Uddannelsesbladet 8 2016 by Uddannelsesforbundet

UDDANNELSESBLADET #08 2016

TEMA:

Vi er de sidste daglejere Få en aftale om de originale ideer

DET TREDJE LIV – forbered dig i god tid

LÆRINGSKONCEPT TIL EUD OG EUX

På praxisOnline er der fagpakker til Erhvervsfag og 12 grundfag Portalen indeholder over:

• 25 webBøger • 225 iPraxisforløb Og der kommer løbende flere til! PRAXIS udvikler materialerne i samarbejde med forfattere ude på skolerne.

DIGITALT LÆ

RINGSKON

CEPT

Vinter 2016

Vi har lavet et katalog, hvor du finder en oversigt over alle webBøger og iPraxisforløb. Se det på praxis.dk/katalog Ønsker du mere information og en præsentation, så kontakt Thomas Skytte ths@praxis.dk.

Teknisk – M

EUD – EUX

erkantil – SO

GF1 – GF2

praxisonline.dk

KORT NYT

Når nøgenfotos deles Det er et fælles ansvar for både lærere, elever, ledere og forældre at få skabt en ordentlig kultur på ungdomsuddannelserne. Det lægges der op til i det kodeks mod deling af krænkende materiale, som Undervisningsministeriet har udarbejdet sammen med blandt andet elevorganisationer og lærere. Kodekset lægger også vægt på, at det er et fælles ansvar både i og efter skoletid. Her gives en række anbefalinger til, hvordan man sammen kan håndtere problemerne. Læs mere på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk

Ud med ros og kritik Når der skal gives feedback på opgaver, skal lederen ikke rose enkelte medarbejdere. Så føler de øvrige sig forbigået. Lederen skal naturligvis heller ikke kritisere medarbejderne, da de så går i forsvar og ikke lytter. Når du skal give feedback, så fortæl i stedet om de observationer, dine ønsker og refleksioner, skriver kommunikationsrådgiver Anders Stahlschmidt på lederweb.dk. Han har i flere år arbejdet med ledelseskommunikation og samarbejde. Grundtanken er, at netop ved at ændre opmærksom på sprogbrug kan udbyttet af feedback blive større. Det gælder også i teamsamarbejdet.

Lommekalderen er afskaffet Hovedbestyrelsen har tidligere i år besluttet, at Uddannelsesforbundet ikke længere skal sende lommekalendere ud til medlemmerne. Beslutningen blev taget efter, et stigende antal medlemmer de senere år har henvendt sig og gjort opmærksom på, at de oplevede papirkalenderen som spild af forbundets ressourcer. Samtidig svarede 65 procent i en læserundersøgelse om forbundets medier og produkter nej til spørgsmålet om, hvorvidt lommekalenderen fortsat skulle sendes ud til medlemmerne. De cirka 185.000 kroner, som tidligere er blevet brugt på produktion af kalenderen, vil i stedet blive brugt på andre aktiviteter.

af Inge Gleerup

9 ud af 10

med en psykisk lidelse har oplevet at føle sig diskrimineret på grund af deres sygdom. Det gælder blandt andet, når de skal søge job eller indgå i fællesskaber med andre. Det viser en undersøgelse foretaget for kampagnen En Af Os, som netop forsøger at oplyse om psykiske lidelser og dermed mindske stigmatiseringen. Unge mellem 15-30 år oplever især, at der bliver taget afstand til dem på grund af deres sygdom. Det samme gælder de psykisk syge, der er tilknyttet den del af psykiatrien, som foregår i kommunale tilbud – som også bliver kaldt socialpsykiatrien.

10. klasse hjælper unge videre 10. klassecentre har særlige værdier og potentiale til at give eleverne faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg, så elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse bliver styrket. Det er konklusionen i en ny undersøgelse fra Nationalt Center for Skoleforskning på DPU, Aarhus Universitet. DPU har set på undervisningen i både 10. klassecentre, hvor 10. klassestilbuddet ligger sammen med andre ungdomsuddannelser, og på 10. klasser tilknyttet almindelige folkeskoler. Forskerne bag DPU-rapporten fremhæver flere andre faktorer, som kan have betydning for, at 10. klassecentre adskiller sig positivt. Lærersammensætningen er en anden, og der sker et miljøskifte, når den unge rykker fra folkeskolen til et 10. klassecenter.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

DECEMBER 2016

mener:

GOD ADFÆRD FRA ARBEJDSGIVERNE EFTERLYSES DE OFFENTLIGE ARBEJDSGIVERE søger robuste med-

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet

arbejdere. Det forstår man jo godt, når man ser, hvad de ansatte forventes at lægge ryg til. Men det er en helt omvendt og urimelig logik, der fører til konklusionen om, at robusthed skal være en kerneværdi for nye medarbejdere. Mantraet hos Moderniseringsstyrelsen – statens HR-afdeling – synes at være: Vi kræver mere og mere af de ansatte, samtidig med at vi ensidigt forringer de vilkår, de har for at udføre deres arbejde, og som det sidste ”krydderi” fremstiller vi dem lige som dovne. Sådanne paroler fra den øverste arbejdsgiver går ikke ubemærket hen hos de ansatte. De føler sig med rette miskrediterede og nedgjorte. Er det aldrig faldet Moderniseringsstyrelsen ind, at man kunne vende tingene på hovedet? Man kunne i stedet efterspørge dygtige fagprofessionelle, der har lyst til at bruge dem selv og deres faglighed til gavn for borgere og elever. Man kunne give de ansatte arbejdsvilkår, der inddrog deres ekspertise og gav dem mulighed for at udnytte deres faglige kunnen optimalt indenfor de givne økonomiske rammer. Gav dem mulighed for at udnytte, vedligeholde og udbygge deres dygtighed til gavn for arbejdspladsen. Og som noget helt banalt tale til dem, med dem og om dem med respekt. Kære Moderniseringsstyrelse, det ville jeg kalde god arbejdsgiveradfærd i staten. Når vi i Uddannelsesforbundet er vidne til sen uforskammethed, som en statslig arbejdsgiver viser ved at annoncere et kursus, hvor man omtaler en stor del af sine ansatte som lowperformers, og i kursusprogrammet afbilleder dem sovende hen over et bord, så rystes vi i vores grundvold. Det skete for nylig. Og

jeg er nødt til at sige, at hvis man kan udsende sådan et kursusprogram, så har man fuldstændigt misforstået, hvad det vil sige at være en god arbejdsgiver. Moderniseringsstyrelsens chef beklagede efterfølgende det skete, men jeg sidder alligevel tilbage med det helt grundlæggende spørgsmål: - Hvordan kan det overhovedet ske? Sådan noget må bare ikke ske. Det er på høje tid, der bliver sat fokus på, hvad det er for et personalesyn, de offentlige arbejdsgivere indtager. Vi må have en diskussion af, hvilken personalepolitik og hvilken arbejdsgiveradfærd, vi ønsker på vore offentlige arbejdspladser. Den nuværende arrogance og objektgørelse af personalet er helt uacceptabel. Heldigvis er der rigtig mange af vore lokale arbejdsgivere, der lægger afstand til Moderniseringsstyrelsens retorik og indgår i en tæt dialog med medarbejderne om, hvordan man tilrettelægger den bedste undervisning og den bedste arbejdsplads. Men der er desværre også lokale arbejdsgivere, der næsten konkurrerer i at overgå Moderniseringsstyrelsen i dårlig stil. Det er utilstedeligt. Her må vi i fællesskab støtte vore lokale tillidsrepræsentanter i kampen for kollegernes vilkår. Uddannelsesforbundet støtter med uddannelse, viden og sparring i disse lokale spørgsmål, men det er vigtigt, at man som medlem husker også at støtte op i dagligdagen. Det har en enorm betydning for vores tillidsvalgte i deres til tider ganske svære kamp for at sikre alle kollegerne respekt og gode arbejdsvilkår. Med et ønske om en mere tidssvarende arbejdsgiverstil på også de sidste af vore arbejdspladser og hos de centrale arbejdsgivere vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

UDDANNELSESFORBUNDET

Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, info@uddannelsesforbundet.dk, www.uddannelsesforbundet.dk. Telefontid: mandagtorsdag kl. 9.00-12.00 og 12.30-15.30, fredag kl. 9.30-12.00. Formand: Hanne Pontoppidan. Næstformand: Børge Pedersen. Sekretariatschef: Birgitte Johansen. UDDANNELSESBLADET

Redaktion: ansv. redaktør Inge Gleerup, journalist Dorthe Plechinger, journalist Marie Begtrup, jounalist Heidi Kvistgaard Güttler. Henvendelser til redaktionen: Uddannelsesbladet, Nørre Farimagsgade 15, 1364 København K, tlf. 7070 2722, blad@uddannelsesforbundet.dk. Design og produktion: Datagraf Communications. Tryk: Green Graphic, Svanemærket trykkeri, licens 541-546. Annoncer: Allan Christensen, AC-AMS Media ApS, tlf. 2172 5939. Annoncepriser, udgivelsesplan, deadlines mv. se www.uddannelsesforbundet.dk. Oplag 11.013. Kontrolleret af Specialmediernes Oplagskontrol. Abonnement: Marianne Jørgensen, maj@uddannelsesforbundet.dk, tlf. 7070 2722.

indhold

Tema: På vej på pension

UDDANNELSESBLADET #06 2016

0 6 TEMA OM DET TREDJE LIV

0 8 FORBERED DIG HELE LIVET

Få tips og tricks til, hvordan du bedst forbereder dig mentalt på, at arbejdslivet slutter en dag 10 JEG ER STADIG USIKKER PÅ, HVOR JEG STÅR

61-årige Lars Bertram Pedersen har endnu ikke en plan for sin exit fra arbejdsmarkedet. Men det ønsker han at få. Hans arbejdsplads for tiden har færre opgaver 12 SPAR OP – MED MÅDE – I GOD TID

Penge er ikke alt, men få alligevel tjekket økonomien, inden du begynder en ny livsfase 3 0

FÅ STYR PÅ RETTIGHEDERNE TIL DIT MATERIALE

Der kan let opstå mudder i forhold til ophavsretten på det undervisningsmateriale, lærere selv udarbejder og deler digitalt. Få en aftale, lyder opfordringen fra en professor

36 MERE DAGLEJER END LØNMODTAGER

Ny rapport problematiserer, at undervisere, der arbejder under folkeoplysningsloven, blandt andet ikke har løn under sygdom eller optjener ferie. 38 FORSTYRRER DIN PERSONLIGHED LÆREROLLEN?

Din relation til elever og kursister afhænger af, om undervisningen bliver en succes. Få gode råd af ekspert i relationskompetencer 46 VIRKELIGHEDSPRAKTIK ER ET HIT

Erhvervsskolelærerne får stor glæde af være i praktik på de virksomheder, hvor deres elever også arbejder

34 38

Forsidefotoet af taget af fotograf Palle Skov.

TEMA:

DET TREDJE LIV

6â&#x20AC;&#x192;

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

– GØR DET TIL EN PLUSALDER end før. Derfor giver det også god mening at få så meget styr på det tredje liv som muligt – og helst mindst fem år før, du faktisk planlægger at gå. På den måde er det dig, der bedst bestemmer farten og tager styringen. Også over de økonomiske vilkår. Og dermed dig, der går ind i den tredje alder på den bedst mulige måde, hvad enten du vil på efterløn, folkepension, delefterløn eller delpension. Det er det gennemgående råd i vores tema om det tredje liv. Så det bedste, du kan gøre, er tidligst muligt at finde ud af: Hvornår vil og kan du for eksempel gå, hvis du selv kan bestemme? Har du råd til at gå før tid? Og hvis ikke – hvad skal der så til, for at du får det? På de næste sider kan du få idéer og inspiration til, hvordan du bedst forbereder dig. For uanset din alder og situation – og de politiske vinde om en fremrykket efterløns- og folkepensionsalder – har du stadig selv nogle valg og muligheder. Læs mere ... VI LEVER LÆNGERE

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

TEMA: DET TREDJE LIV

FORBERED DIG TIL DET TREDJE LIV … hele livet

Hvordan forbereder du dig bedst mentalt til din exit fra arbejdsmarkedet – og tiden efter? Vi har samlet nogle råd – også til dig, der forlader det ufrivilligt ved for eksempel en fyring.

AF DORTHE PLECHINGER / F OTO : P O L F O T O

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

allerede som 60årig sit job som lærer på den daværende Teknisk Skole i København. Det skete for 15 år siden og blev allerede dengang mødt med stor forundring: ”Du kan sgu da sagtens undervise i mange år endnu”, lød kommentarerne. Og hans fratrædelse skyldtes heller ikke, at han var træt af arbejdet, det var mere personligt begrundet. - Begge mine forældre havde fået blodpropper og sygnede hen, og da det er meget arveligt betinget med kolesteroltal og den slags, valgte jeg selv at gå, når jeg kunne komme til det, siger Mogens Larsen, der er formand for Seniorgruppen i Uddannelsesforbundet. Mogens Larsen ville være et endnu større særsyn i dag, hvor det kræves, at man bliver meget længere på arbejdsmarkedet – og bliver hårdere straffet økonomisk, hvis man ikke gør. Alligevel mener Mogens Larsen, at man også i dag skal gå, når man gerne vil og kan. For hvis man selv får lov til at bestemme, får man muligheden for en bevidst overgang, MOGENS LARSEN FORLOD

som man selv har indflydelse på. Og det må gerne ske så tidligt, at arbejdspladsen ser det som et tab – og i hvert fald helst før arbejdspladsen tvinger én ud. - Det bedste er, hvis det sker på et tidspunkt, hvor man kan sole sig lidt i, at man måske er savnet, siger han. Hav en plan og tag styringen

Vi har bedt Mogens Larsen og en psykolog med speciale i livsfaser og overgange, Jørn Laursen, give nogle råd til, hvordan man bedst forbereder sig mentalt på pensioneringen – både på selve afgangen og til tiden efter – og i forhold til, om man selv har valgt det eller ej. Uanset hvor frivilligt man siger farvel til arbejdslivet, er Mogens Larsen dog ikke i tvivl om, at man i så høj grad, det overhovedet er muligt, skal forsøge at tage styringen over tidspunktet selv. Hvis man bliver for længe og måske bliver sagt op som 62-årig, kan det næsten ikke give ”andet end sår”. Og han har mødt folk, der er blevet sagt op, og hvor de selv kunne være gået et halvt år før.

Hold dig i form Jørn Laursens råd handler derfor om fire ting, vi skal værne om hele livet. Hvis de bliver udviklet under den første del af livet, kan man nemlig også forvente, at det fortsætter bagefter, så man kommer nemmere over de bitre perioder: 1. Hold dig fysisk i gang hele livet. Hvis du er vant til det, vil du også nemmere kunne fortsætte med det i det tredje liv. 2. Hold dig intellektuelt i gang: Brug hovedet, hold dig ajour med tingene, følg med. 3. Hold dig socialt i gang. Meld dig ind i en klub eller til en aktivitet. 4. Hold gang i dit følelsesliv: Vær opmærksom, vis empati for dine omgivelser.

Så hvis man får muligheden selv, hvad skal så få en til at sige, at ’nu er det nu’? - Det er forskelligt og i høj grad personligt, så det er ens egen mavefornemmelse, der afgør det. Men man skal i hvert fald have sørget for, at der er noget andet at tage sig til. Det er vigtigt og væsentligt, at ens liv får indhold, siger Mogens Larsen. Spil på flere strenge

Netop, lyder det fra psykolog Jørn Laursen, der har skrevet bogen ’Eksistentielle livskriser’ og specialiseret sig i, hvordan man kommer igennem de forskellige livsfaser: For første gang nogensinde fylder efterløns- og pensionistperioden så mange år – næsten 30 år rent statistisk – at det bliver langt væsentligere at bruge dem godt. Samtidig er de ældre, der går på efterløn og pension i dag, som regel kvikke, aktive og parate til andre aktiviteter, påpeger han. Med andre ord er det er en helt ny generation, som selv skal i gang med at skabe det tredje liv:

- Så hvis man skal forberede sig på noget, er det, at man skal skifte arbejdslivet ud med noget andet væsentligt, og det kan man ikke bare lige sådan gøre ”over night”. Det skal man formentlig gøre mange år før, man går på pension, siger Jørn Laursen. Men der er vel forskel på, om man er blevet tvunget til at gå, eller har kunnet forberede sig i god tid? - Dem, der bliver fyret, ved det jo sjældent på forhånd, så de kan ikke forberede sig og er nødt til at gøre som alle andre. Og det bedste, man kan gøre, er derfor at sørge for at have et mere alsidigt liv hele livet, hvor man har gang i flere ting ad gangen – arbejdsliv, familieliv, fritidsliv. De, der er heldige at have et liv, hvor det ikke kun er arbejdet, der fylder, men hvor der er flere strenge at spille på, vil have nemmere ved overgangen og livet bagefter. Har du et godt råd til dem, der bliver presset ud og måske går til det tredje liv med en stor bitterhed? - Det vil være helt naturligt at blive bit-

ter eller vred, hvis man bliver fyret på et tidspunkt, hvor man ikke har forventet det. Alle siger, at vi skal værne om det grå guld, men i praksis er arbejdsgiverne nok ikke særligt loyale over dem. De siger, at de ældre medarbejdere er vigtige, ”dem skal vi holde på, vi kan ikke leve uden deres erfaring”, og alligevel vælger de så 35-årige i stedet for de 55-årige til stillingerne, og prikker omvendt de 55-årige, hvis der skal fyres, siger Jørn Laursen. Han tilføjer, at vi alle gerne vil forlade arbejdslivet med en værdighed og tanke om, at ”det var et godt liv – jeg har ydet min indsats, og jeg gik måske ovenikøbet på toppen”: - Så hvis man ikke gør det, opstår bitterheden. Der er ikke andet for, end at man må snakke med sine nærmeste om det, lægge vægten mere over på sit andet sociale netværk og prøve på at få en ny energi ved at arbejde med eller beskæftige sig med ting, man har lyst til. •

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

TEMA: DET TREDJE LIV

JEG ER STADIG USIKKER PÅ, HVOR JEG STÅR Det får store konsekvenser for uddannelseskonsulent Lars Bertram Pedersen, at der er krise i blandt andet offshore-branchen. Det mærkes i form af faldende kursusaktiviteter indenfor computerstyrede tegneprogrammer i branchen. Han føler sig nu presset til at tage en beslutning om, hvorvidt – og hvordan – han eventuelt kan fortsætte sit arbejdsliv på Rybners Kursuscenter på deltid. A F D O R T H E P L E C H I N G E R – F O T O : PA L L E S KO V

Det får store konsekvenser for mig, at kursusaktiviteterne inden for CAD-området er faldende. I Esbjerg er man også ramt af de faldende oliepriser, fordi offshore-branchen er så stor her, og jeg underviser i programmer, der hovedsalig bruges i denne industri. Det betyder, at antallet af kurser reduceres, så jeg nu også skal til at undervise på andre områder, og det er jeg ikke interesseret i. Jeg ville egentlig gerne have det godt den sidste tid fremfor at skulle undervise på så mange forskellige kurser og på den måde have en ”murerske i begge hænder”. Men jeg føler mig lidt presset af omstændighederne til at tage en beslutning om at ændre på mit arbejdsliv. Vi får at vide, at man skal være omstillingsparat. Og det har jeg heller ikke noget imod. Jeg har prøvet rigtig meget i mit liv. Jeg er uddannet inden for industrien, har taget en masse efteruddannelse og læst videre som teknonom. Her har jeg undervist i Maskine- og Værktøjsteknik i mange, mange år, og lige nu underviser jeg udelukkende i CAD 2D og 3D Parametrisk konstruktion. På den måde har det været et rigtigt godt sted for mig at være med mange udfordringer. Jeg har været ansat her siden 1978, så det kunne være fint for mig at sige som 62-årig næste år, at ”Det var så det”, og så få en af-

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

tale om et eller andet seniorjob eller deltidsjob efterfølgende. Der stilles store krav til underviseren inden for mit område. Både i forhold til det, man skal undervise i og til det rent pædagogiske. De folk, der kommer på efteruddannelserne, har arbejdet i industrien i mange år og skal her og nu have en ny, stor paratviden. CAD er ikke bare noget, man lige går ind og underviser i. Programmerne er store og komplicerede og kræver erfaring og overblik, når kursisterne skal lære at bruge programmerne. Man kan heller ikke lige fra den ene dag til den anden få en ny underviser, der kan komme ind og hjælpe. Det er jo sådan, at hvis man er faglært og ung, kan man arbejde fra tidlig morgen til sen eftermiddag, men det kan man ikke blive ved med. Det kan godt være hårdt at tænke på, at pensionsalderen bliver hævet igen og igen. Så hvis man fandt nogle gode seniorordninger, tror jeg, mange ville benytte sig af det. Det skulle være en smart måde, hvor man kunne gøre arbejdslivet mere tåleligt, mens medarbejderne stadig var friske og raske og havde kræfterne. Hvor medarbejderne kunne leve af det, samtidig med at de kunne administrere deres fritid lidt bedre. Hvis jeg får lavet

en eller anden ordning om at gå på deltid eller en seniorordning, vil jeg have lyst til at arbejde endnu længere tid, end jeg egentlig havde planlagt. Og det tror jeg, mange andre også gerne ville. Jeg er lidt usikker på, hvordan jeg er stillet, når jeg til april eller maj næste år skal have ændret på mine arbejdsbetingelser. Jeg har en tjenestemandsordning, og den kan man godt få glæde af som 62-årig, men man får afslag i forhold til det antal år, man har tilbage til pensionsalderen. I mit tilfælde vil det være fire procent, jeg mister resten af pensionstiden. Så det er en permanent reduktion. Mit problem er, at jeg ikke er med i efterlønsordningen. Det er min kone. Jeg brugte i sin tid pengene på en lejlighed i stedet. Den lejer jeg ud nu og har på den måde gjort en bedre forretning ud af det, end hun har. Men hun har bedre styr på sin efterløn, end jeg har på min pensionsøkonomi. På min arbejdsplads ved de godt, at jeg går med de her tanker. Jeg har både været hos min tillidsrepræsentant og administrationen, så der kommer nok et udspil fra HR på et tidspunkt, hvor man forhåbentlig tilbyder mig en seniorordning med en deltidsstilling, som kun omfatter kursusaktiviteter i CAD-området. •

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016â&#x20AC;&#x192;

TEMA: DET TREDJE LIV

SPAR OP – MED MÅDE –

I GOD TID Hvornår skal du begynde at forberede dig til pensionslivet, og hvad kan du selv gøre økonomisk for at gardere dig? Pensionsrådgiver kommer med generelle gode råd .

AF DORTHE PLECHINGER

DET KAN BETALE sig at forberede sin exit

fra arbejdsmarkedet økonomisk, før du når ”seniorsegmentet”. Børnene er måske flyttet hjemmefra, der er lidt luft i økonomien, så måske skal du begynde at overveje, om det er nu, du skal have styr på din økonomi i det tredje liv? Begynd også småt at overveje, om du regner med at blive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen, og hvis svaret er nej, hvad du så skal spare op eller reducere dine udgifter med for at opretholde en nogenlunde god økonomi. Sådan lyder et af de første råd, som Annelise Rosenberg, pensionsrådgiver hos Lærernes Pension, LP, giver her: Ved at gå tidligt i gang og orientere dig, får du bedst muligt overblik over dit tredje liv, lyder hendes pointe. Vi har bedt hende give et par få, mere generelle råd, da hun deltager i kurser i forberedelsen til det tredje liv for blandt andet også Uddannelsesforbundets medlemmer – uanset hvor de har deres pensionsordning. Og dét, der altid står meget

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

højt på deres bekymringsliste, er helbredet, muligheden for at gå ned i tid, økonomien i det og økonomien i det hele taget: Hvordan får vi råd til et godt tredje liv? Annelise Rosenberg anbefaler derfor, at du i midt 50’erne – og senest omkring de 60 år – begynder at sætte dig ind i reglerne. Læs eller brug din a-kasses eller pensionskasses hjemmeside og gå til et efterlønsmøde, seniormøde eller 3.liv-møde. Der er masser af muligheder for at orientere sig. Også på et mere individuelt plan, siger hun. For eksempel kan du gå ind på lppension.dk eller pfa.dk, hvis din normale pensionsordning ligger her. Hos LP har man det, der hedder pensionstal, hvor alle, der ikke er fyldt 60 år endnu, på et barometer kan se, hvor mange procenter, de har sparet op i forhold til den nuværende løn. Hos LP anbefaler man, at prognosen helst skal vise, at du i alt når til cirka 70 procent af din løn – inklusive folkepension og ATP – når du forventer at gå på pension, hvis du vil opretholde nogenlunde samme le-

vestandard som hidtil. Hos PFA anbefaler man 80 procent. Straf eller ej?

Der er stadig tid til at ”gøre noget” økonomisk i denne alder, for det kan altid betale sig at spare op, hvis der er mere end fem år til din folkepension, understreger Annelise Rosenberg. Så finder du ud af, at du skal spare mere op, er der forskellige måder at gøre det på. Du skal være opmærksom på, om du bliver ”straffet” for at spare op ved en modregning i folkepensionen, men vælger du dét, der hedder en Aldersopsparing og hos LP en Alderssum, er du sikret mod dette. Det er en opsparing, der bliver udbetalt som et engangsbeløb, når du går på pension. Ingen ved endnu, hvad regeringens 2025-plan kommer til at ende med, for man arbejder på et andet produkt end Aldersopsparingen, men forhåbentlig munder det først og fremmest ud i fornuftige og gennemskuelige regler for modregning, lyder det fra Annelise Rosenberg. Har du ikke mulighed for at spare nok

Vidste du, at…

… højtuddannede generelt arbejder lidt mere end to år længere end de kortest uddannede: Ufaglærte danskere var i gennemsnit 63,5 år og højtuddannede 65,6 år i 2014, da de gik på efterløn eller pension.

63,5 ÅR

op, kan du også prøve at dreje på et andet hjul ved for eksempel at sørge for at gøre dig så gældfri som muligt. Måske er der lån, der kan omlægges i stedet for at sætte penge ind på pensionsopsparing? Måske kan eller skal huset sælges. I det hele taget kan det virkelig betale sig at lave et budget her: Hvad bruger jeg mine penge på? Er der nogle udgifter, jeg ikke behøver have mere? Er der noget, der går fra, når jeg går på pension, noget, der kommer til? Gå også ind på pensionsinfo.dk og se, hvad du har at gøre godt med. Her er pensionsordningerne livet igennem samlet. Du kan sætte pensionen på pause

Ét er dog, når man nærmer sig de 60 år og stille og roligt kan se en eventuel ende på arbejdsmarkedsepoken i ens liv. Noget andet er, hvis man er i 50’erne, midt i endnu en omstilling, kursister, elever og ledelse er umulige, og der er pres fra alle sider: - Det er det samme billede på medlemsmøder hver gang, og det fylder meget

65,6 ÅR

taten belønner sen S tilbagetrækning I dag afgøres efterlønsalderen af din fødselsdato. Vi lever længere, og derfor er den gennemgående tråd i forskellige politiske reformer, at vi bliver belønnet, jo længere tid vi bliver på arbejdsmarkedet. Det har både konsekvenser for efterlønnen og folkepensionen. Før kunne alle gå på efterløn som 60-årige og på pension som 65-årige, men fra 2014 begyndte alderen, hvor vi får ret til efterløn gradvist at stige. Efterlønslængden bliver sat gradvis ned, og den alder, hvor man kan gå på folkepension, stiger også gradvist. Det er dit fødselsår, der afgør fra hvilken alder du har ret til pension og efterløn. Helt overordnet betyder det dog, at retten til et efterlønsbevis bliver udskudt for alle. Og dermed også retten til den høje efterlønssats, som man kan opnå ved at udskyde sin efterløn 0-2 år (afhængig af fødselsår) samt ved at arbejde mindst 30 timer i gennemsnit om ugen i udskydelsesperioden. Ved at udskyde efterlønnen i to år, efter man har fået retten til at gå på efterløn, kan man begynde at tjene op til den skattefrie præmie fra staten. Størrelsen afhænger af, hvor længe du venter med at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Vidste du, at…

… Uddannelses forbundet også ar rangerer kurser om det 3. liv. Her fortæller eksper ter om både efter løn og pension – samt til at give in dividuel rådgiv ning. Hold øje med vores kalender på uddannelses forbundet.dk

Tjenestemænd kan stadig gå på pension som 60-årige. Men med de nye regler kan også de først få efterlønnen senere og bliver straffet økonomisk for at gå ”før tid”. For at kunne gå på efterløn kræves det, at du enten kommer fra arbejde, dagpenge eller seniorjob. Bliver du opsagt, får en fratrædelsesaftale og udbetales der godtgørelse, trækkes den ikke fra i efterlønnen, hvis du er overenskomstansat, og din arbejdsgivers opsigelsesvarsel er overholdt. Er du tjenestemand, vil godtgørelsen blive modregnet uanset efter bestemte regler. Du har stadig mulighed for at gå på ”deltidsefterløn”, hvis du arbejder mindre end 29,6 timer om ugen. Det vil sige, at du kan få løn og supplerende efterløn samtidig. Det kan du få for første dag, du har ret til efterløn. Ønsker du både deltidsarbejde, supplerende efterløn og skattefri præmie, må du dog mindst udskyde din efterløn i to år. Desuden kræver det selvfølgelig at du kan indgå en aftale med din arbejdsgiver om nedsat tid. KILDER: FTF-A.DK, BORGER.DK/SIDER/TJENESTEMANDSPENSION-OVERSIGT.ASPX, SAMPENSION.DK M.FL.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

Vidste du, at…

63,3

… kvinder i gennemsnit trækker sig fra arbejdsmarkedet et halvt år før mænd? Ifølge de seneste tal er danske kvinder 63,3 år og danske mænd 64,3 år, når de går på efterløn eller folkepension.

ÅR

+1,2

64,3 ÅR

… vi i gennemsnit trækker os 1,2 år senere i dag. I 2004 var den gennem snitlige tilbagetrækningsalder 62,9 år. I 2014 var den 64,1 år.

ÅR

hos dem, der er i denne alder: De er ofte trætte og pressede alle steder fra, og føler, det er helt uoverskueligt at skulle fortsætte, til de når en pensionsalder – der ser ud til at blive ved at stige, siger Annelise Rosenberg. Men der er nogle gode løsninger, også for dem, så de ikke behøver gå tiden ud på fuldtid, understreger hun. Og hun oplever ofte en stor lettelse hos medlemmerne, når hun beroliger med, at man rent faktisk kan stoppe fem år før sin folkepensionsalder og leve helt eller delvist af sin egen opsparing – eventuelt i perioder. De pensionskasser, som er i Lærernes Centralorganisations regi, blandt andet Lærernes Pension og PFA, har dels en ordning om delpension. Her kan man lave en aftale med sin arbejdsgiver om for eksempel en ugentlig fridag eller flere og begynde at ”spise lidt” af sin pension og så

jemmesider om pension H og økonomi Lærernes Pension, lppension.dk, PFA, pfa.dk (her kan du også gå ind via din nemid og finde dine tal og pensionsdækninger samt bl.a. se på film, hvordan du bedst planlægger økonomien), Udbetaling Danmark overtog pensionsudbetalingerne af tjenestemandspensionerne den 1. oktober i år. Se mere på borger.dk

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

stille og roligt trappe ned på arbejdsmarkedet. Dels er der en fortrydelsesknap – eller pauseknap – hvor man kan sætte sin pension på pause, hvis man får nyt mod på arbejdslivet igen. I dag er der ikke mange, der benytter sig af ordningerne, men når den generation, der har meldt sig ud af efterlønsordningen, kommer i den rette alder, bliver ordningerne måske rigtig attraktive, forudser Annelise Rosenberg. Store dele af medlemmerne i Uddannelsesforbundet har FTF-A som a-kasse. Her oplever konsulent Tina Aistrup, at medlemmerne af Uddannelsesforbundet, som hun møder, føler sig rimeligt godt dækket ind med de ordninger, de har. Udfordringen er, at hvis man ikke kan få lov at gå på deltidsefterløn, fordi arbejdsgiveren ikke vil gå med til, at man går ned i arbejdstid, - Så man kan have nok så mange ord-

Gode råd i øvrigt På pensionsinfo.dk kan du se dine samlede pensionsindbetalinger – også klatpensionerne, som du måske har samlet som vikar eller ved korttidsansættelser. Find ud af, om det kan betale sig at samle dem alle ét sted, om du kan – eller om det vil være en god idé at flytte dem alle det samme sted hen. Få hjælp til at rydde op på www.pensionsoprydning.dk

ninger, men det kræver jo også, at det kan lade sig gøre, siger Tina Aistup. Hun oplever også et stort pres på dem, der bliver tilbage på arbejdspladsen, når der spares medarbejdere væk, som det sker i dag. Måske betyder det, at medlemmerne ønsker at gå på efterløn, så snart det er muligt: - Jeg ved heller ikke, hvad det gør ved folk, at efterlønsalderen er steget. Måske kan det friste mange til at gå hurtigere, end de ellers ville have gjort. De vil måske i højere grad føle sig klar til efterlønnen, når alderskravet er steget, og derfor hopper de på ordningen, så snart de kan”, siger Tina Aistrup fra FTF-A. Flere muligheder skaber ro

Det betyder selvfølgelig noget økonomisk, om du begynder at bruge af din pension før tid. Dels er der et mindre antal år at spare op i, dels bliver den gennemsnitlige udbetalingsperiode længere. Men det kan give en stor mental lettelse for mange at vide, at mulighederne er der: - Det er i hvert fald sådan, at jo tættere folk kommer på at kunne gå, des mere tilfredse bliver de som regel på arbejdet. Jeg tror, der sker noget psykologisk, hvis der kun er kort tid, til man kan gå. Når man ikke skal være der, men er på arbejdspladsen, fordi man vil det, kan man måske også i højere grad begynde at stille krav til sin arbejdsgiver, siger Annelise Rosenberg fra LP. •

NYHED TIL DANSKUNDERVISNINGEN

VI TALER DANSK 3 Fortsættelse til ‘Vi taler dansk’ 1 og 2

Vi taler dansk 3 af Lisbet Thorborg En grundbog til undervisningen på DU2, modul 3. Bogen fortsætter, hvor ’Vi taler dansk 2’ slipper. Bogen opbygger trin for trin et funktionelt sprog – til brug på arbejde og i hverdagen. • • • • • • • • •

Stort fokus på mundtlighed Praktisk udtaletræning Klare kommunikative mål Naturligt og mundret dansk Praktiske hverdagsdialoger Også træning i e-mails Integreret grammatik Vægter fluency og korrekthed Stor kursistaktivitet

Supplerende materialer på www.synope.dk:

er Udkomm . ec ultimo d 2016

• Lydfiler til lytte- og udtaletræning • Rettenøgle til selvstændigt arbejde • Repetitionskort • Projektorsider til brug i klassen Audio-cd-udgave af bogens lydfiler til brug i klassen kan købes separat.

VI TALER DANSK 3 – GRUNDBOG ISBN 978-87-91909-20-7 Kr. 226,00

VI TALER DANSK 3 – AUDIO-CD-UDGAVE ISBN 978-87-91909-21-4 Kr. 288,00

Priser er ekskl. moms og levering.

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk

www.synope.dk

TEMA: DET TREDJE LIV

JEG GLÆDER MIG MEST TIL FRIHEDEN Bodil Thomsen, koordinator på Sprogcenter Randers, har haft nogle bestemte planer og drømme om det tredje liv. Men de blev ændret undervejs: Dels skiftede hun fuldstændig spor i arbejdslivet som 58-årig, dels fik hun børnebørn. A F D O R T H E P L E C H I N G E R – F O T O : PA L L E S KO V

Det var meningen, at jeg ville gå på efterløn, når jeg blev 61 år. Jeg var vejleder for voksne og underviser på en handelsskole, men så opfordrede en medarbejder på sprogcentret mig til at søge en koordinatorstilling her. Jeg tog herop, og der var sådan en god stemning og gode mennesker. Så da jeg bagefter gik en lang tur for at overveje, om jeg gad skifte totalt spor som 58-årig, var mit svar, at ja, det gad jeg godt. Så jeg er her stadigvæk. Jeg har et meget travlt og stressende job. Det er en blækspruttefunktion, hvor jeg hele tiden skal huske alt muligt og bliver afbrudt konstant. Jeg visiterer alle vores danskuddannelse 3-kursister og aftenkursister, jeg omplacerer, tester, vejleder til videreuddannelse. Så jeg har sådan set aldrig fred, og det er fint nok, men jeg arbejder meget. Vi har en slags pensionsklub her, hvor både dem, der er gået af, og os, der måske lige er over 60 år, mødes en gang imellem. Jeg er så den, der altid pjækker, fordi jeg først er hjemme klokken 21 tirsdag og torsdag, og så orker jeg ikke en ekstra aften ude. Jeg bliver 65 år den 1. september næste år. Så jeg ved præcist, at jeg vil gå på pension måneden efter. Det er mit helt

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

eget valg. Når man har taget beslutningen om, at man vil stoppe, begynder alt det med, at ’man kunne jo også gøre sådan og sådan’, og pludselig bliver det noget, man skal forberede sig på og undersøge på forhånd, så det må jeg tage mig sammen til at finde ud af. Jeg har ikke en klyt forstand på noget, der har med økonomien at gøre, for sådan er jeg bare.

tre år siden, og jeg regner med, at vi skal rejse sammen i længere perioder end nu. Jeg har globale børn og børnebørn i Holland og New York, og jeg vil da rigtig gerne besøge dem oftere end nu. Når jeg bliver pensioneret, kan jeg i højere grad gøre det i andre uger end dem, hvor alle andre holder ferier, og i længere perioder. Det glæder jeg mig til.

Jeg står altid op mellem kl. 4-5, og jeg elsker morgenerne. Men det ville ikke gøre mig noget at have ekstra tid der. Jeg elsker også at gå ture, og det vil jeg gerne gøre noget mere, når jeg bliver pensioneret, og også søge frivilligt arbejde. Jeg vil måske gerne være vikar her på stedet, for der er altid brug for vikarer på sprogskoler, men så kan man være lidt kræsen og sige, hvornår man kan og ikke kan arbejde. Man kan bredt kalde dét, jeg glæder mig til, for friheden. Altså det med at slippe ud af lønmodtagerarbejdets åg.

Lige nu er det hele verden, der kommer ind ad min dør. Jeg har kursister fra alle lande og med alle slags baggrunde – dem med en lang uddannelse fra hjemlandet og dem, der arbejder i ufaglærte jobs. Men jeg er privilegeret, for det er kursister, man kan snakke med på engelsk, fra de kommer ind ad døren. Det er en meget blandet verden, og den kommer jeg til at savne, men også kursisterne og de søde kolleger, for begge parter er så inspirerende. •

Jeg hader Danmark om vinteren. Så jeg havde en forestilling om, at når jeg gik på pension, ville jeg tage et sted hen i verden, hvor der ikke var så mørkt. Men så har jeg fået nye børnebørn, og så er det måske ikke så lyserødt mere at rejse alt for langt væk. Min mand gik på pension for

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016â&#x20AC;&#x192;

JEG BEHØVER KUN AT SIGE JA TIL DET, JEG SELV VIL 18

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

TEMA: DET TREDJE LIV

Alex Knudsen fra Nordfyn gik på efterløn for seks år siden. I dag er han 69 år og har mange jern i ilden – spiller blandt andet guitar med ”gutterne” i et band. Han har stadig kontakt til sin gamle arbejdsplads og kan se, hvor pressede lærerne er i dag. A F D O R T H E P L E C H I N G E R – F O T O : PA L L E S KO V

Jeg var ansat på Syddansk Erhvervsskoles træafdeling i 16 år. Jeg kom dertil efter i næsten 25 år at have haft min egen forretning som selvstændig tømrermester. Jeg fik problemer med min arm – nogle nerver, der sad i klemme – og der var lavkonjunktur i byggeriet, så da jeg blev tilbudt en timelærerstilling på skolen, tog jeg den. Året efter manglede de en uddannelses- og erhvervsvejleder, og så bad skolen mig om at søge stillingen. Det gjorde jeg. Mit job var blandt andet at tage rundt til de forskellige mestre for at få afsat alle SKP-eleverne. Ved min 60-års fødselsdag begyndte folk pludselig at snakke om, hvornår jeg skulle holde op. Det satte nogle tanker i gang. Men jeg var 62 år, før jeg gik på efterløn. Min kone havde gået hjemme et års tid på efterløn, og da der var omstruktureringer på skolen, synes jeg, det var tiden. Jeg var moden. Jeg var egentlig ikke så bekymret over, hvad jeg skulle lave som efterlønner. På det tidspunkt var jeg ret engageret i Kræftens Bekæmpelse. Min hustru fik brystkræft, og jeg fik siden modermærkekræft. I dag er vi begge over det, men vi fik meget hjælp fra Kræftens Bekæmpelse dengang, så jeg ville gerne hjælpe tilbage. Jeg blev formand i vores lille egn, og vi hjalp til med landsindsamlinger. Jeg blev også engageret i det lokalhistoriske arkiv, hvor de manglede frivillige. Og så er jeg blevet redaktør af Jullerup Melbyposten, der udkommer fire gange om året og handler om, hvad der sker på egnen.

Jeg skriver selv og kommenterer på noget, der sker på landsplan eller i sognet. Men selv om jeg laver mange ting, kan jeg selv mingelere op og ned i tiden. Det passer mig fint. Når mænd fylder 60 år, har de stort set alle de ting, de har brug for, for ellers havde de jo nok købt dem. Siden ungdommen havde jeg haft en elektrisk guitar hængende på væggen, men den kom aldrig ned. Så jeg ønskede mig penge til en mere håndterbar guitar, og dem fik jeg til min fødselsdag. Da jeg også er med i bestyrelsen på en aftenskole under FO, foreslog jeg her, at vi startede et guitarkursus. Det gjorde vi, og jeg deltog selv. Som efterlønner fik jeg tid til at øve og kom til at spille med et par ’gutter’. En af de andre har købt et gammelt fiskerhus på havnen i Bogense, som er lavet om til et musikhus. Her øver gruppen, og folk kommer og synger med på de kendte danske sange. Det er blevet en stor succes med mange deltagere. Vi har efterhånden mange spillejob. Vi spiller tit på plejehjem i Nordfyns Kommune, og det betragter vi som vores del af det frivillige arbejde. Vi er også ude i seniorklubber, som der er rigtig mange af. Det bedste ved at gå på efterløn og pension har for mig været at få tid og mulighed for at dyrke musikken og selv bestemme over min tid. Syddansk Erhvervsskoles træafdeling har en meget gammel social tradition: De lærere, der er holdt op og gået

på efterløn, mødes i afdelingen første torsdag i måneden. Her drikker man en kop kaffe, og vi ’gamle nisser’ sidder og snakker. Så bryder vi op ved middagspausen, for, som vi siger, vi skal jo hjem og sove til middag. Herigennem er jeg blevet bedt om at være med som eksamensvagt eller snydepasser to-tre gange om året i otte dage ad gangen. Så jeg har stadig kontakt til skolerne og er jævnligt med til deres sociale arrangementer, julefrokoster, receptioner og den slags. Og det er helt kanon, at jeg stadig har tilknytning uden at have andre forpligtelser end dem, jeg selv siger ja til. Jeg kan ikke helt sammenligne lærernes vilkår i dag i forhold til, da jeg selv var ansat. Jeg havde ikke undervisning og forberedelsestid i mit job som uddannelses- og erhvervsvejleder. Men jeg kan godt se, at de er pressede nu. Det må ikke være sjovt at komme ud i en klasse med så mange elever og så ikke have tid til at forberede sig. Mange af de nye kolleger er gået ned med stress. Godt er det sgu ikke. Men hvor man lige skal hænge hatten, kan jeg ikke gennemskue: Hvis man hele tiden siger og skriver om, at det er slemt, så bliver det nok også slemt. Selv om jeg snart fylder 70 år, er det kun sket én gang, at jeg følte mig gammel. Min genbo var pænt klædt på en søndag formiddag, og jeg spurgte, om han skulle til fest. Så svarede han, at han skulle til 60 års fødselsdag hos Poul Erik. Det var min første lærling.. •

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

Har du et godt helbred og styr på pensionen? Så er det lettere at sige farvel til det faste arbejdsliv.

SUDOKU SVÆR

SUDOKU LET

8 9

6 7 5

6 9

8 6 7

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

7 6

1 1

6 1

2 8

4 3

4 9 2

2 4

1 9

3 6

5 8

7 4 7 5

UDDANNELSESFORBUNDETS

FERIEBOLIGER 2017 Uddannelsesforbundet har feriehuse og lejligheder, som kan lejes af medlemmerne. Nu udlejes boligerne for hele 2017 og frem til april 2018. Det sker efter først til mølle-princippet fra onsdag den 14. december kl. 9.00 enten per telefon eller mail – ikke begge dele.

LEJEPERIODE

•B åde lejligheder og huse kan lejes hele året (de fem huse i Ertebølle kan dog kun lejes fra 25. marts til 21. oktober). • I højsæsonen kan ferieboligerne kun lejes på ugebasis og højst for to uger ad gangen. En uge går fra lørdag til lørdag. • Resten af året kan de også lejes for en weekend (fredag-søndag) eller i en eller flere dage. • Lejeperioden er fra ankomstdagen kl. 14 til afrejsedagen kl. 12. SÆSONER

• Højsæson er fra 24. juni til 12. august. • Mellemsæson er fra 18. marts til 24. juni og fra 12. august til 14. oktober samt uge 7 og 8. • Lavsæson er frem til 18. marts (uge 7 og 8 undtaget) og igen fra 14. oktober til 31. marts 2018 (uge 7 og 8 undtaget). BETINGELSER

•F erieboligerne kan kun lejes af Uddannelsesforbundets medlemmer. De må ikke udlånes eller udlejes videre til andre. • Ferieboligerne udlejes efter først til mølle-princippet. Medlemmer med forsikring i Tjenestemændenes Forsikring har dog fortrinsret til husene i Lønstrup, Klint, Fanø, Møn, Langeland og Sverige og til lejligheden i Berlin. • Man skal selv medbringe sengelinned, håndklæder, viskestykker og toiletpapir. • Huset/lejligheden skal gøres rent inden afrejse. Det er lejerens ansvar. Husk, at du afleverer stedet til en kollega. • Det henstilles, at der ikke ryges indendørs. • Der må ikke medbringes husdyr. I Ertebølle, hus nr. 81, er det dog tilladt at medbringe hunde. BETALING

•L ejen skal betales hurtigst muligt og være Uddannelsesforbundet i hænde, senest en måned før lejeperioden begynder. • Lejeaftaler er bindende. Ved afbestilling opkræves et gebyr. Gebyret er fastsat efter boligens pris. SÅDAN BESTILLER DU EN FERIEBOLIG:

OBS

Det hjælper ikke at sende mail, før der åbnes for tilmelding, der ses nemlig bort fra alle bestillinger via mail modtaget før onsdag den 14. december kl. 9.00.

•U dfyld blanketten på www.uddannelsesforbundet.dk og send den via mail til feriehus@uddannelsesforbundet.dk • Du kan også ringe til Lisbet Poulsen på 3330 0659. • Medlemmer med forsikring i Tjenestemændenes Forsikring har fortrinsret til lejligheden i Berlin, og husene i Lønstrup, Klint, Fanø, Møn, Langeland og Sverige. Men i ledige perioder kan de lejes af alle medlemmer. RING TIL

Lisbet Poulsen, tlf. 3330 0659 ELLER SEND EN MAIL TIL

feriehus@uddannelsesforbundet.dk

KLINT – tæt ved strand og Kattegat

m2 ved Klint Strand. Ca. 500 m til børnevenlig strand direkte til Nyrup Bugt/Kattegat. Tæt ved Nykøbing Sjælland, Rørvig og Sommerland Sjælland. Gode muligheder for golf og lystfiskeri. 94 km til Strøget i København. 6 sovepladser. Vinkelstue med lysindfald til kip og konvektionsbrændeovn. Tv, dvd-afspiller, radio og cd-afspiller. Udgang fra stuen til stor overdækket træterasse. Køkken med opvaskemaskine og køl/frys. Værelse med køjeseng og egen udgang. 2 soveværelser med dobbeltsenge. Stort lækkert badeværelse med brusekabine, gulvvarme og vaskemaskine. Desuden høj barnestol og barnegæsteseng.

LØNSTRUP – ved Vesterhavet

75 m2 på ugenert grund med udsigt over engareal. Ca. 2 km til vandet ad asfaltvej. I nærheden byder det tilsandede fyrtårn ved Rubjerg Knude på et oplevelsesunivers, der forener natur- og kulturhistorie med interaktive medier. 6 sovepladser. Tv og radio med cd-afspiller. Åbent køkken med opvaskemaskine, mikroovn, komfur og køle-/fryseskab. Bad med vaskemaskine. 3 soveværelser: et med dobbeltseng, et med to enkeltsenge og et med halvandenmandsseng. Desuden høj barnestol og barnegæsteseng. Brændeovn i stuen (brænde er ikke med i prisen) og el-radiatorer.

VELISOLERET TRÆHUS PÅ 95

VELISOLERET TRÆHUS PÅ

Priser

Se flere billeder på uddannelsesforbundet.dk

Højsæson: 4.450 kr. pr. uge Mellemsæson: 3.700 kr. pr. uge (weekend 650 kr. pr. dag, hverdage 530 kr. pr. dag) Lavsæson: 3.200 kr. pr. uge (weekend 530 kr. pr. dag, hverdage 450 kr. pr. overnatning) Elektricitet: 3 kr. pr. kW/t.

HØJSÆSON ER FRA 24. JUNI TIL 12. AUGUST.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

Højsæson: 3.950 kr. pr. uge Mellemsæson: 3.300 kr. pr. uge (weekend 555 kr. pr. dag, hverdage 475 kr. pr. dag) Lavsæson: 2.850 kr. pr. uge (weekend 475 kr. pr. dag, hverdage 400 kr. pr. dag) Elektricitet: 3 kr. pr. kW/t.

ERTEBØLLE – omgivet af skov og fredede områder

HUS NR. 81-84-85-87

HUS NR. 121 (HELÅRSHUS)

VELISOLEREDE TRÆHUSE PÅ 60 m 2 med stor terrasse. Omgivet

VELISOLERET TRÆHUS PÅ 75 m 2 med stor terrasse. Omgivet af stort skovklædt fællesareal og fredede områder med kæmpehøje og andre oldtidsminder. Ca. 2 km til god badestrand ved Limfjorden. Mellem husene er der store fællesarealer uden trafik, hvor børn kan lege i fred. 6 sovepladser. Tv og radio med cd-afspiller. Åbent køkken med komfur, mikroovn og køle-/fryseskab. Bad og 3 soveværelser: et med dobbeltseng og to med to enkeltsenge i hver. Høj barnestol. Brændeovn i stuen (brænde er ikke med i prisen) og el-radiatorer. Huset ventileres året rundt med udvendigt system drevet af solenergi.

af stort skovklædt fællesareal og fredede områder med kæmpehøje og andre oldtidsminder. Ca. 2 km til god badestrand ved Limfjorden. Mellem husene er der store fællesarealer uden trafik, hvor børn kan lege i fred. Alle husene er beregnet til 4 personer. Bad og 2 soveværelser: et med dobbeltseng og et med to enkeltsenge. Stue og køkken i et rum. Tv og radio med cd-afspiller. Køle-/fryseskab. Elradiatorer. I hus nr. 81 er det tilladt at medbringe hund. Priser

Højsæson: 2.750 kr. pr. uge Mellemsæson: 2.450 kr. pr. uge (weekend 395 kr. pr. dag, hverdage 345 kr. pr. dag) Lavsæson: 2.250 kr. pr. uge (weekend 380 kr. pr. dag, hverdage 320 kr. pr. dag) Elektricitet: 3 kr. pr. kW/t. Se flere billeder på uddannelsesforbundet.dk

Priser

Højsæson: 3.650 kr. pr. uge Mellemsæson: 3.200 kr. pr. uge (weekend 530 kr. pr. dag, hverdage 450 kr. pr. dag) Lavsæson: 2.850 kr. pr. uge (weekend 475 kr. pr. dag, hverdage 400 kr. pr. dag) Elektricitet: 3 kr. pr. kW/t. Se flere billeder på uddannelsesforbundet.dk

MELLEMSÆSON ER FRA 18. MARTS TIL 24. JUNI OG FRA 12. AUGUST TIL 14. OKTOBER SAMT UGE 7 OG 8.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

Hvor godt er du forsikret, hvis du mister jobbet? Med en lønsikring er du garantereret et beløb oven i dagpengene. Tegn FTF-A Lønsikring. Du får de første seks måneder til HALV PRIS. Få mere at vide om FTF-A Lønsikring. Sms* Lønsikring til 1980, så ringer vi dig op. Eller ring direkte til os på 70 13 13 00. Læs mere på ftf-a.dk

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

A-KASSE FOR UDDANNELSESFORBUNDET

MØN – kun 500 meter til badestrand

VELISOLERET TRÆHUS PÅ 77 m2 ved Råbylille Strand med ca. 500

m til badestrand direkte til Østersøen. 2 nye cykler til rådighed. Møns Klint. Liselund Slot. 10 minutter til golfbane. 2 cykler til rådighed. Huset er beregnet til 6 (8) personer. Der er tv, radio og cd-afspiller. Åbent køkken med opvaskemaskine, mikroovn, komfur og køleskab med fryser. Bad og bryggers med vaskemaskine. I alt 8 sovepladser: 2 soveværelser med dobbeltsenge, stue med alkove med 2 sovepladser, hems med stige i gangen med 2 sovepladser. Desuden barneseng og høj barnestol. Brændeovn i stuen (brænde er ikke med i prisen) og el-radiatorer.

FANØ – tæt ved en af øens bedste badestrande

STENHUS PÅ 88 m 2 på 2.000 m 2 naturgrund tæt på en af Fanøs bedste badestrande. Ca. 1,5 km til vandet. Subtropisk badeland i nærheden og gode muligheder for aktiviteter som golf og tennis. Mange kunstnere, gallerier og kunstmuseum. 6 sovepladser. Tv, radio og cd-afspiller. Åbent køkken med opvaskemaskine, mikroovn, komfur, køleskab og fryser. Bad og 3 soveværelser: et med dobbeltseng, to med to enkeltsenge i hver. Høj barnestol. Brændeovn i stuen (brænde er ikke med i prisen) og el-radiatorer.

Priser

LAVSÆSON ER FREM TIL 18. MARTS (UGE 7 OG 8 UNDTAGET) OG IGEN FRA 14. OKTOBER TIL 31. MARTS 2018 (UGE 7 OG 8 UNDTAGET).

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

KØBENHAVN – alle danskeres hovedstad

STUE, STOR LEJLIGHED EN STUELEJLIGHED I Nørre Farimagsgade. Ejendommen ligger

over for Ørstedsparken. Få minutters gang til bus, S-tog og metro, Strøget, Rådhuspladsen, Tivoli og andre seværdigheder inden for gåafstand. Lejligheden er nyistandsat. Åbent køkken med kombineret stue og spisestue. Komfur og køleskab med fryser. Tv, radio, cd- og dvd-afspiller. Der er 4 sovepladser fordelt på to soveværelser med en dobbeltseng, en gæsteseng og en weekendbarneseng. Der er desuden en høj barnestol i lejligheden.

3.SAL

Nørre Farimagsgade på 3. sal 15 midt i København. Ejendommen ligger over for Ørstedsparken. Få minutters gang til bus, S-tog og metro. Strøget, Rådhuspladsen, Tivoli og andre seværdigheder inden for gåafstand. Åbent køkken med kombineret stue og spisestue. Komfur og køleskab med fryser. Tv, radio, cd- og dvd-afspiller. Soveværelse med dobbeltseng, samt en gæsteseng og weekendbarneseng. Høj barnestol. EN LEJLIGHED I

Priser Priser

Højsæson: 4.750 kr. pr. uge Mellemsæson: 4.450 kr. pr. uge (weekend 780 kr. pr. dag, hverdage 630 kr. pr. dag) Lavsæson: 4.450 kr. pr. uge (weekend 780 kr. pr. dag, hverdage 630 kr. pr. dag) Elektricitet: inkl.

UDLEJNING BEGYNDER ONSDAG DEN 14. DECEMBER KL. 9.00

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

Højsæson: 3.950 kr. pr. uge Mellemsæson: 3.750 kr. pr. uge (weekend 655 kr. pr. dag, hverdage 530 kr. pr. dag) Lavsæson: 3.750 kr. pr. uge (weekend 655 kr. pr. dag, hverdage 530 kr. pr. dag) Elektricitet: inkl. Se flere billeder på uddannelsesforbundet.dk

LANGELAND – vilde heste, sauna og boblebad

sommerhusområde tæt på stranden. Bus fra Rudkøbing via Humble til Bagenkop. Fra Humble er der cirka seks kilometer til huset. 4 cykler til rådighed. Gode udflugtsmuligheder - fx Ristinge Klint, Langelse Bondegårdsskov, Skovsgård, Tranekær Slot og Valdemars Slot. 3 soverum med i alt seks sengepladser plus hems med sovemulighed. Opholdsstue med brændeovn, tv, dvd og radio. Køkken med alle moderne hjælpemidler. Badeværelse, sauna og boblebad. Vaskemaskine og tørretumbler. Barneseng og barnestol. VELISOLERET TRÆHUS I

Priser

BERLIN – Europas kulturelle frontløber

LEJLIGHED PÅ FØRSTE sal i renoveret ejendom. Skønt, grønt om-

råde i Rudolf-Schwarz-Strasse ca. 15. min fra Alexanderplatz. Parkering mod betaling. 88 m2 og 4 sovepladser. Stue med spiseplads og udgang til dejlig altan med havemøbler. Tv, radio og cd- og dvd-afspiller. Nyt køkken med komfur og køleskab med lille fryser. Bad og 2 soveværelser med dobbeltsenge. Barnegæsteseng. OBS: Myndighederne i Berlin har varslet begrænsninger i udleje/udlån af lejligheden fra 1. maj 2016. Vi forsøger at få omgjort beslutningen, men er nødt til at udleje/udlåne lejligheden med forbehold for, at aftalen bliver annulleret. I så fald får du skriftlig besked hurtigst muligt og vi refunderer det fulde beløb; til gengæld kan vi ikke garantere en anden feriebolig i samme periode, og du kan ikke få anden form for erstatning. Priser

Højsæson: 4.450 kr. pr. uge inkl. el Mellemsæson: 4.150 kr. pr. uge (weekend 675 kr. pr. dag, hverdage 580 kr. pr. dag) Lavsæson: 4.150 kr. pr. uge (weekend 675 kr. pr. dag, hverdage 580 kr. pr. dag) Elektricitet: inkl. Se flere billeder på uddannelsesforbundet.dk

UDDANNELSESBLADET 08 / 2015

SVERIGE – ødegård 2 1/2 time fra København

træhus (hovedhus) på 100 m 2 samt gæstehus på ca. 20 m2 i Hylta 110 km fra Helsingborg og 130 km fra Malmø (broen). Ca. 2 1/2 time i bil fra København. Huset ligger på en stor naturgrund i det sydlige Sverige kun 5 km fra den store sø Immeln. Hovedhus: Spisekøkken med adgang til spisestue, som har udgang til stor terrasse. Stor opholdsstue (2-3 stuer en suite), flot svensk kakkelovn, bad. Første sal: soveværelse med skrå vægge og lille altan samt endnu et soveværelse, i alt 6 sovepladser. Badeværelse med brusekabine og vaskemaskine. Gæstehus: Opholds- og soverum med 2 sovepladser. Køkkenafsnit med 2 kogeplader. Bad med brus og adgang til sauna. 1 1/2 PLANS

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

Priser

Højsæson: 4.550 kr. pr. uge Mellemsæson: 3.750 kr. pr. uge (weekend 655 kr. pr. dag, hverdage 530 kr. pr. dag) Lavsæson: 3.400 kr. pr. uge (weekend 560 kr. pr. dag, hverdage 480 kr. pr. dag) Elektricitet: 3 kr. pr. kW/t. Se flere billeder på uddannelsesforbundet.dk

Nyt på vej til DU 2.2 A062

9482

KONTAKT 2 HOLD KONTAKTEN VED LIGE! Nu kommer fortsættelsen af Kontakt – det populære grundbogssystem til Danskuddannelse 2.

Kontakt 2 er lige så alsidig og overskuelig som begynderbogen, men indeholder ordforråd, grammatik og opgaver, der leder frem mod målene for modul 2. ■

Komplet grundbog til DU 2.2

■

Systematisk ordforrådsarbejde

■

Nyt fokus på udtale

■

Også velegnet til blandede hold

Kontakt 2 udkommer januar 2017 Læs mere på gu.dk

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 information@gyldendal.dk

FÅ EN AFTALE OM DE ORIGINALE IDEER Digitaliseringen af undervisningen betyder, at der i løbet af de seneste år er opstået forskellige og til tider mudrede praksisser om ophavsretten til læreres undervisningsmateriale. Det haster med at få lavet nogle gode aftaler på området, mener professor i ophavsret, Morten Rosenmeier, der har været med til at lave 10-15 aftaler. A F D O RT H E P L E C H I N G E R – F OTO : C O LO R B O X

Formand Lærer Gordon Ørskov Madsen Træffes I sekretariatet efter aftale Sekretariatschef Lærer Frank A. Jørgensen Hovedkontor Kompagnistræde 32 Postboks 2225 1018 København K Tlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 Email: via hjemmesiden www.dlfa.dk Kontaktoplysninger Regionscentrene har åbent for personligt fremmøde i a-kassens kontakttid. Vil du have en personlig samtale, aftaler du en tid ved at ringe på tlf. 70 10 00 18. Du kanogså sende en mail via hjemmesiden.

Regionscentre Odense Klaregade 7, 1. · 5000 Odense C Tlf: 7010 0018 Esbjerg Skolegade 81, 3. · 6700 Esbjerg Tlf: 7010 0018 Århus – Risskov Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov Tlf: 7010 0018 Aalborg C. W. Obels plads 1 B, 1. · 9000 Aalborg Tlf: 7010 0018 København Hestemøllestræde 5 · 1464 København K Tlf: 7010 0018 Åbningstider Man - tors: 10.00–15.30 Fre: 10.00–14.30

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018 30

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

Lærere er generelt et meget gavmildt folkefærd, der gerne deler ud af deres viden og de undervisningsmaterialer, som de har været med til at udvikle. På frivillig basis og til kollegerne vel at mærke. Men med de digitale platforme, elektroniske lærebøger og videresalg til andre kommercielle foretagender åbner sig en helt ny situation, som ikke mindst i sparetider kan misbruges. - Der er behov for en afklaring i form af aftaler. Også på skoler, hvor man i forvejen har en kultur med at dele undervisningsmaterialer. Skolerne har brug for en aftale, fordi lærerne har ophavsretten, og aftalerne er nødvendige, fordi det ikke er normalt, at man som underviser blot afgiver alle ophavsrettigheder. Punktum, siger professor Morten Rosenmeier. Han er ekspert i ophavsret og formand for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde, UBVA, der foreløbig har været med til at få lavet et sted mellem 10 og 15 aftaler om ophavsret på forskellige skoler. En af de seneste er på TEC, der blandt andet udbyder erhvervsuddannelser (se boks). Situationen på mange skoler er så spidset

til økonomisk, at hver en sten bliver vendt for at spare – eller tjene – penge. For eksempel på undervisningsmaterialer. Den digitale udvikling betyder, at det nu er lettere og billigere end nogensinde før at dele materialer på skolen internt eller imellem skoler, og på det statslige område sker tingene meget hurtigt nu. Derfor bør underviserne efter Morten Rosenmeiers mening hurtigst muligt få lavet aftaler gennem tillidsrepræsentanten. Der skal være helt klare rammer, der både tilgodeser lærerens rettigheder samt den arbejdsgiver, der har et ønske om, at materialet deles og udgives – og som måske har givet løn eller timer til at udvikle det: - Hvis der ingen aftaler om ophavsret er på en skole, ”så sejler det”. Så risikerer man at få mudrede praksisser eller aftaler. Det bliver bøvlet at administrere, siger Morten Rosenmeier. I UBVA forsøger man blandt andet derfor at medvirke til aftaler, der virker rimelige for begge parter. Dels ved at tilgodese lærernes ophavsret, så lærerne er beskyttet bedst muligt og får andel i en eventuel videresalgsgevinst, dels ved at tilgodese ledelsernes behov for at få udviklet e-læringsmateriale, som kan bruges af alle lærere uden for mange ophavsretlige hindringer.

Ophavsretten ... … er en samling af regler, der giver ophavsmanden – for eksempel dig som lærer – en juridisk eneret til egne værker, hvad enten det er tekster, quizzer, videoer eller lignende. Ophavsretten gælder kun, hvis stoffet er originalt – det vil sige, at der står et menneske bag, som har lavet materialet lidt kreativt. Derfor kan man som udgangspunkt altid gå ud fra, at det materiale, du som underviser udvikler, er retsligt beskyttet. … betyder, at du som ophavsmand altid skal spørges, før der bliver lavet eksemplarer af værkerne, hvis der ikke ligger en aftale om andet. For eksempel hvis der skal fotokopieres, eller hvis de skal lægges ud på nettet, sælges eller overdrages til andre skoler. … er knyttet til det værk, der er skrevet/filmet eller andet i en bestemt sammenhæng. Så ophavsretten kan betragtes som en form for lagkage, hvor arbejdsgiveren kun har ret til de dele af ophavsretten, der var nødvendige for ham at få, da værket blev til. Resten af ophavsretten bliver hos ophavsmanden selv. Hvis det oprindelige værk for eksempel er skrevet på papir, er det kun den del, som arbejdsgiveren har ret til, og ikke til værket i for eksempel digital form, i kopier, i udenlandske versioner, lydbøger og lignende.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

Det er et kompliceret område, erkender Morten Rosenmeier, men der er alligevel nogle klare overordnede retningslinjer i ophavsretsloven: Hvis der ikke er lavet nogen aftale om ophavsret, har arbejdsgiveren kun ret til at få de dele af ophavsretten, som det var nødvendigt for ham at få, da værket blev til. Resten af ophavsretten bliver hos ophavsmanden selv. Og hvis arbejdsgiveren vil foretage sig noget, som han eller hun ikke plejer, og som indebærer nye måder at udnytte de ansattes ophavsretslige stof på, skal der forhandles: - Hvis ledelsen gerne vil videresælge e-læringsmaterialer til andre skoler og opbygge en blomstrende virksomhed af e-bøger, film og quizzer over kommunegrænserne, kræver det en forhandling om ophavsretten med lærerne. Det har ikke været en sædvanlig arbejdsopgave at filme lærerne, og man plejer traditionelt heller ikke at pålægge dem for eksempel at dele deres undervisningsmaterialer – herunder med lærere uden for skolen, siger han. Se eksempler på aftaler på www.ubva.dk. •

På det kommunale område … … har Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse besluttet at lægge sag an mod KL for at få afklaret, hvilke ophavsrettigheder lærerne har til deres undervisningsforløb, hvis de bliver pålagt at dele dem på de digitale læringsplatforme, skriver Folkeskolen.dk, og om ledelsesretten trumfer ophavsretten. Den sag er i skrivende stund ikke afgjort.

På den anden side Arbejdsgiveren kan også have et ’anerkendelsesværdigt’ ønske om at få ophavsretten til visse undervisningsmaterialer. Hvis for eksempel arbejdsgiveren har givet en lærer fri med løn for at skrive en bog som led i et ansættelsesforhold. Derfor skal en god aftale generelt være til begge parters fordel. Eller, som Morten Rosenmeier siger, ”man kan genkende en god aftale ved, at alle er sure, når de rejser sig fra forhandlingsbordet”.

BLIV KLOG PÅ

BERLIN

Tag på en 5-dages studierejse til Berlin i 2017 for under 1000 kr. pr. person og få bl.a. mulighed for at få et unikt indblik i lokale virksomheder!

Skolerejse til Berlin - 5 dage/4 nætter fra kun kr. 898,-/person. Prisen inkluderer:

-Busrejse t/r (ekspresbus) -4 overnatninger -Morgenmad -Mulighed for tilkøb af spændende virksomhedsbesøg

VIRKSOMHEDSBESØG I BERLIN: •BMW Plant - rundvisning og indblik i det sirlige arbejde der ligger bag produktionen af en kvalitetsmotorcykel •Merete Medical - få en guidet rundvisning på produktionsanlægget og et unikt indblik i hvordan medicinsk udstyr produceres •Ambassadebesøg - besøg Ambassadernes Fælleshus hvor der bl.a. er vekslende udstillinger af nordisk fotografi, kunst og historie

Ring på 8020 8870 og få et gratis tilbud på jeres rejse!

5 DAGE/4 NÆTTER: FRA KUN

898,-

TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

TEC’S AFTALE – ET HELHEDSPAPIR Hverken fællesstillidsrepræsentanten eller ledelsen har oplevet, at der skulle sluges kameler ved at indgå aftale.

AF DORTHE PLECHINGER

”Jeg synes

faktisk, at vi har fået lavet en aftale, som begge parter vinder på." MORTEN BAY, FÆLLESTILLIDS REPRÆSENTANT PÅ TEC

BEHOVET FOR EN afklaring har ligget der

i årevis: Hvem har egentlig ophavsretten til lærernes undervisningsmateriale? Med digitaliseringen blev det meget akut at få lavet en aftale, og både ledelse og lærere ved TEC på Frederiksberg var enige om at få styr på rammerne og lave en aftale om ophavsret, der tilgodeser begge parter. Det har de nu gjort – uden de store sværdslag – og med hjælp fra Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde. - Jeg synes faktisk, vi har fået lavet en aftale, som begge parter vinder på. Men det er et helhedspapir, hvor man ikke kan nøjes med at trække ét af punkterne ud, men skal læse det i sin helhed, siger fællestillidsrepræsentant Morten Bay. Han oplyser, at der i det ene afsnit af aftalen for eksempel står, at når en lærer har udviklet materialet, overgår det til skolen, men at der længere nede i aftalen står, at det først overgår til skolen, når man som lærer har brugt det og lagt det op på nettet. Grundprincippet i aftalen er, at alt undervisningsmateriale, der anvendes på TEC, deles, men først i det øjeblik, det uploades på TEC’s digitale platform, er det TEC’s. Og det er læreren, der beslutter, hvornår det er så færdigudviklet, at det skal ske. Der står for eksempel også, at det undervisningsmateriale, lærerne laver i arbejdstiden, overgår til skolen, mens det, der laves i fritiden, er lærerens, ligesom der er aftaler om afregning til læreren ved videresalg med videre. - Vi har tænkt meget på ved aftalen at dæmme op for udviklingen med, at når noget materiale har ligget længe til fælles anvendelse, er der en tendens til, at ophavsretten stille og roligt overgår til fæl-

lesskabet, siger Morten Bay og tilføjer, at det også er vigtigt for ham, at det er en aftale med en underskrift fra begge parter: - Dermed er der også en ret til at opsige den for os, og det giver en stor sikkerhed for lærerne. Morten Emborg, vicedirektør på TEC, er også godt tilfreds med, at der nu ligger en aftale. Og endda én, hvor han hverken oplever, at skolen eller organisationerne har skullet ’sluge kameler’: - Vi har haft den samme opfattelse af, hvad udfordringen handlede om: Hvis vi skal være bedre til at dele vores materiale og videndele på TEC, kan ophavsretten være en barriere. Så det har ikke været en slåskamp at få aftalen på plads, det er foregået stille og roligt, vi har haft samme mål, identificeret de samme udfordringer, og drøftet det igennem. Mange skoleledelser har lidt firkantet udtrykt holdningen, at ’vi gør det bare, take it or leave it’. Så hvad har der været for jer som skoleledelse i at lave en aftale? - Vi lægger stor vægt på en åben og ærlig dialog mellem ledelse og medarbejdere her. Vi er en relativ stor skole, som står over for rigtig, rigtig mange udfordringer – to procents besparelser og jeg skal komme efter dig – og der er vi enige om, hvilke udfordringer der er. Så i det daglige ser vi alle på, hvor vi kan gøre tingene nemmere for os selv, og derfor er det naturligt for os at lave den her aftale om ophavsret, siger han. Se hele aftalen på www. ubva.dk. •

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

34â&#x20AC;&#x192;

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

VI ER DE SIDSTE DAGLEJERE Dorit Grumsen underviser 12 hold i yoga på aftenskolen i Esbjerg og på Fanø. Når sæsonen slutter, er hun aldrig sikret ny ansættelse, og arbejdsgiveren betaler hverken pension eller løn under sygdom. Til gengæld er hun glad for friheden, indholdet i jobbet og kursisterne. A F M I K K E L K A M P – F O T O : PA L L E S KO V

MANDAG MORGEN. AFTENSKOLELÆRER Dorit Grumsen

tager færgeturen fra hjemmet på Fanø til Esbjerg. Her venter der hende fire timer som underviser på to forskellige yogahold samt klargøring og oprydning. Derefter krydser hun igen vandet og kan slappe af nogle timer, inden hun efter mørkets frembrud igen underviser fire timer yoga på Fanø. Sådan ser hendes mandage og til dels tirsdage, onsdage og torsdage ud en del af året, men selv om yoga-undervisningen er hendes hovedbeskæftigelse, er hun langt fra ansat hele året. Faktisk er hun slet ikke sikker på at blive ansat igen. - Jeg har i alt 12 hold og faktisk også 12 ansættelsesbreve pr. år. Mine ansættelser udløber, når holdene er færdige i april og maj, og så ved jeg ikke, om de bliver oprettet igen. Jeg skal altid selv gøre mig fortjent til, at de næste hold bliver oprettet, siger hun. Dorit Grumsen underviser i Hatha yoga, der gennem fysiske øvelser med blandt andet afspænding og åndedrættet giver udøverne fysisk og psykisk velvære. Det har hun gjort siden begyndelsen af 1990’erne, hvor hun forlod sit faste job som sygeplejerske. - Jeg blev klar over, hvad yogaen gør for mig og for andre. Det er bedre at forebygge gennem yoga end at være med til at reparere folk bagefter som sygeplejerske, siger hun. Skiftet handlede dog også om, at hun kunne komme væk fra natte- og weekendvagter og i stedet være sammen med sin mand og tre børn. Bed and breakfast

Valget af yoga frem for sygepleje blev også et farvel

til det almindelige offentlige arbejdsmarked og et goddag til en tilværelse som det, Dorit Grumsen kalder ”de sidste daglejere”. - Vi får ikke løn under sygdom, vi får ingen pension, og så er der usikkerheden om, hvorvidt det næste hold bliver oprettet. Jeg er efterhånden rimelig rolig i forhold til, om folk skriver sig op igen til næste år. Men hold da op, hvor var det usikkert i begyndelsen, siger hun og tilføjer, at hun indbetaler penge fra sin løn til en pensionsordning. Årslønnen er dog vanskelig at få i vejret som aftenskolelærer. Det handler blandt andet om, at sæsonen kun varer fra september til april eller maj. Det giver omkring fire måneder, hvor Dorit Grumsen ikke har en indkomst fra aftenskolen. Blandt andet derfor har hun sammen med sin mand indrettet huset, så de om sommeren driver en bed and breakfast i Nordby på Fanø, hvor de bor. Det giver en ekstra indtægt. Småt med faglig sparring

I aftenskolesæsonen tæller det på den positive side, at Dorit Grumsen har en vis frihed til selv at påvirke arbejdstiden. Det har hun udnyttet, så hun nu ikke har timer om fredagen, og dermed får en forlænget weekend. Det er dog ikke altid let at få tidsskemaet til at gå op. - Jeg er først og fremmest afhængig af, hvornår kursisterne kan og vil, men det handler også om, hvornår der er ledige lokaler. Ofte kan planerne ikke lade sig gøre, fortæller hun. Dorit Grumsen bemærker, at et skema med delt arbejdstid som hendes mandag, hvor hun først har timer et sted om morgen og et andet sted om aftenen, sandsynligvis ikke ville være efter reglerne på de fleste arbejdspladser. Samtidig er det småt med den faglige sparring som aftenskolelærer. - Vi har stort set ingen kolleger. Vi ser ikke hinanden i hverdagen, så vi har ikke så mange ligesindede at tale om vores arbejdsforhold med. De seneste to til tre år har aftenskolen i Esbjerg dog fået nogle nye, lækre lokaler, hvor aktiviteterne er samlet. Der snakker jeg med kontorpersonalet og lederen og en sjælden gang kolleger. Det er jeg glad for, fortæller Dorit Grumsen. •

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

AFTENSKOLELÆRERE MANGLER ALMINDELIGE RETTIGHEDER Lærere på aftenskoler ved sjældent på forhånd, om deres hold bliver oprettet, og om de dermed tjener penge. Arbejdsgiverne indbetaler ingen pension, og lærerne har ingen indkomst fra april til september. Arbejdsmarkedet er indrettet efter, at jobbet som underviser er et fritidsjob, men 13 procent har jobbet som eneste indkomst, viser undersøgelse fra Nordjylland. A F M I K K E L K A M P – F O T O : PA L L E S KO V

FÅ RETTIGHEDER OG ringe sikkerhed i an-

sættelsen. Sådan lyder den korte version af forholdene for underviserne på landets aftenskoler. - Vi er faktisk overraskede over det arbejdsmarked. På den ene side er det gennemreguleret. For eksempel er der ikke mulighed for at forhandle løn. Den bliver reguleret en gang om året, og sådan er det. På den anden side har medarbejderne ingen sikkerhed i ansættelsen. De ved ikke,

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

om der bliver oprettet hold, og er der ikke kursister nok, får de kun betaling, hvis det er aflyst mindre end en uge før opstart, siger Henriette Bjerrum, der er chefanalytiker hos Videncenter for Folkeoplysning, der i rapporten ”Mental sundhed og øget trivsel – Aftenskolernes betydning for borgere i Aalborg Kommune” blandt andet har afdækket lærernes arbejdsforhold. De er langt fra som andre steder på arbejdsmarkedet. Ud over at lærerne aldrig ved om det næste hold bliver oprettet, indbetaler arbejdsgiverne ikke penge til pension, og bliver lærerne syge og må aflyse en time, ryger lønnen som oftest. Der er ingen løn under barsel, og samtidig er sæsonen kort på langt de fleste skoler, så lærerne i fire måneder hen over sommeren ikke har mulighed for at tjene penge. De særlige ansættelsesforhold bunder i, at aftenskolen bygger på frivillighed – også hos lærerne. Det giver mulighed for at ansætte eksperter få timer om ugen. - Det giver mening, hvis man skal ansætte en lærer i japansk kalligrafi, som kan undervise få timer efter arbejdstid. Det kan give et meget bredt udbud og mulighed for at få gode undervisere. Men vores undersøgelse viser, at 13 procent af lærerne har hele eller stort set hele deres indtægt fra aftenskolen. Det kunne give mening at give dem større sikkerhed i ansættelsen, siger Henriette Bjerrum. Det gælder ikke kun set fra lærernes synspunkt. - Aftenskolerne har stort behov for gode medarbejdere. Det er afgørende for kvaliteten, at de kan tiltrække og fast-

holde de rigtige. Som det kører nu, er det meget selvstændige undervisere, der ikke får megen sparring. Dermed er de heller ikke så meget med til at udvikle skolernes tilbud. Knyttede man dem tættere til skolerne, kunne de i højere grad være med til at forbedre aftenskolerne, siger Henriette Bjerrum. Landsdækkende fænomen

Undersøgelsen fra Videnscenter for Folkeoplysning er gennemført i Aalborg Kommune, men alt tyder på, at tendensen er den samme i resten af landet, vurderer formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan. - Det ser ud til at være et landsdækkende fænomen, og i årevis har vi rejst problematikken over for de statslige arbejdsgivere og skiftende politikere. Det gør vi, fordi det er uacceptabelt, at medarbejdere, der lever af det, ikke kan få almindelige rettigheder som lønmodtagere. Hanne Pontoppidan afviser, at man bare må acceptere, at aftenskolerne er et system, der er indrettet på frivillighed, og dermed er anderledes end det øvrige arbejdsmarked. - Arbejdsgiverne har lejlighed til at efterspørge medarbejdere, som har jobbet som næsten fuld beskæftigelse. Samtidig må vi bare konstatere, at der er folk ansat på næsten fuld tid i aftenskoler, og de skal have almindelige lønmodtagerrettigheder. Og det er dem, vores krav går på. Det skal stadig være muligt at ansætte lærere for få timer i aftenskolen, som man gør nu, siger Hanne Pontoppidan. •

TIL DANSKUNDERVISNINGEN

BEGYNDERSYSTEMER Til modulundervisning og ’Arbejdsmarkedsrettet’ dansk DU3: På vej til dansk – trin for trin Videre mod dansk – trin for trin DU2: Vi taler dansk 1 Vi taler dansk 2 Vi taler dansk 3

DANSK UDTALE

NYH E D

BREVE/SKRIFTLIG FREMSTILLING DANSK TALESPROG

Alle bøger er velegnede ved klasseundervisning, differentieret undervisning, selvstændigt arbejde, gruppe- eller pararbejde. Læs mere på www.synope.dk

Randager 90, 2620 Albertslund 7020 2810, forlaget@synope.dk www.synope.dk

Relationen til dine kursister og elever er altafgørende for, om de har lyst til at lære. Der er både indre og ydre betingelser, der gør, at du kan være relationskompetent. Skolekonsulent Louise Klinge, der har skrevet ph.d. om emnet, efterlyser, at lærerne i deres udvikling i højere grad beskæftiger sig med de personlige dimensioner hos den enkelte lærer.

BAG ENHVER LÆRER STÅR ET MENNESKE A F D O RT H E P L E C H I N G E R – F OTO : M I K K E L Ø ST E R G A A R D

om du som lærer har fået det rigtige ben ud ad sengen om morgenen, er glad, imødekommende og nærværende. Om du husker, at kursisten hedder Anna. Og om du kan tælle til 10 indeni, når Karim igen-igen kommer for sent, så din undervisningsplan ikke holder. Elever og kursister lærer nemlig mere af dig, hvis du mestrer en række R’er: Relationskompetence, respekt for kursisten og Receptiv Rettethed. Skolekonsulent Louise Klinge beskæftiger sig i sin forskning med det uhyre enkle, men samtidig meget sammensatte begreb relationskompentence. Simpelt, fordi alle lige fra fødslen har denne kompetence. Vanskeligt, fordi der kan være mange indre og ydre betingelser for, om denne kompetence kan folde sig ud – samtidig med at du som lærer skal få formidlet dit stof. - At være en god lærer handler simpelthen om, hvordan DET BETYDER ALVERDEN,

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

du som underviser kan sørge for, at de mennesker, der sidder i rummet, bliver fokuserede på det indhold, som skal læres, og at det bliver et læringsfællesskab, hvor alle føler sig trygge og har lyst til at byde ind. Det er sådan et rum, der er befordrende for kursisters og elevers læringsprocesser, siger Louise Klinge. Hun tilføjer, at for læreren handler relationskompetencen rent professionelt om at samstemme undervisningsindhold, eleverne og én selv. Lærerens handlinger – verbale og nonverbale – afgør altså, hvilken type relation han eller hun har til sine elever og kursister. Læreren er rollemodel og har magten i rummet i forhold til, hvad der skal ske, hvor meget eleverne får ud af det rent fagligt, og hvordan eleverne har det med hinanden. Det er ham eller hende, der påvirker elevernes trivsel, deres indlæring og deres fremtid, slår Louise Klinge fast. Og generelt

vil de allerfleste lærere da også deres elever det bedste og har gode intentioner for dem. Problemet er bare, at hvis den gode intention ikke udmønter sig i det helt konkrete samspil, kan elever og kursister ikke mærke, at man som lærer har dem ”på sinde”: - Min forskning viser tydeligt, at når man som underviser ikke kan sætte sig ud over sig selv – sin irritation og sine personlige symog antipatier – kan man ikke agere professionelt, fordi ens følelser af forskellige negative arter kommer til at stå i vejen. Det er virkelig et undervurderet problem. Der bliver ikke talt om det, når folk tager en uddannelse – man regner med, at de bliver professionelle. Problemet er, at hvis du ikke har ar-

Sådan agerer du relationskompetent • Vis menneskelig opmærksomhed og nysgerrighed: Lær kursisternes og elevernes navne, så det ikke bare er en anonym masse, der sidder foran dig, men unikke individer. • Lad kursisterne føle, at de har en betydning for dig som lærer. Blandt andet ved at være engageret og velforberedt. Det giver et signal til kursisterne om, at ”Hey, det betyder faktisk noget for mig, at I lærer det her”. • Undlad bebrejdelser. De fungerer som ”fejlstemmere”, hvor kursisten ikke kan mærke, at du vil ham eller hende det bedste. • Hav positive forventninger til dine elever – og bliv ved med at have det. Man skal gøre alt, hvad der står i ens magt for at hjælpe eleverne til at vise sider af sig selv, som de ikke kendte på forhånd.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

bejdet med disse personlige aspekter og kan sætte dig ud over dem, kan det netop komme til at begrænse din professionalisme. Så kan du komme til at agere i affekt og ikke i overensstemmelse med din intention. Vi kan jo alle blive vrede

Grundlaget for god undervisning I uddannelsesforskningen har der været forsket i, hvordan man kan imødekomme menneskers psykologiske behov, forklarer Louise Klinge og henviser til de to amerikanske forskere Edward Deci og Richard Ryan. De har igennem 30 års empirisk forskning udviklet det, de kalder selvbestemmelsesteorien: Mennesker bliver født med et enormt engagement og en stor motivation for at kravle ud og undersøge verden, og de vil rigtig gerne indgå i samspil med andre. Så hvordan holder man liv i denne indre motivation? Her peger forskerne på tværs af generationer og kulturer, der både lærere og kursister skal opleve: Selvbestemmelse. Det er fint nok ind i mellem ”at sidde på bagsædet”, hvis man bare kan se, at der er en mening med den retning, man bevæger sig i. Meningsfuldhed er utrolig vigtig – også når du skal etablere gode relationer til dine elever: Det, I beskæftiger jer med, skal fremstå meningsfuldt og relevant. Kompetence. Man skal kunne håndtere de udfordringer, man møder. Det vil sige, at læreren så vidt muligt arbejder differentieret og får indblik i, hvad eleverne formår, og hvordan man udfordrer dem optimalt. Hvis man ikke kan opleve sig som kompetent, daler motivationen. Også hos underviserne. Det kan blandt andet ske, når der er for store hold, hvis der er for mange, skiftende optag, for korte forløb og lignende, hvor læreren føler, at han eller hun ikke slår til. Samhørighed. Det er en vigtig del af et fællesskab. At man har det godt med andre, har betydning for dem – og at de har en betydning for én. Den oplevelse kan en underviser give, når han eller hun hilser venligt på eleverne, lærer deres navne at kende, giver dem oplevelser, hvor man griner sammen. Læreren har også brug for samhørighed, og det kræver, at man både har gode relationer til sine kursister og kolleger.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

Louise Klinge mener, at man i læreruddannelsen og på efteruddannelser i højere grad skal arbejde med de personlige aspekter af virket som lærer, og hun håber, at hendes ph.d. kan være med til at fokusere på denne del: - Jeg taler i høj grad for, at man får etableret en kultur, hvor det, der er personligt udfordrende, bliver legitimt at tale om: Vi kan jo alle blive vrede, irriterede og stressede, så vi ikke er nærværende. Men dét, at man for eksempel kan tale om, at ”uha, jeg var godt nok overudfordret i forhold til den og den kursist – kan du ikke minde mig om et eller andet fint, som han gør, for jeg er irriteret på ham hver eneste gang”, betyder, at man erkender problemet: At det går ud over relationen, og dermed kursistens læringsproces, hvis man ikke kan sætte sig ud over negative personlige følelser. Louise Klinge kortlægger i sin forskning betingelserne for at agere relationskompetent. Det kræver, at lærerens egne psykologiske behov for at opleve selvbestemmelse, kompetence og samhørighed er opfyldt. Samtidig skal der være en generel og specifik viden om eleverne og kursisterne – samt dét, hun kalder, at læreren er receptivt rettet. Receptiv rettethed betyder, at læreren forholder sig åbent og modtagende – både til de elever, der er i rummet, i forhold til undervisningsindholdet og til sig selv. Hvis hun skal samstemme dem alle tre, kræver det denne åbenhed. Det er også derfor, det aldrig bliver kedeligt at blive underviser, understreger Louise Klinge: - Der kan ikke gives én opskrift på, at du skal gøre sådan og sådan i undervisningen. Det afhænger fuldstændig af den kontekst, du er i. Ifølge Louise Klinge er det afgørende, at man får mere viden om nærvær, og hvordan man kan være fuldt og helt til stede som lærer. Læreren skal også kende de positive følelsesmæssige reaktioner, som er forudsætninger for at være receptivt rettet. Forskeren mener ikke, at det kan kræves af mennesker, at de skal være glade, når de går på arbejde, men det er bare et vilkår, at det har meget stor betydning for kursister og elever, om de bliver mødt af en venlig og imødekommende lærer. Man ved fra forskningen i følelsesmæssige reaktioner, at når mennesker er glade, så fungerer de bedre rent kognitivt og i samarbejdet med andre, og at også deres stress sænkes. - Men lige nu er det lidt overladt til tilfældigheder, om man kan forholde sig receptiv rettet eller ej. Det er ikke noget, man bliver undervist i. Man har ikke været opmærksom på, at hvis man ikke arbejder med det personlige som lærer, er der noget, der spænder ben for, at du netop bliver professionel. •

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Få mere ud af dine penge Som medlem af Uddannelsesforbundet kan du få Danmarks højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat®Løn får du nemlig hele 5% i rente på de første 50.000 kr. Og ja, så er der 0% på resten. Du betaler ikke nogen gebyrer for en lønkonto i Lån & Spar.

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO

Det betyder, at du får mere ud af din månedsløn – hver eneste dag. Og hvem vil ikke gerne have mest muligt ud af sine penge?

Online: Gå på lsb.dk/uddannelsesforbundet og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig.

Så enkelt er det at få Danmarks højeste rente

Ring:

Ring til os på 3378 1965

Du skal være medlem af Uddannelsesforbundet – og have afsluttet din uddannelse. Du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Og vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Du behøver ikke flytte dit eksisterende realkreditlån, men nye lån og låneændringer skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. januar 2016.

ANMELDELSER Fagbøger

HELT UDE I HAMPEN

MODERNE ISLAM 4. UDGAVE

Karina Pedersen. Gyldendal. 195 sider

Af Jakob Skovgaard-Petersen, bog 198 s. LEDELSE GENNEM SKOLENS RESSOURCEPERSONER

Af Frode Boye Andersen, bog 200 s. Skønlitteratur DX UNDER JORDEN

Af Jon Zaar, bog 242 s.

BERLINSPECIALISTEN Vi er specialister på grupperejser til Berlin Berlin 4 dage/3 nætter Inkl. morgenmad, ophold i flersengsværelser på valgt indkvartering samt bus t/r

fra kr. 790 pr. person

www.berlinspecialisten.dk Lillehøjvej 2 • 8600 Silkeborg Tlf. 8646 1060 • info@berlinspecialisten.dk

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

Karina Pedersen har igennem længere tid været en del af debatten omkring Underdanmark og har haft en stemme i kraft at sin opvækst i et socialt boligbyggeri. Det er denne verden, hun skriver om – ikke som barn eller for at fortælle sin egen historie, men for at fortælle historien om en, der er kommet væk. Karina Pedersen er fortælleren i denne tekstsamling, for at kalde det en roman er falsk varebetegnelse. Bogen er skrevet som e-mails, men vi får kun Karinas del at samtalen og ikke den anden halvdel, som man så selv må stykke sammen ud fra de spor, Karina Pedersen lægger ud. De enkelte mails er som regel korte, og på den måde er det svært at få et flow i læsningen, fordi historien hele tiden bliver afbrudt. Derudover er alle personerne i bogen anonymiseret til enkelte bogstaver, hvilket gør, at man blander karaktererne sammen. Karina Pedersen gør et stort nummer ud af at tage afstand fra sin mor og brødre, som er historiens egentlige hovedpersoner, for vi får nærmest intet at vide om Karina Pedersen selv eller modtageren af hendes mails, hvilket virker underligt. Derudover har Karina Pedersen i løbet af efteråret udtalt, at hun ikke havde læst bogen, før den blev udgivet. Hvilket kan vække undren, da hun er den eneste forfatter anført på bogen. Historien er rodet og kaotisk, hvilket understøtter Karina Pedersens pointe og holdning til sin opvækst og det miljø, hun kommer fra. Fortælleren virker hånlig og nedladende i sine beskrivelser, og der er flere tilfælde af komplicerede referencer til for eksempel russiske forfattere eller psykologi. Det fremstår for læseren som en art ”name dropping” og virker plat, og som endnu en måde Karina Pedersen/fortælleren tager afstand til moderen og brødrene. Som en del af undervisningen, kan bogen bruges i uddrag eller som et hele sammen med mange af de andre udmærkede værker, som er på markedet om socialt udsatte. Hun er en anderledes stemme i debatten, bogen er let læselig og den er så fyldt med episoder, at den ikke kan betegnes som kedelig. Mette Marie Kokholm

ALMEN DANNELSE. DANNELSESSTANDARDER OG FAG.

Af Alexander von Ottingen (red). Hans Reitzels Forlag. 143 sider. 250 kroner. ”Bogen henvender sig til de, der studerer for at bidrage til skolens dannelse”. ( Forlagets pressemeddelelse). ”Almen dannelse handler om at forstå sig selv og verden. Derfor er almen dannelse også langt mere end skolens opgave. Men skolen bidrager til dannelsen med sin viden og sine fag”. Således indleder forlaget præsentation af bogen i pressemeddelelsen. I pressemeddelelsen kan man også læse, at skolens dannelsesbidrag er opbygget af tre tilgange til dannelse: •d en sproglige og kulturelle dannelse • den matematiske og naturvidenskabelige dannelse • den ekspressivt og kunstneriske dannelse Disse tre tilgange til forståelse modsvares af tre kapitler i bogen. Alle bogens fire forfattere – Jens Jørgen Hansen, Claus Michelsen, Alexander von Oettingen og Jesper Vinther – har solide akademiske uddannelser. Det fremgår tydeligt i især de rent teoretiske afsnit. Forfatternes praktiske undervisningserfaringer fremstår klarest, når de nærmest ”vil for meget af det gode”. I disse bestræbelser er der oversigter og diagrammer, henvisninger til skønlitteratur, utallige eksempler fra skolehistorien og udpenslede forklaringer. Det er desværre forfærdelig nemt at tabe tråden under læsningen. Grunden er først og fremmest det knudrede sprog, og de alenlange opremsninger af begreber og emner. Hvad der ved første øjekast ligner en omfattende indføring i diverse temaer, opleves hurtigt som spekulativ venden-og-drejen. Både sprogligt og indholdsmæssigt er det en skam. I stedet for at inspirere og fastholde interessen bliver læseren kørt træt, og det pågældende tema tømt for appel og stimulering. En kraftig og solidarisk redigering af hele teksten ville have gjort godt. Ovenstående påstand fra denne anmelders hånd kræver mindst ét eksempel fra bogen. Det kommer her: Fra bogens side 115: ”Endvidere giver blikket for den sprogligkulturelle dimension i fagene en forståelse af, hvordan fagene bidrager til socialisering i eksi-

sterende traditioner, muliggør viden og færdigheder om sprog og kultur og kan styrke elevens tilegnelse af fagsprog og læringsrepertoirer og dermed deres refleksive roller som lærende.” I redaktørens forord fremføres hensigten med bogen at være at ”... Indoptage almen dannelse som et grundfundament i skolens fag og faglighed”. Dette noble mål vil med sikkerhed vinde gehør og opbakning i hele det danske undervisningsmiljø. Men som det skulle fremgå af det ovenstående, er denne bog ikke ”godnatlæsning”. Marianne Bindslev RUSLAND – POLITIK, ØKONOMI OG SAMFUND

Af Peter Nedergaard, forlaget Columbus, 147 sider, 238,00 kroner. Efter en årrække, hvor Ruslands rolle og betydning for vores del af verden har været støt faldende, er der nu helt klart langt mere fokus på landets udvikling. Samtidig ønsker den nuværende russiske ledelse – reelt set Putin – at genskabe en position magen til det hedengangne Sovjetunionens både i Europa og på globalt plan. I denne sammenhæng giver denne bog en aldeles fremragende fremstilling af det moderne Ruslands historie, landets komplicerede økonomiske forhold og ikke mindst de yderst indviklede indre administrative opdelinger. Med et letforståeligt sprog, med enkle forklaringer på svært overskuelige emner og ofte med ganske korte sætninger uden vanskelige akademiske begreber vil bogen kunne bruges i særdeles mange sammenhænge. Desuden rummer bogen en række glimrende landkort – for eksempel side 23, som på bedste vis giver vore elever og studerende et rigtig godt overblik – og de kan ofte i sig selv forklare diverse forhold til landets naboer. Ud over de gode tekster byder bogen også på en stribe fremragende og relevante fotografier. For eksempel side 104 med en fattig og sultende lille pige. Bogen kommer vidt omkring: • Introduktion til Ruslands historie dels Rusland 800 – 1917, dels Sovjet 1917 – 1991 • Politik i det nye Rusland – dels 1991-2013, dels det politiske system • Ruslands økonomiske system: råvarer og planøkonomi

• Det russiske samfund: demografi, demokrati, velfærd, hungersnød, Tjetjenien • Rusland som international aktør: USA, EU, WTO Hertil et glimrende og yderst anvendeligt leksikon over de svære russiske begreber. Desuden er der også en fremragende tidstavle, som for vore elever og studerende kan sætte de forskellige russiske begivenheder ind i de korrekte kronologiske sammenhænge. Endelig er der et fortrinlige indeks – og en omfangsrig litteraturliste. Bogen fokuserer dels på Ruslands overgang fra kommunisme til markedsøkonomi. Dels på landets system med en meget stærk præsident. Og dels på den manglende opdeling af magten. Professor Peter Nedergaard har atter skrevet en aldeles glimrende og yderst anvendelig bog, som på smukkeste vis ligger på linje med hans mange andre vældig gode artikler og bøger. Forlaget fortjener megen ros for denne udgivelse – ikke mindst for de tydelige landkort – her kunne andre forlag lære noget – og for de gode billeder, indeks og litteraturliste. Summa summarum: Bogen gives de bedste anbefalinger. Ole Fournais EN VERDEN TIL FORSKEL. OMSTILLINGENS NØDVENDIGE FRISÆTTELSE AF DET MARKEDSGJORTE MENNESKE.

Af Nadja U. Prætorius. Forlaget KLIM. 244 sider. 269,95 kroner. Nadja Prætorius har skrevet bogen ”En verden til forskel” som et bramfrit og stærkt bidrag til den aktuelle samfundsdebat. Een lang opfordring til nytænkning og handling. Teksten i denne bog emmer af engageret stillingtagen og velovervejet og underbygget forskning og iagttagelser. Stilen er en sand fusion af moralsk oprustning, politisk brandtale, filosofi, videnskabelige facts, spirituelle lignelser og ambitiøs missioneren. Det kunne forfatteren let ”have knækket filmen på”, og ikke mindst skræmt læserne langt væk. Det skete så absolut ikke for undertegnede læser. Tværtimod. Det er umuligt ikke at lade sig smitte af den seriøse tro på menneskers medfødte lyst og evner til at skabe frugtbare fællesskaber. Som en følge heraf bæredygtige levevilkår. KLIM præsenterer selv bogen som ”... et nødvendigt opgør med den herskende sam-

fundsøkonomiske tankegang, der legitimerer rovdriften på Jorden og mennesker. Bogen viser, at dogmet om konkurrencens nødvendighed på alle niveauer i samfundet og mellem nationer er bedragerisk og berøver os kontakten med vores unikke evne og naturlige tilskyndelse til at samarbejde i fællesskaber.” Som det fremgår, giver bogen ikke en neutral, objektiv beskrivelse af levevilkår, politik og samfund anno 2016. De 244 sider tekst falder i to dele, som hver indeholder fire kapitler. Første del: “Signalement af vor tid” med følgende kapitler: •E t andet perspektiv • Den livsnødvendige evne til refleksion og nytænkning •D en umistelige oplevelse af mening • Fremmedgørelse, stress og konform individualisme Anden del: ”Udforskning af menneskets potentiale” med kapitlerne; • D annelse: Empatisk samarbejde eller fremmedgørende underkastelse •P å sporet af det autentiske • Sprog og den mange-facetterede virkelighed •A t se det ekstraordinære i det ordinære I afsnittet ”Signalement af vor tid” fremlægger Prætorius sin grundlæggende viden og erfaringer om moderne menneskers levevilkår og trivsel. Først og fremmest med ”belastning” som perspektiv til forståelse af vores arbejdskultur, personlige liv og opfattelse af omverdenen. Forfatteren fremhæver det videnskabelige faktum, at stress er en konsekvens af overbelastning af den menneskelige krop og psyke. Ved stadige øgede krav om mer-arbejde og større ansvar som et vilkår i konkurrence-staten, opstår der ofte ”en selvforstærkende, ond spiral”. Det registrerer vores neuro-biologiske system som om, vi er udsat for en livstruende situation. Hverdagen bliver et spørgsmål om overlevelse, og nuancerne i følelser og tankegang blegner. Vores mulighed for at gøre brug af ”de unikke menneskelige egenskaber som eksempelvis tænkning, intelligent skelneevne, refleksion, selvreflektion, kreativitet, indlevelsesevne og medfølelse” undertrykkes(side 118). Vi bliver med andre ord mere og ”ved siden af os selv”. Vi mister efterhånden både overblik og dømmekraft. Personen er sat på autopilot og ” den fatale og tilsyneladende uafvendelige bevægelse hen imod et egentlig stress-sammenbrud” er begyndt.

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

ANMELDELSER

Kursus fra ”Den intelligente krop” v/ Lotte Paarup Fascia i bevægelse • Den 3. november Fascia er i løbet af de sidste år, blevet et ord , som har sneget sig ind mange steder i træningsverdenen Årsagen er, at der i løbet af de sidste år er kommet mange nye forskningsresultater , som beskriver hvorfor det er så vigtigt at vi forholder os til denne struktur – også i bevægelsesterapien . På dette kursus får du en grundlæggende forståelse for fascia: Strukturerne og hvordan de påvirker forskellige bevægelser. Du får inspiration til nye øvelser samt til at forstå kendte øvelser på en ny måde. Kurset indeholder bl.a. følgende: • Definition af fascia - en forståelse af strukturen • Fascia - kæder • Undervisningsteknikker • Fascia orienterede øvelser - hvor I selv prøver øvelserne på egen krop Program Kl. 12 – 13 : Sandwich og orientering fra Uddannelsesforbundet Kl. 13 – 16 : Fysioterapeut Hilde Gudding Arrangør:

Uddannelsesforbundet , landsklubben for lærere ved folkeoplysningen Underviser: Fysioterapeut Hilde Gudding Pris:

200 kr. - Maks 20 deltagere

Dato: Sted:

Fredag den 3. februar 2017 FOF – Vest , Kongensgade 70, Esbjerg

Husk at søge arbejdsgiver om tilskud til kursus Tilmelding: Senest den 20. december 2016 Tilmelding til: Dorit Grumsen • mollesti@gmail.com tlf.: 30 26 75 16

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

Prætorius betoner en vigtig pointe i omtalen af hele stress-problematikken. Depression og traumer er en naturlig reaktion på overbelastning af mennesket. Det står som forfatterens klare afstandtagen til den gængse opfattelse af, at 10-15 procent af befolkningen vil blive ramt af depression – sådan som et af livets grundvilkår. Men dette sidste ”... gør stressproblematikken overskuelig og forholdsvis enkel at håndtere for vores sundhedsvæsen og behandlersystem”(side 120). I bogens anden del fremlægger forfatteren sine visioner og forestillinger om et andet perspektiv på tilværelsen. Det bliver anskueliggjort sobert og med mange detaljer. Her er aktivt medborgerskab i sin smukkeste og mest konstruktive betydning. Ved at engagere os selv og hinanden til ” ... at overveje, om man ... lever i overensstemmelse med personlige holdninger og værdier” kan vi bringes til at forstå, hvilken pris, vi har betalt for at leve et moderne liv. Bogens sidste sider handler om det paradigmeskift, der er godt i gang. Scenen er sat for, at individer -alene og i fællesskab – kan mobilisere de menneskelige værdier og holdninger, der er en forudsætning for at skabe globale, bæredygtige levevilkår for alle. Bagest i bogen et afsnit med tak, dedikation og litteratur. Et kort blik på litteraturlisten understøtter bogens fundament og inspiration i både vestlig og østlig tænkning. En usædvanlig bog med mange svar på sædvanlige spørgsmål og overvejelser. En ordentlig mundfuld for læseren. Til tider lidt svulmende og snirklet sprog, men mest af alt virker forfatteren befriende opbyggelig og klar i mælet. Marianne Bindslev GLOBALHISTORIE – 500 ÅRS FORANDRINGER OG DILEMMAER

Af Ebbe Kühle, forlaget Gyldendal, 220 sider, pris : 219,00 kr. plus moms. Forfatteren til denne bog, Ebbe Kühle, har i mange år været kendt og anerkendt for en lang række solide og velgennemarbejdede bøger til forskellige niveauer i historie- og samfundsfagene. Med denne bog holder han både stilen og kvaliteten: Stilen med den enkle og letforståelige fremstilling og kvaliteten med spændende og velunderbyggede fremstillinger og argumenter. Denne gang giver han en sammenhængende skildring af menneskehedens historie gen-

nem de seneste 500 år og med et historisk perspektiv på nutiden. Men vanen tro sker det med en lidt utraditionel inddeling og lidt skæve forklaringer: Del 1: Den europæiske epoke 1500-1945 - med ekspansion, koloniriger, demokrati, sammenbrud under Verdenskrigene. Del 2: Det amerikanske århundrede 1945 - ? - med USA som verdensmagt, EU og Mellemøsten. Del 3: Det 21. århundredes udfordringer – med overbelastning, fattigdom, ulighed, verdenssamfund, Europa og tilværelsen i det 21. århundrede. Hertil kommer et særdeles detaljeret og nyttigt register. Hvis man skal sammenfatte 500 års historie på 220 sider og vel at mærke samtidig fastholde overblik og sammenhæng, er det bydende nødvendigt at forenkle meget og at springe meget over. Også derfor er bogens register yderst anvendeligt. Alt dette mestrer Ebbe Kühle fint i form af at koge længere forløb ned til få sætninger – vel at mærke uden at det går ud over overblikket, perspektiverne eller de lange linjer. På flere måder griber Kühle stoffet anderledes an. For eksempel ved lidt provokatorisk

at undersøge, hvorfor Europa kunne tage føringen fra ca. 1500 – og hvorfor ikke det dengang yderst veludviklede Kina eller det magtfulde Osmannerrige? I begge tilfælde understreger Kühle, at det ikke skyldes mangel på evner eller muligheder, men snarere et regulært fravalg – at man slet ikke var interesseret. De mange velskrevne afsnit suppleres på glimrende vis af en række velvalgte billeder, og fremstillingen er meget flydende med fine overgange, så man let forledes til at læse videre. Som noget nyt i en undervisningsbog af denne slags inddrager Kühle begreber, som vil være yderst relevante og vedkommende for vore elever og kursister: finanskrise, økonomisk nedtur for USA og EU, overbefolkning, ressourcefordeling, levealder, FN i krise, NGOer, flygtninge og kommunikationsteknologiske dilemmaer. Bogen vil med stort udbytte kunne bruges på mange niveauer som avu, HF, kvu, HTX o.l. Forlaget Gyldendal fortjener atter ros for en glimrende og velgennemarbejdet bog til et fagområde med bøger af væsentlig lavere kvalitet. Samlet set: Igen en gedigen bog af Ebbe Kühle, som enhver underviser i historie og samfundsfag bør råde over. Ole Fournais

STUDIETURE

KOM TÆTTERE PÅ VERDEN OG HINANDEN Det var ikke en studietur, men paradis... Elev, Nykøbing Katedralskole

Må vi være med til at skabe de bedste rammer for jeres næste studietur? RING TIL OS PÅ 8723 1240

Berlin/ Dresden/Prag

Lombardiet

Bruxelles/ Amsterdam

London/ Oxford

Paris/ Normandiet

Tel Aviv

fra kr. 1.355

fra kr. 1.545

fra kr. 1.655

fra kr. 1.845

fra kr. 1.945

fra kr. 4.350

UNITASREJSER.DK facebook.com/unitasrejser instagram.com/unitasrejser linkedIn.com/unitasrejser

UNITAS REJSER Glarmestervej 20 A DK 8600 Silkeborg +45 8723 1240 rejser@unitas.dk

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

VIRKELIGHEDSPRAKTIK HITTER BLANDT ERHVERVS SKOLELÆRERE 46

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

Hvad skal man som erhvervsskolelærer tænke over før, under og efter, man tager en tur ud i virkeligheden i et kortere virksomhedsforløb? Læs anbefalingerne fra de første pilotprojekter på en række erhvervsskoler, hvor både faglærere og grundfagslærere har været i virksomhedsforløb. A F M A R I E D I S S I N G S A N D A H L – F O TO : M I K K E L Ø S T E R G A A R D

SOM EN DEL af erhvervsskolereformen har

erhvervsskolerne fået ansvaret for at opkvalificere lærerne både pædagogisk og fagligt – og her er kortere forløb i virksomheder udpeget som en central del af lærernes kompetenceløft. Specialkonsulent på Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved Metropol, Merete Hende, har stået for indsamling og bearbejdning af de første erfaringer med korte virksomhedsforløb. Tanken bag programmet er, at nogle skoler er pilotskoler, sådan at andre kan få glæde og gavn af den viden og de erfaringer, de udvikler, og bruge det som et afsæt og inspiration til selv at komme i gang med at arbejde med kortere virksomhedsforløb. Hvad er det vigtigt at gøre, før man går i gang med kortere virksomhedsforløb? - Allerførst skal læreren og lederen sammen overveje, hvad formålet med forløbet er, og hvordan det kan bidrage til, at undervisningen bliver endnu mere praksisrelateret, end den er i forvejen. Det er også vigtigt, at de snakker sammen med virksomhederne og på forhånd og forventningsafstemmer formålet. Altså at lærerne siger, hvad de har behov for at lære mere om, og hvordan de gerne vil deltage i arbejdet – og at virksomhederne fortæller, hvad der er muligt hos dem og hvad, de er interesserede i at få ud af forløbet. Mange lærere giver udtryk for, at de har fået et stort udbytte, og de er ikke i tvivl om, at en stor del af dette skyldes en god planlægning og forventningsafstemning med virksomheden. En vigtig pointe er, at lærerne fra start af har gjort sig klart og formulerer, hvad de gerne vil have ud af forløbet, og hvad den nye viden og erfaring skal bruges til. Dels hjælper det med at holde fokus undervejs, mens man er i

virksomheden, og dels hjælper det med at få viden og erfaringerne fra forløbet omsat til en ny, forbedret undervisning og holder fokus på det. Om det så er gennem deltagelse, observation eller interview med ansatte på virksomheden. Undersøgelsen viser, at lærerne har været optaget af at tilegne sig ny faglig viden. Men også at få et bedre indblik i elevernes hverdag i virksomhederne har interesseret mange, fordi de på den måde bedre kan lade deres undervisning tage afsæt i den praksis fra virksomhederne. Hvordan får man mest ud af virksomhedsforløbet? Erfaringerne er, at det er vigtigt at være nysgerrig, åben og undersøgende. Man er i virksomheden for at lære og ikke for at konstatere noget, man ved på forhånd. Nogle lærere har været nervøse for, om de kan følge med i tempoet og nye metoder. Her er det vigtigt at huske, at lærerne er i kortere virksomhedsforløb for at lære noget nyt om praksis og af praksis, og ikke for at arbejde på lige fod med de ansatte – også selvom man deltager og er mere ’hands on’, som mange erhvervsskolelærere gerne vil. Skolerne peger også på, at lærerne er der som en slags ambassadører for skolerne, så det er vigtigt at undgå eksempelvis at fremstå bedrevidende. Bare fordi man kan alt teorien, er det ikke sikkert, at det er sådan i praksis. Hvordan omsætter man sine observationer fra virksomheden? Erfaringerne viser, at det er vigtigt, at lærerne og lederne overvejer ’efter-fasen’ allerede inden lærerne tager ud på virksomheden. Hvordan skal den information, og de nye idéer og inspirationer, som lærerne kommer hjem med, modta-

ges, oversættes og forankres i undervisningen? Og hvordan skal den spredes, så andre lærere og uddannelser eventuelt også får gavn af disse? Og der skal være klare linjer, så alle ved, hvad forventningerne er til de lærere, der har været i et kortere virksomhedsforløb: Skal man for eksempel selv sørge for at få erfaringerne ind i sin undervisning? Og hvordan skal man videndele med kollegerne? Der er forskellige kulturer og traditioner på de forskellige skoler, men det er vigtigt, at forventningerne til forandringer er italesat og aftalt på forhånd. Hvad er udbyttet for lærerne at deltage i kortere virksomhedsforløb? Jeg er ikke i tvivl om, at lærerne får rigtig meget med hjem, som de kan bruge til at udvikle deres undervisning i en mere praksisnær retning. De har desværre ikke været inde for rammerne af dette program at undersøge, hvilken værdi lærernes deltagelse i kortere virksomhedsforløb kan skabe for eleverne, men lærernes tilbagemelding er, at eleverne er glade for, at de interesserer sig for, hvad foregår i virksomhederne. Lærerne oplever desuden selv, at de får en anden troværdighed som fagligt optagede personer, når de kan tale med deres elever om, hvad mestrene finder vigtigt. Desuden er der også mange grundfagslærere, der har været ude i kortere virksomhedsforløb og har fået meget ud af det. Så generelt er begejstringen stor, og oplevelsen er, at de kortere virksomhedsforløb giver rigtig god mening. Skolerne er meget forskellige både i deres organisering og kultur og de virksomhedsforløb, som de arbejder med, skal selvfølgelig passe ind i ens egen skole og undervisning. •

UDDANNELSESBLADET 08 / 2016

magasinpost-SMP · ID NR. 42162

ARBEJD MED SKRIVNING PÅ DU2 Arbejdsmarkedsdansk – skrivehæfte til DU2

LE L IE O SK NN A H IMA A N RE N A AF JO IRS K

ARBEJDSMARKEDSDANSK – skrivehæfte til DU2

henvender sig til DU2 modul 2-6 og imødekommer den nye bekendtgørelses krav på området

ARBEJDSMARKEDSDANSK

- skrivehæfte til DU2

om mere arbejdsmarkedsrettet dansk.

PRIS EX MOMS

120 KR.

788763 604758 www.alfabetaforlag.dk

ALFABETA

Arbejdsmarkedsdansk – skrivehæfte til DU2 er målrettet skriveundervisningen på Danskuddannelse 2 og har særligt fokus på arbejdsmarkedsrettet dansk. Det vil sige, at alle emner og øvelser tager udgangspunkt i situationer som relaterer sig til arbejdslivet. Kursisterne arbejder både med uformelle henvendelser som sms’er og facebookbeskeder og med formelle mails som klager og jobansøgninger. Har du brug for et skrivehæfte til DU1 med fokus på arbejdsmarkedsrettet dansk? Det er på vej!

Materialet lægger vægt på selve skriveprocessen og kursisten opfordres til at arbejde målrettet med respons fra en rettenøgle og gennemskrive hver opgave to gange. Således opbygger kursisten lidt efter lidt sin egen skriveportfolio, hvor proces og progression kan følges tæt af både kursist og underviser.

Følg Alfabeta på Facebook.com/alfabetaforlagegmont