Uddannelsesbladet 1, 2015 by Uddannelsesforbundet

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD-REFORM 2015

praxisOnline er elevens navigationscentrum og digitale boghylde med adgang til sine læremidler og læringsforløb: webBog – didaktiseret kernestof med fagspor iPraxis – interaktive læringsforløb og opgaver mobilMission – gamification med læring og bevægelse

Mød os på SKILLS stand 62 i hal H 8.-10. januar i Bella Centret

Læs mere på praxisonline.dk

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

KORT NYT

Fagforeningen bliver billigere Fra 1. januar 2015 er det blevet billigere at være medlem af en fagforening. Muligheden for at trække kontingentet fra i skat er nemlig blevet fordoblet fra 3.000 til 6.000 kroner. Det er et resultat af finanslovsaftalen mellem regeringen, SF og Enhedslisten. Siden 2010, hvor den tidligere VK-regering halverede fradraget, har grænsen været 3.000 kroner.

Danske elever blandt de bedste, men de kan for lidt... Knap 1800 danske elever i ottende klasse har sammen med børn fra 20 andre lande deltaget i den første internationale undersøgelse af skolebørns computer- og informationskompetencer (ICILS). Og de danske elever ligger i toppen. Kun elever i Tjekkiet klarer sig bedre end de danske, mens en række andre landes elever ligger på samme niveau, bl.a. Australien, Norge og Sydkorea. Men selv om de danske elever samlet set ligger i toppen, kniber det med den mere avancerede brug af computere. Kun to procent af de danske elever kan kontrollere og evaluere kilder på internettet og gennemskue de kommercielle interesser, som informationer ofte er forbundet med. Og i en digital tidsalder er kildekritik og informationssøgning vigtigere end nogensinde.

af Lucas V. Engell

Frifundet trods kendskab til fupkurser Siden efteråret 2012 har Uddannelsesbladet fulgt og omtalt en svindelsag på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, hvor en række ledere er dømt eller sigtet for bedrageri. En uddannelseschef, der var sigtet i en del af sagen, der handlede om oprettelse af fiktive kurser for at få flere tilskud, blev frifundet. Landsretten vurderede, at han ikke aktivt havde medvirket til ulovlighederne, selv om han angiveligt kendte til de fiktive kurser. Man er altså ikke juridisk forpligtet til at underrette politi eller bestyrelse, selv om man kender til ulovlighederne. Om man så er moralsk forpligtet er en anden sag...

787.000 kroner har LB Fonden givet til ni projekter. De fleste er direkte rettet mod børn eller gymnasieelever. Men der blev også givet 50.000 kroner til Zuperfilm Produktions dokumentarfilmprojekt om grevinde Danner, 7.000 kroner til Bogen, et liv som ordblind.dk og 50.000 kroner til Audiens, en teaterforestilling på Rosenborg baseret på Christian IVs efterladte breve.

FORSKERE SKAL FØLGE EUD-REFORM Erhvervsuddannelsesreformen, der træder i kraft efter sommerferien, skal få flere unge til at vælge og fuldføre en erhvervsuddannelse. Samtidig skal uddannelserne i højere grad udfordre alle elever, ligesom tilliden og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes. Undervisningsministeriet har bedt forskere fra KORA om frem til 2020 og i samarbejde med Evalueringsinstituttet (EVA) og Danmarks Statistik at følge med i, om målene nås. Der kommer løbende rapporter med resultater fra projektet.

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

JANUAR 2015

mener:

OVERLÆS, MISTILLID OG DÅRLIG TRIVSEL ER BLEVET HVERDAG har nu virket et halvt års tid. I sidste nummer af Uddannelsesbladet udtaler jeg, at det går overraskende godt, men ufatteligt dårligt. Udtalelsen falder på baggrund af en undersøgelse blandt vore tillidsrepræsentanter to måneder inde i ”år 0 med de nye arbejdstidsregler”. En ny undersøgelse gennemført blandt medlemmerne efter yderligere to måneder (men før de store afskedigelser ude på erhvervsskolerne blev kendt) gør, at jeg er nødt til at trække mit første udsagn tilbage. Det går ikke overraskende godt. Det går kun ufatteligt dårligt! Hverdagen på vore arbejdspladser er præget af ”overlæs”, mistillid og dårlig trivsel. Halvdelen af vore medlemmer overvejer at søge væk fra deres arbejdsplads. Halvdelen! Det her er katastrofale tal, som bør føre til øjeblikkelig handling hos arbejdsgiverne centralt og lokalt. Jo, der er da steder, hvor det går o.k., men det er et lillebitte hjørne af virkeligheden. Det generelle billede ser helt forfærdeligt ud. Og set i det lys skriger det til himlen, når politikerne siger, at de ønsker at skabe et miljø og en kvalitet i undervisningen, der sikrer, at alle unge får udnyttet deres evner optimalt - at alle unge får en uddannelse, og at de unge får adgang til erhvervsuddannelser i verdensklasse. de nye arbejdstidsregler

Af Hanne Pontoppidan formand for Uddannelsesforbundet

at hvis vi ikke endog meget hurtigt får rettet op på forholdene ude på skolerne vil den nuværende tendens bare blive forstærket i stigende tempo. Flere vil blive langtidssygemeldt, flere vil søge væk, og resten vil løbe livet af sig i en grad, så de ender med at fralægge sig deres professionelle ansvar. De lærere, der overlever i systemet, vil være nødt til at sige til sig selv: "Jeg har den tid, jeg har. Kan jeg nå inden undervisningen at finde materialer frem, eleverne kan sidde med, mens jeg lige overvejer næmin frygt er ,

ste skridt?" Og de vil tænke: "Min hverdag skal fungere, min arbejdstid skal gå uden for mange ulykker. Og lærer eleverne noget, er det godt. Så har det været en god dag." Men helt ærligt, er det den udvikling, vi ønsker? vi at støtte op om politikernes mål om, at alle skal have en uddannelse, og at alle skal udnytte deres potentiale fuldt ud. Men hvis vi skal ud ad den vej, skal vi bruge professionelle lærere og vejledere, der kan arbejde under forhold, hvor deres professionalisme og engagement kan udfoldes. Der ligger et stort ansvar på arbejdsgivernes skuldre, når vi ved, de kommende overenskomstforhandlinger skal diskutere, hvordan rammerne for organisering af arbejdet ude på skolerne fremadrettet skal indrettes. Vil Moderniseringsstyrelsen og KL åbne for nye rammer om arbejdstiden? Vil de med lynets hast sørge for, at der rettes op på, hvordan reglerne fungerer ude i virkeligheden? Eller vil de påtage sig ansvaret for afprofessionaliseringen af det højt besungne danske uddannelsessystem? I Uddannelsesforbundet finder vi det enormt vigtigt, at arbejdsgiverne og vi nu får sat os ved et fælles bord og får aftalt, hvordan vi kan sikre attraktive offentlige arbejdspladser, der understøtter en professionel opgavevaretagelse. i uddannelsesforbundet ønsker

med denne opfordring

godt 2015.

vil jeg håbe, at I alle får et

Læs om medlemsundersøgelsen på s. 6-10 og nytårsinterviewet med Uddannelsesforbundets formand på s. 20-24. Længere udgaver af begge dele kan også læses på uddannelsesforbundet.dk

UDDANNELSESFORBUNDET

Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pontoppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen. UDDANNELSESBLADET

Redaktion: ansv. redaktør Lucas Vagn Engell (DJ), journalist Heidi Kvistgaard Güttler (DJ), journalist Signe Dam Lukowski (DJ), journalist Dorthe Plechinger (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 K øbenhavn K, tlf. 7070 2722, blad@ uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC Annoncer, tlf. 8628 0315, ac@ac-annoncer.dk. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.

indhold

33 Hvilken type lærer er du?

UDDANNELSESBLADET #01 2015

06 ARBEJDSTID: Lærernes arbejdsmiljø ligger i ruiner på grund af lov 409 og nye arbejdstidsregler. 12 OVERENSKOMST med TV Glad, som har skyhøje ambitioner på elevernes vegne. 18 MEDIER: Færre fagblade og mere Facebook 20 NYTÅRSINTERVIEW med Uddannelsesforbundets formand: "Vi hører lærerne over det ganske land råbe: Overlæs!" 26 PAUSEN

28 KOMPETENCER: EVA har kortlagt erhvervsskolelærernes kompetencer forud for eudreformen. 30 SYGEHISTORIE: Faglærer brækkede ryggen og mistede tilliden til kommunen. Men så fik han hjælp fra Uddannelsesforbundet. 33 ARKETYPER: Er du primadonna, præstationstripper, pragmatiker eller lønmodtager? 36 DAGHØJSKOLE-SUCCES: Næsten alle kursister bliver mere afklarede, og flertallet går direkte i videre uddannelse.

40 NYE BØGER & ANMELDELSER 43 FAGLIGT AKTUELT om nye regler for sygedagpenge

36 FORSIDE: PLUK FRA MEDLEMSUNDERSØGELSEN

LÆRERNES ARBEJDSMILJØ LIGGER I RUINER De nye arbejdstidsregler efterlader en rygende ruinhob på mange skoler. Lærerne er i dén grad pressede af et stærkt forringet psykisk arbejdsmiljø og manglende sammenhæng mellem opgaver og tiden til at løse dem. Det viser en ny undersøgelse blandt Uddannelsesforbundets medlemmer. A F H E I D I K V I STG A A R D G Ü T T L E R

er markant forringet og arbejdsbelastningen er voldsomt forværret, mens forberedelsestiden til gengæld er skrumpet gevaldigt. Det er nogle af konsekvenserne af de nye arbejdstidsregler, viser en medlemsundersøgelse, som Uddannelsesforbundet netop har foretaget. Resultaterne tegner et meget klart billede. Og det ser slemt ud. Tilliden til ledelserne er vingeskudt, lærerne halser efter opgaverne, og de værnsregler, som blev indført i forbindelse med lov 409 for at sikre lærerne mod det grænseløse arbejde, bliver ikke overholdt i praksis. I det hele taget føler lærerne sig så pressede, at mange overvejer at søge nyt arbejde alene på grundt af arbejdsforholdene. Det gælder for eksempel mere end hver anden lærer på erhvervsskolerne. Undersøgelsens resultater er yderst nedslående for Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan: - Det er rystende læsning. Det står mildt sagt dårligt til. Jeg er stærkt bekymret for både vores medlemmers heldet psykiske arbejdsmiljø

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

bred og for den kvalitet, vores elever og kursister får i undervisningen, siger hun. Mere undervisning, mindre forberedelse

Noget, som eleverne og kursisterne i hvert fald får, er mere undervisning. Men spørgsmålet er, om lærerne har haft tid til at forberede den. For en stor dels vedkommende er svaret nej. For selv om 53 procent af lærerne underviser mere, oplever 67 procent, at de har fået mindre eller betydeligt mindre tid til at forberede sig. 19 procent underviser en-to timer mere om ugen, 17 procent underviser tre-fire timer mere ugentligt, mens undervisningstimetallet for 17 procent er øget med mere end fire timer om ugen. På erhvervsskolerne er billedet endnu mere markant, for her svarer 60 procent af lærerne, at de underviser mere – og 25 procent har fået forøget deres undervisningstimetal med mere end fire timer om ugen. Samtidig melder hele 77 procent af lærerne, at de har mindre eller betydeligt mindre tid til at forberede sig.

Jeg har haft det psykisk meget dårligt, har søvnproblemer og maveproblemer m.m. Dette har dog "desværre" ikke givet mere sygefravær, da jeg ved, at det så er en i forvejen hårdt belastet kollega, det går ud over. Jeg har mange kollegaer der har det på samme måde.

Mine kolleger græder, jeg har fået en tjenstlig advarsel, fordi jeg har protesteret, mange er stoppet, og over halvdelen overvejer at stoppe.

Dårlig dialog med ledelsen er én forklaring. I hvert fald svarer næsten hver anden medlem, at dialogen med ledelsen om tid til opgaveløsningen har været fraværende eller dårlig/meget dårlig, og lige så mange melder om et forringet tillidsforhold til ledelsen. Hele 55 procent mener, at de har haft begrænset eller ingen reel indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet. Der er kort sagt plads til forbedringer. Det ser også ud til at have konsekvenser for kvaliteten, for næsten hver anden er utilfreds eller meget utilfreds med planlægningen af arbejdstiden, og hele 53 procent svarer, at den utilfredsstillende planlægning har en negativ eller meget negativ indflydelse på, hvor godt man kan løse sine opgaver. Drukner i opgaver

I det hele taget er lærerne i dén grad pressede på tiden. Flertallet oplever en meget stor arbejdsbelastning. Godt syv ud af ti svarer, at der i mindre grad eller slet ikke er sammenhæng mellem de opgaver, man skal løse, og den tid, som er til rådighed. Dette er helt klart det forhold, som flest medlemmer i undersøgelsen har peget på som det mest belastende forhold ved jobbet. Næsten hver anden har svaret, at

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

manglende tid til opgaverne er det mest belastende forhold. Over halvdelen oplever desuden, at arbejdsbelastningen er blevet større, efter at lov 409 trådte i kraft den 1. august 2014. Igen er billedet på erhvervsskolerne særligt slemt. Her oplever fire ud af fem, at der ikke er sammenhæng mellem opgaverne og den tid, man har til dem – og 63 procent oplever, at arbejdsbelastningen er blevet større. Det skal ses i sammenhæng med, at medlemmerne i forbindelse med OK-13 også blev spurgt om deres arbejdsbelastning. Her svarede 44 procent, at tiden til opgaverne var utilstrækkelig. Når så mange oplever, at belastningen er markant forøget, er det med andre ord i forhold til en situation, hvor det i forvejen så skidt ud med belastningen. - Her ser vi en hel personalegruppe, som er ved at løbe livet af sig, samtidig med at de ikke har nogen jordisk chance for at udfylde jobbet som forventet. Tænk, at vores politikere på den ene side taler om uddannelse i verdensklasse og om store ambitioner for kvalitetsløft, og at vi så på den anden side kan se, at lærerne bliver sat til at undervise i stof og situationer, de ikke har haft mulighed for at forberede ordentligt, lyder det fra en indigneret formand for Uddannelsesforbundet. Ingen opgaveoversigter

Men hvad med de værnsregler, som Folketinget vedtog i forbindelse med lov 409? Folketinget vedtog jo, at den enkelte lærer skulle have en opgaveoversigt, som skulle være en del af det værn, der skal beskytte lærerne mod det grænseløse arbejde? Som medlemmernes tilbagemeldinger om arbejdsbelastning mere end antyder, ser det også ud til at være nødvendigt med den beskyttelse. Men mange får slet ikke den opgaveoversigt, de har krav på – så der er ikke meget værn at hente dér. Faktisk har næsten hver tredje lærer slet ikke fået en opgaveoversigt, og 29 procent har fået en, der opleves som mangelfuld. 60 procent af lærerne oplever med andre ord, at værnet ikke efter-

leves i praksis. Dét tal er helt oppe på 83 procent på erhvervsskolerne, hvor 35 procent slet ikke har fået en opgaveoversigt, og 48 procent har fået en mangelfuld opgaveoversigt. Uddannelsesforbundets formand kalder dette faktum for ”en hån mod lærerne”: - Når 60-80 procent af lærerne fortæller, at opgaveoversigten er en by i Rusland, så må jeg virkelig undres. Det var en af de få centrale værnsregler, som Folketinget ville give os. Den måde, som oversigten forvaltes på nu, giver slet ikke mening.

Konstant dårlig samvittighed parret med træthed samt oplevelsen af en glædesløs atmosfære på jobbet. Som arbejdsmiljørepræsentant betror kolleger sig til mig under fire øjne og fortæller bl.a. om søvnproblemer og grådlabilitet. Jeg har aldrig i mit liv arbejdet i et så dårligt psykisk miljø. Det haltede før det nye regime, men nu er det helt galt, desværre.

Det er provokerende at skulle udføre et stykke arbejde dårligere, end man fagligt kan være bekendt. Undervisning kan godt finde sted under reglerne, men læring, dannelse, kreativitet og engagement har det meget svært med at passe ind i rammerne.

Det er en hån mod både lærerne og mod de politikere, der ville sikre os en eller anden form for beskyttelse mod overlæs. Det psykiske arbejdsmiljø lider

Et andet problem, som lærernes svar bøjer i neon, er, at det psykiske arbejdsmiljø har det værre end nogensinde. Tre ud af fire oplever, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet forringet eller meget forringet – og for erhvervsskolelærerne er dét tal faktisk helt oppe på 85 procent. - Når så mange lærere melder, at det står grelt til med det psykiske arbejdsmiljø, er det simpelthen ikke i orden, og det hænger slet, slet ikke sammen med, at man vil skabe uddannelse i verdensklasse. Hvordan i alverden forestiller man sig, at maste og udmattede lærere skal være drivere for en udviklingsproces? spørger en hovedrystende Hanne Pontoppidan. Hos hende er der ingen tvivl om, at det er de nye arbejdstidsregler og den måde, de forvaltes på, som er udslagsgivende for den ”fortvivlede situation, vi står med på skolerne”. Og det tyder da også kraftigt på, at en meget stor del af lærerne ikke længere har lyst til at være en del af dén situation. I hvert fald svarer 42 procent, at de har overvejet at søge nyt job eller sige op alene på grund af de nye arbejdstidsregler – for erhvervsskolelærerne gælder det 52 procent, altså mere end hver anden lærer. Det kommer ikke bag på Uddannelsesforbundets formand. - Når man betragter det billede af arbejdsforholdene, som undersøgelsen tegner, overrasker det mig overhovedet ikke, at så mange svarer, at de overvejer at søge væk. Men det er fuldstændig uholdbart,

at vi står med en sektor, hvor op til halvdelen af de ansatte mentalt eller faktisk er på vej til et andet job! Det burde få arbejdsgiverne - både de centrale og de lokale - til at tage skeen i den anden hånd og særdeles hurtigt få gjort noget ved situationen, siger Hanne Pontoppidan og fortsætter: - Fortsætter udviklingen, bliver under-

visningen erstattet af pasningsordninger. Lærerne forbereder ikke længere en undervisningstime, hvor der tages hensyn til den enkelte elevs standpunkt, styrker, svagheder og læringsstrategier. De klargør undervisningen. Enhver kan jo med sig selv gøre op, hvad der mon sikrer flest elever en uddannelsesbaggrund, de senere i livet kan klare sig på. •

Hvad er mest belastende ved jobbet? Lærerne blev spurgt om, hvilke tre forhold de opfatter som mest belastende ved jobbet. De fem topscorere er: 1. Der er ikke overensstemmelse mellem opgavernes omfang og tiden til at løse dem (45%). 2. Adgangen til at arbejde hjemmefra er begrænset (36%). 3. Ledelsesformen er en belastning (28%). 4. Ufleksibel arbejdstid (27%). 5. Manglende indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstid (24%).

Medlemsundersøgelsen 3.335 medlemmer samt alle tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter er blevet spurgt om konsekvenserne af de nye arbejdstidsregler. 1.487 har svaret. Reglerne har givet færrest problemer blandt VUC- og produktionsskolelærere, men også her er der markante problemer. Du kan se hele medlemsundersøgelsen og svarprocenterne på dit eget område på Uddannelsesforbundets hjemmeside - uddannelsesforbundet.dk - under løn og arbejdsvilkår OK15.

Alt flyder, vi skal bare arbejde, har igennem længere til haft fuldt skema og har ingen tid til forberedelse. UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

UDVALGTE RESULTATER FRA UNDERSØGELSEN:

OMRÅDE

ERHVERVSSKOLE

VUC

PRODUKTIONS- SKOLE

UNGDOMS- SKOLE

KOMMUNALT SPROGCENTER

Har du oplevet, at du har haft reel indflydelse på vilkårene for tilrettelæggelsen af dit arbejde? I mindre grad eller slet ikke

62%

46%

30%

46,5%

57%

43%

45%

Hvor tilfreds er du med planlægningen af din arbejdstid? Utilfreds eller meget utilfreds

57%

Hvordan oplever du, at planlægningen af din arbejdstid påvirker kvaliteten af dit arbejde? Negativt

50,5%

44%

36%

Skal du undervise mere – hvor meget tid har du til forberedelse sammenlignet med sidste år? Undervisningstimer er steget med 2,3,4 timer eller mere

56%

42%

4,5%

53,5%

35,5%

Jeg har mindre eller betydeligt mindre tid til forberedelse

77%

58%

18%

74%

64%

Jeg oplever i mindre grad eller slet ikke, at der er overensstemmelse mellem arbejdsopgaver og tiden til dem

79%

62%

54,5%

71%

68%

Min samlede arbejdsbelastning er i høj grad eller i meget høj grad blevet større efter 1. 8.2014

63%

38%

19%

57%

42%

Arbejdsbelastning

Ifølge lov 409 skal du have en opgaveoversigt. Hvad indeholder din? Jeg har ikke fået en opgaveoversigt

35%

53%

37%

Hvordan har det psykiske arbejdsmiljø udviklet sig efter indførslen af de nye arbejdstidsregler? Det er forringet eller meget forringet

85%

66%

29%

71%

74%

45,5%

31%

Har du overvejet at søge nyt job alene på grund af de nye arbejdstidsregler? Ja

52%

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

SCREENING AVU – Flyt fokus fra rettearbejde til målrettet indsats Med Screening – avu kan du teste dine kursisters faglige niveau online med direkte evaluering til dig og dine kolleger. Screening – avu dækker fagene: • Dansk • Dansk som andetsprog • Engelsk • Matematik Indeholder tests i bl.a.: ordforråd, læse- og lytteforståelse, grammatik, tal og algebra, geometri og funktioner. Testene dækker niveauerne basis, G, F, E og D.

NYHEDER • Mulighed for individuel indretning af testene. • For at øge overskueligheden i det omfattende materiale, har vi fagopdelt testene i Screening – avu. • Feedback-funktion, så du kan give kursisterne individuel respons online På vej • Læsefaglig Screening til G- og D-niveau. Se også • Screening – Læsning/stavning • Screening – Matematikvanskeligheder Screening

Læs mere på screening.systime.dk

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

HER TÆNDER DE ELEVERNES AMBITIONER Glad Fondens ambitioner er stadig skyhøje på elevernes vegne efter nu i 15 år at have vist, hvad udviklingshæmmede kan, hvis de får de rette rammer at udfolde sig i. Stedet har udviklet sig fra ren tv-station til en større socioøkonomisk virksomhed med både produktion og uddannelse. Vi stiller om til stedet, hvor Uddannelsesforbundet netop har indgået overenskomst for en række lærere. A F D O RT H E P L E C H I N G E R / F OTO H E L E N E BAG G E R

en elev står i det store køkken og skærer koncentreret og nærmest rytmisk de små kartofler over i halve: én kartoffel, hak, op i skålen med de to halve - én kartoffel, hak, op i skålen med de to halve. Bag ham lyder en infernalsk larm fra det øvrige storkøkken, hvor andre er i gang med at forberede cafémaden med de klirrende tallerkner på de hårde stålkøkkenborde samt den mad, der bliver solgt ud af huset til diverse frokostordninger rundt om i byen. Netop denne elev er et godt eksempel på, hvad Glad Fagskoles arbejde går ud på, forklarer uddannelseschef Casper Jensen, da han viser rundt i huset på Rentemestervej i det københavnske nordvestkvarter: Da eleven kom, fik man at vide, at han ikke kunne tåle at arbejde i støjende omgivelser. Men det kan han faktisk godt, hvis bare hans opgave er tilstrækkelig enkel og fokuseret: - Jeg synes, at vi her er dygtige til at beskrive hver enkelt elevs kompetencer og formåenhed, og hvad der skal til, for at vedkommende kan folde sig ud, siger Casper Jensen og tilføjer, at de af samme grund er påpasselige med, hvor meget de skriver om diverse diagnoser i deres kompetencebeskrivelser af eleverne. En diagnose kan være en hjælp, men også et stempel. To elever med nogenlunde ens autisme-diagnoser er jo ikke ens, og derfor handler det om at være helt specifik i beskrivelserne af, hvilke rammer den enkelte elev har brug for til at vise, hvad han eller hun kan.

De unge vokser, når der stilles krav

Så vær velkommen til TV-Glad. Et sted, der stadig sprudler af livsglæde, selv om det nu er 15 år siden, at stedet åbnede som

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

verdens første tv-station med og for udviklingshæmmede. Og et sted, der allerede dengang tog den Gummi-Tarzanske filosofi til sig om, at alle er gode til noget, men som i dag giver så mange flere muligheder for at finde ud af til hvad og hvordan med tilbud om også køkken- og cafédrift, teater, design og medier. I dag er stedet en såkaldt socialøkonomisk virksomhed samlet i den erhvervsdrivende fond Glad Fonden og med en produktion ud af huset på markedsvilkår. 250 medarbejdere er i dag ansat i fire lokalafdelinger til at uddanne og tage vare på cirka 90 elever, som går på fagskolens særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, stu, og hvor de nu har fået endnu et trin op ad uddannelsesmæssigt i form af forsøg med en ny flexuddannelse: Glad Flex. Uddannelsesforbundet har netop indgået overenskomst for nogle af lærerne på stedet, blandt andre faglærerne Christian Lørup og Erling Budde Jensen, som vi senere skal møde. Først dog lige et par indledende spørgsmål til uddannelseschefen, for hvorfor er der overhovedet brug for den slags tilbud i den allerede vidtforgrenede uddannelsesjungle? - Generelt er der på uddannelsesområdet for unge med særlige behov en manglende ambition. Det synes jeg afspejler sig i stu-loven, som er meget overordnet, siger Casper Jensen og erkender, at det er en stor målgruppe, loven skal dække, ”men det er ingen undskyldning for ikke at være ambitiøs”, som han siger. Målet for Glad Fagskole er derfor at tilbyde uddannelse eller praktik, der skal vise, hvor meget man kan opnå ved at have faglige ambitioner på elevernes vegne: - Vi har et fagligt fokus inden for de enkelte områder, og ved at have det og tage det alvorligt ser vi en udvikling hos vores ele-

Casper Jensen, uddannelseschef på Glad Fagskole

- Vi kunne ikke se vores målgruppe i den kombinerede ungdomsuddannelse. Det var ikke den flexuddannelse, vi havde håbet på, og det var vi skuffede over. Så vores spørgsmål er, hvad de elever så skal efter stu? Vi håber at kunne være med til at påvirke svaret ved de projekter, vi har med flexuddannelse og projekt Uddannelse til job og hele kompetencemålsætningen for stu og sige, at det her er en vej at gå, hvis man vil have ambitioner på den her gruppe menneskers vegne i forhold til, at de kommer tættere på at forsørge sig selv og have indhold i tilværelsen. CASPER JENSEN UDDANNELSESCHEF

En socialøkonomisk virksomhed…

… har et samfundsnyttigt formål og arbejder for at fremme et socialt, sundheds- eller miljømæssigt formål fx med beskæftigelse af udsatte grupper, særlig uddannelse mv. … får hele eller dele af sin indtjening gennem salg af produkter eller ydelser, men kan få supplerende tilskud fra puljer eller fonde. … er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor.

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

Faglærer Erling Budde Jensen (ved tavlen) arbejder med at omsætte intentioner og ambitioner til praksis.

ver også på andre områder: de personlige og de relationelle. Min erfaring er, at de vokser, når de kommer herind, hvor der pludselig er nogen, der tager dem alvorligt og stiller krav – som de gerne skulle opleve, at de kan honorere, tilføjer han. Og det ser ud til at være den rette, glade vej. Alle otte stu-afgangselever fra sommeren 2014 er kommet videre i meningsfuld beskæftigelse: beskyttet beskæftigelse, flexjob, ordinære uddannelser eller for eksempel i Glad Fagskoles nye etårige, overbyggende flexuddannelse. Og det er jo en imponerende høj succesrate, mener Casper Jensen, men skynder sig at tilføje, at det ikke er alle år, det sker. Der er store forhåbninger til, at netop den flexuddannelse, man er i gang med som forsøg kan give endnu flere succes’er. Den skal bygge bro fra stu til for eksempel en erhvervsuddannelse. Strategien på Glad Fagskole er at tale om både stu og flexuddannelsen som reelle uddannelser, der giver kompetencer, og at beskrive både de læringsmål, som eleverne skal igennem for at nå et bestemt niveau, og at beskrive den enkelte elev, og hvad der skal til for, at han eller hun kan opfylde dem, fortæller Casper Jensen. Animationsverdenen passer også til unge med autisme

…Men vi lukker nu ned for ham og stiller om til to lærere, der arbejder med at omforme intentioner og ambitioner til praksis. Først Erling Budde Jensen, der er faglærer i Animation på stu, men her og nu lige tager en afstikker fra undervisningen for at fortælle, hvad han har gang i. Han er uddannet animationsinstruktør på filmskolen og dermed bekræftelsen på, at man på Glad Fagskole arbejder meget seriøst med, at lærerne

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

har de rette faglige forudsætninger til arbejdet. Men bestemt også de menneskelige og pædagogiske i forhold til den særlige målgruppe, som Erling Budde Jensen har lært at kende ved at blive kastet ud i det: - Der er en meget stor livsglæde i jobbet, man skal være meget tålmodig, og så kræver det, at man virkelig kan differentiere undervisningen. Spændet mellem eleverne på samme hold er meget, meget stort, og det har lært mig meget at skulle brede mig over dem alle, siger han. I Animation arbejder man meget digitalt med programmer som Photoshop og Adobe After Effects, som eleverne lærer at kende helt grundlæggende. Ved hjælp af dem kan man få fotos og tegninger til at bevæge sig og ”leve”, men det er en ekstremt langsommelig proces, og man må gerne være rigtig nørdet i det arbejde. - På den måde passer animationsverdenen også til unge, som har en grad af autisme. Man skal sidde og koncentrere sig i ekstremt lang tid, forklarer Erling Budde Jensen. Det ømme punkt er praktikpladser ude i ”den virkelige verden”. De er svære at finde, fordi der i filmbranchen ”simpelthen er så meget fart på og hårde deadlines og mange dygtige, arbejdsløse animatorer,” siger han, og derfor foregår hele undervisningen på Rentemestervej, om end det foregår med topprofessionelt udstyr. Men hvis spørgsmålet er, om der så er fremtidsperspektiver for elever, der vælger animationslinjen, er svaret ja, det er der faktisk. For eksempel er fire elever blevet ansat i huset i produktionsafdelingen. En enkelt er så dygtig, at han er kvalificeret til Viborg Animationsskole, ”hvor det er meget svært at

komme ind,” fortæller Erling Budde Jensen og tilføjer, at også uden for huset er der muligheder, hvis man finder nicherne. Lige nu har han for eksempel en elev, ”som kan noget” med programmering og computerspil, og han forestiller sig, at denne elev med tiden kan lære at lave sine egne apps til spilmarkedet. - Det vil vi stile imod med ham, siger Erling Budde Jensen, der også underviser lidt på flexuddannelsen, hvor han lærer eleverne at lave grafik, tekst til film og for eksempel små logoer med titler til skærmen – også det giver fremtidige jobmuligheder. Har du selv lært noget ved at arbejde med denne gruppe elever? - Nogle gange er det skønt at arbejde med nogle, der er så ærlige. Der er ikke noget filter her. Andre gange kan det også være hårdt – hvis de for eksempel er utilfredse med mig, siger han og lyser op i et smil, fordi han pludselig kommer i tanke om en elev, der skulle i praktik på Gyldendal. Hun var ret dygtig til at tegne og fik til opgave som en prøve at tegne til en børnebog. Herefter var hun med Erling Budde Jensen til møde med en professionel illustrator på forlaget, som ville give hende en bog, han selv havde illustreret. - Men hun sagde nej tak, ”jeg interesserer mig ikke for børnebøger”. Og det var ikke så heldigt, griner han, men tilføjer, at eleven faktisk kom i praktik der. Eleverne skal lave 'rigtig' produktion

Vi bevæger os nu op til Christian Lørups lokale. Han er faglærer på radiolinjen og uddannet tonemester fra Den Danske Filmskole, som ”jo er selve definitionen på en nørd”, som han siger. Men det betyder, at han er uddannet til at arbejde med lydsiden på film. Siden har han taget pædagogisk teori og en master i IKT og læring fra Aalborg Universitet, AAU, samtidig med at han først underviste på filmskolen og nu i fem år på Glad Fondens stu, ligesom han har været med til at udvikle stedets etårige flexuddannelse. Ideen med den er, fortæller han, at den skal bindes op på arbejdet i en virksomhed, og at eleverne skal lave en ”rigtig” produktion for andre. Derfor har det været oplagt dels at sparre med Metropol om de kompetencer, uddannelsen skal give, og dels at henvende sig til RUC og Aalborg Universitet i København, fordi man her som på TV-Glad arbejder med projekter. Summa summarum gik flexuddannelsen i AV-Team i luften i marts sidste år: - Vi vidste ikke, hvor mange opgaver vi ville få fra universiteterne, men de er mildt sagt kommet væltende ind fra RUC, og nu begynder de også at komme fra AAU, siger Christian Lørup og forklarer, at det er nicheprodukter som optagelser af ph.d.-forsvar, profiler og lignende, eleverne laver og sælger. Christian Lørup arbejder også på radiolinjen på stu, og selv om det kan være de samme elever, der efterfølgende vil tage en flexuddannelse, er der store forskelle i selve uddannelsernes væsen: På stu får eleverne anvist en opgave af læreren eller finder på den selv. På flexuddannelsen er det arbejdsgiveren – for eksempel RUC – som kommer med en opgave, som eleverne ansættes til at udføre. Det er for at gøre det så virkeligheds- og virksomhedsnært som muligt: - Det betyder, at udfordringerne også er større. På en skole er man vant til, at sådan gør vi her, og en lærer har måske lige sørget for de ting, man skal bruge. Sådan foregår det jo ikke ude i virkeligheden. Pludselig sker der noget andet, som man ikke havde forudset, og så må man tage det derfra, fortæller Christian Lørup, men understreger, at eleverne ikke bliver overladt helt til sig selv. Lærerne følger med, men overlader mere og mere til eleven efterfølgende, for ideen er, at de skal glide mere og mere fra. Vanskeligheder kan vendes til keativ styrke

Christian Lørup er vant til at undervise skæve typer på filmskolen, hvor man gik efter elever, som var lidt uden for systemet, som han siger, og hvor dét, andre kan opfatte som et handicap eller svagt punkt, med den rette guidning kan vendes til en

danmarks 15 læringsfestival 3. og 4. marts i Bella Center

Årets faglige mødested! Tag din kollega med og gå på opdagelse i en verden af læring. I år med mere fokus på ungdomsuddannelser!

0 0 2 e Ill sT ud

70 op

læ

40 fo

danmarkslæringsfestival.dk

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

Rasmus Nielsen har været på Medieskolen i Lyngby, før han kom på TV-Glad. Men han kan godt lide, at det er mere ”virksomhedsorienteret” her, som han siger. Rasmus har ved at arbejde med medierne nu fundet ud af, at det er journalistvejen, han vil forfølge, og det med, at ”mennesker fortæller historier”.

styrke, fordi det kan tvinge en til at finde andre tilgange til en opgave: - Det finder jeg også her i meget større grad: Det kan godt være, eleven har nogle vanskeligheder, men han eller hun lærer, at det kan man arbejde kreativt med, så det kan blive vendt en styrke. Det kan for eksempel betyde, at man kommer ind på steder, hvor andre har svært ved at få adgang, siger han og insisterer på, at vi ser hans Wall of Fame på gangen over de elever, som har fået lov til at interviewe skuespillerne fra Grease, deltagerne i Vild med dans, Zulu Awards, politikere med flere. - Glæden er, at der er mange elever, man ser komme videre i livet. Elever, som starter med at krybe langs væggen og har svært bare ved det at skulle spise med andre. Pludselig stolprer de rundt og vil være med i det hele. Det er ikke nødvendigvis noget, jeg gør, det er mere noget, stedet gør. Så der er en ånd over stedet og en accept af alle, siger Christian Lørup. •

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

STU Den treårige Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (stu) er for unge med forskellige former for funktionsnedsættelse. Gennem en stu opnår nogle unge kompetencer, der gør det muligt for dem at starte på et job eller starte på for eksempel et grundforløb på en erhvervsuddannelse. Langt de fleste unge har imidlertid brug for mere uddannelse, mener man på Glad Fagskole, og den mulighed eksisterer ikke i dag. Derfor har Glad Fonden igangsat det ambitiøse forsøgsprojekt med kompetencegivende uddannelse på særlige vilkår, som går under navnet: Glad Flex Uddannelse. Projektet er støttet med satspuljemidler indtil 2016. Uddannelsen er bygget op med flex mellem undervisning i Glad Fagskoles regi og virksomhedsbaseret produktion. Glad Flex Uddannelse er beskrevet med kompetencemål, der svarer til niveau 3 i den nationale kvalifikationsramme samt undervisningsmål og læringsmål. Det betyder, at de unge selv og de kommende arbejdsgivere eller uddannelsessteder kan se, hvilke kompetencer den unge har opnået i uddannelsen, og under hvilke vilkår den unge fungerer og lærer bedst. Lige nu er der to Glad Flex-uddannelser som hhv. AV-Team og køkkenuddannelsen. Glad Fagskole arbejder også med projektet Fra Uddannelse til Job under Beskæftigelsesministeriet. Her indgår Glad Fagskole i partnerskab med de medvirkende virksomheder om uddannelsesforløb. Glad Fagskole står for skoleforløbet og afklarende praktikker i Glad Fondens interne virksomheder. Partnervirksomhederne tager sig af de kompetenceudviklende praktikker uden for murene. Målet er at få udformet en manual til det virksomhedsrettede stu-forløb til uddannelsesinstitutioner og virksomheder – et arbejde, hvor DPU er tilknyttet.

DANSK SOM ANDETSPROG

R E D YN

NYT

M E T SYS

AD BEG g o U3 til D

9433 Alle priser er ex moms.

HUSK bestil katalog på gyldendal-uddannelse.dk

SÅDAN Sådan er et komplet begyndersystem for danskkursister på Arbejdsmarkedsrettet Danskundervisning eller på Danskuddannelse 3 modul 1 og 2. I Sådan følges en systematisk sproglig progression, og vægten er lagt på et autentisk, moderne og funktionelt dansk, som matcher nyankomne udlændinges sprogbehov. På websitet saadan.gyldendal.dk er bogens tekster og øvelser indtalt, og der er adgang til onlineopgaver.

Udkommer ultimo januar

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL - UDDANNELSE.DK

på websitet

gyldendal-uddannelse.dk

bestil

til gennemsyn

køb online

tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

Sådan 1 + adgang til website Sådan 2 + adgang til website

kr. 250,kr. 250,-

FRA VORES EGEN VERDEN:

FÆRRE BLADE MERE FACEBOOK I 2015 får du færre numre af Uddannelsesbladet. Til gengæld vil Uddannelsesforbundet blandt andet være mere synlig på sociale medier. A F L U C A S V. E N G E L L

der bliver rokeret lidt rundt på Uddannelsesforbundets medier og kommunikationskanaler i 2015. Uddannelsesbladet vil udkomme med otte numre i stedet for 11 som hidtil. Det vil sige, at der ikke længere er tale om et månedsblad. De ressourcer, som dermed frigøres, skal først og fremmest bruges på mere digital kommunikation og mere aktivitet på sociale medier. Det er hovedindholdet i en beslutning, som hovedbestyrelsen traf i begyndelsen af november 2014. Forud var gået et længere forløb om forbundets medier. Anledningen var blandt andet de erfaringer, som forbundet og ikke mindst kommunikationsenheden gjorde under lockouten i foråret 2013. Her stod det klart, at strukturen for forbundets medier kunne geares bedre til en stor arbejdskamp med de særlige kommunikationsbehov, der følger med. "Forbundets medier" var derfor på hovedbestyrelsens dagsorden gennem hele 2014, hvor hvert møde havde sit delemne: fagblad, hjemmeside, sociale medier og så videre. Møderækken blev afrundet med de nyeste undersøgelser om medlemmers forventninger til kommunikationen i faglige organisationer. Undervejs blev der også lavet en læserundersøgelse af Uddannelsesbladet suppleret med enkelte spørgsmål om hjemmeside og sociale medier - den kan findes på uddannelsesforbundet.dk En ny model for den samlede medlemskommunikation, der lever op til alle hovedbestyrelsens ønsker, ville kræve en medarbejder mere i kommunikationsenheden. Men da opdraget fra hovedbestyrelsen var, at den nye model skulle være udgiftsneutral med hensyn til arbejdskraft, endte det med en model med følgende hovedelementer:

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

• Uddannelsesbladet går fra 11 til otte årlige numre fra og med 2015. Samtidig lægges bladet på nettet via en ipaper-løsning i stedet for som pdf. Det gør det blandt andet lettere at linke direkte til enkeltartikler, og dermed bliver det lettere at pushe dem på sociale medier. • Der oprettes en ny Facebook-side, som omfatter hele forbundets virke. Siden skal især bruges til profilering, budskaber, dialog og "push-funktion" for Uddannelsesbladet, forbundets konferencer og andre aktiviteter. Moderatorfunktionen varetages af kommunikationsenheden. • Der oprettes en ny Twitter-profil for Uddannelsesforbundet med især journalister og politikere som målgruppe. Den skal blandt andet bruges til at understøtte formandens Twitter-profil og politiske udmeldinger, men også at udbrede artikler fra Uddannelsesbladet, budskaber fra organisationen mv., retweete relevante tweets fra andre og så videre. Profilen styres af kommunikationsenheden. • Endelig er målet - i det omfang ressourcerne tillader det - at udbygge journalistikken på hjemmesiden, så der bliver større samspil mellem blad og hjemmeside. I øvrigt besluttede hovedbestyrelsen, at kommunikationsenheden kan konvertere besparelser på sit samlede budget til arbejdskraft. Hvis det på den måde lykkes at skaffe mere arbejdskraft, vil den i første omgang blive brugt på at lade kommunikationsenheden overtage redigeringen af TR-Posten og Medlemsposten, at levere mere journalistik til hjemmesiden og at intensivere pressearbejdet. •

NYHED TIL DANSKUNDERVISNINGEN

VI TALER DANSK 2 Fortsættelse til ‘Vi taler dansk 1’

Vi taler dansk 2 af Lisbet Thorborg En grundbog til begynderundervisningen på DU2. Bogen fortsætter, hvor ’Vi taler dansk 1’ slipper. Velegnet til modulundervisning (modul 2) og ’Arbejdsmarkedsdansk’. • • • • • • • • •

er Udkomm r a u n i ja 2015

Stort fokus på mundtlighed Klare kommunikative mål Naturligt og mundret dansk Funktionelt dialogsprog Træning i e-mails / skriftlig dansk Integreret grammatik Vægter både fluency og korrekthed Praktisk udtaletræning Stor kursistaktivitet

Supplerende materialer på www.synope.dk: • Lydfiler til lytte- og udtaletræning • Rettenøgle til selvstændigt arbejde med stoffet • Repetitionskort med mulighed for at arbejde med stoffet på andre måder • Projektorsider til brug i klassen Audio-cd-udgave af bogens lydfiler til brug i klassen kan købes separat.

VI TALER DANSK 2 – GRUNDBOG ISBN: 978-87-91909-16-0 Kr. 226,00

VI TALER DANSK 2 – AUDIO-CD-UDGAVE ISBN: 978-87-91909-17-7 Kr. 288,00

Priser er ekskl. moms og levering.

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk

www.synope.dk

VI HØRER LÆRERNE OVER DET GANSKE LAND RÅBE: ”OVERLÆS” AF DORTHE PLECHINGER / TEGNING ANNETTE CARLSEN

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

Uddannelsesforbundet fortsætter kampen mod de nye arbejdstidsregler og for kvalitet i undervisningen. Forbundet vil dokumentere, synliggøre og arbejde politisk for at afbøde de værste konsekvenser af lov 409, eud-reformen og kommunernes iver for at få sprogundervisning til laveste pris. Det lover forbundsformand Hanne Pontoppidan. På kongressen spurgte vi en række delegerede om, hvilken opgave de synes er vigtigst i den nye kongresperiode. Hvad er dit svar? - At vores medlemmer, som er ansat til at løfte vejledning og undervisning af unge og voksne, får nogle rammer, som betyder, at de kan gøre det med størst mulig kvalitet, og at de får nogle arbejdsvilkår, som gør det sjovt for dem at gå på arbejde. Det kan der vist godt gå tre år med, tror jeg. Hvad vil de alvorligste konsekvenser af lov 409 vise sig at være for lærerne? - Vi vil se flere og flere stemple ud mentalt – eller fuldstændigt. Jeg tror, vi vil se, at dygtige og engagerede lærere, som bliver udsat for den her behandling, simpelthen mister gejsten og lysten til det arbejde, de har været så glade for. Nogle vil søge væk, nogle vil blive syge, og nogle vil blive desillusionerede. Det, synes jeg, er et kæmpe samfundsmæssigt spild. Det største problem i loven er disrespekten i forhold til at se læreren som den professionelle og engagerede, der skal have de optimale vilkår for at udføre det, han eller hun rent faktisk er gode til. Det er altså både et ressourcespørgsmål og et holdningsspørgsmål. På folkeskoleområdet har man oplevet massivt sygefravær og opsigelser en masse. Oplever I det samme? - Ja. Vi kan også se, at folk bliver mere syge, og at de søger væk i større stil. Vi har endnu ikke haft en reform, vi har skullet implementere oven i lov 409 som på folkeskoleområdet. Men den vil jo komme 1. august for cirka halvdelen af vores medlemmer: erhvervsskolelærerne. Der frygter jeg, at vi vil se en yderligere opgivenhed ude på lærerværelserne. Der er dyb, dyb, dyb frustration allerede, men i forhold til den reform frygter jeg, at vi har det værste til gode. Så hvad gør I for at forebygge, at det sker? - Vi har brugt halvandet år på at tage kampen om lærer-

nes arbejdsvilkår. Det har fyldt meget – og med rette. Det vil den også gøre videre frem, men måske på andre måder. Ud over at være en traditionel fagforening er vi også en professionsbåret organisation, og vores medlemmer er meget engagerede i deres fag og i at udføre det godt. Derfor har vi taget initiativ til en række fyraftensmøder med pædagogisk afsæt. Det er klart, at det ikke får problemerne ude på arbejdspladserne til at gå væk, men dels giver det et frirum til at diskutere det, der virkelig interesserer én – indholdet i jobbet – dels giver det nogle argumenter for at tale om sit fag. Og det er måske noget af det, vi skal blive bedre til: at sætte ord på, hvad det kræver at udvikle og udfolde god undervisning. Lov 409 betyder, at man som lærer skal kunne argumentere for den forberedelsestid, man mener, er nødvendig. Det forudsætter, at man har et sprog for sin pædagogiske praksis og et fællessprog for det, vi gør, eller præmisserne for god undervisning. Det håber jeg, vi kan hjælpe på vej med den slags arrangementer. Og hvordan har arbejdsmiljøet det med loven? - Det er et kæmpe problem, at den helt gennemgående dagsorden er, at man vil have mere for det samme – mere undervisning uden at ville betale for det. Og man har ikke til sinds at løfte andre opgaver af lærerne. Tværtimod fortsætter lærernes situation med at blive mere og mere kompleks. Der er stadig flere krav om individualisering af undervisningstilbuddet, om at samarbejde med eksterne folk og så videre. Og det betyder, at den undervisning, lærerne samtidig skal levere, bliver snuppet fra forberedelsestiden. Vi hører simpelthen lærerne i kor over det ganske land råbe: Overlæs! Kan I overhovedet som faglig organisation gøre noget for at forhindre, at tippet læsser for lærerne? - Med værnsreglerne i lov 409 har politikerne villet beskytte lærerne mod det grænseløse arbejde ved at sikre, at de får en klar forventning om, hvad de skal løse inden for arbejdstiden, og det er opgaveoversigten en del af. Derfor mener vi, at den skal have en form

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

og et indhold, som gør, at læreren kan forholde sig til, hvad der forventes af ham eller hende. Hvis den er tilstrækkelig velbeskrevet, kan man som lærer vurdere, at ”her bliver jeg nødt til at skrue ned for ambitionen i min forberedelse”. Eller ”Det her kan jeg simpelthen ikke nå”, og så må man tage en snak med sin leder om, hvorvidt der er nogle ting eller opgaver, der kan løftes af, og om ambitionsniveauet. Men vi må sige, at det er en ualmindelig tynd kop te, vi har set. Nogle steder har man slet ikke fået nogle oversigter, andre steder står opgaverne blot som en side med ord på, hvor store og små ting er linet op uden vægtning. Så det generelle billede er, at øvelsen med at lave opgaveoversigter har det så dårligt. Det betyder, at den enkelte lærer bliver overladt til sig selv i forhold til at vurdere, hvordan man skal få enderne til at nå sammen, og at det er ham eller hende, der føler sig utilstrækkelig, når det ikke kan lykkes. Men i virkeligheden handler det om, at nogen har bedt en om at lave mere, end man har tid til at lave. Det er afgørende vigtigt, at der sker noget på området. Kan I gøre noget? - Vi drøfter det i Lærernes Centralorganisation, vi forsøger at rejse problemet over for arbejdsgiverne – at vi ikke mener, det er i orden og i overensstemmelse med lovens intentioner – og vi vil spørge politikerne, om det er det her, de mente med værnsreglen? De har jo haft en grund til at sætte den ind. - Vi har også foretaget en undersøgelse hos tillidsrepræsentanterne, som vi kan bruge til at gå videre med i det politiske system. Når vi udtaler os om, hvordan lov 409 virker i praksis, er det for mig helt, helt afgørende, at det ikke er en von hørensagen, men at vi rent faktisk ved, hvordan det præcist står til på dén ungdomsskole eller dét sprogcenter i dén kommune – at vi simpelthen ved, hvad billedet er, og hvor hurdlerne er. Det kan vi med undersøgelsen, som har en helt forrygende flot svarprocent.

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

Det er også et nyt overenskomstår. Hvordan går man overhovedet til forhandlingerne med rank ryg, når det, man allerhelst vil have, ingen gang har på jorden? - Uanset om det har gang på jorden eller ej: Vi er som medlemmernes repræsentanter i dén grad nødsaget til at sørge for, at arbejdsgiverne kender vores medlemmers holdninger og vilkår. Vi vil fortælle, hvordan lov 409 virker ude på arbejdspladsen, vi vil fortælle, hvilke problemer medarbejderne har, når de skal undervise, og dermed hvilket spild det også giver i forhold til dygtige medarbejdere og deres engagement. Arbejdsgiverne bliver altså nødt til at forholde sig til deres ansvar. - Derfor stiller vi krav om at få en aftale, der sikrer, at lærerne får et rum til at udfolde deres professionelle arbejde. Det krav stiller vi ikke for sjov, der er ganske enkelt et behov for at gøre tingene anderledes, end man gør det i dag. Vores medlemmer fortæller os igen og igen, at de har det forfærdeligt derude, og at loven har voldsomme konsekvenser for både arbejdsmiljøet og kvaliteten. Er der noget, som er anderledes i forhandlingerne denne gang? For eksempel mener arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand, at arbejdsgiverne vil forsøge at klinke skårene? - Jamen, det ser jeg da frem til! … Jeg tror ikke, at arbejdsgiverne er på vej til konflikt igen, men jeg tror, de vil fortsætte den stærke koordinering, som de viste i 2013. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi er rykket sammen med KTO og Sundhedskartellet i det nye Forhandlingsfællesskabet. Behovet for at stå sammen er blevet endnu mere tydeligt. Er der ting fra 2013, som du – set i bagklogskabens lys – ville have gjort anderledes? - Nej. Nej, det er der ikke… Jeg vil dog sige, at det sidste gang viste sig, at mange medlemmer blev meget overraskede over det, der skete. Det har gjort behovet endnu mere synligt for, at vi op til og under forhandlingsforløbet får en tæt dialog med hele medlemskredsen om sagens alvor – samtidig med, at vi selvfølgelig respekterer spillereglerne om ikke at referere fra forhandlingerne. Det er vi nødt til at gøre os nogle flere overvejelser om, hvordan vi bliver bedre til. Hvordan ser det ud med beskæftigelsen – og vil der ske forskydninger inden for de enkelte uddannelsesområder under forbundet? - Ja, vi vil opleve, at erhvervsuddannelsesreformen forventeligt vil betyde afskedigelser – vi er begyndt at se de første, og nogen steder bliver det meget voldsomt. Eud-reformen betyder, at der samlet set bliver mindre

TIL DANSKUNDERVISNINGEN

BEGYNDERSYSTEMER Til modul 1 og 2 og ’Arbejdsmarkedsrettet Dansk’ DU3: På vej til dansk – trin for trin Videre mod dansk – trin for trin DU2: Vi taler dansk 1 Vi taler dansk 2

DANSK UDTALE

NYH E D BREVE/SKRIFTLIG FREMSTILLING DANSK TALESPROG

Alle bøger er velegnede ved klasseundervisning, differentieret undervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- eller pararbejde. Læs mere på www.synope.dk

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

aktivitet på grundforløbet, samtidig med at den ønskede forøgelse af undervisningen skal ske uden yderligere ressourcer. Vi vil også forventeligt se, at de uddannelsesforberedende skoler vil opleve en vækst. Når man skal have 2 for at komme ind på erhvervsskolerne, vil mange unge være nødt til at opkvalificere sig. Så jeg forestiller mig, at det bliver på VUC, produktionsskolerne, og forhåbentlig også på daghøjskolerne. Jeg vil også sige, at den sædvanlige årlige katastrofemelding i forhold til AMU er midlertidigt aflyst. Men det er ikke sådan, at den er afløst af jubelscener – turen ned ad bjerget er blot standset. Hvad vil den kommende eud-reform betyde for lærerne og deres hverdag? - Her ligger en meget stor ledelsesopgave! Og svaret afhænger meget af, hvordan ledelsen vil takle opgaven. Den kloge leder vil invitere foreningsformanden og tillidsrepræsentanten helt ind i maskinrummet og fra et meget tidligt forløb drøfte tingene med dem, der er den afgørende faktor for, at reformen bliver en succes. I fællesskab med dem kan der blive fastlagt retningslinjer for, hvordan man vil gennemføre implementeringen. Det vil den kloge leder gøre for at sikre, at den kæmpe viden, som lærerne har fra værkstederne, klasselokalerne, fra mødet med elever af mange forskellige baggrunde og fra samarbejdet med virksomhederne, bliver bragt i spil. Dermed vil man undgå en lang række begynderfejl. Men det vil også betyde, at man får en mere tilfreds personalegruppe, hvis den føler sig inddraget. Man er mere tryg, hvis man ved, hvad der skal ske, og i særlig grad, hvis man har haft indflydelse på det. Det betyder, at man vil få en robust personalegruppe i forhold til forandringer. I oplever en stadig større fart på udliciteringen af for eksempel sprogundervisningen for voksne og konsekvenserne i form af social dumping. Hvad vil I gøre for at forhindre det? - Vi arbejder på at få indført et statsligt taxameter. I vores optik er danskuddannelse for voksne et uddannelsestilbud på linje med alle mulige andre ungdoms- og voksenuddannelser, som man har valgt at betale gennem et taxameter, derfor mener vi, at det vil være fornuftigt at finansiere det på samme måde. Det vil også betyde, at nogen politisk ville skulle stå på mål for besparelser på området, og dermed havde man muligheden for at adressere og holde de ansvarlige politikere oppe på sammenhængen mellem kvalitet og pris. Vi har ikke noget imod private udbydere, men mod, at uddannelse bliver en vare og behandlet som en slags udsalgsvare. Desværre ser vi lige nu nogle udbydere på markedet, som konkurrerer på medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår, og det er noget rigtig skidt. Det er en branche, hvor der kun er nogle få muligheder for at skrue på prisen, og der er allerede skruet prismæssigt i forhold til større hold og færre un-

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

dervisningstimer. Dermed er medarbejdernes løn- og ansættelsesvilkår efterhånden det eneste resterende område, og det har givet rum for disse nye aktører. Men det er et område, der kræver nogle højt uddannede professionelle lærere, og de lærere skal have nogle løn- og ansættelsesvilkår, der matcher uddannelsesbaggrunden og den virkelighed, de står i. Ellers må vi jo vide, at de kan søge over i andre brancher, hvor deres uddannelsesbaggrund kan honoreres på et højere niveau. Vi går ind i et valgår – hvad har været det bedste og det værste, vi har set fra den nuværende regerings side set med lærerøjne? (lang pause) - Det bedste? Den må jeg lige tænke over… - Det værste er nok den holdning, som ligger bag, at man overhovedet fremsatte lov 409. Det gælder i forhold til at respektere de ansattes vidensniveau og bruge det til udviklingen af offentlige arbejdspladser. Det gælder også i forhold til respekten for de faglige organisationer som medlemmernes talerør både lokalt og centralt. Denne mangel på respekt havde jeg nok ikke forventet af en socialdemokratisk ledet regering. Det er jo befriende, at Sverige har tænkt sig at rulle hele New Public Management-bølgen tilbage, og det ville være så smukt, hvis disse socialdemokratiske tanker ville smitte over sundet. … altså den ene vej. Det bedste? … Hmmm…. Noget, der er godt, er, at vi fik en minister, som rent faktisk kender til resort-området og de udfordringer, vi står med… • Læs hele interviewet på uddannelseforbundet.dk Interviewet er lavet, inden den svenske regering udskrev nyvalg.

Dansk fra basis til D – avu

Dansk fra basis til D – avu iBog® dækker sprog og kommunikation, litteratur og medier – specielt til avu-kursister. Aktiviteter og opgaver tilgodeser alle de faglige mål efter reformen og dertil faglig læsning, brug af it og løbende evaluering med nye, motiverende metoder. De enkelte niveauer kan købes særskilt eller samlet. Nyheder: • Vejledning i genreskrivning • Interaktive opgaver om teksttyper og genrer • Forslag til undervisningsforløb på alle niveauer • Oplæsning af fiktionstekster, fx H.C. Andersen og Ludvig Holberg.

Annamette Kjærsgaard Andersen, Anne Damholt Bøndergaard og Susanne Djurhuus | Lene Trolle Schütter (red.) iBog

dbd.systime.dk

Kursus

Målstyret undervisning og differentiering i dansk på avu Skolebaseret efteruddannelse i øjenhøjde med Annamette Andersen, forfatter på Systime og tidligere fagkonsulent. På kurset præsenteres med udgangspunkt i Dansk fra basis til D iBog® konkrete redskaber til varieret og differentieret undervisning. Konkrete forløb bliver gennemgået, og målrettet fagligt materiale bringes i spil i forhold til fagets faglige mål.

Kursus

Læs mere og book kurset på systimekurser.dk

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

A-MENNESKER HAR GENFEJL

MÆND I FAGFORENING BLIVER NEMMERE GIFT

Nu kan A-mennesker ikke længere kalde B-mennesker for syvsovere og dovne. Forskere fra Berlins medicinske universitet har nemlig fundet ud af, at A-menneskers friskhed skyldes en genetisk fejl. Nogle A-menneskers indre ur er stillet fire timer længere frem, og deres døgnrytme er derfor unaturlig. A-mennesker med denne genfejl kan dog prøve at snyde hjernen og det indre ur ved at bruge stærk lysterapi. Kilde: MetroXpress

Mænd har større chance for at blive gift, hvis de er medlemmer af en fagforening. I hvert fald i USA. Forskere fra Columbia University og University of California, Berkeley, har set nærmere på 12.686 amerikanere født mellem 1957 og 1964. De har blandt andet undersøgt, hvilke forhold der giver de bedste chancer for at blive gift, og her bliver medlemskab af en fagforening fremhævet som en faktor, der gør mænd mere attraktive, når det kommer til ægteskab. Det skyldes især, at medlemskab af en fagforening signalerer både stabilitet og velstand: "Vi argumenterer for, at et medlemskab af en fagforening øger chancen for, at unge mennesker bliver gift: Enten fordi medlemskabet sikrer økonomiske fordele, eller fordi medlemskabet sender et signal om stabilitet og gode økonomiske udsigter for fremtiden," skriver forskerne. Om det samme gælder i Danmark vides ikke. Men hvis du har planer om at fri til hende den søde, skulle du måske først lige melde dig ind i Uddannelsesforbundet - for en sikkerheds skyld. Kilde: Fagbladet 3F

FUP eller FAKTA - om sygedagpenge 1.

Når man er syg, har man ret til sygedagpenge i op til 52 uger.

2. Hvis man lider af en livstruende, alvorlig sygdom kan perioden med sygedagpenge forlænges uden tidsbegrænsning. 3. Når man ikke længere kan få sygedagpenge, er der mulighed for at få et jobafklaringsforløb. Her skal den sygemeldte gennem et individuelt tilpasset og helhedsorienteret forløb, der skal være med til at udvikle den sygemeldtes arbejdsevne og dermed mulighederne for hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. 4. Under et jobafklaringsforløb får man en såkaldt ressourceforløbsydelse. Den svarer til kontanthjælpen, og derfor modregnes egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt og formue. 5. Den sygemeldte kan sige nej til lægebehandling uden at miste sin forsørgelsesret.

5. FAKTA. Den sygemeldte skal bidrage til egen helbredelse, så han/hun kan vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigst muligt. Men ingen sygemeldte kan tvinges til at deltage i en behandling, de ikke ønsker. 4. FUP. Ressourceforløbsydelsen er uafhængig af egen formue og eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold. 3. FAKTA. Jobafklaringsforløb skal være så kort som muligt, og kan højst vare i to år. Det er dog muligt at få flere afklaringsforløb, hvis man stadig er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. 2. FAKTA. 1. FUP. Den 1. juli 2014 trådte nye sygedagpengeregler i kraft. Nu skal jobcentret efter 22 ugers sygdom tage stilling til, om perioden med sygedagpenge kan forlænges. SVAR: 26

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

NIELS BO BOJESEN

Som følge af de nye arbejdstidsregler oplever 75% af medlemmerne, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet forringet eller endda meget forringet.

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

KORTLÆGNING AF EUD-LÆRERNES KOMPETENCER Som et led i den kommende erhvervsskolereform, skal lærerne på landets erhvervsskoler have et fagligt løft. Inden 2020 skal alle lærere have erhvervspædagogiske kompetencer, der svarer til et modul på 10 ECTSpoint fra en pædagogisk diplomuddannelse. Derfor har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlagt erhvervsskolelærernes kompetencer for Undervisningsministeriet.

ERVSERFARING

ALDER, KØN OG ERHV

73% mænd 79% over 40 år g i gennemsnit 14 års erhvervserfarin

ANCIENNITET OG ANSÆTTELSE 40% har mere end 10 års anciennitet 90% arbejder 37 timer om ugen eller mere

UDDANNELSE 71% har selv en erhvervsuddannelse 25% har en gymnasial uddannelse 75% har gennemført pædagogikum

A F S I G N E D A M L U KO W S K I

SE BOKS 1

KOMPETENCEUDVIKLING 67% deltog i kompetenceudvikling i 2013 Lidt mere en halvdelen mener, at deres skole gør for lidt for kompetenceudvikling Eud-lærerne mener, at de især har behov for faglig kompetenceudvikling, mens deres ledere mener, at der især er behov for pædagogisk kompetenceudvikling

BOKS 1 68 procent af erhvervsskolelærerne har ud over deres ungdomsuddannelse også taget en videregående uddannelse. Svarene angiver ikke hvilken type uddannelse, de kan derfor spænde over alt fra et efteruddannelseskursus eller en pædagogisk grunduddannelse til en masteruddannelse eller et kandidatstudium.

BOKS 2 Selv om det er et krav, har 35 procent af de lærere, som er ansat i 2010 eller senere, ikke gennemført eller er i gang med at gennemføre en pædagogisk uddannelse på diplomniveau. 70% af dem svarer, at det er meningen, at de skal i gang med diplomuddannelsen inden for et år, mens 11% fortæller, at deres leder ikke mener, det er nødvendigt. De øvrige lærere har de nødvendige kompetencer fra tidligere uddannelser.

HVEM HAR BEHOV FOR KOMPETENCEUDVI KLING? Især mænd over 40 år, der udelukkende underviser på eud og selv har en erhvervsudda nnelse I alt skal 72% af de eud-lærere, der ble v ansat før 2010, sendes på efteruddannelse, hv is de skal leve op til krav ene i erhvervsudda nnelsesreformen. SE BOKS 2

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

Relations

– grundbog udviklet til avu Denne iBog® indeholder emnerne:

Lisbeth Jakobsen

• Manners and respect

• Children and parents

• Friends and bullies

• Singles and couples

Teksterne henvender sig til voksne kursister og suppleres af oplæsninger ved native speakers. Opgaver træner læse- og kommunikationsstrategier og skriftlighed og mundtlig præsentation. Der er også mange interaktive opgaver til træning af ordforråd og grammatik.

iBog®

relations.systime.dk

Bog

208 sider

ENGELSK PÅ AVU

iBog®

Turning points Udgivelsen indeholder tankevækkende og letlæselige noveller opdelt i følgende emner: • Being different/bullying

• Relationship

• Discrimination

• War or survival

• Psychologically different

• Identity

• Children-parent Teksterne henvender sig emnemæssigt til unge kursister. Der er oplæsning af teksterne ved native speakers og lytteøvelser

i form af paneldiskussioner. Teksterne består af noveller, sagprosatekster og aktiverende caseopgaver. Der er et omfattende opgaveapparat. Alastair Henry

iBog®

tp.systime.dk 95 interaktive øvelser | 110 lydfiler (tekstoplæsning) | 153 opgaver | 25

Bog

illustrationer | 480 ordforklaringer | 50 originaltekster | 320 sider | eBog

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

Faglærer Brian Hansen brækkede ryggen for mere end tre år siden. Kommunen har stadig ikke afklaret, om han kan få bevilget fleksjob, selv om EUC Syd gerne vil have ham, og to læger har erklæret, at han ikke kan arbejde på fuld tid. Undervejs i forløbet er han blevet nødt til sammen med Uddannelsesforbundet at køre en klagesag for at få sygedagpenge.

FAGLÆRER BRÆKKEDE RYGGEN – OG MISTEDE TILLIDEN TIL KOMMUNEN A F M I K K E L K A M P / F OTO K A R I N R I G G E L S E N

august 2011. Faglærer Brian Hansen har på grund af problemer med knæet skiftet sin normale løbetur ud med en cykeltur. Undervejs styrter han, rammer et træ og brækker ryggen. Det er ikke bare begyndelsen på sygemeldinger og genoptræning, men også på usikkerhed og kamp for at få Aabenraa Kommune til at acceptere den fleksjobordning, EUC Syd gerne vil ansætte ham i. Det er ikke lykkedes endnu. - Målet var i lang tid at komme tilbage på fuld tid, men det er urealistisk, og derfor er det reduceret til at komme tilbage og yde mest muligt. Det er bedre, at jeg yder det, jeg kan, i stedet for slet ingenting. Fuld tid kan jeg jo ikke, siger Brian Hansen. søndag den 21 .

Kan arbejde om formiddagen

Brian Hansen har været faglærer på EUC Syd siden 2008. Han er uddannet mekaniker og arbejdede inden for faget, inden han tog dele af studiet til diplomingeniør og siden gennemførte en uddannelse til lærer. - Mine medstuderende på adgangskurset til ingeniørstudiet opfordrede mig til at blive lærer. De sagde, at når jeg havde forstået et emne, var jeg god til at forklare det, fortæller Brian Hansen, der søgte ind

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

som faglærer og fik jobbet på EUC Syd, inden studiet var gennemført. Læreruddannelsen blev dog gennemført som fjernstudie, mens han arbejdede som faglærer på autolinjen på EUC Syds afdeling i Tønder. Hverdagens almindelige trummerum med at pendle fra hjemmet i Aabenraa til Tønder blev dog sat på pause den dag i august 2011, da cykelturen endte galt. Efter uheldet var Brian Hansen først indlagt, og efter en del genoptræning var han klar til så småt at genoptage arbejdet i januar 2012. Planen var, at han skulle optrappe arbejdstiden til fuld tid. Det gik langsomt. - Jeg begyndte med nogle få timer om ugen. Nogle gange nåede jeg nærmest kun lige derned, før jeg var nødt til at tage hjem igen, fortæller han. Omkring et år efter ulykken viste en undersøgelse, at ryghvirvlen endnu ikke var helet, som lægerne og Brian Hansen havde håbet på. Alligevel forsøgte han i august 2012 at forøge timetallet. Det lykkedes ikke. - Jeg arbejdede nogle dage fuld tid, men var efterfølgende nød til at arbejde hjemmefra eller sygmelde mig nogle dage, fortæller han. Teamet, han var en del af, hjalp ham

ved at acceptere, at han nogle dage arbejdede hjemme. Men det fungerede ikke med fuld tid, og det fik han også lægens ord for i maj 2013. - En undersøgelse viste, at den skadede ryghvirvel stadig ikke ville vokse sammen. Det var første gang, jeg direkte fik at vide, at jeg ikke kunne holde til at arbejde på fuld tid, fortæller han. Brian Hansen begyndte derefter kun at arbejde om formiddagen eller maksimum tre til fire timer ad gangen, og både erfaringen og lægernes vurdering viser, at det er niveauet, han skal ligge på, hvis han skal være i stand til at fungere, når han kommer hjem, og ikke igen og igen skal sygemeldes i længere tid. Fik medhold hos Ankestyrelsen

EUC Syd har hele tiden været forstående over for, at Brian Hansen ikke kan arbejde på fuld tid. Faglæreren fik fuld løn, mens skolen de to første år fik refunderet en del af lønnen, fordi han var blevet tildelt sygedagpenge, men i september 2013 fik han at vide, at dagpengeperioden ikke ville blive forlænget. - Begrundelsen var, at det var en ny situation, fordi der ikke længere var udsigt til, at jeg ikke kunne komme tilbage på

Faglærer Brian Hansen ville have involveret Uddannelsesforbundet tidligere, hvis han havde været opmærksom på, at forbundet kunne hjælpe.

Kontakt forbundet i tide Der er kommet nye regler om sygedagpenge. Det betyder, at kommunen allerede efter 22 uger skal beslutte, om dagpengeperioden skal forlænges. Derfor er det blevet endnu vigtigere, at kontakte Uddannelsesforbundet for at få råd og vejledning.

adfærd, at forbundet for alvor kom ind i billedet, siger han og tilføjer: - Jeg er glad for min arbejdsgiver og for forbundet. Hvis jeg havde stået alene med det, havde det virkelig været op ad bakke, siger han. Endnu ikke afklaret

fuld tid. Kommunen mente ikke, at der var grundlag for det, da der heller ikke forelå en afprøvning. I perioden indtil jeg i samråd med kommunen begyndte at arbejde på cirka halv tid, var det jo blevet prøvet flere gange, om jeg kunne arbejde på fuld tid. Så selv om det reelt var afprøvet, mente man ikke, at der forelå en afprøvning. Vi vidste, hvad jeg kunne og kan holde til, og min arbejdsplads ville gerne ansætte mig på halv tid eller i en fleksstilling, fortæller Brian Hansen. Brian Hansen havde allerede en erklæring fra en speciallæge, der slår fast, at han ikke kan holde til at arbejde på fuld tid. Kommunen godtog dog ikke lægeerklæringen, fordi den mente, at lægen optrådte som ”patientens advokat”. En ny lægeerklæring kom dog endnu en gang frem til det samme resultat: Brian Hansen kan godt arbejde, men ikke på fuld tid. Det ændrede dog ikke kommunens beslutning. Jeg har to lægeerklæringer, der siger

det samme, men det sidder man overhørig. Jeg kan se, at kommunen har lagt til grund, at jeg i perioder har arbejdet fuld tid. Den har så overset, at jeg hver gang har været syg bagefter. Samtidig har jeg i perioderne med fuld tid arbejdet hjemme en femtedel af tiden. Det kan man ikke rigtig med den nye reform af erhvervsuddannelserne, siger han. I samarbejde med Uddannelsesforbundets konsulent, ankede Brian Hansen afgørelsen. Det førte til et længere forløb, som i maj 2014 mundede ud i, at Ankestyrelsen gav Brian Hansen ret, tildelte ham sygedagpenge i 39 uger med tilbagevirkende kraft og gav ham ret i, at han skulle have været arbejdsprøvet. Set i bakspejlet ville han gerne have involveret Uddannelsesforbundet tidligere. - Jeg var ikke opmærksom nok på, at forbundet kunne hjælpe mig, og i et godt stykke tid kørte det jo stille og roligt. Det var først i 2013, da kommunen ændrede

Nogenlunde samtidig aftalte Brian Hansen med skolen, at han skulle skifte sit job i Tønder ud med en stilling på 17,5 timer om ugen i afdelingen i Aabenraa, hvor han nu arbejder med elever i skolepraktik. Det skete efter et møde med kommunen, hvor embedsmændene påpegede at turen til Tønder er lang. Flytningen har den store fordel, at han ikke længere skal sidde i en bil mellem hjemmet i Aabenraa og arbejdspladsen i Tønder. Siden sommerferien har han dog mærket de økonomiske konsekvenser af, at han ikke kan arbejde på fuld tid. På trods af, at Ankestyrelsen inden sommerferien slog fast, at han har ret til at blive arbejdsprøvet, er det endnu ikke sket. Derfor er den månedlige udbetaling væsentligt lavere, end da han fik løn for en fuldtidsstilling. - Jeg er stadig ikke blevet afklaret nu mere end tre år efter ulykken. Kommunen bruger oven i købet EUC Syd til arbejdsprøvning af andre mennesker i en lignende situation. Det giver ikke mening. Den eneste, der er blevet tilgodeset, er efter min mening Aabenraa Kommune, siger han. •

Lige op til dette blads deadline i december fik Brian Hansen at vide af Aabenraa Kommune, at han ville få en form for afklaring i løbet af december. Det var ikke sket ved redaktionens slutning den 8. december.

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

af Lucas V. Engell

Lærerne på Hansenberg får ens arbejdstid Efter voldsom kritik i medierne og voldsom kritik fra Uddannelsesforbundet - blandt andet med en udtalelse fra forbundets kongres (se Uddannelsesbladet nr. 12, 2014) - har ledelsen på erhvervsskolen Hansenberg i Kolding ændret læreres arbejdstid, så den fremover er ens for alle. Og det er dermed slut med at skelne mellem "fuld tilstedeværelse" og "meningsfuld tilstedeværelse". Nu har alle lærere fået samme regler, som blandt andet giver dem mulighed for at arbejde hjemme i op til tre timer om ugen. Læs mere på uddannelsesforbundet.dk

PENSIONSALDEREN STIGER IGEN Hvis du fylder 60 år i første halvdel af 2015, må du vente med at få folkepension, til du er 66,5 år, og efterlønsalderen stiger til 61,5 år. Fylder du 60 år i anden halvdel af 2015, kan du få folkepension, når du er 67 år og efterløn, når du er 62 år. Det er et resultat af den tilbagetrækningsreform, der blev vedtaget lige før jul for godt tre år siden. Om halvandet år begynder efterlønsperioden i øvrigt at falde, så den ender med at være tre år i stedet for de hidtidige fem år.

6,5 % bliver depotrenten i Lærernes Pension i 2015. Det er et mærkbart løft i forhold til sidste års 4,4 procent og dermed en af markedets højeste. I det hele taget er LP's økonomi så god, at prognoserne også tyder på gode depotrenter i de kommende år - også selv om der kommer år med dårlige afkast. Samtidig sættes prisen på invalideforsikring ned med 25 procent. Det er tredje år i træk, at prisen sættes ned, så den nu er sænket med 55 procent i alt. Det skyldes, at et stigende antal af de medlemmer, der får tilkendt invalidepension, vender tilbage til arbejdsmarkedet igen. LP skriver dog i en pressemeddelelse, at de på trods af prisnedsættelserne er forsigtige, fordi de "kender endnu ikke konsekvenserne af folkeskolereformen".

K: S L E G EN tik a m m Gra er s l e v ø med “Step by Step” En engelsk basisgrammatik med øvelser af Wacher og Kjærgaard

Se forlagets øvrige engelskbøger på www.andrico.dk

Grammatik til venstre og øvelser til højre så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen. Hvert kapitel indledes med en “Basics-boks”, som giver en kort indledning til et grammatisk emne. • Step by Step, 80 sider i stort format (A4), 99 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Step by Step som e-bog, enkeltlicens 69 kr., klasselicens: 895 kr. for et skoleår, 595 kr. for 6 måneder.

NYHED! 2. udgave hvor eleverne kan skrive direkte i e-bogen (PDF) og gemme deres besvarelser. Andrico FA Forlaget Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg 32

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

(priserne er ekskl. moms)

• Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

”MANGE LÆRERE ER PRIMADONNAER” OK-13 er en katastrofe for undervisningssektoren, for lærerstandens primadonnaer kan slet ikke fungere med fuld tilstedeværelse og fælles arbejdspladser. De har brug for fleksibilitet og pauser for at trives og udvikle nye ideer. A F S I G N E D A M L U KO W S K I / T E G N I N G E R N I E L S P O U L S E N

den hysteriske primadonna, som kun tænker på sig selv og vil ses og høres hele tiden. Forestil dig i stedet en person, som brændende ønsker at gøre en forskel, som er drevet af passion og engagement, og som lever gennem sit arbejde. Sådan er virkelighedens primadonna på arbejdspladsen ifølge seniorforsker Helle Hedegaard Hein. På baggrund af et femårigt feltstudium på Det Kongelige Teater har hun udviklet fire arketyper, som beskriver, hvad der motiverer og driver højtspecialiserede medarbejdere, heriblandt lærere. - Der er ikke ret mange, der beskæftiger sig med motivationsteori. Forskningsmæssigt er det meget underprioriteret. Men det er sindssygt logisk, at en leder bør vide, hvad det er, der driver folk. Hvis man skal skabe et resultat i fællesskab, er man nødt til at forstå, hvorfor folk reagerer, som de gør, siger Helle Hedegaard Hein. Og det er ikke kun ledere, som kan have glæde af at kigge nærmere på Helle Hedegaard Heins fire arketyper. De kan også bruges som udgangspunkt for at skabe bedre samarbejde blandt medarbejdere. - I takt med at man uddelegerer mere og mere ledelse, giver det god mening at kigge på typerne. Hvorfor fungerer vores teammøder ikke, hvorfor går jeg galt i byen, når jeg skal samarbejde med min kollega? Det, der ofte sker, er, at man kommer til at opglem alt om

høje sin egen arketype til den bedste, og så kan man ikke forstå, at andre ikke fungerer på samme måde. Pragmatikerne elsker for eksempel at holde mange og lange møder, men det er dræbende for de andre arketyper. Når man bliver bevidst om, at vi fungerer forskelligt og går på arbejde med forskellige formål, kan man organisere samarbejdet på en måde, som tilgodeser de forskellige typer. OK-13 er en katastrofe

I fremtiden skal Danmark leve af de kreative og højtspecialiserede medarbejdere, men ifølge Helle Hedegaard Hein er det den gruppe, vi skaber dårligst plads til på de danske arbejdspladser. Og det går i den helt forkerte retning, især i det offentlige. Det er forløbet omkring overenskomstfornyelsen i 2013, implementeringen af lov 409 og to store uddannelsesreformer et tydeligt eksempel på. - OK-13 er en katastrofe for undervisningssektoren. Lærerprofessionen er karakteriseret ved en høj grad af primadonnaer, og de har brug for fleksibilitet og pauser, så de kan få de gode ideer. Primadonnaerne og de introverte præstations-trippere kan slet ikke fungere med fuld tilstedeværelse og åbne kontorer. De kan ikke tænke i de rammer – det ved vi fra andre studier. Det er vildt frustrerende for dem, at rammerne for at udføre et godt stykke arbejde ikke længere er til stede. Så dem,

vi har brug for for at implementere reformerne, dem får vi ikke noget ud af. - Politikerne tror, at lærernes utilfredshed skyldes almindelig modstand mod forandring, men for de mange primadonnaer handler det om tab af livsmening, altså det at gøre en forskel. Tabet af sagen, man arbejdede for. Frustrationen over, at man svigter. Lærerne står jo i direkte interaktion med de elever, de skal gøre en forskel for. Det kan blive et næsten dagligt eller ugentligt svigt, de kan gå hjem med. Helle Hedegaard Hein opfordrer skoleledelserne til at gå i dialog med lærerne: - Store reformer medfører ofte en masse praktik, men der er behov for at tale om de store linjer, hvorfor vi skal gøre det her. Lederen skal signalere, at han er der af samme årsag som lærerne. Og lærerne skal selv være bedre til at tale om, hvad de har behov for for at fungere i disse rammer. Vi kan godt være mere til stede, men det skal give mening. •

Hvilken type er du? UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

DE FIRE ARKETYPER

TYPE I: PRIMADONNAEN - Arbejdet er et kald - Drevet af ønsket om at gøre en forskel - Arbejdet er den primære kilde til identitet og livsmening - Dedikeret, passioneret og engageret - Oplever det som sin pligt at værne om faget

TYPE II: PRÆSTATIONS- TRIPPEREN Den introverte præstations-tripper: - Drevet af nysgerrighed og lyst til at blive klogere - Analytisk - Kan lide at fordybe sig for fordybelsens egen skyld - Vil gerne sparre med og lade sig inspirere af andre - Optaget af at knække en faglig nød

Den ekstroverte præstations-tripper: - Karrieremenneske - Styret af at præstere og gøre karriere - Vil være dygtigst inden for sit felt - Har brug for offentlig anerkendelse; andre skal synes og anerkende, at man er bedst - Lægger vægt på prestigesymboler som høj løn, forfremmelse, frynsegoder m.m.

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

TYPE III: PRAGMATIKEREN - Går meget højt op i work-life balance - Arbejdet er ikke den primære kilde til identitet - Konsensussøgende - Har brug for anerkendelse og ros - Trives bedst med lavt konfliktniveau - Det sociale tilhørsforhold til kollegerne/arbejdspladsen er vigtigt

TYPE IV: LØNMODTAGEREN - Arbejdet er et nødvendigt onde - Tilfredshed og identitet findes uden for arbejdet - Kender alle regler for tillæg, pauser mv. - Vil have mest muligt ud af den mindst mulige arbejdsindsats - Meget få højtspecialiserede medarbejdere er lønmodtagere af natur, men de tre andre typer kan regrediere, dvs. ”gå tilbage” til denne type som udtryk for frustration og manglende motivation

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

Elever bliver afklarede 95 procent vurderer, at forløbet på daghøjskolen har hjulpet dem til at blive afklaret med, hvad de skal efter skolen.

Elever begynder på

uddannelse eller job

62 procent var i gang med en uddannelse et år efter forløbet på daghøjskolen. 28 procent var selvforsørgende et år efter forløbet på daghøjskolen.

DAGHØJSKOLER SENDER UNGE DIREKTE I UDDANNELSE 95 procent af kursisterne bliver mere afklarede i forhold til, hvilken uddannelse de vil tage, og flere end halvdelen går i gang med en uddannelse, når de har afsluttet et forløb på en daghøjskole. Det viser en evaluering af daghøjskolerne i Aarhus. A F M I K K E L K A M P / F OTO H E L E N E B A G G E R

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

på en daghøjskole giver en god chance for at komme videre i uddannelsessystemet. 95 procent bliver mere afklarede, og ni ud af ti begynder enten på en uddannelse eller er selvforsørgende, efter de har afsluttet forløbet på skolen. Det viser en evaluering af de fem daghøjskoler i Aarhus kommune. Undersøgelsen handler om den del af målgruppen, som kan få del i folkeoplysningspenge til ophold på en daghøjskole. Det vil sige, at de typisk har en ungdomsuddannelse og ikke har været i kontakt med kontanthjælps- eller beskæftigelsessystemet op til forløbet. Netop denne gruppe har Aarhus Kommune i en årrække prioriteret at bruge folkeoplysningsmidler på - blandt andet fordi Aarhus tiltrækker mange unge, som ikke alle går i gang med en uddannelse af sig selv, fortæller Steen Devantier, der er forstander for Kompetencehuset, som er en af kommunens fem daghøjskoler. Han er ikke overrasket over resultaterne, men glæder sig over, at effekten af daghøjskolernes arbejde bliver dokumenteret. - 95 procent af de unge siger, at de kan bruge den faglige, uddannelsesmæssige og personlige vejledning, de får hos os. Det er et meget højt tal, siger han. Samtidig hæfter han sig ved, at de unge ikke bare bliver afklarede. De begynder også på en uddannelse. - Det er en gruppe, som netop ikke er kommet ind på en uddannelse, så det er bemærkelsesværdigt og viser, at vores arbejde har betydning, siger han.

Vi lærer eleverne, at ansvaret ligger hos dem. Ikke alle er vant til det, men når de bliver i stand til at tage ansvar, er det ofte vejen til noget godt, siger underviser Stig Bruun Jespersen.

et halvt år

Lærer at tage ansvar

Grundlaget for Kompetencehusets arbejde med at afklare eleverne er at tage dem alvorligt, fortæller Stig Bruun Jespersen, der underviser på Arkitektur, Mode og Design, som er en forskole til kreative uddannelser. - Vi tilrettelægger vores undervisning som en konsekvens af, hvad folk gør. Eleverne lærer, at ansvaret sidder hos dem. Ikke alle er vant til det, men når de bliver i stand til at tage ansvar, er det ofte vejen til noget godt, siger han. Mange har en idé om, at de vil være arkitekter eller designere, men de ved ikke, hvad studiet eller faget reelt indeholder. Det forsøger underviserne at råde bod på. - De ved, at de for eksempel vil på arkitektskolen, men ikke hvorfor, og så opdager de her, at både studiet og jobbet er noget andet, end de troede. Det får nogle af dem til at søge ind på flere skoler eller vælge en anden uddannelse, end de troede, de ville, men som bedre matcher det, de i virkeligheden vil arbejde med, fortæller Stig Bruun Jespersen. •

DAGHØJSKOLE GØR DRØMMENE REALISTISKE Stine Erlang Sloth og Anne Lahn har, siden de fik studenterhuen, taget flere omveje mod en videregående uddannelse. På daghøjskolen Kompetencehuset i Aarhus er de blevet mere afklarede og oplever, at drømmeuddannelsen er kommet nærmere. A F M I K K E L K A M P / F OTO H E L E N E B A G G E R

lokale emmer af liv. Nogle arbejder bag computere, andre taler afdæmpet, og bag en række skillevægge viser Anne Lahn en ny smykkekollektion, hun har designet. Opslag på skillevæggene viser ideudviklingen og selve processen, mens billeder på sort baggrund viser en halskæde i træ og fingerringe på en kvindes hånd. Anne Lahn har lavet projektet på daghøjskolen Kompetencehuset i Aarhus, hvor hun begyndte i august. Forinden havde hun forsøgt at komme ind på Designskolen Koldings nye linje Accessory Design. Det lykkedes ikke i første omgang, selv om hun klarede sig godt og kom langt i optagelsesprocessen. En veninde anbefalede Kompedet store , åbne

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

tencehuset, fordi hun selv havde gået der og bagefter kom ind på sit drømmestudium. - Det var en lettelse at begynde her. Jeg er omgivet af kompetente lærere og af andre, der vil noget af det samme som mig, fortæller 22-årige Anne Lahn, der blev færdig med gymnasiet i 2011. Siden har hun blandt andet gået på højskole og et år på teknisk skole på grundforløbet til guldsmed. Tiden på daghøjskolen har gjort hende mere afklaret. - Før tænkte jeg, at det ville blive en ny epoke i mit liv, hvis jeg kom jeg ind på Designskolen i Kolding. Men jeg tænkte også, at hvis jeg ikke kom ind, så ville jeg finde ud af noget, ligesom jeg plejer. Nu ved jeg, at jeg rigtig gerne vil det her. Og jeg har lært en masse, så det er blevet mere realistisk, siger hun. Søger ind på flere studier

Anne Lahn (øverst) og Stine Erlang Sloth (nederst til højre) mangler de sidste færdigheder for at komme ind på drømmestudierne. Dem har de valgt at tilegne sig i Kompetencehuset.

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

Stine Erlang Sloth på 21 år har en lignende historie. Hun er i gang med sit tredje sabbatår efter gymnasiet og har haft svært ved at finde ud af, hvad hun ville. - Jeg troede, jeg ville finde ud af det, mens jeg rejste og gjorde andre ting i mine sabbatår, men det skete ikke rigtig, og det var ved at blive lidt stressende, fortæller hun. Hendes mor fortalte om Skolen for visuel kommunikation i Haderslev, som vakte Stines interesse. Et besøg til åbent hus bekræftede hende i, at skolen kan være det rigtige. Hun vurderede selv, at hun manglede nogle færdigheder og blev anbefalet af en lærer på skolen i Haderslev at søge ind på den aarhusianske daghøjskole. - Hun sagde, at mange på skolen i Haderslev har gået her først. Og det har også været rigtigt for mig. Det har gjort mig mere sikker på, hvad jeg vil, og så har jeg lært så meget, at det er blevet en reel mulighed nu, siger Stine Erlang Sloth og fremhæver, at hun har lært metoder til at styre kreative processer og samtidig få et projekt færdigt til tiden. Hun tager endnu et halvt år hos Kompetencehuset, men søger samtidig ind på drømmestudiet, som i løbet af de seneste måneder er blevet til flere studier. - Skolen for Visuel Kommunikation er stadig min førsteprioritet, men jeg tror også, jeg søger Mediehøjskolen i København, og så søger jeg også ind på Designskolen Kolding. Det havde jeg ikke gjort, hvis jeg ikke havde gået her, siger Stine Erlang Sloth. •

Få op til 49.600 kroner om måneden – tegn FTF-A Lønsikring. Du får de første tre måneder til HALV PRIS. Få mere at vide om den nye FTF-A Lønsikring. Sms* Lønsikring til 1980, så ringer vi dig op. Eller ring direkte til os på 70 13 13 00. Læs mere på ftf-a.dk

A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

Redaktionen har modtaget følgende bøger. Nogle af dem vil blive anmeldt i kommende numre af Uddannelsesbladet.

Sygt sund! Perspektiver på sundhed og samfund

AF RASMUS TRANEGAARD ANDERSEN & JESPER ENGSTED. COLUMBUS 2014. 144 S. 129 KR.

Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel

AF KRISTIAN IVERSEN & ULLA NEDERGÅRD PEDERSEN. COLUMBUS 2014. 144 S. 129 KR.

Kvinderne i Trachis. Herakles' død

AF SOFOKLES (NY OVERSÆTTELSE). SYSTIME 2014. 96 S. 118 KR. FÅS OGSÅ SOM IBOG M/DIV. EKSTRA.

Filmisk litteraturhistorie

AF MIMI OLSEN & NEEL SCHUCANY. GYLDENDAL 2014. 168 S. 169 KR.

Chineasy - lær at læse kinesisk på en ny måde AF SHAOLAN HSUEH. TURBINE 2014. 192 S. 279,95 KR.

Feedback i erhvervsuddannelserne

AF KARIN HARTJE JAKOBSEN M.FL. DAFOLO 2014. 88 S. 188 KR.

Postmoderne film

AF PER HELMER HANSEN. FRYDENLUND 2014. 159 S. 199 KR.

Puls 2 - lærervejledning

AF FANNY SLOTORUB & NEEL JERSILD MOREIRA. ALFABETA 2014. 109 S. 372 KR.

Den russiske revolution

AF DENNIS LUNDING NIELSEN. FRYDENLUND 2014. 136 S. 139 KR.

Det rykker! DU3

AF BODIL JEPPESEN & GRETHE MARIBO. ALFABETA 2014. GRUNDBOG 136 S. 320 KR. ØVEBOG 68 S. 55 KR. LÆRERVEJLEDNING 178 S. 499 KR.

Dansk er svært – men du skal nok få det lært!

AF LISE BOSTRUP. FORLAGET BOSTRUP 2012. BOG 100 S. + 2 CD. PRIS IKKE OPGIVET

Denne bog henvender sig til voksne udlændinge, der er ved at lære dansk, og hovedfokus er den danske udtale. Bogen består af 29 ens kapitler, der hver især tager udgangspunkt i bogstaverne i det danske alfabet. Hvert kapitel bringer de forskellige bogstavers udtalemæssige varianter samt en kort hverdagsdialog, hvori eksemplerne anvendes. Den røde tråd i disse samtaler er de samme otte danskere, som læseren møder i forskellige sammenhænge. Disse otte let karrikerede danskere er Maria, Lydia, Max, Liselotte, politibetjenten samt bedsteforældrene. Samtalerne illustrerer de fonetiske regelmæssigheder i det danske sprog, men altså også forskellighederne. Hvert kapitel inviterer til ekstra opmærksomhed i forhold til nogle generelle ting, man skal lære, når man skal lære et nyt sprog. Her kan bl.a. nævnes basisintonation, vokallyde, tryk og stød i fremmedord såvel som i verber, sammensatte ord m.m. I disse kapitler kan den studerende dermed iagttage, men også selv træne spidsfindighederne i forhold til de danske udtaleregler. Disse øvelser er bl.a. udformet som skemaer, som den studerende selv skal udfylde med de forskellige udtalemåder. Bagerst i bogen er udfyldte skemaer, så den studerende kan tjekke efter, om han/hun har udfyldt skemaerne korrekt. Forrest i bogen er der en arbejdsplan, hvori Lise Bostrup laver en gennemgang af, hvordan den studerende kan arbejde målrettet med den danske udtale samt øvelserne og samtalerne i bogen. Det handler her om, som Lise Bostrup skriver, at få de studerende til at indlære udtalearbejdet i deres aktive sprog (s.5). Alle bogens samtaler og øvelser er i øvrigt indtalt på cd, og der medfølger et mp3-link til computeren. I Bostrups forslag til en arbejdsplan, lader hun da også den studerende veksle mellem at lytte og selv læse materialet.

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisning · Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk

NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

Bogen virker lidt stor og klodset i sit A4-format, men indholdsmæssigt er den rigtig overskuelig at navigere rundt i. De enkelte, konstruerede dialoger er meget virkelighedstro, praksisnære og endog underholdende. Denne rigtig gode bog kan med fordel bruges på modul 2 og 3 eller dansk 2 og 3 samt dansk som andetsprog på avu. Lotte Max Bank

Fokus på læring 3.0 – om læringsstile i dagligdagen

AF OLE LAURIDSEN. AKADEMISK FORLAG 2012. 200 S. 269 KR.

På trods af at det efterhånden er anerkendt, at mennesker har forskellige præferencer i forhold til en læringssituation, ved de fleste faktisk ikke, hvordan de lærer og arbejder bedst. I dag er der dog stadig mere fokus på dette på skoleområdet og denne bog beskriver, hvordan læringsstile også gør sig gældende i den voksnes arbejdsliv. Fokus på læring 3.0 henvender sig til studerende på voksenuddannelserne, men kan også anvendes af fx HR-folk eller andre fra erhvervslivet. Kort fortalt, så handler denne bog om en læringsstilsmodel, BE-profilen, der er udviklet specifikt til voksne af bl.a. den amerikanske professor Rita Dunn. Bogen er utroligt klar og præcis. Den er skrevet i et tydeligt sprog og har en meget fast struktur i sin opbygning. Bogen indledes først med et generelt kapitel om læring. Dernæst er der et kapitel om Dunn og Dunns læringsstilsmodel, som Ole Lauritsen så sætter ind i et neurologisk perspektiv. Til sidst i dette kapitel gennemgår Lauritsen præmisserne for selve BE-profileringen. De næste kapitler handler om den enkelte og de forskellige læringsstile: Hvordan kan man bruge sin viden om ens egen læringsstil, og hvordan kan man i en arbejdsrelation blive klogere på hinanden ved at kende til hinandens læringsstile? Endelig slutter Lauritsen bogen af med at skrive, at arbejdet med læringsstile kan være krævende. Trods dette må man endelig ikke give op, og man skal nok komme ordentligt i mål (s. 147148). Bagerst i bogen er der i øvrigt tre appendikser med forskelligt materiale. Fokus på læring er meget alsidig i dens kommunikationsform. I bogen indgår forskningsresultater. Der er også en række story cases, som underbygger forfatterens pointer. Disse cases er både fra scener på hjemmefronten og fra arbejdslivet. Samtidig indeholder bogen nog-

forskelligt. Af interviews med mange, som hovedforlĂ¸b argumenterer han for, at andre laver, og laver noget sammen med mange elever pĂĽ sĂĽvel tekniske skoler skolen mĂĽ indrettes til at udvikle intellidem. Vi bruger jo ogsĂĽ deres produkter, sĂĽ som handelsskoler fremgĂĽr det tydeligt, genser og hjĂŚlpe mennesker til at nĂĽ mĂĽl, det er interessant at fĂĽ et indblik i, hvorgaveskrivning (altid enspektrum. god bonus i en lĂŚre-at undervisningsdifferentiering le visuelle figurer, Serviceleverance. ikke er et derersvarer til deres sĂŚrlige dan sĂĽdan noget bliver til.â&#x20AC;?piktogrammer mv. Bogen med prolog, afsnit om bogens tiltĂŚnkt Vejen til service i verdensklasse man kan vĂŚlge til eller fra. Dettebog): stĂĽr Forord i kontrast til en uniform skole bag-princip, En andendermed elev siger, at: flest mulige lĂŚsere â&#x20AC;&#x201C; forskelgrund og udgangspunkt. Klar oversigt over lige lĂŚsere med mange forskellige AF JAN ERIKnĂ¸glen DAHL & til, JĂ&#x2DC;RGEN KJĂ&#x2020;RGAARD. er selve om undervisog planlĂŚgning, hvor eleverne marcherer i ka- Det â&#x20AC;?Det er godt at fĂĽ sat nogle billeder pĂĽ prĂŚferenpitler og deres indhold, begrundelse for valg af cer i forhold til det at optage ny viden. Bogens AKADEMISK 2014. 304 S. 399,95 ningen og uddannelsen lykkes.KR. Alt stĂĽr flok: â&#x20AC;?fĂ¸rst modul 1 for klassen, sĂĽ modul de forskellige ting, sĂĽ man har noget at tema. Herefter en bestĂĽet redegĂ¸relse for bogensog falder med, at det lykkes at engagere formudtryk helliger dermed om budskabet: for klassen, og nĂĽr fĂ¸lger du har modul henvise til, nĂĽr man senere snakker for at2 der begreber er mange forskellige mĂĽder, hvorpĂĽ folk 3, foremĂĽ ducentrale komme videreog tilpointer, modulog 4â&#x20AC;?.derefter denhver enkelt elev i en faglig og personlig eksempel udskĂŚringer og sĂĽdan noget. egentlige brĂ¸dtekst. Af kapiteloverskrifter trĂŚkker at optage ny viden. Forfatterne til Serviceleverance har valgt der kan lĂ¸fte ham ud en IsĂŚr erhvervsskoler mĂĽ kunne rumme kanudviklingsproces, Man skal finde ud af, hvad der har relenĂŚvnes: Det inkluderende perspektiv i folkeOle Lauritsen fĂ¸rer lĂŚseren stille og roligt glitrende forsideillustration med to springende over det, han i forvejen kan som fĂ¸lge af stor variation i elevernes kognitive og vans for de forskellige fag pĂĽ de enkelte skolen og i udvikling. lĂŚreruddannelsen, Niveauer af ind-sin baggrund. gennem lĂŚsningen. Enkelte steder er hanfĂ¸lelsesmĂŚssige ogsĂĽ delfiner i det klare blĂĽ ocean. Jan Erik Dahl og vĂŚrksteder.â&#x20AC;? satser, stĂ¸ttesystemer og lĂŚremidler, Inklusion kritisk og opfordrer til, at man ikke bare skal JĂ¸rgendifferentiering KjĂŚrgaard prĂŚsenterer selv dette valg Bedre kan nĂ¸dvendigMange elever pĂĽ teknisk skole har vanBaggrunden for at tĂŚnke i aldersinog specialpĂŚdagogik i praktik og BA-opgaven. bruge lĂŚringsstilene for enhver pris. Meget af som for, at en flok delfiner gĂ¸re, at udtryk klassebegrebet udgĂĽr og besidder erstattesde skeligt ved at medvirke i en skole, hvor de tegration i form af samarbejde mellem Et samlet vue hen over for eksempel kapidette handler ogsĂĽ om sund fornuft. Samtidig samme vigtige karakteristika som ethvert seraf fleksibel, aldersintegreret, tvĂŚrgĂĽende til stadighed konfronteres med deres egen eleverne pĂĽ grundforlĂ¸bet og mellem tel otte, Kommunikation og samarbejde, bekan ens lĂŚringsprĂŚferencer ĂŚndre sig i forviceteam i verdensklasse, â&#x20AC;?fordi delfiner er inog ofte niveaudelt organisering i og omutilstrĂŚkkelighed eller mangler pĂĽ udforgrundforlĂ¸bselever og hovedforlĂ¸bselekrĂŚfter bĂĽde det umiddelbare indtryk og det hold til fag, over tid osv. telligente dyr, der bĂĽde arbejder sammen og har kring vĂŚrkstederne og teorilokalerne. NĂĽr dringer. Rammerne i form af vĂŚrksteder ver kan findes i den kognitive forskning indtryk, som en grundig nĂŚrlĂŚsning efterlod I essensen handler lĂŚringsstilene om, som det sjovt sammen, er hurtige og adrĂŚtte, sprinvi skifter fokus pĂĽ forskellighed, evner og og teorilokaler, materialer og indhold mĂĽ og neuroforskningen. Mange af synsi hvert fald denne anmelder med. Det personliLauritsen skriver, at der ikke findes ĂŠn rigtig ger hĂ¸jt og er effektive og sympatiskeâ&#x20AC;?. rummelighed, mĂĽ organisering, indretinddrages i en tilrettelĂŚggelse, der bedst punkterne fra den kognitive forskning er ge mĂ¸de og samarbejdet mellem elever, lĂŚrere mĂĽde at lĂŚre pĂĽ. "Den rigtige mĂĽde at lĂŚre pĂĽ Fra den grĂŚske mytologi kender vi ellers tilgodeser de individuelle og de overord-formu-ning og undervisningsplanlĂŚgningen formidlet gennem kognitionsog forĂŚldre blev med 1993-skoleloven er min ogprofessor din mĂĽde ati lĂŚre pĂĽ..." (s. 18). Mennedelfinen som â&#x20AC;?Frelserenâ&#x20AC;?, den der redder sĂ¸folk med. Det gĂ¸r det nĂ¸dvendigt med en nede forsom alleetelevers lĂŚreproces. psykologi Howard Gardner, talerkonstant. om leret yderst afgĂ¸rende middel til at op-fĂ¸lge sket gĂĽr gennem livetder og lĂŚrer Her er mĂĽl i havsnĂ¸d, og i nutiden som logo for universitehelt anden organisering af undervisninden individcentrerede skole, der tager et fylde skolens formĂĽl. Alligevel er der nok ikke det afgĂ¸rende i lĂŚringssituationen at tage aftet. Mon det er en helt anden sag? En konklusion mangesidet sĂŚt syni noget pĂĽ intelligens noget samarbejde, der nogensinde kan kommegen. I forordet vedgĂĽr forfatterne selv, at de har konkret ogalvorligt. velkendt. Eleverne erhvervsuddannelserne Med baggrundBogen i denher store spredning tiliâ&#x20AC;?at sidde pĂĽ rygmarvâ&#x20AC;?. Derfor er er indholdet i guider ĂŠn frem til, at man kan fĂĽ haft svĂŚrt ved at fokusere pĂĽ en bestemt mĂĽlmeget forskellige, deaktuelt. udvikler sig mellem eleverne pĂĽ sĂĽvel grundforlĂ¸b dette kapitelog evigt lavet sin egen lĂŚringsstilsprofil og en teamlĂŚ-

Det virker befriende, at de sĂĽkaldt grundlĂŚggende antagelser for kommunikation formuleres ĂĽbent og diskuteres. OgsĂĽ i dette kapitel lykkes det forfatterne at slippe rigtig godt fra at opsummere lĂ¸dige pĂĽmindelser for lĂŚseren. For eksempel: â&#x20AC;?I dette mĂ¸de med eleven spiller den kropslige og nonverbale kommunikation en stor rolleâ&#x20AC;? (s. 134) eller â&#x20AC;?â&#x20AC;Ś de spĂ¸rgsmĂĽl Deltagelse & forskellighed. man stiller, kan ogsĂĽ vĂŚre med til at skabe nye En grundbog om inklusion og specialĂĽbninger og mulighederâ&#x20AC;? (s. 137). pĂŚdagogik i lĂŚrerpraksis elev- ogpĂĽ forĂŚldreperspektiv og samMETTE MOLBĂ&#x2020;K M.FL., VIASYSTIgenopretteLĂŚrer-, Ă¸konomien fire ĂĽr. I den peDer skal nokAFfyres lĂŚrere. Og vi skalRED. sĂŚlge arbejde behandles i hver deres riode skĂŚres der 90 stillinger vĂŚk,afsnit. men PrĂŚsenen bygninger. ME 2014. IBOG M/VIDEOER, OPGAVER MV. tation og sĂĽkaldt forstĂĽelsenaturlig af spĂ¸rgsmĂĽlstyper 169 S.julehilsen 195 KR. FORfra 4-Ă&#x2026;RIG LICENS. del kan ske ved afgang â&#x20AC;&#x201C; i det, Det var ĂĽrets ledelsen pĂĽ BOG KUN der i bogen kaldes domĂŚner. Vurderingens, SOM TILKĂ&#x2DC;B 169 S. 80 KR. det vil isĂŚr sige lĂŚrere, der gĂĽr pĂĽ pension, forAarhus tekniske Skole, som umiddelbart og handlingens domĂŚne refererer til uden at stĂĽelsens deres stillinger genopslĂĽs. Andre fĂ¸r jul fortalte, at skolen havde et rekordforskellige fokus, som samtale stillingerdekan nedlĂŚgges, nĂĽr en lĂŚrere fĂĽrkan nythave. stort underskud pĂĽ 20 millioner kroner. Skudt ind i kapitelteksten er bliver henvisninger Deltagelse og forskellighed en grundbog om in-Men bĂĽde job. AMUog eud-delen IfĂ¸lge skolens direktĂ¸r, Annetteâ&#x20AC;&#x201C;Lautil relevante videoer fra forlaget, som kan henklusion og specialpĂŚdagogik i lĂŚrerpraksis tilberĂ¸rt. ridsen, har skolen mistet 500 ĂĽrselever tes ned pĂĽ inclusion.systime.dk. Eksempler: byder en indfĂ¸ring i det inklusionsog specialUd over fyringerne skal skolen sĂŚlge siden 2005. Det er primĂŚrt de voksne, der Tre elever fortĂŚller om en god skoledag, pĂŚdagogiske fagomrĂĽde. Indholdet er tĂŚnkt lidt mere end en femtedel af sine bygnin- om, udebliver. IfĂ¸lge direktĂ¸ren, fordi de ikke nĂĽr samarbejdet bliver svĂŚrt, om samarbejdet en generel introduktion ger. har tid til atsom tagesĂĽvel pĂĽ efteruddannelse pĂĽ til inklumed de andre elever og om samarbejdet med sion for fĂŚrdiguddannede lĂŚrere og som en grund af travlhed i virksomhederne. Af lucas lĂŚrerne. Disse optagelser er ikke ment som opgrundbog for lĂŚrerstuderende til basismodusamme grund er der kun fĂĽ ledige, der lĂŚg til fri eller forventet kopiering af en given let SpecialpĂŚdagogik. IfĂ¸lge forordet er bogens skal pĂĽ kursus. pĂŚdagogisk metode eller didaktik. Snarere et formĂĽl â&#x20AC;?at bidrage til udviklingen af en komDesuden er der mindre skolepraktik tilbud om at blive klogere pĂĽ andre indsigter og petenceorienteret lĂŚreruddannelse og prakend tidligere, og det koster ogsĂĽ tilskud og oplevelser. Kapitlet afsluttes med SpĂ¸rgsmĂĽl sis, da den understĂ¸tter lĂŚseren i at vĂŚre akdermed beskĂŚftigelse for lĂŚrerne. til refleksion og diskussion og en litteraturliste tiv i at sĂ¸ge viden, som kan kvalificere de valg, FĂ¸rst efterlĂŚreren nytĂĽr trĂŚffer kan direktĂ¸ren sĂŚtte med forslag til videre lĂŚsning. fĂ¸r, under og efter undervisendeligt tal ningen.â&#x20AC;? pĂĽ fyringerne. De fĂ¸rste fire stjerner vil undertegnede tilOg senere: â&#x20AC;?Det er en ambition med Skolen arbejder plan, skal dele for den seriĂ¸se og inspirerende brĂ¸dtekst. bogen atmed sĂŚtteen fokus pĂĽ der de dilemmaer og den Men ved at inddrage flere synsvinkler fra det kompleksitet, som lĂŚrerarbejdet rummer, nĂĽr umiddelbart levede skoleliv gĂ¸r den sig fortjent lĂŚrere skal trĂŚffe begrundede, didaktiske valg +OMPAGNISTRÂ?DEĂ&#x; Ă&#x;0OSTBOXĂ&#x; Ă&#x; til den sidste af i alt fem opnĂĽelige. Et materiai undervisningen.â&#x20AC;? Ă&#x;+Â&#x17E;BENHAVNĂ&#x;+ 4ELEFONĂ&#x; Ă&#x; Ă&#x;4ELEFAXĂ&#x; Ă&#x; le, der â&#x20AC;?taler opâ&#x20AC;? til lĂŚseren. Bogens opbygning og indhold er pĂĽ smuk(JEMMESIDE Ă&#x;WWW DLFA DK DLFA DK Marianne Bindslev keste vis % MAIL Ă&#x;DLFA et spejlbillede af god. akademisk opringsprofil. Samtidig kan du blive klogere pĂĽ dig selv og verden omkring dig. Bogen er fantastisk og kan varmt anbefales. Lotte Max Bank

Aarhus tekniske Skole fyrer lĂŚrere

Ă&#x160;/ Â?>Ă&#x203A;Ă&#x160;Ă&#x20AC;iÂ&#x2DC;Ă&#x152;i Ă&#x2022;`iÂ&#x2DC;Ă&#x160;Â&#x153;Â&#x201C;Â&#x17D;Â&#x153;Ă&#x192;Ă&#x152;Â&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;}iĂ&#x20AC;

/Â?iÂ&#x2DC;iĂ&#x192;Ă&#x152;iÂ&#x201C;CÂ&#x2DC;`iÂ&#x2DC;iĂ&#x192; FÂ&#x2DC;ivÂ&#x153;Ă&#x20AC;iÂ&#x2DC;Â&#x2C6;Â&#x2DC;} Â° Â°Ă&#x160; Â&#x2DC;`iĂ&#x20AC;Ă&#x192;iÂ&#x2DC;Ă&#x192;Ă&#x160; Â&#x153;Ă&#x2022;Â?iĂ&#x203A;>Ă&#x20AC;`Ă&#x160;Ă&#x17D;n ÂŁxxĂ&#x17D;Ă&#x160; ÂŠLiÂ&#x2DC;Â&#x2026;>Ă&#x203A;Â&#x2DC;Ă&#x160;6Ă&#x160;ÂąĂ&#x160; /iÂ?ivÂ&#x153;Â&#x2DC;\Ă&#x160;Ă&#x17D;Ă&#x17D;Ă&#x160;ÂŁĂ&#x201C;Ă&#x160;Ă&#x17D;Ă&#x201C;Ă&#x160;Ă&#x201C;n iÂ&#x2021;Â&#x201C;>Â&#x2C6;Â?\Ă&#x160;Ă&#x152;Â?Â?JĂ&#x152;Â?Â?>>Â&#x2DC;Â°`Â&#x17D; Ă&#x153;Ă&#x153;Ă&#x153;Â°Ă&#x152;Â?Â?>>Â&#x2DC;Â°`Â&#x17D;

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015â&#x20AC;&#x192;

gruppe, men ”Vi tænker, at der er inspiration og nye perspektiver at hente for både mellemledere, specialister, topledere og studerende, som nok vil have fokus på forskellige kapitler i bogen”. En vigtig del af bogens grundlag er dog klart formuleret til at være, at det er muligt at udnytte et betydeligt potentiale til gavn for samfundsøkonomien, når vi som kunder modtager service. Denne personlige præmis præciseres på side ni ved erkendelsen af ”at koblingen til de gode gamle service management-tanker fra 1980'erne samt vigtigheden af et mere holistisk syn på serviceleverance”. Hvis læseren kløjes – og det er faktisk ærgerligt - i de mange ord om service i verdensklasse, kunderejser, oplevelsesindlæg, service operations, Service Profit Change og lignende, kan det anbefales at springe direkte til side 77 og læse fra ”Fem karakteristika ved den gode servicepakke”. I denne del af bogen fremlægges erfaringer fra det virkelige liv, som vil være genkendelige for alle. Uanset om temaet/casen handler om kødannelse i lufthavnen, antallet af inkluderede børn i skolen eller salg af pumper fra en stor virksomhed, er der tale om et møde mellem fle-

re parter, der gerne skal medføre udvikling, læring, tilfredshed og gode oplevelser. Spørgsmålene er: Hvem skal modtage servicetilbuddet? Hvad skal tilbuddet indeholde? Hvordan skal processen realiseres? Serviceleverance henter teoretisk inspiration fra ikke mindst antropologien og pædagogikken. I sig selv en demonstration af bredden og kompleksiteten i forståelse og design af moderne service. Derfor er denne bog god at få forstand og forståelse af. Der er som ventet aspekter af serviceleverancer, der gås let hen over i denne bog. Når et godt samspil mellem systemer og mennesker også må og skal omfatte økonomiske overvejelser og kundernes personlige, sympatier og ønsker, vil en pæn portion puffen, skubben, manipulering vel altid være en del af historien. Den udfordring berøres ikke i bogen. Eksempler fra kødannelser i lufthavnen, nethandel og besøg på restauranter viser ganske vist tydeligt, at kundetilfredshed er et begreb, der bliver taget alvorligt, men undertegnede savner en diskussion af, hvordan kritik af servicen kan komme til udtryk. Hvis status er ophobning af passagerer ved paskontrollen

i lufthavnen, er den eneste forandring, der kan diskuteres, så flere indgange, tekniske forbedringer eller mere personale? Forbedring og udvidelse af venteafsnittet for passagererne kunne måske også tages i betragtning? Hvis det bliver uholdbart og utilfredsstillende at handle konkret og ”gammeldags” personligt i butikker, er det så udtryk for et frit valg for kunden at overgå til nethandel eller er det af nød? Butikkernes åbningstider, personalets uddannelse eller andet? Hvad enten man læser denne bog fra ende til anden eller som foreslået ovenfor måske bryder ind – og selvfølgelig vender tilbage til begyndelsen af teksten - smitter forfatternes engagement og viden hurtigt af på læseren. På grund af sin basis i en praktisk virkelighed, som vi alle er en del af som borger i kommunen, kunde i butikken, besøgende på en musikfestival, gæst på restauranten eller beboer på en institution kan Serviceleverancer være til gavn og nytte i mange forskellige sammenhænge. I uddrag eller som inspiration til fremtidsfantasier både på højere uddannelser og i kulturhus og initiativer med seriøs borgerinddragelse. Marianne Bindslev

BLOKADE

MOD UCPLUS' SPROGCENTERVIRKSOMHED Bliv en del af

Ny Nordisk Skole Dialog med undervisningsministeren og NNS-formandskabet om ny ansøgningsrunde til Ny Nordisk Skole 0-18 år i 2015 – også for erhvervsuddannelser: Dialogmøder

12/1 i Slagelse og København 15/1 i Aarhus 19/1 i Viborg og Aalborg 26/1 i Kolding Tilmelding, tid og sted på nynordiskskole.dk

Vær med til at udvikle – Bliv en del af Ny Nordisk Skole

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

Lærernes Centralorganisation har iværksat blokade over for UCplus' sprogcentervirksomhed i forlængelse af gentagne mislykkede forsøg siden primo 2012 på at opnå overenskomstdækning med UCplus. Blokaden omfatter samtlige medlemmer af LC's medlemsorganisationer - herunder Uddannelsesforbundet - og indebærer, at intet medlem må søge eller lade sig ansætte i stillinger ved UCplus. Blokaden trådte i kraft ved døgnets begyndelse den 10. juni 2014.

AF ANNE-MARIE BOELT, KONSULENT I UDDANNELSESFORBUNDET

HVAD SKER DER, HVIS SYGEDAGPENGENE IKKE KAN FORLÆNGES? den 1 . juli 2014 trådte nye sygedagpengeregler i kraft. Når man har været syg i 22 uger skal jobcentrene tage stilling til, hvorvidt der er mulighed for at forlænge sygedagpengene.

Der er følgende syv muligheder for forlængelse:

1) Hvis det er overvende sandsynligt, at man kan revalideres til beskæftigelse – herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den syge kommer tilbage til det ordinære arbejdsmarked. 2) Hvis det er nødvendigt med en afklarende indsats – herunder en helbredsmæssig afklaring – for at afklare den sygemeldtes arbejdsevne, kan sygedagpengeperioden forlænges op til 69 uger. 3) Hvis den sygemeldte er under (eller venter på) lægebehandling, og lægen vurderer, at den sygemeldte kan komme i arbejde igen inden for 134 uger – regnet fra det tidspunkt, hvor man revurderer situationen. 4) Hvis kommunen vurderer, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, for at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb,

fleksjob eller førtidspension. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil kommunen har truffet afgørelse. 5) Hvis man lider af en livstruende, alvorlig sygdom. Forlængelsen har ingen tidsbegrænsning. 6) Hvis der er rejst sag om en arbejdsskadeerstatning. Sygedagpengeperioden forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen er nået frem til en afgørelse. 7) Hvis kommunen har modtaget ansøgning om førtidspension.

dygtig på grund af sygdom. En person kan få et nyt jobafklaringsforløb, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig. Ressourceforløbsydelse

I jobafklaringsperioden vil den sygemeldte modtage ressourceforløbsydelse - en ydelse på kontanthjælpsniveau. Ressourceforløbsydelsen er uafhængig af egen formue og eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold. Lægebehandling

Jobafklaringsforløb

For de sygemeldte, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, er der indført mulighed for at overgå til et jobafklaringsforløb. Formålet med et jobafklaringsforløb er, at den sygemeldte skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, der skal bidrage til at udvikle arbejdsevnen. Et jobafklaringsforløb er som udgangspunkt så kort som muligt, med fokus på den sygemeldtes situation. Hensigten er, at den sygemeldte ikke skal være langvarigt i jobafklaringsforløb. Derfor kan jobafklaringsforløb maksimalt løbe i op til to år ad gangen, når personen er uarbejds-

Med de nye sygedagpengeregler har man som sygemeldt mulighed for at sige nej til lægebehandling uden at miste sin forsørgelsesret. Den sygemeldte skal bidrage til egen helbredelse, så han/hun kan vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet, men ingen sygemeldte bliver tvunget til at deltage i en behandling, de ikke ønsker. Obs!

Hvis du har problemer med hensyn til forlængelse af sygedagpengene, så kontakt Uddannelsesforbundet så hurtigt som muligt. •

Kompetent rådgivning til jeres studierejse Vores fokuspunkter er: Tid: Vi klarer alt det praktiske - og du sparer tiden Sikkerhed: Gennemprøvet koncept - vi er hele vejen Faglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Andre rejsemål: Lissabon, fly, 5 dg/4 nt fra kr. Amsterdam, fly, 4 dg/3 nt fra kr. Prag, fly, 5 dg/4 nt fra kr. Rom, fly, 5 dg/4 nt fra kr. New York, fly, 7 dg/5 nt fra kr. I bor på selve Manhattan

2535,1750,1525,1990,5375,-

ATHEN

M. FLY fra kr.

2.290 pr. person 5 dg / 4 nt.

Top faglige besøg i Athen: • Virksomhedsbesøg • Foredrag om det moderne Grækenland • Vagonetto-Fokis Mining Park

Pris er p.p. i flersengsværelse på hostel

Kontakt Helle på tlf: 46 91 02 49

hebe@team-benns.com www.team-benns.com

Mød os på facebook.com/TeamBenns

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

magasinpost-SMP · ID NR. 42162

Nye emner at tale om – og klikke på!

DU 2

FVU

På alfabetadigital/laesverden.dk er lærervejledning, ekstraopgaver, de indtalte tekster samt skærmguides til at google og til at søge på YouTube.

Læs verden består af 32 spændende, leksikale tekster. Alle teksterne er læsebearbejdede og ligger alfabetisk, men bindes sammen i ti overordnede emner. I Læs verden er målet at udfordre og udvikle kursisternes læsefærdigheder ved at inddrage smartphones, tablets og computere, så de opnår fortrolighed med at søge viden på internettet. Til alle tekster er der således udarbejdet en række for skellige netopgaver; man kan fx google ord, artikler og billeder og søge på YouTube efter relevante klip. Til yderligere støtte for læseprocessen er alle tekster suppleret med flotte fotos samt de mere velkendte forfor ståelsesopgaver, læseforståelsesspørgsmål og orddelings øvelser.

You Tube

af Christina Helleshøj, Louise B. Emmering og Hanna Niemann 160 sider Kr. 225,-

Bestil bogen på alfabetaforlag.dk 44

Vognmagergade 11 · 1148 København K · Telefon 3691 7070 · info@alfabetaforlag.dk · alfabetaforlag.dk

UDDANNELSESBLADET 01 / 2015

(20487 · listkom.dk)-BS-UDB-JAN-2015-Alle priser er ekskl. moms-Forbehold for prisstigninger og trykfejl

DU 1