5 minute read

Fastsættelse af kontingent

Af tidl. sognepræst Svend Schultz-Hansen

■ På søndag den 17. april er det påskedag og evangeliet er fra Matthæusevangeliet kap. 28 vers 1 til 8. Langfredag var en sejr over døden, men en sejr skjult i afmagt på korset. Påskemorgen blev sejren åbenlys og åbenbaret i almagt. Den døde var opstanden.

Advertisement

Inde i graven fandt døden sin grav og blev selv til støv og aske. Kvinderne, der kom for at balsamere den døde, fandt ikke bare en tom grav, men en tømt grav. Før hed det: For levende er der håb og for retfærdige! Nu hedder det: For døde er der håb og for uretfærdige.

Kvinderne ved graven så en engel med armen fremstrakt som en spydspids og kappen som en flamme bag sig. Spydspidsen var trængt ind mellem stenen og klippen og skilte dem ad og åbnede dem vej ind til den kærlighed, som er livets oprindelse. Englen havde brudt graven, og derfor skal også de grave brydes op, der rummer vore dyrebareste minder.

Solens stråler brød ind gennem det hul, hvor stenen havde været og skinnede væggene op som perlemor i alle de farver, som alt det gråhvide gemmer. Nedenunder ligger livets farveunder, som skal springe ud som påskeblomster, springe ud som den påskeblomst, som har lidt for os, og som er død for os, og som har givet sit liv for os.

Digteren Sofus Clausen skriver i et digt således til maleren Vilhelm Hammershøjs begravelse: ”Graat er ikke graat, og sort er ikke sort. Livets Farveunder gør det stille stort. Ja, naar disse Paaskeblomster foldes ud, føler vi et Gys, et Pust fra Jordens hud af en sød og kuldskær og sørgmodig Vaar, som har lidt for os, er død for os og ej forgaar. Solgud og Mesterskabs Ånd. der findes en Verden bag Verden og en Sol bagved Solen, et Lys bliver tændt bagved Lyset. Guddomsdybt var det Hjerte, der brast på et Kors i Judæa: Solen selv blev korsfæstet og genfødt med Ild, som er Nåde!”

I Gethsemane have havde de set ham i en angst, hvor Helvedes vinde anes. Han svedte blod ved tanken om at skulle bære byrden af verdens synd, men korsets arme blev påskemorgen en åben favn.

Krogh Madsen Arkitekter a/s

98 62 18 66 www.km-ark.dk

HIMMERLANDS STØRSTE PLANTESALG

• Stauder, frugttræer, rhododendron, bærbuske, prydbuske, sommerblomster, roser, krydderurter m.m. • Stort udvalg i drivhusplanter, f. eks. agurk og tomat • Aroniaprodukter • Haverådgivning • Vores 3 tdr. land store have er altid åben • Hund er tilladt • Foredrag for grupper - se hjemmesiden Åben alle dage kl. 10-16 STAUDEENGEN

Fra venstre Imad Abd-Gader med sin søn på armen, Victoria Jacobsen, borgmester Per Bach Laursen og Ahunik Mesropoma Asatarjan.

Nye borgere blev budt velkommen i kommunen

Af Ture Damtoft AARS: Borgmester Per Bach Laursen undgik et lille quiz-spørgsmål fra en af de tre nye danskere, der torsdag i sidste uge blev budt velkommen som statsborgere i Vesthimmerlands Kommune.

Spørgsmålet var det eneste af de 45 i indfødsretprøven, som Ahunik Mesropoma Asatarjan svarede forkert på. - Det var noget med, hvad hed statsministeren i et år, men jeg kan ikke helt huske det, siger hun og blev takket af borgmesteren for, at han slap for at skulle svare på det.

Den 25-årige nye dansker er oprindeligt armenier og har boet i Danmark i 22 år. De to øvrige var Imad Abd-Gader fra Kuwait og Victoria Jacobsen fra Ukraine, der har boet i Danmark i henholdsvis 20 og 17 år.

Med store smil og sommerfugle i maven, blev der hilst på borgmesteren inden ceremonien, der bekræfter dem som danske statsborgere - og ingen havde noget

11. APRIL 2022 problem med at give hånd.

Borgerservice blev første stop for de tre, så de kan få det rødbedefarvede pas og komme ud at rejse, men at det er alvorligt, når man skifter nationalitet, beskrev Ahunik Mesropoma Asatarjan godt. - Det er en form for befrielse, at få det danske pas. Nu er jeg i sikkerhed, hvis der skulle ske noget i Armenien. Mine forældre flygtede da jeg var helt lille, og jeg kan ikke huske andet end Danmark. Jeg er dansk, har danske værdier, kan det danske sprog, og det er godt nu at kunne få et dansk pas, sagde hun, inden hun sammen med borgmesteren, Imad Abd-Gader og Victoria Jacobsen gik ind i byårdssalen for at å få overrakt beviset på sit nye statsborgerskab. Her blev der skålet i champagne for at fejre det. - Det er hver gang en lige stor fornøjelse at byde nye borgere velkommen. Et stort velkommen og tillykke til jer også, sagde Per Bach Laursen.

Spørgsmålet som borgmesteren slap for, var i øvrigt hvilken tidligere statsminister der i 2009 blev generalsekretær for NATO. Mon ikke han trods alt ville have kunnet svare korrekt - det var partifællen Anders Fogh Rasmussen.

Hærværk igen i petanqueklub

AARS: Så er foråret kommet, og unge gør det træls for Aars Petanque Klub igen. Det er sørgeligt, at man ikke kan have noget i fred... Sådan skriver Poul Saabye fra Aars Petanque Klub, der igen har haft uvelkomne gæster.

Denne gang i weekenden, hvor der åbenbart lige skulle smadres nogle ting.

Klubben beder indtrængende de unge om at lade tingene være i fred, og i det mindste ikke ødelægge noget.

Hærværk i Aars Petanque klub.

LECA - FUNDA BLOKKE

Fabrikspriser

Direkte salg til erhverv og private

Havefliser Belægningssten Simested Cementstøberi

35 ukrainere fik en tur i Randers Regnskov.

Ukrainere i Aars besøgte regnskov

AARS: Mandag, 4. april havde HEG - Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser inviteret 35 ukrainske børn og voksne på tur til Randers Regnskov.

Ukrainerne er alle indkvarteret på skolen.

Skolens direktør Ulf Givskov Bender arrangerede turen i samarbejde med skolens seniorklub. Randers Regnskov gav gratis entre og Midtbus sponserede bussen.

Ukrainerne var også heldige at få sponseret mad til turen. Der var lækre sandwiches, pølsehorn og minipizzaer samt frugt og sodavand.

Efter at have gået rundt i regnskoven et par timer fik alle en is på skolens regning - det var også populært!

Jakob Jakobsen fra Senuiorklubben styrede med sikker hånd bussen gennem regnen.

Alt i alt blev det en god oplevelse på en regnfuld mandag.

This article is from: