Uddannelsesbladet7 2016 by Uddannelsesforbundet

TEMA: Selvtillid

TRO PÅ EGNE EVNER FLYTTER ELEVERNE Da lejren lukkede Ærespris til skole uden læreroverenskomst Mænd vil date kvindelige lærere

UDDANNELSESBLADET #07 2016

KØB BØGERNE PÅ PRAXIS.DK

Nyt til EUD og EUX Maskinbogen er en grundbog til det maskinfaglige område med fokus på materialerne metal og plast. Den er målrettet teknikfaget Design og produktion på HTX, men kan også anvendes på andre uddannelser, hvor der er behov for grundlæggende maskinteknologi, fx Teknisk designer og EUX. Maskinbogen 1. udgave, 2016 Varenr. 141009-1, 290 sider, hæftet, skolepris:

200 00

Teknisk Matematik D-C 1. udgave, 2016 Varenr. 161002-1, 248 sider, hæftet, skolepris:

191 50

DKK

Teknisk Matematik D-C er et letlæseligt materiale, hvor teori kobles sammen med praktiske opgaver. Bogen er skræddersyet til den nye erhvervsskolebekendtgørelse til D- og C-niveau. Den kan bruges både til EUD og EUX samt på erhvervsakademierne.

Skolepriser ekskl. moms og forsendelse. Vi tager forbehold for evt. fejl og prisændringer.

DKK

KORT NYT

Eux er blevet mere populær Det er blevet mere udbredt at gå efter både et svendebrev og studentereksamen blandt elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. I 2014 og 2015 valgte under en procent af eleverne eux. Nu viser tal fra Styrelsen for It og Læring, at fem procent af de elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse fra januar til juni 2016 har valgt eux. For elever, der er begyndt på grundforløbet i sommermånederne, er andelen, der vælger eux endnu større. Her har 15 procent i 2016 valgt eux’en, mens tallet var 12 procent sidste år. I 2014, inden reformen trådte i kraft, var tallet blot nede på 5 procent.

20%

færre voksne begyndte på en erhvervsuddannelse i dette skoleår sammenlignet med årene før erhvervsskolereformen. Det viser en ny kortlægning, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har foretaget. Det er stik imod intentionerne i erhvervsskolereformen. Den lagde blandt andet op til, at erhvervsuddannelserne netop skulle gøres attraktive til flere af de +25-årige. I alt er der i skoleåret 2015-16 registreret 16.209 optagne elever. Især er der færre mænd og personer over 40 år, der har søgt en euv.

af Inge Gleerup

Få råd om mental sundhed Knap 6 ud af 10 danskere kommer i løbet af arbejdslivet i berøring med mentale helbredsproblemer som stress, angst eller depression på arbejdspladsen. Enten hos en kollega eller på egen krop. Det viser en ny undersøgelse gennemført for partnerskabet ”Sammen om mental sundhed”, som blandt andet tæller faglige organisationer. Samtidig er mentale helbredsproblemer årsagen til op mod 48 procent af alt sygefravær og 42 procent af alle førtidspensioner, viser Hvidbog om mentalt helbred fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og de nyeste tal fra Ankestyrelsen. For at forebygge og mindske de mentale helbredsproblemer har partnerskabet oprettet hjemmesiden www.mentalsundhed.dk. Her kan man hente råd og vejledning som både medarbejder og leder.

Hjernen forfalder også på jobbet Forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har undersøgt 11 studier for at afklare, om udfordrende opgaver på arbejdet kan udskyde aldring i hjernen. Resultatet af gennemgangen af studierne er, at det ikke kan bevises, at man kan udsætte hjernens forfald ved at kaste sig over udfordringer på jobbet. Nogle studier viser, der er en sammenhæng mellem udfordrende job og udnyttelse af hjernekapaciteten og de erfaringer, der er lageret her. Andre viser det modsatte. Uanset hvad, opfordrer redaktionen dig til at løse sudokuerne på side 20.

Pris til rengøringslærere Medarbejdere og ledere på TEC er blevet tildelt Hygiejneprisen fra Rådet for Bedre Hygiejne. Det var FOA, der havde indstillet TEC med blandt andet begrundelsen om ”TEC er et lysende eksempel blandt erhvervsskoler. Skolen har investeret i landets bedste lokaler og dygtige lærerkræfter, hvilket er med til at øge respekten for rengøringsfaget”. På TEC udbydes bladnt andet erhvervsuddannelse, AMU, virksomhedskurser og for eksempel kurser målrettet håndværkeres hygiejne.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

OKTOBER 2016

mener:

STANDARDISERING UDVANDER ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN længe haft en presset økonomi, og med indførelsen af omprioriteringsbidraget blev skruen strammet endnu mere. Det medfører mere eller mindre gennemtænkte besparelser på skoler, hvor medlemmer af Uddannelsesforbundet arbejder. Den største udgiftspost på ethvert skoleområde er selvfølgelig lærerlønninger. For at minimere udgifterne har næsten alle skoler siden Lov 409 i 2013 sat lærerne til at undervise betydeligt mere. Derfor er det fortsat muligt for skolerne at vedtage budget og regnskab uden underskud som følge af den stramme økonomi. Det kan kun lade sig gøre ved at hæve lærernes ugentlige undervisningstimetal, fortsætte med de øvrige opgaver og dermed sænke tiden til forberedelse. På mange skoler er det ikke særligt synligt, da skolerne ikke udleverer opgaveoversigter med timetal på de enkelte opgaver. Men lærerne mærker det i dagligdagen på både den korte og især på den lange bane. Dette ses tydeligt af de tal for lærernes sygefravær, forbundet har fået fra Moderniseringsstyrelsen. Antallet af sygedage er steget markant på VUC og EUD. Især på VUC og på EUD har den stramme økonomi fået ledelserne til at tænke i andre baner. For var der nu en ”smartere” måde at bruge arbejdstiden på? Hvad nu, hvis man kunne minimere tiden til forberedelse, ved at lave standardløsninger og lægge al undervisningsmaterialet op på en fælles digital platform? Så skulle lærerne ikke bruge så meget tid på forberedelse. De skulle bare hente materialet på den digitale platform og så bruge lidt ”forfinelsestid”, som det så smukt er blevet udtrykt. HELE UDDANNELSESSEKTOREN HAR

Børge Pedersen, næstformand i Uddannelses forbundet

IT og standardisering er før blevet hevet frem, som løsningen på alle problemer. For at sige det en gang for alle: Det er det ikke! Uddannelsesforbundet har den holdning, at IT på udmærket måde kan bruges i rigtig mange sammenhænge i forbindelse med undervisningen. Digitalisering giver mange muligheder for at gøre undervisningen mere spændende for eleverne. Samtidig giver den store muligheder for at differentiere undervisningen. Men brug af standardiseret digitalt materiale kan ikke erstatte forberedelsen. Ud fra lærerens faglige vurdering af eleverne og med det undervisningsmateriale der nu er til rådighed på skrift, i bøger og digitalt, skal læreren gøre sig sine didaktiske overvejelser. På den baggrund skal læreren finde frem til, hvordan al denne viden skal fremlægges for eleverne, så det bliver til læring. Al undervisning handler jo om, hvordan eleverne lærer tingene på den bedste måde. Eleverne er meget forskellige, og hvad der fungerer bedst for den ene lærer i en bestemt undervisningssituation, fungerer nødvendigvis ikke for en kollega i en anden undervisningssituation. Alle skoler og lærere er i henhold til love og bekendtgørelser forpligtiget på, at den enkelte elev lærer så meget som muligt. Det forudsætter den nødvendige tid til forberedelse. Uddannelsesforbundet opfordrer derfor lærere og ledere på samtlige skoler til at sætte sig sammen og drøfte de fordele og ulemper, der er ved digitaliseringen. Derefter skal de finde gode lokale løsninger. Så man kommer så tæt på som muligt for at opfylde forpligtigelsen om bedst mulig undervisning til alle. Til gavn for elever, lærere og samfundet.

UDDANNELSESFORBUNDET

Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandagtorsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pontoppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen. UDDANNELSESBLADET

Redaktion: ansv. redaktør Inge Gleerup, journalist Dorthe Plechinger, journalist Marie Begtrup, journalist Marie Dissing Sandahl, jounalist Heidi Kvistgaard Güttler. Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 K øbenhavn K, tlf. 7070 2722, blad@uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC-AMS Media ApS, tlf. 2172 5939. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.

indhold

Tro på egne evner flytter eleverne

UDDANNELSESBLADET #06 2016

0 6 DA TELTLEJREN LUKKEDE

Sproglærerne fik oplevelser for livet, da de underviste flygtninge i Næstved. Nu søger lærerne nye opgaver 10 FAGLIG PRIS TIL ARBEJDSPLADS UDEN LÆREROVERENSKOMST

HK hædrer Kofoedskole, som ikke vil indgå overenskomst med medlemmer af Uddannelsesforbundet 12 KVINDELIGE LÆRERE HITTER PÅ TINDER

Lærere er eftertragtede på dating-app’en Tinder. Kvindelige lærere er den faggruppe, som flest mænd vil date 14 BEDRE SAMARBEJDE MELLEM SKOLEFORMER SKAL FÅ FLERE UNGE I UDDANNELSE

Ikke alle unge er klar til den direkte vej. Giv de unge tid til at modnes, lød det fra Uddannelsesforbundets konference om bedre overgange til ungdomsuddannelserne 18 TEAMARBEJDE TAGER TID OG KRÆVER RAMMER

En evaluering af teamarbejdet på erhvervsskoler viser, at der er et uudnyttet potentiale. Få fem gode råd til, hvordan dit team får mere ud af samarbejdet TEMA OM SELVTILLID 22 TRO PÅ EGNE EVNER FLYTTER ELEVERNE

Læs om begrebet self-efficacy, der bedst kan oversættes med ”tro på egne evner i forhold til en bestemt opgave” 26 NYE FÆRDIGHEDER GIVER SELVTILLID

På produktionsskolen i Viborg vokser eleverne, når de opdager, at de har lært nyt 32 UNGE LÆRER AT VÆRE SIG SELV

22 40

Charlotte Mouyal hjælper unge med lavt selvværd til at sætte ord på følelser og vende negative tanker til positive. Hun guider dem til at være sig selv 40 HVEM BESTEMMER OVER UNDERVISNINGEN?

Er det computerne, eleverne eller lærerne? Dorte Ågård rejser rundt og hjælper skoler med spilleregler for brugen af it i undervisningen

Forsidefotoet af taget af fotograf Helene Bagger.

Da indbyggertallet i teltlejren i Næstved toppede i foråret, boede omkring 400 asylansøgere i de gule telte. Lærerne Rita Duri og Lars Bakke Olsen underviste asylansøgerne, mens systemets tandhjul tyggede sig igennem asylansøgningerne. I oktober lukkede lejren. Den voldsomme flytgningebølge, der ramte Danmark i efteråret 2015, er nu inddæmmet. Mød to af de lærere, der både var en del af systemets bolværk og samtidig flygtningenes livline. A F M A R I E D I S S I N G S A N D A H L – F O TO : M I K K E L Ø S T E R G A A R D

DA LEJREN LUKKEDE I LANGE RÆKKER står de tomme gule telte.

Færre søger asyl i Danmark • Udlændingestyrelsen meddelte i sep tember, at de lukker 4.800 asylpladser over hele landet. Her i blandt teltlej ren i Næstved. • I 2015 søgte omkring 21.000 personer asyl i Danmark. • I midten af oktober havde omkring 5.000 personer søgt asyl i 2016. • Omkring årsskiftet 2015/2016 blev teltlejre i Haderslev, Herning, Næst ved og Thisted taget i brug. Lejrene er nu lukket eller på vej til at blive udfaset. • Det er Langeland Kommune, der driver teltlejren i Næstved, men de har udli citeret undervisningen af asylanterne til NSI – Sprog og Integrationscenter. KILDE: UDLÆNDINGE- INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTERIET OG NY I DANMARK

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

Mellem dem er et lineal-lige stisystem af lave trækasser med tagpap på, som danner et sort mønster i det gule hav af vandabsorberende træflis. Her boede omkring 400 asylansøgere – hovedsageligt unge og enlige mænd – fra januar til oktober 2016. Lejren består af omkring 50 telte på en fodboldbane i Næstved, lige hvor et villakvarter grænser op til et industriområde. I dag er her helt mennesketomt. Kun hvis man kigger nøje efter, kan man se spor af, at en lille del af de største flygtningestrømme siden 2. verdenskrig har boet her i 10 måneder. En smaragdgrøn ørering er tabt. Vatpinde med en afslørende gul spids. Et iturevet papir med danske gloser. En kat, en hund, en mand, en kvinde, står der på papiret, der viser en nytilkommens første livtag med det danske sprog. – Jeg synes, at forholdene i lejren var

fine nok. Der var varme på og hævede gulve. Det er jo sådan, at danske udsendte også bor. Så lejren som sådan har jeg ikke noget i mod, fordi den også var midlertidig, selvom man jo så kan diskutere, hvor midlertidigt 9-10 måneder er, siger Lars Bakke Olsen, der var en af de lærere, der underviste teltlejrens indbyggere. Hans kollega Rita Dura er enig. Men begge lærere har et problem med den politiske signalværdi af teltlejrene. – De bliver politisk brugt som signal til en gruppe af mennesker. At de slet ikke er velkomne her efter at have flygtet og været gennem forfærdelige ting. Det, synes jeg ikke, er værdigt, siger Rita Dura. Hver dag klokken 7.30 kørte skolebussen den lille tur fra teltlejren til sprogskolen på NSI – Sprog og Integrationscenter. Her fik asylansøgerne et afbræk fra deres virkelighed i 10 eller 20 lektioner om ugen afhængig af alderen. Rita Duri, Lars Bakke Olsen og en lille håndfuld kolleger

blev ansat i januar og februar og skulle på kort tid stable en skole på benene for en meget broget skare af kursister. – Vi havde ingen materialer, ingen læreplaner, ingen mål. Så vi skulle selv finde på det hele – og det var da lidt kaotisk i starten med 24 kursister i hver klasse, indrømmer Lars Bakke Olsen. Kursister parate til flugt

Men langsomt fik lærerteamet en hverdag op at stå. Og det store flertal af kursisterne var meget motiverede. Uddannelse var en kærkommen pause fra bekymringer og manglende privatliv i teltlejren. Og lærerne begyndte at få en fornemmelse for, hvilken målgruppe de havde fat i. Lærerne og kursisterne fik respekt for hinanden. – Langsomt begyndte vi at lære dem godt nok at kende til, at man kunne se, at den samme person altid sad samme sted i lokalet, så han kunne se døren.

De fleste havde altid jakkerne på. Parate til flugt. Og det at undervise flygtninge handler meget om at være god til at stikke en finger i jorden og fornemme stemningen om morgenen. Og altid være parat til at lave noget helt andet end det, man havde forberedt. Meget ofte endda, siger Lars Bakke Olsen. Begge lærere understreger, at de gerne vil være med til at male et andet billede af asylansøgerne fra teltlejren, end der er blevet vist i både den lokale og den landsdækkende presse. Lærerne insisterede i undervisningen på at møde det hele menneske og ikke bare det id-nummer, som myndighederne tildeler, når man søger asyl. – Vi har ingen problemer haft her på skolen. Tværtimod har det været det bedste job, jeg nogensinde har haft, siger Lars Bakke OIsen, der oprindeligt er uddannet pædagog. Rita Dura nikker. Det har været nogle intense måneder. Hun har en gymnasial

Det var svært for Rita Duri og Lars Bakke Olsen at sige farvel til asylansøgerne i lejren. Historier og skæbner har sat sig fast i de to lærere

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

Fra citadellet i Aleppo til Gåsetårnet Som en del af undervisningen i dansk kultur og historie tog Lars Bak ke Olsen og kollegaerne ofte på tur med kursisterne. For eksempel til Christiansborg. Eller til Gåsetårnet. Og her udspillede en episo de sig, der gjorde særligt indtryk på ham. – På vej op i Gåsetårnet måtte vi gå langsomt bag en gruppe af psy kisk og fysisk udviklingshæmmede, der var på vej op før os. Og kur sisterne og jeg gik langsommere, mens jeg forklarede, hvordan det danske velfærdssystem tager sig af de svageste i samfundet, og at man ikke er nødt til at skulle tigge på gaden, fordi man har et handi cap, fortæller Lars Bakke Olsen. – Lidt efter det gik vi tur i borgterrænet omkring Gåsetårnet, der er nogle ruiner, og en kvinde fra Syrien kom hen til mig og var meget fø lelsesmæssigt berørt. Hun ville give mig denne mønt, der svarer til at være en syrisk femkrone, og som har citadellet i Aleppo præget på sig. Hun savnede så meget at kunne gå i fred i sin hjemby, men var samti dig så rørt over, hvordan det danske samfund tager sig af folk, der har behov for hjælp. Det er den slags oplevelser, der gør indtryk, siger han. Lars Bakke Olsen lægger den syriske mønt ned i pungen igen, hvor den nu er med ham hver dag.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

Flertallet af asylansøgerne i teltlejren i Næstved har fået asyl og er flyttet ud i deres nye hjemkommuner, men en gruppe venter stadig på at få behandlet deres sag. De resterende asylansøgere er spredt i hele landet i for eksempel Rødby Havn, Nyborg og på Bornholm.

Teltlejren i Næstved er forladt af asylansøgere, men teltene står stadig klar, hvis der igen skulle blive et ekstraordinært behov for indkvartering af flygtninge.

uddannelse bag sig og har tidligere arbejdet med integration. – Mit job har heller ikke kun været at være deres lærer, men også at lytte til dem og høre, hvad de har på hjerte. Jeg har også hjulpet med rigtig mange private ting, og fordi jeg også kan arabisk, har jeg kunnet hjælpe med at tolke. Der oplevede jeg i høj grad, at mit job gav mening, siger hun. Lars Bakke Olsen er enig. Det var stort for ham at mærke tilliden fra mennesker, der var i en meget udsat position. – Og man mærker pludselig, hvor kort der er mellem mennesker, når man lykkes med at få en relation til dem. Når man kan grine af de samme ting som asylansøgere fra en lille landsby langt ude på landet i Afghanistan. Selvom man næsten ikke taler samme sprog. Og det betyder, at man hurtigt kom ind på livet af dem, siger han. Da busserne kørte

Derfor var det også desto sværere at sige farvel, da asylansøgerne over et par uger kørte afsted busfuld for busfuld. Lærerne var i lejren de dage for at sige farvel. Adskillige kram og ordløse blikke fra deres tidligere kursister gjorde det til en vemodig dag for lærerne. De var kommet tæt på hinanden i de måneder i lejren, mens sagsbehandling af tusindvis af flygtningesager og debat om asylpolitik fik Danmark og resten af Europa til at stå på glødende pæle. Rita Dura og Lars Bakke Olsen viser rundt i den tomme lejr. Her er meget anderledes uden alle menneskerne, fortæller de. De plejede hurtigt at være omringet af kursister, der kaldte og hilste på dem: ”Teacher! Teacher!” gengiver Rita

Dura. Nu hører man kun en lav susen fra de omkringstående træer. Vi kigger ind i et af teltene. Otte boksmadrasser. Otte skabe. Og en svag lugt af gammel sved og urin. Lars Bakke Olsen rækker armen over hovedet og fører med hånden den tykke lynlås ned, så lynlåsens brede takker samler sig med det karakteristiske dybe ”raaatsj”. Nu er lejren lukket, og for få dage siden kørte den sidste bus op ad den flisbelagte bakke ud til omverdenen. De fleste flygtninge har fået opholdstilladelse. En anden gruppe skal videre til andre asylcentre, fordi deres sag endnu ikke er færdigbehandlet. Lærerne er blevet sagt op, og asylskolen lukket. Lars Bakke Olsen har fået en tilsvarende stilling i Rødby Havn, hvor NSI også driver sprogskole for asylansøgere. Rita Duri har endnu ikke fået et nyt job, men oplevelserne i Næstved har sporet hende ind på fremtidig studieretning og jobønsker: At arbejde med flygtninge. Efter hendes sidste dag i teltlejrens skole skal hun hjem og fejre kærestens fødselsdag. Livet går videre. De 50 gule telte står her endnu. Og de skal blive stående. I foreløbigt beredskab hvis flygtningestrømmen i Europa igen bliver stor. •

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

HK GAV ÆRESPRIS TIL SKOLE UDEN LÆREROVERENSKOMST Selvom den godgørende Kofoeds Skole afviser at tegne overenskomst for sine undervisere, har HK Hovedstaden hædret skolen med prisen Årets Anker, der uddeles til organisationer, som gør noget særligt for fagbevægelsens medlemmer. A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L

FAGFORENINGEN HK HOVEDSTADEN har uddelt den faglige hæderspris ”Årets Anker” til Kofoeds Skole, der udover at hjælpe og undervise socialt udsatte, også nægter at tegne overenskomst for sine ansatte undervisere. Prisuddelingen er faldet mange af underviserne på Kofoeds Skole for brystet, forklarer en af lærerne, som ønsker at være anonym af hensyn til samarbejdet med ledelsen. – Det virker paradoksalt, fordi Anker Jørgensen jo netop var en person, der kæmpede for overenskomster til alle lønmodtagere. Udover manglende pension, løn under sygdom og barsel har vi jo heller ingen tryghed i ansættelsen, og vi kan opsiges med en uges varsel, siger læreren på Kofoeds Skole, der har arbejdet der i mere end 15 år. HK Hovedstaden uddeler hvert år Anker-prisen. Udover at være opkaldt efter ”hele Danmarks fagforeningsmand” Anker Jørgensen, uddeles prisen til ”personer eller organisationer, der gør noget særligt for arbejderbevægelsen og dens medlemmers forhold”, som der står

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

på HK”s hjemmeside. Og selvom de lærere på Kofoeds Skole, som Uddannelsesbladet har talt med, er stolte over deres sociale arbejde, behøver man ikke at fejre arbejdspladser uden overenskomster. – Det har mange ulemper, at vi ikke har overenskomst. Når jeg er syg, skal jeg overveje, om jeg har råd til det, og jeg er nødt til at være i dagpengesystemet, hvor jeg får at vide, jeg er en slags sæsonarbejder. Vi har ingen lønforhandlinger, så min erfaring og anciennitet giver mig ingen fordele, forklarer læreren. Politisk pres på Kofoeds Skole

HK Hovedstaden burde i stedet støtte Uddannelsesforbundet i arbejdet med at sikre overenskomst og at ændre folkeoplysningsloven, lyder det fra lærerne. For med en tekstnær fortolkning af loven behøver skolen ikke have overenskomst for den største gruppe af ansatte, mens skolen omvendt har det for de ansatte, som er organiseret i 3F eller HK. Det er medlemmer og bestyrelsen i HK Hovedstaden, der udpeger modtageren af ”Årets Anker”, forklarer formand for HK Hovedstaden Christian Grønnemark. Kofoeds Skoles arbejde er helt i ”Ankers ånd”, og til det paradoksale i at give en fagforeningspris til en arbejdsplads uden overenskomst, lyder det: – Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, det er en smule fintfølende, men jeg kan da godt se, det kan blive opfattet på den måde. Men hvis jeg var talsmand for lærerne, så ville jeg gribe det an offensivt og se det som en alletiders mulighed for

at få rydde barriererne for en overenskomst af vejen, for uden at kende området til bunds, så må der da være nogen, som kan påvirkes. Christian Grønnemark understreger dog også, at Kofoeds Skole har overenskomst med HK, og at skolen ifølge forstander Robert Olsen, som lovgivningen er nu, ikke gør noget forkert. – Jeg tror, at Anker ville sige, at man måtte tage fat i det ansvarlige udvalg på Christiansborg for at få ændret på lovgivningen, og det vil jeg gerne være med til at presse på for. Vi vil selvfølgelig bakke op og solidarisere med lærerne på Kofoeds Skole, og vi har i hvert fald ikke uddelt prisen i ond vilje, men måske ikke været helt opmærksomme nok, slutter formanden for HK Hovedstaden. • Identiteten på læreren fra Kofoeds Skole er redaktionen bekendt.

BLIV KLOG PÅ

BRUXELLES

Bliv klogere på EU på studierejsen - besøg Europas politiske hovedstad, Bruxelles, og få lagt et spændende program!

FAGLIGT EU-PROGRAM - FORSLAG: • • • • •

Besøg danske lobbyister i Bruxelles Informationsbesøg i EU-kommissionen Besøg de danske regionskontorer Besøg og rundvisning i EU-Parlamentet Rollespil i Parlamentarium (EU besøgscenter)

Skolerejse til Bruxelles 5 dage, fra kun kr. 1.498,-/person* Prisen inkluderer: -Flyrejse t/r -4 overnatninger på centralt hostel -Morgenmad -Mulighed for tilkøb af program som ovenfor

*Bemærk! Prisen gælder i udvalgte perioder, og pladserne sælges efter først til mølle Ring på 8020 8870 og få et gratis tilbud på jeres skræddersyede rejse!

KAMPAGNEPRIS: FRA KUN

1.498,-

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

MÆND VIL DATE KVINDELIGE LÆRERE Når mænd swiper sig gennem kvinders profiler på dating-appen Tinder, er lærere den mest populære faggruppe. Mandlige lærere er ikke helt så attraktive, men kommer dog i top-ti. Men er det overhovedet en god idé for voksenundervisere at have en datingprofil. AF MIKKEL KAMP

musikere kan godt glemme det. De mest attraktive potentielle partnere er lærere – i hvert fald de kvindelige af slagsen. Det viser en opgørelse, som dating-appen Tinder har lavet, over hvilke faggrupper, der oftest bliver valgt som interessante dating-emner. Tandlæger sniger sig ind som nummer to, mens modeller må tage til takke med en 14. plads på det ellers meget visuelle medie. Mens kvindelige lærere får den ophøjede plads, man kunne forvente, må deres mandlige kolleger nøjes med en plads som nummer ni. Her toppes listen af advokater, mens skuespillere kommer lige efter. Inden du kigger dig omkring på lærerværelset og overvejer, hvem af dine kolleger, der kan have bidraget til den positive statistik, skal det understreges, at netop denne opgørelse er lavet i USA. Sidste år MODELLER, SYGEPLEJERSKER OG

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

var der dog 200.000 danske profiler på Tinder, så sandsynligvis er der alligevel en enkelt eller to i personalegruppen, som kan findes derinde. Men bør de det? Eller er der som underviser for unge og voksne for stor risiko for at se og blive set af elever og kursister – og er det et problem? Kan ikke forbydes

Det korte svar er, at det er folks egen sag, vurderer Christina Busk, der er uddannet cand. theol. og er ejer af konsulentfirmaet Etikos, som har specialiseret sig i håndtering af etiske problemstillinger. – Det vil være svært at forsvare, at en arbejdsplads forbyder medarbejdere at være på Tinder eller dating.dk. Det vil være at begrænse den enkeltes personlige frihed. Til gengæld kan man godt sige, at undervisere ikke må interagere med ele-

ver på deres profiler, siger hun og påpeger, at det harmonerer fint med, at mange arbejdspladser har skrevne eller uskrevne regler om, at man ikke skal være venner med kunder eller brugere på Facebook. Den enkeltes dømmekraft

En app som Tinder er dog anderledes end Facebook, fordi man alene ved at have en profil er åben omkring, at man gerne vil på date. – Man gør sig selv synlig, og man sætter sig i risikozonen for kommentarer som: ”Jeg har set dig på Tinder.” Dermed kan det private blive blandet sammen med det professionelle. Men som i mange andre situationer må man stole på den enkelte lærers dømmekraft, og den enkelte lærer må overveje sin personlige integritet, siger Christina Busk. •

TIL DANSKUNDERVISNINGEN

BEGYNDERSYSTEMER Til modul 1 og 2 og ’Arbejdsmarkedsrettet Dansk’ DU3: På vej til dansk – trin for trin Videre mod dansk – trin for trin DU2: Vi taler dansk 1 Vi taler dansk 2

DANSK UDTALE

BREVE/SKRIFTLIG FREMSTILLING SAMTALE I HVERDAGEN

Alle bøger er velegnede ved klasseundervisning, differentieret undervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- eller pararbejde. Læs mere på www.synope.dk

NY T U DVID E U DGAVE

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

BEDRE SAMARBEJDE PÅ SKOLER SKAL HJÆLPE UDSATTE UNGE Skal flere unge gennemføre en uddannelse skal samarbejdet mellem de forskellige typer af forberedende tilbud være bedre. Fokus skal flyttes til de unge og deres udviklingsmål, lød det på Uddannelsesforbundets konference om bedre overgange til ungdomsuddannelser. A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L

til for, at de sidste 20 procent af unge gennemfører en ungdomsuddannelse og kommer godt i vej til et meningsgivende liv? Det er et af de spørgsmål, som regeringens ekspertgruppe ved årsskiftet skal svare på, og det var spørgsmålet på Uddannelsesforbundets konference på Christiansborg i midten af oktober. Formand Hanne Pontoppidan er ikke i tvivl: – Man skal lade være med at tro, man kan opfinde ét enkelt alternativ til det, vi har i dag, som kan passe til hele restgruppen. Det findes ikke, men vi har en stribe af rigtig velfungerende forberedende tilbud i dag, som hver især er rigtig gode til nogle bestemte ting. Men vi er også nødt til at sige, at vi skal gøre det bedre. – At de unges problemer er blevet mere komplekse, betyder ikke, at vi skal jagte dem rundt på forskellige forvaltninger og institutioner. Vi skal sørge for, at det rigtige tilbud til den enkelte unge ud fra den enkeltes behov. Derfor skal området forankres i samme regi, og skolerne skal finansieres på samme måde, men også de unges ydelser bør kunne samtænkes, mener formanden. – Vi skal lægge vægt på elevens mål og ikke uddannelsesinstitutionernes. Derfor skal en ny organisatorisk uddannelsesramme være statsligt forankret og taxameterfinansieret. Og vi skal ikke måle på uddannelserne eller institutionerne, men på de inHVAD SK AL DER

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

dividuelle mål, den enkelte unge skal opnå ifølge deres uddannelsesplan, siger hun. Stefan Hermann, der er formand for regeringens ekspertudvalg, der netop skal se på overgangene mellem grundskole og ungdomsuddannelserne, deltog også i konferencen. Ekspertgruppen har indhentet adskillige analyse, og gruppens medlemmer arbejder nu på de endelige anbefalinger. Ekspertgruppen overvejer blandt andet at lægge vægt på større overskuelighed for de unge i indgangen til tilbuddene, og at de unges ydelse ikke skal afgøre, hvilken uddannelse de unge skal spores ind på, og en anbefaling, der handler om at forbedre indsatsen i folkeskolen, fortalte Stefan Hermann. •

valitet i de K forberedende tilbud Uddannelsesforbundet foreslår fire kvalitetsindikatorer til de forberedende tilbud • Deltagelse/fremmøde • Trivsel/livsmestring • Faglig, personlig og social progression • Positiv udslusning fra et forberedende tilbud til et andet

HVERDAGENS EKSPERTER:

VI HAR BRUG FOR MANGFOLDIGE TILBUD Mange forberedende tilbud har gode erfaringer med at få uafklarede og udsatte unge gjort parate til en ungdomsuddannelse. Hør erfaringerne fra to af hverdagens eksperter – og en elev.

GOD TID OG STÆRKE FÆLLESSKABER RYKKER DE UNGE

UDSATTE UNGE SKAL OGSÅ HAVE 12-TALLER

Hvad virker i Kompetencehuset? Marie Kari Hansen: Der skal være god tid og en skræddersyet indsats. Samtidig virker det at skabe en dynamik på holdene, så fagligt stærke deltagere, der har en plan, og ved hvad de vil, er sammen med unge med diagnoser, vanskeligheder og dårlige skoleerfaringer. Det er vigtigt, at der balancen er god, for der skal ikke være for mange af hverken den ene eller anden gruppe, for så løfter de hinanden. Desuden er min erfaring, at det virker med længere forløb – gerne et halvt år. Og så virker det også at udfordre den unge på de ting, som er vanskelige for dem. Komptencehuset er en daghøjskole, så vi gør meget ud af almen dannelse – at indgå i fællesskaber – og det er svært for mange. Og det er vores filosofi: At man skal øve sig i det, der er svært, eller det som ikke lige virker relevant for én. Det skal man kunne mestre, når man starter på en uddannelse.

Hvad virker på Byhøjskolen-KKU? Lotte Graversen: Der skal være rigtig mange individuelle forløb, der passer præcis til den enkelte unge. Og de unge skal have 12-taller, når det kan lade sig gøre, så de oplever succes og får dopamin-rus. Når stoffet er svært, skal det være meget små intervaller, sådan at man får 12, når man har tre opgaver rigtige.

Hvad er din anbefaling til ekspertgruppen? Marie Kari Hansen: Det er ikke en god idé at presse de unge på kontanthjælp så meget. Der er stor forskel på dem, og uddannelsespålægget kan måske være en god idé for nogen, men har en ung asperger, en borderline-diagnose eller en spiseforstyrrelse, så nytter det ikke noget at stresse dem med økonomi.

Emil Dahlin: På Byhøjskolen er man fri til at tale med lærerne hele tiden. Det er man jo selvfølgelig også i en almindelig 9. og 10. klasse, men slet ikke lige så meget. Og så er der er mere et socialt pres i folkeskolen. På Byhøjskolen fandt jeg ud af, hvad jeg gerne ville: At få en uddannelse, så jeg kan få noget ud af livet og få et job. Man kan jo ikke bare gå og lave ingenting. Hvad er din anbefaling til ekspertgruppen? Lotte Graversen: Det burde ikke hedde ungdomsuddannelse, men uddannelse. Sådan at man kan få lov til at fordybe sig og ikke bare vælge mellem gymnasie eller erhvervsuddannelse, men at der er en mangfoldighed i det valg, man skal træffe. Er man virkelig dygtig til at spille guitar, så skal man gå på Rytmisk Center (musikundervisning for voksne og børn under folkeoplysningsloven, red.) i stedet for at skulle vælge en erhvervsuddannelse. • Læs også temaet om selvtillid styrker elevers læring

Maria Kari Hansen er vejleder på Kompetencehuset, der er en daghøjskole i Aarhus. Kompetencehuset har både faglige stærke kursister, som forbereder sig til eksempelvis optagelse på arkitektskolen eller designskolen, men også en stor gruppe kursister, der mangler social, faglig eller personlig udvikling for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Lotte Sabroe Graversen underviser på Byhøjskolen-KKU i København, hvor Emil Toustrup Dahlin var elev sidste år. Byhøjskolen tilbyder forskellige linjer med især fokus på personlig udvikling, men også faglig opkvalificering.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

SKAL 95-PROCENTMÅLSÆTNINGEN SKROTTES? Gennem mere end 20 år har et konkret procenttal været målet for uddannelsespolitikken – De forjættede 95 procent af en ungdomsårgang skulle have ungdomsuddannelse. Målsætningen har haft kolossal betydning. I 2014 nåede tallet op på 93 procent af en ungdomsårgang, der forventeligt ville få en ungdomsuddannelse. Men har den også haft negative konsekvenser? Og er det på tide at omformulere den? A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

HVAD SKER NU?

HVORDAN BLEV MÅLSÆTNINGEN TIL?

Regeringen nedsatte i starten af året en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til forbedringer af overgangene til ungdomsuddannelserne. Og de skal også svare på, om 95-procent-målsætningen overhovedet skal videreføres – og i givet fald hvordan. Ekspertgruppen forventes at fremlægge sine anbefalinger i slutningen af året eller i begyndelsen af det nye.

Det var tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensen (RV), der i 1993 for første gang satte et mål for andelen af unge, der skulle have en ungdomsuddannelse. Dengang lød målsætningen dog på 90-95 procent, og andelen af unge, der ville få en ungdomsuddannelse, var det år 84 procent ifølge Undervisningsministeriets prognose. I 2006 pustede VK-regeringens undervisningsminister Bertel Haarder (V) liv i målsætningen. Nu lød tallet på 95 procent – der skulle nås i 2015. Men i 2006 var andelen af unge, der forventedes at få en ungdoms kun steget lidt – til 86 procent af en årgang.

SKAL MÅLSÆTNINGEN AFSKAFFES? Både politikere og eksperter mener, at vi kan tillade os at være mere ambitiøse. Hvorfor er det ikke 100 procent? Hvorfor ikke lave en ny målsætning, der er mere differentieret – for som vi kender målsætningen nu, sætter den kun gang i aktiviteter på forberedende tilbud og ungdomsuddannelserne og ikke i for eksempel folkeskolen. For 95-procent-målsætnin-

gen har ikke løst det konstante problem, at årsagerne også bunder i, at børn og unge forlader grundskolen under at være parate til at tage en ungdomsuddannelse. Omvendt er målsætningen jo ikke nået endnu, og hvordan forklarer man at ændre mål – lige før målstregen og uden at få hug? Samtidig blæser nye vinde over

Christiansborg. Pludselig stilles spørgsmålet af flere, om alle skal have en uddannelse? Argumentet er ikke nødvendigvis at acceptere en stor gruppe af ufaglærte, men at tænke livslang læring på en arbejdsplads, hvor kompetencerne løbende bliver formaliseret i stedet for mere eller mindre at tvinge skoletrætte unge til at tage en uddannelse.

HVILKE KONSEKVENSER HAR MÅLSÆTNINGEN HAFT? Målsætningen har haft stor betydning for både kommuner, uddannelsesinstitutioner og også for den enkelte unge. Det er et kraftfuldt budskab, som er sunket ind hos alle. Og der er sket et kæmpe løft. I 2014 var det 93 procent af en ungdomsårgang, der forventes at få en ungdomsuddannelse, inden de unge fylder 25 år. Der bliver arbejdet med fastholdelse på skolerne på en helt anden måde. Der er politisk bevågenhed omkring praktikpladssituationen sidst set med Trepartsaftalen i

august, og både lovgivning og kommunal sagsbehandling har langt større fokus på, hvad der motiverer og hjælper de unge i uddannelse. Men målsætningen er på mange måder også simpel og unuanceret. Der bliver med rette spurgt til de sidste fem procent. Er der virkelig fem procent af enhver årgang, som vi som samfund ikke vil noget med? Og det numeriske mål har også betydet, at fokus gennem årene har været på det, vi ikke har nået – den såkaldte restgruppe, som også i

dag fylder i den uddannelsespolitiske debat. Derfor har vi måske glemt at fokusere på hovedparten af de unge, der går lydefri gennem uddannelsessystemet? Andre peger på, at den entydige fokus på ungdomsuddannelserne til masserne har været medvirkende årsag til den store tilstrømning til det almene gymnasium – og samtidig at sænke niveauet på erhvervsuddannelserne, der hurtigt blev udnævnt til opsamlingssted for de unge, der hang i uddannelsesbremsen.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

LÆRERSAMARBEJDE KOMMER IKKE AF SIG SELV Der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale i at styrke teamsamarbejdet mellem lærerne på erhvervsskolerne, viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. AF DORTHE PLECHINGER

VEJEN TIL SUCCES for erhvervsskolerne ser ud til at være

m under O søgelsen: EVA’s undersøgel se bygger på spør geskemaer blandt fastansatte under visere og ledere med personalean svar for undervi sere på erhvervs uddannelser samt interviews med ledere og under visere i team på seks erhvervssko ler. Rapporten vil blive sendt ud til erhvervsskolerne med posten i løbet af kort tid med en plakat med de fem råd til udviklin gen af teamsam arbejde.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

brolagt med stærke samarbejder i teams: Det kollektive ansvar for elevernes faglige udvikling i et team betyder, at lærerne føler sig mere inspirerede. Desuden bliver kvaliteten af undervisningen bedre. Det resulterer dermed i et mindre fravær og frafald samt øget læring for eleverne. En ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, viser, at teamsamarbejde nu er mere reglen end undtagelsen på skolerne. Rapporten viser dog også, at kvaliteten og prioriteringen af det lader en del tilbage at ønske på mange skoler. Undersøgelsen viser nemlig også, at det halter med det mere udviklende samarbejde. Kun 36 procent af underviserne taler for eksempel med deres team om resultater af evaluering af deres undervisning, selv om størstedelen af lederne og underviserne mener, at netop dette kan styrke kvaliteten. Og kun 15 procent har overværet andres undervisning for at give feedback. Sæt mål for teamet

EVA’s områdechef for ungdomsuddannelse, Camilla Hutters, er glad for, at lærerne arbejder sammen. Men et stærkt samarbejde handler om mere end at udveksle undervisningsmaterialer og forberede undervisningsforløb, siger hun: – Når vi lægger så stor vægt på, at samarbejdet om undervisningen bør styrkes, er det, fordi den type samar-

bejde kan være med til at sikre kvaliteten og videreudvikle undervisningen. En af forudsætningerne for det udviklende teamsamarbejde er en tydelig retning for samarbejdet – at lærerne ved, hvor de skal hen og hvorfor i teamsamarbejdet – og at man også ved, hvilken kompetenceudvikling der derfor er brug for, viser EVA-rapporten. Dog siger 70 procent af lærerne, at der ikke er mål for deres arbejde i teamet. Næsten halvdelen af lærerne vurderer, at deres team kun i nogen, mindre grad eller slet ikke har de nødvendige kompetencer til at løse teamets opgaver. Det kommer ikke bag på Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, at underviserne ikke er længere med at udvikle deres samarbejde. Forbundet er enig i, at udvikling af teamsamarbejde er den rigtige vej at gå, men ”Et kvalitativt godt og fagligt udviklende samarbejde er en metode, der skal læres”: – Det er noget, som skolerne skal bruge tid og ressourcer på at lære lærerne, og det er noget, som skal udvikles via kurser,

efteruddannelse, supervision/sparring i teams med fagpersoner udefra eller lignende. Det kommer ikke af sig selv, siger hun og understreger, hvor vigtigt det er, at en pædagogisk ledelse understøtte processen og ”holder den på sporet”. Ifølge EVA’s undersøgelse halter dette dog en hel del.

De fem forudsætninger EVA giver i sin rapport en række råd til, hvordan man på sko lerne kan skabe et mere udviklende samarbejde. Lederne rå des blandt andet til at sikre, at teamene prioriterer samarbej de om både forberedelse, gennemførelse og evaluering af un dervisningen. Og underviserne anbefales blandt andet at drøf te i deres team, hvordan de kan bruge data om undervisnin gen på en systematisk måde og at undersøge, om de kan gen nemføre undervisning sammen. Se de fem forudsætninger på EVA’s plakat her på siden.

Uden retning

5 E L E MENTER D ER SK AB ER DET GODE T E A M S A MARB E JD E O M UND ERVISNINGEN Undersøgelsen peger på fem elementer, som medfører, at underviserne på erhvervsuddannelserne får et større fagligt og pædagogisk udbytte af teamsamarbejdet – hvilket i sidste ende kommer undervisningen til gode.

1 TYDELIG RETNING FOR SAMARBEJDET SOM LEDER

• Fortæl dit team, hvad formålet med teamorganisering er • Sæt mål for teamet med udgangspunkt i jeres fælles didaktiske og pædagogiske grundlag • Diskutér målene og deres opfyldelse med teamet

SOM TEAMMEDLEM

• Engagér dig i diskussioner om teamets mål • Stil spørgsmål til din leder, hvis du er i tvivl om jeres mål og deres opfyldelse • Husk skolens fælles didaktiske og pædagogiske grundlag, når I har faglige drøftelser i teamet

2 KLAR ARBEJDSDELING MELLEM LEDER OG TEAM SOM LEDER

SOM TEAMMEDLEM

• Gå i dialog med teamet om dets opgaver, og følg op

• Fortæl din leder det, hvis du oplever, at ansvarsfordelingen er uklar

• Beskriv konkret ansvarsfordelingen mellem team, leder og evt. teamkoordinator

• Brug teamets leder som sparringspartner, når teamet løser opgaver sammen

• Tilbyd faglig og pædagogisk sparring til teamet

3 TEAMET ER FÆLLES OM UNDERVISNINGEN SOM LEDER

...

SOM TEAMMEDLEM

• Afklar rammer for og ressourcer til undervisernes samarbejde om undervisningen

• Del dine erfaringer fra undervisningen med dit team

• Tag initiativ til pædagogiske drøftelser med teamet

• Søg pædagogisk sparring hos din teamleder

• Drøft data om undervisning og elever med teamet

•

Drøft med dit team, hvordan I kan bruge data om undervisningen

4 FÆLLES KOMPETENCEUDVIKLING I TEAMET SOM LEDER

SOM TEAMMEDLEM

• Facilitér diskussioner om indhold i kompetenceudviklingen med teamet

• Brug viden fra teamets kompetenceudvikling til at planlægge nye undervisningsforløb

• Drøft med teamet, hvordan de kan bruge kompetenceudviklingen i deres opgaveløsning

• Tag initiativ til at samle op på erfaringer undervejs eller efter et kompetenceudviklingsforløb

• Brug fælles kompetenceudvikling til at understøtte de pædagogiske mål for teamet

• Drøft regelmæssigt med dit team, om I har nye kompetencebehov

5 GODE SOCIALE RELATIONER SOM LEDER

• Tag initiativ til aktiviteter, der kan styrke teamets sociale relationer • Sæt fokus på teamets feedbackkultur og understøt evt. med sparring • Værn om stabiliteten i teamet, og undgå for mange udskiftninger

SOM TEAMMEDLEM

• Engagér dig i teamets fælles aktiviteter • Tag initiativ til sociale indslag i teamet • Vær åben for feedback fra dine teamkolleger

For eksempel oplever en tredjedel af underviserne i mindre grad eller slet ikke, at deres leder understøtter teamets samarbejde om undervisning og elevernes læring. Og næsten halvdelen af både lærerne og lederne føler hver især, at de ikke har de kompetencer og redskaber, der skal til for at løfte kvaliteten eller lede teamsamarbejde om undervisningen. Direktør i Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Lars Kunov, er ikke så bekymret over tallene i EVA-rapporten. De viser, at man faktisk er kommet i gang med dette nye teamsamarbejde. Men hvor ser du i undersøgelsen, at man er godt i gang, når 70 procent af lærerne siger, de mangler retning? – Der er da rum for forbedring. Men det er en ny, pædagogisk lederrolle, der har langt mere komplekse opgaver, end vi tidligere har set og et stort ansvar. Blandt andet for teamsamarbejdet, siger han: – Men i en moderne virksomhed med vidensmedarbejdere er det også vidensmedarbejderens opgave at være med til at styrke samarbejdet og sætte retningen. Det, der kendetegner teamsamarbejdet er, at teamet er med til at definere retning, mål og midler inden for den ramme, som ledelsen giver. Det kræver vel netop, at en ledelse sætter mål og retning? – Ja, og vi vil da klart have fokus på at arbejde med at støtte de pædagogiske ledere i det her, siger Lars Kunov. Han fortæller, at det vil ske på Danske Erhvervsskoler og – Gymnasiers temakonference og efter al sandsynlighed også på deres årsmøde. Derudover er Danske Erhvervsskoler i dialog med Undervisningsministeriet og Moderniseringsstyrelsen om, hvordan man bedst kan understøtte ledelserne ude på skolerne på alle niveauer blandt andet ved at bruge overenskomstmidler til det. •

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

Mænd brænder oftest varme på kvindelige lærere på dating-app’en Tinder.

SUDOKU SVÆR

SUDOKU LET

9 7

8 5

8 2 3

2 7

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

1 3

9 8 1

7 4

2 3

6 6

2 7

LUDUS

SUITE WORK IN AMAZING WAYS

STUDIESYSTEMET TIL ALMENE GYMNASIER, DANSKUDDANNELSER, ERHVERVSSKOLER OG VUC

Kontakt os og hør mere om de mange muligheder Ring på 36 14 70 70 eller besøg www.csc.com/ludus

Kan ikke

TEMA: Selvtillid

TRO PÅ EGNE EVNER FLYTTER ELEVER

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

Flere krav til færdigheder har betydet, at elevernes individuelle præstationer de senere år har været i mere fokus. Elevernes egne vurderinger har stor betydning for deres læring og evne til at præstere. Lærerens feedback er afgørende for, at eleverne tror på sig selv og udvikler sig i den rigtige retning. AF MIKKEL KAMP

VED DET GRØNNE klæde, i værkstedet hos mekanikermesteren eller i sportshallen. Over alt er det essentielt for elevers præstationer, at de tror på sig selv. Og det har betydning for elevens næste præstation og læring, at feedback fra lærere er konstruktiv. Det har forskere dokumenteret i en række undersøgelser, og de senere år er der herhjemme kommet yderligere fokus på begrebet self-efficacy, der bedst kan oversættes med ”tro på egne evner i forhold til en bestemt opgave”. Det skal dermed hverken forveksles med selvtillid eller selvværd, selvom begge begreber er i meget nær familie. Den øgede interesse skyldes blandet andet, at der er kommet mere opmærksomhed på test og præstationer, mener professor Jens Dolin fra Institut for naturfagenes didaktik på Københavns Universitet. – Der er større fokus på individet og den enkeltes præstation. Det har skabt mere opmærksomhed – også fra forskerside – på konsekvenserne af præstationskulturen i uddannelsessystemet. Her vil elever, der klarer sig godt i test, få styrket deres self-efficacy, mens de, der klarer sig dårligt, får svækket deres, siger han. Begge dele har konsekvenser for elevernes fremtidige præstationer. – Hvis man har lav self-efficacy, vil man have ringe tiltro til, at man kan klare en faglig udfordring. Det kan blive en selvopfyldende profeti, fordi det vil mindske sandsynligheden for, at man kan. Man kan komme ind i en ond cirkel, forklarer professoren. Lektor Robert Harry Evans fra samme institut har i en årrække beskæftiget sig med begrebet. Han er enig med Jens Dolin. – Hvis lærere giver summativ feedback, så eleverne bare får et tal eller får at vide, at de ikke har bestået, kan man skade deres self-efficacy. Hvis man dumper en test og ikke får at vide, hvordan man kan gøre det bedre næste gang, stiger risikoen for, at man også dumper næste gang, fordi man får lavere selfefficacy, siger han.

• Mestring • Relevant, troværdig feedback • Sammenligning med andres præstationer • Den fysiske og følelsesmæssige tilstand. – Oplevelsen af mestring er baseret på tidligere erfaringer. Man har sat sig en opgave for, måske har man haft problemer med at løse den undervejes, men til sidst er det lykkedes. Det betyder, at næste gang, man skal løse en lignende opgave, tænker man, at det er muligt, og dermed øger man chancen for, at det rent faktisk lykkes, forklarer Robert Harry Evans og tilføjer, at skal en høj self-efficacy fra ét område overføres til et andet, kræver det, at det er på et område, der påvirker selve mestringen af opgaven. Derfor kan det være en fordel at være god til

”Læreren skal ikke rose

ubegrundet, men vise, hvordan man kan forbedre sig, give anvisninger på veje fremad og så støtte arbejdet med at nå målene. PROFESSOR JENS DOLIN

Relevant feedback er afgørende

I forskningsverdenen har man defineret fire faktorer, der er afgørende for self-efficacy:

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

Kan ikke TEMA: Selvtillid

Self-efficacy Self-efficacy kan bedst forklares som en per sons tro på egne evner i forhold til en bestemt opgave. Begrebet er udviklet af Albert Bandura, der er professor emeritus i psykologi på Stan ford Universitetet i USA.

matematik, når man skal løse et problem i fysik, fordi matematik reelt er et grundlag, der kan bruges. Derimod kan det ikke bruges til meget, at man har stor tiltro til sine egne evner i gymnastiksalen. I forhold til at mestre noget og tro på, at det kan lade sig gøre, er det afgørende med relevant og troværdig sparring. – Læreren skal ikke rose ubegrundet, men vise, hvordan man kan forbedre sig, give anvisninger på veje fremad og så støtte arbejdet med at nå målene. Man skal anerkende det, elever kan, og i samme ombæring give handlingsanvisninger, siger Jens Dolin. Feedback skal være tilpasset den enkelte elevs niveau, samtidig med at der gøres opmærksom på de overordnede mål og angives en vej hen til målene. – Men det skal ikke virke ufremkommeligt. Der skal anvises faglige skridt, som den enkelte elev kan mestre, og så vil det at kunne mestre disse faglige krav styrke elevens selfefficacy og dermed kunne bringe eleven ind i en positiv faglig udvikling, siger Jens Dolin. Robert Harry Evans giver et eksempel fra klasseværelset: – Hvis eleven har forsøgt at svare på et spørgsmål, men svaret kun er halvvejs korrekt, skal læreren ikke sige: ”Det er forkert” I stedet kan han sige, at den første halvdel af svaret var korrekt, men at der er nogle problemer i den sidste del, og så guide eleven hen til det rette svar, siger han. Spørg elever, når de kan svare

ærere med høj self-efficacy L er mindre autoritetstro – Lærere med høj self-efficacy vil være mindre tilbøjelige til at følge lærebøger og læseplaner slavisk. De vil have lettere ved at være fleksi ble og inddrage nye og måske skæve aspekter i faget. De vil ikke være så autoritetstro, men i højere grad tro på, at det de gør, er godt. De vil også som hovedtendens have lettere ved at indføre nye undervisningsmetoder og nye fag lige emner. Professor Jens Dolin

Nye læreres self-efficacy falder – For nogle år siden gennemførte jeg sammen med kolleger på DPU en undersøgelse af dan ske lærere i grundskolen. Vi fulgte nye lærere, og det viste sig, at deres self-efficacy faldt i løbet af det første år, de underviste. Det passer med tidligere undersøgelser, og det viser sig heldig vis, at den stiger igen, når de får mere erfaring og flere positive oplevelser. Robert Harry Evans.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

Den tredje afgørende faktor for at skabe høj self-efficacy er sammenligning med andre. Ser man en klassekammerat, som man normalt sammenligner sig selv med, løse svære opgaver, så bliver man i langt højere grad tilbøjelig til at tro, at man selv kan. Ser man derimod en anden elev, som man betragter som meget dygtig, have store vanskeligheder med at løse en opgave, så kan troen på, at man selv kan klare den, dale. Den fjerde afgørende faktor er elevens fysiske og følelsesmæssige tilstand. – Hvis du er til eksamen eller bliver spurgt om noget i klasseværelset, du ikke kan svare på, kan man blive nervøs og opleve, at selve nervøsiteten blokerer for, at man finder svaret. Det er selvforstærkende, så man også næste gang bliver nervøs, og det sænker din self-efficacy, fortæller Robert Harry Evans. Her kan lærere dog spille en vigtig rolle i forhold til at hjælpe elever tilbage til at have tro på sig selv. – Man kan for eksempel undgå at spørge elever, uden at de selv har indikeret, at de er klar til at svare. Spørger man derimod dem, der har hånden oppe, øger de deres self-efficacy ved at svare rigtigt, og så kan man spørge, om andre elever vil uddybe deres svar. Man kan godt få flere på banen uden at spørge elever, der sidder og gemmer sig. En anden måde er at få dem til at ytre sig, når de arbejder i grupper, siger Robert Harry Evans, der understreger, at self-efficacy er vigtigt for læring, men kun et af flere vigtige redskaber i værktøjskassen. •

Få op til 58.113 kroner om måneden – tegn FTF-A Lønsikring. Du får de første seks måneder til HALV PRIS. Få mere at vide om FTF-A Lønsikring. Sms* Lønsikring til 1980, så ringer vi dig op. Eller ring direkte til os på 70 13 13 00. Læs mere på ftf-a.dk

A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET

26â&#x20AC;&#x192;

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

Kan ikke TEMA: Selvtillid

NYE FÆRDIG HEDER GIVER SELVTILLID Eleverne på Viborg Produktionsskole vokser mentalt, når de reparer en cykel i værkstedet eller lærer at lave mad. Grundlaget er lærernes arbejde med relationer og deres tro på, at eleverne kan. A F M I K K E L K A M P – F OTO : H E L E N E B A G G E R

DER ER HØJT til loftet i det store værksted,

der er fyldt med sølvfarvede rør til udsugning. Lokalet er delt op i mindre værksteder. I et af dem står flere rækker cykler. Det er ikke tilfældigt. – Mange af vores elever har lav selvtillid. Samtidig har de ofte meget lidt erfaring med værktøj. Vi har haft unge på 17 år, der ikke vidste, hvordan man skulle sætte bits i en skruemaskine. De havde ikke haft en i hånden før. Så er det nemt at lære noget nyt, som samtidig giver mere selvtillid. Her er cyklerne et godt sted at starte, fordi man lærer at bruge værktøjet, og samtidig er det rimelig overskueligt, fortæller værkstedslærer Kent S. Østergaard fra håndværkslinjen på Viborg Produktionsskole. Det er dog sjældent, at opbygningen af elevernes tro på egne evner tager fart fra første dag. Først skal der opbygges gode relationer. – Nogle af dem har ikke gået i skole siden 6. klasse. De er måske bare blevet væk. I første omgang skal vi have dem til at møde på skolen, så skal vi have dem til at møde til tiden og til at komme stabilt. Vi skal skabe relationer, og det gør vi blandt andet ved at snakke, når vi arbejder i værkstedet. Jeg fortæller også om mig selv, og generelt viser jeg, at jeg vil dem. Det er afgørende, siger Kent S. Østergaard.

Magneter viser udvikling

I et lille kontorlokale ved siden af værkstedet hænger et whiteboard, som er omdannet til et stort skema. På den lodrette akse står elevernes navne, mens der på den vandrette led er skrevet ord som: planlægning af egen tid, vaterpas, fremmøde og målestokforhold. Skemaet er fyldt med magneter i forskellige farver, som markerer, hvor langt den enkelte elev er kommet i sin udvikling på de enkelte områder. Er man rød, er man stadig begynder, gule er øvede, grønne er rutinerede, mens man er kompetent og arbejder selvstændigt, hvis man får en blå. Det giver selvtillid, at lærere har vurderet dem og konkret beskriver, hvad de kan. – De kan se, at de har flyttet sig, hvilket giver dem større tro på sig selv. Jeg holder øje med, om de udvikler sig. Ser jeg for eksempel en, der forklarer en anden, hvordan noget skal gøres, kan jeg se, at det går den rigtige vej, siger Kent S. Østergaard. Det samme gør sig gældende på skolens 1. sal, hvor Susanne Grangaard, der er udlært kok og arbejder på servicelinjen, har hænderne i bolledejen. Ligesom enkelte elever former hun to boller på en gang, ved at køre hænderne hen over bordet. På etagen hænger også en tavle, hvor nogle af ordene dog er skiftet ud med ord som bagning, grønt og hygiejne. – Eleverne kommer selv med et bud

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

Kan ikke TEMA: Selvtillid

Susanne Grangaard, udlært kok og arbejder på servicelinjen,

Kent S. Østergaard, værkstedslærer fra håndværkslinjen på Viborg Produktionsskole

på, hvilken farve de skal have. Mener vi ikke, at de er helt så langt med at håndtere pålægsmaskinen, som de selv mener, så snakker vi om det. Så øver de sig lidt mere, indtil de får styr på det. På den måde fornemmer de også, at vi er seriøse omkring det, siger hun. Tillid er afgørende

I værkstedet kæmper to unge mænd i sorte sweatshirts med produktionsskolens logo på med at få en kompressor til at virke. De kan ikke komme videre i processen, så Kent S. Østergaard giver dem et godt råd, hvorefter de fortsætter på egen hånd. – Det er vigtigt, at vi stoler på dem. Det kan godt være, at der går lidt materi-

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

ale til spilde, men vi har plads til at begå fejl. Gør de det forkert første gang, må de prøve igen, siger værkstedslæreren og fortæller om elever, der er blevet stolte af sig selv, når de har svejset for første gang eller skiftet bremser på en bil. – Når det handlede om bremserne på en bil, gik jeg selvfølgelig alt deres arbejde efter, så jeg er sikker på, at det fungerer, men de skiftede faktisk bremserne selv. Det hjælper på selvtilliden, at det, de gør, kan bruges i virkeligheden, siger læreren, der er er udlært mekaniker. Det sker, at eleverne ikke har mod på at kaste sig ud i nye opgaver. Så får de et lille skub, fortæller Susanne Grangaard i køkkenet.

– Vi har en ugeplan, hvor de vælger sig ind på, hvad de vil arbejde med. Selv om de får styr på det, vil nogle alligevel arbejde med samme opgave ugen efter. Så skubber vi lidt på for, at de kommer videre og for eksempel arbejder i det varme køkken. Så kan de sige: ”At det vil jeg ikke, for det kan jeg ikke finde ud af”, men det er jo en skole det her, så vi forklarer, at de nok skal lære det. Det er afgørende, at vi tror på dem. Nogle har måske aldrig tidligere oplevet, at voksne troede på dem, siger hun. Ingen skældud for smadrede fade

Eleverne på en produktionsskole er i sagens natur ikke uddannede smede eller kokke, og derfor begår de fejl. Det er dog ikke så svært at give dem feedback uden af pille selvtilliden fra dem. – Jeg siger ikke, at det er dårligt. Jeg siger, at det er en ”ommer”. Vi har tid nok, så de får lov til at prøve igen. Når de skal lave noget om, er det vigtigt, at det giver mening for dem. Eleverne er meget opmærksomme på, at tingene skal bruges til noget, siger Kent S. Østergaard. I køkkenet får eleverne også lov at prøve flere gange. – Og så tager vi en snak om det. Har de brændt noget på, kan jeg fortælle, at det har jeg altså også gjort, selv om jeg er kok. Og kommer nogen til at smadre fire fade, får de ikke skældud for det. Det kan ske for alle, siger Susanne Grangaard og tilføjer, at der ikke er en formel for, hvordan elever skal håndteres, for de er alle forskellige. •

JEG HAR FORTJENT MIN SU Camilla Hansen har skiftet kontanthjælp ud med den kombinerede ungdoms uddannelse. En del af forløbet foregår i køkkenet på Viborg Produktionsskole. A F M I K K E L K A M P – F OTO : H E L E N E B AG G E R

tid på Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) oplever Camilla Hansen på 22 år, at lærerne er med til at skubbe hende i den rigtige retning. – I køkkenet er de gode til at vise os tillid. De tror på, at vi kan noget, men støtter os også, hvis vi har brug for det. Det betyder, at vi ikke er bange for at træde ved siden af, når vi prøver noget nyt. Jo mere du har prøvet, desto mere selvtillid får du, og desto mere kan du klare, siger KUU-eleven, der tager den første del af uddannelsen på Viborg Produktionsskole. Næste del bliver et praktikophold, som hun ikke selv har fundet. EFTER EN MÅNEDS

– Kan man klare det hele selv, så får man lov til det. Kan man ikke, så får man hjælp. Jeg har for eksempel fået hjælp til at finde en praktikplads på en café, fortæller hun. Camilla Hansen har tidligere gået på gymnasiet, hvor hun stoppede i 3. G. Siden har hun blandt andet haft et forløb på en produktionsskole, og senest var hun på kontanthjælp. Hun er glad for at være i gang igen. – Jeg kommer fra kontanthjælp til den kombinerede ungdomsuddannelse. Det er godt, at jeg har noget at stå op til. Jeg har fortjent min SU, siger Camilla Hansen. •

Camilla Hansen

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

ERFARINGER GIVER OVERSKUD Christoffer Bækgaard Jensen og Mette Johanning har begge erfaringer fra restaurationsbranchen. Det giver overskud i studiet til gastronom. A F M I K K E L K A M P – F OTO : H E L E N E B AG G E R

HAR MAN KLARET en udfordring en gang, er

der stor sandsynlighed for, at man senere kan klare en lignende situation. Det har været grundindstillingen hos både Mette Johanning og Christoffer Bækgaard Jensen, siden de begyndte på uddannelsen til gastronom med speciale i catering. Alligevel var der sommerfugle i maven hos Christoffer Bækgaard Jensen på den første skoledag. – Da jeg begyndte på skolen, var jeg nervøs. Det hele var nyt, og jeg skulle møde nye mennesker, fortæller han. Nervøsiteten var tilsyneladende ubegrundet, for studiet går fint, og han er foreløbig nået til grundforløb 2. Opgaverne i køkkenet har han da heller ikke været i tvivl om, at han kunne klare. – Jeg har arbejdet flere år i køkkener, så mange af de ting vi lærer, kan jeg allerede. Det jeg kan i praksis, kan også overføres til teorien. Hvis noget ikke virker, så ved jeg ofte hvorfor, siger han Mette Johanning, der har en studentereksamen bag sig, har ikke tænkt, at der var noget at være nervøs for. – Generelt har jeg den indstilling, at jeg nok skal klare tingene. Jeg er positiv og har overskud til også at give andre en hånd, hvis noget lige skal forklares, siger hun. Hun får også selv noget ud af at hjælpe andre. – Hvis man skal lære fra sig, skal man selv have forstået det først. Generelt er vi en blandet klasse med forskellige bag-

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

grunde og forudsætninger. Det betyder, at vi kan hjælpe hinanden, siger hun. Det kræver dog, at man møder op, hvilket kan knibe for nogle. – Nogle af dem, der ikke tror på sig selv, er også dem, der måske lader være med at komme, hvis vi skal lave noget svært. De kan ende med at droppe ud, så selvtilliden er rigtig vigtig, siger Mette Johanning. •

Christoffer Bækgaard Jensen og Mette Johanning giver gerne de andre elever en hjælpende hånd.

Kan ikke TEMA: Selvtillid

Kendte rammer, gode relationer og mulighed for at vise, hvad man kan, er nogle af ingredienserne i undervisningen på AutoTeknisk Center på Mercantec i Viborg.

ELEVER VOKSER I FAST STRUKTUR A F M I K K E L K A M P – F OTO : H E L E N E B AG G E R

på væggen. En række motorer står på gulvet. Der er blottet for spildt motorolie, selv om de parkerede biler vidner om, at vi er på den del af erhvervsskolen Mercantec, hvor kommende mekanikere bliver uddannet. Ordenen er meget bevidst, fortæller Torben Hasselager Hvorslev. – Mange elever har det svært med utydelige rammer, men her kender de dem. Jo mere simpelt det er, desto bedre. Eleverne kommer ind i en daglig rytme og skal ikke bruge kræfter på at finde ud af rammerne. Så kan vi til gengæld bruge energien på at bygge på det faglige, siger faglæreren fra AutoTeknisk Center. Endnu en afgørende faktor for at eleverne føler sig tilpas er, at de har et godt forhold til underviserne. – Relationen er vigtig. Når vi snakker sammen i værkstedet, er det ikke bare hyggesnak. Jeg er på arbejde. Eleverne får VÆRKTØJET HÆNGER ORDENTLIGT

en fornemmelse af, at det er ok, hvad de laver, og at jeg ikke slår dem ikke i hovedet, hvis de begår fejl, siger Torben Hasselager Hvorslev. Det fungerer dog bedst, hvis eleverne ikke går og putter med eventuelle problemer. – De skal spille med åbne kort, så jeg kan støtte dem, hvor de har det svært. Det er et samarbejde. Det er ikke dem og mig. Det er os, siger faglæreren. Lærer af fejl

En mindst lige så vigtig relation er mellem eleverne. Derfor gør Torben Hasselager Hvorslev meget ud af at sammensætte de rigtige grupper. – Eleverne i en gruppe skal være forskellige, men spændet mellem dem skal ikke være for stort. Hvis én er meget genert, skal han ikke kun være sammen med meget frembrusende typer. Så bliver han tromlet og får svært ved at vise, hvad han

har at byde på. Selvtillid er mange ting, og min opgave er blandt andet at lade dem vise, hvad de kan, siger han. Når eleverne alligevel begår fejl, får de ikke negativ kritik. – Jeg fortæller dem, at jeg heller ikke er fejlfri. Det vigtige er, at man lærer af sine fejl. Tag det ned i rygsækken og tænk, at du er blevet en erfaring rigere, siger han. Hvis elever ikke lever op til, hvad Torben forventer eller gør noget decideret dumt, tager han en samtale med dem om det. De fleste gange foregår det uformelt i et sted i værkstedet eller i en bil. – De skal ikke udstilles, og det ville de blive, hvis jeg kaldte dem ind på mit konter med glasvægge. Når vi bare tager en snak på værkstedet, oplever de det måske nærmest som tilfældigt, at vi står og snakker. Det er det ikke, siger faglæreren fra AutoTeknisk Center. •

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

Kan ikke TEMA: Selvtillid

A F M I K K E L K A M P – F OTO : M E J B R I T T R Æ B I L D C H R I S T E N S E N

Charlotte Mouyal hjælper unge med lavt selvværd til at sætte ord på følelser og vende negative tanker til positive. Hendes vigtigste metode er at være i øjenhøjde med de unge og guide dem til at være sig selv.

UNGE LÆRER AT VÆRE SIG SELV – JEG ER ikke, som jeg burde være.

Sådan beskrev en ung pige sig selv på et forløb for ikke-uddannelsesparate unge, der blandt andet skulle styrke deres tro på egne evner. Pigens formulering er rammende for følelserne hos mange unge, der kæmper med lavt selvværd, fortæller Charlotte Mouyal, der coacher, rådgiver og gennemfører forløbet ”Fra tanke til virkelighed” for unge, der på seks uger booster de unges selvtillid. – Ofte føler de sig forkerte. De tænker: ”Jeg er ikke god nok, og ingen kan lide mig”. Det kan betyde, at de lukker sig inde i sig selv, og går med deres egne problemer, som hober sig op. Enkelte af dem skærer faktisk også i sig selv, fortæller hun. Følelsen af at være forkert stammer ofte fra hjemmet, vurderer Charlotte Mouyal. – Mange har fået at vide af deres far og mor, at de ikke skal vise følelser: ”Du

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

skal ikke være ked af det eller sur”, har de hørt derhjemme. Når de kommer i skole, oplever de, at de andre skolekammerater har det godt og lever det gode liv. Man sammenligner sig med de andre og vil ikke vise svaghed. Derfor oplever de, at de ikke har nogen at tale med om problemerne, siger hun. Øvelser og historier åbner elever

Nogle af disse unge har på Frederiksberg Ungdomsskole gennemført kurset ”Fra tanke til virkelighed”, som Charlotte Mouyal har udviklet for ikke-uddannelsesparate elever. Fire timer om ugen i seks uger deltog eleverne i forløbet, der består af en blanding af oplæg, øvelser og samtaler. Det tager ikke udgangspunkt i én bestemt teori eller tilgang, men i de enkelte unge, og hvad de har behov for. Det er dog et mål at få dem til at åbne sig og tale om det, der er svært. En af vejene er selv at gøre det.

”

Når jeg fortæller min egen historie, åbner det for, at man gerne må fortælle om de problemer, som de unge for det meste holder for sig selv. CHARLOTTE MOUYAL

Charlotte Mouyal har som ung selv kæmpet med selvtilliden og selvværdet og haft udfordringer: Hun blev selv mobbet. Hendes far døde, da hun var 16. Hun flyttede en del rundt, kunne ikke koncentrere sig i skolen, og er droppet ud af to skoler. – Når jeg fortæller min egen historie, åbner det for, at man gerne må fortælle om de problemer, som de unge for det meste holder for sig selv, siger hun. I forløbet gennemfører eleverne blandt andet en øvelse, hvor de skal beskrive en situation, der har haft stor følelsesmæssig betydning for dem. Det kan være et dødsfald, forældrenes skilsmisse, deres trivsel, mobning eller lignende. De unge skal også rangere oplevelsen på en skala fra et til ti ud fra dens intensitet. – Den er også med til at få dem til at åbne sig, og vi får slået fast, at det er ok at tale om følelser. Det er endda en lettelse for mange, fordi de går og gemmer følel-

serne væk, siger hun. En tredje vej ind til de unge er ganske simpelt at spørge dem, hvordan de har det. I første omgang svarer de som regel, at de har de fint. – Men så spørger jeg igen. Hvordan har I det i virkeligheden? Og så fortæller nogle næsten altid, at de i virkeligheden ikke har det så godt. Det har måske været en dårlig uge, eller der er noget galt derhjemme, fortæller Charlotte Mouyal. Møder de unge i øjenhøjde

For at de unge kan skabe troen på sig selv og egne evner, skal de møde voksne, der ser dem, som de er. Der skal skabes tillid ved at de oplever en ægte interesse fra voksne. – Jeg møder dem i øjenhøjde. Alle mennesker vil gerne accepteres og elskes for, hvem de er og ikke føle sig forkerte. Her bliver de set af en voksen, der ser noget i dem, som de måske ikke selv har set endnu, si-

ger Charlotte Mouyal, der forsøger at bevidstgøre de unge om deres tankemønstre, som oftest er negativt selvforstærkende. – Mit mål er, at de blandt andet bliver bevidste om den måde, de tænker på og ved, at det ikke alt sammen er rigtigt, når de tænker negativt om sig selv, og det hjælper dem bestemt ikke at gøre det. Det arbejder jeg med at åbne deres øjne for. Tænker de anderledes, kan de nå andre dimensioner af sig selv, siger hun. De kan blandt andet bryde ud af et mønster, som de bevidst eller ubevidst er vokset op i, eller har påtaget sig. – De behøver ikke tænke på sig selv på den måde, som forældre, lærere eller andre unge har talt om dem. Og de behøver ikke at have de forventninger, som andre har skabt. De kan danne deres egen version af sig selv ved at skabe bevidsthed omkring sig selv, siger hun.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

Kan ikke TEMA: Selvtillid

”

Uanset hvor dårlig eller kedelig deres dag har været, kan de unge altid finde noget positivt eller godt, der er sket.

ejleder: Elever får mere V gåpåmod Kurset fra ”Fra tanke til virkelig hed” har sat sig spor – ikke mindst hos de mest introverte elever, for tæller Martin Nielsen, der er UUvejleder på Frederiksberg. – De viser en klar større grad af selvstændighed og gåpåmod. De er blevet mere talende og tager stør re ansvar for egen situation. Flere er opsøgende i forhold til at skaffe en praktikplads, og efter sommer ferien havde en del sat sig ind i, at de kunne gå flere forskellige ud dannelsesveje. Samtidig svarer flere nu i hele sætninger. Tidligere var det enstavelsesord, siger han. Det betyder dog ikke, at alle nu er uddannelsesparate. Det kræver et langt sejt træk. Ud vikling er en proces, hvor de unge bliver påvirket af alle initiativer og processer omkring dem. Det så vores job at forsøge at påvirke i den rigtige retning, være med skabende til motivation, reflek sion og gåpåmod. I den proces er jeg sikker på, at forløbet har været en medvirkende faktor i de unges udvikling, siger Martin Nielsen.

CHARLOTTE MOUYAL

Skriver gode oplevelser ned

Et vigtigt element på forløbet og i undervisningen er, at de unge får komplimenter, bliver set, hørt, at de får succesoplevelser, og at de får gode oplevelser med de andre unge. De skal også arbejde selv. Det sker blandt andet ved, at de i slutningen af hvert modul, noterer mindst én ting, de synes har været godt ved dagen, og mindst én ting de har været gode til på modulet. På den måde slutter de med noget positivt, som de tager med sig hjem. En lignende metode benytter Charlotte Mouyal, når hun beder de unge om at købe en A5 bog, og inden de går i seng skrive to til tre positive ting, der er sket den dag. – Uanset hvor dårlig eller kedelig deres dag har været, kan de unge altid finde noget positivt eller godt, der er sket. Det

kan være en lille eller stor positiv situation, de har oplevet, fortæller hun. Den største udfordring for underviseren har været, at enkelte elever på forløbet reelt ikke ønskede at være der. – Der var et par elever, som ikke var samarbejdsvillige eller viste interesse, og de syntes i starten af forløbet, at det var ”nederen” at komme på et forløb, fordi man er vurderet til ikke at være uddannelsesparat. Dem brugte jeg forholdsvis meget energi på, men jeg besluttede ret hurtigt at bruge tid og energi på de elever, som gerne ville lære nogle nye færdigheder, og udvikle sig, og dermed lade de par elever, som ikke ville tage del i undervisningen, være i fred. For det positive var, at de kom til timerne, så jeg er sikker på, at de fik en del ud af forløbet, som de kan bruge i deres hverdag, og at de er kommet styrket ud af det, fortæller Charlotte Mouyal. •

DTL Seniorer

Nu får vi igen chancen for at besøge en spændende uddannelsesinstitution med en spændende historie. Skolebesøg for medlemmer og deres ledsager på Hotel- og Restaurantskolen, Vigerslev Alle 18, 2500 Valby

Onsdag den 23. november 2016, kl.10.00.

Program: 10.00: Velkomst, kaffe og brød • En fra skolen vil fortælle om skolen 10.45: Rundvisning på skolen 12.30: Frokost med øl/vand, kaffe og afslutning. Tilmeldingsfrist: Senest den 14. november 2016 til

På bestyrelsens vegne Mogens Larsen / Bent Ousted

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

Bent Ousted Tlf. 44 94 49 38 baousted@hotmail.com

Grib denne chance og få et spændende skolebesøg Mogens Larsen Tlf. 30 26 38 14 jetmog@gfnet.dk

Sprogcenter Midt søger

VEJLEDER TIL DAG- OG AFTENHOLD Har du lyst til at være en del af vores professionelle vejlederteam og arbejde i et internationalt miljø med en afvekslende hverdag? Og har du erfaring med vejledning af tosprogede kursister, så er du måske vores nye vejleder. Du kommer til at vejlede vores aftenhold i Horsens mandag og onsdag samt vores daghold i Odder. Stillingen er normeret til 75%. Vejledningsopgaverne omfatter • Visitation af kursister og holdsætning • Fraværsadministration • Registrering i Ludus • Planlægning af aftenmodultest • Samarbejde med øvrige vejledere, lærere, administration og ledelse Vi forventer, at du • Har undervisningserfaring eller har arbejdet som vejleder på en uddannelsesinstitution • Har lyst til og interesse for vejledningsopgaver og til kontakten med kursister og lærere • Er interesseret i at tage ansvar og kan tilrettelægge dine arbejdsopgaver selv • Har overblik, er systematisk og har evner for administrative opgaver • Har gode engelskkundskaber Det er en fordel, hvis du • Har erfaring med dansk som andetsprog • Har indgående kendskab til de tre danskuddannelser • Har erfaring med vejledning Vi tilbyder • En grundig oplæring i jobbet • Samarbejde med dygtige vejlederkolleger • Et spændende job i et internationalt miljø med kursister fra hele verden, hvor respekt, tolerance og engagement er kernebegreber. Det er ikke et krav, at du har en vejlederuddannelse. Ansøgningsfrist hurtigst muligt og senest 10. november 2016. Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler med kandidater. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet. Spørgsmål til kan rettes til souschef Line Thingholm line.t@sprogcentermidt.dk. Ansøgning og CV mailes til centerchef Lene Glyngø på job@sprogcentermidt.dk.

www.sprogcentermidt.dk Horsens - Silkeborg - Skanderborg - Odder - Samsø Telefon 76 25 99 25

ANMELDELSER Fagbøger GODE SPØRGSMÅL, RIGTIGE SVAR

Af Johanne Grøndahl Glavind og Helene Helboe Pedersen, bog 128 s. USA’S UDFORDRINGER – NY UDGAVE AF DEN POPULÆRE GRUNDBOG

Af Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen, bog 256 s. SEX, HÆVN OG VIDEO

Af Per Straarup Søndergaard, bog 112 s. FAGDIDAKTIK I NATURFAG

Af Lars Brian Krogh og Hanne Møller Andersen, bog 184 s. SOCIAL PSYKOLOGI

Af Rolf Kuschel & Per Schultz Jørgensen, bog 176 s. UNGE MED UDFORDRINGER

Af Per Straarup Søndergard, bog 96 s.

VILDE SANDHEDER

Af Adil Erdem. CDR Forlag 2016. Denne digtsamling er en rigtig fin lille perle, der omhandler temaer som integration, kulturforskelle og det at leve i et krigshærget land. Et gennemgående tema er også det fremmedgørende i det at (gen) skabe sin identitet i et fremmed eller nyt land, hvor man måske føler sig anderledes. Titlen Vilde sandheder hensætter måske ikke tilfældigt læseren til H.C. Andersen-eventyret Vilde svaner, der jo også handler om transformation og det at passe ind et sted, selvom man er anderledes. Den danske Andersen har da også haft en stor plads i forfatteren Adil Erdems liv. Sproget i digtsamlingen er følsomt men til tider også fanden-i-voldsk. Flere af disse episke digte, fortæller hver især en fortælling, hvor der gives plads til eftertænksomhed. Nogle af digtene bærer hver deres særegne fortælling, og nogle er bundet sammen i nogle temaer og kan læses sammenhængende. Den fælles tråd i de sidstnævnte digte kan spores i titler som for eksempel ”Angst 1”, ”Angst 2” og ”Iagttagelser 1”, ”Iagttagelser 2”. Her kunne forfatteren godt have været mere original i bestemmelsen af en unik titel til hvert enkelt digt.

Jobannonce

Faglærer til METAL-området Campus Bornholm søger en engageret og velkvalificeret faglærer til undervisning indenfor metalområdet pr. 1. december 2016 eller snarest derefter. Du er uddannet smed med mindst 5 års erhvervserfaring inden for faget. Du har gerne undervisningserfaring og kan arbejde såvel selvstændigt som i teams... Se hele stillingsopslaget og søg stillingen senest 10. november 2016 kl.12.00 via vores hjemmeside: www.campusbornholm.dk/ledige-stillinger Samtaler afholdes løbende frem til og med 14. november 2016.

Minervavej 1 · Tlf. 5695 9700

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

Digtene bærer et svulstigt og poetisk symbolsprog med stroferne ”Lave en regnbue af vores fælles poesi – Lader nattehimlen bevidne vores barndom” (fra digtet ”Angst 3”). Stærkest er dog digtene ”I lige måde”, ”Poppeltræer”, ”Vilde sandheder 4” samt ”Ukendte steder 1”. Her bliver læseren virkelig revet med ind i den enten følsomme eller brutale rammefortælling. Siderne er i øvrigt illustreret med stilistiske tegninger af Helin Erdem. Disse tegninger krydrer historierne og er også med til at give digtene liv. Digtsamlingen kan bruges som undervisningsmateriale i dansk som andetsprog på VUC, på sprogskolerne, men også som del af temalæsning i for eksempel dansk eller samfundsfag i udskolingen. Lotte Max Bang HVAD ER MENINGEN?

Af Helle Borup. 128 sider. 199 kroner. Forlaget Frydenlund. Forfatteren slipper godt fra at indlede sin bog med fanfaren "Dansk er et dejligt fag", og fortsætter "Vi skal lære vores elever og kursister en masse om litteratur, kultur, medier, sprog og kommunikation. Retorik er en del af dette og kan forbinde mange af om-

råderne”. Så er tonen slået an, både hvad angår bogens målgrupper, indhold og sprog. I forordet til læreren præsenteres forfatternes mål som " .... at eleverne får en retorisk bevidsthed", og videre " ... at retorik bredes ud i faget, så eleverne lærer at tænke retorisk, når de taler, skriver og analyserer især sagprosa". Bogen er skrevet til alle danskelever i de gymnasiale retninger. Og så lover forfatteren at "man lærer nemlig retorik ved at arbejde med sig selv - både mundtligt og skriftligt”. "Hvad er meningen?" består af ti korte kapitler, der alle igen har tre dele: gennemgang af et tema indenfor emnet retorik, opsamling af kernen i kapitlet i listeform, og til sidst øvelser, hvor det pågældende tema kan tages i brug og efterprøves i praksis. Der er kapitler om: • Krop, stemme og nærvær • Argumentation • Appelformer • Målgruppe • Genrer • Medier • Talesprog og skriftsprog • Retorisk læsning • Retorik til eksamen For at illustrere sværhedsgrad, stil og sprog følger et tilfældigt udvalg fra bogens indhold. Til kapitel fire om appelformer er knyttet seks mindre øvelser. Herfra i uddrag: "Hvilke offentlige personer har en god etos og hvorfor? Skriv alle dem ned, du kan komme i tanker om. Diskuter derefter personerne i klassen. Skriv et læserbrev til for eksempel BT, hvor du bruger så meget patos som muligt. Omskriv derefter med meget mere logos. Diskuter din etos i begge udgaver af læserbrevet. Omskriv en leksikonartikel, så den bliver mere patosappellerende." Bogens sidste sider viser litteraturliste og et udmærket stikordsregister. Helle Borup kommer vidt og bredt omkring i "Hvad er meningen?". Forfatteren har en universitetsuddannelse i retorik og dansk, og underviser på Københavns VUC. Denne solide praktiske og teoretiske baggrund skinner tydeligt igennem hele teksten. Desværre skaber denne vidtspændende baggrund også til tider overflødig forvirring. I stedet for ganske enkelt at præsentere begreber og forståelser på en tilgængelig måde, bliver de – lidt groft sagt – sovset ind i videnskabelig name-dropping. Ved læsning vil være en udfordring for eleven at holde skruen i vandet. Heldigvis retter alle opgaver og øvelser sig mod samarbejde og diskussion i klassen. Derved vil sproglige og indholdsmæssige knuder

og misforståelser kunne redes ud i fællesskab. Er den indledende gennemgang af kapitlerne på højde med situationen, er der som gevinst masser af relevant og brugbart materiale i Helle Borups bog. Marianne Bindslev LÆRING OG VEJLEDNING I PRAKSIS

Af Mine Rasmussen. 176 sider, Akademisk Forlag, pris: 299,00 kroner Både undervisere og vejledere stiller jævnligt sig selv spørgsmål som: Hvordan skaber vi læring i praksis – ikke mindst i praktikforløb? Hvad er god vejlederpraksis? Hvordan bliver man en dygtig praktikvejleder? Med den beskedne, men grundige bog får man en række anvisninger og talrige forslag i løbet af disse kapitler: • Praktik som professionstilegnelse • Læring i praksis - den studerendes perspektiv • Vejledning i praksis - vejlederens perspektiv • Fremtidige muligheder og udfordringer et kik i krystalkuglen Hertil får man også en udførlig litteraturliste. Men et stikordsregister mangler - og det er bydende nødvendigt i en bog med så brede emner og forslag! Bortset herfra rummer bogen talrige gode og relevante forslag til vejledning. Derfor vil alle vejledere og undervisere på flere niveauer kunne hente megen inspiration her. Sproget er enkelt og letlæseligt – og dejligt fri for en masse teknokratiske begreber. De nødvendige og relevante fagord og begreber er forklaret uden den ellers så udbredte akademisering af sådanne bøger. Desuden suppleres teksten af en række glimrende figurer og modeller for eksempel side 106 og 124. Gennem hele bogen fornemmer man tydeligt forfatterens store engagement i emnet og brede erfaringsgrundlag fra flere institutioner med fokus på pædagogik og praktikvejledning – for eksempel når hun skriver "jeg har prøvet.....". Bogen anbefales på det varmeste til alle pædagogstuderende og til undervisere under forløb for pædagogisk diplom. Den manglende stikordsliste må være en svipser fra forlaget. Ole Fournais

MIGRATION – EN VERDEN I BEVÆGELSE

Af Niels Boel. Forlaget Columbus. 160 sider. Vejl.238 kroner. "Migration - en verden i bevægelse" er en introduktion til fænomenet migration. Bogen tilbyder rammer for undersøgelser, analyser og diskussioner i fagene samfundsfag, historie, geografi, engelsk, fransk, spansk og italiensk samt til SRO, SRP, AT og i forbindelse med studieture. (Forordet). De 160 siders tekst er opdelt i seks kapitler med følgende overskrifter: • Hvem er migranten? • Hvorfor migration? • Migration i den globale tidsalder. • Finde fodfæste i et nyt land. • E ksklusion, frustration og social eksplosion. • Migration og sikkerhed. Bogens første sider udgør tillige en nærmere introduktion til kapitlerne. Det er således muligt at arbejde på kryds og tværs i bogens tekst, og man kan hurtigt finde frem til de ønskede afsnit. Migration er et både velkendt og evigt aktuelt emne. Derfor skal en alsidig bog som denne

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

ANMELDELSER også hilses velkommen. At mennesker bevæger sig væk fra deres fødested – migrerer – har været et udbredt og ofte nødvendigt fænomen i al kendt historisk tid. At mennesker har flyttet sig geografisk har altid haft en afgørende og markant betydning. Både for den samfundsmæssige udvikling og den personlige forandring. Indholdsmæssigt spænder emnet vidt fra sundhed til sikkerhed og uddannelse. Det giver hver dag anledning til både politiske beslutninger og følelsesladede diskussioner i hele verden. Forfatterens ambition med nærværende bog er " .... at undersøge baggrund og konsekvenser ved migration i stedet for at bidrage til den offentlige debats polariseringer". Alle bogens kapitler består af forfatterens egen tekst, faktabokse, statistikker, oplistning af centrale begreber, cases og elevopgaver. Som noget usædvanligt er mange af disse opgaver henvisninger til fremmedsprogede bidrag. For eksempel Præsident Obamas tale og interviews på henholdsvis engelsk og fransk (Kan hentes på bogens hjemmeside). Dette tiltag til fornyelse i lærebøger virker som et særdeles brugbart lærestykke i seriøs kildekritik. Det samme gør opgaverne, hvor

der inddrages journalistisk drama dokumentar, film og uddrag fra aviser. Det virker også nærliggende at inddrage ren skønlitteratur. Der er alt i alt noget for enhver smag og interesse i Niels Boels bog. Når en lærebogsforfatter så gerne vil så meget, er der altid en risiko for, at indholdet kommer til at stritte lidt i alle retninger. To ting taler dog for, at denne bog vil kunne anvendes med stort udbytte af målgruppen. Den henvender sig helt klart til læsere, der er vant til at navigere i cyberspace og orientere sig på flere sprog i flere medier. Desuden lægger både form og indhold tydeligt op til at udvide læsernes forståelse og indsigt trinvis. De enkelte kapitler informerer om og diskuterer emner, holdninger og forskellige forståelser. Derved kan læseren i bedste fald over en periode opnå både bredere og dybere indsigt og handlekraft. En enkelt skønhedsplet ved læsningen blev for undertegnede, at betydningsladede udtryk som latinoer, racisme, fremmedhad bruges uden kommentarer. Det overlades til brugeren/læseren/underviser at problematisere det. Jeg vælger at opfatte det som en tillids-

erklæring og forfatterens måde "at tale op til læseren". Marianne Bindslev

DET DANSKE ARBEJDSMARKED

Af Tilde Rye Andersen og Laus Liebing. Forlaget Columbus. 160 sider. 238 kroner/skolepris 133 kroner Bogen "Det danske arbejdsmarked" er skrevet til brug i samfundsfag i gymnasiet, hf, erhvervsuddannelserne og fagbevægelsen. Bogens tekst er opdelt i otte kapitler. Overskrifterne på kapitlerne dækker udmærket indholdet, hvorfor de gengives her: • Hvorfor tjener nogle af os så meget, og andre så lidt? • Hvorfor er der sommetider masser af arbejde og andre gange arbejdsløshed? • Hvorfor trives man på sit arbejde – og hvornår er arbejdet belastende? • Hvorfor fungerer virksomheder så forskelligt – og hvad bestemmer, hvordan en virksomhed drives?

Delegeretmøde 2016 Indkaldelse til delegeretmøde i Lærernes a-kasse. Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 38

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

Efter vedtægtens § 26 indkaldes herved til ordinært delegeretmøde

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018

mandag den 21. november 2016 kl. 15.00 - 20.00 i Kosmopol, Fiolstræde 44, København K. Foreløbig dagsorden 1. Mødets åbning og valg af dirigent 2. Fastsættelse af forretningsorden 3. Beretning 4. Regnskab 2015 5. Orientering om budget 2017 6. Indkomne forslag 7. Valg af formand 8. Valg af hovedbestyrelse 9. Valg af suppleanter til de almindelige medlemmer af hovedbestyrelsen 10. Valg af revisorer 11. Valg af revisorsuppleanter 12. Eventuelt Gordon Ørskov Madsen Frank A. Jørgensen

Formand

Sekretariatschef

• Hvad er vi som samfund selv herrer over? Hvad er bestemt af konjunkturer og udefra? • Hvad bestemmer vores samlede velstand? • I andre lande er det anderledes. Tyskland og Sverige. • E r det arbejdet, der bestemmer hvem vi er? Hvert kapitel indledes med underrubrikker med en lille præsentation af de temaer, der skal arbejdes med i det efterfølgende. Formuleringerne her i indledningen virker mundrette, og ministeriet henviser til velkendte igangsættere som "undren" og " nysgerrighed". En kommende læser skal imidlertid være forberedt på at blive kraftigt udfordret. Købmandsregning og hverdagsbetragtninger rækker ikke langt, hvis man vil tage livtag med emnet "Økonomisk politik" i samfundsfag. Så selvom eleverne naturligvis har indflydelse på både valg af emner og arbejdsform, kræver arbejde med dette materiale en stærk faglig ramme. “Det danske arbejdsmarked” er alt i alt et velegnet materiale i undervisning af den ideelt interesserede og opvakte elev. Der ER mange skemaer og tabeller, hentet fra relevante institutioner som tænketanken Cepos, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Berlingske Nyheds-

bureau og flere andre. Det gode ved denne alsidighed er, at læseren får et realistisk billede af, hvor mange agendaer, der kan og skal inddrages for forståelsen. Men mange steder må læseren gætte sig til, om det er forfatternes personlige overvejelser eller der refereres til en unavngiven kilde. Det virker uigennemtænkt og skaber både forvirring og usikkerhed. En kommende underviser kan se nedennævnte som et illustrerende eksempel. Fra kapitlet om Arbejdsmiljø. (Side 56 overfor er gengivet en oversigt over "Ulykker på jobbet efter branche"). "Kigger man på tallene, så er det måske ikke så mærkeligt, at håndtering af tunge genstande og farlige maskiner kan give arbejdsulykker. Det er for eksempel "opførelse og nedrivning af byggeri og metal og maskiner". Men her ses faktisk også et fald i antal ulykker, hvorfor man kan antage, at man i de brancher er blevet bedre til at forebygge ulykkerne. Mere overrasker det måske, at medarbejdere i butikker, på kontorer og i daginstitutioner indrapporteret mange ulykker. Hvad kan dette skyldes?" På side 60 får fagforeningerne æren for at have "skabt sikre, rimelige vilkår på arbejdspladserne". På side 155 omtales fagforeninger imidlertid som et socialt identitetsskaben-

de projekt, hvor fællesskabet er det afgørende for tilslutning. Et af mange begreber i denne bog, der fremstår forenklede og unuanceret. "Det danske arbejdsmarked" er et ambitiøst, aktuelt og indiskutabelt vigtigt materiale til undervisning i samfundsfag. Med ovenstående kommentarer taget i ed. Desværre er sproget chokerende dårligt. Ikke mindst hvad angår sætningskonstruktion, syntaks. Det spærrer desværre unødigt for forståelsen af indholdet. En enkelt redigering vil kunne udbedre de værste skader. Materialet er tænkt til brug i undervisning i umiddelbar forlængelse af folkeskolen eller i voksenundervisning. Det virker meget urealistisk på denne anmelder. Trods de mange Illustrationer og opgaver, der kan lette og berige forståelsen er bogens emne for komplekst til denne meget kompakte fremstilling. Godt initiativ. Godt forsøgt. Men altså ikke helt fuldendt. Marianne Bindslev

STUDIETURE

KOM TÆTTERE PÅ VERDEN OG HINANDEN Det var ikke en studietur, men paradis... Elev, Nykøbing Katedralskole

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste studietur? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Berlin/ Dresden/Prag

Lombardiet

Bruxelles/ Amsterdam

London/ Oxford

Paris/ Normandiet

Tel Aviv

fra kr. 1.355

fra kr. 1.545

fra kr. 1.655

fra kr. 1.845

fra kr. 1.945

fra kr. 4.350

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

40â&#x20AC;&#x192;

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

TAG MAGTEN OVER UNDERVISNINGEN TILBAGE, LÆRERE Hvem bestemmer over undervisningen? Er det computerne, eleverne eller lærerne. Dorte Ågård, der i sin ph.d. har skrevet om lærer-elev-relationens betydning for elevers motivation, mærker lige nu lettelsen hos lærerne, når hun rejser rundt og hjælper dem til at sætte spilleregler op for brugen af it i undervisningen. A F D O RT H E P L E C H I N G E R – F OTO : H E L E N E BAG G E R

FØRHEN STOD LÆREREN ved katederet og

havde mulighed for at se og aflæse sine elever: Havde de forstået tingene? Skulle de have et eksempel mere? Nu står hun ofte i et klasselokale med 30 computerskærme slået op ved bordene og kan kun se hårtoppene på eleverne. Derfor har hun svært ved at vide, hvad der foregår, hvem der har brug for hvad, og den helt elementære forudsætning for en god relation mellem elev og lærer er bogstaveligt talt ’skærmet af’: – Rent kontaktmæssigt sker der noget uheldigt med øjenkontakten og den generelle nonverbale aflæsning af hinanden, når skærmene er slået op. Og fra psykologien ved vi, at hvis man ikke kan aflæse hinanden, bliver man usikker, siger Dorte Ågård, Lektor ved Institut for Læring og

Filosofi ved Aalborg Universitet. Hun har i sin ph.d. skrevet om lærerelev-relationens betydning for elevers motivation – og blandt andet om de barrierer, der kan besværliggøre eller ligefrem skade relationen, herunder computere i undervisningen. Og selv om Dorte Ågård pointerer, at hendes ærinde ikke er at fjerne computerne i undervisningen, har hendes forskning sat en fed streg under, hvor vigtigt det er at have øje for utilsigtede konsekvenser af brugen, og hvad man som lærer kan gøre for at ”minimere skadevirkningerne”. For de er der. Og hun oplever en kæmpe lettelse, når hun rejser rundt og underviser i, hvordan man får opstillet spilleregler for brugen på de enkelte uddannelsesinstitutioner, fortæller hun.

Hvad er det for utilsigtede konsekvenser, du taler om? – Computerne svækker ikke bare kontakten til eleverne, men også læreren som autoritet. Fra forskningen ved vi, at øjenkontakten ikke kun er kontaktskabende, men også en kilde til autoritet. Så hvis læreren ikke kan få øjenkontakt, bliver han eller hun svagere rent autoritetsmæssigt. Alt i alt betyder det derfor rigtig meget, at man ikke i samme grad som tidligere kan se hinanden så meget på grund af computerskærme. Det giver måske en lille forskel med iPad, men ikke meget, for den betyder stadig, at eleven sidder bøjet imens – vendt ned mod bordet. Og så er iPads i øvrigt slet ikke så gode arbejdsredskaber, tilføjer hun. Så hvad er det, der er sket?

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

Brugen af IT i undervisningen kan har store omkostningerne for relationerne mellem lærer og elev, mener Dorte Ågård.

Tre tips til spilleregler for computerbrug á la Dorte Ågård 1. Sørg for, at mobiltelefonerne lægges væk. Helt væk. Ned i tasken, så eleven eller kursisten ikke kan mærke den. Den er ikke et arbejdsredskab, men skaber mest distraktion, og vi er nødt til at skelne mellem dem og compute re, for eleven kan ikke arbejde i Word og Excel med en mobil, siger hun. Nog le skoler køber kassetter til mobiler ne, som står på katederet, og det fore går som regel forbløffende udrama tisk. Læreren tror ofte på forhånd, at der udbryder revolution, hvis de beder eleverne om det. Men det gør der ikke. Tværtimod føler eleverne mange gan ge en stor lettelse. 2. Sørg for, at alle computere er lukke de ved timens begyndelse. Også selv om der måske kun går fem minutter, inden I skal bruge dem. Dermed får du lukket alle de private dagsordener ned, og som lærer kan du skabe kontakt med eleverne fra timens begyndelse ved på denne måde at ”varme rummet op rela tionelt”. Det handler helt banalt om at få øjenkontakt med alle elever og kur sister. 3. Tag styringen over, hvornår compu terne skal være åbne og lukkede. Com puteren skal bruges for fuldt knald til dét, der giver mening, men når det ikke gør, skal de lukkes ned af hensyn til koncentration og kontakten. Det kræ ver, at du som lærer hjemmefra har for beredt dig og ved, at lektionen falder i tre-fire sekvenser: I den første er der plenumdiskussion. Det vil sige minus ud for computerbrug. I den næste skal der skrives, så plus ved computerbrug. Ved den sidste er det et oplæg, hvor den ikke skal bruges. Så står der mi nus, plus, minus på din forberedelse.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2016

– Vi kan spole tiden tilbage til før 2008 – det er ikke mange år siden, men vi har næsten glemt det: Før den tid stod computerne i et særligt lokale, som man gik over i, når man skulle bruge dem, og tilbage igen til normalrummet – klasselokalet – når man var færdige. Pludselig skete alting meget hurtigt: De bærbare computere blev billigere, og der kom trådløse net på skolerne. Vi var fuldstændig uforberedte i forhold til, hvad det betød for kommunikation, håndteringen af dem og styringen i timerne. Lærerne havde overhovedet ikke diskuteret, hvem der skulle bestemme over maskinerne. Det var bare: De er moderne, det er godt, det skal vi have – hele tiden. Bom! Så stod vi dér, siger Dorte Ågård: – Samtidig kom Facebook buldrende i 2007-2009, og eleverne synes, det var fedt at gå på nettet hele tiden. Lærerne var uforberedte og tænkte, at ”nå, men, det er nok sådan det skal være”. Og så viste den kæmpe opgave sig med at finde ud af, hvad man som lærer egentlig skulle stille

op med computerne. Var det lærerne, der skulle bestemme over dem, for det var jo elevernes juridiske ejendom. Og hvem vidste egentlig mest om it? Det gjorde de digitale indfødte jo nok. Det korte af det lange er, at lærerne har tænkt, at det nok er bedst, at eleverne selv finder ud af det: ”Og vi vil jo gerne have, at de skal være selvstændige”. Så efter kort tid befandt lærerne sig i en virkelig vanskelig situation: Eleverne magtede ikke situationen, de var selv rådvilde og frustrerede, og det hele kan koges ned til, at der fra starten ikke har været nogle spilleregler for computerne i klasseværelset, forklarer Dorte Ågård. Hvad kan læreren så gøre for at opstille spilleregler? – Det er først de seneste år, at vi er begyndt at betragte det som politisk korrekt at sige, at det her er ude af kontrol. Lærerne er nødt til at tage styringen tilbage og sætte nogle spilleregler op. Det efterlyser eleverne også, når man spørger. Jeg har en del udviklingsprojekter,

sad med, bliver skubbet ud af facebookopdateringen, og så skal de finde det frem igen. Vi er helt nede i nogle kognitive funktioner – hvordan hjernen fungerer. Nogle tror, at evolutionen foregår med 25 års spring, men så hurtigt foregår det ikke at ændre menneskets fysiske og psykiske indretning. De personer, der er født i 80’erne, er ikke anderledes i forhold til hukommelse og helt basale behov som at holde fokus på noget end dig og mig. Uanset hvad der kommer, skal de kunne sætte sig ind i det, fordybe sig i det, forholde sig til det, reflektere over det – og det kræver, at man kan fordybe sig lidt mere end det, man kan på Twitter. Computeren bliver jo brugt på andre måder af eleverne i dag – til lektiesparring for eksempel og som aktiv del i læreprocessen. Det er vel ikke kun dårligt? – Jeg tror, man som lærer undervurderer,

hvad det koster at arbejde på den måde. Jeg har kolleger, som synes, at man skal bruge nettet så meget som muligt og sørge for at gå ind på de sociale mediers præmisser og for eksempel bruge Facebook og Twitter så meget som muligt. Men det løser ikke problemerne af flere grunde. For det første er de relationelle omkostninger ved altid at bruge computer for store. For det andet får man skruet op for de her koncentrationsproblemer, for ingen kan holde til at være på hele tiden. For det tredje synes jeg, at vi giver de unge for stor en opgave ved at lade dem arbejde inden på for eksempel Facebook i en danskopgave: Det kræver, at mens de sidder dér og laver faglige opgaver, skal de lade være at reagere på, at veninden lægger et foto af sine nye støvler op? Jeg synes, det er for meget og for svært at lave et fagligt rum i et underholdningsrum. •

Flere og flere medlemmer får allerede mere ud af deres penge Hvad med dig? Som medlem af Uddannelsesforbundet kan du få LSBprivat®Løn som giver dig hele 5 % i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0 % på resten. Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag.

Sådan får du 5 % på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Uddannelsesforbundet — og have afsluttet din uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles hos os, så vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke. Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig råd giver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1965 – eller gå på lsb.dk/uddannelsesforbundet og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1965 eller book møde på: lsb.dk/uddannelsesforbundet

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 911, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

hvor det er på dagsordenen, og bagefter kommer lærere og siger, at ”Nej, hvor er det dejligt, at der er nogen, som giver os lov igen og siger, at det er lærerens ret og opgave at sætte spillereglerne”. Det betyder, at læreren kan gå ind i klassen og gøre noget anderledes og se, at det rent faktisk har en effekt. Særligt hvis flere lærere i et team gør det samme – så kan man ret hurtigt få sat en ny dagsorden, som er til lettelse for begge parter. Mange unge påstår, at de i højere grad kan multitaske digitalt – det er vel reelt nok? – Det passer ikke. Ingen kan multitaske – heller ikke de unge. Det er faktisk en pointe, at jo mere, man multitasker, jo dårligere og langsommere arbejder man. Det viser forskning. Så de har ikke lært det, de har bare vænnet sig til det. For hver gang der kommer noget nyt ind i hjernen, skal de spole tilbage: Det matematikstykke, de

magasinpost-SMP · ID NR. 42162

AlfAbetAs romAner til hAlv pris! Tiden er løbet fra kravet om romanlæsning til modultesten, men tiden løber heldigvis aldrig fra den gode historie. Fra årsskiftet vil man ikke længere kunne købe Alfabetas romaner i fysisk form, så fyld bibliotekets hylder op nu til halv pris. Vi har samlet lyden til alle romanoplæsninger på ét site, så kursisterne med få klik kan få den gode historie i ørerne. Gå ind på alfabetadigital.dk og lyt frit til alle romaner.

tilbUD: Vi giver 50 % på alle vores romaner. Tilbuddet gælder resten af 2016!

Følg Alfabeta på www.facebook.com/alfabetaforlagegmont