børns sygedage, første skoledag og omsorgsdage.

– Man kan godt få det indtryk, at det er vigtigere at holde på de gamle mænd/kvinder end at nærme sig de unge, siger hun.

Marie Kobborg er med på, at fagbevægelsen selvfølgelig har kæmpet for de gode vilkår, der er i Danmark på en række områder: – Jeg har en del venner i udlandet, der gjorde mig bevidst om, hvor gode vilkår vi egentlig har: Seks ugers ferie, barselsorlov – ting, som vi tager som en selvfølge. dop

– Det betød, at jeg ikke kunne få penge for timer, jeg reelt havde til gode, siger hun.

Uddannelsesforbundet kunne godt have flere mærkesager og tilbud til de unge. For eksempel i forhold til at bibeholde og forbedre barselsorloven, for ”Der er altid plads til forbedringer”, mener Tina Kjær. Men også området karrieudvikling er vigtigt for mange unge: – Det kunne man godt have mere fokus på. For eksempel i forhold til, hvordan man kommer videre på karrierestigen, hvis man ønsker det. Det kunne også være at vejlede i jobsøgning til andre job inden for Uddannelsesforbundets område.

Endelig mener Tina Kjær, at det i højere grad skal gøres synligt, hvad Uddannelsesforbundet kæmper for nu og fremover: – Det er fint, at I har kæmpet, men det er altid i datid og meget bagudrettet. Det skal gøres mere synligt, at forbundet stadig kæmper – og hvad de kæmper for i dag. dop

1985

1993

Storkonflikt

Tekniske lærere opruster

Da der ikke kunne opnås forlig på LO/DA-området i den private sektor, blev resultatet en storkonflikt, som hurtigt blev stoppet af et politisk indgreb af den daværende Schlüter-regering. Det offent­ lige arbejdsmarked blev også omfattet af indgrebet, som blev mødt med omfattende protester i form af strejker og demonstrationer.

DTL blev et forbund med lokale foreninger på skolerne og lands­ dækkende foreninger for søfartslærere, landbrugslærere og sko­ leledere. Samtidig vedtages for første gang et politisk arbejds­ program.

uddannelsesbladet 05 / 2016

29

”Grethe, Grethe, det er rent galt…”

Grethe Vestergaard Thuesen blev fagligt vakt, da ledelsen på hendes VUC pludselig ville sætte hende ned i tid. Og hun kan i år fejre 25 år som tillidsrepræsentant for LVU’s og Uddannelsesforbundets medlemmer. Det kræver bestemt sin kvinde at holde den faglige fane højt, når man arbejder på et lille og ofte lukningstruet VUC. Her fortæller hun om sejre og nederlag – og hvorfor det stadig er så vigtigt at kæmpe, når noget er for galt.

A f D o rt h e P l e c h i n g e r F oto : M i c h a e l B o R as m u s s e n / B ag h u s e t

Jeg havde i 1984 været ansat som VUC-lærer i Brovst cirka en måned, da den daværende forstander pludselig kom stormende ind i klassen.

Han udbrød foran alle kursisterne at: ”Grethe, Grethe – det er rent galt, at vi har ansat dig i en fuld stilling.

Nu er der én i Aalborg, der skal afskediges”. Jeg var helt ny og usikker og tænkte, at Hvad skal jeg nu gøre? Heldigvis stod tillidsrepræsentanten for avu lige uden for på gangen, og da jeg fortalte det til hende, sagde hun, at jeg ikke skulle foretage mig noget som helst! Så indkaldte hun og GL-tillidsrepræsentanten til et ekstraordinært SU dagen efter, hvor det blev ridset op, at sådan gør man altså ikke foran alle kursisterne, og hvor jeg blev rådet til at blive i den fulde stilling. Dér oplevede jeg, hvad TR-systemet kunne gøre. Og det var enormt stærkt. Så jeg fortsatte i stillingen. Hvordan de løste det i Aalborg, ved jeg ikke.

Jeg var sådan én, der klogede mig på alle ting og sagde min mening klart og utvetydigt. Så den daværende tillidsrepræsentant synes, jeg skulle fortsætte efter ham. Vi havde ikke meget samarbejde mellem de syv VUC’er i Nordjylland på det tidspunkt, men det ændrede sig, da vi fik en fællestillidsrepræsentant, og jeg var som suppleant med til at forhandle tid i amtet, som dengang var arbejdsgiveren, til også dette arbejde – der stort set foregik i fritiden på det tidspunkt. Jeg blev selv senere fællestillidsrepræsentant og medlem af blandt andet det centrale samarbejdsudvalg. GL og LVU var de største fagforeninger, og vi kunne møve os ind på de pladser, og synes faktisk, at vi var lidt forpligtet til at vise flaget. Det har givet mig mulighed for også at komme godt ind i politikken, økonomien og hele samspillet.

1999

2003

Ingen særlige lønhop

AMU-lærer med i DTL

De 11 organisationer på social- og sundhedsområdet i sundhedskartellet gik under OK 1999 efter en markant lønforbedring. De stemte derfor KTO-forliget ned, og resultatet var en ny konflikt, som allerede efter en uge blev stoppet af Folketinget med et politisk indgreb. Der­ efter måtte Sundhedskartellets medlemmer acceptere det samme niveau som de øvrige i

AMU-lærernes fagforening, LvA, og DTL fusionerede. Det skete, fordi AMU-cen­ trene er lagt ind under samme lov som er­ hvervsskolerne, og at skolerne fusionere­ de i stor stil.

30

uddannelsesbladet 05 / 2016

Tema FAGBEVÆGELSEN

B lå bog Grethe Vestergaard Thuesen er uddannet folkeskolelærer, men kom i 1984 til VUC som avu-lærer i Brovst. Hun blev tillidsre­ præsentant i 1991 og senere fællestillidsrepræsentant, amts­ kredsformand, sad i SU og HSU, og da amterne blev nedlagt i MIO (Medindflydelsesorgan) og AMIO (Afdelingsmedindfly­ delsesorgan). I dag arbejder hun udover sit TR- og FTR-arbejde som obu-konsulent og i Nordjysk Læse- og Matematik Center.

Det var en stor økonomisk tilfredsstillelse, da vores lærere fik efterbetalt cirka 1,2 millioner kr. Omkring 2011 fik jeg mistanke om, at 750 timerstillægget for især deltidsansatte ikke var udbetalt korrekt, så vi gennemså og -regnede samtlige løntimeoversigter for de foregående fem år for alle fem afdelinger af VUC & HF Nordjylland. Og det viste sig, at der var fejl.

Der blev også fundet andre fejl, da vi gennemgik hver enkelt persons løntimeopgørelse. Det blev taget meget seriøst af ledelsen og skete uden så meget som et løftet øjenbryn til fællestillidsrepræsentanten – men måske har ledelsen løftet dem over for afdelingsledelserne?

Vi er ikke et rent Klondike i Jammerbugtafdelingen. Vi følger bestemt overenskomsten. Vi har ofte bare nogle andre betingelser end for eksempel i Aalborg og har gennem årene været nødt til at gøre noget for at overleve som lille VUC. På et tidspunkt fik vi ét år af amtet til at bevise, at det kunne overleve, og vi gjorde alt for at få flere kursister. Det betyder, at vores afdeling altid har haft meget indtægtsdækket virksomhed, samarbejdsprojekter, ungdomsprojekter, kommunale projekter, fjernundervisning, samlæsning… Derfor har arbejdstidsbetingelserne for mine kolleger altid været meget vekslende. Blandt andet i forhold til planlægningen af arbejdstiden. Dét, der står i overenskomsten med, at man fra skoleårets start får et skema eller en arbejdsplan, må vi tage lidt overordnet på. Her forhin-

2007

2008

Blokade mod VUC’er

Lønkamp for kvindefagene

Efter kommunalreformen overgik VUC-området fra amterne til staten, og det betød en ny overenskomst for VUC-lærerne med 51.000 kr. min­ dre om året og andre forringelser. LC iværksatte blokade på alle VUC’er, og de ikke tjenestemandsansatte lærere på VUC Djursland og VUC Søn­ derjylland strejkede. Efter to uger blev strejken standset efter en aftale om, at man ville blive administreret efter de hidtidige overenskomster.

OK-forhandlingerne foregik på toppen af højkonjunkturen med høje forventninger på baggrund af forligene i den private sektor i 2007. Forhandlingerne endte i konflikt. VK-regerin­ gen undlod at gribe ind, og først da organisationerne i Sund­ hedskartellet og BUPL var blevet økonomisk ’møre’, blev der indgået forlig.

uddannelsesbladet 05 / 2016

31

Tema FAGBEVÆGELSEN drer virkeligheden med nye hold, nye samarbejdsplaner og lignende en langtidsplanlægning – hvis vi vil holde fast i den decentrale struktur. Vi får mange sene tilmeldinger og ved sjældent i begyndelsen af august, hvilke hold der er store nok til at starte. Men erfaringer viser jo, at holdene kommer efterhånden.

Vi har haft en lidt svingdørsagtig politik i forhold til ansættelser på grund af de meget ujævne optag over året.

Vi var dog så heldige at få en oversigt i Amtsrådsforeningen over, hvor mange lærere der var ansat – opgjort per kvartal. På den baggrund lavede jeg et regneark, der viste, at der var 10-15 procent flere ansatte i april og maj end i august. Vi havde en del år mange lærere med vildt mange overtimer, og det kan nogen synes er fedt, fordi så tjener de meget, men arbejdet er ujævnt fordelt, så det er nogle virkelig hårde ansættelsesvilkår. Vi har som tillidsrepræsentanter altid forsøgt at få flere ansatte ved starten, så arbejdet blev mere jævnt fordelt.

Jeg synes, det er rigtig vigtigt med objektive og saglige kriterier for, hvordan ny løn skal fordeles. Da vi første gang skulle fordele ny løn i 2000, var det en principsag for os, at der skulle være fuldstændig ens lønforhold for alle avu-ansatte med de samme funktioner og kvalifikationer. Vi var mødt to op fra LVU, og så sad der syv forstandere fra de enkelte VUC’er og tre fra amtet. Men de havde ikke forberedt sig samlet og i enighed, så det gjorde argumentationerne lettere for os. De ville gerne give mere løn til ’Den gode lærer’, for, som en forstander sagde: ”Det ved vi, hvem er”. Det kunne vi principielt ikke sætte os imod, men krævede for at gøre det objektivt og gennemsigtigt mindst fire afdækningsskemaer: Fra lederne, fra kollegerne, fra kursisterne og fra administrationen. Så indså de, at det administrative arbejde var uendeligt. Vi fandt i stedet nogle objektive kriterier og lavede en forhåndsaftale. De principper har vi fulgt lige siden, og det ser da ud til, at VUC Nordjylland ligger pænt lønmæssigt på landsgennemsnit.

Vi overskred virkelig nogle grænser under lockouten.

Men det gav et enormt sammenhold. Vi havde en tjenestemandsansat lærer, som deltog alt det, hun kunne, for at vise sin opbakning, og det styrker jo også. Da vi stod derude i frostvejr og ikke kunne gå ind på VUC’s grund, kørte vores lokale leder en trillevogn med kaffe og rundstykker ud til os. Vores le-

2009 Uddannelsesforbundet dannes LVU, Danske Produktionshøjskolers Lærerforening (DPL) og Dansk Tek­ nisk Lærerforbund (DTL) fusionerer og bliver til Uddannelsesforbundet med omkring 10.500 medlemmer.

32

uddannelsesbladet 05 / 2016

dere har efterfølgende spillet ud med, at de gerne vil have tillid mellem os og tiltro til, at vi sammen finder den bedst mulige løsning for begge partere. Det er helt klart, at de har accepteret, at det skal foregå i dialog. Vi har for eksempel tidsregistrering, og fra næste år skal vi udfylde den hver uge, og så kan ledelsen kigge på den hver måned. Hvis den ikke foretager sig noget, bliver den anerkendt som accepteret. Jeg tror, det måske giver tillidsrepræsentanten en anden rolle, hvis det lykkes: Han eller hun skal ikke mere så meget ind over den enkelte lærers arbejdstid som før.

Tidligere havde vi mere en slags kampsituation i forhandlinger. Man skulle gerne vinde. I de senere år har det været et samarbejdsprojekt mellem tillidsrepræsentant og ledelse: Hvordan kan vi gøre forholdene bedst mulige inden for de givne rammer for begge parter? Det er ikke det samme, som at man slår hælene sammen og nikker, men at man er fantastisk godt forberedt og mindst lige så godt klædt på som ledelsen, når man går ind til forhandlingerne. Der er blevet meget mere respekt om vores arbejde i løbet af de 25 år, jeg har været tillidsrepræsentant. Jeg tror, vi bliver anset som rigtig gode samarbejdspartnere – selvfølgelig afhængig af, hvem man har som forstander og afdelingsforstander…

Jo, der er sandelig stadig noget for en tillidsrepræsentant at lave! Det viser for eksempel en helt aktuel sag om tjenestekørsel hos os. Vi har lange afstande her og for eksempel lærere, der underviser i Brovst og skal transportere sig til Aabybro midt på dagen. Hidtil har vi kørt til høj takst, når det gælder tjenestekørsel, og det ville ledelsen gerne lave om til lav takst for at spare penge. Vi indkaldte kollegerne til et møde og gjorde klart, at vi ikke er ansat med bil. Efter reglerne kan vi derfor vælge at bruge offentlig befordring, hvilket i praksis slet ikke lader sig gi’ sig i området. Jeg sagde til mine kolleger, at vi bestemt ikke skulle vride arm på hinanden, for jeg ved, at for dem med små børn vil det være frygteligt bøvlet: Ved censorkørsel kan det tage tre-fem timer at bruge offentlig transport. Men at det ville være en legal måde at agere på. Den tyggede de lidt på, men gav så enstemmig opbakning til, at de ville ønske at bruge offentlig befordring. Og pludselig kunne VUC stille tjenestebiler til rådighed – de hev dem ind fra Aalborg, hvor de ikke har samme problem. •

2013 Lockout af lærere Her anvendte arbejdsgiverne for første gang lockout-våbnet uden foregående strejkevarsel. Forligsmanden opgav ef­ ter to uger at forlige parterne, og lockout­ en trådte i kraft. Den blev afsluttet med et politisk indgreb efter knap fire uger.

Flere og flere medlemmer får allerede mere ud af deres penge Hvad med dig? Som medlem af Uddannelsesforbundet kan du få LSBprivat®Løn som giver dig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Uddannelsesforbundet — og have afsluttet din uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles hos os, så vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke.

Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked.

Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1965 – eller gå på lsb.dk/uddannelsesforbundet og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig.

Lån & Spar har eksisteret siden 1880.

Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1965 eller book møde på: lsb.dk/uddannelsesforbundet

Tema FAGBEVÆGELSEN

Én – to – tre – fire – fem: TILLIDSREPRÆSENTANT! Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke tager valget af en tillidsrepræsentant alvorligt og faktisk koste helt op til flere tusinde kroner om måneden. Skeler man til en tidligere undersøgelse på VUC-området, viser den, at der er meget stor lønmæssigt forskel på, om der har været en tillidsrepræsentant inde over de lokale lønforhandlinger eller ej.

dannelsesforbundet, men de skal være ansat på forbundets overenskomst. De kan være timelønsansatte og have jobbet som bibeskæftigelse. For eksempel tæller en lærer, der underviser i knallert- eller fotolære på en kommunal ungdomsskole et par aftener om ugen, også med.

- En tillidsrepræsentant

• Man kan også vælge en tillidsrepræsentant, hvis man er ansat i en afdeling. Det kræver, at der er en ledelse med personalemæssige kompetencer til at hyre og fyre. Det gælder på mange store erhvervsskoler eller VUC’er, der er inddelt i underafdelinger.

• Er der fem eller flere ansatte på en arbejdsplads, hvor Uddannelsesforbundet har overenskomst, har de lov til at vælge en tillidsrepræsentant. De behøver ikke være medlemmer af Ud-

– Udfordringen er altså, om de er fem i en afdeling eller ej. Men man kan næsten altid finde en ’Karl den femte’, hvis man er tilstrækkeligt offensiv, siger Jens Erik Dam og understreger, at det ikke er lige meget, om man har en tillidsrepræsentant eller ej.

– Man er klart bedre stillet, hvis man har et menneske, der påtager sig det ansvar i forhold til overenskomsten, og som selv er beskyttet mod fyring, siger han og fortsætter: – Tillidsrepræsentanten er den vigtigste organisatoriske person. Det er ham eller hende, der sikrer, at det går rigtigt for

Af Dorthe Plechinger

kan gøre en forskel på op til 10 procent af de enkelte medlemmers løn, siger vicesekretariatschef Jens Erik Dam fra Uddannelsesforbundet med henvisning til denne undersøgelse, men også til en nutid med lovindgreb, fyringsrunder, omstruktureringer og lignende, der gør det vigtigt at tage valget af en tillidsrepræsentant meget alvorligt.

Det allermest almindelige er, at medlemmer af Uddannelsesforbundet har en tillidsrepræsentant. Men mellem fem-ti procent har ikke. Enten fordi medlemmerne ikke gør noget for at vælge en, ikke tror, det er muligt hos dem, eller fordi det reelt ikke kan lade sig gøre. Derfor har vi bedt Jens Erik Dam ridse reglerne op her:

2015 OK på privat sprogskole Efter halvandet års blokade og mere end fire års forhandlinger lykkedes det at få overenskomst for lærerne på det private firma UCplus’ sprogcen­ tre, der sælger danskundervisning til kommunerne.

34

uddannelsesbladet 05 / 2016

Kilder: FAOS, Berlingske Tidende, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv / CO-Industri, LVU-fagbladet, Uddannelsesbladet, Dansk Teknisk Lærerforbund, LO Dokumentation nr.

1/2001, Gyldendals Leksikon Fakta i fire bind.

”

Udfordringen er altså, om de er fem i en afdeling eller ej. Men man kan næsten altid finde en ’Karl den femte’, hvis man er tilstrækkeligt offensiv

sig og sørger for, at den overenskomst, der er indgået, bliver efterlevet. Det vil sige, at folk har de rettigheder og pligter, der er i overenskomsten.

Man skal også huske, påpeger Jens Erik Dam, at hvis man melder sig ind i Uddannelsesforbundet, afgiver man en kompetence til fællesskabet. Lønnen forhandles centralt, så en lærer kan ikke selv gå ind til chefen og sige, at ”jeg synes, jeg skal have 50.000 kroner ekstra om året”. Hjemlen til det er via overenskomsten lagt hos tillidsrepræsentanten.

– Og en tillidsrepræsentant får en uddannelse, der gør ham eller hende meget kompetente til at forhandle løn og arbejdstid, siger han.

Der er enkelte steder, hvor det ikke er muligt at vælge en tillidsrepræsentant, fordi Uddannelsesforbundet ikke har en overenskomst på stedet. Blandt andet for timelønnede i folkeoplysningen eller ved enkelte stillinger på kontrakt i private beskæftigelsesprojekter.

– Hvis man ikke har denne ret, kan man ringe til og bruge Uddannelsesforbundet direkte. Men for folkeoplysernes vedkommende arbejder vi meget på at få en overenskomst, så også de kan få retten til at vælge en tillidsrepræsentant, siger Jens Erik Dam. •

3 x ENGELSK

FA Forlaget Andrico

|

tlf 86 57 92 19

“STEP BY STEP” • Basisgrammatik med øvelser, 80 sider i stort format (A4), 99 kr.

Grammatik på venstre-siderne og øvelser på højre-siderne, så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen.

Skrevet af forfatterne til den populære serie “Stifinderen”.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

“PAPEGØJEBOGEN” • Differentierede øvelser i engelsk grammatik, 128 sider, 99 kr.

Et omfattende øvelsesmateriale, som er opdelt i 3 sværhedsgrader med hver sin farve.

En ‘Grammatisk Huskefinger’ minder eleven om de vigtigste regler, som er relevante for den pågældende øvelse.

• Løsningshæfte, 64 sider, 48 kr.

(priser ekskl. moms)

“STIFINDEREN” • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr.

Indlærer de grammatiske regler på en nem og overskuelig måde. Bag i bogen findes der en ‘Grammatisk Værktøjskasse’ med en helt grundlæggende indføring i ordklasser og sætningsanalyse.

Tre forskellige niveauer er markeret med hver sin farve.

• Øvebog, 92 sider, 69 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr.

140 øvelser som par-opgaver, lege og brætspil. Indlærer mundtlig engelsk på en sjovere måde.

• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Læs mere på www.andrico.dk: se uddrag, e-bøger, i-bøger, mm.

|

forlaget@andrico.dk

|

www.andrico.dk

uddannelsesbladet 05 / 2016

35

Åbent medlemsmøde Uddannelsesforbundet Nord- og Midtjylland

Bliv klogere på digital undervisning – kom til:

DOWNLOAD Vers. 2.16 Fredag den 7. oktober 2016 14.30 – 16.15

Ankomst og indkvartering Kaffe/te og kage

16.15 – 16.45

Velkomst Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan

16.45 – 19.15

Nye pædagogiske veje - den digitale verden ved Jeppe Egendal, VIA University College Aarhus og Thomas Skytte, forlaget Praxis.

15 min. pause indlagt.

20.00 – 22.00 - …….?

3 retters aftensmenu inkl. drikkevarer.

Aftenskaffe/the og småkager/snacks, socialt samvær, inkl. dans og musik med band.

Lørdag den 8. oktober 2016 07.00 – 09.00

Morgenbuffet

09.00 – 10.00

Opsamling og aktuelt ved Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan og næstformand Børge Pedersen.

10.00 – 10.30

Pause

10.30 – 12.30

Foredrag med Rune Strøm: Den gode arbejdsplads. Er bl.a. kendt fra bogen: Så tal dog pænt for helvede. Rune giver gennem en enkel og humoristisk tilgang effektive redskaber til at forstå den gode kommunikation. En uforglemmelig oplevelse med masser af grin, indblik og åbenbaringer.

12.30 – 12.40 12.45

Tak for denne gang.

Frokostbuffet/madpakke inkl.1 øl/vand.

Sted

Feriecenter Slettestrand, Slettestrandvej 142-144, 9690 Fjerritslev

Tilmelding

Til din lokalforening inkl. ønske om specialkost SENEST onsdag, den 31. aug 2016

Tjek Uddannelsesforbundets hjemmeside Et nyt design og en ny struktur skal gøre det let for dig at finde rundt på hjemmesiden, hvad enten du besøger den fra en computer, en mobiltelefon eller en tablet.

A f M a r i e B e gt r u p Adressen er den samme – www.uddannelsesforbundet.dk – men ellers er der ikke meget tilbage af Uddannelsesforbundets tidligere hjemmeside, når den nye går i luften den 25. august.

Efter en gennemgribende omlægning er siden blevet mere enkel i både design og struktur, så det er lettere at få et overblik og finde de informationer, du søger. Og når du besøger siden fra en mobil eller en tablet vil indholdet automatisk tilpasse sig, så det bliver lige så let at finde informationer og læse tekster, som hvis du sad foran pc’en.

Enkel og overskuelig opbygning

Alt indhold er læst igennem, der er blevet sorteret godt ud i de store tekstmængder, og den nye hjemmeside er bygget op, så det er let at finde kerneindholdet.

På forsiden finder du i toppen adgang til eksempelvis regler, råd og vejledning om løn og ansættelsesvilkår, medlemsfordele og service og arrangementer.

Samtidigt er søgefunktionen blevet bedre, så det vil blive lettere at finde det rigtige materiale ad den vej.

Der vil stadig være nyheder om vilkår, faget og forbundet. Som noget nyt bliver det muligt at sortere i nyhederne efter emner.

Håndbøger til tillidsvalgte og ny lønberegner

Tillidsvalgte får deres egen side. Via klik på et faneblad i toppen kommer man til et område på hjemmesiden, hvor vi har målrettet indholdet til tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Blandt andet er der udviklet nye elektroniske håndbøger, hvor vi har samlet materiale om relevante regler, anbefalinger, aftaler og lovgivning emnevis, som kan bruges som opslagsværk i rollen som tillidsvalgt.

Som noget nyt er der også udviklet en lønberegner. Lønsammensætningen er meget kompleks, så det kan være svært at gennemskue lønnens størrelse på de forskellige ansættelsesområder. Med den nye lønberegner kan du let tjekke lønniveauet på det område, hvor du er ansat eller ønsker at blive ansat.

Nyt nyhedsbrev

I forlængelse af den nye hjemmeside vil nyhedsbrevene til medlemmer og tillidsrepræsentanter også ændre udseende. TR-posten vil stadig udkomme hver mandag og Medlemsposten hver anden tirsdag, men indholdet vil blive præsenteret på en ny måde, så det er lettere at få et overblik. •

uddannelsesbladet 05 / 2016

37

kronik

Et hestearbejde med nyt fælles sprog rykker produktionsskolen Et udviklingsforløb om kobling af læring, trivsel og udvikling af faglige kompetencer for samtlige medarbejdere på Egå Produktionshøjskole have skabt fælles retning og gevinst. Projektet er støttet af midler fra Kompetencesekretariatet (FUSA).

A f f a g l æ r e r F l e m m i n g S ø r e n s e n M e d i e o g IT , fag l æ r e r R oy H j e l m e bo r n M a d o g S e rv i c e , f o r s ta n d e r K a r s t e n L a r s e n o g ko n s u l e n t A n j a S ø g a a r d

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18.

Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 38

uddannelsesbladet 05 / 2016

– Jeg laver ikke undervisning, jeg laver læ-

ring.

Sådan udtaler Roy, som er faglærer på Mad og Service værkstedet på Egå Produktionshøjskole. Udtalelsen kommer undervejs i kursusforløbet, hvor deltagerne havde fået til opgave at lære hinanden noget fra eget værksted. Udtalelsen viser et meget godt billede på både intentionerne og resultaterne af læringsforløbet på Egå Produktionshøjskole.

Formålet med projektet på Egå Produktionshøjskole var at styrke koblingen af læringen mellem den praksisorienterede læring i værkstedsundervisningen og undervisningen i de almene fag som dansk, matematik og samfundsfag. Derudover var formålet, at læringsbegreber og den teoretiske referenceramme blev mere fælles. Vi har tidligere haft stort udbytte af, at alle ansatte på skolen har deltaget i det samme kursus/kompetenceudviklingsforløb, og det har været en stor fordel i implementeringen af ny læring på skolen.

Derfor har det set i lyset af ny folkeskolereform, ny erhvervsuddannelsesreform og produktionsskolernes opgave og rolle som forberedende forløb eller opsamling af frafald fra ungdomsuddannelserne været vigtigt at få tilført ny viden og læring til alle medarbejdere. Blandt andet så vi bedst muligt kan forberede og afklare de unge i forhold til de nye optagelseskrav i dansk og matematik i erhvervsuddannelserne. Det har været vigtigt for skolen, at alle ansatte fra faglærere, undervisere og vejledere har fået et fælles kompetenceløft, og har været enige om, hvordan læring og afklaring fremadrettet ser ud i et forløb på Egå Produktionshøjskole. Samtidig med en styrkelse af faglighed, trivsel, samarbejde, motivation og kreative læringsprocesser i hverdagen. Det blev til fire kursusdage med overskrifterne: •S amarbejde, kommunikation og trivsel •L æring •M otivation •K reativitet Længere læringsforløb gav forankring

Imellem kursusdagene har der været ”hjemmeopgaver” knyttet op på praksis, hvor medarbejderne har arbejdet sammen i grupper.

Intentionerne med ”hjemmeopgaverne” har været at knytte læringspointer fra kursus-

dagene op på praksis og i sidste ende forankre disse løbende i den daglige praksis.

Derudover har der som en del af projektet været teamsupervision og individuel supervision til samtlige medarbejdere samt ledelsessupervision med ekstern supervisor. Endelig er der efter projektafslutning dannet nye teams, hvor der har været ekstern proceshjælp til at etablere teams og få dem sat i gang.

Hvad kan leder og medarbejder nu?

Alle medarbejdere har nu en mere teoretisk forståelse af deres praksis og nye erkendelser og praksiserfaringer med, hvordan man kan arbejde struktureret med individuelle læringsmodeller. Forløbet har endvidere givet deltagerne et mere fælles sprog og forståelse for hinandens forskellighed som kollega og menneske.

Der kom udtryk som: ”Det kommer an på, hvordan man ser grisen” (Multivers) eller ”Jeg prøver lige at sige det her og blive på min egen banehalvdel” (Aktietankegangen) eller ”Nu ved jeg godt, at jeg ud-

taler mig i synsninger….” (De 3 zoner) er blevet en mere integreret del af den daglige kommunikation.

Multivers, aktietankegangen og de 3 zoner er enkle teorier og værktøjer, som kan støtte og fremme forståelse, samarbejde og kommunikation i en personalegruppe.

Samtidig har deltagerne, via den kreative læringsproces med heste (se fakta om hesteassisteret læring) fået endnu flere erkendelser af, hvordan et samarbejde om en konkret opgave kun lykkes, hvis der er tale om et reelt samarbejde. De har trænet, hvordan man kan praktisere klar og anerkendende kommunikation og få leveret budskaber og feedback i en klar kontekstafgrænsning. Med udgangspunkt i, at den, der afsender budskabet, bliver på egen banehalvdel, og at både afsender og modtager har et ansvar for samtalens forløb og indhold.

Derudover er det blevet mere klart, at mindre grupper og afgrænsede læringsopgaver har stor betydning for udvikling af undervisnings- og læringsformen samt

de fællesskaber, som er givende for den pædagogiske udvikling på skolen.

Vi syntes, at det har været en god mulighed som lille statsinstitution at kunne søge økonomi til et skræddersyet kursusog udviklingsforløb for hele vores personalegruppe. Vi kan kun opfordre andre institutioner til at undersøge de muligheder, der er for støtte til kompetenceudvikling i FUSA. Vores kompetenceudviklingsforløb har haft en egenfinansiering på cirka 40 procent. •

Fakta om ansøgning Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrup­ per gennem strategisk og systematisk kompe­ tenceudvikling.

Se mere på: www.kompetenceudvikling.dk

Hesteassisteret læring Hesteassisteret læring er baseret på at koble det at arbejde med heste fra jorden (Hor­ semannsship) og faglig udvikling/læring. Først fik lederen en individuel session, hvor han trænede sit lederskab sammen med hesten og konsulent Birgitte van der Burg, som er en af arkitekterne bag hesteassisteret læring. Dernæst trænede gruppen af medarbejdere samarbejde, kommunikation og kreativitet med en flok heste også un­ der procesledelse af Birgitte van der Burg.

LÆSERBREVE

Ændret ledelsesstil kan give bedre arbejdsmiljø der været en række artikler og debatindlæg i medierne om, at den offentlige sektor er presset og nogle modsætningsrettede debatindlæg om, at offentlige ansatte er forkælede. Et af de debatindlæg, som jeg læste i Politiken, havde overskriften ”Vi kan ikke presse den offentlige sektor mere” Artiklens pointer får mig til tasterne, fordi jeg synes, vi skal diskutere dem på skolerne. Selvom mange af Uddannelsesforbundets medlemmer er ansat på selvejende skoler, er vi at regne for offentlige arbejdspladser, i og med vi er på Finansloven hvert år og afhængig af et offentligt taxametersystem.

Jim Hagemann Snabe (JHS) interviewes i artiklen. Han er cand.merc. og en erfaren erhvervsmand i den private sektor, hvor han har siddet i adskillige bestyrelser og blandet andet været Co-CEO i SAP AG. Endelig står han bag en ny uddannelse for topchefer på Copenhagen Business School, en såkaldt CBS Executive. Den beskrives, som en uddannelse, der vil gøre op med tidens tro på, at mennesker kan drives til succes gennem et utal af kolde resultatmål og simple belønningssystemer. ”Man kan ikke blive ved med at presse effektiviteten i et system.

Det slutter en dag”, siger JHS og fortsætter: ”fortsætter man med at presse vil tre ting lide: kvaliteten, tiden eller medarbejdere, som ikke kan holde til det”.

Forandringsberedskabet i virksomhederne er bagud, fordi reaktionen på et super foranderligt og individualiseret marked har været en ledelsesform, der ikke er fulgt med. Ledelsen har defineret strategien, og ledelsen har udviklet handlingsplaner, der hidtil har passet godt i en forudsigelig verden. Vores verden er ikke længere forudsigelig, og derfor kaldes der på en ny tilgang til ledelse for at være en virksomhed/skole, der kan leve op til at agere i en foranderlig kultur. JHS mener, at det kræver omstilling af ledelse fra at Før sommerferien har

40

uddannelsesbladet 05 / 2016

have været hierarkisk opbygget til i langt højere grad at være netværksstruktureret. Medarbejderne skal arbejde sammen i netværk og have langt mere indflydelse.

I virkeligheden skal ledelsen ikke styre så meget, men der skal sættes retning, og så skal medarbejderne på banen. ”Den, der er tættest på kunden, skal have en langt større del af beslutningskompetencen – ikke en højt oppe langt væk fra kunden”.

Jeg lader teksten stå et øjeblik.

Hvordan er det lige, det ser ud med ledelse for os på erhvervsskolerne og sikkert også for jer i sektionerne? Ledelse af skolerne er i dag virkelig topstyret. Det starter med usædvanlig snævre rammer stukket ud fra allerhøjeste sted, nemlig fra Moderniseringsstyrelsen og Undervisningsministeriet – dels gennem OK13-massakren og dels gennem en reform af erhvervsuddannelserne, som hænger i dyndet efter OK13. Vi skal undervise mere og forberede os mindre, og ledelserne skal have rorpinden helt ud i undervisningsrummet gennem krav om fælles pædagogiske didaktiske grundlag og hyppige elevtrivselsmålinger og kvalitetsmålinger. Denne overordnede ramme er det så op til ledelserne ude på skolerne at forvalte – ikke det fedeste udgangspunkt, og jeg tror, konsekvenserne på langt de fleste skoler og hos kollegerne er en oplevelse af, at vi bliver presset på tid, kvalitet og arbejdsmiljø som følge af forandringerne. Indtil nu er der ingen, der stiller spørgsmål ved skiftende regeringers evige besparelser på den offentlige sektor og slet ikke på uddannelsessektoren. I de kommende år har det nuværende Folketing på trods af udsagn om det modsatte før valget, vedtaget brutale besparelser på uddannelse.

Vi husker Esben Lunde udtale sig om de ”kornfede” uddannelsesinstitutioner. Intet tyder på, at vores ramme vil ændre sig lige med det samme, selvom enkelte pip er dukket op i medierne på det seneste. Pippene indikerer, at andre end os, der står

med udfordringerne i det daglige, er begyndt at stille spørgsmål, om vi bevæger os i en helt forkert retning. I Nyhedsbrevet A4 den 3. maj er selveste Michael Ziegler citeret for følgende, ”der er en grænse for, hvor meget man kan presse medarbejderne”. Deri er han enig med JHS. Vi må altså se efter nye måder at gøre tingene på, og når det kommer til at lede under rammer, der evigt er i forandring, giver JHS følgende råd: •S kab teams af 10 personer med beslutningskompetencer for kunderelevante forhold og ansvar for det, der kommer ud til kunden.

• Giv os noget, der virker hver 14. dag.

• Drop KPI – Key Performance Indicators – læs: MTU, ETU, handleplaner for øget gennemførsel, kvalitetsmålinger med mere – de gør os snævre i vores fokus. Giv frihed i stedet!

• Ledelse, der fra at være beslutningstagere, skal være coachene. Ledelse, der fra at være beslutningstagere skal sætte rammer og have fokus på at udvikle de enkelte medarbejdere.

• Lyt til, hvordan medarbejderne selv kan simplificere og optimere arbejdet.

Det er på tide, vi sætter diskussionen af vores arbejdsvilkår og ledelsesforvaltningen af dem til debat, især når vi får vidensdeling ind fra højre, der udstiller den model, de fleste af os virker under som utilstrækkelig og forældet. Gør vi det ikke, kan man godt blive bekymret for vores arbejdsmiljø, hvis ikke man er det i forvejen.

Ole Minnet, fællestillidsrepræsentant, Roskilde Tekniske Skole

anmeldelser FAGBØGER Mosaico mexicano

Af Kristina Pilmark & Rikke Olsen, Bog 120 s. - 149 kr.

Rilkes engle

Af Marianne Stidsen, Bog 480 s. - 239 kr.

Læs og brænd på

Der er samfundsfag i alt

Afvæbnet Kritik

Af Leise Buhl Jensen & Jakob Buhl Jensen, Bog 224 s. – 199 kr.

Af Rasmus Willig. Hans Reitzels Forlag 234 sider 200 kroner

Mundtlig eksamen i dansk

Af Maja Bødtcher-Hansen og Susan Mose, Bog 66 s. 79 kr.

Film skal ses i engelsk

Af Jens Raahauge, Bog 48 s. - 69 kr.

Af Martin Houlind & Jan Oxholm, Bog 208 s. 215 kr.

Autismevenlig undervisning

Stille elever – klar til forandring

Af Charlotte Ryhl, Bog 164 s. - 275 kr.

To slags mørke

Af Kristina Holgersen, Bog 208 s. – 179 kr.

Ingenmandsland

Af Tine Vilendal Petersen, Bog 40 s. – 99 kr.

Af Sofie Hyldig Reimick, Maiken Baltzer Løsmar, Mette Louise Graah Rasmussen og Marianne Jørgensen, Bog 200 s. 249,95 kr.

Nydansk. Er nydanskere og danskere så forskellige?

Vilde sandheder

Af Hjarn von Zernichow Borberg, Bog 104 s 199 kr.

Af Adil Erdem, Bog 64 s. – 188 kr.

Spræng boblen

Fra antikken til europæsik ekspansion

Af Vincent F. Hendricks, Bog 192 s., 199,95 kr.

Af Kim Beck Danielsen m.fl., Bog 290 s. – 269 kr.

Wie gehts’s?

Af Mette Hermann, Bog 203 s

Der er samfundsfag i alt

Af Leise Buhl Jensen og Jakob Buhl Jensen, Bog 224 s., 199 kr.

Fagdidaktik i matematik

Af Morten Blomhøj, Bog 181 s., 229 kr.

Lærerfaglighed, inklusion og differentiering

Af Lotte Hedegaard-Sørensen og Sine Penthin Grumløse, Bog 220 s.

Flip din undervisning og få elevens læring i centrum

Af Anders Schunk, Bog 260 s., 299,95 kr.

Terrorisme på tværs

Af Birthe Hansen & Carsten Jensen, Bog 120 s., 149 kr.

Samarbejdsøvelser

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790

Af Søs Rask Andresen og Nanna Paarup, Bog 270 s.

Cuba en cambio

Af Rosalba Cazon Lopez og Bente Dalsgaard Frederiksen, Bog 104 s., 149 kr.

Særligt sensitiv – eller særligt udfordret? En guide til professionelle

Af Barbara Hoff Esbjørn mf.

Klar til Sosu, Sprog og kultur, 2. udgave

Af Bente Kofoed og Laura Blicher Trojaborg, Bog 174 s, 230 kr.

Stemme og kropssprog

Af Birthe Hougaard-Andersen, Bog 168 s., 249 kr.

pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

SKØNLITTERATUR Mærkbart

Af Anne Weile, Bog 122 s.

En særdeles kompakt, ætsende analyse af aspekter af moderne arbejdsliv.

Systematiske psykiske krænkelser er, hvad en medarbejder på en moderne, offentlig arbejdsplads kommer til at opleve, idet øjeblik vedkommende tillader sig at fremkomme med kritik. Det kan være en hvilken som helst kritik, der måtte komme til orde overfor de konstante krav om nye procedurer og større effektivitet.

De ændringer, der har gennemsyret den offentlige sektor i snart rigtig mange år, under navne som omstrukturering, lean eller New Public Management. Det er udgangspunktet for Rasmus Willigs nyeste udgivelse, der ligger i direkte forlængelse af hans tidligere bøger f.eks. ”Umyndiggørelse” og ”Kritikkens U-vending”.

Modsat mainstream-management litteraturen, der konsekvent tager parti for et større output og teknisk rationalitet, ser Rasmus Willig på, hvad moderne ledelsesmetoder gør ved personerne i systemet. Dernæst er han obs på, hvad der er ved at ske med hele den måde vi er som samfundsmennesker under den neoliberale tænkning, der har befordret for eksempel omfattende krav om dokumentation og resultatmålinger på næsten alle offentliglige arbejdspladser. Og det er helt galt, hvad der sker.

Den, der retter kritik af noget bliver omgående sat til vægs og må se kritikken rettet mod sig selv: ”Enten er du en del af løsningen eller en del af problemet”, ”negativitet avler negativitet” ”du er da vist udbrændt”, ”hvad kan du selv gøre for at få det bedre her?” kan være de standardsvar man får, hvis man siger noget kritisk på arbejde. Rasmus Willig har virkelig lavet et scoop ved at have indsamlet bunkevis (det bliver til 20 sider i alt!) af afvisende svar på kritik. Svarene har han indsamlet over flere år blandt tilhørerne til sine foredrag. Sætninger som hver dag bruges på landets arbejdspladser til at nedgøre kritik ved at eliminere den, der fremfører kritikken. Mange af Uddannelsesbladets læsere vil nok kunne genkende Willigs indsamlede gensvar... med smerte.

Vi er kommet derhen, hvor kritikere ydmyges, idet de rejser kritik på deres arbejdsplads.

Kritikken bliver vendt om og får skudt i skoene, at kritikerne blot har en individuel, utilpasset psykologi: ”Behøver du være sådan en betonsocialist?” eller ”Er du ikke forandringsparat?” er eksempler på de svar, man bliver mødt med.

Det er hård kost, lønmodtagere på landets arbejdspladser udsættes for. Rasmus Willig kalder det arsenik, idet han ser kritik-reaktio-

uddannelsesbladet 05 / 2016

41

anmeldelser ner som små doser af gift, der langsomt dræber selvværd og personlighed. Derved skabes, hvad han kalder ”det medgørlige” individ. De samfundsmæssige konsekvenser bliver, at demokratiet smuldrer, fordi forudsætningerne for at borgerne kan ytre sig kritik undermineres.

Derved bliver kritikken som kilde til forandringer bragt til tavshed. ”Afvæbningen” af kritikeren på arbejdspladsen sker ved intimiderende og disciplinerende lederreaktioner. Man bliver truet med statustab arbejdspladsen, man mister det – efter Willigs mening – afgørende, nemlig sin anerkendelse gennem de giftige gensvar man udsættes for. Sanktionerne kan være tab af avancementsmulighed, mindre statusgivende opgaver eller fyring.

At det er kommet så vidt skyldes en massiv individualisering af den måde den enkelte opfatter sig selv på i det moderne samfund.

Vi er blevet underkastet ”tvang til individualisering”, og den enkelte må underkaste sig selvundertrykkelse. På det samfundsmæssige plan er der indført den såkaldte konkurrencestat, der tvinger både institutioner og den enkelte til at konkurrere mod hinanden. Resultatet er hjælpeløse individer. Hjælpeløse, fordi der ikke længere er sikre rutiner, faste normer for godt arbejde, hvorfra man kunne udvikle en sund jeg-opfattelse. Fleksibilitet betød engang undtagelse og tilbud om frihed fra regler. Nu er fleksibilitet blevet et nyt krav og ny tvang. ”Flexisme” kalder Willig det, at arbejdslivet udfolder sig uden nogen forventning om, at man en dag kommer tilbage til normal. Det vilkårlige bliver styringsprincip.

Følelsen af frygt og utilstrækkelighed er gængs under disse tilstande. Og den, der er ramt af disse følelser er for svækket til at anfægte det neoliberale system, det der netop fremkalder frygten og utilstrækkelighedsfølelsen. Sådan er det neoliberale system i stand til at etablere en diabolsk logik, hvor systemet i sig selv lukker sig af for forandring, ifølge Willig. De menneskelige omkostninger er store og samfundets demokratiske fundament forvitres. Skræmmende.

Willigs værk kalder på stor respekt herfra, men også kritiske bemærkninger. Først og fremmest vil jeg anfægte at det på arbejdspladsens konflikter udspiller sig om begrebet ”anerkendelse”. Efter min bedste overbevisning, går man først og fremmest på arbejde for at skaffe brød på bordet. Ikke for at blive anerkendt.

Men fordi det handler om at skaffe brød, afstedkommer arbejdets organisering interessekonflikter, som har rødder i og griber ind i meget større områder af samfundshusholdningen, end Willig lader vide.

Jeg savner desuden desperat antydnin-

42

uddannelsesbladet 05 / 2016

ger af veje ud af neoliberalismens modbydelige morads.

Willig har ikke noget bud på dette. Et sted hedder det ”det kræver en mindre revolution at slippe motorerne for kritik løs igen”. Mere konkret bliver det ikke.

Ikke desto mindre giver ”Afvæbnet kritik” overordentligt stærke indsigter i sammenhænge mellem konkret oplevelser fra hverdagen på arbejdspladsen og større samfundsmæssige udviklingsstærk. Ikke til at komme uden om for den, der er engageret i miljøet på arbejdspladsen og samfundet i det hele taget.

Steen Gottlieb USA – historie, samfund, religion

Af Thor Banke Hansen og Anders Bonne Sindberg, forlaget Systime, 240 sider, pris 188,00 kroner plus moms.

I et år med præsidentvalg i USA er det særdeles bekvemt med denne grundige og gedigne bog om det store og vigtige land, som vi alle kender – og dog: Hvad ved vi egentligt om hverdagen og om menige amerikaneres liv?

Dette og meget andet kan denne bog hjælpe vore elever og kursister til at forstå langt bedre.

Først giver forfatterne traditionen tro disse vældig gode introduktioner til landet: • Historisk • Samfundsmæssigt – politisk og økonomisk • Religiøst, som jo spiller en særdeles stor rolle for mange amerikanere Dernæst følger på glimrende vis disse tværfaglige kapitler med følgende temaer: • Afroamerikanerne – fra slaver på samfundets bund til en plads på toppen • Abort, homoseksualitet og moralske værdier • Cvilreligion - ”i Guds eget land” Alle kapitler er opdelt i små afsnit, sproget er enkelt med kyndige forklaringer af nødvendige fagudtryk og fremstillingen vil være meget vedkommende for vore unge elever og kursister.

De talrige kilder og modeller gør fremstillingen levende – ikke mindst via de særdeles gode og relevante billeder.

Desuden rummer bogen en række udfordrende spørgsmål som f.eks: • Er den amerikanske drøm udfordret?

• Er USA stadig en supermagt eller nu en stormagt?

• Hvorfor spiller racespørgsmålet stadig så stor rolle?

• Hvordan formede europæerne USA? For denne anmelder er der ingen tvivl om, at vore elever og kursister også vil kunne få gedi-

gen hjælp af den detaljerede ordliste med både personer og begreber. Det er sjældent set bedre!

Undervejs i bogen mærker man tydeligt forfatternes store undervisningserfaring, så bogen på alle måder virker grundigt pædagogisk gennemtænkt. Forlaget Systime fortjener endnu en gang ros for en gedigen og yderst brugbar udgivelse, men skal have ris for landkortene.

Kortene er relevante og supplerer teksten på bedste vis. Men de er alt, alt for små. På mange sider kunne kortene uden problemer gengives større, så elever lettere kunne forstå dem.

Det kan gøres langt bedre!

Bogen er yderst velegnet til tværfagligt samarbejde med fag som historie, samfundsfag, religion – og til diverse projekter.

Desuden kan bogen fås som iBog. På trods af de gnattede landkort anbefales bogen på det varmeste.

Ole Fournais Traditioner på en arbejdsplads

Forlaget TØKK. Grundbog 64 sider 129,00 kroner. Opgavebog 106 sider 119,00 kroner.

Lydfiler kan frit downloades på www.traditionerdansk.dk. Illustreret af Mette Marcussen.

Forlaget angiver, at materialet er egnet til: danskuddannelse 3 fra modul 4, fvu fra trin 3 og Danskuddannelse 2 fra modul 5. ”Traditioner på en arbejdsplads” præsenteres med ”det kan være svært for nydanskere at komme ind på en dansk arbejdsplads, som allerede er bygget op omkring et etableret fællesskab med egne normer og kultur. Hvordan åbner man dette fællesskab og får overblik over de mange normer og traditioner, som man gerne skulle blive en del af ?”

Dette er temaet for materialet.

Brug af materialet byder på både læsning, lytning og opgaveløsning med multiple choice tests, rollespil og skriftlig fremstilling. En vigtig pointe er, at eleverne er voksne mennesker. Derfor forudsættes det, at de i et eller andet omfang har været optaget af lignende emner i deres hjemland. For eksempel forholdet mellem kollegaer, ansat og arbejdsgiver, fester ved højtid, nationaldage og jubilæer.

I forordet genkalder forfatteren sig sit eget møde med danske traditioner tilbage omkring 1980. I begyndelsen opfattede hun Danmark som et land med usædvanligt mange traditioner. Senere fik hun overblik over ”...... Hvorfor danskerne gør som de gør, og er som de er”. Derudover blev det klart for hende, at traditioner skal man selv være aktiv del af for at lære dem. (forordet til grundbogen).

Enhver, der har undervist udlændinge, eller selv har opholdt sig i en fremmed kultur, vil nikke genkende den nytilkomnes undren, forvirring og somme tider fordømmelse. Derfor kommer dette materiale – for sig selv eller i forlængelse af forfatterens øvrige udgivelser – om ikke ”som sendt fra himlen”, men så dog et kærkomment bidrag til undervisning af fremmedsprogede.

Desværre er der nogle meget uheldige ”sprogblomster” i teksten (For eksempel ”Maria skal gæste mig”, ”jeg og Morten havde planlagt”). Meget uheldigt i undervisningsmateriale. Indholdet præsenterer scener og samværsformer, der er velkendte i en dansk hverdag. Det virker som en god ide, da eleverne sandsynligvis vil møde disse begivenheder i en eller anden udgave.

Historierne bugner af klicheer om julefrokoster på arbejdspladser, hvor de ansatte føler sig pinligt berørte, når de møder på arbejde igen. Om kollegaer, der først kan slappe helt af og finde ud af at arbejde sammen, når de har mødtes om noget helt andet og i privat regi, om tovlige ansættelsessamtaler og uforståelige chefer m.m.

Der findes i sagens natur ingen endelige sandheder om hverken traditioner eller om-

gangsformer i noget land. Så meget desto mere kan dette materiale danne basis for, at fremmedsprogede kan forstå det danske samfund.

Det indbyder til at udveksle erfaringer og indøve et ordforråd, der gør det muligt at diskutere og tage stilling til deres oplevelser.

Kan anbefales til undervisning af voksne fra alle verdens lande og sproggrupper. Sværhedsgrad som det ses i indledningen. Undertegnede vurderer desuden, at dette materiale vil kunne give god mening og inspiration til undervisning af elever, der ikke er alfabetiserede.

Marianne Bindslev Svært barn har mange navne

Af Camilla Louise Johnson. Forlaget Gyldendal.312 sider. 299,95 kroner. ”Svært barn har mange navne” er en usædvanlig velskrevet og letlæst dramadokumentarisk bog. Den er skrevet på forfatterens egne oplevelser og erfaringer fra et liv med mange og voldsomme forandringer.

Historiens fortæller og hovedperson er en stor pige/ung kvinde, Camilla. Læseren følger først og fremmest hendes vej ind i og senere ud af en religiøs sekt. I dette tilfælde Fa-

derhuset. Men det kunne være ethvert andet fanatisk, lukket miljø, der både fascinerer og på godt og ondt stavnsbinder sine tilhængere.

Det er en beretning om Camillas håb, mod, misbrug, nysgerrighed, søgen efter identitet, religiøs tro, menneskelig tilknytning, svigt og venskab.

Ja, alle livets aspekter, malet med hele farveladen. Alt fortalt usentimentalt, ligefremt og psykologisk velbearbejdet. Bogen er derfor i sig selv læseværdig. Den er ikke mindst god at få forstand af, hvis man vil forstå, hvad der var drivkraften for Camilla og hendes ligesindede i en sådan fatal og menneskeligt krævende livsbane.

På side 289 skriver Camilla: ”Men jeg kæmper også med angsten for konsekvensen af at stå frem. Jeg plages dagligt af mine mareridt og min dårlige samvittighed over de ting, jeg var med til derinde.”

Camillas egen begrundelsen for at skrive bogen er: ”Det går op for mig, hvor syg hun (lederen af Faderhuset) er, og hvor syg jeg selv har været. Da det bliver klart for mig, beslutter jeg at fortælle så meget, jeg kan og være så åben, som jeg formår”, skriver Camilla. Og i bogens forord: ”Jeg ønsker at bygge bro til en forståelse af, hvor vanskeligt det er for dem, som det lykkes for at

_

STUDIETURE

TRYGGE RAMMER FOR STORE OPLEVELSER

Vi har altid fået en rigtig god service - på alle måder...

Tine Schmidt, Egmont Højskolen i Hou

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste studietur? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Berlin/ Dresden/Prag

Barcelona

Bruxelles/ Amsterdam

London/ Oxford

Paris/ Normandiet

Washington

fra kr. 1.355

fra kr. 1.650

fra kr. 1.655

fra kr. 1.845

fra kr. 1.945

fra kr. 4.195

_

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

_

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk

uddannelsesbladet 05 / 2016

43

anmeldelser bryde ud. For når vi forstår, kan vi meget bedre støtte og hjælpe dem, der trænger”.

“Svært barn har mange navne” fremstår både seriøs, helstøbt og uden letkøbte appeller til læseren. Derfor kan den anbefales til brug i hele den folkelige oplysning, ungdomsskoler, daghøjskoler og flere andre af Uddannelsesforbundets medlemmer.

Marianne Bindslev Spørgeteknik - sådan styrer og støtter du en samtale

Af Anders Stahlschmidt & Peter Knoop Christensen, Akademisk Forlag Business, 289 sider, pris .299,95 kroner.

Hvor svært kan det være at stille et spørgsmål?

Hvordan stiller man de gode spørgsmål?

Og hvordan spørger man i forskellige sammenhænge?

Disse og en lang række andre punkter er emnet for denne noget tunge, men så absolut glimrende bog om spørgeteknik.

Bogens helt centrale og yderst tankevækkende perspektiver ses med al ønskelig tydelighed på side 32: ”En anekdote fortæller, at Einstein spadserede en tur på græsmark med

en ven. Vennen bemærker, at fårene var blevet klippet, hvorefter Einstein replicerede: ”Ja, i hvert fald på den side, som vender over mod os”. Alting er relativt, og man kan kun vide, hvad man ser.”

I bogens indledning skriver de to yderst erfarne forfattere, at de gode spørgsmål er dem, der flytter andre mennesker. I forhandlinger, til udviklingssamtaler, i salg, undervisning, interview, afhøringer og andre situationer, hvor kommunikation er omdrejningspunkt og udslagsgivende.

Derved kommer bogen meget langt omkring og giver med en særdeles bred palet af gode eksempler, som vi alle kan lære af: •M otiver og præmis •S ymmetri •K langbund •A ktiv lytning •M etoder •B edre spørgsmål •S pørgsmålstyper Desuden har bogen også et meget fyldigt og yderst anvendeligt stikordsregister.

Bogens kombination af teoretiske emner og akademiske tilgang til stoffet betyder, at man kun vil kunne bruge dele af bogen direkte i undervisningen for de fleste af vore elever og kur-

BLIV KLOG PÅ

LONDON

sister - og slet ikke for læsesvage elever.

Men de særdeles erfarne forfattere retter også bogen mere direkte mod undervisere og journalistelever. Med denne anmelders 35 års erfaring fra erhvervsskolen – heraf de fleste også som tillidsrepræsentant – kan bogen endvidere anbefales til nogle ledere på skolerne. Her er der ofte meget stor brug for forbedring af spørgsmål til udviklingssamtaler, idet de jævnligt gennemføres noget amatøragtigt.

De to forfattere, Anders Stahlschmidt og Peter Knoop Christensen har tilsammen megen erfaring fra bøger og kurser om kommunikation, præsentation, coaching, TV-præsentationer o.l.

– Derfor virker det også slående, at man ikke finder en eneste illustration: billede, tegning, model e.l., når forfatterne har denne baggrund.

Billeder – eventuelt tegninger - kunne have gjort det tunge stof og ikke mindst det tunge sprog noget lettere.

Dette forhold falder så afgjort tilbage på forlagets konsulenter....

Summa summarum: en særdeles god bog, som vil kunne bruges i visse sammenhænge, men slet ikke for alle vore elever, kursister og studerende.

Ole Fournais

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 London er en klassiker, når det kommer til studierejser!

Byen nås på godt 2 timer fra Danmark, der er et væld af historiske seværdigheder såsom Tower Bridge, Tower of London, Big Ben og Westminster Abbey, berømte musicals, og ikke mindst de nyeste trends. På studierejsen til London kan I udforske 2.000 års historie og samtidig besøge fremtiden.

Studierejse til London, 5 dage fra kr. 1.998,- pr. person: Prisen inkluderer: -Flyrejse t/r -4 overnatninger på hostel -Morgenmad alle dage -Mulighed for tilkøb af spændende program

Ring på 8020 8870 og få et gratis tilbud på jeres skræddersyede rejse!

BILLIGST FRA KUN 1.998, 44

uddannelsesbladet 05 / 2016

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

stillinger

Danske Anlægsgartnere søger en

GRØN UDDANNELSESKONSULENT Danske Anlægsgartnere har som et af sine hovedområder at få flere kvalificerede unge til at vælge uddannelsen som anlægsgartner.

Stillingen som grøn uddannelseskonsulent er en nyoprettet stilling. Den er et af de tiltag Danske Anlægsgartnere arbejder med for at sikre at faget udvikles, både med flere og med bedre uddannede folk. Du vil som Danske Anlægsgartneres uddannelseskonsulent være omdrejningspunkt for alle de uddannelsesmæssige opgaver og relationer i organisationen.

Jobbets indhold Din primære opgave vil være at skabe en fast og fremtidssikret struktur og koordination mellem de lokale uddannelsesudvalg. Det skal hjælpe med at sikre at organisationens repræsentanter fremstår som én samlet partner i forhold til uddannelsesinstitutionerne.

Herudover skal der arbejdes på at sikre et fortsat godt samarbejde med forbundet (3F) for at sikre energi og fremdrift i de lokale uddannelsesudvalg.

En væsentlig del af jobbet vil desuden være at udarbejde en plan for praktikpladsopsøgende arbejde i medlemskredsen og aktivt iværksætte indsatser på området. Det bliver bl.a. en vigtig opgave at sikre at så mange unge som muligt overgår fra skolepraktik til virksomhedspraktik.

Du vil være Danske Anlægsgartneres repræsentant i forskellige udvalg inden for det uddannelsesmæssige område, bl.a. i Håndværksrådet.

Ud over de uddannelsesmæssige opgaver kan der forekomme opgaver inden for det grønne område

hvor du vil understøtte og supplere Danske Anlægsgartneres fagkonsulent. Da det er en nyoprettet stilling, vil du afhængigt af erfaring og viden være med til at påvirke hvordan jobbet udformes og udvikles.

Personlige egenskaber Du har stor interesse for det uddannelsesmæssige område. Du er struktureret, og du leverer til aftalt tid. Du arbejder selvstændigt og er vedholdende.

Du er god til at skabe relationer.

Faglige krav Du har arbejdet med og/eller har godt kendskab til de grønne uddannelser. Du må gerne have en baggrund inden for anlægsgartnerfaget, måske som tekniker eller måske fra en erhvervsskole. Da en del af arbejdet vil foregå på skoler og i virksomheder, er det vigtigt at du har bil.

Vi tilbyder Vi tilbyder et uformelt og positivt arbejdsmiljø, med højt til loftet og plads til nye idéer og begejstring.

Og fast løn. Stillingen kan være både fuldtids- eller deltids afhængigt af kandidaten.

Stillingen opslås i første omgang som en 1-årig projektansættelse fra 1. november 2016, med eventuel mulighed for efterfølgende fastansættelse.

Ansøgning sendes pr. mail til Michael Petersen på mp@dag.dk. Ansøgningsfrist er 9. september 2016.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Med venlig hilsen Michael Petersen direktør

Danske Anlægsgartnere er en branche- og arbejdsgiverforening for virksomheder i Danmark som beskæftiger sig med anlæg og pleje af grønne områder, golfbaner, indendørsbeplantning, naturgenopretning og udemiljø i bred forstand. Foreningens historie strækker sig helt tilbage til begyndelsen af forrige århundrede, og i dag har Danske Anlægsgartnere omkring 240 medlemsvirksomheder fordelt over hele landet. Foreningen er videncenter for praktisk anlægsgartneri og har bl.a. produceret de populære TV serier ‘Hokus-Krokus’ og ‘Ønskehaven’ i samarbejde med DR. Medlemmer af Danske Anlægsgartnere er som de eneste i den grønne sektor omfattet af en garantiordning.

uddannelsesbladet 05 / 2016

45

Lærere og vejledere bør ikke acceptere den udokumenterede og unuancerede lommediagnose ”særligt sensitiv”, men altid forsøge at se den unge i stedet for mærkaterne. Følges anvisningerne fra bøger om ”særligt sensitiv”, risikerer man at gøre mere skade end gavn, lyder advarslen fra professor Barbara Hoff Esbjørn.

Populær selvhjælps­ diagnose risikerer at skade unge 46

uddannelsesbladet 05 / 2016

A f M a r i e D i s s i n g Sa n da h l – F oto : K a a r e S m i t h

Begrebet ”særligt sensitiv”, som i de

senere år har vundet indpas, bliver endevendt i en ny bog af fire danske forskere og psykologer. Begrebet kritiseres for at mangle videnskabeligt grundlag, have direkte skadelige handleanvisninger og for at have samme gyldighed som et horoskop.

Den amerikanske psykolog Elaine Arons står bag begrebet. At være ”særligt sensitiv” er ifølge Arons et personlighedstræk, der betyder, at nogle mennesker er mere følsomme overfor stimulering og bearbejder stimuli på et dybere niveau. Derfor bliver de nemt overstimulerede, hvilket opleves ubehageligt. Da den særlige sensitivitet er et medfødt eller tidligt udviklet træk, hverken kan eller skal det afhjælpes.

Følges Arons anvisninger og særligt sensitive personer skærmer sig selv fra omverdenen, vil mange blive kunstnere, ledere eller videnskabsmænd, lyder påstanden.

Men man bør som professionel gå kritisk til begrebet ”særligt sensitiv”. For i værste fald risikerer man at overse behandlingskrævende diagnoser som angst, autisme eller ADHD eller omvendt at stigmatisere en gruppe af unge, som hører til i et bredt normalområdet, mener Barbara Hoff Esbjørn, der er en af forfatterne til bogen ”Særligt sensitiv – eller særligt udfordret? ” Hvorfor er Arons handleanvisninger til ”særligt sensitive” problematiske?

– Jeg mener, at Arons anbefalinger kan være direkte skadelige. Når man begynder at undgå bestemte situationer og sætte begrænsninger for sig selv, bliver man mere angst, mere ængstelig og mere isoleret. Når man afholder sig fra at tage til fest med kammeraterne, fordi man er ”særligt sensitiv”, stigmatiserer man sig selv, og udsagnet bliver samtidig en selvopfyldende profeti. Forskning viser, at jo mere et barn eller en ung selv tror på, at de er i stand til at løse en opgave, jo større er sandsynligheden for, at det lykkes dem.

Unge, som opfatter sig som særligt sensitive, vil typisk afholde sig fra at prøve at

mestre udfordringer i verden, og dermed får de aldrig muligheden for at lære, at de godt kan klare det. Det er også vigtigt at sige, at normalområdet er bredt. Og det er helt normalt kun at have en enkelt god ven eller to, ligesom det er helt normalt at få opbrugt ”sin sociale kvote” og tage tidligt hjem fra fest. Men hvis man som ung oplever, at man er ked af sit liv og føler sig begrænset, så skal man søge hjælp til at prøve at få udvidet de grænser. For nogles vedkommende kan det jo være, de har en angstlidelse eller depressive træk, som de ikke er klar over.

Men er der så slet ingen, der er ekstra modtagelige eller sensitive over for det, de oplever?

– Jo, sensitivitet er et velunderbygget begreb, og der er ingen tvivl om, at der er mennesker, der er mere eller mindre sensitive over for stimuli. Men der er intet videnskabeligt belæg for at sige, at man så er ”særligt sensitiv” og dermed har tendens til at blive ubehageligt overstimuleret, og at man bør følge anvisningerne i Arons bøger.

Hvordan bør man som professionel gribe den gruppe af unge an?

– Man bør altid se på den enkelte unge i stedet for det mærkat, som de selv eller andre har sat på dem. Hvordan kommer din sensitivitet til udtryk hos dig, og hvordan kan jeg hjælpe dig med det, bør vi professionelle spørge. De unges oplevelser af at være særligt sensitiv er så forskellige, fordi begrebet er så bredt, og derfor mener jeg, vi bliver nødt til at prøve at forstå de vanskeligheder, som den enkelte oplever i stedet for at tale i overordnede vendinger. Hvis urets tikken eller raslen af papirer generer i det daglige, så handler det måske om, at den unge skal lære at blive bedre til at lukke af for de stimuli. Måske handler det så om, at den unge har ADHD eller er en person, der befinder sig i en gråzone og lettere bliver distraheret? Lad os prøve at forstå den unge med de styrker

og udfordringer, hun har, i stedet for at bruge alle de mærkater.

Aron mener ikke, at ’særligt sensitive’ skal kureres, hvorfor er det problematisk?

– Vi risikerer, at begrebet særligt sensitiv bliver brugt til at bortforklare unges alvorlige problemer som angst eller depression, fordi man kan udlægge det som, at den unge har en reaktion på det omkringliggende samfunds manglende forståelse af deres særligt sensitive natur. Med andre ord skal den unge ifølge Aron indordne sig under den psykiske vanskelighed – det skal man som ung ikke. Børn og unge har et FN-konventionsbestemt krav på et godt børneliv, hvor man kan udfolde sig og indgå i samfundet, og derfor skal vi ikke acceptere en logik, hvor det er ok, at unge skal begrænse sig og blive derhjemme, fordi de har nogle vanskeligheder. Nej, de har netop ret til at få muligheden for at komme ud af deres vanskeligheder.

Hvad siger det om vores samfund, at et noget fluffy begreb som særligt sensitiv kan vinde så stor indpas?

– Vi er som samfund blevet bedre til at se psykiske vanskeligheder som reelle problemer, men samtidig er vi ikke nået så langt, at de professionelles viden og sprogbrug er nået ud til forældre og unge.

Og der mangler viden om psykisk udvikling og især psykisk fejludvikling, for emnet er stadig tabubelagt. Begrebet ”særligt sensitiv” trækker jo på nogle eksisterende begreber som eksempelvis ”sensitivitet” uden særlig foran, og bogen tilbyder jo en færdig pakke, der kan være fristende at tage til sig, fordi Arons bog om ”særligt sensitive” samtidig fortæller dig, at du bliver kunstner, profet, hersker, videnskabsmand og leder om nogle år, hvis du følger bogens anvisninger. Så der er også et enormt håb i at bruge begrebet, men der er bare ikke forskningsmæssigt belæg for én eneste af de positive ting. •

uddannelsesbladet 05 / 2016

47

. Hold Fokus i danskundervisningen!

Ny bog i Fokus-serien til DU2-kursister på modul 3.

SLO TO RU B FO R BE GY ND ER E

Fokus 1 best år af GRU NDB LÆR ERVE

Fokus 1

OG

JLED NING

med over vejelsern opgaver, e bag mate kopisider rialet, med til kursister LYDF ILER løsninger ne, ekstra til læreren og kommen opgavear og kursister k samt udsk tarer til ne lagt ud WEB SITE rifter af alle til fri dow med lydfiler. nload på øvelser, dikta hundredevis af opga www.alfa ver, bl.a. ter, ordforrå betadigit lytte- og kursisterne al.dk/foku læseopga får adgang dsøvelser, drag-and s1 ver, udta -drop-aktivite til ved køb le- og gram af bogen: FLEX BOG ter og bille matik, en digit www.alfa dserier, som al udga betadigit digital bog al.dk/foku til kursister ve af grundbogen s1 til brug på ne. den inter aktive tavle eller som de enkelte

Bolig Familie

g

Fanny Slo

torub

AL FA BE

Dagligdag Skole- og arbejdsda

TA

-0376-8

ISBN 978-8

7-636-0376 -8

768-Omslag.

indd 1

9 7887 63

603768

S

NY

RUB

• N E EL

JE

.

RS D

MO

ALFABETA

R E IR A

FA N

TO

IL

FOKUS 3 LO

Dansk for fortsættere

PRIS 2 2 9 KR. ekskl. moms

Dansk fo r begynd ere

ISBN 978-8 7-636

9788763603

, ndbog En gru r fokus der ha rsisters u k e n i på d ! behov

DA NS K

:

vægter alle fire færd igheder vefærdig lige (tale hederne -, lytte-, ) og har læse- og og udtale sideløbe skrinde foku som en altid s på gram integreret arbejdes matik del af de med emner, der veksler mel lem en lang række fors drende opg kellige, sjov avetyper , der sikre e og udfo læringss r, rat trategier kursister tilgodese nes forskelli s ge XX styr ker kursister nes auto med at de matiseri ng af spro får rig mul get, sam ighed for eksperim tidig selv at kom entere med me på ban sproget en og XX skab er en ram me for men bl.a. inte ingsfuld rview, hold kommun ikation – undersø tværkult med gelser, info urelle sam rmationsklø menlign ft og inger XX gør brug af arbe jdsforme rer til akti r og akti vitetstyp v brug og er, som mot bearbejd turer fra ning af spro iveCoopera get tive Lear – bl.a. stru ning kXX har repetitio nssider med samt eval bl.a. CL-s uering og trukture r og sjov test, der e spil sætter foku s på lære processe n.

XX

·

FOKUS 3 • DANSK FOR FORTSÆTTERE

Fokus 1 er inddelt i 6 kapitler med emn erne

Introdansk Arbejde

Fokus 1 XX

FO KU S 1

Til materia let er der udviklet som give et website, r kursister ne masser input. Her af ekstra kan de arbe jde selvstæn og i eget tempo. Web digt sitet und arbejdet erstøtter med grun dbogen i giver mul klassen og ighed for different mere flek iering og sibel spro en gunderv isning.

FA NN Y

Fokus

1 er et grundbo begynde gsmater rundervi iale til sningen andetsprog i dansk som for voksne.

Materialet beregnet til modul er 1 på Dan 2 og til førs skuddan te halvdel nelse af forløbet arbejdsm på den arkedsre ttede dan idet boge skunderv n også foku isning, serer på uddannelse arbejdssrelatere og t indhold og sprog.

Det over ordnede mål med mat at kursister erialet er, ne opbygge r så bred kommun en ikativ kom petence samtidig som mul med at de igt, opnår begy indsigt i ndende danske kult ur- og sam forhold. funds-

FANNY SLOTORUB • NEEL JERSILD MOREIRA

er a

.

magasinpost-SMP · ID NR. 42162

10/07/15

14.44

med. Kursisternes udtalefærdigheder sikres blandt andet ved de mange lydfiler, der ligger tilgængelige på Alfabetas hjemmeside.

49302 orlag.dk

Målet med Fokus 3 er først og fremmest at opbygge en så bred kommunikativ kompetence hos kursisterne som muligt. Samtidig sigter materialet på at give kursisterne en alsidig indsigt i danske kultur- og samfundsforhold.

Med Fokus 3 får læreren et komplet materiale, der har tænkt på alle fire sprogfærdigheder (tale-, lytte-, læse-, og skrivefærdigheder) og veksler mellem en lang række forskellige, sjove og udfordrende opgavetyper. Bogen har fokus på grammatikken, som er en altid integreret del af de emner, der arbejdes

Bogens fire temaer - fritid, bolig, Danmark og fester - er genkendelige og lægger op til, at kursisterne bringer deres erfaringer og kultur med ind i undervisningen. Emnerne er altså udvalgt med sigte på at skabe meningsfulde samtaler kursisterne i mellem.

Fokus-serien tæller allerede grundbogen Fokus 1, der giver DU2-kursister på modul 1 det essentielle grundlag for et godt dansk. I Fokus 3 møder kursisterne et task-baseret undervisningsmateriale, der opfordrer dem til at eksperimentere med sproget. Samtidig har bogen fokus på automatisering af sproget og søger at lære kursisterne faste, brugbare fraser.

www.alfabetaforlag.dk Følg Alfabeta på Facebook.com/alfabetaforlagegmont