Uddannelsesbladet 2 2015 by Uddannelsesforbundet

UDDANNELSESBLADET #02 2015

TEMA OM LEDELSE

KAN LEDERE LEDE? OECD: LYT TIL LÆRERNE

Særligt sensitive

Forsker om OK-13 og den danske model

KORT NYT

100 MIO. Så mange kroner vil Nordea-fonden give til at styrke fællesskaber for unge. En undersøgelse, som fonden har fået lavet, viser nemlig, at fire ud af ti af de 16-24-årige ofte eller altid føler sig presset, men at stærke fællesskaber hjælper dem til at klare forventningspresset fra både omverdenen og dem selv. Ifølge centerleder Noemi Katznelson fra CeFU hænger det sammen med de store forventninger, som samfundet, forældrene og de unge selv har om at lykkes og være lykkelige på samme tid. - De unge efterspørger fællesskaber og aktiviteter, som opleves som meningsfulde, og som giver adgang til frirum og oplevelsen af at være en del af en større sammenhæng. Det kan de 100 millioner kroner afgjort være med til, siger hun. Nordea-fonden håber, at mange institutioner, organisationer og aktører vil indsende ideer til fonden. I første omgang behøver de ikke at udarbejde nøjagtige budgetter og planer – det gør det ifølge fondens direktør overskueligt at prøve gode ideer af, før der investeres en masse tid og ressourcer. Forslag kan sendes til Nordea-fonden frem til 13. marts 2015.

af Lucas V. Engell

HTX OG HHX TABER TERRÆN Gymnasiet er populært som aldrig før. Men det er især det almene gymnasium og hf, der trækker. Det tekniske gymnasium (htx) og handelsgymnasiet (hhx) har derimod tabt terræn i det seneste årti. Det viser de nyeste tal fra Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel, der fremskriver, hvordan elever fra niende klasse vil have uddannet sig, når de er 40 år. 21 procent af de elever, der gik i niende klasse i 2004, forventes at have taget en erhvervsgymnasial uddannelse, mens kun 18 procent af eleverne fra årgang 2013 vil vælge htx eller hhx. Omvendt forventer ministeriet, at 53 procent af årgang 2013 vil færdiggøre enten det almene gymnasium eller hf. For årgang 2004 ligger det på 39 procent. Samlet forventer man nu, at 93 procent af årgang 2013 vil færdiggøre mindst én ungdomsuddannelse. For årgang 2004 er det tal blot 87 procent. Men kun 31 procent af årgang 2013 vil få en erhvervsuddannelse, og det er et fald siden 2004-årgangen, hvor man forventer, at 41 procent vil få et svendebrev.

Mere forskning på NCE Nationalt Center for Erhvervspædagogik (NCE) har fået flere penge til forskning og knytter derfor flere forskere til sig for at blive et videncenter for erhvervspædagogik. For eksempel har NCE netop ansat sin første docent, Peter Koudahl, som gennem mere end ti år har forsket i erhvervsuddannelser på blandt andet RUC og DPU. Docent på en professionshøjskole svarer til professor på et universitet. Det er en ny stillingskategori på professionshøjskolerne, og den blev mulig efter en lovændring i 2013, der sikrede flere penge til forskning på professionshøjskoler og erhvervsakademier. Peter Koudahls opgave bliver at opbygge et samlet forskningsmiljø inden for erhvervsuddannelserne. Hidtil har forskningen været spredt og ad hoc. Der har ifølge Peter Koudahl manglet et videncenter med et stabilt og kontinuerligt fokus. For eksempel ansættes også Henrik Hersom og Peder Hjort-Madsen, der begge har en ph.d. inden for eud-området.

Medlemmer bakker op om fagbevægelsen Medlemmerne i LO og FTF mener i stigende grad, at fagbevægelsen er nødvendig for at varetage deres interesser. De ønsker fælles løsninger på de problemer, som blandt andet krisen har skabt, og de bakker op om velfærdsstaten. Det er hovedkonklusionerne på en ny, stor undersøgelse blandt godt 2800 lønmodtagerne. Tilslutningen til fagbevægelsen faldt fra 1992 til 2002, men nu er den igen steget fra 2002 til i dag. Hele 88 procent af LO's og 89 procent af FTF's medlemmer er helt eller delvist enige i, at fagforeninger er nødvendige for at varetage lønmodtagernes interesser. Det fremgår af undersøgelsen "Fællesskab før forskelle - Lønmodtagerværdier og interesser i forandring" fra Aalborg Universitet. Tilsvarende undersøgelser blev gennemført i 1992 og i 2002, og de tre undersøgelser giver sammen et unikt indblik i lønmodtagernes syn på arbejdsliv og politik over tid. Undersøgelsen viser, at 81 og 89 procent af medlemmerne i henholdsvis LO og FTF ønsker, at deres løn- og arbejdsvilkår bliver reguleret gennem overenskomster indgået af fagforeninger og arbejdsgiverforeninger. Undersøgelsen viser også, at lønmodtagerne bakker op om en velfærdsstat med fri og lige adgang til sundhed, ældreomsorg og folkepension.

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

FEBRUAR 2015

mener:

VI HAR BEHOV FOR ET FÆLLES SPROG! MANTRA, når der diskuteres uddannelsespolitik. Alligevel synes diskussionen om, hvad kvaliteten går ud på, hvad der er forudsætningen for, at den opnås, og hvordan vi indretter os, så kvaliteten reelt kan frembringes, at henstå som ubeskrevne blade. Hvordan kan vi egentlig tillade os at fremhæve kvaliteten som det allervigtigste uden at tage en diskussion af, hvad det betyder, og hvordan vi opnår den? I Uddannelsesforbundet er vi naturligvis enige i det vigtige i at sikre en høj kvalitet i den undervisning og vejledning, vi tilbyder befolkningen. Men hvis vi skal sikre denne kvalitet, er vi nødt til at drøfte de rammebetingelser, vi arbejder under. Det gælder både centralt og lokalt. Og hvis vi skal drøfte kvalitet og de nødvendige rammer for arbejdet, er vi nødt til at have et fælles sprog at gøre det med og et ”rum” at gøre det i. Min påstand er, at det har vi ikke i dag! Det er både nyttigt og nødvendigt, at lærere og ledere både på et strategisk plan og i det daglige kan diskutere og sparre om god praksis, om vanskelige pædagogiske udfordringer, om hvordan den enkelte elev/kursist når sit potentiale på trods af klassestørrelser eller opbakning fra baglandet, om behov for supplerende og understøttende undervisning, om nye elevgrupper og nye metoders afledte kvalificerings- eller forberedelsesbehov og meget andet. Kort sagt om alle de ting, der er essentielle, for at en lærers undervisning lykkes. kvalitet er et

Af Hanne Pontoppidan formand for Uddannelsesforbundet

Og det er nødvendigt, at den opnåede fællesforståelse efterfølgende omsætter sig i tiltag, der understøtter den. Altså ressourcer, der sikrer, at kvalitetsønskerne kan indfris – det kan handle om tid til forberedelse, dobbeltlærerordning, kompetenceudvikling, nye undervisningsmaterialer eller andet. Men følges op, det skal den. at kvalitet skal blive andet end hul tale ved festlige lejligheder, er det vigtigt, at vi nu betræder ovennævnte vej. Vi skal i gang med at udvikle et fælles sprog om vores undervisning og vejledning. Et fællessprog, der deles af kolleger og ledelse på arbejdspladsen. Et sprog, der gør, at vi indholdsmæssigt kan tale sammen om kvalitetsudvikling og ikke bare forsøge at overbevise hinanden om, hvis argumenter der har den stærkeste kraft. hvis vi ønsker ,

øget fokus på pædagogisk ledelse og en fælles efteruddannelsesindsats, der dels er forankret i institutionens praksis, dels løfter det samlede vidensniveau hos medarbejderne, så pædagogisk forskning kan blive en del af grundlaget for de daglige prioriteringer af, hvordan institutionens ressourcer anvendes til gavn for den kvalitet, vi tilbyder vore elever og kursister. derfor efterlyser uddannelsesforbundet

UDDANNELSESFORBUNDET

Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pontoppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen. UDDANNELSESBLADET

Redaktion: ansv. redaktør Lucas V. Engell (DJ), journalist Heidi Kvistgaard Güttler (DJ), journalist Signe Dam Lukowski (DJ), journalist Dorthe Plechinger (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 K øbenhavn K, tlf. 7070 2722, blad@ uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC Annoncer, tlf. 8628 0315, ac@ac-annoncer.dk. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.

indhold

14 Hvilken type leder har du?

UDDANNELSESBLADET #02 2015

06 UDDANNELSESREFORMER 06 OECD: Tag lærerne med på råd 07 Danske politikere må føle sig ramt 08 FOAS-OVERENSKOMST PÅ PLADS 10 TEMA: LEDELSE 10 Kan ledere lede? 13 Tillid er godt, men ... 14 Ni gode råd mod dårlig ledelse 15 Potentialitetsjægeren er oppe i tiden 16 Hvilken type leder har du? 18 Enquete om god ledelse

20 DEN NYE VIRKELIGHED III: Hvordan gik det første halve år med nye arbejdstidsregler? 20 VUC-læreren: Jeg bruger tiden bedre 21 Ungdomsskolelæreren: Jeg kan ikke se, hvem der bliver vindere i det her spil 22 PAUSEN 24 SÆRLIGT SENSITIVE BULDRER FREM, men man skal være varsom med"diagnosen" 27

KRONIK

33 DEBAT om medlemsundersøgelsen

34 NYE BØGER & ANMELDELSER 37 FAGLIGT AKTUELT om nye regler om fratrædelsesgodtgørelse 39 INTERVIEW med arbejdsmarkedsforsker om OK-13 og den danske model

39 FORSIDE: POLFOTO/ROBIN HEIGHWAY-BURY, IKON IMAGES

OECD: TAG LÆRERNE MED PÅ RÅD Der er størst chance for, at uddannelsesreformer lykkes, hvis lærerne – og deres fagforeninger – tages med på råd. Det konkluderer OECD i en undersøgelse af 450 reformer. AF JAN KA ARE

er store forskelle på uddannelsessystemer fra land til land, er der også ligheder. En af de markante er, at hvis reformer skal have succes, skal lærerne og deres fagforeninger inddrages. ”Kompetente og motiverede lærere er en af de vigtigste ingredienser i et blomstrende uddannelsessystem, og reformer bliver først effektive, hvis lærerne bestræber sig på at føre dem ud i livet i klasseværelset. At få succes med at gennemføre reformer inden for uddannelse bygger på at skabe konsensus om reformernes mål og aktivt engagere interessenterne - især lærernes fagforeninger.” Det står der i en ny rapport om gennemførelse af uddannelsesreformer udarbejdet af OECD, den internationale organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling. Rapporten bygger på en undersøgelse af 450 reformer fra perioden 2008 til 2014, og den omfatter blandt andet den danske folkeskolereform og reformen “Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”, som blev vedtaget i 2014. selv om der

Vigtige indsatsområder

Udover at pege på, hvor vigtigt det er at tage lærerne og deres fagforeninger med på råd, bliver der i rapporten fremhævet en række faktorer, der kan sikre et godt resultat af en reformproces: • investering i undervisning og lærere, • at sætte høje standarder for alle studerende, • at bruge data til at følge studerendes fremskridt, • kompetenceudvikling af de personer, der arbejder med uddannelsesprocessen, • at anerkende skoleledelsens afgørende rolle,

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

Kompetente og motiverede lærere er en af de vigtigste ingredienser i et blomstrende uddannelsessystem, og reformer bliver først effektive, hvis lærerne bestræber sig på at føre dem ud i livet i klasseværelset. At få succes med at gennemføre reformer inden for uddannelse bygger på at skabe konsensus om reformernes mål og aktivt engagere interessenterne især lærernes fagforeninger. (DET DANSKE RESUMÉ AF OECD-RAPPORTEN.)

DE DANSKE POLITIKERE MÅ FØLE SIG RAMT Det rammer lige ind, når OECD kritiserer politikere, der glemmer at lytte til lærerne og deres fagforeninger, mener professor. AF JAN KA ARE

• at støtte dårligt stillede elever og skoler og • at sikre, at der er forståelse og opbakning til tiltag hele vejen rundt. På den baggrund burde det være nemt at strikke en god uddannelsesreform sammen, men det er det ikke. Politikerne glemmer som regel at tjekke, hvad der sker, når reformerne føres ud i livet. Kun 10 procent af de undersøgte politiske tiltag er blevet ordentligt evalueret, hvilket betyder, at langt de fleste reformer gennemføres i blinde og ikke kan bruges til at udvikle nye, velfungerende uddannelsespolitiske tiltag. Det er desuden langt fra sikkert, at den reform, der virker i det ene land, også gør det i det andet. Skoletraditionerne er forskellige, og det samme er mulighederne for at få succes med konkrete tiltag. • Rapporten ”Education Policy Outlook 2015 Making Reforms Happen” kan læses på www.oecd.org

uddannelsesreformer har en lang historie i Danmark. Alligevel ser det ud til, at politikerne ikke har lært, hvordan de opnår de bedste resultater - i alt fald hvis der sættes fokus på de nyeste reformer på folkeskole- og erhvervsskoleområderne. - I et dansk perspektiv er det mest kontroversielle, at OECD så klart peger på, hvor vigtigt det er at inddrage lærerne og deres fagforeninger, siger Per Fibæk Laursen. - På folkeskoleområdet er der opstået et kraftigt modsætningsforhold mellem på den ene side folketing og kommuner og på den anden side lærerne, fordi lærerne ikke er blevet taget med på råd, og det er samme problematik på erhvervsskoleområdet. Det er i høj grad en kritisk anmærkning til den danske uddannelsespolitik. Per Fibæk Laursen er professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet og forsker blandt andet i klasseledelse og brobygning mellem teori og praksis. Tidligere, for eksempel ved gennemførelsen af den sidste store reform på grundskoleområdet i 1993, havde der på forhånd været masser af forsøgs- og udviklingsarbejder, og der havde været ført masser af diskussioner med blandt andre lærerne.

For vælgernes skyld

Hvorfor er man begyndt at gennemføre uddannelsesreformer hen over hovedet på de implicerede? - Politikerne vil gerne gennemføre reformer hurtigt, og så har man ikke tid til at inddrage så mange. En anden og mere politisk forklaring er, at politikerne regner med, at det virker mere legitimt i vælgernes - og for folkeskolens vedkommende også forældrenes - øjne, at lærerne ikke har alt for stor indflydelse på reformerne, siger professoren. Når det gælder evaluering af uddannelsesreformer, er Danmark i de senere år kommet godt med, men Christiansborg-politikerne rammes også af en anden OECD-konklusion: - Det er en sandhed inden for komparativ eller sammenlignende pædagogik, at man skal være forsigtig med at overføre fra det ene land til det andet. Alligevel henter alle, der beskæftiger sig med uddannelse, i højere grad end nogensinde tidligere inspiration i udlandet. Tænk bare på finsk læreruddannelse, canadisk folkeskole og schweizisk erhvervsuddannelse. Forklaringen er nok, at globaliseringen gør det oplagt at sammenligne sig med andre og at hente inspiration, selv om det sker på et usikkert grundlag, slutter Per Fibæk Laursen. •

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

FOASOVERENSKOMST ENDELIG PÅ PLADS Med bistand fra en opmand kom 2013-overenskomsten for daghøjskoler og projekter på plads, næsten to år efter forhandlingerne gik i gang. Samtidig blev den forlænget med tre år. A F S I G N E D A M L U KO W S K I O G L U C A S V. E N G E L L

lange og vanskelige forhandlinger med arbejdsgiverne i FOAS om en ny overenskomst for de ansatte på daghøjskoler og i private projekter også kaldet det almene område. For første gang i overenskomstens historie måtte der nedsættes et overenskomstudvalg, og under ledelse af en landsretsdommer lykkedes det omsider sidst i januar at få parterne til at blive enige. I sommeren 2014 kom FOAS' sprogcenteroverenskomst på plads. Der var dengang enighed om, at resultaterne skulle overføres til det almene område, men det viste sig, at der ikke var enighed om hvordan. Derfor skulle et udvalg med to fra hver side samt en dommer som opmand finde et resultat, og det er det, der nu har ført til en overenskomst. 2013-overenskomsten løber til udgangen af marts 2015, men for ikke at skulle i gang med en ny forhandling allerede nu, besluttede parterne, at overenskomsten løber til udgangen af marts 2018 - dog med den tilføjelse, at FOAS-overenskomsten reguleres med det økonomiske resultat fra de statslige overenskomstforhandlinger i 2015. Med FOAS-aftalen bevares forberedelsestiden - dog nedsættes den med to minutter fra 44 til 42 minutter for hver 60 minutters undervisning. Til gengæld får lærere på danskuddannelserne under uddannelsen til lærer i dansk som andetsprog lidt ekstra forberedelse, nemlig 48 minutter per 60 minutters undervisning i op til tre år. Lærerne råder selv over halvdelen af forberedelsestiden, mens det har været

SIDSTE 8

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

lederen kan skemalægge den anden halvdel til forberedelsesopgaver. Hvis der kræves tilstedeværelse ud over undervisningen, er det en forudsætning, at der er lokaler og faciliteter til rådighed - for eksempel pc, nødvendige materialer og lokaler med ro. Fra 1. august i år kommer der ens regler om aften- og weekendtillæg for alle på FOAS-overenskomster, og et særligt tillæg for alle undervisningstimer ud over 712,5 timer vil også fremover gælde for alle. Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, er tilfreds med, at aftalen endelig er i hus: - Det har været langstrakte og svære forhandlinger, og vi har måttet acceptere, at forberedelsesressourcen er sat ned fra 44 til 42 minutter per undervisningstime, og at det maksimale undervisningstimetal er fjernet. Det er vi selvfølgelig ikke glade for. Omvendt er der grund til at glæde sig over, at vi med FOAS har nogle arbejdsgivere, der anerkender lærernes behov for sikring af en forberedelsesressource, ligesom de fortsat anerkender behovet for lokalt at kunne indgå aftaler. Det kunne vi ønske os, at de offentlige arbejdsgivere også havde øje for. Og så vil jeg fremhæve, at det er lykkedes at skaffe lønforbedringer hjem for de mange lærere, der underviser om aftenen eller i weekenden; det er især et stort fremskridt for FVU-underviserne. For lederne er den eneste ændring, at deres tillæg forhøjes med lidt over 5.000 kroner. Hele aftalen gennemgås på uddannelsesforbundet.dk > OK15 > Nyt fra forhandlingerne > scroll ned til 27-01-2015.

Lige inden dette blad gik i trykken, blev der indgået forlig om nye overenskomster for alle statsansatte. Vi kan ikke nå at få resultatet med her, men følg med på uddannelsesforbundet.dk

UD Dannelse i konkurrencestaten Konference

14. april 2015 | Musikhuset | Aarhus 15. april 2015 | Den Sorte Diamant | København

KEYNOTE SPEAKERS DET KOMPLEKSE SAMFUND Rasmus Willig, Sociolog og lektor ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet Center. LYDIGHED ELLER MODSTAND? Arne Johan Vetlesen, Professor i filosofi ved Institutt for filosofi, ide- og kunsthistorie og klassiske språk, Universitet i Oslo. AT BLIVE MENNESKE OG ARBEJDSKRAFT Lars Geer Hammershøj, Idehistoriker, sociolog og lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitet. KONKURRENCESTAT OG DANNEDE BORGERE Ove Kaj Petersen, Professor i komparativ politisk økonomi på Copenhagen Business School. AT BRÆNDE FOR NOGET Jørgen Carlsen, Forstander på Testrup Højskole og medlem af Etisk Råd.

DANNELSE ELLER UDDANNELSE? Jens Thodberg Bertelsen, Rektor ved Odense Katedralskole siden 1989.

Yderligere oplysninger, priser og tilmelding på systimekurser.dk

Martin Breum er moderator

TEMA OM LEDELSE

KAN LEDERE LEDE? Har skolelederne et problem med at løfte den ledelsesopgave, der ligger i de nye arbejdstidsregler, eller har lærerne omvendt meget svært ved at acceptere ledelse? A F D O R T H E P L E C H I N G E R / I L L U S T R AT I O N P O L F OTO

klart i den medlemsundersøgelse blandt Uddannelsesforbundets medlemmer, som vi omtalte i forrige nummer af Uddannelsesbladet, og som ligger på uddannelsesforbundet.dk: Der er milevidt fra dét, som chefen for det hele – finansminister Bjarne Corydon – kalder god arbejdsgiveradfærd, og så dét, som lærerne oplever i hverdagen. Mens Bjarne Corydon i et indlæg i Jyllands-Posten beskriver en god arbejdsgiver som en, der formulerer ”klare strategiske mål for det daglige arbejde, så det giver god mening for den enkelte medarbejder” og har styr på, ”hvordan løn og arbejdstid bruges bedst muligt til at understøtte kerneopgaverne”, så svarer næsten hver tredje lærer (31,2 procent), at de slet ikke har fået den opgaveoversigt, som loven siger, de skal have. Og 28,7 procent af lærerne svarer, at de kun har fået en mangelfuldt beskrevet opgaveoversigt. Er det så udtryk for, at lederne ikke er i stand til at varetage den stærkere ledelsesopgave, som de har fået tildelt med lov medlemmerne siger det

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

409? Det har vi spurgt repræsentanter for skolelederne om med udgangspunkt i medlemsundersøgelsens tal om planlægning, dialog og samarbejde med samt tillid til ledelsen efter indførelsen af de nye arbejdstidsregler. Den ene repræsenterer erhvervsskolerne, der i medlemsundersøgelsen scorer lavt på næsten alle de områder, der handler om tilfredshed med ledelsens ledelse, den anden repræsenterer lederne for de relativt mest tilfredse lærere, som vi finder på produktionsskolerne. Udtømmende oversigt er uheldig

Peter Amstrup, administrerende direktør på erhvervsskolen Rybners i Esbjerg og formand for Danske Erhvervsskoler Lederne, siger, at han har bemærket, at 35,2 procent af erhvervsskolelærerne angiver, at de ikke har fået en oversigt over opgaverne for det kommende år: - Men omvendt svarer lidt mere end seks procent, at de har fået en udtømmende opgaveoversigt, og det er jeg da

imponeret over i forhold til den måde, erhvervsskolerne fungerer på. Her ved vi ikke nødvendigvis, hvad der sker i den kommende måned. Så hvis man svarer, at man har fået en udtømmende opgaveoversigt med timetal, vil jeg decideret betragte det som uheldigt. Det vil jo sige, at man som ledelse og medarbejdere har bundet sig helt fast til bestemte aktiviteter, siger han og sammenligner med sine HK’ere, der hverken forventer eller beder om en oversigt og sagtens kan finde ud af det alligevel: - Men af en eller anden grund er vi ved at bilde os ind, at for lærernes vedkommende skal vi skrive ned, hvad der skal ske det kommende år. Det er grundlæggende en fejl og en misforståelse. Sådan er det ikke, sådan bliver det heller ikke, sådan har det heller aldrig været! Men det står ikke desto mindre i loven, at medarbejderen skal have en opgaveoversigt? - Det benægter jeg heller ikke. Når der i undersøgelsen står, at 35,2 procent ikke

har fået en oversigt, må jeg jo sige, at det er uheldigt, for det skal man have. Men der kan være gode grunde til det, uden at det gør det legitimt. Motiverede medarbejdere yder bedst

I den anden ende af tilfredshedsspektret befinder produktionsskolernes ledere sig som dem, der er de tætteste på at være ”duksedrengene” i medlemsundersøgelsen, når det for eksempel gælder tilfredshed med arbejdsvilkårene og dialog med ledelsen. Til gengæld er der her den højeste andel, der slet ikke har fået en opgaveoversigt – faktisk 53 procent. Hvorfor? Kristian Hjorth, næstformand for uddannelseslederne i Uddannelsesforbundet og forstander på Lolland Produktionsskole, svarer: - Jeg studsede selv over tallene og tænkte, at vi skal have tydeliggjort, at lærerne rent faktisk har krav på en opgaveoversigt. Men måske skyldes det høje tal, at der allerede ligger en overordnet beskrivelse af opgaverne på produktionsskolerne med tid til forberedelse og den slags. Jeg tror, at mange har brugt det som udgangspunkt. Lærerne på produktionsskolerne har også typisk haft ansvaret for deres værksted og linjer, og dermed har de selv kreeret deres opgaveliste, siger han og tilføjer, at en del af forklaringen også kan være, at produktionsskolerne har oplevet det sidste år som ”ret hidsigt” med en masse nye ting, der gør, at ”den daglige drift jo lander i en i forvejen travl hverdag”. Finansminister Bjarne Corydon begrunder blandt andet vigtigheden af god arbejdsgiveradfærd hos offentlige ledere med, at ”vi ved, at de institutioner, som løser deres opgaver bedst, er der, hvor medarbejderne er motiverede (…) oplever et tillidsfuldt samarbejde og forstår og bakker op om mål og retning”. Godt så. Det er den overordnede vision om dialog, motivation og tillid. Men hvordan ser det så ud i virkelighedens verden? Ikke så godt, når det gælder erhvervsskolerne, faktisk. 37,9 procent af lærerne svarer, at dialogen med ledelsen om for eksempel tildeling af tid har været enten dårlig eller meget dårlig. Og 17,2 procent angiver, at der slet ikke har været

en dialog med ledelsen. Og når det gælder spørgsmålet om, hvordan det psykiske arbejdsmiljø har det med de nye regler, svarer 85,1 procent af lærerne på erhvervsskolerne, at det er forringet eller meget forringet. Vilkår bliver talt negative

Peter Amstrup har dog en grundlæggende tvivl på, om Uddannelsesforbundets undersøgelse har ”det hele med”. Den spørger kun om, hvordan lærerne har oplevet processen med at få de nye arbejdstidsregler fittet ind på skolerne, men forholder sig ikke til, hvad processen går ud på – om operationen er lykkedes, mener han: - Hvis jeg har en hel skole fuld af tilfredse medarbejdere, er det jo dejligt, men hvis vi ikke når de mål, som vi får vores løn for, er det ikke meget bevendt, siger han og forklarer, at der i hvert fald er to ting i undersøgelsen, som han gerne vil påpege: at medarbejderne måske ikke har følt sig i dialog med ledelsen, fordi tillidsrepræsentanterne har taget sig af den overordnede forhandling: - Og at der pludselig bliver sat negativt fokus på et område, som altid har ligget der som en naturlig ting. En murerfaglærer ved udmærket godt, hvordan vilkårene er, men når der er fokus på det, og arbejdstidsreglerne omtales som noget forfærdeligt noget for lærerne, betyder det jo, at der automatisk psykologisk bliver noget tilbagerul over det: Din arbejdsdag har måske ikke ændret sig ret meget, men du oplever den negativt, fordi den bliver negativt italesat. Og hvis ledelsen samtidig ikke i fornødent omfang har inddraget tillidsrepræsentanten i processen, går det selvfølgelig galt, siger han. Leder blev sat i uønsket rolle

Produktionsskolelærernes lederrepræsentant ser helt overordnet lærernes tilfredshed - også med ledelsen - udtrykt i, at 89,4 procent af lærerne på dette område siger nej til, om de har overvejet at søge andet arbejde. Næsten tre ud af fire er tilfredse eller meget tilfredse med arbejdsvilkårene, ligesom der er en meget stor tilfredshed med dialogen med ledelsen, planlægningen af arbejdstiden og den reelle indflydelse på vilkårene. Kristian

Hjorth mener dog også, at meget kan forklares med, at produktionsskolelærerne faktisk har haft krav om fuld tilstedeværelse i flere år og måske vænnet sig til forholdene, siger han. Men hvordan passer de tal med, at I også har det største antal lærere, der angiver, at det mest belastende ved deres arbejde er deres leders måde at lede på? - Det synes jeg også er paradoksalt og stritter helt vildt ud. Men måske viser tallene, at det er en øvelse at lande efter en konflikt, som vi ikke forstod, hvorfor vi blev rodet ind i. Vi har altid haft tradition for et godt samarbejde om tingene, og pludselig var vi i en situation, hvor det var dem-og-os-agtigt. Vi blev som ledere sat i en rolle og placeret et sted, hvor mange ledere faktisk ikke ønskede at være, siger Kristian Hjorth og forklarer, at det selvfølgelig har givet nogle sår, som skal heles. Han har dog også oplevet på andre skoler, at nogle mener, det faktisk er blevet bedre med de nye vilkår. En del skoler tog slagsmålet om fuld tilstedeværelse for år siden, og lærerne her har været vant til at gå på arbejde 37 timer om ugen, men andre steder har lederne benyttet de nye vilkår til at stramme op på tilstedeværelsen og slå fast, at ”så er det nu, vi gør det”, som Hjorth siger: - Det kan selvfølgelig have givet nogle konflikter eller udfordringer de steder. Man bør undersøge utilfredshed

Han finder det dog under alle omstændigheder meget interessant at finde ud af, hvad der ligger bag tallet i medlemsundersøgelsen om, at 47 procent af lærerne på området finder deres leder så belastende, forklarer han. Og det er Peter Amstrup enig i. På erhvervsskoleområdet er det 27,3 procent af lærerne, der mener, at det mest belastende i forhold til de nye arbejdstidsvilkår er deres leders måde at lede på: - Det synes jeg da, man skal dykke ned i, for hvad består sådan et tal af? Er det, fordi lederen slår én, ikke taler med én – eller stiller nogle krav, som man ikke kan leve op til? Det er et højt tal – og et interessant tal. Det burde bores ud, siger han, men mener dog også, at en tilsvarende undersøgelse hos mellemlederne ville vise

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

Udkommer

5. MARTS 2015

9482

DANSK SOM ANDETSPROG SÅDAN 2 Sådan 2 fortsætter progressionen fra Sådan 1 og supplerer med bl.a. faktatekster om danske forhold og opgaver, der ruster kursisterne til mødet med arbejdsmarkedet. ■

DU 3.2 og Arbejdsmarkedsrettet dansk

■

100 % systematisk, hurtig progression

■

Fokus på arbejdsmarked og studieliv

■

Målrettet ordforrådsudbygning

■

Lyd og opgaver på sådan.gyldendal.dk

Mød os på Danmarks Læringsfestival d. 3.-4. marts i København og Skolemessen d. 22.-23. april i Aarhus.

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk 12

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

TEMA OM LEDELSE

TILLID ER GODT, MEN … det samme tal på grund af de meget pressede arbejdsforhold på erhvervsskolerne. Vil du forholde dig til, at kun 4,7 procent af erhvervsskolelærerne er meget tilfredse med ledelsens planlægning på skolen? - Den meget firkantede forklaring er, at vi i stigende grad kan sammenlignes med en slags Matas-forretninger: Du møder om morgenen, og du ved ikke helt, hvilke kunder der kommer i forretningen. Det er ikke helt rigtigt, men heller ikke helt forkert, hvis du ser de elevgrupper, vi har, og de virksomheder, der altså har nogle store forventninger til os. Det betyder, at planlægning på erhvervsskolerne kan være meget vanskeligt og jævnligt bliver lavet om - til lærernes fortrydelse, for det er dem, der mærker det. Men problemet er, at skal vi gøre det lettere for os selv, går det ud over vores kunder. Men har I været for dårlige til at kommunikere det ud til lærerne? - Med min erfaring fra det private erhvervsliv mener jeg, at vi er lige så gode som dem til at kommunikere. Forskellen er, at når man på en privat arbejdsplads siger, at forholdene er sådan og sådan, og der skal ske det og det, kan folk være tilfredse eller utilfredse, men de gør det, som ledelsen siger. I undervisningssektoren er der en tilbøjelighed til, at alt er til diskussion. Så når du spørger, om vi har forsømt at kommunikere, kunne jeg spørge tilbage: Jamen, ønsker lærerne at lytte? Vi har en årtusindgammel tradition i det danske uddannelsessystem for, at lærerne helt banalt har været herre i eget hus. Men pludselig oplever de nogle helt andre præmisser at være underviser på. • Se hele medlemsundersøgelsen på uddannelsesforbundet.dk under OK-15. Læs også hele interviewet med Peter Amstrup og Kristian Hjorth på hjemmesiden under ”Uddannelsesbladet”.

skal lære at lede af det private erhvervsliv. Det er essensen af den model for God Arbejdsgiveradfærd fra finansminister Bjarne Corydon, som Jyllands-Posten kom i besiddelse af i begyndelsen af året. Og det førte til et ramaskrig fra de offentligt ansattes organisationer. For hvordan passer en systematisk brug af resultatmålinger og præstationsledelse lige til det offentlige område? Og hvordan passer det ikke mindst med den såkaldte tillidsreform? Det vil sige den reform, der netop skulle gøre op med det stramme måleregime, som skiftende regeringer med inspiration fra New Public Management har styret den offentlige sektor efter i årevis. For eksempel sagde FTF’s formand Bente Sorgenfrey, at ”det virker som om, tillidsreformen ikke har forplantet sig ned i Moderniseringsstyrelsen”. Og professor Jacob Torfing fra Roskilde Universitet befandt sig ligeledes i biologiens verden, da han advarede mod, at den nye model for god arbejdsgiveradfærd kan give decideret bagslag for tillidsforholdet. Kontrol og øget brug af præstationsbaseret aflønning giver ”dårlig trivsel og risikerer at skabe den såkaldte søløveeffekt, hvor medarbejdere ligesom søløverne i Zoologisk Have kun vil gøre en indsats, hvis de får en sild som belønning,” sagde han. Torfing mener, at det er ”uhyre vanskeligt” at etablere tillidsfuld ledelse i et stramt måle- og belønningssystem, fordi de mange målinger kan opfattes som et udtryk for mistillid og overser det faktum, ”at offentlige medarbejdere i høj grad motiveres af deres faglighed og deres ønske om at bidrage til samfundet og hjælpe borgerne. Der er et kæmpe potentiale i at satse mere på medarbejdernes indre motivation frem for at bruge pisk og gulerod til at skabe en udefrakommende motivation,” lød det fra professoren. Ifølge udkastet i Jyllands-Posten lægger modellen op til systematisk at måle og veje de ansatte – og det er da også det private konsulentfirma McKinsey, der har lavet modellen, hvilket har forstærket kritikken af den. Der skal blandt andet laves standardiserede rapporter om for eksempel opfyldelse af strategiske mål, men også om brug af personaleressourcer som arbejdstid, løn, sygefravær, personalesammensætning og medarbejderevalueringer med videre. Bjarne Corydon forsvarer modellen i et debatindlæg i Jyllands-Posten og skriver blandt andet, at ”vi skal gøre op med den gammeldags anskuelse om, at de hårde og de bløde værdier på en arbejdsplads er modsætninger, og at tillid betyder fravær af ledelse”. Han skriver også, at ”det gode og tillidsfulde samarbejde på arbejdspladsen kan sikres ved, at ledelsen kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag”. Hvis ledelsen for eksempel ønsker at gøre noget for at nedbringe sygefraværet, har den jo brug for at måle, om sygefraværet faktisk falder eller stiger, lyder argumentet, ”så ja, vi skal måle på de områder, der er vigtige. For eksempel om medarbejderne trives. Om de forstår og er enige i, hvad det er vigtigt for organisationen at nå, og hvordan det går med at løse kerneopgaven”. • dop de offentlige ledere

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

TEMA OM LEDELSE

9 GODE RÅD

- HVIS DU FØLER DIG UDSAT FOR DÅRLIG LEDELSE: Lad være med blot at lade stå til – det er skolen (og du selv) alt for vigtige til. Du har ret til at udtrykke dine ønsker til ledelsen, ligesom ledelsen har lov til at udtrykke dens ønske til dig. Involver din tillidsrepræsentant eller/og sig ved næste MUS-samtale, at den måde, tingene fungerer på, ikke virker for dig. Spørg også gerne, om ledelsen vil vide, hvad der skal til, for at du bliver glad for dit arbejde. Find på forhånd nogle eksempler på, hvad du mener, der ikke fungerer og hvorfor - og skriv dem ned. Det stiller dig altid stærkere og gør dig personligt mere sikker, når du skal tale om dem. Skriv gerne dine forslag til, hvordan tingene kan løses, ned. Vælg dine kampe med omhu! Hvis der er for mange ting at brokke sig over, så prioriter dem.

Tænk over, om du selv har andel i problemet; kan du selv gøre noget, for at løse problemet? Forsøg at tøjle din vrede eller frustration før et eventuelt møde. Det giver altid et bedre resultat, hvis man kan tale sagligt og konstruktivt i stedet for at råbe ad hinanden. Ender mødet eller forhandlingerne uden resultat, så afgør, om det er værd at blive på stedet. Du kan ikke ændre på bestemte vilkår eller andres adfærd, så har du uden held forsøgt at skabe en bedre arbejdsplads, er det måske på tide at komme videre? Selv om der er ting som timing, økonomi, jobmarked og lignende, så overvej, hvad der er den bedste beslutning for dit liv. Hvis du vælger at blive, så forbliv positiv. Lad være med at fokusere på de ting i din leders adfærd, der tidligere har generet dig. Fokuser i stedet på de ting, der gør dig glad for arbejdet. •

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595 pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495 Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595 Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995 London, 6 dage fra kun kr. 1.995 Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

NR_02_Uddannelsesbladet_178x111mm.indd 1

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

Studlieherleevejsrdeenr ti

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.” Kontakt: 86 20 77 80 | cabh@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

22-01-2015 10:24:45

LEDERTYPER:

POTENTIALITETSJÆGEREN ER OPPE I TIDEN Den ledertype, der er den mest hyldede gennem de seneste ti år, er ikke nødvendigvis den bedste til at implementere nye reformer. Det er nemlig ikke en leder, der er god til at skabe tryghed og vished i omskiftelige tider. A F T O R B E N S VA N E C H R I S T E N S E N / T E G N I N G E R N I E L S P O U L S E N

innovative leder, der hele tiden er på udkig efter endnu ikke opdagede muligheder. Det er en leder, der leder ved at sætte mængder af forandringsprocesser i gang, men som også er mindre interesseret i at følge til dørs og skabe konkrete resultater. Gennem historien er der dukket forskellige ledertyper op i uddannelsesinstitutionerne. Udsprunget og formet af deres samtid. Justine Grønbæk Pors giver et bud på fire ledertyper, der er modelleret over udviklingstrin i den offentlige sektor. Hun er ph.d. og adjunkt på Copenhagen Business School (CBS) og underviser på masteruddannelsen i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner, der er et samarbejde mellem CBS og Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet (AU). Ud over potentialejægeren er der den formelle og tydelige leder, som ser sin organisation som en institution i et offentlig hierarki og lægger vægt på saglighed og klare mål. Der er den faglige ekspert, der sætter fagligheden i højsædet hos sig selv og hos sine medarbejdere. Og der er strategen, som er god til at kommunikere og iscenesætte mål; det er en leder, der efterspørger initiativ og medarbejdere, der hele tiden videreuddanner sig, så de følger med udviklinger i organisationens omverden. Ingen af de fire ledertyper er efter hendes mening helt udfasede på trods af, at vi lever i en anden tid end da bureaukrapotentialitetsjægeren er den

tiet blev skabt, eller da decentraliseringen slog igennem. - Vi har stadig brug for flere af de ledelsesdyder, som dukkede op i slutningen af 1800-tallet, så som evnen til at skabe transparente og forudsigelige beslutningsgange, siger hun. Noget vi leger

Nutidens leder på en uddannelsesinstitution skal ifølge Justine Grønbæk Pors have egenskaber fra alle fire typer. - Det kræver det i en tid med reformer, når der både skal skabes ro og fordybelse i forbindelse med implementeringsprocesser, samtidig med at reformernes formål også er at skabe innovation ved at forstyrre organisationernes vanlige selvopfattelse, siger hun. For selv om potentialitetsjægeren er den mest hippe ledertype, så er det ikke tilstrækkeligt at tænke i potentialitet og nye muligheder, når ambitiøse reformtanker skal blive til virkelighed. En potentialitetsjæger kan finde på at foreslå, at vi i dag leger, at de beslutninger, der blev truffet i går, ikke gælder i dag. - Det er en ledertype, som ofte ser fortidens beslutninger som unødige begrænsninger. Men i tider med store forandringer skal ledere skabe tillid hos medarbejderne til, at organisationen kan levere tryghed og vished. Her er der også brug for den formelle og tydelige leder, der på den anden side er udfordret på sin nulsumstænkning, siger hun og fortsætter:

- Potentialitetslederen passer til samtiden, fordi det er en leder, som tror på, at hvis bare man innoverer, så kan man skabe bedre resultater for færre penge. Men det kan også blive lige rigeligt optimistisk. Leder der giver stress

Potentialitetsjægeren er også god til at se muligheder i konflikter, modstridende krav og dilemmaer. - Det er en leder, som godt kan lide medarbejdere, der gerne vil lege med. Men den konstante fokus på nye muligheder og tiltag, kan også være stressende for en medarbejder, der ikke trives med det. Det skal Potentialitetsjægeren være opmærksom på. Som leder er det sundt at få kigget på sine egne lederkompetencer. - Det er en rigtig god ide at sammensætte et ledelsesteam, der rummer egenskaber fra alle fire ledertyper. Noget af det, vi gør på master i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner, er at gøre ledere i stand til at analysere deres organisation og dens politiske kontekst og dermed være strategiske i forhold til, hvilke egenskaber der passer bedst til en given situation, siger Justine Grønbæk Pors. •

Hvilken type leder har du? UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

TEMA OM LEDELSE

FIRE LEDERTYPER TEGNINGER NIELS POULSEN

TYPE I DEN FORMELLE OG TYDELIGE LEDER - Ser udvikling som et spørgsmål om at formulere klare mål, afgrænsede opgaver og tydelig rollefordeling - Navigerer primært i den formelle organisation og får ofte ikke øje på uformel interaktion - Efterspørger saglighed og saglige argumenter - Medarbejderes rolle og faglige tyngde er vigtigere end deres personlighed - Ser regler og klarhed i opgaveformulering som en værdi - Gør organisationens beslutninger transparente; forudsigelige beslutningsgange - Skaber tydelige kriterier for forfremmelser - Ser sin organisation som en institution i et offentligt hierarki

TYPE II DEN FAGLIGE EKSPERT - Ser sig selv som del af en profession og udvikling som et spørgsmål om at sprede faglig viden og best practice-eksempler - Betragter organisationen som et middel til eller en ramme for, at medarbejdere kan udleve deres professionelle kald - Ser ledelsesopgaven som et spørgsmål om at skabe rum til faglig fordybelse - Forventer af sig selv at være lige så fagligt dygtig som de dygtigste medarbejdere - Betragter ledelse som et spørgsmål om at skærme medarbejdere for ekstern kompleksitet (fx den politiske kontekst), så de kan få fred til at praktisere deres faglighed

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

TYPE III STRATEGEN - Er god til at iscenesætte og kommunikere organisationens mål og resultater - D yrker selv-ledende medarbejdere og ser sig selv som den, der skal skabe synergi på tværs af selvstyrende teams - Skaber selv organisationens omverden som en strategisk arena, hvor partnerskaber og samarbejder på tværs af grænser mellem offentlig, privat og frivillig er mere vigtige end det formelle hierarki - Ser gerne, at medarbejdere selv tager initiativ, men ser det også som sin opgave at træffe og stå på mål for de svære valg - A fvejer forskellige hensyn (faglige, økonomiske, politiske etc.) og søger at finde den bedste strategiske løsning - Efterspørger initiativ og medarbejdere, der hele tiden videreuddanner sig, så de følger med udviklinger i organisationens omverden - Ser medarbejdere som hele mennesker med en work-life-balance, der skal gå op

TYPE IV POTENTIALITETSJÆGEREN - Leder hele tiden efter nye muligheder og potentialer, som endnu ikke er opdaget eller italesat - Spejder efter horisonten på den anden side af horisonten - Ser det som sin opgave at ryste organisationens grundopfattelser af eget formål og dermed skabe kompleksitet snarere end at reducere det - Ser konflikter, dilemmaer og problemer som anledninger til innovation - Elsker at sætte organisationen i gang med at lege og tænke ud af boksen - Vil overraskes af fantasifulde medarbejdere med nye skøre ideer - Dyrker medarbejdere der sætter spørgsmålstegn ved selvfølgelige opfattelser af organisationens mål, ydelser, produkter og procedurer - Er mere interesseret i muligheder og potentialitet end konkrete resultater

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

TEMA OM LEDELSE

GOD SKOLELEDELSE Helle Hein

Steen Hildebrandt

Camilla Wang

S E LV S TÆ N D I G F O R S K E R , KO N S U L E N T O G E KST E R N L E KTO R P Å C B S

PROFESSOR EMERITUS I O R G A N I S AT I O N S - O G LEDELSESTEORI PÅ A ARHUS U N I V E R S I T E T O G A DJ U N G E R E T PROFESSOR I LEDERSKAB PÅ CBS

D E K A N F O R D E T SA M F U N D S FAG L I G E O G PÆ DA G O G I S K E F A K U LT E T , P R O F E S S I O N S H Ø J S KO L E N METROPOL

Hvad er god skoleledelse? - Hvis man ser bort fra de økonomiske, administrative og strategiske aspekter og kun forholder sig til personaleledelse, så handler god ledelse primært om at skabe ideelle rammer for medarbejderne. Det skal være et indirekte lederskab, som sikrer, at medarbejderne har den nødvendige tid til arbejdet, gode fysiske rammer og en fornuftig organisering af deres arbejdsopgaver. - God ledelse kræver tillid. Man skal vise medarbejderne, at man vil det samme som dem. Mange ledere taler kun om økonomi og struktur, når de taler til lærerne, men en leder skal ikke være en talende lommeregner. Lederen skal skabe en meningsfuld fortælling om, hvorfor vi går på arbejde. Det er ikke nok bare at forlade sig på en overordnet vision, for vision trækker ikke kropsvæske ud af nogen. Hvordan skal lærere ledes? - Lærere agerer som andre fagprofessionelle, når det handler om ledelse. Derfor kan man ikke forlade sig på sin ledelsesmagt, for fagprofessionelle gør i sidste ende, hvad de selv finder rigtigt. Der ikke er noget lederskab uden følgeskab, og det følgeskab skal man gøre sig fortjent til. - Lige nu er der mange lærere, som oplever at deres kald er truet af for lidt tid og for meget uro. De oplever et tab af livsmening i arbejdsøjemed. Derfor skal skolelederne finde ud af, hvordan de reetablerer mening for lærerne, og det kræver refleksion. Men mange ledere bliver fanget i en opgavespiral, hvor de fokuserer på de konkrete arbejdsopgaver og ikke tager sig den nødvendige tid til refleksion.

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

Hvad er god skoleledelse? - Det er et umuligt spørgsmål at besvare, men jeg vil prøve at give et bud alligevel. Hovedopgaven består i at tydeliggøre, hvad meningen med skolen er. Det er alfa og omega, at lederen kan definere og præcisere det. Derudover er der en række andre kompetencer i spil. Man skal kunne definere de konkrete opgaver, som skal løses: Hvad er lærernes opgaver, og hvilke resultater skal der komme ud af det? Man skal have kompetencer inden for viden og videndeling, for skolerne lever netop af at have og dele viden. - De to andre nøgleord, som er væsentlige i forhold til skoleledelse, er relationer og mennesker. Ledelse handler også om samarbejde og kræver sociale kompetencer. Og så er der personaleledelsen eller menneskeledelsesdimensionen - hvilket menneskesyn man praktiserer som leder. Hvordan skal lærere ledes? - Lærere skal ledes som alle andre. Med respekt, empati og klarhed. Lederen skal være tydelig med hensyn til holdninger, værdier og rammer. Der skal være en synlig ledelse, med respekt for den enkelte medarbejder.

Hvad er god skoleledelse? - Det er ledelse, der fremmer et direkte arbejdsfællesskab mellem skolens medarbejdere. De fleste steder deler man et værdifællesskab og et fællesskab omkring logistikken, men hvis man skal skære ind til benet, så handler god skoleledelse om at skabe et fællesskab om at lave god undervisning. - God skoleledelse er også kendetegnet ved, at man ved, hvor man står. Hvor lykkes vi godt, og hvor lykkes vi mindre godt. Man skal se skolen som et sted, der hele tiden skal bevæge sig i retning af at blive bedre og bedre. Som leder skal man sætte sig i spidsen for forandring og motivere medarbejderne til at gøre det bedre. Det kræver at man skaber legitimitet, opbakning og gejst omkring forandringerne. Lærere har ret til god ledelse, for de udfører et rigtig vigtigt job. Hvordan skal lærere ledes? - Man skal værdsætte og anerkende lærernes professionalisme og faglige dygtighed, og de skal have rum til at træffe beslutninger på egen hånd. Som leder skal man ikke blande sig i lærernes faglighed, men bygge de enkelte læreres faglighed sammen til en kollektiv faglighed. Man skal skabe nogle rammer, hvor lærerne ikke skal bruge så meget tid på at diskutere lavpraktiske ting i forbindelse med undervisningen, men i stedet kan diskutere didaktik og pædagogik. •

BEGYNDERSYSTEMER Til DU2 og Arbejdsmarkedsrettet Dansk: Niveau 1: Vi taler dansk 1 Niveau 2: Vi taler dansk 2 ”Allerede efter ét kapitel er kursisterne i stand til at kommunikere. Meget motiverende for dem”. Dorthe de Neergaard, Kbh.’s Sprogcenter, 2013

Til DU3 og Arbejdsmarkedsrettet Dansk: Niveau 1: På vej til dansk Niveau 2: Videre mod dansk

NYH E D

“På allerhøjeste kvalitetsniveau...” “Vil sætte nye kvalitetsstandarder for grundbøger i dansk som andetsprog”. Af anmeldelse fra Uddannelsesbladet 4/2012

To komplette begyndersystemer til sprogskolernes DU2 og DU3 og til Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Alle bøger dækker ministeriets obligatoriske emner for modulet: arbejde, uddannelse og hverdagsliv/medborgerskab.

SOLGT TI L SE R SPROGKUR I MANGE LAND E

Til systemerne hører: • Lydfiler til praktisk udtaletræning • Rettenøgle til selvstændigt arbejde med stoffet • Stort udvalg af supplerende øvelser • Projektorsider

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

Den nye virkelighed Hvad er status efter et halvt år med de nye arbejdstidsregler, og hvilke fordele og ulemper har vist sig helt overordnet med fuld tilstedeværelse? Det har vi bedt Seref Aras, ungdomsskolelærer fra Helsingør, og Tina Firlings, VUC-lærer fra Silkeborg, give deres mening om. Vi har fulgt dem og deres nye vilkår i tre artikler – dette er den sidste.

”JEG BRUGER TIDEN BEDRE” A F S I G N E D A M L U KO W S K I / F O T O H E L E N E B A G G E R

er ved godt mod efter et halvt år med de nye arbejdstidsregler. Der er stadig ting, som kan forbedres, men hun gør sit bedste inden for de rammer, hun har fået. - Det går stadig godt. Jeg har fået et ekstra hold, så jeg har rigtigt meget at lave. Jeg er nødt til at være meget struktureret for at få det hele til at hænge sammen. Spildtiden er minimeret – jeg bruger simpelthen tiden bedre. Så det lykkes at få klaret det meste på skolen bortset fra den ekstra tid, der følger med at have et ekstra hold. vuc - lærer tina firlings

Hvordan griber du det an? - Hver fredag inden jeg går hjem, planlægger jeg næste uge. Jeg når de ting, som er vigtige for mig, og stiller ikke større krav til mig selv, end der er rammer og ressourcer til. På den måde bliver det også tydeligt, hvad jeg ikke kan nå. Jeg er nødt til en gang i mellem at gå på kompromis med kvaliteten, men jeg har også sænket kravene til mig selv lidt. Det har taget lidt tid at vænne sig til, men jeg kan nemmere slippe det nu. Har du tid nok til at løse dine opgaver? - Jeg har ikke så meget tid til at forbe-

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

rede mig som før, og jeg har været nødt til at skære i antallet af skriftlige afleveringer. Så nu arbejder vi med omlagt skriftlighed i timerne. Det er ikke nødvendigvis dårligt, for kursisterne får øjnene op for processen, lige så gode resultater og lærer samtidig at bruge hinanden til respons i højere grad. - Der er ingen tvivl om, at vi skal levere mere for det samme, og det har tvunget mig til at være meget opmærksom på mit tidsforbrug. Men jeg har valgt at have den indstilling, at jeg gør det bedst mulige med de rammer, jeg har. Sådan er vilkårene. Jeg siger ikke, at de er gode, for det er de ikke. Der er ikke længere tid til refleksion og fordybelse. Men det er noget, man må lære at acceptere og leve med, hvis man gerne vil være i det her job. - Jeg var ved at få kaffen galt i halsen, da jeg så forsiden på det sidste nummer af Uddannelsesbladet. Jeg forstår ikke, hvorfor man udelukkende vælger at fokusere på det negative ved de nye arbejdstidsregler. Hvad med at fokusere på, hvordan forbundet kan gøre det nemmere for medlemmerne at håndtere de vilkår, der nu engang er? Jeg synes, det var en meget negativ og ensidig fremstilling. Jeg

mangler, at mit fagforbund er mere opsøgende og ikke mindst engagerede i forhold til at klæde sine medlemmer på til netop at håndtere de ændrede vilkår. - Det er en kulturændring, der er i gang. Vi skal turde ændringerne og ikke bare sidde med armene over kors. Vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi gør det bedst med de vilkår, vi nu en gang har. Og som lærere har vi selv et ansvar for at sætte grænser og sige fra, når der er noget, der ikke hænger sammen. Det er jeg selv blevet bedre til, og jeg oplever, at ledelsen er lydhøre. De er jo ikke interesserede i, at vi bliver syge eller går ned med stress. Du fortalte før sommerferien, at du så frem til et tættere samarbejde med dine kolleger. Hvordan går det? - Det fungerer ikke så godt, som jeg havde håbet på. Vi har egentlig fået gode rammer til samarbejdet, men vi er ikke så gode til at bruge dem. Det kan vi godt blive bedre til. Men jeg tror, det er en naturlig konsekvens af, at der har været så meget andet – man kan jo ikke bygge et nyt rum på en gang. Det kommer stykke for stykke. •

”JEG KAN IKKE SE, HVEM DER BLIVER VINDERE I DET HER SPIL” A F D O RT H E P L E C H I N G E R / F OTO M I K K E L Ø S T E R G A A R D

sig til de nye faste arbejdstider, kan godt leve med dem, for loven er jo, som den er, og han tror, man langsomt bare accepterer eller finder sig til rette i, at vilkårene er sådan. Men arbejdstiderne er absolut ikke optimale og under alle omstændigheder en væsentlig ændring, der har stor indflydelse på både arbejds- og privatliv. Det er den meget korte version af ungdomsskolelærer Seref Aras’ status efter et halvt år med nye arbejdstidsregler på Helsingør Ungdomsskole. Den lidt længere kommer her. Og den kan bedst udtrykkes med to ord: manglende fleksibilitet. Det viser sig for eksempel i forhold til den nære forberedelse. Nogle gange er man nødt til at forberede sig til undervisning, der ligger længere fremme, fordi man må gøre det på de tidspunkter, der er afsat. Men så sker der noget… - Man kan have forberedt sig en torsdag til undervisning torsdagen efter, og så sker der noget uventet mandag og tirsdag, og man er måske til møder eller i gang med noget andet tirsdag og onsdag – og pludselig passer forberedelsen ikke lige til det, man så skal lave. Forberedelsen kan kun til en vis grad lægges i fuldstændigt faste rammer, siger Seref Aras. Fordelen ved de faste arbejdstider er, at man er i nærheden af sine kolleger og kan sparre og samarbejde med dem. Men den fælles forberedelse tager tid fra begge parter, så Seref Aras synes, at han har fået væsentlig mindre tid til forberedelse. han har vænnet

Synes du, at du leverer undervisning af dårligere kvalitet af den grund? - Nej, det tror jeg ikke, for man prioriterer jo tiden med eleverne. Det giver nok bare en mere stresset og presset hverdag, siger han. Stemningen i lærergruppen er dog ”rimelig udmærket”, og Seref Aras mener, det skyldes, at de er så få, og at det derfor er nemmere lige at få trommet folk sammen til en hurtig, afklarende snak. Det er ikke som ude i de større folkeskoler, hvor man skal have samlet 60 lærere – ”derfor kan vi hurtigt få det ud af verden, hvis der skulle være noget”. Ledelsen er meget opmærksom på, at lærerne er pressede; de prøver at komme med forslag til, hvordan arbejdet kan gøres anderledes inden for de rammer, som loven og kommunen har sat. Også elevernes forældre har accepteret de nye vilkår og respekterer, at de skal ringe inden for åbningstiden, eller at læreren først ringer tilbage dagen efter, hvis de ringer for sent. Der er stadig en tæt dialog og et tæt samarbejde med dem, mener Seref Aras. Så det er lykkedes dig at lukke telefon og computer ned efter arbejdstiden, som du havde et mål om? - Ja, der bliver slukket klokken 16, og så er jeg ude af døren – med mindre jeg vælger at flekse lidt. Vi har mulighed for at møde lidt før, blive lidt længere eller gå lidt tidligere. Seref Aras, der bor på Nørrebro, var betænkelig ved at skulle pendle fra Nør-

rebro til Helsingør med de nye faste arbejdstider. Og det er stadig et vilkår, der hele tiden hænger i luften. Men han har fået nogle rutiner, så han kan flekse og gå lidt tidligere de dage, hvor hans kone afleverer børn. Men det er et større logistikarbejde. Hvis du skulle give en samlet karakter til de nye arbejdstidsregler, hvad blev den så? - Helt overordnet dumper de, for jeg synes ikke, de er fleksible, og vi er snart den eneste gruppe, som har så lidt fleksibilitet i vores hverdag. På den anden side er det meget rart at have hele weekenden fri, og at man ikke skal bekymre sig om sit arbejde. Så fagligt dumper den, tidsmæssigt klarer den lige skærene, for jeg bekymrer mig jo ikke som før om arbejdet, når jeg har fri. Du har tidligere sagt, at ingen af de lærere, der har fået nye arbejdstidsregler, har valgt at blive lærere på de præmisser. Ville du selv have valgt at blive det i dag med den viden, du har? - Jeg ved ikke, hvor meget arbejdstiden ville have påvirket mit valg. På den ene side blev man jo lærer, fordi man brændte for at undervise og være sammen med de unge – det har man i sig, for det er jo ens personlighed. På den anden side er der ikke ligefrem bred opbakning til lærerne eller en positiv omtale af dem og deres arbejdstid. Og jeg ville nok ikke have valgt noget, man kun hørte negativt om. Jeg kan ikke finde ud af, hvem der taber i det her spil – eller vinder? •

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

Unions have been the only powerful and effective voice working people have ever had in the history of this country. BRUCE SPRINGSTEEN AMERIKANSK ROCKMUSIKER

Jeg kan for mit vedkommende kun erklære mig enig i vigtigheden af reelle og frie overenskomstforhandlinger. Det var forhandlingerne under OK13 også. BJARNE CORYDON SOCIALDEMOKRATISK FINANSMINISTER

FUP eller FAKTA - om fratrædelsesgodtgørelse FUP

FAKTA

1. Hvis man bliver sagt op, har man ifølge funktionærloven ret til en fratrædelsesgodtgørelse på en måneds løn, når man har været ansat uafbrudt i 12 år, og tre måneders løn, når man har været ansat uafbrudt i 17 år. 2. Hvis man kan få folkepension i direkte forlængelse af fyringen, har man dog ikke ret til fratrædelsesgodtgørelse. 3. Disse regler om fratrædelsesgodtgørelse gælder for alle, der er ansat på en af Uddannelsesforbundets overenskomster. 4. Man skal have været ansat "ubrudt" i 12 eller 17 år for at have ret til fratrædelsesgodtgørelse. Efter konkret vurdering kan en ansættelse dog betragtes som ubrudt, hvis eventuelle "huller" udelukkende skyldes ferieperioder. 5. Reglerne gælder også for lærere, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår på en erhvervsskole. Se svarene nedenfor og læs mere på side 37.

5. FUP, men ... Uddannelsesforbundet vurderer, at de nye regler også vil komme til at gælde for dem, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår på erhvervsskolerne. Men indtil ansættelsesbekendtgørelsen bliver revideret, gælder de gamle regler her. Læs mere om dem på side 37. 4. FAKTA 3.FAKTA. Funktionærlovens bestemmelser om afskedigelse og fratrædelsesgodtgørelse er skrevet ind i alle Uddannelsesforbundets overenskomster og gælder derfor for alle, der er ansat på en af overenskomsterne. De gælder også, hvis man er ansat på en individuel kontrakt, hvori der henvises til funktionærloven. 2. FUP. Fra 1. februar 2015 har det ikke længere betydning, om man kan gå eller går på alderspension, folkepension eller søger nyt job. Retten til godtgørelse hænger udelukkende sammen med, hvor længe man har været ansat. 1. FAKTA. Der er tale om nye regler (en ændring af funktionærlovens § 2A), som er trådt i kraft den 1. februar 2015. Læs mere på side 37. SVAR: 22

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

NIELS BO BOJESEN

Der skal tages mere hensyn til de særligt udsatte.

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

SÆRLIGT SENSITIVE

BULDRER FREM På få år er begrebet særligt sensitiv gået fra at være ukendt i Danmark til at være kendt i vide kredse. Det øgede fokus er en stor fordel, for det betyder, at blandt andre undervisere kan tage hensyn til de sensitive, mener Foreningen for Sensitive Mennesker. Psykologer advarer dog om, at man i misforstået omsorg kan undlade at udfordre unge med prædikatet, hvilket kan true deres udvikling. Andre frygter, at særligt sensitiv kan blive en boomende diagnose ligesom ADHD. A F M I K K E L K A M P / A R K I V F OTO M A R T I N F O L D G AS T

"sådan laver du klasseledelse af særligt sensitive børn." "Test dig selv og se, om du er særligt sensitiv." "Sådan trives særligt sensitive unge." For få år siden var begrebet ”særligt sensitiv” stort set ukendt i Danmark, men i dag kan man høre foredrag om det på aftenskolen, man kan købe bøger om emnet og finde store mængder artikler på nettet om de særligt sensitive – for slet ikke at tale om de grupper for sensitive mennesker, man kan melde sig ind i på Facebook. Spørger man i HSP Foreningen – Foreningen for Sensitive Mennesker – er det naturligt, at interessen er vokset, siden der for omkring syv år siden for første gang blev skrevet om emnet på dansk. - Forskning viser, at 15 til 20 procent af alle mennesker er født med et nervesystem, der er ekstra modtageligt for indre og ydre stimuli af enhver art. Mange forældre har været frustrerede over, at deres barn er anderledes, og voksne har undret sig over, hvorfor de selv er anderledes. Nu har det fået et navn, og de ved, hvorfor de oplever verden anderledes end andre, siger foreningens formand Athina

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

Delskov, der er psykolog og kalder sig særligt sensitiv. Begrebet særligt sensitiv er ikke en diagnose, men et personlighedstræk, som handler om, at nogle menneskers nervesystem er mere følsomt end andres, og det derfor risikerer at blive overbelastet. En sensitiv kan overvældes af summen af lys, lyde, lugte, andre mennesker og egne tanker og blive udmattet, overgearet eller irritabel. De særligt sensitive kan opleve, at de er anderledes, og at andre har svært ved at forstå, at de ikke kan kapere det samme som andre. Derfor har sensitive større risiko for frafald på en uddannelse, vurderer Athina Delskov, der er den ene af to forfattere bag bogen Sensitive Unge, som udkommer senere i år. - Sensitive unge kan have svært ved at være en del af den generelle ungdomskultur, der blandt andet handler om druk, at være lidt hård i kanten og at prøve grænser. De kan nogle gange miste modet i sammenhænge, hvor det er de herskende idealer, siger hun. Derfor råder hun undervisere, som har med sensitive mennesker at gøre, til at være anerkendende og forsøge at

skabe et venligt miljø, hvor man føler sig velkommen. Samtidig kan undervisere tage hensyn til, at mennesker er forskellige. - De sensitive har brug for pauser, så de kan ”lande” deres nervesystem og få ro og plads til at tage mere ind. Det er godt, hvis underviserne er opmærksomme på, at det er o.k. med alenetid, hvor de lige går væk, eller at de sidder med hørebøffer, når de skal koncentrere sig. Samtidig skal man være opmærksom på ikke at tale hårdt til en hel klasse, hvis nogle elever for eksempel ikke hører efter. Problemet er, at de sensitive sandsynligvis vil føle sig ramt af skældud, som kan påvirke meget, uanset om de har gjort noget eller ej, siger Athina Delskov. Prædikat kan true unges udvikling

Blandt psykologer er begrebet særligt sensitiv kontroversielt. En af de kritiske stemmer er professor MSO Barbara Hoff Esbjørn fra Center for Angst på Københavns Universitet. Hun mener, at der er risiko for, at prædikatet som særligt sensitiv kan true et ungt menneskes udvikling. - Hvad vil det sige at være særligt sen-

M O D E L F OTO

sitiv? Betyder det, at nogle mennesker lettere bliver oprørte? Det gør nogle mennesker, men derfor skal vi alligevel udfordre dem. Intet tyder på, at de skal behandles anderledes. Det gavner ikke et ungt menneske, at de voksne omkring det siger: "Du er markant anderledes end de andre, og derfor skal du have lov til at trække dig." Man gør dem en bjørnetjeneste, fordi man kan bruge prædikatet til ikke at hjælpe dem til at udvikle sig. På den måde kan det blive en selvopfyldende profeti, forklarer hun. Barbara Hoff Esbjørn peger på, at mennesker skal lære at begå sig i den verden, de lever i, og at det derfor kan være problematisk, hvis undervisere skal indrette for sig meget efter de sensitive. - Professionelle bliver mødt med en forventning om, at samfundet skal indrettes efter bestemte menneskers behov i stedet for den anden vej rundt. I bedste fald er det harmløst, i værste fald skadeligt, hvis de unge ikke lærer at begå sig. Jeg betvivler ikke, at de har problemer, men så må vi undersøge, hvilke vanskeligheder de har, og tilbyde støtte eller behandling, så de overvinder deres proble-

mer eller lærer at kompensere for dem, siger Barbara Hoff Esbjørn. Diagnose måske på vej

Der findes ikke en diagnose, som hedder ”særligt sensitiv”. Begrebet bliver brugt om et personlighedstræk, men det er sandsynligt, at det bliver en diagnose, mener Peter la Cour, der er sundhedspsykolog og leder af Videnscenter for funktionelle lidelser i København. Han forklarer, at ADHD-diagnosen også begyndte som et randfænomen, indtil man i 1990'erne samlede en række personlighedskarakteristika til en diagnose. Indtil videre mangler der dog et væsentligt element, når det handler om særligt sensitive, nemlig interesse fra medicinalindustrien. - Opblomstringen af ADHD kom samtidig med, at produktet Ritalin blev almindeligt markedsført som behandling mod ADHD. Det er den logik, der er. Der er endnu ikke et præparat på markedet til særligt sensitive, og derfor er der ikke stor interesse for at gøre det til en diagnose. Men hvis nogen udvikler et præparat, så bliver det en diagnose. Vi har flere gange set, at det er sådan, det fungerer, siger han

og tilføjer, at allerede eksisterende produkter måske kan ende med at blive lanceret som medicin til særligt sensitive. Peter la Cour håber, at særligt sensitiv ikke bliver en diagnose, fordi det kan være med til at indsnævre den sti, man skal holde sig inden for, hvis man skal være normal. Han anerkender dog, at nogle er mere sensitive end andre, og at det er helt naturligt for forældre at søge svar. I HSP Foreningen finder formand Athina Delskov det usandsynligt, at der kommer en diagnose. - Det giver ingen mening at opfinde en diagnose, der omfatter hver femte eller sjette dansker. Skulle der blive en diagnose, ville det være nødvendigt at afgrænse begrebet. Forskning viser, at omkring en tredjedel af de særligt sensitive får væsentlige vanskeligheder undervejs i livet, og det ville være dele af den gruppe, man skulle kigge på, hvis der skulle komme en diagnose. Sensitiviteten er en risikofaktor, der kan øge sandsynligheden for psykisk sygdom, men den er ikke i sig selv en sygdom. Og den øgede viden må forventes at nedsætte andelen af sensitive, der får problemer med personlighedstrækket, siger hun. •

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

KRONIK

PSYKOLOGIEN I PÆDAGOGIKKEN A F J E N S W I L B R A N DT , P S Y KO L O G , O G P E R S T R A A R U P S Ø N D E R G A A R D , F O R F AT T E R

20-30 år er der sket en udvikling i den behandlingsmæssige tænkning, så behandling ikke kun handler om det, der sker i terapilokalet ved psykologen. Ofte inddrages personens hverdag i behandlingen i form af hjemmeopgaver, hvor klienten i praksis arbejder med eksponering og andre former for træning. Skellet mellem dagligdag og behandling udviskes, og det, der foregår på uddannelsesinstitutionen, er derfor ikke kun vigtigt for den skolefaglige udvikling. Det har også betydning for personens psykiske problemer og trivsel. Derfor kan det heller ikke nytte, at man på uddannelsesinstitutioner siger, at arbejdet med den unges psykiske udfordringer kun skal foregå ved psykologen. De seneste 15-20 år er der sket en eksplosion i antallet af diagnoser, og den gruppe af unge begynder nu at vise sig på ungdomsuddannelserne. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at skolerne kan rumme dem. Det er jo her, at de unge får lagt den første del af sporet til, hvad de skal i deres voksenliv. Ryger man af det spor, kan det have store konsekvenser. Og det kan bekræfte en sårbar sjæl i sin frygt: Jeg dur ikke, og jeg bliver aldrig til noget. Så et mislykket uddannelsesforløb kan starte en nedadgående spiral, der forværrer den unges situation. Men det omvendte er også tilfældet. Når unge starter på en efterskole eller en ungdomsuddannelse, har de en alder, hvor lysten til at være uafhængig og frigøre sig fra forældrene vokser sig stærk. Det kan gøre dem meget motiverede for at tage imod hjælp fra andre, og det kan sætte en positiv udvikling i gang. Endelig sker der også en modning af hjernen i teenageårene. Det kan betyde, at psykiske lidelser ændrer form og udtryk, ligesom de unges modenhed kan gøre dem bedre i stand til at lære at håndtere deres vanskeligheder. i de sidste

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

med en psykisk lidelse som angst eller depression starter på en ungdomsuddannelse, er der nogle særlige udfordringer og overvejelser. Både for uddannelsesinstitutionen og for den nye elev. For den unge er det for eksempel, om han eller hun vil sige noget om sine vanskeligheder til de nye klassekammerater. Eller om der skal satses på den modsatte strategi med en tanke om: Nu skifter jeg miljø og kammerater, og så prøver jeg at skubbe mine vanskeligheder i baggrunden. Måske fordi den unge skammer sig og er bange for andres reaktion. Hvis eksempelvis en ung fyr med OCD og angst for bakterier ikke kan møde andre, som den han er, bliver det sværere at begå sig i det sociale fællesskab og få nye venner. Han udvikler en camouflageadfærd, hvor der hele tiden bliver fundet påskud for at komme ud at vaske hænder. Det kan lægge nogle ekstra lag oven i de vanskeligheder, han i forvejen har. Han kommer til at lyve og være uærlig og udvikler en form for mentalt dobbeltbogholderi, hvor han oven i den psykiske lidelse også skal holde styr på, hvad han har sagt til hvem. Desuden vil han bruge så meget krudt på at skjule sin OCD, at det kan være svært at få overskud til at følge med i undervisningen. Så anbefalingen er helt klart, at man skal være åben om sine psykiske vanskeligheder. Det gælder både over for de nye studiekammerater og over for uddannelsesinstitutionen. Det kræver, at personen selv er rimeligt afklaret med sine særlige udfordringer. Det er svært at sige generelt, hvad en uddannelsesinstitution bør gøre, når der starter en ung med en psykisk lidelse. For det første kan man have vanskeligheder i meget varierende sværhedsgrader og med forskellige sidediagnoser. Og for det andet kan den aktuelle situation være meget forskellig fra ung til ung. Så når man når en ung

taler med den unge som vejleder eller underviser, bør fokus ikke være på diagnosen, men på individet. I løbet af samtalen kan man danne sig et overblik over de udfordringer, som han eller hun har. Desuden er det vigtigt at få afdækket den unges erfaringer med hjælpestrategier ved for eksempel at spørge: Hvad har du gjort på andre skoler, du har gået på? Har du haft nogle særlige regler, særlig støtte eller ting, som du måtte gøre? Og hvordan har det virket for dig? tilgangen til unge med psykiske vanskeligheder groft sagt følge to spor. Det første er at hjælpe med at kompensere for de vanskeligheder, der følger med lidelsen. Hvis vi igen bruger fyren med OCD og bakterieangst som eksempel, får han måske lov til at gå ud og vaske hænder i timerne, ligesom han bliver forsynet med spritservietter i rigelige mængder. Det kan fjerne noget stress, så han kan koncentrere sig om undervisningen, men ulempen er, at det samtidig kan det forstærke hans angst. Det andet spor er at hjælpe den unge med at gå imod ritualerne. Og det er det sidste spor, som følges i kognitiv adfærdsterapi, som er den mest effektive behandling mod lidelser som angst og depression. Mange undervisere er imidlertid berøringsangste over for at arbejde med strategier, der er udviklet i en behandlingsmæssig sammenhæng. Og derfor vil nogle holde sig fra at hjælpe den unge med at udfordre sine ritualer. Men det har også indflydelse på den terapeutiske proces og behandlingen, hvis man udelukkende kompenserer. Så det, som nogle undervisere vil betragte som et pædagogisk valg, har også nogle psykologiske konsekvenser. Og derfor kan man lige så godt medtænke nogle behandlingsmæssige principper, når der sidder unge med psykiske lidelser i klasselokalet. Og vel at som uddannelsesinstitution kan

Denne opgavebaserede grundbog forstærker læse- og skriveevnen hos unge og voksne. Forskellige genrer og temaer tilgodeser kursisternes interesser og motiverer dem til at arbejde med stoffet.

ko m

Indbygget: • NemLæs-visning • Oplæsning i forskellige tempi. Henvender sig til obu, fvu, sprogskoler m.m. Karen Lisbeth Jørgensen. Beth Dencker (red.) iBog®

75 interaktive opgaver | 75 opgaver | 18 primærtekster | 25 illustrationer

Se priser og licenser på systime.dk

KBH.SYSTIME.DK Turen går til enevældens København Her er en iBog®, der giver studieturen et fagligt løft og letter lærerens forberedelse og planlægning. Enevældens København – historie og byvandringer indeholder: • Fremstilling, kildetekster og cases • Byvandringer til udprintning • Præcise, overskuelige opgaver og arbejdsspørgsmål • Videofortællinger og masser af billeder • Interaktiviteter bl.a. interaktive kort over København. Enevældens København – historie og byvandringer er udarbejdet i samarbejde med Københavns Stadsarkiv og støttet af Bergiafonden. Materialet er frit tilgængeligt. Carsten Pape

iBog®

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

lmsm.systime.dk

år

20 15

KRONIK

mærke behandlingsmæssige principper, der – som det er tilfældet med kognitiv adfærdsterapi – er evidens for. Det at kompensere og at udfordre er ikke gensidigt udelukkende. Tværtimod kan de to ting ofte ligge i naturlig forlængelse af hinanden. Den kompenserende strategi kan være god i den første fase, hvor en underviser eller en vejleder opbygger en god relation og et tillidsfuldt forhold til den unge. Hvis man giver mulighed for at personen kan bruge kompenserende strategier, så er det med til at understøtte en følelse af kontrol og mestring. Og så er det lettere efterfølgende at udfordre sine problematiske mønstre. Som underviser kan man understøtte begge processer. Er personen i et behandlingsforløb, er det selvfølgelig vigtigt, at det sker i et samarbejde. Hvis vi holder os til eksemplet med fyren med bakterieangst, fortæller han måske, at han i behandlin-

gen hos sin psykolog arbejder på at blive mindre afhængig af at vaske hænder. Det kan man som underviser være med til at understøtte. For eksempel ved at opfordre ham til at blive i timerne, når han føler trang til at gå ud til håndvasken. Det er måske netop her, at skillelinjen mellem behandling og pædagogik ligger. En psykolog kan have et forandringsperspektiv og nogle behandlingsmål, der peger længere frem, end klienten selv kan se. En underviser eller vejleder derimod kan støtte en forandringsproces, der er i gang. Med den skelnen holder man sig på den rigtige side af den streg, som mange i den pædagogiske verden er bange for at overtræde. en brydningstid lige nu. Og i en tid med modsatrettede krav. Der er fokus på faglighed og på at optimere elevers og studerendes præuddannelsessystemet står i

stationer. Ellers kan vi ikke klare os i den internationale konkurrence. Samtidig er der et krav om inklusion og om at få alle med både på grundskolerne og ungdomsuddannelserne. Skal det sidste lykkes, er der brug for nogle ændringer. For eksempel bør uddannelsesinstitutionerne have et korps af specialister og rådgivere, som de kan trække på i bestræbelserne på at hjælpe unge med diagnoser godt igennem et uddannelsesforløb. Det er ikke ensbetydende med, at den enkelte underviser skal have en psykolog siddende på skulderen i klasselokalet. Men underviseren skal nemt kunne opsøge professionel viden om elevernes særlige udfordringer, ligesom der i pædagogiske valg også bør medtænkes psykologisk og behandlingsmæssig viden. Det er der mange undervisere, der allerede gør. Det er bare ikke sikkert, at de ved det. Et eksempel: En lærer har en meget til-

Island er et enestående rejsemål i forbindelse med årets skolerejse. Specielt er øens natur og geografi med til at gøre besøget til noget helt specielt. Mange grupper indkvarteres i Reykjavik, som er en levende og meget moderne hovedstad med mange spændende aktivitetsmuligheder.

på vulkaner....

ISLAND

PROGRAMFORSLAG

FORTRYLLENDE NATUR - ENESTÅENDE GEOGRAFI SPÆNDENDE HISTORIE - GEOTERMISK ENERGI & GEJSERE

Krýsuvik - varme kilder og kogende mudder På cykel gennem Reykjavik Borgarfjödur -islandske sagaer, vandfald og lavafelter Altinget - et af verdens ældste demokratier Historie på Nationalmuseet og Frilandsmuseet Hesteriding, hvalsafari, fulgeliv og vulkaner

PRISeR FRA kR. 2.248,-

Flyrejse fra København 4 dage/ 3 nætter fra kr. 2.248,Flyrejse fra København 5 dage/ 4 nætter fra kr. 2.738,Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi arrangerer ture til hele verden laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Heine Pedersen

VARIERET PROGRAM FULD VALUTA FOR PENGENE ANDERLEDES OG ENESTÅENDE

Annonce_Island_jan15.indd 1

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

Juliane Frederiksen

Kirsten Kallesøe

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 1/29/2015 2:08:13 PM

SCREENING AVU – Flyt fokus fra rettearbejde til målrettet indsats

Med Screening – avu kan du teste dine kursisters faglige niveau online med direkte evaluering til dig og dine kolleger. Screening – avu dækker fagene: • Dansk • Dansk som andetsprog • Engelsk • Matematik Indeholder tests i bl.a.: ordforråd, læse- og lytteforståelse, grammatik, tal og algebra, geometri og funktioner. Testene dækker niveauerne basis, G, F, E og D.

PÅ VEJ • Læsefaglig Screening til G- og D-niveau. ANDRE SCREENINGER • Screening – Matematikvanskeligheder

Screening

Læs mere på screening.systime.dk

SKOLEMESSEN 2015: Oplæg v/ Susanne Djurhuus Ved årets Skolemesse i Aarhus kan du høre medforfatter Susanne Djurhuus vise og forklare, hvordan screeningsværk tøjet til avu kan bruges som redskab i kursisternes uddannelsesforløb.

22. april kl. 15.30, lokale D

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

KRONIK

studieture

bageholdende pige i sin klasse. Hun er meget træt af, at hun ikke kommer ud med det, hun ved. Derfor laver lærer og elev i fællesskab en plan. Første trin er, at pigen begynder at sige noget i gruppearbejde, fordi hun der føler sig mest tryg. Næste trin er, at pigen begynder at sige noget i sit yndlingsfag. Og sådan fortsætter de to med at sætte mål for pigens adfærd. Sådan en plan og et forløb ligner en kognitiv angstbehandling, hvor den unge gradvist eksponeres og udsættes for større og større udfordringer. Den slags foregår der meget af på ungdomsuddannelserne, og det sker over for unge både med og uden diagnoser. Mange undervisere vil ikke tænke på psykologien i det, men tage det som et led i arbejdet med den personlige udvikling. Og i eksemplet med pigen kunne det være ud fra en tanke om, at det er godt at kunne tage ordet og at komme ud med det, man har på hjerte.

været en færdig pakke med faste krav og forventninger. Kunne eleven ikke leve op til dem, var han eller hun ikke landet på den rigtige hylde. Den måde at tænke uddannelser på er under opbrud, og der er en bevægelse i gang i retning mod det mere individuelle. Groft sagt tilpasser uddannelsesinstitutionerne sig til eleverne i stedet for omvendt. Og der bliver stillet spørgsmål som: Hvad skal der til, for at du kan klare den her uddannelse? Men én ting er det formelle. Noget andet er holdningen og indstillingen til at arbejde med unge. Generelt er der brug for, at uddannelsesstederne går et skridt tættere på de unge, når de starter. Gør man det, kan man nemlig ret hurtigt få afdækket, hvem der har brug for støtteforanstaltninger og få dem sat i værk. På en del uddannelsesinstitutioner tager den proces for lang tid, og nogle gange uddannelser har traditionelt

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

Jens Wilbrandt har specialiseret sig i spændingsfeltet mellem neuropsykiatri, neuropsykologi, læring, organisation og pædagogisk psykologi. Per Straarup Søndergaard har udgivet flere bøger om psykisk mistrivsel blandt unge, senest "Hvad nu hvis … - om unge med OCD”.

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk

”

jeres e at benytte en fornøjels t e. re ed væ er ar g h Det e og fun . Alt klapped ab sk el e es js re Bogø Kostskol , Mai Sørensen

Berlin/Dresde n/Prag fra kr. 1.355 Barcelo Bruxelles/Amst na erdam fra kr. 1. fra kr. 1.650 655 Paris/No London/Oxford rmandiet fra kr . 1.945 fra kr. 2.195 F irenze/Rom fra kr. 2.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

er eleverne allerede røget af sporet, inden det sker. Der er også brug for en forståelse for, at unge med diagnoser ikke er særlige væsener. I forhold til andre i uddannelsessystemet har de bare nogle særlige udfordringer. •

595

Flere og flere medlemmer får allerede mere ud af deres penge Hvad med dig? Som medlem af Uddannelsesforbundet kan du få LSBprivat®Løn som giver dig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Uddannelsesforbundet — og have afsluttet din uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles hos os, så vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke. Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august 2014.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1965 – eller gå på lsb.dk/uddannelsesforbundet og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1965 eller book møde på: lsb.dk/uddannelsesforbundet

VI HAR GJORT DET NEMT AT TEGNE EN HUNDE- OG KATTEFORSIKRING

E PÅ L ÆS MER / ikring.dk tjm-fors hund

L ÆS M

tjm-fo

ERE

rsikrin PÅ g.dk / k at

Du kan selv sammensætte din hunde- eller katteforsikring. Så behøver det ikke at være prisen på dyrlægeregningen, der afgør, om din hund eller kat får den allerbedste behandling. Læs mere om forsikringerne på tjm-forsikring.dk eller ring og hør mere på 7033 2828. Du kan også kontakte din forsikringstillidsmand.

DEBAT

Er det vejen frem? I det seneste nummer af Uddannelsesbladet tegnes et billede af erhvervsuddannelser i kaos, hvor lærere på stribe sygemeldes, møder urimelige arbejdsvilkår fra en vrangvillig skoleledelse og derfor er på vej væk i hobetal. Vi er opmærksomme på, at det er en stor udfordring for både lærere og ledere at omstille og forandre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Men vi genkender ikke det billede, der tegnes i lærernes fagblad. Heller ikke, når vi spørger skolerne direkte. Skolerne oplever ikke, at lærernes sygefravær er eksploderet, eller at flere siger op end sædvanligt. Mange steder foregår samarbejdet uden de store sværdslag. Naturligvis er der tale om en proces, som kan være præget af en vis usikkerhed og tvivl, men det ville også være mærkeligt andet, når traditioner, rutiner og faste regler er i opbrud. Heldigvis er man på mange skoler enige om, at man har en fælles opgave om at tilrettelægge undervisningen, så lærerne er mere sammen med eleverne, da netop kontakten med en lærer har så afgørende betydning for indlæringen. Vi håber, at lærerne i

stedet for vredesudbrud i fagbladet vil bruge deres kræfter på at medvirke til at få tingene til at fungere på den enkelte skole. Vi er fuldt opmærksomme på, at de ansatte på erhvervsskolerne sidder midt i nogle vanskelige overenskomstforhandlinger, og i den situation strammes retorikken. Men det er ærgerligt og ikke særlig konstruktivt for det fremtidige samarbejde på skolen. Måske er flertallet af lærere heller ikke enige i det tegnede billede? Vi kan i hvert fald læse, at kun knap halvdelen af de spurgte lærere har svaret på Uddannelsesforbundets undersøgelse.

Per Påskesen, formand for Danske Erhvervsskoler-Bestyrelserne Peter Amstrup, formand for Danske Erhvervsskoler-Lederne

SVAR:

Vejen frem er aftaler og godt samarbejde! Vi har i samarbejde med FTF gennemført en medlemsundersøgelse om lærernes arbejdsvilkår, efter at lovindgrebet i overenskomsten er trådt i kraft. Et repræsentativt udsnit af lærerne på erhvervsskolerne har svaret på en række spørgsmål. Og jeg må sige, at svarene ryster os. Skolerne har haft mere end et år til at forberede sig på at gennemføre loven. Alligevel får vi disse udsagn fra lærerne: • 66 % af lærerne mener, at planlægningen/arbejdstilrettelæggelsen har en negativ indflydelse på kvaliteten i arbejdet. • 79 % af lærerne giver udtryk for, at der i mindre grad eller slet ikke er sammenhæng mellem de opgaver, som man skal løse, og tiden, der er til rådighed. • 63 % oplever, at arbejdsbelastningen er blevet større efter den 1. august 2015. • I forhold til lærernes indflydelse oplever 49 %, at de har en dårlig eller slet ingen dialog om arbejdsopgaverne, mens 55 % oplever dialogen om tiden til opgaveløsningen som fraværende eller ringe.

• Det suppleres af, at 35 % ikke har modtaget en opgaveoversigt og yderligere 48 % har fået en opgaveoversigt, der opleves som mangelfuld. • 85 % af lærerne oplever, at det psykiske arbejdsmiljø er forringet eller meget forringet efter implementeringen af lov 409, og 52 % af alle lærere overvejer at søge et andet job - alene som en konsekvens af de nye arbejdstidsregler. På et utal af møder og fra et stort antal henvendelser til vores sekretariat fra medlemmer, som føler sig urimeligt hårdt pressede, fremstår et billede af overlæs af arbejdsopgaver og tunge problemer med dialog og planlægning på en lang række skoler. Så vi genkender desværre undersøgelsens resultater i vores dagligdag. Jeg er glad for, at Danske Erhvervsskoler - Lederne og Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne anerkender udfordringen for lærere og ledere på skolerne. Vi deler i den grad ønsket om, at erhvervsuddannelserne hver eneste dag kan levere undervisning af høj kvalitet til elever og kur-

sister. Lærerne knokler det bedste, de har lært. Elever og kursister skal ikke være taberne i en svær hverdag, er deres mantra. Men konsekvenserne af lovindgrebet for lærernes egne arbejdsvilkår er den bagside af medaljen, vi har fået afdækket i medlemsundersøgelsen. Loven om lærernes arbejdsvilkår har desværre ført os ud i et morads, som sætter lærernes mulighed for at levere god undervisning i dagligdagen under et urimeligt pres. Den koster på kvalitet og arbejdsmiljø. I første omgang er det lærerne, der betaler prisen. På bare lidt længere sigt bliver det også eleverne og uddannelserne. Lad os tage et fælles ansvar for at få gjort noget ved de barrierer, der lige nu sætter bomme op for lærernes professionelle undervisningsindsats på erhvervsuddannelserne.

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet

Redaktionen har modtaget følgende bøger. Nogle af dem vil blive anmeldt i kommende numre af Uddannelsesbladet. FAGBØGER

LÆR DIT ORDBLINDE BARN AT LÆSE

Af Ulla Lauridsen. Ravnerock 2014. 63 s. 149 kr.

USA - Historie, samfund, religion

Af Thor Banke Hansen & Andreas Bonne Sindberg. Systime 2015. 240 s. 188 kr. Også som iBog m/videoklip, lydfiler, opgaver mv. LÆRINGSCENTRERET SKOLELEDELSE

Af Helle Bjerg & Dorthe Staunæs. Dafolo 2015. 135 s. 228 kr. HVIS KLASSELEDELSE ER SVARET ...

Af Jens Ager Hansen, red. Praxis 2015. 130 s. Pris ikke opgivet HOLD I VIRKELIGHEDEN. Statistik og evidens i uddannelse

Af Carsten Elbro & Mads Poulsen. Hans Reitzels 2015. 192 s. 225 kr. DISKURSANALYSE I DANSK. Sprog, magt og identitet

Af Anne Bornerup Græsborg & Mette Møller Jørgensen. Systime 2014. 167 s. 148 kr. Også som iBog m/video, opgaver mv. UDVIKLENDE ØJEBLIKKE. Udviklingspsykologi i pædagogisk arbejde

Af Rikke Yde Tordrup. Akademisk 2015. 172 s. 249,95 kr. MOTIVATION

Af Dorte Ågård. Frydenlund 2015. 89 s. 149 kr. HF & VUC - målgrupper, pædagogik og udvikling

Af Gunna Funder Hansen m.fl., red. Dansklærerforeningen/Systime 2014. 256 s. 296 kr. Også som iBog m/video, skemaer mv. LÆS EN PERIODE

Af Susanne Maarbjerg & Søren Lindskrog. Alfabeta 2015. Grundborg 168 s. 220 kr. DIDAKTIK KLASSELEDELSE RELATIONSARBEJDE

Af Elsebeth Jensen m.fl., red. Akademisk 2015. Pr. bog: 90 s. 199 kr. ELEVCENTRERET SKOLELEDELSE

Af Viviane Robinson. Dafolo 2015. 168 s. 298 kr. NEWS - grundbog i journalistik og medier

Af Henrik Poulsen. Gyldendal 2015. 248 s. 249 kr. IN OTHER WORDS

Af Pia Ballegaard Hansen & Lisbeth Kjær Carlson. Gyldendal 2015. 176 s. 199 kr. BEING BRITISH. Identity, Politics and Welfare in Contemporary Britain

Af Jan Erik Mustad m.fl. Gyldendal 2015. 128 s. 149 kr. KONTAKT. BEGYNDERBOG DU 2

Af Cecilie Løsecke Olsen & Marta Likierska. Gyldendal 2015. 168 s. 286 kr. TYSKLAND EFTER 1989

Af Torben Kitaj. Frydenlund 2015. 152 s. 149 kr. SKØNLITTERATUR VÆRELSE 213

Af Ingelin Angerborn. Turbine 2015. 146 s. 239,95 kr. JEG ER DESVÆRRE DØD OG KAN IKKE KOMME I SKOLE I DAG

Af Sara Ohlsson. Turbine 2015. 316 s. 299,95 kr. PYRO

Af Stein Morten Lier. Turbine 2015. 172 s. 239,95 kr. DET RYKKER! DU3

Af Bodil Jeppesen & Grethe Maribo. Alfabeta 2014. Grundbog 136 s. 320 kr. Øvebog 68 s. 55 kr. Lærervejledning 178 s. 499 kr.

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

Denne fantastiske bog på blot 60 sider vejleder forældre om, hvordan de selv kan undervise deres børn, som har svært ved at læse. Bogen er en nøgtern beskrivelse af, hvordan et forældrepar vælger at tage deres søn ud af skolen for at yde ham hjemmeundervisning. Sønnens skole har givet op på alle fronter og mener heller ikke, at drengen bør testes for ordblindhed. Det viser sig dog, at drengen er ordblind, og bogen er således samtidig en meget personlig beretning om de frustrationer og en række andre følelser, man kan blive ramt af som forældre, der oplever at blive misforstået af et skolesystem. Det er så slet ikke dette følelseshav, der er bogens essens. Det vigtigste i bogen her er den praktiske beskrivelse af hjemmeundervisningen af sønnen samt beskrivelsen af materialerne og metoderne, man kan bruge. Der er også et par gode sider om, hvordan man håndterer lærerrollen for sit eget barn (s. 39-41). Bogen skal betragtes som en trin for trinanvisning til de forældre, der selv kan undervise deres ordblinde børn. Al teori om dysleksi er stort set barberet væk i bogen, men dette gør egentlig ikke noget, da bogen så skærer helt skarpt ind til selve praktikken omkring hjemmeundervisningen. Det er dog måske ikke alle forældre, der vil kunne påtage sig en lignende opgave med hjemmeundervisning. Bogen rummer da også tips til forældre, hvis børn fortsat går i folkeskolen. Læseren kan da bruge rådene i bogen som hjælp til, hvordan man som forældre kan yde lektiehjælp. Bogen henvender sig til forældre med ordblinde børn, men lærere, der arbejder med ordblinde elever, vil også med stor fordel kunne læse bogen. Ulla Lauridsens bog er harmløs kort og er skrevet i et meget præcist sprog. Dette gør, at ordblinde forældre givetvis også kan få gavn af bogen. Det kan tit være således, at der er et sammenfald mellem ordblinde forældre og ordblinde børn. Ordblindhed opdages ofte for sent, og det smukke budskab her i bogen er, at med en ihærdig arbejdsindsats, alternative løsninger og beslutsomme forældre kan ting sagtens lade sig gøre for ens ordblinde barn. En opfordring herfra til alle med ordblinde børn/elever: Sørg for at få læst bogen – og brug også nogle af de nyttige links, der er bragt bagerst i bogen. Lotte Max Bank

UDEN AT VIDE DET. Ungdomsthriller

Af Irma Lauridsen. Turbine 2014. 124 s. 249,95 kr. Denne thrillerfortælling handler om den 15-årige Leo, der en dag vågner op på stranden og ikke kan huske, hvordan han er havnet der. I løbet af to døgns tid, fortalt på 124 sider, søger Leo svar ved at opsøge forskellige mennesker og steder. Han cykler fx hjem blot for at opdage, at der bor fremmede mennesker i hans hus. Leo søger forvirret rundt på må og få. Hans mobiltelefon er væk, hans forældre er væk, og intet er, som det plejer at være. Leos virkelighed er aldeles vendt på hovedet, og intet giver længere mening for ham. Langsomt kommer Leo frem til, at han må være udsat for et komplot, som hans to bedste venner samt forældre også må være del af. Uden at vide det er en fortælling om liv, død og illusioner. Det er en bog, der handler om grænsebrydende venskaber lige i skellet mellem virkeligheden og en gruopvækkende fantasi. Som læser bliver man enkelte steder i fortællingen draget nysgerrigt ind i Leos mareridt bl.a. ved forfatterens brug af jeg-fortæller og det, at fortællingen er skrevet i nutid: ”Jeg flytter hånden for at skubbe dynen til side, men jeg kan ikke mærke nogen dyne. Og jeg ligger ikke i min seng. Lige nu aner jeg intet om det mareridt, der venter forude…” (s. 7) Desværre er plottet ikke overraskende, da det også allerede her i løbet af de første par sider går op for læseren, hvad Leos sande skæbne er. Historien om Leo er egentlig medrivende nok, men uforudsigelig er den ikke. Som ungdomsthriller fungerer altså ikke helt. Bogen er skrevet i et flydende og omgængeligt sprog og kan bruges som skønlitterært oplæg i bl.a. folkeskolens udskoling. Fx kan bogen sagtens lægge op til filosofiske diskussioner om liv og død. Lotte Max Bank

”følelsesmæssige, faglige eller kognitive vanskeligheder, der påvirker læringen i en sådan grad, at behovet for en særlig, hensyntagende pædagogik er til stede”. Bogen gennemgår, hvad det vil sige for den unge, læreren og skolen at rumme en diagnose eller mangel på samme. For en underviser uden nogen forhåndsviden om diagnosticerede unge og voksne er bogen også letforståelig og brugbar, da diverse diagnoser og fagudtryk løbende bliver forklaret. Bogen er generelt skrevet på en interessant måde og i et forståeligt sprog. Overballe og Mogensen har i bogen valgt hele tiden at opstille, hvad der er ”normalt” sat i forhold til USB, så man som læser tydeligt kan se forskellen/fejludviklingen. Jeg har selv med stor glæde brugt bogen til min nyligt overståede PD-modulopgave. Bogen kan nemlig både bruges om opslagsværk og til gennemlæsning. Særligt kapitel 2's afsnit om hjernen, eksekutive funktioner og hukommelse blev flittigt brugt til at forklare vores case. Kort sagt, så kan bogen varmt anbefales, hvis man arbejder med eller har en interesse for unge med særlige behov. Hvis man ikke har en specialpædagogisk viden, kan den være et godt sted at starte. Bogen vil kunne give praktikeren en større forståelse for denne gruppe unge og voksne, og den giver også en forståelse for, hvordan disse unge fremstår for os som ikke-specialpædagoger. Mette Kokholm

I STEDET FOR BARE AT SKRIGE. Ungdomsthriller

Af Elin Nilsson. Turbine 2014. 316 s. 299,95 kr. Denne spændingsmættede ungdomstriller handler om teenagepigen Andrea, der en dag finder et mystisk brev i postkassen. Brevet er egentlig stilet til Andreas mor, men den nysgerrige Andrea får overbevist sig selv om, at det ikke er forkert, at hun åbner brevet. Det vi-

ser sig, at Andreas mor er udsat for trusler og pengeafpresning. Straks begynder en hektisk kamp mod tiden, hvor Andrea går i gang med at undersøge, hvad afpresningssagen handler om. Andrea håber samtidig i denne udredning at få svar på spørgsmål omhandlende hendes afdøde far. I opklaringsarbejdet får Andrea hjælp af veninden Molly og søsteren Sandra. Ud over selve granskningen af fortiden kommer bogen hurtigt til at omhandle de forskellige relationer, som Andrea har til de mennesker, hun er omgivet af. Hun står selv som en modsætningspol til den pæne pige Molly. Hun har et had/kærlighedsforhold til søsteren og mener, at moderen ikke forstår noget som helst. Samtidig prøver Andrea at balancere mellem ligegyldighed og nysgerrighed i sit forhold til stedfaderen. Han er egentlig meget hyggelig at være sammen med, men det er nemmest - i loyalitet over for den afdøde far - blot at tænke ham som et irritationsmoment. Tidspresset, som pigerne er underlagt, understøttes af bogens struktur, da kapitlerne er egentlige datoangivelser. Derudover er strukturen i bogen også udformet sådan, at læseren indimellem får flashbacks til en hændelse fra fortiden, som så gradvis bliver koblet sammen med historiens nutid. I denne kobling ligger samtidig kimen til bogens overraskende plot. Sproget i bogen er præget af bidske og humoristiske replikker. Andreas gribende historie er på mange måder lige så fantastisk som alene bogens titel. Den refererer til noget, som en af pigerne siger på en af bogens sidste sider: ”Alle har brug for at skrige en gang imellem. Det må du love at gøre næste gang, nogen opfører sig tåbeligt.” (s. 315). Det er i virkeligheden nok et budskab, som mange unge kan genkende. Et andet af bogens budskaber er, at man ikke skal tro på alt, hvad man får at vide. Hvilket sikkert også er et budskab, som mange unge kan genkende på træsklen til voksenlivet. En virkelig neglebidende historie, som er en forfatterdebut værdig. Bogen kan varmt anbefales og fx bruges i danskundervisningen. Lotte Max Bank

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV

Af Karin Overballe & Helle Overballe Mogensen. Dansk Psykologisk 2014. 240 s. 298 kr. Overballe og Mogensen har begået en bog om et emne, som i min praksishverdag er yderst relevant. Unge med særlig behov, forkortet til USB i bogen, er en indføring i, hvad det vil sige at arbejde med unge, som på alle mulige måder har det svært. I indledningen til kapitel 1 beskriver de gruppen af unge som unge med

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisning · Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk

NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

REKORDHØJT AFKAST I PFA PENSION PFA Pension har i 2014 slået tidligere rekorder og leverer et samlet afkast til kunderne på 46,1 milliarder kroner. Dermed er PFA det eneste pensionsselskab i Danmark, der har leveret positive investeringsafkast 13 år i træk. skriver pensionskassen i en meddelelse. Det høje afkast er nået ved, at PFA blandt andet har placeret store investeringer i det danske aktiemarked, som har været et af de bedst præsterende i 2014 på globalt plan, og som gav PFA et afkast på hele 22,8 procent. Ved udgangen af 2014 havde PFA danske aktier for omkring 15 milliarder kroner. PFA’s obligationer har også givet høje afkast - især europæiske statsobligationer og såkaldte investment grade erhvervsobligationer, som har givet et afkast på 16 procent. Desuden har såkaldt alternative investeringer givet et samlet afkast på 27,2 procent, og PFA vurderer, at der også vil være muligheder for at finde gode alternative investeringer i 2015. PFA meddeler, at kunder med markedsrenteprodukter vil kunne se afkastet direkte på deres depot, mens kunder med ydelsesgarantier ud over deres depotrente vil få en markant tilgang til de såkaldt kollektive reserver og dermed en endnu bedre dækning for deres ydelsesgarantier. For kunder med markedsrente har afkastet for 2014 været på mellem 9,0 og 12,8 procent. I PFA Plus Profil C, som PFA-kunder typisk vælger, lå afkastet på 9,9-11,8 procent før skat afhængig af, hvor tæt kunden er på pensionering. Det er i høj grad de lave renter, der har sikret de høje afkast.

TJENESTEMÆNDENES FORSIKRING INFORMERER: Rejseforsikring - det koster ikke ekstra Rejseforsikringen har fra 1. august 2014 dækket mere end tidligere, fordi det gule sundhedskort ikke længere kan bruges til lægebehandling i Europa. Tjenestemændenes Forsikring valgte allerede dengang ikke at sætte prisen op på rejseforsikringen, og den beslutning gælder stadig. Du får derfor mere dækning på din rejseforsikring, uden at det koster ekstra.

BLOKADE MOD UCPLUS' SPROGCENTERVIRKSOMHED Lærernes Centralorganisation har iværksat blokade over for UCplus' sprogcentervirksomhed i forlængelse af gentagne mislykkede forsøg siden primo 2012 på at opnå overenskomstdækning med UCplus. Blokaden omfatter samtlige medlemmer af LC's medlemsorganisationer - herunder Uddannelsesforbundet - og indebærer, at intet medlem må søge eller lade sig ansætte i stillinger ved UCplus. Blokaden trådte i kraft ved døgnets begyndelse den 10. juni 2014. Det samme gælder for Dansk Magisterforening og GL, som har iværksat sympatiblokader.

Husk altid at medbringe det blå EU-sygesikringskort, når du er på rejse uden for Danmark. Læs mere på tjm-forsikring.dk

STILLING

ANNONCER Vestegnen HF & VUC søger ny direktør med tiltrædelse 1. august 2015. Stillingsopslag kan ses på skolens hjemmeside www.vestegnenhfvuc.dk/ fra ultimo februar 2015. Ansøgningsfrist 7. april 2015.

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

i Uddannelsesbladet og på uddannelsesforbundet.dk AC Annoncer 8628 0315 ac@ac-annoncer.dk

Af Kirstine Emborg Bünemann. Konsulent i Uddannelsesforbundet

NY REGEL OM FRATRÆDELSESGODTGØRELSE ER MERE ENKEL er ændret og får virkning for opsigelser foretaget efter 1. februar 2015. Arbejdsgiver skal betale en godtgørelse på en eller tre måneders løn, hvis man opsiges efter 12 eller 17 års ubrudt ansættelse i samme virksomhed. Også opsagte, som kan gå på alderspension og folkepension, får ret til godtgørelsen. Det har ikke længere betydning, om man vil forfølge en erhvervsmæssig karriere efter fratrædelsen. funktionærlovens § 2 a

Betydning for Uddannelsesforbundets medlemmer

Funktionærlovens bestemmelser om afskedigelse og fratrædelsesgodtgørelse er skrevet ind i alle forbundets overenskomster. Den nye regel vil derfor gælde for alle, som er ansat på overenskomst. Den vil også gælde for medlemmer, som er ansat på en individuel kontrakt, hvis der heri henvises til funktionærloven. For de tjenestemandslignende ansatte på erhvervsskolerne er det forbundets vurdering, at den nye regel også vil slå igennem. Forbundet arbejder på, at ansættelsesbekendtgørelsen snarest muligt revideres på dette punkt. Indtil da gælder den gamle regel, som beskrives nedenfor.

Behov for en ændring

Den nye regel afløser en ordning, hvor fratrædelsesgodtgørelsen har svaret til en, to eller tre måneders løn efter henholdsvis 12, 15 og 18 års ansættelse samme sted. Indtil 2010 kom fratrædelsesgodtgørelsen ikke til udbetaling, hvis den opsagte kunne gå på alderspension (pensionsordning oprettet af arbejdsgiver), uanset om pågældende benyttede sig af denne mulighed eller ej. Der var heller ikke ret til fratrædelsesgodtgørelse, hvis funktionæren kunne få folkepension. I praksis betød det, at opsagte over 60 år, som havde en arbejdsmarkedspensionsordning, ikke fik fratrædelsesgodtgørelse. I 2010 afsagde EU-Domstolen imidlertid en dom, som fastslog, at dén fortolkning udgjorde forskelsbehandling på grund af alder. Ifølge domstolen var der ret til fratrædelsesgodtgørelse, hvis den opsagte – uanset sin alder – ville ”forfølge sin erhvervsmæssige karriere”. Siden 2010 har der været en masse retssager om rækkevidden af EU-dommen. Også Uddannelsesforbundet har ført sager for medlemmer. Selv efter en del domme fra både Højesteret og landsretterne, blev det ved med at være uklart, hvem der kunne få fratrædelsesgodtgørelse – og hvornår. Det var utilfredsstillende for alle parter – de opsagte, deres arbejdsgivere og dem, der har rådgivet parterne om en uklar retstilstand (herunder Uddannelsesforbundet). Derfor ser forbundet positivt på lovændringen, som fjerner den usikkerhed, der har eksisteret i over fire år. Enkelhed i stedet for usikkerhed

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

For opsigelser, der finder sted efter den 1. februar 2015, skal der alene ses på, hvor længe den opsagte har været ansat i virksomheden, før der kan tages stilling til, om der er ret til fratrædelsesgodtgørelse. Om den opsagte går på alderspension, folkepension, søger og får nyt job eller går på (syge)dagpenge spiller ikke længere nogen rolle. Betingelserne for at få godtgørelse

Har du på fratrædelsestidspunktet været ”ubrudt” ansat i 12 eller 17 år, har du ret til en godtgørelse på en eller tre måneders løn. ”Huller” i ansættelsen, der alene skyldes ferieperioder, kan efter en konkret vurdering betragtes som ubrudt ansættelse. Godtgørelsen udbetales også ved uberettiget bortvisning. Er du ansat på eud gælder indtil videre den gamle regel om en, to eller tre måneders godtgørelse efter 12, 15 eller 18 års ansættelse. • Hvis du bliver sagt op, så send din ansættelseskontrakt til Uddannelsesforbundet. Så undersøger vi, om din anciennitet er beregnet korrekt. •

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

”DER SKETE TING, SOM IKKE SÅ FOR KØNNE UD”

I bogen "Overenskomstforhandlinger under pres – OK2013 i den offentlige sektor" beskriver arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand baggrunden og forløbet. Han konkluderer, at timingen, finansieringen af skolereformer, mange ministres indblanding og den selektive inddragelse af parterne i slutfasen (dvs. kun arbejdsgiverne) var forhold, der vil sætte den danske model under pres, hvis de bliver normal praksis. Men hvis der ikke indgås forhåndsaftaler på arbejdsgiversiden om, at det skal ende i lockout og lovindgreb, er det ”svært at pege på noget, der entydigt bryder med de principper, der ligger til grund for modellen”.

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

Mikkel Mailand, lektor og forskningsleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, gennemgår i en ny bog overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2013. Han konkluderer, at selv om den danske model kom under pres, vil det svare til at smide barnet ud med badevandet helt at aflive modellen. Tag et tilbageblik, mens der lige nu forhandles nye overenskomster, og læs hele interviewet på uddannelsesforbundet.dk under "Uddannelsesbladet" A F D O RT H E P L E C H I N G E R / F OTO M I K K E L Ø S T E R G A A R D

Var der efter din mening overhovedet noget ved OK13, der viste, at den danske model fungerede på det offentlige område? - Ja. Man kan kritisere noget af det, der skete, men forløbet som sådan afliver ikke modellen. Det ligger inden for rammerne af den danske model, at der blev brugt et redskab, som meget sjældent bliver brugt, nemlig lockout og lovindgreb – og endda en lockout uden forudgående strejkevarsel. Men, som jeg nævner i bogen, er der så også nogle ting, som ligger lidt uden for, og hvor modellen kom under pres. Blandt andet fik man pakket forløbet temmelig meget ind i politik ved at blande overenskomstforhandlingerne sammen med folkeskolereformen – og endda gøre reformen finansielt afhængig af et overenskomstresultat – og man kan også spørge, om der blev udvist tilstrækkelig forhandlingsvilje fra særligt arbejdsgivernes side? Der har også været talt meget om finansministerens dobbeltrolle, men den har hele tiden været der – den kom bare meget tydeligt til udtryk denne gang. Det er også derfor, jeg igen vil spørge dig, hvad det overhovedet var, der fungerede. Du har vel mest remset det op, der ikke fungerede? - Det er jo udtryk for, at modellen fungerede, at nødmekanismen i den – lovindgrebet – blev brugt. Det sker, når parterne ikke kan blive enige, og sker sjældent, men det blev brugt. Så modellen viste, at man kunne få afsluttet konflikten inden for de spilleregler, der er. Og når man ser på OK13 generelt, var der jo en masse områder, der kom i hus uden konflikt – der var også mange forlig.

Er det for dristigt at sige, at i de tilfælde, hvor der er en politisk agenda ved siden af overenskomstforhandlingerne, fungerer den danske model ikke på det offentlige område? - Ja, det mener jeg ikke, man kan sige. Politik og overenskomster lapper ind over hinanden og er kommet til at gøre det mere og mere, som årene er gået. Derfor er overenskomstforhandlere nødt til at forholde sig til den politiske agenda, ligesom politikerne bliver nødt til at forholde sig til agendaen på overenskomstområdet. Det skyldes blandt andet, at man i det politiske system har med forhold at gøre, der også berører overenskomstområdet. De arbejdsvilkår, man arbejder under i det offentlige, bliver sat i ramme af den politiske virkelighed. Det betyder, at aktørerne i både det politiske system og forhandlingssystemet skal have respekt for hinandens områder. Når man i den grad indkalkulerer et overenskomst-resultat i en politisk reform, overtræder man den relative autonomi, der bør være på området. Der er nogle grænser, man skal lade være at overskride. Og de er – som jeg hører dig sige det – blevet overskredet her? - Der er nogle tilfælde, hvor man gik ind over grænserne og satte den danske model under pres. Er det så lidt i mangel af bedre, at du og andre forsvarer den danske model – at man ikke har noget bedre at sætte i stedet – når den jo har vist sine svagheder her? - Jeg synes ikke, jeg forsvarer den danske model. Min rolle er mere at sige, at selv om lærernes område er meget vig-

tigt, er det jo kun ét forhandlingsforløb inden for et begrænset område. Der skete nogle ting, som ikke så for kønne ud, og som ikke i alle tilfælde fungerede på alle områder, men det betyder jo ikke, at den danske model som sådan bryder sammen. Man skal passe på med ikke at smide babyen ud med badevandet. Det er altså undtagelsen, der bekræfter reglen, i det her forløb? - Ja. Men samtidig er det en undtagelse, der vil få nogle konsekvenser på længere sigt. Det kan betyde, at man vil tænke, hvornår det samme sker igen. For arbejdsgiversiden gjorde noget, som man ikke havde gjort før. Det er et tilfælde, der har rykket rammerne for, hvad man gør, i den danske model på det offentlige område. På en skala på 1-10, hvor sandsynligt er det efter din mening, at den danske model stadig fungerer på det offentlige område om 10 år? - Arhhh, jeg vil ikke placere det på sådan en skala, men jeg vil sige, at det er overvejende sandsynligt, at vi også har en dansk aftalemodel på det offentlige område om 10 år. •

ILO, den internationale arbejdsorganisation under FN har på baggrund af OK-13-forløbet og lovindgrebet i lærerlockouten understreget, at ”især statslige organer bør afholde sig fra at gribe ind og ændre indholdet af frit indgåede kollektive overenskomster og aftaler”. ILO har bedt om at blive holdt underrettet om overenskomstforhandlinger i 2015.

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

magasinpost-SMP · ID NR. 42162 DU 1

DU 2

DU 3

VUC FVU

Nyt digitalt format fra Alfabeta Med Flexbog får du vores velkendte bøger i et digitalt format, hvor det pædagogisk tilrettelagte boglayout er kombineret med en stribe interaktive muligheder. Flexbogen kan man skrive i, man kan se den på den interaktive tavle, den kan bruges til online undervisning og til differentieret undervisning.

5 gode grunde til at vælge flexbog: samlet ét sted ❶ Alt Flexbog samler både grundbog, opgaver, kopiark, links og film.

er selvfølgelig skrivbar ❷ Bogen Kursisterne kan skrive og løse opgaver direkte i bøgerne og vedhæfte og dele dokumenter og videoer.

layout og hurtig brugerflade ❸ Flot Flexbog har det samme pædagogisk tilrettelagte layout

som den trykte bog, så du nemt kan bruge dem sammen.

Flexbog kan også bruges på iPad!

undervisning ❹ Differentieret Du kan tilpasse undervisningen til den enkelte kursist og

til udvalgte grupper af kursister ved at tilføje ekstraopgaver. Flexbogen egner sig godt til onlineundervisning.

at bruge på den interaktive tavle ❺ Nem Det gør undervisningen nemmere, at man nu kan se den samme bog på tavlen som kursisterne sidder med.

Bestil Flexbogen på alfabetaforlag.dk 40

UDDANNELSESBLADET 02 / 2015

Vognmagergade 11 · 1148 København K · Telefon 3691 7070 · info@alfabetaforlag.dk · alfabetaforlag.dk