Uddannelsesbladet 4 2015 by Uddannelsesforbundet

UDDANNELSESBLADET #04 2015

D E K ALD E R H A M R E R Æ L E T S D E B S K R A M N DA Eud-reform ændrer læreres vilkår fundamentalt MASSIV KRITIK AF STYRINGEN AF DANSKUDDANNELSERNE Lærere skal være venlige og tage styringen

NYT LÆRINGSKONCEPT TIL NY EUD 2015

praxisOnline er elevens digitale boghylde. Herfra er der adgang til webBøger og iPraxisforløb. webBog – didaktiseret kernestof med fagspor iPraxis – interaktive læringsforløb og opgaver

mobilMission – gamification med læring og bevægelse

Følg udviklingen på praxisonline.dk 24 fagpakker med webBøger, iPraxisforløb og mobilMissioner

praxis.dk

KORT NYT

af Lucas V. Engell

Undervisningsmateriale mod radikalisering

150 MIO. KR.

En samling helt nye multimedieundervisningsmaterialer skal forebygge radikalisering og ekstremisme i Danmark. Undervisningsmaterialet henvender sig til undervisere og elever på grundskolens 7.–10. klassetrin og på produktionsskoler. Undervisningsmaterialet viser, at man blandt andet kan forebygge negative tendenser ved at understøtte børn og unges tilhørsforhold til positive fællesskaber og en generel inkluderende ungekultur. Det vil udfordre de unge med en lang række problemstillinger, temaer og bud på løsninger og handlingsveje og vil sætte læringsprocesser i gang. ”Stop radikalisering” / ”Forebyg radikalisering - modstandskraft i fællesskaber” er blevet til med økonomisk støtte fra Undervisningsministeriet. Læs mere på stop-radikalisering.dk eller hent materialet på EMU/ www.materialeplatformen.dk

er der afsat til avanceret, teknologisk udstyr på erhvervsskolerne. Dermed vil regeringen styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne og gøre dem endnu mere attraktive for de unge. - Det er vigtigt, at de unge har den nyeste viden med om moderne teknologi, maskiner med videre, som de har lært at anvende på erhvervsuddannelsen til gavn for de virksomheder, de efterfølgende har en læreplads i. Det vil også gøre det endnu mere attraktivt for virksomhederne at oprette flere praktikpladser, siger undervisningsminister Christine Antorini. Kriterierne for at få del i pengene skal laves i samarbejde med Danske Erhvervsskoler.

25.000 Så mange kroner fik Produktionsskolen i Greve og Høje-Tåstrup ud over diplom og anerkendelse af undervisningsministeren, fordi skolen har et særlig godt undervisningsmiljø. - Vær stolte af jer selv, tag det med jer, sig det videre og blær jer med det! sagde ministeren, da hun overrakte prisen. Det er Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), der indstiller kandidater til prisen på baggrund af uddannelsesstedernes egne ansøgninger. Og der uddeles hvert år priser i fire kategorier: grundskoler, gymnasiale uddannelser, øvrige Ungdomsuddannelser samt voksenog videregående uddannelser. Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup blev belønnet for deres arbejde med demokratisk dannelse, elevinddragelse og adressering af praktikpladsudfordringen. Læs mere på dcum.dk

Uddannelse til ledige giver milliongevinst Det er en god forretning både for den enkelte og for samfundet, når en ledig uden uddannelse på enten kontanthjælp eller dagpenge får en uddannelse som for eksempel sosu-hjælper, tømrer eller kontorassistent. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet. Ministeriet har sammenlignet flere hundrede lediges historik og påviser, at en kontanthjælpsmodtager, der får en uddannelse, samlet tjener 1,8 millioner kroner mere over et arbejdsliv. Samtidig får staten et nettooverskud på 1,2 millioner kroner, når en kontanthjælpsmodtager får en uddannelse. - Det, vi har troet og sagt i mange år, kan vi nu dokumentere, er rigtigt: For dig og for samfundet er der en kæmpe gevinst ved at tage en uddannelse, siger beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) til Jyllands-Posten. Kilde: Newspaq

3F og Vejlegården indgår overenskomst Restauranten har ændret navn fra Vejlegården til Robertos, og stegt flæsk med persillesovs er afløst af bøffer, kylling og spareribs på grill. Restauranten er heller ikke længere bortforpagtet til Amin Skov, men drives nu af ejerne selv: Det Gode Selskab Vejlegården ApS. Og det har banet vejen for ordnede forhold for de ansatte. Det Gode Selskab Vejlegården ApS har nemlig tegnet overenskomst med 3F i Vejle. Så nu kan man med god samvittighed spise på restauranten.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

JUNI 2015

mener:

MEDLEMMERNES FAGFORENING aktive medlemmer. Nogle har meldt sig ind, fordi de synes, at det er det eneste rigtige at gøre, når Uddannelsesforbundet er den fagforening, der har arbejdet for at skaffe dem en overenskomst på deres arbejdsplads eller på deres arbejdsområde. Andre har valgt at melde sig ind, fordi de vil være en del af et fællesskab - enten på arbejdspladsen eller sammen med andre, der arbejder med tilsvarende arbejde andre steder i landet. Det gør de nok også for at være solidariske med kolleger eller med andre faggrupper i andre fagforeninger. Andre igen har meldt sig ind, ”for det gør man på vores arbejdsplads”. Atter andre har gjort det for at sikre sig mod dårlige tider, mod dårlige arbejdsvilkår eller for at være sikre på at kunne få hjælp, hvis der opstår en kritisk situation, enten det nu er sygdom, afskedigelse på arbejdspladsen eller noget helt tredje. Desuden kan der være nogle helt andre bevæggrunde for at vælge at melde sig ind i fagforeningen, og for de fleste er det nok en blanding af årsager. Men uanset bevæggrundene for at melde sig et fagligt fællesskab, så består Uddannelsesforbundet kun i kraft af medlemmerne. Eller sagt på en anden måde: medlemmerne er Uddannelsesforbundet. uddannelsesforbundet har mange

Af Børge Pedersen, næstformand i Uddannelsesforbundet

hvorfor denne opremsning af selvfølgeligheder? kunne mange spørge. Det skyldes, at det nu – efter konflikt og lov 409 i 2013 og efter overenskomstforhandlingerne her i foråret 2015 – er blevet lysende klart, at hvis man vil havde forbedret vilkårene på den enkelte arbejdsplads, så kan det kun ske ved, at medlemmerne står sammen. Dette gælder både på gode arbejdspladser, hvor der er en gensidig respekt for parternes forskellige roller og opgaver, og hvor der er en ordentlig dialog, som fører frem til, at man i fællesskab finder gode, fornuftige løsninger, således at man både sikrer god kvalitet i arbejdsudførelsen og sikrer et ordentligt arbejdsmiljø for alle ansatte. Og det gælder især de arbejds-

pladser, hvor dialogen er fraværende, og den gensidige respekt er svær at få øje på. Her er det alfa og omega, at medlemmerne får drøftet arbejdsforholdene, får vendt og drejet mulighederne i den aktuelle situation og sluttelig når frem til de konkrete initiativer, som der er opbakning til, at deres tillidsrepræsentant(er) kan gå videre med til ledelsen. Tillidsrepræsentanten har brug for opbakning til de ofte svære drøftelser med ledelsen, hvis forslagene skal fremføres med vægt og tyngde på vegne af alle de kolleger, man er tillidsrepræsentant for, og hvis man skal gøre sig forhåbning om at få ændret på utilfredsstillende arbejdsvilkår på arbejdspladsen. Her er der behov for at stå sammen og behov for, at medlemmerne aktivt viser, at de står bag ved de valgte tillidsrepræsentanter, og det er her, at solidariteten bliver sat på prøve, for alle kan ikke lige få opfyldt deres individuelle ønsker. Og man kan meget nemt blive sat i en situation, hvor man ikke er helt tilfreds med de valg, der bliver truffet, og måske heller ikke er helt tilfreds med de løsninger, som bliver resultatet af drøftelser med ledelsen. Her bliver man nødt til at sætte fællesskabet over egne behov og tro på, at det trods alt fører til nogle bedre arbejdsvilkår for alle på den lange bane. Det er også her, at man kan blive nødt til at sige nej til ”gode tilbud" til den enkelte på bekostning af fællesskabet. uddannelsesforbundet har heldigvis rigtig mange

aktive medlemmer, som stiller krav til støtte og opbakning fra både politikere og konsulenter i den daglige kamp for ordentlige arbejdsvilkår på alle vore skoler og øvrige arbejdspladser, og som samtidig er bevidste om egen indsats i den fælles kamp. Det er jeg rigtig glad for. Aktive medlemmer, der åbent støtter op om deres tillidsrepræsentant, er et must i den fælles kamp for ordentlige arbejdsforhold. god sommer .

UDDANNELSESFORBUNDET

Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pontoppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen. UDDANNELSESBLADET

Redaktion: ansv. redaktør Lucas V. Engell (DJ), journalist Dorthe Plechinger (DJ), journalist Marie Begtrup (DJ), journalist Marie Dissing Sandahl (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 K øbenhavn K, tlf. 7070 2722, blad@uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC Annoncer, tlf. 8628 0315, ac@ac-annoncer.dk. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.

indhold

26 Så meget taler de om dig

UDDANNELSESBLADET #04 2015

06 UDLICITERING I: Udliciteringer indskrænker medarbejderes ytringsfrihed 09 UDLICITERING II: Uddannelsesforbundet vinder retssag, der sikrer de ansattes vilkår 10 EUD-REFORMEN I: Professionshøjskolerne er ved at være klar til den store erhvervspædagogiske opkvalificering af lærerne 14 EUD-REFORMEN II: Søgningen til uddannelserne er faldet lidt, men faldet kan blive meget større

18 PRISER: Politiken hædrer to faglærere 22 EUD-REFORMEN III: Reformen bygger mere på mavefornemmelser end på viden 26 Så meget eller lidt fylder du i folketingsdebatterne 28 Styringen af danskuddannelserne halter 31 Vi har spurgt partiernes ordførere, hvad de vil gøre 37 Uddannelsesforbundet og Poul Nyrup kæmper for sårbare unge 38 EUD-REFORMEN IV: Undervisningsministeriet svarer på spørgsmål fra medlemmerne

40 K RONIK om transfer fra diplomuddannelse som pædagogisk ledelsesopgave 43 Ingen bliver stillet til ansvar for det økonomiske kaos på Erhvervsskolen Nordsjælland 44 DEBAT: Læserbreve om sammenhold og inklusion 45 N YE BØGER & ANMELDELSER 49 FAGLIGT AKTUELT om rettigheder ved virksomhedsoverdragelse

50 INTERVIE W med hollandsk professor om klasseledelse FORSIDEFOTO: MIKKEL ØSTERGAARD

UDLICITERINGER:

HVEM SKAL SÅ SIGE, HVIS NOGET ER GALT? Selv om stadig flere private får opgaver fra kommunen – også velfærdsydelser som sprogundervisning – er der ingen, der beskæftiger sig med den gråzone, der hermed opstår i forhold til ytringsfriheden. Heller ikke den nye betænkning om offentligt ansattes ret og pligt til at udtale sig. AF DORTHE PLECHINGER

stigende grad private firmaer opgaver, som tidligere lå i offentligt regi. I Uddannelsesforbundet typisk danskundervisning for voksne indvandrere. Men hermed opstår en gråzone rent ytringsfrihedsmæssigt, for privatansatte har ikke samme pligt som offentligt ansatte til at melde, hvis der foregår noget "skummelt" på for eksempel skolerne, selv om det sker for offentlige midler. - Offentligt ansatte har nogle regler om ytringsfrihed, og det har de privatansatte ikke. Sådan er det. Så hvis man skifter fra offentlig til privat ansættelse, går man fra at have ytringsfrihed og faktisk en pligt til at opretholde det offentlige system bedst muligt i forhold til de borgere, som betaler skat. Og pludselig får man i stedet en pligt over for et privat firma, der tjener profit. Pludselig har man fokus på, om for eksempel Deutsche Bahn nu tjener penge på deres sprogundervisning, så de kommunerne giver i

kan betale deres aktionærer, i stedet for at have fokus på, om skatteyderne i Greve kommune får dét for deres skattekroner, som de regner med, siger formanden for sektionen for lærere i dansk som andetsprog, Anna Konstantelos Birke, om problemerne med disse udliciteringer. Og hun mener, at det især bliver forstærket af, at de kommuner, der udliciterer sprogundervisningen, ofte gør det igen og igen – typisk hvert tredje år – så lærerne hele tiden føler, de er nødt til at holde sig på god og ukritisk fod med arbejdsgiveren og ”måske male tingene lidt mere lyserødt op”, end de behøver at være, for i det mindste at sikre sig et ubrudt arbejdsforhold. - Og hvis ikke de, der arbejder med vores kursister, åbent kan sige, at det altså ikke holder at give otte lektioner om ugen, for det lærer kursisterne ikke dansk af, så sker der ingenting. Vores kursister

Når folk skal søge deres eget job hvert andet eller tredje år, så er der ikke reel ytringsfrihed. Ingen vil ansætte en, som har svinet sin arbejdsplads til. Det handler ikke om at blive fyret, men om at man ikke får sit job igen, hvis man er "hende den besværlige". ANNA KONSTANTELOS BIRKE FORMAND FOR SPROGLÆRERNE I UDDANNELSESFORBUNDET

Det er forskelligt, hvad man kan sige Offentligt ansatte har ret og nærmest pligt til at udtale sig ved fx uregelmæssigheder; for privatansatte er der begrænsninger. Privatansattes loyalitetspligt er langt mere omfattende end offentligt ansattes. Man skal være loyal over for sin arbejdsgiver/arbejdsplads og må ikke handle på en måde, der kan skade arbejdsgiveren økonomisk. Derfor kan negativ omtale være i strid med loyalitetspligten. Loyalitetspligten er ikke reguleret ved lov. Det er arbejdsgiveren, der definerer den. Forskellen er, at offentligt ansatte tjener ”det store fællesskab”; vi er alle arbejdsgivere for dem, og derfor har vi alle en almen interesse i den offentlige sektors virke. Private virksomheder skal tjene penge, det skal offentlige (som regel) ikke. Private virksomheder er i konkurrence, det er offentlige (som regel) ikke.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

kan ikke tale dansk endnu, de råber ikke op i medierne og er ofte i en usikker position. Derfor er det ikke dem, der kaster sig ud i et slagsmål om at få deres ret, siger hun, der meget ofte oplever utrygheden ved at ytre sig hos både lærere og tillidsrepræsentanter. For eksempel når hun skriver ud og spørger, hvor mange lektioner kursisterne får hos dem, er der flere, der ikke tør svare, selv om det er anonymt, og ”selv om jeg repræsenterer deres faglige organisation”, fortæller Anna Birke. Ombudsmand peger på problem

At problematikken bliver stadig mere presserende viser tal fra KL. Fra 2007, hvor kommunalreformen trådte i kraft, til 2013 er omfanget af såkaldt konkurrenceudsættelse af sprogundervisningen, tolkeydelser med videre steget med ti procentpoint – fra 64,2 til 74,2 procent. Og på omkring halvdelen af landets 55 sprogcentre er sprogundervisningen i dag udliciteret. De sproglærere, som hermed ofte bliver ansat i det private, kan mange gange få lige så fine forhold rent løn- og ansættelsesmæssigt som i det offentlige, men de er altså ikke omfattet af den samme ret til at ytre sig, selv om der er tale om offentlige midler. Den problematik blev nævnt allerede sidste år i forbindelse med, at vicedirektør Kaj Larsen fra Folketingets Ombudsmand fremlagde beretning for Retsudvalget. Han kom her ind på de forhold, der kunne være relevante at tage stilling til ved udliciteringer eller privatiseringer. Blandt andet at ansatte i privatiserede virksomheder er ringere beskyttet end offentligt ansatte i forhold til ytringsfrihed, at den bedre beskyttelse ikke flytter med, når offentlig virksomhed privatiseres, og at retten til at klage til ombudsmanden bortfalder, ”ligesom reglerne om retten og pligten til at sige fra over for ulovligheder ikke flytter med ved privatisering”: - Der er en hel kæde af spørgsmål, som det kan være relevant at overveje, men vores opgave er ikke at foreslå ændringer i loven og være proaktive. Vi skal kun se på, om den offentlige forvaltning overholder loven. Og sager om ytringsfrihed hos Folketingets Ombudsmand handler

Betænkningen fra Udvalget… … om offentligt ansattes ytringsfrihed og whistleblower-ordningen er ved redaktionens slutning til høring. Den kommer den 5. juni 2015. Udvalget har haft til opgave at vurdere, om der er behov for ny lovgivning eller andet for at understøtte offentligt ansattes ytringsfrihed. Udvalget har også set på, om der er behov for øget ansættelsesretlig beskyttelse af offentligt ansatte, der bruger deres ytringsfrihed. Et enigt udvalg mener, at der er behov for fortsat information om offentligt ansattes ytringsfrihed. Men udvalget er ikke enig i, at der er behov for yderligere ansættelsesretslig beskyttelse af medarbejderne i form af højere godtgørelser og bedre bevisbyrderegler. Samtidig peger et stort flertal i udvalget på, at der ikke er behov for at lovgive om offentligt ansattes ytringsfrihed eller meddeleret.

kun om offentligt ansatte, der er kommet i klemme, siger han til Uddannelsesbladet. Sørgelig betænkning

Men selv om der tilsyneladende kan være et eller flere problemer med privatansattes ytringspligt, når de arbejder hos en privat arbejdsgiver, er emnet slet ikke berørt i den nye betænkning fra det udvalg under Justitsministeriet, som blev nedsat for at fremme offentligt ansattes lyst og pligt til at ytre sig, og som lige nu er til høring. Hvorfor? Det har vi spurgt FTF’s medlem af udvalget, advokat Helle Hjorth Bentz, om: - Kommissoriet var ret skarpt afgrænset fra Justitsministeriets side til kun at omfatte offentligt ansattes ytringsfrihed. Vi skulle slet ikke tage stilling til det andet, siger hun og forklarer, at afsættet for de offentligt og privatansattes ytringsfrihed til at udtale sig som privatpersoner er fuldstændig den samme – grundlovens paragraf 77 gælder alle. - Når der er forskel i elastikken for ytringsfriheden, hænger det sammen med, at ombudsmanden giver en videre grad og ret til at udtale sig for offentligt ansatte. Det får de, fordi han mener, det er vigtigt for resten af samfundet at vide, hvordan den offentlige forvaltning og de offentlige midler bliver udmøntet og virker, og det ved offentligt ansatte om nogen bedst, siger Helle Hjorth Bentz. Hun fortæller, at når hun underviser i denne forskel i ytringsfrihed for tillidsrepræsentanter i FTF-organisationerne, forklarer hun dem, at der som udgangspunkt ikke er noget at stille op med denne problematik.

- Men det er ikke det samme som at sige, at man ikke kunne overveje at tage det op, siger hun. Det har man så valgt ikke at gøre i betænkningen. Og lektor og forsker i ytringsfrihed, Rasmus Willig fra RUC, som tidligere har udtalt sin bekymring til Uddannelsesbladet for, at vi dermed ”reelt ikke ved, hvad der foregår i privat regi, selv om opgaven sker for offentlige midler”, er helt overordnet skuffet over betænkningen. - Jeg ville så gerne kunne sige, at det står godt til med de offentligt ansattes ytringsfrihed, men jeg synes faktisk, at betænkningen er sørgelig. Den er kun et fremskridt i den forstand, at den dokumenterer bedre end den foregående, at der er et voldsomt problem. Men der er ikke engang enighed om de anbefalinger, som folketingspolitikere skal tage stilling til. Det bedrøvelige er jo, at hvis vi havde fået nogle fremskridt eller nogle anbefalinger her, så havde det også betydet, at vi var klar til at diskutere de privatansatte, siger han. •

Kommuner udliciterer mere og mere Det såkaldte IKU fra Kommunernes Landsforening viser, hvor stor en andel af de udgifter, der kan konkurrenceudsættes (udliciteres), rent faktisk bliver det. Mens man i 2007 konkurrenceudsatte 64,2 procent af udgifterne til voksne udlændinge, var tallet i 2013 steget til 74,2. Det kan skyldes, at flere kommuner sætter sprogundervisning, tolkeydelse mv. i udbud, men også, at kommuner konkurrenceudsætter en større andel af opgaverne på dette område. I langt de fleste tilfælde vil en privat så overtage opgaven.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

SCREENING AVU Med Screening – avu får du et redskab til at arbejde målrettet og differentieret med kursisternes læring. Screening – avu dækker fagene: • Dansk • Dansk som andetsprog • Engelsk • Matematik Indeholder tests i bl.a.: ordforråd, læse- og lytteforståelse, grammatik, tal og algebra, geometri og funktioner.

NYHED

Læsefaglig Screening målrettet niveau G og D.

Denne Screening indeholder bl.a.: • læsehastighedstests • test af lydafkodning • test af helordsgenkendelse.

Klar ti l skolesta rt

OBS: Fra august afvikles Screening – avu på en ny brugervenlig platform.

Læs mere på screening.systime.dk

Se priser og licenser på shop.systime.dk 8

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

UDDANNELSESFORBUNDET VINDER SAG OVER LÆRDANSK Syv sproglærere er nu sikret de ansættelsesrettigheder, som deres nye arbejdsgiver nægtede dem, efter at Lærdansk havde overtaget sprogcenterundervisningen i Ringkøbing-Skjern kommune efter en udbudsrunde. A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L

Uddannelsesforbundet har nu landsrettens ord for, at de har ret til samme rettigheder hos sin nye arbejdsgiver, Lærdansk under Dansk Flygtningehjælp, som de havde i deres tidligere ansættelser før udliciteringen af sprogundervisningen. Uddannelsesforbundet argumenterede i retten for, at der var tale om en reel virksomhedsoverdragelse, og med dommen er medlemmerne derfor blandt andet sikret nye ansættelsesbreve med længere opsigelsesvarsler og et enkelt medlem kan se frem til en efterbetaling. Uddannelsesforbundet førte sagen på vegne af to medlemmer og tabte først sagen i byretten, men har nu vundet sagen i Vestre Landsret. Den afslutning glæder formand Hanne Pontoppidan. - I disse udliciteringstider er det afgørende at få slået fast, at de syv medarbejdere får overført deres rettigheder, når deres arbejdsplads skifter ejer, og at de for eksempel ikke skal begynde forfra med at optjene ansættelsesanciennitet, siger hun og fortsætter: - For den enkelte er det rigtig mange penge, der står på spil, og det er jo ikke deres valg, at ejerkredsen udskiftes. Sagen begyndte i foråret 2011, da Ringsyv medlemmer af

købing-Skjern kommune sendte undervisningen i dansk som andetsprog i udbud; den havde hidtil været varetaget af Sprogcenter Syd under Uddannelses Center Ringkøbing-Skjern (URS). Da Lærdansk vandt udbuddet, blev lærerne stillet i udsigt at blive ansat hos den nye udbyder på samme vilkår som hidtil. Den fremgangsmåde er normal praksis for Lærdansk i den slags situationer. Imidlertid forsøgte URS at få en aftale med kommunen i stand om at fortsætte som udbyder af danskundervisningen, hvilket fik de afskedigede lærere til at trække ansøgningerne til Lærdansk tilbage i håb om at blive på deres gamle arbejdsplads. Aftalen med kommunen faldt dog til jorden med det resultat, at lærerne igen ønskede ansættelse hos Lærdansk. Det ville Lærdansk gerne, men ikke længere på de først tilbudte vilkår. Takket være dommen er det nu slået fast, at virksomhedsoverdragelsesloven i dette tilfælde har givet medlemmerne krav på at få regnet deres ansættelse ved Sprogcenter Syd med ved beregning af opsigelsesvarslerne. Og et enkelt medlem har desuden fået rettens ord for at have optjent lønanciennitet og pension under

sin barsel. Lærdansk blev af Landsretten også pålagt at betale 100.000 kroner til Uddannelsesforbundet for sagsomkostningerne. Vigtig påmindelse til kommunerne

Ud over at det er glædeligt for de berørte medlemmer i Vestjylland, understreger den konkrete sag også en pointe, der er vigtig for fremtidige udliciteringer af danskundervisning, mener Hanne Pontoppidan. Afgørelsen kan bruges som en vigtig påmindelse til de kommuner, der i fremtiden vil sende danskundervisningen i udbud, hvilket Uddannelsesforbundets medlemmer på sprogcentre oplever i stigende grad. - Det er vigtigt, at kommunerne gør det krystalklart for dem, som byder ind på opgaven, at de er forpligtet til at give lærerne de samme løn- og ansættelsesvilkår, når der er tale om virksomhedsoverdragelse. Og der er det jo klart det letteste, hvis de skriver det i udbudsmaterialet, så der ikke hersker nogen tvivl, siger hun. • Læs også side 49 om virksomhedsoverdragelse

Det siger loven om virksomhedsoverdragelse: • Der er tale om virksomhedsoverdragelse, når en virksomhed efter en overdragelse til en ny arbejdsgiver har bevaret "sin økonomiske identitet". • Når en virksomhed bliver overdraget til en anden ejer, er den nye ejer forpligtet til at give de ansatte de samme rettigheder og vilkår, som de havde hos den forrige arbejdsgiver. • Medarbejderen vil altså blive ansat i den nye virksomhed med en ny kontrakt, men får overført sin anciennitet. Dermed har medarbejderen altså ret til eksempelvis samme opsigelsesvarsel.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

Både professionshøjskolerne og erhvervsskolernes ledelser er ved at være klar til det kæmpe erhvervspædagogiske uddannelsesløft, som lærerne skal igennem i forbindelse med eud-reformen. De enkelte lærere er dog ikke i samme grad involveret endnu, selv om det i sidste ende er dem, der skal "løftes". Det er der flere grunde til.

DET ER SPECIELT AT VÆRE ERHVERVSSKOLELÆRER AF DORTHE PLECHINGER

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

de næste fem år bliver der nærmest pumpet penge ud til efteruddannelse af erhvervsskolelærerne: Cirka 400 millioner kroner er sat af til at give dem de erhvervspædagogiske værktøjer, der skal til for at føre den nye eud-reform bedst muligt ud i livet. Og professionshøjskolerne, der især skal løfte indsatsen, er også ved at være klar med forarbejdet og de nødvendige diplommoduler og materialer, der svarer til behovet, lyder meldingen fra dem. - Modulerne er der jo i forvejen fra diplomuddannelserne, men har skullet tilpasses erhvervsuddannelserne og tones efter, at der er tale om erfarne lærere, fortæller afdelingsleder Susanne Gottlieb fra Nationalt Center for Erhvervspædagogik, NCE, som ligger ved professionshøjskolen Metropol i København. Hun har været med i det ekspertudvalg, der har peget på syv såkaldte opmærksomhedspunkter om, hvor der i særlig grad er brug for efteruddannelse af lærerne i forhold til de nye krav i eud-refori løbet af

men (se Uddannelsesbladet nr. 3, 2015). Ud fra dem har man på Metropol valgt ti diplommoduler ud, som dækker disse erhvervspædagogiske områder, fortæller hun. For eksempel handler de syv opmærksomhedspunkter om at skabe sammenhæng mellem skole og praktik, og der har Metropol udviklet et valgmodul, der hedder Praksisrelateret undervisning på de erhvervsrettede uddannelser for at understrege, at det er noget helt specielt at være lærer på en erhvervsskole, som Susanne Gotlieb siger: - Du skal hele tiden tænke, at eleverne i en erhvervsuddannelse kun er i skolen en tredjedel af tiden, og i de andre to tredjedele ude i en praktikvirksomhed. Derfor handler det om, hvordan man som lærer får de dele til at spille sammen. Behov for 8.000 forløb

Den erhvervspædagogiske overligger er bare ét af de krav, som den historiske kæmpeuddannelsesindsats skal opfylde: Derudover skal efteruddannelsen befinde sig

inden for de syv opmærksomhedspunkter, passe ind i den enkelte skoles strategi og pædagogisk-didaktiske grundlag samt forme sig efter de kompetencer, lærerne allerede har. Og der er rigtig mange lærere, der skal tænkes med i hele kompetenceløftet. En kortlægning fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, viser, at cirka 64 procent af undervisere ansat før 2010 - svarende til cirka 5.000 lærere - ikke har erhvervspædagogiske kompetencer på diplomuddannelsesniveau, som de skal have. I alt vurderer EVA, at for at eud-reformen skal virke efter hensigten, er der behov for at gennemføre cirka 8.000 forløb frem mod 2020. Med andre ord en indsats, der nok kan give sved på panden og pres på tiden i forhold til de medvirkende - både professionshøjskolerne, skolernes ledelser og lærerne. - Der skal skabes en meningsfyldt sammenhæng mellem reformens krav, kompetenceløftets intentioner og skolernes pædagogiske og didaktiske grundlag. Den slags før-arbejde tager tid, men giver rigtig god mening i forhold til at tænke hele kompetenceløftet i et før-, under og efterforløb og forankringen bagefter, siger chef for pædagogik og læring i Center for Videreuddannelsen på University College Sjælland, UCSJ, Dorte Bjerregaard Krog.

petencer. Også fordi mange har haft specielle arbejdsområder, hvor de har specialiseret sig i for eksempel fastholdelse eller innovation, som skolerne er opmærksomme på og ønsker at få i spil, siger hun. Men mens erhvervsskolernes ledelser altså er godt inde i mere eller mindre afsluttende drøftelser med professionshøjskolerne om, hvad de får brug for på lige deres skole, når de første går i gang til efteråret, er der ikke mange henvendelser fra de enkelte lærere, som det jo i sidste ende handler om. Det er der dog flere forklaringer på. Først og fremmest, at hele kompetenceløftet for lærere, som har det gamle PG (pædagogisk grundkursus), mest bliver set som organisatorisk kompetenceudvikling, siger for eksempel Dorte Bjerregaard Krog fra UCSJ. Og derfor er det ofte den pædagogiske ledelse på skolen eller HR-afdelingen, der er involveret. Chefkonsulent Solveig Tove Brander, VIA Efter- og videreuddannelse, Aarhus, kan fortælle, at man her som stor udbyder allerede har indgået aftaler med flere skoler i det midt- og nordjyske – for nogle skolers vedkommende aftaler for både efteråret og hele 2016 – er det også på organisationsniveau, man har haft kontakt med uddannelseschefer og uddannelsesledere, fortæller hun.

Skoler har styr på lærere

Balance mellem behov og motivation

Hun er på linje med de andre professionshøjskoler, vi har talt med: skolernes ledelser har arbejdet meget professionelt med kompetenceløftet. Susanne Gotlieb fra Metropol forklarer det blandt andet med, at lederne på erhvervsskolerne har fået efteruddannelse i pædagogisk ledelse, så de er blevet meget bevidste om at tænke deres læreres pædagogiske kompetencer ind. Dorte Bjerregaard Krog fra UCSJ fortæller, at man ved møderne med erhvervsskolernes uddannelsesledere i regionen har talt om, hvordan man bedst kan bygge ovenpå og tage disse kompetencer med i det, lærerne skal i gang med nu, så det ikke bliver noget, der sker ved siden af, men bliver meningsfyldt for den enkelte lærer: - Det er mit indtryk fra vores dialog med erhvervsskolerne, at der er ret godt styr på de forskellige medarbejdere og deres kom-

Så hvornår kommer lærerne, der jo skal have løftet kompetencerne, med. Og hvordan? Martin Filt, fællestillidsrepræsentant på Tech College Aalborg og medlem af Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse, mener, at det måske er for tidligt at forvente, at lærerne engagerer sig. Reformen træder først i kraft til august, og der er et kæmpe pres på lærerne allerede nu, fordi der ligger et stort reformarbejde og en omtænkning af tid i forhold til arbejdstidsreglerne. - Det foregår nok lidt fra hånden til munden for lærerne lige nu, for hvordan skal man kunne se at komme af sted med det her, når man knap nok kan få sin dag til at hænge sammen nu, som han siger og peger på, at der allerede nu ligger et pres i forhold til den obligatoriske diplomuddannelse, som nyansatte erhvervssko-

lelærere skal have, og hvor nogle lærere må udskyde deltagelsen på grund af arbejdsmængden: - Så der sker nok en justering af tilmeldingerne for at få hverdagen til at hænge sammen. Samtidig har man på mange skoler medarbejdere, som skal afskediges, men som stadig løfter et stykke arbejde. Når vi skal i gang med den her efteruddannelsesindsats, mangler vi den arbejdskraft. Vi kan næsten ikke få det til at hænge sammen nu, siger Martin Filt. Han tror, at meget af lærernes motivation og interesse for indsatsen dog også handler om, hvordan man som skole og lærerkollegium har snakket om efteruddannelse, og hvad der kan motivere den enkelte lærer, for det handler efter hans mening grundlæggende om motivation: - Reformen udstikker en erhvervspædagogisk retning, men der er ikke nogen lærere, der går i den retning, med mindre de kan se et reelt formål og har lyst til at deltage. Så der skal være en balance mellem skolens behov, det fælles pædagogiskdidaktiske grundlag og motivationen hos den enkelte, siger Martin Filt. Efteruddannelse er parkeret

Og så er der lige den her med, at mange ledere har taget ledelsesrollen meget bogstaveligt de seneste to-tre år, som han siger. Det betyder, at flere lærere måske har ”parkeret den lidt” med efteruddannelsesindsatsen. De afventer simpelthen og er trygge i det omfang, tillidsrepræsentanterne kan få indflydelse og være med, eller hvis nogle af de pædagogiske spydspiser, som er på alle skoler, engagerer sig i indsatsen: - Så holdningen hos nogle er lidt, at i det omfang, vi kan få indflydelse, er det godt, og kan vi ikke, bliver det bare den hverdag, vi har kendt de sidste par år, konstaterer han. På Aalborg Tech, hvor Martin Filt selv arbejder, har han dog oplevet en meget fin tilgang til hele kompetenceløftet. Man har for eksempel arbejdet meget med at finde balancen mellem den enkeltes motivation og institutionens ønsker og behov, og hvordan man kan få de to ting til at spille sammen, da det er dét, ”der giver drivet i det for den enkelte”. Og man har

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

løftet hele efteruddannelsesindsatsen op på hovedsamarbejdsudvalgsniveau og nedsat en projektgruppe og ladet professionelle og "dedikerede pædagoger med personlige erfaringer for og faglig forstand på efteruddannelse" holde projektet i hånden i stedet for dem, der arbejder med rammer, struktur og planlægning: - Det, synes jeg, er den rigtige vej at gå: Visionerne og hele det pædagogisk-didaktiske grundlag er på plads, og ud fra det kan man finde ud af, hvad det så er, vi kan bruge det her til som institution. Hermed kan vi efterleve krav og ønsker i bekendtgørelse og lovgivning, samtidig med at vi også gør det, vi gerne vil. Nu er vi nået til at skulle have indholdet på plads og finde ud af, hvordan vi kan få frigivet ressourcerne, så vi kan komme af sted på kurserne. Det tunge arbejde ligger nu, men det kommer nok til at gå nemmere, når det grundlæggende er på plads, siger han. •

Hvad vil skolerne have? Afdelingsleder Susanne Gotlieb, Metropol, København:

Hvis en skole for eksempel vil have en digital strategi, er det naturligt, at lærerne bliver uddannet i modulet Digitale teknologier i de erhvervsrettede uddannelser, som er et af de ti moduler, der udbydes på Metropol, og som der er efterspørgsel på. Andre erhvervsskoler har en strategi om, at de skal have et fælles pædagogisk sprog, hvis de skal løfte eud-reformen sammen. Så tager de måske et af de første moduler i diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, der hedder Undervisning og læring, hvilket er ”lige i øjet” i forhold til opmærksomhedspunktet om elevens læring, som Susanne Gotlieb siger om et andet modul, der er efterspurgt.

Chefkonsulent Solveig Tove Brander, VIA, Aarhus:

Det billede, der tegner sig, er, at de enkelte skoler ønsker efteruddannelse, der dels passer til deres pædagogisk-didaktiske grundlag og dels de enkelte skolers strategi. Vi fokuserer på ekspertgruppernes anbefaling til kompetenceløftet rent indholdsmæssigt og har på møderne med skolerne fokus på tilrettelæggelsen. Vi peger på de moduler fra diplomuddannelserne, som kan bruges. For eksempel er der stor efterspørgsel på Fagdidaktik og klasseledelse samt Pædagogisk udviklingsarbejde fra den pædagogiske diplomuddannelse og Undervisningsplanlægning og didaktik samt Digitale teknologier i erhvervsrettede uddannelser fra Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

PRIVATE VIL OGSÅ VÆRE MED om de ønsker efteruddannelsen på en professionshøjskole, eller hos for eksempel private kursusvirksomheder. Så hvordan vil man sikre kvaliteten? - Det har også bekymret os voldsomt. Men uddannelsen skal ske på diplomniveau og med ti ECTS-point, og det er kun professionshøjskoler og universiteter, der kan udbyde på det niveau. Private firmaer kan ikke eksaminere eller give merit, og derfor kan du som studerende ikke bruge det til at bygge videre på din egen diplomuddannelse, siger Susanne Gotlieb fra Metropol. På Metropol har man derfor forsøgt at finde en måde, hvor man samarbejder med private kursusvirksomheder om undervisningen, men hvor skolen finder en måde at sikre, at diplomniveauet nås med litteratur, cases og lignende, som de studerende kan eksamineres i: - Dette her kvalitetsløft skal være til skolernes og i sidste ende elevernes bedste, og på det niveau, som en diplomuddannelse er, og det skal kunne kvalitetssikres med ekstern censur. Vi har selv lavet nogle fornuftige samarbejdsaftaler, og det ved jeg, at andre professionshøjskoler også har, for jeg kan love dig for, at de private kursusvirksomheder også er begyndt at røre på sig i forbindelse med disse efteruddannelsesmidler, siger Susanne Gottlieb. På University College Sjælland, UCSJ, siger chef for pædagogik og læring i Center for Videreuddannelsen Dorte Bjerregaard Krog om samme: - Det er nogle erhvervsskoler, som har arbejdet sammen med private aktører. Og hvis de gerne vil have dem med i uddannelsesforløbene her, vil vi gerne se på det – så længe det foregår inden for diplomuddannelsernes ramme. Vi skal kunne sikre helhed og kvalitet i forløbet. Kravene til kompetenceløftet er velbeskrevet, og de skal være tilgodeset. Vi står jo på mål for kvaliteten som professionshøjskole. Hun oplyser, at UCSJ helt klart vil forsøge at tage erhvervsskolernes erfaringer og de kompetencer, som nogle erhvervsskolelærere har fra private aktører, med ind i uddannelsesløftet. For eksempel arbejder man på UCSJ meget med digitale værktøjer og med at få det integreret i kompetenceløftets syv temaer. Og hvis for eksempel en erhvervsskole har haft fokus på klasseledelse, vil man på UCSJ understøtte med digitale værktøjer, ”så erhvervsskolelæreren kan koble sin viden om klasseledelse med den nyeste teknologi som for eksempel kan give mere elevaktiverende undervisningsmetoder", siger Dorte Bjerregaard Krog. • erhvervsskolerne k an vælge ,

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

DEN FORELØBIGE SØGNING TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE:

ET DISKRET VINK MED EN VOGNSTANG

AF DORTHE PLECHINGER

april sendte Undervisningsministeriet de nye søgetal til ungdomsuddannelserne ud. De viste et lille fald i antallet af ansøgere til erhvervsuddannelserne i forhold til sidste år. Den foreløbige søgning til ungdomsuddannelserne direkte fra folkeskolen viser, at 18,5 procent af de unge i år som første prioritet har søgt en erhvervsuddannelse mod 19,6 procent sidste år. Undervisningsministeriet henviser til, at der er indført et adgangskrav på 02 i dansk og matematik, og det betyder, at ministeriet ”på kort sigt har forventet en reduktion i tilgangen til erhvervsuddannelserne”. - Her og nu bliver konsekvensen, at en del af de elever, der ellers ville have begyndt en erhvervsuddannelse i 2015 og 2016, gør det lidt senere for at kvalii slutningen af

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

Undervisningsministeriet kalder det et lille og mere eller mindre forventeligt fald, at 1,1 procentpoint færre unge har søgt en erhvervsuddannelse direkte fra folkeskolen. Men hvis tallet viser samme mønster som tidligere i forhold til alderen på de optagne, kan faldet vise sig at blive langt større. Formanden for UU-vejlederne ærgrer sig, og den nye docent på Nationalt Center for Erhvervspædagogik mener, at vi har mere i vente.

ficere sig til at komme ind. Tallene viser, at vi fortsat har en bunden opgave i forhold til at gøre de unge opmærksomme på de mange muligheder, der er med en erhvervsuddannelse, lyder det fra undervisningsminister Christine Antorini. Markant nedgang

Det lille – forventelige – fald viser da også langt fra hele sandheden om optaget på erhvervsuddannelserne efter sommer. Faktisk kun cirka 40 procent af den. De øvrige 60 procent af de optagne elever på erhvervsuddannelsen er nemlig hovedsagelig ældre. For eksempel er cirka en fjerdedel af dem, der bliver optaget på en erhvervsuddannelse, i aldersgruppen 20-24 år, viser de seneste tal fra Undervisningsministeriets database fra 2013. Derfor kan man godt forvente en ”mar-

Hvor gamle er de? Af Undervisningsministeriets database fremgår det, at langt hovedparten af de eud-elever, der bliver optaget, er ældre end 19 år. I alt ca. 60 procent. De seneste tal er fra 2013, men mønsteret fra 2003 til 2013 er nogenlunde stabilt og vil højst sandsynligt være det samme for optagne unge på erhvervsuddannelsen i 2014: Af de 58.726, der blev optaget i 2013, var: • 22.999 mellem 15-19 år. Det svarer til 39,16 procent. • 14.769 var mellem 20-24 år, hvilket svarer til 25,15 procent. • 6.823 var mellem 25-29 år, hvilket svarer til 11,62 procent.

TIL DANSKUNDERVISNINGEN

BEGYNDERSYSTEMER Til modul 1 og 2 og ’Arbejdsmarkedsrettet Dansk’ DU3: På vej til dansk – trin for trin Videre mod dansk – trin for trin DU2: Vi taler dansk 1 Vi taler dansk 2

DANSK UDTALE

NYH E D BREVE/SKRIFTLIG FREMSTILLING DANSK TALESPROG

Alle bøger er velegnede ved klasseundervisning, differentieret undervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- eller pararbejde. Læs mere på www.synope.dk

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

kant nedgang i antallet af elever” ved det samlede optag i år, siger Peter Koudahl, docent på NCE på Metropol. Han mener, at mønsteret med den sene optagelse til erhvervsuddannelserne kunne pege på, at hele diskussionen om at få flere unge ind på erhvervsuddannelserne, skal gribes an på en helt anden måde: - Vi ved, at mange unge ikke søger direkte ind. De færreste unge ved som 15-årige, hvad de vil rent erhvervskarrieremæssigt, og de bruger ofte tiden i gymnasiet til en afklaring. Gymnasiet er bekvemt, fordi man kan bruge tre år til at afklare sig – plus to år, hvor man stadig kan gange sit gennemsnit med 1,08, når man søger ind. Det betyder alt andet lige, at man altså er 20 år i stedet for 15, når man skal vælge ungdomsuddannelse, og det giver jo meget god mening, for der sker meget på de fem år, siger han. (Se interview med Peter Koudahl på s. 22). Ny kreativ tænkning

Mark Jensen, formand for UU-vejlederne, er også meget direkte i sin bedømmelse af årets første tegn på søgningen, som han kalder ”et vink med en vognstang om, at det ikke er enkelt at skulle ændre de unges valg”: - Det er en opgave, som kræver noget man power og måske også noget ny kreativ tænkning om, hvad man kan gøre, for at eud bliver mere attraktiv. Der står jo også i reformen, at undervisningsmiljøet og -kvaliteten i eud skal hæves, og det er også det budskab, som erhvervsskolerne skal ud over stepperne med her fra august. Man står med udfordringen i forhold til andre miljøer af tre års varighed på for eksempel gymnasierne. Hvis man har grundforløb 1 og 2 på erhvervsuddannelsen, er man på skolen et år, og så skal man ud. Derfor skal man nytænke på en eller anden måde, siger Mark Jensen og tilføjer: - Men jeg skal være ærlig og sige, at det, vi godt kunne have tænkt os her i UU, var, at vi havde set en vis fremgang i eud, fordi der er lavet rigtig mange tiltag i samarbejde med erhvervsskolerne – lige fra Skills-forløb til undervisningsforløb med inddragelse af eud på folkeskolerne og sjette skole i erhvervsskolerne. Mange af de tiltag kunne vi godt have ønsket os havde givet pote i forhold til en lidt større søgning til eud. Det ændrer sig ikke af sig selv

Mark Jensen forstår dog godt reaktionen. For når folk bliver præsenteret for noget nyt, er de altid lidt skeptiske. Og det, at man præsenterer eud-reformen for forenklet, er måske noget af en strammer, mener han: - Man siger, at der nu kun er fire hovedindgange til erhvervsuddannelserne, men de indgange er jo suppleret med, at eleven enten før eller i løbet af de første 14 dage skal tilkendegive, om de vil have eud eller eux. Så de fire hovedindgange er blevet til otte. Og når vi har skullet præsentere eleverne for erhvervsuddannelserne, har vi også skullet forklare dem om den nye EUD10 og den Kombinerede Ungdomsuddannelse. Så man kan godt sige, at de 12 indgange er væk, men der er altså kommet ti nye uddannelsesmuligheder i stedet. Når man derfor siger, at det er blevet forenklet, strammer man den lidt, siger han. - Jeg synes jo stadig, at det er et vink med en vognstang til alle, der beskæftiger sig med det her, at det er ikke noget, der ændrer sig af sig selv. Nu har man overladt det til skolerne at arbejde videre med, men jeg synes stadig, man skal overveje, om det er et klogt valg. •

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

Håndholdt vejledning Den elektroniske uddannelsesvejledning af folkeskoleeleverne har ikke virket som en aflastning for UU-vejlederne. Det har både knebet med it-systemerne og teknikken og dér, hvor skolerne har haft en rolle i forhold til uddannelsesparathedsvurderingerne (UPV). At det overhovedet er lykkedes at komme i hus med ansøgningerne i år, skyldes vejledernes goodwill, siger Mark Jensen, formand for landets UU-vejledere. - Det var nok lidt forudsigeligt. It-systemerne er utilstrækkelige, og det, at man i folkeskolen har travlt med arbejdstidsog folkeskolereform og inklusion, har betydet, at mange skoler ikke nåede at give karakterer og UPV’er til tiden. Der har bare været travlt, siger han. Mark Hansen forklarer, hvordan de nye systemer, der skulle automatisere processerne, har været meget langsomme og ikke altid virker efter hensigten. Og at UU-vejlederne og forældrene skulle sætte digitale signaturer på alle ansøgninger, hvilket kom bag på dem, da man troede, at det kun gjaldt de 20 procent særligt vejledningskrævende unge. Alt i alt har UU-vejlederne fået besværligere arbejdsgange, flere opgaver og færre resurser - og som Mark Jensen tidligere har sagt til bladet Folkeskolen: - Når vi bruger mere tid til administrative ting, så er der mindre tid til vejledning. Til Uddannelsesbladet uddyber han med, at man nærmest har kæmpet mod systemerne, og at det har handlet meget om at få forældrene til at gå ind og underskrive ansøgningerne: - Så det har bestemt ikke kun været de forventede 20 procent af eleverne, der har haft brug for UU-vejledningen. Det har været alle. Jeg er nødt til at tro på, at det bliver bedre, for meget af det, der er kørt igennem i år, skyldes vejledernes og vejledningscentres goodwill. Der har været rigtig, rigtig meget arbejde. Jeg blev undervejs ringet op af en, der spurgte mig, hvordan det gik med udviklingen af gruppevejledningen. Og jeg måtte svare, at ”ved du hvad, kammerat, lige nu er det en overlevelsesøvelse at få sendt alle korrekt af sted i optagelsessystemet. Og når det er godt, så smøger vi ærmerne op og tager fat igen”.

Dansk

fra basis til D

NB !N Udgivelsen dækker sprog og kommunikation, litteratur og medier. Aktiviteter og opgaver tilgodeser alle de faglige mål i avubekendt gørelsen og dertil faglig læsning, brug af it og løbende evaluering med nye, motiverende metoder. De enkelte niveauer kan købes særskilt eller samlet.

Relations – grundbog til avu

Udgivelsen er opdelt i emnerne: • Manners and Respect • Children and Parents • Singles and Couples • Friends and Bullies.

Berliner Leben 1 og 2

Velegnet til avu og andre uddan nelser på tilsvarende niveauer. Annamette Kjærsgaard Andersen, Anne Damholt Bøndergaard og Susanne Djurhuus. Lene Trolle Schütter (red.)

iBog® dbd.systime.dk Licenspriser fra kr. 15,

Desuden er der mange inter aktive opgaver til træning af ordforråd og grammatik. Lisbeth Jacobsen Bog: 208 sider | Kr. 210,

I iBogsversionen er teksterne suppleret af oplæsninger ved native speakers og opgaver til træning af læse og kommuni kationsstrategier, skriftlighed og mundtlig præsentation.

iBog®

Udgivelserne træner via korte tekster, grammatik, oplæsninger ved native speakers, øvelser og interaktive opgaver en grundlæg gende kompetence på tysk. Tek sterne spænder i sværhedsgrad fra niveau F til D.

Berliner Leben 2 handler om politik, fodbold, muren, hverdags fortællinger m.m.

Berliner Leben 1 handler om unge menneskers hverdag, fx skole, musik og fritid.

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

relations.systime.dk Licenspriser fra kr. 15,

Elke Meierjohann

iBog® berlinerleben.systime.dk Licenspriser fra kr. 20,

ite

ju li

DERFOR KALDER DE HAM DANMARKS BEDSTE LÆRER Han har humor, er god til at lære fra sig og forstår deres problemer. Nicolas Fischers elever er ikke i tvivl om, at han er Danmarks bedste lærer. Og på baggrund af indstillinger fra eleverne har han nu modtaget Politikens Undervisningspris i erhvervsskolekategorien. 18

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

A F M A R I E B E G T R U P – F OTO : M I K K E L Ø S T E R G A A R D

det lå ikke i kortene, at 43-årige Nicolas Fischer skulle være lærer. Han er uddannet bygningssnedker og har arbejdet som tømrer, men en motorcykelulykke, en brækket finger, et ophold på guideskole og fire år under fjerne himmelstrøg som rejseleder blev vejen til den lærergerning, han nu har bedrevet i ti år. Og han elsker det. Han er med egne ord megaglad for at gå på arbejde hver dag. Hans elever på Roskilde Tekniske Skole er mindst lige så glade for det. En lang række både tidligere og nuværende elever indstillede ham derfor i foråret til Politikens Undervisningspris i erhvervsskolekategorien. Nicolas Fischer vandt hovedprisen blandt 300 kandidater. - Eleverne siger jo også til mig til hver dag, at jeg er en god lærer, så det vidste jeg godt. Men inde til prisoverrækkelsen gik det op for mig, at det her rækker ud over min egen andedam. Det er ikke kun dem og min mor, der synes, det

Dagbladet Politiken uddeler hvert år priser til lærere i grundskolen, gymnasiet og erhvervsuddannelserne. I år gik hovedprisen i erhvervsuddannelseskategorien til faglærer Nicolas Fischer fra Roskilde Tekniske Skole. Med prisen følger et diplom, en skulptur og 75.000 kroner. Mindst 25.000 kroner skal bruges til aktiviteter i skoleregi. Nicolas Fischer har endnu ikke besluttet, hvad pengene skal bruges til. Faglærer Allan Mølgaard fra Mercantec i Viborg blev belønnet med en særpris på 25.000 kr. (se næste side).

er fint. Det gør politikere og eksperter, der brænder for budskabet om den gode læring, også, siger Nicolas Fischer. Humor baner vej til tillid og strenge krav

Denne tirsdag morgen er hans elever i gang med at pille gips ned, rydde op og gøre klar i den hal, der udgør deres primære undervisningslokaler. Dagen derpå står på skolemesterskaber, hvor det er muligt at vinde et armbånd til Roskilde Festivalen. En enkelt gang imellem spørger de Nicolas Fischer om hjælp, men ellers ved de, hvad de skal, og de arbejder ufortrødent fremad. Det er blandt andet en del af de elever, der har indstillet Nicolas Fischer til undervisningsprisen. I indstillingerne beskriver de, hvordan Nicolas Fischer både er god til at lære fra sig, forstår deres problemer, taler deres sprog og altid hjælper, hvis de har brug for det. Selv siger han, at det er afgørende for ham at skabe et tillidsbånd til eleverne. - Jeg bruger meget humor til at skabe en god kontakt til eleverne. Tillidsbåndet er meget vigtigt, for når det er grundlagt, kan jeg stille strenge krav til dem. Hvis de synes, deres lærer er en idiot, har de megasvært ved at tage for gode varer, hvad han siger. Til gengæld, hvis de først er med dig, kan du presse dem langt. Så kan du få dem til at gå gennem ild og vand, siger prisvinderen. Bruger sin guideerfaring

For ti år siden satte Nicolas Fischer første gang sine ben på Roskilde Tekniske Skole. Få måneder efter blev han involveret i at opbygge den etårige byggemontageteknikeruddannelse (BMT), hvor han underviser den dag i dag. I det daglige trækker han stadig rigtig meget på

det, som satte det hele i gang, nemlig tiden som guide. Han mener, det er misforstået, at lærere bare skal være gode til deres fag og så formidle det. - Man skal også kunne sælge. Det er det, en guide gør. Hvis man skal have gæster til at købe en ø-rundtur, skal man gøre det megaspændende til velkomstmødet – ellers køber de ikke turen. Det er det samme, når vi underviser. Man må godt være påtaget frisk og kæk, og man må godt have tænkt over, hvad man har på. Førstehåndsindtrykket er så vigtigt, for ellers er bare op ad bakke, indtil de finder ud af, at du er en fin fyr. Det lærte jeg som guide, og det hjælper mig helt sindssygt som lærer, fortæller Nicolas Fischer. På samme måde tænker han meget over, hvordan han spejler sine elever. - Når jeg mødte gæster på Tenerife, så vidste jeg med det samme, hvem jeg skulle tale med om spansk kultur, og hvem jeg skulle tale om bare damer med. Det at kunne læse folk er vigtigt - også hos eleverne. T-shirt-system skaber fællesskab

Når Nicolas Fischers elever - BMT’erne er ude og arbejde, har de alle sammen en T-shirt på, hvor der står BMT på ryggen. - Det er et spørgsmål om fællesskab. Man kan sammenligne det med militæret. Det der med at have en uniform, hvor man er en del af noget større end bare sig selv, det giver dem ro, fortæller Nicolas Fischer. Han har udviklet sit eget T-shirt-system, så der er en lidt federe T-shirt. Den er sort, og der er tre krydser på brystet, som indikerer, at eleven har fået tre 12-taller. - Når der er noget at stræbe efter, strammer de sig mere an, når de laver deres opgaver. De gør sig lidt mere umage. Og når

de først har fået ét 12-tal, er der ikke langt til tre, siger Nicolas Fischer. På hvert af uddannelsens fire moduler får eleverne fire karakter. Det er karakter for deres faglige kunnen, men også karakter for engagement og motivation og for mødedisciplin. Det betyder, at alle elever har mulighed for at få fingre i en sort T-shirt. - Møder de hver dag, så får de fire 12-taller i løbet af uddannelsen. Er de på og gør det bedste, de kan, så får de 12-taller. Så alle har muligheden. Hvis du går ud og spørger en mester, hvad han lægger mest vægt på, vil han svare: ”At de møder op, alt andet kan jeg lære dem”. En lærling, der ikke møder hver dag, kan en mester ikke bruge. Bruger viden til at agere ud fra

Har eleverne brug for det, ringer Nicolas Fischer gerne til dem om morgenen og sørger for, at de kommer op og møder i skolen. Ligesom han også ser det som en del af lærergerningen at tage de hårde samtaler. Elever, der græder ud ved faglærerens skulder, er ikke et særsyn. - Jeg kan ikke undervise dem og kræve gensidig respekt og så ikke ville tale med dem om det, der trykker dem. Hvis jeg ved, at en far lige er død, eller en søster har fået kræft, kan jeg tage hensyn til det. Så kan de få en dag, hvor de bare skal skrive – eller de kan sige til mig, hvis filmen knækker, så ved jeg hvorfor. Det er heller ikke sådan, så det giver ekstra arbejde. Det er bare værktøjer til at gøre det nemmere. På samme måde som da jeg var guide dengang ville jeg også gerne vide, hvis nogen havde mistet deres kufferter, for så kunne jeg gøre noget ekstra for dem. Hvis man ved det, kan man agere, og så er det så lidt, man skal gøre for, at det hele bare bliver fedt. Det gælder også mine elever. •

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

FAGLÆRER FÅR SÆRPRIS FOR SIN TRO PÅ ELEVERNE En af særpriserne gik til faglærer Allan Mølgaard fra Mercantec i Viborg, da Dagbladet Politiken uddelte sine årlige undervisningspriser. Han fik prisen for sit engagement og sine evner til at få alle elever med. bliver danmarksmestre inden for struktørområdet, og de lidt mindre dygtige kan også følge med i undervisningen. Alle kan de mærke engagementet, når Allan Mølgaard underviser. Derfor fik han en særpris på 25.000 kroner, da Politiken uddelte sine årlige undervisningspriser. - Han laver sit eget undervisningsmateriale og er dybt engageret i sit fag. Han har flere gange ført elever op til at vinde DM i Skills. Men det er ikke derfor, han får en særpris. Den får han, fordi han får alle elever med. Sådan lød en del af begrundelsen fra et ekspertpanel, da faglæreren fra Mercantec i Viborg modtog prisen. Sidste år blev han indstillet til samme pris. Han blev også nomineret og endte således blandt de sidste fem. I år steg han et trin op ad sejrsskamlen. - Det har været stort. Man er ikke vant til den opmærksomhed, når man arbejder som faglærer. Det var sjovt, men det er også rart at være tilbage i klasseværelset, fortæller Allan Mølgaard, der de seneste knap to år har undervist på struktøruddannelsen på Mercantec, men samlet har undervist i faget i 17 år. de dygtigste elever

Alle skal med

AF MIKKEL KAMP – F OTO : H E L E N E B A G G E R

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

Det er eleverne på Mercantec, der har indstillet Allan Mølgaard til prisen. De har blandt andet begrundet det med, at han interesserer sig for dem alle. Det bekræfter han selv.

- Det vigtige er, at jeg ikke lader mine elever i stikken. Det er vigtigt at få alle med, så jeg sørger for, at de trives. Uden trivsel og selvtillid kan de ikke lære. Nogle af dem har ikke været så glade for at gå i skole. Så er det afgørende at tage udgangspunkt i, hvor de er, og at drage teorien ind i praksis. Vi bruger for eksempel matematik, når vi måler op til anlægsarbejde, og så finder eleverne ud af, at det ikke er så svært, fortæller Allan Mølgaard. Hans elever får ofte topkarakterer til eksamen. - Op til eksaminer tager jeg mig ekstra af dem, der er lidt nervøse, men alle bliver udfordret, fortæller han. Det virker tilsyneladende, for sidst han førte et hold til kloakmestereksamen, fik de 27 elever et samlet snit på 10,95. Det skyldes dog ikke kun Allan Mølgaard, understreger han og fremhæver elevernes egen indsats og kollegerne. - Uden et godt lærerteam er der ikke god undervisning. Det er jo ikke kun mig, der underviser. Resultaterne skyldes hele skolen – også ledelsen, der for eksempel giver mig lov til at bruge tid på DM i Skills, siger han. Allan Mølgaard har endnu ikke besluttet, hvordan de 25.000 kroner skal bruges - Det er lidt svært, for hvis jeg skal bruge materialer, får jeg dem af skolen. Mit fokus er på eleverne, og hvordan jeg kan gøre dem bedre, så jeg må finde på noget, der kan komme dem til gavn, siger han. •

iBog®

Denne opgavebaserede grundbog forstærker læse- og skriveevnen hos unge og voksne.

lmsm.systime.dk

Forskellige genrer og temaer tilgodeser kursisternes interesser og motiverer dem til at arbejde med stoffet.

• Indbygget NemLæs-visning

Licenspriser fra kr. 30,-

• Mulighed for oplæsning med hjælpeprogrammer. Henvender sig til obu, fvu, avu, eud og kuu.

Karen Lisbeth Jørgensen. Beth Dencker (red.)

Skriveøvelser – til dansk

Håndbog til træning af de grundlæggende færdigheder i skriftlig fremstilling.

Ti enkle skriveøvelser træner delelementer inden for skriftlig fremstilling, som kursister og elever skal mestre, inden de kaster sig over større opgaver.

iBog® it e

skrivhf.systime.dk

10 øvelser I 12 primærtekster | 20 illustrationer | 12 lydklip | 8 videoklip I ca. 80 sider | eBog Licenspriser fra kr. 20,-

Anette Nielsen og Lene Trolle Schütter. Peter Heller Lützen (red.) Udgivet af Dansklærerforeningens Forlag/Systime

Bog: 102 sider | Kr. 130,-

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

” REFORMEN ER SIMPELTHEN ET FUNDAMENTALT FORANDRET VILKÅR FOR AT BEDRIVE LÆRERARBEJDET” Selv om Peter Koudahl, ny docent på Nationalt Center for Erhvervspædagogik, der skal skaffe forskningsmæssig viden, nødig vil komme med ”meteorologiske” forudsigelser, forudser han storm, når det for alvor går op for lærerne og politikerne, hvor store forandringer eud-reformen vil medføre. A F D O RT H E P L E C H I N G E R - F OTO : M I K K E L Ø ST E R G A A R D

meget vigtige datoer i nær fremtid for både elever og lærere i forhold til eud-reformen: Præcis klokken 00.01 natten mellem den 31. juli og den 1. august i år vil arbejdet for erhvervsskolelærerne forandre sig grundlæggende, uden at de måske helt har gjort sig klart, hvor stort et skift, der er tale om. Og cirka 20 uger efter – i begyndelsen af januar – vil ikke bare eleverne efter første grundforløb skulle til eksamen i, om reformen har bestået sin prøve, men i høj grad også lærerne selv. - Så der har du din næste store artikel, som den nyudnævnte docent ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik, NCE, Peter Koudahl tørt konstaterer. Siden 2007 har lærerarbejdet nemlig især handlet om at få alle med – uanset hvad. Det var her, Globaliseringsrådet talte om alting i verdensklasse, samtidig med at alle unge skulle have en uddannelse, og at det var erhvervsskolerne, der skulle løfte opgaven. - Lidt firkantet kunne man sige, at de fleste af de milliarder, der blev investeret, gik til noget andet end de faglige elementer – til mentorer og morgenmad og alt muligt andet rundt omkring den faglige undervisning. Nu har politikerne bestemt sig for en reform, som ikke fokuserer så meget på eleverne, selv om der står, at de skal blive så dygtige, som de kan. Nu handler det om at højne erhvervsuddannelsernes image og tiltrækningskraft. Nu har vi en reform, der handler om uddannelse, hvis man skal skære det helt ud. Derfor vil lærerarbejdet præcis ved midnat mellem 31. juli og den 1. august blive noget helt andet, siger han. Vi har besøgt Peter Koudahl i anledning af, at han nu med forskningsmidler og ansatte forskere er godt i gang med at oprette et vaskeægte videnscenter for erhvervspædagogik, som man har i mange andre lande. Det er naturligt placeret på professionshøjskolen Metropol i København, som er et af de fem steder, hvor den pædagogiske grunduddannelse af erhvervsskolelærere foregår, og hensigten med centret er at skaffe al den viden, der er på området, samt selv forske i dette særlige pædagogiske felt, så alle, også politikere, kan få den nødvendige viden. Hvis de ønsker at bruge den, vel at mærke. Men hvordan mener denne nye forskningschef mere præcist, at erhvervsuddannelseslærernes arbejde vil ændre sig med reformen? der er to

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

- En helt praktisk ting er, at man nu begrænser grundforløbet til 20 uger. Tidligere har man kunnet forlænge det i op til 60 uger, fordi alle eleverne skulle med. Fokus var på, hvornår den enkelte elev kunne klare at overgå til hovedforløbet. Den mulighed for forlængelse er væk med reformen. Og det sker samtidig med, at man har fastholdt de faglige kompetencemål plus øget kravene til undervisning i almene fag. Det betyder, at den faglærer, der har gået rundt i 25 år og lavet de ting, han syntes, han var god til, ikke kan gøre det arbejde mere, forklarer Peter Koudahl, som forudser, at det vil være endog meget vanskeligt både at nå de faglige kompetencemål og øgede krav til de almene fag, med mindre der sker en integration af praksis i værkstedsundervisningen og almenundervisningen: - Helt konkret må engelskundervisningen så ligge ude på værkstedet som en dimension af det at blive smed, for ellers har rigtig mange ikke skygge af chance for at nå at komme igennem det hele i et kortere forløb. Jeg tror simpelthen ikke, at den faglærer, som synes, at han eller hun har gjort det her i mange år, fordi det virker, kan fungere mere. Og hvis det er rigtigt, kan der blive tale om en omfattende kulturforandring inden for mange af de traditionelle håndværksfag, siger Peter Koudahl og forklarer, at mange smedelærere har en erfaring inden for håndværket og en ”håndværks-etos”, som vedkommende går ind i arbejdet med, og nu skal de til også at undervise i matematik og engelsk, og hvad de ellers skal, hvis det hele skal nås. - Reformen er simpelthen et fundamentalt forandret vilkår for at bedrive lærerarbejdet. Jeg tror også i en grad, som de, der har lavet den, ikke havde forestillet sig. Hvad er konsekvensen af det? - Det er jo sådan noget, som meteorologer beskæftiger sig med. Det er ikke til at vide. Men der er god grund til at forberede sig på at optaget bliver mindre, og at frafaldet blive større, fordi eleverne ikke kan nå dét, de skal, på den tid, der er sat af, samt at lærerne efterhånden finder ud af, at de skal til at bedrive deres arbejde på en helt anden måde. Man risikerer, at mange vil synes, at reformen derfor er noget værre noget. Det synes jeg, der er grund til at forberede sig på, og jeg vil allerede nu godt banke nogle plader for vinduerne – for nu at blive i det billede. Jeg har meget svært ved at se, hvordan det skal hænge sammen, siger Peter Koudahl. Han uddyber med, at når man ændrer rammerne så radikalt, kræver det også, at de ændrede forudsætninger bliver matchet af nogle andre arbejdsgange og orienteringer: - Vi ved jo, hvor svært det er for alle – også lærere – at lave noget andet end det, de selv synes, de er gode til. Så det vil vise sig, om det er en halvbrændende platform, man står på. Og det vil især vise sig cirka 20 uger efter den 1. august. Peter Koudahl håber meget, at når man på NCE for alvor får resultater af de planlagte, foreløbige forskningsprojekter – om lærernes praksisnære kompetenceudvikling, den nye eux, talent, anvendelsen af it i undervisningen – får man en viden, der kan spille ind i selve beslutningsprocessen, men at NCE også kan bidrage til at sætte et niveau for en kvalificeret debat om eud, som han siger. - Jeg er ikke i tvivl om, at den her reform, når den skal rulles ud, vil blive fulgt op af et massivt bekendtgørelsesarbejde. Og det vil vi godt medvirke til at fundere, i den udstrækning nogen gider høre på os. Man kan godt læne sig tilbage og sige, at det var dog en værre reform, de har fundet på dér, men nu er det den, der gælder, og altså, det handler jo i bund og grund om nogle unge menneskers konkrete muligheder for at realisere et arbejdsliv over tid, og så må man arbejde for, at det kan lykkes. Dér medvirker vi gerne med råd og dåd til dette arbejde. For at afbøde de værste skader? - Det er dine ord… •

EN REFORM PÅ MAVEFORNEMMELSER OG VON HØRENSAGEN i, at de unge ikke søger erhvervsuddannelserne, fordi de har et dårligt image, men spørgsmålet er, om det hænger sådan sammen? En undersøgelse, som Epinion har foretaget for Ugebrevet A4 for nylig, viser, at hele 91 procent af et repræsentativt udsnit af de unge svarer nej til, at de forbinder erhvervsuddannelser med ”taberuddannelse”. - Fra politisk side har man ligesom lavet følgeslutningen: Vi tager udgangspunkt i, at uddannelserne har et dårligt renommé. Det skyldes, at alle kan komme ind uanset faglige og personlige kvalifikationer, og det giver så et dårligere renommé. Det skal vi have brudt, så derfor sætter vi adgangsbegrænsninger op. Men der er ingen evidens for, at det hænger sådan sammen. Altså på ingen måde. Det er som så meget andet i den forbindelse mavefornemmelser og von hørensagen, som driver politikken, siger Peter Koudahl. Han henviser til undersøgelsen og tilføjelsen: ”De unge søger ofte ikke direkte ind på erhvervsuddannelsen, men er 2122 år. Det kunne pege på, at det er en helt anden måde, diskussionen skulle være grebet an på, at det ikke handler om renommé, men om, at det kan være svært at vælge en arbejds- og jobrelateret uddannelse og karrierevej, når man som 15årig går ud af 9. klasse.” Derudover er dele af eud-reformen flere steder formuleret i direkte modstrid med den viden, der rent faktisk eksisterer på området; andre steder negligerer man bare den viden, der er, siger Peter Koudahl og henviser til karakterkravet. En undersøgelse om frafald og fastholdelse i danske erhvervsuddannelser, som han sammen med blandt andre KORA stod for forud for eud-reformen, viser, at en tredjedel af dem, der i dag bliver færdige, ikke kunne optages, hvis det var baseret på karakterkravet: eud - reformen tager udgangspunkt

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

- Det er der evidens for, men der er ikke taget nogen politiske konsekvenser af den viden, siger Peter Koudahl. - Så siger man, at man kan bruge optagelsessamtaler eller en af de andre kattelemme, og det er selvfølgelig fint nok. Det ændrer bare ikke ved, at hovedvejen er karakterkravet, og hvorfor gøre det, hvis det alligevel skal være samtaler og den slags, der skal afgøre, om en elev skal optages eller ej? Hvorfor har man negligeret den viden? - Det undrer også mig meget. Det er jo mærkeligt, at vi forskere fik 25 millioner kroner skattepenge til at forske på området. Vi fik stor ros af forskningsrådet, da vi afrapporterede, og der var en international følgegruppe, som næsten ikke kunne få armene ned. Men da vi var færdige, var der fra politisk hold ikke andet end et skuldertræk til overs for det… - Det er påfaldende, at når der findes forskningsbaseret viden, som man ovenikøbet selv har bedt om via det politisk styrede strategiske forskningsråd, at man så siger, at det ikke dur. Hvis man skal være lidt grov, kan man sige, at det var et beskæftigelsesprojekt for højtuddannede. Føles det så ikke lidt håbløst at sidde her og faktisk arbejde med at skaffe al den dyrebare viden, hvis det ikke bliver brugt? - Sådan kunne man godt få det, men på den anden side har folk jo lov til at blive klogere. Det gælder også beslutningstagerne. Og under alle omstændigheder skal det ikke være sådan, at de bagefter kan komme og sige, at det vidste vi ikke. Hvis det går, som vi håber, med videnscentret, har vi faktisk nu en enestående og unik chance for at skabe noget, der har været efterspurgt i sektoren i al den tid, jeg har været her, nemlig et forskningscenter for erhvervspædagogikken. Jeg håber, at vi inden for nogle år, kommer til at fremstå som stedet, hvor man går hen, hvis man gerne vil vide noget om erhvervsuddannelserne. Vi har nogle rimeligt gode forudsætninger for, at det kan ske. •

Dét skal NCE også forske i NCE skal drive forskning, der er praksisnær og anvendelsesorienteret. Det vil sige, at man skal kunne omsætte den viden, man får, i blandt andet diplomuddannelsen for erhvervsskolelærerne. Et af de projekter, man er gået i gang med, handler om at afklare, hvad man taler om, når man taler om kompetenceudvikling i praksis. - Vi taler om alt muligt praksisnært, praksisbaseret, praksisorienteret, praksis det ene, andet og tredje, som om vi alle sammen ved, hvad det vil sige. I virkeligheden tror jeg, vi siger og mener nogle forskellige ting med det. Det ligger der simpelthen en stor opgave i at afklare, siger Peter Koudahl om dette forskningsprojekt. - Det, vi gerne vil undersøge, er, om de ting, folk går og siger, at de gør, er noget andet end det, de gør. Ofte gør man noget mere og andet end det, man tror, man gør. Meningen med vores projekt – og det kan lyde lidt nørdet – er, at hvis man gør sig klart, hvad det der praksis er for noget, vil det være mere virkningsfuldt i forhold til lærernes egen uddannelse. Det vil betyde, at man kan lave en undervisning, der bedre orienterer sig mod praksis, og det gør jo også de studerende og dermed eleverne dygtigere. NCE arbejder også med tre andre projekter, der skal give mere viden om eud-reformen i praksis på områder som eux, anvendelsen af it i undervisningen og Talent-sporet.

Storm forude Det er et helt forventet fald i antallet af unge, der søger erhvervsuddannelsen denne gang. Men man skal være opmærksom på, at man indtil videre kun kender optaget af elever direkte fra folkeskolens 9. og 10. klasser, og størstedelen af dem, der bliver optaget, kommer ikke direkte fra folkeskolen. Der er en hel masse mere i vente efter den 30. juli, hvor omfanget af søgningen til uddannelsen fra disse unge vil vise sig. - Og der må vi bare se, hvordan det går med det, siger Peter Koudahl og henviser til en samtale med Gladsaxe Kommune, der fortalte, at 60 procent af dem, de har i jobcentret i dag, og cirka 23-24 procent, som kommer fra folkeskolen, ikke vil kunne honorere karakterkravet. - Så jeg tror, vi kommer til at opleve en ret markant nedgang i antallet af elever ved optaget til sommer. Du forudser virkelig storm? - Ja. Jeg kan godt være enig i reformens idé om, at man gerne vil have flere unge til at søge en erhvervsuddannelse, men jeg tror ikke, at unge direkte efter 9. klasse som 15-årige vil kunne vælge en erhvervsrettet uddannelse. Og mange tiltag i reformen modarbejder direkte opfyldelsen af denne ambition. Der er absolut ingen evidens for, at lille Frederik i fjerde klasse tager sig sammen og anstrenger sig i matematik, fordi han ved, han skal have 2 i matematik i niende. Til gengæld er der evidens for, at det her har meget med forskellige sociale udgangspunkter og opvækstbetingelser at gøre.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

- Eud-reformen fremhæver opkvalificeringen af talent, og det er bare ét eksempel på, at lærerne nu skal fremelske ”det ypperste”. Det, der så står tilbage, er, hvad talent egentlig er, og hvad det bliver i en erhvervsuddannelsessammenhæng, siger Peter Koudahl, der håber, at NCE på et tidspunkt kan give svar på det, der er baseret på forskning og viden. Evalueringsinstituttet EVA har netop foretaget en evaluering af diplomuddannelsen, hvor de studerende efterlyser relevant undervisningsmateriale inden for deres område. Hvad vil du gøre ved det? - Det tager vi meget alvorligt. Kritikken er reel nok, for materialerne findes ikke. I forlængelse af alle de udviklingsprojekter, vi sætter i gang, vil der derfor helt konkret blive udviklet undervisningsmaterialer til blandt andet diplomuddannelsen. Jeg har sat gang i et kvalitetssikringsarbejde, og her er det skrevet ind i alle projektbeskrivelser, at der altid skal komme ”leverancer” ud af projekterne blandt andet i form af relevant undervisningsmaterialer, siger Peter Koudahl.

iBØGER DANSK

ENGELSK

Dansk fra basis til D Talking Grammar

Engelsk Grundgrammatik

tg.systime.dk

engelskgrundgrammatik.systime.dk

dbd.systime.dk

MATEMATIK plus

Relations

plusavu.systime.dk

relations.systime.dk

Turning Points

tp.systime.dk

Now you are Talking

talking.systime.dk

LÆS MERE OM OG SE UDGIVELSERNE PÅ KUU.SYSTIME.DK Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

SÅ TIT (ELLER SJÆLDENT) TALER POLITIKERNE OM DIG VEJLEDNING 7

PRODUKTIONSSKOLE 68

DAGHØJSKOLE 3

AMU 17 JOBCENTER 111

A F K Å R E K I L D A L L R Y S G A A R D ( D ATA B A S E , S Ø G N I N G O G B E R E G N I N G ) O G L U C A S V. E N G E L L ( T E K S T O G U D VA L G )

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

SPROGCENTER 35

EUD 426

VUC 31

UNGDOMSSKOLE 11

FOLKEOPLYSNING 50

der arbejder med at uddanne unge og voksne: Vi ved, hvilken vigtig indsats I yder. Både for samfundet, for virksomhederne og for de enkelte borgere. Det bliver da også understreget i politikeres festtaler - her er der ingen grænser for, hvor vigtigt jeres arbejde er. Men hvor meget taler de så egentlig om jer i Folketinget - der hvor de beslutninger træffes, som sætter rammerne for jeres dagligdag. Det ville vi gerne vide. Derfor har Uddannelsesbladet dykket ned i samtlige referater fra debatterne i folketingssalen, siden den nuværende regering trådte til. Vi har altså været igennem alle de ord, der er sagt fra Folketingets talerstol siden folketingsvalget i september 2011 og frem til og med dette forår. Og så har vi simpelthen talt op, hvor mange gange ord som VUC, ungdomsskole, erhvervsskole, folkeoplysning mv. er blevet nævnt. Tallene fremgår af taleboblerne på dette opslag. Og taleboblernes størrelse angiver, hvor meget ordene har fyldt i forhold til hinanden. For eksempel er ordet produktionsskole nævnt 68 gange, mens ordene VUC og almen voksenuddannelse tilsammen nævnt 31 gange. •

OBU/ FVU 3

til alle jer ,

FAKTA Data-journalist Kåre Kildall Rysgaard har lagt samtlige referater fra Folketingets møder i perioden fra 4. oktober 2011 til 18. marts 2015 ind i en database, hvorfra man kan søge på enkeltord mv. Kåre Kildall Rysgaard har lavet søgninger på ordene i taleboblerne og udregnet deres andel af alle ordene.

•J OBCENTER er kun talt med, når det indgik i sammenhæng med undervisning, uddannelse, kursus og/eller opkvalificering. •A MU omfatter også arbejdsmarkedsuddannelse. •E UD omfatter erhvervsskole, erhvervsuddannelse. • OBU/FVU omfatter både ordblindeundervisning og forberedende voksenundervisning. • SPROGCENTER omfatter også danskuddannelse og danskundervisning. • V EJLEDNING omfatter både uddannelsesvejledning og Ungdommens Uddannelsesvejledning. •V UC omfatter også almen voksenuddannelse.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

MASSIV KRITIK AF VILKÅRENE FOR DANSKUDDANNELSE og indvandrere er et hot emne politisk. Kommunerne bruger mere end 1,5 milliarder kroner på tilbud til udlændinge, herunder sprogundervisning, og derfor har der været naturligt fokus på området. Danskuddannelse for voksne udlændinge har været omdrejningspunkt for hele fem analyser, som alle er udkommet i løbet af det seneste halve år, og som fra hver sin vinkel retter lyset mod dette vigtige område for integration. Det samlede billede er klart: Det halter på mange områder med vilkårene for danskuddannelsen. For eksempel er tilsynet mangelfuldt, og den måde, skolerne får penge på, kan anspore dem til kun at "undervise til testen", ligesom konkurrencen, som finansieringsformen medfører, spænder ben for deling af viden mellem skolerne. Det er blot nogle af analysernes pointer. Men selv om der tilsyneladende er nok at tage fat på, har området og rapporternes kritik indtil nu ikke fået den politiske bevågenhed, som man måske kunne forvente. Så hvad skal der ske med dette store og komplekse område? Det har vi spurgt uddannelsesordførere fra de politiske partier om. Du kan læse deres svar på de næste sider. Her først rapporternes vigtigste konklusioner: integrationen af flygtninge

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT - EVA:

Undersøgelse af danskuddannelserne for voksne udlændinge, marts 2015 Danskuddannelse til voksne udlændinge skal lære flygtninge og indvandrere dansk, så de kan klare sig i job, i uddannelse og som borgere i Danmark. Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, ser på, hvordan skolerne underviser ud fra de formål. Analysen viser, at især tre vilkår er med til at skabe uhensigtsmæssige forskelle på skolernes tilbud landet over. • Bekendtgørelsen om danskuddannelse er uklar om, hvordan og hvornår sprogcentrene har opfyldt deres mål. Det betyder uens praksis og forskellig prioritering. • Den måde, skolerne får penge på, er med til at øge forskellene. Sprogcentrene får ikke penge efter, hvordan de prioriterer målene i bekendtgørelsen, men når en kursist består en modultest. Derfor er der risiko for, at man retter undervisningen mod at bestå modultestene. • Danskuddannelse adskiller sig fra anden uddannelse ved, at kommunerne ofte sætter opgaven i udbud. Udlicitering og konkurrence er et vilkår for de fleste sprogcentre. De sprogcentre, som er blevet spurgt i rapporten, påpeger, at denne konkurrence ikke tilskynder til at dele it-værktøjer, materiale og ideer skolerne imellem. Rapporten munder ud i fem anbefalinger. Myndighederne bør • udstikke en tydeligere retning for sprogcentrenes arbejde med at få kursisterne i arbejde eller uddannelse, • overveje at ændre den måde, skolerne får penge på, så den i højere grad understøtter arbejdet med at få kursisterne i arbejde eller uddannelse, og • tænke i større sprogcentre for at sikre, at undervisningen bedre kan målrettes den enkeltes behov. Sprogcenterlederne bør • skærpe fokus på målene om at få kursister i beskæftigelse eller uddannelse og udstikke retninger for, hvordan målene bedre kan nås i undervisningen. De bør også påtage sig et mere koordinerende, kontinuerligt ansvar for kontakt med lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner. I Uddannelsesbladet nr. 3, 2015, er der en nærmere gennemgang af EVA’s rapport.

Alle er enige om, at et godt dansk er nødvendigt for, at flygtninge og indvandrere kan klare sig og blive integreret i samfundet og på arbejdsmarkedet. Men det halter med både kontrol, struktur og tilsyn med sprogundervisningen, selv om der hvert år bruges mere end 1,5 milliarder kroner på området. Det viser hele fem nye rapporter. A F H E I D I K V I STG A A R D G Ü T T L E R & D O RT H E P L E C H I N G E R

KOCH-UDVALGET:

Integrationsindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, januar 2015 Udvalget ser på, hvilke initiativer der skal til for at forbedre integrationen af flygtninge og familiesammenførte, og munder ud i ti konkrete forslag. Rapporten har fokus på beskæftigelse, men berører også den indsats, som følger af danskuddannelsen. I rapporten har man undersøgt, hvor mange ikke-vestlige flygtninge, der er i job. Kun 34 procent er i job fire år efter, at de har deltaget i integrationsprogrammet. Derfor er hovedsynspunktet, at den virksomhedsrettede indsats over for flygtninge og deres familier skal styrkes, og at danskuddannelse bør ske på arbejdspladsen. I regeringens samlede integrationsudspil, som blev offentliggjort i marts, bliver Kochudvalgets forslag om danskuddannelse på arbejdspladsen ikke imødekommet. I stedet foreslås det, at danskuddannelse i videst mulige omfang skal kombineres med den virksomhedsrettede indsats. Se Uddannelsesforbundets høringssvar på uddannelsesforbundet.dk  Om forbundet  Forbundets politik  Høringssvar 2015

STATSREVISORERNE:

Beretning om integrationsindsatsen, nr. 8, 2014 Statsrevisorerne kritiserer, at kommunerne ikke i alle tilfælde lever op til integrationslovens bestemmelser, og at ministerierne ikke mere systematisk følger op. Der udtales særlig kritik af • at kommunerne ikke i alle tilfælde sætter de indsatser i gang, som de skal ifølge loven. En stikprøve viste for eksempel, at 65 procent af integrationskontrakterne mellem kommune og udlænding ikke levede op til loven, da der hverken var mål for beskæftigelse eller uddannelse, • at social- og beskæftigelsesministerierne ikke har sørget for en systematisk opfølgning af, hvordan kommunerne bruger lovens redskaber, og derfor har det for eksempel ikke været muligt at følge op på, om flygtninge bliver selvforsørgende, • at der stadig er problemer med kommunernes tilsyn med kvaliteten af danskuddannelserne – selv om Undervisningsministeriet har kendt til det siden 2007, og • at Socialministeriet, siden integrationsloven blev indført i 1999, ikke har fulgt systematisk op på, om lovens overordnede mål bliver nået.

KORA, DET NATIONALE INSTITUT FOR KOMMUNER OG REGIONERS ANALYSE OG FORSKNING:

Kvalitetsindikatorer for danskuddannelsen til voksne udlændinge, april 2015 I analysen undersøger man, hvordan man kan måle, om formålene med danskuddannelsen bliver nået. Selv om KORA konkluderer, at karakterer ved danskprøverne er en god målestok for kursisternes danskkundskaber, påpeger de, at kun få kursister afslutter danskuddannelsen med en danskprøve. Derfor er der mange kursister, man ikke kan måle på. Modultest i danskuddannelserne gennemføres til gengæld løbende, så derfor bør man overveje også at se på beståelsesprocenten som kvalitetsindikator – med den svaghed, at der her ikke er ekstern censur. KORA foreslår også, at man udarbejder en række forskellige spørgeskemaer, der er tilpasset niveauerne, til alle kursister, som afslutter eller stopper på danskuddannelserne. KORA konstaterer, at de foreslåede indikatorer kun kan give et fingerpeg om kvaliteten af danskuddannelserne, og at de ikke kan stå alene, når man skal vurdere, om centrene leverer den rette pædagogiske kvalitet. KORA har tidligere foreslået, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udarbejder en tilsynsguide til inspiration for kommunernes pædagogiske tilsyn.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING (STAR):

Hensigtsmæssigheden af faste takster på danskuddannelsesområdet, januar 2015 I 2010 gik man væk fra at finansiere danskuddannelse med faste takster på finansloven og indførte i stedet variable takster. I 2013 aftalte man at lave en analyse af, om faste takster ville skabe mere ensartet kvalitet i danskundervisningen. STAR ser på, om perioden med variable takster har haft konsekvenser for kursisternes beståelse af moduler og på deres gennemsnitskarakterer. De ser ikke på andre mål for kvalitet. Analysen konkluderer: • At både beståelsen af moduler og gennemsnitskarakterer er steget i årene uden faste takster. • At der ikke er blevet større forskel mellem karakterer og beståelsesprocent på tværs af regionerne, efter at man gik bort fra faste takster. • Rapportens samlede konklusion er derfor, at der ikke er grundlag for at ændre på finansieringen af danskuddannelserne. Uddannelsesforbundet har kritiseret, at • man kun måler kvaliteten af undervisningen ved karakterer og beståelse og ikke på, om kursisterne kommer i job eller uddannelse bagefter. Man burde have set på, om samtlige formål med danskuddannelsen bliver opfyldt • finansieringsmodellen ansporer til en målrettet undervisning, der alene har fokus på testen (kun bestået test udløser penge). Dermed risikerer man, at kursisterne mister den brede tilgang til sproget og samfundsforståelsen, og det kan i sidste ende få uheldige konsekvenser for integrationen. Vil du læse mere, kan du finde links til rapporterne på uddannelsesforbundet.dk under Uddannelsesbladet.

studieture

Læs på de næste sider, hvad uddannelsesordførerne for de enkelte partier vil gøre ved problemerne.

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk

g Katedralskole Studerende, Nykøbin

Berlin/Dresden/P rag fra kr. 1.355 B arcelona Bruxelles/Amster fra kr. 1.650 dam fra kr. 1.655 Pa ris/Normandiet fra Firenze/Rom kr. 1.945 fra kr. 2.595 Beijin g/Shanghai fra kr. 6.295

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

”

is! dietur - men parad Det var ikke en stu

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

Uddannelsesbladet har spurgt de politiske partier, hvad der efter deres mening skal ske med danskuddannelserne

JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN, ENHEDSLISTEN

YILDIZ AKDOGAN, SOCIALDEMOKRATERNE

Hvad er efter din mening det vigtigste formål med danskuddannelsen for voksne udlændinge? Hvordan vil dit parti sikre, at det formål bliver efterlevet? - Det er vigtigt, at flygtninge og familiesammenførte får gode danskkundskaber, som de kan bruge både på arbejdspladsen, i uddannelsen og privatlivet. Danskuddannelsen skal ikke snævert forberede dem til arbejdsmarkedet, men til hele deres liv i Danmark – herunder for eksempel kommunikation om deres børns skolegang. Enhedslisten sikrede ved forhandlingerne om danskuddannelserne i foråret 2013, at uddannelsesretten for flygtninge og familiesammenførte blev forlænget fra tre til fem år. På den måde ønsker vi at sikre, at flere flygtninge og familiesammenførte får bedre danskkundskaber – også dem, som måske ikke straks efter ankomsten er helt klar til at lære. Enhedslisten ønsker en bedre kontrol med kvaliteten af danskuddannelserne og en finansieringsmodel, der ikke frister sprogskolerne til at "undervise til testen". Centralt fastsatte takster kan være med til at sikre en relativt høj, ensartet kvalitet af undervisningen over hele landet.

Hvad er efter din mening det vigtigste formål med danskuddannelsen for voksne udlændinge? Hvordan vil dit parti sikre, at det formål bliver efterlevet? - Hvis en udlænding skal integreres i Danmark, er det helt afgørende, at vedkommende lærer at tale dansk. Det er nøglen til at blive en del af en arbejdsplads, tage del i foreningslivet og tage en uddannelse, hvis det er nødvendigt. Sproget er med andre ord det fundament, integrationen står på, og derfor er det så vigtigt, at udlændinge lærer at tale dansk, når de kommer til Danmark. - Regeringen har fremlagt en integrationsudspil, der skal gøre op med mange års fejlslagen integration. Det er vigtigt, at vi ser i øjnene, at den indsats, der har været indtil nu, ikke har virket. Af den grund skal vi gentænke indsatsen og med regeringens integrationsudspil sætter vi beskæftigelse og deltagelse i samfundet i centrum. En helt afgørende del i udspillet er derfor danskundervisningen. Hvis det står til os, skal danskundervisningen tænkes sammen med virksomhedsrettede tilbud i langt højere grad end i dag. Det betyder, at de to ting skal kombineres, sådan at man får danskundervisning og deltager i arbejdslivet samtidig - eksempelvis ved at undervisningen finder sted på selve arbejdspladsen. Dermed får man de bedste forudsætninger for at lære sproget og tage del i det danske samfund. Chancerne for at få et job er også i høj grad afhængig af ens sprogkundskaber, ligesom det at være i job giver flere muligheder for at få et netværk, deltage og være en del af fællesskabet. Det kender jeg personligt til via min egen familie som er indvandrere.

Er sprogundervisningen efter din mening en statslig eller kommunal opgave? - Når integrationen af nye borgere er en kommunal opgave, er det også naturligt, at danskuddannelsen er det, men taksterne skal fastsættes centralt og være ens over hele landet. Staten har naturligvis en forpligtelse til at sikre et ensartet tilbud i alle kommuner og til at sikre, at der føres tilsyn. Er sprogundervisningen et område, der bør udsættes for konkurrence – i givet fald hvorfor? - Enhedslisten ser ikke konkurrence som noget, der øger kvaliteten på området. I mange tilfælde snarere tværtimod. Kvaliteten skal sikres ved et kvalificeret tilsyn og en finansieringsmodel, som gør det oplagt for sprogskolerne at fokusere på, at den enkelte kursist lærer mest muligt af det dansk, som er relevant for lige præcis den kursist.

Er sprogundervisningen efter din mening en statslig eller kommunal opgave? - Sprogundervisningen er i dag en kommunal opgave, og det mener jeg fortsat, den skal være. Jeg tror, at lokale opgaver løses bedst lokalt. Det giver også god mening, når kommunerne også har mange andre opgaver, når det kommer til integration af udlændinge. Dermed kan de forskellige opgaver tænkes sammen i én samlet indsats, og det, tror jeg, skaber den bedste integration. Er sprogundervisningen et område, der bør udsættes for konkurrence – i givet fald hvorfor? - Det er helt centralt, at sprogundervisningen foregår på en måde, der er hensigtsmæssig både for den enkelte og for kommunerne. Derfor er det naturligvis også vigtigt at holde øje med, om konkurrence er det bedste til at sikre det. Det er vigtigt at bemærke, at uanset hvilket sprogcenter undervisningen tilbydes på, skal den gennemføres i overensstemmelse med kravene i danskuddannelsesloven og uddannelsesbekendtgørelsen, hvilket skal være med til at sikre en ensartethed i undervisningen.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

PER STIG MØLLER, DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI

Hvad er efter din mening det vigtigste formål med danskuddannelsen for voksne udlændinge? Hvordan vil dit parti sikre, at det formål bliver efterlevet? - Det vigtigste formål med danskuddannelsen for voksne udlændinge er at ruste udlændingene til at kunne integreres i det danske samfund. Sprog og kultur er en af de vigtigste byggesten til en holdbar integration. Sproget skal bruges, når vedkommende skal i arbejde, og det er også her, at ordforrådet udbygges og anvendes. Er sprogundervisningen efter din mening en statslig eller kommunal opgave? - En kommunal opgave. Hvis staten skal tillægges flere opgaver, skal det have en årsag. Det er ikke tilfældet med danskuddannelsen, som udgør en vigtig del af integrationskontrakten, der samtidig knytter udlændingen til det lokalsamfund, som vedkommende bor i. Er sprogundervisningen et område, der bør udsættes for konkurrence – i givet fald hvorfor? - Det Konservative Folkeparti går generelt ind for en sund konkurrence. Det er vigtigt, at der skabes en incitamentskultur, der gør, at man altid yder sit bedste. Det er også vigtigt, at der udveksles erfaringer mellem kommunerne, således at der udvikles en best practice. De to størrelser er ikke uforenelige, men kræver, at kommunerne får noget ud af erfaringsudvekslingen.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

UFFE ELBÆK, ALTERNATIVET

STIG GRENOV, KRISTENDEMOKRATERNE

Hvad er efter din mening det vigtigste formål med danskuddannelsen for voksne udlændinge? Hvordan vil dit parti sikre, at det formål bliver efterlevet? - Det vigtigste er at give vokse udlændinge en ordentlig velkomst – og det er ikke sikkert, at det sker ved at tvinge dem til at opnå danskkundskaber fra skolebænken. Vi tror, at den slags kommer af sig selv, hvis vi skaber de rette rammer. Vi vil arbejde for, at lokalt forankrede beboerakademier varetager en uddannelse i medborgerskab, der fokuserer på de demokratiske værdier, som vi her i Danmark tager for givet, men som kan være helt nye for andre. Herudover kan vokse udlændinge indgå i arbejdsfunktioner, der i stedet for at kræve et godt dansk blot kræver for eksempel et omsorgsgen, eller at hænderne er skruet ordentligt på; det kan for eksempel være som praktisk hjælp i den trængte sundhedssektor eller i byggevirksomheder.

Hvad er efter din mening det vigtigste formål med danskuddannelsen for voksne udlændinge? Hvordan vil dit parti sikre, at det formål bliver efterlevet? - Det væsentlige ved danskundervisningen er, at de nytilkomne mennesker får sproglige kompetencer, så de kan begå sig i det danske samfund. Det betyder først og fremmest, at de ikke isoleres fra kontakt med deres danske medborgere. Det betyder, at de får mulighed for at indgå på arbejdsmarkedet og/eller deltage i frivillige organisationers arbejde. Niveaukravet for sprogundervisningen skal tilrettes den enkelte persons evner og sproglige udgangspunkt. - Vi forventer, at sprogskolerne lever op til deres formål og efterlever reglerne. Hvordan de når målet, er deres kompetence. KD mener, det vil være mere givtigt med stikprøver end faste kontrolmålinger.

Er sprogundervisningen efter din mening en statslig eller kommunal opgave? - Dansk vil være en del af den uddannelse i medborgerskab, som vi foreslår. Og den skal være så lokalt forankret som overhovedet muligt – gerne helt ude i det, vi kalder beboerakademier. Disse skal drives af lokale, men være finansieret af det offentlige. Problemet er nemlig, at mange nytilkomne har en vis mængde mistillid til de danske institutioner, der jo i nogle tilfælde er helt fremmede for dem. Er sprogundervisningen et område, der bør udsættes for konkurrence – i givet fald hvorfor? Det har vi ikke taget stilling til, men det vigtigste er, at de, der løser opgaven, vælges ud fra kvalitet. Og at valget sker både på baggrund af faglige og pædagogiske kvaliteter – og måske skal vi afsøge helt nye løsningsmodeller og se, om vi for eksempel kan inddrage højskolerne i arbejdet. Vi har jo en stolt tradition for folkeoplysning, og vi har gode erfaringer med, at udlændinge kommer på højskole og tilegner sig sproget her.

Er sprogundervisningen efter din mening en statslig eller kommunal opgave? - KristenDemokraterne anser ideelt set sprogundervisningen som en regional opgave. Kommunernes meget forskellige økonomiske formåen vil give meget forskellige uddannelsesvilkår. Uagtet at staten betaler for en del af udgifterne, er det et faktum, at det kræver specielle kompetencer at formidle dansk som fremmedsprog. Vidensdelingen vil blive gjort lettere ved en centralisering. Er sprogundervisningen et område, der bør udsættes for konkurrence – i givet fald hvorfor? - Sprogundervisningen er et offentligt anliggende, der ikke skal gøres til genstand for økonomisk overskud og udsættes for fri konkurrence. Som nation har vi en interesse i, at arbejdet har fokus på kvaliteten af undervisningen. - Alene det at udforme et udbudsmateriale koster offentlige kroner. Når undervisning sættes i udbud, betaler det offentlige dels for den private udbyders overskud samt for kontrolforanstaltninger. Summen er, at vi spilder danske skattekroner på at privatisere et område, der grundliggende ikke bør være privat.

MARTIN HENRIKSEN, DANSK FOLKEPARTI

MERETE RIISAGER, LIBERAL ALLIANCE

ANNETTE VILHELMSEN, SF

Hvad er efter din mening det vigtigste formål med danskuddannelsen for voksne udlændinge? Hvordan vil dit parti sikre, at det formål bliver efterlevet? - Når en person har fået opholdstilladelse i Danmark, er det selvfølgelig vigtigt, at vedkommende hurtigst muligt lærer dansk, hvis vedkommende vel at mærke skal blive i Danmark. Det vigtigste formål med danskundervisningen er selvfølgelig, at de implicerede lærer dansk. Der er ingen tvivl om, at kommunerne skal have de rigtige ressourcer. Jeg mener dog, det er vigtigt at huske på, at det ikke kun er kommunens opgave, at udlændinge lærer dansk. Det er i høj grad også deres eget ansvar at lære sproget.

Hvad er efter din mening det vigtigste formål med danskuddannelsen for voksne udlændinge? Hvordan vil dit parti sikre, at det formål bliver efterlevet? - Dansk er helt afgørende for at kunne begå sig i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked. Liberal Alliance mener, at flygtninge bør modtage offentligt betalt sprogundervisning. Andre udlændinge bør selv betale for deres undervisning. De dårlige tal for flygtninges integration på arbejdsmarkedet har dog mange andre årsager end sprogundervisningen. Incitamenterne for at tage et arbejde er generelt dårlige for denne gruppe, og der er få job, der kan besættes af borgere i denne gruppe.

Hvad er efter din mening det vigtigste formål med danskuddannelsen for voksne udlændinge? Og hvordan vil dit parti sikre, at det formål bliver efterlevet? - Danskundervisningen er de voksne udlændinges adgang til det danske samfund både med hensyn til uddannelse, arbejde og civilsamfund. - Der skal være klare aftaler med de modtagerkommuner, der løfter opgaven, om, at deres indsats er båret af kvalitet, og at de anvender kvalificerede undervisere.

Er sprogundervisningen efter din mening en statslig eller kommunal opgave? - Sprogundervisningen skal først og fremmest være en kommunal opgave, da det også er kommunerne, der er i forbindelse med udlændinge i andre situationer. Derfor er det naturligt, at sprogundervisningen i høj grad varetages af kommunen sammen med de øvrige opgaver.

Er sprogundervisningen efter din mening en statslig eller kommunal opgave? - Sprogundervisningen bør varetages af private aktører og betales af kommunerne. Det er kommunernes ansvar at hjælpe borgere til at blive selvforsørgende, og der skal være en sammenhæng mellem kommunens udgifter i forhold til borgeren og de sparede ressourcer og eventuelle indtægter, når borgeren forhåbentlig bliver selvforsørgende.

Er sprogundervisningen et område, der bør udsættes for konkurrence – i givet fald hvorfor? - Kommuner sender mange områder i udbud. I Dansk Folkeparti er vi i forbindelse med den nævnte analyse klar til at kigge på, om konkurrencen foregår hensigtsmæssigt, og om underviserne har muligheden for at gennemføre den bedst mulige undervisning. Hvis dette ikke er tilfældet, er vi klar til at kigge på, om sprogundervisningen skal gennemføres på en anden måde.

Er sprogundervisningen et område, der bør udsættes for konkurrence – i givet fald hvorfor? - Ja, naturligvis. Undersøgelser af brugen af skattekroner viser meget tydeligt, at man får mere for pengene, når opgaverne konkurrenceudsættes.

Er sprogundervisningen efter din mening en statslig eller kommunal opgave? - Opgaven udføres kommunalt, men der skal gerne statsligt være en opmærksomhed på, at kvaliteten opretholdes og udvikles. Kommunerne må ikke kunne sætte økonomi over kvalitet. Er sprogundervisningen et område, der bør udsættes for konkurrence – i givet fald hvorfor? - Hvis opgaven konkurrenceudsættes, skal kriterierne være klare. Der skal for eksempel være parametre som uddannede undervisere, kontakt til arbejdsmarkedet, uddannelsesverdenen og civilsamfundet. Det er ikke nok at undervise i forhold til, at de voksne udlændinge skal bestå test. Så vil det hurtigt blive en effektiviseringsopgave mere end en vej til det danske samfund.

Lotte Rod (Radikale Venstre) og Esben Lunde Larsen (Venstre) har ikke svaret trods flere henvendelser.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

ROMANER TIL

ARBEJDSMARKEDSRETTET DANSK »Arbejde og samfund« er en ny serie velegnet til arbejdsmarkedsrettet dansk. Ud over de gode historier giver romanerne ordforråd til det danske arbejdsmarked og tematiserer bl.a. integration, arbejdspladskultur, arbejdsmiljø, fagforeninger og udfordringerne ved at skabe sig et liv i et nyt land. Der er kommunikative og modultestforberedende opgaver til fri print på www.spf-herning.dk. Tre venner og Livet går så hurtigt er i papirversion, som e-bog og som lydbog til køb, udlån og streaming. Priser fra kr 78,- excl moms

Special-pædagogisk forlag · Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595 pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495 Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595 Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995 London, 6 dage fra kun kr. 1.995 Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

NR_02_Uddannelsesbladet_178x111mm.indd 1

Studlieherleevejsrdeenr ti

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.” Kontakt: 86 20 77 80 | cabh@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

22-01-2015 10:24:45

Eud-reformen bygger mere på mavefornemmelser og von hørensagen end på viden og forskning, siger lederen af det nationale center for erhvervspædagogik.

SUDOKU SVÆR

SUDOKU LET

7 8

9 4 2

7 9

3 1 9

5 2

4 4

9 8

1 2 5

6 1

5 1

4 7

2 3

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

KLAR TIL REFORMEN? Nyt materiale til erhvervsuddannelserne.

Forlaget Munksgaard og Hans Reitzels Forlag er gået sammen om at udvikle et helt nyt, digitalt læremiddel til de nye indgange på grundforløbets første del. Portalerne er fleksible og er bygget op af række temaer, der indeholder grundtekster, cases og en masse opgaver. Temaerne kan kombineres på kryds og tværs og tilpasses ud fra fagmål, fagretninger og den aktuelle klasse.

Prøv portalerne af - gratis Vi er netop nu ved at bygge portalerne op, men du kan allerede nu kigge med. Gå ind på www.eud.munksgaard.dk og læs mere om vores portaler Sundhed GF1 og Fødevarer GF1.

Gå ind på www.eud.hansreitzel.dk og læs mere om vores portal Merkantil GF1.

Materialerne er lavet af dygtige undervisere med indgående kendskab til uddannelserne og elevgrupperne, og trækker på den nyeste viden om didaktik, læring og faglig læsning.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller ønsker, hører jeg meget gerne fra dig. Med venlig hilsen Lissi Hansen

Forlagsredaktør Lissi Hansen: e-mail: lh@munksgaard.dk tlf: 3375 5958 / 5098 0503

Vi skriver historie her i dag, sagde tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, da han og Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan underskrev partnerskabsaftalen. Det er Det Sociale Netværks første partnerskabsaftale.

UDDANNELSESFORBUNDET GÅR SAMMEN MED NYRUP OM AT HJÆLPE SÅRBARE UNGE Uddannelsesforbundet og Det Sociale Netværk indgår partnerskabsaftale. A F M A R I E B E G T R U P – F O T O : M AT H I A S B R O U N D A L

samarbejde vil Uddannelsesforbundet og Det Sociale Netværk nu styrke den sociale indsats rettet mod sårbare unge og ved fælles hjælp begrænse det antal unge, som falder ud af en ungdomsuddannelse. Mere end hver tredje af de unge, der begynder på en ungdomsuddannelse, falder fra. Og de fleste har psykiske og personlige problemer, hvor ensomhed og depression er mest udbredt. Formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, fortæller, at oplevelsen er, at mange unge, som har det rigtigt svært på uddannelsesinstitutionerne, mangler et netværk og en ordenlig stabil voksenkontakt. - Men uddannelsesinstitutionerne har ikke ressourcer til at være den voksenkontakt. Og uden den voksenkontakt kommer de sårbare unge ikke igennem deres uddannelsestilbud. Derfor er vi er glade for at få muligheden for at henvise til og synliggøre det arbejde, som Det Sociale gennem et aktivt

Netværk yder, siger Hanne Pontoppidan. Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen står i spidsen for Det Sociale Netværk og tror på, at de med partnerskabet får en vigtig ”nøgle” til de unge. - Med partnerskabet bliver det lettere at åbne dørene til lærerne og uddannelsesinstitutionerne. Vi får nøgler til at kunne give tilbud til de unge, og det er et o.k.-stempel af, at vi er godt kvalificeret til at være en håndsrækning og et værktøj for lærerne, siger Poul Nyrup Rasmussen. Den tidlige indsats

Foreningen Det Sociale Netværk står bag en række aktiviteter, hvor der er stor fokus på den tidlige, forebyggende indsats, så de unge får den rigtige hjælp, før problemerne vokser sig store. Et af initiativerne hedder Headspace, hvor unge kan henvende sig direkte og få åben, gratis rådgivning i en række centre og via en chatservice. Headspace har også en udgående opsøgende rådgivning til blandt andre er-

hvervsskoler, produktionsskoler og VUC. - Det, som er så fantastisk, er, at vi her sætter ind, inden den unge bliver en klient. Vi får fat i en sårbar ung, som vi kender ude på skolerne og ser ude på skolerne, men som vi ikke har noget tilbud til, for det har det etablerede Danmark ikke. Det er der, Det Sociale Netværk sætter ind, siger Hanne Pontoppidan. Partnerskabets første mål er at udvikle, udbrede og formidle viden blandt elever, lærere og vejledere på især erhvervsskolerne, produktionsskolerne og VUC om unge og psykisk sårbarhed, så de sårbare unge på et tidligt tidspunkt kommer på eget livsspor igen, og færre falder fra ungdomsuddannelserne. •

Læs mere om Det Sociale Netværk og foreningens aktiviteter på psykisksaarbar.dk Læs partnerskabsaftalen på uddannelsesforbundet.dk

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

ERHVERVSSKOLEREFORMEN

– SPØRGSMÅL OG SVAR Der var massiv spørgelyst om erhvervsskolereformen, da Uddannelsesforbundet i to runder inviterede vejledere og erhvervsskolelærere til at stille spørgsmål direkte til Undervisningsministeriets læringskonsulenter. Her får du nogle af de mange spørgsmål, der blev stillet, og svar, der blev givet. A F H E I D I K V I STG A A R D G Ü T T L E R F OTO : M I K K E L Ø S T E R G A A R D

DE IKKE-UDDANNELSESPARATE SKAL REVURDERES AF SKOLERNE, HVIS DE FÅR 02 TIL AFGANGSPRØVEN. HVORFOR?

- Man kan have udviklet sig så meget siden vurderingen, at erhvervsskolen vurderer, at det alligevel vil kunne fungere, når man nu også har bestået sin afgangsprøve. Så skal man have en chance.

HVORDAN SKAL VI KONKRET REVURDERE UU’S VURDERING? DET ER SVÆRT UD FRA EN HALV TIMES SAMTALE?

- Ja. Vejledningerne til, hvordan det skal ske, burde komme i maj. Men det er oplagt at tale med UU’erne, som har lavet vurderingen.

HVAD MED DEM, SOM IKKE ØNSKER GAVEN? SKAL DE GÅ PÅ FØRSTE DEL, UANSET OM DE HAR LYST ELLER EJ?

- De kan kun starte direkte på grundforløbets anden del, hvis de har en uddannelsesaftale eller laver noget andet i det halve år, inden de kan starte. Men det er vigtigt at understrege vigtigheden af første del. Vi ved, at mange målrettede unge alligevel ikke gennemfører uddannelsen, de startede på. De løber panden mod en mur, når de ikke kan få en uddannelsesaftale, eller når det går skidt de første tre måneder på praktikstedet. Statistikken viser, at noget går galt. Derfor skal vi insistere på afklaring og kompetenceudvikling, som skal gøre eleven stærkere i forhold til valg og gennemførelse af uddannelse. Derfor: ingen genveje.

3 KOMMER MAN DIREKTE FRA GRUNDSKOLEN, KAN MAN STARTE PÅ GRUNDFORLØBET FREM TIL AUGUST ÅRET EFTER. MEN VENTER MAN PASSIVT, KAN MAN STARTE DIREKTE PÅ FORLØBETS ANDEN DEL I JANUAR. HVORFOR?

- Intentionen er, at man starter i første del, hvis man kommer direkte fra grundskolen. Men går man ud af 9. eller 10. klasse og vælger sofaen i et halvt års, så får man faktisk mulighed for at starte direkte på forløbets anden del i januar. Da har vi nået udløbet af det kalenderår, hvor man opfyldte undervisningspligten, eller hvor man forlod 10. klasse. Belønner man dem, som ikke fik startet på en uddannelse? Nej, for det er ikke en belønning som ung at starte direkte på anden del, hvor man har valgt sin uddannelse. Tror man det, har man misforstået reformens intention. Grundforløbets første del er faktisk en gave. Her får den unge lov at afprøve sit uddannelsesønske af.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

HVORDAN SIKRER VI ET FAGFAGLIGT INDHOLD PÅ FØRSTE DEL, NÅR VI KUN MÅ INTRODUCERE?

- Mange vil komme direkte på grundforløbets anden del. Derfor kan man ikke tage afsæt i, at der skal være sket en bestemt fagfaglig kompetenceopbygning på første del, for at man kan klare sig videre. Men intet forhindrer, at de lærer om faget, de skal jo netop afklare, om dét er dem. Men formålet er ikke fagfaglig kompetenceopbygning – det er uddannelsesafklaring og modenhed. Man kan således heller ikke dumpe GF1; det er et grundforløb, som man gennemfører.

KAN ELEVER BEGYNDE PÅ GRUNDFORLØBETS FØRSTE DEL IGEN, HVIS DE SPRINGER FRA I 19. UGE?

- Nej. Har man været der én gang, kan man aldrig få lov igen - gennemført eller ej. Men man kan skifte fagretning inden for sit hovedområde, man kan bare ikke starte forfra. Man kan skifte retning undervejs i grundforløbets første del, hvis skolerne eller afdelingerne indbyrdes vil tage imod hinandens elever. GF1 skal kvalificere bredt til alle grundforløb 2. Derfor kan en elev skifte fagretning flere gange, hvis skolen kan godtgøre, at det sammenhængende hjælper eleven med at blive afklaret.

8 7

Du kan finde slides fra infomøderne på uddannelsesforbundet.dk under Kurser og konferencer  Materiale fra afholdte kurser og konferencer

KAN MAN DISPENSERE FRA OVERGANGSKRAVENE?

- Som udgangspunkt: nej. Men mener man, kravene er helt hen i vejret, ville jeg gå i dialog med det faglige udvalg, som har stillet dem. Ministeriets tilgang er, at overgangskrav skal være noget, som er nødvendigt for, at man kan indgå uddannelsesaftale og begynde at arbejde med det samme. I nogle uddannelser har de faglige udvalg stillet overgangskrav i form af grundfag på forholdsvis høje niveauer - eller forholdsvis mange grundfag. Det er nyt.

NOGLE AF KRAVENE ER UMULIGE AT NÅ PÅ 20 UGER. FOR ORDBLINDE, SOM SKAL HAVE SAMME RETTIGHEDER SOM ALLE ANDRE, ER DET ENDNU MERE UMULIGT. ER DET RIMELIGT?

- De faglige udvalg, som har stillet kravene, er ikke under ministeriet. Men ja, der er en kæmpe udfordring. Og det kyniske svar er, at det for nogle ikke vil være realistisk at tage bestemte uddannelser. De skal vejledes til noget andet. Det er konsekvensen af, at vi har hævet kravene og barren for, hvad der skal til for at tage en erhvervsuddannelse. Og ja, samfundet står med en udfordring, som den her reform ikke løser. Det er jo politiske beslutninger, og det bliver lidt vigtigt at vænne sig til tanken om, at der er nogle, som ikke kan komme ind. (Muligheden for at forlænge på baggrund af individuelle behov er helt forsvundet – også for ordblinde, red.)

BESTÅR MAN IKKE GRUNDFORLØBSPRØVEN, KAN MAN SUPPLERE UDEN AT BRUGE ET NYT GRUNDFORLØBSFORSØG?

- Ja. Dumper man til en prøve, som følger eksamensbekendtgørelsen, har man ret til en omprøve, og før man kan gå til omprøve, vil det nogle gange forudsætte ekstra undervisning. Er det tilfældet, er der en paragraf i loven, som siger, at erhvervsskolen skal tilbyde supplerende undervisning, hvis hensynet til den unges uddannelse taler for det. Og det gør det jo her. Men det er ikke supplerende undervisning, man kan udbyde som holdundervisning. Det er for denne elev, som er dumpet. Og dét tæller ikke som et forsøg, det er stadig det samme grundforløb, man går i.

11 SKAL MOTION VÆRE EN DEL AF HOVEDFORLØBET, ELLER ER DET KUN PÅ GRUNDFORLØBET?

I SUSPENDERER REGLEN OM 20 UGER FOR DE HER ELEVER?

- Nej, de to regler har intet med hinanden at gøre. Grundforløbet varer stadig 20 uger. Men når man dumper en prøve, siger loven, at skolen skal give den elev supplerende undervisning, for at eleven kan komme til at bestå. Det er ikke et nyt hamsterhjul.

- Motionen er tænkt som et didaktisk princip, der kan styrke motivation, trivsel og koncentration. Det giver også god mening på hovedforløbet. Men det er et SKAL på grundforløbet og et KAN på hovedforløbet.

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

KRONIK

Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Et teoretisk og praktisk bud på, hvordan pædagogisk ledelse kan skabe rammer for, at undervisere overfører og anvender det, de lærer på diplomuddannelserne, til at udvikle og kvalificere skolens undervisning. Citaterne er fra undervisere, der er i gang med en erhvervspædagogisk diplomuddannelse.

diplomuddannelse skal være med til at løfte kvaliteten af undervisningen på erhvervsskolerne. Det sker ikke af sig selv, men kræver, at underviserne faktisk anvender det, de lærer, i en ny praksis. Pædagogiske ledere på erhvervsskolerne bør derfor påtage sig den pædagogiske ledelsesopgave, det er at støtte og udfordre underviserne i at afprøve den nye viden i forhold til konkrete arbejds-opgaver. den erhvervspædagogiske

AF ANNE-BIRGITTE ROHWEDDER, PÆ DA G O G I S K L E D E R P Å R A N D E R S S O C I A L - O G S U N D H E D S S KO L E , M A S T E R I PÆ D A G O G I S K U DV I K L I N G SA R B E J D E

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

pædagogisk ledelse fremstår i dag som

et klart politisk og forskningsmæssigt ideal, der skal styrke kvaliteten af undervisningen på erhvervsskolerne. God pædagogisk ledelse beskrives blandt andet som:”lederens deltagelse i undervisernes efteruddannelse og kompetenceudvikling”. Hvert år investerer skolerne store ressourcer i den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Alt for ofte opleves diplomuddannelsen som en privat sag, hvor underviserens fokus er rettet mod tilegnelse af akademisk viden, opgaveskrivning og eksamenspræstation. ”Jamen, det var da bare sådan noget, der er ligesom sådan - det var ikke noget vi drøftede eller fik spurgt ind til, eller der ligesom blev en del af teamet. Det skulle bare overstås og aflevere en opgave."

At få det optimale ud af de menneskelige og økonomiske ressourcer, vi lægger i diplomuddannelser, kalder på pædagogisk ledelse af kompetenceudvikling. Min oplevelse er dog, at rigtig mange ledere står tilbage med et praktisk problem: hvornår og hvordan? Projekterfaringer viser, at dialog om læringsmål og drøftelse af den enkelte undervisers motivation for transfer, tvungen refleksion og undervisningseksperimenter med efterfølgende klasserumsobservation og feedback er konkrete pædagogiske ledelsestiltag, der virker også i praksis. Hvis diplomuddannelser for alvor skal føre til et løft af skolernes undervisningskvalitet, kræver det, at underviserne faktisk anvender det, de lærer, til at udvikle og kvalificere praksis. Denne læringsmæssige udfordring indfanges af transferbegrebet. læringsteoretisk som det at anvende viden og kunnen lært i en sammenhæng til at kvalificere handling i en anden sammenhæng (Bjarne Wahlgren). Der er tre forhold, der har betydning for, hvorvidt og hvordan underviserne opnår læringsmæssig transfer i forbindelse med diplomuddannelserne. tr ansfer defineres

• Undervisernes motivation og personlige forudsætninger for at overføre og anvende det, de lærer på diplomuddannelsen, til praksis. • Diplomundervisningens didaktik. • Transferklimaet på erhvervsskolerne. Alt for ofte overlader vi dog ansvaret for transfer til samspillet mellem underviserens personlige forudsætninger og den undervisning, der foregår på diplomuddannelsen. Vi overser dermed transferklimaets betydning og påtager os ikke den pædagogiske ledelsesopgave, det er at støtte og udfordre underviserne i at afprøve den nye viden i forhold til konkrete arbejdsopgaver. og praksis har stor betydning for, hvor udfordrende underviserne oplever transferprocessen. De klassiske akademiske dyder og metateoretiske perspektiver, som underviserne ofte præsenteres for på diplomuddannelserne, kan for nogle undervisere blive så abstrakte i forhold til hverdagens praksis, at afstanden mellem teori og praksis kan opleves alt for stor. ”Det er godt nok noget langhåret noget indimellem, og jeg har faktisk også haft rigtig svært ved at se - og spørgsmålet er, om jeg nogensinde ser - den der røde tråd i selve modulet. Det er meget teori, synes jeg; jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal sige det.” Min erfaring er, at især nye undervisere, der går i gang med en diplomuddannelse, efterspørger teorier og didaktiske metoder, der er umiddelbart handlingsanvisende for praksis. Vi risikerer derfor, at der kan opstå et demotiverende modsætningsforhold mellem undervisernes læringsbehov og diplomuddannelsens curriculum. ”Jeg havde nok håbet, at jeg kunne få noget … ej få noget det lyder sådan lidt. Men at det gav noget i retning af … hvad skal man sige ... handlingsanvisende.” Den pædagogiske leder har en pædagogisk opgave i at styrke underviserens blik på samspillet mellem teori og praksis, således at denne kobling erkendes og opleves meningsfuld for underviserne. Er sammenhængen mellem det, der læres på diplomuddannelsen, og underviafstanden mellem teori

serens praksis synlig for underviseren, fremmes motivationen for transfer. centralt begreb i jagten på transfer. I min optik er især refleksion i tilknytning til konkrete praksissituationer med til at fremme transfer. Når teori møder praksis, giver det mulighed for at tænke nærmere over, hvordan konkrete erfaringer kan generaliseres, og nye perspektiver og nye handlemuligheder dukker op. Teoretiske refleksioner i praksis bidrager ikke blot til læringsmæssig transfer, men kan også bidrage til, at underviserne reflekterer kritisk over egne grundlæggende antagelser om undervisning og læring. Den amerikanske uddannelsesforsker Donald Schön refereres ofte, når vi taler om, hvordan og hvornår praktikere reflekterer. Centralt for Schöns teori er begrebet refleksion-i-handling. Når den kompetente underviser løser udfordrende arbejdsopgaver, er refleksionen ifølge Schön indlejret i selve handlingen. Refleksion og handling er altså ikke nødvendigvis to adskilte processer. Formålet med refleksion-i-handling er at justere og forbedre handlingerne under selve opgaveløsningen. Refleksion indebærer ifølge Schön en eller anden form for handlingseksperiment. Praktikeren eksperimenterer ved at afprøve sine tanker gennem justeringer af handlinger. Det er Schöns blik for eksperimentet som afsæt for refleksion, der i denne sammenhæng er særlig interessant. refleksion er et

efter pædagogiske ledelsestiltag, der kan støtte undervisernes transferproces, vil jeg tillade mig at forlænge den tidsmæssige dimension af refleksioni-handling og eksplicitere det eksperimenterende og refleksive element. Dermed fremstår ikke blot en nyttig forståelsesramme for praksisreflekteret transfer, men også en praktisk åbning for pædagogisk ledelse. Ved at anvende eksperimentet som pædagogisk ledelses-greb sættes rammen for, at underviseren kan justere og udvikle sine handlinger gennem teoretiske refleksioner i konkrete praksissituationer. i min søgen

Begrebet eksperiment refererer til handlinger, som skal igangsætte og undersøge noget med henblik på at samle ny viden og erfaringer. Der er altså ikke på forhånd valgt den perfekte løsning på et problem. ”Eksperiment” viser sig dermed som et særligt nyttigt begreb, da det orienterer os mod læring og udvikling og samtidig skaber en arena for praksisreflekteret transfer. gennemfører vi systematisk en række tiltag, der netop med afsæt i en eksperimenterende praksis skal hjælpe underviserne til at overføre diplomuddannelsens teorier til handling i praksis. Før diplomstart inviteres underviserne i makkerpar til en dialog med den pædagogiske leder omkring det forventede læringsudbytte. Intentionen er at afdække nogle af de pædagogiske problemstillinger, underviserne oplever i deres praksis og skærpe undervisernes bevidsthed om, hvordan diplomuddannelsens teorier kan være med til at bringe nye forståelser og handlinger i spil. Dialogen med den pædagogiske leder er med til at fremme undervisernes motivation for at anvende det, de lærer, og styrke kompetenceudviklingens forankring i organisationen. ”I princippet kunne skolen bare sende os afsted … og så var det mit ansvar, hvad jeg får ud af det, og hvordan jeg vil bruge det … Jeg tænker, at det er noget, vi er sammen om nu.” Transferforskningen peger på, at det er vigtigt for den lærende, at hun har mulighed for at drøfte det lærte med andre i samme situation. I praksis er det derfor oplagt at lade kolleger indgå i en slags praksisforankrede studiegrupper eller makkerpar. Samme makkerpar mødes omkring en tvungen teori-praksis-refleksion. i egen organisation

skabe en struktur, hvor underviserne kan reflektere over, hvordan teorien fra diplomuddannelsen kan overføres og anvendes i egen praksis. Underviserne opmuntres til at diskutere, hvordan den lærte teori kan anvendes i situationer, de selv vælger. Med afsæt i de teoretiske refleksioner planlægger unintentionen er at

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

KRONIK

derviserne i fællesskab de konkrete undervisningseksperimenter. Den pædagogiske ledelsesopgave bliver i denne sammenhæng at tage ansvar for den praktiske planlægning af mødet, at styre og fastholde den refleksive proces og at støtte underviserne i at blive konkrete i planlægningen af eksperimenter. ”Det er en kæmpe hjælp, at det ligesom er noget, du har taget dig af. At det ikke er noget, vi selv skal tage os af. For det synes jeg faktisk er noget af det, der kan være svært at få gjort i det daglige. Og så tænker jeg, at det er rigtig godt, at der sidder nogen og styrer."

lederen at finde en naturlig vej ind i klasserummet. Den privatpraktiserende underviser er stærkt kulturelt forankret og kan skabe modstand fra underviseren og hos lederen i forhold til at overskride dørtærsklen. Undervisningseksperimenter tilbyder den pædagogiske leder en naturlig vej til observation i klasserummet og dermed en adgang til at kunne give målrettet og anerkendende feedback. Man kan også med fordel lade underviserne observere hinandens undervisningseksperimenter og dermed skabe mulighed for kollegial sparring og feedback. ledelsestiltag, der skaber rammer for praksisreflekteret transfer, styrker ikke blot underviserens individuelle læringsproces, men kan med det rette design bidrage til den strasystematiske pædagogiske

feedback nævnes i flere sammenhænge som et pædagogisk ledelsesredskab. Min oplevelse er dog, at det kan være svært for kl asserumsobservationer og

RUND REJSER

fx Alicante / Valencia - New York / Washington Rom /Napoli - Rundrejse i Andalusien

tegiske kompetenceudvikling på skolerne. Hvis vi ikke påtager os denne pædagogiske ledelsesopgave, risikerer vi at afstanden mellem diplomuddannelsens teorier og skolens praksis øges, og at fokus forbliver på aflevering af "den gode opgave" frem for praksisnær kompetenceudvikling og kvalificering af undervisningen. •

Artiklen er baseret på undersøgelsen ”Fra diplomuddannelse til en refleksiv undervisningspraksis - en pædagogisk ledelsesopgave” samt erfaringer fra egen praksis som uddannelsesleder. Læs hele rapporten på: sosuranders.dk/25990.aspx

Prøv noget anderledes og kombinér flere rejsemål på jeres studierejse. Det behøver ikke at være meget dyrere at kombinere to rejsemål end at holde sig til ét. Vi har sammensat et par forslag til gode rejsekombinationer, men kun geografien og jeres fantasi sætter grænsen.

KOMBI- & RUNDREJSER ALICANTE / VALENCIA - 6 dage/ 5 nætter fra kr. 2.998,ROM / NAPOLI - 6 dage/ 5 nætter fra kr. 3.498,RUNDREJSE I ANDALUSIEN - 6 dage/ 5 nætter fra kr. 3.698,NY / WASHINGTON - 8 dage/ 6 nætter fra kr. 6.998,BEIJING / SHANGHAI - 8 dage/ 6 nætter fra kr. 5.498,Priserne inkluderer: Flyrejse t/r, indkvartering inkl. morgenmad (USA undtaget) lufthavnstransfer, transport mellem rejsemålene. Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres studierejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Heine Pedersen

NYE SPÆNDENDE RUNDREJSER STORT SPÆNDENDE FAGPROGRAM TURPROGRAM EFTER JERES ØNSKE Annonce_Rundrejse_maj15.indd 1

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

Lise S. Pedersen

Kirsten Kallesøe

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 5/13/2015 1:50:11 PM

ERHVERVSSKOLEN NORDSJÆLLAND:

INGEN BLIVER HOLDT ANSVARLIG Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har opgivet at placere et ansvar for de problemer, der for tre år siden kastede Erhvervsskolen Nordsjælland ud i alvorligt økonomisk stormvejr.

AF MIKKEL KAMP

eller bestyrelsen bliver stillet til ansvar for det økonomiske kaos, der ramte Erhvervsskolen Nordsjælland tilbage i 2012. En undersøgelse fra Kammeradvokaten har ellers slået fast, at de økonomiske problemer skyldtes manglende professionalisme. I 2012 kom det frem, at flere års overskud i 2011 var vendt til et underskud på 54 millioner kroner. Det kostede omkring 80 medarbejdere jobbet, direktøren røg samme vej, fordi bestyrelsen ikke stolede på de regnskaber, han lagde frem, og senere trådte bestyrelsen selv tilbage. Siden er der kommet styr på økonomien, men forrige år udtalte undervisningsminister Christine Antorini, at ministeriet ville undersøge, om nogen i ledelsen eller bestyrelsen kunne gøres ansvarlig. Nu er Kammeradvokaten færdig med sine undersøgelser, der bekræfter billedet af en økonomi, der sejlede. ”På baggrund af Kammeradvokatens sagsfremstilling vurderer styrelsen, at de økonomiske problemer på Erhvervsskolen Nordsjælland skyldes manglende professionalisme i skolens administration. Der var problemer med basale økonomistyringsfunktioner, mangelfuld styring af og overblik over skolens indtægter og udgifter, manglende styring af lønomkostninger samt en betydelig personaleudskiftning i administrationen,” skriver styrelsen på sin hjemmeside. Her fremgår det også, at ingen bliver holdt ansvarlig for rodet. ”For at kunne placere et erstatningsretligt ansvar for de økonomiske problemer på skolen skal der dog kunne dokumenteres en direkte årsagsforbindelse mellem et ledelsessvigt og skolens økonomiske tab. Det er ikke muligt på det nuværende grundlag, konkluderer Kammeradvokaten, der også vurderer, at omkostningerne ved at forfølge en erstatningssag ikke vil stå mål med en potentiel erstatning.” • ingen fra ledelsen

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

LÆSERBREVE

Er din kollega også o.k.? der er arbejdskamp på mange fronter for tiden – kabinepersonale, piloter, professionelle fodboldspillere og ikke mindst ansatte på Uddannelsesforbundets områder mærker det på egen krop! Men er det gået op for os alle sammen, at det er det, det er: arbejdskamp og kamp for sikring af ret til kollektive overenskomster? Vi kan ikke tillade os at efterlade nogen på perronen. Det var tæt på i ’13 og i ’15. Dette må ikke ske igen i ’18. Vi må derfor alle organisere os i fællesskab og derved stå rustet til de nye udfordringer, der er og kommer i fremtiden. En fremtid, hvor presset på de kollektive overenskomster vil blive stadigt stigende for på den måde at gennemtvinge individuelle afta-

ler om løn og arbejdstid. Vi kan ikke stiltiende se på, at ansatte er udsat for løndumping og uden sygedagpenge, barselsmuligheder eller pension. Dertil kommer arbejdsgivernes stigende omgåelse af ferielovgivningen samt ønske om fuld rådighed over medarbejdernes tid uden lønkompensation. Derfor har vi brug for kollektive overenskomster til at sikre hinandens arbejdsvilkår, for kun via dem kan vi begrænse del og hersk-tankegangen og forsøge at komme new public management til livs. Derfor er det vigtigt, at alle ansatte på vores arbejdspladser er med i fællesskabet, for kun hvis vi står sammen om vores krav om ordentlige arbejdsforhold og arbejds-

Erhvervsskolerne har også inklusionsvanskeligheder tid har der været en del læserbreve i de lokale aviser om inklusionsvanskeligheder i folkeskolen. Der skrives om bekymringer for inkludering af børn med specielle behov, som handler om besparelser, frustrationer og dårligt læringsmiljø for de børn, der har specielle behov for læring. Og det kan jeg godt forstå. Min søster er pædagog på en folkeskole, og hun var næsten ved at tude, da jeg spurgte om, hvordan det går med at inkludere alle børn i samme klasse: ”De svage børn stikker af, og så må vi pædagoger prøve at finde dem. De gemmer sig, og vi har altså ansvaret for dem. De kan ikke klare at være sammen med en almindelig klasse,” svarede hun. Jeg har været erhvervsskolelærer i snart 25 år. Erhvervsskolerne overtager stort set alle typer unge mennesker fra folkeskolen, som starter på en ungdomsuddannelse og senere også på efteruddannelser, og jeg kan godt genkende en elevs adfærd fra ung til ”gammel”. Erhvervsskolerne har altså altid skullet inkludere både svage og stærke elever i samme klasse, og det tror jeg ikke ændrer sig i min tid. Og tro mig, det er en udfordring, der gør, at det aldrig bliver kedeligt at være lærer, men også en kæmpe indsats for at prøve at give alle en læring. Det fedeste som faglærer er at opleve, når en umulig elev bliver moden og gerne vil lære. Erhvervsskolerne har også inklusionsvanskeligheder. i den senere

Søren H Hansen faglærer, EUC Sjælland

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

miljø, kan vi lokalt og centralt sikre forholdene for alle vores kolleger. Vi har en forpligtelse til at kæmpe for alle kollegers vilkår og særligt for dem, der ikke er stærke nok til at kæmpe for dem på egen hånd. Vi skal alle sammen være med til at sætte fællesskabet på dagsordenen, for: Man løfter bedst, når man løfter i flok!

Morten Bay og Lotte Klein medlemmer af Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse

BERLINSPECIALISTEN Danmarks førende i grupperejser til Berlin Kombinerer studietur og undervisning Opgaver og idéoplæg Tlf. 8646 1060 berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk NU OGSÅ BILLIGE TURE TIL FLENSBURG OG HAMBURG

Redaktionen har modtaget følgende bøger. Nogle af dem vil blive anmeldt i kommende numre af Uddannelsesbladet.

selvfortalt. Autofiktioner på tværs: Prosa, lyrik, teater, film

FAGBØGER

grafiske romaner

platon i udvalg iv. Phaidros, Charmides, Ion

Af Christian Gorm Tortzen. Gyldendal 2015. 184 s. 122 kr. sociale medier, sociale dilemmaer

Af Jacob Brøndum Pedersen m.fl., red. Frydenlund 2015. 95 s. 149 kr. paroles francophones

Af Mette Bering & Mimi Sørensen. Gyldendal 2015. 80 s. 129 kr. flipped learning - vejen til engageret læring

Af Jonathan Bergmann & Aaron Sams. Turbine Akademisk 2015. 203 s. 299,95 kr. bæredygtig turisme - i en global verden

Af Peter Bejder m.fl. Turbine 2015. 64 s. 229,95 kr. den store løgn om uddannelse. Et opgør med selvmodsigelserne i det danske uddannelsessystem

Af Jacob Fuglsang. Gyldendal 2015. 264 s. 199,95 kr. tekster på tværs

Af Bente Aamotsbakken & Susanne V. Knudsen. Klim 2015. 261 s. 299,95 kr. læringens fundamenter - teorier og perspektiv

Af Poul Behrendt & Mads Bunch. Dansklærerforeningen 2015. 272 s. 189 kr. Af Hans-Christian Christiansen & MImi Olsen. Dansklærerforeningen 2015. 240 s. 189 kr. femårs litteratur 2010-2014

Af Brian Andreasen m.fl. Systime/Dansklærerforeningen 2015. 244 s. 180 kr. Også som iBog m/videoklip, arbejdsspørgsmål mv. sproget arbejder

Af Birgitte Darger m.fl. Systime/Dansklærerforeningen 2015. 158 s. 148 kr. Også som iBog m/videoklip, interaktive opgaver mv. og som eBog. håndbog til dansk. Litteratur, sprog, medier

Af Ole Schultz Larsen & Grete Ravn Nielsen, red. Systime/Dansklærerforeningen 2015. 323 s. 268 kr. Også som iBog m/videklip mv. og som eBog. livet går så hurtigt. Arbejdsmarkedsdansk

Tre venner. Arbejdsmarkedsdansk Af Ulla Graumann. Special-pædagogisk forlag 2015. 53 & 56 s. 78 kr. pr. stk. Også som lydbog og e-bog. matema10k. Statistik matematik B- og A-niveau

Af Michael Agermose Jensen & Uwe Timm. Frydenlund 2015. 320 s. 299 kr.

Af Mikael Jensen, red. Klim 2015. 231 s. 299,95 kr. på godt og ondt 6 . Skilsmisse på godt og ondt 7. Danmark rundt

CDR-Forlag 2015. Tekstbøger af Adil Erdem. 80 s. 98 kr. Øvebøger af Kirsten Rønning Nielsen. 96 s. 98 kr. fagdidaktik i sprogfag

Af Hanne Leth Andersen m.fl. Frydenlund 2015. 151 s. 199 kr. blik på byen. Introduktion til bysociologi

Af Klaus Eskelund & Kristian Gustavussen. Columbus 2015. 176 s. 143 kr.

SKØNLITTERATUR vandets vogter

Af Emmi Itäranta. Turbine 2015. 312 s. 299,95 kr. cocos dagbog - en vampyrpiges dagbog.

Tegneserieroman

Af Gerda Maria Pum & Iris Blanck. Turbine 2015. 168 s. 249,95 kr. like me

velfærdsstaten under pres

Af Thomas Feibel. Turbine 2015. 164 s. 249,95 kr.

Af Victor Bjørnstrup m.fl. Columbus 2015. 256 s. 143 kr.

vi er ikke sådan nogen, der får hinanden til sidst

elektronikbogen. Elektronikfagets grundbog

Praxis 2015. 187 s. 375 kr.

Af Katarina Sandberg. Turbine 2015. 284 s. 279,95 kr.

dansk. I serien mål og midler

elefanter ser man ikke. Ungdomsroman

Af Thomas Illum Hansen. Klim 2015. 204 s. 299,95 kr. billedkunst. I serien mål og midler

Af Knud Erik Christensen m.fl. Klim 2015. 214 s. 299,95 kr. højskolepædagogik. Livsoplysning i praksis

Af Rasmus Kolby Rahbek m.fl. Klim 2015. 254 s. 299,95 kr.

SORTE SVANE. UNGDOMSTHRILLER

Af Gideon Samson. Turbine 2014. 264 s. 299 kr. Sorte svane handler om veninderne Rifka og Dyveke. Rifka er under den pæne overflade en ondskabsfuld 12-årig, som ynder at lave grove numre med alle omkring sig. Rifkas bevæggrunde for at lave disse numre er ikke direkte beskrevet, og om det er, fordi Rifka er direkte ond, psykotisk eller higer efter sine forældres opmærksomhed, må det være op til den enkelte læser at spekulere i. Dyveke er en angstplaget 12-årig, som er henrykt for at være Rifkas bedste veninde - faktisk hendes eneste veninde - i en klasse, hvor Rifka styrer alle omkring sig. Dyveke har flere gange moralske skrupler over de grove løjer, Rifka udtænker, men skrider ikke ind af frygt for at miste venskabet med Rifka. Bogens handling centrerer omkring Rifkas iscenesættelse af sin egen bortførelse og død. Rifka vil gerne opleve sin egen begravelse og se alle sørge over hendes død. I samarbejde med Dyveke får de arrangeret Rifkas forsvinden. En plan, som ifølge Rifka ikke kan gå galt. Sproget i bogen er meget let og vil kunne læses af de fleste fra 12 år og opefter, men jeg kan dog ikke anbefale bogen til 12-årige pga. den lidt voldsomme handling og ikke mindst bogens afslutning. Bogens målgruppe, vil jeg sige, er fra 15 år og opefter. Den vil kunne generere mange moralske diskussioner og bruges i overbygningen eller til læsesvage voksne. Bogens hovedpersoner er godt nok 12 år gamle, men mange af deres handlinger er ikke alderstypiske og meget ældre personer, deriblandt mig selv, vil kunne genkende deres tanker og følelser, selv om de er ekstreme. På mange måder minder bogens stil om Janne Tellers Intet, som efterhånden er en dansklærer-klassikker. Bogen behandler emner som moral, selviscenesættelse og venskab. Mette Kokholm

LÆREREN SOM FORSKER

Af Mary Brekke & Tom Tiller, red. Klim 2014. 324 s. 299 kr.

Af Susan Keller. Turbine 2015. 178 s. 249,95 kr. dem, der ikke findes. Ungdomsroman

Af Simon Stranger. Turbine 2015. 188 s. 249,95 kr. drømmen. Ungdomsroman

Af Marcus Birro. Turbine 2015. 189 s. 249,95 kr. stormester. Ungdomsroman

Af David Klass. Turbine 2015. 223 s. 279,95 kr.

Læreren som forsker har som undertitel Indføring i forskningsarbejde i skolen, hvilket nok kan give en del kvababbelse, hvis læseren tænker på traditionel naturvidenskabelig og sociologisk forskning. Forbehold mod emnet fejer bogens indhold dog hurtigt af bordet med den klare, velunderbyggede og pædagogisk rele-

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

vante tekst. Bogen "retter sig mod studerende og undervisere i læreruddannelsen og på praktikskolerne, og skifter man lærer ud med sygeplejerske, pædagog eller socialrådgiver, er bogen også fuldt ud anvendelig og aktuel på disse professionsuddannelser" (citat fra pressemeddelelse). Et hurtigt blik på den overskuelige indholdsfortegnelse viser, at der er fire hovedafsnit af forskellig længde og med følgende overskrifter: Forskning i skolens hverdag, Tre klassiske modeller (om observation: at indtage klasseværelset med sine egne sanser), Forskningsværktøjer i praksis (videoobservation som forsknings- og udviklingsredskab I skolen) og Den nye læreruddannelsesvej. Det er afgørende for hele grundideen om læreren som forsker, at tro og vilje til stadig forandring og faglig udvikling er til stede som åndedrættet i det pædagogiske træf. Derfor er det heller aldrig for tidligt at lære om og træne i målrettet og systematisk forskning. Hvis både teori og praksis bliver inddraget i uddannelsen vil "de nye lærere kunne udgøre et stort og spændende potentiale for fornyelsesarbejdet i skolen," som de to redaktører skriver i forordet. Læreren vil opleve en konstant læring i skolen, hvis læreprocessen i sig selv bliver både motivation og genstand for refleksion, nye spørgsmål og erfaringer - alene og sammen med andre. Herudfra kan der til enhver tid formuleres ønsker om idealer og ønsker i skolen. Vigtigt er det, at alt bygger på en positiv tankerække: "Læreren stiller spørgsmål til, hvordan de forestiller sig en mulig og ønskelig situation, hvilke ændringer de ønsker at foretage for at bevæge sig mod idealet, og de forsøger at kortlægge, hvad de allerede gør, for at bevæge sig mod opstillede mål." (s. 77) Læreren som forsker introducerer meget nyttigt stof og ideer til brug i forskningsbaseret undervisning og opgaveskrivning. Både praktiske fif og stof til overvejelse og diskussion i forbindelse med arbejde i marken. Trialand-error som metode til at lære nyt og få stillet sin nysgerrighed er kendt af ethvert barn. Men den bevidste, systematiske og bearbejdede erfaring stiller krav til både personligt nærvær og engagement. Men det kan ingen skolelov diktere. Ved at stille positive krav og forventninger og give plads til, at læreren/den lærerstuderende arbejder undersøgende og reflekterende med sin egen rolle, kan de ofte omtalte praksischok måske minimeres. I tilgift får begreberne personlig udvikling og livslang læring et stort og vægtigt indhold. Bogens tolv kapitler kan sagtens læses i tilfældig rækkefølge, hvis man fx umiddelbart er specielt interesseret i Livshistorier. Et bio-

grafisk perspektiv i pædagogisk forskning eller Læringscafe som metode. Men denne bog er tydeligvis skrevet på et smittende og lærerigt drive, så den interesserede læser faktisk får svært ved at lægge den fra sig. Bedste anbefaling til alle professionsstuderende. Marianne Bindslev

ULIGHEDENS MANGE ANSIGTER. PERSPEKTIVER PÅ SOCIAL ULIGHED

Af Jakob Glenstrup Jensby & Peter Brøndum. Columbus 2014. 280 s. 138 kr. Målt i gram er denne bog tung som et ondt år og altså ikke nogen håndbog. Selv om man som læser næsten altid vil kunne kritisere og pege på klodsede formuleringer, emner eller disponering af stoffet, er det med vægten vist det eneste, der kan være at udsætte på denne bog. Ulighedens mange ansigter - perspektiver på social ulighed både fremstår umiddelbart og bekræfter ved nærlæsning, at Jensby og Brøndum besidder gedigen faglighed og stor pædagogisk erfaring. Ud over deres eget samarbejde har de allieret sig med kapaciteter som professor emeritus Jørgen Erik Hansen og Martin Møller Boje Rasmussen fra CBS. De takkes i forordet for hver deres bidrag og inspiration. Samtidig får læseren så også indblik i, hvor forfatterne vender sig hen efter fagligt modspil. Bogen her er tænkt som en tematisk grundbog til samfundsfag på B- og A-niveau. Den "Giver en grundlæggende introduktion til ulighedens mange dimensioner. En bog, der hiver fat i mange forskellige problemstillinger fra både Danmark og Verden og dækker betydelige dele af kernestoffet i faget." (citat fra pressemeddelelse). Bogen indeholder elleve kapitler. Hvert kapitel omkranses af en præsentation af indholdet og en liste med spørgsmål til at arbejde videre med stoffet. Det usædvanlige ved netop denne bogs udformning af arbejdsspørgsmål er, at de sætter barren højt. Ikke at de er forbeholdt de dygtigste elever - de kræver ganske enkelt, at der bliver læst, tænkt, diskuteret, argumenteret og formuleret noget gods om emnet. Der er en meget fyldig introduktion fra forfatterne i begyndelsen af bogen. Her gøres rede for indhold i og begrundelse for de enkelte kapitler, og hvilke valg elever og lærere har mulighed for at træffe i forbindelse med arbejdet. Ulighedens mange ansigter slutter af med en oversigt over, hvordan bogens indhold stemmer overens med lovens faglige mål og kernestoffet for samfundsfag på niveau A, B og C. Marianne Bindslev

DET RYKKER! DU3

Af Bodil Jeppesen & Grethe Maribo. Alfabeta 2014. Grundbog 136 s. 320 kr. Øvebog 68 s. 55 kr. Lærervejledning 178 s. 499 kr. Et nyt superstærkt materiale til undervisning i dansk som andetsprog på de højeste moduler. Velskrevne tekster, inciterende emner, der kommer godt rundt inden for samfundsinstitutioner, kultur og natur. Rigeligt med stof til at fange kuristernes interesse. Ja tak! Oven i det er lærebogen velillustreret; foto, grafik og layout arbejder sammen i en appetitlig enhed. Det rykker! Har dertil en rigdom af forslag til forskellige øvelser, der kan sætte liv i interaktionen i klassen. Tyngdepunktet ligger klart ved det kommunikative sprog. Et materiale, der i den grad stimulerer til de forholdsvis komplicerede sproghandlinger vedrørende argumentation og særlig ræsonnement. Der er desuden gode introduktioner til mange forskellige udtryk, som bliver præsenteret i sammenhænge, der fremstår som velvalgte. En yderligere kvalitet ved materialet er realismen i de personer og de situationer, som teksterne fortæller om. Der er stærke og svage personer, og der er stærke og svage sider af Danmark. Det giver gode muligheder for at gøre kursisterne bekendte med dansk kulturs mange facetter. Et minus er, at materialet formidler meget lidt faktuel viden om Danmark. Steen Gottlieb

FROM BATTLEMIND TO HOMEMIND

Af Christoffer Bisgaard Olesen. Columbus 2013. 160 s. 139 kr. Dette er en ganske unik bog til det danske uddannelsesområde, idet vi ellers yderst sjældent ser undervisningsbøger med udgangspunkt i krig. Jævnligt udgiver diverse forlag bøger om historie - som tidligere ofte brugte mange sider til gennemgang af krige og resultaterne af krige. Denne bog er blevet til i et tæt samarbejde med den danske livgarde, som jo hører til blandt de hyppigst udsendte regimenter. På side 5 forklares fint om bogens tilblivelse sådan: "... med det ønske, at eleverne får en forståelse for, hvad krig er. På den ene side er krig noget, der tages afstand fra. Det er rædselsvækkende og traumatiserende. På den anden side har krig også en fascinationskraft, som vedbliver, uanset hvor meget dårligt man hører om krig og dens eftervirkning på de involverede mennesker."

Det er et rigtig godt initiativ, som vi burde have fået for længst, især når man tager de mange års danske krigsindsats i betragtning. Forfatterens udgangspunkt er, at Danmark er i aktion, vi fører en aktivistisk udenrigspolitik - og kun på Balkan var vi med i en FN-opgave. Titlen referer til den ofte yderst komplicerede omstilling fra kampberedskab til genindsættelse i en civil verden, hvilket er meget relevant med mange forskellige aspekter. Antologien kommer vidt omkring med forskellige teksttyper som politiske taler, romanuddrag, noveller, digte, interviews og artikler. Desuden indgår også en række glimrende og meget relevante illustrationer, som tematiserer krigsemnet. Med følgende emner kommer bogen langt omkring: første verdenskrig, anden verdenskrig, vietnamkrigen (den amerikanske), Afghanistan (den amerikanske), PTSD, veteraner, begrebet Stop-Loss. Det hele ses i lyset af den britiske og amerikanske indsats og erfaring, hvilket kan opfattes som en svaghed. Ved vi fx, om der er særlige danske forhold? Ved vi, om man altid vil kunne overføre erfaringer fra en indsats til en anden? Men dette skal på ingen måde ændre det forhold, at bogen både er yderst relevant og nødvendig i en tid, hvor flere og flere danskere oplever at komme hjem fra en såkaldt mission. De forskellige tekster har meget stor forskel i sværhedsgrad og længder - og det forhold kan være en udfordring for læreren i planlægningen. Bogen er tænkt som en antologi til engelskfaget i 2. og 3. gymnasieklasse, men denne anmelder ser også mange gode muligheder i fag som historie og samfundsfag. Desuden kan bogen - helt eller delvist - bruges på hf, avu, KVU o.l. En lille anke skal dog nævnes her: Når man nu omhyggeligt citerer bl.a. Churchills berømte tale om "blod, sved og tårer" fra 13/5-1940 og tilsvarende bringer uddrag om 11. septemberflyene, virker det slående, at der ikke er bragt bare første strofe fra det senere så berømte digt fra første verdenskrig om skyttegravene: "In Flandern fields the poppies grow...". Da dette digt af en helt ukendt soldat blev umådeligt udbredt, har man jo siden i Storbritannien haft en valmueblomst i reversen på særlige mindedage. Forfatteren, Christoffer Bisgaard Olesen har mange års erfaring med undervisning på flere niveauer og med internationale projekter. Han fortjener særdeles megen ros for dette noget specielle projekt, som han i et nydeligt sprog uden en masse dikkedarer formår at beskrive og analysere uden at forherlige. Ligeledes skal Forlaget Columbus roses

igen for en velgennemarbejdet og fint disponeret udgivelse, som fortjener stor udbredelse. Ole Fournais

ERINDRINGSMASKINEN. ANDERLEDES DANMARKSHISTORIER

Af Geert A. Nielsen. Columbus 2013. 224 s. 139 kr For en gangs skyld indeholder en bog, hvad også undertitlen lover! Der er så sandelig tale om anderledes danmarkshistorier - endda meget anderledes. Bogen er en ny, godt blandet, men samtidig tematisk ordnet multibog med emner fra slutningen af 1700-tallet til i dag. Gennem en lang række velvalgte såkaldte "fangarme" eller temaer kommer bogen langt omkring: erhverv - arbejde - samfundslivets forvandling, familiebånd og ægteskab, den politiske kulturs forvandling, krig, fred og forsoning, spor efter den koloniale fortid, erindringer og liv-stykker, skolen som samfundsspejl samt steder og tider. Dermed opstår mange spændende og nye vinkler på små og store emner i vores fælles fortid, og bogen stiller ikke mindst en lang række gode og relevante spørgsmål. De letlæselige og velformulerede korte indledninger til hvert afsnit gør bogen nem at arbejde med - også for elever med svage boglige evner. De fine fotos og tegninger letter både forståelsen og opfordrer til at læse videre, fx er det intet mindre end fremragende og overskuelige kort s. 113 over de yderst komplicerede forhold om Schleswig og Holstein noget af det bedste, denne anmelder har set i en undervisningsbog. Desuden illustrerer et par gode eksempler på det udvidede kildebegreb nogle nye vinkler på vores fælles historie: Fra besættelsen berettes levende om sprængningen af Langebro i København på s. 125-27 med en detaljeret og personlig beretning ved Hugo Horwitz, mens der ikke er så meget om nederlaget i 1864! En tilsvarende yderst fængslende, personlig beskrivelse giver den nulevende DR-medarbejder Anders Agger dels om digteren Blichers opfattelse af Agger Tange fra 1838 sat over for journalist Tage Hefts fra 1941, og dels sin egen opfattelse fra 1999. Det er simpelthen spændende og tankevækkende læsning. Bogen virker på alle måder solidt gennemarbejdet med en fin linje og en klar rød tråd. Emnerne kan bruges både i deres helhed og som udvalgte afsnit og kan uden videre indgå i særdeles mange tværgående emner, hvor man nemt kan forestille sig, at arbejde med disse emner fører til mere engagement, forståelse og

ønske om yderligere arbejde med disse temaer. Geert A. Nielsen har mange års erfaring med undervisning og har skrevet flere glimrende værker om verdens- og hverdagshistorie ikke mindst "Kulturforståelse" og "Madkultur". En enkelt, men alvorlig anke skal dog nævnes: en bog med et sådant indhold skal have et udbygget stikordsregister, fx kan man ikke slå Langebro op i indekset. Det er en mangel. Forlaget Columbus skal som sædvanlig have ros for endnu en glimrende undervisningsbog, men får ris for det manglende stikordsregister. Ole Fournais

1. VERDENSKRIG

Af Birgitte Thomassen. Frydenlund 2013. 256 s. 199 kr. 1. Verdenskrig er skrevet til de gymnasiale uddannelser, og det er man heller ikke i tvivl om ved en nærmere gennemlæsning. Bogen er teksttung, grundig og indeholder en stor mængde information, men skrevet i et forståeligt og lettilgængeligt sprog i forhold til, hvad man kan forvente af elever på de gymnasiale uddannelser. Bogen afdækker store dele af tiden og samfundet før, under og umiddelbart efter første verdenskrig. Specielt tiden efter krigen bliver kun ganske kort gennemgået i modsætning til tiden før krigen, som bliver grundigt analyseret og beskrevet med afsnit om samfundsklasser i forskellige lande, politik og diverse krige på det eurasiske kontinent. Som undervisningsbog vil jeg ikke anbefale den til elever under det gymnasiale niveau. Vil man gennemgå hele bogen, så må eleverne nok forvente en del lektier. Forfatteren har dog imødekommet dette, og på den tilhørende hjemmeside ligger der forskellige forslag til forløb, hvor bogen bruges i uddrag og suppleres med kildetekster m.m. fra hjemmesiden. Hvert undervisningsforløb er desuden perspektiveret til de faglige mål, så på mange måder spiller hjemmesiden og bogen sammen på en måde, som gør det lidt nemmere for underviseren. Hjemmesiden er åben og kræver ikke et login, så forlaget har lagt en masse guld ud til os alle på www.his2rie.dk. Bogen er, trods sine mange fortrin, ikke særlig appellerende til sit publikum. Samtlige billeder er i sort/hvid, og siderne er i stor udstrækning tekst med få illustrationer. Bogen tager ikke hensyn til, at en del elever ikke har den store historieinteresse og derfor skal motiveres. Den fremstår kort sagt lidt tør. Mette Kokholm

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

KURSER, MØDER MV. Storkursus

BLOKADE

Pædagogisk Sammenslutning & OBU og FVU Sammenslutningen Om at være psykisk sårbar Hvordan kan vi hjælpe den næste generation på trods af alle forhindringer og diagnoser? Hvilke redskaber virker? Vi vil gerne have alle unge i job og uddannelse. Alle skal med - også de sidste 5 %. Program: • Den særlige pædagogiske værktøjskasse v/Liselotte Rask, pædagogisk vejleder på Skolen Mir. • Hvordan når vi 95 procent-målsætningen? v/Kirsten Christensen, formand for Sektionen for ansatte ved oplysningsforbund og daghøjskoler. • Hvordan håndterer og motiverer/underviser vi personer med misbrug? v/Henrik Rindom, misbrugskonsulent og psykiater. Tid: 18.-19. september 2015 Sted: Hotel Skanderborghus, Dyrehaven 3 - 8660 Skanderborg Pris: Medlemmer af Pædagogisk Sammenslutning samt fuldtidsledige: 550 kr. Øvrige medlemmer af Sektionen for ansatte ved oplysningsforbund og daghøjskoler: 950 kr. Andre medlemmer af Uddannelsesforbundet: 1600 kr. Tilbud: Meld dig ind i Pædagogisk Sammenslutning senest 4. september 2015 og få kurset for 550 kr.

MOD UCPLUS' SPROGCENTERVIRKSOMHED Lærernes Centralorganisation har iværksat blokade over for UCplus' sprogcentervirksomhed i forlængelse af gentagne mislykkede forsøg siden primo 2012 på at opnå overenskomstdækning med UCplus. Blokaden omfatter samtlige medlemmer af LC's medlemsorganisationer - herunder Uddannelsesforbundet - og indebærer, at intet medlem må søge eller lade sig ansætte i stillinger ved UCplus. Blokaden trådte i kraft ved døgnets begyndelse den 10. juni 2014. Det samme gælder for Dansk Magisterforening og GL, som har iværksat sympatiblokader.

BLOKADE OPHÆVET Den grønlandske lærerforening IMAK har indgået en hovedaftale med Qeqqata Akademi. Derfor her Lærernes Centralorganisation - og hermed Uddannelsesforbundet - ophævet den blokade, der belv oprettet mod Qeqqata Akademi den 2. marts.

Se mere på uddannelsesforbundet.dk

STILLING

AVU-LÆRERE SØGES VUC Vejle søger en eller flere udviklings-orienterede lærere til fastansættelse på fuld tid pr. 1. august 2015 Du skal kunne undervise i mindst to af fagene dansk, dansk som andetsprog, engelsk, matematik, samfundsfag og naturvidenskab. Hvis du også er fvu- eller ordblindelærer, vil det kun være en fordel. Læs hele stillingsopslaget på www.campusvejle.dk/job Yderligere oplysninger kan fås hos Uddannelseschef Ulrich Skytte på 72 16 26 06 eller på e-mail: us@campusvejle.dk Søg stillingen via linket på vores webside: www.campusvejle.dk/job - vedhæftet relevante bilag.

Boulevarden 48

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

DK - 7100 Vejle

tel: +45 72 16 26 16

A NSØGN DEN 15. J I NGSFR IST UNI KL. 1 2.0 0 info@campusvejle.dk

www.campusvejle.dk

Af Jens Erik Dam, leder af forhandlingsenheden, og Jette Gade, konsulent

VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSE – NÅR DIN ARBEJDSPLADS SKIFTER EJER Uddannelsesforbundet har vundet en retssag om virksomhedsoverdragelse (se side 9). Dommen betyder, at medlemmerne fastholder løn- og ansættelsesmæssige vilkår, som de ellers stod til at miste. Men hvad er egentlig en virksomhedsoverdragelse?

Virksomhedsoverdragelse

En virksomhedsoverdragelse er, når en skole eller en del af en skole overdrages til en anden arbejdsgiver. Det kan for eksempel være en kommune, som overdrager sit sprogcenter til en privat arbejdsgiver. Eller en privat arbejdsgiver, som overdrager sin undervisningsvirksomhed til en anden privat arbejdsgiver. Virksomhedsoverdragelse er reguleret ved lov. Er der sket en overdragelse?

Populært sagt er der tale om en virksomhedsoverdragelse, når virksomheden før og efter overdragelsen er ’den samme’. Dette vurderes ud fra en lang række faktorer, fx om der er tale om samme opgave, samme ansatte, samme lokaler, samme materialer mv. Uddannelsesforbundet har flere gange oplevet, at den ny arbejdsgiver ikke ønsker, at virksomhedsoverdragelsesloven skal gælde. Derfor er det vigtigt, at forbundet kontaktes for bistand så tidligt som muligt, når kommuner og andre arbejdsgivere overvejer eller planlægger udbud og sammenlægninger mv. Det er Uddannelsesforbundets opfattelse, at lov om virksomhedsoverdragelse skal anvendes, når en skole skifter ejer. Hvad betyder en virksomhedsoverdragelse for dig?

Lov om virksomhedsoverdragelse har til formål at sikre, at du i dit ansættelsesforhold bliver stillet på samme måde i forhold til den nye arbejdsgiver (erhverver) som før overdragelsen. Dine løn- og ansættelsesvilkår fortsætter uændret. Den nye arbejdsgiver har dog mulighed for at meddele den faglige organisation, at overenskomsten ikke længere skal være gældende. Hvis det sker, har du dog stadig alle dine overenskomstmæssige rettigheder indtil det tidspunkt, hvor den gamle overenskomst udløber og skal genforhandles. Skal man acceptere at få en ny arbejdsgiver?

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018. Du kan også sende en mail via hjemmesiden

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Du har altid mulighed for at opsige din stilling med det opsigelsesvarsel, der fremgår af dit ansættelsesbrev, hvis du ikke vil acceptere at få en ny arbejdsgiver. Kun i særlige tilfælde vil selve virksomhedsoverdragelsen betyde en så væsentlig ændring af dit ansættelsesforhold, at du kan betragte dig som opsagt af virksomheden. Et eksempel på en væsentlig ændring kan være, hvis dit arbejdssted flyttes til en anden by. Ændringer i dine ansættelsesvilkår?

Den nye arbejdsgiver kan ændre i dine vilkår på samme måde som den gamle arbejdsgiver kan. Hvis den nye arbejdsgiver ønsker at reducere i lønnen eller ændre på andre væsentlige ansættelsesvilkår, skal det ske med det individuelle opsigelsesvarsel. Rettigheder, der kommer fra en overenskomst, kan dog først ændres efter udløbet af denne. Hvis du bliver opsagt

Du kan godt blive opsagt i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. Men arbejdsgiveren skal bevise, at opsigelsen er rimeligt begrundet i økonomiske, tekniske eller organisatoriske forhold. Ellers kan du tilkendes en godtgørelse for usaglig opsigelse. Kontakt til Uddannelsesforbundet

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Din tillidsrepræsentant kontakter Uddannelsesforbundet, når der er tegn på, at din skole skal skifte ejer. Uddannelsesforbundet bidrager med råd og dåd og går ofte ind i sagen. Via din tillidsrepræsentant får du løbende information. •

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

LÆRERE SKAL VÆRE VENLIGE OG TAGE STYRINGEN 50

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

Hvis lærere tager styringen i klassen og skaber god kontakt til eleverne, har de en stor chance for at motivere elever til at lære meget. Men slår læreren ikke den rette tone an i løbet af de første ti minutter, kan det være for sent, viser forskning fra den hollandske professor Theo Wubbels, der er ekspert i klasseledelse. A F M I K K E L K A M P – F OTO : L E N N A E RT R U I N E N

elever lærer meget og bliver motiverede, hvis deres lærere formår at forene en høj grad af styring med en høj grad af kontakt og tillid til eleverne. Nøglen til succes ligger i lærerens relation til den enkelte klasse, viser forskning, som den hollandske professor i uddannelse og pædagogik Theo Wubbels står i spidsen for. Han har sammen med både hollandske kolleger og eksperter fra andre lande i mere end 25 år forsket i klasseledelse, og hans tilgang adskiller sig fra den amerikansk class room management ved at lægge vægt på det interpersonelle.

I har defineret otte typer af læreradfærd og undersøgt, hvilken effekt de har på elevernes læring og motivation. Hvad viser forskningen? - Tre typer adfærd virker positivt på både motivation og læringsudbytte, tre virker direkte negativt på begge dele, mens de sidste to kun virker positivt på et af parametrene. De tre bedste typer læreradfærd er: • når læreren er retningsgivende og er opmærksom på, hvad der foregår i klassen, leder og organiserer, • når læreren er hjælpsom, venlig, viser interesse og indgyder eleverne selvtillid og tillid, • når læreren er forstående, lytter interesseret, er empatisk, åben og tålmodig. De tre typer læreradfærd, der virker negativt på både læring og motivation er, når læreren er: • usikker, undskylder, venter for at se, hvilken vej vinden blæser, • utilfreds og venter på, at eleverne er stille, viser sin utilfredshed, ser trist ud og kritiserer, • skælder ud, viser irritation, giver forbud og straffer.

Effekten af de to sidste af de otte typer læreradfærd er mindre entydig. Læreren, der tilpasser sig og lader eleverne arbejde selvstændigt, formår at motivere eleverne, men de lærer ikke så meget. Lige omvendt forholder det sig med den korrigerende lærer, der holder eleverne i kort snor, kontrollerer og dømmer dem. Den lærer opnår faktisk, at eleverne lærer forholdsvis meget, men deres motivation er ikke så høj. Hvordan opnår man den gode relation? - Hvis der var simple trick, der bare virkede for alle, ville al undervisning være fantastisk. Men det er overhovedet ikke let. Kan du alligevel pege på afgørende elementer? - Efter de første ti minutter er det meget svært at ændre forholdet til klassen. For 20 år siden troede jeg, det var anderledes – at man sagtens kunne ændre det efter første eller anden lektion - men det ser ud til at være særdeles vanskeligt. Så det er meget vigtigt, at du i løbet af de første ti minutter viser eleverne, at du er venlig, interesseret i dem, og at du også er villig til og i stand til at styre. Mange rutinerede lærere kan klare den balancegang forholdsvis let, mens nye undervisere oplever, at det er svært at være venlig og samtidig styre. De tror, at hvis de skal have styr på klassen, er de nødt til at være ubehagelige og uvenlige. Hvordan får man så en god start? - Nye lærere skal måske øve den første time 20 gange. Det kan foregå som micro teaching, hvor man gennemfører undervisning og ser det på video, eller man kan lave rollespil, hvor kolleger agerer elever og giver feedback. Det er mere effektivt end at gennemtænke sin undervisning

igen og igen, fordi det i høj grad handler om praktiske færdigheder. Det handler om måden, du taler på, hvor du vælger at stille dig i klasseværelset og den slags. Hvad kan læreren gøre, hvis starten ikke er god? - Er der opstået et negativt mønster, kan læreren forsøge sig med pædagogiske ændringer i den måde, eleverne arbejder på, og i kommunikationen med eleverne. Det er for eksempel ofte en god ide, at uerfarne lærere taler med enkelte elever uden for klasseværelset. Læreren skal ikke skændes med eleverne og sige: ”Du var uartig i klassen i dag. Det kan jeg ikke lide” eller ”Næste gang skal du høre efter”. Nej, læreren skal i stedet spørge: ”Hvordan har du det med min undervisning?”. Spørg efter elevernes mening, og hvad du som lærer kan gøre bedre. Så viser du uden for klasseværelset, at du kan være venlig og lytte til eleverne, hvilket kan være svært at balancere inde i klasseværelset. •

Du kan læse et længere interview med Theo Wubbels i Gymnasieforskning, som formidler forskning om ungdomsuddannelser. Se mere på gymnasieforskning.dk

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

magasinpost-SMP · ID NR. 42162 DU 2

5 første emner – ny bog med interaktivt website

5 første emner indleder kursistens arbejde med emner. Samtidig forbereder materialet til modultest, uden at det går ud over den almene sprogundervisning. Som sine populære forgængere, 5 emner og 5 nye emner, arbejder 5 første emner med genkendelige og gennemarbejdede opgavetyper.

5 første emner inddrager sociale medier og smartphones i sprogarbejdet. De 5 første emner er: Mig, Rutiner, Hjemland, Sprogskole, Venner.

--- 210 mm ---

m m ii l l jj ø ø

BOLIG

--- 297 mm ---

VENNER

ISBN 978-87-636-0266-2

9 788763 602662 www.alfabetaforlag.dk

om_9788763602662.indd 1

5 emner 155 kr.

9/20/10 11:32:56 AM

5 nye emner 180 kr.

Få vores bøger i nyt digitalt format: Læs mere på alfabetaforlag.dk/flexbog-alfa 52

UDDANNELSESBLADET 04 / 2015

f fe es st te er r

ARBEJDE

nye emner

s su un nd dh he ed d

UDDANNELSE

Materialet har ingen indlagt progression mellem de 5 kapitler. Man kan shoppe rundt i de forskellige kapitler alt efter behov. Opgaverne i materialet matcher de officielle modultestopgaver, således at kursisterne bliver fortrolige med modultestopgavernes forskellige typer. Materialet henvender sig til kursister på sprogskoler el.lign. fra Danskuddannelse 2: modul 3-4 til Danskuddannelse 3: slut modul 2.

www.alfabeta.dk

l lo ok ka al lo om mr rå åd de e

Ben Lecocq

Materialets pædagogiske tilgang er synlig gennem de mange genkendelige og gennemarbejdede opgavetyper. Kapitlerne indledes med førlæsningsopgaver til den tekst, der skal læses. Teksten introducerer kapitelemnets nye ordforråd til brug i de efterfølgende opgaver. Hvert kapitel rummer opgaver med grammatiske fokuspunkter. Hovedparten af opgaverne skal løses i grupper eller parvis, men egner sig også til individuelt arbejde.

ISBN 978-87-636-0243-3

h hv ve er rd da ag g

Materialet er bygget op omkring 5 emner: Hverdag, Lokalområde, Sundhed, Fester og Miljø. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside, www.5nyeemner.dk, er gratis og tænkt som et supplement til lærebogen. Her ligger lærervejledningen, de indtalte dictoglossdiktater og bogens læsetekster, foruden en facitliste til udvalgte opgaver samt til materialets quizopgaver.

EMNER

--- 425.2 mm X 297 mm ---

5 første emner 190 kr.

5 nye emner

5 nye emner REJSER

Materialet forsøger at aﬂaste alle parter ved at guide kursisten gennem nogle af de mest almindelige emner. Gennem en række opgaver bliver kursisten fortrolig med emnets tilhørende ordforråd og baggrundsstof, således at han/hun bliver i stand til at holde et kort mundtligt oplæg efter hvert fuldendt emneforløb. 5 emner henvender sig til Danskuddannelse 2 modul 2, 3 og 4 og til Danskuddannelse 3 fra slut modul 1 og modul 2.

SPROGSKOLE

første emner

FAMILIE

Modultest, løbende optag, projektarbejde, individuelle læringsplaner m.m. gør hverdagen som indvandrerlærer til en udfordring. Kursister, som undervises ifølge modulsystemet, skal testes i et emne eller en roman til den mundtlige del af testen. Det er til tider svært at kombinere almen sprogundervisning og de krav, som modultestsystemet stiller både til kursisten og til læreren. Tit bliver emnerne noget, der skal overstås i en fart.

Ben Lecocq

HJEMLAND

Til bogen hører et interaktivt website med supplerende og understøttende opgaver til hvert kapitel.

Materialet er bygget op omkring 5 emner: Familie, Rejser, Uddannelse, Arbejde og Bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i hvilken som helst rækkefølge, alt efter behov. Der er udarbejdet en hjemmeside til materialet, hvor kursisten får læst læseteksterne og diktaterne op, og hvor man kan downloade ekstra grammatikøvelser, som er knyttet til materialets grammatiske fokuspunkter. Adressen er www.5emner.dk og adgangen er gratis.

--- 210 mm ---

5 emner

EMNER Ben Lecocq

RUTINER

Udkommer den 3/8!

5.2

MIG

NYHED

Vognmagergade 11 · 1148 København K · Telefon 3691 7070 · info@alfabetaforlag.dk · alfabetaforlag.dk

183451, Udd.bladet 4, 2015 . Alle priser er ekskl. moms-Forbehold for prisstigninger og trykfejl.

Hvert emne indledes med førlæsningsopgaver og har et bestemt grammatisk fokus. Der er ingen progression, og materialet egner sig derfor godt til sprogskolernes omskiftelige hverdag.