UDDANNELSESBLADET #01 2016
TEMA
Hjerneforskning og undervisning Overenskomst med UCplus endelig på plads LÆRERE BØR RÅBE MERE OP
KORT NYT
Ja tak til julefrokost I december holdt FTF-A julefrokoster for flere end 300 ledige medlemmer i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Og det var medlemmerne glade for. I hvert fald vil næsten 99 procent af dem sige ja tak, hvis de bliver inviteret en anden gang. Næsten alle siger nemlig, at de fik inspiration til jobsøgningen. Noget af det, deltagerne har lagt mest vægt på, er muligheden for at netværke med andre ledige. Mange meldte sig netop derfor til julefrokosterne. Men det spillede også ind, at en række virksomheder holdt foredrag om, hvad de kigger efter, når de ansætter nye medarbejdere - og så ikke mindst, at Søs Egelind, Peter Mygind, Arne Nielsson og Andreas Bo stod for underholdningen.
77% af befolkningen i alderen fra 12 år og derover har en profil på et socialt medie. De 12-18-årige bruger først og fremmest platformen til dialog med venner og familie; derimod bruger de den mindst til at involvere sig i politik og kommercielle forhold. Til sammenligning bruger voksne fra 71 år og derover først og fremmest de sociale medier til at læse nyheder. Generelt ser det ud til, at befolkningen ikke så meget bruger sociale medier som offentligt rum til diskussion af politiske emner, men først og fremmest til at kommentere og like venner og familie. Hvis de debatterer politiske emner på et socialt medie, er det helst med personer, hvis holdninger de kender og er enige med. Kilde: To nye rapporter fra Kulturstyrelsen
af Lucas V. Engell
Unge flygtninge udstiller deres liv Hvordan er det at være ung flygtning og vokse op på et dansk asylcenter? At have forladt alt det, man kender – inklusive sin familie – og bo i et vildt fremmed land, man måske ikke engang ved, om man skal blive i, og få et ungdomsliv til at fungere samtidig? Spørgsmål som disse forholder en ny pop-up-udstilling i København sig til. Udstillingen er lavet i samarbejde med Red Barnet Ungdom og 16 unge flygtninge, som bor på danske asylcentre. Den er en del af Arbejdermuseets særudstilling Uhørt Ungdom om unges demokratiske stemme, som løber til 26. februar. Udstillingen er todelt, så en del af billederne kan ses i DGI-byen.
Nye regler om supplerende dagpenge Da et flertal i Folketinget for et par måneder siden blev enig om et nyt dagpengesystem, var en af pointerne, at det bedre skal kunne betale sig at tage kortere job. Men nye regler for supplerende dagpenge var ikke med i aftalen. De var skudt til hjørne, da dagpengekommissionen ikke var nået til bunds i emnet. Men lige før jul blev der lavet en tillægsaftale også om den del, så den samlede dagpengereform kan træde i kraft i juli 2017. Både Lærernes a-kasse og FTF-A orienterer om de nye regler på deres hjemmesider: dlfa.dk og ftf-a.dk
Ny formand for REU Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) har fået ny formand. Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har valgt Stina Vrang Elias, der er administrerende direktør i Tænketanken DEA. Stina Vrang Elias har bred erfaring med uddannelsessystemet, med også med erhvervsuddannelserne og de øvrige uddannelsesområder, der hører under REU. Rådet skal rådgive ministeren især om udviklingen inden for erhvervsuddannelserne. Rådet skal for eksempel følge med i samfundsudviklingen og pege på tendenser, som kan få betydning for eud. Uddannelsesforbundets formand er medlem af REU. Læs mere om REU på uvm.dk
1 MIO. KR. uddeler LB Fonden hvert år til projekter, der kan skabe pædagogisk udvikling med et fremtidsorienteret perspektiv, og som kan blive af betydning for større dele af undervisningsområdet fra børnehave- til universitetsniveau. I år fik Mercantec 450.000 kroner til at udvikle en app til tosprogede elever på eud, der har svært ved at tilegne sig faglig viden af sproglige årsager. Desuden fik Aarhus Universitet 100.000 kroner til at undersøge, hvilke pædagogiske faktorer der virker for at få marginaliserede og sårbare unge tilbage i uddannelsessystemet, så de opnår livsduelighed, brugbare kompetencer og fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. Når projekterne afsluttes, vil prismodtagere fortælle, hvordan det er gået, på LB Foreningens hjemmeside eller i andre relevante fora.
LB står for Lærerstandens Brandforsikring.
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
3
JANUAR 2016
mener:
EN OVERENSKOMST BETYDER KVALITET I UNDERVISNINGEN lang tid kæmpet en hård faglig kamp for at få overenskomst med den private udbyder af danskuddannelse UCplus. Og lige før jul lykkedes det endelig. Uddannelsesforbundet og UCplus har dermed opnået en aftale, som fastlægger rammer og vilkår for lærernes arbejde med danskuddannelse på virksomheden. Aftalen er et godt grundlag for et fremtidigt, konstruktivt samarbejde med endnu en privat aktør på sprogcenterområdet i Danmark. UDDANNELSESFORBUNDET HAR I
Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet
OFFENTLIGE OPGAVER UDLICITERES i stigende grad
- eller konkurrenceudsættes, som det hedder på nudansk. På undervisningsområdet er det især danskuddannelserne, der har mærket det. Her har der historisk været tradition for, at private udbydere i oplysningsforbundene og hos Lærdansk har løftet opgaven med kvalitet – også i en konkurrencesituation. Desværre har et politisk flertal i Folketinget i de senere år banet vejen for en voldsom konkurrence på prisen. Det har sat kvaliteten i undervisningen under pres. Uddannelsesforbundet har helt fra begyndelsen – og igen og igen – peget på, at en konkurrence om at underbyde lærernes løn og arbejdsvilkår er lig med ringere kvalitet af undervisningen og dermed uddannelserne. Men den er også helt uacceptabel. Hvis politikerne absolut vil have konkurrence, er det vigtigt, at det ikke sker på bekostning af lærer-
nes muligheder for at lave fagligt god og professionel undervisning og på bekostning af en ordentlig løn for indsatsen. Uddannelsesforbundet har derfor arbejdet benhårdt for at sikre samme niveau for alle de overenskomster, som lærerne på sprogcentrene arbejder under. Fokus har været klart – at nå målet har været vanskeligere. MED DEN OVERENSKOMST, der lige før jul blev indgået
med UCplus, er vi kommet et godt stykke tættere på målet. Og vi er glade for at kunne byde UCplus velkommen i det gode selskab på sprogcenterområdet – det selskab, der primært konkurrerer på kvalitet. Som faglig organisation kæmper vi for medlemmernes løn og andre vilkår. Som professionsorganisation kæmper vi for kvaliteten i de uddannelser, vores medlemmer leverer. Heldigvis hænger disse to forhold sammen, og heldigvis er kommunerne i stigende grad opmærksomme på det, når de udliciterer. Vi fortsætter kampen for gode løn- og ansættelsesforhold for de medlemmer, der arbejder uden overenskomst – på sprogcentre, hos private AMU-udbydere, i folkeoplysningen og alle andre steder. Vi hverken kan eller vil acceptere, at det er de ansatte, der betaler prisen for den ideologisk betingede priskonkurrence, der rammer både undervisning og uddannelsesområder og hele den offentlige sektor i disse år. Overenskomsten med UCplus har bragt os et godt skridt videre i denne kamp. •
UDDANNELSESFORBUNDET
Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pontoppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen. UDDANNELSESBLADET
Redaktion: ansv. redaktør Lucas V. Engell (DJ), journalist Dorthe Plechinger (DJ), journalist Marie Begtrup (DJ), journalist Marie Dissing Sandahl (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 K øbenhavn K, tlf. 7070 2722, blad@uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC-AMS Media ApS, tlf. 2172 5939. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.
indhold
11 Tema om hjerneforskning og undervisning
UDDANNELSESBLADET #01 2016
06 OVERENSKOMSTER 06 Overenskomst med UCplus endelig på plads 07 FOAS-overenskomst fornyet 08 LØN UNDER SYGDOM 11
TEMA: HJERNEFORSKNING OG UNDERVISNING
11
Hjerneforskning rykker ind i undervisningen Ni falske udsagn om hjernen Produktionsskole arbejder med neuropædagogik Lærer man dårligere, når man bliver ældre? Svært at koble forskning direkte til klasseværelset Lærer man dårligere, når man er flygtning under pres Søren og Rotte Nr. 9 leverer små brikker til hjernens puslespil Går elektronik og zapperkultur ud over fordybelsen? Fire sandheder om hjerneforskning
13 14 16 18 19
20
20 23 24
26 AMU 26 Ufleksibelt AMU-system kan ikke følge med tiden 29 Forstander: AMU mister snart de dygtige faglærere 31
PAUSEN
32 DET ER OGSÅ ET LÆRERJOB 32 VUC-lærer laver opgaver for DR LIgetil 34 NYE BØGER & ANMELDELSER
32
38
38 INTERVIEW med uddannelsesforsker, der synes,
at lærere skal råbe mere op
FORSIDEFOTO: HELENE BAGGER
OVERENSKOMST MED UCPLUS ENDELIG PÅ PLADS Efter halvandet års blokade mod UCplus' sprogcentre lykkedes det lige før jul at forhandle en overenskomst hjem for lærerne. A F L U C A S V. E N G E L L
mod det private firma UCplus' sprogcentre er slut. Uddannelsesforbundet og UCplus har efter lange og svære forhandlinger endelig indgået overenskomst for lærerne. Og overenskomsten blev underskrevet af begge parter kort før jul. Overenskomsten træder i kraft den 1. april 2016, men den blokade, som Uddannelsesforbundet og en lang række andre lærerorganisationer indledte i juni 2014, blev ophævet den 17. december, da aftalen blev underskrevet. Så nu kan medlemmer af Uddannelsesforbundet og andre lærerorganisationer frit søge job hos UCplus. Det var en enstemmig hovedbestyrelse i Uddannelsesforbundet, der sagde ja til aftalen, og efterfølgende er den også godkendt og underskrevet i Lærernes Centralorganisation. Da overenskomsten var en realitet, sagde Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan: - Jeg er rigtig glad for, at det er lykkeHALVANDET ÅRS BLOKADE
des at blive enig med UCplus om en overenskomst for lærerne på deres sprogcentre. Det har været et meget langt forløb, men nu er vi heldigvis i mål. Og dermed kan kommunerne se frem til endnu en seriøs spiller på banen, når der skal vælges mellem udbydere af danskuddannelser. Hovedpunkterne i aftalen
De medlemmer, der allerede er ansat på UCplus' sprogcentre, har fået hovedpunkterne i aftalen tilsendt. Men blandt hovedpunkterne kan nævnes et lønforløb med fire trin og stigning hvert fjerde år. Lønnen udgør fra 33.425 til 37.228 kroner om måneden og dækker op til 712,5 timers undervisning om året. Det svarer til 950 lektioner a 45 minutter. Undervisning derudover udløser et tillæg på 85 kroner per time (60 minutter). Hertil kommer 17,5 procent pension, som betales af arbejdsgiveren. Omkring arbejdstiden er det aftalt at
anvende "det udvidede undervisningsbegreb". Det vil sige, at alle aktiviteter med kursister tæller som undervisning - for eksempel gruppearbejde, rådgivning, sparring og vejledning, løbende evaluering, målfastsættelse og evaluering, kursistsamtaler, studierejser og ekskursioner samt sociale og kulturelle arrangementer. Man kan højst skulle undervise 30 lektioner om ugen og i gennemsnit 26 lektioner om ugen set over tre måneder (13 uger). Endelig har hver lærer ret til 37 timers efter- og videreuddannelse om året betalt af arbejdsgiveren. Underskrevet i historiske rammer
Overenskomsten er en milepæl, fordi den følger efter en længere faglig kamp i form af blokaden fra alle lærerorganisationerne. Men samtidig er den en milepæl, fordi det er den første overenskomst, som Uddannelsesforbundet har indgået med en rent kommerciel virksomhed. De øv-
Overenskomsten med UCplus blev underskrevet i de historiske rammer i Arbejdermuseets festsal. Privatfoto
6
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
OVERBEVISENDE JA TIL FOASOVERENSKOMST UDDANNELSESFORBUNDETS OVERENSKOMST FOR ledere og læ-
rige private overenskomster er indgået med parter, der er udsprunget af offentlig virksomhed eller af mere idealistiske organisationer som for eksempel oplysningsforbund og flygtningehjælp. Derfor var det også meget symbolsk, at formanden for Lærernes Centralorganisation – Anders Bondo Christensen – på lærernes vegne underskrev overenskomsten i Arbejdermuseets festsal, hvor der den dag blev holdt møde. Siden den blev bygget i 1879, har festsalen spillet en central rolle i fagbevægelsens historie. Her har fagbevægelsen kaldt til kamp, og her har arbejderfamilier festet og danset i flere generationer. Og her har man ofte kunnet sige det sidste farvel til en faglig leder eller kendt kunstner. •
Læs også kommentaren "Uddannelsesforbundet mener" på side 4.
rere på de private sprogcentre under FOAS blev i november fornyet, så den løber til udgangen af marts 2018. FOAS er en sammenslutning af private arbejdsgivere, så overenskomsten dækker Dansk Flygtningehjælps sprogcentre Lærdansk og sprogcentre under AOF og andre oplysningsforbund. Ved urafstemningen blandt de medlemmer, der er omfattet af overenskomsten, stemte ikke mindre end 87 procent ja til aftalen, mens 11 procent stemte nej. To procent af stemmesedlerne var blanke. Stemmeprocenten var meget høj, nemlig næsten 62 procent. Blandt hovedpunkterne i den nye overenskomst er, at alle ledere og lærere flyttes et løntrin op fra og med 1. januar 2016. Desuden erstattes faste tillæg som undervisningstillægget af et fast, pensionsgivende tillæg til alle på næsten 55.000 kroner om året. Dermed følger de ansatte lønstigningerne hos de kommunalt ansatte kolleger. Med fornyelsen af overenskomsten er det også blevet aftalt, hvordan arbejdstidsreglerne skal fortolkes. For eksempel præciseres lærernes og deres tillidsrepræsentanters indflydelse på tilrettelæggelsen, og også reglerne om forberedelsestid er blevet præciseret. Overenskomsten gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2015, og omkring 500 medlemmer er omfattet af den. Tidligere er overenskomsten for FOAS-skolernes såkaldt almene del blevet fornyet, så den også løber frem til 2018. Den dækker blandt andet daghøjskoler, projekter, FVU- og ordblindeundervisning. • luc
Ny Viden om Erhvervsuddannelser Årskonference 1.-2. marts
Erhvervsuddannelsesreformen 2015: Status – og hvor er vi på vej hen?” Bliv inspireret til det videre arbejde gennem plenumoplæg og workshops baseret på forskning og udviklingsprojekter fra hele landet. Konferencen arrangeres af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Professionshøjskolen Metropol. Læs mere om konferencen og tilmeld dig på www.phmetropol.dk/nve
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
7
SYG? DU SKAL DA HAVE DIN LØN ALLIGEVEL – MED TILLÆG
AF DORTHE PLECHINGER
MÅSKE UNDERVISER DU ikke i en periode, fordi du er syg eller på barsel. Men der-
for skal du have din sædvanlige løn alligevel – inklusive de faste tillæg, du måtte have. En sag fra Sprogcenter Kalundborg viser, at det kan betale sig at være opmærksom på løntillæg under sygdom. Sagen er dér endt med, at lærerne har fået reguleret undervisnings- og konverteringstillæg i sygdomsperioder fem år tilbage. Arbejdspladsen indvilgede straks i at betale – ledelsen vidste simpelthen ikke, at tillæggene også skulle betales under sygdom. Det vil skolen rette fremover. - De manglende tillæg blev først opdaget, da tillidsrepræsentanten og jeg kiggede på tidsopgørelsen fra stedet og fandt ud af, at der var noget, der ikke rigtig spillede, forklarer konsulent i Uddannelsesforbundet Lene Bjerre Aagesen om grunden til, at sagen overhovedet opstod. Men både hun og konsulent Christina Bohmann, som begge forhandlede sagen, mener, at den giver anledning til at gøre opmærksom på, hvor vigtigt det er for alle lærergrupper at tjekke deres lønseddel jævnligt. Lønnen er efterhånden sammensat af mange tillæg ud over grundlønnen, for eksempel undervisnings-, konverterings- og ulempetillæg samt alle de almindelige funktions- eller kvalifikationstillæg, der er aftalt ved overenskomsten. Det er ofte dér, forvirringen opstår, for hvad er så den faste, almindelige løn? - Grundlæggende er det din sædvanlige løn inklusive alle tillæg. Og den løn skal du også have under sygdom - med enkelte undtagelser. Du budgetterer jo med en bestemt lønindkomst. Og den skal du fortsat kunne regne med, selv om du har lovligt forfald, siger Christina Bohmann og forklarer, at lovligt forfald for eksempel er sygdom og barsel. - Der har været udfordringer på nogle områder før for eksempel med lærere, der havde et ordblindetillæg. Lederen mente ikke, at lærerne skulle have tillægget under barsel, fordi de ikke underviste i den periode. Men jo, det skulle de. Er der nogle tillæg, man ikke skal have under sygdom? - Man kan sige, at man skal have sin sædvanlige løn, siger Lene Bjerre Aagesen og fortsætter: - Typisk vil man ikke kunne få et ulempetillæg under sygdom, men i ungdomsskolen er det et fast tillæg. Der er også tillæg for rådighedstjeneste, som man typisk ikke vil få under sygdom og barsel, men igen, der er også tilfælde, hvor det er en fast del af den sædvanlige løn. Den faste, sædvanlige løn er et juridisk begreb. Det sker, at man må anlægge en historisk betragtning på, hvad ens løn har været, og hvad man derfor kan forvente at få i løn under sygdom og andet lovligt forfald. Sagen fra Kalundborg udsprang af et tillæg, der udgør 34 kroner per undervisningstime a 60 minutter. Det betyder, at det ikke bliver til så mange penge. Men det er ofte ved de mindre beløb, at man skal være ekstra på vagt. Lønnen kan svinge lidt fra gang til gang, for eksempel ved lønreguleringer og lignende, og derfor er det altid en god idé jævnligt at tjekke sin lønseddel, lyder rådet fra de to konsulenter. •
8
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
Gode råd Gør dig klart, hvad din sædvanlige løn er. Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at udbetale den rigtige løn, men du har også en forpligtelse til selv at holde øje. Det kan nemlig også gå den anden vej: at du har fået for meget udbetalt og får et krav om at betale tilbage. Gå til din tillidsrepræsentant, hvis der er noget, du ikke forstår ved lønsedlen. Har du ikke en tillidsrepræsentant, så kontakt Uddannelsesforbundet. Husk i øvrigt, at forældelsesfristen for at regulere løn og pension er fem år.
BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r
fra kr. 790 pr. person
www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk
ENDELIG EN BOG TIL
AD
Samtaledansk 2 udkommer
SAMTALEDANSK 1 GRUNDBOG TIL ARBEJDSMARKEDSRETTET DANSK SAMTALEDANSK – På arbejde og i hverdagen er det første grundbogssystem til arbejdsmarkedsrettet begynderundervisning i dansk som andetsprog. ■
Bygget op omkring autentiske videointerviews med ansatte i en stor dansk virksomhed
■
Kickstarter kursistens evne og lyst til med det samme at anvende sproget i praksis, uden for klasserummet
■
Samtaledansk 1 og 2 dækker tilsammen AD-forløb 1-5 (og DU 2/3 til og med CEFR A2)
Se mere på samtaledansk.dk
gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
9
9842
MARTS 2016
TEMA
HJERNEFORSKNING RYKKER IND I UNDERVISNINGEN Hjerneforskningen udvikler sig hastigt, hvilket især skyldes nye kraftige scannere. Der er interessante resultater inden for specialområdet, læsning og ordblindhed. Og om ti år kan scannere måske fortælle lærere, når eleverne mister interessen for undervisningen.
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
11
HJERNEFORSKNING & UNDERVISNING
AF MIKKEL KAMP
forskere og stort fokus på hjernen er nogle af årsagerne til, at hjerneforskningen siden omkring årtusindskiftet har udviklet sig med stormskridt. Forskerne ved langt mere om hjernen end for femten år siden, og nye undersøgelser med interessante resultater bliver jævnligt publiceret. Det har fået interessen til at stige, fortæller nogle af forskerne. – Der er stor interesse fra skole- og undervisningsområdet. Fra alle sider er der fokus på evaluering, og man sammenligner sig med andre lande. Derfor kigger man sig omkring efter andre autoritative stemmer, man kan lytte til for at finde ud af, hvordan det enkelte individ kan blive dygtigere, siger Andreas Lieberoth, der forsker i læring og design på Aarhus Universitets Interacting Minds. Også Theresa Schilhab, lektor fra Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, oplever den øgede interesse. – Undervisere ringer og skriver ofte til os for at få mere at vide. Også fra politisk hold og andre steder i samfundet er der stor interesse for brain based learning, fortæller hun. BEDRE SCANNERE, DYGTIGE
Ikke endegyldige sandheder
Det er da heller ikke rene fremtidsdrømme at bruge viden om hjernen i undervisning. Det forsøger man i neuropædagogikken, som tager udgangspunkt i teorier om hjernen og kobler det sammen med blandt andet psykologi, filosofi og pædagogisk sociologi. – Vi opfatter ikke neuroforskningen som endegyldige sandheder, men bruger den som afsæt til hypoteser. De handler blandt andet om, hvordan professionelle kan identificere tegn hos dem, de arbejder med, og analysere tegnene. For eksempel kan vores øjne sige meget om, hvordan vi har det. Samtidig er også forskning i hukommelse en gevinst i forhold til læring, fortæller Anni Mortensen, der er leder af Neuropædagogisk Kompetencecenter på
12
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
University College Nordjylland, hvor man blandt andet efteruddanner undervisere i neuropædagogik. Specialområdet er længst fremme
Neuropædagogikken bliver indtil videre brugt mest inden for specialpædagogikken, og det er da også på det område, hjerneforskningen set i undervisningssammenhæng er længst fremme, forklarer professor Jesper Mogensen, der er hjerneforsker på Institut for Psykologi på Københavns Universitet. – Meget af det, vi i dag ser på hjerneplan, ved vi i forvejen fra den psykologiske forskning. Den største mulighed ligger i virkeligheden uden for normalområdet. Inden for autismespektret er det en fordel, at vi neurologisk kan sige, at de for eksempel er lettere forstyrbare. Nogle kunne måske mene, at de burde kunne udelukke nogle forstyrrelser og være opmærksomme, men det kan de ikke bare. Der er neurale målinger, der viser, at de er anderledes. Inden for normalområdet er det mere begrænset, hvad man kan overføre til en undervisningssammenhæng, siger han. Professoren peger dog alligevel på et perspektiv. – Der begynder at tegne sig et billede af, at der ikke er en så stærk afgrænsning mellem hjernens funktioner, som vi troede. Det vil sige, at der ikke er et særligt grammatikmodul, hvor den type læring sidder. Har man svært ved grammatik, kan man måske hjælpes med andre former for læring. Det kan måske udnyttes. Man kan få nogle ideer at arbejde videre med. Om de så virker, er en anden sag, siger professoren. Også Theresa Schilhab understreger, at man skal være forsigtig med at overføre forskningsresultaterne. – Men i forhold til specialpædagogik har det betydning, at underviserne ved noget om de neurale processer, siger hun og tilføjer, at neurovidenskaben også bidrager med brugbar viden om læsning. – Man er langt fremme i forhold til for-
klaringer på, hvad der går galt hos ordblinde. I undervisningen kan lærere for eksempel bruge viden om, hvordan ord sandsynligvis afkodes som billeder, når man læser. Forskerne ved meget om det, fordi hjerneforskningen i høj grad har beskæftiget sig med sprog og undersøgt en reel problemstilling, som er relevant i en pædagogisk sammenhæng, siger Theresa Schilhab. Afprøver hjernemålere
For at forskningen skal være rigtig relevant for undervisningen, skal den foregå i situationer, der minder om læring. Man kan ikke simulere undervisning i en stor scanner, og derfor har Andreas Lieberoth i laboratorieforsøg på Aarhus Universitet blandt andet været med til at afprøve udstyr, der passer til formålet. Det består af et EEG-headset, som forskerne kan sætte på forsøgspersoner. De kan dermed registrere hjerneaktiviteten, uden at forskerne er afhængige af, at forsøgspersonerne ligger stille i en scanner. – De er langt fra lige så kraftige som en scanner, men vi har testet en model til 2.000-3.000 kroner, som fungerer nogenlunde. I princippet kan man, hvis man har mere end almindelig teknisk indsigt, sætte den til en mobiltelefon og måle sin egen hjerneaktivitet, siger Andreas Lieberoth. Udstyret kan allerede bruges – også af andre end forskerne. – Allerede nu findes der software til at hjælpe mennesker med autisme og ADHD til at holde fokus. Et billigt legetøjsagtigt EEG-headset registrerer aktiveringsmønstre et enkelt sted i frontallapperne, og så kan personen, der har det på, få et lille prik eller lignende, hvis aktiviteten i hjernen for eksempel vandrer i for mange retninger, mens de spiller et læringsspil, fortæller Andreas Lieberoth. Han vurderer, at danske undervisere vil have adgang til mindre legetøjsagtige versioner af den type udstyr inden for få år. – Jeg er ikke i tvivl om, at den vil blive kommercielt tilgængelig, og at den vil blive
brugt, inden vi er færdige med dette årti. Spørgsmålet er så, hvad underviserne vil bruge informationerne til, siger han. Hjernen kan give feedback
Andreas Lieberoth håber i øjeblikket, at forskerne på Aarhus Universitet får en forskningsbevilling til sammen med DTU at arbejde på bedre scannere, der sidder i øret og er mindre følsomme over for forstyrrelser. Teknologien udvikler sig stille og roligt, og det kan med tiden blandt andet komme undervisere til gode, når de skal udvikle deres undervisning. – Min drøm er at måle alfa- og betabølger – som man kunne kalde en slags opmærksomhedspuls – på både undervisere og elever. Hos eleverne kunne det være interessant at se, hvornår opmærksomheden er stor, og hvornår den falder. Er de for eksempel meget opmærksomme, når de møder om morgenen, og falder opmærksomheden, når eleverne har siddet nogle timer uden mad? Bliver det kortlagt, kan eleverne selv gøre noget for at være helt klar til at lære. For underviseren er det rigtig interessant at holde øje med, hvornår elevernes opmærksomhed falder. Falder de fra, når man hiver sine tunge, informationstunge slides frem, eller hvornår i et forløb er de uopmærksomme? Man vil kunne få feedback på et andet niveau, end man kan i dag, hvor det kan være svært at afkode, hvad der foregår bag øjnene på eleven, siger Andreas Lieberoth, der vurderer, at det varer cirka ti år, før teknologien kan trækkes ind i uddannelsen af undervisere. Man lærer af fejl
En anden opdagelse, der med tiden kan vise sig at være væsentlig for undervisere, er, at vores hjerner arbejder på højtryk, når vi begår fejl. – Det er måske et interessant resultat, at hjernescanninger viser, at der er stor aktivitet, når hjernen har forventet ét resultat, men det viser sig at være anderledes, og hjernen derfor er i gang med at korrigere fejlen. Nogle mener, at man måske har fejltolket scanningsbilleder, så det, man troede var et udtryk for, at noget gik godt, faktisk er udtryk for, at det ikke gik så godt, men at man lærer af det, siger Andreas Lieberoth. Han ser det som et eksempel på, at der nogle gange sker opdagelser, som ikke umiddelbart har noget med hjerneforskning i uddannelse at gøre, men som kan bruges til for eksempel at understøtte og udvikle nogle af de psykologiske teorier. – I øjeblikket har amerikanske forskere fokus på, at man lærer af fejl. Nogle elever har besluttet sig for, at de er så kloge, at de ikke begår fejl, eller for at de er så dumme, så de ikke kan lære. De skal lære at lære af deres fejl, fortæller Andreas Lieberoth. •
9 1. 2. 3. 4.
FALSKE UDSAGN OM HJERNEN Andreas Lieberoth har oplistet ni udsagn om hjernen, som han ofte har hørt, men som reelt ikke passer: Hjernen er kun modtagelig over for bestemte typer læring i afgrænsede kritiske livsperioder. Efter teenageårene dannes der ingen nye hjerneceller. Vi bruger kun 10 procent af vores hjerne. Børn lærer mere, når undervisningen matcher deres hjernes læringsstil (for eksempel visuel, kinæstetisk).
5.
Helt små børns kognitive færdigheder forbedres ved at lytte til Mozart.
6.
Man kan opdele folk i kreative højrehjernede og rationelle venstrehjernede typer.
7.
Forskelle i hemisfærisk dominans (højre/venstre) kan forklare forskelle i elevers læring.
8.
jernescanning er en nyttig måde H at vurdere en medarbejders kognitive evner.
9.
renge og pigers hjerner udvikler D sig i samme tempo. Kilde: Andreas Lieberoth, forsker på Aarhus Universitets Interacting Minds Center.
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
13
HJERNEFORSKNING & UNDERVISNING
HJERNEPÆDAGOGIKKEN ER FLYTTET PÅ HOTEL Lille Vildmose Produktionsskole har siden 2001 arbejdet med neuropædagogik. Det giver lærerne et fælles sprog og større forståelse af baggrunden for elevernes problemer. Lærerne bruger blandt andet den nye viden til at give eleverne succesoplevelser på Mou Hotel, som skolen ejer og driver. A F M I K K E L K A M P – F OTO : H E L E N E B AG G E R
14
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
Neuropædagogik
Med neuropædagogikken forstår jeg bedre, hvad der sker i elevernes hjerner, siger værkstedslærer Connie Mikkelsen (tv.) her sammen med forstander Susanne Talbot.
EN STOR SKÅL af metal er ved at blive fyldt
med ingredienserne til en frikadellefars. – Put æg i, siger kokken, hvorefter en ung kvinde tilføjer æg til farsen. – Så skal I hælde mælk i, siger kokken, hvorefter mælken kommer ned i farsen. Industrikøkkenet, hvor frikadellerne kort efter sender en appetitvækkende stegeduft ud i lokalet, er hjertet på Mou Hotel, der ligger i Himmerland ikke langt fra Kattegat. Hotellet blev for tre år siden købt af Lille Vildmose Produktionsskole. Det stod tomt, og siden har skolens lærere og elever renoveret hotellet. I dag driver eleverne hotellet med støtte fra lærerne. Skolen har i flere år arbejdet med udgangspunkt i neruropædagogik, der kan betegnes som en blanding mellem pædagogik og neuropsykologi. Pointen er, at man bruger viden og teorier om hjernen og fører den ud i den pædagogiske praksis. Det gælder også, når pædagogikken foregår i køkkenet. – Mange af eleverne er udfordret i forhold til deres arbejdshukommelse. Hvis vi bare fortæller dem, at de skal lave en ret og gennemgår de forskellige trin i retten, vil mange af vores elever have svært ved at gennemføre opgaven. Derfor får de kun besked om én ingrediens ad gangen. Opgaven bliver delt op i trin, der passer elevens evne til at holde opmærksomheden. Vi arbejder med at styrke deres arbejdshukommelse, og gradvist får de opgaver med flere trin. I første omgang støtter vi eleverne ved at skabe struktur og forudsigelighed, så deres opmærksomhed er rettet mod opgaverne. Når vi er bevidste
om elevernes problemer med hukommelsen, kan vi skabe en større udvikling hos dem, fortæller pædagog Christina Møller Jensen, der er uddannet pædagog og har en PD i neuropædagogik og blandt andet vejleder sine kolleger i at overføre teorien i neuropædagogikken til praktiske handlinger i hverdagen. Struktur i syværkstedet
Skolen begyndte så småt at læne sig op ad neuropædagogikken i 2001. Formålet var at øge forståelsen for eleverne og udvikle lærernes fælles sprog, forklarer forstander Susanne Talbot. – Det er nødvendigt for os at kunne forklare, hvorfor vi gør, som vi gør. Vi havde brug for et fælles teoretisk grundlag, når vi skal tale med hinanden, og når vi skal fortælle kommunen om vores arbejde, siger Susanne Talbot og giver et eksempel. – Vi spiser for eksempel sammen. Det gør man mange steder, fordi man har gode erfaringer med at sikre, at eleverne har mad i maven. Forskellen er, at nu kan vi forklare, hvordan maden hjælper med at skabe balance i hjernens signalstoffer, siger hun. Siden 2001 er neuropædagogikken blevet mere og mere relevant, forklarer Connie Mikkelsen. Hun underviser på skolens mode- og designværksted og har løbende været på en række kurser i at forstå hjernen. – Der er kommet flere og flere elever med forskellige diagnoser og svære problemer. Jeg har 11 elever i systuen, og de er vidt forskellige. Nogle går videre og tager hf-enkeltfag, men andre tør ikke gå i
Neuropædagogik kan defineres som samspillet mellem pædagogik og neuropsykologi. Neuropsykologien undersøger sammenhænge mellem hjerneprocesser, psyke og adfærd, og pædagogikken tilrettelægges på baggrund af viden om processerne. Neuropædagogikken giver redskaber til at danne hypoteser om pædagogiske tiltag gennem iagttagelse og analyse af tegn. Kilde: Neuropædagogisk Kompetencecenter.
kantinen på skolen. Derfor er det godt at vide, hvad der kan ligge bag, siger hun. Connie Mikkelsen bruger blandt andet sin viden til at skabe en høj grad af struktur på værkstedet, for det har nogle af eleverne det bedst med. – Når vi mødes om morgenen, fortæller jeg dem om dagens program. Bagefter bliver nogle af dem stående hos mig, fordi de ved, at jeg lige vil gennemgå det igen med dem enkeltvis. Sådan kan de bedst overskue det, fortæller hun. Connie Mikkelsen tager også hensyn til elevernes forskellige behov ved at placere dem forskelligt i rummet. Nogle bliver overstimuleret af for meget opmærksomhed og har derfor deres faste bord i et hjørne, hvor de kan sidde lidt for sig selv. Samtidig har eleverne hver deres faste symaskine, og saksene har forskellige farver, så eleverne ved, at de bruger den samme hver dag. Det skaber forudsigelighed og kan være med til at forebygge konflikter. – Nogle af pigerne i mode- og designværkstedet har haft en svær opvækst, og det betyder, at deres nervesystem kører i sympatisk aktivering, hvilket fremkalder det, man kalder kæmp eller flygt-responsen. Tager den ene en saks fra den anden, kører det hurtigt op i en konflikt, fortæller Connie Mikkelsen. Råber de ad Connie, reagerer hun ved at tale stille og roligt til dem. – For mig er det nye ved neuropædagogikken, at jeg bedre forstår, hvad der sker i deres hjerner. De er ikke uartige. Deres reaktion er en forsvarsstrategi, de har lært på et tidspunkt, hvor den måske var hensigtsmæssig. Vi viser dem noget
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
15
HJERNEFORSKNING & UNDERVISNING
LÆRER MAN DÅRLIGERE, NÅR MAN BLIVER ÆLDRE? Uddannelsesbladet har spurgt to hjerneeksperter, om man bliver dårligere til at lære med alderen. Svaret er: Både og. På Lille Vildmose Produktionsskole bruger man viden om hjernen i pædagogikken – også når det foregår i hotelkøkkenet.
andet, så de kan lære at mestre de situationer, siger Connie Mikkelsen. De skal lære at få succes
Netop at mestre situationer og hjælpe eleverne til at gøre noget, de tidligere måske ikke kunne, er en væsentlig del af skolens pædagogik. Det sker, når tjenerne på hotellet skal servere for rigtige gæster første gang og finder ud af, at de kan og måske endda får ros af gæsterne. I det små lærer eleverne på vidt forskellige tidspunkter at gøre noget, de tidligere ikke kunne. Det kan være alt fra at spise sammen med andre til selv at huske at børste tænder. – Undervisningen tilrettelægges, så den skaber tilpas frustration. Vi stiller dem opgaver i deres nærmeste udviklingszone, fordi det stimulerer nervecellerne i det område, der er involveret, til kemiske processer, som styrker læringen. Mange af skolens elever har haft mange nederlag, så derfor skal vi give dem nogle succeser. De skal simpelthen lære, at de godt kan få succes. Det lærer vi dem ikke så meget ved at tale, men i høj grad ved at handle, siger Christina Møller Jensen. – Vi skaber den nødvendige frustration hos de unge, og når den opnås, skal vi møde dem dér, hvor de er. De har haft mange nederlag, så derfor skal vi give
16
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
dem nogle succeser. Det kan skabe nye forbindelser i hjernen, når den oplever noget nyt. De skal simpelthen lære, at de godt kan få succes. Det lærer vi dem ikke så meget ved at tale om det, men i høj grad ved at handle, siger Christina Møller Jensen. Skaber den nødvendige frustration
Selv om lærerne arbejder med at give eleverne små og store succeser, kan lærerne selv blive frustrerede over eleverne. Er der problemer, holder medarbejderne en såkaldt elevkonference, hvor alle, der arbejder med eleven, er med. – Som værkstedslærer kan jeg for eksempel blive frustreret, når eleven gør nogle bestemte ting. Man kan blive lidt blind og have svært ved at se løsninger, siger Connie Mikkelsen. Så hjælper det at diskutere med kollegerne, tilføjer Christina Møller Jensen. – På møderne prøver vi at lade være med at fokusere så meget på adfærd. Vi går bag om de unges handlinger og finder sammen en anden tilgang. Ved at korrigere vores handlinger kan vi støtte eleverne i at få andre handlemuligheder og derved mestre mere. Her hjælper det, at vi har et fælles sprog i neuropædagogikken, siger hun. •
– Det kan der ikke gives et entydigt svar på. Noget tyder på, at man bliver mindre fleksibel forstået på den måde, at det for eksempel bliver sværere at skifte fra én måde at gøre ting på til en anden. Samtidig går hastigheden, man er i stand til at kapere information med, ned. Man ved, at når vi bliver ældre, bliver hukommelsen dårligere. Det følges med det rent fysiske, at hippocampus – som har betydning for lagring af diverse former for information i hukommelsen – bliver mindre med alderen. På den anden side får man med alderen større erfaring og viden, så man kan kompensere – ikke mindst på et felt, man ved noget om i forvejen. Det er vigtigt at understrege, at jeg taler ud fra et gennemsnit. Man kan sagtens finde folk, der er gode til at holde sig i gang, og hvor man ikke kan påvise de ændringer, jeg har beskrevet. JESPER MOGENSEN, HJERNEFORSKER OG PROFESSOR PÅ INSTITUT FOR PSYKOLOGI, KØBENHAVNS UNIVERSITET.
– Det kommer an på, hvilken slags læring der er tale om. Vi bliver ikke dårligere til skill learning, der kræver opbygning af rutine som at cykle eller at lægge puslespil. Når vi alligevel oplever det, som om det går langsommere at lære at køre mountainbike som 40-årig i forhold til som barn, skyldes det snarere vores større erfaring. Vores bevidsthed om, at ting kan gå galt, kan forstyrre indlæringen. Med hensyn til ren regnekraft bliver vi sandsynligvis lidt langsommere, ligesom sprintere kan miste hurtigheden. THERESA SCHILHAB, LEKTOR PÅ INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AARHUS UNIVERSITET.
TIL DANSKUNDERVISNINGEN
BEGYNDERSYSTEMER Til modul 1 og 2 og ’Arbejdsmarkedsrettet Dansk’ DU3: På vej til dansk – trin for trin Videre mod dansk – trin for trin DU2: Vi taler dansk 1 Vi taler dansk 2
DANSK UDTALE
BREVE/SKRIFTLIG FREMSTILLING DANSK TALESPROG
Alle bøger er velegnede ved klasseundervisning, differentieret undervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- eller pararbejde. Læs mere på www.synope.dk
Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk
HJERNEFORSKNING & UNDERVISNING
SVÆRT AT KOBLE FORSKNING DIREKTE TIL KLASSEVÆRELSET Hjerneforskningen har mange interessante resultater, men undervisere skal være kritiske med at overføre dem til pædagogik og didaktik, advarer hjerneforskere.
AF MIKKEL KAMP VÆR PÅ VAGT og lad være med at blive alt
Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.
Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30
Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 18
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
for imponeret, når en kollega, chef eller ekspert bruger resultater fra hjerneforskning som argument for, at du skal tilrettelægge din undervisning på en bestemt måde. Så enkelt er det nemlig ikke, advarer hjerneforskere. – Man kan ikke overføre neurovidenskabens resultater direkte til den pædagogiske praksis. Problemet er, at forudsætningerne i de neurovidenskabelige forsøg ikke i tilstrækkelig grad simulerer vilkårene i det virkelige liv. Man ligger for eksempel helt stille i en scanner. Det er karakteristisk, at man dermed får en ret sikker viden, men til gengæld giver køb på at kunne sige andet end det, man har undersøgt under lige netop de forudsætninger. Når man forsøger at eksportere resultaterne til en pædagogisk sammenhæng, går mange mellemregninger tabt – mellemregninger, som måske er årsagen til, at resultaterne alligevel ikke holder, forklarer Theresa Schilhab, lektor på Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.
Hun er uddannet neurobiolog og videnskabsteoretiker og kalder sig selv for filosofisk kognitionsbiolog. Hun forklarer, at pædagogisk neurovidenskab er speciel, fordi den endnu er i sin meget tidlige vorden. – Det er først for alvor begyndt omkring år 2000. Feltet er derfor også er ret sporadisk. I Norden er pædagogisk neurovidenskab stadig stort set fremmed på forskningsniveau. Forskningens spørgsmål og svar bliver i meget lille grad styret af pædagogiske temaer i undervisningen, og dermed er de sjældent inden for et undervisningsrationale. Det meste af den nordiske litteratur er derfor ikke opstået på videnskabeligt valideret niveau, siger Theresa Schilhab. Jesper Mogensen, der er hjerneforsker og professor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, er enig. – Der er en tendens til at se neurovidenskab som mere rigtig forskning end psykologisk eller anden humanistisk forskning. Men det er det ikke. Neurale processer er ikke vigtigere end psykologiske processer. På det neurale område ved vi relativt lidt i forhold til at bruge den viden i en praktisk sammenhæng, siger han. Kender resultaterne i forvejen
En del af den viden om neurale processer, der er relevant for arbejdet med mennesker, giver ikke anledning til at ændre på, hvordan man underviser. Mange af de resultater forskerne når frem til, kender man nemlig i forvejen fra anden forskning. – Man kan sammenligne hjerneforskningen med en forbrydelse. Man ved, at der er begået et røveri, og så prøver politiet at opklare, hvem der har gjort det. Vi prøver at finde frem til de neurale processer bag det, vi allerede ved, finder sted, forklarer Jesper Mogensen. Resultaterne fra forskningen bliver dog mere og mere relevante. – Vi forsker dels for at forstå hjernen og dels for at blive bedre til behandling af skader og sygdomme i hjernen. I forhold til behandling er forskningen yderst relevant. Det gælder også i forhold til specialområdet. I takt med at inklusion rykker flere elever ind på normalområdet, bliver det også mere relevant der, forklarer han. Jesper Mogensen opfordrer til at lade være med at falde på halen over de nye forskningsresultater. – Undervisere – eller måske er det i virkeligheden de pædagogiske forskere – skal ganske enkelt kigge objektivt på, om nye resultater viser processer, som man i forvejen vidste fandtes, eller om der reelt bliver påvist nye sammenhænge. Om der kommer en dag, hvor det er rimeligt primært at angribe pædagogiske problemstillinger hjernemæssigt, er tvivlsomt, siger han. Theresa Schilhab opfordrer til ydmyghed hos dem, der formidler forskningsresultaterne. – Man skal fortælle, at det er ideer og teorier, som er opstået med baggrund i sporadiske forskningsresultater. Hvis formidlere vil skabe overordnede teorier om menneskets sind og læring på baggrund af et stadig temmelig uudforsket område, kan de nok levere gode idéer. Men det er ikke forskning. Det er på grænsen til at være skadelig virksomhed, hvis man præsenterer løse ideer og teorier som forskning. Vi er biologiske væsner, og vi skal diskutere, hvad det betyder for os, og her hjælper neurovidenskaben med kvalificerede bud. Men det er trist, hvis man kommer med fejlagtige påstande, der kan have afgørende pædagogiske konsekvenser, siger hun. •
LÆRER FLYGTNINGE UNDER PRES DÅRLIGERE? Uddannelsesbladet har spurgt to hjerneeksperter, om det gør det sværere for flygtninge at lære dansk, hvis de er i en svær livssituation. Svaret er: Sandsynligvis. – Det kan man ikke svare entydigt på. Men der er hjernemekanismer, som kan gøre det sværere at lære, hvis man er under stress. Under stress producerer man flere stresshormoner og færre neurotrofiner, som er stoffer, der er nødvendige for at lære. Neurotrofinerne er nødvendige, for at hjernecellerne kan ændre sig, og for at lære nyt skal hjernecellerne netop ændre sig. Slutresultatet vil være, at det er sværere at lære, når man lever i et nyt land, har oplevet katastrofeforhold og måske har en familie, der lever en usikker tilværelse. Hvis man så begynder at koble det sammen med et krav om, at flygtninge skal lære dansk for at få lov til at blive her i landet, starter man en ond cirkel, hvor de kan producere endnu mere stresshormon over, at det ikke går godt med sproget. Så går det endnu dårligere med at lære, og så kører spiralen nedad. JESPER MOGENSEN, HJERNEFORSKER OG PROFESSOR PÅ INSTITUT FOR PSYKOLOGI, KØBENHAVNS UNIVERSITET.
– Det er helt sikkert yderst vanskeligt at lære, når man er stresset. Den del af opmærksomheden, som er nødvendig for at kunne opfange, forstå og lagre i hukommelsen til senere brug, bliver brugt på helt andre opgaver, der går på at håndtere en stressende situation. Biologisk set er en flygtning i en livstruende situation. Hele organismen er i en slags undtagelsestilstand, hvor øjeblikket handler om helt basale fænomener, så der kan ikke bruges ressourcer på læring, som kræver mental balance. THERESA SCHILHAB, LEKTOR PÅ INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AARHUS UNIVERSITET.
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
19
HJERNEFORSKNING & UNDERVISNING
SØREN OG ROTTE NR. 9 LEVERER SMÅ BRIKKER TIL HJERNENS PUSLESPIL På Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab i Aarhus arbejder forskere med vidt forskellig faglig baggrund med at forstå hjernen. En af dem er læge og ph.d.-studerende Ali Khalidan Vibholm, der ved hjælp af scannere, radioaktivt sporstof, forsøgsdyr og frivillige forsøgspersoner udvikler en ny metode til at lokalisere det sted i hjernen, hvor epileptikeres sygdom udspringer.
AF MIKKEL KAMP F OTO : H E L E N E B A G G E R
20
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
sidder Søren med en hvid badehættelignende indretning på hovedet. Han venter tålmodigt, mens Ali Khalidan Vibholm sætter ledninger til 32 elektroder på Sørens hoved. Han sprøjter også gel ind ved elektroderne, hvilket hjælper signalet til at gå klart igennem, når ledningerne senere skal tilsluttes en computer, der måler elektriske bølger, der er udtryk for hjernens aktivitet. – Hvis du føler trang til at sove undervejs, skal du endelig ikke kæmpe imod, for faktisk er der mere aktivitet i hjernen, når man sover, forklarer Ali Khalidan Vibholm, mens Søren svarer, at det sagtens kan blive aktuelt, da hans børn første gang begyndte at røre på sig ved femtiden. Nu er klokken ti, og det er ved at være en time siden, at de to mænd mødtes i kældePÅ EN STOL
ren under bygning 10 på det tidligere kommunehospital i Aarhus. Det huser nu CFIN, Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, som hører under Aarhus Universitet. Ali Khalidan Vibholm er læge og i gang med et ph.d.-projekt, hvor han håber at udvikle en metode, der kan hjælpe en del af de epilepsipatienter, som ikke har gavn af den medicinske behandling. Populært beskrevet er problemet for patienterne, at der fra et sted i hjernen bliver sendt for mange impulser ud. Kan man finde stedet, kan det opereres, så patienten får det væsentligt bedre. Der findes flere metoder til at lokalisere stedet, og Ali Khalidan Vibholm er i gang med at udvikle endnu en, som måske i løbet af de næste ti år vil komme til at fungere som supplement til de andre metoder.
Ali Khalidan Vibholm udfører hjerneforsøg på både mennesker og rotter. Resultaterne bruges blandt andet i pædagogikken.
Metoden er at måle på to forskellige måder på samme tid. Den badehættelignende EEG måler hjernens elektriske impulser, mens den store HRRT-scanner – som der kun findes ti af i verden – viser, hvor i hjernen impulserne kommer fra. Søren er hverken videnskabsmand eller har epilepsi. Han har svaret på en annonce og meldt sig som frivillig forsøgsperson. Han er en ud af 18 raske forsøgspersoner, som Ali scanner, for til sidst via et avanceret computerprogram at skabe en model for en gennemsnitlig normalhjerne, som han kan sammenligne med scanninger, han laver af ti patienter med epilepsi. Søren har også sagt ja til at få sprøjtet et sporstof ind i sin krop. Stoffet er svagt radioaktivt, og selv om det kan lyde skræmmende, er det ikke farligt for ham. Stoffet har en forkærlighed for steder i hjernen med høj aktivitet, og derfor vil Ali Khalidan Vibholm på sine scanninger kunne se, hvor der er meget sporstof og dermed stor aktivitet. Rotte Nr. 9
Ali Khalidan Vibholm forbinder ledningerne på Sørens hoved med en computer, der viser alfa-bølger, som er et udtryk for
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
21
HJERNEFORSKNING & UNDERVISNING
aktiviteten i Sørens hjerne. Han bliver bedt om at se til højre, og den lille handling giver tydeligt udslag på skærmen. – Sporstoffet, som man skal have, har vi testet på dyr. Først har vi sprøjtet det ud over nogle dyrs celler og undersøgt, om der sker forandringer. Det vil vi helst have, at der ikke gør, og det gjorde der heller ikke. Så har vi testet det på mindre dyr og til sidst på grise, hvis hjerner minder meget om vores, fortæller Ali Khalidan Vibholm, mens han tester signalet fra Sørens hoved til computeren. I et andet rum i samme kælder er en albinorotte med navnet Nr. 9 på vej ud af en Mediso Pet MRI-scanner, hvor den har ligget under fuld narkose de seneste timer. Forskerne bruger blandt andet albinorotter, fordi det er lettere at se og dermed ramme venerne i halen. Her fik Rotte Nr. 9 sprøjtet et sporstof ind, inden den blev hjernescannet. Rotter er forholdsvis nemme at have med at gøre som forsøgsdyr. Både i forhold til rotter og især mus er det dog en ulempe, at hjernerne er ret små. Selv om scannerne bliver bedre og bedre, er opløsningen på det billede, forskerne får ud af scanningen, kun på 0,4 millimeter. For
22
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
en scanner er det rigtig godt, men det er langt dårligere end de billeder, man kan tage med en mobiltelefon. Blandt andet derfor bliver de små gnavere ofte afløst af grise, når forskningen når så langt, at den snart skal afprøves på mennesker. Rotte Nr. 9 har givet sit bidrag til videnskaben i denne omgang. Den kommer ud af narkosen og bliver lagt i en gennemsigtig kasse med strøelse og mad og vand. De første minutter ligger den dog helt stille, men så kommer der lidt bevægelse, og efter få minutter går den stadig tydeligt omtumlede rotte en smule rundt i sin kasse. Hovedet i scanneren
Klokken er omkring 11. Søren er flyttet ind i lokalet ved siden af, hvor han ligger klar til at komme ind i scanneren. Ali Khalidan Vibholm og Khalida Akbari, der er bioanalytiker, har placeret en hjemmelavet skumgummipude på Sørens baghoved for at gøre de kommende knap to timer, hvor han skal ligge med hovedet i en scanner, så behagelige som muligt. Klokken fire samme morgen begyndte kemikerne et andet sted i kælderen at producere det let radioaktive sporstof. Det er en vanskelig, højteknologisk proces, som
kun udføres få steder. For eksempel laver man det ikke selv i Norge, så Rikshospitalet i Oslo får fløjet leverancer ind fra Aarhus. Det er dog ikke altid, processen går 100 procent som planlagt. – Kemikerne skal godkende stoffet. Er kvaliteten ikke i orden, bliver det kasseret, og så afbryder vi forsøget, forklarer Ali Khalidan Vibholm, inden Khalida Akbari med et joystick kører Sørens hoved ind i scanneren og placerer puder på begge sider af hans hoved. De skal sørge for, at han ikke slår sig, hvis han falder i søvn. Få minutter senere afslører lydene inde fra scanneren, at det var en god idé. Søren får dog ikke lov at sove længe, for kemikerne melder over højttaleren, at stoffet er godkendt, og snart efter bliver det leveret i en blybeholder. Stoffet bliver injiceret i hans ene arm, og umiddelbart efter bliver der taget en række blodprøver. Da det er overstået, begynder selve scanningen, som Ali Khalidan Vibholm overvåger, mens Søren igen indhenter noget af den mistede nattesøvn. Når han vågner, har han leveret materiale til, at ph.d.-forskeren kan lægge endnu en brik i puslespillet med at kortlægge hjernens funktioner. •
Forskning på CFIN Hjerneforskning er meget mere end arbejdet med scannere og forsøgsdyr. På CFIN er der medarbejdere med en bred vifte af videnskabelige baggrunde som fysik, datalogi, statistik, biologi, medicin, psykologi, semiotik, lingvistik, filosofi, musik og antropologi. De laver grundforskning, hvor man gennem videnskabelige eksperimenter forsøger at kortlægge den menneskelige hjerne, og hvordan den reagerer på forskellige påvirkninger. Centret laver også medicinsk tilknyttet forskning, som forsøger at finde nye metoder til at forbedre behandlingen af forskellige neurologiske sygdomme som Parkinsons, demens, hjerneblodpropper og depression. Kilde: cfin.au.dk
GÅR ELEKTRONIK OG ZAPPERKULTUR UD OVER FORDYBELSEN? Uddannelsesbladet har spurgt to hjerneeksperter, om elektroniske gadgets og nutidens zapperkultur gør det sværere for unge at fordybe sig og dermed lære. Svaret er: Nej. Selve hjernen ændrer sig ikke, men måske lærer de alligevel anderledes. – Det kommer an på, hvilken slags læring der er tale om. Unge lærer helt sikkert, når de bruger diverse elektroniske gadgets. De bliver rigtig gode til at multitaske på en måde, hvor de hurtigere kan komme ind og ud af en opgave. De kan hurtigt omstille sig, men de kommer helt sikkert også til at lære anderledes. Nogle artikler viser, at vi husker information anderledes nu, end vi gjorde før internettet. Vi er gået fra i højere grad at huske indhold til at huske, hvor den pågældende viden er placeret – altså i hvilken folder eller hjemmeside. Man kan let forestille sig, at det også gør noget ved tænkningen og dybdelæringen, for hvis vi ikke selv husker information, men må slå den op, før vi kan manipulere den, så bliver det ikke vores egen mestring af information og de associationer, det afføder hos os, som vi manipulerer med, men den, som forfatteren bag informationen har formuleret den. THERESA SCHILHAB, LEKTOR PÅ INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AARHUS UNIVERSITET.
– Umiddelbart kan vi ikke sige noget hjernemæssigt om det. Det er mere et psykologisk spørgsmål, men det burde være indlysende, at hvis man ikke er fokuseret på det, man skal lære, så lærer man det ikke i tilstrækkeligt omfang. Får man en masse informationer ind fra andre kanaler, vil det aflede opmærksomheden. Men vi har ikke hjernemæssige forskningsresultater, som viser, at vi skulle blive dårligere til at fordybe os af de årsager. JESPER MOGENSEN, HJERNEFORSKER OG PROFESSOR PÅ INSTITUT FOR PSYKOLOGI, KØBENHAVNS UNIVERSITET.
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
23
HJERNEFORSKNING & UNDERVISNING
4
SANDHEDER
OM HJERNEFORSKNING:
I takt med, at hjerneforskningen når frem til flere og flere resultater, opstår der også en del myter. Her rydder eksperterne op i en del af dem.
Hverken mænd eller kvinder kan multitaske – Vores hjerner kan godt køre flere processer samtidig, men vi er kun i stand til at have opmærksomheden rettet mod én ting ad gangen. Vi kan skifte vores opmærksomhed fra en opgave til en anden og så vende tilbage til den første opgave igen. ANNI MORTENSEN, PH.D.-STUDERENDE, LEKTOR I PÆDAGOGIK OG LEDER AF NEUROPÆDAGOGISK KOMPETENCECENTER.
Det er svært at måle forskel på drenge- og pigehjerner – Det bliver ofte nævnt, at hjerneforskningen påviser, at der er store forskelle på drenge og piger. Virkeligheden er langt mere kompliceret. Der er større variation inden for gruppen af piger og drenge, end der er de to grupper imellem. Det gør det rigtig svært at sige, at noget bestemt kendetegner enten drenge eller piger. Vi kan ikke sige, at mænd tænker på én måde og kvinder på en anden. Hvordan kan vi overhovedet vide, hvad andre tænker? Hvis vi beder to personer tænke på farven rød, hvorfra ved vi så, at deres tankeindhold er identisk? Og selv hvis man kan konstaterede, at der er forskel på, hvordan de to køn tænker, hvordan kan vi så vide, at det er opstået biologisk. Det kan også handle om de påvirkninger, vi socialt er blevet udsat for. THERESA SCHILHAB, LEKTOR PÅ INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AARHUS UNIVERSITET.
24
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
Forskerne kan mindre, end folk tror – Mange tror, at vi nu og her kan bruge forskningen til meget mere, end vi kan. Man tror, at vi i hjernen kan se, at folk føler noget bestemt, eller om de har empati. I bedste fald er vi begyndt at have en forståelse af det, men den optimale metode er stadig at spørge folk, hvad de føler. Nogle har også en antagelse om, at vi kan stille psykiatriske diagnoser gennem scanninger, men det kan vi ikke, selv om vi kan måle mere og mere. JESPER MOGENSEN, HJERNEFORSKER OG PROFESSOR PÅ INSTITUT FOR PSYKOLOGI, KØBENHAVNS UNIVERSITET.
Man kan lære hele livet – En af de sejlivede myter fortæller, at hjernen kun er modtagelig over for bestemte typer læring i afgrænsede, kritiske livsperioder. Det er rigtigt, at børns kroppe og hjerner udvikler sig efter en nogenlunde genkendelig tidsplan, hvor der først opbygges overordnede strukturer, som derefter fintunes og beskæres indtil teenageårene. Til gengæld er det ikke rigtigt, at vinduet for eksempel for at lære sprog lukker sig uigenkaldeligt senere i livet. Både store børn og voksne kan tilegne sig nye sprogfærdigheder. Man kan tale om følsomme perioder, men ikke absolut kritiske. ANDREAS LIEBEROTH, FORSKER PÅ INTERACTING MINDS CENTER, AARHUS UNIVERSITET.
Meld dig ind i dag på ftf-a.dk, ring 70 13 13 12 eller SMS* medlem til 1980 – så klarer vi alt det praktiske for dig
A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET
*Alm. sms-takst
Skift til a-kassen FTF-A og få personlig sparring, hvis du er på jagt efter et nyt job eller overvejer et karriereskifte. 24 timers sparring på cv og ansøgning. Jobtilbud direkte til dig. Samarbejde med 60 faglige organisationer. Indgående kendskab til dit fag. Og meget mere.
UFLEKSIBELT AMU-SYSTEM KAN IKKE FØLGE MED TIDEN Arbejdsmarkedet og teknologien har udviklet sig – og AMU har ikke kunnet følge med. Det er forklaringen på den negative udvikling i AMU, mener chefkonsulent fra Danmarks Evalueringsinstitut. Men der er bestemt en fremtid for arbejdsmarkedsuddannelserne, slår han fast.
A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L ALLE VIRKSOMHEDER MED både faglærte og ufaglærte
medarbejdere burde nærmest per definition have brug for at sende de ansatte på AMU-kurser, mener chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, Michael Andersen. Men alligevel er antallet af AMUkursister faldet markant de seneste ti år, og et stigende antal virksomheder vurderer AMU negativt. – Virksomhederne har generelt ikke vendt AMU ryggen. Det er fortsat omkring hver tredje virksomhed, der har brugt AMU inden for de seneste to år. Men vi kan konstatere, at de virksomheder, som bruger AMU, er blevet mere kritiske over for AMU på nogle helt afgørende kvalitetsparametre. Kontakten mellem virksomhederne i det hele taget og udbyderne er blevet mindre. Og selv om barriererne for at bruge AMU i de sidste fire år burde være blevet mindre, så ser det faktisk ud til, at de er blevet større, forklarer Michael Andersen med baggrund i en EVA-undersøgelse om virksomhedernes brug af AMU. – Ser man bort fra 2009 og 2010, hvor aktiviteten var ekstraordinært høj, er aktiviteten faldet med omkring en femtedel, siger Michael Andersen og tilføjer, at især de store virksomheder med over 100 ansatte er stoppet med at bruge AMU. – Det er selvfølgelig et problem for mange AMUudbydere, tilføjer han.
26
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
Sammenholder man antallet af AMU-kursister med antallet af ufaglærte og faglærte i det hele taget på arbejdsmarkedet, så har andelen af kursister været cirka den samme gennem alle årene. Sagt med andre ord er der altså blevet færre ufaglærte og faglærte i takt med, at ældre og mindre uddannede generationer er gået på pension, og flere unge i dag tager en videregående uddannelse, og derfor er gruppen af mennesker, som et AMU-kursus er relevant for, skrumpet betragteligt. – Der er faktisk blevet omkring en kvart million mennesker færre i målgruppen for AMU i perioden 2008-2013. Så forklaringen på den faldende aktivitet i AMU er ikke, at virksomhederne har vendt AMU ryggen, men at arbejdsmarkedet har ændret sig, og at der er langt færre job til ufaglærte og faglærte, siger Michael Andersen og tilføjer, at andelen af alle virksomheder i undersøgelsen, der benytter sig af AMU, har ligget ret stabilt de seneste ti år. AMU's fremtid burde være gylden
Selv om man måske kunne fristes til en dystopisk fremskrivning af AMU-aktivitet og erklære AMU for en uddød fugl om føje år, mener Michael Andersen alligevel, at AMU bestemt har en fremtid. – AMU blev født tilbage i 1960’erne som et uddannelsestilbud særligt rettet mod ufaglærte arbejdere,
FAKTA FRA AMU-UNDERSØGELSEN Årsager til, at virksomhederne aldrig benytter AMU hhv. fire andre former for kompetenceudvikling til deres ufaglærte medarbejdere i 2015 (andel af virksomheder i procent).
FAKTA AMU er en central del af det danske fleksible arbejdsmarked og understøtter ideen om livslang læring. I 1960 fik ufaglærte retten til at tage arbejdsmarkedsuddannelser og fra 1966 også faglærte. Offentligt ansatte kunne fra 1994 komme på AMU-kurser. AMU har tre hovedformål, som har været de samme siden loven om arbejdsmarkedsuddannelser for blev vedtaget i 1960: – Arbejdsmarkedsuddannelserne skal bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling.
Vi har ikke behov for dem
60 %
De giver ikke medarbejderne de kompetencer, virksomheden har brug for
20 %
Vi har ikke kendskab til dem
13 %
Vi har ikke tid til dem
9%
De er for dyre
3%
De er ufleksible i forhold til, hvornår det passer vores virksomhed
3%
De er ufleksible i forhold til, hvor det passer vores virksomhed
2%
– Arbejdsmarkedsuddannelserne skal medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt. – Arbejdsmarkedsuddannelserne skal give voksne muligheder for at forbedre såvel erhvervskompetencer som personlige kompetencer gennem mulighederne for at opnå grundlæggende formel kompetence inden for erhvervsrettet grunduddannelse. Kilde: Lov om AMU
Kilde: Virksomhederne og AMU, EVA 2015
Andel af virksomheder (i procent), der i høj grad eller i nogen grad var enige i, at undervisningen inden for uddannelsestilbuddet niveaumæssigt er tilpasset de ufaglærte medarbejdere, i hhv. 2007, 2011 og 2015
73% 72% 64% Kilde: Virksomhederne og AMU, EVA 2015
Andel af virksomheder (i procent), der i høj grad eller i nogen grad var enige i, at undervisningen inden for fem typer uddannelsestilbud niveaumæssigt er tilpasset de faglærte medarbejdere, i hhv. 2007, 2011 og 2015.
AMU
AMU
2007
2007
2011 2015
62% 73% 69%
2011 2015
Kilde: Virksomhederne og AMU, EVA 2015
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
27
men andelen af faglærte er siden vokset, så de i dag udgør næsten 60 procent af kursisterne, mens de ufaglærte fylder en tredjedel. Så selv om både gruppen uden uddannelse og gruppen af faglærte er reduceret med omkring en kvart million fra 2008 til 2013, er der stadig omkring halvanden million personer i målgruppen i dag. Så derfor er der fortsat brug for AMU, siger han og fortsætter: – AMU kan nemlig noget, som resten af uddannelsessystemet ikke kan. De korte meget målrettede kurser sikrer, at man meget hurtigt og fleksibelt kan blive op-
dateret til den nyeste teknologi, så jeg har svært ved at forestille mig et moderne arbejdsmarked uden AMU, lyder det. Hans vurdering er, at der med den hastige teknologiske udvikling i fremtiden endda vil være mere brug for AMU, fordi virksomhederne oftere vil have brug for at opdatere medarbejdernes viden. – Derfor er det en kritisk udvikling, når brugerne af AMU bliver mere kritiske over for AMU, siger han. For andelen af virksomheder, der bruger AMU, og som synes, at omkostninger og udbytte står mål med hinanden, er faldet fra 75 procent i 2011 til 70 procent i 2015. Og da virksomhedernes omkostninger til efteruddannelse takket være VEU-godtgørelsen fra staten er begrænsede, er udviklingen kritisk, mener Michael Andersen. Kontakten mellem udbydere og modtagere er blevet mindre, og det kan være en del af forklaringen, mener han, for så er der risiko for at komme ud af trit med virksomhedernes reelle behov. – Undersøgelsen viser også, at blandt de virksomheder, der bruger AMU, er andelen, der ikke mener, at AMU-undervisningen modsvarer det teknologiske niveau på deres virksomhed, vokset fra 12 procent i 2011 til 18 procent i 2015. Når virksomhederne får mere specialiserede behov, er der brug for mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, så man kan eksempelvis samle specialiseret undervisning et eller flere steder i landet eller lade undervisningen foregå de steder, som passer virksomhederne bedst, forklarer Michael Andersen. Har VEU-centrene fejlet?
Selv om man i EVA's undersøgelse ikke direkte spørger til virksomhedernes vurdering af VEU-centrene, så fortæller undersøgelsen alligevel noget, mener Michael Andersen. VEU-centrene blev oprettet i begyndelsen af 2010 og var tænkt som en administrativ og markedsføringsmæssig samling af kræfterne. – Vi kan i hvert fald konstatere, at den kritiske udvikling på AMU har fundet
28
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
sted i den periode, hvor man har opbygget VEU-centrene. Man havde en forventning om, at centrene skulle løfte kvaliteten, og at de skulle gøre det nemmere at bruge AMU. Men vi kan konstatere, at det går den modsatte vej, siger han. Således svarer flere virksomheder i år end både i 2007 og 2011, at det er administrativt besværligt at bruge AMU, og flere virksomheder mener i dag, end de gjorde for fire år siden, at det er vanskeligt at få et overblik over, hvilke AMU-uddannelser der kunne være relevante. EVA's undersøgelse peger ikke på løsningen for AMU, men ifølge Michael Andersens vurdering er vejen frem at arbejde for at styrke kontakten mellem AMU-udbydere og virksomheder og øge fleksibiliteten – altså eksempelvis, hvor undervisningen finder sted. Trepartsforhandlingerne
I 2016 skal der igen finde trepartsforhandlinger sted, og både regeringen og arbejdsmarkedets parter har længe lovet, at uddannelse og især efteruddannelse står på dagsordenen. Hvad indholdet af forhandlingerne bliver, er endnu uklart, men er arbejdsgivere og arbejdstagere enige, er der en vis tradition for, at regeringen vil lytte til dem, forklarer Michael Andersen. – Det er en styrke, at parterne er så tæt på AMU, men det er også systemets svaghed, for når LO og DA ikke er enige, så er det svært at lave forandringer, og i stedet indretter man det efter den laveste fællesnævner, man kan enes om, siger han. Det er også uvist, om der i en tid med generelle nedskæringer på uddannelsesområdet overhovedet kan blive tale om at tilføre flere penge til systemet. Michael Andersen påpeger, at et fåtal af virksomhederne angiver prisen på AMU-kurserne som afgørende for brugen. – Det handler ikke nødvendigvis om at gøre det billigere at bruge AMU. Men der er brug for at sikre, at AMU er teknologisk og pædagogisk klædt på til at kunne imødekomme virksomhedernes behov, siger han. •
FORSTANDER:
AMU MISTER SNART DE DYGTIGE FAGLÆRERE Virksomhederne glemmer i højere grad, at AMU er offentligt finansieret og derfor ikke bare skal komme den enkelte virksomhed til gavn, men samfundet som hele. Det mener forstanderen på AMU-Fyn, Ove G. Dalby, som efterlyser et taksteftersyn. A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L
”Vi skal jo ikke
tjene penge, for vi er sat i verden for at forbedre folks muligheder på arbejdsmarkedet. Men vi skal have det til at løbe rundt.” OVE G. DALBY, FORSTANDER, AMU-FYN
OVE G. DALBY, forstander på AMU-Fyn, kan
du genkende EVA-rapportens billede af AMU? – Når en AMU-udbyder, hvad enten det er et AMU-center eller en erhvervsskole, bliver økonomisk rundbarberet gennem politiske tiltag, er det ganske svært at blive ved med at motivere sig selv til at øge sit underskud år efter år. Forstået på den måde, at underskuddet fra AMU skal dækkes andre steder. Det er en vanskelig situation, siger han. Der er ubalance i tingene, mener Ove Dalby og peger på, at mange kurser kræver et urealistisk deltagerantal, før det kan løbe rundt at udbyde dem. Det er blot én af forklaringerne på aktivitetsnedgangen, mener forstanderen. I samme periode har der været en tendens til, at virksomhederne glemmer, at AMU's formål er almengyldigt, og at efteruddannelsen også skal komme den enkelte medarbejder og resten af samfundet til gavn – og ikke kun virksomheden, mener han. – Vi er jævnligt udsat for, at en virksomhed gerne vil twiste et kursus i retning af deres egne specifikke behov. Men der er jo grænser for, hvad vi må og ikke må, for AMU er jo et offentligt finansieret uddannelsesprogram, og det, du lærer i Odense, skal man jo også kunne bruge i Gedser, siger han og tilføjer: – Det er jo vores alles skattepenge. Der er mange andre steder, hvor AMUsystemet bør gøres mere fleksibelt, forklarer Ove G. Dalby, og hvor man med fordel kan lempe lidt på reglerne, sådan at for eksempel et femdages AMU-kursus kan afvikles
på fire dage eller hen over to weekender eller om aftenen med VEU-godtgørelse, hvis det passer bedre ind i virksomhedens planlægning. For det er ikke muligt i dag. – Set fra skolernes side er situationen også umulig, da overenskomsterne selvfølgelig skal overholdes, men økonomien følger slet ikke med. Han er enig i, at udviklingen i både virksomhederne og teknologien går meget hurtigere, men han mener ikke, at de i AMU har nogen chance for at følge med, sådan som reglerne er nu, siger han. Og derfor kræves der politisk handling snart og et taksteftersyn og tilførsel af flere midler, hvis AMU skal reddes. – Alle roser AMU og synes, det er et godt system. Men når det kommer til, at kronerne skal fordeles, så må man konstatere, at pengene går til andre. Der er mange skåltaler om AMU, og man sidder og tager sig lidt til hovedet, når der kommer et lille plaster på såret en gang imellem, siger han. – AMU har haft en glorværdig fortid, og skal det have en glorværdig fremtid, så er det på tide at stoppe snakken og sætte handling bag ordene. For med den økonomiske situation i de seneste år, bliver der afskediget mange enormt dygtige faglærere rundt omkring, og man skal være opmærksom på, at vi ikke får dem tilbage igen, fordi beskæftigelsesmulighederne lige nu er gode, og det vil være synd at sige, at vi er lønførende på skolerne. Og hvis de dygtige faglærere forsvinder, så har AMU-systemet for alvor et problem. •
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
29
Hjerneforskningen rykker ind i undervisningen.
30 
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
STUDIEREJSE-KLASSIKER LONDON London er i live 24 timer i døgnet, og er et af de allermest populære studierejsemål. Det er især de gode muligheder for fagligt program der er medvirkende til at London er meget efterspurgt.
LONDON - 5 DAgE MED FLY FRA KUN KR. 2.098,Prisen inkluderer: flyrejse København - London t/r, 4 nætter og morgenmad.
BESØg SWINgINg
PROgRAMFORSLAg
LONDON
Bank of England Museum, Britiske Filminstitut, rundvisning ved BBC, politistation, skolebesøg, bilfabrik, OL og sportsfaciliteter. Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres studierejse til London. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.
5 DAgE FRA kr. 2.098,-
Christian Skadkjær
BESØG OL-OMRÅDET MUSICALS I VERDENSKLASSE TOP-MUSEER OG SPORTSANLÆG
SK ENGEL
Heine Pedersen
Juliane Vad
info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870
:
tik a m m Gra er s l e v ø og “Step by Step”
Se forlagets andre bøger til engelsk på www.andrico.dk
En engelsk basisgrammatik med øvelser af Wacher og Kjærgaard
Grammatik til venstre og øvelser til højre så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen. Hvert kapitel indledes med en “Basics-boks”, som giver en kort indledning til et grammatisk emne. • Step by Step - grammatik og øvelser, 80 sider i stort A4-format, 99 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr.
Andrico FA Forlaget Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg
• Step by Step som interaktiv e-bog, enkeltlicens 89 kr (uden tidsbegrænsning), klasselicens: 595 kr (6 måneder), 895 kr (1 år) eller 1895 kr (3 år). Eleverne kan skrive besvarelser og egne noter direkte i e-bogen. Kan gemmes og evt. sendes til læreren. (priserne er ekskl. moms)
• Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk
DET ER OGSÅ ET LÆRERJOB
VIDEN ER SIMPELTHEN NØGLEN Annette Kirstine Jensen er VUC-lærer på Læsecenter Aalborg, men skriver også opgaver for DR Ligetil. Det er et særligt tilbud for ordblinde og læsesvage danskere med let tilgængelige nyheder og opgaver. F O R TA LT T I L D O R T H E P L E C H I N G E R F OTO : M I C H A E L B O R A S M U S S E N
DEN FØRSTE BOG, min mor læste for mig
og min søster, var Niels Holgersens forunderlige rejse. Det at læse har altid været en del af vores familie. Det måtte vi rigtig gerne. Mine forældre havde et lille landbrug, men min far havde bogreoler i stuen, hvilket ikke var helt almindeligt, og vi gik på biblioteket og lånte tykke bøger. Jeg møder da kursister, der ikke læser helt så mange bøger, og jeg kan også høre blandt kollegerne, at nogle er meget mere til det digitale. Men jeg kunne ikke forestille mig, at reolen ikke skulle være en central del af min stue, og at der ikke stod mange bøger i den. Jeg kan godt lide at bladre i en papirbog og se, hvor tyk eller tynd den er, og allerede dér få en visuel fornemmelse af, hvilken bog det er.
i hjernen, da jeg kom på Aalborg Seminarium og mødte min dansk- og samfundsfagslærer: Jeg blev præsenteret for noget, der var spændende, og mødte nogle lærere, der var passionerede omkring det. Jeg blev lærer i dansk og samfundsfag, da jeg var midt i fyrrerne og har altid haft det godt med faget. Det er spændende og bliver ved at være det. Og sådan skal man også have det som underviser. Jeg blev ansat for fem år siden på VUC, og nu er min primære funktion at være FVU-lærer. Jeg underviser i DER SKETE LIGESOM ET TWIST
32
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
FVU-læsning. Det er en del af Læsecenter Aalborg, der også varetager ordblindeundervisning. MIN FØRSTE UNDERVISNINGSTIME var tæt
på at være angstprovokerende – at skulle være den, der havde styr på undervisningen. Men selv om jeg var nervøs, oplevede jeg også, at det her kunne jeg faktisk godt – med de fejl og udfordringer, der var. Man får måske nogle spørgsmål, som man ved Gud aldrig nogensinde har tænkt over, og i starten var det lidt "Puha, hvad får jeg lige svaret her?". Men nu siger jeg, at det ved jeg ikke, men hvis det er muligt, finder jeg ud af det til næste gang. De første kursister, jeg underviste, var voksne kvinder i en aldersklasse, hvor mange af dem kunne have været min mor. Jeg tænkte, at "Hold da op, det er måske mig, der står med noget faglig viden, men dem, der står med den praktiske erfaring" – og det skal jeg kombinere. DET ER EN GAVE at få lov til at undervise.
Jeg har mødt mange forskellige mennesker i uddannelsessystemet, og det er sjældent at støde på nogen, som ikke gerne vil lære. Mange af dem har måske i deres skoleforløb mødt rigtig meget modstand og synes, at de ikke kan noget som helst af nogen art. Men de fleste kan lære, hvis
man møder dem med åbent sind og ikke bliver alt for skolelæreragtig. Det er fantastisk at se glæden, når de for eksempel lærer at lave deres første opdatering på Facebook. Det har de aldrig kunnet før. Mange af de ting tager vi andre for givet. Viden er simpelthen nøglen til rigtig mange ting. Hvis man ikke ved noget, kan man ikke træffe nogen valg. DE STØRSTE FORANDRINGER i løbet af de
sidste ti år er, at den traditionelle VUCkursist er blevet meget yngre, og at der er kommet flere og flere tosprogede. Vores FVU er et rigtig godt tilbud til dem, fordi de arbejder med grammatikken, men også lærer hverdagslæsning og -skrivning. Jeg er nu også med i et lille projekt med Jobcenter Aalborg, hvor der er mange aldersgrupper – fra over 30 år til efterlønsalderen. JEG STØDTE FØRSTE GANG PÅ DR Ligetil,
da jeg havde samfundsfag på almen voksenuddannelse – avu – for et hold med tosprogede elever. De har nogle gange svært ved at læse tekster – både almindelige og komplicerede – og DR Ligetils tekster var både lødige og til at læse og forstå. Min søster, som også er lærer, fik tilbudt opgaven, men gik på efterløn og henviste til mig. Da jeg havde tygget lidt på det, tænkte jeg: Så lad mig da prøve. Det er halvandet år si-
den. Mit primære arbejde er her i læsecentret, men jeg bliver aflønnet af DR Ligetil et vist antal timer. Jeg bruger vel femseks timer om ugen på opgaverne, men i virkeligheden begynder jeg på dem allerede mandag med at se, om der er noget i nyhederne, jeg kan bruge. DET ER EN BALANCE at lave opgaverne for
DR Ligetil. Der skal være noget aktuelt, noget, der pirrer ens nysgerrighed, og noget, hvor man kan se sig selv. Da jeg stod på Ord 15-konferencen fik jeg meget direkte respons. Folk sagde, at når DR Ligetil har denne målgruppe, vil de også gerne læse noget om andre ordblinde og svage læsere. De vil kunne spejle sig i dem. Jeg fik også at vide, at mange lærere ved, at der ligger opgaver dér mandag formiddag, så der er noget, de kan gå i gang med eller plukke fra. Nogle kolleger siger, at det fungerer med den faste skabelon for opgaverne, og det giver kursisterne en tryghed. Nogle af dem har det rigtig godt med, at de kender konceptet fra gang til gang. Så vi skal holde fast i genkendeligheden, samtidig med at der skal fornyelse til. NOGLE EMNER KAN VÆRE meget svære at
formidle. For eksempel finansloven og retsforbeholdet. Selvfølgelig kan jeg helt overordnet beskrive, hvad det er, men tek-
sten skal også helst handle om, hvad det har med ens hverdag at gøre. Og det kan være svært, når man ikke en gang selv forstår det. DR Ligetil har enormt mange temaer, man kan gå ind at læse. De har ugens quiz, øvelser med grammatik og den slags. Så man behøver ikke at bruge mine opgaver; det vigtigste er, at man ved, at tilbuddet findes. De læsesvage kan her få de samme nyheder, som alle andre medier også har, men på en overskuelig måde, hvor de selv kan læse dem eller få dem læst op med ordforklaringer. JEG HAR LÆRT at være meget konkret, når
jeg spørger i mine opgaver: Det er det her, jeg skal have svar på. Ellers bliver det så floromvundet og en slags "Gæt, hvad læreren tænker". Det er som regel spørgsmål om noget politisk, der er svære at formulere helt klart – for eksempel om retsforbeholdet og flygtningedebatten. Her forsøger jeg at være så neutral som muligt, men mener, at det er noget, vi skal italesætte: Hvad skal vi, hvad skal vi ikke? Den diskussion skal man kunne tage, uanset om man er ordblind eller læsesvag. Men man risikerer at starte en diskussion, som handler om noget helt andet end dét at læse og forstå.
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
33
ANMELDELSER Redaktionen har modtaget følgende bøger. Nogle af dem vil blive anmeldt i kommende numre af Uddannelsesbladet.
RIGTIG DANSK / RIGTIGDANSK.DK
Af Karen Christensen Bahamondes. Gyldendal 2015. Begynderbog DU3. 192 s. 286 kr. I-bog 599 kr.
FAGBØGER SAMARBEJDSØVELSER. Trivsel og sociale kompetencer
Af Søs Rask Andresen & Nanna Paarup. Dansk Psykologisk Forlag 2015. 270 s. 299 kr. PÆDAGOGISK LEDELSE ER FAGLIG LEDELSE – fordi læring er i centrum
Af Susanne Ploug Sørensen & Mai-Britt Herløv Petersen. Dansk Psykologisk Forlag 2015. 380 s. 379 kr. MENTOR I PRAKSIS. Vejen til introduktion af nye medarbejdere
Af Kristine Poulsen. Trykværket 2015. 127 s. 249 kr. GENRER I DANSK: Folkevisen
Af Bilbo Egelund. Gyldendal 2015. 102 s. 119 kr. GENRER I DANSK: Talen
Af Berir Riis Langdahl. Gyldendal 2015. 96 s. 119 kr. MATEMA10K Matematik for hhx B-niveau
Af Rasmus Axelsen & Ole Dalsgaard. Frydenlund 2016. 288 s. 299 kr. PSYKOLOGI - FRA CELLE TIL SELFIE
Af Flemming André Philip Ravn & Troels Wolf. Columbus 2015. 336 s. 189 kr. VEJLEDNING OG PRAKSISTEORI
Af Per Lauvås & Gunnar Handal. Klim 2015. 351 s. 349,95 kr. ANTIKKENS HJERNE. Antikkens tanker om sundhed og sygdom
Af Lene Ipsen. Systime 2015. Bog 200 s. 218 kr. iBog m/videoer mv. fra 20 kr. pr. licens FRA SNUBLESTEN TIL BYGGESTEN - matematikdidaktiske muligheder
Af Mogens Niss & Uffe Thomas Jankvist, red. Frydenlund 2016. 124 s. 249 kr.
SKØNLITTERATUR ALDRIG KYSSET. Tweens
Af Nina E. Grøntvedt. Rurbine 2015. 328 s. 299,95 kr. STORM. Tweens
Af Miriam Bruijstens. Turbine 2015. 96 s. 229,95 kr. JEG ER LOVE. Børn
Af Mårten Melin. Turbine 2015. 180 s. 249,95 kr. IND I ILDEN. Unge
Af Aina Basso. Turbine 2015. 211 s. 279,95 kr.
34
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
Rigtig dansk omfatter en fysisk bog, en i-bog, et website – og skulle give adgang til Mit Gyldendal, hvor man kan tilrettelægge og planlægge forløb for sin klasse. Umiddelbart virker bogen indbydende med mange illustrationer og farverige indramninger. Tekststørrelsen er større end i andre grundbøger, hvilket betyder at der ikke er så mange opgaver på hver side. Bag i bogen er der en række Hjælp hinanden-opgaver, som er udformet som informationskløftsopgaver. En enkelt opgave (Hvor bor de?) er dog lavet som et skema, som skal udfyldes. De fire personer kan være svære at stille spørgsmål til og en grafisk fremstilling med en persons ansigt for eksempel, ville have gjort det lettere. I stedet skal kursisten generere spørgsmål som "Hvad er nummer 3’s postnummer"? Det er rigtig smart at lave små test efter hvert forløb, og her kan læreren eller kursisten gå ind på websitet og bruge en af de tre niveautest. Her har en enkelt fejl sneget sig ind i den første test, hvor kursisten skal sætte ordene i den rigtige rækkefølge med hv-ord. I de seks eksempler i opgave 3, har de fire et hv-ord med stort, mens de andre to har hhv. et personligt pronomen og et possessivt pronomen med stort bogstav. I den næste opgave (4) med ligefrem ordstilling er sætningens første ord – subjektet – ikke skrevet med stort, mens egennavnene er. Dermed skal kursisten altså også huske korrekt brug af stort begyndelsesbogstav, når svaret skal skrives. Dette kunne man med fordel have nævnt i overskriften for hver opgave, og så valgt at lade alle ord være med små bogstaver. Begge opgaver, der også findes i grundbogens afsnit om syntaks, har dog her korrekt og den forventelige brug af store og små bogstaver, så opgaven kan løses. På Gyldendals webside, hvor man kan købe bogen, står der i beskrivelsen: "Til materialet hører også en i-bog, der rummer videointerviews, indtalinger, onlineopgaver, repetitionskort og niveautest – ideel til fx interaktive tavler og tablets." Det er ikke rigtigt. I-bogen er en online udgave af grundbogen, men med mulighed for at klikke på links, så man kan lytte til lydfiler. Endvidere rummer i-bogen mulighed for at lave noter. Man kan ikke skrive eller markere på selve siderne, men lave noter, der vil dukke op i venstre spalte.
Det er ikke muligt at lave opgaverne i bogen online, hvilket man umiddelbart forsøger at gøre i første omgang. Det kan virke lidt mærkeligt, fordi siderne indbyder til det. Web-delen har mange gode lydfiler – dialoger. Videoerne virker måske lidt ensidige, idet de ikke rummer handling, men blot er samme spørgsmål stillet til en masse mennesker. Til en del af situationerne er der repetitionskort, der kan klippes ud, så kursisterne kan gå rundt og spørge og bytte, hvilket er inspirerende og motiverende. Ifølge Gyldendal selv, kan vi ikke vælge bøgerne til dansk som andetsprog i forløb og heller ikke under læremidler på Mit Gyldendal, fordi man ikke har givet adgang, da man ikke forventede, at det ville have den helt store interesse for os. Det håber vi, at de vil ændre. Grethe Lambrecht, Næstved Sprog- og Integrationscenter Jan Zepelin, Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter
ELEVCENTRERET SKOLELEDELSE
Af Viviane Robinson. Dafolo 2015. 168 s. 298 kr. Denne bog, skrevet af en professor ved University of Auckland i New Zealand, handler om skolelederens arbejde og selvforvaltning af egen rolle. Bogens omdrejningspunkt er kort sagt, at skolelederens vigtigste opgave er at fokusere på elevernes læring. Først i bogen er bragt et forord af docent Helle Bjerg fra UCC og den danske professor Lars Qvortrup. Så er vi godt i gang – og læserens forventninger er nu virkelig skruet i vejret. Bogen er bygget op omkring en gennemgang af fem ledelsesdimensioner indsat i et ledelsesnarrativ. Bogen er på den måde bygget op omkring ikke kun forskning og forskningsresultater, men også praktiske skoleeksempler. Robinson skriver, at elevcentreret ledelse først og fremmest går ud på at opnå klare mål - også i en hverdag med forstyrrelser. Denne målsætning er den første ledelsesdimension. Har lederen først klarhed og overblik i forhold til de pædagogiske mål, kan lederen fordele skolens forskellige ressourcer, og dette er den anden ledelsesdimension. Med denne strategiske målplanlægning bliver det muligt for skolelederen at sikre høj kvalitet i sin ledelse, hvilket er den tredje ledelsesdimension. Dette område hænger nøje sammen med den fjerde dimension, hvor skolelederen skal engagere sig direkte i lærernes faglige læring og deres udvikling. Endelig omhandler den sidste og femte ledelses-
dimension – ud fra ideen om at sikre et velordnet og trygt miljø - selve skolens forhold til forældre og lokalsamfund. Bogen sætter desuden gennemsnitsskolelederen over for ekspertskolelederen som to nøglebegreber. Med Robinsons bog i hånden kan skolelederen vælge ekspertvejen og højne kvaliteten på sin skole blandt andet ved at bruge bogens forskellige strategier og ledelsesværktøjer. Et blandt flere af disse værktøjer er den såkaldte Open to Learning Conversation, der er en egentlig kommunikationsform. Skoleledere og politikere her i Danmark er meget optaget af de didaktiske konsekvenser affødt af en skolereform. Skolelederen skal konstant prioritere forskellige indsatsområder for at kunne matche en hverdag med en visionær reform. Viviane Robinsons guldgrube af en bog er svaret på, hvordan dette kan lade sig gøre. Det, der især gør denne bog interessant i denne sammenhæng, er selve betydningen af skolelederen som leder i netop en ledelsespraksis og betydningen af, at læring og undervisning skal ses som en egentlig kerneydelse.
Bogen henvender sig til skoleledelser i grundskolen og på diverse ungdomsuddannelser og er skrevet til den skoleleder, som er drevet af tanken om at gøre en egentlig forskel i forhold til elevers læring, udbytte og trivsel. Og ja, mine forventninger er i den grad blevet indfriet; Super fantastisk bog, der får højeste score. Lotte Max Bank
STORBYEN – URBANISERING & URBANITET
Af Annie Greve m.fl. Columbus 2014. 224 s. 159 kr. Gennem de sidste mange hundrede år bor flere og flere i byer og ikke på landet. Så det er ikke nogen nyhed. Men det spændende ved denne bog er, at afsættet for bogen er "...the Tipping Point - det faktum, at i dag lever over halvdelen af jordens befolkning i byer..." (s. 8). Og det er ikke blot byer, men især storbyerne, som trækker mennesker til. Forfatterne anfører, at storbyen både er ble-
vet set som farlig, forførende og et vindue ind i det moderne samfund, hvilket må siges at være en noget snæver vurdering. Men bogen giver en række glimrende indblik i, hvordan begrebet storby kan studeres, og bogen ønsker at klæde eleverne på til ekskursioner, studieture og projektarbejde i undervisningen. Man inddrager på forbilledlig vis akademiske fagområder som bysociologi, antropologi og byplanlægning. Desuden giver nogle temaer mulighed for fordybelse og tværfagligt samarbejde mellem fag som samfundsfag, dansk, religion, historie, naturgeografi og biologi. Med følgende inddeling kommer bogen langt omkring: Del 1: Urbanisering som kontekst; urbanisering før og nu; at studere og planlægge for urbanitet. Del 2: Fænomener af byen; storbyens kritiske åndehuller; boliger, velfærd og storbyens sociale orden; når kvinder kommer til byen; storby og religion; storby og sundhed. Del 3: Nye storbyfænomener; ghettoisering og gentrificering; husbesættere og senmoderniteten; natteliv; verdens urbanisering og verdensborgeren. Herudover et glimrende detaljeret indeks.
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
35
ANMELDELSER Alle disse emner er særdeles gode og relevante, men spørgsmålet er, om bogen favner for bredt? Gennem de forskellige kapitler har de forskellige forfattere givet særdeles kyndige analyser og meget tankevækkende perspektiver. De enkelte emner præsenteres enkelt og kyndigt, men der er undertiden lidt for stor forskel i sproget mellem forfatterne, ligesom man ikke kan undgå enkelte overlapninger. Den undertiden noget tunge tekst er yderst pædagogisk sat op i to spalter - det er godt og gør det tunge stof lidt lettere. Desuden suppleres teksterne med en række fremragende fotografier med yderst relevante forklaringer - for eksempel på side 199 med et billede fra Venezia i 1494, hvor den stigende handel øst-
vest har skabt velstående købmandsfamilier. Dog en lille anke: side 133 med taghavemotiv. I Danmark har vi altså langt, langt bedre projekter end det viste! Bogens måske mest spændende emner for vore elever er nok den beskrevne modsætning mellem hovedstaden og provinsen. Efter sommerens valg til Folketinget og senest efter EUafstemningen er denne modsætning blevet yderligere aktualiseret. Denne bog bærer præg af på godt og ondt at være et produkt af den påståede københavnske kulturelite, som måske trænger til at komme på efteruddannelse ... i provinsen. Ikke mindst når der på side 29 som noget nyt skrives, at "Horsens og Aarhus smelter sammen".
Men det skrev den netop afdøde Tage SkouHansen om allerede i 1970'erne... Forlaget nævner i det medfølgende materiale, at bogen henvender sig til ungdomsuddannelserne. Spørgsmålet er imidlertid, om den yderst akademiske tilgang til emnerne og det noget tunge sprog i sig selv sætter en unødvendig begrænsning, da mange unge elever og kursister vil have mere end svært ved at kapere de for dem avancerede analyser og ikke mindst de mange fancy fremmedord. Hvis sigtet fra begyndelsen har været en bog for ungdomsuddannelserne generelt, burde forlaget nok have vejledt noget mere. Både emnet og forfatterne fortjener bedre. Ole Fournais
Redaktøren stopper Lucas Vagn Engell, der er ansv. redaktør af Uddannelsesbladet og leder af Uddannelsesforbundets kommunikationsenhed, går på pension. I den anledning holdes der afskedsreception mandag den 25. januar kl. 15-17 i Uddannelsesforbundet, kantinen på 4. sal, Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K.
Danmarks Læringsfestival 15. og 16. marts 2016 i Bella Center
Inspiration til læring Festivalmagasinet er på jeres institution nu – læs programmet for ungdoms- og voksenuddannelserne og tilmeld jer nu.
www.danmarkslæringsfestival.dk
36
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
Alle skal registrere sig via hjemmesiden
Billigt billån - specielt til dig Kun
2,95
* % p.a.
Vil du sammenligne med andre udbydere, så tjek ÅOP’en – de årlige omkostninger i procenter. Kig også på de samlede omkostninger, så får du et overblik over, hvad lånet i sidste ende koster dig.
* Betingelser og eksempel på billån med medlemsfordele (min. 20% udbetaling): Bilen koster 200.000 kr. Du har selv 40.000 kr. (20%) til udbetalingen. Oprettelse af lån koster 4.500 kr. Tinglysning og finansieringsdeklaration koster i alt 4.710 kr. Din månedlige ydelse i 84 måneder er 2.231 kr. før skat. Variabel rente er 2,95% p.a. Debitorrente er 2,98%. ÅOP er 4,70%. Samlede omkostninger er 187.443 kr. Billån med medlemsfordele kræver almindelig kredit godkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet. Renten gælder ved oprettelse af nye billån samt ved overførsel af billån fra andre banker/finansieringsselskaber. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.
BILLIGT BILLÅN – BEREGN NU Beregn selv eller søg billån på: lsb.dk/ufb
BILLIGT BILLÅN – RING NU Ring:
Ring 3378 1965 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver
Online: Gå på lsb.dk/ufb og ’vælg book’ møde. Så kontakter vi dig.
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 911, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.
Er du medlem af Uddannelsesforbundet, kan du nu låne til en ny bil på ekstra gode betingelser. Her er ingen skjulte gebyrer eller ekstraordinære omkostninger – du betaler for oprettelse, og får en lav variabel rente på 2,95 % p.a.
Bland jer, når der handles mod bedre vidende på uddannelsesområdet. Råb op, når I bliver trukket i forkerte retninger. Opfordringen kommer fra uddannelsesforsker Dion Rüsselbæk Hansen fra Syddansk Universitet: Når uddannelse er blevet det politiske svar på alt, er de, der ved noget om det, også nødt til at blande sig politisk. Som lærere og forskere gør det i Canada.
I SKAL RÅBE OP, LÆRERE! 38
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
A F D O RT H E P L E C H I N G E R - F OTO : H U N G T I E N V U BEGREBET SYNLIG LÆRING går sin sejrs-
gang i uddannelsesverdenen, fordi det passer som møtrik i maskinen til konkurrencestaten. Lærere og ledere risikerer at blive en slags lærings-managere, der skal sørge for, at der kommer kunder i butikken. Uddannelsesforsker Dion Rüsselbæk Hansen fra Syddansk Universitet er dybt bekymret over denne udvikling, for uddannelse er andet end det, der kan måles og vejes, og vi ved, at en lærers rolle ikke kan forenkles til noget kvantitativt. Derfor bør de, der ved noget om, hvad uddannelse kan og gør, råbe op og protestere mod buzzwords og hurraord. Dion Rüsselbæk Hansen nævner fire toneangivende ledelsesdiskurser, der trækker i lederen fra forskellige og ofte modsatrettede sider: den fagprofessionelle, den personbaserede, den standardbaserede og den ressourcebaserede. Især de to sidste er fremherskende nu – til stor skade for uddannelsessystemet. Kan du placere lærerne i samme modsatrettede diskurser? - Ja, for ledelsesdiskurser får indflydelse på lærerne. Når ledere retter deres opmærksomhed mod kvantitative, eksterne mål som gennemførelsesprocenter og karakterer som i den standardbaserede diskurs, vil det få betydning for lærernes praksis. Det gælder også for den ressourcebaserede diskurs, hvor lederne bliver meget optaget af, hvordan man får mere for mindre – som ved OK13. Lærerne har typisk deres baggrund i den fagprofessionelle diskurs, og den bliver hermed udfordret som selvstændig diskurs. Nu skal læreren undervise mere og forberede sig mindre til undervisningen, organisere et klasserum og være mere sammen med flere unge mennesker eller voksne. Dermed begynder logikkerne og rationalerne i det at være lærer og kunne undervise i et fag at orientere sig mod en bestemt type output. Man kan næsten spørge sig selv, om det overhovedet er læreren i klassisk forstand. Du siger, at ledere og lærere i højere grad er blevet proces-managere? - En af mine forskerkolleger siger, at når vi taler om læring, knytter det meget an
til begrebet accountability – at stå til ansvar. Men for hvad? Og hvem bestemmer dette hvad? Med et buzzword som synlig læring forestiller man sig, at læring er synlig. Men uddannelse er også en dannelsesrejse og har derfor noget med selve tænkningen at gøre. Og det vil vel hverken være synligt eller ønskeligt at synliggøre alle former for tænkning – så er vi virkelig på farlig og totalitær grund. Der er ikke nødvendigvis et 1:1-forhold mellem lærerens undervisning og kursistens læring. Læreren kan smitte kursisterne med sin passion og dermed motivere dem og gøre dem interesserede i faget. Men det kan ikke måles, om kursisterne så lærer mere af den grund. Vi ved det godt, men fortrænger det igen og igen. For tænk nu hvis … Hvad kan forskningen i den forbindelse? - Den kan gøre os klogere på, hvad vi ser, når vi ser undervisning: Er det nu det, vi ser, eller er det noget helt andet? Men det tager vi os ikke tid til at overveje på grund af den ressourcebaserede og den standardbaserede diskurs. De er så stærke, at der næsten ikke er plads til overraskelser. Det er i allerhøjeste grad konkurrencesamfundet, som har affødt de to diskurser. Den standardbaserede om, at vi skal have nogle klare mål, så vi kan sammenligne institutioner og belønne eller straffe dem. Og for at vi kan sammenligne, skal vi bruge kvantitet, fordi det er synbart. Der går en klar linje fra det til synlig læring. - Med den ressourcebaserede diskurs konkurrenceudsætter vi institutionerne. Skolerne er i højere grad tvunget til at give det, kunderne vil have. Men hvordan kan kunderne vide, hvad de vil have, før de ved, hvad de vil have? Lederne og lærerne står i et forbistret dilemma, for de vil ofte gerne gøre deres kursister så kloge, som de overhovedet kan, men konkurrencestatslogikken, der er meget stærk, forsøger at trække dem i en anden retning. Du mener, at lærerne bliver nødt til at råbe op og blande sig politisk? - I Canada har de i højere grad de politiske diskussioner, også fra skolemæssigt hold, og de forsøger at gøre oprør mod den nødvendighedspolitik, som vi alle er un-
derlagt. Jeg hører fra mine kolleger i British Columbia, at der er en anden respekt om det at være lærer og et meget interessant samarbejde mellem forskere og lærere – samt en vigtig forskel: I Canada er der større åbenhed over for, hvad vi som forskere kan finde ud af, før man skal løse et problem. Når vi skal forske i samarbejde med skolerne i Danmark, skal vi helst trække i bestemte retninger. Det er dybt problematisk. Hvad kan en lærer gøre for at protestere mod denne udvikling? - Prøve at italesætte det og hele tiden blive ved at påpege det groteske i det, når vi ved, at nogle ting ikke kan lade sig gøre. Man kan ty til dekoblingsgreb ved at udstille det absurde i det, man bliver bedt om med blandt andet tidsregistrering. I forhold til synlig læring kan man prøve at beskrive i lange vendinger, hvad man mener, eleverne har lært, i stedet for at krydse af på et spørgeskema. Hvis man ikke anerkender lærerne for den kompleksitet, de står i, har man virkelig et problem. Vi taler meget lidt om psykodynamiske forhold i klassen, og vi taler endnu mindre om det, at en lærer kan smitte en kursist med sin faglighed. Og når vi ikke gør det, skaber vi en ramme, hvor det kun er en lille del af det med at være lærer, som dominerer. Her svigter vi forskere også lærerne. - Jeg håber at kunne ruske op i lærerne og sige: Det nytter noget at råbe op, for jeres opgave er at uddanne kloge mennesker, som ikke bare accepterer verden, som den er, men også får mulighed for at forandre den. Det vil mange lærere også gerne; og så må de ikke lade være at fortælle, hvis de ikke kan gøre det. •
Læs en udvidet version af interviewet på uddannelsesforbundet.dk -> Uddannelsesbladet
UDDANNELSESBLADET 01 / 2016
39
magasinpost-SMP · ID NR. 42162 DU 3
Grammatik to-go Den lille er en dansk grammatikguide til kursisten, der lærer dansk og taler engelsk. Ved sit stilfulde design og lette format er den ideel at have med sig på farten. Med Den lille i tasken har kursisten den mest essentielle danske grammatik med sig overalt. Til alle grammatiske regler følger eksempler, som er oversat til engelsk.
Med sit enkle og overskuelige udtryk kan Den lille tages i brug allerede på begynderniveau. Af Mika Sun Black Pris ex moms
100 kr.
Alle gloser til Den lille findes indtalt på bogens website. Få vores bøger i nyt digitalt format: Læs mere på alfabetaforlag.dk/flexbog-alfa.
Få vores bøger i nyt digitalt format: Læs mere på alfabetaforlag.dk/flexbog-alfa Vognmagergade 11 · 1148 København K · Telefon 3691 7070 · info@alfabetaforlag.dk · alfabetaforlag.dk
195470, Udd.bladet 1, 2016 - Alle priser er ekskl. Moms. Forbehold for prisstigninger og trykfejl.
Som en ekstra styrke rummer Den lille en lang række danske hverdagsord og fraser, der alle er indtalt og ligger til fri download på nettet – Så kursisten med sin smartphone nemt kan fortsætte sprogundervisningen i toget.