121. ĂĽrgang - Nr. 48 - Onsdag den 26. november 2014
Ulrik Lemvig • Mobil 22 43 14 46 • www.soettrupms.dk
M s a ’ rkservice d r a a g j ø H
Sjørupvej 44, Sjørup, 9640 Farsø Tlf. 22 99 83 65 (21 48 61 53) FlytningPresning af gylleaf ...............575,minibig + wrapningpr. time Udkørsel af gylle med 25 t vogn med slanger og sort/grønjordsnedfÌlder. presning og wrapning af rundballer
EntrEprEnør- og drÌningsmEstEr Ib NIelseN, Farsø Tlf. 98 63 23 50 - Biltlf. 20 47 23 50
Aut. kloakmester Per Nielsen, 30 60 66 81 Spuling, af drÌn og kloakker samt alle former for entreprenørarbejde udføres
Kim Koch sÌtter sig 1. januar i direktørstolen hos Agri Nord.
Agri Nord sÌtter navn pü den nye direktør Kim Koch tager over efter Erik Lydiksen Den nye mand i spidsen for landboforeningen Agri Nord er Kim Koch. - Vi har haft et usÌdvanligt stÌrkt ansøgerfelt og er utroligt glade for at kunne prÌsentere Kim Koch som ny direktør i Agri Nord. Vi er sikre pü, at han har de rette kvalifikationer, og vi lÌgger isÌr vÌgt pü, at han har erfaring fra süvel landbrugsbranchen som det øvrige erhvervsliv i form af en plads i direktionen i en stor anerkendt virksomhed, siger Agri Nords formand, Carl Chr. Pedersen. 54-ürige Kim Koch tiltrÌder stillingen til ürsskiftet og forlader dermed posten som direktør for nf
plus – det tidligere Nordjysk Familielandbrug. Inden Kim Koch for knap tre ür siden skiftede til landbrugsbranchen, fungerede han som direktør i IT-virksomheden KMD. Han har 26 ürs ledelseserfaring med personaleansvar for 200600 medarbejdere og var blandt andet gennem ni ür en del af KMD’s direktion, samt direktør for forretningsomrüdet Kundeservice. - Vi ønsker en visionÌr direktør, som kender de vilkür, vi arbejder under i landbruget, men som samtidig har den nødvendige ballast, nür det kommer til ledelse. Det har vi fundet i Kim. Vi kender
ham fra Agri Nord og nf plus’ samarbejdet, og vi ser ham som manden, der kan vÌre med til at videreudvikle Agri Nord, siger Carl Chr. Pedersen. Kim Koch ser Agri Nord som en spÌndende virksomhed og glÌder sig til at vÌre med til at prÌge udviklingen i landboforeningen. - Jeg mener, Agri Nord har potentiale til at blive dynamoen i landsdelen, nür det kommer til rüdgivningen inden for landbruget. Erhvervet er presset i øjeblikket og derfor er vor individuelle rüdgivning til den enkelte landmand meget vigtig – det har vi kompetencerne til, siger den kommende direktør. Han fremhÌver, at der
boauktionen. Da den blev skiftet i 1954 var det Rindsherredes Husmandskreds, Aars Husmandskreds, Løgstør Husmandskreds, Landboforeningen Vesthimmerland, Farsø Landboforening og Aars Landboforening, der stod bag. Første auktion blev afvikling 26. november 1954. 60 ürs jubilÌet bliver markeret i forbindelse med auktionen 28. november, hvor
samtidig ligger et stort potentiale i forhold til det øvrige erhvervsliv. - Der er fantastiske kompetencer i Agri Nord, som efterspørges i andre brancher end landbruget, og det skal vi naturligvis forfølge forretningsmÌssigt, siger Kim Koch. Han er efter knap tre ür i landbrugsbranchen faldet for erhvervet og glÌder sig over muligheden for nye udfordringer inden for landbruget. - Vi er en del af Danmarks største eksporterhverv, vi er verdens tredjestørste fødevareklynge og vi er de mest innovative i Europa – det kan man da kun vÌre stolt over at vÌre en del af, siger han.
26. november er det 60 ür siden, den første kvÌgauktion løb af stablen i Aars - jubilÌet bliver markeret i forbindelse med fredagens kvÌgauktion pü Markedsvej.
alle er velkomne til at kigge forbi Markedsvej 10 i Aars til en bid brød, lidt at drikke og
v/Peer Juhler Faldvejen 25, 9670 Løgstør Tlf. 98 67 88 77 . Mobil 30 41 21 52 ALT FUGEARBEJDE UDFĂ˜RES
Nybyggeri - betonelementer - døre - vinduer - køkken - bad - epoxy
Landboauktion i Aars fejrer 60 ürs jubilÌum AARS: 26. november er det 60 ür siden, at de første kreaturer blev handlet pü Aars KvÌgtorv & Landboauktion. Der er fortsat auktion hver fredag. Auktionen i Aars er en af de fü tilbage i landet, som handler kvÌg pü denne müde – faktisk er der kun auktioner i Aars og Brørup. Det er Agri Nord og nf plus, der i dag stür bag land-
HIMMERLANDS FUGESERVICE
ikke mindst muligheden for at genopfriske gamle minder og fĂĽ en god snak.
Siger kloakken stop? Ring Oudrup op!
Spu
r/rør
kanale
gylle ling af
www.oudrup-stenleje.dk Slamsuger med højtryksspuling og TV-inspektion
9PUN [PS 2HSSL ;SM
:RHS R]HSP[L[LU ]¤YL P [VW YPUN 6\KY\W VW
SĂŚlg dine dyr gennem
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Udgives af Aars Avis & Centraltrykkeriet A/S, Aars. Redaktion: Thorkil Christensen (ansvarsh.), Lars Lindberg - tlf. 98 62 17 11 Torsten Hansen - tlf. 98 62 17 11. E-mail: redaktion@aarsavis.dk Annonceekspedition: Himmerlandsgade 150, 9600 Aars, tlf. 98 62 17 11, fax 98 62 27 99. E-mail: annonce@aarsavis.dk Indleveringsfrister for annoncer: Forretningsannoncer og andre større annoncer samt annoncer med farver eller korrektur senest torsdag kl. 9.00. Andre annoncer modtages indtil mandag kl. 11.00. Oplag: 21.634 ekspl. Bladet udsendes hver onsdag. Tryk: OTM Avistryk A/S Har De ikke modtaget avisen senest kl. 19.00? Henvendelse bedes rettet til Nordjyske Distribution torsdag kl. 8.00 - 16.00. - Tlf. 98 92 89 00
Oplev ”Batman-traktoren” på Agromek i denne uge Se også Europas største mejestærsker Alle med interesse for store maskiner kan godt kridte skoene. I denne uge bliver der mulighed for at se Europas største mejetærsker på Agromek i Messecenter Herning. Det er tale om den nyeste topmodel fra New Holland model CR 10.90. Det er den hidtil største serieproducerede mejetærsker på markedet. Den har en motor på ikke mindre end 653 hk, og det skulle være den hidtil kraftigste motor i en mejetærsker. Skærebordet er på 41 fod – cirka 12,5 meter. Mejetærskerens store høstkapacitet kræver også en stor tank til kornet. Den er da også på 14.500 liter, svarende til knap 11 tons hvede, eller mere end der normalt høstes på en hektar. Når korntanken tømmes,
sker med en hastighed på 143 liter pr. sekund, så på under to minutter er tanken tom. Mejetærskeren har bælter i stedet for almindelige hjul, da maskinens vægt derved mere skånsomt kan overføres til jorden. New Hollands nye mejetærsker er topmodellen i en serie på fem. Men derudover er der flere andre importører, der præsenterer mejetærskere på Agromek. Blandt traktorerne er der også mange nye og spændende modeller, som vil tiltrække sig opmærksomhed på Agromek. Det gælder blandt andet den store Challenger bæltetraktor, der allerede har fået betegnelsen ”Batman-traktoren”. Med sin 12 cylindrede motor på 16,8 liter har top-
modellen 875E en maksimal ydelse på 640 hk. Den vejer over 25 tons, hvilket er nødvendigt, for at kunne overføre de mange hestekræfter til trækkraft. Valtra præsenterer den nyeste knækstyrede traktor NX163D. Den har en meget lille venderadius ved at den både drejer forhjulene og er knækstyret. Derfor er den især velegnet til læsseopgaver, men kan også løse de traditionelle opgaver i marken som pløjning og såning. Udstillingen af traktorer omfatter langt hovedparten af de traktormærker, der findes på det danske marked. Agromek arrangeres af Dansk Agroindustri og Landbrug & Fødevarer. Agromek er åben hver dag fra tirsdag til og med fredag.
Erhverv - eller hobbyvirksomhed Deltidsudvalget under Landboforeningen Limfjord sætter fokus på de skattemæssige problemstillinger for mindre landbrug samt deltidslandbrug ved et informationsmøde 2. december i Skive. Den rigtige rådgivning kan gøre en kolossal forskel på, hvilken skat man betaler – ikke mindst om de mange specielle regler og muligheder, der gælder for landbrugsvirksomheder. Det kan være af stor betydning, om et landbrug skatteretligt må anses som en erhvervsmæssig virksomhed, eller som en hobbyvirksomhed. - Problemstillingerne opstår ofte i de tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt det primære formål med virksomheden er at tjene penge, eller om det egentlige formål er at ejeren dyrker sin fritidsinteresse, fortæller Dan Andersen, økonomikonsulent Landbo Limfjord og indlægsholder på mødet.
Der har været meget fokus i medierne på deltidslandmændenes skatteforhold, hvilket især gælder problemstillingerne: om et deltidslandbrug drives erhvervsmæssigt eller er en hobby, og om deltidslandmandens ejendom er en landbrugsejendom eller et parcelhus med en meget stor have. - Skat har i 2014 fortsat fokus på underskudsgivende virksomheder, herunder landbrug og kan ringe ud til den pågældende ejer af virksomheden for blandt andet at fortælle om mulighederne for at afmelde momsregistreringen, fortæller Dan Andersen videre. - Ringer Skat, så vil jeg dog opfordre alle til at kontakte deres økonomirådgiver, inden de gør noget, lyder hans råd. Skat deltager i første del af mødet, der afholdes på Landbo Limfjord. Mødet er for alle interesserede og er ganske gratis.
OFFICIELLE ✔ Vikarservice Landbrug Erhverv Transport
✔ Haveservice Hjemmehjælp - valget er frit - valget er dit
Haveplan Omlægning Vedligehold
✔ Hjemmeservice
Har du brug for hjælp...
Frit valg Privat Erhverv
www.himmerlandsvikarservice.dk Landbocentret Aars . Tlf. 99 98 97 40
Europas største serieproducerede mejetærsker New Holland CR 10.90 kan ses på Agromek i denne uge. Foto: New Holland.
På vej mod 900.000 kilo mælk per robot Kursus for landmænd med robotter Ved robotmalkesystemer er der mange faktorer, der kan kontrolleres på individuel ko-basis og som i sidste ende giver det bedste afkast på investeringen. Med en robotisering af malkningen har landmanden mulighed for at opnå bedre mælkekvalitet, højere mælkeproduktion og lavere udgifter, men flere faktorer spiller ind, og det ønsker Landbo Limfjord 2. december i Skive at sætte fokus på ved at tilbyde et kursus for landmænd med robotbesætninger. - Deltager du i kurset, er du godt på vej mod 900.000 kilo per robot, hvis du vel og mærke vil gribe nogle af de værktøjer, som indlægsholderne kommer med, fortæller Bendt Bendtsen, kvægrådgiver Landbo Limfjord. Indlægsholder Dorte Bossen fra Videncentret for Landbrug har i mange år
arbejdet med foderstrategi, daglig drift og management i AMS besætninger. Hun vil fortælle om, hvad der kendetegner den dygtige AMS-bedrift, og om hvor vigtigt god management er, for at automatisk malkning bliver en succes i besætningen. Snorri Sigurdson fra Videnscentret for Landbrug vil sætte fokus på mælkekvalitet, og hvordan landmanden sikrer det i AMSsystemet. - Det er lige meget, om du har en Lely eller Delaval malkerobot. Alle kan deltage. Om eftermiddagen vil kursisterne blive inddelt efter robotbrugere, hvor to dygtige AMS-brugere vil fortælle om deres daglige drift, og hvad de gør for at opnå gode resultater, fortæller Bendt Bendtsen videre. Ved Lely er det Morten Otte, som står for stalden på Ørslevkloster. Ved Delaval
er det Knud Primdal, der har ansvaret for driften af stalden ved Kvægbrugets Forsøgscenter i Foulum, der giver indlæg. Det overordnede mål i en AMS-besætning må være at opnå en høj mælkeydelse med sunde og velfungerende køer, der frivilligt opsøger malkning, og her spiller foderet en vigtig rolle. Niels Martin Nielsen, der er kvægrådgiver hos Landbo Limfjord, vil give et indlæg omkring fodringen i AMS-besætningen. - Fodringen kan anvendes i styringen af køernes opsøgning af robotten. Dette kan gøres via fodermængder, -typer, -kvalitet og fordeling mellem foderbord og robot. Og ønsker man at stile efter 900.000 kilo mælk per robot, skal man have fokus på samspillet mellem fodring, ydelse, sundhed og malkefrekvens – og selvfølgelig mangement, siger han.
Gudstjenester Søndag den 23. november 2014
Aars Kirke 10.00 Aars Frikirke 10.00 Skivum Kirke 14.00 Giver Kirke ingen Blære Kirke 9.30 Gislum Kirke 19.00 Vognsild Kirke ingen Haubro Kirke 16.00 Ulstrup Kirke 11.00 Gundersted Kirke 14.00 Veggerby Kirke Sønderup Kirke 9.00 Suldrup Kirke 10.30 Bislev Kirke 14.00 Ejdrup Kirke 11.00 Løgstør Kirke 11.00 Aggersborg Kirke 9.30 Kornum Kirke 14.30 Løgsted Kirke 16.00 Salling Kirke 14.00 Oudrup Kirke 11.00 Næsborg Kirke Vindblæs Kirke Ranum Kirke ingen Malle Kirke 9.30 Vilsted Kirke ingen Overlade Kirke 14.00 Farsø Kirke 10.00 Vester Hornum Kirke ingen Hyllebjerg Kirke 13.30 Flejsborg ingen Louns Kirke ingen Alstrup Kirke 9.00 Strandby Kirke 10.30 Ullits Kirke 10.30 Foulum Kirke Svingelbjerg Kirke Trængstrup Frimen. 10.00 Kgs. Tisted Kirke 10.30 Binderup Kirke ingen Durup Kirke 9.00 Rørbæk Kirke ingen Grynderup Kirke 11.00 Stenild Kirke 9.30 Brorstrup Kirke 10.00 Ravnkilde Kirke 15.00 Aarestrup Kirke ingen Haverslev Kirke 19.30 Aalestrup Kirke 10.00
Aars Landboauktion var i uge 47 tilført 10 SDM kælvekvier, 2500-5500, 1 SDM kælveko, 4000, 1 RDM kælvekvie, 5500, 4 kry. kælvekøer, 34005400, 5 kødkvæg, 54007200, 1 græsko, 3000, 9 kvier over 12 mdr. kødkvæg, 3100-5000, 4 kvier under 12 mdr. malkerace, 600-2900, 20 kvier under 12 mdr. kødkvæg, 9005600, 13 tyre over 3 mdr. malkerace, 1200-3800, 20 tyre over 3 mdr. kødkvæg, 3600-7400, 80 tyre under 3 mdr. malkerace, 3501900, 7 tyre under 3 mdr. kødkvæg, 1000-2600 og 1 foldtyr, 7500 Omsætning: 398.551,00 kr.
Smågrisenoteringen Beregnet notering uge 48 Basis 356,96 (356,96). SPF+Myc 361,96 (361,96). SPF 365,96 (365,96). Økologi 743,92 (743,92). UKtillæg 13. Vægt reg. kr./kg 30-40 kg 5,42 (5,42) kr.
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
250 landmænd var mødt op for at få ny inspiration med hjem til planteavlen, da LandboNord torsdag havde inviteret til fællesmøde i Brønderslev. Her skrev landmændene også under på en protest mod §3-reglerne.
250 landmænd skrev under på protest mod §3-regler Det skete på LandboNords møde i Brønderslev Kvælstofforsøg, kvælstofregulering, fremtidens planteavler og mange andre emner var på dagsordenen, da LandboNords PlanteRådgivning torsdag aften holdt sit årsmøde i Brønderslev. 250 landmænd var mødt op for at få ny inspiration med hjem til plan-
teavlen. Men ikke mindst blev aftenen også brugt som anledning til at lave en underskriftsindsamling til miljøminister Kirsten Brosbøl mod hendes forslag om forbud mod gødskning og sprøjtning af §3-arealer. Et forslag, der ifølge Landbrug & Fødevarer
vil skabe et værditab på jorden på 1,8 milliarder kroner. - Det er næsten ikke til at bære, når man hører minister Brosbøls bagatelliserende udtalelser om konsekvenserne af dette lovforslag, som på ingen måde vil få den ønskede effekt. Men at trække på
skuldrene og sige, at vi da bare kan søge erstatning, det er simpelthen arrogant, siger LandboNordformand Niels Vestergaard Salling, der understreger, at det for landbruget er tab i milliardklassen, der er tale om. - Derfor benytter vi nu årsmødet i PlanteRådgivningen
Agri Nord: Nyt lovforslag lugter af ekspropriation Agri Nord er kritisk overfor gødskningsforslag Agri Nord har nu sendt hørringssvar med en lang række kritikpunkter til regeringens lovforslag om ændrede regler for gødskning og sprøjtning af §3-arealer. Det har karakter af ekspropriation, når regeringen vil forbyde landmænd at gøde og sprøjte §3-arealer. Samtidig mangler lovforslaget fagligt belæg og er baseret på mangelfuld hvis ikke ligefrem fejlagtigt materiale. Det er hovedbudskabet i det høringssvar, som landboforeningen Agri Nord har sendt til Naturstyrelsen vedrørende lovforslag om ændring af naturbeskyttelsesloven. - Lovforslaget er reelt ekspropriation, fordi der mistes værdier, som grundloven beskytter. Selvom det sker ved en generel regulering er det meget håndgri-
belige værdier, som omsættes i handel, der fjernes med forbuddet. Derfor oplever hver enkelt ejer af et areal, som i fremtiden ikke må gødes eller sprøjtes, et værditab og mange vil opleve tab i driften. Det er også værd at bemærke, at i fredningspraksis findes nyere afgørelser, hvor forbud mod gødskning og sprøjtning er værdisat i forbindelse med erstatningsudbetaling, siger landboretskonsulent hos Agri Nord, Hans Ole Kristensen. Han bakkes op af kollegaen Christina Weidick Kærsgaard, der er naturog miljøkonsulent. Hun mener ikke at regeringen argument om øget biodiversitet holder. - En meget væsentlig faktor for biodiversiteten på de lysåbne naturarealer er udelukket af analysen, som lovforslaget er base-
ret på. Naturpleje i form af afgræsning eller slåning af hø, nævnes kun perifert, på trods af at det er bredt anerkendt, at der er et kæmpe behov for naturpleje i den danske natur. Der fokuseres ensidigt på kvælstof, siger Christina Weidick Kærsgaard. Hun forklarer, at gødskning af dansk beskyttet natur foregår primært på kulturenge, som vil rammes af lovændringen. Det er samtidig den natur, der har lavest naturværdi, og kan bedst beskrives som en mellemting mellem natur og landbrugsarealer. Et forbud mod gødskning vil således have størst betydning på disse arealer, som på grund af deres ringe naturværdi er udelukket fra tilskud til naturpleje. Med vedtagelsen af lovforslaget vil der ikke være nogen økonomi
i at udnytte disse arealer til høslæt eller afgræsning. - Vedtages forslaget, sættes der gang i et stort biologisk eksperiment, hvor vi vil se, at det ikke er nemt at øge biodiversiteten på arealer med højt næringsindhold og ingen pleje. Samtidig går de arealer, der havde brug for en indsats, og hvor der var muligheder for at øge biodiversiteten indenfor en kortere årrække, glip af de midler, der bruges på ”rewildering” af kulturengene. Lovforslaget vil ikke øge biodiversiteten i den danske lysåbne natur - det vil øge naturpleje, lyder det fra natur- og miljøkonsulenten. Endelig langer Agri Nord ud efter miljøministrens argumentation om, at der sker et væsentligt tab i artrigdom på arealerne i dag på grund af
som anledning til at samle underskrifter ind, som vi sender til ministeren i morgen, sagde formanden. LandboNord-formanden mener samtidig at indgrebet krænker retssikkerheden, da ministeren ikke lægger op til, at der bliver tale om ekspropriation. - Det betyder, at ministeren vil tage dyrkbar jord fra landmænd, der har købt det i god tro. I min optik minder det mest af alt om tyveri, sagde han. Selvom Niels Vestergaard Salling er klar over, at miljøministeriet ikke er sat i verden for primært at have fokus på vækst og arbejdspladser, så ryster det ham alligevel, at miljøministeren slet ikke tager konsekvenserne af lovforslaget alvorligt. - Det kan få helt fatale følger for landbruget og for den sags skyld for mange andre erhverv, at politi-
kerne for tiden har mere fokus på at blive genvalgt til næste folketingsvalg end på hvilke tiltag, der skal til for at få Danmark ud af krisen. Og lad mig understrege, at det jo ikke er fordi, at vi landmænd ikke gerne vil passe på miljøet, men når vi ikke kan få vished om effekten af et tiltag, så kan det virke omsonst at gennemføre mest for gennemførslens skyld med store økonomiske konsekvenser til følge, siger Niels Vestergaard Salling. LandboNord fortsætter sammen med Landbrug & Fødevarer kampen mod at lovforslaget bliver gennemført i den kommende tid. - Vi ser hellere, at der satses på muligheder for vækst, så der også bliver råd til at investere i mijøet, siger LandboNordformanden.
gødskning og sprøjtning. - Påstanden om tab på 44 procent af artsrigdommen er usand. Resultatet er fundet ved en modellering af data fra udenlandske forsøg, der ikke er beskrivende for gødningspraksis. Det fundne tal forudsætter blandt andet, at der udelukkende hældes kvælstof på et areal uden efterfølgende drift i form af græsning eller slåning af hø. Der sker således ingen udnyttelse af kvælstoffet. At bruge tallet som udtryk for hvad der er sket på de gødede naturarealer i Danmark er derfor grov manipulation. På de gødede naturarealer i Danmark er der ikke sket tab af arter, idet der er tale om en gødskningsniveauet skulle holdes konstant i overensstemmelse med praksis før 1992, siger Christina Weidick Kærsgaard.
TIL LEJE UDLEJNING AF JORD Ca. 7 hektar i 4 år. Fra 1. december 2014. Vagn Lading 98 64 82 56
KØB OG SALG Halm sælges
Byg-, hvede-, rughalm samt ammoniakbehandlet halm sælges og leveres. Hø leveres.
Skovsgård, Skellerup, Hobro. Tlf. 98 55 52 22
VORT LANDBOBLAD
LANDBRUGSNYT
Direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, mener, at dansk landbrug kan være med til at løse Danmarks CO2-udfordring. Det kræver blot, at de danske landmænd får lov til at gøde efter ligevægtsprincippet, da det ifølge direktøren vil øge humuslaget, som binder CO2 i jorden.
BL: Landbruget kan løse Danmarks CO2-udfordring Løsningen ligger under vores fødder Klimaminister Rasmus Helveg Petersen har meldt ud, at selv om dansk landbrug er blandt verdens bedste til at reducere sit CO2-udslip, så mener han, at landbruget skal reducere yderligere. - Javel, hr. minister. Det vil danske landmænd meget gerne hjælpe med. Vi kan
bidrage ved at bruge den danske muld under vores fødder på en klimavenlig men selvfølgelig samtidig miljøforsvarlig måde, lyder det fra adm. direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard. For under det store tæppe af afgrøder og græs ligger et gigantisk depot
af organisk materiale, der som en slags naturens kompostbunke giver næring til planter og afgrøder. Det er det såkaldte ’humus’, som foruden sit store indhold af næringsstoffer og kulstof besidder en helt enestående evne til at binde CO2 fra luften. - Men humuslaget i den
HOLDER ÅBENT HUS Fredag den 5. december kl. 10.00 - 17.00 Følgende leverandører udstiller på dagen: Ole´s Smedeforretning DLG Nordjysk Beslag UNO-X
danske muld er ikke, hvad den har været. Vi har ganske enkelt ikke passet på den, og intensiv dyrkning med knapt kvælstof til rådighed - cirka 38 procent under ligevægtsprincippet - har gennem årene tæret på humuslaget, og dermed jordens evne til at binde CO2. Med andre ord; når man reducerer humus, ikke alene binder jorden mindre CO2; jorden frigiver også mere CO2, forklarer fagpolitisk rådgiver Vagn Lundsteen fra Bæredygtigt Landbrug.
Men den ugunstige udvikling med faldende humusindhold i jorden kan vendes, mener han. Ved at tilføre mere kvælstof til danske marker og jorde er det muligt at kickstarte en positiv trend i forhold til at reducere CO2. For med mere kvælstof ikke alene øges udbyttet på marken. Man øger i samme ombæring afgrødernes evne til at binde CO2. Derudover er der endnu den gevinst, at også mængden af rødder og biomasse, som er væsentlige ingredienser i humus, til nedmuldning øges, hvorfor yderligere CO2 kan bindes. - Hvis vi nu bare forestillede os, at vi kunne øge humus i pløjelaget med 0,02 procent om året, så kan hele den danske CO2 reduktion bindes i landbrugsjorden. Landbruget kan dermed løse hele problematikken omkring CO2-reduktion, lyder opfordringen fra Vagn Lundsteen. Og selvom det næsten lyder for godt til at være sandt, så er regnestykket, ifølge Vagn Lundsteen, ret simpelt; Ved blot at hæve humusindholdet med 0,02 procent om året, kan vi binde 4,5 millioner tons CO2 i det danske landbrugsareal, svarende til mere end reduktionskravet. Og det er en realistisk løsning, mener Vagn Lundsteen. - Det er absolut realistisk. I dag er humusindholdet cirka to procent. Når vi beslutter at binde vores CO2 overskud i jorden, vil humusindholdet være tre procent i gennemsnit svarende til hvad humusindholdet var i jorden for 50 år siden. Også geolog Erling Fundal, der gennem en årrække har arbejdet som rådgiver indenfor industrikompostering med humusetablering som speciale, mener, at der i Danmark bør fokuseres mere på humus, som den faktor, der kan hjælpe CO2udledningen i den rigtige retning. - Det er teoretisk meget tankevækkende, at hvis
vi kunne øge jordens humusindhold ved at tilføre organisk materiale til jorden, ville vi i de næste 50 år kunne gemme 50 procent af vores nuværende CO2-produktion i pløjelaget, siger Erling Fundal til baeredygtigtlandbrug.dk - Det helt fantastiske er jo, at vi har enorme mængder af organisk materiale liggende rundt omkring i form af gylle fra både køer, svin og mennesker. Det er ret store mængder, og vi opfatter det som et problem. Vi ved jo ikke, hvad vi skal gøre af det. Men i virkeligheden ligger der her en meget stor potentiel kilde til løsningen på vores klimaproblemer. Og hvis man forestiller sig, at de her store mængder gødning blev komposteret, så kan det bringes direkte ud til jorden som jordforbedring. Men den skal altså iltes op i en komposteringsproces, forklarer Erling Fundal, der selv har lavet en række fuldskalaforsøg med komposteret gødning. - Så kan det lade sig gøre. Men det kræver altså, at man ændrer hele sin holdning til det her produkt. Det er jo i virkeligheden ret simpelt, siger han. Hos Bæredygtigt Landbrug har man længe talt for, at der skal værnes om humusindholdet i jorden, og direktør Bjarne Nigaard synes derfor, der er en god mulighed for at landbrugets og samfundets interesser kan gå hånd i hånd. - Med mere tilførsel af humus, kan vi både forbedre klimaregnskabet, og vende udviklingen fra udpiningen af den danske muldjord til en bæredygtig udvikling, hvor jordens fertilitet og dyrkningssikkerhed øges. Begge dele af hensyn til os og de kommende generationer. Det er absolut realistisk med en tilsvarende realistisk tilgang. Men det kræver ekstra kvælstof og ekstra organisk materiale, selvfølgelig i fuld balance med miljøet, siger Bjarne Nigaard.
Humusberegning I pløjelaget (30 cm) er der 4200 tons jord. Humus indeholder 58 % kulstof (CO2). I gennemsnit er der et humusindhold i jorden på ca. 2 %. Det vil sige at pløjelaget indeholder (2/58%) = 1,16 % kulstof. Pløjelaget indeholder derfor (4200 x 1,16%) = 48,72 tons kulstof. Hvis man reducerer indhold af kulstof med 0,1 %, (en tyvendedel) reduceres kulstof med (48,72/20) = 2,44 tons. Da kulstof består af 1 kulstofmolekyle (C) og 2 iltmolekyler (O) og atom-
vægten er henholdsvis 12 og 16 er molvægten af CO2 (2,44x44/12) = 8,95 ~9 tons CO2. / Hektar Det vil sige at for hver gang indhold af humus reduceres eller øges med 0,1 %, henholdsvis reduceres eller øges indhold af CO2 med 9 tons/ Hektar. Det er ikke realistisk, at øge humusindholdet med 0,1 % om året, men 0,02 % er realistisk og mere til. Ved at øge humusindholdet i jorden med 0,02 % om året, vil vi kunne binde (9/5) = 1,8 tons CO2/Hektar mere i jor-
den om året. Vi dyrker 2,5 mio. hektar landbrugsjord i DK. Det vil sige at vi kan binde (2,5 mio. x 1,8) = 4,5 millioner tons CO2 i det danske muldlag. Det vil på denne måde være muligt at reducere nutidens CO2-udledning med op til 50 % over 50 år. Hvilken påvirkning vil det få den danske muldjord? Det vil øge humusindholdet fra 2 til 3 % på 50 år. Kilde: Landbrug
Bæredygtigt