Uddannelsesbladet 3 2015 endelig udgave by Uddannelsesforbundet

TEMA

ER I KLAR TIL EUD-REFORMEN?

Jeg føler mig godt klædt på fagligt ...

Jeg vil ikke springe over, hvor gærdet er lavest ...

Jeg er afventende, for jeg ved ikke, hvad min rolle bliver ...

Jeg har deltaget i alle møder og konferencer om reformen ...

Jeg er meget fortrøstningsfuld og har stor ro i maven ...

Jeg frygter ikke noget, men jeg tror, det bliver en udfordring ...

UDDANNELSESBLADET #03 2015

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL

Se alle de nye webBøger i praxisOnline

NY EUD 2015

Titlerne åbnes løbende, og du kan allerede nu se det foreløbige indhold i flere webBøger. Bliv klar til august 2015! Afsætning F-C, eud/eux

IT F-C, eud/eux

Dansk F-C, grundforløb Dansk A, eux merkantil Dansk A, eux teknisk

Anvendt Kemi C, eux Anvendt Kemi B, eux (ultimo 2015)

Engelsk Engelsk Engelsk Engelsk

D-C, eud merkantil F-C, eud teknisk C-A, eux merkantil C-A, eux teknisk

Erhvervsfag, grundforløb Erhvervsøkonomi F-C, eud/eux Virksomhedsøkonomi B, eux (ultimo 2015) Fysik F-C, eud/eux Fysik B, eux

Matematik Matematik Matematik Matematik

F-E, eud teknisk D-C, eud/eux B, eux teknisk (ultimo 2015) A, eux teknisk (ultimo 2015)

Organisation C, eux merkantil Samfund F-C, eud/eux Teknologi F-C, eud/eux Licenser kan købes som flatrate eller holdkøb. Se mere på praxisOnline.dk

praxis.dk

KORT NYT

Bonus til kunder i Tjenestemændenes Forsikring TryghedsGruppens repræsentantskab har besluttet, at kunderne i Tryg fremover får en årlig medlemsbonus. Da Tjenestemændenes Forsikring er en del af Tryg-koncernen, vil en årlig medlemsbonus også gælde kunder hos Tjenestemændenes Forsikring. Men TrygFonden fortsætter samtidig sit virke med årlige uddelinger til en bred vifte af tryghedsskabende aktiviteter i Danmark. Beslutningen kræver ændring af vedtægterne, som skal godkendes af myndighederne. Det kan tage nogle måneder, hvorefter alle kunder får nærmere information. Man skal altså ikke foretage sig noget.

12,6 %

Så stort blev afkastet i Lærernes Pension i 2014. Det svarer til 7,3 milliarder kroner. Omkostningsprocenten er faldet fra to til halvanden på grund af effektiv administration. Præmieindtægterne steg med næsten 400 millioner kroner og er dermed "tilbage på sporet" efter det fald i præmieindtægter på 135 millioner kroner, der fulgte af lærerlockouten i 2013. Og så er prisen for invalideforsikringerne er i gennemsnit sat ned med 60 procent; det skyldes, at mange invalidepensionister kommer tilbage i arbejde. Det er en klar tendens, at når lærere går ned med stress, så vender de typisk tilbage til arbejdet inden for få år. I 2015 får lærerne 6,5 procent i depotrente før skat. Det er ifølge LP den højeste depotrente i branchen - nogle selskaber giver kun to procent.

af Lucas V. Engell

VUC-offensiv over for virksomheder Lederforeningen for VUC har oprettet en konsulentordning, der skal gøre indgangen til VUC lettere for landsdækkende virksomheder og styrke VUC’s rolle i efteruddannelserne. To konsulenter skal bidrage til en national platform med én samlet indgang til VUC’s uddannelser. Konsulenterne skal sørge for bedre koordinering og professionalisering af VUC’s samlede udbud. Lederforeningen forventer, at det især vil gavne de største virksomheder, der tidligere har skullet samarbejde med flere forskellige lokale VUC’er rundt omkring i landet. Fremover kan de nøjes med én indgang til VUC.

NY FORMAND FOR VUC-LEDERNE Verner Rylander-Hansen er valgt til ny formand for Lederforeningen for VUC. Han er rektor og øverste leder på Kolding HF & VUC og har tidligere blandt andet været leder på Københavns Vestegns HF & VUC og ansat i Undervisningsministeriet.

1. maj Uddannelsesforbundet er flere steder i landet involveret i 1. maj-arrangementer. I København inviteres medlemmer med familie for første gang på morgenkaffe i forbundshuset i Nørre Farimagsgade, inden turen går til Fælledparken. Her har Uddannelsesforbundet sammen med andre lærerorganisationer et telt med taler og underholdning. Se mere på side 51 under Kurser, møder mv

Deltag i debatten og del dine gode ideer med kolleger fra hele landet - følg Uddannelsesforbundet på Facebook.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

MARTS 2015

mener:

ET JA UDEN BEGEJSTRING stemt ja til de kommunale og statslige overenskomstforlig. Slet ikke af begejstring, men fordi det var det opnåelige. Der venter nu hele forbundet en stor arbejdsopgave, så arbejdstidspapirerne kan blive til virkelighed ude på hver enkelt arbejdsplads. De aftalte arbejdstidspapirer har afsæt i, at både de centrale arbejdsgivere og vi har en stærk interesse i, at der skal være kvalitet i undervisningen, og derfor vil understøtte, at arbejdstiden planlægges, så det kan ske – via aftale eller via relevante og tilstrækkelige hensyn i planlægningen. Det skal vi holde fast i. uddannelsesforbundets medlemmer har

Af Hanne Pontoppidan formand for Uddannelsesforbundet

de indgåede aftaler ikke etableret en endelig sikring af noget som helst, men der er åbnet en bane, hvor leder og tillidsrepræsentant atter har mulighed for sammen at finde gode løsninger, der passer til de lokale forhold. Vi har siden OK13 være indlejret i et jerngreb fra de centrale arbejdsgivere. Det jerngreb er løsnet, og det er nu igen o.k. at lave lokale aftaler, hvis det vurderes at være nyttigt på den enkelte arbejdsplads. Vurderer lederen ikke denne vej som hensigtsmæssig, skal han eller hun i sin planlægning sikre, at lærerne har arbejdsforhold, der gør, at det er muligt at forberede sig sammenhængende og tilstrækkeligt til at kunne give undervisning med kvalitet. Herfra skal der lyde en opfordring til, at man lokalt allerede nu går i gang med at drøfte, hvordan ”en der er med

ny start” kan gribes an. Vi har alle et ansvar for at få arbejdstidspapiret til at udfolde sig. I sidste ende er ansvaret lederens, men vi har alle mulighed for at påvirke processen, og det skal vi gøre. Samtidig vil vi selvfølgelig fortsat have øje for, om der sker egent lige overenskomstbrud for eksempel i forhold til opgørelse af arbejdstid eller udbetaling af overarbejde. stemmeprocent og et samlet ja er ikke et udtryk for, at alle er enige om, at det er denne vej, vi skal gå. Men det er et grundlag at starte det videre arbejde på. Samtidig er et meget markant antal nej- stemmer også et klart vink med en vognstang til KL og Moderniseringsstyrelsen om, at tilliden kan ligge på et meget lille sted. Vi har i forhandlingerne gjort det lysende klart, at de centrale arbejdsgivere har gamblet med undervisningssektorens fremtid, når de har ageret, som de har gjort i perioden fra OK13 og frem til nu. Derfor vil vi også sideløbende med vores positive understøtning af det fælles papir holde de centrale arbejdsgivere fast på det fælles opfølgningsarbejde samt holde opmærksomt øje med, om alle arbejdsgivere lokalt går til opgaven med en positiv tilgang. den meget høje

J eg håber oprigtigt, at arbejdstidspapiret vil komme til at gøre en positiv forskel i forhold til kvaliteten og medarbejdertilfredsheden på vore skoler.

UDDANNELSESFORBUNDET

Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pontoppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen. UDDANNELSESBLADET

Redaktion: ansv. redaktør Lucas V. Engell (DJ), journalist Heidi Kvistgaard Güttler (DJ), journalist Dorthe Plechinger (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 K øbenhavn K, tlf. 7070 2722, blad@uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC Annoncer, tlf. 8628 0315, ac@ac-annoncer.dk. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.

indhold

10 Her forbereder jeg mig

UDDANNELSESBLADET #03 2015

07 OK-15: Et klart ja til det kommunale, et lunkent ja til det statslige 08 EVA-RAPPORT: Kæmpe forskelle i danskuddannelserne

14 14 16 19 20 23 26

TEMA: ER DU KLAR TIL EUD-REFORMEN? Den ER en stor mundfuld Lærernes kompetenceudvikling er en hundesvær øvelse Produktionsskolerne: Vi skal være knivskarpe til vejledning VUC: Vi tager det, som det kommer Ungdomsskolen: Vi skal skrue på 10. klasse-knappen Skolerne varmer roligt op til bevægelse

30 PAUSEN 34 KRONIK om kollegial supervision på VUC 38 MENTORER: Sprogskole bruger kursister som mentorer for nytilkomne 43 NYE BØGER & ANMELDELSER 50 MINDEORD

KURSER, MØDER mv.

53 FAGLIGT AKTUELT om sommerferie, restferie og grundlovsdag 54 INTERVIEW med psykolog om "problemskabende adfærd"

FORSIDEFOTOS: HELENE BAGGER, MIKKEL ØSTERGAARD & OLE MORTENSEN

Udkommer

9561

21. APRIL 2015 RIGTIG DANSK DANSK SOM ANDETSPROG DU3/AD Nyt intro- og begyndermateriale hvor indlæring af ordforråd og talesprogsstrukturer understøttes af videointerviews med helt almindelige mennesker, der taler 100 % autentisk og spontant dansk. ■

Introdansk, basisdansk og udvidet basisdansk samlet i én bog

■

i-bog med lyd, videoer og supplerende opgaver

■

En engagerende, moderne og anderledes måde at lære dansk!

■

Se mere på rigtigdansk.dk

Mød os på Skolemessen d. 22.-23. april i Aarhus

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

DET BLEV JA TIL DE OFFENTLIGE OVERENSKOMSTER Det kommunale ja var overbevisende, mens det statslige ja var noget mere forbeholdent. Men kun VUC-lærerne stemte nej. A F L U C A S V. E N G E L L uddannelsesforbundets medlemmer

ja til både det kommunale og det statslige overenskomstforlig ved urafstemningerne i marts. Det kommunale ja var mest overbevisende. Her stemte næsten fire ud af fem eller godt 78 procent - ja, mens knap 16 procent stemte nej. Og stemmeprocenten var den hidtil højeste i Uddannelsesforbundets historie, nemlig 49 procent. Ved seneste urafstemning i 2011 var den kun 29 procent. Det statslige ja var noget mere forbeholdent. Her stemte kun 51 procent ja, mens hele 42 procent stemte nej. Og hvis man ser isoleret på VUC-lærerne, så var der her flertal for et nej: 55 procent mod 35 procent ja-stemmer. Stemmeprocenten på 51 var også her højere end de 36 procent i 2011. Det kommunale forlig er siden blevet endeligt vedtaget af alle de kommunalt ansattes organisationer i Forhandlingsfællesskabet, og dermed trådte de i kraft den 1. april. På det statslige område anbefalede Lærernes Centralorganisation, LC, lige inden påske et ja til forliget. Det ja skulle den 9. april (det var efter dette blads deadline) koordineres med de øvrige organisationer i det statslige forhandlingsfællesskab SKAF, som blandt andre også omfatter politiet og forsvarets stampersonel. Herefter skal det koordineres med de øvrige centralorganisationer i staten, som alle skal sige ja, før aftalen er godkendt. Ved dette blads deadline så det ud til kun at være en formalitet, så også denne overenskomst kunne træde i kraft 1. april. sagde

Læs kommentaren fra Uddannelsesforbundets formand på side 4. Og læs mere om aftalerne på uddannelsesforbundet.dk

STEMMETALLENE FOR DE ENKELTE GRUPPER I UDDANNELSESFORBUNDET

DEN KOMMUNALE AFTALE

DEN STATSLIGE AFTALE

Lærere i dansk som andetsprog

VUC-lærerne

Ungdomsskolelærere m.fl.

Produktionsskolelærerne

Vejledere og konsulenter på det offentlige beskæftigelsesområde

Erhvervsskolelærerne (inkl. AMU)

JA 80 pct. NEJ 14 pct. Blanke 6 pct. Stemte 49 pct. JA 72 pct. NEJ 22 pct. Blanke 6 pct. Stemte 49 pct.

JA 97 pct. NEJ 1 pct. Blanke 1 pct. Stemte 49 pct.

Uddannelseslederne*

JA 83 pct. NEJ 17 pct. Blanke 0 pct. Stemte 30 pct.

JA 35 pct. NEJ 55 pct. Blanke 10 pct. Stemte 65 pct. JA 80 pct. NEJ 11 pct. Blanke 8 pct. Stemte 39 pct. JA 54 pct. NEJ 41 pct. Blanke 5 pct. Stemte 49 pct.

Øvrige sektioner ( folkeoplysning, daghøjskoler, vejledning mv.) JA 100 pct. NEJ 0 pct. Blanke 0 pct. Stemte 25 pct.

Uddannelseslederne* * Ledernes stemmetal indgår ikke i Uddannelsesforbundets samlede stemmetal, men lægges sammen med de øvrige ledergrupper i LC-Lederforum.

JA 89 pct. NEJ 8 pct. Blanke 4 pct. Stemte 39 pct.

DET STATSLIGE LC-JA Uddannelsesforbundet - 6412 statslige medlemmer. 1677 ja (51%), 1361 nej (42%), 7% blanke. Stemmeprocent:51,2. Frie Skolers Lærerforening - 8630 statslige medlemmer. 2646 ja (84%), 315 nej (10%), 6% blank. Stemmeprocent 36,5. Handelsskolernes Lærerforening Stemmer ved 'kompetent forsamling', dvs. hovedbestyrelsen, som sagde ja. Lederne (på tværs af organisationerne) sagde også ja. Danmarks Lærerforening - 1185 statslige medlemmer. 155 ja (48%), 166 nej (52%). Stemmeprocent: 27. DLF 's afstemning er kun vejledende, så DLF valgte – trods deres medlemmers nej – at følge de øvrige organisationer, fordi de selv udgør så få.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

KÆMPE FORSKELLE I DANSKUNDERVISNING TIL UDLÆNDINGE En løst formuleret bekendtgørelse, modultakstfinansiering og konkurrencesituationen på landets sprogcentre giver tilsammen meget store forskelle på, hvilke tilbud kursisterne får. Det viser ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut. A F H E I D I K V I STG A A R D G Ü T T L E R / A R K I V F OTO : M A R T I N F O L D G AS T

udlænding i én kommune, består dit tilbud om danskuddannelse måske af 18 ugentlige lektioner, vejledning i, hvordan du kommer videre i job eller uddannelse, og ekskursioner til valgmøder og den lokale folkeskole, så du også ser andre sider af medborgerskabet end de snævert sproglige. Bor du i en anden kommune, får du måske kun ni lektioner om ugen og undervisning, som alene retter sig mod, at du kan klare den næste modultest. Så markante er forskellene. Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), som blandt andet har interviewet en række ledere, lærere og kursister på sprogcentrene. Det er ikke kun antallet af lektioner, som varierer. Der er også store forskelle på, om sprogcenteret oplever deres centrale opgave som at få kursisterne i job, i uddannelse eller at uddanne kursisterne bredere som samfundsborgere. Vejledningsindsatsen svinger også voldsomt. bor du som

Tre vilkår skaber ulighed

Analysen fra EVA viser, at især tre vilkår ”på en uhensigtsmæssig måde er

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

med til at øge variationen i tilbuddet på tværs af landets sprogcentre”. Ifølge Undervisningsministeriet har ”danskuddannelse til voksne udlændinge til formål at give dem de nødvendige dansksproglige forudsætninger for at klare sig i job, i uddannelse og som borgere i Danmark”. Men bekendtgørelsen er uklar om, hvordan og hvornår sprogcentrene har opfyldt arbejdet med målene. Man kan som sprogcenter gøre meget – eller meget lidt – og stadig indfri formålet. Det medfører uens praksis og forskellig prioritering af arbejdet med målene. Også den nuværende modultakstfinansiering er med til at øge forskellene i tilbuddene, påpeger rapporten. Sprogcentrene får ikke penge for, hvordan de prioriterer målene i bekendtgørelsen. De får penge, hver gang en kursist består en modultest. Det er deres primære finansiering. Styringsmodellen indebærer dermed en risiko for teaching-to-the-test, fastslår EVA-rapporten - altså at man retter undervisningen meget snævert mod at bestå modultestene.

EVA ANBEFALER Rapportens anbefalinger til at styrke danskundervisningen for voksne udlændinge: - Der bør fra centralt hold udstikkes en tydeligere retning for sprogcentrenes arbejde med at få kursisterne i arbejde eller uddannelse. - Det bør overvejes at ændre sprogcentrenes økonomiske incitamenter til i højere grad at understøtte arbejdet med at få kursisterne i arbejde eller uddannelse. - Det bør overvejes at tænke i større sprogcenterenheder og/eller specialiserede enheder for at sikre danskundervisning, som er målrettet den enkelte kursists forudsætninger og mål. - Sprogcenterlederne bør skærpe deres fokus på målene om at få kursister i beskæftigelse eller uddannelse og udstikke retninger for, hvordan målene kan adresseres i undervisningen. - Sprogcenterlederne bør tage et mere koordinerende og løbende ansvar for sprogcentrenes kontakt med lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner på vegne af deres lærerstab. Se hele rapporten på eva.dk under projekter 2014.

” DET ER JO DET, VI HELE TIDEN HAR SAGT” uddannelsesforbundets formand , hanne

Den tredje centrale forhindring for, at der kommer et ensartet tilbud på alle sprogcentre, er ifølge de sprogcentre, som er blevet spurgt i rapporten, at der ikke er en fast modultakst, og at konkurrencen medfører, at der ikke er videndeling på tværs af sprogcentrene. Danskuddannelse er særlig på den måde, at kommunerne i stor stil sætter opgaven i udbud, og udlicitering og benhård konkurrence om opgaven er et vilkår for de fleste sprogcentre. Der er derfor ikke meget incitament for at dele it-værktøjer, materiale og ideer. Hvem har lyst til at dele med dem, man er i konkurrence med? Behov for vejledning

Ligesom lektionstal og prioriteringer svinger også vejledningsindsatsen. Lærerne oplever, at kursisterne efterspørger vejledning, men de føler sig ikke klædt på til at vejlede dem. Et paradoks er, at sprogcentrene i stigende grad forventes at have fokus på at være aktive medspillere, når kursisterne skal i job og uddannelse, selv om centrene formelt mistede mulighederne for individuel erhvervs- og uddannelsesvejledning med reformen af danskuddannelserne i 2006. Imidlertid yder knap halvdelen af sprogcentrene en form for selvfinansieret erhvervs- og uddannelsesvejledning. Lidt over halvdelen gør ikke. Det betyder igen, at man som kursist møder helt forskellige tilbud, alt efter hvilket sprogcenter man er tilknyttet. EVA’s analyse munder ud i en række konkrete anbefalinger til, hvordan man kan styrke danskundervisningen for udlændinge. Dem kan du læse i boksen herunder.

Pontoppidan, er mildest talt ikke overrasket over de problemer, som EVA’s rapport om dansk uddannelse til voksne udlændinge peger på. - Vi har i årevis advaret om, at den konkurrencesituation, vi ser på området, er decideret destruktiv i forhold til at sikre en ordentlig kvalitet. Tilbuddet bliver udsultet, og udlicitering er gift, der går ud over kvaliteten og kursisternes mulighed for efterfølgende at komme i uddannelse eller bruge deres faglige kompetencer fuldt ud. Konkurrencen og styringsformen spænder i dén grad også ben for videndeling, mener Hanne Pontoppidan. Hun er glad for, at et uafhængigt evalueringsinstitut nu også påpeger problemerne. Formanden for Uddannelsesforbundets sektionen for lærere i dansk som andetsprog, Anna Birke, genkender sin hverdag i rapporten. - I gamle dage tog vi på ture til lokale skoler, arbejdspladser, til byrådet og så videre. Vi inviterede til valgmøde, uddannelsesmesser, arrangementer om ligestilling og en masse andet. Det kan vi ikke med ni lektioner om ugen. Rapporten viser, hvordan meget forskellige økonomiske vilkår giver lærerne helt forskellige muligheder for at lave andet end det direkte modultestrettede, siger Anna Birke. Hun er positiv over for rapporten, som hun mener beskriver et meget komplekst område klart, og som tydeligt peger på problemerne. Hun og forbundsformanden er enige om, at det nu er tid at trække i arbejdstøjet. - Der ligger efterhånden flere rapporter, som alle peger på styringsmæssige problemer. Senest har Rigsrevisionen kritiseret kommunernes tilsyn med kvaliteten af danskuddannelserne, og at Undervisningsministeriet ikke har reageret, selv om de har været klar over problemet siden 2007, siger Hanne Pontoppidan og fortsætter: - Nu burde der i dén grad være grundlag for at sætte sig og finde ud af, hvordan området skal styres og finansieres fremover, så man danner det bedste grundlag for en god integration.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

HER FORBEREDER JEG MIG Torben Ribergaard er faglærer på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, hvor han underviser kommende anlægsgartnere. Det har han gjort siden 2004. Lærerne kan både forberede sig hjemme og på skolen. Torben Ribergaard klarer det meste på skolen, hvor han deler et storrumskontor med cirka 10 kolleger. Han trives med at have sit skrivebord i et lokale med flere kolleger, blandt andet fordi han kan følge med i, hvad der foregår. F o to : H e l e n e Ba g g e r.

Kim Preisler er klasselærer på Ungecenter på Møllevej i Nivå, hvor han underviser i Ungfredensborgs heltidsundervisning. Han har arbejdet der i otte år og underviser i dansk, engelsk og matematik. Forberedelsen foregår først og fremmest på skolen, hvor han deler et lokale med tre kolleger. De har alle deres eget skrivebord og computer, og i lokalet ved siden af deler fire andre lærere et lignende lokale. Kim Preisler har også mulighed for at forberede sig hjemme. Foto: Mikkel Østergaard.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

Dorte Kjær har været ansat på Thy-Mors HF & VUC siden 1979. Hun har undervist i flere fag, men nu er det primært ordblindeundervisning og engelsk. Hun forbereder sig hjemme, hvor hun og manden, der er ansat på samme VUC, har hvert sit kontor. Dorte Kjær vurderer, at hun ville have svært ved at forberede sig på skolen. Det fungerer bedst i hjemmet, hvor der er ro. Foto: Ole Mortensen.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

webBøgerne åbnes løbende – se dem på praxisOnline.dk

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD 2015

praxisOnline er nu klar med: • webBøgerne til eud og eux

praxisOnline er elevens digitale boghylde. Herfra er der adgang til webBøger og iPraxis-forløb.

• Introduktion i form af skolebesøg, webinars og workshops

webBog – didaktiseret kernestof med fagspor

Bliv klar til august 2015! Licenser kan købes som flatrate eller holdkøb. Se mere på praxisOnline.dk

iPraxis – interaktive læringsforløb og opgaver

mobilMission – gamification med læring og bevægelse

praxis.dk

TEMA ER DU KLAR TIL EUD-REFORMEN?

AF DORTHE PLECHINGER

” Den ER en stor mundfuld” Et er de store, forkromede, politiske visioner med eud-reformen, noget andet er virkeligheden og hverdagen. Hvordan går det med at blive klar til den nye verden fra den 1. august? Hvor langt er man med at omsætte ideer til praksis? Føler lærerne sig klædt på? Hvor er de største forhindringer? Vi har spurgt en række af de involverede – også på andre skoleformer, der skal hjælpe de unge til at blive klar til den nye erhvervsuddannelse.

generelt godt i gang med at folde visionerne i eudreformen ud til praktisk virkelighed og værksted for de nye elever, der rykker ind efter sommerferien. Mange lærere glæder sig til at tage fat, og mange tror på, at det bliver godt – om end det sker med tilbageholdt åndedræt, for det er en kæmpe omvæltning på mange områder og kan betyde et massivt opbrud i den lærerrolle, man har haft det godt med. Men først: Hvor langt er man med at blive klar? - Nogle steder er man meget langt fremme lige nu, og andre steder mere famlende, siger Eva Højmark, der er læringskonsulent i Undervisningsministeriet. Hun forklarer, at det blandt andet afhænger af skolens størrelse, dialogen med lærerne, og hvordan man har organiseret sig. Det er også status fra andre både direkte og mere indirekte involverede parter, som vi har spurgt, om de er klar. Ja, lyder svaret mere eller mindre tøvende, vi er godt på vej, men meget spændte på, hvad reformen vil komme til at betyde i landets erhvervsskoler er

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

praksis for eleverne, elevantallet – men også for lærerne selv. Hvor bliver fag-fagligheden af?

Én af de ting, der går igen hos flere, er nemlig uroen over, hvad reformen vil komme til at betyde for det at være faglærer i fremtiden. Og det er også det, som Eva Højmark hører, når hun er rundt i landet. Selv om hun hovedsagelig har ansvar for at klæde skoleledelserne på til at implementere de nye krav til teamledelse, strategisk ledelse med videre, møder hun også lærerne i forskellige sammenhænge, og på den baggrund siger hun: - Lærernes forståelse af den helhedsorienterede læring fylder rigtig meget, når vi er ude. De spørger ofte uroligt, hvordan det kommer til at påvirke deres planlægning af dét, de tidligere har haft forståelse af som deres eget fag: Hvor bliver fag-fagligheden af i GF1 (grundforløb 1, red.)? Men med reformen forlader vi den privatpraktiserende lærer som en forståelsesform og skal i højere grad se uddannelse, materialer, spørgsmål og erfaringer som noget, vi deler med hin-

anden, og mål for eleverne som noget, vi opstiller sammen. Det er nødvendigt for at få den helhedsorienterede under visning til at fungere. Det er en stor mundfuld. På det nye GF1 skal eleverne ikke mere lære at mure op, men lære, hvad det vil sige at være murer, siger hun og forklarer, at det betyder, at eleverne skal stifte bekendtskab med og interesse for faget, men ikke nødvendigvis lære det. Og det er her, lærerne kan føle sig pressede på deres faglige identitet, for hvordan griber man det an, så deres fag bliver præsenteret spændende for eleven, men også passer ind i den mere helhedsorienterede undervisning? - Lærerne kan for eksempel forsøge at få stoltheden over deres fag frem i de almene emner: Hvad er det, som gør det spændende at arbejde med lige præcis det her fag? Det er jo interessen for faget mere end det, at man præcist kender til bremselængder, der har betydning, og for eksempel en mekaniker møder mange forskellige udfordringer i sit arbejde, siger Eva Højmark.

Bliver starten for boglig?

Problemet er ikke i sig selv de mere almene elementer i reformen, understreger han, men hvornår de ligger i det nye forløb: De ligger nemlig lige dér, hvor de unge elever kommer næsten direkte fra en folkeskole, hvor de var dødtrætte af det boglige, og så møder endnu flere bøger, når de begynder på erhvervsuddannelsen: - Mange lærere er usikre på, om vi får præsenteret erhvervsuddannelsen godt nok ved at gøre den så boglig helt fra starten. Om den bliver interessant for de elever, som især har behov for at bruge hænderne. Så den største udfordring for lærerne bliver at få lavet et indhold, der fastholder interessen hos eleverne, samtidig med at grundforløb 1 bliver mere almendannende. Tidligere, da det almene var en del af erhvervsuddannelsen, var vi begyndt at integrere det mere i undervisningen, men så røg det ud. Det er dét, vi nu skal i gang med igen – hele integrationen af fag og grundfag og samspillet – og det bliver interessant, om vi kan, så det giver mening, siger Per Struwe Christensen.

Den 29. april holder Uddannelsesforbundet et møde i København, hvor du får mulighed for at stille alle dine spørgsmål.

F OTO : H E L E N E BAG G E R .

Per Struwe Christensen, faglærer på Selandia CEU i Slagelse og formand for E-udvalget i Uddannelsesforbundet, forstår godt lærernes bekymring for deres faglighed på især den almene del på GF1. - Det er et væsentligt opbrud i forhold til tidligere. Her viste vi eleverne vores fag, og så kunne de derudfra vurdere, om uddannelsen var noget for dem. Her bliver de præsenteret for mange forskellige ting i forskellige sammenhænge, og der er uden tvivl mange lærere, der vil føle, at ”det jo ikke er mit fag, det her”. Det handler selvfølgelig om, hvorvidt man er bange for, om ens fag bliver præsenteret for diffust, siger han og fortæller, at man på Selandia har gjort klar til de unge på GF1 rent fysisk, og at man nu skal finde ud af, hvem der skal undervise. - Vi kan se, at vi kommer til at mangle grundfagslærere i nogle af de fag, eleverne skal bestå og gå videre på, blandt andet dansk, biologi, fysik og kemi, så lige nu skal vi ud at søge fire grundfagslærere, folkeskolelærere, til at undervise i de fag, vi mangler, siger han og forklarer, at den almene del har været en del af erhvervsuddannelsens grundforløb før. Så blev den – og de almenkvalificerede lærere – dømt ude, og derfor er de der ikke nu, hvor denne del skal indføres igen.

ER DU KLAR?

Er der almenlærere nok?

LILLIAN HANSEN, 65 ÅR faglærer, vejleder og hygiejnekonsulent Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere (SKT) i Aarhus

Hvad tænker du helt overordet om eud-reformen? - Det er superfint, at der bliver stillet optagelseskrav. Karakterkrav kan medvirke til, at eleverne bliver mere ansvarlige for deres egen uddannelse. Men der er også nogle udfordringer i forhold til de sårbare elever, som vi skal fastholde. Og selv om vi allerede har differentieret undervisningen, skal vi nu til at gøre det endnu mere. Hvordan har I forberedt jer? - Reformen er et fast punkt på vores lærermøder. Vi skal på internat om GF1 og GF2. Og ledelsesgruppen har udarbejdet mål og rammer, som lærergruppen skal udfylde. Derudover arbejder vi i teams om udvikling, så alle vores kompetencer kommer i spil. Vi arbejder meget med at sikre, at uddannelsen bliver praksisnær og projektorienteret. Har du selv forberedt dig? - Jeg har deltaget i alle de møder og konferencer, der er om reformen, og læser alt litteratur om den, jeg kommer i nærheden af. Så du føler dig godt rustet? - Ja, måske fordi jeg har så mange år på bagen. Der er dog stadig mange udfordringer ved reformen og forståelsen af indholdet. Jeg kan da godt se, at min vejledningsopgave bliver øget, og når jeg har været ude for at holde oplæg, kan jeg blive lidt usikker på, om jeg er godt nok rustet, men jeg tror, det kommer med erfaringen. Jeg får meget materiale fra vejlederforeningen og Undervisningsministeriet, men kunne godt tænke mig, at der var en slags spiseseddel for det her. Læs en lidt længere udgave på uddannelsesforbundet.dk/ uddannelsesbladet UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

TEMA ER DU KLAR TIL EUD-REFORMEN?

LÆRERNES KOMPETENCEUDVIKLING – EN HUNDESVÆR ØVELSE Det er ikke kun de nye elever, der skal have opgraderet undervisningen med eud-reformen. Hele 400 millioner kroner er afsat til at efteruddanne alle lærerne inden 2020. Men endnu er hele dette efteruddannelsesarbejde meget luftigt, og der arbejdes på højtryk for at få visionerne ned i skolehøjde.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

AF DORTHE PLECHINGER foreløbig er tallene og beløbene det mest

konkrete: Omkring 8000 lærere skal på skolebænken inden 2020 for at leve op til kravene i den nye eud-reform. De skal have dét, der svarer til et modul på 10 ECTS-point på den pædagogiske diplomuddannelse, PD. Hele øvelsen vil koste i omegnen af 400 millioner kroner. Og der er udpeget syv særligt vigtige områder, hvor lærerne skal have et ‘løft’ i kompetencerne. Og så er der tre anbefalinger af, hvordan man får omsat det, lærerne lærer, til skolens og elevernes behov. Det vil sige et såkaldt strategisk kompetenceløft. Men selve arbejdet med hvordan, hvem og hvor befinder sig stadig oppe i de høje luftlag, hvis man spørger i den uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske enhed i Uddannelsesforbundet. Og arbejdet med at omsætte tal og beløb til rigtige efteruddannelsestilbud til de rigtige personer og de rigtige behov – og bagefter få deres viden omsat til praksis på skolerne og i forhold til eleverne – er dels ‘vanvittig svært’, dels stadig i en meget indledende og famlende fase. - Det er en vanskelig øvelse, når det handler om at gøre efteruddannelsen til et strategisk løft og få det omsat på arbejdspladsen bagefter, siger leder af enheden Tina Bøgehave Christiansen og forklarer, at hvis værdien af en efteruddannelsesindsats skal omsættes i tal, udgør de 40 procent selve forberedelsen af efteruddannelsen. Kun de 20 procent udgøres af selve uddannelsen, mens de sidste 40 procent er værdien af, at man bagefter omsætter det i sin praktiske undervisning. Det, som også kaldes transfer. Man har derfor bedt Undervisningsministeriet beskrive, hvordan man kan folde

arbejdet med eud-reformen og behovet for kompetenceudviklingen ud, så man på skolerne får konkret hjælp til det arbejde, som skolerne finder ”vanvittig svært”. Det kræver en tæt dialog mellem ledelse og lærere, og det kræver pædagogisk ledelse, at få omsat det, lærerne lærer, til en varig forandring på skolen. - Men hvis målene i reformen skal hænge sammen, er det nødvendigt, siger hun. Opbrud i lærerrollen

Sissel Kondrup, konsulent i Uddannelsesforbundet, henviser til de foreløbige erfaringer med projekt Skoleudvikling i Praksis, der er et kursusforløb for lærere og ledere på erhvervsuddannelserne, som i en indledende fase skal støtte dem i det kvalitetsløft, reformen lægger op til. Meldingerne er dog, at det generelt er for overordnet og handler mere om hensigtserklæringer og visioner end om, hvordan man kan omsætte sin viden til praksis. Det er alt for fluffy, som hun siger. - Og det er jo også nogle kæmpe forandringer, der sker på skolerne, og et massivt opbrud i lærerrollen, så en stor del handler om at få afklaret, hvordan man vil håndtere og organisere kravene til kompetenceudvikling på skolerne. En mindre, men absolut ikke uvæsentlig ting i den forbindelse er at finde ud af, hvad der tidsmæssigt ligger i kravet om 10 ECTSpoint på diplomniveau, som de 8000 lærere skal have, før det for alvor går løs. Det svarer til 6,6 ugers fuldtidsarbejde, det vil sige forberedelse, opgaveløsning, eksamensarbejde med videre og 42 lektioner. Men på skolerne er det oversat til kun de 42 lektioner. - Så udfordringen handler om at få sko-

5 til 01 ar t 2 Kl tar es ol sk

iBØGER FRA SYSTIME ®

PRAKSISNÆR DYNAMISK FLEKSIBLE Dansk

•

Engelsk

•

Matematik

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

Ministeriet holder øje

Tina Bøgehave Christiansen understreger også, at man følger det hele tæt i Undervisningsministeriet og har en klar interesse i, at hele øvelsen lander ordentligt for alle: - Man hælder næsten en halv milliard kroner ud på skolerne til kompetenceudvikling. Tænk, hvis de penge ikke bliver brugt ordentligt, og hvis man ikke er i stand til at arbejde strategisk med det og forankre det, siger hun. Uddannelsesforbundet har bedt Undervisningsministeriet beskrive, hvordan man kan folde arbejdet med eudreformen og behovet for kompetenceudvikling ud, så man på skolerne får konkret hjælp til det arbejde, som skolerne finder så ”vanvittig svært”. Det har ministeriet nu foreløbig givet i form af en række såkaldte opmærksomhedspunkter (se boks). Læs mere og få eventuelt gode råd på Undervisningsministeriets hjemmeside uvm.dk: ”Reform af erhvervsuddannelserne.” Læs også mere om de såkaldte ”Opmærksomhedspunkter i forbindelse med afvikling af det erhvervspædagogiske kompetenceløft på 10 ects” her. Det skal lærerne lære En ekspertgruppe har givet følgende syv anbefalinger til indholdet af de områder, hvor kompetencerne skal løftes: 1. Viden om og fokus på elevernes læring og udvikling 2. Klasseledelse med fokus på elevernes læring 3. Planlægning og gennemførelse af en differentieret undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes behov og potentialer 4. Eleverne skal støttes i arbejdet med at skabe sammenhæng i læringen mellem skole og praktikforløb 5. Elevaktiverende undervisningsmetoder 6. Praksisrelateret undervisning 7. Pædagogisk brug af it. Ekspertgruppen har også formuleret følgende tre anbefalinger til formen: 1. Strategisk analyse af behov før kompetenceudvikling skal sikre kobling til organisationens mål 2. Kompetenceudvikling skal være tæt koblet til lærernes daglige praksis 3. Kompetenceudvikling skal efterfølgende anvendes i den daglige praksis på skolen.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

F OT O : O L E M O R T E N S E N .

lerne og ledelserne til at anerkende, at det at få 10 ECTS altså ikke bare er at sidde på en skolebænk, og det skal tillidsrepræsentanterne være opmærksomme på, når man planlægger efteruddannelse, siger Sissel Kondrup. Det lyder som et overvældende projekt – kan man nå det hele? - Det hele skal jo først være færdig i 2020, så det handler om at få planlagt, hvordan vi vil nå det her inden. Men det er en proces. En reform skal jo implementeres og er ikke noget, der skal være færdig over night, siger hun.

ER DU KLAR?

TEMA ER DU KLAR TIL EUD-REFORMEN?

MOGENS KJELDGAARD DAHL, 48 ÅR faglærer på transportlinjen Uddannelsescenter Holstebro (UCH), Center for Transport og Logistik.

Hvad tænker du helt overordnet om reformen? - Jeg har en god fornemmelse i forhold til det, vi kan udrette. Vi får en større chance for at blive fagligt specifikke, og jeg kan præsentere linjen med chaufførdelen lidt hårdere. Dermed kan jeg i højere grad give eleverne min egen interesse for og lyst til erhvervet. Hvordan har I forberedt jer på skolen? - Vi har haft hold, der har arbejdet med henholdsvis GF1 og GF2. Jeg har ikke været blandet ind i første del. Vi gik i gang i august sidste år, og på grund af lov 409 har vi lange tirsdage, hvor vi mødes på lager- og transportteamet og kommer rundt om GF1 og GF2. I uge 17 skal vi arbejde intensivt med GF2 i en lille uge. Det har vi selv bedt om, og det har vi fået. Ledelsen er opmærksom på, at der skal være tid til det her. Har du gjort noget for at forberede dig? - Nej, jeg føler mig godt klædt på fagligt, og de grundfag, eleverne skal have, får vi grundfagslærere til, som samarbejder med mig, så det relaterer til fagligheden og bliver sammenhængende. Som underviser har man også selv en pligt til at holde sig orienteret og involvere sig – jo mere, vi gør det, jo mere spændende og bedre bliver det. Du føler dig godt rustet? - Det, at jeg stadig også er chauffør og har prøvet hele paletten med at køre til og arbejde i Tyskland og de udfordringer, det giver, kan de unge godt lide at høre om. Det sælger billetter – og det er dét, vi skal. Læs en lidt længere udgave på uddannelsesforbundet.dk/ uddannelsesbladet

PRODUKTIONSSKOLERNE:

AF DORTHE PLECHINGER

Vi skal være knivskarpe til vejledning ro på nu ! Det er de ord, som forstander

på Lolland Produktionsskole har brugt over for sine lærere, når de har været bekymret over den styrkede rolle, som produktionsskolerne får med den nye eud-reform, og hvad det betyder for dem. For i store træk skal de bare gøre, som de altid har gjort, bare mere målrettet: - Eud-reformen er en væsentlig reform for os, og mange lærere har været lidt nervøse for, om de kunne leve op til de nye krav og vilkår. Men som udgangspunkt tager det jo afsæt i dét, vi er gode til i forvejen. Vi skal fortsat have den praktiske værkstedstilgang, relationen til den enkelte og det personlige, sociale og faglige i en praksis hver dag. Og vi skal stadig forberede de unge til uddannelse. Nu er det blot formuleret med en tydeligere faglig profil på de enkelte værksteder, så vi kan matche indgangskrav på erhvervsuddannelserne, siger han. Han har derfor forklaret sine lærere, at de ikke behøver at have kendskab til alle 108 forskellige erhvervsuddannelser og adgangs- og overgangskrav til dem. - Men jeg synes, man skal være orienteret inden for sit eget værkstedsområde. Det giver god mening, at en smed er orienteret om de nye krav i smedeuddannelsen, siger Kristian Hjorth. Vi skal være opgaven voksen

I dag fortsætter cirka 35 procent af de unge fra landets produktionsskoler til en erhvervsuddannelse. Og det tal må meget gerne blive højere, har både politikerne bag reformen og flere kommuner

ladet forstå. Blandt andet vil der fremover være to andre adgangsveje til erhvervsskolerne for de unge, der ikke kan opfylde karakterkravene: De kan enten komme ind, hvis de har en uddannelsesaftale, eller hvis de går til en centralt stillet prøve og en samtale med en lærer fra erhvervsskolen og eventuelt også en fra produktionsskolen. - Disse unge, der har fået for meget tavleundervisning, skal vi fortælle, at den anden vej med prøve og samtale er en lige så fin en måde at komme ind på en erhvervsuddannelse på. Og vi skal være knivskarpe på, at der også kommer nogle gennemførelseskrav, siger han. - Vi har som produktionsskolefolk en stor forpligtelse til ikke at sende nogen over i erhvervsuddannelsen, der ikke er klar til hele forløbet. De unge bruger jo et forsøg på det. Så hvis der ikke er et perspektiv i det, skal vi være vores opgave voksen og i vejledningen påpege andre muligheder. Vi får en ny gruppe elever

Produktionsskolerne har en hel vifte af tilbud, der både fører de unge i retning af erhvervsuddannelserne, men også til andet. Der er for eksempel egu (erhvervsgrunduddannelsen), den produktionsskolebaserede erhvervsuddannelse og med eud-reformen også den kombinerede ungdomsuddannelse, hvor Lolland Produktionsskole får 10 elever. Men for de elever, der er relativt afklarede eller undervejs bliver parate til en erhvervsuddannelse, har Produktionsskoleforeningen sammensat en mo-

del for målrettede forløb som en hjælp eller et redskab til skolerne. Den væsentligste opgave bliver altså fortsat at afklare og vejlede de unge, og her håber Kristian Hjorth på en meget stor rolle for produktionsskolerne. Forventer du, at I får flere elever med reformen? - Det er ikke et succeskriterium, at vi får så mange som muligt, men at vi kan levere kvaliteten. Men jeg tror, at vi vil få en ny gruppe af elever: en større gruppe af de helt unge og måske også nogle med mere sammensatte udfordringer, end der er plads til på for eksempel VUC. De unge, der ikke kan honorere karakterkravene, har tidligere kunnet komme ind på erhvervsskolerne, og det kan de ikke mere. Derfor tror jeg, at det bliver mere almindeligt at starte direkte på produktionsskoler efter folkeskolen. Det er o.k., for vi vil gerne være med til at tænke os selv mere ind som forberedende til uddannelser i stedet for kun at være der og samle op, når det går galt. Men samtidig kan jeg være bekymret for, om den unge brænder det ene produktionsskoleår af, man kan få, i en meget ung alder, siger Kristian Hjorth, men oplyser, at man har forberedt to-tre flere værksteder, hvis der skulle komme mange flere elever. Ansætter I flere lærere? - Nej. Men jeg er da modtagelig for uopfordrede ansøgninger, som jeg altid har været. Dem gemmer jeg, for det er altid rart at have forskellige profiler at trække på.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

TEMA ER DU KLAR TIL EUD-REFORMEN?

VUC:

Vi tager det, som det kommer A F H E I D I K V I STG A A R D G Ü T T L E R

Bliver unge, som gerne vil ind på en erhvervsskole men ikke har karaktererne, hjulpet bedst på avu eller FVU? VUC-opskrifterne er blandede, men et tæt samarbejde med erhvervsskolen er en sikker ingrediens.

de til fælles på VUC Ringkøbing-Skjern og Nordvestsjællands HF & VUC: De har intet konkret bud på, hvor mange ekstra kursister de nye adgangskrav til erhvervsskolerne vil bringe. De er dog enige om, at der vil kommer flere kursister. Men ellers er der flere forskelle end ligheder i den måde, man vil gøre kursisterne klar til en erhvervsuddannelse i henholdsvis Holbæk og Ringkøbing-Skjern. Mens man på VUC RingkøbingSkjern vil placere de unge på helt almindelige avu-forløb, har man i Holbæk strikket en spritny model sammen, som bliver en blanding af FVUundervisning og værkstedsfag, og hvor al undervisning vil foregå på de lokale erhvervsskoler. én ting har

FVU er mest fleksibel

I Holbæk fortæller uddannelseschef Claus Helbert Pedersen, at han planlægger med flere kursister, end han egentlig tror, der kommer. Det er nemmere at nedjustere end at opjustere, siger han, for ”ellers står vi jo og mangler lærerne”. Må man efterfølgende skrue ned, vil man ikke fyre lærere, fortæller Claus H. Pedersen. Der er enighed om i stedet at bruge dem til for eksempel at lave flere to-lærertimer. Holbæk-modellen består af et 10 uger langt FVU-forløb, hvor kursisterne skal opnå 4 i dansk, 02 i matematik samt have værkstedsfag, så de ved, hvad de

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

vil, når de skal vælge sig ind på grundforløb 2. Det er vigtigt, for med reformen kan de ikke længere surfe rundt som før. To af ugens dage skal kursisterne udelukkende have værkstedsfag, men også al FVU-undervisningen skal foregå på erhvervsskolen. - Det er vores klare erfaring, at de porøse unge, som har andre udfordringer end de faglige, bliver gående, hvor de begyndte, fordi det er mest trygt. Så vi kan lige så godt få dem placeret på erhvervsskolen med det samme, siger Claus H. Pedersen. Mange VUC’er har valgt en avu-model. Hvorfor ikke i Holbæk? - På et avu-forløb er der bekendtgørelser og mål, som ikke nødvendigvis er erhvervsrettede. Kursisterne skal altså kunne en masse andet for at få en avueksamen. FVU giver os derimod mulighed for at målrette kurserne mere; vi kan tilrettelægge undervisningen mere fleksibelt og erhvervsrettet. Det har kommunerne, vi arbejder med, lyttet til, selv om det er dyrere for dem, siger Claus H. Pedersen. - Vi tror ikke, at de her unge er parate til at sidde 25-30 timer om ugen og lære matematik og dansk. Det magtede de ikke i folkeskolen, så hvorfor pludselig nu? Vi tror mere på denne model, som lader os gøre undervisningen meget branchespecifik. Vi kan målrette den til det, som kursisterne vil beskæftige sig med bagefter.

Det bliver FVU-lærere i kombination med værkstedslærere på erhvervsskolen, som skal undervise på forløbet. Der vil også være tilknyttet vejledning og mentorordning. Vi indretter os efter behovet

På VUC Ringkøbing-Skjern er man tidligere fusioneret med flere erhvervsskoler. Det tætte samarbejde ligger allerede dybt i blodbanen, og derfor starter man med et andet udgangspunkt. Det fortæller forstander Jim Lange. - Vi har løbende optag, så vi er vant til at tage imod det, der sker, og tilpasse os. Derfor har vi heller ikke planlagt særlige forløb, for vi er så tæt på hinanden, at vi hurtigt kan rette ind efter hinandens behov. Der er ikke mere end 100 meter fra det ene til det andet, så vi har stor viden om hinanden. Vi venter og ser, hvad der sker. Ser vi et behov, indretter vi os efter det, siger forstanderen. Han mener, at skolen med disse nye kursister skal være ekstra opmærksom på ikke at sende dem videre, før de er klar. - Måske skal man ikke altid sende dem videre fra G-niveauet på avu. Vi skal sikre os, at deres niveau bliver hævet nok til, at de kan klare de øgede krav på erhvervsskolen og ikke får et nederlag mere. Det kræver måske, at nogle af dem fortsætter et år mere og får sig et D-niveau.

Interaktive, dynamiske og opdaterede iBøger®

AVU Dansk

Engelsk Fransk

Matematik Naturvidenskab Ordblindeundervisning Pædagogik og didaktik Samfundsfag Screening Tysk

Se kataloget på systime.dk

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

F OT O : M I K K E L Ø S T E R G A A R D .

ER DU KLAR?

F OT O : M I K K E L Ø S T E R G A A R D .

ER DU KLAR?

TEMA ER DU KLAR TIL EUD-REFORMEN?

PIA BECH, 48 ÅR faglærer på kokke- og ernæringsuddannelsen Erhvervsskolen Nordsjælland i Hillerød

JOHNNY FRIIS, 65 ÅR faglærer på industriteknik Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland-Falster (CELF)

Hvad synes du helt overordnet om eud-reformen? - I starten var jeg lidt skeptisk og syntes, det er forkert, at man laver klasser med separate unge- og voksenspor. Men jeg kan se en fordel ved, at vi modner de unge, inden de skal i gang med deres uddannelsesretning. Jeg er netop ved at afslutte min PD og har søgt om at blive GF1-lærer. Jeg glæder mig til at se, om jeg kan skabe lidt transfer mellem GF1 og GF2 og hovedforløbet og hele tiden med fokus på elevens udvikling.

Hvad tænker du om reformen? - Målet er positivt. Industriteknik er ret bogligt, og eleverne må have et vist niveau. Men jeg er nervøs for, om systemet kan løfte de elever med, der er håndværksmæssigt dygtige, men som ikke vil kunne klare det boglige. Vi uddanner i forvejen for få industriteknikere.

Er der mere prestige ved at være lærer på GF2 end GF1? - Det er der. Og det var inde i overvejelserne, om jeg skader mig selv ved valget. Men hovedformålet er at lære eleverne det grundlæggende. Jeg håber også med tiden at få mulighed for at blive en slags pædagogisk leder, koordinator eller sparringspartner. Én, der kan forbinde GF1 med GF2, så eleverne mærker, at der er en rød tråd. Hvordan har skolen forberedt dig? - I min PD har jeg arbejdet i dybden med reformen, og det har bestyrket mig i, at det egentlig er ligegyldigt, hvor jeg underviser: Det vigtigste er formidlingen, kontakten med eleven, og at alle flytter sig fra A til B – uanset hvilket niveau de starter på. Vi bliver også snart indkaldt til et møde med de andre GF1-lærere fra skolen, der nu skal danne et team og bygge noget op sammen. Jeg ved endnu ikke præcist, hvad der bliver min rolle, men jeg er meget fortrøstningsfuld og har stor ro i maven. Læs en lidt længere udgave på uddannelsesforbundet.dk/ uddannelsesbladet 22 UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

Hvordan har lærerne forberedt sig? - Vi er kommet sent i gang, så vi får travlt. Men vi er nu delt i teams, som beskriver den fagspecifikke del på vores område. Jeg er også med i et erfaringsudvalg, hvor vi har diskuteret indhold på uddannelserne, bedømmelser og prøveoplæg. Vi har vendt vores usikkerheder og i detaljer diskuteret, hvad reformen indebærer. Hvad har du gjort? - Sat mig grundigt ind i ændringerne og i alt, som er sendt ud fra ministeriet, og i oversigterne over uddannelserne. Min makker og jeg har haft en masse snakke, og sammenlagt føler jeg, at jeg går rustet ind i det. Glæder du dig til noget ved reformen? - Ja, at se om jeg kan få det til at hænge sammen, når jeg skal lære dem det samme på kortere tid. Jeg vil ikke springe over, hvor gærdet er lavest, så jeg må finde på noget andet. Det bliver spændende. Hvad frygter du ved den? - Om jeg på 12 uger virkelig kan opnå, hvad jeg før havde 20 uger til. Er eleverne mere målrettede og bogligt stærke, så måske. De, som ikke er bogligt stærke, vil jeg have svært ved at komme i mål med. Men vi må prøve at få det til at hænge sammen. Læs en lidt længere udgave på uddannelsesforbundet.dk/ uddannelsesbladet

UNGDOMSSKOLEN:

Vi skal skrue på 10. klasse-knappen

A F H E I D I K V I STG A A R D G Ü T T L E R

Palletten af 10. klasse-tilbud skal være større og mere differentieret, hvis man skal hjælpe unge til at nå de nye adgangskrav på erhvervsskolerne. Det er planen i Esbjerg og København.

og Esbjerg har man for nylig besluttet at lægge ansvaret for kommunens samlede 10. klasser i ungdomsskolen, som dermed leder, planlægger og organiserer 10. klasse-tilbuddene. Begge steder mener man, at et udvidet tilbud er en del af løsningen, når unge skal hjælpes ind på en erhvervsuddannelse. - Netop udvikling af 10. klasse-tankerne, tror jeg, bliver en nødvendighed for de unge, der mangler karaktererne. Måske skal vi udvide mulighederne til eksempelvis en 10. klasse, hvor man kun tager afgangsprøve i dansk og matematik. Det er nogle af de tanker, vi gør os, fortæller Anders Winther, som er skoleleder på Esbjerg Ungdomsskole. både i københavn

Lærerne skal opdrages

I København har man skruet op for kapaciteten på 10. klasse på erhvervsskolerne. Derudover planlægger man at udvide 10. klasse-tilbuddene med en masse skarpt afgrænsede 10. klasse-profiler for udsatte unge - blandt andet med henblik på, at de bagefter kan søge ind på en erhvervsuddannelse. - De tilbud vil dog ikke være specifikt rettet mod erhvervsuddannelser, der vil stadig være et alment dannende sigte, hvorimod forsøg med sommerkurser og EUD10 er for dem, der mere målrettet går efter en erhvervsuddannelse, forklarer Kim Brynaa, ungdomsskolechef på Københavns Kommunes Ungdomsskole. Han oplever i det hele taget et stigende samarbejde på det kommunale område og eud-området og er ikke i tvivl om, at det rent faktisk er lykkedes at tale erhvervsuddannelserne op. - Vi kan se det både på søgningen og på den store samarbejdsvilje. Der er ved at komme strøm på kablerne mellem kommunerne, ungdomsskolen, 10. klasse og erhvervsuddannelserne, siger Kim Brynaa.

SOMMERKURSER Undervisningsministeriet har udvalgt 15 kommuner, der i et toårigt forsøgsprojekt tilbyder sommerkurser til elever, der har afsluttet 9. eller 10. klasse i sommeren 2015 eller 2016, men som ikke har mindst 02 i gennemsnit i dansk og matematik, som det nu kræver for at komme ind på en erhvervsuddannelse. De unge vil inden sommerkurset have været til optagelsesprøve på en erhvervsskole. Mener skolen, at den unge er tæt på at opfylde adgangskravene og samtidig er motiveret, kan skolen tilbyde en optagelseskontrakt. Her lover skolen optagelse, hvis den unge gennemfører sommerkurset og består en faglig optagelsesprøve i dansk og matematik, inden de begynder på grundforløbet. Forsøget udbydes i Aalborg, Aarhus, Egedal, Esbjerg, Helsingør, Holbæk, Horsens, Høje-Taastrup, København, Lolland, Næstved, Odense, Vejle, Viborg og Sønderborg. Kilde: uvm.dk

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

12 dage i Esbjerg

Ud over at man i Esbjerg som nævnt overtager ansvaret for kommunens samlede 10. klasse-tilbud, er ungdomsskolen også blevet valgt til at køre kommunens sommerkurser. Esbjerg er en af 15 forsøgskommuner, som tilbyder særlige sommerkurser til unge, som er motiverede, men ikke helt har karaktererne til en erhvervsuddannelse (se boks). Kurserne bliver yderst komprimerede: 12 dage med intensiv undervisning i dansk og matematik – 60 lektioner i alt. Hvordan kan I lære dem det på 12 dage, som de ikke kunnet lære på flere år i folkeskolen? - Det tror vi også kun, vi kan, fordi det er de lavthængende frugter, som bare mangler det sidste nøk, som bliver visiteret. Vi skal ikke til at lære dem alt fra bunden, men vise dem, hvordan de kan bruge den viden, de allerede har, bedre og til prøven. Man vil næppe visitere elever, som ikke har en chance for at nå kravene på 12 dage, det giver ikke mening. De skal have hjælp i andre tilbud, for eksempel EUD10. Hverken i landets største eller femtestørste kommune har man et bud på, hvor mange der vil komme til ungdomsskolen, når de løber panden mod de nye adgangskrav på erhvervsskolerne.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

F OT O : M I K K E L Ø S T E R G A A R D .

I ungdomsskolen har man været meget fokuseret på, at man skulle føre elever til afgangsprøve. Men Kim Brynaa mener, at man nu er på vej til et fokus på, hvad eleverne egentlig skal efter 10. klasse. Det medfører en ny opgave: - Fra ledelsens side har vi faktisk påtaget os en opdragende rolle i forhold til lærerne. De er rundet af en gymnasie- og seminarietradition og har aldrig været på en erhvervsskole. Det vil vi godt udfordre lidt og gøre lærerne mere interesserede i eud-systemet. Det opgør går vi i gang med nu, fortæller Kim Brynaa. Tankerne er blandt andet at få repræsentanter fra erhvervsuddannelserne på besøg og fortælle om deres verden og tilbud, ligesom ungdomsskolechefen forventer, at der fremover vil være langt flere af ungdomsskolens elever, som kommer i praktik på en erhvervsskole. I København skruer man altså både på det samlede udbud af 10. klasser og på lærernes viden om erhvervsuddannelserne. Derudover er man i øjeblikket i gang med en massiv lektiehjælpskampagne i forhold til de unge, som skal til prøve og oplever stor efterspørgsel. Tilbuddet er ikke et nyt initiativ, men i øjeblikket oplever man, at det især er elever, som risikerer at få 02 eller derunder i dansk og matematik, som søger.

ER DU KLAR?

TEMA ER DU KLAR TIL EUD-REFORMEN?

TRINE JAKOBSEN, 48 ÅR faglærer på dyresporet Roskilde Tekniske Skole, Vilvorde

Hvad tænker du om reformen? - Jeg er overordnet positiv. Vi har lavet en ny uddannelse som hestemanager, og det har været spændende. Jeg er dog betænkelig ved, at de, som kommer direkte fra niende klasse og tit er skoletrætte, skal have mere skoleagtige fag som dansk og matematik. De har typisk glædet sig til at lave noget praksisnært med dyr og planter. Hvordan har lærerne forberedt sig? - Vi har nedsat grupper, som har arbejdet med fagene – også tværfagligt. Der er en gruppe for studiemiljø, et aktivitetsudvalg, som skal implementere idræt, et udvalg, som arbejder med praksisnær undervisning og tværfaglige koordinatorer. Næsten alle har været involveret, siden vi startede i januar. Hvad har du gjort? - Jeg har været til møder i det faglige uddannelsesudvalg for jordbrug, og haft meget at gøre med uddannelsen til hestemanager. Det har været godt, og vi har fået lov at komme med masser af input. Glæder du dig til noget ved reformen? - Til at uddannelsen som hestemanager begynder, og at vi får uddannet endnu bedre folk til hestebranchen, som også får job bagefter. Hvad frygter du ved den? - Jeg frygter ikke noget, men jeg tror, det bliver en udfordring at motivere dem, som kommer fra niende klasse til de meget skoleagtige grundfag. Læs en lidt længere udgave på uddannelsesforbundet.dk/ uddannelsesbladet

TIL DANSKUNDERVISNINGEN

BEGYNDERSYSTEMER Til modul 1 og 2 og ’Arbejdsmarkedsrettet Dansk’ DU3: På vej til dansk – trin for trin Videre mod dansk – trin for trin DU2: Vi taler dansk 1 Vi taler dansk 2

DANSK UDTALE

NYH E D BREVE/SKRIFTLIG FREMSTILLING DANSK TALESPROG

Alle bøger er velegnede ved klasseundervisning, differentieret undervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- eller pararbejde. Læs mere på www.synope.dk

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

TEMA ER DU KLAR TIL EUD-REFORMEN?

SKOLERNE VARMER ROLIGT OP TIL BEVÆGELSE Erhvervsskolerne er i gang med at planlægge, hvordan eleverne skal bevæge sig 45 minutter om dagen efter sommerferien. Indtid videre har lærerne snakket mere, end de har bevæget sig. Lærerne skal selv stå for de fleste aktiviteter, men der følger kun begrænset efteruddannelse med. har indtil videre mest siddet på deres bagdel og forberedt sig på, hvordan eleverne på erhvervsuddannelserne fra næste skoleår skal bevæge sig fysisk i tre kvarter om dagen. Noget af tiden har de dog siddet på en cykelsadel. På Campus Bornholm har lærerne deltaget i pædagogiske dage. Her blev de inspireret via aktive pauser, der blandt andet andet bød på en tur på mountainbike og en introduktion til et aktivitetsskab med materialer til bevægelse. - Det er en stor reform med meget andet, der skal implementeres, så vi får det faglige på plads først, og så kommer bevægelsesdelen bagefter. Indtil videre har idrætsdelen været på inspirationsplanet, men i den kommende tid bliver vi mere konkrete i planlægningen, siger Jens Peter Koefoed, der er uddannelsesleder for håndværkeruddannelserne. Skolen har dog besluttet at indkøbe mountainbikes, og Jens Peter Koefoed kan også fortælle, at skolens undervisere kommer til at stå for størstedelen af aktiviteterne, mens idrætslærere tager over cirka en gang om ugen. Han forventer, at ergonomi med løft og arbejdsstillinger kan blive en del af aktiviteterne i håndværksfagene. De bornholmske undervisere kommer ikke på efteruddannelse i bevægelse inden sommerferien. - Det kommer, når vi er gået i gang. Det kommer ikke til at være store kurser, men snarere nogle nedslag, hvor eksterne aktølærere og ledere

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

rer kommer og præsenterer nye aktiviteter, fortæller Jens Peter Koefoed.

AF MIKKEL KAMP

Stor forskel på fagene

Roskilde Tekniske Skole har fået et lille forspring ved at deltage i projektet Læring i Bevægelse, der netop handler om at udvikle måder at integrere bevægelse i undervisningen. I øjeblikket er arbejdsgrupper på tværs af afdelingerne blandt andet i gang med at diskutere, hvordan skolen definerer bevægelse. - Vi skal definere bevægelse bredt, for der er stor forskel på, hvilken bevægelse en smed og en af vores web-integratorelever har brug for. Vi laver ikke bevægelsesbånd, hvor alle skal have bevægelsesaktiviteter på samme tid, som nogle folkeskoler har gjort. Vi vil koble det til fagligheden, siger Tonie Asp, der er pædagogisk udviklingschef. Arbejdsgrupperne er i gang med at forberede et inspirationskatalog til lærerne; det indeholder alt fra små brain breaks (hjernepauser) til 45 minutters forløb og orienteringsløb på skolen. Aktiviteterne skal lærerne i de enkelte afdelinger stå for, derfor vil skolen i den kommende tid have fokus på kompetenceudvikling og på at dele de erfaringer med at integrere bevægelse i undervisningen, som lærerne allerede har høstet.

Fakta om bevægelse Eleverne på grundforløbene skal bevæge sig mindst 45 minutter om dagen i gennemsnit, men det er op til skolerne at tilrettelægge undervisningen. Bevægelsen kan • være integreret i den almindelige undervisning • fungere som afbræk fra den øvrige undervisning • være en del af valgfag.

Bevægelsen ind i undervisningen

På Syddansk Erhvervsskole bliver bevægelses elementerne også differentieret, så de passer til den enkelte uddannelse og faciliteterne på

Kilde: uvm.dk

Denne opgavebaserede grundbog forstærker læse- og skriveevnen hos unge og voksne. Forskellige genrer og temaer tilgodeser kursisternes interesser og motiverer dem til at arbejde med stoffet. • Indbygget NemLæs-visning • Mulighed for oplæsning med hjælpeprogrammer. Henvender sig til obu, fvu, sprogskoler m.m. Karen Lisbeth Jørgensen. Beth Dencker (red.)

iBog®

75 interaktive opgaver | 75 opgaver | 18 primærtekster | 25 illustrationer

lmsm.systime.dk

August 2015 vil en ny titel være klar til faget naturvidenskab på niveau G. Kursistens arbejde med at udvikle kompetencer er omdrejningspunktet for læremidlet. Kort og klar tekst suppleres af videoer, illustrationer, opgaver, praktiske aktiviteter, quizzer, målskema og oplæg til portfolieopgaver. Kursisten arbejder med ”Naturen i og omkring os” i temaerne:

• Jordkloden • Vejr og klima • Kost og sundhed

• Kroppen • Himmelrummet • Fremtiden.

ko m

Læremidlet tilgodeser både holdtilrettelæggelser og mere fleksible tilrettelæggelser, hvor kursisten arbejder på egen hånd i en del af undervisningstiden. Der er også vejledning til kursisten om læring i et naturvidenskabeligt fag. Liselotte Ryhding Pedersen og Bjarne Hendrichsen

Se priser og licenser på shop.systime.dk

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

lmsm.systime.dk

20 15

F OT O : H E L E N E B A G G E R .

ER DU KLAR?

TEMA ER DU KLAR TIL EUD-REFORMEN?

KRISTIAN HØGEDAL, 37 ÅR faglærer på tømreruddannelsen Mercantec i Viborg

Hvad tænker du om reformen? - Samfundet synes, vi bliver færdiguddannet for sent. Så er det mærkeligt, man putter ekstra 20 uger ind på grundforløbet. Jeg var folkeskolelærer, før jeg blev uddannet tømrer, og mener, at folkeskolen bør have ansvaret for, at de unge kan det, de skal, når de starter på deres ungdomsuddannelse. Hvordan har lærerne forberedt sig? - Der er arbejdsgrupper og hver måned et møde, hvor skolen informerer om det nye, der kommer. Ellers er vi mest blevet stillet i udsigt, at det første halve år skal bruges mere på at nedbringe overarbejde end at tænke fremad. Hvad har du gjort? - Jeg er afventende, for jeg ved ikke, hvad min rolle bliver det første halve år. De, som plejer at komme på mit forløb 1.8, skal nu have 20 uger mere, før de når til mig. Jeg skal stadig undervise på hovedforløbet, men resten af tiden? Jeg har endnu ikke kunnet få svar på, om jeg skal gå hjemme og afspadsere, eller om jeg kan deltage i udviklingsarbejde. Glæder du dig til noget ved reformen? - At vi måske får mere engagerede og afklarede elever. Og får mere tid til at undervise frem for at sidde og registrere. Hvad frygter du ved den? - Om det vil virke efter hensigten, eller om man bare nedjusterer karakterkravene i skolen, så vi får samme elevgruppe som før. Jeg tænker også på, om vi kommer til at kede de folkeskoletrætte drenge halvt ihjel det første halve år. De længes bare efter at slå søm i – nu skal de have skoleagtige fag også hos os. Læs en lidt længere udgave på uddannelsesforbundet.dk/ uddannelsesbladet 28 UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

den enkelte afdeling, oplyser kommunikationschef Lars Havelund. - Vi kommer ikke til at bygge sports- og svømmehaller. Vi vil i højere grad se på, hvad der kan lade sig gøre på den enkelte adresse, siger han. Som i Roskilde har nogle uddannelser allerede erfaringer med at integrere bevægelse i skolelivet. I Vejle har eleverne, der bor på skolehjemmet, for eksempel spillet ishockey, og elever har det seneste år kunne deltage i aktiviteter på en adventure-linje, der har været et supplement til den øvrige undervisning. Lærernes erfaringer indgår i planlægningen af, hvad der skal ske efter sommerferien, men det betyder ikke, at eleverne hver dag skal i skoven eller spille ishockey. - Det bliver i høj grad bevægelseselementer i forbindelse med undervisningen. Vi kan ikke tage væk hver uge, men nu skal det planlægges, og det vil blive ved med at udvikle sig. Der kan jo også komme gode ideer, når vi er godt i gang, siger Lars Havelund.

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018. Du kan også sende en mail via hjemmesiden

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

SVAR: 1. FUP. Både grundlovsdag og den 24. december er som hovedregel helt almindelige arbejdsdage, medmindre der lokalt er aftalt noget andet. 2. FUP. Ifølge ferieloven har man ret til fem ugers ferie om året. Mange har dog længere ferie, men så er det, fordi det er aftalt i deres overenskomst. På det kommunale område har man fx seks ugers ferie, og på det statslige område har man fem ugers ferie plus fem særlige feriefridage. 3. FAKTA. En række betingelser skal dog være opfyldt. Først og fremmest skal man straks melde sig syg, for de fem første feriedage, som man ikke får erstatning for (karensdagene), tæller først fra den dag, hvor man har meldt sig syg. Desuden skal man selv sørge for og betale for dokumentation/lægeerklæring. 4. FAKTA. Arbejdsgiveren kan dog bestemme, hvornår ferien skal holdes, men skal så vidt muligt tage hensyn til den ansattes ønsker. Og så skal ferien varsles med mindst tre måneder. 5. FAKTA. a) Kommunalt ansatte skal inden 1. maj (dvs. inden ferieåret begynder) eller en anden dato, som lederen har fastsat, meddele, om den sjette ferieuge ønskes udbetalt eller afviklet. b) Statsligt ansatte kan frem til 1. januar i ferieåret bestemme, om de fem særlige feriefridage ønskes udbetalt eller afviklet. Efter 1. januar kan arbejdsgiveren bestemme, at feriefridagene skal afholdes. Se svarene nedenfor og læs mere på side 53.

5. a. Efter den kommunale overenskomst kan den ansatte vælge at få udbetalt den sjette ferieuge i stedet for at afholde den. b. Efter den statslige overenskomst kan den ansatte vælge at få udbetalt de fem særlige feriefridage i stedet for at afholde dem. 2.

Ifølge ferieloven har man ret til seks ugers ferie om året.

Hvis man bliver syg under ferien, har man ret til erstatningsferie - dog ikke for de første fem feriedage, man er syg.

Man har ret at holde mindst tre ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september - uanset om man har optjent fuld ferie eller ej.

1. Grundlovsdag er en halv helligdag, mens 24. december - juleaftensdag - er en hel helligdag FUP

FAKTA

FUP ELLER FAKTA - om ferie og fridage Annonce fundet i Den Blå Avis (dba.dk).

NUTIDS-R TIL SALG

NIELS BO BOJESEN

Det gælder om at tackle konflikter defensivt (se s. 54).

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

INGEN UNDERVISNING UDEN OVERENSKOMST Flere hundrede medlemmer af Uddannelsesforbundet demonstrerede for sprogcenterlæreres ret til overenskomst. AF DORTHE PLECHINGER

Kulden var bidende, da et par hundrede medlemmer af Uddannelsesforbundet den 25. marts demonstrerede foran rådhuset i Odense. Men andre lærergruppers og fagforeningers opbakning til budskabet Ingen undervisning uden overenskomst lunede. Baggrunden for demonstrationen var Uddannelsesforbundet blokade mod det private firma UCplus, som for alvor forsøger at etablere sig på sprogcenterområdet. UCplus - som ejes af Arriva, der igen ejes af Deutsche Bahn - har allerede nogle sprogcentre rundt omkring i landet, men trods adskillige forsøg fra Uddannelsesforbundet har de ikke villet tegne overenskomst for lærerne. Derfor har U ddannelsesforbundet med støtte fra Danmarks Lærerforening og de øvrige organisationer i Lærernes Centralorganisation samt fra Dansk Magisterforening og Gymnasieskolernes Lærer-

forening iværksat en blokade mod UCplus' sprogcentervirksomhed. Problemet er nu blevet aktualiseret af, at Odense Kommune i forbindelse med en igangværende proces med at udlicitere danskundervisningen på Fyn har inviteret UCplus til at byde på undervisningen. Formanden for LO-Fyn, Helle Nielsen, talte ved demonstrationen og sagde, at hun som byrådsmedlem vil arbejde for, at det under ingen omstændigheder bliver en sprogskole uden overenskomst, der vinder sprogundervisningen af de cirka 2500 kursister i kommunen. Og hun ”skammede” sig over, at hendes kommune, der ellers var gået forrest i kampen for s ociale klausuler og kædeansvar overhovedet kunne overveje denne løsning. - Det er ikke godt nok, lød det med udråbstegn fra hende på scenen foran rådhuset i Flakhaven i Odense.

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 · berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

Også Uddannelsesforbundets formand var på scenen: - Vores slogan i dag er Ingen undervisning uden overenskomst, men hvis vi erstatter ordet undervisning med ordet arbejde, så bliver det bare så tydeligt, hvad fagbevægelsen nu bliver nødt til at stå sammen om. Hvis vi går med til de her individuelle kontrakter, bliver der helt nye standarder for ansættelser herhjemme. Det er ikke den måde, vi mener, man driver ordentlige arbejdspladser på i Danmark, sagde Hanne Pontoppidan. Hun advarede også mod den ”dødsspiral” på priser, som udliciteringen af sprogundervisningen generelt er ved at udvikle sig til – og som i sidste ende går ud over kursisterne og dermed integrationen. Det vil sige, at hver gang en kommune udliciterer, er det laveste pris, man går efter og ikke kvaliteten: - Men hvis vi skal tiltrække og fastholde kvalificerede sproglærere, er vi nødt til at sikre, at de fortsat er ansat på gode vilkår, og at disse fortsætter, når nye udbydere tager over. På den måde kan vi fortsætte den viden og erfaring, som sproglærerne har. Derfor har overenskomstforhold også meget at gøre med en god integration, sagde Hanne Pontoppidan. Formanden for Odense Lærerforening, Anne-Mette Kæseler Jensen, talte også og udtrykte Danmarks Lærerforenings opbakning.

KRONIK

KOLLEGIAL SUPERVISION

HVORDAN MAN BLIVER LÆRER I EGET HUS – IGEN! A F A N N E K A R I N S M I DT , E R H V E R V S P S Y KO L O G , A U T. C A N D . PÆ D . P S Y C H O G C AT H E R I N E L Ø N H O L DT , C A N D . M A G . , M L P, PÆ D A G O G I S K H F - L E D E R P Å T H Y - M O R S H F & V U C

lærernes arbejdstid stiller krav om en anderledes måde at arbejde på. De nye arbejdstidsbetingelser fordrer, at man som lærer er anderledes til rådighed i samarbejdet med eleverne, kollegerne, forældrene og med ledelsen. Samtidig stiller den nye skolereform og de gennemgribende tanker om inklusion nye krav til lærerrollen. Denne nye situation kalder på klare, relationsskabende og robuste autoriteter i lærergerningen. Denne kronik giver et konkret bud på, hvordan kollegial supervision kan bidrage til at revitalisere læreren og lærerjobbet i forhold til de nye vilkår. lov 409 om

Fælles afsæt i organisationen

I 2010, hvor arbejdet med at indfri 95 procent-målsætningen er på sit højeste, udtrykker både avu- og hf-lærerne på ThyMors Hf & VUC et stort behov for at få supervision på deres undervisning. De nye, unge kursisttyper, som i de år strømmer ind på VUC’erne er en faglig og pædagogisk udfordring, hvor lærerne anser kol legial supervision som en vigtig refleksionsmetode til at udvikle en undervisning, der kan imødegå de nye krav om at drage omsorg for kursisterne, samtidig med at der stilles tydelige faglige og dannelsesmæssige krav i klasserummet. I fastholdelsens navn er der fokus på klasserumskultur(er) og klasserumsledelse og alligevel falder mange kursister fra. Det slider på hele organisationen – ikke kun hos lærerne, men også i administrationen, i studievejledningen, i teamene og i ledelsen. Således er der i hele

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

organisationen et ønske om et fælles indsatsområde. På Thy-Mors Hf & VUC ser vi en tværgående gruppeindsats som svaret på tidens didaktiske udfordringer, hvor ønsket om højnelse af refleksionskompetencen står helt centralt hos alle medarbejdergrupper.

soner de metoder, som de har lært af den eksterne konsulent i projektets to første leveår. Omkring 60 procent af medar bejderne har indtil nu været med i projektet, og der er et ønske om, at kollegial supervision fortsat skal være et tilbud til lærerne.

Organisering af kollegial supervision

Arbejdet med kollegial supervision – sådan greb vi det an

Pædagogisk Udvalg reagerer på denne udfordring og iværksætter – med ledelsens klare støtte – et stort, treårigt projekt med kollegial supervision som omdrejningspunkt. Projektets positive resultater beror på nogle væsentlige organisatoriske grundtræk. Progression, stilladsering, tidsplan, pædagogisk ledelse, ekstern konsulent med speciale i kollegial supervision og en intern følgegruppe er væsentlige for udviklingen af den lærende organisation og består af tre faser: En pilotfase, hvor tre grupper afprøver forskellige supervisionsværktøjer og evaluerer formativt sammen med følgegruppen og den eksterne konsulent. Ud af pilotprojektets erfaring, ønsker og anbefalinger udvikler konsulenten Den Nordjyske Model. År 2 nedsættes fem nye supervisionsgrupper, som herefter evaluerer formativt deres arbejde med Den Nordjyske Model, og projektet justeres igen. År 3 er året, hvor organisationen gradvist skal implementere metoden uden ekstern konsulent. Fire ressourcepersoner har hver en supervisionsgruppe, som de faciliterer og træner. Ud fra et mesterlæreprincip anvender de fire ressourceper-

Hvad er kollegial supervision? Kollegial supervision er en aftalt struktureret samtale. I dette projekt går en observation i klasserummet forud for den kollegiale supervision. Den lærer, der ønsker supervision, definerer på forhånd, hvad han/hun ønsker at blive observeret på. Som støtte får deltagerne særlige styreark til dette arbejde. Kick-off: En hel opstartsdag med alle deltagere Kick-off-dagen er en opladning og invitation til projektet. Indholdet er at undervise i kollegial supervision og at bygge den enkelte gruppe op i forhold til tillid og kontakt, formulering af forventninger til hinanden samt lave aftaler for samarbejdet. Desuden formulerer den enkelte deltager sin udviklingsplan ud fra konsulentens rammesætning. Konsulenten gennemgår Den Nordjyske Model og træner gennem øvelser deltagerne i denne. Den Nordjyske Model er en samtale i tre faser: 1) viden om og træning i at få kontrakten med supervisanden på plads, 2) viden om og træning i at stille forskellige kategorier af spørgsmål og 3) afrunding,

opsummering og formulering af en realistisk og målrettet handleplan med supervisanden. Desuden arbejdes der på denne dag med forskellen mellem at observere, give feedback og supervisere. Supervisionsgrupperne arbejder uden ekstern konsulent De enkelte supervisionsgrupper træner i at observere hinandens undervisning (parvis), at give feedback og efterfølgende at supervisere på dette i gruppen (på trefire deltagere) med de øvrige som reflekterende team. Arbejde i de enkelte grupper med ekstern konsulent – fire gange Fire gange efter kick-off mødes supervisionsgrupperne med konsulenten, hvor de træner i at supervisere efter observationer og i at give feedback. Der er både opfølgning på de enkeltes udviklingsplaner og gennemgående fokus på fælles temaer – eksempelvis de første fem minutter af en lektion, opbygning af klar og robust klasserumskultur, håndtering af heterogene grupper, metodeudvikling, slippe kontrollen og gå væk fra katederet, kursistaktivering og så videre. Pædagogisk døgn – hele organisationen Vi tager ud af huset og videndeler om projektet, giver gensidig inspiration, afprøver Den Nordjyske Model, afprøver rollen som interviewer, supervisand og observatør. Deltagerne deler viden og erfaringer om udbytte og faldgruber ved kollegial supervision. Ideen er at udbrede kendskabet til kollegial supervision – også til dem, der p.t. ikke deltager i projektet. Resultater

På Thy-Mors Hf & VUC har vi ved afslutningen af projektets år 2 på et følgegruppemøde samlet deltagernes evalueringer af kollegial supervision. Vi har her identificeret fire centrale områder, hvor oplevelsen af kvalitet er steget markant: Klasserummet De strukturerede samtaler giver et refleksionsrum til en lærer i forhold til håndtering af uforudsigelighed, øger forståelse for, hvad der kan være på spil i kursist-

gruppen og hjælper til at finde nye måder at starte timen op på. Når en lærer går ind i klasserummet, har han/hun en intenderet lektionsplan hvad angår struktureringen og formidlingen af stoffet, samtaler med kursister og opsamling på – og evt. evaluering af – læring. Ikke altid går det som planlagt. Det kræver ganske meget på stående fod at skulle justere, ændre, tilpasse, improvisere. En lærer skal skabe og holde rum. De første fem minutter er afgørende for at få kursisterne tunet in på stoffet, på hinanden og på læreren – og dermed på resten af modulet. Mange af deltagerne har arbejdet med disse temaer og sammen fundet måder at håndtere klasserummet på. ”Vi har i teamet fået styrket muligheden for at have fokus på klassens problem.” ”Man får en større forståelse for kursisters og kollegers oplevelser af deres situation.” ”Mere kvalificeret samarbejde om problemstillinger.” Den reflekterende praktiker Deltagerne er blevet bedre til at observere sig selv og vurdere, hvordan deres handlinger virker i praksis, og til at kunne gribe ind og justere undervejs. Det er en metarefleksion, der er en forudsætning for, at også kursisterne kan udvikle sig og dermed gennemføre deres uddannelsesforløb. Den kollegiale supervision øger refleksionskompetencen. At få stillet inspirerende spørgsmål til sine udfordringer er berigende. Dette projekt viser, at der er et stort potentiale i at dele dilemmaer via den systematiske refleksion – såvel før en undervisning, som observation i timen og efter undervisningen. ”De rammesatte samtaler er helt anderledes end snakken på lærerværelset.” ”At stoppe op og bruge de redskaber, der er i dialogen, giver muligheder for afklaring og fordybelse. Det giver en slags ro at erkende, at man altid har nogle handlemuligheder.” ”Systematikken i metoden er god og betyder meget. Reducerer ensomheden, og den gi-

ver handlemuligheder og sparring. Supervisionen giver nye ideer og handlemuligheder – ”posen går fra at være tom til at være fuld”. Blevet udfordret på vante tankesæt. Styrker den systematiske observation.” ”Dét, jeg lærer mine kursister i matematik – det gælder jo også mig selv! Den analytiske del af supervisionen er en vigtig pointe i den sammenhæng.” Robusthed som individ – og som gruppe eller team Mange nævner, hvorledes supervisionsprojektet har været med til at reducere ensomheden i lærergerningen. At dele vanskeligheder, tvivlsspørgsmål, dilemmaer, udfordringer, besværligheder, glæder og succeser på en klargørende, lærende og struktureret måde er grundlæggende for udvikling, udfoldelse, selvforståelse og ikke mindst øget pædagogisk handlekompetence. At gøre det i en gruppe styrker robustheden betydeligt: Deltagerne kan spejle sig i hinandens problemstillinger. Den ensomhedsfølelse, der ofte forbindes med at opleve problemstillinger, reduceres betydeligt ved at dele det i en gruppe på en systematisk og aftalt måde. Deltagerne bliver vidner – og genstand – for hinandens identitetsudvikling. ”Samarbejdet med kollegerne giver et fællesskab. Man oplever andre sider af kollegerne. Det betyder noget at man deler nogle grundvilkår med kollegerne: at vide at det ikke kun er mig hjernen brænder sammen på og at vide at vi sammen har en nøgtern og professionel tilgang til udfordringerne.” ”Ift. fastholdelse er gevinsten noget helt andet end den daglige, praktiske problemløsning – for hvad er team nemlig svaret på? Det, at vi giver os selv plads til at være ”i proces”, er meget vigtigt for et team. Det er to forskellige verdener!” ”Vi er mere tilfredse.” ”Vi er mere kvalificerede.” ”Vi er blevet meget mere strukturerede.” ”Ser ens kolleger som mere vedkommende og kompetente.”

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

KRONIK

Lærer i eget hus – igen Som professionel bevæger man sig mellem flere modsatrettede tilstande og følelser: følelser som håb, glæde, frustration, vrede, ked-af-det-hed, skuffelse, sårbarhed, utilstrækkelighed, lykke. Hvis man for eksempel oplever sig som inkompetent (midlertidigt) er det afgørende, at denne følelse ikke stagnerer. Den gode kollegiale supervisionssamtale kan være med til at analysere, nuancere, inspirere og give ny energi, således at man som professionel bevæger sig et nyt sted hen. Man bliver så at sige lærer i eget hus igen. ”Det er vigtigt at vide, hvor man kan gå hen med det der er svært. Man kan få hjælp til klargøring af tankerne.”

”Man får nye måder at tale sammen på og man bruger hinanden som støtte – stor gevinst.” Projektets succes

Flere og mangfoldige faktorer har vist sig at være befordrende for projektets resultater: • Ønsket om at få og give kollegial supervision skal være medarbejderforankret (fx i MIO, Pædagogisk Udvalg og ledelsen). • Deltagelse i kollegial supervision er frivillig. • Der skal være en nysgerrighed over for kollegialt og gruppebaseret samarbejde omkring forandring af undervisningspraksis.

• A ktørernes roller og forventninger til sig selv og hinanden skal italesættes. • D er skal være plads til den kritiske stemme, når den er der. • Evaluering af kollegial supervision skal være formativ, autentisk og ikke rituel. • P rojektet bør ledes af en gennemgående person, der sikrer, at projektet lever i bedste velgående under og imellem den eksterne konsulents besøg. • Den eksterne konsulent skal have viden om og stor erfaring med kollegial supervision i grupper i undervisningssammenhænge. • Det er afgørende at potentielle faldgruber er afdækket og drøftet inden projektets start.

ifinderen t S : K S L ENGE r e-bog - nu med

skriveba

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

FA 36

• En differentieret engelsk grammatik (e-bog), enkeltlicens 89 kr., klasselicens: 595 kr for 6 måneder, 895 kr for 1 år, 1.895 kr for 3 år. Grammatikbogen som en læsebar PDF, hvor man med et enkelt klik skifter hurtigt til værktøjskassen. • Øvebog (e-bog), enkeltlicens 79 kr., klasselicens: NYHED! 495 kr for 6 måneder, 795 kr for 1 år, 1.695 kr for 3 år. I 2015-udgaven kan eleverne skrive besvarelserne og egne noter direkte i e-bogen. Kan gemmes og evt. sendes til (se mere på www.andrico.dk) læreren. Priser ekskl. moms

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

•

8660 Skanderborg

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

Gør tanke til handling VIA Videreuddannelse

Vil du skabe

vejledning i verdensklasse? Så er diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning noget for dig. Du er garanteret masser af ny viden, effektive redskaber og inspirerende metoder, der gør dig i stand til at udvikle din egen praksis og yde en mere målrettet og kvalificeret vejledning af børn, unge eller voksne. Dit udbytte Nyeste viden om vejledningsstrategier og – metoder. Effektive redskaber og teknikker til vejledningssamtaler og -aktiviteter. Kompetencer i at anvende digitale medier i vejledningen. Mulighed for specialisering i bestemte emner, fx, mentorskab, job og uddannelse i grundskolen, gruppevejledning eller digitale medier. Inspirerende netværk med andre vejledere fra forskellige brancher.

Din profil Diplomuddannelsen er for dig, der arbejder med vejledning af børn, unge eller voksne på fx en uddannelsesinstitution, i et studievalgscenter, i Ungdommens Uddannelsesvejledning, i et jobcenter, en a-kasse eller en faglig organisation.

Ønsker du fokus på udvikling af kollektive vejledningsformer? Modulet ”Vejledning i fællesskaber og gruppevejledning” giver dig kompetencer til at imødekomme de nye krav i lovgivningen. Modulet kan indgå i diplomuddannelsen, du kan tage det som enkeltfag eller det kan tilrettelægges som et skræddersyet forløb for en gruppe af medarbejdere.

Vil du vide mere Læs mere om uddannelsen, se det aktuelle udbud af moduler og tilmeld dig på via.dk/vejleder Har du spørgsmål, så kontakt studievejleder Rita Buhl på telefon 8755 1832 eller mail ribu@via.dk

SPROGSKOLE-MENTOR:

” DET ER FØRSTE GANG, JEG FØLER MIG VIGTIG I DANMARK” A F D O RT H E P L E C H I N G E R - F OTO : H E L E N E B AG G E R

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

Perwin fra Syrien hjælper andre nyankomne flygtninge med sprog og kulturel indføring og bliver samtidig stærkere sprogligt selv. For første gang føler hun, at hun har værdi i Danmark. En ny mentorordning på Sprogskolen på VUC&hf Nordjylland i Hobro har perspektiv for alle de medvirkende – også lærerne og kommunen, der har godkendt den første mentor i ulønnet praktik.

me ntorordning e n på sprog sko -

på VUC i Hobro er som et Kinderæg. Her er også tale om hele tre vindere i én ordning: Dels den nyankomne kursist, der bliver mødt af en mentor – en erfaren med-kursist, som taler samme sprog. Dels kursistmentoren, som selv lærer meget om sproget ved at lære fra sig. Og endelig sproglæreren, som får assistance og ikke mindst flere kursister med sig i undervisningen. Ideen til kursistmentorer er faktisk så oplagt, enkel, gratis, men samtidig værdifuld, at sproglærer Anna Ejby Jørgensen, der sammen med kollegaen Lise Henriette Dolleris står for ordningen på skolen, gerne vil udfolde og udbrede den endnu mere her: - Jeg synes, at mentorordningen kun har tilført noget godt til alle, siger hun. Mentorordningen på Sprogskolen på VUC&hf Nordjylland i Hobro er en følge af samarbejdsprojektet BROEN om mentorer for tosprogede mellem voksenuddannelser i Sverige, Norge og Danmark. Ideen er, at mentorerne skal hjælpe med at tage imod helt nye kursister, som intet dansk kan, og som måske lige er landet i Danmark – og for eksempel i Mariagerfjord Kommune. De har brug for at blive guidet i, hvordan det er at leve og gå i skole her, forklarer Anna Ejby Jørgensen. Og her er det oplagt at bruge kursister med et stort personligt overskud, der er blevet så velbevandrede i det danske sprog og den danske kultur, at de kan lære fra sig. I første omgang har man valgt syv frivillige og ulønnede mentorer, og forelølen

big har en af dem fået godkendt mentorrollen som praktikplads af kommunen. Men tanken er, at flere skal følge efter, fordi det er svært at finde de nødvendige praktikpladser. Og der er ikke nogen bedre læring end den, der sker, når man skal lære andre noget, som Anna Ejby Jørgensen siger. Mentorer er ikke billig arbejdskraft

Tanja Mangor Petersen er enig. Hun har været lærer i dansk som andetsprog i fire år, heraf de seneste måneder på sprogskolen i Hobro, og var lidt skeptisk, før man gik i gang med ordningen: Ville den ikke bare komme til at betyde en mere besværlig og forvirrende undervisning? Men i dag oplever hun udelukkende mentorerne på begynderholdene som en gevinst: - Vi har løbende optag her, og det kan godt give uro i undervisningen, når der hele tiden kommer nye til. Med mentorordningen kan vi i højere grad opdele begynderhold med stor niveauspredning. Det er en stor hjælp, siger hun og forklarer, at hun lige har haft et meget stort hold, og derfor valgte at samle en gruppe af de mest danskkyndige, unge, syriske kursister i et særskilt lokale med en af mentorerne, Khaled. Sammen med ham repeterede de noget af det, som hele klassen tidligere havde været igennem: - Jeg var lidt nervøs for, om det hele ville gå op i hat og briller, men det gjorde det absolut ikke. Khaled har taget mine metoder til sig og undervist kursisterne ud fra dem. Der var god disciplin, og de fik lavet noget, siger hun.

Perwin Jamiel Omar er 34 år og går på modul 2.6. Hun har boet på asylcentret i Brovst i 18 måneder, men i Hobro i cirka tre år med sin mand og tre børn på 12, 7 og 4 år. Hun tilhører det kurdiske mindretal i Syrien, som med et slag efter 1962 blev gjort statsløse uden adgang til sundheds- eller uddannelsessystemet. Derfor har Perwin kun gået fire år i skole, hvor hun dog har lært så meget arabisk, at hun kan hjælpe andre. Hun begyndte på danskuddannelse 1, men hoppede efter blot seks måneder tre moduler videre og går i dag på modul 2.6, hvor hun har rigeligt at se til. Hvorfor blev du mentor? - Jeg husker, hvor svært det var ikke at forstå eller kende til sproget. Da jeg første gang kom her, vidste jeg ikke engang, hvad hej betød. Da min lærer spurgte, hvad jeg hed, måtte mine veninder fra Syrien sige: ”Du skal svare Perwin, Perwin”, og det gjorde jeg så. Mange af dem, jeg er mentor for, har det endnu sværere, fordi de ikke har gået i skole før. Det er første gang, de holder på en blyant og skal skrive på linje, og alt er modsat her. På arabisk starter man fra højre mod venstre, siger Perwin Jamiel Omar: - Men … jeg tror, det på dansk hedder at slå to fluer med et smæk? Når jeg er mentor, lytter jeg også til læreren, fordi der er mange ord, som jeg har glemt, så jeg lærer selv meget. Du lærer dem også om kulturforskelle. Hvad er især anderledes her? - I skolerne i Syrien er det normalt, at lærerne slår. Også når du ikke forstår tingene. Min ældste søn undrede sig over, at de danske lærere ikke slår, men jeg synes, det er dejligt, at man her taler stille og roligt om tingene. Så jeg siger al-Hamdullah (tak til Gud, red.) for, at vi er her. - Kvinderne er også mere frie i Danmark. I min familie er det manden, der bestemmer alting, men her i Danmark hjælper min mand mig. Det skulle hans mor lige have set …, siger Perwin Jamiel Omar grinende. Bruger de andre kursister dig også følelsesmæssigt – betror de sig til dig? - Ja, vi snakker meget om situationen i Syrien. De kan ikke læse eller skrive om det selv, og så spørger de mig. De siger, at de tænker på deres forældre i Syrien, hvordan de har det, hvad de spiser. Det er meget svært, og nogle gange bliver jeg nødt til at sige, at vi ikke kan tale om det hver gang. Jeg vil også gerne lære dansk, slappe af, lave lidt sport eller gå til fest og til bryllup. Jeg vil også gerne være lidt glad og ikke sidde og græde hele tiden.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

Mentorordningen har kun tilført noget godt til alle, siger sproglærer Anna Ejby Jørgensen (tv.).

Man fristes til at spørge, om de ikke risikerer at blive billig arbejdskraft? - Det er vi meget bevidste om, at de ikke gør. Mentorerne har jo ikke opgaver, hvor de selv overtager undervisningen. Det her skal ses som en hjælp til nye kursister og

en mulighed for at lære mere som erfaren kursist. Det giver et selvtillidsboost for mentoren og har en kæmpe værdi. Er det også en aflastning for jer? - Jeg ville jo nok lave de samme ting uden mentorer, men der er noget undervisning, der ikke går tabt, når mentorerne er der og kan forklare de svage kursister tingene på deres eget modersmål. For eksempel har vi lige haft en sætning, der lød: Hvor mange dage om ugen går du i skole? Og den frase - om ugen - har de meget svært ved at forstå på arabisk, fordi de siger i ugen, forklarede Khaled mig. På den måde får jeg også en viden om, hvor små nuanceforskelle der skal til, før der opstår forvirring. Der skal sættes grænser for opgaverne

Ordningen går dog også ud over undervisningen, hvor en mentor for eksempel kan hjælpe en kursist med at få meddelt kontoret, at han eller hun skal til tandlægen. Den slags ville Tanja Mangor Peter-

sen og de andre lærere tidligere have taget sig af. Men det betyder også, at man på skolen hele tiden taler om, hvilke opgaver mentorer skal have, og hvilke grænser der skal sættes, så det ikke bliver et døgnarbejde eller en personlig belastning for dem. Den overvejelse har kursistmentor Perwin Jamiel Omar, som sætter sig hos os på lærerværelset, også måttet gøre sig. Hun er mentor for sin nabo, der som meget ung mor til tre børn og relativt nyankommen har hårdt brug for hjælp til for eksempel lektier. Her har Anna Ejby Jørgensen og de andre talt med Perwin om, hvordan hun sætter grænsen for hjælpen. Men også den del af mentorordningen ser ud til at være lykkedes. - Det kan være svært for vores kursister at tale om følelser. Men da jeg spurgte Perwin, hvordan det gik med at være mentor, svarede hun: ”Anna, det er første gang, jeg synes, jeg er vigtig i Danmark”. Og så tænkte jeg, at o.k. den her ordning er en succes.

Hamborg blev i 2011 udnævnt til europæisk miljøhovedstad pga. byens mange initiativer indenfor miljø og bæredygtighed. Byen har samtidig en spændende historie, en levende industri og stor maritim sektor. -Et oplagt skolerejsemål.

HOTTE

SPÆNDENDE PROGRAM

HAMBORG

BÆREDYGTIG - MILJØVENLIG - FREMSYNET MODERNE - HISTORISK - INDUSTRIEL & MARITIM

International miljøorganisation Energibunkeren Wilhelmsburg & Energieberg Georgswerder Lufthansa - Airbus Hafencity - Speicherstadt BallinStadt og udvandrerhistorie Spion ubåden U434

PRISER FRA KUN KR. 798,-

HAMBORG med bus 3 dage/ 2 nætter fra kr. 798,HAMBORG med tog 4 dage/ 3 nætter fra kr. 998,Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Tommy Iversen

NYT SPÆNDENDE PROGRAM KORT REJSETID LAV PRIS & GOD KVALITET Annonce_Hamborg_marts15.indd 1

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

Lise S. Pedersen

Kirsten Kallesøe

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 3/10/2015 12:46:30 PM

Jeg var lidt nervøs for, om det hele ville gå op i hat og briller. Men der var god disciplin, og de fik lavet noget, siger sproglærer Tanja Mangor Petersen - her sammen med Khaled Omar Ramadan (th.) og to andre kursister.

Khaled Omar Ramadan,

Grib idéen

27 år, har været et par måneder i asylcentret i Brovst og boet et år og fire måneder i Hobro med sin kone, som også går på skolen, og deres lille barn. Khaled har gået 12 år i skole i Syrien, men tilhører den samme gruppe af kurdiske syrere som Perwin og har derfor ikke papir på det. Han er den første mentor, som har fået anerkendt mentordelen som praktik. Det vil sige, at han to dage om ugen er i ulønnet praktik på skolen, hvor han fungerer som mentor for de andre og tre dage om ugen selv får undervisning.

Er du blevet inspireret til en lignende mentorordning hos jer? Så er her en række gode råd, som specialkonsulent i mentorskab, Maria Marquard, har udviklet, og som både de lærere, der er tilknyttet ordningen, og mentorerne har været på kursus i på Sprogskolen i Hobro:

- Jeg elsker at lære grammatik, det var jeg også god til i den syriske skole. Jeg var her kun to måneder, før jeg bestod modul 2 – nu er jeg ved modul 4. Mine venner og kolleger her på skolen brugte mig i forvejen, fordi jeg kan forklare dem om grammatikken, og derfor har det været meget naturligt for mig at blive mentor. Jeg er glad for at være det, både fordi jeg kan hjælpe mig selv – jeg lærer mere dansk ved at lære det til andre – og hjælpe andre, som ikke kan skrive eller læse, forklarer Khaled Omar Ramadan og tilføjer, at den danske grammatik er meget svær, men nu har han lært cirka 80 procent af den. Khaled har helt klart også forstået de største forskelle mellem syrisk og dansk tilgang til at lære: Den danske lærer må ikke som den syriske slå, hvis man ikke lærer sproget. - Her bestemmer du selv, om du vil lære dansk. Men samtidig er det nøglen: Hvis du ikke kan tale dansk, kan du heller ikke få arbejde. Så selv om du bestemmer, skal du lære dansk, hvis du skal have en chance. Hvad drømmer du om at arbejde med her? - Jeg vil gerne lære mere dansk. Og jeg vil gerne være lærer eller have et job, hvor jeg kan hjælpe andre, som jeg gør her – som tolk eller lignende. Men det virker… uoverskueligt? Jeg har stadig ikke fundet ud af, hvordan jeg bliver det.

En mentor skal være en kursist,

- som er meget positiv og motiveret - som vil hjælpe medmennesket - som har meget hjerte og omsorg - som har erfaring på ét eller flere områder fx i dansk.

En mentors rolle skal afklares. Den er nemlig ikke den samme,

- som en vens; grænserne skal være tydelige - som en terapeuts; der er grænser for personlig involvering - som en studievejleders.

En mentor har brug for

- hjælp fra skolen til eventuelle egne problemer - at blive klædt bedst muligt på - at forstå opgaven som mentor - at rammer, indhold og forventninger er tydelige - at blive opmærksom på grænser – egne såvel som situationens - sin egen mentor, dvs. en lærer på skolen.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

TIL EUD10 + 10. KLASSER Digitale læremidler – tonet mod erhvervsfagene

FÅ ET GRATIS KIG IND I DE DIGITALE OG INTERAKTIVE LÆREMIDLER

DANSK10.DK MATEMATIK10.DK ENGELSK10.DK

DANSK10 er allerede tilskudsberrettiget

Arbejder du med 10. klasse på en erhvervsskole, eller skal du undervise på EUD10, så få et kig i vores nye interaktive webBøger til dansk, engelsk og matematik. EUD10-webBøgerne er kendetegnet ved en erhvervstonet vinkel og høj differentieringsmulighed med tematiserede opgaver og aktiviteter, der peger mod hovedområder i den nye EUD-reform. Eleverne kan arbejde differentieret med forskellige mål, samtidig med at webBogen bruges til fælles formidling og dialog i klassen. DANSK10 er klar og kan købes allerede nu. DANSK10 er godkendt til støtte fra puljen til indkøb af digitale læremidler fra Undervisningsministeriet. For gratis prøveadgang til DANSK10 i én måned, skriv til: info@praxis.dk. MATEMATIK10 og ENGELSK10 er klar i august 2015, og du kan smugkigge gratis, mens de er under udarbejdelse ved at gå ind på MATEMATIK10.dk og ENGELSK10.dk. Disse materialer forventes også at blive godkendt til støtte fra puljen til indkøb af digitale læremidler fra Undervisningsministeriet. De digitale læremidler sælges som licenser på en md., 3 mdr., 6 mdr. og 1 år pr. elev. Læs mere om læremidlerne til EUD10 og 10. klasser på praxis.dk.

Praxis.dk

Redaktionen har modtaget følgende bøger. Nogle af dem vil blive anmeldt i kommende numre af Uddannelsesbladet.

KLASSEKAMP FRA OVEN. Den danske samfundsmodel under pres

Af Lars Olsen m.fl. Gyldendal 2014. 200 s. 199,95 kr.

FAGBØGER SOCIALE MEDIER I SKOLE OG FRITID

Af Lotte Nyboe & Anette Grønning. Akademisk Forlag 2015. 152 s. 269 kr. RUSLAND - politik, økonomi og samfund

Af Peter Nedergaard. Columbus 2015. 142 s. 133 kr. KS-BOGEN

Af Maria Madsen m.fl. Columbus 2015. 274 s. 133 kr. DEN MOTIVERENDE SAMTALE. Praktisk håndbog til samtaler med ældre

Af Barbro Holm Ivarsson & Liria Ortiz. Munksgaard 2015. 123 s. 150 kr. INKLUSION - en guide til inkluderende praksis i skolen

Af Kristina Rosenkrands Petersen. Hans Reitzels 2015. 135 s. 200 kr. BYSOCIOLOGI

Af Malte Warburg Sørensen & Mads Strarup. Systime 2015. 206 s. 196 kr. Også som iBog m/videoklip, opgaver mv. FAGDIDAKTIK I HISTORIE

Af Rune Christiansen & Heidi Eskelund Knudsen. Frydenlund 2015. 113 s. 169 kr. OPLEVELSESØKONOMI

Af Jan Halberg Madsen. Systime 2015. 158 s. 160 kr. Også som iBog m/videoer, cases mv. DEN ULTIMATIVE GUIDE TIL KAMPSPORT

Af Annette Münch & Hanne Eide Andersen. Turbine 2015. 250 s. 349,95 kr.

SKØNLITTERATUR DA NATTEN BLEV VÆK. BØRNEBOG

Af Ane Bjørn. Turbine 2015. 249,95 kr.

VERDEN ER FULD AF SPØRGSMÅL nogle kan man få svar på. Børnebog

Af Kirsten Koch Jensen m.fl. Turbine 2015. 249,95 kr. BIAN SHEN. Ungdomsroman

Af Torbjørn Øverland Amundsen. Turbine 2015. 526 s. 299,95 kr.

Journalisten Lars Olsen har i flere år påpeget et stærkt foruroligende problem: I samfundets øverste lag bliver man rigere og isolerer sig mere og mere fra samfundet bund. På bunden bliver man relativt fattigere og synes at sidde fast i en negativ spiral af ringe uddannelse, mager økonomi og ringe muligheder for at skabe et bedre liv. Lars Olsen fremstår i dag som Socialdemokraternes kritiske samvittighed og har markeret sig som uorganiseret socialdemokrat i opposition til Socialdemokraterne. Han er også en af de ganske få samfundsdebattører, der taler om klasse. Det klassebegreb, der udfoldes i denne debatbog, der er skrevet sammen med fire samfundsvidenskabelige forskere, er dog på ingen måde et samfundsomvæltende begreb. Det handler snarere om at føre samfundet tilbage til noget, det var en gang - en bedre tilstand, hvor klasserne var i tættere kontakt med hinanden. Et grundlæggende problem, som bogen præsenterer, er, at afstandene i samfundet er på vej til at blive for store. Afstandene mellem de rige og de fattige, dem med uddannelse og dem uden, og dem med magt og dem uden magt. Det må der rettes op på, selv om det bestemt ikke er nemt. En af bogens vigtigste pointer er, at de tiltag, der har været sat i værk for at få de unge til at tage en uddannelse, mest har været til gavn for unge fra samfundets øverste klasser, hvilket dokumenteres med en interessant statistik. En anden central pointe er, at man mener at kunne dokumentere, at social elendighed forstærkes, jo flere fra de underste klasser, der bringes sammen. Der dannes nedadgående sociale spiraler. De løsninger, der går igennem hele bogen, er grundlæggende socialkonservative. Det handler om at moderere klasseforskellene og vende tilbage til tidligere tilstande. Social mobilitet er nøgleordet. Det handler ikke om, at samfundets laveste klasser skal styrke deres positioner og status. Ikke ophæve klasserne eller tage magt og rigdom fra samfundets top. På den led fremstår de laveste klasser som nærmest ubehjælpsomme. De kan intet i sig selv. Løsningerne handler kun om at forlade (under)klassen, eller at klassen kan blive mikset med personer fra andre klasser, så det hele ikke bliver så grelt. Man kan være uenig eller enig; det er udfordrende at læse noget, man selv ser helt anderle-

des på. Men det er ikke udfordrende, når argumentationen bliver slasket og beviserne uden tyngde. Lars Olsen og hans medskribenter skal have ros for at påpege væsentlige problemer. Men alt for mange steder i denne bog mangler dybden i argumentationen, og eksemplerne virker for tilfældigt valgt. Det ærgrer mig. Steen Gottlieb BLÅ ØJNE

Af Kirsten Wandahl. LIXI 2014. 80 s. 79,50 kr. Ebog 39,50 kr. I Blå øjne får læseren en realistisk fortælling om både alvor og romantik. Her mødes "bekymring, sorg og ensomhed med kærlighed og håb". Alment menneskelige følelser, som de fleste kender til. I Kirsten Wandahls historie gennemlever både børn og voksne stærke og vigtige forandringer og formår at komme styrket ind i et nyt afsnit af livet. Handlingen er enkelt bygget op omkring en kvinde og hendes halvstore dreng. Faderen er nyligt død. Familien har østeuropæiske rødder, hvilket ikke i sig selv er afgørende for handlingsforløbet. Det træder dog tydeligt frem og understreger moderens forvirring og uforståenhed i mødet med drengens skole. Sproget er mundret og med et lixtal på 20. Forlagets bestræbelse er altså at udgive bøger, der tager den voksne læser alvorligt i indhold og problemstilling, og samtidig er rimeligt let læselig. Blå øjne imødekommer et stort behov for seriøst materiale til voksne med læseproblemer. Uanset om forhindringen er kendskab til det danske sprog, uheldige erfaringer fra tidligere skolegang, eller der måske bare aldrig er sprunget en gnist, og interessen for at læse bøger ikke er blevet tændt. Bogens tema gør den anvendelig til både selvstændig læsetræning og som inspiration for både diskussion og andet sprogligt arbejde: rollespil, essays, personlige beretninger eller så. Bedste anbefaling. Marianne Bindslev DEN DRUKNEDE. Ungdomsroman

Af Kristoffer Jacob Andersen. Turbine 2014. 228 s. 249,95 kr. Den druknede byder på alle ingredienser til en læseoplevelse fuld af spænding, gys og horror i ungdomshøjde, som pressemeddelelsen kalder det: "Den fortæller effektfuldt og direkte til målgruppen og formår at udfolde et på en gang

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

Få professionel sparring på dine kompetencer og din jobsøgning. Det er gratis – også når du er i arbejde. Meld dig ind i dag på ftf-a.dk ring 70 13 13 12 eller SMS medlem til 1980 – så klarer vi alt det praktiske for dig.

A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET

overnaturligt og troværdigt univers." I handlingen følger vi hovedpersonen Nik, der flytter fra København til en - forventeligt kedelig - provinsby. Fra begyndelsen føler han sig alene med sin passion for horror-musik. Det understreges af, at far og søn flytter sammen med faderens nye kæreste og dennes datter. Datteren er jævnaldrende med Nik, men i hans øjne et håbløst dydsmønster med hang til klassisk musik og gode karakterer i skolen. Scenen er sat til både konflikter og følelsesmæssige udfordringer for alle parter. Den tilsyneladende alt for rolige provinsby viser sig imidlertid at gemme på masser af horror, mystik og overtro. Det hele forbundet med et afsidesliggende kloster. Snart er Nik viklet ind i et spil på liv og død i tæt følgeskab med stedsøsteren Sofia. Flettet ind i denne dramatiske ramme får læseren indblik i Nik og Sofias udviklingshistorie. Hver for sig, sammen, i skolen, blandt venner og de voksne omkring dem. Fint, nænsomt og troværdigt fortalt. Historien holder balancen med at fastholde spændingen i horror-universet og så at være inden for fantasiens rækkevidde i en gyserhistorie. Sproget er let flydende og virker helt realistisk. Er man ung og til suspence i fritidslæsning, kan Den druknede anbefales. Marianne Bindslev LANGUAGE AND POWER

Af Tine Vedel Eriksen. Columbus 2013. 160 s. 139 kr. Kan man høre på en person, hvilken social klasse han eller hun tilhører? Dette og mange andre spændende emner berører denne på flere måder særdeles gode bog til undervisning i engelsk. Bogen er en antologi primært til elever i andet eller tredje år af en gymnasial uddannelse. På flere måder er den anderledes både i opbygning og emnevalg end mange andre engelskbøger med følgende kapitler: den amerikanske drøm, identitet, race, det multikulturelle samfund - og med følgende temaer: køn og seksualitet, race og etnicitet, socialklasse. Samlet afspejler alle disse emner og temaer på fineste vis de forskellige tendenser, som aktuelt præger litteraturen i de engelsktalende lande. Antologiens tekster er fra 00'erne og 10'erne plus enkelte ældre relevante litteraturstykker. Målet er bl.a. at få eleverne til at reflektere over egne holdninger til emnerne - og samtidig få eleverne til at tilegne sig nogle grundlæggen-

de begreber, som kan danne baggrund for arbejdet med øvrige tekster. Undervejs mærker man tydeligt forfatterens erfaring med undervisning: Bogen veksler markant mellem korte og lange tekster, mellem tekster og billeder - ofte suppleret med diverse grafiske figurer, som alle virker meget velvalgte og er sat pædagogisk ind på rette sted. Samtidig kan eleverne undervejs hente hjælp til svære engelske gloser i yderst relevante ordlister med danske gloser. Bogen vil kunne bruges - helt eller delvist i alle former for undervisning i engelsk på alle niveauer. Derfor vil den være relevant for eud, KVU, AMU, avu, hf og lignende. Forfatteren skal roses for en veldisponeret og grundigt gennemarbejdet bog med stor forskel i de udvalgte tekster. Det gør bogen yderst anvendelig for mange lærere med elever med særdeles forskellige forudsætninger, idet de valgte tekststykker har meget stor forskel i sværhedsgrad. Forlaget Columbus skal igen-igen have ros for en yderst relevant og nyttig bog til et fag, som ikke bare skal være turistgloser. Og så til spørgsmålet om social klasse: Hvis man siger pardon og ikke sorry, toilet og ikke lavatory, serviette og ikke napkin, dinner (for måltidet midt på dagen) og ikke lunch, settee og ikke couch for sofa, lounge og ikke drawing ( = withdrawing ) room for dagligstue, sweet og ikke pudding for alle former for dessert osv., er det ifølge denne bog afgjort underklasse/arbejderklasse uden ordentlig uddannelse eller dannelse! Så kan man jo tænke over det! Disse eksempler fra nutidens England indgår i de såkaldte syv dødssynder - et overordentligt morsomt kapitel i klassisk britisk dannelse = normer for overklassen. Bogen anbefales på det bedste, og jeg forventer, at den købes til alle lærere med undervisning i det sprog, som mange tror, de behersker. Ole Fournais EKSPERIMENTERENDE BILLEDER

Af Karin Munch & Rachel Zachariassen. Gyldendal 2014. 321 s. 299 kr. Eksperimenterende billeder er en idébog, hvor der igennem forskellige emner vises eksempler fra billedkunstfagets mange lag og facetter. Bogens første del rummer vejledning i at lave et værksted, der danner det miljø, der sætter tanker og eksperimenter i gang. Forfatterne har ladet sig inspirere af hverdagen, dens genstande og miljøer og viser, hvordan deres form, funktion og historie fx kan bru-

ges i en designproces udført i en rumlig udgave. Eksperimenterende billeder er en smuk bog i lækkert layout, skønt, mat, kraftigt papir og flotte fotos. Typografien er stor og indgår nærmest som en billeddel i layoutet. Bogen er ordknap, og nogle undervisere vil måske have behov for at finde uddybende forklaringer på nogle af teknikkerne. Som eksempel fylder grafikkens område fem sider, hvilket ikke er meget, men afspejler måske forfatternes indstilling til tingene; gå nu bare i gang! Dejligt, at forfatterne starter med at indrette et værksted og vægter at prioritere vigtigheden af, at det er et godt og velfungerende sted, man skal skabe i. Bogens forskellige kapitler rummer besøg på kunstmuseer, i arkitektens verden og rundt på havnens område, hvor sanseligheden kommer i spil. Emnerne, der gribes over, findes også i den tunge ende: krig, de syv dødssynder, skilsmisse og mobning. Det evigt aktuelle emne mobning og de klassiske opgaver som portrættet og parafrasen behandles med nye øjne – mobning bearbejdes via tredimensionelle opgaver. Bogstaver og stempler, mønstre, graffiti og street art, collage og installationer er blot nogle af de teknikker, man vil støde på ud over forfatternes sunde indstilling til at gøre en dyd ud af fejltagelserne. Tableau vivant giver mulighed for indføring i elektronisk billedarbejde, og i den anden ende af mulighedernes land er der fokus på genbrug og brug af rester og overskud fra andre arbejdsgange. Jeg har ikke før set en i sig selv inspirerende takkeliste, men det gør skam ingenting. En på mange måder inspirerende bog til både undervisere og andre kreative sjæle. Ada Helene Kragh POSTMODERNE FILM

Af Per Helmer Hansen. Frydenlund 2014. 159 s. 199 kr. Postmoderne film er guf for enhver filmelsker, der både ønsker den umiddelbare, nydelsesfulde oplevelse og også har mod på at berige den ved at grave et spadestik dybere i filmteorien. Uanset ønske er læseren hjulpet godt og forstandigt på vej af bogens forfatter. Per Helmer Hansen arbejder som lektor i mediefag i gymnasiet og har desuden udgivet en lang række undervisningsbøger om film. Både den faglige og den pædagogiske tyngde gennemstrømmer også hele bogen. Det er et stort plus, at det er muligt at få solidt udbytte af behandlingen af bogens tema ud fra flere interesser og faglige forudsætninger.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

VI HAR GJORT DET NEMT AT TEGNE EN FLEKSIBEL OG BILLIG MC-FORSIKRING N DU KA NE E T G OGSÅ MC TRYG P! L VEJHJÆ

Du vælger selv, om selvrisiko ved tyveriskade skal være den samme som på din kaskoforsikring. Du kan også købe en Førerulykkesforsikring til MC. Så får du mulighed for udbetaling af strakshjælp, hvis du er uheldig at brække fx en arm eller et ben i en MC-ulykke. Strakshjælp udbetales, selvom hele skaden ikke er endeligt færdigbehandlet. Læs mere om forsikringen på tjm-forsikring.dk/mc eller kontakt din forsikringstillidsmand. Du kan også ringe og høre mere på 7033 2828.

Bogens første del gennemgår den postmoderne films genretræk og præmisser. Anden del gennemgår seks film, hvor begreberne bliver anvendt i praksis. Det er så for eksempel en oplagt mulighed simpelthen at begynde med at se en eller flere af de nævnte film. De udvalgte film er: Pulp Fiction, Lola Rennt, The Truman Show, Idioterne, Mulholland Drive og Inception. Allerede i sit forord forbereder Per Helmer Hansen læseren på, at den postmoderne film sætter tilskueren på arbejde. "Postmoderne film er ikke for begyndere," skriver han. Og videre: "Den tager ikke sin tilskuer ved hånden og leder dem sikket gennem plottet og efterlader dem med en entydig slutning og et klart budskab på samme måde, som den rituelle film gør det." I forlængelse af denne konstatering indledes bogen med et kapitel om Klassisk dramaturgi og filmsproglige begreber. Det viser sig også at være meget nyttigt for det videre arbejde med at forstå og få indsigt i den postmoderne films væsen og karakteristika. I de følgende teoretiske kapitler sættes opmærksomheden på flere af den generelle postmodernitets kendetegn: jeg-opløsningen, den fragmenterede handling, leg med genre og stil, den "uafsluttede" slutning, fravær af traditionel kronologi og årsagssammenhæng i handlingen. Så, jo, her bliver det klart og forståeligt, hvordan og hvorfor filmen stiller krav om tilskuerens opmærksomhed og engagement på en måde, som kan virke provokerende på nogle. Den er i hvert fald ny og forfriskende. At provokere til nytænkning og nye måder at opleve filmens univers har været et fremtrædende aspekt i mange postmoderne film tænk bare på de danske dogmefilm. Postmoderne film tilbyder både viden og værktøjer til forståelse for emnet. Som læser er det svært ikke at blive smittet og stimuleret af denne forfatters interesse for og fine formidling af et emne, som nok er kommet ind som et blivende kulturelt fænomen. Film skal ses i biografen, hed det engang. Skal dette materiale bruges på en uddannelse, må man håbe, at faciliteterne er i orden. Imidlertid kan enhver lille eller stor filmklub eller studiekreds også have stor fornøjelse af det. Derfor et lille suk. Litteraturlister er jo en hjælpende hånd til læseren. Der kunne så i denne bog også være lidt oplysninger om, hvor film kan være tilgængelige, når de ikke mere kan spores på Netflix eller den lokale udbyder. Et ganske lille suk og det absolut eneste i denne anmelders begejstring for Per Helmer Hansens bog. Marianne Bindslev

DET SKED MAN PÅ - om skidt, lokummer og kloakker gennem 1000 år

Af Annemette Sørensen. CDR 2014. 95 s. 188 kr.

Hold dig for næsen og dyk med ned i den stinkende og spændende historie om københavnernes skidt, lokummer og kloakker gennem 1000 år. Her beskrives tiden før og efter kloakker og rensningsanlæg, så bliv bl.a. klogere på, hvad overbefolkning og mangel på rent vand betyder for sundhed og levealder. En skæg, underholdende og lærerig fagbog for børn fra 12 år om et emne, vi nok ikke taler så meget om, men som alle har erfaringer med. Det sked man på er lokumslitteratur i ordets bogstaveligste forstand. Et ikke uvæsentligt emne og noget alle kan tale med om, behandles sobert og informativt med mange flotte illustrationer i små overskuelige afsnit med afmålt tekst. Eleverne får indsigt i, hvordan forurenet vand har forvoldt skader historisk set - og i særdeleshed, hvordan forurenet vand opstår. Sygehistorierne fra koleraens tid er skræmmende læsning, men også de rå informationer om nutidens rotter giver en anelse væmmelse. Bogen er utroligt oplysende om både de historiske problematikker med forurenet vand og dårlige kloakforhold, men også de nutidige problemer med store regnmængder, klimaændringer og kemikalieforurening behandles. Det hele afsluttes med en uddybende litteraturliste og fin billedoversigt. Jeg savner dog en tidslinje, der kunne give et overblik over, hvornår hvad skete. En lille pudsighed er ordvalget for vores efterladenskaber: tis, afføring og lort, men ingen pis? Er pis et fyord? Uden pis er det en fin og anbefalelsesværdig bog! Ada Helene Kragh SYGT SUND! Perspektiver på sundhed og samfund

Af Rasmus Tranegaard Andersen & Jesper Engsted. Columbus 2014. 144 s. 129 kr.

Bogen Sygt sundt! er særdeles velegnet til at danne grundlag for at arbejde med spørgsmål om sygdom og sundhed i skolens samfundsfag eller tværfaglige forløb. Både form og indhold imødekommer gymnasialt niveau i forskellige sammenhænge, men kan absolut også inspirere og bruges direkte på både højere og lavere trin. Til unge og voksne med praktiske og teoretiske erfaringer fra flere hjørner af samfundet. Forfatterne har taget udgangspunkt i det,

der virker både logisk og uomgængeligt, nemlig at anskue sundhed fra flere perspektiver: økonomiske, sociologiske og politiske dimensioner. Disse dimensioner giver så et samlet billede af "den status og funktion, som sundhedskulturen har fået i vores samfund" (ifølge pressemeddelelsen). Kan sundhed være usundt? Kan man være sund, selv om man er syg? Hvad koster sundhed? Det er nogle af de spørgsmål, som stilles i bogens syv kapitler. Men også andre mere provokerende, som Hvad er sundhed? og Hvem er de sunde? får plads og behandles seriøst. De filosofiske temaer som sundhedsbegrebet og biomedicin forstået i et magtperspektiv belyses med anvendelse af filosofihistorien. Befriende nyt i undervisningssammenhæng til at analysere og blive klogere på sagen/temaet. Denne anmelders erfaring er, at teorien som oftest kommer til at flagre frit i stedet for som her til berigelse af problemet og emnet. Hvert kapitel er krydret med få, men helt relevante data og statistikker fx over sammenhæng mellem uddannelse og levealder. Der er også oplistning af centrale begreber og små tekster fra populærkultur om aktuelle kostråd, personlige erfaringer med træning og andet, som vil virke interessant og kunne sætte mangen en diskussion i gang. Allerbedste anbefaling. Marianne Bindslev USA NOW

Af Annegrethe Rasmussen m.fl. Columbus 2014. 185 s. 169 kr. USA betyder og fylder meget både kulturelt, litterært, politisk og i internationale sammenhænge. Vi kan som privatpersoner eller professionelt - barn eller voksen - hade eller elske den amerikanske stormagt, men vi kan ikke undslå os USA's indflydelse på vores liv. Det kan i sig selv være begrundelse nok for tilblivelsen af denne bog. USA Now giver en solid introduktion til forståelse af amerikansk kultur, historie og samfundsforhold. Hele teksten er formuleret på engelsk, og hvor er det nærliggende og brugbart til brug I sprogundervisning, yderligere læsning om emnet, diskussion og opgaveskrivning. Tak for det. Bogen behandler fire temaer: 1. USA - a nation or an idea? 2. A democratic ideal or a democracy in crisis. 3. A wealthy society, but a welfare state. 4. Identity formation and socialization in the United States. Læsere med interesse for amerikansk politik og samfund vil nikke genkendende til bogens tre forfatternavne, der alle borger for kva-

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

litet. På trods af, at de fleste danskere både direkte og indirekte modtager store mængder nyheder, information og underholdning fra USA hver dag, har de færreste nok en dybere forståelse af strukturerne i det amerikanske samfund - fx den tilsyneladende uendelige valgkamp og hele valgsystemet. Fortalere og modstandere af sundhedsreformer, et retssystem, som virker utrolig uforståeligt og fremmed for danskere. Raceuroligheder i en udgave, vi kun kender fra tv og film. Men selvfølgelig også den amerikanske drøm, musikken, fremdriften og troen på individets muligheder. Under de fire nævnte overskrifter stifter vi bekendtskab med ideer, fakta og informationer i det moderne USA. Foruden en mindre gloseliste i margenen indeholder bogen flere pædagogiske set ups, der gør tekst og indhold overskuelig. De er udformet, så læseren samtidig kan finde ideer til videre overvejelser og selv kan tjekke sin forståelse og viden. USA Now er en yderst grundig, gedigen og inviterende undervisningsbog med et aktuelt emne. Anbefales til brug i skoleundervisningen i både sprog og samfundsfag, Men absolut også - enkelte kapitler eller i helhed - i andre fora med kultur og samfund som tema. Marianne Bindslev

ANGSTEN FOR OPDRAGELSE

Af Per Bjørn Foros & Arne Johan Vetlesen. Klim 2014. 276 s. 299 kr. Angsten for opdragelse er et modigt bidrag til debatten om voksenansvar og autoritet i opdragelsen. Et ofte hørt argument er: Jamen, vi vil jo ikke tilbage til den sorte skole. Et fjendebillede, der så ikke bliver uddybet eller diskuteret nærmere. Men hvad er det så, "vi" - børn, voksne, pædagoger, politikere - ønsker, der skal komme ud af fagligt og personligt samvær i skole og hjem? Hvad bliver skolens formål omsat til i konkret praksis? Forfatterne her kommer med bud på en ny pædagogisk praksis, hvor perspektivet forskydes fra det psykologisk/personlige til et kulturelt/samfundsetisk. Hvor "vi løfter blikket fra det nære og private og ud mod en verden (...) præget af kulturkonflikter og fælles værdier i forfald", som det står i pressemeddelelsen. I løbet af de første kapitler af bogen bliver læseren konfronteret med det første af flere store spørgsmål. Hvorfor så bekymret? Der laves nedslag ved det faktum, at flere og mere og mere omfattende katastrofer er menneskeskabte. Først og fremmest miljømæssige

og økonomiske. Alligevel har der hidtil været utilfredsstillende erfaringer med kampagner, folkeoplysning og appeller til borgernes bedre jeg og politiske ansvarlighed. Uro er altså udgangspunkt for at stille det næste store spørgsmål: Hvad skal opdragelsen handle om? Bogen præsenterer en række såkaldt bærende temaer, som bare skal indgå i opvæksten, diskuteres, vendes, drejes, bearbejdes, formidles osv. men uden fastlagt slutfacit. Af bærende temaer kan nævnes: Økologisk dannelse, erkendelse af grænser. Økonomisk dannelse, vækstens omkostninger, arbejde og velfærd, fordeling af goderne. Teknologisk dannelse, digitale medier. Politisk dannelse, frihed og kontrol, demokrati og deltagelse. Rettigheder og pligter. Kulturel dannelse, kulturelle ytringer og kulturel selvrefleksion. Tredje store del af bogen har overskriften Den vanskelige udøvelse efterfulgt af afsnittet om "mening og troværdighed". Her fremfører de to forfattere både teori, personlige og faglige erfaringer og visionære udkast til et positivt fremtidsbillede. Autoritet, normoverførsel, troværdighed, ansvar, straf og mobning er nogle af de mange emner, som præsenteres med et fast og kærligt greb om læseren. Heldigvis for læseren har

Skriv aldrig under på et billån uden at tale med din bank først Tjek ÅOP (Årlig Omkostning i Procent), når du sammenligner priser

Som medlem af Uddannelsesforbundet får du al den hjælp, du skal bruge hos Lån & Spar. For eksempel med et Bilkøbsbevis – et realistisk bud på, hvor meget du kan låne til en ny bil. Fordi vi kender din økonomi, er billånet skruet økonomisk fornuftigt sammen. Det betyder også, at du kan få pengene hurtigt udbetalt, når drømmebilen pludselig står der! Men uanset, hvor langt du er i processen, vil vi gerne give dig nogle gode råd med på vejen. En guide til, hvad du skal være opmærksom på, når du kigger på ny bil. Find guiden på lsb.dk/5gode

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

VIL DU HURTIGT VIDERE? Ring:

Ring 3378 1965 hvis du vil tale billån med en personlig rådgiver

Online:

Gå på lsb.dk/ufb og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig

Foros og Vetlesen nemlig tilsyneladende ingen problemer med modet til at stå frem og lade deres synspunkter blive sat på prøve. Yngre og ældre læsere kan fra hver deres position nikke genkendende til både det fælles historiske gods om de meget omtalte forandringer af disciplin, struktur, autoritetstro. De forskellige udgaver af engagement og mod i samværet omkring opdragelse og uddannelse er også hørt og beskrevet før. Det nye her er blandt andet, at meninger, teorier og erfaringer samles, brydes og nogle gange vendes helt på hovedet. Og så bliver det spændende og provokerende. Det er en sand fornøjelse at læse denne bogs seriøse og vigtige temaer. Hele teksten står klar, let forståelig og overskuelig. Det skal dog ikke forlede en til oppustet eller falsk optimisme. Der er absolut ingen store, spektakulære "verdens bedste"-udspil. Ingen af de forslag og scenarier, som forfatterne opstiller virker nemme, men alle dog realistiske og frugtbare. Hvis modet og ikke mindst viljen er til stede. Marianne Bindslev DANMARKSHISTORIE MELLEM ERINDRING OG GLEMSEL

Af Kristian Iversen & Ulla Nedergård Pedersen. Columbus 2014. 144 s. 129 kr. Skolefaget historie har i lange perioder været et ugleset undervisningsfag. Specielt i de år, hvor fagets indhold i høj grad var udenadslære, de meget omtalte kongerækker og en del andet, som ikke har den store appel til børn og unge. Ingen af os kan dog undslå os historiens indflydelse på vores liv. Som det siges i indledningen til denne bog: "Historien spiller en central rolle i skabelsen og opretholdelsen af menneskelige fællesskaber. Men hvad er det, vi som samfund vælger at huske, og hvad vælger vi at glemme? Hvilke begivenheder i fortiden er centrale for danskernes nationale identitet?" Det er netop erindringshistorie, som forfatterne Iversen og Pedersen har valgt som materiale for forskellige analysestrategier. Bogen præsenterer både teori og metode til at arbejde med erindringshistorie. Der laves nedslag på tre velkendte begivenheder fra Danmarkshistorien: Vikingetiden, 1864 og Besættelsestiden. En vigtig pointe i erindringshistorien er så - som det også fremgår i flere sammenhænge i bogens tekst - hvorfor vi husker lige præcis disse begivenheder. Hvad er det, vi mindes, debatterer, skriver om, hylder og fejrer? Hvordan indgår de i vores personlige og nationale selvforståelse og opfattelse af omverdenen? De særdeles voldsomme og blodige svenskekrige og englændernes bombardement af Køben-

havn er fx langt mindre kendte og folkeligt beskrevet end tyskernes besættelse af Danmark i 1940 og Montgomerys triumftog ved befrielsen fem år senere. Kan vi bruge tv-serien Matador som troværdig kilde til at forstå vigtige politiske og kulturelle begivenheder i en bestemt periode? Sådanne spørgsmål diskuteres i denne bog. I en pædagogisk sammenhæng er opgaven introduktion til og træning i kritisk arbejde med kildemateriale til enhver historisk begivenhed. Det opfylder denne bog på udmærket vis med diverse eksempler og inspiration til flere temaer. I en tid, hvor historiske begivenheder ofte præsenteres næsten før, de bliver historie i traditionel forstand, er der god relevans i at skærpe sit modtagerapparat - hvad enten man er barn eller voksen, og hvad enten det er i fritid eller uddannelsessammenhæng. Her fungerer bogens indhold godt som øjenåbner. Bog- og filmmarkedet er blevet godt fyldt op med historiske værker, som ikke altid har baggrund i den officielle historieskrivning. Det medvirker til at skabe en levende og kreativ formidling uden for universiteter og læreanstalter. Senest for eksempel tv-filmen 1864, som da også medførte en del omtale, kritik og ros. Danmarkshistorie mellem erindring og glemsel henvender sig til skolens ældste klasser til og med gymnasiet. Den egner sig både til brug i undervisningen, til selstændigt arbejde med opgaver eller på studieture. De tre begivenheder denne bog laver nedslag ved, må på en eller anden måde være kendt eller hørt omtalt af langt de fleste danskere (især hvis de har gået i skole i otte-ti år). Det kunne have været ekstra spændende og interessant at få præsenteret teori og metode anvendt på helt anonymt eller ukendt stof. Lad derfor arbejdet ud fra denne bog være begyndelsen til at tage fat på nyt og helt fremmed stof. Kun fantasi, interesse og arbejdsiver sætter grænserne. Marianne Bindslev KULTUR- OG SAMFUNDSFAGSBOGEN

Af Jørgen Vestergård Jacobsen m.fl. Columbus 2014. 280 s. 129 kr. Forfatternes ambition med denne bog er at dække alle de fællesfaglige mål og temaer inden for KS-faget på hf. Den indeholder fire aktuelle og fællesfaglige temaer inden for historie, samfundsfag og religion. De fire temaer er Det gode samfund, Egypten - Kulturmøder og konflikter, Indvandring og integration samt Menneskerettigheder og krigens regler - Danmark i krig.

Forfatterne præsenterer ikke nogen tydelig begrundelse for valget af netop disse fire temaer. De indeholder dog helt sikkert alle stofmængde og aktualitet til interessant og tankevækkende arbejde på hf-niveau. Det fremgår, at det er eksempler fra 2. udgave af Kultur- og samfundsfagsbogen - til stor undren for denne anmelder. Har det mon ikke været på tale at foretage et sprogligt eftersyn af bogens indhold? Hele teksten er formuleret i et sjældent set klodset og læsefjendtligt dansk. De mange parenteser, fodnoter, ophobninger af bisætninger og helt uvedkommende bemærkninger forkludrer meningen og hermed forståelsen. Det sætter både elever og lærere på et kæmpe arbejde med at sortere stoffet. Dertil kommer en hel del uunderbyggede påstande som "hollænderne var en slags protestanter" (s. 155) eller "Anden verdenskrig medførte store strømme af flygtninge, som især var tabernes (Tysklands) pris" (s. 151). Der er rigtig mange lignende eksempler. Kultur- og samfundsfag må i sagens natur indeholde en pæn del diskussion og hverdagsbetragtninger - vel at mærke i den reale undervisningstid. Men i det faglige materiale er det for letkøbt og uden for de faglige rammer at citere og postulere som fx her i afsnittet om årsager til migration (s. 150): "Push-faktorer kan være store og voldsomme kræfter så som naturkatastrofer, krige og politisk forfølgelse eller mere "dagligdags" faktorer så som fattigdom, arbejdsløshed, dårligt sundhedssystem, dårlige boliger eller manglende religionsfrihed". En temmelig koket omtale af levevilkårene for mange mennesker. Forfatternes personlige tilkendegivelser står og "stritter" lidt i teksten, fx "Vælgerne er jo fornuftige folk, så de vil vælge de ledere, der er bedst. Skulle det vise sig, at lovgiverne alligevel laver noget galt, skal man bare lade være med at vælge dem næste gang." (s. 17). Skulle det være en præsentation af valgretten, selve demokratiets kerne? I en knap 300 sider lang tekst vil mindre stavefejl og sprogblomster eller svipsere i argumentationen naturligvis kunne undslippe enhver korrekturlæser og redaktør, men i denne bog om kultur og samfundsfag overskygger de desværre den gode hensigt, som ligger bag enhver bogudgivelse. Så denne anmelders anbefaling er først og fremmest til forfatterne: Det er en ommer. To stjerner til bogens hjemmeside, der fokuserer på det metodiske. Her er det muligt at træne de kompetencer, som de faglige mål i kultur- og samfundsfag beskriver. Der er model og forslag til formulering af synopsis til brug ved eksamen. Marianne Bindslev

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

MINDEORD

Lone Poulsen

John Benediktson

Lærer og pædagogisk konsulent

tidligere formand for DPL TR på Korsør Produktionshøjskole

Efter få måneders sygdom afgik Lone Poulsen ved døden fredag den 13. marts 2015 kun 61 år gammel. Lone var en markant personlighed inden for området dansk som andetsprog for voksne udlændinge. Hun virkede som underviser, lærebogsforfatter, pædagogisk konsulent og udvikler af nye undervisningsformer og -metoder, ikke mindst med brugen af it, herunder Fronter, samt på alfabetiseringsområdet. Hun var kendt som en vellidt underviser på lærerkurser og oplægsholder på konferencer. Lone Poulsen har i mere end tre årtier sat sine tydelige pædagogiske spor som ansat ved AOF Hovedstaden, konsulent i Københavns Kommune, Ishøj Sprogcenter og senest VoksenUddannelsescenter Frederiksberg. Her udførte hun en stor indsats som lærer, ansvarlig for de afsluttende prøver og pædagogisk konsulent. Vi kendte alle Lone som en dygtig medarbejder, en altid venlig, hjælpsom, positiv og empatisk person og kollega. Hun var respekteret og elsket af alle sine kolleger og kursister. Vi vil savne Lone. Hun og hendes gerning vil blive husket i mange år. Æret være hendes minde.

Det var med chok, at vi modtog meddelelsen om, at John Benediktson var død lørdag den 21. marts 2015. John var lige gået på pension efter 30 års ansættelse på Korsør Produktionshøjskole. Han havde nu sat sig nye mål, og et af dem var at komme ned at gå på Camino'en. John døde på en gåtur, da han sammen med en gruppe venner forberedte sig på caminoturen. John blev ansat i Korsør som produktionsskolelærer i 1984 og har i næsten alle årerne været tillidsmand på Korsør Produktionshøjskole. Helt tilbage fra slutningen af firserne og frem til 1996 var John formand for DPL, Danske Produktionsskolers Lærerforening. John var formand i en brydningstid for skoleformen. Pionerånden var ved at lægge sig, og med John som formand fik DPL en tydelig profil som en fagforening, der arbejder for en fælles organisering og kollektiv overenskomst for lærere og ledere. I disse dage er der hundredvis - hovedsagligt gamle elever - som er inde på Korsør Produktionshøjskoles Facebook-side og fortælle om ”Johnsson”, og hvad han har betydet for dem. Sådan har John sat sig sine spor i hele skoleformen og blandt de tillidsvalgte. John kunne banke i bordet og holde fast på en aftale, når det var nødvendigt, men det, der fylder mest, er mindet om et rigtig rart og ordentligt menneske … en god kammerat! Vores varmeste tanker går til familien. Æret være Johns minde. Hanne Pontoppidan formand for Uddannelsesforbundet Per Ullner Nielsen formand for produktionsskolelærerne i Uddannelsesforbundet

Birgit Kjeldgaard, Torben Nielsen og Lotte Darre

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595 pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495 Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595 Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995 London, 6 dage fra kun kr. 1.995 Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

NR_02_Uddannelsesbladet_178x111mm.indd 1

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

Studlieherleevejsrdeenr ti

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.” Kontakt: 86 20 77 80 | cabh@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

22-01-2015 10:24:45

KURSER, MØDER MV. VUC lokalklub Nordjylland

DTL Seniorer

Generalforsamling

Skolebesøg

Tid: Torsdag den 16. april 2015 kl. 16.30 Sted: På Sporet 8, Aalborg

Forårets skolebesøg for dig og din ledsager

Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen - kl. 17.15 - vil VUC-lærernes sektionsformand Lotte Klein og konsulent Torben Thilsted fra Uddannelsesforbundet fortælle om VUC-sektiones arbejde og indsatsområder og ikke mindst OK-2015. Efter generalforsamling og foredrag bliver der budt på mad - dog kun efter forudgående tilmelding til GVT@vucnordjylland.dk

Tid: Onsdag den 6. maj 2015 kl. 10.00 Sted: Skjern Tekniske Skole, Skolebyen 5, 6900 Skjern Program: 10.00 Velkomst, kaffe m. brød 10.30 Rundvisning på skolen 12.30 Frokost og afslutning med mulighed for spørgsmål og svar Tilmelding: Senest lørdag den 25. april til Ole Schmidt, 6199 2336, ole.schmidt@youmail.dk Ole Schmidt/Bent Ousted

På bestyrelsens vegne Grethe Thuesen

DTL Seniorer Folkeoplysere og daghøjskolelærere Fyraftensmøde Mød Jesper Skjødt fra Lærernes a-kasse og jeres nye formand for Sektionen for ansatte ved oplysningsforbund og daghøjskolelærere i Uddannelsesforbundet, Kirsten Christensen. Jesper Skjødt vil fortælle, hvad din a-kasse kan gøre for dig. Har du fx råd til at gå på efterløn, og hvornår kan du? Hvad sker der, hvis du går ned i tid eller bliver ledig? Osv. Du er velkommen til at stille spørgsmål. Tid: Torsdag den 11. juni 2015 kl. 15.30-17.00 Sted: Kofoeds Skole, Nyrnberggade 1, 2300 København S Tilmelding: Senest mandag den 18. maj 2015 til Birte Jacobsen, 2146 2301, birte.j@webspeed.dk eller Ulla Thostrup, 2095 8515, ullathostrup@yahoo.dk Der vil være lidt frugt og snacks samt vand.

Lærere i dansk som andetsprog, Region Midt Generalforsamling Tid: Tirsdag den 14. april 2015 kl. 14.30 - 16.00 Sted: Hotel Eyde, Torvet, 7400 Herning Dagsorden ifølge vedtægterne. Helle Wiedenbein formand

Generalforsamling Tid: 30. juni, 1. og 2. juli 2015 (uge 27) Sted: ZBC Zealand Business College i Ringsted Alle får besked pr. brev først i maj. Bestyrelsen

1. maj med Uddannelsesforbundet Flere steder i landet er Uddannelsesforbundet med i 1. majarrangementer.

København

Kl. 09.30-11.30: Uddannelsesforbundet inviterer medlemmer og deres familier til morgenmøde og morgenkaffe i Uddannelsesforbundets kantine, Nørre Farimagsgade 15, København K. Kl. 12.00-17.00: ”Undervisernes 1. maj” i Fælledparken arrangeret af DLF, FSL, GL og Uddannelsesforbundet. I undervisernes telt taler Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan og de øvrige forbunds formænd. Desuden vil der være musik, gøgl og underholdning ved bl.a. Anne Marie Helger. Nærmere program for begge arrangementer blive lagt på uddannelsesforbundet.dk

Aarhus

Uddannelsesforbundet deltager i "Fælles Faglig 1. maj" sammen med øvrige organisationer i FTF og LO m.fl. Kl. 12.00: Demonstration på Rådhuspladsen Kl. 13.30: Optog til Tangkrogen Kl. 14.00: Arrangement i Tangkrogen med taler, musik, boder, ungdoms- og uddannelsestelt, ældrehjørne, børneland, rød plads samt freds- og solidaritetsscene.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

STILLING

SPROGCENTER MIDT søger lærere Vi søger lærere på fuld tid eller deltid – – –

til alle tre danskuddannelser, men især DU1 til undervisning dag, aften og lørdag til vikararbejde

Du har – – – – – – –

’uddannelsen til underviser i DsA for voksne’ eller vil påbegynde den asap erfaring med og/eller lyst til at undervise på især DU1 og DU2 lyst til at undervise efter curriculum og principperne for synlig læring en reflekterende og udviklende tilgang til din egen undervisningspraksis lyst til videndeling og til at arbejde i selvstyrende teams lyst til at arbejde i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø en fleksibel indstilling til arbejdstid (vi underviser dag, aften og lørdag) og er mobil

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Dit arbejdssted er på én eller flere af vore fire afdelinger. Tiltrædelse efter aftale. Ansøgning til souschef Line Thingholm på line.t@sprogcentermidt.dk Tjek os ud på www.sprogcentermidt.dk

Sprogcenter Midt er en veldrevet selvejende institution, som arbejder uafhængigt af politiske og økonomiske interesser. Vi har sprogcentre i Horsens, Silkeborg, Skanderborg og Odder. Med mere end 100 medarbejdere er det vores mål at være blandt landets førende både inden for pædagogisk udvikling og professionsrettet danskundervisning. Vi har udviklet curricula til alle danskuddannelsernes moduler og arbejder konsekvent efter disse. Derudover arbejder vi på, at principperne for Målstyret og Synlig Læring kommer til at udgøre en fælles pædagogisk platform.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

Af Hanne Sylvest & Christina Bohmann, konsulenter i Uddannelsesforbundet

SOMMERFERIE, RESTFERIE OG GRUNDLOVSDAG snart ferietid, men hvordan er det lige med feriereglerne? Du har som udgangspunkt ret til at holde fem ugers ferie om året uanset anciennitet og beskæftigelsesgrad. Din ret til at holde ferie kan være reguleret enten af ferieloven eller af den statslige eller kommunale ferieaftale afhængig af, hvor du er ansat. Du optjener ferie i kalenderåret og afholder ferien i det følgende ferieår, der løber fra den 1. maj til 30. april. Det gælder også, selv om du er ansat på deltid. nu er det

Sommerferieperioden

Sommerferieperioden løber fra den 1. maj til den 30. september; her har du ret til at holde mindst tre ugers ferie i sammenhæng. Denne ferie kaldes også hovedferien. Ferie planlagt uden for denne periode kaldes restferie (de resterende to ferieuger). Du har altså ret til at holde ferie i fem uger, selv om du ikke har optjent ferie med løn eller feriegodtgørelse. Din arbejdsgiver kan bestemme, hvornår du holder ferie. Der skal dog så vidt muligt tages hensyn til dine ønsker om tidspunktet for feriens afholdelse. Din arbejdsgiver skal varsle din sommerferie/hovedferien med mindst tre måneder, før din ferie holdes. Ændring af allerede varslet ferie kan kun ske under ganske særlige omstændigheder. Hvis din arbejdsplads har ferielukket i sommerferien, kan din arbejdsgiver beslutte, at du skal holde ferie i denne periode. Det skal dog varsles i god tid. Ferie, løn og feriegodtgørelse

Hvis du er månedslønnet og har været ansat i hele det forudgående kalenderår hos din nuværende arbejdsgiver, så har du ret til at holde ferie med løn. Har du været ansat i en del af kalenderåret, kan du som udgangspunkt holde ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver eller med feriedagpenge, hvis du har været ledig. Sygdom i ferien

Hvis du har optjent fuld ferie (25 dage) og

bliver syg under ferien, har du ret til erstatningsferie efter den femte feriedag. Der er en række betingelser for, at du kan få erstatningsferie. Kravene til sygemelding er de samme som i øvrigt gælder for dit ansættelsesforhold. Du skal sygemelde dig på din første sygedag, selv om du er på ferie. Sygemelder du dig først på tredjedagen, så tæller de fem sygedage derfra, og du kan først få ret til erstatningsferie efter otte sygedage. Er du syg i flere ferieperioder tælles karensdagene sammen i hele ferieåret. Endvidere skal du for egen regning indhente lægelig dokumentation for selve sygdommen og varigheden. I udlandet kan dokumentationen være en sygehusjournal eller en erklæring med alle de oplysninger, som svarer til en dansk lægeerklæring. Hvis du bliver rask i ferien, kan du vælge at holde den resterende del af ferien eller vende tilbage til dit arbejde. Den erstatningsferie, sygdommen eventuelt har udløst, kan ikke holdes i forlængelse af din oprindelige ferie, medmindre din arbejdsgiver har give udtrykkeligt tilsagn om det. Sjette ferieuge eller fem særlige feriefridage

Som månedslønnet er du også omfattet af reglerne om den sjette ferieuge (for kommunalt ansatte) eller de fem særlige feriefridage (for dem, der følger den statslige ferieaftale). I den nye overenskomst på det kommunale område er særreglen om indregning af sjette ferieuge i årsnormen bortfaldet fra ferieåret 2015/2016. Konsekvensen er her, at hvis læreren vælger at holde den sjette ferieuge, kan det ske som hele dage og efter den ansattes ønske, medmindre arbejdets udførelse hindrer dette. Senest den 1. maj skal læreren meddele, om den sjette ferieuge ønskes udbetalt eller afviklet, medmindre lederen har fastsat en anden dato. På de øvrige overenskomstområder er reglerne om optjening og afvikling af de særlige feriefridage uændrede.

Grundlovsdag

Grundlovsdag falder i år på en fredag. Det er som hovedregel en helt almindelig arbejdsdag, medmindre der lokalt er aftalt noget andet. Det kan eventuelt fremgå af personalepolitikken eller af en lokal aftale, men spørg din tillidsrepræsentant eller din nærmeste leder om, hvordan du skal forholde dig.

BLOKADE

MOD UCPLUS' SPROGCENTERVIRKSOMHED Lærernes Centralorganisation har iværksat blokade over for UCplus' sprogcentervirksomhed i forlængelse af gentagne mislykkede forsøg siden primo 2012 på at opnå overenskomstdækning med UCplus. Blokaden omfatter samtlige medlemmer af LC's medlemsorganisationer herunder Uddannelsesforbundet - og indebærer, at intet medlem må søge eller lade sig ansætte i stillinger ved UCplus. Blokaden trådte i kraft ved døgnets begyndelse den 10. juni 2014. Det samme gælder for Dansk Magisterforening og GL, som har iværksat sympatiblokader.

BLOKADE

MOD QEQQATA AKADEMI I GRØNLAND Lærernes Centralorganisation (LC) og dermed Uddannelsesforbundet - har iværksat sympatiblokade mod Qeqqata i Grønland. Det er den grønlandske lærerforening IMAK, der har opfordret alle lærerorganisationer i Nordiske Lærerorganisationers Samråd (NLS) til at deltage. IMAK har forgæves forsøgt at få Qeqqata Akademi til at indgå en overenskomst, men siden december 2014 har akademiet ikke reageret på henvendelser fra IMAK. Sympatiblokaden betyder, at intet medlem af Uddannelsesforbundet eller andre LC-organisationer må søge eller lade sig ansætte i stillinger hos Qeqqata Akademi.

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

TAG ANSVAR, LÆRER!

Bo Hejlskov Elvén er psykolog og har i 15 år arbejdet med, hvordan man takler problemskabende adfærd. Han har skrevet flere bøger og holder kurser og foredrag. Du kan læse mere på hans hjemmeside: hejlskov.se

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

Træk vejret dybt. Dette interview kan provokere dig. Men psykolog Bo Hejlskov Elvén er en af de tungeste drenge, når det kommer til at tackle problemskabende adfærd med metoden Low Arousal Approach, så måske er der alligevel gode fif at hente. A F H E I D I K V I STG A A R D G Ü T T L E R

Hvad går metoden ud på? - Det er en måde at tænke ikke-konfronterende på. Udgangspunktet har været at udvikle en pædagogik, som mindsker brugen af magt. Den baserer sig på to enkle grundprincipper: ansvar og kontrol. Vi skal lægge ansvaret det rigtige sted, nemlig hos personalet. Ikke hos den unge. Det er personalet, der har forudsætningerne og får løn for opgaven. Den unge har ikke de forudsætninger. Personen, vi arbejder med, skal have kontrollen over sig selv – det er ikke os, der skal kontrollere personen. Hvad kan metoden? - Den kan mindske problemadfærd voldsomt. Den kan fjerne magtanvendelser og skabe forudsætning for udvikling. Det er ikke en behandlingsmetode, for her skruer vi på miljøet frem for at ændre på personen. Metoden kan også skabe et bedre arbejdsmiljø for de ansatte, der har konflikter med de unge, og den kan skabe en ramme, hvor de bedre kan lære. Og så kræver den egentlig ikke andet af de ansatte, end at de har en professionel tilgang til deres arbejde. De skal blive bevidst om, hvornår de begynder at gøre noget, de ikke er uddannet i. Hvornår handler de i stedet på rygraden? Det drejer sig om at handle professionelt, når nogen siger "FUCK DIG!", frem for at handle automatisk. Der findes ikke stædige, umotiverede og kravafvisende unge; der findes kun personale, som ikke lykkes med opgaven, siger du. Hvad mener du? - Hvis jeg oplever, at jeg ikke lykkes på mit

job, fordi den unge er stædig og umotiveret, føler jeg mig magtesløs. Spørger jeg i stedet: "Hvad er det, jeg ikke lykkes med?", begynder jeg at lede efter andre metoder. Tænk på vores nultolerance over for vold, den fatter jeg ikke. Den medfører, at hvis en elev slår en lærer, så melder vi eleven til politiet – og tænker ikke nærmere over lærerens metode. Forestil dig en mekaniker, som bruger den forkerte nøgle til reparation. Nøglen smutter, han slår sin hånd. Han melder det ikke til politiet. Han finder ud af, hvad der er galt med værktøjet. Sådan bør det også være blandt undervisere. De fleste konflikter begynder med, at personalet stiller krav. Men siger de unge nej, er det personalet, der fejler, mener du. Hvorfor? - Det er personalet, som får penge for at motivere de unge, ikke omvendt. Får eleven ikke bogen op af tasken, er det da ikke eleven, der har fejlet. Det er lærerens ansvar, at eleven får lært det, de skal. Ellers er der ingen grund til, at vi har lærere. Det er personalets ansvar at være afslappede i kaotiske situationer og at sørge for, at de unge er motiverede, ikke truer, skader sig selv eller er voldelige. Metoden placerer alt ansvar hos personalet. Er det rimeligt? - Absolut. Men ordet rimeligt er ikke relevant i denne sammenhæng. Vi bygger metoden på forskning, som viser, hvornår vi bliver effektive. Det er, når vi bestemmer os for, at det er os, der har ansvaret. Skal vi lykkes i arbejdet, må vi indse dét. •

5 gode råd til at undgå konflikter: 1. Er en situation ved at udvikle sig til en konflikt, så lav noget andet. Måske er det dig, der skal bakke? Få eventuelt en kollega til at tage over. 2. Er der nogle, som vinder, er der også nogle, som taber. Det bliver tit alle. Derfor handler det ikke om at vinde – det handler om, hvordan vi samarbejder. 3. Hver gang du stiller et krav, så gå samtidig et skridt baglæns. Det sænker stressen i situationen. 4. Følelser smitter. Råber og skriger du, får du råb og skrig tilbage. Sænk stemmen. 5. Undvig øjenkontakt i mere end tre sekunder – især når du stiller krav. En psykolog sagde engang: ”30 sekunders øjenkontakt ender enten i vold eller sex.” Der er noget om snakken. Low Arousal Approach er det engelske udtryk for ro-skabende eller ikke-konfronterende pædagogik.

Temadag om problemskabende adfærd. Den 7. maj 2015 holder Uddannelsesforbundet temadag i Odense om problemskabende adfærd. Her vil Bo Hejlskov Elvén hele dagen undervise i sine metoder. Der er stadig enkelte ledige pladser. Læs mere på uddannelsesforbundet.dk

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015

magasinpost-SMP · ID NR. 42162

UDDANNELSESBLADET 03 / 2015