Uddannelsesbladet 5 2015 by Uddannelsesforbundet

UDDANNELSESBLADET #05 2015

KLASSELEDELSE Læreres tillid til ledere styrtdykker

iPAD HJÆLPER SVAGE ELEVER

Forstå dine elever med mentalisering

Til grundforløb og hovedindgange på EUD Få fri adgang til ALLE iBøger®

erhvervsfag.systime.dk

Systime giver alle undervisere og elever fri adgang til alle EUD og EUX-henvendte iBøger®.

idansk.systime.dk

Prøveperioden løber frem til 1. januar 2016 og gælder kun EUD/EUX-afdelinger.

engelskeud.systime.dk

Skriv til os på systime@systime.dk.

Se vores iBøger® på shop.systime.dk

afsc.systime.dk

eo.systime.dk

it-eud.systime.dk

plusfrabasistild.systime.dk

teknologieud.systime.dk organisation.systime.dk

Se priser og licenser på shop.systime.dk

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

KORT NYT

OVER 10.000 UNGE HAR BRUGT HEADSPACE headspace Danmark har endnu ikke eksisteret i to år. Alligevel har den grønne bølge spredt sig med lynets hast, og de unge bruger i stor stil headspace, når de møder bump på vejen i ungdomslivet: kærestesorger, eksamensangst, ensomhed, tristhed eller konflikter med vennerne eller familien. Siden åbningen af headspace i Danmark har mere end 10.000 unge brugt headspace – enten ved at kigge forbi et af de syv centre, klikke ind på chatten eller via headspaces udgående arbejde i ungdomsmiljøer. headspace er et anonymt og gratis rådgivningstilbud til børn og unge i alderen 12-25 år, og de unge har i den grad taget tilbuddet om nogen at tale med til sig. - Vi er selvfølgelig meget glade for, at de unge i den grad har taget headspace til sig, men tallene vidner jo også om, at der er et enormt stort behov for et initiativ som headspace, siger sekretariatschef i headspace Danmark Iben Nordentoft. headspace har over 350 frivillige på landsplan, og i alt har der været afholdt over 30.000 samtaler siden åbningen i september 2013. headspace er et initiativ under Det Sociale Netværk, som Uddannelsesforbundet samarbejder med.

Uddannelse - status 2014-15 Institut for Menneskerettigheder har udsendt en delrapport om nogle af de menneskeretlige udfordringer, som Danmark står over for på uddannelsesområdet. Udfordringerne har enten betydning for mange borgeres uddannelsesvalg og kompetencer, eller de rammer nogle grupper i uddannelsessystemet særligt hårdt. Udfordringerne er inklusion, tilgængelighed, undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning, frafald på erhvervsuddannelserne blandt etniske minoritetsdrenge, mobning og en handlingsplan for undervisning i menneskerettigheder. Rapporten behandler især grundskolen og ungdomsuddannelserne, men berører også de videregående uddannelser samt voksen- og efteruddannelser. Se mere på menneskeret.dk

af Lucas V. Engell

Danske medaljer ved lærlinge-VM En sølv- og to bronzemedaljer gik til Danmark ved WorldSkills i Brasilien. Sølvmedaljen blev vundet af murer og eux-elev Jens Peter Vestergaard fra Skive, mens bronzemedaljerne blev vundet af tømrer Thorbjørn Paw Stryger fra Sakskøbing og bager Stephanie Carbel Svendgaard fra Brædstrup. Desuden var der en "Medal of excellence" til otte andre unge danskere i fagene autolakerer, tjener, kok, møbelsnedker, bygningssnedker, karrosseritekniker, maler og flisemurer, fordi de hver scorede over 500 af 600 mulige point. I alt konkurrerede 18 unge danskere med 1200 andre unge fra omkring 60 nationer og over 50 forskellige håndværk.

13 %

Så mange flere end sidste år havde læreruddannelsen som 1. prioritet, da fristen for at søge ind på de videregående uddannelser udløb i juli i år.

Ungdomsuddannelser skal ses efter Med 105 forskellige erhvervsuddannelser og fire forskellige gymnasiale uddannelser med over 300 forskellige studieretninger kan det være ganske svært at finde rundt i de danske ungdomsuddannelser. Samtidig er reformerne i folkeskolen, erhvervsuddannelserne og gymnasiet sket enkeltvis og ikke som en del af en sammenhængende uddannelsesreform. Derfor vil den nye regering nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan ungdomsuddannelsernes indbyrdes sammenhæng kan styrkes. Gruppen skal både se på sammenhængen mellem de forskellige typer ungdomsuddannelser og på sammenhængen igennem den enkelte ungdomsuddannelse. Ifølge Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, kræver det, at der findes løsninger på fem centrale udfordringer i det nuværende system: 1. Grundskolen forbereder primært til de gymnasiale uddannelser. 2. De erhvervsrettede og de gymnasiale uddannelser er to adskilte spor. 3. De unge oplever valget af ungdomsuddannelse som dramatisk og endegyldigt. 4. For mange havner i restgruppen uden ungdomsuddannelse. 5. Samspillet mellem ungdomsuddannelser og videregående uddannelser skal styrkes.

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

AUGUST 2015

mener:

NYT SKOLEÅR – NYE FORVENTNINGER august begynder de fleste af Uddannelsesforbundets medlemmer på et nyt skoleår. Starten på et nyt skoleår vil altid indeholde momenter af spænding og forventninger til det nye: Hvordan er eleverne/ kursisterne denne gang? Vil man møde nye kolleger? Nye ledere? Er der andre ting, der er forandret, siden man gik på sin længe ventede sommerferie? For nogle af vore lærere var starten her i august 2015 helt speciel. Den længe ventede og meget omtalte eud-reform trådte i kraft, og de nye elever på grundforløbene mødte op til helt nye forhold. Der er skærpede krav til elevernes kunnen og færdigheder, hverdagen på erhvervsskolerne er helt anderledes i forhold til året før, og kravene på hovedforløbet er også skærpet. Vi har sammen med undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets parter det store håb, at reformen kommer godt fra land, så eleverne får stort udbytte af undervisningen, så de kan blive de dygtige håndværkere, som samfundet har så hårdt brug for, og sådan at der igen opstår respekt om erhvervsuddannelserne. Det skulle så igen gerne føre til, at en større del af de unge søger mod denne del af ungdomsuddannelserne. i starten af

Af Børge Pedersen, næstformand i Uddannelsesforbundet

af Uddannelsesforbundet bliver påvirket af eud-reformen. Ungdomsskolen, VUC og ikke mindst produktionsskolerne vil opleve, at elever, der ikke kom ind på erhvervsuddannelserne på grund af de skærpede adgangskrav, vil søge mod disse skoler og uddannelser - enten for at erhverve sig de nødvendige kvalifikationer eller for at søge andre uddannelsesveje. Herunder hører også den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), hvor vi både er spændte på at få et overblik over dette års optag og af uddannelsens videre færd. Ligeledes vil danskuddannelserne uden tvivl blive påvirket af, at vi har fået en ny regering, også andre medlemmer

som klart har signaleret nye toner over for flygtninge og indvandrere. Alt i alt store udfordringer for vore lærere. arbejdsgivere og ledelser er bevidste om, at de har et meget stort ansvar for, at lærere og andre ansatte med funktioner i tilknytning til undervisningen kan levere den kvalitet i undervisningen, som udfordringerne efterspørger. Det er ledelsernes ansvar, at rammer og vilkår er til stede, så det professionelle lærerarbejde kan fungere kvalificeret. Engagerede og dygtige lærere skal møde tilsvarende ledelser, som tager ansvaret på sig for en velfungerende dagligdag i undervisningen og bidrager konkret hertil. Det var det, vi stillede krav om ved dette forårs overenskomstforhandlinger, da vi diskuterede arbejdstid. Resultatet blev, at vi på alle vore områder fik arbejdstidspapirer, som parterne var enige om. Dermed gav parterne hinanden håndslag på, at man via samarbejde mellem ledelser og tillidsrepræsentanter vil fremme de gode arbejdsforhold. Via dialog og drøftelse af meningsfulde opgaveoversigter udarbejdet af lederen, skal der sikres ordentlig og meningsfuld planlægning for den enkelte og for lærerteamet. Det ser vi i Uddannelsesforbundet meget frem til. uddannelsesforbundet håber , at

undersøgelser af arbejdsmiljøet, at den er gal igen især på erhvervsskolerne. Der er derfor al mulig grund til at initiere det gode samarbejde på skolerne mellem ledere, tillidsrepræsentanter og lærere, så fokus kan drejes væk fra dårlige arbejdsforhold og opslidende problemer med arbejdsforholdene. Uddannelsesforbundets medlemmer er fagprofessionelle. De skal bruge deres ressourcer og energi på at udvikle, forberede og levere fremragende undervisning til elever og kursister. Til gavn for os alle. Held og lykke med det nye skoleår. desværre viser nylige

UDDANNELSESFORBUNDET

Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pontoppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen. UDDANNELSESBLADET

Redaktion: ansv. redaktør Lucas V. Engell (DJ), journalist Dorthe Plechinger (DJ), journalist Marie Begtrup (DJ), journalist Marie Dissing Sandahl (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 K øbenhavn K, tlf. 7070 2722, blad@uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC Annoncer, tlf. 8628 0315, ac@ac-annoncer.dk. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.

indhold UDDANNELSESBLADET #05 2015

Pluk fra

WWW

06 LÆRERES TILLID TIL LEDERE STYRTDYKKER Lærernes vurdering af ledelseskvaliteten på erhvervsskolerne ligger helt i bund i ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

10 TEMA: KLASSELEDELSE 10 KLASSELÆREREN SKAL VÆRE RESPEKTFULD – OG ET RØVHUL 11 GUIDE TIL KLASSELEDELSE 13 KLASSELEDELSE GIVER TRYGHED 15 LÆREREN MÅ GODT VÆRE LIDT EFTER DIG 16 JEG SKAL KENDE MIN TAVLETID 20 NU SKAL LÆREREN TRÆDE I KARAKTER

24 I PAD ER EN STOR HJÆLP I UNDERVISNINGEN – især for svage elever 27 MAN SKAL ALTID HAVE EN PLAN B 27 FRA PAPIRBOH TIL i-BOG

29 PAUSEN

30 TIDSREGISTRERING HAR GJORT ARBEJDSMÆNGDEN SYNLIG på teknisk skole

24 32 DEBAT: Læserbrev om udlicitering

34 NYE BØGER & ANMELDELSER

42 INTERVIEW med psykolog om mentalisering

FORSIDEFOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN

DE HAR FRATAGET MIG MIN Søvnproblemer STOLTHED maveproblemer

FAGLIGE

ALT FLYDER

OG ARBEJDSGLÆDE

FAKTA Forud for OK 13 lavede Uddannelsesforbundet en undersøgelse blandt medlemmerne (se Uddannelsesbladet nr. 1, 2015). Den viste, at lærernes psykiske arbejdsmiljø lå i ruiner. Moderniseringsstyrelsen afviste undersøgelsen. Den er ikke valid og ligner ikke det, vi kender, sagde de. En stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø bekræfter nu Uddannelsesforbundets undersøgelse - især når det drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø for lærere på erhvervsskoler. Se hele undersøgelsen på arbejdsmiljoforskning.dk (Arbejdsmiljø og Helbred i Danmark 2012-20)

Konstant dårlig samvittighed parret med træthed samt oplevelsen af en glædesløs atmosfære på jobbet

Mine kolleger græder

JEG BLEV SYGEMELDT MED STRESS I NOVEMBER OG TUDER STADIG. DET ER LOV 409.

Over halvdelen overvejer at stoppe. Jeg har aldrig før arbejdet i et så dårligt psykisk miljø

Søvnproblemer og grådlabilitet

Der er ikke tid til at reflektere og få gode ideer

Jeg har fået en tjenstlig advarsel, fordi jeg har protesteret VI ER REDUCERET TIL FABRIKSDet er provokerende at skulle udføre et stykke arbejde dårligere, ARBEJDERE MED STEMPELKORT end man fagligt kan være bekendt Undervisning kan godt finde sted ... men læring, dannelse, kreativitet og engagement

har det meget svært

UDDANNELSESBLADET #01 2015

LÆRERES TILLID TIL LEDERE STYRTDYKKER Undervisere på erhvervsskoler føler sig ikke fagligt respekterede. I ny undersøgelse ligger de lavt i deres vurdering af ledelseskvaliteten. A F T H O M A S D AV I D S E N

dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? Det spørges der om i en omfattende undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø foretager hvert andet år. Undervisere på erhvervsskoler er en ud af 35 jobgrupper, og deres klare svar på spørgsmålet i undersøgelsen fra i år er: Ikke særligt ofte. Kun slagtere og politifolk føler sig mindre anerkendte og påskønnede af deres ledere. De otte spørgsmål, som undersøgelsen stiller om ledelseskvalitet, handler også om parametre som "mål forklaret i forhold til opgaver", "beføjelser i forhold til ansvar" og "tillid til udmeldinger fra ledelsen". hvor ofte bliver

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

Noget er gået galt på erhvervsskolerne i løbet af de seneste år, hvis man skal tro, hvad tallene fortæller. Sammenligner man med de tal, forskningscentret indsamlede i 2012, er undervisere på erhvervsskoler på to år samlet set gået fra at vurdere ledelseskvaliteten til at være en lille smule under gennemsnittet af de andre jobgrupper til at lægge sig helt ned i bunden af feltet. Opgaven misforstået

Undersøgelsesresultaterne kommer ikke bag på fællestillidsrepræsentant Leo Schmidt fra Syddansk Erhvervsskole. Han er heller ikke i tvivl om hovedårsagen. - Vi har fået en ny årgang af absolut kompetente og velmenende ledere, som

" På to år er undervisere på erhvervsskoler samlet set gået fra at vurdere ledelseskvaliteten til en lille smule under gennemsnittet af andre jobgrupper til at lægge sig helt ned i bunden af feltet."

jeg dog mener ofte misforstår lederrollen. Ikke mindst i forhold til Moderniseringsstyrelsens styringsfilosofi. Lærerne møder i dag langt mere kontrol end tidligere fra ledelsen, når det drejer sig om tilrettelæggelsen af deres arbejde. Det virker som om, det i højere grad handler om et overordnet ideologisk udgangspunkt end om undervisningskvaliteten i hverdagen, siger Leo Schmidt. Der er brug for meget større respekt for lærernes fagprofessionalisme, mener han. - Lærerne udtrykker, at de er kommet til at føle sig som produktionsmedarbejdere i et låst system, hvor den pædagogiske tilgang til elevernes uddannelse går tabt. Det er et problem, at ledere uden undervisningserfaring skal afgøre, hvordan og hvornår den enkelte lærer skal tilrettelægge sin undervisning. Det ved den fagprofessionelle bedst selv. Derfor er der akut brug for rammer, som underviserne i meget højere grad selv kan agere i, siger fællestillidsrepræsentanten fra Vejle. Største tillidskrise i 25 år

I de 25 år, fællestillidsrepræsentanten på Roskilde Tekniske Skole, Ole Minnet, har arbejdet på erhvervsskoler, har han ikke oplevet en så dyb tillidskrise som den, underviserne er i lige nu. - Der er et kæmpe problem med manglende arbejdsglæde. Det har flere årsager, en af de vigtigste er manglende tillid. Min opfattelse er, at de lokale ledelser gør, hvad de kan, for at få tingene til at fungere. Det er blot op ad bakke, fordi Moderniseringsstyrelsen har implementeret reformerne med en bulldozer, hvilket har gjort lærerne dybt frustrerede først og fremmest over en grundlæggende følelse af at være blevet sat uden for indflydelse. Jeg tror, at hvis man tog den frustrationsfaktor ud af ligningen, som lov 409 har afstedkommet, så ville bedømmelserne af ledelseskvaliteten ligge mere normalt, siger Ole Minnet.

ring af ledelseskvaliteten kommer heller ikke bag på hende. - Arbejdsglæden, for ikke at sige meningen med at gå på arbejde, har fået et ordentligt tryk. Man føler sig underlagt en stærkt nytte-etisk tankegang. Man føler sig set på som en fabriksarbejder frem for en vidensarbejder, siger Helle Hein. Frustrationen retter sig over en bred kam mod Moderniseringsstyrelsen og managementkulturen, vurderer hun. Hvorvidt den lokale ledelse ryger med i købet, afhænger i høj grad af, hvordan den fortolker Moderniseringsstyrelsens retningslinjer. - De steder, hvor man læser dem tekstnært, går det galt. Så enkelt kan det siges. Mange steder kører det fornuftigt. Man tvinger ikke mere end højst nødvendigt ned over hovedet på lærerne, og man lykkes med at signalere, at man er på lærernes side. Men der er også steder, hvor eksempelvis tidsregistrering tages meget bogstaveligt; man fået lavet et system, som gør, at underviseren rent faktisk nu bruger meget tid på at tælle timer, samtidig med at de føler sig overvågede. Pludselige begynder man at blive nærig med sin tid og tænker, om man nu laver en masse, lederen ikke ser. Det slår ikke fejl, at det psykiske arbejdsmiljø går lige lukt ind i en nedadgående spiral, hvis ledelsen går ned ad den vej, siger Helle Hein. Undervisernes største problem med reformerne er den fulde tilstedeværelse, når de ikke kan se en faglig begrundet mening med den, vurderer hun. - Mange undervisere ser reglerne som et indgreb i den faglige autonomi. For nogle lærere er fuld tilstedeværelse intet problem, det hjælper dem med at adskille arbejde og privatliv. Andre typer lærere kan simpelthen ikke levere den samme kvalitet under de nye vilkår og får stressreaktioner. De føler, de sælger ud, fortæller Helle Hein. En personlig score

Tekstnær læsning går galt

Seniorforsker Helle Hein er netop ved at færdiggøre et projekt på gymnasie- og erhvervsskoler, som har givet hende et førstehåndsindtryk af den aktuelle stemning på lærerværelserne. Den negative vurde-

Styringsfilosofien kommer fra Moderniseringsstyrelsen, drosler derfra ned gennem de lokale ledelseslag og videre igen ud til uddannelseslederne, som skal stå på mål for de nyeste management-teorier, vurderer Leo Schmidt.

" De steder, hvor man læser Moderniseringsstyrelsens retningslinjer tekstnært, går det galt. Så enkelt kan det siges." HELLE HEIN, SENIORFORSKER

- Det betyder blandt andet, at uddannelseslederne ikke er så kollegiale over for lærergruppen i dag, som de har været tidligere, fordi de bruger så meget af deres energi på at få de nye systemer til at fungere, siger han. En særlig torn i øjet har det været for undervisere på Syddansk Erhvervsskole, at de på baggrund af interview med en konsulent får en personlig score, som efterfølgende indgår i medarbejdersamtalerne. - Mange lærere udtrykker mistillid over for, hvad det er for kvaliteter, der skal til for at gøre sig godt i sådan en test. Det er langt fra gennemsigtigt. Jeg tror ikke på, at man kan bedømme hver enkelt med et tal, så det giver mening. Målingerne bliver bare en ekstra belastning for underviserne og skaber endnu mere stress og frustration. Jeg har ingen problemer med, at man måler kvaliteten af undervisningen, men "hvem man er" ... det kan man ikke måle. Hvis man kaster sig ud i den slags ting uden at have ordentlig kontakt til medarbejderne, så går det galt, siger Leo Schmidt. Økonomiske grundvilkår

Direktøren på Syddansk Erhvervsskole, Lars Bregnehøj, er enig i, at der har været store udfordringer med at føre lov 409 ud i livet. - Vi har kunnet se på de generelle tilfredshedsundersøgelser, at der er sket et fald. Det tager vi alvorligt. Vi har i samarbejdsudvalget besluttet at arbejde med social kapital, som var et forslag fra fæl-

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

lestillidsmanden. Vi er enige om, at det er en god måde at tilgå samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere på, siger Lars Bregnehøj. At der blandt underviserne er utilfredshed med de nye rammer og måden, de er blevet rullet ud i organisationen, er han fuldt ud bevidst om. - Men det ændrer ikke på, at der er dele af vores virkelighed med 900 medarbejdere og en økonomi på 600 millioner kroner, som foregår i et regneark. Vi har en økonomi, der skal løbe rundt. Det er et vilkår, og alle parter bør have respekt for grundvilkårene, siger Lars Bregnehøj. •

MINISTER:

SKOLERNE SKAL SIKRE GODT SAMARBEJDE Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) havde ikke tid til at svare på spørgsmål om undersøgelsen, men har i stedet mailet denne kommentar til Uddannelsesbladet: ”Erhvervsskolerne er midt i store forandringer både i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen og undervisernes nye arbejdstidsregler. Det er klart, at det lige nu kan gøre underviserne frustrerede, fordi forandringerne stiller store krav til både ledere og undervisere. Det er bestyrelserne og ledelserne på erhvervsskolerne, der har ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø på institutionerne. De må tage undersøgelsen til efterretning og sikre et godt samarbejde med lærerne de steder, det ikke fungerer så godt. Det er helt afgørende for, at vi når i mål med intentionerne med reformen, hvor vi styrker kvaliteten af undervisningen.”

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

UDDANNELSESFORBUNDET:

LEDELSESSTIL ER OGSÅ ET LOKALT VALG A F L U C A S V. E N G E L L

af erhvervsskolelærernes psykiske arbejdsmiljø fra 2012 til 2014 viser tydeligt, at det er lov 409 og de nye arbejdstidsregler, der er årsagen. Det gode samarbejde mellem ledere og medarbejdere er blevet fuldstændig ødelagt. Så klar er Uddannelsesforbundets næstformand Børge Pedersen, når man beder ham kommentere undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Han understreger dog, at det nogle steder går fint. Men andre steder halter det. Lokalt kan lederne nemlig vælge forskellige tilgange til ledelse. - Om man vælger at inddrage tillidsrepræsentanter og medarbejdere i planlægning, strategi og implementering, eller om man vælger at køre uden om dem, det er et lokalt valg. Og det slår ud på det daglige arbejde. Lederne har fået større ansvar med lov 409, og dermed er det også blevet mere tydeligt, hvordan den enkelte leder agerer i forhold til medarbejderne, siger Børge Pedersen. den dramatiske forværring

Ikke kun bestemt oppefra

Men næstformanden køber ikke forklaringen med, at det kun er bestemt udefra eller oppefra. Det er også et lokalt valg, påpeger han, og valget har konsekvenser. - Lærerne har været vant til større selvstændighed. Den er blevet berøvet dem. Man bruger ikke deres professionelle tilgang. Mange steder bliver de ikke hørt. Og det påvirker folk psykisk, når deres fagprofessionalisme tages fra dem. Forud for overenskomstforhandlingerne i 2015 lavede Uddannelses-

forbundet en stor medlemsundersøgelse. Resultatet var dramatisk og nedslående, når det drejede sig om ledelse og psykisk arbejdsmiljø. Moderniseringsstyrelsen afviste undersøgelsen. Deres forhandlere hævdede, at den ikke var valid. Opfordring til ministeren

Undersøgelsen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø bekræfter Uddannelsesforbundets undersøgelse. Det vides ikke, om Moderniseringsstyrelsen også mener, at den ikke er valid. Men undervisningsministeren mener i hvert fald, at skolerne skal tage den til efterretning (se ovenfor). Til det siger Uddannelsesforbundets næstformand: - Det er godt, at vores undersøgelse nu viser sig at være underbygget og valid. Ledelserne skal tage problemerne alvorligt, så lærerne ikke mister gejsten. Det vil nemlig gå ud over kvaliteten af undervisningen. Vi håber, at Undervisningsministeriet nu vil sørge for, at alle ledere arbejder for gode arbejdspladser og godt arbejdsklima. Og at det vil gøre det sammen med os, så eud-reformen kan komme ordentligt i gang. Børge Pedersen frygter, at eud-reformen ligesom folkeskolereformen får en dårlig start på grund af manglende gejst og motivation. Det vil være for ærgerligt, mener han, fordi der er mange spændende ting i reformen. Derfor slutter han med en opfordring: - Nu har vi fået en ny minister, der kan se på det her og på området med friske øjne. Jeg vil opfordre hende til at indkalde os og parterne til en drøftelse om, hvordan vi kan løse problemerne. Vi har jo et fælles ønske om at få det til at fungere. •

TIL DANSKUNDERVISNINGEN

BEGYNDERSYSTEMER Til modul 1 og 2 og ’Arbejdsmarkedsrettet Dansk’ DU3: På vej til dansk – trin for trin Videre mod dansk – trin for trin DU2: Vi taler dansk 1 Vi taler dansk 2

DANSK UDTALE

NYH E D BREVE/SKRIFTLIG FREMSTILLING DANSK TALESPROG

Alle bøger er velegnede ved klasseundervisning, differentieret undervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- eller pararbejde. Læs mere på www.synope.dk

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

TEMA KLASSELEDELSE

LÆREREN SKAL VÆRE RESPEKTFULD – OG ET RØVHUL

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin

Klasseledelse er at skabe gode relationer til eleverne og samtidig styre undervisningen i høj grad. Ifølge eksperter i klasseledelse bør læreren genopdage sin egen autoritet efter års berøringsangst, for at nyde elevernes tillid og respekt står ikke i modsætning til lærerstyring. A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L

Berlin 4 dg/3 nt. inkl. morgenmad samt ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering

fra kr. 790 Lillehøjvej 2 8600 Silkeborg Tlf. 86 46 10 60

www.berlinspecialisten.dk 10

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

er helt fundamentalt at sørge for, at eleverne får de bedste muligheder for at lære noget. Et mål, som de færreste er uenige i. Men alligevel er et af tidens pædagogiske modeord håndsæbeglat, når man med få ord forsøger at indkapsle, hvad det præcist og håndfast er – og hvordan man som lærer udøver god klasseledelse. Helle Plauborg forsker i netop klasseledelse på DPU, Aarhus Universitet, og definerer begrebet bredt. Mange forstår det alene som adfærdsregulering, disciplinering og urobekæmat udøve klasseledelse

pelse, men klasseledelse er mere end det, forklarer hun. - Det handler om, hvordan vi tilrettelægger læringsmuligheder for eleverne. Hvordan man skaber et læringsmiljø, hvor eleverne er informerede om, hvad der skal foregå i undervisningen, så de forstår meningen med det, og hvorfor de skal gøre sig til deltagere i det. Så klasseledelse er at rammesætte, motivere og støtte elever til at lære, siger hun. Den bedste måde at bekæmpe uro blandt eleverne er at sørge for, at de ikke er forvirrede, men hele tiden ved, hvordan de løser en opgave trin for trin, hvad der skal foregå bagefter, og hvad læreren konkret forventer af eleverne, forklarer hun. Og dét er klasseledelse. - Det lyder banalt og indlysende, men det er meget svært at praktisere. For det forudsætter, at du i din forberedelse af undervisningen hele tiden er forud i tid. Du skal kunne forudse, hvad der kan give forvirring, og hvor kaos kan opstå - hvor eleverne vil blive bekymrede eller få svært ved at forstå. Det er slet ikke så nemt, som man skulle tro. For samtidig skal du hele tiden være opmærksom på, at du forholder dig respektfuldt til eleverne, så relationen er præget af værdighed. Og ud over det skal du også have styr på det konkrete faglige indhold i undervisningen. Så det er slet ikke så enkelt, tilføjer hun. Den tabte autoritet

Klasseledelse er en meget central del af lærerens opgave, mener Dorte Ågård, der fra sit bord på Aarhus Universitet, forsker i klasseledelse på blandt andet gymnasiale ungdomsuddannelser og VUC. Hun definerer klasseledelse som organisering af undervisningen, rammesætning af det, som skal foregå, og kommunikationen mellem lærer og elev. Organisering er, hvordan man praktisk griber undervisningen an – om der for eksempel arbejdes i grupper eller par – lyder forklaringen fra Dorte Ågård, mens rammesætningen eksempelvis er at markere start og afslutning på lektio-

nen og overgangene mellem sekvenserne i undervisningen. - Klasseledelse er en meget praktisk disciplin, som handler om, hvordan man gør sin undervisning, altså at omsætte sine ideer til praktisk undervisning. Det er alle de valg, som en lærer træffer for at få tingene til at ske og eleverne til at gøre, som man vil. For det er bestemt ikke altid, at eleverne spontant har lyst til at gøre det, læreren vil have dem til – tværtimod, siger Dorte Ågård. Klasseledelse er, forklarer hun, det, man i gamle dage kaldte disciplin, hvor læreren fra den sorte skole brugte psykisk eller fysisk afstraffelse til at tvinge eleverne til at makke ret. Klasseledelse er vor tids pædagogiske redskab til at få eleverne til gøre det, som kræves for at lære. Kunsten er at være hjælpsom, venlig, tillidsvækkende, respektfuld og anerkendende – kort sagt danne gode relationer til eleverne – og samtidig bestemme, hvad eleverne skal gøre med veltilrettelagt og nøje velovervejet undervisning. For heldigvis blev der i 1970’erne taget et opgør med tidligere tiders dårlige autoritet og sorte skolemestre, mener Dorte Ågård, men det har medført et autoritetstab, hvor lærerne i dag frygter, at det går ud over den gode relation til eleverne, hvis læreren bestemmer det hele. - Måske har vi smidt barnet ud med badevandet, for vi har stillet spørgsmålstegn ved lærerens autoritet, og mange lærere har i dag et ubehag ved egen autoritet. Vi gjorde op med den autoritære lærer, og vi skal i dag gentænke læreren som autoritativ. Det er en lærer, der siger "Her er det mig, der bestemmer", men som inddrager og lytter til eleverne. Læreren skal hjælpe eleverne, men sætte rammerne. Vi har brugt årtier på, at elever og lærere stiller spørgsmål ved egen autoritet, og det er ikke godt for hverken elever eller lærere, at læreren har lidt et stort statustab, siger hun og fortsætter: - Der har hersket en tanke om, at læreren ikke skal være en autoritet, men være så god, at eleverne selv gør det, man

GUIDE KLARE INSTRUKTIONER Når eleverne skal instrueres i, hvordan de skal løse en opgave, så brug eksempler – og gerne på en måde, der appellerer til andre sanser end høresansen. Vis eleverne, hvordan de skal løse opgaven – og hvad der skal komme ud af det. TYDELIGE FORVENTNINGER Sig til eleverne, hvad dine forventninger til en konkret opgaveløsning er, så eleverne ved, hvad der skal til for, at de kan gøre det godt. Overvej grundigt, hvad dine succeskriterier for undervisningen er og formulér dem tydeligt for eleverne. GENKENDELIGE RUTINER Etablér faste rutiner, så eleverne eksempelvis ved, hvor de finder nødvendigt materiale, og hvad de skal gøre, når de er færdige. Det giver kontinuitet og momentum i undervisningen. TYDELIG START OG STOP Markér tydeligt indledningen og afslutningen på lektionerne. Undgå at tiden løber af med dig, men sæt tid af til afslutningen, hvor du gør status på, hvad I har nået i dag – og hvor undervisningen starter næste gang. Benyt eventuelt afslutningen på lektionerne til at vise eleverne progressionen i undervisningen. TRIVSEL ER OGSÅ LÆRING Det sociale og det faglige hænger sammen: Du kan fremme elevernes sociale kompetencer og trivsel i din måde at undervise på. Undgå fasttømrede kategoriseringer af eleverne som eksempelvis ballademagere eller søde, stille piger. Det er svært for eleverne at undslippe kategorierne, og det indskrænker deres muligheder for at agere. Husk, at den måde, du opfører dig over for eleverne på, smitter af på den måde, eleverne opfører sig over for hinanden.

Kilde: Helle Plauborg, DPU

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

TEMA KLASSELEDELSE

vil have dem til. Og der er undervisning i dag, som ville have godt af, at læreren tog mere styring og rammesatte mere tydeligt, hvad eleverne skal gøre, og hvad forventningerne til eleven er – altså at formulere mål og retning med undervisningen tydeligt, siger hun. Og her kommer klasseledelse ind i billedet. For med klasseledelse lykkes undervisningen allerbedst, når den i høj grad er styret af læreren, og der samtidig er god kontakt mellem eleverne og læreren, viser moderne forskning, forklarer Dorte Ågård. Læreren skal også være et røvhul

Gennem klasseledelse skal læreren være omdrejningspunktet i og lederen af undervisningen, forklarer Jens Ager Hansen, der underviser blandt andre erhvervsskolelærere i erhvervspædagogik - herunder klasseledelse - på VIA University College, og som har bidraget til og redigeret flere bøger om blandt andet klasseledelse på

erhvervsuddannelser. Et godt læringsmiljø opnås ifølge ham, når læreren aktivt styrer undervisningen og tydeliggør strukturen og forløbet for eleverne, samtidig som hun arbejder på at opbygge og vedligeholde gode relationer til eleverne. Og det kræver, at læreren tager autoriteten på sig, mener han. - For problemet er ikke, som Niels Hausgaard sagde det, at de unge er nogle banditter, men at de voksne ikke vil være voksne og for eksempel være nogle røvhuller ind imellem. Men det er ikke det samme som at bruge den dårlige lektor Blomme-autoritet – overhovedet ikke, siger han og understreger, at "at være et røvhul" betyder at få eleven til at gøre ikke-lystbetonede ting for at lære. For lærerautoritet er ikke lig med knægtelse af selvstændighed, påpeger Jens Ager Hansen og henviser til den danske teolog og filosof K.E. Løgstrups tanker om autoritet. Eleven bør ifølge Løgstrup anerkende,

at læreren ved mere om eksempelvis fremstilling af bechamelsovs og som sit eget selvstændige valg acceptere at tilskrive læreren autoritet – og tie stille, høre efter og se, når faglæreren viser, hvordan en opbagt sovs skal piskes. - Det skal man gøre sig fortjent til som lærer. Det kræver gode relationer, tryghed, og at man kan forklare eleverne, hvad meningen er med undervisningen. Det kræver også tydelig struktur i undervisningen, at man kan forholde sig til hele holdet og til den enkelte, og at man er en faglig kapacitet og rent faktisk selv kan skifte et hjul, hvis man underviser mekanikerelever, siger han. For selve målet med at bruge sin lærerautoritet er at støtte, inspirere og udfordre både elevernes faglige og personlige udvikling, og de er to sider af samme sag, understreger Jens Ager Hansen. •

NYHED! Øvebogen som interaktiv e-bog

REN STIFINDE til engelsk let system

- et komp

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard: • En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. • Øvebog, 92 sider, 69 kr. • Facithæfte, 44 sider, 48 kr. • Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. • Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

FA 12

• En differentieret engelsk grammatik (e-bog), enkeltlicens: 89 kr, klasselicens: 595 kr for 6 måneder, 895 kr for 1 år, 1.895 kr for 3 år. Grammatikbogen som en læsebar PDF, hvor man med et enkelt klik skifter hurtigt til fx værktøjskassen. • Øvebog (interaktiv e-bog), enkeltlicens: 79 kr, klasselicens: 495 kr for 6 måneder, 795 kr for 1 år, 1.695 kr for 3 år. I 2015-udgaven kan eleverne skrive besvarelserne og egne noter direkte i e-bogen. Kan gemmes og evt. sendes til (se mere på www.andrico.dk) læreren. Priser ekskl. moms

Forlaget Andrico Mossøbrå 5

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

•

8660 Skanderborg

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

KLASSELEDELSE GIVER TRYGHED

Faglærer Steen Bojesen Jensen på EUC Nordvest i Thisted lærer et hold automekanikerelever, hvordan man måler cylindre.

Faglærer Steen Bojesen Jensen har mangeårig erfaring med ledelse som værkfører og taekwondo-træner. På mange måder kan han bruge sin erfaring herfra til at lede klassen af automekanikereleverne. Og ved at have lært at sætte ord på det, han gør og kan, føler han, at han er blevet bedre til at lede en klasse i praksis. Eleverne? De vil meget gerne styres – hvis det foregår med gensidig respekt.

AF DORTHE PLECHINGER F OTO : M I C H A E L B O R A S M U S S E N trappereposen uden for teorilokalet på

første sal giver et glimrende overblik over det seks år gamle autoværksted på EUC Nordvest: I den ene ende står de ældre biler på rad og række til grundforløbseleverne, i den anden de topmoderne biler til hovedforløbselever, som der i dag står 13 af i gang med at skille og samle motorer. - Kravene til hovedforløbseleverne er

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

TEMA KLASSELEDELSE

større, og bremser på de gamle biler ligner de nye, siger faglærer Steen Bojesen Jensen lidt undskyldende over denne opdeling af bilmaterialet efter elevgrupper, da han viser rundt på skolens automekanikerlinje i Thisted. Han har dog ikke i dette tilfælde brug for at få et fysisk overblik fra reposen i forhold til dette ”luksushold”, som han kalder det. Steen Bojesen Jensen ved nemlig allerede, hvem af eleverne, der er ”gode til at skrue”, og hvem der er glade for bøgerne. Han har skabt en relation til de enkelte i deres tidligere hovedforløb, så han kan tillade sig at gå rundt til de små grupper og forny denne relation samt give dem hjælp eller sparring – eller blot tale om dagligdagsting, så de ikke kun ser ham som en autoritet: - Det kan man ikke ved et større og nyt grundforløbshold med 30 elever, så mister man nemt overblikket, siger han, da vi sætter os i teorilokalet, og forklarer, at han der er nødt til at være mere klasseorienteret og få styr på alle eleverne i hele lokalet og på, om alle nu gør det, de skal, og at der ikke sker noget uventet. Der skal han også i højere grad tage hensyn til sikkerhed og motivationen hos alle, siger han og tilføjer, at det ligger ham meget på sinde at finde ud af, hvordan dynamikken vil være i en ny og stor klasse, om der vil være meget uro, og om eleverne tager imod de opgaver, han giver. Han prøver i det hele taget at finde ud af, hvordan han bedst kan navigere i det felt, han er i som lærer. - Langt hen ad vejen betyder de første ti minutter af en undervisning meget i forhold til at få styr på klassen og overblik. Der er altid nogle, som har en smart bemærkning klar, og de skal ikke have lov at fylde for meget. Men de skal også have lov at være her. Og min erfaring er, at man kan blive overrasket. Derfor skal man ikke være for skråsikker i forhold til eleven, men være parat til at ændre retning. Pludselig overrasker de med et spørgsmål, og man finder ud af, at han egentlig ikke er den type, som jeg havde regnet med. Teori styrker praksis

Steen Bojesen Jensen ved noget om ledelse. Både af arbejdspladser og klasser.

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

Han har været faglærer her i to år, men med en fortid som uddannet automekaniker i 1991, nødhjælpsarbejder i eks-Jugoslavien, medejer, værkfører og afdelingsleder på større værksteder som Fiat, Alfa Romeo og Peugeot samt træner i kampsporten taekwondo. Så den praktiske og ledelsesmæssige erfaring var på plads, da han blev ansat på EUC Nordvest. Dertil tog han samfundsfag og dansk på gymnasieniveau samt den obligatoriske PD, så også den teoretiske og pædagogiske ballast kom på plads. Når det gælder teorien bag klasseledelse, fik han den på plads i forbindelse med projekt Fastholdelseskaravanen under Undervisningsministeriet. Her deltog han og andre lærere fra EUC Nordvest i blandt andet en temadag om klasserumsledelse, hvor hans egen teoriundervisning blev overværet. Det var en meget lærerig oplevelse, for på et normalt afdelingsmøde har man ikke tid til at reflektere over hver enkelt lærers undervisning, siger han. - Det, at man kommer igennem processerne med at prøve sig selv og undervisningen af, gør, at man bliver klogere på sig selv. Og PD'en har også hjulpet. Det kan godt være, at du allerede praktiserer nogle bestemte ting som for eksempel klasseledelse, men får du sat ord på dem, stiger kvaliteten. Du bliver bedre, fordi du bliver klogere på, hvad det er, du gør, og de tanker, der ligger bag. Klasseledelse i en vekseluddannelse

Undervisningen er delt op i daglig praksis og teori. Og det kan være en udfordring, når det er en elevgruppe, der – med Steen Bojesen Jensens loyale ord – ikke er skoleglade og ofte vælger automekanikerfaget, fordi de lærer bedst gennem røregøre-undervisningen, som han kalder det. - Men du skal kunne sætte dig ind i nogle nye ting og være skarp på det teoretiske også, hvis du skal være tekniker på et værksted i dag. Eud er en vekseluddannelse, hvor det reelt set er værkstederne, der skal give eleven rutinen og håndelaget. Det kan vi ikke nå her, men vi må prøve at give dem en viden, som er bred nok, men også specifik nok til, at den kan bruges, siger Steen Bojesen Jensen og forklarer, at fejlfinding, elektronik og el fylder me-

get i både den teoretiske og praktiske uddannelse, fordi det er så stor og vigtig en del af det håndværksmæssige. Hænger klasseledelse sammen med vekseluddannelse? - Ja, i forhold til vores mesterlæretradition, hvor du har en mester eller mestersvend, som viser dig, hvad du skal. Det skal vi jo også som lærere – selv om vi har en hel klasse. Jeg betragter mig selv som en mestersvend. Forskellen på at være traditionel lærer og mestersvend er, at jeg kan komme tættere på eleverne som personer. Vi taler ligeud til hinanden. Og det bliver der plads til, hvis man har styr på klassen. Hvis du ikke har, ryger du hele tiden tilbage i rollen, hvor du skal tale ned til dem, siger Steen Bojesen Jensen. Han prøver at begrænse det, som vi på jysk kalder røv til sæde-undervisning, forklarer han inden frokostpausen, der markerer overgangen til dagens teoriundervisning. Men der er nogle ting, som man bare skal igennem rent pensummæssigt, forklarer han. Så tager han korte sekvenser og går videre med andre former for undervisning - for eksempel quiz. Især hvis han fornemmer, at nogle af eleverne ikke har ”så meget læringsmulighed” tilbage. Eller han tager eleverne ned på værkstedet, hvorefter han igen samler op i teorilokalet. - Og pludselig er det meget sjovere, og de forstår lettere de teoretiske ting. Så vekselvirkningen og den såkaldte transfer – at de så hurtigt som muligt skal kunne overføre teorien til praksis – er vigtig i denne uddannelse. Unge med store udfordringer

Når begrebet klasseledelse fylder så meget i blandt andet eud-reformen, skyldes det efter Steen Bojesen Jensens mening den generation af unge mennesker, som er ”materialet” for erhvervsuddannelserne. Ikke så meget de elever, der lige nu går i værkstedet og er ved at få samlet motorerne efter at have renset dem – de har alle lærepladser. Men Steen Bojesen Jensen har haft skolepraktikelever i hovedforløb, som havde meget store pædagogiske og faglige udfordringer, ”fordi de ikke havde fået samme stimulation, som man får på en læreplads”, siger han.

LÆREREN MÅ GODT VÆRE LIDT EFTER DIG ... Matias Pedersen, 18 år, Skive, har glædet sig til at komme i skole efter praktikken, fordi han bor så langt fra de andre: ”Det er altid godt med fem uger her på skolen, men så behøver jeg heller ikke at være her længere!” Hans far er mekaniker, og han har altid hjulpet med cykler, knallerter og biler. Folkeskolen har Matias haft det svært med, fordi han ikke kunne sidde stille og læse en bog: ”Men det er en anden måde, man lærer engelsk på her. Jeg er blevet bedre til engelsk og har fået lyst til at lære det, fordi jeg kan bruge det til noget fagligt,” siger han. På spørgsmålet om, hvordan en god lærer og undervisning er, svarer han: ”Læreren skal kunne snakke om andet end skole og arbejde – der skal være fælles interesser. Men han må gerne være skrap og stoppe det, hvis man fjoller – uden at straffe.”

Mathias Fredholm, 20 år, Salling, er vokset op på en farm og har altid drønet rundt på markerne på knallert, ATV (et terrængående køretøj) eller i gamle biler: ”Jeg lærer bedst ved at have ting i hænderne og se, hvordan de fungerer. Men når vi har haft hænderne i det, lærer vi også noget ved teorien. Læreren må godt være lidt efter dig, men man skal også kunne snakke om fritiden og den gamle bil derhjemme. Han må gerne være glad og smilende, men man skal ikke miste respekten for ham. Det skal ikke være sjov og spas det hele.”

(tv.), 21 år, og thomas ret hurtigt sammen som makkerpar:

casper hovmøller

kvejborg ,

19 år, kommer fra henholdsvis Thisted og Mors fandt

”Vi klinger godt sammen,” som de siger. Casper Hovmøller har aldrig været glad for at gå i folkeskole og fortæller, at han nærmest blev fritaget for alle fag i 6. klasse og betragtet som lidt dum. ”Men da jeg fortalte min gamle folkeskolelærer, at jeg havde fået 12, 10 og 12 i grundforløbene, græd hun.” Grundforløbet var ellers ikke ”det sjoveste”, og det er hovedforløbet sådan set heller ikke: ”Men her kan du bare se, at du kan bruge det, du lærer. Det er noget, der skal overstås, så man kan komme videre.” Thomas Kvejborg: ”En god faglærer skal selv have været mekaniker. Man skal kunne mærke deres interesse og erfaringer, og at de gerne vil dele det med os. Det gør det nemmere, når læreren går rundt og giver gode råd: 'Hvis jeg var dig, ville jeg gøre sådan og sådan.' Vi passer os selv, så længe vi laver noget, men læreren må gerne vise os, at han har styr på det.”

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

TEMA KLASSELEDELSE

- Det fyldte meget, fordi de skulle nå de samme ting som holdet i dag. Og det kan give problemer i forhold til aktivitetsniveauet: Får de lavet det, de skal? Når de det, de skal? Forstår de det, de gør? Som lærer finder man hurtigt ud af, at nogle af dem har behov for længere tid til at nå de samme mål som de andre. Er det tilfældet, genindkalder man dem. Tidligere var det sjældent. Det er genindkaldelser ikke længere. Hvordan kan klasseledelse hjælpe her? - Klasseledelse giver tryghed både for mig og for eleven. Og på trods af elevernes forskelligheder, skal de behandles ens og have samme overordnede tryghed og arbejdsrammer. Jeg bryder mig ikke om at køre to parallelle spor i en klasse; der skal være sammenhold og samarbejde, og jeg ser det som en vigtig rolle for læreren, at han eller hun leder klassen på en måde, så det bedst kan ske, siger han og tilføjer, at de gode elever stadig skal have lov at udvikle sig, men at klassen som dynamisk enhed skal hænge sammen. - Det kræver meget åbenhed. Vores mål skal være krystalklare, især når der er problemer. Så jeg skal gøre eleverne klart, hvordan jeg ser på dem, hvordan de bliver bedømt, hvordan deres muligheder er for at få ekstra hjælp, og hvor de selv kan eller skal yde en ekstra indsats. - Et af de begreber, jeg har lært, er selfefficacy Det er en slags selvkompetence og evne til at komme videre, når du som elev møder et problem, så du ikke behøver at gå i stå. Det er den måde, vi gerne vil udvikle vores elever på. Det er den evne, jeg mener, vi skal stimulere hos både de stærke og svage elever – at de alle får en blanding af selvtillid og en tro på, at de kan nå deres mål. Dine elever siger, at læreren gerne må styre og være skrap. Hvad siger du til det? - Jeg ser styringen som en naturlig ting. Det er mit ansvar at tage styringen som lærer. Heldigvis tror jeg også, at de respekterer det, for jeg forsøger at gøre det på en måde, så de stadig har lyst til at stille spørgsmål og bevarer nysgerrigheden. Jeg håber da, at jeg kan opleves skrap, for jeg stiller i hvert fald krav og håber, at jeg er autoritær nok til at give dem tryghed i det, de nu laver. De vil jo have en leder – ikke en ven, siger Steen Bojesen Jensen. •

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

JEG SKAL KENDE MIN TAVLETID Rikke Haugaard Belcher, vejleder og underviser i dansk på VUC Nordjylland, praktiserer som en naturlig del klasseledelse, selv om det sker uden den store teoretiske overbygning. For det er bare det, der virker. Især i forhold til de særlige ungehold, der ofte kommer med massive svigt og nederlag i bagagen og har et stort behov for, at nogle styrer dem sikkert i mål. A F D O R T H E P L E C H I N G E R - F O TO : M I C H A E L B O R A S M U S S E N

det første , rikke hauga ard belcher gør , når et nyt hold star-

ter, er sammen med hver enkelt af kursisterne at finde ud af, hvor de helst vil sidde og føler sig bedst tilpas i lokalet. Det kan betyde, at nogle af bordene kommer til at stå på tværs, at andre bliver placeret hele nede bagi eller ude ved en af siderne. For det giver ikke bare kursisterne et velbefindende, men også et ejerskab fra begyndelsen af, lyder hendes erfaring. - Det kan godt give lidt kaos, men stille og roligt, for der er jo ikke så mange kursister på de her hold, siger hun, der er vejleder og dansklærer for den særlige ungelinje på VUC Nordjylland i Hjørring. Det er hold på ”kun” 19 kursister, der er placeret i en bygning i Hjørring, som specielt er indrettet efter dem og deres behov. Mens der for tre år siden kun var ét af disse hold for de 18-25-årige, er der i år fire, og der kunne have været fem, hvis faciliteterne ellers var til det. Så der er et kæmpe behov for dette særlige tilbud til unge, der af den ene eller anden grund ikke har ”knækket skolekoden”, men som kommer med et uddannelsespålæg og skal have niende klasse i hus. - Denne gruppe har brug for, at vi tager styringen og er de professionelle, der leder dem i mål. Jeg har ikke mødt nogen herfra, som siger, ”Vi praktiserer klasseledelse”. Men det er dét, vi gør, og

"Vi lytter meget til kursisterne, men melder meget tydeligt ud, at vi har en bekendtgørelse, vi skal holde os til, og vi er meget ambitiøse. De ved, at vi ikke er et dagtilbud, som de kan komme til eller lade være, vi er en eksamensskole," siger VUC-lærer Rikke Haugaard Belcher fra VUC Nordjylland.

jeg tror, det er grunden til den succes, vi har, siger Rikke Haugaard Belcher og henviser til, at der på holdet sidste år med 16 kursister var 13, som gennemførte, og flere af dem er nu skrevet op til en 10. klasse. Ingen er tilbage på overførselsindkomst, og det er et mål i sig selv. Det er os, der kender vejen

Kursisterne på ungelinjen kommer generelt med meget dårlige skoleoplevelser med flere skoleskift og -svigt samt mange negative forventninger til skolegang. Derfor er det vigtigt for Rikke Haugaard Belcher og de to andre fra teamet, der underviser i engelsk og matematik, at de på forhånd har talt om, hvordan man griber faget, kursisten og undervisningen an. Og der er to ting, de tre lærere er enige om, og som de gør meget tydelige for kursisterne: - Vi gør ikke det, de forventer – og altså har negative erfaringer med - og vi skælder ikke ud. Vi skal have opbygget tillid og respekt, for de har oplevet så mange svigt. Derfor bliver vi nødt til kun at aftale noget med dem, som vi kan holde, og sætte mål, som de kan nå, siger hun. Lærerne forsøger at afmystificere faget mest muligt og gøre det meget klart og tydeligt, hvilke krav de stiller i faget, hvad faget handler om, hvilke forventninger de har som lærere, og hvilke rutiner kursisterne får: - Vi lytter meget til kursisterne, men melder meget tydeligt ud, at vi har en bekendtgørelse, vi skal holde os til, og at vi er meget ambitiøse. De ved, at vi

Buzzwords for lærerne på ungelinjen:

TYDELIGHED, HANDLING, STRUKTUR, GENKENDELIGHED, RUTINE, VARIATION I UNDERVISNINGEN, GENSIDIG RESPEKT, TILPASSEDE KRAV, SUCCESOPLEVELSER, SYNLIGHED, NÆRE RELATIONER, PROFESSIONELLE VOKSNE.

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

TEMA KLASSELEDELSE

ikke er et dagtilbud, som de kan komme til eller lade være, vi er en eksamensskole. Det er super, at de gider at diskutere grammatikken og metoderne og prøver hypoteserne af, men det er os, der ved, hvordan de skal gøre det her, og os, der har planlagt dagen. Og det er vigtigt for os at fortælle, at vi kender vejen frem mod målet, siger Rikke Haugaard Belcher. Det er vigtigt at gøre det modsatte

Kursisterne bliver altså mødt med både tidlige og tydelige krav, og når de har mødt og klaret dem, bygger lærerne lidt mere på. De får for eksempel meget hurtigt en opgave, som lærerne ved, de kan klare, for ”jo mere succes, des mere vender det tilbage til os”, som Rikke Haugaard Belcher siger: - De blomstrer med krav og vil faktisk meget gerne møde os i dem. De har alt for mange gange oplevet, at der ikke blev stillet forventninger til dem, eller at de fik krav, som de ikke kunne klare, siger hun og forklarer, at hun faktisk meget sjældent oplever uro i klassen, og at hun tror, at det skyldes tydeligheden, de præcise krav og de genkendelige rutiner – og så det, at lærerne forsøger at variere undervisningen. - Hvis jeg fornemmer, at tærsklen er nået for Jonas nede i hjørnet, bliver jeg nødt til at skifte og variere i min undervisning. Det er meget vigtigt, at jeg kender min tavletid, for dermed undgår vi mange problemer. Når han ikke kan mere, handler det

om at gribe ham der – i for eksempel den afbrydelse, han gør – og anerkende, at det nu er tid til noget andet. I klasseledelse er der et begreb, som hedder Rolig nu. Det vil sige, at der er nogle ting, man som lærer lader glide igennem, og andre, som man har fokus på, siger hun. - Vi går rigtig langt for at undgå konfrontationen. Og for os er det vigtigt, at vi gør det modsatte i forhold til de negative oplevelser, de har, og de negative forventninger, de har til os i begyndelsen. For at bevare respekten tager vi den altid lige stille og roligt efter undervisningen og i enrum, siger hun. Vi er synlige hele dagen

Kursisterne har fem lektioner om dagen - fra klokken 8.50 til 13.25. Lærerne møder hver morgen klokken otte, hvor eleverne kan komme og møde dem, snakke lidt og drikke en kop te eller kaffe, inden undervisningen går i gang. Rikke Haugaard Belcher har for eksempel ikke et rum, hun går op på. - Jeg er der hele tiden, og vi lærere er alle meget synlige i det daglige, siger hun og understreger, at humor og nærvær fra lærerens side også spiller en meget stor rolle – at man også har det sjovt, og at læreren demonstrerer, at han eller hun i det hele taget er til stede. - Men eleverne skal også vide, at vi har en lukketid, at vi er professionelle, understreger hun. •

SPECIALKAMPAGNE - AER LINGUS

SPECIALTILBUD

DUBLIN 1.998,6 DAGE FRA kr.

I samarbejde med Aer Lingus har vi sammensat et helt unikt tilbud på skolerejser til Dublin. Specialprisen gælder for grupper, der rejser i november/december 2015 samt januar/ februar 2016. Pladserne sælges efter “først til mølle”, og der tages forbehold for ledig kapacitet.

DUBLIN - 6 DAGE MED FLY FRA KUN KR. 1.998,Prisen inkluderer: -flyrejse København - Dublin t/r -5 overnatninger på centralt hostel -morgenmad under opholdet -skatter og afgifter Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres studierejse til Dublin. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

SE TILBUD

Christian Skadkjær

SPÆNDENDE PROGRAM SMUK OG OVERSET PERLE BILLIGT OG GODT

Annonce_Dublin.indd 1

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

Heine Pedersen

Juliane Vad

info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870 8/5/2015 9:32:22 AM

Ny og brugervenlig platform

Screening Test dine elever og kursister online • Slip for rettearbejdet • Få testresultater og visuelt overblik online • Arbejd målrettet med evaluering og indsatsområder. Med Screening kan du teste elevernes faglige niveau på avu, hf, hhx, htx og stx. Materialet er udviklet og testet af erfarne undervisere, læse- og matematikvejledere. Licenspriser fra 10 til 32 kr.

screening.systime.dk

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

TEMA KLASSELEDELSE

Læreren får nu igen rollen som det vigtigste element i elevernes læring. Han eller hun skal kunne strukturere og lede klasseundervisningen, så alle eleverne kommer i mål på samme tid. Det er nogle af de grundlæggende tanker i den nye eud-reform, men ligger i det hele taget i uddannelsestrenden lige nu. Læs hvad uddannelsesleder på Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Susanne Gottlieb, siger om dette.

NU SKAL LÆREREN TRÆDE I KARAKTER AF DORTHE PLECHINGER

10 år levet i skismaet mellem forskellige pædagogiske grundsyn, og det kommer for eksempel til udtryk i henholdsvis den forrige og den nye eud-reform: Mens den tidligere eud-reform lidt forenklet lænede sig op ad det angelsaksiske pædagogiske grundsyn, hælder den nye mere til det germanske grundsyn. Det mener afdelingsleder Susanne Gottlieb, Institut for Socialfaglig og Pædagogisk EVU, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, der har været med til at udforme de syv områder, hvor eud-lærerne skal have løftet deres kompetencer, og hvor klasseledelse med fokus på elevernes læring er ét af dem. - Jeg er overbevist om, at den store fokus på klasseledelse nu er, at man vender lidt tilbage til noget af det, de gamle lærebøger sagde: Du skal som lærer formulere nogle mål og finde ud af, hvilket indhold og hvilke metoder du skal bruge for at nå disse mål. Det vil sige, at eleven skal kunne genkende, hvad der sker og skal ske. Men der skal også være plads til noget, der er anderledes. Og det kan kun opstå, hvis strukturen er der, så eleven føler sig tryg ved, at der er tænkt over tingene, siger hun og henviser til den tyske forsker i klasseledelse Hilbert Meyer og hans teorier. vi har de seneste

Læreren er den vigtigste enkeltfaktor

Susanne Gottlieb peger på, at mens den tidligere eud-reform i grove træk var baseret på elevens ansvar for egen læring – at eleven var sin egen klasse – er den nye baseret på klasseundervisning. Og det betyder også, at det i mindre grad er den enkelte elev, der skal guides efter sine individuelle behov, men at læreren skal kunne lede hele klassen i mål på samme fastlagte tid. I det hele taget skal lærerne nu træde i karakter igen og føle, at de har et meget vigtigt job, siger hun og peger på, at den australske uddannelsesforsker John Hattie på baggrund af sine mange undersøgelser konkluderer, at læreren er den vigtigste enkeltfaktor i elevens læring. - Læreren er virkelig en nøgleperson og kommer nu på banen igen med den nye eud-reform, siger hun og peger på, at de ting, der ligger i for eksempel klasseledelse, er virkelig vigtige for en lærer at kunne. Vi har bedt Susanne Gottlieb pege på de største forskelle i de to pædagogiske grundformer samt lærerens rolle i forbindelse med blandt andet klasserumsledelse.

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

” Vores undersøgelser viser, at eleverne har brug for ro. Undervisningslokalet skal være et sted, der emmer af læring: Her lærer vi, og du er dygtigere, når du kommer ud, end da du kom ind. Læreren skal skabe en fornemmelse af, at det er seriøst. Der er ikke spildtid her.”

Forskelle mellem de to former (som i højere grad lå til grund for den forrige eud-reform) er meget behavioristisk – det vil sige med stimulus og respons: Hvis du gør sådan og sådan, får du sådan og sådan. Der er en mere ydre styring end i den europæiske model. I sin groteske form er det: Du skal have nogle kompetencer i for eksempel at blande farver. Det er ligegyldigt, hvor eller hvordan du lærer det, bare du kan vise, at du kan. Rent strukturelt blev der i den gamle reform ikke lagt så meget vægt på fællesskabet i klassen. Den var ekstremt individualistisk. Det handlede om den enkeltes uddannelsesplan. Undervisningsstedet var heller ikke særlig vigtigt, eleven kunne for så vidt vise sine kompetencer i et testcenter. I den angelsaksiske pædagogik er der fokus på læring og ikke så meget på undervisning. Læreren er mere en facilitator/coach for elevernes læreproces. I den gamle reform blev der indført kontaktlærere, der skulle have dialog med eleven og se på, hvordan hans eller hendes læreproces bedst kunne styrkes og styres. I den forrige reform troede lærerne lidt groft sagt, at de bare skulle sidde på lærerværelset og vente på, at eleven kom og spurgte dem. Det var jo ansvar for egen læring. Det betød også, at hvis eleven havde brug for fem til ti uger til at lære det, der skulle læres, fik han eller hun den nødvendige tid. Eleven skulle selv være opmærksom på, at han eller hun lærte noget – og måske også nogle gange andet end det, der var meningen. Hvis en elev fra folkeskolen troede, at han ikke forstod matematik, kunne han pludselig få en øjenåbner på en erhvervsuddannelse: Her gav det mening at skulle beregne for eksempel spild, hvis han skulle skære en fisk igennem. det angelsaksiske grundsyn

den germanske skole (som den nye eud-reform i hø-

jere grad baserer sig på) handler om livslang læring – at uddannelse/læring er en dannelsesproces – og om helheder. Eleven skal lære kulturen at kende, og det tager sin tid og er mere en socialiseringsproces. I den germanske skole skal en lærer kunne undervise! Med Susanne Gottliebs ord har vi haft en generation af lærere, som har haft så meget fokus på læring, at de lidt har glemt undervisning. - De mere didaktiske dyder har fået en revival. Undervisning og læring er jo to sider af den samme mønt, men det er rigtig svært at få formidlet, at læring styrkes af undervisning, og at god undervisning har fokus på læring, siger hun. Lærerne skal også som noget vigtigt påtage sig synlig ledelse. Eleverne skal i højere grad kunne spille bold op ad dem, og de skal som ordentlige voksne sige, at sådan og sådan kan du gøre. Læreren skal lidt mere være en rollemodel i dag. Læreren skal lægge mærke til den enkelte elev og til, hvor han eller hun er: Er der hul igennem? Kan vi gøre noget for ham, der bare løber oppe på væggene? Hvordan får vi de stille piger med? Lærergruppen har været igennem en proces. Da Susanne Gottlieb selv underviste på en erhvervsskole, var der for eksempel nogle blikkenslagerlærere, som ikke kunne forstå, at de skulle være medlem af DTL (nu Uddannelsesforbundet, red.) og ikke blive i Blik & Rør. I dag siger de i stadig højere grad, at ”Godt så, min ballast – dét, jeg overhovedet er blevet ansat på – er min faglighed. Og fordi jeg er en dygtig fagmand, skal jeg lære næste generation at blive dygtige fagmænd”. De skal finde kernefagligheden i det, de kan, og kunne lære de unge det samt træde mere frem på banen og have mere pondus, siger hun. •

God anderledeshed Den tyske uddannelsesforsker Thomas Ziehe har skrevet bogen God anderledeshed. Dengang i 70’erne og 80’erne var det et meget antiautoritært projekt at gå i skole: Forældrene styrede deres børn, og når de kom hen på skolen, var det derfor vigtigt, at de fik deres kreativitet sat fri som en slags god anderledeshed. I dag er mange børn skilsmissebørn; de er forvirrede, de har haft for mange valg, og de kan slet ikke finde ud af det her. De har simpelthen brug for god anderledeshed i form af mere struktur, og at der kommer noget inden for samme forståelsesramme igen i morgen. Eleverne skal kunne forvente, at læreren tager hånd om det her, for vi har en gruppe elever, som har hårdt brug for det, og som måske har været vant til en lige lovlig antiautoritær holdning i skolerne. De har med Susanne Gottliebs ord brug for nogle rammer.

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

PLUK FRA UDDANNELSESFORBUNDET.DK Læs de fulde tekster og andre nyheder på hjemmesiden

WWW

06.07.2015

25-06-2015

NYT KOMPETENCEUDVIKLINGSPROJEKT PÅ EUD-OMRÅDET

HANNE PONTOPPIDAN I MAGTFULDT FELT

Handelsskolernes Lærerforening; Danmarks Lærerforening; Danske SOSU-skoler, Danske Erhvervsskoler og Uddannelsesforbundet har fået penge fra Kompetencesekretariatet til et fælles kompetenceudviklingsprojekt for lærere og ledere på eud. Projektet løber fra efteråret 2015 til marts 2018 og skal sikre, at skolernes strategiske kompetenceudvikling bliver forankret i praksis, så den skaber varige kulturforandringer i undervisningen og i relationer mellem lærere og ledere. Projektet skal munde ud i en manual, der kan vejlede og inspirere hele erhvervsuddannelsessektoren.

Følg Uddannelsesforbundet på Facebook: facebook.com/Uddannelsesforbundet

14.08.2015

DE SVAGESTE INDVANDRERE KAN SKYDE HVID PIND EFTER NY SPROGBONUS De svageste indvandrere og flygtninge vil aldrig komme i nærheden af den sprogbonus på 1500 kroner, som den nye regering vil indføre, og som kræver, at man består danskuddannelse på niveau 2 eller 3. Analfabeter og mennesker uden uddannelse bliver automatisk visiteret til danskuddannelse på niveau 1, og da man kun får gratis undervisning i dansk på ét niveau, er regeringens nye gulerod dermed reelt umulig at nå for den svageste gruppe, mener Uddannelsesforbundet. - Hvis man virkelig ville give dem en chance for at klare sig på arbejdsmarkedet og få en uddannelse, så burde man give dem al den undervisning, de har brug for, og den samme økonomiske gulerod som alle andre. Der bør være lige muligheder for alle, siger næstformand Børge Pedersen. De fleste indvandrere visiteres til danskuddannelse 2 eller 3, mens der blandt flygtninge og familiesammenførte er langt flere, som bliver visiteret til danskuddannelse 1. I 2014 var det 39 procent af alle flygtninge og familiesammenførte. For at opnå bonus skal de selv betale op til 20.000 kroner for undervisning på endnu et niveau.

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

Uddannelsesforbundets formand Hanne Pontoppidan har større indflydelse end statsministeren, undervisningsministeren og finansministeren. Det påstod i hvert fald en ny bog om magtelitens netværk, der udkom i forsommeren. Her blev hun placeret som nummer 169 ud af de 423 danskere, der vurderes at have den største indflydelse og magt. Det var 35 pladser foran daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, 62 pladser foran den daværende undervisningsminister og hele 89 pladser foran finansministeren. Og det undrede Hanne Pontoppidan: - Hvis jeg virkelig havde større magt end de tre, ville vi jo aldrig have siddet med en lov 409. Det viser, at man skal tage undersøgelsen med et gran salt, siger hun og kritiserer forskernes metode. De har samlet de personer, der sidder i formelle råd, nævn og bestyrelser, og koncentreret dem, der har indflydelse flest af disse steder. - Organisationsfolk sidder i udpræget grad i råd, nævn og udvalg, hvad folketingspolitikere ikke gør – alligevel blander man dem her. Så hvis man bruger det som et væsentligt parameter til at vurdere deres magt, giver det et skævt billede, siger Hanne Pontoppidan. Også Uddannelsesforbundet er nævnt i Magteliten: Forbundet placerer sig fint i feltet ved at være repræsenteret i nationale råd, nævn og udvalg, som påvirker 627 andre valgte personer – enten direkte eller indirekte i små netværk. Og det glæder Hanne Pontoppidan sig over: - Det er afgørende vigtigt for at varetage medlemmernes interesser bedst muligt, og at vi ved enhver given lejlighed forsøger at sikre det ved at være med. Set i det lys er det jo rart, at man bedømmes som magtfuld, siger hun.

Natur videnskab avu

Kursistens arbejde med at udvikle kompetencer er omdrejningspunktet for denne iBog®. Kort og klar tekst suppleres af videoer, illustrationer, opgaver, praktiske aktiviteter, quizzer, målskema og oplæg til portfolieopgaver. Kursisten arbejder med 'Naturen i og omkring os' i temaerne: • Jordkloden • Vejr og klima • Kost og sundhed • Kroppen • Fremtiden

Dansk

fra basis til D

Naturvidenskab avu iBog ® tilgodeser både holdtilrettelæggelser og mere fleksible tilrettelæggelser, hvor kursisten arbejder på egen hånd i en del af undervisningstiden.

Liselotte Ryhding Pedersen og Bjarne Hendrichsen

iBog® naturvidenskabavu.systime.dk

• Himmelrummet.

Licenspriser fra kr. 40,-

Udgivelsen dækker sprog og kommunikation, litteratur og medier.

Udgivelsen er velegnet til avu og andre uddannelser på tilsvarende niveauer fx KUU.

Aktiviteter og opgaver tilgodeser alle de faglige mål i avu-bekendtgørelsen og dertil faglig læsning, brug af it og løbende evaluering med nye, motiverende metoder. De enkelte niveauer – basis, G, F, E, D – kan købes særskilt eller samlet.

Annamette Kjærsgaard Andersen, Anne Damholt Bøndergaard og Susanne Djurhuus.

NYHEDER:

Lene Trolle Schütter (red.)

• Mere stof om faglig læsning, læse-

iBog®

strategier og skriveprocesser • Behandling af genren ‘Indlæg’ • 8 nye aktiviteter til niveau G.

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

dbd.systime.dk Licenspriser fra kr. 15,-

- OG SÅ FIK VI DEN HER iPAD … På Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere i Aarhus har de haft stor succes med at give eleverne på ALFA-holdet iPads. Det har hjulpet pigerne med anden etnisk baggrund og ofte store faglige og sproglige udfordringer. For lærerne har det været meget lærerigt – og resultaterne taler for sig selv. AF DORTHE PLECHINGER F OTO : H E L E N E B A G G E R

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

deres iPad fra start af. De skulle først gøre sig ”værdige”. Det vil sige vise, at de kunne være stabile, aktive, aflevere deres opgaver til tiden og i det hele taget overholde almindelige aftaler. - Jeg skulle jo have den igen, som faglærer Annette Smed Svanholm siger om forsøget med at udlevere iPad til alle på ALFA-holdet på Skolen for Klinikassistenter, Tandplejere og Kliniske Tandteknikere, SKT, i Aarhus. Og da den del var på plads, fik eleverne overrakt dem på én gang under stor højtidelighed med kontrakter og underskrifter. - Og så fik vi den her iPad og loggede ind på samme tid ved en seance. Og der blev total forvirring, siger Annette Smed Svanholm og forklarer, at nogle ikke kunne logge ind, mens andre koblede iPad’en på deres mobil og kom på nettet med det samme. Det var så det: ALFA-holdet var gået online med pomp og pragt og iPads. Et helt nyt pædagogisk værktøj for piger med anden etnisk baggrund på det særligt lange grundforløb til tandklinikassistentuddannelsen blev taget i brug. Og det har nu vist sig efter små og store begyndervanskeligheder at være et fantastisk godt værktøj for denne gruppe, der hidtil ofte er kommet direkte fra folkeskolen med kæmpe huller i den faglige og sproglige viden - og med helt målbare resultater. For eksempel overgik to af eleverne både lærernes og egne forventninger ved den nyligt overståede eksamen. - Og det er sjovt nok de samme to elever, der mest konsekvent har brugt deres iPad, siger Annette Smed Svanholm, som eleverne fik ikke

har været primus motor i indføringen af det digitale værktøj. Et særligt, håndholdt forløb

Da Uddannelsesbladet besøger skolen, er der dog endnu to uger til eksamen for det sidste ALFA-hold, da det særlige forløb slutter med den nye eud-reform (se artikel på uddannelsesforbundet.dk: "Eudreform bremser uddannelsessucces for indvandrerpiger"). De ni piger er koncentreret om at øve sig på onlinetesten Socrative. Her kan de selv – og Annette Smed Svanholm, der har formuleret testens spørgsmål – se, om de har forstået den tekst om konstanskontrol, som de har læst i faget røntgen. Gennem multiple choice-testen kan de se, om de er blevet bedre siden forrige test. Og samtidig kan Annette Smed Svanholm på sin iPad følge med og se, hvor de hver især fejler, eller om der er steder, hvor flere af dem gør. Så ved hun, hvad hun skal koncentrere sig om at få på plads hos dem. - Hey, jeg har kun én fejl, og det var, fordi jeg kom til at skrive forkert, råber 19-årige Merve glad, holder hænderne sejrrigt i vejret og vugger tilfreds fra side til side, da testen er overstået. Og det er ikke bare en klar forbedring i forhold til den tidligere test for hende, men også for alle de andre. Så efter en lidt nervespændt og koncentreret test, breder en afslappet og humoristisk stemning sig. Alle har klaret sig bedre. - Det her er resultatet af dét, I alle husker, når I ikke er forberedte, siger Annette Smed Svanholm tilfreds og tager fat på at repetere relevante punkter i testen.

Eleverne er medproducenter af viden via forskellige applikationer og programmer, og deres produkter kan deles med andre. Det er med til at gøre iPad'en til et særligt godt redskab for svage elever.

Annette Smed Svanholm har efterhånden tre års erfaring med at bruge iPad i undervisningen. Først med fondsstøtte til de stærke elever fra modul X, hvor den lille digitale firkant viste sig at give et læringsmæssigt boost til undervisningen på mange måder. Og nu med ALFA-holdet, hvor man har lånt iPads ud til pigerne. - Jeg kan se, at jeres rigtige besvarelser er steget fra procenter i 60’erne til 100 nogle steder, siger hun til holdet, før hun ved afslutningen af sin gennemgang har bedt dem alle lukke øjnene og reflektere over, hvornår i forløbet de lærte teksten. De gode resultater, som ALFA-holdet viser, skyldes især to ting. Dels har pigerne med anden etnisk baggrund med ALFAforløbet fået et særligt håndholdt forløb over 40 uger, det vil sige det dobbelte af et normalt grundforløb. Den ekstra tid

er blevet brugt til at samle op på og forbedre deres almene og sproglige kunnen, som der er et ekstraordinært stort behov for hos mange af disse piger, og de har til gengæld kvitteret med bedre resultater og mindre frafald. Dels har iPad’en vist sig som et utroligt godt redskab til at understøtte netop deres behov - blandt andet via grundbogens i-bogs-version, hvor de med interaktive links kan høre, hvordan bestemte ord udtales, bruge billeddelen til at få ekstra oplysninger samt gå direkte til ordforklaringer uden at skulle forlade teksten. I-bogen har også forståelsesopgaver og opgaver efter kapitlerne, så eleverne selv har kunnet teste, om de har forstået eller fået noget ud af teksten. Og til sidst i bogen er der en opgave, som man forventes at lave uden for sit pensum. - Det sker for at bringe det, man har

lært, i spil på en anden måde, forklarer Annette Smed Svanholm, der har været med til at udvikle i-bogen. It skal give noget ekstra

Hendes kollega, faglærer Susan Burlund, der er kontaktlærer for ALFA-holdet, er også blevet overbevist om iPad’ens muligheder i undervisningen - især fordi eleverne kan bruge den til at arbejde i deres eget tempo og stille og roligt øve sig. - Når de finder ud af, at her har de et hul, kan de gå ind og lave de interaktive opgaver, der er knyttet til. Det kunne de ikke før, hvor de bare sad med deres bog, siger hun og tilføjer, at iPad’en også har betydet, at man har kunnet gøre mange andre ting i undervisningen. - Det kan jo ikke hjælpe, at en under viser bare står ved en tavle og snakker.

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

Vil du selv i gang? Se mere om, hvordan du arbejder med e-læring og didaktik på edidaktik/evidencenter.dk Laeremidler.dk har udviklet en pjece til evaluering af digitale læremidler, som du kan downloade. Den kan bruges, når du/I skal vurdere, om det digitale læremiddel, du sidder med, eller det, I måske skal købe, egner sig eller er til at have med at gøre.

Merve, 19 år, vil gerne være tandplejer som sin storesøster, men erkender, at uden iPad’en var hun ikke nået så langt. ”Den har hjulpet mig til at få afleveret opgaverne,” siger hun, der blandt andet har brugt den til at øve udtalen af ord, tage fotos af lærernes noter på tavlen og skrive noter. Og så er den så nem at have med at gøre, når hun sidder i sengen og læser lektier …

Israa, 21 år, der går meget op i sine egne tænder og generelt godt kan lide at arbejde med mennesker, har fundet sin hylde på tandklinikassistentuddannelsen. Hun blev gravid, mens hun gik på hf, og derfor kom hun lidt forsinket i gang med uddannelse. ”Det er altså rart, at jeg ikke skal huske på at slæbe rundt på min grundbog hele tiden,” siger hun, der dog hellere bruger sin computer, hvor de andre bruger iPad, fordi hun er mere fortrolig med den.

Der skal være noget variation, der skal ske noget i en time og være flow i undervisningen, ellers taber vi eleverne. Begge lærere understreger dog, at man kun skal bruge it i undervisningen, hvis det kan give noget ekstra. Det er vigtigt, at man også giver netop disse elever en fornemmelse af at bruge bøger, og blandt andet bruger de fagbogen til at læse op for hinanden af alle de svære latinske ord, fortæller hun.

ducenter af viden via iPad’ens forskellige applikationer og programmer, og at deres produkter kan deles med andre. Et program som for eksempel Socrative er også genialt til at følge en progression i elevernes viden. Når de logger af efter en test, genererer programmet testen, så deres svar fra sidst forsvinder, og de spørgsmål til testen, som Annette Smed Svanholm har udarbejdet, skifter plads. Det gør det nemt for både eleverne og læreren at se, om de når de meget tydelige mål, man har sat som lærer. - Der er meget tydelig feedback og en før- og eftertest, så man kan måle: Hvad vidste jeg, og hvad kom jeg til at vide og kunne? Pigerne husker det resultat, de havde i den første test. Susan Burlund tilføjer, at eleverne går ”vildt meget op i”, hvor gode de er. Der er lidt et konkurrencemoment i det: - Men jeg har forklaret dem, at man jo også kan konkurrere med sig selv på iPad’en. Jeg har ikke prøver med dem for

Eleverne er medproducenter

Annette Smed Svanholm bruger også iPad’en til det, hun kalder beautiful mistakes ved for eksempel at lade eleverne filme deres aktiviteter i forskellige projekter. Ofte vil de selv klippe fejlene fra i deres bearbejdelse af produktet, men det er netop dem, man lærer af, mener hun. Er det et særligt godt redskab til svage elever? - Ja, svarer Annette Smed Svanholm og forklarer det med, at eleverne er medpro-

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

at dunke dem oven i hovedet, men for at de selv kan se, hvor de kan forbedre sig, hvad de kan bruge mere tid på og læse op på. Her tror jeg virkelig, at testene gør, at de flytter sig. Begge lærere håber, at de med iPad’en kan give eleverne mere motivation til og nysgerrighed efter at lære. Med iPad’en har de givet eleverne nogle værktøjer, de kan bruge i enhver situation i erhvervslivet, uanset hvilke forventninger samfundet stiller til dem. - Det kan godt være, at det, de læser i en bog i dag, er forældet om fem år, men de får den kompetence, der hedder fagfaglig nysgerrighed, og værktøjet til at finde ud af at opgradere deres viden, hvis den er blevet forældet her. Og hvis de kan det, kan man ikke forlange mere, siger Annette Smed Svanholm. •

Man tager en papirbog … … og udvikler en i-bog. Da hun valgte at satse på iPad i undervisningen, gik det op for Annette Smed Svanholm, at der ikke fandtes ordentlige og relevante i-bøger til netop denne undervisning, og da hun kom i kontakt med erhvervsbogsforlaget Praxis, blev hun medudvikler af den.

Faglærerne Annette Smed Svanholm (tv.) og Susan Burlund er enige om, at digital didaktik er anderledes, men kan læres.

MAN SKAL ALTID HAVE EN PLAN B Faglærer og kontaktlærer Susan Burlund har også selv skullet på skolebænken for at lære at bruge iPad i undervisningen. Annette Smed Svanholm har hjulpet hende i gang og givet hende kurser. - Og så er jeg gået hjem og har trænet. Jeg har været nødt til at finde ud af bare det at komme på, når jeg stod i klassen, siger Susan Burlund og erkender, at det var en udfordring, og at der var mange ting, hun skulle lære. Annette Smed Svanholm supplerer: - Digital didaktik er anderledes. Du skal finde ud af, om I overhovedet kan komme på nettet, om alle har husket deres iPad, og om de er ladet op. Det kan ske, at wi-fi er nede, så man skal altid have en plan B. De to faglærere har også lært en anden vigtig lektie: Læreren skal turde give ansvaret fra sig, eleverne er nemlig mange gange dygtigere til de digitale værktøjer. - Man behøver ikke at være 100 procent ovenpå i forhold til alle programmerne, for man har en klasse, der nogle gange kan dem bedre end en selv, hvis de får lov. Så vokser de også selv ved at kunne hjælpe læreren og andre, siger Susan Burlund. Det undergraver ikke jeres autoritet som lærere? - På ingen måde. Som lærer er det mit ansvar, at vi ved, hvad vi gør, hvor vi er på vej hen, og om målene nås. Men jeg har også ”en kasse” med kreativt kaos, og de fede løsninger kommer, når jeg tillader eleverne at gøre noget, vi aldrig har set før. På spørgsmålet om, hvorvidt det er en god ide, er mit svar ofte: Det ved jeg ikke, men vi må prøve den og se, om det virker. De må gerne komme derud i trial and error, hvor det er o.k. at fejle. Man kan ikke gå igennem en erhvervsuddannelse uden at lave fejl. Hvis man for eksempel ikke ved, hvad fyldningsmaterialer gør, når de er rørt forkert ud, hvordan skal man så vide, hvornår de er rigtige? • eleverne fik ikke

I-grundbogens tekstuelle indhold er det samme som i papirbogen, men ellers kan underviserne selv videreudvikle i en version, der passer til deres elevers behov. Hun har selv udviklet interaktive opgaver og tilføjet fotos samt været sparringspartner i forhold til layout, opslagsopdeling, nye link med mere. I-bogen rummer 30 procent flere billeder, som kan bruges til at søge på, end papirbogen. Hun har også fundet de ord, hvor det var nødvendigt med links til ordforklaringer samt udtalehjælp. I-bogen har ligeledes interaktive forståelsesopgaver samt efterfølgende test, der er knyttet til hvert kapitel. Skal man ikke være it-nørd for at være med til sådan et arbejde? - Næh, det er jo forlaget, der har sendt en ramme til mig og et udviklerprogram, som jeg har lært at bruge. Jeg har så sendt billeder og foreslået, hvor de og opgaverne skulle være i i-bogen. Og sammen med en læsekonsulent i København har jeg sat ramme om de ord, der skulle forklares nærmere. Jeg har også set på søgefunktioner, og hvilke ord der logisk henviser til andre. - Det vigtigste er at være fagligt nysgerrig og have vilje til at dykke ned i tingene. For det kræver det altså. Og man skal synes, det er sjovt. Det handler om at holde det simpelt og at starte med en ting ad gangen, siger Annette Smed Svanholm. Hun frygter dog, at nogle går i gang med iPad-undervisning uden at gøre sig tanker om, hvad den reelt kan bruges til - at man for eksempel blot downloader nogle pdffiler og overfører dem til læsning på iPad. - Det svarer jo til, at man udleverer en stak papirer på en iPad. Man skal gøre det til et interaktivt redskab de relevante steder, så eleverne kan få gavn af ekstra oplysninger og redskaber og for eksempel selv skrive noter i dem, så de bliver medproducenter af deres egen undervisning, siger Annette Smed Svanholm og tilføjer: - Jeg tænker, at iPad’ens største udfordring er, at nogle ikke bruger den, hvor den gør en forskel, og glemmer at tænke over, hvordan didaktikken er bygget op.

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

Flere og flere medlemmer får allerede mere ud af deres penge Hvad med dig? Som medlem af Uddannelsesforbundet kan du få LSBprivat®Løn som giver dig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Uddannelsesforbundet — og have afsluttet din uddannelse. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Derfor skal hele din privatøkonomi samles hos os, så vi kan kreditvurdere den i forhold til den samlede pakke. Du behøver dog ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og evt. ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts 2015.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1965 – eller gå på lsb.dk/uddannelsesforbundet og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1965 eller book møde på: lsb.dk/uddannelsesforbundet

Klasseledelse.

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

TIDSREGISTRERING HAR GJORT ARBEJDSMÆNGDEN SYNLIG Siden lærerne på Rybners Tekniske Skole i Esbjerg begyndte at registere deres arbejdstid, er det blevet tydeligt, hvad timerne bliver brugt til. A F M A R I E B E GT R U P

besværligt at bruge, men lærernes modstand mod at skulle registrere al deres arbejdstid er vendt i løbet af skoleåret. Sådan har formand for Esbjerg Tekniske Lærerforening, Finn Klinkeby Marcussen, oplevet det på Rybners Tekniske Skole, hvor han er tillidsrepræsentant. - Det har jo vist sig, at vi er ude over de evindelige diskussioner om paragraftimer, om hvad der er forberedelse, og hvad der ikke er. Nu får vi timer for det, vi laver, siger Finn Klinkeby Marcussen. Ledelsen på skolen er enig i, at der er gevinster ved tidsregistreringen: - Det bevirker, at alle medarbejdere får tid for den tid, de arbejder. Og det er mere retfærdigt for den enkelte. Men det vigtigste for os er at bruge tidsregistreringen som dialogværktøj til at tale med medarbejderne om, hvordan vi bruger tiden bedst til gavn for eleverne, siger direktør Annalise Schmidt. systemet er lidt

Det er den samme andel af arbejdstiden, som var målet i den gamle arbejdstidsaftale. De 39 procent svarer til 750 arbejdstimer, men for tiden ligger tallet omkring 35 procent. - Det, der ligger rundt om undervisningen som forberedelse, forældresamarbejde, snakke med mestre og lignende, fylder mere, end vi gerne vil have. Så der skal vi som ledelse ind og se på, om vi sætter for mange projekter i gang, eller hvad det kan skyldes, og så skal vi prioritere, siger Annalise Schmidt. Finn Klinkeby Marcussen er ikke så overrasket over resultatet: - 39 procent konfrontationstid er meget, og jeg synes, det er flot, at vi ligger så højt. Man bliver nødt til at se på, hvad det er for vilkår, vi har for at kunne præstere. Og jeg glæder mig til at komme i gang med diskussionen om, hvordan vi kan få mere undervisning, uden at lærerne føler sig mere presset.

Mindre tid med eleverne

Tidsregistreringen giver et billede af, hvad tiden bliver brugt til. Ved skoleårets udgang er resultatet, at lærernes overtid er faldet lidt sammenlignet med tidligere. Det er svært at sige præcist, fordi opgørelserne ikke er helt sammenlignelige. Men det er blevet tydeligt, hvad timerne reelt er brugt til, og det har vist sig, at lærerne bruger mindre tid sammen med eleverne, end ledelsen ønsker. Målet er, at 39 procent af lærernes tid i gennemsnit skal bruges med eleverne.

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

Systemet skal være mere enkelt

Lærerne på Rybners har skullet registrere deres arbejdstid siden 1. august sidste år, hvor lov 409 trådte i kraft. Systemet, de bruger, er et, som HK-gruppen i forvejen brugte. Det var derfor som udgangspunkt ikke skræddersyet til lærerne, og der har været en del børnesygdomme, men nu er systemet stabilt. - Systemet kan stadig med fordel forenkles. Det kræver mange klik at registrere en enkelt ting og fejlmargenen er

derfor stor. Vi bruger meget tid på det, men de fleste lærere vil ikke undvære at registrere deres tid, for det er til vores fordel, siger Finn Klinkeby Marcussen. Løbende godkendelse af timer

I systemet er det muligt at registrere en vis detaljeringsgrad af arbejdsopgaverne – som for eksempel undervisning, kursus, anden pædagogisk aktivitet og hjemmearbejde. Planen er, at ledelsen hver uge skal godkende timeregnskabet og gå i dialog med medarbejderne, hvis der bliver brugt for mange timer. - Det er ikke altid, ledelsen når at godkende hver uge, men der er ingen eksempler på, at nogen har fået slettet deres timer. Tilliden er der, siger Finn Klinkeby Marcussen. Fremadrettet arbejder Finn Klinkeby Marcussen for, at tidsregistreringen bliver tættere koblet til en opgaveoversigt, der er mere præcis i forhold til opgaver og tidsforbrug. - Det vil give mere ro for den enkelte. Det er lettere at overskue hverdagen, når vi ved, hvad forventningen er. Så kan vi gå i en konstruktiv dialog, hvis det viser sig ikke at holde, siger Finn Klinkeby Marcussen. Og den dialog har ledelsen også fokus på: - Målet er at bruge tidsregistreringssystemet mere systematisk som et dialogredskab mellem leder og medarbejdere, siger direktør Annalise Schmidt. •

UDDANNELSESTRIVSEL.DK - når læringsmiljø og relationer har betydning Al Flere

sm il, st

g re ør

le skAl trives i skolen e ivs str se

– l.dk

så trives alle i s

kol

en .

Systemet er udviklet af undervisere i nært samarbejde med uddannelsesinstitutioner, psykologer og forskere. Flere end 900 skoler og ungdomsuddannelser i Skandinavien har abonnement.

ne l

Med Uddannelsestrivsel.dk har I værktøjet Uddannelsestrivsel-undersøgelser opsættes og besvares online, og værktøjet opsamler og viser automatisk elevernes svar i overskuelige og dynamiske rapporter med socio– grammer, diagrammer og tabeller - præsenteret både på elevgruppe- og elevniveau. Undersøgelser kan gennem– føres og gentages i klasser, på hold/årgange/afdelinger og/eller hele institutionen.

overe skoletid. U e , sj dda n

• vejledere og kontaktlærere har aktuel viden om elevernes indbyrdes relationer og den enkelte elevs situation og udfordringer, for at kvalificere elevsamtaler og målrette ressourcer? • automatisk få dannet relationsfremmende arbejdsgrupper ud fra jeres valg af kriterier? • alle jeres elever har et talerør og at hver enkelt elev bliver set og hørt? • ledelsen har overblikket til at kunne udvikle institutionens læringsmiljø?

læd

ønsker I at

PRøv I 3 mdR. Afprøv Uddannelsestrivsel.dk i 3 måneder

HELT GRATIS og uden efterfølgende bindinger.

Kontakt os på telefon 71 99 08 62 eller info@udt.dk og læs mere på www.udt.dk.

LÆSERBREVE

Er udlicitering af sprogundervisning af flygtninge en god ide?

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale

foregår det normalt ved en aktivering, som kommunen forestår, samtidig med at den aktiverede lærer dansk på sprogskolen. Herved bruger man jo institutioner, som har årelang erfaring med integration og sproglæring og samarbejde herom. På sprogskolen har man erfaring med sproglæring, der knyttes til den aktiveredes arbejde og til orientering om det danske arbejdsmarked. Det forekommer derfor uigennemtænkt når Kolding Kommune påtænker udlicitering af aktivering af flygtninge uden at sikre sig, at det firma, der udliciteres til, har lærere uddannet i faget dansk som andetsprog.

studieture

når flygtninge aktiveres ,

Firmaet A2B, som man påtænker at udlicitere til, er ikke medlem af De Danske Sprogcentre, og firmaet ansætter ikke lærere på en læreroverenskomst, hvor lærerne er medlem af en lærerfaglig organisation. Dette tyder ikke på, at den undervisningsmæssige faglighed lever op til sædvanlig dansk standard. Efter dårlig erfaring med udlicitering af hjemmehjælp og stor usikkerhed omkring ambulancekørsel i forbindelse med udlicitering forekommer det at være uigennemtænkt at ville udlicitere sprogundervisning/ aktivering af flygtninge.

Bo Vesterlund sproglærer, Kolding

Esbjerg Skolegade 81, 3. 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018

Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K

Århus – Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018. Du kan også sende en mail via hjemmesiden

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk

r studietu ikke en Det var ! is r parad ... det va kole

”

tedrals bing Ka ) de, Nykø dietur i Toscana n re e d Stu (Stu

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. 5000 Odense C Tlf: 7010 0018

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

Berlin/Dresden/Prag Barcelona Bruxelles/Amsterdam Paris/Normandiet Firenze/Rom Beijing/Shanghai

fra kr. 1.355 fra kr. 1.650 fra kr. 1.655 fra kr. 1.945 fra kr. 2.595 fra kr. 6.295

Få op til 49.600 kroner om måneden – tegn FTF-A Lønsikring. Du får de første tre måneder til HALV PRIS. Få mere at vide om FTF-A Lønsikring. Sms* Lønsikring til 1980, så ringer vi dig op. Eller ring direkte til os på 70 13 13 00. Læs mere på ftf-a.dk

A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET

ANMELDELSER Redaktionen har modtaget følgende bøger. Nogle af dem vil blive anmeldt i kommende numre af Uddannelsesbladet.

FAGBØGER GLOBALISERING 1850-1914

Af Martin A. Husted. Systime 2015. 244 s. 250 kr. iBog m/opgaver mv. licenser fra 25 kr. GLOBALHISTORIE

Af Ebbe Kühle. Gyldendal 2015. 220 s. 219 kr. NYE VINKLER PÅ ERHVERVSPÆDAGOGIK

ISRAEL 1948-2015

Af David Jano. Frydenlund 2015. 123 s. 139 kr. GODE SKRIVESTRATEGIER

Af Trygve Kvithyld m.fl. Klim 2015. 90 s. 129,95 kr. SKRIVEDIDAKTIK

Af Lene Storgaard Brok m.fl. Klim 2015. 173 s. 199,95 kr.

Af Jette Larsen m.fl. Systimer 2015. 124 s. 150 KRITERIEBASERET VURDERING kr. Også som iBog Af Tor Arne Wølner. Klim 2015 180 s. 249,95 kr. PÅ STUDIETUR TIL SARAJEVO

Af Uffe Andersen. Frydenlund 2015. 110 s. STRATEGIER FOR LÆRING Af Therese Nerheim Hopfenbeck. Klim 2015. 149 kr. 190 s. 249,95 kr. FILM SKAL SES I RELIGION

Af Stine Ballisager & Mimi Olsen. Gyldendal LITERACY I LÆRINGSKONTEKSTER Af Dagrun Skjeldbred & Aslaug Veum, red. Klim 2015. 176 s. 179 kr. 2015. 324 s. 349,95 kr. GETTING GRAPHIC (GRAPHIC NOVELS)

Af Bo Høpfner Clausen & Jesper Kaalund. GylSKØNLITTERATUR dendal 2015. 168 s. 185 kr. MUNDO HISPANO

ONDSKABENS NØGLE. Teenagere

DROP AMBITIONERNE - og lav bedre undervisning

GRUNDSTØDT. Unge og voksne

Af Eva Rosenkilde. Gyldendal 2015. 135 s. 199 kr. Af Anne Meinert. Turbine 2015. 150 s. 249,95 kr. Af Per Fibæk Laursen. Hans Reitzels 2015. 125 s. 200 kr. FROM DOMPAS TO DEMOCRACY

Af Karen Bente Holmgaard Andersen & Birger Axen. Gyldendal 2015. 152 s. 179 kr. SIMULATION I SUNDHEDSUDDANNELSERNE

Af Seita Vuorela. Turbine 2015. 355 s. 299,95 kr. HVIS DU LYVER. Store børn

Af Thomas Marco Blatt. Turbine 2015. 116 s. 229,95 kr. HILDA OG TROLDEN. Børn

Af Luke Pearson. Turbine 2015. 36 s. 249,95 kr. UBÅDSFLYVEREN. Børn

Af Hanne Helleshøj m.fl. Munksgaard 2015. Af Rasmus Juul. Turbine 2015. 36 s. 249,95 kr. 128 s. 140 kr. EUROPA OG DEN NORDISKE AFTALEMODEL

Af Jens Kristiansen, red. Norden 2015. 220 s. Pris ikke opgivet. RIGTIG DANSK (DU3 BEGYNDER)

Af Karen Bahamondes. Gyldendal 2015. 192 s. 286 kr. ERHVERVSPÆDAGOGISK LEDELSE

HR. THOMSENS NABO

Af Sara Ejersbo Frederiksen. Turbine 2015. 32 s. 249,95 kr. STRÅLEPIGEN

Af Miina Supinen. Turbine 2015. 324 s. 299,95 kr. DRENGEN, DER MISTEDE HUKOMMELSEN. Børn

Af Claus Madsen. Dafolo 2015. 192 s. 288 kr.

Af Kreetta Onkeli. Turbine 2015. 162 s. 249,95 kr.

SKUMFIDUSTESTEN. Nøglen til selvkontrol

AUTOGRAFJÆGERNE. Børn

Af Walter Mischel. Klim 2015. 320 s. 299,95 kr. FREMTIDEN ER NU

Af Steen Hildebrandt. Systime 2015. 63 s. Gratis DANMARK UNDER FORVANDLING

Af Andreas Palmaer & Ola Skogäng. Turbine 2015. 95 s. 239,95 kr. BIDDET. Unge

Af Hilde Hagerup. Turbine 2015. 155 s. 249,95 kr.

Af Geert A. Nielsen. Columbus 2015. 240 s. 143 kr.

MAN TUDER IKKE I SJETTE

LINKS. LITERATURE PAST AND PRESENT

REJSEN TIL NØRREBRO. Unge

Af Helle Birk. Columbus 2015. 192 s. 143 kr. DREAM ON? (afrikansk-amerikanernes historie)

Af Nina Holst m.fl. Columbus 2015. 272 s. 174 kr.

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

Af Jacques Vriens. Turbine 2015. 192 s. 229,95 kr. Af Vibeke Bruun Arildsen. Turbine 2015. 228 s. 269,95 kr. DX CYBERKRIGER

Af Jon Zaar. Turbine 2015. 236 s. 249,95 kr.

in Contemporary Britain

Af Jan Erik Mustad m.fl. Gyldendal 2015. 128 s. 149 kr. Being British er en undervisningsbog, som behandler seks emner: Nations and Cultural Differences in Britain, Politics, The Welfare State, Education, Britain in the World og Multicultural Britain på en sådan måde, at dette svært tilgængelige stof bliver forståeligt for eleven. Afsnittene er ikke afhængige af hinanden, og hvert afsnit har en passende længde. Sproget er komplekst, men passende for de gymnasiale uddannelser, som bogen er rettet imod. Bogens afsnit er uden gloselister. Bogen vil også kunne bruges til E- og D-niveau engelsk evt. med en gloseliste til de mere specielle ord og begreber. Being British er en tekstbog uden arbejdsopgaver eller læsespørgsmål, så disse må underviseren selv konstruere, hvis man har brug for det. Til bogen er der en hjemmeside, som indeholder interviews og links til hver emne. Interviewene virker autentiske, og det fungerer rigtig fint. Dog er det værd at bemærke, at enkelte af de interviewede har en meget kraftig accent og/eller taler lidt hurtigt. For de svageste elever vil dette være et problem. Alle interviewene er dog transskriberede bag i bogen, så dette vil måske kunne udbedre dette problem. Being British indeholder en del illustrationer og faktabokse, som støtter forståelse af teksten og gør bogen mere spiselig at se på. Being British er ikke en nyskabelse; den ligner mange andre tekstbøger kort sagt. Den vinder dog ved at være en nyudgivelse, og den behandler de seks emner på en forståelig måde, som gør det muligt for de fleste at begribe den særlige kulturelle identitet, som præger til britiske samfund. Mette Kokholm

ELEVERS LÆRING OG UDVIKLING - OGSÅ I KOMPLICEREDE LÆRINGSSITUATIONER

Af Ole Løw & Else Skibsted, red. Akademisk 2014. 328 s. 399 kr. Elevers læring og udvikling har bidrag fra atten forskellige forfattere. Alle har en forskningsbaseret og empirisk tilgang til studiet af lærerarbejdet. Bogens fire hovedtemaer er: Udvikling og udviklingsstøttende relationer - herunder motivation og køn, Læring, kommunikation og klasseledelse, Social forståelse og intervention samt Samarbejde, vejledning og inklusion. I det fyldige forord bliver scenen sat med hele begrundelsen for bogens tilblivelse. Her

fremhæves lærernes opgave med at inkludere elever med "komplekse læringstilgange" som et vilkår for almenundervisningen. Kompetencemålene i læreruddannelsen betoner desuden "underviserens opgave med at igangsætte og facilitere læreprocesser med de studerendes læringsudbytte for øje. Det indebærer, at underviseren skal kunne omsætte og konkretisere kompetencemål til læringsmål" (s. 14). Det fremstilles tydeligst, idet hvert kapitel indledes og afsluttes med bud på spørgsmål til refleksion og drøftelse - alene, parvis eller i grupper. Spørgsmålene rækker ind i alle hjørner af skolelivet: lærerrollen, undervisningens indhold, didaktiske overvejelser, samarbejde med forældre mv. Der er inspirerende provokationer, som de lærerstuderende efter evne kan og skal forholde sig aktivt til. Et par typiske eksempler til at illustrere dette: "Hvad er du kommet til at tænke over ved at læse dette kapitel?" (s. 63), "Hvilke problemvedligeholdende og problembeskyttende faktorer har der været i din barndom - i dig selv og nærmiljøet?" (s. 68) og "Hvordan overføres viden mellem lærer og elever?" (s. 255). Opsætning og indhold i teksten er lige til at gå til for både underviser og studerende. Sprog og begreber understøtter fint hinanden, så alt fremstår klart og begribeligt for læseren. Alle bogens temaer er aktuelle og relevante i lærerlivet. Noget af det mere under uddannelsen, og andet mest senere i praksis. En sjælden undervisningsbog - renset for smarte, pædagogiske vendinger og tom snak. Det skal den have tre stjerner for. Derudover bidrager alle bogens forfattere med denne udgivelse stærkt til at opgradere indhold og debat på læreruddannelsen. Det skal den have to stjerner for. Alt i alt fem stjerner. Marianne Bindslev

BEING BRITISH. Identity, Politics and Welfare PÅ TRODS. STEMMER FRA DEN ØKOLOGISKE PRODUKTIONSSKOLE PÅ NØRREBRO

Af Lene Byriel. Ecopro 2013. 200 s. 199 kr. De danske produktionsskoler har eksisteret siden 1978 med det grundlæggende formål at skabe et praktisk orienteret læringsmiljø, som kan kvalificere unge mennesker til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller klare sig på arbejdsmarkedet. Denne fine målsætning tager bogen straks op på side 19 ved at tage fat i de ofte hørte fordomme om produktionsskoler: 1) Produktionsskoler er for tabere, der ikke kan finde ud af at tage en uddannelse.

2) Produktionsskoler er for dem, der ryger en masse hash. 3) Der sker ingenting på en produktionsskole; eleverne sidder bare og hygger sig og får penge for det. Så er der ligesom lagt op til en spændende debat om denne skoleform! Derfor er det også særdeles godt, at vi nu får en bog med dette emne. Det er velsagtens første gang, at en bog på denne måde dokumenterer det store arbejde, der hver dag foregår i den skoleform, som alt for sjældent anerkendes som andet end en nødløsning, når alt andet glipper. Vi er nødt til seriøst at forholde os til spørgsmålet om, hvad familien, uddannelsessystemet og samfundet gør med de unge, som ikke direkte "passer" ind. Vi skal også give dem muligheden for et godt liv, så også de kan "bidrage" til samfundet. Denne bog bringer en række gode, konstruktive beskrivelser og vinkler på denne skoleform og nogle af dens elever. Samtidig stiller man sig undervejs i bogen gentagne gange spørgsmålet: Hvordan motiverer vi disse unge? Undertiden mangler de måske et ønske om at engagere sig i et bestemt fagområde, et konkret erhverv eller lignende. De har måske heller ikke ønske om på langt sigt at få fast arbejde. Derfor skal vi også spørge: Har vi de rigtige tilbud eller de rigtige uddannelser til dem? Tallene fortæller, at næsten halvdelen af eleverne på erhvervsskolerne dropper ud, og på gymnasierne meldes om udbredt stress, angst og præstationspres - hver femte ung har så store psykiske problemer, at de har svært ved at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Det danske uddannelsessystem er ikke noget nemt sted at være ung i... I bogen inviteres man indenfor, så man møder elever, lærere og arbejdsmetoder, der hjælper til at styrke de unges personlige, sociale og faglige udvikling på en måde, så de kommer videre i livet. For de fleste af os er produktionsskolerne sikkert en ukendt verden. Derfor giver bogen en solid indsigt i denne skoleform med et konkret udgangspunkt i skolen på Nørrebro. Bogen er blevet til i tæt samarbejde med skolens elever, lærere og ledelse og bygger på en række interviews, samtaler og observationer. Det samlede indtryk er klart og tydeligt, at eleverne kommer videre i livet. Alle bogens fotos er taget af skolens elever og lærere - og dermed er de også af stærkt svingende kvalitet rent teknisk, men yderst relevante og fint beskrivende. Forfatteren Lene Byriel er journalist, forfatter og kommunikationsrådgiver og har tidligere arbejdet som socialrådgiver med særligt fokus på udsatte unge. Sproget i bogen er frit og ligetil uden en masse fremmedord eller

fancy formuleringer. Det er til at forstå for alle. Bogen anbefales til alle undervisere og deres ledere med berøring med unge elever, kursister og studerende på alle niveauer. En særdeles alvorlig bog med et meget nødvendigt budskab. Derfor skal vi kende denne skoleform. Ole Fournais

DIDAKTISK DESIGN - digitale læreprocesser

Af Birgitte Holm Sørensen & Karin Levinsen. Akademisk 2014. 192 s. 269 kr. Bogen er målrettet lærere og lærerstuderende og er skrevet i et sprog, der kræver, at man som læser holder tungen lige i munden, som den type teoretiske bøger klassisk er. Bogen bygger alle sine teser på skuldrene af andre teoretikere, så man ikke er i tvivl om lødigheden af bogens konklusioner, og den vil være en guldgrube i forhold til en opgaveskrivning med et digitalt snit. Bogen gennemgår teorier omkring læring med digitale læringsmidler, dog er bogens teorier testet på tredjeklasser, og derfor er der store dele af bogen, hvor man som underviser af unge og voksne selv skal graduere teori og cases, så de kan tilpasses ældre elever. Bogen vil kunne bruges som inspiration til udviklingen af multimodale og digitale undervisningsforløb, hvis man som underviser kan finde rundt på nettet, og alle kan anvende alle de tjenester, der ligger derude. Det er på den måde en bog til de, som allerede er i gang med netbaseret og it-baseret undervisning. Bogen indeholder ikke færdige forløb, men en masse tanker, didaktiske overvejelser og ideer til undervisning, som helt sikkert kan bruges. Mette Kokholm

MARGINALISERING, METODE, VIDENPRODUKTION. Billeder på velfærdsprofessionernes arbejde med børn i udsatte positioner

Af Anne Marie Villumsen & Andy Højholdt, red. ViaSystime 2014. 255 s. 295 kr. Denne antologi henvender sig til studerende ved for eksempel professionshøjskolerne. Antologiens hensigt er blandt andet at introducere forskellige metodiske tilgange til marginaliseringsbegrebet. Alle bidragene i antologien er baseret på egentlige forsknings-/udviklingsaktiviteter i professionshøjskoleregi. De forskellige forfattere har dermed været involveret i konkrete projekter, hvor undersøgel-

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

ANMELDELSER sesfeltet har været marginaliseringsprocesser blandt børn og unge. I hvert kapitel redegør den enkelte forfatter for, hvordan den pågældende viden er produceret: Hvilke metoder/teorier har forskeren brugt? Hvad har præcist været udgangspunktet eller genstanden for forskerens undersøgelser? I antologien gennemgås anvendelsen af flere metoder og teorier, som den studerende selv kan bruge i sine undersøgelser. Der gennemgås her den erkendelsesteoretiske analyse, metode- og kildetriangulering, dokumentanalysen og vignetundersøgelsen. Derudover bliver praksisfortællingen som analyse gennemgået, men også det dynamiske perspektiv samt betydningen og brugbarheden af den naturlige observation. Antologiens klare styrke er, at den ikke blot er en teoribog. Hver metode er koblet sammen med et tydeligt forskningsprojekt, som så også gennemgås. Teorien bliver således koblet sammen med en praktisk anvendelighed på det socialpædagogiske/pædagogiske område. Antologien bringer dermed også den studerendes viden i forhold til marginaliseringsbegrebet. Som redaktørerne selv skriver, så vil de forskellige

problemstillinger dermed "også give studerende ved grunduddannelserne et blik på, hvordan praksisfeltet ser ud, og hvilke udfordringer man kan møde i sit virke". (s. 8) Antologien har en meget overskuelig opbygning. Hvert kapitel begynder med et oprids af kapitlets tema, de særlige styrker, det pågældende kapitel har, og hvordan kapitlet eller artiklen kan anvendes i en undervisningssammenhæng. Samtidig afsluttes hvert kapitel med en gennemgang af den pågældende metodes styrker og udfordringer. Disse styrker/udfordringer er - rent grafisk - indsat i indrammede kasser/celler i teksten og opsat med punkttegn. Ud over at være en metodisk gennemgang, ønsker redaktørerne også at skabe debat om, hvad marginalisering egentlig er - og især, hvordan den opleves og skabes. Dette er i den grad lykkedes. Der er en fælles rød tråd i de fleste tekster, der går på, at det faktisk er systemerne og velfærdsprofessionerne selv, der er medskabende i marginaliseringen af børn og unge. Antologien bliver dermed også et kritisk blik på bidragsyderens egen faglige position og denne indsigt må skabe debat inde i undervisningslokalet, hvor den studerende sidder. Kan debat-

Nyt digitalt læsetræningsværktøj

FRONTREAD – LÆS BEDRE Styrk jeres elevers læsevaner og læseforståelse Har I behov for at tilbyde jeres elever læsetræning? Vi kan nu tilbyde jer et nyt digitalt læsetræningsværktøj, der kan anvendes i undervisningen og til selvstudie. Frontread er et nyt digitalt læsetrænings værktøj, som træner elevernes grundlæg gende læsekompetencer. Træningen er ekstra motiverende for eleverne, fordi den bygger på spilelementer. Med Frontread kan I øge elevernes læsehastighed, give dem bedre læsevaner og bedre tekst forståelse. Alt sammen på kun 10-12 timer. Frontreads læsetræningsværktøj kan:

• Gøre usikre læsere til sikre læsere • Gøre sikre læsere til superlæsere • Bruges i undervisningen og til selvstudie • Indgå i skolens læsehandlingsplan • Indgå i skolens fastholdelsesplan Tilmeld dig vores gratis introduktionskurser. Se datoer på praxis.dk 36 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

ten sprede sig ud i det professionelle liv så at sige, vil dette dog også være interessant. Denne interessante antologi, bringer dermed ikke kun en introduktion til forskellige metoders anvendelighed på det pædagogiske felt, men også en del ny viden om marginalisering og eksklusion. Og trods manglende r’er i nogle ordendelser (fx s. 9), så får værket her mine varmeste anbefalinger. Lotte Max Bank

SUPER G - GRAMMATIK MED ØVELSER

Af Joanna Haskiel & Kirsa Freimann Olesen. Alfabeta 2013. 160 s. 200 kr. Ofte har undervisere hørt elever sige, at grammatik er svært og kedeligt og "Hvad skal vi bruge det til?". Denne bog prøver at gøre grammatik sjovt! Bogen er udviklet og rettet direkte til danskuddannelserne på vore sprogskoler. Tanken er, at kursisterne øvelse for øvelse arbejder sig gennem den danske grammatik - altså med et fornuftigt begrænset indhold i hvert afsnit. De

velvalgte øvelser kan løses alene, parvis eller i hele klassen. Bogen er klassisk opbygget med følgende emner: substantiver, pronominer, verber, adjektiver, adverbier, præpositioner, konjunktioner og ordstilling. Det kan dog undre denne anmelder, at man ikke også anvender de danske betegnelser som navneord og lignende. Forfatterne skal roses særdeles meget for de vældig gode billeder og endnu mere for de sjove tegninger af Gitte Skov. Desuden er det meget relevant, at man har valgt en lang række situationer fra hverdagen; det fremmer forståelsen og letter indlæringen. Et andet yderst positivt emne er, at opgaverne virker enkle med klare og tydelige formuleringer. Denne glimrende bog vil kunne bruges på alle vore sprogskoler, men vil uden tvivl også kunne bruges på mange andre uddannelsesinstitutioner. Overalt møder vi elever, kursister og studerende med dansk baggrund, som er noget eller temmelig svage på grammatikken. Derfor kan bogen være til megen gavn også for dem. Bogen anbefales på det varmeste! Ole Fournais

DET ARABISKE FORÅR

Af Anders Schultz & Lars Døssing Rosenmeier. Systime 2014. 152 s. 168 kr. I de sidste mange år har situationen i Mellemøsten fået større og større plads i den politiske debat i den vestlige verden. Jævnligt har journalister og politikere dog måttet erkende, at kendskabet til dette område tæt på Europa er for unuanceret - og at diverse arabiske eller mellemøstlige forhold er dybt komplicerede. Det kan denne glimrende bog rette op på. Med en fint afstemt beskrivelse af både den historiske, politiske og religiøse baggrund fører forfatterne eleverne og de studerende frem til den aktuelle situation i Mellemøsten, hvorefter bogen beskriver udviklingen i tre udvalgte lande: Ægypten, Tunesien og Syrien efter det arabiske forår med fokus på de politiske stridigheder i landene, religionens rolle og de arabiske kvinders stilling og status. På trods af det beskedne sidetal kommer bogen grundigt om ved følgende emner: forløbet af det arabiske forår 2010-2011, forhistorien år 570-1945, de arabiske nationalstater 19451970, kapitalisme, islam og politistater 19702010 og det arabiske forår 2011 - 2014. Derefter følger et næsten 40 sider langt og spændende afsnit med kilder, hvoraf de fleste ikke tidligere har været tilgængelige på dansk. Derfor er denne del af bogen af meget stor betydning. Et

afsluttende fyldigt register og en grundig litteraturliste trækker ligeledes op. I undervisningssammenhæng tæller det voldsomt positivt, at de enkelte tekster er korte og letlæselige. Desuden er bogen logisk bygget op med klare inddelinger, hvilket tilsammen gør bogen langt mere anvendelig for vore elever, kursister og studerende. Samtidig er teksterne krydret med særdeles gode og relevante billeder, som ikke bare er de sædvanlige portrætbilleder af politikere, statsmænd og lignende. Her vises personerne i en relevant situation eller i afgørende øjeblik som på side 59 med foto af Sadat og Mubarak lige før snigmordet på førstnævnte. Endelig rummer bogen også en række glimrende landkort, som kan gøre de ofte komplicerede interne forhold i Mellemøsten bare lidt mere overskuelige. I 2010 og 2011 gik millioner af mennesker på gaden i en række arabiske lande for at demonstrere mod årtiers undertrykkelse og korruption. Disse overvejende unge mennesker krævede "brød, frihed og retfærdighed" - og nogle af dem også demokrati og respekt for menneskerettigheder. I den vestlige verden blev hurtigt brugt betegnelsen det arabiske forår. Siden er sket særdeles meget i alle lande i Mellemøsten - og i flere lande som Syrien og Libyen er mange forhold aldeles uafklarede. Men denne glimrende bog kan give vore elever og kursister et langt bedre overblik over områdets historie, kultur og udvikling - og kan måske få dem til at se på disse "eksotiske" lande med lidt andre øjne. Bogen vil kunne bruges på mange niveauer på det almene gymnasium, hf, avu, htx m.m. En enkelt anke skal dog nævnes: Hverken på bogens omslag eller i det medfølgende materiale fra forlaget oplyses noget om de to forfatteres baggrund. Denne anmelder vurderer, at de begge må have lang erfaring med undervisning og med indsamling af kilder til undervisningsbrug på de nævnte niveauer. Denne mangel må da vist være en lapsus fra Systime, som ellers skal have megen ros for at udgive denne bog. Ole Fournais

SOCIALE MEDIER, SOCIALE DILEMMAER

Af Jacob Brøndum Pedersen m.fl., red. Frydenlund 2015. 95 s. 149 kr. I korte og letlæste kapitler fortæller bogens forfattere om, ”hvad der er op og ned på web 2.0, Wikipidia, sociale medier som Facebook, og hvad vi skal være opmærksomme på, når vi færdes på nettet” (fra forlagets pressemedde-

lelse). Bogen diskuterer spørgsmål som: Kan man stole på nettet? Bliver vi afhængige af Facebook? Gør de sociale medier os selvoptagede? Er det respektløs altid at have sin telefon fremme? Bogens forfattere er alle tilknyttet Center for Digital Dannelse og besidder tydeligvis stor viden om kommunikation og digitale medier. Den grundlæggende forståelse for bogens tekst er, at det, der sker i den digitale verden, har betydning for det, der sker I den virkelige verden: “De to verdner overlapper og griber ind I hinanden”. (s. 6) I forordet opfordrer redaktionen læseren til "selv at tænke med og tænke videre”. Bogen kan læses og bruges af både unge og ældre elever – digitale begyndere og let øvede. Både diskussion og dilemmaer virker relevante og rækker ud i en hvilken som helst undervisningssammenhæng. Desværre bliver teksten fortløbende (det skrives her med fare for at blive misforstået) nærmest forfladigende “imødekommende” over for en hvilken som helst tilkendegivelse. Et eksempel er et vigtigt spørgsmål om takt og tone som forbruger: Er det uhøfligt at besvare sms'er, mens man snakker med en anden? Dilemmaerne i bogen fremføres for det meste som modsætninger mellem aldersgrupper - moderne versus tradition - hvor “der ikke er nogen sund fornuft, naturlig tilstand. Selvom mange ældre tager fejl og tror, der er. Men det, der er naturligt for en generation, kan være uhøfligt for en anden” (s. 38). Og senere på samme side: “Det er langtfra alle, som har forstået det – endnu. Så husk at fortælle og forklare det, næste gang din far eller din lærer brokker sig over, at du er uhøflig og ikke er nærværende, fordi du tjekker din telefon, mens de taler til dig. Det er nemlig også tæt på manglende respekt og i hvert fald mangel på forståelse, når nogle “ældre” mennesker bare pr. automatik affærdiger “de unges” måde at være sammen på som mindre værd end deres måde”. Dette fyldige citat fra bogen, fordi det er et meget typisk eksempel på, at alle temaer behandles som “på den ene side og på den anden side”; der er fordele og ulemper ved alt, og set fra hver deres synsvinkel er det ene ikke bedre end det andet. Det illustrerer for denne anmelder fraværet af egentlig stillingtagen til de problemer, som bogen diskuterer. Der er jo altid et sæt spilleregler, en etos og nogle følelsesmæssige aspekter, som bevirker, at den ene position foretrækkes. Det giver den ikke almen gyldighed, og det er ikke en evig sandhed. Et af bogens temaer handler om, at hvis ens viden og informationer først og fremmest hentes fra nettet, kan resultatet være en bredt ori-

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

ANMELDELSER enteret, men overfladisk person. Det kan jo godt være rigtigt. Det kan også være forkert. Men bogens form forplumrer desværre en stor del af stoffet. I en undervisning er målet altid en vis indsigt og praktisk anvendelse. Her ender det hele som at trække i en elastik og træde vande: Du kan lide ketchup, og jeg kan lide sennep. Godt at vide, at vi er forskellige, men hvad betyder det for vores måde at arbejde sammen på og for de valg, vi selv skal træffe? Der er ingen hjælp at hente i den ellers velovervejede tekst. Hermed opstår en klar udfordring til kvikke elever og modige undervisere med at lede diskussion og meningsdannelse “ud på åbent hav” i fri tale og verbal kappestrid. På en af de sidste sider i bogen ridser forfatterne op: “Vi må bestræbe os på at udnytte internettets store potentiale til at oplyse os på en bred og nuanceret måde, og vi må udvise kritisk sans over for de udviklinger, der sker på nettet.” Med disse ord vil undertegnede give bogen fire stjerner. Den præsenterer på en let tilgængelig måde en vigtig diskussion, som vedkommer os alle i dagens Danmark. Marianne Bindslev

FRA FORTID TIL HISTORIE - historiefagets

De medfølgende opgaver er sjældent set bedre i en sådan undervisningsbog! Bogen vil med stort udbytte kunne bruges på gymnasieniveau, VUC, hf, KVU, htx, hhx - men også eud. De to forfattere viser med denne bog deres store erfaring med undervisning på flere niveauer, og de demonstrerer ligeledes betydningen af klare pædagogiske vinkler på det teoretiske begrebsapparat. Hele bogens indhold virker meget velfunderet og velafprøvet. Forlaget Columbus fortjener vanen tro megen ros for også denne udgivelse. Dog burde forlaget have sørget for, at de små fotografier blev erstattet af et større format; de store er fine, men de små duer ikke! Bogen gives hermed de bedste anbefalinger. Ole Fournais

PLATON I UDVALG IV. Phaidros, Charmides, Ion

Af Christian Gorm Tortzen. Gyldendal 2015. 184 s. 122 kr. PLATON I UDVALG I-III

Af Jørgen Mejer & Chr. Gorm Tortzen, red. I - Staten: 440 s. 129 kr., II - Symposion, Alkibiades: 176 s. 129 kr., III - Protagoras, Den lille Hippias: 150 s. 129 kr.

identitet og metoder

Af Anders Hassing & Christian Vollmond. Columbus 2013. 144 s. 129 kr. Bogen tager sit udgangspunkt i de helt enkle, men uhyre vigtige spørgsmål: Hvad er historie? Hvad er historisk metode? Hvordan bruger vi historie som individer og samfund? Hvornår og hvordan er historie et humanistisk eller et samfundsvidenskabeligt fag? Men lad det straks være slået fast: Det er en fremragende håndbog! Med opstillingen af teksten i to letlæselige spalter på hver side giver bogen særdeles gode muligheder for også de lidt læsesvage elever. De relativt korte tekster sat op i tydeligt markerede afsnit plus ikke mindst de gode figurer kan også gøre det måske noget komplicerede stof mere spiseligt. Desuden ledsages teksterne af en lang række glimrende farvelagte info-bokse, som i sig selv er spændende læsning. I et dejligt enkelt og letlæseligt sprog kommer forfatterne med disse emner langt omkring: 1) Historie som livsvilkår og fag: fra fortid til historie, introduktion til historisk metode, hvordan fremstiller man historie samt misbrug af historie. 2) Historie som videnskab: hvad er historisk videnskab, historie og humaniora, historie og samfundsvidenskab samt historie og naturvidenskab. Desuden arbejdsspørgsmål til materialet samt indeks.

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

Gyldendal er på næsten alle områder landets førende forlag - og med denne udgivelse understreges dette forhold. Det er yderst ambitiøst, at Gyldendal nu udgiver et seksbindsværk med Platons samlede værker i en tid med flere og flere digitale udgaver. De første fire bind rummer følgende værker: Staten, Symposium, Alkibiades, Protagoras, Den lille Hippias, Phaidros, Charmides og Ion. Men hvorfor læse værker skrevet i Athen for cirka 2.400 år siden? Første gang man møder Platons dialoger, kan de godt virke vanskelige at trænge ind i og underlige i deres tankegang. Hvad mener han egentlig, og hvorfor siger han det ikke bare lige ud i stedet for at lade Sokrates og nogle andre mennesker diskutere side op og side ned uden at nå et klart resultat, som man kan forstå? Det korte svar ifølge dette værks indledning er, at Platon vil have fat i de læsere, der ikke lader sig skræmme af at skulle tænke selv uden at få færdige resultater serveret. Platon vil med andre ord lære læseren at tænke filosofisk... Men stadigvæk: Hvorfor læse Platon? Faktum er, at Platon er en af den vestlige verdens mest betydningsfulde filosoffer, og hans værker læses af mange elever på diverse ungdomsuddannelser og af studerende på universiteter. Men hidtil har kun et mindre udsnit af hans

dialoger været tilgængelige i moderne udgaver. Derfor udsender Gyldendal nu disse studieudgaver af de mest læste dialoger i nye oversættelser. Til hver tekst er lavet indledninger og oversigter, ligesom der er skrevet en særdeles fin generel introduktion til det klassiske athenske samfund og til Platon og hans værker. Kan vi så bruge værkerne på vore uddannelser? Ja, der er ingen som helst tvivl om, at alle elever på gymnasiale uddannelser vil kunne få megen gavn af denne udgave. De nye oversættelser er skrevet i et langt mere læsevenligt sprog med mange moderne ord og begreber, som gør det hele enkelt og forståeligt. Samtidig er den fælles indledning i bind I til hele udgivelsen en fremragende introduktion til Platons samtidige samfund. Således beskrives den politiske udvikling i 400-tallets Athen, og de berømte filosoffers rolle sættes ind i en fin sammenhæng. Alt dette gør til en vis grad den komplicerede filosofi og de undertiden mærkelige problemstillinger mere nærværende og dermed relevante - også for vore unge elever. Men brugt med omhyggelig omtanke kan Platons værker også fint bruges på andre områder som for eksempel hhx, htx, hf og KVU. Naturligvis ikke i fuld længde - alene Staten fylder i denne udgivelse 380 sider - men i udvalg tilpasset det enkelte undervisningsforløb. Til hver dialog er her skrevet en særdeles læsevenlig, nyttig og vigtig indledning, som nok vil være nødvendig læsestof for eleverne eller måske som lærerens indledning til selve teksten. Det fortjener de forskellige fagpersoner megen ros for! Forlaget skal også have megen ros for en helstøbt udgivelse af et efterhånden noget efterspurgt værk i næsten nutidssprog. Desuden er teksten forsynet med en række noter, som forklarer de måske ukendte eller uforståelige ord og begreber. Værket kunne dog godt have haft flere noter for at tydeliggøre og forklare de vanskelige tekster. Måske vil mange undervisere inden for vore skoler tøve noget med at inddrage Platons dialoger, men med denne udgivelse har alle - elever, studerende og lærere - fået en særdeles hjælpende hånd. Ole Fournais

MOTIVATION

Af Dorte Ågård. Frydenlund 2015. 89 s. 149 kr. Det må formodes at være en almen erfaring, at mennesker altid er "ude på noget". Enten alene eller sammen med andre. I sammenhængen

med skole og undervisning har det alle dage være vigtigt og interessant, hvad der kunne få den lærende i gang med at lære - og herefter fastholde koncentrationen om emnet. For det meste også at kunne bruge det lærte på en relevant og godkendt måde. Derfor har begrebet motivation altid været en vægtig del af pædagogisk teori og praksis. I nærværende bog samler Dorte Ågård forskningsresultater, teori og praktisk pædagogik. Dorte Ågårds pointe er, at ”elevers motivation er et resultat af deres skoleerfaringer og oplevelser af læreren. Derfor har man som lærer stor indflydelse på, hvordan eleverne vælger at engagere sig i skolearbejdet.” (forlagets pressemeddelelse) Motivation henvender sig til undervisere, der gerne vil blive klogere på begrebet motivation. I bogens forord gøres det klart, at indholdet er motivation set fra skolens vinkel. Perspektivet er dansk, men præsenterer ”teori, som hidtil ikke har været kendt eller brugt i Danmark, og [som] er udviklet og afprøvet i international motivationsforskning. Teorien bliver her fremstillet med henblik på at skulle

bruges i en dansk uddannelseskontekst” (fra bogens indledning). Forfatteren præsenterer sin tekst som en henvendelse til undervisere, der gerne vil blive klogere på begrebet motivation. Alle bogens teoretiske afsnit afsluttes med opsamling af stoffet og oplistning af ”Hvad betyder teorien i praksis?”. Trods emnets tyngde og afgørende vigtighed for enhver sammenhæng, der indeholder den mindste smule indlæring, er bogen let læst og overskueligt sat op. Hvad giver mennesker lyst til at lære noget/dette? Hvad kan hæmme/fremme indlæring? Hvilken betydning har arbejdsform og fornemmelse af nytte og mening for, at man kan lære noget nyt? Betydningen af orden, systemer og gode vaner i det daglige skolearbejde. Lærerens evne til at skabe et kritisk og anerkendende arbejdsklima. Hvem har ansvaret for elevernes motivation? Disse og mange flere motivationsemner fremlægges og behandles i denne lille bog. Bagerst i bogen er der en ambitiøs litteraturliste for interesserede.

Det samlede indhold kunne være fremkommet ved brainstorm på ethvert pædagogisk seminar for spejderledere, fodboldspillere, pædagogmedhjælpere og skoleelever. Fremme i lyset og i et reelt interesseret forum, har vi alle erfaringer med at lære noget nyt. Vi har også alle en mening om, hvad der kan igangsætte og fastholde motivationen. Uanset om det er engelske gloser eller computerspil. Denne bogs styrke er, at den tager læseren alvorligt. Man bliver taget ved hånden og på en tur rundt i motivationens univers. Sammen kan teksten, læseren og teorien omsat til praksis skabe en nyttig viden og bevidsthed om det slidstærke emne: motivation i skolen. Marianne Bindslev

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595 pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495 Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595 Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995 London, 6 dage fra kun kr. 1.995 Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

NR_02_Uddannelsesbladet_178x111mm.indd 1

Studlieherleevejsrdeenr ti

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.” Kontakt: 86 20 77 80 | cabh@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

22-01-2015 10:24:45 UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

LÆRERSTEMMER:

Følg fem læreres arbejdsliv efter eudreformen Når erhvervsskolerne slår dørene op efter sommerferien, er det med helt nye vilkår for både undervisning og arbejdsliv. Fem erhvervsskolelærere vil i den første tid efter reformen blogge om nye muligheder, frustrationer og refleksioner på uddannelsesforbundet.dk - og dermed give indblik i virkeligheden med eud-reformen fra første parket. Læs med på bloggen Lærerstemmer fra de nye erhvervsuddannelser på uddannelsesforbundet.dk/uddannelsesbladet/blog eller scan QR-koden nedenfor. Sådan gør du: Download en app, som kan læse QR-koder, på din smartphone/iPhone eller tablet/iPad, som fx den gratis app ScanLife eller QRReader. Åbn app’en og hold din smartphones kamera henover QR-koden. Du kan også følge Uddannelsesforbundet på Facebook, så får du besked, hver gang der er et nyt indlæg.

UNDERSTØTTELSER Medlemmer af LB Foreningen (Lærerstandens Brandforsikring) kan inden 1. oktober ansøge om tildeling af understøttelser. Efter bestyrelsens skøn tildeles understøttelser fortrinsvis til: 1. Ældre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder. 2. Andre medlemmer eller disses pårørende, der er i økonomisk trang på grund af sygdom, forsørgertab eller på grund af andre ganske særlige omstændigheder. Arbejdsløshed eller status som uddannelsessøgende betragtes ikke i sig selv som ganske særlige omstændigheder. Der ydes ikke tilskud til børn under uddannelse. Ansøgningsskema rekvireres ved henvendelse til LB Foreningen, Farvergade 17, 1463 København K, tlf. 3395 7584 eller e-mail: ja@lb.dk

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

BLOKADE

MOD UCPLUS' SPROGCENTERVIRKSOMHED Lærernes Centralorganisation har iværksat blokade over for UCplus' sprogcentervirksomhed i forlængelse af gentagne mislykkede forsøg siden primo 2012 på at opnå overenskomstdækning med UCplus. Blokaden omfatter samtlige medlemmer af LC's medlemsorganisationer - herunder Uddannelsesforbundet - og indebærer, at intet medlem må søge eller lade sig ansætte i stillinger ved UCplus. Blokaden trådte i kraft ved døgnets begyndelse den 10. juni 2014. Det samme gælder for Dansk Magisterforening og GL, som har iværksat sympatiblokader.

Tjenestemændenes Låneforenings halvårsresultat 2015 Udlånsrenten har siden 01.10.2014 været på 6 % p.a. Der er fortsat ingen gebyrer eller stiftelsesomkostninger. Lånet kan altid indfris uden omkostninger. Hovedtal

1. halvår 2015

1. halvår 2014

Antal lån

2273 mill.kr.

2.454 mill.kr.

Udlånssum

265,4

281,1

Samlet udlån

1.324

1.394

Omkostninger

5,1

5,3

Tab og hensættelser HALVÅRETS RESULTAT

1,8 7,2

3,6 7,4

Egenkapital

257,2

244,2

Det samlede udlån er faldet med cirka 70 millioner kroner og skyldes, at flere lån indfris før normalt udløb. Det gennemsnitlige lån er på cirka 116.750 kroner. Færre får afslag på lån: 118 mod 142 sidste halvår. Det er andet år i træk, at låneforeningen har så stort overskud. Det skyldes især en positiv udvikling i foreningens værdipapirer og tilbageførsel af hensættelser på grund af færre udlån. Værdipapirerne har i første halvår 2015 bidraget med cirka 3,4 millioner kroner mod 4,3 millioner kroner for første halvår 2014. Det forventes, at helt 2015 vil give et overskud på cirka 11 millioner kroner. Egenkapitalen udgør nu 257,2 millioner kroner.

STILLING

SPROGCENTER MIDT SØGER LÆRERE Vi søger lærere til – – –

opgaver i Erhvervsafdelingen vores Ungeuddannelse danskuddannelse 1 og 2 (indskolingserfaring en fordel)

Du har – – – – – –

’uddannelsen til underviser i DsA for voksne’ eller vil påbegynde den snarest lyst til at undervise efter curriculum og principperne for synlig læring en reflekterende og udviklende tilgang til din egen undervisningspraksis lyst til videndeling og til at arbejde i selvstyrende teams lyst til at arbejde i et dynamisk og udviklingsorienteret miljø en fleksibel indstilling til arbejdstid (vi underviser dag, aften og lørdag) og er mobil

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet. Dit arbejdssted er på én eller flere af afdelingerne i Horsens, Silkeborg, Skanderborg og Odder. Tiltrædelse snarest eller efter aftale. Ansøgningsfrist: 20. september. Vi indkalder dog løbende til samtaler. Ansøgning og CV mailes til souschef Line Thingholm på line.t@sprogcentermidt.dk. Læs mere på www.sprogcentermidt.dk

Sprogcenter Midt er en veldrevet selvejende institution, som arbejder uafhængigt af politiske og økonomiske interesser. Vi har sprogcentre i Horsens, Silkeborg, Skanderborg, Odder og på Samsø. Med mere end 120 medarbejdere er det vores mål at være blandt landets førende både inden for pædagogisk udvikling og professionsrettet danskundervisning. Vi har udviklet curricula til alle danskuddannelsernes moduler og arbejder konsekvent efter disse. Derudover arbejder vi på, at principperne for Målstyret og Synlig Læring kommer til at udgøre en fælles pædagogisk platform.

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

Mentalisering er et redskab til bedre at forstå sig selv og andre. Undervisere kan blandt andet bruge det til at forstå, hvad der udløser elevers handlinger og i sidste ende lave bedre undervisning, fortæller psykolog Janne Østergaard Hagelquist, der har skrevet flere bøger om emnet.

FORSTÅ ELEVERS ADFÆRD MED MENTALISERING 42

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

A F M I K K E L K A M P - F OTO : H E L E N E B AG G E R

elever kan forstyrre , mangle motiva-

tion og tilsyneladende ikke være i stand til at lære. Det er let at fokusere på elevers nogle gange negative adfærd. Men for at give eleven de bedste muligheder for at lære, er det afgørende at forstå årsagerne til handlingerne og ikke mindst vide, hvad man selv kan gøre for at hjælpe eleven. Det kræver, at man også forstår sig selv. En vej til det er mentalisering, forklarer psykolog Janne Østergaard Hagelquist, der i en årrække har specialiseret sig i metoden. Hvad er mentalisering? - Mentalisering handler om at have fokus på mentale tilstande hos sig selv og andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd. Det er en metode til at gå bagom menneskers adfærd og i stedet kigge på de følelser og tanker, der er årsagen til adfærden. I sagens natur kan man ikke vide, hvad der foregår i hjernen på en anden person, men via mentalisering kan man arbejde med mange hypoteser om, hvad en anden tænker i stedet for at låse sig fast på én udlægning. Vi mentaliserer alle, når vi interagerer med hinanden, men vi er sjældent opmærksomme på, at vi gør det. Mentalisering foregår for eksempel ubevidst, når samspillet med hinanden glider glat. Vi er ikke bevidste om det, men vi er hele tiden opmærksomme på vores egne og den andens mentale tilstande og tilpasser vores handlinger. Når den andens adfærd ikke længere synes at give mening kan man mentaliserere mere bevidst. Det kaldes kontrolleret mentalisering, når man bevidst reflekterer over sine egne og den andens mentale tilstande. Er det anderledes end empati? - Empati og mentalisering minder om hinanden, men er ikke det samme. Empati kan groft sagt forstås som halvdelen af mentalisering. Empati handler om forståelse af andre, mens mentalisering også handler om at forstå sig selv. Man skal lære sine egne følelser og antagelser at kende for at

få bedre kontrol over sine egne handlinger. Samtidig giver det bedre mulighed for at holde fast i, hvem man selv er. Når man har stærke følelser, er det svært at mentalisere, men når man mentaliserer, skruer man ned for følelserne, så det er nemmere at agere professionelt. Hvorfor er mentalisering relevant for undervisere? - Det giver et sprog for det, som gode undervisere altid har gjort. Man skal vide, hvor eleverne er. Hvad kan de fagligt? Har de problemer i privatlivet eller andet, der har indflydelse på, hvor læringsparate de er? Samtidig er en væsentligt del af mentaliseringen, at man fokuserer på, hvordan man selv fremstår. Fungerer undervisningen i en klasse ikke så godt, kan man lære af de dårlige erfaringer. En del af det er ikke så overraskende, men vi giver en sprogramme, som underviseren kan bruge, også når hun er stresset og presset. Det er i de situationer, man ofte glemmer at sætte sine mentaliseringsevner i spil. Hvor kommer tankerne bag mentalisering fra? - Det er et psykoanalytisk begreb, som har været brugt sporadisk de seneste 100 år. Man har fundet ud af, at mentaliseringsevnen kan udvikles gennem livet, og at bedre mentalisering fører til, at forældre kan få mere positive tilknytningsmønstre til deres børn. Tidligere mente man, at havde man et bestemt tilknytningsmønster til sine forældre, ville det gå i arv, når man selv fik børn. Men man fandt ud af, at tilknytningsmønstre kunne ændres via mentalisering. Senere fandt man ud af, at metoden virkede godt i forhold til mennesker med personlighedsforstyrrelsen borderline. Man fandt ud af, at det at arbejde fokuseret med udvikling af mentaliseringsevnen var meget virksomt i behandling i forhold til borderline patienter, og så har det taget fart i dette århundrede og bliver brugt i blandt andet terapi, pædagogik og ledelse.

Hvad kræver det at gå i gang med mentalisering? - Først og fremmest handler det om at have fokus på mentalisering og tro på, at det virker. Man kan begynde med at tænke på, hvordan man fremstår set udefra. Fremstår man som en person, der kan og vil lære eleverne noget? Derefter kan man overveje, hvordan man får et billede af, hvem eleverne er, og hvordan de lærer. Det er det grundlæggende, og det kan fungere som et supplement til det, man i forvejen gør som underviser. Går man dybere med mentalisering får man en mase viden om, hvorfor folk handler, som de gør. Det er viden om blandt andet tilknytningsmønstre og traumer, som kan være årsag til, at unge for eksempel ikke er læringsparate. Man taler om, at det er vigtigt at være autentisk som underviser. Kan man være det, hvis man skruer ned for sine følelser? - Ja. Det handler netop om at være autentisk også med sine følelser, men med velregulerede følelser. Hvis man bliver rigtig vred, kan man ikke agere rationelt og indgå i et ordentligt læringssamspil. Er man rigtig vred, kan man sandsynligvis slet ikke huske, hvad der skal til for at lære eleverne at mure eller svejse, ligesom eleven vil være påvirket følelsesmæssigt og derved heller ikke vil være i stand til at lære optimalt. Kan man bruge mentalisering forkert? - Tidligere blev mentalisering opfattet som en modsætning til struktur og adfærdsregulering, men hvis man kun bruger den ene del af mentalisering – altså kun er empatisk og forstår dem, man arbejder med - kan det blive for meget følelsessuppe. Man skal finde en balance mellem adfærdsregulering og empati, og det kan dygtige lærere. Mentalisering hjælper dem bare med at få sprog for det, de gør, når undervisningen går godt.•

UDDANNELSESBLADET 05 / 2015

magasinpost-SMP · ID NR. 42162 DU 2

Fokus 1

– ny grundbog med interaktivt website Fokus 1 er et helt nyt grundbogsmateriale beregnet til modul 1 på danskuddannelse 2 og til første halvdel af forløbet i den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning. Fokus 1 giver kursisterne mulighed for hurtigt at opbygge en bred kommunikativ kompetence samtidig med at de opnår begyndende indsigt i danske kultur- og samfundsforhold.

Fokus 1 er velegnet til at engagere kursisterne og bidrager til en interaktiv og levende undervisningsform.

NYHED

Læs mere på alfabetaforlag.dk

Til bogen hører: • Et interaktivt website (alfabetadigital.dk/fokus1) med supplerende og understøttende opgaver, som giver rig mulighed for differentieret og fleksibel sprogundervisning. Websitet koster 40 kr. • En fyldig lærervejledning med kopisider (145 sider, 380 kr.) • Gratis lyd (findes på alfabetadigital.dk) Bogen findes også som Flexbog (200 kr.)

Få vores bøger i nyt digitalt format: Læs mere på alfabetaforlag.dk/flexbog-alfa Vognmagergade 11 · 1148 København K · Telefon 3691 7070 · info@alfabetaforlag.dk · alfabetaforlag.dk

187217, Udd.bladet 5, 2015 - Alle priser er ekskl. Moms. Forbehold for prisstigninger og trykfejl.

Fokus 1 er Fanny Slotorubs seneste grundbog af gennemprøvet og høj kvalitet. Bogens mange fotos og illustrationer samt et gennemtænkt layout, hjælper kursisterne bedst muligt igennem de første mange timers danskundervisning. Bogen er pædagogisk tilrettelagt for kursisterne og med noter til læreren til de enkelte opgaver nederst på siden – lige til at gå til.