Aars Avis nr. 49 - 2022

Indleveringsfrister: Forretningsannoncer , større annoncer, samt fællesaverteringer med andre blade: Torsdagindenkl.9.

medlem af byrådet i Vest himmerlands Kommune.

Hendes glødende enga gement gav sig også ud slag i en kæmpe indsats for Dansk Folkehjælp. Tusind vis af frivillige, ulønnede arbejdstimer har hun brugt på en lang række aktivite ter, f. eks. sommerlejre for socialt udsatte familier og Tjernobyl-børn. I 2007 be gyndte afdelingen med ud deling af lokal julehjælp - i år med 123 ansøgninger.

Ugens portræt

Holder sig ung med ungdommen

Mimi Haubro Larsen er kommet i ungdomsklub ber stort set hele livet.

Også nu, hvor hun er fyldt rundt med et fire-tal foran.

85

Ejvind Nielsen, Løgstørvej 176, Haubro, mandag, 12. de cember.

For at skaffe økonomisk grundlag for det sociale ar bejde begyndte afdelingen, med Herdis Brix i spidsen, at etablere en genbrugsbu tik i Aars. Genbrugsbutik ken er en stor succes.

John Nielsen, Stejl mosevej 10, Aars, tirsdag, 13. december.

75

Herdis Brix ydede en kæmpemæssig indsats for Socialdemokratiet i Vest himmerlands Kommune, som hun i foråret havde væ ret formand for i 26 år.

Herdis Brix flyttede sam men med Ib Jensen i 2008. Foruden ægtefællen efter lader hun to døtre og seks børnebørn.

Mindeord

Formanden for Socialdemo kratiet i Vesthimmerland, Anders Kjær Kristensen, Vognsild, skriver mindeord om Herdis Brix, Aars, som er død 65 år.

Siden 2013 har Mimi Haubro Larsen arbejdet i Vesthimmerlands Kom munale Ungdomsskole med base i Aars. De sene ste fem år har hun sam men med gode kolleger stået bag det, der begyndte som “Projekt Ønsketræ”, og som nu er blevet en fast del af de juleaktiviteter, der er med til at hjælpe unge i Vesthimmerland.

Selv har hun haft meget stor glæde af ungdoms klubben i hjembyen Løg stør.

Her voksede hun op i en kernefamilie med mor og far, tre søskende og en hund.

En glad pige, der altid var social og sammen med vennerne.

uddannelse i Aars. Hun gjorde uddannelsen fær dig i 2000 som 18-årig og fik arbejde på en fabrik i Skovsgaard.

Dødsfald

Herdis Brix, Dronning Christines vej 27, Aars, 65 år.

Herdis Brix voksede op i Oustrup ved Aars og havde sin skolegang i Aars Skole. Hun rundede grundskole forløbet af med et ophold på Borremose Ungdoms skole.

Herefter blev hun ansat som montrice på Søren T. Lyngsøs fabrik i Aars. Her arbejdede hun til hun blev optaget på Ranum Social pædagogiske Seminarium. Efter uddannelsen blev Herdis Brix ansat i Spe cialgruppen Mejsevej, som hørte under Nordjyllands Amtskommune. 23 år blev det til med indsats for fy sisk/psykisk handicappede børn. Helbredet nødven diggjorde et jobskifte, og hun blev familiekonsulent i Vesthimmerlands Kommu nes integrationsafdeling.

Ikke kun arbejdsmæssigt har Herdis Brix engageret sig i mennesker omkring sig. Via skolenævn og skole kommission fik Herdis Brix lyst til lokalpolitisk arbejde. Udpeget af Socialdemokra tiet var hun medlem af en lang række råd og nævn, li gesom hun 2009 til 2013 var

Off. bekendtgørelser (møder, indbydelser, taksigelser og lign.), forlystelser og loppeannoncer: Fredagindenkl.9.

Det er på sin plads at min des Herdis Brix som en ildsjæl i Socialdemokratiet gennem op mod 40 år.

De svage stod Herdis Brix hjerte nær. Hun spa rede ikke sig selv, når det gjaldt den retfærdige kamp for de svage medborgeres rettigheder. At de brede skuldre skulle bære mest var et must for hende. Utal lige timer brugte hun på at arbejde for bedre vilkår for udsatte. Det ville føre for vidt at optegne alle de in stanser i den lokale arbej derbevægelse, som Herdis Brix var involveret i og som hun satte sit aftryk på.

Blandt Herdis Brix stør ste bedrifter var arbejdet for Dansk Folkehjælp Vest himmerland, hvor hun som formand stod i spidsen for oprettelse og drift af af delingens genbrugsbutik i Aars.

Tilmed var hun en mål rettet formand for det loka le Socialdemokrati i 26 år.

Vi kender Herdis som en trofast partisoldat, der kæmpede for de svageste. Det gjorde hun på en god og saglig måde, men hun kunne godt hæve stemmen og sige fra, hvis partiet var på vej i den forkerte og uso lidariske retning.

Med disse mindeord vil jeg hermed udtrykke et ”Æret være hendes minde”.

Der blev spillet rund bold på markerne, leget gemmeleg og set Disneysjov. Det gør hun stadig sammen med døtrene Sa bina og Steffani, og de bli ver ved til den bitre ende til nytår.

Da Mimi Haubro Lar sen og vennerne blev en lille smule ældre, begyndte de også at komme i ung domsklubben.

Det var alt fra proce lænsmaling, fotolære og til DJ. Mimi styrede mix erpulten hver mandag, og der blev spillet Backstreet Boys og Spice Girls - idag ville det nok have været Harry Styles og Taylor Swift.

Som 13-årig begyndte hun at gå til styrketræning sammen med en bror og en søster, men ellers har det med sport ikke vejet så tungt hos hende som det sociale og det at have familie og venner tæt på.

Det fik hun brug for som 15-årig, da faderen døde.

Mimi Haubro Larsen fik en depression, som hun langsomt kom igen nem over de næste tre-fire år, takket være hjælpen fra vennerne og familien.

En hård erfaring, men noget som hun kan bruge, når unge i ungdomsklub ben i Aars har brug for at tale om det, de finder svært i livet.

Efter folkeskolen valgte en skoletræt Mimi Hau bro Larsen at tage en HG

Her var hun i fem år, inden hun skiftede job og flyttede til Sjælland. Det var gennem først kæresten og siden manden, og for to år siden eks-manden Ronni, at Mimi Haubro Larsen fik tilbudt en stil ling som byggeleder-blæk sprutte, hvor hun gen nemgik nybyggede boliger sammen med beboerne og kontrollerede, at det var de rigtige vandhaner, bordplader og at boligen var som aftalt.

Efter to år flyttede hun og Ronni tilbage til Vest himmerland i 2007, fordi de havde besluttet at få børn.

Året efter kom Sabina til verden, og året efter det besluttede Mimi Haubro Larsen sig for at tage en uddannelse.

Først HF på VUC i Aars - tre årigt fordi Stef fani kom til verden.

I 2012 begyndte Mimi Haubro Larsen at uddan ne sig til serviceøkonom på UCN i Nørresundby. Det gik rigtig fint, men hun har aldrig søgt et job siden. For i 2013 blev hun tilbudt nogle timer i ung domsskolen i Aars, og i 2014 fik hun en fuldtids stilling - en stilling kolle gerne ikke tror, hun nogen sinde forlader.

Hun bliver betalt for at have det sjovt - det meste af tiden - og for at tage med unge til London, Pa ris og senest til Grønland.

Privat er det familien, hun bruger tiden på. Den yngste datter har hest, så der skal køres til stævner og træning. Med den æld ste er det lidt nemmere, for hun tager bare med mor på arbejde og har det sjovt sammen med de andre unge - og så holder mor sig også ung.

Små rubrikannoncer (køb og salg): Mandagindenkl.11

Abonnementspris: 800,- pr. år. Løssalg 5.- kr. pr. nummer fra bladets ekspedition

Lokalemeddelere: Kirsten Olsen, Vognsild, Østrup og Vestrup Tlf. 25 17 70 65 E-mail: kimabol13@gmail.com

Mimi Haubro Larsen.

Herdis Brix.

Det strammer til...

Af Thorkil Christensen, redaktør

Det er positivt, at brændstofpriserne er begyndt af falde. Med en ens pris på 13,39 kr. pr. liter for diesel og benzin er det jo lige før man får lyst til at tanke bilen op. Stemningen blev da også løftet lidt forleden, da min gode ven, tømmerhandleren, fortalte at priserne på træ, jern og isolering falder. Men der kom lidt skår i glæden da han tilføjede, at årsagen til prisfaldet skyldes store lagre, afstedkommet af, at byggeriet mange steder er gået i stå.

Gode ting varer ofte kun kort. Og mange familier mærker i øjeblikket de stigende priser på fødevarer og andet som er nødvendigt i dagligdagen. Elprisen er også fortsat skyhøj, og der må spares for at få tingene til at hænge sammen.

Sådan er det også på Aars Avis. Vi mærker pristigninger på el, papir, distribution og mange af de ydelser som skal til for at få avisen på gaden. Hertil kommer øgede tab og et stigende renteniveau. Alt det er vi ikke ene om - heller ikke, at priserne på annoncer skrues op fra årsskiftet.

Vi har aldrig været meget for at tage en idé fra andre blade, men jeg synes, at et tiltag på den privatejede Østbirk Avis i Midtjylland fortjener at blive omtalt. Her er man i samme situation som Aars Avis, og gør rigtig meget for at skabe et læseværdigt blad, som bringes ud til tiden. Oplaget er ca. 16.000 eksemplarer - nogenlunde det samme som Aars Avis.

Østbirk Avis har i nogle uger taget bagsiden i brug til at fortælle om, hvem der betaler for avisen. Det gør f. eks Per og Jytte, indehavere af Bedre Bolig Salg. Super Brugsens uddeler Kenneth har også været nævnt, og der kommer flere annoncører herefter - alle med et stort foto og en tekst som læserne kan forholde sig til. Det er folk de kender. Budskabet i annoncen handler om behovet for lokalavisen, den stigende digitalisering og om, hvordan det økonomiske grundlag for udgivelse af avisen skabes. Det har skabt debat på egnen - mere end forventet, og reaktionerne er stærke.

Men hvad var det der stod? At avisen hver uge udsendes helt gratis, at produktion, avispapir og omdeling koster mange penge, og at der kun er annoncørerne til at betale for festen...

Privatejede ugeaviser modtager ikke mediestøtte fra staten, og der kommer heller ikke noget tilskud fra kommunen. Indtægterne kommer fra annoncørerne.

Danmark er et digitalt land. I øjeblikket tales der meget om miljø og Co2, men knap så meget om, at de store computercentre som driver millioner af hjemmesider, og bruger masser af strøm, belaster miljøet. Techgiganter som Google, Facebook og andre sociale medier har vinden i ryggen og presser de trykte aviser på indtjeningen sideløbende med, at udgifterne stiger med raketfart.

Men der er en del borgere som ikke er “på nettet”, eller som kun sjældent bruger det. De får lokal information og viden gennem den trykte ugeavis, og fra radio og tv. Mange holder af at sidde med papiravisen i hænderne, og venter hver uge på at budet kommer med den.

For annoncørerne er det vigtig viden, at avisen bliver læst. Seneste Gallup-undersøgelse viser, at flere end 20.000 læser Aars Avis hver uge. Og som Østbirk Avis skriver: Hvis de trykte - og gratis - ugeaviser stadig skal kunne findes i postkasserne om fem år, så er det vigtigt at læserne støtter avisens annoncører, det lokale erhvervsliv og foreningerne. For det er dem som holder avisen kørende, så vi kan bringe nyheder fra lokalområdet hver uge.

I 2027 fylder Aars Avis 100 år -

Vores højtelskede Herdis Brix

* 18. juli 1957 er alt for tidligt taget fra os Aars, den 1. december 2022 Ib

Ditte og Anine Svigersøn og børnebørn Bisættelsen finder sted fra Aars Kirke fredag den 9. december kl. 11.00

Det er med stor sorg, vi har mistet vor kære veninde

Herdis Brix

Et sidste farvel fra Litteraturklubben Gitte, Gudrun, Lene og Anette

Vores kære leder Herdis Brix er stille sovet ind Aars, den 1. december 2022 Personalet fra Genbrugsbutikken i Aars Dansk Folkehjælp

Vores kæreste far, svigerfar og bedstefar Folmer Pedersen

* 16. april 1944 har fået fred Vegger, den 26. november 2022

Trine og Lars Børnebørn

Bisættelsen finder sted fra Skivum Kirke fredag den 9. december kl. 11.00

I stedet for evt. blomster kan man betænke Dyrenes Beskyttelse, reg.nr. 9541 konto 0000732222 mrk. Folmer Pedersen

Vi ønsker vore kunder glædelig jul og godt nytår

ADVOKATFIRMAET

JAN POULSEN

Aagade 8, 9620 Aalestrup TLF. 98 64 18 11

ADVENTSKONCERT I AARS KIRKE

Endelig!

Efter to års aflysninger er vi så glade for at kunne invitere til koncert igen i Aars Kirke.

Gymnasiekoret på Vesthimmerlands Gymnasium og HF er klar med et koncertprogram, der går lige i julehjertet. Gamle korister må vanen tro synge med på afslutningsnummeret!

Søndag 11. december kl. 16.00. Dørene åbner kl. 15.30.

Koncerten er gratis og alle er meget velkomne.

Vores kære far, svigerfar og bedstefar Vognmand

Jens Chr. Jensen

16. august 1933 * 28. november 2022 † er stille sovet ind

En funklende stjerne er på himlen tændt, og minderne om dig i hjertet gemt, Tak for alt det gode du har givet, du betød så meget for os i livet.

Allan og Jette Lene og Allan Jakob, Jesper og Julie, Martin og Mads Begravelsen finder sted fra Aars Kirke torsdag den 8. december kl. 13.00

Advokatvagt i Aars

Advokatvagten yder gratis vejledning den første hverdags-torsdag i hver måned i tidsrummet kl. 16.00-17.00.

• Advokatvagten har til huse hos Norden Advokatfirma, Kirkegade 1, 9600 Aars.

• Advokatvagten foretager mundtlig rådgivning og kan kun benyttes ved personlig henvendelse.

Biblioteket i Aars vil udvide åbningstiden

Lørdagsåbent indføres på Aars Bibliotek fra nytår

Af Ture Damtoft

AARS: Fra nytår bliver der tilføjet 10 timer til den be tjente åbningstid på Aars Bibliotek.

Det oplyser Vesthimmer lands Kommune i en pres semeddelelse.

Der bliver indført lør dagsåbent, og åbningsti den øges med mindst en time om dagen, så der vil være åbent med betjening til klokken 18 i hverdagene undtaget fredag.

Løgstør Biblioteks åb ningstider bliver reduceret med tre timer, og Aalestrup og Farsø biblioteker med seks timer. Ifølge biblio teksleder Finn Christiansen vil de nye åbningstider for bedre tilbuddet til borgerne i Aars og ikke forringe til buddet i de andre byer, for di der fortsat er betjening i de tidsrum, hvor der er flest besøgende.

- Vi vil gerne bruge tiden der, hvor der er brug for os. Vi har set på besøgstallene, og der er f.eks. mere end dobbelt så mange besøgen de i Aars, som i Aalestrup.

Jeg er ny på posten og har undret mig over, at de fire biblioteker i Vesthimmer land har samme åbnings tider. Efter at have set på tallene har jeg flyttet lidt rundt på tiderne, siger Finn Christiansen.

Der vil fortsat være åbent for selvbetjening på alle biblioteker i tidsrummet kl. 7 til 22.

- Vi har jo set på, hvor der er flest besøgende, og der ligger Aars langt over de andre tre biblioteker. Der for er det her, vi øger åb ningstiden. Vores medar

bejdere vil være klar til at hjælpe de borgere, der kom mer på alle bibliotekerne, og har brug for hjælp eller ideer. Lørdagsåbent med betjening indfører vi, fordi de fleste jo arbejder og kan have svært ved at nå på bib lioteket efter fyraften, siger Finn Christiansen.

Færre efter Corona Bibliotekernes besøgstal vi ser tydeligt, at det er mere end dobbelt så stort i Aars i forhold til de andre tre bib lioteker.

Men det ligger fortsat

omkring 12 pct. lavere end 2019, inden Corona ramte. I 2019 var der 101.000 be søgende i Aars, i 2022 er tallet for de første 11 må neder 86.000.

Antallet af udlån er faldet fra 64.000 i 2018 til 42.500 i 2020 og igen uden tallene for december.

- Jeg tænker besøgstal lene hænger sammen med borgernes ændrede vaner henover Corona-perioden, hvor bibliotekerne og me get andet af kulturlivet var lukket ned.

Det tager tid at ændre vanerne tilbage igen. Vi kan heldigvis se, at det går den rigtige vej. Vi skubber på udviklingen ved at sørge for, at der er masser af nye bøger, film og spil på ud lånshylderne til juleferien, siger Finn Christiansen.

Vesthimmerlands Biblio teker er også kommet med et nyt sæsonprogram for oplevelser i 2023.

Et varieret program, hvor man kan komme tæt på krybdyr, have en krimi nelt god aften om Kron vidnet, et fabulerende og musikalsk univers med Benjamin Koppel, tøjbyt temarked, stand-up, børne teater og meget mere.

- Vores biblioteker er fanta stiske. Det er frie rum, hvor alle kan komme uden at være medlem.

Vi vil gerne understøtte læring og demokrati, og give de besøgende oplevel ser.

Vesthimmerlands Biblio teker glæder sig til at dele et nyt oplevelsesrigt år, som underholder, inspirerer og beriger. Og vi ser frem til at møde flere brugere i de nye åbningstider på biblioteket, siger Finn Christiansen.

To nyansatte i Nordea Aars

AARS: Morten Kragh Jør gensen, Aars og Thomas Lilleris, Aars, er begge fra 1. december nyansat i Nor dea Vesthimmerland i Aars.

Bankrådgiver Morten Kragh Jørgensen, 25 år, er oprindelig fra Nørageregnen. Han flyttede til Aal borg og blev uddannet som finansøkonom. I halvandet år har Morten Kragh Jør gensen været ansat som

bankrådgiver i et pengein stitut i Brønderslev.

Thomas Lilleris, 46 år, kommer fra en stilling som ejendomsmægler hos Dan bolig Vesthimmerland, og har nu indledt en ny karri ere som bankrådgiver un der uddannelse. Han blev født og voksede op i Aars, har en periode været bosat i Norge, og har tidligere ar bejdet med salg.

Morten Kragh Jørgensen.Thomas Lilleris.

Besøgstallene på bibliotekerne i Vesthimmerland er ikke kommet op på niveauet inden corona.

Tomme stuer på Solvang i Aars måske i brug igen

Prognose: Antallet af borgere over 80 år vil stige fremover

Af Thorkil Christensen

AARS: Selv om der i øje blikket er en del tomme stuer på plejecentre i Vesthimmer lands Kommune, så er der kun tale om en midlertidig lukning.

Det nævner formanden for Ældrerådet i kommu nen, Søren Byrjalsen efter en rundtur til de ni plejecentre.

- Som det ser ud i øjeblik ket kaldes det en midlertidig lukning, idet prognoserne over aldersfordelingen viser at antallet af borgere over 80 år vil stige i de kommende år - så måske inden længe bli ver der igen brug for stuerne, siger Søren Byrjalsen. Æl drerådsformanden nævner også, at i forbindelse med at alderssammensætningen ændres, og hele sundheds sektoren med især sygehuse ne ændres, vil dette medføre ændrede krav til kommuner nes omsorg og pleje af de ældre.

- På den baggrund er struk turen også ændret, så kort tidspladser, eller midlerti dige pladser, bliver samlet på et sted, og det er blevet på Plejecenter Højgården i

Plejecenter Solvang i Aars fyldte 70 år forleden. Flere stuer er lukket, men bliver måske taget i brug igen, mener ældrerådsformand Søren Byrjalsen.

Farsø, siger Søren Byrjalsen. Søren Byrjalsen slår sam tidig fast, at selv om kommu nen har tomme boliger på plejecentrene, så skyldes det ikke, som nogle tror, at det er blevet sværere for en ældre borger at blive visiteret til en plejebolig. Kravene eller be tingelserne for at få tildelt en plejehjemsplads blev lempet i 2017, og har ikke ændret sig siden. Når der så i øjeblikket er mange tomme boliger kan årsagen være, at nogle måske ønsker en plejebolig i en an den landsdel for at være tæt på pårørende udenfor Vest himmerland. Men ældre le

ver også sundere i dag end tidligere, og er dermed mere raske, og der er mange som

Fakta:

Den største forventede vækst i antallet af perso ner findes i aldersgruppen 80-84 årige frem til 2026. Frem til 2016 var det aldersgruppen 70-74 årige der oplevede den største vækst i antal personer.

Vesthimmerlands Kommune har en større andel ældre end både region Nordjylland og

ønsker at bo længst muligt i eget hjem, siger Søren Byr jalsen.

hele Danmark. I alle tre områder stiger andelen af ældre, men Vest- him merland har det højeste niveau af ældre og kom munen øger forskellen i prognoseperioden.

Der forventes der en meget høj vækst i alders grupperne 75-84 årige samt de 95-99 årige frem til 2026 med en forventet stigning på henholdsvis 53 pct. og 60 pct.

Ukrainsk børnefilm i biografen i Aars

AARS: Aars Teater Bio har taget et initiativ som kan give de ukrainske flygt ninge i Vesthimmerland en god biografoplevelse. Bio grafen inviterer alle ukrai nere til en forestilling med animationsfilmen “The stolen Princess”. Det er en ukrainsk familiefilm som vises søndag, 11. december om formiddagen.

- Filmen er på ukrainsk, der er hverken danske eller engelske undertekster, siger Aars Teater Bios formand, Preben Kyndesen.

Filmens handling udspil

ler sig i tiden med modige riddere, smukke prinsesser og vise troldmænd. Histo rien omhandler kunstneren Ruslan, der drømmer om at blive ridder. Han møder den smukke prinsesse Mila som han straks bliver forel sket i. Men pludselig duk ker den onde troldmand, Chornomor, op og stjæler Mila for øjnene af Ruslan. Ruslan drager derfor ud på eventyrlig søgen efter sin store kærlighed.

Aftalen omkring filmen er støttet af Fonden Biogr afklub Danmark.

GARAGE-SALG ”GUNDESTRUPGAARD”

Gundestrupgaard er blevet solgt, bygningerne skal tømmes! Div. sælges - mange ting for både land- og byens folk.

Salg af bl.a. værktøj, div. reservedele, landbrugsantikviteter mm.

Kom og gør en god handel - alle er velkomne!

Lørdag d. 10. december kl. 10.00-16.00 Søndag d. 11 december kl. 10.00-16.00

Gl. Roldvej 14, 9600 Aars

Oplev

“Ønsketræ” i Aars er fyldt med 167 ønsker

Træet er flot pyntet af Børnehaven Mejsevej

AARS: Børnene i Børne haven Mejsevej har gjort deres til at skabe juleglæde.

Sammen med pæda goger fra børnehaven og medarbejdere i Vesthim merlands Ungdomsskole

pyntede de dette års “øn sketræ” med julekugler, guirlander og julehjerter.

Det skete på en dejlig udflugt fra børnehaven, hvor børnene dansede om juletræet og fik lækre æb

leskiver med syltetøj. Lat ter og smil var der masser af, men det er nok kun den ondeste Onkel Scrooge, der ikke er klar over, at det ikke er alle børn og ikke alle familier, der kan smile

BEKENDTGØRELSER

og hygge sig i julen. Ikke uden hjælp i hvert fald. - Heldigvis har alle mulig hed for at hjælpe med “Øn sketræet”.

Alle kan hente et ønske fra træet, købe gaven og komme og aflevere den hos os. Vi har allerede modtaget ønskesedler fra 167 børn og unge.

Sidste år ramte vi 147, så allerede nu kan vi se, at der virkelig er brug for den hjælp, vi kan give gennem træet, siger ungdomsskole

koordinator Mimi Haubro Larsen.

Hun har været med si den begyndelsen på “pro jekt ønsketræ” for fem år siden og kalder det ikke længere et projekt.

- Det er blevet en fast del af ungdomsskolen, og det er så vildt at være en del af.

Der kom borgere, som ville hente juleønsker allerede inden vi var klar, og da vi åbnede for det, røg der 23 hjerter første dag, og der er allerede hentet 54 hjerter.

Det varmer virkelig alle os, der hjælper med ønske træet, at se børn med deres forældre, ældre og endda en enkelt ung, der kom og ville hjælpe disse familier. Jeg får helt kuldegysninger og en tåre i øjet, siger Mimi Haubro Larsen, der koor dinerer arbejdet sammen med Tina Frost fra SSP Ungeteam. Der kan hentes hjerter og afleveres julega ver i ungdomsskolens loka ler på Jyllandsgade frem til frem til 21. december.

JULEKONCERT M. PORSBORG OG BJERRE

TORSDAG D. 22. DECEMBER KL. 19.30 I

SYNG JULEN IND I AARS KIRKE

ONSDAG D. 14. DECEMBER KL. 19.30

Vi synger julesalmer som fællessang. Salmeteksterne vises på storlærred og er illustreret af billeder. Alle er velkomne. v/ organist Jan Mygind og kirke- og kulturmedarbejder Marianne Klausen

HELE BYENS LUCIA

TORSDAG D. 15. DECEMBER KL. 16.00

Vi mødes i Aars Kirke og går til plejecenter Østermarken og bagefter til plejecenter Solvang. Derefter slutter vi af på Kimbrertorvet ca. kl. 18.00. Alle er velkomne. Sangark udleveres. Børn og voksne inviteres til at komme i Luciadragt, Luciakrone og lys i hånden. (lys med batteri.) Gå med hele ruten eller mød op på de forskellige stationer. ”Hele byens Lucia” arrangeres af Aars Handelstandsforening & Aars kirke.

DE 9 LÆSNINGER I AARS KIRKE

SØNDAG D. 18. DECEMBER KL. 16.00

Tirsdagscafé

Aalborg Brass Quintet medvirker ved den traditionsrige og stemningsfyldte gudstjeneste i Aars kirke, hvor sognebørn læser centrale tekster op fra Bibelen afvekslende med musik og fællessang af julesalmer.

AARS KIRKE

Kom og lad julefreden sænke sig, mens du lytter til en stemningsfuld buket af julens mange vidunderlige sange fremført i Aars kirkes smukke kirkerum af Christine Hjort Bjerre og Morten Porsborg, akkompagneret af Jan Mygind.

Fri entré.

JULEAFTEN I AKS

LØRDAG

D. 24. DECEMBER KL. 16.00 - 21.30 Har du lyst til at fejre jul sammen med andre, er der mulighed for det i AKSAars Kirke/kultur og Sognehus. Er du interesseret, kan du henvende

11.00

I adventstiden vil der lidt efter lidt blive opstillet julekrybbefigurer i kirken og d. 24 december er hele julekrybben på plads.

Gudstjenesten vil tage udgangspunkt i julekrybben og vi vil synge julesalmer der passer dertil.

Tilrettelagt af sognepræst Lone Primdahl Dolmer & kirke- og kulturmedarbejder Marianne Klausen Læs mere om vores arrangementer på www.aarskirke.dk

Sådan ser en flok børnehavebørn ud, når de virkelig glæder sig til at få æbleskiver med syltetøj.

Ønsketræet blev som altid pyntet af børnene fra Børnehaven Mejsevej, og de skulle selvfølgelig have lov til at danse omkring det. Mimi Haubro Larsen er nummer to voksen fra højre.

Julevenner

Af Ture Damtoft

er sammen om juleklip

AARS: På Østermarksko len i Aars bliver eleverne i klasserne godt blandet, når der er juleklip.

De første fem årgange har en venskabsklasse fra de øverste fem årgange, og i 0.bs klasseværelse har de besøg fra 5.b.Der skal pyn tes op til jul med guirlan der, kræmmerhuse, jule hjerter og grankogler med glimmer.

Dem er Aya Lysner Nielsen meget optaget af, og så får hun hjælp fra Isa bella Maria Christensen.

Det er første år, hun er ”den store”, så nu har hun prøvet begge sider og sy nes, det er rigtig godt med venneklasser.

- Det er superhyggeligt. Det gør en forskel, at man kan vise de små et forbil lede. Man tænker lidt mere på at opføre sig godt.

Jeg så også op til de store elever, og nu er det sjovt selv at være den store. Jeg prøver at vise, at man skal have det sjovt i livet, siger Isabella Maria Christensen.

Overfor hende og Aya sidder Vilja Lindegaard Øster fra 0. og Anna So phia Kristiansen fra 5. Igen er det ”den store” elev, som først sætter ord på, om hvad det kan bety de at have en ven i de lidt større klasser.

Sejt med venner - Det var ret sejt at have nogle større elever som venner. De små føler sig måske mere trygge.

Hvis de har brug for hjælp til at blive gynget, så hjælper vi dem, siger Anna

Sophia Kristiansen og bli ver afbrudt af Aya, der glemmer koglen og glim meret et øjeblik. - Jeg blev skubbet ned af en gynge af en fra 2. klas se, og det sagde jeg til dem fra 5. klasse, siger Aya og stopper der.

Vennerne fra 5. trøstede hende og fik hende op på gyngen igen.

De er enige om, at man aldrig helt kan stoppe dril leri og mobberi på en stor skole, men de er også sikre på, at venneklasserne gør en stor forskel.

- Vi kan lære de små, at man skal være søde mod hinanden, ligesom vi lærte det, da vi selv var de små elever, siger Isabella Maria Christensen.

Der bliver hygget igen nem og grinet højt sam men i klasseværelset.

På Østermarkskolen har de nu haft venneklas ser i en del år, og det har været en succes. - Det er med til at gøre en forskel, at der ikke er lang vej fra, at de små kender de store og føler sig trygge. Jeg kan se, at det er ven

skabsklasserne med til. Så har vi legepatruljer, hvor elever fra mellemtrinnet

leger med de små, og det hjælper også på kendskabet og trygheden. Dem man ser op til, forventer vi noget mere af. At de tænker over deres sprog og omgangsto ne. Det kan vi se, at de gør. De store korrigerer nogle gange de små, hvis de må ske bander.

Det er også de store, der tager de små i hånden, når de går i kirke inden jul og hjælper dem med vanter og huer. Jeg bliver så glad, når jeg ser, at de kommer gå ende fra Østermarkskolen, og kan se de store passe på de små i trafikken og hele vejen hen til kirken.

Så synes jeg, vi er lyk kedes med den dannelse, vi gerne vil have ud af det, siger skoleleder Solveig Østergaard Kristensen.

Fra venstre: Isabella Maria Christensen, Aya Lysner Nielsen, Anna Sophia Kristiansen og Vilja Lindegaard Øster.

sognepræst Svend Schultz-Hansen

■ Johannes Døberens far hedder Zakarias, og han synger, at ”Solopgangen fra det høje”, vil besøge os ”og du, Johannes Døber, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at ken de frelsen i deres synders forladelse…”. Og frelsen kommer ”… takket være vor Guds inderlige barm hjertighed”.

”Solopgangen fra det høje” vil besøge os iført Guds barmhjertighed, hvormed den vil lyse for alle os, der sidder i mørke og dødens skygge. Ikke blænde, ikke binde, ikke tvinge, men lyse for os og lyse med den udholdenhed og nænsomhed, som lyser ud af hans barmhjertig hed. Med syndernes for ladelse vil han ”Solopgan gen fra det høje ” lede vore fødder ind på fredens vej.

Det funklende nye, som den lille Johannes Døber skal forberede os på, er dette, at ”Solopgangen fra det høje” vil besøge os, for sådan kommer Guds og Marias dreng til verden, når tiden er inde – ”som en

solopgang!”. Dette billede af Jesus peger lige ind i stjerneskæret og englesan gen, der bryder mørket ju lenat: ”Den signede stund, den midnatstid. Vor Herre han lod sig føde, da kla red det op i østerlid til dejligste morgenrøde” El ler som det hedder i den smukkeste af alle salme linjer: ”Julen er kommen med solhverv for hjerterne bange!”

Zakarias var præst ved templet i Jerusalem og un der røgelsesofferet i temp let kom englen Gabriel til ham og sagde: ”Din bøn hørt!” Og bønnen er rø gelsesofferbønnen, som Zakarias i templet beder for hele folket. Og det er bønnen til Gud om alle vore synders nådige forla delse, bønnen som er livets brød for alle Adams børn.

Navnet Zakarias bety der ”Gud kommer i hu” og navnet Johannes bety der, at ”Gud er nådig”.

Sammen betyder de to navne, at Gud kommer i hu, at Gud er nådig og derfor lader han ”solop gangen fra det høje besøge os”

Zakarias lovsang er den sidste adventssalme, vi hører inden jul, og i den ne salme er det Himlens klokker, vi hører ringe til jul.

Dansk Folkehjælp i Aars er klar med julehjælpen

Af Ture Damtoft

AARS: De havde en time til at indsamle 221.400 kr. - de fik samlet 273.400 kr.

Dansk Folkehjælp i Aars havde 123 familier i Vest himmerlands Kommune på listen over dem, der skal have 1800 kr. i julehjælp.

Seks personer fra forskel lige erhverv og virksomhe der åbnede adressebogen og ringede donationer hjem. De klarede opgaven til top karakter.

- Det er dejligt. De gjorde det virkeligt godt. De eks

Kl. 22.20

Joy

Amerikansk drama fra 2015

Joy slås hun med et job, der ikke fører til noget. Der må ske noget nyt. Da Joy vrider en gulvmoppe og skærer sine hæn der på resterne af et smadret glas, får hun en ide. Hun frem stiller en mere praktisk moppe, og nu går arbejdet i gang med at sælge hendes produkt. Det bliver op ad bakke.

Kl. 22.35 Maze Runner: Dødskuren

Amerikansk action-eventyrfilm fra 2018

Thomas og hans gruppe af undslupne sætter alt ind på at finde en kur mod den sygdom, som forvandler mennesker til zombie-lignende væsner. Derfor forsøger de at bryde ind i ”Last City”. Men for at komme ind i den, skal de igennem den farligste labyrint, de nogensinde har stået over for.

Kl. 20.35 Stormester

Det store forsvindingsnummer Et gammelt ordsprog bliver til virkelighed, når deltagerne får til opgave at finde en nål i en høstak. De laver også store forsvindingsnumre og håndterer ustyrlige fødder - at sammen for at prøve at imponere Stormester Lasse Rimmer og få 5 point.

Kl. 21.35

tra penge går til julehjælpen næste år, så der er vi allere de kommet fra start, siger Pia Nikolajsen, næstfor mand i Dansk Folkehjælp Aars. I alt blev der samlet over 15.000.000 kr. ind på tværs af Danmark.

Dansk Folkehjælp har ligesom andre velgørende organisationer modtaget rekordmange ansøgninger om julehjælp.

Takket være Henrik Dal gaard, Erland Knudsen, Claus Frederiksen, Jens Pe ter Hovgaard, Emil Volke og Ib Jensen, der greb knog len og ringede efter hjælp i Aars, får alle godkendte familier i Vesthimmerlands Kommune julehjælpen.

En af de større donatio ner var fra Arbejdernes Ra dio- og Fjernsynsforbund i Aars. Foreningen donerede 50.000 kr. til den gode sag. Formand Birthe Laust sen stod klar på Kimbrer kroen, da hun blev ringet op af Ib Jensen fra Dansk Folkehjælp.

Han blev noget overra sket, da hun kunne over række donationen, og sam tidig give et kæmpe kram.

- Det er dejligt at kunne støtte Dansk Folkehjælps indsats og Ib, der har lagt mange kræfter i arbejdet for at sikre julehjælp til de mange ansøgere, siger Bir the Laustsen. Efter en suc cesfuld time i Kimbrerkro ens lokaler, var kroen vært for en velfortjent frokost til de frivillige.

Året i Kongehuset

Pligten før familien

Det skulle have været et år fyldt med store fejringer. Men festerne er blevet overskygget af familiefejde, splid og kriser, fordi Dronningen varsler store forandringer i den kongelige familie.

Kl. 20.35

Four Christmases

Amerikansk komedie-drama fra 2008

Hvert år til jul tager Brad og Kate på ferie for at komme væk fra deres fraskilte forældre og andre irriterende familiemed lemmer. Men da en tyk tåge lukker lufthavnen, og på grund af nogle uheldige omstændigheder, bliver parret tvunget til at fejre jul ikke mindre end fire gange på én dag!

En overrasket Ib Jensen fra Dansk Folkehjælp tog imod en donation på 50.000 kroner fra Birthe Laustsen, formand for ARF Aars.

Kl. 22.30 Shetland

Britisk krimiserie fra 2021 Jagten på Galbraiths morder fører Perez og Tosh til den fjerntliggende ø Fetlar. Her leder de efter spor efter en teenagepige, der rejste fra Shetland for mere end to årtier siden.

Kimbrerkroen lagde lokaler til Dansk Folkehjælps indsamling 2022. I alt 273.000 kroner blev samlet ind i Vesthimmerland, og alle 123 familier på listen til julehjælp vil modtage 1800 kroner til at gøre jule tålelig.

Ta på julegaveindkøb i Aars

JULEPROGRAM 2022

LØRDAG DEN 10/12

Kl. 10.00 Butikkerne åbner.

Kl. 10 00 FDF juletræssalg på i bymidten. Julemusik i gaden.

Kl. 15.00 Butikkerne lukker.

SØNDAG DEN 11/12

Kl. 10.00 Butikkerne åbner.

Kl. 10.00 FDF juletræssalg i bymidten.

Kl. 11.00 Kimbrergarden underholder i gaden.

Kl. 12.30 Hestevognskørsel i gaden. Lodtrækning i årets julekonkurrence.

Kl. 15.00 Butikkerne lukker.

TORSDAG DEN 15/12

Kl. 10.00 Butikkerne åbner. Julemusik i gaden.

Kl. 16.00 Årets Lucia optog. Start ved Aars Kirke.

Alle er velkommen til at deltage.

Kl. ca 16.45 Lucia sang ved Plejehjemmet Østermarken.

Kl. ca. 17.30 Lucia sang ved Plejehjemmet Solvang.

Kl. ca. 18.00 Lucia sang på Kimbrertorvet.

Kl. 18.00 Gratis Lucia boller og gratis kaffe ved bymidten.

Kl. 18.15 Syngende nisser fra SFO Vulkanen Østermarkskolen.

Julemanden deler slik ud i gaden.

Julehygge i gaden.

Kl. 18.40 Underholdning ved Dance & Stage. Kl. 22.00 Butikkerne lukker

LØRDAG DEN 17/12

Kl. 10.00 Butikkerne åbner.

Kl. 10.00 FDF juletræssalg

Aars by er klar med en digital byvandring

Fysiske guider afløses nu af app på mobiltelefonen

AARS: Forleden var der premiere på Story Hunt Aars. Det er en digital by vandring ved hjælp af app og mobiltelefon udarbejdet af turistforeningen for Aars og Omegn og Destination Himmerland, og er et nyt tilbud til turister og borgere, som ønsker at vide mere om nogle af byens kunstværker og øvrige seværdigheder.

Den digitale rundtur til 10 punkter blev indledt ved Vesthimmerlands Museum, hvor der også blev talt af turistforeningens formand, tidligere bankdirektør Poul Damgaard, destinationsdi rektør Johanne Bugge og museumsdirektør Broder Berg. Alle udtrykte be gejstring over, at der nu er fundet en afløser for de tra ditionelle guidede byvan dringer som i mange år er gennemført med tidligere

borgmester Per Nørgaard og fhv. pedel Peter Stenild som fysiske fortællere. De har fortalt tusindvis af gæ ster om byens seværdighe der.

Nu på en app

Nu downloader man en app på sin mobiltelefon og bliver via en kortlagt rute guidet rundt til forskellige seværdigheder i byen. Der fortælles undervejs, og det er muligt at se billeder på mobilen og læse mere om, hvad man ser – inden man guides til næste sted.

Med den digitale by vandring skal der ikke be stilles tid og det er gratis. Man downloader app’en ved museets hovedind gang, som i øvrigt er første stop for en lokal fortælling om digteren, Nobelpris tageren Johannes V. Jen sen og museets tilblivelse, som han havde en finger

med i spillet om i 1919. - Turistforeningen har i mange år stået bag de gui dede ture i Aars, men i takt med at guiderne kom lidt op i årene, opfordrede de os til at begynde at se os om efter nogen til at tage over. Mange efterspørger guidede ture i Aars, og da vi opdagede mulighederne med Story Hunt, tænkte vi, at det måske kunne være en løsning for os. Vi tog kontakt til Destination Himmerland som havde erfaring med løsningen fra Mariager. Der bliver sat et kort op ved museet, så man kan se ruten og downloade app’en - og med telefonen kan man tage en byvan dring i Aars nårsomhelst, sagde Poul Damgaard og rettede en speciel tak til Pe ter Stenild, som har lagt et stort arbejde i research til indholdet på app’en.

Poul Damgaard afviser

ikke, at der kan blive tale om at udvide med andre di gitale byvandringer i Aars.

Den første koncentrerer sig hovedsagelig om Per Kirkeby og Kirsten Ort weds kunstværker i Aars midtby, men der kan også tages fat på andre emner. Johanne Bugge, direktør for Destination Himmerland, sagde at hun og medarbej derne er stolte og glade for at medvirke til lanceringen af Store Hunt Aars.

- Løsningen kan medvirke til at udbrede ny viden og give deltagerne på en digital vandring en fornemmelse af byen og inspiration til at kigge sig mere omkring. Det kan bl. a. komme er hvervslivet til gode. Vi kan konstatere, at Aars nu er på samme digitale byvan dringsniveau som Køben havn og svenske byer. Det er godt gået, fastslog Jo hanne Bugge.

Ord på kunsten Direktør Broder Berg, Vesthimmerlands Museum,

sagde at Aars gennem de seneste år har ændret sig fra stationsby til bosæt nings- skole-, erhvervs- og kunstby.

Der ligger mange gode fortællinger gemt i Aars. Det er noget som museet kan være med til at formidle fordi de ansatte er profes sionelle story huntere.

Vi ser en fremtid i digi tale byvandringer, og glæ der os over, at vi i den første udgave har fået sat ord på

Formanden for Turistforeningen, Poul Damgaard, bød velkommen til digital byvandring i Aars. Turistdirektør Johanne Bugge, Destina tion Himmerland, ses til højre.

Mobiltelefonen er et vigtigt redskab på den digitale byvandring i Aars. På premieredagen var der stor

aktivitet da Story Hunt-appen skulle dowloades.

en del af kunsten i Aars.

Af Thorkil Christensen

vokser

Af Ture Damtoft

AARS: Sikkerhed og pri vatlivets fred.

Sikkerhed for beboerne, men i mindst ligeså høj grad for alle de børn og unge, som bruger stierne omkring Østermarken.

Det store projekt om 34 nye boliger omkring vand tårnet i centrum af Aars og lige midt i et stille parcel huskvarter møder større og større modstand.

Med få dage tilbage in den høringsfristen for pro jektet udløber på fredag har 169 potentielle naboer og genboer fra 105 husstande skrevet under på, at de ikke ønsker projektet gennem ført.

- Har Vesthimmerlands Kommune set på hvilken indvirkning, projektet vil have på de lokale, inden man godkendte projektet og sendte det i høring? De burde jo komme og se om rådet, siger Lars Peter Han sen.

Han og familien bor lige overfor den indkørsel, som skal laves om til vej ind til den parkeringsplads, der ifølge projektbeskrivelsen skal have over 20 p-pladser

på det, der i dag er en par celhusgrund. - De kan jo komme fra kommunen og se på. Så kan vi parkere et par biler, og så kan de prøve at manøvrere bilerne ind på pladsen. Der ikke meget plads, siger Lars Peter Hansen.

Han er en af initiativta gerne til en facebook grup pe imod projektet, der har lige omkring 200 medlem mer.

Nervøse for børnene

To andre er Pia og Mik kel Bjørn Haven, og ind kørslen til p-pladsen ligger klods op af deres hus. Tag ryggen rækker omkring 30 centimeter ud.

Det er ikke et problem med personbiler ind til na bogrunden, men det er ikke svært at forestille sig, hvad der kan ske, hvis trafik mængden bliver voldsomt øget, og der skal køre va rebiler, når beboerne skal have leveret til døren.

- Det drejer sig selvfølge lig ikke kun om vores hus, men om trafikken, hvor vores børn leger, hvor sko lens børn går forbi, hvor lærere kommer med børne haveklasser og hvor børn i dagpleje går. Der er ikke en gang lagt op til at etablere et rigtigt fortov i projekt planerne, det er vi ret ner

vøse for både på vores egne og andres børns vegne, siger Mikkel Bjørn Haven.

I projektbeskrivelsen henvises også til det sti system, som rækker fra anlægget og om til Øster markskolen og Østermark hallen. Stier som bruges af børnehaveklasser på ud flugt, og børn og unge til at komme til og fra skole og til og fra idrætsaktiviteter; og stier hvor de i dag ved, de ikke behøver at bekymre sig om biler.

Men der er ”meget få”, som bruger stierne ifølge kommunens rapport.

”Ikke godt nok”

En formulering der i den grad er faldet beboerne for brystet, og som de overho vedet ikke tillægger nogen værdi.

- Hvad er ”meget få”? Hvor for ikke skrive et antal? Og har de overhovedet målt det korrekt? spørger Pia Bjørn Haven, og har svaret:

- Nej, det har de ikke. Den måler, de havde sat op, kan kun måle to meter ud på stien, som er over fem meter bred. De måler altså ikke engang halvdelen af trafik ken på stien. Den sad også i 1,2 meters højde, så de små børn er ikke talt med, og det er jo de mest sårbare. Forarbejdet er bare ikke

godt nok, siger Pia Bjørn Haven.

Hendes og Mikkels yng ste barn Marie på tre et halvt år er et strålende ek sempel. Måleren, der regi strerer gående og cyklister op til to meter fra fotocel lerne, er nu blevet sat i 9697 centimeters højde - lige en eller to centimeter for meget til, at Marie og andre børn på hendes højde tæller med.

- De mest sårbare skal åbenbart ikke tælles med, siger Pia Bjørn Haven.

Både hun og andre i modstandergruppen har fuld forståelse for, at byg herren vil tjene penge på sine grunde og på projektet.

Enige om uenighed

Men meget lidt forståelse for omfanget af det, og de massive gener det vil give de nuværende beboere og alle, der anvender stisystemet.

- Vi kan godt forstå, at man vil byudvikling, det vil vi som borgere også gerne. Men boligprojektet, som første gang blev foreslået for tre-fire år siden, er nu vokset fra 10-12 boliger i et plan, så til 20-22 boliger, så til 27 boliger i sommeren 2021, til nu at være et fire etagers boligprojekt med 34 boliger og 51 p-pladser samt en gennemgående vej fra Møllevej og ud på en blind stikvej på Østermar ken. Det er på trods af, at kommuneplanen for områ det tillader max. tre etager. Man forsøger, at få klemt det massive boligprojekt ind på for lidt plads, og der for er bygherre også meget afhængig af, at Vesthim merlands Kommune sælger et stykke af den offentlige sti, ellers kan han ikke få boligerne til at være der, si ger Morten Holm, der også er beboer på Østermarken.

Han og de andre mod standere vil gerne finde en løsning.

En hvor der både er sikkerhed for de bløde og ultra-bløde i trafikken, mi nimale trafikgener, ingen udsyn til private haver fra boliger på tredje eller fjerde sal, og hvor projektet stadig kan give et afkast.

Derfor har der været et dialogmøde med bygherre Finn Mathiassen, men de endte med at være enige om at være uenige.

- Han foreslog, at man må ske kunne sætte et skilt op om, at færdsel kun er for beboere, eller sætte en bom op ved stierne. Det ændrer jo ikke, at børn og unge bli ver mere udsatte. Der bliver stadig meget trafik fra nye beboere og mange af os i området mister privatlivet i haverne. Heldigvis har mange skrevet under på, at de ikke ønsker projektet realiseret, og heldigvis har vi megen bevågenhed fra politikere og medier. Vi er ikke imod udvikling, men ikke en udvikling, hvor det har så store konsekvenser, siger Morten Holm.

Beboerne i området omkring vandtårnet - og alle andre - kan i dag bruge den brede sti uden at skulle tænke på deres sikkerhed. En stor del af den skal omlægges til vej uden et egentligt hævet fortov, hvis projektet omkring vandtårnet i Aars gennemføres. Fra venstre er det: Holger, Pia, Marie og Mikkel Bjørn Haven; Morten Holm, Stinne Holm, Lars Peter Hansen, Alam Holm og Michael Borre.

Pia og Mikkel Bjørn Havens hus ligger lige ud til den strækning, hvor der skal være indkørsel til en p-plads. For to uger siden fik vejen ny belægning, og deres tagrende en lille bule.

Ældrerådet efter uanmeldt tilsyn: Vesthimmerland er et godt sted for de ældre

Af Thorkil Christensen

AARS: - Vesthimmerland er en god kommune at leve og bo i, også som ældre. Det konstaterer forman den for Ældrerådet, Søren Byrjalsen, efter kommu nens plejecentre og hjem meplejen er blevet kigget efter i sømmene, forstået på den måde, at Vesthim merlands Kommune har en aftale med firmaet Po wer Care A/S om at vare tagelse af tilsynet med æl dreplejen.

- Tilsynet foretages uan meldt, og når vi i Ældre rådet læser tilsynsrappor

terne er konklusionerne meget tilfredsstillende. Det er kun bagateller, der er bemærkninger om, siger Søren Byrjalsen. Ældrerådsformandens kommentar kommer efter, at der i pressen har været eksempler på plejesvigt i andre kommuner. Der er ni kommunale pleje hjem i Vesthimmerland. De er alle forskellige, og giver hver på deres måde en værdig og god pleje til beboerne. Giv derfor ple jepersonalet et smil og et skulderklap, når I møder dem, opfordrer Søren Byr jalsen.

Virksomheder i Aars med i nyt samarbejde

Der er lagt op til synergier med ny forening

Af Ture Damtoft

AARS: Erhvervsrådene i Aars, Farsø og Løgstør erhvervsråd har slået sig sammen.

Den nye forening hed der Foreningen Erhverv Væksthimmerland.

Aalestrup tilslutter sig sandsynligvis også den nye forening. Det besluttes ef ter et orienteringsmøde på mandag, 12. december.

Sammenlægningen er resultatet af to ekstraordi nære generalforsamlinger i hver af de tre lokale for eninger, hvor det enstem migt er vedtaget at tilslutte sig den nye samlede for ening.

Foreningen Erhverv Væksthimmerland skal blandt andet give endnu mere styrke til erhvervslivet i Vesthimmerlands kom mune, hvor der samtidig afsættes flere ressourcer til opsøgende erhvervsservice, og hermed større mulighed for tiltrækning af erhvervs fremmemidler til virksom heder i Vesthimmerland.

Der er også lagt op til synergier i bedste forstand på tværs af kommunen. - Med sammenlægningen kan vi få to årsværk til det opsøgende arbejde. Vi skal kende virksomhedernes behov. Mangler et firma i Løgstør for eksempel en underleverandør, og et firma i Aalestrup produce rer det efterspurgte, skal vi kunne skabe kontakten. Vi skal også se på muligheder ne for erhvervsfremmemid ler gennem EU. Det har vi måske forsømt lidt, og der skal firmaerne informeres

om muligheder og måske have hjælp til at søge, siger formanden for Forenin gen Erhverv Væksthim merland, Albert Veggerby, Løgstør.

Hånden på pladen Medlemmerne af den nye forening er også med til at finansiere den.

Der betales kontingent alt efter virksomhedens størrelse.

- Nu lægger vi hånden på kogepladen og er selv med til at betale. Det giver også et større ejerskab, siger Al bert Veggerby, der under streger at både virksomhe derne og Vesthimmerlands Kommune har brug for en så stærk erhvervsorganisa tion som muligt.

- Vi kan ikke sammenligne os med Rebild eller andre kommuner med en motor vej lige ved siden af. Skal

vi vækste, er vi nødt til at være aktive. Det er de nye virksomheder, vi især skal have fat i og hjælpe godt igang, uanset hvor i kom munen, virksomheden er placeret. Det er virksomhe derne, der skaber de lokale arbejdspladser, som kan få tilflyttere til Vesthimmer land og gøre kommunens økonomi mere robust, si ger Albert Veggerby.

Bestyrelsen i den nye forening vil være på 10 medlemmer - to fra hver af de fire erhvervsråd såfremt Aalestrup tilslutter sig, samt to fra kommunen.

- Det håber jeg, de gør. Vi ser Aalestrup som et me get vigtigt område for er hvervsudviklingen i Vest himmerland, og der er mange gode - både små og store - virksomheder, siger Albert Veggerby.

På sigt forventer han, at der kan indstilles til be styrelsen uden at skele til, hvor kandidaten er bosat. - Lige nu er det lokalt op delt, så alle bliver tilgode set.

Men på sigt ser vi gerne, at det krav bortfalder, så det udvikler sig til, at man frit kan opstille til bestyrelsen, og det bliver ligegyldigt, hvor man bor, bare man bor og driver virksomhed i Vesthimmerland, siger Al bert Veggerby.

Der er stiftende gene ralforsamling i Foreningen Erhverv Væksthimmerland 12. januar 2023.

Arbejdet med at finde en erhvervschef er også igang, men forventes først afslut tet, når den nye forening er officielt stiftet.

Julestemning på biblioteket i Aars

og varme drikke for at spre de juleglæde hos store som små.

I december vil biblio tekerne summe af jul og julerier og garanteret de besøgende højt julehumør. Man kan gå på nissejagt og vinde julepræmier, nyde sy net af julepynt så langt øjet rækker, læse julehistorier og varme sig på en kop te, kaffe eller kakao.

Nisserne er sluppet løs og har gemt sig i bogsam lingen på biblioteket.

Derfor kan man på på nissejagt med hele familien til og med onsdag, 21. de cember.

Hver nisse har taget et tal og et bogstav med sig i skjul, som tilsammen dan ner svaret på en gåde. Løses gåden kan man deltage i en lodtrækning om julepræmi er for hele familien.

Samlingen af julebøger, julefilm og julemusik har fundet vej fra kælder og kvist til biblioteket, så hvad end man er til hyggelige ju lehistorier, stemningsfyldte julesange, sprøde juleop skrifter, inspiration til jule klip eller julestrik, så kan det findes på biblioteket i december.

“Årets Mentor” kommer fra Aars

AARS: Søren Frederiksen, Aars Ride-fysioterapi er kåret som “Årets Mentor 2022”.

Prisen er opnået efter 15 års indsats med udvikling af ledige borgere i Vest himmerland.

Den første kom i prak tik hos Søren Frederiksen i 2007, og han har siden haft mellem 25 og 30 prak tikanter i sin virksomhed og viser et engagement, der smitter af på de borgere, han har ansvaret for.

Bag prisen står virk

somheder og institutioner i Vesthimmerlands Kom mune, og det er 12. gang virksomheder og mentorer hyldes for deres indsats for at hjælpe borgere i gang på arbejdsmarkedet.

Den nye formand for Beskæftigelsesudvalget Rasmus Vetter og Lars Kildedal fra Jobcenter Vesthimmerland uddelte priserne ved årets mentor konference på Himmer Land i Gatten.

Borgmester Per Bach Laursen bød velkommen

og nævnte bl. a. den aktu elle Ukraine-indsats, som en stor og betydningsfuld opgave.

De øvrige nominerede til Årets Mentor prisen var HR ansvarlig Pia Søga ard, HimmerLand og Anja Nielsen, Vannerup Møbel fabrik.

Prisen for “Årets Virk somhed” gik til Ll. Restrup Hovedgård ved Aalestrup foran metalvarefabrikken Treco også i Aalestrup, og HimmerLand i Gatten.

Årets Mentor 2022 Søren Frederiksen, flankeret af borgmester Per Bach Laursen (V) og til venstre samt formand for Beskæftigelsesudvalget Rasmus Vetter (SF).

Søren Byrjalsen: - Giv pleje personalet et smil og et skul derklap.

AARS: Vesthimmerlands Biblioteker i Aars, Aale strup, Farsø og Løgstør,

har skruet op for julestem ningen med nissejagt, jule præmier, juleudsmykning

Albert Veggerby glæder sig over godkendelsen fra lokale er hvervsråd til at danne Forenin gen Erhverv Væksthimmerland.

Iben Marie Kromann med en af de sprælske kravlenisser, der pry der bibliotekerne i Vesthimmerland i december.

Der var fuldt hus i arkivet i Hornum

Håb om at flere i Hornum vil dele deres historie

Af Ture Damtoft

HORNUM: Årbogen fra de lokalhistoriske arkiver udkom i forrige uge, og medlemmerne skal jo også kunne få en kopi.

I den anledning holdt

Lokalhistorisk Arkiv i Hor num åbent hus søndag, og der blev fyldt i lokalerne i den tidligere stationsbyg ning i Jernbanegade.

Mange benyttede lejlig heden til at kigge i gem merne, læse gamle dagbøger

eller se på fotos fra 20, 50 og 80 år siden.

- Det er et helt fantastisk fremmøde. Medlemmerne kommer og henter årbogen, og så er det en lejlighed til at vise arkivet frem, og vise at vi er her, siger daglig leder

af arkivet Elin Mathiesen. Hun håber folk i og omkring Hornum vil tænke mere på at dele deres historie. Kom me med billeder og skrive lidt om de personer og byg ninger, der er på dem.

- Ellers bliver fortiden ikke husket, og så har vi mistet meget, siger Elin Mathiesen.

- Hvis ikke du har din for tid med dig, så kan vi ikke forstå nutiden og kommer til at mangle noget i frem tiden. Hvis ikke folk deler deres fortælling, dør den med dem. Mange tænker, at deres historie ikke er noget at fortælle om, men det er den. Alle har en fortælling om deres liv, og jeg håber, at folk i højere grad vil dele den med os på de lokalhistoriske arkiver, siger Elin Mathie sen.

På søndag er det slut med udstilling

i Gatten Lukker og slukker i Galleri Himmerland efter fem år

Af Ture Damtoft

GATTEN: Carina Öster man bliver vemodig og får næsten tårer i øjnene, når hun tænker på, at søndag 11. december er den abso lut sidste dag med Galleri Himmerland i Gatten.

Gennem fem år har hun budt kunstnere, kunder og alle mulige gæster velkom men i de flotte lokaler, som hun og ægtefællen Hans Jørgen Pedersen købte og har elsket at drive.

Carina Österman elsker det stadig, men hun kan ikke rigtig magte galleriet mere ved siden af sit ar bejde.

30 timer som mestrings vejleder i Kimbrerparken i Aars og 30 timer med konsignationslister, faktu rering, ophængning, ved ligehold af hjemmeside, annoncering og naturligvis åbent hus og servicering af besøgende i galleriet i Gat ten.

Det er blevet for meget, fordi hun i 2021 havde to voldsomme oplevelser på sit arbejde i Retspsykiatrien i Region Nordjylland.

- Jeg blev overfaldet to gange. Det har kostet en knæskade og noget på den psykiske front. Jeg vil slet ikke hænge psykiatrien ud og var rigtig glad for mit arbejde. Det er bare sådan noget, der kan ske. Jeg rea gerede på en alarm sammen med andre kolleger, og det var tilfældigivs mig, der næ sten blev ramt af en knyt næve og blev skubbet om kuld, så jeg fik knæskaden, fortæller Carina Österman.

Hun har drevet Galleri Himmerland af kærlighed.

Godt nok har det lø bet rundt, men noget stort overskud er det ikke blevet til.

Det dyreste værk var en Leif Sylvester-gobelin, der blev solgt for 44.000 kro ner, men størstedelen går til kunstnerne, så der skal

sælges meget for at opnå et afkast, man kan leve af.

- Men jeg har heller ikke gjort det for pengene. Jeg har gjort det, fordi jeg får mulighed for at opleve så meget fantastisk kunst og være i kontakt med mange mennesker. Den berørings flade mister vi, og det er jo trist, siger Carina Öster man.

Når dørene bliver luk ket søndag eftermiddag, er det slut. Skiltene, der viser vej til galleriet pilles ned, og hun og Hans Jørgen Peder sen får en stille vinter.

Men til foråret vil de ud og opleve, nu hvor der ikke er et galleri at passe.

- Vi vil ud og besøge kunst nere og ud at rejse til, for ek sempel til Færøerne og op leve naturen og blive beriget på den måde. Vi har mange planer, og hvis nogen gerne vil leje lokalerne herude til en udstilling eller lignende, så vil de stå til rådighed, si ger Carina Österman.

Der blev fyldt helt op i Hornum, da Lokalhistorisk Arkiv holdt åbent hus i forbindelse med udgivelsen af årbogen fra arkiverne i Vesthimmerland.

Carina Österman lukker Galleri Himmerland på søndag.

Daglig leder Elin Mathisen var glad for at se så mange i Lokalhi storisk Arkiv.

Haverslev-organist fortæller om sange

Annette Kjær har skrevet en bog om sange i brevform

Af Ture Damtoft

HAVERSLEV: Anette Kjær er ikke hovedperson, når hun til jul står for to nerne, som vi alle synger med på til julegudstjenesten.

Det er hun derimod i sin nye bog om sange fra Høj skolesangbogen, hvor for tællingerne om sangene er skrevet som breve til virke lige læsere.

Den netop udkomne bog ”Sange fortæller… 52 sang breve. 13. marts – 3. maj 2020”, om sange fra Høj skolesangbogen er derfor en helt ny og anderledes måde at fortælle om sangene på.

Forfatteren bag bogen er den lokale organist i Aarestrup-Haverslev kirker, Anette Kjær. Den består af 52 sangbreve, som Anette Kjær skrev dag for dag til efterhånden flere hundrede læsere under den første Co rona-nedlukning 2020.

De historiske forårsmå neder er således dokumen tarisk til stede som en klang bund under fortællingerne.

- Det begyndte som et en kelt brev til nogle få, og det endte med de 52 til virkelig mange, fordi det spredte sig som ringe i vandet.

Det var ikke sket uden Corona. Jeg ville finde no get at lave, og noget hvor jeg var i kontakt med men nesker. Jeg har skrevet i

brevform, fordi det blev mere personligt, nu håber jeg, andre har lyst til at læse fortællingerne, siger Anette Kjær.

Anette Kjær, der også er en erfaren foredragsholder med et livslangt og nært for hold til højskolesangbogen og dens sange, har gennem de sidste par år arbejdet på at redigere brevene og gøre bogen klar til udgivelse.

- Det har været en omfatten de og langsommelig proces med mange benspænd, men desto større er glæden over at være nået i mål og over at opleve, at bogen er blevet så positivt modtaget, fortæller Anette Kjær.

En forunderlig rejse i ord, toner og billeder

I bogen inviteres læseren med på en forunderlig og bevægende rejse i brevform gennem de 52 sange.

Her er fortællinger om steder og stemmer, kom ponister og digtere, og om glæde, tvivl, håb, kærlighed, tro om at fare vild og igen finde vej og om sangens be

tydning for vandringen gen nem verden.

Kort sagt alle de følelser de fleste af os var igennem i de måneder, hvor vi skulle holde afstand og ikke kunne komme hverken i kirke eller hen og besøge vores familie.

Bogen indeholder også en række af Anette Kjærs egne naturfotos, som på samme måde som musikken i bogen indgår i et samspil med fort ællingerne om sangene.

- Bogen bevidner en tid og en sangbølge, der skyllede hen over Danmark. En tid hvor vi genopdagede hvor skøn fællessang er, og en tid der uden tvivl vil blive et nyt afsnit i fortællingen om den danske fællessangs historie. Men først og sidst er bogen en taknemmelig hyldest til de danske sange og de myri ader af fortællinger, sangene gemmer på, fortæller Anette Kjær.

Det har været et stort øn ske for hende at få teksterne til sangene med i bogen, for på denne måde at give læse ren mulighed for selv at fort sætte med gå på opdagelse i sangene.

- Jeg håber, at andre ved at læse bogen, vil få øje på nye sider af sangene, og at bogen ville kunne bevæge, inspirere og glæde både her i juletiden og fremover, siger Anette Kjær.

Træet blev tændt i Haverslev

HAVERSLEV: Det har pyntet på pladsen foran Haverslev Kirke i lidt over en uge - det store juletræ i Haverslev.

Som altid samledes børn og voksne sig for at tænde træet og gå om juletræet,

mens der blev sunget jule salmer. Julemanden kom også på besøg, og han hav de godter med til alle børn og barnlige sjæle. Til at varme sig i vinter kulden på 1. adventssøndag var der gløgg fra HCI.

Organist Anette Kjær spiller tonerne til julegudstjenesterne, i sin nye bog fortæller hun hi storier om nogle af salmerne og andre sange fra Højskolesang bogen.

Optakt til jul i Suldrup:

Ni læsninger i kirken og æbleskiver i sognehuset

Voksenkoret i Suldrup er ved at blive bygget op på ny

SULDRUP: På søndag, 11. december - tredje søndag i advent - er der optakt til julen med et traditionelt ar rangement i Suldrup Kirke.

Ni læsninger fra Bibelen, som tager tilhørerne med fra skabelsen i første Mo sebog og til Jesu opstan delse i Johannesevangeliet, og imellem de ni læsninger sange fra Voksenkoret ved Suldrup Kirke samt fælles sang.

Læsningerne er af sogne præst Helge Maagaard, og sangene er udvalgt af orga nist Kim Bernt.

- Det er oprindelig en en gelsk tradition med læsnin gerne, som Suldrup Kirke tog til sig inden min tid som sognepræst. Læsnin gerne fortæller historien om kristendommen i små brudstykker, siger Helge Maagaard.

Sangene er en blanding af fællessang og korsang.

Første sang bliver den smukke “Nu tændes tusind julelys” af koret, og så bli ver der skiftevis en læsning og en sang.

- Jeg har valgt sange fra det helt traditionelle som “Lovet være du Jesu Krist” til det noget mere rytmiske som “Happ x-mas/War is over” af John Lennon. Jeg er lige begyndt som orga nist i august, og vi er ved at bygge voksenkoret op igen. Vi er næsten 30 i koret nu og glæder os til at synge for

menigheden på søndag, si ger Kim Bernt.

Der er mange i menig heden, som glæder sig til tredje søndag i advent med de ni læsninger.

En af dem er menigheds rådsformand Jens Engga ard.

- Det er en fast tradition, vi har, og det er optakten til

julen. Hvis vi tager kristen dommen isoleret, fortæller historierne om, hvordan vi mennesker ikke er fuldkom ne, og hvordan vi fejler. Bi belen giver anvisninger på, hvad der er rigtigt og forkert uden at fordømme. Histori erne og eksemplerne kan hjælpe os til at komme ind på rette spor og fortæller, at

folk kan lave en fejl uden, at de skal fordømmes, men vi skal prøve at gøre det bedre næste gang. Det er sådan, jeg opfatter kristendom men. At ingen er fuldkom men, at vi alle begår fejl, og at vi skal prøve at gøre det bedre næste gang. Det er der næstekærligheden og tilgivelsen kommer ind, si ger Jens Enggaard.

Han mener, de kristne værdier afspejles i samfun det og ikke mindst i retssy stemet.

- Hvis vi tager vores retssy stem, så bliver folk straffet med fængsel, og når straffen er udstået, så slår vi en streg i sandet og giver en chance til. Det afspejler også lidt af kristendommen. Vi kan jo ikke leve livet, hvis vi skal have vores fejl til at hænge over hovedet hele livet, og det er afspejlet både i kri stendommen og i vores sam

fund, siger Jens Enggaard. Personligt kommer han også i kirken for at få ånde lig føde - men uden at for vente den, eller vide, hvor når den kommer.

- Det er helheden i oplevel sen, som giver åndelig føde. Hvornår man får den, kan man ikke vide på forhånd. Det kan være en tanke man får, når man hører en sæt ning. En situation fra livet man får nye tanker om. Det kan være i læsningen, det kan være i sangene, at man lige pludselig opdager noget nyt, som man kan tage med sig, siger Jens Enggaard.

Aftenen afsluttes i sog nehuset, hvor der bliver serveret gløgg og æbleskiver til alle.

Det er den næsttravleste dag på året i Suldrup Kirke kun overgået af - selvføl gelig - de to gudstjenester juleaften.

Suldrup Kirke plejer at blive fyldt tredje søndag i advent, når der er Ni læsninger og sang” efterfulgt af æbleskiver og gløgg i sognehuset.

Af Ture Damtoft

Fra venstre kirke- og kulturmedarbejder Charlotte Pedersen, sognepræst Helge Maagaard og organist Kim Bernt i den julepyntede Suldrup Kirke.

Jule-klippe-klistre dag på Suldrup Skole

SULDRUP: Suldrup Skole er blevet pyntet op til jul ef ter alle kunstens regler.

Alle skolens elever var forleden i gang med saks, limstift, glimmer, karton og farvet papir.

Både klasselokaler og skolens gange og fællesom råder summede af hektisk aktivitet.

Uanset hvor man kig gede hen, var der nissehuer, julesweatre m.m. som både medarbejdere og børn hav de taget på i dagens anled ning.

Duften af æbleskiver og hjemmebag blandede sig over hele skolen med jule musik.

Rigtig mange forældre og bedsteforældre benyt tede 1. december til at jule hygge med børn og børne børn ude i klasserne.

- Det gav en helt fantastisk god stemning, at så mange forældre og bedsteforældre havde valgt at deltage. Så dan en dag kan godt være lidt hektisk for medarbej derne, fordi så mange skal have hjælp. Med forældre og bedsteforældre bliver det helt familiehygge, når de sidder og arbejder og hjælper hinanden. Elever ne inviterer jo forældre og bedsteforældre ind på deres arbejdsplads så at sige, og jeg tror, det er berigende for børnene at kunne vise deres hverdag og kammerater til deres forældre, siger vice skoleleder Torben Mikkel sen.

I skolens aula var der for første gang etableret et

værksted, hvor børn, foræl dre og bedsteforældre kun ne købe materialer og lave en juledekoration til at tage med hjem.

Bedømt på popularite ten, så bliver der også mu lighed for at lave juledeko rationer næste år.

- Det er sådan en jule-simregryde, hvor alle elementer ne spiller sammen og giver noget ekstra til alle, der er med. Det er der julemagien sker, og hvor har vi savnet at kunne åbne dørene for alle

forældre og bedsteforældre. Det giver en helt ekstra di mension, når vi kan samles så mange, og vi glæder os til at gøre det igen næste år, si ger Torben Mikkelsen.

Der er juleafslutning 21. december, hvor alle elever og medarbejdere hygger sig i klasseværelserne og går i kirke, inden der er fælles afslutning i aulaen, hvor der synges et par julesange og ønskes rigtigt glædelig jul fra skoleleder Marianne Nielsen.

Aulaen på Suldrup Skole var helt fyldt, og her lavede eleverne jule dekorationer til at tage med hjem. Det var første gang og vil blive gentaget næste år.

Efter en afklapsning på 32 - 15 mod topholdet har Aars HK 2. divisions damer den dårligste målforskel i rækken men holder sig over nedrykningsstregen.

Både Aars herrer og damer jagter en sejr

HÅNDBOLD: Aars Hånd boldklubs 2. divisions hold tabte begge i weekenden og jagter sejre på hjemmebane i denne uge.

Mod Nordthy led her rerne et snævert nederlag på 32 - 29 på udebane.

Holdet ligger lige akku rat over nedrykningsstre

gen med seks point efter tre sejre og seks nederlag.

Næste kamp er torsdag aften mod Nørre Djurs i Idrætscenter Østermarken.

Damerne må vente indtil søndag 11. december inden de kan få oprejsning efter et nederlag, der uden tvivl gjorde rigtig ondt. Faktisk

en afklapsning på 32 - 15 mod topholdet Aalborg HK på deres hjemmebane.

For Aars damerne er det blevet til syv point med to sejre og tre uafgjorte i ni kampe.

På søndag møder de Sæby HK, der ligger to pladser højere i tabellen.

Ny klubmester i Aars fik også “Årets Fidus”

Aars Trim Motion kårede to klubmestre forleden

MOTION: Klubmester.

Denne fine titel løb Jens Erik Christensen med ved Aars Trim Motions mester skab forleden.

21 løbere stillede til start for at kæmpe om titlen som klubmester. På herresiden blev det Jens Erik Christen sen, som løb fem kilometer på 20 minutter og 34 sekun der. På damesiden løb Mar git Søgaard Nielsen med æren i tiden 28 minutter og 58 sekunder.

Bagefter var der julefro kost for klubbens medlem mer. Her deltog 30 medlem mer.

Undervejs blev “Årets Fi dus” uddelt - kåret af klub bens medlemmer. “Årets Fidus” tildeles en person som gennem året bl. a. har bidraget til klubben med en gagement og godt humør.

Valget faldt på den nykårede klubmester Jens Erik Christensen for han er meget aktiv, fuld af energi, altid i godt humør og altid støtter op om klubbens ar rangementer.

Det blev en hyggelig dag for klubbens medlemmer, hvor det eneste, der mang lede - mente flere medlem mer - var juleslikket, så på det område må bestyrelsen lægge sig i selen for at gen oprette den gode julestem ning, og love at der er jules

Aars Billardklub er nu halvvejs med sæsonen

BILLARD: Den seneste runde af holdturneringer under Den Danske Billard Union markerede, at man er halvvejs i sæsonen 2022/23.

Der var stor aktivitet i Aars Billardklub, hvor 16 turneringshold har været i kamp, en spiller er videre til semifinalen i individuel keg lespil i ”Mesterækken”, og så er klubbens traditionelle julepot/julefrokost gennem ført.

Klubben tredjehold spil ler i 3. division og de havde Fluen fra Aarhus på besøg. Et opgør der endte uafgjort 4-4. Torben Knudsen (27,27 i gennemsnit) og Peter Degn (20,00 i gennemsnit) vandt for hjemmeholdet.

Seks hold har været i kamp i serie 3, hvor det ene opgør var rent lokalt, idet serie 3.1 og serie 3.3 mød tes. Resultatet af dette op gør blev en overbevisende 8-0 sejr til serie 3.1.

Serie 3.2 gæstede nabo klubben Arden og holdet kunne efter opgøret drage hjem med 1 point efter uaf gjort 4-4. Linda Harbo og Iben Kristoffersen vandt deres kampe.

Serie 3.4 spillede også på udebane og de kom også hjem med 1 point ef ter uafgjort 4-4 mod Mul bjerg. Jørgen Bollesen og Jan Jespersen vandt deres kampe.

Serie 3.5 havde fordel af hjemmebane i deres opgør mod Svenstrup Det blev en spændende og intens kamp som endte med en kneben sejr på 3-5 til gæsterne. Vivi Jönsson vandt sin kamp, mens Franch Pedersen spil lede uafgjort.

Serie 3.6 havde også for del af hjemmebane og den fordel udnyttede holdet til at vinde 6-2 over Randers.

Søren Laursen, Preben (Marjos) Pedersen (19,19 i gennemsnit) og Raymond Nielsen, debutsejr, vandt deres kampe.

Individuelt spillede Hen rik “Hønse” Jensen sig i se mifinalen i Mesterrækken. Han har tidligere deltaget i Danmarksmesterskaberne og har også været i finalen. Efter et års pause fra den individuelle disciplin giver han det nu et stød mere, og

Henrik Jensne blev en suve ræn puljevinder i Herning. Han skal spille semifinale i Kolding i begyndelsen af det nye år.

Den traditionelle jule pot/julefrokost blev afviklet i Aars Billardblubs lokaler lørdag, 3. december 2022 med 61 deltagere.

Dagen startede med brunch, efterfulgt at mak ker-Julepot der blev vundet af Lene Baade Sørensen og Søren Laursen, og de kun ne fejre sejren med de andre medlemmer til den årlige julefrokost.

lik til juleafslutningen, som traditionelt holdes i svøm mehallen med gløgg og æb leskiver kort før jul.

Flipper Cup og juleafslutning

SVØMNING: Aars Svøm meklub har afholdt Flipper Cup for klubbens børne hold.

Et begynderstævne hvor svømmerne oplever et rigtig stævnemiljø. Der var en hyggelig stem

ning i Aars Svømmehal, og efter konkurrencerne var der juleafsltuning med saft og kage til alle.

Aars Svømmeklub har holdt Flipper Cup og juleafslutning for begynderne i klubben. Der var en rigtig god stemning, som det tydeligt fremgår på billedet.

Lene Baade Sørensen og Søren Laursen vandt en and og rødvin i den årlige “julepot” i Aars Billardklub.

Jens Erik Christensen og Margit Søgaard Nielsen blev klubmestre i Aars Trim Motion. Jens Erik Christensen blev også hædret med “Årets Fidus”.

Nyhed på vej ind!

UDEMILJØ

Indflytningsklar stand, og 112 kvadratmeter bolig er udnyttet til fulde, hvor du samtidig får et helt fantastisk udemiljø.

Bolig: Grund: Byggeår: Værelser: Energi: Kontant: 595.000 Ejerud. pr. md: 1.080 Sagsnr: 36680000156

STOR FAMILIEVILLA I ET PLAN CENTRALT I AARS

Bolig: 198 m²

I overtager nøglerne til en 198 m2 stor villa med en fantastisk planløsning, og som løbende er blevet rigtig godt vedligeholdt. Ejendommen er beliggende helt fantastisk, som det sidste hus på en lukket villavej, hvorfor ejendommen er helt ideel til børnefamilien.

Grund: 1.072 m²

Byggeår: 1976 Værelser: 7 Energi: C

Kontant: 2.195.000 Ejerudg. pr. md: 2.207 Sagsnr: 36680000150

Strandby

VELHOLDT EJENDOM MED FANTASTISK

Fantastisk villa på Hans Egedes Vej på vej ind! Villaen byder på masser af plads og unikke detaljer!

Hus, Oustrupvej

106 m2, carport, udhus og have. Leje 6.200 kr. + for brug. Dep. 3 x leje. Ingen husdyr. Tlf. 40 83 71 71

Aars midtby

Himmerlandsgade 90, 1. sal

Nyistandsat 3 vær. på 80 m2 klar til indflytning. Hus leje kr. 5.500 + forbrug. Dep. 3 mdr. Ring for fremvisning tlf. 98 62 28 00

BLANDEDE

Ung delegation fra Aars på Europæisk Akademi

Elever fra Vesthimmerlands Gymnasium besøgte Vestvolden

AARS: Et hold elever fra Vesthimmerlands Gymna sium i Aars samarbejdede i sidste uge med elevgrupper fra Tyskland og Italien.

Det foregik ved et semi nar om demokrati med fo kus på, hvad demokrati er, og om man kan tage det for givet, at vi har det.

Under et besøg i EuropaParlamentet i Strasbourg mødte de unge parlaments medlem Manuela Ripa, som fra Tyskland repræsen terer De grønne/Den frie europæiske alliance. Hen des mærkesager er miljø, klima og demokrati, så ikke overraskende blev temaet for dialogen med de unge gæster klimapolitik.

Manuela Riparede gjor de for tiltag for at redde klimaet, som hun arbej der for. Mod slutningen af samtalen spurgte hun de unge, hvad de mener om de unge klimaaktivister, der kalder sig “Letzte Gene ration” som blokerer veje ved at lime sig selv fast til asfalten, og som ødelægger kunstværker i et forsøg på at få klimaet højere op på den politiske dagsorden.

Selv om mange godt kunne forstå målet med disse aktioner, var der bred enighed om, at man må fin de bedre måder, og at den

“sidste generation” med så dramatiske handlinger nok skader deres egen bevægel se og dermed kampen for at redde klimaet, mere end de gavner den ved at skræmme folk væk.

- Det interessante spørgs mål, der så stod tilbage, var, hvad man så kan foretage af mere legitime og nyt tige handlinger, hvis man ønsker at gøre en forskel i klimaspørgsmålet, siger ud dannelsesleder Mads Ilsøe,

Vesthimmerlands Gymna sium, som fulgte de unge på turen.

Et andet møde satte demo kratiet i relief, idet de unge mødte repræsentanter fra museet for koncentrations lejren Hinzert, og besøgte den såkaldte Westwall, også kaldet Siegfriedlinjen eller Vestvolden, som er den 630 km lange forsvarsmur med dragetænder, som Hitler lod bygge i 1930erne.

De efterfølgende reflek

sioner handlede om, hvor vidt der er paralleller mel lem 30ernes krise i Europa og det tab af demokrati, der som bekendt fulgte, og så nutidens kriser i Europa. Forhåbentlig står det ikke helt så grelt til i 2022, men opmærksomheden rettet mod populisme, ekstremis me og diskrimination for at afværge at demokratiets rettigheder udvandes er, desværre, næppe helt irrele vant, siger Mads Ilsøe.

Ildsjæle og fællesskab hyldes i Himmerland

Turistdestination efterlyser nominerede til to priser

Af Thorkil Christensen

AARS: Destination Him merland ønsker at hylde dem, som gør noget helt særligt for turismen i Him merland. Det skal ske med en årlig prisuddeling, hvor til alle kan indstille kandi dater.

- Det er dem som yder en ekstraordinær indsats og som er med til at løfte turis men i Himmerland. De har rigtig stor betydning for den fælles indsats i desti

nationen. De første priser uddeles i forbindelse med Destination Himmerlands Green Talk og nytårskur 19. januar, oplyser desti nationsdirektør Johanne Bugge.

Himmerlands Prisen, som er navnet på den nye prisuddeling, kårer en modtager inden for katego rierne “Årets Ildsjæl 2022” og “Årets Turismeindsats 2022”.

- Der er så mange kreative ildsjæle rundt om i hele

Destination Himmerland. Deres arbejde er vigtig for destinationen, for det er deres indsats, som er med til at skabe nogle helt særli ge, unikke oplevelser. Op levelser, som er med til at give Himmerland dét eks tra, der tiltrækker turister til området.

Vi har brug for at sige tak for deres indsats, for de bidrager til det fælles skab, som er så vigtigt her i Himmerland, så vi i flok kan løfte området, siger Jo hanne Bugge.

“Årets Ildsjæl 2022” går til en forening/frivillig, der gør en ekstraordinær ind sats for lokalområdet og/ eller Himmerland.

En, der styrker turismen ved at gå forrest, styrker fællesskabet og skaber sam menhold.

“Årets Turismeindsats 2022” går til en person/re præsentant for et projekt eller turismeprodukt, der

skaber udvikling, og er med til at løfte turismen. Prisvinderen er en, der ser muligheder, videreudvik ler, er nytænkende og ny skabende - en generator på udviklingen af et fælles Himmerland.

Destination Himmer land ønsker hjælp til no mineringen, for prisen er baseret på fællesskabet.

Alle kan være med til at nominere den eller de, som man synes yder noget eks traordinært for turismen i Himmerland senest tirs dag, 13. december.

BLANDEDE

KØB & SALG

SUNDHED & VELVÆRE

TIL LEJE

Eleverne fra Vesthimmerlands Gymnasium samlet ved den 630 kilometer lange forsvarsmur Vestvolden med dragetænder, som Hitler lod bygge i 1930erne.

Johanne Bugge:

KØBES:

Tlf: 20 70 92

Blandet løv- og fyrtræ, frisksa vet og kløvet 25/30 cm. Klar til vinter 2024. Udlejes: Hakki-Pilki save- og kløveanlæg.

Tlf: 22 17 40 43

Stort loppemarked hos Loppe pigerne. Husk ny adresse: Bjer gegaardsvej 4, Aalestrup. Lør dag den 10. og søndag den 11. december kl. 10.00-16.00. Vi har mange nye ting. OBS: Sidste åbningsdage inden jul. Vi starter igen lørdag den 7. og søndag den 8. januar 2023.

Tlf: 24 93 68 07

Tlf: 28 70 15 50

SE HER!

Hvor bliver annoncen indrykket?

- INDEN DU LAVER DIN ANNONCE!

til næste uges avis.

GOD FORNØJELSE!

Hvad KANloppemarkedet bruges til? Loppemarkedet er forbeholdt PRIVATE. Der kan annonceres med køb, salg, bytte og »gives væk« af næsten alle BRUGTE effekter. - Momsregistrerede personer og virksomheder kan IKKE bruge loppemarkedet, men henvises til avisens øvrige spalter.

opmærksom på, at der kan være ændrede indleveringsfrister i forbindelse med helligdagene året igennem.

Hvilke effekter kan IKKEannonceres? Du kan IKKE bruge loppemarkedet til annoncering af: Ejendomme, sommerhuse, grunde, biler, campingvogne, motorcykler og landbrugsmaskiner, herunder også traktorer. (Disse ting henvises til henholdsvis avisens EJENDOMSSIDER, MOTORSIDER og LANDBRUGSSIDER eller evt. til rubrikken KØB OGSALG). - Du kan IKKE indrykke annoncer med angivelse af dato og klokkeslæt. Disse annoncer henvises til rubrikken BEKENDTGØRELSER.

bringes her i førstkommende nummer efter indlevering!

Hvor stor må annoncen være? Annoncen må HØJST fylde 20 ord. Det første ord f.eks. »SÆLGES« og til slut »tlf. nummer« regnes hver for et ord og skal derfor tælles med. - Uanset om et ord er forkortet eller skrevet helt ud, tæller det for et ord. Har du flere effekter til salg, end en annonce kan rumme, er du velkom men til at indrykke flere annoncer, husk dog telefonnr. under hver annonce.

Hvad koster en loppeannonce? KUN kr. 50.00 pr. annonce for hver indrykning. Annoncen betales KONTANT ved indleveringen eller ved check. Beløbet kan ikke vedlægges i frimærker. - Husk: Breve sendt med postvæsenet måIKKE indeholde kontanter!

Hvor bliver annoncen indrykket? Annoncen indrykkes 8 aviser Himmerland (totaloplag 101.622 ekspl.): AarsAvis. Farsø Avis. Folkebladet, Støvring, Hadsund Folkeblad. Vesthimmerlands Folkeblad, Løgstør.Vesthimmerlands Avis, Aalestrup. Østhimmerlands Folkeblad, Kongerslev. Nibe Avis.

Hvornår skal annoncen indleveres? Annoncen skal være avisen i hænde senest fredag kl. 9.00 ugen før indrykningen. Annoncer, der modtages senere, indrykkes ugen efter. Annoncer til loppemarkedet kan IKKEindtelefoneres.

Vær opmærksom på, at der kan være ændrede indleveringsfrister i forbindelse med helligdagene året igennem.

Loppe-annoncerne bringes her i førstkommende

Juletræer Normann, alle stør relser, kvalitet, fra 50 kr. Blærevej 45, 9600 Aars.

LANDBRUGSNYT

god kontakt mellem vores personale og kunderne, og vi er sikre på, at relationer gør en forskel i forhold til kunders lyst til at vælge os som service- og samhan delspartner, lyder det fra administrerende direktør i TBS Maskinpower Jan Garder.

Samme filosofi deles af SteerGuide, der også mil dest talt er tilfreds med ud byttet af årets messe.

- Interessen har været totalt overvældende, og vi kan nærmest ikke få armene ned.

messen giver os mulighed for at møde kunder og kon kolleger på en anden måde. Vi har fået rigtig mange be søgende, en masse kontak ter og mange kundeemner. Agromek er et fantastisk arrangement, og der er en stor synergieffekt, når vi samles så mange fra samme branche, fastslår salgschef i Big Dutchman Thomas Særkjær.

Agromek tilbage for fuld styrke efter fire års pause

40.015 besøgte Nordeuropas største landbrugsmesse i Herning

Tallene taler for sig selv: 542 udstillere og 150 aktiviteter fordelt på 100.000 kvadrat meter og i alt 40.015 besø gende, herunder ti uden landske delegationer og 3.718 gæster fra 56 lande.

En i det hele taget stor international opmærksom hed eksemplificeret af be søg fra den irske vicepremi erminister Leo Varadkar og både Ukraines, Hollands og Sydafrikas ambassadø

rer i Danmark. Alt sammen tydelige vidnesbyrd om, at Agromek her fire år siden den seneste messe ikke bare er tilbage på skinner, men er særdeles velkørende - selv sagt et faktum, der glæder messens formand, Sten An dersen.

- Efter fire dage med over 40.000 besøgende fra indog udland, smilende ud stillere, god stemning samt stor søgning til både stande

og de rekordmange aktivi teter kan man som arran gør og fagmand kun være meget tilfreds. Agromek er tilbage for fuld styrke som vores fælles mødested og samlingspunkt. Det er noget særligt og noget, vi alle kan være stolte af, siger Sten Andersen, formand for Agromek og næstfor mand i Dansk Agroindu stri, der samtidig udtrykker stor taknemmelighed:

- Der skal lyde en stor tak til de mange, der har ydet en stor indsats for Agro mek - til alle udstillere og samarbejdspartnere for at have skabt en imponeren de messe, der igennem fire dage har inspireret de besø gende og gjort dem klogere på fremtiden. Sidst men ab solut ikke mindst: Også en kæmpe tak til de mange be søgende. Alles opbakning er afgørende for et stærkt og samlet Agromek.

“Totalt overvældende”

Blandt Agromeks mange udstillere hersker en stor loyalitet, og mange har del taget i messen i årevis.

Men der kommer også nye til, og det gælder ek sempelvis TBS Maskinpo wer fra syd for Grindsted, der i år deltog for første

gang. Virksomheden dyrker den nære kundekontakt og har derfor nydt at møde så mange mennesker.

- Stemningen på messen har været god og positiv, virke lig mange har besøgt vores stand, og i forhold til antal let af besøgende og de gode dialoger er vi meget, meget tilfredse. Det personlige møde er med til at skabe

Næste års omsætning er næsten tikket ind alene her på messen med nye ordrer og leads. Vi har allerede fundet forhandlere i Tysk land og Irland - det er helt vildt. Agromek giver mu lighed for, at vi helt fysisk kan vise vores produkter frem, og man må sige, at messen er et virkelig godt udstillingsvindue, konsta terer SteerGuide-ejer Jeppe Frølund Jensen.

Stor synergieffekt

Er der noget, Agromek sø ger at kultivere, er det gode dialoger på kryds og tværs i branchen.

Dialoger, der styrker net værk, fører til handler og binder branchen sammen. Den oplevelse deler den garvede Agromek-udstiller Big Dutchman, der netop ser store fordele i, at mes sen er så altomfavnende, som det er tilfældet.

- Agromek er vores udstil lingsvindue til de danske, skandinaviske og nordeuro pæiske kunder. Det er vig tigt for os at være her, fordi

Fremtidens løsninger Agromeks rekordstore ak tivitetsprogram var et til løbsstykke, der bød på et væld af indlæg, debatter og konferencer og samlet set klædte de besøgende på med ny viden inden for en stribe relevante emner.

Fremtidens Dage-scenen var samlingsstedet for mor gendagens idéer, der blandt meget andet beskæftigede sig med robotter og grøn omstilling, og på biogas scenen blev de fremmødte klogere på, hvorfor den højaktuelle biogas netop nu er inde i så rivende en ud vikling.

Derudover diskede Vi kingDanmark op med foreningens traditionelle kvægudstilling med til hørende kåringer, og så dannede Agromek også rammen om en række kon kurrencer - eksempelvis den prestigefyldte prisuddeling ‘Agromek Stars’, ‘Agromek Science Challenge’, ‘Frem tidensLandmand’ og Dansk Maskinhandlerforenings kåring af ‘Danmarks Bed ste Lærling - Landbrugs maskinmekaniker’.

Næste Agromek er i no vember 2024.

Tusindvis af besøgende gik på opdagelse blandt de mange store og små maskiner på Agromek. Foto: MCH/Lars Møller.

Planerne om et fælles sel skab til investering i og udvikling af vedvarende energiproduktion har stået på et stykke tid, og nu er alle formalia på plads.

Landbrugskoncernen Danish Agro og energikon cernen AURAs fælles sel skab ADA Green Energy A/S er nu en realitet efter godkendelse fra Konkur rencestyrelsen, og ambitio nerne for selskabet er store.

- Vi har lovet vores andels havere og os selv, at vi vil være en drivkraft for den grønne omstilling. Det er vi sikre på, vi i endnu hø jere grad kan lykkes med sammen med en solid partner som Danish Agro, siger Carsten Höegh Chri stiansen, adm. direktør i AURA.

De to koncerner har med en lang historie som andelsejede selskaber fæl les værdisæt, og begge er lokalt forankret i Østjyl land. Derudover komple menterer de hinanden med indsigt og kompetencer in den for henholdsvis land brugsbranchen og energi sektoren.

- Det her er et samarbejde med nationale perspekti

ver, hvor der virkelig kan skabes værdi for både dan ske landmænd og klimaet. Det er samtidig et vigtigt skridt på vejen mod, at Danish Agro koncernen på sigt bliver forsynet ude lukkende med vedvarende energikilder, siger Henning Haahr, koncernchef i Da nish Agro.

ADA Green Energy vil

primært fokusere på VEprojekter indenfor sol og vind, og det er tidligere meldt ud, at ambitionen er at nå en produktion på 200 GWh senest i 2025.

- Det er den første mile pæl, men om det bliver i 2025 eller 2026, afhænger i høj grad også af eksterne forhold som eksempelvis kommunernes myndig

Over 31.000 landbrugere har nu fået deres landbrugsstøtte

Hvert år i december begyn der Landbrugsstyrelsen ud betaling af landbrugsstøtte til de danske landbrugere.

I år er ingen undtagelse, og 1. december begyndte de første udbetalinger at rulle ind på landbrugernes Nem Konti. Foreløbigt har over 31.500 landbrugere modta get deres betaling, hvilket svarer til 91 procent af de støtteberettigede ansøgere.

I alt udbetaler Landbrugs styrelsen over 4,2 milliar der kroner pr. 1. december, hvilket er det tidligst mulige tidspunkt i forhold til EUreglerne.

- Vi er meget tilfredse med, at så stor en andel af ansø

gerne i år får udbetalt deres landbrugsstøtte allerede fra den 1. december. Vi har en målsætning om, at mindst 90 procent af ansøgerne skal have modtaget deres landbrugsstøtte senest den 15. december, men vi har i år allerede nået at udbetale til mere end det, i de første par dage af december, hvil ket vi er rigtig glade for, siger Landbrugsstyrelsens direktør, Lars Gregersen.

Hvis der ikke er kommet penge på kontoen endnu, kan det skyldes, at ansøg ningen stadig bliver be handlet. Det er dog vores forventning, at næsten alle de resterende ansøgninger

vil være færdigbehandlet i løbet af den ordinære ud betalingsperiode, som løber frem til den 30. juni.

En del af sagsbehand lingen kan eksempelvis være kontrol for omgåelse af kravene for at modtage landbrugsstøtte. 1,4 pro cent af årets ansøgere af venter denne kontrol og næsten alle har modtaget et høringsbrev om det.

Udover grundbetalin gen, påbegynder Land brugsstyrelsen også ud betaling af økologisk arealtilskud, tilskud til pleje af græs og tilskud til mål rettet regulering i løbet af de første dage i december.

hedsbehandling. Det vigti ge er, at vi får etableret helt ny VE-produktion, som bidrager til den grønne omstilling og forsynings sikkerhed. Det er jeg sikker på, at vi kan med det unik ke partnerskab mellem Danish Agro og AURA. Samarbejdet skaber gro bund for at gøre noget for landbrugets grønne omstil

ling, og jeg glæder mig til at komme i dialog med endnu flere landmænd, lodsejere og naboer, der ligesom os vil være med til at gøre en forskel, siger Klaus Høgh, der er ansat som direktør i ADA Green Energy.

ADA Green Energy får hjemme i Galten, hvor også Danish Agro og AURA har lokationer.

BLANDEDE

Bogtryk/ Offset

Gudstjenester

Søndag den 11. december

Aars Kirke .9 30

Aars Frikirke 10 00

Skivum Kirke Ingen

Giver Kirke Ingen

Blære Kirke 16 00

Gislum Kirke 11 00

Vognsild Kirke Ingen

Haubro Kirke Ingen

Ulstrup Kirke 16 00

Gundersted Kirke Ingen

Veggerby Kirke Ingen

Sønderup Kirke Ingen

Suldrup Kirke 19 00

Bislev Kirke 11 00

Ejdrup Kirke .9 30

Løgstør Kirke 11 00

Aggersborg Kirke Ingen

Kornum Kirke Ingen

Løgsted Kirke .9 30

Salling Kirke Ingen

Oudrup Kirke .9 30

Næsborg Kirke Ingen

Vindblæs Kirke Ingen

Ranum Kirke 11 00

Malle Kirke Ingen

Vilsted Kirke Ingen

Overlade Kirke Ingen

Farsø Kirke 19 30

Vester Hornum Kirke Ingen

Hyllebjerg Kirke 10 30

Flejsborg Ingen

Louns Kirke 15 00

Alstrup Kirke Ingen

Strandby Kirke Ingen

Ullits Kirke Ingen

Foulum Kirke 10 30

Svingelbjerg Kirke Ingen

Trængstrup Frimenighed Ingen

Kgs Tisted Kirke Ingen

Binderup Kirke Ingen

Durup Kirke 19 00

Rørbæk Kirke .9 00

Grynderup Kirke Ingen

Stenild Kirke Ingen

Brorstrup Kirke Ingen

Ravnkilde Kirke 10-30

Aarestrup Kirke 10 30

Haverslev Kirke Ingen

Aalestrup Kirke 19 00

Vesterbølle Kirke .9 30

Der henvises til kirkernes egne hjemmesider ved evt. ændringer af kirketiderne

Smågrisenoteringen

Beregnet notering uge 49

Basis 477,54 (477,02)

Økologi 750,34 (750,34)

UK-tillæg 10,77

Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 7,65 (7,65)

Produktion af energi fra solceller er i de senere år blevet et alternativ til animalske eller vegetabilske produkter for landbrugssektoren. Et nyt samarbejde mellen AURA, Danish Agro og ADA Green Energy skal styrke den del af produktionen.