6 minute read

Formandens beretning

Lokalavisen Aars · Sønderup-Suldrup Avis · Haverslev Avis · Hornum Avis · Vegger Avis Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S Ansvh. redaktør Thorkil Christensen aarsavis@aarsavis.dk Oplag: 15.950 I redaktionen:

Ture Damtoft - Torsten Hansen redaktion@aarsavis.dk Annoncemodtagelse:

Advertisement

Aars Avis, Himmerlandsgade 150, 9600 Aars Tlf. 98 62 17 11, mail: annonce@aarsavis.dk Åbningstider:

Mandag - torsdag kl. 8.00 - 16.00. Fredag kl. 8.00 - 15.00

Har De ikke modtaget avisen senest torsdag kl. 19?

Henv. bedes rettet til Aars Avis’ distributør Nordjyske Distribution fredag kl. 7.00 - 15.00, lørdag og søndag kl. 8.00 - 10.30 på tlf. 99 35 34 34 eller på mail: ndireklamation@nordjyske.dk

Aars Avis er medlem af Danske Medier, PD Danske Lokalaviser og annoncesalgsorganisationen De Lokale Ugeaviser.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Himmerlandsgade 80 9600 Aars Tlf. 98 62 34 88

TLF: 98 64 18 69

Åbent hele døgnet alle dage - året rundt

Jens Møller Ditte I. Dalgaard Trine Rybjerg

Det er altid én af os, du møder, og vi er 100% lokale www.vesthimmerlandsbegravelse.dk

H I M M E R L A N D

den lille uafhængige stenhugger Kig forbi udstillingen på Svoldrupvej 174. Her fi nder du et bredt udvalg af stentyper, inskriptioner og en række andre produkter. Ring gerne forud for dit besøg, så er du sikker på personlig betjening.

v/ Allan Bo Sørensen AARS BEGRAVELSESFORRETNING Svoldrupvej 174 . 9600 Aars . Telefon: +45 20 78 07 66 Mail: post@himgrav.dk . www.himgrav.dk . @HimmerlandGravstenogGranit BEDEMAND BIRGITTE LANDRY

Tryghed, tillid og 40 års erfaring Træf os personligt, døgnet rundt AARS BEGRAVELSESFORRETNING BEDEMAND BIRGITTE LANDRY

Tlf. 70 20 41 41 Tryghed, tillid og 40 års erfaring. Træf os personligt, døgnet rundt Tlf. 70 20 41 41

Torben Rask Hans Landry Birgitte Landry Claus Landry Karsten Svendsen Himmerlandsgade 26 • 9600 Aars • www.hanslandry.dk HIMMERLANDSGADE 26 – 9600 AARS WWW.HANSLANDRY.DK

Runde fødselsdage

Dagny Sigvardsen Jensen.

90 Dagny Sigvardsen Jensen, Himmerlandsparken 7, Aars, søndag, 3. oktober.

Dagny Sigvardsen Jensen stammer fra Jelstrup og har været gift med Svenning Rask Jensen i snart 65 år.

Parret drev i mere end 40 år landbrug i Aarup og flyttede siden til Aars.

Begge har altid været meget engageret i det lokale foreningsliv, og Dagny Sigvardsen Jensen var i mange år med i husmoderforeningens arbejde og i Østrup Gymnastikforening, hvor hun var en værdsat instruktør. Da de tre børn gik på Vestrup Skole, tog hun også en tørn i skolebestyrelsen.

Efter flytningen til Aars blev Dagny Sigvardsen Jensen aktiv i petanqueklubben og kulturgruppen.

Nu bliver det mest til stolegymnastik og kortspil, ligesom hun elsker at løse kryds og tværs i dagens avis.

Ægteparret har altid nydt samværet med familien og en stor vennekreds. De bor i Himmerlandsparken og klarer det meste af dagligdagen selv.

Dagny Sigvardsen Jensen forsøger at holde sig ”ung” ved at bruge sin Ipad. Hun elsker, når familien sender hilsener og billeder, ligesom hun bruger den til kabaler og Sudokuopgaver.

Fødselsdagen fejrer Dagny Sigvardsen Jensen - og Svenning Rask Jensen, der rundede 90 år sidste år - med børn, svigerbørn, børnebørn og 6 oldebørn. 80 Gerda Thorsen, Assersvej 32, Aars, onsdag, 6. oktober.

Gerda Thorsen er et kendt ansigt i Aars. Næsten daglig cykler eller går hun en runde i byen. Desuden har hun siden Aars Svømmehals opførelse i 1978 været aktiv morgensvømmer.

Gerda Thorsen blev landskendt, da hun 14. juni 1978, som den første, krydsede Storebæltsbroen. Det gjorde hun sammen med sin mand, Niels Thorsen.

Ægteparret traf i sin tid hinanden på Hvalpsund Kro. I 1970-erne flyttede de til deres nuværende hus på Assersvej i Aars. Før den tid arbejdede Gerda Thorsen en overgang på C. W. Obels Tobaksfabrik i Aalborg. I Aars arbejdede hun på forskellige virksomheder, bl.a. Erhvervsskolerne.

Gerda Thorsen har grønne fingre, hvilket kan aflæses på ægteparret Thorsens flotte potteplanter. Hun holder også af at slappe af med en bog, shoppe på udsalg, nørkle med håndarbejde, gå til koncert og få sig en lille sjus.

Gerda og Niels Thorsen har besøgt Malta mere end 25 gange og har her, ligesom hjemme, skabt en omgangskreds, som nyder at være sammen med det morgenfriske par.

Nu glæder Gerda Thorsen sig til, at den nye svømmehal i den vestlige del af Aars skyder op og bl. a. kan blive hjemsted for fødselarens indtil videre 43-årige karriere som morgensvømmer.

75 Hans Landry, Klostervej 10, Løgstør, onsdag, 6. oktober.

75 Hans Dalum, Jelstrupvej 22, Aars, onsdag, 6. oktober.

70 Sonja Kristensen, Grundtvigsvej 10, Aars, tirsdag, 5. oktober.

60 Peter Schmidt, Mejsevej 5, Aars, torsdag, 30. september.

Gerda Thorsen.

Ugens portræt

Han stortrives i Himmerland

Frø af Sønderjylland føg til Nordjylland, slog rødder og stortrives.

Omskrivningen af linjen fra ”Det haver så nyligen regnet” passer meget godt på forstander på HCI i Haverslev, Søren Troelsen.

Selvom han har boet i Nordjylland mere end det halve af sine 51 år, så banker hjertet også for Sønderjylland og barndomsstavnen i grænselandet omkring fødebyen Tønder.

Bolværket mod tysken, som han siger med sin jyske lune og et glimt i øjet, når hjemstavnen skal forsvares med stolthed.

Han er årgang 1970 og voksede op i en typisk kernefamilie med far, mor og lillesøster.

Både folkeskolen og gymnasiet blev klaret i Tønder, og han havde fritidsjob hos en købmand og senere på en kagefabrik.

Mest passioneret var han dog omkring basketball. En passion der har fulgt ham siden barndommen og har givet ham sin kone Charlotte og derfor også deres to voksne børn.

Efter gymnasiet tog han til Aalborg for at læse til ingeniør, men sprang efter tre semestre over på lærerstudiet.

Han meldte sig naturligvis ind i en basketball klub, og her mødte han Charlotte, som også var hans træner i begyndelsen.

Efter lærerstudiet arbejdede han i nogle få år på Skørping Skole, inden han søgte til HCI i Haverslev og fik jobbet som lærer i fysik, matematik og - selvfølgelig - basketball på idrætsefterskolen i 2000.

Posten som tillidsrepræsentant tog han på sig efter nogle få år, og det gav ham mere motivation til at påtage sig et ledelsesansvar.

Den mulighed fik Søren Troelsen i 2008, da stillingen som viceforstander blev ledig og tilbudt ham.

I løbet af 2010erne tog han diplom i ledelse, og i 2019 blev Søren Troelsen forstander sammen med kollegaen Jens Grønhøj.

Men Søren Troelsen holder fast ved basketball, selv om opgaverne som leder fylder meget.

Der skal også være plads til leg, at have det sjovt og udfordre sig selv fysisk og mentalt.

Med det udgangspunkt tog Søren initiativ til at arrangere både nordjyske og danske mesterskaber i basketball for efterskolerne, og det har HCI været vært for nogle gange.

Nyeste passion er mountainbike, og kolleger og elever bliver jævnligt udfordret. Søren Troelsen må se sig slået af de bedste og mere end 30 år yngre elever.

Både privat og på arbejdet er han et sympatisk menneske, som har øje for elever og kolleger. Søren Troelsen er god til at spotte når nogen ikke trives. Så bliver der spurgt ind til problemet og lyttet til svaret. Der kan godt komme en udfordring fra ham ud af det, men altid med respekt for mennesket.

Privat ved han ikke meget bedre end at være i hjemmet ved Hobro, som han flyttede til fra Haverslev for to år siden.

Det er så dejligt og ligger så godt med udsigt over fjorden, at han og Charlotte solgte deres sommerhus.

Så bliver der kigget ud over vandet med en kop kaffe i hånden, mens Robert og Roberta bliver sat i sving - de to robotter til støvsugning og gulvvask.

Og så kniber han sig selv i armen over igen at kunne gå på arbejde og elske hver dag med kollegerne og eleverne og hele tiden arbejde på at gøre hvert nyt skoleår lidt bedre end det forrige.

Det var græs af den gode slags, der i sin tid føg over hegnene til Nordjylland.

Søren Troelsen.

60 Anders Andersen, Grønnegade 4, Hornum, tirsdag, 5. oktober.

60 Michael Kjeldsen, Jyllandsgade 17, Aars, lørdag, 6. oktober.

Fik diplom

Jens Martin Sletting Hansen, Gundersted, blev forleden tildelt Danmarks Jægerforbunds diplom for 25 års medlemskab af Nibe og Omegns Jagtforening.

This article is from: