122. årgang - Nr. 7 - Onsdag den 11. februar 2015
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
rd’s Markservice a a g j ø H
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) FlytningPresning af gylleaf ...............575,minibig + wrapningpr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfælder. presning og wrapning af rundballer
EntrEprEnør- og dræningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af dræn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Rigtig mange landmænd valgte at deltage i Agri Nords økonomiårsmøde, hvor de blandt andet blev klogere på regnskaber, banksamarbejde og finansiering.
Stort fremmøde til Agri Nords økonomiårsmøde 300 landmænd deltog i Agri Nords økonomiårsmøde 300 deltagere kunne 4. februar høre om regnskaber, banksamarbejde, finansiering og meget mere til Agri Nords økonomiårsmøde. Formand for Agri Nords økonomiudvalg, Jørgen Myrup, talte i sin beretning om landbrugets afhængighed af banker og kreditforeninger. - På det finansielle marked kan vi se tilbage på et 2014 med en usædvanlig lav rente men også et år med høje omkostninger, bidragssatser og kursskæring. De største banker og kreditforeninger er underlagt krav om at øge deres soliditet frem mod 2020. Det er vel i og for sig fornuftigt nok, og der er vel kun kunderne til at bidrage til denne øgede soliditet, lød det i beretningen. - Men vi kan kun appellere til, at bankerne og kreditforeningerne ikke overimplementere dette ved at hæve soliditeten hurtigere end nødvendigt, når erhvervet nu er så presset, som vi er. Vogteren for denne overimplementering burde være en sund og fri konkurrence på lånemarkedet. Vi kan bare konsta-
tere, at vi som låntagere kun har meget begrænsede muligheder på dette marked. Det kan i øjeblikket være svært at få øje på alternativerne i den frie konkurrence, konstaterede Jørgen Myrup i beretningen. Rådgivnings- og udviklingschef i Agri Nord Økonomi, Henrik Eeg Knudsen, talte i sin beretning om det at være for bordenden i en kriseramt virksomhed, hvilket desværre er virkeligheden for en række landmænd i øjeblikket. Han kom ind på, hvordan det gode forhold til kreditgiverne opretholdes.
Han kom blandt andet med sit bud på, hvordan bankfolk tænker. - De tænker i ratingsystemer. De ser først på ledelse og strategi, og hvis de ikke mener, at der er den rette ledelse og strategi i en virksomhed i dyb krise, så kommer de ikke videre til de andre punkter på listen, sagde han. Henrik Eeg Knudsen kom også med en række konkrete gode råd til samarbejdet med banken. - Vis ledelse, vær forberedt og kræv at banken er det. Det er okay at kræve spørgsmål på skrift inden
- Vis ledelse, vær forberedt og kræv at banken også er det, lød en af opfordringerne fra talerstolen.
et bankmøde, hvis man har sendt et budget flere uger i forvejen, så man ikke sidder uforberedt til mødet, opfordrede han til. Han fremhævede desuden betydningen af at være ærlig og åben om den økonomiske situation på bedriften og naturligvis overholde aftaler og deadlines med banken. På årsmødet blev der også præsenteret de aktuelle regnskabstal for kvæg- og svineproducenter i Nordjylland. Nøgletal og kommentarer kan ses på Agri Nords hjemmeside. Til årsmødet var der traditionen tro valg til Agri Nords økonomiudvalg. Jørgen Myrup valgte ikke at genopstille som formand for økonomiudvalget. Ny mand på posten er mælkeproducent Poul Henningsen. Der var desuden udskiftning på flere udvalgsposter. Nye medlemmer er Bjørn Borup, Troels Rasmussen og Carsten Sørensen. Derudover blev Bob Pinstrup valgt som suppleant. Dermed udtræder foruden formanden Per Warming og Christian Brath.
DIGITAL FARVE PRINT og alm. fotokopiering
A3 - A4 - A5 Storformat Overhead film Tryk på t-shirts Aars Bogtryk & Offset
Farvekopicenter Aars Himmerlandsgade 150 9600 Aars
Tlf. 98 62 17 11
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
DESIGN Visitkort Brevpapir Kuverter Menukort Brochurer
Hovedrystende 1. behandling på Christiansborg Henrik Dalgaard, der næstformand i Agri Nord, formand for Agri Nords miljøudvalg og folketingskandidat for Konservative, er ikke imponeret over politikerne i Folketinget:
Formandskabet i Agri Nord havde for nylig fornøjelsen af at overvære 1. behandlingen af lovforslaget om at forbyde gødskning og sprøjtning af §3 arealer, de såkaldte kulturenge. Regeringen ønsker, at godt 40.000 hektar skal passe sig selv for at løfte biodiversiteten for dyr og planteliv. Det er jo en konkret politisk beslutning, men giver det mening? Og hvad er prisen? En ting stod soleklart. Det er fuldstændig omkostningsfrit at tale direkte usandt eller pænere formuleret ”mod bedre vidende” inde på borgen. Argumenterne fløj gennem salen mellem rød og blå blok uden nogen tegn på, at rød blok ønskede at tale om de konkrete konsekvenser for de berørte, nemlig landmændene.
Henrik Dalgaard.
Det er skræmmende, når formanden for miljøudvalget, Lone Loklindt, taler om mistet DB for landmændene på 6471.600 kr. pr. ha. Bare det at finde alternative udbringningsarealer koster mere end det dobbelte. Og argumentet om at vi i Danmark har tusindvis af hektar, der i dag ikke bliver plejet, havde ingen virkning - vi skal bare have mere af det samme. I kampens hede kom det dog frem, at man fra rød bloks side sagtens kunne se et fremtidigt landbrug, hvor maksimalt 50 % af Danmarks areal bliver dyrket. Så ved vi, hvad der venter os: Nemlig deres kamp
for at inddrage mere end 400.000 ha. Men det skal nok også lykkedes, hvis §3 forslaget vedtages, og de politiske målsætninger for vores indre danske farvande i vandområdeplanerne bibeholdes. Men det bliver ikke uden kamp. Regeringen overser fuldstændig hele fundamentet i det danske velfærdssamfund. Hele 33.000 arbejdspladser ligger der i at inddrage så stort et areal samt et ukendt stort milliardbeløb. I Agri Nord stiller vi regeringen fire simple spørgsmål: 1. Skal man kunne drive landbrug i hele Danmark på fuld kraft med hensynstagen til natur og miljø? 2. Ser man overhovedet dansk landbrug som en del af løsningen i det danske velfærdssamfund? 3. Kan dansk landbrugs indtjening erstattes af andre ting? 4. Hvis ikke der er en levevej for erhvervet, er samfundet så klar til at overtage de forpligtelser, landbruget har?
TRYK
Foreningsblade Fakturaer Brochurer Bøger
Gudstjenester Søndag den 15. februar 2015
Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke 10.00 Giver Kirke ingen Blære Kirke 14.00 Gislum Kirke ingen Vognsild Kirke 14.00 Haubro Kirke 11.00 Ulstrup Kirke 11.00 Gundersted Kirke 9.30 Veggerby Kirke 10.30 Sønderup Kirke 14.00 Suldrup Kirke 10.30 Bislev Kirke 14.00 Ejdrup Kirke ingen Løgstør Kirke 11.00 Aggersborg Kirke 14.00 Kornum Kirke ingen Løgsted Kirke 9.30 Salling Kirke 14.00 Oudrup Kirke ingen Næsborg Kirke ingen Vindblæs Kirke ingen Ranum Kirke ingen Malle Kirke ingen Vilsted Kirke 13.30 Overlade Kirke 14.00 Farsø Kirke 10.30 Vester Hornum Kirke 14.00 Hyllebjerg Kirke ingen Flejsborg ingen Louns Kirke 14.00 Alstrup Kirke ingen Strandby Kirke 10.30 Ullits Kirke ingen Foulum Kirke ingen Svingelbjerg Kirke 13.30 Trængstrup Frimen. ingen Kgs. Tisted Kirke 14.00 Binderup Kirke 14.00 Durup Kirke 10.30 Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke 13.30 Stenild Kirke 10.30 Brorstrup Kirke 14.00 Ravnkilde Kirke 10.00 Aarestrup Kirke 14.00 Haverslev Kirke 10.30 Aalestrup Kirke 13.00
Indhent tilbud
Aars Landboauktion 17. februar sætter Landboforeningen Limfjord fokus på drømmeføllet.
Hør om drømmeføllet hos Landboforeningen Limfjord
AARS BOGTRYK & OFFSET Himmerlandsgade 150 Tlf. 98 62 17 11
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Foreningen arrangerer en aften i hestens tegn Er man bidt af en gal hest, er det om at sætte kryds i kaldenderen 17. februar. Denne aften sætter Landboforeningen Limfjord nemlig fokus på avl af heste og ponyer, specielt hvad der skal til for at avle drømmeføllet. Man kan blandt andet høre om, hvad man skal kigge på, når man vælger hingst til drømmeføllet. Hvordan er hoppens brundtcyklus, og hvordan hoppen gøres klar til bedækning. Hvordan passer man den drægtige hoppe, og hvilke fødselsforberedel-
ser skal der til for at hjælpe drømmeføllet på vej. Og sidst men ikke mindst hvordan tager man imod drømmeføllet, og hvordan passer man drømmeføllet den første tid. Til at give gode råd og vejledning i det faktuelle om avl, har foreningen fået dyrlæge Lisette M. Christensen fra Salling Hestepraksis ApS til at komme. Hun vil også fortælle om problemer, der kan opstå i forbindelse med at bringe drømmeføllet til verden, og hvornår det i den forbindelse er vigtigt at tilkalde
dyrlægen. Dyrlæge Lisette M. Christensen har mere end 10 års praksis erfaring med hovedvægt på heste. Og har gennem årene rådgivet og hjulpet mange avlere i lokalområdet. Hun vil også forsøge at besvare faglige spørgsmål i løbet af aftenen. Gæsterne skal desuden høre om Shetlandsponyavl ud fra en enkelt Stamhoppe, New Forrestponyavl igennem 45 år og ikke mindst Travavl på øverste hylde. Mødet finder sted i Skive, og tilmelding er nødvendig.
var i uge 6 tilført 3 SDM kælvekvier, 6500-7000, 9 kødkvæg, 3200-9100, 1 græsko, 2800-2800, 4 kvier over 12 mdr. malkerace, 2300-3400, 10 kvier under 12 mdr. malkerace, 8002100, 13 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 600-5400, 40 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 2300-7900, 40 tyre under 3 mdr. malkerace, 100-1900, 12 tyrer under 3 mdr. kødkvæg, 1400-1900 Omsætning: 343.750,00 kr.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 6 Basis 312,18 (304,90). SPF+Myc 317,18 (309,90). SPF 321,18 (313,90). Økologi 799,59 (792,88). UKtillæg 13. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,23 (5,13) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Landboforeningen Limfjord tager hul på valgkampen Landboforeningen Limfjord inviterer 18. februar til vælgermøde med deltagelse af lokale politikere og repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer. - Med en eksport på cirka 156 mia kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer landbruget et af Danmarks vigtigste eksporterhverv med mange jobs i landbruget og i følgeindustrien. Vi har dermed stor betydning for det danske samfund men lider under de dårlige rammevilkår. Med et
vælgermøde håber vi på en god bred politisk drøftelse og debat om landbrugets fremtidige rolle i Danmark. Vi har behov for medspil fra politisk side, hvis landbruget skal overleve i fremtiden, siger formand Claus Clausen, Landboforeningen Limfjord, Mødet er optakt til det kommende folketingsvalg, og et bredt sammensat panel af lokale folketingsmedlemmer og kandidater vil være til stede for at deltage i debatten om, hvilken retning dansk
landbrug skal bevæge sig i. - Det er vigtigt for os, at politikerne kommer ud og møder vælgerne og hører om den faktiske situation for mange landmænd. Ved at have gode talsmænd blandt politikerne og et mere konstruktivt politisk medspil, har vi en større reel mulighed for at klare os i fremtiden og dermed sikre arbejdspladser både i erhvervet og følgeindustrien, siger Claus Clausen. Landboforeningen håber at se rigtig mange landmænd men også mange fra følgeer-
18. februar kan man hos Lanboforeningen Limfjord i Skive møde en række lokale politikere, som vil give deres bud på, hvordan fremtidens udfordringer for landbruget løses bedst.
hvervet til vælgermødet. - Det kommende folketingsvalg er alles valg. Og det betyder meget for både landbruget men sandelig også for følgeerhvervet til landbruget, hvordan den fremtidige politiske linje bliver for erhvervet. Hvad siger blå blok? Hvad
er de røde partiers holdning? Hvad er visionen for dansk landbrug?, spørger Claus Clausen, som opfordrer alle, som gerne vil have svar på de spørgsmål til at dukke op på mødet, som afholdes hos Landboforeningen Limfjord i Skive 18. februar.
En endelig liste over deltagerne i panelet vil blive slået op på Landboforeningens hjemmeside og facebook, så snart listen foreligger. Alle er velkomne, men af hensyn til forplejning bedes man tilmelde sig senest 16. februar.
Fjerkræproducenter savner bedre vilkår Danmark halter efter konkurrenterne
De danske fjerkræproducenter er på en række parametre bedre end deres udenlandske kolleger, men en strammere miljø- og klimalovgivning er ifølge formand for Erhvervsfjerkræsektionen under Landbrug & Fødevarer Martin Hjort Jensen skyld i, at Danmark ikke vækster på samme måde som eksempelvis Polen, Holland og Tyskland.
Plant levende hegn og småplantninger med op til 60 % tilskud Der er nu mulighed for tilskud til kollektiv plantning af levende hegn og småplantninger på landbrugsejendomme i Aars, Aalestrup og Gedsted. Med tilskud på op til 60 % kan plantes: • 3- og 6-rækkede levende hegn • Vildt- og småplantninger på op til 0,5 ha/stk. • Slørende plantninger omkring driftsbygninger mm. Plantning sker i efteråret 2015 - foråret 2016, og tilskudsmidlerne fordeles efter først til mølle-princippet. Kontakt os for tilmelding og spørgsmål senest den 1. marts 2015: HedeDanmark a/s Søren Skovrider, plantningskonsulent M: 20 15 70 11 E: ssk@hededanmark.dk
www.hededanmark.dk/kollektiv
Projektet udføres for: Aars Aalestrup Læplantningslaug v/formand Erik G. Poulsen
En million tons. Så meget vil den europæiske efterspørgsel efter fjerkræ stige inden 2024. Det viser en ny prognose fra EU-kommissionen. Men mens væksten i fjerkræbranchen i både Polen, Holland og Tyskland er steget markant de seneste år, så står udviklingen stille i den danske slagtefjerkræbranche. Og det bekymrer formand for Erhvervsfjerkræsektionen under Landbrug & Fødevarer Martin Hjort Jensen. - Vi har både den faglige og produktionsmæssige kapacitet til at producere langt mere kyllingekød i Danmark. Men de danske regler er på en række områder meget strammere end i vores nabolande. Dertil kommer, at mange kommuner har været meget lang tid om at færdigbehandle miljøansøgninger fra landmændene. Det er blevet bedre, men der er stadig et efterslæb, siger formanden. I Danmark faldt produktionen af slagtefjerkræ fra 175.000 tons i 2008 til 168.000 tons i 2013. I samme periode steg produktionen i både Holland og Tyskland med henholdsvis 124.000 tons og 322.000 tons. Polen har mere end fordoblet deres produktion, og de seneste tal fra 2013 viste, at landet producerede 1.450.000 tons slagtefjerkræ. Tendensen er siden 2013 fortsat. - Det er frustrerende, at den vækst, vi ser, sker i blandt andet Tyskland, Polen og Holland og ikke herhjemme, og det på trods af, at vores produkter på en række parametre er bedre end udenlandske, siger Martin Hjort Jensen. Når en kyllingeproducent vil udvide sin bedrift, så skal han leve op til en række krav om blandt an-
det ammoniak- og nitratudledning og lugtgener. Kravene er defineret i EUdirektiver og burde derved være de samme for alle medlemslande. Men reglerne tolkes meget forskelligt i de enkelte lande. Og i Danmark er kravene i mange tilfælde skrappere end i resten af Europa. - Det virker helt molboagtigt, at vi som førende indenfor klimavenlig kødproduktion ikke kan få lov til at udnytte vores potentiale. Vi beviser jo hver dag, at vi kan producere højværdiprodukter, samtidig med at vi passer godt på miljø og klima. Derfor mener jeg, det er logisk, at det er os som foregangsland, der burde styrke væksten. En kylling fra Danmark har bedre dyrevelfærd, højere fødevaresikkerhed og et mindre klimaaftryk end kyllinger produceret i stort set alle andre EU-lande, siger Martin Hjort Jensen. Udledningen af drivhusgasser pr. kilo produceret kød er væsentligt lavere i Danmark end i både Holland og Tyskland. Dertil
kommer, at vandforbruget i den danske produktion er det laveste i Europa. Danmark har valgt at kategorisere hele landets areal som nitratfølsomt. Det er en væsentligt strammere fortolkning end langt de fleste andre lande har af EU’s nitratdirektiv. I praksis betyder det, at der må produceres færre dyr på danske arealer end hos vores nabolande. For to år siden kom regeringens Natur- og Landbrugskommission med en rapport, der blandt andet konkluderede, at langt det meste jord i Danmark kan tåle mere nitrat, end reglerne tillader i dag. - Jeg vil på det kraftigste opfordre regeringen, der selv hele tiden taler om vækst, til hurtigst muligt at realisere potentialerne i kommissionens anbefalinger og skabe vækst i blandt andet fjerkræbranchen. Vi kan sagtens øge produktionen uden at gå på kompromis med miljø og klima. De danske særregler på kvælstofområdet er en bremseklods, som vi bør fjerne hurtigst muligt, siger Martin Hjort Jensen.
KØB OG SALG TYREKALVE samt drægtige kvier købes til eksport, god pris.
Per Dalum
tlf. 98 65 61 07 el. 22 17 99 07
Godt byghalm sælges Gummigedsarbejde udføres Tlf. 22 20 39 03
Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Godt år for mælkeproducenterne Innovation med - skidt år for svineproducenterne brugsanvisning Der var væsentligt flere penge i køerne end grisene i 2014 Der er en markant fremgang at spore for de nordjyske mælkeproducenter, som Agri Nord nu kan præsentere resultaterne for. I alt 37 kvægbedrifter er med i analysen, som viser et resultat før skat på 962.000 kroner mod 575.000 kroner i 2013. Virksomhedsrådgiver hos Agri Nord, Jørgen Cæsar Jensen, fortæller, at resultatet især skal ses i lyset af bedre resultater i stalden. - Der er i gennemsnit leveret 1,5 kilo mælk mere pr. ko pr. dag i 2014 i forhold til 2013. Det giver en indtjeningsstigning til trods for mælkeprisens styrtdyk i slutningen af 2014. Prisen endte i gennemsnit hen over året på at være meget lig året før, siger Jørgen Cæsar Jensen. Årets resultat skal dog
sættes i forhold til, at værdien af mælkekvoten er sat til nul kroner. Efter denne nedskrivning er resultatet et overskud i 2014 på 140.000 kroner mod et underskud på 170.000 kroner i 2013. En anden vigtig konklusion på analysen er det faktum, at bedrifterne i gennemsnit har afdraget 600.000 kroner til bank og realkredit i 2014. - Det er yderst positivt at se, at med den fornuftige mælkepris, vi så i 2014, så er der afdraget på gælden. Det er vel og mærket samtidig med, at der er investeret for 888.000 kroner i primære produktionsaktiver såsom staldanlæg, inventar og maskiner. Dermed er der investeret i fremtiden på de analyserede bedrifter, lyder det fra virksomhedsrådgiveren. Udsigten for 2015 ser til
gengæld ikke særlig lys ud. På den positive side er, at der er gode beholdninger af foder efter et godt år i marken, men mælkeprisen er faldet yderligere i starten af det nye år. - Prognoserne for SEGES varsler en indtjeningsnedgang i størrelsesordenen 1-1,5 millioner kroner for bedrifter som de analyserede, så der bliver behov for at bevare det gode forhold til de kreditgivere, som der er afdraget til i det forgange år, siger Jørgen Cæsar Jensen. I Agri Nords analyse for svinebedrifter viser de i alt 22 bedrifter et gennemsnitlig underskud på 58.000 kroner for 2014 – det tilsvarende tal for 2013 var et overskud på 528.000 kroner før skat – altså en tilbagegang på 586.000 kroner. - Analysen omfatter både
Der har været stor forskel på indtjeningen for de nordjyske landmænd i 2014. For mælkeproducenterne blev det er godt år, imens det var et særdeles sløjt år for svineproducenterne.
sohold og slagtesvinebedrifter, og det er soholdene, som har haft størst resultatnedgang i 2014, siger virksomhedsrådgiveren fra Agri Nord. Han peger på, at noteringen er faldet fra 11,38 kroner til 10,35 kroner fra 2013 til 2014, og det sætter sit tydelige præg på det økonomiske resultat. - Der er faktisk en stigende effektivitet, men det bliver ædt op af den lave pris, der også påvirker den værdi som søer sættes til i regnskabet. Det drejer sig i gennemsnit om 1.000 kroner pr. so, og de analyserede bedrifter har i gennemsnit 700 søer. Samlet set svarer årets driftsresultat til, at svineproducenterne har haft et dagligt tab på 1.000 kroner. Det dækker naturligvis over udsving, så der er også producenter, som er kommet ud med plus på bundlinjen, konstaterer Jørgen Cæsar Jensen. Modsat mælkeproducenterne, så har svineproducenterne ikke formået at afdrage betydeligt på gælden i 2014. Her er tallet kun 138.000 kroner til afdrag på gæld. - Fælles for alle regnskaber er, at de viser en væsentlig fremgang i udbytterne i marken. Vi ser også en stigende effektivitet på både kvæg- og svinebedrifter, så det vidner om en dygtig driftsledelse. Beklageligvis bliver det ikke belønnet hos svineproducenterne, som lider under den lave notering, konstaterer Jørgen Cæsar Jensen
SEGES i spidsen for EU-projekt Hvilke kræfter skaber fremdrift i en innovationsproces – og hvilke risikerer at slå den ihjel? Præcise svar på det spørgsmål ville være et kvantespring for den indsats for innovation, som er livsvigtig for Europas videre udvikling, ikke mindst på landbrugsområdet. Derfor har Horizon 2020, EU’s program for forskning og innovation, netop godkendt projektet ”AgriSPIN – Space for Innovations in Agriculture”. SEGES står i spidsen for projektet, som har 15 partnere fra 13 EU-lande. Formålet er at forbedre innovationsmetoder i landbruget ved at afdække ”blinde pletter” i innovationsprojekter. - Blinde pletter er de delprocesser, som deltagere i innovation måske ikke selv er opmærksomme på eller tillægger nogen betydning – for eksempel samspillet mellem en landmand med en god idé og en rådgiver, som skal bære den videre. Forstår de hinanden, så ideen bliver formidlet optimalt og de rigtige understøttende initiativer bliver sat i gang, siger projektleder Heidi Hundrup Rasmussen, SEGES. Hun tilføjer, at ”blinde pletter” både kan have positiv og negativ indflydelse på en innovationsproces. - Det afgørende er at få dem gjort synlige, så innovationsprocessen kan blive mere præcis, mere bevidst og dermed effektiv, påpeger hun. Netop hensynet til effekt og anvendelighed har gjort SEGES oplagt til at skrive ansøgningen – og nu lede og
koordinere projektet. - Vi har gode erfaringer med at tænke slutbrugerne ind i et projekt fra starten og dermed give dem en central rolle. Det har vi gjort i ansøgningen, og det harmonerer godt med Horizon 2020’s stærke vægtning af, at projekterne skal føre til håndgribelige resultater i praksis, konstaterer Heidi Hundrup Rasmussen. Et af midlerne til at gøre innovationsprojekter konkrete og anvendelige er konceptet ”cross visits” i otte partnerlande, hvor deltagerne lærer ved at besøge hinandens projekter. Det sker med såkaldte undersøgelseshold, som grundigt observerer og diskuterer metoderne. Det praktiske udbytte af disse inspektioner sikres ved, at projektdeltagerne primært er praktikere – landmænd, rådgivere, organisationsfolk og andre relevante aktører inden for landbrugsinnovation. De er både kvalificerede som kritikere og til at videreformidle, hvad de ser. Det skal imidlertid understreges, at nyskabelser til egentlig landbrugsdrift ikke er AgriSPIN-projektets mål. - Hensigten er at udvikle en metode til at afdække, hvad der fremmer eller hæmmer innovation og dermed bidrager til en forbedret praksis på dette område. Det er først og fremmest metoden, der er interessant. Men processen må naturligvis gerne kaste nogle praktiske successer af sig – eventuelt i form af pilotprojekter, fastslår Heidi Hundrup Rasmussen.
Priser til nye sange om dansk landbrug To sange blev kåret som vindere 9. januar under en kulturkonference på KolleKolle Kursuscenter ved København blev vinderne offentliggjort i den konkurrence Landbrugets Kulturfond udskrev i fjor om en ny folkelig sang om landbrug. Blandt vinderne er der både en debutant og erfarne sangskabere. Debutanten er journalist Karen Munk Nielsen, som har skrevet både tekst og melodi til “Lad os mødes i skellet.” Det er en sang, som på sine tre vers i bedste folkelige tradition formår at minde om adskillige varme debatemner omkring
dansk landbrug. Omkvædet lægger op til en konstruktiv debat om uenighederne: “Lad os mødes i skellet og veksle et ord, der hvor ploven har sluppet sit spor,” foreslår sangen. Karen Munk Nielsen arbejder til daglig på mere prosaisk vis med ord og landbrug som journalist på avisen “Økologi & Erhverv.” De to andre vindere er digteren Leif Rasmussen og komponisten Hans Dammeyer. De har i “Høsten begynder” skabt en sang med fornem sammenhæng mellem tekst og melodi, hvor
landbrugsåret højdepunkt - høsten - beskrives. Også denne sang har i sine fem vers et omkvæd, som er en poetisk opfordring til at bøje sig for høstens mirakel. Leif Rasmussen er læreruddannet, og Hans Dammeyer er cand.phil i musik. De har begge i en årrække arbejdet på Silkeborg Højskole, men har også været aktive i mange andre sammenhænge. De har gennem årene udfoldet en større produktion - både sammen og hver for sig og er repræsenterede som henholdsvis tekstforfatter
Landbrugets Kulturfond har netop kåret to nye sange om dansk landbrug som vindere i den store konkurrence, som blev udskrevet sidste år.
og komponist i både Højskolesangbogen og Den danske Salmebog. Bedømmelseskomitéen bestod af efterskolelærer Karen Hanne Munk og konsulent Jesper Moesbøl fra Kulturministeriet. Begge musikmennesker med
stort kendskab til folkelig sang. Desuden to deltagere fra Landbrugets Kulturudvalg, maleren og digteren Hans Tyrrestrup og forfatteren Finn Slumstrup. Komitéen kunne glæde sig over en meget stor in-
teresse for konkurrencen, som i alt modtog 63 bidrag. Naturligvis indsendt anonymt under mærke, så komitéen ikke havde noget kendskab til, hvem der stod bag de to sange, som i sidste ende blev belønnet med hver 30.000 kroner.