Uddannelsesbladet 6 2015

UDDANNELSESBLADET #06 2015

KAN MAN OMFAVNE EN I-BOG? Tema om det digitale tigerspring

Til grundforløb og hovedindgange på EUD Få fri adgang til ALLE iBøger®

erhvervsfag.systime.dk

Systime giver alle undervisere og elever fri adgang til alle EUD og EUX-henvendte iBøger®.

idansk.systime.dk

Prøveperioden løber frem til 1. januar 2016 og gælder kun EUD/EUX-afdelinger.

engelskeud.systime.dk

Skriv til os på systime@systime.dk.

Se vores iBøger® på shop.systime.dk

afsc.systime.dk

eo.systime.dk

it-eud.systime.dk

plusfrabasistild.systime.dk

teknologieud.systime.dk organisation.systime.dk

Se priser og licenser på shop.systime.dk

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

KORT NYT

af Lucas V. Engell

Lærerstemmer fra virkeligheden

Så mange kroners forskel er der på den billigste og den dyreste a-kasse - om måneden!

Et pristjek, som Samlino.dk har foretaget for Søndagsavisen blandt 26 a-kasser, viser, at den billigste (Danske Sundhedsorganisationers A-kasse) koster 407 kroner, mens den dyreste (Dana) koster 568 kroner.

De to a-kasser, som Uddannelsesforbundets medlemmer typisk er med i, er blandt de billigste: Lærernes a-kasse er tredjebilligst med 427 kroner og FTF-A er femtebilligst med 430 kroner – kun henholdsvis 20 og 23 kroner dyrere end den billigste, men 141 og 138 kroner billigere end den dyreste.

LC tabte lejrskolesag Lærernes Centralorganisation, som Uddannelsesforbundet er en del af, tabte den såkaldte lejrskolesag, det vil sige sagen om aflønning af lærere på lejrskoler og andre arrangementer for elever med overnatning.

I arbejdstidsreglerne efter lov 409 står, at højst 14 timer per døgn kan medregnes i lærernes arbejdstid. LC mente derfor, at lærerne så også højst kunne pålægges 14 timers arbejde per døgn.

Opmanden, som afgjorde sagen, gav imidlertid KL ret i, at lærerne ikke har fri efter 14 timers arbejde pr. døgn, men fastslog samtidig, at de ikke skal have løn for mere end 14 timer per døgn.

"... Det skaber frustrationer hos mange kolleger. Trods dette er alle indstillet på, at få tingene til ar fungere og som en kollega sagde til mig, så er der ingen tvivl om, at rigtig mange elever har haft en god opstart. Det er jo det, vi lærere er så fantastisk dygtige til, nemlig at være positive, når vi har med eleverne at gøre og så gemme vores frustrationer til pauserne."

Sådan skriver faglærer Ruth Friis Linderod i en blog om den nye eud-reform på uddannelsesforbundet.dk.

Med det nye skoleår i august kom en erhvervsuddannelsesreform, som betyder store ændringer i mange læreres hverdag. Vi har derfor bedt nogle erhvervsskolelærere om at dele deres erfaringer og tanker med os andre.

På uddannelsesforbundet.dk blogger de om deres oplevelser, begejstring og frustrationer. Du kan læse de første indlæg allerede nu - det nyeste har overskriften "Tumultagtig start for lærerne".

faldt tilgangen til erhvervsuddannelsernes grundforløb i denne sommer. Faldet er en konsekvens af de nye adgangskrav som følge af eud-reformen. De 11 procent svarer til cirka 3.600 elever.

Adgangskravene medførte, at cirka 4.300 unge skulle til optagelsesprøve.

Omkring 2.800 deltog og cirka 1.700 bestod. Knap 200, der ikke bestod prøven, blev alligevel optaget, fordi skolen efter en samtale vurderede, at de var egnede.

På handelsskolerne er faldet i elevtallet cirka 30 procent, mens det var cirka syv procent på de tekniske skoler. Derimod havde sosu-skolerne en samlet fremgang på 32 procent; fremgangen skyldes formentlig, at alle sosu-elever nu skal begynde på grundforløbet og ikke længere kan gå direkte til hovedforløbet.

Kilde: Undervisningsministeriet

Trivsel I de næste to måneder vil Undervisningsministeriet undersøge, hvordan eleverne trives på erhvervsuddannelserne. De første resultater får vi i begyndelsen af næste år.

Du kan se spørgsmålene på uvm.dk

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

3

OKTOBER 2015

mener:

BESPARELSER RAMMER HÅRDT PÅ ALLE UDDANNELSER REGERINGEN HAR VARSLET besparelser på to pro-

Af Børge Pedersen, næstformand i Uddannelsesforbundet

cent i 2016 i hele uddannelsessektoren og yderligere to procent om året de kommende tre år, således at alle uddannelsesområder i 2019 skal spare otte procent.

Uddannelsesforbundet er af den klare opfattelse, at dette særlige "omprioriteringsbidrag" vil gå ud over kvaliteten af undervisningen på ungdoms- og voksenuddannelserne. Desuden vil det forringe lærernes arbejdsmiljø, så det igen - som det var ved OK13 - er lærerne, der skal løbe denne "effektivisering" (læs: besparelse) ind.

Ellen Trane Nørby (V), minister for børn, undervisning og ligestilling, skriver ganske vist i internetmagasinet Ræson - raeson.dk - den 3. september, at "... der er ikke en modsætning mellem at prioritere uddannelse og behovet for højt kvalificeret arbejdskraft – og samtidig stille samme krav om at effektivisere. Det er regeringens ambition, at vi hele tiden skal blive bedre til at løse eksisterende opgaver smartere og billigere – også i uddannelsessektoren."

Videre skriver ministeren, at "Effektivisering kan ske gennem smartere indkøb, stordriftsfordele, automatisering og digitalisering samt bedre organisering af arbejdet og dermed sikre høj kvalitet for eleverne."

Desuden understreger hun, at "Ledelserne har mulighed for at prioritere på en måde, så både den løbende undervisning, særlige indsatser for de dygtigste og ekstra hjælp til dem, der har det svært, fortsat er muligt. Det ændrer omprioriteringsbidraget ikke på." at det er skønne ord, som for os at se ikke har noget med realiteterne ude på skolerne at gøre. For ”smartere indkøb, automatisering og digitalisering” kan givet give nogle få millioner kroner, men det er jo milliarder, der skal findes.

UDDANNELSESFORBUNDET MÅ HERTIL sige ,

”Stordriftsfordele” kan kun betyde, at de mindre uddannelsesinstitutioner enten skal nedlægges eller tvinges til at fusionere til større enheder. Eller også betyder det, at kun de meget store institutioner overlever denne udhuling af økonomien.

DEN SIDSTE TING, ministeren peger på, er ”bedre or-

ganisering af arbejdet”. Det betyder oversat til almindeligt dansk, at lærerne igen skal betale gildet ved, at der enten skal endnu flere elever/kursister på de enkelte hold, eller at lærerne – igen igen – skal undervise flere lektioner per uge.

Her gør regeringen regning uden vært, idet både Uddannelsesforbundets egne undersøgelser og uafhængige undersøgelser viser, at det står meget skidt til med arbejdsmiljøet ude på skolerne. Det er omtalt i tidlige numre af Uddannelsesbladet.

I den undersøgelse af arbejdsforholdene på skolerne, som Uddannelsesforbundet lavede op til OK15, svarede over halvdelen, at de oplevede, at arbejdsbelastningen var blevet større, efter at lov 409 trådte i kraft den 1. august 2014.

Hvis man nu vil gennemføre endnu en ”effektivisering” af arbejdet, vil endnu flere lærere få forringet deres arbejdsmiljø med mere stress og flere sygemeldinger til følge!

UDDANNELSESFORBUNDET OPFORDRER DERFOR regeringen og partierne i Folketinget til at tage disse planlagte besparelser ud af finansloven for 2016 og i stedet satse helhjertet på det, som alle i Danmark er enige om er vores bedste konkurrenceparameter og det, der skal gøre, at vi kan klare os i den globale konkurrence – nemlig uddannelse. •

UDDANNELSESFORBUNDET

Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pon­toppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen.

UDDANNELSESBLADET

Redaktion: ansv. redaktør Lucas V. Engell (DJ), journalist Dorthe Plechinger (DJ), journalist Marie Begtrup (DJ), journalist Marie Dissing Sandahl (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 ­K øbenhavn K, tlf. 7070 2722, blad@uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC Annoncer, tlf. 8628 0315, ac@ac-annoncer.dk. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013.

Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol.

Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.

indhold

42 Social mobilitet

UDDANNELSESBLADET #06 2015

06 "TABERDRENGENE" ER EN MYTE.

Ligheden mellem drenge og piger, der får en uddannelse, har aldrig været større 08 TEMA: DET DIGITALE TIGERSPRING 08 NU PRØVER VI NOGET HELT ANDET 12 RAMMERNE HAR ÆNDRET SIG - MEN IKKE DET AT SKULLE LÆRE 16 LÆREMIDLER ER EN FULDSTÆNDIG OVERSET RESSOURCE 20 ER LÆRERNE KLAR TIL EN IT-PÆDAGOGISK REVOLUTION? 23 IT-UNDERVISNING GIVER HELT NYE NORMER

08

24 MAN SKAL TURDE GIVE SLIP SOM LÆRER 27 VOXPOP: LÆRERNE VIL FAKTISK RIGTIG GERNE 28 IT-ORDBOG 29 ANMELDELSE AF I-BOG 33 PAUSEN 34 FØLG UDDANNELSESFORBUNDET PÅ FACEBOOK 36 NYE BØGER & ANMELDELSER 40 STILLINGER 42 INTERVIEW MED PROFESSOR EMERITUS OM SOCIAL MOBILITET GENNEM UDDANNELSE

16

23

FORSIDEFOTO: COLOURBOX

“ TABERDRENGENE” ER EN MYTE Ligheden har aldrig været større mellem andelen af piger og drenge, der får en uddannelse. Og vi bør ifølge eksperter derfor stoppe med at tale om "taberdrenge", fordi det enøjede fokus på køn fjerner fokus fra den sociale arv, der stadig er altafgørende for unges uddannelsesmuligheder.

A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L

Så mange unge drenge og piger får en ungdomsuddannelse • Undervisningsministeriets profilmodel er en statistisk fremskrivning af, hvordan det forventes, at en ungdomsårgang uddanner sig i løbet af de næste 25 år.

• Modellen kan derfor bruges til at vurdere det samlede uddannelsessystems formåen i de år, hvor de unge gik i ottende og niende klasse og til at sammenligne uddannelserne over tid.

• Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med usikkerhed.

Andel af unge på en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst én ungdomsuddannelse:

Køn/År

1990

2013

Drenge

73,9 pct.

87,4 pct.

Piger

79,5 pct.

90,7 pct.

Forskel i procentpoint

5,6

3,3

6

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

ALDRIG HAR LIGHEDEN mellem kønnene

på ungdomsuddannelserne været så stor. I 2013 forventes kun 3,3 procentpoint flere unge piger end drenge ifølge Undervisningsministeriets profilmodel at gennemføre en ungdomsuddannelse.

For næsten 25 år siden var forskellen 5,6 procentpoint.

Alligevel bruger politikere og medier ofte begrebet taberdrenge til at dække over, at især drenge skulle have det vanskeligt i folkeskolen, droppe ud af erhvervsuddannelser og ende som forarmede stakler i udkantsdanmark. Og netop fordi ligheden mellem kønnene faktisk vokser på ungdomsuddannelserne, bør man sløjfe begrebet helt, mener Anne Mia Steno, der netop har forsvaret sin ph.d. på Roskilde Universitet om blandt andet køn på erhvervsuddannelserne.

- Man bør aflyse taberdrengene som begreb, for det skaber nogle uheldige forståelser af, hvad problemet er, og nogle homogene fremskrivninger, som siger, at alle drenge skulle klare sig dårligt – og det gør de jo langt fra, siger hun.

Løkkes drengeakademi skaber blindhed

Snakken om taberdrenge giver uhensigtsmæssige forestillinger om, at køn er den primære årsag til, at man ikke gennemfører en uddannelse og ikke den unges sociale baggrund, forklarer hun. Som eksempel nævner hun DrengeAkademiet, som Lars Løkke Rasmussen oprettede i 2012 som en del af LøkkeFonden for at hjælpe de "alt for mange drenge, der falder ud af fællesskabet og ender med et liv på kanten".

- Vi skal have blik for køn, og hvilken betydning det har for læring og uddannelsesvalg, men vi skal også have blik

for, i hvilke kontekster køn skabes – og at det ikke sker i tomrum. De unge kommer ikke til skolen som blanke ark, men har alle ting med hjemmefra og er præget af deres sociale klasse og kulturelle opvækst, siger hun.

Tanken om taberdrenge er altså med til at skygge for sociale uligheder, som der er uvilje mod at acceptere stadigvæk findes, mener Anne Mia Steno. Og med Løkkes drengeakademi og begreber som taberdrenge kan vi risikere at glemme de udsatte piger, som også har svært ved at gennemføre en uddannelse.

- Adskillige undersøgelser viser nemlig, at det fortsat er forældrenes indkomst og uddannelsesniveau, som er det mest afgørende for de unges chancer for at gennemføre en uddannelse. Men det er så kedelig en pointe, fordi vi har den tanke, at skolen skaber lighed i Danmark. Og det gør den ikke i det omfang, man måske kunne ønske sig, siger Anne Mia Steno.

Også seniorforsker og statistiker Inge

Henningsen fra Københavns Universitet, som forsker i køn og uddannelse, mener, man bør droppe snakken om taberdrengene.

- Det er en ideologisk konstruktion.

Jeg opfatter det som en måde for veluddannede mænd fra eliten at skille sig ud fra dem i udkantsdanmark og forstæderne, siger hun.

At der findes drenge, som klarer sig dårligt i uddannelsessystemet, er ingen hemmelighed, forklarer hun, men det vigtige er jo at overveje hvorfor.

- Og der er ingen tvivl om, at forældrenes uddannelsesniveau og elevens socioøkonomiske baggrund vejer meget tungt for både drenge og piger, siger hun.

De stille piger blev udkonkurreret af taberdrengene

Taberdrengene er ikke de første til at blive udråbt som problembørn på et helt køns vegne. I 1980'erne var det de stille piger, som ikke kunne tænke selvstændigt og

hævde sig selv i skolen, mens det i dag er drengene, der er taberne.

- Der er en tendens til, at det ene køn udråbes til vinder, for at det andet kan udnævnes til taber. I dag skabes paralleller mellem, at der er flere kvindelige lærere og pædagoger til, at skolen skulle være særligt feminiseret og mindre i stand til at rumme drenge – og at de derfor taber, forklarer Anne Mia Steno.

Hun kalder det en fejlslutning, at lærere af det ene køn ikke skulle kunne rumme drenge i undervisningen, og det synspunkt får opbakning fra Inge Henningsen, som påpeger et paradoks i argumentationen om taberdrengene: - På den ene side argumenterer man for, at drengene ikke kan sidde stille og koncentrere sig i den skole, vi kender i dag. Og samtidig sammenligner man med den tid, hvor drengene klarede sig bedst i skolen, men som jo netop var kendetegnet ved stillesiddende undervisning og ingen bevægelse, lyder det fra Inge Henningsen. •

K: S L E G EN tik a m m Gra er s l e v ø med “Step by Step” En engelsk basisgrammatik med øvelser

NYT! Forlagets e-bøger til engelsk er nu interaktive

af Wacher og Kjærgaard

Grammatik til venstre og øvelser til højre så eleven straks kan afprøve sin forståelse uden at skulle bladre rundt i bogen. Hvert kapitel indledes med en “Basics-boks”, som giver en kort indledning til et grammatisk emne.

• Step by Step, 80 sider i stort format (A4), 99 kr.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr.

Andrico FA Forlaget Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

• Step by Step som interaktiv e-bog, enkeltlicens 89 kr, klasselicens: 595 kr for 6 måneder, 895 kr for 1 år.

Eleverne kan nu skrive besvarelserne og egne noter direkte i e-bogen. Kan gemmes og evt. sendes til læreren. (priserne er ekskl. moms)

• Tlf 86 57 92 19 • forlaget@andrico.dk • www.andrico.dk

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

7

Tema

DET DIGITALE TIGERSPRING

NU PRØVER VI NOGET HELT ANDET A F D O R T H E P L E C H I N G E R - F O TO : H E L E N E B A G G E R

8

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

VUC Syd har taget det helt store digitale skridt. Al undervisning foregår med iPad, det er slut med faste klasselokaler, og lærebøgerne producerer lærerne selv.

Som i-bøger. Og kursisterne ser ud til at få udbytte af det – også demokratisk, mener udviklingschefen.

PANIKKEN BREDER SIG lidt i undertegnede, da der

skal bruges et stykke papir til at skrive navnene på Hanne Østergaards kursister i ordblindeundervisningen ned. Papirblokken og iPhonen er ikke taget med på rundvisningen. Og alle de øvrige klapper sig på lommerne og kigger sig lidt forvildede omkring. Men der er intet papir i sigte.

Så bliver vi reddet af en iPad: - Kan I ikke skrive jeres navn på mail til journalisten? spørger Hanne Østergaard sine kursister.

Og det gør de så. Tak for det i øvrigt!

Vi er på VUC Syd med sloganet ”Fremtiden er din” ved indgangen. Det burde være efterfulgt af et: ”- hvis du altså bruger digitale læremidler”.

For er man kursist her, får man udleveret en iPad, som man kan låne eller købe, men ikke lade være med at have. Bortset fra madpakken udgør den nu hele skoletasken. Og hele skolebygningen ved Haderslev Fjord og dens smagfulde, lidt futuristiske indretning - blandt andet med iglo-lignende dialogrum – på etagerne for science-, kultur- og sprogundervisning er tænkt, så den bedst understøtter læring med digitale værktøjer.

Man har ganske enkelt opløst klasselokalerne og indrettet efter den enkelte undervisnings funktion og såkaldte GODS-principper: G står for grupperum, O for oplægslokaler, D for dialogrum og S for stillezoner til fordybelse. Lektioner er ændret til undervisningsblokke, lærerne underviser ofte to og to, så ja, man har virkelig forsøgt at gabe over fremtidens undervisning i én stor mundfuld – men altså husket at spytte papiret ud. Helt bogstaveligt.

For med det nye undervisningsår er kopier og bøger af papir om ikke bandlyste, så dog ildesete i en grad, så man nu også er ved at afvikle biblioteket.

Hvorfor dog gå så drastisk til værks?

- Fordi vi netop ikke skal give vores kursister mere af det samme – det vil sige den samme lek-

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

9

Tema

DET DIGITALE TIGERSPRING

tie i de samme rammer med de samme undervisningsmetoder. Vi oplever jo, at mange af dem er gået lidt "uberørte" gennem folkeskolen og ikke er lykkedes med deres uddannelsesprojekter, så her forsøger vi at give dem noget helt andet, siger vicedirektør Susanne Fricke og tilføjer, at det da godt kan være, at nogle af kursisterne synes, at hold da op, hvordan skal jeg overhovedet finde mig tilpas i det?

- Men så må vi sige til dem, at jamen, du har jo heller ikke fundet dig tilpas i det andet, du har prøvet. Når vi også afskaffer biblioteket, er det en helt naturlig følge af det. Vi har haft et meget omfattende bogdepot, men rent statistisk kan vi se, at antallet af udlån fra biblioteket er faldet drastisk, efter at vi har indført iPad'en. Kursisterne gider altså ikke at få udleveret papir og bøger mere, siger hun.

Flere fortsætter i uddannelse

Tallene tyder på, at kursisterne vænner sig til det: I 2010 var knap 26 procent af kursisterne på VUC Syd i gang med en uddannelse et år efter VUC, i 2014 var det 42 procent. I de samme fire år er andelen af kursister, der et år efter er kommet i gang med en

universitetsuddannelse steget til 159 procent, fortæller udviklingschef Vinnie Lerche. Hun er kommet ind til os under besøget på vicedirektørens kontor på fjerde sal med den formidable udsigt over Haderslev Fjord for at fortælle om sit arbejde med kompetenceudvikling af lærerne og om kursisternes omstilling. Og også hun tilskriver disse tal med pil op ad iPad-undervisningen kombineret med de nye rammer, undervisernes tilgang og den måde, undervisningen bliver afviklet på: - Det har helt klart betydning, selv om det altid er svært at måle sådan noget præcist.

Kan det ikke også afskrække nogle kursister, at al undervisning foregår på iPad? - Det har jeg ikke oplevet. Nogle kursister kan i starten føle sig lidt famlende over for det, men størstedelen af vores kursister er SU-modtagere og har iPhone med næsten samme programflade som iPad, så de kender den, siger Susanne Fricke og tilføjer, at selv om det i så høj grad er en generation, der er opvokset med digitale medier, ved de dog ofte ikke, hvordan de så i øvrigt bruger de digitale værktøjer.

- Når nu alle skal køre digitalt i samfun-

” Jeg kan se, at lærerne og kursisterne finder nye veje til at røre og gøre – i samspil med deres iPad. Det er en misforståelse, at man skal have et stykke papir for at kunne mærke, at man lærer noget. Det kinæstetiske og taktile ligger ikke i et stykke papir.”

VINNIE LERCHE UDVIKLINGSCHEF PÅ VUC SYD

VUC Syd har fire afdelinger i Haderslev, Sønderborg, Aabenraa og Tønder samt fjernundervisning i samarbejde med VUC Fyn. Antallet af kursister på VUC Syd er steget med 40 procent siden 2010.

Cirka 2.000 nye kursister begyndte på VUC Syd i august, så der nu i alt går mellem 3.500 og 4.000 kursister om året.

VUC Syd har systematiseret lærernes kompetenceudvikling, fortæller vicedirektør Susanne Fricke (tv.) og udviklingschef Vinnie Lerche. Desuden er bygningen i Haderslev indrettet, så den understøtter læring med digitale værktøjer.

10

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

Mange af kursisterne på VUC Syd er gået lidt "uberørte" gennem folkeskolen og er ikke er lykkedes med deres uddannelsesprojekter, så lærerne forsøger at give dem noget helt andet og med andre undervisningsmetoder. Her er det ordblindeunderviser Hanne Østergaard (th.) med kursisten Christina.

det, kan det jo ikke nytte noget, hvis vi ikke lærer dem at gebærde sig der. Også derfor er vi nødt til at give dem et digitalt univers at lære i.

Hverken hun eller Vinnie Lerche mener, at man risikerer at smide noget ud med badevandet ved en total indførelse af digitale værktøjer. Tværtimod. På skolen taler man ofte om, at der faktisk er en slags demokratiseringsproces for kursisterne med iPad. Det sker dels ved, at de i højere grad lærer at navigere i det digitale samfund, dels ved at de får flere muligheder for at deltage på deres egne måder i klassesammenhænge, men også ved at få nogle redskaber til at kunne producere noget kreativt på et højt niveau.

- På den måde synes jeg, det har givet en bredere gevinst. Overskriften for det hele er, at kursisterne selv skal producere deres viden, og når man skal det, skal man også kunne præsentere og formidle noget, man gerne vil have ser ordentligt ud. For mig ligger der noget værdighed i at give kursisterne redskaber til det.

Fra teknik til pædagogik

Og det sker, synes Vinnie Lerche. Hun modtager kursisternes produktioner og kan se, at der dels bliver flere af dem, og dels at de bliver bedre. Så iPad har efter hendes vurdering været med til at højne niveauet for flere.

VUC Syd lægger også vægt på en tolærerordning i undervisningsblokke af to en halv time – hvor det giver mening. Det vil

Det koster... … 300 kroner at låne en iPad på VUC Syd. Hvis man vil købe en, koster det 1.000 kroner i depositum, hvorefter den bliver afskrevet, så man kan købe den for næsten ingen penge efter to år.

Kursisterne skal påregne 300-400 kroner til køb af apps i et skoleår.

- Men man skal jo huske, hvad de ikke betaler mere. De skal ikke bruge penge på ordbøger, regnemaskine, ringbind og alt muligt andet skrammel. Tidligere udleverede vi otte bøger til kursisterne, nu får de én iPad med alle otte bøger i og adgang til alle de materialer, de skal bruge, siger vicedirektør Susanne Fricke.

sige, at der både er en primær og en assisterende lærer, forklarer Susanne Fricke.

Alt andet lige må det være en styrke for kursisterne, da lærerne kan have forskellige kompetencer, og derfor vil der typisk være en større rummelighed, mener hun.

Det har altså på alle måder været en kæmpe omstilling ikke bare for kursisterne, men også for lærerne, at man for fem år siden besluttede at blive en 1:1-konceptskole. Det vil sige med én computer pr. kursist. Dengang hed den MacBook, men da det viste sig, at en iPad var nemmere at bruge og mere fleksibel, valgte man at skifte. Og for to år siden flyttede hele mand- og kvindskabet så til de nye arkitekttegnede lokaler, der var udformet til den nye it-baserede undervisning.

Udfordringen har været, at VUC Syd var en af pionererne i brugen af iPad til læring, og derfor var der ikke udviklet alle de nødvendige programmer og materialer til den. Det er også en af grundene til, at skolens lærere nu selv udvikler i-bøger på VUC Syds eget forlag, men ellers ”buldrer det nu derudad med nye programmer og apps,” fortæller de.

Men hvordan har I arbejdet med at omstille lærerne til en ny arbejdsproces?

- Det første år var der fokus på teknik, men de efterfølgende tre år har vi fået et pædagogisk fokus, siger Vinnie Lerche og fortæller, at øvelsen blev sat i gang ved at uddanne superbrugere blandt lærerne - iCoaches - som blandt andet helt lavpraktisk kan deltage i undervisningen.

Systematisk uddannelse af lærerne

Men nu lægger man vægt på andre kompetencer hos disse coaches; de skal kunne tænke pædagogisk og ikke længere nødvendigvis vide, hvor ledningerne skal sidde.

- Vi har systematiseret kompetenceudviklingen, fordi vi har skullet have så mange undervisere igennem, fortæller Vinnie Lerche og slår over i en mere teknisk forklaring på, hvordan man derfor arbejder med noget, der hedder SAMRmodellen.

Den inddeler dem, der arbejder med digital undervisning, i fire kategorier: I kategori 1 og 2 bruger man stadig kun de digitale værktøjer som substitut for pen og papir. I kategori 3 og 4 kan man noget med sin undervisning, som man ikke kunne uden de digitale værktøjer.

- Vi vil gerne have alle undervisere op i kategori 3 og 4. Cirka 65 procent af lærerne vurderer da også, at det er her, de nu befinder sig. Det er utroligt, at man kan løfte en så stor lærerflok så meget på så kort tid. Vi taler om 200 lærere over en fireårig periode, siger hun og tilføjer, at de øvrige lærere ligger i kategori 2, men er i bevægelse opad, og at det også skyldes, at der er kommet så mange nye lærere, der skal løftes. Alene i august kom 40 nye.

- Som ny underviser skal man finde sine ben i det og have lov at være i kategori 2 og lige samle nogle erfaringer. Det er der ikke noget odiøst i. Det er bare problematisk, hvis man forbliver der, siger hun. •

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

11

Tema

DET DIGITALE TIGERSPRING

LÆRERNE:

RAMMERNE HAR ÆNDRET SIG – MEN IKKE DET AT SKULLE LÆRE To lærere - en kvindelig og en mandlig fra hver sin generation og med hvert sit fag - er enige om én ting: Med den helt nye digitale undervisning på VUC Syd er det blevet lettere at være lærer rent praktisk. Men ikke i forhold til indholdet – tværtimod.

AF DORTHE PLECHINGER F OTO : H E L E N E B A G G E R

12

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

i dansk og dansk som andetsprog og har været lærer i 40 år – heraf 38 år på samme VUC – så hun har været med i hele udviklingen og fortæller, at hun nu også kan kalde sig forfatter. Skolen søger jævnligt lærere til at producere en ny i-bog, og Jytte Isaksen har nu søgt og fået go i alt ti gange.

Det betyder, at hun hver gang får en måned, hvor hun kan arbejde halvtids med bogproduktion og halvtids med undervisning (se mere på uddannelsesforbundet.dk om i-bøgerne på VUC Syd).

Jakob V. Duedahl underviser i matematik og har været ansat på VUC Syd i tre år.

Han fungerer som pædagogisk iCoach for sine kolleger på alle afdelinger og kan fortælle, at hele omstillingen selvfølgelig ikke JYTTE ISAKSEN UNDERVISER

er foregået uden gråd og tænders gnidsel: - Men jeg tror, at hver gang der sker forandringer – uanset hvilken arbejdsplads man er på – så kræver det en omstilling.

Det er dog på mange måder gået forbavsende let, siger han.

Selv om de to lærere har forskelligt udgangspunkt og funktion er de dog begge glade for at undervise med iPad. Især har Jytte Isaksen stor fornøjelse af den, mens Jakob V. Duedahl har haft flere faglige udfordringer med den i matematik.

- Da vi startede for tre år siden, var iPad-undervisning meget nyt. Jeg har manglet nogle værktøjer – gode geometri-apps og graf-apps. Så jeg har da nogle gange spurgt mig selv, hvorfor man partout skal bruge en iPad, hvis det er lettere

Lærerne skal stadig skabe opgaver, som er udfordrende, problemorienterede, og hvor kundskaber og færdigheder er tænkt ind.

Det er rammerne, der har ændret sig, ikke dét med at skulle lære, siger VUC-lærer Jakob Duedahl for bordenden.

i hånden, siger han, men tilføjer, at der er sket store forbedringer i perioden, og at en iPad på mange måder er mere fleksibel og hurtigere end en computer.

Hvordan har kursisterne reageret på, at I nu ikke længere bruger papir i undervisningen?

- Hvis de virkelig har brug for det, og det fastholder koncentrationen hos dem, så Herregud, må de for min skyld gerne have et stykke papir med hjemmefra, siger Jakob Duedahl, der grundlæggende er af den holdning, at hvis en kursist ikke er tryg i relation til ham som underviser eller til de arbejdsredskaber, han eller hun får, så kan vedkommende ikke lære noget: - Så bruger man al sin energi på det, man ikke kan finde ud af. Derfor er det

også hammervigtigt, at de kommer godt i gang med at bruge deres iPad. Når jeg får nye kursister, skal de kunne gå hjem med en iPad, der fungerer. Den skal være sat op, så de får en eller anden succesoplevelse. Det kan være bare det at vide, hvor de kan finde nettet, mailen, Mit VUC og Facebook, så de får en fornemmelse af, at ja, nu er jeg inde. Det betyder rigtig meget.

Lettere at være lærer

Er der én, der er glad for at slippe for papir, er det imidlertid Jytte Isaksen. Når hun førhen delte papirer ud, var nogle kursister ikke til stede, eller de glemte papirerne. Nu ved de altid, hvad de har lavet, og hvor de kan finde det. Det er en kæmpe hjælp, mener hun.

Når uheldet er ude Gør man sig ikke frygtelig sårbar, når man har alt sit undervisningsmateriale på iPad og helt har ekskluderet bøgerne? Til det svarer udviklingschef på VUC Syd Vinnie Lerche: - Det er ikke et problem, hvis der er strøm eller netnedbrud. Vi kører på batteriopladede enheder. Vi har oplevet to gange i løbet af de fire år, at nettet har været nede.

Sidste gang var faktisk for nylig, da et uvejr skabte netproblemer i Region Syddanmark. Men det har ingen betydning for undervisningen, da vi kan bruge materialet uden netadgang. Vi kan altså fortsætte med og uden net og on- og offline.

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

13

Tema

DET DIGITALE TIGERSPRING

Fagligt dygtige kursister er ikke nødvendigvis gode til iPad. Derfor flyttes nogle hierarkier rundt i klasserne, hvor det kan være attraktivt at komme i gruppe med en, der måske er god til at lave film, men ikke er fagligt dygtig. Man får nogle andre grupperinger og en anden rollefordeling, siger VUC-lærer Jytte Isaksen.

Du har været lærer i 40 år. Synes du, det er blevet lettere at være lærer med iPad? - Ja, for mig er det. Jeg behøver ikke stå bag kopimaskinen klokken 7.30 og kopiere papirer i en uendelighed! Som lærer har jeg også altid alt mit materiale med mig; jeg står ikke pludselig i en time og tænker, at bare jeg dog lige havde haft den og den bog med.

Pædagogik og didaktik er dog lige så svært, som det altid har været, indskyder Jakob Duedahl: - Om det foregår på et stykke papir, en iPad eller noget helt tredje, skal man stadig være en professionel lærer, for at kursisterne kan lære noget. Læreren skal være klædt didaktisk godt på, så vedkommende kan bruge værktøjet som et læringsredskab. Vi skal stadig skabe opgaver, som er udfordrende, problemorienterede, og

14

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

hvor man som lærer også tænker kundskaber og færdigheder ind. Det er rammerne, der har ændret sig, ikke dét med at skulle lære, siger han.

I har også fået helt åbne lærerrum, har det medført kritik fra lærerne?

- Vi har jo i mange år været på vej væk fra den privatpraktiserende lærer. Jeg tror mere, at det, vi især har oplevet, er en forandring i vores egen lærerrolle i og med, at det faste holdepunkt er skiftet.

Før havde kursisterne en fast ramme i form af et rum og en fast stol, og det var mig, der kom på besøg i deres klasse. Sådan er det ikke mere. Da vi rykkede herned, blev jeg det faste holdepunkt. Så på en eller anden måde har jeg fået mere kontakt til mine kursister, siger Jakob Duedahl og tilføjer: - Men man skal være opmærksom på,

at man let kan forsvinde for kursisterne, når man ikke har et fast lokale, som man kan sætte sig ind i. Og på, at man er den, der leder. Faktisk er klasserumsledelse blevet endnu vigtigere, fordi vi ikke har et fast klasserum.

Opløsningen af klasselokalestrukturen betyder også noget andet for kursisterne, mener Jytte Isaksen: - De fagligt dygtige er ikke nødvendigvis gode til iPad. Det vil sige, at man flytter nogle hierarkier rundt i klasserne, hvor det kan være attraktivt at komme i gruppe med en, der måske er god til at lave film, men ikke er fagligt dygtig. Man får nogle andre grupperinger og en anden rollefordeling, siger hun. •

Pædagogiske og didaktiske redskaber på HF & VUC

HF & VUC – målgrupper, pædagogik og udvikling

Udgivelsen giver indsigt i sektorens særlige karakteristika med fokus på de pædagogiske og didaktiske udfordringer.

Bogen fokuserer på praksis og giver konkrete eksempler på, hvordan man arbejder med fx klasseledelse, innovation og undervisningsdifferentiering.

Materialet opfordrer og udfordrer læreren til didaktisk refleksion over egen undervisningspraksis uanset om man arbejder med kursister på fvu, obu, avu, hfe eller 2-årigt hf.

Bog

250 sider | Kr. 296,-

iBog®

uddan.systime.dk

Gunna Funder Hansen og Sophie Holm Strøm.

Lene Trolle Schütter (red.)

14 artikler | 20 oversigtsskemaer | 3 videoer | 45 illustrationer | 12 litteraturoversigter | ca. 170 sider

Udgivet af Dansklærerforeningens Forlag/Systime

Licenspriser fra kr. 50,-

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

Tema

DET DIGITALE TIGERSPRING

Da alle andre forlag løb efter de penge, der blev afsat til den digitale udvikling på folkeskoleområdet, valgte Praxis – Erhvervsskolernes Forlag at kaste sig over det samme område på erhvervsskolerne med den nye eud-reform.

LÆREMIDLER ER EN FULDSTÆNDIG OVERSET RESSOURCE A F D O RT H E P L E C H I N G E R - F OTO : M I K K E L Ø ST E R G A A R D

med noget, der rammer de forventninger, man kan have til et fuldbårent digitalt koncept anno 2015.

Så store er ordene fra direktør Thomas Skytte, da han skal fortælle om et års intenst overarbejde med at få de digitale læremidler færdige til den spritnye eud-reform. Han slår dog ikke ud med armene ved ordene, for han sidder med hænderne på en laptop for at demonstrere, hvad det nye system kan. Man har taget udgangspunkt i de didaktiske pejlemærker, der er selve grundkonstruktionen i eud-reformen, forklarer han: differentiering, praksisrelateret læring, bevægelse og effektiv læring – at eleverne skal lære noget mere på kortere tid: - Vi har sat os for at lave et samlet koncept, der tydeligt adresserer disse fire hjørnestene i de fremragende ideer, der ligger i den nye eud-reform, siger han, og fortsætter: - Vores tanke med det er ikke, at eleven skal sidde ved computeren dagen lang. Det digitale skal være med til at strukturere - VI ER gået all in

16

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

det, der skal foregå, og sørge for, at vi kommer alle læringsmålene rundt.

Sådan! PraxisOnline nåede lige at gå i luften, da eud-reformen trådte i kraft, og kan nu tilbyde tre muligheder i én licens for skolerne: en digital grundbog med kernestoffet foreløbig til de nye grundfag og erhvervsfag, en række forslag til digitale forløb samt en app, der kan bruges til at bringe bevægelse ind i undervisningen.

- Det har virkelig været en kamp mod tiden, og den er heller ikke helt vundet, men i det store og hele er vi nu kommet med en version 1, som vi kan bygge videre på, siger Thomas Skytte, da vi besøger ham og den ene del af forlaget, der ligger i midten af København helt oppe under taget.

Direktøren på Praxis undrer sig over, at der ikke har været mere fokus på udviklingen af læremidler i eud-reformen. Og mens alle de andre forlag løb efter den milliard kroner, der tilsammen blev afsat til at udvikle digitale materialer på folkeskoleområdet, valgte Praxis altså erhvervsskolerne.

- Vi lever i reformland, men hvis man

” Vi har alle kunnet se det åbenbart smarte i at bruge Facebook, og det er dér, vi skal hen: Vores tilbud skal være så åbenlyst værdiskabende og positivt forandrende, at man helt mister grunden til ikke at gøre det. Og der vil jeg påstå, at vi er ved at være.“ T HOMAS SKYTTE, DIREKTØR I PRAXISONLINE

Med digitale værktøjer får man transparens og gennemskuelighed, mener forlagsdirektør Thomas Skytte.

kigger på de virkemidler, der skal føre reformerne ud i virkeligheden, er læremidlerne en fuldstændig overset ressource.

Det er selvfølgelig ikke underligt, at jeg synes det, men læremidler er virkelig der, hvor du kan være med til at præge det, der foregår. Du kan uddanne lærere, tilføre midler, lave regler, nye mål i bekendtgørelserne, men læremidler er en fuldstændig overset ressource, siger han.

Hvad blev der lige af lærerens rolle?

Med de digitale værktøjer kan en lærer altså i højere grad udvikle og strukturere sin undervisning og samle materialet. Det kan hun kopiere og bruge næste gang, men hun kan også dele det med sine kolleger eller en vikar, der skal overtage klassen og føre et forløb videre. Den mulighed får man via en kode, som man kan sende og dele med andre.

- En pointe med det digitale værktøj er, at du simpelthen får et samarbejdsværktøj. Og der er også noget kvalitetssikring i det: Man kan se, hvad hinanden laver på tværs – både kollegialt, hvor man kan inspirere hinanden – og i den pædagogiske ledelse, hvor man kan følge med i alt det, der foregår taktisk og strategisk på en skole.

Med de digitale værktøjer får man transparens og gennemskuelighed, siger han.

Men når det hele bliver så skematisk og rammelagt, hvad bliver så lærerens selvstændige rolle?

- Som en mulighed blandt vores forløb er der lagt en tom skabelon ind. Her kan lærerne lægge deres egne ting ind, og det har de gjort. Lige nu er der 6.000 brugere - lærere og elever - der har oprettet sig i systemet. I halvdelen af de oprettede forløb er det sket på den tomme skabelon. De supporthenvendelser, vi har fået fra lærerne, har i stor udstrækning også gået på, at de gerne selv vil redigere i tingene.

Jeg tror ikke, at der er mange lærere, der bare tager det materiale, der er udarbejdet, og bruger det, som det er.

Filosofien er da også, at læreren selv skal kunne gøre noget ved materialet.

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

17

Tema

DET DIGITALE TIGERSPRING

Webbøgerne er i sig selv værker, som en forfatter står bag, og der kan man ikke gå ind og skrive i teksten selv. Men læreren kan lægge ekstra ting ind som kommentarer og opgaver. Og i selve kataloget med aktiviteter og forløb kan læreren redigere og kopiere eller lave noget helt andet.

- Vi har forsøgt at lave et kompromis, hvor vi kan lukke de engagerede, kreative og aktive lærere ind og give dem et forslag og nogle muligheder. Og så kan de tage udgangspunkt i vores skabeloner og selv finde links, billeder, filer, overskrifter, tekst og lægge deres eget ind i, siger Thomas Skytte og tilføjer, at han ikke er bekymret for, om lærerne kan følge med i forhold til de nye læremidler.

Generelt har alle flyttet sig voldsomt over de sidste tre-fire år og er blevet mere trygge ved at gå på netbank, Facebook, tage billeder og søge ting på nettet.

- Alt det var jo en udfordring i sig selv for få år siden. Så grundforudsætningerne og -kompetencerne er jo bare et an-

det sted i dag. Vi forsøger så at gøre vores system så brugervenligt og nemt at bruge som muligt – samtidig med, at det skal have mange muligheder. Det gør det jo lidt kompliceret, siger han.

Hvad er det typisk for barrierer, lærerne har?

- Der er jo en barriere over for alt nyt.

Det her peger i en bestemt retning, og det er der nogle, der som udgangspunkt kan være uenig i. Der er også meget forskel på, hvordan skolernes ledelser har implementeret det. Det er ret vigtigt, i hvilket omfang lærerne har følt sig involveret, og i hvilket omfang der bliver bakket op og støttet. Der er jo kompetenceudvikling i det som en væsentlig ingrediens. De parametre vil være afgørende for succesen, siger Thomas Skytte.

Han forklarer, at det er nogle dyre abonnementer og store investeringer, skolerne er ude i, men at licenserne nok er det mindste i forhold til de interne processer. Så Praxis tager ud og undervi-

INKL. PROGRAMPAKKE

BERLIN fra kun kr. 1.298,-

ser skolerne og har endnu ikke forladt et sted, hvor lærerne ikke var klar til at bruge værktøjerne.

- Mange af vores ting er som udgangspunkt nemme at bruge, men de kan virkelig mange ting, som man skal introduceres til. Derfor gør vi meget ud af at fortælle lederne på skolen, at hver afdeling altså skal have mindst én superbruger. Vi laver også webinarer på nettet, hvor folk kan blive instrueret af vores folk. Vi ved godt, at det er stort teknisk at skulle implementere det her. Det er en radikal forandring. •

Læs mere på nettet om: 1. Den alternative måde, praxisOnline fik lærerne med på at udvikle materialet.

2. Hvad praxisOnline egentlig er.

3. Og om der overhovedet er en fremtid for et traditionelt forlag.

Berlin er et af vores allermest populære rejsemål, og det er der flere grunde til. Nogle af de vigtigste er, at grupperne får lave priser, god kvalitet, spændende program og tryghed - også når eleverne er på egen hånd. PLUS - det nogle gange billigere, at tage til Berlin end at tage på studierejse i Danmark!

BERLIN BILLIGST FRA KR. 698,Busrejse - 3 dage /2 nætter 698,Rutebus - 3 dage/ 2 nætter fra kr. 848,- (små grupper)

SPECIALTILBUD!

BERLIN INKL. PROGRAM FRA KR. 1.298,-

I får: busrejse Berlin t/r, 4 overnatninger på hostel, 3 timers guidet cykeltur, éntre ved Museum am Check Point Charlie og guidet besøg ved Stasifængslet i Hohenschönhausen.

Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres skolerejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe.

Ring GRATIS 80 20 88 70.

Tommy Iversen

Heine Pedersen

Kirsten Kallesøe

VARIERET PROGRAM FULD VALUTA FOR PENGENE VENLIG OG INDBYDENDE info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

18

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

BEGYNDERSYSTEMER Til DU2 og Arbejdsmarkedsrettet Dansk: Niveau 1: Vi taler dansk 1 Niveau 2: Vi taler dansk 2 ”Allerede efter ét kapitel er kursisterne i stand til at kommunikere.

Meget motiverende for dem”.

Dorthe de Neergaard, Kbh.’s Sprogcenter, 2013

Til DU3 og Arbejdsmarkedsrettet Dansk: Niveau 1: På vej til dansk Niveau 2: Videre mod dansk “På allerhøjeste kvalitetsniveau...”

“Vil sætte nye kvalitetsstandarder for grundbøger i dansk som andetsprog”.

Af anmeldelse fra Uddannelsesbladet 4/2012

To komplette begyndersystemer til sprogskolernes DU2 og DU3 og til Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.

Alle bøger dækker ministeriets obligatoriske emner for modulet: arbejde, uddannelse og hverdagsliv/medborgerskab.

SOLGT TI L SE R SPROGKUR I MANGE LAND E

Til systemerne hører: • Lydfiler til praktisk udtaletræning • Rettenøgle til selvstændigt arbejde med stoffet • Stort udvalg af supplerende øvelser • Projektorsider

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

Tema

DET DIGITALE TIGERSPRING

ER LÆRERNE KLAR TIL EN IT-PÆDAGOGISK REVOLUTION? E-læring, QRkoder og interaktive instruktionsvideoer.

En perlerække af nye it-redskaber kan gøre undervisningen bedre, mere differentieret og nå ud til flere elever.

Men er lærerne klædt på til undervisning 2.0?

Og bruger de de nye muligheder?

A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L

20

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

DA IPHONEN BLEV opfundet, ændrede ver-

den sig for altid. For med iPhonen ændredes især unges adfærd sig: hvordan de ser tv og læser nyheder, hvordan de googler, hvordan de har relationer, hvordan de oplever sig som en del af verden.

Også undervisningsredskaber og -metoder ændrede sig. I dag kan undervisere sammen med kursisterne på sprogskolerne skabe online ordbøger. Eller kursisterne kan på få sekunder uploade et billede af det skilt på arbejdspladsen, som de ikke forstår – og få hjælp af medkursisterne i aftenens lektion. Erhvervsskoleeleverne kan afspille instruktionsvideoen på deres egne telefoner lige så mange gange, de har brug for, inden de selvsikkert kan færdiggøre den særligt udfordrende lodning. Og på VUC afleverer kursisterne den engelske stil som billedfortælling, mens underviseren får alle i bevægelse med QR-kode-orienteringsløb, som træner verbers nutidsendelser.

Mulighederne er næsten flere, end der er sider på internettet. Men er landets lærere rustede til at tænke it-pædagogisk og formulere en digital didaktik?

Svaret er både ja og nej, når det kommer til lærere på erhvervsskolerne, forklarer Mille Katrine Petersen fra EVA – Danmarks Evalueringsinstitut.

- Underviserne på erhvervsuddannelserne er positivt indstillede over for at bruge it som pædagogisk redskab i un-

dervisningen, men de føler sig ikke altid klædt på. En del lærere ved ikke, hvad de overordnede it-strategiske sigtelinjer er, og hvad der konkret forventes af dem. Der er kommet mere fokus på det i de sidste par år, men der er stadig et stykke at gå, forklarer hun.

Der er meget stor variation på tværs af erhvervsuddannelserne, for skolerne er meget forskellige, og der er stor forskel på, hvad der giver mening at gøre lokalt og fra fag til fag, forklarer Mille Katrine Petersen.

Nogle satser på online-undervisning og blended learning, mens andre laver sprogscreening, så underviserne kender elevernes faglige niveau fra begyndelsen.

Og andre igen bruger instruktionsvideoer og QR-koder i undervisningen.

Få lærere har formelle kompetencer

Selv svarer 79 procent af erhvervsskolelederne på kombinationsskoler, at opgradering af it-didaktiske kundskaber er et af de tre vigtigste ønsker for efteruddannelse. Tallet er 60 procent på tekniske skoler. 47 procent af lederne på kombinationsskoler angiver det som et af de tre mest presserende områder for kompetenceløft. Det viser EVAs kortlægning af erhvervsskolelærernes pædagogiske kompetencer fra 2014.

Af det fåtal af erhvervsskolelærere på tekniske skoler og kombinationssko-

Hvad er it-pædagogik?

ler, som allerede har modtaget opkvalificering i 2013, er det omkring hver femte lærer, der er blevet undervist i netop it som et pædagogisk redskab. På landets AMU-centre er det nede på ni procent, mens det på landbrugsskolerne kun er seks procent af lærerne.

Det er i høj grad et ledelsesansvar at sørge for, at der er sat strøm til og trykket på on-knappen for både it-læringsredskaber og lærerkompetencerne. Analyser viser, at det ofte har været ildsjæle blandt lærerne frem for strategisk planlægning, der har drevet udviklingen af it-pædagogikken på især erhvervsakademier og erhvervsskoler.

- Der har tidligere været stort fokus på teknologi og på at få indkøbt hardware, og det er typisk ikke i tilstrækkelig grad blevet fulgt op med tilsvarende kompetenceudvikling af, hvordan lærerne overhovedet skal inddrage redskaberne i undervisningen på erhvervsskolerne, forklarer Mille Katrine Petersen.

Udviklingen overhaler lærerne indenom

Kunsten er at få tingene til at hænge sammen, understreger hun. Når man investerer i ny teknologi, så må man også udvikle lærernes kompetencer, så de helt konkret ved, hvordan de skal omsætte deres egen undervisning til at inkludere den nye teknologi.

- Underviserne efterspørger mere kom-

petenceudvikling, og de efterspørger primært praksisnær og praksisudviklende efteruddannelse, sådan at den enkelte lærer kan se, hvordan han rent praktisk kan bruge it i en konkret undervisningssituation i morgen. Det er helt afgørende for, om det batter noget, siger hun og fortsætter: - Det handler også om at holde kompetencerne ved lige, for udviklingen går enormt hurtigt med it. It-pædagogiske kompetencer er ikke noget, man kan sætte flueben ved, når man har været på ét kursus.

Tag et foto af det uforståelige

På landets sprogskoler er underviserne langt fremme. It er smart, når man ikke kan læse og måske endda ikke kender det latinske alfabet; billeder, animationer og oplæsning af ord giver helt nye læringsmuligheder.

Inddragelsen af moderne platforme som smartphones og cloud-computing har givet underviserne kreative og helt nye undervisningsmuligheder – og muligheden for at ophæve klasseværelsets begrænsninger og gøre undervisningen tilstedeværende i kursisternes dagligdag og kursisterne til medproducenter af viden og ikke bare modtagere for eksempel ved at fotografere de ting, de ikke kender navnene på.

Det forklarer Birgitte Ingsø Michelsen, der er pædagogisk konsulent på det

”Bliver it anvendt rigtigt, kan it-pædagogik højne læringsudbyttet. Det handler ikke bare om at finde en anden form for undervisningen, men om at man bedre kan imødegå eleverne ved for eksempel at skabe variation i undervisningen med en online quiz efter en lang gennemgang af stoffet. Det bryder tempoet, og giver rent faktisk også læreren mulighed for at justere sin undervisning, hvis det viser sig, at eleverne har svært ved noget andet end forventet.Det skal hjælpe det primære formål på vej, nemlig elevens læring, for den papirløse skole er ikke et ideal i sig selv. Den analoge undervisning egner sig klart bedst til visse ting, så det handler om at finde balancen for, hvornår it kan bidrage med noget. Det skal ikke være digitalisering for digitaliseringens skyld. Inddragelsen af it i undervisningen bør altid være pædagogisk og didaktisk funderet.“ MILLE KATRINE PETERSEN EVALUERINGSKONSULENT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT, EVA

”Der er nogle potentialer i it, som skal udnyttes, så det bliver meningsfyldt. For it skal understøtte læringen og ikke omvendt.

Det omvendte kunne være at sidde alene og træne verber foran en skærm, og det er udmærket, men det fornyr ikke meget, og man kunne lige så godt lave det på et stykke papir. Der skal være en ekstra dimension som for eksempel nye muligheder for undervisningsdifferentiering, at kursisterne selv kan bringe ny og selvvalgt viden i spil, at kursisterne kan samarbejde uafhængigt af tid og sted, at kursisterne kan lave klassefællesskaber med egne klassekammerater, men også med hold på andre skoler. Her er it et fantastisk fornyende redskab. For it skal være et redskab til at realisere vores pædagogiske mål.“ BIRGITTE INGSØ MICHELSEN PÆDAGOGISK KONSULENT LÆRDANSK ODENSE

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

21

Tema

DET DIGITALE TIGERSPRING

private sprogcenter Lærdansk, der består af 15 sprogskoler med cirka 400 ansatte.

- Vi oplever faktisk ofte, at det it-pædagogiske arbejde motiverer vores elever.

For vi kan ved at benytte it langt lettere tage udgangspunkt i kursisternes verden. Noget som et fælles bogsystem ikke kan på samme måde. Med it er der kommet et væld af nye muligheder - noget helt nyt ind, som vi ikke kunne før, forklarer hun og peger på kursisternes mulighed for at tilgå både undervisningsmaterialer som chat med medkursister i bussen eller derhjemme.

Sprogcentrene hos Lærdansk har altid brugt it i en vis udstrækning, men det tog for alvor fart for to og et halvt år siden, da ledelsen traf en beslutning om at arbejde målrettet med it i læringen. Siden har to tredjedele af underviserne været igen-

22

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

nem et kompetenceløft, hvor de helt konkret lærer at lave et didaktisk design, der rammer en specifik målgruppe.

- Det giver ud over nye teknologiske færdigheder også et bevidst læringssyn, hvor man hele tiden reflekterer didaktikken ind i anvendelsen af it. For læringen skal blive bedre, ellers er it irrelevant, mener Birgitte Ingsø Michelsen. iPad giver intuitiv læring

Også de mindst ressourcestærke kursister på sprogskolerne som analfabeter og flygtninge har gavn af it-pædagogikken, for arbejdet med en iPad er ofte mere intuitivt end med traditionelt undervisningsmateriale.

- iPads giver mange muligheder for at arbejde visuelt, og det er nemt for mange at lære i lyd og billeder. Man skal jo altid

tage udgangspunkt i typen af kursister, og hvad læringsmålet er, og man skal altid spørge sig selv, om it giver bedre muligheder, end vi havde i forvejen, understreger hun. Én ting er dog it-pædagogikken, som en pædagogisk konsulent naturligvis interesserer sig for, men hun understreger også, at praktikken skal være i orden – og man skal være klar til at improvisere.

- Vi har brug for nogle virkelig kraftige internetopkoblinger. Og der er ikke altid, men ofte teknik, der spænder ben for noget, siger hun.

Og netop når internettet er nede, og iPhonen er løbet tør for strøm, bliver det helt tydeligt, hvor meget verden – og undervisningen – har ændret sig. Men dér bliver det også tydeligt, at der altid vil være brug for en lærer. •

IT-UNDERVISNING GIVER HELT NYE NORMER AF DORTHE PLECHINGER F OTO : H E L E N E B A G G E R

Bevægende it: På konferencen i Randers viste VUC-lærer Malou Ingildsen Krogh deltagerne, hvordan man laver opgaveløb ved hjælp af QR-koder.

DER ER KAMP om elevernes opmærksomhed

i landets klasselokaler. Mens læreren tidligere havde patent på denne i et lukket rum, et såkaldt ekkorum, er klasselokalet i dag gennemhullet af alle mulige andre opmærksomhedskrævere - ikke mindst de sociale medier.

Det kan man som lærer reagere på med forbud eller ligegyldighed, men man kan også som lærer tilslutte sig "fjenden", blive klogere selv og dermed bedre i stand til at give eleverne de nødvendige forudsætninger og normer for at deltage i og gebærde sig i et digitalt samfund. Det vil sige give dem den digitale dannelse.

- Man får simpelthen ikke produceret nogen normer eller nye undervisningsmetoder med forbud eller ligegyldighed. Hvis det bliver forbudt at bruge Facebook, mobiltelefoner og lignende, bliver det også umuligt som lærer at bruge, udnytte, lade sig inspirere og i det hele taget komme i dialog med eleverne om, hvordan man kan bruge de sociale medier på en meningsfuld måde.

Og når man forholder sig ligegyldigt, lærer man heller ikke, hvordan man kommer godt på vej, sagde to forskere på en it-konference på Randers HF & VUC i august.

Jesper Tække og Michael Paulsen, begge lektorer og ph.d.-forskere, fremlagde her erfaringer fra Randers HF & VUC's arbejde

med it-strategi, som de har fulgt. Lærerne har siden 2012 brugt forskellige digitale værktøjer i undervisningen for at finde ud af, om og hvordan de bedst kan støtte læremålene og være med til at give eleverne digital dannelse. Det arbejde har forskerne nu samlet i bogen Digital dannelse – udfordringer, erfaringer og perspektiver.

I bogen fortæller lærerne om deres projekter. En har produceret en film med kursisterne, en anden et spil til repetition af faglige begreber, en tredje har brugt blogs i engelsk, og blandt andet fortæller Henrik Mikkelsen, samfundsfagslærer på avu, om sit arbejdet med at bruge kursisterne som vidensproducenter (se særskilt artikel).

Digital dannelse

Men fælles for de mange projekter er, konkluderer forskerne, at kun få af dem er lykkedes med helt at hoppe på det, som de kalder den tredje bølge. Mens den første bølge er defineret som den, hvor lærerne reagerer på distraktionerne fra de sociale medier med forbud eller ligegyldighed, og den anden bølge er den, hvor lærerne forsøger at fange elevernes opmærksomhed igen ved at bruge de digitale værktøjer i undervisningen, så handler den tredje bølge om at arbejde med digital dannelse.

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

23

Tema

DET DIGITALE TIGERSPRING

- At indføre digitale medier sikrer ikke i sig selv, at eleverne bliver digitalt dannede, sagde Michael Paulsen.

Han henviste til den model for digital dannelse, som de to forskere arbejder ud fra: Kursisterne deltager og tager indtryk til sig, de reflekterer og udtrykker sig, får respons og bearbejder nye indtryk.

- Som skole, lærer, institution og fag er det vigtigt at overveje: Kommer vi hele vejen rundt i undervisningen it-mæssigt i forhold til at hjælpe kursister til at blive digitalt dannede? Vi vil ikke lægge skjul på, at det er i bølge tre, at potentialet ligger. Det giver læreren en anden rolle. Den første bølge handler mest om at facilitere og skabe en god læreproces, i anden bølge skal man være i stand til også at orkestrere en god undervisning på en god måde. Men det, som den tredje bølge lægger op til, giver læreren en mere aktiv og bibringende rolle. Her lærer kursisterne noget, som de ikke selv kommer med, noget, der udfordrer og udvider horisonten og giver et større og bredere behov.

Det vil sige, at ekkorummet bliver brudt.

Nu får andre udefrakommendes holdninger og syn på tingene også betydning, og lærerne bliver derfor mere fortolkere, der omsætter den viden og information, kursisterne får.

Hvis det for eksempel handler om flygtninge, er der nu ikke bare mulighed for at undervise om flygtninge, men med dem.

Det samme i forhold til det lokale erhvervsliv, forfattere, politikere, som man nu via de digitale værktøjer kan komme i dialog med.

Det giver ”et mere demokratisk greb”, mener de to forskere.

- I denne tredje bølge giver man andre, som hidtil har været forfordelt, en mulighed for at være med og gå i interaktion. Det kræver dygtige lærere, som ved noget om stoffet, så de får fat i de rigtige lyrikere og de rigtige politikere og trækker dem ind, der kan være fagligt frugtbare. Det hjælper kursisterne til at blive bedre, mere kritiske og konstruktive, mener forskerne. • Digital dannelse – Udfordringer, erfaringer og perspektiver af Jesper Tække og Michael Paulsen er udgivet på forlaget UP.

24

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

MAN SKAL TURDE GIVE SLIP SOM LÆRER Der er masser af udfordringer med digitale værktøjer, men de giver lærerne flere strenge at spille på. Det er erfaringen hos Henrik Mikkelsen fra Randers HF & VUC, efter at han sammen med sine kursister har lavet klassens egen digitale lærebog i samfundsfag.

Nu er historieholdet gået i gang.

A F D O R T H E P L E C H I N G E R - F O TO : H E L E N E B A G G E R

HENRIK MIKKELSEN HAR et projekt. Et ambitiøst projekt. Men

også et nødvendigt, hvis man spørger ham.

Han underviser i samfundsfag på almen voksenuddannelse og mener grundlæggende, at de almindelige i-bøger i faget ikke udnytter potentialerne, og at man bør bruge kursisternes egen viden fra sociale medier langt mere konstruktivt. Derfor har han sat sig for at lave klassens egen lærebog via Google Sites sammen med kursisterne, og hans konklusion efter dette arbejde er, at det både giver bedre og mere opdaterede materialer, men også bedre resultater på andre måder – og at det helt sikkert er den vej, han vil gå.

- Vi kan få flere kursister i gang, når vi er skabende og interaktive i undervisningen. Nogle kursister vil gerne udtrykke sig mundtligt, nogle vil gerne til tavlen, andre vil gerne bare skrive.

Med de digitale læremidler kan man forlange flere ting. Der er mange flere udtryksformer, man kan få i spil, og flere strenge, man som lærer kan spille på, siger Henrik Mikkelsen.

VUC-lærer Henrik Mikkelsen får sine kursister til at lave deres egen lærebog, og han mener godt, at de kan nøjes med deres egen i-bog i samfundsfag og historie.

Han arbejder på Randers HF & VUC, der i 2012 indledte et it-udviklingsprojekt, hvor man ville arbejde med at gøre it til en naturlig og effektiv del af det pædagogiske arbejde, og hvor man samtidig forpligtede sig til at styrke kursisternes digitale dannelse og de it-kundskaber, de har brug for i dagligdagen.

Kursisterne laver lærebogen

Her valgte Henrik Mikkelsen altså i ét af projekterne at undersøge, om han sammen med kursisterne kunne lave en bog, der var bedre end de tilgængelige i-bøger til samfundsfag, og hvor elevernes erfaringer og viden fra sociale medier kunne bruges til at producere undervisnings-

materiale, i takt med at undervisningen skred frem.

Det kunne han, så i dag kan han sige, at ”ja, jeg mener godt, man kan nøjes med sin egen i-bog i undervisningen”.

- Grunden til, at jeg ville prøve at udvikle andet undervisningsmateriale sammen med kursisterne, var, at mange af ibøgerne stort set bare er papirbøger, man har scannet ind på en skærm, og hvor man har tilføjet et notatfelt og en afsluttende quiz, hvor det testes, hvad vi har lært. Det er ikke godt nok, og det udnytter ikke mediets potentiale, siger han. Der er også et problem som opdateringer: Når de konservative får ny formand i weekenden, skal materialet være opdateret om man-

” Hvis man på et gymnasium i Egå beder eleverne om at tage en computer med, kommer halvdelen med en MacBook. Hvis vi beder kursisterne fra basisholdet for andetsprogede om det samme, er det slet ikke sikkert, at de har noget udstyr, eller måske har de udstyr, som de ikke vil være bekendt at komme med.”

HENRIK MIKKELSEN AVU-LÆRER PÅ RANDERS HF & VUC

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

25

Tema

DET DIGITALE TIGERSPRING

At producere sin egen i-bog Henrik Mikkelsen har haft som mål at skabe klassens eget undervisningsmateriale. Når faget er gennemført, er alt materiale samlet ét sted. Det gælder både det, kursisterne producerer, og lærerens materiale.

Kursisterne samler i-bogen på Google Sites. Det arbejder nemt sammen med Google Docs, hvor man kan skrive tekster, lave skemaer og opstillinger, og hvor flere – også læreren – kan have tilgang til på samme tid. Det er nemt at indsætte videoer, billeder, links med videre.

Fordelen ved det er også, at det er nemt at vise siden på tavlen og tale om kommunikation og lave evaluering af for eksempel tekstmængderne. Når eleverne selv er med i produktionen, er de bedre i stand til at se og vurdere alle andre bidrag, og det betyder, at det både kommer til at fungere som en drivkraft for den løbende proces og en socialisering af deltagerne i et fællesskab.

Ulempen er, at det er svært at få kursisterne til at ændre eller skrive i en tekst, der opfattes som andres. Der er også stadig en tendens til at kopiere tekst og ofte tage for meget tekst ind på siden.

Når kursister laver deres egen i-bog, bliver det en drivkraft, der også socialiserer dem i et fællesskab.

dagen – man kan da ikke arbejde med andet! siger han.

35 lærerworkshops på et år

Men selvfølgelig er der også udfordringer. Man ved aldrig helt, hvordan det ender, for i-bogen er meget afhængig af de klasser, der skaber den. Og selv om Henrik Mikkelsen genbruger nogle af ideerne fra sidste hold, er der alligevel en del forberedelse forbundet med arbejdet. Henrik Mikkelsen er tillidsrepræsentant og siger, at arbejdet med denne digitale del ikke kommer af ingenting, det kræver nogle timer at få styr på.

Hvad er de største udfordringer for lærerne i at arbejde med digitale værktøjer?

- Det er altid en udfordring at mestre det tekniske. Man kan jo ikke stå og være den store it-didaktiker, hvis man samtidig fumler med programmerne, siger Henrik Mikkelsen og forklarer, at man der har forsøgt at afhjælpe denne udfordring ved løbende at have en masse interne kurser.

Alene sidste år 35 interne workshops for lærerne i alt fra basale kurser i regneark til udvikling af quizzer.

- Nu er der ikke mere så meget fokus på, om tingene og programmerne virker, og benovelse over, at uha, nu kan vi lave en quiz. Nu er vi kommet dertil, hvor vi

26

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

kan tale om didaktiske udfordringer som, hvad vi vil med det her, hvordan det kan give bedre undervisning, inddrage kursisterne bedre og give it-dannelse.

Hvordan forandrer lærerrollen sig med de digitale værktøjer?

- Man skal turde give slip. Hvis man er en af dem, der er 120 procent forberedt, struktureret og tryg ved altid at have noget andet i baghånden, når ting ændrer sig, skal man nok være mere afslappet. Det kan godt være, man har forberedt sig på noget bestemt i går, men nu er det så noget andet, der kommer ud af det.

VUC' særlige rolle med it-dannelse

Det andet mål med it-projektet i Randers – at lære kursisterne digital dannelse – har Henrik Mikkelsen løbende arbejdet med. Mens han og kursisterne flittigt har lånt af nettets oplysninger, har han også fortalt dem om både fordele og ulemper.

Blandt andet, at Facebook faktisk ejer de ord og billeder, kursisterne bruger, og at man derfor skal færdes varsomt på nettet. At man kort sagt skal være kritisk og passe lige så godt på sig selv på nettet, som man gør i trafikken, som han siger.

Avu-kursisterne i Randers er en meget uensartet gruppe. 40 procent har for eksempel ikke dansk som modersmål, og

det giver særlige it-mæssige udfordringer. Men det handler i høj grad også om, at VUC har en særlig stor rolle at spille, når det gælder it-dannelse, mener Henrik Mikkelsen.

- Her kommer kursister, som ikke får it-dannelse andre steder. Vi har for eksempel unge, der kommer som uledsagede flygtninge og ingen chancer har for selv at klare tingene it-mæssigt eller se e-post fra det offentlige, bruge nem-id og lignede. Hvis man er 19 år og kommer fra Afrika, kan man være på niveau med min 87-årige svigerfar, som er svagtseende.

Og hvis ikke vi skal løse den opgave med at klæde dem på til det digitale samfund, hvem skal så? spørger Henrik Mikkelsen.

Gamle kursister hjælper nye

Det har været nyt for både Henrik Mikkelsen og kursisterne at arbejde på denne måde, men når man har gjort det i flere måneder, opnår man en tryghed ved arbejdsformen, er hans erfaring. Han har nu et historiehold, der også arbejder med klassens i-bog i Google Sites. Godt halvdelen af kursisterne er gengangere fra efterårets samfundsfagshold, og det gør det meget nemmere, når de erfarne kan hjælpe de nye i gang. •

V

VOXPOP

Lærere fra hele landet var mødt talstærkt frem, da Randers HF & VUC i august holdt konference om deres erfaringer med at bruge digitale værktøjer. Vi har spurgt nogle af dem, hvor langt de selv er nået på deres skoler, og om de føler sig rustede til digital undervisning.

Lærerne vil faktisk rigtig gerne

MICHELLE POLENZ Fællestillidsrepræsentant og underviser i matematik og engelsk på avu, VUC Storstrøm:

PERNILLE SKOV SØRENSEN Læser cand.pæd. i it-didaktisk design og underviser i naturvidenskab på avu, VUC Storstrøm:

MALENE MYLLERUP VESTER VUC & HF Nordjylland, underviser i matematik og engelsk på avu:

De digitale værktøjer er interessante og spændende, men de kræver, at man som lærer får tid til at sætte sig ind i, hvordan man kan bruge dem inden for det enkelte fag. Det er også det, der ligger i den digitale dannelse: Hvornår bruger man hvad og hvorfor?

På VUC Storstrøm er lavet en undersøgelse af lærernes it-kompetencer, som viser, at de digitale værktøjer bliver brugt rigtig mange steder. De fleste lærere bruger ibøger. Vi vil rigtig gerne bruge digitale værktøjer og er bestemt ikke digitale analfabeter.

Vi er bare forskellige steder. Det er kolleger i alle aldre, der udfolder sig på området og altså ikke kun de unge lærere, der bruger digitale værktøjer. •

Hos os snakker vi lige nu meget om kursisternes digitale kompetencer, altså om de overhovedet kan bruge de forskellige digitale programmer. Vi er stadig nede i analoge programmer som Word, hvordan man laver powerpoints, optager lyd og den slags, så der er langt til at tale om den digitale dannelse.

Jeg kan se, at mine kolleger føler sig godt klædt på i forhold til, hvordan de digitale programmer virker, men man har ikke taget så meget fat i det pædagogisk-didaktiske endnu hos os. For selv om alle lærere på VUC Storstrøm bruger de digitale læremidler og bøger, er det noget andet nu, hvor det er blevet besluttet, at vi skal være et digitalt VUC. Der er stadigvæk mulighed for at bruge bøger, men det ligger i det, at stort set al undervisning fremover skal køre med de digitale værktøjer. •

Jeg har selv brugt i-bøger hele sidste år, og nu kan jeg mærke, at jeg føler mig bedre rustet. Men det sidder ikke helt på rygraden endnu. Sidste år skulle jeg også lære et hold med 28 kursister at bruge Excel – der måtte jeg dog have en ekstra lærer inde i en periode.

Hos os er det mest i de enkelte faggrupper, vi er blevet enige om at prøve i-bøgerne. Det tager selvfølgelig noget tid at finde ud af, hvordan man praktisk får det til at fungere, og her har det virkelig været learning by doing!

Kursisterne vil helst have noget på papir det første halve år, men så har de vænnet sig til det. Det håber vi at ændre hen ad vejen ved at introducere i-bogen allerede på basisholdet.

En udfordring er også, at ikke alle kursister har haft deres egen device, så vi har været afhængige af skolens udstyr. •

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

27

DET DIGITALE TIGERSPRING

IT-ORDBOG

Tema

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dg/3 nt. inkl. morgenmad samt ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering

fra kr. 790 Lillehøjvej 2 8600 Silkeborg Tlf. 86 46 10 60

www.berlinspecialisten.dk 28

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

E-læring:

Kan defineres på mange måder, men overordnet skelnes der mellem e-læring som ren netbaseret undervisning, e-læring som blended learning og e-læring anvendt i tilstedeværelsesundervisningen.

Blended learning er undervisning, hvor der anvendes digitale læringsteknologier både i og uden for undervisningen på uddannelsesinstitutionen. Undervisningen omfatter tilstedeværelse.

Fjernundervisning er undervisning, som formidles helt gennem digitale medier.

Onlineundervisning kan være videoforelæsninger, online instruktionsvideoer m.m.

Digitale undervisningsmaterialer:

E-bøger er papirbøger omsat til digitale medier. Det vil i praksis ofte sige pdf-filer, som kan læses på nettet. I-bøger eller webbøger er interaktive medier, hvor der er mulighed for selv at skrive tekst, koble links, vise videoer, lydklip med videre.

Læringsprogrammer er programmer til computer, tablet eller smartphone, som kursisterne eller eleverne kan bruge til at træne forskellige kompetencer og færdigheder, herunder blandt andet træningsprogrammer, hvor computeren stiller den studerende spørgsmål eller opgaver og derefter kontrollerer, om svaret er korrekt.

Værktøjer til interaktiv og dialogbaseret undervisning er for eksempel test og quizzer ved brug af smartphones eller clickers. Clickers er små fjernbetjeninger, som kursisterne kan bruge til at afgive en stemme eller et svar på et spørgsmål under undervisningen. Besvarelser opsamles via en computer og kan vises på en elektronisk tavle.

Værktøjer til videndeling og samarbejde:

Det er for eksempel delingsværktøjer, der gør det muligt for kursisterne

eller lærerne at arbejde med fælles dokumenter og giver underviserne mulighed for at følge med og støtte de studerende i deres læringsproces.

Et eksempel er Google Docs. #skolechat: et hashtag på Twitter, hvor undervisning og pædagogik ivrigt debatteres.

Andre begreber:

Hardware: De fysiske elementer, som udgør en computer eller et andet it-redskab, for eksempel skærm, mus, harddisk eller elektronisk tavle.

Software: Programmer til en computer eller et it-redskab som eksempelvis et skriveprogram, 3D-grafikprogrammer eller en internet browser.

Device: Computer, tablet, smartphone og lignende.

Cloud-computing: Programmer og dokumenter gemmes og deles på internettet i en såkaldt sky i stedet for på den enkelte fysiske computers harddisk. Dermed kan man logge på og tilgå materialet fra flere devices og geografiske placeringer.

BOYD – Bringe Your Own Device: Dvs. at kursisten/eleven selv medbringer det digitale værktøj.

Multimodalitet: Måder at udtrykke sig på. Det handler i bund og grund om, hvordan forskellige formidlingsmåder supplerer eller understøtter hinanden. Det kan være tekster, billeder, film, grafer, bokse og forskellige medier.

Multiflexe: Mens multitasking er at lave flere forskellige ting på samme tid, er multiflexing at lave den samme ting på flere medier. •

ANMELDELSE

NATURVIDENSKAB AVU (I-BOG) Af Liselotte R. Pedersen, Bjarne Hendrichsen & Søren Cruys-Bagger.

Systime 2015. 40 kr. pr. kursist for tre måneder, et års licens 60 kr.

EFTER MERE END et tiår, hvor avu har væ-

ret ude af forlagenes søgelys, udgives der nu atter materiale, der retter sig specifikt mod avu. Eksempelvis har forlaget Systime i de senere år til avu-brug udgivet i-bogsmaterialer til dansk, engelsk og samfundsfag, og nu er en i-bog til naturvidenskab, niveau G, netop udkommet.

Det er et stærkt hold, der står bag i-bogens indhold. Liselotte R. Pedersen deltog i arbejdsgruppen bag den nuværende læreplan for avu-faget naturvidenskab, mens Bjarne Hendrichsen er tidligere fagkonsulent i faget. Og Søren Cruys-Bagger har

fulgt avu-naturvidenskab i mange år og fungerede under læreplansarbejdet som arbejdsgruppens eksterne ressourceperson qua sit arbejde med naturfagenes didaktik på UCC. Det er derfor ikke overraskende, at den nye i-bog i naturvidenskab er blevet særdeles vellykket.

Hovedparten af i-bogen er struktureret i fem kapitler, der tilsammen indfanger læreplanens 12 kernestofområder. Kapitlerne er: Jordkloden – i konstant forandring, Vejr og klima – mere og mere aktuelt, Kost og sundhed – dit valg, dit ansvar, Kroppen – en af naturens orga-

nismer samt Himmelrummet – har altid draget os.

Dertil kommer et kapitel 6 – Fremtiden nærmer sig, der indeholder fire "arbejd selv-opgaver", et kapitel 7 om prøven i naturvidenskab G, et kapitel om at lære naturvidenskabeligt stof samt afsluttende et videoleksikon, hvor i-bogens over 100 videoer er samlet i temaer.

I-bogens kapitler, der hver har 13-15 underafsnit, indeholder alle en introduktion (der blandt andet aktiverer kursistens forforståelse), tekst, fotos, opgaver, praktiske aktiviteter, videoer, for-

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway?

Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595 pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495 Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595 Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995 London, 6 dage fra kun kr. 1.995 Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

NR_02_Uddannelsesbladet_178x111mm.indd 1

Studlieherleevejsrdeenr ti

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.”

Kontakt: 86 20 77 80 | cabh@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

22-01-2015 10:24:45 UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

29

Tema

DET DIGITALE TIGERSPRING

It-ildsjæle søges slag til videre arbejde og et prøv selv-afsnit, hvor kursisten kan teste sit faglige udbytte. Vanskelige begreber kan kursisten klikke på, hvorved der opstår et ordbogsopslag. I-bogen giver også kursisten mulighed for at skrive egne noter i margenen. Øverst i skærmbilledet er der tre faste faciliteter: en lommeregner, grundstoffernes periodesystem (interaktivt) og en værktøjskasse med tre pdf-filer. Og så er der indlagt supplerende fagtekster fra andre medier til hvert kapitel.

Hvert kapitel indledes med en introduktion efterfulgt af et underafsnit, der opstiller de faglige mål for kapitlet, et målskema, som kursisten kan udfylde, og et oplæg til portfolio. Målskemaet og portfolio indgår ved kapitlernes slutning i kursistens evaluering. Målskemaet er et godt tiltag, som kursisten vil have gavn af i sin læring. Evalueringen bliver en naturlig kobling til målovervejelserne, og kursisten vil få bevidsthed om, hvor vedkommende står i forhold til tilegnelsen af stoffet.

Endvidere er kapitel 6 en god og relevant udfordring for kursisterne, hvor forfatterne med fire interessante temaer lægger op til selvstændige arbejder, der samtidig træner kursisterne til den mundtlige prøve i naturvidenskab G. Jeg kunne dog have tænkt mig Sundhed som et femte tema.

Det er et gennemgående træk ved i-bogen, at begreber som for eksempel pH og molekyler tager udgangspunkt i en kobling til den kendte verden frem for at udspringe direkte af et fagfagligt perspektiv. Det er godt set af forfatterne. Naturvidenskab har ikke altid haft lige nemt ved at komme ud af laboratorierne, men i-bogens form og indhold gør stoffet nærværende og funktionelt. Ligeledes skal forfatterne have ros for ikke at gå direkte i kødet med grundstoffernes periodesystem. I stedet er en begrænset indføring i periodesystemet placeret langt inde i kapitel 1, hvorefter de for niveau G mest re-

30

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

levante grundstoffer indgår funktionelt i det øvrige stof løbende gennem hele i-bogen. Sådan skal det gøres.

Vellykket er også forfatternes afgrænsning af stoffet med tanke på, at vi her har med niveau G at gøre. Kursisterne kommer for eksempel som antydet kun til at arbejde med en begrænset del af grundstoffernes periodesystem, ligesom flere af de øvrige stofområder præsenteres inden for en kompleksitetsramme, der imødekommer forudsætningerne hos de fleste af kursisterne på niveau G. De enkelte underafsnit er logisk opbygget med korte og enkle tekster, illustrative videoer og grafiske indslag samt sjove opgaver og praktiske aktiviteter. Det er tydeligt, at forfatterne har mange års erfaring med at undervise i faget – de kender de kursister, de skriver til. Kursisterne får lov at arbejde med stoffet og bliver taget fint i hånden, når progressionen accelererer en smule, eller når kursisterne henvises til at søge videre information.

I-bogen Naturvidenskab avu til niveau G er således særdeles vellykket. Læreplanskravene er godt dækket ind både med hensyn til niveau og stof, og stoffet fremtræder interessant og inspirerende både fagligt og layoutmæssigt. I-bogens muligheder udnyttes fint, uden at det går ud over overskueligheden i den faste struktur, der karakteriserer kapitlerne.

Dog kunne animationerne i nogle af videoerne med fordel styrkes – det gælder for eksempel videoerne om tsunamier og solsystemet. Og værktøjskassen bør med tiden udbygges, så den indeholder mere end de tre pdf-filer.

Men tilbage står stadig, at avu-lærerne og avu-kursisterne i naturvidenskab med I-bogen Naturvidenskab avu har fået et længe ventet materiale, der er pålideligt og inspirerende, og jeg tøver derfor ikke med at give I-bogen min bedste anbefaling. • Jimmy Zander Hagen

Markedet for digitale bøger, i-bøger, webbøger eksploderer lige nu, og vi søger derfor anmeldere til denne type vigtige lærebøger eller materialer. Er det dig?

Har du lyst og mod på at anmelde digitale læremidler for dine kolleger, så de bliver mere sikre på, hvad materialet byder på og kan, om det for eksempel udnytter de interaktive potentialer og lignende, så ring eller skriv til os. Vi skal nok hjælpe dig godt i gang!

Send et par ord med kontaktoplysninger til blad@uddannelsesforbundet.dk

iBog®

Denne opgavebaserede grundbog forstærker læse- og skriveevnen hos unge og voksne.

lmsm.systime.dk

Forskellige genrer og temaer tilgodeser kursisternes interesser og motiverer dem til at arbejde med stoffet.

90 interaktive opgaver | 115 opgaver | 10 videoklip | 25 primærtekster | 25 illustrationer | ca. 160 sider | eBog

• Indbygget NemLæs-visning

Licenspriser fra kr. 30,­

• Mulighed for oplæsning med hjælpeprogrammer.

Henvender sig til obu, fvu, sprogskoler m.m.

Karen Lisbeth Jørgensen.

Beth Dencker (red.)

Skriveøvelser – til dansk

iBog®

Denne håndbog træner de grundlæggende færdigheder i skriftlig fremstilling.

skriveoevelsertildansk.systime.dk

Udgivelsens ti skriveøvelser lærer elever og kursister at mestre de grundlæggende elementer, før de kaster sig ud i større opgaver.

10 øvelser I 12 primærtekster | 20 illu­ strationer | 12 lydklip | 8 videoklip | ca. 80 sider | eBog Licenspriser fra kr. 20,­

Anette Nielsen og Lene Trolle Schütter.

Peter Heller Lützen (red.)

Udgivet af Dansklærerforeningens Forlag/Systime Bog 102 sider | Kr. 130,­

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

Udfold dit talent VIA University College

Bliver man en god lærer, alene fordi man er en god tømrer?

Nej ikke nødvendigvis. Undervisning er også et håndværk, og VIA kan give dig og din skole de pædagogiske redskaber, I mangler.

Diplom i erhvervspædagogik – er for dig, der er forholdsvis ny som lærer. Sammen med dine kollegaer sidder du med nøglen til at løfte kvaliteten og skabe (endnu) mere attraktive erhvervsuddannelser. Få viden til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen.

Skræddersyede forløb og temadage – er for jer, der har brug et målrettet forløb, hvor fokus er på lige netop din skoles udfordring – fx inden for pædagogisk ledelse, undervisningsplanlægning eller… det der fylder hos jer.

Nå dine egne, skolens og reformens mål – læs mere på via.dk/erhvervsskolereform

6798 - ilh - 09.2015

Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ECTS) – er for dig, der har undervist i en del år.

Du sidder helt sikkert med en gedigen faglig ballast, men mangler måske at få suppleret med det ”pædagogiske ben”.

Det kan fx være inden for Klasseledelse og fagdidaktik, Digitale teknologier eller Praksisrelateret undervisning.

Regeringen vil spare milliarder på uddannelserne. Det vil især ramme de svage elever.

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

33

FØLG UDDANNELSESFORBUNDET PÅ FACEBOOK Du kan følge Uddannelsesforbundet på Facebook og få nyheder, servicestof og inspiration til dit arbejdsliv og blande dig i debatten om uddannelse.

PLUK FRA OPSLAG PÅ FACEBOOK:

Følg Uddannelsesforbundet på Facebook: facebook.com/Uddannelsesforbundet

UDPLUK FRA DEBATTEN:

BLOKADE

MOD UCPLUS' SPROGCENTERVIRKSOMHED Lærernes Centralorganisation har iværksat blokade over for UCplus' sprogcentervirksomhed i forlængelse af gentagne mislykkede forsøg siden primo 2012 på at opnå overenskomstdækning med UCplus.

Blokaden omfatter samtlige medlemmer af LC's medlemsorganisationer - herunder Uddannelsesforbundet - og indebærer, at intet medlem må søge eller lade sig ansætte i stillinger ved UCplus. Blokaden trådte i kraft ved døgnets begyndelse den 10. juni 2014.

Det samme gælder for Dansk Magisterforening og GL, som har iværksat sympatiblokader.

34

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

Få op til 49.600 kroner om måneden – tegn FTF-A Lønsikring. Du får de første tre måneder til HALV PRIS. Få mere at vide om FTF-A Lønsikring. Sms* Lønsikring til 1980, så ringer vi dig op. Eller ring direkte til os på 70 13 13 00. Læs mere på ftf-a.dk

A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET

ANMELDELSER Redaktionen har modtaget følgende bøger. Nogle af dem vil blive anmeldt i kommende numre af Uddannelsesbladet.

FAGBØGER AT UDFORDRE ELEVERNE PÅ DERES VALG. 'Uddannelse og job' og vejledning i udskolingen

Af Marianne Tolstrup. Turbine Akademisk 2015. 125 s.

229,95 kr.

LEDELSE OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Af Kjeld Steen Iversen (red.) m.fl. Systime 2015. 144 s. 140 kr. iBog 100 kr. (4 år) TRADITIONER PÅ EN ARBEJDSPLADS

Af Adil Erdem. Forlaget Tøkk 2015. 64 s. 129 kr. Opgavebog 106 s. 119 kr.

NATUR OG MILJØ I PÆDAGOGISK ARBEJDE

Af Lasse Thomas Edlev.

Munksgaard 2015. 344 s.

375 kr.

SKØNLITTERATUR SIDSTE SKOLEDAG

Af Søren Poder. Turbine 2015. 340 s. 299,95 kr.

KOM IKKE TÆTTERE PÅ. Unge

Af Erna Sassen. Turbine 2015. 192 s. 259,95 kr.

KATAKOMBENS HEMMELIGHED. Unge

Af Tom Egeland. Turbine 2015. 248 s. 279,95 kr.

RÆDSLEN PÅ LOFTET. Børn

Af Anders Jacobsson. Turbine 2015. 168 s. 249,95 kr.

PIGEN OG SOLDATEN

Af Aline Sax. Turbine 2015.

92 s. 249,95 kr.

MISS MILKY RAY. Børn

Af Leena Parkkinen. Turbine 2015. 53 s. 249,95 kr.

36

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

TYSKLAND - en grundbog i politik og økonomi

Af Peter Nedergaard. Systime 2014. 205 s. 220 kr.

Ingen kan være i tvivl om, hvor vigtig forholdet til Tyskland er for Danmark - både i relation til EU, NATO, økonomi, kultur m.m.

I indledningen til denne glimrende bog udtrykkes det således: "Danmark har historisk defineret sig i modsætning til Tyskland på trods af, at intet land har påvirket Danmark så meget som netop Tyskland.

I mange år blev Tyskland anset for at være en trussel mod Danmarks selvstændighed, men denne situation har det europæiske samarbejde ændret endegyldigt på. I dag er Danmarks relation til Tyskland afslappet og naturlig, og sådan har det været i efterhånden mange år. Tyskland er imidlertid stadig et yderst vigtigt naboland for Danmark." (s. 5) På trods af at Tyskland er vores langt største eksportmarked, og at vi på en lang række områder arbejder tæt sammen med landet i EU, er danskernes viden om Tyskland eller om tyske forhold stærkt begrænset. Det kan denne bog ændre, idet den beskriver både de interne tyske forhold gennem tiden og Tysklands internationale position og relationer til andre lande.

Og med følgende emner kommer forfatteren langt omkring: Overblik over landet Tyskland, Fra stammefolk til kejserrige, Fra Weimarrepublik til Stunde Nul, Vest-Tyskland og DDR, Tysk føderalisme, Tysklands politiske partier samt Tysklands økonomiske system.

Plus en liste over forkortelser og akronymer, et minileksikon, et stikordsregister og en billedliste - alt dette er fremragende lavet. Og det kunne andre forfattere og forlagskonsulenter lære noget af!

Det ofte komplicerede stof fremstilles med korte og præcist formulerede tekster. Bogen rummer talrige gode og velvalgte billeder - med yderst varierede motiver, så det slet ikke kun er fotos af politikere. Tekstafsnittene krydres desuden af en lang række glimrende faktabokse og instruktive figurer. Hvert kapitel afsluttes med forbilledlige "hovedpunkter", som giver den måske lidt læsesvage elev et gedigent overblik over stoffet.

Forfatteren Peter Nedergaard har i mange år beskæftiget sig med tyske forhold og har skrevet bøger og artikler på mange niveauer, hvilket tydeligt kan mærkes hele bogen igennem. Alle kapitler virker særdeles velformulerede, men teksterne kan virke noget massive. Spørgsmålet er så, om stoffet og teksten kan være lidt for tungt for vore lidt svage elever og studerende.

Forlaget Systime fortjener endnu en gang megen ros for en særdeles velgennemarbejdet og klart struktureret udgivelse. Bogen kan - helt eller delvist - bruges på alle niveauer i vore ungdomsuddannelser og KVU. Som forberedelse til en studietur til Tyskland vil flere af bogens kapitler være så absolut oplagte !

Desuden vil mange undervisere med denne bog kunne udvide deres kendskab til og indsigt i tyske

forhold - og det er altså vigtigt! Denne glimrende bog bør indkøbes til alle vore skoler - uanset undervisningsniveau.

Ole Fournais

DEN MOTIVERENDE SAMTALE. Praktisk håndbog til samtaler med ældre

Af Barbro Holm Ivarsson & Liria Ortiz. Munksgaard 2015. 123 s. 150 kr.

Bogen her handler om samtalemetoden den motiverende samtale og brug af denne i det professionelle arbejde med ældre mennesker. Bogen henvender sig således først og fremmest til faggrupper i sundhedsvæsenet og pleje-/ældreområdet og kan være oplagt som undervisningsmateriale på social- og sundhedsuddannelserne.

Den motiverende samtale, som er evidensbaseret, er udviklet af den amerikanske psykolog William R. Miller i 1980'erne. Det specielle ved denne samtalemetode er, at den er personcentreret, og at den kan fremkalde motivation til forandring hos den enkelte. Samtaleformen kan dermed bruges i de sammenhænge, hvor professionelle vil stimulere patienter, borgere eller klienter til at ændre vaner eller livsstil.

Ifølge bogens forfattere er den motiverende samtale en værdifuld måde, hvorpå den professionelle kan skabe relationer, samarbejde i hverdagen og samtidig sætte sig ind i den enkelte brugers behov (s. 16).

Med samtaleformen kommer bl.a. temaer som selvbestemmelse, individuel tilpasning, deltagelse, integritet og god pleje i fokus.

Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog og har en klar struktur. I bogen indgår der mange praktiske eksempler (cases), som demonstrerer den motiverende samtale i praksis. Disse eksempler handler om, hvordan man kan gribe samtaler med ældre borgere og patienter an og dækker forskellige emner som hverdag, hygiejne, aktiviteter og medicinbrug. Nogle af eksemplerne kan med lethed overføres til andre områder som fx unge-området.

Bogen er den første af denne slags i Danmark i en tid, hvor der er et politisk pres på medarbejdere, der har med ældre mennesker at gøre. Som udgangspunkt kan kritikken af metoden være, at et plejepersonale ikke har tid til at omfavne samtalemetoden i deres hverdag. Modsigelsesargumentet hertil må være, at man på den lange bane vinder mere med brug af metoden. Det være sig praktisk, men også rent etisk og menneskeligt.

Summa summarum en god bog, men jeg savner lidt, en uddybende litteraturliste og måske også netop en perspektivering til, at samtaleformen også med nemhed kan anvendes på andre områder end lige ældreområdet.

Lotte Max Bank

HVAD NU HVIS... - om unge med OCD

Af Per Straarup Søndergaard. Turbine 2014. 133 s. 249,95 kr.

studieture

Denne bog handler om unge, der er ramt af OCD (Obsessive Compulsive Disorder) og henvender sig til fagfolk, skolelærere og andre, der arbejder professionelt med unge med OCD. Dette er en psykiatrisk lidelse, der er defineret af tvangstanker og/eller tvangshandlinger, og sygdommen findes i forskellige sværhedsgrader. Fx kan den sygdomsramte opleve OCD'ens symptomer lejlighedsvis, ligesom at samtlige af døgnets 24 timer kan være præget af tvangstanker/handlinger.

I bogen fortæller otte unge om, hvordan det er at leve med OCD. Vi hører bl.a. om Asbjørn, der har haft seksuelle tvangstanker, Malou, der har været bange for salmonella, og Kristoffer, hvis liv har været styret af tal. Angsten er uforklarlig og på visse måder ulogisk. Fx forklarer Frida på 21 år: ”Jeg var bange for at blive smittet af tykke mennesker. For eksempel hvis jeg læste en artikel eller så tv. Det kunne også bare være en tanke. Eller at min søster Clara sagde

mit navn. Så var det ud at vaske hænder med det samme.” (s. 96) De unge i bogen er meget, meget forskellige. Nogle af dem er ved at tage en uddannelse og en enkelt er stadig den dag i dag invalideret af sygdommen.

Ud over de meget personlige beretninger rummer bogen også interviews med pårørende og fagfolk. Eksempelvis møder man Sabine, men hendes historie suppleres også af et interview med hendes mor. Man får her et meget komplekst billede af sygdommen. Især i disse kapitler gives nogle klare bud på, hvordan man som lærer, vejleder eller blot som voksenperson i den unges liv kan hjælpe den unge.

Per Straarup Søndergaard har skrevet flere bøger, der er bygget op på samme måde som Hvad nu hvis…. I lighed med disse bøger er denne bog meget informativ og sat rigtig flot op.

Forfatteren bringer nogle informative faktabokse, som virker rigtig gode i deres kontekst.

Bogen er alt i alt meget overskuelig at orientere sig i, og de enkelte kapitler kan bruges som enkeltstående essays, men man bør dog læse hele bogen. Bogens budskab er klart og tydeligt – i lighed med Søndergaards øvrige bøger

- at diagnosticerede unge ikke er specielle eller særlige, de har blot nogle særlige udfordringer. Bogen kan klart anbefales alle, som er i berøring med unge, der har OCD. Vær i øvrigt opmærksom på, at Sabine og hendes mor, som her er nævnt, også figurerer på et lille filmklip på YouTube.

Lotte Max Bank

VI ER IKKE SÅDAN NOGEN, DER FÅR HINANDEN TIL SIDST

Af Katarina Sandberg. Turbine 2015. 284 s.

279,95 kr.

Vi er ikke sådan nogen, der får hinanden til sidst er en klassisk fortælling om at være ung, naiv og forelsket. Med en overrumplende, bidsk humor vrider og vender det unge fortællerjeg op og ned på klicheer om den eftertragtede tosomhed.

Således præsenterer forlaget bogen om en ung kvindes jagt på sandheden og kærligheden. Bogens titel og omslag appellerer sand-

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk

”

rigtig god Vi har altid fået en åder... service - på alle m

Tine Schmidt,

Hou Berlin/Dresden/P Egmont Højskolen i rag fra kr. 1.355 B arcelona Bruxelles/Amster fra kr. 1.650 dam fra kr. 1.655 Pa ris/Normandiet fra London/Oxford kr. 1.945 fra kr. 2.195 New York fra kr. 5.

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

200

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

37

ANMELDELSER synligvis umiddelbart først og fremmest til frilæsning for store piger og unge kvinder. Vi er med andre ord i den lyserøde, romantiske genre – den såkaldte chick lit. Her er underholdning, humor, respektløshed over for seksuelle tabuer og evig tvivl og tro på den store kærlighed. Alt skrevet med let hånd. Ind imellem kammer al denne selvoptagethed over og bliver frygtelig gammelklog, hvilket vel også kan tilskrives selve genren.

Forfatterinden, Katarina Sandberg, har vundet mange talentkonkurrencer, og det forstår man godt. Hun evner at formulere sig, så man fornemmer en klar solidaritet med læseren og historiens univers. Alle store piger og unge kvinder vil kunne se sig selv i det meste af denne bogens handling. Historien er godt skruet sammen, dramaet er evigt aktuelt og inspirerer til flere drømmerier om livets opog nedture. Målgruppe og litterær genre taget i betragtning rammer denne bog plet som velskrevet underholdning i fritiden.

Marianne Bindslev

VÆRELSE 213

Af Ingelin Angerborn. Turbine 2015. 146 s.

239,95 kr.

Denne skønlitterære bog handler om Elvira, som tager på feriekoloni. Elvira oplever nogle mærkelige ting denne sommer, og de mærkelige hændelser begynder allerede på vej ud til kolonien.

Elvira finder hurtigt sammen med to andre piger, Meja og Bea. De tre piger bliver indlogeret sammen på værelse 213. I løbet af ferieugen sker der nu mange mystiske ting: en lampe bliver flyttet, uden at nogen har flyttet den, en vindstille aften smækker et vindue i, og flere af pigernes ting forsvinder. Snart opdager pigerne, at der er sket en ulykke i deres værelse, og de er ret overbeviste om, at der er et spøgelse, som hjemsøger kolonien.

Samtidig med denne spøgelseshistorie hører man om pigernes normale teenageliv med ungpigeforelskelser, drenge og betydningen af venskaber samt frygten for ikke at passe ind. Sommeren rummer da også ud over mystikken både vandkampe og holden-i-hånd ved lejrbålet.

Der er et naivt sprogbrug en del steder i bogen, og dette virker egentlig som en ren skriveteknisk finesse. Med dette sprogbrug kommer vi ind i den 13-årige Elviras hoved, og fortællersynet i bogen bliver således meget subjektivt, og det fungerer til dels de fleste steder.

38

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

Plottet er egentlig udmærket, dog virker sproget og formuleringerne ret tunge enkelte steder. Sætningsstrukturen er mange steder opbygget af meget lange sætninger. Det manglende sproglige fokus og sætningsstrukturen gør, at bogen desværre ikke får så mange point.

Værelse 213 kan bruges som frilæsningsværk i folkeskolens mellemtrin.

Lotte Max Bank

BYSOCIOLOGI

Af Malte Warburg Sørensen & Mads Strarup. Systime 2015. 206 s. 196 kr. Også som iBog m/videoklip, opgaver mv.

Hvad ved vi egentlig om vores byer? Hvorfor er byer så forskellige? Hvad bestemmer, hvordan byerne ser ud?

Disse på sin vis meget enkle og så alligevel måske ikke helt så enkle spørgsmål er udgangspunktet for denne spændende og tankevækkende bog. Man kunne jo mene, at det måske var overflødigt at udgive en hel bog om det, som omgiver os i hverdagen - og en by er jo en by! Men de to unge forfattere går friske til sagen med en lang række udfordrende spørgsmål som: Hvordan foregår identitetsdannelsen i den senmoderne by? Hvordan kan magtformerne ses i det urbane landskab? Hvem bestemmer, hvor byen skal hen, og hvem er de politiske aktører i byen? Hvordan kan velfærdsstatens lighedsidealer læses i forstadens arkitektur? Hvad er relationen mellem det offentlige og private rum - og grænserne derimellem?

Hvordan påvirker globaliseringen byernes udvikling? Er byens rum blot en kulisse eller noget, man som borger har indflydelse på?

De velformulerede, men massive tekster er ledsaget af en lang række vældig gode og på mange måder overraskende billeder, som bl.a. viser spøjse vinkler på livet i byen fx s. 77 og 88.

Bogen kommer langt omkring med emner som byens historie, velfærdsstatens byggerier, livet i byen, magten i byen, grænser i byen, ghettoer og ulighed, den cyklende by samt megaevents.

Bysociologi retter sig primært mod undervisning i samfundsfag, hvor fagets kernestof bliver undersøgt på forskellig vis med byen og dens indbyggere som den overordnede ramme.

Men samtidig er det oplagt at overveje tværfagligt samarbejde med fag som historie, dansk, idræt, geografi og engelsk - eller lade dele af stoffet indgå i større projekter. Endelig opfordrer forfatterne naturligt nok til at lade elementer fra bogen indgå i forberedelserne til en faglig studietur - og det vil være helt oplagt!

De noget kompakte tekster krydres af en række velvalgte, aktiverende cases og temaer som cyklisme, ghettoer og overvågning.

Der er for denne anmelder ingen tvivl om, at mange elever og kursister (især fra de lidt større byer) vil blive optaget af de aktuelle emner, men er det også en smule trivielt? Altså: Bliver emnerne formuleret lidt for akademisk? Bliver indlysende forhold forsøgt gjort interessante via en række modebegreber som senmoderne og identitetsdannelse? Kan alle disse fine begreber kun appellere til storbyens unge? Ligeledes: Er denne bog igen et udtryk for den nok så omtalte (københavnske) magtelites manglende (= nedladende) kendskab til provinsen?

Omvendt skal forfatterne have megen ros for en forfriskende blanding af tekster og billeder: akademisk tyngde og motiver fra dagligdagen. Det skaber dynamik i oplevelsen og dermed også i tilegnelsen af de overordnede temaer.

Bogen afsluttes med et rigtig godt stikordsregister - og for en gangs skyld en udtømmende billedliste med tydelig angivelse af billedets oprindelse. Det er særdeles godt gjort!

De spændende emner vil kunne bruges af alle undervisere på samtlige ungdomsuddannelser, men nok ikke til lidt læsesvage elever.

Som oplæg til studietur til udlandet er bogen oplagt med de tankevækkende billeder og forslag til konkrete aktiviteter. Forlaget Systime skal også denne gang have megen ros for en på mange måder usædvanlig udgivelse, men en forlagskonsulent skulle nok have luget lidt ud i de mange akademiske begreber. Fx kan man ikke finde en definition på begreber som senmoderne samfund - og hvorfor bruge urbane i stedet for bymæssig?

Ole Fournais

LIKE ME

Af Thomas Feibel. Turbine 2015. 164 s.

249,95 kr.

Like me er en højaktuel og underholdende ungdomsroman om kampen for venner og likes på de sociale netværk.

Således præsenterer forlaget Turbine Thomas Feibels roman om både fascinationen af og farerne ved at være aktiv på de moderne, netbaserede medier. Det er kendte medier som Facebook, Twitter, Instagram og andre.

Thomas Feibels plot og historie virker særdeles troværdig, og temaet er højaktuelt. Den er tydeligvis skrevet af en mand, der ved, hvad han taler om, når det gælder digitale medier.

Og så kan han sit kram med at formidle stemningsmættet og spændende underholdning, der fastholder læseren fra første til sidste ord.

Både personer og miljø er skildret med tilpas mange nuancer til at læseren får plads til sine egne følelser og overvejelser om begivenhederne. Det er for denne anmelder en særdeles fin måde at tage de unge læsere alvorligt på.

Bogens store styrke er, at hverken miljø, mennesker eller deres indbyrdes forhold og samvær er stereotyper. Læseren efterlades ikke på noget tidspunkt med en fornemmelse af vished om, hvad og hvem der er er rigtig eller forkert.

Der er derimod forskellige livsvilkår og mange både onde og gode kræfter på spil. Bogens personer bevæger sig aktivt og medløbende ind og ud af både det virtuelle og det reale liv.

Sproget rammer rent i ordvalg og sprogtone uden at være friskfyragtigt. Handlingen fører læseren igennem ungdomslivets glæder og sorger i familie, venskab, skole og fritidsliv.

Bogens drama er bygget op omkring det digitale ON SHOW. Vi følger tæt en lille gruppe klassekammerater, hvoraf den ene er Jana, ny pige i klassen. Gevinsten i showet er chancen for at blive studievært i et tv-show. Vejen dertil er fyldt med intriger, alliancer, benspænd og gode ideer. Der opstår konflikter både med forældre og kammerater, personlige forandringer og masser af spænding. Det, der begynder som en harmløs leg, udvikler sig til at skabe både uvenskab og grov mobning. Men i Like me oplever læseren heldigvis også, at der er mulighed for, at personerne hver især kan gribe ind og få indflydelse på virkeligheden. Uden sukkersød happy end.

Like me er en absolut glimrende og læseværdig romanudgave af en række velkendte sociale dilemmaer i den digitale virkelighed.

Handlingen afslører på en seriøs og ikke-moraliserende måde, hvordan den virkelige verden fletter sig sammen med den digitale/uvirkelige verden. Med de muligheder og risici, som det skaber.

Det er en frilæsningsbog, men den kan også indgå i temaarbejde om mobning, kammeratskab og livsværdier. Allerbedste anbefaling.

Marianne Bindslev

MIDDELALDERENS NATURVIDENSKAB. Europa og den arabiske verden

Af Ole Keller. Systime 2013. 140 s. 140 kr.

I årtier – ja, måske endda århundreder – blev perioden mellem den "gyldne" oldtid og den "gryende" renæssance noget nedsættende om-

talt som den "mørke" middelalder. I vore dage er samtlige forskere enige om, at det på ingen måde yder denne næsten 1000 år lange periode fuld retfærdighed. For som forfatteren skriver i denne bogs forord: "Gennem den omskiftelige middelalder var kristendommen og den katolske kirke på godt og ondt rygraden i den europæiske kultur. Denne kendsgerning prægede også naturvidenskaben, som langsomt - meget langsomt - udvikledes i løbet af middelalderen.

Naturvidenskaben stod endvidere på skuldrene af de antikke græske filosoffer og var samtidig i stor gæld til den arabiske/muslimske videnskab, som blomstrede, mens den europæiske videnskab slumrede." (s. 5) Den yderst erfarne gymnasielærer Ole Keller vil med bogen vise, hvor meget vi i vores vestlige kultur er blevet påvirket fra den arabiske verden inden for næsten alle grene af naturvidenskaberne. Derfor kommer han langt omkring på de relativt set få sider med følgende kapitler: Fra oldtid til middelalder - de græske filosoffer; Tidlig middelalder - tro og kirke efter romerriget; Arabisk storhedstid - astronomi, teknik, lægevidenskab og optik; Europæisk høj- og senmiddelalder - opfindelser, våben, instrumenter, opdagelser, mekanik, lys, verdensbillede; Fra middelalder til renæssance - naturvidenskab og humanisme.

Hertil et glimrende kapitel med inspiration til større opgaver og et yderst brugbart stikordsregister plus en meget anvendelig billedliste.

Gennem hele bogen suppleres de korte, men kompakte tekststykker ikke blot med en lang række velvalgte fotografier, men også med instruktive tegninger. Tilsammen giver tekster, billeder og tegninger eleverne gode muligheder for bedre at forstå de tekniske konstruktioner – som fx s. 44-45 med de underjordiske vandkanaler i det åbne landskab i middelalderens Iran. Tilsvarende rummer bogen en række yderst instruktive figurer, som forklarer teknisk indviklede instrumenter eller observationer – fx s. 40 om astrolabiets forskellige dele.

Undervejs har forfatteren opstillet talrige, yderst anvendelige arbejdsspørgsmål, som afgjort vil øge elevernes forståelse af det undertiden komplicerede stof. Fra den europæiske renæssance bringes også en stribe billeder i de typiske, klare farver - næsten som glansbilleder - fx s. 84 om både mekanisk urværk og mekanisk klokkeværk.

Samlet set kan elever, kursister og studerende med denne bog og tilhørende opgaver få et gedigent kendskab til, at naturvidenskaben var og er en væsentlig del af den europæiske kultur, og til naturvidenskabernes historiske udvikling gennem middelalderen. Bogen

er skrevet til gymnasiefagene historie og fysik, men vil også kunne bruges til en længere række andre undervisningssammenhænge på avu, htx, KVU o.l.: fx innovation, erhvervsudvikling, teknologihistorie, matematik.

Forfatteren – og sikkert også forlagskonsulent – skal roses for en forbilledlig opstilling af tekst, illustrationer og spørgsmål.

Igen-igen skal det fremhæves, at forlaget Systime giver plads til en udgivelse med et måske meget smalt område. Det burde andre forlag tage til sig.

Summa summarum: Bogen anbefales på det varmeste til alle ungdomsuddannelser og naturligvis til alle undervisere i de nævnte fag.

Ole Fournais

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1.

5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3.

6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018

Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K

Århus – Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid.

Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.

Du kan også sende en mail via hjemmesiden

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1.

9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

39

STILLINGER

Lærere i Dansk som Andetsprog Slagelse Sprogcenter

Sprogcentret udvider igen antallet af lærere på baggrund af nye opgaver og en stor tilgang af flygtninge til Slagelse Kommune.

Yderligere oplysninger

Vores kerneopgave er “Danskuddannelse” 1-3 og “Arbejdsmarkedsrettet Danskundervisning”, hvor vi underviser voksne udlændinge fleksibelt og målrettet.

Løn- og ansættelsesforhold

Undervisningen foregår i sprogcentrets moderne

Frist

læringsmiljø, på virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Derudover har vi tilbud om brancherettet undervisning, online undervisning, FVU i læsning og matematik, eneundervisning, m.m.

Vi integrerer undervisning med beskæftigelse og uddannelse, og vi uddanner kursisterne til medborgere i det digitale

www.slagelsesprogcenter.dk (lærerprofiler) Forstander Margot Hansen tlf. 24 63 95 39.

3 faste stillinger samt tilkaldevikarer.

Stillingerne aflønnes i henhold til gældende overenskomst.

Fredag den 16. oktober kl. 12.00.

Tiltrædelse 1. december 2015.

Vi modtager kun elektroniske ansøgninger, som skal mailes til margh@slagelse.dk

samfund.

Ansættelsessamtaler afholdes den 20. - 22. oktober på Slagelse Sprogcenter, Sct. Pedersgade 18, 4200 Slagelse

Vores profil er udadvendt, vi videndeler gerne og netværker, ligesom vi prioriterer kompetenceudvikling for alle lærere.

Slagelse Sprogcenter er en selvstændig, decentral kommunal institution, der refererer til arbejdsmarkedschefen.

Du •

er en engageret og professionel lærer, der kompetent og sikkert leder kursisterne fra a til b

•

er nysgerrig og udnytter potentialet for læring ved at tage kursisterne med ud i lokalområdet, på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner

•

har it som en integreret del af din undervisning, og du har ideer til og mod på at tænke “ud af boksen” i din undervisning

•

er udadvendt, har lyst til aktivt at udvikle, kan selvstændigt løse utraditionelle opgaver og varetage ekstern

• •

Sprogcentret er centralt beliggende nær Slagelse Station.

Sprogcentret har 41 medarbejdere, 550 kursister, og vi tilbyder undervisning til voksne udlændinge på hverdage (dag- og aftenhold) samt på lørdage (9-14).

formidling har en relevant uddannelse enten som lærer med sprog som linjefag eller som bachelor i et sprogfag er enten færdig, i gang med eller indstillet på at tage uddannelsen “Underviser i Dansk som Andetsprog for voksne”, som er en forudsætning for at kunne undervise på de officielle Danskuddannelser.

Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal foreligge straffeattest.

slagelse.dk

40

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

CSC

søger medarbejdere med erfaring i studieadministration

CSC søger snarest muligt flere personer med erfaring i studieadministration, som har lyst til at blive udfordret i en fuldtidsstilling hos landets førende leverandør af studieadministrative systemer. Du har her mulighed for at tiltræde en spændende stilling hos CSC, som har mere end 30 års erfaring i branchen.

Den rette person kan se mulighederne og udfordringerne i en ny karrierevej og er ivrig efter at tilegne sig nye kompetencer.

Du skal have lyst til at have travlt, konstant videreudvikle dig samt arbejde tæt sammen med kunder og kolleger.

Du vil komme til at arbejde i et dynamisk miljø, hvor dine kolleger har en solid it-faglig baggrund eller har erfaring fra uddannelsessektoren.

Lige så vigtigt er det dog, at du kan arbejde selvstændig, og at du ikke er bange for at træffe og fastholde beslutninger, når der er behov for det.

Lidt om opgaverne Dine opgaver vil især være koncentreret omkring specifikation og implementering af løsninger på de administrative processer hos både nuværende og kommende kunder.

Du vil primært arbejde med opgaver vedrørende: • Analyse, specifikation samt aftestning af vores løsninger • Undervisning af kunder både i form af kurser og dage ude hos den enkelte kunde • Domænefaglig support til både kunder og udviklere, herunder dage i HelpDesk-funktionen • Ajourføring med myndighedskrav samt dialog med relevante instanser • Deltage i salg og marketing, hvis du har flair for dette Der vil være nogen rejseaktivitet i Danmark.

Du vil afhængig af din baggrund modtage kvalificeret træning og uddannelse, men vi forventer også, at du selv er i stand til at opsøge relevant viden.

Dine faglige kompetencer: Stillingen ønskes besat med en person, der er faglig kompetent i studieadministration på et VUC, en gymnasial fuldtidsuddannelse og/eller inden for en eller flere erhvervsuddannelser – eventuelt med erfaring med vores eget system LUDUS Suite eller lignende systemer.

• Du har eventuelt tidligere arbejdet i administrationen på et VUC, gymnasium eller en erhvervsskole, gerne med erfaring indenfor eksamensplanlægning.

• Du har erfaring med brugen af studieadministrative systemer og de processer der knytter sig dertil.

• Du har evne og lyst til at uddanne andre og er en stærk kommunikator.

• Kunden er central for os, og derfor skal du kunne indgå i en professionel relation.

• Du er analytisk og meget stærk i skriftlig kommunikation.

Dine personlige kompetencer: En stærk personlighed, der er god til at samarbejde.

Det er et krav, at du er kundefokuseret og tager et selvstændigt ansvar. Du skal være god til teamwork og til at kommunikere på tværs af faggrupper. Du kan afslutte og aflevere en opgave til aftalt tid og i aftalt kvalitet. Miljøet er dynamisk, så du skal kunne kombinere fleksibilitet og kreativitet med struktur og metode, samt holde hovedet koldt og humøret højt, når det går stærkt.

I CSC lægger vi ikke vægt på alder, køn, hudfarve eller religion. For os er det til gengæld vigtigt, at du har de nødvendige kvalifikationer og er interesseret i at udvikle dig.

Vi har et medarbejderudviklingsprogram, hvor både faglig og personlig kompetence indgår. Du er derfor sikret et godt fundament for at påvirke din fremtid og udvikle din karriere.

Mere om os CSC er en international koncern med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi tilbyder attraktive og fleksible løn- og arbejdsvilkår. Vi har et godt arbejdsmiljø med en uformel tone, og vi tror på lige muligheder og fleksibel arbejdstid.

Desuden har vi bl.a. pensionsordning, kantine, fem ugers ferie, fem ferie-fridage, medarbejdertilbud, personaleforening med fx sociale arrangementer, sportsklubber og feriehuse.

Vil du høre mere om jobbet?

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Program Manager Vivi Nordestgaard Rasmussen, tlf. 2923 7030, e-mail vrasmussen@csc.com Send din ansøgning til sc-job@csc.com CSC Att. Vivi Nordestgaard Rasmussen P.O. Pedersens Vej 2 8200 Aarhus N Ansøgningsfrist 15. oktober 2015 Vi gennemgår ansøgningerne i takt med, at de modtages og indkalder løbende til samtaler.

Læs mere om din nye arbejdsplads på www.csc.com/ludus

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

41

FAGLIGE UDDANNELSER SKABER SOCIAL MOBILITET

42

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

Som uddannelsessystemet er skruet sammen lige nu, får uddannelse mindre og mindre betydning for den sociale mobilitet. Tendensen kan dog ændres, hvis flere får en erhvervsuddannelse, og hvis det bliver lettere at få en uddannelse senere i livet, siger professor emeritus Erik Jørgen Hansen, der siden 1960'erne har forsket i blandt andet social mobilitet.

A F M I K K E L K A M P - F OTO : P O L F OTO

alvor skabe social mobilitet i det danske samfund, er svaret ikke mere uddannelse til alle. Til gengæld vil det gøre en stor forskel, hvis flere får en erhvervsuddannelse, og hvis man får adgang til at stige på uddannelsestoget flere gange i livet.

Sådan lyder nogle af budskaberne fra professor emeritus Erik Jørgen Hansen, som gennem en menneskealder har beskæftiget sig med social mobilitet, som groft sagt kan oversættes til menneskers mulighed for at flytte sig til andre positioner i samfundet. Han mener, at for lemfældig brug af begrebet social mobilitet er med til at skygge for virkeligheden.

Det fremgår af bogen Social Mobilitet – drøm, realitet, illusion, der udkom tidligere i år. Her beskriver Erik Jørgen Hansen, hvordan social mobilitet i politiske udtalelser og i medierne bliver tillagt hele tre betydninger: Som en drøm om at give alle mennesker lige muligheder for social opstigning, som en realitet, der viser, at målet ikke er nået, og endelig som en illusion i form af en ubegrundet tro på, at mere opadgående mobilitet skaber lige muligheder for alle.

SKAL MAN FOR

I din seneste bog skriver du om tre betydninger, når man bruger udtrykket social mobilitet. Hvad er problemet ved at være lidt upræcis?

- Problemet er, at man på den måde skjuler virkeligheden, hvis man for eksempel siger, at man fremmer den sociale mobilitet ved, at flere får en videregående uddannelse. Det gør man ikke, hvis der ikke er erhvervssektorer, som er klar til at modtage dem. Udviklingen i erhvervsstrukturen altså hvor der bliver flere arbejdspladser, og hvor der bliver færre - er mere afgørende.

Men skal flest muligt ikke have en videregående uddannelse?

- Den herskende uddannelsesideologi har været, at man skal have en videregående uddannelse for at komme længere end forældrene, men det er ikke nødvendigvis rigtigt mere. Man kan få en videregående uddannelse, uden at der er job, og derfor har uddannelse for en stigende andel ikke effekt for den sociale mobilitet. Men alt tyder på, at der vil være job til faglærte i fremtiden. Derfor vil det uden tvivl gavne den sociale mobilitet, hvis flere tager en erhvervsuddannelse – især hvis det er de ufaglærte, der bliver løftet til faglærte.

Vanskeligheden er, at de fleste forældre har den opfattelse, at den rigtige vej er en gymnasial uddannelse. Historisk set har de også ret, men det ændrer sig, så det er ganske givet, at en vej til større social mobilitet er, at flere får en erhvervsuddannelse. Problemet er, at som det foregår nu, kommer vi til at forhindre, at unge får en erhvervsuddannelse, selv om det vil give dem mulighed for at få job.

Hvordan kan man ændre på det?

- Hvis man skal ændre på sammensætningen i de videregående uddannelser, kan man ændre adgangsbegrænsningerne, så man i højere grad tager hensyn til de sociale klasser, hvor ikke så mange tager en videregående uddannelse. Man kunne ændre på kriterierne for kvote to, som ville give flere mulighed for at komme ind.

Vi har gratis adgang til uddannelse.

Betyder det ikke, at de dygtigste får en uddannelse?

- Den gamle drøm om, at alle kan gå fra avisbud til bankdirektør er smuk, men

for de fleste er det ikke rigtigt. Hvis man kunne udpege de mest talentfulde og give dem uddannelse, ville det måske være rigtigt, men det kan man ikke. Jeg har været med til at gennemføre en undersøgelse, hvor man tog udgangspunkt i 14-årige, der var særligt intelligente og interesserede i uddannelse. De hørte til i den dygtigste tredjedel. De blev opsøgt igen otte år senere, men på det tidspunkt var kun en fjerdedel af dem stadig lige interesserede i uddannelse, mens interessen var blevet overtaget af andre.

Det taler for, at kriterierne ikke er valide. Det drejer sig om at skabe muligheder for at få en uddannelse resten af livet og stige på uddannelsestoget, når man er klar. Hvis man lukker for den mulighed, får de ikke en chance.

Du taler om, at flere skal have erhvervsuddannelser, og man skal have flere muligheder for at få en uddannelse.

Det lyder ikke som det, der er sket de seneste år i uddannelsesverdenen?

- Nej, tendensen går den modsatte vej.

Hele dagsordenen handler om, at vi skal konkurrere mod resten af verden blandt andet ved at skabe eliteuddannelser. Den dagsorden tager ikke hensyn til den enkeltes mulighed for på et eller andet tidspunkt at tage en højere uddannelse.

Men vi skal vel have mere uddannelse for at konkurrere med resten af verden?

- Det er rigtigt, at udviklingen kræver flere og flere færdigheder, som man får gennem mere uddannelse. Problemet opstår, hvis man foretager en forkert udvælgelse i begyndelsen af ungdomsårene og leder de unge til positioner, der ikke fører til noget. •

UDDANNELSESBLADET 06 / 2015

43

magasinpost-SMP · ID NR. 42162 DU 2

5 første emner – spring ud i sproget

Al begyndelse er svær. Men med 5 første emner bliver kursistens første møde med det danske sprog levende og genkendeligt.

I 5 første emner er arbejdet med ordforråd inddelt efter emnerne: mig, rutiner, hjemland, sprogskole og venner. Hvert kapitel har et grammatisk fokus, og opgavetyperne er tilpasset modultestsystemets krav.

Med 5 første emner får kursisten et solidt afsæt for sin videre færd med dansk, og underviseren får en håndsrækning i en omskiftelig hverdag.

19

Beskriv dine venner Skriv en kort tekst om dine venner: nye og gamle. Hvem er de?

Hvordan er de? Hvor mødte du dem? Hvordan mødte du dem?

Hvem er din bedste ven eller veninde?

Hvad laver du med dine venner?

Hvordan holder I kontakt med hinanden?

19

SKRIV SNAK

Online hjemmearbejde – Skriv teksten online, og print den.

Ben Lecocq

Del klassen op i 2.

1

Gruppe 2 går ud af klassen.

2 Gruppe 1 bliver i klassen, og alle kursisterne

3 Alle kursisterne vælger en rolle, fx den kedelige,

4 Gruppe 2 kommer ind i klassen igen efter 5 minutter. Kursisterne fortæller, hvad gruppe 1-kursisterne laver og beskriver dem.

VENNER

sætter sig ved festbordet (ligesom på billedet).

VENNER

Til bogen hører et interaktivt website med supplerende og understøttende opgaver til hvert kapitel.

5 første emner

5 Grupperne bytter roller.

den generte, den romantiske (brug ordforrådet side 80 og 81).

Fortæl teksten til din lærer. Du skal tale maksimum 2 minutter.

86

Få vores bøger i nyt digitalt format: Læs mere på alfabetaforlag.dk/flexbog-alfa.

Vognmagergade 11 · 1148 København K · Telefon 3691 7070 · info@alfabetaforlag.dk · alfabetaforlag.dk

87

189068, Udd.bladet 6, 2015 - Alle priser er ekskl. Moms. Forbehold for prisstigninger og trykfejl.

Gennem tekster, tegneserier, quizzer og mange andre typer af alsidige og originale opgaver, opfordres kursisten til at springe ud i sproget helt fra start.