Uddannelsesbladet 7 2015 by Uddannelsesforbundet

Tema

DEN KOMBINEREDE UNGDOMSUDDANNELSE Efter en usikker start er skoler og lĂŚrere ved at finde deres ben, men KUU kan vĂŚre en usikker forretning

UDDANNELSESBLADET #07 2015

Vil du vide noget om dine elevers fortid eller give dem en ny chance? Er 93 procent det naturlige tal? Interview med den nye undervisningsminister

Relations – grundbog til avu

Talking grammar

Udgivelsen er opdelt i emnerne: • Manners and Respect • Children and Parents • Singles and Couples

Lisbeth Jacobsen

• Friends and Bullies.

iBog®

I iBogsversionen er teksterne suppleret af oplæsninger ved native speakers og opgaver til træning af læse og kommuni kationsstrategier, skriftlighed og mundtlig præsentation.

relations.systime.dk

1 og 2

Licenspriser fra kr. 15,

Bog 208 sider | Kr. 210,

Nu Talking Grammar giver en kort fattet, lettilgængelig præsenta tion af den engelske grammatik. Som en unik tilgang giver for fatteren en mundtlig gennem gang af reglerne via tavlecasts. Eleverne kan således se og høre de grammatiske regler blive gen nemgået, til stor gavn for især de læsesvage elever. Til alle grammatiske emner er der niveauopdelte interaktive opgaver.

Berliner Leben

Desuden er der mange inter aktive opgaver til træning af ordforråd og grammatik.

Udgivelserne træner via korte tekster, grammatik, oplæsninger ved native speakers, øvelser og interaktive opgaver en grundlæg gende kompetence på tysk. Tek sterne spænder i sværhedsgrad fra niveau F til D. Berliner Leben 1 handler om unge menneskers hverdag, fx skole, musik og fritid.

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

Henvender dig til niveau

så

G og D.

Lisbeth Jacobsen

iBog® tg.systime.dk Licenspriser fra kr. 18,

Bog 135 sider | Kr. 150, ex moms Køb 100 stk. for kr. 120,- pr. stk.

Berliner Leben 2 handler om politik, fodbold, muren, hverdags fortællinger m.m.

Elke Meierjohann

iBog® berlinerleben.systime.dk Licenspriser fra kr. 20,

13 KORT NYT

Så mange - eller få - medlemmer af Uddannelsesforbundet har valgt at få overført deres pensionsopsparing fra PFA til Lærernes Pension. De medlemmer, der har deres overenskomstmæssige pensionsordning i PFA, kunne frem til 30. september i år vælge at få ordningen overført til Lærernes Pension fra 1. januar 2016.

af Lucas V. Engell

Helle Thorning i global skolekommission Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er sammen med en række andre forhenværende statsledere og regeringschefer udpeget som medlem af en ny kommission, der skal arbejde for, at flere unge verden over får en uddannelse. Kommissionen med navnet International Commission on Financing Global Education Opportunity har den tidligere britiske premierminister Gordon Brown som formand, og første møde blev holdt 29. september i forbindelse med FN's Generalforsamling i New York. Kommissionen skal finde nye måder at finansiere uddannelser globalt, og den skal i september 2016 aflevere en rapport til FN's generalsekretær Ban Kimoon med anbefalinger til, hvordan uddannelse over de næste 15-20 år kan føre til øget økonomisk vækst og bedre global sikkerhed. Helle Thorning-Schmidt kommer i selskab med blandt andre fem tidligere præsidenter og regeringsledere samt tre nobelprismodtagere.

Danmarks Læringsfestival samler hele uddannelsessektoren om det nyeste inden for it og læring. Der er nyt for både grundskole, ungdomsuddannelser og voksenuddannelser. Et stort tema for festivalen i 2016 er det 21. århundredes kompetencer, og den finder sted den 15. og 16. marts 2016 i Bella Center. Arrangører: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling i samarbejde med Center for Undervisningsmidler i Danmark. På festivalen uddeler undervisningsministeren også Undervisningsmiddelprisen, som Uddannelsesbladet sponserer sammen med magasinerne Folkeskolen, Gymnasieskolen og Frie Skoler. Prisen gives til et undervisningsmiddel af bemærkelsesværdig høj kvalitet beregnet til undervisning i grundskole, ungdomsuddannelser eller voksenundervisning i Danmark. I år er ansøgningsfristen den 6. november 2015. Læs mere på uvm.dk

15 MIO. KR.

Følg finansloven

puttede undervisningsministeriet i en pulje, der i september blev tildelt erhvervsskolerne til deres arbejde med at forbedre det faglige og sociale miljø på erhvervsuddannelserne, herunder at bringe motion og bevægelse ind i undervisningen. Puljen er en del af eud-reformen.

Regeringens finanslovsforslag lægger op til besparelser på to procent om året i de næste fire år på alle uddannelsesinstitutioner. Det betyde, at skolerne skal spare millioner allerede næste år, hvis forslaget bliver til lov. Partierne forhandler i løbet af november, og Uddannelsesbladet følger forhandlingerne. Du kan i løbet af den næste måned læse mere om, hvad finansloven kommer til at betyde for din skoleform på www.uddannelsesforbundet.dk eller ved at følge Uddannelsesforbundet på Facebook.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

NOVEMBER 2015

mener:

VI ØNSKER ET NYT OG BEDRE DAGPENGESYSTEM - UDEN KARENSDAGE! UDDANNELSESFORBUNDET MENER, AT der er mange

Af Børge Pedersen, næstformand i Uddannelsesforbundet

gode takter i Dagpengekommissionens længe ventede forslag til et nyt dagpengesystem. Men der er dele af forslaget, som vi må tage klart afstand fra. Det er helt afgørende for Uddannelsesforbundet, at det bliver lettere for vore medlemmer at optjene og genoptjene ret til dagpenge og at fastholde denne ret. Og at det for vore ledige medlemmer bliver lettere at forlænge dagpengeperioden gennem en mere fleksibel genoptjening. Med kommissionens egne ord forfølger man tre overordnede mål. Det ene er at skabe tryghed for den enkelte forsikrede ledige. Det andet er at øge fleksibiliteten, så det i højere grad end i dag understøtter ledige i at tage alle typer af job. Det tredje er, at modernisere dagpengesystemet, så det bliver enklere, mere gennemskueligt og lettere at administrere. UDDANNELSESFORBUNDET HILSER DET velkommen,

at der skabes større tryghed. Siden dagpengeforliget i 2010, hvor dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år, har det været usikkert for den enkelte ledige, om man risikerede at være blandt de mange tusinder, der faldt ud af systemet. Vi har sammen med akasserne gjort, hvad vi kunne for at råbe politikerne op og få fjernet de helt urimelige og utilsigtede virkninger af dette dagpengeforlig. Ligeledes hilser Uddannelsesforbundet det velkommen, at der kommer en mere fleksibel genoptjening, der betyder, at den ledige opnår retten til at forlænge dagpengeperioden i op til yderligere et år. Det er godt, at også helt korte beskæftigelser - som for eksempel vikariater i få timer eller dage – tæller med i

genoptjeningen, og at reglerne for beregning af dagpengesatsen ændres, så man ikke nødvendigvis ryger på en lavere dagpengesats, blot fordi man har haft en kortere beskæftigelse til lavere løn end tidligere. klart afstand fra kommissionens forslag om karensdage. Tanken er, at den ledige skal tilskyndes til at tage kortere beskæftigelse i ledighedsperioder, så man udskyder karensdagene. Men karensdage bringer ikke nogen ledig i arbejde. Og det er dybt urimeligt, at de ledige, der har sværest ved at finde arbejde, skal betale for forbedringer andre steder i dagpengesystemet. DERIMOD TAGER UDDANNELSESFORBUNDET

stå ved deres ansvar og lave et anstændigt dagpengesystem, som retter op på de fejl, de lavede i 2010, og som medførte, at titusinder er faldet ud af dagpengesystemet. Det var en katastrofe for den enkelte ledige, men det var også en bombe under dagpengesystemet, som skulle sikre, at så mange som muligt bevarede en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet, så de var klar til at tage jobbene, når der igen blev brug for mere arbejdskraft. Fleksibilitet og tryghed - flexicurity - er et grundlag for den danske model. POLITIKERNE MÅ NU

kraftigt opfordre politikerne fra blandt andre SF og Dansk Folkeparti, som under valgkampen var villige til at finde de ekstra penge til dagpengesystemet, og ikke mindst politikerne fra Socialdemokraterne, som nu siger det samme, til at stå ved deres løfter, så vi kan få et nyt og bedre dagpengesystem. Uden karensdage! • UDDANNELSESFORBUNDET SK AL DERFOR

UDDANNELSESFORBUNDET

Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pontoppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen. UDDANNELSESBLADET

Redaktion: ansv. redaktør Lucas V. Engell (DJ), journalist Dorthe Plechinger (DJ), journalist Marie Begtrup (DJ), journalist Marie Dissing Sandahl (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 K øbenhavn K, tlf. 7070 2722, blad@uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC Annoncer, tlf. 8628 0315, ac@ac-annoncer.dk. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.

indhold

08 Hvor meget taler du om dem?

UDDANNELSESBLADET #07 2015

06 ARBEJDSMILJØ:

Bestyrelsen på Svendborg Erhvervsskole vil lytte mere til lærerne 08 BAGGRUNDSVIDEN 08 Skal man som lærer kende sine elevers fortid? 10

Meningerne er delte - også på det enkelte lærerværelse Undervisere skal altid være lidt i tvivl

TEMA: Den kombinerede ungdomsuddannelse En usikker forretning 14 Hvor er KUU lige nu? 18 Efter turbulent start er det ved at køre på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 22 Elever troede, det var noget andet 24 En del ledige pladser 12 12

26 FORSKNING:

Når frafald er en succes

30 PAUSEN 32 INTERVIEW med Danmarks nye undervisningsminister 36 UDVIKLING:

Det giver mening at efteruddanne lærere og ledere sammen 39 LÆSERBREVE

40 NYE BØGER & ANMELDELSER 45 STILLINGER 46 INTERVIEW med professor emeritus om

at ændre det psykiske arbejdsmiljø

FORSIDEFOTO: HUNG TIEN VU

SVENDBORG ERHVERVSSKOLE:

BESTYRELSEN VIL LYTTE MERE TIL LÆRERNE Problemer med lærernes arbejdsmiljø har ført til fyring af direktøren på Svendborg Erhvervsskole. Problemerne skyldes blandt andet, at ledelsen og bestyrelsen har haft for travlt med at implementere fuld tilstedeværelse for lærerne. Nu vil bestyrelsen lytte mere. AF MIKKEL KAMP

OPSIGELSER BLANDT LÆRERNE. Direktø-

ren arbejder ikke længere på skolen, og nu skal ledelsen til at lytte mere til lærerne. Sådan lyder nogle af konsekvenserne af, at lærerne på Svendborg Erhvervsskole gennem længere tid har haft store problemer med arbejdsmiljøet. Det har ført til, at lærere er gået ned med stress, og en stor del af lærerstaben er blevet udskiftet. Problemerne skyldes blandt andet, at ledelsen har haft travlt med at implementere arbejdstidsregler, der kræver fuld tilstedeværelse af lærerne, vurderer bestyrelsesformanden. - I virkeligheden tror jeg, at problemerne i Svendborg meget er de samme som på mange andre erhvervsskoler. Det var et stort skifte med OK 13, hvor man gik fra et miljø, hvor man i grove træk kunne komme og gå, til nu at have tæt på fuld tilstedeværelse. Vi må erkende, at det har været en større omvæltning, end vi troede på daværende tidspunkt, siger Finn Boye Rasmussen, der er formand for bestyrelsen på Svendborg Erhvervsskole. Bestyrelsen har dog lært af processen og vil derfor fremover lytte mere til medarbejderne. - Når man oplever så stort et skifte i sit arbejdsliv, har man brug for dialog hele tiden. Vi fik sat processen hurtigt i gang, og det kunne nok være gjort anderledes. Vi kan spørge os selv, om det var det rigtige tempo, og det var det måske ikke, konstaterer bestyrelsesformanden.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

Dialogen foregår blandt andet i samarbejdsudvalget (SU). - Vi prøver at inddrage medarbejderne mere. I SU-regi lægger vi op til at forbedre arbejdsmiljøet på alle skolens afdelinger, hvor man sætter fokus på, hvad der generer, og hvad medarbejderne gerne vil ændre på, siger han og tilføjer, at situationen ikke er den samme på hele skolen. - Som ledelse og bestyrelse sætter vi rammerne, og vi har kunnet fornemme hen ad vejen, at der har været udfordringer. Men det er svært det her. Afdelingerne arbejder ikke ens, og udfordringerne er heller ikke ens. God ledelse er at behandle alle forskelligt for at behandle dem ens. Nogle afdelinger har taget det til sig, og det går godt, mens det andre steder ikke er tilfældet, siger han. Direktøren fyret

I begyndelsen af september fratrådte direktør Jens Jacobsen sin stilling efter ”gensidig aftale” med bestyrelsen, efter at han ikke kunne blive enig med bestyrelsen om skolens ”fremtidige retning". Problemerne med, hvordan arbejdsmiljøet skal tackles fremover, har spillet ind på beslutningen. - Jens Jacobsen har gjort det fremragende og har været med til at lave en kæmpe turnaround på skolen. I bestyrelsen hæfter vi os ved læringen på skolen, og at eleverne på Svendborg Erhvervsskole klarer sig bedst på hele Fyn. Men vi var

ikke enige om, hvordan vi skulle agere i det videre forløb. Det handler blandt andet om implementeringen af OK 13, og hvor meget ledelsen skal lytte til medarbejderne, siger Finn Boye Rasmussen. Det er dog ikke nyt, at der er problemer på skolen. - På et strategimøde for et år siden rettede vi opmærksomhed på, om arbejdet med implementering af OK 13 var godt nok. Og i efteråret 2014 satte vi et projekt i gang for at undersøge, hvordan det gik. Vi ville vide, hvilke trædesten der fungerer, og hvilke snublesten som skal væk, forklarer Finn Boye Rasmussen. Dengang kom det frem, at der var problemer med arbejdsmiljøet, og medarbejderne kom med en række bud på, hvordan det kunne blive bedre. Et af ønskerne var en kortere kommandovej. - Det har vi efterkommet. Vi har fjernet et ledelseslag, så medarbejderne nu er tættere på den øverste ledelse, siger han. Medarbejderne efterlyste også bedre kommunikation fra ledelsen. - Det har ledelsen forsøgt at komme i møde ved at indføre såkaldte tavlemøder, som er korte møder, hvor man står op, mens man får information og kan stille spørgsmål, fortæller Finn Boye Rasmussen. •

TIL DANSKUNDERVISNINGEN

BEGYNDERSYSTEMER Til modul 1 og 2 og ’Arbejdsmarkedsrettet Dansk’ DU3: På vej til dansk – trin for trin Videre mod dansk – trin for trin DU2: Vi taler dansk 1 Vi taler dansk 2

DANSK UDTALE

BREVE/SKRIFTLIG FREMSTILLING DANSK TALESPROG

Alle bøger er velegnede ved klasseundervisning, differentieret undervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- eller pararbejde. Læs mere på www.synope.dk

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

SKAL ELEVEN VÆRE ET VELBESKREVET BLAD ELLER ET BLANKT STYKKE PAPIR? Nogle undervisere vil vide mest muligt om nye elevers tidligere nederlag og problemer. Andre vil hellere give eleven mulighed for en frisk start og vil derfor ikke vide meget om fortiden. Holdningerne er delte – også på det enkelte lærerværelse. AF MIKKEL KAMP – TEGNING: NIELS POULSEN

på stolen og har svært ved at koncentrere sig. Emma er blottet for selvtillid, mens Lars få uger inde i skoleåret pludselig er holdt op med at følge med i timerne. Når elever har problemer, kan det være en fordel for undervisere at kende til elevers fortid, problemer og nederlag, når de begynder på en ny skole, mener nogle lærere. Andre vil helst ikke vide så meget på forhånd, fordi de vil give eleverne mulighed for at begynde på en helt frisk, uden at lærerne forventer, at de får problemer eller opfører sig på en bestemt måde. Den diskussion foregår blandt andet på Ballerup Herlev Produktionshøjskole, hvor Bent Schmidt er vejleder. - Vi snakker om, hvorvidt vi kan skrive det ind i perSØREN VIPPER KONSTANT

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

sonalehåndbogen, men det kan vi ikke, for det er individuelt. For den helt almindelige unge, der kommer og skal have lidt støtte til at komme videre, kan det være uvedkommende for os, om de har haft nederlag i folkeskolen, og det kan være fint med en frisk start for den unge. Får vi på den anden side en pige med borderline ind, kan der gå værdifuld tid tabt, fordi vi ikke ved det, og derfor ikke har de bedste betingelser for at støtte eleven, siger han. Som erfaren vejleder får Bent Schmidt ofte oplysninger fra de unge selv. - Det er vigtigt, at der opstår et tillidsforhold, så de unge ikke skal opleve, at det, de siger, kan bruges imod dem, så det gør vi ikke. Men vi går til dem og stiller uddybende spørgsmål. Samtidig tager vi dem

Det er vigtigt, at der opstår et tillidsforhold, så de unge ikke skal opleve, at det, de siger, kan bruges imod dem ..."

alvorligt og går meget op i, at de bliver set og hørt, når de går her på skolen, siger han. Forskellige tilgange på samme lærerværelse

Pia Hæstrup, der underviser i dansk og engelsk på VUC Lyngby, har ikke brug for at kende elevernes baggrund, når de træder ind i klasseværelset. - Vi skal ikke have alt muligt at vide om eleverne, for så er der risiko for, at vi sætter dem i bås. Samtidig skal vi også vinde deres tillid. Men når de har voldsomme diagnoser, er det væsentligt, at vi får det at vide, siger hun. Det betyder dog langt fra, at hun ikke ved noget om sine elever. - Jeg spørger ikke studievejlederne, om ele-

verne eksempelvis har en diagnose, men som underviser får jeg hurtigt en fornemmelse af det. Og i nogle tilfælde fortæller de mig det, siger Pia Hæstrup og understreger, at uanset om eleverne har en diagnose eller ej, er hendes tilgang, at hun møder dem som mennesker. - Jeg respekterer deres diagnose, men det er ikke en undskyldning for ikke at nå deres mål, siger hun. Også hendes kollega Maria Bjørn, der underviser på samme afdeling på VUC Lyngby, møder eleverne, som de mennesker de er. Hun vil dog helst vide mest muligt om eleven. - Generelt er der delte meninger i lærerkollegiet. Nogle siger, at eleverne skal have mulighed

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

for at begynde på en frisk, uden at de risikerer at få et mærkat på sig. Jeg mener, at jo mere jeg ved om elevernes forudsætninger, desto mere kan jeg hjælpe, og desto hurtigere kan jeg komme i gang med hjælpeforanstaltninger, hvis én for eksempel har svært ved at læse. Maria Bjørn fortæller, at VUC siden kontanthjælpsreformen og 95 procent-målsætningen har oplevet, at gruppen af kursister har ændret sig, så en del af eleverne som i dag går på VUC ikke ville have gjort det for ti år siden. Især i forhold til den gruppe er det en fordel med en høj grad af viden om eleverne. - Vi har en elev på holdet, der har gået på specialskole og modtaget en til en-undervisning hele sin skoletid. Efter jeg fik det at vide, har jeg bedre kunnet flytte hende. Det er min kerneopgave som lærer, og det er netop det, jeg bruger informationerne til, siger Maria Bjørn. Viden er grundlag for relationer

På Heltidsskolen Langemosen i Nyborg har man stor viden om eleverne, inden de begynder. Det er fast procedure, at der først bliver afholdt et overleveringsmøde, hvor blandt andre en psykolog, en socialrådgiver og lærere fra skolen sidder med ved bordet, fortæller lærer Stine Beedholm Poulsen. - Det er en faglig overlevering, hvor vi får at vide, om eleven for eksempel har kognitive problemer eller andre svagheder, vi kan arbejde med, fortæller hun. Inden eleven begynder på skolen, er der et opstartsmøde, hvor eleven deltager sammen med sine forældre. Her har eleven selv mulighed for at fortælle om problemer og deres styrker. Den store viden om eleverne får ikke Stine Beedholm Poulsen til at sætte eleverne i bås, mener hun. - Vi forsøger at gøre det modsatte af de fleste andre skoletyper. Vi har så få regler som muligt, og vores fokus er i første omgang ikke på elevernes faglige evner, men på relationskompetencen. Når relationen er på plads, går vi i dialog om de andre ting, siger hun. Her kan det være en fordel at vide meget om eleven, fortæller hun og giver et eksempel.

- I sidste uge havde en elev haft en dårlig weekend, fordi hun havde slået op med sin kæreste. Jeg vidste det godt, og det fortalte jeg hende, og så kunne vi tage den derfra. Det betyder noget for relationsopbygningen, at vi ikke begynder helt forfra. Eleverne ved, at vi ved noget om dem, men vi tager stadig udgangspunkt i, at de begynder på en frisk, siger Stine Beedholm Poulsen og tilføjer, at hun oplever, at hendes viden om eleverne er en vej til at opbygge et tillidsforhold. Kan se, om eleverne ikke gider

På Herning Produktionsskole står Søren Høj Pedersen for at screene nye elever. Her bruger han i nogle tilfælde den viden, han kan få fra elevernes tidligere skoler. - Som udgangspunkt tænker jeg, at når andre professionelle har gjort et stykke arbejde med at beskrive eleverne, så kan vi også bruge det. Vi skal ikke lukke øjnene for, hvad der er sket tidligere, siger han. Det betyder dog ikke, at han nødvendigvis læser om eleverne, og han har ikke tjekket deres papirer, første gang han møder dem. - Men når jeg screener eleverne, klarer nogle af dem sig dårligt på nogle punkter. Så kan jeg bruge det til at se, om de reelt har problemer, eller om de måske bare ikke gider den dag. Har de nye elever problemer og eventuelt en diagnose, bliver de i Søren Høj Pedersens optik ikke sat i bås. - Som professionel skal jeg se igennem diagnosen. Jeg møder ikke en diagnose, men et menneske, siger han. Sussie Jensen, der er vejleder på Aarhus Tech, mener, at det er for simpelt at mene, at man enten ikke skal vide noget eller omvendt vide meget. - Som professionel lærer må man gå på to ben. Man skal passe på Rosenthal-effekten, hvor forventningen til et andet menneske bliver en selvopfyldende profeti, men det er ikke enten eller – snarere både og. Ofte behøver lærerne ikke at vide så meget, men hvis en elev har en kraftig diagnose, er det relevant at underrette læreren om det, siger hun. •

Som udgangspunkt tænker jeg, at når andre professionelle har gjort et stykke arbejde med at beskrive eleverne, så kan vi også bruge det."

Rosenthal-effekt, forsøgsledereffekt, selvopfyldende profeti; det fænomen, at en persons forventninger til en andens præstationer har en tendens til at blive opfyldt. Undersøgelser har påvist, at for eksempel læreres positive eller negative forventninger (deres bias, forudindtagethed) over for de forskellige elever i en skoleklasse har indvirkning på elevernes præstationer uanset deres potentialer for at lære. Kilde: denstoredanske.dk

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

UNDERVISERE SKAL ALTID VÆRE LIDT I TVIVL Der er gode argumenter både for og imod, at undervisere skal kende til elevers nederlag og problemer, når de unge begynder på en ny skole, mener Nanna Brink Larsen fra professionshøjskolen Metropol. AF MIKKEL KAMP – TEGNING: NIELS POULSEN

entydigt at bekende dig til den ene eller anden tilgang. Se hellere nuanceret på den konkrete situation. Sådan lyder Nanna Brink Larsens bedste råd, når hun skal svare på, om undervisere bedst kan hjælpe deres elever ved at kende til deres fortid og problemer, eller om de tværtimod ikke skal vide for meget, hvis de skal kunne give de unge mulighed for en frisk start. - Er det en fordel at have forskellige kategorier – som diagnoser – at se elever igennem? På den ene side er der risiko for, at læreren kan blive låst i de billeder, han har fået overleveret fra andre eller fra et generelt billede af, hvad det vil sige at have en bestemt diagnose eller en svær social situation. På den anden side er der også en risiko for, at hvis man ser bort fra eksempelvis diagnoser, så kommer man alligevel til at kategorisere og stemple eleverne blot med mindre bevidste hverdagskategorier, hvor man for eksempel kan se en elev som irriterende, for smart eller som en, der burde tage sig sammen, i stedet for at se på, hvorfor eleverne agerer som de gør, siger lektoren fra professionshøjskolen Metropol. LAD VÆRE MED

Elever udvikler sig

I en konkret læringssituation kan læreren, der ikke interesserer sig for ADHD, være skyld i, at en ung med ADHD ikke lærer så meget, hvis man for eksempel insisterer på, at eleven ikke må holde pauser, mener Nanna Brink Larsen. - På den anden side er der mange, der

har fået diagnosen ADHD – måske for mange – og der findes også folk, der diagnostiserer sig selv. Samtidig skal man være opmærksom på, at det faktum, at en elev har ADHD, ikke betyder, at han tænker eller opfører sig som den elev med ADHD, man havde sidste år, siger Nanna Brink Larsen. En væsentlig grund til at undervisere skal undgå at sætte elever i bås med en etiket, de måske har fået af andre, er, at eleverne udvikler sig. - Mennesker er ikke statiske. Selv om de passer ind i en kategori på et tidspunkt, er det ikke sikkert, at det bliver ved med at være deres væsentligste side. Og særligt ikke når vi taler om unge mennesker, der kan ændre sig hurtigere end voksne, siger Nanna Brink Larsen. Viden kan støtte den unge

Ifølge eud-lærere i en nylig undersøgelse kan viden om for eksempel ADHD hjælpe lærere til at støtte eleverne i at deltage i en konkret læringssituation sammen med andre elever. Lærerne bruger blandt andet deres viden til at hjælpe eleverne med at strukturere samarbejdet, mener Nanna Brink Larsen. Det kan også have stor betydning for unge mennesker, der har skullet kæmpe med andre udfordringer, at man kan huske deres historie og viser forståelse for, hvad den betyder. - Hvis den unge ved, at historien faktisk er skrevet ned i en journal eller lignende, kan de med en vis rimelighed forvente, at

man har læst journalen, så de ikke behøver at fortælle om det, de er mindst glade for, igen og igen til de nye professionelle, de skal samarbejde med. Lærernes viden må dog ikke overskygge deres nysgerrighed over for andre sider af eleven, siger Nanna Brink Larsen. Det er altid noget uforudsigeligt

Samtidig skal man huske at læse den information, man som professionel får viderebragt fra andre professionelle med forbehold for, at det kun er ét perspektiv på den unge. - Jeg tror ikke, at der findes professionelle, som er helt fri for subjektivitet. Man ser alting ud fra sin faglighed, sin opgave og mange gange også påvirket af sine personlige holdninger. Det er et grundlæggende vilkår i menneskebehandlende arbejde, og det skal man være opmærksom på, når man får viderebragt viden fra andre, siger Nanna Brink Larsen. I det hele taget skal underviseren holde skarpt fokus på det menneske, hun arbejder med. - Man skal altid lade sig være i tvivl om, hvilken kategori af udfordringer, ressourcer og andre træk, man skal se mennesker igennem. Ingen er kun enten diagnose, dreng eller pige, etnisk dansk eller minoritetsdansk eller socialt stillet på en bestemt måde. Det er altid lidt uforudsigeligt, hvad der har mest betydning i den enkeltes liv, siger lektoren. •

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

TEMA:

DEN KOMBINEREDE UNGDOMSUDDANNELSE

EN USIKKER FORRETNING AF DORTHE PLECHINGER

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

Det kan blive dyrt for skolerne at involvere sig i den toårige kombinerede ungdomsuddannelse – især hvis der kommer færre elever end ventet. Og to procents besparelsen også vil ramme her.

PÅ LANDSPLAN MANGLER der stadig om-

kring 400 unge for at få den centralt tildelte kvote på 1250 elever på den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU) fyldt op. Det er måske forventeligt, da uddannelsen er så ny. Men det gør den i forvejen dårlige forretning, som KUU har vist sig at være for mange skoler, værre, og forfølger den de første to år, hvis der ikke sker ændringer. Med den kommende finanslov er der endda udsigt til en yderligere besparelse på to procent. - Det er så trivielt at tale økonomi, når det gælder en ny, god uddannelse, som der virkelig er behov for. Men jeg bliver nødt til at sige, at fordi den er ny, under udvikling og ikke rigtigt løbet i gang endnu, og fordi vi i forvejen er økonomisk udfordret på den, ville jeg nok undlade at lade den to-procents-besparelse, der ruller ud over hele uddannelsesmøllen, ramme her, siger Anita Lindquist Henriksen, udviklingschef på KVUC, det københavnske VUC, der er tovholder for KUU i det københavnske og bornholmske område. Et område, hvor kun cirka halvdelen af de tildelte pladser er fyldt op. Ingen logisk sammenhæng

Hun bakkes op af John Rundstrøm, der er leder af KUU-forløbet KANON i det nordfynske område og medlem af Produktionsskoleforeningens Koordinationsudvalg for KUU. Heller ikke på Nordfyn har man tilnærmelsesvist fået fyldt KUU-holdene op. - At starte en ny skoleform op koster penge, og de er ikke fulgt med. Samarbejde mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner er heller ikke gratis. Der vil typisk være perioder med udgifter til to lærere. Og et halvt år efter, at vi er star-

tet, er der ovenikøbet krav om, at alle uddannelser skal skæres med to procent. På den måde er der ikke nogen logisk sammenhæng mellem intentionerne, kravet om samarbejde og økonomien, siger han og tilføjer, at han håber, at billedet bliver anderledes efter 1. januar. Tankerne bag den kombinerede ungdomsuddannelse er ellers ambitiøse nok: at tage det bedste fra de forskellige skoler, der arbejder med målgruppen, og sætte det sammen til et forløb af op til to års varighed for unge, der ikke har forudsætninger for en ordinær ungdomsuddannelse. Fastlåste skoler

Men den økonomiske styring spænder ben og adskiller sig i det hele taget fra andre ungdomsuddannelser på flere måder: Mens andre uddannelser kan regne med et gennemsnitligt antal årselever, er den tildelte kvote på KUU låst til den enkelte elevs cpr.nr., ligesom der kun er to optag om året: i august og januar. Det vil sige, at hvis kvoten ikke er fyldt op ved de halvårlige optag, er det bare ærgerligt: Man er som skole låst: - Det er det største problem ved KUUmodellen. Hvis man havde budgetteret med en tildelt kvote, og hvis man ikke har nået den, er der ikke nogen mulighed for kompensation. Skolerne går reelt ind og løfter opgaven uden at have et økonomisk incitament eller en sikkerhed, siger Per Ullner Nielsen, formand for produktionsskolelærerne i Uddannelsesforbundet. Og John Rundstrøm fra KUU KANON siger: - Elever kan jo også gå ud af KUU af positive grunde. Jeg har lige haft en elev, der har fået en elevplads. Det er vældig

positivt for hende, men jeg står med det problem, at der er et hold, der bliver mindre og mindre, og et taxameter, der også gør. Det betyder, at vi står med noget ledig kapacitet, og det er dyrt. Dumt at begrænse

Per Ullner Nielsen mener, at hvis man i ordningen kunne overføre ikke forbrugte cpr.nr. til optaget i den næste kvote, ville det løse en del af problemet. Og Anita Lindquist Henriksen fra KVUC håber, at man finder en anden model, så skolerne må tage et vist antal årselever ind på et år i stedet for at bruge cpr.nr.-modellen. - Det er en god uddannelse, som det er virkelig dumt at begrænse, hvis der er et behov. Det er jo heller ikke sådan, andre uddannelser fungerer. Det er bare endnu en måde at gøre institutionerne sårbare økonomisk, siger hun og tilføjer, at det er meget vigtigt for KVUC at få den fulde volumen på KUU op at køre. - Men vi mangler stadig elever. Og det er kritisk for os, for vi har sat hele apparatet op og er klar til at modtage dem. Derfor arbejder vi tæt sammen med kommunerne og jobcentrene om at få den her uddannelse ud at leve blandt de vejlerede og sagsbehandlere, der møder de unge, siger Anita Lindquist Henriksen. •

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

TEMA: Den kombinerede ungdomsuddannelse

HVOR ER DU LIGE NU, KUU? TEKST: DORTHE PLECHINGER

Nogle kalder den kombinerede ungdomsuddannelse for et kludetæppe, andre insisterer på at bruge det mere kunstneriske udtryk patchwork, men uanset hvad man kalder den, er den toårige, praktisk orienterede ungdomsuddannelse, som cirka 850 unge lige nu prøver af som de første, rimpet sammen af vidt forskellige skoleforløb fra forskellige skoleformer. Uddannelsen er tonet efter de lokale behov for professionelle ufaglærte – erhvervsassistenter – og er derfor bygget forskelligt op i landets 20 KUU-områder. Da KUU-loven blev fremsat, frygtede Uddannelsesforbundet, at den ville blive en blindgyde for eleverne. Men hvordan står det til nu cirka to måneder efter start? Vi har spurgt Anita Lindquist Henriksen, udviklingschef fra KVUC, der er tovholder for KUU i københavnsområdet og Bornholm John Rundstrøm, leder af KUU KANON på Nordfyn og medlem af koordinationsudvalget for KUU i Produktionsskoleforeningen Mark Jensen, formand for Ungdommens Uddannelsesvejledning Danmark Per Ullner Nielsen, formand for produktionsskolelærerne i Uddannelsesforbundet 14

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

VEJLEDNING ER INDGANGEN

Normalt kan skoler selv reklamere og tiltrække elever, men til KUU skal eleverne visiteres gennem UU eller jobcentre. Der er 1250 pladser per halvår, men kun 850 af dem er blevet besat, så har vejlederne solgt varen godt nok? Mark Jensen:

Vi føler os bestemt ikke skyldige i, at pladserne ikke er fyldt op. Det er en vejledningsopgave at finde de rette til KUU, men man skal ikke slæbe dem derhen. KUU er jo kun en del af den vifte, der også består af blandt andet specialpædagogiske forforløb til erhvervsuddannelserne, egu og stu. Jeg tror, at de, der er i KUU’s målgruppe, også er gået i gang med den. Det ligner lidt for meget skole for dem, der er trætte af skole, og for dem, der er mere praktisk orienterede, ligner det for meget en fortsættelse af produktionsskolen, de allerede har gået på. Det er også en ny uddannelse, man ikke kender. Og vi er oppe imod, at de unge, der gerne vil have arbejde, nu kan få det. Alle jobcentre mærker jo, at tilstrømningen af unge ledige er sløjet af. Jeg har hørt fra vores lokale jobcenter, at de, der sidder tilbage, har så store udfordringer, at skolebænken ikke er svaret for dem. Heller ikke KUU. Anita Lindquist Henriksen:

Vi har haft flere møder med UU-vejlederne, der generelt er gode samarbejdspartnere, men alene i Københavns Kommune er der mere end 100, og de skal lige lære uddannelsen at kende for at finde det rette match. Det er klart lettere nu, hvor den er i gang, så vi har noget at vise dem. John Rundstrøm:

Hvis holdene skal fyldes op til januar, skal vi gøre et stykke salgsarbejde. Vi kan ikke regne med, at eleverne kommer af sig selv, eller at UU-vejlederne finder dem. Det arbejde er også sat i gang, men jeg tror, at der – lidt frækt sagt – er nogle i kommunen, der endnu ikke er klar over, at dette tilbud findes. Set ud fra et kommunalt økonomisk synspunkt burde holdene være fyldt til bristepunktet, da KUU er statsfinansieret, og de unge får SU.

HVEM ER DEN ÆGTE KUU-ELEV?

Beskrivelsen af målgruppen er forvirrende: Eleverne skal være for svage til at kunne klare sig i det ordinære uddannelsessystem, men skal samtidig være så stærke, at de kan opfylde en række krav. Men så kunne de måske lige så godt mestre en erhvervsuddannelse? Mark Jensen:

Jeg tror, at med KUU's faglige profil er de udmeldte tal urealistiske. Jeg har stor respekt for, at man gerne vil lave en uddannelse, hvor der er klassesammenhold, og hvor man arbejder med en tilknytning, men når der er krav om, at man i dansk skal nå op på D-niveau, stejler mange unge. De kunne måske også godt have ønsket sig, at der var mere praktik. De unge, vi står over for, er simpelthen meget trætte af skolen. Og KUU ligner skole for meget.

NYT SAMARBEJDE KRÆVER TID

KUU er anderledes bygget op, fordi forskellige uddannelsesinstitutioner skal arbejde sammen om de toårige forløb. Det kræver møder og tid, og det er der ikke taget højde for økonomisk – måske derfor har de ikke alle steder været lige højt prioriteret. Per Ullner Nielsen:

Vi havde jo håbet på, at man i loven lagde vægt på den røde tråd og samarbejdet mellem lærergrupperne, og at man skulle have en fælles pædagogisk retning: Jo større forarbejde, des større succesrate. Men det er der ikke sat penge af til. Anita Lindquist Henriksen:

Der er ikke god nok tradition for at samarbejde, selv om vi møder den samme type unge i hverdagen og har forskellige styrker i forhold til denne målgruppe. Det har været det interessante her: Nu går aktørerne i gang med en helt konkret opgave, og det kan have positiv, afsmittende virkning på alt muligt andet, vi laver sammen. Det var tydeligt, at vi talte meget forskellige sprog og havde forskellige tilgange på skolerne, så vi hev nogle dage ud i foråret og tog væk og talte kun KUU. Vi er simpelthen nødt til at forstå hinanden for at kunne lave noget meningsfyldt sammen. Vi er meget forskellige, men har målgruppen til fælles, og så har vi budt ind med, hvad vores styrker hver især er. Vi skal spille sammen, så der bliver en rød tråd. John Rundstrøm:

Jeg vil ikke prale af de store resultater, når det gælder lærersamarbejdet, og det fungerer forskelligt fra område til område. Men det er noget af det, jeg prøver at lave om. Alfa og omega er, at vi møder hinanden og får oplevelsen af, at det er de samme problematikker, vi kæmper med: manglende fremmøde, hashrygning og problemer med depressioner og angst.

Anita Lindquist Henriksen:

Uddannelsen vil så meget på én gang, og vi har brug for at få præciseret målgruppen - at få en mere positiv og klar målgruppebeskrivelse. Vi kan se på dem, vi har fået ind, at mange har af brudte uddannelser bag sig. Nogle har også relativt gode formelle kompetencer, men de mangler de personlige og sociale, og det får de mulighed for at udvikle her. De har måske bare brug for en mere håndholdt indsats. Vi har diskuteret meget, om D-niveauet er for højt. Men jeg synes, det er fint, at man bruger de to år på at blive så god, som man kan. Man skal ikke aflive det ambitiøse krav fra starten.

ET SPØRGSMÅL OM KASSER

Produktionsskolen er betalt via staten og et kommunalt tilskud. Egu betales af kommunen. Stu betales af staten gennem bloktilskud. Og så kommer KUU, der kører efter statsligt taxameter. Det er jo det rene miskmask, som én kalder det, og oveni får eleverne vidt forskellig løn. Lægger det ikke op til kassetænkning? Per Ullner Nielsen:

Det er et problem, at vi har så forskellige finansieringer. Det vil være en fordel, hvis man én gang for alle fik set på de forskellige veje, og at der var en ensartet finansieringsmodel for de forskellige tilbud. Der er en fare for kassetænkning med det her. Mark Jensen:

Det er godt, at politikerne har fokus på tilbud til unge, der ikke kan klare ordinære uddannelser. Men måske er vi ved at være der, hvor man skal rydde mere op og se samlet på området i stedet for at blive ved at lave knopskydninger, hvor det kan være svært for udenforstående at skelne den ene uddannelse fra den anden. Det er et miskmask, vi har nu. Vi bliver nødt til – i en tid, hvor økonomien spiller så stor en rolle i kommunerne – at se på finansieringen af de enkelte tilbud. De forskellige finansieringsmuligheder er måske med til at sløre, om man får de rette hen til det rette sted. Måske skulle man overveje at poole økonomien og gøre det hele statsfinansieret og lave nogle bredere uddannelser, der lidt mere var tilrettet de unge.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

TEMA: Den kombinerede ungdomsuddannelse

HVAD KAN KUU?

Har KUU allerede vist sig at kunne noget? Er der brug for dette tilbud om en praktisk orienteret, toårig ungdomsuddannelse? John Rundstrøm:

Nogle har kaldt det en kludetæppeuddannelse, og det er det vel også, men intentionerne om at tage det bedste fra alle uddannelser og slå det sammen i én uddannelse, tror jeg faktisk, der kommer noget godt ud af. Præcis som med lærersamarbejdet: Når man taler sammen om eleverne, finder man ud af, at der er mange af de samme ting, man slås med i de forskellige skoleformer. På den måde tror jeg, at KUU kan blive berigende. Jeg er lidt i tvivl om målgruppebeskrivelsen, men jeg tror helt bestemt på uddannelsen, og behovet for den er jeg ikke et øjeblik i tvivl om. Anita Lindquist Henriksen:

Der er brug for en uddannelse, der giver de praktisk orienterede unge en længere løbebane for et afklarings- og modningsforløb, før de vælger retning, ligesom de bogligt orienterede har i gymnasiet. En uddannelse, der giver dem et stykke papir i hånden, som de kan komme videre med. Det kan KUU noget af, men politisk skulle man lægge vægt på, at det var dét, den skulle. Lige nu har den et jobsigte som sit primære mål, og det ville jeg godt have var omvendt. Det ligger mig meget på sinde, at vi arbejder nationalt på at få uddannelsen brandet som den gode, praktisk orienterede ungdomsuddannelse. Jeg vil meget gerne tale den frem og op, så det ikke bliver en uddannelse for restgruppen, men en reel ungdomsuddannelse.

DE SKAL TRÆNE ARBEJDSMUSKLEN

Eleverne skal uddannes til såkaldte erhvervsassistenter. Det vil i realiteten sige ufaglærte, der lærer at begå sig på arbejdsmarkedet. Det skal undervisningen i samarbejds-, arbejdspladsog erhvervslære samt erhvervstræning på lokale arbejdspladser lære dem. Kritikerne har været nervøse for, hvordan de vil blive modtaget. Men hvis praktikken kan give et fingerpeg, har arbejdsgiverne foreløbig taget vel imod. John Rundstrøm:

Det, som vi dybest set uddanner de unge til, er at blive i stand til at gå ud og tage et ufaglært arbejde. De pladser er der ikke mange af, så det er godt at have noget med i bagagen. De får faglig viden inden for et område, samtidig med at de får trænet arbejdsmusklen og bliver i stand til at begå sig på en arbejdsplads. Der har ikke været problemer med at finde erhvervstræningspladser. Jeg kommer lige fra Odense Lufthavn, hvor man var meget interesseret i et samarbejde. Mange er skeptiske over for, om der er arbejde til de unge bagefter. Men det lokale erhvervsliv er meget positivt og kan godt se fornuften i, at nogle tager de uddannelser. Vi har selvfølgelig også valgt erhvervstemaer ud fra lokale behov. Anita Lindquist Henriksen:

Vi har talt med arbejdsgivere og LO om, hvordan vi gør det her meningsfyldt, så vi ikke konkurrerer med de faglærte. Produktionsskolerne har allerede opbygget et godt netværk, fordi de har praktik i deres forløb; det trækker vi på, når de unge skal have erhvervstræning. Vi spørger også arbejdsgiverne om, hvordan de kan forestille dig at bruge de unge, når de kommer ud efter uddannelsen. Det handler først og fremmest om at finde meningsfyldt erhvervstræning. Vi har skrevet ind i ansøgningerne om uddannelsen, at vi laver et Advisory Board, for vi vil gerne have arbejdsgiverne med ved bordet.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

FAKTA OM KUU Den kombinerede ungdomsuddannelse er et resultat af Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser fra februar 2014 mellem alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. KUU er rettet mod unge, der har svært ved at klare de faglige krav på eud. KUU er for unge under 25 år, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en eud eller en gymnasial uddannelse. KUU er målrettet beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked og sammensættes lokalt inden for en række erhvervstemaer, så den unge får papir på at være erhvervsassistent. Under alle omstændigheder skal de have papir på deres kompetencer – også hvis de forlader uddannelsen før tid. KUU kan give grundlag for at fortsætte i en kompetencegivende uddannelse. Det er muligt at stige af og på uddannelsen, der samlet kan vare op til to år. Ungdommens Uddannelsesvejledning afgør, om ansøgeren er i målgruppen for uddannelsen.

Gør tanke til handling VIA Videreuddannelse

Vil du skabe vejledning

i verdensklasse?

Så er diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning noget for dig. Du er garanteret masser af ny viden, effektive redskaber og inspirerende metoder, der gør dig i stand til at udvikle din egen praksis og yde en mere målrettet og kvalificeret vejledning af børn, unge eller voksne.

- Nyeste viden om karrierevejledning, vejledningsmetoder og -teorier. - Effektive redskaber og teknikker til såvel individuelle som kollektive vejlednings samtaler og -aktiviteter. - Kompetencer i at anvende digitale medier i vejledningen. - Mulighed for specialisering i bestemte emner, fx, mentorskab, job og uddannelse i grundskolen, gruppevejledning eller digitale medier. - Inspirerende netværk med andre vejledere fra forskellige brancher.

Din profil Diplomuddannelsen er for dig, der arbejder med vejledning af børn, unge eller voksne på fx en uddannelsesinstitution, i et studievalgscenter, i Ungdommens Uddannelsesvejledning, i et jobcenter, en a-kasse eller en faglig organisation.

Ønsker du fokus på udvikling af kollektive vejledningsformer? Modulet ”Vejledning i fællesskaber og gruppevejledning” giver dig kompetencer til at imødekomme de nye krav i lovgivningen. Modulet kan indgå i diplomuddannelsen, du kan tage det som enkeltfag eller det kan tilrettelægges som et skræddersyet forløb for en gruppe af medarbejdere.

Vil du vide mere Læs mere om uddannelsen, se det aktuelle udbud af moduler og tilmeld dig på via.dk/vejleder Har du spørgsmål, så kontakt studievejleder Rita Buhl på telefon 8755 1832 eller mail ribu@via.dk 6802 - ilh - 09.2015

Dit udbytte

TEMA: Den kombinerede ungdomsuddannelse

NU TAGER VI LIGE EN TIMEOUT

A F D O R T H E P L E C H I N G E R - F OT O : H U N G T I E N V U

Efter en turbulent start på den kombinerede ungdomsuddannelse på Elsesminde Odense Produktions-Højskole på grund af for få elever og hold, der er blevet slået sammen, regner lærerne med at finde deres ben, mens eleverne er i erhvervstræning. Der er mange ting, der skal på plads, men nu er der kommet erfaringer at bygge på.

DEN ENE ELEV er dødtræt af mere skoleundervisning af samme skuffe, som alle de andre steder, hun er droppet ud fra. Den anden elev er meget vred over, at man kalder KUU for en uddannelse. De lærer jo ikke noget, mener han, da holdet som afslutning på det første forløb inden erhvervstræningen denne torsdag hygger sig med kager og meloner og leger børnelege, som han vrængende kalder det. KUU står for den nye kombinerede ungdomsuddannelse. Og ja, eleverne er nok ikke blevet fortalt tydeligt nok, hvad KUU er for en størrelse, og hvad der kræves af dem. Det erkender Lene Rasmussen, der er kontaktperson og underviser i dansk og matematik. - Der har været et fantastisk samarbejde med UU-vejlederne (Ungdommens Uddannelsesvejledning, red.), som skal visitere eleverne, så jeg vil ikke hænge dem ud; men de har været meget i tvivl om, hvem KUU-eleverne er. Så vi vil have nogle elever, der troede, at KUU måske var fire dage med transport, logistik og lager, og én dag med dansk og matematik. Det er det ikke. Det kan være derfor, de er skuffede, siger hun.

Begyndervanskeligheder og logistiske udfordringer

Vi er på besøg på Elsesminde Odense Produktions-Højskole og besøger KUU-holdet i den bygning, hvor de 33 elever er samlet. Der er meget stille her, for de mere end 200 andre elever på Elsesminde - der går på almindelige produktionsskoleforløb eller erhvervsgrunduddannelsen egu - holder fri på grund af pædagogiske dage. Af samme grund har der været lidt panik om madsituationen i den fælles kantine, men det løser sig hurtigt. Og det er de fire lærere, som lidt efter lidt samles i mødelokalet til

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

en kop kaffe, også overbeviste om, at udfordringerne med KUU på stedet vil gøre. Der har nemlig været mange begyndervanskeligheder. Blandt andet fordi der kun kom 45 af de 79 tildelte elever, og fordi man derfor blev nødt til at slå holdene sammen, så gartner- og landbrugseleverne lidt ulogisk er sammen med kultur-, handels- og serviceeleverne. Det har heller ikke været alle elever, der har vist sig at være i KUU-målgruppen, så nogle har forladt den igen. Oveni har det været et puslespil at få logistikken i skemaerne for lærere fra fire forskellige erhvervsskoler til at passe med KUU-skemaet. Og endelig er der kommet en ny leder for KUU-forløbet KANON for elever fra Kerteminde, Assens, Nyborg, Odense og Nordfyns kommuner - deraf navnet. Alligevel er KUU-lærerne og faglæreren fra Transport og Logistik på Syddansk Erhvervsskole (SDE), der arbejder her i dag, fortrøstningsfulde, fortæller de over kaffen. Og mens eleverne i de efterfølgende dage skal i erhvervstræning, får de selv mulighed for at tage et pusterum og finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

TEMA: Den kombinerede ungdomsuddannelse

- Jeg bød ind med det samme, da KUUstillingerne blev slået op, fortæller Lene Rasmussen, der på det tidspunkt dels var vikar, dels sad i en vejlederstilling på Elsesminde. På KUU underviser hun i dansk og matematik indtil nytår, da hun som den eneste er uddannet folkeskolelærer. - Jeg kan godt lide at starte noget nyt. Og jeg har en grundlæggende lyst til at arbejde sammen med andre faglærere fra erhvervsskolerne om de samme elever. De er på mange måder livlinen til erhvervsskolerne, og forhåbentlig kan vi nå dertil, at vi får eleverne nurset færdige til at blive leveret videre til dem, siger hun og fortæller, at de forskellige lærergrupper også i det daglige trækker på hinanden: - En af entreprenøreleverne kom og sagde til mig, at ”Min lærer ude på SDE siger, at det første, du skal lære mig, er at beregne arealer.” Det er jo super, at han bruger os på den måde. - Og altså den måde, Palle, som eleverne beskrev din undervisning på millimeterpapir … det var helt fantastisk, siger hun og nikker anerkendende over mod faglærer Palle Bülow. Han smiler lidt stolt og forklarer, at han lod eleverne tegne et lager op på millimeterpapir – set fra oven – som de skulle fylde

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

med bestemte varegrupper. Med tiden er det selvfølgelig meningen, at de både skal besøge hans undervisningslokaler på Syddansk Universitet samt se, hvordan lagre og logistik fungerer i virkeligheden. Nogle elever passer bedre til egu

Palle Bülow har arbejdet mange år med egu, og det er på mange måder den samme type elever på KUU. Det var en af grundene til, at han spurgte sin chef, om han måtte gå ind i arbejdet med også KUUeleverne, fortæller han. Og faktisk har man arbejdet en del på KANON med at finde netop forskellen på KUU-elever og egu-ditto. Blandt andet også for at kunne forklare mere præcist til UU-vejlederne, hvem de skal visitere til KUU, forklarer Lene Rasmussen: - Den helt store forskel er, at KUU-eleverne skal kunne tåle at sidde inde og høre på oplæg – selv om jeg tilstræber, at min matematikundervisning bliver en lidt anden, hvor eleverne i højere grad kan gå ud af lokalet og for eksempel måle vinkler, beregne rumfang og den slags. De skal også kunne klare, at der sidder så mange elever, og at de så måske ikke får dækket deres behov lige nu, siger hun. Af den grund har der allerede nu vist sig at være et par elever, der vil være bedre

Der har været et fantastisk samarbejde med UU-vejlederne, som skal visitere eleverne, så jeg vil ikke hænge dem ud; men de har været meget i tvivl om, hvem KUUeleverne er.”

Tv.: "Vi kunne sagtens have siddet og planlagt på forhånd, men vi havde ikke noget at planlægge ud fra andet end nogle små beskrivelser. Vi vidste ikke, hvad det var, vi skulle gøre, og hvem der kom. Derfor tror jeg, det giver mere mening at sætte os sammen nu og hjælpe hinanden med informationen om, hvad vi har, og hvad vi skal videre med," siger produktionsskolelærer Kjeld Pedersen (yderst th.) i samtale med kollegerne (fra venstre) Lene Rasmussen, Palle Bülow og Lene Larsen.

"Vi har også skullet finde ud af, hvordan de tre fag skal integreres i undervisningen. Det er et diffust fag, og hvis vi som lærere synes det, kan vi heller ikke andet end sende det signal videre til eleverne," siger Lene Rasmussen om samarbejds-, arbejdspladsog erhvervslære.

Th.: "Jeg kan godt forstå, hvis nogle elever har troet, det her var noget andet. Vi vidste jo heller ikke, hvad det var, før vi gik i gang," siger John Rundstrøm, leder af KUU KANON.

hjulpet af en egu, hvor eleverne – som Palle Bülow fortæller – maksimalt kan tage teori ind 10-15 minutter ad gangen, før de skal ud og foretage sig noget praktisk. Ikke alle elever er motiverede

Det har i det hele taget vist sig at være en meget blandet gruppe elever, der er visiteret til KUU. Mange af dem har været udsat for massive svigt, andre er måske bare stærkt ordblinde og har ikke fået itrygsækken tidligt nok. Lene Rasmussen lavede en test den første dag for at finde ud af, hvilket niveau hver enkelt elev var på. Nogle af dem kan ikke gange med 10 (”Gange med 10?! Det er eddermame et stort tal.”). Andre har måske fået 10 i dansk og matematik, men er så hæmmede socialt, at de har svært ved at klare sig. Den store udfordring er, at ikke alle KUU-elever har vist sig at være så motiverede eller stabile, som de forventes at være. For eksempel skulle Palle Bülow denne torsdag have ti elever. Han har tre. Ugen før var det fem ud af de ti, der mødte frem. Modsat har Lene Rasmussen i dag første gang oplevet, at alle hendes elever er kommet. Op ad dagen ... - Men at være mødestabil er jo ikke ensbetydende med, at eleven kan møde hver dag klokken otte. Lærerne skal bare

kunne se en positiv udvikling – at eleven kommer, selv om hun ikke har nået at spise morgenmad eller ikke har sovet om natten. Ude på erhvervsskolerne vil de måske sige, at hvis du ikke er mødestabil nu, kan du lige så godt droppe ud. Her har vi en længere line til at arbejde på den proces. Lene Rasmussen og den anden kontaktperson, som også hedder Lene, men Larsen, understreger, at det for KUU-eleverne handler meget om rutiner og faste personer. Hver onsdag har de for eksempel stået ude på Kold College klokken otte og afleveret eleverne til læreren der. Det har vist sig at være nødvendigt. Der er to afdelinger med 500 meter imellem, og eleverne fik oprindelig printet et kort med en gangrute tegnet ind. Men så stod der nogle ved den forkerte afdeling. - Og selv om vi sagde, at "Nu bliver I stående ved cykelskuret, hold godt fast, så henter vi jer der," så tog de hjem. Det er ikke pjæk, men de magter det ikke. Nu har vi noget at tale udfra

Men hvordan har samarbejdet mellem lærere fra forskellige skoleformer fungeret? Med ét ord: Godt. Med ét mere: Nu. Der har nemlig været begyndervanskeligheder, og som Palle Bülow siger: - I bund og grund synes jeg ikke, at KUU har fået den bedste start. Der har været meget med: Hvad skulle erhvervsskolerne, og hvad skulle I? Hvad var jeres forventninger til os? Vi burde have lavet en plan helt fra starten. De to Lene'r erklærer dog, at det jo aldrig er for sent. - Nu har vi øvet os i at få sat noget i gang det første stykke tid. Intentionerne er der, og vi vil det rigtig, rigtig gerne, fordi vi holder af de unge og gerne vil have, at det går dem godt, siger Lene Larsen. Kjeld Pedersen, der er kontaktperson og lærer på satellitafdelingen i Nyborg, tilføjer, at han har reflekteret over de første måneder med KUU og konkluderet, at lærerne har lært rigtig meget af forløbet, og det er dét, de skal til at bruge nu. - Så måske giver det bedre mening, at vi sætter os sammen nu, hvor uddannelsen er skudt i gang, og hvor vi har noget at tale ud fra. Vi kunne sagtens have siddet og planlagt på forhånd, men vi havde ikke noget at planlægge ud fra andet end nogle små beskrivelser. Vi vidste ikke, hvad det var, vi skulle gøre, og hvem der kom. Derfor tror jeg,

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

TEMA: Den kombinerede ungdomsuddannelse

Eleverne: det giver mere mening at sætte os sammen nu og hjælpe hinanden med informationen om, hvad vi har, og hvad vi skal videre med, siger han. For eksempel har kontaktpersonerne skullet finde ud af, hvad det nye fag samarbejds-, arbejdspladsog erhvervslære overhovedet var for en størrelse. Men nu har man aftalt at mødes med den anden tovholder-institution på Fyn i Svendborg for at høre, hvordan de har grebet det an. - Vi har også skullet finde ud af, hvordan de tre fag skal integreres i undervisningen. Det er et diffust fag, og hvis vi som lærere synes det, kan vi heller ikke andet end sende det signal videre til eleverne, siger Lene Rasmussen. Nu går eleverne i erhvervspraktik eller -træning i fire uger, og det givet mulighed for en timeout. - Det er der, hvor vi kan sige, hvad vi har gjort de første to måneder, hvad der skal justeres, hvad der skal ind og hvad ud. Vi har undervejs alle tænkt, at det og det ikke var rigtigt, men vi har manglet rummet til at få snakket sammen. Det vil vi bruge noget af tiden i de fire uger på. Lene Larsen indskyder, at når uddannelsen på så mange måder er så løst beskrevet, så kan vi gå i den retning, vi vil, så det bliver det rigtige tilbud. Vi greb fat i et hjørne

Lederen af KANON, John Rundstrøm, der lige kommer ind efter et meget positivt møde med en lokal arbejdsgiver, som seriøst vil overveje at bruge KUU-eleverne senere, er også sikker på, at KUU nok skal finde en form. Man har ikke haft mulighed for at gøre tilbuddet fagrettet mod for eksempel service, handel og kontor på første forløb. Men efter nytår regner han med at indgå et samarbejde med den odenseanske musikfestival Tinderbox, hvor der vil blive lagt en masse praktisk arbejde ind, fortæller han. - Jeg kan godt forstå, hvis nogle elever har troet, det her var noget andet. Vi vidste jo heller ikke, hvad det var, før vi gik i gang. Vi greb fat i et hjørne, så ankom eleverne, og så har vi justeret lidt undervejs. •

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

VI TROEDE, DET VAR NOGET ANDET

Rikke Mortensen, 21 år, føler sig ikke uddannelsesparat. Simon Kofoed, 19 år, vil gerne gøre noget færdigt nu.

45 ELEVER ER begyndt på den nye kombinerede

ungdomsuddannelse – også kaldet KUU KANON – på Nordfyn (Kerteminde, Assens, Nyborg, Odense og Nordfyns kommuner). 12 af dem går i Nyborg, 33 på Elsesminde Odense Produktions-Højskole. Der er fire erhvervstemaer: Kultur, handel og service, Transport og lager, Entreprenør samt Landbrug og gartneri. Nogle af linjerne er dog slået sammen. Lærerne på produktionsskolen arbejder sammen med Tietgenskolen, Kold College, Syddansk Erhvervsskole, Social- og Sundhedsskolen Fyn og Elsesminde Odense Produktions-Højskole. Vi har spurgt to af eleverne efter de første to måneders undervisning om, hvad de synes om KUU. Kort fortalt har Rikke Mortensen, 21 år, siden folkeskolen været på produktionsskole, forsøgt sig på handelsskolens grunduddannelse HG to gange samt VUC én gang. Men hun er – med sine egne ord – ikke uddannelsesparat, hun er på KUU, fordi det var den eneste mulighed. Simon Kofoed, 19 år, har gået på Kold College på anlægsgartnerlinjen, på Syddansk Erhvervsskole som web-integrator samt på produktionsskole. Herefter har han gået hjemme i tre måneder, før han begyndte på KUU, fordi han gerne vil gøre noget færdigt nu.

I har begge mange erfaringer med det andet uddannelsessystem; er der er noget, der er anderledes her? - Det er ikke som de andre steder, hvor man fra dag ét – bang! – bare kører derudaf. Her kører det stille og roligt ud, så man kan følge med. Det har jeg brug for. Men jeg troede, det var sådan mere folkeskoleagtigt ..., siger Simon Kofoed. Rikke Mortensen: - Det har jeg så fået at vide, at det ikke var: som i folkeskolen og på andre uddannelser. Men jeg synes, det her er lige så kedeligt som alt det andet, jeg har prøvet. Jeg havde forventet noget mere praktisk, og at jeg skulle lære mere om kontor og handel og service. Men sådan er det ikke. Dagen er organiseret, så der er undervisning fra klokken 8.15 til 11.30. Herefter halvanden time med mad og motion i form af en gå- eller cykeltur eller en tur

i stedets fitness- og gymnastikrum. Om eftermiddagen er der igen faglig undervisning. En af dagene adskiller sig ved, at der enten kommer en underviser fra en af de andre skoler til Elsesminde, eller ved at eleverne selv tager ud på de skoler, der er knyttet til. I Simon Kofoeds og Rikke Mortensens tilfælde kommer der en lærer fra den odenseanske Tietgenskolen og underviser dem. - Onsdag er fedest. Her bliver vi undervist i afsætning. Og det er mest interessant, siger Rikke Mortensen. Simon Kofoed er for eksempel meget glad for, at de har været ude at besøge butikker og har skullet fremlægge det på skolen bagefter. Forude venter lige nu fire ugers erhvervstræning, hvor alle på KUU-holdet har fået pladser. De glæder sig begge til den del af forløbet. Rikke Mortensen

VALENCIA - ALICANTE - MADRID BARCELONA - MALLORCA MALAGA - ANDALUSIEN - SEVILLA

sPAnien

skal i en blomsterbutik i Næsby, Frøken Viola, og Simon Kofoed skal arbejde på Shell-tanken i Assens. - Det bliver en lettelse. Jeg bor i Assens og har til daglig ellers en times transport hver vej til og fra skole, som han siger. Har I gjort jer tanker for fremtiden? - Jeg skal måske snart begynde på egu i stedet, og det bliver helt sikkert inden for handel og kontor, siger Rikke Mortensen. Simon Kofoed tror, at han har fundet sin hylde med KUU: - Mit mål er at gøre denne uddannelse færdig og arbejde bagefter. •

Ofte tænker man på Barcelona og Madrid når talen falder på studeirejser til Spanien. Der er dog mange andre og meget spændende muligheder - endda til priser, hvor alle kan være med.

AlicAnte - 5 dAge frA kr. 2.498,BArcelonA - 5 dAge frA kr. 2.398,grAnAdA - 6 dAge frA kr. 2.498,MAdrid - 5 dAge frA kr. 2.098,MAlAgA - 5 dAge frA kr. 2.298,MAllorcA - 4 dAge frA kr. 2.998,rundrejse AndAlusien - 6 dAge frA 3.698,Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres studierejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Lise S. Pedersen

Juliane Vad

Louise Fog

LÆS MERE PÅ: www.alfatravel.dk/studierejse-spanien/ info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

TEMA: Den kombinerede ungdomsuddannelse

“Der har manglet en uddannelse som KUU, hvor der er holdundervisning, og hvor det er muligt både at opkvalificere på fagfaglige, arbejdsmarkedsrelaterede og sociale områder - for eksempel hvordan man indgår i en gruppe. Det er det, man gør på KUU med de tre fag erhvervslære, samarbejdslære og arbejdspladslære, som sammen med dansk og matematik giver de unge bedre muligheder for at komme videre med job eller uddannelse. For nogle vil der givet åbne sig muligheder i det ordinære uddannelsessystem, fordi de får en eksamen i dansk og matematik. Vi havde en lidt langsom start, men har generelt ikke haft problemer med at finde egnede elever – tværtimod. Vi har sagt nej til flere, som godt kunne have tænkt sig en plads, og det er ærgerligt.”

56 BESAT 0 LEDIGE

Uddannelsesleder Ole Rude, KUU Nordjylland

18 BESAT 49 LEDIGE

“Man kan undre sig over,

hvorfor man ikke i en stor by som Aarhus kan finde 69 unge mennesker, der matcher den nye ungdomsuddannelse. Vores oplevelse er, at det ikke er håndholdt nok. Der har ikke været den tætte dialog mellem dem, der tilbyder uddannelsen, og dem, der har de unge. Nu har vi holdt møde med kontanthjælpssystemet og aftalt, at vi laver en fællesdag med sagsbehandlere for at blive klogere på, hvad det er for en ungegruppe, vi arbejder med, og hvad det er for et tilbud, vi har, og hvordan vi kan mødes. Vi tilbyder også, at de unge kan komme og se vores tilbud, nu har jo noget at vise frem. Vi gør, hvad vi kan for at få flere elever til januarholdet, men det er svært, for i en stor by som Aarhus er der en masse andre tilbud.”

49 BESAT 0 LEDIGE

Forstander Claus Bentsen, Århus Produktionsskole

47 BESAT 1 LEDIG

51 BESAT 0 LEDIGE

41 BESAT 2 LEDIGE 60 BESAT 7 LEDIGE 54 BESAT 0 LEDIGE

37 BESAT 14 LEDIGE (medio september)

Landkortet viser udbudsområderne, hvor hver farve illustrerer et udbudsområdes geografiske udstrækning. Bemærk, at Bornholm er i udbudsområde sammen med København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

45 BESAT 23 LEDIGE

75 BESAT 2 LEDIGE 45 BESAT 34 LEDIGE 29 BESAT 0 LEDIGE

EN DEL LEDIGE PLADSER PÅ NY UDDANNELSE Den kombinerede ungdomsuddannelse er på landsplan normeret til 2500 elever om året fordelt på optag i august og januar. Ved studiestart i august var der omkring 400 ledige pladser. Ansøgningsfristen blev forlænget til udgangen af september, men der er stadig tomme stole flere steder. Især har det været svært at fylde pladserne i de større byer.

33 BESAT 25 LEDIGE

T E KST: M A R I E B E GT R U P

(medio september)

25 BESAT 0 LEDIGE 5 BESAT 38 LEDIGE

69 BESAT 25 LEDIGE

91 BESAT 82 LEDIGE

“

Vi har lagt vægt på (og det har været UU's opgave), at eleverne skulle være i målgruppen og skulle være motiverede for job og uddannelse. Vi er ikke bare blevet brugt som en mulighed for dem, kommunerne ikke vidste, hvor de ellers skulle placere. Konsekvensen er så, at holdene ikke er fyldt op. Det giver en pædagogisk og økonomisk udfordring for nogle af hjemstedsskolerne. Men vi har prioriteret at gøre det med god kvalitet, og så må det hellere tage lidt tid at få det fulde volumen.” Uddannelseschef Michael Jensen, souschef for eud, CPH West

34 BESAT 19 LEDIGE

58 BESAT 5 LEDIGE

“

Det har ikke været ubetinget let at finde alle eleverne ud fra målgruppevurderingen. En afgørende faktor for, at vi kom i mål, var hårdt benarbejde fra alle involverede og en tæt kommunikation. Udfordringen er nu at fastholde elevernes motivation til at blive. Uddannelsen er for mange meget abstrakt. Der er ikke konkrete opgaver, som når man går på arbejde eller på produktionsskole. Der er meget faglig og teoretisk undervisning, som for mange er forbundet med dårlige oplevelser og nederlag. Og samtidig er det et toårigt forløb, som er for lang tid for mange at overskue. Så den motivation, der var, da de startede, kan let forsvinde. Det er, ligesom når man køber et par løbesko og beslutter sig for at løbe ti kilometer, og første dag, det regner, ændres planen. Det stiller ikke kun store krav til eleverne, men også til alle os andre. Underviserne skal bære fanen ind, tro på det og være energiske. Og de skal kunne analysere situationen, relationen og konteksten, og det kræver, at de er knivskarpe didaktisk.” Uddannelses- og driftsleder Ene Wolfsberg, Kombineret Ungdomsuddannelse, Syd- og Midtfyn

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

NÅR FRAFALD ER EN SUCCES Vi bør genoverveje frafald som andet end et udtryk for fiasko. Det er oplagt at se på de unges liv over længere tid, for frafald kan også være udtryk for modning, afklaring og gode valg. Det mener antropolog og ph.d. Anne Mia Steno, der har lavet feltarbejde på to erhvervsskoler for at kortlægge de unges driblerier mellem personlige problemer, praktikpladsmangel og masser af McDonalds-mad.

For at komme tæt på de unges virkelighed benyttede antropologen Anna Mia Steno den forskningsmetode, hvor man bogstaveligt talt flytter ind hos dem, man vil studere. Hun tilbragte derfor måneder på to erhvervsuddannelser: kok og automekaniker.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L F OTO : M I K K E L Ø S T E R G A A R D

DE VOKSNE FORSKERE, lærere og eksperter i uddan-

nelsessystemet taler ofte om unge på uddannelserne som målrettede og rationelt handlende individer, som har en strategi for, hvad de gør i livet. Men frafald kan ikke kun ses som bevidste, rationelle valg, mener Anne Mia Steno, der er antropolog, og som med måneders feltarbejde blandt erhvervsskoleelever og to år med adskillige timers interview er kommet helt tæt på de unges rå virkelighed. På den baggrund vil hun gerne nuancere debatten om det høje frafald på erhvervsuddannelserne og insistere på, at frafaldet ikke kun er udtryk for noget negativt. Det handler om øjnene, der ser, forklarer hun. - På gymnasierne er der mulighed for et helt andet rum for afklaring end på erhvervsuddannelserne. Her er det legitimt for de unge at være uafklarede i tre år og udskyde beslutningerne i deres liv. Det samme rum findes på grund af den anderledes struktur ikke på erhvervsuddannelserne, så eleverne skaber selv det rum, hvor de kan få lov at være forvirrede, ved at "drible" imellem uddannelser, forklarer hun. Driblende sagsbehandlersprog

"Driblerier" er både en del af titlen på den ph.d.-afhandling, som feltarbejdet resulterede i, men også et centralt begreb i det anderledes blik på erhvervsuddannelser, som Anne Mia Steno præsenterer. De unge dribler uden om problemer, væk fra kærester og mellem uddannelser. For de unges valg er ikke afkoblet andre mennesker, men foregår i et samspil – eller en dribling – med familie og venner og den sociale baggrund, de er vokset op i. - Driblerier er eksempelvis at være på en uddannelse helt indtil grundforløbsprøven, før man falder fra. Og sammen med sagsbehandleren eller kontaktpersonen at finde det næste forløb, de skal starte på, siger hun. Og de gør det også ved at skabe et sagsbehandler-

venligt sprog - "Nu er jeg på vej" eller "Det handler om at tage ansvar for sig selv" - som de kan tilfredsstille de voksnes trang til at dokumentere de unges (selv)udvikling med. Her mere end tre år efter, at projektet gik i gang, er mange i gang eller allerede i mål med en ny uddannelse eller har en anden holdbar plan for deres liv, selv om der også er en gruppe, der ikke er blevet afklarede. - På papiret ligner det, at mange er faldet fra firefem gange, men det er netop min pointe: Vi skal forstå frafald på en anden måde: Det kan også være en måde at blive afklaret på og ikke bare et tal, der måler succes eller fiasko, siger Anne Mia Steno. Hun foreslår derfor, at det lange lys slås til, så det ikke kun er frafaldsstatistik, men også de unges valg og hele arbejdsliv i et længere tidsperspektiv debatten baserer sig på. Overraskende mange sårbare unge

Driblerierne skal ikke forstås negativt, forklarer antropologen. Det er ikke en måde at undvige på, det er en måde at reagere, når der er ting i ens liv, som man ikke nødvendigvis har kontrol over. De ungdomstypiske som skænderier med forældrene eller kærestesorger. Det strukturelle problem, at mange ikke får praktikplads. Og så de ting, der overraskede Anne Mia Steno under sine ophold på erhvervsskolerne: Der var et meget stort antal i klasserne, der var så socialt udsatte og så psykisk sårbare, at de havde dårlige udsigter til at gennemføre grundforløbet. Og undersøgelser fra TrygFonden bekræfter Anne Mia Stenos oplevelse, at mere end hver femte erhvervsskoleelev har så store psykiske problemer, at det er svært at gennemføre uddannelsen. Det får hende til at stille et spørgsmål, der på mange måder bryder med flere generationers uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik: Er uddannelse det rigtige for alle?

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

Masser af McDonalds Den særlige forskningsmetode, hvor antropologen i bogstaveligste forstand flytter ind hos de mennesker, hun ønsker at studere, gav også en helt særlig kropslig erfaring, som en forsker ellers ikke ville have opdaget. Anne Mia Stenos vægt steg under opholdene på skolehjemmene, og hun begyndte at ryge og blev afhængig af sukkerfix i pauserne og McDonalds-mad om aftenen. I skolehjemmenes kantine var kolde pastaskruer og chicken nuggets på menuen, og huslæreren uddelte halvanden liter Coca Cola som præmie for rengøring på værelserne. Rygning var adgangsnøglen til det sociale liv, og alkoholen flød både onsdag og torsdag aften. Og langsomt skete der en ændring med Anne Mias egen krop. - Jeg blev meget træt og faldt i søvn hele tiden - også under undervisningen i de boglige fag. Rent kropsligt følte jeg, at jeg trængte til sukker i pausen. Jeg har virkelig mange feltnoter, hvor jeg har skrevet "Det her er det mest røvsyge, jeg nogensinde har hørt om". Hele min krop har været sur og træt og ville meget hellere have mere Cocio, siger hun.

- Med kontanthjælpsreformen og eud-reformen mangler der plads til ikke at være boglig dygtig. Det kan på den ene side være en god ide at højne niveauet på eud og tiltrække nogle andre typer af elever, men der er nogle tilbage, der har det svært bogligt. Der er en stor risiko for at komme til at overse, at der er nogle, der har det svært socialt og indlæringsmæssigt, og at det ikke bare er et spørgsmål om at tage sig sammen, siger hun. Her spiller folkeskolen en stor rolle. Men det gør erhvervsuddannelserne også, for det har tidligere været et sted, der rummede mange af den slags unge. Og dem risikerer man at miste med de nye karakterkrav, forklarer Anne Mia Steno, der understreger, at hun ikke kender svaret på spørgsmålet. - Man skal også passe på med at romantisere ufaglært arbejde, for der er dårlige

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

arbejdsbetingelser, lav løn og stor jobusikkerhed. Men vi er nødt til at tænke større, hvis vi skal gøre op med paradigmet om, at alle skal have en uddannelse, for så er der behov for nogle helt andre forhold at arbejde ufaglært under og en helt anden type af arbejdsmarked, siger hun. Ugennemskuelig undervisning

Det er svært for mange af eleverne at knække skolekoden og regne ud, hvordan de skal opføre sig på skolen, er Anne Mia Stenos oplevelse fra feltarbejdet. Det dækker over alt fra ikke at forstå meningen med uddannelsesplanerne, misforstå hensigten med kompetenceafklaring, at fare vild i skema og lokaler og ikke at kunne afkode forventet opførsel. Og det kan skolerne blive bedre til, mener hun. Ugennemskueligheden kan være en del af forklaringen på frafaldet, mener Anne

Læs mere på nettet: Anne Mia Stenos konkrete råd til, hvordan man som lærer eller vejleder kan blive bedre til at arbejde med afklaring og undervisning af unge på erhvervsskolen: uddannelsesforbundet.dk/ uddannelsesbladet

Mia Steno. For mange af de frafaldne unge siger selv, at de ikke forstår, hvorfor de falder fra. Der findes nogle implicitte forståelser af, hvad den gode elev er, som ikke altid bliver kommunikeret særlig klart. Eleven får konkret at vide, hvor og hvornår de skal møde op, og at de skal forstå noget materiale, men der er flere uudtalte forventninger end det, forklarer Anne Mia Steno. - På automekanikerforløbet handler det om at være "en frisk dreng", som en lærer kalder det på lærerværelset. Det handler om at vise initiativ og tage ansvar, arbejde for at få en praktikplads og at have et levende blik i øjnene, siger Anne Mia Steno. •

Ku’ det ikke være skønt at få lidt mere ud af dine penge? Som medlem af Uddannelsesforbundet kan du få en lønkonto med hele 5% i rente. Det er Danmarks højeste rente og betyder, at du får mere ud af dine penge. LSBprivat®Løn giver dig 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du skal ikke betale nogen gebyrer for at

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

have en lønkonto i Lån & Spar.

Sådan får du 5% på din lønkonto – Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Uddannelsesforbundet – og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din privatøkonomi hos os. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Du behøver ikke i første omgang at flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og eventuelle ændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts 2015.

Fokus på det, der er vigtigt for dig Hos Lån & Spar får du en personlig rådgiver, som investerer tid til at høre dine behov og ønsker og du får klar besked. Hvis det er det du kigger efter, så ring til os direkte på 3378 1965 – eller gå på lsb.dk/uddannelsesforbundet og vælg ’book møde’, så kontakter vi dig. Lån & Spar har eksisteret siden 1880. Vi har altid sørget for, at helt almindelige mennesker kan gøre bankforretninger på ordentlige betingelser.

Ring til Lån & Spar: 3378 1965 eller book møde på: lsb.dk/uddannelsesforbundet

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

Vi skal forstå frafald som en måde at blive afklaret på.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

Få op til 49.600 kroner om måneden – tegn FTF-A Lønsikring. Du får de første tre måneder til HALV PRIS. Få mere at vide om FTF-A Lønsikring. Sms* Lønsikring til 1980, så ringer vi dig op. Eller ring direkte til os på 70 13 13 00. Læs mere på ftf-a.dk

A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET

MÅSKE ER 93 PROCENT DET NATURLIGE TAL Måske har vi nået det naturlige tal for, hvor mange unge der skal tage en uddannelse, og der er snarere for mange tilbud end for få, mener Danmarks nye undervisningsminister. I dette tiltrædelsesinterview siger hun også, at vi skal have en frafaldsdiskussion, fordi nogle institutioner måske tager opgaven med at fastholde de unge lidt for bogstaveligt. Og så ser hun en klar fremtid for AMU.

A F L U C A S V. E N G E L L

I forbindelse med regeringsdannelsen i juni 2015 blev danskuddannelser for udlændinge, indvandrere og flygtninge overført fra undervisningsministeriet til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det er en styrelse under Inger Støjbergs udlændinge-, integrationsog boligministerium. Derfor meddelte Ellen Trane Nørby inden dette interview, at hun ikke ville svare på spørgsmål om danskuddannelser, danskundervisning og sprogcentre.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

MÅSKE ER DET for at beholde ordet og undgå for

mange spørgsmål fra journalisten. Måske er det udtryk for engagement og for meget på hjerte til den skarpt afmålte tid. Måske er det begge dele. I hvert taler hun meget hurtigt og meget længe. Hun er den nye minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby. Stedet er ministerens kontor ved Frederiksholms Kanal. Anledningen er et velkomstinterview til Uddannelsesbladet. Og det er dagen før Venstre-regeringens finanslovsforslag offentliggøres. Vi har netop lagt ud med at spørge, om 95 procent målsætningen stadig gælder efter regeringsskiftet, og ministeren svarer ved at henvise til, hvor mange der i de senere år har uddannet sig. - Siden 2011 og under hele min forgængers tid har tallet ligget omkring 93 procent. Det gør det også i de tal, jeg lagde frem i sidste uge. En række børnepsykologer og forskere siger, at når tallet er gået i stå, er det nok ikke, fordi der mangler initiativer, men måske fordi det er et naturligt tal. Det har jeg læst med interesse, for hvad er det, man definerer som uddannelse? - Da vi sad i regering sidst, lavede vi stu (særligt tilrettelagt uddannelse for unge, red.), fordi vi har en gruppe, som ikke passer ind i det almene uddannelsessystem. Vi ønskede at give dem et mere veltilrettelagt uddannelsesforløb, så de kunne komme i arbejde og få flere muligheder i livet. Vi skal evaluere stu'en, for man kan se, at

der er meget stor kvalitetsforskel ude i landet nogle steder er der enormt høj kvalitet og enormt højt fokus på, at man enten skal i beskæftigelse eller videre i uddannelse og ernære sig selv bagefter. Andre steder er det måske blevet tre års hygge og beskæftigelsesterapi, men ikke nødvendigvis det, der har et større kvalifikationssigte. Man kan i hvert fald ikke sige, at forudsætningen for, at vi kan nå op på 95 procent, er at se på grunden til, at den er stagneret på 93 procent i al den tid, Antorini har siddet her. Forældre skal ændre syn

Men ellers mener ministeren ikke overraskende, at målet er, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse. Hun understreger, at det er forskellige typer af ungdomsuddannelse, de skal have, og at forudsætningen for at få flere igennem er, at de unge er i stand til at knække den negative sociale arv og lærings- og læseproblemerne i folkeskolen. Ellen Trane Nørby vil ikke revidere hverken 95 procent-målsætningen eller målet om, at 30 procent skal tage en erhvervsuddannelse. - Det står jo i vores regeringsprogram; jeg uddybede bare diskussionen. Vores målsætning er, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Man må bare konstatere, at tallet er stagneret, og at forskere har peget på, at der nok skal noget andet til. Også 30 procent-

Ellen Trane Nørby •m inister for børn, undervisning og ligestilling siden 28. juni 2015 • f ødt 1. februar 1980 i Herning, opvokset i Nørre Nissum •d atter af biolog og fhv. borgmester i Lemvig Jørgen Andreas Nørby (V) og arkitekt MAA Merete Nørby. •m edlem af Folketinget for Venstre siden 8. februar 2005 • t idligere politisk ordfører samt medie-, social-, ligestillings- og kulturordfører. • c and.mag. i kunsthistorie og sidefag i samfundsfag fra Københavns Universitet •h ar skrevet bogen Smag på Europa - med honning og chili (2004) og redigeret bogen Flere med - nye regler (2004)

målsætningen på eud er skrevet ind i regeringsprogrammet. - Vi lavede eud-reformen sammen med en stor del af Folketingets partier under den tidligere regering. Den skal nu foldes ud, og vi skal synliggøre over for de unge og deres forældre, at det at tage en erhvervsuddannelse er en rigtig god investering i fremtiden. Det giver arbejde og så kan man i modsætning til tidligere bruge den til at læse videre. - Der skal bygges bro over kløften mellem, hvad man kan bruge en eud til, og hvad de unge eller deres forældre har af syn på den. Det er en af forudsætningerne for, at vi kan få flere unge til at vælge den vej. Vi skal synliggøre, at en industritek-

niker ikke står i blå kedeldragt med olie på fingrene, men arbejder med højteknologisk it og robotter. - Jeg tror, mange af os forældre vejleder vores børn i retning af en boglig uddannelse, fordi vi måske har en frygt for nedslidning eller andet, der relaterer sig til arbejdsmarkedet, som det var tidligere, og ikke til de højt kvalificerede erhvervsuddannelser, som vi har behov for i vores industri og eksportvirksomheder. Der er for mange tilbud

Undervisningsministeren vil i dette efterår nedsætte et ekspertudvalg, der skal se på sammenhængen mellem ungdsomuddannelserne og på overgangen fra fol-

keskolen. Kommissoriet er næsten klar, men der er ikke sat navne på udvalgets medlemmer. - Men uanset hvem der skal sidde i det, så skal de jo ikke sætte sig ind i et lukket rum, så der er heldigvis mange af aktørerne på området, som jeg har haft møder med, eller som har budt sig til, og som meget gerne må være med til at kvalificere arbejdet. Det er enormt vigtigt, at man ikke bare ser det som en ekspertgruppe, der skal sidde bag lukkede døre, men som nogle, der også kan trække på den viden og de erfaringer, der er i sektoren. Da vi spørger, om udvalget også skal se på, om det er de rigtige uddannelser, vi har, bliver der for første gang en pause i talestrømmen. Og så kommer det mere nølende: - Altså .... det kommer an på, hvad du mener med, om det er de rigtige uddannelser, vi har. Jeg mener, at der jo stadig er nogle unge, der ikke kommer med på vognen, så det kunne være, der mangler det rigtige tilbud til nogle af dem? - Jeg synes, der er mange, der fortæller mig, at der er alt for mange tilbud. Så mange, at de ikke kan finde rundt i det. Og de, der skal hjælpe dem, kan ikke selv

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

navigere rundt i det. Der mangler det forkromede overblik og den indbyrdes sammenhæng. Det er måske så et godt afsæt at sige, at noget af det, ekspertudvalget i hvert fald skal se på, er frafald. - Elevorganisationer peger entydigt på, at når man først er kommet ind på en uddannelse, så kræver det død og pine sin mand og kvinde at få lov til at skifte. Institutionerne har taget det til sig med en ære at fastholde de unge - og det skal de også - men institutionerne skal være bevidste om, at vi ikke uddanner for institutionernes skyld, men for de unges skyld. Hvis man i 1.g eller efter grundforløb 2 kan se, at det nok var en anden uddannelse, man skulle tage for at få det job og nå de mål, man gerne vil, så bør det være en lige så stor opgave for en uddannelsesinstitution at sørge for, at den unge kommer godt i vej på en naboinstitution. Siger du, at uddannelsesinstitutionerne har taget beskeden om at bekæmpe frafaldet så godt til sig, at de måske kommer til at modarbejde det, der er hensigten? - Det synes jeg, vi hører fra nogle af eleverne. De føler, at frafaldsdiskussionen bliver institutionsorienteret i stedet for at være orienteret mod, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Kan det skyldes, at direktørernes resultatlønskontrakter blandt andet er bundet op på mindre frafald? - Det er der jo nogle, der har peget på. Men det er bestyrelserne, der bestemmer det, det er jo selvejende instutioner mange af dem. Det er bare for at sige, at en fastholdelsesmålsætning også kan handle om "godt på vej, godt overleveret til naboinstitutionen". Nogle er bedre til det end andre. Det er jo bare en konstatering af, at den unge hører bedre til på en anden institution. Men det bliver registreret som frafald ... - Det er også derfor, at det er vigtigt at få en frafaldsdiskussion, som ikke handler om institutionerne, men om, hvor mange unge vi får igennem. For det er ikke frafald, hvis man efter et halvt år og introforløbet på et alment gymnasium skifter til en eud. - Derfor vil vi også understøtte hele campus-tankegangen. De steder, hvor man bor under samme tag og deler kan-

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

tine, der bliver de unges valg lettere, fordi det ikke længere bliver et fravalg af den sociale kreds, man har været en del af i folkeskolen, hvis man alligevel møder dem på samme institution. Så kan flere som ung vælge den vej, der matcher deres ønsker og kvalifikationer. Skal der så ændres på loftet over det antal valgmuligheder, de unge har? - Der er jo fem valgmuligheder, og det er for at begrænse antallet af SU-ryttere. Man skal passe på ikke at rode tingene sammen. Jeg tror også, at nogle unge har brug for, at nogen afklarer dem, før de starter på det ene og det andet og tredje. Vi har kunnet se over en lang årrække, at nogle kun tilmelder sig, fordi de så kan få SU. SU-ryttere har jeg intet til overs for, så man skal ikke tage initiativer, der genindfører det system. - De nye grundforløb på erhvervsuddannelserne skal netop gøre, at man ikke har behov for først at starte som tømrer og så som elektriker og så som smed og så som bager. De nye grundforløb giver mulighed for at stifte bekendtskab med hele den palet af uddannelser og fagretninger, der ligger i eud-systemet. Man bliver afklaret, ligesom man på gymnasierne i mange år via introforløb har kunnet stifte bekendtskab med både studieretninger og uddannelsesvalg. Uheldig brug af skattekroner

Samtidig med eud-reformen skal der nu spares to procent om året på grund af omprioriteringspuljen. Er det ikke dårlig timing at skulle spare lige nu? - Jeg tror aldrig, man finder nogen, der synes, det er dejligt at skulle spare og effektivisere ... Men når man nu samtidig skal løbe en ambitiøs reform i gang? - Det ændrer jo ikke på, at Rigsrevisionen så sent som i sidste uge pegede på, at der nogle steder har været en mildt sagt uhensigtsmæssig omgang med offentlige midler. Jeg tror aldrig, det er dårlig timing eller skidt at gøre sig selv den øvelse, at når det er offentlige penge, så gør man sig lige en ekstra tanke for at se, om de kan strække længere eller bruges bedre. Men hvad med de nye ting i reformen med talentpleje og så videre?

- Det er klart ... og det er også derfor, vi har afsat midler til eud-reformen, for der skal ske en opgradering. Men kommer vi derhen, hvor 25 procent af en ungdomsårgang tager en eud i 2020 og 30 procent i 2025, så kommer der en helt anden økonomi på området, for størstedelen af bevillingen er jo taxameterdrevet - og aktivitets-taxameterdrevet vel at mærke. Inklusion skal tænkes bredt

Ellen Trane Nørby har talt meget om, at inklusionen i folkeskolen måske er gået for vidt, og at hun vil se opmærksomt på det. Selv om hun mener, at situationen er anderledes på ungdomsuddannelserne, så er hun opmærksom på, at det også der kan være gået for vidt - især på eud. Så hun slår fast, at inklusionseftersynet skal tænkes bredt. Det er også vigtigt at se på, hvordan inklusionen er i daginstitutioner. - Børn starter jo ikke med at have inklusionsudfordringer den dag, de starter i skole. Det starter tidligere. Lige så vel som det heller ikke nødvendigvis stopper efter niende klasse, når de går til gymnasiet, på eud, eller hvor de nu går hen. - Der er ingen tvivl om, at der en gruppe unge, som har udfordringer ud over faglig læring, og som der skal tages godt hånd om. Og jo før, jo bedre får de det. Så inklusionseftersynet børe have et bredt sigte. Problemerne – også de faglige – vokser sig store, hvis de ikke får den rette opbakning undervejs. Det vil sige, at kan

En række børnepsykologer og forskere siger, at når tallet er gået i stå, er det nok ikke, fordi der mangler initiativer, men måske fordi det er et naturligt tal. (OM 95 PROCENT-MÅLSÆTNINGEN)

vi få det styrket både i daginstitutioner og i folkeskolen, så tror jeg også, at vi får bedre rustede unge ud i den anden ende. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men de kommuner, der har arbejdet meget målbevidst med inklusion, har markant færre problemer, fordi de unge får nogle redskaber til selv at håndtere noget af det. Vi kan ikke rydde alle sten af vejen, men vi kan være med til at give dem nogle redskaber, så de kan takle problemerne, hvad enten det er aggressivitet, frustration eller andet. Det kræver gode overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelser. Er det noget, du vil se på? For det fungerer måske helt tilfredsstillende i øjeblikket ... - Det gør det ikke! Så ja, det skal der kigges på. Det er også noget af det, ekspertudvalget skal kigge på. De kommuner, der har turdet at lægge alt fra 10. klasse til eud-10. på en erhvervsskole eller i et ungdomsuddannelsesmiljø har fået nogle helt andre resultater end de institutioner, der ser 10. klasse som en afslutning på folkeskolen. Det er en vigtig lære at tage med. Det er kommunerne, der driver folkeskolen, men meningen er ikke, at vi skal have kasseopdelte systemer. Målet er, at vi skal have en mere smidig overgang. Særligt for de unge, som er mindst afklarede, har det altså en effekt at komme ind i et andet miljø: Man bliver set af nogle andre lærere, der ikke putter en ind i den rolle, man har fået siden børnehaveklassen, hvor man har fået stemplet som ham, der er på tværs. Måske skal man blot have at vide, at "Nu stopper du!" fra kammeraterne. Ministeren banker i bordet, mens hun siger det. - Andre gange skal man have et klap på skulderen, for det har man behov for for at kunne fungere. Så jeg er stor tilhænger af, at det ikke er afslutningen af en folkeskole, men starten på en ungdomsuddannelse. Derfor tror jeg, der er meget perspektiv i, hvor man placerer sine 10. klasser og sine eud-10'er og i det hele taget tænker det sammen og tænker brobygning ind i udskolingen. Den åbne skole handler jo ikke kun om virksomheder og kulturinstitutioner i lokalområdet, men også om brobygning til ungdomsuddannelser

- ikke mindst for den gruppe, som lærer bedre, hvis det er anvendelsesorienteret. Klar fremtid for AMU

Vi springer til noget helt andet i denne tour de force rundt i uddannelsessystemet, for AMU styrtbløder og har i årevis forsøgt at råbe politikerne op. Nu er det så slemt, at hvis ikke der sker noget meget snart, så må nogle dreje nøglen om. Den nye undervisningsminister henviser til, at det "i høj grad" kommer til at indgå i de kommende trepartsforhandlinger. Hun kan dog ikke sige, om der er en takstreform på vej. - Men jeg kan sige, at mange af parterne har peget på, at det vil være et oplagt emne at diskutere i fællesskab. Der er det jo ikke mig, der sidder for bordenden. Men man bliver nødt til at diskutere, hvordan AMU-kurserne også er med til at understøtte den vækst, der er regionalt og nogle steder er eksplosiv. Så man skal være mere brancheorienteret og turde indrette sig mere i retning af både at være virksomhedsforlagt og i højere grad også se på, at det godt kan være, at der også kan være brug for en pop up-uddannelse, som jeg hørte nogen kalde det. Ser du en fremtid for AMU? Eller er den på vej til at blive lukket? - Nej! Jeg ser en klar fremtid for AMU. Men jeg tror, man med fordel kan se på, hvordan man bliver den raske dreng i klassen, der kan være med til at styrke den regionale vækst ... Lærere skal byde sig til

Ellen Trane Nørby gav i forbindelse med sin udnævnelse udtryk for, at hun vil samarbejde med lærerne. Mange lærere - og deres organisationer - synes, at samarbejde var en mangelvare under den forrige undervisningsminister. Så vi beder den nye minister om at definere det kommende samarbejde. - Det betyder, at man kan byde sig til. Alle de besøg, jeg har haft på institutioner rundt omkring, der har jeg talt med både ledere og elever og lærere - og sådan set også haft rigtig gode møder med lærernes organisationer. Det tror jeg er vigtigt, for der ligger jo den menneskelige kapital, der gør, at vores uddannelsesinsti-

Jeg synes, der er mange, der fortæller mig, at der er alt for mange tilbud. Så mange, at de ikke kan finde rundt i det. Og de, der skal hjælpe dem, kan ikke selv navigere rundt i det. (OM DE UNGE, DER IKKE FÅR UDDANNELSE)

tutioner ikke bare er uddannelsesinstitutioner, men reelt set har en merværdi at byde på. Vi ved også, at jo mere lokalt engagement, desto bedre resultater. Jeg vil i hvert fald som minister være med til at understøtte, at man kan skabe nogle stærkere lokale initiativer. - Det er mest relevant på folkeskoleområdet, hvor der meget har været een type. Hvad enten det er eud eller en af de øvrige ungdomsuddannelser, så har man jo tonet sin institution meget i forhold til det område, man ligger i, og samarbejdet ud fra det, hvorimod man på folkeskoleområdet måske har haft færre muligheder. Bag åbne døre

Ellen Trane Nørby er lidt mere klar i mælet, når det gælder samarbejde på det centrale plan. I hvert fald skal lærerne og deres organisationer ikke regne med at komme med i ekspertgrupper og udvalgsarbejde. - Det er ikke meningen, at ekspertgrupper skal sidde bag lukkede døre. Det er meningen, man skal inddrage erfaringer - herunder fra lærerside. Men man skal passe på, at man ikke får skabt fora, der er så store, fordi alle tror, de skal sidde omkring et bord og være repræsenteret, at man ikke kan få ordentlige resultater ud af det, fordi man har lavet kompromiser på det hele. Men det betyder jo ikke, at man ikke skal være inddraget. - Jeg kan godt forestille mig, at kompetente lærere også kan indgå. Det gælder så ikke det aktuelle udvalg om ungdomsuddannelserne, men det kan gælde andre udvalg. •

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

LÆRING ER EN RISIKABEL AFFÆRE

AF DORTHE PLECHINGER

Det giver mening at udvikle og efteruddanne lærere og ledere sammen i den daglige praksis, men det giver også store udfordringer. Sådan lyder erfaringerne fra projektet Udvikling af AVU, som netop er færdigt. og -lederne de nye og meget forskellige målgrupper på VUC, og hvordan håndterer man de nye og voksende krav bedst muligt? Det gør man blandt andet ved at efteruddanne lærere og ledere sammen – gennem den daglige praksis. Og skal man det, kræver det blandt andet åbenhed i forhold til ens egen undervisning og ledelse og til, at man kan lære noget andet. Det er nogle af erfaringerne fra kompetenceudviklingsprojektet Udvikling af AVU, som Uddannelsesforbundet og VUC-lederforeningen for et år siden fik sat i gang med penge fra Kompetencesekretariatet, som er de statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling. - Hele uddannelsessystemet står over for et paradigmeskifte, og den centrale udfordring for VUC er helt andre målgrupper, som blandt andet med eud-reformens krav og 95 procent-målsætningen ofte står med ryggen mod muren, sagde Lisbeth Pedersen, projektleder fra University College Lillebælt om baggrunden for projekt Udvikling af AVU, da hun og den anden projektleder, Hanne Nørlem fra University College Capital, fremlagde de foreløbige resultater på en konference i Odense i begyndelsen af september: Med så forandrede kursistgrupper og et stigende krav om undervisningsdifferentiering er det nødvendigt at udvikle tilsvarende læringsmiljøer, pædagogik og didaktik. HVORDAN TAKLER AVU-LÆRERNE

The hot snot

Tre VUC’er har været involveret i eksperimentariet for pædagogisk udviklingsar-

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

bejde. Og de har blandt andet brugt aktionslæring – eller ”the hot snot”, som Lisbeth Pedersen kaldte metoden. Det vil sige, at de har taget praktiske udfordringer op, der har "naget og plaget” i hverdagen, og forsøgt at finde en løsning på dem. Sammen. Der har været flere udfordringer i projektet. Blandt andet rent ledelsesmæssigt. Der er tale om højt kvalificerede videnmedarbejdere, der ofte bliver tændt mere af opgaven, faget og fagligheden end organisationen, sagde Lisbeth Pedersen. Vedkommende går derfor mindre op i hierarkiske positioner, for holdningen er ofte, at ”Det kan godt være, du leder her, men jeg har mit fag”: - At lede fagligt kompetente medarbejdere kræver en ledelsesform, der går på to ben: selvstyre og kontrol. Nærvær og fravær. Den balance er en udfordring, og det kræver rigtig meget kyndig dømmekraft, sagde Lisbeth Pedersen, men gjorde opmærksom på, at videnmedarbejdere ganske vist er krævende, men også indeholder en stor ressource. Derfor har projektet fokuseret på, hvordan ledere kan sætte denne store viden i spil, så det bidrager til endnu mere læring af kursisterne. Der er meget på spil

Fordi projektet har handlet om, hvordan man udvikler professionelle læringsfællesskaber med en høj grad af refleksion, har det også handlet om afprivatisering – af både lærere og lederes praksis. Og det er et meget sårbart punkt: - Som lærere har vi i mange år vænnet os til, at vi hver især er ansvarlige for 28 timers undervisning. Det er mig, der skal un-

dervise, mig, der skal planlægge. Og pludselig skal man arbejde sammen med nogen og have nogen til at observere ens undervisning, for at vi kan få data på, hvordan dét, man gør, virker. Det er et radikalt brud med den måde, man er socialiseret på som lærer, understregede Hanne Nørlem. - Men ledelsen skal også åbne op for deres ledelse. Når lærere og ledere skal arbejde sammen, sker der også en større viden om, hvad ledelse er. En anden gensidig udfordring har været, at voksne generelt – lærere, ledere, kursister – gerne vil lære noget. Bare ikke for meget. Læring kan være en risikabel affære; man risikerer, at man skal lave noget om – at man skal revidere sine forståelser, måske sine grundantagelser og fagprofessionelle etik. - Der er meget på spil her, som Lisbeth Pedersen sagde. Risky business

skitur 2016

Derfor har man arbejdet meget med begrebet passende forstyrrelser: Hvis man skal lære noget nyt, skal man forstyrres passende, ellers lukker man af. Vi åbner kun, hvis det giver mening. Vi siger også, at vi er lukket for anden fornuft end den, vi selv skaber. Så projektet har handlet om, hvordan man skaber mening, forståelse, læring og ikke mindst kompetenceudvikling sammen.

Det kræver, at man for eksempel ikke tror, man har patent på sandheden. - Man skal søge at forstå, hvad det er for mening, vi skal udvikle sammen, og hvad det har af nytteværdi for deltagerne. Voksne mennesker har, når vi skal lære noget, et ønske om, at det skal flytte noget i vores praksis – ellers har det ingen nytteværdi, sagde hun blandt andet. Men projektets altoverskyggende konklusion er, at det giver bedst mening, at de to grupper – lærere og ledere – udvikler sig sammen i stedet for hver for sig og meget gerne i den daglige praksis. Og selv om et års projekt er utroligt lidt i forhold til de store processer, der skal til for at udvikle avu, og at det derfor er ”risky business” at komme med et bud, er læringsudviklingsprojekter mellem lærere og ledere vejen frem, lød det fra de to projektledere: - Og det, vi bliver bedømt på eksternt, er, om vi leverer varen. Ellers bliver vi lukket. Derfor er kardinalspørgsmålet også, hvordan vi kan blive endnu dygtigere til hver for sig og sammen at skabe læring for kursisterne, og hvad de organisatoriske betingelser skal være, for at det kan ske. • Læs i næste nummer, hvad lærere og ledere selv siger om projektet.

grupperejsen begynder på www.unitasrejser.dk

NYHED! Skiom råde Maniv

a i It

”

alien med ophol Prisen inkluder d på Chalet Man er transport i la iva ngtursbus fra D i flersengsvære anmark - Maniv lser, halvpensio a t/ r, n, 3 4 rejsegarantifond overnatninger dage alpin skile je, 4 dage liftkor en t samt bidrag til Pris fra kun kr . 3.195 pr. pers on v. 50 person er

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

e, at jeg Jeg tror faktisk ikk levet bedre op r ha e nogensind tur die betjening af en stu

d Kondrup, Forstander Ole Conra Efterskole ts Slo ve ha Ryd

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

SIG DIN MENING PÅ FACEBOOK www.facebook.com/uddannelsesforbundet

Bland dig i debatten og sig din mening om uddannelsespolitikken, pædagogikken, lærernes arbejdsvilkår eller andet relevant på Uddannelsesforbundets Facebook-side. Her får du også nyheder fra vores verden og omegn. Gik du glip af … Facebook-debat om overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelser

Uddannelsesforbundet er med i undervisningsministerens hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, som skal komme med konkrete forslag til bedre udskoling fra folkeskolen og dermed bedre overgange til ungdomsuddannelserne. Pluk fra batten på Uddannelsesforbundets Facebook-side i den anledning: Man kunne jo så passende kigge på det hele og overveje, om man kunne indføre et niveau, der er lavere end i dag. Der kommer mange unge, som ikke kan følge med på basisniveau, fordi de ikke har haft det basale i folkeskolen af forskellige årsager. - Susanne Kristensen

Man kunne jo starte med en ordentlig UU-vejledning. Den er efterhånden skåret ned til ingenting, og opgaverne er blevet pålagt udskolingslærerne - uden nogen form for efteruddannelse. Se, det er kvalitet og god rådgivning! - Thomas Roy Larsen

Husk de uformelle uddannelser produktionsskolen, ungdomsskolen, oplysningsforbund og daghøjskoler. Disse skoler er rigtig gode til at møde de unge i øjenhøjde. - Leif Mikkelsen

Følg Uddannelsesforbundet på Facebook: facebook.com/Uddannelsesforbundet

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

DEBAT

Fleksibilitet skudt årtier tilbage

Udtalelse

Fuld tilstedeværelse i 37 timer per uge. Jeg ved såmænd ikke, hvad ledelsen tror, den får ud af det. Den tror måske på fuld kontrol over, hvad medarbejderne laver. Ledelsen tror måske, at der arbejdes optimalt når medarbejderne er på pladsen i 7,4 timer per hverdag, 37 timer per uge, hverken mindre eller mere. Det minder om en fabriksarbejder, der skærer sildefileter ud og putter i glas. Fleksibiliteten er skudt adskillige årtier tilbage og måske helt mod noget, der kan ligne diktaturstater. Hjemmearbejde og weekendarbejde er totalt forbudt, og det bevirker, at en del arbejde ikke kan udføres. For eksempel kan censorater til naboskoler ikke lade sig gøre, hvis forberedelsen ikke kan afvikles inden for ”normal arbejdstid”. Samtidig er vi en del lærere, der sidder og stirrer lidt tomt ud i luften efter en lang undervisningsdag, slapper af, prøver at forberede næste dag, og egentlig kun venter på at kunne slukke for tidsregistreringen og gå hjem. Gå hjem for at fjerne alt lærerarbejdet i hovedet? Nej, det kan jeg ikke. I gamle dage var det netop hjemme efter undervisning, at der virkeligt blev forberedt. Tja, en rigtig lærer har aldrig fri! Nu må næste morgen starte forberedelsen igen. Hvad? Jeg kan ikke la’ vær’. Jeg er faglærer - også 24 timer i døgnet! Jeg har respekt for de kolleger, der egentlig ønsker et lærerjob fra 8:00 til 15:24, men hvorfor skal det gå ud over mig og ligesindede? Det forunderlige er, at flere og flere skoler erkender problemet og går bort fra fuld tilstedeværelse. Samtidig kan jeg opleve, at mange kolleger flygter til andre job, og det er sørgeligt, at der forsvinder dygtige lærere med undervisningserfaring. Hvad koster det for skolen at ansætte en ny erhvervsskolelærer?

Uddannelsesforbundets Lærerforening ved Københavns Tekniske Skole udtaler fra sin generalforsamling den 23. september 2015 bekymring over, at et stigende pres på lærernes arbejdstid vil medføre nedslidning og dalende kvalitet i uddannelserne. Vi har på KTS hidtil gennem dialog med ledelsen undgået de værste følger af den omlægning af arbejdstidsreglerne, der var en følge af det berygtede lovindgreb i overenskomstforhandlingerne i 2013, men nu mærker vi et øget pres for at få den enkelte lærer til at levere flere undervisningslektioner, uden at der gives den nødvendige tid til forberedelse. Presset er stort både i fag, hvor en hastig teknologisk udvikling kræver en stor indsats af lærerne for at være opdaterede, og på områder, hvor en ændret elevsammensætning og sammenlægning af hold med forskellige specialer kræver nye pædagogiske tiltag og en undervisningsdifferentiering, der strækkes til det yderste. Den netop igangsatte reform af erhvervsuddannelserne har medført, at der mangler lærere i almene fag som dansk og engelsk. I den forbindelse oplever vi, at lærere i håndværksfagene presses til at varetage denne undervisning uden at være uddannet til det. Situationen forværres af, at der som følge af en uigennemtænkt anvendelse af begrebet New Public Management i stigende grad ansættes ledere uden den nødvendige pædagogiske baggrund og indsigt i de fag, hvis uddannelser de skal lede. Vi medvirker gerne til effektiviseringer af skolens drift, men de skal gennemføres i dialog med de ansatte. Hvis man som nu prøver at indkassere en økonomisk rationaliseringsgevinst, inden der er skabt nye, mere effektive arbejdsgange og dermed en mindskelse af arbejdsbyrden, vil resultatet blive forringede uddannelser og nedslidte lærere, der må tage fritiden til hjælp for bare at være nogenlunde forberedte til deres undervisning. Derfor opfordrer vi skolens ledelse til at styrke dialogen med de ansatte om skolens udvikling. Vi har i den forbindelse store forventninger til det løft i lærernes uddannelsesniveau, der er et led i reformen af erhvervsuddannelserne. På KTS skal omkring 150 lærere have pædagogisk efteruddannelse på diplomniveau svarende til 10 ECTS-point eller seks ugers heltidsstudium. Her er en lejlighed til i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere at finde løsninger, der gør, at vi kan ”work smarter, not harder” og på den måde imødekomme samfundets krav til vore uddannelser og den økonomiske ramme omkring dem. I den forbindelse vil generalforsamlingen sende en særlig tak til foreningens afgående formand og fællestillidsrepræsentant Arne Christensen for en stor indsats for erhvervsskolelærernes uddannelse og på mange andre områder, både lokalt og på landsplan, gennem de seneste mange år.

Søren Herthoni Hansen EUC Sjælland

Hjemmearbejde er forbudt Jeg har arbejdet ulovligt - igen. Jeg har arbejdet hjemme uden tilladelse, men jeg har ikke snydt med timer, og jeg har registeret medgået tid. Måske opdager kontrollen, og måske bliver jeg fyret? Jeg har igen været nødt til at anvende mit private bibliotek for at kunne udføre mit arbejde som lærer. Denne gang handler det om undervisning af GF2 elektriker i fysik. Jeg kan ikke finde noget nyt materiale, der dækker emnerne. Enten er det på for lavt niveau eller på et for højt niveau, men mine gamle slidte annaler er stadig anvendelige, heldigvis. Søren Herthoni Hansen EUC Sjælland

Poul-Henning Laursen faglærer og tillidsrepræsentant på vegne af Uddannelsesforbundets Lærerforening ved Københavns Tekniske Skole

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

ANMELDELSER Redaktionen har modtaget følgende bøger. Nogle af dem vil blive anmeldt i kommende numre af Uddannelsesbladet.

TYRKIET 1923-2013 - fra Atatürk til Erdogan

FAGBØGER

Mens denne anmeldelse skrives, melder radioen om nye tyrkiske flyangreb ind over grænsen til Syrien, hvor man også rammer kurdiske landsbyer! Mere relevant kan indholdet af denne bog ikke være... Samtidig skal man ikke ret langt ind i bogen for at erfare forfatternes klare holdning til politisk betændte emner som armenernes skæbne og de kurdiske spørgsmål. I årtier har vi i hele Vesteuropa diskuteret, om Tyrkiet er en del af Europa eller Asien, om landet tilhører den vestlige verden eller de asiatiske kulturer - og ikke mindst, om Tyrkiet skal optages i EU. Kritikerne af det moderne Tyrkiet har bl.a. understreget de efter nogles mening voldsomme kulturforskelle mellem Vesteuropa og de fjerne tyrkiske provinser, de problematiske forhold med menneskerettigheder og frihedsrettigheder - og ikke mindst det omstridte folkemord på armenere og den langvarige konflikt med kurderne. Omvendt har mange vesterlændinge i de senere år oplevet det moderne Tyrkiets nye ansigter : de omfattende ferieområder med moderne hoteller og den enorme metropol i form af Istanbul med talrige kulturhistoriske attraktioner og fascinerende historie. Bogen her giver et langt mere nuanceret billede af Tyrkiet, end vi er vant til i andre gængse fremstillinger. Dermed udfylder bogen et stort savn: Vi har manglet en bog med en grundig fremstilling på et niveau passende for vore ungdomsuddannelser. Første kapitel giver en glimrende klar og overskuelig gennemgang af landets historie fra oprettelsen af republikken i 1923 til i dag. Her kan vore elever få et grundigt indblik i den tyrkiske statsideologi kemalismen, afskaffelsen af sharia og indførelse af sekularisme. Dernæst et grundigt kapitel om demokratiets udvikling i skyggen af de hyppige militærkup - med mange gode og spændende eksempler. De følgende om samfundet mellem landsbykultur og vestlig storbykultur, om islam og sekularisering og om den største religiøse minoritet, alevierne kunne gerne have være længere og med flere kilder og billeder. Bogens sjette kapitel om kurderne er blandt bogens bedste og tungeste, her får man både detaljer og oversigter, både individets og gruppens skæbne. Alt for kort virker kapitlet om Tyrkiets forhold til EU til gengæld. Her savner denne

VIDENSKABSTEORI. En indføring for praktikere

Af Jens Guldager. Akademisk 2015. 208 s. 300 kr. DIAGNOSER. Perspektiver, kritik og diskussion

Af Svend Brinkmann & Anders Petersen, red. Klim 2015. 392 s. 299,95 kr. SAMFUNDSSTATISTIK 2015 – med den digitale håndbog

Af Henrik Arbo-Bähr m.fl., red. Columbus 2015. 160 s. 108 kr. SVÆRT BARN HAR MANGE NAVNE

Af Camilla Louise Johnson. Gyldendal 2015. 312 s. 299,95 kr. ROLLESPIL

Af Matthijs Holter & Ole Peder Giæver. Turbine 2015. 62 s. 249,95 kr. KUNSTEN AT TEGNE

Turbine 2015. 239 s. 299,95 kr. AUTONOM PUSHER MENTOR. Portræt af Søren Lerche

Af Ulrik Dahlin. Gyldendal 2015. 276 s. 299,95 kr. FAGDIDAKTIK I SAMFUNDSFAG

Af Torben Spanget Christensen, red. Frydenlund 2015. 190 s. 249 kr. UNDERDANMARKS JÆGERSOLDATER. Om at hjælpe brændte børn til at bryde mønsteret

Af Lisbeth Zornig Andersen m.fl. Gyldendal 2015. 240 s. 299,95 kr. VEJE TIL MERE CHANCELIGHED I UDDANNELSE

Af Karin Løvenskjold Svejgaard & Anne Lund. Professionshøjskolen Metropol 2015. 130 s. Pris ikke opgivet SKØNLITTERATUR GENERATION A. Unge

Af Nikolaj Theil. Turbine 2015. 222 s. 269,95 kr. FLYD SOM EN SOMMERFUGL, STIK SOM EN BI. Unge

Af Elin Nilsson. Turbine 2015. 260 s. 279,95 kr. PAMPA BLUES. Unge

Af Rolf Lappert. Turbine 2015. 277 s. 279,95 kr. JEG BLOGGER DIG VÆK! Unge

Af Agnes Hammer. Turbine 2015. 170 s. 249,95 kr. TAVS. Børn og unge

Af Harald Nortun. Turbine 2015. 212 s. 269,95 kr. FORTÆL MIG OM KÆRLIGHEDEN. Unge

Af Beate Teresa Hanika. Turbine 2015. 152 s. 249,95 kr. BANKRØVERIET. Emil Wern detektiv. Børn

Af Anna Jansson. Turbine 2015. 86 s. 249,95 kr.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

Af Deniz B. Serinci & Serdal Benli. Frydenlund 2013. 112 s. 129 kr.

anmelder flere nøgletal om varesamhandelen mellem EU og Tyrkiet og egentlige analyser af argumenterne for og imod landets optagelse i EU. Blandt bogens absolut bedste kapitler hører det sidste om landets rolle i Mellemøsten. Her viser de to forfattere stort overblik både over de historiske forhold og over de aktuelle, ofte modsatrettede analyser. Endelig slutter bogen med en aldeles glimrende liste: Hvem er hvem? plus et meget anvendeligt kronologisk overblik. Litteraturlisten er lidt usædvanlig, derved at den rummer både bøger, artikler, tv- og web-henvisninger. Godt gjort! De fleste kapitler og afsnit er korte og skrevet i et klart og enkelt letforståeligt sprog. Hertil kommer en lang række glimrende fotografier - ofte meget gamle. Men en del billeder er ganske enkelt for gnattede - fx s. 28, 65 og 72. De små størrelser kan gå an ved portrætter, men altså ikke med en større flok soldater eller demonstranter. Man kan jo intet se! Bogen er oprindeligt skrevet til undervisning i faget historie eller i undervisningsfag i relation hertil. Det spændende indhold med de klare (politiske) holdninger vil klart kunne give elever og studerende et langt bedre og detaljeret indblik i dette fjerne (og med fly dog så nære) lands historie og moderne udvikling. Bogen kan med omtanke bruges på alle vore ungdomsuddannelser, på avu, KVU, stx m.fl. Og står der Tyrkiet på næste års studietur, er denne bog ganske enkelt et must! Ole Fournais HF & VUC - målgrupper, pædagogik og udvikling

Af Gunna Funder Hansen m.fl., red. Dansklærerforeningen/Systime 2014. 256 s. 296 kr. Også som iBog m/video, skemaer mv. Denne bog er en samling af fjorten artikler, der giver kvalificerede bud på at møde pædagogiske og politiske udfordringer i voksenundervisningen anno 2015. Ifølge denne bog har VUC knap 31.000 årskursister og mere end 110.000 deltagere. VUC udbyder basal og kompetencegivende uddannelse til voksne og udgør derfor en særdeles vigtig faktor i dansk uddannelsespolitik. I disse år står VUC over for helt nye pædagogiske udfordringer. For eksempel udgør 80 % af kursisterne nu unge under 30 år. Traditionelt blev voksenundervisning først og fremmest søgt af voksne – ofte med dårlige skoleerfaringer – der havde været ude i arbejdslivet i

flere år. Der er også etableret flere forskellige tilbud i voksenundervisningen, og heldigvis indledes bogen med en oversigt over, hvad de mange bogstaver dækker: VUC, OBU, IKV m.fl. HF og VUC henvender sig til undervisere af kursister med denne nye målgruppe. De fjorten artikler kommer vidt omkring. Til illustration kan nævnes kapitler om Klasseledelse på nye betingelser, Faglig læsning og skriftlighed, Motivationskrise, Ordblindeundervisning og FVU. Alt i alt er bogen en oplagt guide for undervisere. Hvert kapitel indledes med en kort introduktion, så den travle læser hurtigt kan danne sig et overblik over indholdet. Ved afslutningen af hver artikel er der desuden en fin opsamling af stoffet. Der er god grund til at fremhæve specielt bogens sidste artikel, der omhandler Inklusion – hvilke typer logikker er der på spil? Efter at have fremlagt, diskuteret og opstillet konkrete ideer til undervisning afslutter redaktørerne med denne artikel, der går lige i flæsket på flere af nutidens store og komplekse udfordringer: Får det politiske krav om, at flest mulige af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, betydning for undervisningens faglige niveau? Kan man være inkluderet fysisk uden at være det psykisk og socialt? Er al undervisning og uddannelse ikke på forhånd ekskluderende, eftersom der altid forudsættes bestemte forudsætninger og indsats? Når de politiske mål om inklusion i skole og uddannelse skal omsættes til praksis, bliver der ofte efterlyst brugbare metoder. Drejer det sig i virkeligheden om, at alle parter forsøger at unddrage sig ansvar? ”Inklusion er ikke bare noget, man gør/ikke-gør, men noget, der sker, opstår og konstrueres i praksis”. (s. 232) Sprog og begreber i teksterne er tilgængelige, og både diskussion og temaer er kendte og aktuelle uden for skolemiljøet. Og så får vi et pædagogisk begreb i dets rette sammenhæng: Håndholdt undervisningsmetode. Det var i hvert fald nyt for undertegnede, men ganske beskrivende. Som sagt i indledningen, vil denne bog gøre mægtig god fyldest som pædagogisk guide. Både fordi den forklarer begreber og nogle erfaringer fra virkeligheden. Den præsenterer nyt, samler op, diskuterer og trækker gamle, men gode ideer som Blooms Taksonomi og Læringsspiralen frem af glemslen, for herefter at produktudvikle dem på smukkeste vis. Artiklerne i HF og VUC kan med fuldt udbytte læses i tilfældig rækkefølge; det gjorde undertegnede. Men læs endelig dem alle sammen. Marianne Bindslev

FLIPPED LEARNING - vejen til engageret læring

Af Jonathan Bergmann & Aaron Sams. Turbine Akademisk 2015. 203 s. 299,95 kr. Flipped learning er en ny måde at organisere undervisning. Det hedder sig, at forholdet mellem kursusaktiviteter og lektier vendes om. Det vil sige, at instruktionen ikke foregår i klasserummet, men formidles uden for klassen: hjemme, via en video og tilgængelig over internettet. Videoen laves af klassens lærer. Det, der ellers var lektier – eller for den sags skyld alle mulige andre aktiviteter - foregår i klasserummet. De to begejstrede forfattere holder flipped learning op mod såkaldt traditionel undervisning, hvor en lærer formidler stoffet fra kateder til elever, der sidder i rækker. Tilegnelsen af enkelt huske- og forståelsesstof skal ikke foregå i klassen ifølge det nye koncept. Det fremhæves som en pointe, at tiden med eleverne skal bruges til (hvad forfatterne kalder) at analysere, at vurdere og at skabe. Min første reaktion på denne bogs mange sider var at være frygtelig udmattet, og jeg følte mig ligefrem lille og forkert. Uha! Den uskyldigt udseende bog kan give mig så stærke følelser, fordi den mest af alt ligner et altforløsende evangelium. Igen og igen kommer man til at læse om en lærer, der først kun praktiserede kedsommelig tavleundervisning, men efter en faglig og pædagogisk krise og en kortvarig anstrengelse genopstod læreren som en flipped-underviser, og straks var alt godt! At jeg ikke har flipped min undervisning for længst, fik mig til at føle mig så elendig. Parallellen til visse nyomvendte religiøse personer, der kan fortælle, at først levede de et udsvævende, syndigt liv, så blev de lykkeligvis vakt, og efter en indre kamp kom de til at leve et nyt og rent liv, er slående. Efter en stund at have følt mig lille og forkert, satte jeg et par kritiske briller på egen næse og genlæste. Ideen om flipped learning ligger i forlængelse af begreber om individualiseret læring under elevansvar. Disse begreber videreføres kritikløst. Bogens forfattere gør sig det alt for nemt, når de hele tiden bruger en lærercentreret envejs-kommunikerende undervisning som kontrast til flipped undervisning. Så ærgrer det mig, at bogens cases er meget uhåndgribelige. Der berettes om lærere, der har brugt metoden i forskellige fag, men selvmodsigelserne kommer til at stå i kø. Især slår det mig, at flipped learning angiveligt skulle give eleverne både frihed og demokrati, men samtidig anbefales, at eleverne fører journal, hvor de selv

angiver, hvor mange læringsmål, de har nået i løbet af en dag. For mig er det det samme som at manipulere eleverne til at internalisere læringsmål. Det modsatte af, hvad jeg forstår ved demokrati. Om læringsmålene ikke bliver voldsomt forsimplede, når de skal listes op i et skema, berøres heller ikke. Der tales om, at eleverne skal pålægges ansvar for læringen. Her kunne det være interessant med en diskussion af, om dette flotte slagord ikke bare dækker over, at læreren tørrer formidlingsmæssige og pædagogiske problemer af på eleverne. Men bogen er overhovedet ikke på sådan et refleksionsniveau. Hvad man egentlig laver, når man i klassen skal ”analysere, vurdere og skabe”, hører vi desværre heller ikke meget konkret om. Over hele undervisningssystemet lægges et stadig større pres i disse år. Optimering er det store ord. Mere progression for færre penge, lyder det fra politikerne. Derfor får vi nu bøger som denne, der udelukkende handler om effektivisering af undervisningen. Desværre er effektiviseringen oftest blind. Spørgsmål om, hvad der skal læres og hvorfor, er på vej ud. De nye spørgsmål handler kun om, hvordan undervisningen effektiviseres, og hvordan læringen yderligere kan individualiseres. Om selve metoden flipped learning har gode kvaliteter, skal jeg ikke tage stilling til her. Men bogen Flipped Learning er desværre et kritikløst udtryk for den både naive og kyniske bølge af quick fixpædagogik, der overvælder uddannelsesinstitutionerne i disse år. Det kan gøre det udmattende at være underviser. Steen Gottlieb KOORDINERING, KVALITETSSIKRING OG DOKUMENTATION

Af Jean Hagstrøm, red. Munksgaard 2013. 240 s. 295 kr. Forlaget Munksgaard har lanceret en serie på i alt seks bøger til socialog sundhedsuddannelserne med en bog til hvert fag, således som fagene er beskrevet i den nye uddannelsesordning fra 2013. Denne bog om koordinering, kvalitetssikring og dokumentation er tænkt som rammen for det samlede arbejde som socialog sundhedsassistent, idet forfatterne fremhæver, at disse fagområder både binder uddannelsen sammen og rummer det, der angiver, hvilke vilkår man arbejder under. Den (for) lange titel antyder det brede emneområde, som uddybes i følgende vældig gode kapitler: Etik og kvalitetssikring; Autoriseret sundhedsperson; Lovgiving; Indgreb i selvbestemmelsesretten; Sammenhængende

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

ANMELDELSER patientforløb; Kvalitetssikring; Dokumentation; Ledelse og ledelsesteorier; Kulturen på arbejdspladsen; Voldspolitik og kriseberedskab; Velfærdsteknologi og innovation. De korte kapitler er alle let læselige, og de naturlige fremmedord og fagudtryk er yderst pædagogisk forklaret. Selve layoutet er tiltalende med tydelige farveforskelle og tynde streger omkring de forskellige tekststykker. Desuden findes rundt i bogen en række ikoner med forskellig betydning som fx henvisning til andre bøger i serien, en refleksionsopgave, en faktaboks, en case - eller en opsamling. Teksterne er ledsaget af talrige illustrationer - fotografier, tegninger og figurer, som alle virker meget velvalgte og indgår maget naturligt i sammenhængen. Det hele virker særdeles vel gennemtænkt og tyder på stor erfaring hos forfatterne. Selv svære og yderst komplicerede emner bliver grundigt forklaret og beskrevet i velstrukturerede formuleringer. Desuden har bogen en særlig kvalitet, idet den giver et tværgående perspektiv, som er med til at bygge bro mellem de forskellige fag i uddannelsen. Med de mange emneområder får eleven muligheden for at udvikle sine faglige og personlige kompetencer, således at man kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre fagfolk i sundhedssektoren. Forlagets koncept for denne serie er, at til hver papirbog findes også en i-bog med en masse ekstra muligheder og opgaver: den samme tekst som i papirbogen, egen notesbog, digital søgefunktion, lydfiler, quizzer og opgaver, oversigter ved særlige fokusområder samt interne links og til supplerende viden. Alt i alt en glimrende fagbog til et indtil nu lidt underforsynet uddannelsesområde og forlaget fortjener megen ros for dette initiativ. En enkelt, men alligevel meget alvorlig anke skal dog nævnes: Det er absolut god tone, at man i slutningen af hvert kapitel både har en liste med overskriften Hvis du vil vide mere - og lige efter en liste med referencer. Men det virker helt og aldeles overflødigt, ja, næsten meningsløst eller latterligt, at de indeholder stort set det samme! Kapitel for kapitel rummer disse hver for sig udmærkede lister næsten det samme både i form af litteratur, hjemmesider og love/bekendtgørelser. Her burde forfatterne have fået bedre vejledning fra forlaget; dette er bare ikke godt nok! Bortset herfra kan bogen anbefales på det varmeste. Ole Fournais

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

VANDETS VOGTER

Af Emmi Itäranta. Turbine 2015. 312 s. 299,95 kr. Vandets vogter er på mange måder en usædvanlig ungdomsbog. Science-fiction og fantasybøger har som bekendt appelleret stærkt til den læsende ungdom i mange år. Både den rigtig velskrevne roman, den mindre lødige og tegneserien. Her får vi så en bog, der har alt, hvad man kan ønske – både som ung læser og som voksen vejleder og lærer, der kigger med over skulderen. Vandets vogter er særdeles velskrevet med en spændende og veldisponeret handling. Clouet er stærkt, politisk og relevant, ”en hård overlevelseskamp (i en fremtidsverden) med mangel på alt – ikke mindst den allervigtigste næringskilde: vand” (citat fra forlagets pressemeddelelse). Handlingens univers er henlagt til en skræmmende fremtid, hvor den globale opvarmning er endt med en total katastrofe. Alle ressourcer er meget knappe og stort set al den tekniske viden, vi kender i dag, er gået tabt. Et hensynsløst overforbrug har sammen med store naturkatastrofer kastet menneskene ud i en krævende overlevelseskamp. Som i de fleste gode fortællinger er der en hovedperson og en handling, som læseren kan identificere sig med. Her er det den 20-årige Noria, der lever i en lille landsby højt mod nord i Den Skandinaviske Union. Hun bor sammen med sin far og mor. Faren er temester, og Noria er for tiden under oplæring i dette ærefulde erhverv. I dette fremtidssamfund tilbedes og respekteres vandet med en traditionel teceremoni. Der er knaphed på vandreserver. Vandet tildeles borgerne i afmålte portioner, og ulovlig besiddelse straffes hårdt. Det politiske system er totalitært, og hæren slår nådesløst ned på dem, der snyder med tildeling af vand. Beboernes huse får påmalet det frygtede cirkelsymbol malet på hoveddøren. Synderne brændemærkes således for livet og tørster langsomt ihjel. Læseren følger Noria og hendes veninde Sanja, da de sammen udtænker en modig plan. De vil kæmpe for at redde landsbyen, hvor de bor. De kæmper hårdt for at finde frem til informationer om, hvor der stadig findes frodige områder med vand nok til alle. Forfatteren har benyttet sig af et usædvanligt sprog, selv om medierne ofte serverer kernen i handlingen – ung piger med særlige talenter kæmper med allieret veninde mod en truende og uforstående omverden. De unge får en indsigt, der hjælper dem frem mod målet. Undervejs møder de forskellige benspænd og for-

hindringer, som de sammen overvinder. Læseoplevelsen bliver trods det helt usædvanlig, fordi historien aldrig bliver som en kliche, og sproget, den fortælles med, er fuld af sanselig substans. Et sigende citat fra Norias afgangseksamen som temester: ”Afgangseksamen var længere end en almindelig teceremoni. Ud over teen og kagerne hørte der også et let måltid til, og det kunne vare adskillige timer. Samtalen var ordknap. Jeg faldt ind i en hidtil ukendt, adstadig rytme af den slags, som man forestiller sig, at de druknede finder ind til, idet havet tager over og bærer vægten af deres lemmer”. (s. 133) Kan varmt anbefales. Marianne Bindslev POLITIK - kultur, konflikt og konsensus

Af Jesper Hjarsbæk. Columbus 2014. 205 s. 138,40 kr. "Demokratiet er den dårligste styreform, bortset fra alle de andre, som er blevet prøvet fra tid til anden." Med dette citat fra en tale af Winston Churchill i det britiske underhus 1947 fanger forfatteren, Jesper Hjarsbæk, mange elementer i denne på alle måder gedigne fagbog. Hjarsbæk forsøger at forene to af samfundsfagets kernestofområder: politik og sociologi. Det kan også formuleres således, at politisk sociologi er den del af sociologien, som undersøger og analyserer relationerne mellem politik og samfund altså placerer politik i samfundsmæssig sammenhæng ved at analysere relationerne mellem sociale og politiske strukturer, institutioner og adfærd. Med følgende kapitler kommer bogen grundigt omkring de vigtige stofområder: magt i demokratiet, det politiske system, politisk deltagelse, moderne politik, medierne i det politiske spil, politisk kultur samt legitimitet og politisk stabilitet. Gennem alle emner præges bogen af et letlæseligt og letforståeligt sprog og ikke mindst af nogle letforståelige forklaringer. Det gør bogen yderst anvendelig for dens målgrupper, som er ungdomsuddannelserne. De gode tekster ledsages af meget velvalgte fotos af nyere politikere som fx John M. Keynes og af gode tegninger af ældre politiske tænkere som John Locke og Adam Smith m.fl. Desuden præges bogen af de mange særdeles gode tabeller og figurer. De farvelagte figurer fremmer forståelsen hos de måske lidt svagere elever. Endelig har bogen - som næsten altid hos Columbus - et fint indeks, men henvisninger til litteratur findes kun på bogens hjemmeside. Det burde være taget med i papirudgaven!

En enkelt anke skal nævnes: Forfatteren er uden tvivl en meget erfaren underviser og bruger derfor naturligt nok et par velvalgte landeeksempler i form af de for vore elever letgenkendelige lande som Storbritannien, Tyskland og USA. Men kunne man ikke i en undervisningsbog som denne også inddrage lande som Rusland og Kina, som begge i langt højere grad er blevet en hyppig del af vores hverdag? Summa summarum: en yderst anvendelig bog på mange undervisningsniveauer som fx hf, avu, htx, stx og KVU. Den bør købes til alle skoler med uddannelse på sådanne niveauer. Ole Fournais HISTORIE I BRUG - fra historieskabt til historieskabende

Af Winnie Færk & Jan Horn Petersen. Frydenlund 2013. 147 s. 169 kr. Gennem mange år har vi - forældre, skole og samfund - hævdet, at vore børn og unge bliver mere og mere historieløse. Der er jo nok noget om snakken, men hvor ofte forholder vi os til årsagerne hertil? Kan det måske skyldes, at mange af vore historiske fremstillinger bygger

på vore traditionelle bøger og materialer - for længst ude af trit med nutiden? Denne glimrende bog er et særdeles godt bud på, hvordan man muligvis kan gøre unge mere interesserede i begrebet historie. Bogens læsere provokeres fra begyndelsen via kontante udsagn som: Hvad er historie? Hvad er historisk metode? Hvordan bruger vi historie som individer, som samfund og som fag? Gennem hele bogen giver forfatterne en lang række glimrende eksempler til belysning af de opstillede spørgsmål - og hver gang giver de en række yderst overbevisende forklaringer. De letlæselige tekster ledsages af nogle ganske enkelt fremragende billeder - dette kunne andre forfattere og forlag lære noget af! Desuden rummer bogen adskillige gode og velgennemarbejdede opgaver, som fremhæves via de farvelagte blokke, så eleverne og de studerende er klare over, hvad der er fremstilling, og hvad der er opgaver. Godt pædagogisk fif! ogen indeholder disse meget gedigent gennemarbejdede kapitler: Historiebrug, Identitetsskabende historiebrug, Legitimerende historiebrug, Misbrug af historie, Underholdende historiebrug, Metodisk-kritisk historiebrug, Historiske forklaringer. Historiesyn, Littera-

turliste, Kildetekster og Stikord - de tre sidstnævnte ganske forbilledligt detaljerede. Bogens gennemgang af en række metodiske og historieteoretiske problemstillinger giver eleverne mulighed for at træne deres færdigheder i at udforme historiske projekter, bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk til de mange former for historiebrug i hverdagen, på skolen og i samfundet. På vore skoler vil vi kunne bruge bogens glimrende emner - helt eller delvist på adskillige niveauer som avu, hf, htx, kvu o.l. Men når alt dette meget positive om bogen er nævnt - og det skal det absolut - sidder man alligevel med en lille vigtig anke: Er bogens samlede tone for akademisk eller for akademiserende ? På trods af denne anke skal bogen dog anbefales på det varmeste - i omhyggeligt udvalgte sammenhænge. På et særligt punkt skal forlaget dog ubetinget have ros; Bogens omslag er ganske enkelt fremragende og appetitvækkende! Sådan kan det gøres. Ole Fournais

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595 pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495 Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595 Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995 London, 6 dage fra kun kr. 1.995 Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

NR_02_Uddannelsesbladet_178x111mm.indd 1

Studlieherleevejsrdeenr ti

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.” Kontakt: 86 20 77 80 | cabh@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

22-01-2015 10:24:45 UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

KURSER, MØDER M.M.

DTL Seniorer - Skolebesøg Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K

Skolebesøg for medlemmer af DTL Seniorer med ledsager

Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Tid: Sted: Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018. Du kan også sende en mail via hjemmesiden

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 1464 København K Tlf: 7010 0018

Torsdag den 19. november 2015 kl. 10.00. Roskilde Tekniske Skole, Sdr. Mellemvej 4, 4000 Roskilde

Program: 10.00 Velkomst, kaffe og brød 10.45 Rundvisning på skolen 12.30 Frokost og afslutning, hvor der fortælles om skolen og besvares spørgsmål Tilmelding: Senest søndag den 15. november 2015 kl. 18.00 til Bent Ousted Tlf. 4494 4938, mobil 2345 7240, baousted@hotmail.com

Mogens Larsen Tlf. 3026 3814 jetmog@gfnet.dk

På bestyrelsens vegne Mogens Larsen / Bent Ousted

Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

BLOKADE

MOD UCPLUS' SPROGCENTERVIRKSOMHED

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

Lærernes Centralorganisation har iværksat blokade over for UCplus' sprogcentervirksomhed i forlængelse af gentagne mislykkede forsøg siden primo 2012 på at opnå overenskomstdækning med UCplus. Blokaden omfatter samtlige medlemmer af LC's medlemsorganisationer - herunder Uddannelsesforbundet - og indebærer, at intet medlem må søge eller lade sig ansætte i stillinger ved UCplus. Blokaden trådte i kraft ved døgnets begyndelse den 10. juni 2014. Det samme gælder for Dansk Magisterforening og GL, som har iværksat sympatiblokader.

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

Annoncer i Uddannelsesbladet:

AC Annoncer · 86 28 03 15 · ac@ac-annoncer.dk

STILLINGER

Lærdansk Vordingborg søger undervisere i Dansk som Andetsprog Lærdansk Vordingborg slår dørene op for et helt nyt sprogcenter 1. januar 2016. Kan du gøre danskuddannelse for voksne udlændinge levende og relevant? Så har vi brug for dig og din pionerånd til vores nye afdeling, hvor vi bliver omkring 12 medarbejdere og 300 kursister.

Vi er

Lærdansk Fyn & Sjælland er en professionel uddannelsesinstitution, der tilbyder undervisning til flygtninge og familiesammenførte samt tilflyttere, som er i Danmark for at arbejde eller studere. Vi er i alt cirka 110 undervisere i Odense, Svendborg, Middelfart, Nyborg, Ringsted og Vordingborg.

Du er • • • •

Cand. mag. eller lærer med speciale i sprog En dygtig, målrettet og engageret underviser Fortrolig med brug af multimedier og IT i undervisningen Indvandrerlærer eller uddannet underviser i dansk som andetsprog for voksne (eller villig til at tage uddannelsen) • Gerne erfaren sprogcenterlærer.

Vi tilbyder

• Motiverede og spændende kursister fra store dele af verden • En udviklingsorienteret arbejdsplads • En stor vifte af moderne undervisningsmidler bundet sammen

af Google Apps for Education. • Gode kolleger, der hurtigt vil få dig til at finde dig til rette

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst med Lærernes Centralorganisation.

Ansøgning og videre proces

Ansøgningsfristen er den 16. november klokken 12.00. Samtaler foregår den 23. november i Ringsted. Send dit CV og en kortfattet, motiveret ansøgning via hjemmesiden www. laerdansk.dk/job. Bemærk, at vi kun modtager ansøgninger via vores online rekrutteringssystem og ikke via e-mail. Du finder flere oplysninger på vores hjemmeside www.laerdansk.dk eller ved at kontakte afdelingsleder Cecilie Sandbjerg på telefon 52 19 90 14 eller email cecilie.sandbjerg@adm.laerdansk.dk. Lærdansk er en del af Dansk Flygtningehjælp. Med 10.000 kursister og 400 medarbejdere fordelt på 15 skoler er vi landets største leverandør af danskuddannelse for voksne udlændinge, og Lærdansk er en vigtig del af Dansk Flygtningehjælps aktive arbejde for bedre integration.

Lærdansk

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

TRIVSELSPOLITIK GIVER IKKE GODT ARBEJDSMILJØ

Tage Søndergård Kristensen, professor emeritus var fra 1994-2008 forsker ved Arbejdsmiljøinstituttet (nu: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø), først som seniorforsker og siden 2000 som professor, dr.med. Siden pensioneringen i 2008 har han drevet den private konsulentvirksomhed Task-Consult. Blandt nyere opgaver er en håndbog i "Professionel kapital på gymnasieuddannelserne" for GL Den kan ses på gl.org. Desuden er han med i et forskningsprojekt om "Engagement eller mistillid i folkeskolen" finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Og i september i år holdt han oplæg om "Psykisk arbejdsmiljø på erhvervsskolerne - udfordringer og løsninger" på Uddannelsesforbundets TR-kursus for erhvervsskolelærere.

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø er - ud over de menneskelige konsekvenser - også dyrt for skolerne og for samfundet. Men hvis man for alvor skal ændre arbejdsmiljøet og skabe varige forbedringer, så er det ikke stress og trivsel, man skal fokusere på. Sådan lyder det overraskende budskab fra Tage Søndergård Kristensen, der er tidligere professor ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, og som har været med til at tegne forskningen i arbejdsmiljø både i Danmark og internationalt. A F M A R I E D I S S I N G S A N D A H L – F O TO : M I K K E L Ø S T E R G A A R D

med trivselspolitikken, der hænger på lærerværelset, er resultatet af en temadag to år tidligere. Den første uge, efter papiret blev hængt op, gik det godt med at huske det, men siden er de konkrete opfordringer til at mindske stress og forbedre trivslen blevet glemt. Og papiret hænger der nu mest som en hånlig påmindelse om tidligere tiders håb om forandring. De fleste kan nok genkende den karikerede historie om arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, som ikke er så ligetil som at udskifte asbesten i taget. Tidligere professor ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Tage Søndergård Kristensen, forklarer her, hvorfor det er tillid og retfærdighed i samarbejdet mellem ansatte og ledere, som er vejen til godt arbejdsmiljø. DET GULNEDE PAPIR

Hvad kan man som ganske almindelig lærer gøre for at forbedre arbejdsmiljøet på sin egen arbejdsplads? - Når vi snakker psykisk arbejdsmiljø, så gælder det, at ”vi er hinandens arbejdsmiljø”. Det betyder, at alle er en del af de andres arbejdsmiljø. Man kan ikke sidde og gemme sig nogen steder. Det betyder også, at det hele begynder forfra hver morgen. Når det gælder det psykiske arbejdsmiljø, er der altså ikke problemer, der er løst én gang for alle. Det er med andre ord sådan, at alle har et ansvar for et godt arbejdsmiljø. Men når det er sagt, så må det retfærdigvis tilføjes, at det er ledelsen, der

har det største ansvar, hvilket jo hænger uløseligt sammen med ledelsesretten. Det er ledelsen, der har mest at sige med hensyn til rammer og vilkår, og det er ledelsen, der har pligt til at gribe ind, når der forekommer mobning eller chikane. Hvordan forbedrer man det psykiske arbejdsmiljø? - Det har vist sig, at man ikke forbedrer det psykiske arbejdsmiljø ved at fokusere på trivsel, fravær, stress og den slags. Hvis der er en effekt af et trivselsprojekt, er den næsten altid meget kortvarig. Det hjælper heller ikke ret meget med handleplaner og politikker, som ser flotte ud på papiret, men som ikke ændrer noget ved dagligdagen. Sagt meget kort, så ved vi nu, at arbejdspladser med høj social kapital har et godt psykisk arbejdsmiljø. Så ved at fokusere på kerneopgaven - nemlig undervisning - og på tillid og retfærdighed vil man kunne forbedre det psykiske arbejdsmiljø på en varig og holdbar måde. Tilliden mellem ledelsen og de ansatte er i bund på mange skoler efter lov 409 og lockout. Èn ting er, at ledelserne skal være samarbejdsvillige, men hvad er dit råd til, hvordan lærergruppen kan være medvirkende til at genetablere tillid og samarbejde? - Tillid og samarbejde går begge veje. Så hvis ledelsen ønsker at etablere et samarbejde baseret på tillid og retfærdighed, så skal man naturligvis tage imod den frem-

strakte hånd. Men hvis ledelsen bygger på kontrol og mistillid, kan det jo være svært for lærerne at vise tillid. Hvorfor opleves det ofte som, at det psykiske arbejdsmiljø er det vanskeligste at ændre? - Som sagt ændrer man ikke det psykiske arbejdsmiljø én gang for alle. Det kræver stadig opmærksomhed. Man skal ikke tro, at det kan sammenlignes med det fysiske arbejdsmiljø, hvor man én gang for alle kan støjdæmpe eller fjerne skadelige stoffer. Der er mange, der kortlægger det psykiske arbejdsmiljø - i reglen ved hjælp af meget dårlige spørgeskemaer. Men det viser sig, at man sjældent handler konsekvent, når man har fået resultaterne. I de fleste tilfælde træder handleplanerne i stedet for handlingerne. I stedet for handleplaner er der brug for forpligtende beslutninger, klare mål og konsekvente handlinger. Hvad er konsekvenserne af et dårligt arbejdsmiljø på skolerne på længere sigt? - Dårligt psykisk arbejdsmiljø har tre konsekvenser: For det første lav trivsel, stress, højt fravær og personaleflugt blandt de ansatte. For det andet lav produktivitet og kvalitet, når vi ser på kerneopgaven. Og for det tredje lavere tilfredshed og trivsel blandt kursister og elever. Et dårligt arbejdsmiljø er derfor både dyrt for skolerne og for samfundet. •

UDDANNELSESBLADET 07 / 2015

magasinpost-SMP · ID NR. 42162