Uddannelsesbladet 8 2015 by Uddannelsesforbundet

UDDANNELSESBLADET #08 2015

Tema

MASSEFYRINGER Kristian Petersen er en af de 160 faglærere, der er blev fyret på erhvervsskolerne siden sommerferien især på grund af faldende elevtal. Men hvordan tackler man at blive fyret efter lang og tro tjeneste?

Ordene var store, kloge, sjove, kritiske, praktiske og advarende på Ord 15

Lærere fik over en million for lidt i løn FERIEBOLIGER 2016

Til grundforløb og hovedindgange på EUD/EUX

PÅ

Få fri adgang til ALLE iBøger® Systime giver alle undervisere og elever fri adgang til alle EUD og EUX-henvendte iBøger®. Prøveperioden løber frem til 1. januar 2016 og gælder kun EUD/EUX-afdelinger. Skriv til os på systime@systime.dk.

Se vores iBøger® på shop.systime.dk

erhvervsfag.systime.dk

idansk.systime.dk

engelskeud.systime.dk

afsc.systime.dk

eo.systime.dk

it-eud.systime.dk

plusfrabasistild.systime.dk

teknologieud.systime.dk

organisation.systime.dk

afseux.systime.dk

PÅ

itbeux .systime.dk

Se priser og licenser på shop.systime.dk

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

KORT NYT

af Lucas V. Engell

Hver sjette vil ikke have en ungdomsuddannelse om 10 år

DANSKE SKOLEELEVER HAR FLEST TIMER

I 2024 vil hver sjette ung ikke have anden uddannelse end folkeskolen. Omtrent 7620 af knap 50.000 folkeskoledimittender vil i 2024 ikke have andet på deres uddannelses-cv end prøven efter 9. eller 10. klasse. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som når frem til tallet på baggrund af elevernes karakteristika som for eksempel køn og etnisk herkomst og unges både tidligere og nuværende uddannelsesmønstre. I alt svarer andelen til hver sjette elev, som forlod folkeskolen i 2014. Samtidig fastslår AE, at antallet formentlig vil vokse de kommende år på grund af regeringens milliardbesparelser på ungdomsuddannelserne.

Danske skolelever har markant flere undervisningstimer i løbet af grundskolen end de øvrige 36 OECD-lande. OECDrapporten Education at a Glance viser, at danske skolelever har 10.040 obligatoriske undervisningstimer, mens gennemsnittet i OECD-landene er 7570 timer. Det er en forskel på 33 procent. Nummer to på listen er Australien, hvor skoleeleverne har 10.000 undervisningstimer i løbet af grundskolen. Både danske og australske skolebørn går dermed markant mere i skole end ungarske børn. Ungarn har nemlig kun 5553 undervisningstimer, hvilket er færrest af alle.

7. JANUAR er sidste frist for at søge støtte fra undervisningsministeriets udlodningsmidler (tipsog lotto-penge). Pengene fordeles i juni 2016. Man kan søge støtte til aktiviteter og nye tiltag inden for undervisning gennem projekttilskud. I 2016 prioriteres følgende temaer højst: - sprogstimulering og sproglig udvikling - it, digitale redskaber og medier - motion og bevægelse - alsidig udvikling, trivsel og inkluderende fællesskaber - lige muligheder for drenge og piger - styrket indsats for de fagligt udfordrede og de dygtige elever - didaktik i dagtilbud og uddannelse - globalisering, internationale forhold, nordisk samarbejde samt Grønland og Færøerne - temaspecifikke fag og emner. Læs mere på uvm.dk

Færrest lærlinge på sjælland Region Sjælland kan se frem til op mod 58.000 arbejdspladser, når der blandt andet skal opgraderes jernbaner, opføres ny storstrømsbro og bygges tunnel under Femern. Man risikerer dog, at der slet ikke er uddannede håndværkere nok i regionen, og det er til dels virksomhedernes egen skyld, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Sammenlignet med andre landsdele er sjællandske og københavnske virksomheder nemlig dårligst til at tage lærlinge. Mens 29 procent af virksomhederne i Nord- og Vestjylland tager lærlinge, gælder det kun for 23,7 procent af de østsjællandske virksomheder og 25,6 procent af de syd- og vestsjællandske virksomheder. Kun virksomheder med mindst fire ansatte og mindst én faglært er med i analysen. I København er det kun 19,7 procent af virksomhederne, der tager lærlinge.

SIDSTE:

Erhvervsskoler slipper for besparelser På grund af eud-reformen bliver erhvervsskolerne ikke ramt af finanslovens besparelser på samme måde som de øvrige ungdomsuddannelser i 2016. Skolerne skal ganske vist spare de samme to procent til omprioriteringspuljen, som de øvrige skoleformer, men samtidig får området cirka 150 millioner kroner retur til at føre eud-reformen ud i livet. Og det svarer nogenlunde til de to procent. Det er et resultat af det politiforlig, som regeringen har indgået med en række partier i Folketinget. Politiaftalen skal delvis finansieres af besparelser på ungdomsuddannelserne, men erhvervsskolerne slipper altså i 2016. Dog er det ikke sikkert, at alle skoler vil få de to procent retur, som de skal spare via grønthøster-metoden. Det fremgår nemlig af politiaftalen, at pengene tildeles skolerne efter aktivitet. Så det kan betyde, at nogle skoler får mere ende de to procent og andre mindre. Det vækker blandede følelser i Uddannelsesforbundet. - Vi begræder, at man overhovedet har valgt at gå den vej. Når man sparer på ungdomsuddannelserne, risikerer man, at endnu flere unge får et liv på kanten af arbejdsmarkedet og på kanten af samfundet. Derfor er det direkte uklogt at spare på ungdomsuddannelserne. I stedet burde man sikre, at de unge får den uddannelse, der skal skabe basis for et ordentligt liv og et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet, siger forbundsformand Hanne Pontoppidan. Formanden glæder sig dog over, at erhvervsuddannelserne ikke bliver berørt af besparelserne. - Når det er sagt, så er glædeligt, at erhvervsuddannelserne ikke berøres. Med den eud-reform, der trådte i kraft 1. august i år, ville det være direkte ødelæggende for ambitionerne og hensigterne i reformen. Politiaftalen blev indgået lige efter dette blads deadline.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

DECEMBER 2015

mener:

EN JULEHILSEN TIL MEDLEMMERNE – OG TIL POLITIKERNE HER I EFTERÅRET har vi blandt andet drøftet eud-re-

Hanne Pontoppidan og Børge Pedersen hhv. formand og næstformand for Uddannelsesforbundet

form og manglende elevtilmelding, stramninger i integrationen, danskuddannelse, dagpengereform og besparelser på uddannelsesområdet. Alle sammen emner, som er meget vigtige at drøfte for at få hverdagen til at fungere for vore medlemmer. Så rammer lynet pludselig i kraft af de helt forfærdelige terrorhandlinger i Paris, Beirut, Mali og andre steder. Det minder os om, at der er noget, som er meget vigtigere end de daglige trakasserier, nemlig at vi kan bevare vores demokrati og de normer og værdier, som vi i Danmark sætter så højt og mange gange tager som en selvfølge. Men skal vi så glemme dagligdagens udfordringer og alle kaste os ud i en kamp mod terror? Nej! Men terroren sætter tingene i perspektiv og minder os om, hvad der er vigtigt. igen lysende klart, hvad der er på spil. Vores demokrati kan ikke fungere uden en veluddannet befolkning. Hvor alle i dette samfund får lige adgang til uddannelsessystemet, hvor der ikke er forhindringer for visse grupper, hvor også de svageste bliver hjulpet af velfærdssamfundet, hvor unge der ikke lige kom i gang eller gik den snorlige vej i uddannelserne og voksne uden ret meget uddannelse får en chance til. Det er vigtigt, når vi taler demokrati og dannelse, at vi som samfund er meget opmærksomme på, at alle i uddannelsessystemet får en almen dannelse, der sikrer, at de - uanset hvilke uddannelser de tager HER BLIVER DET

- får de rigtige redskaber til at blive aktive medborgere i det danske demokrati, og sådan, at de selv kan vurdere og tackle de svære situationer, der opstår. På samme måde med integrationen. De store folkevandringer, vi ser i de her år fra krigsområder især i Mellemøsten og Afghanistan og fra Afrika drevet af ekstrem fattigdom og undertrykkelse, er også for alvor nået helt herop. Det har sat de europæiske samfund under pres, og vi bliver udfordret på vores forestillinger om, hvad vi som samfund kan rumme. Men når alt kommer til alt er det vores opgave som undervisere at kere os om, at de nye borgere i Danmark får kompetencer og kvalifikationer, som gør, at de kan klare sig selv og bidrage til samfundet. Og det er vores opgave også at give disse grupper almen uddannelse til det demokratiske fællesskab. MANGE AF VORE medlemmer er centrale i denne de-

bat, og de vil meget gerne bidrage med løsninger i hverdagen. Det skal politikerne have for øje, og de skal skabe rum for, at det også kan foregå - uanset om det er på sprogcentrene, på VUC, på produktionsskolerne, på ungdomsskolerne, på erhvervsskolerne, i folkeoplysningen eller et helt syvende sted. I en tid med terror, krig og ufred mange steder i verden, er det afgørende vigtigt, at politikerne og alle vi andre formår at holde fokus på det gode samfund, vi har, og forsøger at gøre det endnu bedre. God jul og godt nytår til jer alle!

UDDANNELSESFORBUNDET

Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandag-torsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pontoppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen. UDDANNELSESBLADET

Redaktion: ansv. redaktør Lucas V. Engell (DJ), journalist Dorthe Plechinger (DJ), journalist Marie Begtrup (DJ), journalist Marie Dissing Sandahl (DJ). Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 K øbenhavn K, tlf. 7070 2722, blad@uddannelsesforbundet.dk. Design, produktion og tryk: Datagraf. Svanemærket trykkeri, licens 541-166. Annoncer: Allan Christensen, AC Annoncer, tlf. 8628 0315, ac@ac-annoncer.dk. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.

indhold

21 Bestil en feriebolig

UDDANNELSESBLADET #08 2015

06 ARBEJDSMILJØ 06 Mange lærere har ingen opgaveopversigt 07 Lov 409 har forværret arbejdsmiljøet 08 TEMA: Massefyringer 08 Jeg blev fyret efter mere end 10 år 08 Jeg var den, der blev tilbage 08 Fyring som psykologisk krise 08 Jeg fik min ilddåb som tillidsrepræsentant 08 7 gode råd til at kommer over en fyring 14

ORD 15

Man skal kunne larme for at være med 16 Læg skriftligheden om 14

FERIEBOLIGER 2016

29 LÆRERE FIK OVER EN MILLION FOR LIDT I LØN 30 PAUSEN 32 LOKAL LØN 32 Det kan betale sig at kæmpe for lokal løn 33 Sådan har andre gjort 35 VUC - hvor får de hvor meget? 37 UDVIKLING: Det siger lærere og ledere om fælles

kompetenceprojekt

40 SYNSPUNKT om besparelser 42 NYE BØGER & ANMELDELSER 46 INSPIRATION: Julegaver for 5,4 milliarder kroner

FORSIDEFOTO: MIKKEL ØSTERGAARD

MANGE LÆRERE STÅR UDEN OPGAVEOVERSIGT A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L

MED LOV 409 blev lærernes arbejdstid målt

op med centimeterbånd, og dermed blev det også ledernes rolle at sørge for, at lærerne har tid nok til at klare deres opgaver. Til det formål blev opgaveoversigten opfundet som en del af det lovindgreb, der stoppede lockouten i 2013. Oversigten er en værnsregel, der skal beskytte mod det grænseløse arbejde, og som blev videreført i overenskomsterne fra 2015. Men mange lærere har ikke fået en opgaveoversigt. Det siger to ud af fem tillidsrepræsentanter i en undersøgelse, som Uddannelsesforbundet har lavet blandt alle tillidsrepræsentanter på VUC, erhvervsskoler og AMU samt de kommunale ungdomsskoler og sprogcentre i september i år. Det resultat ser Uddannelsesforbundets næstformand Børge Pedersen med meget stor alvor på. - Med lov 409 blev det slået fast, at det er lederne, der har ansvaret for at tilrettelægge arbejdstiden og sørge for, at der er et rimeligt forhold mellem lærernes opgaver og tiden til dem. Og det ansvar skal de tage alvorligt og samarbejde med lærerne om, siger han. - Sådan er virkeligheden efter 1. august 2014, og nu skal vi prøve at få det bedste ud af det, tilføjer han med hentydning til, at modstanden mod lov 409 er stor blandt mange lærere. Opgaveoversigten er ifølge Børge Pe-

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

dersen redskabet til at få snakket med sin leder om omfanget af arbejdsopgaver og tidsforbrug, så der ikke er nogen, der arbejder gratis. Til de lærere, som endnu ikke fået en opgaveoversigt, har han et klart budskab. - Der er to veje at gå. Den ene er at gå til ledelsen og få en grundig snak om, hvad formålet med en opgaveoversigt er: nemlig at planlægge, hvordan lærerne skal arbejde, og hvordan deres opgaver skal fordeles. Det skriver man ned på et stykke papir, og så kan man jo bruge det til at forventningsafstemme og samtidig også til over tid at justere forventningerne og opgaveoversigten, hvis der kommer flere eller færre opgaver, siger næstformanden og tilføjer: - Vil ledelsen ikke det, så vil vi opfordre til at melde tilbage til Uddannelsesforbundet, og så vil vi gøre det fornødne. Konkret vil forbundet rejse sagen om manglende opgaveoversigter på en skole over for Moderniseringsstyrelsen, når de mødes for at følge op på OK-15. - Hvis det ikke nytter, så vil vi køre en sag i det arbejdsretlige system. Opgaveoversigten er en del af en overenskomstindgået aftale, og skoleledelserne må tage på sig, at de er part i den aftale. Lærerne overholder deres del af den aftale, og derfor skal opgaveoversigterne naturligvis også laves, slutter Børge Pedersen. •

Fakta Uddannelsesforbundets undersøgelse omfatter alle tillidsrepræsentanter på arbejdspladser med arbejdstidsregler efter lov 409. Der er sendt spørgeskemaer til 309 tillidsrepræsentanter på VUC, produktionsskoler, erhvervsskoler, AMU-centre, ungdomsskoler og kommunale sprogcentre i september 2015. De er blevet bedt om at svare på spørgsmålene med udgangspunkt i de medlemmer, de er valgt af (der kan være tale om hele skoler eller afdelinger). Spørgeskemaet til produktionsskolerne er tilrettet, da de ikke har haft egentlig lærerarbejdstid. Undersøgelsen fandt sted efter afslutningen af første normperiode og påbegyndelsen af anden normperiode med de nye arbejdstidsregler.

Tillidsrepræsentanterne om opgaveoversigter Mere end 61 % af tillidsrepræsentanterne svarer ja til, at hver lærer har fået udleveret en opgaveoversigt før normperiodens begyndelse. Næsten 39 % svarer nej. Næsten 42 % svarer, at der har været dialog med hver enkelt lærer om opgaveoversigten. Mere end 58 % svarer, at der ikke har været dialog. 35 % svarer, at opgaveoversigten giver et godt overblik over opgaverne til den enkelte lærer. 65 % svarer nej. 20 % svarer, at opgaveoversigten angiver tid til løsning af de forskellige opgaver. 80 % svarer nej. (Fordi produktionsskolerne ikke har haft egentlig lærerarbejdstid, er svarene fra disse tillidsrepræsentanter ikke med her.)

LOV 409 HAR FORVÆRRET ARBEJDSMILJØET Arbejdsmiljøet er blevet dårligere efter lovindgrebet i 2013. Det svarer næsten halvdelen af tillidsrepræsentanterne i en undersøgelse, som Uddannelsesforbundet har lavet.

A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L PÅ MANGE SKOLER er arbejdsmiljøet dår-

ligt. Og på mange skoler er arbejdsmiljøet blevet dårligere, efter at regeringen og folketinget greb ind i lærerlockouten i 2013 og vedtog lov 409 hen over hovedet på lærerne. Det viser en undersøgelse, som Uddannelsesforbundet har lavet blandt 309 tillidsrepræsentanter på de berørte uddannelsesinstitutioner. Mere end hver tredje tillidsrepræsentant - 36 procent - svarer, at arbejdsmiljøet er dårligt. 39 procent betegner det hverken som godt eller dårligt, mens kun en fjerdedel mener, at arbejdsmiljøet er godt. Næsten halvdelen - 46 procent -

mener, at arbejdsmiljøet er blevet dårligere siden lovindgrebet. - Det er et bekymrende stort antal tillidsrepræsentanter, som giver udtryk for et dårligt arbejdsmiljø, lyder reaktionen fra Uddannelsesforbundets næstformand Børge Pedersen. - Når der ikke er aftaler som i gamle dage, er det utroligt vigtigt, at lederne forstår, at det er deres ansvar at sørge for, at arbejdsmiljøet er i orden. Vi kan ikke leve med, at der er så mange, der arbejder på en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljøet ikke er i orden. Undersøgelsen viser ikke, hvad det dårlige arbejdsmiljø skyldes, og der kan

være mange lokale årsager til, at tillidsrepræsentanterne svarer, som de gør, mener Børge Pedersen. Men han understreger, at arbejdsmiljø er et indsatsområde for Uddannelsesforbundet. - Alle medlemmer skal have et ordentligt arbejdsliv. Det er vores udgangspunkt, og det vil vi tage mange forskellige initiativer for at sikre. Vi vil også holde Moderniseringsstyrelsen fast på, at det også er deres ansvar som arbejdsgiver, siger næstformanden og understreger, at Uddannelsesforbundets indsats vil være målrettet de skoler, hvor arbejdsmiljøet er dårligt. •

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

TEMA:

MASSEFYRINGER PÅ ERHVERVSSKOLERNE MASSEFYRING:

Jeg blev fyret Kristian Petersen blev i november fyret efter 10,5 år som faglærer på Københavns Tekniske Skole.

64-årige Kristian Petersen er ikke færdig med sit arbejdsliv og overvejer at starte som selvstændig underviser efter at være blevet afskediget som faglærer på Københavns Tekniske Skole.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

Erhvervsskolelærere fyres i hobetal

Der bliver fyret lærere på mange erhvervsskoler landet over. Over 140 lærere har fået en fyreseddel alene i dette skoleår, viser en opgørelse fra Uddannelsesforbundet. Skolerne begrunder især de mange afskedigelser med faldende elevantal, men også de varslede besparelser på to procent, som regeringen lægger op til skal ramme alle uddannelsesinstitutioner allerede næste år, har spillet ind. A F M A R I E D I S S I N G SA N DA H L - F OTO : M I K K E L Ø S T E R G A A R D

7.03, men jeg læste den først 7.26. Jeg var ved at gøre mig klar til at tage af sted ind på skolen, for det havde vi aftalt på afdelingen, at vi alle skulle på selve dagen. Det første, der fløj gennem mit hoved, var: Hvad har de gang i? Selvfølgelig er ingen uundværlige, og alt kan tilkøbes, men det bliver en dyr affære at købe den undervisning i de obligatoriske fag, som jeg underviser i. MAILEN KOM KLOKKEN

været en fyringsrunde, hvor der blev afskediget to ud af fem på afdelingen. Nu skulle der skæres én mere. For mig er det umuligt at se, hvordan man skal køre en afdeling med to medarbejdere.

de tager mig, er det, fordi jeg er for gammel, tænkte jeg. Men det må man jo ikke. Så den troede jeg ikke på.

ker på måske at starte en konsulentvirksomhed og sælge undervisning og førstehjælpskurser.

ALLEREDE FRA FØRSTE fyringsrunde me-

MIT HELBRED ER

ner jeg ikke, at KTS har tænkt langsigtet. Inden man overhovedet vidste, hvordan reformen ville virke, startede de med at fyre. Og vi, der blev tilbage, skulle bare løbe stærkere. Det betyder flere elever i klasserne og dårligere undervisning.

godt, og min kone har et godt job. Jeg har haft nogle gode år på KTS, og det var så det. Det er deres valg. De har fravalgt mig, skulle jeg så vælge dem til? Jeg skal bare videre i mit arbejdsliv. •

DER HAVDE LIGE

tæt på hinanden. Vi var enige om alle tre, at uanset hvad skulle vi ikke ned i det samme hul som sidst, hvor vi gik og blev sure på hinanden. Men alligevel gør man sig nogle tanker, for hvad hvis det bliver mig? Jeg troede ikke, det ville blive mig, for jeg har nogle kompetencer, som de andre ikke har. Jeg underviser i førstehjælp og er brandinstruktør og har både epoxy- og svejsekursus, som er obligatoriske fag på grundforløbet. VI VAR KOMMET

JEG VED GODT,

jeg snart er 65 år, så hvis

JEG HAR KNOKLET hver dag, så jeg synes, det er et dårligt ordvalg, når begrundelsen for afskedigelsen er effektiviseringer. Har jeg ikke været effektiv? spørger jeg så. MIN KONE SOVER ikke så godt for tiden, for hun bekymrer sig. Men jeg sover fint. Jeg har masser at lave på sommerhuset, så jeg sidder ikke og glor ud ad vinduet. JEG ER IKKE færdig med mit arbejdsliv. Fra

1967 til nu har jeg kun været arbejdsløs i tre uger. Jeg er uddannet guldsmed, men jeg har også været aktivitetsmedarbejder på en ældrecenter og samlet aluminiumsrammer på en vinduesfabrik. Jeg er ikke bange for at prøve noget nyt, og jeg skal nok finde noget at lave. Jeg tæn-

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

MASSEFYRING:

Jeg var den, der blev tilbage Anne Velsboe Andersen har gennem 26 år arbejdet som grundfagslærer på Roskilde Tekniske Skole, der i starten af året var gennem masseafskedigelser. VI GIK I 14 dage og havde ondt i maven, ef-

ter at vi i december 2014 fik at vide, at der skulle fyres 24 lærere på min afdeling. Begrundelsen var nye kvoter på elevtallet på webintegratoruddannelsen. Jeg var meget berørt og blev meget ked af det. For jeg var godt klar over, at det uanset hvad ville blive en anden arbejdsplads og et andet lærerkollegium. SELVE DAGEN FOR fyringerne var forfær-

delig. Nogle af os havde valgt at komme ud på skolen, mens andre sad hjemme og ventede på mailen med beskeden. Det var frygteligt at sidde og vente. Da mailene begyndte at komme til mine kolleger, var jeg stadig i tvivl, om min mail bare ikke var nået frem. JEG BLEV LETTET, da det gik op for mig, at

jeg ikke var ramt. Men samtidig var jeg ked af det, for mine fyrede kolleger var jo kede af det - og nogle græd.

TO AF MINE kolleger var blevet mine ven-

ner, og jeg synes, det er frygteligt, at de blev fyret. Jeg ser dem privat, men jeg mangler dem på lærerværelset. Det var dem, jeg kunne snakke fortroligt med i pauserne. En af dem har jeg arbejdet sammen med i ti år. blevet fritstillet, men resten er holdt ved og er blevet opsagt i tre perioder. De første stoppede i september 2015, og de sidste stopper i januar 2016, fordi de elevforløb, der er i gang, skal gøres færdige. Men efterhånden har mange også fundet nye job, så jævnligt er kolleger forsvundet. Vi kan mærke det på arbejdspresset. Det har været benhårdt. NOGLE FÅ ER

JEG ER DYBT imponeret over nogle af de fyrede, for de er også gået ind i arbejdet med eud-reformen og har deltaget i udviklingen. Det er gået overraskende godt

med reformen, selv om vi i perioder har manglet nogle medarbejdere. DE GJORDE DET på den måde, der er mindst

værst, så alle fik det at vide på én gang, så det ikke kom i bunker. Beslutningen om kvoterne har ledelsen intet at gøre med, men der er nogle ting, som de kunne have tacklet smartere. VI ER MAST, og vi er trætte. Jeg er træt. Jeg glæder mig til, at hele situationen er overstået, og samtidig har jeg dårlig samvittighed over, at jeg har det sådan. Men sådan er det. Stemningen har været rigtig dårlig undervejs. Nogle af de fyrede er blevet kede af det, og nogle har været vrede, og samtidig kan jeg selv blive irriteret, selv om jeg godt kan forstå det hele. Det har været svært at være i. VI PRØVER FORTSAT at være flinke og rare

over for hinanden og at tage hensyn, så

FRA CHOK TIL ERKENDELSE – FYRING SOM PSYKOLOGISK KRISE En afskedigelse er en stor omvæltning i livet, og de fleste vil mærke en reaktion eller opleve at være i en krise. Typisk har krisen fire faser, som det er helt naturligt for mennesker at gennemgå, men der er stor forskel på, hvor længe de forskellige faser varer for den enkelte.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

Chok

> Reaktion

Denne fase kan vare fra et par sekunder til flere timer. I chokfasen forsøger man at holde virkeligheden væk, fordi beskeden om fyring kan være svær at forene sig med. Nogle græder, bliver vrede eller apatiske, og man kan have fysiske reaktioner som kvalme, svimmelhed, vejrtrækningsbesvær eller svedeture. For mange kan selve afskedigelsen være svær at huske bagefter. Et godt råd er at fortælle om fyringen til en, man stoler på, og som vil lytte og støtte.

Nu begynder virkeligheden at synke ind, og man gennemlever mange følelser og tanker. Både bekymringer om økonomi og fremtidens jobmuligheder kan blande sig med vrede, skuffelse, skyldfølelse og fortvivlelse. Følelserne er ofte kaotiske og modsatrettede, og reaktionen kan opleves meget voldsom. Mange oplever også fysiske symptomer i denne fase som eksempelvis søvnløshed, hovedpine, træthed eller fordøjelsesbesvær. Fasen varer typisk i et par dage eller op til et par uger.

55-årige Anne Velsboe Andersen er uddannet folkeskolelærer og har arbejdet på Roskilde Tekniske Skole i 26 år.

jeg synes, det har fungeret så godt, som det nu kan. Det er noget, der skal overstås. Jeg har mange gange ikke haft lyst til at deltage i sociale arrangementer på arbejdet, men jeg har gjort det alligevel, for folk kan jo ikke gøre for det. Og skal tingene hænge sammen, så skal alle gøre en indsats. Men man kan godt mærke, at der ikke kommer lige så mange, som der plejede at gøre. JEG HÅBER, DET vender i januar. Mit skema

begynder at se anderledes ud, og arbejdspresset bliver mindre. Samtidig skal vi også begynde at bygge op og lave nogle nye konstellationer og lære nogle nye at kende. Og det kan jo være meget sundt at lære at arbejde sammen med nogle andre. Jeg håber, at vi får mere tid til at forberede os sammen i fremtiden, for det er der ikke meget tid til nu. •

> Bearbejdning

> Nyorientering

Langsomt begynder man at acceptere realiteterne, og man er ikke opslugt af følelser længere, selv om følelsesmæssige reaktioner også ses i denne fase. Gradvist begynder realismen at vinde indpas, og man er klar til at tænke handlingsorienteret og konkret. Her begynder man at blive modtagelig for råd og sparring fra venner og tidligere kolleger, og den psykologiske krise, der før var akut, aftager langsomt.

Nu er krisen slut, man har accepteret afskedigelsen og er klar til at komme videre. De fleste er nu i stand til nøgternt at tale om forløbet uden at blive følelsesmæssigt berørt og er i stand til at overveje fremtidens muligheder og begrænsninger. De fysiske symptomer på krisereaktionen er aftaget, og det tidligere energiniveau er tilbage. Det tager tid at bearbejde den krise, som en måske uventet afskedigelse kan føre til, men når krisen er overstået, vil man finde den samme glæde ved livet som før.

Afskedigelser er en vanskelig proces på en arbejdsplads, og kriser kan også ramme de medarbejdere, der ikke bliver fyret. Bekymringen for, om man selv bliver ramt, kan føre til en krise, og det kan være en stor følelsesmæssig belastning at stå magtesløs på sidelinjen, når kolleger afskediges.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

MASSEFYRINGER:

Jeg fik min ilddåb som fællestillidsrepræsentant Som ny fællestillidsrepræsentant på Københavns Tekniske Skole blev Jan Lauritsen straks kastet ud i store afskedigelsesrunder. DEN 23. SEPTEMBER blev jeg valgt som fæl-

lestillidsrepræsentant, og fem uger efter blev fyringerne af 23 lærerkollegaer varslet. Det er ikke en sjov velkomst at starte med, når vi så sent som i december sidste år sindede 41 kollegaer og måtte sige farvel til 28. VI HAR HAFT tre forhandlingsmøder med

ledelsen og forsøgt at kæmpe for omplacering, eller at skolen skulle bruge nogle af de penge, der står bundet i mursten. Men i disse tider er der ikke meget at komme efter, så vi fik kun to genansættelser. ET DØGN INDEN får alle vi tillidsfolk nav-

nene på dem, som ledelsen vil afskedige. Det er vigtigt for mig at understrege, at vi som tillidsfolk ikke har noget at gøre med at sætte navne på de afskedigede eller udpege navne til erstatning for dem, der skal fyres. Det er udelukkende ledelsen. Og det er også ledelsen, der overrækker den kedelige besked til kollegaen. Vi sidder med til støtte og trøst, men vi kunne ikke drømme om at blande os. fortælle dig, jeg er ked af det, når jeg sidder med navnene et døgn inden. Vi fik det at vide ved totiden og kunne cykle hjem med alle de mennesker på nethinden og sove rigtig dårligt - vel vidende, at kollegerne ved, at jeg ved det. Det er ret tungt, og jeg har ikke mødt en TR-kollega, der bare tager det i stiv arm. Man er magtesløs og kan kun appellere og spørge, om der ikke er sket en fejl. JEG KAN GODT

PÅ ALLE VORES adresser er der nogle fan-

tastiske kollegaer. Der er kæmpe opbakning, og jeg har oplevet stor støtte, og der er

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

Efter kun fem uger som fællestillidsrepræsentant på Københavns Tekniske Skole fik 52-årige Jan Lauritsen sin ilddåb som tillidsvalgt ved varslingen af 23 medarbejdere.

7 GODE RÅD EFTER EN FYRING et rigtig godt sammenhold, som jeg virkelig har set i aktion. Og det er dem, mine tanker går til, og jeg kan ikke pege på en eneste, som jeg ikke ønsker det bedste for. HVORDAN ER DEN optimale fyring? Jeg er ikke HR-konsulent, jeg er bare Jan, der

er underviser og tillidsmand. Men det er aftalt, at kollegaerne skal sidde klar ved mailen klokken syv. Det er saftsuseme ikke sjovt. Og klokken halv ni starter de første samtaler så. Nogle steder var det ti kollegaer, der skulle have besked. Det var nogle rigtige lortedage. Det er et hårdt slag for langt de fleste. af det, når man afskediger syge kollegaer. Men Jan, kan man spørge, skal man omvendt fyre en rask? Det ved jeg godt, men vi har nogle kollegaer, der er syge med nogle ting, der ikke lige går væk, og jeg synes generelt, at arbejdsmarkedet er blevet smallere. Det virker som om, man skal passe i Bjarne Corydons regneark og løbe marathon, spise den rigtige kost og ikke ryge og drikke. Det er for nemt at skære dem fra, der har hjerteproblemer og konstant hovedpine på grund af arbejdsskader. Jeg bliver lidt ked af, at der ikke er mere plads. JEG BLIVER KED

til folk, der har været på skolen i 30 år, gør indtryk. Vi har ikke den tryghed i ansættelsen, som der var en gang. Og det betyder, at vi får sværere ved at fastholde især de unge. I de næste fire år skal der spares to procent hvert år, og folk er jo ikke dumme. Så der har allerede været en del yngre kollegaer, der har søgt væk.

AT SIGE FARVEL

EN VVS’ER, DER har båret toiletter op på fjerde sal hele livet, er altså slidt ned, når han nærmer sig de 55 år. Hvis man virkelig er slidt og brugt og bliver fyret, så er det ikke nemt at gå tilbage til den branche, man forlod for at blive lærer. Det gør mig ekstra bedrøvet. OPTIMISMEN ER SVÆR at bevare. Økonomien er stram, vi står snart uden mange

kollegaer, og så kommer fusionen mellem KTS og CPH West oven i. Det er op ad bakke for tiden. Vi prøver, og vi kæmper. Vi vil alle sammen det her, ellers havde vi fundet nogle andre job for længst. •

1. Normaliser situationen Tal åbent om at være fyret – du er langt fra den første. Det er et stort chok for mange og kan lede til en psykisk krise, hvilket er en naturlig reaktion. Du kommer langt ved at tale åbent om din afskedigelse, for der er ikke noget at skamme sig over, og det er helt normalt at komme i en personlig krise.

2. Ring til din fagforening Det hjælper at sætte ord på oplevelsen og alle de tanker, der kommer efter afskedigelsen. Og din fagforening står klar med den nødvendige rådgivning – eller kan sende dig videre til psykolog, hvis du er i dyb krise.

3. Tag det ikke personligt Acceptér, at du ikke får en begrundelse for fyringen, som du kan bruge til noget, og lad være med at tænke, at en fyring har noget at gøre med dig som person. Det er kun et job.

4. Luk døren ordentligt Selv om man kan have lyst til at rundsende mails med sin uforbeholdne mening om ledelsen, så lad være. Det gavner ikke dig selv i det lange løb.

5. Brug din a-kasse Du skal have glæde af din forsikring, så brug din a-kasse. De kan hjælpe med alt fra personlig rådgivning om specifikke regler for lige netop din situation til kurser i at skrive cv og ansøgninger og i at bruge netværk som LinkedIn.

6. Kom hurtigt i gang FAKTA om masseafskedigelser Der er tale om en masseafskedigelse, når - virksomheden beskæftiger mellem 20 og 100 lønmodtagere, og mindst 10 af disse påtænkes afskediget inden for et tidsrum af 30 dage - virksomheden beskæftiger mellem 100 og 300 lønmodtagere, og mindst 10 procent af disse påtænkes afskediget inden for et tidsrum af 30 dage - virksomheden beskæftiger over 300 lønmodtagere, og mindst 30 af disse påtænkes afskediget inden for et tidsrum af 30 dage

Reglerne for masseafskedigelser betyder - at arbejdsgivere har pligt til hurtigst muligt at indlede forhandlinger med tillidsfolkene om at begrænse eller afbøde de planlagte afskedigelser - at arbejdsgiverne har pligt til at forhandle om omskoling eller omplacering, hvis fyringer ikke kan undgås - at lønmodtageren har ret til en godtgørelse, hvis reglerne ikke overholdes

Din jobsøgning skal begynde allerede i opsigelsesperioden. Du er blevet fyret, og det er slut, så du skal videre – allerede nu. Din a-kasse har måske en jobrådgivningscoach, som kan hjælpe dig med at gennemgå dit cv og se dine kompetencer i et andet lys; du kan ofte meget mere, end du selv tror. Sådan undgår du også at falde i et sort hul og dvæle ved fyringen, men får i stedet øje på mulige nye brancher eller jobtyper og højnet din egen selvtillid.

7. Få styr på fakta Gennemgå din økonomi og undersøg, hvilke rettigheder du har i forhold til dagpenge eller lønforsikring. Så ved du, hvad du har at gøre med, og du undgår unødige bekymringer eller ubehagelige overraskelser i fremtiden. Kilde: Uddannelsesforbundet og FTF-A

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

ORD 15

MAN SKAL KUNNE LARME FOR AT VÆRE MED

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

Der var store ord, kloge ord, sjove ord, kritiske ord, praktiske ord og advarende ord på konferencen Ord 15. Et af de helt nye var taxadanser. Der er nemlig brug for at tale om, hvordan man giver de ordblinde og læsesvage de bedste redskaber til at kunne byde op og byde sig til. Så det gjorde mere end 550 af dem, der dagligt arbejder med mennesker, som er berørt af disse udfordringer. A F D O RT H E P L E C H I N G E R - F OTO : M I K K E L Ø S T E R G A A R D

DER ER FORSKEL på at komme forbi dørmanden og ind i rummet – og så på at blive budt op og være en attraktiv og aktiv deltager på dansegulvet. Eller arbejdsmarkedet. Og i vores hverdag skal vi hele tiden kunne cirkulere og bevæge os videre og byde ind med os selv for at være en værdifuld del af fællesskabet. Vores tilværelse og arbejdsliv er med andre ord blevet en slags evig reception. Med disse tankevækkende budskaber fra filosof Anders Fogh Jensen åbnede todageskonferencen Ord 15, som Socialstyrelsen og Uddannelsesforbundet er hovedarrangør af. Temaet var som sædvanlig ordblindhed, men denne gang også med emnet læsevanskeligheder, som henholdsvis syv og 16 procent af alle danskere dagligt kæmper med, og som konferencen gav forskellige vinkler på, redskaber til og undersøgelser om. Og Anders Fogh Jensen foldede problematikken ud i et større perspektiv, for skal man i dag være et ligeværdigt medlem i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, er man også nødt til at have de rigtige værktøjer til at blive det. - I denne sammenhæng sættes i stand til at kommunikere. Eller larme, som han sagde.

Stensikker investering

Ironisk nok foregik konferencen i samme måned, som der politisk blev meldt besparelser ud på ordblindeundervisningen for voksne med hele 67 millioner kroner næste år. Så mens Anders Fogh Jensen stod

på scenen og satte filosofiske ord på, hvor vigtigt det er at være del af fællesskabet og få de rigtige redskaber til det, kunne flere af deltagerne – blandt andet underviserne af de ordblinde voksne – overveje, hvordan de skal få det til at hænge sammen med den dårlige økonomi. Alene på VUC Roskilde vil der blive skåret 45 procent af ordblindeundervisningen næste år, fortalte uddannelseslederen derfra ved sin plakat udenfor. På en anden plakat kunne deltagerne læse dét, de måske allerede vidste: at det faktisk kan være dyrt at spare på området. Der er nemlig ikke kun menneskelig bonus ved kasse ét, når mennesker med ordblindhed og læsevanskeligheder får værktøjer til at klare sig på arbejdsmarkedet. Det er også en samfundsmæssigt stensikker investering: ”På samfundsplan ville vi spare 1,8 milliarder kroner om året ved at satse på en øget indsats over for ordblinde og gøre dem til mere selvhjulpne læsere,” hed det med henvisning til beregninger fra CEDI, Center for Digital Forvaltning, har lavet for Nota – Nationalbibliotek For Mennesker Med Læsevanskeligheder. Tilbage i konferencesalen satte Anders Fogh Jensen flere ord på, hvad vi mener, når vi taler om inklusion og om at være del af et fællesskab. Det er nemlig ikke kun at være inden for rent rumligt, men også at blive inkluderet ”for et blik”: - Det vil sige, at man er med, fordi nogen ser én eller drager omsorg for én. Blikket er simpelthen udtryk for, at man er med i

”Faktisk er

overvågning ikke det største problem i dag. Det er glemslen. Det betyder alt at blive set som en del af fællesskabet.” ANDERS FOGH JENSEN, FILOSOF

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

fællesskabet, hvad enten det gælder sundhedsvæsenet, skattevæsenet eller politiet for den sags skyld. Debatterne om overvågning handler om, hvorvidt det er for meget, der er med i dette blik, eller tilpas, sagde Anders Fogh Jensen. Men faktisk er overvågning ikke det største problem i dag. Det er glemslen. Det betyder alt at blive set som en del af fællesskabet. Permanent aktivitet

Den tredje måde at forstå et fællesskab på, er at se det som en form for organisme. Den holder op med at virke, hvis ikke alt og alle i den fungerer og hele tiden yder aktivt til "helheden". - I forhold til en arbejdsplads betyder det, at jo mere, man bare passer sit arbejde, des mere bliver man faktisk kørt ud på sidelinjen. Og omvendt: jo mere initiativ og jo mere man melder sig ind i kampen, desto mere inkluderer man sig selv i den organisation, man er med i, sagde Anders Fogh Jensen og fortalte, at han selv danser tango. Det pudsige med dans er, at det ikke nødvendigvis er de bedste og de kønneste, der bliver budt op, men dem, som er i aktivitet, der bliver genaktiveret. Derfor handler det om at vise sig og vise, at man er med. - I Argentina har man det, der hedder taxadans: Man betaler en attraktiv argentinsk mand for at danse tango med én i en time, så man kommer i cirkulation og bliver attraktiv. Det gælder også, når man skal i arbejde. De, der er i cirkulation, bliver budt op igen, sagde han. Inklusion betyder med andre ord, at det kræver permanent aktivitet at være med, og det bliver alt andet lige sværere, når man ikke har redskaberne til det. •

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

Det er dyrt at spare Vi kunne spare 1,8 milliarder kroner om året ved at satse på en øget indsats over for ordblinde og gøre dem til mere selvhjulpne læsere. Det viser beregninger, som CEDI, Center for Digital Forvaltning, har lavet for Nota – Nationalbibliotek For Mennesker Med Læsevanskeligheder. Beregningen tager udgangspunkt i, hvor meget der kan spares på de offentlige finanser i form af overførselsindkomster, og hvor meget man kan få ind gennem øgede skatteindtægter, hvis man med en øget indsats over for ordblinde kan styrke beskæftigelsesgrad og gennemsnitlig erhvervsindkomst med bare fem procent. - Tallene taler deres helt klare sprog. Vi er nødt til at foretage en øget indsats for ordblinde. Faktisk har vi slet ikke råd til at lade være, siger Michael Wright på Nota.nu om tallene. Se tal på ordblindhed på nota.nu

WORKSHOP:

LÆG SKRIFTLIGHEDEN OM DET KAN BETALE sig at lægge de større skrift-

lige opgaver om, så de i højere grad foregår på skolen. Især for ordblinde og læsesvage. Det viser tal fra gymnasieuddannelserne, hvor metoden bliver mere og mere udbredt, men selve teknikkerne i omlagt skriftlighed kan også overvejes i andre ungdomsuddannelser. - Det kan øge læring og motivation for alle, mener VUC-lærer Anna Holm Grønlund fra Nyborg. Hun fortalte sammen med Lone Jøhnck fra VUC Nordjylland om denne arbejdsmetode på Ord 15-konferencen. Ud over at være lærere er de også læsevejledere. Grønlund som formand for læsevejlederne ved de gymnasiale og videregående uddannelser, Jøhnck som bestyrelsesmedlem. Så derfor var det med begge sæt briller på, at de fortalte om den omlagte skriftlighed. De større skriftlige opgaver kan være en udfordring for alle, men især for unge med ordblindhed og læse- og skrivevanskeligheder. Metoden består derfor i, at forløbet for de ordblinde og læsesvage planlægges allerede fra begyndelsen ved hjælp af et årshjul, så de begynder med lettere og mere velkendte tekster, der gradvist bliver sværere og sværere og ender med den helt store skriftlige opgave. Med den teknik planlægges elevtiden, så selve skriveprocessen helt eller delvist foregår på skolen under lærerens vejledning. Fordelen er, at læreren kan guide eleverne på rette vej, mens de er i gang med at skrive, så lærernes feedback giver dem mulighed for at lave bedre produkter. Og det virker motiverende for dem. - Samtidig får læreren et større kendskab til den enkelte elevs skriveproces, sagde Lone Jøhnck, der dog også understregede, at rammerne til omlagt skriftlighed skal være i orden. Der skal være den nødvendige tid for læreren, de optimale rum (et fællesrum og et stillerum), grundig forberedelse, afklaring af, hvordan man tilrettelægger opgaverne, og selve arbejdet med rettelser. - Metoden giver unikke rammer for stil-

Det kan hjælpe ordblinde og læsesvage elever at planlægge større skriftlige opgaver i et årshjul og at løse dem på skolen, siger VUC-lærer Anna Holm Grønlund.

Du kan nå det endnu! Har du brug for den nyeste viden om nye it-værktøjer til ordblindeundervisning - hvad de kan, og hvad du kan med dem - kan du stadig nå at melde dig til Uddannelsesforbundets kursus i kompenserende it i ordblindeundervisningen. FVU- og ordblindeundervisere tilbydes et seksdages kursus – fordelt over året – der dels giver overblik over de nye programmer, dels instruktion i at bruge dem. Læs mere på uddannelsesforbundet.dk (kalenderen) og meld dig til inden 11. december.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

ladsering: Lærerens feedback i skriveog rettefasen kan i højere grad tilpasses den enkelte elev. Eleven hjælper læreren med at finde ud af, hvordan hun eller han støttes optimalt. Kravene til produktet og især arbejdet med rettelser kan differentieres, og hermed skabes større social inklusion, sagde Anna Holm Grønlund. Resultatet? En undersøgelse fra eksamen 2014 viser, at den omlagte skriftlighed giver pote, når det gælder ordblinde og læsesvage på de gymnasiale uddannelser. Den viser 193 elevers gennemførelsesog eksamensresultat fra forskellige skoler landet over: 93 procent gennemførte stx, 87,5 procent klarede hf, 95,7 procent htx og 100 procent hhx. •

Stærke hjælpemidler Der er stadig flere digitale hjælpemidler for ordblinde og mennesker med læsevanskeligheder. Ud over it-rygsækken, som kan købes eller lejes til din elev eller kursist, er der blandt andet:

FrontRead:

PraxisOnline har udviklet digitale læsetræningsværktøjer, der forbedrer læsehastigheden og tekstforståelsen. FrontRead er udviklet på baggrund af viden om, hvordan vores hjerne fungerer, når vi læser, og værktøjerne kan indgå i og styrke det arbejde, du som lærer eller læsevejleder laver på skolerne. Du kan også komme på gratis kursus i brugen. Se mere på praxis.dk

De lette nyheder:

Flere end 550 lærere og andre, der arbejder med ordblindhed og læsevanskeligheder, deltog i Uddannelsesforbundets og Socialstyrelsens konference Ord 15.

DR Ligetil er blandt andet for de elever eller kursister, som er ordblinde eller usikre læsere. De kan følge med i dagsaktuelle nyheder på nettet, få teksten læst højt og lade tv-klip supplere artiklerne. DR Ligetil har også temaer om aktuelle emner og opgaver. DR Ligetil vil næste år producere flere temaer, som er målrettet sprogskolerne. Se mere på dr.dk/fådethelemed

Nota.nu:

Tip: På smartphones er der en mikrofon, hvor eleven kan diktere en tekst, der efterfølgende skrives ud på mobilen.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

Hos Nota kan du låne bøger til de af dine elever, der har fået tildelt SPS-støtte (specialpædagogisk støtte). På Notas netbibliotek E17 ligger mere end 20.000 undervisnings- og studiebøger. Du eller din elev kan tilmelde sig studieservice med gratis afbenyttelse af bøgerne på e17.dk/studie

TIL DANSKUNDERVISNINGEN

BEGYNDERSYSTEMER Til modul 1 og 2 og ’Arbejdsmarkedsrettet Dansk’ DU3: På vej til dansk – trin for trin Videre mod dansk – trin for trin DU2: Vi taler dansk 1 Vi taler dansk 2

DANSK UDTALE

BREVE/SKRIFTLIG FREMSTILLING DANSK TALESPROG

Alle bøger er velegnede ved klasseundervisning, differentieret undervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- eller pararbejde. Læs mere på www.synope.dk

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

PLUK FRA UDDANNELSESFORBUNDET.DK Læs de fulde tekster og andre nyheder på hjemmesiden

WWW

17/11-2015:

16/11-2015

UDDANNELSESFORBUNDET TAGET SOM GIDSEL I FOLKETINGET

FÆRRE ELEVER PÅ DE NYE GRUNDFORLØB

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby misbrugte Uddannelsesforbundet, da hun var kaldt i samråd om besparelser på erhvervsuddannelserne. Hun tog nemlig flere gange Uddannelsesforbundet til indtægt for, at der sagtens kunne spares. Det fik forbundets formand Hanne Pontoppidan til at skrive på Twitter, at Uddannelsesforbundet aldrig før har fået så meget uønsket og forkert reklame, og at ministerens udtalelser var helt ude i hampen.

Tilgangen til erhvervsuddannelsernes grundforløb er samlet faldet med 11 procent, efter der er indført adgangskrav og optagelsesprøver. Men der er store forskelle mellem de forskellige uddannelser og elevgrupper, viser en rapport fra undervisningsministeriet. Den viser også, at 43 procent af dem, der var til optagelsesprøve, startede på en erhvervsuddannelse i august 2015.

Følg Uddannelsesforbundet på Facebook: facebook.com/Uddannelsesforbundet

3/11-2015

2/11-2015

UTILFREDSSTILLENDE AFTALE OM DAGPENGE

ANMELD VOLD OG TRUSLER HURTIGT

UKLAR MÅLGRUPPE SPÆNDER BEN FOR KUU

Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse er stærkt utilfreds med den politiske aftale om et nyt dagpengesystem, som regeringen og Venstre har indgået med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne med støtte fra Det Radikale Venstre. I en udtalelse siger hovedbestyrelsen blandt andet, at "De ledige og ledighedstruede må være meget skuffede over politikerne fra DF og S set i lyset af de forventninger, de havde stillet dem i udsigt. I forhold til Dansk Folkeparti er der tale om løftebrud. Men det mest triste ved aftalen er hele det syn, der ligger bag. Politikerne tror mere på pisk end på gulerod og viderefører det grundlag, dagpengekommissionen har arbejdet på, og viderefører dermed den tankegang, der har ligget bag de senere års dagpengepolitik: at ledige ikke gider at arbejde og derfor skal tvinges med pisk til at søge job." Desuden mener hovedbestyrelsen, at "Karensdagene er grundlæggende udtryk for en generel nedsættelse af dagpengene til den enkelte ledige. De vil især ramme de ledige, der har sværest ved at finde arbejde. Og dermed lader man de svageste ledige finansiere ændringerne i dagpengesystemet."

Hvis en lærer udsættes for vold fra en elev, skal det fremover politianmeldes inden 72 timer, hvis der skal rejses et krav om erstatning efter voldsofferloven. Det er konsekvensen af en skærpet praksis i Erstatningsnævnet i sager, hvor man kommer til skade i arbejdstiden. Hidtil har lærere ofte kunnet få dispensation fra kravet om politianmeldelse ud fra pædagogiske hensyn, men nu strammer Erstatningsnævnet op på denne praksis. Derfor anbefaler Uddannelsesforbundet nu alle medlemmer til at anmelde alle episoder, hvor en kursist eller elev opfører sig voldsomt, truende eller decideret voldeligt, inden for 72 timer.

Der er kommet færre elever på den nye kombinerede ungdomsuddannelse (KUU) end forventet. En undersøgelse fra Produktionsskoleforeningen tyder på, at det kan skyldes et mismatch mellem krav og målgruppe. Også Uddannelsesforbundet vil forsøge at afdække eventuelle ”konstruktionsfejl” i uddannelsen. I første halvår blev kun 850 ud af 1250 pladser besat. Ifølge KUU-loven skal eleverne være unge, der ikke er i stand til at tage en ordinær uddannelse, men samtidig er motiverede for uddannelse, og som kan klare D-niveau i dansk og matematik. - Det rummer en indre modsætning, siger Michael Bjergsø, konsulent i Produktionsskoleforeningen, som en af forklaringerne på det svigtende optag.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

UDDANNELSESFORBUNDETS

FERIEBOLIGER 2016 Uddannelsesforbundet har feriehuse og lejligheder, som kan bruges af medlemmerne mod betaling. Nu tildeles boligerne for hele 2016 og frem til april 2017. Det sker efter først til mølle-princippet fra mandag den 14. december kl. 9.00 enten per telefon eller mail – ikke begge dele.

BRUGSPERIODE

•B åde lejligheder og huse kan bruges hele året (de fem huse i Ertebølle kan dog kun bruges fra 26. marts til 22. oktober). • I højsæsonen kan ferieboligerne kun lånes på ugebasis og højst for to uger ad gangen. En uge går fra lørdag til lørdag. • Resten af året kan de også lånes for en weekend (fredag-søndag) eller i en eller flere dage. • Brugsperioden er fra ankomstdagen kl. 14 til afrejsedagen kl. 12. SÆSONER

• Højsæson er fra 25. juni til 13. august. • Mellemsæson er fra 19. marts til 25. juni og fra 13. august til 15. oktober samt uge 7 og 8. • Lavsæson er frem til 19. marts (uge 7 og 8 undtaget) og igen fra 15. oktober til 31. marts 2017 (uge 7 og 8 undtaget). BETINGELSER

•F erieboligerne kan kun bruges af Uddannelsesforbundets medlemmer. De må ikke udlånes eller udlejes videre til andre. • Ferieboligerne tildeles efter først til mølle-princippet. Medlemmer med forsikring i Tjenestemændenes Forsikring har dog fortrinsret til husene i Lønstrup, Klint, Fanø, Møn, Langeland og Sverige og til lejligheden i Berlin. • Man skal selv medbringe sengelinned, håndklæder, viskestykker og toiletpapir. • Huset/lejligheden skal gøres rent inden afrejse. Det er brugerens ansvar. Husk, at du afleverer stedet til en kollega. • Det henstilles, at der ikke ryges indendørs. • Der må ikke medbringes husdyr. I Ertebølle, hus nr. 81, er det dog tilladt at medbringe hunde. BETALING

•B etaling skal ske hurtigst muligt og være Uddannelsesforbundet i hænde, senest en måned før brugsperioden begynder. • Brugsaftaler er bindende. Ved afbestilling opkræves et gebyr. Gebyret er fastsat efter boligens pris. SÅDAN BESTILLER DU EN FERIEBOLIG:

OBS

Det hjælper ikke at sende mail, før der åbnes for tilmelding, der ses nemlig bort fra alle bestillinger via mail modtaget før mandag den 14. december kl. 9.00.

•U dfyld blanketten på www.uddannelsesforbundet.dk og send den via mail til feriehus@uddannelsesforbundet.dk • Du kan også ringe til Lisbet Poulsen på 3330 0659. • Medlemmer med forsikring i Tjenestemændenes Forsikring har fortrinsret til lejligheden i Berlin og husene i Lønstrup, Klint, Fanø, Møn, Langeland og Sverige. Men i ledige perioder kan de lånes af alle medlemmer. RING TIL

Lisbet Poulsen, tlf. 3330 0659 ELLER SEND EN MAIL TIL

feriehus@uddannelsesforbundet.dk

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

KLINT – tæt ved strand og Kattegat

LØNSTRUP – ved Vesterhavet

VELISOLERET TRÆHUS PÅ 95 m 2 ved Klint Strand. Ca. 500 m til

børnevenlig strand direkte til Nyrup Bugt/Kattegat. Tæt ved Nykøbing Sjælland, Rørvig og Sommerland Sjælland. Gode muligheder for golf og lystfiskeri. 94 km til Strøget i København. 6 sovepladser. Vinkelstue med lysindfald til kip og konvektionsbrændeovn. Tv, dvd-afspiller, radio og cd-afspiller. Udgang fra stuen til stor overdækket træterasse. Køkken med opvaskemaskine og køl/frys. Værelse med køjeseng og egen udgang. 2 soveværelser med dobbeltsenge. Stort lækkert badeværelse med brusekabine, gulvvarme og vaskemaskine. Desuden høj barnestol og barnegæsteseng.

75 m 2 på ugenert grund med udsigt over engareal. Ca. 2 km til vandet ad asfaltvej. I nærheden byder det tilsandede fyrtårn ved Rubjerg Knude på et oplevelsesunivers, der forener natur- og kulturhistorie med interaktive medier. 6 sovepladser. Tv og radio med cd-afspiller. Åbent køkken med opvaskemaskine, mikroovn, komfur og køle-/fryseskab. Bad med vaskemaskine. 3 soveværelser: et med dobbeltseng, et med to enkeltsenge og et med halvandenmandsseng. Desuden høj barnestol og barnegæsteseng. Brændeovn i stuen (brænde er ikke med i prisen) og el-radiatorer.

Priser

Se flere billeder på uddannelsesforbundet.dk

Højsæson: 4.400 kr. pr. uge Mellemsæson: 3.650 kr. pr. uge (weekend 600 kr. pr. dag, hverdage 525 kr. pr. dag) Lavsæson: 3.150 kr. pr. uge (weekend 525 kr. pr. dag, hverdage 445 kr. pr. overnatning) Elektricitet: 3 kr. pr. kW/t.

HØJSÆSON ER FRA 25. JUNI TIL 13. AUGUST.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

VELISOLERET TRÆHUS PÅ

Højsæson: 3.900 kr. pr. uge Mellemsæson: 3.250 kr. pr. uge (weekend 550 kr. pr. dag, hverdage 470 kr. pr. dag) Lavsæson: 2.800 kr. pr. uge (weekend 470 kr. pr. dag, hverdage 390 kr. pr. dag) Elektricitet: 3 kr. pr. kW/t.

MØN – kun 500 meter til badestrand

ERTEBØLLE – omgivet af skov og fredede områder

HUS NR. 121 (HELÅRSHUS) VELISOLERET TRÆHUS PÅ 77 m 2 ved Råbylille Strand med ca. 500

VELISOLERET TRÆHUS PÅ 75 m 2 med stor terrasse. Omgivet af

Priser

Se flere billeder på uddannelsesforbundet.dk

m til badestrand direkte til Østersøen. 2 nye cykler til rådighed. Møns Klint. Liselund Slot. 10 minutter til golfbane. 2 cykler til rådighed. Huset er beregnet til 6 (8) personer. Der er tv, radio og cd-afspiller. Åbent køkken med opvaskemaskine, mikroovn, komfur og køleskab med fryser. Bad og bryggers med vaskemaskine. I alt 8 sovepladser: 2 soveværelser med dobbeltsenge, stue med alkove med 2 sovepladser, hems med stige i gangen med 2 sovepladser. Desuden barneseng og høj barnestol. Brændeovn i stuen (brænde er ikke med i prisen) og el-radiatorer. Højsæson: 4.400 kr. pr. uge Mellemsæson: 3.650 kr. pr. uge (weekend 600 kr. pr. dag, hverdage 525 kr. pr. dag) Lavsæson: 3.150 kr. pr. uge (weekend 525 kr. pr. dag, hverdage 445 kr. pr. dag) Elektricitet: 3 kr. pr. kW/t.

stort skovklædt fællesareal og fredede områder med kæmpehøje og andre oldtidsminder. Ca. 2 km til god badestrand ved Limfjorden. Mellem husene er der store fællesarealer uden trafik, hvor børn kan lege i fred. 6 sovepladser. Tv og radio med cd-afspiller. Åbent køkken med komfur, mikroovn og køle-/fryseskab. Bad og 3 soveværelser: et med dobbeltseng og to med to enkeltsenge i hver. Høj barnestol. Brændeovn i stuen (brænde er ikke med i prisen) og el-radiatorer. Huset ventileres året rundt med udvendigt system drevet af solenergi. Højsæson: 3.600 kr. pr. uge Mellemsæson: 3.100 kr. pr. uge (weekend 525 kr. pr. dag, hverdage 445 kr. pr. dag) Lavsæson: 2.800 kr. pr. uge (weekend 470 kr. pr. dag, hverdage 390 kr. pr. dag) Elektricitet: 3 kr. pr. kW/t.

MELLEMSÆSON ER FRA 19. MARTS TIL 25. JUNI OG FRA 13. AUGUST TIL 15. OKTOBER SAMT UGE 7 OG 8.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

Få professionel sparring på dine kompetencer og din jobsøgning. Det er gratis – også når du er i arbejde. Meld dig ind i dag på ftf-a.dk ring 70 13 13 12 eller SMS medlem til 1980 – så klarer vi alt det praktiske for dig.

A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

ERTEBØLLE – omgivet af skov og fredede områder

FANØ – tæt ved en af øens bedste badestrande

HUS NR. 81-84-85-87 VELISOLEREDE TRÆHUSE PÅ 60 m 2 med stor terrasse. Omgivet af stort skovklædt fællesareal og fredede områder med kæmpehøje og andre oldtidsminder. Ca. 2 km til god badestrand ved Limfjorden. Mellem husene er der store fællesarealer uden trafik, hvor børn kan lege i fred. Alle husene er beregnet til 4 personer. Bad og 2 soveværelser: et med dobbeltseng og et med to enkeltsenge. Stue og køkken i et rum. Tv og radio med cd-afspiller. Køle-/fryseskab. Elradiatorer. I hus nr. 81 er det tilladt at medbringe hund.

STENHUS PÅ 88 m2 på 2.000 m 2 naturgrund tæt på en af Fanøs bedste badestrande. Ca. 1,5 km til vandet. Subtropisk badeland i nærheden og gode muligheder for aktiviteter som golf og tennis. Mange kunstnere, gallerier og kunstmuseum. 6 sovepladser. Tv, radio og cd-afspiller. Åbent køkken med opvaskemaskine, mikroovn, komfur, køleskab og fryser. Bad og 3 soveværelser: et med dobbeltseng, to med to enkeltsenge i hver. Høj barnestol. Brændeovn i stuen (brænde er ikke med i prisen) og el-radiatorer.

Priser

Højsæson: 2.700 kr. pr. uge Mellemsæson: 2.400 kr. pr. uge (weekend 390 kr. pr. dag, hverdage 340 kr. pr. dag) Lavsæson: 2.200 kr. pr. uge (weekend 375 kr. pr. dag, hverdage 315 kr. pr. dag) Elektricitet: 3 kr. pr. kW/t. Se flere billeder på uddannelsesforbundet.dk

Priser

LAVSÆSON ER FREM TIL 19. MARTS (UGE 7 OG 8 UNDTAGET) OG IGEN FRA 15. OKTOBER TIL 31. MARTS 2017 (UGE 7 OG 8 UNDTAGET).

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

BERLIN – Europas kulturelle frontløber

LEJLIGHED PÅ FØRSTE sal i renoveret ejendom. Skønt, grønt om-

råde i Rudolf-Schwarz-Strasse ca. 15. min fra Alexanderplatz. Parkering mod betaling. 88 m 2 og 4 sovepladser. Stue med spiseplads og udgang til dejlig altan med havemøbler. Tv, radio og cd- og dvd-afspiller. Nyt køkken med komfur og køleskab med lille fryser. Bad og 2 soveværelser med dobbeltsenge. Barnegæsteseng. OBS: Myndighederne i Berlin har varslet begrænsninger i udleje/udlån af lejligheden fra 1. maj 2016. Vi forsøger at få omgjort beslutningen, men er nødt til at udleje/udlåne lejligheden med forbehold for, at aftalen bliver annulleret. I så fald får du skriftlig besked hurtigst muligt, og vi refunderer det fulde beløb; til gengæld kan vi ikke garantere en anden feriebolig i samme periode, og du kan ikke få anden form for erstatning. Priser

Højsæson: 4.400 kr. pr. uge inkl. el Mellemsæson: 4.100 kr. pr. uge (weekend 670 kr. pr. dag, hverdage 575 kr. pr. dag) Lavsæson: 4.100 kr. pr. uge (weekend 670 kr. pr. dag, hverdage 575 kr. pr. dag) Elektricitet: inkl. Se flere billeder på uddannelsesforbundet.dk UDLEJNING BEGYNDER MANDAG DEN 14. DECEMBER KL. 9.00

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

KØBENHAVN – alle danskeres hovedstad

Nørre Farimagsgade 15 midt i København. Ejendommen ligger over for Ørstedsparken. Få minutters gang til bus, S-tog og metro. Strøget, Rådhuspladsen, Tivoli og andre seværdigheder inden for gåafstand. Lejlighederne er nyistandsat. Åbent køkken med kombineret stue og spisestue. Komfur og køleskab med fryser. Tv, radio, cd- og dvd-afspiller. Soveværelse med dobbeltseng. Gæsteseng og barneseng til at folde ud. Høj barnestol. OBS: I foråret 2016 bliver den ene lejlighed erstattet af en større. TO LEJLIGHEDER I

Priser

Højsæson: 3.900 kr. pr. uge Mellemsæson: 3.700 kr. pr. uge (weekend 650 kr. pr. dag, hverdage 525 kr. pr. dag) Lavsæson: 3.700 kr. pr. uge (weekend 650 kr. pr. dag, hverdage 525 kr. pr. dag) Elektricitet: inkl. Se flere billeder på uddannelsesforbundet.dk

LANGELAND – vilde heste, sauna og boblebad

sommerhusområde tæt på stranden. Bus fra Rudkøbing via Humble til Bagenkop. Fra Humble er der cirka seks kilometer til huset. 4 cykler til rådighed. Gode udflugtsmuligheder - fx Ristinge Klint, Langelse Bondegårdsskov, Skovsgård, Tranekær Slot og Valdemars Slot. 3 soverum med i alt seks sengepladser plus hems med sovemulighed. Opholdsstue med brændeovn, tv, dvd og radio. Køkken med alle moderne hjælpemidler. Badeværelse, sauna og boblebad. Vaskemaskine og tørretumbler. Barneseng og barnestol. VELISOLERET TRÆHUS I

Priser

SVERIGE – ødegård 2 1/2 time fra København

træhus (hovedhus) på 100 m 2 samt gæstehus på ca. 20 m 2 i Hylta 110 km fra Helsingborg og 130 km fra Malmø (broen). Ca. 2 1/2 time i bil fra København. Huset ligger på en stor naturgrund i det sydlige Sverige kun 5 km fra den store sø Immeln. Hovedhus: Spisekøkken med adgang til spisestue, som har udgang til stor terrasse. Stor opholdsstue (2-3 stuer en suite), flot svensk kakkelovn, bad. Første sal: soveværelse med skrå vægge og lille altan samt endnu et soveværelse, i alt 6 sovepladser. Badeværelse med brusekabine og vaskemaskine. Gæstehus: Opholds- og soverum med 2 sovepladser. Køkkenafsnit med 2 kogeplader. Bad med brus og adgang til sauna. 1 1/2 PLANS

Priser

Højsæson: 4.500 kr. pr. uge Mellemsæson: 3.700 kr. pr. uge (weekend 600 kr. pr. dag, hverdage 525 kr. pr. dag) Lavsæson: 3.350 kr. pr. uge (weekend 525 kr. pr. dag, hverdage 445 kr. pr. dag) Elektricitet: 3 kr. pr. kW/t. Se flere billeder på uddannelsesforbundet.dk

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Få mere ud af dine penge Som medlem af Uddannelsesforbundet kan du få Danmarks højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du nemlig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du betaler ikke nogen gebyrer for en lønkonto i Lån & Spar.

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO

Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag. Og hvem vil ikke gerne have mest muligt ud af sine penge?

Online: Gå på lsb.dk/uddannelsesforbundet og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig.

Så enkelt er det at få Danmarks højeste rente Du skal være medlem af Uddannelsesforbundet – og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Du behøver ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og låneændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 4. marts 2015.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

Ring:

Ring til os på 3378 1965

LÆRERE PÅ SPROGCENTER FIK EN MILLION FOR LIDT I LØN 38 lærere på kommunalt sprogcenter i København fik gennem et år for lidt i løn. Nu har de med hjælp fra Uddannelsesforbundet fået udbetalt mere end en million kroner tilsammen. Enkelte har fået over 40.000 kroner. AF MIKKEL KAMP

det kommunale sprogcenter CBSI (Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration) i København fik for nogle måneder siden hver udbetalt mellem 11.000 og 43.000 kroner. Pengene var ikke en tidlig julegave, men stammede fra to løntillæg, som de i et år ikke havde fået udbetalt, selv om de havde krav på det. Fra 1. august 2014 skulle lærerne undervise 33 procent mere end tidligere. Det skete samtidig med, at lov 409 trådte i kraft. Loven, der året forinden afsluttede lockouten af lærerne, ændrede reglerne, så hver undervisningstime skulle udløse et tillæg, og de ekstra timer skulle dermed give lærerne på det kommunale sprogcenter en højere løn. Det skete bare ikke. Fejlen blev forholdsvis hurtigt opdaget af lærerne, fortæller tillidsrepræsentant Lone Anker, der selv har fået omkring 40.000 kroner før skat udbetalt, lang tid efter hun reelt har tjent dem. - Vi blev sat op i timetal fra 1. august 2014 – fra 680 til 865 timer – men ingen kunne se det på lønsedlen, siger Lone Anker. Hun gjorde ledelsen opmærksom på problemet, men der gik lang tid, og ingen reagerede på det, og derfor blev Uddannelsesforbundet involveret i processen, der skulle vise sig at tage det meste af et år. Da lærerne endelig fik pengene for det manglende løntillæg, var det løbet op i næsten 870.000 kroner. Men det var ikke alt. Ifølge reglerne, der trådte i kraft i august 2014, skulle lærerne have haft 25 procent af 38 LÆRERE PÅ

deres timeløn oven i lønnen for de lektioner, der blev læst efter klokken 17. Derfor havde lærerne krav på yderligere 250.000 kroner og endte efter længere tids tovtrækkeri med at få udbetalt i alt 1.120.852 kroner. Tilliden er væk

Selv om det var rart, da pengene endelig tikkede ind på bankkontoen, er der ikke feststemning på skolen, fortæller tillidsrepræsentanten. - Jeg ville da hellere have haft pengene tidligere. Og nu har mine kolleger ikke stor tillid til, hvad der foregår omkring deres løn. Det kan jeg godt forstå, selv om jeg håber, at der er styr på det nu, siger Lone Anker. En af de lærere er Lisbeth Forsberg, der også fik omkring 40.000 kroner før skat udbetalt op til sommerferien. Hun undrer sig over forløbet. - Tilliden til lønudbetalingen i landets største kommune er ikke stor. Jeg kigger da ekstra grundigt på hver eneste lønseddel for at se, om det hele er i orden, fortæller hun. Skolen havde for omkring tre måneder siden besøg af Koncernservice, der er en enhed, som på tværs af forvaltninger tager sig af blandt andet udbetaling af løn i Københavns Kommune. Her kunne medarbejderne stille spørgsmål, som de så senere skulle få svar på. Det gjorde Lisbeth Forsberg. - De skulle vende tilbage med svar på vores spørgsmål, men det er endnu ikke sket. Det gør det ikke lettere at have tillid til, at det, der foregår, er rigtigt, siger Lisbeth Forsberg. •

Fakta 38 lærere fik fra august 2014 til juli 2015 for lidt i løn. De har nu tilsammen fået udbetalt et engangstillæg på 869.922 kroner, som er differencen mellem den løn, de fik, og den, de burde have fået. Lærerne manglede også at få udbetalt et aften-/nattillæg. Her endte de med at få udbetalt samlet 250.929 kroner. Beløbene til de enkelte lærere varierer. Den, der har fået mindst, modtog 11.049 kroner, mens kollegaen i den anden ende af skalaen modtog 43.152 kroner.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

Logik. Regeringens politiaftale finansieres til dels af besparelser på ungdomsuddannelserne.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

Læs mere Skriv mere

Denne opgavebaserede grundbog forstærker læse og skriveevnen hos unge og voksne. Forskellige genrer og temaer tilgode ser kursisternes interesser og moti verer dem til at arbejde med stoffet. • Klar progression i opgaver og svær hedsgrad • Læsevenlig font/NemLæs • Oplæsning vha. talesyntese i iBog® • Tilpasning af indholdet til den anvendte skærmstørrelse i iBog®.

så

Karen Lisbeth Jørgensen. Beth Dencker (red.)

Bog 253 sider | kr. 168,

Henvender sig til obu, fvu, sprogskoler m.m.

Natur videnskab avu

Kursistens arbejde med at udvikle kompetencer er omdrejningspunktet for denne iBog®. Kort og klar tekst suppleres af videoer, illustrationer, opgaver, praktiske akti viteter, quizzer, målskema og oplæg til portfolieopgaver.

Naturvidenskab avu iBog ® til godeser både holdtilrettelæggelser og mere fleksible tilrettelæggelser, hvor kursisten arbejder på egen hånd i en del af undervisningstiden.

Kursisten arbejder med 'Naturen i og omkring os' i temaerne: • Jordkloden • Vejr og klima • Kost og sundhed • Kroppen

Liselotte Ryhding Pedersen og Bjarne Hendrichsen

iBog®

• Fremtiden

naturvidenskabavu.systime.dk

• Himmelrummet.

Licenspriser fra kr. 40,

Se priser og licenser på shop.systime.dk Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

DET KAN BETALE SIG AT KÆMPE FOR LOKALLØN Selv i krisetider kan det betale sig at kæmpe for lokal løn. Det viser lønstatistikkerne. Og hvorfor ikke bruge de nye krav om mere tilstedeværelse offensivt som løftestang for lønnen?

AF DORTHE PLECHINGER

at prioritere lønsnak i en tid med arbejdstidsforhandlinger, fyringer og sparerunder. Det kan være lettere at lade være i en lærerverden, fordi man arbejder med og om det samme – sammen, end at tale om, hvorfor nogle så skal have mere i løn end andre. Men tallene viser helt kontant, at det er dyrere at lade være. De grupper i det offentlige, som aktivt er gået efter de lokale løntillæg – eller fedterøvstillæg, som mange stadig kalder dem – har også fået en stadig større del af deres løn som tillæg. Så alt andet lige øger det lønforskellene mellem de forskellige grupper. For eksempel viser det statslige lønoverblik fra tredje kvartal i år, at lokallønnen nu udgør 23,4 procent af VUC-ledernes løn, mens den udgør 9,2 procent hos gymnasielærerne og kun cirka 6,5 procent for VUC-lærerne – men med forskelle VUC'erne imellem (se statistikken). For en anden stor gruppe, nemlig eud-lærerne, udgør den tæt på seks procent. Samtidig har kommunerne udviklet sig positivt lønmæssigt i forhold til staten, så de kommunale lærere stille og roligt er ved at blive lønførende i forhold til avu-lærerne. Uddannelsesforbundets klare holdning er, at det er reallønnen, der skal satses på i de centrale aftaler. Men mulighederne i den lokale løndannelse skal også udnyttes maksimalt, hvis det sker på en måde, så det understøtter kerneopgaven, er gennemskueligt og virker rimeligt. Derfor har vi været på jagt efter gode eksempler. Måske kan du hente inspiration fra dem til at få rejst lønsnakken hos jer. Det er din tillidsrepræsentant, der er vejen ind, men derfor kan du godt være med til at få emnet rejst og i høj grad være med til at kvalificere snakken om, hvordan I får del i de lokale lønpuljer ud fra fair kriterier. • DET ER SVÆRT

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

Hvis spørgsmålet er:

* Hvordan kan vi dog tage fat på lønnen nu? Skolen er presset på alle måder – også økonomisk. Kan svaret være:

* Hvad er prisen for at lade være? Skal I så finansiere skolerne ved løntilbageholdenhed, vil I sætte jer selv ned i løn eller fraskrive jer muligheden for en lønforhøjelse? I kan jo også spørge: Hvornår er skolerne ikke i krise? Hvis spørgsmålet er:

* Kan I ikke se, at vi bliver nødt til at bruge en masse lokalløn til at rekruttere nye medarbejdere – måske dyre og gode håndværkere? Kan svaret være:

* Er det rimeligt, at alle pengene kun skal bruges til det? Hvordan sikrer det motivationen hos os?

HENT MERE INSPIRATION HER:

SÅDAN HAR ANDRE GJORT

VESTEGNENS SPROG- OG KOMPETENCECENTER har brugt lokalløn til at vise, at tilstedeværelse og undervisning koster, og at mere undervisning koster mere, fortæller fællestillidsrepræsentant Susanne Baun Sørensen. - Vi blev enige om principperne for at dele de lokale lønpuljer ud på et indledende klubmøde. Udgangspunktet var, at de lokallønsmidler, der var fra den gamle lønaftale fra 2008, skulle bevares i den nye og fordeles på så mange medarbejdere som muligt. Alle skulle som udgangspunkt have noget, og ingen måtte gå ned i løn. - Et andet princip var, at det skulle afspejle sig i vores løn, at vi har fået fuld tilstedeværelse og skal være meget på skolen, fordi det skulle give bedre kvalitet og betyde, at vi arbejdede mere sammen. Derfor brugte vi vores lokalløn til at understøtte et teamtillæg. En af udfordringerne var, at da lærerne gik fra den gamle til den nye aftale, blev der brugt en masse penge til lærere, der skulle hæves til den løn, de havde haft før. Og ledelsens udspil var, at den nye overenskomst kostede mange penge, fordi der skulle ansættes flere. Men lærerne ville ikke være med til, at deres lokalløn skulle spises op af det: - Så var der ikke nok at fordele af, selv om man faktisk har bedt os om at arbejde meget grundigt i teams og være her hele tiden og være kompetente. Så vores argument var, at vi skulle have de tillæg, som afspejlede vores hverdag, siger Susanne Baun Sørensen og forklarer, at lærerne også sammenlignede sig med andre sprogcentre, hvor de kunne se, at der havde været lønstigninger.

- Det brugte vi som argument for, at vi skulle kunne følge med, så nye, kompetente lærere syntes, at vores sprogcenter var attraktivt at søge. Da det var en noget vanskelig opgave med alle disse kompenserende tillæg, besluttede man sig for, at tildelingerne af lokale puljer fremover skulle ske ved et mere gennemskueligt, enkelt og retfærdigt system, hvor flere lærere skulle dele pengene – samtidig med, at ingen skulle gå ned i løn. Man fik lavet en 730 timers model, der betyder, at alle fuldtidslærere med funktioner eller andre opgaver får løntillæg for 730 timers undervisning samt de sædvanlige tillæg. Tillæggene gradueres efter ansættelsesgrad. - Fuldtidsundervisere får lidt mere, fordi de kommer højere op i undervisningstillæg, men i det øjeblik, du kommer op over 730 timer, får du også selv mere. Det har samtidig trukket de lærere op, der ikke har nået at få så meget undervisning. På den måde er der ikke blevet en helt ligelig fordeling, men en slags nivellering, som lærerne mener er rimelig. - Det var også vigtigt for os, at det skal koste lidt mere at undervise mere. På den måde vil vi stoppe ledelsen fra at give os mere undervisning, da modellen betyder, at en fuldtidslærer får noget mere end en lærer, der ikke underviser på fuld tid. Det er stadig undervisningen, der trækker tænder ud. Det kræver noget at sidde i undervisningen og være på, på, på og også være forberedt til det. Der blev brugt cirka 4,9 millioner kroner på tillæg i alt ved disse forhandlinger. Og lærerne havde 844.000 kroner fra 2008 at forhandle med. Så alt i alt blev en femtedel brugt lokalt. •

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

KOLDING HF & VUC ligger højest, når man ser på, hvor meget af lønnen der er lokalløn. Det gjorde de i 2010, det gør de også i 2015: 8,2 procent i tredje kvartal i år. Er de bare pokkers dygtige til at forhandle? Tillidsrepræsentant Kjeld Søndergaard svarer: - En stor del af forklaringen er, at vi har en rimelig ledelse, der godt kan finde ud af at honorere deres medarbejdere på en ordentlig måde. Vi har et princip om, at inden for en overskuelig årrække – tre-fire år – skal alle have andel i den lokale løndannelse. Hvis systemet skal virke legitimt, skal det jo ikke kun være nogle få udvalgte, der får hver gang. Jeg har altid sagt, at vi skal gå på to ben, når det gælder lokale lønmidler: Vi skal belønne, men vi skal også udligne. Så jeg bruger i højeste grad lokal løndannelse til at udligne lønforskelle. Og der er min leder enig: Hvis én er sakket agterud i forhold til andre personer i samme lønramme, skal vedkommende have andel af den lokale løndannelse, uanset hvad han eller hun har lavet. Og vi bruger rigtig mange penge på at udligne løn. •

Erhvervsskolelærerne på SELANDIA CEU har været – og er – så optaget af arbejdstidsregler, fyringer og besparelser, at der ikke rigtigt har været tid til at fokusere på lønnen, fortæller fællestillidsrepræsentant Per Struwe Christensen, medlem af Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse. - Det er altså ikke det, der fylder mest hos os nu! Men vi har hidtil brugt lokalmidlerne her til stille og roligt at løfte nye lærere op til sluttrinnet. Nu har vi det problem, at der efterhånden er mange, der har stået på sluttrinnet længe, og det er så dem, der skal have noget. Vi skal derfor i gang med en diskussion på bestyrelsesmøde og generalforsamling om, hvordan vi udmønter midlerne fremadrettet. Men vi er ikke nået dertil endnu, siger han. •

SKANDERBORG UNGDOMSSKOLE har en model for de lokale løn-

puljer, der tager højde for de mange forskellige funktioner, der løses af lærerne. Til hver funktion ligger en beskrivelse, og modellen indebærer, at lærere efter cirka et års ansættelse får tildelt en funktion, der udløser et årligt tillæg på for tiden cirka 12.000 kroner. Tillidsrepræsentant Mette Danielsen forklarer, at tillægget, der bliver en fast del af lønnen, så længe læreren har funktionen, for eksempel kan gives til den lærer, der er formand for matematikfagudvalget. Han eller hun har en funktion, der for eksempel betyder indkaldelse til fagudvalgsmøder og udarbejdelse af en dagsorden samt en forpligtelse til at holde sig orienteret om, hvad der sker med matematikfaget. Det kan også være til en, der er fagudvalgsformand for støtteundervisningen, en værkstedsansvarlig, en akt-lærer eller lignende. - Når man får tillægget, ligger der en forventning om, at man løser en opgave, der svarer til cirka 60 timer om året. Nogle funktioner er selvfølgelig lidt tungere end andre, men som tillidsrepræsentant forsøger jeg at fastholde, at det er de 60 timer, der ligger i tillægget. Hvis en lærer oplever, at tidsforbruget er større, tager vedkommende en snak med ledelsen om, hvorvidt man udfører et arbejde, der ligger ud over det forventede, eller om der er noget arbejde, der skal tages fra funktionen, siger hun og tilføjer, at der dog ikke ligger et nøje timeregnskab til grund for de 60 timer. Der har været justeringer af ordningen - for eksempel forrige år, hvor der blev fyldt mere på nogle funktioner og tilsvarende taget nogle opgaver væk fra andre, forklarer Mette Danielsen. - Men vi har ikke oplevet, at der ikke var funktioner nok hvert år til at udløse et tillæg. Hvad sker der, hvis man ikke længere er ansat i den samme funktion? - Så går tillægget til den person, der overtager funktionen. Og der vil stadig kunne oprettes et andet til den person, som ikke længere har opgaven – måske bare under en anden overskrift, siger Mette Danielsen om modellen, der for tiden omfatter 15 lærere. •

VUC – HVOR FÅR DE HVOR MEGET? Der er ikke kun forskel fra faggruppe til faggruppe eller fra skoleform til skoleform på, hvor stor en andel af lønnen lokallønnen udgør. Det er der også fra skole til skole inden for en skoleform. For eksempel VUC. Disse tal fremgår af statens lønoverblik for andet kvartal i år. Du kan også sammenligne med tallene fra april 2010, som Uddannelsesbladet bragte i nr. 3, 2011:

STED

2. KVARTAL 2015

APRIL 2010

Københavns VUC

5,4 procent

2,5 procent

VUC Lyngby

4,9 –

8,5 -

VUC Hvidovre-Amager

3,8 –

3,7 -

VUF, Frederiksberg VUC

8,0 –

11,1 -

VUC Vestegnen

2,8 –

4,2 -

VUC Nordsjælland

4,4 –

9,6 4,4 -

VUC Bornholm

3,8 –

VUC Roskilde

6,8 –

7,0 -

VUC Storstrøm

5,5 –

5,1 -

VUC Vestsjælland Syd

2,1 –

7,3 -

Nordvestsjælland HF & VUC

4,8 –

4,1 -

VUC Fyn

3,3 –

2,7 -

VUC Syd

5,4 –

2,8 -

VUC Vest

7,3 –

5,4 -

VUC Fredericia

5,2 –

3,4 -

VUC Kolding

8,2 –

7,3 -

Campus Vejle, VUC Vejle

6,2 –

4,7 -

Horsens HF & VUC

8,4 –

9,3 -

VUC Skanderborg-Odder

3,9 –

2,7 -

TH. Langs HF og VUC

5,1 –

1,6 -

VUC Aarhus

4,9 –

2,8 -

Randers HF og VUC

7,1 –

4,1 -

Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern

4,9 –

3,6 -

Herning HF og VUC

5,8 –

5,1 -

VUC Skive-Viborg

6,0 –

8,9 -

VUC Djursland

3,4 –

1,4 -

VUC Holstebro-Lemvig-Struer

5,1 –

12,7 -

Thy-Mors HF & VUC

5,9 –

8,7 -

VUC Nordjylland

7,3 –

5,8 -

Gennemsnit

5,8 procent

5,3 procent

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

Kortfilm i dansk som andetsprog Danskuddannelse 1 og 2

Et undervisningsmateriale til dansk som andetsprog for voksne. Materialet er bygget op omkring tre kortfilm Min far er bokser, To kvinder og Småpenge.

Filmene åbner for dialog om samfund, sociale og kulturelle forskelle, venskab, familieliv og integration. • • • •

Inspirerer til samtale på mange dansksproglige niveauer. Styrker forskellige mundtlige færdigheder, fx lytteforståelse. Motiverer kursisterne til at involvere sig i filmenes problemstillinger. Indeholder detaljerede lærervejledninger og arbejdsark.

Find materiale og film på filmcentralen.dk/gymnasiet

KOMPETENCEUDVIKLING AF AVU/VUC

DET SIGER LÆRERNE OG LEDERNE Når VUC’s målgruppe forandrer sig, er der også behov for at udvikle nye pædagogiske og didaktiske redskaber for lærere og ledere. Det har været udgangspunktet for et projekt, som Uddannelsesforbundet og VUC Lederforeningen har stået bag i fællesskab. Læs mere om projektet i Uddannelsesbladet nummer 7, 2015, og læs her, hvad lærere og ledere mener om det.

Projekt Kompetenceudvikling på avu/VUC har kørt fra juni 2014 til november i år. Det blev sat i gang af Uddannelsesforbundet og VUC Lederforeningen i fællesskab. Projektet har været ledet af University College Capital (Hanne Nørlem-Sørensen) og University College Lillebælt (Lisbeth Pedersen). Baggrunden for projektet er de store forandringer i målgrupper, som avu-lærere og -ledere møder. Blandt andet en stor tilgang af unge under 30 år, der ofte har andre problemer end de rent skolemæssige, og som ikke altid er lige motiverede for uddannelse. Det stiller krav om andre undervisningsformer og -miljøer samt en anden pædagogik og didaktik. Projekt Kompetenceudvikling på avu/ VUC har haft som formål at se, om der kunne udvikles nye pædagogiske værktøjer i læringsfællesskaber mellem lærere og ledere.

AF DORTHE PLECHINGER

ROM BLEV IKKE bygget på én dag. Og resultatet af et kompeten-

ceudviklingsprojekt af kun cirka et års varighed betyder heller ikke, at de involverede lærere og ledere med ét slag pludselig kan smække døren op til et helt spritnyt VUC. Men måske kan mindre også gøre det. I hvert fald skriver én af deltagerne på projekt Kompetenceudvikling på AVU/VUC, som Uddannelsesforbundet og VUC Lederforeningen står bag, i sin evaluering: ”Frem for at synes, at man bør udvikle ”det hele” og kende opdateret og ny teori omkring hele sit professionelle virke, er det befriende at vide, at det kan lade sig gøre at sætte lup på en lille del af det og arbejde bevidst med et enkelt lille felt.” Dét, vedkommende beskriver, er metoden, som især har været afprøvet i projekt Kompetenceudvikling på avu/VUC, som vi skrev om i forrige nummer af Uddannelsesbladet: Læring er en risikabel affære. Her er det deltagernes egen praksis, der bliver sat under lup, diskuteret og udviklet løbende i praksis. Formålet med projektet har overordnet været at skabe et eksperimentarium, hvor lærere og ledere på avu sammen og hver for sig har ”forsket” i egen praksis for at finde ud af, hvad der virker, hvad der ikke gør, og i givet fald hvorfor i forhold til de nye målgrupper på avu. Og her har vedkommende lærer altså fundet, at blandt andet aktionslæring fungerer. Lærerne har i projektperioden også arbejdet med udvikling af undervisningen ved hjælp af synlig læring og feedback, synlig vejledning, fjernundervisning, flipped learning, screening med mere. ”Projektet ønskede at understøtte udvikling af avu som organisation og lærerrollen mod et kollektivt ”vi”, hvor alle løfter, udfordrer og udvikler den daglige praksis. Projektet ønskede at

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

gøre op med et fokus på den privatpraktiserende lærer og med organisationen forstået som summen af individuelle undervisningsforløb,” hedder det i et af målene med projektet. Hvordan har det så fungeret i praksis? Det har de involverede lærere og ledere nu givet deres mening om i evalueringen af projektet, som halvdelen har svaret på. Og generelt mener de, at der har været sammenhæng mellem projektets indhold og hverdagens avu-praksis, at det har givet løbende muligheder for refleksion over forholdet mellem teori og praksis og medvirket til at kompetenceudvikle lærere og ledere til at blive forskere i egen praksis. Projektet har til gengæld kun ”i begrænset omfang bidraget til at få etableret lokale strukturerede fællesskaber omkring sparring på tværs og udvikling af pædagogisk og ledelsesmæssig praksis”. Det vil sige, at den mere varige forandring, som man havde håbet på, måske ikke blev opnået fuldt ud. Dét, der imidlertid ser ud til at være lykkedes ved projektet, hvor ledere og lærere helt unikt har været sammen i såkaldte læringsfællesskaber, ser for nogle ud til at være, at man på skolen har fået taget hul på overhovedet at diskutere måden, de enkelte lærere underviser på. For eksempel skriver en lærer: ”Begrebet metodefrihed, der har været en VUC-lærers kæphest, er gennem det sidste år blevet mindre synlig, og flertallet ønsker at udvikle egen praksis.” Og en anden skriver: ”I dag kan det lade sig gøre at drøfte og planlægge pædagogiske læringsfællesskaber mellem ledelse og avu-lærere. I skoleåret 2015-2016 er der således en bred accept af, at vi diskuterer åbent, hvad der virker, og hvad der ikke virker.” En tredje skriver det på denne måde: ”For to år siden blev det af flere avu-lærere opfattet som en fornærmelse, hvis ledelsen eller kollegaer satte spørgsmålstegn ved, om den pædagogiske og didaktiske praksis kunne udvikles eller ændres for at imødekomme og fastholde avumålgruppen bedre. I dag kan det lade sig gøre at drøfte og planlægge pædagogiske læringsfællesskaber mellem ledelse og avu-lærere”.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

Konceptet med, at ledere og lærere har været sammen i projektet, har altså været en positiv oplevelse for nogle af deltagerne. Selv om projektledergruppen efterfølgende har fortrudt, at de to grupper ikke har fulgtes ad fra begyndelsen og mere intensivt undervejs. Om det fremtidige perspektiv skriver en deltager: ”Vi har haft stort udbytte af som gruppe at være sammen og uddybe faktuelle problemstillinger i vores dagligdag. Det har været godt og konstruktivt, og det vil vi fortsætte med i en anden form. Så projektet har været igangsættende for os på den måde.” Og en anden skriver, at ”Flertallet af avu-lærerne har igangsat elementer i egen undervisning inspireret af kompetenceudviklingsprojektet.” Med andre ord: Udviklingsprojektet er nu færdigt, men hovedideerne bag projektet ser ud til at leve videre på nogle af skolerne, selv om det kræver, at ”vi holder fast og ikke drukner i dagligdagens praktiske problemløsninger og gøremål,” som én skriver. Undervisningsministeriet har i øvrigt nu sat projekt ”AVU - didaktik og pædagogisk ledelse” i gang i august i år. Det skal undersøge behovet for formel videreuddannelse, der er målrettet avu-lærere.

Hovedresultater i tal: I hvor høj grad har der været sam*menhæng mellem indhold og praksis?

39 procent svarede Tilpas og 31 procent I høj grad. I hvor høj grad har I sammen som *organisation fået etableret strukturerede fællesskaber omkring sparring på tværs og udvikling af pædagogisk og ledelsesmæssig praksis?

50 procent svarede I nogen grad, 33 procent I ringe grad og otte procent I meget høj grad.

Lederne er blevet spurgt, i hvor høj grad de oplever, at de har udviklet kompetencer til at lede professionelle læringsfællesskaber med lærere. 50 procent svarede I meget høj grad og 25 procent I høj grad.

Er al læringsaktivitet foregået i strukturerede fællesskaber mellem flere lærere og ledere? 54 procent svarede I nogen grad. høj grad har den lokale, fag*ligeI hvor sparring i projektet bidraget til

kvalificering af den professionelle praksis i jeres eget VUC? 39 procent svarede I nogen grad og 39 procent I høj grad.

I hvor høj grad har samarbejdet mellem projektdeltagende lærere og ledere i jeres eget VUC bidraget til kvalificering af den professionelle praksis?

Hvem var med • VUC Nordjylland: to ledere og fem lærere

39 procent svarede I nogen grad og 31 procent Tilpas.

• VUC Fyn: tre ledere og otte lærere

Lederne har skullet svare på, om de ville søge om et lignende projekt, hvis de fik muligheden.

Et VUC faldt fra undervejs, og der var stor udskiftning i lærergruppen fra VUC Djursland.

50 procent svarede I meget høj grad og 25 procent I høj grad.

• VUC Djursland: to ledere og otte lærere

ROMANER TIL

ARBEJDSMARKEDSRETTET

DANSK

En trilogi fra en tid, der var engang Tre selvstændige historier, der ikke bare er gode histo rier, men også gode bud på emnelæsning i undervisnin gen. Bøgerne er baseret på virkelige forhold blandt de fat tigste i 1930’ernes Danmark. Bøgerne handler om fattig lemmer, herregårdsbisser og den daglige kamp med tiggeri, tyveri eller indsamling af skrald for at få mad og et sted at sove.

Ud over den gode historie giver romanerne ordforråd til det danske arbejdsmarked og tematiserer bl.a. integration, arbejdspladskultur, arbejds miljø, fagforeninger og udfordringerne ved at skabe sig et liv i et nyt land. Der er gratis kommunikative og modultestforberedende opgaver på nettet. Tre venner Livet går så hurtigt

På flugt fra Fattiggården Herregårdsbisse En kamp for livet

pr bog kr 78, lydbog kr 190, ebog kr 58,

pr bog kr 108, ebog kr 81,

PRISER EXCL MOMS

Special-pædagogisk forlag · Birk Centerpark 32 · 7400 Herning · Tlf 97 12 84 33 · forlag@spf-herning.dk · www.spf-herning.dk

DET BEDSTE AF FLERE VERDENER

kOMBIrEJSEr

Vi er eksperter i grupperejser og studierejser. Vi arrangerer de traditionelle storbyrejser, men vores erfarne rejsekonsulenter er også din genvej til kombinationsrejser, hvor flere byer kombineres. Det er oplagt at benytte sig af denne mulighed i blandt andet USA og Kina. Vi undersøger gerne uforpligtende dine idéer!

BEJING / SHANGHAI 8 dAGE frA kr. 6.498,NEW YOrk / WASHINGTON 8 dAGE frA kr. 6.098,NEW YOrk / BOSTON 7 dAGE frA kr. 6.298,Kontakt en af vores erfarne rejsekonsulenter for en uforpligtende snak om jeres studierejse. Vi laver altid et skræddersyet og uforpligtende rejseforslag, som er tilpasset netop jeres gruppe. Ring GRATIS 80 20 88 70.

Heine Pedersen

Juliane Vad

Louise Fog

LÆS MERE PÅ: www.alfatravel.dk/studierejse-spanien/ info@alfatravel.dk · alfatravel.dk · 8020 8870

SYNSPUNKT

ERHVERVSSKOLER ER GIDSEL I DEN POLITISKE MAGTARROGANCE A F M O R T E N T. B AY F Æ L L E S T I L L I D S R E P R Æ S E N TA N T U D DA N N E L S E S F O R B U N D E T V E D T E C

I SKRIVENDE STUND er der fuld gang i finanslovforhandlingerne

for 2016. Som bekendt er det tanken, at blandt andet erhvervsuddannelsesområdet skal spare to procent pro anno de næste fire år. Et helt urimeligt krav, når man ser på, hvad området har gennemgået de sidste år. Paradokset ligger i den netop indførte eud-reform, som har medført en økonomisk udskrivning af de helt store til skolerne. En reform med fokus på øget kvalitet i uddannelserne og i undervisningen. Efteruddannelse af lærere og ledere samt omstrukturering og nye beskrivelser af hele uddannelsesforløbene for eleverne. Dertil et omdiskuteret adgangskrav. Jeg har forgæves forsøgt at finde sammenhængen i ovenstående paradoks. Når jeg så samtidig hører den politiske debat om vores uddannelsessystem og besparelserne, går op for mig, at det slet ikke handler om uddannelse. Eneste fokus er egne partipolitiske fokuspunkter og valgløfter. Jagten på at vise sine vælgere, at man fik noget igennem ved finanslovsforhandlingerne. Politikerne er fuldstændig ligeglade og frasiger sig ethvert ansvar for erhvervsuddannelserne i Danmark. Et ansvar der alene lægges hos den enkelte uddannelsesinstitution, uanset hvilke vilkår Folketinget byder. UNDERVISNINGSMINISTER ELLEN TRANE NØRBY har sagt, at ”Når

man får offentlige midler og dermed bruger samfundets penge på at skabe gode uddannelser, så er det altid en sund øvelse at vende dem en ekstra gang og se, om de kan strække længere eller bruges mere hensigtsmæssigt.” Arrogancen vil ingen ende tage, når man som ovenfor udtrykker, at pengene skal strække længere og bruges mere hensigtsmæssigt. Og de ”kornfede skoler” skal spæde i kassen som alle andre. Udtryk, der fortæller, at skoleledelserne ikke formår at anvende ressourcerne korrekt og derved sætter spørgsmåls-

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

tegn ved skoleledelsernes virke, og at medarbejderne ikke løber stærkt nok. Dette står i lysende kontrast, når undervisningsministeren svarer på nærgående spørgsmål: ”Jeg har fuld tillid til, at skoleledelserne nok skal løfte opgaven.” Ren afledningsmanøvre! Erhvervsskolerne har stået over for besparelser flere gange tidligere og overlevet, så vi tager sgu lige en tur mere. Også finansminister Claus Hjort Frederiksen spiller med: ”Hvis vi vil prioritere nye områder, skal vi finde pengene et andet sted.” Hvilke områder han mener, der skal prioriteres, kan vi kun gisne om. Men ét er sikkert: Det er uddannelserne, der skal lægge sin del af økonomien til blå bloks løfter. DET ER FOR MIG dybt deprimerende og frustrerende, at man cen-

tralt totalt lukker øjnene for den virkelighed, som vi andre står i. En virkelighed, hvor ”lyset for enden af tunnelen” er blevet til et modkørende tog. Politikerne overser fuldstændig den entusiasme, lærere og ledere på de enkelte skoler lægger for dagen for at indfri reformens fokus: hele kvalitetsløftet af erhvervsuddannelserne med alt, hvad dertil hører. Jeg tror knap nok politikerne har opdaget, at der afskediges hundredvis af eud-lærere for tiden primært på grund af reformens adgangskrav. Og man kan forestille sig, at der kommer en bølge mere, når besparelserne i finansloven for 2016 skal effektueres. Dertil kommer, at små uddannelsesområder og små institutioner risikerer at skulle lukke grundet manglende økonomi. Kvalitetsreformen er skudt i sænk, og eleverne efterlades på perronen. Kære læser, alt er til salg for nye grænsebomme, skattelettelser … i dette tilfælde uddannelsessystemet, eleverne og lærerne.

MINDEORD

Lissa Møldrup Bering

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Lissa sov stille ind den 21. oktober 2015 efter lang og svær sygdom. Lissa var en ener. Igennem fem år kæmpede hun og levede med sin sygdom i håb om, at der til det sidste skete et mirakel. Hun ville ikke give op, hun ville livet. Det var også det, vi kendte hende for. Især i LVU, hvor hun gennem mange år var formand for Sektion 1 - Folkeoplysere. Hun gjorde et stort arbejde for medlemmerne, for kurser m.m., indtil sammenslutningen med Sektion 10 - Daghøjskolelærere. Her fortsatte hun som bestyrelsesmedlem i en del år, indtil hun gik over til Seniorgruppen i Uddannelsesforbundet. Lissa var underviser i porcelænsmaling i mange år, senere kom maling og slumpning i glas til. Hun var meget vellidt og dygtig til sit fag, og hun havde sin egen malerskole, hvor hun boede. Over 40 år blev det til, fra hun begyndte at undervise. Jeg tror, der er mange medlemmer, der kan huske Lissa for de gode arrangementer i LVU. Intet var for godt. Æret være hendes minde. Tove Larsen

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018

Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K

Århus – Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Tlf: 7010 0018

Tlf: 7010 0018 Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018. Du kan også sende en mail via hjemmesiden

Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

BLOKADE

MOD UCPLUS' SPROGCENTERVIRKSOMHED Lærernes Centralorganisation har iværksat blokade over for UCplus' sprogcentervirksomhed i forlængelse af gentagne mislykkede forsøg siden primo 2012 på at opnå overenskomstdækning med UCplus. Blokaden omfatter samtlige medlemmer af LC's medlemsorganisationer - herunder Uddannelsesforbundet - og indebærer, at intet medlem må søge eller lade sig ansætte i stillinger ved UCplus. Blokaden trådte i kraft ved døgnets begyndelse den 10. juni 2014. Det samme gælder for Dansk Magisterforening og GL, som har iværksat sympatiblokader.

Annoncer i Uddannelsesbladet: AC Annoncer 86 28 03 15 ac@ac-annoncer.dk

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

ANMELDELSER Redaktionen har modtaget følgende bøger. Nogle af dem vil blive anmeldt i kommende numre af Uddannelsesbladet.

FAGBØGER PÆDAGOGIK PÅ KANTEN – især for drenge, men også for piger

Af Frans Ørsted Andersen. Mindspace 2015. 156 s. 198 kr. e-bog ca. 138 kr. KLAR TIL NATURFAG

Af Ole Bjerglund Pedersen. Munksgaard 2015. 96 s. 125 kr. ALLEZ HOP! 5

Af Jytte Bech Dürrfeld m.fl. Gyldendal 2015. Tekstbog 48 s. 115 kr. Elevens bog 48 s. 69 kr. Lærervejledning 80 s. 499 kr. Lærer-cd 499 kr. i-bog m/elevbøger 315 kr. ibog u/elevbøger 630 kr. GLOBAL POLITIK. Grundbog til international politik

Af Hans Branner. Columbus 2015. 256 s. 133 kr. DIGITAL BILLEDKUNST

Af Helen Klavsen. Gyldendal 2015. 143 s. 299 kr. SAMMEN SKABER VI EN BEDRE SKOLE. En håndbog for forældre

Af Steen Frederiksen. Trykværket 2015. 180 s. 229 kr. PÅ STUDIETUR TIL LONDON

Af Birgitte Thomassen. Frydenlund 2015. 118 s. 149 kr. UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING. 20 skridt til at møde dine elever

Af Ole Ditlev Nielsen. Dansk Psykologisk 2015. 184 s. 289 kr.

SKØNLITTERATUR DRENG. Unge

Af Marja Björk. Turbine 2015. 176 s. 259,95 kr. JEG ELSKER DIG. Børn

Af Hilde Hagerup. Turbine 2015. 65 s. 199,95 kr. RODMOVIE. Unge

Af Marian De Smet. Turbine 2015. 193 s. 269,95 kr. POT OG PIS. Drenge

Af Anders Topp Thomsen. Turbine 2015. 224 s. 269,95 kr.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

INDIEN - DEN NYE STORMAGT

Af Jacob Graves Sørensen & Tom Sig Jessen. Columbus 2014. 304 s. 129 kr. Igennem mange år har vi i Vesteuropa pga. eksportinteresser haft fokus rettet mod Kina, men hvor meget kender vi til det andet store asiatiske land, Indien? Og hvor meget kender vore elever og studerende til dette mystiske og mytiske kæmpeland? Med denne bog får vi selv og vore elever, kursister og studerende nu mulighed for at kende langt mere til Indien, som kort kan beskrives således: 3,3 mio. km2 stort, godt 1,2 mia. indbyggere fordelt på 28 delstater plus syv unionsterritorier, det tredjestørste BNP i samlet købekraft, siden 1998 en atomvåbenmagt og i dag en vigtig del af de såkaldte BRIK-lande. Samtidig rummer Indien en meget stor mangfoldighed i befolkning og kultur; religiøst er landet præget først og fremmest af hinduisme og dernæst af islam, men også med mindre grupper af andre asiatiske religioner. Sprogligt taler flertallet af indere en slags engelsk, men taler ellers flere hundrede forskellige sprog. Kastesystemet er meget uoverskueligt med de fire hovedkaster plus mange tusinde lokale kaster. Socioøkonomisk er den enorme befolkning præget af en lang række voldsomme modsætninger - ikke mindst med en lille gruppe ufatteligt rige og en mellemklasse på godt 100 millioner mennesker plus en meget stor underklasse, som udgør verdens største enkeltgruppe af fattige. Bogen rammer meget bredt med følgende kapitler: Fra induskultur til stormagt, Verdens største demokrati, Indiens vækstøkonomi, Sociale skillelinjer, Language, literature and popular culture samt Indiens udenrigspolitik. Plus et glimrende, detaljeret indeks. Desuden fokuserer bogen på det moderne Indiens sociale, økonomiske og politiske forhold set fra både en engelskfaglig og en samfundsfaglig vinkel. Da de to fag optræder meget ligeværdigt, kan bogen bruges i begge fag og i flerfaglige forløb på uddannelsesretninger med engelsk og samfundsfag. Endelig vil bogen - helt eller delvist - kunne bruges ved både større skriftlige opgaver og projekter og ved studierejser. Sproget er letlæseligt og velformuleret, og der er en fin balance mellem tekster og fotos, tabeller og diagrammer. For en gangs skyld vises fotos af kendte politikere og af dagligdagen i det enorme land. Bogen er forsynet med nogle glimrende, detaljerede og instruktive landkort. Især er kortet s. 263 om Kashmir fremragende

og forsynet med de bedste forklaringer denne anmelder har oplevet. Bedste kapitel er måske det første om briternes syn på Indien som britisk koloni, som kan læses med megen ironi. De engelske tekster vises på farvelagte sider og er forsynet med glimrende gloselister - sådan skal det gøres! Man mærker tydeligt hele bogen igennem de to forfatteres brede erfaring dels med undervisning, dels med udgivelse af flere undervisningsbøger. Forlaget Columbus fortjener vanen tro megen ros for en hårdt tiltrængt dansk bog om dette emne og for et veldisponeret materiale med et tydeligt pædagogisk sigte. Lad os få flere af samme slags! Ole Fournais

KLASSELEDELSE

Af Elsebeth Jensen m.fl., red. Akademisk 2015. Pr. bog: 90 s. 199 kr. Klasseledelse indgår i en serie på tre bøger sammen med Didaktik og Relationsarbejde. Bøgerne henvender sig til studerende på læreruddannelsen. De er ”udviklet med særligt fokus på, hvordan samarbejdet mellem læreruddannelse og praktikskolen bedst kan understøttes”. Derfor disse tre temaer, som tilsammen udgør praktikkens kompetencemål. Med denne udgivelse udtrykker forlaget bogens sigte som ”at uddanne lærere, der bliver i stand til på professionel vis at håndtere den unikke, komplekse og ofte dilemmafyldte praksis, hvor solid viden, veludviklede færdigheder og erfaringsbaserede skøn er hverdag” (s. 9). Grundpræmissen er, at begrebet klasseledelse skal forstås og bruges som ramme, proces- og relationsledelse. Klasseledelse ”kan fremme et godt læringsmiljø, sociale fællesskaber og inklusion. Endelig behandler bogen klasseledelse i forhold til forebyggelse, foregribelse og håndtering af konflikter og mobning.” Selve hovedteksten åbnes uden omsvøb med spørgsmålet: ”Hvad er det vigtigste børn skal lære i skole og daginstitution?” Kapitelforfatteren, Jørn Nielsen, svarer selv: Samarbejde. Herefter går det ellers derudad med formidling af viden, tanker, overvejelser og ideer. Bogens seks kapitler har hver deres forfatter, og omhandler forskellige sider og forståelser af klasseledelse. Alle bidragydere er uddannet og har praktisk og/eller teoretisk erfaring fra psykologiens og pædagogikkens verden. Det er umuligt at fremhæve kvalitet og aktualitet i det ene kapitel frem for det andet. Men som eksempel på indholdet kan nævnes: Klasseledelse med fokus på inklusion, Konflikthåndtering

frem for konfliktløsning og Fællesskab – at blive sig selv sammen med andre om noget fælles. På side 60 i kapitlet om konflikthåndtering tales om ”dialogens form som en social kompetence i konflikthåndteringen” - umiddelbart før det om ”den berettigede utilfredshed”. Dette skal nævnes af flere grunde: Konfliktløsningslitteraturen beretter, at op mod firs procent af konflikterne (i skolen må man formode) skyldes misforståelser. Der er altså god grund til at stræbe efter et dynamisk og kontaktfuldt samvær i klassen. Derved er grundlaget for den gode, udviklende og glædesfyldte undervisning også til stede. I kapitel seks tager Pernille Hviid livtag med nogle af pædagogikkens kernebegreber (eller sagt på moderne: buzzwords): fællesskab, tryghed, integrere. Hun minder om, at både diskussion og praksis ofte løber af sporet, fordi vi overser, at vi nok bruger de samme ord, men i realiteten har hver vores opfattelse af, hvad de dybest set betyder. Og om den forståelse og praksis leder hen mod det, vi – lærere og elever - ønsker. Et tankevækkende eksempel til illustration kommer fra en efterskole (s. 79): En min-

dre gruppe af de 120 elever handlede så konsekvent og så meget mod skolens regler, at de blev bortvist. En af de uønskede effekter af dette blev imidlertid, at dynamik og drama nærmest forsvandt totalt ud af elevgruppen. Dermed udeblev også en del indlæring. Løsningen blev, at man valgte at invitere konflikten indenfor og tilbagekalde de bortviste elever. Selvfølgelig ikke uden påtaler, men dog af pædagogisk nødvendighed. Det gode resultat udeblev heldigvis ikke. Som forfatteren skriver: ”Egentlig udvikler enheden sig mest i udveksling med andre enheder, for eksempel i konkurrence eller kamp. Hvis der ikke er andre enheder, risikerer den at gå i stå som kultur” (s. 79). Marianne Bindslev

RELATIONSARBEJDE

Af Elsebeth Jensen m.fl., red. Akademisk 2015. Pr. bog: 90 s. 199 kr. Relationsarbejde indgår i en serie på tre bøger sammen med Didaktik og Klasseledelse. Bøgerne henvender sig til studerende på lærer-

uddannelsen. De er ”udviklet med særligt fokus på, hvordan samarbejdet mellem læreruddannelsen og praktikskolen bedst kan understøttes.” Derfor disse tre temaer, som tilsammen udgør praktikkens kompetencemål. Med denne udgivelse udtrykker forlaget: ”Håbet er, at bøgerne kan være med til at udvikle et fælles sprog og give et grundlag for de refleksioner og den træning, praktikken som et særligt læringsrum i studiet giver mulighed for” (s. 9). Præmissen er, at undervisning er et relationelt anliggende. Derfor indledes med et kapitel om dette tema. Herefter introduceres læseren for viden om relationer og færdigheder i kommunikation. Indholdet er hentet fra både forskning og praksis fra skolen. Basis er en forståelse af ”en forpligtende pædagogisk pointe om at se alle handlinger i klasserummet som kommunikation, der påvirker vores handlinger” (s. 21). I de følgende seks kapitler præsenteres og beskrives en række af de relationer, som den professionelle lærer indgår i: lærer-elev, elevelev, lærer-lærer, lærer-forældre og afsluttes med et kapitel om relationer mellem lærer og ressourcepersoner i skolen. Hvert kapi-

Få en udbytterig studierejse Skal I se på mode i Milano, bygningsværker i Beijing eller tyde teater på Broadway? Vi tilrettelægger studierejser til hele verden ud fra jeres ønsker og behov og er med jer under hele processen - fra idé til den veloverståede rejse. Vi kan lave et komplet program til jer, som sikrer en god pris og at det faglige indhold på turen er i top.

New York i 7 dage

Prisen er inklusiv: • Flybillet København – New York t/r • 6 overnatninger inkl. morgenmad

fra kun kr.

5.595 pr. pers. i en gruppe

Andre eksempler på studierejser m/fly Rom, 5 dage fra kun kr. 2.495 Barcelona, 5 dage fra kun kr. 2.595 Beijing, 8 dage fra kun kr. 5.995 London, 6 dage fra kun kr. 1.995 Priserne er frapriser og er pr. pers. v/min. 10 pers.

Læs mere på www.jr.dk

NR_02_Uddannelsesbladet_178x111mm.indd 1

Studlieherleevejsrdeenr ti

Rejsekonsulent

Carsten Banke Hansen

”Jeg har rejst i 27 lande og har speciale i studierejser. Ring eller skriv til mig og få hjælp til at sammensætte en studierejse der passer til netop jeres ønsker og behov.” Kontakt: 86 20 77 80 | cabh@jr.dk

70 20 19 15

www.jr.dk

22-01-2015 10:24:45 UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

ANMELDELSER

studietur

tel afsluttes med oplistning af en håndfuld titler på bøger til videre læsning om det pågældende emne. I et mangfoldigt skolemiljø vil der naturligvis altid være lokale og personlige ønsker, styrker og svagheder. Så selv om materialet henvender sig til studerende, kan det gøre vældig god gavn på pædagogiske dage, forældrekontakter eller i en tilpasset udgave i undervisningen. Det er nemlig svært at forestille sig, at nogen skole eller lærergruppe ikke vil kunne finde ideer, viden og inspiration i denne bog/serie. En af bogens helt store styrker er, at læseren på forskellig måde får betonet, at læreren har et meransvar i forhold til eleverne. Men også at læring og udvikling sker i mødet mellem mennesker og miljø. Derfor kan alle altid bidrage – både til at fremme og hæmme den gode kontakt og undervisning: elever, lærere, forældre og andre, der er tilknyttet skolen. Bogens otte forfattere har tydeligvis en solid faglig baggrund. De fremlægger deres ærinde i et både enkelt og umiddelbart forståeligt sprog. Rene fagudtryk bliver forklaret og indgår som en gevinst for teksten. Kan absolut anbefales. Marianne Bindslev

LÆS EN PERIODE

Af Susanne Maarbjerg & Søren Lindskrog. Alfabeta 2015. Grundborg 168 s. 220 kr. Læs en periode giver en indføring i fem litterære perioder: romantikken, det moderne gennembrud, mellemkrigstiden, modernismen og det senmoderne. Bogen er skrevet til brug i danskundervisningen på almen voksenuddannelse på VUC og folkeskolens ældste klasser. Bogen er tænkt som en overskuelig og let tilgængelig første indføring i litteraturhistorisk læsning. Det overskuelige sikres blandt andet ved, at hver periode har en margen i sin egen farve. Typografi og billedgengivelse står også klart. I forordet gør forfatterne opmærksom på, at ”af pædagogiske hensyn er bogens historiske og litteraturhistoriske fremstillinger forsimplede. Det har været nødvendigt at prioritere og sortere for at skabe sammenhæng. Hvis man ønsker at fordybe sig, henvises der til de egentlige litteraturhistorier”. Alle fem perioder præsenteres efter følgende skabelon:

studieturen begynder på www.unitasrejser.dk NYHED! Studietur til

mangfoldige Myanmar

”

En studietur til Myanmar giver et helt specielt indblik i et land i rivende udvikling, endnu ikke overrendt af turisme og for meget påvirkning fra omverdenen. Vi har altid fået en rigtig god service - på alle måder!

Tine Schmidt, Egmont Højskolen i Hou

Tlf. 8723 1245 Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborg www.unitasrejser.dk • rejser@unitas.dk

ØVELSER over periodens temaer. Politiske forhold, kvindens stilling, lovgivning, opfindelser, arbejdsmarked og andet. Det skal aktivere den viden og forståelse, som eleverne allerede har. En PERSONHISTORIE om en fiktiv borger fra perioden. Ment som inspiration til rollespil. Eleverne opfordres til at bruge deres egen familiehistorie. Ideen med at opdigte en ”typisk” personhistorie og ligeledes at inddrage elevernes familiehistorie virker både oplagt og brugbar. Desværre er de fiktive historier vældig klichefyldte. For eksempel fra perioden det moderne gennembrud: ”Smeden Andreas besøger Amalies forældre for at bede om Amalies hånd. Andreas er nyvasket, han har sparet sammen og mener nu, at han har penge nok til at forsørge dem begge. Amalies far er skeptisk, men moderen er positiv over for giftermålet”. En stærk kontrast til, at på samme tid får kvinder adgang til at studere på universitetet. (s. 74) Lille udpluk af TEKSTER FRA PERIODEN. Efterfølgende OPGAVER. Bygget op om indlæring af brug af redegør, analyser og fortolk teksten. Der er ordforklaringer i margen ved alle tekstuddrag. De er imidlertid besyn-

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

På en studietur til Myanmar har I flere muligheder for at gøre en forskel for lokalbefolkningen.

derligt ujævnt udvalgt (for denne anmelder). Tilfældigt udvalg side 74+75 forklares: Gallerkrigerne, jager de, sporvogn, sindrig, vogter på, bytte. I uddraget fra Hans Scherfigs Det forsømte forår. Læreren skal altså være opmærksom på at sikre sig, at tekstens ordvalg overhovedet er forstået. Flere steder indgår forståelse af ord og begreber som en aktivitet til forståelse af perioderne. Men igen temmelig ujævnt. Til illustration: Opgaver til 30 minutters arbejde i grupper – herefter plenum om resultatet. Diskuter følgende ord og begreber: det senmoderne, kommunikere, at iscenesætte sit liv, at noget ulmer, (hvilket medie er) Jyllands-Posten, (hvad er en) kronik, kommunikationsteknologi, den kolde krig, blandede genrer. Læs en periode kan hverken stå alene eller bruges ukritisk. Den vil dog kunne fungere rigtig godt som basis for og inspiration til litteraturhistorie. Selv nybegyndere og skeptikere vil kunne få fornøjelse af at læse teksterne. I bedste og heldigste fald vil dette materiale inspirere både elever og lærere til selv at gå på opdagelse i både litteratur, politik og personhistorie. Alene, i grupper – og måske på tværs af faggrænser. Marianne Bindslev

BIAN SHEN. Ungdomsroman

Af Torbjørn Øverland Amundsen. Turbine 2015. 526 s. 299,95 kr.

ud på en vild rejse, hvor han sammen med en anden overlever, Nathaniel, tager kampen op mod stærke destruktive kræfter. En mission, der skal forhindre, at hele vor civilisation bliver udslettet. Fysiske og mentale styrkeprøver, den evige kamp mellem ondt og godt, fjender og ubrydeligt venskab, snarrådighed, mod og en gedigen thriller-historie – jo, Bian Shen har det hele. Den egentlige hovedhistorie kan læses helt som sædvanlig ved at begynde fra side 1. Ind imellem skifter farven på siderne fra hvidt til sort. Det kræver en forklaring. Den får vi i forfatterens eget forord. Det er usædvanligt at skrive et forord med introduktion til læseren i en roman. I denne bog er det imidlertid en god ide. Der er nemlig to historier i bogen. ”For hvert kapitel er er et mellemkapitel. Jeg røber ikke, hvad mellemkapitlerne handler om, men de er skrevet på en måde, så de kan læses på et andet tidspunkt. Det mest oplagte er at læse dem, efterhånden som man vender siderne. Men det er også muligt at læse dem efter selve hovedhistorien,” skriver forfatteren selv. Alt i alt en særdeles velskrevet roman for unge mennesker, der kan lide fantasy og spændende handling med lidt kød på. Velegnet til oplæsning, så man i fællesskab kan holde sammen på hoved- og sidehistorie. Marianne Bindslev

lige temaer. Disse kapitler tager dog hele tiden på meget fin vis udgangspunkt i autentiske eksempler fra medieverden. Her refereres blandt andet også til elektroniske radio-/tv-klip, som læseren kan finde på dr.dk/gymnasium. Hvert kapitel har opgaver, der dels træner, hvad eleven konkret har lært, men også praksisgør de forskellige begreber. Derudover bringer hvert kapitel afrundingsvis lister med nye ord/begreber. Grafikken i bogen er sandsynligvis tænkt sådan, at den skal overskueliggøre de forskellige tekstdele og bogens indhold. Men der er rigtig mange teksttyper i brug og dette samt valget af den gule farve, der ivrigt benyttes, kan godt virke noget meningsforstyrrende. Sidst i bogen gennemgår Henrik Poulsen de tendenser, der er at finde i nyhedsbilledet anno 2014. Disse sider kunne godt have været foldet noget mere ud. Bogen gør således præcis det, som den lover, men heller ikke meget mere end det. Man føler sig lidt snydt til sidst som læser, da forventningen til at starte med virkelig var skruet i vejret. Lotte Max Bank

NEWS - grundbog i journalistik og medier

Bian Shen er en ungdomsroman. Som forlaget præsenterer Bian Shen er det ”ikke alene en elementært spændende fantasy-fortælling, men også en raffineret historie, der udvider og fornyer genren med flere fortæller- og bevidsthedslag, hvor nutid og fortid hænger uløseligt sammen”. Selv om bogen på mange måder er en helt traditionel god, medrivende historie, der kan læses af både unge piger og drenge, kræver det en trænet og modig læser at holde fast i hovedhistorien. Hovedpersonen er en 14-årig dreng, Arthur. Hans almindelig hverdagsliv med familie og kammerater gør ham let genkendelig for læseren. Det usædvanlige ved personen Arthur er, at han tilhører en lille gruppe af børn, der aldrig bliver mere end 14 år. De genfødes gang på gang i et nyt spædbarns krop. Endnu mere fantasy bliver det, når det viser sig, at både Arthur og andre genfødte børn viderebringer al viden og intelligens fra liv til liv. Arthur overlever mod forventning sin 14års fødselsdag, og det bliver startskuddet til, at hele bogens drama udfoldes. Arthur kastes

Af Henrik Poulsen. Gyldendal 2015. 248 s. 249 kr. Bogen her er en danskfaglig grundbog i journalistik og mediebegrebet. Bogen er målrettet de gymnasiale uddannelser, men den kan for eksempel også bruges i folkeskolens udskoling, ligesom den sagtens kan bruges i fag som historie og samfundsfag. Bogens kapitler er bygget op omkring selve mediedelen af danskfaget så som politisk journalistik i aviser og radio, og så også de mere webbaserede platforme som politiske blogs, Facebook og Twitter. Først i bogen gennemgår forfatteren, Henrik Poulsen, hvad journalistik overhovedet er for en størrelse: I kapitel 2 trækker forfatteren blandt andet linjer tilbage i historien ved at forklare nyhedsbegrebet ud fra et demokratibegreb, hvilket virker rigtig godt. Nu er man som læser tryllebundet og forventer rigtig meget af resten af bogen. I de næste kapitler gennemgår Henrik Poulsen begreberne diskursanalyse, argumentation, retorik og sprog m.m. som mere danskfag-

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

SÅ MANGE JULEGAVER KAN DU FÅ FOR BESPARELSERNE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE A F D O RT H E P L E C H I N G E R O G M A R I E D I S S I N G SA N DA H L

INGER STØJBERG ses ofte med Kharisma-

øreringe fra Marianne Dulong i oxyderet sølv med vedhæng. Den dyreste udgave med 18 karat hvidguld, 10 brillanter og to Tahiti-perler koster 31.350 kroner – eller næsten tre måneders integrationsydelse for enlige med børn ... efter den gamle, "høje" takst.

holder sig bredt orienteret. Meget bredt. Derfor holder han ikke mindre end 47 aviser og blade – heraf 10 på privatadressen. Vi anbefaler ham at holde fast i Vejle Amts Folkeblad, så han kan følge med i afdækningen af forbruget på regionsgården – han har jo svært ved at huske det selv. Med mængderabat kan man for 5,4 milliarder kroner abonnere i 1.500.500 år. Det skulle række. CARL HOLST

CLAUS HJORT svinger pisken over ledige og offentligt ansatte, så den oplagte julegave er en nihalet kat. På lust.dk fås en eksklusiv, blød og smidig ruskindspisk med poleret metal- og akrylhåndtag, der gør den til ”en stilfuld tilføjelse i enhver samling”. Måske kan den også bruges til at overraske en politisk modstander på ”alle de måder, du ønsker”. Kun 399 kroner – så for alle milliarderne kan man få mere end 11 millioner af denne hårdtslående krabask. Så burde der være rigeligt til alle landets arbejdsløse.

Håndsyede italienske sko til 2.000 kroner har alle jo råd til, så brug pengene på en ordentlig shoppetur i herreekviperingsforretningen Zornig på Frederiksberg. Her fås alt fra skræddersyede underbenklæder til velsiddende habitter, så du kan ligne en statsmand som LARS LØKKE RASMUSSEN .

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

Regeringen vil spare 5,4 milliarder kroner på ungdomsuddannelserne over de næste fire år. I år skal pengene især bruges til sundhed, ældre og politi, men statsministeren afviser ikke, at nogle af dem kan bruges til skattelettelser. Skattelettelser kan blandt andet bruges til flere julegaver, men hvad kan man få for 5,4 milliarder? Her lidt inspiration fra nogle toppolitikere.

Oplevelsesgaver er populære. En oplagt julegave til den kræsne er et togt med den prægtige skonnert Halmø. 16 dage med besøg i mange af landets havnebyer og overdådig buffet med stegt flæsk hver aften i selskab med MORTEN MESSERSCHMIDT fås til den nette sum af 760.000 kroner – før EU's tilskud. For et lille ekstrabeløb får du et håndskrevet julekort fra MM oveni.

Gaven står ikke på METTE FREDERIKSEN s egen ønskeseddel, men hemmelige socialdemokrater vil gerne ønske partilederen glædelig jul med en hjertestarter – gaven, man ikke vidste, man havde brug for. Den koster kun 14.900 kroner og kan med et kraftigt elektrisk stød minde om, i hvilken side hjertet sidder.

ESBEN LUNDE LARSEN s

cv manglede et grundlæggende kursus i evolutionslære. Heldigvis koster den engelske førsteudgave af Darwins hovedværk ’Arternes Oprindelse’ kun omkring 700.000 kroner. Og med Lunde Larsens fremdrift kommer han nok hurtigt igennem den kornfede moppedreng.

ELLENS BEDSTE JULE-SPARETIP: Man kan altid strække pengene lidt længere, sagde Ellen Trane Nørby snusfornuftigt til Uddannelsesbladet. Så hun har sparet julegaverne væk og giver i stedet en række husmoder-tips til at strække julebudgettet.

Bland marcipanen med flormelis – så rækker den længere, bliver sødere og glider lettere ned. Rådet kan også bruges af skoleledere under sparerunder.

Stryg papiret fra julegaverne, så det kan bruges igen. Samme sparetip kan bruges til sindetskrivelser – lige indtil 2019.

Drop grantræet og køb i stedet et plasticjuletræ. Det er billigere, og der er alligevel ingen, der opdager det. Og så holder det i hvert fald indtil næste valg.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

magasinpost-SMP · ID NR. 42162 DU 2

Fokus 1

– ny grundbog med interaktivt website

Fokus 1 er velegnet til at engagere kursisterne og bidrager til en interaktiv og levende undervisningsform med udgangspunkt i emnerne: Introdansk, arbejde, bolig, familie, dagligdag samt skole- og arbejdsdag.

NYHED

Læs mere på alfabetaforlag.dk

Til bogen hører: • Et interaktivt website (alfabetadigital.dk/fokus1) med supplerende og understøttende opgaver, som giver rig mulighed for differentieret og fleksibel sprogundervisning. • En fyldig lærervejledning med kopisider (145 sider, 380 kr.) • Gratis lyd (findes på alfabetadigital.dk) Bogen findes også som Flexbog (200 kr.)

Få vores bøger i nyt digitalt format: Læs mere på alfabetaforlag.dk/flexbog-alfa Vognmagergade 11 · 1148 København K · Telefon 3691 7070 · info@alfabetaforlag.dk · alfabetaforlag.dk

193704, Udd.bladet 8, 2015 - Alle priser er ekskl. Moms. Forbehold for prisstigninger og trykfejl.

Fokus 1 er et materiale i Fanny Slotorubs sædvanlige høje kvalitet. Bogens mange fotos og illustrationer samt et gennemtænkt layout hjælper kursisterne bedst muligt igennem de første mange timers danskundervisning. Til bogen findes en solid lærervejledning fyldt med kommentarer og fif til de enkelte opgaver, ekstra opgaveark og kopisider til kursisterne, sjove spil samt udskrifter af lyttetekster med meget mere. Websitet giver kursisterne mulighed for at arbejde med bogens emner derhjemme eller i studieværkstedet og knytter an til grundbogen med sine net-til-bogopgaver. Fokus 1 er et komplet grundbogssystem, pædagogisk tilrettelagt for kursisterne og med noter til læreren til de enkelte opgaver nederst på siden – lige til at gå til.